REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 474: Henvendelse af 18/5-11 fra Karsten Riise vedr. skandalesag om folkedrab

En højprofileret skandaleI den spektakulære retssag mod en herboenderwandeser for folkedrab på op mod 20-25.000mennesker er der opstået usikkerhed om,hvorvidt Retten overhovedet har kompetencetil at pådømme hovedanklagen.Det viser sig, at selveste Lars Plum,vicestatsadvokat hos Statsadvokaten forInternationale Straffesager (SAIS) har skrevet ijuridisk faglitteratur, at der er tvivl om, hvorvidt Frederik IXs gamle særlov om folkedrabfra 1955 overhovedet gælder for folkedrab begået udenfor Danmark. Dette afsløredeforsvareren Bjørn Elmquist på sidste retsmøde, mandag den 16 maj 2011. Anklageren fraSAIS kunne ikke benægte, af hans chef vicestatsanklager Lars Plum selv har erkendtdenne klamme tvivl.Folketinget har altså opbygget en højprofileret statsadvokatur for internationalestraffesager uden at forsyne statsadvokaten med et entydigt lovgrundlag. Skandaløst.Når Danmarks politiske elite i Folketinget uvist af hvilken årsag ønsker at profilereDanmarks på internationale straffesager, og derfor opbygger en særlig anklage-myndighed SAIS med millioner i rejsebudget, så burde Retsudvalget som minimumhave afklaret lovgrundlaget i stedet for at lade byret, landsret og højesteret bruge flere årpå at færdiggøre lovgivernes arbejde – alt imens en mand sidder og venter i kachotten.SAIS har kun et par sager om året, de er ualmindeligt dyre og ikke ubetinget succesrige.I 2006 fik forsvarer Bjørn Elmquist pure frikendt en anden rwandeser for alle anklager.Efter 11 måneders varetægtsfængsling og efterforskning kunne SAIS hverken bevisefolkedrabsdeltagelse eller andet, og staten måtte betale manden en million-erstatning.

Anklager klædt af til skindetTil støtte for sin anklage om folkemord og mord har anklageren intet fysisk bevis. Heleanklagen støtter sig på varierende vidneudsagn, optaget af dansk politi på rejse medtolkebistand 7.000 km væk fra retslokalet i en totalt anderledes kultur. Vidneudsagn om20 år gamle begivenheder, som forsvareren frækt nedgraderede som ”folklore”.Selv med den bedste vilje bliver det svært at få de foreliggende vidneudsagn til at beviseså meget som ”simpelt” manddrab. Når et menneske er beskyttet af det danskeretssystem, så er det nu engang anklagerens opgave at løfte bevisbyrden 100% - uanset,hvor svært det er at indhente 20 år gamle beviser 7000 kilometer væk i en anden kultur.Forsvareren påpegede, at anklagemyndigheden SAIS efter 5 måneder varetægts-fængsling ikke har fremlagt status på sagen hos den internationale straffedomstol forRwanda eller på de få stykker fysisk bevis, som måske kunne være til at få fat på.I en sag om folkedrab på 20-25.000 mennesker er det tragisk grinagtigt, at stats-anklageren SAIS nu tilføjer anklage om et tilfælde af ”usømmelig omgang med lig”. Deter en biting, der i forhold til hovedanklagens dimensioner svarer til en parkeringsbøde.

Rettens manglende indlevelsesevne – kulturelle barriererEtnografer har påvist, at mange kulturer i den 3.-verden slet ikke kender de forestillingerom ugedage, klokkeslet, samtidighed, rumlighed og genstandsdetaljer, der antages somselfølgelige i den del af verden, som Danmark tilhører.Det at forholde sig til et kort-rids, til antallet af dage eller klokkeslet for en begivenhed erikke noget, som er muligt i alle kulturer. Detaljer (feks. om en motorcykel var rød ellerhvid) kan også tildeles vidt forskellig relevans i andre kulturer1.Afrikanske stammer har varierende rationalitets-begreber, som en usagkyndig danskdommer ikke kan forventes at forstå, og variationerne fortsætter individuelt.Det er således grund til betænkelighed, når både Retten og anklageren konstant spørgersigtede til råds om helt banale forhold i sigtedes hjemland. Herved får sigtede status af”sagkyndig” og kan manipulere med Rettens opfattelse af helheder, detaljer og motiver.

Hvad refererer et kaldenavn til? Og er det positivt eller negativt på lokalsproget?Sådanne ting beder anklageren sigtede forklare – omend muligvis med bagtanker.For at bruge en dansk kontekst, så er der stor forskel på, om et bandemedlem kaldes for”slagteren” eller ”bangebuksen”. Områdets geografi, mulige bevægelsesveje oginfrastruktur er svære at formidle under sagen. Kortlægning af sigtedes stamme-forholdog mulige primær-loyaliter behøves også.Da gerningslandets kultur og normsystem er ukendt for dommeren, så kan en danskdommer svært vurdere, om omstændighederne var skærpende, eller straffritagende. Imange kulturer er et individ i sine handlinger med skarpe sanktioner bundet af normerog interesser fra sin særlige del af stammen. Selve den grundlæggende vurdering af, omen sigtet overhovedet havde et kriminelt forsæt, kan i mange tilfælde blive svær.Eksempel: Sigtede er anklaget for at have medvirket til omstændigheder, hvorpålillebroren på 10 år til sigtedes kone bliver dræbt. Selv hvis Retten godkenderanklagerens noget uklare bevisførelse for denne begivenhed, så har Retten svært ved atvide, om sigtede ved evt. at udlevere sin 10-årige svoger reddede sit eget, hustruens og5 andre pigers liv, således at der var tale om en straffri handling under tvang eller inødværge, eller om sigtede tværtimod udleverede sin 10-årige svoger (der var tutsi) forat skabe prestige omkring sig selv i de hutu-stammekredse, det forestod folkemordet,altså en overlagt og skærpende omstændighed. Her er indgående kendskab tilfolkemordet i Rwanda en afgørende viden for Retten, og anklagemyndigheden får sværtved at løfte bevisbyrden.Forsvareren har let ved at diskreditere vidneudsagnene pgra. inkonsistens. Men hvis enafrikaner er uden uddannelse, så er han ikke nødvendigvis utroværdig, bare fordi hansudsagn er unøjagtigt mht. angivelse af dato, klokkeslet og detaljer såsom farven påmotorcyklen eller sigtedes benbeklædning (for nu at bruge forsvarerens punkter). Forugedag, klokkeslet, og farven på ejendele er måske slet ikke noget vidnet forstår ellertillægger vægt. Samtidig kan det sagtens være sandt, når et vidne påstår at kunnegenkende sigtede i måneskin på ca. 50 meters afstand, for der kan være særligekendetegn i sigtedes kultur, der gør den sigtede let genkendelig selv i silhouet. Nårsigtede diskrediterer, at en taxachauffør beretter om at lave mad til folkedrabsmænd etsted, hvor der ”ikke var restaurant eller køkken” så ved Retten ikke, om dette måske varalmindeligt. Når underordnede detaljer i vidneudsagnene ”stritter til alle sider” (for atbruge forsvarerens udtryk) så er det kun forventeligt, fordi flere af vidnerne formentlig erpersoner uden skoleuddannelse i et stammesamfund. Hvis Retten ikke aner, hvordanden skal bedømme disse udsagn og sigte det brugbare fra det uvigtige, så tvingesRetten hurtigt til frifindelse i henhold til danske retsstandarder. Et graverende problemer, at vidnernes udsagn blot læses op og at tvivl ikke kan afklares af vidnerne i Retten.Retten skal også være bevidst om, at hvis et et udsagn er fra en veluddannet afrikaner(sigtede var feks. skoleinspektør) så skal Retten i modsætning til u-uddannede vidnerforvente samme præcision i udsagnet, som det normalt kan forventes i en dansk retssal.

Vidneudsagn fra Afrika skal altså vurderes vidt forskelligt, fordi vidnernes kulturelle oguddannelsesmæssige baggrunde individuelt betinget kan være ekstraordinærtforskellige og fortolkningsmæssigt svære i forhold til Rettens normale forventninger.Imidlertid oplyses disse individuelle vidne-baggrunde ikke til Retten for hvert vidne.Når forsvarer Bjørn Elmquist uimodsagt stiller spørgsmålstegn ved, om ”fuldmåne”indtræffer samtidig i Rwanda og Danmark (det gør den), så må vi konstatere, at danskretsvæsens evne til at indleve sig i kaotiske forhold under folkedrab i Afrika er tynd.Den retspolitisk rigtige løsning vil være at sende sådanne sigtede til Rwanda velvidendeat retssystemet i Rwanda har fejl og mangler, for man kan ikke gøre det bedre iDanmark.Alternativt kan man fortsætte med at føre folkedrabs-sager i Danmark efter danskeretsnormer, hvorved Danmark kan gå hen og blive fristed for folkemordere, fordi dissepersoner i deres netværk opdager, at de i praksis sjældent kan dømmes i Danmark.

Sikkerheden omkring retssagen stadig ikke i ordenSiden jeg klagede til Folketingets Retsudvalg over næsten total mangel på sikkerhed iretslokalet omkring den folkedrabssigtede rwandeser, så er der nu kommet 2bevæbnede politibetjente til at passe på den sigtede. Men når retsmødet varer i 9 timerog klokken er 22:30, så sidder selv politibetjentene med halvlukkede øjne, og derestræthed giver risiko for flugt ved toiletbesøg, eller for at sigtede skaber en uventetsituation. Kulturelt betinget undervurderer man risikoen. Der er behov for yderligeresikkerheds-foranstaltninger under retssagen for at beskytte civile i lokalet og udenfor.Hvis mistankegrundlaget er korrekt, og sigtede personligt har deltaget i og ledet drab påutallige kvinder og børn med machete, køller og spyd, så er sigtede vant til at dræbeuden at blinke med øjnene og derfor særdeles farlig.Risikoen for at en sådan sigtet foretager desperat flugt eller gidseltagning er stor, hvissagen får den drejning, at der bliver tale om udlevering til strafforfølgning i Rwanda.

Dommer i dilemmaSAIS - den højtprofilerede anklagemyndighed for særlige internationale straffesager - harefter 5 måneder stadig så svag substans i mistankegrundlaget, at dommeren i mandagsden 16 maj 2011 stod i et svært dilemma med at opretholde varetægtsfængslingen.Dommeren måtte signalere, at anklagemyndigheden nu må tage sig sammen. Denforrige sag, hvor en rwandeser blev pure frifundet, er ikke noget, en dansk dommerønsker gentaget.Da sigtede muligvis var leder af et massedrab, så var dommeren imidlertid nødt til atafveje hensynet til bevisbyrden mod den samfundsmæssige risiko ved at sætte en sådanmulig gerningsmand på fri fod.Dette dilemma klarede dommeren på bedst mulige vist, idet hun i kendelsen skrev:KENDELSE”Retten må medgive forsvaret, at adskillige af vidneforklaringerne erindbyrdes divergerende. Retten finder, at der for nogle afvidneforklaringernes vedkommende kan være grund til at undersøgetroværdigheden nærmere.”(citat fra retsbogen)Derefter blev varetægtsfængslingen forlænget.Dommeren vinkede altså med en vognstang, at den højprofilerede internationalestatsanklager Birgitte Vestberg må præsentere et væsentligt styrket mistankegrundlagom 4 uger, ellers bliver Vestbergs årlige arbejdsopgave måske sat på fri fod næste gang.