REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 482: Dyrenes Beskyttelses årsberetning 2010

Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 482
Offentligt

BERETNING2010

1|2|3|4|5|6|7|8|9|10|11|12|13|14|15|17|18|19|20|21|22|23|

INDHOL DFORORDAKTIVITETERINDTÆGTERVISUEL IDENTITETDYREVÆRNFAMILIEDYRINTERNATERLANDBRUGSDYRHESTEPELSDYRFAUNAFORSØGSDYRKOMMUNIKATIONRESULTATOPGØRELSE OG BALANCEPERSONALEBESTYRELSEFORRETNINGSUDVALGUDVALGKREDSFORMÆNDINTERNATERVILDTPLEJESTATIONERÅRETS DYREVEN2468101416182426283032363840414243464850

IN D HOL D|1

1|SU MM ARY

Fighting for animal welfareThe Danish Animal Welfare Society is Denmark’s lar-gest animal welfare organisation. However, its size,in terms of members and turnover, is not goal initself. It is only a means by which to achieve day-to-day successes in helping Danish animals in need. Sizecan be considered a strength when it adds weight toour messages to politicians and ministries for work toensure a sound, animal-friendly legislature.Size is also an obligation. It brings with it the re-sponsibility to produce well-constructed argumenta-tion and hold the strong conviction that the direc-tion we are moving in is the right one. This is whyThe Danish Animal Welfare Society emphasises theimportance of its professionalism.Society employees are highly trained and have ex-tensive experience within their ﬁelds. We also workclosely with researchers and foreign-based animalwelfare organizations. Journalists can draw on ourknowledge every day with conﬁdence that the infor-mation provided is accurate.Debate on animal welfare issues can easily becomecentred on emotions, but such an approach leaves itselfvulnerable – for example in relation to ﬁnancial inte-rests. Instead, The Danish Animal Welfare Society usesprofessional argumentation to make sure that its messa-ges have maximum impact on their audiences, and thatthe best interests of the animals are safeguarded.During the year, several consumer programs highlightedand criticised the plight of animals in Denmark's agri-cultural production, particularly the conditions forDanish pigs. The Danish Animal Welfare Society madeits expertise available to the media, which createdsome tension with certain parts of the agriculturalsector. The Society’s aims are not to bring about anend to Danish agriculture, as some agricultural pro-ponents have suggested. Rather, we take the positionthat there is a way in which the economic and thewelfare interests can both be preserved.The number of animal welfare cases unfortunatelyincreased again in 2010. The cold winter weather –both at the start and at the end of the year – resul-ted in many cases involving animals kept outdoors.Also on the rise were cases concerning family pets.The Society’s volunteer local managers perform animpressive amount of work every day, and are ableto resolve almost all of the cases on good terms withthe animal owners.This year’s ﬁnancial results for the association aresatisfactory and must be considered in light of in-creased activity levels and a slower period of ad-ministrative processing for the association's largestsource of support – legacies. Among other things,there have been extended delays in the sale of realestate to resolve bequests. The year’s negative resultis therefore attributable to a time lag in receivingrevenues, and we note with satisfaction the steadilyincreasing level of membership to the association.In many ways, 2010 was a year in which The DanishAnimal Welfare Society laid solid foundations for aperiod of new development. The Society has recei-ved a new visual identity reminiscent of its origins,but with a fresh, contemporary design. In addition,internal work within the association has focused onoptimising our strategy and structure, so that we arewell-equipped to handle growth in the coming years– for the beneﬁt of the animals.

Per JensenPresident

Britta RiisManaging Director

2|BER ET NING 2010

FORORD|1

I kamp for dyrenes velfærdDyrenes Beskyttelse er Danmarks største dyreværns-organisation. Men størrelse set ud fra antallet afmedlemmer og omsætning er ikke et mål i sig selv.Størrelse er kun et middel til dagligt at udøve etstort arbejde for at hjælpe danske dyr i nød.Størrelse er en styrke, når den bliver brugt til atlægge vægt bag vores ord over for politikere og mi-nistre i arbejdet for at sikre en forsvarlig dyrevenliglovgivning.Størrelse er også en forpligtelse. En forpligtelse til athave argumenterne i orden og være sikker på, at vigår i den rigtige retning. Derfor lægger Dyrenes Be-skyttelse stor vægt på vores faglighed.Dyrenes Beskyttelses medarbejdere er højt uddannedeog har stor erfaring inden for deres fagområde. Vihar et tæt samarbejde med forskere og udenlandskedyreværnsorganisationer. Journalister trækker dagligtpå denne vores viden med vished om, at informatio-nerne er fagligt korrekte.Debat om dyrs velfærd kan let blive baseret på følel-ser, men derved bliver den også sårbar i forhold tilf.eks. økonomiske interesser. Med faglige argumenterkan Dyrenes Beskyttelse sikre størst mulig lydhørhedog sikkerhed for, at vi varetager dyrenes interesser.Flere kritiske forbrugerprogrammer har i løbet af2010 stillet skarpt på forholdene for dyrene i dendanske landbrugsproduktion, ikke mindst forholdenefor danske svin. Dyrenes Beskyttelse har stillet sinfaglige viden til rådighed og har derved bragt os påkant med dele af landbrugssektoren. Dyrenes Beskyt-telse ønsker ikke at nedlægge dansk landbrug, sådansom dele af landbruget gerne vil fremstille det. For-eningen mener, at der er en vej, hvor både økonomi-ske og dyrevelfærdsmæssige interesser kan varetages.Antallet af dyreværnssager steg desværre igen i2010. Den hårde vinter både i årets første og sidstemåneder var årsag til mange sager om udegående dyr.Men også antallet af sager på familiedyr er desværrefortsat stigende. Foreningens frivillige kredsformændgør dagligt et stort stykke arbejde og får løst langtde ﬂeste sager i god dialog med dyrets ejer.Årets økonomiske resultat for foreningen er tilfreds-stillende og skal ses i lyset af det højere aktivi-tetsniveau og den langsommere sagsbehandling påforeningens største indtægtskilde, arvesagerne, hvordet blandt andet tager længere tid at sælge fastejendom og dermed afslutte sagerne. Årets negativeresultat skyldes overvejende en periodeforskydning afindtægterne. Og vi kan med tilfredshed konstatere enstøt voksende medlemstilslutning til foreningen.2010 blev på mange måder et år, hvor Dyrenes Be-skyttelse har rebet sejl og gjort sig klar til ny vækst.Foreningen har fået ny visuel identitet med trådtilbage til foreningens oprindelse, men i et nyt tids-svarende design. Derudover arbejdes der internt påat optimere på strategiudvikling og organisation, såforeningen bliver godt rustet til kommende års væksttil gavn for dyrene.

Per JensenPræsident

Britta RiisDirektør

FORORD

2|AKTIVITE TER

SÅDAN BRUGTE VI PENGENE I 2010

Indtægtsskabende aktiviteter|9 %Politisk arbejde|5 %Administrationsomkostninger|10 %Landbrugsdyr|6 %

Forsøgsdyr|1 %Lokalt dyreværnsarbejde|24 %

Fauna|19 %Familiedyr og internater|8 %

Informationsvirksomhed|18 %

4|BER ET NING 2010

AKTI VITETER|2

Pengene går til dyreneDyrenes Beskyttelses vigtigste indsatsområder er:Hjælp til dyr i akut nødOplysning til dyrenes ejere om dyrenes behovPolitisk arbejde, der øger produktionsdyrenes velfærdI 2010 brugte foreningen omkring 80 % – i alt 56millioner kroner – til disse formål. Der er fortsat etmeget højt aktivitetsniveau inden for det konkretedyreværnsarbejde, som tegner sig for mere end 2/3 afudgifterne til de nævnte indsatsområder. Administra-tionsomkostningerne har til trods for det meget højeaktivitetsniveau fortsat kunnet holdes på 10 % af desamlede udgifter.De direkte udgifter til at hjælpe dyr i akut nød forde-ler sig på dyreambulancer og dyrlægeassistance samtpleje og ophold på internater og vildtplejestationer.OmkostningsbevidstUdgifterne til arbejdet for bedre dyrebeskyttelse og-velfærd er steget med 10 millioner kroner i løbet afde sidste 5 år, og for fortsat at kunne hjælpe ﬂestmulige dyr har der i 2010 været fokus på driftsom-kostningerne, så pengene bruges så effektivt sommuligt. Især er udgifterne til dyreambulancer, dyrlæ-ger og internater blevet analyseret, hvilket har førttil iværksættelse af et strategiarbejde med det formålat få endnu bedre nytteeffekt af de anvendte midler.

UDGIFTERNE TIL AT HJÆLPE DYR I AKUT NØD

UDGIFTER TIL DYREBESKYTTELSE

(i 1.000 kr.)

Vildtpleje (stationer + fodring)|8 %

Dyrlæger|35 %

60.00050.00040.00030.000

Dyreambulancer|21 %20.000Internater|36 %10.000020062007200820092010

A KTIVITETER

3|INDTÆG TE R

MEDLEMSUDVIKLINGEN 1993-201080.000

60.000

40.000

20.000

01993 1994199519961997199819992000200120022003200420052006 2007200820092010

MEDLEMSUDVIKLINGEN 2006-2010UngdomsmedlemmerVoksenmedlemmer

MEDLEMSANDEL PR. OMRÅDEMedlemmernes relative fordeling på områderne

90.00080.00070.000Viborg|3,11 %Nordjylland|6,90 %

Bornholm|0,72 %

60.000Århus|11,98 %

50.000Ringkøbing|3,07 %

6|BER ET NING 2010

INDTÆGTER|3

Tilslutningen vokserPå trods af den økonomiske krise stiger danskernes interesse for atstøtte op om Dyrenes BeskyttelseForeningen ﬁk i løbet af 2010 en samlet medlemstil-gang på 5 %, således at der i slutningen af året var83.281 medlemmer, hvoraf 5.552 var ungdomsmed-lemmer. Tidligere har foreningen ikke medregnet ung-domsmedlemmerne i det ofﬁcielle medlemstal, mensom følge af, at der i de kommende år vil blive rettetyderligere strategisk fokus på netop denne med-lemsgruppe, er det besluttet at synliggøre den storeinteresse og opbakning fra ungdommen. Andelen afungdomsmedlemmer har gennem de seneste år væretforholdsvis stabil.Foreningen har oplevet en stor forandring i medlem-mernes måde at bidrage på. Mere end 20 % af med-lemmerne har nu valgt at støtte med faste månedligeeller kvartalsvise bidrag som supplement til ellererstatning for det faste årskontingent. Dette er ogsåhovedårsagen til, at de samlede kontingentindtægteralene i 2010 er steget med 10 % til i alt 21,5 mio.kr. Dette er meget positivt og udtryk for, at kom-munikations- og telemarketingsstrategien virker. Ide seneste 5 år er de samlede kontingentindtægterforøget med 90 %. Denne succes kan i høj grad til-skrives etableringen af egen telemarketingsafdelingsom et vigtigt element i foreningens langsigtedefundraisingstrategi.

DEN RELATIVE UDVIKLING I MEDLEMMER OG KONTINGENTERINDEX200

Tilmeldinger til NetsHele 70 % af medlemmerne i Dyrenes Beskyttelsehar valgt at tilmelde deres betaling til Nets (dettidligere PBS). Også her har der været en forrygendeudvikling igennem de seneste år med en stigning pågodt 90 %.Når medlemskabet er tilmeldt betalingsservice, skalforeningen ikke udsende girokort, og dermed sparerforeningen over ½ mio. kr. årligt på girokortgebyrer,papirforbrug og porto. Penge, der i stedet kan gå tilhjælp til dyrene.

150

10020062007200820092010

KontingentsumAntal betalingsservice (PBS/Nets)Antal ungdomsmedlemmerAntal voksenmedlemmer

IN DTÆG TER

4|VISUE L IDEN TITET

Ny hjemmesideDen 3. november gik Dyrenes Beskyttelses nye hjem-meside i luften.Foreningens hjemmeside har fået en ny struktur, de-sign og opdateret indhold for at skabe en mere tids-svarende hjemmeside. Siden er opdelt i ﬁre områder:Hvem er vi?Hvad gør vi?Hvad kan du gøre?Giv et bidragDenne simple opdeling gør det lettere for brugernehurtigt at ﬁnde den ønskede information.Dyrenes Beskyttelses hjemmeside er foreningens cen-trale omdrejningspunkt. Herfra kan brugerne blandtandet ﬁnde dyr på internater, fremlysninger og efter-lysning, oversigt over kredsformænd, internater ogvildtplejestationer. De kan læse om foreningen, sevores holdninger, som vi arbejder politisk for, læseom dyr og pasning ved at downloade en eller ﬂere afde 37 pasningsvejledninger og foldere, som DyrenesBeskyttelse udgiver. Desuden kan man støtte forenin-gens arbejde økonomisk ved at melde sig ind i for-eningen, eller give et bidrag. Man kan også tilmeldesig nyhedsbrevet og meget mere.Rigtig mange forskellige mennesker bruger www.dyre-nesbeskyttelse.dk til at hente information på. Kom-mende dyreejere, foreningens medlemmer, skolebørn,journalister og mange ﬂere. Knap 85.000 personerbesøgte hjemmesiden bare i december måned.

8|BER ET NING 2010

VISU EL IDENTITE T | 4

Tilbage til rødderne2010 blev året, hvor Dyrenes Beskyttelse ﬁk nyt logo.Selvom Dyrenes Beskyttelse er Danmarks ældste dy-reværnsorganisation, følger foreningen med tiden,hvilket også kan ses på det nye logo og design.Logoet trækker tydelige linjer tilbage til forenin-gens oprindelige logo fra 1875. Logoet symbolisererArtemis, som i den græske mytologi er gudinde fornatur og dyr. Artemis er et meget passende vartegnfor foreningen. Dyrevelfærd er menneskets ansvar, ogligesom Dyrenes Beskyttelse passer hun på alle dyr.Samtidig med logoet blev hele Dyrenes Beskyttelsesvisuelle identitet rettet til, så den er mere tidssva-rende. Foreningens materialer bliver løbende tilrettettil det nye design.TIDDEN FØRSTEND HUNDEMESÅDAN PASSER DUDIN KANININSÅDAN PASDIN K ATSER DUSTØTDYRENEDyrenes Beskyttelse arbejder aktivt for at hjælpedyr i nød og for at sætte dyrevelfærd på denpolitiske dagsorden.Dyrenes Beskyttelse er en privat forening, derer 100% afhængig af private midler.Vi har brug for din økonomiske støtte til atfortsætte vores arbejde

VI SUEL ID ENTITET

5|DYR E VÆRNUdegående dyrDen kolde vinter både i starten af året og ved slutnin-gen af året har ført til et rekordstort antal sager omudegående dyr. Retningslinjerne er i hovedtræk:Udegående dyr skal i vinterperioden have adgang tillæskur eller bygning, hvor alle samtidigt kan hvile pået tørt, strøet leje, dog er der dispensation for vissedyreracer, hvis de i øvrigt har naturlæ og kan liggetørt.Dyrene skal i vinterperioden tilføres supplerendefoder, så det gode huld opretholdes, og de skalhave adgang til friskt drikkevand, hvilket er et afde store problemområder, idet vandtrug fryser til iden kolde vinter.Arealet skal tilpasses, så dyrene altid har adgangtil græsdækkede arealer, som ikke er trådt op.Det er især deltidslandmænd, der på grund af mang-lende kendskab til reglerne har fået henvendelser omderes udegående dyr. Dyrenes Beskyttelse har derforden holdning, at før man kan etablere en besætningaf produktionsdyr, skal man have gennemført en re-levant uddannelse eller kunne dokumentere erfaring iat passe sådanne dyr.

POLITIANMELDELSER6%

ÅRSAG TIL HENVENDELSER

Antal4%2%0%2007200820092010

Ændring fra 2009+5,80 %+26,00 %+9,40 %+13,75 %

DyreværnssagerDyreredningerGrundløseI alt

1.1991.4061.2823.887

Den relative lave andel af henvendelser, der resul-terer i en politianmeldelse, skyldes, at foreningenskredsformænd både via deres erfaring og den løbendeuddannelse bliver dygtigere til at håndtere sagernei mindelighed. Politiet involveres kun i de tilfælde,hvor sagerne går i hårdknude, eller hvor der er taleom så alvorlig overtrædelse af dyreværnsloven, atejerne bør straffes af hensyn til den almindelige rets-følelse. Dyrenes Beskyttelses ca. 200 kredsformændudfører dagligt et stort arbejde, der ellers ville bela-ste politiet.

Dyreværnssageromfatter sager, hvor et menneske eransvarligt for, at dyret er i nød. Idyreredningssagerer der ikke en person, der er ansvarlig, (f.eks. somved vinterfuglefodring, eller katten, der har siddet itoppen af et træ i ﬂere døgn og ikke kan komme nedved egen hjælp).Grundløse sagerer oftest betingetaf uvidenhed eller chikane.

10|BE RE TNING 2010

DYRE VÆR N | 5

Antallet af dyreværnssagerstiger igen i 2010Dyrenes Beskyttelse må igen i 2010 med stor bekla-gelse konstatere, at antallet af henvendelser om dyr inød er steget.Der er ikke en entydig forklaring på det stigende antalsager. Den hårde vinter både i starten og slutningen afåret førte til mange henvendelser om udegående dyr, ialt 16 % af henvendelserne. Derudover drejer 21 % afhenvendelserne sig om vilde og herreløse dyr, primærtfugle og katte, som også for en stor dels vedkom-mende skyldes vinterens kulde. Muligvis har den øko-nomiske krise haft indﬂydelse på antallet af henven-delser, da foreningens frivillige kredsformænd opleveren del henvendelser om udsatte eller misrøgtede dyr,fordi ejerne ikke har råd til foder og dyrlægehjælp. En-delig kan det øgede kendskab til Dyrenes Beskyttelsesarbejde også medføre ﬂere henvendelser.

DYREVÆR N

|11

5|DYR E VÆRN

Sociale problemerHele 22 % af dyreværnssagerne er relaterede tilmentale eller sociale problemer hos ejerne. Derforer Dyrenes Beskyttelse involveret i en lang rækkesociale engagementer, der alle har til formål atforebygge eller hjælpe nødstedte dyr ved at hjælpede mennesker, der ejer eller har ansvar for dyr. Såfor at redde dyr forsøger vi også at redde men-nesker. Derfor har Dyrenes Beskyttelse formuleretforeningens sociale proﬁl som en del af missionen.Dyrenes Beskyttelse sørger i mange sager for, atde sociale myndigheder bliver indblandet, så dyre-ejerne også kan blive hjulpet, ligesom der i mangekommuner er et godt samarbejde mellem DyrenesBeskyttelses kredsformand og den kommunalehjemmepleje.Dyrenes Beskyttelses sociale proﬁl kan læses påwww.dyrenesbeskyttelse.dk/hvem-er-vi/vision-og-proﬁl/social-proﬁl

FORDELING PÅ DYREARTERKatte|5.150Svin|12.242Hunde|2.358Heste|2.730

Svaner|3.156Marsvin|398Kvæg|4.414

Får/geder|4.876Kaniner|755

UDVIKLINGEN OVER DYREVÆRNSSAGER

Henvendelser4.000

Antal dyr involveret

Heraf udegående dyrHenvendelser

3.000(497)30.4512.000(-)13.1791.0002006200720082009(-)14.646(523)20.217

(635)36.079

2010

* En sag involverede 10.000 ål** En sag involverede 5.500 svin samt et øget antal sager med udegående dyr, der jo tit omfatter store flokke af får, kvæg og heste

12|BERE TNING 2010

DYRE VÆR N|5

DYREVÆRNSSTATISTIKKER 2010 FORDELT PÅ OMRÅDERHenvendelser i altHeraf vedr. udegående dyr

Hele landet3.887|637

Område Nordjylland328|128Område Viborg226|40

Område Ribe198|30

Område Fyn259|44Område Sønderjylland95|30

Område Roskilde90|22

Område Storstrøm397|41

Område Bornholm130|3

DYR E VÆ RN|13

6|FA MILIE DYR

Oplysning og underholdningSå er der hundDyrenes Beskyttelse har været behjælpelige med atstille hunde til rådighed for DR's børneudsendelse”Så er der hund”. I udsendelsen får et barn mulighedfor at vælge en hund på prøve blandt tre mulige.Barnet får gode råd til pasning, træning, opdra-gelse mv. fra en professionel hundetræner, og efterprøveperioden skal forældrene tage stilling til, omhunden må blive i hjemmet. Alle familier er indenoptagelserne godkendt som egnede for hunden, ogforældrene er enige i beslutningen om anskaffelseaf en hund. De 14 udsendelser, som er kørt på bådeDR1 og DR Ramasjang, giver viden om arbejdet medat passe en hund og de overvejelser med hensyn tiltid, plads, hundens aktivitetsniveau mv., som manbør gøre sig inden anskaffelsen.

Lotte fik sit højeste ønske opfyldt itv-udsendelsen "Så er der hund".I dag kunne familien ikke forestillesig et liv uden Carlo

Katte i fokusDyrenes Beskyttelse bruger ca. 10 % af midlerne påkatte. Ca. 50 % af alle direkte henvendelser til Dyre-nes Beskyttelse drejer sig om katte. Det er dog ikkealle henvendelser, som medfører en aktion, da en delaf henvendelserne drejer sig om herreløse katte ellerom tilløbne katte. Dyrenes Beskyttelse tager sig afherreløse katte i nød. Det er derfor ikke foreningensopgave at indfange herreløse katte, der i øvrigt ersunde og raske. Vilde katte kan relativt problemfritklare sig og selv skaffe føde nok.

14|BE RET NING 2010

FAMILIEDYR|6

Bedre lovgivning ønskesDanskerne er glade for deres familiedyr. En kat eller en hund er en del af familien i op modhalvdelen af alle danske hjem. Og danskerne bruger op mod 7 milliarder kroner på deres kæledyrRevision af hundelovenI juli trådte den nye hundelov i kraft, og dermed blev13 racer forbudt i Danmark. Hundene må ikke sælges,og der må ikke avles på disse såkaldte kamp- ellermuskelhunde. Dyrenes Beskyttelse er stærk mod-stander af raceforbuddet. Efter faglige vurderingerer det foreningens opfattelse, at aggressivitet er etadfærdsproblem, ikke et raceproblem. Loven giver al-lerede nu store problemer i praksis bl.a. med hensyntil vurderingen af, om en hund uden papirer tilhøreren given race eller ej. Det er alene baseret på en vur-dering af hundens udseende.Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at hundeloven snarestbliver revideret på ny, så raceforbuddet ophæves. Tilgengæld ønsker foreningen, at der bliver skabt mulig-hed for at gribe hurtigt ind over for hunde, der visertegn på aggressiv adfærd. Uanset racen. Desuden erdet fortsat foreningens anbefaling, at alle hunde skalgå i snor i byområder.Kattelov ønskesDyrenes Beskyttelse ser gerne en kattelov, så der bl.a.bliver lovpligtigt krav om mærkning af katte. Ligesomdet vil være meget hensigtsmæssigt, hvis registrerin-gen af katte samles i ét frem for som i dag to registre.

FAM IL IEDYR

|15

7|INTE R N ATER

SAMLET FORMIDLING AF HUNDE 2005-2010InternaterKøbenhavn/RoskildeHillerødBornholmLollandFyn/ÅrslevFredericiaSønderjylland/GramBrandeRandersSpøttrupFrederikshavnSydøstjyllandVestsjællandI alt200516848703455318149257749524--1.29220061651267239383711452896310234--1.44420071401036038232861752774495324-1.2802008134147642726-18030481138201213011.5432009118176873824-1353206998171142791.4752010127209684113-86259581019482081.227

SAMLET FORMIDLING AF KATTE 2005-2010InternatKøbenhavn/RoskildeHillerødBornholmFalsterOdenseFyn/ÅrslevFredericiaSønderjylland/GramBrandeOdderSpøttrupFrederikshavnHjørringGrevingeFuglebjergSydøstjyllandØrstedBrønderslevI alt2005197131319332835921466256201117185358-----2.51820061812132932907733255383051751721801561813---2.39920071802562493691442917230403172169240-441209372643.202200818122926533214736524482131189154-2303281271951173.172200917820223237111242-16542121196189-232311124197-3.09920101442101573437915-16566163186126--37189275-2.806

16|BE RET NING 2010

INTER NATER|7

Gode dyr til glade hjem4.033 gode familieegnede dyr blev i 2010 formidletud i nye hjem fra Dyrenes Beskyttelses internater.Igen i 2010 var der stor travlhed på Dyrenes Beskyttel-ses 17 internater. I gennemsnit ﬁk 11 dyr en ny chancefor et godt liv i et nyt hjem hver eneste dag i 2010. Deter et fald i forhold til 2009, som primært skyldes, atinternaterne har fået indleveret ﬂere dyr fra dyreværns-sager, som ikke er familieegnede, samt at to internater(Sydøstjyllands Internat og Grevinge Kattehjem) harvalgt at ophøre som internater for Dyrenes Beskyttelse.Det stigende antal dyreværnssager ses også på til-gangen af dyr til internaterne. Internatejerne gør etstort arbejde med at undersøge de ankomne dyr ogvurdere, om de er familieegnede eller kan gøres fami-lieegnede. Desværre har en del dyr været udsat for enbehandling, der gør, at de får svært ved at trives i etnyt hjem. I længden er det ikke en en værdig eller vel-færdsmæssig god løsning at lade dyret forblive på in-ternatet. Det er derfor Dyrenes Beskyttelses vurdering,at for disse dyr er den bedste og mest værdige løsningen aﬂivning. Hvilket er tilfældet for hvert 5. dyr, derkom på internat i 2010.

DYR PÅ INTERNATERNE FORDELT PÅ MÅNEDERKatteHunde1.0008006004002000Jan Feb Mar Apr Maj JunJulAug Sept Okt Nov Dec

Mange dyr på internatDyrenes Beskyttelse har stor fokus på at sikre en hurtigformidling af dyrene på internaterne. Det sker gen-nem bl.a. annoncering, søgeordsoptimering og fokuspå foreningens hjemmeside. Oplysningsarbejde sikrer,at folk er opmærksomme på, at det ikke kun er en godgerning, men også en økonomisk klog beslutning at fådyr fra internat. Dyrene er lægetjekkede, vaccineredeog mærkede. Voksne katte bliver neutraliserede, og alledyr bliver behandlet for mindre problemer f.eks. lopper,tandsten, orm og småskrammer, hvis det er nødvendigt.Alle dyr, der formidles fra Dyrenes Beskyttelses inter-nater, er vurderede som familieegnede, og alle familier,der køber dyr fra Dyrenes Beskyttelse, er vurderede somegnede dyreejere.

Dertil kommer et mindre antal marsvin, kaniner, kanariefugle,undulater og chinchilaer.

IN TERNATER

|17

8|L AN DBRUGSDYRMeget lidt plads for fjerkræDer er trangt med pladsen for dansk fjerkræ, fortrangt ifølge Dyrenes Beskyttelse – både for kyllingerog kalkuner.Med implementeringen af EU’s Slagtekyllingedirektivblev belægningsgraden fastlagt til op til 42 kg pr.m�, såfremt besætningen overholder maksimalværdi-erne for ammoniak, kuldioxid, temperatur og dødelig-hed. Dyrenes Beskyttelse har i høringssvar anført, atbelægningen maksimalt bør være 33 kg pr. m�.Tilsvarende har Dyrenes Beskyttelse sammen med DetDyreetiske Råd afgivet en mindretalsudtalelse ombelægningsgraden i rapporten fra JustitsministerietsArbejdsgruppe om hold af kalkuner.

Skuffende regler omegenkontrolDer er mange pæne ord, men ikke meget indhold i denye regler om egenkontrol i alle større kvæg- og svi-nebesætninger, som trådte i kraft 1. juli 2010.

Dansk fjerkræslagteri savnesDanske kalkuner, ænder og gæs kan ikke slagtes iDanmark. Det betyder lange transporter til slagterieri Tyskland. Derfor kan danskproducerede økologiskeænder ikke mærkes med ”Anbefalet af Dyrenes Be-skyttelse”, selvom dyrenes opvækst er sket under ac-ceptable forhold.

Dyrenes Beskyttelse udtrykte sin skepsis over for enordning, som er udråbt til at forbedre dyrevelfærdenude i staldene. Via egenkontrol med dyrevelfærd skallandmanden vise, at bedriften lever op til den gæl-dende lovgivning. I kvægbesætninger er det f.eks.at kalve skal have permanent adgang til vand, og atalle dyr tilses dagligt. Forhold som må forventesallerede at være i orden ude i besætningerne.

Bornholms slagtekvægI dag er der intet kreaturslagteri på Bornholm, såderfor sendes dyrene til slagtning i Herlufmagle påSydsjælland. En ændring i sejlplaner fra BornholmsTraﬁkken ﬁk dyrevelfærdsmæssige konsekvenser forkreaturerne på Bornholm, da dyrene nu oftest ankom-mer til slagteriet uden for slagteriets åbningstid.Dyrenes Beskyttelse skrev til Fødevarestyrelsen, fordivi bekymrede os om velfærden for slagtekreaturernefra Bornholm – især for malkekøerne, idet der ikke erfaciliteter til at malke disse køer på slagteriet, hvor-ved de kommer til at stå i op til mange timer udenmalkning til stor smerte for dyret. Fødevarestyrelsenmener ikke, at der er behov for malkning på slagte-riet. Det er Dyrenes Beskyttelse uenige i og vil derforfortsat have fokus på sagen.

18|BE RETNING 2010

L AN DBRUGSDYR|8

Tænk nytDyrenes Beskyttelse arbejder med en tostrenget stra-tegi på landbrugsområdet. På den ene side arbejdervi på en forbedring af forholdene for dyrene i den nu-værende konventionelle produktion, og på den andenside arbejder vi aktivt for at søge nye mere dyrevenligeproduktionsformer.har viljen til at forbedre forholdene. Derfor arbejder viaktivt for at forbedre lovgivning og kontrol på området.For at Danmark kan fastholde en animalsk produktionmed stor dyrevelfærd, må vi tænke nyt. Det arbejdegår Dyrenes Beskyttelse aktivt ind i f.eks. gennem ”Ud-viklingscenter for Husdyr på Friland” og ved at støtteprojekter med velfærdsdelikatesser som Glænøgrisen ogForholdene for dyrene i den konventionelle danskehusdyrproduktion er meget intensive og leder tankerne Jersey Græskalv.hen på industriproduktion. For lidt plads til det enkeltedyr både i staldene og under transport, ﬁkseringer og Dansk landbrug vil de kommende 3 år bruge 60 mio. kr.på en imagekampagne. De hævder, at det er den nuvæ-små bure, samt for tidlig fravænning fra mødrene eralle eksempler på dette. Og de betyder, at dyrene lider. rende landbrugsproduktion eller ingen landbrugsproduk-Industrialiseringen af landbruget har den konsekvens, tion. Det er Dyrenes Beskyttelse ikke enige i. Foreningenat dyrene betragtes som produktionskomponenter uden tror på, at Danmark ligesom på en række andre områderbasal hensyntagen til deres naturlige adfærd og behov. skal skabe værdi gennem kvalitet frem for kvantitet. Ogkvalitet betyder forbedret dyrevelfærd.Dyrenes Beskyttelse tror ikke på, at landbruget selv

Fremgang for prisbelønnede kalveProjekt Jersey Græskalv støttes af Dyrenes Beskyttelse.I konceptet fødes de økologiske jerseytyrekalve omforåret, sættes på græs i sommerhalvåret, to og to sam-men med en ”tante”, en udsætterko, der så får et otiumpå et halvt år på græs. Jerseytyrekalvene får mælk hostanten, og både kalve og ko får kun græs. Kalve ogtante slagtes, når kalvene er højst otte måneder.Det, at der alene fodres med græs, og at kalvene slag-tes i en ung alder, medvirker til den unikke kødkva-litet. Kalven får et godt liv i stedet for at blive slåetned ved fødslen, hvilket i dag er praksis også i denøkologiske mælkeproduktion.

L A ND B RUG SDYR

|19

8|L AN DBRUGSDYR

Udviklingscenter oppe i fartUdviklingscenter for Husdyr på Friland er oprettet af Dy-renes Beskyttelse i samarbejde med Friland A/S. Hoved-formålet er at udvikle og afprøve produktionsmetoderfor frilandsproduktionen i Danmark. Dyrenes Beskyttelseog Friland har en fælles interesse i, at produktionen afdyr fra bedrifter, der kan opnå mærket "Anbefalet afDyrenes Beskyttelse", stiger. Så udviklingscentret er medtil at øge produktionen af velfærdskød.I 2010 lagde udviklingscentret grunden for de kom-mende års arbejde ved at planlægge projekter ogsøge om midler. Arbejdet bar frugt, således at udvik-lingscentret i de kommende år bl.a. vil arbejde medprojekter som:robuste farefolde, hvor der bl.a. plantes energipil ifaremarkerne for at sikre søerne et bedre nærmiljøsamtidig med, at der produceres energi.robuste racer, hvor det undersøges, om importeredeavlsdyr kan være med til at sikre søer, der får kuldmed et antal pattegrise, som soen selv kan passe,og dermed give en lavere smågrisedødelighed.bedre kødsmag i frilandssvin, hvor der skal sættesforsøgshold af slagtesvin ud på marker med nøjeudvalgte afgrøder for at undersøge, om slagte-svinene derved kan opnå en helt særlig (og god)smag.hangrise og ornelugt. Ornelugt forekommer typiskhos 2 til 10 % af hangrisene, men det varierer endel efter fodring, staldsystem, management, alderm.m. Udviklingscentrets opgave bliver at indkredsede faktorer, der kan påvirkes for at få minimeretproblemet med ornelugt og dermed sikre forbru-gerne et velsmagende kødprodukt, uden at smågri-sen har været igennem en smertefuld kastration.Desuden indsamles viden om hangriseproblematik-ken fra vores nabolande for at kunne lære derfra.

Historisk aftale om hangrise2010 blev også året, hvor en historisk aftale mellemDyrenes Beskyttelse og Friland A/S kom i hus.Aftalen går ud på, at al kastration af hangrise, der bli-ver solgt under mærkeordningen "Anbefalet af DyrenesBeskyttelse", skal være afviklet fra 1. januar 2015.Dyrenes Beskyttelse har i længere tid arbejdet for atundgå kastration af hangrise, og aftalen med FrilandA/S betyder blandt andet, at ﬂere besætninger undermærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" allerede i2011 stopper med at kastrere en del af deres hangrise.I forbindelse med indgåelse af aftalen om hangrisehar Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse besluttet hverat tilføre udviklingscentret 2 mio. kr. i 4 år. Såledesfår udviklingscentret tilført i alt 16 mio. kr. fra de toparter. Gennem Udviklingscenter for Husdyr på Fri-land yder Friland og Dyrenes Beskyttelse økonomiskstøtte til udvikling af hangriseproduktion. Dette om-fatter både forhold ude i besætningerne og frasorte-ring af kød med ornelugt på slagteriet.

20|BERET NING 2010

L AN DBRUGSDYR | 8

Svin på dagsordenenVelfærd i svinestalden var et emne, der fik rigtig megen omtale i aviser og tv i 2010Dyrenes Beskyttelse leverede både materiale og eks-pertise til mange af historierne og var blandt andetmed til at få vold mod slagtesvin i forbindelse medtransport – såkaldte slagskader – og den abnormthøje pattegrisedødelighed – 25.000 om dagen – pådagsordenen. Mens foreningens mærkesager såledesvar fremtrædende i overskrifterne, foregik arbejdetmed dem i virkeligheden i høj grad bag skrivebordet.Ikke mindst via pladsen i Justitsministeriets sær-lige Arbejdsgruppe for hold af svin, som siden 2007havde arbejdet på en rapport om forbedringer af dy-revelfærden i den danske svineproduktion.At et ﬂertal i gruppen så i løbet af 2010 besluttedeat foreslå en legalisering af halekupering – hvilket eren klokkeklar forringelse af dyrevelfærden – var bådeskuffende, forbløffende og uacceptabelt. Det var ogsåden direkte anledning til, at Dyrenes Beskyttelse ioktober besluttede at trække sig fra gruppen og ud-give sin egen rapport om velfærdsforbedringer. Rap-porten udkom i marts 2011.

L AN D B RUG SDYR

|21

8|L AN DBRUGSDYR

Markedsføring af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" viser for-brugeren vej til kød, der er produceret med høj dyre-velfærd for øje.Dyrenes Beskyttelse har et regelsæt til at anbefalefølgende dyregrupper: Svin, kødkvæg, slagtefjerkræ(herunder kyllinger og gæs).En af de største aftagere af kød "Anbefalet af Dyre-nes Beskyttelse" er SuperBest. Kædens slagtere blev i2009 undervist i regelsættene bag mærket "Anbefaletaf Dyrenes Beskyttelse". De blev certiﬁceret til attale om kødet for at øge kundernes opmærksomhedpå de dyrevenlige produkter og deres fordele.Til at understøtte kampagnen har Friland A/S og Dy-renes Beskyttelse gennemført to kampagneperioder i2010. I sommerperioden ﬁk slagterne en samling godeopskrifter med velfærdskød, som de kunne udleveretil deres kunder. Samlingen spillede sammen med nytkampagnemateriale i butikkerne under titlen "Din slag-ter har dyrevelfærd på menuen". Temaet gik igen optil juletid, da en opskriftssamling med julemad ramteSuperBest-butikkerne.Dyrenes Beskyttelse skiftede logoet for ordningen ud i2010, og da det tager lang tid at føre sådanne ændringerhelt ud i køledisken, vil man stadigvæk i 2011 kunneﬁnde det gamle logo på kødpakkerne. Kødet er dog detsamme gode kød med garanti for god dyrevelfærd.

VelfærdsdelikatesseDyrenes Beskyttelse støtter en produktion af densjældne sortbrogede landgris. Grisene har en heltoptimal dyrevelfærd. Søerne får ét kuld grise omåret i det tidlige forår, ingen grise kastreres, og derer ingen ring i trynen på soen, pattegrisene tagesførst fra moderen ved naturlig fravænning efter 16-17 uger, og dyrene er på friland hele året. Grisene fåren stor mængde grønt- og frugtaffald ud over det, deselv kan hente ved afgræsning og ved at rode i jorden.Endelig suppleres der med lidt valset korn som vådfoder.Grisene slagtes ved en meget lav slagtevægt, der sam-men med foderet og racen giver en hel unik kødkvalitetog er derfor på menuen på Noma, der blev kåret somverdens bedste restaurant i 2010.

2 2|BE RE TNING 2010

L AN DBRUGSDYR | 8

L A ND BRUG SDY RE||2 3HEST23

9|HE ST E

TræningsmetoderDyrenes Beskyttelse har også i 2010 haft stort fokuspå træningsmetoder inden for hestesport. Forenin-gen går ind for ”ridning på hestens præmisser”. Deter derfor vigtigt, at ryttere, trænere, ofﬁcials m.m.ser på hestens tegn på konﬂiktadfærd under trænin-gen. Hvis hesten bliver drevet ud over dens grænser(smerter, fysisk og psykisk formåen), viser den småtegn på konﬂiktadfærd (bl.a. åben mund, halepisk-ning, afspidsning af mulen m.m.). Viser hesten dissetegn, skal tøjlerne slippes, og hesten gives fri. For-eningen arbejder for, at de relevante parter får kend-skab til disse tegn.

24|BERET NING 2010

H ESTE|9

Retsløse tilstande pådanske markeder og dyrskuerDer er erfaringsmæssigt store problemer med dyrevelfærden på danske markeder og dyrskuer,ikke mindst på hesteområdet. Et håb om bedre kontrol, der kan holde de dårligste heste væk, erblevet slukket. Tilsynet er i dag primært baseret på frivilligt arbejdeForeningen glædede sig over, at det fra fødevaremi-nisterens side i 2009 blev et krav, at alle heste, derkom på marked, skulle kontrolleres for mærkning ogkorrekt registrering. Dyrenes Beskyttelse forventede,at denne brugerﬁnansierede kontrol ville holde dedårligste heste væk fra markederne. Til foreningensstore bekymring valgte fødevareministeren i april2010 at udsætte kravet om kontrol i første omgangi et år.Dyrenes Beskyttelse protesterede naturligvis over forfødevareministeren og opfordrede til, at kontrollenblev indført fra 2011. Desværre har ministeren valgtat sidde foreningens protester overhørig og har heltafskaffet kontrollen. Begrundelsen er, at kontrol afmærkning og registrering vil blive gennemført påslagterier og i forbindelse med eksport samt i forbin-delse med kampagner. Dermed har ministeren valgtat tilsidesætte Dyrenes Beskyttelses argumenter om,at en brugerafgift vil skåne de dårligste heste fra atkomme på dyrskuer.Frivillig kontrolDyrenes Beskyttelses frivillige kredsformænd besøgeri et vist omfang lokale markeder, dyrskuer og udstil-linger for at se til dyrevelfærden. Det kræver dogofte et specialkendskab at kunne gå ind i de konkretesager, ligesom kredsformændene ikke har beføjelsertil at gribe ind, hvis der sker ulovligheder. Derfor eren systematisk kontrol fra tilsynsførende dyrlæger ogfødevareregionen nødvendig. Dyrenes Beskyttelse ar-bejder vedvarende med at lave aftaler med landsmar-kedsledelsen bl.a. om at få tilsynet til markederneskærpet efter ens regler.Dyrenes Beskyttelse har støttet at gå ind i arbejdetmed etablering af en brancheforening for hestehand-lere (OTAH) i håb om, at de kan medvirke til, at he-stevelfærden bliver prioriteret. Nu er foreningen dan-net, og hestevelfærd er skrevet ind i vedtægterne.Dyrenes Beskyttelse har derfor sluppet tøjlerne igenog ønsker foreningen god vind fremover.

HESTE

|25

10|PE LS DY R

26|BE RETNING 2010RET NING

PELSDYR|10

Stadig store problemerfor de danske minkTv-udsendelser har dokumenteret dyrenes elendigeforhold, uden at det har medført dyrevelfærdsmæs-sige ændringer. Branchen har tilsyneladende sværtved at overholde lovgivningen.Over halvdelen af de minkfarme, der er besøgt af Fø-devarestyrelsen, har overtrådt reglerne. Det drejer sigbåde om mangelfuld håndtering og opstaldning, bl.a.for syge dyr, for lidt plads i burene, manglende adgangtil miljøstimulering og beskæftigelse i form af halm,hylder/rør mv. Flere avlere er blevet politianmeldt.En arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen har fore-slået uddannelse og obligatoriske sundhedsrådgiv-ningsaftaler samt et branchekodeks som tiltag forat forbedre forholdene i branchen. De uambitiøseforslag viser tydeligt, at arbejdsgruppen ikke har haftdeltagelse af nogen dyreværnsorganisation. DyrenesBeskyttelse mener ikke, at de foreslåede tiltag på no-gen måde er tilstrækkelige.Allerede i 2006 blev der indskrevet i Pelsdyrsbekendt-gørelsen, at mink skulle have større bure. Men Ju-stitsministeriet ønskede i efteråret 2010 at udskydefristen for burkravene yderligere på grund af ’sagsbe-handlingstid på miljøgodkendelser’. På baggrund af ethøringssvar fra Dyrenes Beskyttelse har Justitsmini-steriet frafaldet sit ønske, og danske mink er blevetsikret godt 1/3 mere plads i burene fra ultimo 2010.Minkens naturlige adfærdMinken lever i naturen typisk alene med et stort ter-ritorium. Den holder til tæt på vand og bevoksedeområder, hvor den kan skjule sig for artsfæller. Dissebasale behov hos minken bliver ikke tilgodeset i dendanske minkproduktion. Tværtimod sidder minkenetæt sammen i små bure uden beskæftigelsesmaterialeog uden mulighed for at udøve deres naturlige ad-færd. Det betyder, at minkene bliver stressede, liderog bider hinanden, ofte med døden til følge.De mink, der undslipper fra landets minkfarme, forår-sager betydelige ødelæggelser på den danske vand-fuglefauna.Dyrenes Beskyttelse arbejder på at få rejst en politiskog folkelig debat om vilkårene for en fremtidig mink-produktion i Danmark.Kan en mink gemme sig på kun ﬁre cm?For at mink kan gemme sig for deres artsfæller, sådansom de gør i naturen, skal burene være forsynet medet rør eller en hylde. Fødevarestyrelsen acceptererpå sine tilsyn rør helt ned til ﬁre cm i diameter, ogdermed kan en mink ikke krybe ned i det. Dyrenes Be-skyttelse har protesteret over denne absurde praksis.

Fakta om den danske minkproduktionDer produceres ca. 14 mio. mink om året i Danmark.Det svarer til, at den danske minkproduktion udgør40 % af den samlede verdensproduktion.I Europa har en række lande allerede forbudt mink-erhvervet, herunder England, Østrig og Kroatien. Ivores nabolande Sverige og Norge har debatten raseti ﬂere år, og der nærmer sig tilsyneladende et politiskﬂertal for afvikling af pelsindustrien.

PELSDY R|27

11|FAUN A

Vinterfodring af vandfugleEfter en årrække med relativt milde vintre var 2010 etår med frosne søer og vandløb både i starten af åretog slutningen af året.Dyrenes Beskyttelse gennemførte i foråret en opfølg-ning på fodringen af vandfugle i vinteren 2009-10.Konklusionen var, at fodring af vandfugle i de ﬂesteområder skader mere, end det gavner fuglene:Fodringen skaber kamp på foderpladsen, og desvage dyr bruger derfor unødige kræfter på at fåføde. Ofte vil det alene være de stærke dyr, der hargavn af fodringen.Fodringen samler mange fugle på foderpladsen ogøger dermed risikoen for sygdomssmitte, blandt an-det fordi foderpladserne forurenes af afføring.Fodringen medfører ophobning af næringsstoffer ivandet. Denne forurening kan føre til mindre natur-lig føde i vandet og dermed sult for vandfuglene.Fuglene kan trække langt for at nå muligheder forføde. I 2010 var havene åbne med masser af føde.Desuden kan f.eks. svaner sove på isen og tære påreserverne i op til 1½ måned.Derfor valgte Dyrenes Beskyttelse stærkt at begrænsevinterfuglefodring i vinteren 2010/11.

Fokus på jagtJagt har stor bevågenhed hos Dyrenes Beskyttelse.Foreningen accepterer den forstyrrelsesfri jagtmetode,hvor dyret uden stress og jag aﬂives øjeblikkeligt.Derimod tager Dyrenes Beskyttelse stærkt afstand fraenhver form for driv- og klapjagt, hvor dyrene drivesaf sted, og hvor der erfaringsmæssigt sker mangeanskydninger og mere langvarige aﬂivninger til storlidelse for de sårede dyr.Dyrenes Beskyttelse ser gerne, at jagtperioderne påbl.a. hjorte bliver forkortet, så de tager bedre hensyntil dyrenes brunstperioder, hvor de efter foreningensmening skal have fred.Man kan blive jæger uden at kunne ramme!Dyrenes Beskyttelse har i Vildtforvaltningsrådet fremførtkrav om skydeprøve ved haglskydeprøven, fordi man idag kan tage jagttegn uden at bestå haglskydeprøven.For at lette politikernes arbejde med ændring af lovgiv-ningen har Dyrenes Beskyttelse fået et eksternt konsu-lentﬁrma med speciale i jagt til at udarbejde en rapportmed udredning af argumenter for og imod en tvungenhaglskydeprøve. I rapporten er der endvidere afprøvedeforslag til den praktiske gennemførsel af prøven. Tvun-gen skydeprøve indgår nu i Miljøministeriets arbejdemed en ny og forbedret jagtprøve.

ANTAL INDLEVEREDE DYRDyrenes Beskyttelses vildtplejestationer modtog i 2010 i alt 2.552 dyr. 57,4 % blev genudsat i naturen2.5002.0001.5001.00050019971998199920002001200220032004200520062007200820092010

28|BERET NING 2010

FAUNA|11

Vilde dyr hører til i naturenDyrenes Beskyttelses plejestationer tager sig af moderløse unger samt syge eller tilskadekomnevilde dyrNår dyret ankommer – ofte med dyreambulancen –vurderer vildtplejestationens erfarne medarbejdereikke kun, om dyret kan overleve sine skader, menogså om det kan genudsættes i naturen og overlevedér. Dyrene håndteres under stor hensyntagen til de-res naturlige adfærd og med så lidt menneskekontaktsom muligt. 57,4 % af de indleverede dyr blev gen-udsat i 2010. Vildtplejerne arbejder ud fra princippetom respekt for det enkelte individ uden hensyn tildyrets sjældenhed, størrelse eller popularitet.Ved udgangen af 2010 havde Dyrenes Beskyttelse 17vildtplejestationer, da tre stoppede i løbet af året(Grindsted, Herning og Kolind). Til gengæld er dergjort de indledende tiltag til etablering af en vildt-plejestation på Bornholm, blandt andet er der fundetet team af frivillige vildtplejere. Vildtplejestationenpå Bornholm forventes at starte op i foråret 2011.Den tidligere vildtplejestation i Tune er overgået tilat være hjælpestation for Dyrenes Beskyttelses Inter-nat i Roskilde. Tune opfylder dermed et stort behovfor en plejestation med faciliteter og erfaring til attage imod herreløse eksotiske dyr.

Hvorfor er nogle dyr upopulære?Nogle dyr betragtes som mere upopulære end andre.Mus og rotter f.eks., men også ræve, vilde mink ogmårhunde betragtes af nogle som skadedyr.Dyrenes Beskyttelse ﬁk efter kraftige protester for-hindret et lovforslag om, at fælder for mårhundekun skal tilses en gang dagligt, i modsætning til togange dagligt for andre dyrearter. Det er svært athindre andre dyrearter i at gå i fælderne, og dyrene– også mårhunden – kommer til at lide i unødig langtid ved kun ét dagligt tilsyn.Det er Dyrenes Beskyttelses opfattelse, at alle dyr skalhave fred, når de har unger (dog ikke mus og rotter, somikke har fast yngletid). I dag er det f.eks. i nogle sam-menhænge fuldt lovligt at aﬂive en rævetæve, selvomhun i graven har unger, som dør af sult uden deres mor.

FAUN A

|29

12|FOR SØ GSDYR

Kloning er dyremishandlingFødevareindustrien har store økonomiske forventnin-ger til udbytte af kloning af dyr til brug i fødevare-produktionen. Men Dyrenes Beskyttelser ser store dy-revelfærdsmæssige problemer med kloning. Alle faseraf kloningsprocessen medfører smerte og lidelse fordyrene, dertil kommer, at størstedelen af klonerneudvikler misdannelser og dør før fødslen m.m.Danmark er i dag det eneste land i EU, som har etforbud mod brug af kloning til kommercielle formål,f.eks. fødevareproduktion.Dyrenes Beskyttelse har ﬂere gange i løbet af 2010henvendt sig til medlemmerne af Folketingets Føde-vareudvalg for at få støtte til et generelt forbud iEU mod kloning af dyr til fødevareproduktion, modimport af klonede dyr og deres afkom, mod import afsæd/embryoner fra klonede dyr, samt mod import afprodukter fra klonede dyr og fra klonede dyrs afkom.

DacopaDacopa er et råd under Justitsministeriet, der pri-mært arbejder med at støtte og fremme alternativetestmetoder til dyreforsøg. Dyrenes Beskyttelse ernaturligvis repræsenteret i rådet.

Forsøgsdyrenes 4 R’erDyrenes Beskyttelses arbejde forforsøgsdyr kan rummes inden for de 4 R’er3

Refinement (forfinelse)

Replacement (erstatning)

Dyrenes Beskyttelse ønsker overordnet set, at dy-reforsøg erstattes af testmetoder uden brug af dyr(f.eks. computersimulation, cellekultur m.v.)2

Dyrenes Beskyttelse ønsker, at forholdene for de for-søgsdyr, der nu en gang bruges, gøres bedst mulige.Det vil sige, at dyrenes smerter begrænses ved atbruge de mest skånsomme og avancerede metoderved indgreb, men også at forsøgsdyrene har godelevevilkår, dvs. ordentlige opstaldningsforhold medplads, og bure, der er indrettet med et miljø, der til-godeser dyrets naturlige behov.4

Reduction (begrænsning)

Redundancy (begrænsning)

Dyrenes Beskyttelse ønsker, at såfremt dyreforsøgikke kan erstattes, så skal antallet af dyr, der anven-des i de enkelte forsøg, begrænses mest muligt. Detkan bl.a. ske ved statistisk vurdering af gruppestør-relser af dyr og optimeret forsøgsdesign.

Dyrenes Beskyttelse ønsker, at der ved godkendelseaf forsøg med dyr ses på, hvor stor gavn samfundetvil have af forsøget, altså at der laves en afvejningaf det formål, som forsøget skal tjene set i forhold tilde smerter og lidelser, som dyrene får af forsøget.

30|BE RE TNI NG 2010

FORSØGSDYR|12

Forsøg på dyr skal afviklesForsøg på dyr medfører lidelse og smerte for dyret. Derfor ser Dyrenes Beskyttelse helst, at forsøg pådyr erstattes af andre testmetoder. På kort sigt er det ikke realistisk at få indført et generelt forbud,og derfor arbejder foreningen i en række fora på at sikre, at dyrenes lidelser begrænses mest muligtDanmark har på nogle områder en mere restriktivlovgivning på forsøgsdyrsområdet end det øvrige EU,f.eks. er der i Danmark forbud mod, at forsøgsdyr op-lever intens smerte. For at harmonisere EU-landenesmeget forskellige lovgivninger på forsøgsdyrsområdethar EU vedtaget et nyt direktiv. Det såkaldte har-moniseringsdirektiv indeholder en række fordele fordyrene samtidig med, at det gør det muligt for deenkelte lande at beholde nuværende nationale sær-regler. Dyrenes Beskyttelse er på mange områder gladefor, at vi kan fastholde de restriktive danske krav påforsøgsdyrsområdet, men foreningen er bekymret over,at der ikke fremover kan vedtages nationale regler forforsøgsdyr.Dyreforsøg kan undgåsDyrenes Beskyttelse har rettet henvendelse til Ju-stitsministeren for at få støtte til et forslag i EU omforbud mod brug af mus til at ﬁnde sygdomsfremkal-dende biotoxiner i skaldyr. De kan nemlig ﬁndes medalternative testmetoder uden brug af forsøgsdyr.

FORSØGSDYR

|31

13|KOMMU NIK ATION

Årets Dyreven 2010Årets Dyreven 2010 blev kåret den 19. november iforbindelse med fejringen af foreningens 135-års-fødselsdag.Foreningen havde modtaget over 400 nomineringerfra befolkningen, som en komité reducerede til 5kandidater, som alle var til stede. Ud af de 5 var detpolitikeren Christian H. Hansen, som befolkningen gavﬂest stemmer. Christian H. Hansen vandt prisen for sitstore arbejde for at få dyrevelfærd sat på den politiskedagsorden.Det var i 2010 anden gang, at foreningen bad befolk-ningen om hjælp til at ﬁnde Årets Dyreven. Der eringen tvivl om, at denne måde at kåre Årets Dyrevenpå gav et stort fokus på de nominerede rundt omkringi lokalområderne og dermed på de gode eksempler påindsats for dyrevelfærd.

Indsamlinger til dyr i nødEn vigtig del af Dyrenes Beskyttelses fundraisingkommer fra ”dyr i nød”-indsamlinger, hvor medlem-mer yder et ekstra bidrag, og hvor vi får kontakt tilnye potentielle medlemmer. I 2010 gennemførte Dy-renes Beskyttelse to ”dyr i nød”-indsamlinger.Fra april til september samlede vi ind til nødstedtemoderløse dyreunger. Hvert år plejer Dyrenes Beskyt-telse ﬂere tusinde efterladte og på andre måder nød-stedte dyreunger. Personalet på vildtplejestationerarbejder gratis, men der er store udgifter til dyrlæger,transport og foder.I oktober startede en indsamling for arbejdet påvores landsdækkende net af internater. Omdrejnings-punktet for indsamlingen var hunden Buller, som vareneste overlevende fra en voldsom dyreværnssag,hvor hundene var så underernærede, at deres organerblev ødelagt.Både arbejdet med foreningens vildtplejestationer oginternater kræver, som beskrevet, mange ressourcer,så Dyrenes Beskyttelse er glade for alle de bidrag, somdyrevenner har givet til foreningen i 2010.

Foie grasI årets sidste måneder satte Dyrenes Beskyttelsefokus på den dyremishandling, der ﬁnder sted ifoie gras-produktionen. Foie gras produceres ved attvangsfodre ænder og gæs med en meget pinefuldog stressende metode. Dyrene lider meget i de sidsteuger af deres liv. Det er forbudt at producere foiegras i Danmark, men pga. EU’s indre marked er detikke umiddelbart muligt at få et forbud mod importog salg. Dyrenes Beskyttelse håber, at forbrugerne vilundlade køb af foie gras, når de bliver opmærksommepå den frygtelige produktionsmetode.Knap 300 butikker og restauranter, der sælger foiegras, er blevet kontaktet med oplysningsmateriale,heriblandt supermarkedskæder som Aldi og Fakta. Deter foreningens medlemmer, der har gjort opmærksompå, hvor der blev forhandlet foie gras.

32|BERE TNING 2010

KOMMUNIK ATION | 13

Da hundehvalpen Buller som resultataf en ulykkelig skilsmisse komtil Brande Internat, var den totaltafmagret og befængt med lopper.Buller var frontﬁgur i DyrenesBeskyttelses Dyr i Nød-indsamling iefteråret 2010

Synlighed skabesgennem kommunikationForeningens mange aktiviteter skal kommunikeres i de rette medier, så de relevante fårinformationerneEt af Dyrenes Beskyttelses fremmeste mål er at in-formere befolkningen om, hvordan man behandlerdyr, og hvordan dyrene har det i Danmark. Et af devigtigste redskaber til at opfylde det mål er at sørgefor, at Dyrenes Beskyttelses arbejde er synligt i pres-sen. Pressearbejdet fyldte meget i 2010. Flere storesager både inden for dyreværn og politiske mærke-sager havde stor mediebevågenhed, hvor foreningenskulle være på forkant med debatten og levere fagligtrelevant materiale og udtalelser til pressen. DyrenesBeskyttelse bliver ofte kontaktet af pressen for atkommentere aktuelle sager eller for at hjælpe i re-searchen af forskellige relevante historier. Derudoverarbejder vi målrettet på at gøre vores kerneområdersynlige i pressen.I 2010 havde Dyrenes Beskyttelse generelt 3.699 me-dieomtaler til en annonceværdi på 50.802.591 kr.Medlemmer af Dyrenes Beskyttelse har ﬂere mulighederfor at få mere viden fra foreningen. Er man til hurtigerenyheder, kan de læses på hjemmesiden www.dyrenes-beskyttelse.dk eller i det populære e-mail nyhedsbrevmed ca. 100.000 modtagere. Hvis man har lyst til atlæse mere uddybende artikler om dyr og om foreningen,kan man få det i Dyrevennen og Vild med Dyr.

KOMMU NIK ATION|33

13|KOMMU NIK ATION

MedlemsbladeSeks gange årligt udgiver Dyrenes Beskyttelse med-lemsbladene Dyrevennen og Vild med Dyr.Dyrevennen bragte i 2010 temaer om vildtplejestatio-ner, æg, frilandsgrise, kredsformandssystemet, udegå-ende dyr og internaternes arbejde. Herudover bragteDyrevennen artikler om et bredt udsnit af DyrenesBeskyttelses arbejde og mærkesager. En fotokonkur-rence med læsernes kæledyrsfotos resulterede i knap2.000 indsendte billeder.Dyrevennen begyndte fra og med decembernummeretat optage betalingsannoncer. Dyrevennens senestekontrollerede oplagstal lå på 71.499, læsertallet på142.000. Det vil sige, at hvert blad i gennemsnit bli-ver læst af 2 personer.Vild med Dyr, som er foreningens medlemsblad tilbørn, har et oplag på 26.000.Bladene udleveres også på udstillinger og messer forat vise foreningens arbejde.

Læserundersøgelse af DyrevennenI efteråret blev der gennemført en læserundersøgelseaf Dyrevennen. Undersøgelsen fandt sted i form afﬁre fokusgruppeinterviews, hvor medlemmer af Dy-renes Beskyttelse skulle forholde sig til både deresmedlemskab og deres oplevelse af Dyrevennen.Undersøgelsen viste, at Dyrenes Beskyttelses med-lemmer generelt er meget tilfredse med foreningensarbejde og deres medlemskab.Den viste også, at det hovedsageligt er gennem Dy-revennen, medlemmerne holder sig orienteret om for-eningens aktiviteter og holdninger. Generelt er med-lemmerne meget tilfredse med bladet, ikke mindst medden store variation af emner, Dyrevennen skriver om.

Godt mediestofHunde, katte og andre familiedyr er godt stof i me-dierne. Både gennem de positive historier og i dy-reværnssagerne. Lokalpressen har traditionelt gernevillet skrive om dyr i nød i deres område. Desuden harDyrenes Beskyttelse i en årrække haft et fast samar-bejde med Ude & Hjemme, hvor dyrlæge Lotte Brinkbesvarer læsernes spørgsmål.I løbet af året har tv også fået interesse for familiedyr,og bl.a. DR har i programmet Aftenshowet indførttema om dyr hver tirsdag. Her har Dyrenes Beskyttelseved ﬂere lejligheder haft mulighed for at deltage.

34|BERET NING 2010

KOMMUNIK ATION|13

KOMMU NIK ATION|35

14 | RE SULTATOPGØRELSE /INCOME STATEMEN T1.000 kr.Kontingenter /SubscriptionsTestamentarisk arv, gaver og rettigheder /Testamentary gifts, donations and rightsBidrag fra legater og fonde /Contributions from foundations and trustsIndsamlinger /CollectionsTilskud fra Tips og Lotto /Contributions from Tips (the pools) and Lotto (numbers game)Finanslovsbevilling (Dyrevelfærdspuljen) /Government grants (The Animal Welfare Trust)Momskompensation /VAT compensationØvrige indtægter /Other incomeIndtægter/ IncomeUdgifter til indtægtsskabende aktiviteter /Expenses for proceeds-generating activitiesNettoindtægter/ Net incomeAdministrationsomkostninger /Administrative expensesOmbygning og indretning af Alhambravej 13 og 15/Leasehold improvements, Alhambravej 13 and 15Resultat før udgifter til dyrebeskyttelse/ Proﬁt/loss before expenses for animal protectionPolitisk ledelse/ Political managementNationale partnere /National partnersInternationale partnere /International partnersSamarbejdspartnere/ Co-operation partnersLokalt dyreværnsarbejde /Local animal protection workFamiliedyr og internater /Household pets and pets’ sheltersFauna /FaunaForsøgsdyr /Research animalsLandbrugsdyr/ Farm animalsDyreværnsarbejde/ Animal protection workInformationsvirksomhed /Information activityMagasinvirksomhed /Magazine activityBørn og unge /Children and young peopleInformationsvirksomhed/ Information activityUdgifter til dyrebeskyttelse/ Expenses for animal protectionResultat før ﬁnansielle poster/ Proﬁt/loss before ﬁnancial income and expensesResultat af Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S/Proﬁt/loss, Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/SFinansielle poster /Financial income and expensesÅrets resultat/ Net proﬁt/loss for the year21.45030.3431.5192.2371.0392.2014.92318963.901-6.93556.966-7.675-3949.252-2.256-208-877-1.085-17.077-5.871-13.533-251-3.484-40.216-7.817-4.701-44-12.562-56.119-6.867

-4541.749-5.572

36|BERE TNING 2010

BAL ANCE /BAL ANCE SHEE T|14AKTIVER/ ASSETSGrunde og bygninger /Land and buildingsAndre anlæg og inventar /Other plant, ﬁxtures and ﬁttings, tools and equipmentMaterielle anlægsaktiver /Property, plant and equipmentKapitalandele i Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/S/Investments in Udviklingscenter for Husdyr på Friland K/SDeposita /DepositsFinansielle anlægsaktiver/ Fixed asset investmentsAnlægsaktiver i alt/ Total ﬁxed assets1.000 kr.13.18910413.293

2.428172.44515.738

Tilgodehavender /ReceivablesVærdipapirer /SecuritiesLikvide beholdninger /Cash at bank and in handOmsætningsaktiver i alt/ Total current assetsAktiver i alt/ Total assets

80540.58313.45054.83870.576

PASSIVER/ LIABILITIES AND EQUITYForeningens kapitalkonto /The Society’s capital accountOverført resultat /Retained earningsEgenkapital/ EquityLeverandører /SuppliersAnden gæld /Other payablesModtagne a contoarvebeløb /Inheritance amounts received on accountIkke anvendte tilskud /Non-used contributionsGældsforpligtelser/ DebtPassiver i alt/ Total liabilities and equity

1.000 kr.5.49042.44347.9331.92670919.48752122.64370.576

RESULTATOPG ØRELSE OG B A L A NCE

|37

15 | PE RSONALEPR. 31/12 2010

DIREKTIONBritta Riis,direktør, cand.scient.pol. (2009)Bodil Frimann Riis,direktionssekretær (1988)Politisk sekretariatChristian Reng,politisk medarbejder, cand.mag.(2010)ADMINISTRATION, HR- OG IT-AFDELINGLars Holmgaard Knudsen,vicedirektør, cand.silv.(2006)RegnskabLilian Lohmann,regnskabschef (1996)Laila Lidegaard,kontorassistent (2007)Marit Ytterdal,løn- og regnskabsbogholder (2009)MedlemmerHelle P. Holck,kontorassistent (2005, orlov)Henriette Meggele,kontorassistent (2010, vikar)Nenna Sebæk,kontorassistent (2010)Reception og ServiceLone Christiansen,receptionist (2010, projektansat)Jan Olesen,servicemedarbejder (2008)ITSinan Sütcü,it-chef, it-ingeniør, B.Sc (2009)DYREVÆRNSAFDELINGJens Svenningsen,dyreværnschef, dyreværnsinspektør,projektleder heste, dyrlæge (2007)Anne Lotte Brink,dyreværnsinspektør, projektlederinternater og familiedyr, dyrlæge, HD.O (2002)Inger Lund Overgaard,dyreværnsinspektør, projekt-leder drøvtyggere, dyrlæge (2009)Søren Kent Pedersen,dyreværnsinspektør, afdelings-leder DB Kontrol, projektleder forsøgsdyr, pelsdyr,aﬂivning og transport, dyrlæge, ph.d. (2007)

DYREVELFÆRDSAFDELINGPernille Fraas Johnsen,dyrevelfærdschef, agronom,ph.d. (2009)Michael Carlsen,projektleder fauna, zoolog, ph.d.(1999)Birgitte Iversen Damm,projektleder svin og ﬁsk,dyrlæge, ph.d. (2007)KontrolPeter Espersen,kontrollør DB-Kontrol, landbrugs-tekniker (2006)Maria Polk,kontrollør DB-Kontrol, landbrugstekniker(2007)KOMMUNIKATIONSAFDELINGTina Engberg,kommunikationschef, cand.merc. (2010)Berit Christensen,webmaster (1988)Sanne Kjall Egeberg,art director (2004)Lars Madsen,redaktør, journalist (2008)Pernille Schousboe,informationsmedarbejder,cand.mag. i kommunikation (2005)Louise Fibiger Ravnkilde,kommunikationsmedarbejder,cand.ling.merc. (2010 projektansat)TelemarketingHanne Berdines Löften,teamchef (2006)Nanna Berg,teamleder (2009)RådgivningTroels Lund Larsen,biologistuderende (2008)Karoline Bryndum,biologistuderende (2008)Pernilla Shinook,dyrlægestuderende (2008)Lea Lieder,agronomstuderende (2010)Soﬁe Mogensen,biologistuderende (2010)Maj Britt Voss,agronomstuderende (2008)

38|BE RET NING 2010

PE RSONALE|15

De fem kerneværdierDyrenes Beskyttelse arbejder inden forfølgende kerneværdier:FaglighedEngagementRespektÅbenhedLoyalitet

PER SON AL E|39

17 | BE STYR E LSE

Per Jensen|1994PræsidentJørn Neerup Rørvang|1997VicepræsidentBeredskabsinspektør1Område Ribe

Kurt Isaksen|2004Administrator2Område NordjyllandAnne Marie Pilegaard|2008Bioanalytiker3Område ViborgBjarne Pedersen|2010Falckredder4Område RingkøbingJens Abild-Jensen|2008Fhv. vaskeriejer5Område Sønderjylland

Henning Hansen|2004Politiassistent13Område Storstrøm

364971851340|BERE TNING 2010111012

FORRETNINGSUDVALG|18

Per Jensen|(Præsident)

Jørn Neerup Rørvang|(Vicepræsident)BeredskabsinspektørOmråde Ribe

Bent Hindrup Andersen|Arkitekt MAA

|Leila AndersenInformatikassistentOmråde Vejle

Nils Bursøe|Fhv. udrykningslederOmråde Fyn

Henning Hansen|PolitiassistentOmråde Storstrøm

|Anders MøllerDirektørOmråde Roskilde

BEST YRELSE OG FORRETNINGSUDVA LG|41

19 | U DVALG

INTERNAT- OG FAMILIEDYRSUDVALGETAnders Møller (formand)Leila AndersenNils BursøeHenning HansenAnn PerssonAnne Marie PilegaardNiels-Jørn SlothJørgen Krogsgaard SørensenFAUNAUDVALGETJørn N. Rørvang (formand)Leila AndersenBjarne ClausenSvend FredstedKurt IsaksenBjarne PedersenArne S. SørensenJørgen Krogsgaard Sørensen

HESTEUDVALGETDorte Rebbe Schou (formand)Jens Abild-JensenNils BursøeKurt IsaksenAnne Marie PilegaardHUSDYR- OG FORSØGSDYRSUDVALGETBent Hindrup Andersen (formand)Nils BursøeSvend FredstedAnn PerssonJørn N. RørvangNiels-Jørn SlothMette VaarstHANS KIERS FONDBent Hindrup Andersen (formand)Jørn N. Rørvang (næstformand)Svend Fredsted

4 2|BE RE TNING 2010

K REDSFORMÆN D|20PR. 31/12 2010

KøbenhavnToni Lykke Christiansen, AmagerAnnette Lis Nielsen, BrøndbyCristina Fernandez, FrederiksbergPer Bergmann Mortensen, GentofteJørgen Krogsgaard Sørensen, GladsaxeNicole Nørskov Christensen, Hvidovre*Sten Rendbæk, Høje-Tåstrup*Regitze Acacie Pedersen, København N og ØJette Leerbeck Mortensen, Lyngby-TaarbækJan Clausen, Søllerød*BornholmBirit Sommer, AakirkebyHans Øllegaard, Allinge-GudhjemSteen Finne Jensen, RønneLeif Grønnegaard, SvanekeFrederiksborgTorben Keis, Allerød*Suzanne Valeur, BirkerødBerit Mundt, EspergærdeHeidi Roth, FarumHaagen Jørgensen, Fredensborg-HumlebækLotte Nilsson, Frederiksværk*Niels-Jørn Sloth, GræstedJens Bakkegaard, HelsingeSvend Erik Knudsen, HillerødCharlotte Holmstrøm, JægersprisHanne David Nielsen, KarleboAnette Hougaard, SkibbyJohn Stubtoft Nielsen, Skævinge*Henning D. Jørgensen, SlangerupSanne Sztuk, StenløseMerete Skrydstrup, Ølstykke*RoskildeWinnie Jørgensen, BramsnæsKatja Saunte Bagger, GreveVagn Stagis, GundsøHelen Marie Henriksen, Hvalsø

Kate Grambo, KøgeCamilla Munk Steen, LejreDiana Pedersen, RoskildeAnders Møller, SkovboPeter Bagger, SolrødJeanet Mikkelsen, ValløVestsjællandAnne Bjørnstrup, Dianalund*Ellis Larsen, DragsholmBenny Kragerup Jørgensen, FuglebjergHelge Mortensen, HashøjDorte Rebbe Schou, HaslevTorben Elmedal, HolbækDennis Dinesen, HvidebækTrine Kirk Jacobsen, HøngChille Schwartz, JernløseMarius Schmidt, KorsørLeif Larsen, Nykøbing-RørvigPeter Handberg, RingstedBent Rise, SkælskørErik Fredensborg, SlagelseNiels Flemming Jensen, SorøArne Stevns Sørensen, SvinningeSteffen Johansen, TornvedTove Grønfeldt, TrundholmStorstrømJohnny Jakobsen, Højreby-RavnsborgBjarne Bundgaard, MariboSusanne Christensen, MønHenning Hansen, Nakskov-RudbjergHanne Husted, Nykøbing FalsterBirgitte Christiansen, Nykøbing F. SundbyEbbe Thiesen, NystedKaren Løkke Kristensen, NæstvedKarna Åse Pedersen, PræstøTage Møller, RødbyElinor-Johanne Jelsdorf, Rønnede*Jens Steffensen, Sakskøbing*Hanne Stæhr, Stevns-Fakse*

UDVALG OG KR EDSFOR MÆND|43

Elisabeth Nygaard Christensen, StubbekøbingKai Knudsen, SusåBirgit Britt Sørensen, SydfalsterVivian Christiansen, VordingborgFynJørgen Lund Hansen, AssensJørn Frydensberg, BogenseNiels Carlsen, EgebjergKnud Have, FaaborgNiels Gosvig, Glamsbjerg*Birgit Knudsen, GudmeMogens Panduro, KertemindeElse Olga Hansen, MiddelfartChristina Pankratz Ebersbach, MunkeboNils Bursøe, NyborgSandie Hedegård Nielsen, Odense SVava Margrethe Skov, Odense SV*Ib Rigelsø, OtterupMorten Neye, RingeLeif Ottosen, RudkøbingLena E. Sørensen, RyslingeErik Ladefoged, Søndersø*Torben Læssøe-Lind, TranekærKirsten Bjerregaard Nielsen, UllerslevIrene Møller, VissenbjergEbbe Steen Olsen, ÆrøskøbingSusanne Carø Karau, ØrbækSønderjyllandKen Julius, AabenraaLaila Kjær, AugustenborgBille Ruwald, BovVagn Christensen, Christiansfeld*Randi Jensen, HaderslevGerdi Pringal, NordborgKim Jessen, Rødding*Jens Abild-Jensen, SkærbækKurt Ejgil Kjær, SønderborgAnnie Gøbel, TinglevLene Mørk Blaabjerg, Tønder*Sanne Holm, VojensRibeEjler Tang, BlaabjergJeanette Lundgaard Clausen, Blåvandshuk

Mogens Aagaard, BrammingLone Knudsen, BrørupGitte Copsø, Esbjerg V*Kate Jensen, Esbjerg Ø*Linda Damsgaard, HolstedJørn Neerup Rørvang, VardeNiels-Holger Møller, VejenSvend Bek-Pedersen, ØlgodVejleTommy Sejr, BrædstrupCharlotte Grønhøj, BørkopKristian Uhre Pedersen, EgtvedÅris Christian Lærkedahl, FredericiaLeila Andersen, GedvedJens Koed, HedenstedKarin Capion Clausen, HorsensHeidi Nielsen, JuelsmindeGunnar Hansen, KoldingChristina V. Kolbæk, Tørring-UldumLeif Arnholtz, Vejle-JellingRingkøbingJesper Laugesen, Aulum-HaderupAlice Tobiesen, BrandeAnette Schultz, HerningBjarne Pedersen, LemvigInger Kaae, RingkøbingZanne Munk, SkjernOle Gravgaard Jensen, StruerJørgen Jensen, TrehøjeKirsten Theil, VinderupAarhusGurli Juel Sørensen, EbeltoftLisbet Ginnerup, GrenaaViggo Hardy Jensen, HammelElse Sørensen, MariagerEva Gram Simonsen, NørhaldRikke Laigaard, Nørre DjursMette Tvede Andersen, PurhusRikke Thomasen Christensen, RandersLilian Søe, RosenholmPoul Sønderskov Sørensen, RougsøAnn Jeanette Zoega, Ry-GaltenEva Hammann, Samsø

4 4|BE RET NING 2010

Bente Eriksen, SilkeborgJens Gelsaa, Skanderborg-HørningMarlene Bækgård, Aarhus C+NViborgCamilla Lang, BjerringbroErik Andersen, FjendsChristina Nørgaard Vinding, KarupJohn Møller Pedersen, KjellerupKarina Hunnerup, Morsø*Egon Hansen, MøldrupKirsten Tuxen, SpøttrupKarina Knudsen, SydthyAnne Marie Pilegaard, ThistedFlemming Nørgaard Pedersen, TjeleConnie Von Moos, ViborgNordjyllandHanne Kragh, AabybroArne Nielsen, Aalborg NordAnne Mette Dorph, ArdenLiza Abildskov, BrovstPalle Mørk, BrønderslevIngelise Hagerup Nielsen, DronninglundAdolf Bech Pedersen, FarsøErik Nygaard, FjerritslevArne Holm Andersen, HadsundAnn-Lykke C. Boddum, HalsSvend Sørensen, HirtshalsHenning Ildal, HjørringHelle Stensgaard, Hobro*Tove Larsen, Løkken-VråLena Blicher, NibeRita Berglund Nielsen, NøragerKurt Isaksen, SkagenAnette Christensen, Støvring

Følgende kredsformænd er fratrådt i 2010:Mette Kjeldmark, GlostrupTove Pedersen, HvidovreJens Stig Jensen, IshøjThomas Gravers Andersen, København KMichael O. Jørgensen, København VJette Hasselriis, RødovreClaus Pihlkjær Andersen, TårnbyStephanie Oldvej, VallensbækMersiha Zepcan, HasleLotte Henriksen, AllerødCarsten Friis Ullmann, FrederikssundNina Kongsted, GillelejeLennart Svane, HelsingørHenrik Østrup, HundestedClaus Nicolet, HørsholmAnja Greisen, KarleboAnne-Dorthe Rasmussen, Odense NGitte Sørensen, SvendborgMonica Einsbohr, ÅrslevBirgitte Hvidtfeldt, GramMette Bang Toft, RøddingEjvind Rask Pedersen, EsbjergHansy Tinglund, RibeLisbeth Gadegaard Plöger, AaskovAksel Ingemann Pedersen, HolstebroNiels Lauridsen, Ulfborg-VembSanne Mai Olesen, VidebækMalou Thorup, HadstenOle Ørgaard, MidtdjursLisbeth Harris Nielsen, Aarhus VestMariann M. Nielsen, SkiveNiels Kristian Kristensen, SundsøreHeidi Fredsted, Aalborg SydMette Godiksen Sloth, AarsBirgit From, Pandrup

*) konstitueret som kredsformandVi takker dem alle for deres arbejde for foreningen.Konstituerede kredsformænd skal godkendesaf repræsentantskabet.

KREDSFORMÆND

|45

21 | INTE R NATER

4 6|BE RET NING2010RE TNING

INTERN ATER|21PR. 31/12 2010

BornholmBornholms InternatLiselotte og Svend Dernie, HasleRoskildeDyrenes Beskyttelses Internat i RoskildeHanne HermannHjælpestation TuneHelle Pedersen (andre familiedyr)FrederiksborgHillerød InternatMads Jørgensen og Charlotte Høffner, GørløseVestsjællandFuglebjerg KattehjemTina JørgensenVestsjællands InternatLola og Alec Barington, SnertingeStorstrømLollands InternatCharlotte Mørch Billund og Frank Sidor, TorebyFalsters KattehjemGitte og Jens Petersen, Stubbekøbing

FynÅrslev InternatJohn Thiel MadsenSønderjyllandSønderjyllands InternatSanne og Uffe Holm, GramRingkøbingBrande InternatKent og Birgit KarlsenAarhusOdder KattehjemBetty MortensenRanders InternatBjarne MikkelsenTøstrup KattehjemMariann SørensenViborgSpøttrup InternatAnni og Anton JokumsenNordjyllandFrederikshavns KattehjemCarina Thomsen

INT ER NAT ER|47

2 2 | VILDT PLEJESTATIONERPR. 31/12 2010

KøbenhavnVildtplejestationen i NærumJohn Hørdum og Fie BjørnskowVildtplejestationen i AllerødIngrid Heintz Kempel (egern- og vandfuglepleje)BornholmBornholms VildtplejestationKlaus Hermansen og Carsten AndersenRoskildeVildtplejestationen Lille ValbyBirgit AndersenVestsjællandVildtplejestationen i EggeslevmagleLotte JensenStorstrømVildtplejestationen i SkelbyJens Kai Knudsen, Næstvedegnens DyrehospitalVildtplejestationen i SøllestedDorthe Prip Lahrmann (midlertidigt lukket)Vildtplejestationen i MernSusanne Christensen

FynVildtplejestationen i LangeskovJette og Christian ScheffmannSønderjyllandVildtplejestationen i ÅbenråTorben Knage RasmussenRibe/VejleVildtplejestationen i HorsensKarin Capion ClausenVildtplejestationen i VejleHenrik HusumAarhusVildtplejestationen i SilkeborgPia KjærskovAQUA, Silkeborgmodtager kun oddereNordjyllandVildtplejestationen i ÅlbækKurt ThomsenVildtplejestationen ved FarstrupKristian Mosgaard og Gitte S. HenningsenVildtplejestationen i SuldrupJanni Nielsen (pindsvin og harekillinger)

48|BERE TNING 2010

VILDTPLEJE STATION ER|22

VI LDTPLEJ ESTATIONER

|49

23 | ÅRE T S DYRE VEN

Christian H. Hansen blev kåret somÅrets Dyreven 2010 af Danmarksbefolkning

50|BE RET NING 2010

ÅRETS DYRE VEN|23

1960Gårdejerske Edel Kristensen, Hellestrup, Holbæk1961Mælkekusk Laurits Schmidt, Gesten1963Veterinærsygeplejerske Martha Christoffersen,København1964Dyrepasser P. Salling Andreasen, København1965Dyrlæge Carl Thamdrup, Skibby1966Frøken Helga Vaupell Elle, København1967Fuldmægtig Ellen K. Jakobsen, Taarnby1968Stationsleder Mads Lundsgaard Gundersen,Terndrup1969Rejsebiografejer Tage Falkenberg, Spøttrup1970Inspektør Oscar Jørgensen, Odense1971Frøken Paula Sevaldsen, Hjørring1972Fru Maijaliisa Auken, Esbjerg1973Sygehusmedhjælper Jens Pedersen, Holbæk1974Færgeejer A. Jandal, Fredensborg1975Forhenværende vognmand Lorenz Gram, Kolding1977Overdyrlæge Chr. Brekling, Slettestrand1978Dyrepsykolog Klaus Vestergaard, Ganløse1979Ambassadør Gunnar Seidenfaden, Hornbæk1980Forfatter Grethe Heltberg, København1981Kontorchef, cand.jur. Veit Koester, Holte1982Overjagtkonsulent Egon Sørensen, Grenå1983Lærer Arne Jensen, København1984Kommissær Poul Dalsager, Bruxelles1985Dr.jur. Ole Espersen, Solrød Strand

1986Gårdejer Lissi Rasmussen, Ærø1987Justitsminister Erik Ninn-Hansen, København1989Direktør Poul Foltmar, Århus1990Dr.phil. Peter Sandøe, Store Heddinge1991Journalist Søren Ryge Petersen, Rønde1992Arkitekt, MAA Bent Hindrup Andersen, København1993Kunsthandler Valdemar Larsen, Frederiksberg1994Overpostbud, fhv. MF Henning Nielsen, Holstebro1995Journalist Gorm Vølver, Frederiksberg1996Landbrugsminister Henrik Dam Kristensen,Vorbasse1997Syngepige Tove Pedersen, Valby1998Rådgiver Poul Petersson, Øster Alling1999Falckredder Jan Schmidt, Karlslunde2000Dyrlæge Aage Juhl Jørgensen, Borbjerg2001Berider Lars Petersen, Randbøl2002Bioetikchef Hanne Gürtler, Blovstrød2003Kok Nikolaj Kirk, København2004Direktør Jesper Stagegaard, Ebeltoft2005MEP Gitte Seeberg, Holte2006Formand Susanne A. Markdal, Nuuk2007Plejestationsleder John Hørdum og Fie Bjørnskow,Nærum2008Adfærdsbehandler Irene H. Jarnved, Frederiksværk2009DcH-konsulent Knud Maarup Andersen, Hjørring2010Medlem af Folketinget Christian H. Hansen, Mørkhøj

1962Hestepasser Valdemar Scheffer Hansen, Ringsted1988Gårdejer H. Moritz Hansen, Kerteminde

ÅRETS DYREVEN

|51

52|BE RET NING 2010

Dyrenes Beskyttelses årsberetning 2010April 2011Protektor: Hendes Majestæt DronningenLayout:Fotos:Sanne Kjall EgebergPer Finn Nielsen side 49, 52Carsten Snejbjerg side 9, 14, 50Per Kruse side 41Lars Gejl side 4, 24Rikke Madsen side 23Thorkild Nissen side 19Anne Bjørnstrup side 11Scanpix side 26, 29Agro Media Flemming Nielsen side 21Karen Mogensen side 17, 42Rikke Johnsen side 15Pete Lee side 46Istockphoto side 1, 14, 18, 31Dyrenes Beskyttelses arkiv 33, 351.500 stk.

Oplag:

Denne tryksag er produceret CO2-neutralthos KLS Graﬁsk Hus A/SDyrenes BeskyttelseAlhambravej 151826 Frederiksberg CTlf. 33 28 70 00Fax 33 25 14 60E-mail: [email protected]www.dyrenesbeskyttelse.dkCVR-nr. 21707414

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

Alhambravej 15|1826 Frederiksberg C|tlf. 33 28 70 00|www.dyrenesbeskyttelse.dk