REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 53: Henvendelse af 28/10-10 fra Amnesty International vedr. de danske anti-terrorlove

Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorloveDe vigtigste anti-terrorlove er vedtaget vedTerrorpakke I (2002) og Terrorpakke II (2006).Baggrunden for pakkerne i 2002 og 2006 varhenholdsvis bombningen af World TradeCenteriNewYorkogLondonsundergrundsbane i 2006. Der har ikke væretbegivenheder på dansk grund, som har affødtnye anti-terrorlove.(Der ses her bort fratuneser-loven).Efter indførelsen af en række regler, som heltafgørende bryder med traditionel, vestligretssikkerhedstænkning, er der et tvingendebehov for et reelt eftersyn af anti-terrorlovene.Et reelt eftersyn kræver, at man stiller denødvendige spørgsmål og – ikke mindst – atman inviterer alle relevante aktører til atdeltage i eftersynet.Regeringens redegørelse om anti-terror-reglerne opfylder ikke nogen af disse kriterier.Man har hverken stillet de nødvendigespørgsmål eller efterspurgt uafhængigevurderinger af reglerne.Regeringen har lovet et grundigt eftersyn afanti-terrorreglerne. Tid til eftertænksomhed,tid til at stoppe op og se, om Folketinget ergået for vidt i iveren efter at opbygge eteffektivt terrorberedskab, om man har solgt formeget ud af retsstatens beskyttelse afborgerne. I stedet har vi fået en 50 sidersredegørelse fra Justitsministeriet, som er enrenopremsningaf de beføjelser, somFolketingethargivetForsvaretsEfterretningstjeneste(FE)ogPolitietsEfterretningstjeneste (PET).I redegørelsen har Justitsministeriet spurgtPET og Rigsadvokaten og Rigspolitiet, omman har anvendt de nye beføjelser medfornuft – og det har de tre instanser ikkeoverraskende svaret ja til. Man har spurgtPET, om det har sparet tid, at PET ikke harskullet indhente dommerkendelser i sammeomfang, som man skulle efter de regler, somgjaldt indtil 2006. Det har PET svaret ja til. Deter ikke overraskende, at man sparer tid, nårman reducerer domstolskontrollen. Udvidedebeføjelser til hemmelige ransagninger ogaflytninger letter arbejdet, får vi at vide.Samtidig foreslås det, at man fremover skalregistrere alle borgeres brug af computere påbiblioteker, netcafeer og andre offentligesteder.Vores”private”computertrafikregistreres allerede.Redegørelsen er derimod helt tavs, når manspørger, om anti-terrorreglerne har ramt enrimelig balance mellem voressikkerhedpåden ene side ogvores frihedsrettigheder(herunder til ikke at få krænket vores privatliv,ikke at blive overvåget vilkårligt).Redegørelsen svarer ikke på, om densvækkede retssikkerhedfor borgerne var etnødvendigt – og ønskeligt - offerfor at få eneffektiv terrorbekæmpelse.Vi får ikke svarværet muligtterrorberedskabdomstolskontrol,på, om det også ville haveat etablere et effektivt–udenat svække densom gjaldt indtil 2006. Var1

SIKKERHED OG RETSSIKKERHEDDet folketingsflertal, som i sin tid gennemførtedelove,derudgørDanmarksterrorberedskab, argumenterede med, at detvarnødvendigtatgivePolitietsEfterretningstjeneste (PET) (og ForsvaretsEfterretningstjeneste, FE) flere beføjelser, ogat reducere den uafhængige kontrol –domstolskontrollen med tjenestens arbejde.Kritikerne har på deres side peget på, atborgernes retssikkerhed skrider. Man har øgetPET’s størrelse til omkring det dobbelte oggivet PET en lang række øgede beføjelser,samtidigmed, at man har svækket denuafhængige kontrol – domstolskontrollen –med tjenesten, uden at der er givet en sagligbegrundelse for den svækkede kontrol.

PET uden effektive muligheder for atefterforske og forebygge terror indtil 2006?Vardet nødvendigt at svække borgernesretssikkerhed for at styrke deres sikkerhed?Hvormange gange har PET indhentetpersonlige og rent private oplysninger om(unavngivne og navngivne) borgere fra andrelæger, psykiatere og andre offentligemyndigheder – uden anden begrundelse end,at der var tale om oplysninger, som kunnevære af betydning for deres arbejde efterstraffelovens kap. 12 og 13?Redegørelsen svarer ikke på, hvor mange derer blevet aflyttet efter de lempeligere regler fra2006. Efter terrorpakke II kan man nøjes medén dommerkendelse – på en konkretterrormistænkt. Med den i hånden kan PETaflytte en ubestemt kreds af venner, naboer,familie, kolleger – hvem som helst denterrormistænkte kender.Hvormange gange har PET aflyttet ikke-mistænktes telefoner og tappet derescomputereudenensærskiltdommerkendelse?Hvemkontrollerer, hvilke personoplysningerFE og PET udveksler med fremmede statersefterretningstjenester?Hvordansikrer vi, at oplysninger om borgere iDanmark ikke går via PET’s og FE’ssamarbejdspartnereif.eks.USAtiltorturstater, som misbruger oplysningerne tilat bekæmpe politiske modstandere?Hvordansikrer vi, at oplysninger, som PETfår fra andre efterretningstjenester og benytteri sager mod danske terrormistænkte,ikkeerindhentet ved hjælp af tortur?Hvorforkan man ikke have et effektivtterrorberedskab – samtidig med, at man hardomstolskontrol med PET’s arbejde? Erdomstolskontrol uforenelig med effektivkriminalitetsbekæmpelse?Det udvalg, som skal følge med i PET’sarbejde – Wamberg-udvalget – mødes nogle

få gange om året. Er det nok? Kan det opvejeden svækkede domstolskontrol?Hvadsiger de advokater, som har ført sagerefter de nye regler om brug af ”hemmeligebeviser”, som den terrormistænkte ikke kan fåat se – og derfor ikke kan imødegå?Hvadsiger juridiske eksperter om dengenerelle svækkelse af vores retssikkerhedog de uanede tekniske muligheder, som vi harfor at overvåge borgerne i dag?Hvorgår grænserne for brugen afdiplomatiske forsikringer? Er det den danskeregerings opgave at arbejde på at udlevere endansk statsborger til retsforfølgning i en tortur-stat? Hvor går grænsen? Ved Vest-Bengalen?Ved Uzbekistand? Ved Congo?Amnesty International skal opfordreFolketingets Retsudvalg til at sikre, at deovennævnte spørgsmål besvares.(Listener ikke udtømmende).HVEM SKAL SIKRE ET REELT, SAGLIGTEFTERSYN?Et reelt eftersyn af den danske anti-terrorlovgivning betyder i første omgang, atdet sikres, atalle nødvendige spørgsmålbliver stillet.For at sikre at alle nødvendige spørgsmålstilles – og en åben, reel debat af svarene -må man høre alle relevante aktører. Det vilisær sige domstolene, advokaterne, juridiskeeksperter, NGO’er og andre, som arbejdertematisk med forholdet mellemsikkerhed ogretssikkerhed.Amnesty International skal opfordreFolketingets Retsudvalg til at sikre, at allerelevante aktører inviteres til at bidrage tilet fuldt, reelt eftersyn af den danske anti-terrorlovgivning.København, den 28. oktober 2010