Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 503
Offentligt
Den 9. juni 2011
Inspektion af Skole- ogbehandlingshjemmet Emdrupgårdden 24. februar 2011ENDELIGJ.nr. 2011-0029-0618/ATG3
1/44
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning................................................................................................................ 3Generelt om Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård..................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 53.1.Toppen ....................................................................................................... 63.1.1.Køkken og fællesrum ................................................................................. 63.1.2.Værelser ..................................................................................................... 63.1.3.Toilet- og badeforhold ................................................................................ 73.2.Afdeling 2 ................................................................................................... 73.2.1.Køkken og fællesrum ................................................................................. 83.2.2.Værelser ..................................................................................................... 83.2.3.Toilet- og badeforhold ................................................................................ 83.3.3.4.3.5.3.6.3.7.Skolen ........................................................................................................ 9Storkøkken ............................................................................................... 10Administrationen ...................................................................................... 11Underetagen ............................................................................................ 11Udendørsarealer ...................................................................................... 12Generelt.................................................................................................... 12Visitering mv. ............................................................................................ 13Handleplaner/udviklings- og opfølgningsplaner ....................................... 15Forældreindflydelse og -kontakt ............................................................... 16Medicin, læge mv. .................................................................................... 17Undervisning ............................................................................................ 18Fritidsordning ........................................................................................... 21Daglig struktur og fritid ............................................................................. 21Overlevering ............................................................................................. 22Økonomiske forhold ................................................................................. 22Mobiltelefoner, internet, tv mv. ................................................................. 23Ryge- og alkoholpolitik ............................................................................. 24Rømning ................................................................................................... 25Seksuel adfærd ........................................................................................ 25Vold mv. ................................................................................................... 26
4.
Børnene ................................................................................................................ 124.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.4.9.4.10.4.11.4.12.4.13.4.14.4.15.
2/44
5.
Magtanvendelse .................................................................................................... 275.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet................... 27Regler om magtanvendelser på skolen ................................................... 31Lukkede døre og frisk luft ......................................................................... 33Modtagne registreringer ........................................................................... 34Anvendelse af skemaer mv. ..................................................................... 34Lidt om sagerne ....................................................................................... 36Københavns Kommunes tilsyn med Emdrupgårds anvendelse afmagtanvendelsesbekendtgørelsen .......................................................... 38
6.7.
Personaleforhold ................................................................................................... 39Tilsynsordning ....................................................................................................... 407.1.7.2.7.3.Generelt.................................................................................................... 40Københavns Kommunes tilsyn – Revas ApS .......................................... 42Det personelle tilsyn ................................................................................. 43
Opfølgning…................................................................................................................. 44Underretning ................................................................................................................. 44
3/44
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alle de-le af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøge en-hver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombudsman-dens virksomhed.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af mine medarbejdere den24. februar 2011 inspektion af Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård, som liggeri Københavns Kommune.
Inspektionen bestod af en indledende og afsluttende samtale med skole- og behand-lingshjemmets forstander, skoleleder (viceforstander) og to medarbejderrepræsentan-ter samt en rundvisning på hjemmet. Kontorchefen for Drifts- og udviklingskontoret forbørn og familier i Københavns Kommune deltog under den indledende samtale medledelsen og medarbejderne.
Børnene på hjemmet var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig og mine medarbejdereom generelle forhold på hjemmet eller det enkelte barns egne forhold. Jeg havde tosamtaler med syv af børnene om generelle forhold vedrørende institutionen. Børnenehar efterfølgende hver især fået et brev fra mig om de forhold som blev drøftet undersamtalen. Derudover havde jeg en samtale med en forælder til et barn der indtil gan-ske kort før inspektionen havde boet på skole- og behandlingshjemmet.
Forud for inspektionen modtog jeg forskelligt materiale om Skole- og behandlings-hjemmet Emdrupgård, herunder interne instrukser og retningslinjer. Fra kommunenshjemmeside var jeg i forvejen bekendt med bl.a. tilsynsrapporterne for 2009 (anmeldttilsyn) og 2010 (uanmeldt tilsyn) udarbejdet af Revas ApS for Københavns Kommune.Jeg har efterfølgende modtaget en kopi af Københavns Kommunes rapport fra etuanmeldt tilsyn med undervisningen på Emdrupgård den 27. januar 2010. Jeg modtogikke forud for inspektionen noget materiale fra Københavns Kommune.
4/44
Under inspektionen anmodede jeg om udlån af institutionens skriftlige materiale ommagtanvendelse i perioden fra den 1. januar 2010 til og med den 10. januar 2011(som var varslingsdatoen), jf. § 123 i serviceloven (nu lovbekendtgørelse nr. 81 af 4.februar 2011) og bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september 2010 om magtanvendelseover for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet. Hvis antallet af sager oversteg10, ønskede jeg dog kun de seneste 10 sager. Jeg modtog samme dag 10 sager –dog vedrørte flere af de sager jeg modtog, hændelser som havde fundet sted efterden 10. januar 2011. Da jeg efter en gennemgang af sagerne mener at de er dæk-kende for problemstillingerne ved magtanvendelse, har jeg valgt ikke at bede skole-og behandlingshjemmet om at erstatte sagerne med sager fra før varslingsdatoen.Jeg modtog under inspektionen endvidere to udviklings- og opfølgningsplaner udar-bejdet for to af institutionens børn den 22. november 2010.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Skole- og behandlingshjem-met Emdrupgård og Københavns Kommune for at myndighederne kunne få lejlighedtil at komme med eventuelle bemærkninger til de faktiske forhold som beskrevet i rap-porten. Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård og Københavns Kommune harsamlet ved brev af 25. maj 2011 fremsendt nogle faktuelle bemærkninger der er ind-arbejdet i denne rapport.
Generelt om Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård
Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård har eksisteret siden 1937 hvor det oprin-deligt blev benyttet som drengehjem. Omkring 1980 blev skole- og behandlingshjem-met ombygget, og samtidig blev der også adgang for piger. Skole- og behandlings-hjemmet Emdrupgård – som i det følgende vil blive benævnt Emdrupgård – hører un-der Københavns Kommune.
Emdrupgård er en dag- og døgninstitution for børn og unge i alderen 7-15 år. I dennerapport anvendes betegnelsen børn som dækkende over både børn og unge. De børnder kommer på Emdrupgård, kommer fra familier med problemer, og en del af børne-ne har ofte nogle psykosociale eller kognitive vanskeligheder. Nogle har ADHD,Aspergers syndrom eller atypisk autisme, og de fleste har haft problemer i skolen. Fle-re af børnene er i medicinsk eller psykiatrisk behandling, og flere af børnene er bega-vet i underkanten af normalområdet.
Emdrupgård har to døgnafdelinger – Toppen og Afdeling 2. På hver afdeling kan derbo 8 børn, men på tidspunktet for inspektionen boede der samlet kun 12 børn på Em-drupgård.
5/44
Emdrupgård har også en dagafdeling hvor der går børn der typisk har de samme pro-blemer som de øvrige børn, men med den undtagelse at de ikke har behov for etdøgntilbud. På dagafdelingen er der plads til 12 børn, men på tidspunktet for inspekti-onen gik der 17 børn på dagafdelingen.
Døgnafdelingerne og dagafdelingen havde tidligere hver sin skole tilknyttet, men pr. 1.august 2010 blev det besluttet at lægge de to skoler sammen. Derudover har børnenepå dagafdelingen mulighed for at gå i fritidsordning på Emdrupgård.
Da bygningerne er gamle og har flere etager, har institutionen ikke faciliteter for børnmed bevægelseshandicap.
Emdrupgård anvender en socialpædagogisk og miljøterapeutisk tilgang i arbejdet medbørnene. Den pædagogiske tilgang tager afsæt i KRAP, som står for Kognitiv, Res-sourcefokuserende, Anerkendende Pædagogik. Der arbejdes både med en hand-lingsanvisende form for pædagogik og en mere relationsorienteret pædagogik. Hvertbarn har en kontaktpædagog og en kontaktlærer, som man forsøger at lære børneneat have en tæt relation til. Dagligdagen er præget af en fast og genkendelig strukturmed klare retningslinjer for det enkelte barn, hvilket er med til at sikre en tryg og stabilhverdag. Der arbejdes meget med overlap mellem de forskellige skift i hverdagen,f.eks. overgangen til og fra skole. Fokus rettes mod at skabe en forbedring af barnetssociale, materielle, kulturelle og personlige situation så barnet opnår nogle bedrehandlemuligheder fremover.
Emdrupgård er oprettet og drives efter servicelovens § 67, stk. 1-3, folkeskolelovens §20, stk. 2, og specialundervisningsbekendtgørelsen.
Bygningsmæssige forhold mv.
Emdrupgård ligger ved Emdrup Torv i det nordlige København på en hjørnegrundlangs Emdrupvej og Frederiksborgvej, som er to meget trafikerede veje. Nærmestenabo er Holbergskolen, som er en almindelig folkeskole.
Emdrupgård består af to røde murstensbygninger i henholdsvis 4 og 2 etager. Byg-ningerne er placeret parallelt, men forskudt i forhold til hinanden, og er forbundet af enmindre bygning hvor hovedindgangen er placeret. I stueplan ligger skolen, køkkenetog administrationen. I underetagen ligger et enkelt undervisningslokale, gymnastiksal,motionsrum, cykelværksted, depotrum mv. På de to øverste etager i den høje bygningligger døgnafdelingerne Toppen og Afdeling 2.
6/44
Ledelsen oplyste at hjemmet for nylig har fået tilsagn fra Københavns Kommune omat taget på bygningerne skal udskiftes.
Døgnafdelingen Toppen ligger øverst i den høje bygning og har derfor let skrånendelofter. Der er plads til 8 børn på afdelingen, men på inspektionstidspunktet boede derkun 5 børn. Afdelingen er indrettet sådan at køkkenet og opholdsstuen er placeret imidten af afdelingen. På hver side er der en gang med værelser. På den ene værel-sesgang ligger baderummet, og på den anden værelsesgang ligger toilettet og vaske-rummet. Personalerummet, hvor der også er en seng til nattevagten, ligger lige op adopholdsstuen. Man træder ind på afdelingen på en af værelsesgangene.
Køkkenet ligger i åben forbindelse med opholdsstuen. Rummet har hvide vægge ogrødt linoleumsgulv. Der er store fritlagte spær fra gulv til loft der er med til at inddeleopholdsstuen. Til højre for indgangen er der et sofahjørne, der består af sorte sofaermed grønne puder, og et fladskærms-tv. Der er spisebord med dug. I opholdsrummeter der opsat to computere til børnene. Der er vinduer med hvide gardiner på beggesider af rummet. Der er billeder på væggen, grønne planter, lysestager og pokaler påhylder.
Både køkken og opholdsstue fremstod lyse, rene og hyggelige.
For enden af værelsesgangen, fjernest fra indgangen, har afdelingen i et af de tommeværelser indrettet et sofarum, hvor børnene kan se tv eller spille PlayStation. Detterum indeholdt stort set intet ud over sofaer og tv.
2Børnene har hver deres værelse, som blev vurderet til at være mellem 8 og 12 m . To
af værelserne blev besigtiget under inspektionen – dog var kun det ene værelse be-boet. Værelserne er indrettet som børneværelser er flest med en seng, skrivebord ogstol, reoler/kommoder, tøjskab og tv. Børnene har kun adgang til at se et begrænsetantal tv-kanaler på værelserne, og børnene må ikke se tv efter kl. 22. Hjemmet stilleret standardmøblement til rådighed for børnene ved indflytning, og børnene er selvmed til at indrette værelset. Hvis et barn mangler noget, f.eks. et ekstra tøjskab, bliver
7/44
det indkøbt. Når et barn flytter, istandsættes værelset, hvilket typisk indebærer at væ-relset males. Værelserne må kun males hvide.
I lyset af at de fleste børn bor på hjemmet i flere år, er værelserne ikke særligt store,men dog fornuftigt indrettede.
Ledelsen oplyste at man oplever en nedgang i antallet af børn der visiteres til hjem-met. Der er ikke visiteret nye børn til Emdrupgård siden februar 2010. På inspektions-tidspunktet stod 4 værelser tomme. Ved en fortsættelse af den begrænsede anven-delse af alle værelserne opstår naturligt spørgsmålet om det vil være hensigtsmæssigtat slå nogle af de små værelser sammen to og to. Jeg går ud fra at KøbenhavnsKommune har overvejet eller vil overveje en sådan løsning.
På værelsesgangen længst væk fra indgangen til afdelingen ligger baderummet. Allebørnene skal i bad hver aften og har faste badetider. Baderummet består af et forrummed to håndvaske. Derefter er der to separate baderum med en dør der kan låses. Ihvert baderum er der en bænk til at lægge tøj, håndklæde mv. på, og hvert baderumhar et vindue med et prikket badeforhæng foran. Hele baderummet er belagt med gråfliser. Loftet bærer en smule præg af at være fugtskadet.
På den modsatte værelsesgang ligger toilettet, som indeholder to toiletrum. Det enetoilet ligger for enden af rummet og har et vindue og er derfor meget lyst. Det andettoilet er derimod uden vindue og derfor meget mørkt. På begge toiletter er der enhåndvask, men stort set intet andet. Vaskerummet er adskilt fra toiletterne.
Mine bemærkninger til toilet- og baderummene fremgår nedenfor under pkt. 3.2.3.
Afdeling 2 – som i daglig tale bliver kaldt 2’eren – ligger på etagen under Toppen oghar stort set samme inddeling som Toppen. Dog ligger personalerummet for enden afden ene værelsesgang. Personalerummet består af to rum hvor det forreste rum erkontor, og det bagerste rum er et soverum til nattevagten. Denne afdeling har ikke etsærskilt vaskerum, men vaskemaskiner mv. er placeret på toilettet. Der er også pladstil 8 børn på Afdeling 2, som på inspektionstidspunktet havde ét ledigt værelse.
8/44
Ligesom på Toppen ligger køkkenet i åben forbindelse med opholdsstuen. Køkkeneter indrettet som et almindeligt køkken med opvaskemaskine, komfur mv. Børnenehjælper med indkøb og madlavning på skift. Ved siden af køkkenet er der en opholds-afdeling med en sofagruppe bestående af en hjørnesofa og to lænestole samt et flad-skærms tv. Der er to spiseborde – et rundt og et aflangt. Der er også på denne afde-ling opsat to computere til børnene i opholdsstuen. Der er vinduer med hvide rullegar-diner på begge sider af rummet. Væggene er også hvide, og der er et rødt linoleums-gulv. Der er reoler med bøger og spil, billeder på væggen, grønne planter og lysesta-ger.
Både køkken og opholdsstue fremstod lyse, rene og hyggelige.
Værelserne har nogenlunde samme størrelse som på Toppen, dvs. cirka mellem 8 og12 m2. To af værelserne – et drengeværelse og et pigeværelse – blev besigtiget underinspektionen. Værelserne er indrettet på samme måde som på Toppen, dog har tre afværelserne håndvaske. Om morgenen reder børnene deres senge og åbner vinduet.Hver uge uddeles ”Ugens Blomst” til det barn – både på Toppen og Afdeling 2 – derhar holdt sit værelse pænest.
Ligesom på Toppen ligger baderummet på værelsesgangen længst væk fra indgan-gen til afdelingen og består af et forrum med to håndvaske. Derefter er der to separatebaderum med en dør der kan låses. I hvert baderum er der en bænk til at lægge tøj,håndklæde mv. på, og hvert baderum har et vindue. Der er ikke badeforhæng. Bade-rummet er belagt med grå fliser, og væggen omkring vinduet bærer præg af at værefugtskadet.
På den modsatte værelsesgang ligger toilettet, som indeholder to toiletrum. Begge toi-letter har en håndvask og er meget mørke. På toilettet står også afdelingens vaske-maskiner mv. På tidspunktet for inspektionen var der et meget dårligt indeklima på toi-lettet, ligesom der var en del kondensvand på væggene.
9/44
Både baderum og toiletter fremstår meget rå og kolde, og rummene har et kedeligt ogtydeligt institutionspræg. Umiddelbart er det min opfattelse at hjemmet med relativtbegrænsede midler kan gøre rummene mere indbydende og hjemlige, f.eks. med far-verige måtter, badeforhæng (i alle baderum), planter, billeder mv. Jeg beder omhjemmets bemærkninger hertil.
Toilettet på Afdeling 2 – som samtidig fungerer som vaskerum – har som nævnt etmeget dårligt indeklima. Jeg beder om hjemmets bemærkninger til hvordan indeklima-et på toilettet kan forbedres.
Jeg går samtidig ud fra at hjemmet er opmærksom på at udbedre eventuelle fugtska-der der måtte være i baderummene (eller andre rum).
Skolen ligger hovedsageligt i stueetagen til venstre for hovedindgangen. I forbindelsemed skolesammenlægningen pr. 1. august 2010 blev det besluttet at administrationenog skolen skulle bytte lokaler. Denne flytning havde fundet sted i ugen op til inspektio-nen, hvilket skolens lokaler også bar meget præg af. I mange af lokalerne var der kas-ser der ikke var pakket ud, og billeder og tavler der ikke var hængt op på væggene.Ikke alle skolens lokaler blev besigtiget under inspektionen.
Børnene er delt ind i tre grupper: Begyndergruppen, Mellemgruppen og Ældstegrup-pen. Hver gruppe har sit eget lokale hvor børnene både bliver undervist individuelt ogmed de andre børn i gruppen.
Skolen har ca. fem undervisningslokaler i stueplan (og ét i underetagen). De to førsteundervisningslokaler, som ligger i forlængelse af lærerværelset, er forbundet medskydedøre. Begge undervisningslokaler er indrettet med enmandsborde som stårlangs væggene i rummet, mens der i midten er et større bord som alle børnene kansidde ved. På inspektionstidspunktet blev der i begge lokaler undervist 4 elever af 2lærere. Alle eleverne sad langs væggene. I det ene rum var gardinerne trukket for,mens der slet ingen gardiner var i det andet. Undervisningslokalet ud for garderobener et aflangt lokale med vinduer langs hele den ene side. Lokalet er indrettet som deandre med enmandsborde langs væggene og et større bord i midten. Der er tavle ogreoler med undervisningsmateriale. Endelig er der et undervisningslokale beregnet tilden yngste gruppe som ikke var taget i brug endnu efter flytningen. Dette lokale harogså enmandsborde til børnene, og der er sat flere flytbare halvvægge op som af-skærmning ved bordene.
10/44
Derudover er der en lang garderobe hvor hvert barn har et rum til sit overtøj, et lokaletil engelskundervisning, et gammelt nedslidt køkken som ikke længere er i brug, eks-trarum der på inspektionstidspunktet var kaotisk møbleret, et mindre lærerkontor medcomputer, et større lokale med spisepladser med gennemgang til det nye storkøkken,og et overlapsrum med en hjørnesofa som anvendes ved skoledagens start og afslut-ning.
Alle vægge er hvide, og gulvene er belagt med linoleum eller tæpper. Loftet består ialle lokalerne af løse, stofbetrukne, kvadratiske plader. Flere steder hænger pladernefra loftet eller sidder skævt. Loftet i undervisningslokalet til den yngste gruppe har væ-ret udsat for en vandskade og er særligt medtaget.
Der er ingen tvivl om at skolen på inspektionstidspunktet bar meget præg af den flyt-ning der lige havde fundet sted, og som efterlod et noget rodet indtryk af de fleste aflokalerne. Alligevel stod det klart at både skolens lokaler og inventar er meget ned-slidt, trist og utidssvarende. Alle lokalerne trænger til vedligeholdelse. Jeg beder Em-drupgård oplyse om – og i så fald i hvilket omfang – Emdrupgård har foretaget eller vilforetage istandsættelser af undervisningslokalerne i forbindelse med flytningen.
Lofterne i skolens lokaler er i dårlig stand; nogle steder i meget dårlig stand. Jeg anbe-faler at alle lofterne i skolen som et minimum efterses med henblik på udbedring af deåbenlyse skader lofterne har, og særligt at loftet i undervisningslokalet til den yngstegruppe repareres for den synlige vandskade loftet har været udsat for.
For så vidt angår skolens møbler og inventar i øvrigt, fremstod det slidt og i mange til-fælde beskadiget. Jeg er klar over at inventaret ofte udsættes for en hårdhændet ogdestruktiv adfærd. Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på at inventarets gene-relle stand givetvis må påvirke børnenes motivation og indstilling til at lære at passepå det.
Emdrupgård har for nylig fået etableret et helt nyt storkøkken til 450.000 kr. Det skyld-tes at Fødevarestyrelsen havde udstedt forbud mod at benytte det gamle køkken fordidet ikke var godkendt og ikke kunne godkendes som det var. Køkkenet indeholder detsædvanlige udstyr for et storkøkken. I køkkenet er der ansat en kok, der skiftevis lavervarm og kold frokost til børnene. Når et barn har fødselsdag, må barnet bestemmemenuen. Hver onsdag er der et madhold der hjælper kokken, og hver dag er der to
11/44
børn der har til opgave at hjælpe med opvasken. De børn der har pligter og opgaver,får en bonus til lommepengene for det.
Køkkenet fremstod nyt og flot.
Administrationen ligger til højre for hovedindgangen i stueplan. Lokalerne består ho-vedsageligt af kontorer til forstanderen, psykologen, socialrådgiveren, kontorpersona-let og viceforstanderen. Lokalerne var ikke færdigindrettede efter omrokeringen.
I underetagen ligger undervisningslokalet til den ældste gruppe. I rummet er der flereundervisningsborde og sofaer. Der er reoler med undervisningsmateriale og en statio-nær computer. Der står andet computer- og tv-udstyr i lokalet som på inspektionstids-punktet ikke var sat til. Inden for døren er der en håndvask, mikrobølgeovn og elkedelmv. Rummet er hvidt med linoleumsgulv og fritlagte rør langs loftet. Der er vinduermed gardiner langs hele den ene væg, men der er sat tremmer for alle vinduerne. Detskyldes at Emdrupgård sidste sommer havde 4 indbrud hvor gerningsmændene hvergang var kommet ind via dette lokale. Der er også blevet opsat tyverialarmer.
Lokalet fremstod – som de andre undervisningslokaler – nedslidt, trist og utidssvaren-de. Særligt gav det et indespærret indtryk med tremmerne for vinduerne. Jeg henviseri øvrigt til det jeg har skrevet ovenfor under pkt. 3.3.
Ved siden af undervisningslokalet ligger det gamle baderum fra dengang Emdrupgårdvar et drengehjem. Rummet er flisebelagt og indeholder stadig rester af det gamle ba-deinventar. I rummet opbevares diverse ting. Ledelsen oplyste at man på sigt ønskerat indrette lokalet til sløjdlokale.
Jeg forstod at ledelsen var opmærksom på at det er muligt at søge fonde om midler tilat indrette rummet til sløjdlokale.
I forlængelse af det gamle baderum ligger gymnastiksalen, som har en god størrelse.Der er højt til loftet så det er muligt at spille f.eks. badminton. Gymnastiksalen har vin-duer og er farverigt og flot dekoreret.
12/44
Derudover er der i underetagen et cykelværksted, hvor der bl.a. også står mountain-bikes. Børnene cykler på mountainbikene i Hareskoven og er med til at reparere ogvedligeholde dem. Der er også et veludstyret – men lidt trangt – motionsrum, hvor derogså er ophængt en boksebold. Motionsrummet har bløde måtter, et stort spejl, gardi-ner, grønne planter og er lydisoleret. Børnene må kun anvende motionsrummet sam-men med en voksen der kan instruere og hjælpe dem med maskinerne. I underetagener der også en række depot- og opbevaringsrum som ikke blev besigtiget.
De udendørs rammer består af græsplæner med legestativ, drivhus, køkkenhave,bænke og bålplads. Der er en indhegnet fodboldbane, som Emdrupgård deler medHolbergskolen. Der er også et stort asfalteret område, hvor det bl.a. er muligt at spillebasketball.
De bygningsmæssige forhold giver mig ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.
Børnene på Emdrupgård er mellem 7 og 15 år og dermed i den skolepligtige alder. Pådøgnafdelingerne bor børnene gennemsnitligt 2-4 år. På dagafdelingen kommer bør-nene også i flere år, men de er der som regel i kortere tid end børnene på døgnafde-lingerne. Det sker af og til at et barn skifter fra døgnafdeling til dagafdeling eller om-vendt afhængigt af barnets og/eller forældrenes forhold.
De børn der kommer på Emdrupgård, har ofte nogle psykosociale eller kognitive van-skeligheder der kan have hæmmet deres udvikling. De psykosociale vanskelighederkan f.eks. være indlæringsbesvær, dårlige sociale relationer eller problemer med til-knytning til andre børn. Der er ofte problemer i hjemmet (en eller begge forældresmanglende forældreevne, psykiske sygdom, misbrug eller lignende), og børnene harbehov for særlige foranstaltninger. Mange af børnene har enten diagnosen ADHD,Aspergers syndrom eller atypisk autisme. Flere af børnene er i medicinsk eller psykia-trisk behandling, og flere af børnene er begavet i underkanten af normalområdet.
Nogle af børnene på døgnafdelingerne kommer regelmæssigt hjem på besøg, mensandre opholder sig det meste af deres opvækst på Emdrupgård. Nogle børn har fort-sat – mens de er på Emdrupgård – tilknytning til en plejefamilie. På tidspunktet for in-spektionen var alle børnene frivilligt anbragte. Ledelsen oplyste at Emdrupgård i sti-
13/44
gende grad oplever at forældre ønsker at hjemtage deres børn uanset institutionensanbefalinger.
Der er flere børn af anden etnisk oprindelse end dansk, men alle børnene er stort setdansktalende. Børnene kommer primært fra Københavns Kommune, men de kan og-så komme fra andre kommuner. På tidspunktet for inspektionen var der et barn derikke kom fra Københavns Kommune. Børnene fra dagafdelingen anvender typisk of-fentlig transport for at komme til Emdrupgård. Nogle børn bliver i opstartsfasen trans-porteret med taxi indtil de har lært at anvende de offentlige transportmidler.
Som nævnt ovenfor giver de fysiske forhold på Emdrupgård ikke mulighed for at derkan modtages børn med bevægelseshandicap.
Det følger af servicelovens § 50, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, hvis det må antagesat et barn eller en ung kan trænge til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, skal undersøge barnets eller den unges forhold. Under-søgelsen kaldes en børnefaglig undersøgelse og gennemføres så vidt muligt i samar-bejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, hvis han eller hun er fyldt15 år.
Efter lovens § 50, stk. 2, skal den børnefaglige undersøgelse anlægge en helhedsbe-tragtning der – medmindre konkrete forhold i forhold til det pågældende barn eller denunge medfører andet – skal omfatte barnets eller den unges:
”1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.”
Kommunalbestyrelsen skal i sin undersøgelse kort begrunde hvis et forhold ikke ind-går i undersøgelsen.
Efter lovens § 50, stk. 5, skal undersøgelsen munde ud i en begrundet stillingtagen tilom der skal iværksættes foranstaltninger til støtte for barnet eller den unge, og i givetfald hvilke. En af de mulige foranstaltninger er efter § 52, stk. 3, nr. 7, anbringelse af
14/44
barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66. Dette kanf.eks. være en institution som Emdrupgård.
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter bl.a. § 52, skal der ifølge § 140,stk. 1, udarbejdes en handleplan. Betyder hensynet til barnet eller den unge at manikke kan vente på at der bliver udarbejdet en handleplan, er det tilstrækkeligt kortfattetat angive formålet med foranstaltningen. Kommunalbestyrelsen har så ansvaret forsnarest muligt og senest inden 4 måneder at opstille en handleplan.
Når et barn eller en ung skal anbringes uden for hjemmet, skal der således som ud-gangspunkt foreligge en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold efter § 50 og enhandleplan for det videre forløb efter § 140.
Jeg anmoder Københavns Kommune om oplysninger om hvorvidt der har været udar-bejdet børnefaglig undersøgelse og handleplan inden for ovennævnte frister for debørn og unge i kommunen som for tiden er anbragt på Emdrupgård. Hvis det ikke ertilfældet, beder jeg om oplysning om i hvor mange tilfælde det ikke er sket, og hvadbegrundelsen er.
De børn der bor på Emdrupgård, kan gå på andre skoler end Emdrupgårds interneskole hvis der er et andet skoletilbud der er bedre egnet til barnet. Så vidt jeg forstod,gik alle de børn der boede på Emdrupgård på inspektionstidspunktet, i den interneskole.
Jeg beder Emdrupgård oplyse om det er korrekt at alle de børn der bor på Emdrup-gård, også modtager undervisning på Emdrupgårds interne skole. Hvis det er korrekt,beder jeg Københavns Kommune om at oplyse hvorvidt der for hvert enkelt barn erforetaget en konkret vurdering af hvilket skoletilbud der vil være bedst egnet for bar-net.
Når et barn er visiteret til Emdrupgård, aftales et kontaktbesøg på skolen hvor foræl-dre og sagsbehandler deltager. Hvis der efter dette møde fortsat er interesse for at fåbarnet indskrevet, aftales endnu et kontaktmøde hvor barnet deltager.
Alle børn på Emdrupgård har en kontaktpædagog og en kontaktlærer. Der udarbejdesen udviklingsplan for hvert barn, og hver 6. måned følges der op på planen i en op-følgningsplan. Udviklings- og opfølgningsplanerne indeholder en beskrivelse af ele-
15/44
vens kompetencer, problemstillinger, testresultater (fra matematik og dansk tester) ogen fremadrettet plan for barnets sociale og faglige udvikling.
Handleplaner/udviklings- og opfølgningsplaner
Der skal som nævnt udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse om foran-staltninger efter § 52 i serviceloven. Ifølge § 140, stk. 3-4, skal en handleplan angiveformålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet.Handleplanen skal i forhold til de problemer der er afdækket i den børnefaglige under-søgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets trivsel og udvikling i overens-stemmelse med det overordnede formål med støtten. Handleplanen skal også angiveindsatsens forventede varighed og i anbringelsessager angive hvilke former for støtteder selvstændigt skal iværksættes over for familien, både i forbindelse med barnetsophold uden for hjemmet og i tiden efter barnets hjemgivelse.
Det fremgår af pkt. 294 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børnog unge og deres familier at det centrale er at handleplanen på en klar og konkretmåde angiver både formål og mål for indsatsen. Handleplanen skal desuden sikre entilstrækkelig systematik i disse sager, sikre en god opfølgning på effekterne af indsat-sen, give familien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering afsagen ved et eventuelt sagsbehandlingsskift.
Det følger af pkt. 295 i den ovennævnte vejledning at handleplanens målsætningerskal anføres så specifikt som muligt. Indsatsen og målsætningerne skal beskrives såpræcist at de giver konkrete anvisninger på hvad der skal ske i sagen. Samtidig skalmålene også beskrives så præcist at det er muligt for både barnet og den unge, fami-lien, kommunen og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tagestilling til om og hvornår målene er opnået.
På min anmodning modtog jeg under inspektionen kopi af to opfølgningsplaner udar-bejdet af Emdrupgård. Den ene plan vedrører et døgnanbragt barn indskrevet på Em-drupgård den 7. august 2008. Den anden plan vedrører et døgnanbragt barn indskre-vet på Emdrupgård den 24. november 2007.
Begge opfølgningsplaner indeholder følgende punkter: Familieforhold, udvikling og ad-færd, sundhedsforhold, skoleforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevanteforhold. Begge opfølgningsplaner indeholder også en opsummering i forhold til densidste plan, og afsnittet indeholder også institutionens overvejelser om den videre ind-sats i forhold til handleplanen, herunder hvorvidt barnet er velanbragt på Emdrupgård.
16/44
Kun den ene opfølgningsplan (for det barn der er indskrevet den 24. november 2007)indeholder oplysninger om barnets og forældrenes bemærkninger til planen.
Jeg betragter opfølgningsplanerne som et godt hjælpemiddel i det videre arbejde medbørnene idet materialet virker gennemarbejdet med uddybende beskrivelser af børne-ne. Det er dog min opfattelse at alle opfølgningsplaner bør indeholde oplysninger ombarnets og forældrenes (eventuelt manglende) bemærkninger til planen. Jeg har i øv-rigt ingen bemærkninger til opfølgningsplanerne.
Forældreindflydelse og -kontakt
Emdrupgård har ingen faste regler for forældrene, og al kontakt mellem både forældreog børn og forældre og institution aftales individuelt. Forældrene inddrages så megetsom de ønsker. Det er meget individuelt hvor meget kontakt og hvor stor andel foræl-drene tager i børnenes hverdag. Nogle forældre er i kontakt med personalet på Em-drupgård ugentligt og sørger selv for f.eks. tøj til barnet, mens der er meget begræn-set kontakt til andre forældre.
To gange om året afholdes der et statusmøde om barnets faglige og behandlings-mæssige udvikling, som forældrene deltager i.
Der har tidligere været et forældreråd på Emdrupgård, og efter flere forsøg er det lyk-kes at oprette et forældreråd igen. Ledelsen har besluttet at forældrerådsmøder afhol-des fra kl. 17-19 og inkluderer aftensmad. Det er ledelsens opfattelse at dette initiativer blevet godt modtaget af forældrene. På tidspunktet for inspektionen skulle det før-ste forældrerådsmøde afholdes inden for 2 uger.
På Emdrupgård er der tradition for at holde en årlig juleklippedag/julefestdag som bå-de forældre og søskende inviteres med til. Derudover er der også mange forældre derkommer til loppemarkedet som er årets store fællesbegivenhed på Emdrupgård.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse hvilke medarbejdere der deltager i møderne iforældrerådet. Desuden beder jeg om oplysning om hvor ofte der forventes at bliveafholdt møder i forældrerådet, hvorvidt der inden mødet udsendes en dagsorden, oghvorvidt der udarbejdes et referat fra møderne.
17/44
Flere af børnene er i medicinsk og/eller psykiatrisk behandling. Børnene bliver udredtog går til kontrol på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg. Emdrupgårdhar en psykolog ansat på deltid.
Revas ApS foretog den 10. august 2010 på vegne af Københavns Kommune tilsyn afmedicinhåndteringen på Emdrupgård. I et bilag om dette medicintilsyn af 12. august2010 anbefalede Revas følgende:
-
At der udarbejdes en mere kortfattet og anvendelig medicininstruks med ud-gangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning, herunder også en beskrivelse afproceduren ved utilsigtede hændelser.
-
At der kommer en større systematik i opbevaringen af det enkelte barns medicin.Hvert barn bør have sin egen hylde eller kurv med sin private medicin hvor navnog cpr.nr. tydeligt fremgår. Doseringsæsker bør forsynes med navn og fødselsda-to.
-
At procedurerne for bortskaffelse af medicin bør være kendt af de medicinansvar-lige.
-
At der udnævnes enkelte medarbejdere som medicinansvarlige, og at disse sen-des på medicinhåndteringskursus.
Revas anbefalede desuden at der blev udarbejdet en handlings- og tidsplan for de 4punkter.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse hvordan der er blevet fulgt op på anbefalingernefra Revas vedrørende medicinhåndteringen.
For så vidt angår håndteringen af restmedicin, oplyste ledelsen at det bliver afleveretpå apoteket, men at man ikke modtager en kvittering fra apoteket på den tilbageleve-rede medicin.
Jeg oplyste at det efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivl om hvad der er sketmed restmedicinen, og deraf følgende uberettigede mistanker – kan være fornuftigt atfå en kvittering fra apoteket. En mulig løsning kan være at Emdrupgård selv skriver op
18/44
hvad der bliver afleveret, og anmoder om apotekets kvittering, f.eks. i form af et stem-pel. Det erklærede ledelsen sig enig i. Ledelsen ville følge op på mit forslag.
Jeg beder Emdrupgård om at underrette mig om hvorvidt hjemmet har indført en så-dan form for kontrol med restmedicinen for at sikre at der ikke sker (kan ske) misbrugog omsætning af medicin.
Emdrupgård havde tidligere to skoler – en intern skole for børnene fra døgnafdelin-gerne og en skole for dagafdelingens børn. Pr. 1. august 2010 blev det besluttet atlægge de to skoler sammen til én skole. Som følge af beslutningen om at sammen-lægge skolerne er nogle af undervisningslokalerne blevet flyttet, men den praktiskesammenlægning af børnene fra de to skoler var på inspektionstidspunktet endnu ikkegennemført.
Børnene er delt ind i tre grupper: Begyndergruppen, Mellemgruppen og Ældstegrup-pen. Børnene fordeles både efter deres alder og faglige niveau samt efter hvor sværtde har det med at skulle tilpasse sig det at gå i skole. Hver gruppe har sit eget lokalehvor børnene både bliver undervist individuelt og med de andre børn i gruppen.
Der undervises efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, og specialundervisningsbekendtgø-relsen (bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand).
Der er ansat 1 skoleleder, 6 lærere, 6 pædagoger og en pædagogmedhjælper.
Tilrettelæggelsen af undervisningen bærer præg af en fast struktur og genkendelig-hed. Hver skoledag indledes og afsluttes efter en fast struktur hvor børnene anerken-des for noget godt barnet kan eller har gjort. Børnene fra dagafdelingen tilbydes mor-genmad hver dag fra kl. 8.30-8.45. Der er to undervisningsmoduler, som er afbrudt afet kvarters pause, inden frokosten kl. 12. Frokosten tilberedes af Emdrupgårds kok, ogbørnene spiser sammen. Der er et undervisningsmodul om eftermiddagen.
Efter § 13 b i folkeskoleloven skal der for alle elever udarbejdes en elevplan til brug forden løbende evaluering. Elevplanen skal indeholde resultatet af og den besluttede op-følgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler omelevplanen.
19/44
På Emdrupgård modtager børnene individuel undervisning efter egne undervisnings-planer, og skolen har tilknyttet en PPR-psykolog, der undersøger barnet i forhold tilhvert enkelt barns skolemæssige muligheder og problemstillinger, og superviserer læ-rerne i forhold til børnene. Emdrupgård tilstræber at børnene testes to gange årligt idansk og matematik.
Som tidligere beskrevet udarbejdes der en udviklingsplan for hvert barn, og hver 6.måned følges der op på planen i en opfølgningsplan. Udviklings- og opfølgningspla-nerne indeholder en beskrivelse af elevens kompetencer, problemstillinger, testresul-tater (fra matematik og dansk tester) og en fremadrettet plan for barnets sociale ogfaglige udvikling.
I de to udlånte opfølgningsplaner indgår et fyldestgørende afsnit om det enkelte barnsstatus i de primære fag og i skolen generelt.
Det fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., at ”kommunalbestyrelsen har detoverordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligti-ge børn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står målmed, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen”.
Efter denne bestemmelse har Københavns Kommune en forpligtelse til at føre tilsynmed at de undervisningspligtige børn på Emdrupgård enten indskrives i folkeskoleneller får en undervisning der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
§ 19 i bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning oganden specialpædagogisk bistand indeholder følgende:
Ӥ19.
Henvisning af en elev til specialpædagogisk bistand i et dagbehandlingstil-bud eller i et anbringelsessted, jf. § 5, stk. 3, og § 10, stk. 1, nr. 5, er betinget af,at der på forhånd mellem dagbehandlingstilbudet/anbringelsesstedet og denstedlige kommunalbestyrelse er indgået overenskomst om undervisningens om-fang, indhold og tilrettelæggelse. Overenskomsten skal mindst omfatte følgende:1) Læse- og timeplaner.2) Personalets kvalifikationer.3) Tilsynsfunktionen og dens indhold.4) Den pædagogisk-psykologiske betjening.5) Budgettet for undervisningen og aflæggelse af regnskab.
20/44
6) Registrering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse overfor elever.Stk.2.Den i stk. 1, nr. 3, nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at under-visningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvadder almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.”
Københavns Kommune har på baggrund af et uanmeldt tilsyn den 27. januar 2010udarbejdet en tilsynsrapport om undervisningen på Emdrupgård. I rapporten blev derrejst tvivl om hvorvidt Emdrupgård gav børnene en undervisning der stod mål medhvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det drejede sig særligt om undervisnings-timetallet og den fulde fagrække. Tilsynsrapporten har medført en række ændringer itilrettelæggelsen af undervisningen på Emdrupgård. Ud over at det blev besluttet atsammenlægge de to skoler, er der blevet ansat en skoleleder, og der er blevet lavet etnyt skema for alle klasserne. Ledelsen har oplyst at skemaet – som er blevet god-kendt af Københavns Kommune – lever op til minimumstimetallene for folkeskolen ogoverholder reglerne om sammensætningen af elever i forhold til deres alder. Derud-over er der lavet en aftale med naboskolen – Holbergskolen – om at Emdrupgård kanlåne skolens fysiklokale. Nogle fag – som f.eks. religionsundervisning – bliver børneneikke undervist i løbende over skoleåret, men samlet i et ugemodul. Emdrupgård er og-så opmærksom på at det nye skema lever op til kravene om at undervisningen skalforestås af hertil uddannede lærere. Fra det kommende skoleår vil det også være mu-ligt for børnene at tage folkeskolens afgangsprøve. Emdrupgård er i forbindelse medgennemførelsen af skolesammenlægningen, som skal finde sted i det kommende sko-leår, i løbende dialog med tilsynet i kommunen for at sikre at det nye skoletilbud leverop til både undervisningsministeriets og kommunens krav til undervisning.
Jeg beder Københavns Kommune om at sende mig en kopi af den eller de tilsynsrap-porter vedrørende undervisningen på Emdrupgård der er udarbejdet efter tilsynet den27. januar 2010. Jeg beder samtidig om at få en kopi af kommunens manual om tilsynmed specialundervisning.
Det fremgår i øvrigt af rapporten fra tilsynet den 27. januar 2010 at den tilsynsførendevurderede at eleverne har gode muligheder for faglige fremskridt, og at forholdet mel-lem personale og elever er godt. Som jeg nævnte under min afsluttende samtale medledelsen, gav børnene under mine samtaler med dem generelt udtryk for at lærerne iundervisningstiden ofte er beskæftiget med andre ting end at undervise (læse avis,drikke kaffe, tale og skrive i mobiltelefon, sidde ved computere osv.).
21/44
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om og i så fald hvilke overvejelser disse oplys-ninger har givet anledning til.
Børnene fra dagafdelingen har mulighed for at gå i fritidsordning på Emdrupgård indenskoledagen begynder fra kl. 8, og efter skoledagen er slut til kl. 16.
I fritidsordningen er der mulighed for at spille computer, spille spil/kort, lave udendørsaktiviteter og eventuelt tage på tur.
Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale at Emdrupgård har fokus på at skabeflere aktiviteter i fritidsordningen. Der var på inspektionstidspunktet kun 2-3 børn dergik i fritidsordningen. Derfor arbejdede ledelsen på at fritidsordningen fremover skallave aktiviteter sammen med børnene fra døgnafdelingerne om eftermiddagen. Jegforstod at dette skulle give mulighed for at lave flere aktiviteter om eftermiddagen.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om det er blevet muligt for børnene i fritidsord-ningen at lave flere aktiviteter om eftermiddagen, herunder om børnene nu kan laveaktiviteter med børnene fra døgnafdelingerne om eftermiddagen.
Daglig struktur og fritid
Der er en fast struktur i hverdagen for børnene, og der er flere gange dagligt afsat tidtil at børnene kan tale med personalet om dagens aktiviteter og opgaver. Børnene bli-ver vækket kl. 7.30, og kl. 8.30 bliver de fulgt ned i skolen af personalet på døgnafde-lingerne. Efter skoledagen, som også afsluttes efter en fast struktur, har børnene mu-lighed for at gå til fritidsaktiviteter eller lave noget på Emdrupgård. Børnene fra dagaf-delingen kan gå i fritidsordning indtil kl. 16. Fra kl. 17-18 er der en stilletime. Tidligereblev stilletimen brugt til at lave lektier i, men efter skolesammenlægningen har børne-ne ikke haft lektier for. Efter aftensmaden er der en aftalerunde hvor børnene fortællerhvad de har af planer for aftenen (fra kl. 19 og frem til sengetid), og pædagogernehjælper dem med at strukturere deres tid og opgaver. De ældste skal være på deresværelser kl. 21 og i seng (slukke for tv, aflevere mobiltelefoner mv.) kl. 22. Under minsamtale med børnene gav børnene udtryk for at de ønskede flere af dagsrutinerneændret, f.eks. stilletimen og sengetidspunkterne.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om Emdrupgård har ændret på nogle af dagsru-tinerne.
22/44
Børnene har mulighed for at lave forskellige ting i fritiden på Emdrupgård. Der er bl.a.mulighed for at benytte gymnastiksalen, motionsrummet og udendørsarealerne hvorman bl.a. kan spille fodbold, basketball, cykle, løbe på rulleskøjter mv. Der er ogsåmulighed for at spille computer. Derudover går flere af børnene til fritidsaktiviteteruden for Emdrupgård. Nogle af de ældre børn går i ungdomsklub uden for Emdrup-gård. Der er desuden både et børneråd og en ungegruppe som mødes ad hoc når derer noget at drøfte.
Weekenderne bliver typisk brugt på at lave de samme ting som i almindelige familier,f.eks. handle, bage, hygge, se tv osv. Emdrupgård har en bus, der giver mulighed forat tage på ture som f.eks. i biografen, i svømmehallen eller på cykelture i skoven. Dethænder at man tager på ture i weekenderne.
For at sikre at alle børn kommer ud og får nogle oplevelser, er Emdrupgård på ferieko-loni hver anden uge hele sommerferien. Nogle gange er begge afdelinger af stedsammen – typisk i Danmark – og nogle gange tager et enkelt hold til Sverige. Der erogså tradition for at tage en tur på Bakken.
Hvert år i maj holder Emdrupgård et loppemarked. Loppemarkedet er en fællesaktivi-tet der samler og motiverer børnene – foruden at det giver institutionen et betragteligtoverskud. Fra midt i april til midt i maj indsamler børnene sammen med personaletbrugte ting hos folk i lokalområdet som efterfølgende bliver solgt på loppemarkedet.
Efter endt ophold udskrives barnet f.eks. til eget hjem, en plejefamilie eller et tilbud forunge. Der kan også være tale om et andet skoletilbud, f.eks. efterskole eller folkesko-le. Ledelsen oplyste at man oplever en stigende tendens til at forældre hjemtager børnmod institutionens ønske. Dette har flere årsager, men bl.a. oplever ledelsen at reg-lerne om forældrebetaling har betydning for forældrenes beslutninger.
Tøj- og lommepenge er aldersbestemt og gives efter en vejledning med fastsattestandardbeløb. F.eks. får en 12-årig 57 kr. om ugen i lommepenge, og en 14-årig får110 kr. om ugen i lommepenge. Derudover kan børnene tjene en bonus ved siden aflommepengene ved at påtage sig en opgave, f.eks. at hjælpe med indkøb eller hjælpemed opvasken i storkøkkenet. Børnene skriver under når de får udleveret lommepen-ge. Børnene laver aftaler med deres kontaktpædagoger om hvad pengene skal bru-
23/44
ges til. Nogle af børnene kan selv styre deres lommepenge, mens andre børn fårhjælp til det. Der er som tidligere nævnt meget stor forskel på hvor ofte børnene erhjemme hos deres forældre, og hvor meget forældrene deltager i børnenes liv – ogsåøkonomisk. Emdrupgård forsøger derfor at være opmærksom på at de børn der ikkehar eller har meget lidt kontakt til forældrene, får nogle af de samme muligheder somde andre børn. F.eks. har Emdrupgård søgt kommunen om penge til at et barn kunnedeltage i en skitur hvor Emdrupgård betalte kostpengene til barnet.
Tøjindkøb aftales med kontaktpædagogen, som også i vidt omfang hjælper barnetmed indkøbene. Børnene er med til at aflevere kvitteringer for tøjindkøb og skrive un-der på det forbrug der er foretaget.
Ledelsen oplyste at der bliver foretaget ekstern revision af Emdrupgårds regnskaber,herunder også administrationen af børnenes penge. Derudover fører ledelsen internttilsyn med administrationen af børnenes penge.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse hvem der foretager den eksterne revision af Em-drupgårds regnskaber, og hvor ofte revisionen foretages. Jeg beder desuden om atmodtage en kopi af resultatet af det seneste revisionsbesøg. Derudover beder jegEmdrupgård oplyse proceduren for det interne tilsyn med administrationen af børne-nes penge.
Mobiltelefoner, internet, tv mv.
Ifølge de interne regler om mobiltelefoner for børnene på Emdrupgård kan børn over12 år søge om mobiltilladelse til at have en mobiltelefon med kamera. Tilladelsen bli-ver inddraget hvis mobiltelefonen anvendes til trusler, mobning eller lignende.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om det kun er mobiltelefoner med kamera derkræver at barnet er 12 år og har en mobiltilladelse, sådan at alle børn uafhængigt afalder må have en mobiltelefon uden kamera.
Ifølge det interne regelsæt kan børnene på døgnafdelingen få udleveret deres mobilte-lefon efter skoletid, og de skal aflevere den igen inden sengetid om aftenen. Børnenepå dagafdelingen skal slukke telefonen og lægge den til side ved skoledagens begyn-delse, og telefonen må tændes igen efter skoletid efter aftale med de voksne. Regel-sættet er udarbejdet i maj 2009, dvs. før det blev besluttet at lægge døgnafdelingensog dagafdelingens skoler sammen.
24/44
Som jeg oplyste ledelsen om under den afsluttende samtale, kom det under minesamtaler med børnene frem at regelsættet – i hvert fald for så vidt angår børnene idagafdelingen – ikke efterleves helt i praksis. Ledelsen oplyste at man ville se på reg-lerne, og at det afgørende er at børnene ikke bruger deres mobiltelefoner i skoletiden.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om der er blevet ændret i regelsættet for mobilte-lefoner, herunder om der i lyset af skolesammenlægningen er lavet ensartede reglerfor børnene på dag- og døgnafdelingerne. Jeg beder desuden Emdrupgård om at op-lyse om institutionen har overvejet at lave retningslinjer for lærernes brug af mobiltele-foner i undervisningstiden (både for privat og faglig brug).
Børnene kan se tv på deres værelser. Nogle børn har deres eget tv-apparat med,mens andre låner et af Emdrupgård. Børnene har kun mulighed for at se et begrænsetantal kanaler på deres værelser, og de må ikke se tv efter kl. 22.
Der er 2 computere med internetadgang i hver opholdsstue på døgnafdelingerne.Børnene har ikke internetadgang på værelserne. Ledelsen oplyste at internetforbin-delsen i løbet af vinteren havde været nede på grund af frostvejret, hvilket også vartilfældet på inspektionstidspunktet. Internetforbindelsen er ikke hurtig nok til at bådeadministrationen og børnene kan være på internettet samtidig. Ledelsen oplyste underinspektionen at ledelsen havde fået oplyst at internetproblemet kunne løses i løbet afen måneds tid i forbindelse med at frosten forsvandt.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om internetproblemerne nu er blevet afhjulpet såbåde administrationen og børnene kan bruge internettet samtidig. Jeg beder også omoplysninger om i hvilket omfang skolen har computere der kan anvendes af børnene iundervisningen og i fritidsordningen, og om – og i så fald i hvilket omfang – børnenepå døgnafdelingerne har egne computere på deres værelser. Endelig beder jeg Em-drupgård om at oplyse om hjemmet har erfaringer med trusler, mobning mv. via inter-nettet, og om der er fastlagt retningslinjer for børnenes brug af computere.
Børnene må kun ryge hvis de har en skriftlig rygetilladelse fra deres forældre. Der måikke ryges nogen steder indenfor, men der må ryges på matriklen på anviste steder.På tidspunktet for inspektionen var der kun ét af børnene på dagafdelingen der røg.
25/44
Der accepteres hverken alkohol eller stoffer på Emdrupgård. Ledelsen oplyste at manikke oplever problemer med hverken alkohol eller stoffer på Emdrupgård. Det hænderdog at der er blevet fundet alkohol på stedet, men det er flere år siden at man har op-levet et barn beruset eller påvirket. For nogle år siden var der nogle enkelte børn derhavde problemer med hash, men ledelsen inddrog politiet tidligt og fik løst problemet iopløbet.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om der gælder en ryge- og alkoholpolitik for per-sonalet på Emdrupgård. Hvis der er en medarbejderhåndbog eller lignende for perso-nalet, beder jeg om at modtage en kopi af den.
Under inspektionen blev spørgsmålet om rømning ikke nærmere drøftet. Jeg fik dogfornemmelsen af at Emdrupgård indimellem har oplevet at et barn er stukket af.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om hjemmet oplever at børnene stikker af frahjemmet, og eventuelt i hvilket omfang det sker. Hvis ikke der er oplysninger herom ien medarbejderhåndbog, beder jeg Emdrupgård om at oplyse hvordan man håndterersådanne situationer.
Nogle af børnene på Emdrupgård er stærkt seksualiserede. Nogle af børnene har væ-ret udsat for seksuelle overgreb inden anbringelsen. Der er derfor meget opmærk-somhed på at der ikke sker grænseoverskridende adfærd i forhold til andre børn ellerde voksne. Det har tidligere været forbudt at være kærester på Emdrupgård, men deter det ikke længere. Der har været mange drøftelser om dette emne, men det er le-delsens holdning at børnene også har brug for at lære hvordan man er kærester.
Børnene bestemmer selv om de vil have døren til deres værelse låst om natten. Bør-nene aftaler med pædagogerne om døren skal være låst eller ej. Pædagogerne kanaltid komme ind. Børnene må ikke være på gangene når der er blevet sagt godnat.Der er ingen bevægelsesalarmer, men der er en sovende nattevagt på hver afdeling.På Afdeling 2 ligger nattevagten for enden af en værelsesgang og dermed et stykkevæk fra nogle af børnene. Man oplever at børnene har gode sovevaner, og det er le-delsens opfattelse at nattevagten har en god føling med hvad der sker om natten. Le-delsen oplyste dog at man har oplevet at børn har opsøgt hinanden om natten, ogman har også erfaringer med seksuelle krænkelser mellem børnene. Nogle børn har
26/44
ønsket en vågen nattevagt i perioder, mens andre børn har det dårligt med overvåg-ning.
Kommunen oplyste under inspektionen at kommunen før sommerferien i 2010 under-søgte om det var muligt at spare på bemandingen om natten, men at man valgte atholde fast i den nuværende bemanding. Kommunen oplyste også at der ikke er traditi-on for at anvende bevægelsesalarmer i kommunens døgninstitutioner.
Spørgsmålet om seksuelle krænkelser blev drøftet under det tilsyn Revas ApS foretogaf Emdrupgård på vegne af Københavns Kommune den 29. oktober 2009. Ifølge til-synsrapporten havde ledelsen på Emdrupgård på daværende tidspunkt fået kendskabtil en sag hvor et barn igennem et halvt år havde været udsat for seksuelle overgreb.Ledelsen og medarbejderne var meget påvirkede af at ingen havde opdaget overgre-bene. Det var dog tilsynets opfattelse at ledelsen havde håndteret sagen hensigts-mæssigt og forsvarligt for alle parter. Det fremgår af tilsynsrapporten at ledelsen hav-de igangsat udarbejdelsen af en beredskabsplan for procedurer og handlinger i lig-nende situationer. Tilsynet anbefalede en vågen nattevagt.
Som jeg allerede udtalte under den afsluttende samtale med ledelsen, bør der eftermin opfattelse etableres effektiv natovervågning på døgnafdelingerne. Det kan f.eks.være ved opsætning af bevægelsesfølere på værelsesgangene eller vågne nattevag-ter. Det er min opfattelse – hvilket også er blevet bestyrket af oplysningerne i tilsyns-rapporten – at den nuværende ordning med en sovende nattevagt ikke i tilstrækkeligtomfang hverken sikrer børnene eller personalet mod at der kan ske nye overgreb. Jegbeder både kommunen og Emdrupgård om en udtalelse herom.
Jeg beder også om at modtage en kopi af beredskabsplanen.
Der er meget fokus på forholdet mellem pædagog/lærer og barn, herunder hvor græn-sen går i forhold til balancen mellem for lidt og for meget omsorg, samt hvorvidt pæ-dagogernes/lærernes adfærd kan bruges imod dem. Medarbejderne er meget op-mærksomme på at de ikke overskrider nogle af børnenes grænser. Der anvendesbørneattester ved alle nyansættelser.
Mange af børnene på Emdrupgård har dårlig impulskontrol og kan være udadreage-rende over for både personalet og andre børn. Der er typisk tale om affekthandlinger
27/44
og ikke egentlige overfald. Ledelsen havde dog oplevet én gang at et barn havde ta-get en kniv frem. Børnenes adfærd fører til mange indberetninger om magtanvendel-ser. Ledelsen oplyste at man dagligt oplever verbale angreb, beskyldninger og trusler.
Jeg er ikke bekendt med om Emdrupgård har udarbejdet generelle regler for børnenesadfærd på hjemmet til at imødegå negativ adfærd og mobning. Jeg beder Emdrupgårdom at oplyse hvorvidt det er tilfældet, og om i bekræftende fald at sende mig en kopi.
Personalet oplever også verbale angreb som f.eks. trusler fra forældre. Så vidt jeg for-stod under inspektionen, har Emdrupgård ikke nogen skriftligt nedfældet politik omhvornår der skal ske indberetninger af arbejdsskader, politianmeldelser og hvordanman i øvrigt forholder sig til vold eller anden grænseoverskridende adfærd over forpersonalet. Forstanderen oplyste dog at hun for nylig i forbindelse med flytningenhavde fundet en gammel politik på området, og kommunen oplyste at der findes engenerel politik på området i kommunen som kommunen ville sørge for at Emdrupgårdmodtog en kopi af.
Som jeg udtalte under inspektionen, bør der være retningslinjer for hvordan ledelsenforholder sig til vold og anden grænseoverskridende adfærd over for personalet. Detbør heraf fremgå hvem der tager beslutningen om at et forhold skal politianmeldes,dog bør den ansatte kunne frabede sig at der sker en politianmeldelse. Der bør ogsåvære retningslinjer for hvordan der skal reageres over for det barn eller den forælderder har udøvet vold eller anden grænseoverskridende adfærd.
Jeg beder om nærmere oplysninger om hvorvidt Emdrupgård nu har – eller vil udfær-dige – retningslinjer på området.
Magtanvendelse
Regler om magtanvendelse i institutioner uden for hjemmet
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten indeholder i § 123 og i § 123a regler for hvilke tvangsforanstaltninger der kaniværksættes over for børn og unge i institutioner uden for hjemmet. Servicelovens §123, stk. 3 og 4, lyder sådan:
”Stk.3. Under andre døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som erformidlet af kommunen, må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkeltetilfælde gør det absolut påkrævet.
28/44
Stk.4. Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes af tilbud-det til kommunalbestyrelsen i den stedlige kommune for de tilbud, som kommu-nalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og regionsrådet for de tilbud, som re-gionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrå-det orienterer opholdskommunen, jf. § 9 a, i lov om retssikkerhed og administrati-on på det sociale område om indberetningen. Velfærdsministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om magtanvendelse og om registrering og indberetningheraf.”
Efter servicelovens § 123 og § 123a er der udstedt en bekendtgørelse om magtan-vendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet (bekendtgørelse nr.1093 af 21. september 2010). Bestemmelserne i §§ 1-4 i bekendtgørelsen indeholderregler om hvornår der kan ske magtanvendelse – og i hvilken form – over for børn ogunge i ikke sikrede institutioner. Bestemmelserne har følgende indhold:
Ӥ1.
Magtanvendelse over for børn og unge omfattet af denne bekendtgørelsemå kun anvendes, hvis der er hjemmel til det. Magtanvendelse må aldrig erstatteomsorg og socialpædagogisk bistand. Magtanvendelse skal begrænses til detabsolut nødvendige og skal i øvrigt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnåethermed.Stk.2.Legemlig afstraffelse er ikke tilladt. Fiksering er ikke tilladt. Ved fikseringforstås anvendelse af mekanisk tvangsmiddel i form af bælte, håndremme, fod-remme, eller livstykke, samt anden form for mekanisk fastspænding. Ydmygende,hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 2.
Fysisk magtanvendelse i form af, at barnet eller den unge fastholdes, ellerføres til et andet opholdsrum er tilladt, hvis:1) barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabeter uforsvarlig, eller2) barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre.Stk.2.Magtanvendelse efter stk. 1 skal afpasses efter forholdene i den enkelte si-tuation og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.Stk.3.Magtanvendelse, som akut kan være nødvendig, vil være omfattet afstraffelovens bestemmelser om nødværge, jf. straffelovens § 13.…
§ 3.
I opholdssteder for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 4, vil der kunne ske fy-sisk magtanvendelse efter § 2.29/44
§ 4.
I døgninstitutioner for børn og unge, jf. lovens § 66, nr. 5, vil der i ikke sikredeafdelinger kunne ske fysisk magtanvendelse efter § 2.Stk.2.Der vil i ikke sikrede afdelinger i døgninstitutioner for børn og unge endvi-dere kunne ske aflåsning af afdelingen om natten og undtagelsesvis i kortere pe-rioder om dagen.”Efter §§ 41 og 43 skal henholdsvis tilladte og ikke-tilladte magtanvendelser indberet-tes til henholdsvis opholdskommunen og kommunalbestyrelsen eller regionsrådet derfører tilsyn med tilbuddet. Bestemmelserne lyder sådan:
Ӥ41.
Ved anbringelse eller overførsel til en sikret afdeling, eller en særligt sikretafdeling, ved anvendelse af isolation, ved tilbageholdelse og fastholdelse efter lo-vens § 123 b og tilbageholdelse efter lovens § 123 c samt ved fysisk magtanven-delse efter § 2, herunder nødværge, på opholdssteder, delvist lukkede døgninsti-tutioner og døgninstitutioner med og uden sikrede afdelinger, skal tilbuddets ledereller dennes stedfortræder inden for 24 timer registrere følgende oplysninger pået indberetningsskema udarbejdet til dette formål:1) barnets eller den unges navn og alder,2) tidspunktet for indgrebet,3) indgrebets varighed,4) indgrebets art og5) begrundelse for indgrebet.Stk.2.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med skematilførslen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk.3.Indberetningsskemaet skal forefindes i tilbuddet i en dertil særlig beregnetprotokol.Stk.4.Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal straks sende kopi af ind-beretningsskemaet til opholdskommunen.Stk.5.Tilbuddets leder eller dennes stedfortræder skal ved månedens udgangsammen med sine kommentarer indsende kopi af indberetningsskemaerne tilkommunalbestyrelsen, for de tilbud, som kommunalbestyrelsen fører tilsyn medeller regionsrådet for de tilbud som regionsrådet fører tilsyn med, jf. lovens § 123,stk. 4, der gennemgår skemaerne. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ori-enterer opholdskommunen om indberetningen.
§ 43.
Overtrædelse af reglerne i kapitel 1-4 skal, jf. stk. 2, registreres og indberet-tes til den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der fører tilsyn med det på-gældende tilbud, jf. lovens § 148 a eller § 5, stk. 7.30/44
Stk.2.Den implicerede medarbejder skal i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, se-nest dagen efter episoden afgive skriftlig indberetning derom til tilbuddets leder,der sammen med sine kommentarer samt forklaringer fra personer, der har over-været episoden, inden 3 dage videresender indberetningen til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet. Indberetningen skal indeholde følgende oplysninger:1) de særlige forhold, der har begrundet indgrebet,2) tidspunktet for den handling, der har givet anledning til indgrebet,3) tidspunktet for indgrebet,4) indgrebets varighed,5) beskrivelse af indgrebets art,6) beskrivelse af indgrebets formål,7) hvem der foretog indgrebet,8) barnets eller den unges tilstand i den tid, indgrebet fandt sted, og9) barnets eller den unges navn og alder.Stk.3.Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløstemagtanvendelsen, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til atledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.Stk.4.Hvis der er begrundet mistanke om en strafbar handling, der er undergivetoffentlig påtale, skal tilbuddets leder eller dennes stedfortræder straks sende ind-beretning herom til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der skal tage kontakttil politiet.Stk.5.En anden medarbejder, som har overværet episoden, og som ikke dagenefter er bedt om oplysninger til indberetningen, har pligt til at meddele sin forkla-ring til tilbuddets leder.Stk.6.En anden medarbejder, der i øvrigt får begrundet viden om episoden, harligeledes pligt til at meddele tilbuddets leder om denne viden.Stk.7.Tilbuddets leder skal samtidig med sin indberetning til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet, der fører tilsyn med tilbuddet, give kopi af denne til denimplicerede medarbejder og skal orientere forældremyndighedens indehaver ogopholdskommunen om indberetningen.
…
Stk.10.Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal træffe afgørelse om dedriftsmæssige konsekvenser af indberetningssagen inden 6 uger efter at indbe-retningssagen er modtaget.”
Pkt. 519 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn og unge ogderes familier lyder sådan:
31/44
”I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet,(…), findes en udtømmende opregning af, hvornår det inden fordet sociale område kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, derer anbragt uden for hjemmet. Anvendelse af magt over for anbragte børn og ungeskal således have hjemmel i denne bekendtgørelse. Findes der ikke lovhjemmeltil en given foranstaltning, vil der være tale om ulovlig magtanvendelse.
Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpæda-gogisk bistand, og magtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendigesamt stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået hermed. Det kan derfor værehensigtsmæssigt løbende at evaluere på det pædagogiske arbejde på stedetmed henblik på at minimere antallet af magtanvendelser.
Som eksempel på fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den ungefastholdes eller føres til et andet opholdssted. Hertil kræves det imidlertid som enbetingelse, at barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold ifællesskabet er uforsvarligt, eller at barnet eller den unge derved forhindres i atskade sig selv eller andre. Endvidere skal den fysiske magtanvendelse være af-passet efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over det strengtnødvendige.
…
Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idetmagtanvendelsesmulighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikredeafdelinger i døgninstitutioner for børn og unge er meget begrænsede, mens derer nogle flere magtmidler til rådighed i sikrede og særligt sikrede afdelinger, hvisbetingelserne herfor er opfyldt.”
Regler om magtanvendelser på skolen
Efter folkeskolelovens § 52 har undervisningsministeren i bekendtgørelse om fremmeaf god orden i folkeskolen fastsat nærmere regler om magtanvendelse i folkeskolen(bekendtgørelse nr. 320 af 26. marts 2010). I bekendtgørelsens § 10 er der anført føl-gende:
Ӥ10.
Legemlig afstraffelse og nedværdigende behandling er ikke tilladt.Stk.2.For at afværge, at elever øver vold mod sig selv eller andre, eller ødelæg-ger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang.
32/44
Stk.3.En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter,kan af læreren omgående udelukkes fra klassen. Udelukkelsen er betinget af, ateleven i udelukkelsestiden er under fornødent tilsyn.Stk.4.Skolens leder skal ved udelukkelse af en elev fra klassen efter stk. 3 om-gående underrettes af læreren, hvorefter lederen træffer beslutning om de nød-vendige videre foranstaltninger.”
Ombudsmandsinstitutionen er i en anden sag blevet gjort opmærksom på at der ikkeer fastsat regler for magtanvendelse i skoletiden for de børn som går i skole i dagbe-handlingstilbud eller på anbringelsessteder, ud over at lærerne ikke må anvende le-gemlig afstraffelse og nedværdigende behandling. Dette førte til at Folketingets Om-budsmand over for Undervisningsministeriet rejste spørgsmålet om fastsættelse afsådanne regler på området.
Undervisningsministeriet gennemførte herefter en ændring af bekendtgørelsen om fol-keskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (nu bekendtgø-relse nr. 885 af 7. juli 2010), så der er kommet en bestemmelse (nu § 19, stk. 1, nr. 6)om at der i overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunenog dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet skal tages stilling til hvordan regi-strering og indberetning til kommunalbestyrelsen af magtanvendelse over for eleverskal finde sted. Ændringen af reglerne trådte i kraft den 1. august 2009.
Københavns Kommune har efterfølgende oplyst at der gælder den samme procedureved de magtanvendelser der finder sted i dagbehandlingstilbud og interne skoler, somde magtanvendelser der finder sted i døgninstitutioner. Uanset om magtanvendelsener tilladt eller ikke-tilladt, gælder der således de samme krav om undersøgelse, vurde-ring, indberetning, opfølgning mv. Kommunens tilsyn udføres også på samme mådeuafhængigt af om magtanvendelsen har fundet sted i et dagbehandlingstilbud/internskole eller i en døgninstitution.
Københavns Kommune har den 18. maj 2011 indskærpet dette over for ledelsen påEmdrupgård. Indskærpelsen er sket på baggrund af en konkret episode hvor en læreri den interne skole gav en elev en lussing. Kommunen har vurderet og påtalt at ledel-sen har håndteret sagen utilstrækkeligt.
Da kommunen har påtalt ledelsens håndtering af sagen, foretager jeg mig ikke noget ianledning af den konkrete sag.
33/44
Som nævnt modtog jeg under inspektionen 10 magtanvendelsesindberetninger. En afindberetningerne handler om magtanvendelse som er foregået i skolen. Det drejer sigom en indberetning der er underskrevet af læreren den 20. januar 2011.
Emdrupgård har – som det fremgår – registreret den pågældende magtanvendelse,men jeg har ikke haft mulighed for at kontrollere om eller hvornår den pågældendemagtanvendelse er indberettet til Københavns Kommune, jf. nærmere nedenfor underpkt. 5.5. I lyset af at kommunen for nyligt har indskærpet over for ledelsen på Em-drupgård at magtanvendelser der finder sted i skolen, skal behandles efter sammeprocedure som magtanvendelser der finder sted i døgninstitutionen, foretager jeg migikke mere vedrørende reglerne om magtanvendelser på skolen i relation til denne in-spektion. Indberetningen fra skolen indgår i min gennemgang af indberetningsskema-erne nedenfor (pkt. 5.4 til 5.6).
Lukkede døre og frisk luft
Efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet, kan institutioner som Emdrupgård aflåse afdelinger om nat-ten og undtagelsesvis om dagen i kortere perioder.
Dørene ud til og dørene til døgnafdelingerne låses om natten. Derudover låses dørenetil døgnafdelingerne i skoletiden så børnene ikke har mulighed for at ”stikke af” op påderes værelse i skoletiden. Børnene bestemmer selv om døren til deres værelse skalvære låst, både om dagen og om natten. Personalet kan altid komme ind. Derudoveroplyste ledelsen at det hænder at man i perioder bliver nødt til at sætte lås på et vin-due på et værelse. Det kan skyldes at barnet hænger ud af vinduet, eller at et barn påde værelser hvor det er muligt, kravler ud på taget på sidebygningen. Når et vindueaflåses, er det altid konkret begrundet. På tidspunktet for inspektionen var der ikkenogen aflåste vinduer.
I tilsynsrapporten for 2009 har tilsynet beskrevet at der overalt på Emdrupgård ermange låste døre, men at det over for tilsynet blev oplyst at det er udtryk for at devoksne tager ansvaret og ikke lader børnene komme i uhensigtsmæssige situationersom f.eks. tyveri, hærværk og vold.
Jeg kan genkende indtrykket af mange låste døre på Emdrupgård, men jeg har ikke iøvrigt nogen bemærkninger hertil.
34/44
Jeg har heller ingen bemærkninger til at Emdrupgård i konkrete situationer i en perio-de har aflåst et vindue. Det skyldes at aflåsningerne ud fra det oplyste har været kon-kret begrundede og sikkerhedsmæssigt nødvendige.
Som anført anmodede jeg under inspektionen om udlån af institutionens skriftlige ma-teriale om magtanvendelse på Emdrupgård for perioden fra den 1. januar 2010 til ogmed den 10. januar 2011, i henhold til afsnit VII, kapitel 24, i serviceloven (nu lovbe-kendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011) og bekendtgørelse nr. 1093 af 21. september2010 om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet.Hvis antallet af sager oversteg 10, ønskede jeg dog kun de seneste 10 sager.
Jeg modtog samme dag 10 sager – dog vedrørte flere af de sager jeg modtog, hæn-delser som havde fundet sted efter den 10. januar 2011. Da jeg efter en gennemgangaf sagerne mener at de er dækkende for problemstillingerne ved magtanvendelse, harjeg valgt ikke at bede Emdrupgård om at erstatte sagerne med sager fra før varslings-datoen.
De 10 indberetninger om magtanvendelse vedrører hændelser der fandt sted i perio-den fra den 5. til den 23. januar 2011. De 10 indberetninger vedrører 2 forskelligebørn.
Ved min gennemgang af skemaerne har jeg navnlig haft opmærksomheden henledtpå om proceduren i forhold til de gældende regler er blevet fulgt. Gennemgangen gi-ver mig anledning til følgende bemærkninger:
Anvendelse af skemaer mv.
Forstanderen oplyste at man har stor fokus på de situationer der medfører indberet-ning om magtanvendelse. Personalet forsøger at håndtere konfliktsituationer sådan atder er flere voksne til stede hvis der skal anvendes magt. På den måde er det hurtige-re og lettere at gennemføre en magtanvendelse uden at nogen kommer til skade. Derer ikke nogen bagatelgrænse for hvad der bliver indberettet. Det skyldes bl.a. at ledel-sen anser den efterfølgende gennemgang af indberetningsskemaet med barnet for atvære et godt pædagogisk redskab, men indberetningerne foretages også for at sikrepersonalet mod beskyldninger. Indberetningsskemaerne sendes til kommunen, somkommer med en tilbagemelding på alle indberetningerne.
35/44
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, skal tilbuddets leder eller lede-rens stedfortræder inden 24 timer registrere følgende oplysninger på et indberetnings-skema der er udarbejdet til dette formål: barnets navn og alder, tidspunktet for indgre-bet, indgrebets varighed, indgrebets art og begrundelsen for indgrebet.
I det indberetningsskema som Emdrupgård anvender i forbindelse med magtanven-delse, er der rubrikker til udfyldelse af oplysninger om afdeling, medarbejders navn ogstilling og barnets navn og cpr.nr. Der er rubrikker til oplysning om de særlige forholdder har begrundet indgrebet, formålet med indgrebet og barnets tilstand mens indgre-bet fandt sted. Der er endvidere en rubrik til barnets redegørelse for hændelsen ogvidners bemærkninger. Derudover er der rubrikker til oplysning om datoen og tids-punktet for magtanvendelsen, magtanvendelsens varighed og en beskrivelse af ind-grebets art. Der er også en rubrik til forstanderens bemærkninger og en rubrik til op-lysning om orientering af forældre og forældrenes kommentarer. Slutteligt er der pladstil at den involverede medarbejder, barnet og forstanderen kan skrive under samt an-give datoerne for underskrifterne.
De krav som magtanvendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, stiller til hvilke oplysnin-ger der skal registreres på skemaet, er opfyldt i de skemaer som Emdrupgård benyt-ter.
På skemaet er der ikke rubrikker til oplysninger om at ledelsen har fulgt op i forhold tilmedarbejderen eller eventuelt i forhold til de børn som har overværet magtanvendel-sen. Skemaet indeholder heller ikke en rubrik til at angive at skemaet straks er sendttil opholdskommunen (bekendtgørelsens § 41, stk. 4), eller en rubrik til at angive atskemaerne ved månedens udgang er sendt til tilsynskommunen i kopi (bekendtgørel-sens § 41, stk. 5).
Da det ikke fremgår af indberetningsskemaerne om og hvornår skemaerne er sendt tilhenholdsvis opholds- og tilsynskommune, har jeg ikke haft mulighed for at kontrolleredette. Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvordan Emdrupgård kontrollerer atalle indberetninger bliver videresendt til opholdskommunen straks efter at skemaet erblevet udfyldt, og til tilsynskommunen ved hver måneds udgang.
Jeg beder desuden Emdrupgård om at overveje om det vil være hensigtsmæssigt og-så at have rubrikker på indberetningsskemaet hvor det kan angives hvornår indberet-ningen er videresendt til henholdsvis opholds- og tilsynskommunen, om ledelsen har
36/44
fulgt op i forhold til medarbejderen, og i forhold til eventuelle børn som har overværetmagtanvendelsen (hvis den har været særlig voldsom).
Tilsynsrapporten for 2009 udarbejdet af Revas ApS indeholder følgende bemærknin-ger om magtanvendelse:
”Her er relativt mange magtanvendelser med efterfølgende indberetning. Her eringen bagatelgrænse, hvilket betyder, at alt indberettes.
Her arbejdes pædagogisk med at forebygge magtanvendelse og vi anbefaler, atstyrke fokus på forebyggelse fremadrettet, evt. i form af undervisning.”
Af tilsynsrapporten for 2010 fremgår følgende:
”Der forekommer uundgåeligt magtanvendelser på Emdrupgård. Som opfølgningkan vi konstatere, at her er fokus på forebyggelse. De faglige drøftelser foregårbåde via supervision og overlap mellem vagterne og når episoden finder sted.Det er vores vurdering, at det er med til at sikre en kvalificeret indsats til forebyg-gelse af magtanvendelse.”
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om der er udarbejdet skriftlige retningslinjer for etforløb med magtanvendelse. I så fald beder jeg om at modtage en kopi heraf. Hvis ik-ke der er udarbejdet skriftlige retningslinjer, beder jeg hjemmet om at komme mednærmere oplysninger om hvordan man gør nye medarbejdere og vikarer bekendtemed procedurerne for magtanvendelse og indberetninger herom.
Som før nævnt modtog jeg 10 indberetninger. Indberetningerne vedrørte 2 forskelligebørn som hver havde været involveret i 5 episoder.
Episoderne fandt sted henholdsvis den 5. januar 2011, 9. januar 2011 (3 episoder),16. januar 2011 (2 episoder), 20. januar 2011, 21. januar 2011, og 23. januar 2011 (2episoder).
1 indberetning vedrører en magtanvendelse som har fundet sted på skolen. Det drejersig om magtanvendelsen den 20. januar 2011.
37/44
Alle indberetningerne om magtanvendelse er sket i forbindelse med voldsom/ truendeadfærd fra barnets side. 5 indberetninger vedrører fastholdelse, mens 4 indberetnin-ger vedrører situationer hvor barnet er blevet ført et andet sted hen – typisk til sit væ-relse. I 2 af de tilfælde hvor barnet er blevet ført til sit værelse, er døren efterfølgendeblevet holdt. 1 indberetning vedrører både fastholdelse og føren af barnet til et andetsted.
Efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge der eranbragt uden for hjemmet (bestemmelsen er citeret ovenfor), er fysisk magtanvendel-se i form af at barnet eller den unge fastholdes eller føres til et andet sted, tilladt hvisbarnet eller den unge udviser en sådan adfærd at fortsat ophold i fællesskabet eruforsvarligt, eller hvis barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv ellerandre. Magtanvendelsen skal efter stk. 2 afpasses efter forholdene i den enkelte situa-tion og må ikke gå ud over det strengt nødvendige.
Afgørelsen om fastholdelse eller føren et andet sted hen træffes i den akutte situationaf personalet på hjemmet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for ind-greb i form af magtanvendelse, og i hvilken form.
Jeg har ikke mulighed for at tage stilling til om en given magtanvendelse er korrekt,men umiddelbart har jeg ingen bemærkninger til de gennemgåede indberetninger ommagtanvendelse.
9 af indberetningerne er underskrevet af barnet, og 4 af indberetningerne indeholderbarnets bemærkninger til episoden.
Jeg går ud fra at der er tale om en forglemmelse når episoden der fandt sted den 20.januar 2011, ikke er underskrevet af barnet, og jeg foretager mig ikke mere vedrøren-de dette forhold.
Det fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 41, stk. 1, at tilbuddets leder ellerlederens stedfortræder inden for 24 timer skal registrere nærmere angivne oplysningeri et indberetningsskema udarbejdet til dette formål.
Jeg kan til orientering for hjemmet oplyse at jeg i forbindelse med min inspektion afden sikrede institution Stevnsfortet i opfølgningsrapport nr. 3 af 25. juli 2005 beskæfti-gede mig med spørgsmålet om forståelsen af begrebet ”stedfortræder”. Jeg anførte at
38/44
det syntes at være Socialministeriets opfattelse at det var tilstrækkeligt at den medar-bejder der havde foretaget magtanvendelsen, førte sine oplysninger ind inden for 24timer. Jeg gik ud fra at institutionens leder – eller den som lederen måtte have delege-ret sin kompetence til – fortsat havde pligt til at gennemse skemaerne og påføre sinekommentarer, og at det (også) skulle ske inden for 24 timer. Socialministeriet udtalte iforbindelse med min inspektion af den sikrede institution Grenen at ministeriet havdeværet opmærksom på spørgsmålet om delegation i forbindelse med revisionen af be-kendtgørelsen om magtanvendelse.
Samtlige 10 indberetninger er registreret af den eller de involverede medarbejderesamme dag som episoden fandt sted. Alle indberetninger – undtagen én (episodenden 20. januar 2011) – er underskrevet af forstanderen, men ingen af indberetninger-ne indeholder oplysninger om hvilken dato forstanderen har skrevet under.
Jeg går ud fra at det er en enkeltstående fejl at forstanderen ikke har underskrevetindberetningen vedrørende episoden den 20. januar 2011, og jeg foretager mig derforikke mere vedrørende dette forhold.
Da det ikke fremgår hvornår indberetningerne er underskrevet af forstanderen, har jegikke haft mulighed for at kontrollere om det er sket inden for den nævnte frist.
Jeg mener at det bør være muligt at kontrollere om fristen i bekendtgørelsens § 41,stk. 1, overholdes, og jeg anbefaler derfor at det i fremtiden anføres hvornår ledereneller dennes stedfortræder har gennemgået og underskrevet indberetningerne.
Jeg beder desuden Emdrupgård om at udtale sig om hvordan proceduren er i forbin-delse med underskrivelse (og godkendelse) af indberetninger om magtanvendelse.Jeg beder i den forbindelse Emdrupgård om at oplyse om der er andre end forstande-ren der har kompetence til at skrive under på indberetningerne.
Københavns Kommunes tilsyn med Emdrupgårds anvendelse af
magtanvendelsesbekendtgørelsen
Københavns Kommune fører efter servicelovens § 148 a og magtanvendelsesbe-kendtgørelsens § 44 tilsyn med institutionerne, herunder institutionernes anvendelseaf bekendtgørelsens regler.
Københavns Kommune oplyste under inspektionen at kommunen løbende holder øjemed udviklingen på området for indberetning af magtanvendelser, og at der løbende
39/44
holdes møder om emnet mellem kommunen og ledelsen på Emdrupgård. Generelt harkommunen i de seneste år oplevet et fald i antallet af indberetninger i kommunen.Emdrupgård ligger dog for højt, og derfor har kommunen indkaldt til et møde med le-delsen med henblik på at drøfte hvordan antallet af indberetninger kan nedbringes.
Jeg beder kommunen om at komme med nærmere oplysninger om hvordan kommu-nen praktiserer sin tilsynsforpligtelse. Jeg beder også om nærmere oplysninger omresultatet af mødet mellem kommunen og ledelsen om det høje antal af indberetningerom magtanvendelse, herunder hvorvidt grænserne mellem hvad der er magtanven-delse og almindelig opdragelse/omsorg er blevet drøftet, jf. bemærkningen (under pkt.5.5) om at der ikke er nogen bagatelgrænse for hvad der indberettes.
Der er 35 ansatte på Emdrupgård samt 2 pædagogstuderende. Personalet består afen forstander, en viceforstander (skoleleder), en sekretær, en psykolog, en sagsbe-handler, 6 lærere, 18 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, en kok, 2 rengøringsassi-stenter og en pedel. Personalet har i gennemsnit være ansat i 6 år. Alle lærere og ho-vedparten af det pædagogiske personale er faglærte.
Emdrupgård har et fast vikarkorps som der kan ringes til. Under inspektionen blev detoplyst at det nogle gange kan tage et stykke tid at skaffe vikarer.
Jeg anmoder om nærmere oplysning om hvorvidt vikarerne er uddannede, hvor man-ge vikarkorpset består af, herunder hvem der bestemmer hvilke personer der indgår ikorpset, og om ledelsen har gjort sig nogle overvejelser om hvordan der hurtigere kanskaffes vikarer.
Det blev som tidligere nævnt oplyst at Emdrupgård oplever en nedgang i antallet afbørn der visiteres til hjemmet, og at der siden februar 2010 ikke er visiteret nye børn tilEmdrupgård (et barn er dog kommet til Emdrupgård fordi en anden institution lukke-de). På tidspunktet for inspektionen var der 4 ledige pladser på døgnafdelingerne.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse hvordan belægningen aktuelt ser ud, og om det iforbindelse med nedgangen i belægningen har været nødvendigt at afskedige perso-nale.
40/44
Personaleforholdene er beskrevet i tilsynsrapporterne for 2009 og 2010. Af rapportenfra 2009 fremgår det at Emdrupgård var præget af skift i ledelse og kultur, og at det –ifølge tilsynet – erfaringsmæssigt præger hverdagen i form af formindsket sikkerhedpå rutiner, pædagogisk retning og værdigrundlag, og at det giver ekstra udfordringer iforhold til kontinuitet i indsatsen. I rapporten fra 2010 gav medarbejderne udtryk forgenerel tilfredshed med arbejdssituationen og samarbejdet med lederen, psykologen,sagsbehandler, familierne mv. Medarbejderne var desuden glade for de kurser der varblevet afholdt, og de kurser der fremadrettet var taget initiativ til.
Jeg beder Emdrupgård om at oplyse om der er udarbejdet en arbejdspladsvurderingpå hjemmet. I givet fald beder jeg om en kopi af denne.
Efter ikrafttræden af kommunalreformen den 1. januar 2007 er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2. Det fremgår af lovens § 67, stk. 4, at døgninstitutioner kan opret-tes og drives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf. § 5, eller som selvejende institu-tioner som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Det fremgår af den sociale retssikkerhedslovs §§ 15 og 16. Formålet med tilsyneter at påse at barnet/den unge får den hjælp som de har ret til efter loven og efter debeslutninger som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen til barnet/den unge ertilrettelagt og udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved atgribe korrigerende ind.
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af servicelovens § 148 fremgår det atden visiterende kommune i alle tilfælde har den personrelaterede tilsynsforpligtelsemed den enkelte borger. Det gælder således uanset om kommunen benytter egne el-ler andre tilbud.
41/44
Af servicelovens § 148 a, stk. 1, fremgår det endvidere at det er den stedlige kommu-nalbestyrelse der fører det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn med til-buddets personale, bygninger og økonomi.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (pkt. 360-372). Det fremgår af pkt. 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter ved til-synsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indholdet og fremgangsmåden i tilbuddene og at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven hartre aspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet.
Pkt. 363 i vejledningen lyder sådan:
”Aktivt tilsyn
363.
Det er en del af pligten med at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen skal rea-gere, hvis medlemmerne af kommunalbestyrelsen får informationer om, at der ereller kan være grundlag for kritik af hjælpen.…
Løsningen af tilsynsopgaven forudsætter, at kommunalbestyrelsen – typisk gen-nem forvaltningerne – er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan skeved, at der fastsættes procedurer og rutiner for kommunernes tilsynsvirksomhed,fx beslutninger om, hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skalvurderes periodisk og principper for tilbagemeldinger til kommunalbestyrelsen.”
Kommunen skal således aktivt påse at borgerne og brugerne får den hjælp de harkrav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen som myndighederne har besluttetat den skal have. Det er op til den enkelte kommune at beslutte hvordan tilsynsforplig-telsen konkret skal udføres og planlægges.
42/44
Københavns Kommunes tilsyn – Revas ApS
Københavns Kommune har udliciteret det generelle socialfaglige tilsyn med døgninsti-tutioner og opholdssteder på bl.a. børne- og ungeområdet til Revas ApS. Som hoved-regel skal Revas ApS gennemføre et årligt tilsyn, men yderligere tilsyn kan komme påtale hvis der er anmærkninger ved tilsynet. Revas afgør om et tilsyn skal udføres an-meldt eller uanmeldt. I 2009 var tilsynsbesøgene anmeldte og i 2010 var tilsynsbesø-gene uanmeldte.
På baggrund af tilsynsbesøget udarbejder Revas en rapport som i første omgangsendes til institutionen med henblik på institutionens kommentarer. Herefter udarbej-der Revas den endelige rapport, som kommunen har 2 uger til at forholde sig til indenden bliver offentliggjort. I 2009 gav ca. 20 pct af tilsynsrapporterne anledning til en op-følgende handleplan, men i 2010 var der ingen tilsynsrapporter der gav anledning tilen opfølgende handleplan. Tidshorisonten for opfølgningen beslutter Revas selv udfra forholdets karakter. Der er udarbejdet en oversigt over alarmtelefonnumre somRevas kan benytte, hvis Revas opdager akutte problemstillinger eller graverende fejl.Revas kontakter som udgangspunkt den kontorchef som tilbuddet hører under. Borg-mesteren og direktionen orienteres om tilsynets observationer og handlinger afhæn-gigt af forholdets karakter. Rapporten bliver (kun) offentliggjort på kommunens hjem-meside. Kommunen følger op på de anbefalinger og eventuelle kritikpunkter der frem-går af tilsynsrapporterne, men der udarbejdes ikke mere skriftligt materiale end tilsyns-rapporten og en eventuel opfølgende handleplan.
Kommunen oplyste under inspektionen at Revas ApS er en uafhængig og selvstændigvirksomhed. Kommunen er bevidst om at det – uanset benyttelsen af Revas – fortsater kommunens ansvar at der udføres tilsyn og følges op på tilsyn. Kontrakten medRevas blev indgået for ca. halvandet år siden. Kommunen er meget tilfreds med tilsy-net og rapporterne, og overvejer at udvide ordningen til andre områder.
Jeg går ud fra at der er udarbejdet nogle retningslinjer eller lignende for hvordan Re-vas skal gennemføre tilsyn (bl.a.) med døgninstitutioner for børn og unge i Køben-havns Kommune. Jeg beder om at modtage en kopi af sådanne retningslinjer. Jeg be-der samtidig kommunen om at oplyse hvordan det sikres at børn og pårørende får mu-lighed for at gøre sig bekendt med tilsynsrapporterne fra Revas.
43/44
Det fremgår af servicelovens § 148, stk. 1-2, at anbringelseskommunen løbende skalfølge med i hvordan det går det barn som kommunen har anbragt. § 148 er formuleretsådan:
Ӥ148.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune iforhold til den enkelte person har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet om-fatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a.Stk.2.Kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde, skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfyl-der sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om derer behov for at yde andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modta-gerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.”
Tidligere fremgik det af § 148, stk. 3, at anbringelseskommunen mindst én gang omåret skulle tale med barnet eller den unge under et tilsynsbesøg på anbringelsesste-det. Denne bestemmelse er pr. 1. januar 2011 blevet ophævet, men erstattet af en nybestemmelse om det personrettede tilsyn i § 70, stk. 2. Bestemmelsen har følgendeordlyd:
”Stk.2.Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter stk.1 og af behovet for revision af handleplanen ske på baggrund af det løbende til-syn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efter kontakt med forældre-myndighedsindehaveren. Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte mindst to årligetilsynsbesøg på anbringelsesstedet, hvor kommunen taler med barnet eller denunge. Samtalen skal så vidt muligt finde sted uden tilstedeværelse af ansatte fraanbringelsesstedet. Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andreforhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så fald skal disse ind-gå i en revideret handleplan.”
Baggrunden for lovændringen var at den tidligere lovgivning kun stillede få krav til detpersonrettede tilsyn, og mange anbringelsessteder oplevede at kommunerne ikke itilstrækkeligt omfang fulgte op på de anbragte børns udvikling, og at opfølgningen ikkeskete på et systematisk grundlag. De mere detaljerede krav til det personrettede tilsyner indsat i et nyt § 70, stk. 2, for at understrege den tætte sammenhæng mellem detpersonrettede tilsyn og opfølgningen på handleplanen. I handleplanen er beskrevet
44/44
den indsats der er truffet afgørelse om, og som det personrettede tilsyn skal følge oppå. Samtidig er det løbende personrettede tilsyn og de samtaler der føres med barneteller den unge, grundlaget for vurderingen af om der er behov for at revidere handle-planen og eventuelt indsatsen. Som det fremgår af § 70, stk. 2, skal anbringelses-kommunen mindst 2 gange om året afholde samtaler med barnet eller den unge.Samtalen skal så vidt muligt afholdes uden tilstedeværelse af ansatte på anbringel-sesstedet, og kommunen skal i forbindelse med revisionen af handleplanen overvejehvilke (nye) punkter der er relevante for det pågældende barn eller den unge.
Jeg beder Emdrupgård oplyse hvilke erfaringer hjemmet har med anbringelseskom-munernes personrettede tilsyn, herunder om hjemmet har gjort sig nogle erfaringermed de ændringer der er foretaget pr. 1. januar 2011.
Jeg beder desuden Københavns Kommune oplyse hvordan kommunen generelt somanbringelseskommune foretager det personrettede tilsyn.
Opfølgning
Jeg har i de enkelte afsnit ovenfor bedt Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgårdog Københavns Kommune om oplysninger mv. vedrørende forskellige forhold. Jegbeder om at Emdrupgård sender institutionens oplysninger mv. gennem KøbenhavnsKommune med henblik på at kommunen får lejlighed til at kommentere det somhjemmet anfører.Underretning
Denne rapport sendes til Skole- og behandlingshjemmet Emdrupgård, KøbenhavnsKommune, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, ogtil børnene på Emdrupgård og deres forældre.Lennart FrandsenInspektionschef
