REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 47: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 8.-9. november 2010

EU’s evaluering af narkotikahandlings-plan 2009-2012- præsentationKOM-dokument foreligger ikkeRådskonklusioner om indførelse og an-vendelse af EU’s politikcyklus for at be-kæmpe alvorlig og international organi-seret kriminalitet- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeSIS II- statusKOM-dokument foreligger ikkeForslag til direktiv om foranstaltningertil bekæmpelse af nye former for it-kriminalitet, navnlig it-angreb i stor må-lestok*- præsentationKOM(2010)0517Forhandlingsdirektiver vedrørende afta-len mellem EU og USA om databeskyt-telse- vedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeForslag til Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning om markedsføring ogbrug af sprængstofprækursorer- præsentationKOM(2010)0473internationale børnebortførelser (semi-nar afholdt den 14. oktober 2010)- orienteringKOM-dokument foreligger ikke2

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om retten til information under straffesagerRevideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.KOM (2010) 392 endeligResuméDirektivforslaget har til formål at opstille minimumsregler vedrørendemistænktes og tiltaltes ret til information under straffesagen. Forslagetindeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig information ommistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen, retten tilskriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, rettentil skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrørendefuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om tiltalenog adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derforhverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser forDanmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man gene-relt positivt indstillet over for forslaget.Det er forventningen, at forslagetvil blive fremlagt på rådsmødet den 8.-9. november 2010 med henblik påpolitisk drøftelse.1. BaggrundPrincippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølgeformandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandensstrafferetlige systemer, og at den gensidige anerkendelse i høj grad bl.a.er afhængig af mekanismer for beskyttelse af mistænktes rettigheder ogfælles minimumsregler.I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individetsrettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-gernes tillid i EU.

I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktesog tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtageti Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidigopfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse afmistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridiskbistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelseaf svage eller udsatte grupperKommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-tivforslag om ret til information under straffesager.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettighederinden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-erkendelse af domme og retsafgørelser.Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til rettentil information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, derfastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelsemed anholdelse.4

Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der imedlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. rettentil at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnedetilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person harret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at reguleremedlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret tilinformation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).Forslaget finder ikkeanvendelsei forhold til sager, der behandles af for-valtningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af konkurrence-lovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen indbrin-ges for en domstol.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger omretten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne, retten til tolk-ning og oversættelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes iforbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder,herun-der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol.Meddelelsenskal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Derskal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse pået relevant sprog.

Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der ergenstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgåraf Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2002/584/RIA).Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt personmodtager tilstrækkelig information omsigtelsen ogtiltalen for at sikre enretfærdig rettergang. Denne information skal,når der sker anholdelse,indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Derskal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen givesen beskrivelse afde faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse ilovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-diske vurdering heraf.Informationen skal givesstraks og på et sprog, denmistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-sesmæssige evner.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt isagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdeseller varetægts-fængsles.Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennesadvokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personeneller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, hvor hensynet til enretfærdig rettergang tilsiger det,både så længe myndighedernes efter-forskning pågår også snart efterforskningen er afsluttet.Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for atundtage visse dokumenter blandt sagens akter.Der kan dog ske fravigel-se af retten tilaktindsigt,hvis indsigti dokumenterbl.a.kan medføre al-vorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerhedeninternt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at enmistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslagetlægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skalendvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel tilrådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-vante information.6

Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse afmedarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010, hvormedlemsstaterne også havde lejlighed til at udtale sig om forslaget.Det er forventningen, at forslaget vil blive fremlagt på rådsmødet den 8.-9. november 2010 med henblik på politisk drøftelse.3. Gældende dansk ret3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april1992 med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun forstå, skal underrettes om grunde-ne til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modden pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenstiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, atunderretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når enperson er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litraa), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidigvære tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-stændigheder.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendingermod f.eks. tiltalen bedømt.7

EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolhar i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigtenalene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at rettentil aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhedeller beskyttelse af vidner og andre.3.2. Retsplejeloven3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøringudtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-ler er iagttaget.Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarestmuligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel eriagttaget.For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsenskendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for entilstrækkelig og tydelige beskrivelse.Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndighedenuden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks fortiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-talte i anbefalet brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigtRetsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-de fortsat er under behandling.Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kangøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger afretsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnessikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvarerenikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvarerenhar adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal haveudleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagnemateriale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politietgiver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtagetfra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålægkan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-lingen.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efteranmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævntebestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-de, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at derkan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-ger om politiets efterforskningsmetoder.Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikketræffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del afmaterialet.3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelseRetsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-kommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod10

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, atretten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i enretssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få enretfærdig rettergang.Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-hed.Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets ellertiltaltes ret til at få beskikket en advokat.3.3. UdleveringslovenDet følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, afden kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelsemed sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til atblive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.11

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lovomudleveringaflovovertræderetilFinland,Island,Norge og Sverige. Udleveringsloven indeholder ikke regler om retten tilinformation for personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af eneuropæisk arrestordre. Udleveringsloven indeholder endvidere ikke sær-lige regler om retten til aktindsigt i forbindelse med behandlingen af enudleveringssag.Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne iretsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteFor så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-bejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleveres til anholdte per-soner.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til atkontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til atkontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakterelevante konsulære myndigheder.Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,spansk, tyrkisk og arabisk.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, somikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventueltilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførterettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.12

4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at villehave mindre statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget erden 22. september 2010sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-kerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-ter, Procesbevillingsnævnet, Politiets EfterretningstjenesteogPolitifor-bundethar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraAdvokatrådet, Landsfor-eningen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk Forening.Advokatrådeter generelt positivt indstillet over for, at der fastsættesmindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.Landsforeningen af forsvarsadvokaterer positiv i forhold til at sikre, atden sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til,at en mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed ogfå oversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettighe-der præciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op pådisse minimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederneforud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-lov er sigtet.13

Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret tilaktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigter løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dettepunkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere endden danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efterDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.Retspolitisk Foreninghilser forslaget velkomment. Ud fra tanken ommenneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelsevigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, somudover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der iden henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske re-gelsæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punk-ter udtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som fore-kommer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbin-delse med straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Eu-ropæiske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repa-reret på den situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlederettigheder mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste ruti-ner. Foreningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der alleredenu på nationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den for-bindelse nævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a-729 c, der i praksis som altovervejende hovedregel administreres såle-des, at en sigtet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene erhenvist til at gennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lov-ændring på dette område vil efter foreningens opfattelse betyde en storpraktisk lettelse for de involverede parter og er samtidig principielt ibedre overensstemmelse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straf-fesagen retter sig imod.

6. NærhedsprincippetDet er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettighederfor enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysningerom rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltaltfor at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikkei tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadiger væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilketfører til forskellige standarder i EU.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet..Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet. Euro-pa-Parlamentet har efter det oplyste endnu ikke behandlet forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalgforud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010.15

Dagsordenspunkt 2: Status for gennemførelse af Rådets afgørelse af23. juni 2008 om intensivering af det grænseoverskridende samar-bejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskriden-de kriminalitet (Prüm-afgørelsen)Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméVed Rådets afgørelse af 23. juni 2008 om intensivering af det grænse-overskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme oggrænseoverskridende kriminalitet (Prüm-afgørelsen), blev visse dele afPrüm-traktaten indarbejdet i EU-reglerne. Prüm-afgørelsen tager navnligsigte på at fastlægge de gennemførelsesforanstaltninger, der er nødvendi-ge for den administrative og tekniske gennemførelse af udveksling af op-lysninger mellem EU-medlemsstaternes myndigheder, som har ansvaretfor forebyggelse og efterforskning af terrorisme og grænseoverskridendekriminalitet. Medlemsstaterne giver herefter bl.a. hinanden en vis elek-tronisk adgang til deres dna-registre, fingeraftryksregistre og køretøjsre-gistre. For så vidt angår dna- og fingeraftryksregistrene er der alene taleom en såkaldt ”hit/no hit”-adgang, hvorimod medlemsstaterne for så vidtangår søgning i køretøjsregistrene giver hinanden direkte terminaladgangtil visse oplysninger om køretøjer i deres registre. Medlemsstaterne skal imedfør af Prüm-afgørelsens artikel 36 træffe de nødvendige foranstalt-ninger for at efterkommer bestemmelserne i afgørelsens kapitel 2 om ud-veksling af oplysninger senest den 26. august 2011. Det forventes, atformandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. no-vember 2010 vil give en rådet en status på medlemsstaternes gennemfø-relse af Prüm-afgørelsen og komme med forslag til, hvordan det kan sik-res, at samtlige medlemsstater gennemfører Prüm-afgørelsen ved udgan-gen af august 2011. Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold tilnærhedsprincippet. Sagen vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssi-ge konsekvenser. Sagen vurderes ikke at ville have statsfinansielle kon-sekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forventer man at kunnetilslutte sig formandskabets orientering.1. BaggrundDen 23. juni 2008 blev Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensiveringaf det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af ter-rorisme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte Prümafgørel-se), vedtaget. Der var forinden på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 12.-13. juni 2007 opnået politisk enighed om Prümafgørelsen.

Prümafgørelsen vedrører navnlig udveksling af oplysninger mellem demyndigheder, som har ansvaret for forebyggelse og efterforskning af ter-rorisme og grænseoverskridende kriminalitet. Prümafgørelsen vil såledesforbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne i Den Eu-ropæiske Union, idet staterne bl.a. giver hinanden en vis elektronisk ad-gang til deres dna-analysedatabaser, fingeraftryksidentifikations-systemer og køretøjsregistre. Prümafgørelsen indeholder endvidere enrække bestemmelser om andre former for politisamarbejde, herunderbl.a. politisamarbejde i form af fælles operationer og bistand i forbindelsemed forsamlinger af mange mennesker.Prümafgørelsen indebærer navnlig, at der gives hver medlemsstat en be-grænset adgang til de andre medlemsstaters dna- og fingeraftryksregistremed henblik på at få oplyst, om en dna-profil eller et fingeraftryk erkendt i en anden medlemsstat (et såkaldt "hit"). Der gives derimod ikkedirekte adgang til de bagvedliggende oplysninger om dna-profilen ellerfingeraftrykket (f.eks. oplysninger om navnet på en registreret), og densøgende medlemsstat må derfor i tilfælde af et "hit" fremsætte anmod-ning til den pågældende medlemsstat i kraft af de sædvanlige regler ogprocedurer om gensidig retshjælp.Prümafgørelsen effektiviserer således efterforskningen, idet en medlems-stat kan målrette sine anmodninger om retshjælp til de stater, der har op-lysninger om en dna-profil eller et fingeraftryk.For så vidt angår motorkøretøjer indebærer Prümafgørelsen, at der givesmedlemsstaterne online-adgang til oplysningerne i hinandens køretøjsre-gistre.Ifølge Prümafgørelsens artikel 33 vedtager Rådet de foranstaltninger, derer nødvendige for at gennemføre afgørelsen på EU-plan. I Rådets afgø-relse 2008/616/RIA om gennemførelsen af afgørelse 2008/615/RIA omintensivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om be-kæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet er der fast-sat fælles bestemmelser, som er nødvendige for den administrative ogtekniske gennemførelse af de samarbejdsformer. Denne afgørelse blevogså vedtaget den 23. juni 2008.Rådsafgørelsen indeholder navnlig bestemmelser om den nærmere ud-veksling af oplysninger. Der er således fastsat nogle fælles bestemmelserfor, hvilke kommunikationsnet der skal benyttes ved udveksling af dna-oplysninger, fingeraftryksoplysninger og oplysninger fra motorkøretøjs-registret samt tekniske specifikationer på fremsendelse, modtagelse og17

opbevaring af de nævnte oplysninger. Herudover er der fastsat nærmerebestemmelser for så vidt angår udveksling af dna-oplysninger, fingeraf-tryksoplysninger og for elektronisk søgning af oplysninger i motorkøre-tøjsregistret. Rådsafgørelsen indeholder endelig bestemmelser i relationtil det foreslåede politisamarbejde, herunder specielt vedrørende afgivel-se af erklæringer, udpegning af kontaktpunkter mv.Ifølge Prümafgørelsens artikel 36, stk. 1, skal medlemsstaterne træffe denødvendige foranstaltninger for at efterkomme afgørelsens bestemmelsersenest et år efter, at den får virkning. Dette gælder dog ikke bestemmel-serne i kapitel 2 om online-adgang og anmodning om opfølgning. Dissebestemmelser skal først være gennemført senest tre år efter rådsafgørel-sen får virkning, dvs. den 26. august 2011 for så vidt angår bestemmel-serne i kapitel 2 om online-adgang og anmodning om opfølgning i Prüm-afgørelsen.Det bemærkes at Prümafgørelsen er gennemført i dansk ret ved lov nr.479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det Centrale DNA-profil-register, retsplejeloven og lov om registrering af køretøjer mv.2. Indhold2.1. GenereltUnder det belgiske formandskab har der i arbejdsgruppen om personda-tabeskyttelse og informationsudveksling været afholdt en række møder,herunder ekspertmøder, om implementeringen af Prümafgørelsen.Det belgiske formandskab har endvidere ved hjælp af spørgeskemaerindhentet en række oplysninger fra de medlemsstater, der endnu ikke eroperationelle for så vidt angår udveksling af køretøjsregistrerings-, fin-geraftryks- eller dna-oplysninger. På den baggrund blev der den 14. og15. oktober 2010 afholdt et seminar om informationsudveksling og gen-nemførelse af Prümafgørelsen.Det fremgår af de indhentede oplysninger, at 10 medlemsstater har gen-nemført Prümafgørelsen for så vidt angår udveksling af DNA-oplysninger, 6 medlemsstater for så vidt angår fingeraftryksoplysningerog 5 medlemsstater for så vidt angår køretøjsregistreringsoplysninger.Det fremgår endvidere af de indsamlede oplysninger, at 6 medlemsstaterfor så vidt angår udveksling af DNA- og fingeraftryksoplysninger haroplyst, at de sandsynligvis ikke vil kunne gennemføre Prümafgørelsen18

inden fristens udløb i august 2011. Det fremgår endvidere, at 5 medlems-stater sandsynligvis ikke vil kunne overholde fristen for gennemførelsefor så vidt angår køretøjsregistreringsoplysninger.Danmark har ikke færdiggjort den tekniske gennemførelse af Prümafgø-relsen endnu. Rigspolitiet forventer ikke, at den tekniske gennemførelseaf Prümafgørelsen kan være afsluttet i august 2011.2.2. Nærmere om formandskabets forslag vedrørende implemente-ring af PrümafgørelsenSom opfølgning på de indsamlede oplysninger om status på implemente-ring af Prümafgørelsen og det nævnte seminar har formandskabet frem-lagt en række konklusioner vedrørende implementeringen.Formandskabet foreslår på den baggrund, at spørgsmålet om problemermed at gennemføre Prümafgørelsen rettidigt i en række medlemsstaterdrøftes på politisk niveau. Formandskabet foreslår endvidere, at der sæt-tes øget fokus herpå bl.a. ved at etablere en helpdesk og såkaldte mobilekompetencehold, der kan yde støtte til den tekniske implementering imedlemsstaterne.Formandskabet peger endvidere på, at proceduren for gennemførelsen afPrümafgørelsen for så vidt angår de forskellige områder forudsætter, atder gennemføres op til 56 evalueringer i medlemsstaterne inden den 26.august 2011, hvilket muligvis vil kræve en omlægning og forenkling afden procedure, der anvendes i dag.3. Gældende dansk retForslaget giver ikke anledning til at redegøre for dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.4.2. Statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.5. HøringSagen har ikke været sendt i høring.19

6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.Det bemærkes imidlertid, at Rådets afgørelse af 23. juni 2008 om inten-sivering af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelseaf terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet (Prüm-afgørelsen) ef-ter regeringens opfattelse overholder nærhedsprincippet, idet formåletmed afgørelsen er at forbedre udvekslingen af information mellem deretshåndhævende myndigheder i EU og i øvrigt at styrke den grænse-overskridende kriminalitetsbekæmpelse.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgDet oprindelige forslag til Prümafgørelsen tillige med et grundnotat ognærhedsnotat herom blev den 24. september 2007 oversendt til Folketin-gets Europaudvalg og den 27. september 2007 til Folketingets Retsud-valg.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager†Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget til direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straf-fesager har til formål at indføre et samlet system til indsamling og frem-skaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en anden medlemsstat, iforbindelse med straffesager. Forslaget er baseret på princippet om gen-sidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat (udstedelsesstaten)kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten) om at foretageet bestemt efterforskningsskridt. Der indføres som udgangspunkt en pligtfor medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efter-forskningskendelse uden yderligere formaliteter, medmindre staten kanpåberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde. Forslaget giver endvideremulighed for i visse situationer at foretage et andet efterforskningsskridtend det, der anmodes om. Forslaget er omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikke lov-givningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i stridmed nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have statsfinansiellekonsekvenser. Forslaget er fremsat af syv medlemsstater i fællesskab.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man umiddelbartpositiv over for forslaget. Det forventes, at forslagets artikel 1-10 vil bli-ve forelagt på rådsmødet den 8. – 9. november 2010 med henblik pådrøftelse.1.Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidiganerkendelse.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv omden europæiske efterforskningskendelse i straffesager.Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.†

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltForslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har pågrundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre etenkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-er.Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse ogfuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamlingeller fremskaffelse af bevismateriale.Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale ogvisse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-fattet af forslagets anvendelsesområde.Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarendebestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA omindefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere op22

til, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-kendelse ophæves.Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af demyndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente tilat foretage bevisoptagelse.Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvisanmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dogafslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-sen af en anmodning.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetMed forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelseskal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligtomfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-krav, som udstedelsesstaten har angivet.Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte enanden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om. Detgælder, hvis den pågældende efterforskningsforanstaltning ikke findes ifuldbyrdelsesstatens lovgivning, hvis anvendelsen af foranstaltningen ifuldbyrdelsesstatens lovgivning er begrænset til en særlig liste eller kate-gori af lovovertrædelser, der ikke omfatter den lovovertrædelse, der lig-ger til grund for efterforskningskendelsen, eller hvis en anden foranstalt-ning, der kan gennemføres med mindre indgribende midler, vil medføresamme resultat.Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefterfuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, oghvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Derforeslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende midlertidig23

overførsel af varetægtsfængslede, afhøring via telekommunikation, op-lysninger om bankkonti og i forhold til løbende indsamling af bevismate-riale.Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til atunderrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-ningskendelse, til udstedelsesstaten.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. RetsplejelovenRetsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigtepå sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig formeller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dettevil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-kommunikation (f.eks. videoafhøring).Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af enudenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse afde relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodningom efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kansåledes imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt villekunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetligefterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandske24

myndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles derikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fraen udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelsetil en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndighederom gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres heri landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-hjælp (retshjælpskonventionen)Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen afhenholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, derbefinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efterkonventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindeligeretsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-en af anmodninger i medfør af konventionen.3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold tilretshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har vedlov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.25

3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-retshjælpskonventionen)EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og entillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af dissekonventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler ommidlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-retshjælpskonventionen i dansk ret.3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoderog bevismaterialeDanmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-teriale.Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføreafgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis derhavde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skalsåledes suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler omgensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overførttil udstedelsesstaten.3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-ringskendelseDanmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven erendnu ikke sat i kraft.

Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-se.Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, somhvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.3.7. Øvrige internationale konventionerDanmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sigbl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlighandel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vilkunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danskeanklagemyndighed).4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettig-heder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet forKriminalforsorgenogPolitiforbundethar ikke bemærkninger til for-slaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Rigsadvo-katen, Landsforeningen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk For-ening.Rigspolitieter umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse ogfuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-petente myndigheder.Rigsadvokatener umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, menhenviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder atden direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaternebevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå atfuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten harendvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagetsenkelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel afbevismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at der i fuldbyrdelses-staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-28

Forslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-lernes betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 4: EU’s evaluering af narkotikahandlingsplan2009-2012Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméI december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi forperioden 2005-2012. EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, som blev vedtaget af Rådet i november 2008, er den anden og sid-ste handlingsplan inden for strategiens rammer. Det fremgår af narkoti-kahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge problemerne i relation tilnarkotika en gang om året på baggrund af Kommissionens årlige situati-onsrapport og relevante årsrapporter fra Det Europæiske Overvågnings-center for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN), Europol og Eurojust.Det forventes, at Kommissionens situationsrapport og årsrapporten fraEONN vil blive præsenteret på rådsmødet. Sagen giver ikke anledning tilovervejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen har ikke lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemslandes holdninger tilsagen. Fra dansk side forventer man at kunne tage præsentationen afKommissionens situationsrapport og årsrapporten fra EONN til efterret-ning.1.Baggrund

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s narkotikastrategi for2005-2012. Strategien fastlægger de overordnede retningslinjer og målfor EU’s indsats på narkotikaområdet i den nævnte periode. Strategienudmøntes gennem vedtagelse af to fire-årige handlingsplaner.EU’s narkotikahandlingsplan for perioden 2009-2012, som blev vedtagetaf Rådet i november 2008, er den anden og sidste handlingsplan indenfor strategiens rammer. Det overordnede mål med handlingsplanen er envæsentlig nedbringelse af udbredelsen af stofforbrug i befolkningen ogen reduktion i den sociale og sundhedsmæssige skade som følge af bru-gen af og handelen med stoffer.Det fremgår af narkotikahandlingsplanen, at Rådet skal undersøge pro-blemerne i relation til narkotika en gang om året på baggrund af Kom-missionens årlige situationsrapport og relevante årsrapporter fra Det Eu-ropæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug(EONN), Europol og Eurojust. Det forventes, at Kommissionens situati-onsrapport og årsrapporten fra EONN vil blive præsenteret på rådsmødet.31

Dagsordenspunkt 5: Rådskonklusioner om indførelse og anvendelseaf EU’s politikcyklus for at bekæmpe alvorlig og international orga-niseret kriminalitet.Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet den 8.-9. november 2010fremlægger et udkast til rådskonklusioner om en EU politikcyklus (”poli-cy cycle”) for organiseret og alvorlig international kriminalitet. I udkastetlægges der op til, at medlemsstaterne beslutter at etablere en EU politik-cyklus, der er en overordnet analytisk metode, som skal anvendes til atstyrke effektiviteten og sammenhængen mellem medlemsstaternes ogEU-institutionernes indsats mod organiseret og alvorlig internationalkriminalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippetog har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet tilrådskonklusioner.

1. BaggrundI Stockholm-programmet er det fremhævet, at der bør ske en styrkelse afEU’s indsats mod grov og organiseret grænseoverskridende kriminalitet,og medlemsstaterne opfordres i den forbindelse bl.a. til at vedtage enstrategi for organiseret kriminalitet inden for rammerne af den internesikkerhedsstrategi og fastsætte politiske prioriteter for anvendelsen afinstrumenter til bekæmpelse af organiseret kriminalitet.Det belgiske EU-formandskab har i løbet af 2010 gennemført projektet”Harmony” med henblik på at fastsætte en model for en analytisk meto-de, der kan anvendes til at opnå en mere effektiv og sammenhængendeanvendelse af EU-instrumenter til bekæmpelse af grænseoverskridendekriminalitet. Formålet er også at fokusere på sammenhængen mellem destrategiske prioriteter og de operationelle aktiviteter inden for RIA-området. Rådskonklusionerne skal således sikre et bedre udbytte af EU’sinitiativer til bekæmpelse af international kriminalitet og skabe størresammenhæng mellem medlemsstaternes prioriteringer og de aktiviteter,der gennemføres af EU-institutioner som f.eks. Europol, Eurojust, Fron-tex, OLAF og Cepol. I forbindelse med projektet blev der bl.a. afholdt etseminar for medlemsstaterne og relevante EU-institutioner den 28.-29.april 2010.34

Det belgiske formandskab har som opfølgning på Harmony-projektetfremlagt udkastet til rådskonklusioner om en EU politikcyklus.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).2. IndholdUdkastet til rådskonklusioner om en EU politikcyklus indeholder enoverordnet fastlæggelse af rammerne for en flerårig analysemetode, somskal gøre indsatsen mod organiseret og alvorlig kriminalitet mere effektivog sammenhængende.Analysemetoden består af en politikcyklus indeholdende fire faser, derskal gennemføres i løbet af en periode på 4 år. I første fase skal der påbaggund af EU’s Serious and Organised Crime Threat Assessment (EUSOCTA) fastlægges et detaljeret billede af de kriminalitetsmæssige ud-fordringer EU står over for. I anden fase skal rådet udvælge nogle priori-terede indsatsområder, hvor der skal foretages en særlig strategisk vurde-ring og planlægning. I tredje fase skal der i overensstemmelse med denstrategiske planlægning implementeres operationelle handlingsplaner forde prioriterede indsatsområder. Endelig skal der i fjerde fase foretages enevaluering af resultaterne på de prioriterede indsatsområder.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring i anledning af sagen.6. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-hedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligger offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side tillægges EU’s indsats mod organiseret og grænseover-skridende alvorlig kriminalitet generelt en høj prioritet. Derfor kan vi fradansk side generelt støtte, at der i overensstemmelse med Stockholm-programmet tages initiativer til at styrke EU’s indsats på dette område.På denne baggrund forventes Danmark at kunne tilslutte sig udkastet tilrådskonklusioner.9. Europa-ParlamentetUdkastet til rådskonklusioner skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været sendt i skriftligt høring i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgUdkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-gets Europaudvalg eller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 6: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméKommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8.-9. november 2010 at orientere om status for SIS II-projektet.Nær-hedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger tilstatusorienteringen.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrundopnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingenaf SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om statusfor SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbigsamlet overordnet tidsplan for projektet.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema over om-kostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles tilog med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretagestest både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest ogen mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Framidten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventespå nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemetmedfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet som føl-ge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet den 8.-9. november 2010vil orientere om status for projektet, herunder om den igangværendefærdiggørelse af specifikationerne for systemet.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-re søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, og38

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen om SIS IIhar været sendt i skriftlig høringi Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejde.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den7.-8. oktober 2010.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-dets rammeafgørelse 2005/222/RIANyt notat.KOM(2010) 0517.ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere et forslagtil direktiv om angreb på informationssystemer. Forslaget har til formålat sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i for-hold til den gældende rammeafgørelse om angreb på informationssyste-mer (2005/222/RIA). Forslaget indeholder en række forpligtelser formedlemsstaterne særligt med hensyn til kriminalisering af forskelligeformer for IT-kriminalitet og fastsætter bl.a. minimumsregler for straffe-ne herfor. Forslaget indeholder desuden bestemmelser, der har til formålat forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-hed-er, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-lemsstaterne. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-pet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fradansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor der endnu ikke fo-religger høringssvar – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget.Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget. Det er forvent-ningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmødet den 8. og 9.november 2010.1.Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeaf-gørelse om angreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er atsikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forholdtil den gældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Det er forventningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på råds-mødet den 8. og 9. november 2010.41

2.1. GenereltForslaget til direktiv er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffeneherfor.Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer ogat forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-lemsstaterne.Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-tionssystemer (2005/222/RIA) formelt ophæves.Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger iforbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelseaf den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældenderammeafgørelse, men forslaget indeholder også at en række nye elemen-

ter, som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemssta-ternes lovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovover-trædelserne,2) nye skærpende omstændigheder,3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-ler af edb-data,4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-taktpunkter, og5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-forbrydelser.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbarehandlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådetskonvention om IT-kriminalitet.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerForslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb idata svarer til den gældende rammeafgørelse.Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller endel heraf.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigtforårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-data, i det mindste i grovere tilfælde.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-stem.43

Direktivforslaget indeholder en ny bestemmelse om ”ulovlig opfang-ning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisere forsætligtog uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler af edb-data til,fra eller inden for et informationssystem, herunder elektromagnetisk strå-ling fra et informationssystem (der indeholder sådanne edb-data) vedhjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatter bl.a. aflytning afikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som transmitteres fra etedb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elek-tromagnetisk stråling fra et edb-system, der bærer sådanne elektroniskedata.Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse og be-siddelse af ”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-systemer, som kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uret-mæssig fremstilling, salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, be-siddelse, distribution eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og ad-gangsmidler til rådighed med henblik på at begå en af de strafbare hand-linger omfattet af direktivet.Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunderedb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begåen af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til ethelt informationssystem eller dele heraf.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på de nævnte strafbare handlinger.2.2.2. SanktionerDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåedestrafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner med enmaksimal fængselsstraf på mindst to år.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nævnte strafbare hand-linger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fæng-selsstraf på mindst fem år, når de begås inden for rammerne af en krimi-nel organisation.Forslaget indeholder i forhold til den gældende rammeafgørelse en rækketilføjelser om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder. Med-lemsstaterne skal således sikre, at de strafbare handlinger kan straffes44

med strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindstfem år, når de begås ved hjælp af et værktøj, som er beregnet til at fore-tage angreb, der berører et betydeligt antal informationssystemer, ellerangreb, der volder betydelig skade som f.eks. afbrydelse af systemtjene-ster, økonomiske omkostninger eller tab af personlige data. Medlemssta-terne skal endvidere sørge for, at de strafbare handlinger kan straffes medstrafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst femår, når de begås ved at skjule gerningsmandens rigtige identitet og skadeden, som identiteten egentlig tilhører.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb påinformationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, menkan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra atmodtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-hed.2.2.3. StraffemyndighedDirektivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist påmedlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge forstraffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædelsen, mensden pågældende fysisk befinder sig på landets område. Det gælder uan-set, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystem på det på-gældende lands territorium eller et andet lands territorium. Herudoverforpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i det tilfælde,hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på landets om-råde, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk befandtsig på det pågældende lands område.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,når lovovertrædelsen er begået af en af dens statsborgere eller en person,som har bopæl på den pågældende medlemsstats område eller for at skaf-fe en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, vind-ing.2.2.4. InformationsudvekslingDirektivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til indenen vis tidsfrist at efterkomme anmodninger om bistand fra de opera-tionelle kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for at45

etablere procedurer, som gør det muligt at besvare hasteanmodninger in-den 8 timer. Formålet hermed er at sikre, at kontaktpunkterne inden ennærmere fastsat frist oplyser, om de kan finde en løsning på anmodnin-gen, og hvornår det kontaktpunkt, der fremsætter anmodningen, kan for-vente, at dette sker.2.2.5. Overvågning og statistikDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet afforslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerJustitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnligspørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. Pågrundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarksdeltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalderomfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde ellerfængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bødeeller fængsel indtil 6 måneder.Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved etinformationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,46

der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kananvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådannefunktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-styr, f.eks. fjernsyn.Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andensoplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysningerom en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematiskeller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, omovertrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-rakter.For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådandatabehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri medfængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført afflere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger ellerbortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundetskyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivnebestemmelser, (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),kan straffen stige til fængsel i 6 år.Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helteller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffenkan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligtskærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorved47

det blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-komme ved e-mail bomber (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-belastning eller nedbrud.3.2. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.3.3. Bestemmelser om straffastsættelseEfter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn tillovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begåetaf flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led iomfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-pende omstændighed.3.4. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.5. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes veddanske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelov-ens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.3.6. InformationsudvekslingDanmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet tilbekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret hardøgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhvertid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffeoperative foranstaltninger.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention omIT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-dets konvention.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, atdansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der erindeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvertfald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunnenødvendiggøre visse lovændringer.

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitetog navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sigpå forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil medføre en yder-ligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes materielle strafferet ogretsplejeregler på området.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 8: EU-USA-aftalen om databeskyttelseNyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge dokumentervedrørende udkast til et forhandlingsmandat med henblik på, at Kommis-sionen bemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USAom rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggel-se, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, in-den for det politimæssige og retlige samarbejde. Det nærmere indhold afdokumenterne kendes endnu ikke, men det forventes, at Kommissionenvil præsentere et forslag til nogle overordnede principper, som vil skulleiagttages i forbindelse med indgåelse af konkrete aftaler om udvekslingaf personoplysninger mellem EU og USA. Sagen rejser ikke spørgsmål iforhold til nærhedsprincippet og har på det foreliggende grundlag ikkelovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke atforeligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ning til sagen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stillingtil dokumenterne. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præ-sentationen til efterretning.1.Baggrund

Det blev i 2006 besluttet at nedsætte en ”High Level Contact Group ondata protection and data sharing” (HLCG) – bestående af repræsentanterfra EU (Kommissionen og Rådet) og USA (US Department of Justice,Department of Homeland Security og Departement of State) – med hen-blik på bl.a. at identificere en række fælles grundlæggende databeskyttel-sesretlige principper, der vil kunne inddrages i forbindelse med fremtidi-ge forhandlinger mellem EU og USA vedrørende udveksling af oplys-ninger i forbindelse med ”law enforcement”.HLCG udarbejdede på denne baggrund 12 principper, som vil kunneinddrages i forbindelse med udarbejdelsen af såvel en generel aftale ved-rørende persondatabeskyttelse, som specifikke retsakter i relation til per-sondatabeskyttelse. Som eksempler på specifikke retsakter, hvor de 12principper kunne have været anvendt, kan nævnes PNR-aftalen (om ud-veksling af flypassagerlister) og SWIFT-aftalen (om udveksling af konto-og betalingsoplysninger).På baggrund af arbejdet i HLCG har Kommissionen foreslået, at der ud-arbejdes et forhandlingsmandat, som skal give Kommissionen mulighed52

for – på nogle nærmere angivne betingelser – at forhandle en generel da-tabeskyttelsesaftale med USA. Aftalen vil skulle indeholde en rækkeoverordnede principper, som konkrete aftaler mellem EU og USA frem-over vil kunne bygge på.Den nærmere udformning af forhandlingsmandatet og forhandlingsdirek-tiverne har været drøftet på arbejdsgruppemøder i løbet af 2010. Navnligspørgsmålene om aftalens anvendelsesområde, herunder forholdet til al-lerede indgåede bilaterale aftaler med USA, samt de registreredes rettig-heder har givet anledning til drøftelser.2.Indhold

Det nærmere indhold af dokumenterne kendes endnu ikke, men det for-ventes, at dokumenterne vil indeholde følgende elementer:-Udkast til forhandlingsmandat med henblik på, at Kommissionenbemyndiges til at forhandle en generel aftale mellem EU og USAom rammerne for udveksling af personoplysninger som led i fo-rebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herun-der terrorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde.Det nævnte udkast til forhandlingsmandat vil indeholde forslag tilnogle overordnede principper som vil kunne iagttages i forbindel-se med indgåelse af konkrete aftaler om udveksling af personop-lysninger mellem EU og USA.

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegørenærmere for gældende ret.Det bemærkes, at hvis forslaget og udkastet til forhandlingsmandaterfremsættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de i givet fald væreomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorerNyt notat.KOM (2010) 0473ResuméKommissionen har den 20. september 2010 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug afsprængstofprækursorer. Formålet med forslaget er at begrænse ikke-erhvervsdrivende personers adgang til visse kemiske stoffer og blandin-ger af disse stoffer i nærmere angivne koncentrationer, med henblik på atnedbringe risikoen for at disse stoffer mv. misbruges til at fremstillehjemmelavede sprængstoffer. Ved forslaget fastsættes et forbud modoverdragelse og overladelse af stofferne til den brede offentlighed samtikke-erhvervsmæssig besiddelse og brug af stofferne med mindre de på-gældende personer har en licens. Forslaget indeholder i den forbindelsenærmere regler om licensordningen samt regler om indberetningspligtvedrørende mistænkelige transaktioner og regler om registrering af trans-aktioner og om mærkning af emballage. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget forventes at have lovgivnings-mæssige konsekvenser. Forslaget forventes derimod ikke at have konse-kvenser af betydning for statsfinanserne. Der ses ikke at foreligge offent-lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-get. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget. Deter forventningen, at forslaget alene vil blive præsenteret på rådsmødetden 8.-9. november 2010.1.Baggrund

Rådet vedtog den 18. april 2008 ”EU-handlingsplanen om øget sikkerhedmed eksplosivstoffer”. Handlingsplanen indeholder blandt andet en op-fordring til Kommissionen om at nedsætte et stående udvalg til overve-jelse af foranstaltninger og udarbejdelse af henstillinger vedrørende reg-ler for prækursorer til sprængstoffer. Dette rådgivende ad-hoc udvalg be-stående af repræsentanter fra medlemsstaternes myndigheder og repræ-sentanter for den private sektor vedtog i februar 2009 i sin årsrapport fra2008 en række konkrete anbefalinger til fremme af sikkerheden for præ-kursorer. På baggrund af anbefalingerne er der gennemført en konse-kvensanalyse, der sammen med en online-undersøgelse og workshopperfor de relevante aktører samt høring af blandt andet producenter dannergrundlag for det foreliggende forordningsudkast.

2.1. GenereltForslaget til forordning er fremsat efter artikel 114 i TEUF, hvorefter Eu-ropa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedurevedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører detindre markeds oprettelse og funktion.Forordningsforslaget har til formål at harmonisere reglerne for markeds-føring af kemiske stoffer eller blandinger, der kan misbruges til ulovligfremstilling af sprængstoffer, for at begrænse den brede offentligheds(dvs. ikke-erhvervsdrivende personers) adgang til disse stoffer, jf. artikel1.Med forordningsforslaget indføres der som udgangspunkt et forbud modsalg mv. til ikke-erhvervsdrivende personer af visse nærmere opregnedekemiske stoffer og blandinger heraf.Det følger imidlertid samtidig af forordningen, at stofferne fortsat kanerhverves af ikke-erhvervsdrivende personer, hvis de pågældende har enlicens udstedt af en national myndighed. For nogle stoffers vedkommen-de er de pågældende personers adgang i øvrigt alene begrænset, hvis stof-ferne har en vis koncentration.Udover at indføre et forbud mod privatpersoners erhvervelse mv. af vissekemiske stoffer, der kan misbruges til at fremstille sprængstoffer, udengyldig licens, indeholder forordningen også nærmere pligter for er-hvervsdrivende til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørendekemiske stoffer og betydeligt tyveri heraf til de relevante nationale myn-digheder.2.2. Nærmere om elementerne i forslaget2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (forslagets artikel 2-3)

Forslagets artikel 2 afgrænser reglernes anvendelsesområde. Det følgersåledes af stk. 1, at forordningen finder anvendelse på en række nærmerebestemte stoffer oplistet i forordningens bilag og blandinger, der inde-holder sådanne stoffer. Det drejer sig eksempelvis om salpetersyre ogammoniumnitrat i nærmere angivne koncentrationer.Samtidig oplister forslagets artikel 2, stk. 2, stoffer og genstande, somregelsættet ikke finder anvendelse på. Det drejer sig bl.a. om artikler de-fineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning nr.1907/2006/EF om registrering, vurdering og godkendelse af samt be-grænsninger for kemikalier (REACH), der vedrører genstande, der underfremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højeregrad end den kemiske sammensætning er bestemmende for genstandensfunktion.Endvidere omfatter forordningen ikke pyrotekniske artikler, som define-ret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/23/EF om markedsfø-ring af pyrotekniske artikler, og pyrotekniske artikler, der er beregnet tilikke-kommerciel anvendelse i henhold til national lovgivning inden forde væbnede styrker, politiet eller brandvæsenet, samt pyrotekniske artik-ler beregnet til brug i luftfartsindustrien og knaldhætter til legetøj. For-ordningen omfatter endvidere ikke udstyr, der er omfattet af Rådets di-rektiv 96/98/EF om udstyr på skibe.Forordningen omfatter desuden ikke stoffer opført i bilagene og blandin-ger, der indeholder sådanne stoffer, som anvendes af de væbnede styrkereller de retshåndhævende myndigheder.Forslagets artikel 3 indeholder en definition af en række af de centralebegreber, der anvendes i forordningen.2.2.2. Import, tilrådighedsstillelse, besiddelse og brug samt licenser (for-slagets artikel 4 og 5)Artikel 4, stk. 1, indebærer, at de stoffer og blandinger af stofferne, derfremgår af forordningens bilag 1, ikke må stilles til rådighed for, besid-des eller bruges af personer, der ikke er erhvervsdrivende (dvs. den bredeoffentlighed), medmindre stoffets koncentration er lavere end eller svarertil de grænser, der er fastsat i bilaget.Det følger imidlertid af artikel 4, stk. 2, at stofferne, der er opført i bilag1, kan stilles til rådighed for sådanne personer, hvis de pågældende har

en licens udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat til erhver-velsen af det ønskede stof eller til en blanding, der indeholder stoffet.Ligeledes kan sådanne ikke-erhvervsdrivende personer importere stoffer,der er omfattet af bilag 1, til EU’s område, under forudsætning af at derforevises en licens ved indgangstoldstedet, jf. artikel 4, stk. 3.Forbuddet i stk. 1, gælder i øvrigt – for så vidt angår ammoniumnitrat ogblandinger, der indeholder ammoniumnitrat i højere koncentrationer endbestemt i bilag 1 – ikke for personer, der driver landbrug, når de pågæl-dende får stoffet stillet til rådighed eller besidder det til brug for kunst-gødning i landbrugsaktiviteter, jf. artikel 4, stk. 4.Artikel 4, stk. 5 og 6, opstiller forpligtelser for de økonomiske aktører,der stiller et stof eller en blanding omfattet af bilag 1 til rådighed for ik-ke-erhvervsdrivende personer (den brede offentlighed). En økonomiskaktør har således pligt til at kontrollere licenser efter artikel 4, stk. 2, ogtil at registrere den enkelte transaktion. Økonomiske aktører, der har tilhensigt at stille stoffer omfattet af bilag 1 til rådighed for sådanne ikke-erhvervsdrivende personer, har endvidere pligt til på emballagen tydeligtat angive, at køb, besiddelse og brug af stoffet kræver licens.Forslagets artikel 5, stk. 1-5, pålægger hver medlemsstat at fastsætte reg-ler om udstedelse af licenser. Den kompetente myndighed, der udstederlicensen, skal navnlig tage hensyn til, om stoffet er beregnet til lovligbrug. I den forbindelse bestemmes det, at licensen skal afvises, hvis derer rimelig grund til at tvivle på, at den påtænkte brug af stoffet er lovlig.Der er endvidere fastsat nærmere regler om gyldighedstid, tilbagekaldel-se, gebyrbetaling og klageadgang.Licenser udstedt af en medlemsstats kompetente myndigheder har gyl-dighed i alle medlemsstater. For at fremme den gensidige anerkendelse aflicenser kan Kommissionen efter høring af det stående udvalg vedrøren-de prækursorer udarbejde tekniske retningslinjer for licenser, jf. artikel 5,stk. 6.2.2.3. Indberetningspligt (forslagets artikel 6)Artikel 6, stk. 1-5, indeholder en forpligtelse for de økonomiske aktører imedlemsstaterne til at indberette mistænkelige transaktioner vedrørendede stoffer, der er opført i bilagene og blandinger heraf samt af betydeligttyveri af de pågældende stoffer mv. til et nationalt kontaktpunkt oprettetaf hver enkelt medlemsstat. Ved indberetning af mistænkelige transakti-58

oner skal kundens identitet om muligt indberettes. Samtidig er de øko-nomiske aktører forpligtet til at indberette andre mistænkelige transaktio-ner vedrørende stoffer, der ikke er registrerede.Med henblik på at fremme samarbejdet mellem de økonomiske aktørerog de nationale myndigheder, skal Kommissionen ifølge artikel 6, stk. 6-7, udarbejde en vejledning til brug for forsyningskæden i den kemiskeindustri, der bl.a. nærmere skal præcisere, hvordan mistænkelige transak-tioner skal identificeres og indberettes samt indeholde en løbende ajour-ført liste over ikke-registrerede stoffer. De kompetente myndigheder imedlemsstaterne drager omsorg for, at vejledningen og listen over ikke-registrerede stoffer regelmæssigt offentliggøres på passende vis.2.2.4. Databeskyttelse, sanktioner og delegerede retsakter (forslagets ar-tikel 7-13)Forslagets artikel 7 pålægger medlemsstaterne at sikre, at behandling afpersonoplysninger, navnlig i forbindelse med udstedelse af licenser ogved indberetning af mistænkelige transaktioner, sker i overensstemmelsemed direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelsemed behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (persondatadirektivet).Artikel 8 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte bestemmelser omsanktioner for overtrædelse af forordningen og træffe alle nødvendigeforanstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal væreeffektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækken-de virkning.Artikel 9, 10, 11 og 12 indeholder hjemmel til, at Kommissionen ved de-legerede retsakter kan vedtage ændringer af bilagene til forordningen, derindeholder listen over kemiske stoffer. Bestemmelserne regulerer samti-dig den nærmere procedure for vedtagelse af sådanne delegerede retsak-ter.Artikel 13 indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan vedtage delege-rede retsakter i hasteprocedure samt den nærmere procedure herfor.2.2.5. Almindelige og afsluttende bestemmelser (forslagets artikel 14-17)Idet ammoniumnitrat er omfattet af listen over kemiske stoffer i forord-ningens bilag 1, lægges der med forslaget til artikel 14 op til, at dele af

bilag XVII til forordning nr. 1907/2006/EF (REACH) vedrørende am-moniumnitrat udgår.Artikel 15, 16 og 17 er bestemmelser om ikrafttrædelse, revision og enovergangsperiode. Der foreslås en overgangsperiode på 36 måneder forikke-erhvervsdrivende personers besiddelse af de stoffer mv., der er om-fattet af forordningsforslaget. Endvidere lægges der op til, at forordnin-gen skal revideres fem år efter vedtagelsen. Ikrafttrædelsesdatoen fast-sættes til 18 måneder efter vedtagelsen af forslaget.2.2.6. Forslagets bilagBilag 1 indeholder en liste over de stoffer og blandinger heraf, der ikkemå stilles til rådighed for ikke-erhvervsdrivende personer (den brede of-fentlighed), medmindre koncentrationen af det pågældende stof svarer tileller er lavere end en nærmere fastsat grænse. Eksempelvis er ammoni-umnitrat og blandinger, der indeholder mere end 16 masseprocent nitro-gen, omfattet af bilag 1.Bilag 2 indeholder en liste over de stoffer, der – udover stofferne i bilag1 – er omfattet af bestemmelsen i artikel 6 om, at der skal ske indberet-ning af mistænkelige transaktioner eller tyveri.3.Gældende dansk ret

3.1. Bekendtgørelse om udgangsstoffer til eksplosivstofferEfter våbenlovens § 4, stk. 2, nr. 3, kan justitsministeren udstede reglerom forbud mod at indføre, ved overdragelse at erhverve, at besidde, bæreeller anvende, at overdrage eller at overlade andre besiddelsen af stoffer,der kan anvendes til fremstilling af de eksplosivstoffer, der er omfattet afforbuddet i § 1.Med hjemmel heri har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 257 af18. marts 2010 om udgangsstoffer til eksplosivstoffer, der trådte i kraftden 1. maj 2010, og som regulerer indførsel, erhvervelse, besiddelse, an-vendelse og opbevaring af en række nærmere definerede stoffer og blan-dinger af disse stoffer i bestemte koncentrationer.Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, indeholder et forbud mod indførsel, erhver-velse, besiddelse og anvendelse af følgende stoffer og produkter:1) Koncentreret hydrogenperoxid (H2O2) og kemiske produkter, der in-deholder mere end 12 masseprocent hydrogenperoxid.60

2) Koncentreret svovlsyre (H2SO4) og kemiske produkter, der indeholdermere end 50 masseprocent svovlsyre.3) Koncentreret salpetersyre (HNO3) og kemiske produkter, der indehol-der mere end 30 masseprocent salpetersyre.4) Ren nitromethan (CH3NO2) og kemiske produkter, der indeholder me-re end 40 masseprocent nitromethan.5) Salte af chlorat eller perchlorat (ClO3- eller ClO4-) og kemiske pro-dukter med mere end 40 masseprocent chlorat eller perchlorat eller blan-dinger heraf.6) Pulvere med en partikelstørrelse, der er mindre end 200 �m, af metal-lisk aluminium, magnesium, zink, titan, zirkonium, jern (Al, Mg, Zn, Ti,Zr, Fe) og blandinger eller legeringer heraf samt kemiske produkter,hvoraf sådant pulver udgør mere end 70 masseprocent.7) Elementært svovl (S) og kemiske produkter, der indeholder mere end85 masseprocent svovl.8) Elementært phosphor (P) og kemiske produkter, der indeholder mereend 50 masseprocent elementært phosphor.Forbuddet omfatter ikke pyrotekniske artikler, offentlige myndighedershandlinger og de pågældende dispositioner til erhvervsmæssige formål,jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.Ifølge bekendtgørelsens § 2 kan politidirektøren i særlige tilfælde medde-le dispensation fra forbuddet.I praksis behandles ansøgninger om dispensationer i henhold til bekendt-gørelsens § 2 blandt andet efter en vurdering af formålet, herunder hvor-vidt det ønskede stof kan substitueres med et andet stof, der ikke er om-fattet af reglerne, eller om en eventuel lavere koncentration af stoffet kananvendes til det ønskede formål.Det følger af bekendtgørelsens § 3, at stoffer, der er omfattet af bekendt-gørelsen, alene må overdrages eller overlades til offentlige myndigheder,virksomheder, der kan sandsynliggøre, at stoffet skal indgå i virksomhe-dens drift eller produktion, transportvirksomheder, der skal levere til of-fentlige myndigheder og virksomheder, samt personer, der kan fremviseen dispensation.

Bekendtgørelsens § 4, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at stoffer,der er omfattet af reglerne, skal opbevares forsvarligt og i et aflåst lokaleeller skab, der er utilgængeligt for uvedkommende.I medfør af bekendtgørelsens § 5 straffes overtrædelse af § 1, stk. 1, § 3og § 4 med bøde.3.2. Bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indehol-der ammoniumnitratMed hjemmel i § 2, § 4 og § 13, stk. 2, i lov om gødning og jordforbed-ringsmidler m.v. har fødevareministeren udstedt bekendtgørelse nr. 863af 27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning, der indeholderammoniumnitrat. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. september 2008.Det følger af bekendtgørelsens § 1, at gødning, ren eller sammensat, derindeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoni-umnitrat, kun må sælges til:1) virksomheder, der er registrerede efter § 2 i lov om jordbrugets anven-delse af gødning og om plantedække og efter den til enhver tid gældendebekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedæk-ke,2) og til andre virksomheder, der skal indberette, når de sælger eller afgi-ver handelsgødning, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse omjordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og den til enhvertid gældende bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.v.,samt til3) virksomheder m.v. registreret efter bekendtgørelsens § 3, der fastsæt-ter, at virksomheder m.v., der har en årlig omsætning på mere end 20.000kr. hidrørende fra erhvervsmæssigt vedligeholdelse af golfbaner, parker,haver, idrætsanlæg eller lignende, og som er registreret i Det CentraleVirksomhedsregister (CVR), kan registreres i Plantedirektoratet.Den i stk. 1 fastsatte grænse på 16 masseprocent kvælstof hidrørende fraammoniumnitrat gælder også for enkeltkomponenter (granula) i mekani-ske blandinger af gødninger.Salg til andre end de i § 1 nævnte må ikke finde sted, jf. bekendtgørel-sens § 2.

Bekendtgørelsens § 4 indebærer, at ændringer i virksomhedens aktivite-ter, som har betydning for virksomhedens registrering, skal meddelesPlantedirektoratet. Plantedirektoratet kan afmelde en virksomhed, hvisdet konstateres, at virksomheden ikke længere opfylder betingelserne forat være registreret.Plantedirektoratet fører kontrol med, at bestemmelserne i bekendtgørel-sen overholdes, jf. bekendtgørelsens § 5.I medfør af bekendtgørelsens § 6 straffes overtrædelse af § 1, § 2 og § 4med bøde.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserEn forordning er ifølge Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde (TEUF) artikel 288 almengyldigt bindende i alle enkeltheder oggælder umiddelbart i hvert EU-medlemsland.Forslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da detbl.a. vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om sanktioner forovertrædelse af forordningen, jf. forslagets artikel 8, ligesom der forven-tes at skulle fastsættes regler i tilknytning til den foreslåede indberet-ningspligt i forbindelse med mistænkelige transaktioner og tyveri.4.2. Statsfinansielle konsekvenserVurderingen af forslaget er endnu ikke afsluttet, men forslaget forventesikke umiddelbart at have konsekvenser af betydning for statsfinanserne.5.Høring

Forslaget er sendt i høring hos Affald Danmark, Agro Danmark, Akade-miet for de Tekniske Videnskaber, Akzo Nobel, Aldi Holding A/S, Al-tox, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Batteriforeningen, Branchefor-eningen for Forbrugerelektronik, Brancheforeningen for Lim og Fuge-masser, Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artik-ler, Chemtox, Coop Danmark, Danmarks Aktive Forbrugere, DanmarksApotekerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Lak- og Farvein-dustri, Danmarks Motor Union, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Byggeri, Danske Ma-lermestre, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, DanskHandel og Service, Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA),63

Dansk Landbrug, Dansk Supermarked, Dansk Transport og Logistik,Dansk Varefakta Nævn, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, DetNationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, DHI, DI – Organisation forerhvervslivet, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Beredskabs-chefer, Fyrværkeriforeningen, Ingeniørforeningen i Danmark, Kommu-nekemi, Kongelig Dansk Aeroklub, Landbrugsrådet, Legetøjsfabrikan-terne i Danmark, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), Matas A/S, Mo-delflyvning Danmark, PET, Procesindustriens Arbejdsgiverforening,Rigspolitiet, Sun Chemical og Træ – Industri – Byg.Høringsfristen er fastsat til den 25. oktober 2010.6.Nærhedsprincippet

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114.Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med forordnings-forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne hverfor sig.Det anføres i den forbindelse, at der findes regler på EU-niveau og natio-nalt niveau, men at disse regler enten ikke specifikt er fokuseret på sik-kerhedsrisici, eller også er begrænset til at gælde i enkelte lande, menikke hele EU. Dette indebærer, at prækursorer, der er underlagt kontrol ien medlemsstat, let kan købes i en anden, hvilket udover de sikkerheds-mæssige følger kan give anledning til konkurrenceforvridning.Endvidere er det anført, at de seneste forsøg på terrorangreb har vist, atandre medlemsstater, end dem, der traditionelt har været mål for terror,kan blive ramt af angreb, samt at terrorangreb undertiden planlægges i enanden medlemsstat, end der hvor angrebet udføres.På denne baggrund vurderes det, at en indsats på EU-niveau vil være etmere effektivt redskab til at opfylde formålene med forslaget.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.7.Andre landes kendte holdninger

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Eu-ropa-Parlamentet.Forslaget er sendt til Europa-Parlamentet den 20. september 2010. For-slaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 10: International familiemægling i tilfælde af in-ternationale børnebortførelser (seminar afholdt den 14. oktober2010)Nyt notat.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméFormandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den8.-9. november 2010 at orientere om det seminar om international fami-liemægling i tilfælde af internationale børnebortførelser, som formand-skabet afholdt den 14. oktober 2010. Formålet med seminaret var at ind-lede drøftelser om anvendelsen af international familiemægling som enmetode til løsning af internationale børnebortførelser. Med henblik herpåredegjorde en række medlemsstater for deres anvendelse af mægling idisse sager. Formandskabet har tilkendegivet at ville fremlægge et udkasttil rådskonklusioner om international familiemægling i tilfælde af inter-nationale børnebortførelser til drøftelse på et senere rådsmøde. Nærheds-princippet har ikke betydning for formandskabets orientering, der hellerikke i sig selv har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til orienteringen. Fra dansk side forventer man atkunne tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundFormandskabet afholdt den 14. oktober 2010 et seminar om internationalfamiliemægling i tilfælde af internationale børnebortførelser. Baggrun-den for seminaret var, at antallet af internationale ægteskaber og skils-misser er steget i takt med den øgede internationale mobilitet. I disse sa-ger kan børn blive ofre for internationale bortførelser. De eksisterendeEU-instrumenter bidrager til at løse eller mindske de problemer, der op-står i sådanne sager, men der er fortsat behov for at finde metoder, derkan bidrage til bedre løsninger af problemerne.2. IndholdFormålet med seminaret den 14. oktober 2010 var at indlede drøftelserom anvendelsen af international familiemægling som en metode til løs-ning af internationale børnebortførelser. Med henblik herpå redegjordeen række medlemsstater for deres anvendelse af mægling i disse sager ogerfaringerne med dette. Disse redegørelser viste, at der er forskel på,hvordan de enkelte medlemsstater anvender mægling til løsning af disse

sager, og at medlemsstaterne generelt har gode erfaringer med anvendel-sen af mægling.Formandskabet redegjorde for det pilotprojekt om mægling i internatio-nale bortførelsessager, som Belgien har iværksat. Projektet går bl.a. udpå, at centralmyndigheden ved modtagelsen af en ansøgning om tilbage-givelse af et barn udpeger en mægler, der uformelt tager kontakt til par-terne og bl.a. opfordrer dem til at forsøge at løse deres konflikt gennemmægling. Denne uformelle kontakt til parterne foregår sideløbende medindbringelse af sag om tilbagegivelse af barnet for retten. Den uformellekontakt kan munde ud i, at parterne accepterer at deltage i mægling. Ac-cepterer en part ikke at deltage i mægling, afslutter mægleren sagen ogorienterer centralmyndigheden herom. Formålet med denne mægling erbl.a. at søge at finde en varig og acceptabel løsning på parternes tvist.Formandskabet har tilkendegivet at ville fremlægge et udkast tilrådskonklusioner om international familiemægling i tilfælde af internati-onale børnebortførelser til drøftelse på et senere rådsmøde.3. Gældende dansk retI EU-regi er internationale børnebortførelser reguleret i Rådets forord-ning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sa-ger vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning), der bl.a. indeholder reglerom international kompetence i forældremyndighedssager og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser. Forordningenindeholder tillige regler om samarbejde mellem de kompetente myndig-heder i medlemsstaterne via såkaldte centralmyndigheder, ogden pålægger disse centralmyndigheder at medvirke til frivillig tilbagegi-velse af bortførte børn. Forordningen er omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender, og er derfor ikke bindende forog finder ikke anvendelse i Danmark.Forordningen suppleres af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på det civil-og handelsretlige område, som bl.a. indeholder regler om sikring afmæglingens kvalitet, fortrolighed, anvendelsen af mægling ved domsto-lene og eksigibiliteten af aftaler, der er indgået ved mægling. Direktiveter ligeledes omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender, og er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse iDanmark.67

På internationalt plan er Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om decivilretlige virkninger af internationale børnebortførelser (Haagerkonven-tionen af 1980) det vigtigste instrument til behandlingen af internationalesager om børnebortførelse. Denne konvention suppleres af Haagerkon-ventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltnin-ger til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen), derbl.a. indeholder regler om international kompetence i forældremyndig-hedssager og om anerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndigheds-afgørelser. Hertil kommer Europarådets konvention af 20. maj 1980 omanerkendelse og fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser (Europa-rådskonventionen), der indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdel-se af afgørelser om bl.a. forældremyndighed.Disse tre konventioner indeholder tillige regler om samarbejde mellemde kompetente myndigheder i medlemsstaterne via centralmyndigheder.De to haagerkonventioner pålægger disse centralmyndigheder at medvir-ke til frivillig tilbagegivelse af bortførte børn.Danmark har gennemført Haagerkonventionen af 1980 og Europa-rådskonventionen i dansk ret ved lov om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser).Endvidere giver lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen Danmarkmulighed for at gennemføre Haagerbørnebeskyttelseskonventionen idansk ret. Danmark forventes at ratificere konventionen i den nærmestefremtid. Begge love indeholder regler om bl.a. fogedretternes behandlingaf sager, der er omfattet af konventionerne. Disse regler suppleres af reg-lerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse. Herudover finder retspleje-lovens regler om forligsmægling og retsmægling ligeledes anvendelse påbørnebortførelsessager, der er omfattet af konventionerne.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserFormandskabets orientering har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for formandskabets orientering.68

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til formandskabets orientering.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side forventer man at kunne tage formandskabets orienteringtil efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg.