Aarhus, mandag d. 6. juni 2011Til indenrigsminister Bertel HaarderAngående indsattes manglende tildeling af ny folkeregisteradresse under afsoningDen Sociale Retshjælp, Pension Skejby og KRIM retter denne henvendelse til ministeren, fordi vi anser det forat være et stort problem for landets indsatte, at de ofte mister deres folkeregisteradresse, når de indsættes ién af kriminalforsorgens institutioner til afsoning.Når Den Sociale Retshjælp skal rådgive indsatte i de fængsler og udslusningspensioner, som DSRsamarbejder med, er det vanskeligt at gældsrådgive de indsatte, der ingen folkeregisteradresse har, fordi deså ikke modtager post eller kan få adgang til deres oplysninger hos SKAT.Pension Skejby bistår om nødvendigt sine beboere med at skaffe dem folkeregisteradresser, mens de bor påudslusningspensionen, fordi pensionen ligeledes oplever, at det giver beboerne problemer, at de hverken kanmodtage post eller få adgang til at ændre deres oplysninger hos SKAT.KRIM er i også daglig kontakt med borgere, der afsoner og erfarer ligeledes at en manglendefolkeregisteradresse kan give de indsatte problemer.Myndighedernekantildele den indsatte en folkeregisteradresse, men er ikke forpligtede herpå ifølge dennuværende lovgivning. Det er både DSR's, Pension Skejbys og KRIM's erfaring, at den manglende reguleringstiller de indsatte ulige, fordi deres chance for at få tildelt en ny folkeregisteradresse under deres afsoning såafhænger af, hvem der kontakter myndighederne.Kort fortalt mener vi derfor, at der bør indføres en bestemmelse, der medfører, at alle indsatte automatisksikres en folkeregisteradresse, mens de afsoner, så de indsatte, der pga. afsoningen har måttet opgive dereshidtidige bolig, ligestilles med de afsonere, der beholder deres folkeregisteradresse under afsoningen.Nedenfor beskriver vi først, hvad der er problematisk ved den nuværende praksis på området og dernæstvores egentlige forslag til løsning af disse problemer.Problemer forbundet med indsattes manglende folkeregisteradresse under afsoningAt man kan miste sin folkeregisteradresse, når man skal afsone, fordi man pga. afsoningen kan blive nødt til atopgive sin hidtidige bolig, og ikke får tildelt en ny under afsoningen, har meget uhensigtsmæssigekonsekvenser for både indsatte og samfund.Ofte er det et problem, at de indsatte ikke kan ændre deres oplysninger hos SKAT, fordi de ikke kan fåen tast-selv-kode, når de ingen folkeregisteradresse har.Mange indsattes økonomiske forhold ændres betragteligt, når de indsættes til afsoning, og det er derfor etproblem for de indsatte, at de ikke kan ændre deres forskudsopgørelser. Nogle indsatte har eksempelvis haftegen virksomhed før afsoningen, som de ikke har fået helt afviklet, hvorfor SKATs indkomstoplysninger fordisse indsatte ligger langt fra deres indkomstniveau under afsoningen.Når de ikke kan meddele ændringerne i deres indkomstforhold til SKAT, har det i mange tilfælde denkonsekvens, at de får et skattesmæk efter endt afsoning. De skal så senere betale de penge tilbage til SKAT,Side1/4

som de uretmæssigt har fået udbetalt pga. en forkert forskudsopgørelse, hvis indkomstoplysninger ikke er ioverensstemmelse med deres indkomst under afsoning.Denne gæld til det offentlige kommer så oveni de indsattes øvrige gæld for sagsomkostninger i forbindelsemed deres retssag og som de ofte har overordentligt svært ved at betale tilbage, efter de er løsladt. Og det erikke i det offentliges interesse, at øge den gæld, som de indsatte skylder det offentlige, da det har langeudsigter at få gælden inddrevet, eftersom indsatte ofte har rod i deres økonomi og generelt en lav indkomst.Fordi de indsatte som sagt sjældent bevarer en folkeregisteradresse under afsoningen og fordiKriminalforsorgen ikke har noget offentligt tilgængeligt register over, hvor de indsatte afsoner, er det ogsåsærdeles vanskeligt for andre at kontakte den indsatte under afsoningen.Ofte har de indsatte økonomiske mellemværender, som ikke kan gøres gældende overfor den indsatte, sålænge den indsatte ikke kan kontaktes via nogen adresse.Det økonomiske mellemværende ender derfor ofte som en stævningssag, hvor forkyndelsen af stævningenforetages i Statstidende og ikke meddeles den indsatte selv pga. den indsattes manglende adresse. Denindsatte møder følgelig ikke op i retten, hvorfor der afsiges en udeblivelsesdom, hvis afgørelse den indsattegøres bekendt med ved endt afsoning. Har den tidligere indsatte indsigelser imod denne afgørelse, er detoverordentligt svært for den enkelte at få sagen genoptaget så lang tid efter, at dommen er afsagt.Hvis det var muligt for andre personer at kontakte den indsatte via den tildelte folkeregisteradresse, kunne detøkonomiske krav gøres gældende overfor den indsatte selv i første omgang.Samfundet ville derved spare administrative ressourcer, fordi man så i mange tilfælde undgår, at detøkonomiske mellemværende ender i en stævningssag, som skal rejses og behandles af juridisk personale, oghvor der skal afsiges udeblivelsesdom, fordi den indsatte ikke gøres bekendt med stævningen. Endvidereundgår det offentlige senere at skulle tage stilling til, hvorvidt sagerne kan genrejses, såfremt de indsatte blevgjort bekendt med de krav, der gøres gældende overfor dem i tide, så de har mulighed for at reagere inden derafsiges dom i sagerne.Endeligt ville en ændring forebygge, at tidligere indsattes opfattelse af ”systemet” som en modspiller i stedetfor en medspiller forstærkes, hvilket ikke er befordrende for deres chancer for resocialisering.Den nuværende praksis og lovgivning på områdetHvis den borger, der afsoner, fraflytter sin hidtidige bolig i forbindelse med indsættelsen i en afKriminalforsorgens institutioner, får denne ikke nogen ny folkeregisteradresse, men står blot registreret hosden oprindelige opholdskommune som fraflyttet sin hidtidige bolig (§ 9, stk. 2 i bekendtgørelse omfolkeregistrering mv.).De kan herefter ikke modtage deres sædvanlige post, med mindre de har registreret sig på en c/o adresse hosfamilie eller bekendte. Dette er dog ikke altid en mulighed for denne gruppe borgere, fordi de ofte har ustabileog konfliktfyldte relationer til deres nærmeste. Desuden har kun få ressourcer nok til selv at få sådannepraktiske ting ordnet. Og få er klar over, at de har denne mulighed.

I praksis begrundes de indsattes manglende mulighed for at få folkeregisteradresse på afsoningsinstitutionensadresse under afsoningen med de kommunale refusionsregler. Får de det, hævdes det at få den konsekvens,at den pågældende kommune, hvori afsoningsstedet ligger, bliver ny opholdskommune for de indsatte ogsåledes overtager forpligtelsen til at yde hjælp fra den indsattes hidtidige opholdskommune (§ 9 stk. 1 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område).Det siger sig selv, at dette ville udgøre en uretmæssig stor økonomisk overbebyrdelse for de kommuner, somhar fængsler og/eller udslusningspensioner, hvor borgere fra hele landet i princippet kan afsone.Det burde imidlertid ikke være tilfældet ifølge loven, fordi der er en undtagelsesparagraf i § 9's stk. 7, nr. 4,som siger, at den indsattes oprindelige opholdskommune bevarer forpligtelsen til at yde hjælp til den indsatteefter endt afsoning, hvis ”denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i enanden kommune har fået ophold i institutioner under Kriminalforsorgen” (lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område).Ifølge § 9, stk. 8 består denne handleforpligtelse, så længe den pågældende borger opholder sig i en afKriminalforsorgens institutioner og efterfølgende indtil den pågældende eventuelt skifter opholdskommuneefter endt afsoning.Vores forslagFor de indsatte vil det være mest hensigtsmæssigt at have folkeregisteradresse på afsoningsinstitutionensadresse, eftersom de så vil modtage deres post direkte og uden forsinkelse. Ifølge den nuværende lovgivningkan det lade sig gøre, uden at afsoningsinstitutionens kommune derved bliver ny opholdskommune for denindsatte pga. den undtagelsesbestemmelse, vi har omtalt ovenfor.Dog er det langt fra alle indsatte, der ønsker, at have en offentligt tilgængelig adresse på samme adresse somafsoningsstedet. Det kan der være flere grunde til: Hvis deres sag har været omtalt meget i medierne, hvis derer tale om sædelighedforbrydere, hvis de under deres afhøring har afgivet forklaring om medgerningsmændeller andre, hvis de generelt ikke ønsker, at deres omgivelser gøres bekendt med, at de afsoner osv..

Derfor foreslår vi, at man indfører en bestemmelse i lov om Det Centrale Personregister (CPR-

loven), så alle indsatte automatisk efter 10 dages indsættelse tildeles en ny folkeregisteradresse på

den adresse, som rådhuset i den indsattes oprindelige opholdskommune har, såfremt de ikke bevarer

deres gamle folkeregisteradresse under afsoningen. Og at alle indsatte der ansøger om det, kan få

denne adresse flyttet til afsoningsstedets adresse.

At bruge rådhusets adresse er i forvejen gældende praksis ift. gruppen af hjemløse borgere og vil derfor ogsåvære en mulighed, om end en sådan ordning ikke på samme måde sikrer, at den indsatte modtager sin postrettidigt. Derfor skal alle de, der ønsker det, kunne få adressen flyttet til afsoningsstedets.

Det vil derfor i denne forbindelse være nødvendigt, at ændre eller administrativt tilføje til

straffuldbyrdelseslovens § 31, så afsoningsstedet får pligt til i indsættelsessamtalen at vejlede den

indsatte om muligheden for at få folkeregisteradresse på afsoningsinstitutionens adresse i stedet for

på rådhuset, hvortil adressen ellers automatisk vil blive tildelt.

På denne måde sikres det, at alle indsatte stilles lige og får indflydelse på, hvor deres folkeregisteradressekommer til at være.Det er af afgørende betydning for lovændringens effekt, at tildelingen af den nye folkeregisteradresse skerautomatisk, fordi det af de tidligere nævnte grunde vil være en barriere for de indsatte, hvis tildelingenforudsætter, at de selv anmoder herom.Som det fremgår af denne henvendelse, vil det løse en række af de indsattes økonomiske-og gældsrelateredeproblemer, hvis de får en sådan lovfæstet ret til at få en folkeregisteradresse, mens de afsoner.Vi håber derfor, at Indenrigsministeren vil tage dette forslag med i sine overvejelser.Med venlig hilsenCamilla Hauge Larsen, DSR's ansvarlige for retssikkerhedsområdetDen Sociale RetshjælpFrederiks allé 148Postboks 51348000 Aarhus CTelefon 70 22 93 30mail:[email protected]Hans Jørgen Tholstrup, forstander ved Pension SkejbyPension SkejbyP.O. Pedersensvej 18200 Aarhus NTelefon 72 55 78 60Trine Nytrup, juridisk leder for KRIM's RetshjælpKRIM's RetshjælpFiskergade 33-378000 Aarhus CTelefon 70 22 22 42