Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 469
Offentligt
16. maj 2011
Inspektion af Arresthuset i Køgeden 27. april 2010ENDELIGJ.nr. 2010-0991-6282/PH
1/82
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning................................................................................................................ 3Bygningsmæssige forhold mv. ................................................................................ 42.1.2.2.2.3.2.4.2.4.1.2.4.2.2.5.2.6.2.7.2.8.Ændringer siden sidst ................................................................................ 5Projekter og planer ..................................................................................... 5Den generelle vedligeholdelsesstandard ................................................... 6Cellerne .................................................................................................... 10Almindelige celler ..................................................................................... 10Sikrings- og observationsceller ................................................................ 11Værksteder og undervisningslokaler ........................................................ 12Fritidslokaler ............................................................................................. 12Besøgslokaler........................................................................................... 15Gårdtursarealer ........................................................................................ 16
3.
Beskæftigelse mv. ................................................................................................. 173.1.3.1.1.3.1.2.3.1.3.3.1.4.3.2.3.3.Arbejde ..................................................................................................... 19Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Køge ....................................... 19Kompensation for manglende arbejde mv. .............................................. 22Arbejdsfællesskab i cellerne .................................................................... 22Vederlag for beskæftigelse ...................................................................... 23Undervisning mv. ..................................................................................... 24Fritid ......................................................................................................... 29
4.
Andre forhold......................................................................................................... 344.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.5.1.4.5.2.4.6.4.7.4.8.4.9.4.10.Talsmandsordning .................................................................................... 34Avishold ................................................................................................... 36Forplejning mv. ......................................................................................... 36Belægning ................................................................................................ 38Telefonering ............................................................................................. 39Reglerne om telefonering ......................................................................... 39Telefonordningen i Arresthuset i Køge .................................................... 41Tv-ordning ................................................................................................ 42Ventetid ved cellekald .............................................................................. 43Sagsbehandling ....................................................................................... 45Vask af indsattes private tøj ..................................................................... 46Informationsmateriale ............................................................................... 46
2/82
5.
Rapportgennemgang ............................................................................................ 475.1.5.1.1.5.1.2.5.1.3.5.1.4.5.1.5.5.1.6.5.1.7.5.1.8.5.1.9.Sikringscelleanbringelse .......................................................................... 48Indledning ................................................................................................. 48Retsgrundlag ............................................................................................ 49Betingelser ............................................................................................... 49Begrundelse mv. ...................................................................................... 49Magtanvendelse mv. ................................................................................ 51Kompetence mv. ...................................................................................... 51Undersøgelse for genstande mv. ............................................................. 54Fiksering ................................................................................................... 55Lægetilkald og lægetilsyn ......................................................................... 57
5.1.10. Fast vagt................................................................................................... 635.1.11. Tilsyn ved personalet ............................................................................... 645.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ........................................ 665.1.13. Klagevejledning ........................................................................................ 685.2.5.2.1.5.2.2.5.2.3.5.2.4.5.2.5.5.2.6.5.2.7.5.2.8.5.2.9.Anbringelse i observationscelle................................................................ 69Indledning ................................................................................................. 69Retsgrundlag ............................................................................................ 69Betingelser ............................................................................................... 69Begrundelse ............................................................................................. 70Magtanvendelse ....................................................................................... 72Kompetence mv. ...................................................................................... 72Undersøgelse af den indsattes person .................................................... 74Lægetilkald og lægetilsyn ......................................................................... 77Tilsyn ved personalet ............................................................................... 79
5.2.10. Ophør og varighed ................................................................................... 805.2.11. Klagevejledning ........................................................................................ 81Opfølgning................................................................................................................ 82
Underretning ................................................................................................................. 82
3/82
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 7. decem-ber 1999 inspektion af Arresthuset i Køge. Den 28. april 2000 afgav jeg en (endelig)rapport om denne inspektion. Inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 15.februar og 9. juli 2001.
Den 27. april 2010 foretog jeg og to af embedets øvrige medarbejdere en fornyet in-spektion af Arresthuset i Køge.
Jeg bad i forbindelse med varslingen af denne inspektion arresthuset om at oplyse omeventuelle ændringer i de bygningsmæssige forhold og andre forhold siden inspektio-nen i 1999 og/eller eventuelle projekter eller planer om det. Jeg bad endvidere arrest-huset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventarets stand,var. Jeg bad også om at få tilsendt nyt informationsmateriale siden inspektionen i1999 – herunder nye kort og skitser over bygningerne og eventuelle interne regelsam-linger mv. Med brev af 19. april 2010 modtog jeg materialet fra arresthuset, herunderarresthusets husorden af 5. marts 2010.
Til stede under inspektionen den 27. april 2010 var blandt andre arrestinspektøren,vicearrestinspektøren og arrestforvareren.
Inspektionen tog udgangspunkt i rapporten af 28. april 2000 og opfølgningerne herpå.Under inspektionen spurgte jeg med udgangspunkt i en tjekliste til forskellige forholdder normalt ønskes besigtiget og drøftet i forbindelse med inspektion af arresthuse.Det er dog kun nogle af disse spørgsmål der er medtaget i rapporten.
Arresthusets indsatte var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog med muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig. Jeg havde samta-le med 4 indsatte hvoraf 3 efterfølgende fik et brev som opfølgning på samtalen. Densidste indsatte fik efter aftale ikke en skriftlig opfølgning.
Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen. Under denne samtale afleve-rede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af rapporter om anbringelse i sikrings-
4/82
celle og observationscelle inden for en nærmere angiven periode, dog maks. 10 sagerinden for hver kategori. Materialet blev udleveret senere under inspektionen. Sagernegennemgås under pkt. 5.
Før en rundgang i arresthuset havde jeg en samtale med arresthusets talsmænd, derefter inspektionen fik enslydende breve af 11. maj 2010 med opfølgning på despørgsmål de rejste under samtalen. Nogle af forholdene er omtalt i rapporten om in-spektionen, mens resten blev afsluttet i brevet til dem. Arresthuset og arrestinspektø-ren modtog kopi af brevet med anmodning om tilbagemelding på nogle af forholdene.Denne tilbagemelding har jeg modtaget i form at et brev af 20. juli 2010 hvormed ar-resthuset sendte mig en kopi af et referat af et møde med talsmændene den 7. juli2010.
Ved inspektionens afslutning havde jeg et afsluttende møde med ledelsen om bl.a. degenerelle forhold der var blevet bragt frem under samtalen med talsmændene.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Køge, Arrestin-spektøren for Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm og Direktoratet for Kriminalfor-sorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligerebemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg harmodtaget enkelte bemærkninger i brev af 3. maj 2011 fra arresthuset som arrestin-spektøren har henholdt sig til i e-mail af 5. maj 2011. Arrestinspektøren har desuden ie-mailen henholdt sig til en enkelt anden bemærkning som regionsværkmesteren erkommet med. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra direktoratet. Arresthusets ogregionsværkmesterens bemærkninger er indarbejdet i denne rapport.
Bygningsmæssige forhold mv.
Arresthuset i Køge ligger i selve Køge by. Bygningen er opført i 1977 og omfatterstueplan, 1. og 2. sal. Om den nærmere indretning af arresthuset henvises til inspekti-onsrapporten af 28. april 2000.
Kapaciteten er fortsat 48 indsatte, men arresthuset har 49 celler der nu alle er enkelt-celler. Der er 23 celler på både 1. og 2. sal og 3 celler i stueetagen. Som nævnt i rap-porten fra sidste inspektion måler cellerne ca. 2,2 gange 4,4 meter.
Under inspektionen den 27. april 2010 så jeg det meste af arresthuset.
De bygningsmæssige rammer i arresthuset er generelt gode.
5/82
De to tidligere tremandsceller er (som det også fremgår af pkt. 2.) nedlagt og ombyg-get til enkeltceller.
I 2007 blev der (efter klage over rumtemperaturen og manglende ventilation af luften icellerne i Arresthuset i Køge) monteret solfilm på cellevinduerne og alu-lameller i helebygningens længde på de to øverste etager. Disse lameller dækker for direkte sollys-indfald på alle vinduerne. Under inspektionen blev det oplyst at der dog fortsat kan bli-ve meget varmt i cellerne om sommeren – specielt på den øverste etage – og at alleindsatte derfor tilbydes en ventilator. Filmen på ruderne gør at man ikke kan se ind ad,men kun ud ad vinduet. Lysindfaldet er kun blevet begrænset lidt med denne film.
Siden sidste inspektion er der desuden etableret en dør mellem de to besøgslokalerder ligger nærmest arrestforvarerens kontor, så disse rum kan benyttes samtidig tilbesøg hvor der er børn til stede. Ved besøg hvor der ikke er børn til stede, er dørenmellem de to besøgslokaler låst.
Et af arbejdslokalerne er ændret til undervisningslokale der bruges til forbehandling(projekt Grib Chancen). Det er også beregnet til undervisning i forbindelse med kogni-tive behandlingsprogrammer, som arresthuset dog ikke kunne tilbyde på inspektions-tidspunktet.
Et andet lokale i stueetagen er nu indrettet til spinning.
Der er desuden bygget et nyt kontor til personalet i gangarealet på 1. sal, og to mindrepersonalekontorer samme sted er slået sammen til ét lokale.
Arresthuset har planer om at indrette kondirum enten i biblioteket/skolestuen på 1. saleller i det nuværende værkmesterkontor. Det skyldes støjgener fra kondiredskaberne idet store gang- og opholdsareal på 1. sal. For at gennemføre denne ændring skalværkmesterkontoret flyttes til arbejdsrummet ved siden af lageret i stueetagen så detnuværende værkmesterkontor kan indrettes til enten bibliotek og undervisningslokaleeller kondirum. I arresthusets brev af 19. april 2010 er det oplyst at ændringen ikke vilforringe biblioteks- og skolestueforholdene og heller ikke kontorforholdene for værk-mestrene, og at den samtidig ville gøre det muligt at tilbyde de indsatte, herunder iso-lerede indsatte, flere træningstimer. Desuden vil værkmestrenes mulighed for opsynmed de indsatte i værkstedsområdet blive styrket.
6/82
Det er i brevet desuden oplyst at planen havde været forelagt for Direktoratet for Kri-minalforsorgen, der indtil videre ikke havde bevilget de nødvendige midler til at reali-sere planen. Arresthuset har dog stadig som mål at gennemføre planen der vil givemulighed for træning også i dagtimerne og afhjælpe problemet med støj fra maskiner-ne og dermed et arbejdsmiljøproblem.
På mødet med talsmændene den 7. juli 2010 har arresthuset orienteret dem nærmereom planerne. Det fremgår af referatet fra dette møde at arresthuset på det tidspunkthavde arbejdet med denne model i ca. 1½ år og har et tilbud på udførelsen af arbejdetliggende, men mangler ca. 100.000 kr. for at kunne realisere ønsket. Der er samtidignærmere oplysninger om hvad der skal laves for at gennemføre planen, og det er ikkeet arbejde som de indsatte vil kunne inddrages i.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der siden inspektionen er sket mere vedrø-rende dette forhold. Det bemærkes at jeg er opmærksom på det udgiftsstop som di-rektoratet meldte ud i juni 2010, og som varede året ud.
På grund af problemer med grundvand når det regner, arbejder arresthuset også medet projekt om renovering af gårdtursarealet. Dette projekt er ret omfattende da grun-den er gammel havbund og grundvandstanden relativ høj. For at gennemføre projek-tet er det derfor nødvendigt at etablere dræn, underjordisk opsamlingsbeholder og etpumpesystem der kan aflede drænvandet. Det blev oplyst at den tekniske chef i Stats-fængslet i Nyborg skulle kigge på problemet.
Jeg beder arresthuset om at oplyse resultatet af den tekniske chefs undersøgelse, oghvad der siden mere måtte være sket vedrørende dette forhold.
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Arresthusene skal selv afholde udgifterne til både indvendig og udvendig vedligehol-delse samt inventaranskaffelser, jf. også arresthusets resultatkontrakt med direktora-tet. Arresthusene kan dog søge direktoratet om en særbevilling til (hjælp til) vedlige-holdelse og udskiftning.
Som svar på mit spørgsmål forud for inspektionen om den generelle vedligeholdelses-standard har arrestforvareren i brevet af 19. april 2010 oplyst at:-
antenne- og elinstallationer er nedslidte
7/82
-
faldstammerne er underdimensionerede, og at særligt grenrør til cellerne oftestopper til; grenrørene bør derfor udskiftes, og dimensionen øges
---
inventaret i cellerne er slidt
ventilationsanlægget er nedslidt og delvist defekt, og
de indsattes tekøkken er nedslidt.
Under min samtale med talsmændene klagede de over den generelle vedligeholdel-sesstand, men oplyste samtidig at der inden for den seneste måned var blevet maletog skiftet stikkontakter nogle steder i arresthuset. Under min efterfølgende rundgang iarresthuset så jeg at der var malet og skiftet stikkontakter i (bl.a.) værkstedsområdet.Loftet i de indsattes baderum var også malet lige inden inspektionen.
Blandt det materiale som jeg modtog fra arresthuset før inspektionen, er en rapportom et bygningssyn der fandt sted den 4. februar 2010. Det fremgår heraf at udvendigvedligeholdelse skal prioriteres højest. Det fremgår også at der snarest muligt burdeforetages reparation af betondragerne over vinduerne. Grenrør fra faldstammer tilhåndvask i cellerne og antennestik i cellerne er begge nævnt med prioritet 2.
Med hensyn til faldstammer og grenrør oplyste ledelsen under inspektionen at hoved-faldstammen var blevet industrispulet, og at den trods sin alder er ok, men at grenrø-rene ikke kan spules. En af arresthusets fængselsbetjente der er uddannet blikkensla-ger, havde regnet på hvad det vil koste at udskifte grenrørene, men arresthuset havdeendnu ikke søgt Direktoratet for Kriminalforsorgen om bevilling til en sådan udbedring.
Under min samtale med talsmændene nævnte de også at kloaksystemet er dårligt, ogat vaskene på de indsattes celler som følge heraf ofte stopper. Under min efterfølgen-de rundgang så jeg to celler hvor gulvet under vasken var ødelagt, jf. også pkt. 2.4.1.Den indsatte på den ene af disse celler oplyste at vandet var kommet op i vasken pågrund af tilstopning af vasken i cellen ved siden af (og at det havde lugtet forfærdeligt).På inspektionstidspunktet var arresthuset i færd med at reparere linoleum dér hvor derhavde været vandskade.
Talsmændene klagede også over at antennestik hænger ud af væggen flere steder.
Arresthuset oplyste hertil at de indsatte har ødelagt flere antennestik, og at der er taleom stik der er gået ud af produktion og derfor ikke blot kan skiftes med nye tilsvarende
8/82
stik. Udskiftning af (antenne)stik er i øvrigt et arbejde som arresthuset selv kan udførehvis der er penge til det. En af de indsatte som jeg havde samtale med, klagede ogsåover antennestikket, og arresthuset gennemgik efter inspektionen forbindelsen i dåseog stik og spændte samlingerne.
Med hensyn til vedligeholdelse af celler oplyste arresthuset under inspektionen at højbelægning i arresthuset gør det vanskeligt at vedligeholde cellerne. Det blev oplyst atder jævnligt er overbelægning, hvilket senest havde været tilfældet ca. 3 uger tidligere.Arrestinspektøren oplyste i den forbindelse at det virker som om der ikke er tale omsæsonudsving, men om en mere permanent situation der på det tidspunkt havde varetomkring � år. Som nævnt i pkt. 4.4 var der 49 indsatte i arresthuset den 19. april2010, og under inspektionen blev det oplyst at der var fuld belægning denne dag.
Det blev endvidere oplyst at cellerne ikke længere istandsættes hvert 8. år som detblev oplyst ved min sidste inspektion af arresthuset, men efter behov. På inspektions-tidspunktet var arresthuset som allerede nævnt i færd med at reparere linoleum enkel-te steder i arresthuset på grund af en vandskade. Møblementet i de (få) celler jeg så,var generelt ramponeret. Det blev oplyst at de besigtigede celler var repræsentativefor den vedligeholdelsesmæssige stand af cellerne.
Endvidere blev det oplyst at de store, højtsiddende vinduer der vender mod øst (mod-sat cellerne), er utætte. Det trækker om vinteren, og der bliver meget varmt om som-meren. Det er muligt at åbne vinduerne, men kun udefra. Det vil koste ca. 250.000 kr.at få sat nye vinduer i der kan åbnes elektrisk. Det vil ikke være nødvendigt at allevinduer kan åbnes.
Talsmændene klagede også over at et af toiletterne på 1. sal endnu ikke var skiftetselv om det havde været itu i mere end 14 dage. Ved min rundgang så jeg at der varet skilt på døren der oplyste om at toilettet var itu og derfor var aflåst.
I mit opfølgende brev til talsmændene orienterede jeg dem bl.a. om det som arresthu-set havde anført i brevet af 19. april 2010 om faldstammerne og grenrørene samt an-tenne- og elinstallationerne.
Til brug for udarbejdelsen af rapporten om inspektionen bad jeg i forbindelse meddenne skriftlige opfølgning til talsmændene arresthuset om at oplyse den pris som ar-resthuset har beregnet at det vil koste at udbedre problemet med grenrørene. Jeg badogså om oplysning om arresthusets planer om at søge direktoratet om bevilling til ud-førelsen af dette arbejde.
9/82
Jeg bad endvidere arresthuset om at oplyse hvad det vil koste at udskifte de resteren-de nedslidte eller ødelagte stikkontakter og antennestik.
Endelig bad jeg arresthuset om at oplyse om det toilet der var itu, nu var skiftet, ellerhvornår det ville ske.
Det fremgår af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 at spørgsmåleneom den bygningsmæssige vedligeholdelsestand ville blive medtaget på det næstetalsmandsmøde.
Jeg beder om at få en kopi af referatet af dette møde og oplysning om hvad der sidenhen måtte være sket vedrørende de nævnte forhold. Jeg er, som det fremgår, bekendtmed det udgiftsstop der har været.
De (få) celler som jeg så, var som nævnt i en dårlig vedligeholdelsesmæssig stand.Det gjaldt især gulvene.
Jeg har noteret mig det oplyste under inspektionen om at det er vanskeligt at vedlige-holde cellerne når belægningen i arresthuset er høj – som den havde været gennemen lang periode. Jeg går ud fra at arresthuset (desuagtet) løbende vurderer cellernesog celleinventarets stand og istandsætter celler samt istandsætter eller udskifter celle-inventar i det omfang arresthusets økonomi tillader det.
Jeg har noteret mig at arresthuset på inspektionstidspunktet var i færd med at skiftelinoleum, og jeg beder om at få oplyst hvor langt dette arbejde er kommet. Jeg beder iden forbindelse om at få oplyst om gulvet i de to celler som jeg så (celle nr. 203 og105), er repareret siden inspektionen, eller om der er aktuelle planer om det.
Desuden beder jeg arresthuset om at oplyse om der er aktuelle planer om (i øvrigt) atrenovere celler og at renovere eller udskifte celleinventar, og hvad disse planer i givetfald mere præcist omfatter.
Jeg er bekendt med at arresthusene ikke har pligt til at udarbejde vedligeholdelses-planer, men at direktoratet har opfordret arresthusene til at gøre det. Hvis arresthusethar udarbejdet en sådan plan, beder jeg om en kopi heraf. Hvis det ikke er tilfældet,beder jeg arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet at udfærdige en så-dan plan.
10/82
Med hensyn til ønsket om at erstatte nogle af de store vinduer mod øst med vinduerder kan åbnes indefra elektronisk, henviser jeg arresthuset til at søge direktoratet omen særbevilling. Det bemærkes at jeg støtter arresthusets ønske.
Jeg beder samtidig om at få oplyst om der er planer om at tætne (de øvrige) vinduerdette sted.
Der var generelt set rent og ryddeligt i fællesarealerne i arresthuset på inspektions-tidspunktet.
Cellerne
Almindelige celler
Jeg så en af cellerne i stueetagen (celle nr. 105) og to celler på 1. etage (celle nr. 203og celle nr. 220).
Cellerne er udstyret med seng, væghængt skrivebord, stol og hylde. Desuden er derklædeskab, tv, håndvask med koldt og varmt vand og et spejl samt lampe i loftet.
Det var i celle nr. 105 og 203 at gulvene (linoleummet) omkring vasken var ødelagt.Ved besigtigelsen af celle nr. 203 blev det oplyst at gulvet var ødelagt på grund af envandskade der skyldtes at grenrørene mellem faldstammerne var blevet tilstoppethvilket som nævnt jævnligt sker, jf. pkt. 2.3.
Celle nr. 105 er en af to tidligere særligt sikrede celler, også kaldet superceller. Disseceller har derfor – foruden panserglasruder – tremmer for vinduerne og et fastmonte-ret skab. Bortset herfra er de identiske med de øvrige celler i arresthuset. Cellernevender ud mod gårdtursarealet, men på grund af den film der er sat på ruderne, er detikke muligt at kigge ind ad, men kun ud ad vinduerne. Celle nr. 105 var ubeboet på in-spektionstidspunktet. Skabet manglede låger, og cellen var også i øvrigt i en dårligstand. Der var et stort hul i gulvet og i lågen til vinduet. Cellen var desuden beskidt. Ihjørnet var der et stort spindelvæv.
Om grenrørene og udskiftning af linoleum samt vedligeholdelse i øvrigt henviser jeg tilpkt. 2.3.
En af de indsatte som jeg havde samtale med under inspektionen, klagede bl.a. overdårlig belysning i cellerne. Af arresthusets svar til den indsatte som jeg modtog kopi
11/82
af, fremgår det at arresthuset havde besluttet at indkøbe en egnet bord- eller arkitekt-lampe til alle celler.
Sikrings- og observationsceller
Arresthuset har en sikringscelle og en observationscelle, der begge ligger i stueeta-gen.2
Sikringscellen er som nævnt i rapporten fra sidste inspektion cirka 15 m og er møble-ret med en fastboltet seng midt i cellen hvor bælte, fod- og håndremme lå fremme.
Der er en tilkaldeknap på sengens yderkant. Kaldet (der ikke virkede ved inspektioneni 1999) blev afprøvet, og det virkede.
Der er et forrum til sikringscellen hvorfra det er muligt (konstant) at overvåge den ind-satte gennem et vindue. Der står en lænestol foran vinduet.
Sikringscellen giver mig (som også nævnt under inspektionen) ikke anledning til be-mærkninger.
Observationscellen fremstod nedslidt; bl.a. var der brændemærker på væggen. Inder-siden af døren er monteret med en plade af stål hvori der var store mærker efter sparkeller lignende.
Der er indvendige hængsler på vinduer og døre, men de er afrundede så de ikke ud-gør en sikkerhedsmæssig risiko (derved at det er muligt at fæstne noget omkringhængslerne i forsøg på at hænge sig).
På væggen hang der en rund lampe der derimod muligvis kunne udgøre en sådansikkerhedsmæssig risiko. Ved besigtigelsen nævnte arrestforvareren at arresthusetønskede at udskifte belysningen (der var skarp). Under henvisning til den sikkerheds-mæssige risiko anbefalede jeg at lampen blev udskiftet med en anden type.
Af samme grund anbefalede jeg også at revner mellem væggen og vinduesrammenblev lukket/fuget.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om lampen er skiftet, og om hullet mellem væg-gen og vinduesrammen er lukket.
12/82
Kaldet i cellen virkede ikke ved afprøvning.
Det er beklageligt. Jeg går ud fra at kaldet blev repareret straks efter inspektionen,men for en ordens skyld beder jeg om at få oplyst om det er korrekt antaget.
Jeg beder samtidig arresthuset om at oplyse om kaldeknapperne i sikringscellen ogobservationscellen tjekkes når der indsættes en indsat i cellen, eller med jævne mel-lemrum.
Værksteder og undervisningslokaler
I stueetagen er der værkstedsfaciliteter, lager og depotrum. Som tidligere nævnt er etaf de tidligere arbejdslokaler lavet om til undervisningslokale til brug for forbehandling,og der er også indrettet et lokale til spinning.
Der er desuden et tekøkken med vask, borde og stole.
Værkstederne var ved mit besøg nymalede i to farver (lyseblå og hvid) og fremstodlyse og pæne. En rude i et af lokalerne havde store mærker indvendigt. Det blev op-lyst at ruden ikke var skiftet fordi hullerne ikke var gået igennem ruden.
Der var monteret nye stikkontakter i en skinne på væggen i lokalerne. Der var (fortsat)tape henover flere steder.
Værkstedsfaciliteterne giver mig ikke anledning til bemærkninger.
På 1. etage ligger et kombineret bibliotek og undervisningslokale. Mine samtaler medledelsen og de indsatte, herunder talsmændene, fandt sted i dette lokale. Som nævntovenfor ønskes enten dette lokale eller værkmesterkontoret omdannet til træningslo-kale.
Jeg har heller ingen bemærkninger til dette lokale.
Gangen på 1. etage er et stort fællesskabsområde for de indsatte. I den ene ende erder en opholdsafdeling med borde, lænestole, tv og (to sammensatte) spiseborde med– på inspektionstidspunktet tre – stole. Der er desuden et lille køkken til de indsatte. I
13/82
den anden ende er der opstillet motionsredskaber under en af de to trapper der førerop til 2. etage. Træningsredskaberne ønskes som tidligere nævnt flyttet til det nuvæ-rende kombinerede bibliotek og undervisningslokale på samme etage lige ved siden afeller til værkstedsgangen.
Der er også opstillet et bordtennisbord og et bordfodbold på fællesarealet.
I midten af rummet står der et bord med polstrede stole til personalet i arresthuset. Påvæggen for enden af bordet hænger et fladskærms-tv.
De indsattes køkken trænger til at blive renoveret. Arresthuset vil gerne inddrage etdepot ved siden af og lave et større køkken så det også kan bruges til undervisning.
Jeg er enig med arresthuset i at køkkenet trænger til at blive renoveret, og jeg støtterønsket om at køkkenet (i den forbindelse) gøres større ved at inddrage depotrummet.Idet jeg går ud fra at arresthuset ikke selv har midler til at gennemføre ønsket om ud-videlse (og renovering i forbindelse hermed), anbefaler jeg arresthuset at søge direk-toratet om særbevilling til dette formål.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om eventuelle planer med hensyn til at renoverekøkkenet hvis direktoratet ikke kan bevilge penge til udvidelse (og renovering i forbin-delse hermed) af køkkenet.
På gangen er der også en uafskærmet telefonboks og fælles køleskab og fryser tilbrug for de indsatte. Det blev oplyst at der normalt ikke er problemer med at de indsat-te stjæler hinandens varer i køleskab og fryser.
I spinningrummmet i stueetagen er der seks gode spinningcykler, heraf en til instruktø-ren. Arresthuset har købt cyklerne brugt. Der er også spinningsko til rådighed for deindsatte.
Under min samtale med talsmændene klagede de som tidligere nævnt over at møb-lementet i arresthuset generelt er nedslidt. Det gjaldt bl.a. sofagruppen og spisebordeog -stole. De klagede også over at der kun var tre stole i fællesrummet til to spisebor-de. De nævnte at de indsatte selvfølgelig kan tage en stol med fra cellen, men hvis deglemmer at tage den med retur, er det ikke sikkert at de får lov til at hente den igensenere efter at de er låst inde på cellen igen.
14/82
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at arresthuset havde søgt om pengetil nye borde og stole, og at arresthuset ville finde flere stole til fællesrummet.
I forbindelse med min opfølgning til talsmændene bad jeg arresthuset om at underret-te mig om resultatet af behandlingen af ansøgningen og om at oplyse om der nu varsat flere stole i fællesrummet.
I referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 er det nævnt at direktoratet pågrund af udgiftsstoppet ikke kunne bevilge penge til udskiftning af sofagruppen og spi-sebordsarrangementet. Det er videre nævnt at direktoratet var villig til at se på sagenigen når den økonomiske situation var ændret.
Det fremgår også at der er fundet enkelte stole på værkstedet så der nu er ni stole tilspisebordene.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om at få oplyst hvad der videre måtte væresket vedrørende spørgsmålet om at udskifte det nævnte møblement.
Træningsredskaberne i det store fællesareal er forskellige vægttrænings- og kreds-løbsredskaber. Det blev oplyst at styrketræningsmaskinerne udskiftes til kredsløbs-træningsredskaber efterhånden som de går i stykker.
Sædet på den ene bænk var omviklet med tape. På løbebåndet var der sat en seddelom at det ikke virkede.
På nogle af vægttræningsredskaberne er der mulighed for at sætte forskellige håndtagpå, alt efter hvilke muskelgrupper der skal trænes. På tidspunktet for inspektionen varde håndtag der aktuelt var i brug, låst fast med hængelåse.
Under min samtale med talsmændene klagede de over at håndtagene til træningsma-skinerne er låst fast og ikke skiftes en gang imellem til de andre typer håndtag. Tals-mændene oplyste at de havde foreslået at håndtagene skiftes, men at de ikke havdeværet skiftet i tre måneder. De oplyste også at håndtagene blev låst fast fordi de hav-de været brugt som slagvåben.
Ledelsen oplyste at det er de håndtag der mest anvendes, der er sat på maskinerne,så de ikke hele tiden skal skiftes.
15/82
I mit opfølgende brev til talsmændene foreslog jeg at de, eventuelt på det næste tals-mandsmøde, drøftede muligheden for en gang imellem at skifte håndtag med ledel-sen.
Af referatet af talsmandsmødet den 7. juli 2010 fremgår det at talsmændene blev ori-enteret nærmere om baggrunden for at håndtagene er låst fast, og at det blev aftalt atbøjlestang er grundhåndtaget. Under sektionsfællesskab kan de indsatte én gang be-de om at få skiftet håndtaget ud med et andet. De indsatte skal selv meddele hvilkethåndtag de ønsker, og der skiftes kun én gang under hvert sektionsfællesskab. Nårtræningen er slut, sættes grundhåndtaget på igen.
Jeg har noteret mig at det nu er muligt at få skiftet håndtaget én gang i løbet af hvertsektionsfællesskab.
Jeg bemærkede ikke om der var vejledning i korrekt brug af redskaberne.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at der (hvis træningen ikke foregårmed instruktør) skal opsættes vejledning i brugen af træningsredskaber hvor der erbehov for en sådan vejledning for at undgå forkert brug af redskaberne med eventuel-le skader til følge. Jeg henviser i den forbindelse også til rapporterne fra min sidste in-spektion af arresthuset.
Arresthuset i Køge har nu (kun) 3 besøgslokaler idet det ene besøgslokale som tidli-gere nævnt siden sidste inspektion er indrettet som legerum til brug for de indsattesbørn og kun benyttes når der er børn til stede ved besøg. Rummet benyttes i enkeltetilfælde dog også til besøg af advokat.
På inspektionstidspunktet var rummene nyistandsatte og fremstod pæne og indby-dende. De er malet i lyse farver og har billeder på væggene. Dog var betrækket pånogle stole plettet. Det blev oplyst at arresthuset havde fået penge til at udskifte be-trækket.
Legerummet i børnebesøgslokalet er udstyret med legetøj til mindre børn. Desuden låder en fotobog med billeder inde fra arresthuset så børnene kan se hvordan der serud.
16/82
Der er opsat et skilt der forbyder rygning i besøgsafdelingen i dagtimerne. Det blev op-lyst at der alene afvikles overvågede besøg i dagtimerne.
Der er lagner på en hylde i besøgslokalerne, men ikke kondomer. De findes i en be-holder i gangen ved indgangen til besøgslokalerne (sammen med plastikbestik, sukkermv.) som de indsatte kan tage med ind til besøg. Arresthuset mener ikke at det erhensigtsmæssigt med et skab i de små besøgslokaler, og tidligere har kondomer lig-get spredt på gulvet efter besøg. Arresthuset har fået penge til skabe i forrummet.
Jeg nævnte Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 5. november 2004 til kriminal-forsorgens institutioner om forbedring af besøgsforholdene. Af dette brev fremgår detat besøgslokaler skal være indrettet med et skab med kondomer og engangslagner –så indsatte og deres besøgende har adgang til dette (i alle tilfælde) uden kontakt tilpersonalet. Arresthuset ville overveje at opsætte skabe i selve besøgslokalerne til lag-ner og kondomer.
Jeg beder arresthuset om at oplyse resultatet af disse overvejelser. Jeg kan i den for-bindelse oplyse at jeg i mange arresthuse har noteret mig at det er muligt at opsætteet skab på en diskret måde der varetager hensynet til (blandt andre) børn der også ertil stede i besøgslokalerne.
Besøgslokalerne giver mig ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.
Gårdtursarealet blev, som det fremgår af brevvekslingen i forbindelse med min sidsteinspektion af arresthuset, ændret efter min inspektion. Det areal som dengang blevkaldt Grønnegården, men nu bare kaldes gårdtursarealet, blev sikret yderligere så det(igen) kunne tages i brug som gårdtursareal. Det er en stor aflang gård med græs imidten og fliser udenom. Der er opsat borde og bænke.
Der er desuden (fortsat) 4 mindre gårde med gitter for der bruges til gårdtur for de ind-satte der er isolerede.
Når det regner, bliver der mudret på gårdtursarealet hvilket som nævnt i pkt. 2.2 skyl-des at grundvandet står relativt højt. Som også nævnt dette sted er der planer om for-bedringer af arealet, men det forudsætter at der først sker dræning mv.
17/82
Jeg henviser til min anmodning under pkt. 2.2 om at få oplyst hvad der videre måttevære sket i anledning af disse planer.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæfti-gelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæf-tigelse mv. af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
De indsatte kan beskæftiges med enten arbejde, undervisning eller anden godkendtaktivitet, herunder forbehandling og programvirksomhed.
Ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem Arresthuset i Køge og Direktoratet for Krimi-nalforsorgen skulle arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbejde, undervis-ning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct. af budgetbelæg-ningen. Jeg er bekendt med at dette krav er ændret til 45 pct. i resultatkontrakter for2011.
Om beskæftigelse af indsatte i arresthusene har justitsministeren anført følgende i etsvar af 20. december 2010 på spørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsudvalg:”…
I arresthusene er der som udgangspunkt mulighed for beskæftigelse gennem ar-bejde, undervisning eller behandling. Hertil kommer andre godkendte aktivitetersom eksempelvis motion, kreative fag og undervisningsprojekter med erhvervs-rettet sigte. Udbuddet af beskæftigelsesmuligheder er tilrettelagt, således at deindsattes ønsker i videst muligt omfang tilgodeses.
Beskæftigelsen anses for særdeles vigtig i arresthusene, dels på grund af hensy-net til udviklingen af den enkeltes kompetencer, dels på grund af nødvendighe-den af at oprette en meningsfyldt hverdag for de varetægtsfængslede. Det er dogikke altid muligt at efterkomme ønsker fra de indsatte om beskæftigelse. Bl.a. harKriminalforsorgen i 2009 og 2010 på grund af eftervirkningerne af finanskrisenoplevet en markant nedgang i ordretilgangen til produktionsvirksomheden. Dettehar afstedkommet en kraftig reduktion af beskæftigelsen ved produktionsvirk-somhed i arresthusene generelt.
18/82
For enkelte arresthuse har det derfor i perioder ikke været muligt at tilbyde be-skæftigelse inden for produktionsvirksomheden. I de tilfælde, hvor man ikke harkunnet tilbyde anden form for beskæftigelse til en varetægtsfængslet, er denneblevet kompenseret økonomisk herfor i henhold til gældende regler. Med henblikpå at fastholde beskæftigelsestilbuddet i videst muligt omfang har Kriminalforsor-gen i denne situation, som mange andre virksomheder, forsøgt at strække ar-bejdsopgaverne ved arbejdsdeling og etableringen af alternative beskæftigelses-tilbud, hvor de enkelte arresthuse eksempelvis har arrangeret forskellige projektermed kreativt indhold så som maling, brugskunstproduktion mv. Beskæftigelsenved undervisning, behandling og andre godkendte aktiviteter samt rengøring ogbygningsvedligeholdelse har ikke været påvirket af finanskrisen, og disse tilbudhar derfor ligget på et stabilt niveau i denne periode.”
Jeg kan også henvise til et svar fra tidligere justitsminister af 28. september 2009 og tilet svar af 17. marts 2011 på spørgsmål nr. 1197 og 638 fra Folketingets Retsudvalgom beskæftigelsessituationen i kriminalforsorgen.
Af resultatkontrakterne med arresthusene fremgår det at arresthusene sammen medregionsværkmesteren skal udarbejde prognoser for produktionsvirksomheden 2 gangeom året.
Jeg beder om at modtage en kopi af den seneste prognose der er udarbejdet.
Som jeg også nævnte under inspektionen, har jeg rejst en generel sag om beskæfti-gelsen i arresthusene. Denne sag har jeg fulgt op på i brev af 1. marts 2011. I brevethar jeg bl.a. anført at kalkulationssystemet efter min opfattelse rummer nogle dilem-maer, men jeg har ikke fundet grundlag for at udtale mig nærmere om hvordan dehindringer der utvivlsomt ligger i systemet, kan imødegås så der samlet set sker enforbedring af beskæftigelsessituationen. På det foreliggende grundlag har jeg ikke fo-retaget mig videre vedrørende kalkulationssystemet, men har nævnt at jeg dog fortsati forbindelse med inspektionsvirksomheden – hvor beskæftigelse/fællesskab er et cen-tralt emne – vil have opmærksomheden rettet mod systemet.
Jeg har endvidere bedt om direktoratets bemærkninger til nogle beregninger som jeghar modtaget om beskæftigelsesgraden i arresthusene i Syd- og Sønderjylland og påFyn, og til bemærkninger som jeg har anført om grundlaget for beregningen af be-skæftigelsesgraden og om fællesskab.
19/82
Jeg er i øvrigt gået ud fra at Direktoratet for Kriminalforsorgen løbende følger udviklin-gen i beskæftigelsen mv. i kriminalforsorgens enkelte institutioner, og at direktoratet iden forbindelse er i besiddelse af data der belyser beskæftigelsen i de enkelte institu-tioner. Jeg har bedt om at modtage nærmere oplysninger herom, og når jeg har mod-taget de udbedte bemærkninger mv., vil jeg overveje om der er grundlag for mere ge-nerelt at undersøge beskæftigelsessituationen i arresthusene. Jeg har også noteretmig at beskæftigelsesspørgsmålet vil indgå i overvejelserne i forbindelse med indgå-else af den nye flerårsaftale (2012-2016) på kriminalforsorgens område. I den forbin-delse er jeg kommet med nogle bemærkninger, og jeg har på den baggrund anbefaletat Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter et analysearbejde om beskæftigelsensom kan indgå i grundlaget for den kommende flerårsaftale.
Arbejde
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Køge
Arresthuset i Køge og de andre arresthuse i regionen har været hårdt ramt af denøkonomiske krise for så vidt angår produktionsvirksomheden. Nogle virksomheder harpå grund af krisen trukket meget arbejde tilbage for ikke at skulle afskedige egne folkhvilket har medført øgede udgifter til vederlag til de indsatte for manglende beskæfti-gelse. Efter min anmodning herom fik jeg under inspektionen udleveret en oversigtover hvad arresthuset havde udbetalt i vederlag i 2009 og 1. kvartal 2010.
Regionsværkmesteren, der var til stede under inspektionen, oplyste bl.a. at noget afdet arbejde som arresthusene i regionen har mistet, nu i stedet laves i bl.a. Østeuro-pa. Han nævnte samtidig at flere virksomheder dog var begyndt at se på den socialedimension og derfor har valgt at give arbejdet til arresthusene selvom det ville kunnelaves billigere i andre lande. Arresthuset i Køge har også beholdt enkelte gamle, soli-de kunder.
Arresthuset havde i et vist omfang fundet nye arbejdsopgaver til erstatning for de ar-bejdsopgaver som arresthuset har mistet. Resultatkontraktens mål på 60 pct. var stortset nået i november 2009, og 2010 havde klart vist fremgang i forhold til 2009. I talletfor beskæftigede medregnes undervisning og indsatte der ikke ønsker at arbejde, idetde anses for at være beskæftiget med det de ønsker at være beskæftiget med.På tidspunktet for inspektionen havde arresthuset modtaget opgaver fra to nye kun-der. Den ene beskæftigelse skulle til at sættes i gang i maj 2010 og den anden i efter-året 2010. Arresthuset ville herefter have arbejde med den næste opgave til ultimo ok-tober 2010, og arresthuset havde fået lovning på noget nyt bagefter. På tidspunktet forinspektionen var der en omstilling i gang i værkstedet til det nye arbejde, og der var
20/82
derfor ikke den store aktivitet i værkstedet (hvor beskæftigelsen på det tidspunkt be-stod i kontrol af cellearbejdet med isætning af rawlplugs).
Den ene nye opgaver er udelukkende en værkstedsopgave der ville give arbejde til 6-8 indsatte, mens den anden opgave både kan udføres på værkstedet og i cellerne.
Arresthuset i Køge har på hjemmesiden arresthuset.dk oplyst om de arbejdsopgaversom arresthuset kan varetage.
Det blev under inspektionen oplyst at der kan beskæftiges 12-14 indsatte i værkste-det. På inspektionstidspunktet var der 5 indsatte beskæftiget i værkstedet. 3 indsattevar endvidere beskæftiget med at male i arresthuset. Arresthuset havde malet bl.a.værkstedet kort tid før inspektionen. 9 indsatte var beskæftiget med cellearbejde(rawlplugs) og 2 indsatte som gangmænd. 22 indsatte ønskede ikke arbejde og 7 varsygemeldte. Blandt samtlige indsatte var der i alt 18 der var beskæftiget med under-visning. Arbejde og undervisning kan kombineres.
Det blev oplyst at det var det samme billede med hensyn til beskæftigelse i de øvrige13 arresthuse i regionen. Arresthuset i Køge er dog lidt bedre stillet end de øvrige ar-resthuse, dels fordi dette arresthus har egen værkmester, dels fordi de fysiske ram-mer, herunder tilkørselsforhold, er gode.
Regionsværkmesteren oplyste at der ved forhandling med virksomhederne tages ud-gangspunkt i kalkulationssystemet, men i konkrete tilfælde er kriminalforsorgen gået5-10 pct. ned i forhold til dette udgangspunkt for at kunne fastholde en kunde. I de fle-ste tilfælde fastsættes prisen i samråd med arrestforvareren, men direktoratet kaninddrages hvis regionsværkmesteren vurderer at der er behov for det.
På inspektionstidspunktet var der som nævnt ikke så meget værkstedsarbejde, mencellearbejde. På mit spørgsmål om mulighederne for at udføre cellearbejdet i værk-stedet så de indsatte kan have arbejdsfællesskab flere sammen, henviste arresthusettil den omstillingsperiode som arresthuset var i på det tidspunkt. Som nævnt havdearresthuset lige afsluttet en opgave og ventede på den næste.
Jeg har noteret mig at Arresthuset i Køge generelt ikke har så store problemer sommange andre arresthuse med at skaffe arbejde til de indsatte, men dog havde haftproblemer med det forud for og også til dels på inspektionstidspunktet.
21/82
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvordan beskæftigelsessituationen i arresthusethar udviklet sig siden inspektionen den 27. april 2010, herunder med hensyn til celle-arbejde.
Når arresthuset ikke kan tilbyde alle de indsatte beskæftigelse, går jeg ud fra at ar-resthuset benytter sig af de initiativer der er nævnt i justitsministerens svar af 20. de-cember 2010 på spørgsmål nr. 335 fra Retsudvalget, jf. omtalen af det ovenfor. Ogsåde andre svar til Retsudvalget som jeg har henvist til ovenfor, omtaler mulige alternati-ve måder at beskæftige de indsatte på, jf. også pkt. 3.1.2.
Jeg går således ud fra at arresthuset i denne situation overvejer om de indsatte kantilbydes opgaver med f.eks. yderligere rengøring i arresthuset eller eventuelle mindrevedligeholdelsesopgaver mv. Jeg har noteret mig at 3 indsatte på inspektionstidspunk-tet var i færd med at male i arresthuset. Jeg beder arresthuset om at oplyse om derhar været iværksat andre initiativer i arresthuset som følge af at det ikke har væretmuligt at tilbyde alle de indsatte arbejde.
Som nævnt blev det under inspektionen oplyst at der kan beskæftiges 12-14 indsatte iværkstedet. Ved min sidste inspektion af arresthuset rejste jeg spørgsmålet om mulig-hederne for at øge antallet af indsatte der kan arbejde i værkstedet. Direktoratet oply-ste dengang bl.a. at arresthuset var opmærksom på at de bygningsmæssige forholdgjorde det muligt at beskæftige et betydeligt større antal indsatte end 12. Direktoratetoplyste desuden at der i perioder med tilstrækkelig beskæftigelse i værkstedsdriftenhavde været beskæftiget op til 20 i værkstedet. Direktoratet ville på baggrund af minrapport drøfte mulighederne for at øge antallet af indsatte der kunne beskæftiges i fæl-lesskab. Jeg tog det oplyste til efterretning.
Jeg beder om at få oplyst hvad disse drøftelser mundede ud i. Jeg er, som det frem-går, opmærksom på at der efterfølgende er inddraget lokaler til forbehandling mv.
Under inspektionen denne gang blev det oplyst at arresthuset havde tanker om min-dre arbejdshold blandt de indsatte der arbejder på værkstedet, og om at låse de ind-satte inde under arbejdet (svarende til den ordning der er i Arresthuset i Helsingør).
Jeg beder om at få oplyst hvad der videre måtte være sket i anledning af disse over-vejelser.
22/82
Kompensation for manglende arbejde mv.
I justitsministerens svar af 28. september 2009 og 18. maj 2010 på henholdsvisspørgsmål nr. 1197 og spørgsmål nr. 960 fra Folketingets Retsudvalg er det oplyst atde indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed forudvidede fritidsaktiviteter eller anden godkendt aktivitet der kan dække over mangeforskellige aktiviteter, heriblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lig-nende. Jeg henviser også til det senere svar af 20. december 2010 på spørgsmål nr.335 som jeg har citeret fra ovenfor.
Som også nævnt i pkt. 3.3 er fællesskabstiden udvidet efter inspektionen så fælles-skab nu starter kl. 14.30 i stedet for kl. 16.30. Arbejdstiden er ifølge husordenen til kl.15.30.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset (også i øvrigt) kompenserer formanglende arbejde og fællesskab i arbejdstiden, f.eks. ved at give de indsatte somarresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, lov til at være sammen 2 og 2 i cellerne iarbejdstiden. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at arrestinspektøren i forbindel-se med min generelle sag om beskæftigelsen i arresthusene har indhentet oplysningerfra områdets arresthuse om muligheden for cellefællesskab i arbejdstiden hvis de ind-satte ikke kan tilbydes beskæftigelse, og at svarene har været delte. Arrestinspektø-ren har i den forbindelse i sin udtalelse af 15. januar 2010 henvist til et brev af 13. fe-bruar 2007 fra direktoratet (Sikkerhedsenheden) hvori det bl.a. er anført at udgangs-punktet i arresthusene er at fællesskab på cellerne er for låst dør ”uden for arbejdstid”.
Arbejdsfællesskab i cellerne
Spørgsmålet om muligheden for at arbejde sammen 2 og 2 i cellerne blev nævnt irapporten fra min sidste inspektion af arresthuset, men da direktoratet dengang villeoverveje at fastsætte centrale retningslinjer, foretog jeg mig ikke mere vedrørende det-te forhold.
Sådanne retningslinjer blev efterfølgende fastsat i vejledningen om indsattes adgangtil fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabs-vejledningen). Den nugældende vejledning er vejledning nr. 12 af 29. februar 2008,hvor retningslinjer om arbejdsfællesskab findes i pkt. 20. Hvis det ikke er muligt at be-skæftige alle indsatte på fælles arbejdsrum, bør det ifølge dette punkt overvejes omder er mulighed for at indsatte kan arbejde 2 sammen i en celle hvis der er indsatteder ønsker det. Arresthuset skal i disse overvejelser være opmærksom på pladsmæs-sige forhold, hygiejniske forhold og hensyn til brandsikkerheden. Arresthuset skal
23/82
endvidere være opmærksom på risikoen for at den ene indsatte presses til at arbejdefor den anden.
Under inspektionen blev det oplyst at de indsatte ikke får lov til at arbejde sammen påcellerne. Der blev henvist til at de indsatte kan få svage indsatte til at lave arbejdet forsig.
Dette hensyn indgår, som det fremgår, blandt de hensyn der skal indgå ved vurderin-gen af om 2 indsatte kan arbejde sammen på cellerne. Arresthuset kan dog ikke haveen generel praksis hvorefter der aldrig gives tilladelse til at 2 indsatte kan arbejdesammen i en celle, men må foretage en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af omden nævnte risiko er til stede.
Jeg går ud fra at arresthuset fremover vil foretage en sådan konkret vurdering i hvertenkelt tilfælde, og at det herefter er muligt for de indsatte at have arbejdsfællesskab icellerne under de forudsætninger der er angivet i pkt. 20 i fællesskabsvejledningen.
Direktoratet har (senest i brev af 26. april 2010 i den generelle sag som jeg har rejstom beskæftigelsen i arresthusene) tilkendegivet at det er direktoratets opfattelse at deindsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten via ar-resthusets fællesskabsregler eller i husordenen.
Jeg går på denne baggrund ud fra at arresthuset udtrykkeligt (enten i arresthusets fæl-lesskabsregler eller i husordenen) vil orientere de indsatte om muligheden for at søgeom cellefællesskab i denne situation.
Vederlag for beskæftigelse
Talsmændene klagede over at det ikke er muligt at opnå dagsdusøren ved arbejdetmed rawlplugs i arresthuset.
Under den afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at akkorden for arbejdetmed rawlplugs fastsættes individuelt så den svarer til dagsdusøren.
I mit brev af 11. maj 2010 til talsmændene som opfølgning på samtalen meddelte jegat jeg havde bedt arresthuset om – eventuelt på det næste talsmandsmøde – nærme-re at forklare dem hvordan akkorden er fastsat. Jeg bad arresthuset om at underrette
24/82
mig om arresthusets svar til talsmændene og om at sende mig en kopi af referatet fradet næste talsmandsmøde i arresthuset.
Arresthuset har svaret talsmændene på talsmandsmødet den 7. juli 2010, og jeg harsom tidligere nævnt modtaget referatet af dette møde. Det fremgår af dette referat atblandt andre den ene regionsværkmester og værkmesteren deltog i den del af mødethvor dette blev besvaret. Regionsværkmesteren orienterede talsmændene om at pris-og lønniveau for rawlplugs er udstukket af direktoratet, og han ville sørge for at tals-mændene fik udleveret en oversigt over de centralt fastsatte takster. Regionsværkme-steren orienterede også talsmændene om fastsættelse af vederlag i øvrigt.
Jeg har noteret mig det oplyste.
De indsatte kan som nævnt også beskæftiges ved undervisning og forbehandling mv.
Det er i arresthusets husorden nævnt at der er mulighed for undervisning i forskelligefag på folkeskoleniveau. Konkrete ønsker skal oplyses i forbindelse med indsættel-sessamtalen eller over for kontaktpersonen.
Under inspektionen blev det oplyst at arresthuset er tildelt i alt 12 timer om ugen tilundervisning, og at det ikke er nok til at imødekomme efterspørgslen efter undervis-ning.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på et spørgsmål nr. 182 fra Folketin-gets Retsudvalg fremgår det at der er udmeldt 544 timer om året til undervisning i Ar-resthuset i Køge. Samme timetal var arresthuset tildelt ved min sidste inspektion, hvordet også blev oplyst at arresthuset herudover var tildelt 40 timer til ekstraordinære si-tuationer. Også dengang blev alle timerne udnyttet.
I sagen om min inspektion i 2002 af Arresthuset i Randers oplyste direktoratet på fo-respørgsel at direktoratet som udgangspunkt udmelder 1 time pr. indsat pr. måned(nøgletal). Direktoratet oplyste også at de udmeldte timer i dette arresthus på årsbasissvarede til 7-8 timers undervisning i 45 uger, og jeg går således ud fra at der regnesmed undervisning i 45 uger (fraregnet ferie). Direktoratet oplyste desuden at direktora-tet kan forhøje det årlige timetal hvis arresthuset kommer med en konkret ansøgningom ekstra timer.
25/82
Justitsministeren har også i et svar på et opfølgende spørgsmål nr. 334 af 16. novem-ber 2010 fra Retsudvalget oplyst at arresthusene som udgangspunkt tildeles 1 timesundervisning pr. indsat om måneden. Det er videre oplyst at der reelt er tale om et hø-jere antal undervisningstimer for de indsatte der har behov for og ønsker undervisning.Det skyldes at ikke alle indsatte ønsker beskæftigelse (herunder undervisning), og atflere indsatte kan undervises på samme tid.
Det er desuden i svaret oplyst at direktoratet permanent har tildelt arresthusene et hø-jere timetal end det nævnte udgangspunkt (1 time pr. indsat om måneden) berettigertil, og at der er oprettet en pulje hvorfra arresthusene kan søge om midler til ansættel-se af timelærere i forbindelse med akut opståede behov for undervisning.
Arresthuset har 2 lærere, en lokal lærer der nu er pensioneret, men fortsat underviser iarresthuset, og en fængselslærer der kommer fra Statsfængslet i Vridsløselille. Denlokale timelærer er kommet i arresthuset i rigtigt mange år og er meget stabil, hvor-imod den anden lærer er meget fraværende, og der er ingen vikardækning.
Det blev i den forbindelse oplyst at der er forskellige historiske begrundelser for for-skellene med hensyn til den måde som undervisning foregår på i arresthusene. I noglearresthuse varetages undervisningen hovedsageligt af lærere fra fængslerne, mensandre arresthuse anvender timelærere. Der er både fordele og ulemper ved beggeordninger. F.eks. har de lærere der kommer fra fængslerne, et fagligt fællesskab somtimelærerne ikke har.
Der er ikke lønsumsstyring på dette område så arresthusene kan ikke selv vælge hvil-ken model de ønsker.
Timelæreren underviser primært i dansk og har hold med typisk fire indsatte som godtkan undervises på forskellige niveauer. Læreren laver en indledende test for at findefrem til den indsattes niveau.
Fængselslæreren underviser i billedkunst, engelsk og it.
Direktoratet har sammen med arrestinspektørerne foretaget en undersøgelse af un-dervisningen i arresthusene i hele landet, jf. nærmere Bladet Kriminalforsorgen nr. 4,2010, der har undervisning som tema, og kriminalforsorgens årsrapport for 2009. Derhar desuden været en konference herom i juni 2010.
26/82
Undersøgelsen har kortlagt hvordan undervisningen foregår, hvordan de fysiske for-hold er, og hvordan underviserne bliver brugt. Resultatet af undersøgelsen skal an-vendes til at genoverveje undervisningen i arresthusene og give kriminalforsorgen etbedre bud på om det er muligt at lave en samlet koordineret indsats i forhold til at løfteundervisningen i arresthusene. Direktoratets nye undervisningsenhed skal sikre at dersker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk – der nu er etableret i arresthu-sene – skal gøre det muligt at give de indsatte fjernundervisning via computer, og deindsatte vil hermed få mere tidssvarende undervisningstilbud.
Jeg bad i sagen om min inspektion den 23. oktober 2009 af Arresthuset i Tønder di-rektoratet om at orientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervis-ningen i arresthusene og hvad det giver direktoratet anledning til. Direktoratet har iden anledning i en udtalelse af 7. marts 2011 anført følgende:”Direktoratet kan oplyse, at undersøgelsen, der blev afsluttet i august 2010, hav-de til hensigt at danne et overblik over undervisningstilbuddene i landets arrest-huse. Undersøgelsen bestod i, at alle arresthuse blev aflagt et besøg med hen-blik på at besigtige undervisningsfaciliteterne og samtlige arrestforvarere blev in-terviewet om undervisningen i deres respektive arresthuse.
For langt størstedelen svinger antallet af normerede undervisningstimer mellem 4og 9 timer pr. uge, mens enkelte arresthuse angiver flere timer. Antallet af timer,der sidst blev fastsat i 2001, er baseret på en beregning af belæg. Arresthusenehar som hovedregel selv læreren ansat eller har indgået aftale med et fængselom brug af dettes lærere. Enkelte lærere er endvidere ansat direkte af direktora-tet. Der kan forekomme kombinationer af de nævnte tilknytningsforhold.
Nogle arresthuse oplyser at have problemer med, at planlagte undervisningstimeraflyses i tilfælde af sygdom, ferie mv. Dette skyldes, at undervisningen disse ste-der er meget personafhængig og dermed sårbar. Typisk vil der være tilbud omundervisning i dansk og matematik på grundskoleniveau. Hertil kommer en rækkesprogfag, samfundsfag mv., som varierer alt efter lærernes kompetencer. En del
27/82
arresthuse kan endvidere tilbyde ordblindeundervisning. Der synes generelt atvære et ønske om mere temaundervisning, som både kan være alment dannen-de (livsstilskurser, rygestop, kreative fag mv.) og formelt kompetencegivende un-dervisning (hygiejnekurser, førstehjælp mv.).
Direktoratet har på baggrund af undersøgelsen fundet behov for at udvikle fællesretningslinjer og minimumsstandarder for undervisningen i arresthusene, hvilketud over at forbedre undervisningen i det enkelte arresthus også kan medvirke tilat muliggøre et mere sammenhængende forløb ved overflytning. Der er dogmange hensyn at tage (ressourcemæssige, praktiske, administrative mv.), lige-som en ensretning af praksis risikerer at gå ud over individuelle ordninger, som idag fungerer udmærket efter det enkelte arresthus opfattelse. Direktoratet har iførste omgang inviteret arrestinspektørerne til en møderække henover foråret2011, hvor situationen kan drøftes og relevante muligheder og barrierer for atskabe en helhedsorienteret indsats og ensartede tilbud identificeres.”
Direktoratet har i udtalelsen også oplyst at det sikrede pc-netværk er taget i brug, ogat der er afholdt kurser for lærere i brugen af dette netværk, herunder de lærere der ertilknyttet et arresthus. De indsatte, herunder varetægtsarrestanter, kan således benyt-te pc-netværket som en del af deres undervisningsaktivitet.
Fra en anden sag er jeg desuden bekendt med at netværket vurderes sikkert nok til atkunne benyttes af de indsatte uden at der deltager en lærer eller andet bemyndigetpersonale. I de enkelte institutioner har lærerne eller andet bemyndiget personale an-svaret for nærmere angivne forhold i forbindelse med de indsattes brug af netværket,herunder at kontrollere at der ikke har været udøvet hærværk mod pc’erne.
Jeg går ud fra at arresthuset og/eller lærerne opfordrer indsatte der kan have behovfor almindelig skoleundervisning, men ikke selv henvender sig, til at deltage i sådanundervisning.
Jeg har noteret mig arresthusets oplysning under inspektionen om at det tildelte antaltimer til undervisning i arresthuset ikke er tilstrækkeligt. Selv om jeg går ud fra at ar-resthuset i forbindelse med den nævnte generelle undersøgelse af undervisningen iarresthusene har udtalt sig om behovet for undervisning i arresthuset, beder jeg ar-resthuset om at oplyse hvad der fremadrettet er behov for af undervisning. Jeg beder iden forbindelse også om at få oplyst om arresthuset fortsat er tildelt yderligere (40)timer til undervisning i ekstraordinære situationer.
28/82
Jeg henviser i øvrigt arresthuset til at indgive en konkret ansøgning til direktoratet ommere undervisning.
Jeg beder også arresthuset om at oplyse om arresthusets anvendelse og erfaringerindtil videre med det sikrede pc-netværk, og herunder oplyse i hvilket omfang der i daganvendes pc i undervisningen.
Arresthusets tilbud om forbehandling er som nævnt projektet ”Grib Chancen”. Blandtdet materiale som jeg har modtaget fra arresthuset, er der en folder om dette programder er beregnet til udlevering til de indsatte. Der er tale om et forbehandlingsprogramder henvender sig til alle indsatte med stofmisbrug eller alkoholproblemer der har etønske om at ændre deres livssituation gennem egentlig behandling. Projektet er etsamarbejde mellem Behandlerenheden Solholt & Jørgensen og fem arresthuse påSjælland, herunder Arresthuset i Køge. Politiet, Kriminalforsorgsafdelingen i Midt- ogVestsjælland og de kommuner der er tilknyttet de pågældende arresthuse, deltagerogså i samarbejdet.
Behandlingsarbejdet varetages af to behandlere, og der er desuden tilknyttet en soci-alrådgiver fra kriminalforsorgen. Modellen er nærmere beskrevet på behandlingsen-hedens hjemmeside (solholtogjørgensen.dk).
Behandlingsmodellen betyder bl.a. at en stofmisbruger allerede i forbindelse med envaretægtsfængsling kan begynde på en afvænningsbehandling.
Der deltager kontinuerligt et hold med otte indsatte i behandlingen. Undervisningenforegår to gange om ugen (tirsdag og torsdag) og finder sted i det tidligere omtalte un-dervisningslokale i stueetagen.
Arresthuset har også fået tilbud om at kunne afvikle kurser i Anger Management, mendet havde ikke kunnet sættes i værk endnu da arresthuset ikke havde kunnet skaffeen instruktør.
Jeg beder om at få oplyst om arresthuset nu har en instruktør der kan afvikle denævnte kurser, eller hvad arresthuset siden inspektionen har gjort for at skaffe en in-struktør til at afvikle kurserne. Det bemærkes at jeg er bekendt med det ansættelses-og udgiftsstop (jf. også ovenfor) som direktoratet meldte ud i juni 2010, og som varedeåret ud.
29/82
Arresthusets husorden indeholder en beskrivelse af hvordan fællesskab i fritiden i ar-resthuset foregår, og under inspektionen blev det oplyst at fællesskab praktiseres sombeskrevet i husordenen.
Det fremgår af husordenen at de indsatte er delt op i fire sektioner. Hver sektion har”sektionsfællesskab” hver 4. hverdag og enten lørdag eller søndag og cellefællesskabde andre dage. Kvinder har dog adgang til sektionsfællesskab hver 2. dag da de kanhave fællesskab med egen etage. Hvis der er mange kvinder, kan reglen fraviges såkvinderne har fællesskab som de øvrige indsatte.
Det fremgår af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 at reglerne forkvinderne er blevet præciseret i husordenen. Den reviderede husorden (der også om-fatter andre forhold) trådte i kraft den 12. juli 2010.
Jeg beder om en kopi af den reviderede husorden.
Spørgsmålet om fællesskab indgik også i rapporten om min sidste inspektion af ar-resthuset og blev fulgt op i senere breve i sagen. Efter inspektionen dengang begræn-sede arresthuset sektionsfællesskabet fra hver 2. dag til det nuværende hver 4. dagidet de indsatte blev opdelt i fire sektioner i stedet for to. Jeg havde, efter at havemodtaget nærmere oplysninger om baggrunden for denne ændring, ingen bemærk-ninger hertil, men tilkendegav at der løbende bør følges op på hvorvidt der er grundlagfor at opretholde begrænsningen. Det erklærede direktoratet sig enig i.
Jeg går derfor ud fra at der siden ændringen blev indført i 2002, løbende er fulgt op påspørgsmålet om at opretholde ordningen, og at der stadig løbende følges op på det.Så vidt jeg forstår, er fællesskabet i arresthuset (dog) foregået som beskrevet i husor-denen siden 2002. På baggrund af det der blev oplyst om forholdene i arresthuset påinspektionstidspunktet, jf. også pkt. 4.4, foretager jeg mig ikke mere vedrørendespørgsmålet om den måde som fællesskabet afvikles på (for tiden) i Arresthuset i Kø-ge.
De indsatte der har sektionsfællesskab, kan benytte fællesarealet på 1. sal hvor der ermulighed for forskellige aktiviteter, herunder styrketræning og madlavning.
30/82
Motionsredskaberne kan ifølge husordenen også benyttes i to perioder af hver ½ timeom morgenen. I hver periode kan i alt tre indsatte benytte redskaberne, dog ikke ind-satte der er beskæftiget på værkstedet. Træningsperioden gælder for 14 dage adgangen.
Talsmændene oplyste at der er venteliste til morgentræningen. De ønskede derfor fle-re hold og mulighed for at træne frem til frokost så flere indsatte kan komme til.
Jeg viderebragte deres ønske til ledelsen under den afsluttende samtale. Af referatetaf mødet med talsmændene den 7. juli 2010 fremgår det at arresthuset ikke har kun-net imødekomme ønsket. Arresthuset har i den forbindelse oplyst nærmere om deplaner der er med hensyn til at indrette et træningsrum i enten værkstedet eller biblio-teket.
Jeg har ingen bemærkninger til afslaget på at udvide muligheden for træning om mor-genen. Hvis arresthuset får gennemført ønsket om at indrette et egentligt motionsloka-le, vil det som tidligere nævnt give mulighed for flere træningstimer (idet de indsatte vilkunne benytte lokalet i hold, også i dagtimerne).
Isolerede indsatte har mulighed for motion ½ time på hverdage efter aftale med per-sonalet.
På inspektionstidspunktet havde arresthuset også et løbehold der løb på gårdturs-arealet en gang om ugen. Siden januar 2010 havde der desuden været mulighed forspinning, der blev afviklet to gange om ugen. Talsmændene fremsatte ønske om flereløbe- og spinningshold, og disse ønsker bragte jeg videre til ledelsen.Arresthuset havde desuden et såkaldt ”ombold” projekt der omfatter forskelligeidrætsaktiviteter. Der havde været et orienteringsmøde i arresthuset om dette projektog muligheden for at prøve det, og flere indsatte havde ønsket at deltage i projektet.Arrangørerne er de samme som står bag tilsvarende projekter for socialt udsatte, jf.nærmere www.ombold.dk.
Det blev oplyst at arresthuset sigtede på at holde en slags mini OL i slutningen af maj,og af en artikel af 28. maj 2010 i en lokal avis fremgår det at det blev afholdt dennedag. I artiklen er det nævnt at ca. 40 af arresthusets indsatte sammen med ansatteafholdt en idrætsolympiade med konkurrencer i spinning, løb, styrketræning, bordten-
31/82
nis og foldbold. Det er også nævnt at projektet har givet en bedre stemning i arresthu-set.
Projektet er også omtalt i Bladet Kriminalforsorgen nr. 4, juni 2010. Det er heri nævntat der en gang om ugen i foråret er spillet fodbold mellem ind- og ansatte på gårdturs-arealet. Også i denne artikel er det nævnt at projektet har givet en bedre dagligdag oget bedre arbejdsmiljø – samt mere fokus og struktur på arresthusets øvrige sportstil-bud.
Af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 fremgår det at alle persona-lestyrede aktiviteter (dvs. løb, spinning og ombold mv.) var stoppet på grund af arrest-husets økonomiske situation. Det er nævnt at arresthuset ville søge direktoratet omtimer til afvikling af fritidsaktiviteter, og arresthuset håbede meget at aktiviteterne kun-ne starte igen i august/september 2010.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af denne ansøgning, og hvordan situationen er idag med hensyn til afvikling af personalestyrede aktiviteter.
Jeg anbefaler at husordenen udbygges så der heri enten er oplysning om alle de akti-viteter som arresthuset (normalt) tilbyder, eller oplysning om hvor der er oplysningherom (f.eks. på opslagtavler).
For så vidt angår brugen af køkkenet er følgende anført i husordenen:”Er åbent i fællesskabstiden for den etage, der har sektionsfællesskab.Den sektion, som har det store fællesskab, er ansvarlig for, at the-køkkenet erryddet og rengjort efter endt brug. Rengøringen skal være tilendebragt, indenstort fællesskab er forbi.I modsat fald vil the-køkkenet blive lukket de 2 næ-
ste fællesskaber.”
Jeg beder om en udtalelse om denne kollektive udelukkelse af de indsatte fra at be-nytte køkkenet de næste to gange der er sektionsfællesskab, hvis de (eventuelt få)indsatte der har benyttet køkkenet under det store fællesskab, ikke har ryddet op oggjort rent i køkkenet efter brug.
De indsatte der har cellefællesskab, kan kun have fællesskab med en fra samme eta-ge, men bestemmer i øvrigt selv (som udgangspunkt) hvem de vil have cellefælles-
32/82
skab med. Det aftaler de indsatte på gårdtur og skriver på en liste til personalet. Deindsatte kan skifte fællesskabsmakker fra dag til dag og i weekenden tillige formiddagog eftermiddag.
Kvindelige indsatte må kun have cellefællesskab med andre kvindelige indsatte, ogkvinder har derfor ikke cellefællesskab hvis der ikke er andre kvinder de kan have cel-lefællesskab med. Til gengæld har kvinder (som nævnt ovenfor) sektionsfællesskabhver 2. dag. Det blev oplyst at denne regel er lavet for at beskytte kvinderne.
Jeg har noteret mig at kvinderne kompenseres for manglende cellefællesskab ved ud-videt sektionsfællesskab. Hvis en kvindelig indsat hellere vil have fællesskab som demandlige indsatte, herunder cellefællesskab med en mandlig indsat når der ikke erandre kvindelige indsatte som hun kan have fællesskab med, går jeg dog ud fra at ar-resthuset altid foretager en konkret vurdering af dette ønske. Jeg går således ud fra atdet overvejes om der i en sådan situation kan gives adgang til cellefællesskab med enmandlig indsat, eventuelt for åben dør.
Jeg har noteret mig at der er sket en præcisering af fællesskabsreglerne for kvindernesom jeg som nævnt ovenfor har bedt om at blive underrettet om. Hvis denne præcise-ring ikke omhandler dette forhold, beder jeg arresthuset om at overveje at præciserereglen som anført og orientere mig om resultatet af disse overvejelser.
Fællesskab var på inspektionstidspunktet fra kl. 16.30 til kl. 20.30 på hverdage, menarresthuset overvejede at udvide fællesskabet så det kunne starte allerede kl. 14.30.Arresthuset havde dog på det tidspunkt endnu ikke talt med de indsatte om det. Af re-feratet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 fremgår det at der er sket en så-dan udvidelse, og at det er indføjet i husordenen.
Jeg har noteret mig denne ændring.
Det fremgår ikke af den (reviderede) husorden af 5. marts 2010, som jeg modtog forudfor inspektionen, om de indsatte kan leje en PlayStation af arresthuset. Ifølge husor-denen kunne PlayStation 1 og 2 (og dvd-afspillere) udleveres efter visitation og plom-bering foretaget af en tekniker for den indsattes regning.
Adgangen til at medbringe egne PlayStations mv. er imidlertid efterfølgende ophævet inye fælles regler om udlevering af genstande der gælder for alle de arresthuse der
33/82
hører under Arrestinspektøren for Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm, og somtrådte i kraft den 12. juli 2010. I referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010er det nævnt at de indsatte fremover via arresthuset kan købe (bl.a.) PlayStation 2 ogdvd-afspiller. Det fremgår også at husordenen er blevet ændret samme dag, bl.a. somfølge af de nye genstandsregler som arrestinspektøren har udarbejdet.
Jeg går ud fra at indsatte der allerede havde en PlayStation eller dvd-afspiller da denye regler trådte i kraft, kunne beholde den under det videre ophold i arresthuset.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet et etablere en leje-ordning (som det er tilfældet i mange andre arresthuse) så indsatte der ikke ønskereller har råd til at købe en PlayStation, har mulighed for at leje en sådan gennem ar-resthuset.
Under inspektionen oplyste talsmændene at 18 celler havde fået opstillet fladskærms-tv (med indbygget dvd-afspiller), og at arresthuset havde lovet at der også skulle op-sættes fladskærme i resten af cellerne, men at det endnu ikke var sket.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at der sker en løbende udskiftning tilfladskærme når økonomien tillader det. Der vil således også komme fladskærme til deresterende celler. Dette fremgår også af referatet af mødet med talsmændene den 7.juli 2010.
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvor mange af de tv-apparater som arresthusetudlejer, der nu er fladskærme med indbygget dvd-afspiller, og hvor mange apparaterarresthuset regner med at udskifte i 2011. Jeg er som tidligere nævnt opmærksom pådet udgiftsstop der har været i andet halvår af 2010. Jeg er også opmærksom på atdet er muligt at se dvd-film på PlayStation 2.
Jeg har samtidig noteret mig at det af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli2010 bl.a. fremgår at arresthuset ville indkøbe et mindre antal dvd-enheder så defekteenheder i arresthusets fladskærms-tv-apparater kan udskiftes løbende.
Til orientering kan jeg oplyse at Arresthuset i Esbjerg har et antal dvd-afspillere påhver etage til udlån/udleje til indsatte (der ikke har dvd-afspiller i deres tv-apparat).
34/82
Arresthuset har desuden et bibliotek, og der er oplysning om anvendelsen heraf i ar-resthusets husorden. Under inspektionen modtog jeg desuden en folder om biblioteketder er udfærdiget på både dansk og engelsk – og som jeg går ud fra udleveres til allenyindsatte. Det fremgår også af husordenen at der er en bibliotekar til stede når biblio-teket har åbent (en gang om ugen).
Der er indgået en generel biblioteksaftale med arresthusene der trådte i kraft den 1.januar 2006. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse tidligere udtalt atder (i stedet for bogkataloger mv.) printes lister ud over nyudgivelser af bøger mv. tilde indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der løbende udskrives boglister om både dan-ske og udenlandske bøger til de indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.Jeg har noteret mig at det ifølge folderen om biblioteket er muligt at låne cd’er. Jegbeder om at få oplyst om det også er muligt at låne dvd-film.
Endvidere beder jeg om at få oplyst om arresthuset har et fritidsudvalg med deltagelseaf indsatte.
Andre forhold
Talsmandsordning
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Det fremgår af husordenen at hver etage kan vælge en talsmand. Hvis de indsatteønsker at vælge en talsmand, kan de rette henvendelse til ledelsen der herefter vilsørge for at der bliver afholdt valg.
Under inspektionen blev det oplyst at talsmændene taler med de indsatte under gård-tur (hvor hele etagen kan deltage) og sektionsfællesskab.
Jeg beder om at få oplyst om en indsat (efter anmodning) kan tale alene med tals-manden, og hvor sådanne samtaler i givet fald finder sted.
35/82
Under min samtale med talsmændene nævnte de at der kan gå lang tid mellem tals-mændenes møder med ledelsen.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at ledelsen tager initiativ til jævnligemøder, og at der laves referat fra møderne. Efter min anmodning herom fik jeg en kopiaf referatet fra det seneste møde, der fandt sted den 12. marts 2010. I forbindelsemed min skriftlige opfølgning til talsmændene bad jeg om også at få en kopi af refera-tet fra det næste talsmandsmøde, og med brev af 20. juli 2010 sendte arresthuset migdet tidligere nævnte referat fra et talsmandsmøde den 7. juli 2010.
Efter § 8, stk. 1, i talsmandsbekendtgørelsen skal der fastsættes regler om nærmereangivne forhold, herunder hvor ofte der normalt skal ske drøftelser mellem institutio-nen og talsmændene.
Jeg går ud fra at arresthuset har fastsat sådanne regler, og jeg beder om en kopi afreglerne.
For så vidt angår spørgsmålet om hyppigheden af møder mellem talsmænd og ledel-sen kan jeg oplyse at jeg tidligere (under inspektion af Arresthuset i Kolding i 2001)har modtaget en klage over at der kun blev afholdt møder hver tredje måned. Underhenvisning til at ledelsen af arresthuset havde givet udtryk for at det altid ville væremuligt for de indsatte at aftale et møde med arresthusets ledelse, og at det af tals-mandsbekendtgørelsens § 3 fremgår at drøftelser med institutionen skal kunne kom-me i stand på talsmændenes initiativ, havde direktoratet ingen bemærkninger til at ar-resthuset havde fastsat at der afholdes møde mellem arresthusets ledelse og tals-mændene en gang i kvartalet. Dette noterede jeg mig.
Jeg har noteret mig at arresthuset udarbejder referater af samtalerne mellem ledelsenog talsmændene, jf. også talsmandsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Jeg har endviderenoteret mig at (det fremgår af referat af talsmandsmøde den 12. marts 2010) der føl-ges systematisk op på de spørgsmål der rejses på møderne mellem ledelsen og tals-mændene.
Jeg har i den forbindelse noteret mig at enkelte forhold på mødet den 7. juli 2010 blevudskudt til det næste møde. Jeg har under pkt. 2.3 bedt om en kopi af referatet fradette møde.
36/82
Efter straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 80, stk. 1,skal de indsatte have mulighed for at holde sig orienteret ved bl.a. avislæsning. Efterstk. 3 i begge de nævnte bestemmelser bør udenlandske indsatte så vidt muligt haveadgang til aviser mv. på deres eget sprog.
Spørgsmålet om de indsattes, herunder de udenlandske indsattes, adgang til aviserblev ikke nærmere berørt under inspektionen. Af arresthusets husorden og af den fol-der om biblioteket som jeg modtog under inspektionen, fremgår det at de indsatte kanlåne aviser gennem personalet. Det fremgår også af husordenen at de indsatte kantegne et abonnement hvis de ønsker det.
Jeg har noteret mig at arresthuset stiller gratis aviser til rådigheder, og at de indsatteorienteres herom i husordenen og i den nævnte folder. Jeg beder om at få oplyst hvil-ke aviser det drejer sig om, og hvor mange aviser/eksemplarer der er til rådighed.
For så vidt angår adgangen til udenlandske aviser, er det i pkt. 199 i varetægtsvejled-ningen (vejledning nr. 9857 af 5. november 2009 om bekendtgørelse om ophold i va-retægt) anført at der afhængig af andelen af udenlandske indsatte bør være 1 til 2udenlandske nyhedsformidlende aviser gratis til rådighed for de indsatte. Arresthusetvil kunne opfylde forpligtelsen ved at udskrive aviser (eller dele heraf) fra internettet.Af den nævnte folder om biblioteket fremgår det at arresthuset anvender denne frem-gangsmåde.
Jeg anbefaler at der også medtages oplysning herom i husordenen.
Arresthuset har fortsat (ligesom de andre store arresthuse) eget køkken. Det fremgåraf referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 at køkkenet har været ramt afansættelsesstoppet i kriminalforsorgen i 2010. I denne periode har de indsatte haftmulighed for at købe pizza også på hverdage.
Der er som tidligere nævnt også et lille køkken til rådighed for de indsatte som de kanbenytte når de har sektionsfællesskab. Der er oplysning herom i husordenen, og detfremgår også af disse oplysninger at de indsatte kan etablere madgrupper inden forde enkelte sektioner.
37/82
De indsatte kan handle (etagevis) hos arresthusets købmand en gang om ugen. Iweekenden (både lørdag og søndag) har de indsatte også mulighed for at bestillegrillmad/pizza.
Under inspektionen modtog jeg en kopi af arresthusets kontrakt med købmanden. Detfremgår bl.a. heraf at købmanden er forpligtet til at forhandle både dagligvarer og ki-oskvarer – og specialvarer efter aftale.
Købmandshandel foregår via bestillingssedler der skal være afleveret senest 2 dagefør købmanden kommer. Indsatte der indsættes efter at der har været købmandshan-del, kan aflevere bestillingssedler til personalet der sørger for at købmanden medbrin-ger varerne næste gang han kommer.
Under inspektionen oplyste ledelsen at nyindsatte kan få lov til at trække cigaretter iden automat der er i arresthuset, indtil det er muligt at købe cigaretter hos købman-den. Arresthuset har også cigaretter liggende for det tilfældes skyld at en indsat ind-sættes uden hverken cigaretter eller penge.
Under mit møde med talsmændene oplyste de at købmanden havde sat priserne pånogle varer op så de var dyrere end i hans forretning uden for arresthuset.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at ledelsen havde talt med købman-den om at justere priserne, og at købmanden var indstillet på at justere nogle af demned igen. Ledelsen skulle tale med købmanden igen om dette forhold.
Jeg bad ledelsen om at underrette mig om hvad der videre skete med hensyn til juste-ringen af priserne.
Købmandshandel er ifølge referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 drøf-tet under dette møde, men spørgsmålet om justering af priser er ikke nævnt, herunderi opremsningen af de forhold der først ville blive medtaget på det næste talsmands-møde. Om købmandshandel fremgår det bl.a. af referatet at en ordning med omdelingaf tilbudsaviser er ændret så købmanden alene skal sørge for opslag om tilbud påkød.
38/82
Jeg går ud fra at ledelsen har talt med købmanden igen om spørgsmålet om justeringaf priser. Jeg henviser også til kontrakten med købmanden hvorefter varerne skalsælges til priser der svarer til priserne i ”Spar”-butikker uden for fængslet, og at ar-resthuset skal føre kontrol med at prisaftalen overholdes. Jeg foretager mig på dennebaggrund ikke mere vedrørende dette forhold.
Den 19. april 2010 havde arresthuset 49 indsatte, fordelt med 10 afsonere og 39 vare-tægtsarrestanter. Der var kun én kvinde blandt de indsatte.
Under inspektionen blev det oplyst at arresthuset modtager indsatte med tilknytning tilBandidos og siden 23. april 2010 også havde modtaget indsatte med tilknytning tilBlack Cobra. Det blev endvidere oplyst at sammensætningen af klientellet i arresthu-sene generelt har ændret sig, og at det har medført at indsatte uden bande- ellerrockertilknytning har fået værre forhold.
Arresthuset modtager som tidligere nævnt mange udlændinge.
Jeg er bekendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 22. december 2010 harudstedt en ny cirkulæreskrivelse om tolkning. Det fremgår bl.a. heraf at kommunikati-on altid skal foregå på et sprog som den indsatte med rimelighed forstår. Skal kom-munikation foregå på et andet sprog end dansk, skal der som udgangspunkt benyttespersonale der taler det valgte sprog. Medindsatte kan eventuelt også anvendes tiltolkning hvis den indsatte er indforstået med det. Hvis hverken personale eller med-indsatte kan anvendes, skal der som udgangspunkt anvendes tolk. Skriftlige afgørel-ser skal i fornødent omfang ledsages af en mundtlig forklaring på samme måde.
For så vidt angår skriftlig oversættelse har jeg i en anden sag som jeg af egen drift harrejst over for direktoratet, bl.a. anført at jeg efter formuleringen af cirkulæreskrivelsenmå gå ud fra at cirkulæreskrivelsen ikke er udtømmende. Jeg er således gået ud fra atder kan være andre tilfælde end de direkte nævnte i cirkulæreskrivelsen hvor myndig-hederne bør eller skal udarbejde en, hel eller delvis, skriftlig oversættelse af en afgø-relse eller lignende til et sprog som den indsatte forstår. Jeg har nævnt at jeg fremoverbåde ved behandlingen af konkrete klager og ved inspektionerne i kriminalforsorgensinstitutioner vil være opmærksom på tilfælde hvor der eventuelt – ud over cirkulære-skrivelsen af 22. december 2010 – måtte være et behov for, hel eller delvis, skriftligoversættelse af en afgørelse eller lignende til et sprog som den indsatte forstår.
39/82
Der har – som det også fremgår ovenfor – været høj belægning/overbelægning i ar-resthuset gennem længere tid. Der er tale om en generel situation i kriminalforsorgen.Ifølge oplysninger i pressen var der i 31 ud af 35 arresthuse i december 2010 en be-lægning på over 100 pct. Arresthuset i Køge er nævnt som et af de arresthuse hvorder særligt var problemer.
Jeg har i en sag som jeg har rejst af egen drift, i brev af 3. februar 2011 bedt direktora-tet om en udtalelse om belægningssituationen i kriminalforsorgens institutioner. Jeghar bedt direktoratet om at oplyse aktuel status for situationen med hensyn til overbe-lægning og om at oplyse hvilke initiativer – både på kort sigt og på lang sigt (med an-givelse af tidshorisont) – direktoratet måtte have sat i værk for at imødegå nogle af dekonsekvenser af overbelægningen i kriminalforsorgens institutioner som jeg har angi-vet i brevet.
Telefonering
Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Behovet for en eventuel præcise-ring mv. af reglerne i varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang tilat telefonere er drøftet nærmere på et møde mellem direktoratet og de tre arrestin-spektører samt Københavns Fængsler på et møde i december 2010. Direktoratet for-venter at de generelle overvejelser vil være afsluttet i løbet af 1. kvartal 2011 hvorefterdirektoratet vil orientere mig om udfaldet af overvejelserne.
40/82
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 232 af 5. marts 2011der har afløst bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober 2009) og § 79 i varetægtsbe-kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007) kan institutionens leder underhensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætte regler om den praktiske gen-nemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler, herunder om begrænsningermed hensyn til hyppighed og varighed af de indsattes telefonsamtaler under hensyn tilde personaleressourcer der medgår til at påhøre eller aflytte samtalerne. Regler omden ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde begrænsninger med hensyn tilhvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf. Direktoratet for Kriminalforsor-gens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelse nr. 21 af 29. marts 2011, ogpkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni 2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:
"...
Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente medhensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen.
..."
41/82
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
Telefonordningen i Arresthuset i Køge
I arresthusets husorden står der følgende om telefonering.”Indsatte uden brev- og besøgskontrol kan bestille telekort á 100 kr. (…) Indsatteskal aflevere telekortet efter endt brug til personalet. Der kan ringes på korttelefo-nen i sektionsfællesskabet. (…) Samtalerne påhøres eller aflyttes i overens-stemmelse med reglerne i fuldbyrdelseslovens § 57, stk. 3. Disse samtaler skalføres på et sprog, som den der påhører eller aflytter samtalen, forstår.”
Af afsnittet om advokat i husordenen fremgår det at de indsatte skal rette henvendelsetil personalet hvis de ønsker kontakt til advokat, og at personalet herefter via telefax vilbede advokaten om at møde frem eller ringe til den indsatte.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om det betyder at de indsatte ikke kan få lov til atringe til deres advokat, men skal vente på at advokaten kontakter dem.
Jeg har noteret mig at afsonere og varetægtsarrestanter uden brev- og besøgskontrolhar samme mulighed for at telefonere i arresthuset.
Jeg går ud fra at arresthuset vil udbygge husordenen i overensstemmelse med de til-kendegivelser om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere som direktoratets ge-nerelle overvejelser eventuelt måtte give anledning til.
Jeg går desuden ud fra at arresthuset også vil udbygge husordenen i overensstem-melse med direktoratets tidligere tilkendegivelser om afsoners og varetægtsarrestan-ters adgang til at telefonere, herunder for så vidt angår adgangen til at føre telefon-samtaler med forsvareren, jf. gennemgangen heraf under pkt. 4.5.1.
Jeg har noteret mig at der er fastsat nærmere regler om den praktiske gennemførelseaf de indsattes ret til at telefonere, jf. telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 79, og at det heraf fremgår at indsatte kan ringe (frit) undersektionsfællesskab, dvs. hver 4. hverdag og enten lørdag eller søndag.
42/82
Jeg beder om at få oplyst om de indsatte i særlige tilfælde vil kunne få lov til at ringeogså på andre tidspunkter. Jeg henviser til direktoratets udtalelse i sagen om inspekti-onen af Arresthuset i Hobro hvoraf det fremgår at husordenen bør indeholde oplysningom at de interne retningslinjer kan fraviges hvis der i konkrete situationer foreliggersærlige omstændigheder.
Ifølge husordenen kan de indsatte leje fjernsyn/radio for 45 kr. om ugen.
Direktoratet har udsendt en skrivelse nr. 9534 af 30. maj 2007 om tv-ordningen for deindsatte. Direktoratet har heri fastsat en maksimumspris på 6 kr. om dagen for leje aftv. Skrivelsen omtaler også de betingelser der skal være opfyldte, før der kan opkræ-ves beløb herudover til antenneforeninger for programpakker.
I en anden sag har jeg modtaget kopi af et brev af 13. januar 2011 fra direktoratet derer et svar på en klage bl.a. over at prisen for leje af tv var steget i den pågældende in-stitution (et fængsel). Heri er også redegjort for hvordan tv-leje fastsættes, herunderefter at SKAT over for direktoratet har oplyst at kriminalforsorgens salg og udlejning afgenstande er momspligtigt. Direktoratet har i brevet oplyst at direktoratet ikke har fun-det grundlag for at kompensere de indsatte for de prisstigninger der måtte følge af atalle kriminalforsorgens institutioner skal lægge moms på indtægten fra udlejning af tv-apparater. Direktoratet har i den forbindelse nævnt at de indsatte sammen med institu-tionerne har mulighed for at nedbringe de samlede udgifter til tv-ordningen ved f.eks.at købe mindre kostbare tv-programpakker.
I referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 er det nævnt at lejeindtægtenved udlejning af tv til de indsatte i Arresthuset i Køge skal dække anskaffelse af nyetv-apparater, udskiftning af defekte apparater og fjernbetjeninger, abonnement på tv-signal (tv-pakken) og spil der indkøbes til fællesskab. Det fremgår også at tv-signaletnu leveres af YouSee, der har overtaget Køge Byfællesantenne, og at prisen var ste-get meget efter at YouSee overtog leveringen. Det fremgår endvidere at arresthuset låi forhandlinger med YouSee om prisen, og at det blev aftalt med talsmændene at ar-resthuset skulle undersøge priserne hos andre leverandører.
Jeg har noteret mig at lejeprisen også omfatter betaling for (indtil da den store) pro-grampakke, men jeg beder arresthuset om at oplyse om tv-ordningen administreres(fuldt ud) i overensstemmelse med skrivelse nr. 9534/2007 fra direktoratet.
43/82
Jeg beder samtidig om en uddybning af det oplyste i referatet om at lejeindtægten fraudlejning af tv til de indsatte også ”skal” dække indkøb af spil. Jeg går ud fra at derhermed sigtes til at et eventuelt overskud fra udlejningen af tv-apparater benyttes tilindkøb af spil mv. til de indsatte, jf. også arresthusets oplysning herom under inspekti-onen.
I den forbindelse bemærker jeg at direktoratet i ovennævnte brev af 13. januar 2011har anført at et overskud på beholdningskontoen bør føre til nedsættelse af lejebeta-lingen medmindre overskuddet er reserveret til nødvendige udgifter til f.eks. størreindkøb af tv-apparater.
Endelig beder jeg om at få oplyst resultatet af arresthusets forhandlinger med YouSeeog undersøgelser hos andre leverandører.
Under min samtale med talsmændene fremsatte de ønske om se regnskabet vedrø-rende tv-ordningen (og for benyttelsen af de penge som de indsatte betaler i ”energi-bøder”, dvs. bøder når de ikke slukker for tv’et mv. ved fravær fra cellen). Talsmæn-dene oplyste at de havde bedt om at se regnskabet, men ikke havde fået det at se.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at talsmændene kan få regnskabet atse. Jeg gik ud fra at ledelsen havde fulgt op på dette, men for en ordens skyld bad jegi forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene ledelsen om at underrettemig herom og herunder vedlægge en kopi af det materiale som de indsatte havde fåetudleveret eller var blevet vist.
Af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 fremgår det at dette spørgs-mål ville blive medtaget på det næste møde.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor dette spørgsmål blev udskudt til næste talsmands-møde. Jeg henviser i den forbindelse også til offentlighedslovens § 16, stk. 2, hvoref-ter en myndighed snarest skal afgøre om en begæring om aktindsigt kan imødekom-mes.
Talsmændene oplyste at der tit går lang tid før et cellekald besvares. Det var deresopfattelse at personalet nogle gange med vilje venter med at besvare cellekald. Deoplyste at de kan se det når de indsatte har sektionsfællesskab, og nogle af de indsat-
44/82
te der ikke deltager heri, ringer på. De indsatte oplever da at personalet f.eks. bliversiddende et stykke tid og fortsætter med at se tv eller spille f.eks. bordfodbold indenkaldet besvares.
På mit spørgsmål om hvor lang tid der kan gå før et cellekald besvares, oplyste tals-mændene at der kan gå op til 15 minutter om dagen og 1 time om natten.
I mit opfølgende brev til talsmændene nævnte jeg at et cellekald naturligvis skal be-svares så hurtigt som muligt – også om natten. Der kan dog være ventetid hvis perso-nalet er optaget af andre gøremål.
Jeg gik i øvrigt ud fra at ledelsen ville gøre personalet bekendt med klagen, og at le-delsen i den forbindelse overvejede om der var behov for en opstramning vedrørende(bl.a.) dette forhold. Hvis de indsatte fortsat oplevede problemer med lange ventetider,henviste jeg dem til at klage til ledelsen i første omgang.
Jeg orienterede også om at spørgsmålet om ventetid i forbindelse med toiletbesøgindgik i den rapport som Den Europæiske Torturkomité til forebyggelse af tortur ogumenneskelig og nedværdigende behandling (Torturkomitéen) afgav i forbindelse medbesøg i februar 2009 i bl.a. Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. I denne rapporter det nævnt at indsatte dette sted kunne risikere at vente op til 20 minutter før dekunne komme på toilettet, og at ventetiderne i nogle tilfælde havde ført til at indsattehavde været tvunget til at forrette deres nødtørft i plastikposer på cellerne. Hvis detvar sandt, var der efter komitéens opfattelse tale om nedværdigende behandling, jf.artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I brevet til talsmændene tilføjede jeg at personalet ifølge Direktoratet for Kriminalfor-sorgens cirkulæreskrivelse nr. 20 af 15. marts 2006 (kun) har adgang til at se tv i fæl-lesrum sammen med de indsatte (eller i særlige tilfælde efter en konkret vurdering)hvis det er foreneligt med tjenesten. Personalet må derfor ikke vente med at besvareet cellekald fordi der er noget i tv som de godt vil se (færdigt) først.
Det fremgår af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 at talsmændenegav udtryk for at der fortsat var problemer med ventetid ved cellekald. Talsmændenefremhævede særligt tidsrummet med sektionsfællesskab. Arresthuset havde ikkemodtaget konkrete klager.
Det er videre i referatet nævnt at arresthuset er blevet bekendt med at personalet kanhave svært ved at høre cellekald under sektionsfællesskab hvor støjniveauet er højt.
45/82
Der var derfor bestilt en tekniker der skulle justere lydniveauet på personalets alarmer,og et lysindikatorsystem der ville blive sat op ved kontoret på etage 2 (1. sal). Perso-nalet ville på dette system kunne orientere sig om cellekald på etage 1, 2 og 3 (stue-tagen, 1. og 2. sal).
Jeg har noteret mig de tiltag der fremgår af dette referat, som jeg går ud fra er gen-nemført.
Jeg har endvidere noteret mig at det af arresthusets svar som opfølgning på min sam-tale med en af de indsatte i arresthuset der også klagede over bl.a. lange ventetiderfor svar på cellekald, fremgår at arrestforvareren efter inspektionen på flere morgen-møder, på et personalemøde og på et møde med ledergruppen præciserede at celle-kald skal besvares hurtigst muligt. Arrestforvareren har over for personalet anført atdet gælder medmindre personalet er beskæftiget med andre uopsættelige opgavereller er i gang med et af de to korte møder der bliver afholdt i løbet af dagen.
Hvis disse møder ligger på faste tider, anbefaler jeg at arresthuset overvejer at indføreoplysning herom i husordenen med anmodning om at de indsatte så vidt muligt ikkebenytter cellekaldet i disse perioder.
Talsmændene klagede over forskellige forhold vedrørende sagsbehandlingen i arrest-huset, herunder for lang sagsbehandlingstid. Som eksempel nævnte de bl.a. behand-lingen af anmodningssedler og telefaxer, og de fremsatte i den forbindelse ønske omat få en kvittering for telefaxer som personalet sender for dem.
Da der var tale om en generel klage, foreslog jeg i mit opfølgende brev til talsmænde-ne at de drøftede den med ledelsen under det næste talsmandsmøde og ellers at kla-ge i konkrete tilfælde. Jeg gik desuden ud fra at ledelsen ville overveje om der var be-hov for opstramning.
Jeg tilføjede at de indsatte havde mulighed for at bede om en kopi af de anmodnings-sedler som de afleverer – så de senere om nødvendigt kan dokumentere at sedlerneer afleveret, og hvornår det er sket.
Deres ønske om en kopi af telefaxer som personalet sender for de indsatte, videre-sendte jeg til arresthuset og bad om underretning om arresthusets svar til talsmænde-ne.
46/82
Af referatet af mødet med talsmændene den 7. juli 2010 fremgår det at det er indført ihusordenen at de indsatte kan bede om en kopi af de anmodningssedler som de afle-verer. Det fremgår endvidere at ordningen også gælder for telefax-meddelelser til ad-vokater, men at det ikke er medtaget i husordenen.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor det ikke er medtaget i husordenen.
Det fremgår i øvrigt af referatet at de spørgsmål om sagsbehandling som talsmænde-ne havde rejst, ville blive behandlet på det næste talsmandsmøde. Jeg har ovenforbedt om en kopi af referatet fra dette møde.
Vask af indsattes private tøj
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte kan få vasket deres private tøj, ogat det er gangmanden der vasker tøjet. Det er i den forbindelse nævnt at tøjvask sker”på den enkelte indsattes egen risiko”.
Spørgsmålet om erstatningsansvar for indsattes tøj der bliver ødelagt under vask i etarresthus, blev rejst i forbindelse med en intern inspektion som direktoratet foretog afArresthuset i Tønder i april 1997. Direktoratet orienterede dengang dette arresthus omat vask som foretages af de indsatte selv i vaskefaciliteter som arresthuset stiller tilrådighed, sker på de indsattes eget ansvar, hvorimod vask der foretages af gangman-den, sker på arresthusets ansvar. Arresthuset kan således ikke fraskrive sig ansvaretfor gangmandens ansvarspådragende fejl.
Jeg henstiller derfor til arresthuset at ændre det anførte i husordenen om at (gang-mandens) vask af indsattes tøj sker på de indsattes eget ansvar. Jeg beder om under-retning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
Blandt det materiale som jeg har modtaget fra arresthuset før og under inspektionen,er som tidligere nævnt foruden arresthusets husorden en folder der fortæller om pro-jekt ”Grib Chancen” og en folder om biblioteket. Sidstnævnte er på både dansk og en-gelsk.
Direktoratet henstillede i brev af 17. december 2003 til alle kriminalforsorgens instituti-oner at lade oversættelse af den gældende husorden indgå i institutionernes overve-
47/82
jelser i forbindelse med planlægningen af den fremtidige ressourceanvendelse. Jegkan herom henvise til sagen om min inspektion i 2002 af Arresthuset i Sønderborg.
Jeg beder om at få oplyst om husordenen er oversat til (bl.a.) engelsk, eller om arrest-huset har overvejet at oversætte den.
Det modtagne materiale omfatter også en folder til børn der fortæller hvordan man bori Arresthuset i Køge. Folderen er lavet i 2010 og indeholder også billeder af arresthu-set, herunder en celle.
Jeg går ud fra at arresthuset også har andet informationsmateriale, herunder direkto-ratets vejledninger til henholdsvis varetægtsarrestanter og afsonere (der er oversat tilflere sprog). Jeg beder arresthuset om at oplyse om disse vejledninger rutinemæssigtudleveres til de indsatte.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse om arresthuset i forbindelse med en ind-sats statusskift fra varetægtsarrestant til afsoner – ud over at udlevere vejledningen tilafsonere – orienterer den indsatte nærmere om hvad dette statusskifte indebærer.
Som anført i pkt. 1 bad jeg under inspektionen om rapportmateriale til gennemgang.Min anmodning omfattede akterne i arresthusets sager om anbringelse i sikringscelleog observationscelle i perioden 18. marts 2009 til 18. marts 2010 (varslingstidspunk-tet), dog maks. 10 sager (de seneste) inden for hver kategori.
Hvis anbringelserne i nogle af disse tilfælde er eller har været påklaget til Direktoratetfor Kriminalforsorgen, bad jeg om oplysning herom og om kopi af direktoratets afgø-relse i sagen hvis den forelå på daværende tidspunkt.
Under inspektionen fik jeg udleveret 10 sager af hver kategori. Da jeg ikke har modta-get oplysning om at der klaget til direktoratet over nogen af anbringelserne, går jeg udfra at det ikke er tilfældet.
Blandt det materiale som jeg modtog forud for inspektionen, er også en instruks af 12.april 2010 om anbringelse i sikringscelle som arrestforvareren har udfærdiget. Den erogså omtalt i forbindelse med min gennemgang af sagerne om anbringelse i sikrings-celle.
48/82
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en nærmerevurdering af beslutningen om anbringelserne i de enkelte tilfælde. Min gennemganghar været koncentreret om hvorvidt de procedureregler der gælder på de to områder,er blevet fulgt.
Sikringscelleanbringelse
Indledning
De 10 anbringelser i sikringscelle fandt sted i perioden 16. august 2009 til og med 22.februar 2010, dvs. en periode på ca. ½ år.
Rapporterne omfatter i alt 9 indsatte. 6 af de indsatte var varetægtsarrestanter og 3afsonere. De 2 rapporter der omfatter samme indsatte, er rapporter om anbringelse isikringscelle med 11 dages mellemrum.
I 2 tilfælde var der tale om sikringscelleanbringelse i forbindelse med indsættelsei/overførsel til Arresthuset i Køge. I yderligere 1 tilfælde var den indsatte tidligere pådagen blevet indsat i Arresthuset i Køge. I et andet tilfælde var der tale om sikringscel-leanbringelse i forbindelse med at den indsatte skulle overføres til et fængsel, mendenne overførsel var ikke i sig selv årsag til den episode der førte til anbringelsen i sik-ringscelle.
I 1 tilfælde var der en forudgående anbringelse i observationscelle. Rapporten omdenne anbringelse er blandt de rapporter om observationscelle som jeg har modtaget.
I yderligere 6 tilfælde var der truffet beslutning om anbringelse i observationscelle,men beslutningen blev ændret til sikringscelle på grund af den indsattes adfærd i for-bindelse med indsættelsen i observationscelle.
I 8 tilfælde blev sikringscelleanbringelsen afløst af observationscelleanbringelse. Rap-porterne om 4 af disse anbringelser er blandt de rapporter om observationscelle somjeg har modtaget, mens de 4 andre rapporter ikke er blandt disse rapporter da de alleligger forud for den periode som rapporterne om observationscelle er fra.
I de 2 tilfælde hvor der ikke skete overførsel til observationscelle, blev de indsattehenholdsvis overført til psykiatrisk afdeling og anden arrest.
I alle de tilfælde hvor den indsatte er blevet i arresthuset, er den indsatte såledesoverført til observationscelle.
49/82
Der skete fiksering i 9 af de 10 tilfælde, jf. nærmere pkt. 5.1.8.
Anbringelse i sikringscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 66 og sikringsmid-delbekendtgørelsen, nu bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af sik-ringsmidler i fængsler og arresthuse. Denne bekendtgørelse afløste bekendtgørelsenr. 67 af 14. januar 2010 der afløste bekendtgørelse nr. 384 af 17. maj 2001 der vargældende da afgørelserne om anbringelse i sikringscelle blev truffet i de konkrete til-fælde, og som der derfor er henvist til i det følgende. Til bekendtgørelsen knytter sigen vejledning, nu vejledning nr. 48 af 28. juni 2010, der afløste vejledning nr. 5 af 19.januar 2010 der afløste vejledning nr. 2 af 2. januar 2006 om anvendelse af sikrings-midler i fængsler og arresthuse.
Straffuldbyrdelseslovens § 66 og bekendtgørelsen finder også anvendelse for vare-tægtsarrestanter, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og va-retægtsbekendtgørelsens § 91 (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007).
Betingelserne for at der kan ske anbringelse i sikringscelle, er angivet i straffuldbyr-delseslovens § 66. Anbringelse i sikringscelle, og herunder tvangsfiksering ved an-vendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, kan efter bestemmelsen i stk.1 kun finde sted hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller overvindevoldsom modstand (nr. 1) eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse(nr. 2). Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages hvis detefter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages atforvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelserne skete i 7 tilfælde for at afværge truende vold eller overvinde voldsommodstand (nr. 1) og i de 3 andre tilfælde for at hindre selvmord eller anden selvbeska-digelse (nr. 2).
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal institutionen så hurtigt som muligt udarbejdeen rapport om anvendelse af sikringscelle, herunder tvangsfiksering. Rapporten skalbl.a. indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen.
50/82
Vejledningen om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse angiver ikkehvad begrundelsen skal indeholde. Det fremgår således ikke at begrundelsen skal in-deholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter, og en angivelseaf hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for skønnet, samt en angivelse afde faktiske omstændigheder der er lagt til grund for afgørelsen, sådan som det er til-fældet ved observationscelleanbringelse, jf. pkt. 5.2.4. Direktoratet for Kriminalforsor-gen har i en udtalelse af 19. januar 2011 i sagen om min inspektion den 10-12. no-vember 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille oplyst at den udførlige beskrivelse afkravene til begrundelsens indhold i vejledningen om udelukkelse fra fællesskab for-mentlig er medtaget på grund af de særlige sagsbehandlingsregler der følger af for-valtningslovens § 9, stk. 4. Beskrivelsen sikrer opmærksomhed på at der skal udfær-diges notat til sagen i sager om udelukkelse og at dette notat skal opfylde kravene iforvaltningslovens § 24, også selv om den indsatte ikke har adgang til aktindsigt i sa-gen efter forvaltningslovens § 9, stk. 4. Direktoratet har desuden udtalt at direktoratetikke har fundet det nødvendigt at medtage en sådan udtrykkelig beskrivelse af be-grundelseskravet i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler.
Rapport om anvendelse af sikringscelle skal ske ved elektronisk indrapportering i kli-entsystemet, jf. vejledningens pkt. 9. Den elektroniske rapport i klientsystemet om sik-ringscelle indeholder ikke et punkt med overskriften ”Begrundelse”, men punkter medoverskriften ”Beskrivelse af episoden” og ”Anbringelse påkrævet for at”. Under sidst-nævnte punkt er der i alle sagerne en henvisning til retsgrundlaget for anbringelsen idet konkrete tilfælde.
Der er desuden i alle sagerne anført en begrundelse for anbringelsen i sikringscelle iform af en redegørelse for hændelsesforløbet forud for anbringelsen under punktet"Beskrivelse af episoden".
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i sagerne.
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 5)) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
Med hensyn til begrundelse for beslutning om fiksering henvises til pkt. 5.1.8.
51/82
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3, skal anbringelse i sikringscelle og tvangs-fiksering foretages så skånsomt som omstændighederne tillader.
Der blev anvendt magt over for den indsatte ved anbringelsen i sikringscelle i 7 tilfæl-de og også håndjern i alle disse tilfælde. Magten bestod i forskellige greb, og i 2 tilfæl-de blev den indsatte også båret til sikringscellen.
Det er institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, der har kompetencen til attræffe beslutning om at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder eventuelt fiksereden indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1. Også beslutning om ophør af sik-ringscelleanbringelse træffes af institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf.bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en bestemmelse frainstitutionens leder eller den der er bemyndiget dertil efter straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær som er ansvarligfor det pågældende tjenesteområde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. I sådanne tilfæl-de skal institutionens leder eller en anden kompetent person så hurtigt som muligt un-derrettes om det passerede, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, sidste punkt. Rapportenskal indeholde oplysning om institutionens underretning efter denne bestemmelse, jf.bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt.
De lokale kompetenceregler skal være fastlagt udtrykkeligt i lokale regler, jf. pkt. 10 idirektoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation ikriminalforsorgens institutioner. Det er institutionens leder, dvs. arrestinspektøren, derhar kompetencen til at fastsætte lokale regler.
Der er ikke sådanne lokale regler blandt det materiale som jeg har modtaget i forbin-delse med inspektionen af Arresthuset i Køge (herunder i den ovenfor nævnte instruksaf 12. april 2010 om anbringelse i sikringscelle som arrestforvareren har udfærdiget). Iforbindelse med min sidste inspektion af arresthuset fik jeg oplyst at der forelå interneinstrukser (hvorefter kompetencen til at træffe beslutning om ophør af sikringscellean-bringelse var uddelegeret til at omfatte de tre koordinerende overvagtmestre og de tilenhver tid værende stedfortrædere for disse).
52/82
Jeg beder om at få oplyst om arrestinspektøren har udfærdiget (nye) lokale kompe-tenceregler. I givet fald beder jeg om en kopi af disse regler.
Det er i 4 af de 10 tilfælde anført at beslutningen om anbringelse i sikringscelle blevtruffet af en overvagtmester. I de andre tilfælde er det anført at beslutningen blev truf-fet af en fængselsbetjent, men af en af rapporterne fremgår det af tilsynsnotaterne atden pågældende var fungerende overvagtmester. I 1 af de andre rapporter fremgårdet af feltet til notat om underretning om anbringelsen at arrestforvareren blev under-rettet 5 minutter før anbringelsen. Afgørelsen blev således reelt truffet af arrestforvare-ren, og den underretning der er sket af arrestforvareren, er således ikke en underret-ning efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
I et andet tilfælde er det i beskrivelsen af episoden noteret at fikseringsudstyret i sik-ringscellen blev fjernet fra cellen efter aftale med arrestforvareren. (Da den indsattebegyndte at sparke på døren mv., blev han dog senere fikseret i cellen). Der er notatom at arrestforvareren blev underrettet om anbringelsen 15 minutter efter at den fandtsted, men da arrestforvareren så vidt ses også blev underrettet inden anbringelsen,går jeg ud fra at han godkendte (og dermed reelt traf) afgørelsen om anbringelsen.
Der er også notat om underretning i alle de øvrige tilfælde, herunder også de (øvrige)tilfælde hvor beslutningen om sikringscelleanbringelse blev truffet af en overvagtme-ster. Underretning er i 5 tilfælde sket mellem 3 og 10 minutter efter anbringelsen, og ide resterende 3 tilfælde mellem 20 og 30 minutter efter anbringelsen.
Som nævnt i rapporten fra min tidligere inspektion af Arresthuset i Køge, har om-budsmanden i forbindelse med en tidligere inspektion af Københavns Fængsler udtaltat underretning der skete mere end 15 minutter efter en sikringscelleanbringelse, efteren sproglig fortolkning af begrebet ”omgående” i det dagældende sikringscirkulæreikke var omfattet heraf medmindre der var konkrete grunde til at underretning ikkekunne finde sted tidligere (Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 647). I etsenere cirkulære der er videreført i sikringsmiddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt.,er ”omgående” ændret til ”så hurtigt som muligt”. Som også nævnt i rapporten fra minsidste inspektion af arresthuset, har grænsen for hvor sent der kan ske underretning,dog efter min opfattelse ikke rykket sig afgørende ved denne ændring.
Det fremgår ikke af rapporterne i de 3 konkrete tilfælde hvor underretning skete mel-lem 20 og 30 minutter efter anbringelsen (anbringelser den 16. september 2009, 24.
53/82
december 2009 og 10. februar 2010), at der var konkrete grunde til at underretningikke skete på et tidligere tidspunkt.
Jeg har ikke fundet grundlag for at afklare om der i de enkelte sager var konkretegrunde til at underretning ikke skete inden for 15 minutter, men bemærker kun at der –hvis der er sådanne konkrete grunde – efter min opfattelse bør gøres notat om dissegrunde.
Beslutningen om fiksering blev i alle tilfælde truffet af den samme som traf beslutnin-gen om anbringelse i sikringscelle.
Beslutningen om ophør af anbringelsen blev i 7 tilfælde truffet af en overvagtmester, i1 tilfælde af en fungerende overvagtmester, og de sidste 2 tilfælde af en fængselsbe-tjent i. I det ene af disse 2 tilfælde skete der overførsel til observationscelle.
Jeg har som nævnt ikke modtaget lokale kompetenceregler (der også skal indeholdeoplysning om kompetencen til at træffe beslutning om ophør). Som nævnt ovenfor fikjeg i forbindelse med min sidste inspektion af arresthuset oplyst at kompetencen til attræffe beslutning om ophør af sikringscelleanbringelse ifølge interne instrukser varuddelegeret til de tre koordinerende overvagtmestre og de til enhver tid værende sted-fortrædere for disse. Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge om de pågælden-de fængselsbetjente havde kompetence – generelt eller konkret – til at træffe beslut-ning om ophør.
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene at rapporterne har været set igennem af en le-der (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
Sådanne rubrikker var der i de rapporter som jeg modtog i forbindelse med inspektio-nen i 1999, men i ingen af de 4 rapporter som jeg modtog dengang, var der notat omledelsens bemærkninger. Jeg bad om arresthusets bemærkninger til dette og om atoplyse hvordan det sikres at reglerne overholdes, men ved en fejl er der ikke fulgt oppå dette i opfølgningsrapporterne.
I pkt. 10 i direktoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern de-legation i kriminalforsorgens institutioner er det bl.a. nævnt at de lokale regler der børudfærdiges når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndi-
54/82
ges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt for institutionensleder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser. I forbindelse med op-følgningen på min inspektion i 2005 af Anstalten ved Herstedvester har Direktoratetfor Kriminalforsorgen bl.a. oplyst at institutionens leder bør føre et løbende tilsyn medområdet, f.eks. i form af stikprøvevis gennemgang af sagerne.
Jeg beder om oplysning om ledelsens tilsyn med området for anbringelse i sikringscel-le.
Undersøgelse for genstande mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen ved anbringelse af en indsat i sik-ringscelle undersøge hvilke genstande den indsatte har i sin besiddelse på sin person,jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og stk. 3-8. Der skal desuden normalt ske om-klædning af den indsatte.
Omklædning indebærer ifølge sikringsmiddelvejledningens pkt. 7, 1. afsnit, at den ind-satte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder eller ettæppe på igen. Derudover skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
I arresthusets instruks af 12. april 2010 er det nævnt at der i forbindelse med sikrings-celleanbringelse ”foretages undersøgelse og omklædning”. Det er videre nævnt at dennødvendige undersøgelse og omklædning foretages efter fikseringen hvis omklæd-ning ikke umiddelbart er muligt fordi den indsatte er voldsom. Den indsatte skal i så-danne tilfælde udstyres med et tæppe.Som det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal der ”normalt” ske omklædning.Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af om der (und-tagelsesvis ikke) skal ske omklædning. Jeg går ud fra at arresthuset vil indføje ”nor-malt” i instruksen så det anførte heri bliver i overensstemmelse med bekendtgørelsens§ 6, stk. 2.
Hverken straffuldbyrdelsesloven, sikringsmiddelbekendtgørelsen eller vejledningenindeholder en bestemmelse om notatpligt i forbindelse med visitation og omklædning.I de anvendte blanketter er der felter til angivelse af hvorvidt der er sket undersøgelseaf den indsattes person og omklædning, og de er udfyldt i alle tilfælde. Der er desudenet felt til bemærkninger om visitation og omklædning. Dette felt er beregnet til notat itilfælde hvor der ikke sker (visitation og) omklædning – eller eventuelle andre be-
55/82
mærkninger om visitation og omklædning. Hvis der ikke sker (visitation og) omklæd-ning, skal årsagen hertil angives.
I alle tilfælde blev de indsatte visiteret i forbindelse med indsættelsen i sikringscelle. I6 tilfælde blev den indsatte også omklædt. I bemærkningsfeltet i 3 af de 4 tilfælde hvorder ikke skete omklædning, er der en begrundelse herfor. I det ene af disse tilfældefremgår det af et tilsynsnotat om et tilsyn knap 4 timer efter anbringelsen, at den ind-satte fik sine bukser af og et tæppe på. Det drejer sig om en anbringelse den 16. sep-tember 2009.
Jeg beder om muligt om at få oplyst hvorfor der først eller netop på dette tidspunktblev foretaget omklædning.
I det sidste tilfælde er det i dette felt anført at den indsattes sko og bukser blev tagetaf, men der er ikke en begrundelse for hvorfor der ikke skete (fuld) omklædning somnævnt i sikringsmiddelvejledningens pkt. 7.1.
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde, foretager jeg mig ikke mere vedrørendeden manglende begrundelse i dette tilfælde.
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal institutionenmundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsen gennemføresmedmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person ogopholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om ensådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte i alle tilfælde blev orienteret i overensstemmelse med dennævnte bestemmelse.
Anbringelse i sikringscelle kan efter straffuldbyrdelseslovens § 66 kombineres medtvangsfiksering ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker hvis deter nødvendigt.
56/82
Der blev som tidligere nævnt truffet beslutning om fiksering i 9 tilfælde, men i 1 af til-fældene blev beslutningen herom ikke truffet i forbindelse med selve anbringelsen,men først senere. Fiksering skete 55 minutter efter anbringelsen.
I 1 tilfælde er tidspunktet for anbringelse angivet til kl. 17.11 og tidspunktet for fikse-ring kl. 17.50. Der er ikke (som i det ovenfor nævnte tilfælde) oplysninger om at denindsatte i første omgang blev anbragt uden at blive fikseret og først blev fikseret efter-følgende. Første tilsynsnotat er et notat kl. 18.04.
Jeg går ud fra at der muligvis kan være tale om en fejl i angivelsen af tidspunktet foranbringelsen i sikringscelle. Jeg har ikke fundet grundlag for at afklare dette forholdnærmere.Hvis de angivne tidspunkter er korrekte, burde det efter min opfattelse også i øvrigt –ligesom i det andet tilfælde – være fremgået at fiksering først skete efterfølgende.
Tidspunktet for anvendelsen af fiksering er i 3 af de 7 øvrige tilfælde angivet som sam-tidig med anbringelsen i sikringscellen. I yderligere 2 tilfælde skete fikseringen 5 mi-nutter efter anbringelsen. I de sidste 2 tilfælde er det anført at fiksering skete hen-holdsvis 5 og 10 minutterføranbringelsen. Jeg lægger dog til grund at der rettelig ertale om fiksering samtidig med anbringelsen.
I alle tilfælde er der anvendt både bælte, hånd- og fodremme.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at rapporten skal indehol-de oplysning om bl.a. begrundelsen også for eventuel tvangsfiksering. Af vejlednin-gens pkt. 9 fremgår det desuden at det bør sikres at det fremgår af notatet om dereventuelt har fundet fiksering sted, hvilke fikseringsmidler der har været anvendt, ogen konkret begrundelse for anvendelsen af fiksering og for omfanget heraf.
Der er ikke i nogen af rapporterne gjort notat om nødvendigheden af fiksering, mender er som nævnt under pkt. 5.1.4 i beskrivelsen af episoden der førte til sikringscelle-anbringelsen, givet en begrundelse for (i hvert fald) selve anbringelsen i sikringscelle.
Der er heller ikke skelnet mellem brugen af de anvendte fikseringsmidler, herundergivet en begrundelse for anvendelsen af flere fikseringsmidler.
57/82
De rapporter som jeg gennemgik i forbindelse med inspektionen i 1999, indeholdt hel-ler ikke en begrundelse mv. I rapporten kritiserede jeg dette forhold.
Jeg har noteret mig at det i 1 tilfælde udtrykkeligt fremgår at der ikke skete fiksering,og at der i et andet tilfælde heller ikke skete fiksering ved indsættelsen i sikringscelle,men først knap 1 time efter. Jeg går (også på denne baggrund) ud fra at der altid fore-tages en konkret vurdering af behovet for fiksering. Selvom arresthuset i alle de tilfæl-de hvor der er sket fiksering, har benyttet alle fikseringsmidler, bortset fra handsker,går jeg desuden ud fra at der altid foretages en konkret vurdering af fikseringens om-fang.
Jeg må også denne gang anse det for en fejl at der ikke er gjort notat om begrundel-sen for anvendelsen af fiksering og for fikseringens omfang i nogen af tilfældene, jf.pligten til at gøre notat herom i sikringsmiddelvejledningens pkt. 9, sidste afsnit. Jeggår ud fra at notatpligten vil blive indskærpet.
Jeg går også ud fra at fastspænding med alle fikseringsmidler ikke sker hvis det måanses for et uforholdsmæssigt indgreb.
I tilsynsnotaterne er der (også) notat om hvilke fikseringsmidler der har været anvendt,og det fremgår heraf at den indsatte var fikseret hele tiden under anbringelsen i sik-ringscelle. Om udstrækningen af fikseringen henviser jeg til pkt. 5.1.12.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, skal institutionen ved tvangsfiksering af enindsat straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal til-se den pågældende medmindre lægen skønner et sådant tilsyn åbenbart unødven-digt.
Ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering (som der var tale om i 1 tilfælde og deførste 55 minutter i et andet tilfælde) skal der tilkaldes læge hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, eller hvis den indsatte selv anmoder om læge-hjælp, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6.
Der skal således ske tilkald af læge i alle tilfælde med tvangsfiksering, men det er læ-gens ansvar at vurdere om der skal foretages tilsyn som dog kun må undlades hvisdet anses for åbenbart unødvendigt. Reglen om lægetilsyn ved sikringscelleanbringel-
58/82
se med fiksering adskiller sig derved fra bestemmelserne om lægetilsyn ved anven-delse af magt og håndjern, ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering og ved an-bringelse i observationscelle hvor der altid skal gennemføres tilsyn hvis der tilkaldeslæge.
Det følger af vejledningens pkt. 5, sidste afsnit, at der i forbindelse med sikringscelle-anbringelse med fiksering skal gøres notat om lægetilkald på samme måde som vedsikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. pkt. 6. Efter vejledningens pkt. 6, 2. afsnit,skal der gøres notat første gang lægen er søgt tilkaldt, og – hvis kontakt ikke opnåsstraks – ved alle efterfølgende forsøg.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal enhver der tilser en indsat derer anbragt i sikringscelle, gøre notat om tilsynet. Efter stk. 2 skal notatet indeholde op-lysninger om dato og klokkeslæt for tilsynet samt om den indsattes tilstand mv. Ogsåtilsyn som læge og sygeplejerske foretager, skal noteres, jf. vejledningens pkt. 10, 3.afsnit, hvoraf fremgår at den faste vagt ved tvangsfiksering (jf. nedenfor under pkt.5.1.10) er ansvarlig for at alle tilsyn noteres, herunder tilsyn ved sygeplejerske og læ-ge.
Den elektroniske rapport i klientsystemet indeholder punkter med overskrifterne "Læ-gen tilkaldt", "Lægen genkaldt" og "Lægetilsyn foretaget". Desuden er der gjort pladstil lægens bemærkninger (eventuelt i form af et resumé).
I 1 tilfælde skete der ikke tilkald af læge selv om den indsatte blev fikseret ved anbrin-gelsen i sikringscelle. Det drejer sig om et af de tilfælde hvor den indsatte blev overførtfra observationscelle til sikringscelle. Af beskrivelsen af episoden fremgår det at denindsatte blev tilset af lægevagten kort tid efter anbringelsen i observationscelle. Af etnotat i rubrikken til lægens bemærkninger/resumé fremgår det at arrestforvareren –der blev kontaktet i forbindelse med anbringelsen i sikringscelle – vurderede at det ik-ke var nødvendigt at kontakte lægevagten igen da den indsatte var tilset af lægevag-ten ca. 25 minutter tidligere, og der ingen ændringer var sket i den indsattes adfærd.(Ifølge notat om tidspunktet for lægetilsyn skete det 47 minutter før anbringelsen i sik-ringscelle).
Af beskrivelsen af episoden fremgår det også at den indsatte ikke ville være i observa-tionscellen og derfor ville fortsætte med at sparke på døren mv. indtil han kom ud ellerblev fikseret i sikringscellen. Den indsatte bad således for så vidt selv om at blive fik-seret i sikringscellen. Der blev ikke anvendt magt ved overførslen til sikringscelle.
59/82
Jeg har på denne baggrund ingen bemærkninger til at der ikke blev tilkaldt læge igen iforbindelse med anbringelsen i sikringscelle med fiksering.
Der blev tilkaldt læge i alle de øvrige tilfælde, herunder det tilfælde hvor anbringelsenskete uden fiksering, og der er notat om tidspunktet for tilkaldet i rubrikken hertil i alletilfælde.
Ved tvangsfiksering skal læge efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, som nævnt,tilkaldes straks. Det følger af vejledningens pkt. 5, 2. afsnit, at udgangspunktet (somhidtil) vil være at tilkald af læge er det første der skal foretages efter at fikseringen ergennemført. Dette er ikke til hinder for at der fra den indsattes afdeling indhentes op-lysninger om den pågældendes adfærd, helbredstilstand og lignende med henblik påat tilvejebringe oplysninger der kan have indflydelse på lægens beslutning om hvorhurtigt lægetilsyn skal ske. Det er heller ikke til hinder for at der lokalt fastsættes ret-ningslinjer hvorefter den ansvarlige for fikseringen underretter en sygeplejerske der ertil stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkaldet. Det erimidlertid en forudsætning at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeple-jersken kan ske i løbet af ganske få minutter.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at lægetilkald 10 minutter (eller senere) efter an-bringelsen (fikseringen) ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i det tidlige-re gældende cirkulære – hvilket direktoratet tog til efterretning (Folketingets Ombuds-mands beretning 1993, s. 402).
Tilkald af læge skete i 2 af de 8 tilfælde hvor der skete fiksering (og tilkald af læge),samtidig med fikseringen. I yderligere 3 tilfælde skete tilkald mellem 8 og 11 minutterefter fikseringen. 2 af disse 3 tilfælde er de 2 tilfælde hvor fikseringen er angivet til atvære sket før anbringelsen, men hvor jeg lægger til grund at fikseringen skete samti-dig med anbringelsen. I 2 af de 3 øvrige tilfælde skete der tilkald af læge 15 minutterefter fikseringen og i det sidste tilfælde 25 minutter efter fikseringen. Årsagen til at derførst skete tilkald efter henholdsvis 15 og 25 minutter er ikke oplyst.
Jeg har ikke fundet grundlag for at afklare dette nærmere, men jeg går ud fra at ledel-sen vil indskærpe pligten til at tilkalde læge ”straks”, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66,stk. 5, og arresthusets instruks og i den forbindelse vil gøre personalet opmærksompå det som ombudsmanden tidligere har udtalt om forståelsen heraf.
60/82
Hvis der i konkrete tilfælde er særlige grunde til at tilkald af læge ikke kan ske straks,bør der i øvrigt efter min opfattelse gøres notat om årsagen hertil.
I 2 tilfælde er der notat om at der skete genkald af læge henholdsvis 30 minutter ogca. 1 time efter første tilkald. I sidstnævnte tilfælde (en anbringelse den 22. februar2010) er det under lægens bemærkninger noteret at en navngiven fængselsbetjenttalte med lægen (arresthusets egen læge) over telefonen og beskrev forløbet. Der erdernæst et notat om at der blev ringet til lægen kl. 12.12 (12.08 ifølge rubrikken tilgenkald) da indsatte nu ønskede læge, og efter det et notat om lægetilsyn. Jeg går udfra at det første notat er fra samtalen med lægen i forbindelse med tilkaldet (kl.11.11).Det fremgår ikke om lægen – efter beskrivelsen af forløbet – skønnede at der ikke varbehov for tilsyn, men foretog tilsyn senere alligevel fordi den indsatte udtrykkeligt badom det, eller om den indsatte rykkede for tilsyn. Hvis det første er tilfældet, er der ikketale om genkald fordi lægen ikke kunne træffes ved første opkald, eller som en rykkerfor tilsyn, men fordi den indsatte ønskede lægetilsyn.
Hvis det forholder sig sådan at lægen ved første tilkald skønnede at der ikke var be-hov for lægetilsyn, burde det udtrykkeligt have været anført i notatet om lægens be-mærkninger. Selv om der i så fald ikke er tale genkald fordi der ikke blev opnået kon-takt med lægen første gang, eller som en rykker for tilsyn, men en ny anmodning tillægen om at foretage tilsyn, nu fordi den indsatte havde bedt om det, har jeg ingenbemærkninger til at der er notat om genkald også i rubrikken hertil.
I yderligere 1 tilfælde hvor der ikke er notat om genkald i feltet hertil, fremgår det affeltet til (resumé af) lægens bemærkninger at læge blev forsøgt kontaktet fra det tids-punkt der er angivet som tilkaldstidspunktet, men at der først blev opnået kontakt medlægen 15 minutter senere.
I det tilfælde hvor der ikke var fiksering, blev læge tilkaldt 2 minutter efter anbringel-sen.
Der var lægetilsyn med den indsatte efter anbringelsen i sikringscelle i 8 af de 10 til-fælde, men i det ene tilfælde først efter at den indsatte var overført til observationscel-len.
61/82
I det ene af de 2 tilfælde hvor der ikke var lægetilsyn med den indsatte efter anbrin-gelsen i sikringscelle, skyldtes det som nævnt ovenfor at den indsatte var blevet tilsetaf læge kort tid før i observationscellen.
I det andet tilfælde er det udtrykkeligt anført at den indsatte ikke blev tilset. Årsagenhertil er også oplyst. Det er anført at personalet havde skønnet at der ikke var behovfor tilsyn, og at den indsatte ikke ønskede at blive tilset.Da den indsatte blev fikseret, og der er notat om tilkald af læge, går jeg ud fra at der –i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5 – skete tilkald af læge.Efter den nævnte bestemmelse er det lægen – og ikke personalet – der skal vurdereom tilsyn i det konkrete tilfælde kan undlades. Det fremgår også udtrykkeligt af vejled-ningens pkt. 5, hvor der er anført følgende: "Personalet skal give lægen de faktiskeoplysninger om den indsattes tilstand, hvorefter vurderingen af eventuelle sygdoms-tegn bør overlades til lægen. I forbindelse med tilkald af læge er det således normaltikke personalets opgave at foretage en vurdering af den indsattes eventuelle sygdomeller tilskadekomst”.Jeg går ud fra at lægen i forbindelse med tilkaldet – på baggrund af personalets op-lysninger om den indsattes tilstand og den indsattes egen holdning til spørgsmålet omtilsyn – har vurderet at lægetilsyn ikke var nødvendigt. Hvis det er korrekt antaget,burde det være fremgået af notatet i rubrikken til lægens bemærkninger at lægenskønnede at tilsyn ikke var nødvendigt.
Reglerne om sikringscelleanbringelse med fiksering indeholder ingen retningslinjer forhvornår lægetilsynet skal finde sted. Heller ikke forarbejderne til straffuldbyrdelseslo-ven angiver retningslinjer for hvornår tilsyn skal finde sted, men angiver kun at det erlægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn. Direktoratet har i forbindelsemed inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens præciseret at det således erlægens ansvar at foretage en eventuel prioritering mellem flere presserende arbejds-opgaver. Ombudsmanden tog i denne sag til efterretning at det var i overensstemmel-se med reglerne i det tidligere gældende sikringscellecirkulære at der kan gå op til 2timer før lægetilsyn finder sted.
I 2 tilfælde fremgår det som nævnt udtrykkeligt at der ikke var lægetilsyn efter anbrin-gelsen og fikseringen i sikringscelle.
62/82
Lægetilsyn fandt i 5 af de øvrige tilfælde sted inden for 2 timer efter tilkaldet (genkal-det i 1 tilfælde). Tilsyn skete i disse tilfælde mellem 45 minutter og 1 time og 40 minut-ter efter tilkaldet. Disse tilfælde omfatter også det tilfælde hvor der ikke skete fiksering.
I 2 af de 3 sidste tilfælde var der lægetilsyn med den indsatte ca. 2½ time efter tilkal-det/kontakten med lægen. Det ene af de 2 tilfælde er den tidligere omtalte anbringelsehvor (arresthus)lægen blev kontaktet igen efter at den indsatte havde sagt at han nuønskede læge.
I det sidste tilfælde var der først lægetilsyn med den indsatte ca. 3 timer og 45 minut-ter efter tilkaldet. Det drejer sig om den også tidligere omtalte anbringelse hvor derførst var tilsyn med den indsatte efter at han var overført til observationscelle. Detfremgår af notatet i rubrikken til lægens bemærkninger at lægen (arresthuslægen) vedtilkaldet oplyste at han ville foretage tilsyn i løbet af formiddagen. Den indsatte blevanbragt i sikringscelle kl. 8.15, og tilsyn fandt sted kl. 12.10 – ca. ½ time efter at denindsatte var overført til observationscellen. Inden for de første 45 minutter af anbrin-gelsen i sikringscelle spurgte den indsatte 2 gange hvornår lægen ville komme.
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde hvor der gik væsentlig mere end 2 timer fratilkald til tilsyn, og lægen havde oplyst at han ville foretage tilsyn ”i løbet af formidda-gen”, foretager jeg mig ikke mere vedrørende det sene lægetilsyn i dette tilfælde. Jegbemærker dog at jeg går ud fra at personalet på grund af den indsattes spørgsmålovervejede om lægen skulle rykkes for tilsynet.
I 7 af de 8 tilfælde hvor der var lægetilsyn efter anbringelsen i sikringscelle, fremgårnavnet på den læge der udførte tilsynet. I det sidste tilfælde fremgår det kun (af til-synsnotaterne) at det var lægevagten. I 3 tilfælde blev tilsynet udført af arresthusetsegen læge.
Der skal som tidligere nævnt foretages notat om tilsyn, herunder lægetilsyn, der udover oplysning om tidspunktet for tilsynet skal indeholde oplysninger om den indsattestilstand, jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
Lægens bemærkninger er i alle tilfælde gengivet i bemærkningsfeltet.
63/82
5.1.10. Fast vagt
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal en indsat der er tvangsfikseret, havefast vagt.En fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret personaleder ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte, jf. vejled-ningens pkt. 4, afsnit 1.
Efter vejledningens pkt. 4, afsnit 2, bør det så vidt muligt sikres at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuellefiksering. Institutionen bør overveje om det er hensigtsmæssigt at den faste vagt er enperson med godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – være til-fældet.
Forståelsen af begrebet fast vagt blev som nævnt i rapporten fra min sidste inspektionaf arresthuset behandlet i forbindelse med ombudsmandens inspektion af Statsfængs-let i Horsens. Spørgsmålet blev behandlet igen i forbindelse med min senere inspekti-on af Statsfængslet i Vridsløselille. Direktoratet udtalte sig den 22. januar 2001 og 14.oktober 2002 om direktoratets forståelse og informerede i brev af 9. maj 2003 krimi-nalforsorgens institutioner herom. Af dette brev fremgår det at direktoratet ikke menerat en turnusordning hvor den enkelte funktionær kun varetager funktionen som fastvagt i en halv time ad gangen, på fuldt tilstrækkelig måde tilgodeser hensynet bagordningen med fast vagt. Direktoratet har herved blandt andet lagt vægt på at de kortevagtperioder på grund af den manglende kontinuitet gør det vanskeligere at foretageen korrekt bedømmelse af den indsatte, herunder om fikseringen skal ophæves. Di-rektoratet bemærkede at dette synspunkt ikke er til hinder for at funktionæren efter enkonkret vurdering afløses efter en periode af en halv times varighed, f.eks. fordi detviser sig at den indsatte er meget udskældende eller spyttende mv.
Af arresthusets instruks fremgår det at der på hverdage mellem kl. 22.00 og kl. 6.00og fra fredag kl. 22.00 til mandag kl. 6.00 skal indkaldes en rådighedsvagt i forbindel-se med anbringelse i sikringscelle (med fiksering).
Nogle af tilsynsnotaterne er skrevet af en anden end den der udførte tilsynet. Ved et aftilsynsnotaterne i en af rapporterne er det noteret at en fængselsbetjent (angivet medfornavn) overtager vagten, men samtlige notater om tilsyn i den efterfølgende periodefrem til ophøret af sikringscelleanbringelsen er skrevet af en anden (en overvagtme-ster) uden at det fremgår at der skulle være tale om notat om tilsyn som en anden(den angivne fængselsbetjent) skulle have udført. I mangel af oplysninger om det
64/82
modsatte lægger jeg til grund at tilsyn er udført af den person der har gjort notat her-om.
Tilsyn er foretaget af forskellige personer, herunder i flere tilfælde overvagtmestre, derhver især med enkelte undtagelser har ført tilsyn i lang/længere tid ad gangen, herun-der hele tiden under anbringelsen.
Jeg lægger således til grund at der er udpeget en fast vagt, jf. også det anførte i in-struksen om indkaldelse af rådighedsvagt, og jeg har noteret mig at den faste vagt harudført mange på hinanden følgende tilsyn med den indsatte.
Ved 6 af anbringelserne med fiksering er tilsyn med den indsatte under sikringscelle-anbringelsen foretaget af personer der er nævnt som deltagere i eller vidne til episo-den.
Jeg går ud fra at arresthuset (fremover) er opmærksom på det anførte i vejledningen,jf. gengivelsen ovenfor, om at personer der har deltaget i den aktuelle fiksering, så vidtmuligt ikke bør fungere som vagt under sikringscelleanbringelsen.
5.1.11. Tilsyn ved personalet
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, og vejledningens pkt. 10, skalenhver der tilser den indsatte, herunder en fast vagt, som nævnt gøre notat om tilsyn,herunder tidspunktet for tilsyn. Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om denindsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholdefikseringen og anbringelsen. Notatet skal ifølge bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skrivespå et observationsskema der ikke længere er et særligt observationsskema, men enintegreret del af sikringscellerapporten i klientsystemet, jf. vejledningens pkt. 10.Er den indsatte fikseret, skal der udfærdiges notat om tilsynet med den pågældendemindst hvert kvarter.
I den blanket der findes i klientsystemet, stemples automatisk det tidspunkt hvor per-sonalet overfører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. I sagen om mininspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens har direktoratet oplyst at detikke er muligt teknisk at ændre på dette forhold. Problemet med at observationstids-punktet ikke registreres (stemples), må derfor løses ved at den der indtaster observa-tionerne, i (begyndelsen af) hvert notat anfører tidspunktet for observationen. Direkto-
65/82
ratet har desuden oplyst at denne fremgangsmåde er beskrevet i online hjælpen i kli-entsystemet.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved mange af tilsynene.
I 1 tilfælde er de 2 første tilsynsnotater notater om tilsyn kl. 17.45 og 18.00 der beggeer skrevet kl. 18.51. Det drejer sig om den anbringelse der skete uden fiksering (enanbringelse den 14. februar 2010). Ifølge rapporten skete anbringelsen kl. 18.01, ogde 2 første tilsyn skulle således have fundet stedføranbringelsen.I et andet tilfælde er der (også) ”rod” i tidsangivelserne i tilsynsnotaterne i starten afanbringelsen. Det drejer sig om en anbringelse den 16. september 2009 hvor det før-ste tilsyn ifølge det anførte fandt sted kl. 13.25 (5 minutter efter anbringelsen), og denæste kl. 13.55, 14.30, 14.35, 13.50, 13.55, 14.00, 14.15, 14.16, 14.40, 14.45 og her-efter løbende frem til udtagelsen.
Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge nærmere hvad der er årsag til dette”rod” i notaterne i disse – enkeltstående – tilfælde.
Jeg lægger i øvrigt til grund at tilsyn er sket på de tidspunkter der er angivet i tilsyns-notatet, dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
De fleste tilsyn er ført mindst hvert kvarter, men der er også mange notater om tilsynmed kortere interval. I et enkelt tilfælde er der dog tale om at der er gået mere end 15minutter mellem de fleste tilsyn under anbringelsen der varede 4 timer og 44 minutter.Det første notat er et notat kl. 18.04 om anbringelsen der er angivet til at være sket kl.17.11 (mens fiksering er angivet til at være sket kl. 17.50). Jeg går som tidligerenævnt ud fra at der muligvis kan være tale om en fejl i angivelsen af tidspunktet foranbringelsen i sikringscelle. Første tilsyn fandt sted 14 minutter efter fikseringen. Dervar 30 minutter mellem de fleste af de andre tilsyn. Det drejer sig om en anbringelseden 10. december 2009.
Det er beklageligt at der i dette tilfælde ikke er ført tilsyn med den indsatte i overens-stemmelse med vejledningens pkt. 10.
Jeg har ingen bemærkninger til hyppigheden af tilsyn i de øvrige tilfælde der med me-get få undtagelser overholder kravet om tilsyn ”mindst” hvert kvarter når den indsatteer fikseret.
66/82
Der er ved alle tilsynene gjort notat om de indsattes tilstand, og det fremgår også afenkelte notater at der var en samtale med den indsatte (med henblik på – går jeg udfra – at vurdere om grundlaget for (fikseringen og) anbringelsen fortsat var til stede).Af et enkelt notat fremgår det også at personalet ville udtage den indsatte af sikrings-cellen og overføre ham til observationscellen, men da den indsatte begyndte at trueden ene af de ansatte og blive mere og mere ophidset, blev det besluttet at den ind-satte skulle blive i sikringscellen indtil videre.
Jeg har noteret mig at det af nogle notater direkte eller indirekte fremgår at behovet forat opretholde anbringelsen er vurderet, men jeg henleder alligevel opmærksomhedenpå at notatet om tilsynet med den indsatte foruden oplysning om den indsattes tilstandskal indeholde eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbringelsen isikringscelle og tvangsfikseringen.
5.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Reglerne om sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering indeholder ikke en bestem-melse svarende til bestemmelsen om observationscelleanbringelse i § 17, stk. 2, i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter anbringelsen straks skal brin-ges til ophør når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Uanset dette skal bådeselve sikringscelleanbringelsen og fikseringen utvivlsomt bringes til ophør når betin-gelserne herfor ikke længere er opfyldt. For så vidt angår fiksering, fremgår det af sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 8 at tvangsfiksering kun helt undtagelsesvist kan ske iover 1 døgn.Hvis anvendelse af sikringsmidler varer mere end 1 døgn, skal lægen orienteres dag-ligt så den pågældende – bl.a. ud fra sit kendskab til den indsatte – kan vurdere omlægetilsyn er nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Hvis der træffes bestemmelse om at opretholde en anbringelse i sikringscelle i mereend 3 døgn eller om at opretholde tvangsfikseringen i mere end 24 timer, skal instituti-onen straks foretage indberetning om det til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Indberetningen skal indeholde en nærmerebegrundelse for at betingelserne for fortsat anbringelse i sikringscelle eller tvangsfik-sering anses for opfyldt.
Rapporter om sikringscelleanbringelse skal indeholde oplysning om dato og klokke-slæt for hvornår sikringsmidlet er ophørt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det fremgåri alle tilfælde.
67/82
6 af anbringelserne varede mellem 3 timer og 15 minutter og 5 timer og 25 minutter,og yderligere 2 anbringelser varede henholdsvis 11 timer og 23 minutter og 13 timerog 46 minutter. De sidste 2 anbringelser varede henholdsvis 17 timer (eller 17 timerog 34 minutter) og 18 timer og 31 minutter. At jeg skriver 17 timer eller 17 timer og 34minutter skyldes at den indsatte ifølge det sidste tilsynsnotat blev udtaget af sikrings-cellen efter en samtale kl. 6.20, mens anbringelsen ifølge notat i feltet ”Fragået” påforsiden af rapporten ophørte kl. 6.54 – hvor det sidste tilsynsnotat blev skrevet.
I 1 tilfælde skete der som tidligere nævnt først fiksering knap 1 time efter anbringelsen(og i et andet tilfælde måske først 49 minutter efter anbringelsen). I yderligere 2 tilfæl-de skete fikseringen 5 minutter efter anbringelsen, men ellers varede fikseringen i alletilfælde lige så lang tid som selve anbringelsen. I enkelte tilfælde blev den ene remløsnet under anbringelsen.
Som også nævnt i rapporten fra min sidste inspektion af arresthuset vil det efter om-stændighederne kunne være påkrævet at lade en indsat forblive i sikringscelle uansetat den indsatte er faldet til ro og sover, jf. (nu) sikringsmiddelvejledningens pkt. 8. I ensådan situation vil det som anført dette sted kunne være rigtigt at lade den indsattesove i cellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermed risike-re en ny optrapning af situationen. En fiksering skal derimod straks bringes til ophørnår betingelserne for anvendelsen ikke længere er til stede.
Under henvisning hertil spurgte jeg ved min sidste inspektion af arresthuset til ud-strækningen af en fiksering i en konkret sag. Der var tale om anbringelse af en indsat isikringscelle for at afværge truende vold. Anbringelsen og fikseringen varede 2 timerog 20 minutter, og ifølge tilsynsnotaterne i sagen var den indsatte rolig (i hvert fald) desidste 2 timer af anbringelsen. På baggrund af arresthusets oplysninger om baggrun-den for fikseringen mente direktoratet ikke at arresthuset havde godtgjort at fikserin-gen af den pågældende var nødvendig og i overensstemmelse med proportionalitets-princippet. Jeg var enig med direktoratet.
Af tilsynsnotaterne i rapporten om den anbringelse der varede ca. 17 timer, fremgårdet at personalet kl. 22.00 – efter en periode hvor den indsatte havde ligget roligt ogsovet indimellem – ville udtage den indsatte, men ikke gjorde det alligevel da den ind-satte begyndte at true og blive mere og mere ophidset. Den indsatte var urolig de næ-ste par timer, men faldt så i søvn og sov eller var (stort set) rolig indtil han blev udtagetkl. 6.20. Den indsatte var blevet anbragt i sikringscellen i forbindelse med overførsel tilArresthuset i Køge for at afværge truende vold – og ifølge beskrivelsen af episodenogså for at afværge selvbeskadigelse.
68/82
Af tilsynsnotaterne i rapporten om den anbringelse der varede ca. 18½ time og ogsåskete for at afværge truende vold, fremgår det at den indsatte sov hele natten, menbegyndte at komme med trusler igen da han vågnede og fortsatte med det stort setresten af tiden i cellen indtil han blev overført til andet arresthus.
Af tilsynsnotaterne i rapporter om anbringelser den 23. september 2009, 4. januar2010 og 10. februar 2010, der også alle skete for at afværge truende vold, fremgår detat de indsatte lå stille under hele anbringelsen der varede henholdsvis 3 timer og 22minutter, 3 timer og 15 minutter og 3 timer og 50 minutter.
Min undersøgelse har som nævnt været koncentreret om overholdelse af procedure-reglerne. Jeg beder dog om en udtalelse om udstrækningen af fikseringen i de oven-nævnte tilfælde. De 2 førstnævnte tilfælde drejer sig om anbringelser den 16. septem-ber 2009 og 15. november 2009.
Jeg har som nævnt ovenfor noteret mig at det af nogle notater i rapporterne direkteeller indirekte fremgår at behovet for at opretholde anbringelsen er vurderet. Jeg gårud fra at der altid løbende foretages en vurdering – ikke kun af behovet for at opret-holde sikringscelleanbringelsen, men også af behovet for at opretholde fikseringen ogaf fikseringens omfang. Jeg har i tilslutning hertil noteret mig at der i 8 tilfælde sketeoverførsel til observationscelle, og at den indsatte i de 2 andre tilfælde blev overført tilhenholdsvis psykiatrisk afdeling (efter eget ønske) og en anden arrest. Jeg bemærkeri den forbindelse at jeg går ud fra at der normalt sker overførsel til observationscellenår der ikke længere skønnes at være behov for fiksering, men fortsat skønnes at væ-re for observation af den indsatte.
5.1.13. Klagevejledning
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal rapporten indeholde oplysning om atden indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren, og om hvor-når fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Straf-fuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dog kun for dømte.Der er således ingen klagefrist ved afgørelser der træffes over for varetægtsarrestan-ter.De elektroniske blanketter indeholder en fortrykt klagevejledning. Rapporterne om an-bringelse af varetægtsarrestanter angiver ingen frist for at klage, mens der er en så-dan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere. Jeg går ud fra at de indsatte i dekonkrete tilfælde er vejledt i overensstemmelse med den anførte klagevejledning.
69/82
Anbringelse i observationscelle
Indledning
De 10 anbringelser som jeg har modtaget rapporter om, fandt sted i perioden 4. januar2010 til 1. marts 2010, dvs. en periode på ca. 2 måneder. Både den 4. januar 2010 ogden 22. februar 2010 var der tale om 2 anbringelser. De 2 anbringelser den 22. febru-ar 2010 vedrørte samme indsatte.
I 2 tilfælde var der tale om observationscelleanbringelse af indsatte fra andre af krimi-nalforsorgens institutioner.
Der var, som det fremgår af pkt. 5.1.1, tale om forudgående anbringelse i sikringscellei 4 tilfælde. I det ene tilfælde (en anbringelse den 4. januar 2010, kl. 18.45) fremgårdet dog ikke udtrykkeligt af observationscellerapporten; beskrivelsen af episoden om-handler sikringscelleanbringelsen, og ikke overførslen til observationscelle, og det erheller ikke nævnt i første tilsynsnotat at den indsatte blev overført fra sikringscelle.
Som det også fremgår af pkt. 5.1.1, var der i yderligere et tilfælde tale om efterfølgen-de sikringscelleanbringelse.
De 10 rapporter vedrører 9 forskellige indsatte, fordelt med 6 varetægtsarrestanter og3 afsonere.
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte fra fælles-skab, herunder anbringelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse. Til be-kendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 28 af 3. juni 2008. Reglerne gælder også forvaretægtsarrestanter, jf. § 89 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af25. juni 2007).
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i bekendtgørel-sens § 15. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kunfinde sted hvis det er nødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1), hvis afgørendehensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det (nr. 2), eller hvis der er behovfor særlig observation (nr. 3). Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted hvis
70/82
anbringelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebetmå antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelsen skete i 4 tilfælde efter nr. 2 (hensyn til orden og sikkerhed) og i 6 tilfældeefter nr. 3 (behov for særlig observation).
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport om det passerede.Rapporten skal bl.a. indeholde notat om afgørelsen og begrundelsen herfor og oplys-ning om dato og klokkeslæt for hvornår afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ifølge vejledningens pkt. 8 skal begrundelsen indeholde "en henvisning til de retsreg-ler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestem-mende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler som afgørelsen om observationscellean-bringelse er truffet efter.
I 1 tilfælde er der som nævnt under pkt. 5.2.1 i feltet til beskrivelse af episoden en re-degørelse for baggrunden for den forudgående overførsel til sikringscelle, men ikke foroverførslen til observationscelle.
I de 3 andre tilfælde hvor den indsatte blev overført fra sikringscelle, er det kun anførtat den indsatte blev overført fra sikringscellen. I rubrikken ”Anbringelse påkrævet forat” er det anført at der var behov for særlig observation. Det er ikke nærmere præcise-ret hvorfor der var behov for det. Det fremgår heller ikke af sikringscellerapporterne.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Aalborg i 2003 har jeg for så vidt angår etlignende tilfælde rejst spørgsmål om hvorvidt den anførte begrundelse var tilstrække-lig. Direktoratet anførte i den anledning i en udtalelse af 24. februar 2004 følgende:
"(...) Anbringelse i observationscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.2 [skal være nr. 1; min bemærkning], kan finde sted, hvis afgørende hensyn tilorden og sikkerhed i institutionen kræver det. Det fremgår af det anførte, at det erdisse hensyn arresthuset har henvist til.
71/82
Direktoratet har ved behandlingen af sager om sikringscelleanbringelse væretspecielt opmærksom på, at institutionen så vidt muligt snarest søger at anvendeet mindre indgribende middel, således at sikringscelleanbringelsen – selv om detikke umiddelbart kan anses for forsvarligt at lade den indsatte få ophold i almin-deligt fællesskab – kan bringes til ophør. Direktoratet har accepteret, at der, i til-fælde hvor betænkelighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fæl-lesskab fremgår af forløbet af sikringscelleanbringelsen, i rapporten om det efter-følgende forsøg med observationscelleanbringelse som ’beskrivelse’ alene hen-vises til det anførte i rapporten om den forudgående anbringelse i sikringscelle.
Direktoratet anser derfor henvisningen til sikringscellerapporten (som er vedlagt)for at være i overensstemmelse med denne praksis.
..."
I forbindelse med min senere inspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsenshar jeg til en konkret sag udtalt følgende:
"Bortset fra at bemærke at det efter min opfattelse havde været mest rigtigt hvisder udtrykkeligt havde været henvist til (beskrivelsen af forløbet i) sikringscelle-rapporten, og idet jeg går ud fra at betænkelighederne ved at lade den indsatteovergå til almindeligt fællesskab fremgår af sikringscellerapporten (som jeg ikkehar modtaget), foretager jeg mig ikke mere vedrørende begrundelsen i dette til-fælde."Jeg går ud fra at arresthuset vil være opmærksom på fremover at sikre at det fremgåraf enten (forløbet af sikringscelleanbringelsen i) sikringscellerapporten eller observati-onscellerapporten hvorfor der er sket overførsel til observationscelle. Hvis betænke-lighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fællesskab fremgår af sik-ringscellerapporten, vil det, som det fremgår, være tilstrækkeligt at henvise til dennerapport i observationscellerapporten.
I de øvrige 6 tilfælde er der givet en (mere eller mindre udførlig) begrundelse for an-bringelsen i form af en beskrivelse af den episode eller de omstændigheder der førtetil anbringelsen. I 4 af tilfældene er det også (mere) direkte anført hvorfor den indsatteblev anbragt i observationscelle. I det ene tilfælde er det en ansat i det arresthus somden indsatte blev overført fra med henblik på anbringelse i observationscelle, der hargivet denne begrundelse, og i et andet tilfælde fremgår det at det var arresthusets
72/82
egen læge der ønskede den indsatte anbragt i observationscelle, og årsagen hertil eroplyst i notatet.
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i disse sager.
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 5) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i observationscelle i de enkeltetilfælde.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anbringelse i observationscelle gennemføresså skånsomt som omstændighederne tillader det.
Der er kun anvendt magt i 1 tilfælde. Magtanvendelsen bestod i armsnoningsgreb.
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1. Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – enbestemmelse i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter beslutningendog kan træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for det pågæl-dende tjenesteområde, hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afven-ter en afgørelse fra den kompetente person. Der er (derfor) heller ikke en bestemmel-se der forpligter til underretning af den kompetente person hvis afgørelsen er truffet afen anden end denne.
Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst at baggrunden for denne forskeli regelsættene er at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.
Af opfølgningen i sagen om min sidste inspektion af arresthuset fremgår det at der varinterne forskrifter om kompetenceforholdene. Jeg har som nævnt i pkt. 5.1.6 ikke mod-taget (nye) delegationsregler. Jeg har under dette punkt bedt om at få oplyst om der er
73/82
udstedt sådanne regler som jeg i givet fald også går ud fra omfatter kompetencen til attræffe beslutning om anbringelse i observationscelle.
I 2 tilfælde er det noteret at beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truf-fet af en overvagtmester. I det ene af disse tilfælde er der givet underretning til arrest-forvareren samtidig med anbringelsen. Det drejer sig om en overførsel fra sikringscellehvor den pågældende overvagtmester ifølge sikringscellerapporten traf beslutningenom ophør. Jeg går ud fra at der enten er tale om underretning umiddelbart efter over-førslen, eller at arrestforvareren reelt traf afgørelsen.
I de øvrige tilfælde blev beslutningen om anbringelse truffet af en fængselsbetjent. I 2af tilfældene er der tale om en fængselsbetjent der i det første tilsynsnotat i den ene afsagerne er omtalt om fungerende overvagtmester, og jeg går ud fra at han også vardet i det andet tilfælde. I 2 andre tilfælde er der tale om en fængselsbetjent der i en afsikringscellerapporterne er omtalt som fungerende overvagtmester.
Der er notat om underretning i 7 tilfælde der omfatter begge de 2 tilfælde hvor enovervagtmester traf beslutningen om anbringelsen. I 6 tilfælde er underretning givet tilarrestforvareren, og i det sidste tilfælde til en overvagtmester.
De 3 tilfælde hvor der ikke er givet underretning, er alle anbringelser der er sket efterbeslutning fra en fungerende overvagtmester.
Jeg går ud fra at overvagtmestrene, herunder fungerende overvagtmestre, er bemyn-diget til at træffe beslutning om anbringelse i observationscelle, og jeg har noteret migat der i alle de tilfælde hvor beslutningen om anbringelse er truffet af en fængselsbe-tjent, er givet underretning om anbringelsen til enten arrestforvareren eller en over-vagtmester.
Som nævnt blev der i det ene af de tilfælde hvor det var en overvagtmester der trafbeslutningen om anbringelsen, givet underretning til arrestforvareren samtidig medanbringelsen. Underretning af arrestforvareren og i det ene tilfælde en overvagtmesterer i de andre tilfælde sket mellem 5 og 45 minutter efter anbringelsen.
Beslutningen om ophør af anbringelsen blev i 1 tilfælde truffet af arrestforvareren, i 3tilfælde af en overvagtmester, i 2 tilfælde af en fungerende overvagtmester og i de re-sterende tilfælde af en fængselsbetjent.
74/82
Jeg har som nævnt ikke modtaget lokale kompetenceregler (der også skal indeholdeoplysning om kompetencen til at træffe beslutning om ophør). Jeg har ikke fundetgrundlag for at undersøge om de pågældende fængselsbetjente havde kompetence –generelt eller konkret – til at træffe beslutning om ophør.
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene at rapporterne har været set igennem af en le-der (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
En af de rapporter som jeg gennemgik i forbindelse med inspektionen i 1999, havdeværet gennemgået af arrestforvareren, mens det ikke fremgik at de andre rapporterhavde været gennemset af ledelsen. Jeg bad om arresthusets bemærkninger til detteog om at oplyse hvordan det sikres at reglerne overholdes, men ved en fejl er der ikkefulgt op på dette i opfølgningsrapporterne.
Jeg beder om oplysning om ledelsens tilsyn med området for anbringelse i observati-onscelle.
Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal der i forbindelse med anbringelsen i observa-tionscelle ske en undersøgelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens §60, medmindre institutionen skønner at det er unødvendigt.
Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt. foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Udgangspunktet er således forskelligt ved undersøgelse af den indsattes person (visi-tation) og ved omklædning. Der skal som udgangspunkt ske undersøgelse, men ikkeomklædning.
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., henvist tildet der er anført i pkt. 7 i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er detanført at omklædning indebærer at den indsatte skal afklædes og som minimum haveinstitutionens underbenklæder eller et tæppe på igen. Desuden skal den indsatte til-bydes en undertrøje.
75/82
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter hvor den ansvarlige funktionær skal markere hvorvidt den indsatte er un-dersøgt og omklædt samt et felt til bemærkninger om visitation og omklædning.
I en udtalelse af 21. maj 2003 i sagen om min inspektion den 11. december 2001 afArresthuset i Kolding tilkendegav direktoratet at der skal gøres notat om visitation ogomklædning i overensstemmelse med det som jeg havde anført i kursiv i min endeligerapport af 7. oktober 2002 om denne inspektion. Heri anførte jeg bl.a. følgende:”Jeggår således ud fra at retstilstanden er den samme for sikringscelleanbringel-se og observationscelleanbringelse således at der i alle tilfælde skal gøres notatom undersøgelse af den indsattes person og omklædning. Da der ved sikrings-celleanbringelse altid og ved observationscelleanbringelse som hovedregel skalske undersøgelse af den indsattes person, vil det dog være tilstrækkelig at angive(afkrydse) at en sådan undersøgelse har fundet sted. Hvis en sådan undersøgel-se ved observationscelleundersøgelse [rettelig anbringelse; min tilføjelse] elleromklædning ved sikringscelleanbringelse undtagelsesvist ikke finder sted, må detanføres med en begrundelse for at det ikke har fundet sted. Da omklædning vedobservationscelleanbringelse kun skal ske hvis det er nødvendigt i det konkretetilfælde, må der altid angives en begrundelse når det finder sted. Som nævnt afdirektoratet i udtalelsen af 22. januar 2001 vil begrundelsen dog i en lang rækkesager kunne ske ved en henvisning til det øvrige materiale i sagen om baggrun-den for selve anbringelsen.”
I en udtalelse af 6. oktober 2010 i sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 afArresthuset i Kolding har direktoratet (på ny) oplyst at det er direktoratets opfattelse atder – hvis der sker omklædning i forbindelse med en observationscelleanbringelse –skal anføres en begrundelse herfor. Direktoratet har videre oplyst at begrundelsen ik-ke udelukkende kan bestå af en henvisning til ”gældende regler” eller lignede. Jeg er-klærede mig enig i det.
Der skal således angives en begrundelse når udgangspunktet fraviges, dvs. når derikke foretages visitation, og når der foretages omklædning.
I alle tilfælde er der notat om hvorvidt der har fundet visitation og omklædning sted. I 5tilfælde er der foretaget både visitation og omklædning, i 2 tilfælde er der foretaget vi-sitation, men ikke omklædning, og i de sidste 3 tilfælde er der hverken foretaget visita-tion eller omklædning.
76/82
Bemærkningsfeltet er udfyldt i alle de tilfælde hvor udgangspunktet i reglerne er frave-get.
Alle de 3 tilfælde hvor der ikke blev foretaget visitation, er anbringelser der er sketsom overførsler direkte fra sikringscellen, hvor der var foretaget visitation og omklæd-ning, og der er henvist til denne (direkte) overførsel i bemærkningsfeltet. I det ene til-fælde er det også udtrykkeligt nævnt at der skete visitation ved anbringelsen i sik-ringscelle. Der er således givet en begrundelse for den manglende visitation ved ind-sættelsen i observationscelle.
1 af de 2 tilfælde hvor det er afkrydset at der blev foretaget visitation, men ikke om-klædning, var også en overførsel fra sikringscelle.
Jeg har ikke fundet anledning til at undersøge om der i dette tilfælde blev foretaget enfornyet visitation ved overførslen fra sikringscelle, eller om ”ja” i feltet til notat om visi-tation sigter til den visitation der blev foretaget ved anbringelsen i sikringscelle. Hvisder ikke sker visitation igen ved overførsel direkte fra sikringscelle til observationscel-le, bør der efter min opfattelse – som det er sket i de andre tilfælde – svares nej i dettefelt og laves en bemærkning om at der skete visitation i forbindelse med den forudgå-ende anbringelse i sikringscelle.
For så vidt angår de 5 tilfælde hvor det er afkrydset at der blev foretaget (både visitati-on og) omklædning, er der i 1 tilfælde en begrundelse for omklædningen idet der erhenvist til den indsattes sikkerhed (og det fremgår af beskrivelsen af episoden hvadder hermed sigtes til). I et andet tilfælde er der henvist til at den indsatte frivilligt lod sigomklæde. I de 3 resterende tilfælde er det (også) kun gengivet med ord at der sketeomklædning.
Som nævnt ovenfor skal der anføres en begrundelse når der foretages omklædning.Jeg går ud fra at arresthuset vil være opmærksom på fremover at anføre en sådanbegrundelse.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person, skal institutionen somtidligere nævnt mundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsengennemføres medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes
77/82
person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre no-tat om en sådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2 i de sager hvorder skete visitation, dvs. at orientering kun er undladt hvis særlige omstændighedertalte imod det.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal dertilkaldeslæge hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen(nr. 1), eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Samme regel gæl-der ved sikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk.6. Disse bestemmelser adskiller sig sprogligt fra bestemmelserne om lægetilsyn vedanvendelse af magt og håndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62, stk. 4, 2. pkt. og65, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af disse bestemmelser at der skalgennemføreslægetil-syn hvis der i disse sager er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hosden indsatte i forbindelse med anbringelsen, eller hvis den indsatte selv anmoder omlægehjælp. Det er dog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer af Anette Esdorfmfl., s. 162, anført at der efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6,skal foretages lægetilsyn hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskade-komst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, og at detsvarer til reglerne om lægetilsyn efter anvendelse af magt og håndjern.
I 1 tilfælde er rubrikken om tilkald af læge udfyldt. Det samme gælder rubrikken omlægetilsyn. Det drejer sig om den anbringelse hvor arresthusets læge havde ønsket atden indsatte blev anbragt i observationscelle (fordi den indsatte ikke havde spist i 5dage). Ifølge notaterne skete der tilkald af læge samtidig med anbringelsen og læge-tilsyn 45 minutter efter tilkaldet. I rubrikken til lægens bemærkninger er det anført atlægen ønskede den indsatte anbragt i observationscelle, og hvad der var årsagen tildet. Der er samtidig et kort notat om den indsattes aktuelle helbredstilstand. Det eruklart om det der er anført heri, henviser til den indsattes tilstand ved anbringelsen iobservationscelle eller ved lægetilsynet efter anbringelsen. Ud fra det oplyste om år-sagen til anbringelsen i observationscelle går jeg ud fra at lægen uden en nærmereaktuel undersøgelse af den indsatte bad om at han blev anbragt i observationscelle,og at lægen tilså den indsatte i observationscellen 45 minutter senere. Jeg går derforogså ud fra at det anførte om den indsattes aktuelle helbredstilstand henviser til denindsattes tilstand ved lægetilsynet efter anbringelsen i observationscelle.
78/82
I alle de andre tilfælde er rubrikkerne om lægetilkald og lægetilsyn ikke udfyldt, men i2 af rapporterne er feltet til lægens bemærkninger udfyldt. I det ene tilfælde er der no-teret at der ikke var lægetilsyn fordi den indsatte var overført fra sikringscelle, og i detandet at der var lægetilsyn med den indsatte i sikringscellen. Det fremgår således ud-trykkeligt af disse 2 tilfælde at personalet var opmærksom på spørgsmålet om lægetil-syn.
Det førstnævnte tilfælde drejer sig om en anbringelse den 10. februar 2010. Af sik-ringscellerapporten fremgår det at der ikke var lægetilsyn med den indsatte i sikrings-celle – fordi personalet skønnede at der ikke var behov for det, og fordi den indsatteikke ønskede at blive tilset. Det fremgår ikke om personalet i forbindelse med anbrin-gelsen i observationscelle var opmærksom på at der ikke var lægetilsyn i sikringscel-len.
Hvis henvisningen i dette tilfælde til at der var tale om overførsel fra sikringscelle, harhaft til hensigt at angive at lægetilsyn ikke er skønnet nødvendigt fordi der var lægetil-syn i sikringscellen, er henvisningen forkert. Hvis der havde været lægetilsyn med denindsatte i sikringscellen, ville en henvisning hertil – som det skete i det andet tilfælde –derimod have været relevant til angivelse af udfaldet af overvejelserne om lægetilsyn.
Hvis henvisningen har haft til hensigt at angive at lægetilsyn ikke er skønnet nødven-digt fordi det ikke blev skønnet nødvendigt ved sikringscelleanbringelsen, og fordi denindsatte ikke selv ønskede lægetilsyn, burde der have været henvist hertil i observa-tionscellerapporten.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal notatet i sagen indeholde oplysning om insti-tutionens overvejelser efter § 19, dvs. overvejelser om lægetilsyn.
Jeg går ud fra at arresthuset også i de øvrige tilfælde overvejede om der var behov forlægetilsyn, men ikke anså det for nødvendigt. Der burde efter min opfattelse også idisse tilfælde have været gjort notat om disse overvejelser. Hvis tilsyn ikke skønnesnødvendigt, kan det markeres med et minus i feltet til notat om tilkald af læge.
Af en af rapporterne fremgår det at en sygeplejerske på et tidspunkt (sent under an-bringelsen der varede knap 12 timer) talte med den indsatte.
79/82
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20. Enhver der tilser den pågældende, skalgøre notat om det på et observationsskema (nu i selve rapporten i klientsystemet)uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt. No-tatet skal indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for tilsynet og om den pågæl-dendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbrin-gelsen, jf. 3. pkt.
Hvor hyppigt der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. vejledningenspkt. 7. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anført at det – hvisden indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove iobservationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at han ingen bemærkninger havde til at et fængselikke havde fundet grundlag for at fastsætte interne retningslinjer for hvor hyppigt derskal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater.
Som nævnt under pkt. 5.1.11 stemples automatisk det tidspunkt hvor personalet over-fører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktet måderfor indtastes i (begyndelsen af) hvert notat hvis notatet indtastes senere end tids-punktet for observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved mange af tilsynene. Jeg lægger tilgrund at tilsyn i de øvrige tilfælde er sket på de angivne tidspunkter, dvs. at notatet erskrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
I nogle tilfælde fremgår det også at notat om tilsyn er skrevet af en anden end den derudførte tilsynet.
I en af rapporterne er der et notat kl. 23.05 om at den indsatte er tilset løbende medintervaller af ca. 30 minutters varighed fra kl. 19.30 (hvor det forudgående notat erfra). Der er endvidere angivet en årsag til at der ikke er ført notat før kl. 23.05.
Jeg har noteret mig at der var tilsyn med den indsatte ca. hver halve time i tidsrummetmellem kl. 19.30 og 23.05, og at der er angivet en årsag til de manglende notater.
80/82
Jeg bemærker at angivelse af et interval for tilsyn ikke i overensstemmelse med be-kendtgørelsens § 20 hvorefter notat om tilsyn skal indeholde oplysning om (dato og)”klokkeslæt” for tilsynet. Hvis der indføjes notat om flere tilsyn samtidig, skal det såle-des noteres hvornår (inden for det pågældende interval) de enkelte tilsyn har fundetsted.
Tilsyn er i de fleste tilfælde sket med ca. ½ times mellemrum, men der er også i enkel-te tilfælde gået op til ca. 1½ time mellem tilsyn.
I en af rapporterne er der et notat om at den indsatte havde været rolig og havde so-vet siden kl. 00.00 og at tilsyn derfor fremover ville ske med ca. 45 minutters mellem-rum. Næste tilsyn fandt også sted ca. 45 minutter efter, men derefter blev der længeremellem tilsynene frem til udtagelsen af observationscellen kl. 10.18.
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, jf.nedenfor. Der har i alle tilfælde været tilsyn helt frem til udtagelsen.
5.2.10. Ophør og varighed
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.Som nævnt er det under pkt. 7 i vejledningen om udelukkelse fra fællesskab anført atdet – hvis den indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den ind-satte sove i observationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældendeog dermed risikere en ny optrapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne. I alle rapporter er varigheden af anbringelsen også anført i døgn,timer og minutter foroven på blanketten. I enkelte tilfælde er udtagelsen så vidt sesifølge det sidste tilsynsnotat sket lidt tidligere end det tidspunkt der er anført som fra-gået – og som er det tidspunkt som notatet om udtagelsen er foretaget på.
6 af anbringelserne varede mellem 55 minutter og 2 timer og 48 minutter. Andre 2 an-bringelser varede henholdsvis 4 timer og 12 minutter og 5 timer og 15 minutter. De 2sidste anbringelser varede henholdsvis 11 timer og 48 minutter og 19 timer og 30 mi-nutter. Der var i begge tilfælde tale om indsatte der ikke var indsat i Arresthuset i Kø-ge da de blev observationscelleanbragt.
81/82
I det tilfælde hvor anbringelsen varede 11 timer og 48 minutter, bad den indsatte kl.6.30, hvilket var godt 3½ time før udtagelsen, om at komme over i en anden celle. Denindsatte havde været rolig hele natten og havde en samtale med sygeplejersken enlille time efter at han bad om at blive flyttet til en anden celle.
Også i det andet tilfælde bad den indsatte selv ved et tilsyn om at komme på en al-mindelig celle. Det skete (allerede) 3½ time efter anbringelsen der skete kl. 14.30. Inotatet fra tilsynet er det anført at den indsatte blev oplyst om at han skulle blive i ob-servationscellen da personalet ikke kendte ham godt nok, og på grund af tidligere ud-talelser (der fremgår af notatet om baggrunden for anbringelsen). Den indsatte var ro-lig hele tiden og sov meget af tiden herefter. Han var vågen kl. 8.00 og havde en sam-tale med en fængselsbetjent kl. 9.30 og blev udtaget af observationscellen kl. 9.50/10.00.
Jeg går ud fra at det forhold at de indsatte var overført fra et andet arresthus medhenblik på observationscelleanbringelse, og at de således ikke var kendt af personaletog ikke havde en celle i forvejen i arresthuset at komme tilbage til, kan have været(medvirkende) årsag til at de først blev udtaget lidt op ad formiddagen.Jeg lægger – også ud fra tilsynsnotaterne – til grund at bestemmelsen i bekendtgørel-sens § 16, stk. 2, er overholdt i alle sagerne.
5.2.11. Klagevejledning
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., skal det påføres rapporten når denindsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet forKriminalforsorgen) og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, om klagefrist gæl-der dog kun for dømte.Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning om at der er givet klagevejled-ning. I rapporterne om anbringelse af varetægtsarrestanter er der ikke angivet en kla-gefrist, mens der er en sådan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere. Jeg gårud fra at alle de indsatte er vejledt om klageadgangen i overensstemmelse med denanførte klagevejledning.
82/82
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også bederom en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Køge, Arrestinspektøren for Sjælland, Lolland,Falster og Bornholm, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg ogde indsatte i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
