REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 481: Retslægerådets årsberetning 2010

Indholdsfortegnelse:Forord ....................................................................................................................I. Udvalgte emner og sager af interesse ...........................................................Ukonkrete spørgsmål til Retslægerådet med spørgsmål om funktionsevne ....Sag vedrørende færdselsuheld med eksempler på uhensigtsmæssigeukonkrete spørgsmål, herunder spørgsmål om funktionsevne ......................... 11Kroniske smerter hos fører af personbil efter påkørsel bagfra– er der en sammenhæng? .................................................................................... 15Retslægerådet var ikke forpligtet til at afgive udtalelse i enerstatningssag, idet sagen ikke vedrørte ”enkeltpersoners retsforhold”............. 19Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbud .. 25En sag om mulig lægefejl i forbindelse med operation ...................................... 35Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets Retsudvalg ..................... 39Epileptisk konfusionstilstand – en tilstand ligestillet med sindssygdom ........... 45Folie á deux - ? Men ingen behandling ............................................................... 49Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gange ............................................ 53Ophævelse af en foranstaltningsdom – et problem for patienten? .................. 63Den abnorme enkeltreaktion ................................................................................ 67Vurdering af sindssygdom ved moderat til svær depression ............................. 71Psykotiske symptomer og sindssygdom ............................................................... 77Mental retardering ................................................................................................. 81II. Statistik ................................................................................................................. 89Sager behandlet i Retslægerådet 2010 ................................................................. 89Modtagne og afsluttede sager ............................................................................... 92Sagsbehandlingstider.............................................................................................. 93III. Retslægerådets lovgrundlag og organisation ............................................ 95Lovbestemmelser m.v. ........................................................................................... 95Retslægerådets medlemmer 2010 ......................................................................... 98Sagkyndige anvendt i 2010 ................................................................................... 99Ad hoc sagkyndige anvendt i 2010 ...................................................................... 100Retslægerådets sekretariat 2010 ............................................................................ 111577

ForordRetslægerådets årsberetning for 2010 offentliggøres i år relativt hurtigt efterårsskiftet. Det er en naturlig konsekvens af den handlingsplan som fremgår afrådets årsberetning for 2009, side 7 ff., der ligger på rådets hjemmeside www.retslaegeraadet.dk. Her peges på to indsatsområder for rådets videre arbejde:kommunikation og kvalitetssikring.Kommunikation.En større åbenhed om rådets arbejde er en af de målsætninger, som rådet har satsig. Formandskabet har fulgt denne målsætning op ved at deltage i møder medAnkestyrelsen, Patientskadeankenævnet, Advokaternes Forening for Erstatnings-og Forsikringsret, Forsikringsakademiet, Arbejdsskadestyrelsen og program forLaw and Justice i forbindelse med besøg af dommere fra Uganda. Rådet har mødtstor påskønnelse i forbindelse med informationen om rådets arbejde, ligesomformandskabet på den anden side har fået bedre indsigt i de forventninger, der ertil rådets udtalelser. Drøftelserne har omfattet habilitet, generelle og hypotetiskespørgsmål, begrebet ”overvejende sandsynligt” og meget andet.De sagkyndiges habilitet er helt afgørende for rådets troværdighed. Angivelsenaf de enkelte sagkyndiges eventuelle interessekonflikter på rådets hjemmesideog den konkrete dokumentation af habilitet i de enkelte sager, har mødt storanerkendelse.Kvalitetssikringer en anden af rådets vedtagne målsætninger. Professor TroelsStaehelin Jensen er primus motor i et kvalitetssikringsprojekt, der omhandlerbåde en lægefaglig og en juridisk vurdering af 100 sager med angivet skader inakken. Aktuelt er projektplanen til orientering og eventuelle kommentarer hosrelevante interessenter. Rådet planlægger, at undersøgelsen kan finde sted i løbetaf 2011, og når der er opnået erfaringer fra dette projekt, vil det være nærliggendeat foretage tilsvarende audits på andre områder.En systematisk gennemgang af Retslægerådets udtalelser og sagernes resultat i desomatiske sager har aldrig fundet sted. Det har vist sig, at rådet kun i begrænsetomfang orienteres om de enkelte sagers afgørelse. Retslægerådet har derfor ind-hentet samtlige domme i et helt års produktion af de somatiske E-sager. Resultatetaf denne undersøgelse vil formentlig give rådet det ønskede overblik over, i hvilketomfang sagerne bliver hævet, forligt eller resulterer i en dom, samt hvilket udfaldsagerne har fået. Dette initiativ kan forhåbentlig også medføre, at rådet fremovervil få tilsendt domsudskrifter mv., således at de sagkyndige i langt højere gradend nu bliver gjort bekendt med resultatet af sagernes udfald.

SagsbehandlingstiderDet kan konstateres, at rådet i 2010 har afsluttet flere sager, end der er modtaget,hvilket blandt andet skyldes, at antallet af sager ”på ventehylde” er reduceretmarkant. For så vidt angår sagsbehandlingstiderne er disse nu tilbage på sammeniveau som tidligere, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende. Faldet iantallet af modtagne sager skyldes primært en nedgang i modtagne psykiatriske(A) og somatiske (E) sager, hvor der tilsvarende afsluttes flere, end der for tidenmodtages.Rådets mål er fortsat en yderligere reduktion af sagsbehandlingstiden. Dels forsø-ger rådet løbende at få de forelæggende myndigheder/advokater til at fremsendesagerne med samtlige dokumenter således, at sagsbehandlingen kan påbegyndesumiddelbart – her er der flere måneder at hente - dels kommunikerer rådet i højeregrad end tidligere via mail. Det er fortsat de sikkerhedsmæssige aspekter, der erdet største problem i relation til sikker mailkommunikation mellem sekretariatetog rådets sagkyndige.TemamøderRegelmæssige temamøder er ligeledes indeholdt i rådets kommende satsnings-områder. I slutningen af marts 2011 afholdt rådet temamødet ”Hvidbog omrisikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde” og i efteråret vil emnet være detretspsykiatriske område. Rådet finder det vigtigt med disse emnebaserede mø-der, hvor der er mulighed for at drøfte den faglige substans og om muligt pådette grundlag udarbejde et statusnotat, som til orientering også kan bringes iårsberetningen.ØkonomiRetslægerådet er ikke stillet anderledes end andre offentlige institutioner ogsåledes også underlagt et sparekrav, som blandt andet har medført en reduktionaf medarbejderstaben i rådets sekretariat. Rådet forsøger alligevel i budgettetfor 2011 at sikre gennemførelsen af planlagte aktiviteter. Det er på nuværendetidspunkt ikke muligt for rådet at vurdere økonomien for 2012 og frem.Årsberetningen for 2010 indeholder i lighed med tidligere en række sager somkan have almen interesse. Principielle problemstillinger som spørgsmål vedrør-ende funktionsevne, kroniske smerter efter trafikulykke og udtalelser vedrørende”enkeltpersoners retsforhold” er nogle af de E-sager der er valgt ud. De psykia-triske sager spænder vidt og sætter blandt andet fokus på sindssygdomsbegrebet,som er helt centralt i retspsykiatrien, afgrænsningen af mental retardering, somligeledes er af afgørende betydning, samt de få sindssyge, der idømmes ubetin-gede frihedsstraffe.Bent Ottesen6

Retslægerådet anmodes meget ofteom en vurdering af en årsagssammen-hæng mellem en persons tilstand ogen begivenhed/hændelse og i dennesammenhæng om en eller eventueltflere tidligere hændelsers og sygdom-mes betydning for Retslægerådetsvurdering.En forudsætning for, at Retslægerådetkan svare på sådanne spørgsmål, er,at ”tilstanden”, der spørges til, er kon-kretiseret som for eksempel: ”Kan dehos A angivne smerter i højre hofte ogden påviste bevægelsesindskrænkningvære en følge af den hændelse, A varudsat for den xx…”. Spørgsmålet skalledsages af oplysninger om relevanteaktuelle og forudbestående sygdomme.Det er naturligvis også en forudsætning,at begivenheden/hændelsen er velbe-skrevet for at kunne tage stilling til eneventuel årsagssammenhæng.Det følgende er eksempler på bredeog ukonkrete formulerede spørgsmål,hvor der spørges om årsagssammen-hæng mellem en række diffuse, ikke

tidsmæssigt angivne tilstande i relationtil en årstalsangiven, men ikke en be-skrevet ulykke.Eksempel:”Retslægerådet anmodes omat redegøre for, om det i sagens akter be-skrevne symptomkompleks/højresidige skul-dersmerter, smerter i håndled, nakkesmerterforårsaget af slidgigt, fodsmerter, psykiskeproblemer og bestående hovedpinetendenssiden arbejdsulykken i 1994, er forårsagetaf uheldet den 10. august 2000”.Konkrete, præcise spørgsmål kan be-svares konkret, præcist og fyldestgøren-de, mens ukonkrete og upræcise bredtformulerede spørgsmål er vanskeligeog ofte umulige at give tilfredsstillendesvar på.Eksempel:”Retslægerådet bedes oplyse,om sagsøgers tilstand, som den senest erbeskrevet i det lægelige materiale i sagen, erforårsaget – helt eller delvist – af uheldetden 10. august 2000”.Til dette spørgsmål var Retslægerådethenvist til at svare ”begrebsindholdeti sagsøgers tilstand, som den senest

Ukonkrete spørgsmål til Retslægerådet med spørgsmål om funktionsevneer beskrevet i det lægelige materiale,er så vidtfavnende, at det er uklartog derfor vanskeligt kan besvares afRetslægerådet”.Eksempel:”Retslægerådet bedes oplyseom A’s helbredsmæssige, personlige og/ellersociale forhold før og efter færdselsuheldetden 31. maj 2002 har ført til yderligeregener, der erfaringsmæssigt yderligere elleri sig selv er egnet til at kompromittere denskadelidtes helbredstilstand?”.Retslægerådet var henvist til at svarefølgende: ”Retslægerådet finder spørgs-målet uklart”.Retslægerådets svar er i tilfælde somdisse næppe til stor hjælp for domsto-lene, som skal afgøre uenigheder i sagerom årsagssammenhænge og senfølgerefter en begivenhed.Spørgsmål om funktionsevne, foreksempel:”.. er sagsøgers funktionsevnenedsat som følge af den varige lidelse/gene,han pådrog sig ved hændelsen den xx..”er andre eksempler på ukonkretespørgsmål, som ofte ikke lader sig be-svare. Funktionsevne er således ikkeet entydigt defineret begreb, men måblandt andet ses i sammenhæng medvedkommendes alder, køn, dagligegøremål, arbejdsmæssig formåen mv.Forudsætningen for at kunne give etlægefagligt begrundet svar er, at funk-tionsevne såvel defineres i forhold til engiven helbredstilstand som i forhold tilen konkret, defineret og velbeskrevetopgave, og selv i en sådan situation kandet være vanskeligt at give et entydigtsvar om en persons funktionsevne8alene på grundlag af de lægelige jour-naler, som forelægges Retslægerådet.Dertil kommer, at spørgsmål om funk-tionsevne i efterforløbet af en hæn-delse ofte dækker over erhvervs- ellerarbejdsevnetab mv., hvilket det ikkeer Retslægerådets opgave at svare på,idet spørgsmål om arbejdsevne (mén)ligger hos anden offentlig myndighed.Følgende er eksempler på spørgsmålforelagt Retslægerådet om funktions-evne og Retslægerådets svar herpå:Spørgsmål 9:” Retslægerådet anmodes omat redegøre for, om de gener, som Retslæge-rådet finder, er en følge af uheldet ud fraen lægelig vurdering, kan medføre en – sombeskrevet i sagens akter – væsentligt nedsatfunktionsevne” mv. og endeligt ”Retslæge-rådet anmodes med andre ord om at tagestilling til, ud fra en ren lægelig betragtning,om det er rimeligt at antage, at sagsøgersnedsatte funktionsevne kan forklares veduheldets varige følger”.Retslægerådets svar: ”Funktionsevneer ikke en veldefineret medicinsk stør-relse, og kan som begreb ikke umiddel-bart gøres til genstand for en medicinskkonstatering; man kan heller ikke udfra en ren lægelig betragtning udtale sigom denne evnes kvantitative aspekter”.Og et andet eksempel:Spørgsmål 6:”Retslægerådet bedes op-lyse, om der efter Retslægerådets vurderingforeligger varige gener, der kan henføres tilfærdselsuheldet dd xx, som ud fra en læge-lig vurdering kan forklare en varig nedsaterhvervsevne? Således ønskes oplyst, om A’s

Ukonkrete spørgsmål til Retslægerådet med spørgsmål om funktionsevnefunktionsniveau, således som det er beskreveti det lægelige materiale, kan føres tilbage tilde varige gener, A måtte være påført uheldetden xx”.Retslægerådets svar: ”Funktionsniveauer ikke en generelt entydig og velde-fineret medicinsk størrelse. Retslæge-rådet udtaler sig ikke om arbejds- ogerhvervsevne, og Retslægerådet kanvanskeligt udtale sig om funktions-mæssige begrænsninger i et medicinskperspektiv uden en konkretisering af,hvilken funktion der må være tale om,og hvori begrænsningen måtte bestå”.Det er således ikke muligt for Rets-lægerådet at foretage en lægefagligvurdering af en persons funktionsevnepå et ukonkret og upræcist beskrevetgrundlag. En konkret vurdering affunktionsevne – konkret såvel hvadangår funktionshæmmende lidelse(r),som hvad angår arbejdsmæssig funk-tion - må om muligt foretages af debehandlende læger.Retslægerådets opgave kan så – somi mange andre sagstyper – være atforetage et overskøn af de lægeligedokumenter.Retslægerådet vil derfor som hoved-regel være henvist til at anvende foreksempel følgende formulering elleren formulering, der kan sidestilleshermed:”Retslægerådet er ikke i stand til atbesvare det stillede spørgsmål; funkti-onsevne er således ikke et veldefineretmedicinsk begreb og kan ikke gøres tilgenstand for en lægefaglig vurderinguden en konkretisering af hvilken funk-tion, der måtte være tale om, og hvoribegrænsningen måtte bestå”.

Sag vedrørende færdselsuheld medeksempler på uhensigtsmæssige ukon-krete spørgsmål, herunder spørgsmålom funktionsevneDenne sag drejer sig om en færdselssag, hvor A som fører af en personbil harværet involveret i 3 af hinanden uafhængige færdselsulykker. Retslægerådetblev anmodet om en vurdering af de skader, A pådrog sig ved hvert af disseuheld, dels akutte skader, dels senfølger og en vurdering af, hvilken betydningeventuelle skader og senfølger har haft for A´s funktionsevne.(50E/E3-03454-2009)Sagen blev forelagt Retslægerådet medfølgende spørgsmål:”Spørgsmål 1:Retslægerådet bedes oplyse, hvilke skader/gener sagsøger pådrog sig ved uheldet den1. maj 1996, 9. oktober 2000 og 31. maj2002?Retslægerådet bedes begrunde sit svar.Ifølge de foreliggende journaloplysnin-ger har sagsøger ved hver af de nævntebegivenheder pådraget sig forstuvningaf halshvirvelsøjlen, også benævnt nak-kedistorsion.Spørgsmål 2:Retslægerådet bedes oplyse, om de skader/gener, sagsøger pådrog sig ved uheldet den1. maj 1996, 9. oktober 2000 og 31. maj2002, har påført ham varige gener?Retslægerådet bedes begrunde sit svar,således at varige skader/gener henføres tilhvert uheld.Der har været tale om tre adskiltetraumer. I henhold til speciallæge-erklæringerne havde sagsøger efterførste traume 01.05.96 i årene efterbetydelige gener af fysisk og psykisknatur med hovedpiner, nakkesmerter,trætbarhed, koncentrationssvækkelsem.v. Disse symptomer syntes i nogengrad at være remitteret, idet sagsøgerkunne tage en uddannelse, arbejderet fysisk belastende med rørlægning,boreplatformsarbejde m.v.Tre dage efter uheldet 09.10.00 harden praktiserende læge noteret klagerover hovedpine, stivhed i nakken ogsvimmelhed. Objektivt fandtes mu-skelømhed og bevægeindskrænkning.Lægen anbefalede fortsat fysioterapi.Hændelsen synes ikke at have givetanledning til yderligere undersøgelseeller behandling og er ikke omtalt i spe-ciallægeerklæringen fra oktober 2003.Ved speciallægeundersøgelse foretaget22.10.03 er noteret selvrapporteredehelbredsklager bestående i hovedpine,tinnitus samt ryg- og skuldersmerter11

Sag vedrørende færdselsuheld med eksempler på ...foruden aftagende nakkesmerter. Deter Retslægerådets opfattelse, at symp-tombeskrivelsen igen er forenelig medfølger efter såkaldt nakkedistorsion(Retslægerådets årsberetning for 2008;s. 11-12), og at hændelsen 31.05.02 harværet en i det mindste medvirkende år-sag; langvarige eller kroniske smertetil-stande antages at have multifaktorielleårsager, hvori kan indgå legemlige, psy-kologiske og socialmedicinske forhold.Retslægerådet kan ikke vægte sådanneenkeltfaktorers selvstændige betydning– og i det konkrete tilfælde heller ikkeafveje den eventuelle selvstændige be-tydning af de forudgående hændelser.Retslægerådet kan ikke prognosticeresymptomernes varighed ud over denperiode, hvor de har været genstandfor undersøgelse.Spørgsmål 3:Retslægerådet bedes oplyse, om der – somsagen foreligger oplyst for Retslægerådet– består en sammenhæng mellem den afsagsøger beskrevne helbredsmæssige tilstandog færdselsuheldet den 31. maj 2002?Retslægerådet bedes således oplyse, om sag-søgers tilstand, som denne er beskrevet i detlægelige materiale, er forårsaget – helt ellerdelvist – af færdselsuheldet den 31. maj2002 og/eller af andre forhold, herunderuheldene den 1. maj 1996 og den 9. oktober2000?Retslægerådet bedes i forbindelse hermedoplyse, om der er relevante brosymptomerherfor i forbindelse med uheldet den 31.maj 2002?Der henvises til svar på spørgsmål 2.Begrebet brosymptomer er ikke nogetveldefineret medicinsk begreb, ogspørgsmålet om forekomst af ”rele-vante brosymptomer” kan ikke gørestil genstand for en medicinsk konsta-tering. Retslægerådet kan ikke kommedet nærmere.Spørgsmål 4:Retslægerådet bedes oplyse, om det kan anta-ges, at følgerne efter færdselsuheldet den 31.maj 2002 har bidraget til den af sagsøgerbeskrevne helbredsmæssige tilstand aleneog/eller i kombination med forudbeståendeeller efterfølgende helbredsmæssige forhold,herunder uheldene den 1. maj 1996 og 9.oktober 2000?I bekræftende fald bedes Retslægerå-det oplyse, hvori denne sammenhængbestår samt angive graden af sandsyn-lighed herfor.Der henvises til svar på spørgsmål 2.Spørgsmål 5:Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgershelbredsmæssige, personlige og/eller socialeforhold før og efter færdselsuheldet den 31.maj 2002 har ført til yderligere gener, dererfaringsmæssigt yderligere eller i sig selv eregnet til at kompromittere den skadelidteshelbredstilstand?Retslægerådet bedes om muligt angive gra-den af sandsynlighed.Retslægerådet finder spørgsmåletuklart.

Sag vedrørende færdselsuheld med eksempler på ...Spørgsmål 6:Retslægerådet bedes oplyse, om der efterrådets vurdering foreligger varige gener,der kan henføres til færdselsuheldet den 31.maj 2002, som ud fra en lægelige vurderingkan forklare en varig nedsat erhvervsevne?Således ønskes oplysning, om sagsøgersfunktionsniveau, som det er beskrevet i detlægelige materiale, kan føres tilbage til devarige gener, sagsøger måtte være påført veduheldet den 31. maj 2002?Det bemærkes særskilt, at Retslægerådetikke anmodes om at tage stilling til gradenaf nedsat arbejdsevne, men udelukkendeom de af sagsøger beskrevne begrænsningeri funktionsniveau både på det fysiske og tildels på det psykiske plan kan forklares udfra de skader og varige gener, som alene kanhenføres til uheldet den 31. maj 2002?Funktionsniveau er ikke en genereltentydigt og veldefineret medicinskstørrelse. Retslægerådet udtaler sig ikkeom arbejds- og erhvervsevne; og Rets-lægerådet kan vanskeligt udtale sig omfunktionsmæssige begrænsninger i etmedicinsk perspektiv uden en konkre-tisering af, hvilke funktioner der måttevære tale om, og hvori begrænsningenmåtte bestå.Spørgsmål 7:Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgershelbredstilstand er forværret, herunder omder er sket en uforudset forværring i tidenefter uheldet den 31. maj 2002?Retslægerådet bedes begrunde sit svar,herunder angive hvori forværringen består,samt oplyse, hvornår forværringen eller denuforudsete forværring er sket? Således ønskesoplyst en dato for, hvornår der eventuelt erindtrådt en forværring eller en uforudsetforværring?Retslægerådet bedes i forbindelse med oven-stående oplyse, om de varige skader/gener,sagsøger pådrog sig ved færdselsuheldet den31. maj 2002 kan forværres over tid og ibekræftende fald oplyse, om dette er sket?Den seneste omtale af følger efter begi-venheden 31.05.02 findes i erklæringenfra speciallægeundersøgelse foretaget22.10.03, det vil sige omtrent halvandetår senere.I den praktiserende læges journal fin-des enkelte, summariske notater omproblemstillingen fra årene 2002-2003,men ikke senere.Sagsøgers helbredstilstand er ikke i detforeliggende materiale beskrevet medmetoder, der tillader en medicinskkvalificeret, kvantitativ bedømmelseaf variation over tid. De kvalitativeforhold er som foran beskrevet.Spørgsmål 8:Retslægerådet bedes oplyse, om en eventuelforværring eller uforudset forværring af sag-søgers helbredstilstand er udtryk for, at derer sket en forværring af de gener/skader, hanpådrog sig ved uheldet den 31. maj 2002, el-ler om der er tale om en forværring af andrevarige gener/skader, der ikke kan henførestil dette uheld, men andre forhold, herunderuheldet den 1. maj 1996 eller uheldet den9. oktober 2000?

Sag vedrørende færdselsuheld med eksempler på ...Retslægerådet bedes begrunde sit svar, her-under angive hvori forværringen eller denuforudsete forværring består samt angivegraden af sandsynlighed for, at en forvær-ring/uforudset forværring af helbredstilstan-den kan henføres til de varige skader/gener,sagsøger pådrog sig ved færdselsuheldet den31. maj 2002?Der henvises til svar på spørgsmål 7.Spørgsmål 9:Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledningtil bemærkninger?Nej.”Kommentar:Ovennævnte sag illustrerer uhensigts-mæssig brug af Retslægerådet ved atforelægge en lang række ukonkretespørgsmål, som er vanskelige for rådetat svare præcist på til skade for parterneog retten, og som kan give anledning tilforlænget sagsbehandlingstid.Retslægerådet anmodes om at gen-nemgå et omfattende materiale af læ-gelige akter for selv at udfinde, hvilkeskader, der kan være tale om og efter-følgende at vurdere følgevirkningerhertil. Spørgsmål, hvor der spørgestil ”helbredsmæssige tilstand” og rela-tionen til en eller flere begivenhederog eventuel udvikling over tid, er såupræcise og bredt formulerede, at deikke kan besvares meningsfuldt. Denhelbredsmæssige tilstand er såledesuklar, ikke veldefineret og lader sigikke entydigt beskrive uden angivelseaf, hvilken sygelig tilstand, der er taleom, hvorfor det heller ikke er muligtat beskrive en udvikling over tid. Denforelæggende myndighed, herundersagens parter, bør derfor forud forforelæggelsen sikre sig og gøre sig klart,hvilke konkret påpegede forhold/ska-der rådet skal foretage en vurdering af,herunder en konkret påpeget skade ogdenne skades betydning for en konkretpåpeget fysisk funktion.Spørgetemaet i den her refereredesag indeholder også spørgsmål om er-hvervsevne/tab, hvilket Retslægerådetgenerelt ikke udtaler sig om, idet dettehenhører under Arbejdsskadestyrelsen.

Kroniske smerter hos fører af personbilefter påkørsel bagfra – er der en sam-menhæng?I juli 2002 blev A, en 44-årig kvinde, påkørt bagfra som fører af bil. A sad medhovedet drejet mod højre, da hun blev ramt af bilen. Hun var ikke bevidstløsi tilslutning til uheldet, men udviklede samme dag hovedpine og henvendtesig dagen efter ulykken på skadestuen, hvor der ikke konstateredes brud påhalshvirvelsøjlen. A forsøgte at arbejde få dage efter ulykken, men kunne ikkepå grund af hovedpine. Ca. 1 år efter ulykken forværredes tilstanden, efterat A snublede over en kantsten. Der optrådte herefter nye symptomer medføleforstyrrelser samt smerter, og A har siden udviklet, hvad der betegnes somet kronisk smertesyndrom med vedvarende hovedpine, afbrudt nattesøvn,hukommelsesproblemer, og A har måttet opgive en række sociale aktiviteter. Ahar daglige klager over smerter i nakke, hoved, skuldre og ryg, og der er påvistindskrænket bevægelighed i nakken og muskulær ømhed. Forsikringsselskabethar erkendt erstatningspligten, men har bestridt erstatningens størrelse, og Ahar derfor lagt sag an mod forsikringsselskabet. (50E/E3-01667-2007)

Retslægerådet bedes begrunde sit svar.Gener efter forvridninger er sædvanlig-vis forbigående, men har i A’s tilfældeformentlig givet anledning til muskel-spænding og bevægeindskrænkningi halshvirvelsøljen. Varigheden af enkronisk smertetilstand (whiplash syn-drom) er udover nogle få år uvis.Spørgsmål CRetslægerådet bedes oplyse, om A´s tilstand,som denne senest er beskrevet i det lægeligemateriale i sagen, er forårsaget – helt ellerdelvist – af færdselsuheldet i 2002 og/elleraf andre forholdI det omfang Retslægerådet vurderer, at A’stilstand helt eller delvist er forårsaget afandre forhold end færdselsuheldet i 2002,bedes disse om muligt nærmere beskrevet.15

Kroniske smerter hos fører af personbil efter påkørsel bagfraRetslægerådet bedes begrunde sit svar,herunder om muligt angive graden afsandsynlighed.Forvridningen af halshvirvelsøjlen erforårsaget af færdselsuheldet i 2002.Årsagerne til kroniske smertetilstande(whiplash syndrom) er mange ogkomplekse, hvorfor det i A’s tilfældeer vanskeligt at udtale sig om årsagen.Spørgsmål DRetslægerådet bedes oplyse om A’s funkti-onsniveau, som dette senest er beskrevet i detlægelige materiale i sagen, kan føres tilbagetil de varige gener, hun måtte være påførtved færdselsuheldet i 2002.Retslægerådet bedes begrunde sit svar.A’s svækkede funktionsniveau er mu-ligvis betinget af den kroniske smer-tetilstand (whiplash syndrom). Dennetilstands relation til færdselsuheldet ersom anført under spørgsmål C usikker.Spørgsmål EEr der efter Retslægerådets opfattelse holde-punkter, herunder objektive, for at fastslå, atA’s gener udelukkende eller i det væsentligstekan henføres til færdselsuheldet i 2002.Det bedes herunder oplyst, om det er sand-synligt, overvejende sandsynligt eller sikkert,at A’s nuværende gener er opstået som følgeaf færdselsuheldet.Retslægerådet bedes i tilknytning hertil op-lyse, om der er årsagssammenhæng mellemfærdselsuheldet i 2002 og de af skadelidteA’s beskrevne gener og reducerede funktions-niveau, såfremt det lægges til grund, at derhar været tale om et lavenergitraume (ringepåkørselshastighed med ringe materielle ska-der), herunder der ikke har været tale om ettraume af en styrke, som normalt forventesved et whiplash syndrom.Ved besvarelsen af dette spørgsmål bedesRetslægerådet tage hensyn til bilinspektio-nens skønserklæring.Fraset muskelspændinger med ind-skrænket bevægelighed i halshvirvel-søjlen er der ingen objektive lægeligetegn eller laboratorieundersøgelses-svar, som kan henføre A’s gener tilfærdselsuheldet. Dette udsagn er uaf-hængigt af, om A pådrog sig et lav- ellerhøjenergitraume.Spørgsmål FRetslægerådet bedes oplyse, om der eksistererdata der belyser ved hvilken hastighedsæn-dring (lavenergi- contra højenergitraumerved påkørsel bagfra), der er risiko for at deropstår personskade på personer der befindersig i det køretøj, der påkøres bagfra.Det ønskes samtidigt oplyst om Retslæge-rådet ved sin bedømmelse af årsagssam-menhæng mellem det færdselsuheld A varinvolveret i og de i dag beskrevne genertillægger styrken af det traume A var udsatfor betydning.Generelt må det formodes, at whiplashtraumets intensitet har betydningfor det subjektive klagebillede, hvisklagerne skal tilskrives den fysiskepåvirkning. Der foreligger imidlertidikke undersøgelser, som på overbe-visende måde demonstrerer en sådansammenhæng.

Kroniske smerter hos fører af personbil efter påkørsel bagfraSpørgsmål GGiver sagen i øvrigt Retslægerådet anledningtil bemærkninger?Nej.Spørgsmål 1Retslægerådet bedes oplyse, hvilke gener ellersygdomstilstande rådet mener, at rekvirentenhar pådraget sig efter ulykken den 3. juli2002?Se svaret på spørgsmål A.Spøgsmål 2Retslægerådet bedes oplyse, om rekvirentenforud for ulykken har lidt af nogle af dissegener eller sygdomstilstande.Der er i de foreliggende lægelige akteringen oplysninger om nakke-, skulder-,hoved-, armgener, lydoverfølsomhedeller hukommelsesbesvær forud forfærdselsuheldet.Spørgsmål 3Retslægerådet bedes oplyse, om rekviren-ten har lidt af andre sygdomme forud forulykken den 3. juli 2003 af betydning forrekvirentens nuværende lidelser?Rekvirenten har ifølge de foreliggendelægelige akter ikke lidt af sygdomme,forud for ulykken, af betydning for dennuværende tilstand.Spørgsmål 4Retslægerådet bedes oplyse, om ulykkenefter rådets opfattelse kan have medført densygdomstilstand, som rekvirenten har i dag –altså om der er årsagssammenhæng mellemrekvirentens lidelser og ulykken.Sammenhæng mellem rekvirentensnuværende tilstand og færdselsuheldeti 2002 er usikker.Spørgsmål 5Retslægerådet bedes oplyse om sagen i øvrigtgiver anledning til bemærkninger.Nej”.Sagen blev efterfølgende på ny forelagtRetslægerådet med følgende supple-rende spørgsmål:”Spørgsmål H:På baggrund af skønserklæringerne af 10.marts 2006 samt 22. november 2006 meddertilhørende CD-ROM samt på baggrundaf fremsendt DVD fra ”SPRI of SD” be-des Retslægerådet oplyse, om materialet,herunder det på CD-Rommen og DVD`enindeholdte materiale, giver Retslægerådetanledning til at ændre på nogen del af rådetsbesvarelse af spørgsmål A-G samt 1-5.Retslægerådet bedes begrunde sit svar.Oplysningerne om de materielle ska-ders omfang og de fysiske kropspåvirk-ninger tillader kun i begrænset omfangen udtalelse om en eventuel sammen-hæng med en efterfølgende kronisksmertetilstand (whiplash-syndrom). Deforelagte skønserklæringer, CD-rom ogDVD, giver derfor ikke Retslægerådetanledning til at ændre sin besvarelse afspørgsmålene A-G og 1-5”.Østre Landsret frifandt forsikrings-selskabet, idet landsretten ikke fandttilstrækkeligt grundlag til at fastslå,at påkørslen i 2002 kunne have givet

Kroniske smerter hos fører af personbil efter påkørsel bagfraanledning til gener af forbigåendekarakter, og at der derfor ikke kunnevære tale om et varigt mén eller erstat-ning for erhvervsevnetab. Sagen blevefterfølgende anket af A til Højesteret,hvor der ikke var enighed blandt de 5dommere, idet 3 dommere stemte forat stadfæste landsrettens dom, mens2 dommere stemte for at følge A’spåstand. I begrundelsen for at stad-fæste dommen anførte flertallet, at desymptomer, som A havde udviklet, varuspecifikke og hyppigt forekommendei den almindelige befolkning, og at år-sagerne til kroniske smertetilstande ofteer komplekse. Retslægerådet havde isvarene på spørgsmål C og D anført,at sammenhængen mellem nuværendetilstand og færdselsuheldet måtte ansesfor usikkert. Imod dette synspunkt ud-talte mindretallet, at A havde udvikleten kronisk smertetilstand, at A tidligerehavde været fuldstændig arbejdsdygtigog rask på uheldstidspunktet, men nuhavde udviklet en kronisk smertetil-stand eller såkaldt whiplash syndrom.Mindretallet mente ikke, at den usik-kerhed, som Retslægerådet havdegivet udtryk for i svaret på spørgsmålC, kunne tages til indtægt for ikke atanerkende A’s påstand om årsagssam-menhæng.KommentarRetslægerådet bliver ofte anmodet omat anføre graden af sandsynlighed mel-lem en specifik traumatisk begivenhedog efterfølgende symptomer – i dennesag påkørsel bagfra og opståelse af ef-terfølgende smerter i bevægeapparatetm.v.. Det er ofte forbundet med usik-kerhed at fastslå en sådan årsagssam-menhæng, og det fremgår sædvanligvisogså af de svar, som Retslægerådetafgiver. Der er i disse tilfælde tale omet lægefagligt skøn, som baserer sig pådet forhold, at kroniske smertetilstandeer multifaktorielt betingede, og det kani en række tilfælde være vanskeligt atfastslå en entydig årsagssammenhængmellem en specifik begivenhed og deefterfølgende symptomer.Sagen illustrerer også, at den usik-kerhed, som Retslægerådet har givetudtryk for i sit svar, også afspejler sigi domstolenes præmisser ved sagensafgørelse.

Retslægerådet var ikke forpligtet til atafgive udtalelse i en erstatningssag,idet sagen ikke vedrørte ”enkeltperso-ners retsforhold”Det kan undertiden være usikkert om en sag vedrører enkeltpersoners rets-forhold, og dermed er omfattet af Retslægerådets kompetence. Hertil kommer,at Højesteret tidligere har præciseret, at udfaldet af sagen skal have en umid-delbar betydning for enkeltpersoners retsforhold. I nærværende sag havde etanpartsselskab anlagt sag mod et forsikringsselskab vedrørende erstatning,da NN var arbejdsudygtig i en periode efter et uheld i forbindelse med skiløb.Usikkerheden bestod i, at NN var eneanpartshaver og eneste praktiserende ki-ropraktor i selskabet. Retslægerådet afviste at behandle sagen. Byretten nåedeimidlertid frem til, at sagen havde umiddelbar betydning for NN og pålagdeRetslægerådet at afgive udtalelse. Retslægerådet påkærede afgørelsen. ØstreLandsret var enig med rådet og fandt, at der var tale om en sag mellem toselskaber, og selvom NN var den eneste, der havde en økonomisk interessei udfaldet, var der tale om, at udfaldet af retssagen havde en afledet og ikkeen umiddelbar betydning for NNs retsforhold. (J.nr. 50E/E3-03882-2010)Den omhandlede sag blev i førsteomgang forelagt Retslægerådet vedfremsendelsesskrivelse af 16. februar2010 vedlagt rettens godkendelse ogmed anmodning om at besvare det afretten godkendte spørgetema.Retslægerådet fandt imidlertid ikkeumiddelbart grundlag for at besvarespørgetemaet på det foreliggendegrundlag og anførte følgende begrun-delse herfor i skrivelse af 23. februar2010:”Ved skrivelse af 16. februar 2010 harDe på baggrund af retsbogen af 11.januar 2010 fra byretten forelagt oven-nævnte sag for Retslægerådet.I den forbindelse meddeles det her-ved, at det fremgår af § 1 i Lov omRetslægerådet, at det er Retslægerådetsopgave at afgive lægevidenskabelige ogfarmaceutiske skøn til offentlige myn-digheder i sager om enkeltpersonersretsforhold.Da parterne i nærværende sag er toselskaber, og da det ikke umiddelbartklart fremgår, at sagen har betydningfor enkeltpersoners retsforhold, måRetslægerådet som udgangspunkt afståfra at fremkomme med en udtalelse isagen.Spørgsmålet om, hvilken begræns-ning der ligger i begrebet ”sager omenkeltpersoners retsforhold”, har

Retslægerådet var ikke forpligtet til at afgive udtalelse i en erstatningssag ...været omtvistet. Østre Landsret hari en kendelse, optaget i Ugeskrift forRetsvæsen 2003, side 2469, taget stil-ling til spørgsmålet. I kendelsen er detanført, at udtrykket ”sager om enkelt-personers retsforhold” er ensbetydendemed, at den omhandlede sag skal havebetydning for en part i sagen, der eren enkeltperson, eller i det mindste, atsagens udfald vil have betydning forretsforholdene for en enkeltperson, derikke er part i sagen.Højesteret har i en kendelse af 18. april2006, gengivet i Ugeskrift for Retsvæ-sen 2006, s. 2068, truffet afgørelse i enlignende sag. Med afgørelsen stadfæste-des Østre Landsrets kendelse af den 3.december 2004. Det blev i kendelsenblandt andet anført, at det forhold, at A(den enkeltperson, der tidligere havdeværet part i sagen) efter de foreliggendeoplysninger ville kunne gøre krav på500.000 kroner af forsikringssummenefter den i sagen omhandlede police,ikke medførte, at udfaldet af retssagenhavde umiddelbar betydning for A´sretsforhold.Inden Retslægerådet tager endelig stil-ling til, om hvorvidt sagen er omfattet afRetslægerådets kompetence, skal rådetherved venligst anmode om rettens ogparternes stillingtagen hertil inden 3uger fra dato”.Ved skrivelse af 12. marts 2010 med-delte byretten, at rådets skrivelse af23. februar 2010 havde været forelagtparternes advokater, og at retten påden baggrund tilsluttede sig parternesopfattelse af, at sagen omhandledeenkeltpersoners retsforhold.Retslægerådet fastholdt imidlertid sinopfattelse af, at sagen ikke vedrørteenkeltpersoners retsforhold og efterskriftveksling mellem parterne, blevder den 23. september 2010 af byrettenafsagt sålydende kendelse:””Det fremgår, at retssagen er anlagtaf KKR ApS mod C. Forsikring A/Sog vedrører spørgsmålet om i hvilkenperiode, sagsøgeren har været beret-tiget til at oppebære erstatning, samthvor stor en erstatning sagsøgeren idenne periode er berettiget til. Detafgørende herfor er på hvilket tids-punkt og i hvilket omfang NN, som ereneanpartshaver i sagsøgeren og enestepraktiserende kiropraktor i virksomhe-den, var i stand til at genoptage arbejdetefter et uheld i forbindelse med skiløb,hvor han beskadigede sit knæ.Af policen for sagsøgerens sygedrifts-tabsforsikring (bilag 6) fremgår, atforsikringen omfatter NN og dækkerdriftstab som følge af sygdom ellerulykkestilfælde. Det fremgår af forsik-ringsbetingelserne, at forsikringstage-ren er sagsøgeren, men forsikrede erden person, på hvis helbred forsikrin-gen er tegnet, dvs. NN.Parterne har været enige om sagensforelæggelse for Retslægerådet og harudarbejdet et fælles spørgetema, sommed rettens tilladelse blev sendt tilRetslægerådet.

Retslægerådet var ikke forpligtet til at afgive udtalelse i en erstatningssag ...Ved skrivelse af 14. april 2010 fandtRetslægerådet ikke at kunne behandleden forelagte sag, idet rådet blandtandet udtalte:”…..Retslægerådet skal i den anledning op-lyse, at rådet fortsat er af den opfattelse,at sagen falder uden for rådets forret-ningsområde, som det er fastlagt i lovom Retslægerådet, § 1. Dette skyldes,at dommens resultat i juridisk forstandkun ”umiddelbart” får betydning forde to selskaber. At en ”enkeltperson”via sit ejerskab (her 100 %) har et aktiv,hvis værdi vil være afhængig af sagensudfald, kan ikke have betydning forvurderingen af dette. Det har alenesom indirekte (i modsætning til ”umid-delbar”) virkning, at sagens udfald harbetydning for enkeltpersonen, forudsatdenne ved den endelige domsafsigelsefortsat ejer anparterne i selskabet. Et-hvert selskabs deltagelse/inddragelse ien retssag vil som udgangspunkt havebetydning for ejerne (inklusive ”enkelt-personer”) af selskabet, uanset om deejer 1, 10 eller 100 % af selskabet, mendette forhold kan ikke i sig selv væreafgørende for vurderingen, da dettereelt vil betyde, at der ikke er nogenbegrænsning for rådets kompetence irelation til selskaber i formuleringen”sager om enkeltpersoners retsfor-hold”, jf. lov om Retslægerådet, § 1.Denne opfattelse støttes efter Retslæge-rådets opfattelse i formuleringen i denaf Højesteret stadfæstede landsretsken-delse, jf. U 2006. 2068: ”Det forhold,at A efter appellantens oplysninger vilkunne gøre krav på 500.000 kr. af for-sikringssummen efter den i sagen om-handlede police, medfører imidlertidikke, at udfaldet af retssagen har umid-delbar betydning for A’s retsforhold”.Det forhold, at nærværende sagsspørgsmål vedrører en enkeltpersons(NNs) helbredsmæssige forhold, æn-drer ikke ved foranstående. At de stil-lede spørgsmål skal vedrøre en personshelbredsmæssige forhold fremgårallerede af, at det er Retslægerådetsopgave at ”afgive lægevidenskabeligeog farmaceutiske skøn”, jf. lov omRetslægerådet, § 1. Det bemærkes,at de stillede spørgsmål i den i U2006.2068 nævnte sag også vedrørte en”enkeltperson”. Dette forhold ændredeikke ved, at Retslægerådet ikke skullebehandle sagen.…..”Efter fremkommelsen af sagsøgtesprocesskrift afgav Retslægerådet ensupplerende udtalelse, hvoraf fremgår:”…..skal Retslægerådet herved med-dele, at Retslægerådet ikke har afvistat behandle den omhandlede sag alenemed den begrundelse, at en ”enkeltper-son” ikke optræder som sagsøger ellersagsøgt i sagen.Retslægerådet har i skrivelse af 23.februar 2010 blandt andet anført:”Da parterne i nærværende sag er toselskaber, og da det ikke umiddelbartklart fremgår, at sagen har betydningfor enkeltpersoners retsforhold, måRetslægerådet som udgangspunkt afstå

Retslægerådet var ikke forpligtet til at afgive udtalelse i en erstatningssag ...fra at fremkomme med en udtalelsei sagen”, hvilket ligeledes fremgår afindledningen i rådets skrivelse af 14.april 2010.….”Byrettens kendelse:NN er eneanpartshaver og enestepraktiserende kiropraktor i sagsøgeren.Der er i denne sag således en høj gradaf identifikation mellem sagsøgeren ogNN. Udbetaling af erstatning i dennesag er alene afhængig af NNs begræns-ning i erhvervsevnen, og erstatningenvil i givet fald alene komme NN tilgavn. Som følge heraf vil sagens udfaldhave umiddelbar betydning – være be-stemmende – for NN som enkeltpersonog dermed være omfattet af ordlyden”enkeltpersoners retsforhold”, jf. § 1,i lov om retslægerådet, jf. § 10 i denoprindelige lov om SundhedsvæsenetsCentralstyrelse, ”… som ere bestem-mende for enkelte Personers Retsfor-hold.”, hvorfor bestemmes:Det pålægges Retslægerådet at afgiveudtalelse i sagen””.Retslægerådet kærede byrettens afgø-relse til Østre Landsret og nedlagdepåstand om, at Retslægerådet ikketilpligtes at afgive udtalelse i sagen,idet rådet fortsat var af den opfattelse,at sagen faldt uden for rådets forret-ningsområde, som det er fastlagt i § 1 ilov om Retslægerådet.Østre Landsret afsagde den 22. decem-ber 2010 sålydende kendelse:”Sagen vedrører retsforholdet mellemKKR ApS og C. Forsikring A/S. Selvom NN er eneanpartshaver i KKRApS og er den eneste person, som haren – afledet – økonomisk interesse isagen, betyder dette ikke, at udfaldet afretssagen har umiddelbar betydning forNNs retsforhold, jf. herved Højesteretskendelse i U 2006.2068 H.Landsretten finder derfor ikke grundlagfor at pålægge Retslægerådet at afgiveudtalelse i sagen, hvorfor bestemmes:Det pålægges ikke Retslægerådet atafgive udtalelse i sagen”.Kommentar:Østre Landsret har med afgørelsenstadfæstet den praksis, Retslægerådethar fulgt i en lang årrække og somsenest blev stadfæstet ved Højeste-rets kendelse i U 2006.2068 H, somlandsretten også fandt grundlag for athenvise til i nærværende sag.Retslægerådet vil således også frem-over - uanset parterne er enige om, atsagen vedrører enkeltpersoners retsfor-hold – følge denne praksis således, atudtrykket ”sager om enkeltpersonersretsforhold” er ensbetydende med, atden pågældende sag skal have betyd-ning for en part i sagen, der er enkelt-person, eller i det mindste, at sagensudfald vil have umiddelbar – og ikkeen afledet – betydning for retsforholdetfor en enkeltperson, der ikke er part isagen. Det bemærkes i den forbindelse,at Retslægerådet i tilfælde af, at rettenstiller spørgsmål til Retslægerådet i

Retslægerådet var ikke forpligtet til at afgive udtalelse i en erstatningssag ...forbindelse med en verserende sag,hvor en enkeltperson ikke er part isagen, som udgangspunkt ikke umid-delbart på baggrund af de fremsendtesagsakter selv har mulighed for at tagestilling til, om sagen i øvrigt vil kunnefå umiddelbar betydning for enkeltper-soners retsforhold. Retslægerådet vil ien sådan situation fremover meddeleretten, og dermed sagens parter, en fristtil nærmere at redegøre herfor, såledessom det også er sket i nærværende sag,medmindre rådet umiddelbart vedmodtagelsen af sagen kan konstatere,at sagen ikke har umiddelbar betyd-ning for enkeltpersons retsforhold,idet dette vil medføre, at sagen vilblive returneret umiddelbart til denhørende myndighed. Det vil hereftervære den forelæggende myndighed/sagens parters advokater, der eventu-elt overfor Retslægerådet kan påpegeforhold, der dokumenterer en umid-delbar betydning for en enkeltpersonsretsforhold, hvorefter Retslægerådet påny vil tage stilling til, om betingelsernei § 1 i Lov om Retslægerådet er opfyldtpå det tidspunkt, hvor sagen forelæggestil udtalelse.

Bevarelse af autorisation som lægetrods manglende overholdelse af påbudEn speciallæge i ortopædisk kirurgi blev i 2004 af Sundhedsstyrelsen påbudtat føre journal over sin faglige virksomhed i overensstemmelse med gældenderegler, forud for operationer at få en attesteret godkendelse af indikation ogmetoder fra klinikkens leder og løbende at afrapportere ved indsendelse afjournaler til embedslægen. Baggrunden var, at der ved to lejligheder var udtalten alvorlig kritik af hans operative behandling fra Patientklagenævnet. Retslæ-gerådet blev hørt i den ene af sagerne og tilsluttede sig kritikken. Speciallægenaccepterede påbuddet ved et møde i Sundhedsstyrelsen, men overholdt ikkede aftalte kontrolforanstaltninger. Sundhedsstyrelsen anmodede herefter imedfør af den dagældende bestemmelse i centralstyrelseslovens § 6, stk. 2,Retslægerådet om en udtalelse, og rådet svarede, at manglende overholdelseaf de givne påbud ville kunne indebære fare for patienter og henviste til denkonkrete vurdering, rådet havde foretaget i den ene af de to klagesager. Efteren høring af speciallægen indstillede Sundhedsstyrelsen til Indenrigs- ogSundhedsministeriet, at speciallægen blev frataget autorisation til at udøve allægelig virksomhed. Ministeriet fik ikke medhold ved landsretten, der frifandtspeciallægen. Også ved behandlingen i landsretten blev der stillet spørgsmåltil Retslægerådet. Højesteret fandt efterfølgende, at påbuddet var at ansesom et lempeligere alternativ til en delvis indskrænkning af speciallægensvirksomhedsområde, at Retslægerådets erklæring i sagen ikke omfattede detefterfølgende journalmateriale, som indgik i myndighedernes vurdering, og aten tilsidesættelse af påbuddet derfor ikke kunne føre til, at speciallægen blevfrataget retten til at udøve al lægegerning. Højesteret stadfæstede såledeslandsrettens dom (dissens 3/2).(j.nr. E 11889)Retslægerådet har udtalt sig flere gangevedrørende speciallæge O.I forbindelse med Patientklagenævnetsbehandling 2001- 2003 af en klagefra en patient, der mente sig forkertopereret af speciallægen, besvaredeRetslægerådet 09.07.02 et spørgetemamed følgende 6 spørgsmål.”Spørgsmål 1:Var det en fejl, at speciallæge O den 1. fe-bruar 2001 fandt indikation for at tilbydeNN behandling i form af laminectomi påvenstre L4/L5 niveau?Patienten fik den 01.02.01 foretagetlaminectomi i lænden L4. I forløbet lig-ger forud en gennemgang af to uafhæn-gige speciallæger, som ikke beskriverforandringer, der kan afhjælpes medlaminectomi. Billeddiagnostik forudfor indgrebet viser ikke forandringer,der normalt kan afhjælpes med detpågældende indgreb. Operatøren harikke foretaget en objektiv gennemgang,der berettiger indikationsstillingen, ogud fra de symptomangivelser og objek-tive fund, der er angivet af de ovenfor

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbudangivne speciallæger, findes indgrebetikke indiceret. Retslægerådet finderderfor ikke, at der var indikation for attilbyde NN det pågældende indgreb.Spørgsmål 2:Var det en fejl, at speciallæge O den 1. fe-bruar 2001 fandt indikation for at tilbydeNN denervering af facetled bilateralt på TH10 til L2 niveau?Facetledsdenervering er vidtgåendeforladt, og kan ikke anses for en stan-dard behandlingsform. De af patientenangivne gener forud for indgrebet varsmerter i højre femur gående op i hof-ten, ubehagelig fornemmelse i venstreben og strammende fornemmelsersamt styringsbesvær. Der var ikke sikreobjektive forandringer. På baggrundaf dette finder Retslægerådet det ikkedokumenteret, at der var indikation foroperation på T10-L2 niveau, og findersamlet ikke, at indgrebet var berettiget.Spørgsmål 3:Var det en fejl, at speciallæge O den 1. fe-bruar 2001 fandt indikation for at tilbydeNN en decompression af nervus cutaneusinterthoracalis bilateralt?Dekompression af de nævnte nerverer ikke en internationalt accepteretlægefaglig behandlingsform af uspeci-fikke smertetilstande som her angivet.Der findes ikke ud fra beskrivelser afpatientens symptomer og fund, angivetaf to uafhængige speciallæger forudfor indgrebet, forandringer, som ifølgeRetslægerådets opfattelse kan afgiveindikation for det pågældende indgreb.Retslægerådet anser det derfor ikke26for lægefagligt korrekt at tilbyde detpågældende indgreb.Spørgsmål 4:Er indgrebene anført under punkt 2 og 3anerkendte behandlingsmetoder?Se svar på spørgsmål 2 og 3.Spørgsmål 5:Blev operationen den 1. februar 2001udført i overensstemmelse med almindeliganerkendt standard?Indgrebet er ikke ud fra de givne op-lysninger velindiceret. Operationsbe-skrivelsen er ufyldestgørende, og deter derfor vanskeligt at bedømme dentekniske standard af indgrebet. Rets-lægerådet skønner imidlertid ikke, atindgrebet, som det fremstår beskrevet,lever op til nutidig lægefaglig tekniskproceduremæssig standard.Spørgsmål 6:Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledningtil bemærkninger?Nej, idet det skal præciseres, at spørgs-målene 1, 2 og 3 besvares bekræf-tende”.Patientklagenævnet fandt grundlag forat kritisere O for hans behandling afNN jf. lægelovens § 6. Nævnet fandt,at speciallæge O ikke havde levet op tilnormen for almindeligt anerkendt fag-lig standard ved sin behandling af NNpå ….klinikken den 1. februar 2001.I november 2004 fremsendte Sund-hedsstyrelsen en anmodning om en

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbududtalelse fra Retslægerådet i anledningaf en autorisationssag mod O underhenvisning til den dagældende lov omsundhedsvæsenets centralstyrelse, § 6,stk.2. Da rådet ikke fandt det klart,hvad der ønskedes en udtalelse om,anmodede rådet om en konkretiseringaf, hvilke lægelige forhold Sundheds-styrelsen ønskede, at Retslægerådetskulle vurdere og udtale sig om. Sund-hedsstyrelsen fremsendte herefter etpræciseret spørgetema den 13.12.04,og Retslægerådet besvarede spørgete-maet ved rådets udtalelse af 28.01.05som følger:”Med tilbagesendelse af sagen vedrø-rende O, skal Retslægerådet udtale, atdet forhold, at speciallægen ikke haroverholdt de af Sundhedsstyrelsengivne påbud, vil kunne indebære enfare for patienter, jf. herved blandtandet rådets udtalelse af 09.07.02 tilSundhedsvæsenets Patientklagenævni en sag vedrørende NN”.Efter en høring af speciallæge O ind-stillede Sundhedsstyrelsen 11.05.05 tilIndenrigs- og Sundhedsministeriet, atspeciallæge O blev frataget sin autori-sation som læge, fordi han ikke havdeoverholdt Sundhedsstyrelsens påbud.Man henviste her til embedslægensredegørelse og til Retslægerådets ud-talelse nævnt ovenfor. Ministeriet badderefter Kammeradvokaten om at ind-lede sag ved landsretten om fratagelseaf O´s autorisation i medfør af dendagældende bestemmelse i Central-styrelseslovens § 5a, stk. 5, jf. § 6, stk.3.Under sagens behandling i VestreLandsret blev der stillet Retslægerådeten række spørgsmål fra Kammerad-vokaten (spørgsmål A-C) og fra O´sadvokat (spørgsmål 1-4 med mangeunderspørgsmål). Retslægerådetfandt anledning til nogle præciserendebemærkninger og svarede 14.03.08således:”Indledningsvist skal anføres, at Rets-lægerådet har forstået sagen således: Påbaggrund af to afgørelser i Patientkla-genævnet (17.03.03 og 11.12.01), hvorafførstnævnte sag havde været forelagtRetslægerådet (E-11899, NN, udtalelseaf 09.07.02) fandt Sundhedsstyrelsendet nødvendigt at udstede påbud tilspeciallæge O, fordi der var udtalt al-vorlig kritik. Sundhedsstyrelsens påbudblev meddelt 20.01.04 og indebar, atspeciallæge O skulle føre ordnet jour-nal, og at operationsindikationer (be-grundelse for operationer) altid skullekonfereres med en anden speciallægeforud for et operativt indgreb. Denneanden speciallæge skulle med sin un-derskrift tilkendegive, at han var enigi indikation og fremgangsmåde. Des-uden skulle der efterfølgende indsendesredegørelser til embedslægen efteroperation. Retslægerådet har forstået,at speciallæge O ikke har overholdtpåbuddet, og at Sundhedsstyrelsenherefter på denne baggrund har tagetskridt til at begrænse eller inddragespeciallæge O´s autorisation. Som kræ-vet i lovgivningen blev dette meddeltRetslægerådet med anmodning om enudtalelse.

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbudRetslægerådets rolle i sager om inddra-gelse af autorisation på grund af mang-lende overholdelse af påbud er mindreklar. Sædvanligvis meddeler rådet i sitsvar en generel forståelse for, at mang-lende overholdelse af påbud har kon-sekvenser, når der ikke er fremsendtsagsakter med konkrete spørgsmål. Iden foreliggende sag havde Retslæge-rådet imidlertid tidligere taget stillingtil speciallæge O´s operationsmetoderi forbindelse med sagen E-11899. Somdet fremgår, fandt Retslægerådet, atsåvel operationsindikation som deanvendte operationsmetoder var fejlag-tige. Denne alvorlige kritik er baggrundfor rådets stillingtagen.Efter disse indledende bemærkningerskal rådet besvare de stillede spørgsmålsåledes:Spørgsmål A:Retslægerådet anmodes om at uddybe besva-relsen af 28.01.05 (bilag 16) og herunderat oplyse, om den skal forstås således, atder primært henvises til Sundhedsstyrelsenspåbud af 20. januar 2004 (bilag 10),hvor det er påbudt sagsøgte at føre ordnedeoptegnelser i henhold til gældende reglerherfor, herunder at foretage beskrivelse afindikationen for det påtænkte indgreb,gennemgå eventuel foreliggende billeddia-gnostisk materiale og beskrive den planlagteteknik/fremgangsmåde ved operationen, ogat henvisningen til rådets udtalelse af 09.juli 2002 således er sekundær.Sundhedsstyrelsens påbud har, efterRetslægerådets opfattelse, været be-grundet i hensyn til patienters sikker-hed, jævnfør det ovenfor anførte.Spørgsmål B:Såfremt spørgsmål A besvares bekræftende,anmodes Retslægerådet ligeledes om atmeddele, om det uændret er Retslægerådetsopfattelse, at overtrædelse af det meddeltepåbud vil kunne indebære en fare for pa-tienter.Spørgsmålet er vanskeligt at besvare,når indholdet af speciallæge O´sfremtidige faglige virksomhed ikke erbeskrevet. Hvis virksomheden fort-sætter uændret fra tidligere, er svaretbekræftende.Spørgsmål C:Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledningtil bemærkninger?Nej.Spørgsmål 1:Det fremgår af Retslægerådets udtalelseaf 28.01.05 jf. sagens bilag 16 at Retslæ-gerådet vurderer, at sagsøgtes manglendeoverholdelse af det af Sundhedsstyrelsenafgivne påbud af 20.01.04 jf. bilag 10, vilkunne indebære fare for patienter.Retslægerådet henviser blandt andet tilRetslægerådets udtalelse af 09.07.2002(rådets E 11889) til SundhedsstyrelsensPatientankenævn i en sag NN.Retslægerådet bedes konkret angive og oplyseom vurderingen alene er foretaget med bag-grund i sagen vedrørende rådets udtalelseaf 09.07.2002 vedrørende behandlingen afNN eller om der foreligger andre lægefagligeforhold eller forhold i øvrigt der ligger tilgrund for Retslægerådets vurdering.

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbudI bekræftende fald at der foreligger andresager/lægelige forhold end sagen vedrørendeNN der ligger til grund for Retslægerådetsvurdering af 28.01.05, bedes Retslægerådetangive hvilke sager der i så fald er tale om.Der henvises til det indledningsvistanførte og til svaret på spørgsmål A.Spørgsmål 2:Retslægerådet bedes nærmere beskrive ogredegøre for på hvilke konkrete punkter medhenvisning til den/de relevante sager der be-grunder, at sagsøgtes manglende overholdelseaf det af Sundhedsstyrelsen givne påbud vilkunne indebære en fare på patienter.Der henvises til det indledningsvistanførte.Spørgsmål 3:Såfremt det er Retslægerådets opfattelse atRetslægerådets besvarelse af 28.01.2005enten alene, i det væsentlige eller også byggerpå Retslægerådets udtalelse af 09.07.2002bedes Retslægerådet besvare følgende spørgs-mål vedrørende Retslægerådets udtalelse af09.07.2002.Ad spørgsmål 3.1.a)Retslægerådet bedes oplyse og beskrive hvilkeobjektive og subjektive fund der skal foreliggehos en patient for at et operativt indgrebi form af laminectomi på venstre L4/L5niveau antages at være indiceret.Spørgsmålet har en almen karakter, ogder henvises til lægefaglig litteratur omemnet. Der kan dog svares, at indgrebetkun bør foretages ved tegn på nerve-indeklemning af 5. nerverod i venstreben, med radikulære udfald, det vil sigepareser, sensoriske udfald eller smertersvarende til rodens forløb. Smerter iryg er ikke en indikation/begrundelse.Ad spørgsmål 3.2.a)Det fremgår af Retslægerådets besvarelseaf spørgsmål 2 at facetledsdenervering ervidtgående forladt, og kan ikke anses forstandard behandlingsform.Ad spørgsmål 3.2.b)Retslægerådet bedes oplyse årsagen til atfacetledsdenervering vidtgående er forladt,herunder om dette skyldes manglende erfa-ring i anvendelsen eller metoden har vist sigat være uvirksom.Ad spørgsmål 3.2.a og 3.2.b:Det er Retslægerådet bekendt, atfacetledsdenervering blev forsøgtsom behandling af lændesmerter påNeurokirurgisk afdeling Rigshospitaletfor 20-30 år siden, men at man opgavdenne behandling, formentlig på grundaf utilfredsstillende effekt.Ad spørgsmål 3.2.c)Retslægerådet bedes beskrive hvorledes meto-den foretages samt oplyse hvor ofte og i hvilketilfælde man stadig anvender facetledsdener-vering, herunder om metoden Retslægerådetbekendt anvendes internationalt.I den aktuelle sag er det ikke nærmerebeskrevet, hvorledes denerveringener foretaget, bortset fra, at det er sketved åben kirurgi, altså ved at facetled-dene er frilagt, således at man kunne sedem, og at der derefter er skrabet på

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbuddem med et skarpt instrument. Dennemetode må betegnes som usædvanligog belastende for patienten. Den me-tode, som ellers beskrives, indebæreren koagulation af nerverne til facet-leddet gennem en probe eller kanyle,som indføres røntgenvejledt. Dennemetode anvendes fortsat på nogle kli-nikker flere steder i verden, men kanikke betegnes som en fremtrædendebehandling af lændesmerter. Anven-delsen af metoden forudsætter enomhyggelig vurdering af den enkeltepatients chancer for et godt resultat,specielt en blokering af nerverne medlokalbedøvelse, som skal have effekt,hvis denerveringen skal foretages.Ad spørgsmål 3.2.d)Det fremgår af Sundhedsvæsenets Patient-klagenævn jf. bilag 4 side 3.1 fremgår at TH10-12 blev overskåret med skarp rougine(facetledsdenervering) bedes Retslægerådetoplyse om der ved facetledsdenerveringforetages overskæring eller afskrabning afnerver.Hensigten med indgrebet har været atdestruere de nerver, som forsyner facet-leddene ved at skrabe på disse. Der eringen mulighed for at kontrollere, omdet er lykkedes.Ad spørgsmål 3.2.e)Det fremgår i sagen at NN i 1999 blevopereret for discusprolaps. Retslægerådetbedes oplyse om en uhelbredt discusprolaps iryg kan medføre eller har været medvirkendeårsag til eller fremskynde facetleds syndrom.Facetledssyndrom er ikke nogen vel-beskrevet entydig diagnose med klar30sygdomsbeskrivelse eller patogenetiskårsag. En prolaps kan ikke forårsageen facetlidelse, men sygdom i diskusog facetleddene kan være en del afsamme degenerative lidelse i lænden.Retslægerådet skal bemærke, at derikke forelå en uhelbredt diskusprolaps.Ad spørgsmål 3.2.f)Retslægerådet bedes oplyse og beskrive hvilkeforhold – objektive og subjektive fund - derskal foreligge hos en patient for at det anta-ges at der er indikation for operative indgrebi form af facetledsdenervering.Der er ikke, efter de voterendes skøn,klare indikationer for dette indgreb.De klinikker, som beskæftiger sig medfacetledsdenervering, behandler pa-tienter med kroniske rygsmerter, somforsvinder ved blokade af facetleddene.Ad spørgsmål 3.3.a)Det fremgår af Retslægerådets besvarelseaf spørgsmål 3 at dekompression af nervuscutaneus interthoracalis bilateralt ikke er eninternational accepteret lægefaglig behand-ling af uspecifikke smertetilstande.Retslægerådet bedes oplyse og beskrive hvilkeforhold -objektive og subjektive fund der skalforeligge hos en patient for at det antagesat det er lægefaglig korrekt at tilbyde detpågældende indgreb.Det pågældende indgreb er uhyresjældent udført, og der ligger ikke fasteog klare retningslinier for indikations-stilling. Det er teoretisk oplagt, at etindgreb mod en enkeltstående nervei thoraxvæggen forudsætter en kliniskog gerne billeddiagnostisk dokumen-teret påvisning af indeklemning af den

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbudrelevante nerve. Det skal bemærkes, atnavnet ikke følger almindelig nomen-klatur, men Retslægerådet har svaretud fra den antagelse, at der er tale omen intercostalnerve.Ad spørgsmål 5.a)Retslægerådet bedes nærmere redegøre for ogbeskrive på hvilke punkter den af sagsøgteforetagne operationsbeskrivelse er ufyldest-gørende.Retslægerådet bedes oplyse hvor lang tidder går fra operative indgreb som foretagetaf sagsøgte overfor NN den 01.02.2001 ogindtil der kan opnås klarhed over resultatetaf operationen.Der foreligger ingen beskrivelse afpatoanatomiske fund ved operationeneller nærmere beskrivelse af opera-tionens forløb, endsige procedurenved udførelsen. Spørgsmål af dennekarakter kan kun besvares ved stan-dardindgreb. Da den udførte operationer enestående, kan spørgsmålet ikkebesvares.Spørgsmål 4:Såfremt det lægges til grund at sagsøgte af-står fra at udføre facetledsoperationer bedesRetslægerådet oplyse hvorvidt Retslægerådetfastholder sin vurdering af 28.01.2005 jf.bilag 16.Retslægerådets konkrete kritik i sa-gen E 11889 vedrørte også andet endfacetledsoperationer og rådet menersåledes, at et påbud som beskreveter begrundet i hensyn til patientsik-kerheden”.Landsrettens afgørelse:Landsretten lagde til grund, at Patient-klagenævnet i to tilfælde berettigethavde udtalt kritik, og at Retslægerådet,der havde afgivet udtalelse til brug forsagen mod NN desuden efterfølgendehavde udtalt, at der i denne sag vartale om en alvorlig kritik. Landsrettenudtalte endvidere, at den fandt detgodtgjort, at der var udvist alvorligeller gentagen kritisabel adfærd. Påden baggrund fandt landsretten, atbetingelserne for at udstede det givnepåbud var opfyldt.Videre fandt landsretten det efter bevis-førelsen godtgjort, at O fortsatte med atoperere efter meddelelsen af påbuddetuden at efterleve vilkårene heri omkontrol med indikationsgrundlag ogoperationsmetode. Endvidere fandtesdet godtgjort, at O´s journalføring fort-sat var mangelfuld, ligesom han undlodløbende at indsende journalmaterialet.Da Retslægerådet havde udtalt, at detville kunne indebære en fare for patien-ter, hvis O uændret fortsatte med denvirksomhed, der havde givet anledningtil påbuddet, anså landsretten det forgodtgjort, at det var påkrævet, at dennevirksomhed blev bragt til ophør.Landsretten anførte videre, at dendagældende bestemmelse i Centralsty-relseslovens § 5 a, stk. 5, hvorefter ensundhedsperson kan fratages autorisa-tionen, hvis vedkommende ikke efter-kommer et påbud efter stk. 3, 1. pkt.,må imidlertid i overensstemmelse meddet almindelige forvaltningsretsligeproportionalitetsprincip forstås således,at der, hvis et påbud ikke efterleves,skal foretages en konkret vurdering af,om der er behov for en autorisations-31

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbudfratagelse, eller om en indskrænkningaf virksomhedsområdet er tilstrækkeligfor at opnå det ønskede resultat.Landsretten fandt det ikke godtgjort,at det var nødvendigt at fratage O´sautorisation som læge for at bringeden virksomhed, som påbuddet om-fattede, til ophør. Det bemærkedesherved, at den omstændighed, at Oundlod at efterkomme påbuddet, somalene indebar en delvis indskrænkningi hans virksomhed som læge, ikke isig selv godtgjorde, at der var behovfor, at han blev afskåret fra at udøveal lægegerning. Idet der i øvrigt ikkevar fremkommet oplysninger, dergodtgjorde nødvendigheden heraf, toglandsretten O´s påstand om frifindelseoverfor påstanden om frakendelse af alautorisation til følge.Ministeriet blev dømt til at betale sa-gens omkostninger for landsretten medi alt 60.000 kr. til O.Højesterets afgørelse og begrundelse:Højesteret stadfæstede landsrettensdom, dog med dissens fra to ud af femdommere.Tre af Højesterets dommere lagdeblandt andet til grund, at Sundheds-styrelsen som følge af de to afgørelserfra Patientklagenævnet overvejedeat foretage en indskrænkning af O´svirksomhedsområde i medfør af dendagældende bestemmelse i § 5 a, stk.3, 2. pkt. i loven om sundhedsvæsenetscentralstyrelse, men ikke at fratageO retten til at udøve al lægegerning.Styrelsen valgte imidlertid alene detlempeligere alternativ at udstede på-buddet af 20. januar 2004.Den gennemgang af O`s journalop-tegnelser for tiden 20. januar 2004 til15. juni 2006, som Sundhedsstyrelsenhavde foretaget, var af 12. april 2007.Journaloptegnelserne og Sundhedssty-relsens kritik heraf indgik således ikkei det materiale, som dannede grundlagfor den erklæring af 28. januar 2005,som Retslægerådet havde afgivet tilbrug for fratagelsessagen i medfør aflovens § 6, stk. 2.Efter flertallets opfattelse angik Retslæ-gerådets besvarelse af spørgsmålene tilbrug for landsrettens behandling i detvæsentlige betydningen af O`s tilside-sættelse af påbuddene vedrørende hansudøvelse af operationsvirksomhed.Henset hertil og i øvrigt af de grunde,der var anført af landsretten, tiltrådteflertallet, at der ikke som følge af O`stilsidesættelse af påbuddet af 20. januar2004, der efter i det væsentlige måanses at angå kirurgiske indgreb ogjournalførelse i forbindelse hermed,var grundlag for at fratage ham rettentil at udøve al lægegerning.Mindretallet fandt blandt andet, atforelæggelsen for Retslægerådet havdeomfattet hele sagen, herunder O`s ne-gligering af det meddelte påbud, og atsagen om autorisationsfratagelse nokså meget var begrundet i dette forhold.Da O ved sin vedholdende negligeringaf det meddelte påbud havde mislig-holdt den særlige status, der fulgte afhans autorisation som læge, og da for-holdet samtidigt udgjorde en alvorlighindring for tilsynsmyndighederne ideres arbejde med at varetage hensynettil patientsikkerheden, fandtes det be-

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbudrettiget at fratage O retten til at udøveal lægegerning jf. den dagældendebestemmelse i loven om sundheds-væsenets centralstyrelse § 5 a, stk.5.Mindretallet stemte derfor for at tageIndenrigs- og Sundhedsministerietspåstand til følge.Afgørelsen blev truffet efter stem-meflertallet, og ministeriet blev dømttil at betale sagens omkostninger forHøjesteret med 20.000 kr. til O.Kommentar:En autoriseret sundhedsperson kanblandt andet fratages sin autorisation,såfremt den pågældende må antages atvære til fare for andre mennesker pågrund af udvist grov forsømmelighedved udøvelsen af hvervet, ikke vil givede nødvendige oplysninger for vurde-ringen heraf eller ikke vil efterkommepåbud fra Sundhedsstyrelsen om atændre den kritisable virksomhed. På-bud om ændringer kan fremkommesom led i en gensidig aftale mellemSundhedsstyrelsen og sundhedsper-sonen. Finder Sundhedsstyrelsen,at autorisationen skal fratages ellervirksomheden indskrænkes, afgiverStyrelsen en indstilling til Indenrigs- ogsundhedsministeren om det. Forindenskal Sundhedsstyrelsen indhente enskriftlig erklæring fra Retslægerådet,og sundhedspersonen skal inden 14dage erklære, om sagen ønskes afgjortved dom, eller om den kan afgøres afministeren. Hvis en sådan erklæringikke fremkommer indbringes sagen fordomstolene.Retslægerådet skal således i disse sager- om muligt - udtale sig. Udtalelsenmå vedrøre, om sundhedspersonen isin virksomhed har været til fare forpatienterne. Rådet bør ikke udtale sigdirekte om selve den juridiske afgø-relse, da afgørelsen alene hviler hosdomstolene. Dette er i overensstem-melse med, at Retslægerådet ikkeudtaler sig direkte om beslutninger,der beror hos andre myndigheder,idet Rådets opgave alene er at afgivelægevidenskabelige og farmaceutiskeskøn til offentlige myndigheder i sagerom enkeltpersoners retsforhold. Hertilkommer, at det ville være overordent-ligt uhensigtsmæssigt, hvis der i forlø-bet af den juridiske proces blev stilletnye spørgsmål til Retslægerådet, somallerede på et forudgående tidspunkthavde givet en mening til kende omautorisationsfratagelsen.I autorisationssager henvender Sund-hedsstyrelsen sig sædvanligvis til Rets-lægerådet med en kortfattet anmodningom en udtalelse. Hvis der med henven-delsen følger lægelige sagsakter, der gørdet muligt for Retslægerådet at vurdereden faglige virksomhed, er rådet i over-ensstemmelse med sædvanlig praksis istand til at afgive et lægevidenskabeligtskøn over eventuelle farer for patien-terne jf. det ovenfor anførte. Retslæ-gerådets rolle i sager om inddragelseaf autorisation på grund af manglendeoverholdelse af påbud er dog ofte van-skelig at udfylde, som det også omtalesi rådets indledende bemærkningertil spørgetemaet fra Vestre Landsret.Uklarheden fremkommer især ved,at Sundhedsstyrelsen ikke ledsagersin anmodning om en udtalelse medkonkrete spørgsmål og ikke fremsenderjournaler eller andet materiale, der gør33

Bevarelse af autorisation som læge trods manglende overholdelse af påbuddet muligt at svare specifikt. I den be-skrevne sag anmodede Retslægerådetom en konkretisering, men i Styrelsensefterfølgende præcisering nævntes kun,at man ønskede vurderet om virksom-heden var til fare for patienterne. Dervar ingen ledsagende sagsakter fra denperiode, hvor O havde ageret uden atoverholde det, han havde aftalt medSundhedsstyrelsen. Retslægerådethavde dog som omtalt noget kendskabtil O´s operative virksomhed fra entidligere periode, hvor rådet i forbin-delse med en klagesag havde besvaretspørgsmål fra Patientklagenævnet.Rådet måtte således til dels basere sinbesvarelse på forhold, der lå forud fordet udstedte påbud.Dette har utvivlsomt haft en stor be-tydning og har gjort sagsbehandlingenvanskeligere i alle led. Det fremgår, atdomstolene tillægger Retslægerådetserklæring stor vægt, og Højesteretfremhæver direkte, at ”den gennem-gang af O´s journaloptegnelser for tiden20. januar 2004 til 15. juni 2006, somSundhedsstyrelsen har foretaget, er af12. april 2007. Journaloptegnelserne ogSundhedsstyrelsens kritik heraf indgårsåledes ikke i det materiale, som dannergrundlag for den erklæring af 28. januar2005, som Retslægerådet har afgivet tilbrug for fratagelsessagen i medfør aflovens § 6, stk. 2”. Videre udtrykkes,at det er Højesterets opfattelse, at rå-dets udtalelser til brug for landsrettensbehandling i det væsentlige vedrørerO´s operative virksomhed.På den baggrund kan det næppeoverraske, at domstolene ikke fandtdet godtgjort, at det var nødvendigt atfrakende O retten til at udøve alle for-mer for lægegerning for at bringe denvirksomhed, som påbuddet omfattede,til ophør. Som sagen var anlagt, havdedomstolene ikke mulighed for at træffebestemmelse om en delvis virksom-hedsindskrænkning, og O frifandtesi det hele. Forløbet illustrerer, at dethavde været at foretrække at inddrageRetslægerådet i vurderingen af det læ-gelige materiale, der var lagt til grundfor Sundhedsstyrelsens indstilling.Det bør derfor fremover overvejes, omdet ikke findes mest hensigtsmæssigtat stille konkrete spørgsmål til Retslæ-gerådet i alle autorisationssager, ogsåi sager, der alene vedrører spørgsmålom manglende overholdelse af påbud,og samtidigt at fremsende samtlige delægelige akter, som er lagt til grund formyndighedens afgørelse.Disse overvejelser er helt i tråd medkommentarerne i artiklen ”Ukonkretespørgsmål til Retslægerådet” s.7 ff. idenne årsberetning, og der henvises tilden for en yderligere diskussion.

En sag om mulig lægefejl iforbindelse med operationEn 56 årig kvinde blev i juli 2007 opereret for et bugvægsbrok med laparo-skopisk teknik (kikkertoperation). Operationen forløb glat ligesom den førsteperiode efter operationen. 1½ måned senere blev hun indlagt igen på grund afsmerter nedadtil i maven. Sygdomsbilledet blev tolket som blærebetændelseog relevant behandling startet. På grund af vedvarende smerter blev hungenindlagt 1 uge senere, og da en CT-scanning viste luft i bughulen, blev hunopereret akut. Det viste sig, at der var gået hul på tyktarmen to steder medderaf følgende svær bughindebetændelse. Det meste af tyktarmen blev fjernet(subtotal kolektomi), og tarmen blev lagt frem som stomi. Det efterfølgendeforløb var kompliceret med blodforgiftning (sepsis), og hun måtte gennemgåadskillige operationer før betændelsen var nedkæmpet og sårene helede.På opfordring af de behandlende læger blev sagen indbragt for Patientforsikrin-gen, der afviste, at kvinden var berettiget til erstatning ifølge loven. Denne afgø-relse blev anket til Patientskadeankenævnet, der tiltrådte Patientforsikringensafgørelse.(j.nr. 50E/E1-04063-2010). Sagen er ikke afgjort ved domstolene..I forbindelse med en efterfølgende saganlagt mod Patientskadeankenævnetblev der stillet følgende 5 spørgsmåltil Retslægerådet:”Spørgsmål 1:Retslægerådet anmodes om at oplyse, omoperationen af sagsøger den 3. juli 2007 blevudført i overensstemmelse med almindeligtanerkendte retningslinjer.Retslægerådet bedes begrunde sit svar.Operationen 03.07.07 blev udført ioverensstemmelse med anerkendteretningslinjer. Der blev anvendt korrektteknik til etablering af pneumoperito-neum og anlæggelse af operationsporte.Brokket blev korrekt frilagt, og anlæg-gelse af net er udført korrekt.Spørgsmål 2:Retslægerådet anmodes om at oplyse, om detefterfølgende behandlingsforløb, herunder iforbindelse med undersøgelserne på Regions-hospitalet Randers den 13. august 2007 og19.-21. august 2007 er i overensstemmelsemed almindeligt anerkendte retningslinjer.Retslægerådet bedes herunder oplyse, hvor-vidt der på baggrund af disse undersøgelsersamt sagsøgers klager var indikation forat iværksætte behandling og/eller eventueltyderligere undersøgelser på et tidligere tids-punkt end ved det operative indgreb den 21.august 2007, og i givet fald beskrive hvilke.Retslægerådet bedes begrunde sit svar.Ved indlæggelserne 13.08.07 og19.08.07 – 21.08.07 blev sagsøger un-

En sag om mulig lægefejl i forbindelse med operationdersøgt og behandlet efter almindeligtanerkendte retningslinjer. 13.08.07 varder ikke tegn til alvorlig komplikation.Sygdomsbilledet kunne forklares udfra en blærebetændelse. Væsentligsteoplysning er, at der ikke var tegn tilirritation af bughinden (peritonealreaktion). 19.08.07 blev der foretagetCT-scanning af abdomen. Denne visteikke tegn til alvorlig komplikation,men kun svær forstoppelse. Der bleviværksat relevant behandling af dette.Spørgsmål 3:Er sagsøgerens tarmperforation en følge af:•Operationen den 3. juli 2007•Behandlingsforløbet efter opera-tionen den 3. juli 2007•Svær obstipation i forbindelsemed divertikel-sygdom i tarmen•Spontanskade•Andre forholdRetslægerådet bedes angive graden af sand-synlighed (om muligt angivet i procent).Retslægerådet bedes begrunde svaret. Hvisder er tvivl om årsagssammenhængen, bedesRetslægerådet forklare og begrunde, hvoridenne tvivl består.Det er helt usandsynligt, at tarmper-forationerne var en følge af operatio-nen 03.07.07. Hvis tarmen var blevetbeskadiget ved operationen, ville derhave været to muligheder: 1. Umid-delbar perforation med deraf følgendebughindebetændelse. Dette ville havegivet symptomer inden for det førstedøgn efter operationen. 2. Tildækketperforation. Dette ville enten ingensymptomer have givet eller ville haveresulteret i abscesdannelse (byld).Symptomer fra denne ville have vist siginden for den første uge. I dette tilfældegik der 48 dage fra den laparoskopiskeoperation, til der opstod perforation aftarmen. Der var ikke tegn til absces vedoperationen 21.08.07, hvor tarmperfo-rationen blev påvist.Det faktum, at tarmen var perforeretto forskellige steder, taler også imod,at der var tale om læsioner opstået iforbindelse med den primære ope-ration 03.07.07. Tarmperforationerneer således opstået af årsag, som ikkeer relateret til operationen 03.07.07.Det må anses for mest sandsynligt, atperforationerne opstod som følge afsvær obstipation, muligvis i forbindelsemed divertikelsygdom. En anden muligforklaring er, at der er opstået iskæmi(dårlig blodforsyning) af colon (tyktar-men) og deraf følgende perforationer.Spørgsmål 4:Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt sagsø-gers sygdomsforløb efter henholdsvis opera-tionen den 3. juli 2007 og operationen den21. august 2007 har været sædvanlige.Retslægerådet bedes herunder oplyse, hvor-vidt en sygdom af de pågældende arter, hen-holdsvis bugvægsbrok og tarmperforation,samt operationerne herfor indebærer enrisiko for, at patienten får de følger, sagsøgerhar fået blandt andet i form fjernelse af tyk-tarm og af permanent stomi. Retslægerådetbedes om muligt angive, hvor ofte disse følgerindtræder.Retslægerådet bedes begrunde sit svar.36

En sag om mulig lægefejl i forbindelse med operationForløbene efter begge operationer harikke været usædvanlige. De to forløbmå opfattes som værende uafhængigeaf hinanden. Perforation af tyktarmenog deraf følgende svær bughindebetæn-delse er en tilstand, som er forbundetmed stor dødelighed (cirka 20 %). Depatienter, som overlever, vil altid fåen stomi. Hos langt de fleste (>90 %),hvor det meste af tyktarmen er fjernet,vil stomien være permanent (blivende).Spørgsmål 5:Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledningtil bemærkninger?Nej”.Kommentar:Der ydes erstatning i henhold til Pa-tientforsikringen, hvis en skade medovervejende sandsynlighed er indtrådtsom en komplikation til undersøgelseeller behandling, og komplikationen ermere omfattende, end hvad patientenmed rimelighed må tåle.Det centrale element i den konkretesag var, om tarmperforationen var enfølge af brokoperationen. Lægerne fraden afdeling, der behandlede brok-ket, havde foreslået, at man gav demskylden for forløbet. Retslægerådet varenig med både Patientforsikringen ogPatientskadeankenævnet i, at der ikkevar tale om en komplikation til denlaparoskopiske brokoperation. Denblev foretaget 48 dage før tyktarmsper-forationen indtrådte, som derfor måtteopfattes som en selvstændig sygdom.Læger skal på opfordring kunne rådgi-ve om mulige klageveje mv. Klagesagerkan imidlertid være meget belastende,og vil ofte fastholde de involverede i etlangt forløb, der i sig selv kan forværretilstanden. Det må derfor vurderes i denaktuelle sammenhæng, om lægen skaltage initiativ og af egen drift opfordreen patient til at klage.Den lægelige rådgivning må underalle omstændigheder være professio-nel og uhildet. Man kan ikke lade sitgode hjerte løbe af med sig og modbedre vidende postulere eller attesteresammenhænge eller sygdomme, derikke eksisterer for at skaffe økonomiskerstatning. Dette ville i givet fald kunneindebære en konflikt med både autori-sationsloven (§ 17 m.fl.) og straffeloven(§ 163 m.fl.).Den lægelige rådgivning i denne sag erikke nærmere efterforsket ifølge sags-akterne. Man må tro, at der alene ertale om en uprofessionel indsats, hvorman af et rent hjerte har troet på enmulig sammenhæng mellem brokope-rationen og de senere tyktarmslidelserog formentlig derfor har foreslået pa-tienten at klage.Fra den 1. januar 2011 er der medoprettelsen af Patientombuddet skabten ny samlet adgang for patienter,som ønsker at klage over den fagligebehandling i det danske sundhedsvæ-sen. Patientombuddet behandler ogsåklager over tilsidesættelse af patientret-tigheder og klager over Patientforsik-ringens afgørelser om erstatning.Med etableringen af Patientombuddetstyrkes patienternes retsstilling med37

Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets RetsudvalgI forbindelse med besvarelse af spørgsmål 420-422 fra Folketingets Retsudvalghar Justitsministeriet indhentet udtalelser fra Retslægerådet og Rigsadvokaten,og Justitsministeriet har på baggrund af disse udtalelser besvaret de stilledespørgsmål som følger.”Spørgsmål nr. 420 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del):”Er ministeren enig i udtalelser fra flerepsykiatere fra retspsykiatrien, i artiklen:Retspsykiatrien skal kunne videresende raskekriminelle, fra Altinget fra den 2. december2010?”Svar:I en artikel offentliggjort på hjemmesi-den Altinget.dk den 2. december 2010er to overlæger citeret for at sige, atnogle kriminelle bliver erklæret for psy-kisk syge og idømt behandlings- ellerforvaringsdom, uden at de er psykisksyge, og at kriminelle i nogle tilfældeforsøger at opnå en behandlingsdomved at optræde som sindssyge.Ifølge artiklen mener den ene over-læge, at loven bør ændres, såledesat personer, der viser sig fejlagtigt atvære vurderet til at være sindssyge, fårkonverteret deres behandlingsdom tilen almindelig fængselsstraf.Justitsministeriet har til brug for be-svarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Retslægerådet,hvortil der henvises:”Det fremgår af straffelovens § 16, stk. 1,at personer, der på gerningstidspunktetvar utilregnelige på grund af sindssyg-dom eller tilstande, der må ligestilleshermed, ikke straffes. Som hovedregelvil de pågældende i stedet blive idømten psykiatrisk særforanstaltning, jf.straffelovens § 68.Som det fremgår, er betingelserne forstraffrihed, at retten finder en sigtetutilregnelig på grund af sindssygdomeller en hermed ligestillet tilstand pågerningstidspunktet. Det følger heraf,at der kan være personer, der varsindssyge på gerningstidspunktet, menefterfølgende ikke er sindssyge. Det kanf.eks. dreje sig om personer, der lideraf en stemningssindssygdom (bipolaraffektiv sindslidelse, tidligere benævntmanio-depressiv psykose), og som varenten (sindssygeligt) opstemte (mani-ske) eller (sindssygeligt) depressive pågerningstidspunktet, men som på grundaf psykiatrisk behandling fremtræderuden psykotiske symptomer på dettidspunkt, hvor en foranstaltningsdomskal fuldbyrdes. Der findes også andreformer for forbigående sindssygdom,herunder psykoser betinget af et mis-brug af euforiserende stoffer. Dissepersoner kan ligeledes fremstå uden

Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets Retsudvalgsindssygdomssymptomer på det tids-punkt, straffen skal fuldbyrdes.Det er Retslægerådets erfaring, at detundertiden opfattes som en fejl, atretspsykiatriske patienter med disseforbigående sindssygdomme er idømten psykiatrisk særforanstaltning, mendenne opfattelse er som anført ikke kor-rekt. Rådet skal tilføje, at de beskrevnepersoner som absolut hovedregel fort-sat har brug for psykiatrisk behandling.En anden gruppe retspsykiatriskepatienter, der undertiden fejlagtigtopfattes som ”raske”, er f.eks. rets-psykiatriske patienter, der lider afskizofreni, og som får det væsentligtbedre under psykiatrisk behandling.De pågældende kan så eventueltudvise en karakterafvigende adfærd,hvorefter den psykiatriske diagnosefejlagtigt ændres fra skizofreni til enpersonlighedsforstyrrelse. De pågæl-dende er umiddelbart fortsat psykisksyge om end ikke åbenlyst psykotiskeunder den givne behandling, som disseretspsykiatriske patienter utvivlsomtfortsat har behov for.Retslægerådet er bekendt med enkeltetilfælde, hvor en sigtet efter egne oplys-ninger har simuleret sindssyg ved enmentalundersøgelse for herved at bliveidømt en psykiatrisk særforanstaltning.I nogle tilfælde har de pågældendefaktisk været sindssyge, men har ikkeønsket at blive diagnosticeret sompsykisk syge, og i de tilfælde, hvor derkunne være tale om egentlig simula-tion, er det Retslægerådets opfattelse,at de mentalobserverende psykiatere40er opmærksomme på denne mulighed,hvilket rådet også er.Retslægerådet er således ikke enig i deudtalelser, overlæge Niels Ljungbergog overlæge Henrik Day Poulsen harfremsat, idet det er rådets opfattelse, atoverlægernes synspunkter bygger pået forkert grundlag. Det skal tilføjes, atrådet i forvejen var bekendt med defremførte synspunkter. Overlæge NielsLjungberg fremsatte således i et indlægi Ugeskrift for Læger sin opfattelse,som Retslægerådet efter anmodning fraUgeskriftets redaktion kommenteredeog tog afstand fra. Efterfølgende harrådets synspunkter fået opbakning fraen række danske retspsykiatere.””Spørgsmål nr. 421 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del):”Hvordan kan man sikre, at de såkaldte”raske” kriminelle, der fejlagtigt har fået enbehandlingsdom i stedet får konverteret deresbehandlingsdom til en almindelige fængsels-straf? Ministeren bedes i den forbindelseredegøre for mulige retssikkerhedsmæssigeovervejelser i den forbindelse.”Svar:Justitsministeriet har til brug for be-svarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigsadvokaten og Rets-lægerådet.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”1. Indledningsvis kan jeg om behand-lingen af sager vedrørende psykiskafvigende kriminelle mere generelt

Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets Retsudvalgoplyse, at det følger af straffelovens §16, at personer, der på gerningstids-punktet var utilregnelige på grund afsindssygdom eller tilstande, der måligestilles hermed, ikke straffes. Hvisen tiltalt frifindes for straf, kan retteni medfør af straffelovens § 68 i stedettræffe afgørelse om anvendelse af andreforanstaltninger, der findes formåls-tjenlige for at forebygge yderligerelovovertrædelser.Tilsvarende kan retten i stedet for atidømme straf fastsætte andre foran-staltninger, hvis gerningsmanden pågerningstidspunktet befandt sig i entilstand, der var betinget af mangelfuldudvikling, svækkelse eller forstyrrelseaf de psykiske funktioner, og som ikkeer omfattet af § 16, jf. herved straffelo-vens § 69.Hvis en foranstaltning efter §§ 68 eller69 medfører, at den dømte skal anbrin-ges i institution, eller hvis foranstaltnin-gen giver mulighed herfor, fastsættesen længstetid for foranstaltningen, jf.herved straffelovens §§ 68 a og 69 a.Er den dømte fundet skyldig i alvorligpersonfarlig kriminalitet, fastsættesder i almindelighed ikke en længste-tid. Anklagemyndigheden er dog idisse tilfælde forpligtet til at indbringespørgsmålet om ændring eller endeligophævelse af foranstaltningen for retten5 år efter afgørelsen.Det følger endvidere af straffelovens§ 72, stk. 1, at anklagemyndighedenskal påse, at en foranstaltning efter §§68 eller 69 ikke opretholdes i længeretid og i videre omfang end nødven-digt. En anmodning om ændring ellerophævelse af en foranstaltning skal afanklagemyndigheden indbringes forretten. Anmodning om ændring ellerophævelse af foranstaltningen kanendvidere fremsættes af den dømte,bistandsværgen, institutionens ledelseeller kriminalforsorgen, jf. straffelovens§ 72, stk. 2.Rigsadvokaten har i rigsadvokatmed-delelse nr. 5/2007 fastsat retningslinjerfor anklagemyndighedens behandlingaf sager vedrørende psykisk afvigendekriminelle.I afsnit 4.1 i den nævnte meddelelseer der redegjort nærmere for betin-gelserne for at iværksætte en men-talundersøgelse. Det fremgår herafbl.a., at den sigtede skal underkastesen mentalundersøgelse, når dette harbetydning for sagens afgørelse, jf.retsplejelovens § 809, stk. 1. Dette vilnavnlig være tilfældet, hvis der er taleom en sigtelse for alvorlig personfarligkriminalitet, herunder f.eks. drab, grovvold eller voldtægt, samt i sager, hvorden sigtede tidligere har modtagetpsykiatrisk behandling, eller hvor deri øvrigt kan være grund til at formode,at sigtede er sindssyg.Det følger endvidere af afsnit 6 i med-delelsen, at mentalundersøgelsen i vissetilfælde skal forelægges for Retslægerå-det, herunder bl.a. i tilfælde, hvor sig-telsen angår personfarlig kriminalitet,og den sigtede ifølge mentalerklærin-gen er sindssyg eller mentalt retarderet.

Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets RetsudvalgNår anklagemyndigheden i straffesagernedlægger påstand om, at en tiltaltskal idømmes en foranstaltning efterstraffelovens §§ 68 eller 69, sker dettederfor som det helt klare udgangspunktpå baggrund af en mentalerklæringog i en række tilfælde tillige efterforelæggelse for Retslægerådet. Det ersåledes en lægelig afgørelse, om ger-ningsmanden har været sindssyg pågerningstidspunktet.2.I de artikler, der er henvist til ispørgsmål nr. 420 fra FolketingetsRetsudvalg, er det anført, at raskekriminelle fejlagtigt skulle være dømttil psykiatrisk behandling, herunder atraske kriminelle i visse tilfælde skulle”snyde sig” til en behandlingsdom vedat optræde som sindssyge.Hertil skal jeg indledningsvis be-mærke, at en person, der idømmesen foranstaltning efter straffelovens §§68 eller 69, som nævnt ovenfor somaltovervejende hovedregel vil værementalundersøgt, ligesom mentaler-klæringen i mange tilfælde vil haveværet forelagt Retslægerådet indensagens afgørelse i retten. På den bag-grund vil der efter Rigsadvokatensopfattelse efter afsigelse af en foran-staltningsdom efter straffelovens §§ 68eller 69 som det klare udgangspunktikke opstå spørgsmål om, hvorvidt dendomfældte på gerningstidspunktet harværet omfattet af personkredsen i denævnte bestemmelser (sindssyg mv.).Ud fra de foreliggende oplysninger måsådanne sager anses for at forekommemeget sjældent, jf. herved mit bidragtil besvarelsen af spørgsmål nr. 422 fra42Folketingets Retsudvalg og Retslægerå-dets udtalelse vedrørende spørgsmål nr.420 fra Folketingets Retsudvalg.Hvis der efter en endelig foranstalt-ningsdom – f.eks. i forbindelse medoplysninger om, at den domfældteskulle have simuleret sindssyg undermentalundersøgelsen – alligevel måtteopstå en særlig begrundet tvivl omden lægelig vurdering i sagen, vilden regionale statsadvokat, som førerkontrol med idømte foranstaltninger,kunne indhente supplerende lægeligeudtalelser i sagen. Det vil kunne drejesig om en udtalelse fra den behand-lingsansvarlige overlæge og afhængigaf omstændighederne og oplysningernei sagen eventuelt yderligere psykiatri-ske erklæringer, herunder en yderligerementalundersøgelse, ligesom der kanopstå spørgsmål om på ny at forelæggesagen for Retslægerådet.Sagen kan i givet fald indbringes forretten efter straffelovens § 72, hvoref-ter retten kan ændre eller ophæve enforanstaltning efter straffelovens §§ 68eller 69.Det antages dog, at straffelovens § 72ikke giver mulighed for at ændre denidømte foranstaltning til en straf (bødeeller fængsel), hvis det f.eks. måttevise sig, at det er lykkedes den dømteat simulere sindssyg under mental-undersøgelsen, jf. Vagn Greve m.fl.:Kommenteret straffelov – almindeligdel (9. udgave, 2009), s. 394.Skulle en sådan situation opstå, kandet afhængig af de konkrete omstæn-

Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets Retsudvalgdigheder i sagen efter Rigsadvokatensopfattelse overvejes at søge straffesagengenoptaget efter reglerne i retsplejelo-vens § 976. Det følger således af dennebestemmelse, at der i en sag, hvorden tiltalte er blevet frifundet, kan skegenoptagelse, når en række nærmereangivne betingelser er opfyldt. Afgø-relse om genoptagelse træffes af DenSærlige Klageret.Det bemærkes, at det er uafklaret i denjuridiske teori, om retsplejelovens § 976kan anvendes i sager, hvor den tiltalteoprindelig er blevet frifundet på grundaf utilregnelighed efter straffelovens §16 (om sindssyge mv.) og i stedet idømten foranstaltning efter § 68, men hvordet senere viser sig, at den pågældendeikke var omfattet af straffelovens § 16 ogburde have været idømt en straf. Rigs-advokaten er endvidere ikke bekendtmed retsafgørelser, der tager stilling tilspørgsmålet.Som anført ovenfor må det antages,at der yderst sjældent vil kunne opståspørgsmål om at ændre en alleredeidømt foranstaltningsdom til en straf(bøde eller fængsel). Skulle en sådansituation imidlertid opstå, er det minopfattelse, at anklagemyndighedenafhængig af omstændighederne i sa-gen må søge den genoptaget ved DenSærlige Klageret. Det er i sidste endeDen Særlige Klagerets afgørelse, omder i den givne situation kan ske gen-optagelse. På den anførte baggrund erder således efter Rigsadvokatens opfat-telse ikke grundlag for på nuværendetidspunkt at overveje særlige regler påområdet.”Retslægerådet har oplyst følgende:”Af de grunde, der er redegjort for ibesvarelsen af spørgsmål 420, finderRetslægerådet ikke, at der bør indføresbestemmelser om, at kriminelle, derer idømt en psykiatrisk særforanstalt-ning, jf. straffelovens § 68, skal kunnefå ændret den idømte psykiatriskesærforanstaltning til en (fængsels)straf.De gældende bestemmelser om, atpersoner, der på gerningstidspunktetvar utilregnelige på grund af sindssyg-dom, ikke straffes – som i princippethar været gældende siden straffelovenaf 1866 – er efter Retslægerådets opfat-telse i fuld overensstemmelse med denlægelige opfattelse af sindssygdom-menes karakter, hvor den svigtenderealitetssans, og herved evnen til athandle fornuftsmæssigt, er det centralekriterium.”Justitsministeriet kan henholde sig tildet, som Retslægerådet og Rigsadvo-katen har oplyst”.”Spørgsmål nr. 422 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del):”Hvor mange tilfælde er der tale om årligt,hvor det kan antages, at nogen fejlagtigt erblevet dømt til behandling i stedet for fæng-selsstraf. Hvis der ikke foreligger tal herfor,vil ministeren da foranledige en undersøgelseaf omfanget?”Svar:Justitsministeriet har til brug for be-svarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigsadvokaten og Rets-lægerådet.43

Besvarelse af spørgsmål nr. 420-422 fra Folketingets RetsudvalgRigsadvokaten har oplyst følgende:”Jeg har til brug for mit bidrag til be-svarelse af spørgsmålet anmodet deregionale statsadvokater, som førerkontrol med idømte foranstaltninger,jf. straffelovens §§ 68 eller 69, om enudtalelse om, hvorvidt statsadvoka-terne er bekendt med sager, hvor dentiltalte er idømt en foranstaltning efterstraffelovens §§ 68 eller 69, og hvordet efterfølgende har vist sig, at denpågældende ikke er og heller ikke pågerningstidspunktet har været sindssygmv., herunder sager hvor det har vistsig, at den pågældende har simuleretsindssyg i forbindelse med mentalun-dersøgelsen.Fire af seks regionale statsadvokaterhar oplyst, at de ikke umiddelbart erbekendt med sådanne sager.De øvrige to statsadvokater har oplyst,at der ved hvert af disse embeder iøjeblikket verserer en sag, hvor enforanstaltningsdømt efter endelig domhar gjort gældende, at vedkommendehar ”spillet sindssyg” under mental-undersøgelsen. Den ene af disse sagerhar været forelagt for Retslægerådet,der har anmodet om, at der indhentesyderligere oplysninger om domfæld-tes psykiske tilstand. I den anden sagovervejer statsadvokaten i øjeblikket,i hvilket omfang der skal indhentesyderligere lægelige oplysninger omdomfældtes psykiske tilstand. Rigsad-vokaten vil løbende følge disse sager.”Retslægerådet har oplyst følgende:”Medlemmer af Retslægerådets psy-kiatriske afdeling er jævnligt i dialogmed retspsykiatere, forsvarsadvokaterog anklagemyndigheden ved f.eks.møder og kurser. Baseret på erfaringerherfra er det rådets opfattelse, at der erenkelte, der forsøger at simulere sinds-sygdom ved en mentalundersøgelse,men at undersøgelsen ofte konkluderer,at de pågældende ikke er sindssyge. Setover en længere årrække kan erfarneretspsykiatere genkalde sig en enkeltretspsykiatrisk patient, måske to, someventuelt har simuleret sindssygdom,hvilket ikke nødvendigvis betyder,at de ikke har behov for psykiatriskbehandling. Da antallet er så begræn-set, er der efter Retslægerådets opfat-telse ikke behov for en undersøgelse afspørgsmålet om simulation, som i givetfald skulle være særdeles omfattendeog langvarig – og hermed også kostbar– for at være retvisende.Retslægerådet skal påpege, at denbedste måde at sikre, at kriminelleikke fejlagtigt idømmes en psykiatrisksærforanstaltning, vil være, at sikre kva-liteten af mentalundersøgelserne, idetdisse ligger til grund for domstolenesidømmelse af foranstaltningsdomme.”

Epileptisk konfusionstilstand– en tilstand ligestillet medsindssygdomC er en 64-årig mand, der blev fundet skyldig i overtrædelse af færdselsloven ogi forbindelse hermed uagtsomt manddrab efter straffeloven. Han led af epilepsiog nedlagde påstand om frifindelse med den begrundelse, at han havde handleti en epileptisk konfusionstilstand. Selv kunne han intet huske om færdselsulyk-ken. Vidner forklarede, at C med høj hastighed og uden forsøg på at bremseeller undvige var kørt ind i en bil, der holdt stille i et lyskryds. Retslægerådetudtalte blandt andet, at såfremt C havde haft et epileptisk anfald på gernings-tidspunktet, havde han befundet sig i en tilstand ligestillet med sindssygdom,og han var så omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Andre ligestillede tilstandeer blandt andet visse tilfælde af insulinshock og urotilstande i forbindelse medhovedtraumer. Retten fandt, at C havde befundet sig i en epileptisk tilstand ogfandt ham derfor omfattet af § 16, stk. 1, det vil sige straffri. C blev ikke idømtnogen foranstaltningsdom, men fradømt førerretten i fem år, fordi han havdeovertrådt et kørselsforbud. (J.nr. 50E/E9-03958-2010).C er en 64-årig tidligere ustraffet mand,der var sigtet – og senere blev dømt –for overtrædelse af færdselsloven samtuagtsomt manddrab efter straffeloven.Han havde en tidlig morgen på vej tilarbejde med stor hastighed påkørt enbil, der holdt stille i et lyskryds for atdreje til venstre. C’s bil blev slyngetover vejbanen og ramte en modkø-rende motorcyklist, der blev dræbt påstedet. Selv pådrog C sig forskelligeskader, blandt andet læsion af ansigtet.Af sagens akter fremgår, at C ca. 18 årgammel havde pådraget sig et hoved-traume, men han havde i øvrigt i detvæsentlige været legemligt rask. Hanhavde aldrig frembudt tegn på psykisklidelse. Han misbrugte ikke rusmidler,og han havde fast arbejde.C, der led af epilepsi, nedlagde påstandom frifindelse.Der forelå i sagen en erklæring frapraktiserende speciallæge i neurologi,hvoraf blandt andet fremgik, at C i for-mentlig tre til fire år havde haft nogleanfaldsfænomener, hvor han havde vir-ket fjern og ukontaktbar, ligesom hanpludselig kunne opdage, at han befandtsig steder, han ikke kunne huske, hvor-ledes han var kommet til. Registreringaf hjernens elektriske aktivitet (eeg) varsvært abnormt (og multifokalt paroxy-stisk). En senere hjernescanning (MR-scanning) viste forandringer i venstretindingelap foreneligt med et ar efteren tidligere blodprop. Forandringernekunne dog også være følger efter dethovedtraume, C havde pådraget sigsom 18-årig.Speciallægen fandt, at C led af epi-lepsi med komplekse partielle anfald,hvorefter C blev sat i behandling med45

antiepileptisk virkende medicin (tabletLamotrigin 50 + 100 mg dagligt). Cblev hertil instrueret om, at han ikkemåtte føre bil, mens han blev under-søgt for epilepsi, og under alle om-stændigheder gjaldt kørselsforbuddetmindst seks måneder efter det sidsteregistrerede anfald.Nogle måneder efter, at C var på-begyndt undersøgelsesprogrammethos neurologen, var han involveret iovennævnte færdselsuheld. C angavi retten, at han intet huskede omhændelsesforløbet. Blodprøvekontrolhavde vist, at C tog den antiepileptiskevirkende medicin som ordineret, menhan var ikke sikker på, at havde tagetmorgenmedicinen, før han kørte påarbejde på ulykkesdagen, og at denmanglende medicinindtagelse måskekunne være årsagen til, at han havdefået et epileptisk anfald. Han begrun-dede blandt andet dette med, at hanefter færdselsulykken med sikkerheden dag havde glemt at tage medicinen,hvorefter han havde fået et anfald.Sagen blev forelagt Retslægerådet, hvorsåvel neurologer som psykiatere deltogi sagsbehandlingen. Rådet besvaredede stillede spørgsmål som følger:”Spørgsmål 1:Er der risiko for epileptisk anfald, hvis enperson med epilepsi dagen før har glemt atindtage morgen eller aften doseringen afanviste medicin, i dette tilfælde Lamictal?Det er velkendt, at lider man af epilepsiog er i forebyggende behandling medmedicin, vil manglende indtagelse af46

morgen- eller aftendosering øge risi-koen for efterfølgende anfald. Dettegælder også i det pågældende tilfældefor lægemidlet Lamictal.Spørgsmål 2:Såfremt pågældende får et anfald, menspågældende fører bil, kan anfaldet så væreaf en karakter, at pågældende fortsat førerbilen uden at registrere færdslen og omgi-velserne i øvrigt?I sagens bilag 24 er anført, at pågæl-dende var under udredning for epilepsiforud for ulykken, at der var anfaldsepi-soder med fjernhed og ukontaktbarhed.En undersøgelse af de elektriske hjerne-bølger (eeg) var forenelig med epilepsi.Retslægerådet finder, at det vil væremeget usædvanligt, at pågældende vari stand til at føre bil uden at registrerefærdslen og omgivelserne i øvrigt un-der et anfald.Spørgsmål 3:Kan denne tilstand som den pågældende be-finder sig i, karakteriseres som sindssygdomeller en tilstand, der må ligestilles hermed?Såfremt den pågældende havde etepileptisk anfald, befandt han sig i entilstand, som må ligestilles med sinds-syge.”C blev fundet skyldig efter anklageskrif-tet, men – fremgår det af dombogen– retten fandt …”det bevist, at tiltaltepå uheldstidspunktet var ramt af etepileptisk anfald, der må ligestilles medsindssyge. Som følge heraf frifindes til-talte for straf, jf. straffelovens § 16, stk.

1. Der var tale om et sygdomsanfald,og retten finder derfor ikke grundlagfor at iværksætte foranstaltninger efterstraffelovens § 68.”Cfik frakendt førerretten ubetinget ifem år, idet han havde kørt bil på trodsaf, at han af neurologen havde fåetkørselsforbud.Det skal endelig nævnes, at dommenblev afsagt godt to år efter færdselsulyk-ken, og C oplyste ved retsmødet, at hanca. et halvt år tidligere som nattevagt iforbindelse med søvngængeri var faldetud af et vindue på 2. sal og var kommetvoldsomt til skade.Kommentar:Epileptiske konfusionstilstande henfø-res i retspsykiatrien på linje med sværehypoglykæmiske tilstande (”insulin-shock”, se bl.a. Retslægerådets årsbe-retning 2003-2005, s. 105 ff.) til ”tilstan-de ligestillet med sindssygdom”. Der erselvsagt ikke tale om sindssygdommei almindelig betydning, men om orga-nisk betingede forstyrrelser af hjernensfunktion af en sådan sværhedsgrad, atde pågældende så at sige handler ”udenbevidsthed”. Urotilstande i forbindelsemed hovedtraumer kan ligeledes være”ligestillede” tilstande (årsberetningen2007, s. 65 ff.). Blandt de ikke orga-nisk betingede forbigående psykiskeabnormtilstande, der eventuelt kanvære ligestillet med sindssygdom,kan efter omstændighederne være dedissociative tilstande (årsberetningen2009, s. 83 ff.).

I den her omtalte sag fandt retten detefter en omfattende bevisførelse, derblandt andet omfattede vidner, derhavde set C med høj fart og uden forsøgpå at bremse eller undvige påkøre denholdende bil, det godtgjort, at C pågerningstidspunktet havde befundetsig i en af epilepsi betinget abnormtilstand, ligestillet med sindssygdom,og han fandtes således omfattet afstraffelovens § 16, stk. 1. Retslægerådetvar ikke blevet spurgt om en eventuelanvendelse af en psykiatrisk særforan-staltning, såfremt C kunne henføres tilstraffelovens § 16, stk. 1, men rettenfandt i lighed med mange sager omhypoglykæmi C straffri og fandt ikkegrundlag for at idømme en psykiatrisksærforanstaltning. Da C havde over-trådt et kørselsforbud fik han frakendtførerretten for en periode af fem år.Om epilepsi i retspsykiatrien se i øvrigtRetslægerådets jubilæumsbog, ”Retslæ-gerådet 1909-2009, s. 62 ff.Som nævnt faldt C i forbindelse medsøvngængeri et par år efter ulykkes-tilfældet ud af et vindue fra 2. sal ogpådrog sig svære kvæstelser. Det kannaturligvis overvejes, om der var taleom egentligt søvngængeri eller omet nyt epileptisk anfald. Det skal dognævnes, at søvngængeri – somnambu-lisme – efter omstændigheden ligeledeskan være en tilstand ligestillet medsindssygdom.

Folie á deux - ? Men ingenbehandlingEn nu 46-årig kvinde (KA), der siden 1990 har været kæreste og i periodersamboende med skizofren mand, blev tvangsindlagt i såvel 1993 som i 2009.Hun var begge gange ved indlæggelsen præget af svære sindssygdomssymp-tomer. Begge gange blev kæresten også tvangsindlagt.I 1993 var der mistanke om folie á deux (fællespsykose, hvor en sindssyginducerer sindssygdomssymptomer i en nært knyttet person). Retslægerådetfandt, at begge tvangsindlæggelser og efterfølgende tvangstilbageholdelserpsykiatrisk set var velmotiverede.Retten fandt derimod i 1993 frihedsberøvelsen ulovlig. I 2009 fandt Retslæge-rådet, at diagnosen var en kronisk sindssygdom med vrangforestillinger. Rettenfandt denne frihedsberøvelse lovlig. KA blev hverken behandlet medikamentelti 1993 eller i 2009. KA har således været ubehandlet sindssyg i en årrækketrods to tvangsindlæggelser med 16 års mellemrum. (10A/A3-02325-2010 ogA 33 362).KA er en 46-årig kvinde, der er opvok-set som den yngste af fire søskende.Hun har flyttet og skiftet skole mangegange og ikke gennemført 9. klassesafgangsprøve. Hun har boet alene ilejlighed eller hyppigt opholdt sig isin skizofrene vens lejlighed. Hun harovervejende modtaget bistandshjælpeller sygedagpenge, indtil hun i 1997fik tilkendt pension.I 1993 blev såvel KA som vennentvangsindlagt. Retslægerådet fik sagenforelagt og anførte i sin udtalelse, atKA:”…ikke synes at have været psykiatriskbehandlet tidligere. Hun har i de senereår klaret sig med bistandshjælp og sy-gedagpenge, aktuelt på grund af dårligryg. Hun har indtil 1990 haft kontakttil en søster, men efter 1990 ikke haftfamiliære kontakter, men opholdt sigmest i sin nye vens lejlighed. Fra dettelejlighedskompleks’s øvrige beboerehar der været flere henvendelser tilpoliti og læger, idet man fra boligfor-eningens side fandt KA og vennen skif-tevis truende og isolerende sig, prægetaf bizar adfærd. Vennen er angiveligtsindslidende og netop indlagt i psykia-trisk afdeling.Ved tvangsindlæggelsen xx.xx.93 ogefterfølgende tvangstilbageholdelserfra xx.xx.93 og frem beskrives hun somsindssyg, præget af vrangforestillingeraf forfølgelsesart i forhold til samleversfamilie, hospitalets læger og behandler-systemet som helhed. Herudover harhun været skrigende, motorisk urolig,usamlet af tankegang, præget af livligassocieren og lange talestrømme. Iløbet af indlæggelsen er hun faldetmere til ro, hun har ikke endnu væretbehandlet med antipsykotisk medicin(som hun har modsat sig), men kontak-ten til samlever er blevet begrænset.Det er Retslægerådets opfattelse, atde sindsygelige symptomer kan være49

Folie á deux - ? Men ingen behandlingled i en ”folie á deux” psykose (fæl-lespsykose, hvor en sindssyg, der ernært knyttet en anden person inducerersindssygdomssymptomer i denne), mendet kan ikke udelukkes, at det drejersig om en skizofrenilignende psykoseaf anden art.Sammenfattende finder Retslægerådet,at KA er sindssyg, og det ville haveværet uforsvarligt ikke at tvangsind-lægge – henholdsvis tvangstilbageholdehende – med henblik på behandling,idet udsigten til helbredelse eller afgø-rende bedring ellers ville have væretvæsentlig forringet”.Under indlæggelsen blev KA ikkebehandlet med antipsykotisk virkendemedicin, som hun modsatte sig, menkontakten til vennen blev begrænset,og man forsøgte at etablere kontakttil socialvæsenet og familien. KA kla-gede over tvangsindlæggelsen til retten(ifølge den daværende psykiatrilov varretten første klageinstans), og rettenfandt såvel tvangsindlæggelse somtvangstilbageholdelse ulovlig, idet ret-ten blandt andet udtalte:”…under hensyn til, at hendes tvangs-indlæggelse og tvangstilbageholdelseefter de fremkomne oplysninger synesat være forårsaget til dels af hendesven NN’s adfærd, til at hun ikkeunder sin indlæggelse har modtagetmedikamentel behandling for psykisksygdom, samt til det oplyste om hendesadfærd før og under indlæggelsen ogdet oplyste om formålet med hendesindlæggelse, findes det ikke fuldt til-strækkeligt godtgjort, at tvangsindlæg-gelsen og tvangstilbageholdelsen har50været påkrævet af helbredshensyn,hvorfor såvel tvangsindlæggelsen somtvangstilbageholdelsen findes at haveværet ulovlige”.Frihedsberøvelsen blev herefter op-hævet, og KA forlangte sig udskrevet,hvad hun blev.KA var ikke efterfølgende i kontaktmed det psykiatriske behandlings-system. Hun og vennen var flyttet til enanden by og havde hver sin lejlighed isamme opgang. Der var, som tidligere,tilsvarende problemer med de øvrigebeboere i opgangen, og i 2009 blev så-vel KA som vennen igen tvangsindlagt.Sagen blev, da patienten klagede overtvangsindlæggelsen, forelagt Retslæge-rådet, som udtalte:”….ved den aktuelle tvangsindlæg-gelse xx.xx.09 og den efterfølgendetvangstilbageholdelse, som ophævedesxx.xx.09, hvorefter KA xx.xx.09 blevudskrevet, har hun været præget afsindssygdomssymptomer i form af for-følgelsesvrangforestillinger, storheds-vrangforestillinger samt talepres, ind-forstået privat tankegang og uden syg-domsindsigt. Hun har dertil igennemårene klaget over talrige rygproblemerog søgt alternative behandlinger.Under indlæggelsen fastholdt KA, ogvendte til stadighed tilbage til vrang-forestillingen om, at tidligere samleversmoder med fråde om munden havdefastholdt hende og siddet på ryggenaf hende og brugt en rystepudser påhendes ryg.Under indlæggelsen fremtrådte KAikke forpint, men overvejende livlig

Folie á deux - ? Men ingen behandlingog veloplagt. Man afstod fra at besluttebehandling med medicin ved tvang.Diagnostisk har der været overvejel-ser om, at hendes sindssygdom skulledreje sig om en fællespsykose mellemto (folie á deux).Retslægerådet finder, ud fra det fore-liggende materiale, at diagnosen heltovervejende sandsynligt er paranoidpsykose (kronisk sindssygdom medvrangforestillinger). Sindssygdommensynes at have bestået i alle tilfælde i17 år.Retslægerådet finder herefter, at KAer sindssyg, og at det ville have væretuforsvarligt ikke at tvangsindlægge ogsenere tvangstilbageholde hende medhenblik på behandling, idet udsigten tilhendes helbredelse eller en betydeligog afgørende bedring ellers ville haveværet væsentligt forringet”.Det psykiatriske patientklagenævn(første ankeinstans efter ændring af psy-kiatriloven indført 1999) godkendte be-slutningen om tvangsindlæggelse. KAindbragte sagen for retten, som fandtden tre uger varende frihedsberøvelselovlig. KA blev tilbudt, men ønskedeikke medicin, og der blev ikke besluttettvangsbehandling.KA havde på daværende tidspunkt op-sagt sit lejemål, var flyttet til en andenby og havde skiftet læge. Det var uvist,om vennen var flyttet med.Kommentar:Folie á deux er en diagnose, der harrødder langt tilbage i tiden, men idag beskrives den kun sjældent. I sinklassiske form drejer det sig om enprimært sindssyg – oftest svært para-noid – person, der lever sammen meden kun jævnt begavet ægtefælle, somefterhånden overtager den primærtsindssyges vrangforestillinger. Parretlever ofte socialt isoleret – netop pågrund af vrangforestillinger – hvilketogså var tilfældet for det her beskrevnepar. Et vigtigt element i behandlingener at skille parret ad og efterfølgenderealitetskorrigere den af de to, der harinducerede vrangforestillinger. I dagkan behandling med antipsykotiskvirkende medicin naturligvis også væreet væsentligt element i behandlingen.Den afdeling, KA var indlagt på i 1993,valgte at undlade (tvangs)behandling,da symptomerne mindskedes, om endde ikke forsvandt fuldstændig underden 5 uger lange indlæggelse.16 år efter viste det sig, at parret havdegenoptaget kontakten kort efter KA’sudskrivelse, og ved den ca. tre ugervarende indlæggelse undlod man igen(tvangs)behandling og udskrev. Måskelod lægerne sig påvirke af den tidligereretsafgørelse, hvor første tvangsindlæg-gelse i 1993 blev kendt ulovmedhol-delig? Denne afgørelse er lægeligt setuforståelig. Retten begrundede som an-ført blandt andet sin afgørelse med, atKA ikke havde modtaget antipsykotiskvirkende medicin under indlæggelsen,men drejede det sig om en folie á deux,kunne adskillelse af parret, etableringaf nye sociale kontakter mv. vise sig atvære den nødvendige og tilstrækkeligebehandling.Retslægerådet finder, at behandlingmed antipsykotisk virkende medicin

Folie á deux - ? Men ingen behandlingburde have været gennemført vedanden tvangsindlæggelse, også vedtvang, selvom medicinsk behandlingaf vrangforestillinger erfaringsmæssigtikke altid kan bedre en paranoid psyko-tisk tilstand afgørende (se f.eks. rådetsårsberetning 2009, s. 61 ff.).Retslægerådet blev i 2009 af rettenspurgt, hvorledes det ville være gået,såfremt KA ikke var blevet tvangs-indlagt. Retslægerådet besvarede ikkespørgsmålet, som er hypotetisk. Retslæ-gerådet kan konstatere, at en langvarigtsindssyg person ikke har haft kontakttil det psykiatriske behandlingssystemfraset to indlæggelser på fem og tre ugermed 16 års mellemrum.Retslægerådet finder, at indlæggelseraf få ugers varighed uden iværksat ef-terbehandling (som KA modsatte sig,da hun ikke havde sygdomserkendelse)næppe har indflydelse på sygdomsfor-løbet, hvis det drejer sig som kroniskesindssygdomme, uanset om psykosener en induceret fællespsykose eller enparanoid psykose.

Sindssyg mand ikke fundetutilregnelig – to gangeA er en nu 32-årig mand af anden etnisk herkomst end dansk. Han blev ianledning af en sigtelse for handel med euforiserende stoffer mentalunder-søgt og fundet sindssyg, lidende af skizofreni – en diagnose, der alleredevar stillet under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling før sigtelsen. A blevsåledes fundet omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, og efterfølgende idømten behandlingsdom. Små to år senere blev han igen varetægtsfængslet, nusigtet for blandt andet indsmugling af ikke under tre kilo heroin. Han blevigen mentalobserveret, igen fundet skizofren og overlægen anbefalede enanbringelsesdom. A var blevet surrogatanbragt på en retspsykiatrisk afde-ling, som i en kort udtalelse angav, at behandlingen fuldt forsvarligt kunnevaretages i medfør af en behandlingsdom. Det tilsluttede Retslægerådet sig.A blev imidlertid ved byretten som stadfæstet af landsretten idømt syv årsfængsel med den begrundelse, at han ikke var utilregnelig. A påbegyndte såafsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, men han måtte efter få dagetilbageflyttes til den retspsykiatriske afdeling – han var for syg til at være i etfængsel. Efterfølgende blev han varetægtsfængslet, denne gang sammenmed to andre sigtet for handel med euforiserende stoffer på blandt andet denpsykiatriske afdeling. Efter få dage i et arresthus blev han igen tilbageflyttet tilsamme afdeling – han var fortsat for syg til at opholde sig i en af kriminalfor-sorgens institutioner. Herefter blev A mentalobserveret for tredje gang. Hanhavde vedvarende været i behandling med antipsykotisk virkende medicin,men da der havde været rejst mistanke om, at A simulerede sindssygdom,besluttede afdelingen at ophøre med medicin under observationsperioden. Tremåneder senere måtte behandlingen imidlertid genoptages, idet A var blevetudtalt sindssyg med blandt andet lugthallucinationer, giftfrygt og omfattendevrangforestillinger af blandt andet forfølgelseskarakter. Mentalerklæringenkonkluderede som tidligere erklæringer, at A lider af skizofreni, er omfattetaf straffelovens § 16, stk. 1, og anbefalede en behandlingsdom. Dette tilslut-tede Retslægerådet sig. Retten fandt, at A utvivlsomt var sindssyg, men hanblev igen fundet tilregnelig og idømt fængsel i ti måneder. Ironisk nok blev enmedgerningsmand, der ligeledes led af skizofreni, fundet utilregnelig og idømten anbringelsesdom. (J.nr. 10A/A1-01850-2009;10A/A1-02545-2010)A er en nu 32-årig mand, der førstegang blev mentalundersøgt i 2006, 28år gammel, under indlæggelse på enpsykiatrisk afdeling i anledning af ensigtelse for omfattende handel medeuforiserende stoffer (overtrædelse afstraffelovens § 191). Af mentalerklærin-gen fremgår blandt andet, at A er af an-den etnisk oprindelse end dansk, menhan har boet her i landet, siden hanvar 2 år gammel. Han er den ældste afseks søskende, alle hans søskende har53

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangeklaret sig socialt godt og er velintegrereti det danske samfund. A beskrev selv,at han havde haft visse problemer ihjemmet og i skolen, han skiftede skoleet par gange, men han gennemførte 10.klasse med afgangsprøve. Efterfølgendetog han med besvær en højere han-delseksamen, men han måtte gå et årom. Han påbegyndte så en akademiskuddannelse, men han opgav hurtigt ogetablerede sig i stedet med en vin- ogtobakshandel. I de sidste par år førmentalundersøgelsen havde A haftsvært ved at passe forretningen, hvorforhan blev hjulpet af familien. A havdesom ung i en periode misbrugt hash,men dette misbrug var ophørt, og hanbenægtede på noget tidspunkt at havemisbrugt andre euforiserende stoffer.Han havde haft et par samlivsforhold,der ”ikke rigtig har sagt mig noget”.A havde tidligere modtaget en rækkebøder for overtrædelse af færdselslo-ven og en korterevarende frihedsstraffor vold. Efter at have været sigtet forblandt andet forsøg på manddrab –sigtelsen blev frafaldet – fandt A selv,at han havde fået det psykisk dårligt,hvorfor han 25 år gammel af egen lægeblev henvist til praktiserende psykiater.Psykiateren vurderede, at A var ved atudvikle en psykotisk tilstand og anbe-falede indlæggelse på en psykiatriskafdeling. A var herefter indlagt i enmåned, hvor han blandt andet fandtespræget af hørelses- og lugthallucina-tioner, vrangforestillinger af forfølgel-seskarakter samt formelle forstyrrelseraf tænkningen. Han blev udskrevet tilfortsat ambulant behandling.A var blevet varetægtsfængslet i for-bindelse med sigtelsen for handel medeuforiserende stoffer. Under varetægts-fængslingen fandtes han utvetydigtsindssyg, hvorfor han blev indlagt påen psykiatrisk afdeling, hvor han lige-ledes blev mentalundersøgt. A fandtesogså under denne indlæggelse sindssyg,blandt andet præget af tankeforstyrrel-ser, vrangforestillinger af forfølgelses-og storhedskarakter, styringsoplevelsersamt hallucinationer på flere sanser.Hertil fandtes han præget af såkaldtnegative symptomer (på skizofreni), detvil sige initiativsvækkelse, inaktivitet,glædesløshed, kontaktsvaghed mv.Mentalerklæringen konkluderede, at Avar omfattet af straffelovens § 16, stk.1, og anbefalede dom til behandlingpå psykiatrisk afdeling mv. Sagen blevforelagt Retslægerådet, der tilsluttedesig erklæringens konklusion. A blevefterfølgende fundet skyldig og idømten behandlingsdom.Under indlæggelsen til mentalundersø-gelse var A blevet sat i behandling medantipsykotisk virkende medicin (tabl.Zyprexa 25-30 mg dagligt), hvilkethavde bedret hans psykiske tilstand.Efter dommen blev han overflyttettil anden psykiatrisk afdeling, hvorden medikamentelle behandling blevfortsat. Han blev herefter udskrevet tilfortsat ambulant behandling, som hannogenlunde passede. Det var vurde-ringen, at han ikke frembød åbenbaresindssygdomssymptomer, om end hanindimellem klagede over lugthalluci-nationer, ligesom han fandtes socialtnogenlunde velfungerende, idet han

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangefortsat arbejdede i sin forretning. Detfremgår dog, at familien i tiltagendegrad hjalp ham.I 2008, 30 år gammel, blev A igen an-holdt og varetægtsfængslet sigtet for iforening med andre at have medvirkettil indsmugling af ikke under godt trekilo heroin, salg af euforiserende stoffermv. Under indsættelsen fandtes A igensindssyg, hvorfor han blev overflyttettil en psykiatrisk afdeling og ambulantmentalundersøgt. Det fremgik af sagen,at der ved ransagning af A’s hjem varfundet store mængder zyprexatablet-ter (det præparat, han blev behandletmed), hvorfor der var mistanke om, athan ikke havde taget den ordineredemedicin.Ved den fornyede mentalundersøgelse,hvor A utvivlsomt var i behandlingmed antipsykotisk virkende medicin,fandtes han fortsat i udtalt grad sinds-syg, lidende af skizofreni. Han havdehørelses- og lugthallucinationer, hanlugtede ”råddenskab”, han oplevedebudskaber til sig i tv, og han mente, atpolitiet havde lagt ”elektroniske mole-kyler” i hans mad, således at politietkunne opspore ham. Mentalerklærin-gen konkluderede som den tidligere, atA var sindssyg, han led af skizofreni, oghan var således omfattet af straffelovens§ 16, stk. 1. Mentalerklæringen anbefa-lede dom til anbringelse i psykiatriskafdeling. Efter mentalerklæringen varafgivet, blev der indhentet en supple-rende udtalelse fra den psykiatriskeafdeling, hvor A var surrogatanbragt.Af denne fremgik, at den nu langvarigemedikamentelle behandling havdebedret hans psykiske tilstand, menhan fandtes fortsat lidende af para-noid skizofreni. Overlægen mente, atA ville kunne fastholdes i behandlingved idømmelse af en behandlingsdom.Sagen blev igen forelagt Retslægerådet,der blandt andet udtalte:”Der er oplysninger om, at A siden2005 har haft psykiske symptomerforenelige med en skizofrenilidelse. Debestår i vrangagtige sanseoplevelser,tankeforstyrrelser og vrangforestil-linger af forfølgelseskarakter. Han harværet indlagt på psykiatrisk afdelingflere gange, ligesom han har modtagetbehandling i distriktspsykiatri. Anti-psykotisk virkende medikamentel be-handling har ikke ganske kunnet holdeham symptomfri, idet der dog også harværet mistanke om medicinsvigt. Til-standen synes dog aktuelt stabiliseret.Han modtog i 2006 dom til psykiatriskbehandling.A er omfattet af straffelovens § 16,stk. 1. Såfremt han findes skyldig, skalRetslægerådet som mest formålstjenligforanstaltning, jf. samme lovs § 68,2. pkt., anbefale dom til behandlingpå psykiatrisk afdeling med tilsyn afkriminalforsorgen i forbindelse medafdelingen under udskrivning, såledesat kriminalforsorgen sammen medoverlægen kan træffe bestemmelse omgenindlæggelse. Da han har behov fortæt opfølgning vil en hensigtsmæssigmulighed være tilknytning til særligtretspsykiatrisk opsøgende psykiatri-team.”

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangeDa rådet anbefalede en behandlings-dom, mens den mentalobserverendeoverlæge havde anbefalet en an-bringelsesdom, blev rådets påtænkteudtalelse fremsendt til overlægen, derfastholdt sit sanktionsforslag med denbegrundelse, at ”en dom til behandlingrealistisk [ikke] vil kunne forhindre A ipå ny at begå kriminalitet.”Under byrettens behandling af sagenblev overlægen på den psykiatriskeafdeling, hvor A var surrogatanbragt,og som havde afgivet en kort udtalelse isagen, afhørt om blandt andet sygdom-men skizofreni, medikamentel behand-ling mv. Overlægen fandt, at det ikkeville være ”hensigtsmæssigt” at placereen sindssyg person i et fængsel.A blev fundet skyldig, men idømt fæng-sel i syv år. I udskriftet af dombogenhedder det blandt andet:”Retten må på den ene side lægge vægtpå, at tiltalte forud for gerningstids-punktet drev selvstændig virksomhedog således må antages at have været istand til at foretage økonomiske og for-retningsmæssige dispositioner. Rettenmå videre lægge vægt på forklaringenafgivet af [kriminalforsorgens tilsyns-førende] om tilsynsperioden og på, attiltalte ved tilsynssamtale dagen førgerningstidspunktet, jf. erklæringenaf 12. november 2008 fra Psykiatrisk[afdeling], fandtes samlet, relevant ogapsykotisk. Retten må endelig læggevægt på, at den forbrydelse, som retteni forhold 4 har fundet tiltalte skyldig i,har krævet en nærmere planlægning,herunder ifølge de foreliggende teleop-56lysninger med adskillige konktakter tilandre medvirkende.Retten må på den anden side læggevægt på, at der har været et omfattendemedicinsvigt, idet der fundet et betyde-ligt lager af ubrugt medicin hos tiltalte,at der ikke foreligger oplysninger iøvrigt om tiltaltes adfærd på gernings-tidspunktet og på, at der er tale om etenkeltstående forhold.Efter en samlet afvejning finder ret-ten, at der ikke findes grundlag for atantage, at der har været en sådan for-bindelse mellem tiltaltes sindssygdomog den begåede kriminalitet, at tiltaltepå gerningstidspunktet kan anses forat have været utilregnelig, hvorfor hansamlet ikke er omfattet af straffelovens§ 16”.A ankede dommen, som blev stad-fæstet af landsretten med følgendebegrundelse:”Fire voterende finder af de af byrettenanførte grunde, at der ikke foreliggerholdepunkter for at antage, at der harværet en sådan forbindelse mellemtiltalte A’s sindssygdom og den be-gåede kriminalitet, at han kan ansesfor at have været utilregnelig. Han erderfor ikke straffri efter straffelovens §16, stk. 1.To voterende finder, at der har væreten sådan forbindelse mellem tiltaltessindssygdom og den begåede krimi-nalitet, at tiltalte må anses for at haveværet utilregnelig.

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangeEfter stemmeafgivningen anses tiltalteA ikke for at have været utilregnelig,og han er derfor ikke straffri efter straf-felovens § 16, stk. 1.”Otte dage efter landsrettens dom blevA afhentet fra den psykiatriske afde-ling med henblik på at påbegyndeafsoning. Tolv dage senere blev hanimidlertid tilbageført til den psykia-triske afdeling, idet han var fundet forsyg til at opholde sig i et fængsel. Hanvar indlagt i ca. to måneder, hvorefterhan igen blev varetægtsfængslet (iarresthus), nu sammen med to andresigtet for handel med kokain og/ellerheroin under indlæggelsen på denpsykiatriske afdeling. Efter et par dageblev han returneret på grund af psykisksygdom. Afdelingen udarbejdede her-efter en supplerende mentalerklæring.A havde på det tidspunkt været indlagtca. halvandet år på afdelingen afbrudtaf ovennævnte ganske korte perioder,hvor han var tilbageført til kriminalfor-sorgens institutioner. Han havde i heledenne periode været i behandling medantipsykotisk virkende medicin medsmelttablet Zyprexa 30 mg dagligt – entabletform, der umuliggør at snyde medmedicinindtagelsen. Han havde understore dele af indlæggelsen været veltil-passet. Han klagede indimellem overkliklyde i ørerne samt lugthallucinatio-ner, men han var primært præget af så-kaldt negative symptomer, det vil sigeblandt andet apati og initiativløshed.Afdelingen besluttede herefter at fore-tage medicinfri observation af A, delsfordi der havde været mistanke om, athan i lange perioder havde undladt attage den ordinerede medicin, dels fordider havde været rejst mistanke om, atA simulerede sindssygdom.Den medicinfri observation er begrun-det således i erklæringen:”Fra xx.xx.xx blev det besluttet at hol-de pause med Zyprexa. Medicinpausenblev iværksat med A’s informeredesamtykke.Formålet var at observere A uden be-handling med antipsykotisk virkendemedicin ud fra en antagelse om, atsåfremt han tålte dette uden fremkomstaf psykotiske symptomer, ville over-førsel til afsoning i fængsel, i overens-stemmelse med landsrettens afgørelse,kunne forsøges. Muligheden for nøje atobservere udviklingen i den psykisketilstand uden medicin under indlæg-gelse i lukket retspsykiatrisk afdelingmed minimale frihedsrettigheder udgøret optimalt vurderingsgrundlag meden unik mulighed for indgriben, hvisder måtte vise sig behov derfor. Dader erfaringsmæssigt kan gå op til et årefter ophør med antipsykotisk virkendemedicin, før psykotiske symptomer vi-ser sig, ville en observationsperiode afminimum 3-6 måneders varighed værepåkrævet. Bidragende til ønsket omen medicinfri observationsperiode varendvidere, at fundet af større mængderuåbnede medicin-pakker (Zyprexa)på A’s bopæl ved varetægtsfængslingi 2008 havde rejst en mistanke om, athan havde undladt at tage medicinensom foreskrevet uden at blive psykotiskheraf. Det skal her tilføjes, at A’s søsterefterfølgende ved samtaler med lægeog plejepersonale ved Retspsykiatrisk57

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gange[afdeling] har oplyst, at A ganske rig-tigt indtog den udleverede medicin(Zyprexa) ustabilt i den omhandlendeperiode, idet familien tydeligt kunnemærke på hans psykiske tilstand, omhan tog medicinen eller ej. Når hanikke havde taget medicin et stykketid, blev han mentalt fraværende ogopfarende, ude af stand til at overholdeaftaler eller deltage i pasning af fami-liens forretningsvirksomhed. Når hantog medicin, ofte efter påmindelse ellerpres fra familien, var han mere ”samlet”psykisk, mindre opfarende og bedrefungerende i det daglige.”Den første måned under den medicin-frie observation var A især præget afspiseproblemer, idet han spiste mindreog tabte i vægt, men han frembød ikkeåbenbare psykotiske symptomer. Denfølgende måneds tid begyndte hanimidlertid at udvikle sindssygdoms-symptomer, for eksempel talte han om,at maden i fængslet havde indeholdt”elektromagnetiske molekyler”, atpolitiet havde en særlig plan med hammv. Herefter udviklede A udtalte sinds-sygdomssymptomer. Han mente sigsåledes overvåget af såvel politiet somden russiske efterretningstjeneste, idethan havde været skyld i Sovjetunionenssammenbrud. Afdelingens røgalarmerog elektriske installationer opfattedehan som overvågningsudstyr rettet spe-cielt imod ham, og han var nu åbenbartspisevægrende med den begrundelse,at der var ”elektromagnetiske moleky-ler” i maden, som gjorde ham syg. Hanisolerede sig, var præget af dårlig blik-kontakt og udviste i det hele tiltagendeaparte adfærd. Efter tre månedersmedicinfri observation blev det fundetlægeligt uforsvarligt at fortsætte udenmedicin, hvorfor behandlingen – efterA’s nølende samtykke – med Zyprexablev genoptaget.Mentalerklæringen konkluderede, at Aikke havde simuleret sindssygdom, ogat han som tidligere fundet led af skizo-freni. Man fandt, at ophold i et fængselville medføre en nærliggende risiko foret ”decideret psykotisk sammenbrud”,og overlægen anbefalede igen en domtil behandling mv.Også denne erklæring blev forelagtRetslægerådet, der blandt andet ud-talte:”På grund af mistanke om mulig simu-lation, er der i forbindelse med denaktuelle mentalundersøgelse foretagetaftrapning af behandling med anti-psykotisk virkende medicin. Underden medicinfri observation skete deren gradvis forværring af A’s psykisketilstand, med fremkomst af utvetydigesindssygdomssymptomer. A lider afskizofreni.Retslægerådet finder A omfattet afstraffelovens § 16, stk. 1. Såfremt hanfindes skyldig, skal rådet anbefale, sommest formålstjenlig foranstaltning, jf.samme lovs § 68, 2. pkt., dom til be-handling på psykiatrisk afdeling medtilsyn af kriminalforsorgen i forbindelsemed afdelingen under udskrivning,således at kriminalforsorgen sammenmed overlægen kan træffe bestemmelseom indlæggelse.”

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangeSagen blev behandlet ved byrettenmed deltagelse af nævninge. A blevfundet skyldig og idømt ti månedersfængsel. Af dombogen fremgår blandtandet: ”Retten lægger efter de læge-lige oplysninger til grund, at A er ogpå gerningstidspunktet var sindssyg.Spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte erstraffri efter straffelovens § 16, afhængersåledes af, om tiltalte var utilregnelig pågerningstidspunktet.Der er afgivet 9 stemmer for, at der ikkeforeligger holdepunkter for at antage,at der har været en sådan forbindelsemellem tiltaltes sindssygdom og denbegåede kriminalitet, at tiltalte må an-ses for at have været utilregnelig.Der er afgivet 1 stemme for, at tiltaltepå gerningstidspunktet har været util-regnelig.Flertallet har lagt vægt på udtalelsenaf … 2009 fra Retspsykiatrisk [afde-ling], hvorefter tiltaltes tilstand i denforudgående periode, som svarer tilgerningstidspunktet, var stabil, at hanfremtrådte psykisk velbehandlet, og atder ikke havde været mistanke om me-dicinsvigt. Flertallet har endvidere lagtvægt på tiltaltes rolle i forholdet, derhar krævet en vis nærmere planlægningog koordinering, herunder økonomiskedispositioner.Mindretallet finder efter de forelig-gende oplysninger ikke grundlag for[at] fastslå, at tiltalte på gerningstids-punktet har været tilregnelig.Der træffes afgørelse efter stemmefler-tallet, og tiltalte anses således ikke forat have været utilregnelig, og han erderfor ikke straffri efter straffelovens§ 16, stk. 1.Der er afgivet 10 stemmer for at fast-sætte straffen til fængsel i 10 måneder.Retten har herved lagt vægt på, at ger-ningen blev udført af flere i foreningsamt på arten og mængden af det stof,som blev overdraget til personer, dervar indlagt på Retspsykiatrisk [afde-ling]. Retten har herudover lagt vægtpå, at forholdet blev begået få månederefter, at tiltalte ved … Byrets dom af ...2009 var idømt en straf af fængsel i 7år for ligeartet kriminalitet.”Det skal tilføjes, at en af de medsigtedeligeledes var af anden etnisk herkomstend dansk og ligeledes tidligere havdeværet idømt flere ubetingede friheds-straffe for blandt andet vold og handelmed euforiserende stoffer. Han var iforbindelse med en tidligere mental-observation fundet sindssyg, lidendeaf skizofreni, hvorfor han for alvorlignarkokriminalitet (overtrædelse afstraffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1.pkt.) blev idømt en behandlingsdom.Skizofrenidiagnosen blev efterfølgendebekræftet af den behandlingsansvarligeoverlæge. Han blev i aktuelle sag igenfundet sindssyg samt skyldig i sammeomfang som A og hertil dømt for vold(straffelovens § 245). Denne medsig-tede blev fundet utilregnelig og idømten anbringelsesdom.

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangeKommentar:To kriterier skal være opfyldt, for at engerningsmand findes straffri, jf. straffe-lovens § 16 – den pågældende skal haveværet sindssyg (eller mentalt retarderet)på gerningstidspunktet og af den grundfindes utilregnelig. Retspsykiaterensopgave er at diagnosticere den psykiskeabnormtilstand, hvorefter retten tagerstilling til utilregnelighedsspørgsmålet(se også s. 71 ff. i denne årsberetning).I den her refererede sag var A utvivl-somt svært sindssyg, hvilket blandtandet fremgår af den seneste mental-erklæring, hvor medicinfri observationmedførte, at A udviklede blandt andetomfattende vrangforestillinger om ma-den, hvorfor han nærmest ophørte medat spise med et ledsagende betydeligtvægttab – ubehandlet altså en potentieltlivstruende tilstand. A blev imidlertidto gange med ca. et års mellemrumfundet tilregnelig og første gang afbyretten som stadfæstet af landsrettenidømt først syv års fængsel og andengang af byretten idømt ti månedersfængsel. Domstolene anerkendte sinds-sygdomsdiagnosen, men lagde beggegange vægt på, at den kriminalitet, Ablev fundet skyldig i, havde …”kræ-vet en vis nærmere planlægning ogkoordinering, herunder økonomiskedispositioner”. Hertil er nævnt, at A’spsykiske tilstand i perioderne for depådømte forhold havde været ”stabil”og – i den første sag – at der havde væ-ret en vis mistanke om simulation. Denmistanke blev grundigt afkræftet vedden efterfølgende mentalundersøgelse.Mennesker med skizofreni vil, isærnår de er nogenlunde velbehandlede,være i stand til at planlægge og handlerationelt i mange af livets forhold,herunder formentlig også planlæggekriminalitet. Ud fra en lægelig syns-vinkel må man imidlertid fastholde, aten bestående sindssygdom med elleruden åbenbare psykotiske symptomersom for eksempel hallucinationer ellervrangforestillinger medfører en sådanbrist af realitetstestningen, at det bliverfutilt at tale om for eksempel en muligsammenhæng mellem sygdommen ogkriminaliteten. En sådan årsagssam-menhæng lægger op til begrebet ”par-tiel psykose”, hvor en del af personlig-heden antages at være sindssyg og enanden del ikke er det. Det begreb eraldrig anerkendt i dansk retspsykiatri.Der har altid været (få) sager, hvorsindssyge er blevet idømt almindeligefrihedsstraffe, og de sager, rådet er be-kendt med, har altid voldt store proble-mer. I 1959 blev en paranoid psykotiskmand for drab idømt otte års fængsel,han begik selvmord i fængslet et lilleårs tid efter dommen (Retslægerådet1909-2009, s. 69 ff.). Jubilæumsbogenbeskriver ligeledes en skizofren mand,der gennem flere år pendlede frem ogtilbage mellem psykiatrien og kriminal-forsorgens institutioner (s. 75), hvilket ihvert fald ikke bedrede hans psykiskehelbredstilstand. I den her beskrevnesag opholdt A sig i korte perioder ifængsler eller arresthuse, men var forsyg til at rummes der og måtte tilbage-

Sindssyg mand ikke fundet utilregnelig – to gangeføres til en psykiatrisk afdeling. Det kanfrygtes, at også A kommer til at pendlefrem og tilbage mellem psykiatrien ogkriminalforsorgen.Da A blev mentalundersøgt andengang (i 2008), anbefalede overlægen enanbringelsesdom og fastholdt sit sank-tionsforslag i en korrespondance medRetslægerådet, som anbefalede en be-handlingsdom, med den begrundelse,at ”en dom til behandling realistisk[ikke] vil kunne forhindre A i på ny atbegå kriminalitet.” Set i bagklogska-bens klare lys havde overlægen ret, ogdet kan overvejes, om anvendelse afen mere indgribende foranstaltning pået tidligt tidspunkt ville have medførtet mere gunstigt forløb for A, der nukan se frem til adskillige års frihedsbe-røvelse med ledsagende risiko for, athans psykiske helbredstilstand i hvertfald ikke forbedres.Endelig – ud fra en lægelig betragtninger det ironisk, at en ligeledes skizofrenmedgerningsmand med en psykiatriskog kriminel forhistorie, der stort setsvarer til A’s, blev fundet utilregneligog idømt en anbringelsesdom.

Ophævelse af en foranstaltnings-dom – et problem for patienten?B udviklede i en relativ høj alder skizofreni, og i en utvetydig psykotisk tilstanddræbte han sin tidligere hustru og et af parrets to børn samt forsøgte at dræbedet andet barn. Han blev idømt en anbringelsesdom og fik det under en seksår varende indlæggelse markant bedre. Foranstaltningen blev ændret til enbehandlingsdom, men B forblev indlagt, indtil han kunne udskrives til vel-ordnede sociale forhold. Han passede den ambulante behandling punktligtog kunne trappes helt ud af behandling med antipsykotisk virkende medicin.B’s psykiske tilstand forblev uændret god og stabil, hans sociale forhold varvelordnede, han havde intet misbrug, og små 10 år efter domfældelsen kunnesåvel den behandlingsansvarlige overlæge som Retslægerådet anbefale for-anstaltningen ophævet. Men B selv ønskede ikke foranstaltningen ophævet,da han var glad for den støtte, foranstaltningen indebar, og B’s bistandsværgeprotesterede kraftigt mod en ophævelse blandt andet med den begrundelse,at foranstaltningsdommen sikrede, at B modtog psykiatrisk behandling og vedbehov kunne indlægges, hvilket efter bistandsværgens opfattelse var særligvigtigt i B’s tilfælde, anamnesen taget i betragtning, men dette ville ikke altidvære tilfældet, såfremt foranstaltningen blev ophævet, hvad den imidlertid blev(10A/A2-02388-2010).B var 55 år, da han blev tiltalt, og seneredømt, for at have dræbt sin tidligereægtefælle, parrets 4-årige datter samtdømt for drabsforsøg af deres 2-årigedatter. Af mentalerklæringen, udar-bejdet i anledning af sagen, fremgikblandt andet, at B var født og opvokseti Mellemøsten under velordnede for-hold. Han havde flere yngre hel- oghalvsøskende, som alle havde klaret siggodt. Han kom til Danmark 20 år gam-mel og blev velintegreret i det danskesamfund, hvor han i en årrække havdeforskellige ansættelsesforhold, som hanpassede. Han blev gift første gang retung, ægteskabet var arrangeret, og detblev opløst efter nogle år. Efterfølgendevar han kortvarigt gift med en danskkvinde, hvorefter han nogle år før dra-bene blev gift med en væsentligt yngrekvinde fra sit hjemland. B havde to nuvoksne børn fra sit første ægteskab ogto små børn fra sit tredje.B havde forskellige legemlige syg-domme, blandt andet en gigtlidelse,sukkersyge og leverbetændelse, meni hvert fald de seneste år før mental-undersøgelsen, havde han udvikletforestillinger vedrørende disse sygdom-me, som utvivlsomt havde karakter afvrangforestillinger.B’s tredje ægteskab blev opløst, for-mentlig fordi han efterhånden havdeændret sig psykisk. Ved mentalundersø-gelsen var B utvivlsomt sindssyg. Hankunne ikke forklare drabene, udover

Ophævelse af en foranstaltningsdom – et problem for patienten?at en stemme havde beordret ham tili bil at køre ind i den tidligere hustruog de to børn. Det fremgik, at der varproblemer med samværet, og at B ogsåhusede vrangforestillinger vedrørendesocialforvaltningen.B fandtes ved mentalundersøgelsensindssyg, med overvejende sandsyn-lighed lidende af skizofreni og dermedomfattet af straffelovens § 16, stk. 1.Overlægen anbefalede en anbringel-sesdom. Sagen blev forelagt Retslæge-rådet, der tilsluttede sig erklæringenskonklusion, herunder foranstaltnings-forslaget.De følgende år var B anbragt på enRetspsykiatrisk afdeling. Han blevbehandlet med antipsykotisk virkendemedicin, og hans psykiske helbredstil-stand blev hurtigt væsentligt forbedret.Han frembød ingen åbenbare sindssyg-domssymptomer. Han var veltilpasseti afdelingen, og han overholdt alleaftaler om frihedsgoder, efterhåndensom disse blev bevilliget.Foranstaltningen blev opretholdt i seksår, hvorefter den efter anbefaling frasåvel den behandlingsansvarlige over-læge som Retslægerådet blev ændret tilen behandlingsdom. B forblev indlagt iet lille års tid, indtil han blev udskrevettil velordnede sociale forhold. Han varpå dette tidspunkt trappet helt ud afantipsykotisk virkende medicin, menmodtog medikamentel behandling forsine forskellige legemlige sygdomme,og han frembød ingen psykotiskesymptomer, men blev fortsat vurderetsom noget skrøbelig med tendens til at64gå så meget op i sine legemlige symp-tomer, at det nærmede sig hypokondrevrangforestillinger.Små 10 år efter domfældelsen anbefale-de den behandlingsansvarlige overlægei en grundig erklæring, at foranstalt-ningen blev ophævet. Af erklæringenfremgår blandt andet, at B boede alenei en toværelses lejlighed. Han var gladfor boligen, og han havde kontakt medfamilien. Der havde i perioder væretproblemer i forholdet til den ældste dat-ter, der havde forældremyndighedenover sin væsentligt yngre halvsøstre(forurettede i sagen). Forholdet varimidlertid nu godt. B fungerede hertilsom besøgsven.Psykiatrisk havde tilstanden væretgod og stabil i flere år. B havde intetmisbrug. Han var ikke – og havde ikkei flere år – været i behandling medantipsykotisk virkende medicin. Hanpassede punktligt behandlingen af delegemlige sygdomme. B blev af over-lægen vurderet som lidt stereotyp samt”stiv og stejl” (”rigid”) samt lidt konkretaf tankegang, men der blev ikke be-mærket egentlige formelle tankefor-styrrelser, ligesom han ikke frembødåbenbare sindssygdomssymptomer.Han var uændret optaget af sine legem-lige sygdomme (”somatiserende”), menuden at frembyde egentlige legemligevrangforestillinger. Han var motiveretfor at fortsætte psykiatrisk behandling,såfremt foranstaltningen blev ophævet,men han angav selv, at han faktisk ikkevar interesseret i nogen ændring, idethan havde …”været glad for den støtteog omsorg samt hjælp til praktiske

Ophævelse af en foranstaltningsdom – et problem for patienten?problemer, han har fået igennem desidste år”.Bistandsværgen udtalte sig – kraftigt –imod, at foranstaltningen blev ophævetog anførte i en skrivelse blandt andet,at foranstaltningsdommen ”er en godsikkerhedsforanstaltning, der garante-rer hurtig, adækvat psykiatrisk hjælp,når behovet opstår. Den idømte krimi-nalitets karakter taget i betragtning mådet siges at være både i samfundets ogi B’s egen interesse. Jeg lægger særligvægt på, at B selv udtaler, at han fortiden ikke selv har noget ønske omforanstaltningens ophævelse.Både som bistandsværge og som social-rådgiver i andre typer af sager har jegefterhånden for ofte erfaret, at klienter,der ønsker at blive indlagt på psykia-trisk afdeling, fordi de mener, at de eri nød og har behov for behandling/beskyttelse, bliver afvist af psykiatriskskadestue/modtagelse med bemærk-ning om, at man ikke er noget hotel.Det må aldrig ske, at B bliver afvist afpsykiatrisk skadestue/modtagelse, nårhan selv mener, at han er i knibe. Det athave en aktiv foranstaltningsdom gør,at B i almindelig arbejdstid kan trækkepå en psykiater, der ved akut behovkan få ham indlagt, og hele døgnet enbistandsværge, der kan støtte og mobi-lisere behandlingssystemet.”Sagen blev forelagt Retslægerådet,der blandt andet udtalte, at B led afskizofreni, at han i medfør af en anbrin-gelsesdom havde været indlagt i seksår, og at foranstaltningen var blevetændret til en behandlingsdom. Herefterhedder det:”Siden har han været i ambulantpsykiatrisk behandling gennem opsø-gende retspsykiatrisk team med stabiltfremmøde til aftalte tidspunkter. Hanhar ikke fået antipsykotisk virkendemedicin gennem flere år. Der har ikkepå noget tidspunkt været misbrug ellerkriminelt recidiv. Der har ikke væretåbenlyse psykotiske symptomer gen-nem længere tid, om end der har værettendens til at somatisere, ligesom Bbeskrives som psykisk skrøbelig. B haropnået sygdomserkendelse og erklærersig motiveret for at fortsætte ambulantpsykiatrisk kontrol og behandling.Hans sociale situation er tilfredsstil-lende med et stabilt, men lille netværk.B’s bistandsværge har tilsluttet sigvurderingen af, at B’s psykiske tilstander god og stabil, men har udtrykt be-kymring for, om B ved behov vil kunnetilbydes nødvendig støtte og behand-ling, såfremt den idømte foranstaltningophæves.Idet Retslægerådet forudsætter, at Bfortsat tilbydes psykiatrisk behand-ling, og at han vil kunne indlæggesved behov, skal rådet herefter tilsluttesig overlægens anbefaling af, at denidømte foranstaltning ophæves.”Efterfølgende blev den idømte for-anstaltning ophævet. Det nævnes ikendelsen, at bistandsværgen havdeanbefalet foranstaltningen opretholdt.Kommentar:B, der stammede fra Mellemøsten,kom til Danmark som ung og havdei en årrække været velintegreret i detdanske samfund. Han udviklede i en65

Ophævelse af en foranstaltningsdom – et problem for patienten?relativ høj alder skizofreni, og i enutvetydig psykotisk tilstand dræbtehan sin tidligere hustru og et af parretsto børn samt forsøgte at dræbe detandet. Efterfølgende var han i medføraf en anbringelsesdom indlagt seks årpå en psykiatrisk afdeling, hvorunderhans psykiske tilstand blev markantforbedret, således at foranstaltningenkunne ændres til en behandlingsdom.Den markante bedring kan formentligdels tilskrives den længerevarende,stabile indlæggelse, dels at sygdommendebuterede i en relativ høj alder, hvil-ket ofte bedrer prognosen. B passedede følgende år ambulant behandlingpunktligt, hans sociale forhold var godeog stabile, og den behandlingsansvar-lige overlæge kunne derfor med godgrund anbefale foranstaltningsdommenophævet. Men ironisk nok ønskede Bikke selv foranstaltningen ophævet, hanvar glad for den støtte, den indebar,ligesom bistandsværgen protesteredekraftigt, idet han fremhævede, at enidømt foranstaltning sikrer nødvendigbehandling og eventuel indlæggelse.Blev foranstaltningen ophævet, kunneB risikere, såfremt han selv ønskedeindlæggelse, at blive afvist med enbemærkning om, at en psykiatrisk afde-ling ikke er noget ”hotel”. Bistandsvær-gen påpegede – efter Retslægerådetsopfattelse med rette – at mangelfuldbehandling specielt for B, anamnesentaget i betragtning, kunne blive kata-strofalt.Samlet set er der tale om et velgennem-ført behandlingsforløb af en retspsy-kiatrisk patient – en længerevarendeindlæggelse, som afgørende forbedredeB’s psykiske helbredstilstand, udskriv-ning til velordnede sociale forhold ogefterfølgende tæt lægelig kontrol. Såvelpatienten selv som bistandsværgenfrygtede imidlertid – med rette? – atdette gunstige forløb kunne blive satover styr, såfremt foranstaltningen blevophævet. Retslægerådet fandt da ogsåanledning til, som forudsætning for atanbefale foranstaltningen ophævet, atbemærke, at B fortsat kunne tilbydespsykiatrisk behandling og ved behovkunne indlægges. Tiden må vise, omdet går sådan.

Den abnorme enkeltreaktionSagen vedrører en far, der dræbte sin 13-årige datter, som var under børne-psykiatrisk udredning og muligvis led af begyndende skizofreni. Den mental-observerende overlæge mente, at faderen havde været kortvarigt sindssyg pågerningstidspunktet, hvilket Retslægerådet var uenig i, om end han utvivlsomthavde handlet under indflydelse af stærk sindsbevægelse. Han blev ved byret-ten idømt 11 års fængsel. (J.nr. 10A/A1-02685-2010).A er en midaldrende mand, som ikkeer tidligere straffet. Han blev men-talundersøgt i anledning af sigtelsefor manddrab. Forurettede var A`s13-årige datter, som gennem flere århavde haft symptomer på psykisk syg-dom og netop stod for at påbegyndebehandling på ungdomspsykiatriskafdeling. Til mentalobservationen op-lyste A, at datteren i månederne op tildrabet havde ændret sig markant ogvar som to forskellige personer. Hunfølte sig styret udefra, nærmest besataf forestillinger om at maltraktere ogdræbe familiemedlemmer. Hun grædofte og tildækkede sit ansigt, for atmennesker ”udenfor” ikke skulle se,hvor dårligt hun havde det. Familienhavde søgt hjælp hos kommunen ogden praktiserende læge, som henvistetil ungdomspsykiatrisk vurdering; herfandtes ved undersøgelse 5 uger førdrabet indikation for behandling, menikke for akut indgriben.A var opvokset under harmoniskeforhold hos moderen med tæt kontakttil bedsteforældrene. Han havde ikkekontakt til faderen. Han udvikledesig normalt og var fagligt og socialtvelfungerende. Han havde taget enuniversitetsuddannelse og været selv-forsørgende frem til aktuelle.Der havde været alvorlige problemer isamlivet med A´s første hustru, som varpsykisk skrøbelig og moder til foruret-tede i den aktuelle sag. Efter skilsmisseindledte A nyt samlivsforhold, og par-ret havde et fælles barn på ca. 1,5 år. Amisbrugte ikke rusmidler og havde livetigennem været psykisk rask. Et par årtidligere havde A konsulteret en psy-kolog i anledning af vanskelighedernemed datteren, og han havde i tiden optil aktuelle følt sig belastet af datterenstilstand, som skabte bekymring og frygti familien.På dagen for drabet var hele familienhjemme, og A var beskæftiget medistandsættelse af lejligheden. Denforegående uge havde været præget afdaglige konflikter med datteren. Deropstod en ny konflikt, og forurettedereagerede voldsomt på A´s irettesæt-telse, klemte bevidst sine fingre i enskabslåge og truede med at skære i”kællingens grimme hud” (underfor-stået: A´s samlever). Situationen eska-lerede, og pludselig oplevede A heltkortvarigt at se datteren forvandle sigtil en stor gul fugl. Det varede underet sekund, men A følte sig lammet affrygt. Kort efter stak datteren ham meden hobbykniv, og A følte det sortne forøjnene. Han frygtede at miste bevidst-heden og for, hvad datteren kunnefinde på. For at beskytte familien villehan derfor slå datteren bevidstløs ogramte hende gentagne gange i hovedet67

Den abnorme enkeltreaktionmed et tungt stykke værktøj. Indimel-lem hørte A datterens stemme gentagetidligere fremsatte trusler. A havde al-drig tidligere oplevet noget tilsvarende.Da datteren var bevidstløs og stærktblødende, forsøgte han forgæves atgenoplive hende.Efter anholdelse blev A overført tilpsykiatrisk afdeling, hvor mentalob-servation fandt sted.A havde aldrig tidligere reageret vol-deligt. Tværtimod blev han beskrevetsom tålmodig og overbærende overforalle, inklusiv datteren.Ved en meget grundig mentalobser-vation fandtes A ikke sindssyg, menoverlægen fandt, at A måtte antagesat have befundet sig i en reaktiv sinds-sygelig tilstand på gerningstidspunktet,karakteriseret af de beskrevne sanse-forstyrrelser. Han huskede forløbetbortset fra få minutter omkring selvedrabet. Han beskrev ydermere, at hanenkelte gange under indlæggelsen medugers mellemrum oplevede lignendesanseforstyrrelser. A var derudoverkrisepræget og tidvis stærkt forpint.Psykologisk undersøgelse i forbindelsemed mentalobservationen fandt A vel-begavet uden kognitive vanskeligheder.Der var ikke tegn på en psykotisk ellergrænsepsykotisk tilstand. Personlig-hedsmæssigt var A præget af passiveog dependente træk og bar præg af athave været udsat for langvarig stress-påvirkning. Han fandtes imidlertid ikkedybere personlighedsforstyrret.Retslægerådet anførte i sin udtalelse,at A ikke var sindssyg og efter rådetsopfattelse heller ikke havde været detpå gerningstidspunktet, men foruret-68tedes (nu afdødes) svært afvigendeog truende adfærd havde medført, atA havde handlet under indflydelse afstærk sindsbevægelse. De enkeltstå-ende episoder, hvor A havde oplevetomgivelserne som ændrede, havdeværet såkaldt dissociative fænomener,som ikke var af sindssygelignende art.A fandtes derfor ikke omfattet af straf-felovens § 16, stk. 1, og næppe helleraf samme lovs § 69, idet der kun varpåvist lettere afvigende karaktertræk.Rådet kunne herefter ikke pege påanden foranstaltning end eventueltforskyldt straf.Under den langvarige varetægtsfængs-ling var A størsteparten af tiden anbragti surrogat på psykiatrisk afdeling. For-søg på at tilbageføre ham til arrestenefter et halvt år bevirkede psykotisksammenbrud, hvor A blandt andetskrev på væggene med afføring og blodfor at holde ”det onde” på afstand. Vedtilbageførsel til psykiatrisk afdeling blevder iværksat behandling med antipsy-kotisk virkende medicin. Efter knapet års varetægtsfængsling besluttederetten på baggrund af Retslægerådetsudtalelse at tilbageføre A til arresthus,hvor hans tilstand hurtigt forværredes.Han fik atter påtrængende tanker om”det onde”, der kun kunne holdesvæk af farlige handlinger, og foretoggentagne gange ildspåsættelse i cellen.Ved tilbageførsel til psykiatrisk afdelingfaldt han hurtigt til ro.Den mentalobserverende overlæge,som også varetog behandlingen underA´s indlæggelse, anførte et år efterdrabet, få uger efter tilbageflytning til

Den abnorme enkeltreaktionpsykiatrisk afdeling fra arresten, i en er-klæring til statsadvokaten blandt andetfølgende: ”Uden at man altså klart kankarakterisere patientens forestillingerom ”det onde” som en vrangforestil-ling, må man alligevel vurdere, at hanforud for tilbageflytning hertil i arrestenvar psykotisk, da disse forestillinger forpatienten er helt personlighedsfrem-mede, og da sammenhæng mellemtanker og handlinger savner indføleliglogik, men hvor handlingerne efterbeskrivelsen er udført tvangsmæssigt,selvom patienten havde en klar, for-nuftsmæssig distance til handlingen”.Videre, at A var ”særdeles følsom forpres og belastninger”, at det endnu var”for tidligt at vurdere, hvorvidt (han)vil kunne gennemføre afsoning undernormale forhold”, og at A aktuelt varså belastet af den forestående retssag,at yderligere belastning ”med overvej-ende sandsynlighed igen vil forværreden psykiske tilstand i retning af psy-kotisk tilbagefald”.Sagen blev igen forelagt Retslægerådet,der blandt andet udtalte, at A efterrådets opfattelse fortsat var præget afbelastningssymptomer. Videre hedderdet: ”De symptomer, A aktuelt frem-byder, har en sådan sværhedsgrad, athan bør have ophold på en psykiatriskafdeling.Retslægerådet finder, at beslutningenom ophævelse af surrogatanbringelseog senere tidspunktet for overførseltil eventuel afsoning bør hvile på enlægefaglig vurdering.”Kommentar:I det aktuelle tilfælde foreligger pågerningstidspunktet en tilstand medkortvarigt tab af integrationen mellemsanseindtryk og identitetsbevidsthed,hvilket Retslægerådet betegnede somen dissociativ tilstand, og den mental-observerende overlæge betegnede enreaktiv sindssygelig tilstand. I klassiskretspsykiatrisk forstand vil man snareretale om ”den abnorme enkeltreaktion”.Vurderingen af, om der var tale om ensindssygelig tilstand eller ej, var afgø-rende for, hvilken foranstaltning, derskulle anbefales overfor retten. At Aefterfølgende befandt sig i en skrøbeligog psykisk ustabil tilstand ændrer ikkeved, at hans tilstand på gerningstids-punktet efter Retslægerådets opfattelsevar af ikke-sindssygelig art.En dissociativ tilstand er karakteriseretved helt eller delvist tab af den normaleintegration mellem erindring, identi-tetsbevidsthed, umiddelbare sanseop-levelser, følelsesliv og beherskelsen afden legemlige motorik. Symptomerneudvikler sig ofte i tæt relation til psy-kologisk belastning og kan optrædepludseligt. Tilstanden anskues som etkontinuum, der eventuelt kan antagesindssygelig karakter, men de flestetilfælde er ikke-sindssygelige.Der henvises til Retslægerådets årsbe-retninger for 2000, s. 91 ff., og for 2008,s. 53 ff., samt denne årsberetning s.71 ff.Den abnorme enkeltreaktion er beskre-vet af Hjalmar Helweg i første udgaveaf hans lærebog i retspsykiatri fra 1939.Den defineres som ”en isoleret abnormhandling hos en i øvrigt normal per-

Den abnorme enkeltreaktionson”. Udtrykket har været anvendt ompersonlighedsfremmede kortslutnings-eller panikreaktioner, der kan oplevessom en ”psykisk indespærring”, somfinder afløb i en meningsløs, voldelighandling. Det antages, at karakter-neurotiske tilstande med antiaggres-sive træk disponerer for den abnormeenkeltreaktion. Tilstanden er vanskeligat afgrænse i forhold til andre affekt-reaktioner, og begrebet anvendes kunsjældent. Konventionelt betragtes denabnorme enkeltreaktion almindeligvisikke som sindssygelig eller ligestillethermed, og heri ligger den særligestrafferetspsykiatriske betydning – enneurotisk, antiaggressiv person, derunder voldsomt subjektivt pres pludse-lig foretager alvorlig voldskriminalitet,ofte drab, kan som udgangspunkt ikkefindes omfattet af straffelovens § 16, stk.1, uanset hvor personfremmed handlin-gen end måtte forekomme.Der henvises til Retslægerådets års-beretninger for 1989, s. 106ff., og for1993, s. 79ff.

Vurdering af sindssygdom vedmoderat til svær depressionA er en 45-årig ikke tidligere straffet mand. Han er nu sigtet for at have dræbtsine to børn. Efterfølgende forsøgte han at tage sit eget liv, hvilket blev hin-dret, da han blev fundet og behandlet. I månederne op til det påsigtede havdehan været i behandling for depression af moderat til svær grad, men udensindssygelige symptomer. Efter det påsigtede udviklede han sindssygeligesymptomer i form af vrangforestillinger og blev overflyttet til psykiatrisk af-deling. Retslægerådet fandt det ikke godtgjort, at han havde været sindssygpå gerningstidspunktet, men han var sindssyg på undersøgelsestidspunktet.Rådet anbefalede derfor dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling, subsidiærtanbringelse indtil eventuel straf måtte kunne fuldbyrdes. Ved et nævninge-ting blev A fundet skyldig efter anklageskriftet og flertallet fandt – på trods afRetslægerådets udtalelse – at han på drabstidspunktet havde befundet sig ien tilstand ligestillet med sindssygdom, og at han af den grund havde væretutilregnelig. A blev derfor fundet straffri, men dømt til anbringelse på psykiatriskafdeling (j.nr. 10A/A1-02502-2010).A var 45 år, da han blev mentalun-dersøgt på grund af en sigtelse for athave dræbt sine to børn på 9 og 12 år.Af erklæringen fremgår blandt andet,at han var opvokset under trygge for-hold, havde en faglig uddannelse, og athan næsten i hele sit voksenliv havdeværet i arbejde. A havde aldrig haftnoget misbrug af rusmidler og havdealdrig før op til aktuelle forløb været ibehandling hos hverken psykiater ellerpsykolog.A havde været gift i 14 år, og han havdealtid opfattet ægteskabet som harmo-nisk. Der havde været problemer,men A havde indordnet sig hustruenog hendes synspunkter. Hun havde etstort økonomisk forbrug – også størreend familiens økonomi tillod – hvor-for A havde optaget flere lån, hvilketi tiltagende grad belastede ham, idetdet altid havde været vigtigt for ham”at have orden i sine sager”. Han varogså den, der overvejende tog sig afbørnene, blandt andet indrettede hansin arbejdstid efter børnenes behov.Det fremgår af sagens akter, at A blevkarakteriseret som venlig, hjælpsomog flittig, men også som ”for god afsig”. Det kom som et chok for ham,da hustruen meddelte, at hun havdefundet en anden og ville skilles. Defølgende måneder, hvor parret af prak-tiske grunde fortsat måtte bo sammen ihuset, følte han sig trist og opgivende,og ca. en måned før drabene begyndteA behandling hos en praktiserendepsykiater, der vurderede, at A led afen moderat til svær depression. Spe-ciallægen ordinerede behandling medantidepressivt virkende medicin, somA imidlertid ikke tog, da han følte, at al-lerede samtalen med psykiateren havdehjulpet ham. Små 14 dage før drabetblev han ganske uventet afskediget fra71

Vurdering af sindssygdom ved moderat til svær depressionsit arbejde, efter at han angiveligt veden fejl havde brugt et mindre beløb,der tilhørte det firma, hvor han varansat. Han fik det igen dårligere, sovdårligt og angiveligt efter en pludseligindskydelse besluttede han sig for at slåbørnene ihjel og begå selvmord, for atde alle kunne ”få fred”. Efter at havedræbt børnene forsøgte han at begåselvmord ved at stikke sig i mave ogbryst samt skære pulsårerne på beggearme over.A havde, ca. en uge før han dræbtebørnene og igen to dage før, været tilsamtale hos den behandlende psykia-ter, som beskrev, at A var belastet afsin samlede situation, men der er ikkei journalen beskrevet symptomer påen sindssygelig depression eller andresindssygdomssymptomer.Efterfølgende udviklede A en utvivl-som psykotisk tilstand med syns- oghørelseshallucinationer, uro og vrang-forestillinger blandt andet vedrørendede døde børn. Han blev – efter denkirurgiske behandling var afsluttet –overført til en psykiatrisk afdeling, hvorhan fortsat fandtes utvetydig sindssygom end i langsom bedring.Den mentalobserverende psykiaterfandt, at A havde været sindssyg pågerningstidspunktet og således omfattetaf straffelovens § 16, stk. 1, og anbefa-lede ”dom til behandling på psykiatriskafdeling eller under tilsyn heraf, såledesat overlægen kan træffe bestemmelseom genindlæggelse.”Sagen blev forelagt Retslægerådet, derblandt andet udtalte, at A …”er sinds-syg nu, men Retslægerådet finder detikke godtgjort, at han var sindssyg påtidspunktet for de påsigtede forhold.Han er normalt begavet.A har altid været socialt veltilpasset,og han har aldrig tidligere frembudttegn på psykisk lidelse. Han har aldrigmisbrugt rusmidler, og han var efter detoplyste ikke påvirket heraf på tidspunk-tet for de påsigtede forhold.A udviklede i efteråret 2009 depres-sive symptomer i anledning af, athans hustru ønskede skilsmisse, ogi slutningen af december 2009 blevhan via sin arbejdsplads henvist tilpraktiserende psykiater, der fandt hammoderat til svær depressiv, men sinds-sygdomssymptomer er ikke beskrevet.A fik ordineret behandling med blandtandet antidepressivt virkende medicin,men han indtog ikke den ordineredebehandling, idet han angiveligt havdefået det bedre efter samtale med psykia-teren. Han blev bortvist fra sit arbejde imidten af januar 2010. Han var cirka enuge senere, det vil sige cirka en uge førde påsigtede forhold, til samtale medpsykiateren, hvor A fandtes belastet afsin samlede situation, men sindssyg-domssymptomerne er ikke beskrevet.Efter de påsigtede forhold har A ud-viklet en psykotisk tilstand præget afblandt andet hallucinationer og vrang-forestillinger om, at de dræbte børn eri live. Han må antages at være endog

Vurdering af sindssygdom ved moderat til svær depressionsærdeles selvmordstruet, når karakte-ren af hans handlinger står klart forham. Personlighedsmæssigt er han for-mentlig blandt andet konfliktsky, idyl-liserende og præget af manglende evnetil på naturlig måde at tilgodese egneberettigede behov og krav (”antiaggres-siv”). En sådan personlighedsstrukturkan give anledning til affektophobningog efterfølgende affektreaktioner.A er herefter efter Retslægerådets op-fattelse omfattet af straffelovens § 69.Han er efter de påsigtede forhold, menfør dom, kommet i en ikke blot forbi-gående tilstand af den i straffelovens §16, stk. 1 nævnte art, og Retslægerådetskal, såfremt han findes skyldig, sommest formålstjenlig foranstaltning, jf.samme lovs § 73, stk. 1, anbefale domtil anbringelse på psykiatrisk afdeling,subsidiært dom til anbringelse på psy-kiatrisk afdeling, indtil straffen måttekunne fuldbyrdes.”Da rådets påtænkte udtalelse afveg fraden mentalobserverende overlæges,korresponderede rådet med overlæ-gen, som imidlertid ikke fremkommed bemærkninger til rådets påtænkteudtalelse.A blev fundet skyldig i at have dræbt deto børn. Om sanktionsspørgsmålet hed-der det herefter i udskrift af dombogen:”Der er afgivet 6 stemmer for at ansetiltalte for omfattet af straffelovens § 16,stk. 1, på gerningstidspunktet.Disse voterende udtaler, at uanset atRetslægerådets erklæring af 21. juli2010 lægges til grund, da finder dissevoterende, at tiltalte på gerningstids-punktet må anses for at have væreti en tilstand, som må ligestilles medsindssygdom, jf. straffelovens § 16, stk.1. Det lægges herved efter bevisførel-sen til grund, at tiltalte i det hele harværet en velfungerende familiefar ogvelfungerende medarbejder, indtil fa-miliesammenbruddet og bortvisningenfra jobbet fandt sted. Det må ligeledeslægges til grund, at tiltalte aldrig harudvist aggressiv adfærd. Den hand-ling, som tiltalte foretog ved at dræbesine børn, stemmer således efter alleforeliggende oplysninger ikke overensmed hans natur og må anses for enhelt abnorm enkeltreaktion forårsagetaf, at tiltalte på gerningstidspunktet varmoderat til svært deprimeret og pressetaf sin uoverskuelige situation. Tiltaltehar derfor på gerningstidspunktet væretutilregnelig.Der er afgivet 6 stemmer for ikke atanse tiltalte for omfattet af straffelovens§ 16, stk. på gerningstidspunktet.Disse voterende udtaler, at tiltalte navn-lig efter Retslægerådets erklæring af21. juli 2010, men også når denne sam-menholdes de øvrige lægelige oplysnin-ger, ikke kan anses for at have væretutilregnelig på grund af sindssygdompå gerningstidspunktet. Efter de forelig-gende oplysninger er der heller ikke detfornødne grundlag for at antage, at der iforbindelse med drabene har været taleom en sådan abnorm enkeltreaktion, attiltalte, der efter de foreliggende læge-lige oplysninger er omfattet af straffe-lovens § 69, må anses for at have væretutilregnelig på gerningstidspunktet på73

Vurdering af sindssygdom ved moderat til svær depressiongrund af en tilstand, der må ligestillesmed sindssygdom.I medfør af retsplejelovens § 894, stk.4, sidste punktum, er retsformandensstemme afgørende, hvorfor tiltalteherefter anses for omfattet af bestem-melsen på gerningstidspunktet og erderfor fri for straf.A straffes derfor ikke, jf. straffelovens§ 16, stk. 1.Efter de lægelige erklæringer, og datiltalte efter Retslægerådets erklæringnu er sindssyg, stemmer samtlige vo-terende for, at tiltalte skal anbringespå psykiatrisk afdeling, da mindreindgribende foranstaltninger ikke fin-des tilstrækkelige, jf. straffelovens § 68.Samtlige voterende stemmer for, at derunder hensyn til arten af den pådømtekriminalitet ikke fastsættes længstetidfor den idømte foranstaltning, jf. straf-felovens § 68a, stk. 2.”Kommentar:A havde utvivlsomt været svært bela-stet i perioden før gerningstidspunktet,men det afgørende spørgsmål i sagenvar, om A havde været sindssygeligtdeprimeret. A blev i ugerne før dra-bene flere gange set af speciallæge ipsykiatri, der fandt A moderat til sværdepressiv, men psykotiske symptomerer ikke beskrevet.Diagnostisk skelnes der mellem letog moderat depression samt sværdepression med og uden psykotiskesymptomer. Hvis der foreligger psy-74kotiske symptomer, er depression perdefinition svær. I nogle tilfælde kan ensvær depression imidlertid være prægetaf en samlet set så læderet realitetstest-ning, at man vil vurdere, at personener sindssyg, selv om der ikke foreliggeråbenbare psykotiske symptomer somhallucinationer eller vrangforestillin-ger. Retslægerådet fandt ikke, at der iaktuelle sag forelå præmisser for dette,idet Retslægerådet måtte lægge vægtpå, at der ikke op til det påsigtede varbeskrevet sindssygdomssymptomer afden praktiserende psykiater, som hel-ler ikke fandt grundlag for at anbefaleindlæggelse på en psykiatrisk afdelingf.eks. på grund af selvmordsfare.Retten fandt med det snævrest muligeflertal, at A på gerningstidspunktethavde befundet sig i en tilstand ligestil-let med sindssygdom, og at han havdeværet utilregnelig. Han fandtes derforomfattet af straffelovens § 16, stk. 1, ogblev – med samtlige stemmer, da hannu var sindssyg – idømt en anbringel-sesdom. (Om den abnorme enkeltreak-tion, som nævnes i dommen, se s.67 ff.i denne årsberetning).Det sker, om end sjældent, at rettenfinder en sindssyg person tilregnelig ogidømmer almindelig straf (se s.53 ff.),hvilket er forventeligt, idet tilregnelig-hedsbegrebet i straffelovens § 16 – somer et juridisk, ikke et lægeligt anlig-gende, - tilsiger at lade retten afgøre,om en person, der er fundet skyldig ien forbrydelse, skal være straffri. Deter imidlertid uhyre sjældent, at rettenomvendt finder en skyldig person om-fattet af § 16, såfremt vedkommende

Vurdering af sindssygdom ved moderat til svær depressionlægeligt – herunder i sidste ende afRetslægerådet – ikke er fundet sindssygeller i en hermed ligestillet tilstand. (Dementalt retarderede udgør en særliggruppe, som er nærmere omtalt s.81 ff.).Retslægerådets årsberetninger siden1988 indeholder kun en enkelt sag,der kan minde om den her refererede.Rådet udtalte om en ung, hjerneskadetmand, at han …”ikke med sikkerhed[kan] henføres til straffelovens § 16, stk.1, men vil under alle omstændighedervære omfattet af samme lovs [davæ-rende] § 69, stk. 1.” Retten fandt hamimidlertid …”utilregnelig på grund afen tilstand, der må ligestilles med sinds-sygdom”, og idømte ham en anbringel-sesdom efter at han var fundet skyldigi drab (Årsberetningen 1994, s. 73 ff.).Afslutningsvis skal nævnes, at for-udsætningen for, at man ud fra enlægelig betragtning kan karakterisereen given psykopatologisk tilstand pået gerningstidspunkt som sindssygeligeller ligestillet hermed, er, at personenhar frembudt alment accepterede psy-kiske symptomer forenelige hermed,hvorimod selv den mest bizarre elleruforståelige adfærd ikke i sig selv kantages til indtægt for en bestående psy-kisk sygdom (Årsberetningen 1994, s.65 ff.).

Psykotiske symptomer ogsindssygdomA er en 35-årig mand med en lang kriminel karriere og et årelangt blandetmisbrug af rusmidler. Han var nu sigtet for forsøg på manddrab. A havdeikke tidligere modtaget psykiatrisk behandling. Han havde gennem flere år iperioder været hørelseshallucineret, et symptom som muligvis var en følge afhans misbrug. På trods heraf fandt den mentalobserverende overlæge ikke,at A var sindssyg, idet hørelseshallucinationerne blev tilskrevet en formodetskrøbelig personlighed. Da han imidlertid frembød psykotiske symptomer, fandtRetslægerådet det sandsynligt, at han var omfattet af straffelovens § 16, stk.1 (j.nr. 10A/A1-02472-2010).A er en nu 35-årig mand med en langkriminel karriere herunder flere ube-tingede domme blandt andet for voldog trusler. Han blev mentalundersøgti anledning af en sigtelse for forsøgpå manddrab. Af mentalerklæringenfremgår blandt andet, at A havde haften belastet opvækst præget af vold ogmisbrug. Han havde siden den tidligsteungdom haft et massivt misbrug af for-skellige rusmidler, således havde hansiden 11-års-alderen røget hash dagligt,og i perioder havde han drukket optil 40 genstande dagligt, ligesom hanogså i perioder har taget amfetamin ogkokain. Han havde i en periode værettilknyttet et misbrugsbehandlingscen-ter, men kontakten var ophørt, udenat han rigtigt kunne redegøre hvorfor.Af erklæringen fremgår videre, at Ahavde haft såvel faglige som socialeproblemer i skolen, men han havdegennemført 10. klasse afgangsprøve omend med dårligt resultat i flere fag. Hanhavde ingen uddannelse og havde påundersøgelsestidspunktet gennem flereår været uden kontakt med arbejdsmar-kedet. Han havde været i flere aktive-ringsforløb, men var stoppet på grundaf manglende interesse og fremmøde.A havde haft nogle samlivsforhold ogi forbindelse med ophævelse af to afdisse samlivsforhold, havde han foreta-get selvmordsforsøg. A boede nu alenestort set uden kontakt til andre menne-sker. A var sigtet for drabsforsøg overfor sin husvært – en mand han havdeet udmærket, men på ingen måde et tætforhold til. A huskede angiveligt intetom hændelsesforløbet, da han havdeværet meget svært beruset.A oplyste …”at han i en årrække, må-ske 10-15 år, har hørt stemmer indenihovedet. Det er hans egen stemme ogindimellem en damestemme, som erham ukendt. Stemmerne taler til hamog siger, at han skal gøre sig selv ellerandre fortræd. De har aldrig talt omham. Han hører ikke stemmer kon-stant, men nok dagligt, og det er især,når han er ked af det eller aggressiv.Han har for nogen tid siden kontaktetegen læge i den anledning, og lægenhar givet ham nogle øvelser for at holdestemmerne væk. Det drejer sig om, athan skal sige til stemmerne, at de skal77

Psykotiske symptomer og sindssygdomlade ham være, og at han ikke har brugfor den diskussion nu. Tillige har hanfået behandling med beroligende me-dicin Truxal 25 mg x 2. Han synes, atdet har ”taget toppen” af stemmerne.”Det fremgår, at A ca. 10 år før under-søgelsen havde skilt køleskab, komfurmv. ad, fordi han var overbevist om, atder var installeret overvågningsudstyri hans lejlighed. A kunne fortsat indi-mellem have en oplevelse af at føle sigforfulgt på gaden, uden at han vidste,hvem der skulle forfølge ham.A havde aldrig modtaget psykiatriskbehandling, men godt to år før aktuellementalundersøgelse var han blevet un-dersøgt af speciallæge i psykiatri efteranmodning fra en socialforvaltning.Speciallægen fandt, at A var præget afen personlighedsforstyrrelse (dyssocialpersonlighedsstruktur), afhængighed afrusmidler og en psykotisk tilstand somfølge af misbruget.Mentalerklæringen konkluderedeblandt andet:”Personlighedsmæssigt er A afvigende,umoden og skrøbelig. Han kan i ringegrad bearbejde, modulere og omformesåvel tankemæssigt som følelsesmæs-sigt materiale og handler derfor typiskimpulsivt og unuanceret. Han er samti-dig tilbøjelig til at være selvovervurde-rende. Hans evne til og interesse for atsætte sig ind i andre menneskers tankerog følelser er begrænset.A har kun ringe erkendelse af misbru-gets skadelige virkning.78A beskriver, at han hører stemmer,der taler til ham, og han beskriver enform for anfald. A er grundigt udredtherfor med undersøgelse af hjernenselektriske svingninger, CT-skanningaf hjernen og psykologisk testning, ogder findes ikke noget organisk grundlagfor disse oplevelser, som således måantages at kunne tilskrives en tilbøje-lighed til at dissociere som et led i hansskrøbelige personlighed.A tilhører den personkreds, som om-tales i straffelovens § 69. I fald hankendes skyldig, kan ikke peges påforanstaltninger i henhold til sammelovs § 68 som mere formålstjenligeend straf. I forbindelse med eventueltprøveløsladelse skal anbefales et vilkårom lægelig ledet behandling mod stof-og alkoholmisbrug.”Sagen blev forelagt Retslægerådet, derudtalte, at A …”muligvis er sindssyg ogmuligvis var sindssyg på tidspunktetfor den påsigtede handling. Selvomhan på tidspunktet for den påsigtedehandling var påvirket af alkohol, erder ikke holdepunkt for at antage, atder har foreligget en såkaldt abnormrustilstand. Han er begavet i den nedredel af normalområdet.A har haft en noget belastet opvækstmed en alkoholmisbrugende og volde-lig far. Han er ikke i arbejde og har gen-nem mange år modtaget kontanthjælp.A har siden ungdommen haft et blandetmisbrug af cannabis, centralstimule-rende stoffer og alkohol. I de senere århar han i lange perioder drukket 20-40genstande dagligt.

Psykotiske symptomer og sindssygdomA har ikke modtaget psykiatrisk be-handling, men han er vurderet afspeciallæge i psykiatri i 2007, somkonkluderer, at han er afhængig af mul-tiple rusmidler, og at hans misbrug harmedført en psykotisk tilstand præget afhørehallucinationer. Det vurderes des-uden, at han har en forstyrret person-lighedsstruktur.Ved den retspsykiatriske undersøgelsei forbindelse med aktuelle sigtelse be-skriver A psykotiske symptomer i formaf lejlighedsvise hørehallucinationer.Han giver ikke udtryk for sindssyge-lige tanker eller forestillinger i øvrigt.Han fremtræder personlighedsmæssigtafvigende og beskrives som umoden,skrøbelig, impulsiv og unuanceret.Retslægerådet finder herefter, at A pågrund af hørehallucinationer, udvikletefter langvarigt misbrug, muligvis ersindssyg og dermed omfattet af straf-felovens § 16, stk. 1. Skulle dette ikkevære tilfældet, at han under alle om-stændigheder omfattet af straffelovens §69. Uagtet den diagnostiske usikkerhedfinder Retslægerådet, at det, såfremthan findes skyldig, vil være mereformålstjenligt, jævnfør samme lovs§ 68, 2. pkt., end eventuelt forskyldtstraf, at idømme dom til behandlingpå psykiatrisk afdeling med tilsyn afKriminalforsorgen i forbindelse medafdelingen under udskrivning, såledesat Kriminalforsorgen sammen medoverlægen kan træffe bestemmelse omgenindlæggelse.”Da der var uenighed mellem den er-klæringsskrivende overlæge og Rets-lægerådet, blev den udtalelse, rådetvar sindet at afgive, forelagt overlægen(”korrespondance”), som imidlertidikke fremkom med bemærkninger tilrådets udtalelse.A blev efterfølgende fundet skyldig ivold af særlig rå, brutal og farlig karak-ter i gentagelsestilfælde.Retten fandt, at A på gerningstidspunk-tet havde befundet sig i en tilstand, dervar betinget af mangelfuld udvikling,svækkelse eller forstyrrelse af de psy-kiske funktioner, det vil sige, at A til-hørte den i straffelovens § 69 beskrevnepersonkreds. Det blev fundet mere for-målstjenligt end straf at idømme hamen foranstaltning efter straffelovens §68, 2. pkt., og A blev dømt til psykia-trisk behandling mv., som foreslået afRetslægerådet. Foranstaltningen var pågrund af karakteren af det påsigtedeuden længstetid.Kommentar:Moderne forskning viser, at nogle men-nesker kan opleve hørelseshallucinatio-ner uden at være egentlig psykisk syge.En sådan sag er omtalt i Retslægerådetsårsberetning 1995, s. 47 ff. Omvendtkan mennesker være ”sindssyge” – ogaltså omfattet af straffelovens § 16,stk. 1 – uden at frembyde åbenbaresindssygdomssymptomer som f.eks.hallucinationer eller vrangforestillinger(årsberetningen 2009, s. 69 ff.). I denher refererede sag havde A gennemmange år haft intermitterende, menhyppige hørelseshallucinationer. Hanhavde efter det oplyste hertil for årtilbage frembudt utvivlsomme vrang-79

Psykotiske symptomer og sindssygdomforestillinger, og han kunne fortsat husevage forfølgelsesforestillinger, men deter ikke klart beskrevet, om disse fore-stillinger havde karakter af vrangfore-stillinger, eller nærmere måtte opfattessom selvhenførende forestillinger hosen personlighedsmæssigt skrøbelig,misbrugende mand.Den mentalobserverende overlægefandt ikke A ”sindssyg” på trods aftilstedeværelsen af et ”psykotisk” symp-tom, men forklarede hørelseshalluci-nationerne som ”en tilbøjelighed til atdissociere som et led i hans skrøbeligepersonlighed”. De dissociative tilstandeer nærmere omtalt i rådets årsberetnin-ger 2000 (s. 91 ff.) og 2009 (s. 83 ff.), ogher skal blot anføres, at den beskrevnepsykopatologiske tilstand hos A efterrådets opfattelse ikke kan henføres tilde dissociative tilstande. Rådet fandtdet mest sandsynligt, at der var tale omen følgetilstand til hans svære misbrug,eventuelt en såkaldt alkoholhalluci-nose, det vil sige hørelseshallucina-tioner betinget af et langvarigt sværtalkoholmisbrug. En sådan tilstand vilsom udgangspunkt være omfattet afstraffelovens § 16, stk. 1, men der kanvære tilfælde, hvor alkoholmisbruge-ren har fuld indsigt i, at hallucinatio-nerne er betinget af misbruget og ogsåfuld indsigt i, at hallucinationerne ersygelige fænomener, som den pågæl-dende negligerer, hvorfor tilstandeneventuelt nærmere må henføres til § 69.Disse forhold blev ikke klart beskreveti erklæringen, hvorfor rådet kun kunneanføre, at A ”muligvis” var omfattet afstraffelovens § 16, stk. 1, men uansetden diagnostiske usikkerhed – og altsåuanset om A var omfattet af § 16, stk.1 eller af § 69 – fandt rådet under alleomstændigheder uforbeholdent atkunne anbefale en foranstaltningsdom.

Mental retarderingStraffelovens § 16 omfatter, udover de sindssyge, også mennesker der ermentalt retarderede. Personer der på gerningstiden var utilregnelige på grundaf mental retardering i højere grad (IQ 49 og derunder) er straffri efter § 16,stk. 1. Sigtede, der er mentalt retarderede i lettere grad (IQ 50-69) og hermedligestillede, straffes kun, hvis særlige forhold taler derfor (§ 16, stk. 2).En række sager, der har været forelagt Retslægerådet inden for de seneste år,har vist, at afgrænsning af gruppen, og valg af særforanstaltning, ofte voldervanskeligheder. Efter en generel gennemgang af indholdet af den lægeligediagnose mental retardering, beskrives et udvalg af sager, med det formål atbelyse valg og indhold af særforanstaltninger (j.nr. A1-2499; A1-2450; A1-2421og A1-2422).IntelligenstestningI WHO´s diagnoseliste ICD 10 (in-ternational klassifikation af psykiskelidelser og adfærdsmæssige forstyrrel-ser) defineres mental retardering somen tilstand af forsinket eller mangelfuldudvikling af evner og funktionsniveau,som viser sig i barndommen, og sombidrager til det samlede intelligens-niveau, det vil sige de kognitive,sproglige, motoriske og sociale evnerog færdigheder. Graden af mentalretardering bedømmes sædvanligvisud fra en standardiseret intelligenstest,suppleret med social tilpasningsskalaog klinisk vurdering.I Danmark anvendes ved intelligens-testning af voksne den såkaldte WAISIII test. Denne prøve er grundlagtaf den amerikanske psykolog DavidWechsler. Testen udføres sædvanligvisaf en psykolog, men der er ikke kravom formaliseret uddannelse og godken-delse af de psykologer, der anvendertesten. Den nu anvendte tredje versionaf prøven er på væsentlige områderbedre end de tidligere udgaver. Så-ledes udregnes efter scoring af de 14delprøver (7 verbale og 7 performancedelprøver) en total intelligenskvotient,IQ, samt verbal- og performance IQ.Herudover meddeles som noget nyt enIQ for områderne 1) sproglig forståelse,2) perceptuel organisering, 3) arbejds-hukommelse og 4) forarbejdningsha-stighed. Alle IQ angivelser er forsynetmed 5 % sikkerhedsgrænser på grundaf prøvens usikkerhed.WAIS III er udarbejdet til brug i USA.Før anvendelse i et andet land skal derudføres en såkaldt validering, hvor enstørre, repræsentativt udvalgt gruppeaf landets indbyggere undersøges medtesten. Ved denne validering udar-bejdes et såkaldt aldersstandardiseretnormsæt. Imidlertid har det vist sig, atdet danske normsæt til WAIS III ikkefungerer ved beskrivelse af intelligen-sen hos svagt begavede. Problemet eropstået, fordi valideringsgruppen ikkevar repræsentativt udvalgt. Resultateter, at intelligensen fastsættes for lavt

Mental retardering(hyppigt mere end 10 IQ Point), medden risiko, at en sigtet fejlagtigt vurde-res som mentalt retarderet (og eventueltidømmes en særforanstaltning efter §68). Uagtet at dette problem er vel-dokumenteret, har det forlag, der harudgivet WAIS III, ikke taget skridt tiludarbejdelse af et nyt normsæt. Ret-tighederne til WAIS III i Danmark erovergået til et andet firma, og da manafventer lancering af en 4. version afWAIS testen, kan det ikke forventes, atproblemerne med WAIS III vil bliverettet op ved udarbejdelse af et nytdansk normsæt. Ved intelligenstestningmed WAIS III i forbindelse med men-talundersøgelse, anbefales det derfor,på denne baggrund, at anvende deamerikanske normer.Matrice for diagnosticering af men-tal retarderingVed diagnostisering af mental retarde-ring i forbindelse med mentalundersø-gelse anbefaler Retslægerådet følgendefremgangsmåde:•Der skal gennemføres en psykolo-gisk testning, foretaget af en psy-kolog, der er trænet i brugen afWAIS testen.Psykologen tester med WAIS IIIog meddeler i sin rapport de ”7IQér” med 5 % sikkerhedsgrænser,både efter danske og amerikanskereferencetabeller, samt råscore forhver enkelt delprøve.Psykologen beskriver detaljeretobservandens forudsætninger,adfærd og motivation ved testensgennemførelse. Disse forholdpåvirker i betydelig grad resultatetaf testen og er derfor af betydningved vurdering af undersøgelsensvaliditet.Den undersøgende læge bør frem-skaffe oplysninger (helst bådeskriftlige og mundtlige) fra andre(skole, institution, sociale myndig-heder, forældre mv.), om obser-vandens udvikling og intellektu-elle funktionsniveau i barne- ogungdomsårene, samt aktuelt.I mentalerklæringen beskrives,detaljeret og med konkrete eksemp-ler, observandens funktionsni-veau ved læsning/skrivning, tal-forståelse samt evnen til at ad-mini strere egen praktisk tilværelse(dvs. penge, mad, hygiejne, tøj-vask, indkøb, bolig mv.). Yderli-gere vurderes evnen til omtanke,planlægning, kontakt og generelviden.Samlet beskrivelse af funktion ibarne/ungdomsårene.Afgørelsen af, om en person eromfattet af straffelovens § 16,stk. 2 (eller er mentalt retarderet ihøjere grad, § 16, stk. 1), sker ud fraen samlet vurdering af resultatetaf intelligenstestning, indhentedeoplysninger og klinisk undersø-gelse. De faktorer, der indgår ivurderingen, beskrives og diskute-res i erklæringen.IQ angivet efter amerikanske”normer” er mest retvisende.At en observand scorer lavt vedintelligenstestning som voksenbetyder ikke nødvendigvis, atpersonen er mentalt retarderet.Det skal dokumenteres, at dettehar været tilfældet fra barne-alderen. Intellektuel reduktion

Mental retarderingopstået efter barnealderen er de-finitionsmæssigt udtryk for de-mens og kan typisk udvikles vedmisbrug, kranietraumer og psy-kiske lidelser som for eksempelskizofreni mv.Særforanstaltninger ved mentalretarderingI Rigsadvokatmeddelelse nr. 5 fra 2007findes anført de særforanstaltninger,der skal anvendes ved mental retarde-ring. Ordlyden følges nøje, idet indivi-duelle formuleringer medfører uklar-hed vedrørende ansvar og kompetencei forbindelse med særforanstaltningensgennemførelse.Hvis en mentalt retarderet samtidiger sindssyg, afgør den kliniske tilstandvalget af særforanstaltning (Årsberet-ningen 2000, s. 77 ff.). Kreative formu-leringer, med for eksempel vilkår ompsykiatrisk behandling i forbindelsemed dom til anbringelse i institutitonfor personer med vidtgående psykiskhandicap, skal undgås. Enten vælgesen særforanstaltning for personer, derer sindssyge eller i en tilstand ligestillethermed, eller en særforanstaltning formentalt retarderede.Afgørelsen af, hvilken af de fem mu-lige typer af særforanstaltninger (formentalt retarderede) der anbefales (fraanbringelse i sikret institution til tilsynuden anbringelsesmulighed), afhængeraf den kliniske tilstand, især vurderin-gen af risikoen for ny kriminalitet. Foren detaljeret beskrivelse af indholdet afde enkelte særforanstaltninger henvisestil ”Sigtede og domfældte udviklings-hæmmede under kommunalt tilsyn”2. udgave (kan rekvireres gratis viawww.ndu.dk), idet det dog bemærkes,at denne publikation ikke er udarbejdetaf en offentlig myndighed, men af etvidenscenter.Ved gennemgangen af sanktionsmu-lighederne ved de enkelte særforan-staltninger er det værd at bemærke, atdom til anbringelse medfører ophold ien åben institution med døgndækning.Udgangscirkulæret er gældende forden anbringelsesdømte (domstyperne1-3), og dermed er der også mulighedfor at tilbageholde den dømte på insti-tutionen imod hans vilje. Dette er ikketilfældet ved dom til tilsyn med mulig-hed for anbringelse i institution (type 4),det vil sige, at selvom foranstaltningengiver tilsynsmyndigheden mulighedfor administrativt at anbringe personeni en institution med døgndækning,tolkes lovgivningen i praksis på denmåde, at personalet ikke kan forhindreden dømte i at gå igen, med mindrehans funktionsniveau er så nedsat, atpersonen er omfattet af magtanvendel-sesreglerne i serviceloven.Dom til anbringelse i sikret afdeling(domstyperne 1 og 2) kan udelukkendeforegå i en af de 32 sikrede pladser påinstitutionen Kofoedsminde på Lol-land. Kofoedsminde modtager kun per-soner der er fyldt 18 år, og der er derforingen sikrede anbringelsesmulighederfor mentalt retarderede under 18 år.Sag 1A er en 42-årig mand, der er sigtet forvold mod tjenestemand efter straffelo-83

Mental retarderingvens § 119, ved, på den institution hanboede, at have tildelt et personalemed-lem et kraftigt knytnæveslag i bagho-vedet. A er opvokset under belastedeforhold. Hans skolegang har væretbegrænset, og han har ikke gennem-ført nogen uddannelse, men alligevelhar A tidligere været socialt velfun-gerende og ernæret sig ved forskelligtarbejde, blandt andet som selvstændigglarmester. Omkring 25-års-alderenpåbegyndte han et misbrug af hash,og samtidig udviklede han sympto-mer på psykisk lidelse. Hans socialefunktionsevne aftog betydeligt, og efterlangvarige indlæggelser i psykiatriskeafdelinger under diagnosen skizofreniblev A placeret på en døgninstitution,hvor han blev behandlet med storedoser antipsykotisk virkende medicin.A blev mentalundersøgt under ind-læggelse i psykiatrisk afdeling. Derblev ikke foretaget intelligenstest vedmentalundersøgelsen. Der refereres entidligere udredning med neuropsykolo-gisk testning. Fra denne undersøgelseciteres det i mentalerklæringen: ”Envurdering af A´s primære begavelse måbero på et kvalificeret estimat, eftersomhan kun i et mindre omfang har kunnetmedvirke til formel neuropsykologisktestning. På baggrund af skolegang,indtryk og præstationen på enkelteWAIS-delprøver skønnes A begavel-sesmæssigt at placere sig i den laveende af –muligvis lige under – normalområdet. Der findes således kognitiveressourcer, særligt indenfor det sprog-lige domæne. A har dog en ressourceindenfor de rumlige funktioner, og hanklarer sig indenfor normalområdet ienkelte tests, som er af mere praktiskkarakter. Det må således forventes, atA primært har sine ressourcer indenfordet praktiske område.”Den mentalundersøgende læge anføreri erklæringen: ”I de følgende år funge-rede han som ufaglært glarmester ogsenere på et savværk. Han har boetfor sig selv indtil for ca. 3 år sidenog angiveligt fungeret på et rimeligtniveau frem til han var i starten af ca.31. – På grund af tiltagende misbrugfra observanden var ca. 30 år gammel,var observanden ifølge broderen udsatfor social deroute, og han flyttede fraeget hus, på grund af tvangsauktion, tilen mindre lejlighed. Ifølge broderenblev observanden opsagt fra adskilligelejemål og seneste lejemål var sværtmisligholdt ved fraflytningen. For ca. 3år siden flyttede han til et bofællesskab.Dette tilbud kom i stand via længereva-rende indlæggelse på psykiatrisk afde-ling. Han blev indlagt på psykiatriskafdeling på grund af tiltagende angstfor at opholde sig i egen lejlighed”. Vedindlæggelsen i forbindelse med mental-undersøgelse beskrives A som udtaltregredieret, med nærmest ophævetevne til egenomsorg.Det anføres i erklæringen sammenfat-tende: ”- Den direkte intelligenstestplacerer observanden lige undernormalområdet (IQ mindre end 90).Testen er dog forbundet med betydeligusikkerhed, da observanden ikke harvillet deltage i store dele af testen. –På baggrund af ovenstående må mansamlet konkludere, at observanden, på

Mental retarderingtrods af intellektuelle evner, der place-rer ham over en IQ på 70, globalt setfungerer på et niveau svarende til enlettere mental reduktion (IQ mindreend 70). –”I erklæringen konkluderes, at A er om-fattet af straffelovens § 16, stk. 2. Deranbefales tilsynsdom med mulighed foranbringelse (type 4 dom), og derudoveranbefaler den observerende overlæge,at dommen suppleres med vilkår om”tilknytning til psykiatrien for at sikrekontinuerlig stemningsstabiliserendebehandling”.Retslægerådet var ikke enig i erklærin-gens konklusion, idet A ikke opfyldtede diagnostiske kriterier for mentalretardering. Rådet udtalte blandt an-det: ”- I den retspsykiatriske erklæringbeskrives A med forestillinger, der harkarakter af vrangforestillinger, udtaltregression samt betydeligt nedsat funk-tionsevne. Den diagnostiske placeringer ikke endeligt afklaret, men Retslæ-gerådet vurderer, at A mest sandsynligter lidende af skizofreni. - ” A vurderesat være sindssyg, omfattet af straffelo-vens § 16, stk. 1. Der anbefales domtil ambulant psykiatrisk behandlingved psykiatrisk afdeling med tilsyn afKriminalforsorgen således, at Kriminal-forsorgen sammen med overlægen kantræffe bestemmelse om indlæggelse”.Ved dom af 12.11.2010 fulgte rettenRetslægerådets forslag til særforan-staltning.Kommentar:I denne sag er stort set alt gået galt.Intelligenstestningen er svært man-gelfuld. Den refererede konklusionpå testningen er modsætningsfyldt oguanvendelig. Det overses, at diagnosenmental retardering kræver, at funkti-onsniveauet har været nedsat allerede ibarnealderen. Mentalerklæringens for-slag til særforanstaltning er individueltudformet og egnet til at skabe forvirringom ansvar og kompetence.Sag 2B er en 17-årig ung mand, der var sigtetfor to tilfælde af ildspåsættelse efterstraffelovens § 181, begået 2 år forud forafgivelse af mentalerklæringen. B lideraf infantil autisme, det vil sige såkaldtgennemgribende udviklingsforstyrrelsemed kontaktsvaghed, sprogforstyr-relse og tilbøjelighed til vaneprægetadfærd og tænkemåde. Han er samtidigmentalt retarderet i lettere grad, ogogså med symptomer som de ses vedADHD (forstyrrelse af opmærksomhedog koncentrationsevne).Hverken ved mentalundersøgelsen el-ler tidligere er der foretaget en egentligintelligenstest med beskrivelse af IQ.Der er indhentet relevante oplysningerfra forældre, skole og institutioner, deroverbevisende beskriver, at funktions-niveauet siden barnealderen har væretnedsat svarende til mental retardering ilettere grad. Den mentalundersøgendelæge fandt B omfattet af straffelovens §16, stk. 2, og anbefalede: ”Såfremt ob-servanden findes skyldig i de påsigtedeforhold, skal det anbefales, for at imø-degå recidiv til ligeartet kriminalitet,at han efter rettens bestemmelse tagerophold i egnet hjem eller institution for85

Mental retarderingpersoner med vidtgående psykisk han-dicaps og varig nedsat funktionsevne.”Retslægerådet udtalte 07.05.2010:… ”atB ikke er sindssyg og ikke kan antagesat have været sindssyg på tiden for detpåsigtede. B er mentalt retarderet ilettere grad eller i en tilstand ligestillethermed. B er disponeret for psykisksygdom, og han har fra barnealderenværet præget af en såkaldt gennem-gribende udviklingsforstyrrelse medkontaktbesvær, sprogforstyrrelse ogafvigende adfærd. Han er hertil prægetaf nedsat begavelse og af tilbøjelighedtil impulsivitet og acting out adfærd.Begavelsesniveauet er ikke fastlagteksakt ved psykologisk testning. Efterdet påsigtede er B blevet anbragt på eninstitution, hvor den pædagogiske ind-sats er mere struktureret og grænsesæt-tende, og da der samtidig er påbegyndtmedicinsk behandling mod ADHD, erhans psykiske tilstand efter det oplystevæsentligt stabiliseret.Retslægerådet finder B omfattet afstraffelovens § 16, stk. 2. Såfremt hanfindes skyldig i det påsigtede, skal Rets-lægerådet som mest formålstjenlig for-anstaltning til imødegåelse af risikoenfor ny ligeartet kriminalitet, jf. sammelovs § 68, 2. pkt., anbefale dom til tilsynaf kommunen, således at domfældteefterkommer tilsynsmyndighedensbestemmelse om ophold og arbejde,og således at tilsynsmyndigheden kantræffe bestemmelse om anbringelsei institution for personer med vidt-gående psykiske handicap eller andenegnet institution.Kommentar:Mentalerklæringens anbefaling afsærforanstaltning følger ikke rigsadvo-katmeddelelsen. Det er tydeligt, at denvalgte formulering er uklar og med storsandsynlighed vil medføre forvirringom indholdet, især vedrørende mulig-heden for tilbageholdelse og tildelingaf frihedsrettigheder.Når der ved en mentalundersøgelseer mistanke om mental retardering,bør der altid udføres en intelligenstestmed præcis beskrivelse af IQ. Testenbehøver ikke at blive gentaget, hvis derforeligger en brugbar, nyere intelligens-test. Det har karakter af en undtagelse,når Retslægerådet accepterede at afgiveudtalelse i den konkrete sag på trods affraværet af intelligenstest.Sag 3 og 4Tvillingerne C og D er 16-årige ungemænd, der i samme sag var sigtet forvold mod tjenestemand og forsøgpå manddrab. Brødrene er født ogopvokset på Grønland, hvor også depåsigtede handlinger er foretaget.Brødrene blev mentalundersøgt underindlæggelse i retspsykiatrisk afdeling iDanmark.I mentalerklæringerne beskrives C ogD som præget af infantil autisme ogsamtidig mental retardering. Opvæk-sten beskrives som turbulent og prægetaf omsorgssvigt og voldelige overgreb.De blev tidligt anbragt på institutio-ner og i familieplejer, afbrudt af flerehjemgivelser. Under institutionsopholder brødrene fundet præget af svær for-styrrelse af evnen til kommunikation

Mental retarderingog socialt samspil, umodenhed ogtung begavelse. Hertil har der væretalvorlige adfærdsforstyrrelser, hvor dei forening har udøvet hærværk samtvold og chikane mod andre børn. Deto brødre beskrives ret ens, og i erklæ-ringerne peges på den samme typesærforanstaltning til begge. Derfor erder i det følgende udelukkende refere-ret vedrørende C.I konklusionen vedrørende C anføresdet:…”at han ikke kan klare sig på egenhånd og har brug for langvarig place-ring i egnet specialinstitution, der kantilgodese hans særlige behov.Herefter er C fundet omfattet af dendaværende grønlandske kriminallovs §113, stk. 1. Han vurderes ikke aktuelt atfrembyde nærliggende fare for andresliv, legeme, helbred eller frihed og vur-deres ikke at være omfattet af Kriminal-lovens § 102. Såfremt han findes skyldigi den påsigtede kriminalitet, anbefalessom mere formålstjenlig foranstaltningend almindelig straf til forebyggelseaf en betydelig, men dog afhængig affremtidig bomæssig placering og støtte,risiko for fremtidig ligeartet kriminali-tet, dom til anbringelse på institutionfor personer med vidtgående psykiskhandicap i Danmark på ubestemt tid.”Retslægerådet var enig i den diagnosti-ske og retlige placering af C og D, menskærpede forslaget til særforanstaltning.Vedrørende C udtalte Retslægerådet:”- Der vurderes at være en betydeligrisiko for nye personfarlige handlinger,og Retslægerådet skal derfor anbefale,jf. den nugældende grønlandske krimi-nallovs § 157, at C, såfremt han findesskyldig i det påsigtede, dømmes tilanbringelse i institution for personermed vidtgående psykiske handicap iDanmark på ubestemt tid, således atdomfældte efter tilsynsmyndighedensbestemmelse indtil han fylder 18 år kanoverføres til lukket institution for ungei Danmark, og efter det fyldte 18. tilsikret afdeling (Kofoedsminde).”Kommentar:Ved almindelig dom til anbringelse vilden domfældte få ophold i en åbeninstitution. Den dømte kan fysisk tilba-geholdes af personalet, men den åbnedør giver alligevel let mulighed forundvigelse. Når en sigtet med mentalretardering vurderes at være impulsivog personfarlig, skal det overvejes atanbefale mulighed for administrativoverflytning til sikret institution, ellerdirekte anbringelse i sikret institution.Det er et problem, at der ikke i Dan-mark findes sikrede pladser for udvik-lingshæmmede under 18 år. Derforfandt Retslægerådet det nødvendigtat anbefale mulighed for overførsel tilalmindelig lukket institution for ungeindtil det fyldte 18. år.

III. Retslægerådets lovgrundlagog organisationLovbestemmelser m.v.Lov nr. 60 af 25.03.61 om Retslægerådet§ 1.Retslægerådets opgave er at afgivelægevidenskabelige og farmaceutiskeskøn til offentlige myndigheder i sagerom enkeltpersoners retsforhold. Ju-stitsministeren kan fastsætte nærmereregler om, hvilke myndigheder derover for rådet kan fremsætte begæringom afgivelse af skøn, og i hvilke sagerdette kan ske.§ 2.Rådet består af indtil 12 læger.Det arbejder i 2 afdelinger, af hvilkeden ene behandler retspsykiatriskespørgsmål og den anden alle øvrigeretsmedicinske spørgsmål.Stk. 2. Medlemmerne beskikkes afKongen. Justitsministeren udpegerblandt dem en formand og 2 næstfor-mænd, en for hver afdeling.Stk. 3. Justitsministeren beskikker etantal sagkyndige, af hvilke rådet kantilkalde en eller flere til deltagelse i ensags behandling.Stk. 4. Såfremt en sags behandlingforudsætter en særlig sagkundskab,som rådets medlemmer og de i stk. 3nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligtomfang er i besiddelse af, kan rådettilkalde andre sagkyndige til at deltagei sagens behandling.Stk. 5. Beskikkelse af medlemmer ogde i stk. 3 nævnte sagkyndige skerfor 6 år. Når omstændighederne talerderfor, kan beskikkelse dog ske for etkortere åremål.§ 3.Justitsministeren beskikker etantal praktiserende læger, tandlæger,jordemødre, sygeplejersker, hospitals-laboranter, fysioterapeuter, apotekereog apotekermedhjælpere til at deltage irådets behandling af de i lov om sund-hedsvæsenets centralstyrelse § 5 og lovom apotekervæsen § 19 nævnte sager.Stk. 2. Bestemmelsen i § 2, stk. 5, findertilsvarende anvendelse.§ 4.Justitsministeren fastsætter reglerom rådets virksomhed.§ 5.Lov nr. 131 af 16. april 1935 omRetslægerådet ophæves.

Forretningsorden af 17.12.01 forRetslægerådetI medfør af § 4 i lov nr. 60 af 25. marts1961 om Retslægerådet fastsættes:§ 1.Retslægerådet består af indtil 12læger.Stk. 2. Rådet arbejder i 2 afdelinger.Den ene behandler retspsykiatriskespørgsmål og den anden alle øvrigeretsmedicinske spørgsmål.Stk. 3. Justitsministeren udpeger blandtrådets medlemmer en formand og 2næstformænd, en for hver afdeling.§ 2.Justitsministeren beskikker etantal sagkyndige, af hvilke rådet kantilkalde en eller flere til deltagelse i ensags behandling.Stk. 2. Hvis en sags behandling for-udsætter en særlig sagkundskab, sområdets medlemmer og de i stk. 1 nævntesagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfanger i besiddelse af, kan rådet tilkaldeandre sagkyndige til at deltage i sagensbehandling.§ 3.En sag behandles i almindelighedaf 3 medlemmer eller sagkyndige.Stk. 2. Formanden bestemmer i hvil-ken afdeling, en sag skal behandles,og hvilke medlemmer og sagkyndige,der skal deltage i behandlingen. Denhørende myndighed underrettes efterbegæring snarest muligt om forman-dens bestemmelse herom.Stk. 3. I rådets erklæringer angives,hvem der har deltaget i sagens be-handling.§ 4.Den, der er inhabil i forhold tilen sag, må ikke medvirke ved rådetsbehandling af den pågældende sag.Inhabilitet foreligger i samme tilfældesom nævnt i forvaltningsloven.Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælderikke, hvis det ville være umuligt ellerforbundet med væsentlige vanskelig-heder eller betænkelighed at lade enanden træde i den pågældendes stedunder sagens behandling.§ 5.Et medlem eller en sagkyndig,der er udpeget til at deltage i rådetsbehandling af en sag, og som er be-kendt med, at der for den pågældendesvedkommende foreligger forhold, somer nævnt i forvaltningslovens § 3, stk. 1,skal snarest underrette rådets formandherom, medmindre det er åbenbart, atforholdet er uden betydning.Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt etmedlem eller en sagkyndig på grund afinhabilitet er udelukket fra at deltage irådets behandling af en sag, afgøres afrådets formand.§ 6.Sagerne behandles i almindelighedskriftligt. Mundtlig behandling finderdog sted, hvis formanden, vedkom-mende næstformand eller et medlemeller en sagkyndig, der er udpeget tilat deltage i behandlingen af sagen,ønsker det.

Retslægerådets lovgrundlag og organisation§ 7.Hvis det skriftlige materiale, derer forelagt for rådet, ikke skønnes atgive tilstrækkeligt grundlag for rådetsbedømmelse af sagen, meddeler rå-det den hørende myndighed, hvilkeyderligere oplysninger der vil være afbetydning herfor. Rådet tilkendegiversamtidig, om disse oplysninger skøn-nes mest hensigtsmæssigt at kunnetilvejebringes:1) ved fremsendelse af yderligere skrift-ligt materiale til rådet, eventuelt påbaggrund af en fornyet undersøgelse,2) ved at rådet forhandler med denlæge, der tidligere har afgivet erklæ-ring i sagen eller i øvrigt har kendskabtil den person eller det forhold, sagenvedrører, eller3) ved at rådet lader den person, sagenangår, undersøge af et eller flere afrådets medlemmer eller sagkyndige.Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte yderli-gere oplysninger ikke kan fremskaffeseller nægtes tilvejebragt, besvarer rådetde stillede spørgsmål på det forelig-gende grundlag, hvis dette er muligt.§ 8.Rådets erklæring skal være ledsa-get af en begrundelse.Stk. 2. Begrundelsen skal om fornødentindeholde en kort redegørelse for deoplysninger vedrørende sagens fak-tiske omstændigheder, som er tillagtvæsentlig betydning for erklæringen.I det omfang erklæringen beror pået skøn, skal begrundelsen angive dehovedhensyn, der har været bestem-mende for skønsudøvelsen.Stk. 3. Hvis bedømmelsen af forhold,der er af væsentlig betydning for rådetserklæring, giver anledning til tvivl, skalder i begrundelsen redegøres nærmereherfor.Stk. 4. Hvis der ikke er enighed ombesvarelsen af de stillede spørgsmål,skal dette fremgå af rådets svar.Stk. 5. Hvis det findes nødvendigt,at en repræsentant for Retslægerådetafgiver forklaring under en retssag,afgør rådets formandskab, hvem afde voterende der skal anmodes om atafgive forklaring. Hvis der er afgivetdissens, møder rådet i retten både veden repræsentant for flertallet og en formindretallet.§ 9.Har der fundet forhandling stedefter reglen i § 7, nr. 2, skal udfaldet afforhandlingen angives i erklæringen.Har forhandlingen været skriftlig, skalgenparter af skrivelserne vedlægges.§ 10.Det påhviler formanden at ind-kalde medlemmerne til mindst et årligtmøde, hvor spørgsmål af almindeliginteresse for rådets virksomhed drøftes.§ 11.Rådet afgiver en årlig beretningom sin virksomhed til justitsministeren.Beretningen offentliggøres.§ 12.Bekendtgørelsen træder i kraftden 1. januar 2002.Stk. 2. Forretningsorden nr. 97 af 20.april 1961 for Retslægerådet ophæves.

Retslægerådets medlemmer 2010Ledende overlægeHelle AggernæsPsykiatrisk Center AmagerOverlæge, dr.med.Henrik Steen AndersenPsykiatrisk Center RigshospitaletOverlæge, ph.d.Mette Brandt-ChristensenRetspsykiatrisk Center GlostrupFra 01.03.10Professor, overlæge, dr. med.Troels Staehelin JensenÅrhus KommunehospitalNeurologisk afdeling FLedende overlægePeter KrampJustitsministerietRetspsykiatrisk KlinikNæstformandOverlæge, dr.med.Jens LundAalborg Psykiatriske SygehusProfessor, centerdirektør, dr.med.Bent OttesenRigshospitaletDirektionen Juliane Marie CenterFormandProfessor, overlæge, dr.med.Torben V. SchroederRigshospitaletKarkirurgisk KlinikOverlæge, ph.d.Dorte SestoftJustitsministerietRetspsykiatrisk KlinikProfessor, statsobducent, dr.med.Annie VesterbyÅrhus UniversitetRetsmedicinsk InstitutNæstformand

Sagkyndige anvendt i 2010Efter lov nr. 60 af 25.03.61 om Rets-lægerådet, § 2, stk. 3, har Justitsmi-nisteriet beskikket:Overlæge, dr. med., ph.d.Henning AndersenÅrhus SygehusNeurologisk afd. F-Neu.CenOverlæge, ph.d.Johan Hviid AndersenRegionshospitalet HerningArbejdsmedicinsk KlinikSpeciallæge, ph.d.John Sahl AndersenKøbenhavns UniversitetInstitut for Folkesundhedsvidenskab(almen medicin)Lektor, speciallægeNiels DamsboOdense(almen medicin)SpeciallægeLudvig DittmannFrørup(almen medicin)Overlæge, dr.med.Troels Mørk HansenGentofte HospitalMedicinsk afdeling C(reumatologi/fysiurgi)Professor, dr.odont.Palle HolmstrupKøbenhavns UniversitetTandlægeskolen i KøbenhavnAfdelingen for parodontologiOverlæge, ph.d.Hanne Merethe LindegaardOdense UniversitetshospitalReumatologisk Afdeling CLedende overlægeRolf PetersenSlagelse SygehusArbejdsmedicinsk afd. Med.Cen.Overlæge, dr.med.Jan PødenphantHerlev HospitalMedicinsk afdeling E(reumatologi/fysiurgi)Ledende overlæge, ph.d.Kurt RasmussenRegionshospitalet HerningArbejdsmedicinsk KlinikKlinikchef, overlægeEgon StenagerSydjysk SkleroseklinikVejle, Esbjerg, SønderborgOverlæge, dr.med.Per ThorvaldsenGentofte HospitalNeurologisk afdelingEfter lov nr. 60 af 25.03.61 om Rets-lægerådet, § 3, har Justitsministerietbeskikket:LægeUlla DavidsenCharlottenlundmed henblik på behandling af sagervedrørende autorisationsforhold.

Ad hoc sagkyndige anvendt i 2010Efter lov nr. 60 af 25.03.61 omRetslægerådet, § 2, stk. 4 har rådetanvendt følgende:1. KlinikchefKaren Vitting AndersenRigshospitaletPædiatrisk Klinik2. Professor, overlæge, dr.med.Klaus E. AndersenOdense UniversitetshospitalDermato-venerologisk afdeling3. Afdelingslæge, dr.med.Ole AndersenVærløse(pædiatri)4. OverlægeTure AndersenOdense UniversitetshospitalAudiologisk afd.5. Overtandlæge, dr. odontJens AndreasenRigshospitaletAfd. for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi6. OverlægeBirthe Højlund BechRigshospitaletRadiologisk klinik X7. Professor, ledende overlæge, dr.med.Toke BekRisskov(oftamologi)8. Overlæge, dr. medMorten Birket-SmithBispebjerg HospitalLiasonpsykiatrisk Enhed9. Professor, overlæge, dr.med.Henning BliddalFrederiksberg HospitalParker Instituttet(reumatologi)10. Professor, overlæge, dr.med.Jens Peter BondeBispebjerg HospitalArbejds- og Miljømedicinsk Klinik11. Professor, overlæge, dr.med.Gudrun BoysenBispebjerg HospitalNeurologisk afdeling N12. Klinikchef, dr. med.Jannick BrennumRigshospitaletNeurokirurgisk Klinik NK, 209213. Professor, overlæge, dr.med.Christian BuchwaldHovedOrtoCentret, RigshospitaletØre-, næse-, halsklinik, 207114. Overlæge, dr.med.Jesper BælumOdense UniversitetshospitalArbejds- og Miljømedicinsk afdeling15. Ledende overlægeThorkil ChristensenÅlborg Sygehus SydRadiologisk afdeling

24. OverlægeSuzan DyveÅrhus SygehusNeurokirurgisk afdeling NK25. Overlæge, dr. medMartin DøssingFrederikssund SygehusMedicinsk afdeling26. Overlæge, dr.med.Niels EbbehøjBispebjerg HospitalArbejds- og Miljømedicinsk afd.27. Professor, overlæge, dr.med.Niels EhlersÅrhus KommunehospitalØjenafdelingen28. OverlægeOle FeddersÅlborg Sygehus SydNeurokirurgisk afdeling29. Ledende overlægePer Klausen FinkÅrhus KommunehospitalForskningsenheden for FunktionelleLidelser(psykiatri)30. Overlæge, dr.med.Anders Fink-JensenPsykiatrisk Center Rigshospitalet31. Ledende overlægeUlrich FredbergSilkeborg CentralsygehusMedicinsk afdeling(reumatologi)101

32. Professor, overlæge, dr.med.Jørgen FrøkiærSkejby SygehusKlinisk Fysiologi/Nuklearmedicinskafd. (alkohol- og medicinpåvirkethed)33. Neuropsykolog, lektorAnders GadeRigshospitaletNeurologisk afdeling N34. Overlæge, dr.med.Ole V. GadebergVejle SygehusMedicinsk Afdeling35. Overlæge, dr.med.Jens Peter GarneAalborg SygehusMammakirurgisk Klinik36. OverlægeChristian GodballeOdense UniversitetshospitalØre-næse-halskirurgisk afd. F37. Overlæge Peter GottliebVanløseRetspsykiatri38. Professor, statsobd., dr.med.Markil GregersenRetsmedicinsk Institut Århus39. Professor, overlæge, dr.med.Gorm GreisenRigshospitaletNeonatalklinikken

40. Overlæge, dr.med.Frank GårskjærOdense UniversitetshospitalNeurokirurgisk afd. U41. Lektor, speciallægeCarsten HansenÅrhus UniversitetRetsmedicinsk Institut(retskemi)42. OverlægeEbbe Stender HansenÅrhus Universitetshospital, ÅrhusSygehusRygsektoren E3, ortopædkirurgiskafd. E43. OverlægeSteen Holger HansenRetsmedicinsk Institut København44. Overlæge, kliniklederTorben Bæk HansenRegionshospitalet i HolstebroOrtopædkirurgisk afdeling45. Professor, overlæge, dr.med.Jens H. HenriksenHvidovre HospitalKlinisk fysiologisk-nuclearmed. afde-ling(alkohol- og medicinpåvirkethed)46. Overtandlæge, dr.odont.Søren HillerupKøbenhavns UniversitetTandlægeskolen

47. Overlæge, ph. d.Klaus HindsøRigshospitaletBørnesektionen, OrtopædkirurgiskKlinik48. Professor, overlæge, dr.med.Vibeke HjortdalSkejby SygehusHjerte-lunge-karkirurgisk afd. T49. Statsobducent, professor, dr. med.,MPAHans Petter HougenKøbenhavns UniversitetRetsmedicinsk Institut(retspatologi)50. Professor, overlæge, dr.med.Niels HøibyRigshospitaletKlinisk mikrobiologisk afdeling51. Ledende overlægeAstrid HøjgaardRegionhospital RandersJysk Sexologisk Klinik52. OverlægeNiels Ove IllumOdense UniversitetshospitalBørneafdeling H53. Overlæge, dr. med.Jakob IngerslevSkejby SygehusFertilitetsklinikken, Gyn-obstetriskafdeling Y

62. OverlægeBent Skov JensenSkejby SygehusKarkirurgisk sektion63. Overlæge, dr.med.Gorm Boje JensenHvidovre HospitalKardiologisk afdeling64. Ledende overlægeJørn JensenRegionshospitalet RandersOrtopædkirurgisk afdeling65. Ledende overlæge, dr. med.Kai JensenHillerød SygehusNeurologisk Klinik66. OverlægeLeif Panduro JensenGentofte HospitalKarkirurgisk afd. B67. Professor, overlæge, dr.med.Peter JunkerOdense UniversitetshospitalMedicinsk afdeling C, reumatologisksek.68. ChefpsykologAgnete JønssonRigshospitaletNeurocenteret69. Neuropsykologisk fagkonsulentKasper JørgensenRigshospitaletNationalt Videnscenter for Demens

70. Overlæge, dr.med.Jens KamperOdense Universitetshospital,Børneafdeling H71. Professor, overlæge, dr.med.Henrik KehletRigshospitaletEnhed for kirurgisk patofysiologi72. Overlæge, dr. med.Johnny KellerÅrhus KommunehospitalOrtopædkirurgisk afdeling E73. Klinikchef, dr.med.Jørgen KirkegaardRigshospitaletØre-, næse- og halskirurgisk klinik74. Ledende overlægeHenrik KiærSvendborg SygehusPatologisk Institut75. Overlæge, dr.med.Thomas KiærRigshospitaletOrtopædkirurgisk klinik76. Overlæge, ph.d.Henrik KolstadÅrhus KommunehospitalArbejdsmedicinsk Klinik77. Overlæge, dr.med.Michael KosteljanetzRigshospitaletNeurokirurgisk afdeling NK

78. Adm.overlæge, professor, dr.med.Knud KragballeÅrhus SygehusDermatologisk afd. D79. Professor, overlæge, dr.med.Christian KrarupRigshospitaletNeurofysiologisk afdeling80. Professor, dr. odont., ph.d.Sven KreiborgPanum InstituttetOdontologisk Institut, Afd. f. Pædo-donti81. Overlæge, ph.d.Michael KrogsgaardBispebjerg HospitalOrtopædkirurgisk afdeling82. Overlæge, ph.d.Anette KærgaardRegionshospitalet HerningArbejdsmedicinsk klinik83. Professor, overlæge, dr.med.Jes Bruun LauritzenBispebjerg HospitalOrtopædkirurgisk afd. M84. Overlæge, dr.med.Benedicte LaursenAalborg(hæmatologi)85. Overlæge, dr.med.Henning LaursenRigshospitaletNeuropatologisk Lab. 6301

86. OverlægePernille LeichtRigshospitaletHåndkirurgisk Sektion87. Vicestatsobducent, ph.d.Peter LethStatsobducenturet for Fyn og Sønder-jyllandRetsmedicinsk Institut88. KlinikchefAnne LindhardtPsykiatrisk Center Bispebjerg89. Professor, afdelingsleder, dr.med.Kristian LinnetKøbenhavns UniversitetRetskemisk afdeling90. OverlægeFreddy LippertRigshospitaletTraumecentret(anæstesiologi)91. Professor, overlæge, dr.med.Bjarne LundHellerup(ortopædkirurgi)92. Professor, ph. d.Jytte Banner LundemoseÅrhus UniversitetRetsmedicinsk Institut93. Overlæge Jens Otto LundGentofte HospitalKlinisk fysiologisk-nuclearmed. afde-ling (alkohol- og medicinpåvirkethed)

94. Overlæge, dr.med.Sten MadsbadHvidovre HospitalKlinik for endokrinologi95. OverlægeErland MagnussenHvidovre HospitalMR-afdeling 34096. Professor, dr.med. et cand.jur.Claus MannicheOdense UniversitetshospitalSygehus Fyn, Ringe, Rygambulatoriet97. Professor, overlæge, dr.med.Torkil MennéGentofte HospitalDermatologisk afdeling K98. Overlæge, dr.med.Hans Henrik MogensenGentofte(reumatologi)99. OverlægeKelvin Kamp MortensenOdense UniversitetshospitalØjenafdeling E100. OverlægeMichael MunksdorfDianalund(plastikkirurgi)101. Overlæge, dr.med.Mogens MøllerOdense UniversitetshospitalKardiologisk afd. B

102. Klinikchef, overlæge, dr.med.Jacob Trier MøllerRigshospitaletAnæstesiafdeling 4132103. Professor, overlæge, dr.med.Hans von der MaaseRigshospitaletOnkologisk Klinik104. OverlægeJørgen Nepper-RasmussenOdense UniversitetshospitalRøntgendiagnostisk afdeling105. Adm. overtandlæge, specialtand-lægeBjarne Neumann-JensenAalborg Sygehus SydKæbekirurgisk Afd.106. OverlægeCarsten Juul NielsenGlostrup HospitalNeurokirurgisk afdeling107. Professor, overlæge, dr.med.Jens Ole NielsenHvidovre HospitalInfektionsmedicinsk afdeling108. Professor, overlæge, dr.med.Torsten Toftegaard NielsenSkejby SygehusHjertemedicinsk afdeling B109. Professor, overlæge, dr.med.Lisbeth NilasHvidovre HospitalGynækologisk-obstetrisk afd.

110. Professor, overlæge, dr.med.Jørgen NordlingHerlev HospitalKirurgisk afd. H(urologi)111. Overlæge, dr.med.Henrik C. Juul NyholmGlostrup HospitalGynækologisk-obstetrisk afd.112. Klinikchef, dr. med.Jesper NørregaardNordsjællands Hospital HørsholmReumatologisk Klinik113. Adm. overlæge, dr.med.Tom Skyhøj OlsenGlostrup HospitalNeurologisk afdeling114. Professor, overlæge, dr.med.Therese OvesenÅrhus KommunehospitalØre-, næse- og halsafd. H115. Overlæge, ph.d.Katrine PagsbergBørne- og ungdomspsykiatrisk CenterBispebjerg116. OverlægeConnie PalleHerlev HospitalGynækologisk-obstetrisk afdeling117. OvertandlægeUlla PallesenTandlægeskolenAfd. for Tandsygdomme

118. Professor, overlæge, dr.med.Olaf B. PaulsonRigshospitaletNeurologisk afdeling119. Professor, overlæge, dr. med.Court PedersenOdense UniversitetshospitalInfektionsmedicinsk afd. C120. Cand. psyk., neuropsykologJette Stokholm PedersenRigshospitaletHukommelsesklinikken, afsnit 6243121. OverlægeNiels Wisbech PedersenOdense UniversitetshospitalOrtopædkirurgisk afd. O122. Overlæge, dr. med.Michael Mørk PetersenRigshospitaletOrtopædkirurgisk afd. U 2162123. Overlæge, dr.med.Peter Bernth PetersenFrederiksberg HospitalØjenafdelingen124. Overlæge, dr.med.Sten PetersenSkejby SygehusBørneafdelingen125. Professor, overlæge, dr.med.Henrik Enghusen PoulsenRigshospitaletKlinisk farmakologi(alkohol- og medicinpåvirkethed)

126. Professor, overlæge, dr.med.Jan U. PrauseRigshospitaletØjenpatologisk Institut127. Professor, overlæge, dr. med.Niels QvistOdense UniversitetshospitalKirurgisk afd. A128. OverlægeAlice RasmussenRigshospitaletPsykiatrisk klinik129. Sektionsleder, overlægeJesper RavnRigshospitaletThoraxkirurgisk afdeling RT afsnit2152130. Professor, overlæge, dr. med.Bertil RomnerRigshospitaletAfsnit NK 2092(neurokirurgi)131. Ledende overlæge, professor,dr.med.Raben RosenbergÅrhus Universitetshospital RisskovCenter for Psykiatrisk Forskning132. Overlæge, dr.med.Lene RørdamBispebjerg HospitalKlinisk fysiologisk & nuclearmed. afd.(alkohol- og medicinpåvirkethed)

133. Overlæge, dr.med.Kåre M. SanderRigshospitaletThoraxkirurgisk klinik RT134. Professor, overlæge, dr.medOve B. Schaffalitzky de MuckadellOdense UniversitetshospitalGastroenterologisk afdeling S135. Professor, dr. odont., ph.d.Søren SchouTandlægeskolen, Aarhus UniversitetAfdeling for Kæbekirurgi og OralPatologi136. Professor, dr.med.Jørn SimonsenFrederiksberg(retsmedicin)137. Professor, overlæge, dr.med.Søren SindrupOdense UniversitetshospitalNeurologisk afdeling138. Professor, overlæge, dr. med.Peter SkinhøjRigshospitaletEpidemiafdeling M139. Overlæge, ph.d.Henrik SkjødtHvidovre HospitalReumatologisk Klinik140. Professor, dr. medGunhild Lange Skovgaard3200 Helsinge(dermatologi-venerologi)

141. Klinikchef, dr.med.Søren SolgaardHillerød SygehusOrtopædkirurgisk afdeling O142. Overlæge, dr.med.Jesper SonneGentofte HospitalKlinisk farmakologisk enhed(alkohol- og medicinpåvirkethed)143. Professor, dr.med.Flemming StadilCharlottenlund144. Overlæge, ph.d.Susanne Wulff SvendsenÅrhus SygehusArbejdsmedicinsk Klinik145. Overlæge, sektorchefJens Ole SøjbjergOPA Ortopædisk Privathospital Aar-hus146. Overlæge, lektor, dr.med.Christian Hjort SørensenGentofte HospitalØre-, næse- og halsafd. E147. Overlæge, dr. med.Jens Benn SørensenRigshospitaletOnkologisk afdeling - 5073148. Professor, ledende overlæge,ph.d., dr. med.Jens Christian Hedeman SørensenÅrhus SygehusNeurokirurgisk afdeling NK

149. Ledende overlæge, ph.d.Jens Lykke SørensenRoskilde SygehusPlastikkirurgisk afd.150. OverlægeKeld SørensenSkejby SygehusHjertemedicinsk afd. B151. Professor, overlæge, dr.med.Thorkil SørensenOdense UniversitetshospitalPsykiatrisk afdeling P152. OverlægeMogens TangeOdense UniversitetshospitalNeurokirurgisk afdeling153. Overlæge, dr.med.Bjarne Svalgaard ThomsenÅrhus KommunehospitalReumatologisk afdeling154. Overlæge, dr.med.Henrik Klem ThomsenHerlev HospitalPatologisk-anatomisk institut155. Statsobducent, professor, dr.med.Jørgen Lange ThomsenSyddansk UniversitetRetsmedicinsk Institut156. Overlæge, dr.med.Karsten ThomsenPrivathospitalet HamletCenter for Ryglidelser