Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 523
Offentligt
ÅRSBERETNING 2010Adoptionsnævnets årsberetning 2010
Adoptionsnævnets kontaktoplysninger:Kristineberg 62100 Kbh. ØTlf. 33 92 33 02
AdoptionsnævnetJuni 20111. udgavePublikationen kan hentes på www.adoptionsnaevnet.dk
ÅRSBERETNING 2010
2
INDHOLDSFORTEGNELSEIndholdsfortegnelseForordKapitel 1: Adoptionsnævnets opgaver ogsammensætning1.1. Nævnets sammensætning1.2 Adoptionsnævnets opgaver i hovedtræk1.3 Adoptionsnævnets rådgivende børnelæger1.4 Nævnets hjemmeside
357771011
Kapitel 2: Nævnets behandling af klagesager2.1. Klager over adoptionssamrådenes afgørelser2.2. Klager over de formidlende organisationer ogindberettede sager
121214
Kapitel 3: Særlige temaer3.1. Fokusområder3.1.1. HYPOTETISKE ALDERSRAMMER3.1.2. FORLÆNGELSE AF GODKENDELSER3.1.3. ENLIGE FLERGANGSADOPTANTER3.1.4. VURDERING AF OVERVÆGT OG RYGNING3.1.5. INFORMATIONS- OG TILSYNSREJSE TIL SYDKOREA3.1.6. OPFØLGNING PÅ TILSYNSREJSEN TIL ETIOPIEN I 2009
2121212225262932
3.2. Undersøgelser3.2.1. BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGEN3.2.2. UDVIKLINGEN I VENTETIDER OG ADOPTANERNES ALDER3.2.3. BRUGERUNDERSØGELSE AF ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FORLÆGEFAGLIG RÅDGIVNING
33333435
3.3. Landsmøder m.v.3.3.1. LANDSMØDE3.3.2. PÆDIATERMØDE
373738
Kapitel 4: Nationale bortadoptioner4.1 Proceduren ved anvisning af danske børn til nationaladoption4.2 Antallet af børn og godkendte ansøgere4.3 Børn til bortadoption
40404143
Kapitel 5: Statistik5.1. Godkendelser5.1.1 Fase 15.1.1.1. ADMINISTRATIVE AFGØRELSER5.1.1.2. DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET OG SAMLIVSKRAVET5.1.1.3. SPECIALUNDERSØGELSER
444446464748
ÅRSBERETNING 2010
3
5.1.1.4. AFSLAG I FASE 15.1.1.5. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 1
4849
5.1.2. Fase 25.1.3. Fase 35.1.3.1. SPECIALUNDERSØGELSER I FASE 35.1.3.2. GODKENDELSENS INDHOLD5.1.3.3. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 35.1.3.4. DEN TOTALE SAGSBEHANDLINGSTID
495051515253
5.2. Matchninger5.2.1 STATSFORVALTNINGERNES MATCHNINGSSAGER5.2.2. DE FORMIDLENDE ORGANISATIONERS MATCHNINGSSAGER
535358
5.3. Hjemtagne børn
64
Øvrige aktører på adoptionsområdetOrdforklaring
6668
ÅRSBERETNING 2010
4
FORORDEn adoption skal være til barnets bedste. Sådan lyder det vigtigste grundprincip i dekonventioner og den lovgivning, som adoptionsmyndighederne baserer sinsagsbehandling på. Netop dette princip har også i 2010 været centralt for mange afnævnets drøftelser, både i de konkrete og i de mere generelle sager.I det forgangne år blev knap 450 børn bortadopteret til danske familier efter dettegrundprincip – internationalt eller nationalt.Fokus på godkendelsesprocessenI 2010 har Adoptionsnævnets arbejde især været præget af et fokus pågodkendelseskravene og behandlingen af godkendelsessagerne.Godkendelseskravene er centrale i forhold til at sikre, at adoptionen bliver tilbarnets bedste, og selve processen bør tilrettelægges, så dette aspekt bliver belystbedst muligt, samtidig med at ansøgerne føler sig ordentligt behandlet. Nævnet harblandt andet undersøgt tilfredsheden blandt ansøgerne i forhold til processen.Herudover har nævnet i flere sammenhænge haft lejlighed til at forholde signærmere til de gældende regler og de vurderinger, der foretages som led iprocessen.Adoptionsnævnet har set nærmere på kravene til ansøgernes helbredsforhold ogundersøgt betydningen af rygning sammenlignet med andre helbredsmæssigeproblematikker, herunder ikke mindst overvægt.Endvidere har nævnet haft fokus på den sagsbehandling, som statsforvaltningerneforetager i forbindelse med regodkendelse af ansøgere efter udløbet af den førstegodkendelsesperiode på 3 år. Her har nævnet efter en gennemgang af konkretesager fundet, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis der afholdes en personligsamtale med ansøgerne om deres liv og situation siden den første godkendelse.Nævnet har også gennemgået sager om enlige ansøgere til barn nr. to for at se,hvordan samrådene vurderer disse ansøgeres egnethed og ressourcer. Imodsætning til par gælder der for enlige ingen ”formodningsregel” for, at man somtidligere adoptant må forventes at have ressourcerne til at adoptere på ny.Adoptionsnævnet behandlede i 2010 54 klagesager vedrørende samrådenesafgørelser i godkendelsessager. I 56 % af sagerne stadfæstede nævnet samrådetsafgørelse,hvilket er en noget mindre andel af stadfæstelser end i 2009, hvorstadfæstelsesprocenten var på 72 %. Af de klagesager, nævnet behandlede i 2010,handlede flest sager om ansøgernes personlige ressourcer, dernæst om ansøgerneshelbred, hvilket også gjorde sig gældende sidste år.Andre opgaver i 2010Nævnet har i 2010 holdt møder for de centrale aktører på adoptionsområdet, bl.a.et landsmøde for sagsbehandlere samt organisationer og herudover etpædiatermøde for de lægelige konsulenter på adoptionsområdet.5
ÅRSBERETNING 2010
Året bød også på en udbytterig informations- og tilsynsrejse til Sydkorea, hvornævnet fik indsigt i den kulturelle og sociale kontekst for de internationaleadoptioner og det arbejde med Post Adoption Service, som udføres i Sydkorea.I forhold til de nationale adoptioner har der trods ændringen af adoptionsloven i2009 ikke været sager, hvor nævnet er blevet bedt om at matche et barn medhenblik på at gennemføre en adoption uden samtykke.Efter forretningsordenen hører det til Adoptionsnævnets opgaver at udgiveårsberetninger. Nævnet har i denne årsberetning valgt at bruge en lidt andenopbygning end i de tidligere årsberetninger. Som noget nyt er omtalen af de meregenerelle problemstillinger, som nævnet har beskæftiget sig med i løbet af 2010, nusamlet i ét kapitel overskriften ”særlige temaer”. Nævnets undersøgelser ogpublikationer bliver løbende offentliggjort på nævnets hjemmesideadoptionsnaevnet.dk.
Anne ThalbitzerFormand for Adoptionsnævnet
ÅRSBERETNING 2010
6
KAPITEL 1: ADOPTIONSNÆVNETS OPGAVEROG SAMMENSÆTNINGAdoptionsnævnet blev oprettet i 1976 som et uafhængigt klage- og tilsynsorgan.Nævnet er nedsat af justitsministeren.
1.1. Nævnets sammensætningAdoptionsnævnet består af en formand, der skal være landsdommer ellerhøjesteretsdommer, samt ni medlemmer. Familiestyrelsen stiller sekretariatsbistandtil rådighed for Adoptionsnævnet.Nævnsmedlemmerne udpeges for en periode på fire år ad gangen.Nævnets sammensætning var i 2010:Formand, landsdommer Anne Thalbitzer (afløste pr. 1.4.2010 højesteretsdommerVibeke Rønne)Næstformand, direktør Dorrit Sylvest NielsenPsykolog Lisbeth LiebmannPsykiater Hans Mørch Jensen (afløste pr. 1.4.2010 psykiater Joachim Hoffmeyer)Socialrådgiver Pia EriksenIntern mediciner Jan Erik Henriksen (afløste pr. 1.4.2010 intern mediciner ThureKrarup)Pædiater Charlotte OlesenBørne- og ungdomspsykiater Lisbeth KortegaardKonsulent (lægmedlem) Stig FogIngeniør (lægmedlem) Morten Kaare Hansen
1.2 Adoptionsnævnets opgaver i hovedtrækDer er fastsat en forretningsorden for nævnet, som i § 2 beskriver nævnetsvæsentligste opgaver.Nævnets opgaver vedrører følgende tre hovedområder:Klager over afgørelser truffet af adoptionssamrådene eller de danske adoptions-formidlende organisationer. Det drejer sig navnlig om klager over enten et sam-råds afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant, eller en formidlendeorganisations behandling og vurdering af en matchningssag (se ordforklaring ba-gerst i beretningen). Endvidere behandler nævnet klager over samrådene ogsamrådssekretariaternes sagsbehandling i forbindelse med afgørelse af konkretesager.Tilsyn med adoptionssamrådene og de formidlende organisationer. Tilsynsvirk-somheden med samrådene består navnlig i at sikre en ensartet praksis på områ-
ÅRSBERETNING 2010
7
det. Tilsynet med de formidlende organisationer retter sig mod deres behandlingaf matchningssager, samt deres virksomhed i udlandet.Indsamling, bearbejdning og formidling af viden om adoptionsområdet i såvelnational som international sammenhæng.Herudover er det nævnets opgave at anvise børn til national anonymfremmedadoption. Hvis et barn født i Danmark ønskes bortadopteret (eller skalbortadopteres uden samtykke), er det nævnets opgave at vælge de ansøgere, derskønnes bedst egnede til at adoptere det pågældende barn.Endvidere har nævnet udpeget et antal børnelæger, som har til opgave at rådgiveansøgerne, når de har fået stillet et udenlandsk barn i forslag.
Processen for nævnets behandling af klagesager
ADOPTIONSLOVEN § 25 B, STK. 3Et samråds afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptions-nævnet.
Nævnets behandling af en klagesag sker på grundlag af den undersøgelse, der erforetaget i statsforvaltningen. Nævnet har dog mulighed for at beslutte, at der –som oftest ved statsforvaltningens foranstaltning – skal tilvejebringes nyeoplysninger.Nævnet behandler som udgangspunkt alle klagesager på et møde. Ansøgeren harmulighed for at møde personligt frem på mødet og redegøre nærmere for sinesynspunkter over for nævnet. En del ansøgere vælger at benytte sig af dennemulighed. I 2010 mødte 41 % af ansøgerne personligt for nævnet. I 2009 var dentilsvarende andel 40 %.Når nævnet har truffet afgørelse i en klagesag, meddeles afgørelsen direkte tilansøgeren. Der sendes en genpart af afgørelsen til ansøgerens statsforvaltning.Ansøgeres klager til nævnet vedrører hovedsageligt følgende problemstillinger:Afslag på godkendelse til adoption i fase 1 og fase 3 (se ordforklaring bagerst iberetningen)Samrådets beslutning om at iværksætte yderligere undersøgelser af ansøgerne igodkendelsesforløbetSamrådets afgørelse om at trække en godkendelse til at adoptere tilbage.Matchningsforslag.De formidlende organisationers virksomhed i udlandet.
ÅRSBERETNING 2010
8
Processen for nævnets tilsyn med adoptionssamrådeneADOPTIONSNÆVNETS FORRETNINGSORDEN § 22:stk. 1.Nævnet kan indkalde sager fra de amtskommunale adoptionssamråd tilgennemsyn i nævnet.stk.2.Nævnet underretter adoptionssamrådet om resultatet af gennemgangen.stk.3.Nævnet kan ikke som led i sin tilsynsvirksomhed omgøre adoptionssam-rådenes afgørelser.ADOPTIONSNÆVNETS FORRETNINGSORDEN § 23:Nævnet kan afholde møder med adoptionssamrådene. Nævnet kan endvidereafgive vejledende udtalelser og henstillinger til adoptionssamrådene.
Nævnets tilsyn med adoptionssamrådene har navnlig til formål at fremme størstmulig kvalitet og ensartethed i samrådenes afgørelser. Nævnet har ikke mulighedfor alene gennem sin funktion som klageinstans at sikre en høj grad af ensartethed isamrådenes praksis, da nævnet kun behandler en mindre andel af samrådetsafgørelser.Blandt andet derfor indkalder nævnet årligt en række sager til gennemsyn i nævnet.Derudover har nævnet valgt at udbygge sin tilsynsvirksomhed med en generelorientering til samrådene om praksis, herunder ved offentliggørelse af nævnetsafgørelser på hjemmesiden.
Processen for tilsynet med de formidlende organisationer
GODKENDELSESBEKENDTGØRELSEN § 38, STK. 2-4:stk. 2.Adoptionsnævnet fører tilsyn med de formidlende organisationers virk-somhed i udlandet og med de formidlende organisationers behandling af match-ningsforslag.stk. 3.Familiestyrelsen og Adoptionsnævnet behandler klager over deformidlende organisationer inden for styrelsens og nævnets tilsynsområder.stk. 4.Statsforvaltningen indberetter til Adoptionsnævnet, hvisstatsforvaltningen bliver opmærksom på særlige forhold vedrørende deformidlende organisationers virksomhed i udlandet eller de formidlendeorganisationers behandling af matchningsforslag.
Nævnet fører tilsyn med og behandler klager over de formidlende organisationersbehandling af matchningsforslag og organisationernes virksomhed i udlandet,herunder organisationernes relation til udenlandske samarbejdspartnere.
ÅRSBERETNING 2010
9
Nævnet lægger ved tilrettelæggelsen af sit tilsyn vægt på, at der ikke aleneforetages en bagudrettet kontrol med allerede afgjorte sager, men at tilsynet i vidtomfang også baseres på dialog, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål kan drøftes, og dengenerelle udvikling på adoptionsområdet kan følges.
1.3 Adoptionsnævnets rådgivende børnelægerNævnet har ansat seks børnelæger, som kan rådgive ansøgere om dehelbredsmæssige og psykosociale forhold, der gør sig gældende for det barn, de harfået bragt i forslag.Når ansøgerne skal tage stilling til et barn i forslag, har de således mulighed for atsøge gratis rådgivning hos disse uvildige børnelæger. Ansøgere skal henvende sig tilden læge, der dækker den statsforvaltning, hvor ansøgeren bor.På nævnets hjemmeside adoptionsnævnet.dk findes navne og kontaktoplysningerpå de seks børnelæger.Da nævnets børnelæger alene har en rådgivende rolle, skal de ikke tage stilling til,om det foreslåede barn ligger inden for eller uden for ansøgernes godkendelse. Råd-givningen er udelukkende et tilbud til ansøgerne, og ansøgerne bestemmer selvhvilke dokumenter, de eventuelt ønsker at drøfte med nævnets børnelæge. Afsamme grunde munder rådgivningen ikke ud i en skriftlig erklæring om barnetshelbredsforhold.I 2010 ydede nævnets børnelæger rådgivning til ansøgere i 74 tilfælde (37 i 2009).I forhold til det samlede antal af hjemtagne børn i 2010 blev der ydet rådgivning i17,7 % af sagerne.I 4 tilfælde blev rådgivningen ydet til sagsbehandlere i statsforvaltningerne, somefter nævnets henstilling af 6. april 2010 fik mulighed for at konsultere nævnetsbørnelæger i forbindelse med sager om konkrete matchningsforslag uden foransøgeres godkendelse.31 rådgivninger (42 %) vedrørte børn formidlet gennem AC Børnehjælp, mens 43rådgivninger (58 %) vedrørte børn formidlet gennem DanAdopt. Dette skalsammenholdes med, at 58 % af alle hjemtagne børn i 2010 blev formidlet gennemAC Børnehjælp, mens 42 % blev formidlet gennem DanAdopt.Nævnet lader det være op til børnelægerne selv at vurdere, hvordan rådgivningenmest hensigtsmæssigt kan gennemføres, herunder om rådgivningen skal ske tele-fonisk, under hjemmebesøg eller på anden måde.Som det ses af tabellen nedenfor, foregik en overvejende del af alle rådgivninger i2010 telefonisk. I 2010 varede den gennemsnitlige rådgivning 2,66 timer.
ÅRSBERETNING 2010
10
HVILKEN TYPE RÅDGIVNING ER DER YDET?AntalPersonlig rådgivning i ansøgerens hjem eller andet stedTelefonrådgivningBåde personlig rådgivning og telefonisk rådgivningI alt2522074
Procent2,7 %70,3 %27 %100 %
Nævnet påbegyndte i 2009 en evaluering af ordningen, og udfaldet af denneevaluering er offentliggjort i 2010, se nærmere under punkt 3.2.3.
1.4 Nævnets hjemmesideDen 1. juli 2009 lancerede nævnet en ny hjemmeside på adoptionsnævnet.dk. Påhjemmesiden findes blandt andet generelle oplysninger om nævnets arbejdsopgaverog sammensætning, reglerne på adoptionsområdet, samt en beskrivelse afgodkendelses- og adoptionsprocessen i Danmark. Herudover er der offentliggjort enrække anonymiserede resuméer af udvalgte afgørelser truffet i nævnet, somvurderes relevante for blandt andet samrådets behandling af lignende sager, samtfor ansøgere, der påtænker at klage til nævnet. Hjemmesiden indeholder også enrække statistiske oplysninger om adoptionsområdet. Nævnets publikationer ertilgængelige på hjemmesiden, og det fremgår også, hvilke forskningsprojekternævnet siden 2000 har valgt at yde støtte til.Da IT- og Telestyrelsen i efteråret 2009 foretog sin årlige vurdering af brugervenlig-heden på en lang række offentlige instansers hjemmesider, blev nævnets nyehjemmeside tildelt 4 ud af 5 såkaldte Netkroner, hvilket tyder på, at den overordne-de målsætning om at øge brugervenligheden på hjemmesiden blev opfyldt.Nævnet er dog blevet opmærksom på, at hjemmesidens visning af resuméer afafgørelser samt søgefunktionen for samme ikke er hensigtsmæssig. Denne del afhjemmesiden vil blive forbedret.Nævnets hjemmeside bliver hver måned besøgt af ca. 1500 brugere.
ÅRSBERETNING 2010
11
KAPITEL 2: NÆVNETS BEHANDLING AF KLA-GESAGER2.1. Klager over adoptionssamrådenes afgørelserI 2010 behandlede nævnet 54 klager over samrådenes afgørelser igodkendelsessager. I 2008 og 2009 behandlede nævnet henholdsvis 49 og 43klager i godkendelsessager.I 2010 vedrørte 9 af de 54 sager enlige ansøgere, mens de øvrige 45 sager vedrørtepar.De 54 sager fordeler sig på de fem statsforvaltninger som beskrevet i nedenståendetabel. Tabellen viser ligeledes, hvor mange afslag på godkendelse, de enkeltesamråd har givet i 2010. Det skal dog understreges, at nævnet kan have behandletklagesager, der er afgjort i samrådet før 2010.
NÆVNETS KLAGESAGER I 2010:Antal afslag i samrådetpå godkendelse iFase 1 og fase 3HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandI alt36142221295
Antal klagesager be-handlet af nævnet
1661614254
Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af begrundelser for samrådenes afslag ide 54 klagesager, som nævnet behandlede i 2010. Den typiske begrundelse forsamrådets afslag var, at samrådet efter en individuel vurdering af ansøgerensressourcer ikke havde fundet ansøgeren egnet som adoptant.
BEGRUNDELSER FOR SAMRÅDENES AFSLAG I 2010 (KLAGESAGERNE)
ÅRSBERETNING 2010
12
KlagesagerNævnet ændrede i 11 sager samrådets afgørelse. Herudover blev 13 sagertilbagesendt til samrådet, da nævnet enten gav en dispensation (f.eks. fraalderskravet) eller besluttede, at der skulle indhentes nye oplysninger, indensamrådet på ny kunne træffe en afgørelse i sagen.
ADOPTIONSNÆVNETS AFGØRELSER
ÅRSBERETNING 2010
13
Ud af de 54 klager besluttede nævnet i 3 sager at fremkomme med kritik afsamrådene. Andelen af sager, hvor Adoptionsnævnet er fremkommet med kritikudgør med andre ord 6 % af sagerne, hvilket er væsentlig mindre end deforegående år. I 2009 fremkom nævnet med kritik i 14 % af sagerne og i 2008 i 27% af sagerne. Kritik fra nævnet bliver f.eks. givet, når samrådene i deres afgørelserikke har henvist til relevante retsregler, eller når afgørelserne ikke er tilstrækkeligtkonkret begrundet.
NÆVNETS AFGØRELSER I GODKENDELSESSAGER I 2009 OG 20102009Stadfæstelse af afslag, delvis godkendelse eller iværk-sættelse af yderligere undersøgelseÆndring af afslag til en godkendelse eller delvis godken-delseTilbagesendt – nævnet har dispenseretTilbagesendt til fortsat behandlingAndetI alt31443143
20103011112054
Andre sagerNævnet behandlede i 2010 desuden 2 klager over samrådets afgørelser i sagervedrørende matchningsforslag.Derudover behandlede nævnet 14 klagesager vedrørende andre forhold, somnavnlig omhandlede afgørelser om bortfald af en godkendelse til adoption.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de 54 klagesager, som nævnet behandledei 2010, var 46 dage. Dette er opgjort som bruttosagsbehandlingstiden, dvs. densamlede sagsbehandlingstid fra klagen er modtaget af nævnets sekretariat tilafgørelsen er truffet og sendt til ansøgerne. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstidvar i 2008 og 2009 henholdsvis 50 og 47 dage.Nævnet udarbejder resuméer af en lang række afgørelser, som vurderes relevantefor blandt andet samrådets behandling af lignende sager, samt for borgere, derpåtænker at klage til nævnet. Resuméerne offentliggøres løbende på nævnetshjemmeside adoptionsnævnet.dk.Nævnet, der tillige fører tilsyn med adoptionssamrådene, behandlede i 2010desuden en lang række tilsynssager. Der henvises til kapitel 3 i årsberetningen.
2.2. Klager over de formidlende organisationer ogindberettede sagerVed langt de fleste internationale adoptioner foretages matchningen af denkompetente instans i afgiverlandet. Derefter vurderer den formidlende organisation,om matchningsforslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse. Medmindrematchningen ligger åbenbart inden for ansøgernes godkendelse, bør sagen sendes
ÅRSBERETNING 2010
14
til afgørelse i samrådet.Hvis den formidlende organisation er i tvivl, om barnet ligger inden for ansøgernesgodkendelse, skal sagen sendes til samrådet, som derpå skal tage stilling til den.Hvis den formidlende organisation vurderer, at barnet ligger uden for ansøgernesgodkendelse, og ansøgerne stadig ønsker at hjemtage barnet, skal sagen ligeledessendes til samrådet, som i disse tilfælde skal tage stilling til, om ansøgernesgodkendelse kan udvides til at omfatte det konkrete barn.Samrådet inddrages også i matchningssager, hvor en ansøger har reflekteret på engenerel omtale af et konkret barn i eksempelvis de formidlende organisationerslister over ”special need” børn (”barn søger forældre”).Ud over indberetninger, som nævnet modtager efter afslutningen af enmatchningsag, behandler nævnet også klager over samrådenes afgørelser imatchningssager, samt over de formidlende organisationers behandling afmatchningsforslag.Nedenfor følger en gennemgang af de sager, som er blevet indberettet til nævnet i2010 vedrørende udenlandske matchningsforslag. Der blev i alt indberettet 12sager, hvoraf nævnet udtalte kritik i 2 af sagerne. Herudover omtales en sag, hvorder er klaget over den formidlende organisation.
1) Indberetning fra Statsforvaltningen Nordjylland om barn fra KinaStatsforvaltningen havde indberettet sagen, da statsforvaltningen ikke mente, atDanAdopt burde have stillet barnet i forslag inden for en almen godkendelse medoplysninger om barnets vækst, der forelå i sagen. Barnets vægt var 1,8 kg, dabarnet var 10 dage gammelt.Da barnets lave vægt bl.a. kunne tilskrives gulsot, og da barnet hurtigt havdeindhentet sin vækst og udvikling, havde nævnet ikke bemærkninger tilorganisationens vurdering af barnet og lod blot sagen indgå i det generelle tilsyn.
2) Indberetning fra Statsforvaltningen Midtjylland om barn fra et afrikansk landStatsforvaltningen havde indberettet sagen om et barn, der var hjemtaget inden foren almen godkendelse, men som viste sig at være omskåret.De lægelige oplysninger fra afgiverlandet viste, at der var fundet normale forholdved undersøgelse af blandt andet kønsorganer.AC Børnehjælps pædiater havde vurderet barnet inden for en almen godkendelseunder forudsætning af, at der inden hjemtagelsen forelå en negativ Hepatitis BsAg-test.Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af organisationen i forhold tilomskæringsproblematikken, bl.a. som følge af at AC Børnehjælp fremadrettet havde15
ÅRSBERETNING 2010
ændret sin procedure sådan, at deres repræsentant i alle fremtidige adoptionssagerfra det pågældende land ville spørge børnehjemmet, om barnet var blevetomskåret.Med hensyn til pædiaterens forbehold i erklæringen vedrørende test for Hepatitis Bgav det nævnet anledning til generelt at overveje et krav om test for Hepatitis B førmatchning. Ud fra hensynet til barnet fandt nævnet dog ikke grundlag for altid atkræve en sådan test, hvis barnet i øvrigt fremtræder klinisk rask uden tegn tilleverlidelse. I de tilfælde hvor der allerede er foretaget en test, bør testresultatetdog afventes, før matchning sker.
3) Indberetning fra Statsforvaltningen Nordjylland om barn fra EtiopienStatsforvaltningen havde indberettet sagen om et barn, som af AC Børnehjælp varvurderet inden for en almen godkendelse. Statsforvaltningen ønskede nævnetsvurdering af, om barnet i 7 måneders alderen med en vægt på 4,7 kg og en længdepå 61 cm burde være vurderet uden for almen godkendelse. Statsforvaltningenhenviste også til, at barnet på de medsendte billeder sås maveliggende medknyttede hænder samt på det ene billede tillige med en indadrettet stilling af højrehånd.Efter at have foretaget en høring af AC Børnehjælp var nævnet enig medorganisationen i vurderingen af barnet. Nævnet tillagde det mindre betydning, atbarnets hænder var knyttede på billederne men fandt det positivt, at barnet på et afbillederne var helt oppe på armene. Herudover var det nævnets vurdering, at barnetsyntes at være symmetrisk væksthæmmet, men ikke markant lille af vækst.Nævnet lagde afgørende vægt på, at barnet havde udviklet sig fint fra ankomsten tilbørnehjemmet.Sagen gav samtidig nævnet anledning til at planlægge et tilsyn vedrørendeomfanget af oplysninger på børn fra det pågældende børnehjem i Etiopien.
4) Indberetning fra Statsforvaltningen Nordjylland om barn fra et sydamerikansklandStatsforvaltningen havde indberettet sagen om et barn, som af AC Børnehjælp varvurderet inden for en almen godkendelse. Statsforvaltningen ønskede nævnetsstillingtagen til vurderingen af barnet, som ifølge det oplyste var født af enstofmisbrugende mor og havde levet under meget dårlige forhold de første 3måneder af sit liv.Efter at have hørt organisationen over indberetningen var det nævnets opfattelse, atbarnet burde have været vurderet uden for en almen godkendelse, henset tilforældrenes stofmisbrug. Ud fra de foreliggende oplysninger var der tale om etmeget sårbart barn, der potentielt kunne få indlæringsvanskeligheder og psykiskelidelser, ligesom indtagelse af de pågældende stoffer under graviditeten medførerrisiko for misdannelser hos barnet. Efter motiverne til adoptionsloven bør deformidlende organisationer udvise betydelig tilbageholdenhed ved vurderingen af
ÅRSBERETNING 2010
16
udenlandske matchningsforslag, sådan at sagerne sendes til samrådene tilafgørelse, medmindre forslaget ligger åbenbart inden for godkendelsen.
5) Indberetning fra Statsforvaltningen Midtjylland om barn fra et sydamerikansklandStatsforvaltningen havde indberettet sagen om et barn, som af AC Børnehjælp varvurderet inden for en almen godkendelse. Statsforvaltningen ønskede nævnetsstillingtagen til vurderingen af barnet, som var født præmatur og havde problemerefter fødslen. I en psykolograpport fra afgiverlandet vurderedes barnet somhavende en let til moderat forsinkelse i den psykomotoriske udvikling. Der var ingenoplysninger om barnets vægt, højde og hovedomfang, men barnet var i enlægerapport beskrevet som værende i god almen tilstand, og af socialrapportenfremgik det, at det var et sundt barn, der spiste normalt.AC Børnehjælp var hørt over indberetningen og havde sendt uddybendebemærkninger fra organisationens pædiater.Nævnet var enig med AC Børnehjælp i vurderingen af barnet. På baggrund afoplysningerne i sagen, herunder de beskrevne milepæle for barnet, var det efternævnets opfattelse forsvarligt at antage,at der var tale om et normalt udviklet barn.
6) Indberetning fra Statsforvaltningen Sjælland om barn fra SydafrikaStatsforvaltningen havde indberettet en sag om et barn, som AC Børnehjælp havdevurderet inden for en almen godkendelse. Statsforvaltningen ønskede nævnetsstillingtagen til vurderingen af barnet, da AC Børnehjælp ikke forud for matchningenhavde søgt afklaret, om den seneste højdeangivelse for barnet skyldtes enskrivefejl, som antaget af organisationens læge, eller om barnet reelt kun varvokset 3 cm på 14 måneder.AC Børnehjælp var hørt over indberetningen og havde sendt en uddybenderedegørelse fra organisationens pædiater. Nævnet var enig med AC Børnehjælp ivurderingen af barnet under hensyn til de samlede oplysninger om barnet. Nævnethavde af samme årsag ikke bemærkninger til den manglende opfølgning påhøjdeangivelsen.
7) Indberetning fra Statsforvaltningen Sjælland (og AC Børnehjælp) om barn fraKinaStatsforvaltningen havde indberettet en sag til Adoptionsnævnet, hvor et barn, dervar matchet inden for en almen godkendelse, efter overdragelsen til adoptanterne iKina viste sig at være tilbage i sin udvikling, hvorfor adoptanterne afstod fra atgennemføre adoptionen. AC Børnehjælp foretog også indberetning tilAdoptionsnævnet om sagen.Statsforvaltningen fandt, at organisationen burde have underrettetstatsforvaltningen om de nye oplysninger om barnet, som førte til, at det – efter
ÅRSBERETNING 2010
17
overdragelsen til adoptanterne i Kina – blev vurderet til at ligge uden for deresgodkendelse.Under sagen udtrykte AC Børnehjælp beklagelse og oplyste, at det beroede på enfejl, at der ikke omkring tidspunktet for familiens tilbagelevering af drengen til detkinesiske børnehjem, blev givet besked til både Adoptionsnævnet ogstatsforvaltningen.På denne baggrund foretog nævnet ikke videre i sagen.
8) Indberetning fra DanAdopt om barn fra KinaDanAdopt havde indberettet en sag til Adoptionsnævnet om bekymring for et barnstrivsel i adoptivfamilien. Bekymringen skyldtes adoptanternes adfærd og reaktioner iforbindelse med hjemtagelsen af deres barn i Kina. DanAdopt havde også sendtindberetningen til statsforvaltningen.Nævnet blev af statsforvaltningen orienteret om, at der var foretaget hjemmebesøghos familien 3 uger efter hjemtagelsen, og at der hverken før eller efter forældrenesrejse til Kina var observeret problematisk adfærd hos dem. Sagsbehandleren havdeoplevet, at forældrene viste stor glæde over deres barn og tydeligt havde let ved atholde af det, ligesom barnet virkede i god trivsel og med fin kontakt til forældrene.Nævnet foretog herefter ikke yderligere.
9) Indberetning fra AC Børnehjælp om barn fra KinaAdoptionsnævnet modtog en indberetning fra såvel AC Børnehjælp somStatsforvaltningen Syddanmark om et barn, der efter hjemtagelsen til Danmarkviste sig at være smittet med en alvorlig sygdom. Barnet var af organisationenvurderet inden for en almen godkendelse.AC Børnehjælp redegjorde for sagen over for nævnet efter at have haft et mødemed centralmyndigheden i Kina (CCAA) herom. De kinesiske lægepapirer på barnetviste, at der forelå negativ test for den pågældende sygdom. Det var ACBørnehjælps vurdering, at der i forløbet var sket en fejl, som der dog ikke kunneplaceres et ansvar for. Enten var barnet blevet smittet i perioden efter udfyldelsenaf de kinesiske lægepapirer, eller også var der fejl i disse.Nævnet tog sagen til efterretning og ville lade den indgå i det løbende tilsyn medorganisationernes behandling af matchningsforslag.
10) Indberetning fra nævnets rådgivende pædiater om barn fra SydafrikaAdoptionsnævnet modtog fra en af sine rådgivende pædiatere en indberetning omet barn, som af AC Børnehjælp var vurderet uden for en almen godkendelse somfølge af forskellige helbredsmæssige problemer, herunder for tidlig fødsel ogmedfødt lungebetændelse samt skævt kranie. Den rådgivende pædiater mente, at
ÅRSBERETNING 2010
18
de mulige konsekvenser af barnets helbredsproblemer burde have været bedrebeskrevet i pædiaterudtalelsen fra AC Børnehjælp.I de oprindelige lægepapirer fra Sydafrika var beskrevet, at barnet var i risiko for atfå neurologiske udviklingsproblemer og burde fortsætte med udviklingsterapi.I et høringssvar til nævnet redegjorde AC Børnehjælps pædiater for, at barnet vargodt beskrevet i papirerne fra Sydafrika, og at han selv havde fokuseret på atundersøge forholdene omkring kraniet og næsen, som han fik positivetilbagemeldinger på fra Sydafrika. Pædiateren havde desuden vejledt forældrenetelefonisk om udviklingsproblematikken og vejrtrækningsproblemerne.Nævnet udtalte ikke kritik i sagen men fandt, at sagen illustrerede behovet for atmodtage rådgivning fra flere pædiatere ved matchning af et barn uden for almengodkendelse.
11) Indberetning fra nævnets rådgivende pædiater om søskende fra ThailandAdoptionsnævnet modtog fra en af sine rådgivende pædiatere en indberetning omet søskendepar, der af AC Børnehjælp var vurderet inden for en almen godkendelse.Indberetningen skyldtes, at der efter den rådgivende pædiaters opfattelse optrådtefejl i bedømmelsen af børnene.I forhold til det yngste barn fremgik det, at det havde hæmoglobin E, som er enmeget almindelig hæmoglobinvariant i Sydøstasien. Det var beskrevet, at børn medhæmoglobin E er raske bortset fra måske en let blodmangel, som hverken kan ellerskal behandles med jerntilskud. Af papirerne fremgik det, at man anbefalede, atbarnet fik folinsyre (et C-vitamin) som kosttilskud resten af livet.Af de thailandske papirer fremgik det, at en blodprøve havde vist, at barnet tilligehavde Thalassæmi.Det var nævnets opfattelse, at AC Børnehjælp burde have vurderet dette barnhelbredsmæssigt uden for en almen godkendelse, henset til tilstedeværelsen afbåde Thalassæmi og Hæmoglobin E, da disse i kombination kan kræveregelmæssige blodtransfusioner samt løbende opfølgning på en specialafdeling.Nævnet noterede sig dog, at AC Børnehjælps pædiater havde henvist adoptanternetil Adoptionsnævnets rådgivende børnelæge.Nævnet bemærkede samtidig, at vurderingen af barnet bl.a. var baseret på etbillede og henledte derfor organisationens opmærksomhed på henstilling af 26.november 2009 om ændring af udtalelse af 10. november 2006 om indholdet af dedanske pædiatererklæringer.I forhold til det ældste barn bemærkede nævnet, at AC Børnehjælp burde havebemærket den manglende vaccinationsstatus i papirerne fra Thailand.
ÅRSBERETNING 2010
19
12) Indberetning fra nævnets rådgivende pædiater om barn fra Sri LankaAdoptionsnævnet modtog fra en af sine rådgivende pædiatere en indberetning omet barn, som af DanAdopt var vurderet uden for en almen godkendelse. Det var denrådgivende pædiaters opfattelse, at de to foreliggende hovedomfang på barnet varfor små i forhold til længden. Ligeledes virkede den først angivne længde for lang iforhold til vægten, idet der dog kunne være tale om en skrivefejl. Endelig var detanført i indberetningen, at billeder ikke kunne bruges til at vurdere, omhovedomfanget var normalt.Den rådgivende pædiater havde anbefalet adoptanterne at søge nye oplysninger omvægt, højde og hovedomfang samt en vurdering af fontanellens forhold.DanAdopt var hørt over indberetningen og havde redegjort for, at organisationenofte modtager vækstdata fra deres samarbejdslande, hvori der indgår fejlmålinger,og at man derfor må foretage en samlet vurdering af alt materiale, herunder demedsendte billeder.Nævnet havde herefter ikke bemærkninger til sagen.
13) Klage over adoptionsforløb i ColombiaEt adoptantpar havde klaget til Adoptionsnævnet over deres adoptionsforløb iforbindelse med hjemtagelsen af et barn fra Columbia. Barnet var af AC Børnehjælpvurderet inden for en almen godkendelse, men ved overdragelsen var barnet megetsygt og vejede kun 4,4 kg. Barnet var svagt og ikke til at få kontakt med. Der vartydelige tegn på dehydrering, og barnet havde diarré og ville ikke spise.Adoptanterne fik barnet indlagt. I klagen havde adoptanterne anført, at de burdehave været informeret om barnets tilstand på forhånd.AC Børnehjælp blev hørt over klagen og redegjorde for, at barnet burde have væretindlagt på et tidligere tidspunkt og ikke være blevet overdraget til adoptanterne isyg tilstand. Organisationen har drøftet forløbet med børnehjemmet, derefterfølgende har opstrammet plejen og det lægelige tilsyn med børnene.Nævnet tog sagen til efterretning, sådan at den indgår i det løbende tilsyn medområdet.
ÅRSBERETNING 2010
20
KAPITEL 3: SÆRLIGE TEMAER3.1. Fokusområder3.1.1. HYPOTETISKE ALDERSRAMMERAdoptionsnævnet har i 2010 i forbindelse med behandlingen af nogle konkrete kla-gesager haft lejlighed til at tage stilling til praksis i sager vedrørende naturlig sø-skendeafstand og søskenderækkefølge i forhold til godkendelsesrammernes anven-delighed.Problemstillingen vedrører forholdet mellem alderen på ansøgernes første barn (ellerandet barn, hvis ansøgningen vedrører barn nr. 3), kravet om naturlig søskendeaf-stand på ca 9 måneder1, og udgangspunktet om naturlig søskenderækkefølge, derindebærer, at det sidstankomne barn i familien også bør være det yngste barn i fa-milien. Herefter skal ansøgernes første barn således som altovervejende hovedregelvære 9 måneder ældre end det barn, ansøgerne efterfølgende ønsker at adoptere.Det forekommer, at ansøgere indsender ansøgning om godkendelse til barn nr. 2relativt kort tid efter hjemtagelsen af deres første barn. Det skyldes formentlig an-søgernes opmærksomhed på den ventetid, man kan opleve fra godkendelsestids-punktet, til adoptanterne får et barn i forslag. Da ventetiden så at sige arbejder foranvendeligheden af godkendelsesrammen (hvis ikke alderen på ansøgerne sætteren nedre grænse for alderen på barn nr. 2)2, vil der ofte ikke være et problem i for-hold til alderen på ansøgerens første barn på det tidspunkt, hvor adoptanterne får etbarn i forslag.Der skal således foretages en afvejning af på den ene side, at adoptanter får mulig-hed for at hjemtage barn nr. 2. på et tidspunkt, der ikke indebærer meget stor al-dersforskel på de to søskende og på den anden side, at ansøgere ikke godkendes tilen aldersramme, hvor der på godkendelsestidspunktet reelt ikke nogen mulighed forat anvise et barn til dem, som følge af kravet om naturlig søskendeafstand til detførste barn.Nævnet har i tidligere klagesager taget stilling til, hvor lille et spænd, godkendelsenmå kunne anvendes til. Nævnet har således i maj 2008 og november 2009 stadfæ-stet, at godkendelsen ikke kun må være anvendelig i 3 måneder. Der har dog ikkeværet skabt en præcis praksis for den nedre grænse for anvendeligheden af en god-kendelse.I august 2010 traf nævnet afgørelse om, at et spænd på 4 måneder er tilstrækkeliganvendelighed for en godkendelsesramme.Nævnet havde i tilknytning til behandlingen af de konkrete sager en generel drøftel-se af kravet om naturlig søskendeafstand og søskenderækkefølge i forhold til god-kendelsesrammernes anvendelighed. Drøftelserne omfattede både søskenderække-12
Jf. Vejledning nr. 9770 om adoption, pkt 8.2.1.Jf. Godkendelsesbekendtgørelsen § 7.
ÅRSBERETNING 2010
21
følge og søskendeafstand i forhold til ansøgeres biologiske børn og tidligere adopte-rede børn.Nævnet blev i den forbindelse enigt om at foreslå Familiestyrelsen, at der udarbej-des en gennemskuelig og generel regel, hvori der fastsættes en bestemt periode,som bør forløbe fra hjemtagelsen af et barn eller fødsel af et barn, indtil en ny an-søgning om adoption kan behandles. En sådan periode sikrer efter nævnets opfat-telse mere stabilitet i familien, særligt i forhold til det eller de børn, der allerede er ifamilien. Det medfører endvidere et bedre grundlag for at vurdere, om familien hartilstrækkelige ressourcer til at påtage sig omsorgen for endnu et barn. Nævnet harsamtidig meddelt Familiestyrelsen, at længden på den foreslåede periode med fordelkan være 6 måneder.En periode på 6 måneder fra hjemtagelsen af et adoptivbarn eller fødslen af et bio-logisk barn til en ansøgning om adoption af endnu et barn tidligst kan indgives, vilefter nævnets opfattelse samtidig i langt de fleste tilfælde imødegå problemstillin-gen med hensyn til hypotetiske aldersrammer.
3.1.2. FORLÆNGELSE AF GODKENDELSERAdoptionsnævnet indkaldte som led i sin tilsynsvirksomhed i 2010 de seneste 10sager fra hver statsforvaltning, hvor samrådene har truffet afgørelse om forlængelseaf en godkendelse til adoption.Indkaldelsen af sagerne skete blandt andet med henblik på at belyse statsforvalt-ningernes sagsbehandling i forbindelse med forlængelse af godkendelser.Af Familiestyrelsens vejledning om adoption fremgår bl.a. følgende om sagsbehand-lingen i forbindelse med forlængelse af en godkendelse til adoption:”Har ansøgeren ikke inden for tre år efter den oprindelige godkendelse fået anvist et barn med hen-blik på adoption, skal statsforvaltningen indhente ny straffeattest vedrørende ansøgeren og foranle-dige, at ansøgeren indsender ajourført skatteattest og restanceerklæring samt en erklæring fra egenlæge om, at der ikke er indtrådt ændringer i ansøgerens helbredsmæssige forhold.Det vil normalt ikke være påkrævet at afholde en personlig samtale med ansøgeren.Samrådet tager på baggrund af de oplysninger, som er tilvejebragt af statsforvaltningen, stilling til,om den oprindelige godkendelse kan forlænges. Samrådet kan i den forbindelse anmode statsforvalt-ningen om at indhente supplerende oplysninger”.
Nævnet konstaterede ved gennemgangen af sagerne, at statsforvaltningerne gene-relt følger fremgangsmåden med at indhente opdaterede oplysninger om straffefor-hold, økonomi og helbredsforhold, men at sagsbehandlingen ofte ikke omfatteryderligere end dette. Der er således en generel tendens til ikke at spørge ind til deindhentede oplysninger.Enkelte statsforvaltninger supplerer sagsbehandlingen med en telefonsamtale medansøgerne med henblik på at afdække eventuelle ændrede forhold, siden godken-
ÅRSBERETNING 2010
22
delsen blev meddelt. Det var nævnets indtryk, at telefonsamtalen i disse sager rentfaktisk ofte viste, at der var nye oplysninger, som samrådet skulle vurdere i relationtil spørgsmålet om ansøgernes fortsatte egnethed til adoption.Nævnet erfarede således, at der uanset ansøgeres indberetningspligt ved ændredeforhold kan være situationer, hvor forlængelse af en meddelt godkendelse kræveren egentlig vurdering af ansøgernes fortsatte egnethed på baggrund af oplysningerom den aktuelle livssituation, herunder også at der i visse situationer kan være be-hov for at følge op på spørgsmål, som forud for den oprindelige godkendelse gavanledning til tvivl.Henset til varigheden af den første godkendelsesperiode på 3 år finder nævnet detendvidere naturligt, at der foretages en undersøgelse af et vist omfang, nårspørgsmålet om forlængelse af godkendelsen skal vurderes. For at tilvejebringe derelevante oplysninger i den forbindelse, finder nævnet det mest hensigtsmæssigt,hvis statsforvaltningen overvejer at indkalde ansøgere til en samtale.Nævnet vil orientere Familiestyrelsen om gennemgangen og bede styrelsen inddra-ge resultatet heraf i forhold til en eventuel senere revision af vejledningen om adop-tion.I forhold til gennemgangen af de indsendte sager besluttede nævnet at fremkommemed bemærkninger i følgende fire sager:
1) Sag fra Statsforvaltningen SyddanmarkAnsøgningen om adoption blev indgivet den 19. april 2006. Ansøgerne blev god-kendt til adoption af et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder den 5. december2006. Den 19. januar 2010 blev ansøgernes godkendelse forlænget.Sagen omhandlede psykiske helbredsforhold. Ansøgerinden havde i efteråret 2009haft en lettere depression. Hun havde over for statsforvaltningen telefonisk rede-gjort for, at hun havde haft det dårligt og været trist og grådlabil, særligt ved mod-tagelsen af status for ventelisten til Kina. Hun havde haft 3 samtaler med sin lægeog blev behandlet med 75 mg Venlafaxin dagligt, som hun skulle trappes ud af efteren måned. Hun følte sig dog frisk igen.Af godkendelsessagen fremgik i øvrigt, at ansøgerinden i 2004 havde udviklet endepression, der viste sig ved et selvmordsforsøg, angiveligt pga. problemer på ar-bejdet samt problemer med at sige til og fra. Hun blev behandlet ved egen lægesamt psykiater og blev erklæret rask i 2005. Hun fik antidepressiv medicin indtil2006.Henset til oplysningerne om ansøgerindens depressioner og fortsatte antidepressivebehandling på tidspunktet for forlængelsen, var det nævnets opfattelse, at ansøge-rindens psykiske helbredsforhold burde have været undersøgt yderligere af samrå-det både i forbindelse med den oprindelige godkendelse og i forbindelse med for-længelsen, eventuelt ved indhentelse af en psykiatrisk speciallægeerklæring.
ÅRSBERETNING 2010
23
2) Sag fra Statsforvaltningen SyddanmarkAnsøgningen om adoption blev indgivet den 12. juli 2006. Ansøgerne blev godkendttil adoption af barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder den 24. oktober 2006. Den 13.april 2010 blev ansøgernes godkendelse forlænget.Denne sag omhandlede også psykiske helbredsforhold. Ansøgerinden blev i oktober2008 sygemeldt med stress efter et verbalt overfald fra en elev på hendes arbejds-plads. Hun havde efterfølgende modtaget psykologsamtaler og medicinsk behand-ling. Hendes tilstand var beskrevet som stabil, og hun skulle påbegynde nedtrapningaf medicin 2 måneder senere. Statsforvaltningens lægekonsulent havde anbefaleten speciallægeundersøgelse. Det fremgik også af sagen, at ansøgeren havde mod-taget behandling med antidepressiv medicin siden 1995.Det var nævnets opfattelse, at samrådet burde have undersøgt begge ansøgerespsykiske helbredsforhold yderligere ved psykiatriske speciallægeerklæringer, foransøgerens vedkommende allerede i forbindelse med den oprindelige godkendelse.
3) Sag fra Statsforvaltningen HovedstadenAnsøgningen om adoption blev indgivet den 7. april 2006. Ansøgerne blev godkendttil adoption af et udenlandsk barn eller tvillinger i alderen 0-36 måneder den 14.december 2006. Den 22. december 2009 blev ansøgernes godkendelse forlænget.Denne sag omhandlede fysiske helbredsforhold. Ansøgerinden havde efter medde-lelsen af den første godkendelse fået konstateret hepatitis B. Efter nævnets opfat-telse burde samrådet have tilvejebragt flere oplysninger om ansøgerindens hel-bredsforhold, herunder eventuelt iværksat en speciallægeundersøgelse forud forforlængelsen af godkendelsen den 22. december 2009.
4) Sag fra Statsforvaltningen HovedstadenAnsøgningen om adoption blev indgivet den 6. april 2006. Ansøgerne blev godkendttil adoption af et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder den 6. februar 2007. Den2. februar 2010 blev ansøgernes godkendelse forlænget.Denne sag omhandlede psykiske helbredsforhold. Ansøgerinden havde telefonisk ogskriftligt redegjort for, at hun i perioden marts/april 2009 havde været sygemeldtgrundet stress på arbejde, og at hun efterfølgende var gået ned i tid.Efter nævnets opfattelse burde samrådet have indhentet yderligere oplysninger omansøgerindens aktuelle tilstand og ressourcer, inden afgørelsen om forlængelse blevtruffet. Herudover burde der efter nævnets opfattelse allerede i det oprindelige god-kendelsesforløb have været fokuseret yderligere på ansøgerens psykiske helbreds-forhold, idet han efter det oplyste har lidt af social angst.
ÅRSBERETNING 2010
24
3.1.3. ENLIGE FLERGANGSADOPTANTERAdoptionsnævnet indkaldte som led i sin tilsynsvirksomhed i 2010 de sager i hverstatsforvaltning, hvor samrådene i 2. halvår 2009 har truffet afgørelse på baggrundaf en ansøgning fra en enlig ansøger om adoption af barn nr. 2 (dvs. både godken-delser og afslag).Indkaldelsen af sagerne skete primært med henblik på at belyse samrådenes prak-sis i denne type sager, herunder eventuelle forskelligheder i vurderingen af kravenetil enlige flergangsansøgere.Nævnet modtog i alt 5 sager, heraf ingen fra statsforvaltningerne i Syddanmark,Nordjylland og Sjælland, 1 fra Statsforvaltningen Midtjylland og 4 fra Statsforvalt-ningen Hovedstaden.Nævnet har drøftet sagerne på et møde den 27. september 2010.Om kravene til enlige ansøgere fremgår følgende af Familiestyrelsens vejledning omadoption:”En enlig ansøger skal – udover at opfylde de generelle godkendelseskrav og eventuelt deltage i etadoptionsforberedende kursus – også efter en mere individuel vurdering kunne anses for egnet tilalene at opfostre et adoptivbarn.Der må ved denne vurdering lægges vægt på, om ansøgeren er i besiddelse af nogle – til forskel frasamlevende – yderligere eller særlige kvalifikationer, der gør ansøgeren velegnet til at opfostre etbarn alene. Det er dog ikke muligt nøje at opregne, hvilke kvalifikationer, der skal være tale om, idetafgørelsen beror på en samlet vurdering af bl.a. ansøgerens person og de omgivelser og det miljø,som ansøgeren lever i.Der kan endvidere lægges vægt på ansøgerens kontakt til familie og bekendtskabskreds og på ansø-gerens forhold til eventuelle andre medlemmer af husstanden og den eller de pågældendes holdningtil ansøgerens adoptionsønske.Som omtalt i afsnit 8.2.4. har Adoptionsnævnet tilkendegivet, at det ved vurderingen af den enligeansøgers forhold også kan tillægges betydning, hvis ansøgeren lever i et ægteskabslignende forholdmed en person, der vil skulle deltage i opfostringen af barnet”.
Herudover fremgår det af vejledningen, at der i forhold til ansøgere, der tidligerehar adopteret og dermed kender de krav, som modtagelsen af et nyt adoptivbarnstiller, vil være en formodning for, at ansøgerne kan godkendes, hvis de selv menerat have ressourcer til at adoptere endnu et barn. Efter forarbejderne til adoptionslo-ven gælder denne formodning imidlertid ikke for enlige ansøgere, hvis egnethed tilflere børn må vurderes som ved den tidligere ansøgning.Nævnet besluttede at fremkomme med bemærkninger i følgende 2 af de 5 sager:
1) Sag fra Statsforvaltningen Hovedstaden
ÅRSBERETNING 2010
25
Sagen vedrørte en enlig ansøgerinde, der den 8. december 2009 blev godkendt til atadoptere barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder med naturlig søskendeafstand til detførste barn, som var 17 måneder på tidspunktet for godkendelsen og var hjemtageti januar 2009. Ansøgerinden havde over for statsforvaltningen tilkendegivet, at hunendnu ikke var parat til at modtage et barn mere og først ville være klar til detteefter yderligere 1½ år. Den formidlende organisation havde angiveligt vejledt hendeom, at hun havde mulighed for at forsinke processen i forhold til afgiverlandet.Efter nævnets opfattelse burde ansøgerindens parathed til at adoptere have væretafdækket yderligere af samrådet forud for godkendelsen, ligesom det generelt børvære en forudsætning for at blive godkendt, at ansøgeren i princippet allerede erklar til at adoptere på godkendelsestidspunktet.
2) Sag fra Statsforvaltningen HovedstadenSagen vedrørte en enlig ansøgerinde, der den 25. august 2009 blev godkendt til atadoptere barn nr. 2 i alderen 0-36 måneder. Hun hjemtog i marts 2009 sit førstebarn og indgav allerede ansøgningen om barn nr. 2 i april 2009. På godkendelses-tidspunktet var det første barn knap 11 måneder gammelt, og godkendelsen blevgivet med betingelse om naturlig søskendeafstand.Efter nævnets opfattelse var der på tidspunktet for vurderingen af ansøgerindensressourcer til at adoptere endnu et barn ikke tilstrækkelig stabilitet i hendes liv til atkunne foretage den nødvendige vurdering, henset til at hun kun få måneder forin-den havde hjemtaget sit første barn.***Gennemgangen har ikke i øvrigt givet nævnet anledning til at overveje nye ret-ningslinjer på området vedrørende enlige flergangsansøgere. Nævnet vil dog over-veje at føre et tilsyn på et senere tidspunkt vedrørende en bredere kategori af sagerom vurderingen af enlige adoptionsansøgere.
3.1.4. VURDERING AF OVERVÆGT OG RYGNINGAdoptionsnævnet har i 2010 drøftet betydningen af rygning hos adoptionsansøgere,da dette tema blev bragt op i forlængelse af et indslag i DR TV AVISEN den 27. fe-bruar 2009 om praksis for behandlingen af adoptionsansøgninger fra henholdsvisansøgere med svær overvægt og rygere. Indslaget henviste bl.a. til en rapport fraStatens Institut for Folkesundhed, som skulle vise, at overdødeligheden for rygereer væsentlig højere end for ansøgere, som lider af meget svær overvægt.Familiestyrelsen bad på denne baggrund om nævnets kommentarer til rapporten fraStatens Institut for Folkesundhed, herunder nævnets kommentarer til nedenfornævnte spørgsmål:
ÅRSBERETNING 2010
26
Er det nævnets vurdering, at rapporten giver grundlag for at konkludere, atrygning i sig selv indebærer en lige så høj risiko for sygdom eller død indenfor en 15-20 års periode som ”meget svær overvægt” (BMI over 38 formænd og 40 for kvinder)?
Er det nævnets vurdering, at rygning i sig selv indebærer en lige så høj risi-ko for sygdom eller død inden for en 15-20 års periode som andre hel-bredsmæssige forhold, der efter praksis kan medføre et helbredsmæssigtbegrundet afslag på adoption?
Er nævnet i øvrigt bekendt med undersøgelser, som påviser, at ovenståendeskulle være tilfældet?
Adoptionsnævnet har ved vurderingen af ansøgeres egnethed, hvad angår fedme(BMI > 30), henholdt sig til Calle et als 14 årige opfølgning af 457.785 mænd og588.369 kvinder, der var mindst 30 år gamle (middelalder 57 år)3. I denne under-søgelse påvises en relativ risiko (RR) for død på mindre end 2 for ikke-rygendemænd med BMI op til 38 og for ikke-rygende kvinder med BMI op til 40. Ved BMIover henholdsvis 38 og 40 er RR større end 2, det vil sige mere end dobbelt så høj iforhold til normalvægtige ikke-rygere. Dette har nævnet anset for uforeneligt medat adoptere, medmindre der var tale om yngre personer, der ikke ryger. RR ved BMImellem 33 og henholdsvis 38 og 40 stiger specielt for mænd ved samtidig sygdomsom cancer, hjertesygdom, apopleksi, samtidig anden sygdom og lungesygdom. Vihar derfor afslået ansøgere med BMI > 33 og komplikationer til fedmen eller andensygdom. I NEJM fremgår, at for hele materialet havde mænd, der aktuelt røg ellervar tidligere rygere en øget RR for død på 3,6, mens kvinder ikke havde øget RR(0,9) i løbet af de 14 år.Der findes ikke undersøgelser, der kan bruges direkte i forhold til de spørgsmål, somFamiliestyrelsen havde stillet. Dette skyldes, at nævnet er interesseret i undersøgel-ser, der kun omhandler personer i alderen 30-45 år og deres helbredstilstand overde næste 15-20 år.Adoptionsnævnet har fået udarbejdet data fra to undersøgelser, der ganske vist op-rindelig omfattede andre aldersgrupper end de 30-45 årige, men hvor det er lykke-des at få data analyseret, således at det er muligt at sige noget mere konkret omaldersgruppen 30-45 år.Den første er af Neovius og medarbejdere på Karolinska Instituttet, Stockholm, Sve-rige4. Den omfatter 45.920 svenske mænd middelalder 18,7, der aftjente værne-pligt, og derfor må anses for raske, fulgt i 38 år til max 57 års alderen. Materialet erinddelt efter BMI 18,5-24,9 normalvægt, 25-29,9 overvægt og > 30 fedme og efterrygning i 18 års alderen ikke-ryger, 1-10 cigaretter dagligt (let rygning) og > 10cigaretter dagligt storrygere. Materialet er herefter på nævnets anmodning stratifi-ceret således, at forløbet er undersøgt for forløbet fra 30 år til 55 år. Det skal anfø-res, at det ikke vides, om personerne på dette tidspunkt stadig røg, og ej heller omde var syge på dette tidspunkt f.eks. omfattende sygdom, som angivet ovenfor.34
(NEJM 1999;341:1097-1105)(BMJ 2009;338:635-638)27
ÅRSBERETNING 2010
RR i forhold til ikke rygende normalvægtige personer (ansat til 1) var for let-rygende 1,5 og for storrygere 2,1. Dødeligheden for normalvægtige rygere er såle-des ikke højere end for ikke-rygere med BMI < 38 (mænd) og < 40 (kvinder). RRfor ikke-rygere med BMI > 30 var 1,9 i overensstemmelse med Calle et als artikel iNEJM.Derimod er RR for fede let-rygende 2,8 og for fede storrygere 4,8 (BMI > 30), hvil-ket relateret til den praksis Adoptionsnævnet hidtil har anvendt, kan medføre over-vejelse om, at alle rygende fede personer ikke bør godkendes til adoption.Den anden undersøgelse, der er anvendt i denne sammenhæng, er ”Risikofaktorerog folkesundhed i Danmark” forfattet af Knud Juel og medarbejdere fra Statens In-stitut for Folkesundhed5. I denne store undersøgelse har nævnet fået udtaget allepersoner i alderen 30-44 år, der har været interviewet ved instituttets undersøgel-ser i 1987, 1994, 2000 og 2005. Personerne er inddelt efter aldrig-ryger, ex-ryger,småryger (1-14 cig dgl) og storryger > 15 cigaretter dagligt samt BMI. Desuden erder udover de helt raske personer konstrueret to sygdomsgrupper, én med personerder lider af alvorlig sygdom: kræft, hormonsygdomme (herunder diabetes), psyki-ske lidelser, kredsløbssygdom, åndedrætssygdom, og én med personer, der i højgrad eller i nogen grad er hæmmet af mindst én sygdom.RR for død i forhold til 30-35 årige mænd er 1,3 (36-40 år) og 2,4 (40-44). Forkvinder (i forhold til 30-35 årige mænd) 1,0 (36-40 år) og 1,4 (40-44 år).RR i forhold til ikke-rygende mænd er for mandlige smårygere 1,8 og mandlige stor-rygere 3,6 og for kvinder smårygere 1,4 og storrygere 2,3.Konklusionen på Familiestyrelsens spørgsmål var, at der ikke umiddelbart findesundersøgelser, der beskriver helbredstilstanden over 15-20 år for ansøgere, der øn-sker at adoptere. Det vil sige i aldersrammen 30-45 år. De to nævnte modificeredeundersøgelser, en svensk og en dansk, har undersøgt forløbet fra 30-55 år hossvenske mænd, der var raske i 18 års alderen samt i den danske 30-44 årige mændog kvinder med en observationstid på op til 18 år. Der er således ikke data for kvin-der i den svenske undersøgelse.Den svenske undersøgelse viser, at rygning for normalvægtige mænd øger risikoenfor død op til en faktor 2,1. Det vil sige op til det samme niveau, som er grænsenfor at fede får lov til at adoptere. Dette besvarer Familiestyrelsens første spørgsmålmed nej hos mænd.Endvidere viser den svenske undersøgelse, at fede (BMI > 30) rygere har en RR påmere end 2. Som anført er fede mandlige ansøgere med BMI mellem 30 og 38 hidtilblevet godkendt.
5
(rapport fra Statens Institut for Folkesundhed)28
ÅRSBERETNING 2010
Den danske undersøgelse viser, at kun mænd og kvinder på 40-44 år, der ryger haren risiko for død på over 2, men kun hvis man er storryger. For denne gruppemænd og kvinder må Familiestyrelsens første spørgsmål besvares med et ja, mengruppen er i adoptionssammenhæng formentlig ubetydelig, da ansøgere i alderen40-44 år, der er storrygere, er sjældne.Antallet af fede var meget lille i den danske undersøgelse, og det er derfor ikke mu-ligt med sikkerhed at sige noget om overdødeligheden i denne gruppe.Til Familiestyrelsens andet spørgsmål var svaret afkræftende, da risikoen for dødved sådanne sygdomme i flere undersøgelser er betydeligt over 2, og som anført erdet kun danske storrygere på 40-44 år, der har en risiko betydeligt over 2, mensdette ikke var tilfældet for svenske mænd i den svenske undersøgelse.Nævnet er ikke bekendt med undersøgelser, som ændrer ovenstående konklusioner.En kort konklusion er, at der fraset formentlig ganske få storrygere i alderen 40-44ikke er grundlag for at konkludere, at rygning i sig selv indebærer en lige så høj ri-siko inden for 15-20 år som meget svær fedme eller andre helbredsmæssige for-hold, der kan medføre afslag.Nævnet har tilføjet, at det set fra barnets perspektiv er ønskeligt at komme til etikke-ryger hjem på grund af følgevirkningerne ved at vokse op i et rygerhjem.Endelig har nævnet gjort Familiestyrelsen opmærksom på, at adoptionsansøgeresrygeanamnese (tidligere og nuværende rygning) bør fremgå af sagens oplysningertil brug for vurderingen af overvægtige adoptionsansøgeres prognose. Nævnet harforeslået, at dette indarbejdes i den anvendte helbredserklæring.
3.1.5. INFORMATIONS- OG TILSYNSREJSE TIL SYDKOREASiden 2000 har nævnet årligt foretaget en informations- og tilsynsrejse til et af delande, som de danske adoptionsformidlende organisationer har et samarbejde med.Som et led i nævnets tilsynsvirksomhed i 2010 foretog Adoptionsnævnet således iperioden 20. – 28. november 2010 en tilsynsrejse til Sydkorea.Samlet set var det overordnede formål med tilsynsrejsen at belyse det samledeadoptionsområde i Sydkorea ved at mødes med aktører, der udgør hele det spek-trum, hvori adoptionsprocessen i Sydkorea finder sted, lige fra de biologiske mødretil de voksne adopterede. Dette særligt set ud fra Sydkoreas mangeårige adoptions-formidling, og hvorledes denne omfattende erfaring har formet den nuværendepraksis.Som en del af forberedelserne til rejsen indkaldte og gennemgik nævnet alle match-ningssager vedrørende børn hjemtaget fra Sydkorea til Danmark i 2009. Hensigtenmed gennemgangen var overvejende at at skabe en overordnet karakteristik afadoptionssagerne fra Sydkorea og den pædiatriske beskrivelse af børnene. Gen-
ÅRSBERETNING 2010
29
nemgangen viste, at børnene er velundersøgte, at de månedlige undersøgelser derforetages i Sydkorea af børnene indtil overdragelsen af barnet til adoptivforældreneskaber et godt overblik over børnenes udvikling, samt at undersøgelserne fremstårprofessionelle og seriøse. Endvidere forekommer de danske pædiatervurderinger isagerne ligeledes grundige og fagligt velfunderede.
Rejsens indholdDelegationen besøgte de relevante myndigheder i Sydkorea og den koreanske orga-nisationHolt Children Services,som udover adoptionsformidling udfører et bredtsocialt arbejde i forhold til såvel de biologiske mødre, som de børn, det ikke har væ-ret muligt at bortadoptere. DanAdopt har samarbejdet med Holt siden 1969 og harformidlet over 2500 børn til Danmark via Holt Children Services. I 2009 blev derhjemtaget i alt 24 børn fra Sydkorea via Holt. DanAdopt er aktuelt den eneste dan-ske formidlende organisation, der har et formidlingssamarbejde med Sydkorea.Derudover mødtes delegationen med repræsentanter for 3 af de mange foreningeraf internationalt adopterede, der eksisterer i Sydkorea – G.O.A.L., ASK og IKAA.Endvidere mødtes delegationen med UNICEF og repræsentanter fra den danske am-bassade i Seoul med det formål at indsamle viden om den bredere sociale og kultu-relle kontekst, som den internationale adoptionsvirksomhed aktuelt fungerer i. De-legationen besøgte ogsåAnti-Corruption & Civil Rights Commissionfor særligt athøre til en undersøgelse foretaget på baggrund af en række mistanker om uetiskadoptionsformidling i forbindelse med en række konkrete sager om internationaladoption i 1970’erne.
Konklusioner og anbefalingerBesøget i Sydkorea var meget udbytterigt og tilvejebragte et øget indblik i de pro-blemstillinger og overvejelser, der aktuelt er fremherskende på det sydkoreanskeadoptionsområde.Delegationen fik et grundigere indblik i frigivelsesprocessen og den samlede adopti-onsproces i Sydkorea. Samtidig fik delegationen under rejsen et indtryk af hvilkepolitiske ønsker, der eksisterer i Sydkorea for det sydkoreanske adoptionsområdesfremtidige udvikling. Endvidere medvirkede møderne i Sydkorea til en øget forståel-se af den kulturelle kontekst og sociale struktur, som omgiver den koreanske adop-tionslovgivning og praksis på området.National adoption i SydkoreaSiden 2007 er der fra politisk side iværksat en række tiltag med det formål atfremme national adoption i Sydkorea. Der er blandt andet skabt et øget økonomiskincitament til at adoptere, og alderskravet til sydkoreanske adoptanter er blevetlempet. Der er desuden ikke længere en begrænsning på, hvor mange børn, hverenkelt familie kan adoptere.Det var delegationens indtryk, at de overvejende årsager til denne kurs dels vedrø-rer den faldende fertilitetsrate i Sydkorea, dels et kollektivt sydkoreansk ønske omat minimere omfanget af internationale adoptioner, muligvis også på grund af det
ÅRSBERETNING 2010
30
fokus der i medierne er blevet rettet mod de problemer, som dette har medført fornogle af de børn, der er blevet adopteret internationalt fra Sydkorea gennem de sid-ste 50 år. Samtidig har den økonomiske udvikling i Sydkorea medført, at det sydko-reanske samfund i dag har ressourcer til at tage vare på forældreløse børn i natio-nalt regi.Den kulturelle og sociale kontekstDe tiltag, der siden 2007 er blevet iværksat for at fremme den nationale adoptions-virksomhed i Sydkorea, er sat i spil i en kultur, der på en række områder har visseligheder med den kontekst, som de nationale adoptioner i Danmark tidligere befandtsig i, hvor det ikke var ualmindeligt, at den adopterede ikke havde kendskab tiladoptivforholdet. Delegationen blev under rejsen blandt andet oplyst om, at natio-nale adoptanter ofte ikke fortæller barnet, at det er adopteret, og at de sydkorean-ske myndigheder i deres reklamekampagner søger at animere til en øget åbenhedomkring dette i adoptivfamilierne. De kulturelle strukturer i Sydkorea, der afsted-kommer denne hemmeligholdelse, er ligeledes medvirkende til, at mange af de bio-logiske mødre vælger at bortadoptere deres børn. Eksempelvis vil den biologiskemor efter det oplyste have meget begrænsede muligheder for at blive gift, når hunhar født et barn uden for ægteskab.De kulturelle strukturer, herunder blodsbåndets betydning ved familiedannelse, sy-nes således naturligt i flere sammenhænge at influere på det sydkoreanske adopti-onsområdes udformning. Ønskerne i den sydkoreanske befolkning om at begrænseantallet af internationale adoptioner retter sig således også overvejende mod atstyrke de nationale adoptioner, og hernæst mod at give de biologiske mødre øgedeøkonomiske muligheder for at beholde børnene eller skabe øget social accept af en-lige mødre og børn født uden for ægteskab.Frigivelsen af barnet til bortadoptionDet er umiddelbart en svaghed i adoptionsprocessen, at de koreanske myndighederi meget begrænset omfang er involveret i frigivelsesprocessen. Den koreanskeadoptionsformidlende organisation kan bortadoptere det konkrete barn alene påbaggrund af en skriftlig overdragelse til organisationen. De biologiske forældre skalikke møde op hos myndighederne og bekræfte deres overdragelse af barnet til denkoreanske adoptionsformidlende organisation.Den sydkoreanske lovgivning indeholder meget få aspekter, der knytter sig til frigi-velsesprocessen. Dette giver umiddelbart anledning til at overveje med hvilken styr-ke reglerne om frigivelse i Sydkorea kan sikre, at adoptionsformidlingen finder stedpå et etisk forsvarligt grundlag i overensstemmelse med Haagerkonventionen.Det var dog delegationens opfattelse, at blandt andet den årelange erfaring, somligger bag den nutidige sydkoreanske adoptionsformidling, har medvirket til, atDanAdopts samarbejdspart i Sydkorea, Holt Children’s Organisation, som organisa-tion er i besiddelse af de nødvendige etiske standarder for adoptionsformidling. De-legationen fik under møderne med Holt et indtryk af, at Holt gennem årene selv har
ÅRSBERETNING 2010
31
opbygget en etisk forsvarlig og fagligt velfunderet praksis på baggrund af et megetoverordnet regelsæt omkring frigivelsen.Det koreanske adoptionsområdes udviklingEt andet aspekt af det sydkoreanske adoptionsområde, der afspejlede den mange-årige adoptionsformidling i landet, var den Post Adoption Service, som Holt tilsyne-ladende var i stand til at yde på en effektiv og professionel facon, hvor man så detsom sin opgave at varetage både den adopterede og den biologiske families interes-ser. K-Care (Korea Central Adoption Resources) havde desuden også som et af sinekernemål at effektivisere den sydkoreanske Post Adoption Service yderligere ved atsamle alle adoptionssager fra alle organisationer på et centralt sted.Den lange tradition for adoptionsformidling i Sydkorea afspejler sig også i den dy-namik mellem aktørerne på området, der aktuelt synes at præge det sydkoreanskeadoptionsområde, hvor blandt andet de adopterede tilsyneladende har haft og fort-sat har en vis indflydelse. Umiddelbart er der i den sydkoreanske offentlighed enstor opmærksomhed og bevågenhed omkring adoption som socialt fænomen i man-ge sammenhænge. Visse medlemmer af samfundet af internationalt adopterede iSydkorea har gennem de seneste år haft held med at skabe politisk fokus på deninternationale adoptionsvirksomhed i Sydkorea. Delegationen blev desuden oplystom, at de biologiske mødre aktuelt også var begyndt at organisere sig og skabeopmærksomhed på deres rettigheder og deres eksistens. Omfanget heraf er dogefter sigende endnu meget begrænset.Fremadrettet vil det være interessant at følge, hvorledes det sydkoreanske adopti-onsområde udvikler sig, herunder om omfanget af de nationale adoptioner vil stige ien sådan grad, at den internationale adoptionsvirksomhed i Sydkorea vil blive se-kundær og gradvis udfaset, samt om de sociale og økonomiske vilkår for enligemødre vil blive forbedret. Et konkret initiativ, som vil være let tilgængeligt at følge,vil være, hvornår Sydkorea vælger at ratificere Haagerkonventionen.
3.1.6. OPFØLGNING PÅ TILSYNSREJSEN TIL ETIOPIEN I 2009I Adoptionsnævnets årsberetning for 2009 blev det i forbindelse med afrapporterin-gen fra tilsynsrejsen til Etiopien bl.a. beskrevet, at der fortsat var behov for et tættilsyn med adoptionsformidlingen fra Etiopien, herunder opfølgning på procedurenfor overlevering af hittebørn.Nævnet blev således under rejsen informeret om, at politiet siden maj 2009ikke længere frit kunne overbringe hittebørn til private børnehjem. I stedet skullepolitiet overdrage barnet til Addis Abeba City Administration, som derefter vælger,hvilke private børnehjem hittebørn anbringes på. Fremadrettet ønskede nævnet atundersøge, om procedureændringen har medført en ændring i DanAdopts og ACBørnehjælps formidling, herunder fordelingen af henholdsvis hittebørn og frigivnebørn. Nævnet oplyste i årsberetningen for 2009, at man ville bede den danske am-bassade i Addis Abeba om hjælp til at kaste lys over disse forhold.
ÅRSBERETNING 2010
32
Nævnets sekretariat har uden held forsøgt at få oplysninger herom fra de etiopiskemyndigheder via den danske ambassade, der dog ikke har kunnet få myndighedernetil at redegøre for betydningen af procedureændringen. Nævnet påtænker dog atforetage endnu en informations- og tilsynsrejse til Etiopien, hvor bl.a. disse forholdvil blive forsøgt afdækket.
3.2. Undersøgelser
3.2.1. BRUGERUNDERSØGELSE AF SAGSBEHANDLINGENBrugerundersøgelse af statsforvaltningernes sagsbehandling i 2009Adoptionsnævnet gennemførte i 2010 en brugerundersøgelse af sagsbehandlingen igodkendelsessager fra 2009. Formålet har været at vurdere ansøgernes generelletilfredshed med den sagsbehandling, de modtog i statsforvaltningen.I 2002 foretog nævnet ligeledes en brugerundersøgelse af de daværendeamtskommuners sagsbehandling i sager, hvor borgere søgte om at blive godkendttil at adoptere. Resultaterne af denne brugerundersøgelse viste, at andelen aftilfredshed med sagsbehandlingen i godkendelsessager var ganske høj.Det var også hensigten med brugerundersøgelsen i 2010 at sammenligne dengenerelle tilfredshed med undersøgelsen i 2002 for at se, om denne skulle haveændret sig væsentligt mellem 2002 og 2009, hvorimellem strukturreformen sombekendt blev gennemført (2007).Sammensætningen af gruppen af respondenter i undersøgelsen afspejler i høj graddet samlede felt af ansøgere, der i 2009 fik en endelig afgørelse i deresgodkendelsessag. Gruppen af ansøgere, der fik et afslag på godkendelse, er dogprocentvis underrepræsenteret, hvilket der bør tages højde for i forhold tilrespondenternes vurdering af den samlede tilfredshed. Undersøgelsen viser, at derblandt gruppen af ikke-godkendte respondenter umiddelbart synes at være entendens til en større grad af utilfredshed med statsforvaltningernes sagsbehandling.Undersøgelsen viser generelt set en stor tilfredshed med statsforvaltningenssagsbehandling. Både i forhold til den orienterede samtale, den personlige samtale,tilrettelæggelsen af godkendelsesforløbet, relationen til sagsbehandleren og detsamlede sagsforløb viser undersøgelsen en stor grad af tilfredshed. Den nyesteundersøgelse viser en lidt større utilfredshed med sagsbehandlingen alt i alt end i2002.Undersøgelsen viser desuden, at brugervenligheden i godkendelsessager er høj istatsforvaltningen. Langt de fleste ansøgere synes at forstå de enkelte sagsskridt isagsforløbet, og langt de fleste har forstået den afgørelse, de fik. De havde påbaggrund af sagsbehandlingen også forventet at modtage denne afgørelse.
ÅRSBERETNING 2010
33
Brugerundersøgelse af sagsbehandlingen i Adoptionsnævnet ognævnets sekretariatFamiliestyrelsen iværksatte i samarbejde med Adoptionsnævnet i 2010 en bru-gerundersøgelse af sagsbehandlingen i Adoptionsnævnet og nævnets sekretariat.Den overordnede hensigt med undersøgelsen har været at belyse, hvorledes bor-gerne har oplevet kontakten og kommunikationen med sekretariatet, samt om be-grundelsen for nævnets afgørelse fremstod tydelig for borgerne.Det var endvidere formålet at få et indblik i, hvorledes borgerne oplever atfremlægge deres sag personligt for nævnet. Borgerne har ifølge Adoptionsnævnetsforretningsorden mulighed for at få fremmøde for nævnet i forbindelse med næv-nets behandling af deres klagesag.I alt 27 ansøgere eller ansøgerpar har valgt at deltage i undersøgelsen, hvilketudgør en svarprocent på 36 %. Nævnet har i 12 af de 27 sager stadfæstet denafgørelse, der blev truffet i samrådet. I 2009 stadfæstede nævnet samrådetsafgørelse i 72 % af de klagesager, som nævnet behandlede. Grundet denprocentvise overrepræsentation af de ansøgere, der fik ændret samrådets afgørelseog den begrænsede svarprocent, bør resultaterne af denne undersøgelse alene sessom et udtryk for de konkrete 27 respondenters oplevelse.Undersøgelsen viser ikke uventet, at det synes at have en betydelig indflydelse pårespondenternes oplevelse af nævnets og sekretariatets sagsbehandling, om de fikmedhold af nævnet i deres klage eller ikke fik medhold.Dette ses derfor ikke alene i vurderingen af kontakten og kommunikationen medsekretariatet, men også i forhold til respondenternes oplevelse af om nævnet harforholdt sig til sagens oplysninger og indholdet i klageskriftet. Det er dog samlet setalene 5 ud af 27, der i mindre grad eller slet ikke har oplevet, at nævnetsargumenter for at træffe den konkrete afgørelse fremstod tydelige for dem.Undersøgelsen viser desuden, at oplevelsen af det personlige fremmøde ofte harværet en stærk og ikke udelt positiv oplevelse for respondenterne. 5 ud af 13 re-spondenter har efterfølgende fortrudt, at de fik personligt fremmøde for nævnet.
3.2.2. UDVIKLINGEN I VENTETIDER OG ADOPTANERNES ALDERSom et led i sit tilsyn i 2010 indhentede nævnet statistiske oplysningerfra de formidlende organisationer vedrørende blandt andet adoptanternes alder påtidspunktet for godkendelse og ved hjemtagelsen af barnet, samt børnenes alder påhjemtagelsestidspunktet. Hensigten har været dels at kaste lys over den aktuellesituation på området, dels at anskueliggøre hvordan disse forhold har udviklet siggennem de seneste år. Nævnet har i 2009 tidligere belyst denne udvikling ved atsammenligne oplysninger fra 2004-2005 og 2007-2008.Parallelt med den globale udvikling har danske adoptanter siden 2004 umiddelbartoplevet en øget ventetid. Gennemsnitligt steg ventetiden fra 1½ år i 2004-2005 til 2
ÅRSBERETNING 2010
34
år og 2 måneder i 2009. Procentdelen af adoptanter, der havde ventet mere end 3år fra godkendelse til hjemtagelse af barn, var i 2009 22 %, mens den i 2004-2005var 2 %.Den øgede ventetid synes dog ikke at have medført en øget aldersforskel mellemadoptivbarn og adoptant. Dette kan have en sammenhæng med, at adoptanternegennemsnitligt set er yngre, når de bliver godkendt, og at procentvist langt flerebørn er under 1 år gamle ved hjemtagelsen.Samtidig ses der i dag en langt større andel af adoptanter, der er over 45 år, når dehjemtager barnet, mens andelen af børn over 5 år ved hjemtagelsen ligeledes ersteget. Der synes således at være en tendens til, at det tidligere midterfelt af børnog adoptanter formindskes. Samtidig sker der en forøgelse i begge ydrefelter af al-dersrammen. Mens flere adoptanter og børn er ældre ved adoptionen, er der samti-dig flere, der er under 35 år, når de hjemtager barn, og flere børn er under 1 årgamle, når de hjemtages til Danmark.Ovenstående resultater skal dog læses med det forbehold, at oplysningerne vedrø-rende perioderne 2004-2005 og 2007-2008 er baseret på punktvise nedslag i depågældende perioder, og derfor ikke er baseret på det samme omfang af data, somoplysningerne vedrørende hjemtagelserne i 2009. Det kan derfor ikke afvises, at dekonkrete procentforskelle, der er skitseret oven for, kunne have været anderledes,hvis de indhentede data vedrørende hjemtagelserne i 2009 blev sammenlignet meddet et bredere datagrundlag fra 2004-2008.
3.2.3. BRUGERUNDERSØGELSE AF ADOPTIONSANSØGERES BEHOVFOR LÆGEFAGLIG RÅDGIVNINGSom nævnt under punkt 1.2 har Adoptionsnævnet en række børnelæger ansat til atyde gratis rådgivning til adoptionsansøgere, der i forbindelse med deres stillingtagentil et matchningsforslag, ønsker en uvildig vurdering af barnets helbredsforhold. Si-den ordningen trådte i kraft i april 2000 har nævnet været af den opfattelse, at an-søgerne har anvendt tilbuddet i langt mindre omfang end forventet. Nævnet beslut-tede derfor i 2009 at evaluere ordningens eksisterende udforming.På baggrund af en statistisk oversigt over de sidste års rådgivning samt en rund-spørge blandt de børnelæger, der på dette tidspunkt var tilknyttet ordningen, be-sluttede nævnet i april 2009 som et led i denne evaluering at iværksætte en mindrespørgeskemaundersøgelse blandt alle de ansøgere, der inden for et afgrænset tids-rum fik stillet barn i forslag gennem enten AC Børnehjælp eller DanAdopt.Den overordnede hensigt med denne undersøgelse har været at belyse ansøgernesbehov for faglig rådgivning i matchningsfasen, herunder hvor mange, der har haftbehov for rådgivning, hvilke fagfolk ansøgerne eventuelt har kontaktet, samt omdisse fagfolk imødekom ansøgernes behov.
ÅRSBERETNING 2010
35
I alt 179 ansøgere eller ansøgerpar blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. 102valgte at deltage. Dette udgør en svarprocent på 58 %. Undersøgelsens resultaterskal derfor læses med det store forbehold, at den bygger på et begrænset antal be-svarelser. Når der sondres i feltet af respondenter ud fra svartyper, mindskes data-grundlaget desuden yderligere. Det skal således understreges, at undersøgelsenalene viser en tendens blandt deltagerne.Blandt de respondenter, som undersøgelsen bygger på, ses en forholdsmæssigoverrepæsentation blandt AC Børnehjælps ansøgere. Fordelingen mellem enlige ogansøgerpar, første- og flergangsadoptanter samt andelen af ansøgere med en almenog udvidet godkendelse, svarer overens med strukturen i det samlede felt af god-kendte adoptionsansøgere de sidste tre år.Undersøgelsen har vist, at en stor del af adoptionsansøgerne i forskellig udstræk-ning har behov for at drøfte oplysninger om barnet med en fagperson, når de skaltage stilling til matchningsforslaget. Undersøgelsen viser, at ansøgerne har tillid tilde formidlende organisationer og deres børnelægers vurdering af barnet. I undersø-gelsen har der været forholdsvis færrest, der har søgt rådgivning, blandt de ansøge-re, der tidligere har adopteret barn fra udlandet. Samtidig har der været forholdsvisflest, der har søgt rådgivning, blandt de, der har fået et barn i forslag uden for enalmen godkendelse.Alene omkring 10 % af alle adoptionsansøgerne har gennem årene har anvendtnævnets pædiaterordning, hvilket ifølge undersøgelsens resultater ikke nødvendig-vis alene skal ses som udtryk for, at der ikke er flere, der har behov for faglig råd-givning i matchningsfasen. En stor del af ansøgerne kontakter ifølge respondenter-nes besvarelser i stedet andre fagfolk. Meget få respondenter har anført i deres be-svarelse, at de ikke kendte til ordningen.Det bemærkes i den forbindelse, at antallet af adoptionsansøgerne, der anvendteordningen i 2010 var oppe på 17,7 % (7,4 % i 2009, 10 % i 2008). Denne stigningkan til dels have en sammenhæng med, at antallet af matchningssager, hvor deformidlende organisationer har vurderet, at barnet faldt uden for almen godkendelseeller var i tvivl herom, er steget betydeligt til 160 i 2010 (25 % i 2008, 21 % i 2009og 35 % i 2010). Hertil kommer, at nævnet i sin henstilling af 6. april 2010 om ud-videlse af godkendelse i forbindelse med matchning har anført, at ansøgere, der sø-ger udvidelse af deres godkendelse som følge af den helbredsmæssige vurdering afbarnet, forud for samtalen herom i statsforvaltningen som udgangspunkt skal havehaft en samtale med en anden børnelæge end organisationernes, eksempelvis en afnævnets børnelæger, ligesom sagsbehandleren i statsforvaltningen har mulighed forat konsultere en af nævnets børnelæger.De respondenter, der har anvendt rådgivningen, har alle oplevet, at rådgivningenimødekom deres behov, men næsten alle har også kontaktet andre fagfolk inden detog endelig stilling til matchningen. Alene én respondent ud af de 102, der deltog iundersøgelsen har udelukkende modtaget rådgivning fra en af nævnets børnelæger.
ÅRSBERETNING 2010
36
Nævnets pædiaterordning anvendes derfor formentlig bredt som et supplement tilandre fagfolks vurdering. Kun ganske få af de 102 deltagere i undersøgelsen harsvaret, at de ikke fik tilstrækkelig rådgivning, da de skulle tage stilling til match-ningsforslaget. Forholdsvist er der flest blandt de, der søgte rådgivning hos bådenævnets børnelæger og andre fagfolk, der mener de har fået tilstrækkelig rådgiv-ning.
3.3. Landsmøder m.v.
3.3.1. LANDSMØDEDen 23. – 24. september 2010 afholdt nævnet landsmøde for adoptionskontorerne istatsforvaltningerne. På landsmødet deltog desuden Rigsombudet i Grønland, Rigs-ombudet på Færøerne, AC Børnehjælp, DanAdopt, Adoption & Samfund og Familie-styrelsen.Et af emnerne på landsmødet var dødelighed og dennes betydning for vurderingenaf adoptionsansøgeres helbred, herunder i forbindelse med overvægt. Jan Erik Hen-riksen, det lægelige medlem af nævnet, orienterede om emnet og konkluderede, atder altid skal foretages en konkret vurdering af den enkelte ansøgers helbredsmæs-sige forhold.Dernæst gjorde Lene Kamm, faglig leder for de adoptionsforberedende kurser, sta-tus på de adoptionsforberedende kurser, der nu havde eksisteret i 10 år. Hun oply-ste, at der var blevet lavet nogle justeringer på kurserne. De bestod bl.a. i, at de påkursets første dag bad kursisterne sætte sig ned og forestille sig, hvad barnet havdeoplevet, inden det kom til Danmark. Dette var bl.a. for at give kursisterne mulighedfor at have fokus på den biologiske families følelser, og således at kursusledernekunne finde ud af, hvor fokus på det enkelte kursus skulle lægges. De havde desu-den genoptaget emnet transracial adoption. De ville gerne have de kommende for-ældre til at fokusere på, hvordan det ville være at vokse op med forældre, der varanderledes end dem selv og aldrig at se nogen, der lignede en selv. Der var desu-den ændret på det tema, de kalder for nænsom overdragelse. Kursisterne skal lære,hvordan de gennemfører en respektfuld overdragelse af barnet med forståelse forbarnets baggrund og forudsætninger.Lars Røgilds, PAS-rådgiver og tidligere kursusleder, reflekterede herefter overforældreevne og undersøgelsen heraf. Han var umiddelbart af den opfattelse, atadoptionsansøgerne kan opdeles i tre grupper. Den ene gruppe er dem, som er villi-ge til at ændre holdning. Den anden gruppe skal have mere hjælp og har flere van-skeligheder med det følelsesmæssige. Den tredje gruppe er dem, som har en stormangel på situationsfornemmelse, og hvor man som kursusleder stiller spørgsmålved, om de bør godkendes til adoption. Han mente, at forældreevnen skulle under-søges så godt som muligt i godkendelsesforløbet.
ÅRSBERETNING 2010
37
Rambøll Management redegjorde herefter for evalueringen af PAS-rådgivningen.Adoptanterne henvendte sig til PAS-rådgivningen om bl.a. usikkerhed i forældrerol-len. De var blevet mere sikre i deres rolle som forældre efter rådgivningen. RambøllManagement anbefalede, at rådgivningen fortsætter, da den har meget positive re-sultater.Lene Myong, adjunkt, ph.d., institut for læring, DPU, Aarhus Universitet, holdt desu-den et oplæg om transnational adoption, racisme og normalisering, der er baseretpå hendes afhandling ”Adopteret - Fortællinger om transnational og racialiseret til-blivelse”.Det overordnede emne for mødets anden dag var den aktuelle formidlingssituation,herunder hvilke krav og ønsker, den stiller til de undersøgende myndigheder. Såvelnævnet som de formidlende organisationer holdt et oplæg i den forbindelse, og detblev bl.a. understreget, at ansøgerne skal rustes så godt som muligt til den opgave,det er at adoptere, og der bør i højere grad findes egnede ansøgere til ”specialneeds” børn samt ældre børn, da der i så fald vil være mulighed for at formidle flerebørn og dermed afhjælpe formidlingssituationen.Det samlede referat fra nævnets landsmøde i 2010 kan læses på adoptionsnaev-net.dk.
3.3.2. PÆDIATERMØDENævnet afholdt den 3. februar 2010 et møde for de lægelige konsulenter på adopti-onsområdet.I mødet deltog nævnets daværende formand Vibeke Rønne, nævnets daværendespeciallæge Thure Krarup, pædiater Charlotte Olesen og børnepsykiater Lisbeth Kor-tegaard samt nævnets sekretariat.Et hovedtema for mødet var prognosen for HIV-smittede børn. Overlæge Niels Hen-rik Valerius, Hvidovre Hospital, redegjorde således for HIV generelt og specifikt iforhold til de HIV-smittede børn i Danmark. Han oplyste, at noget af det sværesteved sygdommen var den stigmatisering, de smittede oplevede i det danske sam-fund. Han redegjorde desuden kort for hepatitis B.Overlæge Freddy Krarup Pedersen fortalte om det nye ambulatorium for adoptiv-børn på Rigshospitalet. Formålet med ambulatoriet var at samle eksperter på alle deområder, der er særligt relevante for adoptivbørn, sådan at der er mulighed for ensamlet indgang til en helbredsmæssig vurdering af adoptivbørn.Nævnets pædiater, Charlotte Olesen holdt et oplæg om vurdering af børns trivsel påbaggrund af vækstkurver. Hun anbefalede, at der blev anvendt lokale kurver, hvisde var gode.
ÅRSBERETNING 2010
38
Lisbeth Kortegaard, nævnets børnepsykiater, holdt et oplæg om betydning af for-hold som incest, psykisk lidelse og mental retardering hos forældrene. Risikoen formisdannelser vil være øget ved incestuøse forhold. Var der psykiske lidelser i famili-en, vil risikoen for arveligheden heraf også være større ved incestuøse forhold. In-telligens er generelt også meget arvelig faktor. Der skulle foretages en vurdering af,hvorvidt adoptivforældrene var rummelige i forhold til sådanne forhold.Endelig holdt de formidlende organisationer et oplæg om kravene til børneoplysnin-gerne. Det blev konkluderet, at flest mulige helbredsmæssige oplysninger om barneter ønskværdige for at kunne lave den bedst mulige vurdering af barnet.Det samlede referat fra pædiatermødet i 2010 kan læses på adoptionsnaevnet.dk.
ÅRSBERETNING 2010
39
KAPITEL 4: NATIONALE BORTADOPTIONERDen 1. oktober 2009 trådte en ændring af adoptionsloven i kraft, og bekendtgørelseom godkendelse som adoptant (nr. 919 af 28. september 2009) blev også revideret.Ændringen af adoptionsloven medførte, at adgangen til adoption uden samtykkeblev udvidet sådan, at der nu kan ske adoption uden samtykke af et barn under 1år, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetageomsorgen for barnet og ikke vil kunne spille en positiv rolle for barnet i forbindelsemed samvær. For børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, kander ske adoption uden samtykke, hvis forældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet. Lovændringen medførte også, at der i helt særligetilfælde efter adoptionen kan fastsættes samvær eller anden form for kontaktmellem barnet og barnets oprindelige slægtninge, navnlig forældrene, hvis det erbedst for barnet.Derudover betød lovændringen, at ansøgere, der ønsker en national adoption, nuogså er omfattet af det faseopdelte godkendelsessystem, og de skal derfor på etadoptionsforberedende kursus på lige fod med ansøgere, der ønsker internationaladoption. Tidligere var ansøgere, der ønskede at adoptere et barn født i Danmark,ikke omfattet af det faseopdelte godkendelsessystem og skulle derfor ikke på etadoptionsforberedende kursus.Adoptionsnævnet varetager opgaven med at anvise børn født i Danmark tilgodkendte adoptanter med henblik på national adoption.
4.1 Proceduren ved anvisning af danske børn til na-tional adoptionNår ansøgerne er godkendt til national adoption, indsender samrådssekretariatetgodkendelsessagen til Adoptionsnævnet. Herefter vil en voteringsgruppe, der beståraf tre nævnsmedlemmer, gennemgå sagen. Voteringsgruppen bestod i 2010 afDorrit Sylvest Nielsen, Jan Erik Henriksen og Pia Eriksen.Når der er et barn til national bortadoption, foretager det pædiatriske medlem afnævnet en lægefaglig vurdering af barnet. På baggrund af de foreliggendeoplysninger om barnet, herunder den lægefaglige vurdering og oplysninger om debiologiske forældre, vælger voteringsgruppen fra ventelisten de ansøgere, der efteren konkret vurdering skønnes bedst egnede til at adoptere det konkrete barn. I denforbindelse har blandt andet følgende forhold betydning:
ÅRSBERETNING 2010
40
Hel- og halvsøskende placeres som udgangspunkt hos samme adoptivfamilie.Barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældre ogderes netværk, således at man minimerer sandsynligheden for, at anonymitetenbrydes.De biologiske forældres ønsker vedrørende barnets kommende forældre og deresmiljø.At adoptivforældrenes baggrund, værdier og interesser stemmer overens med debiologiske forældres.Ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle familiæredispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap.Hvis et barn har særlige behov – for eksempel på grund af fysiske eller psykiskeforhold – vil det have betydning, hvilken familie der skønnes bedst egnet til atimødekomme disse behov.Når voteringsgruppen har udvalgt de ansøgere, der skønnes bedst egnede til atadoptere barnet, giver nævnet besked til den statsforvaltning, hvor ansøgerne bor.Statsforvaltningen orienterer herefter ansøgerne om nævnets beslutning.I 2010 var nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de nationalebortadoptionssager 32 dage (mellem 8 og 225 dage). Den lange sagsbehandlingstidskyldtes langvarige faderskabssager, som skulle behandles i retten.Børnene var mellem 3 og 11 måneder ved matchning og i gennemsnit 146 dagegamle (knap 5 måneder).Sagsbehandlingstiden omfatter perioden, fra nævnet modtog sagen, til barnet blevanvist til en familie. I 2009 var sagsbehandlingstiden 20 dage. Fra det tidspunkt,hvor alle oplysninger i sagen er klar, herunder samtykket fra de biologiske forældre,proriteres det højt, at sagen bliver ekspederet så hurtigt som muligt.
4.2 Antallet af børn og godkendte ansøgereDer er kun ganske få børn til national bortadoption. I 2010 blev der bortadopteret ialt 19 børn til national adoption. 8 børn blev anvist til ansøgere, som tidligere haradopteret et barn til national adoption.De seneste 10 års udvikling i antallet af børn til national bortadoption fremgår afdiagrammet på næste side. Der er i denne periode anvist i alt 169 børn til anonymnational bortadoption. I samme periode blev 394 ansøgere godkendt til anonymnational adoption. I 2010 alene blev der godkendt 26 ansøgere. På de 10 år er det42,9% af de godkendte ansøgere, der har fået anvist et barn til national adoption.
BØRN ANVIST TIL NATIONAL (ANONYM) BORTADOPTION
ÅRSBERETNING 2010
41
ANTAL ANSØGERE GODKENDT TIL NATIONAL ADOPTION
ÅRSBERETNING 2010
42
4.3 Børn til bortadoption14 af de 19 børn, som blev bortadopteret ved national adoption i 2010, blevvurderet inden for en almen godkendelse (se ordforklaring bagerst i beretningen),mens 5 af børnene blev vurderet til at ligge uden for en almen godkendelse pågrund af fysiske eller psykiske forhold.Stort set alle børnene var under et år gamle på matchningstidspunktet.
BØRNENES GENNEMSNITLIGE ALDER PÅ MATCHNINGSTIDSPUNKTETAntal børn3-4 måneder5-6 måneder7-12 måneder13 måneder eller mere11521
Fem af de 19 børn blev anbragt på spædbarnshjem efter fødslen, mens 14 børn blevanbragt i plejefamilier.Den yngste biologiske mor var 14 år og den ældste var 46 år. I kun syv af sagernehar det været muligt at fastslå, hvem der var barnets biologiske far. Den yngstebiologiske far var 17 år og den ældste var 38 år.Har den biologiske mor tidligere bortadopteret et barn, har hun typisk ønsket, atbarnet vil komme til den familie, som har adopteret det første barn.
ÅRSBERETNING 2010
43
KAPITEL 5: STATISTIK5.1. GodkendelserSom et led i nævnets opgave med at indsamle, bearbejde og formidle viden omadoption foretager nævnet årligt en statistisk opgørelse over afgørelser i sager omgodkendelse til adoption, matchningssager i statsforvaltningerne og de formidlendeorganisationer samt antallet af hjemtagne børn.
AFGØRELSER OM GODKENDELSE SOM ADOPTANT2009Afgørelser i altGodkendelser efter fase 3GodkendelsesprocentAfslag efter fase 1Afslag efter fase 3Afslag i altAfslagsprocent39832782 %38337118 %
201048939481 %59369519 %
Der er i tallene taget hensyn til nævnets eventuelle omgørelser (dvs. tabellen viser antallet af afgørelserefter, at nævnet eventuelt har ændret samrådets afgørelse). I 13 af de 36 sager, hvor ansøgere fik ”afslag ifase 3”, fik de til gengæld en ”delvis godkendelse”.
GODKENDELSES- OG AFSLAGSPROCENT 1996-2010
ÅRSBERETNING 2010
44
Som det ses af tabellen ”Afgørelser om godkendelse som adoptant i 2010”, blev deri Statsforvaltningen Nordjylland alene givet afslag på godkendelse i 2 sager. Derblev samtidig behandlet et begrænset antal sager i Statsforvaltningen Nordjylland i2010. Den laveste godkendelsesprocent sås i Statsforvaltningen Sjælland (71 %),mens godkendelsesprocenten i de tre øvrige statsforvaltninger ikke adskilte sigbetydeligt fra hinanden.
AFGØRELSER OM GODKENDELSE SOM ADOPTANT I 2010Afgørelser i altHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet1964910926109489
Godkendelser160 (83 %)35 (71 %)87 (80 %)24 (92 %)88 (81 %)394 (81 %)
Afslag efterfase 113111811659
Afslag efterfase 323341536
AFGØRELSER I 2010 FORDELT PÅ PAR OG ENLIGEAnsøgerparGodkendelserAfslag fase 1Afslag fase 3Afslag i altAfgørelser i alt333512778411
Enlige ansøgere61891778
ÅRSBERETNING 2010
45
GODKENDELSESPROCENTER FOR PAR OG ENLIGE 1996-2010Ansøgerpar19961997199819992000200120022003200420052006200720082009201091 %89 %90 %88 %92 %91 %92 %94 %93 %92 %89 %90 %85 %84 %81 %
Enlige ansøgere37 %64 %46 %59 %77 %71 %79 %85 %93 %87 %89 %84 %73 %68 %78 %
Alle ansøgere89 %88 %89 %86 %91 %90 %91 %94 %93 %92 %89 %89 %84 %82 %81 %
5.1.1 Fase 1
5.1.1.1. ADMINISTRATIVE AFGØRELSER
Som det ses af tabellen, blev 43 % af de afgørelser, der blev truffet fase 1, truffet afsamrådssekretariatet i 2010. I 2009 blev ligeledes 43 % af fase 1-afgørelserne truf-fet af samrådssekretariaterne. I 2008 var det tilsvarende procenttal 48 % og i 2007var det 38 %.Som de to foregående år varierer det også i 2010 mellem de enkelte statsforvalt-ninger, hvor ofte der træffes en administrativ afgørelse. Den største forskel ses mel-lem Statsforvaltningen Hovedstaden (52 %) og Statsforvaltningen Midtjylland (28%).
AFGØRELSER I FASE 1Administrativeafgørelser(procent)Samrådsafgørelser(afslag eller tilsagnom fortsættelse)Afgørelser i fase 1i alt
ÅRSBERETNING 2010
46
HovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet
101 (52 %)18 (37 %)51 (47 %)11 (42 %)30 (28 %)211 (43 %)
9531581579278
1964910926109489
5.1.1.2. DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET OG SAMLIVSKRAVET
Der kan dog dispenseres fra alderskravet, hvis:Kun den ene ægtefælles alder overstiger 40-års grænsen, mens den anden æg-tefælle er noget yngre.Ansøgeren, efter at have modtaget et adoptivbarn, søger om godkendelse til etadoptivbarn mere inden for rimelig tid.Der foreligger særlige omstændigheder.I 2010 var den gennemsnitlige alder på ansøgningstidspunktet 36 år blandt både dekvindelige og de mandlige ansøgere.I 2010 valgte samrådet at dispensere fra aldersreglen i 64 af de 394 sager, hvoransøgerne blev endeligt godkendt som adoptanter. Dette svarer til 16 % af allegodkendelser i 2010. Som det fremgår af tabellen ”Aldersdispensationer”, blev defleste aldersdispensationer givet under henvisning til, at ansøgerne havde søgt omgodkendelse til at adoptere endnu et barn inden for rimelig tid efter hjemtagelsen afet adoptivbarn.
ALDERSDISPENSATIONER2010Ansøgninger om dispensationAntal endelige godkendelser med dispensation fra alders-kravet(procentdel af det samlede antal sager, hvor ansøgernesøgte om dispensation fra alderskravet)§ 7, stk. 2, nr. 1 (”noget yngre”)§ 7, stk. 2, nr. 2 (”inden rimelig tid”)§ 7, stk. 2, nr. 3 (”særlige omstændigheder”)243916664 (97 %)
ÅRSBERETNING 2010
47
I blev der 2010 alene givet dispensation i en enkelt sag, hvor der var blevet søgtherom og samrådet i fase 3 havde givet en godkendelse til at adoptere. I 2009 blevder dispenseret fra samlivskravet i 8 ud af 8 sager.
5.1.1.3. SPECIALUNDERSØGELSERHvis samrådet i den enkelte sag vurderer, at der er behov for en specialundersøgel-se af ansøgerne, før der kan træffes afgørelse i fase 1, kan samrådet beslutte ativærksætte en sådan undersøgelse.I 2010 traf samrådet i 45 sager afgørelse om at iværksætte en specialundersøgelse ifase 1. Dette svarer til 9 % af alle de sager, som samrådet i fase 1 traf en afgørelseom i 2010. I 2009 traf samrådet i 51 sager (13 % af alle sager, hvor samrådet trafen afgørelse i fase 1) afgørelse om at iværksætte en specialundersøgelse i fase 1,mens der i 2008 blev der iværksatspecialundersøgelser i fase 1 i 67 sager (13 %).Blandt de 45 sager, hvor samrådet iværksatte en specialundersøgelse i fase 1, fikansøgerne i 13 sager (29 %) afslag på godkendelse i fase 1, mens der i 10 sager(22 %) blev givet afslag på godkendelse i fase 3.
SPECIALUNDERSØGELSER I FASE 12010Antal sager, hvor samrådet besluttede at iværksatte eneller flere specialundersøgelserProcent af alle afgørelserMedicinske undersøgelserPsykiatriske undersøgelserPsykologiske undersøgelserAndre undersøgelser459%37811
Det bemærkes, at der kan forekomme flere begrundelser i den enkelte sag, hvorfor antallet af begrundelseroverstiger antallet af afslag.
5.1.1.4. AFSLAG I FASE 1
BEGRUNDELSER FOR AFSLAG I FASE 12010Procent af afslagi fase 1(n=59)12 %20 %
Procent af alleafgørelser(n=489)1%2%
AlderSamliv
712
ÅRSBERETNING 2010
48
HelbredBoligforholdØkonomiske forholdAndet
36126
61 %2%3%10 %
7%0,2 %0,4 %1%
Det bemærkes, at der kan forekomme flere begrundelser i den enkelte sag, hvorfor antallet af begrundelseroverstiger antallet af afslag.
5.1.1.5. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 1Sagsbehandlingstiden i fase 1 udgør tidsrummet, fra ansøgningen indgives tilstatsforvaltningen, til der er truffet afgørelse, om ansøgerne kan fortsættegodkendelsesforløbet.
I 2010 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan 91 dage, hvilket er12 dage længere end i 2009, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i alt79 dage i fase 1. I 2008 og 2007 var det tilsvarende gennemsnit henholdsvis 95 og106 dage.Som det fremgår af tabellen ”Sagsbehandlingstider i fase 1”, var der i 2010 en visvariation i sagsbehandlingstiden i de fem statsforvaltninger. Den korteste gennem-snitlige sagsbehandlingstid i fase 1 ses i statsforvaltningerne Nordjylland og Midtjyl-land (79 dage), mens den længste er observeret i statsforvaltningen Sjælland (111dage).
SAGSBEHANDLINGSTIDER I FASE 1GennemsnitHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet100 dage111 dage81 dage79 dage79 dage91 dage
5.1.2. Fase 2Fase 2 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet består af et adoptionsforberedendekursus. Dette kursus er obligatorisk for alle ansøgere, der søger om godkendelse tiladoption og ikke tidligere har adopteret.
ÅRSBERETNING 2010
49
Formålet med kurset er blandt andet at medvirke til at give de enkelte ansøgeremulighed for at gennemarbejde de vanskeligheder, der kan opstå ved enhver adop-tion, hvorved ansøgerne eventuelt vil få øje på aspekter omkring adoption, som deikke tidligere har været opmærksomme på.
ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER2005Antal deltagere(alle førstegangsansøgere)- heraf par- heraf enlige5016950792354483324329364268541071
20061106
2007756
2008707
2009650
2010590
Kilde: Familiestyrelsen
5.1.3. Fase 3Samrådene behandlede i alt 299 sager, hvor ansøgerne havde deltaget i det adopti-onsforberedende kursus. Ud over disse 299 sager ønskede ansøgerne i 3 sager ikkeat fortsætte deres adoptionssag efter at have deltaget i kurset, og alene én sag blevhenlagt efter 3 måneder/1 år. Som i de foregående år var der således også i 2010meget få ansøgere, som valgte ikke at fortsætte godkendelsesforløbet efter at havedeltaget i det adoptionsforberedende kursus.
HAR ANSØGEREN ANMODET OM, AT FASE 3 PÅBEGYNDES- ALLE ANSØGERE:2010JaNej, ansøgeren har ikke ønsket at sagen skal fortsætteNej, sagen er henlagt efter 3 måneder/1 årI alt44524100569
HAR ANSØGEREN ANMODET OM, AT FASE 3 PÅBEGYNDES- ANSØGERE, SOM HAR DELTAGET I DET ADOPTIONSFORBEREDENDE KUR-SUS2010JaNej, ansøgeren har ikke ønsket at sagen skal fortsætteNej, sagen er henlagt efter 3 måneder/1 år29931
ÅRSBERETNING 2010
50
I alt
303
5.1.3.1. SPECIALUNDERSØGELSER I FASE 3Som i fase 1 kan samrådet også i fase 3 beslutte at iværksætte en specialundersø-gelse af ansøgerne. Dette besluttede samrådene i tilsammen 35 sager i 2010. Alledisse specialundersøgelser vedrørte psykologfaglige undersøgelser. I knap 2/3 afdisse sager (22 ud af 35 sager) blev ansøgerne endeligt godkendt som adoptanter ifase 3.
5.1.3.2. GODKENDELSENS INDHOLD
GODKENDELSEN VEDRØRER2010Adoptivbarn nr. 1Adoptivbarn nr. 2Adoptivbarn nr. 3 eller flereGodkendelser i alt2591305394
Procent66 %33 %1%100 %
Langt de fleste ansøgere (87 %) fik i 2010 en såkaldt almen godkendelse, som ind-befatter et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentligt kendte fysiske eller psyki-ske problemer. Det tilsvarende procenttal i 2009 var ligeledes 88 %. Ansøgere, derhar fået en almen godkendelse, kan søge om at få udvidet deres godkendelse, hvisdet barn, de får stillet i forslag, ligger uden for deres godkendelse.
GODKENDELSENS INDHOLD MHT. BARNETS ALDER2010Barn 0-36 månederBarn 0-over 36 månederBarn 12-36 månederBarn 24-48 månederAndetGodkendelser i alt3441010723394
Procent87 %2,5 %2,5 %1%7%100 %
Sammenlignet med 2009 fik procentvis færre en godkendelse af et barn med fysiskeeller psykiske problemer og/eller søskende/tvillinger i 2010.
ÅRSBERETNING 2010
51
OMFATTER GODKENDELSEN BARN MED FYSISKE ELLER PSYKISKE VANSKE-LIGHEDER?2009JaNejGodkendelser i alt11 (3 %)316 (97 %)327 (100 %)
20107 (2 %)387 (98 %)394 (100 %)
OMFATTER GODKENDELSEN SØSKENDE/TVILLINGER?2009JaNejGodkendelser i alt43 (13 %)284 (87 %)327 (100 %)
201034 (9 %)360 (91 %)394 (100 %)
5.1.3.3. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 3Sagsbehandlingstiden i fase 3 indbefatter tidsrummet, fra ansøgerne anmoderom påbegyndelse af fase 3, til samrådet har truffet endelig afgørelse i sagen.
I fase 3 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2010 på landsplan 117 dage.Til sammenligning var det tilsvarende gennemsnit i 2009 og 2008 henholdsvis 102og 110 dage.Som det ses af nedenstående tabel, er der, som i fase 1, også i fase 3 forskel mel-lem de enkelte statsforvaltningers gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den kortestegennemsnitlige sagsbehandlingstid i fase 3 ses i Statsforvaltningen Syddanmark (91dage), mens Statsforvaltningen Hovedstaden har den længste gennemsnitlige sags-behandlingstid (142 dage).
SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 3GennemsnitHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet142 dage132 dage91 dage94 dage95 dage117 dage
ÅRSBERETNING 2010
52
5.1.3.4. DEN TOTALE SAGSBEHANDLINGSTIDDen totale sagsbehandlingstid dækker over tidsrummet, fra ansøgerne harindgivet deres ansøgning til statsforvaltningen, til der er truffet endelig afgø-relse i fase 3.
I 2010 var den gennemsnitlige totale sagsbehandlingstid 280 dage. Til sammenlig-ning var det tilsvarende gennemsnit i 2009, 2008 og 2007 henholdsvis 284, 294 og319 dage. Siden strukturreformen i 2007 er den totale gennemsnitlige sagbehand-lingstid således nedsat med 39 dage (12 %).
DEN GENNEMSNITLIGE TOTALE SAGSBEHANDLINGSTIDGennemsnitHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet313 dage278 dage250 dage228 dage258 dage280 dage
5.2. Matchninger
5.2.1 STATSFORVALTNINGERNES MATCHNINGSSAGERI 2010 afsluttede statsforvaltningerne i alt 453 adoptionssager. I 84 % af sagerne –378 sager i alt – fik ansøgerne stillet et barn i forslag. I 2009 var det tilsvarendeprocenttal 87 %. Dette skal ses i sammenhæng med at procentvis flere sager blevhenlagt i 2010 (11 %) end i 2009 (8 %).
SAGENS AFSLUTNING2010Barn forventes hjemtaget til ansøgerenSagen henlagt377 (84 %)51 (11 %)
ÅRSBERETNING 2010
53
Ansøgernes godkendelse trukket tilbageI alt
24 (5 %)344 (100 %)
DE STØRSTE AFGIVERLANDE2010EtiopienKinaSydafrikaVietnamColombiaSydkoreaDanmarkNepalThailandBoliviaNigeriaØvrige landeI alt945740372622201312101036377
Procent25 %15 %11 %10 %7%6%5%3%3%2,5 %2,5 %10 %100 %
En matchning skal forelægges samrådet, hvis den formidlende organisationvurderer, at barnet falder uden for ansøgernes godkendelse, eller hvis organi-sationen er i tvivl om dette. Matchningen forelægges også samrådet, hvis af-giverlandet ikke har taget stilling til hvilke ansøgere, der skal hjemtage bar-net, men alene har bestemt at barnet skal formidles af en af de danske orga-nisationer.
Andelen af matchninger, som er godkendt af samrådet, udgjorde i 2010 i alt 23 %af alle statsforvaltningernes matchningssager. Hyppigheden af denne type match-ningssager er siden 2006 steget fra 18 % til 29 %. Fra 2009 til 2010 er denne pro-centdel dog faldet fra 29 % til 23 %.
HVEM HAR MATCHET BARNET?2010Procent
ÅRSBERETNING 2010
54
Samrådet har godkendt matchningenDen formidlende organisation/giverlandet*AdoptionsnævnetI alt
8727020377
23 %72 %5%100 %
*Der sigtes her til de sager, hvor organisationen har vurderet, at barnet falder inden for ansøgernes ab-
strakte godkendelse, hvorefter forslaget sendes direkte til ansøgerne til tilkendegivelse af, om de er ind-stillet på at modtage barnet. Hvis ansøgerne accepterer barnet, sendes sagen til samrådet alene til orien-tering.
MATCHNINGER – OPDELT EFTER FORMIDLENDEORGANISATION OG ADOPTIONSNÆVNET2010AC BørnehjælpDanAdoptAdoptionsnævnetI alt19815920377
Procent afmatchninger52 %43 %5%100 %
SAGER, HVOR DEN FORMIDLENDE ORGANISATION ELLER AFGIVERLANDETHAR MATCHET – OPDELT EFTER FORMIDLENDE ORGANISATION2010AC BørnehjælpDanAdoptI alt148122270
Procent55 %45 %100 %
Udvidelse af ansøgernes godkendelse
Hvis den formidlende organisation vurderer, at et udenlandsk matchningsfor-slag ligger uden for ansøgernes godkendelse, skal organisationen oplyse an-søgerne om matchningen og organisationens vurdering af denne. Ansøgerneskal også oplyses om, at de kan søge om at få udvidet deres godkendelse tilat omfatte det konkrete barn.
I 2010 fik ansøgerne i 23 % af sagerne udvidet deres godkendelse til at omfatte etkonkret barn. Som det fremgår af tabellen på næste side, er denne andel stegetsiden 2006, hvor disse sager siden 1994 indtil da udgjorde mellem 13 og 18 % afalle matchningssager. Der er dog sket en mindre nedgang i procentdelen af udvide-de godkendelser i forbindelse med matchningen mellem 2009 og 2010.
ÅRSBERETNING 2010
55
HAR ANSØGEREN I FORBINDELSE MED MATCHNINGEN FÅET GODKENDEL-SEN UDVIDET TIL AT OMFATTE DET KONKRETE BARN?2010JaNejI alt88289377
Procent23 %77 %100 %
PROCENTDELEN AF UDVIDEDE GODKENDELSERProcent199419972000200120022003200420052006200720082009201013 %18 %14 %15 %16 %16 %14 %14 %14 %24 %23 %25 %23 %
HAR ANSØGEREN TIDLIGERE I FORBINDELSE MED DENNE ANSØGNING FÅ-ET BRAGT ET BARN I FORSLAG, SOM LÅ UDEN FOR GODKENDELSEN OGDERFOR BLEV AFVIST AF ANSØGEREN?2010NejJa, 1 gang tidligereI alt35027300
Procent93 %7%100 %
UDVIDEDE GODKENDELSER2010Procent afmatchninger
ÅRSBERETNING 2010
56
AC BørnehjælpDanAdoptAdoptionsnævnetI alt
4440488
22 % (n=198)25 % (n=159)20 % (n=20)23 % (n=377)
BEGRUNDELSE FOR, AT MATCHNINGSFORSLAGET FALDT UDEN FOR ANSØ-GERNES GODKENDELSE2010Barnet var ældre end den godkendte aldersrammeBarnet var yngre end den godkendte aldersrammeFysiske forhold hos barnetPsykiske forhold hos barnetUtilstrækkelige oplysningerAndet2364914112
Procent(n=88)26 %7%56 %16 %1%14 %
Der er forholdsvis stor forskel mellem de enkelte lande i forhold til andelen af udvi-dede godkendelser. Som de tidligere år er der procentvis flest matchingsforslag fraIndien, som har medført en udvidelse af ansøgernes godkendelse. Det land, hvorfrader er bragt det laveste antal børn i forslag uden for ansøgernes godkendelse, erogså i 2010 Vietnam, hvor alene 3 ud af 37 børn blev bragt i forslag uden for ansø-gernes godkendelse. Vietnam var i 2010 det 4. største afgiverland, vurderet ud frastatsforvaltningernes matchningssager.
ÅRSBERETNING 2010
57
UDVIDEDE GODKENDELSER FORDELT PÅ AFGIVERLANDUdvidedegodkendelserIndienTjekkietKinaSri LankaThailandColombiaDanmarkBoliviaNigeriaSydkoreaEtiopienSydafrikaVietnamAndre landeI alt432733642241763488
Matchninger i alt
Procent
6657712262010102294403730377
67 %50 %47 %43 %25 %23 %20 %20 %20 %18 %18 %15 %8%13 %23 %
5.2.2. DE FORMIDLENDE ORGANISATIONERS MATCHNINGSSAGERMens statistikken for statsforvaltningernes matchningssager vedrører afsluttede sa-ger, vedrører de formidlende organisationers matchningssager børn i forslag.Når de formidlende organisationer afslutter en matchningssag (et barn er bragt iforslag til en ansøger eller et ansøgerpar), foretages en statistisk indberetning tilnævnet. Hvis det samme barn er blevet matchet med flere ansøgere, registrereshver matching særskilt i statistikken.I 2010 formidlede de formidlende organisationer i alt 454 matchninger. Heraf blev52 % formidlet gennem AC Børnehjælp, mens 48 % blev formidlet via DanAdopt.Blandt de involverede børn var 23 børn (5 %) tidligere blevet matchet én gang meden dansk ansøger eller et ansøgerpar. Et enkelt barn var blevet matchet to gange. Igennemsnit var børnene 18 måneder gamle på matchningstidspunktet, hvilket erlidt højere end i 2009, hvor den tilsvarende gennemsnitsalder var 14 måneder.
ÅRSBERETNING 2010
58
MATCHNINGSFORSLAG FORDELT PÅ FORMIDLENDE ORGANISATION2010AC BørnehjælpDanAdoptI alt236218454
Procent52 %48 %100 %
MATCHNINGSFORSLAG FORDELT PÅ DE STØRSTE AFGIVERLANDE2010EtiopienKinaSydafrikaVietnamColombiaSydkoreaNepalNigeriaSri LankaThailandØvrige lande/uoplystI alt13376574328211611111147454
Procent29 %17 %13 %9%6%5%4%2%2%2%10 %100 %
Sammenlignet med tallene for 2009 er der sket en stigning i procentdelen af match-ninger, hvor de formidlende organisationer har vurderet barnet uden for ansøgernesgodkendelse, hvorefter ansøgerne har valgt ikke at søge om at få deres godkendelseudvidet til at omfatte det konkrete barn. Hvor dette i 2009 alene omfattede 1 % afmatchningerne, var den tilsvarende procentdel 6 % i 2010. Samtidig ses der en pro-centvis stigning i antallet af sager, hvor ansøgerne har reflekteret på omtalen af etkonkret barn gennem ”Børn Søger Forældre”-listerne hos de formidlende organisati-oner. 5 % af sagerne vedrørte i 2010 denne type matchningssager i organisationer-ne, mens den tilsvarende procentdel var 1 % i 2009.
ÅRSBERETNING 2010
59
ORGANISATIONENS VURDERING AF MATCHNINGSFORSLAGET2010(procent)Matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse – forslagetsendt direkte til ansøgeren til tilkendegivelse af, om de er indstillet på atmodtage barnetTvivl om, hvorvidt matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens god-kendelse – forslaget sendt til samrådetMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslagetsendt til samrådet, da ansøgeren ønsker at søge om at få godkendelsenudvidet til at omfatte det pågældende barnMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslaget eralene sendt til orientering til samrådet, da ansøgeren ikke har ønsket atsøge om udvidet godkendelseSagen er sendt til samrådet, da ansøgeren har reflekteret på omtalen af etkonkret barn (”børn søger forældre”)I alt284 (62 %)
21 (5 %)100 (22 %)
26 (6 %)
23 (5 %)454 (100 %)
Uden for en almen godkendelseI 2010 blev barnet i 160 af organisationernes matchningssager (35 %) vurderetuden for en almen godkendelse, eller organisationen var i tvivl herom. Dette er envæsentlig stigning siden 2009, hvor den tilsvarende vurdering blev foretaget i 21 %af organisationernes matchningssager. Det fremgår af tabellen på næste side, atandelen af børn, der er vurderet uden for en almen godkendelse er steget gradvistsiden 2006.
HAR ORGANISATIONEN VURDERET, AT BARNET FALDER INDEN FOR EN AL-MEN GODKENDELSE?2010JaNej/i tvivlI alt294160454
Procent65 %35 %100 %
PROCENTDEL AF MATCHNINGSSAGER, HVOR BARNET ER VURDERET UDENFOR EN ALMEN GODKENDELSEProcent2010200920082007200635 %21 %25 %25 %18 %
ÅRSBERETNING 2010
60
BEGRUNDELSER FOR, AT BARNET VURDERES UDEN FOR/TVIVL2010Fysiske forhold hos barnetPsykiske forhold hos barnetBarnet er ældre end 36 månederSøskendeUtilstrækkelige oplysningerAndet99163371610
Procent(n=84)62 %10 %21 %4%10 %6%
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR EN ALMEN GODKENDELSE FORDELT PÅFORMIDLENDE ORGANISATION2010AC BørnehjælpDanAdoptI alt7981160
Procent33 % (n=236)37 % (n=218)35 % (n=454)
Opdelt på afgiverland afspejler tabellen på næste side en ændring set i forhold tiltidligere år, hvor procendelen af matchningerne fra Indien, hvor barnet blev vurde-ret uden for en almen godkendelse har ligget over den tilsvarende procentdel foralle matchninger, uanset afgiverland.I 2010 ses procentvis flest børn fra Kina, der er vurderet uden for en almen god-kendelse. Helbredsvurderingen på børn fra Kina har således haft en svingende kurssiden 2008 og 2009, hvor det tilsvarende procenttal var henholdsvis 37 % og 18 %.Der ses ligeledes en skiftende fordeling blandt de børn, der er bragt i forslag fra Eti-opien. I 2010 blev 32 % af børnene fra Etiopien vurderet uden for en almen god-kendelse, mens det tilsvarende procenttal i 2008 og 2009 var henholdsvis 22 % og16 %. Samtidig er andelen af børn uden for en almen godkendelse også steget ved-rørende børn fra Sydkorea.
ÅRSBERETNING 2010
61
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR EN ALMEN GODKENDELSE FORDELT PÅAFGIVERLAND2010KinaEtiopienSydafrikaColombiaSri LankaSydkoreaThailandTjekkietVietnamBurkina FasoØvrige landeI alt4843111076555515160
Procent63 % (n=76)32 % (n=133)19 % (n=57)36 % (n=28)64 % (n=11)29 % (n=21)45 % (n=11)50 % (n=10)12 % (n=43)100 % (n=5)25 % (n=59)35 % (n=454)
Som det fremgår af tabellen på næste side, faldt mange af matchningsforslagenevedrørende barn uden for almen godkendelse også uden for ansøgernes godkendel-se. I alene 11 sager blev matchningen vurderet inden for ansøgernes godkendelse.I 15 % af sagerne (24 sager i alt) valgte ansøgerne ikke at søge om at få deresgodkendelse udvidet til at omfatte det konkrete barn. I 2009, 2008 og 2007 var dentilsvarende andel også 6 %, mens den i 2006 var 16 %.Procentvis flere ansøgere havde reflekteret på omtalen af et konkret barn i 2010end i 2009. Hvor 6 % (5 sager) valgte dette i 2009, traf 14 % (23 sager) det sam-me valg i 2010.
ÅRSBERETNING 2010
62
FORSLAG UDEN FOR EN ALMEN GODKENDELSE FORDELT PÅ BEHANDLIN-GEN AF MATCHNINGSFORSLAGET2010 (procent)Matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse – forslaget sendtdirekte til ansøgeren til tilkendegivelse af, om de er indstillet på at modtagebarnetTvivl om, hvorvidt matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse– forslaget sendt til samrådetMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslaget sendt tilsamrådet, da ansøgeren ønsker at søge om at få godkendelsen udvidet til atomfatte det pågældende barnMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslaget er alenesendt til orientering til samrådet, da ansøgeren ikke har ønsket at søge om udvi-det godkendelseSagen er sendt til samrådet, da ansøgeren har reflekteret på omtalen af et kon-kret barn (”børn søger forældre”)I alt11 (7 %)
21 (13 %)81 (51 %)
24 (15 %)
23 (14 %)
160 (100 %)
Uden for ansøgernes godkendelseI 2010 vurderede organisationerne i 100 matchningsforslag, at barnet var uden foransøgernes godkendelse, hvorefter ansøgerne ønskede at søge om at deres god-kendelse udvidet til at omfatte det konkrete barn. I tabellerne er alene medregnetde sager, hvor barnet er vurderet uden for ansøgernes godkendelse og ikke de sa-ger, hvor organisationen har været i tvivl, eller afgiverlandet ikke har taget stillingtil, hvilke ansøgere barnet konkret skal matches med.
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR ANSØGERNES GODKENDELSE FORDELTPÅ FORMIDLENDE ORGANISATION2010AC BørnehjælpDanAdoptI alt4357100
Procent43 %57 %100 %
ÅRSBERETNING 2010
63
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR ANSØGERNES GODKENDELSE FORDELTPÅ AFGIVERLANDUden foransøgernesgodkendelseKinaEtiopienSydafrikaThailandVietnamBoliviaIndienØvrige landeI alt31268554417100
Matchningsforslagi alt7613357114397118454
Procent
41 %20 %14 %45 %12 %44 %57 %14 %15 %
5.3. Hjemtagne børnTabellen på næste side viser hvor mange adoptivbørn, der blev hjemtaget fra detenkelte oprindelsesland via de formidlende organisationer i 2010. I 2010 blev derhjemtaget i alt 419 børn fra 24 forskellige lande. Antallet af hjemtagelser er siden2009 faldet med 16 %. Dog steg antallet af hjemtagelser mellem 2008 og 2009 med25 %. Ligesom i 2008 og 2009 var Etiopien i 2010 det største afgiverland, efterfulgtaf Kina og Sydafrika. Tilsammen blev knap 56 % af alle hjemtagne børn i 2010hjemtaget fra et af disse lande.
ÅRSBERETNING 2010
64
UDENLANDSKE ADOPTIVBØRN HJEMTAGET I 2010 - FORDELT PÅ LANDOG FORMIDLENDE ORGANISATION:AC Børne-hjælpBoliviaBulgarienBurkina FasoColombiaEtiopienFilippinerneIranIndienKenyaKinaMadagaskarMaliNepalNigeriaPeruSenegalSierra LeoneSri LankaSydafrikaSydkoreaTaiwanThailandTjekkietVietnamTotal67422423217761132820211115022786111599326135629
DanAdopt
I alt
Andel
21
1119351172110165228861195221613434419
3%0,2 %2%8%28 %0,5 %0,2 %2%0,2 %16 %0,5 %0,5 %2%2%1%0,2 %0,2 %2%12 %5%1%3%1%8%100 %
ÅRSBERETNING 2010
65
ØVRIGE AKTØRER PÅ ADOPTIONSOMRÅDETAdoptionssamrådeneAdoptionssamrådene er nedsat af justitsministeren for indtil fire år ad gangen og erplaceret i hver af de fem statsforvaltninger. Et samråd består af et medlem medsocial uddannelse, en jurist og en læge.Samrådet træffer i fremmedadoptionssager blandt andet afgørelse om, hvorvidt enansøger kan godkendes som adoptant. Samrådet kan i den forbindelse træffebeslutning om, at en specialundersøgelse kan iværksættes, ligesom samrådet kantræffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne forat blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigtikke kan anses for egnet som adoptant.
StatsforvaltningerneAdoptionsopgaverne er samlet i statsforvaltningerne, der behandler alle ansøgningerom adoption.I forbindelse med ansøgninger om godkendelse som adoptant varetager statsfor-valtningen sekretariatsfunktionen for adoptionssamrådet. Statsforvaltningen tilveje-bringer i den forbindelse blandt andet de oplysninger, der er nødvendige for, atsamrådet kan træffe afgørelse i sagerne, ligesom statsforvaltningen forbereder sa-gernes behandling i samrådet i øvrigt.Hvis statsforvaltningen i fase 1 vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder degenerelle betingelser for godkendelse, træffer statsforvaltningen afgørelse om, atundersøgelses- og godkendelses forløbet kan fortsætte uden forelæggelse af sagenfor samrådet. Hvis statsforvaltningen vurderer, at der foreligger tvivl om, hvorvidtansøgeren opfylder betingelserne, forelægges sagen for samrådet.Den endelige afgørelse om godkendelse i fase 3 træffes af samrådet.statsforvaltning.dk
FamiliestyrelsenIfølge adoptionsloven fastsætter justitsministeren regler om godkendelse som adop-tant og om adoptionssagers behandling med videre. I praksis varetages disseopgaver af Familiestyrelsen. Styrelsen er herudover centralmyndighed i henhold tilHaagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyntil internationale adoptioner.Familiestyrelsen tilrettelægger og udbyder de adoptionsforberedende kurser, derundgør fase 2 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
ÅRSBERETNING 2010
66
Familiestyrelsen fører desuden tilsyn med de formidlende organisationers faglige,økonomiske og organisatoriske forhold. I sager, hvor samtykke til adoption er givet iudlandet, og hvor den udenlandske adoptionsafgørelse umiddelbart ikke anerkendesi Danmark, skal Familiestyrelsen tage stilling til, om samtykket kan ligestilles med etsamtykke afgivet for en dansk myndighed eller institution.FamiliestyrelsenKristineberg 62100 København Øfamiliestyrelsen.dk
De formidlende organisationerOrganisationerne yder bistand til at etablere forbindelse mellem en godkendtadoptant og et udenlandsk barn med henblik på adoption, samt bistand til at gen-nemføre adoptionen.Justitsministeren har autoriseret AC Børnehjælp og DanAdopt til at ydeadoptionshjælp.AC BørnehjælpElkjærvej 31Postboks 1528230 Åbyhøja-c.dkDanAdoptBirkerød Hovedgade 243460 Birkerødwww.danadopt.dk
Landsforeningen Adoption & SamfundAdoption & Samfund er en interesseorganisation, som har til formål at skabe debedst mulige betingelser for adopterede og deres forældre.Adoption & SamfundTeglvej 4, Frifelt6780 Skærbækadoption.dk[email protected]
ÅRSBERETNING 2010
67
ORDFORKLARINGAlmen godkendelseEr den mest almindelige godkendelse. Ansøgere, der har en almen godkendelse, ergodkendt til et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske ellerpsykiske problemer.
Udvidet godkendelseEn godkendelse, som ligger uden for den almene godkendelse, dvs. en godkendelsetil at adoptere et ældre barn, søskende eller et barn, som på grund af kendte fysiskeeller psykiske helbredsmæssige forhold må anses for særligt ressourcekrævende.Hvis et barn i forslag falder uden for ansøgernes godkendelse, og ansøgerne ønskerat få godkendelsen udvidet til at omfatte barnet, er det samrådet, som skal tagestilling til, om en sådan ansøgning kan imødekommes.
HaagerkonventionenDanmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børnog om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Konventionen er trådt ikraft i Danmark den 11. november 1997. Konventionsteksten findes på Haager-konferencens hjemmeside: hcch.net/e/conventions/text33e.html
Det Permanente Bureau i HaagDet permanente bureau varetager forberedelse og tilrettelæggelse af Haagerkonfe-rencens samlinger, møderne i Rådet og i de særlige udvalg, samt det øvrige sekre-tariatsarbejde for Haagerkonferencens samlinger. Haagerkonferencen om Internati-onal Privatret er en international organisation, der igennem en lang årrække hararbejdet med harmonisering af international privatret, hovedsagelig gennem udar-bejdelse og forhandling af internationale konventioner. Haagerkonferencens arbejdehar resulteret i et betydeligt antal vigtige konventioner på forskellige områder indenfor international privatret. Organisationen har hidtil vedtaget 35 konventioner, her-under Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-bejde med hensyn til internationale adoptioner og tæller i dag 65 medlemmer, her-iblandt alle Den Europæiske Unions medlemsstater.
Det faseopdelte undersøgelses- og godkendelsesforløbIndtil den 30. september 2009 var det faseopdelte undersøgelses- og godkendelses-forløb ikke gældende for ansøgere, der søgte om godkendelse til at adoptere natio-nalt. Fra og med den 1. oktober 2009 blev adoptionsloven ændret således, at alleansøgere, uanset hvorfra de ønsker at adoptere, skal gennemgå det faseopdelteundersøgelses- og godkendelsesforløb, og dermed deltage i det adoptionsforbere-dende kursus.
Fase 1
I fase 1 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet vurderes det, om ansøgerenopfylder de generelle godkendelseskrav, som stilles til ansøgerens alder, samliv,helbred, strafforhold, boligforhold og økonomi. Kravene er nærmere fastlagt i68
ÅRSBERETNING 2010
godkendelsesbekendtgørelsen. Hvis ansøgeren opfylder de generelle krav, giversamrådet tilladelse til, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte.Opfylder ansøgeren ikke betingelserne, giver samrådet afslag på ansøgningen.
Fase 2
Fase 2 består af et adoptionsforberedende kursus. Kurset er obligatorisk for alle,der ikke tidligere har adopteret. Kurset består af to weekendkurser og afviklestre steder i landet.
Fase 3
Fase 3 kan påbegyndes, når ansøgeren – efter at have deltaget i det adoptions-forberedende kursus – på ny retter henvendelse til samrådet. I fase 3 skal detvurderes, om man også efter en individuel vurdering kan anses for egnet til atadoptere.
MatchningEn matchning finder sted, når en af de formidlende organisationer bringer et kon-kret barn i forslag til en ansøger eller et ansøgerpar. Hvis den formidlende organisa-tion selv har matchet barnet med ansøgeren, skal sagen altid sendes til samrådet.Hvis det er organisationens udenlandske samarbejdspart, der har matchet, sker etaf følgende hændelsesforløb:Ligger matchningforslaget ifølge den formidlende organisation inden for ansøge-rens godkendelsesramme, sendes matchningsforslaget direkte til ansøgeren, derskal tilkendegive, om barnet ønskes hjemtaget.Hvis den formidlende organisation er i tvivl, om barnet ligger inden for ansøge-rens godkendelse, forelægger organisationen sagen for adoptionssamrådet, dertager stilling til, om matchningforslaget ligger inden for ansøgerens godkendel-sesramme.Ligger matchningforslaget ifølge den formidlende organisation uden for ansøge-rens godkendelse, skal organisationen gøre ansøgeren bekendt med, at forslagetvurderes at ligge uden for godkendelsen, og at ansøgeren har mulighed for atsøge om at få udvidet den abstrakte godkendelse til at omfatte det konkretebarn. Erklærer ansøgeren, at vedkommende ønsker at ansøge om dette, fore-lægges dette spørgsmål samrådet.
ÅRSBERETNING 2010
69
