Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 526
Offentligt
Ankestyrelsens undersøgelse af
Adoption uden samtykkeJuni 2011
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
INDHOLDSFORTEGNELSESideForord1Sammenfatning1.11.222.1Kendskab til reglerne om adoption uden samtykkeReglernes anvendelighedBeskrivelse af sagens forløb2.1.12.1.22.1.32.1.42.1.5KommunenBørn og unge-udvalgetAnkestyrelsenStatsforvaltningenFamiliestyrelsen
12358999101011
Hvordan er sagens forløb?
3
Kommunernes kendskab til og implementering af reglerne om adoption uden12Kommunernes kendskab til reglerne om adoption uden samtykkeImplementering af de udvidede regler om adoption uden samtykke3.2.13.2.23.2.3Der skal en holdningsændring til, og den er på vejKommunerne drøfter muligheden for adoption uden samtykke i nye sagerKommunerne savner praksiseksempler og efterspørger sparring i sager om adoptionuden samtykke18
samtykke3.13.2
12151518
4
Kommunernes opfattelse af reglernes anvendelighed4.1Reglerne er fortsat restriktive – der er barrierer, når loven omsættes i praksis4.1.14.1.24.1.34.1.44.1.54.1.64.1.74.1.8Der er grundlæggende usikkerhed om fortolkning af reglerne i praksisKommunerne synes, at det er problematisk at dokumentere, at forældre varigt erude af stand til at varetage omsorgen for barnetDet er kommunernes opfattelse, at adoption uden samtykke ikke er en mulighed,når der er kontakt mellem barnet og de biologiske forældreEksempel på barrierer og dilemmaer, når kommunerne drøfter adoption af børnunder 1 år, jf. § 9, stk. 3Kommunerne mener, at det er vanskeligt at anbringe med henblik på senereadoptionKommunerne har en formodning om, at plejefamilier ikke ønsker at adoptereEksempel på barrierer og dilemmaer, når kommunerne drøfter adoption af børnanbragt i mindst 3 år, jf. § 9, stk. 4Muligheden for kontakt efter adoption er ikke positiv, mener kommunerne
23232326313436384142
5
Andre aktørers roller i sagsforløbet5.1Aktørernes praktiske erfaring med sager om adoption uden samtykke5.1.15.1.25.1.3AnkestyrelsenStatsforvaltningen SyddanmarkAdvokatsamfundet
4444444445
5.2
Aktørernes vurdering af deres rolle i sagen
45
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
5.2.15.2.25.2.3
AnkestyrelsenStatsforvaltningen SyddanmarkAdvokatsamfundet
454546
6
De andre aktørers vurdering af reglernes anvendelsesmuligheder6.1Vurdering af anvendelsesmulighederne6.1.16.1.2Sager, der er egnet til adoption uden samtykkeÅrsager til, at der er så få sager om adoption uden samtykke
48484850
6.2
Indblik i kommunernes kendskab til og anvendelse af reglerneBilag 1 Baggrund og Metode6.2.16.2.26.2.3Interview med kommunerneInterview med Ankestyrelsen, Statsforvaltningen Syddanmark ogAdvokatsamfundetBehandling af citater fra interviewsBilag 2 RegelgrundlagBilag 3 Interviewguides
53555859596175
TitelAdoption uden samtykkeUdgiverAnkestyrelsen, juni 2011ISBN nr978-87-7811-143-2LayoutIdentitet & Design AS
KontaktAnkestyrelsen
Amaliegade 25, 1256 København KTelefon 33 41 12 00Hjemmesidewww.ast.dkE-mail[email protected]
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
1
ForordSocialministeriet har i samarbejde med Familiestyrelsen, bedt Ankestyrelsen gennemføreen interviewundersøgelse om kommunernes kendskab til og anvendelse af reglerne omadoption uden samtykke. Fokus er reglernes anvendelse efter 1. oktober 2009, hvoradoptionslovens regler om adoption uden samtykke blev lempet, jf. adoptionslovens § 9,stk. 2, 3 og 4.
Adgangen til adoption uden samtykke er udvidet, så den tidligere gældende praksisom, at barnet skulle have været anbragt uden for hjemmet i mindst 7 år og ikkehave haft kontakt med forældrene i 6 til 8 år, ikke længere gælder.Med udvidelsen af reglerne kan børn under 1 år og børn, der har været anbragtmindst 3 år blive adopteret uden samtykke.
Antallet af gennemførte adoptioner uden samtykke er ikke steget, efter reglerne omadoption uden samtykke blev udvidet 1. oktober 2009 til undersøgelsens start februar2011. Det var forventningen ved lovforslagets vedtagelse, at lovforslaget betød, at derfremover ville være flere børn, der blev adopteret uden samtykke fra forældrene.Undersøgelsen omfatter interview med syv udvalgte kommuner, og har til formål atafdække kommunernes kendskab til de udvidede regler samt kommunernes opfattelse afreglernes anvendelighed.Endvidere suppleres undersøgelsen med interview med Ankestyrelsen, StatsforvaltningenSyddanmark og Advokatsamfundet. Interviewene gennemføres med henblik på atinddrage de øvrige aktørers perspektiver på de udvidede regler om adoption udensamtykke.Ankestyrelsen takker alle der har medvirket i interviewene for deres deltagelse iundersøgelsen.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
2
1
Sammenfatning
Ankestyrelsen har i foråret 2011 gennemført en interviewundersøgelse forSocialministeriet og Familiestyrelsen. Formålet med undersøgelsen er at afdækkekommunernes kendskab til og anvendelse af reglerne om adoption uden samtykke, efteradoptionslovens regler blev udvidet 1. oktober 2009.De udvidede regler om adoption uden samtykke trådte i kraft den 1. oktober 2009. Påundersøgelsestidspunktets opstart i februar 2011 var kun et barn blevet adopteret udensamtykke efter lovændringens ikrafttræden.Adgangen til adoption uden samtykke er udvidet, så den tidligere gældende praksis om,at barnet skulle have været anbragt uden for hjemmet i mindst 7 år og ikke have haftkontakt med forældrene i 6 til 8 år, ikke længere gælder. Med udvidelsen af reglerne kanbørn under 1 år og børn, der har været anbragt mindst 3 år blive adopteret udensamtykke.Forventningen ved lovforslagets vedtagelse var, at flere børn ville blive adopteret udensamtykke fra forældrene. Der er ikke i lovforslaget beskrevet, hvor ofte de nye regler omadoption uden samtykke forventes anvendt.Antal af børn i den potentielle målgruppe1for adoptionslovens § 9, stk. 2, 3 og 4:•186 børn under 1 år er siden 1. oktober 2009 blevet anbragt uden samtykke og ikkehjemtaget.•3.216 børn har været anbragt i plejefamilie i mere end 3 år, heraf var 847 under 1år, da de blev anbragt.•1.672 børn har været anbragt i syv år eller mere, heraf var 572 under 1 år, da deblev anbragt i plejefamilie2.Forskning viser, at børn der adopteres tidligt klarer sig bedre gennem livet end anbragtebørn. En SFI-rapport3fra 2008 konkluderer, at adoptivbørn har bedre fysisk udvikling,færre indlæringsvanskeligheder og klarer sig bedre i diverse færdighedstest end pleje- oginstitutionsanbragte børn.Med den udvidede adgang til adoption uden samtykke, viden om antallet af børn i denpotentielle målgruppe samt forskning på området, er der grundlag for at forvente etstørre antal adoptioner uden samtykke end efter den tidligere gældende praksis.
___________________________________12
Fra 1. oktober 2009 til 7. februar 2011Kilde: Anbringelsesstatistikregisteret, udtræk af 21. juni 20113Adoption som indsats – en systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer, udgivelsesdato: 23.01.08, ISBN: 978-87-7487-881-0
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
3
I perioden fra 1. oktober 2009 til 1. juni 2011 er der rejst et antal sager om adoptionuden samtykke i kommunerne, hvoraf flere fortsat er verserende.Interview med kommunerUndersøgelsen bygger på interview med syv af landets kommuner; Aalborg, Kolding,Fredericia, Slagelse, Lolland, Frederiksberg og København. Ankestyrelsen har anvendtkvalitative fokusgruppeinterviews med fagchefer, teamledere og sagsbehandlere for atopnå et bredt og nuanceret billede af kommunernes kendskab til og anvendelse afreglerne om adoption uden samtykke.De syv kommuner, som har deltaget i undersøgelsen, er udvalgt på baggrund afbefolkningsgrundlag, geografisk spredning samt på baggrund af antallet af børn anbragt imere end 3 år. Ved udvælgelsen blev det sikret, at mindst en kommune havde modtagetundervisning fra Familiestyrelsen, og at mindst en kommune havde indstillet en sag omadoption uden samtykke til børn og unge-udvalget, jf. bilag 1.Interview med andre aktørerUndersøgelsen er suppleret med kvalitative interview med andre aktører, der indgår i denkonkrete sagsbehandling af sager om adoption uden samtykke, henholdsvisAnkestyrelsen, en statsforvaltning, samt en repræsentant fra Advokatsamfundet, derrepræsenterer de advokater, der bliver beskikket i forbindelse med sager om adoptionuden samtykke.Formålet med at interviewe disse andre aktører var at skabe overblik over helesagsforløbet, fra sagen starter op i kommunen, til den endelige afgørelse træffes.Samtidig afdækker interviewene aktørernes kendskab til og anvendelse af de nye regler,herunder deres indblik i kommunernes kendskab til og anvendelse af reglerne.Undersøgelsen indeholder følgende temaer:•••••
Diagram over sagens gang og beskrivelse herafKommunernes kendskab til og implementering af reglerneKommunernes opfattelse af reglernes anvendelsesmulighederAndre aktørers roller ved behandlingen af sager om adoption uden samtykkeDe andre aktørers bud på, hvordan reglerne opfattes og anvendes i praksis
1.1
Kendskab til reglerne om adoption uden samtykke
De færreste kommuner har anvendt reglerne på interviewtidspunktet. Det erkommunernes vurdering, at reglerne er forbundet med en række barrierer, når de skalanvendes i praksis. De udvidede regler om adoption uden samtykke findes fortsatrestriktive, når de enkelte bestemmelser tolkes og drøftes i konkrete sager.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
4
Ankestyrelsen havde på interviewtidspunktet d. 6. maj 2011 behandlet fem sager omadoption uden samtykke, mens Statsforvaltningen Syddanmark på interviewtidspunktetd. 9. maj 2011 havde behandlet en sag om adoption uden samtykke, og har derudoverbeskikket advokater i en anden sag. Repræsentanten fra Advokatsamfundet havde påinterviewtidspunktet d. 19. maj været involveret i to sager, hvoraf den ene på dettidspunkt var forelagt Familiestyrelsen, mens den anden var under behandling iAnkestyrelsen på samme tidspunkt.
De interviewede kommuner er bekendte med udvidelsen af reglerne omadoption uden samtykkeKommunerne holder sig generelt opdateret om nye love, og i den forbindelse er de ogsåblevet opmærksomme på de udvidede regler om adoption uden samtykke. Kommuner,som har modtaget undervisning fra Familiestyrelsen, oplever at det har skærpetkommunernes fokus på de udvidede reglers anvendelsesmuligheder.
Det tager tid, før de nye regler om adoption uden samtykke er implementeret,men muligheden drøftes i kommunerneKommunerne er bevidste om reglernes muligheder, men vurderer, at det tager tid før enny lovgivning er implementeret, og at der er behov for en holdningsændring ikommunerne. Adoption uden samtykke betragtes af kommunerne som en ultimativindgribende foranstaltning set i forhold til servicelovens bestemmelser om anbringelse,herunder mulighederne for at støtte kontakten mellem barn og forældre.Ligeledes vurderer Ankestyrelsen, Statsforvaltningen Syddanmark og Advokatsamfundet,at der generelt er behov for en holdningsændring i forhold til anvendelse af reglerne omadoption uden samtykke. Det er generelt aktørernes samstemmende vurdering, atadoption uden samtykke er en ultimativ indgribende foranstaltning, da alle mulighederfor, at forældrene kan overtage forældrerollen, dermed er ophørt.
Kommunerne savner praksiseksempler og efterspørger sparringFlere kommuner peger på, at de i højere grad vil være klædt på til at behandle sager omadoption, når der foreligger principafgørelser på området, som kan være med til atdefinere praksis. Kommunerne efterspørger dialog omkring potentielle sager om adoptionuden samtykke, samt at sagsgangen uddybes i vejledningen om frigivelse af børn tilnational adoption4. Ligesom kommunerne mener Ankestyrelsen, StatsforvaltningSyddanmark og Advokatforeningen, at det er svære sager, og at der er behov forafklaring af praksis. Det er vurderingen, at det generelt er sager af en vis tyngde, der eregnet til indstilling til adoption uden samtykke.
___________________________________4
Vejledning nr. 9769 af 30. september 2009 om frigivelse af børn til national adoption
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
5
Ankestyrelsen har efter undersøgelsens opstart truffet afgørelse i en konkret sag omadoption uden samtykke, som der henvises til i afsnit kapitel 4, 4.1.3. Ankestyrelsen harpå offentliggørelsestidspunktet ikke offentliggjort principafgørelser om adoption udensamtykke. Ankestyrelsen forventer at udsende den første principafgørelse i nærmerefremtid.
1.2
Reglernes anvendelighed
Kommunerne finder, at reglerne er svære at anvende i praksisDet er et krav, for at adoption uden samtykke kan gennemføres, at det vurderes, atforældrene varigt er ude at stand til at varetage omsorgen for barnet. Desuden skal envurdering af kontakten mellem barn og forældre indgå i vurderingen af, om en sag eregnet til adoption uden samtykke.De adspurgte kommuner mener, at sager, hvor forældrene har et massivt misbrugog/eller psykiske sygdomme, vil være den type af sager, som kunne medføre adoption.Det er dog kommunernes opfattelse, at det trods meget dårlige forældre er vanskeligtudtømmende at dokumentere, at forældrene aldrig bliver i stand til at varetageomsorgen for barnet.Kommunerne mener desuden, at det et svært at vurdere, hvornår samværet mellembarn og forældre er negativt nok til, at en adoption kan iværksættes. De flestekommuner mener, at et samvær ofte bidrager med noget positivt for barnet. Mangekommuner er derfor af den opfattelse, at så snart der er et samvær mellem barnet ogforældre, så vil adoption ikke være en mulighed. Kommunerne fastsætter ved de flesteanbringelsessager samvær med henvisning til serviceloven.Her ud over opstår en anden barriere i forhold til søskende. Kommuner, der arbejder udfra et perspektiv om at samle søskende, mener ikke, at en adoption af det ene barn vilvære i barnets tarv. Det kan betyde, at børn under et år, hvor ældre søskende eranbragt, i stedet bør anbringes sammen med en ældre søskende. Ligeledes kankommunen vurdere, at det er i barnets tarv at forblive i den pågældende anbringelsesammen med søskende, frem for at iværksætte en adoption, hvis kun det ene barnopfylder betingelserne om adoption uden samtykke.
Specifikt i forhold til reglen om adoption af et barn under ét årNår det vedrører reglerne om adoption af børn under 1 år efter § 9, stk. 3, finderkommunerne flere barrierer ved anvendelsen af denne i praksis. Kommunerne mener, atdet er svært at dokumentere, at forældrene varigt er ude af stand til at varetageomsorgen for barnet, inden barnets første leveår. Er der tale om en førstegangsfødende
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
6
mor, finder kommunerne det endnu sværere, da dokumentationen ikke kan bygge påtidligere børn.
Specifikt i forhold til reglen om adoption af børn, der har været anbragt i mindsttre årDen største barriere ved anvendelse af reglerne ifølge § 9, stk. 4, om adoption af etbarn, der har været anbragt mindst 3 år, er forbundet med, at kommunerne er af denklare formodning, at plejefamilier ikke ønsker at adoptere. Dette perspektiv medfører, atkommunerne ikke finder bestemmelsen oplagt, da adoption så vil medføre et skifte forbarnet, der findes uhensigtsmæssig, hvis der er skabt relationer og tilknytning ianbringelsen hos den pågældende plejefamilie.
De andre aktørers vurdering af anvendelse af reglerneBåde Ankestyrelsen og Statsforvaltningen Syddanmark understreger, at det skal væredokumenteret, at forældreevnen er varigt nedsat, herunder i form af enprognosevurdering. Det kan have en betydning for, hvilke sager der er egnet til adoptionuden samtykke, da det fx er nemmere at dokumentere, at forældreevnen er varigtnedsat i sager om psykisk syge forældre, end i forhold til misbrugsforældre, hvorafvænning ikke er afprøvet.Statsforvaltningen Syddanmark og Advokatsamfundet giver generelt udtryk for, atkommunerne laver en grundig oplysning og behandling af sager om adoption udensamtykke. Både Statsforvaltningen Syddanmark og Advokatsamfundet nævner, at der førlovens ikrafttrædelse fra flere kanter blev udtrykt bekymring for, om kommunerne villeforsøge at opnå en økonomiske besparelse ved at indstille til adoption i stedet for atfortsætte en anbringelse. Ifølge Statsforvaltningen Syddanmark og Advokatsamfundet erder dog intet i de konkrete sager, der tyder på, at dette er tilfældet, da begge partervurderer, at sagerne klart opfylder betingelserne for adoption uden samtykke.
Kommunerne er af den formodning, at plejefamilier ikke ønsker at adopterederes plejebarnSelv om kommunerne mener, at plejefamilierne ofte er de mest oplagte adoptanter, fordide gennem anbringelsen har opnået tilknytning til barnet, så mener de samtidig, atplejefamilier anser rollen som plejefamilie som et erhverv, hvor indkomsten fra jobbetikke kan undværes. Det antages derfor, at plejefamilierne ikke er interesseret i atadoptere. Herudover mener kommunerne, at adoption uden samtykke ofte vedrørerbehandlingskrævende børn. Hvis plejebarnet adopteres, er kommunerne af den holdning,at plejefamilien bliver dårligere stillet i forhold til at modtage den støtte fra kommunen,som kan være nødvendig for et behandlingskrævende barn. Størstedelen af kommunernehar dog ikke informeret plejefamilier om muligheden for adoption, og det er ikkeundersøgt fra kommunernes side, hvorvidt plejefamilierne er interesseret i at adoptere.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
7
Ankestyrelsen, Statsforvaltningen Syddanmark og Advokatsamfundet mener også, at detoftest vil være plejefamilien, der vil adoptere barnet, fx fordi barnet, gennem mange årsanbringelse har opnået en tæt tilknytning til familien, eller fordi der allerede vedanbringelse tages højde for en fremtidig adoption. Samtidig er det Ankestyrelsens ogStatsforvaltningen Syddanmarks vurdering, at kommunen ikke anser adoption udensamtykke for en mulighed, hvis plejefamilien ikke kan eller vil adoptere, da etfamilieskifte ikke vurderes at være i barnets tarv. Advokatsamfundet mener, at nogleplejefamilier er tilbageholdende i forhold til adoption, som følge af den opfattelse af, atdet er nødvendigt at holde en professionel distance i forhold til plejefamilierollen.Plejefamilierne er usikre på, om de kan fortsætte som plejefamilie, hvis der gives afslagpå adoption.
Kommunerne mener, at det er vanskeligt at anbringe med henblik på senereadoptionI vejledningen om frigivelse af børn til national adoption, gives der eksempler på,hvordan kommunen med fordel kan planlægge en anbringelse vedrørende et barn underet år med henblik på senere adoption. Kommunerne betragter dette som megetvanskeligt, da adoptanterne ikke er sikret adoption af barnet. Kommunerne mener derforikke, at der vil være interesserede adoptanter til denne mulighed. Enkelte kommuner,som har modtaget undervisning fra Familiestyrelsen, er bevidste om, atAdoptionsnævnet5kan indgå i et samarbejde om at finde en egnet familie, som erindstillet på at indlede et plejeforhold med henblik på senere adoption.
___________________________________5
Adoptionsnævnet anviser børn til adoption til godkendte adoptivfamilier.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
8
2
Hvordan er sagens forløb?Kommunen- indleder sagenNår kommunen i en konkret sag vurderer, at betingelserne for atgennemføre en adoption uden samtykke er til stede, kontakterkommunen statsforvaltningen med henblik på beskikkelse af advokater.Herefter indstilles sagen til kommunens børn og unge-udvalg. Iindstillingen skal indgå de sagsakter, som ligger til grund forkommunens vurderinger, herunder undersøgelser af barnets ogfamiliens forhold efter servicelovens § 50 samt undersøgelse afforældrenes forældreevne.AdvokatbeskikkelseKommunen senderrelevante oplysninger frasagen tilstatsforvaltningen, sombeskikker advokater tilalle involverede parter isagen.
Børn og unge-udvalget-træffer beslutning om, hvorvidt det anbefales,at en adoption gennemføresPå baggrund af oplysningerne i sagen træffer børn og unge-udvalgetherefter beslutning om, hvorvidt det kan anbefales at gennemføre enadoption uden samtykke. Kommunen er ikke part i sagen ombortadoption.Hvis børn og unge-udvalget er enig i kommunens indstilling omadoption, videresendes sagen til Ankestyrelsen med anbefaling omadoption uden samtykke.
Medlemmer af børn ogunge-udvalgetBørn og unge-udvalgetbestår af femmedlemmer:en byretsdommer,to byrådsmedlemmer ogto pædagogisk-psykologisk sagkyndige
Ankestyrelsen- træffer beslutning om samtykke tilgennemførelse af adoptionAnkestyrelsen påser blandt andet, at alle betingelser for adoption udensamtykke er opfyldt, herunder at der foreligger tilstrækkeligdokumentation for, at forældreevnen er varigt nedsat. Ankestyrelsenhar mulighed for at bede kommunen om at indhente yderligereoplysninger til brug for sagens behandling.Hvis Ankestyrelsen beslutter at give samtykke til den anbefaledeadoption, sendes sagen til statsforvaltningen.
Ankestyrelsen behandlersagen på et mødeTil mødet deltager tomedarbejdere fraAnkestyrelsen, tobeskikkede medlemmerudpeget af Socialministerietog en børnesagkyndiglægekonsulent (udenstemmeret)
Statsforvaltningen-træffer afgørelsenStatsforvaltningen er i sager om adoption uden samtykkeansvarlig for, at de materielle betingelser for atgennemføre en adoption uden samtykke er opfyldt, og atde formelle regler om indhentelse af samtykke ogvejledning af de involverede parter overholdes. Førstatsforvaltningen træffer afgørelser i en sag om adoptionuden samtykke, skal sagen forelægges Familiestyrelsen.
Familiestyrelsen-sikrer, at myndighederne har gjorttilstrækkeligtSagen forelægges Familiestyrelsen for at sikre, atmyndighederne har gjort tilstrækkeligt for at inddrage debiologiske forældre, herunder i forbindelse med at indhente etsamtykke til adoption. Forelæggelse er med til at sikre ensartetpraksis i hele landet i sager om adoption uden samtykke.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
9
2.1
Beskrivelse af sagens forløb
Det er kommunen, børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, der skal foretage denindledende skønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at enadoption uden samtykke gennemføres. Det er statsforvaltningen, der træffer denendelige afgørelse, men Familiestyrelsen har pligt til at sikre, at myndigheder har gjorttilstrækkeligt for at inddrage de biologiske forældre, herunder i forbindelse med forsøg påat indhente samtykke til adoption.
2.1.1
Kommunen
Det er kommunen, der indleder en sag om adoption uden samtykke. Hvis en kommunevurderer, at de har en sag, der er egnet til adoption uden samtykke, er første skridt at fåbeskikket advokater til alle parter i sagen. Det er statsforvaltningen, der har ansvaret forat beskikke advokat for barnet og tilbyde beskikkelse af advokater til sagens øvrigeparter. Kommunen sender relevante oplysninger fra sagen til statsforvaltningen. Både debiologiske forældre, herunder forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, ogplejeforældrene skal have tilbud om at få beskikket en advokat. Beskikkelsen afadvokater gælder for hele sagens administrative behandling – det vil sige både i børn ogunge-udvalg, Ankestyrelsen og statsforvaltningen.Anledningen til, at kommunen påbegynder en sag om adoption uden samtykke vil oftestvære, at en undersøgelse af barnets og familiens forhold efter servicelovens § 50 rejsertvivl om, hvorvidt barnets forældre har nogen form for forældreevne. Hvis det gennemdenne undersøgelse kan dokumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne, ogforældrene ikke ønsker at give samtykke til frivillig adoption, kan der rejses en sag omadoption uden samtykke for kommunens børn og unge-udvalg. De øvrige betingelser foradoption uden samtykke efter § 9 skal også være opfyldt.Når kommunen i en konkret sag vurderer, at betingelserne for at gennemføre enadoption uden samtykke er til stede, indstilles sagen til kommunens børn og unge-udvalg. I indstillingen skal indgå de sagsakter, der ligger til grund for kommunensvurderinger, herunder undersøgelser af barnets og familiens forhold efter servicelovens §50 samt undersøgelse af forældrenes forældreevne.
2.1.2
Børn og unge-udvalget
På baggrund af oplysningerne i sagen træffer børn og unge-udvalget herefter beslutningom, hvorvidt det kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke. Kommunener ikke part i sagen om bortadoption.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
10
Børn og unge-udvalgets beslutning om anbefaling til adoption uden samtykke erprocesledende og kan derfor ikke indbringes for anden myndighed. Hvis børn og unge-udvalget ikke anbefaler adoption, afsluttes sagen.Hvis børn og unge-udvalget er enig i kommunens indstilling om adoption, videresendessagen til Ankestyrelsen med anbefaling om adoption uden samtykke.
2.1.3
Ankestyrelsen
Når Ankestyrelsen modtager anbefaling om adoption uden samtykke fra kommunensbørn og unge-udvalg, skal Ankestyrelsen påse en række materielle og formelle krav,herunder om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for forældrenes manglendeforældreevne samt at de øvrige betingelser for, at der kan ske adoption uden samtykke,er opfyldt. Ankestyrelsen har mulighed for at bede kommunen om at indhente yderligereoplysninger til brug for sagens behandling. For yderligere uddybning se bilag 2 omregelgrundlag.Hvis det fremgår af sagen, at de involverede parter ikke har fået beskikket advokat, skalAnkestyrelsen sende de relevante oplysninger fra sagen til statsforvaltningen medhenblik på statsforvaltningens fornyede afgørelse om advokatbeskikkelse.Hvis Ankestyrelsen beslutter at give samtykke til anbefalingen om adoption udensamtykke, sendes sagen til statsforvaltningen. Ankestyrelsens eventuelle beslutning omat give samtykke til anbefalingen om adoption uden samtykke er procesledende og kanderfor ikke indbringes for anden myndighed. Hvis Ankestyrelsen ikke giver samtykke tilden anbefalede adoption, afsluttes sagen.
2.1.4
Statsforvaltningen
Statsforvaltningen modtager sagen, når kommunens børn og unge-udvalg ogAnkestyrelsen har afsluttet sin sagsbehandling og indstillet til, at statsforvaltningentræffer afgørelse om tilladelse til at gennemføre en adoption uden samtykke.Statsforvaltningen behandler alle sager om adoption – med og uden samtykke. Det erstatsforvaltningerne, der har de særlige kompetencer, når det vedrører alle typer afadoptioner – og det er derfor statsforvaltningen, der træffer den endelige afgørelse isager om adoption uden samtykke.Statsforvaltningen er ansvarlig for, at de materielle betingelser for at gennemføre enadoption uden samtykke er opfyldt, og at de formelle regler om indhentelse af samtykkeog vejledning af de involverede parter er overholdt. For yderligere uddybning se bilag 2om regelgrundlag.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
11
Når statsforvaltningen behandler en sag om adoption uden samtykke, skal sagenforelægges for Familiestyrelsen, før den endelige afgørelse træffes, og uanset om sagenom adoption uden samtykke påtænkes imødekommet eller afslået.Når statsforvaltningen har truffet endelig afgørelse om adoption uden samtykke, skalstatsforvaltningen indsende et resumé af sagens udfald til Familiestyrelsen.Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for retten.Sager om adoption uden samtykke anses først for afsluttet, når en eventueldomstolsbehandling er afsluttet.
2.1.5
Familiestyrelsen
Når sagen forelægges Familiestyrelsen, skal Familiestyrelsen sikre, at myndigheder hargjort tilstrækkeligt for at inddrage de biologiske forældre, herunder at der er gjorttilstrækkeligt forsøg på at indhente forældrenes samtykke til adoption. Forelæggelsen erligeledes med til at sikre ensartet praksis i hele landet i sager om adoption udensamtykke.Familiestyrelsen er sammen med statsforvaltningen ansvarlig for at sikre opfyldelsen afbåde de materielle betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke og deformelle regler om indhentelse af samtykke og vejledning af de involverede parter.Statsforvaltningen skal indberette sagens udfald til Familiestyrelsen. På den måde kanFamiliestyrelsen følge udviklingen i sager om adoption uden samtykke.For en nærmere beskrivelse af aktørernes opgaver i sager om adoption uden samtykkehenvises til vejledning om frigivelse af børn til national adoption, nr. 9769 af 30.september 2009. Uddrag fra denne vejledning findes i bilag 2 om regelgrundlag.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
12
3 Kommunernes kendskab til ogimplementering af reglerne omadoption uden samtykkeSamlet set er de syv kommuner, som er blevet interviewet, bekendte med de udvidederegler om adoption uden samtykke – og er positive over for de nye muligheder.Implementeringen af de nye regler er undervejs i kommunerne, men det tager tid, dader er behov for en holdningsændring.
3.1 Kommunernes kendskab til reglerne om adoptionuden samtykkeKommunerne giver samstemmende udtryk for, at de har et godt kendskab tillovgivningen og refererer i interviewene både til at have kendskab til adoption af børnunder 1 år og børn anbragt mindst 3 år.
Kommunerne er blevet bekendte med de udvidede regler af mange kanalerSiden 1. oktober 2009, hvor de udvidede regler om adoption uden samtykke trådte ikraft, er kommunerne blevet bekendt med de udvidede regler gennem flere kanaler.Kommunerne giver udtryk for, at indarbejdning af ny lovgivning er rutine, således ogsåreglerne om adoption uden samtykke. I nogle kommuner er der en juridisk afdeling, somsørger for at holde de ansatte ajour med nye og ændrede lovgivninger. I andrekommuner er det den enkelte sagsbehandler, som har ansvaret for at holde sig fagligtajour.Kommunerne peger på, at de er blevet informeret om de udvidede regler gennemforskellige medier: pjece fra Familiestyrelsen, artikel fra bladet Socialrådgiveren6oginteresse for forskning på området, herunder rapport fra SFI7. I flere kommuner harartiklen fra Socialrådgiveren skærpet fokus og flyttet opmærksomheden fra at kende tilde udvidede regler til at sætte fokus på hvilke muligheder de udvidede regler lægger optil.Kommunen kender muligheden for at adoptere uden samtykke, bl.a. fordiFamiliestyrelsens pjece er blevet delt ud (…) Ellers er viden om reglernes udvidelseblevet spredt af de sædvanlige kanaler for information om ny lovgivning. (KøbenhavnsKommune)
___________________________________67
Socialrådgiveren nr. 1, 13. januar 2011SFI-rapport 2008, Adoption som indsats – En systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
13
Gennem interviewene tyder det på, at den første konkrete sag, hvor kommunerneovervejer adoption uden samtykke, ofte er med til at skabe større fokus på lovgivningen iden enkelte kommune.Sagen (den første) har taget hul på noget, vi er blevet opmærksomme på, hvilkemuligheder der er, og vi er ligesom ovre den første hurdle med at finde ud af, om det eroverhovedet er noget, vi vil arbejde med og gå ind for. (Aalborg kommune)Kommunen er generelt opmærksom på lovændringer, som alle bliver vendt tilgruppemøderne8. Der er stor forskel på, hvor meget fokus kommunen giver en lillelovændring i forhold til de større ting. Det forventes, at sagsbehandlerne holder sig ajourmed lovændringer generelt. (Fredericia kommune)Flere kommuner har gennemført undervisning vedrørende de udvidede regler internt ikommunen. Nogle kommuner har afholdt undervisningsforløb, da loven trådte i kraft. Enenkelt kommune har rekvireret ekstern undervisning. Undervisningen har for dennekommune været med til at skærpe fokus på muligheden for adoption uden samtykke i deenkelte medarbejdergrupper, men samtidig givet kommunerne indtryk af, at en sag omadoption uden samtykke stiller omfattende krav til dokumentationsgrundlaget.Undervisningen satte nogle tanker i gang. Vi blev lidt frustreret over alt det, der skal til,for at en tvangsadoption kan gå igennem. Alle de dokumenter og undersøgelser tyder på,at det kan blive svært at få en adoption til at gå igennem. Særligt i forhold til, hvordårlige forældrene skal være, og hvor dårlige børnene skal være, før en sag om adoptionkan gå igennem. (Kolding kommune)
Familiestyrelsens undervisning har haft positiv effektFamiliestyrelsen har undervist repræsentanter fra 67 af landets 98 kommuner og hardermed været med til at skærpe kommunernes opmærksomhed på de udvidede regler.Nogle kommuner har haft en enkelt repræsentant med og andre kommuner op til 24deltagere. De fleste af de interviewede kommuner, som havde haft deltagere med iundervisningen, har gennem undervisningen fået en mere positiv indstilling til reglernesanvendelsesmuligheder.Det startede med, at vi var på kursus med Familiestyrelsen, hvor jeg blev præsenteretfor muligheden for at lave tvangsadoption. Der var nogle klare muligheder, og vi gik igang med at se, hvilke sager vi havde, som kunne være interessante i forhold tillovgivningen (…) Vi er kun på vej med vores første sag, men ja, reglerne fylder mere. Vihar gennemgået et antal sager med henblik på anvendelse af den ændrede lovgivning.(…) Vi har også et politisk udvalg, der er meget optaget af de ændrede muligheder.(Lolland kommune)___________________________________8
Ved et gruppemøde deltager typisk en gruppe af sagsbehandlere, deres teamleder og eventuelt en fagchef.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
14
Ved undervisningsforløbene gennemført af Familiestyrelsen var kommunerne blevet gjortopmærksomme på, at reglerne skulle opfattes smidige, og at det var vigtigt, atkommunerne fik tænkt mulighederne ind, så sager om adoption uden samtykke kunneafprøves i praksis. Kommunerne udtrykker, at det var med til at få et skærpet fokus påmuligheden.Det var et rigtig godt signal, Familiestyrelsen sendte. (Aalborg kommune)Enkelte kommuner fremhæver Familiestyrelsens undervisning som meget brugbar og engod hjælp til at få loven konkretiseret. Flere af kommunerne fremhæver undervisningensom vigtig for kommunens forståelse af loven og efterspørger praksiseksempler på,hvordan Familiestyrelsen har tænkt loven anvendt.En enkelt kommune har gennem interviewet henvist til, at de fandt undervisningenforpositiv, og kommunen fandt den uden sammenhæng med praksis og de mangedilemmaer, loven skriver sig ind i.
Der er ikke behov for nedskrevne retningslinjer om de udvidede reglerStørstedelen af de interviewede kommuner har ikke nedskrevne retningslinjer påområdet, da de udvidede regler betragtes som et lille hjørne af lovgivningen.Muligheden for adoption uden samtykke vil efter kommunernes mening blive anvendtmeget sjældent, og derfor fylder muligheden for adoption uden samtykke ikke meget idet daglige hos kommunerne.Kommunen har ingen nedskrevne regler, men har diskussioner i visitationsudvalget. Derer mere end 100 lovregler i barnets reform. De nye regler om adoption uden samtykke erbare en blandt mange lovregler. Kommunen ved, at reglerne eksisterer og sætter sigdybere ind i reglerne om adoption uden samtykke, når sagen kommer. (Frederiksbergkommune)Kommunerne er meget opmærksomme på, at det er ressourcekrævende at skullenedskrive så lille et område, som de udvidede regler betragtes som. Kommunernemener, at det mere konkrete kendskab til reglernes anvendelsesmuligheder kommer medtiden, uagtet om der er nedskrevne retningslinjer på området. Herudover erkommunerne af den holdning, at sager om adoption uden samtykke vil være megetforskellige, så det vil være svært at lave nedskrevne retningslinjer.Det er min fornemmelse, at det breder sig som ringe i vandet, når der først har været ensag. (Aalborg kommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
15
Enkelte kommuner har gjort sagsbehandlerne opmærksomme på muligheden foradoption uden samtykke gennem vejledningsmateriale. En enkelt kommune har enhåndbog, som vedrører tvangsanbringelser, hvori de har angivet guidelines i forhold tiladoption uden samtykke. Andre kommuner overvejer, at de med tiden vil skrivevejledning til sager, der vedrører adoption uden samtykke.Sager om adoption uden samtykke ligger ikke alene hos sagsbehandlerneSager om adoption uden samtykke vil ikke alene blive behandlet af en sagsbehandler, dakommunerne betragter adoption uden samtykke som en ultimativ indgribendeforanstaltning. Samtlige kommuner påpeger, at sager om adoption uden samtykkedrøftes i dialog mellem sagsbehandler, teamleder og fagchef. Kommunerne læggertydeligt vægt på, at muligheden for adoption uden samtykke drøftes i fællesskab, og atbeslutningen om at indstille til adoption uden samtykke også skal besluttes i fællesskab.
3.2 Implementering af de udvidede regler om adoptionuden samtykkeDet er altså tale om et voldsomt paradigmeskift i tænkningen. Siden 2009, som ikke erlang tid siden, kom de nye regler om adoption uden samtykke, og det tager altså langtid. (…) Det er noget helt andet, end det vi er opdraget til. Det er et skift, hvor vi ligeskal have koblingen med. Det kan sagtens være, at det bliver mere naturligt om nogleår. Men jeg tror, at paradigmeskiftet er en væsentlig faktor for, at reglerne om adoptionuden samtykke ikke bliver brugt mere. (Fredericia kommune)
3.2.1
Der skal en holdningsændring til, og den er på vej
De interviewede kommuner giver udtryk for, at de nye regler om adoption udensamtykke kræver implementeringstid, før de vil blive anvendt i praksis. Reglerne erfortsat meget nye, hvilket betyder, at kommunerne har brugt meget tid på internt atdrøfte reglernes anvendelsesmulighed. Flere kommuner har vurderet, at de påinterviewtidspunktet ikke har haft sager, der kunne opfylde kravene til de ændrede reglerom adoption uden samtykke.Kommunerne mener, at den tidskrævende implementeringstid blandt andet skyldes, atkommunerne har behov for en holdningsændring. Kommunerne lægger vægt på, at de ervant til at tænke anderledes, end hvad adoptionsreglerne lægger op til, nemlig i højeregrad at skabe relationer mellem barnet og familien. Ved en adoption uden samtykke erfokus udelukkende på barnets tarv, hvorimod kommunerne både har barnets tarv samtfamilien i fokus i deres daglige arbejde.Fra, at man i mange år har fokuseret på, at det var forældrene til nu at fokusere påbarnet, det har også taget lang tid (…) For nogle år siden var det jo kun forældrene, vitænkte ind, hvad er deres behov, hvad er deres retsstilling. Så skiftede det til, at detblev barnet ved anbringelsesreformen. Men vi kan ikke bare nøjes med barnefokus, vi
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
16
skal også have forældre indtænkt i det her. Det er koblingen, der er så vigtig medbarnets tarv øverst. Så der sker hele tiden noget i vores tænkning og syn på det hele.Derfor i forhold til lige nøjagtigt den her lovgivning, så tager det tid. (Fredericiakommune)Det tager bare lang tid, når det er ændringer, der er modsætninger til, hvad vi altid hargjort. Der kan man altså ikke bare lige ændre det fra den ene dag til den anden(…) Jegvil sige, at dem, der er kommet, som nyudannet i 2010, de vil få undervisning i det her,og derfor vil det være mere naturligt for dem at tænke på det. Det har en klar betydning.(Fredericia kommune)
Adoptioner kan også være behæftet med vanskelighederGennem interviewene fremkommer overvejelser om, hvad der er det bedste for barnet,som har betydning for, at kommunerne ikke altid opfatter adoption uden samtykke somden mest oplagte mulighed.Jamen, hvad er bedst? Nu hører man historier om, hvor godt det er at blivetvangsadopteret og dermed vide, at den familie, der har mig, får ikke penge for at havemig, hvilket er meget afgørende for børnene. Men på den anden side er der ogsåundersøgelser, der viser, at hvis børnene har kontakt til deres biologiske ophav, jamenså viser det sig, at de udvikler sig godt – det er bare svært. (Fredericia kommune)En ting er, at det er indgribende, når vi tvangsanbringer nogle forældres børn, men deser deres barn, men når vi tvangsadopterer, så tager vi deres barn. (Slagelse kommune)Jeg mener ikke, at adoption af børn, der ellers ville være blevet tvangsanbragt, løser alleproblemer, for der kan også opleves problemer i adoptioner. Jeg har oplevet adoptioner,der er gået i stykker, selvom adoptivfamilien er ressourcestærk. Vi sætter ind medmange forebyggende foranstaltninger, og det er faktisk fantastisk, at det går godt såofte. (Frederiksberg kommune)
Kommunerne finder, at muligheden for adoption uden samtykke er ennødvendighedTrods den ændrede tænkning i sagsbehandlingen, som i øjeblikket finder sted, når ensag om adoption uden samtykke drøftes, er kommunerne fortsat positive i forhold tilændringen. Flertallet af de interviewede kommuner mener, at det er vigtigt, atmuligheden for at bortadoptere et barn er nødvendig at have, og at de nye reglerbetyder, at man i flere situationer end tidligere vil kunne anvende muligheden foradoption uden samtykke.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
17
Tidligere måtte man bare bevidstløst fortsætte med at anbringe (…) Det er en mulighed,ikke bare noget vi skal gøre. Det er et redskab mere i værktøjskassen i forhold til atmøde barnets behov. (Lolland)Adoption er positivt, da barnet vil få en barndom, som ligger på niveau med almindeligebørn og bedre, end hvis det var tvangsanbragt. Ved en adoption undgås mange skift ianbringelsen, som heller ikke er til gavn for barnet. Det er positivt, at sagen ikke igen ogigen skal i børn og unge-udvalget. Jeg synes, der skabes mere kontinuitet ved enadoption, og det har positiv betydning for udvidelsen. (Aalborg kommune)Vi synes, det er positivt, de muligheder vi fremadrettet har for at adoptere udensamtykke. (Fredericia kommune)Det er en positiv udvidelse, den har manglet. Jeg har en konkret sag, hvor adoption eroplagt – nu har barnet mulighed for at komme et sted hen, hvor det er ønsket. (Slagelsekommune)
Hovedformålet med adoption er kontinuitet og stabilitetDet gælder for alle typer af adoption, at adoptionen skal være til gavn for banet,uanset om adoptionen sker med eller uden samtykke (adoptionslovens § 2).Bestemmelserne om adoption uden samtykke har det hovedformål at sikre børn, derellers ville være anbragt hele deres barndom, en mulighed for kontinuitet ogstabilitet i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig afdem og give dem en stabil familierelation.Servicelovens bestemmelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skalvære opfyldt, før en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk.3 og 4, kan indledes.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.1, nr. 9769 af 30. september 2009, og bekendtgørelse om adoption,nr. 918 af 28. september 2009, kapitel 7, § 28.
De interviewede kommuner mener ikke, at der er forskellige holdninger til adoption udensamtykke i de forskellige medarbejdergrupper. Dog har de færreste kommuner anvendtreglerne, hvilket kan være årsagen til, at de ikke har oplevet modstridende holdninger ide forskellige medarbejdergrupper i forhold til en konkret sag.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
18
3.2.2Kommunerne drøfter muligheden for adoption udensamtykke i nye sagerSiden 1. oktober 2009, hvor de udvidede regler om adoption uden samtykke trådte ikraft, har kommunerne efterhånden drøftet muligheden for adoption uden samtykke iflere sager. Drøftelser af nye sager, undervisning fra Familiestyrelsen, eksterne kurser oginterne diskussioner i forskellige teams lader til at have bidraget til øget opmærksomhedpå muligheden for indstille en sag til adoption uden samtykke, som beskrevet tidligere.Enkelte kommuner er gået systematisk til værks i forhold til at undersøge, hvorvidt derer eksisterende sager i kommunens sagsportefølje, hvor adoption uden samtykke kankomme på tale.Det tager jo altid noget tid fra, at nye regler kommer, til de bliver implementeret, så detvirker meget naturligt for os, at det var efter undervisningen, at vi begyndte at kiggesagerne igennem og få reglerne implementeret. (Aalborg kommune)Det startede med, at vi var på kursus med Familiestyrelsen, hvor jeg blev præsenteretfor muligheden for at lave tvangsadoption. Der var nogle klare muligheder, og vi gik igang med at se, hvilke sager vi havde, som kunne være interessante i forhold tillovgivningen (…) Vi er kun på vej med vores første sag, men ja, reglerne fylder mere. Vihar gennemgået et stort antal sager med henblik på anvendelse af den ændredelovgivning (…) Vi har også et politisk udvalg, der er meget optaget af de ændredemuligheder. (Lolland)Kommuner, som ikke har gennemgået eksisterende sager, mener, at adoptionslovensudvidelse er et lille hjørne, som ikke må fylde for meget proportionsmæssigt i forhold tilandre opgaver. Herudover henviser flere kommuner til, at de kender derestvangsmæssige sager, så mulige adoptionssager ville kommunen have viden om –særligt fordi de nu har skærpet fokus på muligheden. Derudover udtrykker flerekommuner, at det tidsmæssigt ikke er muligt at gennemgå samtlige sager med henblikpå adoption, hvorfor kommunerne i højere grad har fokus på at drøfte muligheden foradoption i nye sager. Kommunerne udtrykker dog, at der vil være fokus på muligheden,når en sag om tvangsanbringelse genbehandles.Samlet set giver kommunerne udtryk for, at der ikke ligger sager gemt, hvor adoptionuden samtykke er en mulighed ud fra lovens krav.
3.2.3Kommunerne savner praksiseksempler og efterspørgersparring i sager om adoption uden samtykkeFlere kommuner mener, at reglerne om adoption uden samtykke i højere grad vil bliveanvendt, når der er blevet truffet principafgørelser på området. Det vil give kommunernesvar på mange uafklarede spørgsmål, når de diskuterer potentielle sager om adoptionuden samtykke.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
19
Flere kommuner giver klart udtryk for, at sparring i sager om adoption uden samtykke eren nødvendighed. Særligt fordi en sag om adoption uden samtykke betragtes somkompleks og derfor en vanskelig sag at dokumentere tilstrækkeligt.Flere kommuner nævner, at denne sparring er vanskeligt at få, da loven fortsat er ny.Det betyder, at den er ny for alle aktører involveret i sagen, og ingen kommuner harpraksis at læne sig op ad.Det er, når der ligger noget praksis, at vi finder ud af, om vi har tolket ændringerne påsamme måde som de andre. (Fredericia kommune)Det kunne også være rigtig godt med nogle flere tænkte eksempler, for jeg synes faktisk,at vi mangler noget at støtte os til. (Aalborg kommune)Vi kunne godt tænke os en tjekliste til brug ved vurdering af, om en sag er moden tiltvangsadoption. Det ville være smart, hvis man havde en database med sager, der varprøvet af. Så kunne man kontakte disse kommuner og spørge ind til dem. (Slagelsekommune)Flere kommuner efterspørger muligheden for at lægge en sag om adoption udensamtykke til høring, inden der skal gives samtykke til den. På den måde menerkommunerne, at de sikrer sig, at dokumentationen er i orden, inden sagen skal indstillestil børn og unge-udvalget. Andre kommuner foreslår dialog kommunerne imellemsåledes, at kommunerne kan sparre med hinanden i sager, der vedrører adoption udensamtykke.Kommunerne efterspørger i særdeleshed sparring fra henholdsvis Ankestyrelsen,Familiestyrelsen og statsforvaltninger, men ser samtidig et dilemma ved denne sparring,da aktørerne senere vil blive involveret i sagen, når de skal give samtykke til adoptionen.
Kommunerne indstiller ikke en sag, før de er helt sikre på, at den opfylderbetingelserneGennem interviewene tyder det på, at kommunerne er interesseret i at anvende reglerneom adoption uden samtykke. Dog er kommunerne usikre på potentielle adoptionssagersdokumentationsgrundlag. Det betyder, at kommunerne er tilbageholdende i forhold til atindstille en sag til børn og unge-udvalget. Kommunerne pointerer hertil vigtigheden af, aten sag om adoption uden samtykke skal være helt og aldeles sikker som adoptionssag,førend de indstiller den. Gennem interviewene tyder det på, at enkelte sager, somkommunerne har diskuteret som potentielle adoptionssager, ikke er blevet indstillet, menfortsættes som en anbringelse uden samtykke.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
20
Vi vil være 200 procent sikre på, at sagen går igennem. Når en sag lægges op, skal denvære uden huller, for de tilknyttede advokater leder efter huller. (Slagelse kommune)Samtlige kommuner vurderer, at sager om adoption er en ultimativ indgribendeforanstaltning. Det har stor betydning for kommunerne, at en sag om adoption er sikker,da barnet og familierne udsættes for et enormt pres ved en sådan sag.I det juridiske kontor er vi med til at sikre, at en adoption uden samtykke opfylder allebetingelserne. Vi vil meget gerne være på den helt sikre side, når en sådan sagforelægges børn- og unge udvalget. Vi føler ikke, at vi kan være helt sikre med den hernye lovgivning. Vi vil derfor altid foretage en risikovurdering i forhold til børnene,forældrene og plejefamilien. (Aalborg kommune)Vi kan ikke bare gøre det for at gøre det. Vi skal tænke, at det gavner barnet. Og jegtænker, at vores fornemste opgave er at samle det hele, det er at overholde loven. Menogså tænke etik og faglighed – vi skal bare have det hele med ind i sagen for at passe påde her mennesker. (Fredericia kommune)
Store krav til sagsbehandlingen af sager om adoption uden samtykkeMuligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke er en meget indgribendeforanstaltning, der stiller store krav til sagsbehandlingen. På grund af sagernessærlige karakter og hensynet til barnet, er det afgørende, at de enkelte myndighedertilrettelægger deres sagsbehandling på en sådan måde, at sagerne behandleshurtigst muligt.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.1, nr. 9769 af 30. september 2009.
Kommunerne er usikre på den konkrete sagsgangFlere kommuner udtrykker usikkerhed i forhold til den konkrete sagsgang, når detvedrører adoptionssager, herunder hvordan advokater beskikkes, og hvornår en sag omadoption uden samtykke kan påbegyndes, særligt når det vedrører adoption af børnunder 1 år, hvor der skal være truffet afgørelse, inden barnet fylder 1 år.Kommunerne giver udtryk for, at det er vigtigt, at de kender tidspunktet for, hvornår ensag om adoption uden samtykke kan påbegyndes. Særligt når det vedrører adoption afbørn under 1 år.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
21
En adoption kan påbegyndes inden barnets fødsel(…) Som et eksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn kan adopteres udensamtykke allerede fra fødslen, kan nævnes den situation, hvor forældrenes forholdinden barnets fødsel er blevet undersøgt.Statsforvaltningen kan tidligst træffe afgørelse om adoption 3 måneder efter barnetsfødsel, selvom en sag om adoption uden samtykke kan indledes allerede indenbarnets fødsel.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.2 og kapitel 12, afsnit 12.1, nr. 9769 af 30. september 2009.
Kommunerne mener, at det er meget svært at få en sag om adoption uden samtykkegennemført inden for et år, når sagen skal være dokumenteret tilstrækkeligt, og sagenskal gennem hele systemet samt ankesystemet. Kommunerne udtrykker derforvigtigheden af at have klare vejledninger for, hvorvidt en sag kan påbegyndes før ellerefter, barnet er født, når det vedrører adoption af spædbørn.
Adoption af et barn under 1 år kan gennemføres efter § 9, stk. 2, hvisbarnet når at fylde 1 år i forbindelse med sagsbehandlingenDer kan opstå tilfælde, hvor kommunen, inden barnet fylder 1 år, vurderer atbetingelserne for at bortadoptere barnet uden samtykke fra forældrene er opfyldt,men hvor sagsbehandlingen hos øvrige myndigheder ikke er afsluttet, inden barnetfylder 1 år. I sådanne tilfælde må det vurderes, om barnet alligevel kanbortadopteres uden samtykke efter § 9, stk. 2, da 1-årsfristen i stk. 3, vil væreoverskredet.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.2, nr. 9769 af 30. september 2009.
Flere kommuner er i tvivl om hvordan det praktisk foregår i forbindelse med beskikkelseaf advokater i sager om adoption uden samtykke. En kommune har oplevet, at en sagblev trukket i langdrag, da kommunen skulle rykke statsforvaltningen flere gange for atfå beskikket advokater. Det er denne kommunes indtryk, at statsforvaltningen mangledeat blive klædt på i forhold til at beskikke advokater.Vi har følt os frem sammen med en jurist fra statsforvaltningen. Hvem sørger for advokattil barnet, plejefamilien og forældrene. Vi kan godt læse lovgivningen, men hvem gørhvad helt konkret. Sagsgangen er bare meget svær? (Lolland kommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
22
Beskikkelse af advokaterInden en sag om adoption uden samtykke forelægges børn og unge-udvalget, skalkommunen sende de relevante oplysninger fra sagen til statsforvaltningen medhenblik på statsforvaltningens afgørelse om advokatbeskikkelse. Statsforvaltningenvil beskikke en advokat, således at beskikkelsen gælder for hele sagensadministrative behandling – dvs. både i børn og unge-udvalg, Ankestyrelsen ogstatsforvaltningen. (…)Statsforvaltningen beskikker en advokat for barnet, og tilbyder advokatbeskikkelsefor forældrene, uanset om de har del i forældremyndigheden,forældremyndighedsindehaver, hvis denne er en anden end forældrene og foreventuelle plejeforældre.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 11 og 12, afsnit 11.6 og 12.6, nr. 9769 af 30. september 2009.
Igennem interviewene er det ikke klart, om kommunerne har behov for en tydeligeregennemgang af sagsbehandlingen i den læsevenlige udgave af vejledningen om frigivelseaf børn til national adoption, jf. bilag 2. De færreste af de interviewede kommuner harkendskab til den læsevenlige udgave af vejledningen om frigivelse af børn til nationaladoption. Læs mere om sagens gang i kapitel 1 og aktørernes roller i kapitel 4.
Statsforvaltningerne har udarbejdet lister over advokater, der er interesseret i at blivebeskikket i sager om adoption uden samtykke.Familiestyrelsen har d. 9. juni 2011 undervist advokater, der er interesseret i at blivebeskikket i sager om adoption uden samtykke, i de udvidede regler.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
23
4 Kommunernes opfattelse afreglernes anvendelighedTrods det, at kommunerne finder muligheden for adoption positiv, mener samtligekommuner, at adoptionsloven fortsat er restriktiv. Lovens ord er svære at tolke, fordi dermangler praksis. Der er mange problematikker forbundet med konkrete sager, hvorikommunerne drøfter muligheden for adoption uden samtykke ud fra de enkeltebestemmelser i lovgivningen.
4.1 Reglerne er fortsat restriktive – der er barrierer,når loven omsættes i praksisEt flertal af de interviewede kommuner giver udtryk for, at der er meget få sager, der vilkunne opfylde de nye regler om adoption uden samtykke, fordi loven fortsat betragtessom restriktiv.Vi har vanskeligt ved at se reglerne anvendt. Hvis de skal anvendes, skal lovgivernelempe reglerne. (Frederiksberg kommune)Det er svært at opfylde lovgrundlaget, hvis der for eksempel er ældre søskende og en fligaf forældreevne, så er det svært i forhold til, hvordan loven er beskrevet. (Koldingkommune)Det er ikke sådan, at vi sidder her i Fredericia kommune og har en holdning om iledergruppen, at det vil vi ikke – det er det ikke. Men vi ser stadig en del begrænsningeri forhold til de sager, vi har, og i forhold til udformningen af lovgivningen. (Fredericiakommune)Der, hvor vi går ind og kigger på, om det er en løsning, så er loven simpelthen så stram,at det ikke kan lade sig gøre. Fx hvis vi har tvangsanbragt 3 eller 4 børn, så vil detfortsat en tvangsanbringelse, der kommer på banen, hvis forældrene får flere børn - fordien adoption er for svær. (Kolding kommune)Det er sin sag at godtgøre, at lovens forudsætninger er opfyldt ved nye klienter, somkommunen ikke kender fra tidligere. (Frederiksberg kommune)
4.1.1Der er grundlæggende usikkerhed om fortolkning afreglerne i praksisGennem interviewene tegner der sig et billede af, at kommunerne føler sig usikre på,hvordan reglerne om adoption uden samtykke skal omsættes i praksis. Kommunerne sermange barrierer i anvendelsesmulighederne af de enkelte bestemmelser. Gennem
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
24
interviewene ses, at kommunerne enten har fokus på adoption af børn under 1 år elleradoption af børn, som har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, jf. bilag 2 omregelgrundlag.De fleste kommuner er ikke opmærksomme på muligheden for at adoptere et barn, efterlovens opsamlingsbestemmelse, § 9, stk. 2, hvis eksempelvis barnet er fyldt et år i løbetaf sagsbehandlingen og dermed ikke længere opfylder betingelserne i § 9, stk. 3, jf.afsnit 2.2.3.
Adoption i andre tilfældeAf adoptionslovens § 9, stk. 2, følger det, atselvom forældrene ikke vil givesamtykke efter § 7, stk. 1, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvisvæsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Er barnet anbragtuden for hjemmet, kræver meddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Bestemmelsens formål er at sikre, at det ikke med afgrænsningen af de tokategorier af børn, som efter § 9, stk. 3 og 4, kan adopteres uden samtykke,udelukkes, at også andre børn kan bortadopteres uden samtykke, selv om de ikke eromfattet af disse kategorier, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst forbarnet, taler for det.Som beskrevet i afsnit 2.2.3 er det muligt at gennemføre en adoption af et barnunder 1 år efter § 9, stk. 2, hvis barnet når at fylde 1 år i forbindelse medsagsbehandlingen.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.4, nr. 9769 af 30. september 2009 og bekendtgørelse af lov omadoption, nr. 905 af 28. september 2009.
Når Ankestyrelsen gør opmærksom på opsamlingsbestemmelse § 9, stk. 2, er deinterviewede kommuner ikke bevidste om bestemmelsens anvendelsesmulighed.Selvom kommunerne udviser kendskab til både adoption af børn under et år og børnanbragt mere end tre år, omtaler kommunerne typisk kun den ene paragraf som brugbarog den anden paragraf som ufremkommelig.Det er bedre at få bortadopteret et spædbarn, end det er at bortadoptere et barn, somhar været anbragt ved en plejefamilie med risiko for, at barnet skal have en ny familie,fordi plejefamilien ikke vil adoptere. (Fredericia kommune)Vi finder klart adoptionslovens § 9, stk. 4, mest interessant, når et barn har væretanbragt mindst 3 år. Jeg tror ikke, vi kan bortadoptere de helt små børn, fordi barnet harkontakt til deres forældre. Efter de 3 år er det mere realistisk. (Kolding kommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
25
Dog finder kommunerne både, at § 9, stk. 3 og 4, er svære at anvende, når lovens ordtolkes og forsøges anvendt i praksis.
Adoption af et barn under 1 årEfter adoptionslovens § 9, stk. 3, kan adoption af et barn under 1 år meddeles efter§ 9, stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille en positivrolle for barnet i forbindelse med samvær.Kilde: Bekendtgørelse af lov om adoption, nr. 905 af 28. september 2009.
Når det vedrører § 9, stk. 3, om adoption af børn under et år, finder kommunernebetingelserne så restriktive, at kommunerne mener, at de ikke kan nå at dokumentere,at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, inden for et år –særligt, hvis der er tale om en førstegangsfødende mor. Kommunerne mener ikke atkunne nå udtømmende at dokumentere, at forældrene aldrig vil kunne varetageomsorgen for barnet. Herudover har kommunerne meget svært ved at vurdere, hvornårsamværet er dårligt nok til, at en adoption uden samtykke kan komme på tale. Veddenne bestemmelse skal både betingelsen om, at det skal være godtgjort, at forældrenevarigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet samt betingelsen om, atforældrene ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse medsamvær være opfyldt for at kunne adoptere et barn under 1 år. Kommunerne mener, atde sjældent vil kunne opfylde begge betingelser.I vejledningen om frigivelse af børn til national adoption lægges der op til, atkommunerne bør anbringe et barn ved en plejefamilie med henblik på senere adoption.Dette kan kommunerne på nuværende tidspunkt ikke forestille sig blive en realistiskmulighed.
Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 årEfter adoptionslovens § 9, stk. 4, kan adoption af et barn, der har været anbragtuden for hjemmet i mindst tre år, meddeles efter § 9, stk. 2, hvis det er godtgjort,at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.Det er ikke en betingelse, at forældrene skal være ude af stand til at spille en positivrolle for barnet i forbindelse med samvær, som også er en betingelse efter § 9, stk.3, som vedrører adoption af et barn under 1 år.Kilde: Bekendtgørelse af lov om adoption, nr. 905 af 28. september 2009.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
26
Når det vedrører § 9, stk. 4, om adoption af et barn, som har været anbragt i mindst 3år, er den største barriere for anvendelsen af denne bestemmelse forbundet med, atkommunerne vurderer, at plejefamilierne ikke ønsker at adoptere.Flertallet af kommunerne er af den klare opfattelse, at plejefamilierne ikke ønsker atadoptere barnet, da det er et erhverv at være plejefamilie. Hvis plejefamilien ikke viladoptere, vil der ske et skifte for barnet, som ikke findes i barnets tarv – særligt, hvisbarnet har nået en alder, hvor der allerede er skabt relationer og tilknytning tilplejefamilien. Derudover ser kommunerne det som meget problematisk at overveje enadoption, hvis barnet er anbragt med søskende.I det følgende vil de største barrierer, kommunerne finder, blive beskrevet.
4.1.2Kommunerne synes, at det er problematisk atdokumentere, at forældre varigt er ude af stand til at varetageomsorgen for barnetUndersøgelse af forældreevneSom grundlag for at rejse en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens§ 9, stk. 3 og 4, skal kommunen kunne dokumentere, at barnets biologiske forældrevarigt er uden forældreevne. Undersøgelsen af forældrenes forældreevne udføressom en del af undersøgelsen af barnets og familiens forhold efter servicelovens § 50.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 11, afsnit 11.3, nr. 9769 af 30. september 2009
Når kommunerne læser og tolker lovens ord i § 9, stk. 3,”… hvis det er godtgjort, atforældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet…”mener de,at det er yderst problematisk at dokumentere, at forældrene varigt vil være ude af standtil at varetage omsorgen for barnet. Kommunerne er usikre på, hvor meget der skal til,førend de med sikkerhed kan vurdere og dokumentere, at forældrene aldrig vil kunneblive bedre, sådan at de igen kan varetage omsorgen for barnet.I sager, hvor kommunerne drøfter muligheden for adoption uden samtykke, vedrører detofte forældre med misbrug og/eller psykiske sygdomme. Det er i disse sager, atkommunerne mener, at adoption ville være en oplagt mulighed.Forældre med misbrugsproblemerKommunerne vurderer, at det er problematisk at dokumentere, at forældrene varigt erude af stand til at varetage omsorgen for barnet, da kommunerne mener, at der altid vilvære mulighed for, at en mor med et misbrug kommer i behandling og herefter vil kunnevaretage omsorgen for barnet.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
27
Så hvordan laver man en erklæring om, at forældrene aldrig bliver stoffri? Der kan jogodt være flere retninger, fx troen på at der altid er et forandringspotentiale – og hvorlangt skal den her prognose så være rettet? En stærkt misbrugende mor, hun er jostrengt taget ikke misbrugende længere, den dag hun møder op til behandling. Oghvordan forholder man sig til det. Hvilken fagperson (psykiater/psykolog) kan man få tilat lave en plan hvor der står ”hun bliver aldrig stoffri”? Nogen vil jo gøre det, men mankan jo diskutere validiteten af det, for hun kan jo gå i døgnbehandling i morgen, og såkan hun i realiteten være stoffri om tre måneder. (Lolland kommune)Forældre med psykiske sygdommeVed forældre med psykiske sygdomme kan der være tale om, at medicinen ikke tagesfast, og de i den forbindelse er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, men såsnart medicineringen genoptages, mener kommunerne ikke, at de fuldt ud kandokumentere, at forældrene varigt ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet.Det er nemmere med de dårlig begavede, men hvor dårlige skal de være? Hvis man ikkekan varetage omsorg for sig selv, men godt indgå i en relation? (Lolland kommune)Det er meget vanskeligt at dokumentere varigt at være uden forældreevne.(Københavnskommune)Herudover udtrykker flere kommuner, at det kan være svært at indgå et samarbejdemed biologiske forældre, da de oplever, at forældrene ikke møder op til de aftalteundersøgelser, som skal gennemføres, som led i vurderingen af den manglendeforældreevne.Hvordan får man mor til at gå i behandling, hvis hun ikke vil? Vi har jo ikke lovhjemmeltil at sige, at hun skal – de kan jo bare lade være med at møde op. Man kan jo ikkeproppe en behandling ned i halsen på dem. Hvis forældrene kender spillereglerne, så kande sige nej tak, når de møder psykiateren eller psykologen. Jeg er ret sikker på, at hvisforældrene siger nej til behandling, så bliver sagen underkendt af systemet, fordi vi ikkehar dokumentation. (Lolland kommune)Det bliver jo interessant, når afgørelserne kommer til at ligge – for vi kender jo ikkepraksis i forhold til hvor lang tid ud i fremtiden vi kan sige noget om prognosen. Og vikender jo heller ikke praksis i forhold til misbrugsproblemer. Det bliver jo interessant atse hvad Ankestyrelsen siger. Og da jeg var til undervisning i Familiestyrelsen, da sagdede jo også – ”Jamen der er jo ikke nogen praksis, I skal skabe praksis – send ind ogprøv”. (Lolland kommune)Ankestyrelsen har i juni 2011 givet samtykke til anbefaling af adoption i en konkret sag,som refereres i nedenstående boks.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
28
Eksempel på konkret sag fra Ankestyrelsen- med fokus på prognosevurderingAnkestyrelsen har netop behandlet en konkret sag om adoption uden samtykke,hvor en mor ikke ville medvirke til den speciallægeundersøgelse, der ellers kunnegive en aktuel og samlet prognosevurdering.Ankestyrelsen gav samtykke til den anbefalede adoption.Det var Ankestyrelsens vurdering, at moderens manglende medvirken ikke kunnemedføre, at der ikke kunne gives samtykke til adoptionen. For at imødekommekravet om en prognosevurdering, blev der foretaget en samlet vurdering af deforeliggende lægelige oplysninger.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
29
Undersøgelse af forældreevneForældrenes situation skal altid vurderes individuelt, og det er ikke muligtudtømmende at opregne, hvornår forældreevnen er af en sådan karakter, at enadoption uden samtykke kan komme på tale. Som eksempler på forhold, der kangive anledning til overvejelser herom, kan nævnes:•
•
•••
Svær, kronisk psykisk lidelse hos en forælder, hvor den psykiske lidelsemedfører, at forældrene igennem en længere årrække har haft vanskeligt ved atdrage omsorg for sig selv i dagligdagenSvære personlighedsforstyrrelser, evt. kombineret med langvarigt misbrug hosen forælder, der gør, at forælderen ikke stabilt magter at drage omsorg for sigselv i dagligdagen, eller hvor dagligdagen igennem en længere årrække harværet præget af betydelig mangel på stabilitetMental retardering hos en forælder, som gør, at forælderen ikke i dagligdagenkan drage omsorg for sig selvLangvarigt misbrug, som medfører betydelig ustabilitet i evnen til at drageomsorg for sig selvEn forælder som i relation til ældre børn har vist meget mangelfuld forældreevneinden for de seneste år, og hvor det ikke med støtte og behandling har væretmuligt at bedre forældreevnen.
Selv om der foreligger en situation, der er omfattet af de eksempler, der er opregnetovenfor, vil en sag om adoption uden samtykke ikke kunne komme på tale, uden atder inddrages en eller flere uafhængige specialundersøgelser for at afdække denaktuelle forældreevne samt den forventede forældreevne i fremtiden, jf.adoptionsbekendtgørelsens § 29, stk.Ved vurderingen af forældreevne er det nødvendigt at inddrage forældreneslivsforløb for at kunne opstille en prognose for, om det er sandsynligt, atforældreevnen kan genvindes (…) Herudover er det nødvendigt at vurdere, omforældrene har været tilbudt relevant behandling, om de har kunnet samarbejde ombehandlingen og den eventuelle effekt af behandling. Relevant behandling vileksempelvis være samtaler med en psykolog eller medicinsk behandling formisbrugsproblemer. Det er væsentligt at få belyst, om forældrene har vilje og evnetil at ændre de forhold, der gør, at de vurderes at være uden forældreevne. Veddenne vurdering er det relevant, om forældrene har kunnet samarbejde ombehandlingen, f.eks. ved at tage ordinært medicin eller ved at overholde aftaler, somer indgået under behandlingsforløbet.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 11, afsnit 11.3, nr. 9769 af 30. september 2009.
Kommunerne mener, at dokumentationsgrundlaget vil blive svært at opfylde. Genneminterviewene tyder det dog på, at kommunerne er klar over, hvilke undersøgelser derskal gennemføres, som ender ud i en prognosevurdering.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
30
PrognosevurderingVed vurderingen af forældreevnen er det nødvendigt at inddrage forældreneslivsforløb for at kunne opstille en prognose for, om det er sandsynligt, atforældreevnen kan genvindes. En prognosevurdering skal som hovedregel indeholdeoplysninger om forældrenes psykiske tilstand, herunder deres eventuelle psykiskeforstyrrelser (f.eks. kroniske psykiske lidelser og/eller sværepersonlighedsforstyrrelser), deres intellektuelle funktionsniveau, omfanget ogvarigheden af eventuelle misbrug, eventuelle fysiske sygdomme samt tidligereiværksat behandling. Prognosevurderingen skal også indeholde oplysninger omforældrenes eventuelle andre børn og deres trivsel og kontakt til forældrene. Denmanglende forældreevne skal vise sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs afsituationer, tid, fysisk og psykisk tilstand. Til brug for prognosevurderingen vil derskulle inddrages en eller flere specialundersøgelser fra eksempelvis en psykiater,psykolog eller anden relevant fagperson med henblik på at afklare forældreevnen.Herudover er det nødvendigt at vurdere, om forældrene har været tilbudt relevantbehandling, om de har kunnet samarbejde om behandlingen og den eventuelle effektaf behandling. Relevant behandling vil eksempelvis være samtaler med en psykologeller medicinsk behandling for misbrugsproblemer. Det er væsentligt at få belyst, omforældrene har vilje og evne til at ændre de forhold, der gør, at de vurderes at væreuden forældreevne. Ved denne vurdering er det relevant, om forældrene har kunnetsamarbejde om behandlingen, f.eks. ved at tage ordineret medicin eller ved atoverholde aftaler, som er indgået under behandlingsforløbet.Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) uden forældreevne,er ikke ensbetydende med, at det derved kan lægges til grund, at forældrene varigter uden forældreevne. Forældrenes situation og forældreevnen skal således altidvurderes individuelt ud fra den konkrete situation. Forhold som psykisk sygdom ellermisbrug udelukker ikke i sig selv, at forældreevnen kan være til stede eller vil kunnegenvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stede eller eventuelt vil kunnegenvindes, er betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke ikke tilstede. Det forhold, at forældre er handicappede og har behov for f.eks. praktiskhjælp til at varetage deres forældreskab, er ikke i sig selv et udtryk for, atforældrene er uden forældreevne. Hvis forældre med handicap skal have undersøgtderes forældreevne i forbindelse med bortadoption uden samtykke, skal det sikres,at forældrene har modtaget den støtte og kompensation, som deresfunktionsnedsættelse giver anledning til, herunder særligt i forbindelse medvaretagelsen af forældrerollen, jf. artikel 23 i FN’s konvention om rettigheder forpersoner med handicap. Forældre til handicappede børn vil normalt også kunne givederes børn en stabil familierelation, selv om barnet er anbragt uden for hjemmet pågrund af barnets handicap.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 11, afsnit 11.3, nr. 9769 af 30. september 2009.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
31
4.1.3Det er kommunernes opfattelse, at adoption udensamtykke ikke er en mulighed, når der er kontakt mellem barnetog de biologiske forældreDokumentation for at forældrene ikke spiller en positiv rolle ved samvær(…) Det skal dokumenteres at forældrene varigt vil være ude af stand til spille enpositiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Bestemmelsen bør således kunanvendes, hvor der med sikkerhed ikke over tid vil kunne udvikle sig en egentligfamilierelation mellem barnet og forældreneKilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.2, nr. 9769 af 30. september 2009.
Når kommunerne læser og tolker lovens ord i § 9, stk. 3, vedrørende adoption af et barnunder 1 år, i forhold til samvær”... og heller ikke vil være i stand til at spille en positivrolle for barnet i forbindelse med samvær…”mener flertallet af de interviewedekommuner, at der i de fleste sager er tale om samvær, som i en eller anden grad erpositivt for barnet. Kommunerne henviser til, at der ifølge serviceloven skal fastsættessamvær mellem barnet og de biologiske forældre – og selv meget dårlige forældre kanbidrage med noget positivt ved samvær. Kommunerne har svært ved at vurdere, hvornårdette samvær er så negativt, at en adoption kan iværksættes. Igennem interviewenetyder det på, at kommunerne udelukker muligheden for at iværksætte en sag omadoption uden samtykke, hvis der er samvær.Selv en rigtig dårlig mor, som har afgrænset og støttet samvær, men det, at hun kannoget i det her samvær, så er betingelserne for adoption næppe opfyldtt. (KoldingKommune)Der skal temmelig meget til ved et guidet samvær med et lille barn for, at det er rigtigdårligt, og så kommer vi til udvalgsmøde og så siger de, I kan ikke bevise, at det erdårligt nok for barnet, og hvem siger, at det ikke kan blive godt? (Aalborg kommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
32
Samvær med ældre søskende kan vise om forældrene evner samvær(…) Der kan foreligge eventuelle oplysninger om, at ingen af forældrene har evnet atholde kontakten med ældre søskende, således at samværet med disse er ophørttrods kommunens initiativ og tilbud om iværksættelse af samvær. Det er dog altidnødvendigt at foretage en vurdering af, om der konkret er mulighed for at skabekontakt mellem forældrene og barn, der påtænkes bortadopteret. Hvis en ellerbegge forældre har evnet at holde kontakten med en ældre søskende, vil det ikkevære muligt at gennemføre en adoption uden samtykke fra barnets fødsel. Ligeledesvil det ikke være muligt, hvis det forventes, at der vil kunne fastsættes samværmellem en af forældrene og barnet.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.2, nr. 9769 af 30. september 2009.
Kommunerne oplever et dilemma ved at fastsætte samvær, og samtidig opfyldebetingelserne for adoption uden samtykke af børn under 1 årEt flertal af kommunerne opfatter det som modstridende med adoptionsloven, at der skalfastsættes samvær ifølge serviceloven, da kommunerne mener, at det er samværet, dermedfører, at de ikke finder det muligt at indstille en sag til adoption på grund afadoptionslovens restriktive formulering om at forældrene ikke vil være i stand til at spilleen positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.Vi oplever modstridende holdninger til lovgivningen i forhold, til hvornår der fastsættessamvær. Familiestyrelsen stod uforstående over for, at vi fastsatte samvær mellem barnog forældre, imens sagen om adoption var i gang. Da vi jo arbejder med udgangspunkt iserviceloven, så har vi pligt til at fastsætte samvær, og på den måde kommer deforskellige regler til at skære mod hinanden. (Aalborg kommune)Det handler om, at vi har pligt til at arrangere samvær, så længe barnet ikke tager skadeaf det, og barnet tager jo ikke skade, når plejemor er med og er sammen med barnet,mens den biologiske mor sidder oppe ved bordet og snakker om sig selv. Så der skal viudvide og udvide, for det er også det, lovgivningen tilsigter. (Slagelse kommune)I forhold til serviceloven, så skal det være meget slemt for, at vi afskærer muligheden forsamvær mellem barn og forældre. Det vil vi stort set altid skulle tilbyde. (Aalborgkommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
33
Fastsættelse af samvær og kontakt ifølge Serviceloven § 71Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk,herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. underanbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen tilbarnets eller den unges bedste sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller denunge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet,skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt harmulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene fårinformation om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellemforældrene og anbringelsesstedet. En ret til samvær og kontakt, der er aftalt mellemforældrene eller er fastsat i medfør af forældreansvarsloven, opretholdes underbarnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres ellermidlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2-4.(…)Stk. 3.Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed ellerudvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, atsamvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen.Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffesafgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- ellertelefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kantræffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplysesover for forældrene.Afbrydelse af forbindelsen(…) Efter servicelovens § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse omafbrydelse af forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- og telefonforbindelse,om overvåget samvær og om anonymisering af opholdssted, når det er nødvendigtaf hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Afbrydelsen afforbindelsen kan omfatte alle former for kontakt samtidig eller kun visse former forkontakt. Det betyder for eksempel, at der kan træffes afgørelse om, at samværetskal afbrydes, uden at den telefoniske forbindelse afbrydes. En afgørelse efterservicelovens § 71, stk. 3 skal angive, for hvilken periode den er gældende.Adgangen til at afbryde kontakten mellem en forælder og barnet eller den ungeomfatter også den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, uanset atstatsforvaltningen har lavet en samværsresolution.Kilde: Servicelovens § 71 og vejledning til serviceloven nr. 552
Kommunerne giver udtryk for, at sagsbehandlingen af sager der vedrører adoption udensamtykke af børn under 1 år vanskeliggøres ved, at barnet efter fødslen er nødsaget tilat blive anbragt uden samtykke, hvortil kommunerne udtrykker pligt i forhold til atfastsætte samvær, jf. serviceloven. Gennem interviewene tyder det derfor på, at der erbehov for en uddybning af vejledningen om frigivelse af national adoption i forhold til
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
34
vurderingen af, hvornår det er udtømmende godtgjort, at forældre ikke spiller en positivrolle i forbindelse med samvær og disse reglers samspil med servicelovens bestemmelserom samvær og kontakt, § 71.
4.1.4Eksempel på barrierer og dilemmaer, når kommunernedrøfter adoption af børn under 1 år, jf. § 9, stk. 3For samtlige kommuner udspiller der sig mange refleksioner, når adoption drøftes. Nårkommunerne frembringer konkrete eksempler optræder der mange barrierer ogdilemmaer. En drøftelse vedrørende adoption af et barn under 1 år gengives nedenfor.Eksemplet er medtaget for at synliggøre de mange refleksioner, som kommunerne gørsig. I den beskrevne sag har hverken kommune eller andre parter taget stilling til,hvorvidt adoption uden samtykke er en mulighed. Eksemplet er udelukkende medtagetfor at synliggøre kompleksiteten ved drøftelser af adoption uden samtykke.For at sikre anonymitet af barnet, som sagen omhandler, bliver kommunen ikke nævntved navn ved gengivelse af kommunernes drøftelse omkring den konkrete sag.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
35
Drøftelse af adoption af et barn under 1 år, på baggrund af konkret sagSagen vedrører en mor, som er mentalt retarderet i lettere grad. Moren har i alt fembørn, hvor de fire er tvangsfjernet. Tre tvangsanbringelser er blevet til frivilligeanbringelser. Kommunen har spædbarnsobservationer på det første barn, som varrigtig dårlige. Da moren fik det 4. barn blev det kort efter fødslen tvangsfjernet.Moren bliver gravid med sit 5. barn. Kommunen havde observeret det 4.tvangsfjernede barn. Observationsperioden var på 6 måneder fastsat af børn ogunge-udvalget. Der er fastsat samvær mellem moren og de øvrige børn. Kommunenfortæller”Det kan godt være, hun ikke kommer så tit og ikke gider det, men hun erikke uden værdi i forhold til samvær – det viser observationerne”.Det samvær,moren har med de øvrige børn, medfører, at kommunen ikke finder, at sagen kanindstilles til adoption.”Det er her, kæden hopper af, for jeg kan godt se, at hun ikkekan have det her barn, det er det 5. barn, som hun ikke kan have, det er vi ret sikrepå, at hun ikke kan, men om hun ligefrem aldrig kan have noget med det her barnat gøre, det kan vi ikke sige, den er svær”Kommunen drøfter her udover en problematik omkring søskende. Kommunenarbejder ud fra et perspektiv om at samle søskende. I denne konkrete sag er de toældste børn samlet, det tredje barn er alene. Kommunen vil gerne samle de tosidste børn, dog vil det betyde, at adoption ikke umiddelbart vil være den retteløsning. Kommunen stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er godt at skille børnenead - bør den ene fortsat være anbragt, mens den anden indstilles til adoption?Kommunen finder dette uhensigtsmæssigt, da de ønsker at samle søskende, så dekan vokse op sammen. Kommunen mener, at en adoption, som medfører adskillelseaf søskende konflikter med servicelovens bestemmelser om, så vidt muligt at holdesøskende samlet medmindre væsentlige forhold taler imod.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
36
4.1.5Kommunerne mener, at det er vanskeligt at anbringe medhenblik på senere adoptionI vejledningen om frigivelse af børn til national adoption er der givet eksempler på,hvordan kommunerne med fordel kan planlægge en anbringelse vedrørende et barnunder et år med henblik på senere adoption. Et flertal af kommunerne mener, at det ervanskeligt at anbringe med henblik på senere adoption, da potentielle adoptanter ikke vilvære interesseret i denne konstellation, fordi de ikke er sikret en adoption. Herudover vilder udspille sig en følelsesmæssig tilknytning, som kommunerne ikke mener, man kanudsætte disse potentielle adoptanter for.Jeg tror, det er realistisk at sige, at fra vi som kommune begynder at tale om adoption tiladoptionen effektueres, vil der gå meget lang tid og derfor vil adoptanter ikke væreinteresseret i den konstellation, som værende plejeforældre først, med uvished omfremtidig adoption. Der vil ske en følelsesmæssig tilknytning til barnet, som kan væresvær at håndtere, hvis det ikke ender med adoption. (Aalborg kommune)Det er uetisk at give adoptanter spædbørn i pleje og et paradoks ikke at vide, om mansom plejefamilie til nyfødte kan beholde barnet. De, som ønsker at adoptere, erutålmodige, de har ofte været igennem svangerskabsbehandling og har ikke råd,tidsmæssigt, til at investere i et barn, de måske ikke kan få lov at beholde. Det er enkattelem, at adoptivforældre kan have et barn tre år i pleje, med henblik på adoption.(Frederiksberg kommune)Enkelte kommuner, som har modtaget undervisning fra Familiestyrelsen er bekendtemed, at Adoptionsnævnet, kan indgå i et samarbejde om at finde en egnet familie, der erindstillet på at indlede et plejeforhold med henblik på senere adoption, hvor der er enrisiko for at adoptionen ikke går igennem.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
37
Anbringelse med henblik på senere adoptionDer kan være tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at forældrene er udenforældreevne, men hvor det er uklart, om den manglende forældreevne er varig. Idisse tilfælde må behandlingen af sagen med henblik på at bortadoptere barnetindstilles.Hvis det imidlertid vurderes, at muligheden for at udvikle forældreevnen hosforældrene enten er stærkt reduceret eller meget usikker, kan barnet anbringesenten på institution eller i plejefamilie med henblik på senere adoption.Oftest vil en anbringelse med henblik på senere adoption navnlig være relevant i detilfælde, hvor kommunen vurderer, at forældrene varigt er uden forældreevne, menhvor det endnu er usikkert, om forældrene vil være i stand til at spille en positiv rollefor barnet. Hvis børn og unge-udvalget i en sådan sag har truffet afgørelse omanbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, stk.1, har kommunen iforbindelse med valg af anbringelsessted mulighed for at rette henvendelse tilAdoptionsnævnet, hvis det vurderes, at en anbringelse med henblik på adoption erden bedste løsning for barnet.Adoptionsnævnet vil herefter undersøge, om der blandt de godkendteadoptionsansøgere er familier, som i forbindelse med forundersøgelsen hartilkendegivet ønske om at modtage et barn i pleje med henblik på adoption. Hvisdette er tilfældet, foretager Adoptionsnævnet selve matchningen mellem barnet ogadoptanten, og vurderer herunder, om adoptanten skønnes egnet til at varetagebarnets behov og håndtere den vanskelige situation, som det vil være at have etbarn i pleje med henblik på adoption. Kommunen skal samtidig sikre sig, at denpågældende adoptant godkendes som plejefamilie i henhold til servicelovens § 142.I tilfælde, hvor der ikke allerede er en godkendt adoptivfamilie, der er interesseret iat modtage et barn i pleje med henblik på adoption, kan kommunen visitere barnettil en plejefamilie, der vil være indstillet på adoption af barnet. Det bør fremgå afkommunens begrundelse for valg af anbringelsessted, at familien har tilkendegivetat være indstillet på en eventuel senere adoption af barnet.Det er vigtigt at kommunen sikrer sig, at de familier, der modtager et barn i plejemed henblik på adoption, er indstillet på at indgå i et samarbejde om eventuelkontakt mellem barnet og de biologiske forældre.Herudover skal kommunen sikre, at de familier, der modtager et barn i pleje medhenblik på adoption, tilbydes rådgivning om, hvordan der skabes en gensidigtilknytning mellem barn og forældre i den særlige situation, hvor familien skaldannes, men hvor det dog er usikkert, om barnet efter en årrække vil kunneadopteres og blive en varig del af familien. Familien skal samtidig også kunnerumme at være "professionelle" i forhold til barnets biologiske forældre og det atvære plejeforældre.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 11, afsnit 11.2, nr. 9769 af 30. september 2009.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
38
4.1.6Kommunerne har en formodning om, at plejefamilier ikkeønsker at adoptereÅrsagen til, at flere kommuner ikke finder § 9, stk. 4, anvendelig (adoption af et barn,som har været anbragt mindst 3 år) findes i, at kommunerne er af den klare formodning,at plejefamilier ikke ønsker at adoptere. Det er et erhverv for den pågældende familie, defår løn, og en af plejeforældrene har ofte opsagt sit job for udelukkende at varetageomsorgen for plejebarnet.Det er en smuk drøm at tænke, at plejefamilier er potentielle adoptanter – det vil absoluthøre til undtagelsen. Med den professionalisering, der er sket af plejefamilier, så ser desig ikke som adoptanter. De får en løn og en indtægt, som de er afhængig af – ofte serman, at plejefamilierne skipper jobbet og den stigende professionalisering, der sker, såfalder interessen som adoptanter ganske naturligt. (Aalborg kommune)Altså den der 3 års regel, den er altså lidt mærkelig. Man lægger op til, at plejefamilienhar det som et erhverv at have barnet anbragt, og nu skal de så gøre deres arbejdegratis. Det er vanskeligt at se, hvad plejefamilierne vinder ved det her. (Frederiksbergkommune)En anden barriere, kommunerne mener, gør sig gældende i forhold til, at plejefamilierikke ønsker at adoptere, er, at børnene ofte er behandlingskrævende. Plejefamilierne fårstøtte og supervision til at håndtere disse børn. Herudover sætter kommunen ind medekstra støtte, hvis der er behov for det. Denne støtte ophører ved adoption, derfor menerkommunerne ikke, at plejefamilierne har interesse i at adoptere.Mange af de børn, som der vil skulle adopteres, vil have udfordringer, der gør, atplejefamilierne selv skal blive en sag for at få den nødvendige hjælp fra kommunen.(Frederiksberg kommune)Fx så ved man, at hvis forældrene er mentalt retarderet, så er det ret arveligt, og det viljo være trist, hvis vi får de adopterede børn ind i systemet igen, fordi det viser sig atvære en for stor mundfuld for adoptanterne. (Fredericia kommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
39
Betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke af et barn medsærlige behovI kommunens, børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens vurdering indgår bl.a., ombarnet i dets opvækst må antages at have behov for professionel bistand i etomfang, som gør, at adoption ikke vil være den bedste løsning for barnet. Engrundig beskrivelse af barnets forhold er også nødvendig i forhold til at kunneplacere barnet ved den bedst egnede adoptivfamilie. Hvis et barn eksempelvis harnogle særlige fysiske eller psykiske problemer, er det afgørende, at den kommendeadoptivfamilie er fundet egnet til at kunne adoptere et barn med sådanne problemer.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.1, nr. 9769 af 30. september 2009.
Flere kommuner henviser til, at systemet er tvetydigt. Det virker underligt påkommunerne, at plejefamilierne i højere grad professionaliseres, og så samtidig fårmulighed for at adoptere et barn, som de hele tiden er blevet bedt om at væreprofessionelle overfor.Kommunen er ved at kommunalisere og professionalisere plejefamilierne. De får løn ognu også pension, ikke vederlag. De anbragte børn er blevet mere behandlingskrævende –vi ser det som et paradoks i forhold til at skulle være adoptivforældre. (Frederiksbergkommune)Jeg tror, at mange vil overveje om de ønsker at adoptere på de præmisser, der er lagt optil. Mange plejefamilier har jo plejebarnet som forsørgelsesgrundlag. (Slagelse kommune)Hvis en sag vedrører et barn, som har været anbragt mere end 3 år, og plejefamilienikke ønsker at adoptere, så vil en adoption medføre, at barnet skal skifte familie, ogdette mener alle de interviewede kommuner ikke er i barnets tarv. Derfor virker detteikke som en mulighed, men nærmere som en barriere for kommunerne, når de drøftermuligheden for at adoptere et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3år.Og så skal vi ud og finde en anden familie – og hvis tarv er det? (Fredericia kommune)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
40
Vurdering af flytning af barnet ved en adoption uden samtykkeMuligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn, som har væretanbragt uden for hjemmet i mindst tre år, er ifølge lovens forarbejder ikke betingetaf, at det kan ske til den plejefamilie, hvor barnet aktuelt er anbragt. Der vil værebørn, som er anbragt på et opholdssted eller en institution, og enkelte børn vil væreanbragt hos en plejefamilie, der ikke er interesseret i at adoptere barnet, eller hvordet ikke vil være til gavn for barnet, at plejeforældrene adopterer. Sådanne børn vilkunne adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige regler omgodkendelse som adoptanter.Det må dog understreges, at sådanne beslutninger kræver, at myndighederneforetager nøje undersøgelser af barnets forhold, navnlig fordi det må tilstræbes, atbarnet oplever så få brud i dets relationer som muligt. Det vil derfor også altid skullevurderes, om konsekvenserne af en flytning både på kort og lang sigt er så skadeligefor barnet, at adoption ikke vil være til barnets bedste.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.3, nr. 9769 af 30. september 2009.
En enkelt kommune har gjort sig nogle særlige refleksioner i forhold til at vurdere, hvilkeplejefamilier som reelt kunne være interesseret i at adoptere deres plejebarn.Der er ganske få plejefamilier, som aldrig søger noget ekstra og afholder alt selv. Detkan godt være en indikator for, at det er disse ganske få, som hvis vi gik ud og spurgtedem, ville være dem, der ville sige ja til adoption. (Fredericia kommune)Gennem interviewene tyder det på, at kommunerne ikke finder et potentielt marked vedplejefamilier som adoptanter, når der er tale om en anbringelse af et spædbarn medhenblik på senere adoption, og når der er tale om en adoption af et barn, som har væretanbragt i mere end 3 år ved en plejefamilie.Størstedelen af de interviewede kommuner har ikke informeret plejefamilierne ommuligheden for adoption og mener, at det er kommunens anliggende at vurdere, hvorvidten adoption kan komme på tale. Størstedelen af de interviewede kommuner har hellerikke undersøgt konkret, hvorvidt plejefamilierne ønsker at adoptere.Trods kommunernes stærke formodninger om, at plejefamilierne ikke ønsker atadoptere, mener kommunerne, at adoption til plejefamilien vil give børnene denforsikring, at familierne betragter dem som deres egne. Mange af kommunerne har i denforbindelse reflekteret over, at det er særligt problematisk for teenagere at håndtere, atplejefamilien får penge for at have dem.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
41
4.1.7Eksempel på barrierer og dilemmaer, når kommunernedrøfter adoption af børn anbragt i mindst 3 år, jf. § 9, stk. 4For samtlige kommuner er der mange overvejelser i forbindelse med drøftelser afadoption uden samtykke. Når kommunerne frembringer konkrete eksempler, optræderder mange barrierer og dilemmaer.En drøftelse vedrørende adoption af et barn anbragt i mindst 3 år gengives nedenfor.Eksemplet er medtaget for at synliggøre de mange overvejelser, som kommunerne gørsig. I den beskrevne sag, har hverken kommune eller andre parter taget stilling tilhvorvidt adoption uden samtykke er en mulighed. Eksemplet er udelukkende medtagetfor at synliggøre kompleksiteten ved drøftelser af adoption uden samtykke.For at sikre barnets anonymitet, bliver kommunen ikke nævnt ved navn ved gengivelseaf kommunernes drøftelse omkring den konkrete sag.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
42
Drøftelse af adoption af børn, der har været anbragt mindst 3 år, påbaggrund af konkret sagSagen vedrører en ung på 15 år, som er anbragt ved en plejefamilie og ikke ønskersamvær med sin biologiske mor. Den unge har været tvangsanbragt i mere end 3 årog ytrer selv, at der ikke er behov for samvær med moren. Den unge har forklaretkommunen, at det er fint at vide, hvem moren er, men har i virkeligheden ikke lysttil at bevare kontakten med hende. Den unges yngre søskende har været anbragt,men er nu hjemtaget. Moren har haft et stort misbrug, men er i dag stoffri og passersit job. Til trods for det ønsker den unge ikke at se sin mor. Kommunen fortæller,hvor tydeligt det er, at den unge har det meget bedre, når der ikke er kontakt tilmoren. Den unge afviser gaver og andre ting fra moren. Kommunen har fastsatsamvær 1 gang om måneden mellem den biologiske mor og den unge. Den unge vilgerne se sine bedsteforældre. Sagen drøftes som adoption, da kommunen mener, atdette kunne give den unge ro.Kommunen har ikke informeret den unge om muligheden for adoption.Sagsbehandlere er bange for, at det vil sætte den unge i et dilemma, hvisplejefamilien ikke ønsker at adoptere. Sagsbehandleren er af den formodning, atplejefamilien ikke ønsker at adoptere ud fra et økonomisk spørgsmål. Hun er dogslet ikke i tvivl om, at plejefamilien ser den unge som en del af familien.Kommunen drøfter herudover tvivlen om, hvorvidt en adoption i virkeligheden villevære gavnlig for den unge, da den unge i forvejen er anbragt i en velfungerendeplejefamilie.Kommunen reflekterer yderligere,Spørgsmålet er, om den unge føler sig mereaccepteret, hvis plejefamilien holder op med at få en løncheck for at have den unge.Den prægning, som plejefamilien skulle give den unge, har de jo allerede givet i enpositiv retning. Vil det give den unge mere ved at blive adopteret? Og hvad ville detbetyde for den unge, hvis vi lagde sagen op til tvangsadoption, og plejefamiliensagde nej? Så ville vi jo skulle finde en ny familie til den unge.
4.1.8Muligheden for kontakt efter adoption er ikke positiv,mener kommunerneIfølge de udvidede regler om adoption uden samtykke er det en mulighed, at barnetfortsat kan have kontakt med den biologiske familie, efter adoptionen er gennemført.Dette besluttes af statsforvaltningen, som er den myndighed, der træffer den endelige
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
43
afgørelse om adoption uden samtykke. Det var ikke en mulighed, inden reglerne trådte ikraft 1. oktober 2009.Kommunerne mener ikke umiddelbart, at åbning for kontakt efter en gennemførtadoption er positiv – hverken for barnet eller adoptanterne. Kommunerne mener, at detnetop er på grund af det manglende eller meget negative kontakt samt ingen fremtidigforældreevne, at en adoption er gennemført. Herudover mener kommunerne, at det kanvære en stopklods for plejefamilier at sige ja tak til at adoptere samtidig med, at de skalopretholde en kontakt mellem barnet og den biologiske familie.Det gør det heller ikke nemmere at finde en adoptionsfamilie, hvor man siger ”I får ikkepenge for det, og I skal betragte det, som jeres eget barn. Men i øvrigt så skal I sørgefor, at der er kontakt mellem barnet og de biologiske forældre”. Selvfølgelig vil det værenaturligt for nogle plejefamilier, at barnet søger sit biologiske ophav, men jeg tror mangevil sige nej tak, det er mit barn nu, og derfor vil mange takke nej til en adoption på devilkår. (Fredericia kommune)Jeg tror, plejefamilierne vil trække sig, hvis det bliver dem pålagt at have kontakt efteradoption – det er, som om de lovgivere har sat sig mellem to stole. (Lolland kommune)Det sælger altså bare ikke pakken godt til de her adoptivforældre. Når adoptionen er sat iværk, netop fordi forældrene varigt er uden forældreevne, hvorfor skal de så havemulighed for kontakt? – Vi tager det hele, men vi giver alligevel lidt! (Fredericiakommune)Interviewkommunerne har generelt svært ved at se det positive i, at kontakten mellembarnet og dets biologiske forældre opretholdes efter en adoption uden samtykke ergennemført.
Kontakt efter gennemført adoption, når der er truffet afgørelse efter § 9,stk. 4I situationer, hvor de biologiske forældre og barnet har bevaret en kontakt underanbringelsen, som har spillet en positiv rolle for barnet, og som må antages også atville gøre det fremover, vil det efter omstændighederne være muligt efterforældreansvarsloven at fastsætte samvær eller anden form for kontakt mellembarnet og forældrene efter adoptionen, hvis det anses for at være bedst for barnet.Der kan også fastsættes samvær med oprindelig slægt.Det er statsforvaltningen, der beslutter, om der skal fastsættes samvær eftergennemført adoption.Kilde: Vejledning om frigivelse af børn til national adoption Kapitel 10, afsnit 10.3, nr. 9769 af 30. september 2009.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
44
5
Andre aktørers roller i sagsforløbet
I sager der vedrører adoption uden samtykke bliver en lang række andre aktørerinddraget i forløbet ud over kommunerne, herunder Ankestyrelsen, statsforvaltningen ogAdvokater, som beskrevet i kapitel 1.Formålet med at inddrage interviews med Ankestyrelsen, Statsforvaltningen Syddanmarkog Advokatsamfundet er at følge sagernes gang gennem hele sagsforløbet. Samtidig erformålet at få belyst de enkelte aktørers bud på, hvordan reglerne opfattes og anvendes idet daglige, blandt andet i forhold til at vurdere, om det er de samme problemstillinger,der opleves hos de forskellige aktører.
5.1 Aktørernes praktiske erfaring med sager omadoption uden samtykke5.1.1Ankestyrelsen
Ankestyrelsen havde ved interviewets gennemførelse haft i alt fem sager om adoptionuden samtykke, siden de nye regler trådte i kraft den 1. oktober 2009. To af de femsager var indstillet efter § 9, stk. 2, én sag var indstillet efter § 9, stk. 3, mens de sidsteto sager var indstillet efter § 9, stk. 4. I alle fem sager var det plejefamilien, der ønskedeat adoptere plejebarnet.Ankestyrelsen forventer at udsende den første principafgørelse vedrørende en sag omadoption uden samtykke i den nærmere fremtid.Ankestyrelsen har derudover vejledt kommuner og statsforvaltninger i fortolkningen afreglerne om adoption uden samtykke.
5.1.2
Statsforvaltningen Syddanmark
Statsforvaltningen Syddanmark havde ved interviewets gennemførelse behandlet en sagom adoption uden samtykke og beskikket advokat i en sag, siden de udvidede reglertrådte i kraft den 1. oktober 2009. I den ene sag havde barnet været anbragt hos sammeplejefamilie i mange år. Barnet reagerede meget dårligt på kontakt med moren, ogkontakten var generel ustabil og var i en lang periode helt ophørt, fordi moren ikkedukkede op til det aftalte samvær. Faren havde givet samtykke til adoption.Ankestyrelsen har i denne sag givet samtykke til adoption, og sagen var ved interviewetsgennemførelse forelagt Familiestyrelsen.Den anden sag var ligeledes kendetegnet ved, at barnet havde været anbragt længe hossamme plejefamilie. Kontakten mellem barnet og de biologiske forældre var meget
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
45
dårlig, og moren havde givet samtykke til adoption. Faren havde mundtligt givetsamtykke, men ville ikke afgive skriftligt samtykke. Derfor overgik sagen til at være ensag om adoption uden samtykke. Sagen er under behandling i Ankestyrelsen.Statsforvaltningen Syddanmark fortæller, at de to sager er de eneste, der har været iRegion Syddanmark. Det vurderes at være et meget lille antal sager, ligesom det undrerstatsforvaltningen, at der ikke er flere kommuner, der har søgt råd og vejledning frastatsforvaltningen om de nye regler.
5.1.3
Advokatsamfundet
Advokatsamfundet var repræsenteret af en advokat, som ved interviewetsgennemførelse havde været beskikket i to sager om adoption uden samtykke. I begge desager var repræsentanten fra Advokatsamfundet beskikket for plejeforældrene. I beggesager var der givet samtykke til adoption uden samtykke i børn og unge-udvalget, ogsagerne var videregivet til Ankestyrelsen. Den ene sag var fortsat under behandling iAnkestyrelsen, mens den anden sag havde fået samtykke i Ankestyrelsen og istatsforvaltningen, og var forelagt for Familiestyrelsen.
5.25.2.1
Aktørernes vurdering af deres rolle i sagenAnkestyrelsen
Ankestyrelsen gennemgår sagen for at sikre, at alle betingelser er opfyldt. Ankestyrelsenskal give samtykke til, at sagen opfylder betingelserne for adoption uden samtykke, førsagen sendes videre til statsforvaltningen.Vi er ét af mange led i processen og har kun en lille ekspedition i det her langvarigeforløb, nemlig at vi eventuelt tiltræder den afgørelse, som børn og unge-udvalget hartruffet. (Ankestyrelsen)Ankestyrelsen har på nuværende tidspunkt kun behandlet sager om adoption udensamtykke, hvor det er plejefamilien, der står som adoptanter. Derfor er opgaven i forholdtil adoption til en godkendt adoptivfamilie, altså adoption til en familie, som barnet ikkekender i forvejen, endnu ikke afprøvet.
5.2.2
Statsforvaltningen Syddanmark
Statsforvaltningen gennemgår sagen og sikrer, at alle betingelser er opfyldt. Da adoptionuden samtykke er en indgribende foranstaltning, er det samtidig vigtigt, at der er gjortforsøg på at indhente frivilligt samtykke til adoption fra de biologiske forældre.Statsforvaltningen er meget opmærksom på, at dette er sket i sagerne.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
46
Kommunerne skal forsøge at indhente samtykke, men statsforvaltningen skal også gøre,hvad de kan, for at indhente samtykke. For det er selvfølgelig klart, at fordi det er såindgribende, så lægger man selvfølgelig meget vægt på enighed og frivillighed i det her.(Statsforvaltningen Syddanmark)Når sagen er færdigbehandlet i statsforvaltningen, sendes sagen videre tilFamiliestyrelsen. Statsforvaltningen oplever dog, at der er uklarhed over, hvilkeelementer, statsforvaltningen skal påse, før sagen sendes til Familiestyrelsen.Statsforvaltningen Syddanmark fortæller, at de har været meget grundige i begrundelsenaf den sag, der på interviewtidspunktet var forelagt Familiestyrelsen.Vi har indstillet til samtykke. Den var så oplagt af mange grunde og vi har skrevet tilFamiliestyrelsen alle de punkter, som vi har lagt vægt på. Som selvfølgelig er megetidentiske med de punkter, som Ankestyrelsen og børn og unge-udvalget har lagt vægtpå. (Statsforvaltningen Syddanmark)Statsforvaltningen Syddanmark fortæller, at årsagen til den grundige beskrivelse blandtandet er, at statsforvaltningen oplever, at alle parter fortsat er usikre på de enkelteaktørers rolle i sagen.
5.2.3
Advokatsamfundet
Som beskikket advokat for plejefamilien vurderer Advokatsamfundet, at rollen er atvejlede plejeforældrene og spørge ind til dagligdagen, forholdene i øvrigt og ikke mindsthvad den ændrede økonomiske situation, som en adoption uden samtykke medfører, vilbetyde for plejefamilien.Min rolle er jo egentlig at vejlede dem. Som plejeforældre, der ønsker at adoptere, harde jo en dobbeltrolle. De skal jo have en professionel indgang til tingene, og de skalprøve ikke at blive for følelsesmæssigt involveret, men grunden til, at de ønsker atadoptere, er jo fordi de elsker det her barn, på lige fod med deres øvrige børn. Så minrolle er at rådgive, hvornår er det noget, der vedrører plejeforholdet, og hvornår hørerdet under adoptionssagen. Og så er det at gelejde dem gennem systemet, for de har joogså spørgsmål til, hvad er det, det foregår, og hvorfor sker der ikke noget. Jeg ser ikkeadvokatens opgave som at tage stilling til adoption eller ikke adoption. Det er mere atadvokere plejeforældrenes synspunkt. (Advokatsamfundet)Det jeg har gjort, når vi er i børn og unge-udvalget, det er at få plejeforældrene til atfortælle om sig selv. Spørge ind til dagligdagen, forholdene, og ikke mindst økonomien.For alt andet lige kan det jo pludselig være vanskeligere for plejefamilien at få hjælp ogstøtte til enten et handicappet barn, eller hvad det nu måtte være, når det er ens eget,frem for et anbragt plejebarn. Og det er sådan nogle ting, jeg tænker, at det kunne være
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
47
interessant for børn og unge-udvalget at vide, for de her mange papirer, der er isagerne, de beskriver stort set ikke plejefamilien. (Advokatsamfundet)Advokatsamfundets repræsentant har været i kontakt med en kollega, der har væretbeskikket i to sager om adoption uden samtykke på vegne af barnet. Som beskikketadvokat for barnet var opgaven ligeledes at sikre, at partens interesser varrepræsenteret. Det er op til en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvordan denneopgave udføres. I de nævnte sager valgte advokaten at foretage en konkret vurdering af,om vedkommende skulle tale direkte med barnet, eller lade kontakten med barnet blivevaretaget dels af kommunen og dels af plejeforældrene.Advokaten for barnet har sat sig ned og vurderet, om det var hensigtsmæssigt, at hantog en snak med barnet. Og i den ene sag havde kommunen netop været nede ogsnakke med barnet, så det valgte han ikke at gøre. Han ringede og snakkede medplejeforældrene, og så mødte han op til børn og unge-udvalgsmødet og anbefalede det. Iden anden sag, hvor barnet ikke er helt velfungerende, der ringede han tilplejeforældrene, som sagde, kom og snak med ham. Og det gjorde han, og det indtryk,han havde dannet sig, det kom han så og fortalte om i børn og unge-udvalget.(Advokatsamfundet)Det er Advokatsamfundets opfattelse, at de biologiske forældre sjældent tager imodtilbuddet om en beskikket advokat. Det er derfor Advokatsamfundets vurdering, at debiologiske forældre bør få tvangsbeskikket en advokat for at sikre, at de biologiskeforældre forstår sagen, og at deres interesser er repræsenteret.Jeg synes faktisk ikke, det er godt, at de ikke får tvangsbeskikket en advokat. Det er jolige præcis den allersvageste part. Selvfølgelig er der barnet. Men det er de allersvagesteparter i de her sager. De får tilbudt en advokat, men i begge mine sager, der har de ikketaget imod tilbuddet. Og jeg synes lige netop, det er dem, der har behov for det, for deter et kæmpe indgreb. (Advokatsamfundet)Det er Advokatsamfundets vurdering, at advokatens opgave i forhold til de biologiskeforældre hovedsageligt ville være det samme, som hvis advokaten var beskikket forbarnet eller plejeforældrene.Selvfølgelig høre deres synspunkt, hvad vil de, og hvad vil de ikke, hvorfor siger de nej,og hvorfor siger de ja. Som jeg sagde før, så mener jeg ikke, at det er advokatensopgave at tage stilling til, hvorvidt adoption er godt eller ikke godt for det her barn, deter mere et spørgsmål om at advokere synspunkterne fra forældrene. Om man somadvokat har en grundholdning om, at tvangsadoption, det er noget af værste skuffe, ellerom man synes, at dem skal der være nogle flere af, for ellers er det synd for de unger,det, synes jeg, for så vidt er fuldstændig ligegyldigt. (Advokatsamfundet)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
48
6 De andre aktørers vurdering afreglernes anvendelsesmulighederDette kapitel giver en præsentation af Ankestyrelsens, Statsforvaltningen Syddanmarkog Advokatsamfundets bud på, hvordan reglerne opfattes og anvendes i det daglige.
6.1
Vurdering af anvendelsesmulighederne
Ankestyrelsen og Statsforvaltningen Syddanmark giver udtryk for, at de har haft brug forat drøfte principperne i lovgivningen, for at fastsætte et niveau for reglernesanvendelsesmuligheder. Det er generelt opfattelsen, at det er et svært område, og at derer behov for, at reglerne fortolkes i praksis.
6.1.1
Sager, der er egnet til adoption uden samtykke
Afgørende, om forældreevnen er varigt nedsatBåde Ankestyrelsens og Statsforvaltningen Syddanmark vurderer, at sager, der erkendetegnet ved varigt nedsat forældreevne, hvor alle behandlingsmuligheder erudtømte, er egnede. Manglende sygdomserkendelse kan også være et forhold, der tagesi betragtning. Ofte vil det være børn, der har været anbragt i samme plejefamilie imange år. Det kan også være sager, hvor barnet er blevet anbragt umiddelbart efterfødslen, og hvor der er gjort erfaring med forældrenes evne til at varetage forældrerolleni forhold til ældre søskende. Det vil ofte være sager med forældre med psykisk sygdom,hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte. Ankestyrelsen nævner også en sag medmisbrugsforældre, som egnet til adoption uden samtykke, men understreger, at det idisse sager er vanskeligt at dokumentere, at forældreevnen varigt er nedsat.Forældrene til de pågældende børn vil typisk være psykisk syge, som ikke kanbehandles, men det er vigtigt, at det er dokumenteret, at det er en varig lidelse.Anderledes er det med alkoholmisbrug, som lettere kan behandles. Det vigtigste er, atder er en prognosevurdering i sagen. (Ankestyrelsen)Statsforvaltningen Syddanmark er af samme holdning, og peger på problemerne med atfastslå, at forældreevnen er varigt nedsat.Jeg tror måske med misbrugsforældre, der kan man selvfølgelig sige, man kan jo aldrigvide, om en misbruger lige pludselig kommer ud af sit misbrug. Der skal kommunerne joind og dokumentere, at den her mor har været i behandling så og så mange gange, hunhar aldrig kunne gennemføre et behandlingsforløb, og det er der heller ikke udsigt til, at
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
49
hun nogensinde vil kunne gøre. Jeg kunne forestille mig, at misbrugsgruppen alligevel eren svær kategori at have med at gøre. (Statsforvaltningen Syddanmark)Både Ankestyrelsen og Statsforvaltningen Syddanmark understreger, at det erafgørende, at der er lavet en prognosevurdering. Det behøver ikke nødvendigvis være enselvstændig undersøgelse, men kan fx baseres på de undersøgelser, der er foretaget isagen. Selve vurderingen af prognosen skal klart fremgå af sagen. I denne vurderingskal hele sagsforløbet tages i betragtning. Hvis en forælder over meget lang tid har vistdårlig forældreevne, fx i forbindelse med kontakt med ældre søskende, skal dette tages ibetragtning. Desuden kan tidligere forsøg på afvænning have betydning, fx i forhold tilvurderingen af, om afvænning vurderes at være en realistisk mulighed.Der henvises i øvrigt til kommunernes beskrivelse af problemstillingen i afsnit 4.1.2.Barnets behov for støtte kan være afgørendeStatsforvaltningen Syddanmark vurderer, at barnets behov for støtte kan væreafgørende for, om en sag er oplagt til adoption uden samtykke. Når et barn er anbragt,gives den nødvendige hjælp efter anbringelsesreglerne. Hvis plejefamilien adoptererbarnet, skal støtten fremover gives efter andre bestemmelser i serviceloven, og det erfamilien, der skal ansøge kommunen om støtte til barnet. Det kan opleves som etproblem af både plejefamilien og kommunen.Mange af de her børn, de er jo behandlingskrævende stadigvæk, fordi der er sket nogleskader i de tidligere år, tilknytningsforstyrrelser, og nogle af dem er født medalkoholskader, fordi moren har været misbruger. Og der tror jeg også gør, at det kanvære meget vanskelige sager.(Statsforvaltningen Syddanmark)Jeg kan læse mig til, at det kan være et problem, at barnet har særlige behov. For det,at du selv bliver forældremyndighedsindehaver, så skal du kæmpe mod systemet. Nårbarnet er tvangsanbragt, så er barnet i systemet. Og det står der, at man skal væreopmærksom på. (Advokatsamfundet)Der er ingen tvivl om, at det kan være et problem for nogle, at de ikke har råd. Hvisbarnet har særlige behov, så kan der være et problem i at få frataget støtten. Det harværet tilfældet i en af de her sager, og man kunne risikere, at den vælter iAnkestyrelsen. (Advokatsamfundet)Der henvises i øvrigt til vejledningstekst på side 38.En plejefamilie er den oplagte adoptantDet er Statsforvaltningen Syddanmarks vurdering, at det sjældent vil være i barnets tarvat gennemføre adoption til en anden familie end plejefamilien, hvis barnet har væretanbragt hos den samme plejefamilie i mange år. Undtagelsen er sager med helt småbørn, hvor man træffer afgørelse om adoption uden samtykke, før barnet fylder 1 år.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
50
En oplagt adoptant vil selvfølgelig være en plejefamilie gennem mange år. Jeg har megetsvært ved at forestille mig, at med de børn, jeg sidder med her, at der kunne være enhelt alternativ løsning, et andet adoptivforældrepar, der kommer og skal adoptere detteher barn. (Statsforvaltningen Syddanmark)Ankestyrelsen vurderer, at det ofte vil være sager med helt små børn, der er egnede tiladoption uden samtykke, hvis man fra start af anbringer barnet hos en familie, der harudtrykt ønske om at være plejefamilie med henblik på senere adoption. Det giverselvfølgelig en række problemer herunder muligheden for, at det ikke vil være muligt atgennemføre adoptionen.Jeg tror netop, man skal have fat i de helt små børn, og så skal man have fat i deplejefamilier, som Familiestyrelsen også er ved at etablere, som siger, de vil gerne startesom plejeforældre, og så kan det måske gå over til at være et adoptionsforhold. For atvære plejefamilie er jo et erhverv. Det er derfor nok en anden slags plejefamilier, manskal have fat i end de plejefamilier, som almindeligvis ansættes.(Ankestyrelsen)Der henvises i øvrigt til kommunernes beskrivelse af problemstillingen i afsnit 4.1.6.
Kontakten mellem barn og biologiske forældre skal tages i betragtningDet er ifølge de udvidede regler muligt at gennemføre en adoption uden samtykke isager, hvor der er kontakt mellem forælder og barn. Dog vurderer Ankestyrelsen, at deter afgørende, at det er dokumenteret, at forældreevnen varigt er nedsat. Kontaktenmellem barn og forælder skal indgå i vurderingen, men er ikke alene afgørende for, omder gives afslag eller samtykke til adoption.Kontaktdelen må jo godt være der. Man kan godt bevare kontakten. Men selv om mangodt kan fastsætte samvær, så betyder det også noget, at der er en god kontakt. I én afde sager, hvor der blev givet afslag på samtykke her i Ankestyrelsen, var en del afbegrundelsen, at der var en god kontakt og gode samvær mellem mor og barn.(Ankestyrelsen)En adoption kan altså godt gennemføres efter § 9, stk. 4, i tilfælde, hvor forældrene er istand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Det er dogafgørende, at forældrene varigt er uden forældreevne.Der henvises i øvrigt til kommunernes beskrivelse af problemstillingen i afsnit 4.1.3.
6.1.2Årsager til, at der er så få sager om adoption udensamtykke
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
51
Behov for en holdningsændringDet er Ankestyrelsens opfattelse, at en del af årsagen til de få sager om adoption udensamtykke skal findes i, at sagsbehandlerne generelt har en holdning om, at adoptionuden samtykke er en meget indgribende foranstaltning, fordi alle muligheder, for at debiologiske forældre på sigt kan overtage forældrerollen, ophører ved adoption.Samtidig er sagsbehandlerne vant til at arbejde med serviceloven, ikke adoptionsloven.Sagsbehandlerne træffer derfor afgørelse med afsæt i serviceloven, fx i forhold til ativærksætte støtteforanstaltninger i hjemmet, så barnet kan blive hos de biologiskeforældre. En anden mulighed er at anbringe barnet uden for hjemmet, og arbejde forfortsat kontakt mellem de biologiske forældre og barnet. Adoption uden samtykke eraltså en mulighed, der kun kommer i betragtning i de sværeste sager.Jeg tror, socialrådgiverne synes, det er rigtig, rigtig svært. For det er en udbredtholdning hos socialrådgiverne, at man skal bevare børnene i hjemmet medhjælpeforanstaltninger. Det er en barriere, de skal til at tænke anderledes.Socialrådgivernes opgave har traditionelt været at hjælpe familien og få det til at fungeremed de her børn, hvad enten de nu skal være anbragte eller ikke anbragte medstøtteforanstaltninger, ikke at bortadoptere dem. (Ankestyrelsen)Advokatsamfundet peger ligeledes på, at berøringsangst overfor adoption kan være enstor del af årsagen til, at der er så få sager om adoption uden samtykke.Vi er opdraget til, at adoption er voldsomt, og tvangsadoption er endnu mere voldsomt.Kommunerne har gjort utroligt meget for at opretholde kontakten mellem forældre ogbørn. Så der er behov for en holdningsændring, hvis der skal flere sager om adoptionuden samtykke. Selv om der er mulighed for at fastsætte samvær, så er det jo lidt afingenting. Det løser ikke problematikken. Og man skal jo ikke sige ja til adoption medden begrundelse, at man kan få samvær. Grundholdningen er, at det er meget voldsomtat tvangsadoptere. (Advokatsamfundet)Der henvises i øvrigt til kommunernes beskrivelse af problemstillingen i afsnit 3.2.1.
Reglerne er fortsat meget restriktiveDet er Ankestyrelsen vurdering, at det er meget få børn, der er i målgruppen foradoption uden samtykke, da reglerne fortsat er meget restriktive. Det er dog samtidigvurderingen, at der siden de udvidede regler om adoption uden samtykke trådte i kraft,har været usædvanligt få sager.Vi har haft fem sager på to år, hvor vi ikke engang har givet samtykke i dem allesammen. Som udgangspunkt er det ikke ret mange børn, det er et fåtal af børn. Menspørgsmålet er, om man ikke har fået taget fat i dem. Det er uendelig få, vi ser, fx af desmå. Der må være nogle flere ude i landet. (Ankestyrelsen)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
52
Der henvises i øvrigt til kommunernes beskrivelse af problemstillingen i afsnit 4.1.
Det er afgørende, om plejefamilien kan og vil adoptereDet er desuden afgørende, om plejefamilien ønsker eller har mulighed for at adoptere.Ofte er det kommunernes vurdering, at det ikke er i barnets tarv at blive adopteret, hvisdet vil betyde et skifte fra den plejefamilie, hvor barnet har været anbragt i mange år, tilen ny familie. I disse sager er der i stedet mulighed for at træffe afgørelse om fortsatanbringelse efter servicelovens § 68 a. Ifølge denne bestemmelse skal sagen ikketages op igen, med mindre der sker væsentlige ændringer i plejefamilien eller i kontaktenmellem plejefamilien og barnet. Dermed sikres kontinuiteten og trygheden i kontaktenmellem barnet og plejefamilienMan kunne godt forestille sig, at der er kommuner, som vælger ikke at lægge op tiltvangsbortadoption, hvis plejefamilien ikke ønsker at adoptere barnet. Så kan man istedet overveje at bruge servicelovens § 68 a om videreført anbringelse, hvis barnet harværet anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år. Så skal sagen ikke behandles igen,medmindre der sker ændringer i tilknytningen mellem barnet og plejefamilien. Dengrundlæggende betingelse er nemlig tilknytningen. Man kan kalde det en mellemtingmellem anbringelse og adoption. Bestemmelsen bliver brugt mere og mere afkommunerne. (Ankestyrelsen)Det er statsforvaltningens vurdering, at plejeforældrene i nogle tilfælde ikke kan eller viladoptere, fordi plejerelationen netop er et erhverv, som de tjener penge på. Ofte harfamilien valgt, at den ene af plejeforældrene skal gå hjemme for at støtte plejebarnet.Hvis plejerelationen ændres til at være en adoption, er det altså et krav, at den forælder,der har gået hjemme, skal tilbage på arbejdsmarkedet, selv om barnet fortsat har detsamme behov som under anbringelsen.Jeg kan kun se, at det må være plejeforældrene, der tøver. For det er selvfølgelig ogsåen stor beslutning for dem. De har gjort det til et erhverv og indrettet sig økonomiskefter, at de rent faktisk tjener penge på det her. (Statsforvaltningen Syddanmark)
Samtidig er det dog statsforvaltningens vurdering, at kommunerne ikke ønsker, at detskal opleves, som om kommunen forsøger at presse plejefamilierne til at adoptere deresplejebørn.Kommunerne er ikke interesserede i at presse plejeforældrene, fordi det nødigt skullehedde sig, at kommunerne af økonomiske grunde forsøger at få de her børntvangsadopteret, så de slipper for udgiften til anbringelse. (StatsforvaltningenSyddanmark)
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
53
I begge de sager, som statsforvaltningen havde kendskab til på interviewtidspunktet, erdet plejefamilien, der har taget initiativ til opstart af sagen. Den ene sag startede som enadoption med samtykke, hvor den ene forælder efterfølgende trak sit samtykke tilbage. Idenne sag var det statsforvaltningen, der vejledte plejefamilien om de nye mulighederfor adoption uden samtykke.Advokatsamfundet peger på, at plejeforældrene kan være bange for konsekvenserne,hvis de starter en sag om adoption uden samtykke. De er usikre på, om de fortsat kanbeholde plejebarnet som plejebarn, hvis de får afslag på at kunne adoptere.Hvem skal anmodningen om adoption komme fra, skal ønsket komme fra plejefamilien?Eller skal det være kommunen, der kommer ud til plejefamilien og spørger? Som advokathar jeg oplevet plejefamiliens dilemma, at hvis de siger ja til at adoptere, har de så holdtden professionelle distance? Hvis de nu får et nej, kan de så stadigvæk fortsætte somplejefamilie for barnet? Jeg oplever, at plejefamilien er bange for konsekvensen af atstarte en sag. De vil jo ikke af med det her barn, som er en del af familien. Men det kande jo risikere, hvis tingene kører skævt. (Advokatsamfundet)
Barnets behov for støtte kan være en forhindring for adoptionEt andet forhold, der kan være afgørende, er barnets behov for hjælp og støtte. Da deter de sværeste sager, hvor reglerne om adoption uden samtykke tages i betragtning, erdet samtidig ofte børn, der har vanskeligheder som følge af morens misbrug undergraviditeten, eller omsorgssvigt i den tidligere barndom. Det betyder, at barnet ogplejefamilien kan have brug for den støtte, som gives i forbindelse med anbringelse, mensom ved adoption skal gives efter andre bestemmelser i serviceloven. Dette forhold kanvanskeliggøre mulighederne for at gennemføre en adoption.Det er jo tit sådan, at børn, der har nogle problemer, har behov for særlig støtte. Ogderfor, hvis de er i en plejefamilie, så har de stadig mulighed for at få hjælp i forbindlesemed anbringelsen. Så snart barnet er bortadopteret, og hvis der er noglevanskeligheder, så er barnet ikke omfattet af reglerne i servicelovens § 52 omhjælpeforanstaltninger, men så er der andre muligheder i serviceloven om bl.a. støtte tiltabt arbejdsfortjeneste. (Ankestyrelsen)
6.2 Indblik i kommunernes kendskab til og anvendelseaf reglerneDet er Ankestyrelsens vurdering, at det er et meget svært område, hvor der fortsat erbehov for undervisning og vejledning af kommunerne. Sagerne er ikke oplyst ogdokumenteret i tilstrækkelig grad. Blandt andet opleves det, at der er problemer medoplysning af det formelle i sagen, fx hvem der er parter, og dermed skal have tilbud ombeskikkelse af en advokat.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
54
Kommunerne har ofte vanskeligheder med de formelle betingelser for at gennemføre entvangsadoptionssag, hvem er parter, hvem skal have beskikket advokater og hvem skalindkaldes til børn og unge-udvalgsmødet. Det er dog formentlig blot et spørgsmål om tid,før kommunerne får styr på det. (Ankestyrelsen)Ifølge Statsforvaltningen Syddanmark har kommunerne et godt kendskab til de nyeregler. Kommunernes kendskab til reglerne om anbringelse giver dem et godt grundlagfor at belyse og dokumentere sager om adoption uden samtykke. Den sag, somstatsforvaltningen indtil videre har behandlet, var meget velbelyst og godt dokumenteret.Samtidig er det Statsforvaltning Syddanmarks vurdering, at de sager, som bliverindstillet til adoption uden samtykke, er de tunge sager. Sager, hvor det er til barnetsfordel, at adoptionen bliver gennemført.Vi kan konstatere, at det er i hvert fald ikke regler, som kommunerne på nogen somhelst måde prøver at bøje til deres fordel. Det, vi har set, det har i hvert fald været heltoplagte sager. (Statsforvaltningen Syddanmark)Det er Statsforvaltningen Syddanmarks vurdering, at det er de rigtige sager, der bliverindstillet til adoption uden samtykke.Advokatsamfundet vurderer, at kommunernes sager er veldokumenterede og godtbelyste. Det er ofte omfattende sager, som har været længe undervejs, netop fordisagsbehandlerne gerne vil gøre et godt arbejde i disse sager. Området er dog præget af,at det er et nyt område, hvor alle parter fortsat er lidt usikre på fortolkningen afreglerne. Samtidig er det et system med mange aktører, og det gør det svært atgennemskue reglerne. Det er efter Advokatsamfundets vurdering en del af årsagen til, atsagerne er lang tid undervejs.Det er vigtigt, at vi holder fanen med retssikkerhed rigtig højt. At de mennesker, der erinvolveret i det, de føler sig ordentlig behandlet. Om systemet så skal være såomstændeligt, det skulle man måske overveje, for det er ikke gennemskueligt. Det erfint, at man har nogle instanser, som går ind og kigger på sagen, men her har vi jeg vedikke hvor mange instanser. Først er det kommunen, så er det børn og unge-udvalget, såer det Ankestyrelsen, så er det statsforvaltningen, så er det Familiestyrelsen, såstatsforvaltningen igen og så måske retten. Det er retssikkerhed, så det vil noget, det erfint, men det er måske lidt for meget. Det er et langsommeligt system. De sager, jeghar, har jeg været beskikket i halvandet år, og vi er ikke engang i mål.(Advokatsamfundet)En del af årsagen til, at der er så få sager, kan altså være, at reglerne er komplekse ogsvære at arbejde med.
Ankestyrelsens undersøgelse af
Adoption uden samtykkeJuni 2011
BILAG
Bilag 1 Baggrund og Metode1.1 BaggrundUndersøgelsen er foranlediget af, at Socialministeriet og Familiestyrelsen ønsker enafdækning af kommunernes kendskab til og anvendelse af reglerne om adoption udensamtykke. De udvidede regler om adoption uden samtykke trådte i kraft den 1. oktober2009, og på undersøgelsestidspunktet i foråret 2011 var kun et barn adopteret udensamtykke.Adgangen til adoption uden samtykke er udvidet, så den tidligere gældende praksis om,at barnet skulle have været anbragt uden for hjemmet i mindst 7 år og ikke have haftkontakt med forældrene i 6 til 8 år, ikke længere gælder. Med udvidelsen af reglerne kanbørn under 1 år og børn, der har været anbragt mindst 3 år blive adopteret udensamtykke.Forventningen ved lovforslagets vedtagelse var, at flere børn ville blive adopteret udensamtykke fra forældrene. Der er ikke i lovforslaget beskrevet, hvor ofte de nye regler omadoption uden samtykke forventes anvendt.Antal af børn i den potentielle målgruppe9for adoptionslovens § 9, stk. 2, 3 og 4:•186 børn under 1 år er siden 1. oktober 2009 blevet anbragt uden samtykke og ikkehjemtaget.•3.216 børn har været anbragt i plejefamilie i mere end 3 år, heraf var 847 under 1år, da de blev anbragt.___________________________________9
Fra 1. oktober 2009 til 7. februar 2011
TitelAdoption uden samtykke_BilagUdgiverAnkestyrelsen, 978-87-7811-143-2ISBN nr978-87-7811-143-2LayoutIdentitet & Design AS
KontaktAnkestyrelsen
Amaliegade 25, 1256 København KTelefon 33 41 12 00Hjemmesidewww.ast.dkE-mail[email protected]
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
56
•
1.672 børn har været anbragt i syv år eller mere, heraf var 572 under 1 år, da deblev anbragt i plejefamilie10.
Forskning viser, at børn, der eksempelvis adopteres uden samtykke tidligt, klarer sigbedre gennem livet. En SFI-rapport11fra 2008 konkluderer, at adoptivbørn har bedrefysisk udvikling, færre indlæringsvanskeligheder og klarer sig bedre i diversefærdighedstest end pleje- og institutionsanbragte børn.Med den udvidede adgang til adoption uden samtykke, viden om antallet af børn i denpotentielle målgruppe samt forskning på området, er der baggrund for at forvente etstørre antal adoptioner uden samtykke end efter den tidligere gældende praksis.I perioden fra 1. oktober 2009 til 1. juni 2011 er der rejst et antal sager om adoptionuden samtykke i kommunerne, hvoraf flere er verserende.
___________________________________1011
Kilde: Anbringelsesstatistikregisteret, udtræk af 21. juni 2011Adoption som indsats – en systematisk gennemgang af udenlandske erfaringer, udgivelsesdato: 23.01.08, ISBN: 978-87-7487-881-0
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
57
Regler om adoption uden samtykke før og efter 1. oktober 2009Inden 1. oktober 2009Der havde udviklet sig en særdeles restriktiv praksis, og der blev kun gennemførtadoptioner af børn, der havde været anbragt uden for hjemmet i en længereårrække på 7-10 år, og hvor der ingen kontakt havde været mellem barnet og debiologiske forældre i 6-8 år. Der blev gennemført ca. én adoption uden samtykke omåret efter de tidligere regler.Efter 1. oktober 2009Adgangen til adoption uden samtykke blev udvidet i 3 situationer.Adoption uden samtykke (§ 9, stk. 2)Selv om forældrene ikke vil give samtykke til adoption efter § 7, stk. 1, kanadoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad derer bedst for barnet, taler for det. Bestemmelsen er en videreførelse – i enlempeligere udgave - af den tidligere gældende bestemmelse om adoption udensamtykke. Bestemmelsen fungerer desuden som en opsamlingsbestemmelse, dergør det muligt at gennemføre en adoption uden samtykke, f.eks. i situationer, hvorbarnet lige når at fylde 1 år, inden afgørelsen træffes.Adoption af et barn under 1 år (§ 9, stk. 3)Adoption af et barn under 1 år kan meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, atforældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og hellerikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.Begge betingelser skal være opfyldt.Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år(§ 9, stk. 4)Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, kanmeddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være udeafstand til at varetage omsorgen for barnet. Det er ikke længere en betingelse, atder ikke må have været kontakt mellem barnet og de biologiske forældre.
1.2 MetodeTil afdækning af kendskabet til samt anvendelsen af reglerne om adoption udensamtykke, har Ankestyrelsen gennemført en kvalitativ interviewundersøgelse med syvkommuner og tre andre aktører i sager om adoption uden samtykke.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
58
Den kvalitative tilgang er valgt for at afdække kommunernes kendskab til reglerne omadoption uden samtykke og for at opnå et dybdegående og nuanceret billede afkommunernes og de øvrige aktørers opfattelse af reglernes anvendelighed.•
Syv af landets kommuner:KøbenhavnFrederiksbergSlagelseLollandFredericiaKoldingAalborgAndre aktører i sager om adoption:AnkestyrelsenStatsforvaltningen SyddanmarkAdvokatsamfundet
•
6.2.1
Interview med kommunerne
Formålet med interviewene har været at tilvejebringe viden om kommunernes kendskabtil de udvidede regler om adoption uden samtykke, reglernes anvendelighed og omadoption uden samtykke overvejes som led i sagsbehandlingen, når et barn anbringesuden for hjemmet, særligt når der er tale om en fortsat anbringelse. For at afdækkedette bredt, har Ankestyrelsen gennemført gruppeinterviews med henholdsvis fagchefer,teamledere og sagsbehandlere i syv af landets kommuner.Til brug for interviewene er der blevet udarbejdet en interviewguide, der blandt andetindeholder følgende overordnede temaer:•••••••
Kommunernes kendskab til reglerne om adoption uden samtykkeKommunernes overvejelser i forbindelse med anvendelsen af reglerne omadoption uden samtykkeRetningslinjer eller standarder for anvendelsen af reglerne om adoption udensamtykkeDen konkrete sagsbehandling vedr. sager om adoption uden samtykkeSamarbejdet mellem faggrupper i forbindelse med sager om adoption udensamtykkeKommunens overvejelser om anvendelse af adoptionslovens § 9 stk. 2, 3 og 4Kommunens overvejelser om adoption uden samtykke, når børn er i en variganbringelse
Interviewguiden med samtlige spørgsmål findes i bilag 3.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
59
Kommune udvælgelseKommunerne er udvalgt på baggrund af befolkningsgrundlag, geografisk spredning samtantallet af anbragte børn, som havde været anbragt mere end tre år påinterviewtidspunktet. Ved udvælgelsen blev det sikret, at mindst en kommune havdemodtaget undervisning fra Familiestyrelsen om reglerne, og at mindst en kommunehavde indstillet en sag om adoption uden samtykke til børn og unge-udvalget.På ovenstående baggrund, er følgende kommuner udvalgt til interview:•••••
København har rejst sag om adoption uden samtykke og har modtaget undervisningAalborg har rejst sag om adoption uden samtykke og har modtaget undervisningKolding, Slagelse og Lolland har ikke rejst sag om adoption uden samtykke og harmodtaget undervisningFrederiksberg har ikke rejst sag om adoption uden samtykke og har bedt omsærkurser fra Familiestyrelsen i adoptionsloven, herunder adoption uden samtykkeFredericia har ikke rejst sag om adoption uden samtykke og har ikke modtagetundervisning.
6.2.2Interview med Ankestyrelsen, StatsforvaltningenSyddanmark og AdvokatsamfundetHerudover har Ankestyrelsen gennemført kvalitative interview med de andre aktører, derindgår i den konkrete sagsbehandling af sager om adoption uden samtykke, henholdsvisAnkestyrelsen, en statsforvaltning, og Advokatsamfundet, der repræsenterer deadvokater, der bliver beskikket i forbindelse med sager om adoption uden samtykke.Formålet med at interviewe disse andre aktører var at skabe overblik over helesagsforløbet, fra sagen starter op i kommunen, til den endelige afgørelse træffes.Samtidig afdækker interviewene aktørernes kendskab til og anvendelse af de nye regler,herunder deres indblik i kommunernes kendskab til og anvendelse af reglerne.De tre interviews er alle blevet gennemført på baggrund af en interviewguide, der harindeholdt følgende temaer:•••
Aktørens anvendelse af de udvidede regler om adoption uden samtykkeAktørens indblik i kommunernes indstillinger om adoption uden samtykkeAktørens vurdering af de udvidede reglers anvendelsesmuligheder
6.2.3
Behandling af citater fra interviews
Interviewene er optaget digitalt og efterfølende transskriberet ved meningskondensering,hvori direkte citeringer er medtaget. Transskriberingerne danner grundlag forresultaterne i undersøgelsen.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
60
De enkelte kommuner, Ankestyrelsen, Statsforvaltningen Syddanmark samtAdvokatsamfundet er oftest citeret direkte i undersøgelsen. Citaterne i rapporten er alleangivet med kommunenavn eller navn på de øvrige aktører - interviewpersonerne eranonyme. Ved enkelte eksempler i undersøgelsen fremgår ikke henvisning, dette for atsikre fuld anonymitet i forhold til den konkrete sag, der henvises til.Samtlige citater i undersøgelsen har været sendt i høring ved de deltagende kommunermed henblik godkendelse.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
61
Bilag 2 RegelgrundlagBilaget indeholder uddrag fra bekendtgørelse af lov om adoption, bekendtgørelse omadoption samt uddrag fra vejledningen om frigivelse af børn til national adoption.Uddragene vedrører udelukkende adoption uden samtykke.I nedenstående boks, findes link til bekendtgørelserne og vejledningen. Vi henviser iøvrigt til Familiestyrelsens læsevenlige udgave af vejledning om frigivelse af børn tilnational adoption samt pjece om adoption uden samtykke.
Bekendtgørelse af lov om adoption, nr. 905 af 28. september 2009>> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127296Bekendtgørelse om adoption, nr. 918 af 28. september 2009>> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127299Vejledning om frigivelse af børn til national adoption, nr. 9769 af 30.september 2009>> https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127442Læsevenlig udgave af vejledning om frigivelse af børn til national adoption,nr. 9769 af 30. september 2009>>http://www.familiestyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/Adoption/Vejledning_frigivelse_national_adoption.pdfPjece om adoption uden samtykkehttp://www.familiestyrelsen.dk/uploads/media/Adoption_uden_samtykke.pdf
2.1.1 Uddrag af bekendtgørelse af lov om adoption, nr. 928 af 14.september 2004§ 9.Tilbagekaldes et i overensstemmelse med § 8 meddelt samtykke, kan adoptionsbevilling dog meddeles, såfremttilbagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt begrundet.Stk. 2.Selv om forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles,hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Er barnet anbragt uden for hjemmet, krævermeddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Stk. 3.Adoption af et barn under 1 år kan meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil væreude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet iforbindelse med samvær.Stk. 4.Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, kan meddeles efter stk. 2, hvisdet er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
62
2.1.2 Uddrag af bekendtgørelse om adoption, nr. 918 af 28.september 2009Kapitel 7
Adoption uden samtykke (tvangsadoption)§ 28.Servicelovens bestemmelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal være opfyldt, før en sagom bortadoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan indledes.§ 29.Ved vurderingen af forældrenes evne til at varetage omsorgen for barnet (forældreevne) i en sag om adoptionuden samtykke i medfør af adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, skal kommunen lave en prognosevurdering, der somudgangspunkt skal indeholde oplysninger om forældrenes psykiske tilstand, deres intellektuelle funktionsniveau,omfanget og varigheden af eventuelt misbrug, eventuelle fysiske sygdomme samt tidligere iværksat behandling.Herudover skal prognosevurderingen indeholde oplysninger om forældrenes eventuelle andre børn og deres trivsel ogkontakt til forældrene. Til brug for prognosevurderingen vil der skulle inddrages specialundersøgelser fra eksempelvis enpsykiater, psykolog eller anden relevant fagperson med henblik på at afklare forældrenes forhold.Stk. 2.Adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan kun tillades, hvis begge forældre varigt vilvære ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Dette gælder også i forhold til forældre, der ikke har del iforældremyndigheden. Ved adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3, er det desuden en betingelse, atingen af forældrene vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.§ 30.Når en sag, der er behandlet i medfør af adoptionslovens § 9, afsluttes, sender statsforvaltningen et resumé afsagen til Familiestyrelsen.§ 31.Statsforvaltningen skal, efter anmodning fra børn og unge-udvalget eller Ankestyrelsen, beskikke en advokatfor barnet, og tilbyde at beskikke en advokat for forældrene og indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er enanden end forældrene, samt barnets eventuelle plejeforældre, i medfør af adoptionslovens § 15 a, stk. 2, når en sag omadoption uden samtykke behandles af disse myndigheder. Statsforvaltningen skal desuden beskikke advokat for barnet,og tilbyde at beskikke en advokat for forældrene og indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden endforældrene, samt barnets eventuelle plejeforældre, i medfør af § 15 a, stk. 2, når en sag herom behandles istatsforvaltningen.
2.1.3 Uddrag af vejledning om frigivelse af børn til nationaladoption, nr. 9769 af 30. september 2009
Del IIIAdoption uden samtykkeDenne del af vejledningen indeholder en beskrivelse af reglerne og sagsbehandlingen i sager om adoption udensamtykke. Gennemførelse af adoptioner uden samtykke kræver medvirken fra flere myndigheder og er baseret på etsamspil mellem reglerne i adoptionsloven og serviceloven. Denne del af vejledningen retter sig derfor både tilkommunen, børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen og statsforvaltningen.Mens del II af denne vejledning især er relevant i forhold til sagsbehandlingen af adoptionssager, som gennemføressom fremmedadoptioner, og hvor der er samtykke fra forældremyndighedsindehavere, vedrører denne del afvejledningen både fremmedadoptioner og familieadoptioner. Kravene til sagsbehandlingen i en sag om adoption udensamtykke vil således i vidt omfang være de samme, uanset om barnet bortadopteres til en adoptant, som er godkendt ihenhold til reglerne om godkendelse af adoptanter (fremmedadoption), eller om barnet adopteres til f.eks. enplejefamilie, som ikke skal godkendes på grund af tilknytningen til barnet (familieadoption).
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
63
I kapitel 10 beskrives de overordnede betingelser for at kunne gennemføre en adoption uden samtykke samt deforskellige typer af sager, som reglerne baserer sig på. Kapitel 11 omhandler den indledende sagsbehandling ikommunen og Ankestyrelsen, mens kapitel 12 omhandler statsforvaltningens sagsbehandling i denne type sager.Kapitel 13 vedrører udslusning af barn, og kapitel 14 beskriver reglerne for domstolsprøvelse af afgørelser omadoption uden samtykke.Kapitel 10
Betingelser for at gennemføre en adoption uden samtykke10.1. Generelle betingelser og det overordnede hensyn til barnetDet gælder for alle typer af adoption, at adoptionen skal være til gavn for barnet, uanset om adoptionen sker medeller uden samtykke (adoptionslovens § 2).I adoptionslovens § 9, stk. 2-4, fastsættes betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke fra barnetsforældremyndighedsindehavere. Bestemmelsen inddeler adoptioner uden samtykke i tre kategorier af sager, hvor ensådan adoption kan gennemføres under en række betingelser. De tre kategorier af adoptioner uden samtykke erbeskrevet nedenfor i afsnit 10.2. til 10.4.Bestemmelserne om adoption uden samtykke har det hovedformål at sikre børn, der ellers ville have været anbragthele deres barndom, en mulighed for kontinuitet og stabilitet i de tilfælde, hvor det vurderes, at forældrene aldrig vilkunne tage sig af dem og give dem en stabil familierelation.Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke er en meget indgribende foranstaltning, der stiller storekrav til sagsbehandlingen. På grund af sagernes særlige karakter og hensynet til barnet, er det afgørende, at de enkeltemyndigheder tilrettelægger deres sagsbehandling på en sådan måde, at sagerne behandles hurtigst muligt.Det er kommunen, børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, der skal foretage den indledende skønsmæssigevurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at en adoption uden samtykke gennemføres. Barnets forholdskal i sagens natur være grundigt belyst, hvilket navnlig sker i forbindelse med udarbejdelsen af en § 50-undersøgelse.Ved bortadoption af helt små børn inddrages desuden fødselsoplysninger fra hospitalet. Afhængig af barnets alder kandet også være nødvendigt at belyse barnets perspektiv gennem samtale med barnet. I kommunens, børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens vurdering indgår bl.a., om barnet i dets opvækst må antages at have behov forprofessionel bistand i et omfang, som gør, at adoption ikke vil være den bedste løsning for barnet. En grundigbeskrivelse af barnets forhold er også nødvendig i forhold til kunne placere barnet ved den bedst egnede adoptivfamilie.Hvis et barn eksempelvis har nogle særlige fysiske eller psykiske problemer, er det afgørende, at den kommendeadoptivfamilie er fundet egnet til at kunne adoptere et barn med sådanne problemer.Statsforvaltningen og Familiestyrelsen har ansvaret for, at de materielle betingelser for at gennemføre en adoptionuden samtykke er opfyldt. Disse myndigheder påser også, at de formelle regler om indhentelse af samtykke ogvejledning af de involverede overholdes, og at den hidtidige praksis på området følges. Kommunen vil som led i sinvurdering af sagen have indhentet dokumentation for forældrenes og barnets forhold. Det er dog statsforvaltningensansvar at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.Retssikkerheden i sager om adoption uden samtykke sikres således bl.a. ved, at en række myndigheder inddrages isagen med henblik på en grundig vurdering af, om en adoption vil være til barnets bedste. Statsforvaltningensbeslutning om tilladelse til en adoption uden samtykke kan indbringes for domstolene af de involverede parter, dvs.forældrene, værgen, ansøgere til adoption eller plejeforældre, som har haft barnet i pleje med henblik på adoption.Barnets retssikkerhed er endvidere sikret ved, at barnets holdning til adoptionen skal inddrages.I en situation, hvor et barn efter myndighedernes vurdering bør bortadopteres for at sikre barnet stabilitet iopvæksten, bør myndighederne altid forsøge at gennemføre adoptionen som en frivillig adoption med samtykke frabarnets forældre. I medfør af adoptionslovens § 7, stk. 2, kræves der kun samtykke til adoption fra den forælder, somhar del i forældremyndigheden.Først hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil medvirke til adoptionen, og myndighederne fortsat vurderer, atbarnet bør bortadopteres, vil der kunne blive tale om en adoption uden samtykke efter § 9. På grund af beslutningensindgribende karakter skal myndighederne i en sådan situation have forsøgt at få et egentligt samtykke fra beggeforældre. Det gælder, uanset om forælderen har forældremyndighed over barnet eller ej. Adoptionslovens § 13 omindhentelse af en erklæring fra en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, finder ikke anvendelse i sager omadoption uden samtykke. Et samtykke til adoption fra en værge eller fra indehaveren af forældremyndigheden, hvis
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
64
denne er en anden end forældrene, vil ikke have den virkning, at adoptionen bliver frivillig, og at betingelserne i § 9,stk. 2-4, dermed kan omgås.
10.2. Adoption af et barn under 1 år (§ 9, stk. 3)Efter adoptionslovens § 9, stk. 3, kan adoption af et barn under 1 år meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, atforældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til at spille enpositiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.Efter § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, selv om forældrene ikke vil give samtykke efter §7, stk. 1, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Er barnet anbragt uden for hjemmet,kræver meddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Efter bestemmelsens forarbejder skal adoption uden samtykke af børn under 1 år kun kunne ske i tilfælde, hvor detkan forudses, at barnet ikke vil kunne komme til at vokse op hos forældrene, og at forældrene heller ikke gennemsamvær med barnet vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet. Ved at gennemføre en adoption på dettetidlige tidspunkt i barnets liv giver man barnet mulighed for at etablere den vigtige tidlige følelsesmæssige kontakt til depersoner, som skal være barnets forældre fremover.For at kunne indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3, kræves det, atbetingelserne i servicelovens § 58 for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.Det skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet(manglende forældreevne) og ude af stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.Bestemmelsen bør således kun anvendes, hvor der med sikkerhed ikke over tid vil kunne udvikle sig en egentligfamilierelation mellem barnet og forældrene.Forældrenes situation vil naturligvis altid skulle vurderes individuelt, og det er ikke muligt udtømmende at opregne,hvornår forældreevnen er af en sådan karakter, at en adoption uden samtykke kan komme på tale. Se nærmerebeskrivelse af kommunens vurdering af forældreevne under afsnit 11.2.Dokumenteres det inden 1 år efter barnets fødsel, at forældrene varigt er uden forældreevne og så dårligtfungerende, at de ikke bør være alene med barnet og derfor heller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle forbarnet i forbindelse med samvær, vil barnet kunne adopteres uden samtykke til en godkendt adoptivfamilie.Der kan opstå tilfælde, hvor kommunen, inden barnet fylder 1 år, vurderer, at betingelserne for at bortadopterebarnet uden samtykke fra forældrene er opfyldt, men hvor sagsbehandlingen hos øvrige myndigheder ikke er afsluttet,inden barnet er fyldt 1 år. I sådanne tilfælde må det vurderes, om barnet alligevel kan bortadopteres uden samtykkeefter § 9, stk. 2, da 1-årsfristen i stk. 3, vil være overskredet. Se nedenfor om bestemmelsen i § 9, stk. 2, afsnit 10.4.Den tidsmæssige begrænsning i bestemmelsen gør det helt nødvendigt, at de involverede myndigheder søger attilrettelægge deres sagsbehandling sådan, at adoptionssagen kan afsluttes inden for barnets første leveår.Det er selvsagt ikke muligt at opregne alle situationer, hvor adoption uden samtykke vil være bedst for barnet. Som eteksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn kan adopteres uden samtykke allerede fra fødslen, kan nævnes densituation, hvor forældrenes forhold inden barnets fødsel er blevet undersøgt. Undersøgelsen kan være foretaget iforbindelse med anbringelse af ældre søskende eller i forbindelse med undersøgelser foretaget under graviditeten. Derkan foreligge speciallægeerklæringer eller erklæringer fra en autoriseret psykolog, der bekræfter, at de kommendeforældre varigt er uden forældreevne samt eventuelle oplysninger om, at ingen af forældrene har evnet at holdekontakten med de ældre søskende, således at samværet med disse er ophørt trods kommunens initiativ og tilbud omiværksættelse af samvær. Det er dog altid nødvendigt at foretage en vurdering af, om der konkret er mulighed for atskabe kontakt mellem forældrene og det barn, der påtænkes bortadopteret. Hvis en eller begge forældre har evnet atholde kontakten med en ældre søskende, vil det ikke være muligt at gennemføre en adoption uden samtykke frabarnets fødsel. Ligeledes vil det ikke være muligt, hvis det forventes, at der vil kunne fastsættes samvær mellem en afforældrene og barnet.
10.3. Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år (§ 9, stk. 4)Efter adoptionslovens § 9, stk. 4, kan adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år,meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen forbarnet.Det er et krav for at indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 4, at servicelovensbetingelser for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Som det gælder børn under et år efterbestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 3, kræves det også efter § 9, stk. 4, at det skal kunne dokumenteres, at
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
65
forældrene varigt er uden forældreevne. Derimod er det ikke i denne kategori af adoptioner uden samtykke enbetingelse, at forældrene skal være ude af stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.En sag om adoption uden samtykke af børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år, kan rejsesuafhængigt af, om forældrene gentagne gange har anmodet om hjemtagelse af barnet.Den omstændighed, at der har været opretholdt kontakt mellem barnet og de biologiske forældre under anbringelsen,”afbryder ikke tidsgrænsen”, men indgår i vurderingen af relationen mellem barnet og forældrene.I situationer, hvor de biologiske forældre og barnet har bevaret en kontakt under anbringelsen, som har spillet enpositiv rolle for barnet, og som må antages også at ville gøre det fremover, vil det efter omstændighederne være muligtefter forældreansvarsloven at fastsætte samvær eller anden form for kontakt mellem barnet og forældrene efteradoptionen, hvis det anses for at være bedst for barnet. Der henvises herom til kapitel 4.Det er dog forudsat i lovens forarbejder, at det forhold, at der kan skabes åbenhed i adoptionen, ikke må indgå somet moment i afvejningen af, om en adoption er til barnets bedste. Muligheden for åbenhed må således ikke få denvirkning, at man generelt anser muligheden for at gennemføre adoptioner uden samtykke som mindre indgribende. Detbør således heller ikke udstedes bevillinger med vilkår om, at adoptionen er åben.Bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 4, sigter bl.a. mod at give mere sikre rammer for nære relationer mellem destørre børn og deres plejeforældre, idet en plejebarnsadoption vil kunne gennemføres efter tre års anbringelse, hvis deter godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at tage sig af barnet. Med indførelsen af denne bestemmelse i2009 skete således samtidig en lempelse af det tidligere opfostringskrav på 7-10 år, som blev nedsat til 3 år.Som et eksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, vilkunne adopteres uden samtykke, kan nævnes den situation, hvor et 4-årigt barn har været anbragt uden for hjemmet i3½ år, og hvor barnet de seneste 3 år har været hos samme plejefamilie. Begge forældre har et massivt misbrug afalkohol og euforiserende stoffer, og indtil barnet blev anbragt hos plejefamilien, var der sporadisk samvær mellembarnet og forældrene. Efter barnets anbringelse hos plejefamilien kan det sporadiske samvær mellem barnet ogforældrene være fortsat eller ophørt. På baggrund af de seneste 4 års erfaringer foreligger der specialerklæringer om,at forældrene varigt er uden forældreevne.Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn, som har været anbragt uden for hjemmet i mindsttre år, er ifølge lovens forarbejder ikke betinget af, at det kan ske til den plejefamilie, hvor barnet aktuelt er anbragt.Der vil være børn, som er anbragt på et opholdssted eller en institution, og enkelte børn vil være anbragt hos enplejefamilie, der ikke er interesseret i at adoptere barnet, eller hvor det ikke vil være til gavn for barnet, atplejeforældrene adopterer. Sådanne børn vil kunne adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige reglerom godkendelse som adoptanter.Det må dog understreges, at sådanne beslutninger kræver, at myndighederne foretager nøje undersøgelser afbarnets forhold, navnlig fordi det må tilstræbes, at barnet oplever så få brud i dets relationer som muligt. Det vil derforogså altid skulle vurderes, om konsekvenserne af en flytning både på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, atadoption ikke vil være til barnets bedste.
10.4. Adoption i andre tilfælde (§ 9, stk. 2)Af adoptionslovens § 9, stk. 2, følger det, at selv om forældrene ikke vil give samtykke efter § 7, stk. 1, kanadoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Erbarnet anbragt uden for hjemmet, kræver meddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Opsamlingsbestemmelsen i § 9, stk. 2, vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor barnet har væretanbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor barnets forældre ikke ønsker at have kontakt til barnet (desåkaldte ”glemte børn”), men hvor forældrene ikke er uden forældreevne. Det kræves i disse situationer normalt, atkontakten mellem barnet og de biologiske forældre har været afbrudt i en vis årrække, typisk i en periode på 5-6 år, ogden manglende kontakt skal som udgangspunkt skyldes forældrenes manglende forsøg på kontakt.Som et eksempel på bestemmelsens anvendelse kan også nævnes det tilfælde, hvor kommunen, inden barnet fylder1 år, vurderer, at betingelserne for at bortadoptere barnet uden samtykke fra forældrene er opfyldt, men hvorsagsbehandlingen ikke afsluttes, inden barnet er fyldt 1 år. Ligeledes vil det kunne forekomme, at det - efter at barneter fyldt 1 år - vurderes, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vilvære i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Der vil også kunne være tilfælde, hvor etbarn har været anbragt uden for hjemmet i f.eks. 2 år, og hvor det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude afstand til at varetage omsorgen for barnet.Bestemmelsens formål er at sikre, at det ikke med afgrænsningen af de to kategorier af børn, som efter § 9, stk. 3 og4, kan adopteres uden samtykke, udelukkes, at også andre børn kan bortadopteres uden samtykke, selv om de ikke eromfattet af disse kategorier, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
66
I de nævnte tilfælde vil en bortadoption i særlige tilfælde kunne gennemføres uden samtykke, hvis væsentlige hensyntil barnet taler derfor, dvs. selv om de tidsmæssige betingelser i § 9, stk. 3 og stk. 4, ikke er opfyldt.Kapitel 11
Sagsbehandlingen i kommunen og AnkestyrelsenEn sag om adoption uden samtykke starter typisk i barnets handlekommune. Anledningen til, at kommunenpåbegynder en sådan sag, vil som oftest være, at en undersøgelse af barnets og familiens forhold efter servicelovens §50 rejser tvivl om, hvorvidt barnets forældre har nogen form for forældreevne. I disse tilfælde skal kommunen som endel af § 50-undersøgelsen foretage en undersøgelse af deres forældreevne. Hvis det gennem denne undersøgelse kandokumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne, og forældrene ikke ønsker at bortadoptere deres barn, kander rejses en sag om adoption uden samtykke for kommunens børn og unge-udvalg. De øvrige betingelser for adoptionuden samtykke efter adoptionslovens § 9 skal også være opfyldt. Børn og unge-udvalget træffer herefter beslutning om,hvorvidt det kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke. Kommunen er ikke part i sagen ombortadoption.
11.1. Adoption eller anbringelseBetingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, er væsentligtstrengere end betingelserne for at gennemføre en anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, stk. 1. F.eks. kanen afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes på grundlag af et forhold, der på trods af en aktuel alvorligsituation, kan forventes at have en midlertidig karakter, og hvor der er udsigt til, at forholdet ændres, således at barnetkan hjemgives. Herudover kan en anbringelse uden samtykke også begrundes i forhold hos barnet, f.eks.misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder.Bestemmelserne om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, omfatter til forskel herfra alenede tilfælde, hvor forhold hos forældrene gør, at disse varigt er uden forældreevne. Forhold hos barnet, f.eks.misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder, vil derimod ikke være tilstrækkelige til, at derkan gennemføres en adoption uden samtykke. En adoption – med eller uden samtykke – vil i disse situationer ofte sletikke være til barnets bedste.En betingelse for at indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, er, atservicelovens bestemmelser for anbringelse uden samtykke er opfyldt. Servicelovens bestemmelser herom fastsætterbl.a., at anbringelse uden samtykke kan gennemføres, når der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhedeller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, voldeller andre alvorlige overgreb. For grundigere vejledning i servicelovens bestemmelser om anbringelse uden samtykkehenvises til Indenrigs- og Socialministeriets vejledning til serviceloven ”Vejledning om særlig støtte til børn og unge ogderes familier”.Hvorvidt servicelovens bestemmelser om anbringelse uden samtykke er opfyldt skal dokumenteres gennem denundersøgelse af barnets og familiens forhold, som kommunen er forpligtet til at gennemføre efter servicelovens § 50.Det er dog børn og unge-udvalget, som træffer afgørelse om, hvorvidt det kan anbefales at gennemføre en adoptionuden samtykke, og herunder også om betingelserne i servicelovens § 58 er opfyldt.
11.2. Anbringelse med henblik på senere adoptionDer kan være tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at forældrene er uden forældreevne, men hvor det er uklart, omden manglende forældreevne er varig. I disse tilfælde må behandlingen af sagen med henblik på at bortadoptere barnetindstilles.Hvis det imidlertid vurderes, at muligheden for at udvikle forældreevnen hos forældrene enten er stærkt reducereteller meget usikker, kan barnet anbringes enten på institution eller i plejefamilie med henblik på senere adoption.Oftest vil en anbringelse med henblik på senere adoption navnlig være relevant i de tilfælde, hvor kommunenvurderer, at forældrene varigt er uden forældreevne, men hvor det endnu er usikkert, om forældrene vil være i stand tilat spille en positiv rolle for barnet. Hvis børn og unge-udvalget i en sådan sag har truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet, jf. servicelovens § 58, stk.1, har kommunen i forbindelse med valg af anbringelsessted mulighed for atrette henvendelse til Adoptionsnævnet, hvis det vurderes, at en anbringelse med henblik på adoption er den bedsteløsning for barnet.Adoptionsnævnet vil herefter undersøge, om der blandt de godkendte adoptionsansøgere er familier, som iforbindelse med forundersøgelsen har tilkendegivet ønske om at modtage et barn i pleje med henblik på adoption. Hvis
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
67
dette er tilfældet, foretager Adoptionsnævnet selve matchningen mellem barnet og adoptanten, og vurderer herunder,om adoptanten skønnes egnet til at varetage barnets behov og håndtere den vanskelige situation, som det vil være athave et barn i pleje med henblik på adoption. Kommunen skal samtidig sikre sig, at den pågældende adoptantgodkendes som plejefamilie i henhold til servicelovens § 142.I tilfælde, hvor der ikke allerede er en godkendt adoptivfamilie, der er interesseret i at modtage et barn i pleje medhenblik på adoption, kan kommunen visitere barnet til en plejefamilie, der vil være indstillet på adoption af barnet. Detbør fremgå af kommunens begrundelse for valg af anbringelsessted, at familien har tilkendegivet at være indstillet på eneventuel senere adoption af barnet.Det er vigtigt at kommunen sikrer sig, at de familier, der modtager et barn i pleje med henblik på adoption, erindstillet på at indgå i et samarbejde om eventuel kontakt mellem barnet og de biologiske forældre.Herudover skal kommunen sikre, at de familier, der modtager et barn i pleje med henblik på adoption, tilbydesrådgivning om, hvordan der skabes en gensidig tilknytning mellem barn og forældre i den særlige situation, hvorfamilien skal dannes, men hvor det dog er usikkert, om barnet efter en årrække vil kunne adopteres og blive en varigdel af familien. Familien skal samtidig også kunne rumme at være "professionelle" i forhold til barnets biologiskeforældre og det at være plejeforældre.Hvis den pågældende familie ønsker at benytte sig af tilbuddet om rådgivning, henvises familien til at rettehenvendelse til Familiestyrelsen, som står for at administrere ordningen med særlig rådgivning til plejefamilier, som haret barn i pleje med henblik på adoption, når barnet har været anbragt i mindst 3 år.Uanset om der er tale om en godkendt adoptivfamilie eller en plejefamilie, skal kommunen sikre sig, at denpågældende familie er grundigt orienteret om, at der ikke foreligger nogen sikkerhed for, at adoption bliver en realitet.Afgørelsen om at gennemføre en adoption uden samtykke vil skulle træffes af statsforvaltningen, hvis kommunen på etsenere tidspunkt rejser en sag om adoption, og hvis der i børn og unge-udvalget bliver truffet beslutning herom, somAnkestyrelsen samtykker i.
11.3. Undersøgelse af forældreevneSom grundlag for at rejse en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, skal kommunenkunne dokumentere, at barnets biologiske forældre varigt er uden forældreevne. Undersøgelsen af forældrenesforældreevne udføres som en del af undersøgelsen af barnets og familiens forhold efter servicelovens § 50.Forældrenes situation skal altid vurderes individuelt, og det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvornårforældreevnen er af en sådan karakter, at en adoption uden samtykke kan komme på tale. Som eksempler på forhold,der kan give anledning til overvejelser herom, kan nævnes:– Svær, kronisk psykisk lidelse hos en forælder, hvor den psykiske lidelse medfører, at forælderen igennem enlængere årrække har haft vanskeligt ved at drage omsorg for sig selv i dagligdagen– Svære personlighedsforstyrrelser, evt. kombineret med langvarigt misbrug hos en forælder, der gør, at forælderenikke stabilt magter at drage omsorg for sig selv i dagligdagen, eller hvor dagligdagen igennem en længere årrækkehar været præget af betydelig mangel på stabilitet– Mental retardering hos en forælder, som gør, at forælderen ikke i dagligdagen kan drage omsorg for sig selv– Langvarigt misbrug, som medfører betydelig ustabilitet i evnen til at drage omsorg for sig selv– En forælder som i relation til ældre børn har vist meget mangelfuld forældreevne inden for de seneste år, og hvordet ikke med støtte og behandling har været muligt at bedre forældreevnen.Selv om der foreligger en situation, der er omfattet af de eksempler, der er opregnet ovenfor, vil en sag om adoptionuden samtykke ikke kunne komme på tale, uden at der inddrages en eller flere uafhængige specialundersøgelser for atafdække den aktuelle forældreevne samt den forventede forældreevne i fremtiden, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 29,stk. 1.Ved vurderingen af forældreevnen er det nødvendigt at inddrage forældrenes livsforløb for at kunne opstille enprognose for, om det er sandsynligt, at forældreevnen kan genvindes. En prognosevurdering skal som hovedregelindeholde oplysninger om forældrenes psykiske tilstand, herunder deres eventuelle psykiske forstyrrelser (f.eks. kroniskepsykiske lidelser og/eller svære personlighedsforstyrrelser), deres intellektuelle funktionsniveau, omfanget ogvarigheden af eventuelle misbrug, eventuelle fysiske sygdomme samt tidligere iværksat behandling.Prognosevurderingen skal også indeholde oplysninger om forældrenes eventuelle andre børn og deres trivsel og kontakttil forældrene. Den manglende forældreevne skal vise sig som et gentaget mønster, dvs. på tværs af situationer, tid,fysisk og psykisk tilstand. Til brug for prognosevurderingen vil der skulle inddrages en eller flere specialundersøgelser fraeksempelvis en psykiater, psykolog eller anden relevant fagperson med henblik på at afklare forældreevnen. Herudoverer det nødvendigt at vurdere, om forældrene har været tilbudt relevant behandling, om de har kunnet samarbejde ombehandlingen og den eventuelle effekt af behandling.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
68
Relevant behandling vil eksempelvis være samtaler med en psykolog eller medicinsk behandling formisbrugsproblemer. Det er væsentligt at få belyst, om forældrene har vilje og evne til at ændre de forhold, der gør, atde vurderes at være uden forældreevne. Ved denne vurdering er det relevant, om forældrene har kunnet samarbejdeom behandlingen, f.eks. ved at tage ordineret medicin eller ved at overholde aftaler, som er indgået underbehandlingsforløbet.Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) uden forældreevne, er ikke ensbetydende med, at detderved kan lægges til grund, at forældrene varigt er uden forældreevne.Forældrenes situation og forældreevnen skal således altid vurderes individuelt ud fra den konkrete situation. Forholdsom psykisk sygdom eller misbrug udelukker ikke i sig selv, at forældreevnen kan være til stede eller vil kunnegenvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stede eller eventuelt vil kunne genvindes, er betingelserne for atgennemføre en adoption uden samtykke ikke til stede.Det forhold, at forældre er handicappede og har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetage deres forældreskab, erikke i sig selv et udtryk for, at forældrene er uden forældreevne. Hvis forældre med handicap skal have undersøgt deresforældreevne i forbindelse med bortadoption uden samtykke, skal det sikres, at forældrene har modtaget den støtte ogkompensation, som deres funktionsnedsættelse giver anledning til, herunder særligt i forbindelse med varetagelsen afforældrerollen, jf. artikel 23 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Forældre til handicappede børn vil normalt også kunne give deres børn en stabil familierelation, selv om barnet eranbragt uden for hjemmet på grund af barnets handicap.
11.4. Indstilling til børn og unge-udvalget om adoption uden samtykkeNår kommunen i en konkret sag vurderer, at betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke er til stedeog har gennemført en undersøgelse af de biologiske forældres forældreevne, som dokumenterer, at forældrene varigt eruden forældreevne, indstilles sagen til kommunens børn og unge-udvalg. I indstillingen skal indgå de sagsakter, somligger til grund for kommunens vurderinger, herunder undersøgelsen af barnets og familiens forhold efter servicelovens§ 50 samt undersøgelsen af forældrenes forældreevne.På baggrund af oplysningerne i sagen træffer børn og unge-udvalget herefter beslutning om, hvorvidt det kananbefales at gennemføre en adoption uden samtykke. Hvis børn og unge-udvalget er enig i kommunens indstilling omadoption, videresendes sagen til Ankestyrelsen med anbefaling om adoption uden samtykke.Børn og unge-udvalgets beslutning om adoption uden samtykke er procesledende og kan derfor ikke indbringes foranden myndighed.En afgørelse om adoption uden samtykke træffes af statsforvaltningen, og denne afgørelse kan indbringes fordomstolene.
11.5. Særligt om sagsbehandlingen i AnkestyrelsenAnkestyrelsen skal meddele samtykke til gennemførelse af en adoption uden samtykke, hvis barnet er anbragt udenfor hjemmet, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2.Forud for sagens behandling i Ankestyrelsen har børn og unge-udvalget i kommunen truffet afgørelse om anbefalingaf adoption uden samtykke, jf. servicelovens § 74, stk. 1, nr. 11.Ankestyrelsen skal i forbindelse med sagens behandling påse, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation forforældrenes manglende forældreevne og det øvrige grundlag for, at der kan ske adoption uden samtykke.Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse har kommunen foretaget en grundig undersøgelse af barnets ogforældrenes forhold, herunder en forældreevneundersøgelse, jf. servicelovens § 50.En sådan undersøgelse omfatter en belysning af barnets udvikling og adfærd, familie-, skole-, sundheds- ogfritidsforhold samt andre relevante forhold.Hvis forældrene ikke vil give samtykke til, at der foretages en undersøgelse, kan undersøgelsen gennemføres udensamtykke, jf. § 50, stk. 9, ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. retssikkerhedslovens § 11 c, stk.1, nr. 1.Denne undersøgelse samt alle øvrige oplysninger i sagen, herunder aktuelle udtalelser fra barnets opholdssted, skalforeligge til brug for sagens behandling i Ankestyrelsen.
De materielle kravUnder sagens behandling skal Ankestyrelsen påse, om den manglende forældreevne er tilstrækkeligt dokumenteret,herunder om oplysningerne i forældreevneundersøgelsen er aktuelle. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Ankestyrelsen
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
69
bede kommunen om at indhente yderligere oplysninger, også om anbringelsens varighed, hyppigheden af kontaktenmellem barnet og forældrene og barnets udvikling.Ved vurderingen af barnets udvikling kan hele barnets livsforløb inddrages, da genetiske og opvækstmæssige forholdkan have stor betydning herfor. Der kan således lægges vægt på, om barnet har haft en vanskelig start på livet pågrund af f.eks. for tidlig fødsel, abstinenser eller omsorgssvigt i den første tid. Herudover bør der ses på, hvordan barnetfungerer socialt og i andre sammenhænge. For større børn kan det eksempelvis også indgå i vurderingen, om barnetgår i en almindelig skole.I forhold til formålet med at gennemføre en adoption har det betydning, at det (på trods af et eventuelt familieskifte)vil give barnet ro, at der bliver skabt stabilitet og sikkerhed om barnets fremtidige tilværelse.Herudover skal Ankestyrelsen vurdere, om barnets eget ønske/perspektiv er tilstrækkeligt belyst. Ud over barnetsholdning til selve adoptionsspørgsmålet kan det eksempelvis være relevant at få belyst barnets holdning til sin biologiskefamilie og kontakten med denne, samt barnets holdning til den eventuelt kommende adoptivfamilie.I de situationer, hvor der er en plejefamilie, som ønsker at adoptere barnet, skal Ankestyrelsen vurdere oplysningerneom forholdene i plejefamilien, herunder om plejefamilien har forståelse for barnets situation og har været i stand til atyde omsorg for et barn, som måske i særlig grad har behov for ro, stabilitet og tryghed, således at det har udviklet sigog fortsat vil udvikle sig positivt.I situationer, hvor en adoption vil medføre et familieskifte for barnet, fordi barnet ikke kan adopteres af den aktuelleplejefamilie, må Ankestyrelsen foretage en afvejning af flere forhold under hensyn til barnets tarv. På den ene side kanen adoption sikre barnet en stabil opvækst, hvor barnet bliver et fuldgyldigt medlem af en familie. På den anden sidekan barnet have tæt tilknytning til de personer, som det har ophold hos, og en flytning vil rykke barnet ud af detssædvanlige omgivelser og betyde flere brud i dets relationer. Det må således vurderes, om konsekvenserne af enflytning både på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoptionen ikke er i barnets tarv.Med hensyn til fastsættelse af eventuelt samvær mellem barnet og dets oprindelige slægt efter adoptionen, hørerdette under statsforvaltningens kompetence. Ankestyrelsen skal ikke tage stilling til dette spørgsmål. Der henvises tilkapitel 4.
De formelle kravAnkestyrelsen skal påse, om sagens parter har været indkaldt til mødet i børn og unge-udvalget og sørge for, at disseparter også bliver indkaldt til mødet i Ankestyrelsen. Som parter anses de personer, der er nævnt i adoptionslovens § 15a, stk. 2, dvs. barnet, forældrene, indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene, samtbarnets eventuelle plejeforældre. Ved at give barnet partstatus uanset alder har barnet ret til at deltage i møder på ligefod med andre parter. Oftest vil barnet dog være repræsenteret på disse møder af en advokat.Ankestyrelsen påser også, om sagens parter har fået tilbudt gratis advokatbistand, jf. afsnit 11.6.
Ankestyrelsens beslutningAnkestyrelsen behandler sagen på et møde, hvor der deltager to medarbejdere fra Ankestyrelsen, to beskikkedemedlemmer udpeget af Indenrigs- og Socialministeriet samt en børne- og psykiatrisk lægekonsulent, som giverlægefaglig vejledning. Lægekonsulenten har ikke stemmeret.Beslutning om samtykke til adoption gives med almindeligt stemmeflertal.Ankestyrelsen kan beslutte enten at give samtykke til den anbefalede adoption uden samtykke eller give afslag herpå.Ankestyrelsen har ikke hjemmel til at hjemvise sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger, da disse skalforeligge, når sagen sendes til Ankestyrelsen. Derimod har Ankestyrelsen mulighed for at bede kommunen om atindhente yderligere oplysninger til brug for Ankestyrelsens behandling af sagen.Ankestyrelsens meddelelse om eventuelt samtykke om adoption uden samtykke er procesledende og kan derfor ikkeindbringes for anden myndighed.En afgørelse om adoption uden samtykke træffes af statsforvaltningen, og denne afgørelse kan indbringes fordomstolene.
11.6. Beskikkelse af advokaterUnder den administrative behandling af en sag om adoption uden samtykke skal statsforvaltningen beskikke enadvokat for barnet, jf. adoptionslovens § 15 a. Dette gælder uanset barnets alder.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
70
Herudover skal statsforvaltningen i disse sager tilbyde advokatbeskikkelse for forældrene, uanset om de har del iforældremyndigheden, for forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene, og for eventuelleplejeforældre. Om fremgangsmåden ved advokatbeskikkelse henvises til afsnit 12.6.Advokatbeskikkelsen er først og fremmest tænkt som en støtte til forældrene, forældremyndighedens indehaver, hvisdenne er en anden end forældrene og for eventuelle plejeforældre, for at sikre, at de får tilstrækkelig adgang til alleredeunder den administrative behandling af sagen at gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske og retligeomstændigheder, inden der træffes afgørelse om adoption uden samtykke. Advokatbeskikkelsen er uafhængig afparternes økonomiske forhold.Inden en sag om adoption uden samtykke forelægges for børn og unge-udvalget, skal kommunen sende de relevanteoplysninger fra sagen til statsforvaltningen med henblik på statsforvaltningens afgørelse om advokatbeskikkelse.Statsforvaltningen vil beskikke en advokat, således at beskikkelsen gælder for hele sagens administrative behandling –dvs. både i børn og unge-udvalg, Ankestyrelsen og statsforvaltningen.Hvis en sag om adoption uden samtykke behandles i Ankestyrelsen, og det af sagen fremgår, at forældrene,forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene og for eventuelle plejeforældre ikke har fåetbeskikket en advokat under sagens behandling i børn og unge-udvalget, skal Ankestyrelsen sende de relevanteoplysninger til statsforvaltningen, med henblik på statsforvaltningens fornyede afgørelse om advokatbeskikkelse.Kapitel 12
Sagsbehandling i statsforvaltningenEfter adoptionsbekendtgørelsens § 6 rettes henvendelse om bortadoption af et barn, der bor i Danmark, til denstatsforvaltning, hvor barnets forældre bor eller opholder sig.
12.1. Behandling af sagen om frigivelseStatsforvaltningen modtager sagen, når kommunens børn- og unge-udvalg og Ankestyrelsen har afsluttet sinsagsbehandling og indstillet til, at statsforvaltningen træffer afgørelse om tilladelse til at gennemføre en adoption udensamtykke.Statsforvaltningen er i sager om adoption uden samtykke ansvarlig for, at de materielle betingelser for at gennemføreen adoption uden samtykke er opfyldt, og at de formelle regler om indhentelse af samtykke og vejledning af deinvolverede parter overholdes. Herudover skal statsforvaltningen sikre, at der følges en ensartet praksis på området.Selvom det er kommunen og Ankestyrelsen, der som led i disse myndigheders vurdering af sagen har indhentetdokumentation for forældrenes og barnets forhold, er statsforvaltningen ansvarlig for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst,før der træffes afgørelse.Under statsforvaltningens behandling af sagen skal belysningen af barnets perspektiv ske ved, at barnets holdning tiladoptionen inddrages. Se nærmere under kapitel 2 om reglerne for høring af børn og indhentelse af samtykke for børnover 12 år (adoptionslovens § 6). Statsforvaltningens information til og rådgivning af barnet skal tage udgangspunkt ibarnets faktiske situation og gives på en sådan måde, at barnet mødes i "øjenhøjde".Statsforvaltningen kan tidligst træffe afgørelse om adoption 3 måneder efter barnets fødsel, selvom en sag omadoption uden samtykke kan indledes allerede inden barnets fødsel. Baggrunden herfor er, at forældrene som altovervejende hovedregel tidligst kan samtykke til adoptionen 3 måneder efter barnets fødsel, jf. adoptionslovens § 8, ogat alle forældre bør have samme periode til at overveje, om de ønsker at medvirke til en frivillig adoption.Som anført i afsnit 10.1. skal statsforvaltningen således sikre sig, at der er forsøgt indhentet samtykke til adoptionenfra barnets forældre, uanset om forældrene har forældremyndighed over barnet eller ej. Adoption uden samtykke børsåledes ikke ske, hvis en frivillig adoption kan gennemføres. Statsforvaltningen bør tilbyde forældrene et møde, hvori deorienteres om adoptionens retsvirkninger og undersøger, om de fastholder deres protest mod adoptionen. Herudoverbør statsforvaltningen informere forældrene om muligheden for at modtage anonyme opfølgningsrapporter om barnet,jf. kapitel 5.Før statsforvaltningen træffer afgørelse i en sag om adoption uden samtykke, skal sagen forelægges forFamiliestyrelsen. Det gælder både sager om familieadoption og fremmedadoption, og det gælder uanset, omstatsforvaltningen påtænker at imødekomme eller afslå ansøgningen. Se nærmere herom nedenfor under afsnit 12.2.Sagsbehandlingen i statsforvaltningen vil dog variere afhængigt af, om der søges gennemført en familieadoption elleren fremmedadoption.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
71
FamilieadoptionI sager om familieadoption uden samtykke skal statsforvaltningen dels vurdere betingelserne for at gennemføreadoptionen uden samtykke efter adoptionslovens § 9 (selve frigivelsen af barnet), dels foretage en til gavns vurderingog sikring af øvrige krav, som kræves for at gennemføre en familieadoption. De generelle betingelser for at gennemføreen familieadoption er beskrevet i Familiestyrelsens ”Vejledning om adoption”.I sager om adoption uden samtykke vil familieadoption som oftest dreje sig om plejefamiliers adoption af et barn, derhar været anbragt i familien mindst tre år (adoptionslovens § 9, stk. 4).Når det drejer sig om familieadoption uden samtykke vil til gavns vurderingen også blive sikret i forbindelse medforelæggelsen af sagen for Familiestyrelsen.
Fremmedadoption, hvor der ikke er en kendt adoptantI sager om fremmedadoptioner uden samtykke, hvor der ikke er en kendt adoptant (anonym fremmedadoption), skalstatsforvaltningen alene påse, at betingelserne for frigivelsen af barnet til adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 2-4,er opfyldt. Hvis statsforvaltningen – efter forelæggelse for Familiestyrelsen – træffer afgørelse om frigivelse af et barn tiladoption uden samtykke, sender statsforvaltningen hurtigst muligt sagen til Adoptionsnævnet med henblik påmatchning af barnet.Udvælgelsen af adoptanten ud fra hensynet til barnets bedste vil herefter ske via Adoptions-nævnet, jf. afsnit 12.3.
Fremmedadoption, hvor der er en kendt adoptantI sager om fremmedadoptioner uden samtykke, hvor der er en kendt adoptant (ikke-anonym fremmedadoption), skalstatsforvaltningen tilsvarende sikre sig, at betingelserne for at frigive barnet til bortadoption uden samtykke er opfyldt. Idisse situationer vil den kommende adoptivfamilie allerede være udvalgt, og det vil være statsforvaltningen på det sted,hvor familien bor, der skal godkende familien til at adoptere det konkrete barn. Hvis det ikke er samme statsforvaltning,der behandler sagen om henholdsvis frigivelsen af barnet og godkendelse af adoptanterne til at adoptere det konkretebarn, kan der eventuelt være behov for et tværgående samarbejde mellem de to statsforvaltninger. Til gavnsvurderingen foretages i statsforvaltningen men bliver også sikret i forbindelse med forelæggelsen af sagen forFamiliestyrelsen.
12.2. Forelæggelse for FamiliestyrelsenNår statsforvaltningen behandler en sag om adoption uden samtykke, skal sagen forelægges for Familiestyrelsen, førden endelige afgørelse træffes, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 10, nr. 2.Familiestyrelsen har derved på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen mulighed for at sikre, at myndighederne hargjort tilstrækkeligt for at inddrage de biologiske forældre, herunder i forbindelse med forsøg på at indhente et samtykketil adoption. Desuden er forelæggelsen med til at sikre en ensartet praksis i hele landet i sager om adoption udensamtykke. Statsforvaltningens afgørelse kan indbringes for retten, og Familiestyrelsen er således ikke som tidligereklageinstans i forhold til afgørelser om adoption uden samtykke.Familiestyrelsen er sammen med statsforvaltningen ansvarlig for at sikre opfyldelsen af både de materielle betingelserfor at gennemføre en adoption uden samtykke og de formelle regler om indhentelse af samtykke og vejledning af deinvolverede parter. Herudover sørger Familiestyrelsen som overordnet myndighed for at sikre, at der følges en ensartetpraksis på området.
12.3. Matchning af barnNår statsforvaltningen har truffet afgørelse om tilladelse til adoption uden samtykke i sager om anonymfremmedadoption, kan barnet og adoptivfamilien matches af Adoptionsnævnet, som vælger adoptanterne på listen overgodkendte ansøgere. Adoptanterne vil herefter – uanset om statsforvaltningens afgørelse indbringes for domstolene –kunne modtage barnet i hjemmet med henblik på adoption og opnå ret til orlov efter § 8 i barselloven. Den endeligeudfærdigelse af adoptionsbevillingen skal afvente domstolenes behandling af sagen. Statsforvaltningen skal i sådannetilfælde, forud for anbringelsen af barnet, grundigt orientere adoptivfamilien om, at den endelige adoption skal afventedomstolens behandling af sagen, og at der således også vil være en usikkerhed om, hvorvidt adoptionen bliver enrealitet.
12.4. Afgørelsens form og indholdStatsforvaltningens afgørelse efter adoptionslovens § 9 skal meddeles skriftligt til de involverede parter, og udleveresaf statsforvaltningen til de pågældende personer eller forkyndes for dem.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
72
Det skal fremgå af afgørelsen, at parterne inden 14 dage efter, at afgørelsen er modtaget (eller forkyndt), kanforlange sagen indbragt for retten. Statsforvaltningen har i afgørelsen mulighed for at fastsætte en længere frist ellerefterfølgende forlænge denne, hvis særlige grunde taler derfor, jf. adoptionslovens § 11, stk. 3.Hvis statsforvaltningen fra en af sagens parter modtager besked om, at afgørelsen ønskes indbragt for retten, skalstatsforvaltningen inden 3 uger indbringe sagen for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 b (om prøvelse afbeslutninger om adoption uden samtykke), medmindre bevilling er udfærdiget efter udløbet af fristen i stk. 3. Detbetyder, at selvom den frist, som er fastsat i afgørelsen, er overskredet, er statsforvaltningen forpligtet til at sendesagen til retten, medmindre bevilling allerede er udstedt.Hvis retten opretholder statsforvaltningens afgørelse om at gennemføre en adoption uden samtykke, eller hvis retten imodsætning til statsforvaltningen beslutter, at bevilling kan meddeles, har statsforvaltningen ikke mulighed for atmeddele bevilling, før ankefristen er udløbet, og anke ikke er iværksat inden ankefristens udløb. Det samme gælder iforhold til kæremål, hvis retten afviser prøvelse på grund af overskridelse af ankefristen, jf. retsplejelovens § 475 b, stk.4, hvorefter retten i disse tilfælde ved kendelse kan afvise sagen, medmindre overskridelsen er undskyldelig, ellersærlige grunde i øvrigt taler for at behandle sagen.
12.5. Indberetning til FamiliestyrelsenStatsforvaltningen skal i medfør af adoptionsbekendtgørelsens § 30 indsende et resumé til Familiestyrelsen, når ensag om adoption uden samtykke afsluttes i statsforvaltningen. Dette gælder uanset sagens udfald. En sag anses førstfor afsluttet, når en eventuel domstolsbehandling er afsluttet.Resuméet skal indeholde følgende oplysninger:––––––––––––1. efter hvilken bestemmelse afgørelsen er truffet og afgørelsens indhold2. barnets alder3. barnets tilknytning til ansøgerne4. barnets tilknytning til de oprindelige forældre5. længden af den periode, hvor barnet har været anbragt uden for hjemmet6. om barnet har været anbragt uden for hjemmet med henblik på adoption7. adoptanternes alder8. hvordan barnet har været inddraget i sagsbehandlingen9. hvordan de oprindelige forældre har været inddraget i sagsbehandlingen10. en beskrivelse af de oprindelige forældres forhold11. tidsforløbet hos kommunen, Ankestyrelsen, statsforvaltningen og domstolene12. andre forhold af betydning
Familiestyrelsen vil på baggrund af indberetningerne følge udviklingen i sager om adoption uden samtykke.
12.6. Beskikkelse af advokaterUnder den administrative behandling af en sag om adoption uden samtykke skal statsforvaltningen beskikke enadvokat for barnet, jf. adoptionslovens § 15 a, stk. 2, og adoptionsbekendtgørelsens § 31. Dette gælder uanset barnetsalder.Herudover skal statsforvaltningen i disse sager tilbyde advokatbeskikkelse for forældrene, uanset om de har del iforældremyndigheden, for forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene, og for eventuelleplejeforældre.Det er således alene statsforvaltningen, der har kompetence til at foretage advokatbeskikkelse i sager om adoptionuden samtykke, uanset at sagen indledningsvis behandles i børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen.Advokatbeskikkelsen er først og fremmest tænkt som en støtte til forældrene, forældremyndighedens indehaver, hvisdenne er en anden end forældrene, og for eventuelle plejeforældre for at sikre, at de får tilstrækkelig adgang til alleredeunder den administrative behandling af sagen at gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske og retligeomstændigheder, inden der træffes afgørelse om adoption uden samtykke. Advokatbeskikkelsen er uafhængig afparternes økonomiske forhold.For at kunne få beskikket en advokat til de relevante parter skal kommunen, inden en sag om adoption udensamtykke forelægges for børn og unge-udvalget, sende de relevante oplysninger fra sagen til statsforvaltningen medhenblik på statsforvaltningens afgørelse om advokatbeskikkelse. Statsforvaltningen skal beskikke en advokat, således atbeskikkelsen gælder for hele sagens administrative behandling – dvs. både i børn og unge-udvalg, Ankestyrelse ogstatsforvaltningen. Det tilsigtes således, at det er samme advokat, der varetager partens interesser gennem hele detadministrative forløb.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
73
Hvis en sag om adoption uden samtykke behandles i Ankestyrelsen, og det af sagen fremgår, at forældrene,forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene, og for eventuelle plejeforældre ikke har fåetbeskikket en advokat under sagens behandling i børn og unge-udvalget, skal Ankestyrelsen tilsvarende sende derelevante oplysninger til statsforvaltningen med henblik på statsforvaltningens fornyede afgørelse omadvokatbeskikkelse.Selvom tilbuddet om advokatbeskikkelse er afslået under sagens behandling i børn og unge-udvalg og/ellerAnkestyrelsen, skal tilbuddet gives, hver gang sagen overgår til en ny administrativ myndighed. Statsforvaltningen skalsåledes også undersøge, om alle relevante parter er tilbudt advokatbeskikkelse, når ansøgningen om adoption udensamtykke modtages i statsforvaltningen.I forhold til den praktiske fremgangsmåde ved statsforvaltningernes beskikkelse af advokater efter adoptionslovens §15 a bør statsforvaltningen normalt lade parten vælge den advokat, der skal beskikkes under sagen. Hvis parten selvforeslår en bestemt advokat, kan statsforvaltningen beskikke denne, idet der dog kan tages forbehold for godtgørelsefor rejseudgifter (ved større geografiske afstande). Hvis parten ikke selv foreslår en bestemt advokat, børstatsforvaltningen lade parten vælge en advokat blandt de advokater, der har erklæret sig villige til at blive beskikket iadoptionssager. Hvis parten ikke selv ønsker at vælge en advokat blandt disse, bør statsforvaltningen beskikke denadvokat, der står for tur, sådan at beskikkelser sker i rækkefølge blandt de mulige advokater.Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater gælder efter adoptionslovens § 15 a, stk. 3, samme regler, som itilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31. Herefter tilkommer der den beskikkede advokat etpassende salær samt godtgørelse for udlæg, herunder rejseudgifter, medmindre der er taget forbehold for disse.Omkostninger, der efter sin art ikke er omfattet af reglerne om fri proces, må betales af parten.Når statsforvaltningen modtager advokatens opgørelse over anvendt tidsforbrug i en sag, bør statsforvaltningenfastsætte salæret. Timetaksten vil indtil videre være 1.500 kr. ekskl. moms, og statsforvaltningen bør foretage ensamlet vurdering af det anvendte timeforbrug.Med henblik på overvejelser om muligheden for eventuelt at fastsatte et standardsalær i sager om adoption udensamtykke bedes statsforvaltningen indtil videre føre regnskab over det anvendte timeantal for beskikkede advokaterfordelt på den administrative behandling af sagen i henholdsvis børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen ogstatsforvaltningen.Kapitel 13
Udslusning af barnI de tilfælde, hvor barnet skal flyttes fra sine sædvanlige omgivelser, er det væsentligt, at der tilrettelægges etudslusningsforløb, som tager udgangspunkt i det enkelte barn, herunder blandt andet barnets alder, dets relationer ogeventuelle særlige behov. Ligeledes er det vigtigt, at myndighederne i de tilfælde, hvor det vurderes, at et barn vil havegavn af at blive flyttet fra en plejefamilie til en adoptivfamilie, tilrettelægger forløbet med inddragelse af alle involveredeparter med henblik på, at overgangen bliver så skånsom for barnet som muligt.Kapitel 14
Indbringelse af sagen for domstoleneRetssager om adoption uden samtykke behandles efter reglerne i retsplejeloven (kapitel 43 b). Det er fastlagt heri, atsagen kan indbringes for byretten med mulighed for anke til landsretten.Retten beskikker advokat for sagens parter. For alle børn uanset alder gælder det, at der skal beskikkes en advokatfor barnet i sager om adoption uden samtykke, jf. retsplejelovens § 475 c om partsstatus og advokatbeskikkelse.Ligesom ved den administrative behandling af sagen anses som parter i domstolsbehandlingen af sagenadoptionsansøgeren, barnets forældre og indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden endforældrene. Det forhold, at en sag om adoption uden samtykke er begyndt i barnets handlekommune, gør ikke, atkommunen anses for ansøger og dermed part i sagen.Barnets partsstatus indebærer bl.a. en ret for barnet til på egen hånd at få prøvet stats-forvaltningens afgørelse omadoption uden samtykke og til at anke rettens afgørelse (retsplejelovens § 475 c, stk. 1 og 2).Den advokat, der beskikkes for barnet i en sag om adoption uden samtykke, vil derfor på barnets vegne kunneindbringe sagen for retten og anke rettens afgørelse.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
74
Ved behandling af sager ved retten, er det retten, der drager omsorg for sagens oplysning. Retten træffer selvbestemmelse om afhøring af parter og vidner samt om tilvejebringelse af udtalelser fra sagkyndige og af andrebevismidler, jf. retsplejelovens § 475 e. Retten skal sikre sig, at barnets perspektiv i sagen er tilstrækkeligt belyst. Dettekan bl.a. ske ved at inddrage de oplysninger, der er tilvejebragt under statsforvaltningens sagsbehandling, men ogsåved en direkte inddragelse af barnet.Det er forudsat i lovens forarbejder, at domstolene, på baggrund af sagernes særlige karakter, prioriterer sager omadoption uden samtykke højt, sådan at både byret og eventuelt landsret i videst muligt omfang berammer sagenhurtigst muligt og i øvrigt sørger for, at sagen fremmes mest muligt.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
75
Bilag 3 InterviewguidesI det følgende afsnit forefindes interviewguide til interview med henholdsvis kommuner,Ankestyrelsen, statsforvaltningen og Advokatsamfundet.
3.1 Interviewguide anvendt ved interviewene medkommunerneBriefing••
Tak for din/jeres deltagelse i interviewet.Med interviewet vil vi afdække 6 udvalgte kommuners kendskab til og anvendelse afreglerne om adoption uden samtykke, siden adoptionslovens regler blev udvidet medvirkning fra 1. oktober 2009.Interviewet vil indgå i en undersøgelse, som Ankestyrelsen gennemfører forSocialministeriet og Familiestyrelsen.Interviewet tager udgangspunkt i følgende tre temaer:ooo
•
•
Kendskabet til reglerne om adoption uden samtykkeAnvendeligheden af reglerne om adoption uden samtykkeOvervejelser om adoption uden samtykke ved varige anbringelser
•
Interviewet optages digitalt. Du/I er anonyme, men eventuel brug af citater frainterviewet angives med kommunenavn. Du/I får eventuelle citater til godkendelseinden offentliggørelse.Interviewet varer ca. 1½ time.Er der noget, som du/I gerne vil spørge om inden vi går i gang med interviewet?
••
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
76
InterviewguideVedrørende kommunernes kendskab til samt anvendelse af reglerne omadoption uden samtykkeAnkestyrelsen, marts 2011Identifikation – alle deltagereKommune:Kontaktperson:
Telefonnr:
Mailadresse:
1. Kommunens kendskab til reglerne om adoption uden samtykke1. Har de nye regler om adoption uden samtykke fra 1. oktober 2009 ændretsagsbehandlingen i sager, hvor børn anbringes uden for hjemmet uden samtykke?2. Er der ændringer i adoptionsloven, som I vil fremhæve som særligt interessante?3. Hvordan blev kommunen opmærksom på adoptionslovens udvidelse?4. Hvornår blev kommunen opmærksom på adoptionslovens udvidelse?5. Hvordan er sagsbehandlerne blevet gjort bekendt med adoptionslovens udvidelse?6. Hvis kommunen har fået undervisning af Familiestyrelsen eller andre, har denneundervisning haft betydning for kendskabet til adoptionslovens udvidelse?-Har undervisningen haft betydning for fokus på at anvende reglen?7. Hvad er kommunens vurdering af formålet med at udvidede reglerne om adoptionuden samtykke?8. Hvad er kommunens holdning til adoptionslovens udvidelse?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
77
2. Kommunens overvejelser i forbindelse med anvendelsen af reglerne omadoption uden samtykke9. Hvad er årsagen til, at kommunen ikke anvender reglerne om adoption uden samtykkeeller ikke har anvendt dem oftere?10. Kan I give nogle eksempler på situationer, hvor kommunen mener, at adoption udensamtykke bør komme på tale?11. Har udvidelsen af reglerne om adoption uden samtykke givet anledning til, at senærmere på muligheden for adoption uden samtykke ved sager om anbringelse uden forhjemmet?12. Hvordan opfatter kommunen adoption uden samtykke i forhold til øvrige muligeforanstaltninger?
3. Retningslinjer eller standarder for anvendelse af reglerne om adoption udensamtykke13. Hvilke principielle overvejelser har kommunen gjort sig om adoption i forhold til debørn der allerede er anbragt uden for hjemmet?14. Har kommunen nedskrevne retningslinjer for adoption uden samtykke – fxstandarder for sagsbehandlingen af børn, der skal anbringes uden for hjemmet, indgårder her overvejelser om muligheden for adoption uden samtykke?15. Hvis kommunen har nedskrevne retningslinjer/standarder på området, hvordan harde haft betydning for anvendelsen af reglerne i praksis?16. Mener du, at du som sagsbehandler, er klædt ordentligt på, til at indstille sager tiladoption uden samtykke?
4. Den konkrete sagsbehandling vedr. sager om adoption uden samtykke17. Har du som sagsbehandler siddet med sager, hvor du har overvejet at indstille tiladoption uden samtykke, men ikke gjorde det?-Hvad bremsede dig da i at indstille til adoption?-Hvor langt i processen kom du?-Har du hørt om andre sager, hvor adoption uden samtykke har været overvejet?Hvis ja – hvad stoppede sagen?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
78
18. Hvordan opfatter du sagsgangen, ved adoption uden samtykke?19. Hvordan opfatter du sagsgangen omkring prognosevurdering?20. Har barnets alder betydning i forhold til om adoption uden samtykke sættes i værk? -Hvilken betydning har barnets alder?21. Hvis en sag har kørt over en længere periode, hvordan er det da, at tage initiativet iforhold til at indstille barnet til adoption uden samtykke?22. Hvordan reagerer familien, når kommunen har indstillet barnet til adoption udensamtykke? Hvordan håndterer du, som sagsbehandler, den pågældende reaktion?23. Hvis et barn er anbragt uden for hjemmet, ved en ellers velfungerende plejefamilie,har det da betydning for, om kommunen overvejer adoption uden samtykke ved sagensgenoptagelse?
5. Samarbejde mellem faggrupper i forbindelse med sager om adoption udensamtykke24. Samarbejder sagsbehandleren med andre fagpersoner, i sager, hvor adoption udensamtykke er en mulighed? Hvordan er dette samarbejde?25. Hvad er holdningen til adoption uden samtykke i de forskellige medarbejdergrupper?(er der en fælles holdning?)26. Skifter børnesager ofte sagsbehandler? Hvis de gør, kan det da have betydning forsagsbehandlingen af sager om adoption uden samtykke? Og hvis de ikke gør, har det dabetydning for sagsbehandlingen af sager om adoption uden samtykke?27. Hvad er sagsbehandlernes syn på at adoptere uden samtykke?
6. Anvendelse af § 9, stk. 3 - Adoption af et barn under 1 årBetingelserne er, at forældrene varigt er ude af stand til at varetage omsorgen forbarnet, og at forældrene ikke vil kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelse medsamvær28. Overvejer kommunen, om et barn skal adopteres uden samtykke ved fødslen?29. Har I nedskrevne retningslinjer vedrørende muligheden for adoption uden samtykkeved barnets fødsel?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
79
30. Hvordan opfanger kommunen sager, der dækker sig ind under § 9, stk. 3(modtager kommunen i denne sammenhæng underretninger fra jordemor, læge,fødeafdeling eller har kommunen kendskab til ældre søskendes forhold?)31. Hvis kommunen indleder en sag om anbringelse uden for hjemmet ved barnetsfødsels, foretager kommunen da allerede overvejelser om adoption uden samtykke påsigt? (fx når sagen skal genbehandles?)31. Hvis kommunen har haft sager vedrørende helt små børn, der er blevet anbragt udenfor hjemmet ved eller umiddelbart efter fødslen, hvad har da afholdt kommunen fraadoption uden samtykke?-Hvad spiller ind på disse overvejelser?32. Oplever kommunen, at det er svært at udføre en prognosevurdering tidligt nok, til atbarnet kan adopteres uden samtykke, inden barnet fylder et år?
7. Anvendelse af § 9, stk. 4 – Adoption af et barn, der har været anbragt mindst3 årBetingelsen er, at forældrene varigt skal være ude af stand til at varetage omsorgen forbarnet33. Når I tager en sag op med et barn der har været anbragt i en periode op mod tre åreller mere, overvejer I da adoption uden samtykke?-Hvis nej, hvorfor ikke?34. Har kommunen nedskrevne retningslinjer, vedrørende adoption uden samtykke, nåren sag, vedrørende et barn der har været anbragt uden samtykke i mindst 3 år,genbehandles?35. Har det betydning for anvendelsen af stk. 4, at der er mulighed for fremtidig kontaktmellem barn og forældre?36. Når et barn har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, undersøgerkommunen da, om plejefamilien har interesse i adoption?8. Anvendelse af § 9, stk. 2Denne bestemmelse betragtes som en opsamlingsbestemmelse, der har til formål atsikre, at der ikke med afgrænsningen af de to kategorier af børn, som efter § 9, stk. 3 og4, kan adopteres uden samtykke, udelukkes, at også andre børn kan adopteres udensamtykke, selvom de ikke er omfattet af disse kategorier, hvis væsentlige hensyn til,hvad der er bedst for barnet, taler for det.37. Er I opmærksomme på denne paragraf?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
80
38. Finder I den anvendelig?
9. Overvejelser om adoption uden samtykke, når børn er i en varig anbringelse39. Hvorfor fortsættes varige anbringelser frem for at sætte en adoption i værk?40. Ved genoptagelse af en sag vedrørende et barn anbragt uden for hjemmet, hvilketanker gør I jer i forhold til muligheden for adoption uden samtykke?41. Har kommunen oplevet, at en plejefamilie henvender sig til kommunen med henblikpå adoption af barnet, når sagen genbehandles?42. Er der i nogle tilfælde forhold ved barnet, der medvirker til, at det eruhensigtsmæssigt at adoptere et barn uden samtykke, når sagen genbehandles?43. Overvejer kommunen frivillige adoptioner? Hvor mange frivillige adoptioner harkommunen været inddraget i, siden adoptionsloven blev udvidet?Debriefing••
Interviewet er slut og tak for din/jeres deltagelseHar du/I eventuelle spørgsmål?
Du/I er velkomne til at kontakte os, hvis der er noget du/I gerne vil vide eller spørge omi forlængelse af dette interview.
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
81
3.2 Interviewguide anvendt ved interview medAnkestyrelsenBriefing••
Tak for din/jeres deltagelse i interviewet.Interviewet har til formål at tilvejebringe perspektiver på Ankestyrelsens anvendelseaf de udvidede regler om adoption uden samtykke, herunder Ankestyrelsens indblik ikommunernes indstillinger til adoption uden samtykkeInterviewet vil indgå som et supplement til undersøgelsen om kommunerneskendskab til samt anvendelse af reglerne om adoption uden samtykke, somAnkestyrelsens Analysekontor gennemfører for Socialministeriet og Familiestyrelsen.Interviewet tager udgangspunkt i følgende tre temaer:ooo
•
•
Ankestyrelsens anvendelse af de udvidede regler om adoption uden samtykkeAnkestyrelsens indblik i kommunernes indstillinger om adoption uden samtykkeAnkestyrelsens vurdering af de udvidede reglers anvendelsesmuligheder
•
Interviewet optages digitalt. Du/I er anonyme, men eventuel brug af citater frainterviewet angives med Ankestyrelsen. Du/I får eventuelle citater til godkendelseinden offentliggørelse.Interviewet varer ca. 1 time.Er der noget, som du/I gerne vil spørge om inden vi går i gang med interviewet?
••
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
82
InterviewguideVedrørende Ankestyrelsens kendskab til samt anvendelse af reglerne omadoption uden samtykke, herunder indblik i kommunernes sagsbehandlingvedrørende sager om adoption uden samtykkeAnkestyrelsen, marts 2011Identifikation – alle deltagereAnkestyrelsenKontaktperson:
Telefonnr:
Mailadresse:
1. Ankestyrelsens anvendelse af de udvidede regler om adoption uden samtykke1. Hvad er Ankestyrelsens praktiske erfaringer med loven om adoption uden samtykke?2. Hvor mange sager, har Ankestyrelsen behandlet siden loven om adoption udensamtykke blev udvidet 1. okt. 2009?3. Har sagerne, som er behandlet i Ankestyrelsen, vedrørende adoption uden samtykketvedrørt både § 9 stk. 2, 3 og 4 i adoptionsloven?4. Med hvilken begrundelse har Ankestyrelsen givet samtykke til adoptionen udensamtykke?5. Med hvilken begrundelse har Ankestyrelsen ikke givet samtykke til adoptionen udensamtykke?
2. Ankestyrelsens indblik i kommunernes indstillinger om adoption udensamtykke6. Hvilke udfordringer, tror du, kommunerne oplever, i sager om adoption uden
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
83
samtykke?7. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører adoptionslovens § 9 stk. 3?8. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9 stk. 4?9. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9 stk. 2?10. Hvad kendetegner de sager, der er egnet til adoption uden samtykke?11. Hvad tror Ankestyrelsen, er årsag til det nuværende antal sager om adoption udensamtykke, siden adoptionslovens udvidelse 1. oktober 2009?12. Har Ankestyrelsen en fornemmelse af om der er mange sager om adoption udensamtykke der allerede falder i børn og unge-udvalgene? Hvis ja, hvad kan årsagen til detvære?13. Har Ankestyrelsen en fornemmelse af hvem der ønsker at adoptere?3. Ankestyrelsens vurdering af de udvidede reglers anvendelsesmuligheder14. Hvad er Ankestyrelsens holdning til udvidelsen af reglerne om adoption udensamtykke?15. Hvordan vurderer Ankestyrelsen lovens anvendelsesmuligheder generelt?16. Hvordan vurderer Ankestyrelsen anvendelsesmuligheden af § 9 stk. 3?17. Hvordan vurderer Ankestyrelsen anvendelsesmuligheden af § 9 stk. 4?18. Hvordan vurderer Ankestyrelsen anvendelsesmuligheden af § 9 stk. 2?19. Hvordan oplever Ankestyrelsen samspillet mellem mulighederne og principperne ihenholdsvis serviceloven og adoptionsloven? (fx samvær)20. Hvornår mener Ankestyrelsen at en sag om adoption uden samtykke kanpåbegyndes?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
84
Debriefing••
Interviewet er slut og tak for din/jeres deltagelseHar du/I eventuelle spørgsmål?
Du/I er velkomne til at kontakte os, hvis der er noget du/I gerne vil vide eller spørge omi forlængelse af dette interview.
3.3 Interviewguide anvendt ved interviewet medstatsforvaltningenBriefing•Tak for din/jeres deltagelse i interviewet.•
Interviewet har til formål at tilvejebringe perspektiver på StatsforvaltningenSyddanmarks anvendelse af de udvidede regler om adoption uden samtykke,herunder statsforvaltningens indblik i kommunernes indstillinger til adoption udensamtykkeInterviewet vil indgå som et supplement til undersøgelsen om kommunerneskendskab til samt anvendelse af reglerne om adoption uden samtykke, somAnkestyrelsens Analysekontor gennemfører for Socialministeriet og Familiestyrelsen.Interviewet tager udgangspunkt i følgende tre temaer:oStatsforvaltningen Syddanmarks anvendelse af de udvidede regler om adoptionuden samtykkeoStatsforvaltningen Syddanmarks indblik i kommunernes indstillinger om adoptionuden samtykkeoStatsforvaltningen Syddanmarks vurdering af de udvidede reglersanvendelsesmulighederInterviewet optages digitalt. Du/I er anonyme, men eventuel brug af citater frainterviewet angives med Statsforvaltningen Syddanmark. Du/I får eventuelle citatertil godkendelse inden offentliggørelse.Interviewet varer ca. 1 time.Er der noget, som du/I gerne vil spørge om inden vi går i gang med interviewet?
•
•
•
••
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
85
InterviewguideStatsforvaltningen Syddanmark, maj 2011Identifikation – alle deltagereInformantKontaktperson:
Telefonnr:
Mailadresse:
1. Statsforvaltningens Syddanmarks anvendelse af de udvidede regler omadoption uden samtykke1. Hvad er Statsforvaltningens Syddanmark praktiske erfaringer med de udvidede reglerom adoption uden samtykke, som trådte i kraft d. 1. oktober 2009?2. Hvor mange sager har Statsforvaltningen Syddanmark kendskab til, er startet op iStatsforvaltningen Syddanmarks område siden reglerne om adoption uden samtykke blevudvidet 1. okt. 2009?3. I hvor mange sager har Statsforvaltningen Syddanmark beskikket en advokat i sagerom adoption uden samtykke?4. Kan I kort beskrive den verserende sag i Statsforvaltningen Syddanmark, hvorAnkestyrelsen har givet samtykke til adoption uden samtykke? – Behandles der andresager i statsforvaltningen vedrørende adoption uden samtykke5. Vedrører den verserende sag om adoption uden samtykke § 9, stk. 2, 3 eller 4 iadoptionsloven?6. Har Statsforvaltningen Syddanmark truffet afgørelse i den verserende sag om adoptionuden samtykke?Hvis ja:Hvad var udfaldet af sagen?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
86
7. Med hvilken begrundelse har Statsforvaltningen Syddanmark givet samtykke/afslag påadoption uden samtykke?8. Hvilke begrundelser, særligt i forhold til afslag, sendes til kommunerne? Gives der fxvejledning i årsagen til afslaget?
2. Statsforvaltningen Syddanmarks indblik i kommunernes indstillinger omadoption uden samtykke9. Hvilke udfordringer, er dit indtryk, kommunerne oplever i sagsbehandlingenvedrørende sager om adoption uden samtykke?10. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9, stk. 3?11. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9, stk. 4?12. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9, stk. 2?13. Hvad kendetegner de sager, der er egnet til adoption uden samtykke?14. Hvad er efter din vurdering årsag til det nuværende antal sager om adoption udensamtykke, siden reglernes udvidelse 1. oktober 2009?15. Har Statsforvaltningen Syddanmark en fornemmelse af, om der er mange sager omadoption uden samtykke, der allerede falder i børn og unge-udvalgene?Hvis ja:Hvad kan årsagen til det være?16. Har Statsforvaltningen Syddanmark en fornemmelse af hvem, der ønsker atadoptere?
3. Statsforvaltningen Syddanmarks vurdering af de udvidede reglersanvendelsesmuligheder17. Hvordan vurderer Statsforvaltningen Syddanmark lovens anvendelsesmulighedergenerelt?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
87
18. Hvordan vurderer Statsforvaltningen Syddanmark anvendelsesmuligheden af § 9, stk.3?19. Hvordan vurderer Statsforvaltningen Syddanmark anvendelsesmuligheden af § 9, stk.4?20. Hvordan vurderer Statsforvaltningen Syddanmark anvendelsesmuligheden af § 9, stk.2?21. Hvordan oplever Statsforvaltningen Syddanmark samspillet mellem mulighederne ogprincipperne i henholdsvis serviceloven og adoptionsloven? (fx om samvær)22. Hvornår mener Statsforvaltningen Syddanmark, at en sag om adoption udensamtykke kan påbegyndes?
Debriefing••
Interviewet er slut og tak for din/jeres deltagelseHar du/I eventuelle spørgsmål?
Du/I er velkomne til at kontakte os, hvis der er noget du/I gerne vil vide eller spørge omi forlængelse af dette interview.
3.4 Interviewguide anvendt ved interviewet medAdvokatsamfundetBriefing•Tak for din/jeres deltagelse i interviewet.•
Interviewet har til formål at tilvejebringe perspektiver på Advokatsamfundets erfaringmed og anvendelse af de udvidede regler om adoption uden samtykke, herunderAdvokatsamfundets indblik i og vurdering af kommunernes indstillinger til adoptionuden samtykkeInterviewet vil indgå som et supplement til undersøgelsen om kommunerneskendskab til samt anvendelse af reglerne om adoption uden samtykke, somAnkestyrelsens Analysekontor gennemfører for Socialministeriet og Familiestyrelsen.Interviewet tager udgangspunkt i følgende tre temaer:
•
•
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
88
o
oo•
Advokatsamfundets erfaring med anvendelse af de udvidede regler om adoptionuden samtykke, herunder de beskikkede advokaters rolle/opgave i sager omadoption uden samtykkeAdvokatsamfundets indblik i og vurdering af kommunernes indstillinger omadoption uden samtykkeAdvokatsamfundets vurdering af de udvidede reglers anvendelsesmuligheder
Interviewet optages digitalt. Du/I er anonyme, men eventuel brug af citater frainterviewet angives med Advokatsamfundet. Du/I får eventuelle citater tilgodkendelse inden offentliggørelse.Interviewet varer ca. 1 time.Er der noget, som du/I gerne vil spørge om inden vi går i gang med interviewet?
••
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
89
InterviewguideAdvokatsamfundet, maj 2011Identifikation – alle deltagereInformantKontaktperson:
Telefonnr:Mailadresse:
1. Advokatsamfundets anvendelse af de udvidede regler om adoption udensamtykke1. Hvad er dine praktiske erfaringer med de udvidede regler om adoption uden samtykke,som trådte i kraft d. 1. oktober 2009?Hvis erfaring:Kan du kort beskrive den sag/sager, du har været involveret i?Hvilken part i sagen var du beskikket advokat for?Vedrørte sagen § 9, stk. 2, 3 eller 4?Hvad var udfaldet af sagen?Var du klædt ordentlig på i forhold til lovgivningen til at varetage sagen forvedkommende?2. Har Advokatsamfundet kendskab til, hvor mange sager om adoption uden samtykke,der er startet op, siden loven om adoption uden samtykke blev udvidet 1. okt. 2009?3. Hvilken rolle/opgaver har advokaten som beskikket advokat for barnet?4. Hvilken rolle/opgaver har advokaten som beskikket advokat forforældremyndighedsindehaveren?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
90
5. Hvilken rolle/opgaver har advokaten for en forælder, der ikke erforældremyndighedsindehaver?6. Hvilken rolle/opgaver har advokaten som beskikket advokat for plejeforældrene?
2. Advokatsamfundets indblik i og vurdering af kommunernes indstillinger omadoption uden samtykke7. Hvad er Advokatsamfundets vurdering af de sager, som kommunerne indstiller tiladoption uden samtykke?8. Hvilke udfordringer, er det dit indtryk, at kommunerne oplever i sagsbehandlingenvedrørende sager om adoption uden samtykke?9. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9, stk. 3?10. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9, stk. 4?11. Er der nogen særlige udfordringer, der gør sig gældende for kommunerne, når detvedrører indstillinger efter adoptionslovens § 9, stk. 2?12. Hvad kendetegner efter din vurdering de sager, der er egnet til adoption udensamtykke?13. Hvad er efter din vurdering årsag til det nuværende antal sager om adoption udensamtykke, siden reglernes udvidelse 1. oktober 2009?16. Har Advokatsamfundet en fornemmelse af, om der er mange sager om adoption udensamtykke, der allerede falder i børn og unge-udvalgene?Hvis ja:Hvad kan årsagen til det være?17. Har Advokatsamfundet en fornemmelse af hvem, der ønsker at adoptere?
3. Advokatsamfundets vurdering af de udvidede reglers anvendelsesmuligheder18. Hvordan vurderer Advokatsamfundet lovens anvendelsesmuligheder generelt?
ADOPTION UDEN SAMTYKKE
91
19. Hvordan vurderer Advokatsamfundet anvendelsesmuligheden af § 9, stk. 3?20. Hvordan vurderer Advokatsamfundet anvendelsesmuligheden af § 9, stk. 4?21. Hvordan vurderer Advokatsamfundet anvendelsesmuligheden af § 9, stk. 2?22. Hvordan vurderer Advokatsamfundet anvendelsesmuligheden afforældreansvarslovens § 20 a om fastsættelse af samvær med barnets oprindelige slægtefter adoption uden samtykke er gennemført?
Debriefing••
Interviewet er slut og tak for din/jeres deltagelseHar du/I eventuelle spørgsmål?
Du/I er velkomne til at kontakte os, hvis der er noget du/I gerne vil vide eller spørge omi forlængelse af dette interview.
