Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager*Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Forslaget til direktiv om den europæiske efterforsknings-kendelse i straffesager har til formål at indføre et samlet system til ind-samling og fremskaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en andenmedlemsstat, i forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på prin-cippet om gensidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udste-delsesstaten) kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) omat foretage et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangs-punkt en pligt for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en euro-pæisk efterforskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindrestaten kan påberåbe sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt i forsla-get. Forslaget giver endvidere mulighed for i visse situationer at foretageet andet efterforskningsskridt end det, der anmodes om. Forslaget er somnævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og det har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forsla-get vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurde-res ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af syvmedlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra danskside er man umiddelbart positiv over for forslaget. Sagen blev drøftet pårådsmøderne den 8.-9. november 2010, den 2.-3. december 2010og den11.-12. apri1 2011. På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes for-mandskabet at orientere om status for drøftelserne af forslaget efterfulgtaf en drøftelse med fokus på forslagets artikel 1-18.1.Baggrund

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en rækkegenerelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling afefterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generelafslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkost-ninger.På rådsmøderne den 2.-3. december 2010og den 11.-12. april 2011fikRådet forelagt statusrapporter om forslaget og en række overordnedeemner blev diskuteret,herunder forslagets bestemmelser om afslags-grunde. På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet atorientere om status for drøftelserne af forslaget efterfulgt af en drøftelsemed fokus på forslagets artikel 1-18.2.Indhold

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse ogfuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamlingeller fremskaffelse af bevismateriale.Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale ogvisse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-fattet af forslagets anvendelsesområde.Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarendebestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA omindefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere optil, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-kendelse ophæves.Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af demyndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente tilat foretage bevisoptagelse.Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvisanmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dogafslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-sen af en anmodning.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetMed forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelseskal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligtomfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-krav, som udstedelsesstaten har angivet.6

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte enanden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Detgælder bl.a., hvis en anden foranstaltning, der kan gennemføres medmindre indgribende midler, vil medføre samme resultat (proportionali-tetsprincippet).Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefterfuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, oghvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Derforeslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende særligt ind-gribende foranstaltninger.Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til atunderrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-ningskendelse, til udstedelsesstaten.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-kommunikation (f.eks. videoafhøring).Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af enudenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse afde relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodningom efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kansåledes imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt villekunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetligefterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandskemyndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles derikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fraen udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelsetil en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndighederom gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres heri landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-hjælp (retshjælpskonventionen)Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen afhenholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, derbefinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efterkonventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindeligeretsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-en af anmodninger i medfør af konventionen.

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold tilretshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har vedlov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-retshjælpskonventionen)EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og entillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af dissekonventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler ommidlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-retshjælpskonventionen i dansk ret.3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoderog bevismaterialeDanmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-teriale.Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføreafgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis derhavde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal9

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler omgensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overførttil udstedelsesstaten.3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-ringskendelseDanmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven erendnu ikke sat i kraft.Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-se.Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, somhvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.3.7. Øvrige internationale konventionerDanmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sigbl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlighandel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vilkunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danskeanklagemyndighed).4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettig-heder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet forKriminalforsorgenogPolitiforbundethar ikke bemærkninger til for-slaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Rigsadvo-katen, Landsforeningen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk For-ening.Rigspolitieter umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse ogfuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-petente myndigheder.Rigsadvokatener umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, menhenviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder atden direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne11

bevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå atfuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten harendvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets en-kelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af be-vismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at der i fuldbyrdelses-staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-ninger bør overvejes nærmere.Retspolitisk Foreninganfører, at der ikke ses at være dokumentation forbehovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i etretsmøde forud for selve retssagen).Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der med henblik på atsikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i be-skyttede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion (EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterneskal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæiskefterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a.har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen,og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt iforhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåededirektiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvi-dere, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt meddet formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågæl-dendes køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiskeoverbevisning eller seksuelle orientering.

Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartiskprøvelse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse,edition m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse erudstedt af en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi– anbefaler instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at detfremgår udtrykkeligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøvesved en uafhængig og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet an-befaler herudover, at der i dansk ret i forbindelse med en eventuel paral-lelaftale om tiltrædelse af direktivet vedtages en bestemmelse om, at enefterforskningskendelse, som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed,og som ikke kan påklages til en domstol i udstedelsesstaten, alene kanfuldbyrdes i Danmark, efter en dansk domstol har anerkendt efterforsk-ningskendelsen.Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmarkkunne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i formaf ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden med-lemsstat efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danskelovgivning. Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt foren borger i Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin rets-stilling i forhold til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efter-forskningskendelse.6.Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-lernes betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde16. maj 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010. Forslagethar endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valg forud for rådsmøderne den 8.-9. november 2010, den 2.-3. december2010og den 11.-12. april 2011.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-dets rammeafgørelse 2005/222/RIARevideret notat. Ændringerne er anført med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010) 0517ResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retligeog indre anliggender. Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse om angreb på informationssystemer (2005/222/RIA).Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne særligtmed hensyn til kriminalisering af forskellige former for IT-kriminalitetog fastsætter bl.a. minimumsregler for straffene herfor. Forslaget inde-holder desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre samarbejdetmellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politietog andre retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er somnævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side erman generelt positivt indstillet over for forslaget.Det er forventningen, atforslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 med hen-blik på generel indstilling.1.Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et direktivforslag omangreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at sikre enyderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til dengældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage forsla-get.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 8. og 9. november 2010 oger efterfølgende blevet drøftet på rådsmødet den 24.-25. februar 2011og15

rådsmødet den 11.-12. april 2011. Det er forventningen, at forslaget vilblive behandlet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 med henblik på gene-rel indstilling.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltDirektivforslaget er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffeneherfor.Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer ogat forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-lemsstaterne.Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-tionssystemer (2005/222/RIA) ophæves.Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger iforbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelseaf den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.16

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældenderammeafgørelse, men forslaget indeholder også en række nye elementer,som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovovertræ-delserne,2)skærpede strafferammer ognye skærpende omstændigheder,3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-ler af edb-data,4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-taktpunkter, og5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-forbrydelser.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbarehandlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådetskonvention om IT-kriminalitet.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerForslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb idata svarer til den gældende rammeafgørelse.I forbindelse med forhand-lingerne er der stillet forslag om, at mindre alvorlige tilfælde af uautori-seret adgang til informationssystemer, ulovligt indgreb i informationssy-stemer og ulovligt indgreb i data efter forslaget ikke skal kriminaliseres.Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller endel heraf.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigtforårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-data, i det mindste i grovere tilfælde.17

Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-stem.Direktivforslaget indeholder som noget nyt en bestemmelse om ”ulovligopfangning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisereforsætligt og uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler afedb-data til, fra eller inden for et informationssystem, herunder elektro-magnetisk stråling fra et informationssystem (der indeholder sådanneedb-data) ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatterbl.a. aflytning af ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, somtransmitteres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der inde-holder sådanne elektroniske data.I forbindelse med forhandlingerne erder stillet forslag om, at mindre alvorlige tilfælde af ”ulovlig opfang-ning” efter forslaget ikke skal kriminaliseres.Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse af”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-systemer, somkan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger. Ifølge forslagetskal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uretmæssig fremstilling,salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, besiddelse, distributioneller i øvrigt at stille sådanne anordninger og adgangsmidler til rådighedmed henblik på at begå en af de strafbare handlinger omfattet af direkti-vet.I forbindelse med forhandlingerne er der stillet forslag om, at min-dre alvorlige tilfælde af udbredelse af værktøjer efter forslaget ikke skalkriminaliseres.Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunderedb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begåen af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til ethelt informationssystem eller dele heraf.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på de nævnte strafbare handlinger.2.2.2. SanktionerDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåedestrafbare handlingermed undtagelse af udbredelse af værktøjerkan straf-18

fes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf påmindst to år.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at grovere tilfælde af forsæt-lig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller en delheraf og uretmæssigt forårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydel-se af et informationssystems drift kan straffes med en maksimal fængsels-straf på mindst tre år, når de begås ved hjælp af værktøj, der er designetprimært med henblik på at foretage angreb, der berører et betydeligt an-tal informationssystemer, eller angreb, der forvolder alvorlig skade. Derlægges endvidere op til en maksimal fængselsstraf på mindst fem år, nårde nævnte handlinger begås inden for rammerne af en kriminel organisa-tion, forvolder alvorlig skade eller er rettet mod et såkaldt ”critical in-fratructure information system” som f.eks. vigtige offentlige databasermv. Medlemsstater skal endvidere sikre, at det kan betragtes som enskærpende omstændighed, hvis de nævnte forbrydelser begås ved anven-delse af misbrug af en anden persons personlige data.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb påinformationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, menkan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra atmodtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-hed.2.2.3. StraffemyndighedDirektivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist påmedlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge for,at der er straffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædel-sen, mens den pågældende fysisk befinder sig på landets område. Detgælder uanset, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystempå det pågældende lands territorium eller et andet lands territorium. Her-udover forpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i dettilfælde, hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på lan-dets område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysiskbefandt sig på det pågældende lands område.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,når lovovertrædelsen er begået af statsborgere i det pågældende land,og19

handlingen er strafbar efter lovgivningen i det land, hvor den begås(krav om dobbelt strafbarhed).2.2.4. InformationsudvekslingDirektivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne tilatgøre brug af eksisterendeoperationelle kontaktpunktertil udveksling afinformation angående lovovertrædelser, der er omfattet af forslaget.Medlemsstaterne skal endvidere sørge for at etablere procedurer, somiforhold til hastende forespørgsler gør det muligt inden for 8 timer eftermodtagelsen af forespørgslen at tilkendegive, hvorvidt og i givet faldhvornår og på hvilken måde forespørgslen kan forventes besvaret.2.2.5. Overvågning og statistikDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet afforslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerJustitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnligspørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. Pågrundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarksdeltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalderomfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde ellerfængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bødeeller fængsel indtil 6 måneder.

Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved etinformationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kananvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådannefunktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-styr, f.eks. fjernsyn.Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andensoplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysningerom en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematiskeller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, omovertrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-rakter.For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådandatabehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri medfængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført afflere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger ellerbortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundetskyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivne21

bestemmelser (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),kan straffen stige til fængsel i 6 år.Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helteller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffenkan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligtskærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorveddet blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-komme ved ”e-mail bomber” (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-belastning eller nedbrud.3.2. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.3.3. Bestemmelser om straffastsættelseEfter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn tillovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begåetaf flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led iomfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-pende omstændighed.3.4. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.5. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes veddanske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-22

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.3.6. InformationsudvekslingDanmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet tilbekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret hardøgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhvertid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffeoperative foranstaltninger.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention omIT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-dets konvention.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, atdansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der er23

indeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvertfald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunnenødvendiggøre visse lovændringer.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDa forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-et ikke statsfinansielle konsekvenser.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det atville have statsfinansielle konsekvenser af mindre betydning.5.Høring

Forslaget er den 2. november 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, AmnestyInternational, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening ogRetsikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Poli-tiets EfterretningstjenesteogInstitut for Menneskerettighederharikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokatenogData-tilsynet.Rigsadvokatenhar i forhold til forslaget om, at medlemsstaterne skalsikre, at hasteanmodninger om oplysninger om strafbare handlinger kanbesvares inden for 8 timer, anført, at det ikke fremgår nærmere af forsla-get, hvilke former for anmodninger, der er omfattet af denne bestemmel-se. Såfremt bestemmelsen finder anvendelse på oplysninger, der indhen-tes i form af retshjælp, er det Rigsadvokatens opfattelse, at man ikke ialle tilfælde vil kunne imødekomme hasteanmodninger inden for en tids-frist på 8 timer. For så vidt angår bestemmelsen om, at der forpligter24

medlemsstaterne skal sikre, at der i medlemsstaten findes et passendesystem til registrering, fremstilling og fremlæggelse af visse statistiskeoplysninger, anfører Rigsadvokaten, at en sådan forpligtelse giver anled-ning til både praktiske og ressourcemæssige overvejelser. Rigsadvokatenanfører, at det navnlig vil være forbundet med praktiske og ressource-mæssige vanskeligheder, hvis der i tilknytning til en eventuel statistikover antallet af anmeldelser vil skulle gives oplysninger om, hvad der erforetaget i anledning af den enkelte anmeldelse, herunder i hvilket om-fang der er sket efterforskning, retsforfølgning og domfældelse.Datatilsynethar noteret sig, at informationsudveksling mellem med-lemsstaterne efter forslaget skal ske i overensstemmelse med reglerne omdatabeskyttelse. Herudover har Datatilsynet ikke bemærkninger.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitetog navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sigpå forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil efter Kommissi-onens opfattelse medføre en yderligere indbyrdes tilnærmelse af med-lemsstaternes materielle strafferet og retsplejeregler på området.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets resolution om en køreplan forstyrkelsen af ofres rettigheder i straffesager mv. og præsentation afKommissionens offerpakkeNyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDen foreslåede resolution er ikke retligt bindende, og sagen rejser derforikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Rådet forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 at få fore-lagt et forslag til resolution om en køreplan for styrkelsen af ofres rettig-heder i straffesager mv. Køreplanen indeholder en række generelle prin-cipper for beskyttelsen af ofre i EU og opfordrer Kommissionen til at ta-ge konkrete initiativer vedrørende de foreslåede indsatsområder. Forsla-get til resolution skal ses i sammenhæng den offerpakke, som Kommissi-onen forventes at fremsætte den 18. maj 2011, og som også forventes atblive præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender). Sagen gi-ver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet og harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til sagen. Der har ikke været foretaget høring i anledningaf sagen. Fra dansk side forventer man at kunne tilslutte sig vedtagelsenaf forslaget til resolution og tage præsentationen af Kommissionens of-ferpakke til efterretning.1.Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indreanliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog idecember 2009, at rettighederne for ofre for forbrydelser i straffesagerskal styrkes.Baggrunden herfor er, at EU har skabt et område, hvor borgerne har mu-lighed for frit at bevæge sig over medlemsstaternes grænser og for at bo-sætte sig, uddanne sig eller arbejde i en medlemsstat efter eget ønske.Denne frihed til fri bevægelighed har imidlertid bl.a. haft den konse-kvens, at flere borgere bliver involveret i straffesager i en anden med-lemsstat end deres egen.Det forventes, at Kommissionen den 18. maj 2011 vedtager en såkaldtofferpakke, der skal sikre rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre forkriminalitet. Det fremgår af Kommissionens meddelelse om ”Et område27

med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere – Handlingsplanom gennemførelse af Stockholm-programmet”, at offerpakken vil inde-holde et lovgivningsforslag om et samlet instrument for beskyttelse afofre og handlingsplan for praktiske foranstaltninger, herunder forslag omen europæisk beskyttelsesordre.Det ungarske formandskab afholdt i marts 2011 i samarbejde med EU’sAgentur for Grundlæggende Rettigheder et seminar om beskyttelse afofre i EU. Konklusionerne fra seminaret blev præsenteret på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011. På baggrund afkonklusionerne fra seminaret har formandskabet fremsat forslag til reso-lution om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder i straffesager mv.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde indsatsområder, som er omtalt i resolution, må i givet fald forventes atblive fremsat på grundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde omretlige og indre anliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Forslaget til resolution om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder istraffesager mv. indeholder en række generelle principper for beskyttel-sen af ofre. Det fremgår således bl.a., at beskyttelsen af ofre skal tagesigte på at styrke ofres kendskab til deres rettigheder, beskytte deres pri-vatliv og styrke deres muligheder for at deltage i straffesager. Der læggesendvidere op til, at der skal sættes særlig fokus på beskyttelsen af børn ogpå uddannelse af personer, der beskæftiger sig med ofre.Med henblik på at opfylde disse generelle principper, indeholder forsla-get til resolution en ikke udtømmende liste med forslag til retsakter ogandre initiativer.28

Det forslås således, at Rådet forpligter sig til at prioritere behandlingen afde forslag til retsakter om henholdsvis minimumsstandarder for beskyt-telse af ofre for forbrydelser og gensidig anerkendelse af beskyttelsesfor-anstaltninger i civile sager, som forventes at være en del af Kommissio-nens offerpakke.Endvidere opfordres Kommissionen til at supplere det kommende direk-tiv om minimumsstandarder for beskyttelse af ofre for forbrydelser medet forslag til anbefaling om gennemførelsen af direktivet og til at foretageen evaluering af det gældende direktiv om erstatning til ofre for forbry-delser samt i fornødent omfang fremsætte forslag til revision heraf.Endelig opfordres Kommissionen til som led i kontrollen med medlems-staternes gennemførelse af en række retsakter, f.eks. menneskehandelsdi-rektivet, direktivet om seksuelt misbrug af børn og terrorismerammeaf-gørelsen, at fremsætte forslag til anbefalinger om beskyttelse af ofre forde pågældende forbrydelser.Forslaget til resolution om en køreplan til styrkelse af ofres rettigheder istraffesager mv. skal ses i sammenhæng den offerpakke, som Kommissi-onen forventes at fremsætte den 18. maj 2011. Det præcise indhold afofferpakken kendes endnu ikke, men Kommissionen har dog oplyst, atpakken bl.a. vil indeholde et forslag til direktiv om minimumsstandarderfor beskyttelse af ofre for forbrydelser og et forslag om gensidig aner-kendelse af beskyttelsesforanstaltninger.3.Gældende dansk ret

Det præcise indhold af Kommissionens offerpakke, herunder af de for-ventede forslag til retsakter om henholdsvis minimumsstandarder for be-skyttelse af ofre for forbrydelser og gensidig anerkendelse af beskyttel-sesforanstaltninger i civile sager, kendes endnu ikke. Foranstaltningerne iforslaget til resolution er direkte knyttet til de pågældende forslag til rets-akter eller skal først udmøntes i eventuelle konkrete forslag fra Kommis-sionens side på et senere tidspunkt. Hverken offerpakken eller forslagettil resolution giver således anledning til at redegøre for gældende danskret.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagosordenspunkt 4: Rådskonklusioner om styrkelse af forbindelsenmellem interne og eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror.Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-tes, at formandskabet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 fremlægger etudkast til rådskonklusioner om styrkelse af forbindelsen mellem interneog eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror. Udkastet til rådskonklu-sioner indeholder en række initiativer og opfordringer til at sammentæn-ke og styrke koordineringen mellem EU’s interne og eksterne indsatsmod terror med henblik på at opnå bedre sammenhæng og udbytte afEU’s terrorbekæmpelsesindsats. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold tilnærhedsprincippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forventer manat kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.1.Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet blev der i fe-bruar 2010 vedtaget en intern sikkerhedsstrategi Den Europæiske Union.Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s med-lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU indeholder strate-gien en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter.Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrategien, at Kommissionen opfor-dres til at udarbejde en meddelelse om den nærmere implementering afde generelle tiltag og forslag, der fremgår af strategien.Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om deninterne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af hvilke ini-tiativer, der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,som er fremhævet i strategien. Kommissionens meddelelse indeholderendvidere en række anbefalinger om yderligere nye EU-initiativer.

På rådsmødet den 24.-25. februar 2011 vedtog Rådet på baggrund afKommissionens anbefalinger en række rådskonklusioner, der bl.a. læggerop til nye initiativer med henblik på at styrke sammenhængen mellem deinterne og eksterne aspekter af EU’s sikkerhed. Det ungarske formand-skab har som opfølgning herpå fremlagt et udkast til rådskonklusionerom styrket forbindelse mellem de interne og eksterne aspekter af EU’sindsats mod terror.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må muligvis forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Udkastet til rådskonklusioner indeholder en række initiativer og opfor-dringer til styrket samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne,Rådet, Kommissionen, European External Action Service, EU’s anti-terrorkoordinator og relevante EU-agenturer med henblik på at skabebedre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne indsats mod terror.Rådet vil bl.a. bygge videre på den eksisterende indsats mod terror medfokus på bl.a. imødegåelse af overlapninger og mere effektiv koordinati-on mellem Rådet, Kommissionen, EU-agenturerne og medlemsstaterne.Rådet vil endvidere opfordre til styrket samarbejde mellem Europol ogSitCen (EU Joint Situation Center) vedrørende terroranalyser og fokuserepå, at EU’s eksterne indsats afspejler medlemsstaterne aktiviteter i tredje-lande. Samtidig vil Rådet gennemføre regelmæssige evalueringer af ef-fektiviteten af EU’s interne og eksterne anti-terroraktiviteter.EU’s anti-terrorkoordinator opfordres bl.a. til at støtte koordineringenmellem EU’s interne og eksterne indsats mod terror og bidrage til at sikre32

samordning og sammenhæng i gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpel-sesstrategi. Anti-terrorkoordinatoren opfordres endvidere til at bidrage tilbedre anvendelse af EU’s trusselsanalyser i den konkrete indsats modterror og til styrkelse af samarbejdet mellem de relevante arbejdsgrupperi Rådet.Kommissionen, European External Action Service og medlemsstaterneopfordres bl.a. til at samarbejde om EU’s kapacitetsopbygningsindsats itredjelande og til regelmæssigt at evaluere effektiviteten af denne indsats.Der opfordres endvidere til, at Kommissionen, European External ActionService og medlemsstaterne på grundlag af afrapporteringer og trussels-analyser arbejder sammen om at identificere tværgående forhold, somkan styrke koordineringen mellem interne og eksterne aktiviteter ogovervejer, om erfaringer fra EU’s interne indsats kan udveksles med tred-jelande og regionale organisationer.European External Action Service opfordres bl.a. til generelt at medvirketil at skabe større sammenhæng i EU’s eksterne indsats og styrke anven-delsen af EU’s stabilitetsinstrument. European External Action Serviceopfordres også til at sikre, at terrorbekæmpelse integreres i EU’s generel-le udenrigspolitiske indsats, og at medlemsstaterne inddrages i EU’ssamarbejde med tredjelande. Der opfordres også til, at European ExternalAction Service undersøger mulighederne for at sikre nødvendige ressour-cer og sikkerhedsekspertise til EU’s delegationer i vigtige tredjelande.EEAS og Kommissionen opfordres bl.a. til at koordinere den eksterneindsats mod terror med EU’s andre indsatsområder i tredjelande og til atfastlægge en mere sammenhængende anvendelse af EU’s bistands- ogfinansieringsprogrammer under hensyn til konkrete terrortrusler.Kommissionen opfordres bl.a. til at sikre koordinering og inddragelse afstrategiske hensyn i forbindelse med gennemførelsen af EU’s eksternebistandsinstrumenter.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner om prioriterede indsatsom-råder for EU’s indsats mod organiseret kriminalitet i 2011-2013.Nyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-tes, at formandskabet på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 fremlægger etudkast til rådskonklusioner med forslag til de prioriterede indsatsområderfor 2011-2013, der skal udvælges som led i gennemførelsen af EU’s poli-tikcyklus (”policy cycle”) for organiseret og alvorlig international krimi-nalitet, som skal styrke effektiviteten og sammenhængen mellem med-lemsstaternes og EU’s indsats mod organiseret og alvorlig internationalkriminalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippetog har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til sagen. Det forventes, at man fra dansk side vil kunnetilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.1.Baggrund

I Stockholm-programmet er det fremhævet, at der bør ske en styrkelse afEU’s indsats mod grov og organiseret grænseoverskridende kriminalitet,og medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at vedtage enstrategi for organiseret kriminalitet inden for rammerne af den internesikkerhedsstrategi og fastsætte politiske prioriteter for anvendelsen afinstrumenter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.Det tidligere belgiske EU-formandskab gennemførte i 2010 projektet”Harmony” med henblik på at fastsætte en model for en analytisk meto-de, der kan anvendes til at opnå en mere effektiv og sammenhængendeanvendelse af EU-instrumenter til bekæmpelse af grænseoverskridendekriminalitet. Formålet var også at fokusere på sammenhængen mellem destrategiske prioriteter og de operationelle aktiviteter inden for RIA-området.Som opfølgning på Harmony-projektet blev der på rådsmødet den 8.-9.november 2010 vedtaget rådskonklusioner om en EU politikcyklus forindsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet. Gennemførelsen afEU’s politikcyklus indebærer bl.a., at rådet skal udvælge nogle priorite-35

rede indsatsområder, hvor der skal foretages en særlig strategisk vurde-ring, planlægning og indsats.Rådskonklusionerne skulle således sikre et bedre udbytte af EU’s initia-tiver til bekæmpelse af international kriminalitet og skabe større sam-menhæng mellem medlemsstaternes prioriteringer og de aktiviteter, dergennemføres af EU-agenturer som f.eks. Europol, Eurojust, Frontex,OLAF og Cepol. I forbindelse med projektet blev der bl.a. afholdt et se-minar for medlemsstaterne og relevante EU-agenturer den 28.-29. april2010.Det ungarske formandskab har på denne baggrund fremlagt et udkast tilrådskonklusioner med forslag til prioriterede indsatsområder i 2011-2013.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte indsatsområder må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2.Indhold

Kriminalitet i forbindelse med handel med forurenings- og udled-ningskvoter.Produktion af ulovlige euforiserende stoffer.Handel og transport af narkotiske stoffer og forfalskede varer.Organiserede kriminelle grupper involveret i menneskesmuglingog illegal indvandring fra navnlig Tyrkiet og Nordafrika.Organiserede kriminelle gruppers udnyttelse af Vestbalkan tiltransitsted og oplagring ulovlige varer til EU.Organiserede kriminelle grupper fra Vestafrika involveret i men-neskesmugling, illegal indvandring og indførsel af narkotiskestoffer.Omrejsende kriminelle gruppers økonomiske og tekniske mulig-heder for at begå bl.a. personfarlig kriminalitet og kriminalitetmod privat ejendom.

Udkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 16. maj 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgUdkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-gets Europaudvalg eller Retsudvalg, men forud rådsmødet den 8.-9. no-vember 2010 blev udkast til rådskonklusioner om en EU politikcyklus forindsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet forelagt.

Dagsordenspunkt 6: E-justice.Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagenrejser ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev detunder tysk formandskab besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-law-arbejdsgruppen (e-justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forstås anvendelse af informations- og kommunikati-onsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen har navnlig arbejdetmed den nu etablerede fælles europæiske e-justice-portal (https://e-justice.europa.eu)og arbejder videre med udvidelse af portalen. E-justice-portalen har til formål at formidle oplysninger om medlemsstater-nes retssystemer og at forbedre mulighederne for at anvende elektroniskeredskaber i sager med aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennemetablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere istand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre, herunder in-solvensregistre. E-justice-portalen vil på sigt også kunne danne rammenfor bevisoptagelse eller bevisførelse i andre medlemsstater under anven-delse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgruppen arbejder endvidere medmulighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fællesstandarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis.Med hen-blik på at gøre e-justice-portalen til en ”one-stop-shop” arbejdes derogså med at integrere andre hjemmesider, der indeholder informationerom europæisk ret, i e-justice-portalen.På rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 27.-28. november 2008 blev vedtaget en handlingsplan fordet videre arbejde med e-justice, og på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådet forelagt en køreplan med oplysnin-ger om mål og tidshorisonten for de enkelte e-justice-projekter. Fra danskside stiller man sig generelt positiv over for arbejdet med e-justice, somindtil videre er baseret på frivillighed og fremme af ”best practice” ogstandarder.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni2011 forventes det, at Rådet vil få forelagt en rapport fra e-law-arbejdsgruppen (e-justice) om status for arbejdet med fremme af e-justice og en revideret køreplan for e-justice-arbejdet.Sagen har ikke isig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-hedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at fore-ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdningtil sagen.Fra dansk side agter man at tage rapporten om status for ar-bejdet og den reviderede køreplan til efterretning.

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. anvendelse af informations- og kom-munikationsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen vedrørendejuridisk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situatio-nen med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurderemulighederne for en samlet indsats på området.Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedrebrugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en rækkerådskonklusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent ar-bejdsgruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen, som med virkning fra 1.juli 2010 kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice)), der udgør et koordine-rende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- ogkommunikationsteknologien på det retlige område.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) til at fortsætte ar-bejdet med e-justice i overensstemmelse med de prioriteringer, som ar-bejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) en flerårig hand-40

lingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af2009.Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmulighederfor e-justice-projekter på fællesskabsniveau.På rådsmødet (miljø) den 22. december 2009 vedtog Rådet en rækkerådskonklusioner om et fælles identifikationssystem for national rets-praksis (European Case-Law Identifier (ECLI)).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådetforelagt en køreplan, som indeholder oplysninger om mål og tidshorison-ten for de enkelte e-justice-projekter.I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.Det bemærkes, at e-justice-arbejdet tidligere er blevet drøftet på flererådsmøder (retlige og indre anliggender) og uformelle rådsmøder (retligeog indre anliggender). Rådet har således flere gange fået forelagt rappor-ter fra e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) omstatus for arbejdet med at fremme e-justice.Senest vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den24.-25. februar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesidenfor Det europæiske retlige netværk på det civile og handelsretlige områ-de (EJN) (http://ec.europa.eu/civiljustice) i e-justice-portalen.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-retsakter med henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag igivet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om detoverstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV(nu tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde”, TEUF).41

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Det bemærkes i den forbindelse, at det i e-law-arbejdsgruppen (e-justice)overvejes at foretage en analyse af, om der er behov for et eventuelt bin-dende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.2.Indhold

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice, og den permanente arbejds-gruppe i rådsregi, der som nævnt kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice),blev nedsat.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem. Som anført ovenfor overvejes detdog i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) at foretage en analyse af, om derer behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.Den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæisk e-justice, som Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 27.-28. november 2008, fastsætter bl.a.:oAt spørgsmålene vedrørende europæisk e-justice er af horisontalkarakter, dvs. at spørgsmålene ikke er begrænset til bestemteretsområder.oAt arbejdet med e-justice skal være af teknisk og ikke-lovgivningsmæssig karakter, men skal foregå i samarbejde medde rådsorganer, der har kompetence til at behandle lovgivnings-mæssige forslag.42

oAt der inden udgangen af 2009 skal etableres en teknisk platformpå europæisk plan, der giver adgang til eksisterende eller fremti-dige elektroniske systemer på det retlige område på nationalt, fæl-lesskabs- og – hvor det måtte være relevant – internationalt plan(e-justice-portalen).oAt e-justice-projektet i højere grad skal inddrage alle medlemssta-terne.oAt der skal være tale om et decentralt system på europæisk plan,der forbinder de eksisterende systemer i medlemsstaterne medhinanden.KøreplanenPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelagdeformandskabet endvidere en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet.Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tidshorisonten for de en-kelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om adgang til lovgivning og pro-jektet om sammenkobling af insolvensregistre.Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den9.-10. juni 2011 vil få forelagt en revideret køreplan for e-justice-arbejdet, som giver et overblik over den aktuelle situation og den forven-tede udvikling på området.E-justice-portalenE-law-arbejdsgruppen (e-justice) har indtil videre navnlig koncentreretsig om arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammerfor e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu), der efter en forsin-kelse på grund af tekniske vanskeligheder blev lanceret i forbindelse meddet uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli2010.E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige ogadministrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andretilgængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og juristernesdaglige arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.Kommissionen arbejder nu på anden version af e-justice-portalen, somudbygges med oplysninger om bl.a. sigtedes og forurettedes rettigheder istraffesager.43

Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat enteknisk ekspertgruppe,som Danmark deltager i.På et møde i e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) i efteråret 2009 præsenterede det svenske formandskab et do-kument om ansvaret for administration af portalens indhold. I forbindelsemed lanceringen af portalen har medlemsstaterne overtaget ansvaret formedlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne står herefter selv for atrevidere og opdatere indholdet og uploade det på siderne, og det fremgåraf hver enkelt side på portalen, hvem der har ansvaret for siden. Der er ihver medlemsstat udpeget en kontaktperson for de nationale sider. Detkan i den forbindelse oplyses, at der alene er tale om et begrænset antalsider for den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a.fortsat vil have ansvaret for oversættelse af indholdet på medlemsstater-nes sider.Der er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) opnået enighed om procedu-rerne for introduktion af nye emner på e-justice-portalen. Nye emner kanforeslås af Kommissionen, de enkelte medlemsstater eller arbejdsgrup-pen, og beslutningen om introduktion af emnerne træffes herefter af ar-bejdsgruppen. Det er således for nylig blevet besluttet, at portalen skalindeholde oplysninger om grundlæggende rettigheder. Disse oplysningerforventes at være tilgængelige på portalen i løbet af efteråret 2011.Det er endvidere blevet drøftet, hvordan medlemsstaterne kan foretagepromovering af e-justice-portalen.Det kan oplyses, at der på Justitsmini-steriets og Domstolsstyrelsens hjemmesider er oplysninger om e-justice-portalen og links dertil.Adgang til registreHensigten er, at e-justice-portalen på sigt skal kunne danne grundlag for,at retlige aktører og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang tilde forskellige registre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. krimi-nalregistre, tinglysnings- og matrikelregistre,registre over testamenter,insolvensregistre,selskabsregistre, registre over tolke- og oversætteremv. Der arbejdes således hen imod, at portalen kommer til at indeholdeen række forskellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre bruge-re af portalen i stand til elektronisk at søge oplysninger i flere forskelligemedlemsstaters registre samtidig via e-justice-portalen.Aktuelt arbejdesder således på en sammenkobling af medlemsstaternes insolvensregistre,som forventes gennemført i løbet af 2012.Det bemærkes i den forbindel-44

se, at Danmark – ligesom enkelte andre medlemsstater – har gjort op-mærksom på, at der her i landet ikke eksisterer et insolvensregister.”Find en advokat” mv.E-justice-portalen indeholder endvidere informationer om advokater ognotarer. E-law-arbejdsgruppens (e-justice) hensigt er, at der endvidere vilblive adgang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Detbemærkes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom iflere andre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der såledesikke er tale om en særskilt juridisk profession. Det er under overvejelse iarbejdsgruppen også at lade portalen indeholde oplysninger om mæglere,fogeder og andre udvalgte personalegrupper ved retterne. Danmark hartilkendegivet, at man i Danmark som udgangspunkt retter henvendelse tilretten og ikke til en bestemt medarbejder ved retten.VideokonferencerVedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager medaktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) en underar-bejdsgruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark,der skulle undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholds-mæssige rammer for afholdelse af videokonferencer på tværs af lande-grænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række tagetsigte på at udveksle erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde enmanual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. I førstehalvdel af 2010blev derindhentet oplysninger om videokonferenceud-styr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen. Der er opsatvideokonferenceudstyr i flere danske retter og arresthuse, iCenter Sand-holmog i Syd- og Sønderjyllands Politi, men systemet er indtil videre etlukket system, som ikke kan anvendes til grænseoverskridende videokon-ferencer. Det er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) blevet overvejet, omder er behov for etablering af et online bookingsystem for videokonfe-rencer mellem medlemsstaternes domstole. Indtil videre har man dog ik-ke fundet behov herfor.RetspraksisE-law-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fællesidentifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarderfor oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om et45

fælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-LawIdentifier (ECLI)). Af disse rådskonklusioner fremgår bl.a., at e-law-arbejdsgruppen inden udgangen af 2010 skal forelægge en rapport omimplementering af det fælles identifikationssystem (European Case-LawIdentifier (ECLI)) og fælles standarder for oplysninger (metadata) omnational retspraksis for Rådet. Rapporten, som er afgivet af arbejdsgrup-pen, blev forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den2.-3. december 2010. Det fremgår bl.a. af rapporten, at det er frivilligt,om medlemsstaterne vil implementere identifikationssystemet mv. Rap-porten refererer desuden til et udkast til rådskonklusioner om anbefalingaf introduktion af det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles stan-darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis, der blev udar-bejdet i foråret 2010. På rådsmødet den 2.-3. december 2010 fik Rådetdesuden forelagt dette udkast til rådskonklusioner til vedtagelse.Kom-missionen har nu nedsat en særlig ECLI-arbejdsgruppe, som Danmarkdeltager i. Denne arbejdsgruppe skal bl.a. forholde sig til de praktiskespørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med, at medlemsstaterne im-plementerer det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles standarderfor oplysninger (metadata) om national retspraksis. Domstolsstyrelsenhar oplyst, at styrelsen arbejder på at etablere en offentlig domsdataba-se, og at det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles standarder foroplysninger (metadata) om national retspraksis i givet fald vil blive im-plementeret i domsdatabasen.Juridiske glossarerI overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden medudvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringereller oversættelser) til e-justice-portalen. Efter ønske fra en række med-lemsstater arbejder Kommissionen sammen med enkelte medlemsstaterfor tiden på et udkast til glossar på insolvensrettens område.”One-stop-shop”Tanken er, at e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu) skal væreen ”one-stop-shop” for europæisk ret.Derfor arbejder e-law-arbejdsgruppen (e-justice) med at integrere andre hjemmesider, der in-deholder informationer om europæisk ret, i e-justice-portalen.Ved atsamle informationerne om europæisk ret ét sted øges overskuelighedenfor borgerne og juristerne, ligesom overlap og dobbeltarbejde i videreomfang undgås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011vedtog Rådet således rådskonklusioner om integration af hjemmesidenfor Det europæiske retlige netværk på det civile og handelsretlige områ-de (EJN) i e-justice-portalen.EJN er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001, somer ændret ved beslutning 568/2009/EF af 18. juni 2009. EJN har til for-mål at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne på det civile og han-delsretlige område. Netværket har bl.a. til opgave at udforme, gradvistetablere og ajourføre en hjemmeside, der er tilgængelig for offentlighe-den (http://ec.europa.eu/civiljustice).Rådskonklusionerne har til formål at åbne for integration af EJN-hjemmesiden i e-justice-portalen.Det bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er medlemaf EJN, hvilket fremgår af rådskonklusionerne. Danmark har derfor hid-til ikke bidraget til udformningen og den gradvise etablering og ajourfø-ring af EJN-hjemmesiden, og det fremgår af rådskonklusionerne, atDanmark heller ikke fremover vil være ansvarlig for at udvikle og opda-tere EJN-siderne. De vedtagne rådskonklusioner har på den baggrundikke betydning for Danmark.Arbejdsgruppen arbejder herudover med integration af Det CivilretligeAtlas (http://ec.europa.eu/justice_home/judicialatlascivil) i e-justice-portalen. En fuldstændig integration forventes at være gennemført indenudgangen af 2011.Forkyndelse via elektroniske medierE-law-arbejdsgruppen (e-justice) overvejer endvidere behovet for atkunne foretage grænseoverskridende forkyndelse via elektroniske medier.Der er igangsat et pilotprojekt på dette område, som Danmark ikke del-tager i. Hertil kommer, at arbejdsgruppen afventer en rapport fra Kom-missionen om Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1393/2007om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenteri civile og kommercielle sager og om ophævelse af Rådets forordning nr.1348/2000 (forkyndelsesforordningen).Det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vil Rå-det få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppen om status for ar-47

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) den 18. september2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der vedudformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er enansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-førsler, der foretages i e-justice-regi.6.Nærhedsprincippet

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagtkunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør væredecentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstatenkan og ønsker at deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den16. maj 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-ge og indre anliggender) den24.-25. februar 2011.

Dagsordenspunkt 7:Kommissionens forslag til Rådets forordning omelektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions TidendeRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011)162 endeligResuméForslaget til forordning er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrø-rende retlige og indre anliggender. Kommissionen præsenterede pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 forslagettil Rådets forordning om elektronisk offentliggørelse af Den EuropæiskeUnions Tidende (EU-Tidende). Forslaget indebærer, at den elektroniskeversion af EU-Tidende med virkning fra 1. januar 2012 som det klareudgangspunkt vil være den eneste gyldige og juridisk bindende version.På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den enestegyldige og juridisk bindende version, og det betyder, at man ikke kanstøtte ret på den elektroniske udgave, som alene er til information. Fra 1.januar 2012 vil borgere og virksomheder mv. efter forslaget kunne støtteret på den elektroniske udgave, som i øvrigt vil være gratis tilgængeligpå internettet. Det forventes, at Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 9.-10. juni 2011 vil få forelagt et revideret forslag til ved-tagelse. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser for Danmark.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser omde øvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fra dansk side ser man po-sitivt på forslaget, og man forventer derfor at kunne støtte vedtagelsen afforslaget.1.Baggrund

Artikel 297 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) vedrører offentliggørelse og ikrafttræden af retsakter og Den Eu-ropæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Bestemmelsen har følgendeordlyd:”1. Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den alminde-lige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Eu-ropa-Parlamentet og formanden for Rådet.Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter en særlig lovgiv-ningsprocedure, undertegnes af formanden for den institution, derhar vedtaget dem.Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres iDen EuropæiskeUnions Tidende.De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat i50

retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagenefter offentliggørelsen.2. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedtaget i form af forordnin-ger, direktiver og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til,undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.Forordninger, direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, samtafgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres iDen Europæiske Unions Tidende.De træder i kraft på det tids-punkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angi-vet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.Andre direktiver samt afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til,meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelel-se.”På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste au-toritative version, jf. præmis 48 i EU-Domstolens afgørelse af 11. de-cember 2007 i sag C-161/06, Skoma-Lux sro modCelní ředitelství Olo-mouc, hvoraf følger:”Det skal imidlertid bemærkes, at selv om der faktisk er adgang tilfællesskabslovgivningen på internettet, og borgerne i stigende om-fang gør sig bekendt med denne via internettet, svarer en sådan til-rådighedsstillelse af lovgivningen ikke til en behørig offentliggø-relse iDen Europæiske Unions Tidende,da der ikke i fællesskabs-retten findes bestemmelser herom.”Kommissionen fremlagdepå møder den 21. september og den 26. okto-ber 2010 i Rådets e-law-arbejdsgruppe (e-justice og e-law)et dokumentindeholdende overvejelser om en mulig autoritativ elektronisk version afEU-Tidende.Kommissionen har den 4. april 2011 offentliggjort et forslag til Rådetsforordning om elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske UnionsTidende. Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 11.-12. april 2011 og er efterfølgende blevet drøftet påmøder i Rådets e-law-arbejdsgruppe (e-law) den 18. april og 3. maj2011.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 352 i Traktaten om Den Eu-ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).Kommissionens forslag indebærer, at den elektroniske version af EU-Tidende som det klare udgangspunkt vil være den eneste gyldige og juri-disk bindende version, jf. forslagets artikel 1. Borgere og virksomhedermv. i EU vil således kunne støtte ret på den elektroniske udgave.Ifølge Kommissionens forslag skal den elektroniske udgave af EU-Tidende være forsynet med en avanceret elektronisk signatur og indehol-de oplysninger om datoen for offentliggørelse. Den elektroniske udgavevil være gratis tilgængelig for alle brugere på internettet, jf. forslagetsartikel 2.Udgangspunktet er som nævnt, at den elektroniske version af EU-Tidende vil være den eneste gyldige og juridisk bindende version. I til-fælde af uforudsete it-nedbrud vil offentliggørelse dog kunne ske i entrykt udgave af EU-Tidende, der så vil have retsvirkninger. Den tilsva-rende elektroniske udgave af EU-Tidende skal offentliggøres, så snartsystemet fungerer igen, og i tilfælde af uoverensstemmelser mellem de toversioner vil den elektroniske udgave have forrang, jf. forslagets artikel4.Publikationskontoret har allerede nu til opgave at offentliggøre EU-Tidende og indestår for dets ægthed. Forslagets artikel 5 indeholder reg-ler om Publikationskontorets opgaver i forhold til den elektroniske udga-ve af EU-Tidende.Efter forslagets artikel 6 vil forordningen træde i kraft den 1. januar2012.Der udestår bl.a. en omformulering af artikel 4, idet arbejdsgruppennavnlig har tilkendegivet ønske om, at der også i tilfælde af it-nedbrudkun skal være én autentisk version af EU-Tidende.På baggrund af drøftelserne i e-law-arbejdsgruppen (e-law) er der udar-bejdet et revideret forslag til forordning, som forventes forelagt arbejds-gruppen på et møde den 23. maj 2011.

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv. med høringsfrist den 29. april 2011:Højesteret, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter,Tinglysningsretten, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Procesbe-villingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-eningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben Dan-marks Domstole, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Politidirek-tører i Danmark, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af OffentligeAnklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater,Civilstyrelsen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Fami-liestyrelsen, Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Institutfor Menneskerettigheder, Københavns Retshjælp, Århus Retshjælp, Anke-styrelsen, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, KøbenhavnsKommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Statsforvaltningsdi-rektører, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, For-eningen af Statsforvaltningsjurister, Forbrugerombudsmanden, Forbru-gerrådet, Det Centrale Handicapråd, Dansk Erhverv, DI Organisationenfor erhvervslivet, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen iDanmark LO, 3F – Fagligt Fælles Forbund, HK/Danmark, Funktionæ-rernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorgani-sation, Danmarks Jurist og Økonomforbund, Aarhus Universitet (Juri-disk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), AalborgUniversitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut),Copenhagen Business School (Juridisk Institut) og Handelshøjskolen iÅrhus (Juridisk Institut).

Forslaget til forordning er på nuværende tidspunkt under behandling iEuropa-Parlamentet, der skal godkende forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 16. maj 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har været forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalgtil orientering henholdsvis den 7. og 8. april 2011 forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevis

*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2009)0154ResuméForslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender.Forslaget blev fremsat af Kommissionenden 16. oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen afarvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Medhenblik herpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstatsdomstole der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende ele-ment, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse isådanne arvesager. Forordningen indeholder endvidere regler om aner-kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der,hvor afgørelsen er truffet, og regler om indførelse af et europæisk arve-bevis. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikkehave lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritanni-en og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelseneller anvendelsen af forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.På råds-mødet den 11. og 12. april 2011 afgav formandskabet en mundtlig sta-tusorientering samt en redegørelse for det fremtidige arbejde med de fo-reslåede regler. På rådsmødet den 9. og 10. juni 2011 forventes politiskdrøftelse og muligvis enighed om udvalgte emner.1. BaggrundDen 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af enhøring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-de element.Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnedeafsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (eteuropæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retligfremgangsmåde.

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilserden på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-men.Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-det.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevis.Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 3. og 4. juni 2010 vedtog Rådet følgende overordnedepolitiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget:a) at forordningen skal indeholde regler om lovvalg, kompetence,anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræf-tede dokumenter vedrørende arv samt om indførelse af et europæ-isk arvebevis,b) at hele arvesagen skal behandles af én domstol,c) at hele arvesagen skal behandles efter ét lands lovgivning,d) at arveladers sædvanlige opholdssted som udgangspunkt skal væ-re bestemmende for, hvilket lands domstole der er kompetente,e) at forordningen skal indeholde subsidiære regler om jurisdiktion,med henblik på at regulere situationer, hvor arvelader ikke harsædvanligt opholdsted i en medlemsstat,

f) at arvelader skal have mulighed for ved testamente at bestemme,at de arveretlige regler i det land, hvor arvelader er statsborger,skal finde anvendelse.2. Forordningsforslagets indhold2.1. Forordningsforslagets formålFormålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med etgrænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelseaf et europæisk arvebevis.Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Forordningen finder efterartikel 1anvendelse på alle civilretligespørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelseog boafvikling.Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-gender (artikel 1,stk. 1, 2. pkt.).Forordningen finder endvidere ikke an-vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunderf.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-ninger (artikel 1,stk. 2, litra f).For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følgerdet dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efterforordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningensartikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler ognedsættelser.Forordningen indeholder iartikel 2en definition af en række af de be-greber, som anvendes i forordningen.Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,litra a,enhver form for overgang afejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt57

overførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang afejendele ved død.Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,litra b,enhver retsmyndighedeller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-ordningen henhører under retternes kompetence.Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,litra c,en aftale, hvorved retten tilarv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.Forordningen indeholder i artikel 2,litra d-i,en række yderligere defini-tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-de dokumenter og europæiske arvebeviser.2.2.2. Kompetence (kapitel II)Ifølge forordningensartikel 4er retterne i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til attræffe afgørelse i arveretlige sager.Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør afartikel 5, stk. 1,henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medføraf artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse isagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald enfrist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielleret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,stk. 2.Er sagen ikke indbragt indendenne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skalfinde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sigkompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4er kompetent, jf. artikel 5,stk. 3.Forordningensartikel 6fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. Isådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendelebefinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdsstedi denne medlemsstat (litra a), subsidiært at afdøde var statsborger i den58

pågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra b), mere subsidiært aten arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældendemedlemsstat (litra c), og mest subsidiært at anmodningen alene angår deejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra d).Efter forordningensartikel 8er retterne i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til atmodtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.Efter forordningensartikel 9er endvidere retterne i den medlemsstat,hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel7),lis pendens (ar-tikel 13)og konnekse krav (artikel14)samt regler om indbringelse ogprøvelse (artikel10-12)og regler om foreløbige retsmidler (artikel15).2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-handlingen, jf. forordningensartikel 16.Arveladeren kan dog efterartikel 17, stk. 1,vælge, at det er loven i denmedlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes vedbehandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse omlovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt væreindeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed foren dødsdisposition i den valgte lov(artikel17,stk. 2-4).Forordningensartikel 18indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.aftaler om arv. Efter artikel 18, stk. 1, skal en arvepagt som udgangs-punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville havefundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efterden lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladersfaktiske dødstidspunkt.Efter artikel 18,stk. 2,er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter den59

lov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denneregel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-ten. Hvis arvepagten efter den nævnte regel i 1. pkt. er gyldig efter flerelove, finder den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, an-vendelse på arvepagten.Parterne kan dog efter artikel 18,stk. 3,vælge, at den lov, som arveladereller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelsepå deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berørerimidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratagesaf arveladeren, jf. artikel 18,stk. 4.Artikel 20indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af ellerafkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.Ifølgeartikel 19, stk. 1,finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning afarven. Det fremgår af artikel 19,stk. 2,at den lov, der er udpeget efterforordningen, navnlig finder anvendelse på--udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet(litra a),arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevendeægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektiveandele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet somfølge af dødsfaldet(litra b),retten til at få arv(litra c),særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten tilarv(litra d),arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed(litrae),overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger oglegatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens ellerlegatets vedgåelse eller afkald på arv(litra f),arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold tilsalg af ejendele, betaling af fordringshavere(litra g),ansvar for boets gæld(litra h),disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger ifriheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retslige60

Efterartikel 25finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.Efter forordningensartikel 27kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) idomsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kandog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-arv.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visseregler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel21),særli-ge arveretlige ordninger (artikel22),samtidige dødsfald (artikel23),bo-er uden arvinger (artikel24),uanvendelighed af medlemsstaternes reglerom international privatret (”renvoi”) (artikel26)samt bestemmelser omstater med mere end et retssystem (artikel28).2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)Det fremgår af forordningensartikel 29, 1. pkt.,at retsafgørelser, dertræffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,uden at der stilles krav om en særlig procedure.Det fremgår endvidere af artikel 29,2. pkt.,at hvis anerkendelsen bestri-des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-kendes.Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogDanmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civileog kommercielle sager).61

Efterartikel 30skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litraa),hvis derikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sageneller et tilsvarende dokument (litrab),hvis retsafgørelsen er uforeneligmed en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,som anmodningen rettes til (litrac),eller hvis retsafgørelsen er uforene-lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-erkendelse (litrad).Efterartikel 33skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kanfuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat(artikel 31)samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra enanden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag idenne medlemsstat (artikel32).2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Det fremgår afartikel 34,at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, derhar udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningenrettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.Efterartikel 35skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt ogeksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-den medlemsstat efter reglerne i artikel 38-57 i Bruxelles I-forordningen.Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningensartikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå aterklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vilstride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedtdet officielt bekræftede dokument.

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Efter forordningensartikel 36indføres der et europæisk arvebevis, somudgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres ogkuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed imedfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget forbobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fraenhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arvingeller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.artikel37.Artikel 38-40indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-ger om udstedelse af beviset.Europæiske arvebeviser skal efterartikel 41, stk. 1,udstedes under an-vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-tikel 41,stk. 2,indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-ce (litraa),eventuelle ægtepagter (litrac),den lov, der er udpeget efterforordningen (litrad),faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer(litrae)samt oplysninger om de respektive arveandele (litrah).Efterartikel 42skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart isamtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status ogbeføjelser som bobestyrer eller kurator.Forordningensartikel 43og44indeholder bestemmelser om procedurenfor berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebevisersamt klageadgang. Det følger af artikel 43,stk. 1,at originalbeviset op-bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhverperson med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.artikel 43,stk. 2.2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningensforhold til internationale konventioner (artikel45),oplysninger om lov-givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel46),pro-ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel47),udvalgsprocedure (artikel48),revisionsklausul (artikel49),over-gangsbestemmelser (artikel50)samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-tikel 51).63

3. Gældende ret3.1. Kompetence i dødsboskiftesager3.1.1. Processuelle indlændingeEn dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde pådødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuelindlænding”).Processuelle indlændinge er efter retspraksis personer, som på grund afderes bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning tilDanmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-pielt uden betydning.Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.3.1.2. Processuelle udlændingeHvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del afdette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger ellerhavde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, derikke inddrages under en bobehandling i udlandet.Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddragesunder en bobehandling i udlandet.3.1.3. Nordiske statsborgereDen nordiske konvention om arv og skifte1fastsætter særlige regler omskiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lan-de på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skiftehenhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.Konvention af 19. november 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december 1974,jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellem Dan-mark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.641

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der erbosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-døde havde bopæl i Danmark.Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende statend bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, atsagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-onal privatretNår en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skalder foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerneom arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveretsamt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 neden-for.Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunderløsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvorarvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stateller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, iden hensigtvarigtat forblive der eller i det mindste uden hensigt til, atopholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne underskiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-der i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angårfast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i65

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden tilen sådan fast ejendom.3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention om arv og skifteI dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl pådødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv ogskifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvemspørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden forde sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at detefter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtageti konventionen.Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidtangår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkaldog dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arvog arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samtarveladers gæld (artikel 17 og 18).3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenterDer gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til atforetage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariskedispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk internationalprivatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen2og dennordiske konvention om arv og skifte.Spørgsmål om testatorshabilitet,hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet foroprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.Jf. Bekendtgørelse nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonventionaf 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske dispositio-ner.662

Formkravfor testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse afloven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) lovenpå testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angårfast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertesta-mentskonventionens artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testa-tor havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.Med hensyn tilfortolkningaf et testamente antages det i retspraksis, at ettestamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse medfortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslåtestators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariskedisposition.For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skiftegælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarertil Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konventionom arv og skifte.3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger3.3.1. Dansk rets almindelige reglerDansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver ju-stitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørel-ser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifteskal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de harsådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsenog fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsor-den (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, ihvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig67

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin rettil at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendther i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark eriagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte forarvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifteDen nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser omanerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventi-onen.Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i detland, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konventionom arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-se med reglerne i den nordiske domslov3, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,jf. § 9 i den nordiske domslov.Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som ergennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunderved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i detomfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vilderfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringForordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midt-jylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,Statsforvaltningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund,Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Fi-nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-mægtige, Foreningen af autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familie-retsadvokater, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, Kommu-nernes Landsforening, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Statsforvaltningsjuristforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fa-kultet), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut),Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut), Aarhus Uni-versitet (Det samfundsvidenskabelige fakultet), Copenhagen BusinessSchool og Handelshøjskolen i Århus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboad-vokater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-ring & Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, KommunernesLandsforening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-relsen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautorise-rede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Syddansk Univer-sitethar ikke bemærkninger til forordningsforslaget.69

Institut for Menneskerettighederhar anført, at instituttet ikke har haftmulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men atinstituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-se med forslagets videre behandling.5.1. Generelle bemærkningerAdvokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-teadvokaterhar anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådetog Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige medKommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligtopholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,at anven-delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – somogså anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet ogCopenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dettefastsættes i en præambelbetragtning.Forsikring og Pensionhar anført, at Forsikring og Pension antager, atforslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når for-sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt iden danske arvelov.5.3. Kompetence (kapitel II)5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at hovedreg-len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvorafdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til denpågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School hari den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, atbegrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at udgangspunktet om, at det erretterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-70

sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen idødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrigemedlemsstater indfører tilsvarende regler.5.3.2. Henvisning (artikel 5)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at mulighe-den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, erfornuftig.5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at forslagetsartikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men atretterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, menhvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, derbefinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kanskiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sitsædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke idansk ret.5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at udtrykket”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i andencivilretlig EU-lovgivning.5.4. Lovvalg (kapitel III)5.4.1. EnhedssystemDanske Dødsboadvokaterhar anført, at forordningens enhedssystem,hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-71

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-vokaterstøtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i denstat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.5.4.2. Ordre public (artikel 27)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at reglen iartikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestem-melsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler omtvangsarv.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at reglen i artikel 27 tilgodeserden fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsenifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at artikel 34, hvorefter officieltbekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i deøvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydenderegel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning fremtil en vedtagelse af bestemmelsen.5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at et europæisk arvebevis med deoplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil væremeget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis iDanmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisetsgyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig.72

Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have engyldighed på 6 måneder.6. Nærhedsprincippet6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, atformålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dettemål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippetRegeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsatmå anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-missionen er fremkommet med, jf. pkt. 6.1 ovenfor.7. Andre landes kendte holdningerStorbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen elleranvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i disse medlemsstater.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningDanmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indreanliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-ningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retterneskompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes atville gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende ele-ment mindre kompleks.Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over forforslaget.73

Det bemærkes dog, at indholdet af visse af forslagets elementer, herundernavnlig det europæiske arvebevis, endnu ikke er nærmere fastlagt.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 1. februar 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt foreløbigt nærhedsnotat vedrørende forslaget blev fremsendt til Folke-tingets Europaudvalg og Retsudvalg den 11. november 2009 og etgrundnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgden 8. februar 2010.

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers pro-tokol om skydevåben og fastsættelse af udførselstilladelse samt ind-førsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, kompo-nenter samt ammunition hertil (KOM (2010) 273 endelig)Nyt notat.ResuméFormålet med forordningsforslaget er at fastlægge regler for udførselstil-ladelse samt indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben (her-under dele, væsentlige komponenter og ammunition hertil) med henblikpå gennemførelse af artikel 10 i FN’s våbenprotokol. Forslaget omfatteralene skydevåben mv. til civil brug, der udføres fra EU’s toldområde tileller gennem tredjelande. Forslaget forventes at have lovgivningsmæssi-ge konsekvenser. Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set posi-tivt indstillet over for forslaget. Forslaget vurderes at være omfattet afEU’s enekompetence.Sagen er endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men forventes ved-taget ved en førstelæsningsaftale med Europa-Parlamentet. Med henblikherpå forventes sagen behandlet på et snarligt møde i Coreper.1.Baggrund

I overensstemmelse med Rådets afgørelse 2001/748/EF af 16. oktober2001 undertegnede Kommissionen FN’s våbenprotokol på Fællesskabetsvegne den 16. januar 2002.Med henblik på at Kommissionen senere kan fremsætte forslag om ratifi-kation af FN’s våbenprotokol på Unionens vegne, har Kommissionen den31. maj 2010 fremsendt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers proto-kol om skydevåben og fastsættelse af udførselstilladelse samt indførsels-og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samtammunition hertil (FN’s våbenprotokol) til Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget er modtaget i Rådet den 1. juni 2010.Artikel 10 i FN’s våbenprotokol forpligter de kontraherende stater til atetablere og opretholde et effektivt system med tilladelser til udførsel ogindførsel samt forholdsregler vedrørende international transit af skydevå-ben, herunder dele og væsentlige komponenter, samt ammunition hertil.

2.1. GenereltForslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 207 i Traktatenom Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-procedure vedtager foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gen-nemførelsen af den fælles handelspolitik.Formålet med forordningsforslaget er at fastlægge regler for en ordningmed udførselstilladelser samt indførsels- og transitforanstaltninger forskydevåben mv. med henblik på en delvis gennemførelse af artikel 10 iFN’s våbenprotokol.Forordningsforslaget gælder kun for skydevåben, herunder dele og væ-sentlige komponenter, samt ammunition hertil til civil brug og ikke forskydevåben, som specifikt er beregnet til militære formål. Forslaget gæl-der endvidere kun for handel med eller overførsel af skydevåben til tred-jelande og vedrører derfor ikke overførsel af skydevåben mv. inden forUnionen.Forordningsforslaget opstiller en række nærmere krav til udstedelsen afudførselstilladelser, herunder dokumentationskrav, regler om tidsmæssiggyldighed mv. Forslaget indebærer endvidere en række pligter for med-lemsstaterne til at udveksle informationer om udførsler af skydevåben,for at sikre at forordningens foranstaltninger gennemføres effektivt.På baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen på arbejdsgruppeniveauhar formandskabet fremsat en række kompromisforslag. Det senestekompromisforslag, der fortsat er under behandling på arbejdsgruppeni-veau, indeholder visse ændringer i forhold til Kommissionens oprindeli-ge forslag, som er gennemgået ved grund- og nærhedsnotat oversendt tilFolketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 22. juli 2010.Gennemgangen nedenfor relaterer sig til formandskabets seneste kom-promisforslag.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Emne, definitioner og anvendelsesområde (forslagets kapitel I)Ifølge forslagets artikel 1 er formålet med forordningen at fastlægge reg-ler for udførselstilladelse, indførsels- og transitforanstaltninger for sky-76

devåben, herunder dele og væsentlige komponenter, samt ammunitionhertil med henblik på gennemførelse af artikel 10 i FN’s våbenprotokol.Forslagets artikel 2 indeholder en række definitioner af betydning forforordningen, herunder af hvad der forstås ved skydevåben, dele, væsent-lige komponenter, ammunition, deaktiverede skydevåben, udførsel, per-son, eksportør, Unionens toldområde, udførselsangivelse, midlertidig ud-førsel, transit, udførselstilladelse, ulovlig handel samt sporing.Det bemærkes, at definitionen på udførselstilladelser opregner tre alter-native typer af tilladelser, der opererer med en eller flere udførsler til eneller flere modtagere.I artikel 3 er der anført en række specifikke undtagelser, som forordnin-gen ikke finder anvendelse på. Det drejer sig om følgende:a) transaktioner mellem stater eller statsoverførslerb) skydevåben, herunder dele og væsentlige komponenter, samtammunition hertil, hvis de er specielt konstrueret til militær an-vendelse, og under alle omstændigheder er fuldautomatiske sky-devåben undtagetc) skydevåben, herunder dele og væsentlige komponenter, samtammunition hertil, når de er beregnet til væbnede styrker, politietog offentlige myndigheder i medlemsstaterned) deaktiverede skydevåbene) antikke skydevåben, forudsat at de ikke er fremstillet efter 18992.2.2. Udførselstilladelse, procedurer og kontroller (forslagets kapitelII)I artikel 4 fastlægges den generelle forpligtelse til at kræve en tilladelsefor udførsel af skydevåben, herunder dele og væsentlige komponenter,samt ammunition hertil, som er opført i bilag I til forslaget. En sådan til-ladelse erhverves hos de kompetente myndigheder i den medlemsstat,hvor eksportøren er etableret eller er bosiddende, og skal udformes ioverensstemmelse med skabelonen i forslagets bilag II.Bestemmelsen indebærer endvidere, at Kommissionen i overensstemmel-se med artikel 4 bis bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter medhenblik på at ændre forslagets bilag I, så bilaget stemmer overens med77

bilag I i henholdsvis forordning om told- og statistiknomenklaturen ogDen Fælles Toldtarif samt Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991om erhvervelse og besiddelse af våben (våbendirektivet). Baggrundenherfor er, at forslagets bilag I bygger på bilagene i de pågældende EU-retsakter.Artikel 4 bis fastsætter rammerne for Kommissionens beføjelser i forbin-delse med udstedelsen af delegerede retsakter.Artikel 5, stk. 1, forpligter medlemsstaterne til ikke at udstede udførsels-tilladelser, før det er kontrolleret, at:a) indførselstredjelandet har autoriseret indførslen, ogb) eventuelle transittredjelande senest inden forsendelsen har givetskriftlig meddelelse om, at de ingen indvendinger har mod transit-ten.Kravet om, at der skal foreligge transitsamtykke i litra b gælder dog ikkei forbindelse med forsendelser ad sø- og luftvej og gennem havne oglufthavne i tredjelande, når varepartiet forbliver under toldkontrol, lige-som det ikke gælder ved midlertidige udførsler.Det fremgår i øvrigt af artikel 5, stk. 2, at medlemslande kan beslutte, atdet pågældende transittredjeland anses for at have givet sit stiltiende sam-tykke til transitten, hvis der ikke er kommet indvendinger mod transittensenest tyve arbejdsdage fra den dag, hvor den skriftlige anmodning omtransit er indgivet af eksportøren.Efter den foreliggende bestemmelse har medlemsstaterne således mulig-hed for at vælge, om man vil benytte sig af en ordning med stiltiendesamtykke eller ej.I henhold til artikel 5, stk. 3, påhviler det eksportøren at give myndighe-den, som er ansvarlig for udstedelsen af udførselstilladelsen, de doku-menter, der er nødvendige for at kunne bevise, at det importerende tred-jeland har autoriseret indførslen, og at transittredjelandet ingen indven-dinger har mod transitten eller har givet sit stiltiende samtykke hertil.Gyldighedstiden for en udførselstilladelse kan aldrig være længere endimporttilladelsens gyldighedstid. Hvis importtilladelsen ikke angiver engyldighedstid, må udførselstilladelsen ikke gives en kortere gyldighedstidend seks måneder, jf. artikel 5, stk. 4.78

Af hensyn til at kunne spore de pågældende skydevåben fastlægges det iartikel 6, stk. 1, at udførselstilladelsen og indførselstilladelsen samt denledsagende dokumentation tilsammen skal indeholde en række nærmereoplysninger.Artikel 7 indeholder en forenklet procedure, som fritager eksportøren frakravet om tilladelse i følgende tilfælde:-Reeksport (i forbindelse med midlertidig indførsel) i forbindelsemed evaluering, udstilling uden salg og reparation af skydevåbenunder særlig toldprocedure, forudsat at ejerskabet til våbnet ikkeovergår til en anden person, og at våbnet reeksporteres til selv-samme person.Reeksport (i forbindelse med transit) i forbindelse med midlerti-dig opbevaring af skydevåben fra de bliver indført til de bliverudført igen.Midlertidig udførsel i forbindelse med evaluering, udstilling udensalg og reparation, forudsat at eksportøren godtgør sin lovlige ad-komst til våbnene og eksporterer dem under særlige toldprocedu-rer. Medlemsstaterne kan fastsætte krav om, at eksportøren skalgarantere, at våbnene vil blive reimporteret.Midlertidig udførsel af skydevåben og ammunition til jagt ogsportsskydning. Bestemmelsen fastsætter regler om, hvilke do-kumenter en jæger eller konkurrenceskytte kan benytte i den for-bindelse, alt efter om den pågældende udrejser fra sit hjemland el-ler et andet land i EU til et tredjelandforbindelse med udrejse fra et andet land end hjemlandet vilmyndighederne i udrejselandet i tilfælde af mistanke have en for-pligtelse til at underrette myndighederne i vedkommendes hjem-land om, at en midlertidig udførsel af våben har fundet sted samtnærmere oplysninger herom.Det fremgår af artikel 8, at medlemsstaterne, når de træffer beslutningom, hvorvidt de skal udstede en udførselstilladelse, skal tage hensyn tilalle relevante forhold, herunder forpligtelser som følge af internationaleudførselskontrolordninger og traktater, hensyn som følge af nationaludenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder Rådets fælles holdning2008/944/FUSP, samt den tiltænkte endelige anvendelse, modtageren ogfaren for omdirigering af varerne.79

Endvidere skal eventuelle forpligtelser og sanktioner, herunder våben-embargoer, vedtaget af Rådet, OSCE og FN respekteres.Efter artikel 9, stk. 1, skal medlemsstaternea) afslå at udstede en udførselstilladelse, hvis personen, der ansøgerom en sådan tilladelse, ikke har en ren straffeattest på grund afulovlig handel med skydevåben mv. eller på grund af andre for-brydelser, der kan straffes med minimum fire års fængsel.b) annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en udførselstilla-delse, hvis betingelserne for udstedelsen ikke længere er til stede.Denne bestemmelse berører ikke eventuelle strengere regler efter natio-nal ret.En medlemsstat skal informere de kompetente myndigheder i de andremedlemsstater om eventuelle afslag, annulleringer, suspensioner og til-bagekaldelser af tilladelser, jf. artikel 9, stk. 2.Artikel 9, stk. 3, indeholder en forpligtelse for medlemsstaternes kompe-tente myndigheder til inden udstedelsen af en udførselstilladelse at tagealle afslag i henhold til forordningen, som de har fået meddelelse om, ibetragtning, for at klarlægge om en tilladelse er blevet afslået i en ellerflere andre medlemsstater til en i alt væsentligt identisk transaktion. Dvs.udførsler med tilnærmelsesvis identiske skydevåben mv. til den sammeimportør eller modtager.Artikel 10 indebærer, at medlemsstaterne i overensstemmelse med deresgældende nationale lovgivning eller praksis – i mindst 10 år – skal opbe-vare alle de oplysninger om skydevåben mv., som er nødvendige for atkunne spore og identificere våbnene med henblik på at kunne forebyggeog afsløre ulovlig handel. Sådanne oplysninger skal omfatte sted, udste-delses- og udløbsdato for udførselstilladelsen, udførselslandet, indførsels-landet, i givet fald transittredjelande, modtageren, slutmodtageren, hvisdet vides på tidspunktet for forsendelsen, og beskrivelsen og mængden afprodukterne, herunder mærkningen af dem. Bestemmelsen finder dogikke anvendelse på midlertidig overførsler som anført i artikel 7.Ifølge artikel 11, stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne anmode indførsels-tredjelandet om at bekræfte modtagelsen af den afsendte forsendelse, ogefter anmodning underretter medlemsstaterne udførselstredjelandet om

modtagelsen i Unionens toldområde af den afsendte forsendelse af sky-devåben mv.Efter artikel 12 forpligtes medlemsstaterne til så vidt muligt at træffe allenødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at tilladelsesproce-durerne er sikre, og at autenticiteten af tilladelsesdokumentet kan verifi-ceres eller valideres.Med henblik på at sikre at forordningen anvendes korrekt, forpligtesmedlemsstaterne efter artikel 13 til at træffe de nødvendige og forholds-mæssige foranstaltninger for at sikre, at myndigheder kan indsamle op-lysninger og fastslå, om kontrolforanstaltningerne vedrørende udførselanvendes korrekt.Artikel 14 bestemmer, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelserom sanktioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendigeforanstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal væreeffektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækken-de virkning.2.2.3. Toldprocedure (forslagets kapitel III)Artikel 15 og 16 indeholder nærmere regler for toldproceduren, herunderat eksportøren skal føre bevis for, at der foreligger behørig udførselstilla-delse.2.2.4. Administrativt samarbejde (forslagets kapitel IV)Artikel 17 regulerer det administrative samarbejde. Det fremgår bl.a. her-af, at medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen skal etablere etdirekte samarbejde og sikre udveksling af oplysninger mellem de kompe-tente myndigheder med henblik på at øge effektiviteten af de foranstalt-ninger, der fastlægges ved forordningen.2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (forslagets kapitel V)Artikel 18 fastslår, at der skal nedsættes en koordinationsgruppe for ud-førsel af skydevåben, der skal undersøge de spørgsmål, der rejses vedrø-rende anvendelse af forordningen.Artikel 19 regulerer medlemsstaternes forpligtelser til at underretteKommissionen og hinanden om foranstaltninger truffet til forordningensgennemførelse. Endvidere indeholder artikel 19 en klausul om fornyetgennemgang af forordningen hvert femte år.81

3.1. Gældende dansk retEfter våbenlovens § 6, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, og våbenbekendtgørelsens§ 28, jf. våbenlovens § 6, stk. 5, er det som udgangspunkt forbudt – udentilladelse i hvert enkelt tilfælde fra justitsministeren eller den, ministerenbemyndiger dertil – at udføre skydevåben samt genstande, der fremtræ-der som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendtemateriale kan ombygges hertil, og ammunition samt dele specielt kon-strueret eller modificeret hertil.Tilladelse udstedes som udgangspunkt af Justitsministeriet. Politiet med-deler dog tilladelse til udførsel af visse våben, herunder våben til jagt,fiskeri og konkurrenceskydning, samt dele og ammunition hertil, til Fæ-røerne og Grønland, de nordiske lande og EU-medlemslandene, jf. vå-benbekendtgørelsens § 28, stk. 2.Forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, mod udførsel af våben uden tilladel-se gælder efter våbenlovens § 8, stk. 2, ikke for militære styrker og mili-tært personel som led i den militære tjenesteudøvelse, eller militæremyndigheders midlertidige udførsel af udrustning og materiel med hen-blik på reparation og vedligeholdelse. Efter våbenlovens § 9, stk. 1, gæl-der forbuddet i våbenlovens § 6, stk. 1, heller ikke for politiet.Der gælder endvidere visse undtagelser for udførsel af våben til jagt ogkonkurrenceskydning samt ammunition hertil, jf. våbenbekendtgørelsens§ 28, stk. 1, jf. § 30.Det fremgår således af våbenbekendtgørelsens § 30, stk. 1, at våben tilbrug ved jagt, fiskeri og konkurrenceskydning samt ammunition hertil irimeligt omfang til brug under ophold i indtil 3 måneder i et land, derikke er medlem af EU, kan udføres og genindføres. Det er dog en betin-gelse, at en særlig blanket afleveres til nærmeste toldekspedition ved ud-og indrejsen.Udførsel af skydevåben mv. uden tilladelse (eller dispensation), jf. vå-benlovens § 6 straffes i medfør af våbenlovens § 10, stk. 1, med bøde,fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængselindtil 2 år.82

Er der tale om forsætlig udførsel af skydevåben under særlig skærpendeomstændigheder kan forholdet henføres under straffelovens § 192 a, stk.1, hvor strafferammen er fængsel fra 1 år indtil 6 år. Sker overtrædelsenaf § 192 a med forsæt til terrorisme er strafferammen fængsel indtil livs-tid i medfør af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6.Lov om anvendelse af visse af Den Europæiske Unions retsakter om for-bindelser til tredjelande mv. (herefter bemyndigelsesloven), der hørerunder Økonomi- og Erhvervsministeriet, indeholder i § 2, stk. 3, en be-stemmelse, hvorefter den, der foretager handlinger i strid med bestem-melser, der er indeholdt i eller udstedt i medfør af Den Europæiske Uni-ons forordninger efter artikel 207 om ind- og udførsel i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde, uden at være i besiddelse af en tilla-delse, som kræves i henhold til disse retsakter, straffes med bøde.3.2. Fremgangsmåden ved behandling af ansøgninger om overførselaf skydevåben mv.Der er ikke fastsat generelle retningslinjer for, hvornår en udførselsan-søgning skal imødekommes eller afslås. Dette afhænger af en konkretvurdering af den enkelte ansøgning. I praksis meddeles ikke særskilt til-ladelse til hver enkelt udførsel, men hver enkelt udførsel skal være dæk-ket af en udførselstilladelse. Der er imidlertid ikke almindelig adgang tilat udstede generelle udførselstilladelser, hvorefter der kan udføres et ikkenærmere angivet antal skydevåben.I praksis fører Danmark en tilbageholdende politik med hensyn til våben-eksport, bl.a. gennem en restriktiv anvendelse af kriterierne i EU’s FællesRegler for våbeneksport. Eksportansøgninger vurderes desuden underhensyn til de øvrige forpligtelser, Danmark har påtaget sig i det internati-onale samarbejde. Der udstedes ikke eksporttilladelse i strid med en vå-benembargo vedtaget i FN, OSCE eller EU.Ansøgninger om udførselstilladelse skal ledsages af forskellige formerfor dokumentation, der varierer med udførslens karakter. Dokumentati-onskravene er beskrevet i Udenrigsministeriets rapport om udførsel afvåben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark 2009, s. 19 ff.Det fremgår heraf, at der ved udførsel af mindre partier håndskydevåbenog ammunition (indtil 100 stk. almindelige håndskydevåben, 5stk. maskinpistoler eller 10.000 stk. patroner) til modtagere, der ikke erstatsinstitutioner, skal fremlægges et internationalt importcertifikat, kon-kret eller generel indførselstilladelse eller en erklæring fra den kompeten-83

te myndighed i modtagerlandet om, at man ikke har nogen indvendingermod, at Justitsministeriet udsteder udførselstilladelse. Herudover skalansøgeren underskrive en erklæring (»lille erklæring«) om, at det pågæl-dende parti kun vil blive afsendt til den pågældende køber i det anførteland eller til en anden af køberen skriftligt angivet adresse, og at ansøge-ren er bekendt med strafansvaret efter straffelovens § 163. Endelig skaldet dokumenteres, at eventuelle transitlande er indforstået med transitten.Ved udførsel af større partier håndskydevåben og ammunition (mere end100 stk. almindelige håndskydevåben, 5 stk. maskinpistoler eller 10.000stk. patroner) til modtagere, der ikke er statsinstitutioner, sondres dermellem udførsel til lande, der udsteder internationalt importcertifikat ogankomstbevis, og udførsel til lande, der ikke har tilsluttet sig denne eks-portkontrolordning. Ved udførsel til lande, der bruger internationalt im-portcertifikat og ankomstbevis, skal ansøgeren fremlægge internationaltimportcertifikat fra modtagerlandet samt en erklæring (»stor erklæring«)om:–at det pågældende vareparti kun vil blive afsendt til den i certifi-katet anførte køber og adresse eller til en anden af køber skriftligtangivet adresse,at ansøgeren ved varens afsendelse vil afkræve køberen et afmyndighederne i importlandet udstedt ankomstbevis, der viser atvarepartiet er blevet underkastet importlandets bestemmelser ved-rørende udenrigshandel,at ansøgeren efter modtagelsen af ankomstbeviset vil fremsendedette til Justitsministeriet, ogat ansøgeren er bekendt med strafansvaret efter straffelovens§ 163.

Der stilles de samme dokumentationskrav ved midlertidige udførsler afhåndskydevåben.Ved udførsel til statsinstitutioner er der særligt lempelige dokumentati-onskrav.I det omfang Justitsministeriet udsteder tilladelser til udførsel af skyde-våben eller ammunition, sender ministeriet kopi af tilladelsen til Rigspo-litiet med henblik på via Interpol at underrette modtagerlandets myndig-heder.Ved udførsel til lande, der ikke er medlemmer af EU, skal tilladelsen fo-revises for det danske toldvæsen til afskrivning og herefter returneres tilJustitsministeriet.Gyldighedstiden for udførselstilladelser udstedt af Justitsministeriet fast-sættes typisk til to år, når tilladelsen vedrører udførsel til EU- og NATO-lande, og et år, når tilladelsen vedrører udførsel til andre lande. Udfør-selstilladelser vil imidlertid blive meddelt med en kortere gyldighedstid,hvis de konkrete forhold tilsiger det. Gyldighedstiden for udførselstilla-delser udstedt af politiet kan maksimalt fastsættes til seks måneder.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenserEn forordning er ifølge artikel 288 i TEUF almengyldigt bindende i alleenkeltheder og gælder umiddelbart i hvert EU-medlemsland.Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da detbl.a. vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om sanktioner forovertrædelse af forordningen, jf. forslagets artikel 14, såfremt den nuvæ-rende strafferamme i våbenloven ønskes opretholdt i eksportsager, derfremover omfattes af forordningen. Alternativt vil overtrædelser af for-ordningen alene kunne straffes med bøde i medfør af bemyndigelseslo-ven.4.2. Forslagets konsekvenser for statsfinanserneSom det fremgår af høringssvarene nedenfor, har Rigspolitiet peget på, atsystemmæssige ændringer af Politiets Våbenregister forventes at koste750.000 kr. De systemmæssige ændringer vurderes at svare til de æn-dringer, som med lov nr. 538 fra 2010 alligevel forudsættes foretagetmed henblik på at kunne registrere de fornødne oplysninger i henhold til85

FN’s våbenprotokol og EU’s våbendirektiv II. Som forudsat i bemærk-ningerne til lov nr. 538 fra 2010, vil udgifterne blive afholdt inden forpolitiets eksisterende ramme.Navnlig i relation til den foreslåede informations- og konsultationsmeka-nisme i artikel 9, stk. 2 og 3, bemærkes, at det ikke nærmere fremgår,hvordan de deri indeholdte forpligtelser forudsættes gennemført i praksis,herunder om der er behov for en (fælles) it-understøttelse og oversættelsetil andre sprog. Afhængig heraf kan gennemførelse af mekanismen væreforbundet med store finansielle omkostninger. Det er imidlertid ikke mu-ligt at opgøre eventuelle statsfinansielle konsekvenser på det foreliggen-de grundlag. Udgifterne til informations- og konsultationsmekanismenafholdes inden for eksisterende rammer.5.Høring

Forordningsforslaget blev den 1. juli 2010 sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:Advokatrådet, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Rederiforening, Dan-ske Advokater, Dansk Bøssemager og Vaabenhandlerforening, DanskErhverv, Danske Speditører, Danske Våbenhandleres Brancheforening,Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Skibs-mæglerforening, Dansk Skytte Union, Dansk Transport og Logistik, Da-tatilsynet, De Danske Skytteforeninger, Den Danske Dommerforening,Det Kriminalpræventive Råd, DI Organisationen for erhvervslivet,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, ErhvervsflyvningensSammenslutning, Fagligt Fælles Forbund 3F, Foreningen af OffentligeAnklagere, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menne-skerettigheder, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politidirektørfor-eningen, Politiforbundet i Danmark, Rederiforeningen af 1895, Retssik-kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Præsidenten for VestreLandsret, Præsidenten for Østre Landsret, Scandinavian Airlines, StatensLuftfartsvæsen og Vaabenhistorisk Selskab.Advokatrådet, Dansk Land- og Strandjagt, Det KriminalpræventiveRåd, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Institut for Menneske-rettigheder, Rigsadvokaten, SKAT, Vestre LandsretogØstreLandsrethar ikke bemærkninger til forordningsforslaget.

Datatilsynethar antaget, at der i medfør af forslagets artikel 9, stk. 1,litra a, med en vedtagelse af forordningen vil blive en pligt for de admi-nistrerende myndigheder til at undersøge spørgsmål om strafbare forhold.Tilsynet har i den forbindelse bemærket, at det følger af persondatalo-vens § 8, stk. 1, at der for den offentlige forvaltning ikke må behandlesoplysninger om bl.a. strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt forvaretagelsen af myndighedens opgaver.For så vidt angår forslagets artikel 13 går Datatilsynet endvidere ud fra,at indsamlingen af oplysninger om alle ordrer og transaktioner vedrøren-de skydevåben kan omfatte personoplysninger. Bestemmelsen forekom-mer meget bred og generel, og tilsynet finder umiddelbart, at man underhenvisning til generelle databeskyttelsesretlige principper om saglighed,nødvendighed og proportionalitet i forslaget bør begrænse og/eller kon-kretisere, hvilke oplysninger der tænkes på, og fra hvem de skal indhen-tes. Der henvises i den forbindelse til persondatalovens § 5 og databe-skyttelsesdirektivets artikel 6.For så vidt angår forslagets artikel 17 finder Datatilsynet det uklart, omde underliggende oplysninger om strafbare forhold også forudsættes ud-vekslet. Tilsynet anbefaler, at det overvejes, om formålet kan opnås udenudveksling af detaljerede oplysninger om strafbare forhold, eller hvordanudvekslingsordningen i øvrigt begrænses mest muligt.Rigspolitiethar bemærket, at forslagets artikel 5, stk. 2, vedrørendemeddelelse af transittilladelser ved stiltiende samtykke formentlig vilkunne give anledning til visse bevismæssige problemer.For så vidt angår forslagets artikel 6, stk. 1, litra e, vedrørende dokumen-tation har Rigspolitiet oplyst, at det i dag ikke er muligt at registrere tran-sitlande i Politiets Våbenregister (PV) på en sådan måde, at de fremgår aftilladelsen. Systemmæssige ændringer i PV vil efter Rigspolitiets forelø-bige skøn andrage 750.000 kr. og kan ikke forventes gennemført på min-dre end seks måneder.6.Nærhedsprincippet

Den danske regering er overordnet positiv over for forslaget, der vil in-debære en delvis gennemførelse af FN’s våbenprotokol i EU.Den danske regering er navnlig positiv over for forslagets bestemmelserom, at der stilles et generelt krav om, at permanent udførsel af skydevå-ben, dele og ammunition vil kræve en tilladelse udstedt af de kompetentemyndigheder på en række nærmere betingelser.Fra dansk side finder man det i den forbindelse vigtigt, at det sikres, atnye regler for udførselstilladelser og indførsels- og transitforanstaltningerer klare og operationelle, og at overholdelsen heraf kan kontrolleres.9.Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles iEuropa-Parlamentet.Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 1. juni 2010. Forslagethar været drøftet i INTA- og LIBE-udvalgene i Europa-Parlamentet. LI-BE-udvalget har afgivet en udtalelse om forslaget til INTA-udvalget,som den 13. april 2011 har vedtaget en betænkning om forslaget(2010/0147(COD)).Det fremgår bl.a. af betænkningen, at ordføreren i sin gennemgang afteksten har taget højde for såvel konsekvenserne for industrien som denoffentlige sikkerhed. Ifølge en konsekvensanalyse vedrørende gennemfø-relsen af forordningen vil der ske en forhøjelse af omkostningerne forvirksomheder og det offentlige, hvorfor det har været ordførerens opfat-telse, at det var nødvendigt først og fremmest at koncentrere sig om han-delsprocedurernes smidighed og effektivitet.88

Overordnet set forekommer Kommissionens forslag ifølge ordføreren atvære afbalanceret og klar til godkendelse med enkelte ændringer, herun-der mindre sproglige præciseringer samt afkortning af sagsbehandlings-fristen og forlængelse af tilladelsernes minimumsgyldighedstid. Hertilkommer, at ordføreren har påpeget, at det alene bør være jægere og kon-kurrenceskytter, der nyder godt af forenklinger i form af suspension aftilladelseskravet i tilfælde af midlertidig udførsel i forbindelse med jagtog konkurrenceskydning. Aktiviteter i forbindelse med vurdering, udstil-ling og reparation er derimod stadig alt for åbne for misbrug og dermedfor ulovlig handel med skydevåben, som er det FN-protokollen skalmodvirke. I betænkningen foreslår INTA-udvalget således, at midlertidi-ge udførsler i forbindelse med udstilling og reparation mv. alene undta-ges fra kravet om transitsamtykke, men ikke det almindelige tilladelses-krav.Ordføreren har understreget betydningen af, at artikel 10 i FN’s våben-protokol finder anvendelse i alle medlemsstater for at harmonisere pro-cedurerne og omsider etablere en fælles ordning for handel med skyde-våben.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligtsamarbejde i skriftlig høring medio maj 2011.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og retsud-valgForslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-ketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 22. juli 2010.

Dagsordenspunkt 10: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention – statusRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den9.-10. juni 2011vil gøre status over EU’s tiltrædelse af Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Det følger afLissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kommissionen fik på denbaggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne af EU. For-handlingerne med Europarådet om modaliteterne for tiltrædelsen blevindledt i juli måned 2010. Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, mender er for nylig blevet udarbejdet et udkast til tiltrædelsestraktat, sombl.a. indeholder regler om en adgang for EU til at indtræde som medind-stævnt i klagesager mod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versa, om forudgående inddragelse af EU-Domstolen og om EU’s deltagelse i konventionsorganerne. Sideløbendemed disse forhandlingerskal derudarbejdeset sætEU-interne reglerafbetydningfor tiltrædelsen. Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæs-sige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen forventes ikke at rejsespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man positivover for til sin tid at ratificere traktaten.1.Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulletiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen afEMRK er dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten.Med tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i mod-sætning til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsenaf EMRK ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevareUnionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser,90

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsenhverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forholdtil EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse meddennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlems-staterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningeneller anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på andenmåde end fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. ju-ni 2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europa-rådet om modaliteterne for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerneindledtes i juli måned 2010 og gennemføres i Strasbourg mellem Kom-missionen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af EuroparådetsStyringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark erikke medlem af arbejdsgruppen.Kommissionen gennemfører de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne arbejdes derpå at udarbejde EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen.Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men der er for nylig blevet ud-arbejdet et første udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foreta-ges de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. Alle Europarådets 47medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU,bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kantiltræde EMRK.Forhandlingerne forsætter og ventes i det væsentligste afsluttet under detkommende polske formandskab.

Der erfor nyligblevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelseaf EMRK. En forklarende rapport er tilknyttet aftaleteksten. Traktatudka-stet og den tilhørende rapport er foreløbige og er således fortsat genstandfor forhandlinger mellem Kommissionen og Europarådet.Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK inde-holder bl.a. følgende hovedelementer:2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager modmedlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versaForslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfældeskal kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en med-lemsstat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i enklagesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen ogkan afgive indlæg.EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstati tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører,ikke kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat der-ved ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i enklagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undla-delse, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville havetilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alenekan ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte,at parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konven-tionen.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mu-lighed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings over-ensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgø-relse ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe af-gørelse efter en hasteprocedure.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomi-té, når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen ud-øver sine funktioner i forhold til valg af dommere.3.Gældende dansk ret

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse omUnionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den16. maj 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-handlingsoplæg den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissio-nens mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltræ-delse af EMRK med Europarådet. Sagen blev i den forbindelse forelagtfor Folketingets Retsudvalg til orientering den 27. maj 2010.Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til oriente-ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april2011. Punktet blev imidlertid taget af rådsmødedagsordenen umiddelbartfør mødet.

Dagsordenspunkt 11: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indreanliggender)den 9.-10. juni 2011at orientere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om statusfor SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrundopnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingenaf SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om statusfor SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbigsamlet overordnet tidsplan for projektet.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema overomkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles tilog med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretagestest både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest ogen mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Framidten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventespå nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemetmedfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet somfølge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.På rådsmødet den 11.-12. april 2011 orienterede Kommissionen om sta-tus for projektet. Kommissionen oplyste, at man fortsat overholder dentids- og budgetplan, som medlemsstaterne noterede sig i forbindelse medrådsmødet i oktober 2010.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-re søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejdeden 16. maj 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har løbende været forelagt for Folketingets Europaud-valg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender)den 11.-12. april 2011.

Dagsordenspunkt 12: Bulgariens og Rumæniens indtræden i det ful-de Schengen-samarbejdeRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Sagen vurderes ikke at have lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-ning for sagen. Der foreligger offentlige tilkendegivelser om sagen fraFinland, Frankrig og Tyskland.Formandskabet orienterede på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 om status forBulgariens og Rumæniens optagelse i det fulde Schengen-samarbejde.På rådsmødet den 9.-10. juni 2011 forventes en drøftelse af spørgsmåletom Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet. Det erendnu ikke endeligt afklaret, hvorvidt der på rådsmødet vil blive fremlagtrådskonklusioner om Bulgariens og Rumæniens optagelse i det fuldeSchengen-samarbejde.1.Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og Bulgariens og Rumæniens tiltræden tilEUBulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev iDanmark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om DenEuropæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de tolande blev medlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger di-rekte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre græn-ser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekon-trol i forhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med derelevante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Ru-mænien fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande(det såkaldte Schengen-acquis). Afgørelsen om ophævelse af den indregrænsekontrol træffes med enstemmighed af Rådet efter høring af Euro-pa-Parlamentet.

1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien1.2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til detnævnte regelsæt, er der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebærer, at et eksperthold bestående af repræsentan-ter fra de nuværende Schengen-lande og Kommissionen fører tilsyn medog kontrollerer gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfatter Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbej-de, luftgrænsekontrol, landegrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumud-stedelse og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevanteområder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelses-niveau mv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteterog f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøge-ne har ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet,og derved vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevantesagsgange og personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet disku-teret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Ru-mænien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølg-ningsskridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger.Arbejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om derbør foretages genbesøg i landene.1.2.2. PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalue-ret i marts og april 2009, hvor gennemførelse af relevant lovgivning, po-litiets organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og100

internationalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretageten række besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.1.2.3. DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse, og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabe-svarelserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndig-heder.1.2.4. VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassadernei Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vur-dering af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen tilkonsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol påden pågældende lokalitet, processen for indgivelse af ansøgninger og sel-ve ansøgningsprocessen, visumtyper, visumstickers, afslag på ansøgnin-ger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendelse af personale og materiel, ud-styr til at påvise falske dokumenter, undervisning og uddannelse var gen-stand for evaluering.1.2.5. Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i martsog i november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.På et arbejdsgruppemøde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev detden 28. januar 2011 besluttet, at der skulle foretages endnu et genbesøgved den bulgarske landgrænseovergang.Dette genbesøg blev afholdt den21.-23. marts 2011.Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænse-kontrol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og desåkaldte funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder101

ressourcer og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale,politiundersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagel-se af udlændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transpor-tøransvar. Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af hav-ne, lufthavne og landegrænseovergange. Under disse inspektionsbesøghar ekspertholdet endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer,grænseovervågning og uddannelse af personale.1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-acquis’et) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer fore-taget kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af demyndigheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev derforetaget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en rækkeanmeldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for atvurdere anvendelsen af systemet.2.Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet den 9.-10. juni 2011 at orientereom status vedrørende Bulgariens og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet efterfulgt af en drøftelse af spørgsmålet, men der er ikke lagtop til, at der på det kommende rådsmøde skal træffes endelig beslutningom de to landes optagelse i Schengen-samarbejdet. Det er endnu ikkeafklaret, hvorvidt der på rådsmødet vil blive fremlagt rådskonklusioner.Før Rådet kan træffe afgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder om ophævelse af den indregrænsekontrol, er det en forudsætning, at alle evalueringsprocedurernehar vist, at landene lever op til Schengen-regelsættet.Den 21.-23. marts 2011 blev der foretaget endnu et genbesøg i Bulgari-en, og alle evalueringsbesøg er således gennemført. På baggrund af det102

Dagsordenspunkt 13: Retningslinjer for den metodiske fremgangs-måde i forbindelse med vurderingen af de grundlæggende rettighe-der i Rådets forberedende organer.Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 9.-10. juni 2011 vil orientere om et sæt retningslinjer for denmetodiske fremgangsmåde i forbindelse med vurderingen af de grund-læggende rettigheders overholdelse under Rådets forberedende lovgiv-ningsarbejde. Formålet med retningslinjerne, som ikke er bindende, er atyde praktisk vejledning til Rådets forberedende organer, med henblik påat sikre, at der i forbindelse med Rådets forberedende behandling af for-slag tages højde for EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Herud-over har retningslinjerne til formål at generelt at øge opmærksomhedenomkring EU’s Charter om grundlæggende rettigheder i Rådets forbere-dende organer. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation til nærhedsprincip-pet, ligesom sagen ikke vurderes at have lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk sideforventer man at kunne tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), der indeholderen række borgerlige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en langrække af de rettigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridiskbindende ved Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret errettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt tilmedlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførteindebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skalrespektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-retsakter.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011vedtog Rådet et sæt rådskonklusioner om Rådets rolle i den effektive im-plementering af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder med hen-blik på at styrke kontrollen med Chartrets overholdelse i Rådets lovgiv-ningsarbejde. I disse rådskonklusioner opfordres Rådets arbejdsgruppeom grundlæggende rettigheder mv. (FREMP) til – i samarbejde med Rå-dets Juridiske Tjeneste – at udarbejde generelle retningslinjer for Chart-rets overholdelse til brug for det forberedende lovgivningsarbejde i Rå-det.2.Indhold

Rådets forberedende organer opfordres til at anvende retningslinjerne,når førstebehandlingen af et forslag indledes. Dette gælder særligt i for-hold til ændringsforslag, men også i forhold til medlemsstatsinitiativerbør der foretages en vurdering af forslagets overensstemmelse medChartret.Retningslinjerne, som er tænkt som en praktisk ”tjekliste” til brug forRådets organers indledende behandling af et forslag, indeholder en rækkeråd af mere eller mindre teknisk karakter til fremgangsmåden, herunderhvornår og hvorledes Rådets Juridiske Tjeneste bør inddrages, således atdet sikres, at Chartret altid tages i betragtning i det forberedende lovgiv-ningsarbejde i Rådet og mulige uoverensstemmelser med de grundlæg-gende rettigheder identificeres.I tillæg til selve tjeklisten indeholder retningslinjerne en række henvis-ninger til Chartret, samt til hvor Rådets forberedende organer kan finderelevante oplysninger om Chartret og dets indhold. Endeligt indeholderretningslinjerne oplysninger om anden international ret, som kan værerelevant for vurderingen af et forslags overensstemmelse med Chartret,samt nyttige links, herunder links til EU-Domstolens og Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstols praksis.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 14: Rådskonklusioner om Eurojusts årsrapportfor 2010Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméEurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formåletmed Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører toeller flere medlemsstater. Efter artikel 32 i rådsafgørelsen forelæggerformanden for Eurojusts kollegium hvert år på kollegiets vegne Rådet enskriftlig redegørelse for Eurojusts virksomhed og for forvaltningen afEurojust, herunder budgetforvaltningen. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 9.-10. juni 2011 forventes formandskabet i overens-stemmelse med fast praksis at fremlægge et udkast til rådskonklusionerom Eurojusts årsrapport for 2010 med henblik på Rådets godkendelse.1.Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002. Formåletmed Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efter-forskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører toeller flere medlemsstater. Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlemaf Eurojust. De nationale medlemmer udgør Eurojusts kollegium.Efter artikel 32 i rådsafgørelsen forelægger formanden for Eurojust hvertår på kollegiets vegne Rådet en skriftlig redegørelse for Eurojusts virk-somhed og for forvaltningen af Eurojust, herunder budgetforvaltningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 forven-tes formandskabet i overensstemmelse med fast praksis at fremlægge atfremlægge et udkast til rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport for2010 med henblik på Rådets godkendelse.2.Indhold

Dagsordenspunkt 15: Møde mellem EU’s og USA’s justits- og inden-rigsministre (den 13.-14.april 2011 i Budapest/Gödöllő)Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 at orientere om drøftel-serne på mødet mellem EU’s og USA’s justits- og indenrigsministre den13.-14. april 2011. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-cippet og har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til efterret-ning.1.Baggrund

Dagsordenspunkt 16: EU-Rusland partnerskabsmødeNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (ret-lige og indre anliggende) den 9.-10. juni 2011 at orientere om drøftelser-ne på mødet mellem EU og Rusland i det Permanente Partnerskabsrådden 19. maj 2011. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-cippet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Fra dansk side forventer man at kunne tage orienteringen til ef-terretning.1.Baggrund