Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 479
Offentligt
1003124_0001.png
1003124_0002.png
1003124_0003.png
1003124_0004.png
1003124_0005.png
1003124_0006.png
1003124_0007.png
1003124_0008.png
1003124_0009.png
1003124_0010.png
1003124_0011.png
1003124_0012.png
1003124_0013.png
1003124_0014.png
1003124_0015.png
1003124_0016.png
1003124_0017.png
1003124_0018.png
1003124_0019.png
1003124_0020.png
1003124_0021.png
1003124_0022.png
1003124_0023.png
1003124_0024.png
1003124_0025.png
1003124_0026.png
1003124_0027.png
1003124_0028.png
1003124_0029.png
1003124_0030.png
1003124_0031.png
1003124_0032.png
1003124_0033.png
1003124_0034.png
1003124_0035.png
1003124_0036.png
1003124_0037.png
1003124_0038.png
1003124_0039.png
Den 25. maj 2011
Inspektion af det socialpsykiatriskebotilbud Skovsbovejden 3. december 2009ENDELIGJ.nr. 2009-3790-062/CBR
1/38
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning............................................................................................................... 3
Generelt om botilbuddet Skovsbovej .................................................................... 5Bygningsmæssige forhold mv. .............................................................................. 63.1.3.2.Lejligheder mv. .......................................................................................... 6Fællesarealer mv....................................................................................... 7Funktionsniveau ....................................................................................... 8Medicin, læge mv. .................................................................................... 9
4.
Beboerne................................................................................................................ 84.1.4.2.
4.2.1. Medicininstruks mv. .................................................................................. 94.2.2. Psykiatrisk tilsyn ..................................................................................... 114.3.4.4.4.5.Beskæftigelse ......................................................................................... 12Forplejning .............................................................................................. 14Beboernes økonomiske forhold ............................................................. 14Medicinudgifter ....................................................................................... 16Rygning .................................................................................................. 17Alkohol og euforiserende stoffer ............................................................ 18Vold ........................................................................................................ 18Seksuel adfærd ...................................................................................... 19Beboerindflydelse og pårørendekontakt ................................................ 19Handleplaner mv. ................................................................................... 20Lukkede døre og frisk luft ....................................................................... 21Magtanvendelse ..................................................................................... 21
4.5.1. Boligudgift ............................................................................................... 154.5.24.5.3. Boligsikring ............................................................................................. 164.6.4.7.4.8.4.9.4.10.4.11.5.
Magtanvendelse og lukkede døre ........................................................................ 215.1.5.2.
5.2.1. Retsgrundlaget ....................................................................................... 215.2.2. Registrering og indberetning .................................................................. 245.2.3. Nye skemaer pr. 1. januar 2010 ............................................................. 255.3.5.4.6.Generelt om indgreb og magtanvendelse .............................................. 27Modtagne registreringer ......................................................................... 28Normeringer og sammensætning. .......................................................... 33Vikarer og sygdom ................................................................................. 33Svendborg Kommunes generelle tilsynskoncept ................................... 36Konkrete tilsyn på Skovsbovej ............................................................... 37
Personaleforhold ................................................................................................. 326.1.6.2.
7.
Tilsyn .................................................................................................................... 357.1.7.2.
2/38
Opfølgning .................................................................................................................... 38Underretning ................................................................................................................. 38
3/38

1.

Indledning

Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under om-budsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om dennebestemmelse i ombudsmandsloven er det forudsat at der vil ske en vis forøgelse afinspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriskehospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede.
Som led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to medarbejdere den 3. de-cember 2009 en inspektion af det socialpsykiatriske botilbud Skovsbovej (herefterSkovsbovej).
Den 1. januar 2010 overgik ansvaret for og tilsynet med Skovsbovej fra Region Syd-danmark til Svendborg Kommune.
Til stede under inspektionen var den daværende forstander for Skovsbovej, de to af-delingsledere og repræsentanter for medarbejderne på Skovsbovej. Endvidere deltogto repræsentanter fra Region Syddanmark.
Den 1. januar 2010 kom der en ny forstander på Skovsbovej. I brev af 26. november2009 skrev jeg til Svendborg Kommune at denne forstander også havde mulighed forat deltage i inspektionen den 3. december 2009. Den nye forstander deltog ikke i in-spektionen.
Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med ledelsen påSkovsbovej og regionen. Endvidere var der rundgang på botilbuddet.
Før inspektionen fik beboerne på Skovsbovej orientering om inspektionen og om mu-ligheden for en samtale med mig og mine medarbejdere.
Efter rundgangen var der en samtale med fire beboere samtidig. Beboerne fik efterinspektionen et opfølgende brev af 10. december 2009 med et notat om de spørgsmålsom de havde rejst under samtalen.
4/38
Endvidere havde jeg en samtale med en beboer alene som havde ønsket det.
Sidst på dagen havde jeg en samtale med to pårørende til en beboer på Skovsbovej.
Under inspektionen bad jeg om det skriftlige materiale i 2 sager om magtanvendelsesom var omtalt i tilsynsrapport af 11. november 2008. Endvidere bad jeg om materialeti eventuelle yderligere sager fra før den 22. oktober 2009 (varslingstidspunktet), dogmaksimalt 10 sager fra 2009 (de seneste sager).
Jeg modtog 3 sager med indberetning om magtanvendelse henholdsvis den 9. no-vember 2007, 22. april 2008 og 15. april 2009. Materialet gennemgås nedenfor underpkt. 5.
I e-mail af 23. november 2009 fra Region Syddanmark fik jeg oplysninger om tilsynetmed Skovsbovej.
I brev af 24. november 2009 og e-mail af 26. november 2009 fik jeg yderligere oplys-ninger fra ledelsen på Skovsbovej, herunder en tilsynsmanual af 11. november 2009(”Tilsyn med sociale tilbud i Svendborg Kommune – døgntilbud”). Om Skovsbovej fikjeg bl.a. medicininstrukser, personalepolitikker og oplysninger om personale. Endvide-re fik jeg oplysninger om bygninger og planlagte renoveringer i 2009 og primo 2010samt en oversigt om de seneste års istandsættelser. Endvidere fik jeg politikker forbeboerne, f.eks. om kost og transport, og andet orienteringsmateriale, herunder ombeboerbetaling. Herudover fik jeg generelt materiale om magtanvendelse og en over-sigt om indberetninger af trusler mv. i 2009. Endelig fik jeg generelt materiale om tilsy-net (jf. ovenfor) og oplysning om et uanmeldt tilsyn som regionen havde foretaget den28. oktober 2009.
I e-mail af 4. december 2010 modtog jeg rapporten af 2. november 2009 om det uan-meldte tilsyn den 28. oktober 2009.
Den 18. november 2010 havde en af mine medarbejdere en telefonsamtale med dendaværende forstander på Skovsbovej.
Fra botilbuddets hjemmeside havde jeg før inspektionen hentet servicedeklarationender var blevet opdateret senest den 30. december 2008, og som fortsat er gældendeved opslag primo marts 2011.
5/38
Jeg havde før inspektionen også orienteret mig i to tilsynsrapporter – en rapport af 11.november 2008 om et anmeldt tilsyn den 6. november 2008 og en rapport om et uan-meldt tilsyn den 30. april 2009 – der var tilgængelige på hjemmesiden.
Der var (primo marts 2010) ikke (hverken af regionen frem til 1. januar 2010 eller afSvendborg Kommune efter den 1. januar 2010) offentliggjort flere tilsynsrapporter påinternettet om tilsyn på Skovsbovej.
I e-mail af 9. maj 2011 har jeg fået oplyst at der efter inspektionen, og efter at Skovs-bovej er overgået til Svendborg Kommune, har været to tilsyn på Skovsbovej. Der harværet et anmeldt tilsyn i marts 2010 og et uanmeldt tilsyn i november 2010. Skovsbo-vej har i samme e-mail oplyst at tilsynsrapporterne endnu ikke er lagt på hjemmesi-den. Disse rapporter fra 2010 indgår ikke i denne endelige rapport om inspektionenden 3. december 2009, men de kan efter omstændighederne eventuelt indgå i opfølg-ningen på inspektionen.
I e-mail af 4. december 2009 modtog jeg som nævnt tilsynsrapporten af 2. november2009 om det nævnte uanmeldte tilsyn som regionen foretog den 28. oktober 2009.Jeg henviser til pkt. 7.
Efter min mundtlige anmodning modtog jeg planer udarbejdet for to beboere i bostedSystem af Skovsbovej henholdsvis den 21. juni 2009 og den 27. november 2009. Jeghenviser til pkt. 4.11.
Endelig fik jeg også under inspektionen oplysninger i form af tre kontrakter om botil-buddets håndtering af beboernes midler. Se under pkt. 4.5.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Skovsbovej og SvendborgKommune med mulighed for at fremsætte bemærkninger om faktiske forhold.
I e-mail af 9. maj 2011 fra Skovsbovej har jeg modtaget enkelte bemærkninger som erindarbejdet i denne rapport.

2.

Generelt om botilbuddet Skovsbovej

Botilbuddet Skovsbovej er et socialpsykiatrisk tilbud efter § 108 i serviceloven (nu lov-bekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011) for voksne sindslidende med betydelig ellervarigt nedsat funktionsevne.
6/38
Region Syddanmark havde som nævnt ovenfor i pkt. 1 ansvaret for botilbuddet påinspektionstidspunktet og førte således tilsyn med botilbuddet.
Den 1. januar 2010 overgik ansvaret som også nævnt til Svendborg Kommune.
Der er oplysninger om Skovsbovej på Svendborg Kommunes hjemmesidewww.svendborg.dk og under hjemmesiden www.svendborgsocialpsykiatri.dk.

3.

Bygningsmæssige forhold mv.

De fysiske rammer er beskrevet i servicedeklarationen og på internettet, jf. pkt. 2ovenfor. Som nævnt i pkt. 1 foretog jeg under inspektionen en rundgang på botilbud-det.
Botilbuddet ligger i gule murstensbygninger som er nyopførte i 2003.
Bygningsmassen er inddelt i lejligheder, fællesarealer og administrations- og kontorfa-ciliteter. Bygningerne er omgivet af græsarealer og skov.

3.1.

Lejligheder mv.

Botilbuddet har 38 lejligheder der er fordelt på 5 huse (A-E).
De 4 huse (A-D) er i to plan med 8 ens lejligheder i hvert hus, 4 på hver etage. De 4huse er efter det tidligere oplyste i regionens oplysningsmateriale ikke beregnet tilpersoner med svære fysiske handicaps.
Under rundgangen så jeg en beboers lejlighed på 1. sal. Lejligheden var indrettet medegne møbler og personlige genstande. Der er entré med et tekøkken, en stue medudgang til altan, et soveværelse og et badeværelse.
Hus (E) er til beboere med udadreagerende og grænseoverskridende adfærd. I huseter der 6 lejligheder som alle er i stueplan. Indretningen svarer til de ovennævnte lejlig-heder, bortset fra at der ikke er entré. Under rundgangen så jeg også nogle lejlighederi hus E.2Alle lejligheder er efter det oplyste i servicedeklarationen 40,7 m .
7/38

3.2.

Fællesarealer mv.

Alle huse har store glasvinduer i trappearealerne med udsigt til naturen.
I alle husene er der fællesområder, køkken, sofagruppe og tv. Der er også adgang tiltoiletter i stueetagen.
Der er 3 vaskerier på fællesarealerne.
I hvert hus er der et kontor til afdelingslederen og det øvrige personale.
Der er et meget stort og velmøbleret aktivitetsrum ved siden af et større mødelokale iet af husene. Aktivitetsrummet bruges f.eks. til torsdagscafé. Lokalet er veludstyretmed bar, motionsudstyr, sidegruppe, bogreoler, musikanlæg, fjernsyn og motionsud-styr.
I kælderen er der mere motionsudstyr og et værksted.
Det er ikke tilladt at ryge på fællesarealerne. Der er etableret en terrasse under ethalvtag med havestole hvor man kan ryge. Beboerne kan ryge i deres egen lejlighe-der. Se nærmere under pkt. 4.6.
I tilsynsrapport af 11. november 2008 fremgår det at de fysiske rammer opfylder kra-vene for en god boligstandard. Endvidere fremhæves have- og indgangsarealernesom et gode for beboere og personale.
Af tilsynsrapporten om et uanmeldt tilsyn foretaget den 30. april 2009 fremgår det bl.a.at fællesarealerne er handicapegnede. Samtidig følger det (som nævnt ovenfor) atlejlighederne på 1. sal ikke er tilgængelige for personer med handicap idet der f.eks.ikke er elevator. Det anføres endvidere at lejlighederne i stueplan heller ikke er veleg-nede til kørestolsbrugere, og at størrelsen på badeværelserne kan være en hindringfor nogle beboere.
Af tilsynsrapport af 2. november 2009 fremgår det at det er tilsynets vurdering at defysiske rammer i og uden for husene er velegnede til målgruppen. Endvidere fremgårdet at fællesarealerne på tilsynstidspunktet fremstod rene og ryddelige, og at der hvi-ler et hjemligt præg over alle husene.
Der er udarbejdet en rengøringsstandard for fællesarealerne som jeg modtog med detovennævnte materiale før inspektionen.
8/38
Jeg har noteret mig at tilsynet i de nævnte rapporter ikke udstedte påbud eller kommed anbefalinger i forhold til de bygningsmæssige forhold på Skovsbovej.
Fællesarealerne har mange faciliteter og møbler og gav samlet set et indtryk af at derpå arealerne er pænt, ryddeligt og rent. Arealerne havde et hjemligt præg.
Inspektionen giver mig ikke anledning til bemærkninger til de bygningsmæssige for-hold. Jeg har heller ikke bemærkninger til rengøringsstandarden på fællesarealerneog i de boliger som jeg så under inspektionen.

4.

Beboerne

På inspektionstidspunktet var alle 38 lejligheder i brug, og det fremgår af tilsynsrapportaf 2. november 2009 at der dengang var fuld belægning, og at der var 6 personer påventeliste til Skovsbovej.
Jeg går ud fra at der også kan være udenlandske statsborgere på Skovsbovej.
Jeg går også ud fra at alle beboere taler og forstår dansk i et omfang så de fungerer ihverdagen og bl.a. forstår de regler og politiker – udarbejdet på dansk – der gælderfor beboere på Skovsbovej.

4.1.

Funktionsniveau

Målgruppen for Skovsbovej er beskrevet i servicedeklarationen og på SvendborgKommunes hjemmeside.
Målgruppen er mænd og kvinder med svære og langvarige sindslidelser som har be-hov for støtte hele døgnet for at få hverdagen til at fungere. På tidspunktet for service-deklarationens udstedelse var der på Skovsbovej beboere mellem 21 til 75 år.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.1, er nogle af beboerne (der bor i en særlig af-deling, Hus E) udadreagerende og har grænseoverskridende adfærd.
Under inspektionen oplyste Skovsbovej at nogle af beboerne har svære sindslidelser.Der er mange der har diagnosen skizofreni eller maniodepressive psykoser. Endvide-re er der unge beboere med svære personlighedsforstyrrelser.
9/38
Det blev oplyst at der på Skovsbovej endvidere er personer med behandlingsdommesom retspsykiatriske team fører tilsyn med.
Det fremgår af servicedeklarationen og hjemmesiden at personer hvis primære pro-blem er misbrug, ikke hører til målgruppen for botilbuddet Skovsbovej. Under inspek-tionen blev det oplyst at der ikke er meget misbrug af stoffer på Skovsbovej. Der erdog noget, og det er mest misbrug af alkohol og/eller hash der er tale om. Se nedenforunder pkt. 4.7.
Medarbejderne på Skovsbovej yder efter det oplyste bl.a. omsorg og støtte i hverda-gen. Der kan gives støtte til personlig hygiejne, vask og rengøring og til at få skabtstruktur på hverdagen. Endvidere kan der ydes støtte til at varetage den medicinskebehandling, og der laves aftaler om økonomi og om at udvikle større personlig selv-stændighed i forskellige forbindelser.
Efter servicedeklarationen og hjemmesiden er der brugerindflydelse. Der er et ugent-ligt beboermøde i hvert hus. Hver anden måned er der møde i et beboerråd der beståraf en repræsentant for hvert hus og forstanderen. Se pkt. 4.10 nedenfor.

4.2.

Medicin, læge mv.

En del eller alle beboere på Skovsbovej får receptpligtig medicin, herunder psykofar-maka og/eller stemningsregulerende medicin.

4.2.1.

Medicininstruks mv.

Medicininstruksen indeholder detaljerede instrukser om brugen af forskellige lægemid-ler (f.eks. Lithium, Leponex, adrenalin og metadon).
Beboerne betaler selv for medicinen, men kan modtage kronikertilskud hvis betingel-serne for det er opfyldt.
Skovsbovej har personale med sundhedsfaglig baggrund. Skovsbovej er uddannel-sessted for sygeplejestuderende, herunder sygeplejersker i specialuddannelse i psy-kiatrisk sygepleje, og social- og sundhedsassistenter. Se under pkt. 6.1.
Personalet kan hjælpe beboerne med administrationen af deres medicin.
10/38
Skovsbovej har som lægekonsulent tilknyttet en person fra Psykiatrisk Afdeling påSvendborg Sygehus som er speciallæge i psykiatri.
For beboere med behandlingsdomme er det lægerne på retspsykiatrisk afdeling derhar ansvaret.
Under inspektionen oplyste Skovsbovej at den nævnte lægekonsulent kommer påSkovsbovej 4 timer om ugen og efter behov. En enkelt beboer har en anden psykiaterend den nævnte lægekonsulent, og der er i øvrigt samarbejde mellem botilbuddet oglægerne i området.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en medicinhåndteringsvejledning (vejledning nr.9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler (til læger, plejeper-sonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der med-virker ved medicinhåndtering)). Efter vejledningen har ledelsen ansvar for at der erinstrukser for personalets håndtering af medicin og for at det personale der udførermedicinhåndtering, er oplært heri. Endvidere indeholder vejledningen bestemmelserom bl.a. ordination via læge, medicingivning, opbevaring og bortskaffelse af rester.
Det indgår i tilsynsrapporten af 11. november 2008 at der på Skovsbovej er en grundigog omfattende medicininstruks som jeg som nævnt også har modtaget i forbindelsemed inspektionen. Endvidere fremgår det at personalet på Skovsbovej får medicinkur-sus med opfølgning. Tilsynet havde i rapporten af 11. november 2008 ingen bemærk-ninger vedrørende medicinadministrationen.
Medicininstruksen fra september 2008 indgår i et ringbind om medicinadministrationsom revideres løbende. Instruksen beskriver ifølge sin indholdsfortegnelse medicin-rekvirering, modtagelse, opbevaring, videregivelse og bortskaffelse af medicin. In-struksen behandler endvidere spørgsmål om ordination via læge, medicingivning ogjournalføring. Til instruksen er der opregnet en række bilag med bl.a. vejledninger ogcirkulærer. Endvidere indeholder materialet også som nævnt detaljerede instrukser forbehandling med enkelte lægemidler (f.eks. Lithium, Leponex, adrenalin og metadon).Instruksens bilag vedrører også medicinregninger og tilskud.
Under det afsluttende møde under inspektionen drøftede jeg spørgsmålet om opbeva-ring af beboernes journaler i et aflåst skab med ledelsen på Skovsbovej.
Jeg går ud fra at ledelsen på Skovsbovej umiddelbart efter inspektionen indskærpedeover for personalet at beboernes journaler skal opbevares i et aflåst skab.
11/38
Under det afsluttende møde blev spørgsmålet om kvittering fra apoteket for restmedi-cin på Skovsbovej drøftet.
Af den medicininstruks fra september 2008 som jeg modtog før inspektionen, fremgårdet om bortskaffelse af medicin at medicin kan sendes til destruktion på apoteket, ogat returmedicin til apoteket anbringes i ”medicinkassen”.
Jeg har i forbindelse med inspektioner flere gange udtalt at botilbud efter min opfattel-se – for bl.a. at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med restmedicin og heraf føl-gende uberettigede mistanker – bør sikre sig en kvittering fra apoteket, eventuelt blot iform af et stempel.
På den baggrund blev spørgsmålet om proceduren i forhold til restmedicin drøftet un-der inspektionen. Jeg anbefalede under inspektionen at Skovsbovej burde forsøge atindføre en procedure med kvittering fra apoteket for restmedicin.
Jeg beder om underretning om hvad min anbefaling har givet anledning til.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg også om oplysninger om hvad ”medicin-kassen” omtalt i instruksen er, herunder om der er tale om en aflåst kasse, og hvemder har adgang/nøgler til denne.
Center for Kvalitetsudvikling har udarbejdet en rapport om medicin i socialpsykiatriskebotilbud. Rapporten består af tre delrapporter og en sammenfattende rapport (fra april2009) der i løbet af sommeren 2009 er sendt til alle botilbud efter servicelovens §§107 og 108. Rapporterne kan downloades på hjemmesiden www.cfk.rm.dk.

4.2.2.

Psykiatrisk tilsyn

Som det fremgår ovenfor under pkt. 4.1, er der på Skovsbovej en lægekonsulent somkommer 4 timer om ugen og efter behov.
Spørgsmålet om psykiatrisk tilsyn med beboerne på Skovsbovej er ikke omtalt udtryk-keligt i de nævnte tilsynsrapporter eller i tilsynsmanualen af 11. november 2009 fraSvendborg Kommune.
Jeg anbefaler at Svendborg Kommune overvejer at tage spørgsmålet om løbendepsykiatrisk tilsyn med i tilsynsmanualen.
12/38
Under inspektionen gjorde jeg Skovsbovej opmærksom på spørgsmålet om et løben-de psykiatrisk tilsyn – dvs. at der også bliver ført et vist tilsyn med beboeren når derikke umiddelbart er et konkret behov for det.
Jeg har tidligere beskæftiget mig med spørgsmålet om psykiatrisk tilsyn, f.eks. i rap-port om inspektion den 14. juni 2007 af Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard. Afrapporten fremgår bl.a. følgende:
”For at sikre en optimal lægelig behandling og deraf følgende trivsel for den en-kelte, herunder for at undgå fejlmedicinering eller i værste fald at nogen "glem-mes", er det en sikkerhed med psykiatriske tilsynsbesøg der ikke alene – eller ividt omfang – er afhængigt af personalets iagttagelser. Jeg har noteret mig at derer en fast aftale om psykiatrisk tilsyn 2 timer om måneden, og at det efter ledel-sens opfattelse er tilstrækkeligt. Jeg har ikke forudsætninger for at vurdere beho-vet for psykiatriske tilsyn nærmere, men som jeg tilkendegav under inspektionen,forekommer 2 timers psykiatrisk tilsyn om måneden til 46 patienter der alle harpsykiske lidelser, mig umiddelbart at være meget lidt.
Selv om ledelsen har givet udtryk for at behovet for tilsyn kan dækkes med 2 ti-mer om måneden, beder jeg derfor om regionens bemærkninger til omfanget afdet psykiatriske tilsyn. Jeg beder i den forbindelse regionen om at oplyse om om-fanget af tilsyn på regionens øvrige socialpsykiatriske boformer”.
Jeg beder om oplysninger om det ovennævnte tildelte antal timer anses for tilstrække-ligt til at imødekomme behovet for psykiatrisk tilsyn på Skovsbovej.
Endvidere beder jeg på baggrund af det ovennævnte om eventuelle yderligere be-mærkninger til det psykiatriske tilsyn på Skovsbovej.

4.3.

Beskæftigelse

Som nævnt under pkt. 3.2 er der på Skovsbovej fællesområder med køkken, sofa-gruppe og tv. Endvidere er der et stort aktivitetsrum med motionsudstyr, siddegruppe,bogreoler, musikanlæg og fjernsyn. I kælderen er der også motionsudstyr og værk-sted.
Jeg går ud fra at der i fornødent omfang er personale på Skovsbovej der kan vejledeom brugen af udstyret sådan at skader undgås.
13/38
Det fremgår af servicedeklarationen at en del af beboerne tilbringer meget af deres tidpå botilbuddet.
Skovsbovej oplyste under inspektionen at mange af beboerne må koncentrere sig omblot at klare de daglige gøremål som rengøring, vask og køkkenarbejde.
Skovsbovej kan tilbyde beboerne specialundervisning i engelsk og brug af computer,og som nævnt er der skolelokaler på Skovsbovej.
Det er mulighed for socialt samvær med andre beboere på Skovsbovej, f.eks. i forbin-delse med tre faste måltider om dagen. Beboere som ønsker det, kan deltage i indkøbog madlavning sammen med en køkkenassistent der er ansat på Skovsbovej.
Under inspektionen oplyste Skovsbovej bl.a. at 7 beboere på inspektionstidspunktetvar tilknyttet et beskyttet værksted i Kværndrup (”Montagen”).
Jeg går ud fra at beboere på Skovsbovej – ud over arbejde i ”Montagen” – også harmulighed for at deltage i individuelle tilbud mv. uden for botilbuddet, f.eks. undervis-ning på Voksen Uddannelsescenter (VUC) eller lignende.
Der arrangeres også udflugter med bus.
Spørgsmålet om beskæftigelse, herunder aktiviteter i hverdagen, indgår i de to planerder er udarbejdet i bosted System af botilbuddet, og som jeg modtog i forbindelse medinspektionen. Se pkt. 4.11.
Under inspektionen blev det oplyst at Skovsbovej ikke arrangerer længere ferieture.Tidligere havde man haft længere ferieture over flere hverdage (mandag til fredag),men der var opstået uenighed mellem ledelse og personale om aflønningen, herundertillæg. Personalet ønskede efter det oplyste løn for 16 timer (i stedet for 8 timer) samtfri dagen før og efter en længere rejse.
Jeg beder om oplysninger om hvorvidt problemet nu er løst således at der kan arran-geres længere ferieture for beboerne.
I forlængelse heraf beder jeg om oplysninger om hvorvidt Skovsbovej hjælper bebo-ere, der har behov for det, med at spare op til sådanne eventuelle længere ferieture.
14/38
På inspektionstidspunktet var der 1-dagesudflugter, f.eks. med botilbuddets bus.Skovsbovej har en folder om kørsel via en busordning som koster et fast beløb på 100kr. om måneden som opkræves via kontrakten. Herudover betaler den enkelte beboeryderligere afhængig af hvor meget den pågældende kører med i bussen. Spørgsmåletom kørsel indgår også i en informationsmappe til beboerne.
Jeg har noteret mig det oplyste om beskæftigelse.

4.4.

Forplejning

Som nævnt i pkt. 3.2 er der køkken og spisepladser i hvert hus.
Kost er et servicetilbud til beboerne. Af materiale som jeg modtog i forbindelse medinspektionen, indgik det at prisen for kost (hele døgnet) er 22.500 kr. pr. person omåret. Dette indgår som andre ydelser i en kontrakt mellem botilbuddet og beboeren.Se pkt. 4.5.
Jeg har modtaget en kost- og forplejningspolitik (januar 2009) fra Skovsbovej.
Jeg går ud fra at personalet på Skovsbovej kan rådgive beboerne om deres valg i for-bindelse med forbrug af slik, sodavand og cigaretter, og at der – som Skovsbovej bl.a.oplyste om i forhold til en beboers rygning – kan laves aftaler med beboerne om ad-ministration af sådant forbrug.
Jeg og mine medarbejdere havde – under denne inspektion sammen med nogle afbeboerne i fælleskøkkenerne – lejlighed til at spise den mad som beboerne selv fikden pågældende dag.
Maden var god, og jeg fik fra de beboere som jeg i øvrigt talte med herom, indtryk afat de var tilfredse med maden.

4.5.

Beboernes økonomiske forhold

Før inspektionen modtog jeg retningslinjer af 26. november 2009 om håndtering afbeboermidler. Endvidere modtog jeg en oversigt over forskellige ydelser og et para-digme til en standardkontrakt om en beboers betaling af de månedlige ydelser.
15/38
Det fremgår af materialet at mange beboere på Skovsbovej ikke er i stand til at styrederes egne økonomiske anliggender. Der kan i disse tilfælde indgås aftaler mellembotilbuddet og den enkelte beboer.
Retningslinjerne om beboermidler beskriver bl.a. hvordan der betales for ophold, oghvad der indgår i den obligatoriske ydelse (husleje, el og varme). Endvidere fremgårdet hvilke servicetilbud der kan vælges (f.eks. rengøringsartikler, leje af linned, fælles-aktiviteter, bus og kost). Endvidere er der mulighed for at sekretæren på Skovsbovejf.eks. varetager betaling af regninger for beboerne. Efter det oplyste foretages derbogføring og regnskab, og ledelsen er involveret heri.
Jeg har i forbindelse med mine inspektioner af botilbud ofte beskæftiget mig medspørgsmålet om administration af beboermidler. F.eks. henstillede jeg i opfølgnings-rapport af 8. oktober 2007 om inspektion af Ungdomshøjskolen i Nørresundby den 12.december 2006 til Aalborg Kommune at udarbejde regler for administration af bebo-ermidler og sørge for at tilsynet, evt. i stikprøveform, kom til at omfatte varetagelsen afdenne administration.
I sagen om min inspektion af det socialpsykiatriske botilbud Parkvænget den 20. no-vember 2007 og i sagen om min inspektion den 18. marts 2009 af Skovvænget hen-stillede jeg tilsvarende.
Spørgsmålet om administration af beboernes økonomi indgår i Svendborg Kommunestilsynsmanual af 11. november 2009.
Jeg har noteret mig at der er retningslinjer om økonomi, og at spørgsmålet generelt eromfattet af tilsynet.

4.5.1.

Boligudgift

Jeg går ud fra at beboerne på Skovsbovej bevarer deres indtægtsgrundlag under op-holdet i botilbuddet, og at de skal betale for de ydelser som de får under opholdet.Endvidere går jeg ud fra at mange af beboerne typisk modtager en eller anden formfor pension.
Efter servicelovens § 163, stk. 2, 2. pkt., fastsættes betalingen for beboere i længere-varende botilbud, jf. § 108, med udgangspunkt i bygningens omkostninger.
16/38
På baggrund af servicelovens § 163, stk. 3, er der i bekendtgørelse nr. 1387 af 12.december 2006 (bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapi-tel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108) fastsat nærmere reglerom betaling for botilbud.
Det fremgår af servicelovens § 163, stk. 3, at ministeren fastsætter regler om nedsæt-telse af betalingen med et beløb der opgøres efter så vidt muligt lignende regler som ilov om individuel boligstøtte.
Betalingen fastsættes ifølge bekendtgørelsens §§ 5-8 efter navnlig boligens omkost-ninger og beboerens indtægt. Der er mulighed for nedsættelse i særlige tilfælde, jf. §7, stk. 11, af hensyn til beboerens økonomiske forhold. Bestemmelserne er uddybet ipkt. 114 f i Socialministeriets vejledning nr. 14 af 15. februar 2011 (vejledning nr. 4 tilserviceloven).
Af servicedeklarationen fremgår det at de obligatoriske ydelser er husleje (i forhold tilindkomst og areal for boligen) samt el og varme. Hertil kommer servicetilbud, jf. oven-for. Disse beløb mv. fremgår som nævnt af en kontrakt som jeg modtog en kopi af iforbindelse med inspektionen.
På det møde som jeg holdt med 4 beboere under inspektionen, blev spørgsmål omboligsikring rejst. Se nedenfor under pkt. 4.5.3.

4.5.2

Medicinudgifter

Der er mulighed for at få kronikertilskud til medicinudgifter af en vis størrelse.
Spørgsmålet blev ikke nærmere drøftet i detaljer under inspektionen.

4.5.3.

Boligsikring

En beboer som jeg havde samtale med under inspektionen, rejste spørgsmål om bo-ligsikring til beboere på Skovsbovej.
Den pågældende har fået opfølgende svar herfra.
I e-mail af 26. marts 2010 modtog jeg fra Skovsbovej et notat af 5. februar 2010 (”Kanbeboere på § 108 tilbud modtage boligsikring”). Dette notat sendte jeg til den beboersom havde rejst spørgsmålet, således at den pågældende kunne læse kommunens
17/38
begrundelse for at man på botilbud efter § 108 i serviceloven ikke kan få boligsikring(individuel boligstøtte).
Det følger af notatet fra Svendborg Kommune at størrelsen på det beløb som en be-boer skal betale for at bo på et botilbud, beregnes ud fra beboerens indtægt. Efter reg-lerne i §§ 6-7 i bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 er der endvidere mulig-hed for i særlige tilfælde (af hensyn til beboerens økonomiske forhold) at få nedsatbetalingen for at bo på et botilbud.
Jeg har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af Svendborg Kommunes oven-nævnte notat om boligsikring.
Imidlertid har jeg under inspektioner på andre botilbud omfattet af § 108 i servicelovenfået lignende spørgsmål om boligsikring. Således har jeg tidligere ladet det indgå atbeboere på botilbud efter § 108 i serviceloven ikke kan få boligsikring (efter lov omindividuel boligstøtte).

4.6.

Rygning

Den 15. august 2007 trådte rygeloven i kraft (lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri mil-jøer). Efter denne lov er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. lovens§ 4 og § 6, stk. 1. I botilbud mv. kan den enkelte beboer beslutte om der må ryges idet værelse eller den bolig der tjener som den pågældendes private hjem, jf. lovens §11, stk. 1. Ifølge § 5 skal den enkelte arbejdsgiver udarbejde en skriftlig rygepolitik (irelation til medarbejderne).
På Skovsbovej er alle fællesarealer røgfri.
Beboeren bestemmer om der må ryges i beboerens egen bolig. Beboere må ikke rygei boligen når personalet er i deres hjem, og det tilstræbes at der bliver luftet ud førpersonalet kommer.
Under et møde som jeg havde med nogle beboere under inspektionen, blev det anførtat nogle beboere gerne vil ryge en cigaret sammen med personalet i lejligheden.
Under inspektionen oplyste ledelsen hertil at man havde en rygepolitik i overens-stemmelse med rygeloven.
Jeg har noteret mig det oplyste som ikke giver mig anledning til at foretage mig noget.
18/38

4.7.

Alkohol og euforiserende stoffer

Spørgsmålet indgik ikke i de tilsynsrapporter som jeg har gennemgået, og spørgsmå-let er heller ikke udtrykkeligt opregnet i tilsynsmanualen af 11. november 2009.
Under inspektionen blev det oplyst at der ikke er problemer med hårde stoffer påSkovsbovej. Der kan være problemer med misbrug af hash og alkohol.
Jeg forstår at botilbuddet er opmærksom på eventuelle misbrugsproblemer på Skovs-bovej, og jeg går ud fra at der ydes støtte, vejledning og behandling.
Jeg anbefaler at Svendborg Kommune overvejer at tage spørgsmålet om misbrug afalkohol og stoffer med i tilsynsmanualen.

4.8.

Vold

Som nævnt ovenfor kan nogle af beboerne, f.eks. i Hus E, have bl.a. udadreagerendeadfærd.
I forbindelse med inspektionen modtog jeg flere oversigter med interne registreringerom trusler, vold, chikane og krænkelser. Oversigterne vedrører 1. kvartal 2009 hvorder i alt var 122 registreringer inden for de nævnte kategorier. I 2. kvartal 2009 var deri alt 95 registreringer, og i 3. kvartal var der 102 registreringer.
Eksempelvis fremgår det af oversigten om 1. kvartal 2009 at 108 af de 122 registre-ringer vedrørte de samme tre beboere. Yderligere fremgår det at der i Hus B var 42registreringer, og at 40 af registreringerne vedrørte én (anonymiseret) person. Detfremgår også at der i Hus C var 27 registreringer, og at 24 af registreringerne vedrørerén (anonymiseret) person. På samme måde fremgår det at der i Hus E er 55 registre-ringer, og at 44 af registreringerne vedrørte én (anonymiseret) person. I hus A er derregistreret én episode med vold. Oversigten indeholder registreringer om f.eks. truslerfremsat både over for ting, medbeboere og personale.
Af tilsynsrapporten af 11. november 2008 fremgår det, under afsnittet om arbejdsmiljø,at der ikke er registreret hændelser. Spørgsmål om arbejdsmiljø indgår i den generelletilsynsmanual af 11. november 2009.
I det materiale som jeg modtog i forbindelse med inspektionen, er der politikker omhenholdsvis forebyggelse af vold og håndtering af episoder med vold.
19/38
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner af lignende institutioner udtalt at detefter min opfattelse er mest hensynsfuldt over for en forurettet medarbejder at det erledelsen der under normale omstændigheder indgiver politianmeldelse (eller i hvertfald træffer beslutning om politianmeldelse) ved vold eller trusler om vold mod perso-nalet, dog med mulighed for at undlade dette af hensyn til den forurettede.
Jeg er også bekendt med at Arbejdstilsynet generelt kan se på sådanne problemstil-linger.
Under inspektionen blev det oplyst at beslutningen om politianmeldelse træffes af le-delsen, og at ledelsen kan politianmelde en hændelse selv om medarbejderen ikkemener at det er nødvendigt.
Jeg har noteret mig det oplyste.

4.9.

Seksuel adfærd

Jeg fik under inspektionen oplyst at det sker at der etableres kæresteforhold mellembeboerne. Beboerne må besøge hinanden i lejlighederne, og de kan også få besøgudefra.
Efter det oplyste blander personalet sig ikke, men personalet er opmærksom på risi-koen for krænkelser og udnyttelse.

4.10.

Beboerindflydelse og pårørendekontakt

Det fremgår af servicedeklarationen og hjemmesiden at der arbejdes med beboerind-flydelse på både beboermøder (i husene) og møder i beboerrådet (med repræsentan-ter fra husene).
Spørgsmålet om brugerindflydelse indgår i den generelle tilsynsmanual af 11. novem-ber 2009. Det indgår således hvordan der arbejdes med bruger- og pårørendeindfly-delse, herunder om der er formaliserede samarbejdsorganer.
I tilsynsrapporten af 11. november 2008 indgår det at der – som på inspektionstids-punktet – ikke er et egentligt pårørenderåd.
20/38
Det er mit indtryk at beboerne inddrages i hverdagen, og der er bl.a. retningslinjer ombrugerinddragelse og en pårørendepolitik. Endvidere har jeg noteret mig at spørgsmålom brugerindflydelse mv. indgår i tilsynet.

4.11.

Handleplaner mv.

Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for bl.a. personer på et botilbud omfattet af§ 108 i serviceloven (§ 141, stk. 2, nr. 1) skal gives tilbud om udarbejdelse af en hand-leplan.
Servicelovens § 141, stk. 3 og 4 fastslår følgende om planens indhold og udarbejdel-se:
Ӥ

141

Stk. 3. Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-handling, hjælpemidler m.v.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.”
Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for sindsli-dende og personer med alvorlige sociale problemer er beskrevet i vejledning nr. 12 af15. februar 2011 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (vejled-ning nr. 1 til serviceloven). Der henvises til vejledningens kapitel 17.
Når det gælder beboere i botilbud, vil der ofte være udarbejdet en (del)handleplaneller lignende af botilbuddet der eventuelt kan indgå i kommunens handleplan efter §141 i serviceloven. Sådanne to planer fik jeg i forbindelse med inspektionen.
Ved den revision af serviceloven der er foretaget i forbindelse med kommunalrefor-mens ikrafttrædelse den 1. januar 2007, er det nu i alle tilfælde kommunerne der haransvaret for tilbud om udarbejdelse af handleplaner efter servicelovens § 141.
21/38
De planer som jeg modtog i forbindelse med inspektionen, er udarbejdet af botilbuddetSkovsbovej. Planerne er udarbejdet den 21. juni 2009 og 27. november 2009 i bostedSystem.
I begge planerne er der baggrundsoplysninger om beboeren samt afsnit om økonomi,bolig, personens fysiske (helbredsmæssige mv.) forhold, psykiske forhold, medicin,personlige forhold, aktiviteter, netværk, medindflydelse og hjemmebesøg.Herudover er der i den ene plan mellem Skovsbovej og beboeren indgået aftaler omopsyn med dosering og indtagelse af medicin samt om håndtering af afvigende ad-færd. En plan handler om hygiejne-situationer. Se pkt. 5 nedenfor.
De to planer fra bosted System, som jeg har orienteret mig i, er meget udførlige.
Jeg går ud fra at alle beboere på Skovsbovej fra kommunen får tilbud om en handle-plan, jf. servicelovens § 141.

5.

5.1.

Magtanvendelse og lukkede døre

Lukkede døre og frisk luft

Der er ikke i serviceloven hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbud (omfattetaf § 108 i serviceloven) som Skovsbovej, ud over hvad der er sædvanligt i almindeligbeboelse – det vil sige låsning af døre indefra, i hvert fald om natten for at forhindretyveri eller besøg af uvedkommende.
Det afgørende er at beboerne kan forlade botilbuddet hvis de ønsker det.
Jeg går ud fra at beboerne på Skovsbovej kan lukke sig ud gennem yderdørene, hvisde ønsker det, jf. ovenfor.

5.2.

5.2.1.

Magtanvendelse

Retsgrundlaget

Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten giver en udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger derlovligt kan iværksættes på det sociale område.
Reglerne om magtanvendelse blev bl.a. ændret ved (den nu historiske) lov nr. 408 af21. april 2010 om ændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne).Lovens hovedelement – som det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, L 113
22/38
fremsat den 27. januar 2010 – er en ændring af mulighederne for at lade alarm- ogpejlesystemer indgå i varetagelsen af omsorg for demente. Herudover indeholder lov-forslaget en tydeliggørelse af magtanvendelsesreglernes formål, en ændring i reglerneom flytning uden samtykke og en ajourføring af reglerne om hvilken myndighed derkan træffe beslutning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesret-ten.
Med lovforslaget imødekommes endelig kravet om revision af servicelovens regler ommagtanvendelse i forhold til voksne i folketingsåret 2009/2010. De tidligere reglerfandtes i lov nr. 211 af 13. marts 2007 med ikrafttræden den 1. april 2007. Ændringer-ne indgik i den efterfølgende lovbekendtgørelse af serviceloven nr. 1096 af 21. sep-tember 2010. Nu gælder lovbekendtgørelse af serviceloven nr. 81 af 4. februar 2011.
I forhold til de sager som jeg har behandlet i denne rapport, skal det bemærkes at be-stemmelsen i servicelovens § 126 om indgreb udført at ansatte på botilbud (uden enforudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen) er uændret.
Der er fastsat nærmere regler i vejledning nr. 8 af 15. februar 2011 om magtanvendel-se og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogi-ske principper (magtanvendelsesvejledning).
Ifølge pkt. 6 i magtanvendelsesvejledningen er det holdnings- og værdimæssigegrundlag for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i denpersonlige selvbestemmelsesret respekten for individets integritet, uanset den enkel-tes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet der-for princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er lovfæstet igrundlovens § 71 og er desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) der er inkorporeret i dansk ret ved lov. Endvidere indgår princippetbl.a. i FN-konventionen om mennesker med handicap.
Det fremgår endvidere af magtanvendelsesvejledningen at der ved anvendelse afmagt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten således tit er tale om afvejning af enrække modstridende hensyn. Hovedreglen er at magtanvendelse ikke må finde sted,jf. servicelovens § 124. Når det alligevel som en undtagelse fra hovedreglen kan tilla-des at anvende magt i en række nøje afgrænsede tilfælde, er det primære formål atafværge risikoen for eller forhindre yderligere personskade, jf. §§ 125-129. Hensynettil den enkeltes almene velbefindende kan dog også undtagelsesvis komme på tale iforbindelse med magtanvendelse, jf. § 126, stk. 2, om fastholdelse i personlige hygiej-ne-situationer. Se nærmere nedenfor om reglerne.
23/38
For personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gælderbestemmelserne i servicelovens § 124 m.fl.:
§ 124 har følgende ordlyd:
Ӥ

124.

Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanven-delse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Dis-se indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.Stk. 2.Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-stemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå perso-nens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.Stk. 3.Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Ermindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.Stk. 4.Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt ogmed størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, så-ledes at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.Stk. 5.Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives af regioneneller af de private leverandører, der efter kommunal visitation yder service overfor den pågældende, jf. § 124 a. Det påhviler kommunalbestyrelsen at vejledeprivate leverandører af service om betingelserne for at foretage indgreb i medføraf § 126, herunder om kravet om indberetning, jf. § 136. I tilbud etableret af re-gionsrådet påhviler vejledningsforpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.”
§§ 125-128 i serviceloven indeholder regler om alarm og pejlesystemer (§ 125), fast-holdelse mv. (§ 126), fastholdelse i hygiejne-situationer (§ 126 a), tilbageholdelse iboligen (§ 127) og anvendelse af stofseler (§ 128).
Efter servicelovens § 133 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125-128 på-klages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven (nu lovbe-kendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 om retssikkerhed og administration pådet sociale område).
En af de 3 sager som jeg modtog i forbindelse med inspektionen, handler om fasthol-delse mv., jf. § 126 i serviceloven. Mange af de sager som jeg gennemgår i forbindel-se med inspektioner af botilbud, handler om fastholdelse.
Bestemmelsen (den tidligere og nugældende) i servicelovens § 126 har følgende ord-lyd:
24/38
”Fastholdelse m.v.

§ 126.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt iform af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for atlide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.”
Som det fremgår, er det kommunalbestyrelsen der har kompetence til at træffe afgø-relse efter magtanvendelsesreglerne i servicelovens §§ 125-128.
Efter pkt. 21 i magtanvendelsesvejledningen kan fastholdelse også foretages af ansat-te på tilbuddet.
Servicelovens § 126 a indeholder en bestemmelse om fastholdelse i hygiejne-situationer. Følgende fremgår af bestemmelsen.

Ӥ 126 a.

Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset periodetræffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvisdette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten, jf. §82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gennem handlepla-nen, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.”
Jeg henviser til mit spørgsmål ovenfor under pkt. 4.11 i anledning af 1 af de 2 planerfra bosted System som jeg modtog i forbindelse med inspektionen.
En af de sager (fra den 15. april 2009) som jeg har modtaget, er indberettet efter reg-lerne om nødværge eller nødret. Spørgsmål om sådanne indgreb er bl.a. indgået iinspektionsrapporterne om mine inspektioner af botilbuddene Frøgård Allé og Brams-næsvig der begge findes på www.ombudsmanden.dk.

5.2.2.

Registrering og indberetning

§ 136, stk. 1, i serviceloven indeholder en bestemmelse om tilbuddets registrering ogindberetning af enhver form for magtanvendelse efter lovens §§ 125-128 til den myn-dighed – kommune eller region – der fører det driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og §5, stk. 7, i serviceloven.
25/38
Registreringen sker i særlige skemaer, jf. nedenfor under pkt. 5.2.3.
Tilbuddets leder indberetter magtanvendelsen til den relevante myndighed.
Følgende fremgår af § 136, stk. 1, i serviceloven:

Ӥ 136.

(…) enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbin-delse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af til-buddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsynmed, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf.§ 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer den kommune, derhar pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område, om indberetningen....”
I medfør af § 137 i serviceloven er der i bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 (ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt omsærlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter ser-viceloven) fastsat yderligere regler. Bekendtgørelsen fra 2010 ophæver den tidligerebekendtgørelse fra 2006 (nr. 789 af 6. juli 2006).
I tilslutning til bekendtgørelsen er der som nævnt udstedt vejledning nr. 8 af 15. febru-ar 2011 om magtanvendelse.

5.2.3.

Nye skemaer pr. 1. januar 2010

Efter den nye magtanvendelsesbekendtgørelses § 9 og den tidligere bekendtgørelses§ 10 skal registrering af foranstaltninger efter bl.a. § 126 ske på særlige indberet-ningsskemaer som findes på Socialministeriets og Servicestyrelsens hjemmesider.
Den 21. december 2009 kom de nye skemaer som er udarbejdet af Servicestyrelsen,og som har skullet bruges fra den 1. januar 2010. Folketingets Ombudsmand har bl.a.fulgt arbejdet i en generel sag.
Straks nedenfor følger nogle bemærkninger om de tidligere skemaer som Skovsbovejhar brugt i de sager (fra 2007, 2008 og 2009) som jeg har gennemgået.
På de gamle skemaer der skulle bruges før den 1. januar 2010, var der mulighed forat krydse af ved fire forskellige typer af magtanvendelse. I det første felt angives
26/38
”Fastholdelse”, uden at det samme sted var anført at hjemlen var/er servicelovens §126. I sagen om min inspektion af botilbuddet Røbo udtalte jeg at der ved disse formu-leringer kan være mulighed for at der kan opstå misforståelser. Jeg bad derfor mini-steriet om at overveje at ændre formuleringerne så det blev tydeligere at der er forskelpå magtanvendelse efter servicelovens § 126, magtanvendelse foretaget i nødvær-ge/nødret og ulovlig magtanvendelse. Endvidere skrev jeg til ministeriet om situationerhvor der gives samtykke fra en beboer. Jeg modtog herefter et brev af 2. juni 2008hvori ministeriet bl.a. oplyste følgende:
”…Efter servicelovens § 124 er det centralt i reglerne om magtanvendelse, at der ertale om situationer, hvor den pågældende ikke samtykker, herunder ikke opfylderbetingelserne for at kunne give samtykke, i foranstaltninger efter servicelovens §§125-129.
Det er derfor Velfærdsministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at oprethol-de en formulering i skema to om magtanvendelse med samtykke.
Velfærdsministeriet finder, at det kan være hensigtsmæssigt, også på de øvrigepunkter som ombudsmanden har rejst, at tydeliggøre skema 2, og ministeriet vildrage omsorg for, at skema 2 snarest ændres og i en ny udgave gøres tilgænge-lig på henholdsvis Velfærdsministeriets og Servicestyrelsens hjemmeside.”
I en opfølgningsrapport af 10. oktober 2008 i sagen om ovennævnte inspektion note-rede jeg mig det oplyste, og der er som nævnt nu nye skemaer (skema 1 og 2) på So-cialministeriets og Servicestyrelsens hjemmesider til brug fra den 1. januar 2010.
Det nye skema 2 der skal bruges fra den 1. januar 2010, skal efter skemaets egenindledende tekst bruges i følgende tilfælde:
”…Akut fastholdelse og føren efter § 126Magtanvendelse i form af personlig alarm, pejlesystem, særlige døråbnere (§125), fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 126 a), tilbageholdelse i boligen (§ 127)og/eller fastspænding med bløde stofseler (§ 128), hvor der endnu ikke er søgtom tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet tilladelse fra kommunalbestyrelse.
På dette skema kan eventuelt også registreres andre tilfælde af magtanvendelse,som ikke er beskrevet i serviceloven.
27/38
…”
Som det er gengivet ovenfor, fremgår det nu mere tydeligt af skema 2 i hvilke tilfældeskemaet skal anvendes. Således følger det af passagen om ”magtanvendelse i formaf (…) hvor der endnu ikke er søgt om tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet til-ladelse fra kommunalbestyrelse” at skema 2 bruges i tilfælde hvor de ansatte på ettilbud foretager et indgreb, f.eks. fordi der i en spontant opstået situation opstår f.eks.nærliggende risiko for at en person/beboer udsætter sig selv for at lide væsentlig per-sonskade.
Det fremgår endvidere af skemaet at der skal foreligge dokumentation for at borgerener omfattet af personkredsen, jf. § 124, stk. 2.
Der er, som før, mulighed for i skemaet at afkrydse ved forskellige typer af indgreb.Således er der nu angivet hjemmelsgrundlaget i serviceloven ud for de enkelte ind-greb. F.eks. er første felt til ”Akut fastholdelse efter § 126, stk. 1”. Det andet felt er tiløvrige indgreb angivet med hjemmelshenvisninger til serviceloven. I det tredje felt erder henvist til ”Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i servicelo-ven”. Jeg går ud fra at dette tredje felt bl.a. sigter til tilfælde af nødværge eller nødret,jf. §§ 13 og 14 i straffeloven som ikke længere er angivet i skemaet.
Under feltet vedrørende oplysninger om borgeren skal der nu også i det nye skemaangives hvem der er handlekommune. Herefter er der – med yderligere plads i sær-skilte rubrikker til supplerende oplysninger – stort set de samme muligheder for at be-skrive forløbet før og efter indgrebet. Der er dog kommet et felt til at angive medarbej-derens stillingsbetegnelse. I skemaet er der endvidere, som noget nyt, under pkt. 4.1gjort plads til at skrive oplysninger om tiltag der skal forhindre eller begrænse magtan-vendelse over for borgeren, og der er yderligere plads til opfølgning.

5.3.

Generelt om indgreb og magtanvendelse

I brev af 26. november 2009 fik jeg sammen med øvrigt materiale fra Skovsbovej til-sendt en politik med god praksis for magtanvendelse (revideret den 1. oktober 2007)og en skabelon/et standardskema for handleplan efter magtanvendelse.
Under inspektionen oplyste ledelsen på Skovsbovej at der ikke er mange tilfælde afmagtanvendelse på Skovsbovej. Ledelsen gjorde opmærksom på at personalet oftetrækker sig tilbage og giver beboerne en vis frihed. Endvidere blev det oplyst at sager
28/38
om magtanvendelse drøftes på møder i forbindelse med spørgsmål om pædagogiskemetoder.
Ovennævnte politik indeholder retningslinjer om personalets indberetning på Social-ministeriets skemaer, herunder om ledelsens involvering. Politikken beskriver hereftersagsforløbet og den efterfølgende opfølgning med inddragelse af den overordnedemyndighed.
Spørgsmålet om magtanvendelse indgår i de tilsynsrapporter som jeg har gennemgå-et. Det fremgår at ledelsen og personalet over for tilsynet har oplyst at der kun sjæl-dent forekommer magtanvendelse, og at Region Syddanmark i den relevante periodehavde modtaget én indberetning om lovlig magtanvendelse og én indberetning om enulovlig magtanvendelse. Endvidere indgår spørgsmålet om undervisning af personaleti et introduktionsprogram og opfølgning på hændelser.
Den generelle tilsynsmanual af 11. november 2009 fra Svendborg Kommune omfatterogså spørgsmålet om magtanvendelse, herunder antallet af hændelser og om tilbud-det har en ”rimelig tilgang til at minimere behovet for anvendelse af magt”.
De ovennævnte generelle oplysninger giver mig ikke anledning til at foretage mig no-get.

5.4.

Modtagne registreringer

Som nævnt i indledningen til rapporten bad jeg under inspektionen om at låne et antalsager om magtanvendelse før varslingstidspunktet. Jeg modtog materialet i forbindel-se med inspektionen.
Efter den tidligere bekendtgørelses § 10 (nu § 9) skal registrering af foranstaltningerefter bl.a. § 126 som nævnt ske på særlige indberetningsskemaer. Dette er sket i desager som jeg har gennemgået.
De 2 sager som jeg har gennemgået er fra den 9. november 2007, 22. april 2008 ogden 15. april 2009. Indberetningerne vedrører 3 forskellige personer.
Den nye tidligere omtalte bekendtgørelse fra 2010 om magtanvendelser mv. trådte ikraft den 1. juli 2010. De sager som jeg har modtaget, er således alle behandlet efterde tidligere gældende regler og er skrevet på gamle skemaer der blev brugt frem tilden 1. januar 2010.
29/38
Da mange af de centrale spørgsmål i forbindelse med indberetning mv. af en magtan-vendelse fortsat er de samme med de nye skemaer, har jeg gennemgået sagerne påde gamle skemaer.
Jeg har ikke vurderet om anvendelsen af fysisk magt mv. i de konkrete sager har væ-ret berettiget. Jeg har navnlig koncentreret mig om hvorvidt proceduren efter de gæl-dende regler er fulgt.
Sagen fra den 9. november 2007 handler om indberetning af et tilfælde med (akut)fastholdelse efter § 126 i serviceloven. Sagen handler om en situation hvor personaletønskede at give en beboer rent og tørt tøj på. Beboeren lå efter det oplyste i en gen-nemvædet seng. Personalet bad beboeren om at gå med til badeværelset, men detville den pågældende ikke. Beboeren havde ikke været på toilettet i 14 timer, og ifølgeindberetningen vidste personalet at den pågældende i lignende situationer (med psy-kotiske perioder) meget ofte kunne pådrage sig blærebetændelse. Da det ikke lykke-des at opnå et samarbejde med den pågældende, tog personalet fat under armene forat få pågældende op at stå og til toilettet. Beboeren strittede imod, men flyttede selvbenene. Efter skift af tøj strittede beboeren igen imod.
Magtanvendelse i form af at fastholde og/eller føre er – ud over formålsbestemmelseni § 124 i serviceloven – omfattet af bestemmelsen i § 126 i serviceloven. Bestemmel-sen, der også er citeret ovenfor, lyder sådan:
Ӥ

126.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt iform af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for atlide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2....”
Ifølge pkt. 40 i den tidligere vejledning om magtanvendelse (nu pkt. 41) giver service-lovens § 126 adgang til akut at anvende magt i form af at fastholde en person ellerføre denne person til et andet lokale når det er nødvendigt for f.eks. at undgå at på-gældende skader sig selv, eller når der i konfliktsituationer er risiko for at pågældendeskader andre.
Afgørelsen om at fastholde eller føre træffes i den akutte situation af personalet påbotilbuddet efter en konkret vurdering. Risikoen for at den pågældende beboer skadersig selv, andre beboere, personale eller andre personer, skal være nærliggende og
30/38
skal indebære at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentligpersonskade. Der skal i den konkrete situation være en reel og begrundet risiko for atden pågældende beboer vil foretage handlinger der er egnede til at personen skadersig selv eller andre – en formodning herfor er ikke tilstrækkelig.
Magtanvendelse i form af at fastholde kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde hvor risi-koen for personskade kan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgre-bet skal være absolut påkrævet.
Forstanderen er kommet med bemærkninger til sagen, bl.a. at personalet burde moti-vere for tøjskift og toiletbesøg flere gange før fastholdelse. Der er udarbejdet handle-plan efter magtanvendelsen. I brev af 21. december 2007 kom Region Syddanmarkmed en tilbagemelding til botilbuddet. Konklusionen i regionens tilbagemelding er atder ikke er tale om magtanvendelse efter § 126, stk. 1, i serviceloven.
Jeg er fra mine inspektioner af botilbud bekendt med at det kan være svært at skelnemellem magtanvendelse og omsorg, især i forbindelse med personlig hygiejne. Detkan f.eks. være ved bleskift som en beboer ikke ønsker at få foretaget. I sådanne hy-giejne-situationer kan det være nødvendigt at holde fast i beboeren, måske enddahver dag eller ofte i en periode.
Jeg kan se at det konkrete tilfælde den 9. november 2007 har givet anledning til no-gen tvivl. Det fremgår at personalet har kendskab til lignende situationer hvor beboe-ren ikke går på toilettet. Jeg har som nævnt ikke vurderet om forløbet og selve magt-anvendelsen har været berettiget. Jeg har noteret mig at Region Syddanmark i sintilbagemelding i sagen har henvist til § 126, stk. 1, i serviceloven, der også omfattersituationen hvor en person føres til et andet lokale (f.eks. et toilet).
Uanset at jeg ikke kan se i hvilket omfang der er tale om en tilbagevendende situation(jf. indberetningen om personalets kendskab til tidligere lignende situationer), bederjeg botilbuddet oplyse om man har overvejet at ansøge om en godkendelse efter dentidligere bestemmelse i § 126, stk. 2, i serviceloven (nu § 126 a i serviceloven omhygiejne-situationer). Jeg henviser til pkt. 5.1.2 om denne bestemmelse.
Indberetningen fra den 22. april 2008 er indberettet som en sag om et ulovligt indgrebi de skemaer der blev anvendt før den 1. januar 2010. Det fremgår af skemaet at per-sonalet over for en beboer – der ikke ønskede at forlade botilbuddets bus inden enudflugt som hun ikke måtte komme med på – lagde en hånd på den pågældendes
31/38
hånd. Beboeren slår ud efter den ansatte. Herefter kommer yderligere to ansatte. Enansat tager fat i beboerens anden hånd, og den tredje ansatte lægger hænderne overbeboerens ben. Herefter løsner personalet ikke deres greb, men hjælper beboeren udaf bussen med vedblivende fastholdelse hvorefter beboeren falder til jorden (det frem-går ikke præcis hvordan).
Afdelingsledelsen og forstanderen har skriftligt fulgt op på sagen, og jeg forstår at le-delsen ikke mener at forløbet var i overensstemmelse med reglerne om magtanven-delse. Der var tale om en ulovlig fastholdelse. Endvidere har Region Syddanmark ta-get stilling til sagen og afgjort at der var tale om et ulovligt indgreb
Jeg har noteret mig ledelsens bemærkninger, og at der er sket opfølgning i den kon-krete sag af ledelsen på Skovsbovej og Region Syddanmark, herunder udarbejdethandleplan.
Indberetningen fra den 15. april 2009 handler om et tilfælde hvor det af indberetningenfremgår at grundlaget blev anset for at være nødværge. Sagen handler om en beboerder presser sin finger mod en ansats hals, hvorefter den ansatte tager fat om beboe-rens håndled og frigør sig ved at fjerne beboerens hånd. Regionen mener at der vartale om fastholdelse efter servicelovens § 126, stk. 1.
Sagen giver mig ikke anledning til bemærkninger.
I henhold til § 14, stk. 1, i den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse (nu § 13),skal registreringer efter §§ 9-12 (nu §§ 10-13) foretages af den person der har iværk-sat indgrebet eller foranstaltningen, eller af den person der har instruktionsbeføjelsenover for den ansatte som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.
Feltet hertil er udfyldt i alle sager.
I de nye skemaer er der også i feltet hertil angivet stillingsbetegnelse på medarbejde-ren.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse (nu § 11),at registrering af foranstaltninger efter §§ 125-128 skal foretages straks eller senestdagen efter at foranstaltningen er sat i værk.
32/38
I 2 af sagerne er registrering af magtanvendelsen sket samme dag som foranstaltnin-gen er sat i værk, og i en enkelt sag gik der 7 dage.
Det er beklageligt at registreringen i én sag først er sket 7 dage efter at foranstaltnin-gen er sat i værk, og jeg går ud fra at der er tale om en enkeltstående fejl/forsinkelse.
Som nævnt indeholder § 136, stk. 1, i serviceloven en bestemmelse om tilbuddetsregistrering og indberetning af enhver form for magtanvendelse til f.eks. den regionder fører det driftsorienterede tilsyn.
Regionen har meldt tilbage i alle sager.
I ingen af sagerne som jeg har fået, er der svaret på de fortrykte spørgsmål om tidlige-re foranstaltninger efter servicelovens §§ 125, 127 og 128 over for den pågældendeborger.
Jeg går ud fra at de fortrykte spørgsmål i skemaerne normalt udfyldes, og at der i dis-se sager er tale om enkeltstående fejl.
Kun de nye skemaer der blev taget i brug pr. 1. januar 2010, indeholder mulighed forafkrydsning ud for spørgsmålene i skemaet om borgerens opholdskommune er orien-teret (servicelovens § 36, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde) og om borgeren (eller dennes repræsentant) har fået underretning om be-slutningen vedrørende episoden samt klagevejledning.
I 2 af sagerne er feltet til borgerens bemærkninger udfyldt. I den sidste sag er feltetikke udfyldt.
Jeg anbefaler at Skovsbovej tilføjer en kort bemærkning i feltet til borgerens bemærk-ninger i tilfælde af at der ingen kommentarer er.

6.

Personaleforhold

Jeg bliver ofte under inspektioner mødt med bekymring for personalenormeringernefra bl.a. beboere og pårørende. Spørgsmål om normeringerne kan i høj grad haveindflydelse på hverdagen for beboerne. Problemerne opleves især ved sygdom blandtpersonalet hvor der også skal bruges tid på at skaffe en vikar.
33/38

6.1.

Normeringer og sammensætning.

Det fremgår af servicedeklarationen at personalenormeringen er 54 fuldtidsstillinger,inklusiv vikarer.
Ledelsen bestod i 2009 af 1 forstander, 1 souschef, 2 afdelingsledere og 2 stedfortræ-dere.
Personalet i husene har en social- eller sundhedsfaglig baggrund som f.eks. sygeple-jersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, ergoterapeuter og pædagoger.
I husene er der desuden ansat køkken- og husassistenter, kontorpersonale, pedel oglægekonsulent.
Om natten er der 2 vågne nattevagter fælles for alle husene.
I brev af 26. november 2009 modtog jeg en normeringsoversigt (udskrevet den 18.november 2009) med oversigt over timefordelingen for de ovennævnte faggrupper.
Jeg har modtaget materiale i en mappe om personaleforhold, herunder om afsked,ferie, arbejdsmiljøpolitik, udvikling og uddannelse, løn og udvalg. Endvidere er derefter det oplyste materiale funktionsbeskrivelser af de enkelte stillinger og faggrupper.
Jeg har noteret mig at materialet er omfattende, og at der således er skrevne retnings-linjer for flere forhold.
Under inspektionen oplyste ledelsen at der ikke tidligere havde været rekrutterings-problemer, men at der var oplevet nogle i 2009. Det var svært at få ansat sygeplejer-sker.
Jeg beder om at få oplyst om der aktuelt er rekrutteringsproblemer.

6.2.

Vikarer og sygdom

Af Region Syddanmarks tilsynsrapport af 11. november 2008 fremgår det at der i 2008er rejst 11 vikarer. 7 ansatte stoppede deres ansættelse på Skovsbovej på grund afandet arbejde. 3 ansatte blev afskediget og der var 4 langtidssyge, hvor den ene skyl-des en arbejdsskade. Tilsynet anbefalede botilbuddet at holde øje med sygefraværet.
34/38
Endvidere anbefalede tilsynet at kompetencefordelingen i ledelsen blev synliggjort.Rapporten vurderede endvidere personalenormeringen mv.
Anbefalinger om at nedbringe sygefraværet og synliggørelse af kompetencefordelin-gen i ledelsen indgår også i rapporten om det uanmeldte tilsyn foretaget den 30. april2009.
I tilsynsrapport af 2. november 2009 fremgår bl.a. følgende om personalesituationen:
”Der er fremdeles fokus på sygefraværet. Forstanderen oplyser, at man ud fraanbefalingerne fra sidste tilsyn har drøftet personalets ønske i forhold til at haveen rummelig sygefraværspolitik. Forstanderen oplyste, at personalet havde givetklart udtryk for, at de ønsker at bevare den politik, som praktiseres nu. På Skovs-bovej ønsker man at undgå afskedigelser i det omfang, man kan, når medarbej-dere bliver langtidssyge, udsættes for arbejdsrelaterede skader, alvorlig sygdom,sygdom i familien eller lignende.”
Af tilsynsrapporten af 2. november 2009 fremgår følgende om vikarer:
”Man forsøger at dække vikarbehovet gennem eget tilkaldekorps, som består aftidligere elever og andre, der har gennemgået introforløb (1 dag i hvert hus), dogbenyttes kun særligt oplærte til nattevagter. Desuden har noget af det faste per-sonale på deltid fremsat et ønske om ekstra vagter, hvilket også benyttes. Syge-fraværsstatistikken drøftes med medarbejderne på p-møder. Her drøftes årsagertil de aktuelle sygefravær, både når der er høje og lave tal. Man har ansat 2 med-arbejdere i ”springerstillinger”, foreløbig i et halvt år. Hver måned evaluerer manbrugen af springerstillingerne, hvor man bl.a. ser på: Hvor meget disse er benyt-tet i forbindelse med sygefravær, og hvor meget ”springerne” benyttes til andreaktiviteter. Dette er for at sikre, at de 2 springere ikke blot bliver en del af norme-ringen, hvilket vil hindre den fleksible funktion, som var planen bag oprettelsen.”
Under inspektionen oplyste ledelsen at der er nogle langtidssygemeldte, men at manpå Skovsbovej ”venter på” det kvalificerede personale under deres sygdom.
Spørgsmålet om vikarer blev ikke drøftet i detaljer under inspektionen.
Jeg beder om oplysninger om hvad ”introforløbet”, jf. ovenfor, indebærer.
35/38
Jeg beder også om oplysninger om hvorvidt der er fastsat overordnede retningslinjerfor hvilke krav der kan stilles til vikarpersonale, herunder om de får kursus i første-hjælp.

7.

Tilsyn

Efter at kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar hos kommunerne.
Kapitel 2 i serviceloven handler om kommunernes og regionernes opgaver efter loven.Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter servicelo-ven, jf. lovens § 4, stk. 1.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Dette fremgår af § 16 i den sociale retssikkerhedslov (lovbekendtgørelse nr. 1054af 7. september 2010 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de). Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven.
Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på detsociale område indeholder under pkt. 360 og fremefter nærmere retningslinjer forhvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres. Det fremgår af pkt. 361 at vejledningenikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.
Af pkt. 363 i vejledningen fremgår det bl.a. at tilsynet skal være ”aktivt” og ”opsøgen-de”. Det følger bl.a. af pkt. 363 at løsningen af tilsynsopgaven forudsætter at tilsyns-myndigheden er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan ske ved at derfastsættes procedurer og rutiner for tilsynsvirksomheden, f.eks. beslutninger om hvilkeområder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurderes periodisk og principperfor tilbagemeldinger til det politiske niveau.
Tidligere skulle kommuner efter bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 fastsætte enkvalitetsstandard for de sociale botilbud efter servicelovens § 108 som kommunalbe-styrelsen visiterer til. Bekendtgørelsen er med bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar2010 ophævet med virkning fra den 1. februar 2010.
36/38
Af pkt. 34 i vejledning nr. 98 af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivilligesociale organisationer mv. (kvalitetsvejledningen) fremgår det at kommunerne skalsørge for at hvert enkelt af deres botilbud informerer borgerne om tilbuddets service-niveau, f.eks. i form af servicedeklarationer.
Jeg har noteret mig at der for Skovsbovej er udarbejdet en servicedeklaration.

7.1.

Svendborg Kommunes generelle tilsynskoncept

Som nævnt overgik ansvaret for og tilsynet med botilbuddet Skovsbovej den 1. januar2010 fra Region Syddanmark til Svendborg Kommune.
Tidligere var der også interne tilsyn på Skovsbovej, men disse blev efter det oplyste ie-mail af 23. november 2009 afskaffet pr. 1. september 2009.
Svendborg Kommune har udarbejdet et tilsynskoncept af 11. november 2009 (”Tilsynmed sociale tilbud i Svendborg Kommune – døgntilbud”) som jeg har modtaget i for-bindelse med inspektionen af Skovsbovej, og som jeg har henvist til flere gange i den-ne rapport.
Skovsbovej er ikke nævnt i notatet der opremser 6 institutioner som er omfattet af pro-ceduren/tilsynskonceptet af 11. november 2009. Som nævnt har jeg modtaget kon-ceptet i forbindelse med inspektionen af Skovsbovej, og jeg går derfor ud fra atSkovsbovej også (helt eller delvist) er omfattet af konceptet.
I e-mail af 23. november 2009 blev det oplyst at antallet af årlige tilsyn ændres pr. 1.januar 2010.
Jeg beder kommunen præcisere hvad ændringen pr. 1. januar 2010 indebærer i for-hold til antallet af og typen af tilsyn.
Det ovennævnte tilsynskoncept af 11. november 2009, som jeg som nævnt går ud fraogså omfatter Skovsbovej, indeholder en beskrivelse af baggrunden og retsgrundlagetfor tilsynet. Konceptet beskriver endvidere hvad tilsynet omfatter og indeholder entjekliste med angivelse af hvilke driftsmæssige forhold der indgår. Således indgårf.eks. spørgsmål om fysiske rammer, økonomi, belægning, personale, hygiejne, kost,handleplaner, brugerindflydelse og magtanvendelse.
37/38
Af tilsynskonceptet fremgår det bl.a. at det anmeldte tilsyn gennemføres af en medar-bejder og en ekstern konsulent. Medarbejderen og konsulenten har ikke dagligt sam-arbejde med botilbuddet.
Det fremgår endvidere at der hvert år skal aflægges ét tilsynsbesøg. Derudover skalder cirka en gang årligt (efter behov) afholdes et uanmeldt tilsyn på hvert botilbud mv.
Der udarbejdes tilsynsrapport med vurderinger. Udkast til rapport fremsendes til botil-buddet. Herefter sendes rapporten i formel høring til botilbuddet, bruger- og/eller pårø-renderåd mv.
Efter tilsynskonceptet organiseres tilsynsbesøg med indsamling af oplysninger og ser-vicebeskrivelser mv.
Jeg forstår at et privat firma, Revas ApS, deltager i tilsynsvirksomheden. Dette frem-går også af en håndskreven påtegning på tilsynskonceptet af 11. november 2009.
Jeg går ud fra at Revas ApS, helt eller delvist, udfører selve tilsynsbesøgene påkommunens ansvar. Jeg beder om at modtage eventuelle skriftlige retningslinjer her-om.
I øvrigt mener jeg at der er tale om et godt, generelt materiale om tilsynet i SvendborgKommune.
Bortset fra det ovennævnte giver en overordnet gennemgang af materialet mig ikkeanledning til at foretage mig noget i forlængelse af inspektionen.

7.2.

Konkrete tilsyn på Skovsbovej

Pr. primo marts 2011 var der som nævnt i pkt. 1 ovenfor kun tilgængeligt på internettettilsynsrapporten af 11. november 2008 og rapporten fra det uanmeldte tilsyn i april2009.
Som også nævnt i pkt. 1 ovenfor har jeg med e-mail af 9. maj 2011 fået oplyst fraSkovsbovej at der har været foretaget et anmeldt tilsyn i marts 2010 og et uanmeldttilsyn i november 2010. Tilsynsrapporterne er efter det oplyste i e-mailen af 9. maj2011 dog endnu ikke lagt på hjemmesiden. Disse rapporter indgår ikke i denne ende-lige rapport om inspektionen den 3. december 2009, men tilsynsrapporterne kan efteromstændighederne eventuelt indgå i opfølgningen på inspektionen.
38/38
Rapporten af 2. november 2009 om et uanmeldt tilsyn foretaget af Region Syddan-mark den 28. oktober 2009 har jeg modtaget i e-mail af 4. december 2009 fra botil-buddet.
De to ovennævnte tilsyn foretaget i marts og november 2010 er primo maj 2011 ikkeoffentliggjort på hjemmesiden. Jeg beder Svendborg Kommune om oplysninger ombaggrunden herfor.

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt botilbuddet Skovsbovejog Svendborg Kommune om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold.
Jeg beder om at oplysningerne mv. fra Skovsbovej sendes gennem Svendborg Kom-mune for at kommunen kan få lejlighed til at kommentere det som Skovsbovej anfører.

Underretning

Denne endelige rapport sendes til Skovsbovej, Svendborg Kommune og FolketingetsRetsudvalg. Endvidere sendes rapporten til Skovsbovejs beboere og pårørende.
Lennart FrandsenInspektionschef