REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 524: Rapporten Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper, fra justitsministeren

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 524
Offentligt

FØRSTE LED I FØDEKÆDEN?En undersøgelse af børn og ungei kriminelle grupper

Maria Libak Pedersen & Jonas Markus LindstadJustitsministeriets ForskningskontorJuni 2011

Første led i fødekæden? En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupperJustitsministeriet. Justitsministeriets Forskningskontor, juni 2011Undersøgelsen er finansieret via satspuljemidlerISBN: 978-87-92760-05-0 (elektronisk udgave)Forfattere: Maria Libak Pedersen og Jonas Markus Lindstad

RESUMÉBaggrunden for denne rapport er et ønske om at få mere viden om rekrutteringen til organiseredebander, herunder rockergrupperinger. Problemstillingen søges belyst ved at se nærmere på kriminel-le ungdomsgrupper, da disse kan udgøre et rekrutteringsgrundlag for banderne. Derudover er krimi-nelle ungdomsgrupper i sig selv et interessant fænomen, da en uforholdsmæssig stor andel af ung-domskriminaliteten i de undersøgte områder er begået af unge i disse grupper.Betegnelsenkriminelle grupperdækker over grupper af unge, der er karakteriseret ved at have holdtsammen i en længere periode, ved at hænge meget ud på gaden, ved at begå kriminalitet sammen ogved at acceptere kriminalitet som en del af de fælles aktiviteter. De kriminelle grupper adskiller sigfra organiserede bander ved at være mere uformelle og mindre organiserede samt ved, at de begårkriminalitet af mindre alvorlig art.Rapporten bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.886 folkeskoleelever i 7.-10.-klassepå skoler, der er beliggende i socialt udsatte boligområder i Storkøbenhavn, og dels på en inter-viewundersøgelse med 40 lokale aktører, der kender og arbejder med de unge i områderne. Gennemspørgeskemaundersøgelsen afgrænses og undersøges de unge i kriminelle grupper, mens der viainterviewene opnås indsigt i de unges kontakt med og mulige rekruttering til organiserede bander.Kategorier af unge i undersøgelsenDe unge i spørgeskemaundersøgelsen er inddelt i fire kategorier ud fra deres erfaringer med krimi-nalitet og kriminelle grupper:oLovlydigeer unge, som aldrig har begået nogen af de 17 former for kriminalitet, der spørgestil i undersøgelsen.oSmåkriminelleer unge, der mindst én gang har begået hærværk, butikstyveri eller andremindre alvorlige former for tyveri. Ingen af dem har begået alvorligere tyverier eller røveri.oAlvorligt kriminelleer unge, der har begået biltyveri, motorcykeltyveri, indbrudstyveri ellerrøveri. De unge har generelt en højere kriminalitetsfrekvens end de småkriminelle, og dehar begået flere forskellige former for kriminalitet.oUnge i kriminelle grupperer dem, der opfylder de ovennævnte kriterier for at være en del afen kriminel gruppe, uanset hvor meget og hvilken form for kriminalitet, de har begået. Godthalvdelen af dem har dog begået alvorligere kriminalitet.

Kriminalitet blandt unge i kriminelle grupperResultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser:oI alt 13 pct. af de 1.886 unge, der har besvaret spørgeskemaet, indgår i kriminelle grupperoDisse 13 pct. står for 56 pct. af al den kriminalitet, som samtlige af de unge i undersøgelsenerkender at have begåetoDe unge i kriminelle grupperhar altså en langt større kriminalitetsfrekvens end andre ungeoDe unge i kriminelle grupperadskiller sig især markant fra de øvrige unge, ved at de langthyppigere har begået hærværk og vold, hyppigere har båret ulovlig kniv eller været i besid-delse af et ulovligt våben og hyppigere har været involveret i narkotikahandeloDe unge i kriminelle grupperhar desuden hyppigere end de øvrige unge deltaget i gruppe-slagsmål og gadeuroligheder, ligesom de hyppigere har været i konflikt med politietoDe unge i kriminelle grupperafskiller sig endvidere markant fra de øvrige unge, ved at degiver udtryk for en meget mere accepterende holdning til kriminalitetoDe unge i kriminelle grupperskiller sig på ovennævnte punkter ikke kun ud i forhold til alleøvrige unge i undersøgelsen, men også alene i forhold tilde alvorligt kriminelleungeRisikofaktorer og beskyttende faktorer i forhold til at indgå i kriminelle grupperI spørgeskemaundersøgelsen er de unge blevet spurgt om en række forhold vedrørende deres bag-grund og deres livsstil. Dette er gjort for at undersøge, hvilke forhold der karakteriserer unge i kri-minelle grupper, og med henblik på at kunne pege på forhold, der bør fokuseres på i det forebyg-gende arbejde.Foruden de unges køn, alder og etnicitet er der spurgt ind til forhold vedrørende deres skolegang,deres forældre, deres venner og fritid. Sidstnævnte drejer sig eksempelvis om, hvor ofte de færdes irisikofyldte miljøer, om de gør brug af rusmidler, og hvilke erfaringer deres venner har med forskel-lige former for kriminalitet og ulovlige rusmidler. Disse spørgsmål rækker ud over dem, der indgår iafgrænsningen af kategorienunge i kriminelle grupper.Sammenlignesde unge i kriminelle gruppermedde øvrige ungeer følgende forhold forbundet meden øget risiko for at indgå i kriminelle grupper (risikofaktorer):oAt være dreng frem for pigeoAt være efterkommer af indvandrere frem for af dansk herkomstoAt have svage prosociale værdier, dvs. ikke at tage afstand over for norm- og regelbrudoAt have mange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler

oAt færdes hyppigt i høj-risikomiljøer, dvs. på offentligt tilgængelige steder uden at foretagesig noget, være sent ude om aftenen eller om natten og komme på værtshuse, diskoteker mv.oAt have forældre, der holder ringe opsyn, dvs. at de kun sjældent har kendskab til, hvor deunge er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemmeSammenlignesde unge i kriminelle gruppermedde øvrige ungeer følgende forhold forbundet meden mindsket risiko for at indgå i kriminelle grupper (beskyttende faktorer):oAt færdes sjældent i høj-risikomiljøeroIkke at anvende rusmidler, dvs. alkohol, hash og hårdere stofferoAt have høj selvkontrol, dvs. at være i stand til at styre sit temperament, undgå risikosøgen-de adfærd, impulsivitet mv.De unges forhold til deres forældre og til skolen ser ikke ud til at være relateret til sandsynlighedenfor at indgå i kriminelle grupper, selv om det er forhold, der er klart forbundet med risikoen for atbegå kriminalitet. Det samme gælder de unges alder, hvilket formentlig skyldes, at de risikofakto-rer, undersøgelsen peger på med hensyn til livsstil, især kendetegner de ældste af de unge.Med hensyn til etnicitet er unge af dansk herkomst overrepræsenterede blandt dem, der indgår ikriminelle grupper. Når der kontrolleres for andre forskelle mellem de sammenlignede grupper,viser de statistiske analyser imidlertid en øget risiko for, at efterkommere indgår i disse grupper.Denne modsætning må skyldes, at de unge af dansk herkomst i endnu højere grad end efterkom-merne er kendetegnet ved de øvrige forhold, som øger risikoen for at indgå i kriminelle grupper.Der er foretaget en separat sammenligning mellemde unge i kriminelle grupperogde alvorligtkriminelle,og denne viser stort set det samme som den ovennævnte, nemlig at ringe opsyn fra for-ældrene, hyppig færden i høj-risikomiljøer samt venner med omfattende erfaringer med kriminalitetog ulovlige rusmidler er forbundet med en øget risiko for at indgå i en kriminel gruppe. Dealvorligtkriminelleunge er således kendetegnet ved, at de er under lidt mere opsyn fra forældrene, at de fær-des knap så ofte i høj-risikomiljøer, og at knap så stor en del af deres venner har erfaringer medforskellige former for kriminalitet og rusmidler.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, atrisikoen for kriminalitetogrisikoenfor at indgå i kriminelle grupperstiger med antallet af risikofaktorer og mindsker med antallet afbeskyttende faktorer. Desuden vises det, at de unges livsstil er tydeligere forbundet med kriminali-tetsrisikoen end de undersøgte baggrundsfaktorer og psykologiske forhold. Hvad de unge laver ifritiden, hvem de er sammen, og hvor de færdes, ser med andre ord ud til at betyde mere for omfan-

get af kriminalitet og deltagelse i kriminelle grupper end de unges selvkontrol, moral samt forholdettil forældrene og skolen.’Rekruttering’ til kriminelle grupper og organiserede banderIfølge informanterne i interviewundersøgelsen består de kriminelle grupper typisk af unge, der harkendt hinanden fra barnsben. De er opvokset i samme område, har gået på samme skole, hængt udde samme steder i lokalområdet i fritiden, og langsomt har deres fællesskab udviklet sig i kriminelretning. Der er derfor næppe tale omrekrutteringtil kriminelle grupper, men snarere en glidendeovergang og en proces, hvorunder grupperne langsomt bevæger sig ind på en mere kriminel bane.Heller ikke i forhold til nye ‟medlemmer‟ af kriminelle grupper er termen rekruttering relevant. Istedet anvendes begrebettiltrækning,da det er mere betegnende for det, der sker, når andre ungesøger en kriminel gruppe og langsomt glider ind i den. De kriminelle grupper kan tiltrække andreunge, fordi de er meget synlige i det lokale gadebillede, og fordi de udstråler energi og dynamik.Det, der virker tiltrækkende ved grupperne, er primært deres tilbud om et stærkt fællesskab og se-kundært gruppernes image og livsstil. Deltagelse i kriminelle grupper kan desuden opleves at inde-bære status, magt og anerkendelse. Også muligheden for tryghed og beskyttelse kan virke som enmotiverende faktor.Det er således almene og legale mål, de unge søger i de kriminelle grupper, eller som en af infor-manterne udtrykker det: ”De unge vælger blot den vej, der er nærmest for dem, for at opnå detsamme som os andre.” Dette understøttes af, at de unge i kriminelle grupper både ifølge de inter-viewede og ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen er markant mere udsatte og dårligerefungerende end de øvrige unge i undersøgelsen. Kriminalitet er ikke det primære, de unge søger i dekriminelle grupper, men snarere noget, der følger med ‟medlemskabet‟.Anden forskning viser, at langt de fleste kriminelle ungdomsgrupper enten opløses eller ændrerform med tiden, og at de fleste unge kun kortvarigt er med i grupperne. Nogen vil dog fortsætte‟karrieren‟, og særligt de unge i kriminelle grupper er i farezonen for at blive rekrutteret til organi-serede bander. At særligt disse unge befinder sig i farezonen ses bl.a. af, at de unge i kriminellegrupper langt hyppigere end de øvrige unge oplever bander i nærområdet og langt hyppigere harkontakt med mere organiserede bander.Undersøgelsen viser således, at sammenlignesde unge i kriminelle gruppermedde øvrige unge,såer de unge i kriminelle grupper kendetegnet ved, at de:oHyppigere er helt sikre på, at der er bander i det kvarter, hvor de boroHyppigere er helt sikre på, at nogen fra deres kvarter er med i en bandeoHyppigere er helt sikre på, at de har venner, der er med i en bande6

oHyppigere er helt sikre på, at de har familie, der er med i en bandeoHyppigere omgås personer fra en bandeoHyppigere har hjulpet nogen fra en bande ved at holde vagt, give beskeder eller lignendeUndersøgelsen viser videre, at især relativt mange af de unge i kriminelle grupper gerne vil væremedlem af en bande, og at nærheden til bander – eller det at opleve bander i nærmiljøet – er tætforbundet med ønsket om at være med i en bande. Deunge i kriminelle grupperhar allerede ‟bevistderes værd på gaden‟, og de kan derfor være af større interesse for banderne end de øvrige unge.Forud for indlemmelse i eller rekruttering til en organiseret bande vil der være en kontaktfase medhenblik på at opbygge den fortrolighed og tillid, som ifølge informanterne i interviewundersøgelsener en forudsætning for at blive en del af en bande. Rekruttering er altså ikke noget, der sker gennemannoncering, da der altid vil være en personlig forbindelse eller berøring, og typisk endda af en retlangvarig karakter, inden nye lukkes ind i en bande. Bandemedlemmernes lokalområde, hvor dedagligt ser de unge, er derfor en vigtig base for rekrutteringen af nye medlemmer.De unges vej ind i et bandemiljø varierer alt efter, hvilket område der er tale om. Særligt to forholdlader dog til at have betydning: Den faktiske og oplevede isolation af lokalområdet og andelen afbandemedlemmer, der bor i det område, hvor banden er aktiv. Førstnævnte har betydning, idet iso-lationen og den sociale ensartethed, som findes i de fleste af de områder, der indgår i undersøgelsen,blokerer for positive indtryk. Sidstnævnte har en mere direkte betydning for den kontakt, der ermellem de unge i et område og bandemedlemmerne, da de som en konsekvens af at bo i det sammeområde helt naturligt skal forholde sig til hinanden. Flere perspektiver på tiltrækning til kriminellegrupper og rekruttering til organiserede bander findes i rapportens kapitel 19 og 20.Den svære forebyggelseSamlet om undersøgelsen kan det siges, at det er lykkedes at afgrænse en gruppe af unge, som begårsærlig meget kriminalitet, og som generelt markerer sig ved at være mere udsatte og dårligere fun-gerende end andre unge. Dette gælder også i sammenligning med unge, der har begået alvorlig kri-minalitet, men som ikke indgår i en kriminel gruppe. Dertil kommer, at unge i kriminelle grupper ermere i farezonen for at blive rekrutteret til organiserede bander end andre. Der bør derfor være merefokus på unge i kriminelle grupper i det kriminalpræventive arbejde.Der findes imidlertid meget få positive erfaringer at trække på med hensyn til forebyggelse af ungesdeltagelse i kriminelle grupper samt forebyggelse af selve dannelsen af grupperne. Dette gældersåvel nationalt som internationalt. Man ved med andre ord meget lidt om, hvad der virker.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at ‟bandekriminalitet‟ ikke blot er en mere alvor-lig form for kriminalitet, men at der er tale om to forskellige fænomener. I modsætning til den ung-domskriminalitet, der i øvrigt udfolder sig, og som også begås i grupper, så er det, de kriminellegrupper og organiserede bander kan tilbyde, mere end blot fællesskabet om at begå en kriminelhandling og at opnå den øjeblikkelige og kortvarige spænding og gevinst, der er forbundet hermed.De kriminelle grupper kan tilbyde en identitet eller et livsindhold til nogen, der i andre sammen-hænge måtte opleve, at de ikke slår til. Forebyggende initiativer bør derfor tage udgangspunkt i vi-den om kriminelle grupper som fænomen, ligesom mere viden om de kriminelle gruppers frem-komst og beståen bør tilvejebringes, for det er snarere forebyggelse heraf end af de enkelte med-lemmers kriminalitet, der skal være i fokus.I det sidste kapitel i rapporten drøftes forskellige mulige præventive tiltag på baggrund af undersø-gelsens resultater. Nogle af forslagene angår mere almene kriminalpræventive midler, mens andre ihøjere grad relaterer sig til de kriminelle grupper og deres opståen. Sidstnævnte relaterer sig ofte tilforhold i lokalområdet, herunder ressourcesvage beboere, isolation fra det omgivende samfund ogmangel på positive indtryk.I den internationale forskning er det også gerne karakteristika ved lokalsamfundet, der fremhævessom betydningsfulde både for de kriminelle gruppernes fremkomst og i det præventive arbejde.Desværre er det som nævnt ikke muligt at finde mange konkrete svar på, hvordan et forebyggendearbejde gribes an ud over den mere generelle anbefaling: At inddrage lokalsamfundet i arbejdet.De kriminelle grupper indebærer således store og svære kriminalpræventive udfordringer. Delshandler det om at kunne tilbyde et andet livsindhold til unge, der får stærke fællesskabsoplevelser ideres kriminelle gruppe. Dels at kunne hindre at kriminelle grupper opstår og spreder sig ved atfokusere på nogle overordnede strukturelle og økonomiske forhold, der knytter sig til bestemte ty-per af lokalsamfund.

FORORDMange har bidraget til, at den undersøgelse, rapporten her omhandler, har kunnet gennemføres.Først og fremmest vil vi takke de mange skoleelever, der har ydet et meget væsentligt bidrag ved atbesvare et omfattende spørgeskema.En forudsætning for at gennemføre spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleeleverne har været, at deskoler, vi har kontaktet, har givet os lov til at komme på deres skole. Derfor vil vi samtidig takke demedarbejdere fra kommunerne, der har formidlet kontakt til skolerne, og de skoleledere, der alle harværet overordentlig positive over for undersøgelsen og givet deres lærere og elever lov til at brugetid på den.Rapporten omfatter også en interviewundersøgelse. Denne er baseret på de væsentlige erfaringer,gadeplanmedarbejdere, SSP-medarbejdere, klubpersonale, politifolk og andre har om børn og unge ide lokalområder, der indgår i undersøgelsen. En stor tak til alle dem, som har stillet op til interview.Deres viden om og kendskab til unge i kriminelle grupper har været en uvurderlig hjælp for os.I undersøgelsen har vi draget nytte af erfaringer fra det internationale forskernetværk, Eurogang, dergennem mange års diskussioner og arbejde har fået et bredt kendskab til unge i kriminelle grupperog bander. Vi har fået lov til at anvende de instrumenter, netværket har udviklet, og vi har undervejsi projektet fået råd og vejledning af nogle af de bedste forskere på området. Professor Finn-AageEsbensen fra University of Missouri-St. Louis og lektor Cheryl Maxson fra University of SouthernCalifornia har således drøftet undersøgelsens design med os og kommenteret et udkast til spørge-skema, hvilket projektet i høj grad har profiteret af.Også fra anden forskning har vi hentet inspiration til undersøgelsen. Vi har ikke mindst haft glædeaf en undersøgelse af professor Per-Olof Wikström fra Cambridge University. Sammen med sinemedarbejdere har Wikström givet råd og vejledning undervejs i projektet.De statistiske analyser i rapporten er drøftet med professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet,Anders Holm, som har givet yderst værdifulde kommentarer.Undersøgelsen er muliggjort via satspuljemidler. Denne rapport vil blive efterfulgt af én, der skalomhandle næste led i fødekæden.

København d. 1. juni 2011Maria Libak Pedersen og Jonas Markus Lindstad

INDHOLDSFORTEGNELSERESUMÉFORORDDEL 1. FORMÅL, DATA OG METODE1 INDLEDNING1.1 PROJEKTETS SIGTE OG BEGRÆNSNING1.2 RAPPORTENS OPBYGNING2 EUROGANG2.12.22.32.42.52.6INSTRUMENTER TIL FORSKNINGEUROGANGS DEFINITIONPROBLEMSKABENDE UNGDOMSGRUPPER ELLER GADEBANDERGADEBANDERNES SÆRLIGE KARAKTERISTIKARISIKOFAKTORER OG GADEBANDERBEVÆGGRUNDE TIL BANDEMEDLEMSKAB39151515171819202122232526262828282930313233333435373738394040414243

3 METODE3.1 UNDERSØGELSESOMRÅDER3.2 INTERVIEWUNDERSØGELSE MED EKSPERTER3.2.13.2.23.2.3Informanter i undersøgelsenInterviewguide: Eurogangs Expert SurveyPraktiske oplysninger om undersøgelsen

3.3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN3.3.13.3.23.3.33.3.43.3.53.3.6Konstruktionen af spørgeskemaetUdvælgelse af og kontakt med skolerOrientering af forældreTest af spørgeskemaetUndersøgelsens gennemførelseSvarprocent og bortfald

3.4 DATABEHANDLING OG-ANALYSE3.4.13.4.23.4.33.4.4Fordelinger og signifikansberegningerKonstruktion af skalaerBeregning af risikofaktorer og beskyttende faktorerIntegration af datamateriale fra interview

4 KRIMINALITET OG GRUPPER4.1 KRIMINALITETENS UDBREDELSE4.2 VARIATIONEN I DEN KRIMINELLE AKTIVITET4.3 KRIMINALITETSKATEGORIER

4.44.54.64.7

UNGE I KRIMINELLE GRUPPERDEN SAMLEDE KRIMINALITETHOLDNINGER TIL KRIMINEL ADFÆRDSAMMENLIGNING MED TIDLIGERE UNDERSØGELSER

4447505254545455575859606161636668687070717273737476787981838787888991

DEL 2. INDIVIDUELLE RISIKOFAKTORER5 KØN, ALDER OG ETNICITET5.1 KØNSFORDELINGEN5.2 ALDERSFORDELINGEN5.3 FORDELINGEN EFTER ETNISK BAGGRUND6 FAMILIE6.16.26.36.46.56.6FAMILIESTRUKTUROPHOLD PÅ INSTITUTIONFORÆLDRENES BESKÆFTIGELSEØKONOMIEN I HJEMMETFORHOLD TIL FORÆLDRENEFORÆLDRENES OPSYN MED DE UNGE

7 SKOLE7.17.27.37.47.57.67.7TRIVSEL I SKOLENFAGLIGT STANDPUNKTFRAVÆRSKOLESKIFTKONTAKT MED HJEMMET PÅ GRUND AF PROBLEMERMOBNING OG DRILLERIERFORHOLD TIL SKOLEN

8 PSYKOLOGISKE FORHOLD8.1 SELVKONTROL8.2 MORAL8.2.18.2.2Prosociale værdierSkamfølelse

9 OPSAMLING OM INDIVIDUELLE RISIKOFAKTORERDEL 3. LIVSSTILSBETINGEDE RISIKOFAKTORER10 FRITID10.1 ORGANISEREDE FRITIDSAKTIVITETER10.2 FRITIDSJOB OG LOMMEPENGE10.3 FRITID MED VENNER

10.4 FESTER OG BYTURE10.5 FÆRDEN I HØJ-RISIKOMILJØER11 VENNER11.111.211.311.4VENNER OG SKOLEVENNERNES ALDERNEGATIVE VENSKABERKRIMINALITET BLANDT VENNERNE

93949595969798101102102103104104105107108109110112113114118118123125129131132134134135137137138139

12 TOBAK OG RUSMIDLER12.112.212.312.412.512.612.7RYGNINGALKOHOLHASHANDRE ULOVLIGE RUSMIDLERBRUG AF RUSMIDLER–SAMLET VURDERINGRUSMIDLER I BOLIGKVARTERETHOLDNINGER TIL RUSMIDLER

13 VIKTIMISERING OG PROBLEMATISK GRUPPEADFÆRD13.113.213.313.4UDSATHED FOR TRUSLER OM VOLD,VOLD OG RØVERIGRUPPESLAGSMÅLGADEUROLIGHEDERPROBLEMSKABENDE ADFÆRD

14 OPSAMLING OM LIVSSTIL SOM RISIKOFAKTORDEL 4. RISIKOFAKTORER OG BESKYTTENDE FAKTORER15 KRIMINALITET OG RISIKOFAKTORER16 REGRESSIONANALYSER16.116.216.316.4UNGE I KRIMINELLE GRUPPER SAMMENLIGNET MED ANDRE UNGEUNGE I KRIMINELLE GRUPPER SAMMENLIGNET MED LOVLYDIGEUNGE I KRIMINELLE GRUPPER SAMMENLIGNET MED SMÅKRIMINELLEUNGE I KRIMINELLE GRUPPER SAMMENLIGNET MED ALVORLIGT KRIMINELLE

DEL 5. NÆRHED OG REKRUTTERING TIL BANDER17 BOLIGKVARTER OG NÆRHED TIL BANDER17.117.217.317.417.5TILFREDSHED MED OG TRYGHED I BOLIGKVARTERETSAMMENHOLD I KVARTERETPROBLEMATISK UNGDOMSADFÆRD I KVARTERETVOKSENKONTROL I KVARTERETBANDER I KVARTERET

17.6 BANDEMEDLEMMER BLANDT VENNER OG I FAMILIEN17.7 TILKNYTNING TIL BANDEMILJØET17.8 ØNSKE OM MEDLEMSKAB AF EN BANDE18 DE UNGEIKRIMINELLE GRUPPER18.1 DE KRIMINELLE GRUPPERS LEVETID18.2 DE KRIMINELLE GRUPPERS STØRRELSE18.3 KØNSFORDELINGEN I DE KRIMINELLE GRUPPER18.4 ALDERSFORDELINGEN I DE KRIMINELLE GRUPPER18.5 DE KRIMINELLE GRUPPERS ETNISKE SAMMENSÆTNING18.6 TERRITORIER OG BETYDNINGEN AF DET LOKALE18.7 DE KRIMINELLE GRUPPERS YDRE KENDETEGN18.8 GRUNDE TIL AT VÆRE MED I EN KRIMINEL GRUPPE18.9 HIERARKI OG INDFLYDELSE I DE KRIMINELLE GRUPPER18.10 DET POSITIVE VED AT VÆRE I EN KRIMINEL GRUPPE18.11 GRUPPERNES PROBLEMATISKE OG ILLEGALE ADFÆRD18.12 KRIMINELLE GRUPPER DER BETRAGTES SOM BANDER19 ’REKRUTTERING’ TIL KRIMINELLE GRUPPER OG BANDER19.1 ’REKRUTTERING’ELLER’TILTRÆKNING’19.2 HVEM TILTRÆKKES AF KRIMINELLE GRUPPER19.2.119.2.219.2.319.2.4Ressourcesvage familierProblemer i skolenAndre personlige problemerStigmatisering

140142143145145146147147149150151152155156157159160161161162163164164165165166166167168168170171172173174175176176178

19.3 HVAD TILTRÆKKES DE UNGE AF19.3.119.3.219.3.319.3.419.3.519.3.6Fællesskab, sammenhold og forbrødringDe kriminelle gruppers imageStatus, magt og anerkendelseUdsigten til økonomisk gevinstTryghed og beskyttelseAd hoc medlemmer i periferien af de kriminelle grupper

19.4 EN GLIDENDE OVERGANG19.5 EN VEJ IND I DE ORGANISEREDE BANDER19.5.119.5.219.5.319.5.419.5.5Den indledende kontaktUnge i farezonenDet videre forløbEt gensidigt afhængighedsforholdBagsiden af medaljen

19.6 PIGERNE I MILJØET OMKRING DE KRIMINELLE GRUPPER OG BANDERNE20 OPSAMLING OM NÆRHED OG REKRUTTERING TIL BANDER

DEL 6. DEN SVÆRE FOREBYGGELSE21 ERFARINGER OG IDÉER21.1 FORHINDRE AT UNGE TILTRÆKKES AF KRIMINELLE GRUPPER21.1.121.1.221.1.321.1.421.1.521.1.621.1.7ForældreopsynOpsyn fra andre voksneMoral og evnen til at udøve selvkontrolStyrkelse af konventionelle alternativerReduktion i brugen af rusmidlerOverdrivelser og afskrækkelseFor lidt og for meget

182182183184185186187188189190191191192193194195198199206237

21.2 UNDGÅ AT UNGE DANNER KRIMINELLE GRUPPER21.2.121.2.221.2.3Fritidsaktiviteter uden for klubbernes åbningstidIsolerede og socialt udsatte boligområderSpredning af kriminelle grupper

21.3 EXIT FRA OG OPLØSNING AF KRIMINELLE GRUPPER21.4 TVÆRGÅENDE OG BREDE FOREBYGGENDE TILTAG21.5 DEN SVÆRE FOREBYGGELSELITTERATURLISTEBILAG 1: SPØRGESKEMABILAG 2: TABELLER

DEL 1. FORMÅL, DATA OG METODE1 INDLEDNINGI betænkning nr. 1508 om indsatsen mod ungdomskriminalitet afgivet af Kommissionen vedrørendeungdomskriminalitet hedder det i afsnit 2.2.1.9.:Efter kommissionens opfattelse er et væsentligt led i den tidlige, helhedsorientere-de, tværsektorielle og sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet, at mansøger at begrænse rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander[…]. Efterkommissionens opfattelse er der imidlertid behov for yderligere afdækning af destrukturer, der giver grobund for rekruttering af børn og unge til kriminelle ban-der for at give et bedre grundlag for at gribe ind over for disse strukturer og der-med rekrutteringen. Der bør i den forbindelse ske en bredere afdækning af de mil-jøer, hvorfra rekrutteringen sker.I forlængelse af Kommissionens anbefalinger blev der for perioden 2010-2013 afsat 3 mio. kr. afsatspuljemidlerne til at gennemføre et forskningsprojekt om rekruttering af børn og unge til krimi-nelle bander. Denne rapport omhandler første del af dette forskningsprojekt.

1.1

Projektets sigte og begrænsning

Det centrale i citatet fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet er, at man skal søge ”atbegrænse rekrutteringen af børn og unge til kriminelle bander”, men at det kræver indsigt i de”strukturer, der giver grobund” for denne rekruttering.I forskningsprojektet skal der således fokuseres på baggrunden for rekrutteringen til ”kriminellebander”. Der er tale om rekruttering til organiserede bander og andre tilsvarende grupperinger –herunder rockere – som er kendte af politiet og involveret i omfattende kriminalitet.Et forskningsprojekt, der skal belyse vejen ind i sådanne bander, støder imidlertid på store vanske-ligheder. Rekruttering angår en proces, som kun til fulde kan belyses ved at foretage flere målingereller undersøgelser over en længere periode med samme undersøgelsespopulation. Det ideelleforskningsdesign vil derfor være en forløbsundersøgelse, hvor en gruppe af børn og unge følgesover en lang periode med henblik på at se, hvem der bliver medlem af en bande, og hvad der harbetydning herfor. Et sådant forskningsdesign er af praktiske og økonomiske grunde ikke muligt.En anden måde at undersøge problemstillingen på er at tage udgangspunkt i de personer, der allere-de indgår i organiserede, kriminelle grupperinger, med henblik på at få information om, hvad der15

ligger bag deres rekruttering til disse grupperinger. Et forskningsprojekt af den karakter er gennem-ført ved Justitsministeriets Forskningskontor (Klement, Kyvsgaard & Pedersen 2010). Projektet erbaseret på registerdata, idet muligheden for at gennemføre en større interviewundersøgelse meddisse personer ikke foreligger. Registerstudiet giver vigtig viden om bandemedlemmernes socio-økonomiske baggrund mv., men det begrænses af, at mange ønskværdige oplysninger ikke er edb-registrerede. Studiet er derfor kun i begrænset omfang i stand til at belyse de strukturer, der liggerbag rekrutteringen.Forskere lader sig gerne inspirere af andre forskere, når de skal planlægge et forskningsprojekt, mendenne vej har ikke været farbar her, da det ikke har været muligt at finde forskning, der belyser re-krutteringsprocessen til organiserede bander. Der findes derimod en stor mængde internationalforskning vedrørende mindre organiserede ungdomsgrupper og gadebander samt forskning, derpeger på, at disse grupper kan udgøre et rekrutteringspotentiale for de organiserede bander. Denneforskning i mindre organiserede ungdomsgrupper og gadebander har dannet udgangspunkt for nær-værende projekt, jf. kapitel 2.Forekomsten af mindre organiserede grupperinger undersøges her via en spørgeskemaundersøgelse.Gennem denne er det muligt at belyse, hvad der karakterisererunge i kriminelle grupper,som debørn og unge, der indgår i sådanne grupperinger, kaldes i det følgende. Det er endvidere muligt atpege på, om særlige risikofaktorer og beskyttende faktorer gør sig gældende i forhold til børn ogunges deltagelse i kriminelle grupper – en information der kan anvendes i det forebyggende arbejde.Yderligere vil undersøgelsen kunne vise, om børn og unge har kontakt med organiserede bander, ogom de generelt er tiltrukket af et bandemiljø, hvilket må antages at indikere en øget risiko for, at depå sigt vil indgå i miljøet. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen bliver suppleret med informa-tion fra en interviewundersøgelse, som er gennemført sideløbende med lokale eksperter. Herigen-nem er det muligt at få yderligere information om kontakten mellem unge i lokalområdet og de or-ganiserede bander, samt hvorledes en nærmere tilknytning til banderne kan forme og udvikle sig.Det skal understreges, at dette forskningsdesign ikke kan forudsige, hvorvidt bestemte børn og ungepå et tidspunkt vil indgå i organiserede bander, eller om organiserede bander i overvejende gradbestår af personer med en forhistorie i mindre organiserede grupperinger. Det kan derimod bidragemed viden om, hvad der karakteriserer de børn og unge, der befinder sig særligt i farezonen for påsigt at blive en del af det organiserede bandemiljø.I forlængelse heraf kan det indledningsvis være værd at drøfte, hvorfor det overhovedet er interes-sant at fokusere på bander eller unge i kriminelle grupper. Kan det ikke være ligegyldigt, om børnog unge deltager i sådanne grupper? Principielt er svaret på dette spørgsmålja.Det er et gammeltog velkendt fænomen, at i det omfang, børn og unge begår kriminalitet, gør de det hovedsageligt16

sammen med andre. Ældre forskning har tilmed påpeget, at det er tegn på, at unge har færre pro-blemer, når de begår kriminalitet sammen med andre, frem for at gøre det alene (Berntsen & Chri-stiansen 1965).Den internationale forskning peger imidlertid på, at der er forskel på løse og tilfældige børne- ogungdomsgrupper og mere sammentømrede grupperinger, hvor det at begå kriminalitet sammen eren del af fællesskabet. Når børn og unge indgår i sidstnævnte grupperinger, begår de mere krimina-litet, end når de er uden for disse grupperinger, og det er en væsentlig årsag til, at det er vigtigt atforebygge sådanne gruppedannelser blandt børn og unge.Denne rapport er den første om rekruttering til organiserede bander. Den handler som nævnt ombørn og unge og de kriminelle grupper, de indgår i. Hypotesen er, at disse grupper kan udgøreførsteled i fødekædentil de organiserede bander. Fokus er således børn og unge, der bevæger sig i perife-rien af bandemiljøet. Der skal arbejdes videre med den problemstilling, idet det er sigtet med denkommende forskning at belysenæste led i fødekæden.En eller flere rapporter herom forventes fær-dig i løbet af 2012.

1.2

Rapportens opbygning

Denne rapport omførste led i fødekædentil organiserede banderne består af seks dele:Første delangår projektets formål, datakilder og de anvendte forskningsmetoder, herunder spørgs-målet om udvælgelsen af undersøgelsesområder samt deltagelse og bortfald i forbindelse med spør-geskemaundersøgelsens gennemførelse. Den første del af rapporten inkluderer endvidere et kapitelom, hvordan de unge, der har deltaget i undersøgelsen, fordeler sig med hensyn til erfaringer medkriminalitet og deltagelse i kriminelle grupper. Det er denne fordeling af de unge i kriminalitetska-tegorier, som danner udgangspunkt for de senere analyser, som præsenteres i rapporten.Anden delindeholder en række analyser vedrørende risikofaktorer, der kendetegner børn og unge iforhold til kriminalitet. Det undersøges i den forbindelse, hvilke af disse forhold der øger risikoenfor, at unge indgår i kriminelle grupper. Analyserne omhandler individuelle karakteristika vedrø-rende alder, køn og etnicitet samt familie, skole og andre mere personlige og psykologiske forhold.Denne del af rapporten afsluttes med en opsamling af de analyseresultater, som præsenteres i kapit-lerne, samt en fordeling af kriminalitetskategorierne efter risikofaktorer og beskyttende faktorer.Tredje delaf rapporten består af analyser vedrørende de mulige risikofaktorer for kriminalitet oggruppedannelse, som knytter sig til de unges livsstil. Det er de unges fritid, som er i centrum, her-under deres venskabskreds og deres erfaringer med forskellige former for rusmidler. Yderligerebelyses graden af viktimisering samt deres erfaringer med problemskabende adfærd som gruppe-

slagsmål og gadeuroligheder. Del tre afsluttes ligesom den foregående del af rapporten med en op-samling og en fordeling af kriminalitetskategorierne efter risikofaktorer og beskyttende faktorer.Fjerde delrummer fire regressionsanalyser af forskellene mellem unge i kriminelle grupper og an-dre unge. I analyserne indgår de risikofaktorer og beskyttende faktorer, som er gennemgået i del toog tre. Regressionsanalyserne bidrager med viden om, hvad der henholdsvis øger og mindsker risi-koen for, at unge indgår i kriminelle grupper, når der kontrolleres eller tages højde for andre for-hold.Femte delangår de unges kendskab til og kontakt med bandemiljøet, herunder om de gerne vil væremed i en bande. På baggrund af de lokale aktørers observationer redegøres der for dels dannelsen afkriminelle ungdomsgrupper og dels den rekrutteringsproces, de har kunnet observeres i forhold tilorganiserede bander. Denne del af rapporten er dermed den, der i særlig grad berører spørgsmåletom rekruttering af børn og unge til et bandemiljø.Sjette deler kort, idet det kun indeholder et kapitel om forebyggelse. Resultaterne fra primært spør-geskemaundersøgelsen perspektiveres ved bl.a. at vende blikke mod internationale erfaringer medforebyggelse af problemskabende ungdomsgrupper og gadebander svarende til de kriminelle ung-domsgrupper. Titlen på denne del, ”Den svære forebyggelse”, indikerer, at erfaringerne på detteområde er ret pauvre.

2 EUROGANGI forskningsprojektet inddrages erfaringer og teori fra Eurogang, som er et netværk af europæiskeog amerikanske forskere, der alle beskæftiger sig med problemskabende ungdomsgrupper og gade-bander. Eurogang blev stiftet i 1997 med det formål at udarbejde standardiserede metoder og et fæl-les forskningsdesign, der gør forskningen sammenlignelig på tværs af landegrænser.1Samarbejdet mellem forskerne i Eurogang har ført til utallige diskussioner om begrebsmæssige ogempiriske problemstillinger samt om udarbejdelsen af internationalt anerkendte instrumenter tilbrug i forskning vedrørende problemskabende ungdomsgrupper og gadebander. Disse instrumenterer i mere end 10 år anvendt og gennemprøvet i en række amerikanske og europæiske storbyer, mendet er første gang, instrumenterne tages i brug i Danmark.

Eurogangs styregruppe består i dag af professor Finn-Aage Esbensen (University of Missouri-St. Louis), lektorCheryl Maxson (University of Southern California), dr. Frank van Gemert (VU University Amsterdam), dr. FrankWeerman (The Netherlands Institute for the Study of Crime and Law Enforcement), dr. Judith Aldridge (Universi-ty of Manchester) og dr. Juanjo Medina (University of Manchester).

Eurogang har frem til i dag afholdt ti workshops,2hvoraf den sidste fandt sted d. 14.-17. juni 2010 iNeustadt i Tyskland med deltagelse af Justitsministeriets Forskningskontor. Forskerne fra Euroganghar fungeret som sparringspartnere på projektet, der blev præsenteret på workshoppen.3Nedenforgives en kort beskrivelse af Eurogangs instrumenter, herunder deres definitionsinstrument, og etoverblik over eksisterende forskning fra netværket.

2.1

Instrumenter til forskning

Eurogang arbejder ud fra tre principper: 1) systematisk empirisk forskning, 2) sammenlignelighedog 3) metodetriangulering. Derudover anerkendes et behov for fleksible designs, da det ofte er spe-cifikke lokale problemstillinger, der er i fokus, som her spørgsmålet om banderekruttering. Sammenhar forskerne udviklet og testet fem instrumenter til brug i forskning vedrørende problemskabendeungdomsgrupper og gadebander. Instrumenterne benyttes i dag af mere end 200 forskere fra USAog Europa.Eurogangs instrumenter (Weerman et al. 2009):1.Youth Survey:Eurogangs Youth Survey er et spørgeskema til unge i folkeskolealderen,hvormed kvantitative data indsamles på individniveau. Det kan benyttes til at sammenligneforskellige grupper af unge og undersøge omfanget af gruppe- og bandemedlemskab blandtde unge i populationen. Det kan derudover benyttes til at undersøge risikofaktorer og be-skyttende faktorer i forhold til gruppe- og bandemedlemskab.Expert Survey:Eurogangs Expert Survey er et spørgeskema, der kan udføres som entensurvey eller interview med lokale eksperter såsom politibetjente, socialarbejdere og andremed kendskab til grupper af unge, der færdes på gaden. Formålet med spørgeskemaet er atindsamle detaljeret information om specifikke grupper og bander i et område.Ethnography Guidelines:Eurogang har udarbejdet etnografiske retningslinjer, som skalhjælpe til at gøre kvalitative forskningsresultater fra forskellige områder og lande sammen-lignelige. Instrumentet består af to dele, hvoraf den første indeholder råd og vejledning omfeltarbejde, mens den anden er en liste over temaer, som skal indgå i forskningsprojekterfra Eurogang.

Eurogang workshops: 1) 1998: Schmitten, Tyskland, 2) 1999: Oslo, Norge, 3) 1999: Leuven, Belgien, 4) 2000: Eg-mond aan Zee, Holland, 5) 2002: Straubing, Tyskland, 6) 2003: Straubing, Tyskland, 7) 2004: Albany, New York,USA, 8) 2005: Oñati, Spanien, 9) 2008: Los Angeles, USA, 10) 2010: Neustadt, Tyskland3To medlemmer af Eurogangs styregruppe, professor Finn-Aage Esbensen og professor Cheryl Maxson, deltog i 2009 iet todages seminar i København, hvor designet og spørgeskemaet til den aktuelle undersøgelse blev drøftet. Desudenhar der undervejs i forskningsprocessen været jævnlig kontakt med de to professorer.

City-Level Instrument:Eurogang har lavet en liste over centrale variabler til at få viden omet område, da det er vigtigt at kende konteksten for at forstå, hvordan problemskabendeungdomsgrupper og gadebander opstår, og hvordan de agerer. Det anbefales i den forbin-delse, at der indsamles data om demografiske forhold, historiske begivenheder, kulturellekarakteristika mm.Prevention and Intervention Inventory:Dette instrument kan bruges til at identificere destrategier og programmer, som skal hjælpe til forebygge og håndtere problemskabendeungdomsgrupper og gadebander i et område. Konkret består det af et spørgeskema, somkan udleveres til programadministratorer, lokalpolitikere og lignende informanter.

I projektet gøres der brug af Eurogangs Expert Survey og Eurogangs Youth Survey. Instrumenterneer tilpasset danske forhold, og der er taget højde for tidligere danske ungdomsundersøgelser for atskabe det bedst mulige grundlag for sammenligning nationalt såvel som internationalt.Eurogangs etnografiske retningslinjer har tjent til inspiration i interviewundersøgelsen, og listenmed centrale variabler vedrørende området er taget i betragtning i forbindelse med områdebeskri-velsen. Eurogangs instrument om forebyggelse og intervention benyttes ikke i projektet, da de fore-byggende tiltag, der omtales i denne rapport, primært er baseret på videnskabelige evalueringer.

2.2

Eurogangs definition

I rapporten benyttes Eurogangs definition af problemskabende ungdomsgrupper og gadebander.Konstruktionen af definitionen er sket i et samarbejde mellem forskerne i netværket, og den hjælpertil at lokalisere børn og unge, som indgår i kriminelle gadegrupperinger. Grupperne kaldes pro-blemskabende ungdomsgrupper eller gadebander og defineres af Eurogang på følgende måde:En problemskabende ungdomsgruppe eller gadebande er:enhver ungdomsgruppe, som 1) harholdt sammen i mere end tre måneder, 2) som primært mødes på gaden, og 3) hvis ulovligeaktiviteter udgør en del af gruppens identitet.4Definitionen har den fordel, at den adskiller problemskabende ungdomsgrupper og gadebander fraandre kriminelle grupper såsom motorcykelbander (rockere), terrorgrupper samt kriminelle kartellerog organisationer (Klein et al. 2006). Desuden adskiller den gadebander fra andre grupperinger, deri al almindelighed findes blandt børn og unge.

Definitionen på engelsk: “Astreet gang (or troublesome youth group corresponding to a street gang elsewhere) is anydurable, street-oriented youth group whose identity includes involvement in illegal activity.”

Eurogang skelner mellem definerende og beskrivende forhold, hvor de definerende er nødvendige,for at en gruppe kan karakteriseres som en gadebande i overensstemmelse med definitionen. Debeskrivende forhold handler om køn, etnicitet, symboler såsom tatoveringer, tøj, håndtegn samtledelsesstruktur, størrelse og navne. Det er forhold, der kan være med til at adskille de enkelte ga-debander fra hinanden. De beskrivende forhold er således vigtige for en specifik karakteristik, mende er underordnede i forhold til definitionen af gadebander og problemskabende ungdomsgrupper.Definitionen af problemskabende ungdomsgrupper og gadebander er Eurogangs basisinstrument, ogden ligger til grund for de øvrige instrumenter. Den dækker ikke bander med voksne medlemmer,og den kan ikke benyttes i arbejdet med organiserede bander som Hells Angels og Bandidos. For-klaringen er ifølge Eurogang, at problemskabende ungdomsgrupper og gadebander er kvalitativtforskellige fra andre grupper og bander. Det er altså tale om en særlig form for gruppe, der adskillersig fra andre former.

2.3

Problemskabende ungdomsgrupper eller gadebander

Det er ikke uden problemer, at forskerne fra Eurogang er nået til enighed om en definition af pro-blemskabende ungdomsgrupper og gadebander. Diskussionen startede, da der på den første Euro-gang workshop blev stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet findes gadebander i Euro-pa, der svarer til dem i USA. De fleste europæiske deltagere benægtede på daværende tidspunkt, atdette var tilfældet (med undtagelse af Berlin, Kazan, London og Manchester).Det blev hurtigt klart, at de europæiske forskere byggede deres antagelse på en forståelse af gade-bander, som de amerikanske bandeforskere ikke kunne nikke genkendende til. De europæiske for-skere opfattede gadebander som meget strukturerede, sammenhængende og voldelige – en opfattel-se, der kan genfindes hos mange myndigheder i mindre bysamfund i USA (Klein 2001). Ifølge ame-rikanske bandeforskere svarer denne opfattelse imidlertid ikke til virkelighedens amerikanske gade-bander. Det er denne diskussion og denne misforståelse, der inspirerede til titlen på den første bogfra netværket:The Eurogang Paradox.Uenighed og misforståelser omkring forståelsen af bander er ikke den eneste forhindring, som for-skerne i Eurogang er stødt på i deres arbejde. En anden problemstilling er oversættelsen af det en-gelske ordgang(bande), som i mange europæiske lande er forbundet med stærke associationer ioffentligheden på grund af stereotype opfattelser af bandefænomenet (Weerman et al. 2009). En delaf forskerne fra Eurogang ønsker derfor ikke at benytte betegnelsenbande,hvilket er årsagen til, atderes definitionsinstrument både omfatter ‟problemskabende ungdomsgrupper‟ og ‟gadebander‟.Der er to faldgruber ved brugen af ordetbande.Det kan for det første medføre, at fænomenet be-nægtes, hvorved man løber den risiko, at gadebander har udviklet og spredt sig, før problemet aner-

kendes. Det kan for det andet føre til moralsk panik, da det skaber associationer om farlighed og enorganiseringsgrad, som ikke er reel (Carlsson & Decker 2005).I Danmark benyttes ordetbandeoftest om grupper, der begår organiseret kriminalitet, mens derikke findes ord for grupperinger med en mindre organiseringsgrad. I Norge og Sverige har man enanden term for sådanne grupper, nemlig henholdsvisgjengoggäng,der betegner en sammenhæn-gende gruppe eller en gruppe af venner. Ifølge forskerne Yngve Carlsson og Scott Decker (2005)kan den norske terminologi dog også indebære, at bandeproblemet negligeres, mens den dansketerminologi som nævnt kan være kilde til moralsk panik.En forkert brug af bandebegrebet kan desuden være med til at styrke sammenholdet i en ellers løstorganiseret gruppe, så den i værste fald udvikler sig til en egentlig bande. Via den øgede opmærk-som i medierne og andre steder tilbydes de unge i gruppen en identitet som bandemedlemmer, hvil-ket kan opfylde behov for status og magt, som de ikke kan få opfyldt andre steder. De føler sig vig-tige, og med en mediefokusering følger prestige og hæder (Carlsson & Decker 2005). Denne risikofor selvopfyldende profeti er en af grundene til, at diskussionen om brugen af bandebegrebet er såvigtig.Med ovenstående in mente kan Eurogangs brug af betegnelsen problemskabende ungdomsgrupperses som et tegn på, at de europæiske forskere frygter den stigmatisering, der følger bandebegrebet.Og den mere neutrale betegnelse kan være en metode til at undgå moralsk panik. Uanset hvilketbegreb, der anvendes, er problemskabende ungdomsgrupper og gadebander i en Eurogang kontekstto betegnelser for sammen fænomen. I denne rapport lægger vi os op ad førstnævnte betegnelse vedat kalde de unge, der er i fokus, forunge i kriminelle grupper.

2.4

Gadebandernes særlige karakteristika

Ifølge Eurogang er der specielt fire forhold, som adskiller fænomenet ‟gadebande‟ fra andre fæno-mener inden for kriminologien (Klein 2009):1.Marginalisering:De flest unge i gadebander kommer fra marginaliserede befolknings-grupper, og det er med til at forstærke en gruppefølelse, som handler om at stå fremmed ogtrøstesløs over for samfundet. Marginaliseringen kan i de fleste tilfælde forklares med, atde unge tilhører etniske minoritetsgrupper og på baggrund heraf oplever social eksklusion.De resterende er marginaliseret på grund af sociale eller økonomiske forhold, mens enmindre del af de unge i gadebander ikke tilhører en marginaliseret befolkningsgruppe.Kriminel identitet:Gadebander er orienteret mod kriminalitet, og deres kriminalitet over-stiger kriminalitetsniveauet i andre ungdomsgrupper. Omfanget og hyppigheden af krimi-

nelle aktiviteter har med andre ord nået et punkt, hvor det bliver disse aktiviteter, gruppenassocieres med, og som medlemmerne definerer sig selv ud fra. Grupper af unge kan påden måde udvikle sig til gadebander, hvis karakteren og omfanget af deres kriminalitetoverskrider dette såkaldtetipping-point.3.Vold som statussymbol:Det er ikke alle gadebander, som begår vold, men de har ofte envoldens retorik. Denne er med til at styrke gruppens samhørighed, som rækker langt udover en fælles følelse af marginalisering. Uanset omfanget er volden ofte i fokus, men for-tællingerne er gerne mere fremtrædende end handlingerne. Når det er sagt, har forskningvist, at aggressive og voldelige unge har større risiko for at tilslutte sig gadebander end an-dre unge, og at banderne er med til at opfordre til vold og legitimere voldsanvendelse (Kle-in 2006).Modkultur:Gadebander udvikler en modkultur, hvori de positionerer sig negativt i forholdtil resten af samfundet. Dette er med til at skærpe sammenhængskraften i gruppen, idetmedlemmerne står sammen mod en fælles ‟fjende‟. Modkulturen vokser ud af de tre oven-fornævnte forhold, og den gælder både individuelle processer og gruppeprocesser, der til-lader gruppen at omdanne udefrakommende faktorer til en forudsætning for gruppen. Deter med andre ord samfundets ‟uretfærdige‟ behandling af de unge, der er grunden til, at desætter sig op imod det etablerede samfund, hvilket i sig selv er en udfordring for en præ-ventiv indsats over for gadebander. De forsøger typisk at vende tingene på hovedet, så po-sitive elementer bliver negative uafhængig af intentionerne med eksempelvis en indsats.

2.5

Risikofaktorer og gadebander

Et ofte stillet spørgsmål i litteraturen er, hvad der adskiller unge gadebandemedlemmer fra unge,der ikke indgår i en bande. Malcolm M. Klein og Cheryl Maxson fra Eurogang har forsøgt at besva-re dette spørgsmål ved at undersøge, hvilke dynamiske risikofaktorer der særligt karakteriserer ban-demedlemmer (Klein & Maxson 2006).Deres analyse bygger på eksisterende forskning, hvor unge bandemedlemmer er sammenlignet medandre unge på baggrund af interview- og spørgeskemadata. De benytter resultater fra i alt 20 for-skellige studier (ibid., s. 143), som alle opfylder en række kriterier vedrørende kvaliteten af data,således at resultaterne må anses for at være valide. Der indgår både tværsnitsanalyser og longitudi-nale undersøgelser i de undersøgte studier.Risikofaktorer opdeles typisk i fem kategorier: 1) individ, 2) familie, 3) venner, 4) skole og 5) bo-ligkvarter. Følgende fem risikofaktorer fremhæves i relation bandemedlemskab:

Venner med kriminel adfærd:Kriminelle venner er med til at øge risikoen for, at unge bli-ver medlemmer af en bande. Alle studier, der inkluderer denne variabel, peger på, at det eren risikofaktor i forhold til bandemedlemskab.Manglende opsyn og kontrol fra forældre:Manglende opsyn med de unge og manglendeviden om deres aktiviteter fra forældrenes side er en risikofaktor i forhold til bandemed-lemskab. De 20 studier omfatter i alt seks familierelaterede risikofaktorer, men det er kundenne, som forholdsvis konsekvent har vist sig at have betydning for, om unge bliver ban-demedlemmer.Ikke-afvigende problematisk adfærd:Hermed menes de unges måde at håndtere situationerpå, deres aggressivitet og impulsivitet. Disse forhold har vist sig at have betydning for,hvorvidt unge bliver medlemmer af en bande.Gentagne negative begivenheder:De negative begivenheder, der har betydning for bande-medlemskab, kan angå alvorlig sygdom, brudte sociale relationer, suspension fra skolemm.Positiv indstilling til kriminel adfærd:En positiv eller accepterende holdning til kriminali-tet er ikke uventet relateret til en øget risiko for bandemedlemskab.

I studier af gadebander fokuseres der oftest på de individ- og familierelaterede risikofaktorer. IfølgeKlein og Maxson betyder disse faktorer imidlertid ikke meget for bandemedlemskab. Analysen in-dikerer eksempelvis, at unges omgangskreds har større betydning for, om de bliver medlemmer afen bande, end familien har (Klein & Maxson 2006, s. 147-149).Risikofaktorer vedrørende de unges skolegang og vedrørende det kvarter, de bor i, prioriteres ikkeså ofte i forskningen, hvorfor der ikke er samme sikkerhed for, i hvilket omfang disse forhold harbetydning for risikoen for bandemedlemskab. Klein og Maxson anbefaler, at specielt oplysningerom boligkvarteret prioriteres i fremtiden, da deres forskning viser, at unge bandemedlemmer har enanden opfattelse af deres boligkvarter end andre unge fra samme kvarter.Risikoen for at unge bliver medlemmer af en bande er ligefrem proportionel med antallet af risiko-faktorer: Jo flere risikofaktorer der kendetegner de unge, desto større er risikoen for medlemskab.Med hensyn til ikke-dynamiske risikofaktorer har det vist sig, at køn må betragtes som en sådan,idet drenge har større risiko for at blive bandemedlemmer end piger. Det er videre ikke utænkeligt,at det er forskellige risikofaktorer, der øger henholdsvis drenge og pigers risiko for at blive med-lemmer af en bande (Klein & Maxson 2006).

2.6

Bevæggrunde til bandemedlemskab

Bander er blevet et væsentligt socialt problem i Canada, og ligesom i Danmark handler den offent-lige debat ofte om etnicitet. På denne baggrund undersøgte et hold forskere i perioden 2004-2007,hvad der motiverer unge til at blive en del af et bandemiljø, og hvorvidt etnicitet spiller en rolleherfor (Wortley & Tanner 2008). Forskerne gennemførte i alt 125 interview med bandemedlemmeri alderen 16-24 år fra forskellige bander og kvarterer i Toronto.Der er ingen tvivl om, at vejen ind i bandemiljøet er kompleks og varieret, men på baggrund af degennemførte interview viste det sig muligt at identificere seks temaer om bandemedlemmerne moti-vationer for at indgå i en bande. Disse temaer er både af relevans for forståelsen af bandefænomenetsamt forståelsen af rekruttering til og dannelsen af bander.1.Indflydelse fra omgivelserne (venner, familie og boligkvarter):Banderne er ofte startet somuformelle grupper af børn og unge, der vokser op i det samme boligkvarter eller går på densamme skole. De påvirker hinanden, og omstændighederne i deres liv gør, at det ifølgenogle af bandemedlemmerne næsten er uundgåeligt at blive en del af en bande.Beskyttelse:De fleste bandemedlemmer beskriver miljøet i deres boligkvarter som eks-tremt voldeligt, og et bandemedlemskab kan derfor ifølge dem fungere som et bolværk.Ønsket om beskyttelse er således med til at motivere nogle unge til at søge ind i en bande.Kammeratskab:Bandemedlemmer støtter hinanden, og de lægger stor vægt på det socialesamvær og kammeratskabet medlemmerne imellem. De føler sig tæt knyttet til hinanden,og det sker ofte, at de beskriver deres bande som en slags familie.Social status og respekt:Et bandemedlemskab giver ifølge bandemedlemmerne social sta-tus. Nogle nyder den frygt, som medlemskabet skaber, mens andre nyder den magt og re-spekt, der følger med livsstilen. Mange af de mandlige bandemedlemmer fremhæver, atrygtet som bandemedlem har positiv betydning for deres adgang til kvinder og sex.Penge:Banderelateret kriminalitet giver ifølge bandemedlemmerne gode muligheder for attjene penge, og netop økonomisk gevinst er en motiverende faktor, der nævnes af de flesteinterviewede. Nogle fremhæver, at salg af stoffer er mere værdigt og respektfyldt end etdårligt lønnet arbejde.Oplevelse af social ulighed og diskrimination:Ifølge bandemedlemmerne med etnisk mi-noritetsbaggrund er bander et resultat af de strukturelle og historiske omstændigheder. Deføler sig uden for samfundet, og de opfatter sig selv som ofre for social ulighed, økono-

misk undertrykkelse og racisme. Samfundet opleves som gennemgående uretfærdigt, ogbandefænomenet kan i den forbindelse forstås som et kulturelt svar på deres fremmedgø-relse og som en modreaktion på offergørelsen. Det handler ikke for informanterne om atskabe sociale forandringer, men de ønsker at opnå social status og økonomisk gevinst medværdigheden i behold.De første fem bevæggrunde til bandemedlemskab er uafhængige af etnicitet, mens den sjette omsocial ulighed og diskrimination i højere grad fremhæves af unge tilhørende en etnisk minoritet. Derer således visse strukturelle og kulturelle forhold, der taler for, at særligt unge med en anden etniskbaggrund kan være motiveret for at indgå i en bande (Wortley & Tanner 2008).Klein og Maxson er kommet frem til lignende motivationer i deres samlede analyse af eksisterendebandestudier (Klein & Maxson 2006). Det skal understreges, at hverken deres analyse eller detovennævnte canadiske studie peger på, at det hyppigt forekommer, at bandemedlemskab er noget,der påtvinges nogen.

3 METODEI forskningsprojektet benyttes både kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder. Nedenforbeskrives de metoder, der er anvendt, og som primært baserer sig på erfaringer fra Eurogang.

3.1

Undersøgelsesområder

Med henblik på at undersøge om nærhed til bander har betydning for, om børn og unge indgår ikriminelle grupper, og om de har kontakt med mere organiserede grupperinger, blev der ved projek-tets start udvalgt forskellige undersøgelsesområder, hvoraf der i nogle er kendte problemer medbander, mens det ikke i samme grad er tilfældet i andre.5De førstnævnte områder er de såkaldtefokusområder, mens sidstnævnte er kontrolområder, der skal benyttes til sammenligning med fo-kusområderne.Der er valgt fire fokusområder og tre kontrolområder. For at være i stand til at undersøge betydnin-gen af nærhed til bander er udvælgelsen af fokusområderne først og fremmest foretaget ud fra op-lysninger fra Politiets Operative Bandeenhed. Disse oplysninger er dernæst sammenholdt med detindtryk, som bl.a. SSP har af områderne og af, om der i fokusområderne er grupper, der er involve-ret i en bandekonflikt, og/eller grupper med en længere historik vedrørende organiseret kriminalitet.Kontrolområderne er udvalgt på baggrund af indledende samtaler med interviewpersoner, skoler og5

At der er bander i et område betyder, at nogle af de personer, som politiet har registreret som bandemedlemmer, menesat stå for forskellige aktiviteter såsom organiseret handel med narkotika og hælerivirksomhed i området. Dette er ikkenødvendigvis ensbetydende med, at de registrerede bandemedlemmerne bor i fokusområderne, blot at de færdes der ogformodes at være involveret i kriminalitet i områderne.

lokale forvaltningsmyndigheder ud fra den præmis, at beboernes demografiske og sociale sammen-sætning skal være sammenlignelig med den, der er i fokusområderne.Umiddelbart kan udvælgelsen af fokusområder på baggrund af oplysninger fra politiet forekommeproblematisk. Der er en risiko for, at politiet overser områder med bandeaktivitet eller registrerermindre organiserede grupperinger som egentlige bander. En tilsvarende problemstilling vil dog gøresig gældende, hvis udvælgelsen alene var baseret på oplysninger fra f.eks. socialarbejdere. Ved atsammenholde politiets information med information fra gadearbejdere og andre faggrupper i områ-derne burde der være en vis garanti for, at de udvalgte områder opfylder kriterierne.Undervejs i undersøgelsesforløbet er det imidlertid blevet tydeligt, at bandeaktivitet langtfra er etstatisk fænomen. Efter design og udvælgelse af områder er fastlagt, kan der finde begivenheder stedi de enkelte områder, hvilket kan vende op og ned på et undersøgelsesdesign. Dette har rent faktiskvist sig at være tilfældet her. De områder, der oprindeligt blev udvalgt som kontrolområder, har imellemtiden oplevet problemer med bander og tilsvarende kriminelle grupperinger. Muligheden forat undersøge betydningen af den fysiske nærhed til bander er dermed desværre gået tabt. Den ople-vede subjektive nærhed indgår dog stadig i analyserne, jf. kapitel 17.Foruden udvælgelsen i forhold til bandeaktivitet har områdernes geografiske beliggenhed og afson-drethed influeret på udvælgelsen. Af praktiske grunde er der alene valgt områder i Storkøbenhavn.Desuden er der fokuseret på områder, der geografisk udgør en tydelig enhed, typisk i form af størreboligområder, der er eller fremtræder som relativt adskilte og isolerede fra det omkringliggendesamfund. Dette skyldes dels, at det er skolerne i områderne, der er basis for spørgeskemaundersø-gelsen. Det er derfor vigtigt at inkludere skoler, hvor eleverne må antages primært at være børn ogunge fra de udvalgte områder.6Det skyldes endvidere, at projektet omfatter en ekspertinterviewun-dersøgelse med fagpersoner, der arbejder med og har et særligt kendskab til ungdomsgrupper i deenkelte områder. Disse interview baseres netop på, at de angår en klart afgrænset gruppe af børn ogunge.Af hensyn til undersøgelsesområdernes anonymitet er det ikke muligt at give detaljerede oplysnin-ger om beboersammensætning mv., idet sådanne oplysninger kan hjælpe til at identificere områder-ne. Der foreligger desuden ikke statistiske oplysninger om samtlige områder, men dog om de fleste.Disse peger på, at en stor del af de unge bor i områder, der socioøkonomisk er dårligere fungerendeend gennemsnittet i Region Hovedstaden. Det gælder ikke på alle de socioøkonomiske parametre,men der er generelt en markant overrepræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i undersøgelsesområderne. Den gennemsnitlige bruttoindkomst er endvidere lavereend i resten af regionen. Der er grundlæggende tale om ressourcesvage områder med mange sociale6

Hvorvidt det er tilfældet, er undersøgt ved henvendelse til skolerne inden udvælgelsen af undersøgelsesområderne.

problemer, hvilket bekræftes af de beskrivelser, som interviewpersonerne har givet i forbindelsemed udvælgelsen af områderne.

3.2

Interviewundersøgelse med eksperter

Der er gennemført en interviewundersøgelse med eksperter, jf. anbefaling fra Eurogang, i de firefokusområder. Interviewundersøgelsen anvendes både til brug for tolkning af de sammenhænge ogfænomener, som spørgeskemaundersøgelsen påviser, og få at opnå yderligere viden om dannelsenaf kriminelle grupper og om rekruttering til bander. Da det drejer sig om et Eurogang instrument, erfokus først og fremmest på kriminelle grupper og bander. Det betyder, at det er grupper frem forindivider, som er interviewundersøgelsens genstandsfelt, idet der er fokus på bl.a. gruppeadfærd, -struktur og -identitet.3.2.1 Informanter i undersøgelsenDe eksperter, der indgår i interviewundersøgelsen, består af personer fra forskellige faggrupper, derhar et særligt kendskab til kriminelle grupper og til eventuelle organiserede bander i de fire fokus-områder. Der er ikke gennemført interviews med eksperter fra de tre kontrolområder, om end derblandt eksperterne har været personer med kendskab til et eller flere af kontrolområderne. Der erforetaget interviews med i alt 40 personer:----SocialarbejdereFolkeskolelærereSSP-medarbejdereBetjente fra Københavns Politi

Socialarbejdere omfatter gadeplansmedarbejdere og -koordinatorer, klubmedarbejdere og klublede-re typisk med en pædagogisk uddannelse samt projektmedarbejdere og projektledere. Folkeskolelæ-rerne er alle tilknyttet SSP, og de ansatte ved Københavns Politi har deres arbejdsgang i et eller fle-re af de områder, som er i fokus.3.2.2 Interviewguide: Eurogangs Expert SurveyUdgangspunktet for interviewundersøgelsen er Eurogangs Expert Survey, der som normalt benyttestil at estimere omfanget og karakteren af kriminelle grupper og bander i et område. Formålet meddette projekt er et andet, men spørgsmålene i survey-undersøgelsen er alligevel blevet brugt somgrundlag for at udforme en semistruktureret interviewguide med i alt syv temaer. Det er derfor sta-dig muligt ud fra interviewmaterialet at besvare spørgsmålene i surveyen, så resultaterne fra under-søgelsen kan sammenlignes med resultater fra udlandet.

Temaer i interviewguiden:1.Beskrivelse af gruppen:Det første tema i interviewguiden handler om gruppen med fokuspå gruppens størrelse og sammensætning med hensyn til alder, køn og etnicitet. Der spør-ges derudover til, hvor længe gruppen har eksisteret, og om den har nogle ydre kendetegn.Beskrivelse af personerne i gruppen:Dette angår de unges sociale baggrund, tilknytning tillokalområde, kriminalitet, familie, skole og fritid med henblik på at kunne supplere infor-mationerne fra spørgeskemaundersøgelsen.Gruppens synlighed:I det tredje tema er fokus rettet mod gruppens synlighed i gadebille-det, og der ønskes i den forbindelse information om eventuelle opholdssteder og territorier.Det er overordnet set gruppens færden, som informanterne spørges om.Gruppens adfærd:Det fjerde tema omhandler gruppens adfærd med fokus på kriminalitet,misbrug og konflikter (hovedsageligt med andre grupper). Derudover ønskes informationom hierarki i gruppen og blandt grupperne i området.Rekruttering til og fra gruppen:Informanterne spørges om rekruttering i interviewguidensfemte tema, selv om rekruttering ikke altid er det rigtige ord, jf. diskussionen i kapitel 19.Det centrale for temaet er, hvorledes de forskellige grupper er opstået, og om de har kon-takt til mere organiserede bander.Årsager til bandemedlemskab:Ved det sjette tema bliver informanterne bedt om at kommemed forskellige bud på, hvorfor unge tiltrækkes af bandemiljøet.Forebyggelse af bandemedlemskab:Det sidste tema i interviewguiden handler om, hvor-dan man kan forebygge rekruttering til bandemiljøet. Informanterne kan i forlængelse heraffortælle om egne positive og negative erfaringer med kriminalitetsforebyggende arbejde.

Der stilles udelukkende åbne spørgsmål i interviewene, da der er forskel på den form for viden, sominformanterne besidder. På den måde er det muligt at styre hvert interview i den retning, hvor in-formanternes viden er størst. Dette er med til at sikre en vis brede i datamaterialet.3.2.3 Praktiske oplysninger om undersøgelsenDer er gennemført 32 interviews med sammenlagt 40 personer, idet der ved nogle af interviewenehar været flere personer til stede. Interviewene har typisk varet mellem 45 minutter og 1½ time.

Informanterne er blevet udvalgt på baggrund af viden om deres arbejde med kriminelle grupper ogkriminalitetsforebyggende arbejde. De er alle anonymiseret i rapporten.Med informanternes samtykke er de fleste af interviewene blevet optaget på bånd, og det har ud fralydoptagelserne været muligt at lave detaljerede notebeskrivelser af indholdet. Til dette er der be-nyttet et skema inddelt i temaer svarende til dem i interviewguiden. Lydoptagelserne er efterfølgen-de slettet, mens noter og kontaktoplysninger på informanterne foreligger som dokumentation.

3.3

Spørgeskemaundersøgelsen

Med udgangspunkt i anbefalinger fra Eurogang indgår en spørgeskemaundersøgelse i projektet. Denskal belyse forekomsten af unge i kriminelle grupper i de udvalgte undersøgelsesområder. Der erikke tale om en repræsentativ undersøgelse, der kan sige noget om omfanget af unge i kriminellegrupper generelt, idet undersøgelsesområderne som nævnt er udvalgt ud fra andre kriterier. Formå-let med undersøgelsen er da heller ikke at få oplysninger om forekomsten af kriminelle grupper,men den skal primært belyse, hvordan og i hvilket omfang børn og unge, der indgår i kriminellegrupper, adskiller sig fra andre unge, og om de er kendetegnet ved særlige risikofaktorer. Endvidereskal undersøgelsen vise noget om børn og unges eventuelle kontakt med et bandemiljø, og om de ertiltrukket af et sådant miljø.Der er gode erfaringer med de såkaldte selvrapporteringsundersøgelser blandt børn og unge. I sam-menligning med interviewundersøgelser har det vist sig som en god metode til at få pålidelige oggyldige informationer om bl.a. kriminalitet og bandetilhørsforhold (Junger-Tas & Marshall 1999).De unge udfylder selv spørgeskemaet under former, der sikrer dem anonymitet. Når selvrapporte-ringsundersøgelser gennemføres i folkeskolen, har det endvidere den fordel, at grupper, der ellerskan være vanskelige at få kontakt med, deltager, eksempelvis socialt dårligt stillede børn og ungeeller børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund (Naplava & Oberwittler 2002). En ulempe ved atgennemføre undersøgelsen i folkeskolen kan dog være, at de elever, der hyppigt er fraværende ellerskulker fra skolen og derfor ikke deltager i undersøgelsen, ikke er et tilfældigt udsnit, men ofte no-gen, der begår forholdsvis meget kriminalitet.De danske selvrapporteringsundersøgelser angår typisk 8. klasseelever, men også yngre og ældrebørn og unge har deltaget (Balvig 1979, 2000, 2006 og 2011; Kyvsgaard 1992a). I denne undersø-gelse er det valgt at inkludere elever fra 7. til 10. klasse, da den internationale forskning peger på, atder allerede fra 12-års alderen er unge, der deltager i kriminelle grupper (Esbensen & Lynskey2001). Det har endvidere været et ønske om også at få ældre folkeskoleelever til at deltage, da detformodes, at unges tiltrækning til og deltagelse i kriminelle grupper fortsætter op gennem teenage-årene. Samtlige 7. til 10. klasser på de udvalgte skoler har derfor deltaget. Af ressourcemæssigeårsager har spørgeskemaundersøgelsen været begrænset til udelukkende folkeskoler.

3.3.1 Konstruktionen af spørgeskemaetSpørgeskemaet er meget omfangsrigt og omfatter 106 spørgsmål, hvoraf flere har underspørgsmål.Det er konstrueret på baggrund af lignende nationale og internationale spørgeskema- og selvrappor-teringsundersøgelser. Det er valgt at anvende spørgsmål fra andre undersøgelser, fordi spørgsmåle-ne hermed er velafprøvede og har vist sig anvendelige til det givne formål. Det giver desuden mu-lighed for at kunne sammenligne resultaterne med dem fra andre undersøgelser, men det skal dogunderstreges, at det komparative element ikke er centralt for undersøgelsen.I spørgeskemaet gøres der brug af spørgsmål frathe Eurogang Youth Survey, the PeterboroughYouth Study(Wikström & Butterworth 2006) ogden danske ungdomsundersøgelse(Balvig 1982).Spørgsmålene fra Eurogang skal først og fremmest bruges til at vurdere de unges tilknytning tilkriminelle grupper. Ved siden af de spørgsmål, der angår denne relation, jf. kapitel 4, er der anvendtspørgsmål fra Eurogang vedrørende negative venskaber, jf. kapitel 11, samt spørgsmål om nærhedtil bander, jf. kapitel 17.Spørgsmålene frathe Peterborough Youth Studygør det muligt at analysere den kompleksitet, derligger til grund for, at børn og unge begår kriminalitet. I studiet er der fokus på individuelle risiko-faktorer og risikofaktorer relateret til livsstil (Wikström & Butterworth 2006). Per-Olof Wikströmfra Cambridge University, der står bag studiet i Peterborough, har desuden under undersøgelsenstilrettelæggelse været behjælpelig med råd og vejledning. De spørgsmål, der er kopieret fra Peterbo-rough studiet, handler om forhold til forældre og skole, den unges prosociale værdier, skamfølelseog selvkontrol samt om venner, misbrug af rusmidler og færden i høj-risikomiljøer.Korrektheden af oversættelsen af spørgsmålene fra de to engelsksprogede undersøgelser er sikretgennem en genoversættelse fra den danske oversættelse tilbage til engelsk. Derudover er særligtspørgsmålene fra Eurogang drøftet med forskere fra Eurogang for at sikre, at spørgeskemaet kvali-tetsmæssigt er kompatibelt med Eurogangs instrumenter og samtidig lever op til formålet med un-dersøgelsen.Den danske ungdomsundersøgelseer gennemført i alt fem gange siden 1979. Spørgsmålene herfravedrører primært de unges involveringen i forskellige former for kriminalitet. Det betyder, at det tilen vis grad er muligt at sammenligne resultater fra nærværende undersøgelse med resultaterne fraungdomsundersøgelserne på kriminalitetsområdet.Foruden spørgsmål fra eksisterende undersøgelser er enkelte nye spørgsmål udformet og testet. Dis-se handler fortrinsvist om de unges relation og kendskab til medlemmer af organiserede bander. De

nye spørgsmål skyldes projektets fokus på rekruttering til bandemiljøet, hvilket ikke indgår i hver-ken nationale eller internationale undersøgelser.3.3.2 Udvælgelse af og kontakt med skolerUnder planlægningen af projektet blev det besluttet, at spørgeskemaundersøgelsen skulle omfatteca. 2.000 elever. Dette tal blev fastsat ud fra forventninger om størrelsen på den andel elever, derindgår i en kriminel gruppe, og fordi det er nødvendigt at have et vist antal observationer i de for-skellige analysekategorier af hensyn til muligheden for at gennemføre kvantitative analyser.På denne baggrund blev der udvalgt 18 skoler i undersøgelsesområderne med i alt 2.214 elever i 7.-10. klasse. Da der må forventes et vist bortfald blandt eleverne og muligvis også blandt skolerne pågrund af arbejdspres eller lignende, er der som udgangspunkt valgt et lidt større antal elever.De 18 skoler er alle placeret i storkøbenhavnske kommuner. Der er som nævnt udelukkende tale omfolkeskoler. Privatskoler, efterskoler og specialskoler indgår ikke i undersøgelsen. Tidligere under-søgelser viser, at børn og unge i specialskoler oftere har problemer med kriminalitet, men at der kanvære særlige vanskeligheder forbundet med at få disse elever til at deltage i en spørgeskemaunder-søgelse (Kyvsgaard 1992b; Shannon 2006). Der indgår dog elever fra de specialklasser, der er på defolkeskoler, der er omfattet af undersøgelsen. I alt 103 elever ud af de 2.214 gik i en specialklassepå undersøgelsestidspunktet. Det svarer til 4,7 pct. af samtlige elever, hvilket stort set er det sammesom landsgennemsnittet, idet 4,6 pct. af alle folkeskoleelever i Danmark går til specialundervisningi specialklasser i folkeskolen (Hornbek 2009).Den indledende kontakt til skolerne er sket via forvaltningerne i de tre kommuner, undersøgelsen ergennemført i. I to af kommunerne er der derefter taget kontakt til hver enkelt skoleleder. I den tredjekommune blev konsulenter fra de berørte skoledistrikter inddraget for at lette kontakten til skolele-derne. Samtlige af de skoler, der blev taget kontakt til, har været meget samarbejdsvillige.Der er afholdt et møde om undersøgelsens praktiske gennemførelse med mere end halvdelen af sko-lelederne. Som forberedelse til disse møder blev der udsendt en kort projektbeskrivelse samt et ud-kast til et orienteringsbrev til forældrene til elever i de berørte klasser. Kontakten til resten af skole-lederne er foregået over telefon eller per mail. Omkring to uger inden undersøgelsens gennemførel-se blev der endvidere udsendt orienteringsmateriale til skolerne. Materialet omfattede en generelorientering om undersøgelsen, vejledning til lærerne om undersøgelsens praktiske gennemførelsesamt et orienteringsbrev til forældrene om undersøgelsen.Dataindsamlingen blev gennemført i uge 36-38. Det endelige tidspunkt var aftalt med skolelederne.

3.3.3 Orientering af forældreEleverne modtog ca. to uger inden undersøgelsen et orienteringsbrev, som de blev bedt om at visetil deres forældre. En enkelt skole lagde orienteringsbrevet ud på skolens intranet, så forældrenederigennem kunne orienteres om undersøgelsen. Der findes både en dansk og en arabisk version afbrevet.I orienteringsbrevet beskrives undersøgelsen, og såvel elever som forældre gøres opmærksommepå, at det er frivilligt at deltage. Forældrene har således haft mulighed for at ‟afmelde‟ deres barn,ligesom den enkelte elev har haft mulighed for at blive fritaget efter eget ønske. Ikke-deltagendeelever blev efter aftale med skolerne sat til at løse andre skoleopgaver i de 90 minutter, undersøgel-sen stod på.På baggrund af de mere end 2.000 orienteringsbreve, der blev omdelt, kom der kun én telefoniskhenvendelse fra en forælder. Ingen af forældrene har nægtet at lade deres børn deltage i undersøgel-sen, jf. tabel 3.2.3.3.4 Test af spørgeskemaetFor at sikre spørgeskemaets reliabilitet eller pålidelighed kan der foretages en såkaldt test-retest, derskal vise, om der gives samme svar på spørgsmålene ved gentagne målinger. Af praktiske og øko-nomiske årsager er en sådan kontrol ikke foretaget her. Hovedparten af spørgsmålene er som nævntanvendt i tidligere undersøgelser i og uden for Danmark, hvorfor spørgsmålene kan betragtes somværende afprøvet.Validiteten eller gyldigheden, der angår spørgsmålet om, hvorvidt undersøgelsen måler det, densigter mod at måle, er testet i en pilotundersøgelse. Dette har været nødvendigt, da spørgsmålene frade engelsksprogede undersøgelser ikke tidligere er testet i Danmark. Ved hjælp af pilotundersøgel-sen har det desuden været muligt at belyse, om spørgeskemaets layout og krydshenvisninger giveranledning til problemer. Endelig var det i forhold til planlægningen af selve undersøgelsen nødven-digt at vide, hvor lang tid børn og unge i målgruppen bruger til at besvare spørgeskemaet.Pilotundersøgelsen omfatter elever fra 7. klasse og elever fra 9. klasse. Begge grupper har udfyldtspørgeskemaet, hvorefter en række begreber og spørgsmål er diskuteret med eleverne. De blev bl.a.bedt om at definere begreber sombande, kvarter(hvor man bor),pjækkeriog forskellige former forkriminalitet. Såfremt der viste sig uklarhed om enkelte spørgsmål eller begreber i spørgeskemaet, erspørgsmålene efterfølgende justeret med inspiration fra elevernes forslag til rettelser.Generelt viste afprøvningen af spørgeskemaet dog ingen større forståelsesmæssige problemer.Yderligere viste den, at de 90 minutter, der var afsat til at uddele, introducere, besvare og indsamle

spørgeskemaet, ofte var rigelig tid. De hurtigste elever besvarede således skemaet på under 30 mi-nutter, mens enkelte brugte hele den afsatte tid. Eleverne gav udtryk for, at de emner, spørgeskema-et omhandler, i høj grad virker både relevante og interessante.At anvende et selvrapporteringsspørgeskema til at belyse alvorlige samfundsforhold som bandeak-tivitet kan rejse spørgsmål om, hvorvidt eleverne vil svare ærligt. Under testene blev spørgsmåletom ærlighed diskuteret. Eleverne blev bl.a. bedt om anonymt at tilkendegive, hvor ærligt de havdesvaret på spørgsmålene i spørgeskemaet ved at skrive fra 0-100 pct. på et stykke papir. Langt defleste skrev 100 pct. ærlig og nogle 99 pct. Også under diskussionen med eleverne bedyrede de, atde havde svaret ærligt. Det er som nævnt også den generelle erfaring med selvrapporteringsunder-søgelser, at det er muligt at anvende denne metode i undersøgelser med børn og unge.3.3.5 Undersøgelsens gennemførelseI ugerne 36-38 i 2010 blev spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt folkeskoleelever i 7.-10.klasse på 18 udvalgte skoler i Storkøbenhavn.For at motivere skolerne og eleverne til at deltage blev der trukket lod om fem gavekort á 1.000kroner til sociale aktiviteter blandt de 116 deltagende skoleklasser.Vigtigheden af undersøgelsen samt elevernes anonymitet blev understreget gennem hele forløbet.Lærerne blev bedt om at skabe en atmosfære som ved en skriftlig eksamen under besvarelsen afspørgeskemaet. Derudover har mindst én medarbejder fra Justitsministeriet været til stede underbesvarelserne på de enkelte skoler for dels at svare på de spørgsmål, der måtte opstå undervejs, ogfor dels at observere under hvilke forhold, skemaerne blev udfyldt. Medarbejderen har antageligtogså virket som en garant for anonymiteten.Spørgeskemaundersøgelsen blev vel modtaget af eleverne, der overordnet set virkede nysgerrige oginteresserede i undersøgelsen og dens resultater. Der har gennemgående været ro og orden i klasse-værelserne under besvarelsen af spørgeskemaet. Eleverne stillede flest spørgsmål til den første delaf spørgeskemaet, men det virkede som om, de hurtigt vænnede sig til sproget og formen.Der har dog været enkelte elever, der på forskellig vis obstruerede undersøgelsen bl.a. ved at for-styrre deres klassekammerater. Andre elever havde svært ved at koncentrere sig og opgav relativthurtigt at besvare spørgeskemaet, da hverken spørgsmålene eller undersøgelsen virkede til at inte-ressere dem. En mindre gruppe besvarede ikke hele skemaet, fordi de ikke syntes, det var vigtigt.Anonymiteten er sikret ved, at eleverne hverken har skullet angive navn, klasse eller skole i spørge-skemaet. De fik ved undersøgelsens start udleveret en kuvert til at lægge det udfyldte spørgeskema i

efter besvarelsen. Nogle elever har stillet yderligere spørgsmål til deres anonymitet, hvilket bekræf-ter, at der er tale om følsomme spørgsmål.3.3.6 Svarprocent og bortfaldDe deltagende elever var på undersøgelsestidspunktet fordelt på mere end 100 klasser med i alt2.214 elever, hvoraf 1.893 besvarede spørgeskemaet. Syv besvarelser er efterfølgende fjernet fraundersøgelsesmaterialet, da de bar tydeligt præg af en yderst mangelfuld besvarelse og manglendeseriøsitet. De resterende 1.886 besvarelser giver en svarprocent på 85 pct.Tabel 3.1 Antal elever og svarprocent for de enkelte skolerAntal eleverKommune AKommune BKommune CI alt1.5813532802.214Deltagende elever1.3333162371.886Bortfald2483743328Svarprocent84 %89 %84 %85 %

Af tabel 3.1. ses en relativt ens svarprocenten i de tre kommuner, hvor undersøgelsen er gennem-ført. Det bør dog anføres, at svarprocenten på de enkelte skoler og i klasserne har været svingende.Den væsentligste grund til, at nogle elever ikke deltog i undersøgelsen, er, at de ikke var i skole denpågældende dag, jf. tabel 3.2. Som nævnt har ingen af forældrene nægtet deres børn at deltage, menfem elever har selv frabedt sig det. Dette tal burde muligvis være højere, idet nogle af de fraværen-de elever forinden havde udtrykt over for deres lærer, at de ikke ønskede at deltage i undersøgelsen.Tabel 3.2 Årsag til bortfaldAntalForældre nægtede barnet at deltageEleven selv nægtede at deltageEleven var ikke i skoleBegrundelse uoplystBesvarelse mangelfuldI alt05296207328Procent0%2%90 %6%2%100 %

Lærerne er blevet bedt om at udfylde et skema for hver af de 296 elever, der ikke deltog i undersø-gelsen på grund af fravær. Dette er sket med henblik på at gennemføre en bortfaldsanalyse, som kananvendes til at vurdere, om bortfaldet er tilfældigt eller skævt. Selv om sigtet som nævnt ikke enrepræsentativ undersøgelse på landsplan, så kan bortfaldsanalysen anskueliggøre repræsentativite-35

ten på lokalt plan. I skemaet har lærerne i anonymiseret form oplyst den nærmere årsag til, at elevenvar fraværende på undersøgelsestidspunktet samt elevens køn, alder, faglige standpunkt og erfarin-ger med kriminalitet vurderet i forhold til resten af eleverne i klassen.Af tabel 3.3 fremgår de årsager, der ifølge lærerne er til de enkelte elevers fravær. Omkring en tred-jedel mistænkes for at pjække, hvilket umiddelbart synes som en stor andel. Det skal dog ses i for-hold til det samlede antal elever, nemlig 2.214, og ud af dem udgør de 73 pjækkende elever 3,3 pct.I en tidligere undersøgelse med unge fra hele landet var andelen, der blev mistænkt for at pjække, afnogenlunde samme størrelsesorden (Kyvsgaard 1992b). Ifølge lærerne er den største del af elevernei øvrigt fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt fravær.Tabel 3.3. Årsager til fravær fra skoleAntalMistanke om pjæk eller andet ulovligt fraværSygdomFerie og andet lovligt fraværAndre årsager, herunder bortvisning fra skolenÅrsag uoplystI alt7310759552296Procent25 %36 %20 %2%18 %100 %

Det er også undersøgt, om deikke-deltagendeelever adskiller sig markant fra de deltagende medhensyn til køn og alder. Analysen vedrørende kønsfordelingen viser ingen forskel i fordelingen,mens den vedrørende alder viser en svag tendens til, at bortfaldet er større blandt de ældre endblandt de yngre elever.Lærernes vurderinger af deikke-deltagendeelevers faglige standpunkt fremgår af tabel 3.4. Dennetyder på, at bortfaldet er en smule skævt, idet der er relativt få af de fraværende, der angives at tilhø-re den tredjedel, der fagligt er bedst fungerende.Tabel 3.4 Lærernes vurdering af de fraværende elevers faglige standpunkt i forhold til resten af klassenAntalBlandt den bedste tredjedel i klassenBlandt den tredjedel midtimellemBlandt den dårligste tredjedelI altUoplyst6411711029137Procent22 %40 %38 %100 %

Lærernes vurderinger af de fraværende elevers erfaringer med kriminalitet tyder umiddelbart ogsåpå en skævhed i bortfaldet – dog i en lidt anden retning, idet en meget stor del af de fraværendeelever vurderes til at tilhøre denmindst kriminelle tredjedel,jf. tabel 3.5. Det gælder således hele 71pct. af de fraværende elever. En forklaring på denne skævhed kan være, at lærerne ikke opleverderes elever som værende involveret i kriminalitet, hvilket også viste sig ved, at flere lærere gavudtryk for, at de havde vanskeligt ved at indplacere eleverne ud fra deres kriminalitet.Tabel 3.5 Lærernes vurdering af de fraværende elevers kriminalitetsniveau i forhold til resten af klassenAntalBlandt den mest kriminelle tredjedelBlandt den mellemste kriminelle tredjedelBlandt den mindst kriminelle tredjedelI altUoplyst265619828048Procent9%20 %71 %100 %

Fordelingen i tabel 3.5 svarer også i høj grad til det, der er fundet i tidligere og lignende bortfalds-analyser. I ungdomsundersøgelsen fra Gladsaxe i 1989 var tallene henholdsvis 7, 14 og 70 pct.,mens tallene fra Nordjylland var 6, 21 og 65 pct. (Kyvsgaard 1992b). I 1999 var tallene 12, 16 og72 pct. for unge på landsplan (Balvig 2000), mens tilsvarende bortfaldsanalyser ikke fremgår afungdomsundersøgelserne fra 2005 og 2010.

3.4

Databehandling og -analyse

Besvarelserne af spørgeskemaet er elektronisk indscannet og efterfølgende eksporteret til SPSS17.0. Scanningen er forestået af ISS Document A/S, mens datamaterialet er kodet og renset af med-arbejdere fra Justitsministeriets Forskningskontor, inden de statistiske analyser er påbegyndt.3.4.1 Fordelinger og signifikansberegningerDatamaterialet er først og fremmest analyseret ved hjælp af procentuelle fordelinger og beregningeraf signifikans. Disse beregninger gør det mulig at vurdere sandsynligheden for, at de observeredesammenhænge eller forskelle må antages at være enten reelle eller tilfældige. Sandsynligheden erudtrykt ved en p-værdi, f.eks. p=0,143, hvilket betyder, at der er 14,3 pct. sandsynlighed for, atsammenhængen eller forskellen er et udslag af tilfældigheder.Kravet til signifikans sættes almindeligvis i undersøgelser til 5 pct. Dette niveau anvendes også her.Det vil sige, at der er højst 5 pct. sandsynligheden for, at en observeret forskel ikke er reel, menberor på tilfældigheder. P-værdien skal altså være lig med eller under 0,050. I vældig mange afsammenligningerne er p-værdien betydeligt lavere, nemlig ofte 0,000, altså en sandsynlighed for en

tilfældig sammenhæng, der er mindre end 0,1 pct. Af hensyn til læsevenligheden omtales signifi-kansniveauet ikke i rapporten, men p-værdien er angivet som note til de enkelte tabeller og figurer.Det nævnes dog i teksten, om der er tale om en statistisk signifikant sammenhæng eller forskel.Med mindre andet er oplyst, er det de valide procentfordelinger, der er angivet i rapporten. Det be-tyder, at procentsatserne udelukkende omhandler de elever, der har besvaret spørgsmålet. De uoply-ste dækker både over elever, der ikke har ønsket at besvare spørgsmålet, og dem, som har besvaretspørgsmålet på en måde, der ikke har været muligt at tolke.De fleste af analyserne relaterer sig til fire kategorier af unge: lovlydige, småkriminelle, alvorligtkriminelle og unge i kriminelle grupper, jf. kapitel 4. Analyserne angår således oftest en sammen-ligning mellem disse kategorier primært med fokus på ligheder og forskelle mellem de alvorligtkriminelle og de unge i kriminelle grupper. Der er først og fremmest tale om simple sammenlignin-ger mellem kategorierne, mens et antal regressionsanalyser gennemføres senere i rapporten. Modsatde simple sammenligninger kan regressionerne sige noget om, hvad der har betydning for eller errelateret til, at unge indgår i kriminelle grupper, når der tages højde for eller kontrolleres for andreforhold. Nærmere information om regressionsanalyserne findes i kapitel 16.3.4.2 Konstruktion af skalaerI rapporten introduceres der et antal skalaer om individuelle faktorer og livsstilsfaktorer. Skalaerne,der benyttes både i regressionsanalyserne og i de simple sammenligninger, er inspireret af Per-OlofWikström og David A. Butterworth og deres arbejde med datamaterialet frathe Peterborough YouthStudy.Ud fra spørgeskemaet er det muligt at konstruere de samme skalaer som i den engelske un-dersøgelse, da det er de samme spørgsmål, som indgår i denne undersøgelse, jf. afsnit 3.3.1.Der præsenteres i alt ni skalaer: Tre af skalaerne handler om de unges sociale situation herunderderes forhold til forældrene, opsyn fra forældrene og forhold til skolen. Yderligere tre skalaer hand-ler om mere personlige eller psykologiske forhold såsom selvkontrol, prosociale værdier og skam-følelse, mens de sidste tre skalaer vedrører de unges livsstil, herunder færden i risikofyldte miljøer,forbrug af rusmidler og vennernes adfærd.Skalaerne er dannet ved at summere spørgsmål, der i udgangspunktet måler det samme. Dette sikresbedst ved at gruppere spørgsmålene på baggrund af resultater fra en faktoranalyse, hvilket netop ersket ithe Peterborough Youth Study.Det har derfor ikke været nødvendigt at foretage analyserneigen i forbindelse med denne undersøgelse. Konstruktionen af hver af skalavariablerne er sket vedat give point alt efter, hvad de unge har svaret på de enkelte spørgsmål, som indgår i skalaen. Foreksempel har de på spørgsmålet ‟ved dine forældre, hvor du er, når du ikke er hjemme‟ haft mulig-hed for at svare entenaltid, for det meste, sjældentelleraldrig.De kan således få fra 1-4 point, da

der er fire svarmuligheder knyttet til spørgsmålet. Præcist hvor mange spørgsmål og point, der ind-går i hver skala, er beskrevet ved præsentation af skalaerne senere i rapporten.Hver skala er inddelt i tre niveauer med henblik på at fordele de unge i tre grupper med eksempelvislav, middeloghøjselvkontrol. Skæringspunkterne mellem lav og middel og mellem middel og højer i princippet arbitrære. Valg af skæringspunkter er dog sket ud fra to overvejelser: For det førsteskal det være et nogenlunde lige stort antal observationer på hvert niveau, således at der tilnærmel-sesvis bliver tale om en inddeling i tre lige store grupper. For det andet skal skæringspunkternefremtræde som reelle skæringspunkter på baggrund af analyserne. Det vil sige, at de skalaværdier,der markerer en forskydning mellem de unge i kriminalitetskategorierne, vælges som skærings-punkter. Tredelingen af skalaerne tager således hensyn til pludselige fald eller stigninger i antalletaf observationer, når svarene for de fire grupper af unge sammenlignes. Denne tredeling er bl.a. sketmed henblik på regressionsanalyserne i kapitel 16, da de hjælper til at tydeliggøre, hvorvidt der ertale om risikofaktorer eller beskyttende faktorer.3.4.3 Beregning af risikofaktorer og beskyttende faktorerI rapporten skelnes der mellemrisikofaktorerogbeskyttende faktorer.En risikofaktor skal i denforbindelse forstås som et forhold, der er forbundet med en øget risiko for, at børn og unge indgår ikriminelle grupper, mens en beskyttende faktor skal forstås som et forhold, der er forbundet med enmindsket risiko herfor.Mens der i tidligere forskning blev talt om ‟årsager‟, bruges i dag begrebet ‟risikofaktor‟ i erkendel-se af, at det typisk drejer sig om statistiske sammenhænge, hvor årsagssammenhængen er uklar.Desuden kan der være bagvedliggende forhold, der forårsager en observeret sammenhæng.Beregning af risikofaktorer gjorde for alvor sit indtog i kriminologien i 1990‟erne, men var forindenen anerkendt metode inden for lægevidenskaben (Farrington et al. 2011). En diskussion af muligebeskyttende faktorer ligger i naturlig forlængelse heraf, men de beskyttende faktorer har langt frafået den samme opmærksomhed som risikofaktorerne. Dette har medført, at der er større uenighedog uvidenhed om, hvordan de beskyttende faktorer skal beregnes.De beskyttende faktorer opfattes ofte som modsætninger til risikofaktorerne (se f.eks. White et al.1989). Hvislidtopsyn fra forældrene er en risikofaktorer, så antages det med andre ord, atmegetopsyn fra forældrene er en beskyttende faktor. Andre har beskrevet en beskyttende faktor som etforhold, der mindsker effekten af en risikofaktor (se f.eks. Rutter 1985; Loeber et al. 2008), mens entredje gruppe har beskrevet de beskyttende faktorer ud fra udsatheden af den gruppe, der sammen-lignes med (se f.eks. Werner & Smith 1982; Sameroff et al. 1998; Farrington & Ttofi 2011).

Beregningerne af risikofaktorer og beskyttende faktorer sker bedst gennem regressionsanalyse medvariabler inddelt i mindst tre niveauer (Farrington & Ttofi 2011; Farrington et al. 2011). I denneundersøgelse er variablerne netop inddelt i tre niveauer, jf. afsnit 3.4.2. Vurderingen af, hvorvidt etforhold kan betegnes som en risikofaktorer og/eller en beskyttende faktorer, er sket ud fra midterka-tegorien i variablen. Det vil sige, at hvis der statistisk er signifikant forskel mellem eksempelvisunge med ethyppigtforbrug af rusmidler og unge med etmoderatforbrug, hvor førstnævnte er for-bundet med en øget risiko for at indgå i en kriminel gruppe, så er der tale om en risikofaktor. Er deromvendt signifikant forskel mellem unge med etmoderatforbrug af rusmidler og unge, deraldriggør brug af rusmidler, hvor sidstnævnte er forbundet med en mindsket risiko for at indgå i en krimi-nel gruppe, så er der tale om en beskyttende faktorer.7Begge tilfælde kan forekomme samtidigt,men de gør det langt fra altid.3.4.4 Integration af datamateriale fra interviewTemaerne i interviewundersøgelsen følger temaerne i spørgeskemaet, og resultaterne af de to under-søgelser kan derfor let ses i forhold til hinanden. Der henvises dog sjældent til interviewene i afrap-porteringen af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen med undtagelse af kapitel 18, hvori der fin-des en nærmere beskrivelse af de unge, der indgår i kriminelle grupper.At data fra de to undersøgelser behandles separat, sker hovedsageligt af hensyn til flowet i rappor-ten og for at have en tydelig skelnen mellem, hvornår analyserne bygger på data fra spørgeskema,og hvornår de bygger på data fra interview. I kapitel 19 ses interviewmaterialet derfor separat i for-hold til de øvrige resultater, ligesom fokus indsnævres til at handle om tiltrækning og rekruttering afbørn og unge til kriminelle grupper og bander.

4 KRIMINALITET OG GRUPPERI spørgeskemaundersøgelsen har de unge besvaret en række spørgsmål om deres erfaringer medkriminalitet. Det drejer sig om i alt 17 spørgsmål, der belyser, hvorvidt de unge har:81.2.3.4.5.6.7.stjålet en cykelstjålet en knallertstjålet en motorcykelstjålet en bilstjålet varer i en butikbrudt ind i en forretning eller lignendebrudt ind i en garage eller lignende

Tilsvarende fremgangsmåde er anvendt ithe Pittsburgh Youth Studyogthe Cambridge Study.Spørgeskemaet med de nøjagtige formuleringer af spørgsmålene findes i bilagsmaterialet, jf. bilag 1.

8. brudt ind i en lejlighed, et værelse eller et hus9. begået tasketyveri fra en ung10. begået tasketyveri fra en voksen11. truet eller ved tvang taget noget (røveri)12. båret kniv ulovligt13. haft ulovlige våben14. lavet graffiti15. begået anden hærværk16. slået eller skadet nogen alvorligt17. været involveret i narkotikahandelMed undtagelse af spørgsmålet om vold og spørgsmålet om narkotikahandel indgår de øvrige kri-minalitetsspørgsmål i de ungdomsundersøgelser, der siden 1979 er gennemført i Danmark (Balvig1982, 2000, 2006 og 2011; Kyvsgaard 1992a).I det følgende ses der på udbredelsen af de enkelte former for kriminalitet blandt de unge, variatio-nen i antallet af former for kriminalitet samt den samlede mængde kriminalitet, de unge har begået.Det skal understreges, at undersøgelsen er gennemført blandt folkeskoleelever, som hovedsageligtbor i socialt udsatte boligområder, hvor kriminalitetsniveauet generelt må forventes at være højereend på landsplan. Resultaterne afspejler derfor ikke kriminalitetsniveauet blandt unge på landsplan.På baggrund af de unges erfaringer med kriminalitet dannes tre kriminalitetskategorier:lovlydige,småkriminelleogalvorligt kriminelle.Endvidere dannes yderligere en kategori,unge i kriminellegrupper,som går på tværs af kriminalitetskategorierne. Denne kategori dannes på baggrund af dendefinition af problemskabende ungdomsgrupper og gadebander, der er udarbejdet af Eurogang, jf.kapitel 2. Kategorierne anvendes i de videre analyser af risikofaktorer og risikolivsstil i forhold tilbørn og unges deltagelse i kriminelle grupper.

4.1

Kriminalitetens udbredelse

Samlet set har 48 pct. af de unge mindst én gang i deres liv begået en af de former for kriminalitet,der spørges til i undersøgelsen. Af figur 4.1 ses, hvor stor en andel der har begået de enkelte formerfor kriminalitet, og derigennem at cykeltyveri er den mest udbredte form blandt de unge. Næsten entredjedel af de unge har begået cykeltyveri, mens hver 4. har begået butikstyveri, og tæt på hver 5.har lavet graffiti og andre former for hærværk.Omkring hver 10. af de unge har medbragt kniv et sted, de ikke måtte, eller de har et ulovligt våben.Det er ligeledes hver 10., der har stjålet en knallert, og hver 10., der mindst en gang i deres liv harbegået vold, dvs. med vilje banket eller skadet nogen så slemt, at vedkommende måtte til læge.

Røveri er begået af hver 15. af de unge, mens lidt færre har begået indbrud i en garage/kælder eller ien forretning/virksomhed. Mindre end hver 20. har begået de resterende seks former for kriminali-tet, dvs. biltyveri, indbrud i beboelser, narkotikahandel, tasketyveri mod enten ung eller voksensamt tyveri af motorcykel.Figur 4.1. Andel unge som nogensinde har begået de nævnte former for kriminalitet (pct.)9CykeltyveriButikstyveri25,518,317,811,610,510,06,86,15,34,34,33,83,330,6

GraffitiHærværkBåret kniv/har ulovligt våbenKnallerttyveri

VoldRøveriIndbrud i garage/kælderIndbrud i forretning/virksomhed

BiltyveriIndbrud i beboelserNarkotikahandelTasketyveri fra en ung

Tasketyveri fra voksenMotorcykeltyveri

3,02,2

Kriminalitetens udbredelse kan ikke umiddelbart sammenlignes med kriminalitetsfrekvenserne frade danske ungdomsundersøgelser, fordi undersøgelsen omfatter flere aldersgrupper end de lands-dækkende undersøgelser, jf. afsnit 4.6.

4.2

Variationen i den kriminelle aktivitet

Ud over andelen af unge, der har begået de forskellige former for kriminalitet, er det også værd at sepå, hvor mange former for kriminalitet de unge hver især har erfaringer med. Af tabel 4.1 fremgårvariationen i de unges samlede kriminelle aktiviteter.Det er lidt under halvdelen af de unge i undersøgelsen, der har begået nogen af de nævnte formerfor kriminalitet, og mere end en tredjedel af disse unge har kun begået en af kriminalitetsformerne.En tilsvarende andel har begået op til tre forskellige former for kriminalitet, mens en lille gruppe på

Spørgsmålet om at medbringe kniv på steder, hvor det er ulovligt, og besiddelse af ulovlige våben er slået sammen.

7 pct. har begået mindst 10 af de former for kriminalitet, der spørges til. I gennemsnit har den del afde unge, der har begået kriminalitet, erfaring med 3,3 forskellige former for kriminalitet.Tabel 4.1. Variationen i antallet af forskellige former for kriminalitet begået af de unge (pct.)AntalÉn form for kriminalitetTo former for kriminalitetTre former for kriminalitetFire former for kriminalitet5-6 former for kriminalitet7-9 former for kriminalitet10 eller flere former for kriminalitetI alt32117411883896767902Procent35 %19 %13 %9%10 %7%7%100 %

4.3

Kriminalitetskategorier

De tre kriminalitetskategorier, som de unge er inddelt i på baggrund af deres besvarelser af krimina-litetsspørgsmålene, er inspireret af Gladsaxe-undersøgelsen fra 1979 (Balvig 1982). Det er dog vig-tigt at understrege, at kategorierne ikke umiddelbart er sammenlignelige hermed, da der er forskelpå antallet og karakteren af de spørgsmål, der stilles i undersøgelserne. For at tydeliggøre denneforskel er der her valgt andre navne til de kategorier af unge, der har begået kriminalitet. Navnet påde unge, der ikke har begået nogen af de nævnte former for kriminalitet, er bibeholdt.De tre kriminalitetskategorier:1.Lovlydigeer unge, som aldrig nogensinde har begået nogen af de former for kri-minalitet, der spørges til. De lovlydige udgør 52 pct. af de unge i undersøgelsen.Småkriminelleer unge, der mindst en gang har begået hærværk, butikstyveri ellerandre mindre alvorlige former for tyveri. Ingen af dem har begået alvorligere tyve-rier eller røveri. De småkriminelle udgør 34 pct. af de unge i undersøgelsen.Alvorligt kriminelleer unge, der har begået alvorligere kriminalitet: Biltyveri, mo-torcykeltyveri, indbrudstyveri eller røveri. Disse unge har generelt en højere kri-minalitetsfrekvens end de småkriminelle, og de har begået flere forskellige formerfor kriminalitet. De alvorligt kriminelle udgør 14 pct. af de unge i undersøgelsen.10

Denne gruppe svarer til summen afde erfarneoggengangernei ungdomsundersøgelserne.

Det er altid vanskeligt at finde en god betegnelse for en gruppe personer, der er afgrænset alene udfra kriminalitetserfaringer. Det bliver uundgåeligt en alt for kriminalitetsfokuseret og dermed ogsålet en stemplende og dramatiserende betegnelse. Reelt burde man omtale grupperne ud fra den an-vendte definition, altså som f.eks. den gruppe af unge, der mindst en gangs i deres liv har begåetmindre alvorlig kriminalitet. Det er dog klart, at læsevenligheden ville lide betydeligt ved en sådantilbagevendende beskrivelse, hvilket er grunden til, at det er valgt at anvende de noget fortegnendekategorinavne.

4.4

Unge i kriminelle grupper

Foruden de unges egne erfaringer med kriminalitet er de blevet spurgt om den gruppe af venner, deomgås, og deres erfaringer med kriminalitet. Det sker med henblik på at lokalisere unge, der delta-ger i uorganiserede, men kriminelle grupper.For at afgøre, hvorvidt de unge er med i en kriminel gruppe, er de blevet stillet syv spørgsmål, derfungerer som filter. Fra studier i udlandet har man erfaret, at det ikke er tilstrækkeligt at spørge un-ge, om de er med i en bander, eller om de opfatter sig selv som bandemedlem. Der er mange for-skellige forståelser af ordetbande,og det er derfor nødvendigt med supplerende spørgsmål for atundgå inklusion eller eksklusion af forkerte unge i analysen. Derfor stilles de syv mere objektivespørgsmål, hvorudfra der kan ske en vurdering af et eventuelt medlemskab af en kriminel gruppe.Ud fra disse spørgsmål om de unges venskabsgrupper er det muligt at skabe endnu en kategori,nemligunge i kriminelle grupper.Denne kategori omfatter unge, der ifølge Eurogangs definitionindgår i problemskabende ungdomsgrupper og gadebander. Denne kategori er et supplement til detre kriminalitetskategorier og kan inkludere både lovlydige, småkriminelle og alvorligt kriminelle.De spørgsmål, der afgrænser kriminelle ungdomsgrupper, er følgende:Spørgsmål 1handler om, hvorvidt de unge har en gruppe af venner, som de bruger tidsammen med, gør ting sammen med eller bare hænger ud med. Udelukket er dog grupperaf venner fra en sportsklub, spejder, musik eller lignende.Spørgsmål 2handler om, hvor gamle de fleste er i gruppen. Da udgangspunktet er ung-domsgrupper, skal størstedelen af medlemmerne være 12-25 år.Spørgsmål 3skal belyse, hvor gadeorienteret gruppen er. Det sker ved at spørge de unge,om gruppen bruger meget tid sammen på offentlige steder som i parker, i butiksområder,indkøbscentre eller på gaden i det kvarter, hvor de bor.

Spørgsmål 4er med til at afgøre, om der er tale om en sammentømret gruppe målt pågruppens levetid. Grupper, der har eksisteret i mindre end tre måneder, anses ikke for atvære tilstrækkeligt sammentømrede til at udgøre en problemskabende ungdomsgruppeeller gadebande. Svarer de unge positivt på alle de førnævnte samt dette spørgsmål, erder tale om en uformel, gadeorienteret ungdomsgruppe.Spørgsmål 5+6handler om gruppens identitet. En gruppes identitet kan ikke måles, menden er operationaliseret til at omhandle to spørgsmål: Hvorvidt det i gruppen er okay atbegå kriminalitet, og om nogen i gruppen begår kriminalitet sammen. De unge skal svarejatil begge spørgsmål, før gruppen falder inden for definitionen af problemskabendeungdomsgruppe eller gadebande. International forskning fra Eurogang viser, at de tospørgsmål om identitet er med til at indfange grupper af den type, som ønskes belyst iprojektet.Spørgsmål 7belyser, om gruppen opfatter sig selv som en bande. De unge kan stadig be-tegnes som medlemmer af en kriminel gruppe, selvom de svarernejtil spørgsmålet.Spørgsmålet er alene inkluderet for at få et indtryk af de unges opfattelse af den gruppe,de er en del af.Ud af samtlige unge i undersøgelsen kan 187 betegnes som medlemmer af en kriminel gruppe ioverensstemmelse med de seks definitionsspørgsmål. En analyse viser imidlertid, at yderligere 64unge bør kategoriseres som medlemmer af en kriminel ungdomsgruppe. Disse 64 unge har svaretpositivt på fem af de seks spørgsmål, og de har i alle tilfælde svaret positivt på de to essentiellespørgsmål om gruppens accept af kriminalitet og om, hvorvidt gruppen begår kriminalitet sammen.De 64 unges besvarelser falder derimod uden for kriterierne for ét af definitionsspørgsmålene omenten alder, gadelivsstil eller gruppens levetid, som er forhold, der anses for mindre væsentlige vedafgrænsning af grupperne.11Derudover viser analyser, at de 64 unge i højere grad ligner de unge ikriminelle grupper end de unge i de øvrige kategorier med hensyn til kriminalitetsmønstre vedrø-rende narkotikahandel, vold og ulovlig våbenbesiddelse. Det er derfor valgt at inkludere de 64 ungei kategorienunge i kriminelle grupper.Af tabel 4.2 ses den inddeling, der herefter viser sig på bag-grund af såvel de tre kriminalitetskategorier som den nye kategori med unge i kriminelle grupper.

Tre ud af de 64 unge er medlemmer af en kriminel gruppe, hvor størstedelen af medlemmerne er yngre end 12 åreller ældre end 25 år, mens 10 unge enten har undladt at besvare spørgsmålet om alder eller givet et tvetydigt svar. Fireunge har undladt at besvare spørgsmålet om gruppens levetid, mens 11 har svaret, at gruppen har eksisteret mindre endtre måneder. I alt 35 unge har svaretnejtil, at gruppen bruger meget tid sammen på offentlige steder, mens en enkelt harundladt at besvare spørgsmålet.

Tabel 4.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategorier og tilhørsforhold til kriminelle grupperAntalUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige251129553953Procent13 %7%29 %51 %

Samlet set er 13 pct. af de unge i undersøgelsen med i en kriminel gruppe, og dermed er andelen afunge i grupper større end andelen af alvorligt kriminelle. Det skal ses i lyset af, at over halvdelen afgruppemedlemmerne har begået alvorlig kriminalitet, jf. tabel 4.3. Antallet af alvorligt kriminelle ersåledes mindsket betragteligt, efter kategorien med unge i kriminelle grupper er etableret. I øvrigtbemærkes, at der også findes både lovlydige og småkriminelle blandt de unge, som indgår en kri-minel gruppe. Som forventet, er det dog ret få, der tilhører gruppen af lovlydigeTabel 4.3. Unge i kriminelle grupper fordelt på kriminalitetskategorierAntalAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt1329821251Procent53 %39 %8%100 %

Såfremt klassifikationen af medlemskab af en kriminel gruppe alene var baseret på spørgsmålet om,hvorvidt de unge selv opfatter deres gruppe af venner som en bande, ville antallet af unge i krimi-nelle grupper falde betydeligt.Figur 4.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og opfattelse af deres gruppe af venner som en bande(pct.)

100%80%60%40%20%0%Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleBandeN = 1560

SmåkriminelleIkke-bande

Lovlydige

I alt 111 unge opfatter deres gruppe af venner som en bande mod de 251, som falder inden for denovenstående definition. De unge, der ser deres gruppe af venner som en bande, opfylder dog ikkenødvendigvis de anvendte afgrænsningskriterier for problemskabende ungdomsgrupper og gade-bander, hvilket ses af figur 4.2.Det ses ligeledes, at en større andel af de unge i kriminelle grupper opfatter deres gruppe af vennersom en bande sammenlignet med de øvrige unge. Der er dog langt fra tale om, at alle eller en majo-ritet af de unge i kriminelle grupper har denne opfattelse, da kun 29 pct. ser gruppen som en bande.Dette understreger, at der er mange forskellige forståelser af, hvad en bande er, hvorfor vægten idenne undersøgelse er lagt på adfærden i gruppen frem for de unges opfattelse og betegnelse af den.

4.5

Den samlede kriminalitet

Unge i kriminelle grupper udgør en mindre del af de unge i undersøgelsen, og de er som nævnt ikkeklassificeret på baggrund af deres egne erfaringer med kriminalitet. På trods heraf står de for mereen halvdelen af den samlede kriminalitet, som alle unge i undersøgelsen rapporterer at have begået ihenholdsvis hele deres liv og i løbet af det seneste år, jf. figur 4.3.12Figur 4.3. Den samlede mængde kriminalitet fordelt efter, hvilken kategori de unge tilhører100%80%60%

40%20%0%Alle unge i undersøgelsenSamlet kriminalitet - nogensindeSamlet kriminalitet - seneste 12 måneder

Unge i kriminelle grupperN = 1886

Alvorligt kriminelle

Småkriminelle

Lovlydige

De unge i kriminelle grupper udgør 13 pct. af de unge i undersøgelsen, men de står får 56 pct. afden samlede mængde kriminalitet, de unge nogensinde har begået. De alvorligt kriminelle, der ud-12

Det maksimale antal kriminelle handlinger per ung per kriminalitetsform er sat til 20 for at undgå, at overdrivelser ogpralerier skævvrider billedet. For en ordens skyld er det dog undersøgt, om denne grænse har betydning for beregning afkriminalitetsfrekvensen i de forskellige grupper. Det ændrer dog ikke på forholdet mellem de forskellige kategorier afunge, hvis de reelt oplyste tal i stedet anvendes.

gør 7. pct. af de unge, står får 22 pct. af kriminaliteten, mens den forholdsvis store gruppe af små-kriminelle på 29 pct. ligeledes står for 22 pct. af den samlede kriminalitet.En analyse af den samlede kriminalitet, som de unge har begået inden for de sidste 12 måneder,giver stort set samme resultat. Af denne samlede mængde står de unge i kriminelle grupper såledesfor 60 pct., mens de alvorligt kriminelle står for 21 pct. og de småkriminelle for 19 pct.Den skæve kriminalitetsfordeling udspringer selvsagt af forskelle i den individuelle kriminalitets-frekvens i de forskellige grupper. I gennemsnit har unge i kriminelle grupper begået 44 kriminellehandlinger, mens det for de alvorligt kriminelle drejer sig om 33 kriminelle handlinger i gennemsnitog om 8 for de småkriminelle. Af figur 4.4 ses den gennemsnitlige kriminalitetsfrekvens for de en-kelte kriminalitetsformer for forskellige kriminalitetskategorier af unge.Figur 4.4. Den gennemsnitlige kriminalitetsfrekvens for unge i kriminalitetskategorierne fordelt efter kriminali-tetens art (antal gange nogensinde)0CykeltyveriHærværkButikstyveriGraffitiKnallerttyveriBåret knivVoldRøveriNarkotikahandelIndbrud i garage/kælderIndbrud i forretning/virksomhedIndbrud i beboelserTasketyveri fra ungTasketyveri fra voksenBiltyveriMotorcykeltyveriUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelle12345678910

De alvorligt kriminelle er som nævnt afgrænset ved, at de har begået biltyveri, motorcykeltyveri,indbrudstyveri og/eller røveri. Det kunne derfor forventes, at deres gennemsnitlige frekvens for dis-se forbrydelser ville være størst. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, idet unge i kriminelle grupper

har en højere frekvens for indbrud i beboelser og en lige så høj frekvens for biltyverier som de al-vorligt kriminelle. Desuden er deres gennemsnitlige frekvens næsten lige så stor som de alvorligtkriminelles med hensyn til røveri og øvrige indbrud. Kun hvad angår tyveri af motorcykel har dealvorligt kriminelle en mere markant større frekvens end de unge i kriminelle grupper.For alle de øvrige former for kriminalitet har unge i kriminelle grupper en større gennemsnitlig fre-kvens end de øvrige grupper, og forskellen mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligtkriminelle er statistisk signifikant for samtlige af disse. Det vil sige cykeltyveri, knallerttyveri, bu-tikstyveri, tasketyveri fra enten ung eller voksen, hærværk, graffiti, vold, narkotikahandel og atmedbringe kniv på steder, hvor det ikke er tilladt.De største forskelle i den gennemsnitlige kriminalitetsfrekvens ses for vold og handel med narkoti-ka. Hele 80 pct. af de oplyste lovovertrædelser vedrørende narkotikahandel er begået af unge i kri-minelle grupper, mens de alvorligt kriminelle og en meget lille del af de småkriminelle tegner sigfor resten.13Dette kan ses som et tegn på, at handel med narkotika forudsætter en vis form for sam-arbejde eller organisering i kriminelle grupper.Overordnet set er det således de unge i kriminelle grupper, som begår mest kriminalitet. Det er lige-ledes disse unge, som hyppigst er i konflikt med politiet, jf. tabel 4.4.Tabel 4.4. Unge fordelt efter om de har været i konflikt med politiet pga. en lovovertrædelse (pct.)Færdselslovsovertrædelse*Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)N = *1867/**1861

Straffelovsovertrædelse**39 %34 %11 %0%11 %202

59 %46 %30 %7%24 %440

Knap hver fjerde ung i undersøgelsen har været i konflikt med politiet på grund af en færdselslov-overtrædelse, og hver niende har været det på grund af en straffelovsovertrædelse. Blandt de unge ikriminelle gruppe er denne andel dog betydeligt større. Dertil kommer, at de unge i kriminellegrupper i gennemsnit har været i konflikt med politiet flest gange. I gennemsnit har de været i kon-flikt med politiet 4,4 gange som følge af en færdselslovsovertrædelse og 1,9 gange som følge af enstraffelovsovertrædelse.13

Den gennemsnitlige kriminalitetsfrekvens for de småkriminelle er 0,023 med hensyn til narkotikahandel, hvilketknapt kan ses af figuren.

4.6

Holdninger til kriminel adfærd

Også med hensyn til holdninger til kriminalitet viser undersøgelse store forskelle mellem kriminali-tetskategorierne. I undersøgelsen er de unge blevet bedt om at svare på, hvor enige eller uenige deer i følgende udsagn:Når noget er forbudt ved lov, skal man rette sig efter det; man kan ikke havedet skægt som ung uden at overtræde loven; love er til for at blive brudt; hvis man begår kriminali-tet, mister man sine vennerUdsagnene differentierer tydeligt mellem kriminalitetskategorierne, herunder mellem alene de ungei kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle. Dette fremgår af tabel 4.5, er 45 pct. af alle ungeheltenigei, at når noget er forbudt ved lov, så skal man rette sig efter det. Blandt de unge i kriminellegrupper drejer det sig dog kun om 14 pct. mod 28 pct. af de alvorligt kriminelle, 41 pct. af de små-kriminelle og 59 pct. af de lovlydige.Tabel 4.5. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Når noget er forbudt vedlov, skal man rette sig efter det” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)14 %28 %41 %59 %45 %803Lidt enig39 %41 %40 %29 %34 %606Lidt uenig39 %20 %15 %8%14 %256Helt uenig14 %11 %4%4%6%107I alt100 %100 %100 %100 %100 %1772

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,002 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

På samme måde er en langt større andel af de unge i kriminelle grupper – 40 pct. –helt enigei, atman ikke kan have det sjovt som ung uden at overtræde loven, jf. tabel 4.6.Tabel 4.6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Man kan ikke have detskægt som ung uden at overtræde loven” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)40 %25 %19 %14 %20 %344Lidt enig27 %30 %25 %18 %22 %394Lidt uenig20 %18 %24 %19 %20 %358Helt uenig12 %27 %32 %50 %38 %666I alt100 %100 %100 %100 %100 %1762

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,001 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som det fremgår at tabellen, er kun 12 pct. af de unge i kriminelle grupperhelt uenigei udsagnetmod 27 pct. af de alvorligt kriminelle, 32 pct. af de småkriminelle og halvdelen af de lovlydige.Ligesom ovenfor er der således statistisk signifikante forskelle mellem kategorierne og også mellemalene de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.Knap hver 10. ung i undersøgelsen erhelt enigi, at love er til for at blive brudt, jf. tabel 4.7. Blandtde unge i kriminelle grupper drejer det sig imidlertid om 23. pct. og 18 pct. af de alvorligt kriminel-le, 7 pct. af de småkriminelle og 5 pct. af de lovlydige. Forskellen mellem de alvorlig kriminelle ogde unge i kriminelle grupper er svagt statistisk signifikant. For den del, der erhelt uenigei udsagneti forhold til de øvrige, er forskellen stærkere signifikant.Tabel 4.7. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Love er til for at blivebrudt” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)23 %18 %7%5%9%153Lidt enig25 %18 %16 %9%14 %246Lidt uenig28 %25 %28 %17 %22 %388Meget uenig25 %39 %50 %70 %56 %982I alt100 %100 %100 %100 %100 %1769

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,032 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

På spørgsmålet om, hvorvidt de unge er enige eller uenige i, at man mister sine venner, hvis manbegår kriminalitet, er der meget stor forskel på opfattelserne i de forskellige kategorier, jf. tabel 4.8.Tabel 4.8. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ” Hvis man begår krimina-litet, mister man sine venner” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)7%22 %18 %32 %24 %419Lidt enig18 %21 %28 %33 %29 %500Lidt uenig28 %28 %33 %22 %27 %466Meget uenig47 %29 %21 %13 %21 %367I alt100 %100 %100 %100 %100 %1752

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Af tabellen ses det, at næsten halvdelen af de unge i kriminelle er uenige i dette synspunkt, menstilsvarende gælder for 29 pct. af de alvorligt kriminelle, 21 pct. af de småkriminelle og 13 pct. af delovlydige. Kun 7 pct. af de unge i kriminelle grupper erhelt enigei, at man mister sine venner, hvis

man begår kriminalitet. Dette skal ses i lyset af den måde, kategorien er afgrænset på, da de ungenetop er kendetegnet ved, at det i deres gruppe er accepteret at begå kriminalitet, og at man i grup-pen begår kriminalitet sammen.

4.7

Sammenligning med tidligere undersøgelser

De kriminelle unge i denne undersøgelse har i gennemsnit erfaring med 3,3 forskellige former forkriminalitet, mens gennemsnitstallet i en tidligere undersøgelse af ungdomskriminalitet var 2,8 forde kriminelt aktive (Kyvsgaard 1992a). Dette skal ses i lyset af, at det i den tidligere undersøgelsevar muligt at opnå en større variationsbredde, da flere typer kriminalitet var inkluderet – i alt 25spørgsmål om kriminalitet mod 16 spørgsmål i denne undersøgelse.14Det tyder således på, at varia-tionen i de unges kriminelle aktiviteter i denne undersøgelse i gennemsnit er relativ høj.Det er vanskeligt at sammenligne denne undersøgelse med ungdomsundersøgelserne, da den ergennemført i særligt udvalgte områder. Derudover er kategorierne ikke helt svarende til kategorier-ne i de tidligere undersøgelser, hvilket hovedsageligt skyldes antallet og karakteren af de spørgsmål,der stilles. De lovlydige i denne undersøgelse er således ikke nødvendigvis ligeså lovlydige som deunge i ungdomsundersøgelserne, da flere spørgsmål om kriminalitet af mindre alvorlig karakter erudeladt her. Det er dog muligt at sammenligne medde erfarneoggengangerne,da de er afgrænsetpå baggrund af de samme spørgsmål som de alvorligt kriminelle i denne undersøgelse. En nærmeresammenligning kræver dog, at der tages højde for aldersfordelingen i populationen, da de tidligereundersøgelser er gennemført på 8. og 9. klassetrin mod 7.-10. klassetrin i denne undersøgelse.En sådan sammenligning fremgår af tabel 4.9, hvor de alvorligt kriminelle er opdelt på samme må-de som de erfarne og gengangere i ungdomsundersøgelserne, og hvor kun unge fra 8. og 9. klasseindgår.15De erfarne omfatter unge, som 1-2 gange har begået alvorligere kriminalitet såsom bilty-veri, indbrud og røveri, mens gangerne har begået alvorligere kriminalitet tre eller flere gange.Tabel 4.9. Unge i 8. og 9. klasse fordelt efter kriminalitetskategorier i forskellige undersøgelser (pct.)DenneundersøgelseGengangereDe erfarneI alt7,2 %6,6 %13,8 %Landsplan20101,4 %4,6 %6,0 %Gladsaxe20101,85,57,3Nordjylland20102,0 %5,3 %7,3 %Allerød20100,3 %2,6 %2,9 %

N = 261 (denne undersøgelse)14

Denne forskel i omfanget af erfaringer med kriminalitet gælder også, når der tages højde for, at målgruppen i dentidligere undersøgelse alene var 8. klasse mod 7.-10.klasse i denne undersøgelse. Den tilsvarende aldersgruppe i denneundersøgelse har erfaringer med i gennemsnit 2,9 former for kriminalitet.15Undersøgelsen i Gladsaxe og Nordjylland inkluderer alene elever fra 8. klasse. Eftersom undersøgelsen er gennemførti foråret, og nærværende undersøgelse er gennemført i september, dvs. i starten af skoleåret, sammenlignes her med 8.og 9. klasses elever, idet deres aldersgennemsnit svarer ganske godt til det i ungdomsundersøgelsen.

Af tabellen fremgår det, at andelen af alvorligt kriminelle er over dobbelt så stor i denne undersø-gelse sammenlignet med den seneste ungdomsundersøgelse (Balvig 2011). Særligt bemærkelses-værdigt er det, at der er væsentligt flere gengangere blandt de alvorligt kriminelle i denne undersø-gelse. Det gælder i forhold til alle de undersøgte områder. Da undersøgelsen som nævnt er gennem-ført i særligt belastede områder, er dette fund dog ikke helt uventet.

DEL 2. INDIVIDUELLE RISIKOFAKTORERDe næste fire kapitler handler om forhold, der enten er eller kan være relateret til såvel kriminalitetsom deltagelse i kriminelle gruppe. Fokus er således rettet mod spørgsmålet om mulige risikofakto-rer. Dette undersøges i første omgang ved hjælp af simple sammenhængsanalyser, mens der i kapi-tel 16 via regressionsanalyser ses på, om de forhold, som de simple binære analyser peger på, ogsågælder, når der tages hensyn til øvrige forhold.Der findes i dag en omfattende litteratur vedrørende risikofaktorer i relation til børne- og ungdoms-kriminalitet (en oversigt findes i Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009), og det er påvist, at risikoenfor kriminalitet stiger med antallet af risikofaktorer (Farrington & Welsh 2007). Der er derimodmindre kendskab til, om de samme faktorer er forbundet med en øget risiko for, at børn og ungebliver del af en kriminel gruppe. Det er dette, der er udgangspunktet for analyserne i det følgende.Almindeligvis skelnes der mellem dynamiske ogikke-dynamiskerisikofaktorer, idet førstnævnteangår forhold, der er mulige at forandre, mens sidstnævnte angår uforanderlige forhold. I analysernei denne del af rapporten undersøges begge typer af mulige risikofaktorer, mens en række dynamiskerisikofaktorer vedrørende de unges livsstil undersøges i rapportens del 3.

5 KØN, ALDER OG ETNICITETDet er almindelig kendt, at køn og alder er risikofaktorer i forhold til at begå kriminalitet. Der ertale omikke-dynamiskerisikofaktorer. Det samme gælder etnicitet. I dette kapitel ses der nærmerepå disse tre forhold, og hvordan de forskellige kategorier af unge fordeler sig med hensyn hertil.

5.1

Kønsfordelingen

Der er stort set en ligelig kønsfordeling af unge i spørgeskemaundersøgelsen, idet 49 pct. er drenge,og 51 pct. er piger. Ikke uventet er drengene overrepræsenteret blandt de kriminelle og pigerneblandt de lovlydige. Tilsvarende mønster er fundet i de danske ungdomsundersøgelser, dog ikke iden seneste fra 2010, som viser, at andelen af lovlydige piger og drenge er lige store (Balvig 2011).I denne undersøgelse viser det sig, at 62 pct. af de lovlydige er piger, mens det drejer sig om 44 pct.af de småkriminelle og knap en tredjedel af de alvorligt kriminelle, jf. tabel 5.1. Også af de unge ikriminelle grupper er en tredjedel piger. Denne kønsfordeling – med dobbelt så mange drenge sompiger i kriminelle grupper – stemmer overens med det, der er fundet i flere internationale undersø-gelser, hvor samme definition af grupperne er anvendt (f.eks. Peterson et al. 2004).

Tabel 5.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter køn (pct.)PigerUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)32 %32 %44 %62 %51 %946Drenge68 %68 %56 %38 %49 %912I alt100 %100 %100 %100 %100 %1858

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,920 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

De personer, der er registreret som medlemmer af rocker- eller bandegrupperinger i Politiets Efter-retningsdatabase har en helt anden kønssammensætning, idet det udelukkende er mænd, der indgår iregistret (Klement, Kyvsgaard & Pedersen 2011). Denne divergens mellem de unge i kriminellegrupper og de registrerede rocker/bandemedlemmer beror givetvis på forskelle i både organisatoriskniveau og involvering i kriminalitet. På den anden side kan det forekomme sandsynligt, at ogsåkvinder er involveret i mere organiseret rocker/bandekriminalitet, men at deres rolle muligvis er afen karakter, som bevirker, at de ikke i samme grad som mændene opdages og/eller registreres somrocker/bandemedlemmer, jf. diskussionen i kapitel 19 afsnit 19.6.

5.2

Aldersfordelingen

De unge, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, gik i 7. til 10. klasse, da de besvarede ske-maet. Det betyder, at de fleste var 13-17 år gamle på undersøgelsestidspunktet. Eftersom undersø-gelsen er gennemført i starten af et skoleår, har også enkelte 12-årige deltaget. Der er også enkelte18-årige, der har deltaget, muligvis fordi de har gået en klasse om. På grund af det ringe antal 12-og 18-årige er de i analyserne slået sammen med henholdsvis de 13- og de 17-årige.Gennemsnitsalderen for alle unge i undersøgelsen er 14,6 år, hvilket er en anelse højere end i tilsva-rende undersøgelser fra USA og Holland, som er baseret på lidt yngre aldersklasser (Weerman &Esbensen 2005). I tråd med det, de internationale undersøgelser viser, er aldersgennemsnittet højerefor de unge i kriminelle grupper end for samtlige unge i undersøgelsen.Der er ligefrem proportionalitet mellem alder og kriminalitet, idet andelen af unge i kriminellegrupper og andelen af alvorligt kriminelle stiger med alderen, mens andelen af lovlydige falder.Dette er helt forventet, idet der generelt i sådanne ungdomsundersøgelser findes mindst (alvorlig)kriminalitet blandt de yngste og mest blandt de ældste. Blandt de 12-13-årige er det således 7 pct. afde unge, der indgår i kriminelle grupper, mod 11 pct. af de 14-årige, 13 pct. af de 15-årige, 19 pct.af de 16-årige og hele 25 pct. af de 17-18-årige.

Aldersfordelingen for de forskellige kategorier af unge fremgår af figur 5.1, der viser, at der er tyde-lige forskelle mellem de lovlydige og de småkriminelle samt de to øvrige kategorier, men at alders-fordelingen for de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er ret ensartet.Figur 5.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter alder (pct.)

Lovlydige

Småkriminelle

Alvorligt kriminelle

Unge i kriminelle grupper0%20%12-13 år40%14 år15 år60%16 år80%17-18 år100%

Det forhold, at der er flest alvorligt kriminelle og unge i kriminelle grupper blandt de ældste i un-dersøgelsen, skyldes næppe alene alderen. Det skyldes antagelig også den selektion, der sker efterdet 9. klassetrin, hvor mange unge forlader folkeskolen. Blandt de unge, der bliver tilbage i folke-skolen, kan der formodes at være en relativ høj andel, som begår kriminalitet, da kriminalitet ogandre sociale problemer kan være årsager til, at de unge ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse.Der er således markant flere unge i kriminelle grupper og alvorligt kriminelle i 10. klasse end i 9.klasse – henholdsvis 22 pct. og 10 pct. mod 12 pct. og 7 pct.Denne fordeling medfører, at halvdelen af de unge i kriminelle grupper går i 10. klasse, jf. tabel 5.2.Tabel 5.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter klassetrin (pct.)7. klasseUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)12 %12 %21 %29 %23 %4378. klasse18 %18 %20 %25 %22 %4129. klasse21 %23 %24 %25 %24 %44310. klasse50 %47 %36 %21 %31 %578I alt100 %100 %100 %100 %100 %1870

P= 0,000 (alle grupper) / P = 0,959 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som følge af den skæve aldersfordeling i kriminalitetskategorierne er samtlige analyser, der relate-rer sig til disse kategorier, baseret på vægtede data, således at sammenligningerne angår kategoriermed ensartede aldersfordelinger.

5.3

Fordelingen efter etnisk baggrund

Spørgsmålet om sammenhængen mellem etnicitet og kriminalitet er jævnligt til debat. En ny under-søgelse bekræfter det billede, som mange tidligere undersøgelser viser: At indvandrere og efter-kommere er overrepræsenteret i straffesystemet (Andersen & Tranæs 2011). Undersøgelsen viserdog samtidig, at denne overrepræsentation er mindsket betydeligt siden 1990, hvor efterkommerefra ikke-vestlige lande 80 pct. hyppigere blev registreret som lovovertrædere end personer af danskoprindelige, når der blev taget hensyn til køn, alder og socioøkonomiske forhold. I 2006 var denneoverrepræsentation mindsket til 30 pct. (ibid.).I undersøgelsen er de unge blevet spurgt om, hvor de selv er født, og hvor deres forældre er født. Påden baggrund har det været muligt at bestemme, om de er enten etniske danskere, indvandrere ellerefterkommere.16Det skal erindres, at undersøgelsen er gennemført i områder, hvor koncentrationenaf indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er særlig høj. Det ses da også af, at mereend halvdelen af de unge i undersøgelsen har fremmed etnisk baggrund. 46 pct. er således af danskafstamning, mens 12 pct. er indvandrere, og 42 pct. er efterkommere. Andelen med indvandrerbag-grund er dermed væsentlig højere, end den er blandt jævnaldrene i Region Hovedstaden. IfølgeDanmarks Statistik var 4 pct. af de 13-17-årige i Region Hovedstaden indvandrere og 12 pct. efter-kommere på undersøgelsestidspunktet.Tabel 5.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og etnicitet (pct.)DanskerUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)52 %50 %51 %39 %45 %821Indvandrer8%10 %10 %11 %10 %185Efterkommer40 %39 %39 %51 %45 %823Total100 %100 %100 %100 %100 %1829

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,758 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Der er her gået ud fra den definition, som Danmarks statistik anvender ved afgrænsning af danskere, indvandrere ogefterkommere. Etniske danskere er født i Danmark og har mindst én forælder, der ligeledes er født i Danmark. Indvan-drere er født uden for Danmark, og mindst én af deres forældre er født uden for Danmark. Efterkommere er født i Dan-mark af forældre, der er født i udlandet. Hvis en ung ikke har svaret på, om han eller hun er født i Danmark, men beggeforældre er født i Danmark, så er vedkommende registreret som dansker. Hvis begge forældre er født i udlandet, ervedkommende registreret som efterkommer.

Af resultaterne ses det imidlertid, at andelen af unge med dansk baggrund er større end andelen afindvandrerne og efterkommerne blandt de småkriminelle, de alvorligt kriminelle og de unge i kri-minelle grupper, jf. bilagstabel 1. Af tabel 5.3 fremgår det i tråd hermed, at over halvdelen af deunge i kriminelle grupper er unge af dansk herkomst, mens 40 pct. er efterkommere og 8 pct. erindvandrere. De unge af dansk herkomst er således overrepræsenterede blandt de unge i kriminellegrupper, mens indvandrerne og efterkommerne er underrepræsenterede.Undersøgelsen giver dermed et noget andet billede af ungdomskriminalitet og etnicitet end de un-dersøgelser, der er baseret på den registrerede kriminalitet. Disse viser sædvanligvis, at de etniskeminoriteter er overrepræsenterede. Denne diskrepans kan have flere forklaringer. Det kan skyldes,at etniske minoriteter har en større sandsynlighed for at blive opdaget end andre, hvilket indebærer,at deres kriminalitetsfrekvens er større, når den måles gennem registreret kriminalitet, end når den –som her – måles via selvrapporteret kriminalitet (Kyvsgaard 2001; Holmberg & Kyvsgaard 2003).En anden mulig forklaring er, at undersøgelsespopulation ikke er repræsentativ, men at der er taleom en selekteret population. De unge, der indgår i undersøgelsen, bor i områder med relativt mangeetniske minoriteter og relativt mange ressourcesvage beboere. Muligvis forholder sig sådan, at deetniske danskere i områderne er forholdsmæssigt mere socialt og økonomisk udsatte end de indvan-drere og efterkommere, de bor sammen med. Det vil kunne forklare en højere kriminalitetsfrekvensblandt de unge af dansk afstamning. De regressionsanalyser, der gennemføres senere, vil kunnevise, om det forholder sig på denne måde, jf. kapitel 16.Samlet set viser resultaterne, at der er klare forskelle mellem kriminalitetskategorierne med hensyntil køn, alder og etnicitet. Hvis fokus udelukkende er på de unge i kriminelle grupper og de alvorligtkriminelle, så er der imidlertid ingen statistisk signifikante forskelle mellem de to kategorier. Køn,alder og etnicitet ser således ikke umiddelbart ud til at kunne forklare, hvorfor nogle unge indgår ikriminelle grupper, mens andre begår alvorlig kriminalitet uden at være med i en sådan gruppe.

6 FAMILIEDet er en udbredt opfattelse, at unges familieforhold har en væsentlig betydning for, om de begårkriminalitet. Der er da også dokumenteret sammenhæng mellem forhold i familien og risikoen for atbegå kriminalitet, men sammenhængen er ofte mere moderat end forventet (Wikström & Butter-worth 2006). Det samme gælder i forhold til medlemskab af en kriminel gruppe, hvor tidligereforskning har vist, at de familierelaterede risikofaktorer ofte betyder meget lidt, jf. kapitel 2.I dette kapitel skal der ses nærmere på nogle af de familieforhold, som i tidligere undersøgelser harvist sig at have betydning for kriminalitet, og som muligvis også har betydning for medlemskab afkriminelle grupper. Det drejer sig først og fremmest om familiestrukturen. Splittede familier har i

nogle undersøgelser vist sig som en risikofaktor i forhold til at begå kriminalitet (Balvig 2000;Kyvsgaard 1992a; Wikström & Butterworth 2006), men der synes at være en tendens til, at detteforhold mister betydning, når der kontrolleres for andre forhold (Kyvsgaard 1992a; Balvig 2011).Oplysninger om eventuelle anbringelser og ophold på institutioner for børn indgår også i dette kapi-tel om familien.Endvidere belyses forældrenes beskæftigelse og den økonomiske situation i hjemmet, selv om hel-ler ikke disse forhold altid er relateret til risikoen for kriminalitet. Den sammenhæng mellem lavsocioøkonomisk status i familien og kriminalitet, som nogle undersøgelser påviser, kan være af enindirekte karakter, idet den kan forklares med, at forældre med vanskelig økonomi ikke altid formårat give deres børn en god og omsorgsfuld opdragelse, hvilket kan influerer på kriminalitetsrisikoen(Wikström & Butterworth 2006; Farrington & Welsh 2007).Kontakten med og relationen til forældrene er også relateret til kriminalitetsrisikoen (Wikström &Butterworth 2006). For at undersøge, om det også er forbundet med risikoen for deltagelse i krimi-nelle grupper, er der i undersøgelsen stillet spørgsmål om, hvor tit de unge spiser aftensmad sam-men med deres forældre, hvor tit de laver noget sjovt sammen med dem, og om de snakker medderes forældre, når de har problemer eller er kede af det. På baggrund af svarene på disse spørgsmålkonstrueres en skala vedrørende de unges forhold til forældrene.Der konstrueres endvidere en skala, der er baseret på spørgsmål om forældrenes viden om de ungesfærden, da opsyn fra forældrenes side synes at være vigtig i forhold til at begå kriminalitet, ligesomdet er relateret til risikoen for at indgå i en kriminel gruppe (Balvig 2000; Wikström & Butterworth2006; Klein & Maxson 2006). Skalaen bygger på spørgsmål om, hvorvidt forældrene ved, hvor de-res børn er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme.

6.1

Familiestruktur

Svarfordelingen på spørgsmålet om, hvem de unge bor hos, er vist i tabel 6.1. Mere end 60 pct. bormed begge deres forældre, mens godt en femtedel bor sammen med kun én af forældrene. Ca. hver10. bor skiftevis hos deres mor og far, og 7 pct. bor enten hos deres mor eller far og dennes nyepartner.17Andelen af unge, der bor sammen med begge forældre, er størst for de lovlydige og mindst for deunge i kriminelle grupper. Der er dog ikke markante forskelle mellem de unge i kriminelle grupperog de alvorligt kriminelle.

KategorienAndetvedrører plejefamilier, institutioner og ungdomsboliger.

Tabel 6.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvem de bor hos (pct.)BeggeforældreUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)52 %54 %58 %65 %61 %1137En forælderog en sted-forælder9%6%7%6%7%123Skiftevismor og far13 %14 %9%8%9%172Enforælder23 %23 %24 %20 %22 %411Andet3%4%2%1%2%28I alt100 %100 %100 %100 %100 %1871

P = 0,001 (alle grupper) / P = 0,838 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

6.2

Ophold på institution

Det er mindre end 1 pct. af de unge, som boede på en institution på undersøgelsestidspunktet, mens2 pct. tidligere havde boet på en institution. Andelen af unge, der aktuelt bor på en institution, erstørst for de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle, mens andelen er mindst for delovlydige, jf. tabel 6.2. Resultaterne er i tråd med tidligere forskning, da ophold på en institution eren af de faktorer, som har vist sig at være tydeligt forbundet med risikoen for kriminalitet (Balvig2000; Farrington & Welsh 2007; Egelund 2010).Tabel 6.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de bor eller har boet på en institution (pct.)Bor påinstitutionUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)1,7 %1,6 %0,9 %0,1 %0,7 %12Har boet påinstitution3%5%2%1%2%36Har ikke boetpå institution.Der har værettale om det10 %12 %4%2%4%73Har ikke boet påinstitutionDer harikkevæ-ret tale om det86 %82 %93 %97 %93 %1696I alt100 %100 %100 %100 %100 %1817

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,743 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabellen viser endvidere, at der blandt de alvorligt kriminelle er den største andel, der tidligere harboet på en institution, eller hvor der har været tale om, at de skulle bo på en institution. Der er dogikke signifikante forskelle mellem de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.

6.3

Forældrenes beskæftigelse

Det er generelt svært at spørge børn og unge om, hvad deres forældre beskæftiger sig med. De vedgerne, om forældrene har et arbejde, men de ved ikke altid, hvad de arbejder med (Balvig 2000;Andersen & Kjærulff 2003). I denne undersøgelse er der som i andre tilsvarende valgt alene atspørge, om forældrene er i arbejde, og – i tilfælde af, at de ikke er det – om de er under uddannelse,arbejdsløse, pensionerede, syge eller lignende.Tabel 6.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet (pct.)18Begge hararbejde eller er un-der uddannelseUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)52 %58 %56 %54 %54 %930Den ene hararbejde eller er un-der uddannelse35 %35 %31 %32 %32 %551Begge er udenarbejde ogikkeunder uddannelse14 %7%13 %15 %13 %230I alt100 %100 %100 %100 %100 %1711

P = 0,394 (alle grupper) / P = 0,200 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som det fremgår af tabel 6.3, er over halvdelen af begge forældre (eller dem de bor sammen med)på arbejdsmarkedet eller under uddannelse. I knap en tredjedel af tilfældene er den ene forælder iarbejde eller under uddannelse, mens den anden ikke er det. Godt hver 7. ung har forældre, hvorbegge er uden arbejde og heller ikke under uddannelse. Af de forældre, der ikke var i arbejde påundersøgelsestidspunktet, er mødrene oftest arbejdsløse, mens fædrene hyppigere er enten pensio-nerede, sygemeldte eller lignende.Tabellen viser, at fordelingen efter forældrenes erhvervsforhold ikke differentierer meget mellemkriminalitetskategorierne, ligesom der heller ikke ses tendenser til, at erhvervsfrekvensen er størreblandt de lovlydige end blandt de øvrige grupper. Statistisk set er der altså ikke signifikante forskel-le mellem kriminalitetskategorier, heller ikke når der ses separat på morens og farens tilknytning tilarbejdsmarkedet. Der er således intet, der umiddelbart tyder på, at børnenes risiko for kriminaliteteller for at deltage i kriminelle grupper er relateret til forældrenes aktuelle erhvervsforhold.

6.4

Økonomien i hjemmet

Ligesom det i selvrapporteringsundersøgelser kan være vanskeligt at få valide svar på forældreneserhverv, kan det også være vanskeligt at få sikre svar på spørgsmål om forældrenes indkomst. Det18

De fleste unge har angivet begge forældres tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om de i spørgeskemaet bliver bedtom kun at besvare spørgsmålet for dem eller den, de bor sammen med.

er en erfaring, som bl.a. er gjort i forbindelse med de danske ungdomsundersøgelser (Balvig 2000).Børn og unge har sjældent en klar viden om, hvad forældrene tjener.Den økonomiske situation i hjemmet er i stedet belyst gennem spørgsmål om børnenes indtryk afforældrenes økonomiske situation. Det er gjort ved at spørge om, hvilken indtægtsgruppe de ungetror, deres forældre tilhører; om de har indtryk af, at deres forældre har økonomiske problemer; omde har oplevet, at forældrene ikke har haft råd til, at de kunne tage på lejrskole, skoleudflugter ellerandet med skolen.Af tabel 6.6 ses, hvordan svarene fordeler sig på spørgsmålet om forældrenes indtægtsgruppe.Ikke overraskende angiver tre fjerdedele af de unge, at deres forældre tilhører den mellemste ind-komstgruppe. Kun ca. hver 8. tror, at deres forældre tilhører den tredjedel, som tjener mest, og lige-ledes ca. hver 8. tror, at de tilhører den tredjedel, som tjener mindst.Tabel 6.6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter den indtægtsgruppe, som de tror, forældrene tilhø-rer (pct.)Den tredjedel somDen tredjedel somDen tredjedel somI alttjener mesttjener midt imellemtjener mindstUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %12 %10 %11 %12 %19769 %69 %76 %78 %75 %129315 %20 %14 %11 %13 %224100 %100 %100 %100 %100 %1714

P = 0,030 (alle grupper) / P = 0,416 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Generelt er der ikke store forskelle mellem vurderingerne af indkomstforholdene i de fire kriminali-tetskategorier. Dog er der en tendens til, at en stigende andel vurderer forældrenes indkomst somenten relativ høj eller relativ lav i takt med omfanget af kriminelle erfaringer. Det ses endvidere, atflere af de alvorligt kriminelle end af de øvrige tror, at deres forældre hører til den indtægtsgruppe,som tjener mindst. Der er en overordnet, men svag statistisk signifikant forskel mellem kriminali-tetskategorierne med hensyn til oplevelsen af forældrenes økonomiske situation, men ingen signifi-kant forskel mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.De unge, som tror, at deres forældre tilhører den tredjedel, der tjener mindst, er i høj grad de sam-me, som dem, der svarer bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt deres forældre har økonomiskeproblemer. I alt 6 pct. af de unge giver udtryk for, at deres forældre næsten altid har problemer medat få pengene til at slå til, mens 30 pct. mener, at det forekommer engang imellem, jf. tabel 6.7.Blandt de unge i kriminelle grupper er der en forholdsvis stor andel, som mener, at deres forældre

næsten altid har økonomiske problemer, men derudover er der ikke store forskelle mellem kategori-erne.Tabel 6.7. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres indtryk af forældrenes eventuelle økonomi-ske problemer (pct.)De har sommetiderDe har næsten altidDe klarer sig megetproblemer med at fåproblemer med at fåI altgodt økonomiskpengene til at slå tilpengene til at slå tilUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)60 %63 %61 %67 %64 %116827 %31 %33 %28 %30 %54613 %7%6%5%6%113100 %100 %100 %100 %100 %1827

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,162 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Knap en tredjedel af de unge, der mener, at deres forældre tilhører den tredjedel, der tjener mindst,har oplevet, at forældrene ikke har haft råd til, at de kunne tage med på lejrskole, skoleudflugtereller andet med skolen. Langt de flest af de unge i undersøgelsen har dog aldrig oplevet dette, ogder er ikke markante forskelle på svarfordelingerne i kriminalitetskategorierne, jf. tabel 6.8.Tabel 6.8. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de har oplevet, at forældrene ikke har haft rådtil, at de kunne tage på lejrskole, skoleudflugter eller andet med skolen (pct.)Nogle fåEn enkeltMange gangeAldrigI altGangegangUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)5%3%3%3%3%625%3%6%5%6%1025%7%7%5%6%10484 %87 %84 %87 %86 %1594100 %100 %100 %100 %100 %1862

P = 0,347 (alle grupper) / P = 0,539 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

6.5

Forhold til forældrene

De unges forhold til forældrene belyses gennem spørgsmål om, hvordan de har det med henholdsvisderes mor og deres far. Derudover indgår forskellige spørgsmål om samvær og kontakt med foræl-drene i bedømmelsen af forholdet til forældrene. Svarene på de førstnævnte spørgsmål fremgår attabellerne 6.9 og 6.10, der viser, at tre ud af fire unge har detrigtig godtmed deres mor, mens totredjedele har detrigtig godtmed deres far.

Andelen af unge, der har detrigtig godtmed deres forældre er generelt størst blandt de lovlydige ogmindst for de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle. Det er samtidig i særlig gradblandt unge i disse to kategorier, man finder dem, som har detdårligtmed deres forældre. Der erkun små og insignifikante forskelle mellem de alvorligt kriminelle og unge i kriminelle grupper.Tabel 6.9. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvordan de har det med deres mor (pct.)Rigtig godtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)66 %67 %76 %81 %76 %1407Godt24 %26 %20 %17 %19 %351Mindre godt5%4%4%3%3%63Dårligt4%3%0,6 %0,3 %1%20I alt100 %100 %100 %100 %100 %1841

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,897 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 6.10. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvordan de har det med deres far (pct.)Rigtig godtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)62 %57 %66 %73 %68 %1180Godt24 %27 %24 %20 %22 %380Mindre godt7%9%8%5%6%109Dårligt6%8%3%3%4%64I alt100 %100 %100 %100 %100 %1733

P = 0,001 (alle grupper) / P = 0,792 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Et andet spørgsmål er, hvor ofte de unge snakker med deres forældre, hvis de har problemer eller erkede af det. Godt en tredjedel af de unge snakkeraltidellernæsten altidmed deres forældre i så-danne situationer, mens lidt under halvdelennogle gangesnakker med deres forældre, og hver 5.næsten aldrigelleraldriggør det, jf. tabel 6.11.Der er tydelige forskelle mellem kategorierne, idet en større andel af de lovlydige end af de øvrigeungealtidellernæsten altidsnakker med deres forældre, hvis de har problemer eller er kede af det.Modsat er andelen af unge, deraldrigellernæsten aldrigsnakker med forældrene i en sådan situa-tion, størst blandt de unge i kriminelle grupper, idet det gælder mere end en tredjedel. Det samme ertilfældet for 29 pct. af de alvorligt kriminelle, 24 pct. af de småkriminelle og 12 pct. af de lovlydige.

Tabel 6.11. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de snakker med deres forældre, når dehar problemer eller er kede af det (pct.)Altid ellerAldrig ellerNogle gangeI altnæsten altidnæsten aldrigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)23 %29 %28 %44 %35 %65640 %43 %48 %45 %45 %83937 %29 %24 %12 %20 %370100 %100 %100 %100 %100 %1865

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,184 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Samme mønster ses ved spørgsmålene om, hvor tit de unge spiser aftensmad sammen med deresforældre, og hvor tit de laver noget sjovt med deres forældre, jf. bilagstabel 2 og 3. Samlet set er detgodt halvdelen af de unge, der spiser aftensmad med deres forældrehver aften,men blandt de lov-lydige er andelen 62 pct. mod 34 pct. af de unge i kriminelle grupper. Omkring 90 pct. af de ungelaver noget sjovt med deres forældremindst én gang om måneden,men for de unge i kriminellegrupper er denne andel noget mindre, nemlig på 80 pct.Svarende til det, der er gjort i en lignende engelsk undersøgelse (Wikström & Butterworth 2006), erder ud fra ovennævnte fem spørgsmål dannet en skala, der samlet belyser de unges forhold til deresforældre. Det er sket ved at give point fra 1-3 for svarene på de enkelte spørgsmål. Det betyder, atde unge mindst kan have 5 point, da der er fem spørgsmål, og højest 15 point, da der er tre svarmu-ligheder for hvert spørgsmål. Jo flere point, de unge har, desto dårligere er deres forhold til foræl-drene. Af figur 6.1 ses, hvordan pointene fordeler sig.Figuren viser tydeligt, at de lovlydige er overrepræsenteret blandt de unge med et godt forhold tilforældrene, mens især de unge i kriminelle grupper er underrepræsenteret. Omvendt forholder detsig i den anden ende af skalaen, idet der er relativt få lovlydige, men relativt mange af de unge ikriminelle grupper med et dårligt forhold til forældrene. Også i forhold til de småkriminelle og dealvorligt kriminelle er der nogle forskelle, da kurverne for de fire kategorier forløber forholdsvisseparat og kun i begrænset omfang lapper over hinanden.Når der, som omtalt i metodeafsnittet, inddeles i tre niveauer på baggrund af pointene, så kan i alt59 pct. af de lovlydige siges at have etgodtforhold til deres forældre, jf. bilagstabel 4. Tilsvarendegælder for 38 pct. af de småkriminelle, 33 pct. af de alvorligt kriminelle og 28 pct. af de unge i kri-minelle grupper. Forskellene mellem kategorierne er statistisk signifikante samlet set, men ikkemellem de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper. Det lader således ikke til at væreforholdet til forældrene, der differentierer mellem de to kategorier.

Figur 6.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og forholdet til forældrene1925%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

20%

15%

10%

0%5Godt forhold6789101112131415Dårligt forhold

6.6

Forældrenes opsyn med de unge

Som nævnt er de unge også blevet spurgt, hvorvidt deres forældre ved, hvor deres børn er, hvad delaver, og hvem de er sammen med, når de ikke er hjemme. Af tabel 6.12 ses andelen af unge, hvisforældresjældentelleraldrigved noget om dette.Tabel 6.12. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor meget deres forældre ved om deres fritid(pct.)Forældrene vedForældrene vedForældrene vedsjældent eller aldrig,sjældent eller aldrig,sjældent eller aldrig,hvem deres børn erhvor deres børn er*hvad deres børn laver**sammen med***Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)30 %22 %10 %4%10 %18955 %38 %27 %13 %24 %44730 %24 %15 %8%14 %257

*P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,262 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)**P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,016 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)***P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,424 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 4, giver følgende resultat: P = 0,000 (allegrupper) / P = 0,447 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

Hver 10. af de unge oplyser, at deres forældre sjældent eller aldrig ved, hvor de er, når de ikke erhjemme. Knap en fjerdedel siger, at forældrene sjældent eller aldrig ved, hvad de laver, mens hver7. angiver, at forældrene sjældent eller aldrig ved, hvem de er sammen med. Der er på alle dissespørgsmål tydelige forskelle mellem kriminalitetskategorierne.Andelen af unge, hvis forældre sjældent eller aldrig ved, hvor deres børn er, hvad de laver, og hvemde er sammen med, er størst blandt de unge i kriminelle grupper, mens den er mindst blandt de lov-lydige efterfulgt af de småkriminelle og de alvorligt kriminelle. En sammenligning mellem alene dealvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper viser, at der er signifikant forskel mellem demmed hensyn til, om forældrene ved, hvad de laver.De tre spørgsmål indgår i en skala om forældrenes opsyn med deres børn. Ligesom i den tidligereskala afhænger pointene af, hvad de unge har svaret på spørgsmålene. De kan mindst have 3 pointog højest 12 point. Få point ses som tegn på en høj grad af opsyn fra forældrene, hvorimod mangepoint er tegn på ringe opsyn fra forældrene. Af figur 6.2 ses, hvordan pointene fordeler sig.Figur 6.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og opsynet fra forældrene2040%35%30%25%20%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

15%10%5%0%34Meget opsyn56789101112Lidt opsyn

Også for denne skala ses der meget forskellige forløb af de kurver, der angår de fire kategorier afunge. Der er således en betydeligt større andel af de lovlydige end af de øvrige, hvor forældrene ihøj grad fører opsyn med deres børns færden, mens kurven for især unge i kriminelle grupper liggernoget over de øvrige i den ende af skalaen, der angiver ringe opsyn fra forældrenes side.20

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 5, giver følgende resultat: P = 0,000 (allegrupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

En inddeling af pointene i tre niveauer viser, at 57 pct. af de unge i kriminelle grupper er kendeteg-net vedlidtopsyn fra forældrenes side mod 36 pct. af de alvorligt kriminelle, 29 pct. af de småkri-minelle og 12 pct. af de lovlydige, jf. bilagstabel 5. Forskellene er både statistisk signifikante mel-lem kategorierne samlet set og alene mellem de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.

7 SKOLELigesom familien udgør skolen et vigtigt element i de unges sociale integration i samfundet, og densociale integration har betydning for risikoen for at begå kriminalitet og risikoen for at involvere sigi kriminelle grupper herunder bander. At personer, der er dårligt socialt integreret, i højere grad endandre har en tendens til at begå kriminalitet, antages bl.a. at skyldes, at omkostninger i form afsoci-al udstødelseer mindre for socialt marginaliserede unge (Wikström og Butterworth 2006).De danske ungdomsundersøgelser, der er gennemført, har hele tiden vist, at de unges forhold tilskolen er stærkt forbundne med deres kriminalitetsrisiko, og den seneste af disse undersøgelser pe-ger på, at skolen har en større betydning herfor end forholdene i familien (Balvig 2011). Spørgsmå-let er, om det forholder sig på samme måde i relation til deltagelse i kriminelle grupper.De forskellige spørgsmål, der er anvendt til at belyse forholdet mellem skole og kriminalitet, stam-mer dels fra den danske ungdomsundersøgelse og dels fra The Peterborough Youth Study (Balvig1982; Wikström og Butterworth 2006). Overordnet handler spørgsmålene om, hvad de unge synesom at gå i skole, hvordan de klarer sig i skolen, hvor ofte de pjækker, skoleskift samt om skolenskontakt med hjemmet på grund af problemer i skolen. Derudover berøres de unges forhold til klas-sekammeraterne, herunder om de nogensinde er blevet mobbet eller drillet.Ud fra nogle af spørgsmålene dannes en skala om de unges forhold til skolen. Skalaen er tidligerebenyttet af forskerne bag The Peterborough Youth Study, hvor der er påvist en sammenhæng mel-lem forholdet til skolen og risikoen for at begå kriminalitet (Wikström og Butterworth 2006).

7.1

Trivsel i skolen

De unges trivsel i skolen er belyst gennem et spørgsmål om, hvad de synes om at gå i skole. Langtde fleste af de unge i undersøgelsen synes entenrigtig godtellergodtom at gå i skole, jf. tabel 7.1.Blandt de lovlydige findes den største andel af unge, som synesrigtig godtom skolen, mens denmindste andel findes blandt de unge i kriminelle grupper.Kun ganske få unge synesdårligtom skolen, og denne andel er størst blandt de unge i kriminellegrupper. Tabellen viser en forventet og tydelig sammenhæng mellem kriminalitet og de unges for-

hold til skolen, men også mellem skolerelationen og deltagelse i kriminelle grupper. Forholdet tilskolen differentierer dog ikke mellem unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.Tabel 7.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvad de synes om at gå i skole (pct.)Rigtig godtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)24 %29 %31 %49 %39 %727Godt54 %50 %57 %45 %50 %943Mindre godt16 %16 %9%5%8%157Dårligt6%5%3%2%3%49I alt100 %100 %100 %100 %100 %1876

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,768 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

De unges relation til deres lærere vedrører i allerhøjeste grad også trivslen i skolen. Målt med denneparameter stortrives de unge i skolen. Det er således 9 ud af 10, som har etrigtig godtellergodtforhold til deres lærere, og kun hver 50. har etdårligtforhold til dem, jf. tabel 7.2.Tabel 7.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og deres forhold til deres lærere (pct.)Rigtig godtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %26 %24 %43 %33 %613Godt60 %50 %63 %51 %56 %1040Mindre godt15 %20 %12 %4%9%168Dårligt8%4%1%1%2%44I alt100 %100 %100 %100 %100 %1865

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,038 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Der er imidlertid ganske store forskelle mellem de forskellige kriminalitetskategorier med hensyn tilforholdet til lærerne: De lovlydige har klart det bedste forhold, mens de unge i kriminelle grupperhar det dårligste. Det er således kun 16 pct. af de unge i kriminelle grupper, som synes, at deresforhold til lærerne errigtig godt,mens 23 pct. har etmindre godteller decideretdårligtforhold tilderes lærere. Der er på dette område også tydelige forskelle mellem de alvorligt kriminelle og ungei kriminelle grupper, idet de alvorligt kriminelle gennemgående har et bedre forhold til deres lærere.En tredje paramenter for trivslen i skolen angår de unges forhold til deres klassekammerater. Langtden overvejende del af de unge har enten etrigtig godteller etgodtforhold til deres klassekamme-

rater (93 pct.). Spørgsmålet differentierer mellem kriminalitetskategorierne, men det beror alene påforskellen mellem de lovlydige og de tre øvrige kategorier, jf. bilagstabel 6.

7.2

Fagligt standpunkt

Ligesom i ungdomsundersøgelserne belyses de unges faglige standpunkt i denne undersøgelse gen-nem et spørgsmål om, hvordan de selv synes, de klarer sig i skolen. Ikke uventet synes langt stør-stedelen – næsten ni ud af ti – at de klarer sig entenrigtigt godtellergodti skolen, jf. tabel 7.3.Tabel 7.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvordan de klarer sig i skolen (pct.)Rigtig godtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)12 %15 %19 %26 %21 %392Godt61 %65 %67 %67 %66 %1226Mindre godt22 %17 %13 %7%11 %206Dårligt5%4%2%0%2%30I alt100 %100 %100 %100 %100 %1854

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,573 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Af tabellen ses det dog, at der er forskelle mellem kriminalitetskategorierne, idet der blandt de lov-lydige er den største andel af unge, der synes, de klarer sigrigtig godti skolen, og den mindste an-del, der synes, de klarer sigmindre godtellerdårligti skolen. Det modsatte gælder for de unge ikriminelle grupper, der ud fra spørgsmålet fremstår som den kategori, der fagligt klarer sig dårligst.Der er en naturlig og forventet sammenhæng mellem, hvordan de unge klarer sig i skolen, og hvormegen tid de bruger på lektielæsning. De lovlydige bruger generelt mest tid på lektier, idet en fjer-dedel bruger mindst to timer om dagen, jf. bilagstabel 7. Blandt de småkriminelle gælder det hver7., blandt de alvorligt kriminelle hver 10. og blandt de unge i kriminelle grupper bruger godt hver13. tilsvarende meget tid på lektier. I forlængelse heraf findes den største andel, deraldriglaverlektier, blandt de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.

7.3

Fravær

De unges holdninger til at møde til undervisningen må som udgangspunkt opfattes som vigtig for atfå udbytte af skolen. Pjækkeri er desuden et af de vigtigste tegn på risiko for kriminalitet, hvilketogså skal ses i sammenhæng med, at børn og unge, der bliver væk fra skolen, kan søge sammenmed ligesindede og bruge tiden på kriminalitet (Hayward & Sharp 2005; Boxford 2006).

I spørgeskemaundersøgelsen er de unge derfor blevet spurgt om, hvorvidt de pjækker fra skole.Knap halvdelen af de unge gør det, men, som det fremgår af tabel 7.4, er der stor forskel på, hvorofte de gør det. Samlet set pjækker 43 pct.sjældenteller højest2-3 gange om måneden,og det ersåledes en meget lille gruppe, der pjækker ugentligt.Tabel 7.4. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de pjækker fra skole (pct.)AldrigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)29 %32 %46 %66 %53 %979Sjældent41 %43 %42 %30 %36 %6742-3gangeom md.18 %16 %8%3%7%1361 gangom ugen7%5%3%1%3%472-3gangeom ugen3%2%1%0%1%14Så godtsomhver dag2%2%1%0%1%14I alt100 %100 %100 %100 %100 %1864

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,917 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

I forhold til kriminalitetskategorierne pjækker en tredjedel af de lovlydige, mens mere en to tredje-dele af de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle pjækker. Blandt de unge i kriminellegrupper findes den største andel, som pjækker mindst én gang om ugen, idet hver 8. gør det. Af dealvorligt kriminelle drejer det sig om knap hver 10., mens det er hver 20. af de småkriminelle, ogkun én ud af hundrede af de lovlydige pjækker så ofte.

7.4

Skoleskift

Tidligere undersøgelser har vist, at der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af skoleskift ogrisikoen for kriminalitet: Jo flere skoleskift, unge har været igennem, desto større er risikoen for, atde er involveret i kriminalitet (Balvig 2000; Stevens 2006). Dette kan bero på, at skoleskiftene erforårsaget af kriminalitet, men sammenhængen kan også ses på baggrund af den utryghed og det tabaf sociale relationer, et skoleskift kan indebære. I et forsøg på at få status i de nye omgivelser, vilnogle unge måske overskride grænser, som de ellers ikke ville have gjort.De unge i undersøgelsen har oplyst, hvor mange skoler de har gået på. I alt 37 pct. har gået påsamme skole hele tiden, jf. tabel 7.5. Blandt de lovlydige er denne andel størst. Forskellene mellemkriminalitetskategorierne er tydeligst ved meget hyppige skoleskift, dvs. blandt de unge, der hargået på mindst seks skoler. I alt 6 pct. af de unge har gået på så mange skoler, men blandt de unge ikriminelle grupper er denne andel mere end dobbelt så stor (14 pct.).

Tabel 7.5. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor mange skoler, de har gået på (pct.)1Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)33 %35 %32 %41 %37 %642218 %22 %25 %28 %25 %444319 %18 %21 %14 %17 %29521

410 %8%11 %9%9%164

56%9%5%5%5%92

6+14 %8%6%4%6%112

I alt100 %100 %100 %100 %100 %1749

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,680 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

7.5

Kontakt med hjemmet på grund af problemer

Vanskeligheder i skolen kan også belyses ved at se på, hvorvidt forældrene er blevet kontaktet afskolen på grund af, at der har været problemer i skolen, jf. tabel 7.6. Som det fremgår, er det 28 pct.af de unge, der oplyser, at deres forældre er blevet kontaktet i en sådan anledning.Tabel 7.6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om deres forældre er blevet kontaktet af skolenpga. problemer i skolen (pct.)ForældreneikkekontaktetUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)49 %58 %66 %83 %72 %1335Forældrene kontaktet51 %43 %34 %17 %28 %529I alt100 %100 %100 %100 %100 %1749

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,673 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Der er tydelige forskelle mellem kriminalitetskategorierne med hensyn til, hvorvidt skolen har kon-taktet forældrene som følge af problemer i skolen. Blandt de unge i kriminelle grupper er det overhalvdelen, hvis forældre er blevet kontaktet. Det samme gør sig gældende for 43 pct. af de alvorligtkriminelle, 34 pct. af de småkriminelle og 17. pct. af de lovlydige. Forskellen mellem de unge ikriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er dog ikke signifikant.22

Forskellen mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er heller ikke signifikant, når de unge, derhar gået på seks skoler eller flere, ses i forhold til de unge, der har gået på fem skoler eller færre.22De unge er videre spurgt om årsagen til, at skolen har kontaktet forældrene, men da under halvdelen af de unge, hvisforældre er blevet kontaktet, har besvaret dette spørgsmål, har det ikke været muligt at få sikker viden herom.

7.6

Mobning og drillerier

Som nævnte har næsten alle de unge et vældigt godt forhold til deres klassekammerater. På trodsheraf er det alligevel 29 pct. af de unge, som angiver, at de af deres klassekammerater er blevetmobbet eller drillet i en sådan grad, at de har haft lyst til at blive hjemme fra skole, jf. tabel 7.7.Tabel 7.7. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de er blevet mobbet eller drillet af deresklassekammerater, så de havde lyst til at blive hjemme fra skole (pct.)Er blevet mobbetEr ikke blevetEr tit bleveteller drilletI altmobbet eller drilletmobbet eller drilletet par gangeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)76 %66 %69 %72 %72 %133218 %26 %24 %23 %23 %4275%7%7%5%6%102100 %100 %100 %100 %100 %1861

P = 0,194 (alle grupper) / P = 0,120 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som det fremgår af tabellen, er godt hver 20. af de ungetitblevet mobbet eller drillet, mens knaphver fjerde er blevet det nogle gange. Tabellen vidner dog om, at der ikke er en klar sammenhængmellem, hvorvidt de unge har været udsat for mobning og deres erfaringer med kriminalitet og del-tagelse i kriminelle grupper. I andre undersøgelser er det imidlertid påvist, at mobberne hyppigereend andre unge begår kriminalitet (oversigt findes i Rådgivende Sociologer 2003).

7.7

Forhold til skolen

Med henblik på at få et samlet billede af de unges forhold til skolen er fire af ovennævnte spørgsmålsamlet i skala. De fire spørgsmål handler om, hvad de unge synes om at gå i skole, hvordan de hardet med lærerne, hvordan de klarer sig i skolen, og hvor lang tid de bruger på lektier. Ud fraspørgsmålene har de unge fået point alt efter, hvad de har svaret.Pointene i skalaen strækker sig fra 4-16, da der er fire spørgsmål med hver fire svarkategorier. Joflere point, de unge har, desto dårligere er deres forhold til skolen. I figur 7.1 ses fordelingen af po-int for hver af kriminalitetskategorierne.Som det fremgår af figuren har størstedelen af de unge et ret godt forhold til skolen. Det gælderimidlertid ikke i samme grad for de alvorligt kriminelle og de unge kriminelle grupper. Mens delovlydige ‟topper‟ ved skalaværdi 7 og de småkriminelle ved skalaværdi 8, sker det for de alvorligtkriminelle og de unge kriminelle grupper først ved skalaværdi 9. Det betyder, at der særligt blandtde lovlydige er en overrepræsentation af unge med et godt forhold til skolen, mens der er en overre-73

præsentation af unge med et dårligt forhold til skolen blandt dem i kriminelle grupper og de alvor-ligt kriminelle.Figur 7.1: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og forholdet til skolen2330%25%20%15%10%5%0%4567891011121314Godt forhold1516Dårligt forholdAlle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

Inddeles skalaen i tre niveauer, som beskrevet i metodekapitlet, så kan i alt 36 pct. af de unge i kri-minelle grupper siges at have etdårligtforhold til skolen mod 35 pct. af de alvorligt kriminelle, 21pct. af de småkriminelle og kun 6 pct. af de lovlydige, jf. bilagstabel 8. Forskellen mellem de alvor-ligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper er således ikke statistisk signifikant. Det lader der-med ikke til at være forholdet til skolen, der adskiller de to kategorier fra hinanden, selv om det eren betydelig faktor i forhold til at begå kriminalitet.

8 PSYKOLOGISKE FORHOLDVed siden af de unges forhold til forældre og skole kan der være en række personlige forhold, derkan have betydning for kriminalitetsrisikoen. Det drejer sig om forhold som selvkontrol og moral,som vi har valgt at behandle under overskriften ‟psykologiske forhold‟. Begge begreber er operatio-naliseret via en række spørgsmål, der er anvendt i tilsvarende undersøgelser.I 1990 præsenterede Michael R. Gottfredson og Travis Hirschi en teori om selvkontrol, som kortbeskrevet går ud på, at individer i ulige grad har lært at modstå fristelser til eksempelvis at berigesig gennem kriminalitet (Gottfredson & Hirschi 1990). Udgangspunktet for teorien er det hedonisti-23

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 8, giver følgende resultat: P = 0,000 (allegrupper) / P = 0,573 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

ske individ, som vil blive involveret i kriminalitet, hvis det ikke har lært at styre sine impulser ogdermed ikke har oparbejdet en selvkontrol. Præcis hvad der skal forstås ved lav selvkontrol, er derikke enighed om, men generelt peges der på karaktertræk som impulsivitet, risikosøgende adfærd,selvcentrering, ringe kognitive færdigheder og ringe empati. Fere af disse elementer nævnes ogsåsom selvstændige risikofaktorer i den internationale forskningslitteratur, f.eks. omtaler David Far-rington impulsivitet og ringe empati som væsentlige risikofaktorer i forhold til at begå kriminalitet,og ringe kognitive evner er inkluderet i hans liste over individuelle risikofaktorer (Farrington &Welsh 2007). I andre oversigter over risikofaktorer nævnes risikosøgende adfærd (Shader 2003).I empiriske undersøgelser er selvkontrolbegrebet blevet operationaliseret på lidt forskellig vis. I enfinsk selvrapporteringsundersøgelse måles selvkontrol gennem personernes stillingtagen til fire ud-sagn, der afspejler en kortsynet og risikosøgende adfærd (Salmi & Kivivuori 2006). Undersøgelsenviser, at dem med en kortsigtet og risikosøgende adfærd har en tæt på fem gange så stor risiko forkriminalitet som dem med en langsigtet og kontrolleret adfærd. De danske selvrapporteringsunder-søgelser blev påbegyndt inden teorien om selvkontrol kom frem. I undersøgelserne indgår dog enrække udsagn, der afspejler en kortsigtet indstilling til livet, og svarene på de forskellige udsagnviser sig at være klart forbundet med omfanget og arten af kriminalitet (Kyvsgaard 1992a; Balvig2006).I begyndelsen af 1990‟erne blev der udarbejdet en skala til måling af selvkontrol (Grasmick et al.1993). Skalaen baserer sig på stillingtagen til 13 udsagn, og den er tidligere anvendt i spørgeskema-undersøgelser med børn og unge. Ligesom de skalaer, der allerede er præsenteret i denne rapport,får man point alt efter, hvad der svares på spørgsmålene, hvorefter pointene summeres, og den sam-lede score antages at afspejle graden af selvkontrol. Skalaen er bl.a. anvendt iThe PeterboroughYouth Study,hvor den har vist sig frugtbar til at måle graden af selvkontrol hos unge (Wikström &Butterworth 2006). På denne baggrund er den samme skala valgt i denne undersøgelse.Moral belyses fra to vinkler, idet der både ses på de unges prosociale værdier og deres skamfølelse.De prosociale værdier er operationaliseret gennem spørgsmål om, hvorvidt de unge synes, det er iorden at lyve, stjæle, slå eller lignende, og de relaterer sig således i overvejende grad til normer ogregler for adfærd. Skamfølelsen belyses via spørgsmål om, hvorvidt de unge ville blive flove, hvisde blev taget i at begå kriminalitet, og det blev opdaget af nogen, de kender. Ligesom ved selvkon-trol benyttes skalaer til at sige noget samlet om de unges moral, og spørgsmålene er ligeledes tidli-gere benyttes i forbindelse medThe Peterborough Youth Study(Wikström & Butterworth 2006).Tidligere forskning har vist, at selvkontrol og moral hænger sammen, når det drejer sig om risikoenfor at begå kriminalitet (Wikström & Svensson 2010). Hvis en person eksempelvis ikke har forstå-else for, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i en bestemt situation, så er det vanskeligt forpersonen at udvise selvkontrol i situationen. Graden af selvkontrol er altså mindre vigtig i sådanne

tilfælde. Er der derimod tale om en person, som er meget bevidst om, hvad der er rigtigt og forkert,kan graden af selvkontrol være afgørende for, hvordan vedkommende vælger at agere i situationen(ibid.). Vigtigheden af høj selvkontrol vokser med andre ord i takt med faldende formåen til at skel-ne mellem, hvad der er rigtig og forkert.

8.1

Selvkontrol

Som nævnt baserer målingen af selvkontrol sig på 13 udsagn, jf. nedenstående boks.Udsagn til vurdering af de unges selvkontrolJeg bliver ret let hidsig.Jeg får det tit dårligt, når jeg gør noget forkert.Det er bedst for andre at holde sig væk, når jegbliver rigtig gal.Jeg gør normalt det, der falder mig ind, udenførst at tænke over det.Jeg får altid dårlig samvittighed, når jeg ikkeopfører mig ordentligt.Nogle gange synes jeg, det er spændende atgøre noget, der kan give mig problemer.Jeg bruger ikke megen tid og kræfter på atplanlægge min fremtid.Jeg kommer let til at kede mig.Hvis noget af det, jeg gør, irriterer andre, er detderes problem – ikke mit.Nogen gange løber jeg en risiko, fordi det ersjovt.Jeg prøver normalt at undgå ting, som er be-sværlige.Jeg tænker aldrig over, hvad der skal ske medmig i fremtiden.Jeg prøver altid at undgå at gøre andre vredeeller kede af det.

Spørgsmålene handler om de unges fremtidsorientering, risikosøgende adfærd, impulsivitet, empatisamt deres temperament og evne til at styre det. Et spørgsmål om dårlig samvittighed efter dårligopførsel kan umiddelbart synes malplaceret, idet det i højere grad henhører under det følgende em-ne, skam. Imidlertid er skalaen afprøvet, og en faktoranalyse har vist, at spørgsmålene er sammen-hængende.Tabel 8.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg gør normalt det, derfalder mig ind, uden først at tænke over det” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)22 %22 %13 %9%13 %234Lidt enig44 %36 %34 %26 %31 %580Lidt uenig23 %34 %34 %35 %33 %609Helt uenig11 %9%20 %30 %23 %427I alt100 %100 %100 %100 %100 %1850

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,158 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Af tabel 8.1. ses et eksempel på svarefordelingen på et af de 13 udsagn. To tredjedele af unge i kri-minelle grupper er herheltellerlidt enigei, at de normalt gør, hvad der falder dem ind, uden først attænke over det. Blandt de alvorligt kriminelle er det 58 pct., mens det er 47 pct. af de småkriminelleog 35 pct. af de lovlydige.Generelt differentierer de forskellige udsagn ikke særligt meget mellem de alvorligt kriminelle ogunge i kriminelle grupper, og et enkelt af udsagnene differentierer ikke mellem nogen af kriminali-tetskategorierne. Det drejer sig om udsagnet ”Jeg prøver normalt at undgå ting, som er besværlige”.Andre udsagn differentierer kun i mindre grad mellem kategorierne, hvilket tyder på, at skalaenmåske ikke fungerer helt så godt i en dansk kontekst, som den gør i andre lande. En oversigt oversvarfordelingerne på hvert af spørgsmålene i skalaen findes i bilagstabel 9-19.Der findes dog også udsagn i skalaen, der skelner meget tydeligt mellem kategorierne, jf. tabel 8.2.Tabel 8.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Nogle gange synes jeg,det er spændende at gøre noget, der kan give problemer” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)25 %18 %9%4%10 %176Lidt enig40 %30 %32 %14 %24 %444Lidt uenig17 %30 %26 %20 %22 %407Helt uenig18 %22 %32 %62 %44 %821I alt100 %100 %100 %100 %100 %1852

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,009 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

En tiendedel af alle de unge i undersøgelsen erhelt enigi, at de nogle gange synes, det er spænden-de at gøre noget, der kan give problemer. Blandt de unge i kriminelle grupper drejer det sig dog omen fjerdedel, mens det er knap hver 5. af de alvorligt kriminelle, knap hver 10. af de småkriminelleog mindre end hver 20. af de lovlydige. Det omvendte, men stadig meget markante mønster ses forden andel, der erhelt uenigi udsagnet. Det kan tilføjes, at risikovillighed netop er et træk, der erfundet blandt unge, der føler sig tiltrukket af bander (Esbensen et al. 2009).De 13 udsagn til bedømmelse af de unges selvkontrol indgår som nævnt i en skala, hvor få point ertegn på høj selvkontrol, og mange point er tegn på lav selvkontrol. De unge har mindst 13 point, dader er 13 udsagn, og højest 52 point, da der er fire svarmuligheder til hvert enkelt udsagn. Af figur8.1 ses fordelingen af point.

Figur 8.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og selvkontrol2415%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

10%

0%131619Høj selvkontrol22252831343740434649Lav selvkontrol

Det fremgår, at kurven for de lovlydige topper ved en noget lavere skalaværdi end for de unge ikriminelle grupper. Generelt er andelen af unge i kriminelle grupper større, end tilfældet er for deandre kriminalitetskategorier, blandt dem med de fleste point.Ved en inddeling af skalaen i tre niveauer viser det sig, at 36 pct. af de unge er kendetegnet ved højselvkontrol, mens 23 pct. er kendetegnet ved lav selvkontrol, jf. bilagstabel 20. Blandt de unge ikriminelle grupper er det imidlertid over halvdelen, som er kendetegnet ved lav selvkontrol, mensmindre end hver 10. af dem er kendetegnet ved høj selvkontrol.Det er således blandt de unge i kriminelle grupper, at den største andel af unge med lav selvkontrolfindes. Blandt de alvorligt kriminelle er der dog også ganske mange (43 pct.), og der er da hellerikke signifikant forskel mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle med hensyntil selvkontrol.

8.2

Moral

De unges moral søges indfanget dels ved de prosociale værdier, som svarene på en række spørgsmålgiver udtryk for, og dels ved den grad af skam, stillingtagen til spørgsmål om opdagelse for krimi-nalitet reflekterer. Samme fremgangsmåde er benyttet i andre studier, som undersøger forholdetmellem moral og risikoen for kriminalitet og/eller bandemedlemskab (Wikström & Butterworth24

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 20, giver følgende resultat: P = 0,000(alle grupper) / P = 0,258 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

2006; Esbensen et al. 2009). Resultaterne fra de tidligere studier peger på en øget risiko for, at ungebegår kriminalitet og involverer sig i kriminelle grupper, hvis de retfærdiggør eller undskylder egnelovovertrædelser og generelt har svært ved at føle skam i situationer, hvor unge normalt gør det(ibid.).8.2.1 Prosociale værdierDe unges prosociale værdier vurderes på baggrund af deres besvarelse af 16 spørgsmål, som alleangår konkrete eksempler på adfærd, der i forskellig grad kan være norm- eller regelbrydende, jf.nedenstående boks.Spørgsmål til vurdering af de unges prosociale værdierHvor forkert synes du, det er, hvis nogen på din alder gør noget af det følgendeCykler over for rødtLader være med at lave lektierPjækker fra skoleStår på skateboard på fortovetØdelægger en gadelampeRyger cigaretterLyver, svarer igen eller nægter at gøre, somlæreren sigerBryder ind i en bygning, et hus, en lejlighedeller lignende for at stjæleSlår en på samme alder, der siger noget grimtStjæler en kuglepen fra en klassekammeratLaver graffitiRyger hash, pot eller lignendeStjæler en CD i en butikDrikker sig fuld med vennerne i weekenderneDriller en klassekammerat på grund af hanseller hendes tøjBruger våben eller magt til at få penge eller tingfra en på samme alder

Generelt differentierer svarene på spørgsmålene ganske godt mellem de unge i de forskellige krimi-nalitetskategorier. Her skal nævnes et par eksempler på svarfordelinger, mens de øvrige kan findes ibilagstabel 21-34.Et af spørgsmålene går på, hvor forkert det er at cykle over for rødt. Som det fremgår af tabel 8.3,synes en fjerdedel af samtlige ungeslet ikke,det er forkert. Den største andel findes blandt de unge ikriminelle grupper, hvor over halvdelenslet ikkesynes, det er forkert, mens det drejer sig om nogetfærre – nemlig 37 pct. – af de alvorligt kriminelle. Blandt de småkriminelle er det 30 pct., og blandtde lovlydige er det 9 pct. Disse ganske betydelige forskelle indebærer, at der både er en generelsignifikant forskel mellem de fire kriminalitetskategorier og en signifikant forskel mellem alene dealvorligt kriminelle og unge i kriminelle grupper.

Tabel 8.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert de synes, det er, hvis jævnaldrenecykler over for rødt (pct.)Slet ikkeMeget forkertForkertLidt forkertI altforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)6%10 %6%19 %13 %22810 %8%18 %32 %23 %42131 %45 %46 %41 %41 %75554 %37 %30 %9%23 %422100 %100 %100 %100 %100 %1826

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,007 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Et andet eksempel er et spørgsmål om, hvor forkert det er at lyve, svare igen eller nægte at gøre,som læreren siger. Godt hver 10. har svaret, at detslet ikkeer forkert, jf. tabel 8.4. Igen dækker det-te over ganske store variationer mellem de forskellige kategorier af unge, idet det er under hver 20.af de lovlydige mod godt hver 5. af de alvorligt kriminelle og knap hver 3. af unge i kriminellegrupper, der synes, detslet ikkeer forkert. Forskellen mellem de to sidstnævnte kategorier er dogikke statistisk signifikant – heller ikke hvis man kun ser på de unge, derslet ikkesynes det er for-kert, over for resten.Tabel 8.4. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert de synes, det er, hvis jævnaldrenelyver, svarer igen eller nægter at gøre, som lærerne siger (pct.)Slet ikkeMeget forkertForkertLidt forkertI altforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %23 %21 %37 %28 %51720 %20 %33 %40 %34 %61532 %36 %34 %19 %27 %48331 %22 %12 %4%11 %205100 %100 %100 %100 %100 %1820

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,194 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Figur 8.3 viser den skala, der er dannet på baggrund af spørgsmålene om de unges prosociale vær-dier. Jo flere point, de har fået i skalaen, desto svagere er deres prosociale værdier. Da skalaen byg-ger på 16 spørgsmål med fire svarmuligheder til hvert spørgsmål, strækker pointene sig fra 16 til 64.På baggrund af en inddeling af skalaen vedrørende de unges prosociale værdier i tre niveauer viserdet sig, at knap halvdelen af de unge har stærke prosociale værdier, jf. bilagstabel 35. Det sammegælder dog kun for 13 pct. af de unge i kriminelle grupper. Mere end halvdelen af dem er derimodkendetegnet ved svage prosociale værdier, hvilket er langt den største andel blandt de unge.80

Kurverne i figuren viser ligeledes, at andelen af unge med stærke prosociale værdier er størst blandtde lovlydige efterfulgt af de småkriminelle, de alvorligt kriminelle og til sidst de unge i kriminellegrupper. Forskellen mellem kriminalitetskategorierne er statistisk signifikant, herunder også mellemde unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle. Der er med andre ord en klar sammenhængmellem de unges prosociale værdier og kriminalitet samt deltagelse i en kriminel gruppe.Figur 8.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og prosociale værdier10%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige25

Stærke værdier

Svage værdier

8.2.2 SkamfølelseDe unges moral vurderes som nævnt også i forhold til skamfølelse. Konkret gøres det ved at spørgeom, hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for enten butikstyveri eller indbrud i en bil, og detblev opdaget af enten deres bedste ven, deres lærere eller deres forældre. Der er således i alt seksspørgsmål, og et par eksempler på svarfordelinger gennemgås her, mens de øvrige findes i bilagsta-bel 36-39.Det ene eksempel angår spørgsmålet om, hvor flove de unge ville blive, hvis de blev taget for bu-tikstyveri, og det blev opdaget af deres bedste ven. Hertil har lidt mere end en fjerdedel svaret, at deslet ikkeville blive flove, jf. tabel 8.5. Blandt de unge i kriminelle grupper er det imidlertid 58 pct.Det er en noget større andel end for de alvorligt kriminelle, hvor 40 pct. mener, deslet ikkevilleblive flove. Af de småkriminelle er det 29 pct. og kun 14 pct. af de lovlydige. Blandt sidstnævnte

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 35, giver følgende resultat: P = 0,000(alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

findes til gengæld den største andel, der ville bliverigtigflov, hvis de blevet taget for butikstyveri,og deres bedste ven opdagede det. Spørgsmålet differentierer altså mellem samtlige kategorier.Tabel 8.5. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for bu-tikstyveri, og deres bedste ven opdagede det (pct.)Slet ikke flovUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)58 %42 %29 %14 %26 %484En smule flov25 %28 %33 %27 %29 %525Rigtig flov17 %30 %38 %59 %45 %833I alt100 %100 %100 %100 %100 %1842

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,008 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Det andet eksempel handler om, hvor flove de unge ville blive, hvis de blev taget for at bryde ind ien bil, og deres lærere opdagede det. Som det fremgår af tabel 8.6, ville 15 pct. af de ungeslet ikkeblive flove, men fordelingen inden for kriminalitetskategorierne varierer betydeligt.Tabel 8.6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for atbryde ind i en bil, og deres lærere opdagede det (pct.)Slet ikke flovUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)32 %25 %17 %8%15 %276En smule flov37 %30 %30 %22 %27 %488Rigtig flov30 %46 %54 %70 %58 %1054I alt100 %100 %100 %100 %100 %1818

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,013 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Andelen af småkriminelle, derslet ikkeville blive flov, hvis de blev taget for at bryde ind i en bil,og deres lærere opdagede det, er dobbelt så stor som andelen af lovlydige. I forhold hertil er derimidlertid tre gange så stor en andel blandt de alvorligt kriminelle og fire gange så stor en andelblandt unge i kriminelle grupper, derslet ikkeville blive flov, hvis de blev taget for at bryde ind i enbil, og deres lærere opdagede det. Blandt de unge i kriminelle grupper er der omvendt en ret ringeandel, der ville bliverigtigflov i en sådan situation.Om alle seks spørgsmål kan siges, at der er statistisk signifikante forskelle mellem de unge i krimi-nelle grupper og de alvorligt kriminelle, når spørgsmålene handler om at blive opdaget af ens bedste

ven eller en lærer. Der er derimod ikke signifikante forskelle mellem de to kategorier, når spørgs-målene handler om at blive opdaget af sine forældre. Alle seks spørgsmål behandles alligevel sam-let i en skala, hvor de unge – ligesom tidligere – får point alt efter, hvad de har svaret på spørgsmå-lene.I skalaen er få point tegn på, at de unge har en stærk skamfølelse, mens mange point er tegn på ensvag skamfølelse. De unge har mindst 6 point, da skalaen består af seks spørgsmål, og højest 18point, da der er tre svarmuligheder for hvert spørgsmål. Af figur 8.3 ses fordelingen af point.Figur 8.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og skamfølelse50%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige26

40%

30%

20%

10%

0%678Stærk skamfølelse9101112131415161718Svag skamfølelse

Generelt har de unge en veludviklet skamfølelse. Godt hver 3. af de unge har angivet, at de villeblive rigtig flove, hvis de blev taget for de nævnte handlinger, og det blev opdaget af en, de kender.Tilsvarende gælder imidlertid kun for hver 10. af de unge i kriminelle grupper og mindre end hver5. af de alvorligt kriminelle. Kurverne i figuren viser en tendens til, at jo mindre veludviklet skam-følelsen synes at være, jo hyppigere ligger de unge i kriminelle grupper i toppen. Det er altså gene-relt blandt de unge i kriminelle grupper, at skamfølelsen er mindst udviklet.

9 OPSAMLING OM INDIVIDUELLE RISIKOFAKTORERI de foregående kapitler er der fortaget sammenligninger mellem de fire kriminalitetskategorier medhensyn til en række mulige risikofaktorer. Deikke-dynamiskerisikofaktorer viser som ventet, at26

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 40, giver følgende resultat: P = 0,000(alle grupper) / P = 0,005 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

drenge i højere grad end piger begår kriminalitet og deltager i kriminelle grupper. Ligeledes somventet findes en ligefrem proportionalitet mellem alder og såvel kriminalitet som deltagelse i krimi-nelle grupper. Mindre ventet er det, at det er en større andel af de unge med dansk baggrund endminoritetsbaggrund, der begår kriminalitet og deltager i kriminelle grupper.Hvad angår de unges familieforhold, viser det sig, at opbrud i familien og anbringelse på institutioner forbundet med en øget risiko for kriminalitet og for deltagelse i kriminelle grupper. Forældrenesøkonomiske og beskæftigelsesmæssige situation er derimod ikke særlig stærke indikatorer for kri-minalitet og deltagelse i kriminelle grupper. Forældrenes opsyn med de unges færden er i betydeligthøjere grad et forhold, der differentierer mellem unge, der deltager i kriminelle grupper, og andreunge, herunder også alvorligt kriminelle unge. Jo mere viden, forældrene har om, hvor deres børner, hvad de laver, og hvem de er sammen med, desto mindre er risikoen for, at den unge deltager ikriminelle grupper – og vice versa.De unges forhold til skolen er, som påvist i mange undersøgelser, tæt forbundet med kriminalitet,men det er i mindre grad i stand til at differentiere mellem alvorligt kriminelle unge og de unge ikriminelle grupper. Det er således kun vedrørende forholdet til lærerne, at der er forskel mellem deto kategorier, idet de unge i kriminelle grupper har det dårligste forhold til lærerne. Som for familie-forholdene er der dog generelt tendenser til, at de unge i kriminelle grupper har et svagere og mereproblematisk forhold til skolen, end de alvorligt kriminelle har.Det er også velkendt, at selvkontrol og moral er forbundet med risikoen for kriminalitet, og påsamme måde er de begge forbundet med risikoen for deltagelse i kriminelle grupper. Graden afselvkontrol skelner dog ikke mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle, hvor-imod de unge i kriminelle grupper i højere grad er kendetegnet ved svage prosociale værdier ogsvag skamfølelse, end de alvorligt kriminelle er. Det vil sige, at de unge i kriminelle grupper i høje-re grad accepterer regel- og normbrud, mens de er mindre tilbøjelige til at blive flove, hvis de blivertaget i at gøre noget forkert, og det bliver opdaget af en de kender.En stor del af spørgsmålene om familie, skole, selvkontrol og moral er samlet i seks skalaer, somhver repræsenterer en risikofaktor og en beskyttende faktor. Skalaerne er inddelt i tre niveauer,f.eks.høj/middel/lavselvkontrol, hvor lav selvkontrol betragtes som en risikofaktor, mens høj selv-kontrol ses som en beskyttende faktor. I denne foreløbige analyse, som primært skal anvendes til atse, hvorledes de unge i kriminalitetskategorierne fordeler sig med hensyn til risikofaktorer og be-skyttende faktorer, ses den beskyttende faktor altså som modsætningen til risikofaktoren. Sådanforholder det sig reelt ikke altid. En nærmere gennemgang af, hvilke forhold der kan betragtes somegentlige risikofaktorer og/eller beskyttende faktorer, findes i relation til analyserne i kapitel 16.

Figur 9.1 viser en optælling af de faktorer, som umiddelbart tyder på at være risikofaktorer i forholdtil kriminalitet og medlemskab af kriminelle grupper. Unge med seks risikofaktorer er således ka-rakteriseret ved, at de har etdårligtforhold til deres forældre, at forældrene holderringeopsyn meddem, at de har etdårligtforhold til skolen, at de harlavselvkontrol,svageprosociale værdier og ensvagskamfølelse.Figur 9.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal risikofaktorer70%Unge i kriminelle grupper60%50%40%30%Alvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

20%10%0%0123456

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,002 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som det ses af figuren, er de unge i kriminelle grupper overrepræsenteret blandt de unge med alleseks risikofaktorer. Det gælder 7 pct. af dem i kategorien mod 3 pct. af de alvorligt kriminelle, 1pct. af de småkriminelle og 0,1 pct. af de lovlydige, jf. bilagstabel 41. Hvad der er langt mere iøjne-faldende er dog overrepræsentationen af lovlydige blandt de unge, derikkeer kendetegnet ved no-gen af risikofaktorerne. Det drejer sig om 60 pct. af de lovlydige mod 33 pct. af de småkriminelle,19 pct. af de alvorligt kriminelle og 11 pct. af de unge i kriminelle grupper. Andelen af både lovly-dige og småkriminelle mindskes med antallet af risikofaktorer, mens den for de alvorligt kriminellestiger frem til to risikofaktorer og for de unge i kriminelle grupper frem til tre risikofaktorer.Forskellen mellem kriminalitetskategoriernes fordeling efter antal risikofaktorer er statistisk signifi-kant, herunder også mellem alene de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.Af figur 9.2 fremgår fordelingen af de beskyttende faktorer. De unge, der er kendetegnet ved seksbeskyttende faktorer, er således dem, der har etgodtforhold til deres forældre, hvor forældrene hol-

dermegetopsyn med dem, som også har etgodtforhold til skolen, harhøjselvkontrol,stærkepro-sociale værdier og enstærkskamfølelse.Figur 9.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal beskyttende faktorer50%45%40%35%Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

30%25%20%15%10%5%0%01234

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

De lovlydige er overrepræsenteret blandt de unge, der er kendetegnet ved alle seks beskyttende fak-torer, idet det drejer sig om 10 pct. mod 1 pct. af de småkriminelle og de unge i kriminelle grupperog ingen af de alvorligt kriminelle, jf. bilagstabel 42.Omvendt er det ganske tydeligt, at de unge i kriminelle grupper dominerer blandt de unge, derikkeer kendetegnet ved nogen af de beskyttende faktorer. Det drejer sig således om 45 pct. af de unge ikriminelle grupper mod 35 pct. af de alvorligt kriminelle, 19 pct. af de småkriminelle og 6 pct. af delovlydige.Ligesom ved risikofaktorerne er forskellen mellem kriminalitetskategorierne statistisk signifikant,herunder mellem alene de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.Selv om det ofte har vist sig, at der ikke er statistisk signifikante forskelle mellem de unge i krimi-nelle grupper og de alvorligt kriminelle på de enkelte spørgsmål, så indebærer de konstante tenden-ser, at de unge i kriminelle grupper generelt er karakteriseret ved dårligere eller svagere forhold endde alvorligt kriminelle. Forskellene fremtræder altså tydeligere, når tendenserne samles i skaler.

DEL 3. LIVSSTILSBETINGEDE RISIKOFAKTORERKapitlerne i denne del af rapporten handler om risikofaktorer, som knytter sig til de unges livsstil. Iforhold til de risikofaktorer, der er omtalt i det tidligere, angår risikofaktorerne vedrørende livsstileni højere grad de unges situation her og nu. Livsstilen belyses således gennem spørgsmål om, hvadde bruger deres fritid på, hvem de omgås, og hvordan de forholder sig til alkohol og andre rusmidlersåsom hash og hårdere stoffer.Fra andre undersøgelser ved vi, at børn og unge har en øget risiko for kriminalitet, hvis de har ven-ner, der begår kriminalitet, hvis de har et stort forbrug af rusmidler, og hvis de ofte hænger ud pågaden – også kaldet enrisikolivsstil.De nævnte faktorer har samtidig en effekt hver for sig. Enrække nationale og internationale undersøgelser har f.eks. vist, at de børn og unge, som tilbringermest fritid sammen med deres venner i gademiljøet, er dem, som begår mest kriminalitet (Kyvs-gaard 1992a; Balvig 2011; Wikström & Butterworth 2006; Boxford 2006; Wellendorf & Cakmak2007). Endvidere er der undersøgelser, der viser, at de nævnte forhold er relateret til deltagelse ikriminelle grupper (Esbensen et al. 2009).Ved siden af livsstilen ses der også på, i hvilket omfang de unge er ofre for kriminalitet og på deresinvolvering i gruppeslagsmål og gadeuroligheder. Ligesom i de foregående kapitler bygger analy-serne primært på simple sammenligninger mellem de forskellige kategorier af unge, mens en re-gressionsanalyse indeholdende både de individuelle risikofaktorer og risikofaktorerne vedrørendelivsstilen præsenteres i kapitel 16.

10 FritidI meget kriminalpræventivt arbejde med børn og unge har man traditionelt fokuseret på fritiden ogpå initiativer, der øger de unges brug af organiserede fritidsaktiviteter (Kyvsgaard 1990). Det drejersig f.eks. om særlige sports- og klubaktiviteter i sommerferier og lignende. Denne tilgang til detforebyggende arbejde med børn og unge er antageligt baseret på formodningen om, at ‟lediggang erroden til alt ondt‟, og at sunde fritidsinteresser derfor kan mindske risikoen for kriminalitet. Forsk-ningen har imidlertid givet meget begrænset støtte til antagelsen om, at der er sammenhæng mellemet organiseret fritidsliv og kriminalitet (Kyvsgaard 2006). I ungdomsundersøgelserne påvises detogså, at omfanget af organiserede fritidsaktiviteter ikke er relateret til kriminalitet (Balvig 2011).På trods heraf er det alligevel valgt også i denne undersøgelse at spørge om de unges fritidsaktivite-ter. Det skyldes først og fremmest, at den population, undersøgelsen er baseret på, er anderledes endden, der indgår i de almindelige ungdomsundersøgelser. Det er derfor af interesse at undersøge, om

det forholder sig på samme måde for disse unge. Ved siden af spørgsmålene om de unges fritidsin-teresser er de unge blevet spurgt om fritidsjob og lommepenge.Yderligere indgår en række spørgsmål om, hvor megen tid de unge bruger sammen med deres ven-ner, og hvilke miljøer de færdes i med vennerne. Spørgsmålene til at belyse de aspekter af de ungesfritid indgår i en skala, der i tidligere undersøgelser er anvendt til at vurdere, i hvor høj grad ungefærdes i såkaldte høj-risikomiljøer (Wikström & Butterworth 2006).

10.1Organiserede fritidsaktiviteterSpørgsmål om organiserede fritidsaktiviteter omfatter dyrkning af sport i en idrætsforening eller enidrætsklub, deltagelse i spejderkorps samt musikundervisning. Tre fjerdedele af de unge dyrkersport i en idrætsforening eller i en idrætsklub, 5 pct. går til spejder og 12 pct. modtager musikun-dervisning, jf. bilagstabel 43-45. Af tabel 10.1 ses, hvor stor en andel af de unge i kriminalitetskate-gorierne der går til henholdsvis sport, spejder eller musik mindst én gang om ugen.Tabel 10.1. Unge, der går til sport, spejder eller musik mindst én gang om ugen fordelt efter kriminalitetska-tegori (pct.)Sport*Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)50 %47 %52 %49 %50 %927Spejder**2%5%2%2%2%36Musik***4%6%7%6%6%112

*P = 0,545 (alle grupper) / P = 0,513 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)**P = 0,107 (alle grupper) / P = 0,224 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)***P = 0,559 (alle grupper) / P = 0,340 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Det ses tydeligt af tabellen, at de nævnte organiserede fritidsaktiviteter ikke differentierer mellemkategorierne: De unge i kriminelle grupper går altså stort set lige så hyppigt til sport, spejder ellermusikundervisning som andre unge.Resultaterne vedrørende deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter og kriminalitet svarer ganskegodt til det, man finder i de danske ungdomsundersøgelser (Balvig 2011). Der er med andre ordheller ikke for børn og unge i udsatte områder tegn på, at deltagelse i organiserede fritidsaktiviteterer kriminalitetsforebyggende.I en af ungdomsundersøgelserne er det dog påpeget, at specielt kriminelle unge tiltrækkes af miljøeti ungdomsklubber (Balvig 2000). Dette aspekt er også belyst i denne undersøgelse, hvor de unge er

blevet spurgt om, hvor tit de går i ungdomsklub. Samlet set går 18 pct. i ungdomsklub mindst éngang om ugen, jf. tabel 10.2.Tabel 10.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de går i ungdomsklub (pct.)AldrigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)53 %55 %58 %67 %62 %1147Sjældent15 %10 %14 %15 %15 %2702-3gangeom md.5%5%7%4%5%951 gangom ugen7%4%6%4%5%932-3gangeom ugen11 %16 %9%6%8%157Så godtsomhver dag10 %10 %5%3%5%96I alt100 %100 %100 %100 %100 %1858

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,499 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Af de unge i kriminelle grupper er det imidlertid 28 pct., der går i ungdomsklub mindst én gang omugen, mens det er 30 pct. af de alvorligt kriminelle. Af de småkriminelle er det kun 20 pct. og af delovlydige 13 pct. Disse forskelle er statistisk signifikante dog ikke mellem de unge i kriminellegrupper og de alvorligt kriminelle.At der er en overrepræsentationen af kriminelle unge i ungdomsklubberne, skyldes dog ikke nød-vendigvis, at de i højere grad end andre tiltrækkes af miljøet i klubberne, eller at klubbernes er arne-sted for kriminalitet. Sammenhængen kan i lige så høj grad skyldes, at pædagoger og andre i delokale miljøer forsøger at få de unge væk fra gaden ved at tilbyde dem plads i ungdomsklubberne.Det er en strategi, vi har stødt på i samtaler med lokale aktører, og som dels sigter mod at skabetryghed i nærmiljøet og dels at sikre kontrol med, hvad de unge laver.

10.2Fritidsjob og lommepengeVed siden af de organiserede fritidsaktiviteter kan fritidsjobs medvirke til, at de unge ikke hængerud på gaden, hvor risikoen for kriminalitet kan være stor. Desuden betyder et fritidsjob, at de ungehar flere penge til rådighed og dermed er mindre motiverede for at begå berigelseskriminalitet. En-delig kan et fritidsjob være med til at styrke de unges adgang til arbejdsmarkedet, give dem kontaktmed potentielle arbejdsgivere mv.På denne baggrund vil det være naturligt at antage, at det i særlig grad er de lovlydige, der har fri-tidsjobs, og i mindre grad de kriminelt aktive unge. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Af tabel10.3 fremgår det, at en tredjedel af de unge har lønnet fritidsarbejde – med mindste andel blandt delovlydige og største andel blandt unge i kriminelle grupper.

Tabel 10.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor meget de arbejder om ugen efter skoletid(pct.)ArbejderArbejderArbejderArbejder 10Har ikkeunder 2mellem 2mellem 5 ogtimer ellerI altarbejdetimerog 5 timer10 timermereUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)63 %69 %65 %70 %67 %12555%2%6%7%6%1086%9%9%11 %9%17414 %10 %14 %10 %12 %21812 %9%7%3%6%108100 %100 %100 %100 %100 %1863

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,283 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Den mest markante forskel mellem kriminalitetskategorierne findes blandt de unge, der arbejdermest. For eksempel arbejder 12 pct. af de unge i kriminelle grupper mindst 10 timer om ugen. Tilsammenligning gør det sig gældende for 9 pct. af de alvorligt kriminelle, 7 pct. af de småkriminelleog 3 pct. af de lovlydige. Der er en signifikant forskel mellem kategorierne, men dog ikke mellemde unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.I forlængelse af ovenstående viser det sig, at de unge i kriminelle grupper gennemgående har flerepenge til rådighed end de øvrige unge, jf. tabel 10.4. I alt 43 pct. af de unge i kriminelle grupper harmere end 1000 kr. til rådighed månedligt. Modsat er andelen størst blandt de lovlydige, når dethandler om dem, der har det mindste rådighedsbeløb. Forskellene mellem grupperne er statistisksignifikante, dog ikke mellem alene de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.Tabel 10.4. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor stort et rådighedsbeløb, de har om måneden(pct.)Op til 300 kr.Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)26 %29 %32 %39 %35 %624300-1000 kr.31 %33 %38 %37 %36 %653Mere end 1000 kr.43 %38 %30 %24 %29 %525I alt100 %100 %100 %100 %100 %1802

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,680 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

I de tidligere danske ungdomsundersøgelser viste der sig en sammenhæng mellem de unges rådig-hedsbeløb og kriminalitet, idet de mest kriminelle havde flest penge til rådighed. Denne sammen-

hæng findes imidlertid ikke i den seneste undersøgelse fra 2010, hvor der har vist sig en modsattendens for både fritidsarbejde og rådighedsbeløb (Balvig 2011).

10.3Fritid med vennerRelationen til venner er belyst gennem spørgsmål om, hvor stor en del af fritiden de unge brugersammen med deres venner, hvor tit de mødes med vennerne hjemme hos sig selv eller hjemme hosdem, og hvor tit de færdes med vennerne på gaden, ved grillbarer, i butikscenter, kiosker eller lig-nende uden at lave noget bestemt.Langt størstedelen af de unge er sammen med vennerne mindst halvdelen af deres fritid, jf. tabel10.5.Tabel 10.5. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor meget de er sammen med deres venner ifritiden (pct.)NæstenEn mindreNæstenDet mesteHalvdelenheledel afikke nogetI altaf fritidenaf fritidenfritidenfritidenaf fritidenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)44 %34 %23 %13 %22 %40435 %35 %41 %35 %37 %68614 %19 %21 %30 %24 %4506%10 %11 %16 %13 %2381%2%4%6%4%82100 %100 %100 %100 %100 %1860

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,181 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Blandt de unge i kriminelle grupper er der flest, som brugernæsten hele fritidensammen med ven-nerne, idet det drejer sig om 44 pct., mod 34 pct. af de alvorligt kriminelle, 23 pct. af de småkrimi-nelle og 13 pct. af de lovlydige. Forskellen er statistisk signifikant for kategorierne samlet set, menikke mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle alene – heller ikke når de unge,der bruger mest tid med vennerne, sammenlignes med resten.Med hensyn til, hvor de unge mødes med deres venner, mødes de fleste unge mindst én gang ugent-ligt hjemme hos sig selv eller hjemme hos vennerne. For de unge i kriminelle grupper handler detom tre fjerdedele af de unge mod ca. to tredjedele af både de alvorligt kriminelle og de småkrimi-nelle og lidt over halvdelen af de lovlydige, jf. tabel 10.6. Statistisk set er forskellene igen signifi-kante for samtlige kriminalitetskategorier, men ikke for alene de unge i kriminelle grupper og dealvorligt kriminelle. Heller ikke når de unge, der mødes hjemme hos sig selv eller andreså godtsom hver dagsammenlignes med resten.

Tabel 10.6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de mødes med deres venner hjemme hossig selv eller hos vennerne (pct.)2-32-3Så godt1 gangAldrigSjældentgangegangesomI altom ugenom md.om ugen hver dagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)2%2%4%4%4%7011 %17 %15 %22 %18 %33813 %17 %14 %20 %17 %31818 %22 %12 %18 %16 %30231 %24 %34 %24 %28 %51826 %18 %20 %12 %17 %305100 %100 %100 %100 %100 %1851

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,232 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Når de unge ikke mødes med vennerne i hjemmet, kan de hænge ud med dem på gaden eller tilsva-rende steder. Det gør mere end halvdelen af de unge i undersøgelsen mindst én gang om ugen, jf.tabel 10.7. Der klare forskelle mellem kriminalitetskategorierne, idet 38 pct. af de unge i kriminellegrupper hænger ud med vennerne på offentlige stederså godt som hver dagmod 26 pct. af de alvor-ligt kriminelle, 19 pct. af de småkriminelle og 11 pct. af de lovlydige. Forskellen i hyppigheden erstærkt statistisk signifikant både for samtlige kategorier og for alene de unge i kriminelle grupper ogde alvorligt kriminelle.Tabel 10.7. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de er sammen med venner på gaden, vedgrillbarer, i butikscentre, kiosker eller lignende, uden at de laver noget bestemt (pct.)2-32-3Så godt1 gangAldrigSjældentgangegangesomI altom ugenom md.om ugen hver dagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)4%9%9%18 %13 %2337%21 %19 %25 %21 %3836%9%14 %14 %13 %23315 %9%15 %16 %15 %27829 %25 %25 %17 %21 %39438 %26 %19 %11 %18 %334100 %100 %100 %100 %100 %1855

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

I de tidligere ungdomsundersøgelser nævnes det, at kriminelle unge i højere grad end andre ungehar en livsstil, der er karakteriseret ved en gadeorienteret livsstil (Balvig 2000 og 2011). Dette bil-lede bekræftes i denne undersøgelse. Undersøgelsen viser endvidere, at det i særlig grad er de unge ikriminelle grupper, der har en sådan livsstil. Det tyder således på, at en gadeorienteret livsstil ikkealene er relateret til unges erfaringer med kriminalitet, men i nok så høj grad med deltagelse i kri-minelle grupper.

10.4Fester og bytureDe unges fritid er videre belyst gennem spørgsmål om, hvor tit de er sent ude om aftenen eller omnatten, hvor tit de går til privatfester, og hvor tit de går i byen på værtshuse, diskoteker eller lignen-de steder. Af disse spørgsmål differentierer specielt førstnævnte ganske tydeligt mellem de unge ikriminalitetskategorierne, jf. tabel 10.8. Den største andel af unge, som hyppigt færdes sent ude omaftenen eller om natten, findes blandt de unge i kriminelle grupper. I alt 27 pct. af dem gør detsågodt som hver dag,mens det samme er tilfældet for 10 pct. af de alvorligt kriminelle, 8 pct. af desmåkriminelle og 3 pct. af de lovlydige.Tabel 10.8. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de er sent ude om aftenen eller om natten(pct.)2-32-3Så godt1 gangAldrigSjældentgangegangesomI altom ugenom md.om ugen hver dagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)4%5%9%24 %16 %29312 %24 %32 %42 %34 %6279%14 %14 %12 %13 %23214 %16 %15 %7%11 %20635 %32 %22 %11 %19 %35327 %10 %8%3%8%146100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,001 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Det er også især de unge i kriminelle grupper, der hyppigt deltager i privatfester hos venner og be-kendte, idet 35 pct. af de unge i kriminelle grupper går til privatfest mindst en gang om ugen mod24 pct. af de alvorligt kriminelle, 18 pct. af de småkriminelle og 7 pct. af de lovlydige, jf. tabel 10.9.Tabel 10.9. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de går til privatfest (pct.)AldrigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)15 %16 %25 %38 %30 %544Sjældent25 %30 %38 %38 %36 %6572-3gangeom md.25 %30 %20 %17 %20 %36427

1 gangom ugen20 %13 %13 %4%10 %175

2-3gangeom ugen12 %9%4%2%5%82

Så godtsomhver dag3%2%1%1%1%18

I alt100 %100 %100 %100 %100 %1840

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,310 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Forskellen mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er statistik signifikant, når de unge, der gårtil privatfest mindst én gang om ugen, sammenlignes med resten.

Tilsvarende mønster ses med hensyn til frekventering af værtshuse, diskoteker mv., jf. bilagstabel46. Mens 72 pct. af de lovlydige aldrig kommer på disse steder, drejer det sig om 53 pct. af de små-kriminelle og 43 pct. af de alvorligt kriminelle, men kun 30 pct. af unge i kriminelle grupper. For-skellen mellem kategorierne er klart signifikant, herunder også mellem de alvorligt kriminelle og deunge i kriminelle grupper. Modsat privatfester anses værtshuse, diskoteker og lignende steder for atvære høj-risikomiljøer.

10.5Færden i høj-risikomiljøerTidligere undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem kriminalitet, og hvor tit de unge hængerud med venner i såkaldte høj-risikomiljøer (Wikström & Butterworth 2006). Det vil sige miljøer,hvor de unge er uden for voksenkontrol, færdes alene i byen og er sent ude om aftenen eller omnatten, og hvor mulighederne for at begå kriminalitet som butikstyveri og vold hyppigere opstår.Tre spørgsmål i denne undersøgelse er anvendt til at danne en skala, som belyser de unges færden irisikofyldte miljøer: Om de er sent ude om aftenen eller om natten, om de hænger ud med vennerneuden at foretage sig noget bestemt, og om de går på værtshuse mv. I skalaen har de unge fået pointalt efter, hvad de har svaret på spørgsmålene. De har mindst tre point, da skalaen består af trespørgsmål, og højest 18 point, da der er seks svarmuligheder til hvert spørgsmål. Af figur 10.1fremgår fordelingen af point for kriminalitetskategorierne.Figur 10.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og færden i høj-risikomiljøer20%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige28

15%

10%

0%3456789101112131415161718Sjældent høj-risikomiljøer28

Ofte høj-risikomiljøer

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 47, giver følgende resultat: P = 0,000(alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

Som det ses af figur 10.1, er der betydelige og klare forskelle mellem kriminalitetskategorierne medhensyn til de unges færden i høj-risikomiljøer. De lovlydige færdes sjældent i disse miljøer, mensen stor del af især de unge i kriminelle grupper ofte færdes på gaden, ofte går på værtshuse, disko-teker eller lignende steder og ofte er sent ude om aftenen eller om natten. Mellem disse yderpunkterbefinder de fleste af de småkriminelle og de alvorligt kriminelle unge sig.Inddeles pointene i tre niveauer, som beskrevet i metodekapitlet, så færdes tre fjerdedele af de ungei kriminelle grupperoftei høj-risikomiljøer sammenlignet med halvdelen af de alvorligt kriminelle,41 pct. af de småkriminelle og 18 pct. af de lovlydige, jf. bilagstabel 47. Forskellene mellem krimi-nalitetskategorierne er statistisk signifikante, også alene mellem de unge i kriminelle grupper og dealvorligt kriminelle. Det vil sige, at de unges færden i risikofyldte miljøer ikke bare er relateret tilkriminalitet, men i endnu højere grad til deltagelse i kriminelle grupper.

11 VENNERSiden de første ungdomsundersøgelser blev gennemført, er der sket en udvikling i retning af, at un-ge i stadig højere grad mener, at deres kammeraters meninger betyder mere end de voksnes. Det erderfor vigtigt at undersøge, hvem de unge omgås.I dette kapitel gives indledningsvis en kort karakteristik af vennerne.29Her er det ikke mindst kri-minalitetsniveauet i de unges omgangskreds i centrum. Dette skyldes, at vennernes erfaringer medkriminalitet har betydning for de unges egne erfaringer med kriminalitet. Kriminalitet i omgangs-kredsen er endvidere en risikofaktor i forhold til at blive medlem af en kriminel ungdomsgruppeeller en bande (Klein & Maxson 2006; Esbensen Carson 2009).Oplysninger om vennernes kriminalitet må antages at være baseret på såvel de unges viden somderes forestillinger om vennernes adfærd. Det betyder, at denne information kan være forbundetmed en vis usikkerhed, da de unges forestillinger kan overgå virkeligheden. Denne problematik erbelyst i en dansk undersøgelse omsociale overdrivelser.Undersøgelsen viser, at unge ofte tror, atandre unge har langt flere erfaringer med kriminalitet, end det er tilfældet. Den peger imidlertidogså på, at overdrivelserne kun gælder i forhold til ‟fremmede unge‟, dvs. nogen, som de ikke hardirekte kendskab til eller er nære venner med (Balvig, Holmberg & Sørensen 2005). På denne bag-grund er der grund til at antage, at de unges angivelser er forholdsvis korrekte.

11.1Venner og skoleDet, der skal belyses her, er, hvor vennerne kommer fra. Konkret er de unge blevet spurgt om,hvorvidt størstedelen af vennerne er fra deres klasse, deres skole eller en anden skole, eller om ven-29

En nærmere beskrivelse af de venner, der indgår i kriminelle grupper, er foretaget separat i kapitel 18.

nerne slet ikke går i skole. Desuden har det været muligt at angive, hvis man typisk er alene i friti-den. Det er dog de færreste unge, som angiver dette, jf. tabel 11.1.Tabel 11.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor de fleste af deres venner kommer fra (pct.)Fra skolenFra enDe gårFraJeg ermen ikkeandenikke iI altklassenmest aleneklassenskoleskoleUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)32 %34 %41 %52 %45 %80114 %17 %20 %15 %16 %29036 %35 %31 %25 %29 %51718 %14 %8%7%9%1591%1%1%1%1%18100 %100 %100 %100 %100 %1785

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,835 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som det fremgår af tabellen, har langt de fleste venner, der kommer fra samme klasse eller sammeskole som dem selv. Lidt under en tredjedel har venner fra en anden skole, mens knap hver 10. si-ger, at de fleste af deres venner ikke går i skole. Blandt de unge i kriminelle grupper og de alvorligtkriminelle er sidstnævnte andel størst, nemlig på henholdsvis 18 og 14 pct. Dertil kommer, at beggegrupper har relativt mange venner fra en anden skole, hvorfor ca. halvdelen af de unge i kriminellegrupper og de alvorligt kriminelle primært har venner, som de ikke går i skole med. For de lovlydi-ge unge drejer det sig om en tredjedel.At mange af de unge i kriminelle grupper har et flertal af deres venner uden for skolen, skal nok sesi sammenhæng med, at en relativ stor del af dem har et dårligt forhold til skolen, jf. kapitel 7. Det ersåledes en relativt større andel af de unge med et godt forhold til skolen, der går i skole med de fle-ste af deres venner, i forhold til dem med et mindre godt forhold til skolen. Det samme gælder deunge, der har gået på samme skole hele deres skoletid i forhold til dem, der har haft mange skole-skift.

11.2Vennernes alderKriminalitet er mere udbredt blandt ældre end blandt yngre teenagere. Der kan derfor være grund tilat antage, at alderen på de unges venner er relateret til deres erfaringer med kriminalitet. På dennebaggrund er de unge blevet spurgt om, hvor gamle størstedelen af deres venner er.Som det ses af tabel 11.2, har langt de fleste af de unge – godt tre fjerdedele – først og fremmestjævnaldrene venner. Der er dog en forholdsvis stor del af de unge i kriminelle grupper, som harvenner, der er ældre end dem selv. Det drejer sig om knap en tredjedel, hvilket er en noget større

andel end blandt de øvrige kategorier. Forskellene mellem kategorierne med er statistisk signifikan-te, dog ikke alene forskellen mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.Tabel 11.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor gamle de fleste af deres venner er (pct.)De flestevenner erældreUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)31 %24 %16 %13 %17 %314De flestevenner ersammealder65 %72 %78 %79 %77 %1399De flestevenner eryngre2%2%4%6%5%84Er mestsammenmedvoksne1%2%1%0%1%11Jeg ermestalene1%1%1%1%1%19I alt100 %100 %100 %100 %100 %1827

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,646 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

At alderen på de unges venner er forbundet med en øget risiko for kriminalitet, er i tråd med bl.a.ungdomsundersøgelserne, hvoraf det fremgår, at især unge, der begår meget kriminalitet, har mangevenner, der er ældre end dem selv. Det fremgår dog også, at såfremt der kontrolleres for andre for-hold, så er det ikke selve alderen, der har betydning (Balvig 2011).

11.3Negative venskaberSærligt i ungdomsårene betyder venskaber meget, og vennernes meninger og adfærd har stor ind-flydelse på unge. Det gælder i både positiv og negativ retning. Vennernes betydning for, om ungebegår kriminalitet og involverer sig i kriminelle grupper, er en af de negative former for påvirkning,der er fundet i forskning (Esbensen & Carson 2009).Som tilfældet er i andre undersøgelser, er spørgsmålet om negativ indflydelse også i denne under-søgelse anskueliggjort gennem hypotetiske spørgsmål om, hvorvidt unge fortsat vil være sammenmed venner, der er skyld i, at de får problemer enten hjemme, i skolen eller med politiet. Såfremtunge svarer bekræftende på disse spørgsmål vurderes det, at de er tilbøjelige til at fastholde negativevenskaber (ibid.). Af tabel 11.3 fremgår det, at i alt 39 pct. af de unge har angivet, at depå ingenmådefortsat vil være ven med en, hvis vedkommende var skyld i, at de fik problemer med politiet.Fordelingen er markant forskelle inden for kriminalitetskategorierne, da f.eks. 20 pct. af de unge ikriminelle grupper angiver, at dehelt sikkertvil bevare et venskab, selvom vedkommende var skyldi, at de fik problemer med politiet. Det samme gælder kun 8 pct. af de alvorligt kriminelle, 4 pct. afde småkriminelle og 2 pct. af de lovlydige.

Tabel 11.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de fortsat vil være ven med en, hvis vedkom-mende var skyld i, at de fik problemer med politiet (pct.)På ingenSandsyn-HeltMåskeRet sikkertI altmådeligvis ikkesikkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)18 %28 %38 %47 %39 %73320 %27 %31 %31 %29 %54229 %28 %21 %17 %21 %38314 %9%6%2%6%10220 %8%4%2%5%99100 %100 %100 %100 %100 %1859

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,006 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Vedrørende de øvrige spørgsmål viser det sig, at 13 pct. af de ungepå ingen mådefortsat vil væreven med en, hvis vedkommende var skyld i, at de fik problemer hjemme, jf. bilagstabel 48, mens 11pct.på ingen mådefortsat vil være ven med en, hvis vedkommende var skyld i, at de fik problemeri skolen, jf. bilagstabel 49. Også her findes den mindste andel af unge, der har svaret sådan, blandtde unge i kriminelle grupper og omvendt den største andel, derhelt sikkertfortsat vil være ven meden, selv om vedkommende var skyld i, at de fik problemer hjemme eller i skolen. Forskellen mel-lem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er statistisk signifikant for spørgsmåletom skolen.

11.4Kriminalitet blandt vennerneSammenhængen mellem de unges egne erfaringer med kriminalitet eller deltagelse i grupper ogkriminalitet i deres omgangskreds er undersøgt via spørgsmål om, hvor mange af deres venner derhar 1) stjålet fra en forretning eller i et butikscenter, 2) brudt ind i en bygning, et hus, en lejlighedeller lignende for at stjæle, 3) truet eller med tvang taget noget eller forsøgt at tage noget fra andreog 4) tæsket eller angrebet nogen med et bat, en kniv eller et andet redskab.Figur 11.2. Unge, der har venner, hvoraf de fleste eller alle har begået butikstyveri, indbrud, røveri eller vold,fordelt efter om de selv har begået de samme former for kriminalitet (pct.)0%ButikstyveriIndbrudRøveriVold19%24%22%Har ikke selv begået…10%20%30%40%39%50%60%70%80%90%100%

85%89%77%69%Har selv begået…

Figur 11.2 giver et overblik over, hvor stor en del af de unge, som henholdsvisharogikke harbe-gået butikstyveri, indbrud, røveri eller vold, der har mange venner, som har begået de samme for-mer for kriminalitet. I alt 85 pct. af de unge, der selv har begået butikstyveri, har venner, der harbegået butikstyveri. Til sammenligning gælder det kun 39 pct. af de unge, derikkeselv har begåetbutikstyveri. På samme måde har en langt større andel af de unge, der selv har begået indbrud, røve-ri eller vold, venner, der ligeledes har begået indbrud, røveri eller vold.På denne baggrund må det forventes, at der blandt de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kri-minelle er en større andel af unge, der har kriminelle venner, end der er blandt de småkriminelle ogde lovlydige. Af tabel 11.3 ses det, hvor stor en del af de unge i kriminalitetskategorierne der harvenner, hvoraf størstedelen har begået butikstyveri, indbrud, røveri eller vold.Tabel 11.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de har venner, hvoraf de fleste eller alle harbegået butikstyveri, indbrud, røveri eller vold (pct.)De fleste ellerDe fleste ellerDe fleste ellerDe fleste elleralle vennernealle vennernealle vennernealle vennernehar begåethar begåethar begåethar begåetbutikstyveri*indbrud**røveri***vold****Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)38 %23 %10 %1%10 %18619 %8%2%1%4%7422 %7%2%2%5%9022 %9%4%2%5%98

* P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,023 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)** P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,001 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)*** P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,006 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)**** P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,009 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Hver 10. af de unge i undersøgelsen har en venskabskreds, hvoraf de fleste eller alle har begået bu-tikstyveri. Det samme gælder omkring hver 20. af de unge med hensyn til indbrud, røveri og vold.De unge i kriminelle grupper skiller sig tydeligt ud, da en langt større del af dem har venner, der harbegået disse former for kriminalitet.Det er eksempelvis 38 pct. af de unge i kriminelle grupper, der har venner, hvoraf størstedelen harbegået butikstyveri, mod 23 pct. af de alvorligt kriminelle, 10 pct. af de småkriminelle og 1 pct. afde lovlydige. Forskellene mellem kriminalitetskategorierne er i alle tilfælde statistisk signifikante,og også forskellene mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er signifikante.På baggrund af disse spørgsmål samt yderligere to spørgsmål om, hvor stor en del af deres venner,der har erfaringer med hash og hårde stoffer, jf. bilagstabel 50 og 51, er der dannet en skala, hvor de

unge har fået point ud fra deres svar på spørgsmålene. Jo flere point, de har, desto flere af deresvenner har erfaringer med de forskellige former for kriminalitet og med ulovlige rusmidler. Af figur11.3 ses fordelingen af point blandt de unge i kriminalitetskategorierne.Figur 11.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor stor en del af deres venner, der har begået30kriminalitet og gjort brug af ulovlige rusmidler

50%40%30%20%10%0%6789

Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 29 30Alle venner har...

Ingen venner har...

De lovlydige er stærkt overrepræsenterede blandt de unge, der ingen venner har, der har røget hash,taget stoffer eller begået nogen af de former for kriminalitet, der er spurgt om. Af figur 11.3 ses, atdet gælder mere end halvdelen af de lovlydige. Af de småkriminelle er det ca. hver femte, mens deter godt hver 10. af de alvorligt kriminelle og under hver 10. af unge i kriminelle grupper.Den del af skalaen, der angår dem med mange vennerne med erfaringer med for kriminalitet ogstoffer, er der derimod en overrepræsentation af de alvorligt kriminelle og de unge i kriminellegrupper. Inddeles pointene i tre niveauer, som beskrevet i metodekapitlet, har henholdsvis 69 pct. afde unge i kriminelle grupper, 48 pct. af de alvorligt kriminelle, 24 pct. af de småkriminelle og 7 pct.af de lovlydigemangevenner, som har erfaringer medflere formerfor kriminalitet og/eller stoffer,jf. bilagstabel 52.Forskellene mellem kriminalitetskategorierne er stærkt signifikante, også mellem de alvorligt kri-minelle og de unge i kriminelle grupper.

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 52, giver følgende resultat: P = 0,000(alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

100

12 TOBAK OG RUSMIDLERI det følgende ses der nærmere på de unges forbrug af tobak og rusmidler de seneste 12 måneder.Rusmidler omfatter her brugen af alkohol, hash og ulovlige stoffer som ecstasy, amfetamin og ko-kain. Ligesom i afsnittet ovenfor ses de unges egne erfaringer med ulovlige rusmidler i forhold tilvennernes erfaringer, og nærheden til rusmidler belyses gennem spørgsmål om, hvor ofte de ungeser andre unge være fulde, ryge hash eller tage hårde stoffer i det kvarter, hvor de bor. Til sidst ikapitlet berøres de unges holdninger til jævnaldrenes brug af rusmidler.Det er de færreste unge i Danmark, der ryger tobak dagligt (Sundhedsstyrelsen 2008). I modsætningtil alkohol og andre rusmidler influerer tobak ikke på adfærden, men rygning er dog ofte forbundetmed bestemte former for adfærd, herunder forbrug af alkohol og hash (Sundhedsstyrelsen 2010a).Desuden er der i ungdomsundersøgelserne dokumenteret en stærk statistisk sammenhæng mellemrygning og kriminalitet (Balvig 2000).Danske unge har et relativt højt forbrug af alkohol sammenlignet med andre unge i Europa, da ca.90 pct. af de 15-årige har prøvet at drikke (Sundhedsstyrelsen 2010b). Alkohol er dermed et rus-middel, som langt de fleste unge kender til, selv om de ikke nødvendigvis drikker hverken til hver-dag eller til alle fester. Samtidig kan brug af alkohol medføre problemer i hverdagen i forhold tilfamilie, venner, skole og politi. Af Sundhedsstyrelsens seneste MULD-undersøgelse fremgår detf.eks., at 17 pct. af de 16-20-årige drenge har været i slagsmål i forbindelse med indtagelse af alko-hol, mens 16 pct. af pigerne har haft uønsket samleje i en sådan situation (Sundhedsstyrelsen 2008).Nogle unge eksperimenterer med euforiserende og narkotiske stoffer. Ifølge Sundhedsstyrelsen harhver 3. ung i alderskategorien 16-20 år prøvet hash. En noget mindre gruppe har prøvet at tage hår-de stoffer, men disse har typiskogsåprøvet hash (Sundhedsstyrelsen 2008).31Det er hovedsageligt iungdomsårene, der eksperimenteres med stoffer, og de færreste fortsætter efterfølgende. Den ekspe-rimentelle brug topper i 16-19-årsalderen, og der er meget få debuttanter, der er fyldt 20 år (Sund-hedsstyrelsen 2010a). Ligesom alkohol kan brugen af stofferne influere på de unges funktion ihverdagen. Unge, der har gjort brug af hash den seneste måned, har f.eks. flere fraværsdage i skolenend unge, som aldrig har gjort brug af hash (Sundhedsstyrelsen 2008).Der er tidligere påvist en række sammenhænge mellem kriminalitet og de unges brug af alkohol ogandre rusmidler, herunder også medlemskab af kriminelle grupper (Balvig 2006; Wikström & But-terworth 2006; Esbensen & Carson 2009). Undersøgelser viser endvidere, at unge, der bor i områ-der med stoffer, har øget risiko for at blive involveret i vold (Herrenkohl et al. 2000; Hawkins et al.2003), mens unge, der hænger ud med andre unge, som drikker alkohol og bruger euforiserendestoffer, har øget risiko for selv at begå vold (Esbensen & Carson 2009).31

Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse har 8 pct. af de unge prøvet at tage hårde stoffer.

101

12.1RygningI 2008 viste tal fra Sundhedsstyrelsen, at 11 pct. af de 11-15-årige røg, men kun 4 pct. i aldersgrup-pen røg dagligt (Sundhedsstyrelsen 2010b). Andelen af 15-årige drenge, der røg dagligt, var på 5-6pct., hvilket svarede til niveauet i årene forinden. Blandt pigerne var andelen af daglige rygere imid-lertid steget markant, fra 8 pct. i 2006 til 17 pct. i 2008.Det er dog stadig de færreste unge, der ryger, og det gælder også de unge i denne undersøgelse. Foralene de 15-årige ses det, at 9 pct. af drengene ryger dagligt mod 21 pct. af pigerne. Dermed er an-delen af rygere, der rygerhver dag,en anelse højere i denne undersøgelse end landsgennemsnittet iSundhedsstyrelsens undersøgelse (ibid.).Der er tydelige forskelle mellem kriminalitetskategorierne både med hensyn til andel rygere, oghvor ofte de ryger. Af tabel 12.1 ses det eksempelvis, at 48 pct. af de unge i kriminelle grupper ry-gerhver dagmod 35 pct. af de alvorligt kriminelle, 23 pct. af de småkriminelle og 5 pct. af de lov-lydige. Omvendt er andelen af unge, deraldrighar røget, mindst blandt de unge i kriminelle grup-per. Det drejer sig om hver 5. mod tre fjerdedele af de lovlydige.Tabel 12.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de ryger cigaretter eller andet tobak(pct.)Har aldrigEnkelteTil festerHver dagI altrøgetgangeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)20 %25 %35 %75 %53 %94421 %27 %32 %14 %21 %38012 %13 %10 %6%8%15148 %35 %23 %5%18 %321100 %100 %100 %100 %100 %1796

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,170 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Som forventet er der en statistisk signifikant forskel mellem kriminalitetskategorierne med hensyntil rygning. Det gælder dog kun mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle, nårde unge, der rygerhver dag,ses i forhold til resten.

12.2AlkoholLidt under halvdelen af de unge har drukket alkohol inden for de seneste 12 måneder, jf. tabel 12.2.For hver 6. er det sketsjældent,mens knap hver 4. gør det højest én gang om ugen. Det betyder, atmindre end hver 10. af de unge drikker alkohol oftere end én gang ugentligt.

102

Tabel 12.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har drukket alkohol de seneste 12mdr. (pct.)2-32-3Så godt1 gangAldrigSjældentgangegangesomI altom ugenom md.om ugen hver dagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)30 %39 %44 %66 %53 %98218 %13 %19 %15 %17 %31016 %16 %16 %10 %13 %24515 %17 %12 %6%10 %17916 %12 %7%3%7%1244%3%1%0%1%20100 %100 %100 %100 %100 %1860

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,470 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Ligesom med rygning er der forskel på alkoholforbruget blandt de unge i kriminalitetskategorierne.Blandt de unge i kriminelle grupper findes den største andel af unge, der har drukket alkohol deseneste 12 måneder, da det gælder 70 pct., mod 61 pct. af de alvorligt kriminelle, 56 pct. af de små-kriminelle og 34 pct. af de lovlydige.Hver 5. af de unge i kriminelle grupper har de seneste 12 måneder drukket alkohol mere end éngang om ugen, mens det samme gælder for omkring hver 7. af de alvorligt kriminelle, hver 12. af desmåkriminelle og hver 33. af de lovlydige. Forskellen mellem de unge i kategorierne er statistisksignifikant, dog ikke mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.

12.3HashSom det fremgår af tabel 12.3, har 15 pct. af de unge røget hash de seneste 12 måneder. Heraf harknap halvdelen gjort detsjældent.Blandt de unge i kriminelle grupper findes både den største andelaf unge, der har røget hash, og den største andel af unge, der hyppigst har røget hash.Tabel 12.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har røget hash de seneste 12 mdr.(pct.)2-32-3Så godt1 gangAldrigSjældentgangegangesomI altom ugenom md.om ugen hver dagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)55 %67 %84 %97 %85 %158917 %11 %10 %3%7%1385%5%3%0%2%357%5%2%0%2%314%6%1%0%2%2712 %5%1%0%2%41100 %100 %100 %100 %100 %1861

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,108 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

103

Forskellen mellem kriminalitetskategorierne er statistisk signifikant. Andelen af unge, der har røgethashså godt som hver dag,er mere end dobbelt så stor for de unge i kriminelle grupper som for dealvorligt kriminelle – en forskel, der er signifikant, når de næsten daglige hashforbrugere sammen-lignes med de øvrige.

12.4Andre ulovlige rusmidlerI undersøgelsen er de unge yderligere blevet spurgt, hvorvidt de inden for de seneste 12 månederhar taget andre ulovlige stoffer, f.eks. ecstasy, amfetamin og kokain. Samlet set har 3 pct. af de un-ge taget sådanne stoffer, jf. bilagstabel 53.Blandt de 3 pct. er der en klar overrepræsentation af unge i kriminelle grupper, idet 13 pct. af demhar taget ulovlige stoffer mod 11 pct. af de alvorligt kriminelle, 1 pct. af de småkriminelle og 0,6pct. af de lovlydige. Forskellene mellem kriminalitetskategorierne er statistisk signifikant – også nårhyppigheden af forbruget medregnes. Det gælder dog ikke forskellen mellem de unge i kriminellegrupper og de alvorligt kriminelle.

12.5Brug af rusmidler – samlet vurderingDe tre spørgsmål om de unges brug af alkohol, hash og andre ulovlige stoffer indgår i en skala omderes samlede forbrug af rusmidler. I skalaen har de fået point afhængig af deres svar på spørgsmå-lene. De tre spørgsmål har hver seks svarmuligheder. Det vil sige, at de unge har mindst 3 point oghøjest 18 point. Jo flere point, de har, desto oftere har de brugt forskellige former for rusmidler. Ifigur 12.1 ses, hvordan pointene fordeler sig efter kriminalitetskategorierne.Som det fremgår af figuren, er det godt halvdelen af alle de unge, som har 3 point og altså hverkendrukket alkohol, røget hash eller taget andre ulovlige stoffer de seneste 12 måneder. Heriblandt ersærligt de lovlydige overrepræsenterede, idet to tredjedele af dem intet forbrug har haft, mens navn-lig de unge i kriminelle grupper er underrepræsenterede. Kun hver 4. af dem har ikke haft nogetforbrug af rusmidler de seneste 12 måneder.Kurverne i figuren viser, at med et stigende forbrug, bliver de unge i kriminelle grupper mere domi-nerende. Inddeles pointene i tre niveauer, som beskrevet i metodekapitlet, er det således 42 pct. afde unge i kriminelle grupper, der har et forholdsvishyppigtforbrug af rusmidler sammenlignet medde øvrige kategorier, jf. bilagstabel 54. Blandt de alvorligt kriminelle gælder det 32 pct. og blandtde småkriminelle og der lovlydige henholdsvis 15 pct. og 5 pct.Forskellene mellem kategorierne er statistisk signifikante, hvilket også gælder forskellen mellem dealvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.

104

Figur 12.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og forbrug af rusmidler70%60%50%40%30%20%10%0%34Intet forbrug5678910111213

Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

161718Hyppigt forbrug

Ligesom der kan påvises en sammenhæng mellem unges forbrug af rusmidler og kriminalitet, tyderresultaterne af undersøgelsen således på, at der også er en sammenhæng mellem de unges forbrug afrusmidler og deres deltagelse i kriminelle grupper.

12.6Rusmidler i boligkvarteretBlandt de unge i kriminalitetskategorierne er der stor forskel på, i hvilket omfang de oplever, atandre unge drikker sig fulde, ryger hash eller tager andre ulovlige stoffer i det kvarter, hvor de bor.Disse forskelle beror ikke på, at de unge bor i forskellige områder, hvorfor de nok skal ses som tegnpå, at de unge færdes i forskellige miljøer der, hvor de bor, og som følge heraf i ulige grad opleverandre unges brug af rusmidler.Af tabel 12.4 fremgår det eksempelvis, at knap halvdelen af de ungealdrig eller næsten aldrigserandre unge være fulde i det kvarter, hvor de bor. Det gælder imidlertid kun 27 pct. at de unge i kri-minelle grupper, 36 pct. af de alvorligt kriminelle og 43 pct. af de småkriminelle, mens 60 pct. af delovlydigealdrig eller næsten aldrigser unge i kvarteret være fulde.Omvendt angiver knap en fjerdedel af de unge, at de ser andre unge være fulde i det kvarter, hvorde bor,mindst en gang om måneden,mens en næsten lige så stor del ser detmindst en gang omugen.En forholdsvis lille gruppe svarende til hver 20. af de unge ser andre unge være fuldehver32

En signifikanttest baseret på en gruppering af skalaværdierne, jf. bilagstabel 54, giver følgende resultat: P = 0,000(alle grupper) / P = 0,035 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle).

105

dag eller næsten hver dag.De unge i kriminelle grupper er dem, der oftest ser andre unge være ful-de, mens det modsatte gælder for de lovlydige.Tabel 12.4 Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har set, at unge er fulde i det kvarter,hvor de bor (pct.).Mindst énMindst énHver dag/Aldrig/gang omgang omnæstenI altnæsten aldrigmånedenugenhverdagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)27 %36 %43 %60 %49 %91123 %27 %27 %22 %24 %44138 %31 %27 %16 %23 %42711 %6%4%3%5%85100 %100 %100 %100 %100 %1864

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,108 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Blandt de unge er hash som nævnt den mest udbredte form for ulovligt rusmiddel, og da der ersammenhæng mellem brug af hash og de unges erfaringer med kriminalitet, kommer det ikke somen overraskelse, at der er forskel på, hvor ofte de unge i de forskellige kriminalitetskategorier serandre unge ryge hash i det kvarter, hvor de bor.De fleste unge har dogaldrig eller næsten aldrigset unge i deres kvarter ryge hash, mens hver 10.ser det næsten dagligt, jf. tabel 12.5. De unge i kriminelle grupper ser det oftere end de øvrige, idetgodt halvdelen har set andre unge ryge hash i kvarteret mindst ugentligt, hvilket er en markant stør-re andel end blandt de alvorligt kriminelle, de småkriminelle og de lovlydige. Dette skal ses i for-længelse af, at en større andel af de unge i kriminelle grupper har venner, der ryger hash, sammen-lignet med unge i de andre kategorier.Tabel 12.5. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har set, at unge ryger hash i detkvarter, hvor de bor (pct.).Mindst énMindst énHver dag/Aldrig/gang omgang omnæstenI altnæsten aldrigmånedenugenhverdagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)27 %38 %58 %80 %64 %118319 %25 %21 ”11 %16 %29720 %17 %14 %4%10 %18834 %21 %7%5%10 %193100 %100 %100 %100 %100 %1861

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,020 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

106

Det er som nævnt kun et fåtal af de unge i undersøgelsen, der bruger hårdere stoffer som ecstasy,amfetamin og kokain. I overensstemmelse hermed er det kun godt hver 10. af de unge, der har setandre unge tage stoffer i det kvarter, hvor de bor, jf. tabel 12.6.Tabel 12.6 Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har set, at unge tager stoffer i detkvarter, hvor de bor (pct.)Mindst énMindst énHver dag/Aldrig/gang omgang omnæstenI altnæsten aldrigmånedenugenhverdagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)74 %79 %91 %94 %89 %165213 %15 %6%3%6%1119%4%2%2%3%535%2%2%1%2%33100 %100 %100 %100 %100 %1849

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,150 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Igen er andelen størst blandt de unge i kriminelle grupper, hvor godt en fjerdedel har set andre ungetage stoffer. Forskellen mellem kriminalitetskategorierne er statistisk signifikant, dog ikke alene forde unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.

12.7Holdninger til rusmidlerDe unges holdning til tobak og rusmidler er belyst gennem spørgsmål om, hvor forkert de synes deter, hvis jævnaldrenderyger cigaretter, drikker sig fulde med vennerne i weekendenogryger hash,pot eller lignende.Tabel 12.7 viser andelen af unge, der slet ikke synes, det er forkert.Tabel 11.7. Unge, der mener, at jævnaldrenes brug af rusmidler slet ikke er forkert, fordelt efter kriminalitets-kategori (pct.).Slet ikke forkert atSlet ikke forkert atSlet ikke forkert atdrikker sig fuldryge hash, pot ellerI altryge cigaretter*med vennerne ilignende***weekenden**Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)62 %40 %35 %17 %30 %54964 %53 %49 %28 %41 %74435 %20 %11 %3%11 %199100 %100 %100 %100 %100 %1849

** P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)** P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,040 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)*** P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,003 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

107

Det er forventet, at der er forskel på det unges holdninger til tobak og rusmidler, men bemærkelses-værdigt, at det i højere grad anses for acceptabelt at drikke sig fuld i weekenden end at ryge cigaret-ter. Mere ventet er det, at de unges tolerance over for euforiserende stoffer er mindst.Samtidig ses der markant forskellige holdninger blandt de unge i de fire kriminalitetskategorier. Deunge i kriminelle grupper er dem, der på alle tre områder udviser den mest liberale holdning. Næ-sten to tredjedele af disse unge synesslet ikke,det er forkert hverken at ryge cigaretter eller drikkesig fuld med vennerne i weekenden, mens lidt over en tredjedelslet ikkesynes, det er forkert, hvisjævnaldrene ryger hash eller lignende.Blandt de alvorligt kriminelle er holdningerne betydeligt mindre accepterende, især for så vidt angårtobak og euforisende stoffer. Mindst accept findes blandt de lovlydige, hvor overordentligt få finderbrugen af euforiserende stoffer acceptabel. Også at drikke sig fuld med vennerne i weekenden ogryge cigaretter er mindre accepteret af de unge i den kategori end af de øvrige unge.De fire kriminalitetskategorier adskiller sig derved markant fra hinanden, hvad angår deres holdnin-ger til tobak og rusmidler, og forskellene mellem dem er statistisk signifikante. Det gælder ogsåforskellen mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.

13 VIKTIMISERING OG PROBLEMATISK GRUPPEADFÆRDViktimisering handler omat blive offerfor kriminalitet. Dette fænomen er relevant at undersøge,fordi der ofte er påvist en sammenhæng mellem at begå kriminalitet og selv at være udsat for krimi-nalitet (Nielsen & Snare 1998). I særlig grad har der for forskellige former for personfarlig adfærdvist sig at være en sådan sammenhæng – f.eks. mellem at begå vold og selv blive udsat for vold(Balvig 2000; Wikström & Butterworth 2006).Samtidig har forskning vist, at netop udsathed for vold eller deltagelsen i slagsmål i højere grad eren del af hverdagen for unge i kriminelle grupper end for andre unge (Peterson et al. 2004). En afforklaringerne er, at vold og slagsmål er med til at styrke båndene mellem unge i kriminelle grupperog tiltrække nye unge til grupperne (Decker & Van Winkle 1996).I dette kapitel skal der ses nærmere på omfanget af viktimisering, idet fokus er på udsathed for vol-delige eller potentielt voldelige handlinger. Det undersøges således, hvorvidt de unge har været ud-sat for trusler om med vold, vold og/eller røveri.Kapitlet omfatter samtidig oplysninger om de unges egen adfærd, idet nogle af de adfærdsformer,som kan være, men ikke nødvendigvis er kriminelle, belyses her. Det drejer sig dels om deltagelse igruppeslagsmål og dels om deltagelse i gadeuroligheder. Begge adfærdsformer er karakteriseret ved

108

at være grupperelateret, relateret til vold eller aggressioner og ved – typisk – at være gadeorienteret.Det er valgt at behandle disse adfærdsformer separat, netop fordi vi ikke med sikkerhed ved, om detdrejer sig om kriminalitet. Samtidig er det vigtigt at undersøge forekomsten heraf, da det kan for-ventes, at det er fænomener, der forekommer særlig hyppigt for unge i kriminelle grupper på grundaf deres gruppe- og gadeorienterede livsstil.

13.1Udsathed for trusler om vold, vold og røveriAf tabel 13.1 fremgår det, hvor stor en andel af de unge i kriminalitetskategorierne der mindst éngang inden for de seneste 12 måneder har været offer for trusler om vold, vold og/eller røveri.Tabel 13.1. Unge, der inden for de seneste 12 måneder er blevet truet med vold eller har været udsat forvold eller røveri, fordelt efter kriminalitetskategori (pct.)Trusler om vold*Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)47 %43 %33 %13 %26 %472Vold**28 %32 %13 %10 %15 %275Røveri***15 %18 %8%3%7%125

*P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,458 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)**P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,416 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)***P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,422 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Samlet set har 26 pct. af de unge været udsat for trusler om vold, 15 pct. har været udsat for vold og7 pct. har været udsat for røveri. Den største andel af unge, der har været udsat for trusler om vold,findes blandt de unge i kriminelle grupper, mens den største andel, der har været udsat for vold ogrøveri, findes blandt de alvorligt kriminelle.På gruppeniveau er der således en sammenhæng mellem de unges kriminalitet/deltagelse i kriminel-le grupper, og deres risiko for at blive udsat for kriminalitet. Sammenhængen gælder også den indi-viduelle hyppighed af viktimisering, idet flere af ofrene blandt de unge i kriminelle grupper og dealvorligt kriminelle er blevet udsat for de nævnte former for kriminalitet mere end én gang, endtilfældet er for ofrene i de øvrige kategorier, jf. bilagstabel 55-57. Der er statistisk signifikante for-skelle mellem kriminalitetskategoriernes med hensyn til deres udsathed, dog ikke mellem de unge ikriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.På individniveau er der også en tydelig og statistisk signifikant sammenhæng mellem at have begåetvold og at have været udsat for voldelige handlinger. Det er således 54 pct. af de unge, der inden forde seneste 12 måneder har været voldelige over for andre, som i samme tidsrum selv er blevet udsat

109

for trusler om vold, mod 22 pct. af dem, der ikke har været voldelige over for andre. Tilsvarende sesdet, at de voldelige unge oftere har været udsat for vold end de øvrige, idet 40 pct. af dem har detmod 13 pct. af de ikke voldelige. Forskellene gør sig ligeledes gældende for dem, der har været ud-sat for røveri, idet 18 pct. af de voldelige unge har været udsat for røveri mod 5 pct. af de øvrige.Ved at sammenligne andelen af ofre i spørgeskemaundersøgelsen med den andel, der kan beregnespå baggrund af data fra den landsdækkende offerundersøgelse, viser det sig, at en langt større andelaf de unge i denne undersøgelse har været udsat for trusler om vold, vold og/eller røveri. Af offer-undersøgelsen ses det, at 9 pct. af de 16-18-årige på landsplan har været udsat for trusler om vold deseneste 12 måneder mod 33 pct. af de 16-18-årige i denne undersøgelse.33Videre er det beregnet, at5 pct. af de 16-18-årige i offerundersøgelsen har været udsat for vold, og 2 pct. har været udsat forrøveri. Tilsvarende gælder 19 pct. og 10 pct. af de 16-18-årige i denne undersøgelse. Der er såledestale om ganske markante forskelle, idet det dog bør tages i betragtning, at der er anvendt forskelligeundersøgelsesmetoder i de to undersøgelser.

13.2GruppeslagsmålDe unge er blevet spurgt, hvorvidt de har deltaget i gruppeslagsmål på f.eks. en skole, et fodbold-stadion eller et lignende sted. Som det fremgår af tabel 13.2, har mere end hver 4. af de unge delta-get i slagsmål af den type.Tabel 13.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de har deltaget i gruppeslagsmål (pct.)Har deltagetUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)66 %62 %33 %8%27 %496Harikkedeltaget34 %38 %67 %92 %73 %1360I alt100 %100 %100 %100 %100 %1856

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,483 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Det er en forholdsvis lille del af de lovlydige, der har deltaget i gruppeslagsmål. I alt 8 pct. af demhar gjort det mod en tredjedel af de småkriminelle, tæt på to tredjedele af de alvorligt kriminelle ogto tredjedele af de unge i kriminelle grupper. Svarfordelingen varierer således meget mellem krimi-nalitetskategorierne, dog ikke mellem de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.

Offerundersøgelsen omfatter ikke aldersgrupper under 16 år, hvorfor der for spørgeskemapopulationen alene er set påde 16-18-åriges udsathed for de nævnte former for kriminalitet.

110

De unge er samtidig blevet bedt om at angive, hvor mange gange de har deltaget i gruppeslagsmål.På denne baggrund er det muligt at opgøre det samlede antal gruppeslagsmål, jf. figur13.1.Figur 13.1 Den samlede mængde gruppeslagsmål fordelt efter kriminalitetskategori (pct.)100%

80%60%40%20%0%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleGruppeslagsmål de seneste 12 månederSmåkriminelleLovlydige

Figuren viser en tydelig disproportion mellem fordelingen af personer i kriminalitetskategorierne ogfordelingen af gruppeslagsmål. De unge i kriminelle grupper, der udgør en mindre del af de unge iundersøgelsen (13 pct.), har deltaget i over halvdelen af det samlede antal gruppeslagsmål. De al-vorligt kriminelle, der også udgør en lille gruppe (7 pct.), har deltaget i knap en femtedel af gruppe-slagsmålene, mens de småkriminelle, der udgør knap en tredjedel af de unge, har deltaget i en fjer-dedel. Den store gruppe af lovlydige har deltaget i mindre end hvert 20. gruppeslagsmål.Disse forskelle tydeliggør, at det gennemsnitlige antal gruppeslagsmål pr. person varierer betydeligtkriminalitetskategorierne imellem. De unge i kriminelle grupper har i gennemsnit deltaget i gruppe-slagsmål 2,5 gange inden for de seneste 12 måneder, mens tallet er 1,6 for de alvorligt kriminelle,0,5 for de småkriminelle og 0,05 for de lovlydige.Statistisk er de gennemsnitlige antal gruppeslagsmål signifikant forskellige fra hinanden, herunderogså for de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle. Tendensen er den samme for detsamlede antal gruppeslagsmål, de unge har angivetnogensindeat have begået.34

Det maksimale antal gruppeslagsmål pr. ung er sat til 20 gange for gruppeslagsmålnogensindeog 10 gange for del-tagelse i gruppeslagsmålde seneste 12 måneder.Det er gjort for at undgå påvirkning fra overdrivelser og for at fastsæt-te et antal for svar som ‟mange gange‟, ‟flere gange‟, mv.

111

13.3GadeurolighederYderligere er de unge blevet spurgt, hvorvidt de har deltaget i gadeuroligheder, hvor f.eks. bilereller containere er blevet brændt af eller butiksruder smadret. Spørgsmålet relaterer sig til de pro-blemer, der i en periode udspillede sig i Københavns gader, og det indgår ikke i andre undersøgelseraf hverken ungdomskriminalitet eller kriminelle ungdomsgrupper. Det er derfor i sig selv af storinteresse at undersøge, i hvilket omfang de unge har deltaget i denne form for aktivitet, og om denforekommer i ulige grad i de fire kriminalitetskategorier.Tabel 13.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de har deltaget i gadeuroligheder (pct.)Har deltagetUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)39 %18 %6%0%8%155Harikkedeltaget61 %82 %94 %100 %92 %1708I alt100 %100 %100 %100 %100 %1863

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Samlet set har 8 pct. af de unge angivet, at de har deltaget i gadeuroligheder de seneste 12 måneder,jf. tabel 13.3. Det drejer sig dog om 39 pct. af de unge i kriminelle grupper, 18 pct. af de alvorligtkriminelle, 6 pct. af de småkriminelle og kun ganske få af de lovlydige (0,2 pct.). Der er såledesmarkante og statistisk signifikante forskelle på fordelingen inden for kategorierne, og det gælderligeledes forholdet mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.Figur 13.2 Den samlede mængde gadeuroligheder fordelt efter kriminalitetskategori (pct.)100%80%60%40%20%0%Alle unge i undersøgelsenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleGadeuroligheder de seneste 12 månederSmåkriminelleLovlydige

112

Med hensyn til hvor hyppigt de unge har deltaget i gadeuroligheder, er det tydeligt, at navnlig man-ge af de unge i kriminelle grupper har deltaget flere gange. Det illustreres i figur 13.2, der viser detsamlede antal gadeuroligheder, de unge i kriminalitetskategorierne har angivet.Knap fire femtedele af det samlede antal gange, nogen har deltaget i gadeuroligheder, angår unge ikriminelle grupper. 17 pct. angår de alvorligt kriminelle, 7 pct. de småkriminelle, mens ingen af delovlydige har deltaget i gadeuroligheder. I gennemsnit har de unge i kriminelle grupper deltaget 1,1gange, de alvorligt kriminelle 0,4 gange og de små kriminelle 0,04 gange.35Disse gennemsnit erstatistisk signifikant forskellige fra hinanden.

13.4Problemskabende adfærdSpørgsmålene om gruppeslagsmål og gadeuroligheder er interessante, fordi de fortæller noget omde unges livsstil og deres færden i det offentlige rum. At de unge i kriminelle grupper adskiller sigmarkant fra de øvrige unge med hensyn til deltagelse i gadeuroligheder, skal til en vis grad ses isammenhæng med, at de er afgrænset ved bl.a. at færdes hyppigt på gaden sammen med venner.Det forklarer dog næppe hele forskellen, idet også de øvrige unge, herunder de småkriminelle, bru-ger meget tid på at hænge ud med vennerne på gaden, jf. tabel 10.7.Det er således ikke alene mulighederne, der forklarer, hvorfor unge i kriminelle grupper relativthyppigt deltager i gadeuroligheder. Og hvad angår gruppeslagsmål, så er der tale om en adfærd, derikke nødvendigvis er forbundet med en gadeorienteret livsstil, da det også kan forekomme på enskole. Gruppeslagsmål og gadeuroligheder synes dog umiddelbart at være mere tillokkende for deunge i kriminelle grupper end for andre unge, og begge adfærdsformer er forbundet med en vis gradaf aggressivitet.Kombinationen af de to adfærdsformer er heller ikke et særsyn, når det gælder de unge i kriminellegrupper. En tredjedel af disse unge har både deltaget i gruppeslagsmål og i gadeuroligheder. Tilsva-rende gælder 15 pct. af de alvorligt kriminelle. Vurderet i forhold til det samlede antal gruppe-slagsmål og gadeuroligheder er det desuden tydeligt, at de unge i kriminelle grupper står for enuforholdsmæssig stor del af disse hændelser. Tages yderligere omfanget af egentlige kriminellehandlinger i betragtning, er det således åbenbart, at de unge i kriminelle grupper i højere grad endde andre unge i undersøgelsen har en problemskabende adfærd – ikke kun i forhold til de småkrimi-nelle og de lovlydige, men også i forhold til de alvorligt kriminelle unge.

Det maksimale antal gruppeslagsmål pr. ung er sat til 10 inden forde sidste 12 måneder,jf. forrige note.

113

14 OPSAMLING OM LIVSSTIL SOM RISIKOFAKTORLigesom for de individuelle risikofaktorer er der i forbindelse med undersøgelsen foretaget en ræk-ke simple, binære analyser, der viser, i hvilket omfang de unges livsstil varierer i forhold til dereserfaringer med kriminalitet og deltagelse i kriminelle grupper.Det er her påvist, at deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter ikke er relateret til kriminalitetserfa-ringer eller erfaringer med kriminelle grupper. Unge i de fire kriminalitetskategorier deltager altså ilige stort eller i lige ringe omfang i sportsaktiviteter og andre organiserede fritidsaktiviteter.Til gengæld er der store forskelle med hensyn til, hvor meget fritid de bruger sammen med deresvenner, og hvor stor en del af fritiden de unge hænger ud med dem på gaden, i butikscentre og lig-nende steder. De fleste unge er meget sammen med vennerne, men de unge i kriminelle grupperbruger særlig meget tid på at hænge ud med vennerne sammenlignet med de andre unge. På detpunkt er der ikke bare en generel forskel mellem kriminalitetskategorierne, men også mellem deunge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle. Det samme er tilfældet med hensyn til hyppig-heden af at være sent ude om aftenen eller om natten og at gå på værtshus, diskotek eller lignende.Dermed kan det fastslås, at de unge i kriminelle grupper i højere grad end andre unge ofte færdes isåkaldte høj-risikomiljøer. Det vil sige miljøer, hvor de unge er uden for voksenkontrol, og hvorkriminalitetsmulighederne er særligt store. Det kan være netop det element ved livsstilen, der bevir-ker, at de unge i kriminelle grupper i betydeligt højere grad end de andre unge – herunder også dealvorligt kriminelle – angiver, at de har deltaget i gruppeslagsmål og gadeuroligheder. Dette gælderbåde andelen af dem, der har deltaget i aktiviteterne, og antallet af gange, de har deltaget.Vennerne er i særlig grad af betydning i ungdomsårene, og unge kan derfor være tilbøjelige til atholde fast i venskaber, selvom det måtte indebære problemer for dem. Det er det fænomen, der herer betegnet som ‟negative venskaber‟. Undersøgelsen viser, at tendensen til at fastholde negativevenskaber varierer betydeligt. De unge i kriminelle grupper er i meget højere grad end de øvrigeunge indstillet på fortsat at være venner med nogen, der måtte skabe problemer for dem. På dettepunkt er de også markant forskellige fra de alvorligt kriminelle.Samme mønster ses med hensyn til, i hvilket omfang de unge har venner, som har begået forskelligeformer for kriminalitet eller har erfaringer med rusmidler. Det vil sige, at særligt de unge i kriminel-le grupper har mange venner med omfattende erfaringer.Livsstil angår også brug af tobak og rusmidler. En samlet vurdering af de unges omgang med tobakog rusmidler viser igen, at de unge i kriminelle grupper adskiller sig fra de øvrige, idet en størreandel af dem er brugere af disse midler og/eller bruger midlerne hyppigere end andre. De unge i

114

kriminelle grupper har desuden oftere oplevet, at unge i deres kvarter er fulde, ryger hash eller tagerstoffer, og de synes i mindre grad end andre unge, at det er forkert at gøre det.Nogle af spørgsmålene om livsstil er samlet i skalaer med henblik på at få en samlet vurdering afsammenhængen mellem disse forhold og kriminalitet samt deltagelse i kriminelle grupper. Det dre-jer sig om spørgsmål vedrørende de unges færden i høj-risikomiljøer, deres brug af rusmidler og omvennernes erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler. Analyserne vedrørende disse skalaerviser, at de tydeligt differentierer mellem dels omfanget af kriminelle erfaringer og dels mellemunge i kriminelle grupper og de øvrige. Skalaerne kan dermed siges at vedrøre risikofaktorer, idethøje skalaværdier i særlig grad er forbundet med omfattende kriminalitet og/eller deltagelse i krimi-nelle grupper. Omvendt kan de lave skalaværdier indikere beskyttende faktorer, da de især er relate-ret til lovlydighed. Om faktorerne reelt er risikofaktorer og/eller beskyttende faktorer undersøgesvia regressionsanalyserne i kapitel 16.I det følgende betragtes hver skala som én faktor, der afhængig af den enkeltes placering på skalaenkan være en risikofaktor eller en beskyttende faktor. Skalaerne er inddelt i tre niveauer – f.eks.få/nogle/mangevenner med erfaringer med kriminalitet og stoffer. For de unge, der har mange ven-ner med sådanne erfaringer, er der her tale om en risikofaktor, mens der for de unge med få vennermed disse erfaringer er tale om en beskyttende faktor.Figur 14.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal livsstilsrelaterede risikofaktorer90%80%70%60%50%40%Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

30%20%10%0%0123

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

115

Af figur 14.1 ses en optælling af risikofaktorerne. Jo flere risikofaktorer de unge er kendetegnetved, desto tættere kommer deres livsstil på en såkaldtrisikolivsstil.De unge med tre risikofaktorerer således kendetegnet ved, at deoftefærdes i høj-risikomiljøer, at deoftebruger rusmidler såsomalkohol, hash og euforiserende stoffer, og atmangeaf deres venner har omfattende erfaringer medkriminalitet og ulovlige rusmidler.Som det ses af figuren, har specielt de unge i kriminelle grupper en (høj)risikolivsstil, idet 34 pct. erkendetegnet ved alle tre risikofaktorer. Det drejer sig om nogle færre blandt de alvorligt kriminelle,nemlig 19 pct., 4 pct. af de småkriminelle og 0,4 pct. af de lovlydige, jf. bilagstabel 58.Det ses samtidig, at de lovlydige er stærkt overrepræsenterede blandt de unge, der ikke er kendeteg-net ved nogen af risikofaktorerne. Det gælder hele 82 pct. af disse unge mod 52 pct. af de småkri-minelle, 32 pct. af de alvorligt kriminelle og 11 pct. af de unge i kriminelle grupper. Ligesom til-fældet er for de lovlydige, falder andelen af småkriminelle med antallet af risikofaktorer, hvorimodandelen af unge i kriminelle grupper stiger.Der er tale om en statistisk signifikant forskel mellem kriminalitetskategorierne, som også gældermellem de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper, hvor sidstnævnte er kendetegnetved flest risikofaktorer. Resultaterne af analyserne bekræfter således eksisterende forskning på om-rådet, hvor det er vist, at unges livsstil er tydeligt forbundet med risikoen for kriminalitet. I endnuhøjere grad er livsstilen dog forbundet med risikoen for at indgå i en kriminel gruppe.Figur 14.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal ivsstilsrelaterede beskyttende faktorer80%Unge i kriminelle grupper70%

Alvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

60%50%

40%30%20%10%0%0123

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

116

Af figur 14.2 ses en optælling af de faktorer, som umiddelbart lader til at have en beskyttende effekti forhold til kriminalitet og medlemskab af kriminelle grupper. De unge, der er karakteriseret ved trebeskyttende faktorer, er dem, dersjældentfærdes i høj-risikomiljøer, somsjældentbruger af rus-midler, og som harfåvenner med erfaringer med kriminalitet og ulovlige rusmidler. Som det ses affiguren er de lovlydige klart overrepræsenteret blandt disse unge.I alt 30 pct. af de lovlydige er kendetegnet ved alle tre beskyttende faktorer, mens det gælder for 5pct. af de småkriminelle, 4 pct. af de alvorlig kriminelle og 2 pct. af de unge i kriminelle grupper, jf.bilagstabel 59.Modsat er de unge i kriminelle grupper overrepræsenteret blandt de unge, der ikke er kendetegnetved nogen af de beskyttende faktorer. Det drejer sig om 71 pct. af de unge i kategorien mod 52 pct.af de alvorligt kriminelle, 35 pct. af de småkriminelle og 13 pct. af de lovlydige. Det ses videre affiguren, at andelen af især unge i kriminelle grupper mindskes med antallet af beskyttende faktorer.Forskellen mellem kriminalitetskategorierne er også her statistisk signifikant, herunder mellem dealvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper.

117

DEL 4. RISIKOFAKTORER OG BESKYTTENDE FAKTORERI rapportens del 2 og 3 er der peget på en række forhold, der ud fra de simple binære analyser ladertil at differentiere mellem de lovlydige, de småkriminelle, de alvorligt kriminelle og de unge i kri-minelle grupper. Da disse kategorier samtidig repræsenterer unge, der i forskelligt omfang har erfa-ringer med kriminalitet og deltagelse i kriminelle grupper, har vi at gøre med forhold, der umiddel-bart kan betragtes som risikofaktorer og beskyttende faktorer.I kapitel 15 ses på antallet af henholdsvis risikofaktorer og beskyttende faktorer i forhold de firekriminalitetskategorier. Videre beregnes det, hvor stor en del af den samlede mængde kriminalitetder er relateret til de individuelle risikofaktorer og hvor stor en del til de livsstilsbetingede risiko-faktorer. I den forbindelse beregnes også den individuelle kriminalitetsfrekvens i forhold til omfangog art af risikofaktorer.Ved hjælp af regressionsanalyse belyses det af kapitel 16, om faktorerne reelt differentierer mellemkategorierne, og derved om der reelt er tale om risikofaktorer og/eller beskyttende faktorer. Da fo-kus i denne undersøgelse er deltagelse i kriminelle grupper, undersøges det, hvilke af faktorerne derviser sig at være relateret til risikoen for at indgå i en kriminel gruppe, når andre holdes konstante.

15 KRIMINALITET OG RISIKOFAKTORERFigur 15.1 viser fordelingen af de fire kriminalitetskategorier i forhold til de ni faktorer, som detidligere analyser har udpeget som risikofaktorer. De unge, der er karakteriseret ved alle ni risiko-faktorer, er altså kendetegnet ved:1.2.3.4.5.6.7.8.9.Dårligt forhold til forældreneRinge opsyn fra forældreneDårligt forhold til skolenLav selvkontrolSvage prosociale værdierSvag skamfølelseMange venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og stofferHyppig færden i høj-risikomiljøerHyppigt forbrug af rusmidler

Omvendt er de unge med nul point ikke kendetegnet ved nogen af disse forhold. Dette gælder 35pct. af de unge i undersøgelsen, mens kun 1 pct. er kendetegnet ved alle ni, jf. bilagstabel 60.

118

Tabel 15.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal individuelle og livsstilsbetingede risikofaktorer60%Unge i kriminelle grupper50%40%30%20%10%Alvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

0%0123456789

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Det ses tydelig af figur 15.1, at de lovlydige er overrepræsenterede blandt dem med ingen eller kunfå risikofaktorer. Mere end halvdelen af de lovlydige falder i gruppen med ingen risikofaktor, og forgodt 90 pct. af dem drejer det sig om højest to. De fleste af de småkriminelle befinder sig i sammeende af skalaen, og næsten to tredjedele af dem er karakteriseret ved højst to risikofaktorer.De unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle er derimod kendetegnet ved relativt mangerisikofaktorer, herunder ikke mindst de unge i kriminelle grupper. De er således overrepræsenteredeblandt dem med mere end tre risikofaktorer, hvilket gælder for mere end to tredjedele af de unge ikriminelle grupper og knap 45 pct. af de alvorligt kriminelle. I alt 6 pct. af de unge i kriminellegrupper er kendetegnet ved alle ni risikofaktorer mod 3 pct. af de alvorligt kriminelle, 0,2 pct. af desmåkriminelle og ingen af de lovlydige.Ud fra figuren kan det således konstateres, at andelen af unge, der har begået kriminalitet eller del-tager i kriminelle grupper, stiger i takt med antallet af risikofaktorer. Af dem, der er kendetegnetved mere end seks risikofaktorer, har alle begået kriminalitet. Og kun én af de lovlydige falder igruppen med fem risikofaktorer. Forskellen mellem kriminalitetskategorierne med hensyn til antal-let af risikofaktorer er stærkt statistisk signifikant. Det gælder også forskellen mellem alene de ungei kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle.På samme måde er der foretaget en optælling af de faktorer, der umiddelbart lader til at virke be-skyttende i forhold til at indgå i en kriminel gruppe. Denne optælling fremgår af figur 15.2, hvor deunge med ni beskyttelsesfaktorer er kendetegnet ved:

119

1.2.3.4.5.6.7.8.9.

Godt forhold til forældreneMeget opsyn fra forældreneGodt forhold til skolenHøj selvkontrolStærke prosociale værdierStærk skamfølelseIngen eller få venner med erfaringer med kriminalitet og stofferSjælden færden i høj-risikomiljøerIntet eller ringe forbrug af rusmidler

De unge med nul beskyttelsesfaktorer er således ikke kendetegnet ved nogen af de nævnte forhold. Ialt drejer det sig om 11 pct. af de unge i undersøgelsen, mens 3 pct. er kendetegnet ved alle ni be-skyttelsesfaktorer, jf. bilagstabel 61.Tabel 15.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal individuelle og livsstilsbetingede beskyttendefaktorer40%35%30%25%20%15%10%5%0%0123456789

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydige

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

De unge i kriminelle grupper er klart overrepræsenterede blandt de unge, der ikke er kendetegnetved nogen af de beskyttende faktorer. Det drejer sig om 38 pct. af dem, mens tilsvarende gælder 25pct. af de alvorligt kriminelle, 11 pct. af de småkriminelle og 2 pct. af de lovlydige.Det er videre 85 pct. af de unge i kriminelle grupper, der er karakteriseret ved mindre end tre be-skyttende faktorer. For de alvorligt kriminelle er det 67 pct. og for de småkriminelle 45 pct., menskun 15 pct. af de lovlydige har mindre end tre beskyttende faktorer.

120

Figuren viser også, at andelen af unge i kriminelle grupper og af de alvorligt kriminelle falder tyde-ligt med antallet af beskyttende faktorer. Udviklingstendensen er en anden for de småkriminelle ogde lovlydige, idet andelen stiger i takt med antallet af de beskyttende faktorer – frem til tre for desmåkriminelle og frem til seks for de lovlydige. Statistisk er der også her en stærk signifikant for-skel mellem kriminalitetskategorierne, herunder også mellem de unge i kriminelle grupper og dealvorligt kriminelle.De samme ni faktorer benyttes i en beregning af, hvor stor en del af den samlede mænge kriminali-tet, der er relateret til risikofaktorerne, når de opdeles i individuelle og livsstilsbetingede risikofak-torer. De individuelle risikofaktorer handler om familien, skolen og de personlige karakteristika,mens risikofaktorerne vedrørende livsstilen omfatter venners erfaringer med kriminalitet og stoffer,de unges færden i høj-risikomiljøer samt deres forbrug af rusmidler.Af tabel 15.1 ses, hvor stor en del af de unge i undersøgelsen, der er kendetegnet ved et bestemtantal individuelle risikofaktorer og et bestemt antal livsstilsrelaterede risikofaktorer. Mere end entredjedel af de unge er hverken kendetegnet ved nogen af de individuelle risikofaktorer eller nogenaf de livsstilsbetingede risikofaktorer. Omvendt er godt 2 pct. kendetegnet ved det højeste antal,dvs. fem til seks individuelle risikofaktorer og tre vedrørende livsstilen. Det ses videre af tabellen,at de individuelle risikofaktorer er mere udbredte end de livsstilsbetingede. Mens en fjerdedel af deunge er karakteriseret ved 1-6 individuelle risikofaktorer og ingen af de livsstilsbetingede, er kunhver 13. karakteriseret ved 1-3 livsstilsbetingede risikofaktorer og ingen af de individuelle.Tabel 15.1. Unge fordelt efter antal individuelle og livsstilsbetingede risikofaktorer (pct.)Risikofaktorer vedrørende livsstilen0Individuelle risikofaktorer012345-635,2 %15,7 %4,9 %3,0 %1,0 %0,3 %15,7 %7,5 %3,9 %3,0 %1,4 %0,8 %21,4 %2,2 %2,8 %1,7 %1,6 %0,8 %30,4 %0,8 %1,2 %1,5 %1,2 %2,1 %

Til sammenligning viser tabel 15.2, hvor stor en del af dem samlede mængde kriminalitet der erbegået af de unge med et bestemt antal individuelle risikofaktorer og et bestemt antal risikofaktorervedrørende livsstilen. Af tabellen ses det tydeligt, at den lille gruppe af unge, der er kendetegnet vedflest risikofaktorer, står for en uforholdsmæssig stor del af den samlede mængde kriminalitet, nem-lig en femtedel. Det modsatte gælder den gruppe af unge, der hverken er kendetegnet ved nogen afde individuelle risikofaktorer eller nogen af risikofaktorerne vedrørende livsstilen, da kun 3 pct. af121

den samlede mængde kriminalitet kan tilskrives dem. Det betyder videre, at 3 pct. af den samledemængde kriminalitet ikke er relateret til nogen af de risikofaktorer, der indgår i undersøgelsen.Tabel 15.2. Den samlede mængde kriminalitet fordelt efter antal individuelle og livsstilsbetingede risikofakto-rer (pct.).Risikofaktorer vedrørende livsstilen0Individuelle risikofaktorer012345-63,3 %3,5 %2,6 %1,7 %0,6 %0,2 %13,0 %4,0 %5,3 %4,5 %2,2 %3,1 %21,7 %3,5 %3,0 %7,1 %6,0 %4,5 %31,4 %1,9 %3,4 %6,0 %7,4 %20,1 %

Størstedelen af kriminaliteten er dog begået af unge, der er kendetegnet vedmangerisikofaktorer.Således er knap 60 pct. af kriminaliteten begået af unge, der er kendetegnet ved mindst to individu-elle risikofaktorer og ligeledes mindst to livsstilsbetingede risikofaktorer, selv om det kun angårknap 13 pct. af de unge. Det betyder, at den individuelle kriminalitetsfrekvens er ganske stor fordisse unge, hvilket ses af tabel 15.3, der viser det gennemsnitlige antal kriminelle handlinger.Tabel 15.3. Det gennemsnitlige antal kriminelle handlinger per person fordelt efter antal individuelle og livs-stilsbetingede risikofaktorer (antal)Risikofaktorer vedrørende livsstilen0Individuelle risikofaktorer012345-61256691551415163721217184339543342430406299

De unge, der er kendetegnet ved flest individuelle og livsstilsbetingede risikofaktorer, har i gen-nemsnit begået 99 kriminelle handlinger, hvilket er væsentligt flere end for nogen af de resterendeunge. Det ses tydeligt, hvordan hyppigheden af kriminalitet vokser i takt med antallet af risikofakto-rer, og at hyppigheden vokser hurtigere med antallet af livsstilsbetingede risikofaktorer end medantallet af individuelle risikofaktorer. Det gennemsnitlige antal kriminelle handlinger er såledesnæsten fire gange så højt for de unge, der er kendetegnet ved alle tre risikofaktorer vedrørende livs-

122

stilen, men ingen af de individuelle, end for de unge, der er kendetegnet ved alle fem eller seks in-dividuelle risikofaktorer, men ingen af dem vedrørende livsstilen.En stor del af kriminaliteten synes med andre ord at være relateret til de unges livsstil, ligesom desimple binære analyser fra tidligere peger på, at særligt livsstilen er forbundet med risikoen for atindgå i en kriminel gruppe. Ser man udelukkende på de unge i kriminelle grupper, så er det kun 4pct. af dem, der hverken er kendetegnet ved nogen af de individuelle risikofaktorer eller nogen af delivsstilsbetingede risikofaktorer, hvilket som nævnt gælder for mere end en tredjedel af samtligeunge i undersøgelsen. Modsat er det som tidligere nævnt 6 pct. af de unge i kriminelle grupper, somer kendetegnet ved alle risikofaktorerne mod 2 pct. af de øvrige unge.

16 REGRESSIONANALYSERNogle af de mange sammenhænge mellem forskellige risikofaktorer og unges deltagelse i kriminel-le grupper, der er påvist i rapporten, kan ved en nærmere analyse vise sig at være betinget af andre.For eksempel kan graden af selvkontrol have betydning for unges relation til skolen, idet lav selv-kontrol muligvis indebærer, at en ung bruger mindre tid på lektier og derfor klarer sig dårligere iskole og synes mindre om at gå i skole. Den type af sammenhæng kan afsløres gennem en regressi-onsanalyse, da en sådan analyse viser, hvilke forhold der har betydning, når der tages hensyn tileller kontrolleres for øvrige forhold. Det vil sige, at en regressionsanalyse kan pege på de forhold,der må antages selvstændigt at være forbundet med risikoen for at indgå i en kriminel gruppe.Som et supplement til de binære analyser er der derfor foretaget fire regressionsanalyser, hvis resul-tater omtales i det følgende. Metoden er logistisk regressionsanalyse, hvor der først og fremmest erforetaget en modelsøgning ved at inkludere relevante variabler i det, der kaldes startmodellen. Vari-ablerne i startmodellen er her de ni konstruerede variabler om de unges individuelle risikofaktorerog risikofaktorer vedrørende livsstilen, jf. kapitel 15. Endvidere inkluderes oplysninger om køn,alder og etnicitet. Der er foretaget en baglæns modelsøgning, hvor den mindst signifikante variabeler fjernet fra modellen for hver regression. Når alle de resterende variabler er signifikante, er mo-delsøgningen fortsat ved en forlæns modelsøgning, hvor de tidligere ekskluderede variabler for-søgsvis er inkluderet én ad gangen for at se, om de fejlagtigt er blevet ekskluderet. Den resulterendemodel kaldes slutmodellen.I modellerne anvendes flere forskellige former for variabler. Alder behandles som en skalavariabel,mens køn og etnicitet er såkaldte nominale variabler, da de har to eller flere kategorier, der ikke kanrangordnes: pige/dreng og dansker/indvandrer/efterkommer. De resterende variabler er det, mankalder for ordinale variabler, da de har flere kategorier, som kan rangordnes. Et eksempel er selv-kontrol, der kan inddeles i høj/middel/lav selvkontrol. Både de nominale og de ordinale variablerses i regressionsanalyserne i forhold til en referencekategori, da det ikke på samme måde som med

123

variablen alder er muligt at sige, at sandsynligheden for at blive en del af en kriminel gruppe stigereller falder med alderen. Hvilken kategori, der vælges til referencekategori, har ingen betydning forsignifikansen, men det er afgørende for odds ratio værdien, da den siger noget om retningen påsammenhængen.Signifikansniveauet – også kaldet p-værdien – er afgørende for, om en variabel skal indgå i enslutmodel eller ej. Hvis p-værdien er højest 0,05 (5 pct.), anses sammenhængen for at være statistisksignifikant. På det niveau er der med 95 pct. sandsynlighed tale om en ikke tilfældig sammenhæng.Retningen på sammenhængen bestemmes som nævnt af variablernes odds ratio værdi. Hvis oddsratio værdien er lig 1, så hverken øges eller mindskes sandsynligheden for, at de unge tilhører enkriminel gruppe. Referencekategorien har således altid værdien 1. Hvis værdien er mindre end 1, erdet et udtryk for, at sammenhængen er forbundet med en mindsket sandsynlighed for at indgå i enkriminel gruppe, mens en værdi større end 1 udtrykker en øget sandsynlighed.Den første af de fire logistiske regressionsanalyser, der præsenteres i det følgende, vedrører forskel-lene mellem de unge i kriminelle grupper og alle de øvrige unge i undersøgelsen. Den anden er enanalyse af forskellene mellem de unge i kriminelle grupper og de lovlydige, mens den tredje vedrø-rer forskellene mellem de unge i kriminelle grupper og de småkriminelle. Den sidste og teoretiskmest interessante analyse angår forskellen mellem de unge i kriminelle gruppe og de alvorligt kri-minelle. Alle fire slutmodeller er kontrolleret ved hjælp af en Likelihood ratio test kaldet F-test vedmultipel regression, en Hosmer & Lemeshow test, en residualanalyse samt en test for multikollinea-ritet gennem lineær regression. Fremgangsmåden og valg af regressionsanalyse er diskuteret medprofessor Anders Holm, Danmarks Pædagogiske Universitet ved Aarhus Universitet.Alle fire regressioner er kørt to gange med forskellige referencekategorier for at se præcist, hvilkesammenhænge og niveauer i variablerne der er statistisk signifikante. Det betyder, at der egentlig erotte slutmodeller i stedet for fire, hvorudfra det er muligt at vurdere, hvilke variable der kan betrag-tes som henholdsvis risikofaktorer og beskyttende faktorer, jf. kapitel 3 afsnit 3.4.3. Af hensyn tillæsevenligheden er kun de fire modeller, der viser risikofaktorerne inkluderet i rapporten, mens derhenvises til bilagsmaterialet for de øvrige, jf. bilagstabel 62-65.Inden resultaterne af regressionsanalyserne præsenteres, er det væsentligt at understrege, at de ikkekan sige noget om, hvorvidt variablerne i slutmodellerne kan betragtes som årsagsfaktorer. Det ersåledes ikke muligt at bedømme, hvad der er årsag, og hvad der er virkning, da undersøgelsen erbaseret på et tværsnit af unge i bestemte områder på et bestemt tidspunkt. For at kunne sige nogetom årsag og virkning kræves et undersøgelsesdesign, hvor forholdene måles på forskellige tids-punkter, så det bliver mere klart, hvad den tidsmæssige forbindelse er mellem forskellige hændelser.Det vides således ikke, om eksempelvis en sammenhæng mellem at indgå i en kriminel gruppe og at

124

have et dårligt forhold til skolen skyldes, at unge med problemer i skolen søger succes i kriminellegrupper, eller om unge i kriminelle grupper med tiden klarer sig dårligt i skolen.Der er dog for nogle af de undersøgte forhold et vist grundlag for at antage, at de i højere grad er‟årsag‟ end ‟virkning‟ i forhold til at indgå i en kriminel gruppe. Det gælder f.eks. de unges selv-kontrol, der må formodes at være grundlagt tidligt i den unges liv, længe inden vedkommende ind-gik i en kriminel gruppe. Ligeledes kan det antages, at den unges moral og skamfølelse er noget, derer grundlagt tidligt, men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at deltagelse i en kriminel gruppe på-virker den unges moralske opfattelser og skamfølelse. Omfanget eller intensiteten af forældrenesopsyn med den unge må også antages at være et mere grundlæggende træk ved forældrenes opdra-gelsesmåde og ikke alene noget, der er relateret til teenageårene.Det skal videre understreges, at de sammenhænge, der kan påvises i undersøgelsen, kan være forår-saget af andre forhold end dem, der findes oplysninger om i undersøgelsen. Undersøgelsen omfattereksempelvis ikke oplysninger om de unges forhold i de første leveår, og det er givet, at hændelsertidligt i livet kan have betydning for, i hvilket omfang de unge f.eks. har udviklet stærke eller svageprosociale værdier. Et andet eksempel på manglende oplysninger er de socioøkonomiske forhold, deunge er opvokset under, hvilket også kan influere på de forhold, der måles i undersøgelsen.

16.1Unge i kriminelle grupper sammenlignet med andre ungeResultaterne af den første regressionsanalyse fortæller, hvilke faktorer der skelner mellem de unge ikriminelle grupper og de øvrige unge i undersøgelsen. Slutmodellen for analysen ses af tabel 16.1,der består af fem kolonner. Navnet på variablerne fremgår af den første kolonne. Af den anden ko-lonne ses variablernes signifikansniveau (p-værdi), mens tallene i den tredje er et udtryk for, i hvorhøj grad variablernes kategorier er associeret med at tilhøre de unge i kriminelle grupper frem for deøvrige unge beregnet ud fra odds ratio. Af de sidste to kolonner ses sikkerhedsintervallet, der er etudtryk for den usikkerhed, der findes i beregningerne af odds ratio værdierne. Jo større intervalleter, desto større er usikkerheden i beregningen.Som det fremgår af tabel 16.1, er der større risiko for, atdrengeindgår i kriminelle grupper endpiger,når de unge i kriminelle grupper sammenlignes med de andre unge. Dette kommer dog ikkesom nogen overraskelse, da der generelt er større risiko for kriminalitet blandt drenge end blandtpiger, og da langt de fleste af de unge i kriminelle grupper har begået kriminalitet.Derudover er der en svag signifikant forskel mellem de unge i kriminelle grupper og de øvrige medhensyn til etnicitet. Regressionen viser således, atefterkommerehar større risiko for at indgå i kri-minelle grupper endetniske danskere.Det samme gælder dog ikke i forhold tilindvandrere,da der

125

hverken er signifikant forskel mellem dem og de unge af dansk oprindelse eller efterkommerne.Dette kan dog skyldes, at der er relativt få indvandrere blandt de unge i undersøgelsen.Tabel 16.1. Logistisk regression: Unge i kriminelle grupper sammenlignet med andre unge (N=1725)Sig.Køn: PigeDrengEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerOpsyn fra forældre: LidtNogetMegetSelvkontrol: LavMiddelHøjProsociale værdier: SvageMiddelStærkeSkamfølelse: SvagMiddelStærkKriminelle venner: MangeNogleFåRisikomiljøer: OfteEngang imellemSjældentRusmidler: OfteEngang imellemIntet forbrugExp(B)11,86211,7371,23210,4320,62811,0950,47910,5100,31410,6920,54510,2480,18210,4310,18510,8550,52495 % konfidensinterval for Exp(B)NedreØvre1,2831,1140,6220,2750,4110,7280,2680,3370,1800,4660,3100,1640,1020,2830,0930,5320,2922,7022,7072,4400,6800,9581,6470,8560,7730,5471,0270,9560,3750,3240,6570,3681,3740,940

0,0010,0500,0150,5500,0010,0000,0310,0120,6640,0130,0000,0020,0000,0550,0670,0340,0000,0000,0000,0000,0000,0000,0690,5180,030

Resultatet vedrørende etnicitet er bemærkelsesværdigt, idet en simpel sammenligning mellem kri-minalitetskategorierne og etnicitet viser en overrepræsentation af etniske danskere blandt de unge ikriminelle grupper, jf. kapitel 5. Denne sammenhæng forsvinder, når der kontrolleres for andre for-hold, hvilket må forklares med, at de etniske danskere, der indgår i kriminelle grupper, i endnu hø-jere grad end de efterkommere, der indgår, er kendetegnet ved ringe opsyn fra forældrene, lav selv-kontrol, svage prosociale værdier mv. At etnicitet fremstår som en variabel med selvstændig forkla-ringskraft må derimod skyldes forhold, der ligger uden for modellen. En blandt mange mulige for-klaringer kan være den generationskløft, der formodes særligt at gælde mellem unge efterkommereog deres forældre. En anden er den diskrimination og den vrede mod det danske samfund, som nog-le unge udlændinge menes at opleve (se f.eks. Soei 2011).Både køn og etnicitet erikke-dynamiskerisikofaktorer, da det er forhold, der ikke er mulige at for-andre. De er derfor mindre interessante i en diskussion af, hvilke former for præventive foranstalt-ninger der skal tages i anvendelse i forhold til unges deltagelse i kriminelle grupper. I en sådansammenhæng er det langt mere væsentligt at få information om, at forældres viden om, hvor deres

126

børn er, hvad de laver, og hvem de er sammen med, er forbundet med risikoen for at indgå i en kri-minel gruppe. Regressionen viser, at der er større risiko for, at unge indgår i kriminelle grupper,hvis deres forældre kun harlidtopsyn med deres børn frem fornogetellermegetopsyn. Ringe op-syn fra forældrene er således en risikofaktorer i forhold til at indgå i en kriminel gruppe. Eftersomsandsynligheden for deltagelse i kriminelle grupper ikke øges, ved at forældrenes opsyn er på etmoderat niveau frem for på et højt niveau, kanmegetopsyn fra forældrene derimod ikke betragtessom en beskyttende faktor.Alle de psykologiske forhold, der er undersøgt, viser sig at være relateret til, om unge indgår i kri-minelle grupper eller ej. Med hensyn til de unges selvkontrol viser regressionen, at unge, der erkendetegnet ved entenlavellermiddelselvkontrol, har større risiko for at indgå i kriminelle grup-per, end unge hvis selvkontrol kan betragtes somhøj.Da der ikke er signifikant forskel på de unge,der harlavselvkontrol, og dem, der harmiddelselvkontrol, må dét at havehøjselvkontrol i højeregrad betragtes som en beskyttende faktor, frem for atlavselvkontrol anses for at være en risikofak-tor.De unges prosociale værdier angår holdninger til normer og regler for adfærd. Modellen viser enstørre risiko for, at unge medsvageprosociale værdier indgår i kriminelle grupper frem for ungemed såvelmiddelsomstærke.Det vil sige, atsvageprosociale værdier er en risikofaktor, mensstærkeprosociale værdier ikke kan betegnes som en beskyttende faktor.Der findes yderligere signifikant forskel mellem de unge, som er kendetegnet ved henholdsvis ensvagog enstærkskamfølelse med hensyn til sandsynligheden for at indgå i kriminelle grupper.Skamfølelsen er som nævnt målt ved, hvor flove de ville blive, hvis de blev taget i at begå krimina-litet, og det blev opdaget af nogen, de kender. Graden af skamfølelse kan dog ikke ses som enegentlig risikofaktor eller beskyttende faktor, da der ikke er signifikant forskel mellem et moderatniveau af skamfølelse og ensvageller enstærkskamfølelse. Det er alene i forhold til unge med enstærkskamfølelse, at unge med ensvaghar større risiko for at indgå i en kriminel gruppe.Også alle de undersøgte aspekter vedrørende de unges livsstil viser sig at være forbundet med risi-koen for at indgå i en kriminel gruppe. I og med, at unge i kriminelle grupper bl.a. er kategoriseretpå baggrund af spørgsmål om, hvorvidt deres venner i gruppen begår kriminalitet, er det dog ikkeoverraskende, at der er sammenhæng mellem at indgå i en kriminel gruppe og omfanget af venner,der har erfaringer med kriminalitet og stoffer. Det skal dog fremhæves, at det her ikke alene drejersig omandelenaf venner, der har disse erfaringer, men ogsåomfanget af forskellige erfaringermedkriminalitet og stoffer blandt vennerne, så nogen total overlap er der ikke mellem det spørgsmål, deranvendes til afgrænsning af unge i kriminelle grupper, og de spørgsmål, der ligger bag dannelsen afdenne variabel. Regressionen viser, at der er større risiko for at indgå i en kriminel gruppe, hvismangeaf vennerne har gjort sigmangeerfaringer med kriminalitet og stoffer frem for kunnogle127

ellerfåaf dem og/eller nogle/få erfaringer. Det at have mange venner med omfattende erfaringermed kriminalitet og stoffer kan derfor betragtes som en risikofaktor. Omvendt kan detfåvennermed få erfaringer ikke betragtes som en beskyttende faktor i forhold til risikoen for at indgå i krimi-nelle grupper.De unges færden i risikofyldte miljøer er også relateret til risikoen for at indgå i kriminelle grupper.Unge har således større risiko for at indgå i kriminelle grupper, hvis deoftehænger ud på offentligttilgængelige steder uden at foretage sig noget,ofteer sent ude om aftenen eller om natten ogoftegår på værtshuse, diskoteker eller lignende steder frem for kunengang imellemellersjældent.Dadet videre ikke er uden betydning, om dette skerengang imellemellersjældent,kan en hyppig fær-den i høj-risikomiljøer betegnes som en risikofaktor samtidig med, at en sjælden færden i disse mil-jøer kan betegnes som en beskyttende faktor.Den sidste livsstilsindikator i modellen er de unges forbrug af rusmidler. Der er her en signifikantforskel mellem de unge, der entenofteellerengang imellemgør brug af rusmidler, og de unge, deraldriggør brug af rusmidler. Om rusmidler brugesofteellerengang imellemdifferentierer ikkemellem unge i og uden for kriminelle grupper, hvilket er tegn på, at et afholdenhed i forhold tilrusmidler i højere grad er en beskyttende faktor, end et hyppigt forbrug er en risikofaktor i forholdtil at indgå i en kriminel gruppe.Ud af de 12 testede forhold er de ni således inkluderet i slutmodellen. Det er kun de unges aldersamt deres forhold til forældre og skole, der er ekskluderet, når der kontrolleres for andre forhold.Det er ganske bemærkelsesværdigt, at alder ikke indgår, da de unge i kriminelle grupper er blandtde ældste i undersøgelsen, jf. kapitel 5. Det må betyde, at det er nogle af de øvrige forhold i model-len, der har betydning for, at man finder forholdsvis mange af de lidt ældre i de kriminelle grupper.Blandt andet kan det skyldes, at de lidt ældre unge også i højere grad end de lidt yngre færdes i høj-risikomiljøer og anvender rusmidler, hvilket som nævnt er relateret til deltagelse i kriminelle grup-per. Det er altså ikke alderen, der i sig selv har betydning, men de andre forhold, der følger med,herunder særligt forhold vedrørende livsstilen.De er ligeledes bemærkelsesværdigt, at de unges forhold til deres forældre og til skolen ikke indgåri modellen, da det er forhold, der skelner mellem unge, der i ulige omfang begår kriminalitet(Kyvsgaard 1992a; Balvig 2000.) I den seneste ungdomsundersøgelse er især skolens betydningfremhævet, herunder om de unge kan lide at gå i skole (Balvig 2011). For at være sikker på, at detikke er den konstruerede skala vedrørende forholdet til skolen, der er skyld i, at variablen ikke er istand til at opfange forskelle mellem de unge, er der gennemført to ekstra regressionsanalyser. Istedet for skalaen er der i den første analyse inkluderet spørgsmålet om, hvorvidt de unge kan lide atgå i skole, mens der i den anden er inkluderet spørgsmålet om deres forhold til lærerne. Dette hardog ikke ændret ved resultaterne, da heller ikke de enkelte spørgsmål skelner mellem de unge, der128

deltager i kriminelle grupper, og de øvrige unge. Samme fremgangsmåde er anvendt i de øvrigeregressionsanalyser, hvor de unge i kriminelle grupper sammenlignes med henholdsvis de lovlydi-ge, småkriminelle og alvorligt kriminelle, jf. nedenfor.Undersøgelsen peger på, at det i højere grad er de unges livsstil, deres personlige karakteristikasamt opsyn og overvågning fra forældrene, der er i centrum, når deltagelse i kriminelle grupper skalforklares. At det i højere grad er disse risikofaktorer, der gør sig gældende, når fokus ændres frakriminalitet til kriminelle grupper, er i overensstemmelse med international forskning på området,jf. kapitel 2.

16.2Unge i kriminelle grupper sammenlignet med lovlydigeDen anden regressionsanalyse vedrører forskelle mellem de unge i kriminelle grupper og de lovly-dige. Det er mellem disse to grupper, der umiddelbart må forventes flest forskelle, jf. de tidligerebinære analyser. Slutmodellen for regressionen ses af tabel 16.2.Tabel 16.2. Logistisk regressionsanalyse: Unge i kriminelle grupper sammenlignet med lovlydige (N=1101)Sig.Køn: PigeDrengEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerOpsyn fra forældre: LidtNogetMegetForhold til skolen: DårligtMiddelgodtGodtProsociale værdier: SvageMiddelStærkeSkamfølelse: SvagMiddelStærkKriminelle venner: MangeNogleFåRisikomiljøer: OfteEngang imellemSjældentRusmidler: OfteEngang imellemIntet forbrugExp(B)13,52212,9232,12610,2440,35810,3820,27110,4200,17710,6440,44210,1200,04610,3090,16310,5090,24295 % konfidensinterval for Exp(B)NedreØvre2,0491,4840,7480,1220,1980,1900,1100,2170,0820,3560,2080,0630,0210,1730,0720,2290,0956,0525,7596,0410,4860,6460,7660,6690,8130,3811,1620,9390,2260,1000,5520,3691,1310,616

0,0000,0070,0020,1570,0000,0000,0010,0090,0070,0050,0000,0100,0000,0910,1440,0340,0000,0000,0000,0000,0000,0000,0100,0970,003

Også i denne slutmodel er der ekskluderet tre variabler, denne gang alder, selvkontrol og de ungesforhold til deres forældre. Ligesom i den første model har følgende forhold betydning for, om unge

129

indgår i kriminelle grupper, når kategorien sammenlignes med de lovlydige: køn, etnicitet, opsynfra forældrene, de unges prosociale værdier, skamfølelse, vennernes erfaringer med kriminalitet ogstoffer, de unges færden i høj-risikomiljøer samt deres forbrug af rusmidler.Der er dog sket visse ændringer vedrørende de inkluderede variablers betydning. Det er eksempel-vis ikke længere en beskyttende faktorsjældentat færdes i høj-risikomiljøer, når de unge i kriminel-le grupper kun sammenlignes med de lovlydig i stedet for alle øvrige unge. Til gengæld ser det udtil at være en beskyttende faktor at havefåvenner med erfaringer med kriminalitet og stoffer og athavestærkeprosociale værdier. På samme måde som tidligere er det også i denne sammenligningen beskyttende faktor ikke at anvende rusmidler.Med hensyn til risikofaktorer så erringeopsyn fra forældrene,svageprosociale værdier,mangevenner med omfattende erfaringer med kriminalitet og stoffer samthyppigfærden i høj-risikomiljøer også forhold, der øger risikoen for at unge indgår i kriminelle grupper, når der sam-menlignes med de lovlydige. Disse forhold fremstår med andre ord som risikofaktorer i såvel dennesom i den første model. Ensvagskamfølelse er ligesom tidligere med til at øge risikoen for at indgåi en kriminel gruppe, men kan ikke i denne model betegnes som en decideret risikofaktorer, da detkun gælder i forhold til unge, der harstærkskamfølelse og ikke i forhold til unge med skamfølelsepå et moderat niveau.Modsat den tidligere model er de unges forhold til skolen inkluderet i denne. Regressionen visersåledes en større risiko for, at unge indgår i kriminelle grupper, hvis de har etdårligtforhold til sko-len frem for etmiddelgodtellergodtforhold. Etdårligtforhold til skolen kan således betegnes somen risikofaktor i forhold til at indgå i en kriminel gruppe, når der sammenlignes med de lovlydige.Der er derimod ikke signifikant forskel mellem at have enten etmiddelgodteller etgodtforhold tilskolen, hvorfor det at have etgodtforhold til skolen ikke kan betegnes som en beskyttende faktor.At selvkontrol ikke indgår i denne model skal muligvis forklares som i et andet forskningsprojekt,hvor det fremhæves, at selvkontrol kun er relateret til kriminalitet for unge medhøjmoral – dvs.unge medstærkeprosociale værdier og enstærkskamfølelse (Wikström & Svensson 2010). Deunge skal så at sige være klar over, at de er på vej til at gøre noget forkert, før graden af selvkontrolviser sig at være relateret til kriminalitetsrisikoen. Derudover skal de færdes i miljøer, hvor krimina-litetsmulighederne er gode (Wikström & Treiber 2007).36Af modellen ses netop, at prosociale vær-dier, skamfølelse og livsstil er inkluderet i stedet for de unges selvkontrol. På baggrund af denneforklaring må det forventes, at jo mere de grupper af unge, der sammenlignes, ligner hinanden, de-sto større betydning har selvkontrollen både i forhold til at begå kriminalitet og i forhold til at indgåi en kriminel gruppe.36

Der henvises her til teorien:Situational Action Theory(SAT) – se f.eks. Wikström 2004 og 2006.

130

16.3Unge i kriminelle grupper sammenlignet med småkriminelleDen tredje regressionsanalyse, hvor de unge i kriminelle grupper sammenlignes med de småkrimi-nelle, omfatter otte variabler, jf. tabel 16.3. Fire variabler er altså ekskluderet.Tabel 16.3. Logistisk regression: Unge i kriminelle grupper sammenlignet med småkriminelle (N=741)Sig.Køn: PigeDrengEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerOpsyn fra forældre: LidtNogetMegetSelvkontrol: LavMiddelHøjProsociale værdier: SvageMiddelStærkeKriminelle venner: MangeNogleFåRisikomiljøer: OfteEngang imellemSjældentRusmidler: OfteEngang imellemIntet forbrugExp(B)12,50911,7841,24010,5000,69810,9760,45210,5670,32810,2160,27110,5030,19710,5650,38295 % konfidensinterval for Exp(B)NedreØvre1,6331,0730,5640,3010,4370,6180,2410,3530,1780,1380,1420,3150,0970,3260,1953,8562,9682,7240,8301,1151,5410,8500,9100,6050,3390,5190,8040,4030,9790,747

0,0000,0790,0260,5920,0240,0070,1320,0260,9160,0140,0010,0190,0000,0000,0000,0000,0000,0040,0000,0180,0420,005

De ekskluderede variabler er: alder, skamfølelse, forholdet til forældrene samt forholdet til skolen,herunder de enkelte spørgsmål om, hvorvidt de unge kan lide at gå i skole, og hvordan deres forholder til lærerne, jf. afsnit 16.1.Sammenlignes modellen med de tidligere er der flere ligheder end forskelle.Ringeopsyn fra foræl-drene er eksempelvis stadig en risikofaktor i forhold til at indgå i en kriminel gruppe, ligesomsvageprosociale værdier og det at havemangevenner med omfattende erfaringer med kriminalitet ogstoffer er det.Som ved sammenligningen mellem de unge i kriminelle grupper og de øvrige unge er det en beskyt-tende faktorsjældentat færdes i høj-risikomiljøer og en risikofaktorofteat gøre det. Betydningen afrusmidler har derimod ændret sig, så det ikke længere er en beskyttende faktor ikke at have et for-brug af rusmidler, men i stedet en risikofaktor at have et hyppigt forbrug.Højselvkontrol er ligesom i den første model en beskyttende faktor i forhold til at indgå i en krimi-nel gruppe. Der er således mindre risiko for, at de unge tilhører kategorien unge i kriminelle grupper131

end kategorien småkriminelle, hvis de harhøjselvkontrol frem formiddelellerlavselvkontrol. Medresultaterne fra det føromtalte forskningsprojekt in mente kan dette ses som en bekræftelse på, atforskellene mellem de unge i kriminelle grupper og de småkriminelle er mindre end forskellenemellem de unge i kriminelle grupper og de lovlydige. Det er graden af selvkontrol, der afgør, hvor-dan de unge handler i en situation, der repræsenterer et moralsk dilemma – f.eks. når en fristelseopstår (Wikström & Treiber 2007; Wikström & Svensson 2010).

16.4Unge i kriminelle grupper sammenlignet med alvorligt kriminelleDen fjerde og nok mest interessante af regressionsanalyserne siger noget om, hvad der adskiller deunge i kriminelle grupper fra de alvorligt kriminelle, jf. tabel 16.4. De tidligere analyser har vist, atde unge i de to kategorier på mange måder ligner hinanden. Spørgsmålet er derfor, hvilke forholdder viser sig at skelne signifikant mellem kategorierne, når der tages hensyn til de øvrige forhold.Tabel 16.4. Logistisk regression: Unge i kriminelle grupper sammenlignet med alvorligt kriminelle (N=353)Sig.Opsyn fra forældre: LidtNogetMegetKriminelle venner: MangeNogleFåRisikomiljøer: OfteEngang imellemSjældent0,0040,0010,3960,0380,0130,8890,0010,0090,001Exp(B)10,3800,77610,5070,94110,4790,22495 % konfidensinterval for Exp(B)NedreØvre0,2140,4320,2960,3980,2760,0930,6741,3930,8672,2220,8300,541

Som det ses af tabellen, er det meget få variabler, der differentierer mellem de unge i kriminellegrupper og de alvorligt kriminelle. Forældrenes opsyn med deres børn, vennernes erfaringer medkriminalitet og stoffer samt de unges færden i risikofyldte miljøer er således de eneste af de testedeforhold, der er relateret til, om de unge tilhører enten den ene eller den anden kategori.På samme måde som i de tidligere regressioner er der større sandsynlighed for, at de unge tilhørerkategorien unge i kriminelle grupper, hvis de er underlidtopsyn fra forældrene frem fornogetop-syn. Det vil sige, atringeopsyn fra forældrene også i denne sammenligning kan betegnes som enrisikofaktor i forhold til at indgå i en kriminel gruppe.På samme måde gælder det for spørgsmålet om venner med erfaringer med kriminalitet og stoffer.Der er således en øget risiko for, at de unge indgår i en kriminel gruppe, hvismangeaf deres vennerhar omfattende erfaringer med kriminalitet og stoffer frem fornogleaf dem. Mange venner mederfaringer med kriminalitet og stoffer er altså en risikofaktor.

132

Den sidste risikofaktor i modellen er de unges færden i risikofyldte miljøer. Der er større risiko for,at de unge indgår i kriminelle grupper, hvis deoftefærdes i høj-risikomiljøer frem forengang imel-lemellersjældent.Variablen, der som nævnt dækker over, hvor ofte de unge hænger ud på offent-ligt tilgængelige steder, hvor ofte de er sent ude om aftenen eller om natten, og hvor ofte de går påværtshuse, diskoteker eller lignende, er ligesom opsynet fra forældrene et forhold, der går igen i alleslutmodellerne.Det er ikke overraskende, at der bliver færre forskelle mellem de unge i kriminelle grupper og deandre unge, jo flere erfaringer de unge, der sammenlignes med, har med kriminalitet. Det er hellerikke overraskende, at venner med erfaringer med kriminalitet og stoffer samt de unges færden i risi-kofyldt miljøer indgår i modellerne, da det er forhold, som de unge i kriminelle grupper til dels erafgrænset på baggrund af. De unges færden i høj-risikomiljøer bygger dog samtidig på andrespørgsmål, som ikke indgår i kategoriseringen, og eftersom variablen fremstår som risikofaktor ialle regressionsmodellerne må den betragtes som en stærk indikator for unges deltagelse i kriminel-le grupper. Yderligere drejer vennernes erfaringer med kriminalitet og stoffer sig som nævnt ikkekun omandelenaf venner men disse erfaringer men ligeledes omomfanget af forskellige erfaringerblandt vennerne, jf. kapitel 11. Det er dog opsynet fra forældrene, der lader til at være den stærkesteindikator på unges deltagelse i kriminelle grupper, da den ligeledes går igen i samtlige analyser,menikkerelaterer sig til de unges livsstil og dervedikketil afgrænsningen af kategorien.

133

DEL 5. NÆRHED OG REKRUTTERING TIL BANDERI denne del af rapporten belyses undersøgelsesområderne, de unges kendskab til og kontakt medbander, karakteristika ved de kriminelle grupper samt rekruttering til såvel kriminelle grupper sommere organiserede bander og grupperinger.37Betegnelsenbandebenyttes i spørgeskemaet, men første gang, det nævnes, står der, at begrebetdækker over såvel rockere som andre kriminelle grupperinger. I en spørgeskemaform er det vanske-ligt at definere et begreb nærmere eller – omvendt – at få indkredset, hvad den, der besvarer spørge-skemaet, lægger i begrebet. Det er derfor de unges subjektive forståelser af, hvad en bande er, derafsejles i undersøgelsen.Kapitel 17 bygger på data fra spørgeskemaundersøgelsen, der angår de unges forhold til det kvarter,de bor i, og deres syn på kvarteret, herunder om de oplever kriminalitet og kender til bander.I kapitel 18 ses der nærmere på de kriminelle grupper, som nogle af de unge er en del af. Det eroplysninger om gruppernes størrelse, levetid, medlemmernes alders- og kønsfordeling samt eventu-elle kendetegn ved grupperne, der er i fokus. Som supplement hertil inddrages de observationer,som informanterne har gjort sig vedrørende kriminelle ungdomsgrupper i de områder, hvor spørge-skemaundersøgelsen er gennemført.Til sidst præsenteres en analyse af interviewmaterialet vedrørende karakteristika ved de unge, dersøger ind i kriminelle grupper, hvilke forhold der tiltrækker dem og informationer om den proces,der fører til, at kriminelle grupper opstår. En tilsvarende analyse gennemføres i forhold til ungesrekruttering til mere organiserede bander.

17 BOLIGKVARTER OG NÆRHED TIL BANDERSpørgeskemaundersøgelsen er som nævnt dels gennemført på skoler i områder, hvor der af politieter registreret bander, og dels i områder, hvor det ikke er tilfældet, idet det oprindeligt var det plan-lagt at undersøge betydningen af den fysiske nærhed til bander. Som påpeget i kapitel 3 har dettedesværre ikke vist sig muligt, da der efter projektets start og udvælgelsen af undersøgelsesområderer registreret bandeaktiviteter i stort set alle de udvalgte områder.En anden undersøgelsesvinkel er eventuelle forskelle mellem de undersøgte områder, herunder ombandeaktiviteter – ifølge de unge – i højere grad forekommer i nogle områder end i andre. Ud fra37

Her og i det følgende omfatter begrebet ‟bander‟ også rockergrupperinger.

134

oplysninger fra spørgeskemaet er det muligt at identificere 60 pct. af de unge som boende i et af deudvalgte og særligt socialt udsatte områder.38Der er gennemført en række analyser, hvor unge idisse forskellige områder sammenlignes. Disse analyser viser, at derikkeer større forskelle mellemde unges oplevelser af de forskellige kvarterer, herunder deres eventuelle kontakt med bander.På denne baggrund er det valgt at gennemføre en sammenligning mellem de 60 pct. af de unge, derkommer fra de særligt udsatte boligområder, og de øvrige 40 pct. af de unge. Det vides ikke, hvilkeboligkvarterer disse 40 pct. kommer fra, men det må antages, at mange af de øvrige boligkvartererer forbundet med relativt færre sociale problemer. Sammenligningen viser dog ikke klare og syste-matiske forskelle mellem områderne, heller ikke vedrørende kendskab til og kontakt med bander.De forskelle, der derimod hyppigt viser sig i analyserne, er mellem de fire kriminalitetskategorier.Oplevelsen af kvarterne lader med andre ord til i høj grad at være betinget af de enkelte unges egneerfaringer og livsstil. Analyserne vedrørende boligkvarteret er derfor baseret på samtlige unge i un-dersøgelsen og relateret til de fire kriminalitetskategorier, således at resultaterne viser deres syn påomgivelserne. Dermed er det de ungesoplevedenærhed til bander i stedet for den faktiske nærhed,som er i centrum.

17.1Tilfredshed med og tryghed i boligkvarteretEt spørgsmål om, hvorvidt de unge kan lide det kvarter, de bor i, skelner dog ikke mellem de firekriminalitetskategorier. Det er således langt størstedelen af de unge – 76 pct. – som godt kan lidederes kvarter, og det gælder uafhængigt af deres erfaringer med kriminalitet og kriminelle grupper,jf. bilagstabel 66. Dette resultat er interessant, da det kan formodes, at den stigmatisering, som soci-alt udsatte boligområder kan udsættes for, jf. kapitel 19, i ulige grad vil påvirke de unge og deresvurderinger af det kvarter, de bor i. I sammenligning med en undersøgelse gennemført i 2005 afselvrapporteret kriminalitet blandt skoleelever i Københavnsområdet ses dog en tendens til, at deunge i denne undersøgelse generelt er en smule mindre tilfredse med deres boligkvarter (Gabrielsen2006).39Langt de fleste af de unge er trygge ved at færdes alene i området efter mørkets frembrud, jf. tabel17.1. Her er der imidlertid nogle forskelle mellem kriminalitetskategorierne, idet det er en størreandel af de alvorligt kriminelle og de unge i kriminelle grupper, der ermeget tryggeved at gå alenei kvarteret, end tilfældet er for de småkriminelle og de lovlydige. Dette resultat bør ses i lyset af, dedisse to grupper samtidig er dem, der er mest udsatte for kriminalitet, jf. kapitel 13.

3839

Af hensyn til anonymitet er det ikke muligt at oplyse, hvilke områder det drejer sig om.Det er ikke muligt at lave en direkte sammenligning mellem resultaterne, da svarkategorierne i de to undersøgelserikke helt er sammenlignelige.

135

Tabel 17.1. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor trygge de er ved at gå alene i deres kvarter,når det er mørkt (pct.)Meget trygUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)64 %64 %52 %50 %54 %997Lidt tryg19 %23 %27 %31 %27 %508Lidt utryg10 %9%14 %14 %13 %242Meget utryg7%5%7%6%6%115I alt100 %100 %100 %100 %100 %1862

P = 0,001 (alle grupper) / P = 0,649 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

I øvrigt synes de unge i undersøgelsen ikke at være hverken mere eller mindre trygge end andreunge i Danmark. En europæisk undersøgelse viser således, at 82 pct. af de 15-17-årige danskere, derdeltog i undersøgelsen i 2008, var trygge mod 81 pct. i denne undersøgelse.40Det kan tilføjes, at dettryghedsindeks, som Københavns Kommune udarbejder, viser, at 69 pct. af københavnerne i 2011var trygge ved at færdes ude i nabolaget om aftenen eller om natten.41Tryghed og tilfredshed med boligkvarteret er forbundet med, om de unges har mange gode bekendt-skaber i kvarteret. Det ses tydeligt af undersøgelsen, idet de unge med flest venner fra samme kvar-ter er dem, der både synes bedst om kvarteret og er mest trygge ved at færdes i det. Især de unge ikriminelle grupper bor i det samme kvarter, som en stor del af deres venner, jf. tabel 17.2.17.2. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor mange af deres venner, der bor i det samme kvar-ter som dem (pct.)Alle sammenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)19 %16 %13 %11 %13 %236Nogle af dem60 %52 %53 %54 %54 %1006Få af dem13 %18 %24 %23 %22 %403Ingen af dem8%14 %10 %13 %11 %211I alt100 %100 %100 %100 %100 %1856

P = 0,001 (alle grupper) / P = 0,184 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Beregning på baggrund af data fra European Social Survey. Det skal bemærkes, at antallet af unge danske responden-ter i den europæiske undersøgelse er lavt, nemlig 60 personer.41http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/tryghedsindeks/SubsiteFrontpage/Tryghedsindeks2011Pixi.aspxI under-søgelsen fra Københavns Kommune er det muligt at svarehverken tryg eller utryg.Det gjorde 8 pct. af respondenterne i2011. Tallene er estimerede, da de offentliggjorte tal ikke ekskluderer dem, der ikke besvarer spørgsmålet.

136

17.2Sammenhold i kvarteretSammenholdet i boligkvartererne er belyst gennem spørgsmål om unges venlighed og hjælpsomhedover for hinanden, tillid til hinanden og om ensartede opfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert.Som det fremgår af tabel 17.3, er det især de lovlydige, der mener, at de unge i kvarteret er venligeover for hinanden, mens det modsatte gælder for de unge i kriminelle grupper.17.3. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsagnet: I mit kvarter er unge venlige over for hinan-den (pct.)Hverken enigHelt enig / enigHelt uenig / uenigI alteller uenigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)42 %47 %50 %56 %52 %95634 %33 %31 %30 %31 %57924 %20 %19 %14 %17 %318100 %100 %100 %100 %100 %1853

P = 0,001 (alle grupper) / P = 0,605 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Det samme gælder imidlertid ikke med hensyn til hjælpsomhed, da der ikke er klare forskelle mel-lem kriminalitetskategorierne, jf. bilagstabel 67. Heller ikke i forhold til gensidig tillid og ensartedeopfattelser af, hvad der er rigtigt og forkert, er der klare forskelle mellem kategorierne, jf. bilagsta-bel 68 og 69. Det sammenhold, der opleves at være i boligkvartererne, synes altså kun i ringe gradat afhænge af de unges erfaringer med kriminalitet og deltagelse i kriminelle grupper.

17.3Problematisk ungdomsadfærd i kvarteretOplevelsen af problematisk ungdomsadfærd i boligkvarteret skelner derimod mellem kriminalitets-kategorierne, hvor der med problematisk adfærd menes unges drikkeri, hashrygning, brug af andrestoffer, hærværk og mobning eller voldelige adfærd over for andre unge.Samtlige spørgsmål differentierer mellem kriminalitetskategorierne, da det i alle tilfælde er de ungei kriminelle grupper, der primært oplever andre unges problematiske adfærd, mens de lovlydigemeget sjældnere oplever det. Det er dog kun vedrørende spørgsmålet om hash, at der er signifikantforskel mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle, jf. kapitel 12.Forskellene mellem kriminalitetskategorierne er illustreret i tabel 17.4, der angår spørgsmålet om,hvorvidt de unge har set andre unge mobbe eller være voldelige over for hinanden i kvarteret. Mere

137

end hver femte af de unge i kriminelle grupper ser dette så godt som hver dag mod 13 pct. af dealvorligt kriminelle, 12 pct. af de småkriminelle og 7 pct. af de lovlydige.42Tabel 17.4 Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har set, at unge mobber eller er vol-delige over for hinanden i det kvarter, hvor de bor (pct.)Mindst énHver dag/Aldrig/Mindst éngang omnæstenI altnæsten aldriggang om ugenMånedenhverdagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)27 %34 %42 %53 %45 %82830 %29 %29 %30 %30 %54521 %24 %17 %10 %15 %26822 %13 %12 %7%11 %199100 %100 %100 %100 %100 %1840

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,192 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Denne sammenhæng mellem andre unges problemskabende adfærd og kriminalitetskategorierne erikke umiddelbart så overraskende, idet den i meget høj grad kan afspejle adfærden i de unges egnevenskabsgrupper. De unge i kriminelle grupper har som påvist i højere grad end de øvrige ungevenner, som har erfaringer med kriminalitet og/eller stoffer. På den anden side illustrerer forskelle-ne også et interessant mønster, nemlig at de unge kan bo side om side i samme boligkvarter, menhave meget forskellige oplevelser og opfattelser af, hvad der foregår i kvarteret. De unge, der selvlever et lovlydigt liv, ser relativt sjældent en problematiske adfærd blandt kvarterets øvrige unge.

17.4Voksenkontrol i kvarteretSom omtalt i kapitel 16, så tyder det på, at deltagelse i kriminelle grupper er relateret til manglendeopsyn fra forældrenes side. Der kan kompenseres en smule herfor ved andre voksnes tilstedeværelseog indgriben i situationer, hvor de unges adfærd giver anledning til irettesættelse.De svar, de unge giver på et spørgsmål om, hvorvidt de voksne i kvarteret vil bryde ind og forsøgeat stoppe det, hvis de unge slås, tyder imidlertid ikke på, at det forholder sig sådan, jf. tabel 17.5. Ialt 23 pct. af de unge i kriminelle grupper svarer, at de voksnealdrigvil gøre mod 15 pct. af de al-vorligt kriminelle, 10 pct. af de småkriminelle og 7 pct. af de lovlydige. Det vil sige, at de unge, derkan have mest behov for voksnes opsyn, måske er dem, der er mindst udsatte for det.Tilsvarende viser et spørgsmål om, hvorvidt de voksne vil skælde ud og sige det til forældrene, hvisde unge ikke opfører sig ordentligt. Knap en tredjedel af de lovlydige mener, at de voksnefor detmestevil gribe ind i en sådan situation mod en fjerdedel af de småkriminelle og de alvorligt krimi-42

Spørgsmålet om, hvor ofte de unge har set andre unge lave hærværk i det kvarter, hvor de bor, findes i bilagstabel 70.

138

nelle og knap en femtedel af de unge i kriminelle grupper, jf. bilagstabel 71. Statistisk er denne for-skel mellem de unge i kriminelle grupper og de alvorligt kriminelle dog ikke signifikant.17.5 Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de voksne vil bryde ind og forsøge at stoppe det,hvis de så unge slås i det kvarter, hvor de bor (pct.)For det mesteUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)26 %29 %37 %42 %38 %687Sommetider22 %34 %29 %31 %30 %535Sjældent29 %22 %24 %19 %22 %397Aldrig23 %15 %10 %7%11 %196I alt100 %100 %100 %100 %100 %1815

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

17.5Bander i kvarteretEt centralt spørgsmål i undersøgelsen angår de unges nærhed til bander. Svarene på dette spørgsmålfremgår af tabel 17.6, hvoraf det ses, at godt en tredjedel af de ungehelt sikkertmener, der findesbander i det kvarter, hvor de bor.Tabel 17.6. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de mener, der er bander i det kvarter, hvor debor (pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutI altsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)62 %45 %36 %23 %34 %61021 %27 %29 %32 %29 %5246%6%4%3%4%707%10 %19 %25 %20 %3574%12 %13 %18 %14 %267100 %100 %100 %100 %100 %1828

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,011 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

På trods af, at de unge i de fire kriminalitetskategorier er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de bo-ligkvarterer, der indgår i undersøgelsen, så er der markant forskel på deres vurderinger af tilstede-værelsen af bander. Det er først og fremmest de unge i kriminelle grupper, som er helt sikre på, atder er bander i kvarteret. I alt 62 pct. af dem er helt sikre på det, mens tilsvarende gælder for 45 pct.af de alvorligt kriminelle, 36 pct. af de småkriminelle og 23 pct. af de lovlydige. Omvendt mener 18pct. af de lovlydigeabsolut ikke,at der er bander i det kvarter, hvor de bor, mod kun 4 pct. af deunge i kriminelle grupper.

139

Samme mønster viser sig med hensyn til besvarelsen af et spørgsmål om, hvorvidt nogen i deresboligkvarter er med i en bande, jf. bilagstabel 72. Forskellen mellem besvarelserne af de to spørgs-mål differentierer såvel mellem alle kriminalitetskategorier som mellem de unge i kriminelle grup-per og de alvorligt kriminelle. De unges vurdering af, om der er bander og bandemedlemmer i dereslokalområde hænger altså i meget høj grad sammen med deres egne erfaringer med kriminalitet ogkriminelle grupper.

17.6Bandemedlemmer blandt venner og i familienNærheden til bander er også vurderet i forhold til, om de unge har venner eller familiemedlemmer,som efter deres opfattelse er med i en bande. Af tabellerne 17.7-17.9. fremgår det, at 12 pct. af deunge er helt sikre på, at de har venner, som er med i en bande, mens 3 pct. er helt sikre på, at de harsøskende, som er med i en bande, og 6 pct. at de har anden familie, som er det.Fordelingen inden for kriminalitetskategorierne er særdeles skæv, idet 42 pct. af de unge i kriminel-le grupper er helt sikre på, at nogen af deres venner er med i en bande. Til sammenligning er det 18pct. af de alvorligt kriminelle, der mener det, mod 11 pct. af de småkriminelle og 4 pct. af de lovly-dige. Det er ligeledes blandt de unge i kriminelle grupper, at den største andel mener, at de har ven-ner, sommåskeer med i en bande, jf. tabel 17.7.Tabel 17.7. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om nogen af deres venner er med i en bande(pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutI altsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)42 %18 %11 %4%12 %22722 %19 %18 %8%14 %2578%10 %5%3%5%9217 %24 %30 %32 %29 %49811 %29 %36 %52 %41 %741100 %100 %100 %100 %100 %1815

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Dette skal naturligvis ses i relation til, at især en del af de unge i kriminelle grupper anser deresegen gruppe af venner for at være en bande. Som omtalt i kapitel 4 er det 29 pct. af dem, der gørdet. I sagens natur mener stort alle dem, der har den opfattelse, at også nogen af deres venner ermed i en bande, men også når denne del af populationen ekskluderes fra analysen, er der store for-skelle mellem de fire kriminalitetskategorier. Således mener 54 pct. af de resterende unge i krimi-nelle grupper, at nogen af deres vennerhelt sikkertellermåskeer med i en bande, mod 35 pct. af dealvorligt kriminelle, 26 pct. af de småkriminelle og 12 pct. af de lovlydige, og også disse forskelle

140

er statistik signifikante. Det skal i den forbindelse nævnes, at det er en markant større andel af deunge i kriminelle grupper end af de øvrige unge, som angiver, at såvel andre unge som voksne me-ner, at de er med i en bande, jf. bilagstabel 73 og 74.På samme måde differentierer spørgsmålet om, hvorvidt de unge har søskende, som er med i enbande, klart mellem kategorierne. Blandt de unge i kriminelle grupper er 11 pct. helt sikre på, at eneller flere af deres søskende er involveret i bander, mens denne andel blandt de alvorligt kriminellekun er 3 pct. og endnu mindre blandt de småkriminelle og lovlydige, jf. tabel 17.8. Modsat er ande-len af unge, detabsolut ikkemener, at nogen af deres søskende er med i en bande, størst blandt delovlydige efterfulgt af de småkriminelle, de alvorligt kriminelle og til sidst de unge i kriminellegrupper.Tabel 17.8. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og om nogen af deres søskende er med i en bande (pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutI altsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %3%2%1%3%499%5%3%2%4%626%3%2%0%2%3113 %12 %10 %9%10 %17261 %77 %83 %88 %82 %1398100 %100 %100 %100 %100 %1712

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,019 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Ifølge de unge forekommer det hyppigere, at nogen anden i deres familie end deres søskende ermed i en bande. Blandt de unge i kriminelle grupper gælder det en femtedel. Det er imidlertid kun 7pct. af de alvorligt kriminelle, 5 pct. af de småkriminelle og 2 pct. af de lovlydige, som er helt sikrepå, at de har andre familiemedlemmer, som er med i en bande, jf. tabel 17.9.Tabel 17.9. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og om andre fra deres familie er med i en bande (pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutI altsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)20 %7%5%2%6%10311 %5%6%3%5%896%7%2%1%2%4110 %15 %13 %12 %12 %22254 %66 %74 %83 %75 %1370100 %100 %100 %100 %100 %1825

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,006 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

141

17.7Tilknytning til bandemiljøetGodt en fjerdedel af de unge er undertiden sammen med personer fra en bande, jf. tabel 17.10.Blandt kriminalitetskategorierne varierer denne andel dog betydeligt, idet 74 pct. af de unge i kri-minelle grupper angiver, at de nogle gange er sammen med bandemedlemmer, mod 46 pct. af dealvorligt kriminelle, 28 pct. af de småkriminelle og 11 pct. af de lovlydige.Tabel 17.10. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de nogen gange er sammen med personerfra en bande (pct.)JaUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)74 %46 %28 %11 %27 %501Nej26 %54 %72 %89 %73 %1314I alt100 %100 %100 %100 %100 %1815

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Også dette spørgsmål bør ses i lyset af, hvorvidt de unge selv mener, at de er med i en bande. Enanalyse med alene den del af de unge, derikkemener, det er tilfældet, viser dog fortsat betydeligeog signifikante forskelle mellem kriminalitetskategorierne: 66 pct. af de unge i kriminelle grupperangiver, at de undertiden er sammen med bandemedlemmer, mod 41 pct. af de alvorligt kriminelle,25 pct. af de småkriminelle og 11 pct. af de lovlydige.En mindre del af de unge – 9 pct. – har ifølge dem selv hjulpet nogen fra en bande ved at holdevagt, give beskeder eller udføre andre opgaver. Igen er andelen størst blandt de unge i kriminellegrupper, hvor 42 pct. har hjulpet nogen fra en bande. Blandt de alvorligt kriminelle er det 20 pct.,blandt de småkriminelle 5 pct. og blandt de lovlydige 1 pct., som det fremgår af tabel 17.11.Tabel 17.11. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de har hjulpet nogen fra en bande ved atholde vagt, give beskeder eller udføre andre opgaver (pct.)JaUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)42 %20 %5%1%9%167Nej58 %80 %95 %99 %91 %1656I alt100 %100 %100 %100 %100 %1823

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

142

Ifølge informanterne i interviewundersøgelsen er tætte sociale relationer til bandemedlemmer medtil at øge risikoen for bandemedlemskab, jf. kapitel 19. Det skyldes ikke mindst, at medlemmerneskal kunne stole på hinanden, og det er derfor lettere at komme i betragtning som nyt medlem, hviset medlem allerede har sagt god for én på forhånd. De unge i kriminelle grupper må på denne bag-grund antages i højere grad end andre unge at være i farezonen for at blive en del af det organisere-de bandemiljø.

17.8Ønske om medlemskab af en bandeOmkring hver 25. af de unge oplyser, at de gerne vil være med i en bande. Andelen er dog fire gan-ge så stor for de unge i kriminelle grupper, idet 16 pct. af dem gerne vil være med i en bande.Blandt de alvorligt kriminelle drejer det sig om 7 pct., mens tilsvarende gælder for 2 pct. af de små-kriminelle og 1 pct. af de lovlydige, jf. tabel 17.14.Det er dog værd at fremhæve, at mere end 60 pct. af de unge i kriminelle grupper ikke umiddelbarthar et ønske om at være med i en bande, ligesom det kan nævnes, at 13 pct. af dem, som ifølge demselv er med i en bande, ikke ønsker at være det, når de spørges direkte.Tabel 17.14. Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de gerne vil være med i en bande (pct.)JaUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %7%2%1%4%67Nej62 %80 %88 %95 %88 %1605Ved ikke22 %13 %10 %4%9%150I alt100 %100 %100 %100 %100 %1823

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,002 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Der er set lidt nærmere på den del af de unge i kriminelle grupper, som gerne vil være med i enbande, i forhold til dem, derikkevil, og det viser sig, at førstnævnte adskiller sig markant og stati-stisk signifikant fra sidstnævnte ved:ooooooAt de langt hyppigere anser, at de allerede er med i en bandeAt de langt hyppigere har venner og/eller familie, der er med i bandeAt de alle sammen omgås personer fra en bandeAt de langt hyppigere har hjulpet nogen fra en bandeAt de hyppigere er kendetegnet ved lav selvkontrolAt de hyppigere er kendetegnet ved svag skamfølelse.

143

Der viser sig endvidere en tendens til, at førstnævnte adskiller sig markant fra sidstnævnte ved:ooooAt de hyppigere er kendetegnet ved svage prosociale værdierAt de hyppigere forbruger forskellige former for rusmidlerAt de hyppigere færdes i høj-risikomiljøerAt de har flere venner med omfattende erfaringer med kriminalitet og stoffer.

Der er gennemført en logistisk regressionsanalyse, hvor de unge i kriminelle grupper, der gerne vilvære med i en bande, sammenlignes med dem, derikkevil.43Denne analyse peger på tre forhold,som skelner mellem de to grupper. Det første er etnicitet, idet ungeefterkommerei højere grad endunge af dansk oprindelse ønsker at være med i en bande, jf. bilagstabel 75.Der er tale om en svag signifikant sammenhæng, som i øvrigt antagelig skal forklares med forhold,der ligger uden for regressionsmodellen, jf. kapitel 16. Ifølge Aydin Soei (2011) kan sådanne for-hold handle om diskrimination. Der er unge med anden etnisk baggrund, der er frustrerede overnegative kategoriseringer og diskrimination, og som skubbes i retning af de kriminelle grupper ogbander, hvis de samtidig står uden uddannelse og med ringe udsigter til beskæftigelse.Det andet forhold viser også en svag statistisk signifikant sammenhæng. Det drejer sig om prosocia-le værdier, idetsvageprosociale værdier er forbundet med en øget risiko for, at de unge i kriminellegrupper gerne vil være med i en bande. De unges prosociale værdier er, som nævnt i kapitel 8, måltved, hvor forkert de synes det er, hvis jævnaldrene bryder forskellige regler og love.Det tredje forhold, der er forbundet med risikoen for, at de unge i kriminelle grupper gerne vil væremed i en bande, er tilstedeværelsen af bander i det kvarter, hvor de bor. Er der, ifølge de unge, ban-der i kvarteret, er der med andre ord større risiko for, at de ønsker at være med i en bande, end hvisder ikke er bander i kvarteret. Denne sammenhæng er stærkere statistisk signifikant end de to andre.De øvrige forhold i regressionsanalysen er for usikre til at slutte noget på baggrund deraf, hvilketblandt andet kan skyldes, at analysen bygger på relativt få observationer. Samlet set tyder analysenaltså på, at nærheden – eller i hvert fald den oplevede nærhed – til bander har en betydning for, omde unge ønsker at være med i en bande.

I regressionsanalysen indgår variablerne køn, alder, etnicitet, forholdet til forældrene, opsynet fra forældrene, forhol-det til skolen, de unges selvkontrol, prosociale værdier, skamfølelse, forbrug af rusmidler, færden i høj-risikomiljøer ogvennernes erfaringer med kriminalitet og stoffer, jf. kapitel 16. Derudover er der inkluderet et spørgsmål om, hvorvidtder ifølge de unge er bander i det kvarter, hvor de bor.

144

18 DE UNGE i KRIMINELLE GRUPPERDe unge i spørgeskemaundersøgelsen er blevet spurgt, om de haren gruppe af venner, udover devenner man kan have fra en sportsklub, spejder, musik eller lignende, som de bruger tid sammenmed, gør ting sammen med eller blot hænger ud sammen med.I alt 1.387 ud af de 1.886 unge har ensådan gruppe af venner, men det er som påpeget kun 251 af de unge, hvis venskabsgruppe kan be-tegnes som en kriminel gruppe, jf. afgrænsningen i kapitel 4.Med henblik på at få nærmere kendskab til især de kriminelle grupper er de unge blevet bedt om atbesvare en række spørgsmål om deres gruppe af venner, herunder om gruppens størrelse, kønsfor-delingen, særlige kendetegn mv. Disse forhold vil blive omtalt i det følgende, hvor det ligeledesundersøges, om deltagelse i kriminelle grupper især begrundes med forhold, der er relateret til dereskriminalitet.Data fra den interviewundersøgelse med lokale aktører, der er gennemført sideløbende med spørge-skemaundersøgelsen, er integreret i kapitlet. Informanternes beskrivelser af forskellige kriminellegrupper i de undersøgte områder kan således bidrage til at forklare nogle af resultaterne fra spørge-skemaundersøgelsen. Derudover henvises der til kapitel 19, der angår informanternes skildringer af,hvordan de unge bliver en del af de kriminelle grupper og måske senere organiserede bander.Det er indledningsvis vigtigt at understrege, at det på baggrund af de unges beskrivelser af deresgruppe, ikke er muligt at sige noget om selvegrupperneog deres fordeling med hensyn til størrelse,alder og øvrige karakteristika. Det er ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang de unge indgår i desamme grupper. De oplysninger, de unge giver, kan altså angå én og samme gruppe i stedet for flereforskellige. Det følgende skal læses i dette perspektiv.

18.1De kriminelle gruppers levetidIfølge Eurogangs definition så anses grupper, der har eksisteret i mindre end tre måneder, ikke for atvære problemskabende ungdomsgrupper eller gadebander. Som tidligere påpeget er der dog gjort enundtagelse fra denne regel i de tilfælde, hvor unge indgår i grupper, der på alle øvrige områder leverop til definitionen. De er med andre ord accepteret i kategorien, unge i kriminelle grupper, selv omgrupperne har en levetid på under tre måneder. Det drejer sig om 11 ud af de 251 unge i kategorien.Som det ses af tabel 18.1, er der relativt få af de unge, der indgår i kriminelle grupper, der har eksi-steret i mindre end ét år. Næsten tre fjerdedele af de unge er med i grupper, der har eksisteret i læn-gere tid, og hele 15 pct. angiver, at de indgår i grupper, der har eksisteret i mere end 10 år. I be-tragtning af, at gennemsnitalderen for de unge i kriminelle grupper er 15 år, kan dette umiddelbartgive anledning til undren. Ud fra informanternes beskrivelser af grupperne i de undersøgte områder,kan der peges på to nærliggende forklaringer. Den første relaterer sig til, at mange af de unge i kri-145

minelle grupper er vokset op sammen, og de har kendt hinanden fra barnsben, altså længe inden dekunne betragtes som en kriminel gruppe. Det er muligvis dette langvarige bekendtskab eller ven-skab, de refererer til, når de angiver gruppens levetid. Den anden forklaring er, at der ifølge infor-manterne findes nogle kriminelle grupper i de undersøgte områder, der har eksisteret langt tid inden,de unge i undersøgelsen er kommet med i dem. Ud fra beskrivelserne tyder det på, at det i enkeltetilfælde drejer sig om grupper, der er relativt organiserede.Tabel 18.1 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den levetid, deres gruppe angives at haveAntalMindre end 1 år1 til 4 år5 til 10 år11 til 20 årMere end 20 årI alt70101391720247Procent28 %41 %16 %7%8%100 %

18.2De kriminelle gruppers størrelseDe unge i kriminelle grupper er videre blevet bedt om at angive, hvor mange personer der er i deresgruppe, inklusiv dem selv. Som det fremgår af tabel 18.2, er der mange, der indgår i grupper, derhar mere end fem medlemmer, og omkring en fjerdedel af de unge angiver, at de indgår i gruppermed mere end 20 medlemmer.Tabel 18.2 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den størrelse, deres gruppe angives at haveAntal2 personer3-5 personer6-10 personer11-20 personer21-50 personerFlere end 50 personerI alt34072703623244Procent1%16 %30 %29 %15 %9%100 %

Informanterne beskriver den typiske gruppestørrelse som værende på 10 til 20 personer, men somén af informanterne siger, er det gerne en lidt mindre kerne, der fører an og står for størstedelen afballaden og problemerne i et område. I tilfælde af gadeoptøjer eller ved udefrakommende truslerkan en gruppe dog i visse tilfælde i løbet af relativ kort tid samle op mod hundrede børn og unge, og

146

i en kort periode fungerer disse som ‟medløbere‟, jf. kapitel 19. Tilsvarende beskrivelser af centraleog perifere deltagere gives af andre informanter, hvilket muligvis kan være en forklaring på, at endel af de unge angiver et meget stort antal medlemmer i deres gruppe.

18.3Kønsfordelingen i de kriminelle grupperDe unge indgår i kriminelle grupper, der har en kønsfordeling, som angivet i tabel 18.3.Tabel 18.3 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den kønsfordeling, deres gruppe angives at haveAntalKun drengeFlest drengeLige mange drenge og pigerFlest pigerKun pigerI alt9673472113250Procent38 %29 %19 %8%5%100 %

Mere end en tredjedel af de unge i kriminelle grupper er med i rene drengegrupper, mens kun hver20. er med i grupper udelukkende bestående af piger. Sammenlagt angiver to tredjedele af alle ungemed en venskabsgruppe, at de er med i drengedominerede grupper, idet samtlige eller de fleste igrupperne er drenge. Denne kønsfordeling følger dermed ganske godt den, der er angivet af de ungei kriminelle grupper, hvor ligeledes to tredjedele er med i en drengedomineret gruppe.I alt 35 pct. af de piger, der indgår i kriminelle grupper, angiver, at de er med i pigedomineredegrupper, dvs. grupper hvor alle eller de fleste er piger. Omvendt betyder det, at størstedelen af pi-gerne er med i grupper, hvor de udgør maksimalt halvdelen. I kapitel 19 vil pigernes rolle i krimi-nelle grupper blive nærmere beskrevet.

18.4Aldersfordelingen i de kriminelle grupperDe unge i kriminelle grupper har endvidere angivet, hvor gamle de fleste af gruppens medlemmerer. Hovedparten af de unge er med i grupper, hvor de 16- til 18-årige dominerer, men også en gan-ske stor del er med i grupper, hvor flertallet er mellem 12 og 15 år. Kun hver tyvende af de ungeindgår i grupper, hvor et flertal er enten meget unge eller relativt gamle (> 18 år).Der er en klar sammenhæng mellem de unges egen alder, og hvor gamle de fleste i den kriminellegruppe angives at være. Ni ud af ti af de 12- til 13-årige angiver, at flertallet erunder16 år, mensdet omvendte gør sig gældende for dem på 16 år og derover.

147

Tabel 18.4 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den aldersfordeling, deres gruppe angives at haveAntalDe fleste er under 12 årDe fleste er mellem 12 og 15 årDe fleste er mellem 16 og 18 årDe fleste er mellem 19 og 25 årDe fleste er over 25 årI alt29413791241Procent0,8 %39 %57 %4%0,4 %100 %

Der ses desuden en sammenhæng mellem, hvor lang tid de kriminelle grupper har eksisteret, oghvor gamle flertallet af medlemmerne er. 56 pct. af de unge, der har angivet, at deres gruppe hareksisteret i under et år, har samtidig angivet, at de fleste i gruppen erunder16 år, jf. tabel 18.5.Blandt de unge i grupper, der har eksisteret i over 10 år, har 26 pct. angivet tilsvarende.Tabel 18.5 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den alder, deres gruppe angives at have, og efter angivel-sen af aldersfordelingen i gruppen (pct.)De fleste i gruppen er:Under 16 årGruppen er under 1 år gammel1 til 4 år gammel5 til 10 år gammelOver 10 år gammelI alt (pct.)I alt (antal)P=0,008

16 år eller ældre44 %64 %68 %74 %61 %144

I alt100 %100 %100 %100 %100 %237

56 %36 %32 %26 %39 %93

Yderligere har de unge i kriminelle grupper angivet, hvor gammel henholdsvis den yngste og denældste person i gruppen er. Deres svar fremgår af tabel 18.6, hvoraf det ses, at knap tre fjerdedele afde unge i kriminelle grupper angiver, at de yngste i gruppen er mellem 13 og 15 år gamle.Tabel 18.7 viser de unges angivelse af, hvor gammel den ældste i gruppen er. En enkelt ung harangivet, at den ældste i gruppen er 42 år, men som det fremgår af tabellen, er det kun hver femte,der er med i en gruppe, hvor den ældste er over 20 år gammel.Ifølge de unges angivelser er der typisk fire år mellem den yngste og den ældste person i gruppen,og aldersspændet er oftest 14 til 18 år. Informanternes beskriver typisk grupperne som bestående af

148

teenagere, og de oplyser, at de unge gerne holder sig til nogen på deres egen alder. Der kan være etvedhæng af børn ned til 10-års alderen, men den øvre aldersgrænse er som regel under 20 år.Tabel 18.6 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den alder, den yngste i gruppen angives at haveAntalUnder 12 år gammel12 år gammel13 år gammel14 år gammel15 år gammel16 år gammel17 år eller ældreI alt723546156307239Procent3%10 %23 %26 %23 %13 %3%100 %

Tabel 18.7 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den alder, den ældste i gruppen angives at haveAntalUnder 15 år15 år gammel16 år gammel17 år gammel18 til 20 år gammel21 til 24 år gammel25 år eller ældreI alt13193960542920234Procent6%8%17 %26 %23 %12 %8%100 %

18.5De kriminelle gruppers etniske sammensætningGruppernes etniske sammensætning er belyst via et spørgsmål om, hvor mange i gruppen der hardansk baggrund, dvs. atbegge forældre stammer fra Danmark,og hvor mange der ikke har det.Som det fremgår af tabel 18.8, angiver 59 pct. af de unge i kriminelle grupper, at de indgår i grup-per, hvor der både er nogen med dansk og nogen med fremmed baggrund. Knap en tredjedel af deunge er med i grupper, hvor der ikke er nogen med dansk baggrund, mens en nogenlunde lige storandel indgår i grupper, hvor alle eller de fleste stammer fra Danmark. Der er forholdsvis få (9 pct.),der er med i grupper med en ligelig fordeling af unge med dansk ogikke-danskbaggrund.

149

Tabel 18.8 Unge i kriminelle grupper fordelt efter den etniske sammensætning, deres gruppe angives athaveAntalAlle har dansk baggrundDe fleste har dansk baggrundOmkring halvdelen har dansk baggrundMindre end halvdelen har dansk baggrundIngen har dansk baggrundI alt2456216474239Procent10 %23 %9%27 %31 %100 %

Der er en sammenhæng mellem gruppernes kønssammensætning og etniske sammensætning. Ifølgede unges angivelser er der således hyppigere piger i de grupper, der har en majoritet af unge meddansk baggrund, end i de grupper, hvor de fleste af de unge er af anden oprindelse end dansk.De interviewede påpeger, at de kriminelle gruppers etniske sammensætning i høj grad afspejler be-boersammensætning i det område, grupperne holder til. Hvis der er mange beboere med en bestemtnational herkomst, vil der typisk være en overvægt af unge med denne nationale baggrund i de kri-minelle grupper, hvilket har den naturlige forklaring, at grupperne først og fremmest opstår i nær-miljøet. Ud fra informanternes beskrivelser er etnisk ‟rene‟ grupper et sjældent fænomen.

18.6Territorier og betydningen af det lokaleSpørgsmålet om, hvorvidt de kriminelle grupper har et sted eller et område, som de kalder for dereseget, og i så fald, hvad det er for et sted, er også belyst.Tabel 18.9 Unge i kriminelle grupper, der har angivet, at gruppen har sit egnet område, fordelt efter karakte-ren af det område, deres gruppe angives at haveAntalEt boligkvarter eller en bydelEn gade, et gadehjørne eller en pladsEn park eller en legepladsEn bolig (f.eks. lejlighed, hus eller værelse)En bar, café restaurant eller andet offentligt sted eller områdeI alt5653332012174Procent32 %31 %19 %12 %7%100 %

I alt 72 pct. af de unge i kriminelle grupper angiver, at deres gruppe har et sådant sted eller område,og heraf oplyser knap en tredjedel, at det drejer sig om et boligkvarter eller en bydel, mens en næ-sten lige så stor andel angiver, at det er en gade, et gadehjørne eller en plads, jf. tabel 18.9. I langt

150

de fleste tilfælde drejer det sig altså om offentligt tilgængelige steder, som gruppen oplever somderes. 70 pct. af de unge, der ifølge dem selv er med i en gruppe med et ‟eget‟ område, angiver des-uden, at gruppen er parat til at forsvare området over for andre.Ifølge informanterne er de kriminelle gruppers fællesskab og gruppeidentitet ofte nært forbundetmed, at medlemmerne kommer fra det samme område – det være sig boligblok, kvarter, gade ellerbyområde. Det er samtidig et område, som gruppen er villig til at forsvare, og grupperne kan derforopfattes som territorielle. Disse grupper består ifølge informanter af unge, der bl.a. gennem ‟tags‟med områdets navn eller postnummer viser, hvilket område de er fra. Informanterne giver også ek-sempler på grupper, der truer sig til dominans over et bestemt områder eller optræder voldelige overfor såvel grupper af unge fra andre områder som beboere i området.Informanterne beskriver videre, hvordan tilknytningen til et bestemt område ikke alene handler om,at de unge opnår eller oplever at opnå en vis status, men at det lokale kendskab og ‟herredømme‟også er forbundet med tryghed. En informant går så langt som til at beskrive, hvordan en tur tilRådhuspladsen kan være en udfordring for nogle af de unge, fordi de der befinder sig på fremmedgrund. Betydningen af det lokale berøres yderligere i kapitel 19.

18.7De kriminelle gruppers ydre kendetegnUd over fællesskab i form af en fælles lokalitet kan grupperne også markere et fællesskab ved f.eks.at have et navn for gruppen. 41 pct. af de unge i kriminelle grupper angiver, at deres gruppe har etnavn. Yderligere analyser tyder på, at grupper, der har eksisteret længe, i højere grad end andregrupper har et navn. Desuden ser det ud til, at gruppenavne er en ‟drengeting‟. Over halvdelen af deunge, der indgår i kriminelle grupper med udelukkende drenge, oplyser, at gruppen har et navn,hvilket kun gør sig gældende for ganske få de unge, der indgår i grupper med et flertal af piger.Der ses endvidere en sammenhæng mellem, hvorvidt de unge i kriminelle grupper oplyser, at deresgruppe har sit ‟eget‟ område, og om gruppen har et navn. Over halvdelen af dem, der angiver, atderes gruppe har et område, angiver således, at gruppen har et navn, mod hver 8. af de resterende.Tabel 18.10 Unge i kriminelle grupper der angiver, at gruppen har særlige kendetegnAntalSamme meninger om det mesteFælles fritidsinteresserHører en bestemt slags musikTaler på en bestemt mådeGår i det samme tøj150104898344Procent63 %44 %37 %35 %19 %

151

Foruden gruppenavn er der spurgt ind til, hvorvidt gruppen er kendetegnet ved en bestemt tøjstil,måde at tale på, musiksmag, fritidsinteresser eller fælles meninger. I alt 82 pct. af de unge i krimi-nelle grupper angiver, at deres gruppe er karakteriseret ved et eller flere af disse kendetegn. Som detses af tabel 18.10, synes det især at forekomme, at gruppemedlemmerne har samme meninger omdet meste, mens mere synlige kendetegn såsom en ensartet tøjstil nævnes forholdsvis sjældent.Der indgår kun sjældent oplysninger om bestemte symboler i informanternes beskrivelser af dekriminelle grupper i områderne. Dog omtaler nogle en vis ensartethed i tøjstilen. Drengene bærergerne ‟hængerøvsbukser‟, og visse tøjmærker er særligt populære. Tøjet skal helst udstråle hårdhedgennem billeder af f.eks. en pitbull eller en pistol, for det skal provokere og samtidig signalere, atde unge er i opposition til resten af samfundet. Enkelte informanterne nævner også, at de i perioderhar set medlemmer bære kasketter, bælter eller lignende med gruppens navn.

18.8Grunde til at være med i en kriminel gruppeHvad motiverer de unge til at gå ind i kriminelle grupper? Er detpushellerpull?Er det for at undgånoget negativt eller for at opnå noget positivt? I spørgeskemaet er de unge blevet præsenteret for 21mulige grunde til at være med i en gruppe, og de har kunnet afkrydse alle de svar, de har fundetrelevante. Det er de færreste, der ikke har angivet mindst én begrundelse for at være i en kriminelgruppe, og i gennemsnit har de unge angivet otte forskellige grunde. I tabel 18.11 er begrundelsernerangordnet efter, hvor hyppigt de er anført i besvarelserne.Ni ud af ti har svaret, at de er med i gruppen for at være sammen med deres venner. Socialt samværer dermed den hyppigst angivne grund til at være med i en kriminel gruppe. Også den anden ogfjerde hyppigste begrundelse for at være med i en kriminel gruppe –for at være en del af et fælles-skabogfor at være sammen med nogen– angår ønsket om socialt samvær eller fællesskab. Sådannehelt almene og positive begrundelser for at være sammen med en gruppe jævnaldrende synes såle-des at være det dominerende motiv for også at indgå i kriminelle grupper. Næsten alle de unge ikriminelle grupper (96 pct.) har således angivet mindst én af disse tre begrundelser. Det kan hervære værd at nævne, at tre fjerdele af de unge opfatter alle eller de fleste af gruppens medlemmersom deres nære venner.To tredjedele af de unge i kriminelle grupper har angivet, at de er med i gruppenfor sjov skyld,hvilket kan dække over, at de ikke har en klar og tydelig grund til at være med i gruppen, og/eller atdet ikke er noget, de tænker så meget over.Nogle af de mulige begrundelser for at være med i gruppen knytter sig mere direkte til gruppenskriminelle aktiviteter. Det er begrundelser somfor at få beskyttelse, for at have et sted eller områdeat bestemme over, for at slippe godt for ulovligheder, for at få penge eller ting, for at få penge eller

152

ting fra salg af stofferogfordi jeg blev tvunget til det.Det er i alle tilfælde begrundelser, somkommer ret langt nede på listen, hvilket indikerer, at det ikke er forhold, de unge har lagt særligmegen vægt på som begrundelse for at være i gruppen. Sammenlagt har dog 55 pct. af de unge an-givet mindst én af disse begrundelser.Tabel 18.11 Andel unge i kriminelle grupper der angiver de forskellige grunde til at være med i gruppen (pct.)Grunde til at være med i gruppen:For at være sammen med mine vennerFor at være en del af et fællesskabFor sjov skyldFor at være sammen med nogenFor at få spændingFor at deltage i gruppeaktiviteterFor at have nogen at dele hemmeligheder medFordi en ven var med i gruppenFor at få vennerFor at få beskyttelseFor at have et sted eller område at bestemme overFor at møde nogen af det andet kønFor at føle mig betydningsfuldFor at slippe godt fra ulovlighederFor at få bedre fremtidsmulighederFor at få penge eller tingFor ikke at få problemerFordi en i min familie var medFor at få penge eller ting fra salg af stoffer (narkotikahandel)For at få mine forældres respektFordi jeg blev tvunget til detAntal218178161158152118103918879736259565150453832226Procent89 %73 %66 %65 %62 %48 %42 %37 %36 %32 %30 %25 %24 %23 %21 %21 %18 %16 %13 %9%3%

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at de begrundelser, de unge angiver for at være med i enkriminel gruppe, i meget høj grad svarer til dem, andre unge angiver for at være med i en almindeliggruppe, jf. tabel 18.12. De fire højst rangerende begrundelser er således de samme. Der er dog for-skelle, som netop angår det, der må antages at være det særlige ved deltagelse i kriminelle grupper.De største forskelle i svarfordelingen drejer sig således om begrundelsernefor at få beskyttelse, forat have et sted eller område at bestemme over, for at få penge eller ting, for at få spændingsamtfor

153

at få penge eller ting fra salg af stoffer.Disse begrundelser har de unge i kriminelle grupper angiveti signifikant højere grad end de unge iikke-kriminellegrupper.Tabel 18.12 Andel unge i kriminelle grupper og i ikke-kriminelle grupper der angiver de forskellige grunde tilat være med i gruppen. Listet efter hvad flest har svaret (pct.)Unge i kriminelle grupperFor at være sammen med mine vennerFor at være en del af et fællesskabFor sjov skyldFor at være sammen med nogenFor at få spændingFor at deltage i gruppeaktiviteterFor at have nogen at dele hemmeligheder medFordi en ven var med i gruppenFor at få vennerFor at få beskyttelseFor at have et sted/område at bestemme overFor at møde nogen af det andet kønFor at føle mig betydningsfuldFor at slippe godt fra ulovlighederFor at få bedre fremtidsmulighederFor at få penge eller tingFor ikke at få problemerFordi en i min familie var medFor at få penge eller ting fra salg af stofferFor at få mine forældres respektFordi jeg blev tvunget til det89 %73 %66 %65 %62 %48 %42 %37 %36 %32 %30 %25 %24 %23 %21 %21 %18 %16 %13 %9%3%

Unge iikke-kriminellegrupperFor at være sammen med mine vennerFor at være en del af et fællesskabFor sjov skyldFor at være sammen med nogenFor at have nogen at dele hemmeligheder medFor at deltage i gruppeaktiviteterFor at få vennerFor at få spændingFor at få bedre fremtidsmulighederFor at føle mig betydningsfuldFordi en ven var med i gruppenFor at møde nogen af det andet kønFor at få beskyttelseFor at slippe godt fra ulovlighederFor ikke at få problemerFor at få mine forældres respektFordi en i min familie var medFor at have et sted/område at bestemme overFor at få penge eller tingFor at få penge eller ting fra salg af stofferFordi jeg blev tvunget til det90 %68 %66 %62 %54 %50 %42 %32 %29 %22 %20 %19 %16 %16 %15 %9%6%6%3%1%1%

Som nævnt har 55 pct. af de unge i kriminelle grupper angivet mindst én af følgende begrundelserfor at være med i gruppen:For at få beskyttelse, for at have et sted eller område at bestemme over,for at slippe godt for ulovligheder, for at få penge eller ting, for at få penge eller ting fra slag afstofferogfordi jeg blev tvunget til det.Blandt de unge iikke-kriminellegrupper drejer det sig om 19pct., altså ikke overraskende et lavere antal, men samtidig relativt mange, hvilket vidner om, at derikke eksisterer en tydelig grænse mellem grupperingerne. Det samme understøttes af den store ens-artethed mellem de mest angivne begrundelser for at være med i grupperne, jf. tabel 18.12.

154

Det kan videre nævnes, at piger og drenge i nogen grad adskiller sig med hensyn til de begrundel-ser, de angiver for at være med i en kriminel gruppe. Drengene begrunder relativt hyppigere deresvalg med ønsket om at have et sted eller område at bestemme over, at få penge eller ting, herunderogså fra handel med narkotika, mens pigerne i højere grad end drengene begrunder deres deltagelsei grupperne med at have nogen at dele hemmeligheder med og for at være sammen med vennerne.

18.9Hierarki og indflydelse i de kriminelle grupperDe unge i kriminelle grupper er blevet bedt om at vurdere, hvordan deres egen position er i gruppenmed hensyn til at bestemme. Det er sket ved, at de har angivet deres position på en dartskive, hvorde, der bestemmer mest, befinder sig i midten af skiven. De unge har alternativt haft mulighed for atangive, at alle i gruppen bestemmer lige meget. Som det fremgår af tabel 18.13, er det godt hver10., der mener at tilhøre dem, der bestemmer mest, mens knap en fjerdedel mener, at de er blandtdem, der bestemmer næstmest. Det er meget få, der placerer sig selv absolut yderst på dartskiven.Tabel 18.13 Unge i kriminelle grupper fordelt efter deres vurdering af egen magt og indflydelse i gruppenAntalBlandt dem, der bestemmer mestBlandt dem, der bestemmer næstmestBlandt dem, der bestemmer næstmindstBlandt dem der bestemmer mindstAlle bestemmer lige megetI alt2958205132246Procent12 %24 %8%2%54 %100 %

Mest interessant er det dog, at over halvdelen af de unge i kriminelle grupper angiver, at alle i grup-pen bestemmer lige meget. Efter deres opfattelse er der altså ikke tale om et hierarki i gruppen.Der en særlig hierarkiforståelse, hvor man bare lytter efter, hvad andre siger, ogikke stiller spørgsmål, hvis der for eksempel opstår en slåskamp i lokalområdetmed nogen udefra. Så bliver der ikke stillet spørgsmål om, hvorfor det sker.Heroverfor står de beskrivelser, informanterne har givet af de kriminelle grupper. Disse iagttagerhyppigt et hierarki, der typisk aldersbetinget.Fælles for de fire undersøgte områder er, at informanterne ofte beskriver de kriminelle grupper iområderne ved at inddele grupperne ide yngreomkring 10-12-årsalderen,de ældrei begyndelsen aftyverne samt en mellemgruppe bestående af hovedsageligt teenagere. Der er blandt informanterneforskellige opfattelser af, hvorvidt denne tredeling vedrører en enkelt gruppe med undergrupper,

155

eller om der er tale om selvstændige grupper. Endvidere varierer det fra område til område, hvorvidtde ældrereelt er en del af en organiseret bande.Flere af informanterne beskriver, hvordan de større drenge opdrager de yngre, hvilket indbefatterbelønning i form af anerkendelse og – i enkelte tilfælde – penge samt straf i form af mobning, voldog udelukkelse fra fællesskabet. En enkelt informant giver som eksempel på en sådan gadeopdra-gelse en beskrivelse af, hvordan unge i kriminelle grupper gennem fysisk vold søger at hærde deyngre til at blive gadesoldater i bandekrigen, uagtet at disse unge sandsynligvis ikke er relateret tilhverken en bandekonflikt eller en organiseret bande.Informanternes forklaringer på, hvorfor kriminelle grupper ofte er kendetegnet ved et aldersbetin-gede hierarkier, tager udgangspunkt i, at områderne i forvejen er præget af, at de ældre drenge ogsåuden for grupperne bestemmer over de yngre. Dette ses bl.a. ved, at ældre søskende tager del i op-dragelsen af deres yngre søskende. Grupperne fortsætter dermed blot med den hakkeorden, der alle-rede eksisterer. Nogle informanter nævner også, at større drenge aftvinger yngre drenge respektalene i kraft af, at de er fysisk stærkere og har mere erfaring.

18.10Det positive ved at være i en kriminel gruppeDe unge er blevet bedt om at forholde sig til syv positive udsagn om, hvad et medlemskab af engruppe kan give dem. Tabel 18.14 viser, hvor stor en andel af de unge i kriminelle grupper der er-klærer sighelt enigei disse udsagn.Tabel 18.14 Andel unge i kriminelle grupper der angiver, at de er helt enige i udsagnene om gruppenAntalhelt enigI gruppen kan man stole på hinanden og man støtter hinandenJeg kan godt virkeligt lide at være med i gruppenGruppen er som en familie for migAt være med i gruppen får mig til at føle, at jeg hører til et stedAt være med i gruppen får mig til at føle, at der er brug for migAt være med i gruppen får mig til at føle mig respekteretAt være med i gruppen får mig til at føle mig betydningsfuld16213611986737243Procenthelt enig66 %56 %48 %35 %30 %29 %18 %

En meget stor del af de unge, nemlig to tredjedele, erhelt enigei udsagnet om, at man i gruppenkan stole på hinanden og støtter hinanden, og over halvdelen oplyser generelt at være meget gladefor at være med i gruppen. Respekt og betydningsfuldhed – eller status og magt – rangerer derimodikke så højt på listen over det, de unge i særlig grad lægger vægt på.

156

Det skal tilføjes, at rangordningen af svar er fuldstændig den samme for unge, der indgår i enikke-kriminel gruppe. Generelt er der blot færre af sidstnævnte, som erklærer sighelt enigei udsagnene.Det understreger den tidligere påpegede lighed mellem kriminelle ogikke-kriminellegrupper, menviser også, at samhørigheden er stærkere for dem i kriminelle grupper end dem i andre grupper.

18.11Gruppernes problematiske og illegale adfærdTabel 18.15 viser hvilke former for illegal og anden problematisk adfærd de unge bedriver sammeni de kriminelle grupper. Listen er rangordnet efter, hvor stor en andel der angiver, at den kriminellegruppe, de er med i,ofteellerengang imellemudviser den nævnte adfærd.At drikke alkohol og slås ser ud til at være de former for problematisk adfærd, der hyppigst foregåri grupperne, da mere end halvdelen angiver, at det forekommer entenofteellerengang imellem.Dernæst følger hærværk, hashrygning og trusler, som tæt på halvdelen oplyser finder sted i gruppenforholdsvis hyppigt. Dét at sælge eller tage andre ulovlige stoffer end hash er mindst udbredt igrupperne.Tabel 18.15 Andel unge i kriminelle grupper der angiver, at gruppen ofte eller engang imellem begår denævnte handlinger. Listet efter hvad flest har svaret.HandlingSker entenofteellerengang imellemAntalGruppen drikker alkoholGruppen slåsGruppen laver hærværkGruppen ryger hashGruppen truer andreGruppen tæsker nogenGruppen stjæler tingGruppen går med våbenGruppen laver graffitiGruppen sælger hashGruppen begår andre ulovlighederGruppen begår røveriGruppen begår indbrudGruppen stjæler bilerGruppen sælger andre ulovlige stofferGruppen tager andre ulovlige stoffer13814112210710810096807763184950352626Procent57 %56 %49 %44 %44 %41 %39 %33 %31 %26 %23 %20 %20 %14 %11 %11 %

157

I overensstemmelse med anden forskning på området er der set lidt nærmere på karakteristika vedde kriminelle grupper, der ifølge de ungebådeslås, truer andre, tæsker andreogbegår røveri – uan-set hyppigheden af hændelserne (Esbensen et al. 2008).44Der er således tale om grupper, der kanbetegnes som voldelige.En ret stor del af de unge indgår i sådanne voldelige grupper, nemlig 44 pct. Modsat angiver 14 pct.af de unge at være med i grupper, som aldrighverkenslås, truer eller tæsker andreellerbegår røve-ri, mens de resterende har erfaringer med nogle af disse aggressive handlinger.Med hensyn til karakteristika ved de voldelige grupper er disse – ikke uventet – i højere grad domi-neret af drenge end piger. Endvidere viser der sig at være en overvægt af større grupper (med mereend 20 personer) blandt de voldelige grupper. Gruppernes levetid ser også ud til at hænge sammenmed, om de er voldelige eller ej, idet de voldelige grupper relativt hyppigt er at finde blandt dem,der har eksisteret i mere end 10 år. Endelig synes de voldelige grupper i højere grad end andregrupper at være karakteriseret ved at være hierarkiske, ved at der i gruppen begås andre former forkriminalitet end trusler, røveri og vold og ved at udvise problematisk adfærd, jf. tabel 18.16. Enbemærkelsesværdig undtagelse herfra er indtagelse af alkohol, der almindeligvis associeres medvoldelig adfærd.Tabel 18.16 Unges angivelser af, hvilke forskellige handlinger gruppen ofte begår fordelt efter, om de ungeer med i en voldelig kriminel gruppe eller en kriminel (men ikke voldelig) gruppeVoldeligeHandlingKriminelle grupperP-værdikriminelle grupperProcentGruppen drikker alkoholGruppen laver hærværkGruppen ryger hashGruppen laver graffitiGruppen stjæler tingGruppen sælger hashGruppen går med våbenGruppen begår indbrudGruppen stjæler bilerGruppen sælger andre ulovlige stofferGruppen tager andre ulovlige stoffer32 %34 %34 %23 %22 %21 %21 %10 %10 %7%7%Procent37 %10 %18 %7%3%7%6%2%1%0%2%0,0040,0000,0000,0000,0000,0000,0000,0000,0000,0000,000

Det betyder, at andelen, der siger, at de udfører de nævnte handlingersjældent,også er inkluderet her.

158

18.12Kriminelle grupper der betragtes som banderTæt på en tredjedel af de unge i kriminelle grupper – 29 pct. – opfatter som nævnt deres gruppe somen bande. Disse grupper viser sig at adskille sig fra de andre kriminelle grupper, idet de hyppigereend de andre er karakteriseret ved:ooooooooooooAt have eksisteret i længere tidAt have en højere andel af drengeAt have en højere andel af unge med ikke-dansk baggrundAt have sit eget sted eller område at bestemme overAt være parat til at forsvare stedet eller området mod andre grupperAt have et gruppenavnAt gå i samme slags tøjAt tale på en bestemt mådeAt høre en bestemt slags musikAt opfatte alle i gruppen som nære vennerAt opfatte gruppen som hierarkisk ledetAt mene, at gruppen betyder noget positivt for dem.

Der er således flere forhold, der peger på en højere grad af fællesskab og samhørighed i de grupper,der betragter sig selv som bander, i forhold til de øvrige kriminelle grupper.Det viser sig endvidere, at de unge i disse grupper hyppigere motiveres af forhold, der er særligtrelateret til gruppen som en kriminel gruppe og ikke en almindelig ungdomsgruppe. De angiversåledes hyppigere, at gruppemedlemskabet er motiveret af:oooooooAt føle sig betydningsfuldAt få bedre fremtidsmulighederAt få beskyttelseAt slippe godt fra ulovlighederAt have et sted eller område at bestemme overAt et familiemedlem er medlem af en bandeAt få penge eller ting, herunder fra salg af narkotika.

Endelig ser det ud til, at de unge i kriminelle grupper, der opfatter gruppen som en bande, begårkriminalitet og anden problematisk adfærd hyppigere end de øvrige unge i kriminelle grupper, jf.tabel 18.17. Det gælder ikke specielt i forhold til småkriminalitet som butikstyverier, cykeltyverierog lignende, men vold, narkotikahandel og anden alvorlig kriminalitet forekommer op mod dobbeltså hyppigt blandt de unge, der opfatter gruppen som en bande, end blandt andre unge i kriminelle

159

grupper. Samme tendens ses i forhold til gruppeslagsmål og gadeuroligheder, hvor navnlig gruppe-slagsmål forekommer hyppigt blandt dem, der opfatter gruppen som en bande.Tabel 18.17 Det gennemsnitlige antal kriminelle handlinger og anden problemskabende adfærd de seneste12 mdr. blandt unge, der opfatter deres gruppe som en bande, og blandt øvrige unge i kriminelle grupper.Opfatter gruppenOpfatterikkegruppensom en bandesom en bandeSmåkriminalitet (cykeltyverier, mv.)VoldNarkotikahandelAnden alvorlig kriminalitet (indbrud, røveri, mv.)GruppeslagsmålGadeuroligheder10,610,818,83,61,38,50,50,511,71,60,9

19 ’REKRUTTERING’ TIL KRIMINELLE GRUPPER OG BANDERI dette kapitel diskuteres, hvad der ligger til grund for, at nogle unge tiltrækkes af kriminelle grup-per, og hvad der videre bidrager til, at de bliver rekrutteringspotentiale for grupperinger på et mereorganiseret niveau. Grundlaget for diskussionen er den interviewundersøgelse, der er gennemførtparallelt med spørgeskemaundersøgelsen i efteråret 2010.De interviewede i undersøgelsen er først og fremmest personer, der har erfaringer med at arbejdemed unge i miljøer med kriminelle grupper og bander, og som har et grundigt kendskab til de unge ide boligområder, som spørgeskemaundersøgelsen omfatter. Informanternes udsagn må altså betrag-tes som professionelle vurderinger af forholdene i områderne.Det primære fokus i interviewene er de kriminelle grupper. Det vil sige mindre organiserede grup-peringer frem for egentlige bander og rockergrupperinger. Det er dog langt fra enkelt at skelne mel-lem de forskellige niveauer af mere eller mindre organiserede kriminelle grupper. I kapitlet er detsøgt at adskille og separat analysere de interviewdata, der drejer sig om unge i kriminelle grupper,og dem, der drejer sig om deres kontakt til mere organiserede grupperinger, som her kaldes bander.Blandt faggrupper ser der ud til at være uenighed om, i hvilken grad børn og unge er involveret ibander og bandeaktivitet i Danmark. Rigspolitiets Nationale Efterretnings- og forebyggelsescenter(NEC) melder om kun få bandemedlemmer under 18 år, mens der blandt socialarbejdere ser ud til atvære en anden opfattelse. Det skyldes givetvis forskellige forståelser af, hvornår der er tale om enbande, ligesom det kan skyldes overlap mellem grupper af forskellig organiseringsgrad. Ifølge in-formanterne er der unge, som bevæger sig mellem de kriminelle grupper og organiserende bander.

160

19.1’Rekruttering’ eller ’tiltrækning’I kapiteloverskriften indgår begrebetrekruttering,da det er udgangspunktet for forskningsprojektet.Undervejs har det imidlertid vist sig, at begrebet ikke er særligt dækkende for den proces, der ledertil, at nogle unge bliver del af en kriminel gruppe. Begrebet giver indtryk af, at der sker en bevidstog aktivt udvælgelse og hvervning af nye medlemmer til grupperne, men det er vanskeligt at hævde,at der foregår en egentlig og formaliseret rekruttering af medlemmer til kriminelle grupper på detorganisatoriske niveau, der her er tale om.Det skyldes for det første, at langt de fleste kriminelle grupper ifølge informanterne består af unge,der har kendt hinanden fra barnsben. De er vokset op samme og/eller går på samme skole, jf. afsnit9.5 om den proces, der fører til dannelsen af kriminelle grupper. For det andet er det ofte de ungeselv, der tilslutter sig en kriminel gruppe. Betegnelsengang joininger ofte anvendt i den engelsk-sprogede litteratur, da den betegnelse bedre end rekruttering beskriver den faktiske proces.I det følgende er det valgt at anvende betegnelsentiltrækningi stedet for rekruttering, da det i højeregrad synes at være det, der er tale om. Tiltrækningen kan være dobbeltsidig, idet de kriminellegrupper kan tiltrække unge gennem deres gruppeadfærd, symbolbrug mv., og de unge kan føle sigtiltrukket af de kriminelle grupper på grund af særlige personlige eller sociale forhold.Rekruttering er derimod den rette betegnelse for den proces, der finder sted, når det drejer sig omindlemmelse i organiserede bander, hvorfor den terminologi benyttes ved beskrivelsen heraf.

19.2Hvem tiltrækkes af kriminelle grupperDecker og Van Winkle (1996) pointerer, at det at indgå i en kriminel gruppe handler om tilstedevæ-relsen af en rækkepush & pullsi forhold til de enkelte unge. Der kan være bagvedliggende forhold,der gør dem parate til at indgå i grupperne, eller forhold, de søger væk fra eller forsøger at undgå,og som er med til at skubbe dem i retning af de kriminelle grupper. Desuden er der forhold ved dekriminelle grupper, der kan virke dragende på de unge.Dette fokus på ‟push‟ og ‟pull‟ vil sætte rammen for diskussionen af, hvad der karakteriserer deunge, der søger kriminelle grupper, og hvad de, der søger grupperne, tiltrækkes af. Informanternegiver en række forskellige perspektiver på disse forhold, som lagt hen ad vejen svarer til det billede,spørgeskemaundersøgelsen tegner. De beretter dog samtidig om forhold, der hverken er eller kanindfanges i en spørgeskemaundersøgelse.Af interviewene fremgår det, at informanterne typisk foretager en sammenligning mellem unge ikriminelle grupper og unge uden for et kriminelt miljø, når de skal beskrive, hvad der karakterisererunge i eller på vej ind i en kriminel gruppe. Det er straks vanskeligere for dem at beskrive forskellemellem unge, der er tiltrukket af kriminelle grupper, og unge, der begår alvorligere kriminalitet,161

men som ikke er tiltrukket af kriminelle grupper. En sammenligning mellem disse grupper er alenemuligt via spørgeskemaundersøgelsen og analyserne i kapitel 16.19.2.1 Ressourcesvage familierResultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at den væsentligste individuelle risikofaktor iforhold til at indgå i en kriminel gruppe er manglende opsyn fra forældrene. I tråd hermed er mang-lende opsyn et tilbagevendende tema i interviewene, når samtalerne falder på familien og de ungesdeltagelse i kriminelle grupper. Informanterne peger på, at forældrene til de børn og unge, der fær-des i og omkring de kriminelle grupper, ofte ikke har tilstrækkelig kendskab til, hvad deres børnforetager sig, når de er uden for hjemmets fire vægge.Det kan undre, at der ikke er flere forældre, der er bekymrede for deres børn. Nårman bor i et lokalområde med uroligheder, der er dækket i nyhederne 24 timer idøgnet, er det da utroligt, at de ikke sørger for at holde deres unger hjemme dendag, hvor der er skyderier. Når der nu har været skyderier herude, som der harværet det seneste år, så undrer det, at man bare lader sine børn være skydeskiver.Der er informanter, der fortæller, at en del af deres arbejdstid går med at følge børn ned til 10-årsalderen hjem til deres forældre op til flere gange på dage, hvor der har været uroligheder i områ-det. De nævner også, at de unge generelt færdes ude sent om aftenen, fordi deres forældre ikke for-mår at holde dem hjemme. En mulig forklaring herpå er, at de unges mangler respekt for deres for-ældre. Det kommer også til udtryk ved, at mange forældre tilsyneladende ikke kan få deres børn opog sendt dem i skole.Den manglende respekt eller lydigheden over for forældrene nævnes ofte af informanterne, menproblemerne i familien beskrives også med andre ord. Nogle fortæller eksempelvis om, hvordanforældre og andre familiemedlemmer til unge i kriminelle grupper af forskellige årsager har sværtved at støtte de unge i at opnå en god og tryg hverdag. Informanter giver således en beskrivelse afde unge som nogen, der overvejende kommer fra familier med sociale og økonomiske problemer.Dem, vi arbejder med på gadeplan, kommer fra hjem, hvor der er mange børn ogmåske en enlig mor eller en far, som aldrig rigtig er der, eller en familie, der al-drig rigtig er blevet integreret, som har svært ved at forstå det her samfund. Deter familier på overførelsesindkomster, som har svært ved at hjælpe deres børnmed skolen.Ifølge informanterne har forældrene kun sjældent givet de unge den nødvendige sociale ballast iforhold til at omgås andre mennesker og tage afstand fra norm- og regelbrud, hvorfor deres forud-sætninger for at begå sig i samfundet er ringe. Det kan skyldes, at forældrene er ude af stand til at162

hjælpe og guide de unge, fordi de selv lever socialt isoleret. Konsekvensen heraf kan være, at ”for-ældrene mister overskuddet og autoriteten”, og at deres børn i en tidlig alder hænger ud med de æl-dre i kvarteret til sent ud på aftenen. Forældrene taber dermed nemt følingen med, hvad der foregår.Andre unge oplever et svigt fra forældrene ved, at hverdagen i hjemmet er belastet af alkohol- ogstofmisbrug, psykisk sygdom, traumer eller vold og overgreb. Særligt psykisk sygdom fremhævesaf informanterne i relation til familier med flygtningebaggrund, hvor den psykiske sygdom bevirker,at forældrene ikke har det fornødne overskud til at tage sig af deres børn.Også kriminalitet i familien kan være et problem og have betydning for de unges deltagelse i krimi-nelle grupper. I medierne tales der ofte om ældre brødre og deres betydning for, at mindre søskendestifter bekendtskab med kriminelle grupperinger. Spørgeskemaundersøgelsen tyder dog på, at megetfå af de unge har søskende, der er med i en bande. Det drejer sig hyppigere om andre familiemed-lemmer, som har en tilknytning til bander.19.2.2 Problemer i skolenEn af informanterne beskriver de unge i kriminelle gruppe som nogen, der ”ikke er socialiseret påsamme måde som andre børn og unge, og som derfor får nogle slag i skolen og i klubberne. Når derikke er nogen, der vil have dem, begynder de at opholde sig steder, hvor de ikke skal opholde sig.”Det er derfor vigtig at fastholde de unge – særligt i skolen.Informanterne nævner, at de unge, der indgår i kriminelle grupper, oftest opfatter skolen som nogetnegativt. Det skyldes, at de klarer sig dårligt rent fagligt, har vanskeligt ved at indordne sig og/ellerlet kommer op at skændes og slås med både lærere og klassekammerater. For disse unge er pjækkeriog bortvisning ikke ualmindeligt.Fælles for de her unge er, at de har haft svært ved at klare sig i skolen, hvor deikke har høj status i forhold til det faglige. De er måske blevet smidt ud af skolen.De har svært ved at indgå i et fornuftigt fællesskab, og så søger de sammen medandre, der har den samme problemstilling.En stor del af informanterne arbejder på at styrke de unges skolegang ved at tilbyde lektiecaféer oglignende. De oplever, at de unge er generelt ekskluderede fra samfundet, men i særdeleshed fra sko-len, hvor de ikke slår til. Det kan ifølge informanterne indebære en følelse af mindreværd hos deunge og en følelse af, at de ikke har de samme muligheder som andre.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser ganske vist ikke, at de unges forhold til skolen errelateret til risikoen for at indgå i kriminelle grupper, når der kontrolleres for andre forhold. Der erdog i andre studier påvist en tydelig sammenhæng mellem unges erfaringer med kriminalitet og163

forholdet til skolen (se f.eks. Balvig 2011). Problemer i skolen kan således sagtens være enpush-faktor i forhold til en begyndende kriminel karriere, mens andre forhold betyder mere for, om karri-eren fører til deltagelse i kriminelle grupper. Det skal desuden understreges, at nogle af de unge,som informanterne beskriver som dårligt fungerende i skolen, slet ikke møder op til undervisningen,og de kan derfor ikke indfanges i en skolebaseret spørgeskemaundersøgelse.19.2.3 Andre personlige problemerNogle af informanterne peger på, at unge, der tiltrækkes af kriminelle grupper, ofte har personligeproblemer, der gør, at de har svært ved at indgå i sociale sammenhænge i skolen, i fritidstilbud ogandre steder. Et eksempel er unge med en ”ADHD-lignende adfærd”. Altså unge, der er generelt ermeget impulsive og har svært ved at koncentrere sig. Det skal understreges, at betragtninger somdenne ikke er relateret til en diagnose, men alene til informanternes observationer af de unge.Et andet eksempel er unge, der har svært ved styre deres temperament eller overskue konsekvenser-ne af det, de foretager sig. De risikerer let at bliver revet med og forført af andres idéer, hvilket lig-ger ganske godt på linje med det, der er fundet i spørgeskemaundersøgelsen, hvor selvkontrol erforbundet med risikoen for at indgå i en kriminel gruppe.Flere af informanterne fremhæver desuden, at de unge i kriminelle grupper ofte er frustrerede overderes liv. Frustrationerne kan udspringe af, at de oplever at blive uretfærdigt behandlet, og at desom nævnt ikke føler, de har de samme muligheder som andre. De har svært ved at se, hvad fremti-den skal bringe, da de færreste kan se sig selv i en uddannelsessituation, og uden uddannelse er deudelukket fra en stor del af arbejdsmarkedet.19.2.4 StigmatiseringUd fra informanternes beskrivelser kan stigmatisering blive enpush-faktorpå to måder i forhold tildeltagelse i kriminelle grupper. Den første handler om, hvordan omgivelserne ser på de områder, deunge bor i, mens den anden relaterer sig til, at mange af dem tilhører en minoritetsgruppe.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at de unge generelt er glade for at bo, hvor debor. Dette på trods af, at en stor del af boligområderne ikke er forbundet med særlig høj status afomgivelserne. I perioder, hvor der i medierne er fokus på ghettorelaterede problemer, og hvor der ermeget negativ omtale af boligområderne – f.eks. at ”områderne skal rives ned og beboerne tvangs-forflyttes” – bliver de unge vrede. De oplever ifølge informanterne, at både deres område og de selvstemples som mindreværdige; de har ”ingen værdi”.Mediebilledet har da helt klart gjort sit til at forstærke denne her skræk for sådanen gruppe af unge, der kommer gående i flok. Det var jo en overgang sådan, at de

164

unge følte sig kriminelle, fordi alle kiggede skævt på dem. Det var en del af me-diebilledet, at hver gang der kom noget om etniske unge, var det altid noget mednogle kriminelle.Informanterne fremhæver, at de unge bliver frustrerede over at blive mistænkeliggjort, fordi de serud eller taler på en bestemt måde. Det er dog ikke kun medierne, der bidrager til en ”dæmoniseringaf de unge”, men ifølge informanterne oplever de unge, at de bliver set ned på fra forskelligt hold:Af politiet via deres gentagne visitationer, af lærere der opgiver at undervise dem, af vagter der in-tenst overvåger dem i lokalcentret, af dørmænd der nægter dem adgang til et diskotek osv. Dette eralle eksempler på, at de unge ”oplever sig som sociale tabere, ingen vil kendes ved.”Som svar på stigmatiseringen søger nogle af de unge en modkultur, hvilken findes i de kriminellegrupper. Det er en modkultur, der først og fremmest er skabt af ”samfundets uretfærdige behand-ling”, og stigmatiseringen er med til at styrke sammenhængskraften i grupperne, da de unge stårover for en fælles ‟ydre fjende‟: Resten af samfundet. Nogle af informanterne understreger, at dennestigmatisering kan blive yderligere forstærket, når de unge stiller sig i opposition til samfundet vedat klæde sig eller optræde på en bestemt provokerende eller truende måde.

19.3Hvad tiltrækkes de unge afProblemer i familien, i skolen og generelt med at begå sig kan være detpush,der gør, at nogle ungetiltrækkes af kriminelle grupper. Der vil dog samtidig være etpull,noget der bevirker, at netop dekriminelle grupper bliver en attraktiv mulighed. Men hvad er det ved grupperne, der kan virke til-trækkende på unge i en særlig udsat position? Informanternes observationer varierer, hvilket hængersammen med, at de unge udtrykker forskellige opfattelser af, hvad grupperne ”kan gøre” for dem.19.3.1 Fællesskab, sammenhold og forbrødringDe kriminelle grupper fylder meget i gadebilledet i de undersøgte område, og den dynamik, der heltnaturligt opstår, når mange unge er samlet, har ifølge informanterne en afsmittende effekt på deandre børn og unge i områderne. De synes, det er spændende at følge med i, hvad grupperne foreta-ger sig, og det er ofte helt tydeligt, at dem i grupperne har det sjovt sammen.Blandt informanterne er der enighed om, at det sociale fællesskab i de kriminelle grupper virkertiltrækkende på andre børn og unge. Den måde, de unge over for informanterne beskriver sammen-holdet i grupperne på, og hvordan de omtaler hinanden som ”brødre, der står sammen, hjælper hin-anden og beskytter gruppen”, kan få samhørigheden til at fremstå meget stærkere i de kriminellegrupper end i andre ungdomsgrupper.

165

Ovenstående afspejler sig også i, at de unge i kriminelle grupper i høj grad definerer sig selv i for-hold til gruppen og i modsætning til andre unge uden for gruppen. Den stærke samhørighed kanmed andre ord være en væsentlig begrundelse for, at nogle unge – måske især dem, der føler sigudenfor i andre sammenhænge – søger den form for fællesskab, der findes i de kriminelle grupper.Gruppen bliver alt, når drengene bliver teenagere. Der sker en forbrødring, ogdet bliver det eneste, der betyder noget. Det er deres identitet. Det handler om li-gesindede. Det er rart at være fælles om noget, og de kan være fælles om at begåkriminalitet.At fællesskabet er et væsentlig positivt element ved de kriminelle grupper ses ligeledes af resulta-terne fra spørgeskemaundersøgelsen, og tilsvarende er vist i andre undersøgelser, hvor det påpeges,at ”gruppen bliver til et sted for dem, som ikke havde noget” (Carlsson 2005).19.3.2 De kriminelle gruppers imageDe kriminelle gruppers image er også noget, der kan virke tiltrækkende på nogle børn og unge.Ifølge informanterne bliver grupperne og deres medlemmer opfattet som ”seje og rå” af de flestejævnaldrende i områderne. Dette image forstærker desuden de unges adfærd i de kriminelle grupperi en negativ retning, da de gerne vil leve op til de forestillinger, der er om gruppen, og det forhold,at det ”jo helst skal være sejere at være i en gruppe end at være udenfor”.De kriminelle gruppers image kan styrkes gennem de navne, de påtager sig. Det drejer sig typiskom navne, der angår det område eller den gade, grupperne relaterer sig til, efterfulgt af f.eks. ‟mini-gangsters‟, ‟youngboys‟, ‟original gangsters‟ eller lignende. Gruppernes brug af tags og anden graf-fiti i lokalområdet er med til at fremme gruppens image, og sociale medier på internettet spiller encentral rolle i forhold til gruppernes promovering. Alt dette er med til at gøre grupperne endnu meresynlige for deres omgivelser og tiltrække nogle af de børn og unge, som færdes de samme steder.Forestillinger om den form for tilværelse, disse ‟mini-gangstere‟ lever, har givetvis også betydningfor nogle unges ønske om at indgå i en kriminel gruppe. Der er informanter, der fremhæver, at filmog musik om bander bidrager til de unges forestillinger om et glamourøst gangsterliv. Herigennemfremstilles en hverdag fuld af spænding, hash, machoidealer, sex, motorkøretøjer, skydevåben ogpenge – en hverdag, der tilsyneladende er noget mere spændende end den, de unge selv lever i.19.3.3 Status, magt og anerkendelseNogen bliver jo fascineret af magt. Det giver jo magt at være med i sådan engruppe, som andre er bange for, og som skaber frygt. Det kan godt have noget atsige her.

166

Ifølge informanterne er der en forventning om, at de kriminelle grupper kan tilbyde status og magt.Ikke overraskende kan dette virke særligt tiltrækkende på unge, der ikke oplever at gøre sig positivtbemærket i andre sammenhænge. I kølvandet på ‟bandekrigen‟ i 2009, hvor en række personer blevbeskudt, observerede informanterne, hvordan det tiltrak de unges opmærksomhed, fordi de ungeoplevede, at det gav status at have ”taget en kugle”.Det er uden tvivl muligt at opnå status ved at deltage i andre former for ungdomsgrupper, men ialmindelige venskabsgrupper er status typisk alene noget internt. I de kriminelle grupper gør denstatus, medlemmerne opnår eller oplever at opnå, sig først og fremmest gældende i forhold til om-givelserne – især i forhold til andre unge i området.Denne status er forbundet med, at gruppen kan skabe frygt, ligesom den hænger sammen med, at deunge i kriminelle grupper søger at få magten og bestemme over deres område. Det, de kriminellegrupper kan tilbyde, kan derfor samtidig være en magt og status, der kan indebære frihed fra, atandre unge i området bestemmer over dem.Ønsket om anerkendelse er et almenmenneskeligt fænomen. Når det kan have en betydning for, atnogle unge gerne vil være med i en kriminel gruppe, skyldes det ligesom ved status, at de unge, dertiltrækkes af kriminelle grupper, kan have svært ved i øvrigt at opnå anerkendelse. I de kriminellegrupper ”er de gode nok, som de er”. Eller, som en af informanterne siger, ”de unge vælger blot denvej, der er nærmest for dem for at opnå det samme som os andre.”Den anerkendelse, de unge oplever i grupperne, kan givetvis kompensere for den manglende aner-kendelse, de ellers måttet have oplevet, og dermed mindske de unges incitament for at søge alterna-tiver til fællesskabet i en kriminel gruppe. Ifølge Yngve Carlsson (2005) kan følelsen af at bliveanerkendt i lokalområdet dog meget vel bygge på et falsk grundlag. Den magt, de unge oplevergennem deres ‟hårde‟ adfærd, og den frygt, de skaber, kan de med andre ord misfortolke som enform for ærefrygt og anerkendelse.19.3.4 Udsigten til økonomisk gevinstSpørgsmålet er, om udsigten til økonomisk gevinst gennem den kriminalitet, der er relateret til dekriminelle grupper, er en selvstændig motiverende faktor. Blandt informanterne er der forskelligeopfattelser af, hvad penge og det materielle betyder for de unge, der søger de kriminelle grupper.På den ene side pointeres det, at de unge primært søger fællesskabet og muligheden for anerkendel-se i de kriminelle grupper. ”De får først senere smag for det søde liv,” som der skal mange penge tilat finansiere. På det tidspunkt er de nærmere på vej mod de organiserede bander end mod de krimi-nelle grupper, da ”livet som cykeltyv eller butikstyv næppe er noget, der gør dig specielt rig”.

167

På den anden side fremhæves det, at der særligt blandt unge, der er vokset op under ringe økonomi-ske kår, er en fascination af den pengekrævende livsstil, som ofte forbindes med et ‟gangsterliv‟.Ifølge nogle informanter er de unge overbeviste om, atde ældrehar næsten ”uanede mængder afpenge, og at de kan købe sig til alt.” Det er antagelig snarere udsigten til måske en dag at tilhøre enkreds med en sådan livsstil, der kan virke tiltrækkende og have betydning for deltagelse i kriminellegrupper, end alene udsigten til økonomisk gevinst gennem kriminalitet.19.3.5 Tryghed og beskyttelseMagt er forbundet med tryghed, for de færreste tør udfordre de magtfulde grupper. Nogle informan-ter understreger tryghedselementet frem for magtelementet, idet de mener, at unge, der tiltrækkes afkriminelle grupper, er nogen, der tidligere har oplevet at blive mobbet.De fortalte, at grunden til, at de gik ind i denne her gruppe, var, at nu var de ble-vet mobbet af de andre gennem hele deres liv, og nu skulle de give tilbage igen.Informanterne nævner endvidere, at unge i kriminelle grupper er opvokset i et hårdt miljø med enbarsk omgangstone kombineret med, at de unge er overladt til sig selv. Det er miljøer, hvor de stær-ke tryner de svage. I en sådan situation kan det fællesskab, som en kriminel gruppe kan tilbyde,være attraktivt for ‟fælles er vi stærke‟, og dermed kan selv ret svage unge undgå at blive kuet.Det synes at være de færreste af de unge, der åbent erkender, at de søger i retning af de kriminellegrupper for at få tryghed og for at undgå mobning. Indirekte afspejler det sig dog i, at de over forinformanter giver udtryk for, at der ikke er nogen, som tør provokere, spille smart eller på andenmåde genere dem på grund af deres gruppe.Der er ikke langt fra tryghed til beskyttelse. Alligevel er det ikke tydeligt, i hvilket omfang de ungelægger vægt på muligheden for beskyttelse i de kriminelle grupper. For de unge, der har enos-og-dem-mentalitet,og som opfatter sig selv som værende i konflikt med alle andre, kan det at være i engruppe dog være ensbetydende med, at de dels har nogen at stå sammen med i konfliktsituationerog dels nogen at få beskyttelse af.Der er i forlængelse af ovenstående informanter, der fremhæver ‟bandekrigen‟ som medvirkende til,at et stigende antal unge i en periode var mere optaget af de kriminelle grupper end normalt. Dethandlede dog tilsyneladende mere om at bekende kulør i konflikten end om tryghed og beskyttelse.19.3.6 Ad hoc medlemmer i periferien af de kriminelle grupperI hvert af de fire undersøgte områder er der beskrivelser af større grupper af børn og unge, som tro-ligt møder op, når der er optræk til ballade eller konflikter med andre grupper. Disse unge er ikke en

168

fast del en kriminel gruppe, men de er en del af medlemmernes netværk, og de kan være tættereeller løsere forbundet afhængig af, om der er tale om et familiemedlem, en klassekammerat eller enmere tilfældig lokal person.Flere af informanterne giver eksempler på, hvordan unge i kriminelle grupper har sendt sms-beskeder rundt i deres netværk om, at nogen mødes for at slås, eller at ‟gaden‟ samles for at vise sinutilfredshed over noget, der har fundet sted. Det kan være situationer, hvor en kriminel gruppe fra étområde trues af en kriminel gruppe fra et andet område, eller situationer, hvor der er lokale konfron-tationer med politiet. Alt efter omstændighederne kan det variere meget, hvor mange der dukker op,og hvor længe de hænger ud.Trusler mod en kriminel gruppe skal imødegås for at undgå, at gruppen taber ansigt, og ekstra man-ge af de unge stimler derfor sammen i sådanne situationer. Det betyder ikke nødvendigvis, at deunge i periferien af de kriminelle grupper ønsker at komme tættere på miljøet, men at holde sig vækkan blive opfattet som ‟kujonagtigt‟. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen af informanter hæv-der, at unge tvinges til at deltage i kriminelle grupper eller i miljøet omkring dem. Men der kan væ-re situationer, hvor nogen kan føle sig presset til at vælge side, selv om de egentlig helst vil ståudenfor. De unge er vokset op med, at man står sammen, når en ydre fjende truer.Andre unge bliver tiltrukket af den spænding, der er forbundet med konflikter. En af informanternebeskriver, hvordan unge har forladt undervisningen i skoletiden, fordi der har været optræk tilslagsmål med grupper fra andre områder. Informantens vurdering er, at det ligefrem giver de ungeet ‟kick‟ at møde talstærkt op og være fælles om at forsvare området.Disse situationelt betingede større grupper af unge fører sjældent an i de konfrontationer, der kanopstå, når ‟gaden‟ samles, og de opløses af sig selv efter kort tid – som regel inden for et par timer.Det sker typisk, når roen atter sænker sig over området, eksempelvis ved at politiet møder op, at denudefrakommende gruppe trækker sig, at de unge har demonstreret deres magt eller blot er begyndtat kede sig. De er dog risiko for, at de unge i periferien af de kriminelle grupper begår noget krimi-nelt, blive arresteret eller blive ofre for andres vold.Også de organiserede bander mobiliserer ifølge flere af informanterne unge fra såvel kriminellegrupper som fra miljøet omkring grupperne. De peger samtidig på, at selv om både kriminelle grup-per og organiserede bander relativt let kan samle en gruppe unge, så har de som regel vanskeligt vedat kontrollere for mange ”rastløse, hormonpumpede teenagedrenge” længere tid ad gangen. Det eren af grundene til, at de unge i periferien ikke benyttes uovervejet og i samme grad af de organise-rede bander som af de kriminelle grupper. De organiserede bander skal med andre ord være sikrepå, at de har de unge under kontrol, og mobiliseringen har derfor en lidt anden karakter end den, derforegår i de kriminelle grupper, hvor unge trækker på andre unge i deres – eller områdets – netværk.169

19.4En glidende overgangKarakteren af et boligområde har ifølge informanterne en væsentlig betydning for dannelsen af kri-minelle grupper og for tiltrækningen til eksisterende grupper. Særligt den faktiske eller oplevedeisolation fra omverden lader til at spille en rolle herfor.Der er ikke mere i deres verden end bydelen, og den verden prøver de at herskeover, fordi de ikke har kontrol over noget andet i deres liv – de er nobody andresteder.I alle de fire undersøgte områder er der unge, der hænger ud på gaden i fritiden uden at have nogenegentlig kontakt til voksne. Det er disse unge, der ifølge informanterne der danner grobund for kri-minelle grupper, eller som risikerer at blive tiltrukket af de grupper, der er i områderne i forvejen.Grunden til, at de er så meget ude på gaderne, er, at de ikke kan trække andremed op på værelset. De har ikke deres eget værelse. De bor i mindre lejligheder,og der er mange børn på en gang. Det gør, at de ikke har andre steder at gå henend gaden.Til forskel fra organiserede bander beskrives de kriminelle grupper som meget synlige i områderne.De optræder ofte flere ad gangen og kan desuden være højrøstede og udfordrende, hvilket også eren med til at udstille dominans og signalere magt.De kriminelles gruppers fysiske tilstedeværelse i området spiller en vigtig rolle i forhold til ungestiltrækning til og deltagelse i miljøet.Når man spørger dem, hvorfor de hænger ud med de andre, så svarer de, at det erde nødt til, fordi de andre står der, så snart de er ude af døren.Det er dog ikke kun nærheden, men også et langvarigt kendskab til hinanden, der er vigtigt. De un-ge kender hinanden, da langt de fleste er vokset op sammen, går på samme skole og færdes desamme steder. Det er helt tydeligt ud fra interviewene, at de kriminelle grupper er lokalt forankrede,og det sker sjældent, at en ung bor i et område og er aktiv i et andet.Områderne lader med andre ord til at udgøre en væsentlig del af de kriminelle gruppers identitet.Samtidig kan det indgående kendskab til hinanden være med til at afgøre, hvem de unge i kriminel-le grupper kan stole på, hvem der vil trække sig under konflikter, hvem der har begået kriminalitet,og dermed hvem der står forrest i køen til at blive lukket ind i fællesskabet.

170

Det er imidlertid ikke sådan, at de unge fra starten har haft et tydeligt og veldefineret ønske om atblive en del af et kriminelt miljø. Der er heller ikke noget i informanternes beskrivelser, der tyderpå, at processen fra, de unge bliver tiltrukket af en kriminel gruppe, og til, de bliver en del af grup-pen, er noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er en glidende overgang, hvor der kan gåflere år fra, at børnene i kvarteret bliver beviste om de kriminelle grupper, og til de selv er en del afdem og videre kommer i kontakt med personer fra bander på et mere organiseret niveau.De begynder først at hænge ud i kældrene, på vaskerierne og alle de steder, hvorde ikke skal hænge ud. De begynder at ryge fede, hænge ud med de store ved[sted] og pludselige laver de små tjenester og tjener 500 kroner ved f.eks. at flytteen pakke fra A til B. Nogle af dem har også fungeret som udkigsposter.Der er informanter, der beskriver, hvordan forskellige ydre kendetegn blandt de unge ændrer sig,når de begynder at omgås de kriminelle grupper. Det kan dreje sig om, at de køber bestemte tøj-mærker, bliver klippet på en bestemt måde, ændrer sprogbrug eller at deres kropsholdning blivermere rå og aggressiv. De får det, som en informant kalder ”gangsterattitude”.Et andet element ved processen er en langsom ændring af kriminalitetens karakter. Kriminalitetenbliver typisk grovere, hvilket kan føre til, at de unge efterhånden distancerer sig yderligere fra detomgivende samfund. Det svarer til de beskrivelser, David Matza (1964) har af, hvordan individerkan ændre adfærd fra konventionel til kriminel adfærd, og hvordan der netop er tale om en glidendeovergang –drifting –en ‟glidning‟ ind i mere alvorlig kriminalitet.

19.5En vej ind i de organiserede banderForskning fra USA tyder på, at langt de fleste kriminelle ungdomsgrupper opløses eller ændrer formmed tiden, og at de unge kun kortvarigt er med i grupperne (Klein & Maxson 2006). Det vil sige, atmange af de unge ophører med at være i kriminelle grupper efter nogen tid, men der vil være nogen,som fortsætter ‟karrieren‟ i organiserede bander, eller der kan være tilfælde, hvor gruppen transfor-merer sig i en mere organiseret retning (Kelly & Caputo 2005; Decker, Bynum & Weisel 1998).At benytte en kriminel gruppe som ‟springbræt‟ til organiserede bander er givetvis ikke den enestevej ind i miljøet, men det er antagelig en ganske vigtig vej. Som påvist i det tidligere, er det i højeregrad de unge i kriminelle grupper end de øvrige unge, der har kontakt til medlemmer af organisere-de bander. Dette hænger ifølge informanterne sammen med, at de unge skal have vist deres værd pågaden, før de bliver interessante for banderne, og det har i særlig grad de unge i kriminelle grupper.I modsætning til de kriminelle grupper ser det ud til, at der i forhold til organiserede bander er taleom en egentlig rekruttering af nye medlemmer. På baggrund af informanternes observationer foku-

171

seres i det følgende på, hvorledes der skabes en kontakt, der kan føre til en rekruttering af unge frakriminelle grupper til organiserede bander. Det skal understreges, at det sjældent for informanternevil være muligt at skelne mellem, hvornår der er tale om alene berøringer med de organiserede ban-der, og hvornår der er tale om en rekrutteringsproces. Samtidig er det spørgsmålet, om der ikke ogsåfor banderne snarere er tale om glidende overgange frem for klare markeringer mellem disse faser.19.5.1 Den indledende kontaktForud for indlemmelse i en organiseret bande vil der være en kontaktfase med henblik på at opbyg-ge den fortrolighed og tillid, som ifølge informanterne er en forudsætning for at blive en del af enbande. Der vil altså være en personlig kontakt, og typisk endda en langvarig kontakt. Derfor er ban-demedlemmernes lokalområde vigtig i rekrutteringen af nye medlemmer.Der er forskel på de fire undersøgte områder og på de unges kontakt til de organiserede bander, somfærdes i områderne. Kontakten lader til at afspejle, hvor stor en del af bandemedlemmerne, der bor idet samme område, som de unge, der tiltrækkes af banderne, og hvor isoleret området er fra omver-denen. Sidstnævnte er også relateret til den sociale segregation, som karakteriserer et område, idetmanglen på positive indtryk og positive rollemodeller kan påvirke de unge og fremme deres interes-se for organiserede bander.I de fleste tilfælde oplever informanterne kontakten mellem de unge i områderne og bandemed-lemmerne, når de unges samles omkring banden. Der er dog også eksempler på, at enkelte bande-medlemmer dukker op i et område og taler med nogle af de unge og måske tager dem med. Flere afinformanterne har set, hvordan de unge hjælper bandemedlemmer med at udføre forskellige formerfor mindre opgave, men det er svært for dem at sige, hvor stor en del af de unge, det drejer sig om.Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen tyder dog på, at det gælder en relativ stor del af de ungei kriminelle grupper.Der er flere måder, hvorpå unge i kriminelle grupper kan signalere, at de har interesse for organise-rede bander. En informant fortæller eksempelvis, hvordan en gruppe unge i 12-13-årsalderen be-gyndte at ændre adfærd, når en fyr i tyverne kom forbi i sin bil. De unge blev mere alvorlige, og detalte sammen på en særlig indforstået måde. I løbet af et par uger fik de nyt tøj af et bestemt mærke,og de isolerede sig mere fra de andre unge i området. De begyndte at opfatte sig som en del af enstørre gruppering svarende til det, der her omtales som organiserede bander.Tilsvarende beskrivelser fra andre informanter handler om, hvordan bandemedlemmer tager kontakttil de unge og får dem til at gøre forskellige ting for sig. Bandemedlemmerne har som regel en til-knytning til området, fordi de enten har boet der eller stadigvæk gør det. Blandt de unge er de kend-te for at have begået forskellige former for kriminalitet, og de unge ser op til dem og beundrer deres

172

mod. Dette kan som beskrevet ovenfor komme til udtryk ved, at de unge kopierer bandemedlem-mernes måde at tale og klæde sig på.Især i selskab med bandemedlemmerne demonstrerer de unge en ”gangsterattitude” ved at lave bal-lade, skabe uro og opføre sig fjendtligt over for politiet og andre autoriteter. Det handler ifølge in-formanterne om at gøre noget, som andre ikke tør, hvilket giver dem opmærksomhed.De unge bevæger sig altid i en kreds af de store, fordi de ser op til dem. De er iperiferien af de store uden at være en del af de store, dvs. de over 18-årige ellerdem, der er de mest frygtede, respekterede eller what ever. De prøver hele tiden atvære i deres periferi, og når de store giver dem små opgaver, så føler de, at debliver anerkendt af de her voksne.Ifølge informanterne er bandemedlemmerne populære blandt de unge i kriminelle grupper. Når deopholder sig på gaden flokkes de unge ofte omkring dem. Nogle af informanterne giver eksemplerpå, hvordan bandemedlemmer deler ud af kontanter eller mobiltelefoner og inviterer de unge medtil fester, ud at spise eller med til træning i fitnesscenteret. Dermed bliver det attraktivt at bevægesig i nærheden af bandemedlemmerne, og deres opmærksomhed virker som en form for anerkendel-se. Andre informanterne giver eksempler på, hvordan lokalkendte bandemedlemmer nærmest for-mår at ”tryllebinde” de unge gennem ros og komplimenter, og hvordan en ung, der får ”et skulder-klap fra en af de ældre ligefrem kan være høj en hel uge bagefter”.Kontakten mellem de unge i kriminelle grupper og de organiserede bander kan også skabes ved, atbandemedlemmer går ind og spiller en rolle i bilæggelse af stridigheder mellem forskellige grupper.Har der f.eks. været meget uro i et område, så kan bandemedlemmerne finde på at blande sig for atundgå, at området får for megen opmærksomhed fra politiets side. En del af informanterne arbejderi flere af de undersøgte områder, og de fortæller, at flere af de organiserede bander samarbejder påtværs af områderne; de indgår aftaler om at ”holde orden” mellem de kriminelle grupper.19.5.2 Unge i farezonenI et af de undersøgte områder fortæller informanterne, at de unge i en af de kriminelle grupper hartilknytning til en organiseret bande, hvor ledelse og andre roller er tydeligt defineret. De unge ken-der til hierarkiet, og de er meget beviste om deres muligheder for at avancere inden for banden. Dekender ‟karrierevejen‟ og kan efter sigende beskrive, hvad der forventes af dem. Nogle af disse un-ge er klart i farezonen for at blive en del af en organiseret bande.I en ungegruppe er der altid nogen, som gerne vil den vej [mod de organiseredebander], og nogen, som hopper fra, og det er tydeligt, hvem der vil gå den vej.Det kan vi både pege ud som professionelle, men det kan de unge også som krimi-173

nelle. De kan se, hvem de kan gå langt med, og hvem der vil gøre lidt mere end deandre.Ifølge informanterne er det især de unge, der ønsker opmærksomhed fra de organiserede bander, derer i risiko for at blive rekrutteret til en bande. Der er unge, for hvem intet er for farligt, og de signa-lerer over for bandemedlemmerne, at de er villige til hvad som helst, der kan få dem opad i hierar-kiet. Det er som regel tale om unge, der har vist, at de er dygtige til at slås, da ”de skal både kunnegive og tage mange tæsk”.Andre vigtige egenskaber er, at de unge skal ”kunne holde kæft på de rigtige tidspunkter”, dvs. nårpolitiet eller andre stiller spørgsmål. Der lægges mærke til unge, der gentagne gange har set nogetske, men som ikke har sladret til hverken politiet eller andre herom. De unges evne til at ”lave pen-ge” er givetvis også noget, banderne ser positivt på, men ud fra informanternes beskrivelser er detikke altid noget, der så afgørende til at starte med.Præcis hvordan unge kommer i kontakt med organiserede bander kan som nævnt variere. Af infor-manterne gives der eksempler på bandemedlemmer, der startede deres kriminelle karriere i graffiti-miljøet eller som fodboldhooligan. Særligt i forbindelse med sidstnævnte har de unge mulighed forat vise, at de er gode til at slås, og at de synes, det er sjovt. Til kampene kommer de i kontakt medandre unge både i og omkring bandemiljøet. De drages ofte af fællesskabet og viser bevidst deresinteresse over for de andre medlemmer. Derfra ”kan det gå det stærkt, og pludselig står man med enung, der har droppet sin uddannelse, er flyttet hjemme og tilmed har begået alvorlig kriminalitet”.19.5.3 Det videre forløbHvad bruger de så de unge til? De bruger dem ikke til noget særligt. De skal barevære der. Der er jo ikke så mange penge i den aldersgruppe. Så de venter. Derbliver holdt øje med de unge. En eller anden dag bliver der brug for dem elleromvendt. Det handler om at skylde hinanden tjenester og betale tilbage. Og det erfint nok for de unge; bare de er inde i varmen. Det handler om at blive accepteretaf ’rigtige’ mænd i de unges øjne.Når de organiserede bander ønsker at rekruttere nye medlemmer, kan der ifølge informanterne væretale om et længerevarende forløb. Der skal skabes accept af den unge; ”de skal bevise deres værd”,hvilket bl.a. sker ved at gøre bandemedlemmerne tjenester.På samme måde som med vejen ind i de kriminelle grupper er der ofte tale om en glidende over-gang ind i de organiserede bander. Nogle informanter beskriver dog processen som mere trinvis,idet de unge skal arbejde sig op gennem forskellige niveauer. Måden afhænger formentlig af ban-dens karakter; i nogle bander skal de unge først vise deres loyalitet og evne til at sælge, dernæst får174

de mere faste opgaver og til sidst handler det om deres mod til at gøre ”ting” for gruppen, f.eks.”tage en kugle”. På den måde bliver de langsomt en del af miljøet omkring banden.Informanterne fortæller, at de unges motivation øges ved, at de ser andre unge ”rykke opad” i hie-rarkiet i banderne; ”de forfremmes” eller ”hentes ind”, efterhånden som de bliver ældre og får flereerfaringer, der kan bruges. Hvis de unge gør noget særligt statusgivende, stiger de hurtigere i gra-derne, og det er tilsyneladende med til at motivere en del af de unge til at begå alvorlig kriminalitet.Grundlæggende handler det om, at der altid skal være mindst en, som kan stå inde for de unge, derkommer i betragtning som nye medlemmer af de organiserede bander. Der er informanter, der for-tæller, at der ”altid skal være nogen, der kende nogen”, som introducerer de unge med potentiale forbandemedlemmerne. Det kan være de unge, der bliver bedt om ”at tage nogle venner med til enfest”, eller bandemedlemmer, der har ”familie eller nære venner, som de andre skal møde”. Her-igennem kan bandemedlemmerne ifølge informanterne danne sig et indtryk af de unge, hvilket harbetydning for, om de accepteres i banden.19.5.4 Et gensidigt afhængighedsforholdInformanternes beskrivelser af kontakten mellem de unge i de kriminelle grupper og medlemmerneaf de organiserede bander handler ikke kun om det sociale og behovet for anerkendelse, men ogsåom det afhængighedsforhold, de unge kommer i, når de bevæger sig ind i bandemiljøet. De ungeløber som nævnt ærinder for bandemedlemmerne, og de løser forskellige former for opgaver. Debelønnes for deres indsats, og det er med til at øge motivationen for nogle af de unge.Ved at have kontakt med unge, som færdes i bandemiljøet, har informanterne fået et indtryk af deopgaver, de unge sættes til at udføre, og som kan komme til at fastholde dem i kriminalitet. Der ertil tider tale om veldefinerede opgaver og andre gange om såkaldte ‟vennetjenester‟. Det kan væreen situation, hvor én hjælper en anden med at finde arbejde, mod at der til gengæld bliver hjulpet tilunder et indbrud. Der er ikke altid tale om kriminelle aktiviteter, men også relativt harmløse opga-ver som at hente mad eller andet, der ellers måtte være brug for.Ifølge informanterne handler det om, at de unge skal vise deres værd, herunder deres loyalitet ogaccept af de ældre bandemedlemmer. Med tiden begynder de unge at se sider af miljøet, der kun erforbeholdt en mindre kreds, og deres ansvar vokser i takt med opgaverne. Der gives eksempler på,at unge får belønninger, der overstiger værdien af det udførte stykke arbejde, hvorved de ”skylder”.Der kan være tale om pengegaver, der senere viser sig at være et lån. En informant fortæller, at detdrejer sig om at få andre til at skylde en noget, om det så er penge eller tjenester. Den magt, de æl-dre bandemedlemmer får over de unge gennem denne gældsætning, kan udnyttes, så de unge fårsværere ved at sige fra, hvis der pludselig er noget, de ikke vil være med til.

175

Selv om de unge kan blive udnyttet og komme i et afhængighedsforhold til de organiserede bander,tyder det på, at banderne i et eller andet omfang også er afhængige af de unge. Informanter påpeger,hvordan der i de organiserede bander er opgaver, som de ældre medlemmer ikke selv vil røre ved,fordi de risikerer et fængselsophold, eller fordi opgaverne ikke er forbundet med status. Endviderenævnes det, at der blandt de organiserede bander er ældre medlemmer, hvor fysikken og magelig-heden gør, at nogle opgaver overlades til de yngre. Andre informanter peger på, at der har værettilfælde, hvor banderne har haft brug for at rekruttere nye medlemmer – f.eks. under ‟bandekrigen‟eller i perioder, hvor mange af medlemmerne sidder fængslet. Dét, at der er ”få medlemmer ude”, erensbetydende med, at der er færre til at udføre de opgaver, der skal skaffe penge, samtidig med, atbanderne i sådanne perioder er mere sårbare over for rivaliserende kriminelle grupperinger.19.5.5 Bagsiden af medaljenNår først unge er kommet i kontakt med en organiseret bande, og de er begyndt at udføre opgaverfor medlemmerne, så forpligter det. Nogle af informanterne er kommet med eksempler på unge, derhar været nødt til at opdigte historier og flytte fra deres boligområde for at få en bande på afstand,fordi de personlige og familiemæssige konsekvenser er blevet for store.Informanter beskriver også, hvordan der blandt de unge i bandemiljøet er en frygt for, at de ikkeslår til og derfor bliver straffet af de ældre bandemedlemmer. I nogle organiserede bander kan af-straffelsen foruden ‟dummebøde‟ og trusler om vold bestå i udelukkelse fra fællesskabet. Det vilefterlade de unge isoleret og alene, og en sådan situation kan virke ganske skræmmende.Der er en vekselvirkning mellem belønning og straf i de unges relation og binding til de ældre ban-demedlemmer. På informanterne lader det dog til, at de unge ofte er bevidste om, hvad de går indtil, og hvad det kan have af negative konsekvenser for dem. Unge har fortalt åbent om, hvad dersker, hvis de ældre ikke adlydes, og om hvordan andre er kommet galt af sted, hvis de eksempelvisikke har betalt til tiden eller ikke vist tilstrækkelig respekt.Det skal understregs, at frygt for de ældre bandemedlemmer ikke fremgår af interviewene fra alle deundersøgte områder. Det hænger formentlig sammen med, at relationerne mellem de unge i krimi-nelle grupper og de organiserede bander har forskellig karakter, der kan veksle fra område til områ-de. Enkelte informanter fremhæver, at det i perioder kan se ud som om, at bandemedlemmerne prø-ver at beskytte de unge ved at holde dem væk fra ballade og ikke inddrage dem i deres forretninger.

19.6Pigerne i miljøet omkring de kriminelle grupper og banderneSpørgeskemaundersøgelsen viser, at også piger indgår i kriminelle grupper. Blandt informanternebeskrives de kriminelle grupper dog primært som et drengefænomen, men der er samtidig ingen af

176

dem, der direkte italersætter grupperne som fællesskaber, hvor pigerne bevidst er udelukket fra atdeltage, eller hvor drengene alene søger at dyrke deres maskulinitet.Der er informanter, der opfatter pigerne som en vigtig del af miljøet omkring både de kriminellegrupper og de organiserede bander. Det kan være vanskeligt ud fra beskrivelserne at fastslå, hvornårder er tale om det ene, og hvornår der er tale om det andet, men beskrivelserne vedrører antageligprimært de organiserede bander.Et flertal af informanterne er af den opfattelse, at pigerne blot er kærester med drengene i banderne,og de opfattes derfor ikke som ligeværdige medlemmer eller som nogen, der har en kriminel adfærdpå niveau med drengene. Enkelte informanter er dog af den opfattelse, at pigerne ligesom drengeneindgår i kriminelle grupper og bevæger sig i periferien af organiserede bander. Der er få fortællingerom rene pigegrupper, der opholder sig på gaden og begår kriminalitet.De af informanterne, der har et nærmere kendskab til piger i bandemiljøet, beskriver ikke pigernesrolle som væsentlig forskellig fra drengenes. I forhold til kriminalitet spiller pigerne dog en meretilbagetrukket rolle udadtil. De skal indordne sig i hierarkiet, og deres position i gruppen afgørestypisk af kærestens. Ligesom drengene skal de bevise, at de er til at stole på.Pigernes motiver for at blive en del af bandemiljøet handler gerne om, at de søger en kæreste og etsocialt fællesskab. Dertil kommer, at pigerne ligesom drengene ”går op i at feste og opnå en idylli-seret og glamourøs livsstil”, som det beskrives af en af informanterne. Pigerne søger ”de lette pengeog alt, hvad der blinker og glitrer af succes”. En del af pigerne udnyttes af deres kærester og måfinde sig i at blive banket eller på anden måde ydmyget. Alligevel holder de ifølge informanternehånden over deres kærester og skjuler dem gerne for rivaliserende bander eller for politiet.Selv om nogle af pigerne begår kriminalitet, synes kriminaliteten generelt at spille en underordnetrolle for deres tiltrækning til kriminelle grupper og bander, om end det kan hævdes, at den spiller enrolle i finansieringen af den eftertragtede livsstil. Nogle tiltrækkes af den spænding, der er forbundetmed kriminaliteten, mens andre ”bare hænger ud i miljøet og går på omgang blandt fyrene.”De piger, som ifølge informanterne er en del af bandemiljøet, kommer primært fra socialt dårligekår. De søger som regel de ”store fyre, der færdes lokalt og virker farlige og optræder meget masku-lint”. Dette gælder i forhold til såvel de kriminelle grupper som de organiserede bander, men der eringen tvivl om, at der er mest status forbundet med sidstnævnte.Hvis pigerne opholder sig længere tid i bandemiljøet, kan de ifølge informanterne få en rolle somkurer. Det kan f. eks. ske ved, at de bringer penge, hash og mobiltelefoner ind og ud af fængslerne,eller at de hjælper med at gemme våben, tyvekoster eller hash. Pigerne kan også bruges som lokke-177

duer, hvis personer fra rivaliserende grupperinger skal lokkes i baghold, eller de kan bruges til atrekognoscere områder eller steder, hvor der planlægges et overfald eller anden kriminalitet. Dette erenklere for pigerne, da de vækker mindre opsigt end drengene. Endelig er der beskrivelser af, hvor-dan pigerne bruges til at overfalde andre piger, fordi drengene ikke selv ønsker at slå på dem: ”Der-for sendes piger i byen for at slås med andre piger”.En af informanterne beskriver yderligere, hvordan pigerne er bedre end drenge til at undgå politietsopmærksomhed. Drenge har det med at puste sig op og gå i konfrontation med politiet, hvilket bådeer spændende og giver status blandt de andre. Pigerne derimod gør ifølge informanten det modsatte.De spiller rollen som ”pæn pige”, når de møder politiet, og de er langt bedre til at tale sig ud af pro-blemer, hvis de bliver taget i at gøre noget forkert.Gennemsnitsalderen er ofte lidt højere for pigerne end for drengene, og pigerne bliver ikke på sam-me måde forbundet med det område, hvor banden holder til. De kan komme udefra, da deres til-hørsforhold er mere løst. På den baggrund kan de skifte til en rivaliserende gruppe, hvis de smidesud af den første. De kan også selv vælge at skifte gruppe, hvis de ser fordele ved det. Et skift forud-sætter dog ifølge en af informanterne, at de i den nye gruppe får en ny kæreste, som er parat til atbeskytte dem, da de vil risikere at blive straffet for bruddet med den tidligere kæreste.

20 OPSAMLING OM NÆRHED OG REKRUTTERING TIL BANDERDe unges opfattelse af deres boligkvarter er i høj grad betinget af deres livsstil og deres erfaringermed kriminalitet og kriminelle grupper. Det indebærer bl.a., at de unge i kriminelle grupper hyppi-gere end de øvrige unge oplever kriminalitet eller problematisk adfærd i det kvarter, hvor de bor,mens de knap så ofte som andre oplever, at voksne blander sig, når unge laver ballade. De unge ikriminelle grupper og de alvorligt kriminelle unge er endvidere mere trygge end de øvrige unge vedat færdes i kvarteret, på trods af at disse unge i særlig grad er udsat for vold og anden kriminalitet.Godt en tredjedel af de unge erhelt sikrepå, at der er bander i det kvarter, hvor de bor. Hver 8. erhelt sikker på, at de har venner, der er med i en bande, mens hver 14. er helt sikker på, at de harfamilie, der er det. Der er noget oftere tale om andre familiemedlemmer end søskende. Videre viserdet sig, at mere end en fjerdedel af de unge omgås personer fra en bande, og knap hver 10. har hjul-pet nogen fra en bande ved at holde vagt, give beskeder eller ved at udføre andre opgaver.Disse spørgsmål om nærhed til og kontakt med bander differentierer imidlertid betydeligt mellemkriminalitetskategorierne, og det er de unge i kriminelle grupper, som markant skiller sig ud fra deøvrige unge. Det er således en langt større andel af de unge i kriminelle grupper, der mener, at derer bander i det kvarter, hvor de bor, og at de har venner og/eller familie, der er med i en bande. I alt74 pct. af dem omgås personer fra en bande, og 42 pct. har hjulpet en bande med små tjenester.

178

Mindre end hver 20. af de unge siger, at de gerne vil være med i en bande. Af de unge i kriminellegrupper drejer det sig om knap hver 6. De, der gerne vil være med i en bande, har i langt højere gradend de øvrige venner og/eller familie, der indgår i bandemiljøet. De omgås alle sammen bandemed-lemmer, og en meget stor del af dem har også hjulpet nogen fra en bande (87 pct.).Der er gennemført statistiske analyser med henblik på at se, hvad der særligt måtte karakterisere deunge, der gerne vil være med i en bande. Det viser sig, at nærheden – eller i hvert fald den oplevedenærhed – til bander er det forhold, der i særlig grad er relateret til ønsket om at være med i en ban-de. Mange af dem, der ønsker at være med i en bande, har således allerede en vis tilknytning ellerkontakt med organiserede bander gennem det område, de bor i.De unges bevæggrunde til at være med i en kriminel gruppe svarer i høj grad til dem, som andreunge har for at deltage i almindelige venskabsgrupper. I begge tilfælde handler det hovedsageligtom at være en del af et fællesskab og om at have det sjovt med vennerne. De unge i kriminellegrupper angiver dog hyppigere end andre begrundelser, der er relateret til, at gruppen er kriminel,f.eks. muligheden for beskyttelse.Spørgsmålet om, hvordan kriminelle grupper opstår, og hvordan tilgangen til dem sker, skal ses ilyset af, at langt de fleste af grupperne i de fire undersøgte områder ifølge informanterne består afunge, der er vokset op sammen, har hængt ud sammen, og hvor deres fællesskab langsomt har ud-viklet sig til et fællesskab om kriminalitet. Med hensyn til nye ‟medlemmer‟, så er der nærmere taleomtiltrækningtil kriminelle grupper end omrekruttering,da det ofteikkeer de unge i grupperne,der hverver nye medlemmer, men andre unge, der søger grupperne og langsomt glider ind i dem.De kriminelle grupper fylder meget i gadebilledet, og den energi og dynamik, de udstråler, kan iføl-ge informanterne i interviewundersøgelsen virke dragende på andre børn og unge. De, der typisktiltrækkes af miljøet omkring grupperne, er ofte kendetegnet ved, at de kommer fra svagt fungeren-de familier, har problemer i skolen og ofte nogle personlige problemer. De kan opleve at blive stig-matiserede på grund af det område, de bor i, og fordi de tilhører minoritetsgrupper.I tråd med de unges angivelser er den mest udbredte opfattelse hos informanterne, at fællesskabet –broderskabet – er en hovedårsag til, at nogle unge tiltrækkes af kriminelle grupper og for så vidtogså organiserede bander. Gruppernes image og livsstilen samt den status, magt og anerkendelse, dekan opnå eller forventer at kunne opnå i en gruppe, kan dog også have betydning for tiltrækningen.På samme måde kan trygheden i grupperne og muligheden for beskyttelse virke motiverende.

179

De unge i kriminelle grupper udgør antagelig et væsentligt rekrutteringsgrundlag for de organisere-de bander.45Der er her tale om en egentligrekrutteringaf nye medlemmer. Forud for indlemmelse ien organiseret bande vil der være en kontaktfase med henblik på at opbygge den fortrolighed ogtillid, som ifølge informanterne er en forudsætning for at blive en del af en bande. Der vil såledesaltid være en personlig kontakt – og typisk en langvarig kontakt – mellem de unge og medlemmeraf banderne. Lokalområdet er et vigtigt led i rekrutteringen af nye medlemmer, da det er her ban-demedlemmerne har en mulighed for at se de unge dagligt.De unge kan på forskellig vis signalere, at de er interesserede i at komme i kontakt med en bande.Medlemskab af en kriminel gruppe kan være et signal, da de unge i kriminelle grupper allerede hervist deres værd på gaden, herunder at de er gode til at slås. Beskrivelserne af de unges vej ind i ban-der varierer alt efter, hvilket område der er tale om. Det lader dog til, at særligt to forhold har be-tydning: Den faktiske og oplevede isolation af området og andelen af bandemedlemmer, der bor idet område, hvor banden er aktiv, og hvor også de unge i kriminelle grupper holder til.Yderligere beskrivelse af de unges vej ind i organiserede bander findes i kapitel 19, hvor der ligele-des findes en særskilt analyse af pigernes rolle i såvel kriminelle grupper som organiserede bander.Essensen af de informationer, der er kommet fra spørgeskemaundersøgelsen og interviewene medlokale aktører, er, at unges tiltrækning til kriminelle grupper og antagelig til organiserede banderprimært angår fællesskabet – broderskabet – i grupperne. Sekundært handler det om den status,magt og anerkendelse, som medlemskabet kan medføre. Det er – jf. en klassisk kriminologisk teori– legale mål, dvs. noget som alle i samfundet søger (Merton 1968). Eller som en af informanterneudtrykker det: ”De unge vælger blot den vej, der er nærmest dem, for at opnå det samme som osandre”. Kriminalitet er ikke det centrale element. Det erikkekriminalitet, de unge søger. Det er sna-rere noget, der følger med for at skabe ‟respekten‟ og kunne opretholde en ekstravagant levevis.I modsætningen til den ungdomskriminalitet, der i øvrigt udfolder sig, og som også begås i grupper,så er det, de kriminelle grupper og organiserede bander kan tilbyde, mere end blot fællesskabet omat begå en kriminel handling og at opnå den øjeblikkelige og kortvarige spænding og gevinst, der erforbundet hermed. De kan tilbyde en identitet eller et livsindhold til unge, der i andre sammenhæn-ge måtte opleve, at de ikke slår til. Yngve Carlsson (2005) har formuleret det således: ”Gruppenbliver til et sted for dem, der ikke har noget”. Det er næppe en vej, unge vælger, hvis de mener, atde har gode legale karrieremuligheder og derved mulighed for at opnå succes på anden vis.

Dette synes også at være Rigspolitiets opfattelse. Kim Kliver, chef for Rigspolitiets Nationale Efterretnings- og fore-byggelsescenter (NEC), fremholdt således under en offentlig høring om bandekriminalitet på Christiansborg d. 9. maj2011, at ny bandemedlemmer typisk rekrutteres blandt lokale grupper.

180

Et andet essentielt aspekt er, at de kriminelle grupper lader til at opstå ud af det rene ingenting. Deter først og fremmest de lokale ‟forbilleder‟, der gør, at grupper af børn og unge, der er opvoksetsammen i områder med kun få positive rollemodeller, kan udvikle sig til kriminelle grupper.Det er disse forhold, der udgør den store udfordring i det kriminalpræventive arbejde: At kunnetilbyde et andet livsindhold til unge, der får stærke fællesskabsoplevelser i deres kriminelle gruppe,og samtidig at kunne forhindre at grupperne opstår og spreder sig.

181

DEL 6. DEN SVÆRE FOREBYGGELSEGennem spørgeskemaundersøgelsen er det lykkedes at afgrænse de unge, som indgår i kriminellegrupper. Det svarer til grupper, som i den engelsksprogede forskningslitteratur benævnesstreetgangs,og som i internationale undersøgelser påvises at være særligt kriminelt aktive.Det samme er vist i denne undersøgelse, hvor de unge i kriminelle grupper står for en uforholds-mæssig stor del af ungdomskriminaliteten. Dette gælder også i sammenligning med unge, der begåralvorligere kriminalitet. Derudover har de hyppigere end andre været i konflikt med politiet og del-taget i gruppeslagsmål og gadeuroligheder. Alene derfor er der god grund til at forebygge, at krimi-nelle grupper opstår.Dertil kommer, at unge i kriminelle grupper udgør et væsentlig rekrutteringspotentiale for de mereorganiserede bander. Det må derfor antages, at en forebyggelse af deltagelse i og dannelse af krimi-nelle grupper også vil påvirke og reducere de organiserede banders vækst.Begge dele er dog lettere sagt end gjort. Der er yderst begrænset viden om tiltag, der kan hindrefremkomsten af kriminelle grupper. Internationalt findes nogen kundskab, men der er desværre me-get få erfaringer med tiltag, der giver solide og klare positive resultater. I Danmark er kriminellegrupper ikke et fænomen, der har haft den højest prioritet i det kriminalpræventive arbejde, og til-svarende ser ud til at gælde for de andre nordiske lande.

21 ERFARINGER OG IDÉERDer findes mange erfaringer med generel forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Det for-holder sig imidlertid ikke nødvendigvis sådan, at det, der forebygger ungdomskriminalitet, ogsåforebygger medlemskab af kriminelle grupper. Dette skyldes først og fremmest, at der er tale om toforskellige fænomener. Den kriminalitet, unge i kriminelle grupper begår, kan ikke blot ses som enmere alvorlig form for ungdomskriminalitet (Maxson & Klein 2006).Det er nødvendigt, at forebyggende initiativer bygger på viden om grupperne, herunder deres struk-tur, da det snarere er forebyggelse af gruppens fremkomst og beståen, der er i fokus, end de enkeltemedlemmers kriminalitet. En manglende indsigt heri har ført til, at flere amerikanske forebyggendeprojekter i multimilliondollarklassen er mislykkedes (ibid.).Det er som nævnt i kapitel 20 netop den store og særlige kriminalpræventive udfordring at forhin-dre, at kriminelle grupper opstår og spredes, og at kunne tilbyde de unge, kan fristes til at finde etlivsindhold eller et betydningsfuldt fællesskab i grupperne, et tillokkende alternativ.

182

Det skal dog fremhæves, at der er mange fællesnævnere for unge, der begår kriminalitet henholds-vis i og uden for en kriminel gruppe. Det har undersøgelsen i allerhøjeste grad understreget, idet detgang på gang er påvist, at der først og fremmest er store forskelle mellem de unge, der begår krimi-nalitet, og dem, derikkegør det. Sammenlignes de unge i kriminelle grupper med unge, der harbegået alvorligere kriminalitet, men ikke indgår i en kriminel grupper, så er førstnævnte typisk ensmule ringere stillet eller dårligere fungerende end de øvrige. Forskellen mellem de to grupper erdog ofte lille og statistisk usikker. Den kriminalpræventive opskrift ser dermed ud til at være: Sam-me fremgangsmåde som ved øvrig ungdomskriminalitet, men mere af det!Dette er antagelig også korrekt, når der fokuseres på det, der i rapporten er omtalt sompush-faktorer. Altså de forhold der bevirker, at unge overhovedet kan få interesse for at deltage i krimi-nelle grupper. Det er derfor uundgåeligt, at nogle af de kriminalpræventive tiltag, der kan peges på idet følgende, angår alment kendte tiltag.På denne baggrund er det valgt at diskutere forebyggelse ud fra tre synsvinkler:Forhindre at unge tiltrækkes af kriminelle grupperForebygge dannelse og spredning af kriminelle grupperStimulere og støtte exit fra og opløsning af kriminelle grupper

Det første punkt angår langt hen ad vejen almene kriminalpræventive tiltag, mens de to sidste punk-ter alene angår kriminelle grupper. Det ene punkt vedrører forhold, der har betydning for, at grup-perne kan opstå, samt forhold eller tiltag, der kan modvirke dette, mens det andet er møntet på til-tag, der kan hjælpe unge ud af grupperne, eller medvirke til gruppernes opløsning.Til sidst i kapitlet diskuteres, hvad der kan gøres for at modvirke, at nogle af de unge i kriminellegrupper søger videre ind i eller rekrutteres til organiserede bander.

21.1Forhindre at unge tiltrækkes af kriminelle grupperSpørgeskemaundersøgelsen peger på flere forhold, der må anses for at være forbundet med, hvor-vidt nogle unge tiltrækkes af kriminelle grupper. Det handler dels om graden af opsyn fra forældre-ne og dels om udviklingen af prosociale værdier, skamfølelse og selvkontrol og hos de unge. Dertilkommer nogle livsstilsforhold, herunder ikke mindst en hyppig færden offentligt tilgængelige stederpå tidspunkter og i miljøer uden voksenkontrol samt de unges forbrug af rusmidler.Af informanterne i interviewundersøgelsen fremhæves det desuden, at de børn og unge, der tiltræk-kes af miljøet omkring de kriminelle grupper, typisk er dårligt fungerende i andre sammenhænge.

183

De kommer fra ressourcesvage familier, har problemer i skolen og har ofte også andre mere person-lighedsmæssige problemer.Disse forhold drøftes i det følgende sammen med mulige præventive tiltag.21.1.1 ForældreopsynAt manglende opsyn fra forældrenes er et forhold, der i særlig grad er forbundet med risikoen fordeltagelse i kriminelle grupper, er påvist både denne undersøgelse og en række internationale studi-er (Klein & Maxson 2006). I en sammenfatning af amerikanske undersøgelser afstreet gangssigesdet således, at forældres opsyn og kontrol med deres børn er en af de få risikofaktorer, der med sik-kerhed er påvist at have betydning for medlemskab af sådanne ‟bander‟ (ibid.).En undersøgelse af registrerede bande- og rockermedlemmer kan hjælpe med at kaste lys over den-ne sammenhæng, idet den viser, at medlemmer af organiserede grupperinger i særlig grad har tee-nagemødre (Klement, Kyvsgaard og Pedersen 2010). Det er ikke utænkeligt, at det samme gør siggældende for unge i kriminelle grupper. Generelt er sammenhængen mellem kriminalitet og det athave en meget ung mor forklaret med mangel på ressourcer (Farrington & Welsh 2007). Unge mød-re kan i særlig grad mangle personlige ressourcer til at varetage opgaven med at opdrage og holdeopsyn med deres børn.Dette spørgsmål om unge mødre er ikke noget, der er påpeget i interviewene. Her er der mere gene-relt talt om ressourcesvage familier, ligesom interviewene bekræfter, at forældrene ofte ikke ved,hvor deres børn er, og hvad de laver, når de er uden for hjemmets fire vægge.Det mest åbenbare kriminalpræventive svar på problemet med manglende opsyn fra forældrene erforældreprogrammer og -træning, som typisk vil indebære, at forældrene bliver mere opmærksom-me på, at det er vigtigt at kende til barnets aktiviteter og venskabskreds og af at sætte grænser for,hvad barnet må og ikke må.Der er ganske mange undersøgelser, der påviser en klar kriminalpræventiv effekt af forældrepro-grammer og -træning. Det drejer sig både om tiltag, der angår styrkelse af ressourcesvage familierog hjælp til forældrene i børnenes første leveår – herunder antagelig hyppigt hjælp til enlige ungemødre – og om tiltag, hvor ressourcesvage børnefamilier tilbydes dagpleje eller førskoleprogram-mer evt. kombineret med forældreprogrammer (se Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009 for fleredetaljer).Fælles for familieprogrammerne er, at der er tale om både en langvarig effekt og en effektspred-ning, idet programmerne ikke alene forebygger problemer under opvæksten, men også senere i li-vet. Derved kan tiltagene have betydning for barnets funktion på mange områder, herunder eksem-

184

pelvis skolegang og uddannelse (ibid.). Ingen af disse programmer angår specifikt forebyggelse afbørn og unges deltagelse i kriminelle grupper, men der er absolut god grund til at antage, at de ogsåvil have en effekt på risikoen herfor, da de angår nogle af de nævntepush-faktorer.Der er ikke kendskab til projekter, hvor der har været fokus på at hindre medlemskab af kriminellegrupper, og som inddrager forældrene og deres opsyn med børnene. I et projekt vedrørende exit fravoldelige ungdomsgrupper har programmet Multisystemisk terapi (MST) dog været anvendt (Carls-son og Haaland 2004).21.1.2 Opsyn fra andre voksneNår forældrene ikke ved, hvad der deres børn foretager sig, så vil andre voksne i et vist omfangkunne udfylde den rolle. Desværre tyder undersøgelsen på, at især de unge i kriminelle grupper kunsjældent oplever, at voksne i området blander sig, hvis unge laver ballade. At de ikke blander sig,kan antagelig skyldes, at de unge i kriminelle grupper kan optræde på en truende måde.En anden mulighed er en mere organiseret form for civilpatruljering i de boligområder, hvor der ersærlige problemer. Natteravnene er et eksempel herpå, men disse patruljerer i dag typisk i værts-husmiljøer i byens centrale strøg og altså ikke i boligområderne. Der foreligger ikke en egentligeffektevaluering af sådanne patruljeringer, men i en undersøgelse af Natteravnenes virksomhed i endansk by konkluderes det, at Natteravnene i mærkbar grad har bidraget til de unges tryghed i natte-livet, og at de har været i stand til at afværge eller afbøde kriminalitet samt ved målrettede aktivite-ter i særligt udsatte områder at mindske problemerne i områderne (Balvig, Holmberg og Sørensen2005). Der spores derimod ingen effekt af deres virksomhed på omfanget af de unges selvrapporte-rede kriminalitet, hvilket forklares med, at kun en meget lille del af den vold og hærværk, de ungebegår, foregår i de områder og på de tidspunkter, hvor Natteravnene patruljerer (ibid.).Andre eksempler på civilpatruljering er såkaldte fædregrupper eller -netværk og senest også net-værk og grupper af mødre forskellige steder i landet. I forbindelse med urolighederne rundt om ilandet i begyndelsen af 2008 havde grupper af voksne/forældre ifølge politiet og SSP-medarbejderestor betydning for at dæmpe gemytterne (Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009). Disse grupperbestod af voksne fra de områder, hvor problemerne udspillede sig, og det var dermed nogen, somkendte de unge. En række af informanterne i interviewundersøgelsen fremhæver brugen affædregrupper positivt, men der er ikke forskningsbaseret viden om erfaringerne hermed.Der er andre undersøgelser, som tyder på, at tilstedeværelsen af konfliktmæglere og kontrollører påsteder, der tiltrækker unge med en høj-risikolivsstil, og på de tidspunkter, hvor der typisk opstår uroog ulovligheder, kan have en kriminalpræventivpræventiv effekt (Jørgensen 2010; Justitsministeri-ets Forskningsenhed 2007).

185

På baggrund af undersøgelsens klare påpegning af den nær sammenhæng mellem en risikolivstil ogdeltagelse i kriminelle grupper og på baggrund af ovenstående bør det overvejes, om der skal igang-sættes flere initiativer for at fremme lokale voksnes involvering i de unges aktiviteter. Noget sådantforudsætter dog, at der er tilstrækkeligt mange ressourcestærke voksne i områderne. Samtidig skaldet understreges, at initiativer som fædregrupper antagelig kun vil fungere som brandslukkere. Devil næppe have den langsigtede virkning, som forældres mere konstante opsyn med deres børn kanhave.21.1.3 Moral og evnen til at udøve selvkontrolSvage prosociale værdier og en svagt udviklet skamfølelse er også relateret til en øget risiko forindgå i kriminelle grupper, mens en veludviklet selvkontrol har vist sig at være en beskyttende fak-tor i forhold hertil.Forældreprogrammer mv., som er nævnt ovenfor, vil givetvis ofte omfatte elementer, der angårforældrenes evne til at styrke barnets selvkontrol og moralske vurderinger. De vil således typiskindeholde temaer om grænsesætning og konsekvens i forhold til barnets adfærd, hvilket er væsentli-ge elementer i barnets indlæring af, hvad der er rigtigt og forkert.Derudover vil det oftest være kognitive programmer, der peges på for en udvikling af moralske vur-deringer og selvkontrol. Programmerne tager udgangspunkt i, at ”mange lovovertrædere har megetlav selvbeherskelse. De er handlingsorienterede, impulsive og ude af stand til at overveje konse-kvenserne af deres handling” (Porporino et al. 1991, s. 239).Kognitive programmer er som regel udarbejdet med henblik på at blive brugt over for lovovertræde-re, der er underkastet en sanktion. De er dog også anvendt i andre sammenhænge og over for andrepersongrupper, herunder til forebyggelse af børn og unges deltagelse i kriminelle grupper.Til det formål anbefaler det amerikanske justitsministerium et kognitivt program, G.R.E.A.T, deroprindeligt er udviklet i Arizona (Fisher, Montgomery & Gardner 2008). Programmet anvendes påamerikanske skoler og omfatter 13 lektioner, som forestås af uniformerede politibetjente. Sigtetmed programmet er bl.a. at styrke de unge til at modstå fristelsen til at indgå i kriminelle grupper,og der fokuseres på at lære skoleelever om konsekvenserne ved at involvere sig med grupperne. Deeffekter, der er målt ved brug af dette program, er imidlertid både svage og usikre (Klein & Maxson2006). Dels er der ikke gennemført undersøgelser med et tilstrækkeligt solidt design, og dels har deeffekter, der er påvist i mindre troværdige undersøgelser, hverken vedrørt mindsket kriminaliteteller mindsket involvering i kriminelle grupper. Programmet kritiseres bl.a. for, at det primært sigtermod holdningsændringer, og at det inkluderer samtlige elever i skolen frem for at fokusere på denlille gruppe, der er i risiko for at blive involveret i kriminelle grupper (ibid.).

186

I det norske projektTett På,der også angår unge i kriminelle grupper, har man ligeledes gjort brugaf kognitiv adfærdsterapi (Carlsson 2005). Programmet har været anvendt sammen med en rækkeandre tiltag, så det er ikke muligt at sige, om programmet i sig selv har haft en positiv effekt. I etandet norsk projekt, der mere bredt angår skole- og institutionselever på 11-17 år med behov forprosocial træning, har man anvendt det kognitive program,Aggressions Replacement Training(ART) (Gundersen & Svartdal 2006). Programmet omfatter 24 lektioner, der strækker sig over 10uger og består af træning i sociale færdigheder, i vredeshåndtering og i moralske vurderinger. Denevaluering, der er gennemført, viser, at det har haft en positiv virkning på de unges prosociale fær-digheder og mindsket deres adfærdsproblemer, men det har dog ikke ændret deres moralske vurde-ringer (ibid.).Generelt peger de mange internationale evalueringer og metaanlyser vedrørende kognitive pro-grammer på, at de har en kriminalpræventiv effekt (Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009), og ihvert fald ovenstående norske evaluering kan tyde på, at de kan fremme prosociale færdigheder. Detbør nok overvejes, om tilsvarende programmer kan bruges i skoler eller andre steder over for børnog unge, der i særlig grad er i risiko for at blive involveret i kriminelle grupper.21.1.4 Styrkelse af konventionelle alternativerSelv om spørgeskemaundersøgelsen ikke peger på, at skoleforholdene er specielt relateret til delta-gelse i kriminelle grupper, så er det givet, at vanskeligheder i skolen må ses som enpush-faktor,jf.de danske ungdomsundersøgelser (Balvig 2011). Som påvist, differentierer forholdet til skolen ogsåmellem de lovlydige og de unge i kriminelle grupper, så forholdet til skolen er næppe uden betyd-ning for, at nogle unge tiltrækkes af kriminelle grupper. Informanterne fremhæver da også dettesom en væsentlig faktor i forhold til de unges involvering heri.Forholdet til skolen har utvivlsomt en generel stor betydning for de unges selvbillede og deres øn-sker for fremtiden. Klarer man sig godt, må der forventeligt være en større sandsynlighed for, atman overvejer en ungdomsuddannelse eller andet, mens et dårligt forhold til skolen og generellevanskeligheder ved at følge med omvendt kan indebære, at man bliver opgivende, mister forhåb-ninger for fremtiden og i stedet søger at kompensere med oplevelser her og nu. Et godt forhold tilskolen må derfor antages at forebygge, at unge søger alternative statusgivende aktiviteter som dem,der findes i kriminelle grupper.Det er givet, at der i skolemiljøet findes mange erfaringer med at inddrage og hjælpe elever, der harvanskeligt ved at følge med. I den udredningsrapport, der er udarbejdet til Kommissionen vedrøren-de ungdomskriminalitet, omtales en lang række initiativer, specialskoler mv., men det påpeges også,at der foreligger meget lidt forskningsbaseret evidens om effekten af særlige undervisningstiltagover for børn og unge med sociale og faglige problemer (Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard 2009).

187

På ét område foreligger der dog ret sikker viden om en kriminalpræventiv effekt, nemlig vedrørendebrugen af mentorer såvel inden for som uden for skolen. Det vil sige ordninger, hvor de børn ogunge, der har brug for det, får tilknyttet en personlig vejleder, der hjælper og støtter dem under sko-leforløbet. Mentorer kan desuden fungere som positive rollemodeller. Internationale erfaringer pe-ger på, at sådanne ordninger kan mindske risikoen for, at unge begår kriminalitet, herunder ikkemindst vold (Tolan et al. 2007). De viser samtidig en forbedring af elevens præstation i skolen.Også informanterne nævner mentorer som en mulig måde at hjælpe de unge på både i forhold til atindgyde dem selvtillid og tro på fremtiden og i forhold til at bryde den sociale isolation, der er iflere af de undersøgte områder.Det skal dog påpeges, at erfaringer med mentorordninger i forhold til at forebygge, at børn og ungetiltrækkes af kriminelle grupper, er noget blandede. Der er mentorordninger, der har vist sig at havepositiv effekt, mens andre ingen effekt har haft eller har haft direkte negativ effekt (Medina et al.2010). Der kan også være tale om, at effekten er begrænset til den tid, hvor mentorordningen funge-rer. Dette er en generel bekymring ved mentorordninger, og på baggrund heraf konkluderer forske-re, at mentorordninger skal være en del af bredere interventionsprogrammer (Jolliffe & Farrington2007), eller at de i hvert fald skal være langvarige (Rhodes & DuBois 2006).21.1.5 Reduktion i brugen af rusmidlerUndersøgelsen viser, at der er en nær forbindelse mellem et omfattende brug af rusmidler og delta-gelse i kriminelle grupper. Hvad der er årsag, og hvad der er virkning i så henseende, kan givet dis-kuteres. Debut med brug af rusmidler og med deltagelse i kriminelle grupper forekommer antagelignogenlunde samtidigt.Det udelukker dog ikke, at brug af rusmidler kan forstærke motivationen til at deltage i kriminellegrupper eller fremme tilknytningen hertil. Ifølge informanterne i interviewundersøgelsen er navnlighash udbredt blandt unge i kriminelle grupper, og en hyppig brug af hash kan som nævnt påvirkeden unges skoleforløb i negativ retning og dermed være med til at marginalisere de unge.I det såkaldte Ringstedforsøg med unge i skolealderen er det påvist, at unges overdrevne forestillin-ger om andre unges risikoadfærd med hensyn til bl.a. brug af rusmidler har betydning for, hvor me-get den unge selv bruger af rusmidler (Balvig, Holmberg & Sørensen 2005). Ved at drikke meget,prøve hash eller lignende søger de unge at leve op til det, der viser sig at være falske forventningerfra deres jævnaldrende. I forsøget vises det, at det er muligt at mindske de unges risikoadfærd ved atkonfrontere dem med deres sociale overdrivelser. Det sker gennem diskussion og skolebaseretgruppearbejde om hinandens forestillinger.

188

Forsøget har dannet basis for udvikling af undervisningsmateriale fra Det Kriminalpræventive Rådtil 5.-6. klassetrin. Ud over at mindske brugen af rusmidler har forsøget vist, at mindskningen afsociale overdrivelser endvidere har en vis kriminalpræventiv effekt. Det er tilmed en overordentligenkel og billig form for kriminalpræventiv virksomhed, og det ser da også ud til, at metoden er påvej til at blive brugt i hele landet.21.1.6 Overdrivelser og afskrækkelseSpørgsmålet er, om samme fremgangsmåde kan anvendes i forhold til kriminelle grupper. Spørgs-målet er relevant, da unge tilsyneladende har overdrevne forestillinger om, hvor mange bander derfindes i deres boligområde, og hvor mange unge der er med i bander.46Vi ved ikke, om sociale overdrivelser vedrørende banders udbredelse har betydning for, om unge vilvære med i en kriminel gruppe. Vi ved ikke, om medlemskab af kriminelle grupper eller ‟småban-der‟ opfattes som så udbredt, at nogle unge kan opleve det som forventeligt, normalt eller måskeligefrem som uomgængeligt selv at deltage, og at de derfor bliver blinde over for andre muligheder.Det forekommer dog oplagt at undersøge dette nærmere og udarbejde materiale svarende til det, dernu er udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd, men denne gang med fokus på bander og bande-medlemskab.Mange vil måske mene, at en oplagt forebyggende strategi vil være at forsøge atafskrækkeunge fraat deltage i kriminelle grupper – og især bander – ved at fortælle om de negative konsekvenser, detkan få for den enkelte. De fleste vil givetvis mene, at sådanne beretninger vil påvirke de unge såmeget, at de aldrig vil overveje tanken om deltagelse i sådanne grupperinger. Problemet ved denneform for afskrækkende tiltag er imidlertid, at de unge, som man i særlig grad søger at afskrække,ikke altid bliver afskrækket, men tværtimod kan blive fascineret af beskrivelserne af, hvad gruppe-ringerne foretager sig. Det tyder i hvert fald forsøg med fængselsbesøg for unge i risikogruppen påsamt afskrækkende oplysninger om konsekvenserne af narkotikamisbrug (Petrosino et al. 2003;Lindström 1998). Frem for at mindske risikoen for kriminalitet eller narkotikamisbrug er der en reelrisiko for, at denne fremgangsmåde fremmer risikoen for præcis de unge, der befinder sig i farezo-nen.

Dette nævnes af Aydin Soei, der har skrevet bogenVrede unge mænd(2011). Sammen med foreningenAnsvarligPressehar han været med til at afholde mere end 350 workshops med unge, og gennem disse har han kunnet konstatere,at der blandt unge er en udbredt og overdreven opfattelse af, at især unge med indvandrerbaggrund er med i en bande.Lissi Rasmussen har også peget på denne problemstilling (oplæg forForeningen af yngre kriminologer,mart 2011).Soei peger endvidere på, ”at sociale overdrivelser uundgåeligt spiller en rolle, når grupper af drenge definerer deresegen adfærd som risikobetonet, og når især drengene påtager sig en ballademageridentitet, som i folkeskolen ofte for-bindes med status” (Soei 2011, s. 216).

189

Det er antagelig dette moment, der har haft betydning for, at det føromtalte amerikanske bandefore-byggelsesprojekt, G.R.E.A.T., ikke har været i stand til at påvise positive effekter. Modellen sersåledes ud til at indebære afskrækkende elementer (Klein & Maxson 2006).21.1.7 For lidt og for megetI interviewene peger nogle af informanterne på, at der ikke altid gribes tilstrækkeligt tidligt ind overfor unge eller de familier, der har problemer. Det kan skyldes, at der ikke gennemføres tilstrække-ligt med underretninger vedrørende den unge eller familien, selv om lokale myndigheder har væretopmærksomme på, at der var noget galt.At der i sådanne tilfælde ikke altid sker en underretning, kan bero på, at den, der har kendskab tilproblemerne, måske samtidig forsøger at opnå den unges eller familiens tillid, og at en underretningi en sådan sammenhæng kan opfattes som ødelæggende for det videre arbejde. Problematikken blevdiskuteret på et bandeseminar i 2010, hvor der blev sagt: ” Fagpersonalet i daginstitutioner, skolerm.m. har underretningspligt, men denne skal i større grad benyttes og overholdes, og den berørings-angst, der er forbundet med underretninger i det pædagogiske felt, skal kommes til livs” (Møller-Andersen & Palm 2011).Modsat skal man ifølge forskerne, Yngve Carlsson og Thomas Haaland (2004), passe på med ikkehele tiden at overdynge de samme unge og de samme familier med nye tiltag. Indsatserne risikererat blive anstrengende for dem, der hele tiden skal høre, at de lever deres liv forkert, og at de ikkekan opdrage deres børn korrekt. Nye planer og tiltag kan også udmatte de personer, der skal udføredem. ”Selv om et nytt tiltak eller et nytt program isolert sett kan ha god virkning, kan en ikke-intendert effekt av dem samlet være at de slår hverandre i hjel” (ibid., s. 254). De to forskere mener,at der ligger et stort potentiale i at justere og videreudvikle allerede eksisterende indsatser. Detbetyder ikke, at nye tiltag frarådes – blot at de skal udvikles og implementeres med omtanke.Der er videre informanter, der fremhæver, at der kan være problemer med den ‟belønningspraksis‟,der undertiden anvendes i det forebyggende arbejde. Unge, der enten er i eller er på vej ind i krimi-nelle grupper, kan i et præventivt øjemed til tider blive inviteret med på ture og blive tilbudt gratisdeltagelse i særligt attraktive aktiviteter. Det kan være højtprofilerede aktiviteter, som tilmed med-fører medieomtale. Den signalværdi, en sådan praksis har over for de lidt yngre, der befinder sig ien farezone, kan være overordentlig uheldig. Det opfattes meget let som om, at det ligefrem kanbetale sig at lave mere ballade og begå alvorligere kriminalitet. Informanterne understreger, at det eri orden at anvende forskellige former for belønninger i det pædagogiske arbejde med de unge, menat der skal være helt klare linjer herfor, således at den unge reelt har optjent sin belønning ved for-inden at have gennemført aftalte opgaver. I dag hænder det, at de unge kan ‟shoppe‟ rundt mellemforskellige aktiviteter, der medfører belønninger uden reelle bidrag fra den unges side.

190

21.2Undgå at unge danner kriminelle grupperIfølge Carlsson og Haaland (2004) bør indsatser og tiltag altid ses i lyset af lokale problemstillinger.I nærværende undersøgelse ser den måde, de unge anvender deres fritid på – hvor de opholder sig,og hvem de er sammen med – ud til at have betydning for, om de indgår i kriminelle grupper. Til-svarende gælder selve områderne, de kommer fra, områdernes isolation fra det omkringliggendesamfund og den sociale segregation.21.2.1 Fritidsaktiviteter uden for klubbernes åbningstidDe unges færden i høj-risikomiljøer er som påpeget med til at øge sandsynligheden for, at de havneri kriminelle grupper. Unge, der er karakteriseret ved en sådan livsstil, kommer relativt hyppigt påværtshuse, hænger ud med vennerne på gader og veje og er ofte ude i de sene aftentimer eller omnatten. Det er situationer uden voksne kontrollører, med store muligheder for at begå kriminalitet ogmed risiko for negativ gensidig påvirkning i gruppen. Det er situationer, som i særlig grad kanfremme en gadekultur, hvilket er klart forbundet med risikoen for, at kriminelle grupper opstår(Klein & Maxson 2006):When street socialization replaces socialization by conventional caretakers,it becomes a key factor in developing not only different bonds but differentaspirations for achievement, level and intensity of gang participation, andbelief patterns. Whom you associate with, what you strive for, how youspend your time, and why you embrace a belief system are strongly con-nected to street culture(Vigil 2002 s. 2; her efter Klein & Maxson 2006 s.147).At få de unge væk fra gadelivet sent om aftenen og natten og væk fra andre uovervågede områderfremstår derfor som et væsentligt forebyggende element i forhold til kriminelle grupper. Spørgsmå-let er, hvordan det vil være muligt at lokke de unge indendørs til fritidstilbud, hvor der er voksen-overvågning.Informanter i navnlig ungdomsklubberne påpeger, at fritidstilbud kan modvirke, at ”de unge hængerud på gaden”. I nogle af områderne har der i en periode været tilbud om gratis medlemskab af ung-domsklubberne, og det har gjort det nemmere at trække de unge væk fra gaden. Dette har dog ikkeværet uden problemer. Gratis medlemskab har både betydet, at unge, der ellers ikke ville komme iklubberne, fordi familien ikke har råd hertil, er begyndt at komme der, og at særligt udsatte unge erbegyndt at bruge klubberne. Sidstnævnte gruppe må netop antages at være den, der er i risiko forinvolvering i kriminelle grupper. Det er imidlertid også en gruppe, der kan stille særlige krav tilklubmedarbejdernes pædagogiske evner.

191

Disse socialt udsatte unge har desuden undertiden trukket andre udsatte unge med sig, og gruppen,hvis adfærd til tider har været problematisk, kan dermed komme til at dominere i klubben. Dette hari nogle tilfælde enten afskrækket bedre fungerende unge fra at komme i klubberne eller påvirketmindre belastede unge i negativ retning.I interviewene påpeges det, at sådanne problemer kan opstå, hvis det ikke sikres, at medarbejderneer fagligt kvalificerede til at løfte den nye opgave, det er at tage sig af særligt belastede unge. ‟Detgamle‟ personale har normalt skullet tage sig af andre grupper af unge med mindre alvorlige pro-blemer. Der bliver fortalt om tilfælde, hvor en klub er blevet lukket efter konflikter med de unge, ogom, at unge har øvet hærværk eller ligefrem nedbrændt deres lokale ungdomsklub. Disse eksemplervidner om, hvilke udfordringer klubberne til tider kan stå overfor.Der er informanter, der har søgt at imødegå problemer ved at ansætte medarbejdere, der kender tilde unge og livet på gaden og derfor bedre er i stand til at håndtere dem. Enkelte steder har man sik-ret, at ældre unge fra lokalområdet har fået en pædagogisk uddannelse, hvorefter de er blevet ansat iklubben. Ud over at det har gjort det lettere at klare de mere belastede unge, har det også haft enstærk signalværdi, at en lokal ung er blevet vist tillid og tilmed belønnet med et fast arbejde.Andre informanter peger på, at det er et problem, at nogle unge ikke har andre samlingssteder endgaden efter klubbernes lukketid. Som beskrevet, er det netop de unge i kriminelle grupper, somhyppigt er sent ude om aftenen eller natten. Det bør derfor overvejes, om der skal oprettes fritidstil-bud, klubber, væresteder eller lignende til de unge, hvis alternativ er gaden. Det vil givetvis væresteder, der kræver et særligt kvalificeret personale og særlige rammer for at kunne huse de megetbelastede unge.21.2.2 Isolerede og socialt udsatte boligområderIsolerede og segregerede boligområder, hvor mange beboere har sociale problemer, ser ud til at ha-ve en betydning for, at de kriminelle grupper opstår. De unge kan som nævnt mangle modforestil-linger, og de kan savne positive rollemodeller. I disse lokale miljøer, hvor medlemmer af en organi-seret bande måske er de eneste, der udstråler magt og status, skyder kriminelle grupper op blandt demest udsatte unge.At bryde den sociale isolation, der kendetegner visse af områderne, forekommer som et tiltag, dervil kunne modvirke dannelsen af kriminelle grupper. Dette bakkes op af to amerikanske bandefor-skere, Malcolm Klein og Cheryl Maxson (2006), der påpeger, at forebyggelse bør fokusere mindrepå de unge og mere på de områder, de kriminelle ungdomsgrupper opstår i, hvis der skal findes me-re permanente løsninger på problemet. Omfattende amerikanske forebyggelsesprogrammer visersåledes kun ringe – om nogen – effekt i forhold til reduktion af medlemmer af kriminelle grupper,

192

hvilket bl.a. skyldes, at de præventive programmer typisk er tidsbegrænsede, mens grupperingerneopstår generation efter generation.Klein og Maxson opfordrer til, at lokalområderne bliver bedre i stand til at udøve uformel socialkontrol med de unge, hvilket kan ske ved at aktivere og inddrage beboerne, det lokale erhvervslivog andre lokalt forankrede persongrupper i løsningen af problemet. I den forbindelse påpeger de, atdet er vigtigt at være opmærksom på, at langt størstedelen af de unge i de områder, hvor man gen-nemfører forebyggende indsatser, hverken er eller nogensinde vil blive en del af en kriminel gruppe.De unge uden for de kriminelle grupper bør ikke udsættes for mistænkeliggørelse, blot fordi de bor iet bestemt område. Dette betyder, at den indsats, der retter sig mod bestemte områder, nøje skalbalancere mellem at mindske de strukturelle forhold, der måtte fremme dannelsen af kriminellegrupper, og samtidig undgå at stigmatisere hele området. En stigmatisering kan i værste fald øgesammenholdet blandt unge i kriminelle grupper og bevirke, at andre unge skubbes i deres retning.Tiltag, der er rettet mod bestemte områder og grupper af unge, kan desuden være i risiko for at ‟kul-turalisere‟ eller ‟etnificere‟ problemerne. Hermed kan der skabes en blindhed over for, at proble-merne reelt kan bunde i helt andre forhold.Hvilke former for konkrete forebyggende tiltag, der bør igangsættes lokalt for at mindske ungestiltrækning til kriminelle grupper, ligger uden for denne rapports rammer at vurdere. Det skyldesdels, at sådanne tiltag antagelig bør skræddersys til de enkelte områder, dels at de erfaringer, der idag forefindes, alle angår USA (Hodgkinson et al. 2009). Selv om det er anbefalelsesværdigt at tageudgangspunkt i de erfaringer, man har gjort sig andre steder, så er det muligt, at forskellene mellemUSA og Danmark er så store, at det vil være vanskeligt at anvende de amerikanske erfaringer.21.2.3 Spredning af kriminelle grupperUSA har oplevet en stor vækst i antallet afstreet gangsover de seneste 20-30 år. Tidligere fandtesde kriminelle grupper stort set kun i de meget store byer, men omkring år 2000 havde ca. en fjerde-del af byer med 2.500-24.999 indbyggere også kriminelle grupper (Klein & Maxson 2006). Det hargivet anledning til mange diskussioner om, hvorvidt dette beror på, at grupperne fra storbyerneoverfører deres kultur til de mindre byer eller spreder sig viagang migration(Maxson 1993).Forskningen på området tyder imidlertid på, at der langt hen ad vejen er tale omhome-grown gangs,altså lokalt dannede grupper, som har meget lidt berøring med grupper andre steder. Det hævdesvidere, at dengang culture,der spredes via film, musik og tøjstil, er af større betydning for dannel-sen af nye kriminelle grupper, end kriminelle grupper fra andre byer er (Klein & Maxson 2006).

193

Ud over at pege på lokale forhold som årsag til, at kriminelle grupper opstår netop der, er det van-skeligt i forskningen at få klare svar på, hvad der forårsager spredningen af fænomenet, endsigeforslag til, hvorledes en spredning vil kunne hindres.

21.3Exit fra og opløsning af kriminelle grupperEt af de spørgsmål, der af gode grunde ikke er berørt i undersøgelsen, er, hvor lang tid grupperneeksisterer, hvor mange der opløses, og hvornår det sker. De internationale undersøgelser tyder på, atligesom en stor del af ungdomskriminaliteten er et overgangsfænomen, der er forbundet med teen-ageårene, er unges deltagelse i kriminelle grupper det i høj grad også. Det er således påvist, at defleste unge er med i kriminelle grupper i mindre en et år (Esbensen & Huizinga 1993, Gatti et al.2005, Gordon et al. 2004), og at langt de fleste grupper med tiden opløses eller ændrer form (Klein& Maxson 2006).Ud fra interviewene er der god grund til at antage, at det forholder sig på samme måde i Danmark.Det betyder imidlertid ikke, at man bare kan læne sig tilbage og vente på, at de unge forsvinder udaf grupperne, eller at grupperne ophører af sig selv. Gamle grupper kan få nye medlemmer. Dertilkommer, at den kriminelle aktivitet er særlig høj i den periode, hvor unge deltager i grupperne,hvilket i sig selv taler for at fremme såvel afgangen som opløsningen. Endelig kan der være grup-per, som med tiden overgår til at hjælpe de organiserede bander eller som ændrer sig i retning af enorganiseret bande (Kelly & Caputo 2005; Decker, Bynum & Weisel 1998).Når man i dag taler om ‟exit‟ drejer det sig som regel dels om enkeltstående medlemmer og dels omafgang fra mere organiserede grupperinger. Det betyder også, at de programmer og forsøg, der harværet gennemført, typisk angår de organiserede bander.I USA, hvorstreet gangshar været kendt længe, har der dog været gennemført forskellige projekter.Disse har i højere grad har sigtet mod at få grupperne opløst end at hjælpe enkelte medlemmer medat forlade gruppen. Et af de tidligste tiltag,The L.A. Plan,blev påbegyndt omkring 1980. Det erbaseret på den tids herskende præventionsideologi i relation til kriminelle grupper: Undertrykkelse(suppression) (Klein & Maxson 2006). Det betyder, at indsatsen primært bestod af politiindsatsersuppleret med en række mindre kriminalpræventive aktiviteter. Politiindsatserne handlede om ateffektivisere retshåndhævelsen over for kriminelle grupper ved at oprette en særlig enhed, at ryddeområder for medlemmer af kriminelle grupper gennem omfattende arrestationer og i det hele tagetat stresse grupperne. Desuden blev der oprettet særlige enheder til at overvåge prøveløsladelsen afmedlemmer af kriminelle grupper med henblik på at opdage eventuelle vilkårsovertrædelser ogstraks få disse indberettet med henblik på tilbageførsel til fængsel. Siden begyndelsen af 1980‟erneer antallet af drab, der er relateret til de kriminelle grupper, imidlertid steget og steget, så dennetilgang har så langt fra løst problemerne (ibid.).

194

Amerikanske erfaringer med interventionsprogrammer, der sigter mod at opløse de kriminelle grup-per, viser, at det kan være en højest problematisk sag. Det er muligvis ovennævnte program, for-skerne har i tankerne, når de siger, at interventionsprogrammer ligefrem kan være med til at for-stærke sammenholdet i de kriminelle grupper (Klein & Maxson 2006; Esbensen 2000). De ungesreaktion på, at deres fællesskab presses, kan være, at de i endnu højere grad står sammen og isolerersig.Der er kun foretaget enkelte undersøgelser af, hvad der får unge til at forlade kriminelle grupper,men i en interviewundersøgelse med tidligere medlemmer af en kriminel gruppe fra St. Louis vistedet sig, at markante hændelser såsom deltagelse i eller overværelse af voldelige episoder havde be-tydning for motivationen til at forlade gruppen (Decker & Lauritsen 2002). Generelt påpeges dogfra amerikansk hold, at viden om, hvad der får unge til at forlade miljøet –gang desistance– harfået relativt lidt opmærksomhed og derfor bør undersøges nærmere.47

21.4Tværgående og brede forebyggende tiltagDe udenlandske beskrivelser af forebyggelse af unges deltagelse i kriminelle grupper og – ikkemindst – interventioner, der sigter mod at trække unge ud af disse grupper, tyder på, at man er ble-vet mere opmærksom på at arbejde på tværs af myndighederne. I Danmark har der længe været entradition for en sådan samarbejdsform, når det gælder kriminalpræventive indsatser. SSP er i dagnok det mest udbredte samarbejdsforum på kommunalt plan.Nogle af de forebyggende initiativer, der fremhæves i udlandet, eksisterer således allerede i et vistomfang i Danmark. De Banderåd, der blev igangsat som et forebyggende tiltag i Regeringens Ban-depakke fra 2009, forsøger netop at få centrale aktører til at tale sammen. En ny rapport tyder dogpå, at banderådene varierer betydeligt fra kommune til kommune i såvel deltagersammensætningsom i form og indhold, herunder hvad der anses for at være rådenes primære opgave (Det Kriminal-præventive Råd 2011).I det norske projekt,Tett På,som har sigtet mod at få unge ud af kriminelle grupper, fokuseredeogså på samarbejdet mellem forskellige instanser. De vigtigste aktører både i forberedelsen og gen-nemførelsen af projektet var den fri kriminalforsorg, den lokale fritids- og børneforvaltning og detlokalepoliti. Evalueringen af projektet viser, at der lå adskillige udfordringer i at få samarbejdetmellem disse instanser til at fungere (Carlsson 2005). Der var især uenighed omkring målgruppe ogmetoder, hvilket resulterede i, at interessen for projektet dalede blandt nogle at de centrale aktører iprojektet.

Gang desistanceer et af de emner, der skal diskuteres på Eurogangs kommende workshop, som afholdes i Danmark iseptember 2011.

195

Også i England har man arbejdet med brede, tværgående projekter med henblik på at få unge ud afkriminelle grupper og grupperne opløst.The Manchester Multi-Agency Gang Strategy(MMAGS) eret tværgående myndighedssamarbejde, der i 2001 blev oprettet for at nedbringe bandevold i Man-chester inden for en treårig periode. Flere af indsatserne er dog fortsat efterfølgende. I samarbejdetindgår erfarne praktikere med vidt forskellige baggrunde. Fra Manchester City Council er der bl.a.repræsentanter fra uddannelsesområdet, socialområdet og ungeområdet. Dertil kommer politibetjen-te, medarbejdere fra kriminalforsorgen, herunder ungdomsinstitutioner, praktikere med særligtkendskab til bestemte områder samt et særligt nedsat team til at lede, koordinere, træne og rådgive isamarbejdet.Strategien indbefatter en lang række mindre programmer og indsatser, der enten skal forebyggetilgangen til kriminelle grupper og bander eller søge at splitte dem gennem politiindsatser. Blandtde forebyggende initiativer er Manchester‟s safeguarding work (Home Office 2008), der fokuserepå at forebygge, at mindre søskende til bandemedlemmer involveres i miljøet.Manchester har stærk tradition for at inddrage frivillige kræfter og lokalsamfundet i bekæmpelse afkriminalitet og senest bandekriminalitet. I forlængelse heraf har politiet udviklet et såkaldt respekt-program, hvor formålet er at forbedre tilliden mellem politi og lokalsamfund ved at politiet uddan-nes i at behandle lokalsamfundet og mistænkte med respekt for at undgå, at unge føler sig uretmæs-sigt forskelsbehandlet ved eksempelvis visitationer (Møller-Andersen & Palm 2011). Andre indsat-ser har været forsøg på at gøre politiet mere synligt, sende bekymringsbreve til forældrene, hvisbørn var på vej ind i en bande, gennemføre konfliktmægling mellem banderne samt tilbyde exit-programmer til unge, der ønskede at forlade bandemiljøet. Der er ikke kendskab til nogen egentligvidenskabelig evaluering af modellen, men politiet i Manchester oplyser, at kriminaliteten – herun-der særligt antallet af skyderier – er faldet drastisk (Greater Manchester Police 2009).I USA erThe Spergel Model(eller The Comprehensive Community-wide Approach to Gang Pre-vention, Intervention and Suppression program) nok den mest kendte form for tværgående projekt.Det har været er benyttet flere steder i USA og anbefales af det amerikanske justitsministerium. I enkritisk vurdering af amerikanske programmer, der kan reducere tilstedeværelsen af kriminelle grup-per og bander, bliver denne model beskrevet som den mest lovende, samtidig som det dog påpeges,at der ikke foreligger videnskabelige dokumentation for dets effekt (Klein og Maxson 2006).Programmet er meget omfattende og går ud på at bekæmpe problemet på flere niveauer og via femstrategier (Klein & Maxson 2006):oMobilisering af lokalsamfundet. Dette foregår ved at iværksætte og vedligeholde samar-bejdsfora bestående af forskellige offentlige og private institutioner samt myndigheder og delokale beboere. I disse fora fokuseres der udelukkende på problemer med kriminelle grupperog bander.196

oSocial intervention. Denne strategi går ud på at bygge bro mellem de unge og skole, social-forvaltning, politi samt misbrugsbehandling, og derved trække de unge ud af miljøet, om derså er tale om unge, der allerede befinder sig i kriminelle grupper eller bander, eller de for-modes at være i risiko for at være på vej ind i miljøet. Gadeplansmedarbejderen fungerersom den primære brobygger.oTilbud om nye muligheder. Der satses på at skabe adgang til beskæftigelse, jobtræning oguddannelse eller adgang til kulturelle tilbud for derved at opstille et alternativ til miljøet om-kring de kriminelle grupper og banderne.oOrganisatorisk forandring og udvikling. Denne strategi handler om at ændre hidtidige og of-te kontraproduktive retningslinjer og praksisser blandt både private og offentlige aktører iforhold til håndteringen af børn og unge i kriminelle grupper og bander. Målet med dennestrategi er at vende en tendens til en negativ håndtering af de unge. Derudover skal de man-ge aktører hjælpes med at afpasse deres strategier i forhold til hinanden og få dem til at øgesamarbejdet.oEndelige fokuseres der på en strategi vedrørende lov- og ordenshåndhævelse, som er ander-ledes en den ‟normale‟ kriminalitetsbekæmpelse. Strategien angår såvel politi som kriminal-forsorg og domstole, og der sigtes på at oprette særlige enheder til at tage sig specifikt afkriminelle grupper og bander. Denne del lægger op til, at man også kan involvere gade-plansmedarbejdere og andre myndigheder uden for politiet.I en omfattende britisk gennemgang af en lang række brede, primært amerikanske projekter som detovennævnte, konkluderes det, at der ikke har kunnet påvises en klar kriminalpræventiv effekt afindsatserne målt på reduktion af kriminalitet (Hodgkinson et al. 2009). Der kan dog peges på nogleforandringsmekanismer, der havde betydning for, at dele af interventionerne falder positivt ud, ogdet foreslås, at disse mekanismer bør være en del af tværgående interventioner for at optimere dereseffekt:oSagsbehandlingen (casemanagement)skal tilpasses den enkelte og ikke gruppen og omfatteflest mulige aspekter af den enkeltes hverdagsliv. Én og samme sagsbehandler bør endviderestå for al den hjælp, den unge har behov for, f.eks. hjælp til at skaffe beskæftigelse, terapi el-ler misbrugsbehandling.oLokalsamfundet skal inddrages. En intervention bør både planlægges og udføres i et samar-bejde mellem de respektive myndigheder og lokalsamfundet. Inddragelse af lokalsamfundethar vist sig at skabe øget og gensidig forståelse for problemet. Motivationen til at gøre nogetved problemet øges også, når lokalsamfundet styrkes, og der bliver lyttet fra myndigheder-nes side.oUdveksling af ekspertise mellem myndigheder. Forskellige faglige tilgange baseret på erfa-ringer og viden er med til at sikre en forståelse og løsning af problemet.oBrug af incitamenter for at ændre de unges adfærd. Det kan være tilbud om uddannelse, be-handling, familiestøtte, fjernelse af tatoveringer eller økonomisk hjælp til en opstart, når den197

unge viser tegn på at ville ændre adfærd. Derimod synes brug af sanktioner eller truslen her-om ikke at være er en mekanisme, der kan skabe positive forandringer.

21.5Den svære forebyggelseI en gennemgang af de mange og yderst bekostelige amerikanske projekter, der gennem tiden harsigtet mod at forebygge kriminelle grupper, og som er mislykkedes hermed, siges der gang på gang,at en fejl ved projekterne er, at der ikke skelnes mellem de forebyggende tiltag, der anvendes overfor ordinær ungdomskriminalitet, og den type forebyggelse, der skal anvendes i forhold til unge ikriminelle grupper, eller unge, der er på vej ind i disse grupper (Klein & Maxson 2006).Vi kan være bange for, at vi her undertiden er faldet i samme grøft. Netop fordi de unge, der begåralvorligere kriminalitet uden at være med i en kriminel gruppe, og dem, der indgår i en kriminelgruppe, ligner hinanden ganske meget, er det svært ikke at pege på tiltag, der er velkendte fra detalmene kriminalpræventive arbejde. Samtidig forekommer det også rimeligt at antage, at noget afdet, der kan forhindre unge i overhovedet at overveje at gå ind i en kriminel gruppe, er det samme,der kan hindre andre i at begå alvorligere kriminalitet.Men det er også givet, at der er mere og andet på spil. Der er forhold ved lokalsamfund, der i særliggrad kan fremme dannelsen af kriminelle grupper: En dominans af ressourcesvag beboere, en isola-tion fra det omgivende samfund og en mangel på positive input og indtryk.Det er da også karakteristika ved lokalsamfundet, der fremhæves som betydningsfulde i den interna-tionale forskning. Der er dog et fravær både af specifikation af disse karakteristika og på svar medhensyn til, hvordan problemet skal gribes an, og hvilke tiltag der skal tages i anvendelse for at æn-dre herpå. Det eneste, tydeligste og nok også ganske vigtige svar er: Inddragelse af lokalsamfundet ibestræbelserne på at forebygge dannelsen af kriminelle grupper.Svar, der angår forebyggelse af, at den type lokalsamfund, der kan fremme dannelsen af kriminellegrupper, overhovedet opstår, har vi ikke fundet.

198

LITTERATURLISTEAndersen, Dines & Annemette Kjærulff (2003):Hvad kan børn svare på? Om børn som re-spondenter i kvantitative spørgeskemaundersøgelser.SFI. København.Andersen, Lars H. & Torben Tranæs (2011):Etniske minoriteters overrepræsentation i straffe-retlige domme.Arbejdspapir 23. Rockwool Fondens Forskningsenhed & SyddanskUniversitetsforlag. København .Balvig, Flemming (1979): ”Ungdomskriminalitet i en forstadskommune. En undersøgelse afselvrapporteret kriminalitet blandt 13-årige i Gladsaxe kommune”.Rapport nummer1: Interviewundersøgelsens oplæg og gennemførelse.Kriminalistisk Institut. Køben-havns Universitet. København.Balvig, Flemming (1982):Ungdomskriminalitet i en forstadskommune.Det Kriminalpræventi-ve Råd. København.Balvig, Flemming (2000):Risikoungdom: Ungdomsundersøgelse 1999.Københavns Universi-tet & Det Kriminalpræventive Råd. København.Balvig, Flemming (2006):Den Ungdom: Om den stadig mere omsiggribende lovlydighedblandt unge i Danmark.Det Kriminalpræventive Råd. København.Balvig, Flemming (2011):Lovlydig Ungdom.Det Kriminalpræventive Råd. København.Balvig, Flemming, Lars Holmberg & Anne-Stina Sørensen (2005):Ringsted Forsøget – Livs-stil og forebyggelse i lokalsamfundet.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Køben-havn.Berntsen, Karen & Karl O. Christiansen (1965): “A resocialization experiment with short-termoffenders”.Scandinavian studies in criminology.1: 35-54.Boxford, Stephen (2006):Schools and the problem of crime.Willian Publishing. Devon.Carlsson, Yngve (2005):Tett på gjengen. En evaluering av gjenginterventionsprojektet ”Tettpå” i Oslo.Oslo: NIBR-raport 2005.14 Norsk institutt for by- og regionsforskning .OsloCarlsson, Yngve & Thomas Haaland (2004):Voldelige ungdomsgrupper – intervensjon påkommunenivå. Erfaringsrapport fra Kristiansand 2001-2004.NIBR-rapport 2004:20.Oslo: Norsk institutt for by- og regionforskning. Oslo.Carlsson, Yngve & Scott H. Decker (2005): “Gang and Youth Violence Prevention and Inter-vention: Contrasting the Experience of the Scandinavian Welfare State with the Unit-ed States”. Scott H. Decker & Frank M. Weerman (red.):European Street Gangs andTroublesome Youth Groups.s. 259-286. AltaMira Press. Pennsylvania.Clausen, Susanne, Merete Djurhuus & Britta Kyvsgaard (2009):Udredning til brug for Kom-missionen vedrørende ungdomskriminalitet.Justitsministeriets Forskningskontor &Rigspolitiet. København.

199

Decker, Scott H. & Barrik Van Winkle (1996):Life in the Gang: Family, Friends, and Vi-olence.Cambridge University Press. New York.Decker, Scott H., Tim S. Bynum, & Deborah L. Weisel (1998): “Gangs as organized crimegroups: A tale of two cities”.Justice Quarterly.15:395–423.Decker, Scott H. & Janet Lauritsen (2002): “Leaving the gang” C. Ronald Huff (red.),Gangsin America, 3rdEdition.Sage Publications. Thousand Oaks.Det Kriminalpræventive Råd (2011):Indsatser mod rekruttering til bander: Eksempler påkommunale initiativer, og anbefalinger til helhedsorienteret forebyggelse.Det Krimi-nalpræventive Råd. København.Egelund, Tine (2010): “Hverdag og vilkår for børn anbragt på døgninstitution”. Mai Heide Ot-tosen et al.Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel. 2010:202-215. SFI & Biku-befonden. København.Esbensen, Finn-Aage (2000): Preventing Adolescent Gang Involvement.Juvenile Justice Bul-letin.September.Esbensen, Finn-Aage, Bradley T. Brick, Chris Melde, Karin Tusinski & Terrance J. Taylor(2008): “The role of race and ethnicity in gang membership”. Van Gemert, Frank,Dana Peterson & Inger-Lise Lien (red.):Street Gangs, Migration and Ethnicity.Wil-lian Publishing. Devon.Esbensen, Finn-Aage & Dana Peterson Lynskey (2001): “Young gang members in a schoolsurvey”. Malcolm W. Klein, Hans-Jürgen Kerner, Cheryl L. Maxson, & Elmar G. M.Weitekamp (red.):The Eurogang Paradox: Street Gangs and Youth Groups in theU.S. and Europe.Kluwer Press.Esbensen, Finn-Aage, D. Wayne Osgood, Terrance J. Taylor, Dana Peterson, and AdrienneFreng (2001): “How great is G.R.E.A.T.? Results from a longitudinal quasi-experimental design”.Criminology and Public Policy.1:87–118.Esbensen, Finn-Aage & David Huizinga (1993):”Gangs, drugs, and delinquency in a survey ofurban youth”.Criminology.31(4):565–589.Esbensen, Finn-Aage, Dana Peterson, Terrance J. Taylor, Adrienne Freng (2009): “Similaritiesand differences in risk factors for violent offending and gang membership”.The Aus-tralian and New Zealand Journal of Criminology.vol. 42(3): 310-335.Esbensen, Finn-Aage & Dena C. Carson (2009): “Consequencesof Being Bullied: ResultsFrom a Longitudinal Assessment of Bullying Victimization in a Multisite Sample ofAmerican Students”.Youth & Society.December 2009 41: 209-233.Farrington, David P. & Brandon C. Welsh (2007):Saving children from a life of crime: Earlyrisk factors and effective interventions.Oxford University Press. Oxford.Farrington, David P. & Maria M. Ttofi (2011): “Protective and promotive factors in the devel-opment of offending”. Thomas Bliesener, Andreas Beelman & Mark Stemmler (red.):Antisocial Behaviour and Crime: Contributions of Theory and Evaluation Research toPrevention and Intervention.Hogrefe. Gottingen. Under udgivelse.200

Farrington, David P., Rolf Loeber & Maria M. Ttofi (2011): “Risk and Protective Factors foroffending”. Brandon C. Welsh & David P. Farrington (red.):The Oxford Handbook ofCrime Prevention.Oxford University Press. Oxford.Under udgivelse.Fisher, Herrick, Paul Montgomery, Frances Gardner (2008):Cognitive-behavioural interven-tions for preventing youth gang involvement for children and young people (7-16).Campbell Systematic Reviews 2008:7. doi: 10.4073/csr.2008.7.Gabrielsen, Nanna (2006):Ungdomsundersøgelse 2006: Undersøgelse af selvrapporteret kri-minalitet blandt elever I 7.-9. klasse i hovedstadsområdet.Københavns Universitet.København.Gatti, Uberto, Richard E. Tremblay, Frank Vitaro, and Pierre McDuff. (2005): “Youth gangs,delinquency and drug use: A test of the selection, facilitation, and enhancement hypo-theses”.Journal of Child Psychology and Psychiatry.46 (11):1178-1190.Gordon, Rachel A., Benjamin B. Lahey, Eriko Kawai, Rolf Loeber, Magda Stouthamer-Loeber, and David P. Farrington (2004): “Antisocial behavior and youth gang mem-bership: Selection and socialization”.Criminology.42:55-88.Gottfredson, Michael R. & Travis Hirschi (1990):A General Theory of Crime.Stanford Uni-versity Press. Stanford.Grasmick, Harold G., Charles R. Tittle, Robert J. Bursik Jr., and Bruce J. Arneklev (1993):“Testing the Core Empirical Implications of Gottfredson and Hirschi‟s GeneralTheory of Crime”.Journal of Research in Crime and Delinquency.30:5-29.Greater Manchester Police (2009):Operation Cougar – Reducing Gang Related Firearms Dis-charges Within the Metropolitan Division.Manchester.Gundersen, Knut & Frode Svartdal (2006): “Aggression Replacement Training in Norway:Outcome evaluation of 11 Norwegian student projects”.Scandinavian Journal ofEducational Research.vol. 50. s. 63-81.Hawkins, J. David, Brian H. Smith, Karl G. Hill, Rick Kosterman, Richard F. Catalano & Ro-bert D. Abbott (2003): “Understanding and preventing crime and violence: Findingsfrom the Seattle Social Development Project”. Terence P. Thornberry & Marvin D.Krohn (red.):Taking stock of delinquency: An overview of findings from contempo-rary longitudinal studies:255–312. Kluwer/Plenum Publishers. New York.Hayward, Ruth & Clark Sharp (2005):Young people, crime and anti-social behavior. Findingsfrom the 2003 Crime and Justice Survey.Home Office Findings nr. 291. Home Office.London.Herrenkohl, Todd I., Eugene Maguin, Karl G. Hill, J. David Hawkins, Robert D. Abbott & Ri-chard F. Catalano (2000): “Developmental risk factors for youth violence”.Journal ofAdolescent Health26(3): 176-186.Hodgkinson, James, Sally Marshall, Geoff Berry, Mark Newman, Peter Reynolds, ElizabethBurton, Kelly Dickson, James Anderson (2009): “Reducing gang related crime: A sys-tematic review of „comprehensive‟ interventions”. Research Evidence in Education201

Library. EPPI-Centre, Social Science Research Unit, Institute of Education, Universi-ty of London. London.Holmberg, Lars & Britta Kyvsgaard (2003): “Are Immigrants and their Descendants Discrimi-nated against in the Danish Criminal Justice system?”.Journal of Scandinavian Stu-dies in Criminology and Crime prevention4: 125-142.Homeoffice (2008):Tackling gangs – A practical guide for local authorities, CDRPS, and oth-er local partners.May 2008. Home Office. London.Hornbek, Anne Mette Byg (2009):Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09.UNI-CStatistik & Analyse, Netpublikation udarbejdet af UNI-C Statistik & Analyse for Un-dervisningsministeriet.Jolliffe Darrick, David P. Farrington (2007):A Rapid Evidence Assessment of the Impact ofMentoring on Re-Offending.Home Office Online Report 11 ⁄ 07.Junger-Tas, Josine and Ineke Haen Marshall (1999): “The Self-Report Methodology in CrimeResearch”, pp 291-367 Michael Tonry (red.):Crime and Justice: A Review of Re-search.volume 25.Justitsministeriets Forskningsenhed (2007): Evaluering af projekt om ‟Trygt Natteliv‟ i Oden-se. Marts 2007. Justitsministeriet Forskningsenhed. København.Justitsministeriet: Betænkning nr. 1508 (2009):Indsatsen mod ungdomskriminalitet.Kommis-sionen vedrørende ungdomskriminalitet. Justitsministeriet. København.Jørgensen, Tanja T. (2010):”Hot Spots” – en effektevaluering af Københavns Politis særligeindsats mod vold i nattelivet.Justitsministeriets Forskningskontor. København.Kelly, Katharine and Tullio Caputo (2005): "The Linkages Between Street Gangs and Organi-zed Crime."Journal of Gang Research.Vol. 13, No.1:17-31, Fall 2005.Klein, Malcolm W. (2001): “Resolving the Eurogang Paradox”. Malcolm W. Klein, Hans-Jürgen Kerner, Cheryl L. Maxson, & Elmar G. M. Weitekamp (red.):The EurogangParadox: Street Gangs and Youth Groups in the U.S. and Europe:7-20. Kluwer Aca-demic Publishers. Dordrecht.Klein, Malcolm W. & Cheryl Maxson (2006):Street gang Patterns and Policies.Oxford Uni-versity Press. Oxford.Klein, Malcolm W., Frank M. Weerman & Terence P. Thornberry (2006): “Street Gang Vi-olence in Europe”.European Journal of Criminology3(4): 413-437.Klein, Malcolm W. (2009):The Street Gangs of Euroburg: A story of Research.iUnivers.Bloomington.Klement, Christian, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen (2010):Rockere, banderog risikofaktorer.Justitsministeriets Forskningskontor og Rigspolitiet. København.Kyvsgaard, Britta (1990):Er lediggang roden til alt ondt?Kriminalistisk Institut. København.Kyvsgaard, Britta (1992a):Ny Ungdom? Om familie, skole, fritid, lovlydighed og kriminalitet.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. København .

202

Kyvsgaard, Britta (1992b):Rapport om ungdomsundersøgelsens materiale og metode.Krimi-nalistisk Institut. København.Kyvsgaard, Britta (2001): ”Kriminalitet, retshåndhævelse og etniske minoriteter”.Juristen.no-vember: 363-374. København.Kyvsgaard, Britta (2006): “Virksomme og uvirksomme programmer og behandlingstiltag”.Kyvsgaard, Britta (red.):Hvad virker – hvad virker ikke? Kundskabsbaseret kriminal-politik og praksis.Jurist- og Økonomforbundets Forlag. København.Lindström, Peter (1998): ”Attitudes towards drugs among school youths. An evaluation of theSwedish DARE programme”.Nordisk Alkohol- och Narkotikatidskrift.vol. 15, s. 7-23.Loeber, Rolf, David P. Farrington, Magda Stouthamer-Loeber & Helene R. White (2008):Vi-olence and Serious Theft: Development and Prediction from Childhood to Adulthood.Routledge. New York.Matza, David (1964):Delinquency and Drift.John Wiley and Sons, Inc. New York.Medina, Juanjo, Robert Ralphs & Judith Aldridge (2010): “Mentoring Siblings of Gang Mem-bers: A Template for Reaching Families of Gang Members?”.Children & Society.25: no. doi: 10.1111/j.1099-0860.2010.00307.xMerton, Robert K. (1968):Social Theory and Social Structure. Enlarged Edition.Free Press.New York.Møller-Andersen, Camilla S. & Anne-Mette Palm (2011):Outcome – Bandeseminar 2010 –Forebyggelse, bekæmpelse og exit af bandekriminalitet.Grundtvigs Højskole, Hille-rød.Naplava, Thomas & Dietrich Oberwittler (2002): ”Methodeneffekte bei der Messung selbstbe-richteter Delinquenz von männlichen Jugendlichen. Ein Vergleich zwichen schriftli-cher Befragung in der Schule und mündlicher Befragung im Haushalt”.Monatsschriftfür Kriminologie und Strafrechtsreform. 85,s. 401–23.Nielsen, Beth G. & Annika Snare (1998):Viktimologi–Om forbrydelsens ofre i teori og prak-sis.Aarhus Universitetsforlag. Århus.Peterson, Dana, Terrance J. Taylor & Finn-Aage Esbensen (2004): “Gang membership andviolent victimization”.Justice Quarterly21(4), s. 793-815.Petrosino, Anthony, Carolyn Turpin-Petrosino & John Buehler (2003): “ScaredStraightandother juvenile awareness programs for preventing juvenile delinquency (Updated C2Review)”.The Campbell Collaboration Reviews of Intervention and Policy Evalua-tion,Philadelphia, Pennsylvania: Campbell Collaboration.Porporino, Frank J., Elizabeth A. Fabiano & David Robinson (1991): ”Kognitiv oplæring i ca-nadiske fængsler”.Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab.vol. 78, s. 237-251.Rhodes Jean E. & David DuBois (2006): “Understanding and facilitating the youth mentoringmovement”.Social Policy Report.20, s.3–19.

203

Rutter, Michael (1985): “Resilience in the Face of Adversity: Prospective Factors and Resis-tance to Psychiatric Disorde”.British Journal of Psychiatry.147, s. 598-611.Rådgivende Sociologer (2003):Mobning og udvikling af kriminelle – et kendetegn ved skolen?Et udviklingsprojekt for undervisningsministeriet. Rådgivende Sociologer & DCUM.Sameroff, Arnold J. W., Todd Bartko, Clare Baldwin & Ronald Seifer (1998): “Family and So-cial Influences on the Development of Child Competence”. Michael Lewis & CandiceFeiring (red.):Families, Risk, and Competence.Lawrence Erlbaum. Mahwah.Salmi, Venla & Janne Kivivuori (2006): The Association between Social Capital and JuvenileCrime.European Journal of Criminology.vol. 3, s. 123-148.Shader, Michael (2003):Risk Factors for Delinquency: An Overview.US Department of Jus-tice.Shannon, David (2006): “Chronic Offenders or Socially Disadvantaged Youth? Institutiona-lized Males as Missing Cases in School-based Delinquency Research”.Journal ofScandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention.vol. 7, s. 78-100.Soei, Aydin (2011):Vrede unge mænd: Optøjer og kampen om anerkendelse i et nyt Danmark.Tiderne Skifter. København.Stevens, Hanne (2006):Kriminalitet og uddannelsesforløb.Justitsministeriet. København.Sundhedsstyrelsen (2008):Unges livsstil og dagligdag 2008: MULD-rapport nr. 7.Sundheds-styrelsen og Kræftens Bekæmpelse. København.Sundhedsstyrelsen (2010a):Narkotikasituationen i Danmark 2010: Årsrapport til det det euro-pæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug.Sundhedsstyrelsen.København.Sundhedsstyrelsen (2010b):Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008.Sundhedsstyrelsen. København.Tolan, Patrick, David Henry, Michael Schoeny & Arin Bass (2007):Mentoring Interventionsto Affect Juvenile Delinquency and associated Problems.Campbell Collaboration.Vigil, James Diego (2002):A Rainbow of Gangs: Street Cultures in the Mega-City.:Univ.Texas Press. Austin.Weerman, Frank M., & Esbensen, Finn-Aage (2005):”A Cross-National Comparison of YouthGangs: The United States and the Netherlands”. Decker, Scott H. & Frank M. Weer-man (red.):European Street Gangs and Troublesome Youth Groups.AltaMira Press.Lanham.Weerman, Frank M., Cheryl L. Maxson, Finn-Aage Esbensen, Judith Aldridge, Juanjo Medina& Frank van Gemert (2009):Eurogang Program Manual: Background, development,and the use of the Eurogang instruments in multi-site, multi-method comparative re-search.http://www.umsl.edu/~ccj/eurogang/euroganghome.htm.Wellendorf, Rie & Metin Cakmak (2007):Gadedrenge.Center for Ungdomsforskning.København.

204

Werner, Emmy E. & Ruth S. Smith (1982):Vulnerable but Invincible: A Longitudinal Study ofResilient Children and Youth.McGraw-Hill, New York.White, Jennifer L., Terrie E. Moffitt & Phil A. Silva (1989): “A Prospective replication of theprotective effects of IQ in subjects at high risk of delinquency”.Journal of Consultingand Clinical Psychology.37, s. 719-724.Wikström, Per-Olof H. (2004): “Crime as alternative: Towards a cross-level situational actiontheory of crime causation”. Joan McCord (red.):Beyond Empiricism: Institutions andIntentions in the Study of Crime.Advances in Criminological Theory vol. 13. Transac-tion. New Brunswick. s. 1–37.Wikström, Per-Olof H. (2006): “Individuals, settings and acts of crime: situational mechanismsand the explanation of crime”. Per-Olof H. Wikström & Robert J. Sampson (red.):TheExplanation of Crime: Context, Mechanisms and Development.Cambridge UniversityPress, s. 61-107. Cambridge.Wikström, Per-Olof H. & David A. Butterworth (2006):Adolescent Crime: Individual differ-ences and lifestyles.Willian Publishing. Devon.Wikström, Per-Olof H. & Robert Svensson (2010): “When does self-control matter? The inte-raction between morality and self-control in crime causation”.European Journal ofCriminology7(5), s. 395-410.Wikström, Per-Olof H. & Kyle Treiber (2007): “The Role of Self-control in Crime Causation”.European Journal of Criminology4(2), s. 237- 264.Wortley, Scot & Julian Tanner (2008): “Respect, friendship, and racial justice: justifying gangmembership in a Canadian city”. Frank van Gemert, Dana Peterson & Inger-Lise Lien(red.):Street Gangs, Migration and Ethnicity.s.192-208. Willian Publishing. Devon.

205

BILAG 1: SPØRGESKEMAUndersøgelse om ungdomsliv og ungdomsgrupperJustitsministeriet 2010

Du sidder nu med et spørgeskema i hånden, som skal bruges til en undersøgelse af unges fritidslivog forhold til skole, familie, venner samt mulige erfaringer med kriminalitet. Ca. 2.400 elever i 7.-10. klasse på skoler i Storkøbenhavn deltager i undersøgelsen ved at udfylde et spørgeskema.Din besvarelse er anonym. Det vil sige, at vi ikke ved, hvem du er. Det er derfor vigtigt, at duikkeskriver navn på spørgeskemaet.Der er god tid til at udfylde spørgeskemaet. Giv dig derfor god tid til at gennemlæse hvert enkeltspørgsmål,førdu svarer. Husk, at det ikke drejer sig om at blive først færdig!De fleste spørgsmål besvares ved at sætte et X i en af de firkantede bokse:

□

Hvis du ikke kan finde et svar, der passer på dig, kan du i stedet skrive dit svar ud for spørgsmålet.Nogle spørgsmål er lavet sådan, at du skal skrive dit svar på en linje, der er tegnet.Er du i tvivl om noget, spørg din lærer eller den person fra Justitsministeriet, som i dag er på dinskole.Vi er glade for, at du vil hjælpe os.

Med venlig hilsenMaria Libak Pedersen og Jonas Markus LindstadJustitsministeriets Forskningskontor

206

Spørgeskematil elever på københavnske skolerDe første spørgsmål handler om dig og din baggrund. Nogle steder skal du sætte kryds ien firkant ud for det svar, der passer bedst på dig. Andre steder skal du skrive dit svarpå en linje.1.Er du dreng eller pige?Kun ét svar

Pige ........................................................................................Dreng .....................................................................................2.Hvor gammel er du?

□□□□□□□□□□□□□

Kun ét svar

12 år .......................................................................................13 år .......................................................................................14 år .......................................................................................15 år .......................................................................................16 år .......................................................................................17 år .......................................................................................Andet (skriv): ______________________________________3.Hvilken klasse går du i?

Kun ét svar

7. klasse .................................................................................8. klasse ................................................................................9. klasse .................................................................................10. klasse ...............................................................................Andet (skriv): ______________________________________4.Er du født i Danmark?

Kun ét svar

Ja .................................................... .....................................

Nej, Jeg er født i (skriv): _____________________________

Hvor er dine forældre født?

Kun ét svar

Både min far og min mor er født i Danmark .............................Min far er født i (skriv): _______________________________Min mor er født i (skriv): ______________________________6.Snakker I dansk derhjemme?

□

Kun ét svar

Ja, kun dansk .........................................................................Ja, både dansk og et andet sprog ...........................................Nej, kun et andet sprog ...........................................................7.Hvem bor du hos?

□□□□□□□□□□□□□□

Kun ét svar

Begge mine forældre .............................................................Skiftevis hos min mor og far ....................................................Min mor .................................................................................Min mor og hendes kæreste/mand ..........................................Min far ....................................................................................Min far og hans kæreste/kone .................................................Plejeforældre ..........................................................................Andet (skriv): ______________________________________8.Bor du på en institution (børnehjem, behandlingshjem,ungdomspension eller lignende)?

Kun ét svar

Ja, det gør jeg nu....................................................................Nej, men jeg har boet på en institution ....................................Nej, men der har været tale om, at jeg skulle det.....................Nej, og der har heller aldrig været tale om det .........................

208

Hvad laver din far/stedfar for tiden (ham du bor hos)?

Kun ét svar

Har arbejde.............................................................................Er under uddannelse ..............................................................Er hjemmegående ..................................................................Er syg / handicappet / ude af stand til at arbejde .....................Er pensionist / på efterløn .......................................................Er arbejdsløs og har været det under 1 år ...............................Er arbejdsløs og har været det mere end 1 år .........................Andet (skriv): ______________________________________10.Hvad laver din mor/stedmor for tiden (hende du bor hos)?

□□□□□□□□□□□□□□

Kun ét svar

Har arbejde ............................................................................Er under uddannelse ..............................................................Er hjemmegående ..................................................................Er syg / handicappet / ude af stand til at arbejde .....................Er pensionist / på efterløn.......................................................Er arbejdsløs og har været det under 1 år...............................Er arbejdsløs og har været det mere end 1 år .........................Andet (skriv): ______________________________________11.Hvilken indtægtsgruppe tror du, dine forældretilhører (dem du bor hos)?

Kun ét svar

Den tredjedel, som tjenermest ...............................................Den tredjedel, som tjenermindst ............................................Den tredjedel, som liggermidt imellem ...................................

□□□

209

12.

Har du indtryk af, at dine forældre har økonomi-ske problemer (dem du bor hos)?

Kun ét svar

Nej, de klarer det meget godt økonomisk ................................De har sommetider problemer med at få pengene til at slå til ..Ja, de har næsten altid problemer med at få pengene til atslå til ......................................................................................13.Har du lønnet arbejde efter skoletid?

□□□□□□□□□□□□□□□□□□□□□

Kun ét svar

Nej .........................................................................................Ja, op til 2 timer om ugen .......................................................Ja, 2 og op til 5 timer om ugen................................................Ja, 5 og op til 10 timer om ugen..............................................Ja, 10 og op til 15 timer om ugen ............................................Ja, 15 timer eller mere om ugen .............................................14.Hvor mange penge har du til dig selv om måne-den (Lommepenge + løn)?

Kun ét svar

Under 100 kr. .........................................................................100-299 kr. .............................................................................300-499 kr. .............................................................................500-749 kr. .............................................................................750-999 kr. .............................................................................1.000-1.499 kr. .......................................................................1.500-1.999 kr. .......................................................................2.000 kr. eller mere ................................................................15.Hvor ofte er det sket, at dine forældre ikke har haft råd til, at du kun-ne tage på lejrskole, skoleudflugter eller andet med din skole?

Kun ét svar

Mange gange .........................................................................Nogle få gange .......................................................................En enkelt gang .......................................................................Aldrig .....................................................................................

210

De næste spørgsmål handler om det kvarter, du bor i.16.Hvilket kvarter bor du i?Kun ét svar

Kvarter 1 ................................................................................Kvarter 2 ................................................................................Kvarter 3 ................................................................................Et andet sted på X ..................................................................Et andet sted i X .....................................................................17.Hvor mange af dine venner bor i det samme kvar-ter som dig?

□□□□□□□□□Helt uenig

Kun ét svar

Alle sammen ..........................................................................Nogen af dem.........................................................................Få af dem ...............................................................................Ingen af dem ..........................................................................18.Hvor enig eller uenig er du i det næste?HeltenigEnigHverken enigeller uenigUenig

Jeg kan godt lide mit kvarter(Kunét svar) ...........................................................................I mit kvarter er unge venlige overfor hinanden(Kunét svar) .....................................................I mit kvarter kan unge stole på hin-anden(Kunét svar) ................................................................I mit kvarter hjælper unge hinan-den, hvis det er nødvendigt(Kun ét svar) ...........................................................................

□ □□ □□ □□ □□ □

□□□□□

□ □□ □□ □□ □□ □

I mit kvarter er unge enige om,hvad der er rigtigt og forkert(Kun ét svar) ...........................................................................

211

19.

Hvor ofte har du set noget af det næste?Aldrig/næstenaldrigMindst engang ommånedenMindsten gangomugenHver dag/næstenhver dag

Hvor ofte har du set, at unge er fulde idit kvarter?(Kunét svar) .......................................................Hvor ofte har du set, at unge ryger hashi dit kvarter?(Kunét svar) .....................................................Hvor ofte har du set, at unge tager stof-fer i dit kvarter (for eksempel ecstasy,amfetamin, kokain)?(Kunét svar) ...........................................................................

□□□□□

□□□□□Sjældent

□□□□□Aldrig

Hvor ofte har du set, at unge mobbereller er voldelig over for andre i dit kvar-ter?(Kun ét svar)....................................................................Hvor ofte har du set, at unge laver hær-værk i dit kvarter (for eksempel graffiti,smadrer ruder, gadelygter, biler ellercykler)?(Kun ét svar) .............................................................For detmeste

20.a.

Sommetider

Hvis unge ikke opfører sig ordentligt idit kvarter, vil de voksne så skælde udeller sige det til forældrene?(Kunét svar) ...........................................................................

□□

□□Kun ét svar

Hvis unge slås i dit kvarter, vil de voks-ne så bryde ind og forsøge at stoppedet?(Kunét svar) ...................................................................Hvor tryg er du ved at gå alene i dit kvarter, nårdet er mørkt?

21.

Meget tryg .............................................................................

Lidt tryg ..................................................................................Lidt utryg ................................................................................Meget utryg ............................................................................De næste spørgsmål handler om din skole.22.a.b.c.d.RigtiggodtGodtMindregodtDårligt

□□□□

Hvad synes du om at gå i skole?(Kunét svar).....................

Hvordan klarer du dig i skolen?(Kunét svar) ......................

Hvordan er dit forhold til dine klassekammera-ter?(Kunét svar)....................................................................

Hvordan er dit forhold til dine lærere?(Kun ét svar) ...........................................................................

□□□□

212

23.

Hvor lang tid bruger du på lektier om dagen?

Kun ét svar

2 eller flere timer om dagen ....................................................1-2 timer om dagen ................................................................Mindre end 1 time om dagen ..................................................Jeg laver aldrig lektier .............................................................24.Har skolen kontaktet dine forældre (eller dem dubor hos), fordi der var problemer i skolen?

□□□□□□□□

Kun ét svar

Nej .........................................................................................Ja ...........................................................................................

Hvis Ja, hvilke problemer var der (skriv): _________________________25.Har du gået på andre skoler?Kun ét svar

Nej .........................................................................................Ja ...........................................................................................

Hvor mange andre skoler har du gået på? Skriv antal: ______________I hvilken klasse kom du til denne her skole? I _____ klasse26.Pjækker du fra skole?Kun ét svar

Aldrig......................................................................................Sjældent .................................................................................2-3 gange om måneden..........................................................1 gang om ugen .....................................................................2-3 gange om ugen ................................................................Så godt som hver dag.............................................................

□□□□□□

213

27.

Er de fleste af dine venner:

Kun ét svar

Fra din klasse .........................................................................Fra din skole men ikke fra din klasse ......................................Fra en anden skole .................................................................Nogen der ikke går i skole ......................................................Jeg er mest alene ...................................................................28.Er de fleste af dine venner:

□□□□□□□□□□Heltsikkert

Kun ét svar

Ældre end dig selv ..................................................................På samme alder som dig selv .................................................Yngre end dig selv ..................................................................Jeg er mest sammen med voksne ..........................................Jeg er mest alene ...................................................................PåingenmådeSandsynligvisikkeMåskeRetsikkert

29.

Hvis dine venner var skyld i, at du fikproblemerhjemme,ville du så sta-digvæk være sammen med dem?(Kunét svar)...........................................................................

□□□

□ □□ □□ □

□□□Kun ét svar

30.

Hvis dine venner var skyld i, at du fikproblemer iskolen,ville du så sta-digvæk være sammen med dem?(Kunét svar)...........................................................................Hvis dine venner var skyld i, at du fikproblemer medpolitiet,ville du såstadigvæk være sammen med dem?(Kunét svar)...........................................................................

31.

32.

Er du nogensinde blevet mobbet eller drillet af dine klassekam-merater, så du havde lyst til at blive hjemme fra skole?Nej, aldrig...............................................................................Ja, et par gange .....................................................................Ja, tit ......................................................................................

□□□

214

33.

Ved du, hvad du gerne vil lave, når du er færdig med skolen?

Kun ét svar

Nej .........................................................................................Ja...........................................................................................

□□

Hvis ja,hvad vil du gerne lave (skriv)?___________________

De næste spørgsmål handler om din hverdag og fritid.34.Hvor meget er du sammen med dine venner?Kun ét svar

I næsten hele fritiden .............................................................Det meste af fritiden ..............................................................I omkring halvdelen af fritiden ................................................Kun i en mindre del af fritiden ................................................Næsten ikke ..........................................................................AltidFor detmesteSjældent

□□□□□Aldrig

35.

Ved dine forældre, hvor du er, når du ikke er hjemme?(Kunét svar) ...........................................................................Ved dine forældre, hvad du laver, når du ikke er hjem-me? (Kunét svar)....................................................................Ved dine forældre, hvem du er sammen med, når du ikkeer hjemme? (Kunét svar) ........................................................

36.

37.

□ □□ □□ □

□ □□ □□ □Kun ét svar

38.

Hvordan har du det med din mor (eller hende du bor hos)?Rigtig godt .............................................................................Godt ......................................................................................Mindre godt ...........................................................................Dårligt .....................................................................................

□□□□

215

39.

Hvordan har du det med din far (eller ham du bor hos)?Rigtig godt .............................................................................Godt ......................................................................................Mindre godt ...........................................................................Dårligt .....................................................................................

Kun ét svar

□□□□Kun ét svar

40.

Hvor tit spiser du aftensmad med dine forældre (el-ler dem du bor hos)?Hver aften ...............................................................................De fleste aftener ....................................................................Sjældnere ...............................................................................Aldrig ......................................................................................

□□□□Kun ét svar

41.

Hvor tit laver du noget sjovt med dine forældre (ellerdem du bor hos)?For eksempel går i biografen, tagerpå tur eller noget andet du synes er sjovt.Mindst en gang om ugen.........................................................Mindst en gang om måneden ..................................................Mindre end en gang om måneden ...........................................Aldrig ......................................................................................

□□□□Kun ét svar

42.

Snakker du med dine forældre (eller dem du borhos), hvis du har problemer eller er ked af det?Altid eller næsten altid.............................................................Nogle gange ...........................................................................Aldrig eller næsten aldrig ........................................................

□□□

216

43.

Hvor tit gør du noget af detnæste?

Aldrig

Sjældent

2-3 gan-ge ommåneden

1 gangom ugen

2-3gangeomugen

Så godtsomhver dag

Hvor tit går du i ungdomsklub?(Kunét svar) ..........................................................................Hvor tit er du ude sent om afte-nen eller om natten?(Kun ét svar) ..........................................................................Hvor tit går du til privatfest?(Kun ét svar) .........................................................................Hvor tit går du i byen, for eksem-pel på værtshus, diskotek ellerlignende? (Kunét svar) ..........................................................

□□□□□□□□□

□ □ □□ □ □□ □ □□ □ □□ □ □□ □ □1 gangom ugen2-3gangeomugenSå godtsomhver dag

c.d.

Hvor tit mødes du med dine ven-ner hjemme hos dig selv eller hosdem? (Kunét svar).................................................................Hvor tit er du sammen med dinevenner på gaden, ved grillbarer, ibutikscentre, kiosker eller lignen-de, uden at I laver noget be-stemt?(Kun ét svar) ...............................................................Har du inden for de sidste 12måneder:AldrigSjældent

44.

2-3 gan-ge ommåneden

Drukket alkohol (øl, vin eller spiri-tus) (Kunét svar)....................................................................Røget hash (Kunét svar) .......................................................

b.c.

Taget andre ulovlige stoffer (ec-stasy, amfetamin, kokain ellerlignende) (Kunét svar) ...........................................................

□ □ □□ □ □□ □ □

217

45.a.b.

Hvor enig eller uenig er du i det næste?

Heltenig

Lidtenig

Lidtuenig

Heltuenig

Det er bedst for andre at holde sig væk, når jeg bliverrigtig gal. (Kunét svar) ...........................................................Jeg gør normalt det, der falder mig ind, uden først attænke over det. (Kunét svar) .................................................

Jeg får altid dårlig samvittighed, når jeg ikke opførermig ordentligt. (Kunét svar)....................................................

Nogle gange synes jeg, det er spændende at gørenoget, der kan give mig problemer.(Kun ét svar) .........................................................................Jeg bruger ikke megen tid og kræfter på at planlæggemin fremtid.(Kun ét svar) .......................................................

e.f.

Nogen gange løber jeg en risiko, fordi det er sjovt.(Kunét svar) ..........................................................................

□□□□□□□□□□□□□

□□□□□□Lidtenig

□□□□□□Lidtuenig

□□□□□□Heltuenig

Heltenig

Hvis noget af det, jeg gør, irriterer andre, er det deresproblem – ikke mit. (Kunét svar) ............................................Jeg prøver normalt at undgå ting, som er besværlige.(Kunét svar) ..........................................................................Jeg tænker aldrig over, hvad der skal ske med mig ifremtiden.(Kun ét svar) ..........................................................Jeg prøver altid at undgå at gøre andre vrede ellerkede af det.(Kun ét svar) .......................................................

j.k.l.m.

Jeg kommer let til at kede mig. (Kunét svar) ..........................

Jeg får det tit dårligt, når jeg gør noget forkert.(Kunét svar) .........................................................................Jeg bliver ret let hidsig. (Kunét svar) ......................................

□□□□□□□

218

De næste spørgsmål handler om regler og love.46.Har du alene eller sammen med andre uden tilladelsetaget eller forsøgt at tage en cykel (cykeltyveri)?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________47.Har du alene eller sammen med andre uden tilladelse tageteller forsøgt at tage en knallert (knallerttyveri)?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________48.Har du alene eller sammen med andre uden tilladelse tageteller forsøgt at tage en motorcykel?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________49.Har du alene eller sammen med andre uden tilladel-se taget eller forsøgt at tage en bil (biltyveri)?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________

219

50.

Har du alene eller sammen med andre taget ellerforsøgt at tage varer inde i butikker uden at beta-le?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________51.Har du alene eller sammen med andre brudt ind ieller forsøgt at bryde ind i en forretning, en virk-somhed, et værksted, et lager, en skurvogn ellerlignende for at tage noget?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________52.Har du alene eller sammen med andre brudt ind i ellerforsøgt at bryde ind i en garage, kælder, pulterkammer,sommerhus eller kolonihavehus for at tage noget?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________

220

53.

Har du alene eller sammen med andre brudt ind i ellerforsøgt at bryde ind i en lejlighed, et værelse eller et husfor at tage noget?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

Kun ét svar

□□

Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________55.Har du alene eller sammen med andre rykket eller forsøgtat rykke en taske til dig fra en voksen for at stjæle den?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________56.Har du alene eller sammen med andre truet nogen ellerved tvang taget eller forsøgt at tage noget, der ikke tilhør-te dig?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________

221

57.

Har du haft en dolk eller en kniv (med mere end 7 cm langklinge) med på steder, hvor det ikke er tilladt at medbrin-ge sådanne knive?Nej, jeg har ikke nogen dolk eller kniv, der er så stor. ..............Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort. ..................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

Kun ét svar

□□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________58.Ejer du andre typer af våben, som du ved eller tror, erforbudte?Nej .........................................................................................Kun ét svar

□Kun ét svar

Ja, skriv hvilken type...............................................................________________________________________59.Har du alene eller sammen med andre med vilje ødelagtgadelygter, vejskilte, vinduer eller bakspejle og lignendepå biler eller andre køretøjer, eller skåret i sæder på bus-ser eller tog, lavet større ødelæggelser på skoler og andresteder?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

□□

Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det? (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________

222

61.

Har du alene eller sammen med andre været med i grup-peslagsmål for eksempel på skolen, et fodboldstadion, pågaden eller et andet offentligt sted?Nej, det har jeg aldrig nogensinde været med i .......................Ja, det har jeg været med i .....................................................

Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du været med i det (skriv antal gange ud forbåde A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________62.Har du alene eller sammen med andre banket eller medvilje skadet nogen så slemt, at vedkommende måtte tillægen bagefter?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________63.Har du alene eller sammen med andre solgt nogen formerfor narkotika eller fungeret som mellemmand?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du gjort det (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________

223

64.

Har du sammen med andre deltaget i gadeuroligheder, hvor foreksempel biler og containere er blevet brændt af og butiksruderer blevet smadret?Nej, det har jeg aldrig nogensinde gjort ...................................Ja, det har jeg gjort .................................................................

Kun ét svar

□□

Hvis Ja,hvor mange gange har du været med i det (skriv antal gange ud for både A og B)A. Antal gange i mit liv:____________________________

B. Antal gange i de sidste 12 måneder: _______________65.Har du nogensinde været i konflikt med politiet på grund afen færdselslovsovertrædelse (f.eks. kørt over for rødt lys, topå en cykel, udboret knallert eller lignende)?Nej, aldrig ...............................................................................Ja ...........................................................................................Kun ét svar

□□Kun ét svar

Hvor mange gange? _______________________66.Har du nogensinde været i konflikt med politiet på grund afen straffelovsovertrædelse (f.eks. butikstyveri, hærværk, ind-brud, vold eller lignende)?Nej, aldrig ...............................................................................Ja ...........................................................................................Hvor mange gange? _______________________67.Har du nogensinde røget cigaretter eller andet tobak?Kun ét svar

□□□□□□□

Nej..........................................................................................Ja. Hvor ofte ryger du? ...........................................................Hver dag.................................................................................Til fester .................................................................................Har kun gjort det enkelte gange. ............................................

224

68.

De næste spørgsmål handler om, hvordan du vil have det i forskellige situationer.Nej, sletikkeJa, ensmuleJa, rigtigmeget

a.b.

Ville du blive flov, hvis du blev taget for butikstyveri ogdinbedste venopdagede det? (Kunét svar) ................................Ville du blive flov, hvis du blev taget for butikstyveri ogdinelærereopdagede det?(Kunét svar) ........................................Ville du blive flov, hvis du blev taget for butikstyveri ogdineforældreopdagede det? (Kunét svar) ....................................Ville du blive flov, hvis du blev taget for at bryde ind i en bil ogdin bedste venopdagede det?(Kun ét svar) ..........................Ville du blive flov, hvis du blev taget for at bryde ind i en bil ogdine lærereopdagede det?(Kun ét svar) ...............................Ville du blive flov, hvis du blev taget for at bryde ind i en bil ogdine forældreopdagede det? (Kunét svar) ...........................Er du inden for de sidste 12 måneder:Overhovedetikke

□□□□□□1gang

□□□□□□2gange

□□□□□□3 eller fleregange

69.a.

Blevet truet med tæv uden at det blev til noget(Kunét svar) ...........................................................................Blevet slået eller fået tæv af nogen(Kun ét svar) ...........................................................................Blevet udsat for at andre unge har truet ellertvunget dig til at aflevere penge eller ting(Kunét svar) ...........................................................................

□□□

□ □□ □□ □OmkringhalvdelenMindre endhalvdelen

□□□Ingen afdem

De næste spørgsmål handler om dine venner70.a.Dem allesammenDe flesteaf dem

Hvor mange af dine venner har røgethash?(Kunét svar) ................................................................Hvor mange af dine venner har tagetandre ulovlige stoffer (ecstasy, am-fetamin, kokain eller lignende)?(Kunét svar) ..........................................................................

□□□□□□

Hvor mange af dine venner har stjå-let fra en forretning eller i et butiks-center?(Kunét svar)..............................................................Hvor mange af dine venner har brudtind i en bygning, et hus, en lejlighedeller lignende for at stjæle?(Kun ét svar) ..........................................................................Hvor mange af dine venner har trueteller med tvang taget eller forsøgt attage noget fra andre?(Kun ét svar) ......................................Hvor mange af dine venner har tæ-sket eller angrebet nogen med enbat, kniv eller et andet redskab?(Kunét svar) ...........................................................................

225

71.

Hvor tit gør du noget af detnæste?

Aldrig

Sjældent

2-3 gangeommåneden

1 gangom ugen

2-3gangeomugen

Så godtsom hverdag

Hvor tit dyrker du sport i enidrætsforening/idrætsklub?(Kunét svar) .........................................................................

b.c.

Hvor tit går du til spejder?(Kunét svar) ..........................................................................Hvor tit går du til musikundervis-ning?(Kunét svar) ..........................................................................

□ □□ □□ □

□□□

□ □□ □□ □

□□□

De næste spørgsmål handler om den gruppe af venner du er mest sammen med.72.Udover de venner, man kan have fra sportsklub, spejder, musik ellerlignende, har nogle unge en gruppe venner, som de bruger tid sammenmed, gør ting sammen med eller bare hænger ud med.Har du sådan en gruppe venner?Kun ét svarJa...........................................................................................Gå til spørgsmål73.Nej .........................................................................................Gå til spørgsmål97.Hvis du har mere end en gruppe venner, skal du besvare de næste spørgsmål ud fra dengruppe, der er vigtigst for dig.73.Hvor mange er der i gruppen, når du tæller dig selv med?2 personer .............................................................................3-5 personer ..........................................................................6-10 personer ........................................................................11-20 personer ......................................................................21-50 personer .......................................................................Flere end 50 personer ...........................................................74.Hvor mange af dine nære venner er med i gruppen?Dem alle sammen...................................................................De fleste af dem .....................................................................Omkring halvdelen..................................................................Mindre end halvdelen .............................................................Ingen af dem ..........................................................................Kun ét svar

□□

□□□□□□Kun ét svar

□□□□□

226

75.

Hvordan er fordelingen af drenge og piger i gruppen?Der er kun drenge ..................................................................Der er flest drenge .................................................................Der er lige mange drenge og piger .........................................Der er flest piger ....................................................................Der er kun piger......................................................................

Kun ét svar

□□□□□Kun ét svar

76.77.78.

Hvor gammel er den yngste person i gruppen?Hvor gammel er den ældste person i gruppen?Hvor gamle er de fleste i gruppen?

______ år gammel______ år gammel

De er under 12 år ...................................................................De er mellem 12 og 15 år .......................................................De er mellem 16 og 18 år .......................................................De er mellem 19 og 25 år .......................................................De er over 25 år .....................................................................79.Hvor mange i gruppen har dansk baggrund (det vilsige hvor begge forældre stammer fra Danmark)?Dem alle sammen...................................................................De fleste af dem .....................................................................Omkring halvdelen..................................................................Mindre end halvdelen .............................................................Ingen af dem ..........................................................................80.Hvis der er nogen i gruppen, der ikke har dansk bag-grund, hvilken baggrund har de så?a.b.c.d.e.Libanon ..................................................................................Tyrkiet ....................................................................................Pakistan .................................................................................Marokko .................................................................................Andet (skriv): ______________________________________

□□□□□Kun ét svar

□□□□□JaNej

□□□□

227

81.

Bruger gruppen meget tid sammen på offentlige stedersom i parker, i butiksområder, indkøbscentre eller pågaden i det kvarter, hvor du bor?Ja ...........................................................................................Nej..........................................................................................

Kun ét svar

□□Kun ét svar

82.

Har gruppen et sted eller område, som den kalder sit eget?Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................

□□Kun ét svar

83.

Hvis JA, hvad er det for et sted eller område, somgruppen kalder sit eget?En park eller legeplads ...........................................................En gade, et gadehjørne eller en plads.....................................Et boligkvarter eller byområde ................................................En bar, café, restaurant eller lignende.....................................En bolig (f.eks. lejlighed, hus, værelse) ...................................Et butiksområde .....................................................................Andet (skriv): ______________________________________

□□□□□□Kun ét svar

84.

Forsvarer gruppen stedet eller området mod andre grupper?Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................

□□Kun ét svar

85.

Hvor længe har gruppen eksisteret?Mindre end 3 måneder............................................................Mellem 3 måneder og 1 år ......................................................1 til 4 år ..................................................................................5 til 10 år ................................................................................11 til 20 år ..............................................................................Mere end 20 år .......................................................................

□□□□□□

228

86.

Er der i din gruppe mindre grupper, som bruger mere tid sam-men. Det kan enten være fordi de er på samme alder, harsamme køn eller fordi de bor i det samme kvarter?Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................

Kun ét svar

□□JaNej

87.

Hvis JA, er undergrupperne fælles om at have samme…a.b.c.d.Alder (Kunét svar)..................................................................Køn (Kunét svar)....................................................................Kvarter de kommer fra (Kunét svar).......................................Andet (skriv): ______________________________________

□ □□ □□ □Kun ét svar

88.

Har din gruppe et navn?Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................

□□□□□□□□□□□□

89.a.

Hvad kendetegner gruppen?At vi går i det samme tøj

Kun ét svarJa ........................................................................................

Nej ......................................................................................b.At vi taler på en bestemt måde

Kun ét svarJa ........................................................................................

Nej ......................................................................................c.At vi hører en bestemt slags musik

Kun ét svarJa ........................................................................................

Nej ......................................................................................d.At vi har fælles fritidsinteresser

Kun ét svarJa ........................................................................................

Nej ......................................................................................e.At vi har de samme meninger om det meste

Kun ét svarJa ........................................................................................

Nej ......................................................................................

Andre kendetegn

skriv: ____________________

229

90.

Hvad er grundene til, at du er med i gruppen?Jaa.b.c.d.e.f.g.h.i.j.k.l.m.n.o.p.q.r.s.t.u.v.For at få venner................................................................................For at føle mig betydningsfuld...........................................................For at være en del af et fællesskab...................................................For at få bedre fremtidsmuligheder...................................................Fordi jeg blev tvunget til det..............................................................For ikke at få problemer....................................................................For at få beskyttelse.........................................................................For at have nogen at dele hemmeligheder med................................For at slippe godt fra ulovligheder.....................................................For sjov skyld...................................................................................For at deltage i gruppeaktiviteter.......................................................For at have et sted eller område at bestemme over...........................For at være sammen med mine venner.............................................For at få mine forældres respekt .......................................................Fordi en i min familie var med...........................................................For at møde nogen af det andet køn.................................................For at få penge eller ting...................................................................For at få penge eller ting fra salg af stoffer........................................Fordi en ven var med i gruppen........................................................For at være sammen med nogen......................................................For at få spænding...........................................................................Andre grunde (skriv): _____________________________________Nej

□□□□□□□□□□□□□□□□□□□□□

230

91.

Synes gruppen, at det er okay at gøre noget ulovligt?

Kun ét svar

Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................92.Er der nogen i gruppen, der gør noget ulovligt sam-men?Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................93.Hvis du forestiller dig gruppen som en dartskive, hvor dem derbestemmer mest er i midten (nummer 1):Hvor mener du selv, du er?

□□Kun ét svar

1234

1 ..................................2 ..................................3 ..................................4 ..................................I min gruppe af venner bestemmer vi allelige meget ................... .............................

□□□□□

94.Hvor enig eller uenig er du i det næste?HeltenigEnigHverkenenig elleruenigUenigHeltuenig

At være med i gruppen får mig til at følemig betydningsfuld (Kunét svar) .............................................I gruppen kan man stole på hinandenog man støtter hinanden (Kunét svar) ....................................At være med i gruppen får mig til at følemig respekteret (Kunét svar) ..................................................At være med i gruppen får mig til atføle, at der er brug for mig (Kunét svar) ..................................At være med i gruppen får mig til atføle, at jeg hører til et sted (Kunét svar)..................................Jeg kan virkelig godt lide at være med igruppen(Kunét svar) ..............................................................Gruppen er som en familie for mig(Kunét svar) ...........................................................................

c.d.

□□□□□□□

231

95.

Hvor tit sker det at gruppen:AldrigSjældentEngang imel-lemOfte

a.b.c.d.e.f.g.

Truer andre (Kunét svar)............................................Slås (Kunét svar)......................................................

Stjæler ting (Kunét svar).............................................

Truer eller tvinger nogen til at aflevere pengeeller ting (Kunét svar).................................................Stjæler biler (Kunét svar)............................................Sælger hash (Kunét svar)...........................................Sælger andre ulovlige stoffer (ecstasy, amfe-tamin, kokain eller lignende)(Kunét svar)...............................................................

h.i.j.k.l.m.

Går med våben (Kunét svar)......................................

Laver hærværk (Kunét svar).......................................

Tæsker nogen (Kunét svar)........................................

Laver graffiti (Kunét svar)...........................................

Ryger hash (Kunét svar).............................................Tager andre ulovlige stoffer (ecstasy, amfe-tamin, kokain eller lignende)(Kunét svar)...............................................................Drikker alkohol (øl, vin eller spiritus)(Kunét svar)...............................................................

□□□□□□□□□□□□□□□□

□□□□□□□□□□□□□□□□□□

□□□□□□□□□□□□□□□□Kun ét svar

o.p.

Begår indbrud (Kunét svar)........................................Andre ulovligheder, skriv:

__________________ ................................................96.Opfatter du gruppen som en bande?

Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................97.Er du med i en bande?Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................

Kun ét svar

□□

232

98.

Har du nogensinde været med i en bandeJa ...........................................................................................Nej .........................................................................................Ja, heltsikkertJa, må-skeNej,mender harværetNej, dettror jegikke

Kun ét svar

□□Nej, absolutikke

99.

Tror du, at der er andre unge, dermener, at du er med i en elleranden slags bande?(Kunét svar) ..........................................................................

□□

□□Nej, dettror jegikke

□□Nej,absolutikke

100.

Tror du, at der er voksne, dermener, at du er med i en elleranden slags bande?(Kunét svar).........................................

De næste spørgsmål handler om bander.Her tænker vi både på rockere og andre kriminelle grupper101.a.b.Ja,heltsikkertJa,måskeNej, mender harværet

Er der bander i dit kvarter?(Kunét svar) ...........................................................................Er nogen i dit kvarter med i en bande?(Kunét svar) ...........................................................................Er nogen af dine venner med i en ban-de? (Kunét svar) ....................................................................

□ □□ □□ □□ □□ □

□□□□□

□□□Ingen sø-skende

d.e.

Er nogen af dine søskende med i enbande? (Kunét svar) ..............................................................Er andre fra din familie med i en bande?(Kunét svar) ...........................................................................Er du nogen gange sammen med personer fra en ban-de?

□ □□Kun ét svar

102.

□□□□

Kun ét svar

Ja ...........................................................................................Nej .........................................................................................

233

104.

Vil du gerne være med i en bande?

Kun ét svar

□□□□□□□□□□□

Slet ikkeforkert

a.b.

Cykler over for rødt (Kunét svar).............................................Lader være med at lave lektier (Kunét svar) ...........................

c.d.

Pjækker fra skole (Kunét svar) ...............................................

Lyver, svarer igen eller nægter at gøre, somlærerne siger (Kunét svar) ......................................................

e.f.

Står på skateboard på fortovet(Kunét svar) ...........................................................................Driller en klassekammerat på grund af hanseller hendes tøj (Kunét svar)...................................................Ryger cigaretter (Kunét svar)..................................................

g.h.

Drikker sig fuld med vennerne i weekenden(Kunét svar) ...........................................................................Megetforkert

□□□□□□□□□□□□□□□□

□□□□□□□□Lidtforkert

Forkert

Slet ikkeforkert

Slår en på samme alder, der siger noget grimt(Kunét svar) ...........................................................................Stjæler en kuglepen fra en klassekammerat(Kunét svar) ...........................................................................Laver graffiti (Kunét svar) .......................................................

k.l.m.n.o.

Ødelægger en gadelampe (Kunét svar) ..................................Ryger hash, pot eller lignende (Kunét svar) ............................

Stjæler en CD i en butik (Kunét svar)......................................Bryder ind i en bygning, et hus, en lejlighedeller lignende for at stjæle (Kunét svar)...................................Bruger våben eller magt for at få penge ellerting fra en på samme alder (Kunét svar) .................................

□□□□□□□□

234

106.

Hvad mener du om de næste udsagn?HeltenigLidt enigLidtuenigHeltuenig

a.b.

Kammeraternes mening betyder mere endde voksnes. (Kunét svar)........................................................Når noget er forbudt ved lov, skal man rettesig efter det. (Kunét svar) .......................................................

Den der ikke gør sit bedste i skolen, vil for-tryde det senere i livet. (Kunét svar) .......................................

d.e.

Det er i fritiden, livet skal leves.(Kunét svar) ...........................................................................Så længe man er ung, er skole og uddannel-se det vigtigste af alt. (Kunét svar)..........................................

Man kan ikke have det skægt som ung udenat overtræde loven. (Kunét svar) ............................................Følelsen af, at jeg ikke ved, hvad jeg skalstille op med mig selv, overvælder mig i friti-den. (Kunét svar) ...................................................................

Unge tænker for lidt på fremtiden.(Kunét svar) ...........................................................................Heltenig

□□□□□□□□□□□□□□□□□□

□□□□□□□□Lidtuenig

□□□□□□□□Heltuenig

Lidt enig

i.j.

Det er sejt at være rocker. (Kunét svar) ..................................

Det gælder om at få mest muligt ud af livether og nu uden at tænke på fremtiden.(Kunét svar) ...........................................................................Love er til for at blive brudt. (Kunét svar) ................................

k.l.m.

Unge burde lytte mere til forældrenes ogandre voksnes meninger. (Kunét svar) ...................................De voksnes råd kan man ikke tage så megethensyn til. De unge ved bedst selv, hvad debør gøre. (Kunét svar) ............................................................

Det vigtigste for unge er at tænke på fremti-den. (Kunét svar) ...................................................................

Hvis man ikke har lyst, er der ingen grund tilat fortsætte i skolen. (Kunét svar) ...........................................Det vigtigste for unge er at have det skægtog spændende. (Kunét svar) ..................................................

p.q.

Mange af de ting, jeg laver i fritiden, gør jegfor at glemme mine problemer. (Kunét svar) ...........................

Jeg vil gerne søge ind i AK81. (Kunét svar) ............................

□□□□□□□□□□

235

Hvad mener du om de næste udsagn?Helt enigLidt enigLidtuenigHeltuenig

Kan man slå fra sig, vinder man kamme-raternes respekt. (Kunét svar) ................................................

t.u.

Hvis en af mine venner slår andre, vil jegikke se ham/hende mere. (Kunét svar) ...................................Hvis man begår kriminalitet mister mansine venner. (Kunét svar) .......................................................

En gang kriminel – altid kriminel.(Kunét svar) ...........................................................................AK81 er en trussel mod mine venner ogmig. (Kunét svar) ...................................................................

y.x.

Der laves for lidt her i kommunen, mankan gå til i sin fritid. (Kunét svar) ............................................

□□□□□□

Så er der ikke flere spørgsmål. Tak for hjælpen!

236

BILAG 2: TABELLERTabel 1: Unge fordelt efter etnicitet og efter kriminalitetskategori (pct.)Etniske danskereUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)15 %8%34 %43 %100 %836Indvandrer9%6%27 %58 %100 %223Efterkommer12 %6%25 %56 %100 %773

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,761 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 2: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de spiser aftensmad med deres forældre(pct.)De flesteHver aftenSjældnereAldrigTotalaftenerUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)34 %46 %43 %62 %52 %96446 %37 %44 %32 %38 %70218 %12 %11 %6%10 %1782%5%2%1%2%28100 %100 %100 %100 %100 %1872

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,028 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 3: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de laver noget sjovt med deres forældre(pct.)Mindst enMindst enMindre endgang omgang omen gang omAldrigTotalugenmånedenmånedenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)27 %27 %27 %44 %35 %65727 %31 %38 %32 %33 %61926 %32 %24 %17 %21 %39120 %10 %11 %7%11 %196100 %100 %100 %100 %100 %1863

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,075 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 4: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter forholdt til forældrene (pct.)GodtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)28 %33 %38 %59 %47 %881Middel44 %43 %44 %30 %37 %690Dårligt28 %24 %18 %11 %16 %306Total100 %100 %100 %100 %100 %1877

Point grupperet: godt (5-7 point), middel (8-10 point), dårligt (11-15 point)

Tabel 5: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter opsynet fra forældrene (pct.)MegetUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)24 %30 %41 %63 %49 %918Middel19 %34 %30 %24 %26 %485Lidt57 %36 %29 %12 %25 %462Total100 %100 %100 %100 %100 %1865

Point grupperet: meget (3-5 point), middel (6 point), lidt (7-12 point)

Tabel 6: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvordan deres forhold til deres klassekammerater er(pct.)Rigtig godtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)51 %47 %50 %57 %53 %992Godt42 %43 %44 %37 %40 %747Mindre godt5%8%6%5%5%99Dårligt2%2%0%1%1%21Total100 %100 %100 %100 %100 %1859

P = 0,015 (alle grupper) / P = 0,594 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 7: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor lang tid de bruger på lektier om dagen (pct.)2 eller flereMindre end 11-2 timer omJeg lavertimer omtime omTotaldagenaldrig lektierdagendagenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)8%11 %14 %26 %19 %35032 %27 %40 %51 %44 %80645 %47 %39 %22 %32 %58715 %15 %7%1%6%103100 %100 %100 %100 %100 %1846

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,789 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

238

Tabel 8: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter forholdet til skolen (pct.)GodtUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)10 %13 %19 %38 %27 %510Middel54 %52 %60 %56 %57 %1065Dårligt36 %35 %21 %6%16 %308Total100 %100 %100 %100 %100 %1865

Point Grupperet: godt (4-6 point), middel (7-9 point), dårligt (10-16 point)

Tabel 9: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Det er bedst for andre atholde sig væk, når jeg bliver rigtig gal” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)44 %47 %26 %21 %27 %502Lidt enig33 %29 %33 %35 %44 %627Lidt uenig14 %16 %28 %25 %23 %434Helt uenig10 %9%14 %20 %16 %292Total100 %100 %100 %100 %100 %1855

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,829 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 10: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg får altid dårlig samvit-tighed, når jeg ikke opfører mig ordentligt” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)23 %25 %33 %41 %35 %650Lidt enig24 %32 %35 %34 %33 %604Lidt uenig31 %21 %22 %15 %20 %364Helt uenig22 %22 %9%10 %12 %225Total100 %100 %100 %100 %100 %1843

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,217 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 11: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg bruger ikke megen tidog kræfter på at planlægge min fremtid” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)14 %14 %12 %10 %12 %214Lidt enig30 %41 %27 %20 %25 %457Lidt uenig31 %24 %32 %32 %32 %585Helt uenig25 %20 %29 %38 %32 %593Total100 %100 %100 %100 %100 %1849

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,138 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

239

Tabel 12: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Nogle gange løber jeg enrisiko, fordi det er sjovt” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)34 %31 %14 %7%14 %261Lidt enig37 %38 %38 %21 %30 %541Lidt uenig18 %18 %26 %25 %24 %438Helt uenig11 %13 %21 %47 %32 %591Total100 %100 %100 %100 %100 %1831

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,875 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 13: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Hvis noget af det, jeg gør,irriterer andre, er det deres problem – ikke mit” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)21 %17 %12 %9%12 %226Lidt enig26 %28 %21 %16 %20 %367Lidt uenig37 %32 %38 %30 %33 %612Helt uenig17 %22 %29 %45 %35 %642Total100 %100 %100 %100 %100 %1847

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,457 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 14: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg prøver at undgå ting,som er besværlige” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)23 %24 %22 %22 %23 %416Lidt enig36 %39 %44 %37 %39 %724Lidt uenig31 %28 %27 %29 %29 %529Helt uenig10 %10 %7%12 %10 %180Total100 %100 %100 %100 %100 %1849

P = 0,144 (alle grupper) / P = 0,927 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 15: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg tænker aldrig over,hvad der skal ske med mig i fremtiden” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %8%8%6%7%138Lidt enig15 %20 %12 %13 %13 %246Lidt uenig29 %26 %30 %23 %26 %484Helt uenig45 %46 %51 %58 %53 %985Total100 %100 %100 %100 %100 %1853

P = 0,001 (alle grupper) / P = 0,508 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

240

Tabel 16: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg prøver at undgå atgøre andre vrede eller kede af det” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)35 %30 %45 %53 %47 %866Lidt enig28 %36 %31 %23 %27 %493Lidt uenig25 %23 %15 %10 %14 %266Helt uenig12 %12 %10 %14 %12 %228Total100 %100 %100 %100 %100 %1853

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,498 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 17: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg kommer let til at kedemig” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)28 %24 %23 %18 %21 %390Lidt enig23 %28 %30 %31 %29 %544Lidt uenig25 %28 %28 %30 %29 %532Helt uenig24 %20 %19 %21 %21 %388Total100 %100 %100 %100 %100 %1854

P = 0,050 (alle grupper) / P = 0,490 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 18: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg får det tit dårligt, nårjeg gør noget forkert” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)15 %23 %29 %46 %35 %652Lidt enig25 %35 %43 %34 %35 %654Lidt uenig33 %25 %21 %13 %19 %347Helt uenig27 %16 %7%7%10 %188Total100 %100 %100 %100 %100 %1853

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,011 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 19: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres svar på udsagnet: ”Jeg bliver let hidsig” (pct.)Helt enigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)25 %23 %15 %10 %14 %265Lidt enig27 %24 %25 %21 %23 %431Lidt uenig27 %32 %31 %35 %33 %600Helt uenig20 %20 %29 %34 %30 %545Total100 %100 %100 %100 %100 %1841

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,793 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

241

Tabel 20: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og selvkontrol (pct.)HøjUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)9%13 %31 %49 %36 %Middel39 %43 %46 %39 %41 %Lav51 %43 %24 %12 %23 %Total100 %100 %100 %100 %100 %

Point grupperet: høj (13-26), middel (27-33), lav (34-52)

Tabel 21: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenelader være med at lave lektier (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %15 %14 %20 %17 %30721 %25 %28 %37 %32 %57631 %31 %35 %35 %34 %62037 %29 %24 %8%18 %327100 %100 %100 %100 %100 %1830

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,327 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 22: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenepjækker fra skole (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)13 %20 %24 %35 %28 %51424 %24 %32 %39 %34 %62031 %35 %29 %22 %26 %47932 %20 %15 %3%12 %216100 %100 %100 %100 %100 %1829

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,073 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 23: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrene stårpå skateboard på fortovet (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)14 %14 %8%14 %12 %2235%9%12 %20 %15 %27115 %25 %22 %31 %26 %46466 %53 %58 %35 %47 %857100 %100 %100 %100 %100 %1815

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,045 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

242

Tabel 24: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenedriller en klassekammerat pga. hans eller hendes tøj (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)31 %38 %47 %58 %50 %91128 %28 %35 %30 %31 %57023 %22 %13 %8%13 %23018 %13 %5%3%6%113100 %100 %100 %100 %100 %1824

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,493 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 25: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldreneryger cigaretter (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %22 %26 %38 %31 %5608%22 %19 %24 %20 %36614 %15 %20 %20 %19 %34762 %40 %35 %17 %30 %549100 %100 %100 %100 %100 %1822

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 26: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenedrikker sig fuld med vennerne i weekenden (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)17 %22 %21 %38 %29 %5317%10 %13 %16 %14 %24912 %16 %16 %17 %16 %29264 %53 %49 %28 %41 %744100 %100 %100 %100 %100 %1816

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,241 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 27: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrene slåren på samme alder, der siger noget dumt (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %19 %30 %47 %36 %65615 %20 %31 %31 %28 %51032 %35 %28 %19 %24 %43736 %26 %12 %3%12 %212100 %100 %100 %100 %100 %1815

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,203 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

243

Tabel 28: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenestjæler en kuglepen fra en klassekammerat (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)12 %16 %14 %26 %20 %36017 %19 %27 %35 %29 %53531 %35 %38 %30 %33 %59340 %30 %21 %9%18 %332100 %100 %100 %100 %100 %1820

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,240 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 29: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenelaver graffiti (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)16 %30 %32 %53 %40 %72823 %27 %31 %32 %30 %55131 %24 %26 %10 %19 %33730 %19 %12 %5%11 %203100 %100 %100 %100 %100 %1819

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,003 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 30: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldreneødelægger en gadelampe (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkert15 %Unge i kriminelle grupper33 %29 %24 %100 %Alvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)34 %42 %63 %49 %88334 %34 %29 %32 %57818 %18 %6%13 %24114 %5%2%7%120100 %100 %100 %100 %1822

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 31: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldreneryger hash, pot eller lignende (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)28 %44 %54 %75 %60 %109716 %23 %20 %16 %17 %31720 %13 %15 %6%11 %20435 %20 %11 %3%11 %199100 %100 %100 %100 %100 %1817

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,001 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

244

Tabel 32: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenestjæler en CD i en butik (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)29 %49 %58 %73 %61 %110936 %27 %32 %23 %27 %49919 %15 %7%3%7%12917 %8%3%2%5%83100 %100 %100 %100 %100 %1820

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,001 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 33: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenebryder ind i en bygning, et hus, en lejlighed eller lignende for at stjæle (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)55 %62 %82 %89 %80 %146321 %22 %13 %9%13 %2309%8%3%1%3%5515 %8%3%2%4%75100 %100 %100 %100 %100 %1820

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,249 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 34: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor forkert, de synes, det er, hvis jævnaldrenebruger våben eller magt for at få penge eller ting fra en på samme alder (pct.)MegetSlet ikkeForkertLidt forkertTotalforkertforkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)59 %70 %85 %89 %82 %150215 %18 %10 %8%10 %1889%4%3%1%3%5117 %7%3%2%4%81100 %100 %100 %100 %100 %1820

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,009 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 35: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og prosociale værdier (pct.)StærkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)13 %26 %39 %67 %48 %885Middel35 %45 %43 %29 %35 %638Svage53 %29 %19 %5%17 %314Total100 %100 %100 %100 %100 %1837

Point grupperet: stærke (16-32), middel (33-43) og svage (44-64)

245

Tabel 36: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for bu-tikstyveri og deres lærere opdagede det (pct.)Nej, slet ikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)35 %23 %15 %8%15 %270Ja, en smule38 %33 %33 %23 %29 %526Ja, rigtig meget27 %44 %52 %69 %57 %1042Total100 %100 %100 %100 %100 %1838

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,002 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 37: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for bu-tikstyveri og deres forældre opdagede det (pct.)Nej, slet ikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)12 %8%5%4%6%99Ja, en smule24 %25 %14 %8%13 %236Ja, rigtig meget64 %67 %81 %89 %82 %1481Total100 %100 %100 %100 %100 %1816

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,463 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 38: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for atbryde ind i en bil, og din bedste ven opdagede det (pct.)Nej, slet ikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)62 %49 %32 %15 %29 %521Ja, en smule22 %26 %32 %26 %27 %496Ja, rigtig meget15 %25 %36 %59 %44 %801Total100 %100 %100 %100 %100 %1818

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,027 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 39: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor flove de ville blive, hvis de blev taget for atbryde ind i en bil, og dine forældre opdagede det (pct.)Nej, slet ikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)14 %7%6%3%6%103Ja, en smule19 %22 %13 %9%12 %224Ja, rigtig meget68 %71 %82 %88 %82 %1504Total100 %100 %100 %100 %100 %1831

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,171 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

246

Tabel 40: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og skamfølelse (pct.)StærkUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %18 %27 %48 %35 %644Middel31 %42 %42 %36 %38 %185Svag58 %41 %31 %16 %28 %509Total100 %100 %100 %100 %100 %1848

Point grupperet: stærk (6), middel (7-11), svag (12-18)

Tabel 41: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal individuelle risikofaktorer (pct.)0Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %19 %33 %60 %43 %805114 %24 %31 %27 %26 %494217 %23 %15 %9%13 %241323 %14 %13 %3%5%173416 %9%6%1%5%97512 %9%1%0%3%4867%3%1%0%2%28Total100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,002 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 42: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal beskyttende faktorer (pct.)0Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)45 %35 %19 %6%17 %316130 %24 %25 %11 %19 %349219 %26 %24 %17 %20 %37135%9%15 %19 %16 %29340%5%10 %20 %14 %25751%1%6%17 %10 %19761%0%1%10 %6%103Total100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 43: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de dyrker sport i en idrætsforening/-klub(pct.)AldrigSjældent2-3gange ommåneden1 gangomugen2-3gangeom ugenSå godtsom hverdagTotal

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)

26 %25 %23 %22 %23%429

16 %21 %19 %21 %20%369

7%6%6%8%7%132

8%6%11 %10 %10%180

25 %20 %27 %25 %25%462

18 %21 %15 %14 %15%285

100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,325 (alle grupper) / P = 0,603 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

247

Tabel 44: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de går til spejder (pct.)AldrigSjældent2-3gange ommåneden1 gangomugen2-3gangeom ugenSå godtsom hverdagTotal

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)

96 %90 %96 %95 %95 %1756

1%2%2%3%2%42

1%3%1%0%1%13

1%2%1%1%1%26

1%0%0%0%0%7

0%2%0%0%0%3

100 %100 %100 %100 %100 %1847

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,034 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle): Signifikansen forsvinder, når kategorierne læggessammen som i rapporten. Pålideligheden af besvarelsen af spørgsmålet kan desuden betvivles, idet de unge under besvarelsen afspørgeskemaet hyppigt gav udtryk for, at det var et ret irrelevant og ’dumt’ spørgsmål.

Tabel 45: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de går til musikundervisning (pct.)AldrigSjældent2-3gange ommåneden1 gangomugen2-3gangeom ugenSå godtsom hverdagTotal

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)

92 %86 %87 %87 %88 %1625

2%6%5%5%5%91

2%2%1%2%1%25

2%2%5%4%4%71

1%4%2%2%2%32

1%1%0%1%1%9

100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,348 (alle grupper) / P = 0,248 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 46: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor tit de går i byen på for eksempel værtshus,diskotek eller lignende (pct.)AldrigSjældent2-3gange ommåneden1 gangomugen2-3gangeom ugenSå godtsom hverdagTotal

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)

30 %43 %53 %72 %59 %1096

32 %28 %27 %20 %24 %447

20 %14 %14 %5%10 %190

9%9%4%2%4%76

6%4%2%1%2%36

2%2%0%1%1%15

100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,186 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 47: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de færdes i høj-risikomiljøer (pct.)LavMiddelHøjTotalUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)5%18 %27 %45 %33 %60919 %33 %33 %37 %33 %18576 %50 %41 %18 %35 %645100 %100 %100 %100 %100 %1829

Point grupperet: sjældent (3-6 point), engang imellem (7-9 point), ofte (10-18 point)

248

Tabel 48: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de forsat ville være ven med en, hvis vedkom-mende var skyld i, at de fik problemer hjemme (pct.)På ingenSandsyn-RetHeltMåskeTotalmådeligvis ikkesikkertsikkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)9%14 %11 %16 %13 %24817 %18 %26 %28 %26 %47435 %37 %40 %40 %39 %72919 %18 %16 %12 %14 %26720 %13 %6%4%8%139100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,332 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 49: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de fortsat ville være ven med en, hvis vedkom-mende var skyld i, at de fik problemer i skolen (pct.)På ingenSandsyn-RetHeltMåskeTotalmådeligvis ikkesikkertsikkertUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)3%8%9%15 %11 %21214 %21 %21 %30 %24 %45330 %33 %45 %39 %39 %72325 %27 %18 %12 %16 %30328 %12 %7%4%9%166100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,002 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 50: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor mange af deres venner, der har røget hash(pct.)MindreDem alleDe flesteOmkringIngen afendTotalsammenaf demhalvdelendemhalvdelenUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %10 %3%1%4%6437 %16 %18 %5%14 %25513 %13 %10 %5%8%15123 %33 %32 %24 %27 %50116 %28 %37 %65 %47 %874100 %100 %100 %100 %100 %1845

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 51: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor mange af deres venner, der har taget andreulovlige stoffer (pct.)Dem allesammenDe fleste afdemOmkringhalvdelenMindre endhalvdelenIngen afdemTotal

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)

3%1%1%0%1%17

7%5%2%1%2%44

6%5%1%2%2%41

36 %27 %25 %9%19 %341

49 %63 %71 %87 %76 %1384

100 %100 %100 %100 %100 %1827

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0, 114 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

249

Tabel 52: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor stor en del af deres venner, der har erfaringermed kriminalitet og ulovlige stoffer (pct.)FåUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)9%12 %19 %53 %34 %633Nogle22 %40 %57 %41 %43 %792Mange69 %48 %24 %7%23 %424Total100 %100 %100 %100 %100 %1849

Point grupperet: få (6 point), nogle (7-11 point), mange (12-30 point)

Tabel 53: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har taget ulovlige stoffer de seneste 12måneder (pct.)AldrigSjældent2-3gange ommåneden1 gangomugen2-3gangeom ugenSå godtsom hverdagTotal

Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)

86,7 %89,1 %98,9 %99,4 %96,8 %1800

6,0 %3,1 %0,6 %0,3 %1,3 %25

2,4 %2,3 %0,2 %0,1 %0,6 %10

1,6 %1,6 %0,0 %0,1 %0,4 %7

0,4 %1,6 %0,0 %0,0 %0,2 %3

3%2%0,4 %0,1 %0,7 %12

100 %100 %100 %100 %100 %1857

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0, 555 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 54: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter deres forbrug af rusmidler de seneste 12 måneder(pct.)IntetModeratHyppigtTotalUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)25 %38 %44 %66 %52 %97233 %30 %42 %30 %34 %62942 %32 %15 %5%14 %270100 %100 %100 %100 %100 %1871

Point grupperet: intet (3 point), moderat (4-6 point), hyppigt (7-18 point)

Tabel 55: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsathed for trusler om tæv uden det blev til nogetde seneste 12 måneder(pct.)Overhovedet3 eller flere1 gang2 gangeTotalikkegangeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)53 %57 %67 %87 %75 %137318 %15 %18 %7%12 %22011 %10 %6%3%5%9419 %18 %9%4%9%158100 %100 %100 %100 %100 %1848

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,884 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

250

Tabel 56: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsathed for slag eller tæv de seneste 12 måneder(pct.)Overhovedet3 eller flere1 gang2 gangeTotalikkegangeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)72 %68 %87 %90 %85 %156714 %16 %9%7%9%1655%7%2%2%3%469%9%3%2%4%64100 %100 %100 %100 %100 %1842

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,666 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 57: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsathed for trusler om eller tvang til at udleverepenge eller ting de seneste 12 måneder (pct.)Overhovedet3 eller flere1 gang2 gangeTotalikkegangeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)86 %82 %92 %97 %93 %171310 %7%5%1%4%733%2%1%1%1%223%9%1%1%2%30100 %100 %100 %100 %100 %1838

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,045 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 58: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal risikolivsstilsfaktorer (pct.)0Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)11 %32 %52 %82 %60 %1131127 %24 %33 %15 %22 %421228 %26 %12 %3%11 %198334 %19 %4%0%7%136Total100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 59: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter antal beskyttende livsstilsfaktorer (pct.)0Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)71 %52 %35 %13 %30 %567123 %34 %37 %20 %26 %49824%10 %22 %36 %26 %49232%4%5%30 %17 %329Total100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

251

Tabel 60: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal risikofaktorer (pct.)0Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)4%10 %22 %54 %35%66316%19 %24 %24 %21%40329%9%20 %12 %14%262312 %19 %14 %5%10%179416 %12 %10 %3%8%141515 %14 %4%1%4%83616 %7%4%0%4%72710 %6%2%0%2%4386%2%0%0%1%2096%3%0%0%1%20Total100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 61: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og antal beskyttende faktorer (pct.)0Unge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)38 %25 %11 %2%11%209125 %21 %17 %5%12%226222 %22 %17 %8%14%25837%14 %19 %11 %13%24645%10 %14 %12 %12%21752%5%10 %15 %11%20860%2%7%15 %10%19070%2%3%15 %9%16581%1%1%11 %6%11690%0%0%5%3%51Total100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 62: Logistisk regression: unge i kriminelle grupper sammenlignet med andre unge (N=1725)Sig.Køn: PigeDrengEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerOpsyn fra forældre: MegetLidtNogetSelvkontrol: HøjLavMiddelProsociale værdier: StærkeSvageMiddelSkamfølelse: StærkSvagMiddelKriminelle venner: FåMangeNogleRisikomiljøer: SjældentOfteEngang imellemRusmidler: SjældentOfteEngang imellemExp(B)11,86211,7371,23211,5940,68912,0892,28713,1871,62611,8361,27115,5051,36615,3952,32711,9071,63295 % konfidensinterval for Exp(B)Nedre0,0010,0500,0150,5500,0010,0310,1360,0120,0130,0030,0000,0000,0630,0550,0340,4030,0000,0000,2910,0000,0000,0210,0690,0300,0481,2831,1140,6221,0440,4231,1691,3211,8300,9731,0460,7253,0890,7652,7161,1391,0641,005Øvre2,7022,7072,4402,4321,1243,7363,9615,5512,7183,2252,2289,8112,43810,7174,7553,4192,650

252

Tabel 63: Logistisk regression: unge i kriminelle grupper sammenlignet med lovlydige (N=1101)Sig.Køn: PigeDrengEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerOpsyn fra forældre: MegetLidtNogetForhold til skolen: GodtDårligtMiddelgodtProsociale værdier: StærkeSvageMiddelSkamfølelse: StærkSvagMiddelKriminelle venner: FåMangeNogleRisikomiljøer: SjældentOfteEngang imellemRusmidler: SjældentOfteEngang imellemExp(B)13,52212,9232,12612,7950,68113,6941,41115,6542,37412,2611,455121,7922,69216,1351,89314,1342,10495 % konfidensinterval for Exp(B)Nedre0,0000,0070,0020,1570,0000,0010,2620,0090,0050,3520,0000,0000,0070,0910,0340,2960,0000,0000,0060,0000,0000,1300,0100,0030,0372,0491,4840,7481,5480,3491,4960,6832,6241,2611,0650,7209,9611,3242,7130,8281,6241,047Øvre6,0525,7596,0415,0481,3329,1232,91412,1854,4704,7982,94147,6765,13613,8714,32710,5244,229

Tabel 64: Logistisk regression: unge i kriminelle grupper sammenlignet med småkriminelle (N=741)Sig.Exp(B)95 % konfidensinterval for Exp(B)NedreKøn: PigeDrengEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerOpsyn fra forældre: MegetLidtNogetSelvkontrol: HøjLavMiddelProsociale værdier: StærkeSvageMiddelKriminelle venner: FåMangeNogleRisikomiljøer: SjældentOfteEngang imellemRusmidler: SjældentOfteEngang imellem0,0000,0790,0260,5920,0240,1320,2250,0260,0140,0110,0010,0000,0550,0000,0000,4890,0000,0000,0150,0180,0050,15412,50911,7841,24011,4330,71612,2112,15713,0501,72813,6840,79715,0702,55012,6201,4791,6331,0730,5640,8970,4171,1761,1941,6530,9881,9290,4192,4821,2001,3390,864Øvre3,8562,9682,7242,2891,2294,1563,8995,6263,0227,0381,51710,3575,4185,1272,534

253

Tabel 65: Logistisk regression: unge i kriminelle grupper sammenlignet med alvorligt kriminelle (N=353)Sig.Exp(B)95 % konfidensinterval for Exp(B)NedreOpsyn fra forældre: MegetLidtNogetKriminelle venner: FåMangeNogleRisikomiljøer: SjældentOfteEngang imellem0,0040,3960,0310,0380,8890,1650,0010,0010,10811,2880,49011,0630,53914,4632,1370,7180,2560,4500,2251,8480,847Øvre2,3130,9382,5121,29110,7785,396

Tabel 66: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsagnet: Jeg kan godt lide mit kvarter (pct.)Hverken enigHelt enig / enigHelt uenig / uenigI alteller uenigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)73 %81 %75 %77 %76 %142318 %10 %17 %16 %16 %3059%9%8%7%7%137100 %100 %100 %100 %100 %1865

P = 0,335 (alle grupper) / P = 0,106 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 67: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og udsagnet: I mit kvarter hjælper unge hinanden, hvis deter nødvendigt (pct.)Hverken enigHelt enig / enigHelt uenig / uenigI alteller uenigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)67 %57 %55 %59 %59 %107623 %29 %33 %29 %30 %54111 %14 %12 %11 %12 %211100 %100 %100 %100 %100 %1828

P = 0,085 (alle grupper) / P = 0,217 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 68: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsagnet: I mit kvarter kan man stole på hinanden(pct.)Hverken enigHelt enig / enigHelt uenig / uenigI alteller uenigUnge i kriminelle grup-45 %36 %19 %100 %perAlvorligt kriminelle42 %39 %18 %100 %SmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)35 %41 %40 %72844 %40 %40 %73921 %20 %20 %367100 %100 %100 %1834

P = 0,196 (alle grupper) / P = 0,823 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

254

Tabel 69: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter udsagnet: I mit kvarter er unge enige om, hvad derer rigtigt og forkert (pct.)Hverken enigHelt enig / enigHelt uenig / uenigI alteller uenigUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)31 %30 %30 %34 %32 %58640 %41 %41 %44 %42 %77629 %29 %30 %22 %26 %475100 %100 %100 %100 %100 %1837

P = 0,047 (alle grupper) / P = 0,997 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 70: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvor ofte de har set unge lave hærværk i dereskvarter (pct.)Mindst enMindst enHver dag /Aldrig /gang omgang omnæsten hverTotalnæsten aldrigmånedenugendagUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)21 %32 %38 %52 %42 %77926 %26 %32 %30 %30 %54830 %25 %16 %12 %17 %30822 %17 %14 %7%12 %213100 %100 %100 %100 %100 %1886

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,118 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 71: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter hvorvidt de voksne i kvarteret vil skælde ud ellersige det til forældrene, hvis de unge ikke opfører sig ordentligt (pct.)For det mesteSommetiderSjældentAldrigTotalUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)20 %25 %25 %31 %27 %49527 %29 %37 %36 %34 %62436 %25 %30 %25 %28 %51417 %21 %8%9%11 %191100 %100 %100 %100 %100 %1824

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,212 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 72: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om nogen fra deres kvarter er med i en bande (pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutTotalsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)61 %42 %34 %19 %30 %55128 %24 %30 %31 %30 %5362%6%3%2%2%446%17 %21 %32 %24 %4383%12 %13 %17 %14 %245100 %100 %100 %100 %100 %1814

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

255

Tabel 73: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de tror, andre unge mener, de er med i en ban-de (pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutI altsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)23 %10 %5%3%7%12231 %20 %13 %7%13 %2315%6%5%2%4%6720 %23 %28 %19 %22 %40221 %41 %50 %69 %55 %999100 %100 %100 %100 %100 %1821

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 74: Unge fordelt efter kriminalitetskategori og efter om de tror, voksne mener, de er med i bande (pct.)Nej, menNej, detNej,Ja, heltJa, måskeder hartror jegabsolutTotalsikkertværetikkeikkeUnge i kriminelle grupperAlvorligt kriminelleSmåkriminelleLovlydigeI alt (pct.)I alt (antal)19 %8%4%3%6%10228 %14 %11 %5%10 %1837%11 %4%2%4%7025 %24 %28 %17 %22 %39121 %43 %54 %73 %59 %1053100 %100 %100 %100 %100 %1799

P = 0,000 (alle grupper) / P = 0,000 (unge i kriminelle grupper/alvorligt kriminelle)

Tabel 75: Logistisk regression: unge i kriminelle grupper, der gerne vil være med i en bande, sammenlignetmed unge i kriminelle grupper, der ikke vil være med i en bande (N=229)Sig.Bande i området: NejJaEtnicitet: Dansk oprindelseEfterkommerIndvandrerProsociale værdier: SvageStærkeMiddelExp(B)14,03112,2922,88210,8430,30595 % konfidensinterval for Exp(B)Nedre0,0040,0910,0480,1190,0560,7570,0171,5611,0070,7600,2860,115Øvre10,4115,21610,9222,4810,809

256