Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 533
Offentligt
BERETNING 2008-2010
P o l i t i e t s e f t e r r e t n i n g s tj e n e s t eberetning 2008-2010
beretning 2008-2010
ForordSom national sikkerhedsmyndighedhar PET til opgave at identificere,forebygge og imødegå trusler modfriheden, demokratiet og sikker·heden i det danske samfund. Detgælder såvel trusler i Danmark somtrusler, der er rettet mod danskereog danske interesser i udlandet.Truslerne mod den nationalesikkerhed ændrer løbende karakter,og det er derfor vigtigt, at PET eren dynamisk organisation, der heletiden tilpasser sin organisation ogarbejdsmetoder i lyset af det aktu·elle trusselsbillede og de samfunds·mæssige værdier, der har betydningfor den nationale sikkerhed.PET har i de seneste år gennemgåetstore forandringer og kan i dag kunvanskeligt sammenlignes med PETunder den kolde krig og før terroran·grebene mod USA den 11. september2001. Udviklingen har været naturligog nødvendig, men også udfordrendefor PET og PET’s medarbejdere somled i bestræbelserne på at sikre enmoderne, stærk og sammenhæn·gende organisation præget af klareværdier og en fælles kultur.I PET ønsker vi at være en profes·sionel, effektiv og troværdig efter·retnings· og sikkerhedstjeneste, derer på forkant med udviklingen, og somer respekteret af samarbejdspart·nere, nyder tillid i offentligheden ogmedvirker til at skabe tryghed i detdanske samfund. Det stiller storekrav til os i det daglige, men det harogså skabt en forandringsparathedog et fokus på den løbende og stra·tegiske udvikling af PET.PET’s arbejde med at identificere,forebygge og imødegå trusler modden nationale sikkerhed foregår istigende grad uden for Danmarksgrænser og i samarbejde med andrelandes myndigheder. Dette er ennaturlig konsekvens af, at sikker·hedsmæssige trusler mod Danmarkofte har en international karakterog involverer grupper, netværk ogpersoner i udlandet, der udgør entrussel mod danske interesser såveli Danmark som i udlandet. Udviklin·gen har betydet, at PET for tidenanvender betydelige ressourcer påbeskyttelsen af danske interesseri udlandet, og at PET·medarbejdereløbende arbejder i udlandet, herun·der i risikofyldte områder, som ledi konkrete operationer, efterforsk·ninger eller sikkerhedsopgaver.I PET søger vi løbende at udviklede metoder, vi anvender som ledi det forebyggende arbejde og vedindsatsen over for konkrete sikker·hedsmæssige trusler. Den tidligeforebyggende indsats har høj priori·tet for PET, fordi erfaringen viser,at dette arbejde effektivt bidragertil at reducere de sikkerhedsmæs·sige risici. Men erfaringen viserogså, at det i en række tilfælde ernødvendigt at gribe ind over foridentificerede trusler med andre,herunder strafferetlige, midler forderved at afværge truslerne ogbeskytte væsentlige samfunds·mæssige interesser.
2
POLitietS eFterretningStJeneSte
Truslerne mod den nationale sikkerhedændrer løbende karakter, og det erderfor vigtigt, at PET er en dynamiskorganisation
Foto: PEt
I perioden fra 2001 til 2007 blev PETtilført yderligere ressourcer i lysetaf den generelle terror·trussel. Envæsentlig del af ressourcetilførslenskete ved at overføre medarbejdere,men også opgaver, fra andre deleaf politiet til PET. Siden 2008 erterror·truslen i forhold til Danmarkimidlertid skærpet væsentligt.Danmark og danske interesser iudlandet er i dag et prioriteret ter·rormål for militante islamister. ForPET er det derfor en daglig udfor·dring at sikre en effektiv udnyttelseaf de ressourcer, PET har til rådig·hed, og ikke mindst en klar priorite·ring af PET’s arbejde.
Enhver prioritering indebærer, atnoget prioriteres frem for andet,og forøger dermed risikoen for, atder er potentielle trusler, som ikkebliver identificeret og imødegået itide. Når det gælder trusler af denkarakter, som PET beskæftiger sigmed, er vi naturligvis bevidste om,at prioriteringen kan have storekonsekvenser. Det er derfor etansvar, vi tager meget alvorligt, oghvor vi udfolder store bestræbel·ser hver eneste dag for at sikre engrundig og velovervejet prioritering.PET kan ikke, vil aldrig kunne og skalheller ikke overvåge alt og alle 24
timer i døgnet, og prioriteringerer ikke bare nødvendige, men ogsåsunde for en hvilken som helst orga·nisation, selv om alle dele af organi·sationens virksomhed er vigtige ogbehæftet med betydelige risici.Hvis det ikke lykkes at identificereog imødegå konkrete trusler, vil pri·oriteringen i bagklogskabens klarelys altid fremstå som forfejlet. Mendet gør ikke nødvendigvis, at priori·teringsbeslutningen var fejlagtig pådet tidspunkt, hvor den blev truffet.For PET er det nødvendigt at værepå forkant med udviklingen. Hvis viførst tilpasser os, når sikkerheds·
3
beretning 2008-2010
Den nøjagtige effekt af PET’s indsats kan værevanskelig at måle, og ikke alle konkrete trusler,som PET identificerer og imødegår, kommer tiloffentlighedens kendskab
mæssige trusler har manifesteretsig i egentlige angreb, er det forsent. PET’s virksomhed er derforikke blot efterretningsstyret, menogså baseret på et omfattendeanalytisk arbejde både strategiskog operativt samt ikke mindstomfattende bestræbelser på atsikre, at det analytiske arbejde harpraktisk betydning og omsættestil konkrete initiativer inden forPET’s virksomhed.Den nøjagtige effekt af PET’s ind·sats kan være vanskelig at måle, ogikke alle konkrete trusler, som PETidentificerer og imødegår, kommertil offentlighedens kendskab. Detskærper naturligvis kravene til, atvi i PET hele tiden formår at for·holde os kritisk til egen virksomhed,løbende evaluerer vores indsats ogforetager de ændringer og juste·ringer, som er nødvendige. Selv nårvi synes, at vi efter omstændighe·derne gør det ganske godt, så er vioptaget af at gøre det endnu bedre.For at PET kan være den profes·sionelle, effektive og troværdigeefterretnings· og sikkerhedstje·neste, vi ønsker at være, og somandre forventer af os, kræver det,at vi har nødvendige og tidssva·rende arbejdsredskaber til rådighed,og at vi har moderne og tilstræk·kelige rammer for vores arbejdeog medarbejdere. Teknologisk ogressourcemæssigt stiller dette PEToverfor store udfordringer, men deter udfordringer, vi løbende forsøger
at håndtere. PET kan i dag kun løsesine opgaver ved at trække megetstore veksler på dygtige og enga·gerede medarbejdere og deres heltekstraordinære arbejdsindsats. PETvil altid være afhængig af at kunnerekruttere, fastholde og udvikledygtige og engagerede medarbej·dere, men vi er også meget bevidsteom, at der selv for sådanne med·arbejdere er grænser for, hvad derkan forlanges og forventes af dem.Denne beretning vil forhåbentligbesvare mange, men naturlig·vis ikke alle, spørgsmål om PET’svirksomhed. I PET bestræber vi ospå størst mulig åbenhed om PET’sarbejde, men for at PET kan arbejdeeffektivt, forudsætter det, at deleaf dette arbejde ikke kommer tiloffentlighedens kendskab. Vi erogså bevidste om, at åbenhed omPET’s arbejde i visse situationer kanskabe unødig frygt i offentlighedenog dermed modvirke PET’s bestræ·belser på at bidrage til at skabetryghed i det danske samfund.I den offentlige debat bliver derofte efterlyst flere tal til belys·ning af PET’s virksomhed. Det vilformentlig også være tilfældet iforbindelse med denne beretning.I PET er vi imidlertid tilbageholdendemed at offentliggøre tal i forbin·delse med vores virksomhed. Detskyldes dels operative hensyn, somgør fortroligheden nødvendig, delsat den isolerede offentliggørelse aftal vil være misvisende, vildledende
eller blot meningsløs, når de oplys·ninger, som tallene er baseret på,i øvrigt må behandles fortroligt.Alligevel håber jeg, at også denneberetning vil bidrage til den offent·lige indsigt i og forståelse forPET’s virksomhed.Jakob ScharfChef for PET
4
POLitietS eFterretningStJeneSte
PET’s historie
Ved lov nr. 90 af 15. marts 1939blev der gennemført en ændringaf loven om statens tjenestemændmed det formål at udvide politi·styrken og oprette et Sikkerheds·politi (SIPO) under Rigspolitichefensom et inspektorat på lige fod medinspektoraterne for henholdsvisordenspoliti og kriminalpoliti. Ifølgeloven af 15. marts 1939 havde SIPOtil opgave at “skabe et værn modForetagender eller Handlinger, somkan antages at være rettet modRigets selvstændighed og den lov·lige Samfundsordning, samt Gen·nemførelse af et effektivt Tilsynmed Fremmede og Rejsende”. Detblev ligeledes besluttet, at SIPOindtil videre alene skulle virke iprovinsen, mens sikkerhedspolitietsopgaver i hovedstaden blev vareta·get af Københavns Politis Afdeling D.Efter befrielsen den 4. maj 1945blev det den 7. maj 1945 besluttetat oprette Rigspolitichefens Efter·retningsafdeling (REA), der skulleløse de opgaver, som hidtil havdeværet varetaget af SIPO. VedJustitsministeriets cirkulære af31. maj 1947 blev der fastlagt nær·mere retningslinjer for REA somen assistanceafdeling for politi·
kredsene, og i november 1947 blevSIPO nedlagt.Den 1. januar 1951 blev politietsefterretningsvirksomhed udskiltsom et selvstændigt embede underRigspolitichefen med betegnelsenPolitiets Efterretningstjeneste(PET). Som chef udpegedes konsti·tueret vicepolitichef Ernst Brix,der refererede til departements·chefen i Justitsministeriet og isærlige tilfælde til justitsministerenog statsministeren. Samtidig blevde politimæssige efterretningsop·gaver udvidet. PET fik hovedkvarterpå politigården i København, hvorframan skulle samle efterretningsak·tiviteterne hos kontaktmændene ipolitikredsene og i Københavns Poli·tis Afdeling E (tidligere Afdeling D).Selve centralafdelingen bestod vedoprettelsen af 27 kriminalpolitifolkog et antal kontorister. En instruksfor PET blev udstedt den 24. januar1952, og samtidig ophævedes dettidligere cirkulære af 31. maj 1947.PET kunne derfor fejre sit 60 årsjubilæum den 1. januar 2011. Detteblev markeret ved et arrangementden 14. januar 2011 for nuværendeog tidligere medarbejdere i PET.Foto: ScanPix5
beretning 2008-2010
IndholdForord .............................................................................................................................................................................2PET’s historie ...............................................................................................................................................................5Kap. 1. Administrative forhold .......................................................................................................... 10PET i tal ........................................................................................................................................................................10PET’s økonomi ............................................................................................................................................................10Omorganisering af pet’s lokale og regionale arbejde .................................................................................1 1PET’s overordnede strategiplan .........................................................................................................................12PET’s it·strategi .......................................................................................................................................................13PET’s personale· og kompetencestrategi ......................................................................................................14Regeringens handlingsplan for bekæmpelse af terrorisme ....................................................................14Kap. 2. juridiske forhold .................................................................................................................... 16Juridisk afdeling ....................................................................................................................................................... 16Lovgivning mv. ........................................................................................................................................................... 16Anti·terror lovgivning ............................................................................................................................................ 16PET’s indhentning og videregivelse af oplysninger ................................................................................ 1 7Retskendelse på person i forbindelse med telefonaflytning ............................................................. 18Teleobservation .................................................................................................................................................... 18Forstyrrelse af radio· eller telekommunikation ...................................................................................... 19TV·overvågning .................................................................................................................................................... 19PET’s adgang til passageroplysninger ........................................................................................................ 19Logning .................................................................................................................................................................... 20Kontrol ......................................................................................................................................................................... 20Justitsministerens kontrol .............................................................................................................................. 20Folketingets kontrol ........................................................................................................................................... 21Domstolskontrol .................................................................................................................................................. 21Behandling af personoplysninger.................................................................................................................. 21Rigsrevisionens kontrol ..................................................................................................................................... 22Interne retningslinjer ......................................................................................................................................... 22PET·kommissionens beretning .......................................................................................................................... 22Blekingegade·undersøgelse ................................................................................................................................ 23Wendler Pedersen·udvalget ............................................................................................................................... 23Aktindsigt og arkivadgang ................................................................................................................................... 24Aktindsigt ............................................................................................................................................................... 24Arkivadgang ........................................................................................................................................................... 24Udlændingesager .................................................................................................................................................... 25Udvisning af udlændinge af hensyn til statens sikkerhed................................................................... 25Kap. 3. bistand til politikredsene ..................................................................................................... 28Særlig politiindsats ................................................................................................................................................ 28Observationsbistand.............................................................................................................................................. 28Teknisk bistand ......................................................................................................................................................... 28Bistand fra Forhandlergruppen ........................................................................................................................ 29Bistand fra Vidnebeskyttelsessektionen ....................................................................................................... 29Agentbistand ............................................................................................................................................................ 29
6
POLitietS eFterretningStJeneSte
Kap. 4. trusler mod danske interesser i udlandet ................................................................................. 30Rapid Deployment Team .................................................................................................................................................30Ambassadesikkerhed mv.................................................................................................................................................31International sikringsgruppe ........................................................................................................................................31Kap. 5. internationalt samarbejde ........................................................................................................... 34Bilateralt samarbejde......................................................................................................................................................34Multilateralt samarbejde ...............................................................................................................................................34Udveksling af oplysninger med udenlandske samarbejdspartnere................................................................35Kap. 6. Center for terroranalyse (CtA) .................................................................................................. 38Trusselsvurderinger mv...................................................................................................................................................38CTA’s øvrige analysearbejde ..........................................................................................................................................38Kap. 7. Pet’s operative indsats ................................................................................................................. 40Kap. 8. Kontraterrorisme .......................................................................................................................... 44Truslen mod danmark ......................................................................................................................................................44Osama bin Laden dræbt .................................................................................................................................................45Potentielle mål for angreb ............................................................................................................................................45Fremgangsmåder ..............................................................................................................................................................46Nye tendenser ....................................................................................................................................................................46Danske terrorsager..........................................................................................................................................................47Headley·sagen ................................................................................................................................................................47Overfaldsforsøg på bladtegneren Kurt Vestergaard ......................................................................................48Bombesprængning på Hotel Jørgensen i København ......................................................................................50Norsk terrorsag .............................................................................................................................................................50Terroranholdelser i København ................................................................................................................................50Danskbaseret støtte til ulovlige aktiviteter i udlandet .....................................................................................5 1Internettet ..........................................................................................................................................................................52Terrorfinansiering..............................................................................................................................................................52Kap. 9. Kontraekstremisme ....................................................................................................................... 54Venstrekstremisme ..........................................................................................................................................................54COP15 ....................................................................................................................................................................................55Højreekstremisme .............................................................................................................................................................56Konfrontationer mellem højre· og venstreekstremistiske miljøer ................................................................56Anholdelser i sag om voldelig politisk ekstremisme ........................................................................................57Anholdelse af 43·årig mand med tilknytning til det højreekstremistiske miljø ....................................57Anholdelser i sag om politisk motiverede ildspåsættelser ...........................................................................57Forbrydelser med ekstremistisk baggrund ............................................................................................................57Trusler mod offentlige personer.................................................................................................................................58Kap. 10. Kontraspionage og -proliferation ............................................................................................ 60Typer af spionage ..............................................................................................................................................................61PET’s indsats og muligheder .........................................................................................................................................6 1Industrispionage ................................................................................................................................................................6 1Kontra·proliferation ........................................................................................................................................................63Risikoen for angreb med masseødelæggelsesvåben ......................................................................................63
7
beretning 2008-2010
IndholdKap. 11. organiseret kriminalitet ..................................................................................................... 64Bandekonflikten ....................................................................................................................................................... 64Våbenrøveriet mod antvorskov kaserne..................................................................................................... 64International hash· og våbenliga ...................................................................................................................... 66Kap. 12. særlige operationer ............................................................................................................ 68Kilder og meddelere ............................................................................................................................................... 68Politiagenter ............................................................................................................................................................. 68Amerikansk kokainsag ........................................................................................................................................ 69City Gun·sagen .................................................................................................................................................... 69Amerikansk våben· og kokain·sag .................................................................................................................70Vidnebeskyttelse ......................................................................................................................................................70Kap. 13. sikkerhed ............................................................................................................................... 72IOC·kongressen ....................................................................................................................................................72COP 15 ......................................................................................................................................................................74Teknisk center ...........................................................................................................................................................74Observationsstyrken...............................................................................................................................................74Aktionsstyrken (AKS) ..............................................................................................................................................75Livvagtsstyrken......................................................................................................................................................... 77Gamma 10 ................................................................................................................................................................78Koordinatorkontoret ...............................................................................................................................................78Sikkerheden ved udenlandske ambassader i Danmark ..........................................................................78Forhandlergruppen ..................................................................................................................................................78Sikringsgruppen ........................................................................................................................................................79Kap. 14. forebyggende sikkerhed ..................................................................................................... 80Forebyggelsescentret ........................................................................................................................................... 80Den tidlige forebyggende indsats ................................................................................................................. 80Strategisk fokus på forebyggelse ................................................................................................................ 80Bredt og løsningsorienteret samarbejde .................................................................................................. 81SSP ........................................................................................................................................................................... 81PET’s Dialogforum ............................................................................................................................................... 81Kriminalforsorgen................................................................................................................................................ 82Tillid gennem opsøgende kontakt.................................................................................................................. 82Exit·samtaler........................................................................................................................................................ 82Dele viden og erfaringer med andre ............................................................................................................ 83Rådgivningscentret ................................................................................................................................................ 83Sikkerhedsrådgivning ......................................................................................................................................... 83Hvem modtager rådgivning fra PET? ........................................................................................................... 83Hvordan rådgiver PET? ...................................................................................................................................... 83Fysisk sikring ......................................................................................................................................................... 84Personsikkerhed .................................................................................................................................................. 84Informationssikkerhed ...................................................................................................................................... 84
8
POLitietS eFterretningStJeneSte
bilag ............................................................................................................................................................... 86A. Straffelovens kap. 12 og 13 ......................................................................................................................................86B. Lov nr. 378 af 6. juli 1988 om etablering af et udvalg om forsvarets ogpolitiets efterretningstjenester ............................................................................................................................94C. Bestemmelser om Politiets Efterretningstjeneste af 7. december 2009 .............................................95D. Retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes behandling af personoplysninger mv. ..........102E. Wamberg·udvalgets Kommissorium af 7. december 2009 .........................................................................107F. Regeringserklæringen af 30. september 1968 ............................................................................................... 108
9
beretning 2008-2010
1.
AdministrativeforholdIndsatsen mod terrorisme og andretrusler mod Danmark og danskeinteresser i udlandet forudsætter,at PET løbende justerer og tilpassersin organisation, så den er rustet tilat varetage de opgaver, det aktuelletrusselsbillede kræver.Dette er en dynamisk proces, hvorPET på den ene side skal sikre, atde ressourcer, som efterretnings·tjenesten har til rådighed, anvendeseffektivt, og på den anden sidehele tiden skal være opmærksompå behovet for at udvide og styrkeefterretningstjenestens kapaciteterog kompetencer.Personale fordelt på ansættelses·kategori 2010
73% Politi16% administration11% civil
Medarbejdernes fordeling mellemPEt’s afdelinger pr. 1. sep. 2010
PEt i talPET havde pr. 1. september 2010i alt cirka 780 medarbejdere. Cirka73 % af medarbejderne er politi·ansatte, 16 % er administrativemedarbejdere og 11 % er civiltansatte.Størstedelen af medarbejderne ersåledes tilknyttet PET’s Operativeafdeling og Sikkerhedsafdeling.PEt’S ØKonoMi
1% ledelsessekretariat13% administrationsafdeling2% Juridisk afdeling33% operativ afdeling45% Sikkerhedsafdeling5% afd. for forebyggende sikkerhed1% center for terroranalyse
PET tildeles ikke særskilte drifts·bevillinger på de årlige finanslove,men udgifterne til PET afholdesinden for politiets samlede bevilling.PET har med virkning fra den 1.januar 2011 fået et mere selvstæn·digt budgetansvar i lighed med
10
POLitietS eFterretningStJeneSte
PolitimesterJakob Scharf
AdministrationsafdelingAdministrationschef Mette Lyster Knudsen
operativafdelingjuridiskafdelingChefpolitiinspektør Frank JensenJuridisk chef Lykke Sørensen
operativ AfdelingafdelingChefpolitiinspektør Frank Jensen
sikkerhedsafdelingPolitiinspektør Jesper grønbech
Center for terroranalyseAfdeling for forebyggende sikkerhedAfdelingschef Jakob brix tangeAfdelingschef Anja Dalgaard-nielsen
PET har løbende fået en rækkesærbevillinger for at styrke indsat·sen mod bl.a. terrorisme. I forbin·delse med finanslovsforhandlingernepåretsområdet fik PET i november2009 bevilget 20 millioner kronertil teknikinvesteringer med detformål at opgradere og moderniserePET’s udstyr til teknisk overvågningog it·efterforskning, især indenfor observation, rumaflytning ogkrypteret aflytningsudstyr. Bevil·lingen afspejler, at de grupperinger,netværk og personer, der udgør entrussel mod den nationale sikkerhedi Danmark, bliver mere og meresikkerhedsbevidste og sofistikeredei deres metoder, og at dette nødven·diggør en løbende udbygning af PET’stekniske kapaciteter og kompetencer.Desuden har PET i perioden fåetbevilget cirka 30 millioner kronertil yderligere personbeskyttelse,herunder permanent livvagtsbeskyt·telse til bladtegneren Kurt Vester·gaard samt etablering af døgnvagtpå hans bopæl. Endvidere har PETi perioden modtaget en bevilling på5,5 millioner kroner til øget ambas·sadesikkerhed.
Center for terroranalyseAfdelingschef Jakob brix tange
politikredsene. PET har således forførste gang fået fastsat en foreløbigbevilling for 2011. Der vil i den forbin·delse skulle tilvejebringes ordninger,der sikrer, at PET vil kunne varetagedisse nye opgaver, og at økonomi ogpersonaleadministrationen i forholdtil PET gennemføres på en måde, dersikrer den nødvendige fortrolighed.Da det er første gang, at PET’sudgifter er blevet udskilt fra politi·ets samlede bevilling, er budgetteti sagens natur behæftet med stor
usikkerhed, da budgettet delvis erbaseret på det faktiske registre·rede forbrug i 2010, og da en rækkeudgiftsposter i 2011 ikke tidligerehar været særskilt budgetteret,f.eks. udgifter til PET’s køretøjer.Det skønnes imidlertid, at de årligepersonaleomkostninger i forhold tilPET er cirka 400 millioner kroner,mens de øvrige samlede driftsom·kostninger for PET’s vedkommendeer cirka 400 millioner kroner.
oMoRGaniSERinG aFPEt’S loKalE oG REGionalEaRBEJDERigspolitiet iværksatte i 2009 enomfattende forandringsprocesfor at tilpasse Rigspolitiets orga·nisation og opgavevaretagelse tilintentionerne bag politireformen.Endvidere har det været nødvendigtsideløbende med organisationsæn·
11
beretning 2008-2010
dringerne at gennemføre en rækkebesparelser og effektiviseringer.I lyset af omlægningerne i Rigs·politiet foretog PET’s ledelse inovember 2009 ligeledes en vur·dering af, hvorvidt der er opgaver,som PET fremover – i lyset afdet aktuelle trusselsbillede og deressourcemæssige forhold – skalløse på en anden måde.På den baggrund omlagde PET ibegyndelsen af 2010 sit lokale ogregionale arbejde for at udnyttePET’s ressourcer mere effektivti forhold til det trusselsbillede,som Danmark står overfor i dag.Omorganiseringen indebærer, atde medarbejdere, der ellers vartilknyttet PET’s fem kontorer i dejyske politikredse, nu gør tjenesteved PET’s regionskontor i Århus.Samtidig er de medarbejdere, dervar tilknyttet PET’s regionskontori Odense samt de fem PET·konto·rer i politikredsene på Sjællandog Fyn, nu tilknyttet PET’s hoved·kvarter i Søborg.For at fastholde og yderligereudvikle PET’s lokale arbejde ogsamarbejde med politikredsene erder oprettet særlige enheder medansvaret for dette såvel ved PET’sregionskontor i Århus som i PET’sOperative afdeling i Søborg.
PEt’S oVERoRDnEDEStRatEGiPlanPET arbejder løbende med attilpasse sin organisation til deopgaver og krav, der stilles tilefterretningstjenesten.PET har på den baggrund formulereten ny overordnet strategiplan, derhviler på en vision om, at PET skalvære en professionel, effektiv ogtroværdig sikkerheds· og efterret·ningstjeneste, der er på forkant medudviklingen, og som er respekteretaf samarbejdspartnere, nyder tillidi offentligheden og medvirker til atskabe tryghed i det danske samfund.Som led i visionen er der fastlagtfølgende strategiske fokusområderog målsætninger:• identificere trusler:PET skalproaktivt, effektivt og hurtigtindsamle, bearbejde og analyserealle relevante oplysninger fraalle relevante kilder med henblikpå at identificere trusler modden nationale sikkerhed.• Forebygge trusler:PET skal i sam·arbejde med alle relevante myndig·heder, virksomheder og organisa·tioner sikre, at der iværksættespassende, sammenhængende ogkoordinerede foranstaltninger afpræventiv eller sikkerhedsmæssigkarakter, der er egnet til effektivtat forebygge eller begrænseskadevirkningerne i forhold til detrusler, der har betydning for dennationale sikkerhed.
• Modvirke trusler:PET skal isamarbejde med relevantemyndigheder sikre, at identifice·rede trusler mod den nationalesikkerhed imødegås med de midlerog på den måde, der må ansesfor de mest hensigtsmæssigefor effektivt at afværge truslen,og at fysiske eller juridiske perso·ner, der i den forbindelse gørsig skyldige i strafbare forhold,i videst muligt omfang retsforføl·ges under nødvendig hensyntagentil særlige fortrolighedshensyn.• Medarbejdere:PET skal være enattraktiv arbejdsplads, der harden rigtige medarbejdersammen·sætning og løbende kan tiltrække,fastholde og udvikle pålidelige,kompetente og engageredemedarbejdere, som trives i enorganisation præget af vidende·ling, tværgående samarbejde ogvelfungerende kommunikation.• Ressourcer:PET skal havede nødvendige ressourcer tilrådighed med henblik på at kunneløse sine opgaver med den for·nødne hurtighed og professiona·lisme, og PET skal løbende sikreen målrettet, prioriteret, sam·menhængende og effektiv anven·delse af disse ressourcer.• tillid:PET skal sikre størst muligåbenhed om sin virksomhed, udenat tilsidesætte særlige fortro·lighedshensyn, og at alle dele afPET’s virksomhed gennemføres pået lovligt og forsvarligt grundlag
12
POLitietS eFterretningStJeneSte
PET’s mission som national sikker·hedsmyndighed. Finansieringen afIT·strategien er ligeledes afgørendefor at opnå de fastsatte mål.PET’s overordnede IT·strategi kanopsummeres i følgende otte mål:• Fælles it:Med en samlet ITplat·form i PET vil alle data væretilgængelige i fælles systemer,hvilket vil optimere efterforsk·ningsstøtten og medarbejdernesressourceanvendelse. IT·platfor·men skal adressere alle centralearbejdsgange i PET.• nem adgang til væsentligedatakilder, både interne og eks·terne:Med udgangspunkt i énfælles IT·platform skal det sikres,at alle medarbejdere i PET haradgang til alle relevante data ogal relevant funktionalitet rettidigt.• Effektiv og sikker digital kommu·nikation og samarbejde:Omgi·velser og samarbejdspartneredigitaliseres i stigende grad, ogPET skal imødekomme denne digi·talisering ved at etablere, fast·holde og udvikle effektive og sikredigitale samarbejdsprocessersåvel internt som eksternt.• Mobilitet af medarbejdere ogoperative enheder:PET skal sikre,at der – uafhængigt af sted ogarbejdsmæssig situation – eradgang til de fornødne IT·res·sourcer.
under iagttagelse af den fornødnesikkerhed samt er underlagt pas·sende kontrolforanstaltninger.PEt’S it·StRatEGiPET har i en årrække arbejdet påat modernisere efterretningstje·nestens IT·platform, så den under·støtter de udfordringer, som PETstår overfor i dag, ikke mindst somfølge af et stadig mere komplekstog dynamisk trusselsbillede.I juni måned 2010 godkendte Folke·tingets Finansudvalg en bevillingpå 70 millioner kroner til implemen·teringen af første etape af PET’snye IT·platform, der bl.a. betyderetableringen af én fælles databasemed fælles søgefunktion. Den nyeplatform vil understøtte PET’s over·ordnede mission om at identificere,forbygge og modvirke trusler, bl.a.fordi det i langt højere grad endtidligere bliver muligt at skabe ogvedligeholde et operativt og tidstrosituationsbillede. Platformen vil sam·
tidig understøtte mulighederne forat optimere arbejdsgange og res·sourceanvendelse, hvorved fokus kanfastholdes på PET’s kerneopgaver.Anden og tredje etape af den nyeIT·platform, bl.a. et nyt dokument·håndteringssystem, IT·understøt·telse af arbejdsgange samt yder·ligere integration i forhold til andresystemer, vil blive tilrettelagt efterden nye fællesstatslige IT·projekt·model og knyttet op til Statens IT·projektråd. Under forudsætning af,at der tilvejebringes den fornødnefinansiering, vil anden etape kunneigangsættes medio 2011.Den nye IT·platform spiller encentral rolle i gennemførelsen afPET’s overordnede IT·strategi, hvormålet er, at IT·systemerne på enprofessionel, effektiv og troværdigmåde skal understøtte PET’s vision,strategi og arbejdsopgaver. Medar·bejdere og samarbejdspartnere skalmøde en moderne efterretnings·tjeneste, hvor IT aktivt fremmer
13
beretning 2008-2010
• optimale it·værktøjer til alleenheder:Operative og ikke·ope·rative medarbejdere sikres tids·svarende værktøjer og ressourcertil understøttelse af alle PET’sarbejdsområder.• automatisering og forenkling:Administrative arbejdsproces·ser automatiseres, så medarbej·derne i højere grad kan fokuserepå PET’s kerneopgaver og sikre,at PET har kapacitet til at løsefremtidige opgaver.• Styring og overblik:IT·understøt·telse af planlægning, ressource·optimering og budgetopfølgning.• Robust og fleksibelt it·miljø ogprofessionelle it·kompetencer:Der opbygges en professionelIT·organisation og IT·kompeten·cerne inden for IT·Teknik, IT·driftog IT·udvikling styrkes.PEt’S PERSonalE· oGKoMPEtEncEStRatEGiI PET er medarbejderne den vig·tigste ressource. At arbejde medet komplekst og dynamisk trus·selsbillede og med anvendelsenaf moderne efterforskningsme·toder og teknik stiller store kravtil medarbejdernes personlige ogfaglige udvikling. Udviklingen afmedarbejdernes kompetencer erderfor en højt prioriteret opgavei PET, og efterretningstjenestenhar på den baggrund udviklet per·sonale· og kompetencestrate·
gier, der skal fremme effektivitet,kvalitet, dynamik, engagement ogansvarlighed i efterretningstjene·stens ydelser. Strategierne skalendvidere være med til at styrkevilkårene for trivsel, samarbejde ogdialog samt sikre, at organisationenkan tiltrække, fastholde og udviklehøjt kvalificerede medarbejdere.PET’s kompetencestrategi tagerafsæt i efterretningstjenestensmission og vision og skal bl.a.:• Synliggøre PET’s strategiskeretning for medarbejderne samtgøre denne retning relevant imedarbejdernes daglige opgave·varetagelse• Skabe grundlag for priori·teringen af kompetenceudviklendeaktiviteter• Sikre fremsynethed hos PET• Præcisere nogle overordnedeprincipper for kompetence·udvikling i PET• Understøtte PET’s målsætningom at være en attraktiv arbejds·plads, der ønsker at kunne fast·holde og rekruttere kompetentemedarbejdere, bl.a. ved at givemuligheder for personlig ogfaglig udvikling• Give PET’s medarbejdere mulighedfor at udvikle sig selv, deres arbejdeog derigennem arbejdspladsen.Den løbende og målrettede udviklingaf medarbejdernes arbejdsvilkår ogkompetencer skal sætte PET i standtil effektivt at løse de opgaver, somefterretningstjenesten står overfor,og på en måde, der sikrer sammen·
hæng med efterretningstjenestensoverordnede strategier og mål·sætninger.Som led i PET’s strategiarbejde harPET bl.a. gennemført et kulturpro·jekt for at imødekomme medarbej·dernes ønske om at arbejde meremålrettet med sikkerhedskulturen,trivslen og sammenhængskrafteni PET. I forbindelse med kulturpro·jektet havde alle medarbejderelejlighed til at forholde sig tilforskellige aspekter af kultureni PET. Efterfølgende er der bl.a.blevet iværksat en række konkreteinitiativer, der skal forbedre sam·menhængskraften i PET, ligesom derer blevet udarbejdet en virksomheds·identitet, som søger at indrammeden mangfoldighed, de værdier ogden kultur, der binder PET sammensom arbejdsplads.REGERinGEnS HanDlinGS·Plan FoR BEKÆMPElSE aFtERRoRiSMESom led i regeringens handlings·plan for bekæmpelse af terrorismegennemførte udenlandske sagkyn·dige i 2006 en større analyse afPET’s virksomhed. I rapporten, derkan læses på PET’s hjemmeside,var konklusionen, at PET’s ydeevne,effektivitet og anseelse var øgetbetragteligt siden terrorangrebenei USA den 11. september 2001, ogat efterretningstjenesten måttebetragtes som blandt de absolutbedste efterretningstjenester iEuropa. Det blev imidlertid påpeget
14
POLitietS eFterretningStJeneSte
i rapporten, at PET også fremoverstår over for væsentlige udfor·dringer. På den baggrund opstillederapporten 12 anbefalinger, bl.a.om strategiudvikling, styring afprojekt· og forandringsprocesser,samarbejdet med det øvrige politi,rekrutterings· og kompetence·strategier samt udviklingen afPET’s IT·platform.
PET har siden arbejdet målrettetpå at gennemføre rapportensanbefalinger. En nærmere rede·gørelse for gennemførelsen afanbefalingerne findes i Beretningnr. 2 afgivet af udvalget vedrørendeEfterretningstjenesterne den26. november 2010 (Kontrol·udvalget), som kan læses påwww.ft.dk.
MiSSion:Politiets efterretningstjeneste har somnational sikkerhedsmyndighed til opgaveat identificere, forebygge, efterforskeog modvirke trusler mod friheden,demokratiet og sikkerheden i det danskesamfund. Det gælder såvel trusler iDanmark som trusler, der er rettet modDanmark eller mod danskere og danskeinteresser i udlandet.
ViSion:Pet skal være en professionel, effektivog troværdig efterretnings- ogsikker hedstjeneste, der er på forkantmed udviklingen, og som er respekteretaf samarbejdspartnere, nyder tillid ioffentligheden og medvirker til at skabetryghed i det danske samfund.
StRatEGiSKE HoVEDoMRåDER
Identificeretrusler
Forebyggetrusler
Modvirketrusler
Medar·bejdere
Ressourcer
Tillid
15
beretning 2008-2010
2.
Juridiske forholdJURiDiSK aFDElinGJuridisk afdeling har ansvaret forlegalitetssikringen og legalitetskon·trollen i forhold til alle dele af efter·retningstjenestens virksomhed.Legalitetssikring og ·kontrolomfatter i særlig grad efter·retningstjenestens anvendelse afstraffeprocessuelle tvangsindgreb,efterretningstjenestens nationaleog internationale samarbejde samtefterretningstjenestens registre·ring, behandling og udveksling afpersonoplysninger. Den løbendelegalitetssikring og ·kontrol i for·hold til PET’s afdelinger sikres bl.a.ved, at medarbejderne i juridiskafdeling efter behov knyttes tildisse afdelinger og inddrages i dekonkrete operationer. Juridisk afde·ling har ansvaret for, at sagerneefterforskes og behandles på enmåde, som sikrer, at de nødvendigebeviser til en eventuel efterfølgendestraffesag tilvejebringes.loVGiVninG MV.PET’s arbejde og metoder er regu·leret af de samme regler i rets·plejeloven, som gælder for det øvrigepoliti. Retsplejeloven indeholder dogpå enkelte områder nogle særligeregler for efterforskning af de for·brydelser, der er omfattet af straf·felovens kapitel 12 og 13, og som PETbeskæftiger sig med. Flere af disseregler er beskrevet nedenfor.Der gælder således ingen særskiltlovgivning for PET, men justitsmi·nisteren har den 7. december 2009udstedt en ny instruks for PET(optrykt som bilag C), der nærmereuddyber efterretningstjenestensopgaver, ansvar og metoder.anti·tERRoR loVGiVninGEfter terrorangrebene i USA den11. september 2001 blev der fore·taget en nærmere vurdering af,om dansk lovgivning sikrede entilstrækkelig effektiv indsats modterrorisme, og på den baggrund blevder i 2002 gennemført en rækkeændringer af straffeloven og rets·plejeloven mv. (antiterrorpakke I).Efter terrorangrebene i London ijuli 2005 nedsatte regeringen entværministeriel arbejdsgruppe, derfik til opgave at foretage en samletgennemgang og vurdering af detdanske samfunds indsats og bered·skab over for terrorhandlinger.Arbejdsgruppen offentligg jordesin rapport den 3. november 2005,hvor arbejdsgruppen bl.a. foreslogøget udveksling af oplysninger mel·lem PET og Forsvarets Efterret·ningstjeneste (FE), videre adgangtil at indhente personoplysningerhos andre myndigheder, adgang tilflypassagerlister, øgede efterforsk·ningsmuligheder på teleområdetsamt øget mulighed for TV·overvåg·ning af centrale pladser og trafik·knudepunkter mv.På baggrund af arbejdsgruppensanbefalinger udarbejdede regeringen
16
POLitietS eFterretningStJeneSte
Kontrollen med Politiets efterretningstjenesteJustitsministerens kontrolJustitsministeren fører på regeringens vegne tilsynmed PET, og tjenesten er undergivet ministerensinstruktioner. Chefen for PET skal holde ministerenunderrettet om generelle og konkrete forhold afvæsentlig betydning for efterretningstjenestensvirksomhed.
Folketingets kontrolFolketingets kontroludvalg består af femfolketingsmedlemmer, som skal underrettes om degenerelle retningslinier for PET, og orienteres omomstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter afbetydning for PETs arbejde. Medlemmerne hartavshedspligt.
RegisterkontrolPETs registreringer og vidergivelse af personoplysningerkontrolleres af det såkaldte Wamberg-udvalg.Udvalget skal godkende nye registreringer af danskereog herboende udlændinge, og kontrollere om slettefristerbliver overholdt. Vidergivelse af oplysninger til andenmyndighed skal også godkendes af udvalget.
Domstolenes kontrolFor at kunne foretage en række efterforskningsskridt(f.eks. telefonaflytning) skal efterretningstjenestensom det øvrige politi indhente en retskendelse veddomstolene efter retsplejelovens regler.
Rigsrevisionens kontrolUdgifterne til Politiets Efterretningstjeneste – løn mv.– er omfattet af den almindelige revision af politiets regn-skaber. En lille del af efterretningstjenestens regnskaberer undergivet en særlig revisionsprocedure, som foretagesaf en særlig beskikket medarbejder i Rigsrevisionen samtén af Justitsministeriets kasseinspektører.
en handlingsplan for terrorbekæm·pelse, som indeholdt en række initia·tiver i forhold til efterretningstjene·sternes organisation, samarbejde ogressourcer, efterforskning af terror,udlændinges ophold i Danmark, detcivile beredskab, dialog med de mus·limske samfund og forskning.Efterfølgende blev der i 2006 bl.a.gennemført en række ændringeraf straffeloven, retsplejeloven ogforskellige andre love (antiterror·pakke II).Lovændringerne som følge afantiterrorpakke I og II indeholder
tilsammen en række tiltag, derforbedrer PET’s muligheder for atforebygge, efterforske og bekæmpeterrorhandlinger.I forbindelse med Folketingetsbehandling af antiterrorpakke IItilkendegav Justitsministeriet, atministeriet ville give FolketingetsRetsudvalg en orientering omerfaringerne med de nye reglertre år efter, at de var trådt i kraft.Redegørelsen blev offentligg jorti september 2010, og Justitsmini·steriet har til brug for redegør·elsen indhentet udtalelser fra bl.a.Rigsadvokaten, Rigspolitiet og PET.
Redegørelsen kan læses i sinhelhed på www.ft.dk.PEt’s indhentning ogvideregivelse af oplysningerPET kan videregive oplysningertil Forsvarets Efterretningstjene·ste (FE), uden at der i hvert enkelttilfælde skal foretages en nærmerekonkret vurdering og interesseaf·vejning i forhold til den relevanteoplysning. PET kan således videre·give oplysninger til FE, i det omfangvideregivelsen kan have betydningfor varetagelsen af de respektiveefterretningstjenesters opgaver.
17
beretning 2008-2010
hos skattemyndigheder, uddannel·sesinstitutioner og sociale myndig·heder. I langt de fleste tilfælde erder indhentet oplysninger vedrør·ende personer, som indgår eller harindgået i efterretningstjenestensstørre efterforskninger, herunderGlasvej·sagen (se s. 49). Endvidereer der indhentet oplysninger frabl.a. Økonomi· og Erhvervsmini·steriet som led i PET’s indsatsvedrørende terrorfinansiering ognon·proliferation.Retskendelse på person i forbin·delse med telefonaflytningVed antiterrorpakke II i 2006 blevder skabt mulighed for, at en rets·kendelse om indgreb i meddelelses·hemmeligheden kan være rettetmod personen og ikke kun telefon·nummeret. Ændringen skyldes især,at det i dag ikke er usædvanligt,at mistænkte anvender forskelligekommunikationsmidler og har mangeforskellige telefonnumre, somudskiftes jævnligt.Ændringen var indtil juni 2009kun gældende for kendelser iforbindelse med efterforskning afen overtrædelse af straffelovenskapitel 12 og 13, men er nu udvidettil også at omfatte anden alvorligkriminalitet, som indebærer fare formenneskers liv og helbred, og somi praksis ofte har eller kan haverelation til mere systematisk ogorganiseret kriminalitet, herunderbandekriminalitet. De almindeligeregler for, hvornår indgrebet kanforetages, er uændret, og PET kan
således ikke foretage telefonaflyt·ning og få teleoplysninger i videreomfang end før lovændringen i 2006.Domstolene har endvidere efterføl·gende adgang til at føre kontrolmed de telefonnumre, som indgre·bet har været rettet mod, og somikke har været anført i kendelsen.I praksis har PET haft positive erfa·ringer med at anvende kendelse påperson, og bestemmelsen har bl.a.været anvendt i efterforskningenaf terrorsagerne fra Vollsmose ogGlasvej (se s. 47 og 49).teleobservationAnvendelsen af såkaldt teleobser·vation er udtrykkeligt reguleret iretsplejeloven, som angiver, hvilkebetingelser, herunder krav omretskendelse, der skal være opfyldt,for at kunne indhente oplysningerfra udbydere af telenet og tele·tjenester. Det drejer sig bl.a. omoplysninger om, hvilke mobiltelefon·master en mistænkts mobiltelefonløbende er i kontakt med, herunderoplysninger om den anvendte mobil·celle, og efter omstændighederneoplysning om afstand mellem mobil·telefonen og masten.Teleobservation kan bl.a. medvirketil at målrette og afkorte efter·forskningen i forhold til konkretepersoner, fordi det ved brug afteleobservation kan fastlægges, omen person har været til stede på etbestemt sted på et bestemt tids·punkt. Desuden er teleobservationegnet til i visse tilfælde at erstatte
Foto: PEt
Der er endvidere etableret etsærligt lovgrundlag for PET’s ind·hentning af oplysninger fra andreforvaltningsmyndigheder, således atdisse myndigheder ikke i hvert enkelttilfælde skal foretage en nærmerekonkret vurdering og interesse·afvejning i forhold til den relevanteoplysning. PET kan herefter indhenteoplysninger fra andre forvaltnings·myndigheder, i det omfang oplysnin·gerne kan have betydning for vare·tagelse af efterretningstjenestensopgaver vedrørende forebyggelse ogefterforskning af overtrædelser afstraffelovens kapitel 12 og 13.Reglerne har smidigg jort PET’smulighed for at kunne indhenteoplysninger hos andre forvaltnings·myndigheder, og PET har bl.a. brugtreglerne til at indhente oplysninger
18
POLitietS eFterretningStJeneSte
Den løbende legalitetssikring og ·kontroli forhold til PET’s afdelinger sikres bl.a.ved, at medarbejderne i juridisk afdelingefter behov knyttes til disse afdelingerog inddrages i de konkrete operationer
observation ved iagttagelse afden mistænkte. PET har primærtanvendt teleobservation med hen·blik på at understøtte efterforsk·ningen på terrorområdet, hvor dethar været et særdeles nyttigt ogudbytterigt redskab.Forstyrrelse af radio· ellertelekommunikationMed det formål at forebyggekonkret forestående terrorhand·linger eller anden alvorlig krimina·litet blev der med antiterrorpakkeII i 2006 indsat en bestemmelse iretsplejeloven om forstyrrelse eller
afbrydelse af radio· eller telekom·munikation i helt særlige tilfælde.Efter bestemmelsen kan politiet pågrundlag af en kendelse forstyrreeller afbryde radio· eller telekom·munikation, hvis der er afgørendegrunde til det for at forebygge, atder vil blive begået en lovovertræ·delse, som efter loven kan straffesmed fængsel i 6 år eller derover,eller en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitel 12 og 13. Deter endvidere en betingelse, at lov·overtrædelsen kan medføre fare formenneskers liv eller velfærd eller forbetydelige samfundsværdier.
Afbrydelse af radio· og telekommu·nikation kan f.eks. anvendes i tilfælde,hvor PET har konkrete oplysningerom, at der vil blive begået en ter·rorhandling et bestemt sted underanvendelse af sprængstoffer, derplanlægges udløst via mobiltelefonereller andet radioudstyr. Ved at for·styrre eller afbryde telekommunika·tionen i det pågældende område kanefterretningstjenesten forebyggeen sådan terrorhandling. PET haranvendt bestemmelsen i ét tilfælde.tV·overvågningI tv·overvågningsloven blev deri 2006 indsat en bestemmelse,hvorefter politiet kan henstille, atoffentlige myndigheder eller pri·vate foretager tv·overvågning ioverensstemmelse med gældendelovgivning. Henstilling om at iværk·sætte tv·overvågning forudsættesnavnlig anvendt, hvor tv·overvågningvurderes at kunne have betydningfor at forebygge eller efterforskeeventuelle terrorangreb. Der erendvidere indsat en bestemmelsei tv·overvågningsloven, der giverpolitiet mulighed for at stille krav tiloffentlige myndigheder eller privateom kvaliteten af optagelser af bille·der på videobånd, film eller lignende,samt hvordan sådanne optagelserskal opbevares.PEt’s adgang til passager·oplysningerFor at sikre PET en hurtigere ogmere effektiv adgang til standard·mæssige oplysninger om flypassa·gerer (passageroplysninger) er der
Foto: PEt
19
beretning 2008-2010
Derfor har trafikdata i flere tilfældeværet af afgørende betydning for, atPET kunne afdække relationerne indenforen terrorgruppe eller et terrornetværk
i luftfartsloven indsat en bestem·melse, der giver efterretningstjene·sten adgang til sådanne oplysningerfra luftfartsselskaberne. Bestem·melsen betyder, at luftfartsselska·berne skal registrere og opbevarevisse passageroplysninger i 1 år, ogat PET har adgang til at få udleveretdisse oplysninger uden retskendelsei sager om overtrædelse af straf·felovens kapitel 12 og 13. Der erendvidere fastsat regler om PET’sonline adgang til luftfartsselskaber·nes bookingsystemer. Reglerne erimidlertid endnu ikke trådt i kraft.Det betyder, at passageroplysningerfor tiden tilvejebringes med bistandfra andre danske myndigheder ellerved anvendelse af retsplejelovensregler om edition. Indførelse af reg·ler om passageroplysninger afven·ter for tiden drøftelser i EU.For PET spiller passageroplysninger,herunder oplysninger om målperso·ners rejserute og rejsemønstre, enmeget væsentlig rolle i forbindelsemed efterforskning af terrorisme.Det kan således være helt afgø·rende at fastlægge, hvornår en per·son er ind· og udrejst af Danmark.logningDen såkaldte logningsbestemmelsei retsplejeloven blev indført ved lovnr. 378 af 6. juni 2002. Ved bestem·melsen blev der bl.a. indført en pligtfor teleselskaber og internetudby·dere til “logning” af trafikdata, derer relevante for politiets indgrebi meddelelseshemmeligheden mv.,
ligesom der blev givet mulighed forat fastsætte nærmere administra·tive regler om udbydernes bistandtil politiet i forbindelse med disseindgreb. Logningsforpligtelsenomfatter alene trafikdata, hvorimodindholdet af samtaler, e·mailkorre·spondance mv. ikke er omfattet.På baggrund af denne hjemmeludstedte Justitsministeriet den28. september 2006 den såkaldtelogningsbekendtgørelse, der trådtei kraft den 15. september 2007.Logningsbekendtgørelsen indeholdernærmere regler for, hvilke typer afoplysninger det pålægges henholds·vis teleselskaber og internetudby·dere at registrere og opbevare i1 år, og hvordan registreringenskal foregå.Oplysningerne skal registreres ogopbevares, således at de kan anven·des som led i politiets efterforsk·ning og retsforfølgning af strafbareforhold. De almindelige regler for,hvilke betingelser der skal væreopfyldt for at politiet kan få udleve·ret de pågældende oplysninger, erikke ændret. PET skal derfor fort·sat indhente rettens kendelse forat få udleveret oplysningerne ellerfå udleveret oplysningerne umid·delbart, hvis øjemedet ellers villeforspildes, og derefter forelæggesagen for retten med anmodningom, at indgrebet godkendes.Teleoplysninger og trafikdata kanbidrage til at fastlægge, om – ogi givet fald i hvilket omfang – en
mistænkt person har forbindelsertil andre mistænkte personer ellertil personer, der ikke tidligere harværet genstand for efterretnings·tjenestens opmærksomhed. Der·for har trafikdata i flere tilfældeværet af afgørende betydning for,at PET kunne afdække relationerneindenfor en terrorgruppe eller etterrornetværk. I den forbindelseer det ikke alene af stor betydningat kunne tilvejebringe trafikdataaf nyere dato, men tillige at kunnetilvejebringe ældre trafikdata for atkonstatere, om der har været taleom en længerevarende forbindelse.KontRolPET er undergivet flere former forekstern kontrol. Hertil kommer, atefterretningstjenesten ved fast·sættelse af interne retningslinjerog gennemførelse af løbende internkontrol søger at sikre, at arbejds·metoder og sagsbehandling er i fuldoverensstemmelse med relevanteregler. PET har således bl.a. fastsatinterne retningslinjer for behandlingaf personoplysninger, samarbejdetmed kilder og PET’s internationalesamarbejde.Justitsministerens kontrolJustitsministeren fører på rege·ringens vegne tilsyn med PET, ogefterretningstjenesten er undergivetministerens instruktioner. Det frem·går af justitsministerens instruksfra 7. december 2009, at chefen forPET er forpligtet til at holde mini·steren underrettet om både gene·
20
POLitietS eFterretningStJeneSte
relle og konkrete forhold, som er afvæsentlig betydning for efterret·ningstjenestens virksomhed.Folketingets kontrolFolketinget har ved lov nr. 378 af 6.juli 1988 etableret et særligt udvalgmed det formål “at have indseendemed forsvarets og politiets efter·retningstjenester” (bilag B). Udvalgetbestår af fem folketingsmedlemmer,som er udpeget af de fem størstepartier i Folketinget. Udvalget skalefter loven underrettes om degenerelle retningslinjer, der gælderfor PET’s virksomhed, samt orien·teres om væsentlige omstændighe·der af sikkerhedsmæssig karakter.Medlemmerne har tavshedspligt om,hvad de erfarer i udvalget.DomstolskontrolFor at kunne foretage en rækkeefterforskningsskridt, eksempelvistelefonaflytning, skal PET, nøjagtigsom det øvrige politi, indhente enretskendelse ved domstolene efterretsplejelovens regler herom.Behandling af personoplysningerDet såkaldte Wamberg·udvalgfører kontrol med PET’s behand·ling af personoplysninger. Der blev idecember 2009 udstedt et nyt kom·missorium for Wamberg·udvalget(bilag E), ligesom Justitsministerietsamtidig fastsatte nye retningslin·jer for PET’s behandling af person·oplysninger. For første gang blevdisse retningslinjer offentligg jort(bilag D).
Formålet med de nye retningslinjerfor PET’s behandling af person·oplysninger er at sikre en mereeffektiv og tidssvarende behand·ling af personoplysninger i PET iforbindelse med implementeringenaf PET’s nye IT·platform. Samtidigindebærer retningslinjerne på enrække punkter en udvidelse afWamberg·udvalgets kontrol ogen skærpelse af kravene til PET’sinterne kontrol.Retningslinjerne fastlægger deoverordnede regler for, hvilke oplys·ninger PET kan behandle, og hvorlænge PET må opbevare oplysnin·gerne. Det er et grundlæggendeprincip for behandlingen af person·oplysninger, at PET kun må opbe·vare personoplysninger, så længebehandlingen er nødvendig forvaretagelsen af PET’s opgaver.Efter de nye retningslinjer skalWamberg·udvalget bl.a. godkende:• Registreringer af alle danskestatsborgere og herboendeudlændinge.• Forlængelser af registreringeraf danske statsborgere og her·boende udlændinge udover 10 år• Forlængelser af registreringeraf ikke·herboende udlændingeudover 20 år.• Oprettelsen af støttedatabaser,dvs. databaser der indeholderbl.a. personoplysninger til brugfor PET’s efterforskninger.• Videregivelse af oplysninger fraPET’s registre og støttedata·baser til andre myndigheder i
forbindelse med sager om sikker·hedsgodkendelse.Herudover skal udvalget løbendeorienteres om PET’s anvendelseaf retsplejelovens § 116, stk. 2, omPET’s indhentning af oplysningerfra andre forvaltningsmyndigheder.Desuden skal udvalget gennem·føre en stikprøvekontrol med PET’sbehandling af personoplysninger.Denne stikprøvekontrol suppleresaf PET’s interne kontrol.PET har fastsat interne retningslin·jer, der skal sikre, at efterretnings·tjenestens behandling af person·oplysninger er i overensstemmelsemed Justitsministeriets regler.Disse interne retningslinjer inde·holder også krav til PET’s internekontrol, herunder den løbende kon·trol af IT·systemer og medarbej·dernes kontorer med henblik på atsikre, at der ikke opbevares oplys·ninger udenfor PET’s registre ogstøttedatabaser. PET skal løbendeorientere Wamberg·udvalget omresultatet af den interne kontrol.Wamberg·udvalget mødes syv·ottegange om året hos PET og gennem·går de sager, der skal godkendesaf udvalget, ligesom udvalgetgennemfører stikprøvekontroller.Udvalget skal én gang om åretafgive en beretning til justitsmini·steren og forsvarsministeren omudvalgets virke.PET yder sekretariatsbistand tilWamberg·udvalget. Det fremgår
21
beretning 2008-2010
dog af kommissoriet for udvalget,at udvalget kan antage sagkyndigbistand, herunder sekretariatsbi·stand. Wamberg·udvalget har såle·des mulighed for at antage andensekretariatsbistand, hvis udvalgetønsker en anden ordning end dennuværende. Wamberg·udvalgethar i øvrigt antaget en uafhængigIT·revisor, som rådgiver og bistårudvalget ved tilrettelæggelsen oggennemførelsen af udvalgets stik·prøvekontrol med PET’s behandlingaf personoplysninger.Rigsrevisionens kontrolUdgifterne til PET – herunder lønmv. – er omfattet af den alminde·lige revision af politiets regnskaber,som foretages af Rigsrevisionen isamarbejde med Rigspolitichefensrevisionssektion og Justitsministe·riets kasseinspektører.En lille del af PET’s regnskaber,f.eks. dem, der vedrører dækning afkilders omkostninger, er dog under·givet en særlig revisionsprocedure,som indebærer en mere fuldstæn·dig revision af udgifterne. Dennerevision foretages af en særligtbeskikket medarbejder i Rigsrevi·sionen, der bistås af én af Justits·ministeriets kasseinspektører. Densærligt beskikkede medarbejderredegør over for rigsrevisor for denudførte revision. Til statsrevisorernerapporteres der kun i klassificeretform, hvis særlige forhold undtagel·sesvis nødvendiggør dette.
PET har etableret en særlig con·trollerfunktion, der er en yderligerestyrkelse af PET’s interne kontrolmed anvendelsen af de midler, somefterretningstjenesten råder over.interne retningslinjerMed henblik på at understøtte denløbende legalitetskontrol i PET erder på en række områder udarbej·det interne retningslinjer for sags·behandling og kontrol. Det gælderf.eks. i forhold til kilder, hvor der erudarbejdet retningslinjer, herunderom kontrol, dokumentation og ledel·sesmæssigt ansvar. Retningslinjernesvarer i vidt omfang til reglernei Rigsadvokatens meddelelse nr.2/2005 vedrørende politiets anven·delse af meddelere.Herudover er der fastsat interneretningslinjer for videregivelsenaf oplysninger til danske og uden·landske samarbejdspartnere. Detfølger bl.a. af disse retningslinjer, atvideregivelsen af personfølsommeoplysninger til udenlandske sam·arbejdspartnere skal godkendes afefterretningstjenestens juridiskechef eller dennes stedfortræder.PEt·KoMMiSSionEnSBEREtninGI 1999 blev der nedsat en undersø·gelseskommission (PET·kommissio·nen), der fik til opgave at undersøgeen lang række aspekter vedrørendePET’s aktiviteter i perioden 1945·1989. Undersøgelsen skulle også
omfatte forhold i tilknytning til densåkaldte Blekingegade·sag.PET·kommissionen offentligg jordei juni 2009 sin beretning om politi·ets efterretningsvirksomhed på detpolitiske område fra 1945 – 1989.Kommissionens helt overordnedekonklusion er, at PET overholdt gæl·dende regler, og at PET’s registre·ringer overholdt de retningslinjer,der var godkendt af regeringen.Det er endvidere Kommissionensvurdering, at PET ikke fremstod somen stat i staten, der handlede efteregne normer, men derimod fungeredesom en del af det danske retssystem.Der er dog visse kritikpunkter ikommissionens beretning. Kommis·sionen har bl.a. konstateret et antaltilfælde, hvor PET ikke har overholdtgældende regler i forbindelse medsine registreringer. Eksempelvis erWamberg·udvalget, der fører kontrolmed PET’s behandling af person·oplysninger, i 20 tilfælde blevetfejlinformeret eller forholdt sager,ligesom PET indtil 1985 opbevaredeoplysninger i arbejdskartoteker istrid med reglerne.De tilfælde, hvor PET·kommissionenudtrykker kritik, er efter PET’svurdering fulgt berettiget. Samtidiger det vigtigt at understrege, at deområder, som PET·Kommissionenkritiserer, i dag er underlagt andreregler end dengang.Det følger af reglerne for PET’sbehandling af personoplysninger, at
22
POLitietS eFterretningStJeneSte
KøbmagergadePostkontor, hvoren ung politibetjentblev dræbt, dablekingegade-banden flygtedeefter postrøveriet
Foto: ScanPix
alle sager vedrørende registreringaf danske statsborgere og herbo·ende udlændinge uden undtagelseskal forelægges Wamberg·udvalgettil godkendelse. Endvidere er Wam·berg·udvalgets stikprøvekontrolblevet styrket. Stikprøvekontrollentilrettelægges således i dag afudvalget i samarbejde med en afudvalget udpeget IT·revisor, og kon·trollen foregår gennem IT·baseredeløsninger.Allerede i 1985 blev der fastsatretningslinjer for PET’s brug af desåkaldte arbejdskartoteker, der idag benævnes støttedatabaser.Med de seneste retningslinjer forPET’s behandling af personoplysnin·ger er der sket en yderligere styr·
kelse af Wamberg·udvalgets kontrolmed støttedatabaserne, idet udval·get skal godkende oprettelsen af enstøttedatabase, og slettefristen foroplysninger i en støttedatabase kunudtagelsesvist må overstige 5 år.BlEKinGEGaDE·UnDERSØGElSEJustitsministeren nedsatte i juni2010 en kommission, der skal under·søge og redegøre for, om Justits·ministeriet, Politiets Efterret·ningstjeneste eller andre relevantecentrale myndigheder modvirkededet almindelige politis og anklage·myndighedens opklaring og straf·forfølgning af de strafbare forhold,som bl.a. i den offentlige debat erblevet forbundet med den gruppe
af personer, der blev kendt somBlekingegade·banden.Kommissionen skal bl.a. undersøgeog redegøre for, i hvilket omfangPET havde oplysninger, der gavgrundlag for konkret mistanke om,at medlemmer af Blekingegade·banden stod bag de omhandledestrafbare forhold.WEnDlER PEDERSEn·UDValGEtJustitsministeriet nedsatte i 1998et udvalg vedrørende Politiets ogForsvarets Efterretningstjenester(Wendler·Pedersen·udvalget). Deter udvalgets hovedopgave at kommemed forslag til klarere regler forefterretningstjenesternes registre·
23
beretning 2008-2010
Kommissionens helt overordnede konklusioner, at PET overholdt gældende regler, og atPET’s registreringer overholdt de retnings·linjer, der var godkendt af regeringen
ring og opbevaring af oplysningerom personer og organisationer iDanmark. Desuden skal udvalgetoverveje spørgsmålet om borgernesadgang til at få oplysning om, hvor·vidt vedkommende er registreret iefterretningstjenesternes arkiversamt muligheden for at etablere enoplysningsordning, der giver adgangtil historiske oplysninger. Endeligskal udvalget komme med forslag tilen mere samlet regulering af PET’svirksomhed.Udvalget har afventet, at PET·Kom·missionen skulle afslutte sit arbejde,og det forventes, at udvalget medio2011 afleverer sin betænkning tiljustitsministeren.PET er ikke repræsenteret i udvalget,men PET deltager løbende i udval·gets møder for at svare på spørgs·mål om bl.a. efterretningstjenestensbehandling af personoplysninger.
Alle anmodninger om aktindsigtunderkastes en konkret vurderingi Juridisk afdeling, men der givessom udgangspunkt ikke aktindsigt ioplysninger, som PET måtte have omen person. Det skyldes, at PET ikkeer omfattet af lov om behandling afpersonoplysninger og dermed hellerikke af lovens regler om indsigtsret(egen·acces). Der er som udgangs·punkt heller ikke adgang til parts·aktindsigt i PET’s virksomhed efterforvaltningsloven, da disse regleralene gælder for sager, hvor der ereller vil blive truffet afgørelse af enmyndighed, hvilket ikke er tilfældetfor hovedparten af PET’s sager.Endelig gælder offentlighedslovenikke for sager inden for strafferets·plejen, hvilket betyder, at største·delen af PET’s virksomhed ikke eromfattet af reglerne om aktindsigti offentlighedsloven.Hvis der er tale om ældre oplysnin·ger, vil PET i øvrigt i mange tilfældeikke længere være i besiddelse afoplysninger. Det skyldes, at deraf hensyn til beskyttelsen af denenkelte borger gælder helt særligeregler om, at PET, når der ikke læn·gere er grundlag for at fastholderegistrering af en borger, skal sletteregistreringen og makulere de fysi·ske akter i den pågældendes sag.I helt særlige tilfælde giver PETdog personer adgang til at se oplys·ninger om dem selv. Det er såledesefterretningstjenestens praksis, atpersoner, der er omtalt ved navni PET·Kommissionens beretning, i
almindelighed kan få lejlighed til atgennemse de oplysninger i PET’sarkiv, der ligger til grund for omtaleni beretningen. Denne praksis har PETogså tidligere fulgt i forbindelse medoffentliggørelsen af Dansk Institutfor Internationale Studiers udred·ning “Danmark under den kolde krig”.Hvis PET imødekommer en anmod·ning om aktindsigt, gennemføresaktindsigten ved gennemsyn af derelevante oplysninger hos PET. Deter således ikke muligt at få udleve·ret dokumenter eller kopier af doku·menter fra PET’s arkiver. Derimoder det tilladt at skrive notater om,hvad der fremgår af dokumenterne.arkivadgangEn række forskere har i de senereår haft adgang til PET’s arkiver somled i omfattende forskningsprojekteraf samfundsmæssig betydning. Detgælder således forskere fra DanskInstitut for Internationale Studier,der har haft adgang til PET’s arkiveri forbindelse med udredningen “Dan·mark under den kolde krig”, som blevoffentligg jort i juni 2005.I forbindelse med en forespørgseltil statsministeren den 21. januar2003 om undersøgelsen af indredanske konflikter under den koldekrig vedtog Folketinget, at der skalvære størst mulig åbenhed om, hvadder foregik under den kolde krig, ogat andre forskere skal behandles pålige fod med forskere ved Institutfor Internationale Studier i forbin·delse med anmodninger om arkiv·
aKtinDSiGt oG aRKiVaDGanGaktindsigtPolitiets Efterretningstjenestemodtager løbende anmodningerom aktindsigt fra personer, derønsker at se eventuelle oplysninger,som PET har om dem. I forlængelseaf PET·Kommissionens beretninghar PET også modtaget en rækkeanmodninger om aktindsigt fraborgere, herunder anmodninger,der henviser til omtale af denpågældende person i beretningen.
24
POLitietS eFterretningStJeneSte
adgang og aktindsigt. På grundlagaf denne beslutning har forskerefra Center for Koldkrigsforskning,der er en offentlig myndighed underForsvarsministeriet, haft adgang tilbl.a. PET’s arkiver.Forskernes adgang til efterret·ningstjenestens arkiver gennem·føres således, at forskerne sikker·hedsgodkendes for at kunnegennemse klassificerede oplys·ninger. Hvis forskerne ønsker atgengive klassificerede oplysninger iforbindelse med offentliggørelse afafhandlinger, artikler eller lignende,forudsætter det, at PET først fårlejlighed til at tage stilling til, omoplysningerne kan afklassificeres.I forlængelse af PET·Kommissionensberetning har justitsministerentilkendegivet, at forskere somudgangspunkt skal have lejlighed tilat gennemgå det samme materiale,som PET·Kommissionen har haft tilsin rådighed.UDlÆnDinGESaGEREfter udlændingeloven kan udlæn·dingemyndighederne uden samtykkevideregive oplysninger om udlæn·dinge til efterretningstjenesterne,i det omfang videregivelse kan havebetydning for efterretningstjene·sternes varetagelse af sikkerheds·mæssige opgaver.Oplysninger om en udlænding kannavnlig have relevans for PET, hvisder er omstændigheder, som peger
i retning af, at den pågældende erinvolveret i terrorrelaterede akti·viteter, har forbindelse til visseudenlandske efterretnings· ogsikkerhedstjenester eller kriminelleorganisationer eller har været invol·veret i krigsforbrydelser, våbenhan·del eller ·spredning.PET modtager efter nærmereangivne kriterier visse udlændinge·sager (asyl·, opholds· og visumsa·ger) for at foretage en vurderingaf, hvorvidt en udlænding må ansesfor en fare for statens sikkerhed.PET har orienteret udlændinge·myndighederne om, hvilke typer afoplysninger der særligt kan haveefterretningstjenestens interesse.Disse kriterier vurderes og justeresløbende af PET. Endvidere forelæg·ges sager om meddelelse af ind·fødsret for PET.Udvisning af udlændinge af hensyntil statens sikkerhedUdlændingelovens § 25 giver mulig·hed for, at en udlænding, der ophol·der sig i Danmark, kan udvises, hvisden pågældende må anses for enfare for statens sikkerhed. Beslut·ningen om udvisning kan træffessåvel administrativt som ved domi forbindelse med en straffesag.Sager om administrativ udvisningaf udlændinge af hensyn til sta·tens sikkerhed vil bl.a. kunne ind·ledes i tilfælde, hvor PET gennemsin efterforskning har tilvejebragtoplysninger, der giver grundlag forat mistænke udlændingen for en
forbrydelse efter straffelovenskapitel 12 eller 13, men hvor oplys·ningerne har en sådan karakter,at de af hensyn til udenlandskesamarbejdspartnere, PET’s arbejds·metoder eller PET’s kilder og igang·værende efterforskninger, ikke vilkunne fremlægges offentligt underen straffesag.Hensynet til statens sikkerhed iudlændingelovens § 25 omfatterisær de interesser, der værnes afstraffelovens kapitel 12 og kapitel13, dvs. forbrydelser mod statensselvstændighed og sikkerhed samtforbrydelser mod statsforfatningenog de øverste statsmyndigheder,terrorisme mv. Formuleringen ude·lukker imidlertid ikke, at også andreinteresser af stor samfundsmæssigbetydning kan tages i betragtningved bestemmelsens anvendelse.Ved administrative beslutningerom udvisning af hensyn til statenssikkerhed er det efter udlændinge·lovens § 45 b, stk. 1, justitsministe·ren, der vurderer, om en udlændingmå anses for en fare for statenssikkerhed. Vurderingen foretagespå grundlag af en indstilling fra PET.Hvis justitsministeren vurderer,at udlændingen må anses for enfare for statens sikkerhed, træfferudlændingemyndighederne afgørelseom, hvorvidt udlændingen skal udvi·ses efter udlændingelovens § 25.I forbindelse med behandlingen afen sag efter § 45 b kan justitsmini·steren bestemme, at de oplysninger,
25
beretning 2008-2010
antal udlændingesager, som udlændingemyndighederne harforelagt for PEt:Fn·Kvotesager3103272060Udlændingesager2173051710100200300400500100200300400500
der har ført til vurderingen, afsikkerhedsmæssige grunde ikkekan videregives til udlændingen ogtil den udlændingemyndighed, derskal træffe afgørelse i sagen,jf. § 45 b, stk. 2.Både afgørelsen om selve farevur·deringen og udlændingemyndighe·dernes beslutning om udvisning kanindbringes for domstolene, og veden ændring af udlændingeloven i2009 er der indført nye regler omdomstolsbehandlingen af disse sager.Adgangen til at kunne hemmelig·holde visse oplysninger er af afgø·rende betydning for PET’s arbejde,herunder samarbejdet med andrelandes efterretningstjenester ogandre samarbejdspartnere, ogdermed en grundlæggende forud·sætning for en effektiv indsats forat forebygge terrorhandlinger ogbekæmpe terrorisme. Det er bl.a.disse hensyn, der er baggrundenfor, at der i de nye procedureregleri udlændingeloven er fastholdt enmulighed for, at udlændingen ikkebliver bekendt med de oplysningereller dele af de oplysninger, der lig·ger til grund for vurderingen af, atden pågældende må anses for enfare for statens sikkerhed.De nye regler har betydet, at dom·stolsprøvelsen af sagen kan opdelesi en åben del og en lukket del. I denåbne del fremlægges de oplysninger,som PET kan afklassificere, og hvorhensyn til f.eks. efterretningstjene·
Erhvervs· og uddannelsessager9681.4402.56005001.0001.5002.0002.5003.000
Familiesammenføringssager6501.1701.2900Visumsager15.16419.4015.40605.00010.00015.00020.00025.0005001.0001.5002.0002.5003.000
2008
2009
2010
26
POLitietS eFterretningStJeneSte
Adgangen til at kunne hemmelig holde visse oplysningerer af afgørende betydning for PET’s arbejde, herundersamarbejdet med andre landes efterretningstjenester ogandre samarbejdspartnere, og dermed en grundlæggendeforudsætning for en effektiv indsats for at forebyggeterrorhandlinger og bekæmpe terrorisme
stens samarbejdspartnere ikke talerimod, at udlændingen kan gøresbekendt med oplysningerne. Udlæn·dingen deltager sammen med sinadvokat i den åbne del af sagen.Hvis det under en sag er nødvendigtat fremlægge klassificerede oplys·ninger, herunder oplysninger, derstammer fra andre landes efter·retningstjenester, kan dette findested under den lukkede del, hvor detre dommere, der skal afgøre sagen,justitsministerens repræsentantog en særlig beskikket advokat, derrepræsenterer udlændingen, er tilstede. Under den nye procedurevil de tre dommere, der skal afgøresagen, således blive bekendt medhele det materiale, der har begrun·det farevurderingen.Der er derudover indført reglerom, at retten af egen drift ellerefter begæring fra den særligtbeskikkede advokat kan bestemme,at oplysninger, som ønskes fremlagtunder den lukkede del af sagen, skaloverføres til den åbne del. Bestem·melsen gælder tilfælde, hvor rettenefter en konkret vurdering finder, atder ikke foreligger sikkerhedsmæs·sige forhold, som kan begrunde, atudlændingen ikke gøres bekendtmed oplysningerne. I sådanne til·fælde skal oplysningerne fremlæg·ges i den åbne del, herunder overforudlændingen, eller PET kan vælgeat trække oplysningerne fra sagen.I givet fald skal sagen prøves forandre dommere.
Hvis der er truffet afgørelse om, aten udlænding anses for en fare forstatens sikkerhed, vil den pågæl·dende udlænding som udgangspunktfå inddraget sin opholdstilladelseog blive udsendt til det land, hvorden pågældende er statsborger. Enudlænding, der er udvist af Danmark,må imidlertid ikke udsendes til etland, hvor den pågældende risikererat blive udsat for tortur mv., og der·for kan der være situationer, hvor enudlænding, der anses for en fare forstatens sikkerhed, ikke kan udsendestil sit hjemland. I sådanne tilfælde viludlændingen få “tålt ophold” i Dan·mark af udlændingemyndighederne,hvilket indebærer, at udlændingenkan undergives en række kontrol·foranstaltninger, herunder et kravom ophold på et bestemt indkvarte·ringssted og meldepligt.To sager prøves for tiden efter denye regler i udlændingeloven. Denene sag drejer sig om en tunesiskstatsborger, der blev anholdt den12. februar 2008 for at forhindreet terrorrelateret drab på bladteg·neren Kurt Vestergaard. Den andensag drejer sig om en irakisk stats·borger, der er mistænkt for bl.a. atrekruttere terrorister til Irak. Beggesager er blevet afg jort af landsret·ten, men er siden blevet indbragtfor Højesteret. PET møder i sagernesammen med Kammeradvokaten, derer statens advokat i civile sager.
27
beretning 2008-2010
3.
Bistand tilpolitikredsenePET yder en omfattende operativbistand til politikredsene, navnligsom led i bekæmpelsen af orga·niseret kriminalitet. Bistanden tilpolitikredsene ydes efter nærmerefastsatte retningslinjer og efter enkonkret vurdering. Det forudsættes,at politikredsene på sigt opbyggeregen kapacitet og ekspertise, så dei endnu højere grad bliver i stand tilat løse almindelige observationsop·gaver og tekniske indgreb, der ikkeer af særlig vanskelig karakter ellerkræver særligt udstyr.PET’s operative bistand til politikred·sene er således forbeholdt opgaver,hvor løsningen kræver helt særligespecialkompetencer eller ekspertise,som det ikke vil være praktisk muligtat oparbejde og vedligeholde på detfornødne niveau i alle politikredse.Bistanden ydes hovedsageligt afPET’s Aktionsstyrke, Observations·styrke, Teknisk center, Forhandler·gruppe, Vidnebeskyttelsessektion ogPolitiagentsektion.For så vidt angår bistanden tilpolitikredsene fra hhv. Aktionsstyr·ken, Observationsstyrken og Tekniskcenter udg jorde den i 2009 og 2010i alt henholdsvis 39 % og 43 % afdet samlede antal opgaver, somdisse enheder udførte.Særlig politiindsatsAktionsstyrken yder bl.a. bistand tilpolitikredsene i forbindelse med gid·selsituationer, farlige anholdelses·aktioner, vanskelige indsatsopgaverog andre specialopgaver, hvor denalmindelige politiuddannelse ellerudrustning ikke er tilstrækkelig.Den politikreds, som har anmodetom bistand fra Aktionsstyrken iforbindelse med en politimæssigopgave, har ansvaret for iværksæt·telsen og gennemførelsen af denpolitimæssige indsats.observationsbistandObservationsstyrken yder bistandtil politikredsene i forbindelse medobservation under særligt vanske·lige forhold og ved grænseover·skridende observation. Desudenyder Observationsstyrken bistandtil politikredsene med henblik påuddannelse af de medarbejderei politikredsene, som varetagerobservationsopgaver.teknisk bistandTeknisk center yder teknisk bistandtil politikredsene i forbindelse medovervågning og efterforskning,herunder videoovervågning, sporingog aflytning, hvis gennemførelsenaf indgrebet er af en særlig van·skelig karakter eller skal ske underbenyttelse af særligt udstyr. Tekniskcenter yder endvidere bistand medhenblik på teknisk uddannelse af demedarbejdere i politikredsene, somvaretager opgaver i forbindelse medteknisk efterforskning.Den politikreds, der anmoder ombistand fra Teknisk center, haransvaret for den strafferetligeefterforskning, herunder for atspørgsmålet om lovligheden afstraffeprocessuelle tvangsindgreb
28
POLitietS eFterretningStJeneSte
iværksættes af politikredsene medhenblik på beskyttelse af truedepersoner. Desuden ydes bistandi konkrete vidnebeskyttelsessager,hvor der foreligger omstændig·heder, der kræver PET’s særligekompetencer, f.eks. med henblikpå iværksættelse af specifikkebeskyttelsesforanstaltninger forat afværge en trussel mod et vidnei forbindelse med afviklingen afstraffesager.I helt ekstraordinære tilfælde, hvorde foranstaltninger, som kan iværk·sættes af politikredsene, ikke ansesfor tilstrækkelige til en effektivbeskyttelse af vidner eller truedepersoner, kan Vidnebeskyttelses·sektionen yde bistand til politikred·sene ved at iværksætte et egentligtvidnebeskyttelsesprogram.agentbistandPolitiagentsektionen yder assi·stance til politikredsene i forbin·delse med efterforskninger, hvorder er behov for at indsættepolitiagenter efter retsplejelovensbestemmelser om agenter.Den politikreds, der anmoder ombistand fra Politiagentsektionen,har ansvaret for den strafferetligeefterforskning, herunder for atspørgsmålet om lovligheden af poli·tiagentindsættelsen forelæggesfor retten.
Foto: PEt
forelægges for retten, ligesompolitikredsen har ansvaret for gen·nemgangen og opbevaringen af deindhentede oplysninger.Bistand fra ForhandlergruppenForhandlergruppen yder bistandtil politikredsene i forbindelse medhændelser, hvor der er behov forforhandling mv. for at undgå magt·anvendelse, afværge skader, ind·samle informationer eller fremmeovergivelse. Forhandlergruppen yderendvidere bistand i forbindelse medkidnapnings· og gidselsituationer,herunder kidnapninger i familiesagerog i forbindelse med gidseltagninger,der har økonomiske eller ideolo·giske mål. Der ydes også bistand iforbindelse med gidseltagninger i
udlandet af danske statsborgereog herboende udlændinge. For·handlergruppen bistår i den forbin·delse bl.a. med situationsanalyser,forhandlingsstrategi, planlægningaf løsningsscenarier og logistik iforhold til forhandlingsforløbet samtstøtte og vejledning til de pårørende.Derudover rådgiver Forhandlergrup·pen Udenrigsministeriet og danskerepræsentationer i udlandet bl.a.ved udarbejdelse af overordnedestrategiplaner og iværksættelse afstøtteforanstaltninger på stedet.Bistand fra Vidnebeskyttelses·sektionenVidnebeskyttelsessektionen yderbistand i forbindelse med vejled·ning om foranstaltninger, der kan
29
beretning 2008-2010
4.
Trusler moddanske interesseri udlandetOm formiddagen mandag den2. juni 2008 blev den danskeambassade i Islamabad udsat foret terrorangreb, hvor flere perso·ner blev dræbt. Selvmordsangrebetblev udført under anvendelse afen bilbombe. Bilen, en hvid ToyotaCorolla, ankom til ambassaden ihøj fart. Bilen kørte i første omgangforbi ambassadens indgang, hvor·efter den foretog en kraftigopbremsning og få sekunder senereblev bilen bragt til sprængning femmeter fra ambassadens indgang.Tre måneder senere offentligg jordeal·Qaida en video med selvmords·bomberen, hvor han står ved sidenaf den bil, der blev brugt i terror·angrebet.Selvmordsangrebet illustrerer, atdanske diplomatiske repræsentatio·ner eller andre åbenlyse danske måli udlandet kan være særligt truedeaf terrorhandlinger.Der er en betydelig terrortrusselmod danskere og danske interesservisse steder i udlandet, ikke mindsthvor personer eller interesser umid·delbart kan identificeres som danske.Det gælder især i konfliktområder,hvor militante islamistiske grupperer aktive, herunder særligt i visselande i Nord, Vest· og Østafrika,Mellemøsten samt i Pakistan ogAfghanistan.Som følge af militante islamistersprioritering af Danmark som ter·rormål kan også danskere bliveudsat for målrettede bortførelservisse steder i udlandet. Militanteislamister i det nordlige, vestlige ogøstlige Afrika samt i Irak, Pakistanog Afghanistan har tidligere bort·ført vesterlændinge. PET’s Centerfor Terroranalyse (CTA) vurderer, atmilitante islamistiske grupper i disselande fortsat søger at bortførevesterlændinge, herunder danskere.Trods den betydelige terrortrusselmod danskere visse steder i udlan·det, vurderer CTA, at den primæreterrortrussel mod danskere i udlan·det hænger sammen med, at dan·skere typisk opholder sig på steder,hvor andre vesterlændinge færdes,f.eks. turistområder, i nærhedenaf seværdigheder, ambassader mv.Disse steder kan generelt være iterroristers søgelys som mulige mål,som det var tilfældet med terror·angrebet på Hotel Marriott i Islama·bad i Pakistan den 20. september2008, hvor en PET·medarbejderblev dræbt.RaPiD DEPloYMEnt tEaMPå baggrund af erfaringerne i for·bindelse med terrorangrebet modden danske ambassade i Islamabadi 2008 har PET i 2009 etableret ethurtigt udrykningshold, et såkaldtRapid Deployment Team (RDT).RDT er forankret i PET’s Operativeafdeling og skal med få timers varselefter et angreb på danskere ellerdanske interesser i udlandet kunnerejse til den pågældende lokalitet,uanset hvor det er i verden.
30
POLitietS eFterretningStJeneSte
På lokaliteten skal medarbejdernebl.a. kunne yde den nødvendigestøtte med hensyn til efterforsk·ning, analyse, sprængstofekspertise,forbindelse til lokale myndighederog forhandlerekspertise, hvis derer tale om en bortførelse.aMBaSSaDESiKKERHED MV.PET har udvidet sin sikkerheds·rådgivning af Udenrigsministerietog andre danske myndigheder ogvirksomheder om sikkerhedsmæs·sige spørgsmål i udlandet. Råd·givningen vedrører især fysisksikring, informationssikkerhed ogmedarbejdersikkerhed. Læs mereom dette i kapitel 14 om forebyg·gende sikkerhed.3.4.
1.
2.
international sikringsgruppeI lyset af det skærpede trussels·billede har PET i 2009 oprettet eninternational sikringsgruppe ogudbygget sikkerhedsrådgivningenaf danske myndigheder og virk·somheder i udlandet.Den internationale sikringsgruppebestår af PET·medarbejdere, deri kortere eller længere tid kanudsendes til danske ambassader iudlandet, hvis terrortruslen gør detnødvendigt, f.eks. i forbindelse meden pludselig og væsentlig forøgettrussel mod en dansk ambassade.De udsendte medarbejdere har tilopgave at træffe de nødvendigesikkerhedsforanstaltninger på ste·det og etablere et tæt samarbejdemed lokale myndigheder.
5.
6.
7.
8.
31
beretning 2008-2010
Den internationale sikringsgruppe arbejderi naturlig forlængelse af det arbejde, somsikkerhedsrådgiverne i PET’s afdeling forFore byggende sikkerhed udfører i relationtil sikkerheden på de danske re præsentationer
Den internationale sikringsgruppeskal i forbindelse med udsendelsebl.a. løse følgende opgaver:• Rådgive og føre tilsyn medsikringsforhold, herunder sær·ligt den bevogtningsopgave, derbliver udført af lokale vagter isamarbejde med de lokale sikker·hedsmyndigheder• Tage kontakt til opholdslandetssikkerhedsmyndigheder for vali·dering af specifikke trusler• I fornødent omfang understøttedet arbejde, som Udenrigsmini·steriets regionale sikkerheds·rådgivere udførerSikringsgruppen har ikke til formålat yde egentlig fysisk beskyttelseaf repræsentationen eller denspersonale, men skal via konkret tak·tisk rådgivning og samarbejde medlokale myndigheder højne sikkerhe·den på repræsentationen.Den internationale sikringsgruppearbejder i naturlig forlængelseaf det arbejde, som sikkerheds·rådgiverne i PET’s afdeling forForebyggende sikkerhed udfører irelation til sikkerheden på de danskerepræsentationer, og i tæt sam·arbejde med Udenrigsministerietsregionale sikkerhedsrådgivere.Det er Udenrigsministeriets regio·nale sikkerhedsrådgivere og mini·steriets sikkerhedskontor i Køben·havn, der fortsat har ansvaret forsikkerheden i forhold til danskerepræsentationer i udlandet, lige·
som det er Udenrigsministeriet,der træffer beslutninger om iværk·sættelse af konkrete sikkerheds·tiltag.Etableringen af den nye internatio·nale sikringsgruppe er et udtryk for,at PET i stigende grad fokuserer påudlandet som et vigtigt indsats· ogoperationsområde, når det gælderDanmarks sikkerhed. Det er PET’svurdering, at efterretningstjenestenvil gennemføre stadig flere aktivi·teter i udlandet, ikke alene for atbeskytte danskere og danskeinteresser i udlandet, men også forat forhindre udenlandske terror·angreb i Danmark.
Karsten Krabbe, der blev dræbtunder terrorangrebet på HotelMarriott i Islamabad, Pakistan 20.september 2008, var udsendt afPET som sikkerhedsrådgiver vedden danske ambassade i Islamabad.Karsten Krabbe blev ansat i politieti 1976. Fra 1982 var han i en langårrække kriminalassistent i Køben·havns Politi, hvor han bl.a. arbejdedei røveriafdelingen og bedrageri·afdelingen. Karsten Krabbe havdedesuden været udsendt på inter·nationale opgaver i bl.a. Kroatien,Bosnien og Palæstina. Fra 2006var Karsten Krabbe ansat i PET’sSikkerhedsafdeling, hvor han g jordetjeneste i Sikringsgruppen, dervaretager særlige bevogtnings· ogpersonbeskyttelsesopgaver.Æret være hans minde.
32
POLitietS eFterretningStJeneSte
33
beretning 2008-2010
5.
InternationaltsamarbejdeDen internationale og grænseover·skridende karakter af bl.a. terror·truslen bevirker, at PET har etomfattende samarbejde medudenlandske efterretnings·, sikker·heds· og polititjenester samt andrerelevante udenlandske myndigheder.Det løbende samarbejde medudenlandske samarbejdspartnereforegår både operativt i forbindelsemed konkrete efterforskninger, ogpå det generelle plan bl.a. for atfølge trusselsbilledet. Det operativesamarbejde kan efter omstændig·hederne indebære, at der udvekslespersonoplysninger, mens der somled i det generelle samarbejde bl.a.udveksles strategiske oplysningersamt oplysninger vedrørende nyeefterforskningsmetoder, fokusom·råder, teknik, uddannelse, operatio·nel kapacitet mv.PET’s internationale samarbejdeomfatter både bekæmpelse af ter·rorisme, men også kontraspionage,kontraekstremisme og bekæmpelseaf organiseret kriminalitet, ligesomsamarbejdet udøves både på detmultilaterale og bilaterale niveau.BilatERalt SaMaRBEJDEDe senere års terrorhandlinger modden vestlige verden har understre·get behovet for et tæt og inten·siveret internationalt samarbejdemellem myndigheder og relevanteorganisationer, som på forskelligemåder er involveret i indsatsen modden internationale terrorisme.Dette samarbejde foregår veddirekte bilaterale kontakter medudenlandske sikkerheds· og efter·retningstjenester og andre rele·vante organisationer. Det drejer sigbl.a. om samarbejde i forbindelsemed fælles operationer og udveks·ling af oplysninger om personer oggrupper, der kan udgøre en sik·kerhedsmæssig trussel, herundermod Danmark, danske interesser iudlandet eller udenlandske interes·ser her i landet.For at sikre en fortsat effektivbekæmpelse af terrorisme har detdesuden været nødvendigt for PETat udbygge samarbejdet med enrække lande, som PET ikke tidligerehar haft et tæt samarbejde med,men som har en særlig betydningfor indsatsen mod terrorisme. Detgælder bl.a. lande i Nordafrika ogMellemøsten.MUltilatERalt SaMaRBEJDEPET deltager i et omfattende multi·lateralt samarbejde. Dette samar·bejde foregår bl.a. i den såkaldteBern·klub og i EU·landenes CounterTerrorism Group (CTG).Bern·klubben er et samarbejdemellem de nationale sikkerheds· ogefterretningstjenester i de flesteEU·lande samt Norge og Schweiz.Cheferne for de pågældende tje·nester mødes regelmæssigt for atdrøfte efterretnings· og sikker·hedsspørgsmål, ligesom der indenfor rammerne af Bern·klubben er
34
POLitietS eFterretningStJeneSte
nedsat en række arbejdsgrupper.Formålet med Bern·klubben er atfremme samarbejde, udveksling afinformationer og erfaringer mellemmedlemslandenes sikkerheds· ogefterretningstjenester. Danmarkblev optaget som medlem af Bern·klubben i 1972.CTG blev oprettet af cheferne forefterretnings· og sikkerhedstjene·sterne i EU·landene efter terror·angrebene den 11. september 2001.Gruppen har skiftende formandskab,der følger formandskabet for EU.Arbejdet i gruppen er fokuseretpå militant islamistisk terrorismeog omfatter navnlig udarbejdelseaf fælles trusselsvurderinger samtdrøftelse af initiativer, der kanstyrke det operative samarbejdeom bekæmpelse af terrorisme.Herudover deltager PET i en rækkearbejdsgrupper i EU· og NATO·regisamt i en lang række andre størreeller mindre multilaterale fora, hvorder udveksles erfaringer og bestpractice samt drøftes strategi· ogkompetenceudvikling. Desuden drøf·ter man bl.a. konkrete trænings· oguddannelsesaktiviteter, styring ogkvalitetsudvikling samt IT·system·udvikling mv.UDVEKSlinG aF oPlYSninGERMED UDEnlanDSKE SaMaR·BEJDSPaRtnERESamarbejdet mellem PET og uden·landske samarbejdspartnere fore·
går i overensstemmelse med danskog international ret.Det følger af Justitsministerietsinstruks af 7. december 2009 tilchefen for PET, at der skal fastsæt·tes nærmere interne retningslinjerfor efterretningstjenestens vide·regivelse af oplysninger til uden·landske myndigheder. Retningslinjerfor videregivelse af oplysninger tildanske og udenlandske myndighedersamt indhentelse af visse oplysnin·ger blev fastsat den 7. december2009. Det fremgår endvidere afinstruksen, at videregivelse af per·sonfølsomme oplysninger til uden·landske myndigheder i alle tilfældekræver PET’s juridiske chefs ellerdennes stedfortræders forudgå·ende godkendelse.For så vidt angår videregivelse afoplysninger til udenlandske myndig·heder er det reglerne om tavsheds·pligt, der regulerer, i hvilket omfangPolitiets Efterretningstjeneste kanvideregive oplysninger. Regler omtavshedspligt er fastsat i straffe·lovens § 152 ff og i forvaltningslo·vens § 27. Regler om videregivelseaf oplysninger er indeholdt i forvalt·ningslovens § 28, der henviser tilreglerne i lov om behandling af per·sonoplysninger (persondataloven),herunder §§ 6·8. Disse bestem·melser gælder ifølge persondatalo·ven ikke for PET, men princippernei disse bestemmelser giver en visvejledning ved efterretningstjene·stens vurdering af, om en oplysningkan videregives.
I alle tilfælde forudsætter videregi·velse af oplysninger til udenlandskemyndigheder, at der foretages enkonkret vurdering i hvert enkelttilfælde. Der skal således foreta·ges en afvejning af på den ene sideden interesse, som den, oplysningenvedrører, har i, at oplysningen hem·meligholdes, og på den anden sidekarakteren og betydningen af deprivate eller offentlige interesser,der kan begrunde, at oplysningenvideregives til en anden myndighed.Ved vurderingen af, om oplysnin·ger bør videregives, lægges navnligvægt på formålet med videregivel·sen, herunder om videregivelsener nødvendig for at forebygge ogefterforske alvorlig internationalkriminalitet, som også Danmarkhar en væsentlig interesse i atbekæmpe.Der lægges også vægt på, omvideregivelsen sker inden for ram·merne af et gensidigt operativtsamarbejde, således at den mod·tagende myndighed i udlandet somled i dette samarbejde på tilsva·rende måde vil stille oplysningertil rådighed for PET i tilfælde, hvorsådanne oplysninger kan have særligbetydning, f.eks. for muligheden forat bekæmpe alvorlig kriminalitet iDanmark.Herudover tillægges det betydning,om den, oplysningen vedrører, påden ene side er dansk statsborgereller udlænding med fast ophold i
35
beretning 2008-2010
Når PET modtager oplysninger fra enudenlandsk samarbejdspartner, gennem·føres der efter omstændighederne en nær·mere undersøgelse med henblik på at kunnevurdere troværdigheden af oplysningerne
Danmark eller på den anden side erudlænding uden ophold i Danmark.Endvidere lægges vægt på forhol·dene i modtagerlandet, herunderom de modtagne oplysninger i prak·sis kan antages at blive anvendt påen retssikkerhedsmæssig forsvarligmåde i det pågældende land. Hvisder er grundlag for at antage, atpersonfølsomme oplysninger skaldanne grundlag for anvendelse aftortur eller anden nedværdigendeumenneskelig behandling eller straf,vil PET ikke videregive oplysningernetil en udenlandsk samarbejdspartnerNår PET modtager oplysninger fraen udenlandsk samarbejdspartner,gennemføres der efter omstændig·hederne en nærmere undersøgelsemed henblik på at kunne vurderetroværdigheden af oplysningerne.Oplysningerne vil i den forbindelseblive sammenholdt med den viden,som efterretningstjenesten alleredemåtte være i besiddelse af, eller somefterretningstjenesten kan tilveje·bringe ved andre undersøgelser, lige·som det kan være relevant at søgeoplysningerne yderligere belyst gen·nem henvendelser til efterretnings·tjenestens samarbejdspartnere.Der vil herudover ofte være anled·ning til at rette fornyet henvendelsetil den efterretningstjeneste,som har videregivet oplysningerne,med henblik på at få oplysningerneyderligere præciseret. I nogle til·fælde vil det også være relevant at
søge klarlagt, hvordan oplysningerneer tilvejebragt.Efterretningstjenester er dog afhensyn til kildebeskyttelsen sæd·vanligvis meget tilbageholdendemed at udtale sig om, hvordanoplysninger er tilvejebragt. Oplys·ninger fra udenlandske samarbejds·partnere, der eventuelt måtte værefremkommet under anvendelse aftortur, vil ligesom andre oplysnin·ger indgå i PET’s undersøgelser,men PET er meget opmærksom på,at sådanne oplysninger kan haveen meget lav troværdighed. Efterdansk ret vil oplysninger, der erfremkommet under tortur, imidler·tid ikke kunne anvendes som bevisunder en retssag ved en danskdomstol, medmindre der er tale omen straffesag mod en person, derer tiltalt for at være ansvarlig fortorturen.
36
POLitietS eFterretningStJeneSte
Foto: ScanPix37
beretning 2008-2010
6.
Center forTerroranalyseCenter for Terroranalyse (CTA)blev oprettet i PET den 1. januar2007. Centret er oprettet som ledi gennemførelsen af regeringenshandlingsplaner for bekæmpelse afterrorisme. CTA analyserer truslenfra terror mod Danmark og danskeinteresser i udlandet. Analyserneskal give danske myndigheder etbedre grundlag for at forebyggeog afværge terrorhandlinger.Centret består af medarbejderefra de danske myndigheder, derer centrale i bekæmpelsen af ter·ror. Der er tale om analytikere fraForsvarets Efterretningstjeneste(FE), PET, Udenrigsministeriet ogBeredskabsstyrelsen.tRUSSElSVURDERinGER MV.CTA udarbejder løbende en vurde·ring af terrortruslen mod Danmark,som bl.a. offentliggøres på PET’shjemmeside.Vurderingen af terrortruslen modDanmark er et koncentrat af enunderliggende analyse, som er etaf resultaterne af CTA’s bredeanalysearbejde, der strækker sigfra specifikke trusselsvurderingeri forhold til bestemte personer ogbegivenheder til bredere tendens·analyser og vurderinger af terror·relaterede fænomener, bl.a. analyseraf terrorgrupper og trusler i udlan·det, som har betydning for Danmark.Trusselsvurderingen opdateresmed passende mellemrum, eller hvisder opstår pludselige og væsentligeændringer i trusselsbilledet.Formålet med at offentliggøre envurdering af terrortruslen modDanmark er at give befolkningen enbredere og bedre forståelse af ter·rortruslen. Men formålet er også atimødekomme offentlighedens storeinteresse for dette område og sam·tidig undgå myter og misforståel·ser. Derfor offentliggøres der bådeen sammenfatning af den aktuelleterrortrussel og en længere beskri·velse af de elementer, der begrun·der sammenfatningen. Derimodindeholder vurderingen ingenkonkrete anvisninger til borgerne.Hvis trusselsvurderingerne giveranledning til konkrete anvisninger,vil disse blive givet af de ansvarligemyndigheder, eksempelvis Udenrigs·ministeriet, Beredskabsstyrelsenog landets politikredse. I de tilfælde,hvor analyserne giver anledning tilkonkrete anvisninger til bestemtesektorer eller brancher, vil disseblive givet af PET.cta’S ØVRiGE analYSEaRBEJDECTA udarbejder hvert år mereend 200 analyser m.v. i relation tilterrortruslen mod Danmark, danskeinteresser i udlandet og tendenserpå terrorområdet. Størstedelen afdisse bliver udarbejdet på baggrundaf klassificerede oplysninger, ententil operativ brug i PET eller til brugfor andre myndigheder.
38
POLitietS eFterretningStJeneSte
9XUGHULQJ DI 7HUURUWUXVOHQ PRG 'DQPDUN QRYHPEHU
6DPPHQIDWQLQJ&7$ YXUGHUHU DW GHU IRUWVDW HU HQ DOYRUOLJ WHUURUWUXVVHO PRG 'DQPDUN6UOLJW JHQRSWU\NQLQJHQ DI WHJQLQJHUQH DI SURIHWHQ 0XKDPPHG L IHEUXDU KDUEHW\GHW DW 'DQPDUN RJ GDQVNH LQWHUHVVHU DQVHV IRU DW YUH HW SULRULWHUHW WHUURUPnOEODQGW PLOLWDQWH LVODPLVWHU 'HU HU WLOOLJH IRUQ\HGH LQGLNDWLRQHU Sn DW WHUURUJUXSSHU LXGODQGHW V�JHU DW VHQGH WHUURULVWHU WLO 'DQPDUN IRU DW EHJn WHUURUDQJUHE (UNOULQJHUIUD DO4DLGD RJ UHODWHUHGH JUXSSHU XQGHUVWUHJHU PLOLWDQWH LVODPLVWLVNH WHUURUJUXSSHUVIRUWVDWWH VWUDWHJLVNH IRNXV Sn 'DQPDUN'HU HU HQ VSHFLILN WHUURUWUXVVHO PRG SHUVRQHU RJ ORNDOLWHWHU PHG WLONQ\WQLQJ WLOWHJQLQJHVDJHQ &7$ YXUGHUHU DW PLOLWDQWH LVODPLVWHU L 'DQPDUN RJ XGODQGHW RJVn SnOQJHUH VLJW YLO DQVH GLVVH PnO VRP OHJLWLPH RJ DWWUDNWLYH
• “Truslen fra soloterrorismeDet skærpede negative fokus på'HU HU HQ EHW\GHOLJ WUXVVHO PRG GDQVNHUH RJ GDQVNH LQWHUHVVHU YLVVH VWHGHU Log “lone wolf”·terrorisme” afDanmark, der opstod blandt ledendeHU DNWLYH 'HW JOGHU LVU L YLVVH ODQGH LXGODQGHW KYRU PLOLWDQWH LVODPLVWLVNH JUXSSHU1RUG 9HVW RJudlandet efter5.RJ $IJKDQLVWDQmilitante islamister i�VWDIULND 0HOOHP�VWHQ VDPW L 3DNLVWDQapril 2011genoptrykningen af tegningerneDW GHU Sn IRUKnQG IRUHOLJJHU HIWHUUHWQLQJVPVVLJH7HUURUDQJUHE NDQ ILQGH VWHG XGHQLQGLNDWLRQHU GHW YLODisse analyserDQJUHEHQH Laf profeten MuhammedVLJH XGHQ YDUVHO 'HW YLVHU EOD HUIDULQJHUQH IUDkan alle findes påi februar0DGULG L RJ /RQGRQ L PET’s hjemmeside.2008, har naturligvis betydet, at'HW HU YLJWLJW DW EHPUNH DW ULVLNRHQ IRU DW EOLYH RIIHU IRU HW WHUURUDQJUHE L 'DQPDUNCTA har rapporteret og vurderet deHOOHU L XGODQGHW IRUWVDW HU PHJHW EHJUQVHW KYLV PDQ VHU ERUW IUD HQNHOWHEndvidere har CTA udarbejdet enkonkrete trusler samt har udarbej·NRQIOLNW]RQHUrække analyser til brug for straf·det et antal analyser vedrørendefesager om terrorisme, ligesombaggrunden for al·Qaidas fokusmedarbejdere fra CTA har afgivetpå Danmark, herunder ikke mindstforklaring i retten under sagernestruslernes betydning.behandlingAf uklassificerede analyser på dette6LGH DI Ydermere bidrager CTA til Udenrigs·område kan nævnes:ministeriets løbende arbejde vedrø·• “Sprogbrug og terrorbekæm·rende ambassadesikkerhed, bl.a.pelse” af 31. januar 2008i form af trusselsvurderinger til• “Tegningesagen i al·Qaidas ideolo·brug for beskyttelsen af danskegiske perspektiv” af 16. juni 2009repræsentationer i udlandet. Des·• “Al·Qaidas propagandateknikuden indgår CTA’s analyser i Uden·og argumentation” af 25. novem·rigsministeriets rejsevejledninger.ber 2009• “Youtube og Facebook – de nyeradikaliseringsværktøjer?” af25. marts 2010
39
beretning 2008-2010
7.
PET’s operativeindsatsPET’s operative opgaver er forankreti PET’s Operative afdeling. Afdelin·gen har til opgave at identificere,forebygge, efterforske og modvirketrusler mod friheden, demokratiet ogsikkerheden i det danske samfund.Operativ afdeling består af følgendecentre: Center for Kontraterrorisme,Center for National sikkerhed (kon·traspionage og kontraekstremisme),Center for Organiseret kriminalitetsamt en tværgående enhed, derbeskæftiger sig med særlige opera·tioner. Derudover er der tilknytteten stab til at understøtte operativafdeling med bl.a. operative analyti·kere, administrative medarbejdere ogen planlægnings· og udviklingsenhed.I de enkelte centre arbejderefterretningsmedarbejdere medat indsamle og bearbejde informa·tioner, som herefter analyseres afoperative analytikere. Det operativeanalysearbejde udføres med henblikpå at kunne målrette det fortsatteefterretningsarbejde og eventueltinddrage efterforskere.Som led i gennemførelsen af kon·krete operationer vil der normaltblive etableret særlige operations·grupper med deltagelse af efter·retningsfolk, analytikere, efter·forskere og jurister.Ved indsamlingen af oplysninger oghåndteringen af disse betjener PETsig af alle de midler og metoder,som efterretningstjenesten har tilsin rådighed.De midler og metoder, som PETkan gøre brug af på det operativeområde, er bl.a. indgreb imeddelelseshemmeligheden, obser·vation, video· og fotoovervågning,ransagninger, kilder (meddelere ogagenter) samt databearbejdning og·analyse. Hertil kommer samtaler,afhøringer, registeropslag, indhent·ning og videregivelse, herunder elek·tronisk, af oplysninger til og framyndigheder eller andre samar·bejdspartnere her i landet eller iudlandet samt overvågning af åbnekilder, som f.eks. aviser, tv, elektroni·ske nyhedsbaser og internettet.Hvis PET’s indsats fører til, at enperson skal sigtes, underretter PETanklagemyndigheden. Efterforsk·ningen gennemføres herefter efteranklagemyndighedens nærmereanvisninger, men i forståelse ogsamarbejde med PET.Det følger af Justitsministerietsinstruks af 7. december 2009 forPET, at indgribende efterforsknings·skridt, herunder indgreb i meddelel·seshemmeligheden, i hvert enkelt til·fælde skal godkendes af chefen forPET eller af efterretningstjenestensjuridiske chef. Hvis det pågældendeefterforskningsskridt kræver rets·kendelse, skal denne godkendelsefinde sted, inden sagen forelæggesfor retten. Den praktiske iværksæt·telse af telefonaflytning, der skerpå grundlag af en retskendelse påpersonen, skal for hvert enkelt tele·fonnummers vedkommende forelæg·ges til forudgående godkendelse hos
40
POLitietS eFterretningStJeneSte
når Pet’s operative afdelingskal kortlægge f.eks. potentielleterroristers omgangskreds, foregårdet blandt andet ved at lave net-værksanalyser.
chefen for PET eller efterretnings·tjenestens juridiske chef.Når PET har identificeret en konkretsikkerhedsmæssig trussel, skriderPET ind over for denne trussel medde midler, som i den konkrete situa·tion vurderes som de mest egnede,hensigtsmæssige og effektive forat afværge den konkrete trussel.Dette kan bl.a. ske i form af præ·ventive samtaler, hvor målet er atforhindre en udvikling, som kan føretil overtrædelse af straffelovensbestemmelser om f.eks. terrorisme.I en række situationer er præven·tive samtaler imidlertid ikke et egnet
eller hensigtsmæssigt middel tilat gribe ind over for identificeredetrusler. Det gælder bl.a., hvis PETvurderer, at en sådan samtale ikkeeffektivt og sikkert kan afværge denkonkrete trussel, eller hvis planlæg·ningen allerede er så langt frem·skreden, at der allerede er begåetstrafbare forhold.PET’s erfaringer i forhold til de nyetrusler siden terrorangrebene den11. september 2001 er, at efter·retningstjenesten i langt størreudstrækning end tidligere må væreindstillet på ikke blot at gribe indover for truslerne, men også – afbl.a. præventive grunde – at sikre, at
der bliver gennemført en straffe·retlig efterforskning og retsforfølg·ning i forhold til gerningsmændene,når der foreligger en overtrædelseaf straffeloven.I visse tilfælde vil det imidlertidikke være muligt at gennemføre enefterforskning og retsforfølgning ide konkrete sager. Det gælder bl.a.tilfælde, hvor hensynet til efter·retningstjenestens arbejdsmeto·der, kilder og samarbejdspartnereudelukker muligheden for at indledeen offentlig straffesag. Endvidereer der situationer, hvor PET af sik·kerhedsmæssige grunde vil værenødsaget til at gribe så tidligt ind
41
beretning 2008-2010
Når PET har identificeret en konkret sikker·hedsmæssig trussel, skrider PET ind overfor denne trussel med de midler, som i denkonkrete situation vurderes som de mestegnede, hensigtsmæssige og effektive forat afværge den konkrete trussel
over for visse konkrete trusler, atder ikke nødvendigvis vil foreliggeet tilstrækkeligt bevismæssigtgrundlag for tiltalerejsning ogdomfældelse i sagen, selvom detkan være nødvendigt at foretageanholdelse og sigtelse i forbindelsemed PET’s indgriben.Efter retsplejeloven afgør anklage·myndigheden, om der skal rejsestiltale i en straffesag. Det gælderogså for sager inden for PET’sansvarsområde. I visse tilfældetræffer justitsministeren afgørelseom tiltalerejsning efter indstillingfra Rigsadvokaten.Selve domstolsforhandlingen i sagerinden for PET’s ansvarsområde skerefter retsplejelovens regler. Detbetyder bl.a., at de oplysninger, somPET har tilvejebragt under efter·forskningen af sagen, indgår i straf·fesagen, således at forsvareren haradgang til at gøre sig bekendt medmaterialet.Retsplejeloven indeholder dogregler, der finder anvendelse i allestraffesager, og som indebærer,at det ved en dommerkendelseefter begæring fra politiet kanbesluttes, at forsvarerens adgangtil aktindsigt kan fraviges, hvis deter påkrævet af hensyn til f.eks.fremmede magter, statens sikker·hed, tredjemands liv eller helbredog beskyttelse af fortrolige oplys·ninger om politiets efterforsknings·metoder. Forsvarerens adgang tilaktindsigt kan dog ikke fraviges,
Foto: PEt
42
POLitietS eFterretningStJeneSte
Det er vurderingen hvis det giveranledning til væsentlige betænkelig·heder for varetagelsen af sigtedesforsvar.I forbindelse med behandlingen afsådanne begæringer udpeges ensærlig advokat, der skal varetageden sigtedes interesser. Retten ogden særligt udpegede advokat fårlejlighed til at gøre sig bekendt meddet materiale, som indgår i straffe·sagen, og det materiale, som ønskesudeholdt fra straffesagen. Hvis dertræffes afgørelse om fravigelse afforsvarerens adgang til aktindsigt,vil de oplysninger, som er omfattetaf denne kendelse, ikke indgå istraffesagen. Det betyder, at hver·ken den ret, som skal behandle straf·fesagen, forsvareren eller den tiltaltefår kendskab til disse oplysninger,og de pågældende vil heller ikke bliveg jort bekendt med, at der er afsagten kendelse om at udeholde visseoplysninger fra straffesagen.Som i andre straffesager skerbehandlingen af terrorsager somudgangspunkt i fuld offentlighed,således at bl.a. journalister harmulighed for at overvære straffe·sagen, herunder de forklaringer,der afgives af tiltalte og vidner.Retsplejeloven indeholder dog reg·ler, som gør det muligt, at politi·tjenestemænd med særlige tjene·stefunktioner kan afgive forklaringpå særlige vilkår. Det gælder f.eks.for medarbejdere, der udførerobservationsopgaver, og medar·bejdere, der har løbende kontakt
til PET’s kilder. Hvis medarbejderehos PET skal afgive vidneforklaringunder en terrorsag, kan det derforvære nødvendigt at anmode rettenom at bestemme, at forklaringenafgives for lukkede døre, at tiltalteikke er til stede under afgivelsen afforklaringen, og at vidnets identitetikke oplyses.
43
beretning 2008-2010
8.
KontraterrorismeUdviklingen i trusselsbilledet harbetydet, at PET gennem de senesteår har brugt stadig flere ressour·cer på at identificere og imødegåkonkrete terrortrusler rettet modDanmark, danskere eller danskeinteresser i udlandet. PET gennem·fører således løbende et størreantal efterforskninger rettet modgrupper, netværk og enkeltperso·ner her i landet eller i udlandet, dermistænkes for at udgøre en sikker·hedsmæssig risiko. Denne indsats erforankret i PET’s Center for Kontra·terrorisme.tRUSlEn MoD DanMaRKDanmark og den øvrige vestligeverden har oplevet en stigendeterrortrussel i de seneste år.PET’s Center for Terroranalyse(CTA) vurderer, at der fortsat er enalvorlig terrortrussel mod Danmarkfra netværk, grupper og enkelt·personer, der bekender sig til enmilitant islamistisk ideologi.Særligt genoptrykningen af teg·ningerne af profeten Muhammedi februar 2008 har betydet, atDanmark og danskeinteresser ansesfor at væreet prioriteretterrormål blandtmilitante islamister.Der har været en tendens til,at opmærksomheden på Danmarktypisk er blevet forstærket, nårFoto: PEt
der er forekommet sammenligneligesager i Danmark og udlandet, der erblevet opfattet som en provokationmod islam.Erklæringer fra al·Qaida og relate·rede grupper understreger mili·tante islamistiske terrorgruppersfortsatte strategiske fokus påDanmark. CTA vurderer, at kapa·citeten og viljen til at gennemføreet terrorangreb med relativt enklemidler er til stede i Danmark. Detunderstreges bl.a. af terrorsagenfra Glasvej i København, hvor topersoner i oktober 2008 blev idømtlangvarige fængselsstraffe, og afterrorsagerne fra Vollsmose ogGlostrup, hvor flere personer i 2007tilsvarende blev idømt langvarigefængselsstraffe for forsøg på ter·roraktiviteter.Der er tillige fornyede indikatio·ner på, at terrorgrupper i udlan·det søger at sende terrorister til
en af de terror-dømte fra glasvej-sagen forberederprøvesprængningaf tAtP.
44
POLitietS eFterretningStJeneSte
Udviklingen i trusselsbilledet har betydet,at PET gennem de seneste år har brugtstadig flere ressourcer på at identificereog imødegå konkrete terrortrusler ret·tet mod Danmark, danskere eller danskeinteresser i udlandet
Danmark for at begå terrorangreb.En del personer, som er bosiddendei Danmark, er desuden rejst tilkonfliktzoner i primært Somalia ogPakistan med henblik på at mod·tage militant træning eller deltagei kamphandlinger mod bl.a. interna·tional militær tilstedeværelse oglokale myndigheder. Det er muligt,at nogle af disse personer vil vendetilbage til Danmark og bruge deresfærdigheder til at fortsætte medterrorrelaterede aktiviteter.Der er en specifik terrortrussel modpersoner og lokaliteter med tilknyt·ning til tegningesagen. Siden 2007har militante islamister i Danmarkeller udlandet flere gange planlagtog i visse tilfælde forsøgt at gen·nemføre angreb mod tegneren KurtVestergaard eller Jyllands·Posten.En person på Hotel Jørgensenbragte i september 2010 utilsig·tet en bombe til sprængning, dersandsynligvis var tiltænkt Jyllands·Posten. I januar 2010 forsøgte enperson at gennemføre et angreb påKurt Vestergaard på hans bopæl, ogden terrortiltalte blev i februar 2011idømt 9 års fængsel (sagen er ankettil landsretten). I efteråret 2009blev to personer anholdt i Chicagofor planlægning af et terrorangrebmod Jyllands·Posten i Danmark,og under efterforskningen er derfremkommet oplysninger om for·bindelser mellem den ene anholdteog etablerede militante islamisti·ske terrorgrupper. Den ene af deanholdte har bl.a. tilstået planlæg·ning af terrorangreb i Danmark.
Derudover var der i første num·mer af det engelsksprogede inter·netmagasinet Inspire, der bliverudgivet af al·Qaida på den ArabiskeHalvø, i juli 2010 fokus på personerrelateret til tegningesagen. Inspireer efter PET’s vurdering endnuet eksempel på, at al·Qaida, erblevet stadig mere professionellei sin propaganda og anvender nyemåder at kommunikere sine bud·skaber, der i endnu højere grad endtidligere er målrettet modtagere ivestlige lande. Det er vurderingen,at al·Qaida med magasinet Inspire– som i netværkets øvrige propa·ganda – forsøger at fastholde ogmuligvis styrke militante ekstremi·sters negative fokus på Danmarkog danske interesser.Det vurderes, at militante islami·ster i Danmark og udlandet også pålængere sigt vil anse personer oglokaliteter med tilknytning til teg·ningesagen som legitime og attrak·tive angrebsmål.Terrorangreb kan finde sted, udenat der på forhånd foreligger efter·retningsmæssige indikationer, detvil sige uden varsel. Det viser bl.a.erfaringerne fra terrorangrebenei Madrid i 2004 og London i 2005.oSaMa Bin laDEn DRÆBtDen 2. maj 2011 dræbte amerikanskesoldater lederen af al·Qaida, Osamabin Laden, på hans skjulested i Paki·stan. Det er PET’s vurdering, at binLadens død på kort sigt kan skærpe
risikoen for militante islamistiskeangreb særligt i Pakistan og mulig·vis i Afghanistan. Endvidere er detPET’s vurdering, at det ideologiskebudskab om global militant islami·stisk kamp mod Vesten på længeresigt vil overleve Osama bin Ladensdød og fortsat inspirere andreterrorgrupper og –netværk samtenkeltpersoner.I forhold til Danmark er det PET’svurdering, at trusselsbilledet eruændret som følge af bin Ladensdød, og at militante islamistiskegrupper, netværk og enkeltpersonersåledes fortsat udgør en alvorligterrortrussel mod Danmark og dan·ske interesser i udlandet.Omstændighederne i forbindelsemed Osama bin Ladens død betød,at PET traf en række yderligereforanstaltninger med henblik på atbeskytte amerikanske interesserher i landet mod mulige militanteislamistiske angreb.PotEntiEllE Mål FoR anGREBErfaringer fra udlandet viser, atangreb på kollektive transport·midler samt for eksempel hoteller,indkøbscentre og offentlige pladserer blevet foretrukket af terrorister.Det skyldes ikke mindst, at de er lettilgængelige mål, hvor mange men·nesker er tæt samlet.Der er også eksempler på angrebmod mål med symbolsk eller politiskværdi. Det er vurderingen, at mål i
45
beretning 2008-2010
Terrorgrupper søger konstant at læreaf tidligere terrorhandlinger samt atudvikle nye, overraskende og dermedsvært forudsigelige angrebsformer
relativt beskyttede mål kan rammes.Samtidig er der en interesse blandtmilitante ekstremister for at udviklemindre bomber, som er nemmere atskjule og f.eks. kan omgå eksiste·rende sikkerhedsforanstaltninger.Terrorister har også anvendt andrefremgangsmåder i forbindelse medterrorangreb, herunder kombina·tionen af håndvåben, sprænglad·ninger og gidseltagninger, som blevanvendt bl.a. ved terrorangrebet iMumbai, Indien, i november 2008.Det vurderes, at flere terrorgrup·per fortsat er interesserede i atanvende denne fremgangsmåde.Der er i den senere tid set enstigende tendens til, at militanteislamistiske grupper opfordrer tilplanlægning og udførelse af simpleenkeltmandsangreb mod lettilgæn·gelige og ubeskyttede mål. Opfor·dringerne vil også kunne inspirereén eller få personer uden særligtilknytning til Danmark til at rejsetil Danmark for med enkle midlerat udføre en terrorhandling.Selvom terrortruslen er blevet for·øget i de seneste år, er det vigtigtat bemærke, at risikoen for at bliveoffer for et terrorangreb i Danmarkeller i udlandet fortsat er megetbegrænset, hvis man ser bort fraenkelte konfliktzoner.nYE tEnDEnSERTerrorgrupper søger konstant atlære af tidligere terrorhandlinger
samt at udvikle nye, overraskendeog dermed svært forudsigeligeangrebsformer, som det blev set iforbindelse med terrorangrebet iMumbai i november 2008 og ved detfejlslagne terrorangreb mod et flyfra Amsterdam til Detroit i decem·ber 2009.Simple angreb mod ubeskyttedeeller let beskyttede symbolske ogpolitiske mål, herunder enkeltper·soner, er en oplagt angrebstypefor terrorister uden en omfattendestøttestruktur. Denne type angrebkan gennemføres med få midlersamt begrænset planlægning ogtræning.Forberedelse af komplekse ogspektakulære angreb forudsætterbetydelige ressourcer og netværki forhold til logistik og planlægning.Sådanne forberedelser kan derforofte være vanskelige at holde skjultfor myndighederne, og angrebenekan være vanskelige at gennemføre.Omvendt kan enkle angreb udførtmed simplere midler gennemføresmed mindre forberedelse og færreressourcer.Al·Qaida har traditionelt haftfokus på store og spektakulæreangreb, men der ses en tendenstil, at al·Qaida og relaterede grup·per også er begyndt at opfordretil mere simple og enkeltståendeangreb udført af enkeltpersoner,dvs. at personen handler alene(“lone wolf·terrorisme”) – eventueltsåledes, at den pågældende kan
Foto: ScanPix
Danmark med symbolværdi for ter·rorister bl.a. kan være offentligemyndigheder eller personer og lokali·teter forbundet med tegningesagen.Myndighedernes øgede indsats modterror har dog betydet, at det i deseneste år er blevet vanskeligere atramme højt profilerede og beskyt·tede mål.Hændelsen i oktober 2010, hvor derpå flere fragtfly blev fundet pakke·bomber, og det fejlslagne terroran·greb mod et fly mellem Amsterdamog Detroit i december 2009 viser,at der blandt terrorister fortsat erfokus på at ramme flytrafikken.FREMGanGSMåDERTerrorister anvender ofte hjemmela·vede bomber i deres angreb, herun·der også større bomber med bety·delig sprængkraft, således at også
46
POLitietS eFterretningStJeneSte
være blevet bistået og inspireret afandre (soloterrorisme).Formålet med mindre og individuelleangrebsforsøg er at skabe frygtog usikkerhed i den vestlige verden.Men disse forsøg kan også ses somet udtryk for, at al·Qaida er pressetog ikke længere har mulighed forat planlægge store, centralstyredeterrorangreb.
den 3. og 18. oktober 2009 efter ettæt samarbejde mellem PET og FBI.De anholdte havde gennem længeretid været tæt overvåget af de ame·rikanske myndigheder, ligesom derfra PET’s side havde været iværksaten lang række efterforskningsskridt.Den ene af de anholdte har erkendtangrebsplanerne og samarbejdermed de amerikanske myndigheder.PET har endvidere afhørt den eneaf de anholdte i USA.Som led i planlægningen af terror·angrebene mod Danmark havde enaf de anholdte bl.a. besøgt Danmarkto gange i 2009 for at rekognoscereog udpege terrormål. Seneste besøgvar i juli 2009, hvor den anholdtebl.a. havde optaget detaljerede vide·osekvenser fra København.
ØVRiGE DanSKEtERRoRSaGERBoghandleren fra Brønshøji september 2005 anholdt Pet efterlængere tids overvågning en person(boghandleren fra brønshøj), somefterfølgende blev tiltalt for over-trædelse og forsøg på overtrædelseaf den tidligere bestemmelse istraffelovens § 114 b om fremme afden kriminelle virksomhed eller detfælles formål for en terrororgani-sation. Den pågældende blev den11. april 2007 idømt 3½ års fængsel.Glostrup·sagenPå grundlag af Pet’s efterretningeranholdt glostrup Politi den 27. okto-ber 2005 fire personer. Sagen havdeforbindelse til anholdelser i bosnien,hvor to personer, herunder en ungtyrkisk statsborger, der var født ogopvokset i Danmark, blev anholdt ogfundet i besiddelse af bl.a. spræng-stoffer og våben. De anholdte blevefterfølgende tiltalt for forsøgpå overtrædelse af straffelovens§ 114 om terrorisme, og den 15.februar 2007 blev en af de tiltaltefundet skyldig og straffet med 7 årsfængsel. nævningene fandt også detre øvrige tiltalte skyldige i tiltalen,men de juridiske dommere anvendteden såkaldte “dobbelte garanti” iretsplejeloven og omstødte nævnin-genes afgørelse, hvorefter de blevfrifundet. efterfølgende besluttedejustitsministeren, at sagen skullegå om ved et nyt nævningeting forså vidt angik én af de tre tiltalte.Den 10. marts 2008 blev den tiltaltefrifundet af et nyt nævningeting.Vollmose·sagenefter længere tids overvågning ogefterforskning, bl.a. med indsættelseaf en civil agent, blev flere personeranholdt den 5. september 2006 ogsigtet for forsøg på overtrædelseaf straffelovens §114 om terrorisme.efterfølgende blev der rejst tiltale
DanSKE tERRoRSaGERHeadley·sagenTo personer, som efter FBI’s ogPET’s vurdering var i færd medat forberede omfattende terror·relaterede angreb mod konkretemål i Danmark, heriblandt Jyllands·Posten, blev anholdt i Chicago, USA,
Foto: ScanPix
47
beretning 2008-2010
relaterede aktiviteter, der støttermilitante formål i Somalia, og atpersoner med somalisk baggrunder tilknyttet netværk i Danmark, dermistænkes for at planlægge terror·angreb eller udøve terrorrelateredeaktiviteter her i landet.Dette var ligeledes tilfældet i forholdtil den 28·årige somaliske stats·borger, som allerede forud for over·faldsforsøget mod Kurt Vestergaardog gennem længere tid havde væretgenstand for PET’s efterforskning.Efterforskningen mod den 28·årigesomaliske statsborger havde dogikke sammenhæng med tegnerenKurt Vestergaard, og efterforsknin·gen havde ikke på noget tidspunktgivet grundlag for at antage, at den28·årige havde konkrete planer omat overfalde eller dræbe tegnerenKurt Vestergaard. Den hidtidigeefterforskning vedrørende den28·årige somaliske statsborgerhavde heller ikke givet grundlag forat antage, at hans eventuelle planerom at gennemføre terrorrelateredeaktiviteter her i landet var umiddel·bart forestående.Siden offentliggørelsen af Muham·med·tegningerne i september 2005og særligt efter genoptrykningeni februar 2008 har der været enbetydelig sikkerhedsmæssig trusselmod bladtegneren Kurt Vestergaard.Kurt Vestergaard er således i særliggrad blevet eksponeret i forbindelsemed tegningesagen, hvor han haroptrådt i adskillige tv·programmer
Foto: ScanPix
De anholdte havde i forbindelsemed planlægningen været i tætkontakt med personer fra de mili·tante terrornetværk Lashkar·e·Taiba (LeT), al·Qaida og Harakat·ul·Jihad Islami (Huji), ligesom en afde anholdte havde planlagt yder·ligere et besøg i Danmark i slutnin·gen af oktober 2009.Såvel PET som de amerikanske myn·digheder ser med meget stor alvorpå sagen, ikke mindst fordi, den eneaf de anholdte desuden har tilståetoverfor de amerikanske myndigheder,at han har deltaget i planlægningenaf terrorangrebene i Mumbai, Indien,i november 2008. Desuden har hanhaft kontakt til en tidligere major idet pakistanske militær.Retsforfølgningen i sagen foreta·ges af de amerikanske myndigheder,og sagen er endnu ikke afg jort veddomstolene.overfaldsforsøg på bladtegnerenKurt VestergaardSent om aftenen den 1. januar2010 trængte en 28·årig somaliskmand med dansk opholdstilladelse
ind i bladtegneren Kurt Vesterga·ards hjem i Århus bevæbnet meden økse og en kniv. Det lykkedesKurt Vestergaard at søge tilflugti et særligt sikret rum og aktiveresin overfaldsalarm. Gerningsman·den forsøgte at bryde døren optil det særligt sikrede rum, menshan råbte. Politiet ankom til KurtVestergaards bopæl, og gernings·manden blev anholdt kort efter.Under anholdelsen afgav politietskud mod gerningsmanden, derblev ramt i knæet og hånden.Østjyllands Politi har i tæt sam·arbejde med PET gennemført denstrafferetlige efterforskning modden 28·årige somaliske statsbor·ger, som ved dom afsagt af Retteni Århus den 4. februar 2011 blevfundet skyldig i overtrædelse afstraffelovens bestemmelser omterrorisme og idømt ni års fængselsamt udvist af Danmark med indrej·seforbud for bestandigt. Sagen eranket til landsretten.PET tilvejebringer løbende oplysnin·ger om, at herboende personer ereller har været involveret i terror·
48
POLitietS eFterretningStJeneSte
En tidlig præventiv ind griben forudsætter,at en sådan indgriben vurderes effektivtat kunne afværge den konkrete trussel,mens der for at anholde og efterfølgenderetsforfølge eller udvise udlændingenadministrativt kræves håndfaste beviser
og offentlige begivenheder medtilknytning til sagen. Kurt Vester·gaard udgør dermed et potentieltog efterstræbt mål for militanteekstremister i Danmark og i udlan·det, ligesom der er grupper ogenkeltpersoner, der ønsker atchikanere eller udøve vold modKurt Vestergaard.Gennem de seneste år har PETarbejdet målrettet på at identifi·cere, forebygge og imødegå truslermod Kurt Vestergaard, og i fleretilfælde har PET på grundlag afdette arbejde grebet ind over forkonkrete trusler mod ham. Bl.a. blevtre personer i begyndelsen af 2008frihedsberøvet på grundlag af mis·tanke om, at de pågældende havdeplaner om at dræbe bladtegneren.Udover den efterforskningsmæs·sige indsats har PET løbende truffeten række sikkerhedsmæssige for·anstaltninger for at beskytte KurtVestergaard. Disse sikkerhedsmæs·sige foranstaltninger er løbendeblevet gennemført og justeret ilyset af det konkrete trusselsbillede,ligesom der er blevet lagt vægtpå Kurt Vestergaards ønske om såvidt muligt at kunne opretholde ennormal livsførelse.Sikkerhedsforanstaltningerneg jorde det i forbindelse med over·faldsforsøget den 1. januar 2010muligt at forsinke gerningsmandensindtrængen på bopælen så længe,at politiet kunne nå frem og pågribegerningsmanden.
I lyset af overfaldsforsøget ogden offentlige eksponering bådei Danmark og især i udlandet af enrække af de sikkerhedsmæssigeforanstaltninger i forhold til KurtVestergaard har PET efterfølgendejusteret disse foranstaltninger,ligesom der er blevet etableretfuldstændig livvagtsbeskyttelsesamt døgnbemandet vagt på KurtVestergaards bopæl.Overfaldsforsøget på Kurt Vester·gaard illustrerer en række af dedilemmaer, en efterretnings· ogsikkerhedstjeneste står overfor,når man har identificeret en konkrettrussel. En tidlig præventiv ind·griben forudsætter, at en sådanindgriben vurderes effektivt atkunne afværge den konkrete trussel,mens der for at anholde og efter·følgende retsforfølge eller udvise
mod fire personer. Den 23. november2007 blev tre af de tiltalte fundetskyldige, mens den fjerde blev fri-fundet. to af de dømte blev i lands-retten straffet med fængsel i 11 år,og den ene, en irakisk statsborger,blev endvidere udvist af Danmarkmed indrejseforbud gældende forbestandig, mens den tredje af dedømte blev straffet med fængseli 4 år. Den 10. april 2008 skærpedeHøjesteret strafudmålingen foralle de tre dømte, således at to afde dømte blev straffet med 12 årsfængsel, mens den tredje blev straf-fet med 5 års fængsel. Højesteretstadfæstede samtidig udvisningenaf den ene af de dømte.Glasvej·sagennatten mellem den 3. og den 4. sep-tember 2007 gennemførte Pet enstørre politiaktion i Københavnsom-rådet og anholdt en række personer,der var mistænkt for at forberedeen terrorhandling under anvendelseaf det ustabile sprængstof tAtP.i marts 2008 blev der rejst tiltale
Foto: KØBEnHaVnS Politi
Foto: KØBEnHaVnS Politi
Foto: KØBEnHaVnS Politi
Foto: PolFoto
49
beretning 2008-2010
udlændingen administrativt kræveshåndfaste beviser, som kan frem·lægges og efterprøves ved dom·stolene. Længere tids overvågningaf en potentiel trussel forudsætterligeledes en omhyggelig afvejning iforhold til behovet for at overvågeandre identificerede trusler.PET har i forbindelse medoverfaldsforsøget udarbejdet enorientering om sagen, som kanlæses i sin helhed på www.jm.dk.Bombesprængning på HotelJørgensen i KøbenhavnFredag den 10. september 2010ved middagstid blev en bombebragt til sprængning i en kælderunder Hotel Jørgensen i det indreKøbenhavn. Bomben var fremstilletaf det voldsomt eksplosive og ogsåustabile stof Triacetoneperoxid ogsåkaldet for TATP, ligesom den inde·holdt en mængde mindre stålkugler.Gerningsmanden, en 24·årig bel·gisk statsborger med tjetjenskbaggrund, var efter PET’s vurderingi færd med at fremstille en brev·bombe, da bomben utilsigtet gik af.Efterforskningen af sagen pegerpå, at Jyllands·Posten var detsandsynlige mål for brevbomben.Sagen er blevet efterforsket afKøbenhavns Politi i tæt samarbejdemed PET. Den 31. maj 2011 blevgerningsmanden ved KøbenhavnsByret fundet skyldig i overtrædelseaf straffelovens bestemmelser omterrorisme og idømt 12 års fængsel.Foto: PolFoto
norsk terrorsagI juli måned 2010 blev tre personeranholdt af det norske sikkerheds·politi (PST) mistænkt for forsøg påterrorisme. I slutningen af septem·ber måned 2010 blev det offentlig·g jort, at de tre personer muligvisvar i færd med at planlægge enterrorhandling rettet mod Jyllands·Posten eller personer i Danmarkmed tilknytning til tegningesagen.PET arbejder fortsat tæt sammenmed det norske sikkerhedspolitisom led i efterforskningen af denkonkrete sag. En terrorhandlingvar ikke umiddelbart forestående,allerede fordi de tre mistænktepersoner var tæt overvåget afdet norske sikkerhedspoliti i tidenop til anholdelserne.terroranholdelser i KøbenhavnOnsdag den 29. december 2010 klok·ken 10.44 brød PET’s Aktionsstyrkedøren ind til en lejlighed på Mørk·
højvej i Herlev og anholdt tre perso·ner, der mistænkes for at forberedeet terrorangreb i København. De treanholdte var timer inden anholdel·serne ankommet fra Sverige. Kortefter blev en 26·årig mand medforbindelse til sagen anholdt i enlejlighed i Hedelyparken i Greve ogsamtidig anholdt de svenske myn·digheder i Stockholm en 37·årigsvensk statsborger.Forud for anholdelserne havde detsvenske sikkerhedspoliti SÄPO ogPET gennemført en omfattendeefterforskning og overvågning afde mistænkte personer.I forbindelse med anholdelsernei Danmark blev der gennemførtransagninger, hvor der bl.a. blevbeslaglagt plastic·strips, der kananvendes som håndjern, en pistol,en maskinpistol med tilhørendelyddæmper og skarp ammunition.Flere af de anholdte er mistænkt
50
POLitietS eFterretningStJeneSte
for at have forbindelser til inter·nationale terrornetværk.Det er PET’s vurdering, at deanholdte var i færd med atforberede et terrorangreb modJyllands·Posten i København, ogat angrebet var nært forestående,da det blev afværget.PET samarbejder med KøbenhavnsVestegns Politi, SÄPO og den sven·ske anklagemyndighed om den fort·satte efterforskning af sagen.DanSKBaSEREt StØttEtil UloVliGE aKtiVitEtERi UDlanDEtPET’s efterforskning viser, at derfortsat er personer med tilknytningtil Danmark, der er involveret i ellerpå forskellig vis yder støtte til ter·rorrelaterede aktiviteter i en rækkelande bl.a. Irak, Libanon, Yemen ogSomalia.Flere personer, som er bosiddendei Danmark, er rejst til konfliktzoneri Mellemøsten, Asien og Afrika medhenblik på at modtage militant træ·ning eller deltage i kamphandlingermod bl.a. international militær til·stedeværelse og lokale myndigheder.Disse personer, der har fået opera·tiv erfaring fra konfliktzoner i udlan·det, kan udgøre en sikkerhedsrisiko iDanmark, når de vender tilbage.PET’s efterforskning viser desuden,at der i Danmark også findes perso·ner, der yder forskellige former for
bistand med henblik på at gennem·føre terrorhandlinger i udlandet.De danske netværk samarbejderbl.a. med udenlandske netværkom at rekruttere og radikaliserepersoner i udlandet, der er villigetil at deltage i kamphandlinger ikonfliktzoner, herunder Somalia,Afghanistan, Pakistan og Irak.Den 3. december 2009 sprængteen selvmordsbomber sig selv i luftenpå Hotel Shamo i Somalias hoved·stad Mogadishu. 23 mennesker blevdræbt ved angrebet, heriblandt treministre fra den somaliske over·gangsregering, mens 40 menneskerblev såret. Blandt de dræbte vardesuden en 22·årig somalisk stats·borger, der tidligere har opholdtsig i Danmark.Det er PET’s formodning, at den22·årige dansk·somalier, der harhaft forbindelser til den somaliskemilitante islamistiske organisational·Shabaab, var den samme, somgennemførte selvmordangrebet.Ikke mindst i forhold til Somaliahar PET skærpet opmærksomhedende senere år, herunder i forholdtil den somaliske militante islami·stiske organisation al·Shabaab.Al·Shabaab er en militant islamis·tisk gruppe, der siden 2006 harkæmpet en national kamp foren islamisk stat i Somalia og hartilsluttet sig den globale al·Qaida·inspirede militante ekstremisme.Al·Shabaab har flere gange opfor·dret muslimer i resten af verden til
mod to af de anholdte, og den 21.oktober 2008 blev de pågældende ibyretten idømt 12 og 7 års fængsel.Dommen blev anket, og den 26. juni2009 stadfæstede Østre Landsretdommen på 12 år for den ene afde tiltalte, mens dommen for denanden tiltalte blev skærpet til 8 årsfængsel.Den 11. november 2007 anholdt Pettillige en 22-årig mand, der havdeforbindelse til de to varetægts-fængslede mænd. Den pågældendevar mistænkt for at opfordre tilkidnapning af danskere i udlandetmed det formål at tvinge de danskemyndigheder til at løslade de tovaretægtsfængslede. Den pågæl-dende blev den 18. november 2008 ibyretten frifundet for at opfordretil kidnapning af danskere i udlandet.Denne dom blev stadfæstet af ØstreLandsret den 28. august 2009.i marts 2009 blev seks personerfra tøjfirmaet Fighters+Lovers iHøjesteret fundet skyldige i terror-finansiering i forbindelse med salg aft-shirts til fordel for FArC og PFLP.De blev alle straffet med betingedefængselsdomme.i marts 2010 blev ForeningensOprørs talsperson i Københavnsbyret idømt en betinget fængsels-straf for forsøg på overtrædelseaf straffelovens bestemmelser omterrorfinansiering i forbindelse medindsamling af penge til fordel forFArC og PFLP.i januar 2011 blev der rejst tiltalei to sager om økonomisk støtte tilorganisationerne FArC og PFLP.i begge sager er der rejst tiltale forovertrædelse af straffelovens§ 114 b, nr. 1 og 2.
51
beretning 2008-2010
Internettet spiller en stadig voksende rollefor militante ekstremister og terrorgrup·per, som udnytter internettet til at spredebudskaber, kommunikere, træne virtueltsamt til rekruttering, logistisk støtte ogoperativ forberedelse
at komme til Somalia for at kæmpe,og der er adskillige eksempler på,at udlændinge træner og deltager imilitante aktiviteter i Somalia sam·men med al·Shabaab.Efterforskningen på dette områdevanskeliggøres ofte af, at de terror·relaterede aktiviteter foregår iSomalia, men PET arbejder målret·tet på at afdække og modvirke deterrorrelaterede aktiviteter i Soma·lia som har tilknytning til Danmark.intERnEttEtInternettet spiller en stadig vok·sende rolle for militante ekstremi·ster og terrorgrupper, som udnytterinternettet til at sprede budskaber,kommunikere, træne virtuelt samttil rekruttering, logistisk støtte ogoperativ forberedelse.I de seneste terrorsager i Europa,herunder i Danmark, har internettetspillet en vigtig rolle, bl.a. i forbin·delse med radikalisering, kommu·nikation, træning, planlægning ogfinansiering. På internettet er derdesuden i stigende grad ekstremi·stisk materiale, som er tilgængeligtfor ikke·arabisktalende brugeremed tekster på europæiske sprog,herunder dansk.Det militante islamistiske propa·gandamateriale på en række afdisse sider kan indeholde “nyheder”fra konfliktzonerne med fokus påmilitante gruppers kamp mod f.eks.amerikanske, israelske eller russiske
styrker. Der kan også være omtaleaf påståede overgreb på civile ikonfliktzonerne og information omreligiøse forhold. Indholdet kan væreyderst brutalt og voldeligt. I flere afde europæiske terrorsager har decentrale personer været storfor·brugere af disse hjemmesider.Materialet bliver bl.a. brugt til atstyrke moralen hos militante aktivi·ster, indoktrinere og rekruttere nyeaktivister. Endvidere kan materia·let have til formål at intimidere ogdemoralisere den øvrige befolkning.Internettet kan dermed benyttestil at forstærke effekten af grup·pernes handlinger ved at gøre demsynlige og tilgængelige for alle.Selvom internettet spiller en vok·sende rolle for terrorgrupper og·netværk samt deres sympatisører,er det imidlertid vurderingen, atinternettet sjældent kan erstatteegentlig træning for at gennemføreen terrorhandling. Personlige kon·takter og erfaringer spiller stadig·væk den største rolle.I de senere år er der flere eksem·pler på, at internettet i stigendegrad udnyttes til at radikalisereunge. Denne tendens har især tagetfart, efter en række centrale mili·tante hjemmesider med forbindelsetil al·Qaida blev lukket i efteråret2008. Lukningen har fået militanteekstremister til at søge nye vejefor at fastholde internettet somet væsentligt middel til at radikali·sere unge. Bl.a. målretter de mili·
tante ekstremister nu også derespropaganda mod sociale medier ogfildelingstjenester, som har storudbredelse og er lette at finde. Detbetyder, at ekstremisterne poten·tielt kan nå flere og især ungemennesker.Det drejer sig bl.a. om fildelings·sider som Youtube, sociale mediersom Facebook, nyhedsportaler oghjemmesider, der handler om islam,som bevidst bliver udnyttet af ter·rorgrupper og militante islamistertil at radikalisere unge på nettet,herunder unge, der ikke normalt gårind på militante hjemmesider. Måleter således potentielt at kunne nå udtil alle internettets brugere, herun·der brugere, der ikke er muslimer ogderfor ikke er umiddelbar målgruppefor radikalisering.Der er tale om en bekymrendeudvikling, som PET gennem en mål·rettet indsats forsøger at afdække,men som også det danske samfundi mere bred forstand bør væreopmærksom på og tage højde forsom led i den forebyggende indsatsmod terrorisme og radikalisering.tERRoRFinanSiERinGPET’s indsats på terrorfinansie·ringsområdet har til formål atforhindre, at der overføres ellervideregives penge til personer,organisationer, grupper eller sam·menslutninger, som er involvereti terrorisme.
52
POLitietS eFterretningStJeneSte
Terroristers omkostninger tilf.eks. rejser, leje af lokaler og købaf materialer i forbindelse medterrorrelaterede aktiviteter kræverikke nødvendigvis store beløb og kanvære finansieret af gruppens egnemidler. Flere af de seneste terror·sager i Europa er eksempler på, ataktioner kan udføres med forholds·vis beskeden finansiering.Visse terrorgrupper – ikke mindsti udlandet – har dog behov forekstern finansiering. Det er PET’svurdering, at der i Danmark foregårterrorfinansiering, som først ogfremmest er beregnet på terror·grupper og ·netværk i udlandet,herunder grupper i konfliktzonersom f.eks. Irak, Afghanistan, Liba·non, de Palæstinensiske Selvstyre·områder og Somalia.Internationale opgørelser viser, atudlændinge bosiddende i Danmarkhvert år sender op mod 10 milliarderkr. til deres oprindelseslande. Langtden største del af dette beløb eroverførsler med helt lovlige formål.Det er vanskeligt at belyse detpræcise omfang af terrorfinan·siering, som stammer fra Dan·mark, men det er vurderingen, atder blandt overførslerne også eroverførsler, der går til finansieringaf terror.Det kan være en udfordring formyndighederne at bevise penge·transaktioners direkte forbindelse
til terrorisme, bl.a. fordi terrornet·værk ofte benytter flere og til tideruformelle mellemled i transaktio·nerne. Eksempler på sådanne mel·lemled kan være privatpersoner ellerorganisationer med humanitæreeller politiske formål.PET har flere gange i forbindelsemed kontrolaktioner i lufthavnemv. konstateret, at personer medbegrænset indkomst bliver antruf·fet på vej ud af Danmark med storepengebeløb, som ikke står i forholdtil den pågældendes indtægt ogformueforhold. I flere tilfælde harsådanne rejsende været på vej tillande i konfliktzoner.Som led i indsatsen mod finansieringaf terrorisme samarbejder PET meden række institutioner i primærtden statslige og finansielle sektor,herunder Statsadvokaten for SærligØkonomisk Kriminalitet (SØK), banker,PBS, og Skat. I 2008 og 2009 harPET ligeledes gennemført en rækkevirksomhedsbesøg for at skærpefokus på mistænkelige pengeover·førsler – både ind og ud af Danmark.PET udgav i januar 2010 pjecen “Ditbidrag kan misbruges”, som giver enrække gode råd til, hvad man kangøre for at forhindre, at de penge,enkeltpersoner organisationer ind·samler til gode formål, havner i deforkerte hænder og derefter bliverbrugt direkte – eller indirekte – til atstøtte terrorisme. Pjecen kan læsespå PET’s hjemmeside.
53
beretning 2008-2010
9.
Kontraekstremisme
Foto: ScanPix
PET’s indsats på kontraekstre·mismeområdet skal forebygge ogforhindre, at grupper eller per·soner gennem brug af f.eks. vold,hærværk eller trusler søger at nåpolitiske mål. Desuden har indsat·sen fokus på strafbare handlinger,der har ekstremistisk baggrund, ogsom f.eks. er rettet mod personerog gruppers nationalitet, tro ellerseksuelle orientering. Endvidere skalindsatsen forebygge og forhindre,at ekstremister udfører strafbareforhold eller truer den offentligeorden og sikkerhed. PET arbejdersom led i denne indsats tæt sammen
med det øvrige politi og har bl.a. envæsentlig opgave med at sikre, at derelevante politimyndigheder kendertrusselsbilledet og på den baggrunder i stand til at afpasse indsatsen iforhold til den aktuelle trussel.PET’s indsats på kontraekstremis·meområdet er forankret i Centerfor National sikkerhed.VEnStREKStREMiSMEDet venstreekstremistiske miljøi Danmark er kendetegnet ved enstadig stigende professionalisering
54
POLitietS eFterretningStJeneSte
Der er fortsat en meget voldelig kernei ekstremistmiljøet, som er i stand tilat mobilisere sig. Er der en sag, de kanudnytte voldeligt, er de i stand til atgennemføre en hurtig mobilisering.
og internationalisering. Rydningenaf det tidligere ungdomshus påJagtvej i København i 2007 harværet brugt i ekstremistiske miljøersom påskud for yderligere radika·lisering og til at rekruttere en nygeneration af ekstremister.Der er fortsat en meget voldeligkerne i ekstremistmiljøet, som er istand til at mobilisere sig hurtigt,hvis der er en sag, de kan udnyttevoldeligt.Selvom hovedmodstanderen for detvenstreekstremistiske miljø fortsater den ekstreme højrefløj, er dersamtidig en stigende tendens til, atmiljøet knytter aktioner op på poli·tiske enkeltsager, der ikke alene haren bred opbakning i aktivistmiljøet,men en bred appel i befolkningensom sådan. Det drejer sig bl.a. omintegrations· og asylpolitik samtklimapolitik. Koblingen til politisketemaer med bred folkelig appelbetyder, at den voldelige del af detvenstreekstremistiske miljø i højeregrad kan operere anonymt og i lyaf det mere fredelige aktivistmiljø,hvorfra de søger at udnytte andrespolitiske og ideologiske aktivitetermed det formål at skabe konfronta·tioner med politiet.Formålet med disse konfrontatio·ner er bl.a. – som det ofte er medvoldelig ekstremisme af denne art– at fremprovokere en situation,hvor myndighederne tvinges til atanvende magt, og hvor de voldeligeekstremister efterfølgende forsø·
ger at fremstille myndighedernesmagtanvendelse som et udtryk for,at Danmark er en politistat.PET har i den forbindelse konsta·teret, at de voldelige ekstremistersbrug af civil ulydighed har ændretkarakter. Der ses stadig oftereeksempler på, at grænsen mellemcivil ulydighed og voldelige konfron·tationer er blevet mere flydende, ogder er både herhjemme og i udlan·det set eksempler på, at voldeligeekstremister under dække af civilulydighed bevidst har skabt direktevoldelige konfrontationer.coP15Klimatopmødet var en af de stør·ste politiopgaver nogensinde fordansk politi og således også for PET.Efterretningstjenestens opgave varløbende at vurdere trusselsbilledeti forhold til COP15, således at deri samarbejde med det øvrige politikunne iværksættes de fornødne sik·kerhedsforanstaltninger.Klimatopmødet blev brugt af dele afdet danske venstreekstremistiskemiljø som baggrund for en størremobilisering af både danske ogudenlandske ekstremister. Rydnin·gen af ungdomshuset på Jagtvej iKøbenhavn i 2007 og de efterføl·gende voldsomme gadekampe hargivet København en vis symbolværdii venstreekstremistiske miljøer iudlandet, og denne symbolværdi harformentlig virket forstærkende påtilstrømningen af aktivister, der var
villige til at anvende voldelige meto·der under klimatopmødet.Det var op til klimatopmødet PET’svurdering, at mange fredelige dan·ske og udenlandske aktivister villedeltage i de aktioner og demon·strationer, der var planlagt i for·bindelse med klimakonferencen, ogsom spillede en vigtig rolle i denpolitiske proces såvel op til somunder klimatopmødet. Det var imid·lertid samtidig PET’s vurdering, atklimatopmødet også ville tiltrækkeet stort antal voldelige ekstremi·ster, herunder fra udlandet, somhavde til hensigt at infiltrere defredelige folkelige demonstrationerog ikke·voldelige meningstilkende·givelser, som var planlagt underklimatopmødet.Denne vurdering viste sig at holdestik, men volden blev imidlertidbetydeligt begrænset af en megeteffektiv efterretnings· og politi·indsats, herunder med bistand fraudenlandske myndigheder, som udentvivl var stærkt medvirkende til atsikre en fredelig gennemførelse afklimatopmødet i København.
55
beretning 2008-2010
HØJREEKStREMiSMEDet højreekstremistiske miljø iDanmark forsøger fortsat aktivtat rekruttere nye medlemmer ogsympatisører.Det sker bl.a. gennem spredningog fremme af racistiske budskaberpå internettet, gennem medierne,via plakater og løbesedler. Måleter rekruttering og fastholdelseaf tilhængere samt etablering afet modsætningsforhold mellemden brede befolkning og etniskeminoriteter. Derudover forsøgerhøjreekstremisterne i højere gradend tidligere at rekruttere fraHooligan·miljøet.Der har traditionelt være et tætsamarbejde mellem højreekstremi·stiske grupper i Danmark og ligesin·dede i udlandet, bl.a. gennem fællesarrangementer og manifestationer.Desuden har PET konstateret, atdele af det højreekstremistiske miljøherhjemme forsøger at etablerekontakt til voldelige ekstremistiskemiljøer i udlandet. Denne udvikling erbekymrende, fordi det kan indebæreen yderligere radikalisering af deleaf det danske højreekstremistiskemiljø og dermed en skabe yderligereeskalering af de voldelige konfronta·tioner med det venstreekstre·mistiske miljø.
Foto: ScanPix
KonFRontationER MEllEMHØJRE· oG VEnStREEKStRE·MiStiSKE MilJØERTendensen til øget polarisering ogkonfrontation mellem personer oggrupperinger fra henholdsvis dethøjre· og det venstreekstremistiskei Danmark er efter PET’s vurderingfortsat stigende. Der er set enoptrapning i konfrontationerne mel·lem fløjene, og både venstre· og høj·reekstremister har i stigende gradfokus på systematisk at gennemførevoldelige aktioner rettet mod hinan·
dens arrangementer så som møder,demonstrationer og koncerter.De strafbare forhold på detteområde udspringer såvel fra devenstreekstremistiske miljøer somfra højreekstremistiske kredse, ogPET arbejder målrettet på at sætteind over for alle former for voldeligpolitisk ekstremisme.Samtidig er der også eksemplerpå, at disse direkte konfrontationerforegår i tæt samarbejde med lige·
56
POLitietS eFterretningStJeneSte
sindede i udlandet, især i Tysklandog Sverige. Det er desuden fortsatPET’s vurdering, at man i disse miljøerarbejder målrettet på at anskaffevåben som led i disse konfronta·tioner. PET har ligeledes konstateret,at højre· og venstreekstremisterfortsat gennemfører målrettedeaktioner, der har karakter af privatefterretningsvirksomhed for atafdække og eksponere politiskemodstandere og deres aktiviteter.anholdelser i sag om voldeligpolitisk ekstremismeSøndag den 28. februar 2010foretog PET i samarbejde meden række politikredse anholdelserog ransagninger i forbindelse meden efterforskning vedrørendevoldelig politisk ekstremisme.Under ransagningerne blev derbeslaglagt en computer·servermed detaljerede og personfølsommeoplysninger om personer medtilknytning til den politiske højre·fløj, herunder politiske partier ogorganisationer samt flere politikere.Oplysningerne, der bl.a. formodesat være tilvejebragt gennem hack·ing, omfatter desuden oplysningerom voldelige overfald på nogle afde personer, som er registrereti databaserne.Den konkrete sag er efter PET’sopfattelse udtryk for den målret·tede optrapning af konfronta·tionerne mellem fløjene. Sagenrepræsenterer samtidig det hidtilalvorligste eksempel på, at moderne
IT·teknologi og efterretningsme·toder anvendes i forbindelse meddisse konfrontationer.Sagen bliver fortsat efterforsket.anholdelse af 43·årig mand medtilknytning til det højreekstre·mistiske miljøOnsdag den 12. januar 2011 blev en43·årig mand med tilknytning til dethøjreekstremistiske miljø anholdtaf PET og Nordsjællands Politi. Denpågældende havde gennem længeretid været genstand for PET’sefterforskning. På den anholdtesbopæl i Hørsholm blev der i forbin·delse med ransagningen bl.a. fundetkemikalier, der kan bruges til bom·befremstilling. Den pågældende blevved grundlovsforhøret sigtet forovertrædelse af våbenloven undersærligt skærpende omstændighederog varetægtsfængslet.Sagen bliver fortsat efterforsket.anholdelser i sag om politiskmotiverede ildspåsættelserPET anholdt tirsdag den 27. april2011 efter længere tids efterforsk·ning fire personer i alderen 20 til23 år med tilknytning til det ven·streekstremistiske miljø. De pågæl·dende blev anholdt ved Politiskoleni Brøndbyøster under et forsøg påildspåsættelse. Der blev ved anhol·delsen bl.a. beslaglagt dunke medbenzin samt nødblus.Sagen bliver fortsat efterforsket,og de anholdte er mistænkt for at
stå bag flere politisk motiveredeildspåsættelser.FoRBRYDElSER MEDEKStRE MiStiSK BaGGRUnDPET har siden 1992 modtaget indbe·retning fra politikredsene om krimi·nelle forhold og hændelser, der kantænkes at have racistisk baggrund,og som er rettet mod udlændinge.Ordningen blev i 2001 ændret til atomfatte ethvert kriminelt forholdmed mulig racistisk eller religiøsbaggrund, uanset om det kriminelleforhold er rettet mod en personeller interesse af udenlandsk ellerdansk herkomst.Trods en række bestræbelser påat forbedre ordningen, hvor bl.a.registrering og indberetning frapolitikredsene har været behæftetmed store usikkerheder, har detværet vanskeligt for PET med blotnogenlunde sikkerhed at udtale sigom årsager, sammenhænge, udvik·linger og tendenser i forhold tildisse typer af sager.På den baggrund har PET med virk·ning fra 2009 ændret måden, hvorpåoplysningerne indhentes. Fremovertilvejebringer PET selv oplysningernefra politiets registre, hvilket vil giveet mere fyldestgørende og retvi·sende billede af udviklingen.PET har samtidig udvidet ordnin·gen, således at den nu også omfat·ter kriminalitet, der udspringer afandre ekstremistiske holdninger endracistiske og religiøse. Det betyder,
57
beretning 2008-2010
Hadfor brydelser er et område, somikke bare PET og politiet, men ogsåandre dele af det danske samfundbør have fokus på
at ordningen fremover ogsåomfatter sager, hvor det kriminelleforhold må anses for motiveret afekstremistiske opfattelser af poli·tiske spørgsmål eller af spørgsmålvedrørende race, hudfarve, natio·nalitet, etnisk oprindelse, tro ellerseksuel orientering.Samlet er det målet med den nyeordning at sikre en bredere og meresamlet kortlægning af kriminalitet,der har sammenhæng med ekstre·mistiske holdninger, og at styrkeefterretningstjenestens mulighedfor løbende at vurdere, om der kankonstateres tegn på mere organise·ret og systematiseret udøvelse afsådanne former for kriminalitet.PET offentligg jorde i november2010 den første rapport efter dennye ordning. Ifølge rapporten er detsamlede antal kriminelle forhold i2009 med mulig ekstremistisk bag·grund markant højere end antalletaf forhold i 2008. Stigningen skalses i lyset af, at ordningen somnævnt ovenfor i 2009 blev udvidettil at omfatte alle kriminelle forholdmed muligt ekstremistisk motiv.Stigningen i antallet af forhold kandog ikke alene begrundes med udvi·delsen af ordningen.Antallet af forhold, der er motiveretaf den forurettedes seksuelle orien·tering eller gerningsmandens eks·tremistiske opfattelse af politiskespørgsmål, og som nu – i modsæt·ning til tidligere – inddrages, udgør
således 81 forhold, hvorimod densamlede stigning er på 131 forhold.Stigningen i antallet af forhold kanendvidere skyldes, at PET for førstegang i 2009 selv har søgt i politietsregistre mv. efter de af ordningenomfattede forhold. Stigningen kanogså til dels være en følge af, at deri samfundet og medierne har væretøget fokus på området, hvilket kanhave haft betydning for anmeldel·sesfrekvensen. Derudover kan dethave haft indvirkning på antalletaf forhold, at PET i januar 2009udsendte en ny rundskrivelse omordningen til politikredsene.Stigningen i antallet af forhold i2009 i forhold til 2008 og tidligereår bekræfter efter PET’s opfat·telse, at de tidligere års indberet·ninger ikke har givet et retvisendebillede af antallet af forhold omfat·tet af ordningen. Den nye ordning,hvor PET selv søger de relevanteforhold i politiets registre mv., giverderimod et mere fyldestgørendebillede af udviklingen på området.På baggrund af de foretagneændringer af ordningen er det dogpå nuværende tidspunkt vanskeligtat udtale sig sikkert om udviklingog tendenser på området. Ikkedesto mindre viser tallene, athadforbrydelser er et område, somikke bare PET og politiet, men ogsåandre dele af det danske samfundbør have fokus på.
Rapporten kan læses i sin helhedpå PET’s hjemmeside.tRUSlER MoD oFFEntliGEPERSonERDer har i de senere år været etstigende fokus på trusler og chikanemod politikere og andre offentligepersoner. Risikoen for at blive udsatfor trusler og chikane afhængertypisk af den enkelte personseksponering i offentligheden ellerudspringer af enkeltsager, og der ereksempler på, at politikere på bådehøjre· og venstrefløjen udsættesfor til tider grov chikane.PET bliver løbende orienteret omdenne type sager og vurderer bl.a.,om truslerne giver anledning tilsærlige sikkerhedsmæssige foran·staltninger. Det kan være vanske·ligt at give en samlet karakteristikaf de personer, der chikanerer ogtruer politikere. Der kan være taleom alt fra personer, der er vrede på“systemet”, til psykisk syge, perso·ner, der er påvirket af stoffer elleralkohol, eller ressourcestærke bor·gere, der er vant til at få deres vilje.Hertil kommer naturligvis truslenfra ekstremistiske miljøer.Enkelte politikere kan være megetudsatte, men generelt må truslenmod politikere betegnes som lav.Det er således ikke PET’s vurdering,at der er sket en stigning i antal·let af sager eller en skærpelse afsagernes karakter. Alligevel kan selvmindre alvorlige former for chikane
58
POLitietS eFterretningStJeneSte
200587
2006227
200735
2008175
2009306
2008ForholdRacistisk motiveretReligiøst motiveretPolitisk motiveretSeksuelt motiveretTvivlsomt ekstremistisk motivtotalantal1139··53175Procent64,85,1··30,1100antal73216417131306
2009Procent23,96,920,95,642,8100
og trusler være en stor belast·ning for den politiker, der rammes.Samtidig er det naturligvis et sam·fundsmæssigt problem, hvis politi·kere trues eller chikaneres på grundaf deres politiske virke. Af den grunder det også vigtigt, at personer, dersom led i deres politiske virke bliverudsat for chikane eller truendeadfærd, anmelder det til politiet.
59
beretning 2008-2010
10.
Kontraspionage og·proliferationSpionagetruslen mod Danmark ogdanske interesser har ændret sigi takt med den sikkerhedspolitiskeudvikling. Der spioneres imidlertidfortsat mod Danmark, og PET vur·derer, at en række lande i dag aktivtdriver spionage mod Danmark ogmod danske interesser i udlandet.Desuden er det PET’s vurdering, atflere udenlandske repræsentationeri Danmark ikke eller kun i nogen gradhar reduceret antallet af efterret·ningsofficerer siden den Kolde Krig.Spionagetruslen, der bl.a. skal ses påbaggrund af den øgede globaliseringog internationale konkurrence, dengenerelle åbenhed i samfundet ogdet høje teknologiske vidensniveaui Danmark, er imidlertid blevet merebredspektret og fokuserer på andreområder end samfundsundergra·Foto: PEt
vende virksomhed og omgåelse afhandelsrestriktioner. Interessen er istigende omfang rettet mod at ind·samle informationer inden for f.eks.forskning og teknologi. Inden for detseneste årti har de mest opsigts·vækkende internationale eksemplerpå spionage i verden været foreta·get af Rusland og Kina.De meget få offentlige sager omspionage, der har været i Danmark,kan derfor ikke tages som udtrykfor, at spionage ikke forekommerherhjemme. PET’s præventive ind·sats har i en række tilfælde for·hindret, at sager har udviklet sigtil alvorlige spionagesager. I dissetilfælde har PET afbrudt forløb, dervar ved at udvikle sig til spionage,f.eks. ved at gøre opmærksom på, atefterretningstjenesten var videndeom aktiviteter, der kunne udgøreen overtrædelse af straffelovensspionageparagraffer.Endvidere formodes det, at deri forhold til sager om industri·spionage findes et mørketal, da enrække virksomheder af forskelligeårsager ikke anmelder mistanke omspionage til myndighederne.Da spionage kan være en alvorligtrussel mod Danmarks sikkerhed ogkonkurrenceevne, er det afgørende,at organisationer, virksomheder,myndigheder og befolkningen erbevidste om, at der fortsat er lande,organisationer og virksomheder, derpå ulovlig vis forsøger at indsamlefortrolige informationer.
60
POLitietS eFterretningStJeneSte
anvender de samme efterforsk·ningsmetoder som det øvrige politi,bl.a. afhøringer, ransagninger ogindgreb i meddelelseshemmelighe·den, f.eks. telefon· og rumaflytnin·ger. Endelig har efterretningstje·nesten mulighed for at indhenteoplysninger gennem overvågning oggennem kilder i relevante miljøer ogpersonkredse.inDUStRiSPionaGESager om industrispionage efter·forskes som udgangspunkt af poli·tikredsene. Kun hvis der er mistankeom, at en fremmed magt er involve·ret i industrispionage, hører sagenunder PET’s ansvarsområde.Hvis det viser sig, at industrispio·nage foretages af en anden kon·kurrerende virksomhed og ikke afen fremmed efterretningstjeneste,vil sagen – efter aftale med virk·somheden – blive overdraget til denlokale politikreds, der fortsætterefterforskningen. I den forbindelsekan PET eventuelt bistå politikred·sen med rådgivning.Politisk og økonomisk spionage hartil hensigt at opnå viden i forbin·delse med internationale forhandlin·ger, især danske forhandlingsposi·tioner, samt at påvirke politikere ogoffentligt ansatte. Mål for politiskog økonomisk spionage er især:• Folketinget.• Politiske partier.• Ministerier og styrelser.
Foto: ScanPix
tYPER aF SPionaGEFor Danmarks vedkommende kanPET konstatere, at fremmedeefterretningstjenester er interes·serede i at indhente informationerom forsvars· og sikkerhedsfor·hold, indenrigs· og udenrigspolitik,økonomi og samfundsforhold samtDanmarks og andre landes holdningtil internationale sammenslutningerog samarbejdsfora som f.eks. EU ogNATO. Endvidere er der interessefor at indhente tekniske og viden·skabelige oplysninger om forskning
fra diverse højere læreanstalterog private virksomheder. Også densåkaldte flygtningespionage, hvor enfremmed stat indsamler oplysningerom og eventuelt udøver pressionimod flygtninge fra det pågældendeland, er konstateret i Danmark.PEt’S inDSatS oG MUliGHEDERPET’s arbejde på dette område, derer forankret i Center for Nationalsikkerhed, er i vidt omfang forebyg·gende, og efterretningstjenesten
61
beretning 2008-2010
• Finanssektoren.• Eksportkontrolorganer.Den militære spionage koncentrerersig bl.a. om at indhente informatio·ner vedrørende Danmarks sikkerhedog forhold i alliancer, som Danmarker medlem af. Mål for militær spio·nage er bl.a.:• Forsvarsinstitutioner og ·anlæg.• NATO·samarbejdet.• Sikkerhedspolitiske konferencerog møder.• Faglige organisationer for mili·tært personel.• Private virksomheder med “dual·use” produkter, dvs. produkter,som kan anvendes både civilt ogmilitært.Industri og teknisk/videnskabeligspionage foretaget af en fremmedstat har til formål at skaffe infor·mationer, der kan videregives til lan·dets egen industri. Der er bl.a. fokuspå medicinalindustrien, miljø·, bio·,fødevare·og informationsteknologisamt “dual·use” produkter. Mål forindustrispionage er bl.a.:• Udviklings·, laboratorie·og forsk·ningsafdelinger.• Patenter og know·how.• Tilbud ved licitationer.• Firma·samt markeds·og investe·ringsstrategier.• Produktionsfremmende processer.• Leverandører og kunderegistre.Spionens arbejdsmetoder• Den menneskelige kilde• Indbrud og tyveri.
• Aflytning og overvågning.• Gennemgang af kasserededokumenter og Pc’ere.• Computerhacking.• Afpresning og bestikkelse.indikationer på spionage• Forsøg på at overtale en medar·bejder til at udføre mindre tjene·ster, der gradvis bliver til ønsketom at skaffe mere fortroligeinformationer. Ofte kan det skeved at appellere til folks ideologi·ske, etniske, religiøse eller seksu·elle baggrund. Der kan desudenvære tale om en økonomisktilskyndelse såvel som decideretafpresning.• Mistænkelig adfærd under etbesøg, f.eks. ved at den besø·gende mod forventning erledsaget af en ambassade·repræsentant, samtaleemnetskifter karakter fra det oprin·delige program, personen erindtrådt i en delegation i sidsteøjeblik eller en besøgende går“tilfældigt” rundt i bygningen.• Mistænkelige ansøgninger omansættelse, f.eks. hvis ansøgerenstiller sig tilfreds med en megetbegrænset eller slet ingen løn.• Kontakt på kongresser, messer,seminarer og lignende frapersoner med begrænset fagligkendskab til det relevante emne.• Uventede eller overraskendeinvitationer til at besøge enambassade eller en personfra en ambassade.• Dokumenter, der forsvinder.• Overdreven fotokopiering.
• Påfaldende kontaktsøgendeadfærd med henblik på atskabe venskaber og personligerelationer.PEt’s kontraspionage·indsats• Overvågning og efterforskning.• Gennemførelse af præventivesamtaler med virksomheder,institutioner og enkeltpersoner,der antages at ville kunneudgøre, eller som allerede vur·deres at udgøre et mål for enfremmed efterretningstjeneste.• Identifikation af personer, derforsøger at udføre fremmedefterretningsvirksomhedi Danmark.Kilde: PET’s pjece “Spionage i Danmark”,pjecen kan læses i sin helhed på PET’shjemmeside.
62
POLitietS eFterretningStJeneSte
En af de største trusler på dette områdeer de såkaldte dual·use produkter, som erprodukter, teknologi og viden, der kan havebåde en civil og militær anvendelse
KontRa·PRoliFERationEn række lande og netværk af per·soner forsøger løbende at udvikleog producere kemiske, biologiske,nukleare og radiologiske stoffer, derkan bruges som masseødelæggel·sesvåben.PET’s efterforskning på detteområde fokuserer på at indsamle,bearbejde og analysere informa·tioner vedrørende de lande, dermistænkes for at ville udviklemasseødelæggelsesvåben samtvedrørende de virksomheder ogslutbrugere, der forsøger at skaffeprodukter, teknologi eller viden, somkan bruges til at udvikle disse våben.Desuden samarbejder PET med enlang række nationale og internatio·nale myndigheder for at indhenteinformation om de fremgangsmåder,som anvendes i bestræbelsen påat indkøbe sensitive produkter, derkan bruges til at udvikle masseøde·læggelsesvåben.En af de største trusler på detteområde er de såkaldte dual·useprodukter, som er produkter, tek·nologi og viden, der kan have bådeen civil og militær anvendelse. Detkan være vanskeligt for både myndig·heder og private virksomheder atafgøre, om et sådan produkt efter·spørges af en køber eller slutbruger,der ønsker at fremstille masseøde·læggelsesvåben.PET fører bl.a. løbende dialog medde højere læreanstalter for at øgeopmærksomheden på risikoen for,
at studerende fra lande, som mis·tænkes for at udvikle masseøde·læggelsesvåben, forsøger at skaffesig viden til brug for hjemlandetsudvikling og produktion af kemiske,radiologiske, nukleare og biologiskevåben.PET har desuden oprettet entværgående rådgivningsgruppe forikke·spredning af masseødelæg·gelsesvåben. Rådgivningsgruppenbestår af en række myndigheder ogbrancheorganisationer, der delerderes viden på området og drøftertrusler og tendenser indenfor proli·ferationsområdet.Formålet med rådgivningsgruppener at øge virksomheder og myndig·heders opmærksomhed på risikoenfor, at produkter, teknologi og viden,der kan indgå i kemiske, biologiske,nukleare og radiologiske våben, fal·der i de forkerte hænder.PET har som led i indsatsen påområdet desuden udgivet en pjece,der beskriver en række af de for·holdsregler, som virksomheder ogforskningsinstitutioner kan tage forat medvirke til at forhindre spred·ning af produkter, teknologi ogviden, som kan bruges til at frem·stille eller udvikle masseødelæg·gelsesvåben. Pjecen kan læses påPET’s hjemmeside.Risikoen for angreb medmasseødelæggelsesvåbenDet er PET’s vurdering, at truslen iforbindelse med en terrorrelateret
anvendelse af masseødelæggel·sesvåben på kort sigt kommer fraprimitive, kemiske og bakteriologiskevåben, som terrorgrupper eller –netværk kan tænkes at forsøge atudvikle. Men det er samtidig vurde·ringen, at disse stoffer næppe vilkunne anvendes som et decideretmasseødelæggelsesvåben, menprimært vil have effekt i mindre,simple angreb. Der vil dog – påsamme måde som ved radiologiskeangreb – være en betydelig psyko·logisk effekt ved en anvendelse afsådanne våben.
63
beretning 2008-2010
11.
Organiseret kriminalitetDen form for organiseret krimina·litet, PET beskæftiger sig med, erkendetegnet ved sin internationale,grænseoverskridende og profes·sionelle karakter. Ydermere bliverkriminaliteten begået under anven·delse af vold, trusler og våben, ogoftest i svært tilgængelige miljøer,hvor gerningsmændene er megetsikkerhedsbevidste.PET’s aktiviteter på dette områdeskal bl.a. medvirke til at sikreefterretningstjenesten et grund·lag for, på et så tidligt tidspunktsom muligt, at kunne identificereeventuelle relationer mellem denalvorligste organiserede kriminalitetherhjemme og efterretningstjene·stens øvrige arbejdsområder.PET’s indsats i forhold til denalvorligste del af den organiseredekriminalitet fokuserer i høj grad på– under anvendelse af PET’s sær·lige kapaciteter og kompetencer– at bistå det øvrige politi i forholdtil den efterforskningsmæssigeindsats. Desuden har PET’s Centerfor Organiseret kriminalitet et tætsamarbejde med en lang rækkeudenlandske myndigheder. I forbin·delse med PET’s indsats i forhold tilden organiserede kriminalitet anven·des bl.a. kilder, politiagenter, obser·vation og andre tekniske indgreb.Samarbejdet mellem PET’s Centerfor Organiseret kriminalitet, Rigs·politiet, politikredsene og udenland·ske politimyndigheder mv. resul·terer løbende i iværksættelsen afefterforskninger mod kriminellebander og netværk med internatio·nale forgreninger – også uden forEuropa. Efterforskningerne har bl.a.vedrørt særdeles alvorlige narko·tika· og våbenlovsovertrædelsersamt alvorlig personfarlig krimina·litet. I de sager, der har resulteret itiltalerejsning og domfældelse, er dedomfældte blevet idømt langvarigefængselsstraffe.BanDEKonFliKtEnPET’s Center for Organiseret krimi·nalitet og en række af PET’s øvrigeenheder bruger mange ressour·cer på at understøtte det øvrigepolitis indsats i forhold til denigangværende bandekonflikt. PETsamarbejder bl.a. med den særligebandeenhed, Task Force Øst, somblev oprettet i oktober 2009, og haretableret et særligt operationsholdmed efterforskere og analytikere,der arbejder tæt sammen medbandeenheden. Operationsholdetsopgave er at sikre, at alle de rele·vante enheder i PET med de særligekapaciteter og kompetencer, somefterretningstjenesten råder over,målrettet og koordineret bidragertil den styrkede politimæssige ind·sats over for bandekriminalitet.VåBEnRØVERiEt MoD antVoR·SKoV KaSERnENatten til søndag den 4. januar2009 overmandede flere maskeredegerningsmænd vagtpersonalet påAntvorskov Kaserne ved Slagelse
64
POLitietS eFterretningStJeneSte
Foto: ScanPix
Politiets teknikere bærer effekter ud indefra huset i Smørumnedre, hvor en mandi februar 2009 blev anholdt i sagen omvåbenrøveriet på Antvorskov Kaserne.
og tiltvang sig adgang til kasernesvåbendepoter. De stjal 201 militærevåben, herunder automatrifler, lettemaskingeværer, pistoler, granat·kastere mv. til en værdi af cirka2,4 millioner kroner. Våbenrøveriet,der er Danmarks hidtil største, varkarakteristisk ved, at gerningsmæn·
dene vidste præcist, hvilke våben degik efter og ikke mindst, hvor de varlokaliseret på kasernen.Netop på grund af det store antalvåben og røveriets særligt groveog professionelle karakter blevsagen efterforsket af PET’s Center
for Organiseret kriminalitet i tætsamarbejde med Sydsjællands ogLolland·Falsters Politi samt Rigs·politiets Nationale Efterforsknings·center (NEC).
65
beretning 2008-2010
Efter en intens og krævende efter·forskning og overvågning af de mis·tænkte kunne man en måned efterrøveriet, i begyndelsen af februar2009, foretage de første anholdel·ser i sagen. Anholdelserne blevgennemført i det storkøbenhavnskeområde under medvirken af PET’sAktionsstyrke og Observations·styrke. Cirka halvdelen af de stjålnevåben blev beslaglagt i forbindelsemed anholdelserne. Knap to ugersenere blev en sergent fra hærenanholdt i Kosovo, hvor han g jordetjeneste.Den 1. juli 2010 faldt der dom isagen ved Retten i Næstved, hvorfire tiltalte blev kendt skyldige ivåbenrøveriet. Tre af mændene blevkendt skyldige i at have deltageti selve røveriet, mens den fjerdeblev dømt for hæleri. To tiltalte blevidømt ni års fængsel, den tredjetiltalte blev idømt otte års fængsel,mens den fjerde blev idømt fire årsfængsel. Dommen blev stadfæstetaf Østre landsret i foråret 2011.Halvdelen af de stjålne våben erfortsat ikke fundet, hvorfor efter·forskningen fortsætter.intERnational HaSH· oGVåBEnliGaI 2008 blev der indledt en efter·forskning mod en række personer,der var mistænkt for at stå bagomfattende indsmugling af hash fraSpanien til Danmark. Efterforsknin·gen blev rettet mod en personkreds,der fortrinsvis bestod af danskere,
der tidligere havde været i politietssøgelys, og som tidligere var dømtfor lignende overtrædelser afstraffeloven.Efterforskningen afdækkede, atindsmuglingen foregik i tysk indregi·strerede Mercedes·personbiler, der– efter at være præpareret mednarkotika i Sydspanien – blev kørt tilDanmark af chauffører af østeuro·pæisk oprindelse.PET anholdt i samarbejde med detyske myndigheder i 2010 den per·son, der er mistænkt for at værehovedmanden bag indsmuglingen.Den mistænkte blev anholdt i Tysk·land, hvor han var på kort besøg forat afhente betaling for leveret hash.Forinden var en række formodedemedgerningsmænd blevet anholdti Danmark.Sagen er efterforsket af PET’sCenter for Organiseret kriminaliteti tæt samarbejde med politiet iMidt· og Vestsjælland samt enrække udenlandske myndigheder.I sagen er der indtil nu afsagt domi forhold til otte gerningsmænd, derer idømt fængselsstraffe, ligesomen række kurerer er blevet anholdtog domfældt i udlandet.Sideløbende har PET’s Center forOrganiseret kriminalitet efterfor·sket en udløber af ovenståendesag, som bl.a. vedrører omfattendeindsmugling af narkotika til Danmarkfra leverandører i Holland. Efterlængere tids intens efterforskning
og overvågning af en række mis·tænkte kunne PET i januar 2010, isamarbejde med Midt· og Vestsjæl·lands Politi anholde en række per·soner i Greve·området. I forbindelsemed anholdelsen af den mistænktehovedmand, der er en dansk forret·ningsmand i fyrrerne, blev der bl.a.fundet cirka 20 kilo hash, 43 pisto·ler, revolvere og maskinpistoler,5000 styk ammunition, 400.000 kr.samt oplysninger om yderligerehashsalg.Det er PET’s opfattelse, at detmed optrevlingen af denne sag erlykkedes at slå til mod et krimi·nelt netværk i Danmark, som ogsåtrækker tråde til bandekonflikten.Flere personer i sagen er blevetidømt fængselsstraffe. Foruden denperson, der mistænkes for at værehovedmanden, mangler to medger·ningsmænd at få deres sag behand·let ved domstolene.
66
POLitietS eFterretningStJeneSte
Det er PET’s opfattelse, at det medoptrevlingen af denne sag er lykkedesat slå til mod et kriminelt netværk iDanmark, som også trækker tråde tilbandekonflikten
Foto: ScanPix67
beretning 2008-2010
12.
Særlige operationerSærlige operationer er en special·enhed i PET’s Operative afdeling.Enheden er ansvarlig for kildeføring,undercover politiagenter og vidne·beskyttelse inden for alle dele afPET’s virksomhed, ligesom enhedeni et vist omfang yder bistand tilpolitikredsene.I PET omfatter begrebet kilderbåde meddelere og civile agentersamt personer, der i øvrigt giverPET oplysninger om bl.a. netværkog grupper af interesse for efter·retningstjenesten.KilDER oG MEDDElEREAnvendelsen af kilder, herundermeddelere og i visse tilfælde civileagenter, er helt afgørende for PET’smuligheder for at kunne identificereog imødegå konkrete trusler, og deter derfor et særligt fokus· og ind·satsområde for PET. Dette gælderikke mindst fordi det i visse situa·tioner og i visse miljøer er vanskeligtfor PET at indhente oplysninger påanden måde. PET’s anvendelse afkilder, herunder rekruttering, føringog kontrol af kilder, er forankret iefterretningstjenestens enhed forSærlige operationer.For så vidt angår anvendelsen afkilder kan PET, udover at dækkeudgifter eller tab, honorere kilder,bl.a. for den personlige risiko, deløber i den forbindelse.PET har fastsat interne retnings·linjer for anvendelsen af kilder.Retningslinjerne svarer i vidtomfang til reglerne i Rigsadvokatensmeddelelse nr. 2/2005 vedrørendepolitiets brug af meddelere, ogindeholder bl.a. bestemmelser omde procedurer, der skal følges, omkontrollen og det ledelsesmæssigeansvar samt om dokumentation.Ifølge PET’s retningslinjer er detden øverste ledelse i PET, derbeslutter, hvorvidt efterretnings·tjenesten skal gøre brug af enkilde, og som fastlægger nærmereretningslinjer for kildeføringen, lige·som enhver kontakt med kilden skaldokumenteres. Det betyder bl.a., atder skal udarbejdes en rapport omhver kontakt med en kilde.PolitiaGEntERPET’s enhed for Særlige operatio·ner yder bistand til efterforsknin·ger, hvor der indsættes hemmeligepolitiagenter for at bekæmpe bl.a.organiseret kriminalitet. En politi·agent bruges typisk til at infiltreregrupper eller områder, hvor politietikke kan operere under normaleomstændigheder. En politiagenter i modsætning til en civil agentpolitiuddannet, men arbejder underfalsk identitet, som gør det muligtat bevæge sig i de miljøer, der ergenstand for efterforskningen.Politiagenter anvendes typisk somled i efterforskningen af alvorligorganiseret kriminalitet.
68
POLitietS eFterretningStJeneSte
Retsplejelovens §§ 754 a – 754d indeholder regler om politietsanvendelse af agenter. Det følgerbl.a. af reglerne, at politiet ikkemå provokere nogen til at begå enlovovertrædelse. Politiet må såle·des ikke som led i efterforsknin·gen tilbyde bistand til eller træffeforanstaltninger med henblik på attilskynde nogen til at udføre ellerfortsætte lovovertrædelsen, med·mindre der foreligger en begrundetmistanke om,• at lovovertrædelsen er ved atblive begået eller forsøgt,• at efterforskningsskridtet måantages at være af afgørendebetydning for efterforskningen, og• at efterforskningen angår en lov·overtrædelse, som kan straffesmed fængsel i 6 år eller derover.Det følger også af reglerne, atpolitiets bistand ikke må bevirkeen forøgelse af lovovertrædelsensomfang eller grovhed, ligesom detfremgår, at bistanden eller for·anstaltningerne kun må udføresaf polititjenestemænd. Endviderefølger det af reglerne, at bistandeneller foranstaltningerne sker efterrettens kendelse. Det følger imid·lertid af retsplejelovens § 754 e, atreglerne om agentvirksomhed i §§754 a·754 d ikke finder anvendelseved efterforskning af overtrædel·ser af bl.a. straffelovens § 114 omterrorisme. Det betyder, at der ikkegælder udtrykkelige regler i rets·plejeloven for politiets anvendelseaf agenter, hvis efterforskningen
vedrører terrorisme efter straffe·lovens § 114.Det indebærer navnlig, at PET kananvende agenter i forbindelse medefterforskningen af terrorsageruden en forudgående dommerken·delse, ligesom efterretningstje·nesten i disse sager kan anvendecivile agenter. I hvilket omfang PETi øvrigt måtte være bundet af deregler, der følger af retsplejeloven,afgøres af domstolene. Der er dog iden juridiske litteratur enighed om,at der også ved efterforskning afsager om terrorisme gælder et pro·vokationsforbud, dvs. at efterret·ningstjenesten ikke må få personertil at begå lovovertrædelser, somde ikke allerede er ved at begå ellerforsøger at begå.amerikansk kokainsagFlere af PET’s politiagenter var i2009 med til at afsløre smuglingaf tonsvis af kokain fra Columbiaog Venezuela til Vestafrika, hvor·fra det blev smuglet videre til bl.a.Europa. De danske politiagentersindsats bidrog i væsentlig grad til,at gerningsmændene blev pågrebet.Sagen omhandlede en internatio·nal kokainorganisation med baseri Colombia og Venezuela, og sagenblev efterforsket af den amerikan·ske føderale narkotikaenhed DrugEnforcement Administration (DEA).En af sagens bagmænd blev i 2009anholdt i Rumænien og efterføl·gende overført til New York, USA,hvor han sammen med de øvrige
bagmænd i 2010 blev idømt enlangvarig fængselsstraf.Sagen var en udløber af en andenDEA·efterforskning, hvor PET’spolitiagenter også var involveret, ogsom førte til anholdelse af en rus·sisk statsborger, der var mistænktfor at forsøge at sælge våben,herunder jord·til·luft missiler,panserbrydende ammunition ogsprængstoffer til den colombian·ske terrororganisation FARC. Denrussiske statsborger blev anholdti Thailand i 2008 og i slutningen af2010 overført til New York, USA,hvor retssagen mod ham skal føres.Han risikerer en fængselsstraf påmellem 25 år og livstid, hvis hanbliver dømt efter anklageskriftet.city Gun·sagenI 2008 blev en 51·årig mand anholdtog mistænkt for illegal våbenhandel.Den illegale våbenhandler forsynedekriminelle med skydevåben og ammu·nition fra sin kælderbutik ‘City Guns’i det indre Københavns. Våbenhand·leren blev afsløret, da politietopsatte overvågningskameraer ibutikken og en PET·agent blev brugtsom kunde i butikken. Agenten købteen Smith & Wesson revolver medtilhørende ammunition. I september2009 blev den 51·årige idømt 3½ årsfængsel i Københavns Byret. Straf·fen blev i Østre Landsret nedsat til3 år og 3 måneders fængsel.
69
beretning 2008-2010
ViDnEBESKYttElSEI nogle tilfælde, hvor en personskal afgive vidneforklaring under enstraffesag, herunder hvis personenhar bistået politiet i forbindelsemed opklaringen af en forbrydelse,opstår der spørgsmål om beskyt·telse af vidnet. I langt de fleste til·fælde vil det være tilstrækkeligt, atvidnets navn mv. ikke oplyses for dentiltalte, ligesom retten kan træffebestemmelse om navneforbud,referatforbud og dørlukning.Politiet og anklagemyndighedenkan endvidere iværksætte enrække praktiske foranstaltninger,f.eks. politieskorte, patruljering ogbevogtning. Det er politikredsene,der – eventuelt i samarbejde medden overordnede anklagemyndighedog PET – i hver enkelt sag skal fore·tage en konkret vurdering af, hvilkebeskyttelsesforanstaltninger der erpåkrævet for at beskytte vidnet.I helt ekstraordinære tilfælde,hvor de foranstaltninger, som kaniværksættes af politikredsene, ikkeanses for tilstrækkelige, kan PETiværksætte vidnebeskyttelsesfor·anstaltninger inden for rammerneaf det såkaldte vidnebeskyttelses·program. Programmet har i sinnuværende form eksisteret siden2001 og udvikles stadig i lyset af deindvundne erfaringer. I forbindelsemed etableringen af vidnebeskyttel·sesprogrammet i Danmark har mani øvrigt søgt inspiration hos en langrække lande i og uden for Europa.
amerikansk våben· og kokain·sagEn af PET’s undercover·agentervar i april 2011 med til at afsløre ensvensk statsborger, der forsøgte atlevere våben til den colombiansketerrororganisation FARC til gengældfor levering af kokain. I sagen, der erefterforsket sammen med de ameri·kanske myndigheder, optrådte PET’s
undercoveragent som mellemmandog modtog i april 2011 i Københavnprøver fra de planlagte våbenleve·rancer i form af en granatkaster ogen AK 47 riffel.Den svenske statsborger, der tid·ligere er dømt for narkoforbrydelseri Sverige, er fængslet i USA.
Foto: coloURBox
70
POLitietS eFterretningStJeneSte
De særlige beskyttelsestiltagiværksættes på baggrund af en nøjevurdering af såvel den foreliggendetrussel som det vidne, der skalbeskyttes.I de mest alvorlige tilfælde kan derforetages et fuldstændigt identi·tetsskifte, og den pågældende kaneventuelt også hjælpes til et nyt livi et andet land. Vidnet får i så faldat vide, at identitetsskiftet kun kangennemføres, hvis vedkommendeafholder sig fra at begå kriminali·tet og selv medvirker til processen,bl.a. ved ikke at opsøge sin tidligereomgangskreds. Vidnet gøres i denforbindelse bekendt med, at vidne·beskyttelsesprogrammet ikke kanforventes at fortsætte, hvis vidnetikke overholder disse betingelser.Før en person kan indgå i vidne·beskyttelsesprogrammet, skal derforetages en lang række under·søgelser og vurderinger for at sikre,at vidnebeskyttelsesprogrammetbliver en succes. I den forbindelsestiller PET bl.a. juridisk, psykologiskog lægelig bistand til rådighed.PET kan ikke oplyse nærmere omden praktiske fremgangsmåde iforbindelse med vidnebeskyttelseeller om antallet af sådanne sageraf hensyn til de personer, der skalbeskyttes.
71
beretning 2008-2010
13.
Sikkerhed
Sikkerhedsafdelingen er den stør·ste afdeling i PET og yder operativstøtte til PET’s øvrige enhedersamt politikredsene fra henholdsvisAktionsstyrken, Observationsstyr·ken, Teknisk center og Forhandler·gruppen. Desuden varetagerafdelingens Livvagtsstyrke ogSikringsgruppe en række person·beskyttelsesopgaver. Derudoverer der en fælles stab i Sikkerheds·afdelingen, som – udover Forhand·lergruppen og Sikringsgruppen– består af et koordinatorkontor,administrative medarbejdere samten planlægnings· og udviklingsenhed.Sikkerhedsafdelingen har i 2009 og2010 bidraget til løsning af sikker·hedsmæssige opgaver i forbindelsemed en række større begivenheder,herunder COP15, IOC·kongressenog VM i fodbold i Sydafrika. Herud·over har sikkerhedsafdelingen vare·taget en række sikkerhedsmæssigeopgaver i forbindelse med royalebegivenheder, herunder statsbesøgog mærkedage, ligesom en rækkeudenlandske kunstnere, forfattere
Foto: ScanPix
og meningsdannere har besøgt Dan·mark og har modtaget forskelligeformer for beskyttelse i forbindelsemed deres ophold i landet.ioc·kongressenI september 2009 blev der afholdtIOC·kongres i København, og PET’sSikkerhedsafdeling deltog alleredefra begyndelsen af 2008 i DanskIdrætsforbund arrangements·komite vedrørende den praktiskeog sikkerhedsmæssige planlægningaf kongressen, som var det størsteidrætspolitiske møde, der nogen·sinde er blevet afholdt i Danmark.Blandt mødedeltagerne var firestatsoverhoveder, herunder denamerikanske præsident og præsi·dentfrue, Brasiliens præsident, denspanske premiereminister samt denspanske konge og Japans premier·minister. Hertil kom yderligere 20højtstående personer, der efter enkonkret vurdering blev tildelt livvag·ter, ligesom en lang række repræ·sentanter fra udenlandske konge·huse deltog i mødet. Derudover var
Foto: PEt
72
POLitietS eFterretningStJeneSte
COP15, der blev afholdt i København idecember 2009 i København, var en afde største sikkerhedsmæssige opgaverfor dansk politi nogensinde
Foto: PEt
AKS’er dækketaf isslag underCOP15.
73
beretning 2008-2010
der flere kongelige IOC·medlemmer,som blev tildelt personbeskyttelseunder deres ophold i Danmark.coP 15COP15, der blev afholdt i Køben·havn i december 2009 i København,var en af de største sikkerheds·mæssige opgaver for dansk politinogensinde. Planlægningen af desikkerhedsmæssige tiltag i forbin·delse med mødet blev yderligerevanskeligg jort af, at der først iseptember 2009 var klarhed over,at der ved mødet ville være enomfattende deltagelse af uden·landske stats· og regeringsledere.PET’s Sikkerhedsafdeling, derligesom en række andre af PET’senheder var dybt involveret i desikkerhedsmæssige tiltag i forbin·delse med mødet, begyndte alleredeforberedelserne i 2008. Bl.a. deltogmedarbejdere fra afdelingen i dearbejdsgrupper, som Udenrigsmini·steriets havde nedsat i forbindelsemed COP15. Derudover deltog med·arbejdere fra Sikkerhedsafdelingeni Rigspolitiets samt KøbenhavnsPolitis operative stabsmøder. Des·uden stod afdelingen for sikkerheds·niveau·inddelingen af de 192 del·tagende FN·lande. Denne inddelingdannede grundlag for samtlige poli·timæssige sikkerhedstiltag. UnderCOP15 stod PET’s Livvagtsstyrke forpersonbeskyttelsen af 168 VIP’ere,heraf 118 stats· og regeringsledere,hvilket g jorde det til den hidtilstørste personbeskyttelsesopgavei Livvagtsstyrkens historie.
Som et udtryk for opgavens enormeomfang blev ca. 80 tidligere livvagtergenindkaldt og fik et intensivt“brush·up”·kursus, således at dekunne genindtræde midlertidigt itjenesten. Ligeledes uddannedeLivvagtsstyrken 300 polititjeneste·mænd, som skulle virke som chauf·fører og kortegeledere under COP15.
sporing af personer eller køretøjer,ligesom centret varetager en rækkesweepnings·opgaver, f.eks. i for·bindelse med afdækning af skjultevåben, sprængstoffer og aflyt·ningsudstyr på særlige lokaliteter.Centret støtter også de operativeenheder i forbindelse med bl.a. ran·sagninger og sikring af oplysningerfra eksempelvis en computer.Medarbejderne i Teknisk center ernavnlig politifolk, der også er uddan·net som eksempelvis elektronik·eller radiomekaniker, men centretråder også over ingeniører og civileit·eksperter.Medarbejderne er inddelt i funk·tionsgrupper med forskellige kompe·tencer, og de får løbende individuelvidereuddannelse herhjemme og iudlandet med udgangspunkt i dentekniske ekspertise, de har i for·vejen. Teknisk center er i tæt dialogmed samarbejdspartnere over heleverden i udviklingen af teknisk over·vågningsudstyr mv. Teknisk centeryder i et vist omfang også bistandtil politikredsene i forbindelse medindgreb i meddelelseshemmelighe·den og bistår i forbindelse med dentekniske uddannelse af de medar·bejdere i kredsene, der varetageropgaver vedrørende indgreb i med·delelseshemmeligheden.oBSERVationSStYRKEnObservationsstyrken udførerskygningsopgaver, faste observa·tionsopgaver af forskellig karak·
Deltagere coP15• 118 stats· og regerings·ledere• 13 vicepræsidenter ogvicepremierministre• 22 udenrigsministre• 15 øvrige VIP’s (Repræsen·tanter for udenlandskekongehuse, FN’s general·sekretær, EU· repræsen·tanter, NATO’s generalse·kretær, formanden for DenAfrikanske Union, Verdens·bank·direktøren mv.)• 14 medfølgende ægtefæller
tEKniSK cEntERPET’s tekniske center løser enrække opgaver inden for teknisk ogIT·baseret overvågning, sporing ogsikring som støtte for PET’s opera·tive enheder og politikredsene.Centrets hovedarbejdsområde erteknisk bistand til etablering afforskellige former for overvågningog aflytning. Desuden yder Tekniskcenter bistand i forbindelse med
74
POLitietS eFterretningStJeneSte
operativt antiterrorberedskab ogmedvirke til bekæmpelse af terro·risme og grov organiseret krimina·litet ved at sikre politiet forsvarligeløsningsmuligheder i vanskeligeindsatsopgaver, hvor den alminde·lige politiuddannelse og ·udrustningikke er tilstrækkelig.Aktionsstyrkens opgaver• Gidselredning• Terrorbekæmpelse• Særligt farlige anholdelser• Vanskelige indsatsopgaver• Særlig personbeskyttelse• Særlige observationsopgaver.• Andre specialopgaver, hvor denalmindelige politiuddannelse ellerudrustning ikke er tilstrækkeligAktionsstyrken har et tæt sam·arbejde med enheder fra Forsva·ret, der yder bistand med bådepersonale og materiel til støtte ioperative opgaver og i forbindelsemed uddannelse. Derudover erder etableret fælles arbejdsgrup·per med henblik på koordinering afviden, teknik og taktik, der anvendesi forbindelse med operative opgaverog uddannelse, hvor Forsvaret yderstøtte til politiet.I forbindelse med COP15 varetogAktionsstyrken sikringen af vand·områderne i Københavns havn ogområderne omkring lufthavnen.Desuden stod Aktionsstyrken for enrække sikkerhedsmæssige opgaveri forhold til visse VIP’er samt luft·rummet over hovedstaden.
Foto: PEt
ter, foto·opgaver, overvågning ogransagninger, ligesom observations·styrken bistår ved installering afaflytnings· og overvågningsudstyr.Observationsstyrken er en afgørendestøttefunktion for efterretnings·tjenestens operative aktiviteter.Observationsstyrken spillede bl.a. enafgørende rolle i forbindelse med denlangvarige og intense overvågning afde mistænkte i sagen om våbenrøve·riet mod Antvorskov kaserne i begyn·delsen af januar 2009.Observationsstyrken yder lige·ledes bistand til politikredsene iforbindelse med efterforskningenaf andre former for alvorlig krimi·nalitet, når styrkens helt særlige
kapaciteter og kompetencer erpåkrævet. Endvidere yder Observa·tionsstyrken bistand i forbindelsemed uddannelse af de medarbej·dere i politikredsene, som varetagerobservationsopgaver.Medarbejderne i Observationsstyr·ken er politifolk, der gennemgår etsærligt uddannelsesforløb i PET, somkan suppleres med kurser i udlan·det, ligesom der på dette områdeløbende udveksles erfaringer medtilsvarende enheder i andre lande.aKtionSStYRKEn (aKS)PET’s Aktionsstyrke er en spe·cialenhed i efterretningstjenesten,der har til opgave at opretholde et
75
beretning 2008-2010
PET’s Aktionsstyrke er en specialenhed iefterretningstjenesten, der har til opgave atopretholde et operativt antiterrorberedskabog medvirke til bekæmpelse af terrorismeog grov organiseret kriminalitet
Foto: PEt76
POLitietS eFterretningStJeneSte
Aktionsstyrken yder løbende bistandtil politikredsene og andre dele afPET i forbindelse med anholdelses·aktioner. Aktionsstyrken bistod lige·ledes under kidnapningssagen af en5·årig dreng i 2008. Det var såledesmedarbejdere fra Aktionsstyrken,der med støtte fra Observations·styrken, Teknisk center og Forhand·lergruppen bragte den 5·årige isikkerhed og foretog anholdelserneaf kidnapperne.Det internationale samarbejdemellem indsatsstyrker i Europa erunder fortsat udvikling, og Aktions·styrken har i den forbindelse del·taget ved flere større øvelserog workshops i forskellige EU·lande.liVVaGtSStYRKEnPET oplever en stadig stigendevækst i opgaver i relation til beskyt·telsen af personer og institutioner.Stigningen er en konsekvens af detoverordnede trusselsbillede og enrække konkrete trusler mod offent·lige personer.Personbeskyttelse ydes altid pågrundlag af en konkret trussels·vurdering. PET har ansvaret foralle offentlige livvagtsopgaver iDanmark, og PET’s Livvagtsstyrkebeskytter i dag medlemmer af kon·gehuset, medlemmer af regeringen,enkelte politikere, og udenlandskeambassadører, visse udenlandskebesøgende og andre offentligepersoner i Danmark.
aKS og enheder fra forsvaretpå patrulje under coP15.
77
beretning 2008-2010
spørgsmål, ligesom efterretnings·tjenesten underretter ambassa·derne om forhold af betydning forrepræsentationernes egne sikker·hedsforanstaltninger.PET har ikke detaljeret kendskabtil de enkelte ambassaders egnesikkerhedsforanstaltninger, mendet forudsættes som led i sam·arbejdet med ambassaderne, atefterretningstjenesten underrettesom sikkerhedsforanstaltninger, derhar betydning for politiets og efter·retningstjenestens varetagelse afsikkerhedsopgaver i forhold til deenkelte ambassader.FoRHanDlERGRUPPEnPET’s Forhandlergruppe bistodbl.a. i den meget omtalte Oliver·sagi 2008, hvor en 5·årig dreng blevkidnappet og familien afkrævetløsepenge. Forhandlergruppen harligeledes bistået politikredsene meden lang række opgaver i forbindelsemed forskansninger og overhæn·gende selvmords·forsøg, bl.a. iKarup, hvor en pilot i 2010 truedemed at begå selvmord ved bevidstat lade et stjålet svævefly medhjælpemotor styrte til jorden.Forhandlergruppen yder såledesbistand i forbindelse med hændel·ser, hvor der er behov for forhand·ling mv. for at undgå magtanven·delse, afværge skader, indsamleinformationer eller fremme overgi·velse. Det kan bl.a. være tilfældet,når en gerningsmand har barrikade·
Foto: PEt
En livvagt er politiuddannet og hartypisk 6·7 års anciennitet, før deblev ansat i Livvagtsstyrken. Kandi·dater gennemgår fysiske og sprog·lige prøver samt test i våbenbrugog køreteknik. En livvagt skal haveen god fysik, gode samarbejdsev·ner og kunne bevare overblikket ipressede situationer. Hvert år skallivvagterne bestå prøver i bl.a. køre·teknik, våbenbrug og fysisk træning.Gamma 10Livvagtsstyrken råder over enspecialenhed – “Gamma 10” – somhar en særlig missionsorienteretuddannelse og råder over særligtudstyr. Gamma 10 varetager i tætsamarbejde med forsvarets spe·cialenheder og forsvarets livvagterpersonbeskyttelsen ved bl.a. mini·stres rejser til konfliktområder somIrak og Afghanistan.KooRDinatoRKontoREtSikkerhedsafdelingens koordinator·kontor har den daglige kontakt til
alle ministerier, ligesom de koor·dinerer de sikkerhedsmæssige tiltagi forhold til bl.a. ministre og medlem·mer af Folketinget samt udenland·ske repræsentationer i Danmark.Koordinatorkontoret har yderligereet fast samarbejde med de danskeidrætsorganisationer vedrørendestørre idrætsbegivenheder her·hjemme og i udlandet. Dette bevir·kede, at PET bl.a. havde sikker·hedskoordinatorer til stede underSommer OL 2008 i Beijing, VinterOL 2009 i Vancouver samt VM ifodbold i Sydafrika i juni 2010.Sikkerheden ved udenlandskeambassader i DanmarkPET arbejder tæt sammen med deudenlandske ambassader i Danmarkom beskyttelsen af ambassaderneog deres medarbejdere mod sikker·hedsmæssige trusler.PET rådgiver i den forbindelse deudenlandske diplomatiske repræ·sentationer om sikkerhedsmæssige
78
POLitietS eFterretningStJeneSte
ret sig eller i forbindelse med politi·ets håndtering af selvmordstruedepersoner og psykisk syge.Forhandlergruppen yder endviderebistand i forbindelse med kidnap·nings og gidselsituationer. Det drejersig bl.a. om kidnapninger i familie·sager og i forbindelse med gidsel·tagninger, der har økonomiske,politiske eller ideologiske mål.Forhandlernes overordnede opgaveer at skabe kontakt til gernings·mændene for om muligt at fåkontrol og overblik over situationensamt skabe grundlaget for enfredelig løsning.Forhandlergruppen yder ogsåassistance i forbindelse med gid·selstagninger af danskere i udlan·det. Forhandlerne bistår bl.a. medsituationsanalyser, planlægningaf løsningsscenarier og logistik iforhold til forhandlingsforløbet.Rådgivning og støtte til de pårør·ende er også en central opgave iden forbindelse. Derudover rådgiverForhandlergruppen Udenrigsmini·steriet og danske repræsentationeri udlandet, bl.a. ved udarbejdelseaf overordnede strategiplaner ogiværksættelse af støtteforanstalt·ninger på stedet.Forhandlergruppen består af poli·tiuddannede medarbejdere medstor modenhed og livserfaring, somer nøje udvalgt ud fra personlige,kommunikative og empatiske evner.Efter udvælgelsen gennemgår
aspiranterne et intensivt uddannel·sesforløb.Forhandlerne er i det daglige til·knyttet andre politienheder, hvorde udfører normal tjeneste, menkan tilkaldes, når det er påkrævet.Enkelte er i stand til, med megetkort varsel, at rejse ud til opgaveri hele verden.SiKRinGSGRUPPEnSikringsgruppen varetager merestationære bevogtnings· og per·sonbeskyttelsesopgaver i forholdtil bl.a. regeringen, Folketinget ogKongehuset samt særligt truedepersoner, som f.eks. bladtegnerenKurt Vestergaard. Endvidere yderSikringsgruppen rådgivning ogbeskyttelse i forbindelse med sær·lige værditransporter. Indsatsenomfatter både trusselsvurderingerog operativ indsats. Desuden råd·giver Sikringsgruppen finanssek·toren om spørgsmål vedrørende sik·kerheden i forhold til værdicentralerog pengehåndteringsvirksomheder.Sikringsgruppen råder desuden overen specialenhed, der kan indsættesprængstofhunde med henblik påsweepning og bevogtning af særligelokaliteter.Derudover blev der i 2009 opretteten international sikringsgruppe(læs om denne i kapitel 4).
79
beretning 2008-2010
14.
ForebyggendesikkerhedUdviklingen i trusselsbilledet harunderstreget nødvendigheden afat supplere den traditionelle efter·forskningsmæssige tilgang med enmere bredspektret og forebyggendeindsats for at styrke samfundetssamlede modstandskraft mod ter·rorisme, spredning af masseøde·læggelsesvåben, ekstremisme ogspionage.Derfor har PET de senere år styrketsamarbejdet med offentlige myndig·heder og private aktører, der besid·der kompetencer, erfaring og viden,som har betydning for indsatsen pådisse områder.FoREBYGGElSEScEntREtDen tidlige forebyggende indsatsvaretages af PET’s Forebyggelses·center, der har ansvaret for initia·tiver og projekter, som forebyggerudvikling af voldelig ekstremisme.Centret rådgiver om forebyggelseaf voldelig ekstremisme og radikali·sering, og det støtter myndigheder,lokale kræfter og unge i at brydemed en potentiel kriminel aktiviteteller påbegyndt kriminel løbebane.Centret skaber sine resultaterved at arbejde tværfagligt og pro·jektorienteret og ved at inddrage,dygtiggøre og ansvarliggøre deeksterne aktører.Den tidlige forebyggende indsatsSom konsekvens af udviklingen itrusselsbilledet er tidlig forebyg·gelse af voldelig ekstremisme enhøjt prioriteret opgave for PET.Det betyder et øget fokus på isærforebyggelse af den politisk·religi·øst motiverede ekstremisme, somopfordrer til brug af vold.Strategisk fokus på forebyggelseDen forebyggende indsats er etsærskilt og strategisk fokusområdei PET. Gennem den forebyggendeindsats forsøger PET at sikre, atpotentielle trusler identificeres oghåndteres så tidligt som muligt.Indsatsen forudsætter et bredtsamarbejde med en række myndig·heder og en omfattende dialog medrepræsentanter fra forskellige etni·ske og religiøse miljøer i Danmark.Det gælder også personer og grup·peringer, som repræsenterer merekontroversielle holdninger.I arbejdet er det vigtigt for PET atrespektere ytrings· og trosfrihedenog undgå at stemple individer oggrupper på baggrund af ideologiskeller religiøst tilhørsforhold. PET’sfokus er derfor på den konkrete ogbekymrende adfærd, som peger iretning af vold eller anden kriminelaktivitet.Indsatsen er nyskabende blandtsikkerheds· og efterretningstjene·ster, og der er derfor stor interessefor PET’s arbejde på dette områdehos efterretningstjenestens samar·bejdspartnere i udlandet.
80
POLitietS eFterretningStJeneSte
PET’s landdækkende indsats harværet med til at skabe en øgetbevidsthed om forebyggelse af eks·tremisme som en integreret del afdet lokale kriminalitetsforebyggendearbejde. Indsatsen har såledesskabt en øget opmærksomhed, derhar bidraget til at lokale aktørerhar fået mulighed for hurtigere ogbedre at opsamle og håndtere kon·krete sager.PEt’s DialogforumPET’s Dialogforum mod voldeligekstremisme omfatter repræsen·tanter for etniske organisationer,beboerforeninger, professionelleinden for børne· og ungeområdetog andre ressourcepersoner. Ennødvendig forudsætning for at væremed i dette forum er indsigt og ind·flydelse i eget lokalmiljø, og at mantager afstand fra brugen af vold.Dialogforum er sat bredt sammenbåde hvad angår etnicitet, køn,holdninger og geografi. Man mødesto gange årligt for at drøfte eteller flere temaer, og medlemmernebidrager med deres synspunkter iden ofte livlige debat.Gennem Dialogforum formidler PETkontakt og bygger bro mellem del·tagere, foreninger og myndigheder.Desuden bringes deltagernes videnog erfaring i spil til gavn for deforebyggende indsatser, som Fore·byggelsescentret i øvrigt sætteri værk – f.eks. når PET udgiver råd·givningsmateriale eller igangsætter
Foto: PEt
Bredt og løsningsorienteretsamarbejdeIndsatsen er baseret på en erken·delse af, at kriminalitetsforebyg·gelse forudsætter en tillidsska·bende indsats, der involverer mangeforskellige aktører i det danskesamfund.Forebyggelsescentret ser det somen vigtig opgave at styrke eksiste·rende netværk og institutioner– professionelle eller frivillige – forderigennem at kunne samarbejdemed personer og gennem personer,der i forvejen er på talefod medunge og deres forældre. Sådannenetværk udgøres bl.a. af det lands·dækkende SSP (Skole – Socialfor·valtning – Politi), PET’s Dialogforummod voldelig ekstremisme og etstort antal kontakter i forskelligelokalmiljøer i Danmark.
SSPDet er PET’s erfaring, at SSP·struk·turen med sit allerede landsdæk·kende netværk og tværfaglige til·gang, er et oplagt sted at forankreforebyggelsen af voldelig ekstre·misme. De tre myndigheder – skole,socialforvaltning, politi – har for·skellige muligheder for at opfangetegn på bekymrende adfærd hos deunge. Og sammen har de via SSP·samarbejdet mulighed for at deledenne viden og koordinere en krimi·nalpræventiv indsats.Forebyggelsescentret formidler sinviden om håndtering af unges risiko·adfærd til kommuner og politikredsebl.a. gennem undervisningstilbud isamarbejde med Integrationsmini·steriets Demokratikontor.
81
beretning 2008-2010
projekter, der forudsætter et nærtkendskab til modtagerne.PET støtter så vidt muligt fore·byggende tiltag, som kommer framedlemmer af Dialogforum – f.eks.ved at formidle kontakt til relevantemyndigheder og stille Forebyggel·sescentrets viden til rådighed forpaneldebatter med unge m.m.KriminalforsorgenErfaringen viser, at fængsler ogarresthuse kan udgøre rammen omradikaliserings· og rekrutterings·forsøg rettet mod svage eller påanden vis udsatte afsonere. PETog Kriminalforsorgen samarbejderom en ny uddannelse målrettet alleansatte i Kriminalforsorgen, som eri kontakt med personer, der afsoneren dom. Formålet er at forebyggeog modvirke radikalisering og volde·lig ekstremisme i Kriminalforsorgensinstitutioner.PET’s rolle er at bidrage medviden og undervisning for at højneopmærksomheden om disse fæno·mener. Til formålet udvikles en bru·gervenlig elektronisk håndbog, somKriminalforsorgens egne underviserekan benytte. Uddannelsen skal påsigt implementeres i grunduddannel·sen for alle fængselsfunktionærer.tillid gennem opsøgende kontaktDenne del af Forebyggelsescentretsarbejde omfatter opsøgende kon·takt til lokale samarbejdspartnere,der efterspørger oplæg ved ellerpaneldeltagelse af PET’s medar·
bejdere i forbindelse med arrange·menter, f.eks. på højskoler, i for·eninger eller på skoler. PET oplever,at mange – såvel undervisere somforældre – efterlyser mere generelviden om radikalisering og voldeligekstremisme, og hvad man som denunges nærmeste kontakt selv kanvære opmærksom på. Forebyg·gelsescentrets medarbejdere harud over at stille op med oplæg påkonferencer og seminarer også ydetindividuel rådgivning på baggrund afkonkrete henvendelser.Det er desuden PET’s erfaring, atdenne form for opsøgende arbejdehar markant positiv indflydelse påsynet på og holdningen til PET i enrække potentielt sårbare lokalmil·jøer og blandt unge, der kunne blivemål for rekrutteringsforsøg fraekstremistiske grupperinger. Antal·let af foreninger og institutioner,som ønsker Forebyggelsescentretsoplæg, har været støt stigendesiden centrets etablering.PET’s opsøgende kontakt koordine·res med andre myndigheders opsø·gende og tillidsskabende aktiviteteri relevante lokalmiljøer.PET har siden 2003 afholdt fireoffentlige konferencer om terrorog sikkerhed. Deltagerne har bl.a.været myndigheder, repræsen·tanter for foreninger og lokalsam·fund, forskere, medier og politikere.På den seneste konference i 2009blev temaet “Terrorisme og kom·
munikation” belyst gennem oplægog paneldebat med deltagelse afnationale og internationale eks·perter, politikere og journalister.PET satte her fokus på vigtighedenaf et præcist sprog for at undgåstigmatisering og sammenblandingaf religion og voldelig ideologi. Meden forkert brug af religiøse begre·ber risikerer man at legalisere ogunderstøtte voldelige ekstremisterssprogbrug og opdeling af verden i et“os” mod “dem”. Denne problematikblev også debatteret i workshops afkonferencedeltagerne, hvor konklu·sionerne netop pegede på vigtig·heden af dialog med alle grupperog trossamfund, inklusion, at manundgår unøjagtige generaliseringerog ikke mindst, at indsatsen modvoldelig radikalisering er en fællessag, som kræver en fælles indsats.Exit·samtalerPET har med økonomisk støtte fraEU og i samarbejde med Integrati·onsministeriet igangsat et pilotpro·jekt, hvor PET skal udvikle metoder,som kan være med til at trækkepersoner væk fra en voldelig ekstre·mistisk løbebane. Projektet er en delaf Regeringens handlingsplan“En fælles og tryg fremtid” fra 2009,og det afsluttes i 2012. Det er PET’smålsætning at tilskynde personertil at ændre adfærd i en ikke·eks·tremistisk retning gennem direktekontakt og dialog. Det er tanken, atPET skal støtte de aktører, der harde bedste forudsætninger for at nåudsatte personer, med redskaber
82
POLitietS eFterretningStJeneSte
til at håndtere de vanskelige udfor·dringer.Dele viden og erfaringer med andreNår man skal opnå resultater på såkomplekst et område som fore·byggelse af voldelig ekstremisme,er det vigtigt at have adgang tilandres viden og erfaringer. PETindhenter derfor løbende såvelforsknings· som erfaringsbaseretviden hos udenlandske institutionerog myndigheder som inspiration tildet forebyggende arbejde, ligesomPET løbende og systematisk evalu·erer på igangværende forebyggendeaktiviteter.
UndgåKIDNAPNINGVejledning for danskere i udlandet
BESKYT DINVIRKSOMHED– Tænk sikkerheden med
1
1
InformatIonSecurity
RåDGiVninGScEntREtSikkerhedsrådgivningPET yder sikkerhedsrådgivning i for·hold til en række offentlige myndig·heder og private i Danmark. Gennemrådgivning om, hvordan man sikrersig mod truslen fra bl.a. terrorisme,ekstremisme og spionage, bidragerPET til at styrke sikkerheden ogrobustheden i det danske samfund.Hvem modtager rådgivning fra PEt?PET’s sikkerhedsrådgivere yderrådgivning til de institutioner ogaktører, der er truede, særligtsårbare eller særligt kritiske for detdanske samfund. Det indbefatterbl.a. Folketinget og dets medlemmer,Kongehuset, særligt truede enkelt·personer, ministerier og styrelser,offentlige virksomheder, uden·landske ambassader i Danmark ogdanske repræsentationer i udlandet.
PET rådgiver desuden ejere og ope·ratører af Danmarks kritiske natio·nale infrastruktur. Rådgivningen harsærligt fokus på områderne energi,transport samt it og tele.Derudover yder centret rådgivningtil private virksomheder og organi·sationer, når særlige hensyn talerherfor. Som et led i indsatsen forat styrke danske virksomhedersrobusthed og sikkerhed i forholdtil truslen fra terrorisme, alvorligorganiseret kriminalitet og spionagesamarbejder PET bl.a. med bran·cheorganisationen Dansk Industri(DI). Samarbejdet har bidraget tilat skabe øget bevågenhed om sik·kerhedsmæssige problemstillingerblandt danske virksomheder, derrisikerer at blive mål for terrorisme,ekstremisme eller spionage, enteni Danmark eller i udlandet. PET har,som led i samarbejdet, bistået medrådgivning i forbindelse med enrække møder arrangeret af DI.
PET og DI har i 2009 udgivet vej·ledningen; ’Undgå Kidnapning’, derblev godt modtaget af såvel myn·digheder som virksomheder. Vej·ledningen indeholder praktiske ogkonkrete råd om, hvordan ansatteog virksomheder kan tage en rækkeforholdsregler for at forebygge oghåndtere kidnapninger i udlandet.Desuden udgav PET og DI i 2010pjecen “Beskyt din virksomhed”,der samler en række råd om, hvadvirksomheder konkret kan gøre pået stadig mere globalt marked forat beskytte sig mod bl.a. terrortrus·len. Ydermere udgav PET i december2010 pjecen “Informationssikkerhed”,som giver gode råd til myndighederog virksomheder om, hvordan manundgår, at følsomme oplysningerfalder i de forkerte hænder.Hvordan rådgiver PEt?Rådgivningscentret yder en hel·hedsorienteret rådgivning omsikkerhed, der integrerer tre sam·
83
beretning 2008-2010
menhængende dele af en robustsikkerhedskultur: Personsikkerhed,fysisk sikring og informationssik·kerhed. Rådgivningen er fokuseretpå risikohåndtering og risikoredu·cering. Sigtet er at etablere dennødvendige robusthed i forhold tildet aktuelle trusselsbillede.Udgangspunktet for rådgivningener en vurdering af henholdsvis trus·len og den relevante modstands·kraft (se figur). Trusselsvurderingenudformes primært af PET’s Centerfor Terroranalyse og Center forNational sikkerhed.Mål
eller ved at udgive rådgivende publi·kationer, som er tilgængelige for alle.Formålet er altid at levere en mål·rettet rådgivning, der passer tilmodtagernes behov. En eller flereaf rådgivningsprincipperne bringesi spil ud fra en vurdering af, hvorkritisk et område er, og hvor bredmålgruppen er.Fysisk sikringEfterspørgslen på rådgivning omfysisk sikring er fortsat stigende.Angrebet på den danske ambassadei Islamabad den 2. juni 2008 viser,at bl.a. danske repræsentationer iudlandet befinder sig i en ny sikker·hedssituation. Derfor er indsatseni forhold til ambassadernes sikker·hed øget. I samarbejde med Uden·rigsministeriet gennemfører PETløbende rådgivning med henblik påiværksættelse af de nødvendigesikkerhedsforanstaltninger ved dedanske repræsentationer i udlandet.Læs mere om ambassadesikkerhedi kapitel 4.Erfaringer fra udlandet viser, atterrorister ofte foretrækker lettilgængelige og ubeskyttede mål,hvor mange mennesker samles.Derfor har Rådgivningscentret isamarbejde med TrygFonden iværk·sat et projekt, der skal resultere imålrettet sikkerhedsrådgivning tilejere, ansatte og sikkerhedsansvar·lige på steder, hvor mange menne·sker samles. Til brug for dettearbejde vil der bl.a. blive gennemførten omfattende analyse af, hvorledes
almindelige danskere opfatter tryg·hed og sikkerhed. Der er bevilget4 millioner kroner til projektet, derplanlægges gennemført medio 2012.PersonsikkerhedEfter anmodning fra offentligemyndigheder gennemfører PET per·sonundersøgelser af personale, somskal håndtere klassificeret mate·riale. Myndighederne træffer selvafgørelse om sikkerhedsgodkendelsepå grundlag af PET’s undersøgel·ser. For politiansatte og personeri private virksomheder, der udføreropgaver for politiet, er PET godken·dende myndighed.Før en personundersøgelse kangennemføres, skal personen, derundersøges, give sit skriftligesamtykke. Omfanget af den enkeltepersonundersøgelse afhænger af,hvilket klassifikationsniveau perso·nen skal kunne håndtere.Antallet af personundersøgelser harværet markant stigende de senereår. Stigningen skyldes bl.a. myndig·hedernes øgede behov for perso·nale, der skal håndtere klassificeretmateriale.informationssikkerhedPET er Danmarks nationale sikker·hedsmyndighed, og rammerne forPET’s arbejde med informationssik·kerhed er beskrevet i Statsministe·riets cirkulære nr. 204 af 7. decem·ber 2001 om sikkerhedsbeskyttelseaf informationer af fælles interessefor landene i NATO, EU eller WEU.
RisiciKonsekvensSandsynlighed
trussel
Modstand
Rådgivning om sikkerhed tagerudgangspunkt i principperne:• “en til en”• “en til mange” og• “en til alle”Rådgivningen kan gennemføres somen dialog med én modtager, ved atgennemføre større møder med fleremodtagere, f.eks. i en af de mangekontaktgrupper med deltagelse afoffentlige myndigheder og privatevirksomheder og institutioner mv.,
84
POLitietS eFterretningStJeneSte
antallet af personundersøgelser233242006278642007334572008415892009
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
PET godkender og fører tilsyn medcivile myndigheder, der håndtereroplysninger, som er klassificeret afhensyn til statens sikkerhed. Der eret stigende behov for at godkendemyndighedernes håndtering af klas·sificerede oplysninger og dermedogså et øget behov for rådgivningom sikring af sådanne informationerpå en effektiv og afpasset måde.PET’s mål er at være med til athøjne myndighedernes generelleinformationssikkerhed og dereshåndtering af både følsomme ogformelt klassificerede informationer.Dette gøres bl.a. ved at fokuserepå myndighedernes sikkerhedskulturog ved at godkende teknologiskeløsninger, der både er sikre ogbrugervenlige.PET er også i dialog med en rækkevirksomheder om håndtering ogbeskyttelse af følsomme informa·tioner for at medvirke til at styrke
virksomhedernes robusthed modspionage, tyveri eller uhensigts·mæssig eksponering af kritiskevirksomhedsdata.PET har i det seneste år tilført flereressourcer til området, ligesom derer etableret et tæt samarbejdemed Forsvarets Efterretningstjene·ste samt IT· og Telestyrelsen. Sam·arbejdet vedrører både forebyggel·sen og håndteringen af trusler modinformationssikkerheden.
85
beretning 2008-2010
Bilaga. StRaFFEloVEnS KaP. 12 oG 1312. kapitelForbrydelser mod statens selvstændighedog sikkerhed§ 98.Den, som foretager en handling, dersigter til ved udenlandsk bistand, ved magt·anvendelse eller ved trussel derom at bringeden danske stat eller nogen del af denneunder fremmed herredømme eller at løsrivenogen del af staten, straffes med fængselindtil på livstid.Stk. 2.Efter bestemmelsen i stk. 1 straf·fes også den, som med det nævnte formåliværksætter mere omfattende sabotage,produktions· eller trafikstandsning, samtden, der deltager i sådan foranstaltningvidende om, hvortil handlingen sigter.§ 99.Den, som foretager en handling, dersigter til at påføre den danske stat ellernogen med den for krigstilfælde forbundenstat krig, besættelse eller andre fjendtlig·heder såsom blokade eller anden tvangs·foranstaltning, eller som i øvrigt virker for,at den danske stats bestemmelsesfrihed vedudenlandsk bistand krænkes, straffes medfængsel indtil på livstid.Stk. 2.Ved besættelse forstås her og andet·steds i kapitlerne 12 og 13 fremmed besæt·telse af dansk statsområde, når og sålængeden påtvinges landet ved magtanvendelseeller trussel derom.§ 100.Den, som ved offentlige udtalelsertilskynder til, eller som fremkalder øjensynligfare for fjendtlige forholdsregler mod dendanske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.Stk. 2.Den, som ved offentlige udtalelsertilskynder til, eller som fremkalder øjensynligfare for fremmed magts indblanding i dendanske stats anliggender, straffes med bødeeller fængsel indtil 1 år.§ 101.Den, som med krig, besættelse ellerandre fjendtligheder for øje foretager nogenhandling, hvorved bistand til fjenden forbe·redes, straffes med fængsel indtil 16 år.§ 102.Den, som under krig eller besættelseyder fjenden bistand ved råd eller dåd ellertil fremme af fjendtlig interesse svækkerden danske stats eller dens forbunds fælleskampdygtighed, straffes med fængselindtil 16 år.Stk. 2.Som bistand til fjenden anses såledesfølgende forhold:1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtligkrigs· eller besættelsesmagts væbnedestyrker eller i tilknytning til disse virkendemilitære eller politimæssige korps ellerlignende korps eller organisationer.2) Udførelse af hverv som civil funktionærunder fjendtlig krigs· eller besættelses·magts politi· eller fængselsvæsen, forså vidt hvervet omfatter deltagelse iafhøring eller bevogtning af fanger.3) Angiveri eller lignende medvirken til, atnogen af fjendtlig myndighed eller dermedsamarbejdende organisation eller personanholdes eller udsættes for anholdelseeller overlast.4) Propaganda til fordel for fjendtligkrigs· eller besættelsesmagt, herundervirksomhed som udgiver, redaktør ellerforretningsfører ved dagblad, tidsskrift,forlag eller pressebureau, der arbejdertil fremme af fjendtlig interesse.
86
POLitietS eFterretningStJeneSte
5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte tilfremme af propaganda af den under nr. 4nævnte art eller til parti eller organisa·tion, der på utilbørlig måde samarbejdermed den fjendtlige krigs· eller besættel·sesmagt eller virker til fremme af dennesinteresser.Stk. 3.Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundetsted under sådanne omstændigheder, atgerningsmanden har indset, at nogen dervedblev udsat for overhængende fare for atmiste livet, lide alvorlig skade på legeme ellerhelbred, blive ført ud af landet eller bliveberøvet friheden i længere tid, eller er over·trædelse af §§ 245, 246 eller 250 begåetfor derved at fremtvinge forklaring eller til·ståelse eller i øvrigt som led i mishandlingaf fanger, kan fængsel på livstid idømmes.§ 103.Den, som under krig eller besæt·telse eller under truende udsigt dertilmisligholder en kontrakt, der vedrører deaf den danske stat i den anledning trufneforanstaltninger, eller som på anden mådemodvirker sådanne foranstaltninger, straf·fes med fængsel indtil 3 år.Stk. 2.Har misligholdelsen fundet sted afgrov uagtsomhed, er straffen bøde ellerfængsel indtil 4 måneder.§ 104.Den, som på utilbørlig måde, direkteeller gennem mellemled, i erhvervsmæssighenseende samarbejder med fjendtlig krigs·eller besættelsesmagt, straffes med bødeeller fængsel indtil 8 år.Stk. 2.Strafansvar efter stk. 1 kan pålæggesenhver, der har haft en ledende stillingi vedkommende virksomhed. Strafansvar kanligeledes pålægges andre i virksomheden
beskæftigede personer, når der for deresvedkommende foreligger en særlig stødendeoptræden.Stk. 3.Ved afgørelsen af, om og i hvilken gradforholdet må anses for utilbørligt, vil forudenvirksomhedens betydning for den fjendtligekrigs· eller besættelsesmagt navnlig væreat tage i betragtning, hvorvidt vedkommende1) selv har været aktiv for at få forretnings·forbindelse indledet, fortsat eller udvidet,2) i fjendens interesse på eget initiativ harforetaget en omlægning af virksomhedeneller ydet eller forsøgt at yde større ellerhurtigere produktion end påkrævet,3) har påkaldt fjendens bistand over fordanske myndigheder til fremme af sineinteresser,4) har hindret eller søgt at hindre danskemyndigheder i at få fuld adgang til atblive bekendt med virksomhedensforhold eller5) har opnået eller søgt at opnå urimeligfortjeneste eller andre fordele, der ikkehar været forretningsmæssig rimeligtbegrundede.§ 105.Den, som under besættelse foretageren handling, der sigter til at formå besættel·sesmagten eller nogen med denne samarbej·dende organisation eller person til at krænkedanske myndigheders bestemmelsesfrihed,eller som på utilbørlig måde udnytter forbin·delse med besættelsesmagten eller nogenmed denne samarbejdende organisation ellerperson til at skaffe sig eller andre særligfordel, straffes med fængsel indtil 8 år.§ 106.Den, som handler mod statens tarvunder varetagelsen af et ham overdragethverv til på statens vegne at forhandle eller
87
beretning 2008-2010
afgøre noget med fremmed stat, straffesmed fængsel indtil 16 år.§ 107.Den, som i fremmed magts eller orga·nisations tjeneste eller til brug for personer,der virker i sådan tjeneste, udforsker ellergiver meddelelse om forhold, som af hensyntil danske stats· eller samfundsinteresserskal holdes hemmelige, straffes, hvad entenmeddelelsen er rigtig eller ej, for spionagemed fængsel indtil 16 år.Stk. 2.Såfremt det drejer sig om de i § 109nævnte forhold, eller handlingen finder stedunder krig eller besættelse, kan straffenstige indtil fængsel på livstid.§ 108.Den, som, uden at forholdet falder indunder § 107, i øvrigt foretager noget, hvorvedfremmed efterretningsvæsen sættes i standtil eller hjælpes til umiddelbart eller middel·bart at virke inden for den danske statsområde, straffes med fængsel indtil 6 år.Stk. 2.Såfremt det drejer sig om efter·retninger vedrørende militære anliggender,eller virksomheden finder sted under krigeller besættelse, kan straffen stige indtilfængsel i 12 år.§ 109.Den, som røber eller videregivermeddelelse om statens hemmelige under·handlinger, rådslagninger eller beslutningeri sager, hvorpå statens sikkerhed eller ret·tigheder i forhold til fremmede stater beror,eller som angår betydelige samfundsøkono·miske interesser over for udlandet, straffesmed fængsel indtil 12 år.Stk. 2.Foretages de nævnte handlingeruagtsomt, er straffen bøde eller fængselindtil 3 år.
§ 110.Den, som forfalsker, ødelægger ellerbortskaffer noget dokument eller anden gen·stand, der er af betydning for statens sikker·hed eller rettigheder i forhold til fremmedestater, straffes med fængsel indtil 16 år.Stk. 2.Foretages de nævnte handlingeruagtsomt, er straffen bøde eller fængselindtil 3 år.§ 110 a.Med bøde eller fængsel indtil 3 årstraffes den, som forsætligt eller uagtsomtuden behørig tilladelse1) beskriver, fotograferer eller på andenmåde afbilder danske ikke almentilgæn·gelige militære forsvarsanlæg, depoter,enheder, våben, materiel el.lign., eller sommangfoldiggør eller offentliggør sådannebeskrivelser eller afbildninger,2) offentliggør bestemmelser, der vedrørerdanske stridskræfters mobilisering ogandet krigsberedskab.Stk. 2.Med bøde straffes den, som forsæt·ligt eller uagtsomt uden behørig tilladelseoptager fotografier fra luftfartøj over danskstatsområde eller offentliggør sådanneulovligt optagne fotografier.§ 110 b.Med fængsel indtil 8 år straffesden, som medvirker til neutralitetskræn·kelser mod den danske stat fra en frem·med magts side.§ 110 c.Den, som overtræder bestemmelsereller forbud, som i henhold til lov måtte væregivet til værn for statens forsvars· ellerneutralitetsforanstaltninger, straffes medbøde eller fængsel indtil 4 måneder ellerunder særligt skærpende omstændighedermed fængsel indtil 3 år.
88
POLitietS eFterretningStJeneSte
Stk. 2.Med bøde eller fængsel indtil 4måneder eller under særligt skærpendeomstændigheder med fængsel indtil 4 årstraffes den, som overtræder bestemmelsereller forbud, som i henhold til lov måtte væregivet til gennemførelse af statens forpligtel·ser som medlem af Forenede Nationer.Stk. 3.Med samme straf som i stk. 2 straffesden, der overtræder bestemmelser inde·holdt i eller udstedt i medfør af forordninger,som er vedtaget med hjemmel i artikel 60,301 eller 308 i traktaten om oprettelse afDet Europæiske Fællesskab, og som tagersigte på helt eller delvis at afbryde ellerindskrænke de finansielle eller økonomiskeforbindelser med et eller flere lande uden forDen Europæiske Union eller på tilsvarendesanktioner over for enkeltpersoner, grupperaf personer eller juridiske personer.Stk. 4.Begås en forbrydelse som nævnt i stk.1, 2 eller 3 uagtsomt, er straffen bøde ellerfængsel indtil 2 år.§ 110 d.Begås nogen af de i kapitlerne 25,26 og 27 omhandlede forbrydelser mod etfremmed statsoverhoved eller lederen af enfremmed diplomatisk mission, kan den derforeskrevne straf forhøjes med indtil dethalve, medmindre forholdet er omfattet afkapitel 13.§ 110 e.Med bøde eller fængsel indtil 2år straffes den, der offentlig forhåner enfremmed nation, en fremmed stat, dens flageller andet anerkendt nationalmærke ellerDe Forenede Nationers eller Det EuropæiskeRåds flag.§ 110 f.De i dette kapitel omhandledeforbrydelser er i alle tilfælde genstand for
offentlig påtale, der sker efter justitsmini·sterens påbud.13. kapitelForbrydelser mod statsforfatningen ogde øverste statsmyndigheder m.v.§ 111.Den, som foretager en handling, dersigter til ved udenlandsk bistand, ved mag·tanvendelse eller trussel derom at forandrestatsforfatningen eller sætte den ud afkraft, straffes med fængsel indtil på livstid.§ 112.Den, som foretager nogen handling,der sigter til at berøve kongen eller den, dermed hjemmel i forfatningen fører regeringen,livet, straffes med fængsel ikke under 6 år.§ 113.Den, som antaster Folketingets sik·kerhed eller frihed eller i øvrigt foretagernogen handling, der sigter til ved magtan·vendelse eller trussel derom at aftvingeFolketinget nogen beslutning eller hindre deti frit at udøve sin virksomhed, straffes medfængsel indtil 16 år eller under skærpendeomstændigheder på livstid.Stk. 2.Samme straf kommer til anvendelsepå den, der på tilsvarende måde angribereller øver tvang mod kongen eller den, dermed hjemmeli forfatningen fører regeringen, eller modministrene, Rigsretten eller Højesteret.§ 114.For terrorisme straffes med fængselindtil på livstid den, som med forsæt til atskræmme en befolkning i alvorlig grad elleruretmæssigt at tvinge danske eller uden·landske offentlige myndigheder eller eninternational organisation til at foretageeller undlade at foretage en handling eller atdestabilisere eller ødelægge et lands eller en
89
beretning 2008-2010
international organisations grundlæggendepolitiske, forfatningsmæssige, økonomiskeeller samfundsmæssige strukturer begår eneller flere af følgende handlinger, når handlin·gen i kraft af sin karakter eller den sammen·hæng, hvori den begås, kan tilføje et land elleren international organisation alvorlig skade:1)2)3)4)Manddrab efter § 237.Grov vold efter § 245 eller § 246.Frihedsberøvelse efter § 261.Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter§ 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelseri driften af almindelige samfærdsels·midler m.v. efter § 193, stk. 1, eller grofthærværk efter § 291, stk. 2, hvis disseovertrædelser begås på en måde, der kanbringe menneskeliv i fare eller forårsagebetydelige økonomiske tab.Kapring af transportmidler efter § 183 a.Grove våbenlovsovertrædelser efter §192 a eller lov om våben og eksplosivstof·fer § 10, stk. 2.Brandstiftelse efter § 180, sprængning,spredning af skadevoldende luftarter,oversvømmelse, skibbrud, jernbane· elleranden transportulykke efter § 183, stk. 1og 2, sundhedsfarlig forurening af vand·forsyningen efter § 186, stk. 1, sundheds·farlig forurening af ting bestemt til almin·delig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.Besiddelse eller anvendelse m.v. af radio·aktive stoffer efter § 192 b.
§ 114 a.Begås en af de i nr. 1·6 nævntehandlinger, uden at forholdet omfattes af §114, kan straffen overstige den højeste forlovovertrædelsen foreskrevne straf medindtil det halve. Hvis den højeste straf, der erforeskrevet for den pågældende handling, ermindre end 4 års fængsel, kan straffen dogstige til fængsel indtil 6 år.1) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183,stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a,stk. 2, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246,250, § 252, stk. 1, § 266, § 288 eller § 291,stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattetaf artikel 1 i konventionen af 16. december1970 om bekæmpelse af ulovlig bemæg·tigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konven·tionen af 23. september 1971 til bekæm·pelse af ulovlige handlinger mod den civileluftfarts sikkerhed eller artikel II i proto·kollen af 24. februar 1988 til bekæmpelseaf ulovlige voldshandlinger i lufthavne, derbetjener den internationale civile luftfart.2) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183,stk. 1 eller 2, § 184, stk. 1, §§ 237, 244, 245,246, 250, § 252, stk. 1, § 260, § 261, stk.1 eller 2, § 266 eller § 291, stk. 1 eller 2,når handlingen er omfattet af artikel 2i konventionen af 14. december 1973 omforebyggelse af og straf for forbrydelsermod internationalt beskyttede personer,herunder diplomatiske repræsentanter.3) Overtrædelse af § 261, stk. 1 eller 2, nårhandlingen er omfattet af artikel 1 i deninternationale konvention af 17. december1979 imod gidseltagning.4) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183,stk. 1 eller 2, § 186, stk. 1, § 192 a, stk. 2,§§ 192 b, 237, 244, 245, 246, 260, 266, 276,278, 279, 279 a, 281, 288 eller § 291, stk.2, når handlingen er omfattet af artikel 7i IAEA·konventionen (Det Internationale
5)6)
7)
8)
Stk. 2.På samme måde straffes den, sommed det i stk. 1 nævnte forsæt transporte·rer våben eller eksplosivstoffer.Stk. 3.Endvidere straffes på samme mådeden, der med det i stk. 1 nævnte forsættruer med at begå en af de i stk. 1 og 2nævnte handlinger.
90
POLitietS eFterretningStJeneSte
Atomenergiagenturs konvention) af 26.oktober 1979 om fysisk beskyttelse afnukleare materialer.5) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, §183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1,§ 192 a, stk. 2, § 193, stk. 1, §§ 237, 244,245, 246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 288eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingener omfattet af artikel 3 i konventionen af10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovligehandlinger mod søfartssikkerheden ellerartikel 2 i protokollen af 10. marts 1988til bekæmpelse af ulovlige handlinger modsikkerheden for fastg jorte platforme, derbefinder sig på kontinentalsokkelen.6) Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, §183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1,§ 186, stk. 1, § 192 a, stk. 2, § 193, stk. 1,§§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1,§ 266 eller § 291, stk. 2, når handlingener omfattet af artikel 2 i den internatio·nale konvention af 15. december 1997 tilbekæmpelse af terrorbombninger.§ 114 b.Med fængsel indtil 10 år straffesden, som1) direkte eller indirekte yder økonomiskstøtte til,2) direkte eller indirekte tilvejebringer ellerindsamler midler til eller3) direkte eller indirekte stiller penge, andreformuegoder eller finansielle eller andrelignende ydelser til rådighed for en per·son, en gruppe eller en sammenslutning,der begår eller har til hensigt at begåhandlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.§ 114 c.Med fængsel indtil 10 år straffesden, som hverver en person til at begå ellerfremme handlinger omfattet af § 114 eller §114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller
sammenslutning for at fremme, at gruppeneller sammenslutningen begår handlingeraf denne karakter. Under særlig skærpendeomstændigheder kan straffen stige tilfængsel indtil 16 år. Som særlig skærpendeomstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorder er tale om overtrædelser af systematiskeller organiseret karakter.Stk. 2.Med fængsel indtil 6 år straffesden, som hverver en person til at begåeller fremme handlinger omfattet af § 114b eller til at slutte sig til en gruppe ellersammenslutning for at fremme, at gruppeneller sammenslutningen begår handlinger afdenne karakter.Stk. 3.Med fængsel indtil 6 år straffes den,som lader sig hverve til at begå handlingeromfattet af § 114 eller § 114 a.§ 114 d.Med fængsel indtil 10 år straffesden, som træner, instruerer eller på andenmåde oplærer en person til at begå ellerfremme handlinger omfattet af § 114 eller§ 114 a med viden om, at personen har tilhensigt at anvende færdighederne til detteformål. Under særlig skærpende omstændig·heder kan straffen stige til fængsel indtil 16år. Som særlig skærpende omstændighederanses navnlig tilfælde, hvor der er tale omovertrædelser af systematisk eller organi·seret karakter.Stk. 2.Med fængsel indtil 6 år straffes den,som træner, instruerer eller på anden mådeoplærer en person til at begå eller fremmehandlinger omfattet af § 114 b med videnom, at personen har til hensigt at anvendede tillærte færdigheder til dette formål.
91
beretning 2008-2010
Stk. 3.Med fængsel indtil 6 år straffes den,som lader sig træne, instruere eller på andenmåde oplære til at begå handlinger omfattetaf § 114 eller § 114 a.§ 114 e.Med fængsel indtil 6 år straffes den,som i øvrigt fremmer virksomheden for enperson, en gruppe eller en sammenslutning,der begår eller har til hensigt at begå hand·linger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 celler 114 d.§ 114 f.Den, som, uden at forholdet omfat·tes af §§ 114·114e, deltager i eller ydervæsentlig økonomisk støtte eller andenvæsentlig støtte til korps, gruppe eller sam·menslutning, der har til hensigt ved magt·anvendelse at øve indflydelse på offentligeanliggender eller fremkalde forstyrrelse afsamfundsordenen, straffes med fængselindtil 6 år.§ 114 g.Den, som, uden at forholdet omfat·tes af §§ 114·114 f, deltager i en ulovlig mili·tær organisation eller gruppe, straffes medbøde eller fængsel indtil 2 år.§ 114 h.Med fængsel indtil 6 år straffes den,der under skærpende omstændigheder istrid med lovgivningen om ikke spredning afmasseødelæggelsesvåben m.v.1) udfører produkter med dobbelt anven·delse uden tilladelse,2) til brug for myndighedernes afgørelserom produkter med dobbelt anvendelsegiver urigtige eller vildledende oplysningereller fortier oplysninger af betydning forsagens afgørelse eller3) handler i strid med vilkår, der er fastsat imyndighedernes afgørelser om produktermed dobbelt anvendelse.
§ 115.Begås, uden at forholdet falder indunder §§ 112 og 113, nogen af de i kapitlerne25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser modkongen eller den, der med hjemmel i forfat·ningen fører regeringen, forhøjes de i denævnte bestemmelser foreskrevne straffeindtil det dobbelte.Stk. 2.Begås nogen af de nævnte forbrydel·ser mod dronningen, enkedronningen ellertronfølgeren, kan straffen forhøjes medindtil det halve.§ 116.Den, som hindrer foretagelsen af valgtil Folketinget, Færøernes lagting eller tilkommunale eller andre offentlige råd ellermyndigheder eller gør forsøg herpå, eller somforvansker et valgs udfald eller umuliggøropgørelsen, straffes med fængsel indtil 6 år.Stk. 2.Samme straf finder anvendelse, nårsådanne handlinger foretages ved lovhjem·lede umiddelbare stemmeafgivningeri offentlige anliggender.§ 117.Med bøde eller fængsel indtil 2 årstraffes den, som ved de i § 116 omhandledevalg eller stemmeafgivninger1) uberettiget skaffer sig eller andre adgangtil at deltage i afstemningen,2) ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsbe·røvelse eller ved misbrug af overordnel·sesforhold søger at formå nogen til atstemme på en bestemt måde eller til atundlade at stemme,3) ved svig bevirker, at nogen mod sin hen·sigt afholder sig fra at stemme, eller athans stemmeafgivning bliver ugyldig ellervirker anderledes end tilsigtet,
92
POLitietS eFterretningStJeneSte
4) yder, lover eller tilbyder formuefordel forat påvirke nogen til at stemme på en vismåde eller til at undlade at stemme,5) modtager, fordrer eller lader sig tilsigeformuefordel for at stemme på en vismåde eller for at undlade at stemme.§ 118.Den, som ved magtanvendelse ellertrussel derom eller under udnyttelse af frygtfor fremmed magts indgriben hindrer ellersøger at hindre offentlige myndigheder i denfrie udøvelse af deres virksomhed, straffes,når handlingen foretages med det formål atøve indflydelse på offentlige anliggender ellerfremkalde forstyrrelse af samfundsordenen,med fængsel indtil 12 år.Stk. 2.Samme straf finder anvendelse påden, som i den i stk. 1 nævnte hensigt og vedanvendelse af de der nævnte midler alvorligtkrænker ytringsfriheden eller hindrer for·eninger eller andre sammenslutninger i fritat udøve deres lovlige virksomhed.Stk. 3.Med samme straf anses endvidereden, der i den i stk. 1 nævnte hensigt ogunder anvendelse af de der nævnte midlerbegår den i § 193 omhandlede forbrydelseeller lignende almenskadelig handling.§ 118 a.De i §§ 111·115 og 118 omhandledeforbrydelser er i alle tilfælde genstand foroffentlig påtale, der sker efter justitsmini·sterens påbud.
93
beretning 2008-2010
B. loV nR. 378 aF 6. JUli 1988oM EtaB lERinG aF Et UDValGoM FoRSVaREtS oG PolitiEtSEFtERREtninGStJEnEStERLov om etablering af et udvalg om forsvaretsog politiets efterretningstjenesterVI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds NådeDanmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vortsamtykke stadfæstet følgende lov:§ 1.Med det formål at have indseende medforsvarets og politiets efterretningstjene·ster etableres et udvalg.Stk. 2.Udvalget udgøres af 5 folketingsmed·lemmer udpeget af de folketingspartier, somhar sæde i Folketingets Præsidium. Udvalgetvælger selv sin formand.Stk. 3.Hvert medlem af udvalget kan foran·ledige udvalget indkaldt til møde. Endviderekan drøftelse i udvalget finde sted efterønske fra regeringen.Stk. 4.Til udvalget knyttes en sekretær, somikke er medlem af Folketinget. Sekretærenskal stå i fast tjenesteforhold til Folketinget.§ 2.Regeringen underretter udvalget omindholdet af de retningslinier, der er gæl·dende for efterretningstjenesternesvirksomhed. Endvidere holder regeringenudvalget orienteret om væsentlige omstæn·digheder af sikkerhedsmæssig karakter ellervedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, somer af betydning for efterretningstjenesternesvirksomhed. Denne orientering sker underhensyntagen til de særlige forhold, som gørsig gældende for efterretningsvirksomhed.
§ 3.Udvalget kan enten mundtligt ellerskriftligt over for regeringen tilkendegive sinopfattelse vedrørende de spørgsmål, somtages under behandling i udvalget.§ 4.Den bevillingsmæssige kontrol medefterretningstjenesterne er ikke omfattet afudvalgets indseende. Udvalget kan dog i for·bindelse med indhentning af oplysninger hosregeringen blive g jort bekendt med generellebevillingsmæssige forhold i relation til efter·retningstjenesterne.§ 5.Udvalgets medlemmer og sekretær erforpligted e til at bevare tavshed om, hvadde erfarer i udvalget.§ 6.Loven træder i kraft den 1. august 1988.Givet på Marselisborg Slot, den 6. juli 1988Under Vor Kongelige Hånd og SeglMARGRETHE R./Erik Ninn·Hansen
94
POLitietS eFterretningStJeneSte
c. BEStEMMElSER oM PolitiEtSEFtERREtninGStJEnEStE aF7. DEcEMBER 2009i. BeskrivelsePolitiets Efterretningstjenestes opgave erat forebygge, efterforske og modvirke foreta·gender og handlinger, der udgør eller vil kunneudgøre en fare for Danmark som et selvstæn·digt, demokratisk og sikkert samfund.Efterretningstjenesten skal således gennemsin virksomhed skabe grundlaget for, attrusler af den nævnte karakter kan identi·ficeres og håndteres så tidligt og effektivtsom muligt.En effektiv og varig opretholdelse af landetsindre sikkerhed kræver en vedvarende, bred·spektret og samordnet indsats fra en rækkemyndigheder, og Politiets Efterretningstje·neste har et ansvar for at sikre koordinationaf den samlede indsats.Ansvarsområdet for Politiets Efterretnings·tjeneste er i første række forbrydelserneomhandlet i straffelovens kapitel 12 (for·brydelser mod statens selvstændighed ogsikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser modstatsforfatningen og de øverste statsmyn·digheder, terrorisme mv.).Politiets Efterretningstjeneste løser sineopgaver såvel via efterretningsindhentning,overvågning og efterforskning som via fore·byggende foranstaltninger.I den forbindelse skal efterretningstjenestengennem anvendelse af sine virkemidler sikre,at der til stadighed er et fyldestgørendebillede af de aktuelle sikkerhedsmæssigetrusler mod landets indre sikkerhed, sådan
at tjenesten på relevant og afpasset mådekan gribe ind over for de pågældende trusler.Politiets Efterretningstjenestes ansvarsom·råde omfatter også den alvorligste organi·serede kriminalitet, hvor efterretningstje·nesten navnlig har til opgave at udarbejdeefterforskningsoplæg og videregive disseoplæg til politikredsene.ii. ledelse og opgaverLedelsen af og ansvaret for gennemførel·sen af de opgaver, som Justitsministeriethar pålagt Politiets Efterretningstjeneste,påhviler chefen for Politiets Efterretnings·tjeneste.Chefen for Politiets Efterretningstjenesteer forpligtet til løbende at indrette efter·retningstjenesten på en sådan måde, at dentil enhver tid er bedst muligt rustet til atløse de pålagte opgaver, herunder i lyset afudviklingen i trusselsbilledet.Chefen for Politiets Efterretningstjenesteskal i den forbindelse til stadighed arbejdefor at sikre, at efterretningstjenesten harden rette struktur og interne organiseringaf opgaveløsningen, den mest hensigtsmæs·sige personalesammensætning, en effektivIT·platform samt den nødvendige teknik· ogobservationskapacitet. Desuden skal chefenfor Politiets Efterretningstjeneste arbejdefor at sikre, at relevante nationale og inter·nationale partnerskaber løbende vedligehol·des og udbygges.Politiets Efterretningstjeneste udgør orga·nisatorisk en del af Rigspolitiet, men chefenfor Politiets Efterretningstjeneste refere·rer i forhold til løsningen af sine opgaver imedfør af denne instruks direkte til Justits·ministeriet.
95
beretning 2008-2010
Det påhviler chefen for Politiets Efter·retningstjeneste til enhver tid at holdeJustitsministeriet direkte underrettet omalle forhold af betydning for landets indresikkerhed og i det hele taget om alle forholdaf væsentlig betydning inden for efterret·ningstjenestens virksomhed, herunder omalle vigtigere enkeltsager og kontakter medinden· eller udenlandske myndigheder.iii. nærmere om efterretningstjenestensarbejdsopgaverPolitiets Efterretningstjeneste har navnligfølgende opgaver:a. trusselsvurderingerPolitiets Efterretningstjeneste har tilopgave løbende – og efter omstændighe·derne med kort varsel – at identificere ogvurdere sikkerhedsmæssige trusler modDanmark og den nationale sikkerhed, moddanske interesser i udlandet samt i forholdtil konkrete begivenheder, steder, personerog organisationer.Trusselsvurderingerne skal i form og ind·hold kunne danne grundlag for konkretebeslutninger, og herunder f.eks. kunne indgåi overvejelser om iværksættelse af konkretemodforanstaltninger og i tilrettelæggelsenog prioriteringen af den videre efterret·ningsindhentning.B. Forbrydelserne i straffelovenskapitel 12 og 13Politiets Efterretningstjeneste skal underanvendelse af de midler, som står til efter·retningstjenestens rådighed, jf. nærmerenedenfor under afsnit IV, sikre en så tidlig ogeffektiv indhentning af efterretninger sommulig til brug for analyse, forebyggelse ogvidere efterforskning vedrørende aktiviteter,
der udgør eller vil kunne udgøre en over·trædelse af bestemmelserne i straffelovenskapitel 12 og 13, herunder:TerrorismeAlvorlig kriminalitet, som begås af grupper,organisationer eller enkeltpersoner for atskræmme en befolkning, destabilisere sam·fundsordenen eller søge at tvinge danske ellerudenlandske myndigheder eller internationaleorganisationer til at foretage eller undladeat foretage en handling, samt finansiering afsådan kriminalitet eller anden medvirken hertil,jf. navnlig straffelovens §§ 114·114 e.EkstremismeAnvendelse af ekstreme og udemokratiskemetoder for at nå politiske, ideologiske ellerreligiøse mål, jf. bl.a. straffelovens §§ 114f·114 g og 118.SpionageFremmede magters eller organisationersulovlige efterretningsvirksomhed, jf. navn·lig straffelovens §§ 107 og 108, herunderhandlinger rettet mod tilvejebringelse afoplysninger indenfor forskning og teknologimv. (bl.a. industrispionage).Anden kriminalitetKriminalitet, der ved sin karakter, grovhed,internationale relationer eller gennem sitformål truer statens sikkerhed eller sam·fundsordenen, eller som hindrer eller under·graver folkestyrets funktioner, jf. bl.a. straf·felovens §§ 114 f·114 g og 118.Non-proliferationUlovlig spredning af produkter og teknologi,der kan anvendes til fremstilling af våbenmv., herunder specielt masseødelæggelses·våben, jf. navnlig straffelovens § 114 h.
96
POLitietS eFterretningStJeneSte
c. Den alvorligste organiseredekriminalitetPolitiets Efterretningstjenestes ansvars·område omfatter også den alvorligsteorganiserede kriminalitet. Det vil navnligsige bande· og netværkskriminalitet, som erkendetegnet ved sin internationale, grænse·overskridende og professionelle karakter ogbegås under anvendelse af vold, trusler ogvåben i svært tilgængelige miljøer, hvor sik·kerhedsniveauet er højt.På baggrund af bl.a. oplysninger fra PolitietsEfterforskningsstøtte Database (PED) udar·bejder efterretningstjenesten efterforsk·ningsoplæg og træffer i givet fald afgørelseom videregivelse af disse oplæg til den rele·vante politikreds. Efterforskningen forankresherefter i den pågældende politikreds pådennes ansvar og gennemføres under sæd·vanligt tilsyn af vedkommende statsadvokat.Medarbejdere fra Politiets Efterretningstje·neste kan efter nærmere aftale deltagei efterforskningen.Efterretningstjenestens aktiviteter på detteområde skal tillige medvirke til at sikre efter·retningstjenesten et grundlag for – på etså tidligt tidspunkt som muligt – at kunneidentificere eventuelle relationer mellem denalvorligste organiserede kriminalitet og efter·retningstjenestens øvrige arbejdsområder.D. Personbeskyttelse og andresikkerhedsopgaverPolitiets Efterretningstjeneste er ansvarligfor beskyttelsen af kongehuset, herunderbesøgende til kongefamilien, regeringensmedlemmer og andre ledende offentligepersoner. Politiets Efterretningstjeneste skalendvidere efter behov yde personbeskyttelse
til ambassadører og visse fremtrædendeudenlandske besøgende (“VIP·personer”).Politiets Efterretningstjeneste skal løbendevurdere sikkerhedsmæssige trusler ogfastlægge et passende beskyttelsesniveaui forhold til de pågældende personer og deinstitutioner, de tilhører, samt i forhold tiludenlandske diplomatiske repræsentationerog internationale organisationer i Danmark.Efterretningstjenesten forestår endviderekontakten mellem disse institutioner mv. ogdansk politi i sikkerhedsspørgsmål.Politiets Efterretningstjeneste skal her·udover indgå i løsningen af en række andreforebyggende sikkerhedsopgaver i forbin·delse med statsbesøg eller andre arrange·menter med relation til kongehuset, Folke·tinget og regeringen, hvor der vurderes atvære et særligt sikkerhedsbehov, herunderf.eks. i forbindelse med afviklingen af topmø·der, internationale konferencer eller andrestørre begivenheder i Danmark. Det vil i denforbindelse være efterretningstjenestensopgave at koordinere sikkerhedsindsatseni forhold til det lokale politi og komme medanbefalinger til konkrete sikkerhedsforan·staltninger.E. operativ støtte til politietPolitiets Efterretningstjeneste yder politi·kredsene assistance i forbindelse med sær·lige politiindsatser, herunder med henblik påløsning af gidselsituationer, særligt farligeanholdelser eller andre specialopgaver knyt·tet til efterforskning og opklaring af alvorligkriminalitet. Til disse opgaver råder PolitietsEfterretningstjeneste over aktionsstyrken,ligesom efterretningstjenesten råder overen forhandlergruppe og et vidnebeskyttel·
97
beretning 2008-2010
sesprogram, der kan stilles til rådighed forpolitikredsene.Politiets Efterretningstjeneste yder endvi·dere efter konkret anmodning politikredsenebistand til agentoperationer og bistand iforbindelse med særlige observationsopga·ver samt brug af særligt teknisk overvåg·nings· og aflytningsudstyr.I forbindelse med den nævnte bistand –bortset fra vidnebeskyttelse – ligger detoverordnede ansvar for opgaveløsningen ipolitikredsen.F. Forebyggende sikkerhedForebyggelse i forhold til sikkerhedsmæssigetrusler kræver en bredspektret og omfat·tende indsats, og efterretningstjenesten skalselvstændigt og i samarbejde med relevanteoffentlige myndigheder og private aktørerbidrage til, at samfundet rustes bedst muligttil at imødegå sikkerhedsmæssige trusler.I den forbindelse skal Politiets Efterret·ningstjeneste etablere relevante dialog· ogkontaktfora samt udvikle konkrete projekter,der kan bidrage til en styrkelse af den fore·byggende indsats.Politiets Efterretningstjeneste skal endvi·dere løbende og i overensstemmelse meddet aktuelle trusselsbillede bidrage til, atsåvel offentlige myndigheder som private kantræffe egne præventive foranstaltninger.Politiets Efterretningstjeneste er somnational sikkerhedsmyndighed den centralemyndighed i forhold til sikkerhedsbeskyttelseaf klassificerede informationer, herunder depersonalemæssige, fysiske og procedure·mæssige foranstaltninger, der tilsigter, at
informationerne beskyttes mod uautorise·ret indsigt og ændring, jf. Statsministerietssikkerhedscirkulære af 7. december 2001.Det påhviler Politiets Efterretningstjene·ste at give relevant sikkerhedsrådgivningom personalemæssige, fysiske og procedu·remæssige foranstaltninger til offentligemyndigheder. Efterretningstjenesten yderendvidere en sådan bistand til private, hvisen offentlig beskyttelsesinteresse taler fordet. Dette gælder bl.a. i forhold til landetskritiske infrastruktur.Politiets Efterretningstjeneste skal tilligeløbende vurdere sikkerheden omkring dencivile luft· og søfart i Danmark. PolitietsEfterretningstjeneste samarbejder i denforbindelse med luft· og søfartsmyndig·heder samt havne og lufthavne om iværk·sættelse af sikkerhedsforanstaltningeromkring luft· og søfarten.iV. arbejdsmetoderPolitiets Efterretningstjeneste skal ved ind·samling og håndtering af oplysninger betjenesig af alle de midler og metoder, som efter·retningstjenesten har til rådighed.De midler og metoder, som Politiets Efter·retningstjeneste kan gøre brug af på detoperative og overvågningsmæssige område,er bl.a. indgreb i meddelelseshemmelighe·den, observation, video· og fotoovervågning,ransagninger, kilder (meddelere og agenter)samt databearbejdning og ·analyse. Hertilkommer samtaler, afhøringer, registeropslag,indhentning af oplysninger fra og videregi·velse (herunder elektronisk) af oplysninger tilmyndigheder eller andre samarbejdspartnereher i landet eller i udlandet samt overvågningaf åbne kilder, som f.eks. aviser, tv, elektroni·ske nyhedsbaser og internettet.
98
POLitietS eFterretningStJeneSte
Efterretningstjenestens virksomhed skalgennemføres i overensstemmelse med danskret, herunder retsplejelovens regler omefterforskning af strafbare forhold.Særligt i relation til anvendelsen af kilderbemærkes, at Politiets Efterretningstje·neste i tillæg til dækning af udgifter ellertab kan honorere kilder, herunder for denpersonlige risiko de løber i forbindelse medderes virksomhed.Hvis Politiets Efterretningstjenestes indsatsfører til, at en person sigtes, skal vedkom·mende politidirektør underrettes, medmindreandet i helt særlige tilfælde bestemmes afjustitsministeren. Efterforskningen gennem·føres herefter efter politidirektørens nær·mere anvisninger, men i forståelse og samar·bejde med Politiets Efterretningstjeneste.V. Registrering af oplysningerPolitiets Efterretningstjeneste skal indsamleog bearbejde oplysninger, der er eller kunnevære af betydning for løsningen af de oven·nævnte opgaver.Registrering af personoplysninger skal ind·skrænkes til det absolut påkrævede.Registrering af danske statsborgere ogherboende udlændinge må ikke ske alene pågrundlag af lovlig politisk virksomhed. Allesager vedrørende nyregistrering af danskestatsborgere og herboende udlændinge skalforelægges for Wamberg·udvalget.Vi. SamarbejdspartnerePolitietPolitiets Efterretningstjeneste skal løsesine opgaver i nært samarbejde med detøvrige politi.
Efterretningstjenesten udarbejder trus·selsvurderinger til brug for politikredsene iforbindelse med konkrete begivenheder ellertrusler og fremkommer i fornødent omfangmed anbefalinger om, hvilke politimæssige for·anstaltninger politikredsene bør sætte i værk.Politiets Efterretningstjeneste yder endvi·dere politikredsene operativ bistand på enrække forskellige områder, herunder bistandved observationsopgaver, teknisk bistandmv., jf. ovenfor under afsnit III, pkt. E.Andre danske myndighederPolitiets Efterretningstjeneste skal i rele·vant omfang samarbejde med andre danskemyndigheder som led i såvel den forebyg·gende indsats som i forbindelse med denegentlige efterretningsindhentning ogefterforskning.Politiets Efterretningstjeneste skal samar·bejde tæt med Forsvarets Efterretnings·tjeneste om alle forhold, der har betydningfor varetagelsen af tjenesternes respektivearbejdsopgaver. Politiets Efterretnings·tjeneste skal således i forbindelse med alleoperative aktiviteter, hvori indhentning afoplysninger indgår, overveje, om ForsvaretsEfterretningstjenestes særlige kapacite·ter kan nyttiggøres. Det skal i givet faldske inden for det regelgrundlag, som Politi·ets Efterretningstjeneste arbejder under,herunder retsplejelovens regler om tvangs·indgreb. Politiets Efterretningstjeneste kani den forbindelse – og når det i øvrigt harbetydning for løsningen af efterretningstje·nesternes opgaver – videregive oplysningertil Forsvarets Efterretningstjeneste, jf. rets·plejelovens § 116, stk. 1.
99
beretning 2008-2010
PrivatePolitiets Efterretningstjeneste skal som led iden forebyggende indsats bl.a. gennem kon·taktfora samarbejde med relevante privateaktører.Udenlandske myndighederPolitiets Efterretningstjeneste skal endvi·dere – henset til bl.a. terrortruslens interna·tionale og grænseoverskridende karakter –samarbejde med udenlandske efterretnings·,sikkerheds· og polititjenester samt andrerelevante udenlandske myndigheder. Dettesamarbejde skal foregå i overensstemmelsemed dansk og international ret.Samarbejdet omfatter bl.a. fælles operatio·ner og informationsudveksling vedrørendepersoner og grupper, der konkret vurderesat udgøre eller ville kunne udgøre en trus·sel mod Danmark eller danske interesser iudlandet, mod udenlandske interesser heri landet eller mod samarbejdspartnere.Desuden udveksles oplysninger af meregenerel og strategisk karakter om problem·stillinger knyttet til efterretningstjenestensansvarsområder, ligesom der udvekslesoplysninger vedrørende nye efterforsknings·metoder, fokusområder, teknik, uddannelse,operationel kapacitet mv.Vii. KontrolEkstern kontrolJustitsministeriet udsteder nærværendeinstruks for efterretningstjenestens arbejdeog holdes løbende underrettet om generelleog konkrete forhold, som er af væsentligbetydning for efterretningstjenestens virk·somhed, jf. nærmere afsnit II.Efter lov nr. 378 af 6. juli 1988 skal Folke·tingets udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester (Kontroludvalget)underrettes om de generelle retningslinjerfor Politiets Efterretningstjenestes virksom·hed og orienteres om væsentlige omstæn·digheder af sikkerhedsmæssig karakter ellerudenrigspolitiske forhold, som er af betyd·ning for efterretningstjenestens virksomhed.Domstolene forelægges spørgsmål omanvendelse af efterforskningsmidler, når deri lovgivningen stilles krav herom.Wamberg·udvalget kontrollerer i henholdtil Justitsministeriets retningslinjer heromPolitiets Efterretningstjenestes behandlingaf personoplysninger, herunder efterret·ningstjenestens indhentelse af oplysningeri medfør af retsplejelovens § 116, stk. 2.Kontrollen med Politiets Efterretningstjene·stes arbejde med den alvorligste organise·rede kriminalitet, jf. ovenfor under afsnit III,pkt. C, er undergivet de samme kontrolmeka·nismer som den øvrige del af efterretnings·tjenestens virksomhed, herunder Wamberg·udvalget og Folketingets Kontroludvalg.I de situationer, hvor et efterforskningsop·læg videregives til en politikreds med henblikpå efterforskning, jf. III. C, behandles sagenefter de almindelige regler i retsplejeloven,herunder for så vidt angår tilsyn og kontrolhos vedkommende statsadvokat.Intern kontrolIndgribende efterforskningsskridt, herunderindgreb i meddelelseshemmeligheden, skal ihvert enkelt tilfælde godkendes af chefen forPolitiets Efterretningstjeneste eller efter·retningstjenestens juridiske chef. Hvis detpågældende efterforskningsskridt kræverretskendelse, skal den nævnte godkendelse
100
POLitietS eFterretningStJeneSte
finde sted, inden sagen forelægges retten ioverensstemmelse med retsplejelovens regler.Særligt for så vidt angår iværksættelseaf telefonaflytninger eller indhentelse afteleoplysninger baseret på retskendelser,der vedrører en navngiven person i stedetfor et bestemt telefonnummer, jf. retsple·jelovens § 783, stk. 2, skal der i hvert enkelttilfælde, hvor der iværksættes indgreb ved·rørende nye telefonnumre, ske forudgåendegodkendelse af chefen for Politiets Efter·retningstjeneste eller efterretningstjene·stens juridiske chef.Chefen for Politiets Efterretningstjenesteskal fastsætte nærmere interne retningslin·jer for, hvornår efterretningstjenesten kanindhente oplysninger fra forvaltningsmyndig·heder i medfør af retsplejelovens § 116, stk.2, herunder i hvilket omfang indhentelse afoplysninger kræver ledelsens forudgåendegodkendelse. Indhentelse af oplysninger omalle personer, der inden for et givet tidsrumhar rettet henvendelse til bestemte myndig·heder, vil i alle tilfælde kræve efterretnings·tjenestens chefs eller den juridiske chefsforudgående godkendelse.Chefen for Politiets Efterretningstjenesteskal endvidere fastsætte nærmere interneretningslinjer for efterretningstjenestensvideregivelse af oplysninger til udenlandskemyndigheder. Videregivelse af personføl·somme oplysninger til udenlandske myndig·heder vil i alle tilfælde kræve efterret·ningstjenestens juridiske chef eller dennesstedfortræders forudgående godkendelse.Det påhviler chefen for Politiets Efterret·ningstjeneste at etablere interne procedu·rer med henblik på at sikre, at videregående
efterforskningsmuligheder i forhold til sagerinden for straffelovens kapitel 12 og 13 ikke– medmindre der er tale om organiseret kri·minalitet omfattet af disse kapitler – tagesi anvendelse af efterretningstjenesten påområdet for den alvorligste organiseredekriminalitet.Viii. ikrafttrædenDenne instruks, der træder i kraftomgående, afløser Justitsministerietsbestemmelser af 9. maj 1996, somsamtidig ophæves.
101
beretning 2008-2010
D. REtninGSlinJER FoR PolitiEtSEFtERREtninGStJEnEStES BEHanD·linG aF PERSonoPlYSninGER MV.IndledningPolitiets Efterretningstjeneste har tilopgave at forebygge, efterforske og mod·virke foretagender og handlinger, der udgøreller vil kunne udgøre en fare for bevarelsenaf Danmark som et frit, demokratisk og sik·kert samfund.Det er en forudsætning for løsningen afdenne opgave, at efterretningstjenestenhar effektive muligheder for at behandlede oplysninger, som efterretningstjenestenmodtager, indhenter og på anden mådetilvejebringer.Hensynet til effektiviteten i efterretningstje·nestens behandling af tilvejebragte oplysnin·ger skal samtidig afvejes over for enkeltper·soners interesse i, at efterretningstjenestensbehandling af oplysninger ikke omfatter mere,end hvad der kræves til varetagelsen afefterretningstjenestens opgaver.Politiets Efterretningstjeneste må alenebehandle oplysninger om personer i detomfang, dette er nødvendigt for varetagel·sen af efterretningstjenestens opgaver.Registrering af danske statsborgere ogherboende udlændinge må ikke ske alene pågrundlag af lovlig politisk virksomhed.Retningslinjerne i det følgende er formuleretpå grundlag af disse overordnede hensyn ogbetragtninger.Den løbende overholdelse af retningslinjernekontrolleres af Politiets Efterretnings·
tjenestes ledelse samt af Tilsynsudvalgetvedrørende politiets og forsvarets efterret·ningstjenestes behandling af personoplys·ninger (Wamberg·udvalget) i overensstem·melse med bestemmelserne i det følgende.Wamberg·udvalget har i forbindelse medsin kontrol adgang til alle personoplysningerhos Politiets Efterretningstjeneste, uanseti hvilken form oplysningerne opbevares.Efterretningstjenestens registre§ 1.Politiets Efterretningstjeneste førerelektroniske registre over personer, organisa·tioner og virksomheder, der med rimelig grundmistænkes eller har været mistænkt for:1) at overtræde eller forsøge at overtrædebestemmelser i straffelovens kapitel 12eller 13 eller2) at udøve eller forsøge at udøve en krimi·nalitet, der ved sin grovhed, sine inter·nationale relationer eller sit formål truerstatens sikkerhed eller samfundsordenen,eller som hindrer eller undergraver folke·styrets funktioner.Stk. 2.I registrene optages oplysninger omde nævnte personer, organisationer og virk·somheder.Stk. 3.I tilknytning til de i stk. 2 nævnteoplysninger kan registrene indeholde oplys·ninger om andre end de i stk. 1 nævntepersoner, organisationer eller virksomheder,i det omfang det er af betydning for behand·lingen af de i stk. 2 nævnte oplysninger.Stk. 4.Når der foretages registrering afen dansk statsborger eller en herboendeudlænding, som ikke hidtil har været opførti Politiets Efterretningstjenestes registre,skal registreringen hurtigst muligt forelæg·
102
POLitietS eFterretningStJeneSte
ges for Wamberg·udvalget, der træfferbeslutning om, hvorvidt registreringen kanopretholdes. Det samme gælder vedrørenderegistrering af organisationer og virksom·heder hjemmehørende i Danmark. I tilfældeaf, at udvalget ikke kan godkende registre·ringens opretholdelse, skal registreringenstraks slettes, og eventuelle hertil knyttedesagsakter destrueres og slettes, medmindreefterretningstjenesten eller et medlem afudvalget uden unødigt ophold forelæggerspørgsmålet om registreringen for justits·ministeren til endelig afgørelse.§ 2.Hvis efterretningstjenesten ønskerat opretholde registreringen af en danskstatsborger, herboende udlænding eller enorganisation eller virksomhed hjemmehø·rende i Danmark i mere end 10 år efter regi·streringens oprettelse, kan dette kun skemed Wamberg·udvalgets godkendelse. Forikke·herboende udlændinge samt for organi·sationer og virksomheder, der ikke er hjem·mehørende i Danmark, er fristen 20 år fraregistreringens oprettelse. Frem til sletningsker, skal spørgsmålet om registreringensopretholdelse herefter i alle tilfælde fore·lægges Wamberg·udvalget til godkendelsehvert 5. år, medmindre udvalget har fastsaten kortere frist.Stk. 2.Wamberg·udvalget etablerer enstikprøvekontrol med registreringer afikke·herboende udlændinge og udenlandskeorganisationer og virksomheder samt medefterretningstjenestens overholdelse af de istk. 1 anførte frister og sletning af oplysnin·ger efter § 1, stk. 4.Støttedatabaser§ 3.Politiets Efterretningstjeneste førerelektroniske støttedatabaser, hvori der med
henblik på at forebygge, efterforske og mod·virke foretagender og handlinger, der udgøreller vil kunne udgøre en fare for bevarelsenaf Danmark som et frit, demokratisk og sik·kert samfund, optages oplysninger om mål·personer, trusler og hændelser samt andreoplysninger af efterretningsmæssig relevans.Stk. 2.Støttedatabaserne kan indeholdeoplysninger om andre end de målpersoner,som er genstand for efterforskning, i detomfang det er af betydning for behandlingenaf de i stk. 1 nævnte oplysninger.Stk. 3.Oprettelsen af en støttedatabasesom nævnt i stk. 1 skal forelægges Wam·berg·udvalget til godkendelse på det først·kommende møde i udvalget efter oprettel·sen af databasen. Det skal af forelæggelsenbl.a. fremgå, hvilke oplysninger der måoptages i databasen, og hvilken slettefristder gælder for oplysninger om personer, somikke samtidig er registreret efter § 1. Slet·tefristen, som beregnes fra den første ind·førelse af oplysninger om den pågældendeperson i databasen, kan kun undtagelsesvisfastsættes til mere end 5 år.Stk. 4.Hvis Wamberg·udvalget ikke godken·der oprettelsen af en støttedatabase, skaldatabasen slettes, medmindre efterret·ningstjenesten eller et medlem af udvalgetuden unødigt ophold forelægger spørgsmå·let om databasens oprettelse for justitsmi·nisteren til endelig afgørelse.Stk. 5.Én gang om året forelægges en sam·let oversigt over efterretningstjenestensstøttedatabaser for Wamberg·udvalget.Stk. 6.Wamberg·udvalget etablerer en stik·prøvekontrol med indholdet af støttedata·
103
beretning 2008-2010
baserne og med overholdelse af de efter stk.3 fastsatte slettefrister.Stk. 7.Finder udvalget, at en støttedatabasei strid med stk. 1 og 2 indeholder oplysninger,som ikke er af relevans for efterretnings·tjenestens opgavevaretagelse, skal oplys·ningerne straks slettes, og eventuelle hertilknyttede sagsakter destrueres, medmindreefterretningstjenesten eller et medlem afudvalget uden unødigt ophold forelæggerspørgsmålet for justitsministeren til endeligafgørelse.Personsikkerhedsdatabaser§ 2.Politiets Efterretningstjeneste førerelektroniske databaser med relevante oplys·ninger om personer, der har været sikker·hedsundersøgt, og som er eller har væretsikkerhedsgodkendt.Stk. 2.I tilknytning til oplysningerne om depersoner, som sikkerhedsundersøgelsen ellersikkerhedsgodkendelsen vedrører, kan data·baserne indeholde oplysninger om andre endde pågældende personer selv, i det omfangdet er af betydning for behandlingen af de istk. 1 nævnte oplysninger.Stk. 3.De slettefrister, der skal gælde fordatabaserne, forelægges for Wamberg·udvalget til godkendelse.Stk. 4.Wamberg·udvalget etablerer en stik·prøvekontrol med efterretningstjenestensbehandling af oplysninger efter stk. 1 og 2og med overholdelse af de i medfør af stk. 3fastsatte frister.Stk. 5.Finder udvalget, at en personsikker·hedsdatabase i strid med stk. 1 og 2 indehol·der oplysninger, som ikke er af relevans for
efterretningstjenestens opgavevaretagelse,skal oplysningerne straks slettes, og even·tuelle hertil knyttede sagsakter destrueres,medmindre efterretningstjenesten eller etmedlem af udvalget uden unødigt opholdforelægger spørgsmålet for justitsministe·ren til endelig afgørelse.§ 5.Forud for at Politiets Efterretnings·tjeneste i sager om sikkerhedsgodkendelseog i andre tilsvarende sager videregiverbelastende personoplysninger fra efterret·ningstjenestens registre og støttedatabasertil andre myndigheder, skal videregivelsengodkendes af Wamberg·udvalget.Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for videregivelse afoplysninger til Justitsministeriet, anklage·myndigheden og andre dele af politiet.Journalsystemet§ 6.Politiets Efterretningstjeneste fører enelektronisk journal med sager vedrørendeefterretningstjenestens virksomhed. I jour·nalsagerne kan optages relevante personop·lysninger.Stk. 2.En journalsag skal slettes og eventu·elle tilknyttede sagsakter destrueres, hvissagens oplysninger ikke længere er nød·vendige af hensyn til varetagelsen af efter·retningstjenestens opgaver, jf. dog § 10.Såfremt efterretningstjenesten ønsker atbevare en sag i mere end 20 år efter sagensoprettelse, kan dette kun ske med Wamberg·udvalgets godkendelse. Frem til sletningsker, skal spørgsmålet om sagens bevaringherefter forelægges Wamberg·udvalget tilgodkendelse hvert 10. år, medmindre udval·get har fastsat en kortere frist.
104
POLitietS eFterretningStJeneSte
Stk. 3.Wamberg·udvalget etablerer enstikprøvekontrol med efterretningstjene·stens behandling af oplysninger i medføraf stk. 1 og 2, herunder med overholdelsenaf de i medfør af stk. 2 fastsatte frister.Stk. 4.Finder udvalget, at en journalsag istrid med stk. 1 og 2 indeholder personop·lysninger, som ikke er af relevans for efter·retningstjenestens opgavevaretagelse, skaloplysningerne straks slettes, og eventu·elle hertil knyttede sagsakter destrueres,medmindre efterretningstjenesten eller etmedlem af udvalget uden unødigt opholdforelægger spørgsmålet for justitsministe·ren til endelig afgørelseSøgeadgang§ 7.Der må alene foretages søgning i Poli·tiets Efterretningstjenestes IT·systemer,hvis søgningen sker som et nødvendigt ledi varetagelsen af efterretningstjenestensopgaver.Stk. 2.Efterretningstjenesten fører en logover alle søgninger i efterretningstjenestensregistre, personsikkerhedsdatabasen ogjournalsystemet.Stk. 3.Wamberg·udvalget etablerer en stik·prøvekontrol med overholdelse af bestem·melsen i stk. 1.Behandling af oplysninger uden for regi-strene, databaserne og journalsystemet§ 8.Fysiske sagsakter, der knytter sig tiloplysninger i de i §§ 1·6 anførte IT·systemer,kan opbevares og behandles på samme vilkår,som gælder for de elektroniske oplysninger.§ 9.Oplysninger om personer, organisationereller virksomheder, der i øvrigt behandles
uden for de IT·systemer, som er beskreveti §§ 1·6, skal som udgangspunkt destruereseller overføres til registrene, databaserneeller journalsystemet senest 3 månederefter oplysningerne er tilvejebragt. Hvisdenne frist overskrides, skal Politiets Efter·retningstjeneste snarest muligt underretteWamberg·udvalget herom. Underretningenskal som minimum indeholde oplysninger om:1. baggrunden for overskridelsen af tids·fristen,2. omfanget af overskridelsen, samt3. hvornår oplysningerne vil være overførttil registrene, databaserne eller journal·systemet.Stk. 2.Wamberg·udvalget kan pålæggeefterretningstjenesten straks eller indenfor en nærmere fastsat frist at destruereoplysninger som nævnt i stk. 1.Sager af særlig historisk interesse§ 10.Materiale, som i medfør af bestem·melser om bevaring og kassation udstedt afStatens Arkiver skal bevares for eftertiden,må ikke destrueres eller slettes. Sådantmateriale skal i stedet senest ved udløbet afden frist, som efter disse retningslinjer gæl·der for destruktion eller sletning, overførestil Statens Arkiver.Stk. 2.Kan det i stk. 1 nævnte materiale afpraktiske eller sikkerhedsmæssige grundeikke overføres til Statens Arkiver, skal mate·rialet, fra det tidspunkt hvor destruktioneller sletning efter disse retningslinjer skullevære sket, holdes adskilt fra efterretnings·tjenestens øvrige sager, således at alenemedarbejdere, der af chefen for PolitietsEfterretningstjeneste er særligt godkendthertil, har adgang til sagerne og således,
105
beretning 2008-2010
at sagerne ikke kan gøres til genstand forsøgning eller sagsbehandling i forbindelsemed efterretningstjenestens operative ogefterforskningsmæssige opgaver.Stk. 3.Politiets Efterretningstjeneste orien·terer hvert kvartal Wamberg·udvalget om desager, der i henhold til ovenstående reglerer overført til Statens Arkiver, eller som imedfør af stk. 2 holdes adskilt fra efterret·ningstjenestens øvrige sager.Politiets Efterretningstjenestes internekontrol med retningslinjernes overholdelse§ 11.Politiets Efterretningstjeneste foreta·ger løbende intern kontrol med retningslin·jernes overholdelse.Stk. 2.Efterretningstjenesten orientererløbende Wamberg·udvalget om omfanget,karakteren og resultatet af den internekontrol. Wamberg·udvalget kan i den forbin·delse pålægge efterretningstjenesten atændre sin kontrol, herunder iværksætte nyekontroltiltag.Retsplejelovens § 116, stk. 2§ 12.Politiets Efterretningstjeneste ind·henter oplysninger fra andre forvaltnings·myndigheder, i det omfang oplysningerne kanhave betydning for varetagelsen af efterret·ningstjenestens opgaver vedrørende fore·byggelse og efterforskning af overtrædelseraf straffelovens kapitel 12 og 13, jf. rets·plejelovens § 116, stk. 2.Stk. 2.I tilfælde, hvor efterretningstjene·sten i medfør af retsplejelovens § 116, stk.2, indhenter oplysninger om alle personer,der inden for et givent tidsrum har rettethenvendelse til en given offentlig myndighed,eller andre grupper af personer, som
på tilsvarende måde ikke på forhånd eridentificeret, skal efterretningstjenestenså hurtigt, som forholdene tillader det,foretage en vurdering af, om de personer,som oplysningerne vedrører, er af relevansfor efterretningstjenestens opgavevare·tagelse. I den udstrækning dette vurderesikke at være tilfældet, skal de ikke·relevanteoplysninger straks slettes.Stk. 3.Indhentelse af oplysninger af den istk. 2 nævnte art kan alene ske efter forud·gående godkendelse af chefen for PolitietsEfterretningstjeneste eller efterretnings·tjenestens juridiske chef. Det samme gælderindhentelse af oplysninger om psykiatriskediagnoser eller tilsvarende særligt følsommehelbredsoplysninger.Stk. 4.Politiets Efterretningstjeneste orien·terer efter nærmere behov og mindst hvertkvartal Wamberg·udvalget om anvendelsenaf bestemmelsen, således at udvalget kankontrollere, at Politiets Efterretningstjene·stes indhentelse af oplysninger ligger indenfor de rammer, der følger af retsplejelovens§ 116, stk. 2.Stk. 5.Forud for den mundtlige orienteringaf Wamberg·udvalget skal Politiets Efter·retningstjeneste udarbejde et skriftligtoplæg, hvor der bl.a. skal medtages oplysnin·ger om omfanget af anvendelsen af retsple·jelovens § 116, stk. 2, samt om særlige erfa·ringer med anvendelsen af bestemmelsen,som Politiets Efterretningstjeneste måttehave g jort sig. Wamberg·udvalget kan i denforbindelse stille nærmere spørgsmål tilanvendelsen af § 116, stk. 2, og kræve indsigti de oplysninger, som efterretningstjenestenhar indhentet i medfør af bestemmelsen.
106
POLitietS eFterretningStJeneSte
Stk. 6.Wamberg·udvalget etablerer her·udover en stikprøvekontrol med PolitietsEfterretningstjenestes anvendelse afbestemmelsen.Stk. 7.I forbindelse med kontrollen efterstk. 6 påser Wamberg·udvalget overholdel·sen af stk. 1, 2 og 3, herunder at indhentelseaf oplysninger i medfør af retsplejelovens§ 116, stk. 2, sker på baggrund af en aktuelformodning om, at oplysningerne vil havebetydning for varetagelsen af PolitietsEfterretningstjenestes opgaver vedrørendestraffelovens kapitel 12 og 13.Politiets Efterretningstjenestesadministrative sager§ 13.Politiets Efterretningstjenestesadministrative IT·systemer og sager er ikkeomfattet af ovenstående retningslinjer.
E. WaMBERG·UDValGEtS KoMMiS·SoRiUM aF 7. DEcEMBER 2009§ 1.Udvalget, som er nedsat af regeringen,består af en formand og tre andre medlem·mer, som alle beskikkes af justitsministerenog forsvarsministeren i fællesskab.Stk. 2.I tilfælde af stemmelighed i de sager,som udvalget behandler, er formandensstemme afgørende.§ 2.Udvalget har til opgave at påse,1) at efterretningstjenesterne alenebehandler oplysninger om personer,organisationer eller virksomheder i detomfang, hvori dette er nødvendigt afhensyn til varetagelsen af efterretnings·tjenesternes opgaver,2) at efterretningstjenesternes behandlingaf oplysninger om personer er i overens·stemmelse med de retningslinjer, dergælder for efterretningstjenesternesvirksomhed, jf. § 3, og3) at efterretningstjenesternes internekontrol af overholdelsen af de givneretningslinjer indrettes og udføres påen sådan måde, at kontrollen er effektiv.Stk. 2.Udvalget kan anmode om, at der errepræsentanter for efterretningstjene·sterne til stede under udvalgets forhand·linger med henblik på at redegøre for deforelagte sager.§ 3.Efter drøftelse med udvalget fastsæt·ter justitsministeren og forsvarsministerennærmere retningslinjer for henholdsvis Poli·tiets Efterretningstjenestes og ForsvaretsEfterretningstjenestes behandling af per·sonoplysninger samt for udvalgets kontrolmed overholdelsen af disse retningslinjer,
107
beretning 2008-2010
herunder hvilke dele der skal underkastes enfuldstændig kontrol, og hvilke dele der skalunderkastes stikprøvekontrol.§ 4.Udvalget kan antage sagkyndig bistand,herunder sekretariatsbistand.§ 5.Justitsministeren og forsvarsministerenunderretter udvalget om ændringer i reglereller praksis vedrørende efterretningstje·nesternes behandling af personoplysninger,herunder om væsentlige ændringer i anven·delsen af IT.§ 6.Udvalget udarbejder årligt en rapport tiljustitsministeren og forsvarsministeren omsin virksomhed. Rapporterne forelægges afjustitsministeren og forsvarsministeren forFolketingets udvalg om forsvarets og politi·ets efterretningstjenester.§ 7.Ethvert spørgsmål vedrørende gennem·førelsen eller resultatet af udvalgets kontrolkan af efterretningstjenesterne og udvalgeteller et medlem af dette forelægges forjustitsministeren eller forsvarsministeren.Stk. 2.Justitsministeren og forsvarsmini·steren træffer endelig afgørelse i ethvertspørgsmål, som forelægges efter stk. 1.§ 8.Justitsministeriets regler af 8. juni 1964for udvalget, som skal føre tilsyn med politi·ets efterretningstjenestes registrering ogvideregivelse af oplysninger, ophæves.Stk. 2.Forsvarsministeriets kommissoriumaf 23. august 1978 for udvalget, der skalføre tilsyn med Forsvarets Efterretningstje·nestes sikkerhedsmæssige registrering afpersoner, ophæves.
Stk. 3.Beskikkelser, som inden den 7. decem·ber 2009 er foretaget af justitsministereni medfør af de i stk. 1 nævnte regler, harfortsat gyldighed.FORSVARSMINISTERIETJUSTITSMINISTERIET7. december 2009
F. REGERinGSERKlÆRinGEn aF30.SEPtEMBER 1968Afskrift:“Regeringen har i dag besluttet, at registre·ring af danske statsborgere ikke længere måfinde sted alene på grundlag af lovlig politiskvirksomhed.At sådanne registreringer hidtil har fundetsted har ofte givet anledning til debat bådeunder den nuværende og tidligere regering.Det beror naturligvis på et skøn, om regi·streringer af denne art er nødvendige. Desikkerhedsmæssige hensyn står her over forhensynet til, at den enkelte borger frit kanudfolde sig.Principielt må det erkendes, at en virksom·hed, der holder sig inden for de grænser, derer afstukket ved lovgivningen, ikke bør giveanledning til registrering hos politiet. Efterat have afvejet disse modstående hensynhar regeringen fundet det forsvarligt efteromstændighederne at opgive registreringalene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.Såfremt der fra tidligere måtte være regi·strerede oplysninger af denne art, vil de blivetilintetg jort.”
108
Politiets EfterretningstjenesteBeretning 2008-2010Design: Kontrapunkt A/SLayout: KP2 asOplag: 1.500Trykkeri: Scanprint A/SPolitiets EfterretningstjenesteKlausdalsbrovej 12860 SøborgTlf. 33 14 88 88www.pet.dkCitater fra kilder tilladt med kildeangivelse,illustrationer kun efter aftale.
Politiets EfterretningstjenesteDanish Security and Intelligence Ser vicewww.pet.dk
