Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 530
Offentligt
22. juni 2011
Inspektion af arrestafdelingen iPolitigårdens Fængselden 27. oktober 2009OPFØLGNINGJ.nr. 2009-3703-628/CBR
1/30
Indholdsfortegnelse
Ad 3.1.
Grundlaget for anbringelsen ......................................................................... 2
Ad 3.2.2. Nyere statistik og klager til mig over anbringelsernes varighed ................... 4Ad 3.2.3. Længerevarende ophold under særligt skærpede forhold ........................... 5Ad 4.4.Ad 4.5.Ad 4.7.Ad 5.1.Ad 5.2.Ad 5.3.Ad 7.1.Ad 7.2.Besøgslokaler ............................................................................................... 5Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler ...................................................... 6Gårdtursarealerne ......................................................................................... 7Arbejde.......................................................................................................... 8Undervisning ................................................................................................. 9Fritid ............................................................................................................ 10Besøg.......................................................................................................... 11Telefon ........................................................................................................ 12
Ad 7.9.1. Møder (talsmandsordning).......................................................................... 12Ad 7.9.2. Talsmandssuppleant ................................................................................... 13Ad 7.9.3. Flere talsmænd (grupperinger) ................................................................... 13Ad 7.11.Ad 7.12.Ad 7.13.Psykiatrisk tilsyn ......................................................................................... 15Brugen af håndjern over for personer i de 5 særlige celler ........................ 16Anbringelse og løbende overvejelser om ophør af anbringelse mv. .......... 27
Opfølgning .................................................................................................................... 30Underretning ................................................................................................................. 30
2/30
Den 8. september 2010 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 27. oktober2009 af arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. I rapporten bad jeg om oplysningermv. om nærmere angivne forhold.
Jeg har herefter modtaget en udtalelse af 27. december 2010 med bilag fra Direktora-tet for Kriminalforsorgen, herunder en udtalelse fra Københavns Fængsler af 19. okto-ber 2010.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Grundlaget for anbringelsen
I min endelige rapport bad jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen om at kommenteremin antagelse af at de retningslinjer som var fastsat af Københavns Fængsler den 23.september 2004 for anbringelse i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel, fortsat vargældende. Og såfremt min antagelse var forkert, bad jeg om at få en kopi af eventueltnye retningslinjer.
Direktoratet har hertil oplyst at retningslinjerne fastsat af Københavns Fængsler den23. september 2004 ikke længere er gældende. Direktoratet har således ved brev af28. august 2006 efter drøftelse mellem Københavns Fængsler og direktoratet besluttetat udvide de tidligere udsendte retningslinjer (Københavns Fængslers breve af 23.september 2004 og 22. oktober 2004) om hvilke kategorier af indsatte der kan anbrin-ges i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.
Direktoratet har vedlagt kopi af ovennævnte brev til orientering. Af brevet fremgår føl-gende:”Vedrørende anbringelse i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel
Ved skrivelser af 23. september 2004 og 22. oktober 2004 har KøbenhavnsFængsler udsendt retningslinier til arresthuse og de lukkede fængsler om hvilkekategorier af indsatte, der kan anbringes i Arrestafdelingen i Politigårdens Fæng-sel.
3/30
Disse er som følger:
1.
Negativt stærke indsatte, herunder indsatte fra stærkeafdelingerne i de luk-kede fængsler, som optræder alvorligt truende og/eller voldeligt.
2.
Negativt stærke varetægtsarrestanter fra politikreds 1 til 8, det vil sige nega-tivt stærke varetægtsarrestanter, der som udgangspunkt placeringsmæssigthører til Vestre Fængsel, men hvor det på grund af graden af fællesskab iforbindelse med beskæftigelse mv. imidlertid ikke er muligt at anbringe ne-gativt stærke varetægtsarrestanter, der ikke er enten isoleret efter rettensbestemmelse eller udelukket fra fællesskab i medfør af straffuldbyrdelseslo-vens § 63.Negativt stærke varetægtsarrestanter fra andre arresthuse – hovedsagligtfra arresthusene på Sjælland.
3.
4.
Negativt stærke afsonere, der skal udstå kortere fængselsstraf i arresthus(op til 4 måneders fængsel).
Da det har vist sig, at det periodevist kan være vanskeligt at udnytte den fuldekapacitet i arrestafdelingen er det efter drøftelse mellem Københavns Fængslerog direktoratet besluttet at udvide de nævnte retningslinier med følgende katego-ri:
5.
Varetægtsarrestanter fra Københavns Fængsler, der
a)b)c)
er udelukket fra fællesskab efter straffuldbyrdelseslovens § 63,frivilligt er udelukket fra fællesskab, ellerer isolerede efter rettens bestemmelse.
Indsatte, som tilhører kategori 1, det vil sige negativt stærke indsatte, der optræ-der truende eller voldeligt, vil fortsat have første prioritet til anbringelse i Arrestaf-delingen i Politigårdens Fængsel.
Indsatte, som tilhører kategori 2-5 kan anbringes i Arrestafdelingen i PolitigårdensFængsel, hvis pladsforholdene i arrestafdelingen tillader det.
Ved overførsel af varetægtsarrestanter frakategori 5
er der tale om en internflytning, der ikke kræver hjemmel i straffuldbyrdelsesloven.
4/30
Da der med kategori 5 er tale om indsatte, der af forskellige årsager er anbragt ifuldstændig isolation/fuldstændig udelukkelse fra fællesskab, bliver der ikke taleom, at disse indsatte får nogen form for fællesskab med de negativt stærke ind-satte. Det vil derfor også være en forudsætning for indsatte i Arrestafdelingen iPolitigårdens Fængsel, der tilhører kategori 5, at der skal ske tilbageførsel, nården fuldstændige isolation/fuldstændige udelukkelse fra fællesskab ophæves.
Da udvidelsen udelukkende omfatter interne overførsler finder direktoratet det ik-ke nødvendigt, at arresthuse og de lukkede fængsler orienteres om ovenståendeudvidelse.
For god ordens skyld skal det bemærkes, at de nævnte 5 kategorier efter direkto-ratets opfattelse ikke medfører, at der ikke er hjemmel til at anbringe andre ind-satte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel efter straffuldbyrdelseslovens ogvaretægtsbekendtgørelsens regler om anbringelse og overførsel. Det kan f.eks.være varetægtsarrestanter fra andre arresthuse, der enten tvangsmæssigt ellerfrivilligt er udelukket fra fællesskab eller isoleret efter rettens bestemmelse. Så-danne anbringelser besluttes af direktoratet (Ressourcestyringskontoret).”
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 3.2.2. Nyere statistik og klager til mig over anbringelsernes varighed
Jeg bad om oplysning om hvor mange indsatte i kategori 1 der (f.eks. pr. 1. august2010) var vurderet som egnet til tilbageførsel, men som fortsat opholdt sig i Politigår-dens Fængsel.Københavns Fængsler har oplyst at der pr. 1. september 2010 var én indsat der varvurderet egnet til tilbageførsel, men som endnu ikke var tilbageført. Herefter har Kø-benhavns Fængsler redegjort for de bestræbelser Københavns Fængsler og direkto-ratet gjorde for at tilbageføre den pågældende indsatte.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg henviser i øvrigt til den sag som jeg af egen drift har rejst over for direktoratet omvarigheden af ophold i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel – og om notatpraksis idem forbindelse. Sagen verserer fortsat siden brev af 27. december 2010 fra direkto-ratet hertil.
5/30
Ad 3.2.3. Længerevarende ophold under særligt skærpede forhold
Jeg bad om oplysning om hvor mange personer der efter den 1. oktober 2009 er over-ført fra arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel på baggrund af psykiske forhold.Københavns Fængsler har oplyst at der siden 1. oktober 2009 har været fire indsatteder er overført fra Politigårdens Fængsel på baggrund af psykiske forhold.
Tre af de indsatte var i kategori 1, mens den sidste var i kategori 2. To af de indsatteblev overført til psykiatrisk afdeling, og en af disse blev senere anbragt på VestreHospital. De to øvrige indsatte blev overført direkte til Vestre Hospital.
De fire indsatte havde forud for overførslen været i Politigårdens Fængsel i henholds-vis 65 dage, 36 dage, 16 dage og 1 dag.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Under inspektionen bemærkede jeg at der var en meget dårlig luft i det besøgslokaleder bl.a. bruges til møder med forsvarer og til overvåget besøg. Årsagen var at vindueti besøgslokalet – som af sikkerhedsårsager og på grund af tremmerne og den frededebygning skal åbnes med en fjernbetjening – ikke kunne åbnes under inspektionen. Jegpegede over for ledelsen på problemet med ventilation og frisk luft i dette lokale.
Der var desuden flere huller/udskrabninger på væggen som jeg også spurgte til underinspektionen.
Jeg gik ud fra at vinduet og væggen allerede var (eller ville blive) repareret, men for enordens skyld bad jeg ledelsen om bemærkninger hertil.
Københavns Fængsler har oplyst at vinduerne er ændret så der kan åbnes fra be-søgslokalet. Det er endvidere sikret at der kan åbnes til vinduesnichen med henblikpå rengøring.
Der er opsat fast gipsplade på væggen mod besøgsrum A. Gipspladerne er opsatuden på de lydisolerende plader, således at der stadig er lydisoleret mod det andetbesøgsrum.
6/30
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg gik ud fra at der – i overensstemmelse med et ønske fremsat af den talsmandsom jeg talte med under inspektionen – opsættes et skab eller lignende til lagener ogkondomer inde i selve besøgsrummet, sådan at indsatte og deres besøgende har ad-gang til dette (i alle tilfælde) uden kontakt til personalet.
Københavns Fængsler har bl.a. oplyst at en tidligere talsmand ikke har ønsket dette.Rummene er relativt små, og det er også vanskeligt at placere et sådant skab diskret/udenfor børnehøjde i besøgsrummene. De indsatte beklager sig ikke over placeringen udenfor besøgsrummene – den af ombudsmanden nævnte talsmand undtaget. Det er såledesKøbenhavns Fængslers opfattelse at den nuværende placering er hensigtsmæssig, ogder henvises i den forbindelse også til at der er bred tilslutning til den.
Direktoratet har i brev af 5. november 2004 oplistet en række minimumskrav til indret-ningen af besøgslokaler. Det fremgår bl.a. heraf at besøgslokalerne skal være indret-tet med et "skab med kondomer og engangslagener m.v., der er tilgængeligt, uden at denindsatte skal kontakte personalet."
Direktoratet har på den baggrund meddelt Københavns Fængsler at skabene skalplaceres i besøgsrummene.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler
Jeg bad om oplysninger om i hvilket omfang talsmandens fremsatte ønsker om yderli-gere udstyr til kondirummet og en ghettoblaster/radio eller lignende kan imødekom-mes.
Københavns Fængsler har oplyst at der tidligere har været ghettoblaster i kondirum-met, men disse har flere gange været udsat for hærværk. Samtidig har der været sto-re støjgener fra brug af ghettoblastere og gentagne ukonstruktive kontroverser medindsatte herom. Lydniveauet har ofte været meget højt, og det har været svært at fåindsatte til at holde et acceptabelt lydniveau, også trods henstillinger til de indsatte ogtrods klager fra andre indsatte.
7/30
Københavns Fængsler finder ikke at det er afgørende nødvendigt at have musik tiltræning, og man finder at hensynet til at begrænse støjgener for øvrige indsatte og atsikre arbejdsmiljøet for personalet generelt i arrestafdelingen, som akustikmæssigt iforvejen ikke er meget lyddæmpende, gør at der ikke bør spilles musik i kondilokalet.
Der er opsat en hævereck i kondirummet.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad Københavns Fængsler oplyse hvad man foretager sig i forhold til talsman-dens og en anden indsats ønske om yderligere udstyr til gårdtursarealet.
Københavns Fængsler har oplyst at der er opsat en ny basketballkurv.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Københavns Fængsler har efter inspektionen nærmere overvejet spørgsmålet om op-sættelse af en hævereck på gårdtursarealerne.
Københavns Fængsler finder ikke at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at der op-sættes en sådan på gårdtursarealerne. Overdækningen sidder relativt lavt, og med enhævereck vil den indsatte kunne løfte sig op til/kravle op til overdækningen, hvilketover tid kan indebære sikkerhedsrisici. Fængslet finder endvidere at det ville havemeget dårlig signalværdi at opsætte en sådan som muliggør at indsatte kommer nærsikkerhedsoverdækningen.
Efter drøftelse med talsmanden er en hævereck derfor alene opsat i kondirummet, jf.ovenfor.
Direktoratet har henholdt sig til dette.
Jeg har noteret mig det oplyste.
8/30
Talsmanden oplyste at der på tidspunktet for inspektionen den 27. oktober 2009 ikkehavde været noget montagearbejde i meget lang tid. Sidst der var arbejde, havde detværet montagearbejde med påsætning af flag på pinde.
Ledelsen oplyste under inspektionen at alle i arrestafdelingen kan få arbejde, og at ar-restafdelingen i Politigårdens Fængsel prioriteres.
Jeg noterede mig det oplyste om at alle der ønsker det, kan få cellearbejde, og jegbad om oplysninger om hvilken art arbejde der er tale om, og om omfanget heraf til deenkelte indsatte.
Københavns Fængsler har oplyst at det arbejde der hidtil er tilbudt, er skiftende mon-tagearbejde, alt efter hvilke eksterne ordrer fængslet har haft. Hvis der ikke har væreteksterne ordrer, har de indsatte fået ventepenge. Fængslet udvikler nu en egentligegenproduktion for derved at gøre sig mindre afhængig af eksterne ordrer. Derfor vilogså indsatte på Politigårdens Fængsel fremover kunne tilbydes fængslets egenpro-duktion såfremt der ikke er eksterne ordrer der skal opfyldes.
Primo oktober 2010 arbejdede de indsatte på en ekstern rawlplugsordre som kan ud-fylde en normal arbejdsnorm. Når denne ordre var ekspederet, ville de indsatte blivetilbudt fængslets nye egenproduktion hvis der ikke inden da var indkommet ny eksternordre.
Jeg beder om oplysninger om hvilken type egenproduktion (arbejdets art) der er taleom.
Jeg bad – på baggrund af inspektionsrapport af 24. maj 2005 og fællesskabsbekendt-gørelsen – desuden om oplysninger om baggrunden for at det tilsyneladende, efterformuleringen af husordenen af 4. marts 2009, angiveligt helt er udelukket at få tilla-delse til cellearbejde i fællesskab med en anden indsat.
Københavns Fængsler har oplyst at det fortsat er muligt at få tilladelse til at arbejde ifællesskab med fast fællesskabsmakker, forudsat at det konkret skønnes sikkerheds-mæssigt tilrådeligt at begge har cellearbejde, samt at cellearbejdet praktisk kan udfø-res på én celles begrænsede plads.
Direktoratet har henholdt sig til dette.
9/30
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg går ud fra at husordenen ved lejlighed revideres i overensstemmelse med detovenfor oplyste om adgang til at arbejde i fællesskab.
Jeg bad om bemærkninger til muligheden for undervisning af to indsatte ad gangen ifællesskab i skolelokalet/flexrummet sådan som jeg forudsatte i min rapport af 24. maj2005 om inspektionen i 2004.
Københavns Fængsler har oplyst følgende:
"Fængslet kan med det særlige klientel på Politigårdens Fængsel af sikkerheds-mæssige grunde ikke tillade, at 2 indsatte undervises sammen fx i flexrum.
Det er en afgørende sikkerhedsgrundregel på Politigårdens Fængsel, at der ikkeer mere end 2 indsatte på fællesarealer ad gangen og altid 2 betjente ved hverindsat. Hvis 2 indsatte skulle undervises samtidig, ville det enten kræve, at lære-ren låses inde med 2 indsatte, eller at døren stod åben, og der var bevogtninguden for.
Fængslet finder det ikke arbejdssikkerhedsmiljømæssigt forsvarligt at låse en læ-rer inde med 2 indsatte.
Det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at 2 indsatte befinder sig i ulåst rummed læreren med risiko for, at de pludseligt kunne trænge ud af rummet til fæl-lesarealer, og der derved kunne være 4 indsatte på fællesarealer, herunder de 2uden umiddelbar bevogtning. Fængslet finder, at en åben dør kan skabe uaccep-table pludselige farlige situationer.
Fængslet har ikke ressourcer til at sætte bevogtning i flexrum eller uden for,mens 2 indsatte undervises, når andre daglige rutiner og servicering af indsatteskal passes, ligesom alt personale skal være disponibelt ved pludselige sikker-hedssituationer.
Fængselsskolen finder det ikke pædagogisk afgørende for indlæring, at der kanundervises 2 sammen, og finder det ej heller arbejdsmiljøsikkerhedsmæssigt for-svarligt at undervise 2 for lukket dør."
10/30
Direktoratet har henholdt sig til det som Københavns Fængsler har anført.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad om at modtage informationsskrivelsen om undervisningsudbuddet når denforeligger i en revideret udgave. Jeg gik ud fra at informationsskrivelsen er den som eromtalt som retningslinjer i pkt. 25 i husordenen. I modsat fald bad jeg om at modtagebåde informationsskrivelsen og retningslinjerne.
Københavns Fængsler har svaret at informationsskrivelsen er den i husordenens pkt.25 nævnte og har vedlagt et eksemplar på både dansk og engelsk.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad om oplysninger om hvorvidt der som tidligere i et vist omfang i praksis er mu-lighed for at fremsætte et ønske om at benytte kondirummet på et ønsket tidspunkt, ogi hvilket omfang sådanne ønsker efterkommes.
Københavns Fængsler har oplyst at der er tæt daglig kontakt mellem indsatte og per-sonale. Indsatte der ønsker gårdtur, bad eller kondi på bestemte tidspunkter i løbet afdagen, kan fremsætte dette ønske over for personalet. Ønskerne imødekommes såvidt det er muligt og foreneligt med gennemførelsen af andre faste dagligdagspro-grampunkter. Alle ønsker kan imidlertid ikke imødekommes. Hvis en indsat skal frist-forlænges, politiafhøres osv. kl. 12, så vil man prioritere dennes eventuelle ønske omat benytte kondirummet om formiddagen, hvilket vil medføre at en anden indsat ikkekan få et tilsvarende ønske opfyldt samme dag.
Hvis en indsat har besøg kl. 15 og naturligt udtrykker ønske om bad umiddelbart før,vil man imødekomme dette, hvilket vil kunne medføre at en anden indsat ikke kan ba-de på samme tidspunkt. Samtidig vil dagligdagen også blive påvirket af akutte opga-ver, akutte sikkerhedssituationer, uanmeldte forsvarerbesøg, pludselige anmodningerom at foretage et akut telefonopkald osv. Fængslet har endvidere oplyst at man be-stræber sig på at udvise smidighed. Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
11/30
Jeg bad om bemærkninger til det anførte om at man umiddelbart ikke kan ønske ettidspunkt for gårdtur, og til det anførte om varsling af tidspunkt af hensyn til at den ind-satte kan planlægge sin dag i et vist omfang.
Københavns Fængsler har telefonisk over for direktoratet oplyst at ønsker om gårdtur,bad eller adgang til kondirum på bestemte tidspunkter af dagen efterkommes i vid ud-strækning.
Københavns Fængsler har endvidere oplyst at det nuværende varsel i forhold til gård-tur er forholdsvist kort. Det er ikke fængslets oplevelse at det korte varsel har været tilgene for de indsatte, men fængslet vil fremover bestræbe sig på at forlænge varslet tilomkring en time.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg gik ud fra at de indsatte i visse undskyldelige tilfælde mv. hvor der ikke er be-stilt/søgt om besøg pr. telefon og på de særlige tidspunkter der er oplyst i pkt. 8.7 ihusordenen (men i stedet for har søgt på f.eks. en anmodningsseddel), har mulighedfor efter en konkret vurdering at få besøg. Jeg bad om bemærkninger til min antagel-se.
Københavns Fængsler har oplyst at det næsten uden undtagelse er den besøgende,og ikke den indsatte, som bestiller besøget.Det er muligt for pårørende – eller indsatte – i visse undskyldelige tilfælde at bookebesøg uden for den fastsatte bookingperiode. Afgørelse træffes af ledelsen. Telefon-bestillingstidspunktet er nu, jf. husordenens pkt. 8.7, mandag fra kl. 12.30 til kl. 15.30og er således udvidet.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
12/30
Jeg bad om oplysning om hvor mange godkendte numre de indsatte kan ringe til, ogjeg gik ud fra at fængslet drager omsorg for at der oplyses præcist herom i husorde-nen.
Københavns Fængsler har oplyst at følgende fremgår af husordenens pkt. 9: "Hvis duer afsoner, kan du få fast telefontilladelse til op til 10 godkendte telefonnumre". 10 erdet antal der er fastsat i den gældende telefonbekendtgørelses § 10, stk. 1.
Fængslet har supplerende oplyst at der ikke er formelt "godkendte" numre/personer,man kan ringe til som varetægtsarrestant. Udtrykket "godkendte" refererer til afsonere,jf. telefonbekendtgørelsen.
Direktoratet har henledt fængslets opmærksomhed på at telefonbekendtgørelsens §10 regulerer antallet af telefonindehavere, ikke antallet af telefonnumre, og har anmo-det om at dette rettes i husordenen.
Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at husordenen ved lejlighed revideres ioverensstemmelse med det ovennævnte.
Ad 7.9.1. Møder (talsmandsordning)
Jeg gik ud fra at der for længst er afholdt møde mellem talsmanden og ledelsen i an-ledning af talsmandens fremsatte ønske herom under inspektionen. Til min orienteringbad jeg om kopi af notatet om mødet, jf. § 1, stk. 3, i talsmandsbekendtgørelsen.Københavns Fængsler har oplyst at der blev afholdt møde den 3. november 2009 oghar vedlagt kopi af referatet.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg gik endvidere ud fra at arrestafdelingen i praksis efterlever husordenens bestem-melse om månedlige, faste møder, jf. de ovennævnte regler i talsmandsbekendtgørel-sen, men jeg bad for en ordens skyld om bemærkninger til.
Københavns Fængsler har oplyst at det af referatet af mødet den 3. november 2009fremgår at der skal afholdes otte møder om året. Inspektionen har efterfølgende ind-
13/30
skærpet over for afdelingsledelsen at der skal afholdes månedlige møder, jf. det i hus-ordenen forudsatte, hvis der er valgt talsmand. Dette har afdelingsledelsen taget adnotam, og møderne afholdes i overensstemmelse hermed.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 7.9.2. Talsmandssuppleant
Jeg bad om bemærkninger til hvorfor der ikke var valgt en suppleant for talsmanden,jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.Københavns Fængsler har oplyst at den hidtidige suppleant på tidspunktet for inspek-tionen var blevet overført til anden institution, og der var ikke i den forløbne periodeblevet begæret afholdt nyt talsmandsvalg.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste. I forlængelse heraf går jeg ud fra at KøbenhavnsFængsler også opfordrer/orienterer de indsatte om muligheden for afholdelse af valg(med valg af suppleant) efter de fastsatte regler herom, jf. straks nedenfor.
Jeg bad også om at modtage kopi af de regler som jeg gik ud fra er fastsat om tals-mandsordningen efter bekendtgørelsens § 8.
Københavns Fængsler har vedlagt kopi af fængslets talsmandsregler af 30. august2010.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Ad 7.9.3. Flere talsmænd (grupperinger)
Jeg bad om direktoratets bemærkninger til problemstillingen vedrørende flere tals-mænd i institutioner hvor der er flere grupperinger (som dog ikke fysisk er på forskelli-ge afdelinger; arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er ikke inddelt i afdelinger, jf.herved § 7, stk. 2, i talsmandsbekendtgørelsen).14/30
Baggrunden for min anmodning var at en indsat under inspektionen fremsatte ønskeom at der vælges en talsmand også fra hans gruppering, idet den indsatte og denvalgte talsmand var fra forskellige grupperinger.
Jeg drøftede spørgsmålet med ledelsen under inspektionen, men ledelsen var ikkeindstillet på at der kommer en talsmand yderligere. Ledelsen henviste bl.a. til at dennuværende talsmand var lovligt valgt. Ledelsen gav endvidere udtryk for at den på-gældende indsatte har adgang til at fremsætte sine synspunkter både over for ledel-sen og over for personalet på afdelingen.
Københavns Fængsler har oplyst at man under inspektionen endvidere anførte at dertil stadighed vil være 4-6 eller flere reelle (skiftende) grupperinger ud af de 25 indsattepå afdelingen, at der er grupperinger der har meget store modsætningsforhold, og atsym- og antipati mellem grupperinger/individer ikke er statisk.
Københavns Fængsler har anført at bl.a. disse forhold gør det vanskeligt at vælge entalsmand som på almindelig demokratisk vis nyder bred opbakning blandt de indsatte.Københavns Fængsler har imidlertid anført at mange indsatte vil være optaget afsamme generelle spørgsmål, og at det derfor også på Politigårdens Fængsel vil givemening at diskutere med den valgte talsmand. Københavns Fængsler har i øvrigt an-ført at man har tæt opmærksomhed på alle indsatte hvorfor også individuelle problem-stillinger kan opfanges, og at man er meget opmærksom på at være tilgængelig for deenkelte indsatte. Københavns Fængsler har endelig anført at man ikke ser noget reeltmedindflydelsesproblem ved den nuværende ordning.
Direktoratet har henholdt sig til det som Københavns Fængsler har anført. Direktoratethar endvidere bemærket at reglerne om valg af talsmænd er baseret på almindeligedemokratiske principper, og at det ligesom ved andre demokratiske valg ikke kan ude-lukkes at der efterfølgende vil være indsatte der ikke føler sig repræsenteret af denlovligt valgte talsmand.
Direktoratet finder det imidlertid næppe muligt at etablere en talsmandsordning derskulle kunne tage højde for dette. I lighed med Københavns Fængsler er det ikke di-rektoratets opfattelse at der er et reelt medindflydelsesproblem ved den nuværendetalsmandsordning.
Jeg har noteret mig det oplyste.
15/30
I rapporten henviste jeg til at bl.a. de mentale følgevirkninger for en indsat i en givensituation er blandt de momenter som indgår ved vurderingen af om forholdene for enindsat er i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK). Ved vurderingen efter artikel 3 lægges således efter retspraksis hos Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) bl.a. vægt på lægelig behandling ogkontrol med den indsattes helbredstilstand. Det gælder især ved længere anbringelser(jf. pkt. 3.2.3).
Ved fastlæggelsen af de krav der kan udledes af EMRK artikel 3 med hensyn til for-hold under frihedsberøvelse, tager EMD i vidt omfang hensyn til udtalelser mv. fra Tor-turkomitéen.
Bl.a. på den baggrund anmodede jeg om oplysninger om hvor mange timer Politigår-dens Fængsel aktuelt er tildelt til psykologhjælp, og om dette timeantal dækker beho-vet. Endvidere anmodede jeg om oplysninger om lægeordningen – særligt med hen-blik på løbende psykiatrisk tilsyn med de indsatte.
Københavns Fængsler har hertil oplyst følgende:
"Københavns Fængsler har en psykolognormering på 16 timer ugentligt til helefængslet. Psykologen administrerer selv sit timetal og vil selv vurdere, hvor megetsamtale en indsat har behov for. Denne normering er defineret af fængslets øko-nomiske rammer. Der visiteres til psykolog efter samme principper som ved psy-kiater jf. nedenfor, dog ofte alene gennem sygeplejerske.
Fængslet har 3 psykiatriske konsulenter med et samlet ugentligt timetal på 24 ti-mer til hele fængslet.
Der er sygeplejerske tilstede på Politigårdens Fængsel 2 x 3 timer om ugen. Derer typisk læge tilstede 2-3 timer ugentligt afhængigt af konkret behov. Indsatte vi-siteres normalt til læge via sygeplejersken. Psykiatertilsyn rekvireres, hvis lægenskønner behov herfor.
Såvel fængselsbetjente som andre ikke helsepersoner vil, hvis man finder en ind-sat psykisk påfaldende, advisere en helseperson med henblik på nærmere vurde-ring af indsatte.
16/30
Efter psykiatertilsyn følger såvel sygeplejerske som læge op på eventuelle ordi-nationer og andre fokuspunkter efter psykiaterens råd. Psykiateren kan også råd-give personalet i øvrigt om fokuspunkter omkring indsatte.Der er ikke afsat psykolog-/psykiatertimer specielt til Politigårdens Fængsel –normeringer bruges over hele Københavns Fængsler stramt prioriteret efter kon-kret behov."
Københavns Fængsler har supplerende oplyst at antallet af henvisninger til psykologvarierer meget, og at der – for så vidt angår Politigårdens Fængsel – både er perioderhvor der ikke er fundet behov for psykologhenvisning, perioder hvor der er samtalefor-løb, men ingen venteliste og perioder, hvor der er venteliste. Fængslet har endvidereoplyst at der pr. den 11. november 2010 er 3 på venteliste, hvilket er usædvanligt,samt at ventetiden typisk er 3-4 uger, hvilket ikke adskiller sig fra normal psykologven-tetid i samfundet i øvrigt. Endelig har fængslet oplyst at akutte behov prioriteres højt,og at der i sådanne tilfælde ikke er denne ventetid. Indsatte med sværere problemstil-linger prioriteres. Det er fængselspsykologens opfattelse, at behovet for psykologbe-handling dækkes forsvarligt.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Brugen af håndjern over for personer i de 5 særlige celler
Jeg gik ud fra at brugen af håndjern – som sættes på gennem sprækken/lemmen i dø-ren – over for nogle af de indsatte der sidder i en af de 5 særlige celler, ikke adskillersig fra brugen af håndjern (efter de almindelige regler om håndjern) over for andreindsatte i almindelige celler. Jeg gik således ud fra at brugen af håndjern sker indenfor rammerne af § 65 i straffuldbyrdelsesloven og sikringsmiddelbekendtgørelsen.
Jeg bad om oplysninger om hvordan Københavns Fængsler forholder sig til reglerneom anvendelse af håndjern i en situation som den der forelå i en konkret sag som jeghavde rejst af egen drift. I sagen blev håndjern sat på den indsatte gennem spræk-ken/lemmen i døren ”altid” i en periode ved intern transport i arrestafdelingen, f.eks.ved toiletbesøg. Jeg bad i den forbindelse Københavns Fængsler om at komme ind påom man, tekstnært, ser forløbet som flere enkelte indgreb – med bl.a. den deraf føl-gende pligt til at skrive rapport med begrundelse efter § 13 i bekendtgørelsen hvergang der anvendes håndjern.
17/30
Hvis dette ikke var tilfældet, bad jeg Københavns Fængsler om at komme ind på omman anser det som en fremadrettet beslutning som på et givet tidspunkt, når grundla-get for brugen af håndjernene (påsat igennem lemmen) ikke længere er til stede, skalbringes til ophør. Jeg bad i så fald også Københavns Fængsler om at komme ind påspørgsmålet om hvorledes, og navnlig hvor ofte, en sådan løbende vurdering foreta-ges. I forlængelse heraf bad jeg også om at modtage notater/rapporter/udskrifter fraklientsystemet eller andet materiale fra en eller flere sager om brug af håndjern ”altid” ien periode, jf. beskrivelsen i min endelige rapport. Dette bad jeg om til illustration afhvordan Københavns Fængsler behandler disse sager. Hvis sagen skulle ses ander-ledes, bad jeg naturligvis også om bemærkninger.Jeg henviste i øvrigt til det – også proceduremæssigt – til dels sammenhængendespørgsmål ovenfor under pkt. 3.2.2 med omtale af en generel sag vedrørende varig-heden af anbringelser i arrestafdelingen på Politigårdens Fængsel. Sagen versereridet jeg siden brev af 27. december 2010 fra direktoratet afventer underretning vedrø-rende bl.a. notatpraksis i disse sager.
Direktoratet har i udtalelse af 27. december 2010 henvist til en citeret udtalelse fraKøbenhavns Fængsler. Følgende fremgår:"Om brugen af håndjern ’altid’ (i en periode), som det udtrykkes af ombudsman-den på side 51, kan fængslet oplyse, at der er tale om tilfælde, hvor hver enkelthåndjernspåsætning opfylder kravene i straffuldbyrdelseslovens § 65.Brugen adskiller sig således’ikke ... fra brugen af håndjern (efter de almindeligeovennævnte regler om håndjern) over for andre indsatte i almindelige celler.’Det bemærkes, at brug af ’altid’ (i en periode) håndjern har været brugt før etab-lering af sprække/lem i 5 celledøre i 2009, og principielt vil kunne ske over for enindsat i celler uden sprække/lem. Efter etableringen af disse sprækker/lemme vilman dog placere en indsat, hvor der bestemmes ’altid’ (i en periode) håndjern ien af de 5 celler.Fængslet ser ikke ’altid’ (i en periode) håndjern forløbene som enkelte indgreb(sådan som en tekstnær og måske noget formalistisk læsning af de eksisterenderegler kunne lægge op til).
Fængslet anser det som en fremadrettet beslutning, som på et givet tidspunkt,når grundlaget for brugen af håndjernene – uanset om indsatte er placeret i cellemed sprække/lem eller ej – ikke længere er til stede, skal bringes til ophør.
18/30
Om hidtidig praksis for brug af ’altid’ (i en periode) håndjern, kan fængslet oplyse,at brug heraf er meget begrænset og er bestemt for 2-8 indsatte årligt. Siden2006 har kun 1 indsat været undergivet denne brug i ca. 6 uger og alle andre i 1-2 uger, oftere få dage til 1 uge end 2 uger.
Denne brug er sket ved intern transport på Politigårdens Fængsel som nævnt afombudsmanden på side 51. Der er altså tale om meget kortvarige enkeltpåsæt-ninger, sjældent længerevarende end 2 minutter og oftest kortere.
Afgørelse om denne brug er altid truffet af afdelingsledelsen under iagttagelse afbetingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 65. Afdelingsledelsen har dagligt vur-deret, om denne brug skulle opretholdes, dog således at man en fredag har vur-deret, om situationen var således, at brug skulle fortsætte weekenden over.
Den personkreds, for hvem denne brug bestemmes, er nærmest uden undtagel-se indsatte i kategori 1, som enten overføres akut til Politigårdens Fængsel påbaggrund af vold/trusler mod fængselspersonale og/eller andre indsatte, hvor af-delingsledelsen træffer afgørelsen på baggrund af det konkrete overførselsgrund-lag og øvrige relevante oplysninger og iagttagelser om indsatte eller indsatte,som under opholdet på Politigårdens Fængsel optræder på lignende måde.
Fængslet har beklageligvis ikke fulgt ordensreglen om notat i sikringsmiddelbe-kendtgørelsens § 13. Der er således ikke strukturerede notater at sende til om-budsmanden.
Når afdelingsledelsen bestemmer denne brug meddeles og begrundes beslutnin-gen mundtligt over for indsatte, som også klagevejledes.
Fængslet vil fremover følge proceduren i § 13 og anvende klientsystemets hånd-jernsmodul, således, at der noteres, hvornår "altid" (i en periode) håndjern beslut-tes, og modulet afsluttes, når forløbet afsluttes. Ledelsens løbende vurdering omopretholdelse vil blive noteret.”
Direktoratet har i forlængelse af citatet anført at det er direktoratets opfattelse at det,ganske undtagelsesvist (som hidtil) af helt afgørende sikkerhedsmæssige grunde, kanvære nødvendigt at træffe beslutning om at en indsat indtil videre skal være belagtmed håndjern under kortvarig ledsagelse til og fra toilet, gårdtursareal mv.
19/30
Direktoratet har endvidere anført at det fremgår af vejledningen om anvendelse af sik-ringsmidler i fængsler og arresthuse, pkt. 2, at proportionalitets- og skånsomheds-grundsætningen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., sammen-holdt med nødvendighedsbetingelsen i § 65, stk. 1, indebærer at en institution ikke vilvære berettiget til at træffe bestemmelse om at håndjern skal anvendes i alle tilfældeaf transport. De nævnte kortvarige (atypiske) ledsagelser (intern transport; min paren-tes og tilføjelse) i forbindelse med helt dagligdags rutiner som toiletbesøg, gårdtur mv.kan ikke sammenlignes med almindelige tilfælde af transport (typisk i køretøj) til og fraf.eks. lægebesøg og retsmøder uden for institutionen, der er omtalt i vejledningen(ekstern transport; min parentes og tilføjelse).Det er imidlertid i disse tilfælde – som i transportsituationerne (ekstern transport; minparentes og tilføjelse) af afgørende betydning at en sådan beslutning om kortvarig an-vendelse af håndjern under ledsagelse løbende – dvs. dagligt eller for en weekend –vurderes i relation til nødvendigheds- og skånsomhedsbetingelserne i reglerne om an-vendelse af håndjern, således at vurderingen på ingen måde får samme rutineprægsom det ærinde det midlertidige fravær fra cellen skyldes.
Med disse ovenfor gengivne bemærkninger har direktoratet henholdt sig til Køben-havns Fængslers udtalelse, herunder beklagelsen af at der ikke hidtil er foretaget no-tater i disse tilfælde i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 13.
Direktoratet ville efter udtalelsen af 27. december 2010 meddele Københavns Fængs-ler at i de tilfælde hvor anvendelsen af håndjern "indtil videre" strækker sig ud over 7døgn, skal der ske indberetning til direktoratet. Indberetningen skal indeholde ennærmere begrundelse for anvendelsen. Herudover skal institutionen årligt (første gangfor 2011) indberette antallet af disse særlige anvendelser af håndjern til direktoratet.
Inden jeg kommer med mine bemærkninger til det ovennævnte følger nedenfor engennemgang af reglerne om håndjern:
Torturkomitéens anbefalinger (CPT) og artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention (EMRK) og tilhørende praksis fra Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol (EMD), samt de principper der ligger bag, kan i helt særlige tilfælde værerelevante i forbindelse med bedømmelsen af spørgsmålet om brugen af håndjern ”al-tid” i en periode. Artikel 3 i EMRK forbyder bl.a. umenneskelig og nedværdigende be-handling. De forhold som en person er frihedsberøvet under, kan efter omstændighe-derne udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3. Der foretages en helhedsvurdering afden pågældendes forhold.
20/30
EMD har i en nyere dom af 20. januar 2011 (Kashavelov mod Bulgarien) – som er af-sagt efter min endelige rapport om inspektion af arrestafdelingen i PolitgårdensFængsel – forholdt sig til spørgsmålet om systematisk brug af håndjern i forhold tilEMRK artikel 3 der som nævnt bl.a. indeholder et forbud om nedværdigende behand-ling.De faktiske forhold, herunder navnlig det oplyste i dommen om meget langvarig – sy-stematisk – brug af håndjern, er langt fra identiske med de faktiske forhold og praksis iarrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Til trods herfor finder jeg det væsentligt athenvise til at der også af EMD’s dom, selv om den er konkret begrundet, kan udledesnogle mere generelle principper i forbindelse med brugen af håndjern systematisk –det er det som jeg i denne rapport om inspektion af arrestafdelingen i PolitigårdensFængsel har valgt at kalde: håndjern ”altid” i en periode.
EMD udtalte bl.a. følgende:
“25. The report on the 2008 visit (CPT/Inf (2010) 29) says:’…77. Staff on the lifer unit indicated that two of the inmates were in their first 5years of a life sentence and were therefore subject to particular security restric-tions. … It was up to the Director to review the use of handcuffs, but there was notime limit on their use and no regular review period.… the CPT considers that there can be no justification for routinely handcuffing aprisoner within a secure environment, provided there is proper staff supervi-sion…’…38. The use of handcuffs or other instruments of restraint does not normally giverise to an issue under Article 3 of the Convention where the measure has beenimposed in connection with a lawful detention and does not entail the use of forceor public exposure exceeding what is reasonably considered necessary. In thisregard, it is important to consider, for instance, the danger of the person's ab-sconding or causing injury or damage…39. In view of the gravity of the applicant's sentence, his criminal record and hisviolent antecedents, the use of handcuffs could be warranted on specific occa-sions, such as transfers outside the prison (seeGarriguenc v. France(dec.), no.21148/02, 15 November 2007, andParadysz v. France,no. 17020/05, § 95, 29October 2009). However, the CPT's reports, which fully confirm the applicant's al-legations on that point, show that he is indeed being handcuffed each time whentaken out of his cell, even when taking his daily walk (see paragraphs 24 and 25above). The Court takes note of the misgivings expressed by the prison authori-ties about the applicant's conduct and of their assessment of the risk that hemight pose (see paragraph 16 …). It is aware that those authorities need to exer-cise caution when dealing with individuals who have been convicted of violent of-fences, refuse to accept the fact of their imprisonment, and are consequently hos-
21/30
tile towards prison staff and other inmates. However, it observes that the syste-matic use of handcuffs in respect of the applicant started about thirteen yearsago, in December 1997, and apparently continues to this day. The authorities didnot point to any specific incidents over that period in which the applicant has triedto flee or harm himself or others. For the Court, the matters to which the authori-ties refer do not necessarily show that there is a risk that such incidents might oc-cur. It shares the CPT's opinion that the routine handcuffing of a prisoner in a se-cure environment cannot be considered justified (see paragraph 25 above).40. The Court concludes that the systematic handcuffing of the applicant whentaken out of his cell was a measure which lacked sufficient justification and canthus be regarded as degrading treatment. There has therefore been a violation ofArticle 3 of the Convention on that account.”
Som nævnt mener jeg at der af dommen kan udledes nogle mere generelle principperi forbindelse med brugen af håndjern. Efter min læsning og oversættelse af EMD’sdom indgår det bl.a. i præmis 39 at der skal foretages en konkret og individuel vurde-ring, på baggrund af konkrete situationer, af behovet for brugen af håndjern. Det ind-går også at rutinemæssig brug af håndjern ikke kan være berettiget, jf. herved ogsåpræmis 39, jf. præmis 25. Endvidere indgår spørgsmålene om tidsbegrænsning (”…time limit…”) og løbende tilsyn (”… regular review period…”) i præmis 25 i dommensgengivelse af Torturkomitéens anbefalinger.
Jeg er som nævnt naturligvis opmærksom på at de faktiske forhold i sagen fra Bulga-rien er endda meget anderledes end den praksis der er i arrestafdelingen i Politigår-dens Fængsel. Men jeg har som nævnt hæftet mig ved at systematisk brug af hånd-jern – eller håndjern ”altid” i en periode – efter omstændighederne kan rejse spørgs-mål i forhold til EMRK artikel 3 og principperne i bestemmelsen.
For en ordens skyld bemærker jeg at jeg med disse bemærkninger ikke giver udtrykfor at den praksis for brugen af håndjern i arrestafdelingen i Politgårdens Fængselsom jeg har fået oplysninger om, udgør en krænkelse af EMRK artikel 3, men jeg harfundet det væsentligt at fremhæve nogle af de synspunkter om brugen af håndjern(systematisk) der – også – følger af EMRK artikel 3 og principperne i bestemmelsen.
§ 65 i straffuldbyrdelsesloven har følgende indhold:”§65.
Håndjern kan anvendes, hvis det er nødvendigt1) for at afværge truende vold eller overvinde voldsom modstand,2) for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse eller3) for at hindre undvigelse.
22/30
Stk. 2.Håndjern må dog ikke anvendes, såfremt det efter indgrebets formål ogden krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville væreet uforholdsmæssigt indgreb.Stk. 3.Håndjern skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader.Der skal gennemføres lægetilsyn, hvis der er mistanke om sygdom, herunder omtilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af håndjern, ellerhvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.Stk. 4.Justitsministeren fastsætter regler om anvendelsen af håndjern, herunderom lægetilsyn og andet tilsyn.”
Den ovenfor citerede § 65, stk. 1, angiver betingelserne for at anvende håndjern, og iforlængelse heraf indeholder stk. 2 et proportionalitetsprincip hvorefter håndjern ikkemå anvendes såfremt det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehagsom indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Stk. 3,1. pkt., indeholder skånsomhedsprincippet. Endelig indeholder stk. 3, 2. pkt., en regelom lægetilsyn i nærmere angivne tilfælde.
Der skal foretages en konkret vurdering når der træffes beslutning om at anvendehåndjern, jf. herved også pkt. 2 i den tilhørende vejledning (nr. 48 af 28. juni 2010 omanvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse) som direktoratet har henvist til idet som jeg har gengivet ovenfor.
Pkt. 2 i vejledningen har bl.a. følgende indhold:”2. …Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 1, nr. 3, om anvendelse afhåndjern for at forhindre undvigelse tilsigtes navnlig anvendt under transport afden indsatte uden for institutionen.Det bemærkes endvidere, at proportionalitets- og skånsomhedsgrundsætningen,jf. straffuldbyrdelseslovens § 65, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med nød-vendighedsbetingelsen i stk. 1 indebærer, at en institution ikke vil være berettigettil at træffe bestemmelse om, at håndjern skal anvendes i alle tilfælde af trans-port. Institutionen bør endvidere være opmærksom på den særlige krænkelse,som kan være forbundet med at bære håndjern under ophold sammen med an-dre mennesker i offentlige venteværelser m.v. Håndjern må ikke anvendes påden indsattes ankler. Det er endvidere ikke tilladt at lænke en indsat til en fastgenstand, ligesom det af hensyn til ledsageren ikke er tilrådeligt at lænke en ind-sat til ledsageren selv.Ved transport af indsatte, hvor der er en konkret mistanke om undvigelse, ellerhvor den indsatte har sat sig til modværge i forbindelse med transporten, skal denindsatte som alt overvejende hovedregel være belagt med håndjern.Som nævnt skal der dog stadig ved alle transporter foretages en konkret vurde-ring af, hvorvidt anvendelse af håndjern skal finde sted.…”
23/30
Ordlyden af straffuldbyrdelseslovens § 65 indeholder ingen – udtrykkelig – beskrivelseaf brugen af håndjern ”altid” i en periode sådan som det efter det ovenfor oplyste ersket i praksis, også før etableringen af de 5 særlige celler i 2009. Jeg er i min endeligrapport om denne inspektion dog, som nævnt, gået ud fra at den omhandlede brug afhåndjern sker inden for rammerne af § 65 i straffuldbyrdelsesloven og sikringsmiddel-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af sikrings-midler i fængsler og arresthuse).Endvidere indeholder § 65 – udover i bestemmelsens stk. 3, 1. pkt. 1, hvorefter ”hånd-jern skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader” – ingen udtrykkeligregulering afhvordanhåndjern kan sættes på, herunder påsætning gennem ensprække/lem i celledøren, i en situation hvor betingelserne for at bruge håndjern efterstk. 1 er opfyldte.
Forarbejder til bestemmelsen i § 65 om brug af håndjern findes bl.a. i betænkning nr.1181/1989 (om en lov om fuldbyrdelse af straf), bind I, s. 229-333, og bind III, s. 624,og i tilsvarende betænkning nr. 1355/1998, s. 254-255. De nævnte forarbejder og deleaf litteraturen, f.eks. Straffuldbyrdelsesret, 1. udgave (2001), s.202 f., og Straffuldbyr-delsesloven med kommentarer, 1. udgave (2003) s. 158 f. indeholder ingen beskrivel-se af brugen af håndjern ”altid” i en periode, ligesom spørgsmålet om hvordan hånd-jern sættes på, herunder igennem en sprække/lem i celledøren, heller ikke er beskre-vet.
Pkt. 2 i den ovennævnte vejledning indeholder nogle beskrivelser af detaljerede for-hold i forbindelse med anvendelsen af håndjern når beslutningen om at betingelserneherfor er opfyldt. Den omhandlede brug af håndjern ”altid” i en periode er dog ikke be-skrevet udtrykkeligt. Vejledningen beskriver i øvrigt også kun udtrykkeligt situationenmed transport uden for institutionen. Sikringsmiddelbekendtgørelsen indeholder nær-mere regler om anvendelse af håndjern, men heller ingen regler om hvordan håndjernkan påsættes.
§ 13 i bekendtgørelsen indeholder følgende:”§13.
Institutionen skal så hurtigt som muligt udarbejde rapport om anvendelse afhåndjern, sikringscelle, herunder tvangsfiksering, samt andre sikringsmidler.Rapporten skal indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen, om datoog klokkeslæt for, hvornår anvendelsen af sikringsmidlet er ophørt, samt om, atden indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren og om,hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk.2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om institutionens overvejelservedrørende lægetilsyn samt om underretning efter denne bekendtgørelse.
24/30
Stk. 2.Den indsatte skal efter anmodning have udleveret kopi af den rapport,som er udfærdiget i henhold til stk. 1.”
Bestemmelsen i § 13 om notatpligt omtales i den tilhørende vejlednings pkt. 9:
”9. Det fremgår af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at institutionen så hurtigt sommuligt skal udarbejde rapport om anvendelse af håndjern og sikringscelle m.v.,herunder tvangsfiksering.Rapport om anvendelse af håndjern og sikringscelle sker ved elektronisk indrap-portering under ”Håndjern” og ”Sikringscelle” i Klientsystemet.…Det bemærkes for så vidt angår anvendelse af håndjern, at det bør sikres, at detaf notatet fremgår, hvad der har været begrundelsen for anvendelsen i hver en-kelt situation, hvor spørgsmålet om anvendelse af håndjern aktualiseres. Har dersåledes været anvendt håndjern under transport af en indsat, og viser det sig ef-terfølgende nødvendigt også at anvende håndjern i forbindelse med en visitation iden modtagende institution, bør såvel begrundelsen for anvendelsen undertransporten som begrundelsen for anvendelsen under visitationen fremgå af nota-tet.…”A. Notatpligt vedrørende løbende vurderingerJeg er enig i direktoratets beklagelse af at der på baggrund af § 13 i sikringsmiddelbe-kendtgørelsen ikke hidtil er foretaget notat i disse sager om brug af håndjern ”altid” ien periode.
Jeg har noteret mig at Københavns Fængsler i fremtiden vil følge proceduren i sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 13 og anvende klientsystemets håndjernsmodul såle-des at der noteres hvornår anvendelse af håndjern besluttes, og hvornår forløbet af-sluttes, ligesom ledelsens løbende vurderinger om opretholdelse vil blive noteret. I for-længelse heraf forstår jeg at afdelingsledelsen fortsat dagligt i disse sager vil vurdereom en brug af håndjern skal opretholdes (dog ikke dagligt lørdag og søndag, jf. oven-for).
Jeg er også enig i at det i disse sager er af afgørende betydning at beslutningen lø-bende og konkret vurderes i relation til nødvendigheds- og skånsomhedsbetingelsernei håndjernsreglerne, således at brugen af håndjern ”altid” i en periode ikke får rutine-præg, jf. herved også synspunkterne pkt. 2 i ovennævnte vejledning med kravet omen ”konkret vurdering” som også direktoratet har henvist til. Jeg henviser også tilsynspunkterne ovenfor om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)artikel 3, og principperne deri.
25/30
Endelig har jeg noteret mig det oplyste om indberetning til direktoratet efter 7 døgnmed håndjern ”altid” (i en periode). Jeg beder om oplysninger om hvorvidt der er sketindberetning efter den nævnte 7-dagesregel efter den 27. december 2010. Jeg beder iden forbindelse om kopi af det materiale der foreligger ved sådanne eventuelle indbe-retninger.
B. Påsætning af håndjern gennem sprække/lem i celledørSom nævnt er jeg gået ud fra at brugen af håndjern ”altid” i en periode og ved påsæt-ning gennem sprække/lem i celledøren sker inden for rammerne af § 65 i straffuldbyr-delsesloven og sikringsmiddelbekendtgørelsen.
Jeg er fuldt ud opmærksom på at brugen af håndjern efter § 65 i straffuldbyrdelseslo-ven beror på en vurdering af forskellige hensyn og omstændigheder, og at kriminalfor-sorgsmyndighederne og fængselspersonalet i kraft af deres erfaringer mv. har særligeforudsætninger for at foretage disse vurderinger. Jeg er også opmærksom på at der iArrestafdelingen i Politigården gør sig særlige sikkerhedshensyn gældende henset tilde persongrupper der anbringes der. I forlængelse heraf har jeg ingen bemærkningertil kriminalforsorgens vurdering, der som oplyst er foretaget i samarbejde med direkto-ratets sikkerhedsenhed, af at der generelt er behov for en indretning med spræk-ke/lem i celledøren til påsætning af håndjern i 5 særlige celler.
Imidlertid har jeg vanskeligt ved at dele opfattelsen af at man finder at påsætning afhåndjern gennem lem/sprække i en af de 5 særlige celler ikke i en eller anden formkan betragtes som en "yderligere restriktion".
En påsætning gennem sprække/lem i celledøren vil efter det oplyste ofte (men princi-pielt ikke altid) ske samtidig med at der er truffet beslutning om brug af håndjern ”altid”i en periode ved intern transport.Jeg mener at den påsætning af håndjern gennem sprække/lem i celledøren – der somnævnt ofte sker når der er truffet beslutning om håndjern ”altid” i en periode – pågrund af brugen af sprækken/lemmen i sig selv for den indsatte kan opfattes som væ-rende af mere indgribende betydning, end hvis der var tale om påsætning af håndjernuden sprækken/lemmen.
Jeg henviser til at der herved ikke er nogen almindelig kontakt mellem personalet ogden indsatte i cellen ved en sådan påsætning, og at påsætningen gennem spræk-ke/lem netop kun sker hvis sikkerhedshensyn taler for denne fremgangsmåde, fremfor den almindelige fremgangsmåde som må være at håndjernene påsættes i forbin-delse med almindelig kontakt mellem personalet og den indsatte.
26/30
Selv om påsætningen som nævnt måtte ske inden for rammerne af § 65 i straffuldbyr-delsesloven og sikringsmiddelbekendtgørelsen, mener jeg at det ville være bedststemmende med almindelige hjemmels- og intensitetsbetragtninger om brugen afhåndjern ved påsætning gennem lem/sprække i celledøren var udtrykkeligt beskrevet ide administrative regler på området.
På den baggrund beder jeg direktoratet om at oplyse om direktoratet er indstillet på ati hvert fald i vejledningen om brug af sikringsmidler at inddrage den ovennævnte brugaf håndjern ved påsætning gennem en sprække/lem i celledøren – der som nævnt of-te sker i forbindelse med en beslutning om brug af håndjern ”altid” i en periode.
Om sidstnævnte type af beslutning henviser jeg til afsnit C straks nedenfor. Jeg henvi-ser også til pkt. 7.13 nedenfor.C. Beslutning om håndjern ”altid” (i en periode)Som nævnt er jeg opmærksom på at der i arrestafdelingen i Politigården gør sig sær-lige sikkerhedshensyn gældende. Jeg har således ingen bemærkninger til at man afsikkerhedsmæssige årsager efter en konkret vurdering kan beslutte at en indsat skalhave håndjern på ”altid” i en periode.
Da påsætning af håndjern gennem sprække/lem i celledøren som nævnt ofte sker iforbindelse med en beslutning om brug af håndjern ”altid” i en periode, bemærker jeg iforlængelse af det ovennævnte at jeg også mener at en sådan beslutning om håndjern”altid” i en periode er af mere indgribende betydning for den indsatte, end hvis deralene var tale om en beslutning om anvendelse af håndjern i en enkelt situation.Jeg lægger vægt på at brugen af håndjern ”altid” i en periode – selv om den enkeltepåsætning ofte kan være kortvarig – kan ske flere gange om dagen.Jeg har også taget i betragtning at en sådan beslutning om brug af håndjern ”altid” ien periode indebærer at den tidsmæssige udstrækning af beslutningen ikke er fastlagtpå forhånd. Dette mener jeg for den indsatte kan opleves som værende mere indgri-bende end hvis der træffes beslutning om brug af håndjern i enkelt situation, f.eks.under en transport uden for institutionen i forbindelse med et konkret også tidsmæs-sigt afgrænset ærinde, f.eks. kørsel på i alt 1 time til og fra retsmøde.Jeg henviser i øvrigt til det oplyste om at der ved beslutninger om håndjern ”altid” i enperiode kan være tale om perioder på flere dage, men også 1-2 uger.
27/30
Jeg henviser også til de synspunkter som jeg har gengivet ovenfor om Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3, og principperne deri, samtdommen af 21. januar 2011 (også gengivet ovenfor).
I forlængelse af det som jeg har anført under pkt. B, beder jeg også direktoratet om atoplyse om direktoratet er indstillet på at lade en beskrivelse af praksis om brug afhåndjern ”altid” i en periode (som også har været brugt før etableringen af de 5 særli-ge celler med sprække/lem i 2009, og som efter det oplyste også kan finde stede udenfor de disse 5 celler) indgå i en udtrykkelig regulering.
Jeg henviser herved til at direktoratet har oplyst at de kortvarige ledsagelser (af enindsat med håndjern ved intern transport) i forbindelse med dagligdagsrutiner (dvs.håndjern ”altid” i en periode”) ikke kan sammenlignes med de tilfælde der udtrykkeligter omtalt i vejledningen om sikringsmidler der kun omhandler transport uden for insti-tutionen.
Anbringelse og løbende overvejelser om ophør af anbringelse mv.
Jeg bad Københavns Fængsler om bemærkninger til det som jeg havde anført omhvilke personer de 5 særlige celler på 4. sal bruges til. I forlængelse heraf bad jeg omoplysninger om hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at en indsat bliver anbragti en sådan særlig celle.
Endvidere bad jeg om oplysninger om hvorledes, herunder hvor ofte, det vurderes omen indsat fortsat skal være anbragt i en sådan særlig celle. Jeg henviste til principper-ne i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab, bl.a. §§ 8 og 13 om notatpligt ogugentlige overvejelser. (For en ordens skyld bemærker jeg på ny at jeg er opmærk-som på at der i forhold til de personer der er i en af de 5 celler, ikke er truffet afgørelseom udelukkelse fra fællesskab. Endvidere er jeg opmærksom på at de 5 celler ikke ereller svarer til de celler der er omtalt i ovennævnte bekendtgørelse).
Jeg bad også om oplysning om hvem der kan træffe de ovennævnte beslutninger omanbringelse og ophør af anbringelse i en særlig celle.
Endelig bad jeg om at modtage eventuelle interne regler/notater om de spørgsmålsom jeg havde rejst i forhold til de 5 særlige celler.
Direktoratet har i udtalelse af 27. december 2010 henvist til oplysninger fra Køben-havns Fængsler.
28/30
Københavns Fængsler har oplyst at fængslet ikke finder at der er tale om 5 ”særlige”celler, og Københavns Fængsler har oplyst at cellerne helt overvejende bruges somalmindelige belægsceller. Det kan være til nyankomne hvis det er en af disse cellerder står tom. Det kan være til indsatte som man finder det formålstjenligt at have nærpersonalekontoret. Der er således ikke grundlæggende noget særkriterium for almin-deligt belæg i disse celler frem for i resten af cellerne i fængslet. Til eksempel var cel-lerne den 29. september 2010 belagt uden særlig sikkerhedsbevågenhed. Der er kun25 celler på Politigårdens Fængsel, og der er et væsentligt kapacitetspres.
Københavns Fængsler har endvidere anført at der således heller ikke er nogen særli-ge betingelser, retningslinjer, kompetenceansvar eller vurderinger mv. for belæg i dis-se celler, men at de indsatte placeres ud fra særlig sikkerhedsbevågenhed derved atdisse celler tages i anvendelse fordi der er lem/sprække i døren. Her er det lemmen/sprækken, og ikke cellerne i sig selv, der er helt central.
Københavns Fængsler har videre henvist til sin besvarelse i pkt. 7.12 om brugen afhåndjern over for personer i de 5 særlige celler. Fængslet har i den forbindelse under-streget at man ikke finder at påsætning af håndjern gennem lem/sprække er en "yder-ligere restriktion" (endsige et indgreb efter straffuldbyrdelseslovgivningen) over for enindsat. Håndjernsanvendelsen i sig selv sker efter straffuldbyrdelseslovens § 65.
Endelig har Københavns Fængsler anført at fængslet har et arbejdsretligt ansvar forpersonalets arbejdsmiljøsikkerhed. Påsætning gennem lem er en arbejdsmiljømæssigsikkerhedsforanstaltning til beskyttelse af personalet og ikke et yderligere indgreb overfor den indsatte.
Direktoratet har henholdt sig til det som Københavns Fængsler har anført for så vidtangår det forhold at der ikke gælder særlige kompetenceforhold mv. ved placering i enaf de 5 celler med en lem/sprække i døren fordi den pågældende skal belægges medhåndjern under ledsagelse til og fra toilet, gårdtur mv.I hvert fald Københavns Fængsler er af den opfattelse at der ikke er tale om 5 ”særli-ge” celler. Direktoratet har for mig at se ikke udtrykkeligt forholdt sig til spørgsmålet.Om betydningen af en sådan benævnelse, se nærmere straks nedenfor.
Jeg har noteret mig at de 5 celler af hensyn til kapaciteten også kan bruges som al-mindelige belægsceller. Dette har jeg ingen bemærkninger til.På trods af den klare tilkendegivelse om at der ikke er tale om ”særlige” celler, og atder som følge heraf, også med direktoratets tilslutning, ikke gælder nogle særlige
29/30
kompetenceregler mv., udtales det at de indsatte kan placeres i en af de 5 celler nårder er et behov for særlig sikkerhedsbevågenhed, og at lemmen/sprækken i celledø-ren er central i disse celler.Min benævnelse af de 5 celler som ”særlige” – og de deraf følgende spørgsmål omsærlige retningslinjer på området og spørgsmål om hvor ofte det vurderes om en ind-sat skal være i en af disse celler – har baggrund i at det er min umiddelbare opfattelseat mange indsatte må opleve at de i nogen grad er i en anderledes situation hvis debliver anbragt i en af de disse 5 celler, sammenlignet med hvis de var i en af de andreceller i arrestafdelingen på Politigårdens Fængsel. Jeg har som bekendt i efteråret2009 behandlet en klage fra en indsat og hans advokat der i sammenhæng med an-dre konkrete forhold var af den opfattelse.
Imidlertid har jeg noteret mig at det er Københavns Fængslers og direktoratets opfat-telse at der ikke er behov for særlige retningslinjer for selve anbringelsen (og ophøretheraf) i disse celler. Jeg har – udover det som jeg har anført i pkt. 7.12. – besluttet ik-ke at foretage mig mere på dette punkt.
I forlængelse heraf går jeg dog ud fra at en indsat der er placeret i en af de 5 særligeceller på grund af konkret vurderet behov for særlig sikkerhedsbevågenhed, vil bliveflyttet til en af de øvrige celler i arrestafdelingen, når de særlige sikkerhedshensyn ikkelængere gør sig gældende (og forudsat at der måtte være en ledig celle i arrestafde-lingen).
Med hensyn til det af Københavns Fængsler anførte om at man ikke finder at påsæt-ning af håndjern gennem lem/sprække er en "yderligere restriktion" over for indsatte,henviser jeg til min ovennævnte henstilling mv. i pkt. 7.12 ovenfor om udtrykkelig regu-lering af brugen af håndjern i de tilfælde hvor der sker påsætning gennem spræk-ke/lem i døren som findes i disse 5 celler.
30/30
Opfølgning
Jeg beder om at Københavns Fængsler sender de oplysninger mv. som jeg har bedtom, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også beder om en ud-talelse.Underretning
Denne rapport sendes til Københavns Fængsler, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Folketingets Retsudvalg og de indsatte i Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.Lennart FrandsenInspektionschef
