UDKASTForslagtilLov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesharebasisog om længerevarende ferieprodukter m.v.1Kapitel 1Lovens anvendelsesområde og definitioner m.v.§ 1.Loven gælder for forbrugeraftaler om brugsret til logi på timesha-rebasis, længerevarende ferieprodukter, formidling af brugsret til logi påtimesharebasis og længerevarende ferieprodukter samt bytte af brugsrettil logi på timesharebasis, jf. § 2 og § 3, nr. 1-4.Stk. 2.Lovens §§ 5 og 6 gælder endvidere for erhvervsmæssigt ud-bud af de i stk. 1 nævnte aftaler.Stk. 3.Loven gælder ikke for aftaler om køb af pakkerejser omfattetaf lov nr. 472 af 30. juni 1993 om pakkerejser.Stk. 4.Loven kan ikke ved aftale fraviges til skade for forbrugeren.§ 2.Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, som en er-hvervsdrivende indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbru-geren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.Stk. 2.Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale ikke eren forbrugeraftale.Slotsholmsgade 101216 København K.1

Stk. 3.Som forbrugeraftale anses under i øvrigt samme betingelsersom nævnt i stk. 1 endvidere en aftale som nævnt i § 3, nr. 1, 2 og 4, derer indgået eller formidlet for en forbruger (sælgeren) af en erhvervsdri-vende.§ 3.I denne lov forstås ved:1) Timeshareaftale: En aftale af mere end et års varighed, hvorved enforbruger mod vederlag erhverver retten til at benytte et eller flere lo-gier med overnatningsmulighed i to eller flere afgrænsede tidsrum.2) Aftale om længerevarende ferieprodukt: En aftale af mere end et årsvarighed, hvorved en forbruger mod vederlag primært erhverver rettentil at få rabatter eller andre fordele i forbindelse med logi alene ellersammen med transport eller andre tjenesteydelser.3) Formidlingsaftale: En aftale, hvorved en erhvervsdrivende mod veder-lag bistår en forbruger med at sælge eller købe en brugsret på timesha-rebasis eller et længerevarende ferieprodukt.4) Bytteaftale: En aftale, hvorved en forbruger mod vederlag tilslutter sigen bytteordning, hvorefter vedkommende får brugsret til et logi medovernatningsmulighed eller adgang til andre tjenesteydelser mod at gi-ve andre personer midlertidig adgang til at drage fordel af de rettighe-der, som forbrugeren har i henhold til en indgået timeshareaftale.5) Tilknyttet aftale: En aftale, hvorved forbrugeren erhverver tjeneste-ydelser, der er knyttet til en timeshareaftale eller en aftale om et læn-gerevarende ferieprodukt, og som leveres af den erhvervsdrivende el-ler en tredjemand på grundlag af en ordning mellem denne tredjemandog den erhvervsdrivende.6) Varigt medium: En indretning, som sætter forbrugeren eller den er-hvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger, der er sendt til den på-gældende personligt, på en sådan måde, at de er tilgængelige i en peri-ode afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed foruændret gengivelse af de lagrede oplysninger.§ 4.Ved beregning af varigheden af en timeshareaftale eller en aftaleom et længerevarende ferieprodukt, jf. § 3, nr. 1 og 2, tages der hensyn tilenhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelseeller forlængelse.Kapitel 2Information m.v.2

§ 5.Inden der indgås en aftale som nævnt i § 3, nr. 1-4, skal den er-hvervsdrivende på en klar og forståelig måde give forbrugeren følgendeoplysninger:1) De oplysninger, der er angivet i bilag 1 til loven, når det drejer sig omen timeshareaftale.2) De oplysninger, der er angivet i bilag 2 til loven, når det drejer sig omen aftale om et længerevarende ferieprodukt.3) De oplysninger, der er angivet i bilag 3 til loven, når det drejer sig omen formidlingsaftale.4) De oplysninger, der er angivet i bilag 4 til loven, når det drejer sig omen bytteaftale.Stk. 2.Oplysningerne nævnt i stk. 1 skal gives vederlagsfrit på papireller andet varigt medium ved brug af det relevante standardoplysnings-skema i lovens bilag 1-4. De oplysninger, som fremgår af lovens bilag 1-4, del 3, kan dog gives på anden måde end ved brug af det relevantestandardoplysningsskemas del 3.§ 6.Brochurer, annoncer og andet markedsføringsmateriale vedrørendeaftaler som nævnt i § 3, nr. 1-4, skal indeholde oplysning om, at det ermuligt at få de i § 5, stk. 1, omhandlede oplysninger, og om, hvor denævnte oplysninger kan fås.Stk. 2.Tilbydes der ved et salgsfremmende arrangement forbrugerenen aftale som nævnt i § 3, nr. 1-4, skal den erhvervsdrivende i invitatio-nen klart angive det kommercielle formål med arrangementet samt arran-gementets art. De oplysninger, som er nævnt i § 5, stk. 1, skal være tilrådighed for forbrugeren under hele arrangementet.Stk. 3.Aftaler som nævnt i § 3, nr. 1 og 2, må ikke markedsføres el-ler sælges som en investering.Kapitel 3Aftalens indhold og sprog m.v.§ 7.En aftale som nævnt i § 3, nr. 1-4, skal udfærdiges på papir ellerandet varigt medium og underskrives af begge parter, og aftalen skal i detomfang, det følger af § 8, være affattet på sproget i det land, hvor forbru-geren har sin bopæl, eller hvor forbrugeren er statsborger. I modsat falder aftalen ikke bindende for forbrugeren. Den erhvervsdrivende skal iforbindelse med aftalens indgåelse udlevere en kopi af aftalen til forbru-geren.3

Stk. 2.De oplysninger, der er udleveret til forbrugeren i medfør af §5, stk. 1, udgør en integreret del af aftalen og må kun ændres, hvis1) det udtrykkeligt er aftalt mellem parterne, eller2) ændringerne skyldes usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder,som den erhvervsdrivende ikke har haft indflydelse på, og hvis følgerdet for den erhvervsdrivende ikke har været muligt at undgå.Stk. 3.Inden der indgås en aftale, skal den erhvervsdrivende på papireller andet varigt medium underrette forbrugeren om ændringer somnævnt i stk. 2, og ændringerne skal udtrykkeligt fremgå af aftalen.Stk. 4.Aftalen skal ud over de oplysninger, der er nævnt i § 5, stk. 1,angive navn og fysisk adresse på aftaleparterne samt dato og sted for af-talens indgåelse.Stk. 5.Inden der indgås en aftale, skal den erhvervsdrivende udtryk-keligt henlede forbrugerens opmærksomhed på fortrydelsesretten, fortry-delsesfristen og forbuddet mod forudbetaling inden fortrydelsesfristensudløb, jf. §§ 9 og 14. Den erhvervsdrivende skal endvidere sikre, at afta-lebestemmelserne herom underskrives separat af forbrugeren.Stk. 6.Aftalen skal indeholde et separat og udfyldt standardfortry-delsesskema i overensstemmelse med lovens bilag 5.§ 8.Er forbrugeren statsborger i eller har bopæl i et land inden for DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skal aftalen, herunder det i§ 5, stk. 1, nævnte dokument, affattes på sproget eller et af sprogene i detland, hvor forbrugeren har sin bopæl, eller hvor forbrugeren er statsbor-ger. Forbrugeren kan vælge mellem de pågældende sprog, men der kandog kun vælges et officielt sprog i EU, norsk eller islandsk.Stk. 2.Hvis en timeshareaftale vedrører en bestemt fast ejendom, derer beliggende inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,skal den erhvervsdrivende i forbindelse med aftalens indgåelse til forbru-geren udlevere en bekræftet oversættelse af aftalen til det officielle sprogeller et af disse sprog i det land, hvor den faste ejendom er beliggende.Kapitel 4Fortrydelsesret m.v.§ 9.Forbrugeren kan inden for en frist på 14 kalenderdage træde tilbagefra aftaler som nævnt i § 3, nr. 1-4 (fortrydelsesret).Stk. 2.Den periode, hvori fortrydelsesretten efter stk. 1 kan udøves,løber fra1) den dag, hvor aftalen er indgået, eller4

2) den dag, hvor forbrugeren modtager aftalen, hvis dette tidspunkt ersenere end tidspunktet efter nr. 1.Stk. 3.Hvis forbrugeren i tilknytning til en timeshareaftale har ind-gået en bytteaftale, og begge aftaler er tilbudt forbrugeren på sammetidspunkt, løber fortrydelsesfristen for begge aftaler fra den dag, hvortimeshareaftalen eller en bindende foreløbig timeshareaftale er indgået,eller, hvis dette tidspunkt ligger senere, fra den dag, hvor forbrugeren harmodtaget timeshareaftalen eller en bindende foreløbig timeshareaftale.Stk. 4.Vil forbrugeren udøve sin fortrydelsesret, skal forbrugerenmeddele den erhvervsdrivende dette inden udløbet af fristen efter stk. 1,jf. dog § 10. Meddelelsen skal ske på papir eller andet varigt medium.Forbrugeren kan benytte standardfortrydelsesskemaet i lovens bilag 5.Fristen anses for overholdt, hvis meddelelsen er afsendt inden fortrydel-sesfristens udløb. Udløber fristen på en helligdag, en lørdag eller grund-lovsdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.§ 10.Indeholder aftalen ikke et separat standardfortrydelsesskema, jf. §7, stk. 6, der er udfyldt af den erhvervsdrivende og givet til forbrugerenpå papir eller andet varigt medium, kan forbrugeren gøre den i § 9, stk. 1,nævnte fortrydelsesret gældende på betingelse af, at forbrugeren senest 1år og 14 dage efter den dag, som er nævnt i § 9, stk. 2, dog senest 14 da-ge efter den dag, hvor standardfortrydelsesskemaet er kommet frem tilforbrugeren, meddeler den erhvervsdrivende, at forbrugeren vil trædetilbage fra aftalen. § 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Hvis de i § 5, stk. 1, nævnte oplysninger, herunder det rele-vante standardoplysningsskema, ikke er givet til forbrugeren på papir el-ler andet varigt medium, kan forbrugeren gøre den i § 9, stk. 1, nævntefortrydelsesfrist gældende på betingelse af, at forbrugeren senest 3 måne-der og 14 dage efter den dag, som er nævnt i § 9, stk. 2, dog senest 14dage efter den dag, hvor de nævnte oplysninger, herunder standardoplys-ningsskemaet, er kommet frem til forbrugeren, meddeler den erhvervs-drivende, at forbrugeren vil træde tilbage fra aftalen. § 9, stk. 4, findertilsvarende anvendelse.§ 11.Træder forbrugeren tilbage fra aftalen efter §§ 9 eller 10, kan denerhvervsdrivende ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende over forforbrugeren.Kapitel 5Tilknyttede aftaler5

§ 12.Har forbrugeren efter aftale med den erhvervsdrivende fået hen-stand med hele eller en del af den aftalte betaling, eller dækkes den aftal-te betaling helt eller delvis ved lån indrømmet forbrugeren af en tredje-mand på grundlag af en aftale herom mellem denne og den erhvervsdri-vende, bortfalder kreditaftalen, hvis forbrugeren efter §§ 9 eller 10 trædertilbage fra en aftale som nævnt i § 3, nr. 1-4.Stk. 2.Bortfalder kreditaftalen i medfør af stk. 1, kan forbrugeren ik-ke i den anledning pålægges at betale noget beløb til kreditgiveren bort-set fra beløb, som forbrugeren har lånt og modtaget i henhold til kreditaf-talen.§ 13.En bytteaftale eller en tilknyttet aftale bortfalder, hvis forbrugerenefter §§ 9 eller 10 træder tilbage fra den timeshareaftale eller aftale om etlængerevarende ferieprodukt, som bytteaftalen eller den tilknyttede aftalevedrører.Stk. 2.Bortfalder en bytteaftale eller tilknyttet aftale i medfør af stk.1, kan den erhvervsdrivende ikke i den anledning pålægge forbrugeren atbetale noget beløb til den erhvervsdrivende.Kapitel 6Forskudsbetaling m.v.§ 14.Før fortrydelsesfristen er udløbet, jf. §§ 9 og 10, må den erhvervs-drivende, en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne ogden erhvervsdrivende eller en kreditgiver som nævnt i § 12 ikke i forbin-delse med aftaler som nævnt i § 3, nr. 1, 2 og 4, kræve eller modtage no-gen form for forudbetaling, sikkerhedsstillelse, reservation af et beløb påen konto, anerkendelse af gæld eller andet vederlag fra forbrugerens side.Stk. 2.Ved formidlingsaftaler, jf. § 3, nr. 3, må den erhvervsdrivendeeller en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og denerhvervsdrivende ikke kræve eller modtage nogen form for forudbeta-ling, sikkerhedsstillelse, reservation af et beløb på en konto, anerkendelseaf gæld eller andet vederlag fra forbrugerens side, før salget har fundetsted, eller formidlingsaftalen på anden vis er bragt til ophør.Kapitel 7Logi m.v. under opførelse6

§ 15.Er det logi, herunder en bygning eller sådanne fællesfaciliteter,som forbrugeren efter en timeshareaftale skal have adgang til, under op-førelse ved aftalens indgåelse, skal den erhvervsdrivende stille en betryg-gende sikkerhed, der skal dække forbrugerens krav på tilbagebetaling afbeløb, som forbrugeren har betalt, hvis aftalen bortfalder som følge af, atlogiet mv. ikke bliver færdigopført.Stk. 2.Før den erhvervsdrivende har stillet den i stk. 1 nævnte sik-kerhed, har forbrugeren ikke pligt til at betale noget beløb i forbindelsemed aftalen eller til at stille sikkerhed for betaling.Kapitel 8Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende ferieprodukter§ 16.Ved en aftale som nævnt i § 3, nr. 2, skal forbrugerens betalingske i henhold til en betalingsplan. Betalingerne, herunder et eventueltmedlemskabsgebyr, skal deles op i lige store årlige rater. Den erhvervs-drivende må ikke modtage betalinger i strid med betalingsplanen.Stk. 2.Den erhvervsdrivende skal sende forbrugeren en skriftlig be-talingsanmodning på papir eller andet varigt medium senest 14 kalender-dage før forfaldsdagen for den årlige rate, jf. stk. 1.Stk. 3.Forbrugeren kan opsige en aftale som nævnt i § 3, nr. 2, fra ogmed betalingen af den anden årlige rate. Vil forbrugeren opsige en aftaleefter 1. pkt., skal forbrugeren give meddelelse herom til den erhvervsdri-vende senest 14 kalenderdage efter forbrugerens modtagelse af en beta-lingsanmodning efter stk. 2.Stk. 4.Opsiges en aftale efter stk. 3, kan forbrugeren ikke i den an-ledning pålægges at betale noget beløb til den erhvervsdrivende.Kapitel 9Lovvalg§ 17.Hvis lovgivningen i et land uden for Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde finder anvendelse på aftalen, kan forbrugeren påberå-be sig bestemmelserne i direktiv 2008/122/EF som gennemført i denmedlemsstat, hvor domstolen er beliggende, når1) den faste ejendom, som aftalen knytter sig til, er beliggende i et landinden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller2) den erhvervsdrivende i forbindelse med en aftale, der ikke er direkteknyttet til en fast ejendom, udøver sine forretnings- eller erhvervsmæs-7

sige aktiviteter i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Sam-arbejdsområde, eller på en hvilken som helst anden måde retter sineaktiviteter mod et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samar-bejdsområde, og aftalen hører ind under disse aktiviteter.Kapitel 10Straf§ 18.Overtrædelse af § 6 straffes med bøde. Det samme gælder groveller oftere gentagen overtrædelse af § 5, § 7, stk. 1, 3. pkt., § 8, stk. 2, §14 og § 16, stk. 1, 3. pkt., medmindre strengere straf er forskyldt efteranden lovgivning.Stk. 2.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafan-svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Kapitel 11Ikrafttræden m.v.§ 19.Loven træder i kraft den 23. februar 2011 og har med undtagelseaf §§ 5 og 6 virkning for aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.Stk. 2.Fra lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 234 af 2. april 1997om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timeshareba-sis. Loven gælder dog fortsat for forbrugeraftaler, der giver brugsret tilfast ejendom på timesharebasis, hvis aftalen er indgået inden denne lovsikrafttræden.§ 20.I lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendomm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1142 af 28. september 2007, foretages føl-gende ændring:1.I§ 6, stk. 2,ændres ”lov om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fastejendom på timesharebasis” til: ”lov om forbrugeraftaler om brugsret tillogi på timesharebasis og om længerevarende ferieprodukter m.v.”.§ 21.I lov nr. 451 af 9. juni 2004 om visse forbrugeraftaler, som ændretved § 112 i lov nr. 385 af 25. maj 2009 og lov nr. 492 af 12. juni 2009,foretages følgende ændring:1.§ 9, stk. 2, nr. 4,affattes således:8

Del 2:Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden be-grundelse indtil 14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen elleren eventuel bindende foreløbig aftale eller fra modtagelsen af disseaftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Inden for denne fortrydelsesfrist er enhver forudbetaling fra for-brugeren forbudt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag,herunder betaling, garantistillelse, blokering af penge på konti, ud-trykkelig anerkendelse af gæld osv. Det omfatter ikke kun betalingtil den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtel-ser end dem, der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås ihenhold til en anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbru-geren er bosat eller har sin sædvanlige bopæl, og eventuelle tvisterkan indbringes for andre retter end retterne i den medlemsstat,hvor forbrugeren er bosat eller har sin sædvanlige bopæl.

og præcis hvor de findes (f.eks. i hvilket kapitel i en generel brochu-re), hvis de ikke anføres nedenfor:1) OPLYSNINGER OM DE ERHVERVEDE RETTIGHEDER-Betingelserne for udøvelse af den rettighed, aftalen vedrører,på den eller de medlemsstaters område, hvor ejendommen(e)er beliggende og oplysninger om, hvorvidt disse betingelser eropfyldt, eller, hvis dette ikke er tilfældet, hvilke betingelser derendnu ikke er opfyldt.Hvis aftalen indebærer rettigheder til at benytte et logi, der ud-vælges fra et udvalg af logier, angives oplysninger om be-grænsninger i forbrugerens muligheder for at benytte et hvilketsom helst logi i et hvilket som helst tidsrum.

2) OPLYSNINGER OM EJENDOMMENE-Når aftalen vedrører en bestemt fast ejendom, en nøjagtig ogdetaljeret beskrivelse af denne og dens beliggenhed. Hvis afta-len vedrører flere ejendomme (multi-resorts), en passende be-skrivelse af ejendommene og deres beliggenhed. Hvis aftalenvedrører andre former for logi end fast ejendom, en passendebeskrivelse af logiet og faciliteterne.De tjenesteydelser (f.eks. elektricitet, vand, vedligeholdelse,renovation), som forbrugeren har eller vil få adgang til, og vil-kårene herfor.I givet fald de fællesfaciliteter, såsom swimmingpool, saunam.v., som forbrugeren eventuelt har eller vil få adgang til, ogvilkårene herfor.

3) SUPPLERENDE KRAV VEDRØRENDE LOGI UNDER OPFØ-RELSE (hvor dette er relevant)-Graden af færdiggørelse af logiet og de tjenesteydelser, der ernødvendige for at gøre logiet fuldt funktionsdygtigt (tilslutningtil gas, elektricitet, vand og telefon) og af eventuelle faciliteter,som forbrugeren får adgang til.Fristen for færdiggørelse af logiet og de tjenesteydelser, der ernødvendige for at gøre det fuldt funktionsdygtigt (tilslutning tilgas, elektricitet, vand og telefon), og et rimeligt skøn over,hvor længe det vil vare, før eventuelle faciliteter, som forbru-geren får adgang til, er færdige.Nummeret på byggetilladelsen samt navn og fuldstændigadresse på den eller de kompetente myndigheder.Garanti for færdiggørelse af logiet eller garanti for tilbagebeta-12

ling af enhver foretaget betaling, såfremt logiet ikke færdiggø-res, og i givet fald hvilke vilkår der gælder for indfrielsen afdisse garantier.4) OPLYSNINGER OM OMKOSTNINGERNE-En nøjagtig og relevant beskrivelse af alle de udgifter, derknytter sig til timeshareaftalen; hvordan disse udgifter bliverpålagt forbrugeren, og hvordan og hvornår sådanne udgifterkan forhøjes; metoden til beregning af omkostninger i forbin-delse med benyttelsen af ejendommen, lovpligtige omkostnin-ger (skatter, afgifter m.v.) og de administrative omkostninger(administration, vedligeholdelse, reparationer m.v.).I givet fald oplysninger om, hvorvidt der er faste afgifter, real-kreditlån, byrder eller andre hæftelser vedrørende logiet.

6) SUPPLERENDE OPLYSNINGER-Oplysninger om, hvordan vedligeholdelse, reparation, admini-stration og drift af ejendommen er organiseret, herunder om oghvordan forbrugerne kan påvirke og deltage i beslutninger her-om.Oplysninger om, hvorvidt det er muligt eller ej at tilmelde sigen ordning med videresalg af de rettigheder, aftalen giver, op-lysning om den pågældende ordning og angivelse af omkost-ningerne i forbindelse med videresalg som led i en sådan ord-ning.Oplysninger om hvilket eller hvilke sprog kommunikationenmed den erhvervsdrivende vedrørende aftalen kan foregå på,f.eks. vedrørende driftsbeslutninger, udgiftsstigninger og hånd-tering af forespørgsler og klager.I givet fald muligheden for udenretlig bilæggelse af tvister.

Del 2:Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden be-grundelse indtil 14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen elleren eventuel bindende foreløbig aftale eller fra modtagelsen af disseaftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Inden for denne fortrydelsesfrist er enhver forudbetaling fra for-brugeren forbudt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag,herunder betaling, garantistillelse, blokering af penge på konti, ud-trykkelig anerkendelse af gæld osv. Det omfatter ikke kun betalingtil den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Forbrugeren har ret til at bringe aftalen til ophør uden at blive på-lagt sanktioner ved meddelelse herom til den erhvervsdrivende se-nest 14 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen om beta-ling af hvert årligt afdrag.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtel-ser end dem, der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås ihenhold til en anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbru-geren er bosat eller har sin sædvanlige bopæl, og eventuelle tvisterkan indbringes for andre retter end retterne i den medlemsstat,hvor forbrugeren er bosat eller har sin sædvanlige bopæl.

Del 2:Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden be-grundelse indtil 14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen elleren eventuel bindende foreløbig aftale eller fra modtagelsen af disseaftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Enhver forudbetaling fra forbrugeren er forbudt, indtil selve salgethar fundet sted, eller formidlingsaftalen på anden vis er bragt tilophør. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag, herunder be-taling, garantistillelse, blokering af penge på konti, udtrykkelig an-erkendelse af gæld osv. Det omfatter ikke kun betaling til den er-hvervsdrivende, men også til tredjeparter.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtel-ser end dem, der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås ihenhold til en anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbru-17

Del 2:Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden be-grundelse indtil 14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen elleren eventuel bindende foreløbig aftale eller fra modtagelsen af disseaftaler, alt efter hvad der indtræder senest. Såfremt bytteaftalen til-bydes sammen med og samtidig med timeshareaftalen, gælder derfor begge aftaler kun én enkelt fortrydelsesfrist.Inden for denne fortrydelsesfrist er enhver forudbetaling fra for-brugeren forbudt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag,herunder betaling, garantistillelse, blokering af penge på konti, ud-trykkelig anerkendelse af gæld osv. Det omfatter ikke kun betalingtil den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtel-ser end dem, der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås ihenhold til en anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbru-geren er bosat eller har sin sædvanlige bopæl, og eventuelle tvisterkan indbringes for andre retter end retterne i den medlemsstat,hvor forbrugeren er bosat eller har sin sædvanlige bopæl.

Del 3:Supplerende oplysninger, som forbrugeren er berettiget til at modtage,og præcis hvor de findes (f.eks. i hvilket kapitel i en generel brochure),hvis de ikke anføres nedenfor:1) OPLYSNINGER OM DE ERHVERVEDE RETTIGHEDER-Forklaring af, hvordan bytteordningen fungerer; byttemulighe-derne og de nærmere regler herfor; en angivelse af den værdi,som forbrugerens timeshare tillægges i bytteordningen, og ek-sempler på konkrete byttemuligheder.Oplysninger om antallet af disponible feriesteder og antallet afmedlemmer i bytteordningen, herunder eventuelle begrænsnin-ger med hensyn til tilgængeligheden af bestemte logier, somforbrugeren måtte vælge, f.eks. som følge af højsæsonperioder,det behov, der kan være for at bestille lang tid i forvejen, ogangivelse af eventuelle begrænsninger med hensyn til valgetsom følge af de timesharerettigheder, som forbrugeren har lagtind i bytteordningen.20

FortrydelsesretForbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundel-se inden 14 kalenderdage.Fortrydelsesretten gælder fra den ………………………… (udfyldes afden erhvervsdrivende inden skemaet gives til forbrugeren).Hvis forbrugeren ikke har modtaget dette skema, begynder fortrydel-sesfristen at løbe, når forbrugeren har modtaget dette skema, men denudløber under alle omstændigheder efter et år og 14 kalenderdage.Hvis forbrugeren ikke har modtaget alle de krævede oplysninger, be-gynder fortrydelsesfristen at løbe, når forbrugeren har modtaget disseoplysninger, men den udløber under alle omstændigheder efter tre må-neder og 14 kalenderdage.Med henblik på at udøve fortrydelsesretten skal forbrugeren meddeledette til den erhvervsdrivende, jf. det navn og den adresse, der er anførtnedenfor, under anvendelse af et varigt medium (f.eks. et skriftligt brevsendt med post eller en e-mail). Forbrugeren kan benytte dette skema,men det er ikke en betingelse.Benytter forbrugeren fortrydelsesretten, hæfter den pågældende ikkefor nogen udgifter.Ud over fortrydelsesretten kan nationale aftaleretlige regler give for-brugeren rettigheder, f.eks. til at ophæve aftalen i tilfælde af udeladelseaf oplysninger.Forbud mod forudbetaling:I løbet af fortrydelsesperioden er enhver forudbetaling fra forbrugerenforbudt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag, herunder beta-ling, garantistillelse, blokering af penge på konti, udtrykkelig anerken-delse af gæld osv.Det omfatter ikke kun betaling til den erhvervsdrivende, men også tiltredjeparter.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrund1.2. Lovforslagets hovedindhold2. Timesharedirektivet2.1. Direktivets anvendelsesområde og definitioner m.v.2.2. Reklame2.3. Oplysninger forud for aftalens indgåelse2.4. Aftalen om timeshare, længerevarende ferieprodukt, videresalgeller bytte2.5. Fortrydelsesret2.6. Forudbetaling2.7. Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende feriepro-dukter2.8. Tilknyttede aftalers ophør2.9. Direktivets ufravigelige karakter og anvendelse i internationalesager2.10. Øvrige bestemmelser2.11. Ikrafttrædelsesbestemmelser3. Gældende ret3.1. Timeshareloven3.1.1. Anvendelsesområde3.1.2. Information m.v.3.1.3. Aftalens indhold og sprog m.v.3.1.4. Fortrydelsesret m.v.3.1.5. Kreditaftaler3.1.6. Forskudsbetaling m.v.3.1.7. Bygninger m.v. under opførelse3.1.8. Lovvalg3.1.9. Straf3.2. Anden relevant lovgivning3.2.1. Aftaleloven3.2.2. Markedsføringsloven3.2.3. Kreditaftaleloven3.2.4. Lov om visse forbrugeraftaler24

3.2.5. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fastejendom m.v.3.2.6. Lov om omsætning af fast ejendom3.2.7. Lejeloven4. Lovforslagets indhold4.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner m.v.4.2. Information m.v.4.3. Aftalens indhold og sprog m.v.4.3.1. Aftalens indhold4.3.2. Sprog4.4. Fortrydelsesret m.v.4.5. Tilknyttede aftaler4.6. Forskudsbetaling m.v.4.7. Logi m.v. under opførelse4.8. Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende feriepro-dukter4.9. Lovvalg5. Bestemmelser om søgsmål og klagemuligheder mv.5.1. Søgsmål og klagemuligheder5.2. Udenretlig bilæggelse af tvister6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer mv.12. Sammenfattende skema1. Indledning1.1. Lovforslagets formål og baggrundVed lov nr. 234 af 2. april 1997 om forbrugeraftaler, der giver brugsret tilfast ejendom på timesharebasis (herefter timeshareloven), blev forbru-gernes retsstilling ved indgåelse af aftaler om brugsret til fast ejendom påtimesharebasis styrket. Loven sikrer forbrugerne en række oplysningerforud for og i forbindelse med indgåelse af aftaler om brugsret til fastejendom på timesharebasis, der har en varighed af mindst 3 år, samt for-trydelsesret vedrørende sådanne aftaler. Loven indeholder endvidere reg-ler om brochurers og andet markedsføringsmateriales indhold mv. Lovenbygger på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. okto-25

ber 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter vedkontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis.Siden lovens ikrafttræden den 15. april 1997 er der på europæisk plansket en betydelig udvikling på området, herunder er en række nye pro-dukter, der på mange måder minder om brugsret til fast ejendom på time-sharebasis, kommet på markedet. Det drejer sig bl.a. om brugsret til flod-både, campingvogne og krydstogtsskibe på timesharebasis. Endvidereudbydes der af erhvervsdrivende i en række lande produkter, hvorefterforbrugeren mod betaling får ret til rabat eller andre fordele vedrørendelogi og transport mv. (såkaldte længerevarende ferieprodukter). Det kanf.eks. være en aftale, der løber over længere tid, og hvor forbrugeren modbetaling opnår ret til rabat eller andre fordele vedrørende logi med over-natningsmulighed.Med lovforslaget udvides beskyttelsen af forbrugerne til ikke alene atomfatte aftaler om brugsret til fast ejendom på timesharebasis af mereend et års varighed (mod tre år i dag), men også aftaler om brugsret tilf.eks. flodbåde og campingvogne på timesharebasis (logier med overnat-ningsmulighed) af mere end et års varighed og aftaler om længerevaren-de ferieprodukter (rabatordninger vedrørende logi mv.) af mere end et årsvarighed. Endvidere udvides beskyttelsen af forbrugerne til også at om-fatte aftaler om bistand til køb og salg af timeshare og længerevarendeferieprodukter (formidlingsaftaler) samt aftaler, hvorved en forbrugeropnår brugsret til logi mod at give andre personer adgang til at benytteden pågældendes ret i henhold til en timeshareaftale (bytteaftaler). Denerhvervsdrivende pålægges efter forslaget en række oplysningsforpligtel-ser over for forbrugeren forud for og i forbindelse med indgåelsen af denævnte aftaler, ligesom forbrugeren får en frist på som udgangspunkt 14kalenderdage til at træde tilbage fra aftaler omfattet af loven.Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlaments og Rå-dets direktiv 2008/122/EF af 14. januar 2008 om beskyttelse af forbruge-re i forbindelse med visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om læn-gerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler (herefter time-sharedirektivet). Timesharedirektivets formål er at harmonisere visseaspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser omtimeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferieprodukter, formidlings-aftaler vedrørende brugsret til logi på timesharebasis og længerevarendeferieprodukter samt bytteaftaler med hensyn til brugsret til logi på time-sharebasis. Det sker som fuldstændig harmonisering for at sikre, at alle26

forbrugere i EU får samme høje grad af beskyttelse af deres interesser ogfor at skabe et velfungerende indre marked for timeshareaftaler mv.Timesharedirektivet er – i modsætning til direktivet fra 1994, som time-sharedirektivet ophæver og erstatter, og som alene var et minimumshar-moniseringsdirektiv – et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket vil sige, atder som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der afviger fra direkti-vets ordning. På enkelte områder giver direktivet dog medlemsstaternemulighed for at foretage et valg mellem flere mulige løsninger angivet idirektivet.Totalharmoniseringen gælder endvidere kun inden for direktivets anven-delsesområde, dvs. på de områder, som direktivet regulerer. Det indebæ-rer, at der på områder, som ikke er omfattet af timesharedirektivet, kanfastsættes andre regler, eller det kan bestemmes, at regler svarende tildirektivets også skal finde anvendelse her.Timesharedirektivet, der er optrykt som bilag 2 til lovforslaget, skal væregennemført i dansk ret senest den 23. februar 2011.På EU-plan eksisterer der ca. 1.500 timeshareprojekter vedrørende ferie-logier, hvoraf langt den overvejende del indebærer en brugsret til en be-stemt ferielejlighed. Ifølge de oplysninger, som Justitsministeriet er i be-siddelse af, findes der i Danmark ca. 15 timeshareprojekter, navnlig ved-rørende ferielejligheder. Herudover har en række personer bosiddendeher i landet erhvervet brugsret på timesharebasis til ejendomme, der erbeliggende i udlandet, navnlig i andre EU-lande.Der er Justitsministeriet bekendt ikke erhvervsdrivende i Danmark, derudbyder såkaldte længerevarende ferieprodukter. Der er efter det for Ju-stitsministeriet oplyste imidlertid personer her i landet, som har erhvervetlængerevarende ferieprodukter, navnlig under ferieophold i udlandet ogprimært i Sydeuropa.1.2. Lovforslagets hovedindholdLovforslaget indeholder navnlig følgende hovedelementer:-Følgende forbrugeraftaler omfattes af lovforslaget:- Aftaler af mere end et års varighed (mod tre år efter dengældende timesharelov) om brugsret til logi på timeshare-basis,27

aftaler af mere end et års varighed om længerevarende fe-rieprodukter,- formidlingsaftaler om brugsret til logi på timesharebasis oglængerevarende ferieprodukter samt- bytteaftaler om brugsret til logi på timesharebasis.Krav til indholdet af brochurer, annoncer og andet markedsfø-ringsmateriale vedrørende aftaler omfattet af loven.Indførelse af standardformularer med henblik på at sikre forbru-gerne en række oplysninger forud for og i forbindelse med indgåel-se af aftaler omfattet af loven.Indførelse af 14-dages fortrydelsesret for aftaler omfattet af loven(mod 10-dages fortrydelsesret efter den gældende timesharelov).Indførelse af særlige regler om betaling og opsigelse af aftaler omlængerevarende ferieprodukter og om tilknyttede aftalers ophør.

2. TimesharedirektivetTimesharedirektivet er som omtalt under pkt. 1 et totalharmoniseringsdi-rektiv, hvilket medfører, at medlemsstaterne ikke inden for direktivetsanvendelsesområde har mulighed for at fastsætte regler, der afviger fradirektivets ordning. I det følgende beskrives timesharedirektivets enkeltebestemmelser, som Danmark er forpligtet til at gennemføre i nationallovgivning.2.1. Direktivets anvendelsesområde og definitioner m.v.Timesharedirektivet har et væsentligt bredere anvendelsesområde end detgældende direktiv, der kun omfatter aftaler om brugsret til fast ejendompå timesharebasis.Det følger af timesharedirektivets artikel 1, stk. 1, at direktivets anven-delsesområde omfatter visse aspekter af markedsføring, salg og videre-salg af timeshares og længerevarende ferieprodukter samt bytteaftaler.Timesharedirektivet finder i medfør af artikel 1, stk. 2, alene anvendelsepå aftaler, som en forbruger indgår med en erhvervsdrivende.Direktivet berører ikke de nationale aftaleretlige regler, nationale reglerom registrering og overdragelse af fast ejendom og løsøre, etableringsbe-tingelser, autorisationsordninger eller licenskrav eller nationale regler omden juridiske karakter af de rettigheder, som aftaler omfattet af direktivet28

vedrører, jf. artikel 1, stk. 1, litra a-d. Direktivet indeholder heller ikkeregler om, hvem der kan indgå aftaler, der giver brugsret til fast ejendompå timesharebasis, og direktivet berører således ikke de særlige danskeregler om udlændinges adgang til at erhverve fast ejendom i Danmark.Timesharedirektivets artikel 2 indeholder definitioner af en række begre-ber, der anvendes i direktivet, herunder en definition af begrebet timesha-reaftale, aftale om længerevarende ferieprodukt, videresalgsaftale, bytte-aftale, erhvervsdrivende, forbruger, tilknyttet aftale og varigt medium.Timesharedirektivets artikel 2, stk. 2, fastsætter, at der ved beregningenaf en timeshareaftale eller en aftale om et længerevarende ferieproduktsvarighed skal tages hensyn til enhver bestemmelse i aftalen, der givermulighed for stiltiende fornyelse eller forlængelse.2.2. Reklame m.v.Efter timesharedirektivets artikel 3, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, atal reklame vedrørende de produkter, der er omfattet af direktivet, inde-holder oplysning om, at det er muligt at få de i artikel 4, stk. 1, omhand-lede oplysninger, samt oplysning om, hvor disse oplysninger kan fås. Ef-ter artikel 4, stk. 1, skal den erhvervsdrivende, inden der indgås en aftalemed forbrugeren, udlevere et dokument, der indeholder en række oplys-ninger om den pågældende aftale, jf. nærmere pkt. 2.3 nedenfor.Det fremgår af timesharedirektivets artikel 3, stk. 2, at den erhvervsdri-vende, hvis der ved et salgsfremmende arrangement tilbydes forbrugerenpersonligt en timeshareaftale, en aftale om et længerevarende feriepro-dukt, en videresalgsaftale eller en bytteaftale, i invitationen klart skal an-give det kommercielle formål med arrangementet samt arrangementetsart. Det følger af bestemmelsen endvidere, at oplysningerne i artikel 4,stk. 1, skal være til rådighed for forbrugeren på ethvert tidspunkt underarrangementet, jf. artikel 3, stk. 3.Endelig følger det af timesharedirektivets artikel 3, stk. 4, at en timesha-reaftale eller et længerevarende ferieprodukt ikke må markedsføres ellersælges som en investering.2.3. Oplysninger forud for aftalens indgåelse

Om de oplysninger, som forbrugeren har krav på at modtage forud foraftalens indgåelse, fremgår det af timesharedirektivets artikel 4, stk. 1, atden erhvervsdrivende i god tid, inden forbrugeren forpligtes af en aftaleeller et tilbud, skal give forbrugeren de oplysninger, der er fastsat i direk-tivets bilag 1-4. Bilag 1 gælder for timeshareaftaler, bilag 2 for aftaler omlængerevarende ferieprodukter, bilag 3 for videresalgsaftaler og bilag 4for bytteaftaler. Oplysningerne skal gives ved brug af det relevante stan-dardoplysningsskemas del 1 og 2, samt ved oplysninger som fastsat iskemaets del 3.Det følger endvidere af timesharedirektivets artikel 4, stk. 2, at den er-hvervsdrivende skal give oplysningerne nævnt i stk. 1 vederlagsfrit påpapir eller andet varigt medium, der er let tilgængeligt for forbrugeren.Medlemsstaterne skal herudover sikre, at de i stk. 1 omhandlede oplys-ninger efter forbrugerens valg affattes på sproget eller et af sprogene iden medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl eller er statsborger, forså vidt der er tale om et af EU’s officielle sprog, jf. artikel 4, stk. 3.2.4. Aftalen om timeshare, længerevarende ferieprodukt, videresalg ellerbytteEfter timesharedirektivets artikel 5, stk. 1, skal en aftale om timeshare,længerevarende ferieprodukt, videresalg af en timeshare eller et længere-varende ferieprodukt samt bytte af en timeshare udarbejdes på papir ellerandet varigt medium, og aftalen skal efter forbrugerens valg affattes påsproget eller et af sprogene i den medlemsstat, hvor forbrugeren har sinbopæl eller er statsborger, for så vidt der er tale om et af EU’s officiellesprog.Efter timesharedirektivets artikel 5, stk. 1, litra a, kan medlemsstaternebestemme, at aftalen i alle tilfælde skal gives til forbrugeren på dennemedlemsstats sprog eller et af denne medlemsstats sprog, for så vidt derer tale om et af EU’s officielle sprog. Medlemsstaterne kan endviderefastsætte, at den erhvervsdrivende, når timeshareaftalen vedrører en be-stemt fast ejendom, skal give forbrugeren en bekræftet oversættelse afaftalen på sproget eller et af sprogene i den medlemsstat, hvor ejendom-men er beliggende, for så vidt der er tale om et af EU’s officielle sprog,jf. artikel 5, stk. 1, litra b. Endelig kan den medlemsstat, på hvis områdeden erhvervsdrivende udfører sine salgsaktiviteter, kræve, at aftalen i alletilfælde gives til forbrugeren på denne medlemsstats sprog eller et af30

dens sprog, for så vidt der er tale om et af EU’s officielle sprog, jf. artikel5, stk. 1, sidste afsnit.Timesharedirektivet fastsætter herudover en række krav til aftalens ind-hold, herunder i hvilket omfang de oplysninger, der er omhandlet i artikel4, stk. 1, kan ændres og den nærmere fremgangsmåde herved, jf. artikel5, stk. 2 og 3.Den erhvervsdrivende er efter timesharedirektivets artikel 5, stk. 4, for-pligtet til, inden aftalen indgås, at henlede forbrugerens opmærksomhedpå fortrydelsesretten, fortrydelsesfristen og forbuddet mod forudbetalinginden fortrydelsesfristens udløb. Aftalebestemmelserne herom skal un-derskrives separat af forbrugeren, ligesom aftalen med henblik på at letteudøvelsen af fortrydelsesretten skal omfatte et separat standardfortrydel-sesskema, jf. direktivets bilag 5.Forbrugeren skal desuden modtage en eller flere kopier af aftalen påtidspunktet for dens indgåelse, jf. artikel 5, stk. 5.2.5. FortrydelsesretEfter timesharedirektivets artikel 6, stk. 1, skal medlemsstaterne sikre, atforbrugeren gives en frist på 14 kalenderdage til uden begrundelse attræde tilbage fra en aftale om timeshare, længerevarende ferieprodukt,videresalg af en timeshare eller et længerevarende ferieprodukt samt byt-te af en timeshare (fortrydelsesret).Fortrydelsesfristen løber fra den dag, hvor aftalen eller en bindende fore-løbig aftale er indgået, eller, hvis denne dag er senere end tidspunktet foraftalens indgåelse, fra den dag, hvor forbrugeren modtager aftalen elleren bindende foreløbig aftale, jf. artikel 6, stk. 2. I tilfælde, hvor forbruge-ren på samme tidspunkt tilbydes at indgå en timeshareaftale og en hertilknyttet bytteaftale, løber fortrydelsesfristen for begge aftaler dog fra dendag, hvor timeshareaftalen er indgået, eller forbrugeren har modtagettimeshareaftalen, uanset om den tilknyttede bytteaftale på dette tidspunkter indgået, jf. artikel 6, stk. 5.Indeholder aftalen ikke et udfyldt særskilt standardfortrydelsesskema ioverensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 4, kan forbrugeren gørefortrydelsesretten gældende indtil 1 år og 14 kalenderdage efter aftalensindgåelse, dog senest 14 dage efter den dag, hvor standardfortrydelses-31

skemaet er kommet frem til forbrugeren. Indeholder aftalen ikke det re-levante standardoplysningsskema i overensstemmelse med direktivetsartikel 4, stk. 1, kan forbrugeren gøre fortrydelsesretten gældende indtil 3måneder og 14 dage efter aftalens indgåelse, dog senest 14 dage efter dendag, hvor det relevante skema er kommet frem til forbrugeren, jf. artikel6, stk. 4.Timesharedirektivets artikel 7 regulerer de nærmere betingelser for ud-øvelse af fortrydelsesretten. Således skal forbrugeren inden fortrydelses-fristens udløb sende en meddelelse herom til den erhvervsdrivende.Meddelelsen skal sendes på papir eller andet varigt medium, og forbruge-ren kan i den forbindelse benytte standardfortrydelsesskemaet, jf. direkti-vets bilag 5. Det følger af bestemmelsen endvidere, at fristen er over-holdt, hvis meddelelsen er afsendt af forbrugeren inden fortrydelsesfri-stens udløb.Parternes forpligtelser med hensyn til aftalens opfyldelse bringes til op-hør, hvis forbrugeren benytter sin fortrydelsesret, jf. artikel 8. Bestem-melsen indebærer, at forbrugeren i tilfælde, hvor fortrydelsesretten benyt-tes, ikke vil kunne pålægges at betale den erhvervsdrivende nogen formfor godtgørelse.2.6. ForudbetalingDet følger af timesharedirektivets artikel 9, stk. 1, at medlemsstaterneskal sikre, at der i forbindelse med aftaler om timeshare, længerevarendeferieprodukter og bytte af en timeshare gælder et forbud mod enhverform for forudbetaling, garantistillelse, reservation af et beløb på en kon-to, anerkendelse af gæld eller andet vederlag fra forbrugerens side til denerhvervsdrivende eller en tredjemand, indtil fortrydelsesfristen er udløbeteller, jf. artikel 6.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at samme forbud gælder med hen-syn til aftaler om videresalg, indtil et salg reelt har fundet sted, eller vide-resalgsaftalen er bragt til ophør, jf. artikel 9, stk. 2.2.7. Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende ferieprodukterEfter timesharedirektivets artikel 10, stk. 1, skal betaling for en aftale omet længerevarende ferieprodukt ske i overensstemmelse med en beta-lingsplan, og enhver betaling i strid med betalingsplanen er forbudt. Det32

fremgår endvidere af bestemmelsen, at betalingerne, herunder eventuellemedlemskabsgebyrer, skal opdeles i årlige afdrag (rater) af samme værdi.Den erhvervsdrivende skal mindst 14 kalenderdage før forfaldsdagen forden årlige rate sende en betalingsanmodning på papir eller andet varigtmedium til forbrugeren.Efter artikel 10, stk. 2, kan forbrugeren fra og med betalingen af den an-den rate bringe aftalen til ophør uden omkostninger, hvis den pågældendegiver den erhvervsdrivende meddelelse herom senest 14 kalenderdageefter modtagelse af betalingsanmodningen. Denne ret berører i øvrigt ik-ke rettigheder til at bringe aftalen til ophør i medfør af gældende nationallovgivning, jf. direktivets artikel 10, stk. 2, 2. pkt.2.8. Tilknyttede aftalers ophørDet følger af timesharedirektivets artikel 11, stk. 1, at enhver bytteaftaleeller anden aftale, der er knyttet til en timeshareaftale eller en aftale omet længerevarende ferieprodukt, automatisk bringes til ophør uden om-kostninger for forbrugeren, hvis forbrugeren benytter sin ret til at trædetilbage fra timeshareaftalen eller aftalen om et længerevarende feriepro-dukt.Det følger endvidere af artikel 11, stk. 2, at aftaler, hvor det beløb, for-brugeren skal betale, helt eller delvis er dækket af en kredit, der ydes for-brugeren af den erhvervsdrivende eller en tredjemand på baggrund af enaftale herom mellem denne og den erhvervsdrivende, bringes til ophøruden omkostninger for forbrugeren, når forbrugeren benytter sin ret til attræde tilbage fra en aftale om timeshare, længerevarende ferieprodukt,videresalg af en timeshare eller et længerevarende ferieprodukt samt byt-te af en timeshare.I bestemmelsen er i den forbindelse henvist til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbru-gerkreditaftaler, hvorefter en forbruger, der udøver en fortrydelsesret ba-seret på fællesskabsretten, ikke længere er bundet af en tilknyttet kredit-aftale, jf. stk. 1. Efter artikel 15, stk. 2, har forbrugeren – i tilfælde af le-verandørens mangelfulde ydelse – endvidere ret til at tage retsmidler ianvendelse mod kreditgiveren. Medlemsstaterne bestemmer dog, i hvil-ket omfang og på hvilke betingelser disse retsmidler kan iværksættes.

Efter artikel 11, stk. 3, fastsætter medlemsstaterne nærmere regler omtilknyttede aftalers ophør.2.9. Direktivets ufravigelige karakter og anvendelse i internationale sa-gerDet følger af timesharedirektivets artikel 12, stk. 1, at medlemsstaterneskal sikre, at en forbruger ikke kan fraskrive sig de rettigheder, der til-kommer den pågældende efter direktivet, når aftalen er undergivet loveni en medlemsstat.Hvis den lov, der finder anvendelse på aftalen, er loven i et tredjeland,kan forbrugeren påberåbe sig reglerne i direktivet som gennemført i denmedlemsstat, hvor domstolen er beliggende, hvis den eller de faste ejen-domme ligger på en medlemsstats territorium. Det samme gælder, hvisden erhvervsdrivende i forbindelse med en aftale, der ikke er direkteknyttet til en bestemt fast ejendom, udøver sine forretnings- eller er-hvervsmæssige aktiviteter i en medlemsstat, eller på en hvilken som helstmåde retter sådanne aktiviteter mod en medlemsstat, og aftalen hører indunder disse aktiviteter, jf. artikel 12, stk. 2.2.10. Øvrige bestemmelserTimesharedirektivets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre, at derfindes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at direktivets be-stemmelser overholdes i overensstemmelse med forbrugernes interesser.Ifølge artikel 13, stk. 2, omfatter det bestemmelser om, at offentlige or-ganer eller disses repræsentanter, forbrugerorganisationer eller erhvervs-organisationer, der har en legitim interesse heri, efter national ret kanindbringe en sag for domstolene eller eventuelle kompetente administra-tiv myndigheder med henblik på at sikre, at de nationale regler, der gen-nemfører direktivet, overholdes.Timesharedirektivets artikel 14 pålægger medlemsstaterne at træffe pas-sende foranstaltninger for at informere forbrugerne om de nationale be-stemmelser, der gennemfører direktivet. Bestemmelsen pålægger endvi-dere medlemsstaterne at tilskynde de erhvervsdrivende til, hvor det errelevant, at oplyse forbrugerne om deres adfærdskodekser.Artikel 14 pålægger medlemsstaterne at tilskynde til, at der oprettes ellerudvikles egnede og effektive udenretlige organer til at afgøre tvister om-34

fattet af direktivet. Bestemmelsen pålægger herudover medlemsstaterneat opfordre de erhvervsdrivende og deres brancheorganisationer til at op-lyse forbrugerne om sådanne organer.Ifølge timesharedirektivets artikel 15 er medlemsstaterne forpligtet tilnationalt at fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale regler,der gennemfører direktivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i rime-ligt forhold til overtrædelsens grovhed og have en afskrækkende virk-ning.2.11. IkrafttrædelsesbestemmelserEfter timesharedirektivets artikel 16, stk. 1, skal de bestemmelser i natio-nal lovgivning, der er nødvendige for at gennemføre direktivet, sættes ikraft senest den 23. februar 2011.3. Gældende ret3.1. Timeshareloven3.1.1. AnvendelsesområdeDen gældende timesharelov, jf. lov nr. 234 af 2. april 1997 om forbruger-aftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis, finder efter§ 1, stk. 1, anvendelse på forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejen-dom på timesharebasis. Loven, der ikke ved aftale kan fraviges til skadefor forbrugeren, gælder dog kun for aftaler, der er gældende i mindst treår, og som giver forbrugeren brugsret til fast ejendom på timesharebasis itidsrum på mindre end 1 år, jf. § 1, stk. 2 og 3. Lovens §§ 4 og 5 finderendvidere anvendelse på erhvervsmæssigt udbud af brugsret til fast ejen-dom på timesharebasis.Timesharelovens §§ 2 og 3 indeholder definitioner af begreberne ”brugs-ret til fast ejendom på timesharebasis” og ”forbrugeraftale”.Ved begrebet ”brugsret til fast ejendom på timesharebasis” forstås en rettil at benytte en fast ejendom eller en del af en fast ejendom i to eller fle-re afgrænsede tidsrum, som ligger fast, eller som kan fastsættes efter af-tale.

En ”forbrugeraftale” er defineret som en aftale en erhvervsdrivende (sæl-geren) indgår som led i sit erhverv, og hvorved sælgeren direkte eller in-direkte stifter eller overdrager eller lover at overdrage en brugsret til fastejendom på timesharebasis, når den anden part (forbrugeren) hovedsage-lig handler uden for sit erhverv. Som forbrugeraftale anses i øvrigt undersamme betingelser endvidere en aftale, som er indgået eller formidlet forsælgeren af en erhvervsdrivende.3.1.2. Information m.v.Efter timesharelovens § 4, stk. 1, skal sælgeren til enhver, der anmoderherom, udlevere et dokument, der indeholder tydelige oplysninger omden faste ejendom. Dette gælder dog ikke, hvis den pågældende hoved-sagligt skal anvende oplysningerne som led i sit erhverv.Dokumentet skal i medfør af § 4, stk. 2, indeholde en almindelig beskri-velse af ejendommen samt de oplysninger, der angivet i lovens bilag 1(dvs. oplysninger om bl.a. fællesfaciliteter og fælles tjenesteydelser, densamlede pris og løbende udgifter, karakteren af den rettighed, forbruge-ren erhverver, samt om fortrydelsesretten). Det skal endvidere fremgå afdokumentet, hvor yderligere oplysninger om ejendommen kan rekvireres.Det følger endvidere af § 4, stk. 3 og 4, at justitsministeren kan fastsætteregler om yderligere oplysninger, som dokumentet skal indeholde samtom dokumentets form. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.Det følger herudover af timesharelovens § 5, at brochurer, annoncer ogandet markedsføringsmateriale vedrørende brugsret til fast ejendom påtimesharebasis skal indeholde oplysning om den i § 4, stk. 1, nævntepligt til at udlevere et dokument med oplysninger om ejendommen ogom, hvor dokumentet kan fås.3.1.3. Aftalens indhold og sprog m.v.Timesharelovens §§ 6 og 7 indeholder nærmere krav til aftalens indholdog sprog mv. En aftale omfattet af loven skal udfærdiges skriftligt og un-derskrives af parterne, og den skal være affattet på sproget i det land,hvor forbrugeren har sin bopæl, eller hvor forbrugeren er statsborger. Erdisse krav ikke opfyldt, er aftalen ikke bindende for forbrugeren, jf. § 6,stk. 1. Aftalen skal i øvrigt indeholde de oplysninger, der er angivet i lo-vens bilag 2 (dvs. oplysninger om bl.a. fællesfaciliteter og fælles tjene-36

steydelser, den samlede pris og løbende udgifter, karakteren af den ret-tighed, forbrugeren erhverver, fortrydelsesretten, i hvilke perioder brugs-retten kan udøves, hvor længe aftalen gælder og muligheden for at delta-ge i en bytteordning), jf. § 6, stk. 3. Det påhviler sælgeren i forbindelsemed aftalens indgåelse at udlevere en kopi af aftalen til forbrugeren.Forbrugeren kan i henhold til lovens § 6, stk. 2, over for sælgeren påbe-råbe sig oplysningerne i et dokument, der er udleveret til forbrugeren imedfør af § 4, stk. 1. Dette gælder, selv om oplysningerne er ændret iaftalen, medmindre det udtrykkeligt fremgår af aftalen, hvilke oplysnin-ger, der er ændret i forhold til dokumentet, og forbrugeren særskilt haraccepteret, at de pågældende ændringer foretages, eller ændringerne er enfølge af omstændigheder, som sælgeren ikke er herre over.De generelle sprogkrav er fastlagt i lovens § 7. Hvis forbrugeren er stats-borger i eller har bopæl i et land inden for Det Europæiske ØkonomiskeSamarbejdsområde, skal aftalen og det dokument, der er udleveret til for-brugeren i medfør af § 4, affattes på sproget eller et af sprogene i detland, hvor forbrugeren har sin bopæl, eller hvor forbrugeren er statsbor-ger. Forbrugeren kan vælge mellem de pågældende sprog, men der kandog kun vælges et officielt sprog i EU, norsk eller islandsk, jf. § 7, stk. 1.Efter lovens § 7, stk. 2, skal sælgeren i forbindelse med aftalens indgåel-se, hvis den faste ejendom er beliggende i et land inden for Det Europæi-ske Økonomiske Samarbejdsområde, udlevere en autoriseret oversættelseaf aftalen til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i det land,hvor den faste ejendom er beliggende, til forbrugeren.3.1.4. Fortrydelsesret m.v.Timesharelovens §§ 8-10 indeholder bestemmelser om fortrydelsesret.Det følger af § 8, 1. pkt., at forbrugeren, når der er indgået en bindendeaftale, kan træde tilbage fra aftalen, hvis forbrugeren senest 10 dage efteraftalens indgåelse giver sælgeren underretning herom. Sker underretningskriftligt, anses fristen for overholdt, hvis underretningen er afsendt in-den fristens udløb. Udløber fristen på en helligdag, en lørdag eller grund-lovsdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag, jf. § 8, 2. pkt.Indeholder aftalen ikke en række af de oplysninger, som er nævnt i bilag2 til loven, kan forbrugeren endvidere gøre fortrydelsesretten gældende37

ved senest 3 måneder og 10 dage efter aftalens indgåelse, dog senest 10dage efter den dag, hvor en skriftlig meddelelse med de manglende op-lysninger er kommet frem til forbrugeren, at give sælgeren underretningherom, jf. § 9.Hvis forbrugeren ved at benytte sin fortrydelsesret træder tilbage fra afta-len, kan sælgeren ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende over forforbrugeren, jf. § 10.3.1.5. KreditaftalerTimesharelovens § 11 regulerer de tilfælde, hvor forbrugeren efter aftalemed sælgeren har fået hel eller delvis henstand med den aftalte betaling.Omfattet af bestemmelsen er endvidere tilfælde, hvor den aftalte betalinghelt eller delvis dækkes ved lån hos tredjemand på grundlag af en aftaleherom mellem denne tredjemand og sælger.Det følger af § 11, stk. 1, at sådanne kreditaftaler bortfalder i tilfælde,hvor forbrugeren ved udnyttelse af sin fortrydelsesret træder tilbage fratimeshareaftalen. Forbrugeren kan med undtagelse af beløb, som forbru-geren har lånt og modtaget i henhold til kreditaftalen, ikke i den anled-ning pålægges at betale noget beløb til kreditgiver, jf. § 11, stk. 2.3.1.6. Forskudsbetaling m.v.Timesharelovens § 12 indeholder et forbud mod forskudsbetaling i for-bindelse med forbrugeraftaler omfattet af loven. En sælger eller kreditgi-ver må således ikke i forbindelse med aftalen kræve eller modtage beta-ling eller pantebrev, der giver pant i fast ejendom, og som ved overdra-gelse medfører indskrænkning af forbrugerens ret til at fremsætte indsi-gelser vedrørende aftalen, før fortrydelsesfristen er udløbet.3.1.7. Bygninger m.v. under opførelseTimesharelovens § 13 regulerer de tilfælde, hvor bygninger mv., somforbrugeren efter aftalen skal have adgang til, ved aftalens indgåelse erunder opførelse. Det fremgår af bestemmelsen, at sælger i disse tilfældeskal stille en betryggende sikkerhed, der skal dække forbrugerens krav påtilbagebetaling af beløb, som forbrugeren har betalt, hvis aftalen bortfal-der som følge af, at bygningerne mv. ikke bliver færdigopført, jf. § 13,stk. 1.38

Forbrugeren har i disse tilfælde ikke pligt til at betale noget beløb i for-bindelse med aftalen eller til at stille sikkerhed for betaling, før sælgerhar stillet sikkerhed i overensstemmelse med stk. 1, jf. § 13, stk. 2.3.1.8. LovvalgEfter timesharelovens § 14 kan forbrugeren, hvis ejendommen er belig-gende i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområ-de, påberåbe sig den beskyttelse, som tilkommer forbrugeren efter detgældende direktiv, selv om aftalen er undergivet loven i et land uden fordette område. Bestemmelsen beskytter navnlig forbrugerne mod lov-valgsaftaler, der henviser til lovgivningen i et land, hvor forbrugerbeskyt-telsesniveauet er lavere.3.1.9. StrafIfølge timesharelovens § 15 straffes overtrædelse af lovens § 5 om mar-kedsføringsmateriale mv. med bøde. Det samme gælder grov eller ofteregentagen overtrædelse af lovens § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, 3. pkt., § 7,stk. 2, og § 12, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lov-givning. Justitsministeren kan endvidere i forskrifter, der udstedes i med-før af § 4, stk. 3 og 4, og § 6, stk. 5, fastsætte bødestraf for overtrædelseaf bestemmelser i forskrifterne. Selskaber mv. (juridiske personer) kanpålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.3.2. Anden relevant lovgivning3.2.1. AftalelovenEfter den såkaldte generalklausul i aftalelovens § 36 kan en aftale ændreseller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det ville være urimeligt eller istrid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved bedømmelsenaf, hvorvidt det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde atgøre en aftale gældende, skal der efter § 36, stk. 2, tages hensyn til for-holdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne om-stændigheder. Der skal således foretages en samlet vurdering af aftalenog forholdet mellem parterne.Ved forbrugeraftaler kan der dog ikke ved bedømmelsen tages hensyn tilsenere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren med den virk-39

ning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres, jf. aftalelovens § 38 c,stk. 2. Ved vurderingen af forholdene ved aftalens indgåelse lægges der ialmindelighed bl.a. vægt på, om den ene part har indtaget en overlegenstilling. Har den stærke part anvendt aftalevilkår, der giver vedkommen-de en urimelig fordel, vil aftalen efter omstændighederne kunne ændreseller tilsidesættes helt eller delvis.I en dom, der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1995, side 799, til-sidesatte Østre Landsret i medfør af aftalelovens § 36 en aftale om er-hvervelse af en timesharelejlighed. Køberne var blevet inviteret til en in-formationsaften med oplysning om, at man ville kunne få et gratis week-endophold. Ægteparret var ikke på forhånd underrettet om, at der var taleom et salgsmøde. Under mødet blev stemningen pisket op bl.a. ved, atder blev klappet, når en købsaftale blev underskrevet. Der var endvideregratis flyrejser til de første fire kunder, som under mødet skrev under påen købsaftale. Efter en samlet vurdering af omstændighederne ved afta-lens indgåelse, herunder salgsmetoderne, der fandtes at være i strid medmarkedsføringsloven, fandt landsretten, at det ville stride mod redelighandlemåde at gøre købsaftalen gældende. Aftalen blev herefter tilsidesati sin helhed.3.2.2. MarkedsføringslovenEfter markedsføringsloven skal erhvervsdrivende udvise god markedsfø-ringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almenesamfundsinteresser og markedsføring, der angår forbrugerens økonomi-ske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økono-miske adfærd, jf. § 1.Efter markedsføringslovens § 3 er det forbudt at anvende vildledende el-ler urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremtdette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervs-drivendes økonomiske adfærd på markedet.Markedsføringslovens § 6 indeholder et forbud mod uanmodet henven-delse til bestemte aftagere, og lovens kapitel 3 indeholder herudover enrække særlige forbrugerbeskyttelsesbestemmelser om bl.a. forbud modbrug af rabatkuponer og -mærker samt lodtrækning og præmiekonkur-rencer.

Ved overtrædelse af reglerne i markedsføringsloven kan der efter om-stændighederne udstedes forbud og påbud vedrørende de pågældendehandlinger, og overtrædelse af sådanne forbud eller påbud kan straffes.Spørgsmål om ugyldighed af vilkår i den enkelte aftale afgøres derimodefter reglerne i aftaleloven, jf. pkt. 3.2.1. ovenfor, og anden civilretliglovgivning.3.2.3. KreditaftalelovenLov om kreditaftaler (kreditaftaleloven) regulerer aftaler om kredit. For-målet med loven er særlig at beskytte låntageren, når denne indgår aftalermed en professionel kreditgiver.Ved indgåelse af kreditaftaler omfattet af kreditaftaleloven må kreditgi-veren ikke modtage veksel eller andet ”negotiabelt” skylddokument, dvs.et dokument, som ved overdragelse kan medføre indskrænkning af ud-stederens (forbrugerens) ret til at fremsætte indsigelser vedrørende afta-len, jf. kreditaftalelovens § 31, stk. 1. Efter kreditaftalelovens § 31, stk. 2,er stk. 1 dog ikke til hinder for, at kreditgiver får pant i fast ejendom. Dengældende timesharelovs § 12 indeholder dog et udtrykkeligt forbud mod,at sælger eller kreditgiver kræver eller modtager et negotiabelt pantebrev,der giver pant i fast ejendom, før fortrydelsesfristen er udløbet, jf. i øvrigtpkt. 3.1.6. ovenfor. Herved er det sikret, at forbrugeren ikke inden fortry-delsesfristens udløb forpligtes over for en tredjemand, til hvem et sådantpantebrev måtte være overdraget, i tilfælde, hvor forbrugeren træder til-bage fra timeshareaftalen.3.2.4. ForbrugeraftalelovenEn erhvervsdrivende må efter § 6 i lov om visse forbrugeraftaler (forbru-geraftaleloven) ikke uden forudgående anmodning herom rette personligeller telefonisk henvendelse til en forbruger på dennes bopæl, arbejds-plads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig adgang, med henblikpå straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse afen aftale. Hvis en forbruger afgiver et løfte i forbindelse med en person-lig eller telefonisk henvendelse i strid med § 6, er forbrugeren ikke bun-det af løftet.Ifølge forbrugeraftalelovens § 9, stk. 1, har den erhvervsdrivende vedaftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forretningsstedsom nævnt i § 2, stk. 2, nr. 2, pligt til at give forbrugeren oplysninger i41

overensstemmelse med lovens kapitel 3, og forbrugeren kan træde tilbagefra sådanne aftaler i overensstemmelse med reglerne i lovens kapitel 4, jf.forbrugeraftalelovens § 17, stk. 1.Reglerne i lovens kapitel 3 og 4 gælder dog ikke for aftaler, der giverbrugsret til fast ejendom, og som er omfattet af lov om forbrugeraftaler,der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis, jf. forbrugeraftale-lovens § 9, stk. 2, nr. 4, og § 17, stk. 2.Efter forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1, kan forbrugeren opsige en aftaleom løbende levering af varer eller tjenesteydelser med 1 måneds varseltil udgangen af en måned, når der er gået 5 måneder efter aftalens indgå-else. Hvis den samlede pris, der skal betales i henhold til en sådan aftale,overstiger 20.000 kr. årligt, og påbegyndelse af levering enten kræver, atden erhvervsdrivende afholder engangsomkostninger, der overstiger dengennemsnitlige pris efter aftalen for 6 måneders løbende levering ellermedfører en værdiforringelse af tilsvarende størrelse for den erhvervsdri-vende, kan forbrugeren opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangenaf en måned, når der er gået 11 måneder fra aftalens indgåelse, jf. § 25,stk. 4.En aftale omfattet af forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1 og 4, der er indgå-et ved anvendelse af en standardformular, skal indeholde en bestemmel-se, som tydeligt angiver, med hvilket varsel og i givet fald fra hvilkettidspunkt aftalen kan opsiges af forbrugeren, jf. forbrugeraftalelovens §25, stk. 3.Forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1 og 4, finder dog ikke anvendelse, nåropsigelsesvarsel eller længste bindingsperiode er reguleret i eller i med-før af anden lovgivning, jf. § 25, stk. 2.Har forbrugeren på tidspunktet for opsigelsen betalt for en periode, somligger efter tidspunktet for aftalens ophør ifølge opsigelsen, skal vederla-get for denne periode straks tilbagebetales, jf. forbrugeraftalelovens § 26,stk. 1.3.2.5. Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. inde-holder bl.a. regler om fortrydelsesret ved køb af fast ejendom, der hoved-sagelig er bestemt til beboelse for køberen. Fortrydelsesfristen er 6 hver-42

dage fra aftalens indgåelse eller, hvis aftalen er indgået ved køberens ac-cept af et salgstilbud, 6 hverdage fra den dag, tilbuddet er kommet til kø-berens kundskab, jf. lovens § 8. Lovens bestemmelser om fortrydelsesretgælder dog ikke for aftaler om køb omfattet af timeshareloven, jf. § 6,stk. 2, 2. pkt.3.2.6. Lov om omsætning af fast ejendomLov om omsætning af fast ejendom regulerer navnlig ejendomsformidle-res virksomhed i forhold til forbrugere, men indeholder også regler omerhvervsmæssigt udbud og salg af fast ejendom til forbrugere. Loven in-deholder bl.a. regler om, at en ejendom skal udbydes med angivelse af enkontantpris eller, ved udbud med opfordring til at afgive tilbud, ejen-dommens skønnede kontantpris, jf. lovens § 4. I annoncer og anden mar-kedsføring skal der gives oplysning om ejendommens kontantpris ellerdens skønnede kontantpris, og oplysningerne skal fremstå ensartet, jf. §5.Lovens kapitel 4 a indeholder bestemmelser om Disciplinærnævnet forEjendomsmæglere. Disciplinærnævnet behandler klager over, at en ejen-domsmægler har tilsidesat de pligter, som følger af lov om omsætning affast ejendom. En ejendomsmægler, som har tilsidesat de pligter, som lo-ven foreskriver, kan tildeles en advarsel eller pålægges en bøde. I særligetilfælde kan den pågældende ejendomsmæglers adgang til at udøve ejen-domsformidling begrænses eller frakendes. Disciplinærnævnets afgørel-ser kan indbringes for domstolene.Kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2006 om formidling, udbudog rådgivning ved omsætning af fast ejendom (formidlingsbekendtgørel-sen), der er udstedt med hjemmel i lov om omsætning af fast ejendom,indeholder en række minimumskrav til indholdet af en formidlingsaftale.En formidlingsaftale ved køb eller salg af fast ejendom skal bl.a. væreskriftlig og indeholde oplysning om bl.a. aftaleparternes navn og adresse,opdragets formål og varighed, hvem der i henhold til lov om omsætningaf fast ejendom er garantistiller for ejendomsformidleren, betingelser el-ler begrænsninger vedrørende den konkrete opgaves løsning samt oplys-ning om enhver økonomisk eller personlig interesse, som ejendomsfor-midleren har i handlens indgåelse. Aftalen skal endvidere indeholde op-lysning om størrelsen af det samlede vederlag, og en eventuel aftale omændring af vilkårene i formidlingsaftalen skal være indeholdt i et tillægtil denne, jf. bekendtgørelsens §§ 6-8.43

3.2.7. LejelovenI tilfælde, hvor en aftale, der giver brugsret til fast ejendom på timesha-rebasis, ikke indebærer, at forbrugeren direkte eller indirekte (gennem enjuridisk person) får ejendomsret til ejendommen, vil der være tale om enlejeaftale. Der har ikke med den gældende timesharelov været tilsigtetnogen ændring af den hidtidige retstilstand med hensyn til lejelovens an-vendelsesområde.4. Lovforslagets indhold4.1. Lovens anvendelsesområde og definitioner m.v.Det foreslås i overensstemmelse med timesharedirektivets anvendelses-område, at loven gælder for forbrugeraftaler om brugsret til logi på time-sharebasis, længerevarende ferieprodukter, formidling af brugsret til logipå timesharebasis eller længerevarende ferieprodukter samt bytte afbrugsret til logi på timesharebasis, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Det fore-slås endvidere, at loven ikke kan fraviges til skade for forbrugeren, jf. §1, stk. 4.Det foreslås, at det forbrugeraftalebegreb, der har været anvendt i dengældende timesharelov, og som er udformet på samme måde som i afta-leloven og i store dele af den øvrige civilretlige forbrugerbeskyttelses-lovgivning, også anvendes fremover.Loven vil herefter gælde for forbrugeraftaler, som en erhvervsdrivendeindgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsage-lig handler uden for sit erhverv, jf. lovforslagets § 2, stk. 1. Der vil end-videre foreligge en forbrugeraftale i tilfælde, hvor en aftale som nævnt ilovens § 3, nr. 1, 2 og 4 (dvs. en timeshareaftale, en aftale om et længe-revarende ferieprodukt eller en bytteaftale), er indgået eller formidlet forsælgeren af en erhvervsdrivende, jf. lovforslagets § 2, stk. 3. Den er-hvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale ikke er en forbrugerafta-le, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.I den foreslåede § 2 er indeholdt de definitioner af henholdsvis ”er-hvervsdrivende” og ”forbruger”, som følger af direktivets artikel 2, stk.1, litra e og f. Den i lovforslaget foreslåede definition af forbruger, dersvarer til definitionen i den nugældende timesharelov, omfatter imidlertid44

ikke kun fysiske personer, men også juridiske personer (f.eks. en ikke-erhvervsdrivende forening såsom en ikke-professionel sportsklub).I forhold til timesharedirektivet indebærer den foreslåede anvendelse afdet almindelige forbrugeraftalebegreb endvidere, at også en timeshareaf-tale, en aftale om et længerevarende ferieprodukt eller en bytteaftale, derer indgået eller formidlet for en forbruger (sælgeren) af en erhvervsdri-vende, også anses som en forbrugeraftale. Hermed sikres det, at der ipraksis (fortsat) som hovedregel gælder samme regler ved videresalg afnavnlig ”brugte” timeshareandele som ved førstegangssalg/udlejning.Ofte står ejendomsmæglere både for førstegangssalg af endnu usolgtetimeshareandele og videresalg af ”brugte” andele mv., og det ville efterJustitsministeriets opfattelse ikke være velbegrundet, hvis beskyttelsen afforbrugere, der erhverver en timeshareandel mv., var forskellig i dissesituationer.Hvis den ikke-professionelle sælger lider tab på grund af fejl begået afformidleren – f.eks. på grund af at denne har undladt at give køberen deforeskrevne oplysninger – vil sælgeren efter omstændighederne kunnegøre erstatningskrav gældende mod formidleren.Timesharedirektivets definitioner i artikel 2, stk. 1, foreslås gennemført ilovforslagets § 3.Med den foreslåede definition af ”timeshareaftale” som en aftale af mereend et års varighed, hvorved en forbruger mod vederlag erhverver rettentil at benytte et eller flere logier med overnatningsmulighed i to eller flereafgrænsede tidsrum, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, vil – ud over aftaler ombrugsret til fast ejendom på timesharebasis, herunder brugsret til som-merhuse og ferielejligheder – også aftaler om brugsret til logi med over-natningsmulighed f.eks. på flodbåde, i campingvogne eller på krydstogts-skibe være omfattet af lovens anvendelsesområde. Lovforslaget regulerersåledes ikke alene aftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesha-rebasis, men også aftaler, der giver brugsret på timesharebasis til løsøresom f.eks. en lystbåd.Lovforslaget omfatter aftaler, hvorved den erhvervsdrivende direkte ellerindirekte stifter eller overdrager eller lover at overdrage en brugsret til etlogi med overnatningsmulighed på timesharebasis. Aftaler, hvorved for-brugeren opnår brugsretten gennem en medejendomsret til logiet eller via45

en medejerret til en juridisk person, der ejer det pågældende logi, er ogsåomfattet af lovens anvendelsesområde.Lovforslaget omfatter også visse lejeaftaler. Lejeaftaler på timesharebasisadskiller sig i praksis fra almindelige lejeaftaler ved kun at gælde enmindre, afgrænset og typisk årligt tilbagevendende brugsperiode, mensandre lejeaftaler som regel vedrører en sammenhængende brugsperiode.Den foreslåede definition af timeshareaftaler omfatter endvidere aftaler,der giver brugsret til et logi med overnatningsmulighed, uanset om f.eks.bygningerne mv. endnu ikke er færdigopført på aftaletidspunktet.I tilfælde, hvor aftalen går ud på, at forbrugeren skal erhverve en(med)ejendomsret til logiet, vil ejendomsretten til logiet i givet fald ofteforblive hos den erhvervsdrivende, indtil en vis del af timeshareandelenemv. er solgt. Når dette er sket, overgår ejendomsretten til de pågældendeforbrugere, hvis sameje normalt vil blive administreret gennem en ejer-forening eller lignende. Sådanne aftaler indebærer en betinget overdra-gelse af ejendomsretten og dermed brugsretten til logiet på et senere tids-punkt, og de pågældende aftaler vil være omfattet af lovforslaget. Afta-ler, som giver brugsret til f.eks. en fast ejendom på betingelse af, at denerhvervsdrivende kan opnå byggetilladelse, vil også være omfattet af lov-forslaget.Derimod er en aftale, der blot giver forbrugeren en (for)købsret, ikke om-fattet af den foreslåede definition, idet forbrugeren i så fald kun bliverforpligtet i det omfang, forbrugeren senere beslutter at bruge købsretten.Først når forbrugeren eventuelt benytter købsretten, indgås der en aftale,som omfattes af lovforslaget.Lovforslaget omfatter såvel aftaler om brugsret til et bestemt logi somaftaler, der giver brugsret til flere logier. Loven vil endvidere finde an-vendelse, uanset om brugsretten f.eks. gælder en lejlighed i et lejligheds-kompleks eller hele den faste ejendom.Lovforslaget omfatter som nævnt kun aftaler, der giver brugsret til et logimed overnatningsmulighed i mindst to afgrænsede tidsrum (brugsperio-der). Brugsperioderne skal være fastsat enten i aftalen eller kunne fast-sættes ved senere aftale. En aftale, hvor forbrugeren f.eks. opnår brugsrettil en fast ejendom på timesharebasis ved erhvervelse af ”points” fra et46

aktieselskab eller en anden juridisk person, vil således også være omfat-tet af loven.Aftaler, hvorved private i fællesskab f.eks. køber et sommerhus eller enlystbåd og etablerer et ”familiesameje”, hvor man bruger huset eller bå-den skiftevis, er ikke omfattet af lovforslaget. I disse tilfælde er der ikke iforhold til den erhvervsdrivende tale om erhvervelse af en tidsinddeltbrugsret til den pågældende ejendom eller lystbåd.Det er efter lovforslagets § 3, nr. 1, endvidere et krav, at aftalen skal væreaf mere end et års varighed. Der er tale om en væsentlig ændring af dengældende retstilstand på dette punkt, idet den gældende timesharelov ale-ne finder anvendelse på aftaler, som efter deres indhold binder forbruge-ren i en periode på mindst tre år, jf. pkt. 3.1.1. ovenfor.En ”aftale om et længerevarende ferieprodukt” defineres i overensstem-melse med direktivets artikel 2, stk. 1, litra b, som en aftale af mere end 1års varighed, hvorved en forbruger mod vederlag primært erhverver ret-ten til at få rabatter eller andre fordele i forbindelse med logi, alene ellersammen med transport eller andre tjenesteydelser, jf. lovforslagets § 3,nr. 2.Et længerevarende ferieprodukt kan f.eks. være en ferieklub med en ra-batordning, hvorefter forbrugeren mod betaling primært får adgang tilrabat på logi (feriebolig eller hotel), eventuelt i kombination med rabat påflyrejser og billeje.Det er en betingelse, at aftalen skal være af mere end 1 års varighed. Af-taler om rabatmuligheder, der gælder i kortere tidsrum end 1 år, er såle-des ikke omfattet af loven. Hvis f.eks. en hotelkæde sælger et ”sommer-rabatkort”, hvor forbrugeren mod betaling opnår ret til 10 pct. rabat påophold på hotelkædens hoteller i løbet af en sommersæson, omfattes ensådan aftale ikke af lovforslaget.I timesharedirektivets artikel 2, stk. 1, litra d, er en ”videresalgsaftale”defineret som en aftale, hvorved en erhvervsdrivende mod vederlag biståren forbruger med at sælge eller købe en timeshare eller et længerevaren-de ferieprodukt.Det foreslås i lovforslagets § 3, nr. 3, at en sådan aftale i stedet benævnes”formidlingsaftale” med henblik på at tydeliggøre, at en sådan aftale ikke47

alene kan vedrøre en erhvervsdrivendes bistand til en forbruger vedrø-rendesalgaf en timesharerettighed eller et længerevarende ferieprodukt,men også en erhvervsdrivendes bistand til en forbruger vedrørendekøbafen timesharerettighed eller et længerevarende ferieprodukt.En ”bytteaftale” foreslås i overensstemmelse med direktivets § 2, stk. 1,litra d, defineret som en aftale, hvorved en forbruger mod vederlag til-slutter sig en bytteordning, hvorefter vedkommende får brugsret til logimed overnatningsmulighed eller adgang til andre tjenesteydelser mod atgive andre personer midlertidig adgang til at drage fordel af de rettighe-der, som forbrugeren har i henhold til en indgået timeshareaftale, jf. lov-forslagets § 3, nr. 4. Det forhold, at kun bytteaftaler mod vederlag omfat-tes af bestemmelsen, medfører ikke, at medlemskab af en bytteordning,for hvilket der f.eks. i en introduktionsperiode ikke skal betales vederlag,ikke er omfattet af lovforslaget, hvis der efter introduktionsperioden skalbetales vederlag.Herudover indeholder lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, i overensstemmelsemed direktivets artikel 2, stk. 1, litra g og h, definitioner af begreberne”tilknyttet aftale” og ”varigt medium”.Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke et praktisk behov for atgennemføre særskilte definitioner af begreberne ”adfærdskodeks” og”kodeksindehaver”, jf. timesharedirektivets artikel 2, stk. 1, litra i og j,hvorfor der ikke i lovforslaget foreslås indført sådanne definitioner.Det fremgår af timesharedirektivets præambel (betragtning nr. 8), at di-rektivet ikke berører bestemmelserne i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13.juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.Pakkerejsedirektivet er gennemført i dansk ret ved lov nr. 472 af 30. juni1993 om pakkerejser. Loven finder anvendelse på pakkerejser og inde-holder bl.a. regler om markedsføringsmateriale, forbrugerens mulighedfor afbestilling, prisændringer og arrangørens misligholdelse. En pakke-rejse er i lovens § 2, stk. 1, defineret som en kombination af mindst to affølgende elementer, såfremt de af arrangøren udbydes samlet eller harværet udbudt på forhånd og sælges samlet, og såfremt den samlede ydel-se har en varighed på over 24 timer eller omfatter overnatning: Transport,indkvartering og anden turistmæssig ydelse, der ikke er direkte knyttet tiltransport eller indkvartering, men som udgør en væsentlig del af pakke-rejsen.48

Pakkerejsedirektivets hovedanvendelsesområde er charterferier samt bus-og togrejser med tilhørende indkvartering mv., mens timesharedirektivetsanvendelse på længevarende ferieprodukter vedrører aftaler af mere end1 års varighed, hvor hovedydelsen består i en adgang til rabat eller andrefordele i forbindelse med logi (alene eller sammen med transport ellerandre tjenesteydelser). Med henblik på at tydeliggøre, at lovforslaget,uanset at det finder anvendelse på såkaldte længerevarende ferieproduk-ter, ikke berører de gældende regler i pakkerejseloven, foreslås det i § 1,stk. 3, fastsat, at loven ikke gælder for aftaler om køb af pakkerejser om-fattet af pakkerejseloven.I lovforslagets § 4 foreslås det i overensstemmelse med direktivets artikel2, stk. 2, fastsat, at der ved beregningen af varigheden af en timeshareaf-tale eller en aftale om et længerevarende ferieprodukt tages hensyn tilenhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelseeller forlængelse. Med den forslåede bestemmelse sikres det, at det tids-mæssige krav på et år ikke omgås med henblik på at bringe aftalen udenfor de nye reglers anvendelsesområde.Der henvises til lovforslagets §§ 1-4 og bemærkningerne hertil.4.2. Information m.v.Det foreslås i lovforslagets § 5, stk. 1, at den erhvervsdrivende skal havepligt til at give en række oplysninger om de aftaler, der omfattes af lov-forslaget, når forbrugeren henvender sig og anmoder herom. Den er-hvervsdrivende skal i den forbindelse anvende det relevante oplysnings-skema, jf. bilag 1-4 til loven. Kravet om anvendelse af det relevante op-lysningsskema gælder dog kun de oplysninger, som fremgår af bilagenesdel 1 og 2, idet der med hensyn til de oplysninger, som er angivet i bila-genes del 3, og som forbrugeren ligeledes har krav på at få, ikke består enpligt til at anvende det relevante bilags del 3. De nævnte del 3-oplysninger kan således gives til forbrugeren på anden vis, f.eks. vedhenvisning til det relevante kapitel i en generel brochure.Ved timeshareaftaler skal dokumentet bl.a. indeholde en kort beskrivelseaf produktet (f.eks. en beskrivelse af logiet) og en sammenfatning af defællesfaciliteter og fælles tjenesteydelser, som forbrugeren vil få adgangtil. Der skal også oplyses om den pris, som forbrugeren skal betale, ogder skal gives en oversigt over de yderligere obligatoriske udgifter, der49

følger af aftalen. Dokumentet skal endvidere indeholde oplysninger omkarakteren og indholdet af den rettighed, forbrugeren erhverver, og ennøjagtig angivelse af, i hvilken periode den rettighed, der følger af afta-len, kan udøves. Der skal bl.a. også gives oplysninger om fortrydelsesret-ten og forbuddet mod forudbetaling.Ved aftaler om et længerevarende ferieprodukt skal dokumentet bl.a. in-deholde en kort beskrivelse af produktet og en sammenfatning af de vig-tigste tjenesteydelser, der er til rådighed for forbrugeren. Der skal ogsåoplyses om den pris, som forbrugeren skal betale, herunder eventuelletilbagevendende udgifter, som forbrugeren må påregne at afholde, samtoplysninger om betalingsplan og størrelsen af de årlige rater. Dokumentetskal endvidere indeholde oplysninger om karakteren og indholdet af denrettighed, forbrugeren erhverver, og en nøjagtig angivelse af, i hvilkenperiode den rettighed, der følger af aftalen, kan udøves. Der skal bl.a.også gives oplysninger om fortrydelsesretten og forbuddet mod forudbe-taling.Ved formidlingsaftaler skal dokumentet bl.a. indeholde en kort beskrivel-se af produktet (f.eks. markedsføring). Der skal endvidere oplyses omaftalens varighed, den pris, som forbrugeren skal betale, og der skal givesen oversigt over de yderligere obligatoriske udgifter, der følger af aftalen.Der skal bl.a. også gives oplysninger om fortrydelsesretten og forbuddetmod forudbetaling.Det bemærkes i tilknytning hertil i øvrigt, at en aftale mellem en ejen-domsformidler og en forbruger efter §§ 6-8 i bekendtgørelse nr. 695 af22. juni 2006 om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fastejendom (formidlingsbekendtgørelsen) skal indeholde bl.a. oplysningerom opdragets formål og varighed, betingelser eller begrænsninger vedrø-rende den konkrete opgaves løsning samt oplysning om enhver økono-misk eller personlig interesse, som ejendomsformidleren har i handlensindgåelse, jf. pkt. 3.2.6. ovenfor. Bekendtgørelsens krav om indholdet afen formidlingsaftale adskiller sig på enkelte punkter fra det standardop-lysningsskema, som efter lovforslaget skal anvendes, og det vil derfor,hvis lovforslaget vedtages, i bekendtgørelsen blive fastsat, at bestemmel-serne i bekendtgørelsens §§ 6-8 ikke finder anvendelse på formidlingsaf-taler omfattet af denne lov.Ved bytteaftaler skal dokumentet bl.a. indeholde en kort beskrivelse afproduktet og en sammenfatning af de vigtigste tjenesteydelser, som for-50

brugeren får adgang til. Der skal også oplyses den pris, forbrugeren skalbetale, og der skal gives en oversigt over de yderligere obligatoriske ud-gifter, der følger af aftalen. Dokumentet skal derudover indeholde oplys-ninger om karakteren og indholdet af den rettighed, forbrugeren erhver-ver og en nøjagtig angivelse af, i hvilken periode den rettighed, der følgeraf aftalen, kan udøves. Der skal bl.a. også gives oplysninger om fortry-delsesretten og forbuddet mod forudbetaling.Ifølge lovforslagets § 5, stk. 2, skal oplysningerne nævnt ovenfor givesvederlagsfrit på papir eller på andet varigt medium.Efter direktivets artikel 4, stk. 3, skal det dokument, som udleveres tilforbrugeren, være affattet på sproget eller et af sprogene i den medlems-stat, hvor forbrugeren har sin bopæl eller er statsborger, for så vidt der ertale om et af EU’s officielle sprog. Denne særlige sprogregel i direktivetsartikel 4, stk. 3, foreslås gennemført ved lovforslagets § 8. Der henvisesherom til pkt. 4.3 nedenfor.Det foreslås, at den erhvervsdrivende i reklamer mv. vedrørende aftaleromfattet af loven skal oplyse om, at det er muligt at få de i § 5 nævnteoplysninger, og om, hvor de nævnte oplysninger kan fås, jf. lovforslagets§ 6, stk. 1.Bestemmelsen viderefører § 5 i den gældende timesharelov, idet be-stemmelsens anvendelsesområde dog er udvidet i overensstemmelse medlovforslagets anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 1. Bestemmelsengennemfører direktivets artikel 3, stk. 1.Efter lovforslagets § 6, stk. 2, der gennemfører direktivets artikel 3, stk. 2og 3, skal den erhvervsdrivende, hvis der under et salgsfremmende ar-rangement tilbydes forbrugeren personligt at indgå en aftale omfattet afloven, i invitationen til arrangementet klart oplyse om arrangementetskommercielle formål og art. Endvidere skal de oplysninger, der fremgåraf § 5, stk. 1, være til rådighed for forbrugeren under hele arrangementet.I § 5, stk. 4, foreslås det fastsat, at en timeshareaftale eller en aftale om etlængerevarende ferieprodukt ikke må markedsføres eller sælges som eninvestering. Bestemmelsen gennemfører timesharedirektivets artikel 3,stk. 4.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §§ 5 og 6.51

4.3. Aftalens indhold og sprog m.v.De foreslåede bestemmelser i §§ 7 og 8, der navnlig vedrører krav til af-talens indhold og det sprog, aftalens skal affattes på, og som gennemførertimesharedirektivets artikel 5, svarer i vidt omfang til §§ 6 og 7 i dengældende timesharelov.4.3.1. Aftalens indholdDet foreslås i § 7, stk. 1, fastsat, at en aftale omfattet af loven ikke erbindende for forbrugeren, medmindre aftalen er udfærdiget på papir ellerandet varigt medium, er underskrevet af begge parter, og – i det omfangdet følger af § 8 – er affattet på sproget i det land, hvor forbrugeren harsin bopæl, eller hvor forbrugeren er statsborger. Forbrugeren skal endvi-dere have udleveret en kopi af aftalen.De foreslåede formkrav regulerer ikke i øvrigt, hvornår en aftale er ind-gået. Dette spørgsmål må afgøres efter almindelige aftaleretlige reglerom virkningen af tilbud og accept mv.De oplysninger, der forud for aftalens indgåelse er udleveret til forbruge-ren i medfør af § 5, stk. 1, jf. pkt. 4.2. ovenfor, udgør en integreret del afaftalen. Det vil efter forslaget kun været muligt for den erhvervsdrivendeat foretage ændringer i det pågældende dokument med bindende virkningfor forbrugeren, hvis sådanne ændringer udtrykkeligt er aftalt mellemparterne, eller ændringerne skyldes usædvanlige og uforudsigelige for-hold, som den erhvervsdrivende ikke har haft indflydelse på, og hvis føl-ger det for den erhvervsdrivende ikke har været muligt at undgå. Den er-hvervsdrivende skal underrette forbrugeren om ændringerne, ligesomdisse skal fremgå af aftalen udtrykkeligt, jf. lovforslagets § 7, stk. 2 og 3.Det foreslås endvidere, at aftalen ud over de oplysninger, der er nævnt i §5, stk. 1, skal angive navn og fysisk adresse på aftaleparterne samt datoog sted for aftalens indgåelse, jf. § 7, stk. 4.Det foreslåede § 7, stk. 5, indeholder krav om, at den erhvervsdrivende,før der indgås en aftale, udtrykkeligt skal henlede forbrugerens opmærk-somhed på fortrydelsesretten, fortrydelsesfristen og forbuddet mod for-udbetaling inden fortrydelsesfristens udløb. Den erhvervsdrivende skalendvidere sikre, at aftalebestemmelserne herom underskrives separat af52

forbrugeren. Det følger i tilknytning hertil af § 7, stk. 6, at aftalen skalomfatte et separat standardfortrydelsesskema med henblik på at lette ud-øvelsen af fortrydelsesretten. Standardfortrydelsesskemaet skal være ud-formet i overensstemmelse med lovens bilag 5.4.3.2. SprogDet fremgår af § 7 i den gældende timesharelov, at forbrugeren kan kræ-ve en aftale omfattet af loven affattet på et officielt sprog i EU, norsk el-ler islandsk.EØS-landene er i medfør af EØS-aftalen forpligtet til at gennemføretimesharedirektivet, og lovforslagets § 8, stk. 1, er derfor affattet således,at aftalen, herunder det i § 5, stk. 1, nævnte dokument, skal affattes påsproget eller et af sprogene i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl,eller hvor forbrugeren er statsborger, hvis forbrugeren er statsborger ieller har bopæl i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samar-bejdsområde. Hvis forbrugeren ikke bor i det land, hvor den pågældendeer statsborger, kan den pågældende vælge, hvilket af de pågældende lan-des sprog, aftalen skal affattes på. Forbrugeren kan vælge mellem de på-gældende sprog, men der kun kan dog kun vælges et officielt sprog i EU,norsk eller islandsk.Det fremgår af direktivets præambel (betragtning nr. 10), at forbrugerenbør have ret til at modtage oplysninger forud for aftalens indgåelse ogselve aftalen affattet på et sprog efter forbrugerens valg, uden at den er-hvervsdrivende kan afvise dette. Med henblik på at lette gennemførelsenog håndhævelsen af aftalen bør medlemsstaterne desuden have mulighedfor at bestemme, at der skal stilles yderligere sprogversioner af aftalen tilrådighed for forbrugeren.Bestemmelsen i artikel 5, stk. 1, litra b, hvorefter den erhvervsdrivende itilfælde af en timeshareaftale vedrørende en bestemt fast ejendom skalgive forbrugeren en bekræftet oversættelse af aftalen på sproget eller etaf sprogene i den medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende, for såvidt der er tale om et af EU’s officielle sprog, gennemføres med den fo-reslåede affattelse af § 8, stk. 2. Bestemmelsen, der i alt væsentligt vide-refører § 7, stk. 2, i den gældende timesharelov, sikrer, at aftalen fortsatskal oversættes til det officielle sprog eller et af disse sprog i det land in-den for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvor den fasteejendom er beliggende.53

Efter direktivets artikel 5, stk. 1, litra a, kan den medlemsstat, hvor for-brugeren har sin bopæl, kræve, at aftalen i alle tilfælde (dvs. uanset for-brugerens valg) også skal affattes på den pågældende medlemsstatssprog, for så vidt der er tale om et af EU’s officielle sprog.Denne bestemmelse må efter Justitsministeriets opfattelse forstås således,at de medlemsstater, som ønsker det, kan fastsætte regler herom.Justitsministeriet finder ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at fore-slå en sådan regel. Det bemærkes, at en særlig regel om, at aftalen altidskal affattes på dansk, hvis forbrugeren har bopæl her i landet, kun vilhave selvstændig praktisk betydning ved siden af de foreslåede regler itilfælde, hvor en udenlandsk statsborger med bopæl i Danmark indgår enaftale f.eks. vedrørende brugsret til en fast ejendom på timesharebasis,der ligger i udlandet, og vælger, at aftalen skal affattes på sproget i detland, hvor forbrugeren er statsborger. I andre tilfælde vil det for forbru-gere med bopæl i Danmark følge af reglerne i lovforslagets §§ 7 og 8, ataftalen skal affattes på dansk eller oversættes til dansk.Efter timesharedirektivets artikel 5, stk. 1, sidste afsnit, kan en medlems-stat, på hvis område den erhvervsdrivende udfører sine salgsaktiviteter,endvidere kræve, at aftalen i alle tilfælde skal gives til forbrugeren pådenne medlemsstats sprog eller et af dens sprog, for så vidt der er tale omet af EU’s officielle sprog.Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer bestemmelsen, at en er-hvervsdrivende, der udfører sine salgsaktiviteter i Danmark, kan pålæg-ges at affatte aftalen på dansk, uanset hvilket sprog forbrugeren i øvrigttaler. Det er Justitsministeriets vurdering, at der ikke – ved siden af denforeslåede § 8 – er et praktisk behov for at foreslå en sådan regel.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 7 og 8.4.4. Fortrydelsesret m.v.Timesharedirektivets artikel 6-9 foreslås gennemført ved lovforslagets §§9-11.Efter den foreslåede § 9, stk. 1, kan forbrugeren inden for en frist på 14kalenderdage træde tilbage fra en aftale om brugsret til logi på timesha-54

rebasis, en aftale om et længerevarende ferieprodukt, en formidlingsafta-le om brugsret til logi på timesharebasis eller et længerevarende feriepro-dukt og en bytteaftale om brugsret til logi på timesharebasis. Den fore-slåede fortrydelsesret indebærer, at forbrugeren uden at skulle give nogengrund kan meddele den erhvervsdrivende, at en indgået aftale skal faldebort.I den foreslåede § 9, stk. 2, er det i tilknytning hertil fastsat, at fristen ef-ter stk. 1 regnes fra den dag, hvor aftalen er indgået, eller den dag, hvorforbrugeren modtager aftalen, hvis dette tidspunkt ligger senere end dendag, hvor aftalen er indgået.Det forudsættes i den forbindelse, at der er indgået en aftale, som opfyl-der kravene i den foreslåede § 7, stk. 1 (dvs. en aftale udfærdiget på papireller andet varigt medium, der er underskrevet af begge parter, og som eraffattet på det foreskrevne sprog). Det gælder, uanset om aftalen er ende-lig eller betinget af et eller flere forhold.Fortrydelsesfristen kan ikke begynde at løbe, før de nævnte betingelser eropfyldt, men i øvrigt vil der efter almindelige aftaleretlige regler førstvære indgået en aftale, når et tilbud er blevet accepteret rettidigt og over-ensstemmende. Det forudsættes, at en aftale i den foreliggende sammen-hæng normalt anses for indgået, når den erhvervsdrivendes henholdsvisforbrugerens accept af et tilbud er kommet frem til den anden part.Det foreslås i § 9, stk. 3, at hvis forbrugeren i tilknytning til en timesha-reaftale har indgået en bytteaftale, og begge aftaler er tilbudt forbrugerenpå samme tidspunkt, vil fortrydelsesfristen for begge aftaler løbe fra dendag, hvor timeshareaftalen eller en bindende foreløbig timeshareaftale erindgået, eller, hvis dette tidspunkt ligger senere, fra den dag, hvor for-brugeren har modtaget timeshareaftalen eller en bindende foreløbig afta-le.Hvis forbrugeren vil udøve sin fortrydelsesret, skal forbrugeren på papireller andet varigt medium meddele den erhvervsdrivende dette inden fri-stens udløb, jf. lovforslagets § 9, stk. 4. Forbrugeren kan i den forbindel-se benytte standardfortrydelsesskemaet, jf. lovens bilag 5, som forbruge-ren har fået udleveret af den erhvervsdrivende i medfør af lovforslagets §7, stk. 6.

Det fremgår af det omhandlede standardfortrydelsesskema, at den er-hvervsdrivende skal anføre navn og adresse til den, som forbrugerensmeddelelse om tilbagetræden skal sendes til.Det fremgår af direktivets præambel (betragtning nr. 13) at Rådets for-ordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse afregler om tidsfrister, datoer og tidspunkter bør finde anvendelse på be-regningen af de tidsfrister, der følger af timesharedirektivet.I overensstemmelse med den nævnte forordning foreslås det i § 9, stk. 4,fastsat, at fortrydelsesfristen forlænges til den førstkommende hverdag,hvis fristen udløber på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag.Efter den foreslåede § 10, stk. 1 og 2, har forbrugeren en længere fortry-delsesfrist end 14 dage, hvis aftalen ikke indeholder et særskilt standard-fortrydelsesskema, der er udfyldt af den erhvervsdrivende, eller hvis de i§ 5, stk. 1, nævnte oplysninger, herunder det relevante standardoplys-ningsskema i lovens bilag 1-4, ikke er givet til forbrugeren. Den er-hvervsdrivende kan dog afkorte den forlængede fortrydelsesfrist ved efteraftalens indgåelse at fremsende de manglende oplysninger til forbruge-ren. I så fald løber der en 14-dages frist fra den dag, hvor de manglendeoplysninger på papir eller andet varigt medium er kommet frem til for-brugeren.Efter almindelige aftaleretlige regler vil en meddelelse være ”kommetfrem”, når den er nået så langt, at modtageren under normale omstændig-heder vil have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med meddelelsensindhold, f.eks. når et brev er lagt i modtagerens postkasse eller er afleve-ret gennem brevsprækken. En meddelelse, der er kommet til modtagerenskundskab, er altid kommet frem.Lovforslagets § 11, stk. 1, der viderefører § 10 i den gældende timeshare-lov, fastsætter, at den erhvervsdrivende ikke kan gøre krav vedrørendeaftalen gældende over for forbrugeren, hvis denne træder tilbage fra afta-len efter de foreslåede regler om fortrydelsesret.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 9-11.4.5. Tilknyttede aftaler

Hvis forbrugeren benytter sin fortrydelsesret, jf. pkt. 4.4. ovenfor, bort-falder efter lovforslagets § 12, stk. 1, også en kreditaftale, som forbruge-ren i forbindelse med en aftale omfattet af loven har indgået med den er-hvervsdrivende eller med en tredjemand på grundlag af en aftale herommellem den pågældende tredjemand og den erhvervsdrivende. I givet faldkan forbrugeren ikke pålægges at betale noget beløb til kreditgiverenbortset fra beløb, som forbrugeren har lånt og modtaget i henhold til kre-ditaftalen, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.Det bemærkes i den forbindelse, at timesharedirektivets artikel 11, stk. 2,indeholder en henvisning til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler. Efterdette direktivs artikel 15, stk. 1, er en forbruger, der udøver en fortrydel-sesret baseret på fællesskabsretten, ikke længere bundet af en tilknyttetkreditaftale. Efter artikel 15, stk. 2, har forbrugeren – i tilfælde af leve-randørens mangelfulde ydelse – endvidere ret til at tage retsmidler i an-vendelse mod kreditgiveren. Medlemsstaterne bestemmer dog, i hvilketomfang og på hvilke betingelser disse retsmidler kan iværksættes.Artikel 15 er gennemført i dansk ret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 omændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringersom følge af forbrugerkreditdirektivet). Det fremgår af lovens § 20, stk.1, at hvis varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af en tilknyttet kre-ditaftale, ikke leveres eller kun leveres delvis eller ikke er i overens-stemmelse med aftalen om levering deraf, har forbrugeren ret til at tageretsmidler i anvendelse mod kreditgiveren, såfremt forbrugeren ikke fraleverandøren har opnået den fyldestgørelse, som vedkommende har kravpå ifølge lovgivningen eller aftalen om levering af varer eller tjeneste-ydelser. Det fremgår endvidere af bestemmelsens stk. 2, at forbrugerensmulighed for fyldestgørelse hos kreditgiveren efter stk. 1 er begrænset tilstørrelsen af kreditten på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes.Det foreslås i lovforslagets § 13, at en bytteaftale eller en anden aftale,som knytter sig til en timeshareaftale eller en aftale om et længerevaren-de ferieprodukt, bortfalder, hvis forbrugeren træder tilbage fra timeshare-aftalen eller aftalen om et længerevarende ferieprodukt, og at forbrugerenikke i den anledning kan pålægges at betale noget beløb til den erhvervs-drivende.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 12 og 13.57

4.6. Forskudsbetaling m.v.Efter timesharedirektivets artikel 9 skal medlemsstaterne fastsætte forbudmod enhver forudbetaling, garantistillelse, reservation af et beløb på enkonto, anerkendelse af gæld eller andet vederlag til den erhvervsdrivendeeller en tredjemand fra forbrugerens side inden udløbet af fortrydelsesfri-sten.Lovforslagets § 14 er udformet i overensstemmelse hermed. Den er-hvervsdrivende må således ikke i forbindelse med aftaler som nævnt i §3, nr. 1, 2 og 4, kræve eller modtage nogen form for forudbetaling, sik-kerhedsstillelse, reservation af et beløb på en konto, anerkendelse af gældeller andet vederlag fra forbrugerens side.Forbuddet omfatter også forudbetaling og sikkerhedsstillelse mv. til entredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og den er-hvervsdrivende. Forbuddet omfatter herudover forudbetaling og sikker-hedsstillelse mv. til en kreditgiver, som forbrugeren har indgået en kre-ditaftale med, når kreditaftalen er indgået på grundlag af en aftale herommellem kreditgiveren og den erhvervsdrivende. Der vil således i dissetilfælde, hvor der foreligger et oprindeligt trepartsforhold, f.eks. ikkekunne opkræves kreditomkostninger af forbrugeren, før fortrydelsesfri-sten er udløbet.Den erhvervsdrivende, en tredjemand på grundlag af en aftale herommellem denne og den erhvervsdrivende eller en kreditgiver som nævnt i§ 12 kan ikke kræve eller modtage betaling fra forbrugeren, før den i § 9nævnt 14-dages frist er udløbet. Har den erhvervsdrivende undladt at gi-ve visse oplysninger i aftalen, jf. lovforslagets § 10, vil den erhvervsdri-vende, en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne ogden erhvervsdrivende eller en kreditgiver som nævnt i § 12 endvidereførst være berettiget til at kræve og modtage betaling, når der er gået 14dage fra den dag, hvor forbrugeren har modtaget de manglende oplysnin-ger.Efter den foreslåede bestemmelse må den erhvervsdrivende, en tredje-mand på grundlag af en aftale herom mellem denne og den erhvervsdri-vende eller en kreditgiver som nævnt i § 12 ikke modtage eller krævenogen form for sikkerhedsstillelse. Forbuddet indebærer bl.a. – på sammemåde som § 12 i den gældende timesharelov – at den erhvervsdrivende,en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og den er-58

hvervsdrivende eller en kreditgiver som nævnt i § 12 ikke må kræve ellermodtage pantebrev, der giver pant i fast ejendom, og som ved overdra-gelse kan medføre indskrænkning af forbrugerens ret til at fremsætte ind-sigelser vedrørende aftalen.Det følger af kreditaftalelovens § 31, stk. 1, som vil gælde ved siden afde foreslåede regler, at en kreditgiver ikke i forbindelse med en kreditaf-tale, herunder en aftale om henstand med betalingen, må modtage vekseleller andet negotiabelt dokument, dvs. et dokument, som ved overdragel-se kan medføre indskrænkning af udstederens ret til at fremsætte indsi-gelser vedrørende aftalen (herunder, at aftalen er bortfaldet).Negotiable pantebreve med pant i fast ejendom vil kunne anvendes, nårfortrydelsesfristen er udløbet, mens anvendelsen af andre former for ne-gotiable skylddokumenter også efter dette tidspunkt vil være forbudt, jf.kreditaftalelovens § 31.Den foreslåede § 14, stk. 2, indebærer et forbud mod forudbetaling mv.med hensyn til formidlingsaftaler. Den erhvervsdrivende eller en tredje-mand på grundlag af en aftale herom mellem denne og den erhvervsdri-vende må således ikke kræve eller modtage forudbetaling, sikkerhedsstil-lelse, reservation af et beløb på en konto, anerkendelse af gæld eller an-det vederlag i forbindelse med aftalen, før salget finder sted, eller formid-lingsaftalen på anden vis er bragt til ophør.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 14.4.7. Logi m.v. under opførelseSom anført under pkt. 3.1.7. indeholder § 13 i den gældende timeshare-lov en bestemmelse om sikkerhedsstillelse mv. i tilfælde, hvor bygningereller fællesanlæg, som forbrugeren efter aftalen skal have adgang til, vedaftalens indgåelse er under opførelse.Timesharedirektivet indeholder ikke regler om sikkerhedsstillelse mv.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det fortsat udgøre en væsentlig be-beskyttelse af forbrugerne, såfremt erhvervsdrivende ved indgåelse aftimeshareaftaler vedrørende logi, som på aftaletidspunktet endnu ikke eropført/bygget, er forpligtet til at stille økonomisk sikkerhed for tilbagebe-taling af ethvert beløb, som forbrugeren har betalt, hvis logiet – f.eks. den59

bygning og de fællesanlæg, som forbrugeren efter aftalen skal have ad-gang til, eller det krydstogtsskib, som timeshareaftalen vedrører – ikkebliver færdigopført/færdigbygget.Det foreslås derfor – i overensstemmelse med gældende ret – at den er-hvervsdrivende skal stille en betryggende sikkerhed, der dækker forbru-gerens tilbagebetalingskrav, hvis aftalen falder bort på grund af mang-lende eller forsinket færdiggørelse af det logi og eventuelle fællesanlæg,enten fordi det er en betingelse for aftalen, at logiet mv. bliver færdigop-ført/færdigbygget inden et bestemt tidspunkt, eller fordi forsinkelsen in-debærer en væsentlig misligholdelse af aftalen, jf. lovforslagets § 15, stk.1.Den gældende bestemmelse, hvorefter forbrugeren ikke skal kunne for-pligtes til at betale noget beløb til den erhvervsdrivende eller til at stillenogen form for sikkerhed for senere betaling, før den erhvervsdrivendepå sin side har stillet den omhandlede sikkerhed, foreslås også videreført,jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Forbrugeren vil således i disse tilfælde kun-ne holde sin betaling tilbage uden at misligholde aftalen, selv om fortry-delsesfristen er udløbet, jf. ovenfor under pkt. 4.4. om det foreslåede for-bud mod at kræve forudbetaling inden fortrydelsesfristens udløb.Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning om reglen i § 15,herunder oplysning om, at der ikke er pligt til betaling mv., før den er-hvervsdrivende har stillet betryggende sikkerhed for tilbagebetalingskra-vet, jf. lovforslagets §§ 5 og 7 og del 3 i bilag 1 til loven. Indeholder afta-len ikke disse oplysninger, forlænges forbrugerens fortrydelsesfrist, jf.lovforslagets §§ 9 og 10 og ovenfor under pkt. 4.4.Det foreslås, at den erhvervsdrivende såvel i det dokument, der udleveresinden aftalens indgåelse, jf. ovenfor under pkt. 4.2., som i den skriftligetimeshareaftale skal give nærmere oplysninger om indholdet, hvis dertilbydes en garanti, eller der i den skriftlige aftale er indføjet en garantifor, at et logi, der ikke står klar på aftaletidspunktet, bliver færdigop-ført/færdigbygget, jf. del 3 i bilag 1 til loven. De foreslåede regler heromberører ikke dansk rets almindelige regler om stiltiende garantier mv.,dvs. tilfælde, hvor en aftaleparts faktiske adfærd mv. kan tillægges rets-virkning som en indeståelse.Overtrædelse af den foreslåede oplysningspligt vil kunne mødes medsanktioner efter markedsføringsloven.60

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 15.4.8. Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende ferieprodukterTimesharedirektivets artikel 10 indeholder særlige regler om betaling ihenhold til en aftale om et længerevarende ferieprodukt.Det foreslås i overensstemmelse med den nævnte direktivbestemmelse, atden samlede betaling for et længerevarende ferieprodukt skal opdeles iårlige rater, der skal betales i overensstemmelse med en fastlagt beta-lingsplan. De årlige rater skal være af samme værdi, og den erhvervsdri-vende må ikke modtage betalinger, der ikke er i overensstemmelse medbetalingsplanen, jf. § lovforslagets § 16, stk. 1.Efter den foreslåede § 16, stk. 2, skal den erhvervsdrivende senest 14 da-ge forud for, at en betaling efter stk. 1 forfalder til betaling, sende forbru-geren en betalingsanmodning på papir eller andet varigt medium.Efter betalingen af de to første årlige afdrag kan forbrugeren i henhold tilden foreslåede § 16, stk. 3, opsige en aftale om et længerevarende ferie-produkt, hvis forbrugeren giver meddelelse herom til den erhvervsdri-vende senest 14 kalenderdage efter forbrugerens modtagelse af betalings-anmodningen efter stk. 2. Opsiges aftalen om et længerevarende ferie-produkt i medfør af stk. 3, kan forbrugeren ikke pålægges at betale denerhvervsdrivende noget beløb, jf. stk. 4.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 16.4.9. LovvalgDet foreslås i § 17, der gennemfører timesharedirektivets artikel 12, stk.2, at forbrugeren kan påberåbe sig bestemmelserne i direktiv2008/122/EF som gennemført i den medlemsstat, hvor domstolen er be-liggende, hvis lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomi-ske Samarbejdsområde finder anvendelse på aftalen, når den faste ejen-dom, som aftalen vedrører, er beliggende i et land inden for Det Europæ-iske Økonomiske Samarbejdsområde, jf. lovforslagets § 17, nr. 1.Forbrugeren kan endvidere i medfør af lovforslagets § 17, nr. 2, påberåbesig bestemmelserne i timesharedirektivet som gennemført i den med-61

lemsstat, hvor domstolen er beliggende, hvis den erhvervsdrivende i for-bindelse med en aftale, der ikke er direkte knyttet til fast ejendom, ud-øver sine forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter i et land inden forDet Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller på en hvilkensom helst måde retter disse aktiviteter mod et land inden for Det Europæ-iske Økonomiske Samarbejdsområde, og aftalen hører ind under disseaktiviteter.Norge, Island og Liechtenstein er i medfør af EØS-aftalen forpligtet til atgennemføre timesharedirektivet, og der kommer således til at gælde densamme lovgivning inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejds-område. På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen om lovvalg ikkealene skal omfatte aftaler om fast ejendom mv., der ligger i en EU-medlemsstat, men også skal omfatte aftaler vedrørende fast ejendom, derligger inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samtaftaler, der ikke er knyttet til en fast ejendom, men hvor den erhvervsdri-vende udfører sin forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter inden forDet Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.Lovforslagets § 17 vil navnlig beskytte forbrugeren mod lovvalgsaftaler,der henviser til lovgivningen i et land, hvor forbrugerbeskyttelsesniveau-et er lavere end efter direktivet.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 17.5. Bestemmelser om søgsmål og klagemuligheder mv.5.1. Søgsmål og klagemulighederTimesharedirektivets artikel 13 pålægger medlemsstaterne at sikre, atoffentlige organer eller disses repræsentanter, forbrugerorganisationereller erhvervsorganisationer, der har en legitim interesse deri, efter natio-nal ret kan indbringe en sag for domstolene eller eventuelle kompetenteadministrative myndigheder med henblik på at sikre, at de nationale reg-ler, der gennemfører direktivet, overholdes.Efter markedsføringsloven skal erhvervsdrivende udvise god markedsfø-ringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almenesamfundsinteresser og markedsføring, der angår forbrugerens økonomi-ske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økono-miske adfærd, jf. lovens § 1.62

Forbrugerombudsmanden fører efter markedsføringslovens § 22 tilsynmed, at loven overholdes. Forbrugerombudsmandens tilsyn efter mar-kedsføringslovens § 1, stk. 1, omfatter imidlertid også overholdelse afden civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning. Det fremgår endvidereaf bilag 1 til bekendtgørelse nr. 173 af 2. februar 2007 om regler for For-brugerombudsmandens virksomhed, at Forbrugerombudsmanden i med-før af forordning (EF) 2006/2004 er udpeget som kompetent myndighed iforhold til det gældende timesharedirektiv.Forbrugerombudsmandens beføjelser efter markedsføringsloven omfatterbl.a. meddelelse af administrative påbud samt nedlæggelse af foreløbigeforbud, jf. markedsføringslovens § 27, stk. 2, og § 29. Forbrugerom-budsmanden kan endvidere i medfør af § 27, stk. 1, anlægge sag fordomstolene om bl.a. påbud, forbud, erstatning og krav om tilbagebetalingaf uretmæssigt opkrævede beløb mv.Muligheden for at anlægge sag efter markedsføringsloven tilkommerimidlertid ikke kun Forbrugerombudsmanden. Således vil en sag om for-bud mod anvendelse af ulovlig markedsføring kunne anlægges af enhvermed retlig interesse deri, jf. markedsføringslovens § 27, stk. 1, herunderf.eks. en erhvervsorganisation eller en forbrugerorganisation.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i relation til direktivets be-stemmelse om offentlige organers og/eller private organisationers søgs-målskompetence med henblik på at konstatere, om der foreligger enovertrædelse af direktivet, ikke er behov for at indføre særlige lovregler.Det er således Justitsministeriets vurdering, at timesharedirektivets arti-kel 13 må anses for opfyldt med de gældende bestemmelser i markedsfø-ringsloven om Forbrugerombudsmandens tilsynsbeføjelser og dennessamt erhvervs- og forbrugerorganisationers kompetence til at rejse sagerved domstolene.5.2. Udenretlig bilæggelse af tvisterTimesharedirektivets artikel 14 pålægger medlemsstaterne at tilskyndetil, at der oprettes eller udvikles egnede og effektive udenretlige organertil at afgøre tvister på forbrugerområdet omfattet af direktivets anvendel-sesområde.63

Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, jf. pkt. 3.2.6. ovenfor, er kom-petent til at behandle klager over ejendomsmæglere, der har tilsidesatderes forpligtelser i henhold til lov om omsætning af fast ejendom, her-under bl.a. med hensyn til køb og salg af timesharerettigheder. Discipli-nærnævnet for Ejendomsmæglere har over for Justitsministeriet oplyst, atnævnet endnu ikke har behandlet klager herom.Endvidere kan Klagenævnet for Ejendomsformidling, der er et privatgodkendt klagenævn, behandle klager fra forbrugere over registreredeejendomsmæglere. Ved en forbruger forstås i henhold til nævnets ved-tægter en person, der handler med henblik på afhændelse af en ejendom,når ejendommen hovedsaglig har været anvendt ikke-erhvervsmæssigt afvedkommende, eller erhvervelse af en ejendom, når ejendommen hoved-sagelig er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.I det omfang en registreret ejendomsmægler har formidlet en timeshare-aftale, kan forbrugeren således, efter at have henvendt sig til ejendoms-mægleren om klagepunkterne, uden at dette dog har ført til en løsning aftvisten, indgive en klage til nævnet. Klagenævnet for Ejendomsformid-ling kan tage stilling til, om ejendomsmægleren skal betale erstatningeller godtgørelse, og om ejendomsmæglerens salær skal reduceres ellerfortabes.Klagenævnet for Ejendomsformidling har over for Justitsministeriet op-lyst, at nævnet hidtil har behandlet to klager vedrørende timesharerettig-heder.Med virkning fra den 1. april 2008 er der endvidere indført en permanent,landsdækkende ordning om retsmægling. Retsmægling er en frivilligkonfliktløsningsordning, hvor en mægler hjælper sagens parter til selv atfinde frem til en løsning på deres problem.Retsmægling kan i princippet anvendes i alle borgerlige sager. En for-bruger vil således kunne få hjælp fra en retsmægler, hvis både forbruge-ren og modparten ønsker at prøve retsmægling, og retten finder, at sagenegner sig.Justitsministeriet finder samlet set, at der allerede i dag findes egnede ogeffektive procedurer for udenretlig bilæggelse af forbrugertvister vedrø-rende aftaler omfattet af loven.64

Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at Forbruger Europa, der er det dan-ske center i et europæisk netværk af forbrugercentre, kan bistå forbrugereved køb af varer eller tjenesteydelser over grænserne i EU. Forbruger Eu-ropa vejleder om forbrugeres rettigheder og pligter, men bistår også i re-lation til indgivelse af forbrugerklager på tværs af EU’s grænser. Forbru-ger Europa kan således bl.a. bistå forbrugere vedrørende aftaler om f.eks.længerevarende ferieprodukter.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige[…]7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[…]8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugere i forbindel-se med visse aspekter ved timeshare, aftaler om længerevarende ferie-produkter, videresalgs- og bytteaftaler. Direktivet skal være gennemført inational ret senest den 23. februar 2011.11. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovudkastet har været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-nisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Tinglysningsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske BOLIGadvokater,Forsikring og Pension, Forbrugerrådet, Realkreditrådet, Realkreditfor-65

eningen, Finansrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM), Arbejderbe-vægelsens Erhvervsråd, VisitDenmark, Håndværksrådet, Dansk Byggeri,Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Arbejdsgiverforening, DanskErhverv, Dansk Industri, Dansk Timeshareejer Forening, HORESTA,Klagenævnet for Ejendomsformidling, Disciplinærnævnet for Ejen-domsmæglere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk RetspolitiskForening, Retssikkerhedsfonden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,Forbrugerombudsmanden, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Datatilsynet,Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner, Ejendomsmæg-lernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd og Rigsombudsmandeni Grønland.12. Sammenfattende skemaPositive konsekven- Negativekonsekven-ser/mindre udgifterser/merudgifterØkonomiske kon-sekvenser for stat,regioner og kom-munerAdministrativekonsekvenser forstat, regioner ogkommunerØkonomiske kon-sekvenser for er-hvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetMiljømæssige kon-sekvenserAdministrativekonsekvenser forborgerneForholdet til EU-retten

Det foreslåedestk. 1,der gennemfører timesharedirektivets artikel 1, stk.1, fastslår lovens anvendelsesområde.Omfattet af loven er forbrugeraftaler om brugsret til logi på timeshareba-sis, et længerevarende ferieprodukt, formidling af brugsret til logi påtimesharebasis eller et længerevarende ferieprodukt samt bytte af brugs-ret til logi på timesharebasis. I lovforslagets §§ 2 og 3, nr. 1-4, er detnærmere defineret, hvad der i loven skal forstås ved en ”forbrugeraftale”,”timeshareaftale”, ”aftale om et længerevarende ferieprodukt”, ”formid-lingsaftale” og ”bytteaftale”. Der henvises herom til bemærkningerne tilde enkelte bestemmelser nedenfor.Det foreslåedestk. 2,hvorefter lovens §§ 5 og 6 endvidere gælder forerhvervsmæssigt udbud af de i stk. 1 nævnte aftaler, viderefører § 1, stk.1, 2. pkt., i den gældende timesharelov, dog således, at den foreslåedebestemmelse – i overensstemmelse med lovens nye anvendelsesområde –gælder for erhvervsmæssigt udbud af samtlige de i stk. 1 nævnte aftaler.Det foreslås istk. 3,at loven ikke gælder for pakkerejser, jf. lov nr. 472af 30. juni 1993 om pakkerejser. Bestemmelsen har til formål at tydelig-gøre, at de foreslåede nye bestemmelser om bl.a. oplysningspligt og for-trydelsesret mv. vedrørende aftaler om længerevarende ferieprodukter,der efter lovens § 3, nr. 2, er karakteriseret ved at have en varighed afmindst 1 år, og hvor forbrugeren primært erhverver retten til at få rabattereller andre fordele i forbindelse med logi, ikke finder anvendelse på pak-kerejser omfattet af pakkerejseloven.Det foreslåedestk. 4,hvorefter loven ikke kan fraviges til skade for for-brugeren, og som svarer til § 1, stk. 3, i den gældende lov, gennemførertimesharedirektivets artikel 12, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at afta-ler, hvorefter lovens regler fraviges til skade for forbrugeren, ikke er gyl-dige. Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for, at parterne kan afta-le ændringer, der giver forbrugeren en bedre beskyttelse, f.eks. at forbru-geren har en længere fortrydelsesfrist end efter §§ 9 og 10.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 267

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, hvad der forstås ved enforbrugeraftale.Efter forslaget videreføres det gældende forbrugeraftalebegreb, hvorvedloven finder anvendelse på aftaler, som en erhvervsdrivende indgår somled i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsageligt handleruden for sit erhverv. Bestemmelsen svarer til definitionen af forbrugeraf-taler i anden civilretlig forbrugerbeskyttelseslovgivning, herunder f.eks.aftaleloven og forbrugeraftaleloven.Aftaler, som indgås eller formidles af en erhvervsdrivende for en forbru-ger (sælgeren), er også omfattet af loven, jf. stk. 3.Bestemmelsen tilsigter at gennemføre direktivets artikel 2, stk. 1, litra eog f, men giver dog forbrugeren en videre beskyttelse, idet loven ogsåfinder anvendelse på f.eks. salg af ”brugte” timeshareandele, som er ind-gået eller formidlet for en forbruger (sælgeren) af en erhvervsdrivende.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 3Den foreslåede§ 3,der sammen med lovforslagets § 2 tilsigter at gen-nemføre direktivets artikel 2, stk. 1, indeholder definitioner af de centralebegreber, der anvendes i loven.Nr. 1,der definerer begrebet ”timeshareaftale”, svarer til timesharedirek-tivets artikel 2, litra a. Ved en timeshareaftale skal forstås en aftale afmere end 1 års varighed, hvorved en forbruger mod vederlag erhververretten til at benytte et eller flere logier med overnatningsmulighed i toeller flere afgrænsede tidsrum.At aftalen skal give ret til at benytte et eller flere logier betyder, at brugs-retten skal følge af aftalen, således at både aftaler, hvorved den erhvervs-drivende stifter en brugsret, og aftaler, hvorved den erhvervsdrivendeoverdrager en allerede eksisterende brugsret, er omfattet af loven.Aftalen kan være udformet som en ren lejeaftale, hvor forbrugeren aleneerhverver en (tidsdelt) brugsret til en fast ejendom, en del af en fast ejen-dom (f.eks. en lejlighed i et større lejlighedskompleks) eller et andet logi68

med overnatningsmulighed, f.eks. en flodbåd eller en campingvogn. Irelation til fast ejendom vil der normalt være tale om køb af enten en (delaf en) fast ejendom med dertil knyttet (tidsdelt) brugsret til ejendommeneller af andel, aktie eller lignende, som giver medejendomsret til en juri-disk person eller enhed, der ejer den pågældende ejendom.Timeshareaftaler, der vedrører et eller flere logier, og aftaler, som vedrø-rer logier af forskellig karakter (f.eks. henholdsvis brugsretten til en fe-rielejlighed og en båd) er omfattet af loven.Aftaler, der ikke vedrører logi med overnatningsmulighed, f.eks. leje afpladser på campingpladser, oplag af lystbåde, loungepladser til sportsbe-givenheder mv., vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen.Aftalen skal som nævnt være af mere end 1 års varighed. Forudbetalt logipå et hotel med to ophold inden for 1 år er således ikke omfattet af loven,idet aftalens løbetid er på under et år. Bestemmelsen må i øvrigt ses isammenhæng med den foreslåede § 4, der gennemfører direktivets artikel2, stk. 2, og hvorefter der ved beregningen af en timeshareaftale tageshensyn til enhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiendefornyelse eller forlængelse. Der henvises herom til bemærkningerne til §4 nedenfor.For at loven finder anvendelse, forudsættes det endvidere, at forbrugerenerhverver retten til at benytte logiet i mindst to afgrænsede brugsperio-der. I modsætning til § 1 i den gældende timesharelov gælder der ikkekrav om, at aftalen skal give forbrugeren brugsretten i tidsrum på mindreend 1 år. Der skal således blot være tale om, at aftalen giver ret til at be-nytte logiet i to eller flere afgrænsede tidsrum.Hvis aftalen giver mulighed for, at forbrugeren kan vælge at opdele sinbrugsret i to eller flere afgrænsede tidsrum, er aftalen omfattet af lovfor-slaget, uanset om forbrugeren i praksis benytter sig af denne mulighed.Kun aftaler, der ikke giver ret til at benytte det pågældende logi i mereend én brugsperiode, omfattes således ikke af lovforslaget.Omfattet af lovforslaget er også timeshareaftaler, hvor de tidsrum, hvorbrugsretten benyttes, først aftales senere.Lovforslaget omfatter ikke gentagne reservationer af logi, herunder f.eks.gentagne reservationer af hotelværelser, i det omfang sådanne gentagne69

reservationer ikke medfører rettigheder eller forpligtelser, der går videreend dem, som enkeltreservationer medfører.Brugsretten til logiet skal erhverves mod vederlag. Der er ingen krav om,at vederlaget skal betales fra aftalens begyndelse, ligesom der ikke er no-get krav om, at der skal være fastsat en bestemt samlet pris. Definitionenomfatter således også f.eks. aftaler, hvor forbrugeren betaler et beløb forat erhverve retten og derefter ekstra betalinger for hver anvendelse af lo-giet.Nr. 2,der definerer begrebet ”aftale om længerevarende ferieprodukt”,gennemfører timesharedirektivets artikel 2, litra b. Ved en aftale om etlængerevarende ferieprodukt skal forstås en aftale af mere end et års va-righed, hvorved en forbruger mod vederlag primært erhverver retten til atfå rabatter eller andre fordele i forbindelse med logi, alene eller sammenmed transport eller andre tjenesteydelser.Det er alene aftaler, hvor forbrugeren primært opnår ret til rabatter ellerandre fordele i forbindelse med logi mv. mod vederlag, der er omfattet afbestemmelsen. Almindelige loyalitetsordninger, der giver rabat på frem-tidige ophold på hoteller i en hotelkæde mv., er således ikke omfattet,idet medlemskab af en sådan ordning ikke opnås mod vederlag.Aftaler, der primært harandreformål end at tilbyde rabatter eller andrefordele i forbindelse med logi mv., er ligeledes ikke omfattet. Det bety-der, at f.eks. en kreditaftale ikke kan anses som en aftale om et længere-varende ferieprodukt, uanset om kreditgiver som led i aftalen måtte til-byde rabatter på hoteller eller lignende, idet en sådan aftales primæreformål er långivning.Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med den foreslåede § 4,der gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2, og hvorefter der ved bereg-ningen af en aftale om et længerevarende ferieprodukt tages hensyn tilenhver bestemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelseeller forlængelse. Der henvises herom til bemærkningerne til § 4 neden-for.Nr. 3,der definerer begrebet ”formidlingsaftale”, gennemfører timesha-redirektivets artikel 2, litra c, og omfatter aftaler om købs- og salgsfor-midling, der indgås mellem en forbruger og en erhvervsdrivende.70

Nr. 4,der definerer begrebet ”bytteaftale”, gennemfører timesharedirek-tivets artikel 2, litra d. Ved en bytteaftale skal forstås en aftale, hvorveden forbruger mod vederlag tilslutter sig en bytteordning, hvorefter ved-kommende får brugsret til et logi med overnatningsmulighed eller ad-gang til andre tjenesteydelser mod at give andre personer midlertidig ad-gang til at drage fordel af de rettigheder, som forbrugeren har i henholdtil en indgået timeshareaftale.Den foreslåede definition af en bytteaftale indebærer, at en forbrugermod betaling – inden for rammerne af en bytteordning – kan få brugsrettil et logi med overnatningsmulighed ved at bytte en erhvervet brugsrettil f.eks. en ferielejlighed med en anden forbruger, der på tilsvarende vishar tilsluttet sig ordningen.Nr. 5,der definerer begrebet ”tilknyttet aftale”, gennemfører til timesha-redirektivets artikel 2, litra g. En tilknyttet aftale er således en aftale, derindgås i tilknytning til en timeshareaftale eller en aftale om et længereva-rende ferieprodukt, og som indebærer, at forbrugeren erhverver en ellerflere tjenesteydelser, som leveres af den erhvervsdrivende eller en tred-jemand på grundlag af en aftale mellem denne og den erhvervsdrivende.En tilknyttet aftale kan f.eks. være en aftale om snerydning, havearbejdeeller lignende.Der forudsættes ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem hovedaftalenog den tilknyttede aftale, og en tilknyttet aftale kan således indgås på etsenere tidspunkt end selve timeshareaftalen eller aftalen om et længere-varende ferieprodukt.Nr. 6,der definerer begrebet ”varigt medium”, gennemfører timesharedi-rektivets artikel 2, litra h.Som eksempel på instrumenter, der opfylder kravene til et varigt medi-um, kan nævnes disketter, Cd-rom’er, Dvd’er og harddiskdrev på person-lige computere, hvor der kan lagres e-mails. Tilsvarende gælder e-Boksog – forudsat at betingelserne i bestemmelsen er opfyldt – hjemmesiderpå internettet. Det beror på en konkret vurdering, om betingelserne eropfyldt i forhold til SMS-beskeder. De mobiltelefoner, der i dag sælges iDanmark, har formentlig en så høj lagringskapacitet, at modtagelse af enSMS-/MMS-besked på en sådan telefon kan betragtes som modtaget pået varigt medium. Begrebet varigt medium er et dynamisk begreb, og for-71

tolkningen af begrebet kan derfor ændre sig i takt med den teknologiskeudvikling.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 4Den foreslåede§ 4,der regulerer beregningen af en timeshareaftales elleren aftale om et længevarende ferieprodukts varighed, gennemfører time-sharedirektivets artikel 2, stk. 2.Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede definition aftimeshareaftaler og aftaler om længerevarende ferieprodukter, jf. lovfor-slagets § 3, nr. 1 og 2, hvorefter sådanne aftaler skal være af mindst et årsvarighed for at være omfattet af loven.En timeshareaftale, der indgås for en periode på f.eks. 35 måneder, uan-set om aftalen automatisk forlænges, hvis den ikke opsiges, vil efter degældende regler ikke være omfattet af lovens anvendelsesområde, idetden gældende timesharelov kun omfatter aftaler, der gælder i mere end 3år. I relation til det tidsmæssige krav på 1 år, som efter lovforslaget vilgælde med hensyn til varigheden af timeshareaftaler og aftaler om længe-revarende ferieprodukter, er det i den foreslåede§ 4fastsat, at der vedberegning af en sådan aftales varighed skal tages hensyn til enhver be-stemmelse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelse eller for-længelse.Den foreslåede bestemmelse indebærer, at f.eks. en timeshareaftale derhar en varighed af 11 måneder, og som automatisk forlænges ved forbru-gerens undladelse af at opsige aftalen, omfattes af loven.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 5Den foreslåede§ 5,der gennemfører timesharedirektivets artikel 4, regu-lerer den erhvervsdrivendes oplysningspligt forud for indgåelsen af enaftale omfattet af loven.72

Det foreslås i § 5,stk. 1,at den erhvervsdrivende har pligt til at give enrække oplysninger om de aftaler, der omfattes af lovforslaget, når forbru-geren henvender sig og anmoder herom. Den erhvervsdrivende skal i denforbindelse anvende det relevante oplysningsskema, jf. bilag 1-4 til lo-ven.Bilag 1 finder anvendelse på timeshareaftaler, bilag 2 på aftaler om læn-gerevarende ferieprodukter, bilag 3 på formidlingsaftaler og bilag 4 påbytteaftaler. Oplysningspligten afhænger således af, hvilken type aftaledet drejer sig om.Standardoplysningsskemaerne, der er identisk opbygget og i vidt omfangogså indeholder samme oplysningsforpligtelser, er inddelt i tre dele.Skemaernes del 1 og 2 er standardformularer, som den erhvervsdrivendeer forpligtet til at anvende, jf. den foreslåedestk. 2.Det fremgår af stan-dardoplysningsskemaerne, at den erhvervsdrivende for alle typer af afta-ler omfattet af loven skal give en række generelle oplysninger om pro-duktet, herunder bl.a. oplysning om den pris, som forbrugeren skal betalefor at erhverve rettighederne, jf. del 1. Herudover skal den erhvervsdri-vende oplyse om bl.a. fortrydelsesret og forbuddet mod forudbetaling, jf.del 2.Skemaernes del 3 indeholder mere detaljerede krav på information, somden erhvervsdrivende ligeledes skal give forbrugeren. Oplysningerne idel 3 kan den erhvervsdrivende vælge at anføre i selve standardoplys-ningsskemaet eller ved henvisning til f.eks. det relevante kapitel i en ge-nerel brochure. Som et eksempel herpå kan nævnes, at forbrugeren bl.a.skal have en nøjagtig beskrivelse af alle udgifter, der knytter sig til afta-len, samt betingelserne for, hvornår og hvordan sådanne udgifter kan for-højes, jf. bilag 1, del 3.Oplysningerne skal altid gives på papir eller andet varigt medium, jf. denforeslåedestk. 2.Varigt medium er defineret i lovforslagets § 3, nr. 6., ogder henvises herom til bemærkningerne til denne bestemmelse.Det følger af direktivets artikel 4, stk. 1, at forbrugeren har krav på denævnte oplysninger i god tid inden aftalens indgåelse. Formuleringen ”igod tid” er ikke medtaget i den foreslåede formulering af § 5, stk. 1, mendet forudsættes, at forbrugeren skal have tilstrækkelig tid til at sætte sigind i de udleverede oplysninger, inden der mellem den erhvervsdrivendeog forbrugeren indgås en bindende aftale. Bestemmelsen tilsigter ikke at73

hindre, at der på forbrugerens foranledning kan indgås f.eks. en timesha-reaftale umiddelbart efter, at forbrugeren i fornødent omfang har haft lej-lighed til at sætte sig ind i de udleverede oplysninger. Det tidsrum, somskal forløbe mellem udlevering af oplysninger efter den foreslåede stk. 1,og indgåelse af en aftale omfattet af loven, vil således afhænge af enkonkret vurdering.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 6Bestemmelsen drejer sig om reklame mv. vedrørende aftaler omfattet aflovforslaget.Det foreslåedestk. 1gennemfører timesharedirektivets artikel 3 og vide-refører § 5 i den gældende timesharelov.Det foreslås således, at brochure, annoncer og andet markedsføringsma-teriale vedrørende aftaler omfattet af loven skal indeholde oplysning om,at det er muligt at få de i § 5, stk. 1, omhandlede oplysninger, og om,hvor de nævnte oplysninger kan fås.Det foreslåedestk. 2regulerer markedsføring i forbindelse med salgs-fremmende arrangementer.Bestemmelsen indebærer, at den erhvervsdrivende i invitationen til etsalgsfremmende arrangement klart skal oplyse om arrangementets kom-mercielle formål og art, hvis forbrugeren under arrangementet tilbydes atkøbe et produkt omfattet af loven. De prækontraktuelle oplysninger, derfremgår af § 5, stk. 1, skal endvidere være til rådighed under hele arran-gementet.Hvad der skal forstås ved et salgsfremmende arrangement, er hverkendefineret i direktivet eller i dansk ret. Det må imidlertid forudsættes, atder er tale om en sammenkomst arrangeret af den erhvervsdrivende elleren tredjemand på den erhvervsdrivendes vegne med henblik på markeds-føring og indgåelse af timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferie-produkter og/eller formidlings- eller bytteaftaler.

Det foreslåedestk. 3indebærer, at en timeshareaftale eller en aftale om etlængerevarende ferieprodukt ikke må markedsføres eller sælges som eninvestering. Bestemmelsen indeholder således et forbud imod at mar-kedsføre en aftale af den nævnte karakter som en økonomisk fordelagtiginvestering f.eks. med angivelse af, at der på længere sigt vil kunne op-nås en økonomisk gevinst ved f.eks. videresalg. Bestemmelsen indehol-der derimod ikke et forbud mod at markedsføre en aftale som en investe-ring i f.eks. forbrugerens familieliv eller lignende.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 7Lovforslagets§ 7tilsigter sammen med § 8 at gennemføre direktivetsartikel 5.Det foreslåedestk. 1svarer i alt væsentligt til § 6, stk. 1, i den gældendetimesharelov, bortset fra at bestemmelsen i overensstemmelse med lo-vens anvendelsesområde er udvidet til også at omfatte aftaler om længe-revarende ferieprodukter samt formidlings- og bytteaftaler, jf. § 1.Aftalen skal i medfør af stk. 1 udfærdiges på papir eller andet varigt me-dium. Varigt medium er defineret i lovforslagets § 3, nr. 6, hvortil derhenvises.De foreslåedestk. 2 og 3,der gennemfører direktivets artikel 5, stk. 2,indebærer, at oplysninger, som forud for aftalens indgåelse er udleverettil forbrugeren i medfør af § 5, stk. 1, udgør en integreret del af aftalen.Det vil kun være muligt for den erhvervsdrivende at ændre oplysningernei det pågældende dokument med bindende virkning for forbrugeren, hvisdet udtrykkeligt er aftalt mellem parterne, eller ændringerne skyldesusædvanlige forhold og uforudsigelige forhold, som den erhvervsdriven-de ikke har haft indflydelse på, og hvis følger det for den erhvervsdri-vende ikke har været muligt at undgå. Den erhvervsdrivende skal under-rette forbrugeren om ændringerne, ligesom disse skal fremgå udtrykke-ligt af aftalen.Det foreslåedestk. 4,der gennemfører direktivets artikel 5, stk. 3, inde-bærer, at aftalen ud over de oplysninger, der fremgår af § 5, stk. 1, skal75

angive navn og fysisk adresse på aftaleparterne samt dato og sted for af-talens indgåelse.Det foreslåedestk. 5indebærer, at den erhvervsdrivende, inden der ind-gås en aftale, udtrykkeligt skal henlede forbrugerens opmærksomhed påfortrydelsesretten, fortrydelsesfristen og forbuddet mod forudbetalinginden fortrydelsesfristens udløb. Det følger endvidere af bestemmelsen,at den erhvervsdrivende skal sikre, at aftalebestemmelserne herom, jf. detrelevante standardoplysningsskemas del 2 i lovens bilag 1-4, skal under-skrives separat af forbrugeren.Stk. 6indebærer, at aftalen skal omfatte et separat standardfortrydelses-skema med henblik på at lette udøvelsen af fortrydelsesretten. Det er for-udsat, at den erhvervsdrivende skal benytte det skema, der er optrykt sombilag 5 til lovforslaget, og som indeholder oplysninger om fortrydelses-retten og forbuddet mod forudbetaling.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.Til § 8Bestemmelsen tilsigter at gennemføre direktivets artikel 4, stk. 3, og arti-kel 5, stk. 1.Det foreslås istk. 1,at såvel det i § 5, stk. 1, nævnte dokument som denskriftlige aftale skal affattes på sproget eller et af sprogene i det land,hvor forbrugeren har sin bopæl, eller hvor forbrugeren er statsborger.Forbrugeren kan vælge mellem de pågældende sprog, men der kan dogkun vælges et officielt sprog i EU, norsk eller islandsk.Hvis en timeshareaftale vedrører en bestemt fast ejendom, der er belig-gende inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, skalden erhvervsdrivende efter den foreslåedestk. 2endvidere udlevere enbekræftet oversættelse af aftalen til det officielle sprog eller et af dissesprog i det land, hvor den faste ejendom er beliggende.Oversættelsen skal med direktivets formulering være ”bekræftet”, det vilher i landet sige bekræftet af en beskikket translatør og tolk, jf. lov omtranslatører og tolke.

Det kræves ikke, at hver enkelt aftale skal være bekræftet af en translatør.Der kan således i givet fald anvendes en bekræftet oversættelse af enstandardaftale.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.3.Til § 9Den foreslåede§ 9,der sammen med §§ 10 og 11 gennemfører timesha-redirektivets artikel 6-8, regulerer, i hvilket omfang forbrugeren kan træ-de tilbage fra en aftale som nævnt i § 3, nr. 1-4 (dvs. en aftale om brugs-ret til logi på timesharebasis, et længerevarende ferieprodukt, formidlingaf brugsret til logi på timesharebasis eller et længerevarende ferieproduktsamt bytte af brugsret til logi på timesharebasis).Det foreslåedestk. 1,der gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1, inde-bærer, at forbrugeren kan træde tilbage fra en aftale om timeshare, læn-gerevarende ferieprodukt, formidling eller bytte uden at skulle give no-gen begrundelse.Forbrugeren kan fortryde hele aftalen, men ikke enkelte dele heraf. For-trydelsesretten gælder, uanset om forbrugeren f.eks. har benyttet det logi,aftalen vedrører, og selv om forbrugeren har beskadiget eller har foreta-get fysiske indgreb i eller andre forandringer af logiet.Fortrydelse kan som udgangspunkt, jf. dog § 10, ske inden for en periodepå 14 kalenderdage fra den dag, hvor aftalen er indgået, eller fra den dag,hvor forbrugeren har modtaget aftalen, hvis sidstnævnte tidspunkt liggersenere, jf.stk. 2.Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 6, stk. 2.Bestemmelsen i det foreslåedestk. 3,der gennemfører direktivets artikel6, stk. 5, indebærer, at hvis forbrugeren på samme tidspunkt tilbydeshenholdsvis en timeshareaftale og en bytteaftale, løber fortrydelsesfristenfor begge aftaler fra den dag, hvor timeshareaftalen er indgået, eller, hvisdette tidspunkt ligger senere, fra den dag, hvor forbrugeren har modtagettimeshareaftalen. Afgørende for, om stk. 3 finder anvendelse, er såledesikke tidspunktet for indgåelse af de respektive aftaler, med derimod, omde to aftaler tilbydes forbrugeren på samme tidspunkt. Hvis dette ikke ertilfældet – f.eks. fordi en bytteaftale, der knytter sig til timeshareaftalenførst tilbydes forbrugeren flere dage efter timeshareaftalens indgåelse –77

gælder en selvstændig fortrydelsesfrist på 14 kalenderdage med hensyntil bytteaftalen.Efter det foreslåedestk. 4anses 14-dages fristen for overholdt, hvis for-brugeren har afsendt en meddelelse til den erhvervsdrivende om udnyt-telse af fortrydelsesretten inden fristens udløb, og meddelelsen er udfær-diget på papir eller andet varigt medium. Bestemmelsen gennemfører di-rektivets artikel 7.Forbrugeren kan ved udnyttelse af fortrydelsesretten vælge at benyttelovens bilag 5, men det er ikke en betingelse.Ved anvendelse af andet varigt medium end papir er det efter Justitsmini-steriets opfattelse forbrugerens ansvar at sikre, at den erhvervsdrivendehar adgang til det pågældende medium. Benyttes f.eks. e-mail eller enSMS-besked til meddelelsen, vil meddelelsen således kun kunne betrag-tes som afsendt, hvis den erhvervsdrivende har adgang til det pågældendemedium. Forbrugeren bør herved henholde sig til de anvisninger, der ermodtaget fra den erhvervsdrivende i henhold til det foreslåede bilag 5, jf.det foreslåede § 7, stk. 6.Fortrydelsesfristen er på 14 hele kalenderdage, således at den første dager dagen efter aftalens indgåelse. Lørdage samt søn- og helligdage vilogså tælle som kalenderdage. En aftale, der f.eks. indgås den 1. i måne-den, vil således kunne fortrydes frem til udløbet af den 15. i samme må-ned. Hvis fristen udløber på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag,forlænges fristen dog til den førstkommende hverdag, jf. stk. 4,4. pkt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.Til § 10Den foreslåede§ 10,der gennemfører direktivets artikel 6, stk. 3 og 4,indebærer, at forbrugeren i to tilfælde har en længere fortrydelsesfrist endde 14 dage, som følger af lovforslagets § 9, stk. 1, jf. ovenfor.For det første gælder der efterstk. 1en længere fortrydelsesfrist i tilfæl-de, hvor aftalen ikke indeholder et særskilt standardfortrydelsesskema, jf.lovforslagets § 7, stk. 6, der er udfyldt af den erhvervsdrivende og givettil forbrugeren på papir eller andet varigt medium. Forbrugeren kan i så-danne tilfælde gøre den i § 9, stk. 1, nævnte fortrydelsesret gældende se-78

nest 1 år og 14 dage efter den dag, som er nævnt i § 9, stk. 2, dog senest14 dage efter den dag, hvor standardfortrydelsesskemaet er kommet fremtil forbrugeren.For det andet gælder der efter stk.2en længere fortrydelsesfrist i tilfælde,hvor de oplysninger, der er nævnt i § 5, stk. 1, herunder det relevantestandardoplysningsskema i lovens bilag 1-4, ikke er givet til forbrugerenpå papir eller andet varigt medium. Forbrugeren kan i sådanne tilfældegøre den i § 9, stk. 1, nævnte fortrydelsesfrist gældende senest 3 månederog 14 dage efter den dag, som er nævnt i § 9, stk. 2, dog senest 14 dageefter den dag, hvor standardoplysningsskemaet er kommet frem til for-brugeren.Det følger af stk. 2 og 3 endvidere, at § 9, stk. 4, finder tilsvarende an-vendelse. Det betyder, at forbrugeren på papir eller andet varigt mediuminden fristens udløb skal meddele den erhvervsdrivende, at han vil udøvefortrydelsesretten, og at fristen er overholdt, hvis meddelelsen er blevetafsendt inden fristens udløb. Der henvises herom til bemærkningerne til §9 ovenfor.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.Til § 11Den foreslåede § 11, der gennemfører direktivets artikel 8, svarer til § 10i den gældende timesharelov.Den erhvervsdrivende kan efter bestemmelsen ikke gøre noget krav an-gående aftalen gældende over for forbrugeren, når denne benytter fortry-delsesretten efter lovforslagets §§ 9 og 10. Der kan således hverken kræ-ves erstatning for den erhvervsdrivendes tab i anledning af, at aftalenbortfalder, eller betaling af andre ydelser som administrationsgebyrer el-ler lignende. Har forbrugeren f.eks. taget et logi i brug, vil den erhvervs-drivende heller ikke kunne kræve forholdsmæssig betaling for den sketebenyttelse.Hvis aftalen vedrører f.eks. en timesharelejlighed eller en campingvogn,som forbrugeren forsætligt eller uagtsomt har beskadiget eller på andenmåde har forringet, vil forbrugeren kunne blive erstatningsansvarlig efterdansk rets almindelige regler.79

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.4.Til § 12Den foreslåede § 12, der gennemfører timesharedirektivets artikel 11, stk.2, er i alt væsentligt en videreførelse af § 11 i den gældende timeshare-lov.Det foreslås istk. 1,at kreditaftaler, som indgås af forbrugeren med denerhvervsdrivende eller med en tredjemand på grundlag af en aftale mel-lem tredjemand og den erhvervsdrivende, bortfalder, hvis forbrugerenbenytter sin fortrydelsesret.Vurderingen af, om en kreditaftale med en tredjemand er indgået ”pågrundlag af en aftale herom mellem denne og den erhvervsdrivende”,drejer sig om, hvorvidt der foreligger et såkaldt oprindeligt trepartsfor-hold, jf. den tilsvarende bestemmelse i kreditaftalelovens § 5, nr. 2.Kreditaftalen bortfalder i de her omhandlede tilfælde, uden at forbruge-ren behøver at give kreditgiveren underretning herom.Istk. 2foreslås det, at forbrugeren ikke skal betale gebyr, erstatning ellerlignende til kreditgiveren i anledning af, at kreditaftalen bortfalder i med-før af stk. 1. Bestemmelsen omfatter dog ikke beløb, som forbrugeren harmodtaget som lån i henhold til kreditaftalen. Disse beløb skal tilbagebe-tales til kreditgiveren.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.5.Til § 13Den foreslåede§ 13,der gennemfører timesharedirektivets artikel 11, stk.1, fastsætter, at en bytteaftale eller enhver anden aftale, der er knyttet tilen timeshareaftale eller en aftale om et længerevarende ferieprodukt,bortfalder, hvis forbrugeren træder tilbage fra timeshareaftalen eller afta-len om et længerevarende ferieprodukt. Begrebet ”tilknyttet aftale” erdefineret i lovforslagets § 3, nr. 4.Bestemmelsen omfatter alene tjenesteydelser i tilknytning til en timesha-reaftale eller en aftale om et længerevarende ferieprodukt, som leveres afden erhvervsdrivende eller af en tredjemand på grundlag af en ordning80

mellem denne og den erhvervsdrivende. Hvis forbrugeren derimod ind-går aftale med en tredjemand, der ingen forbindelse har til den erhvervs-drivende, om f.eks. vinduespudsning i en timesharelejlighed, vil en sådanaftale ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse.I stk.2foreslås det, at forbrugeren ikke skal betale gebyr, erstatning ellerlignende i anledning af, at en bytteaftale eller en anden tilknyttet aftalebortfalder i medfør af stk. 1.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.5.Til § 14Den foreslåede§ 14,der gennemfører timesharedirektivets artikel 9, fast-sætter et forbud mod forudbetaling inden udløbet af fortrydelsesfristen.Med henblik på at sikre, at forbrugeren reelt er frit stillet til at overvejeaftalen i hele fortrydelsesperioden, foreslås det istk. 1,at den erhvervs-drivende, en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne ogden erhvervsdrivende eller en kreditgiver som nævnt i § 12 i forbindelsemed aftaler omfattet af loven ikke må kræve eller modtage forudbetaling,sikkerhedsstillelse, reservation af et beløb på en konto, anerkendelse afgæld eller andet vederlag fra forbrugerens side, før fortrydelsesfristen erudløbet, jf. §§ 9 og 10.Opkrævning eller modtagelse af gebyrer, administrationsvederlag og lig-nende vil således være omfattet af bestemmelsen.En erhvervsdrivende har pligt til at afvise en eventuel betaling fra for-brugerens side. Skulle en forbruger foretage betaling til den erhvervsdri-vende, uden at den erhvervsdrivende har krævet betaling, og uden denerhvervsdrivendes vidende, skal den erhvervsdrivende betale det mod-tagne tilbage.Som udgangspunkt vil den erhvervsdrivende kunne kræve og modtage enbetaling fra forbrugeren, når der er gået 14 dage fra aftalens indgåelse, jf.lovforslagets § 9 om fortrydelsesret og bemærkningerne hertil. Har denerhvervsdrivende imidlertid ikke opfyldt sin oplysningspligt, eller inde-holder aftalen ikke et udfyldt standardfortrydelsesskema, vil den er-hvervsdrivende dog i visse tilfælde først kunne kræve og modtage beta-81

ling, når der er gået 14 dage fra den dag, hvor forbrugeren har modtagetde manglende oplysninger, jf. lovforslagets § 10.Efterstk. 2gælder der også et forbud mod forudbetaling mv. med hensyntil formidlingsaftaler. Forbuddet mod forudbetaling gælder dog ved ensådan aftale helt frem til et salg har fundet sted, eller formidlingsaftalenpå anden vis er bragt til ophør. Formidlingsaftaler er defineret i lovfors-lagets § 3, nr. 4.Det fremgår ikke klart af direktivet, om der ved formuleringen ”før salgethar fundet sted” skal forstås, at den erhvervsdrivende kan kræve betalingallerede ved købsaftalens indgåelse, eller først når fortrydelsesfristen erudløbet.Efter Justitsministeriets opfattelse må det afgørende tidspunkt antages atvære, hvornår salget er endeligt i den forstand, at køber er bundet af afta-len. På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at den er-hvervsdrivende eller tredjemand med hensyn til formidlingsaftaler ikkemå kræve nogen form for forudbetaling mv., før købers fortrydelsesfrister udløbet, jf. §§ 9 og 10.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.6.Til § 15Bestemmelsen drejer sig om tilfælde, hvor det logi – f.eks. den bygningeller de fællesanlæg (f.eks. en swimmingpool), som forbrugeren efter af-talen skal have adgang til, eller det krydstogtsskib, som timeshareaftalenvedrører – ikke er færdigopført/færdigbygget ved aftalens indgåelse.Det foreslås istk. 1,at den erhvervsdrivende skal stille en økonomisksikkerhed for forbrugerens tilbagebetalingskrav i tilfælde af, at logiet mv.ikke bliver færdigopført/færdigbygget i rette tid, og aftalen som følgeheraf enten ophæves på grund af væsentlig misligholdelse eller bortfal-der, fordi færdiggørelse inden det pågældende tidspunkt var en betingelsefor aftalen.Bestemmelsen omfatter ikke kun nybyggeri, men også tilbygninger, somforbrugeren skal have adgang til, dvs. tilfælde, hvor en eksisterende byg-nings samlede areal forøges ved at forskyde ydermurene, ved at forsyne82

bygningen med en ny etage eller ved at opføre en ny selvstændig byg-ning, som bygges sammen med en eksisterende bygning.Bestemmelsen omfatter derimod ikke tilfælde, hvor færdigopførte logiermv., hvad enten det drejer sig om en bygning eller f.eks. et krydstogts-skib, på aftaletidspunktet er under ombygning eller reparation, selv omlogiet mv. på det pågældende tidspunkt ikke kan benyttes.Der skal stilles en ”betryggende” sikkerhed, f.eks. en bankgaranti eller enforsikring.Sikkerheden skal indeholde vilkår om, at forbrugeren kan kræve den ud-løst, når aftalen er bortfaldet på grund af forsinket eller manglende fær-diggørelse af logiet mv., hvad enten der er tale om ophævelse eller om, aten betingelse for aftalen ikke er blevet opfyldt.Sikkerheden skal dække krav på tilbagebetaling af beløb, der måtte værebetalt i henhold til aftalen, men ikke forbrugerens eventuelle erstatnings-krav herudover.Istk. 2foreslås det, at forbrugeren ikke kan tilpligtes at betale noget be-løb eller at stille sikkerhed for betaling af noget beløb i henhold til afta-len, før den erhvervsdrivende har stillet sikkerhed efter stk. 1. Forbruge-ren kan således i de her omhandlede tilfælde nægte at betale noget beløb,selv om fortrydelsesperioden er udløbet, og forbuddet mod forskudsbeta-ling i fortrydelsesperioden, jf. forslagets §§ 9 og 10, dermed ikke længereer aktuelt.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.7.Til § 16Den foreslåede§ 16,der gennemfører timesharedirektivets artikel 10,indebærer, at betaling ved aftaler om længerevarende ferieprodukter skalske i overensstemmelse med en betalingsplan. Betalingsplanen skal væreudformet på en sådan måde, at betalingerne, herunder eventuelle med-lemskabsgebyrer, deles op i lige store årlige rater. Den erhvervsdrivendemå således ikke kræve eller modtage betalinger, der ikke er i overens-stemmelse med betalingsplanen, jf.stk. 1.Hvis en forbruger foretagerbetaling, der ikke er i overensstemmelse med betalingsplanen, skal denerhvervsdrivende tilbagebetale det modtagne til forbrugeren.83

Efter det foreslåede stk.2skal den erhvervsdrivende senest 14 kalender-dage før et kravs forfaldsdag sende forbrugeren en skriftlig betalingsan-modning på papir eller andet varigt medium. Bestemmelsen har karakteraf en ordensforskrift og påvirker ikke forbrugerens betalingsansvar. Va-rigt medium er defineret i lovforslagets § 3, nr. 6, hvortil der henvises.Fra og med betalingen af det andet afdrag har forbrugeren ret til at opsigeaftalen ved at give den erhvervsdrivende meddelelse herom. Vil forbru-geren opsige aftalen, skal forbrugeren give meddelelse herom senest 14kalenderdage efter forbrugerens modtagelse af betalingsanmodningenefter stk. 2, jf. den foreslåedestk. 3.Forbrugerens meddelelse til den er-hvervsdrivende om at opsige en aftale om et længerevarende ferieproduktkan være mundtlig eller skriftlig. Hvis 14-dages fristen er udløbet, harforbrugeren ikke ret til at opsige aftalen inden for den pågældende beta-lingsperiode. Derimod har forbrugeren på ny ret til at træde tilbage fraaftalen, når den erhvervsdrivende ved næste betalingstermin fremsætteren betalingsanmodning til forbrugeren. Forbrugeren gives således enkontinuerlig mulighed for at opsige en aftale om et længerevarende ferie-produkt.Hvis en forbruger opsiger en aftale i henhold til stk. 3, kan den erhvervs-drivende ikke gøre noget krav gældende over for forbrugeren, jf.stk. 4.Der kan således hverken kræves erstatning eller betaling af andre ydelsersom f.eks. administrationsgebyr eller lignende.Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.8.Til § 17Bestemmelsen, der gennemfører timesharedirektivets artikel 12, stk. 2,fastsætter regler om lovens anvendelse i internationale sager. De er såle-des tale om en lovvalgsbestemmelse.Den foreslåedestk. 1,der viderefører § 14 i den gældende timesharelov,indebærer, at forbrugeren, hvis lovgivningen i et land uden for Det Euro-pæiske Økonomiske Samarbejdsområde finder anvendelse på en aftaleomfattet af loven, skal kunne påberåbe sig direktivets regler, hvis ejen-dommen, som aftalen vedrører, er beliggende i et land inden for Det Eu-ropæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det Europæiske Økonomiske84

Samarbejdsområde omfatter EU’s medlemsstater samt Island, Norge ogLiechtenstein.Bestemmelsen vil finde anvendelse, i det omfang en aftale om timeshare,længerevarende ferieprodukt, formidling eller bytte vedrører en fastejendom. Hvis en aftale omfatter flere faste ejendomme, finder bestem-melsen ligeledes anvendelse, når blot én af de pågældende faste ejen-domme er beliggende inden for Det Europæiske Økonomiske Samar-bejdsområde.I tilfælde, hvor den faste ejendomme er beliggende her i landet, vil be-stemmelsen i stk. 1 medføre, at forbrugeren ikke ved en lovvalgsaftalekan afskæres fra at opnå en beskyttelse svarende til direktivets regler.I tilfælde, hvor ejendommen ligger i et andet EU-land, vil det følge af deinternationale værnetingsregler, at domstolene i det pågældende land skalbehandle eventuelle retssager vedrørende aftalen. Hvis de internationaleprivatretlige regler i det pågældende land fører til, at reglen i § 17 finderanvendelse, vil bestemmelsen på tilsvarende måde medføre, at forbruge-ren ikke ved en lovvalgsaftale kan afskæres fra at opnå en beskyttelsesvarende til direktivets regler.Den foreslåedestk. 2omfatter aftaler, der ikke direkte knytter sig til enfast ejendom. Det kan f.eks. være en aftale om et længerevarende ferie-produkt eller en timeshareaftale, der vedrører logi i en campingvogn elleren flodbåd. For at forbrugeren i en sådan situation skal kunne påberåbesig direktivets bestemmelser, kræves det, at den erhvervsdrivende udøversine forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter i et land inden for DetEuropæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller på en hvilken somhelst måde retter sine aktiviteter mod et land inden for Det EuropæiskeØkonomiske Samarbejdsområde, og at aftalen hører ind under disse akti-viteter.I tilfælde, hvor den erhvervsdrivende f.eks. udøver sine erhvervsmæssigeaktiviteter i Danmark, vil bestemmelsen medføre, at forbrugeren ikke veden lovvalgsaftale kan afskæres fra at opnå en beskyttelse svarende til di-rektivets regler.Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 4.9.Til § 1885

Bestemmelsen, der tilsigter at gennemføre timesharedirektivets artikel 15og i vidt omfang er en videreførelse af § 15 i den gældende timesharelov,fastlægger, i hvilket omfang overtrædelse af loven straffes.Det foreslås, at strafferammen er bøde for overtrædelse af lovens be-stemmelser af offentligretlig karakter.De pågældende bestemmelser vedrører den erhvervsdrivendes pligt tilforud for aftalens indgåelse at give oplysninger ved brug af det relevantestandardoplysningsskema i lovens bilag 1-5 (§ 5), pligt til i reklamemate-riale at oplyse om muligheden for at få udleveret det relevante standard-oplysningsskema (§ 6), pligt til at udlevere en kopi af den skriftlige aftaletil forbrugeren (§ 7, stk. 1, 3. pkt.), pligt til at give forbrugeren en over-sættelse af aftalen til sproget i det land, hvor ejendommen er beliggende,når dette er et EU-land (§ 8, stk. 2), forbud mod at kræve eller modtageforskudsbetaling mv. fra forbrugerens side vedrørende aftaler omfattet afloven (§ 14) og forbud mod at modtage betalinger, der ikke er i overens-stemmelse med betalingsplanen, med hensyn til aftaler om et længereva-rende ferieprodukt (§ 16, stk. 1, 3. pkt.).Ved siden af de foreslåede strafbestemmelser gælder bl.a. reglerne i mar-kedsføringsloven, der giver mulighed for at gribe ind over for handlingermv. i strid med god markedsføringsskik, herunder handlinger mv. i stridmed regler i denne lov.Forbeholdet om, at strengere straf kan være forskyldt efter anden lovgiv-ning, henviser bl.a. til straffelovens regler om berigelsesforbrydelser.Til § 19Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt.Det foreslås, at loven træder i kraft den 23. februar 2011, hvilket er dendato, timesharedirektivet skal være gennemført i dansk ret, jf. direktivetsartikel 16, stk. 1.Det foreslås endvidere, at lovens regler skal finde anvendelse på aftaler,der indgås efter den 23. februar 2011. Det foreslås desuden, at reglerne i§§ 5 og 6 om indholdet af reklamemateriale mv. og om den erhvervsdri-vendes pligt til at udlevere et dokument med en række nærmere oplys-86

ninger om aftalens indhold mv. skal gælde med virkning fra den 23. fe-bruar 2011.Endelig foreslås det, at den gældende timesharelov, jf. lov nr. 234 af 2.april 1997 om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom påtimesharebasis, ophæves med virkning fra lovens ikrafttræden. Den gæl-dende timesharelov vil dog fortsat gælde for forbrugeraftaler, der giverbrugsret til fast ejendom på timesharebasis, der er indgået inden lovensikrafttræden, jf.stk. 2.Til § 20Den foreslåede ændring af§ 6, stk. 2,i lov om forbrugerbeskyttelse vederhvervelse af fast ejendom m.v. er en konsekvens af, at den gældendetimesharelov foreslås afløst af en ny hovedlov. Bestemmelsen indebærer,at kapitel 2 om fortrydelsesret i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhver-velse af fast ejendom m.v. ikke finder anvendelse på aftaler omfattet afden foreslåede lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi på timeshare-basis og om længerevarende ferieprodukter m.v. Herunder vil reglerneom fortrydelsesret efter lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse affast ejendom m.v. bl.a. ikke finde anvendelse ved auktion over andeleeller aktier mv. i juridiske personer, der ejer den pågældende timeshare-ejendom(me).Til § 21Den foreslåede ændring af§ 9, stk. 2, nr. 4,i lov om visse forbrugerafta-ler er en konsekvens af, at den gældende timesharelov foreslås afløst afen ny hovedlov. Bestemmelsen indebærer, at kapitel 3 om oplysnings-pligt i lov om visse forbrugeraftaler ikke finder anvendelse på aftaler om-fattet af den foreslåede lov om forbrugeraftaler om brugsret til logi påtimesharebasis og om længerevarende ferieprodukter m.v.Til § 22Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, atloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf.stk. 1.Efter det foreslåedestk. 2kan loven helt eller delvis sættes i kraft forGrønland.87

Bilag 1Gældende formuleringLovforslaget§ 19I lov om forbrugerbeskyttelseved erhvervelse af fast ejendomm.v., jf. lovbekendtgørelse nr.1142 af 28. september 2007, fo-retages følgende ændring:§ 6.Reglerne i dette kapitelgælder med de i stk. 2 nævnteundtagelser for aftaler om køb affast ejendom, når ejendommenhovedsagelig er bestemt til be-boelse for køberen, samt undersamme betingelse for aftaler omkøb af andel i en andelsboligfor-ening og køb af aktie eller andetadkomstdokument med tilknyttetbrugsret til en bolig.Stk. 2.Reglerne gælder ikkefor aftaler om køb af fast ejen-dom m.v. på auktion, eller nårder ved aftalens indgåelse erindgivet begæring om tvangs-auktion og køberen vidste ellerburde vide dette. Reglerne gæl-der endvidere ikke for køb aflandbrugsejendom, der er under-givet landbrugspligt, eller forkøb, som er omfattet af lov omforbrugeraftaler, der giver brugs-ret til fast ejendom på timesha-rebasis.

Bilag 2

DIREKTIV

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF

af 14. januar 2009

om beskyttelse af forbrugere i forbindelse med visse aspekter ved timeshare, afta-

ler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig arti-kel 95,under henvisning til forslag fra Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2,efter proceduren i traktatens artikel 2513, ogud fra følgende betragtninger:(1)Siden Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 ombeskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsrettil fast ejendom på timesharebasis4blev vedtaget, har timeshare udviklet sig, ognye, lignende ferieprodukter er kommet på markedet. Disse nye ferieprodukterog visse transaktioner i forbindelse med timeshare, f.eks. videresalgsaftaler ogbytteaftaler, er ikke omfattet af direktiv 94/47/EF. Endvidere har erfaringernemed anvendelsen af direktiv 94/47/EF vist, at der er behov for, at visse af de em-ner, direktivet allerede omfatter, opdateres eller gøres klarere for at undgå, at derudvikles produkter, der har til formål at omgå dette direktiv.De eksisterende huller i lovgivningen skaber mærkbare konkurrenceforvridnin-ger og skaber alvorlige problemer for forbrugerne, hvilket er til hinder for et vel-fungerende indre marked. Direktiv 94/47/EF bør derfor erstattes af et nyt, opda-teret direktiv. Da turisme spiller en stadig vigtigere rolle i medlemsstaternesøkonomier, bør der gennem vedtagelse af visse fælles regler tilskyndes til størrevækst og produktivitet i erhvervene for timeshare og længerevarende feriepro-dukter.For at styrke retssikkerheden, og for at forbrugere og virksomheder kan få fuldtudbytte af fordelene ved det indre marked, er det nødvendigt, at der foretages enyderligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love. Visse aspekter af

markedsføring, salg og videresalg af timeshares og længerevarende ferieproduk-ter samt bytte af rettigheder, som timeshareaftaler medfører, bør derfor harmoni-seres fuldt ud. Medlemsstaterne bør ikke kunne bibeholde eller indføre bestem-melser i deres nationale lovgivning, der afviger fra dem, der er fastsat i dette di-rektiv. Hvor der ikke findes sådanne harmoniserede bestemmelser, bør medlems-staterne fortsat kunne bibeholde eller indføre national lovgivning i overensstem-melse med fællesskabsretten. Således bør medlemsstaterne f.eks. fortsat kunnebibeholde eller indføre bestemmelser vedrørende virkningerne af udøvelsen affortrydelsesretten i retlige forhold, der falder uden for dette direktivs anvendel-sesområde, eller bestemmelser om, at der ikke må indgås nogen forpligtelse mel-lem en forbruger og en erhvervsdrivende, der udbyder timeshare eller et længe-revarende ferieprodukt, og at der ikke må foregå nogen betaling mellem dissepersoner, før forbrugeren har underskrevet en kreditaftale, der skal finansierekøbet af disse tjenesteydelser.(4)Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes anvendelse i overensstemmelsemed fællesskabsretten af bestemmelserne i dette direktiv på områder, der ikke eromfattet af dets anvendelsesområde. Medlemsstaterne vil derfor kunne bibeholdeeller indføre national lovgivning, der svarer til bestemmelserne eller visse be-stemmelser i dette direktiv, om transaktioner, der falder uden for dette direktivsanvendelsesområde.De forskellige aftaler, som dette direktiv omfatter, bør defineres klart på en så-dan måde, at omgåelse af direktivets bestemmelser udelukkes.Med henblik på dette direktiv bør udtrykket timeshareaftaler ikke forstås somomfattende gentagne reservationer af logi, herunder hotelværelser, i det omfanggentagne reservationer ikke medfører rettigheder eller forpligtelser, der går vide-re end dem, som enkeltreservationer medfører. Udtrykket timeshareaftaler børheller ikke forstås som omfattende almindelige lejeaftaler, da sidstnævnte vedrø-rer en enkelt sammenhængende brugsperiode og ikke flere perioder.Med henblik på dette direktiv bør udtrykket aftaler om længerevarende feriepro-dukter ikke forstås som omfattende almindelige loyalitetsordninger, der giver ra-bat på fremtidige ophold på hoteller i en hotelkæde, eftersom medlemskab afordningen ikke opnås mod vederlag, eller det vederlag, forbrugeren betaler, ikkeprimært har til formål at opnå rabatter eller andre fordele i forbindelse med logi.Dette direktiv bør ikke berøre bestemmelserne i Rådets direktiv 90/314/EØF af13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure5.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virk-somheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked(direktivet om urimelig handelspraksis)6forbyder virksomhederne at udøve vild-ledende, aggressiv og anden urimelig praksis over for forbrugerne. I betragtningaf produkternes art og den handelspraksis, der er knyttet til timeshares, længere-varende ferieprodukter, videresalg og bytte, er det relevant at vedtage mere detal-

jerede og specifikke bestemmelser om oplysningskrav og salgsfremmende arran-gementer. Det kommercielle formål med indbydelser til salgsfremmende arran-gementer bør gøres klart for forbrugerne. Bestemmelserne om oplysninger forudfor indgåelse af aftalen og om selve aftalen bør præciseres og opdateres. For atforbrugerne kan få mulighed for at blive bekendt med oplysningerne før indgåel-sen af en aftale, bør disse foreligge på en sådan måde, at de er let tilgængeligefor forbrugerne på dette tidspunkt.(10)Forbrugerne bør have ret til at modtage oplysninger forud for indgåelse af aftalenog selve aftalen affattet på et sprog efter deres valg, som de har kendskab til,uden at erhvervsdrivende bør kunne afvise dette. For at lette gennemførelsen oghåndhævelsen af aftalen bør medlemsstaterne desuden have mulighed for at be-stemme, at der skal stilles yderligere sprogversioner af aftalen til rådighed forforbrugerne.For at give forbrugerne mulighed for fuldt ud at forstå, hvilke rettigheder og for-pligtelser der følger af aftalen, bør de i et tidsrum kunne træde tilbage fra aftalenuden at skulle begrunde tilbagetrædelsen og uden at skulle afholde nogen om-kostninger. På nuværende tidspunkt varierer længden af dette tidsrum i de for-skellige medlemsstater, og erfaringerne viser, at den længde, der er fastsat i di-rektiv 94/47/EF, ikke er tilstrækkelig. Tidsrummet bør derfor forlænges medhenblik på at opnå en høj grad af forbrugerbeskyttelse og større klarhed for for-brugere og erhvervsdrivende. Længden af tidsrummet samt de nærmere betingel-ser for og virkningerne af udøvelsen af fortrydelsesretten bør harmoniseres.Forbrugerne bør råde over effektive retsmidler i tilfælde af, at de erhvervsdri-vende ikke overholder bestemmelserne om oplysninger forud for indgåelse af af-talen eller selve aftalen, navnlig bestemmelserne om, at aftalen skal indeholde al-le de krævede oplysninger, og at forbrugeren skal modtage en kopi af aftalen påtidspunktet for dens indgåelse. Ud over de retsmidler, der findes i henhold til dennationale lovgivning, bør forbrugerne have en forlænget fortrydelsesfrist, hvis deerhvervsdrivende ikke har givet oplysninger. Udøvelsen af fortrydelsesretten børvære vederlagsfri inden for en sådan forlænget fortrydelsesfrist, uanset hvilketjenesteydelser forbrugerne måtte have fået. Fortrydelsesfristens udløb bør ikkeudelukke forbrugerne fra at gøre indsigelse i overensstemmelse med nationallovgivning på grund af manglende overholdelse af oplysningskravene.Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse afregler om tidsfrister, datoer og tidspunkter7bør finde anvendelse på beregningenaf tidsfristerne i dette direktiv.Forbuddet mod forudbetaling til erhvervsdrivende eller en tredjepart inden udlø-bet af fortrydelsesfristen bør gøres klarere for at forbedre forbrugerbeskyttelsen.For videresalgsaftaler bør forbuddet mod forudbetaling gælde, indtil salget reeltfinder sted, eller videresalgsaftalen bringes til ophør, men medlemsstaterne børfortsat frit kunne regulere muligheden og betingelserne for endelig betaling tilmellemmænd, når videresalgsaftaler bringes til ophør.

I forbindelse med aftaler om længerevarende ferieprodukter kan der i den pris,der skal betales inden for en betalingsplan, tages den mulighed i betragtning, atefterfølgende beløb kan justeres efter det første år for at sikre, at den reelle værdiaf disse afdrag opretholdes, f.eks. for at tage hensyn til inflationen.Hvis forbrugeren træder tilbage fra en aftale, hvor prisen helt eller delvis dækkesaf en kredit, som ydes forbrugeren af den erhvervsdrivende eller af en tredjepartpå grundlag af en ordning mellem den pågældende tredjepart og den erhvervs-drivende, bør kreditaftalen bringes til ophør uden omkostninger for forbrugeren.Det samme bør gælde for aftaler om andre tjenesteydelser i tilknytning hertil, derleveres af den erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en ordningmellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende.Forbrugerne bør ikke miste den beskyttelse, dette direktiv giver, hvis den lov, derfinder anvendelse på aftalen, er loven i en medlemsstat. Det bør fastlægges ioverensstemmelse med fællesskabsreglerne om international privatret, navnligEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)8, hvilken lov der finderanvendelse på aftalen. I henhold til denne forordning kan et tredjelands lov findeanvendelse, navnlig hvis en forbruger opsøges af erhvervsdrivende under et fe-rieophold i et andet land end det land, hvor han har sin bopæl. I betragtning af aten sådan handelspraksis er almindelig inden for det område, som dette direktivdækker, og at aftalerne vedrører betydelige beløb, bør der indføres en yderligerebeskyttelse, der sikrer, at forbrugeren i visse specifikke situationer, navnlig nårretterne i en af medlemsstaterne har kompetence i forbindelse med aftalen, ikkemister den beskyttelse, dette direktiv giver. Dette afspejler de særlige behov forforbrugerbeskyttelse, der udspringer af den kompleksitet, længerevarende karak-ter og finansielle relevans, der typisk kendetegner de aftaler, der ligger inden fordette direktivs anvendelsesområde.Det bør fastlægges i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 44/2001af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område9, hvilke retter derhar kompetence i sager, der vedrører forhold omfattet af dette direktiv.For at sikre, at den beskyttelse, som dette direktiv giver forbrugerne, er fuld-stændig effektiv, navnlig for så vidt angår erhvervsdrivendes opfyldelse af op-lysningskravene både i fasen forud for indgåelse af aftalen og i selve aftalen, erdet nødvendigt, at medlemsstaterne fastsætter sanktioner for overtrædelser afdette direktiv, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grov-hed og har afskrækkende virkning.Det er nødvendigt at sikre, at personer eller organisationer, der efter nationallovgivning har en legitim interesse heri, råder over retsmidler, så de kan indbrin-ge sager om overtrædelser af dette direktiv.

Det er nødvendigt at udforme egnede og effektive klagemuligheder i medlems-staterne med henblik på at bilægge tvister mellem forbrugere og erhvervsdriven-de. I dette øjemed bør medlemsstaterne tilskynde til, at der oprettes offentlige el-ler private organer til udenretslig bilæggelse af tvister.Medlemsstaterne bør sikre, at forbrugerne informeres effektivt om de nationalebestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, og de bør tilskynde de er-hvervsdrivende og kodeksindehaverne til at oplyse forbrugerne om de adfærds-kodekser, de har på dette område. Med henblik på at opnå et højt forbrugerbe-skyttelsesniveau kunne forbrugerorganisationerne informeres om og inddrages iudformningen af adfærdskodekser.Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-terne og kan derfor bedre nås på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffeforanstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatensartikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel,går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at fjerne hindringernepå det indre marked og opnå et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau.Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, sombl.a. er anerkendt i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettig-heder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder.I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lov-givning10tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse,at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser over-ensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne –

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1. Formålet med dette direktiv er at bidrage til, at det indre marked fungerer efter hen-sigten, og til at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem indbyrdes tilnærmelseaf medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i forbindelse med visseaspekter af markedsføring, salg og videresalg af timeshares og længerevarende ferie-produkter samt bytteaftaler.2. Dette direktiv finder anvendelse på transaktioner mellem erhvervsdrivende og for-brugere.Dette direktiv berører ikke national lovgivning om:a)b)almindelige aftaleretlige retsmidlerregistrering af fast ejendom eller løsøre og om overdragelse af fast ejendom

1. I dette direktiv forstås ved:a)»timeshareaftale«: en aftale af mere end et års varighed, hvorved en forbrugermod vederlag erhverver retten til at benytte et eller flere logier med overnat-ningsmulighed i mere end én brugsperiodeb)»aftale om længerevarende ferieprodukt«: en aftale af mere end et års varighed,hvorved en forbruger mod vederlag primært erhverver retten til at få rabatter el-ler andre fordele i forbindelse med logi, alene eller sammen med transport ellerandre tjenesteydelser»videresalgsaftale«: en aftale, hvorved en erhvervsdrivende mod vederlag biståren forbruger med at sælge eller købe en timeshare eller et længerevarende ferie-produkt»bytteaftale«: en aftale, hvorved en forbruger mod vederlag tilslutter sig en byt-teordning, hvorefter vedkommende får brugsret til et logi med overnatningsmu-lighed eller adgang til andre tjenesteydelser mod at give andre personer midlerti-dig adgang til at drage fordel af de rettigheder, som den pågældendes timeshare-aftale medfører»erhvervsdrivende«: en fysisk eller juridisk person, der handler inden for sit er-hverv som handlende, erhvervsdrivende, håndværker eller som udøver af en pro-fession, og enhver, der handler i en erhvervsdrivendes navn eller på en erhvervs-drivendes vegne»forbruger«: en fysisk person, der handler uden for sit erhverv som handlende,erhvervsdrivende, håndværker eller udøver af en profession»tilknyttet aftale«: en aftale, hvorved forbrugeren erhverver tjenesteydelser, derer knyttet til en timeshareaftale eller en aftale om et længerevarende feriepro-dukt, og som leveres af den erhvervsdrivende eller en tredjepart på grundlag afen ordning mellem denne tredjepart og den erhvervsdrivende»varigt medium«: en indretning, der sætter forbrugeren eller den erhvervsdriven-de i stand til at lagre oplysninger, sendt til den pågældende personligt, på en så-dan måde, at de er tilgængelige i en periode afpasset efter oplysningernes formål,og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger»adfærdskodeks«: en aftale eller et regelsæt, der ikke følger af en medlemsstatslove eller administrative bestemmelser, og som fastlægger adfærden for de er-hvervsdrivende, der forpligter sig til at overholde kodeksen i forbindelse med eneller flere former for handelspraksis eller inden for en eller flere erhvervssektorer96

2. Ved beregning af en timeshareaftales eller en aftale om et længerevarende feriepro-dukts varighed, jf. henholdsvis stk. 1, litra a) og b), tages der hensyn til enhver bestem-melse i aftalen, der giver mulighed for stiltiende fornyelse eller forlængelse.Artikel 3

Reklame

1. Medlemsstaterne sikrer, at al reklame specifikt nævner, at det er muligt at få de i arti-kel 4, stk. 1, omhandlede oplysninger, og indeholder oplysning om, hvor de kan fås.2. Tilbydes der ved et salgsfremmende arrangement forbrugeren personligt en timesha-reaftale, aftale om et længerevarende ferieprodukt, videresalgsaftale eller bytteaftale,skal den erhvervsdrivende i indbydelsen klart angive det kommercielle formål med ar-rangementet samt arrangementets art.3. Oplysningerne i artikel 4, stk. 1, skal være til rådighed for forbrugeren på ethverttidspunkt under arrangementet.4. En timeshare eller et længerevarende ferieprodukt må ikke markedsføres eller sælgessom en investering.Artikel 4

Oplysninger forud for aftalens indgåelse

1. I god tid inden forbrugeren forpligtes af en aftale eller et tilbud, giver den erhvervs-drivende på en klar og forståelig måde forbrugeren præcise og tilstrækkelige oplysnin-ger som følger:a)når det drejer om en timeshareaftale: ved brug af standardoplysningsskemaet ibilag I samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3når det drejer om en aftale om et længerevarende ferieprodukt: ved brug af stan-dardoplysningsskemaet i bilag II samt oplysningerne som fastsat i dette skemasdel 3når det drejer om en videresalgsaftale: ved brug af standardoplysningsskemaet ibilag III samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3når det drejer om en bytteaftale: ved brug af standardoplysningsskemaet i bilagIV samt oplysningerne som fastsat i dette skemas del 3.

3. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger efter forbrugerens valgaffattes på sproget eller et af sprogene i den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bo-pæl eller er statsborger, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.Artikel 5

Aftalen om timeshare, længerevarende ferieprodukter, videresalg eller bytte

1. Medlemsstaterne sikrer, at aftalen er skriftlig, på papir eller et andet varigt medium,og at den efter forbrugerens valg affattes på sproget eller et af sprogene i den medlems-stat, hvor forbrugeren har sin bopæl eller er statsborger, for så vidt der er tale om et afFællesskabets officielle sprog.Den medlemsstat, hvor forbrugeren har sin bopæl, kan dog herudover kræve,a)at aftalen i alle tilfælde gives til forbrugeren på denne medlemsstats sprog elleret af denne medlemsstats sprog, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets of-ficielle sprogat den erhvervsdrivende i tilfælde af en timeshareaftale vedrørende en bestemtfast ejendom giver forbrugeren en bekræftet oversættelse af aftalen på sproget el-ler et af sprogene i den medlemsstat, hvor ejendommen er beliggende, for så vidtder er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.

Den medlemsstat, på hvis område den erhvervsdrivende udfører sine salgsaktiviteter,kan kræve, at aftalen i alle tilfælde gives til forbrugeren på denne medlemsstats sprogeller et af dens sprog, for så vidt der er tale om et af Fællesskabets officielle sprog.2. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, udgør en integreret del af aftalenog må ikke ændres, medmindre andet udtrykkeligt aftales mellem parterne, eller æn-dringerne skyldes usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder, som den erhvervs-drivende ikke har indflydelse på, og hvis følger det ikke ville have været muligt at und-gå, selv hvis der var udvist den største agtpågivenhed.Sådanne ændringer meddeles forbrugeren på papir eller et andet varigt medium, der erlet tilgængeligt for ham, inden aftalen indgås.Ændringerne skal udtrykkeligt fremgå af aftalen.3. Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, skal følgende fremgå afaftalen:a)b)identitet, hjemsted og underskrift for hver af parterne samtdato og sted for aftalens indgåelse.

Aftalen skal omfatte et separat standardfortrydelsesskema, jf. bilag V, med henblik på atlette udøvelsen af fortrydelsesretten i overensstemmelse med artikel 6.5. Forbrugeren modtager en eller flere kopier af aftalen på tidspunktet for dens indgåel-se.Artikel 6

Fortrydelsesret

1. Ud over de retsmidler, forbrugeren har i henhold til den nationale lovgivning i tilfæl-de af manglende opfyldelse af bestemmelserne i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne,at forbrugeren gives en frist på 14 kalenderdage til at træde tilbage fra aftaler om time-share, længerevarende ferieprodukter, videresalg eller bytte uden at skulle give nogenbegrundelse.2. Fortrydelsesfristen løber fra:a)b)den dag, hvor aftalen eller en bindende foreløbig aftale er indgået, ellerden dag, hvor forbrugeren modtager aftalen eller en bindende foreløbig aftale,hvis dette tidspunkt er senere end den i litra a) nævnte dato.

3. Fortrydelsesfristen udløber:a)ét år og 14 kalenderdage fra den i nærværende artikels stk. 2 omhandlede dag,hvis et særskilt standardfortrydelsesskema, jf. artikel 5, stk. 4, ikke er blevet ud-fyldt af den erhvervsdrivende og givet skriftligt til forbrugeren, på papir eller etandet varigt mediumb) tre måneder og 14 kalenderdage fra den i nærværende artikels stk. 2 omhand-lede dag, hvis de i artikel 4, stk. 1, nævnte oplysninger inklusive det standard-oplysningsskema i bilag I-IV, der skal anvendes, ikke er givet skriftligt til for-brugeren, på papir eller et andet varigt medium.Medlemsstaterne sørger endvidere for passende sanktioner i overensstemmelse medartikel 15, navnlig hvis den erhvervsdrivende ved fortrydelsesfristens udløb ikke harefterkommet oplysningskravene i dette direktiv.4. Er et særskilt standardfortrydelsesskema, jf. artikel 5, stk. 4, blevet udfyldt af denerhvervsdrivende og givet skriftligt til forbrugeren, på papir eller et andet varigt medi-um, inden ét år efter den i stk. 2 omhandlede dag, løber fortrydelsesfristen fra den dag,hvor forbrugeren modtager dette skema. Er de oplysninger, der er nævnt i artikel 4, stk.1, inklusive det standardoplysningsskema i bilag I-IV, der skal anvendes, blevet givetskriftligt til forbrugeren, på papir eller et andet varigt medium, inden tre måneder efterden i stk. 2 omhandlede dag, løber fortrydelsesfristen fra den dag, hvor forbrugerenmodtager disse oplysninger.5. Såfremt bytteaftalen tilbydes forbrugeren sammen med og på samme tidspunkt somtimeshareaftalen, gælder der kun én enkelt fortrydelsesfrist, jf. stk. 1, for begge aftaler.99

Fortrydelsesfristen for begge aftaler beregnes i overensstemmelse med bestemmelsernei stk. 2, som de finder anvendelse på timeshareaftalen.Artikel 7

Nærmere betingelser for udøvelse af fortrydelsesretten

Ønsker forbrugeren at benytte sig af fortrydelsesretten, skal vedkommende inden for-trydelsesfristens udløb på papir eller et andet varigt medium give den erhvervsdrivendemeddelelse om beslutningen om at udøve fortrydelsesretten. Forbrugeren kan benyttestandardfortrydelsesskemaet, jf. bilag V, som forbrugeren har fået af den erhvervsdri-vende i henhold til artikel 5, stk. 4. Fristen er overholdt, hvis meddelelsen er sendt indenfortrydelsesfristens udløb.Artikel 8

Virkninger af udøvelsen af fortrydelsesretten

1. Forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten bringer parternes forpligtelser med hen-syn til opfyldelsen af aftalen til ophør.2. Benytter forbrugeren sig af fortrydelsesretten, skal vedkommende hverken afholdeomkostninger eller hæfte for beløb svarende til værdien af de tjenesteydelser, der måttevære udført før udøvelsen af fortrydelsesretten.Artikel 9

Forudbetaling

1. Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med aftaler om timeshare, længerevaren-de ferieprodukter og bytte er forbud mod enhver forudbetaling, garantistillelse, reserva-tion af et beløb på en konto, eksplicit anerkendelse af gæld eller andet vederlag til denerhvervsdrivende eller tredjepart fra en forbrugers side inden udløbet af fortrydelsesfri-sten, jf. artikel 6.2. Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med videresalgsaftaler er forbud modenhver forudbetaling, sikkerhedsstillelse, reservation af et beløb på en konto, eksplicitanerkendelse af gæld eller andet vederlag til den erhvervsdrivende eller tredjepart fra enforbrugers side, før salget reelt finder sted, eller videresalgsaftalen på anden vis er bragttil ophør.Artikel 10

Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende ferieprodukter

1. I forbindelse med aftaler om længerevarende ferieprodukter foretages betalingen ioverensstemmelse med en betalingsplan. Enhver betaling af den i aftalen anførte pris påanden måde end i overensstemmelse med betalingsplanen er forbudt. Betalingerne, her-under eventuelle medlemskabsgebyrer, deles i årlige afdrag, der alle skal være af sam-me værdi. Den erhvervsdrivende sender mindst 14 kalenderdage før hver forfaldsdatoen skriftlig betalingsanmodning på papir eller et andet varigt medium.2. Fra og med betalingen af det andet afdrag kan forbrugeren bringe aftalen til ophøruden at blive pålagt sanktioner, hvis han giver den erhvervsdrivende meddelelse heromsenest 14 kalenderdage efter modtagelse af betalingsanmodningen for hvert afdrag.Denne ret berører ikke rettigheder til at bringe aftalen til ophør i medfør af gældendenational lovgivning.100

Artikel 11

Tilknyttede aftalers ophør

1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver bytteaftale, der er tilknyttet en timeshareaftale elleren aftale om et længerevarende ferieprodukt, eller enhver anden tilknyttet aftale, auto-matisk bringes til ophør uden omkostninger for forbrugeren, når forbrugeren benyttersin ret til at træde tilbage fra timeshareaftalen eller aftalen om et længerevarende ferie-produkt.2. Er prisen helt eller delvis dækket af en kredit, der ydes forbrugeren af den erhvervs-drivende eller en tredjepart på grundlag af en ordning mellem den pågældende tredje-part og den erhvervsdrivende, bringes kreditaftalen til ophør uden omkostninger forforbrugeren, når forbrugeren benytter sin ret til at træde tilbage fra timeshareaftalen,aftalen om et længerevarende ferieprodukt, videresalgsaftalen eller bytteaftalen, jf. dogartikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 omforbrugerkreditaftaler11.3. Medlemsstaterne fastsætter nærmere regler om sådanne aftalers ophør.Artikel 12

Direktivets ufravigelige karakter og anvendelse i internationale sager

1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne ikke kan fraskrive sig de rettigheder, der ertildelt dem i dette direktiv, når aftalen er undergivet loven i en medlemsstat.2. Er den lov, der finder anvendelse, loven i et tredjeland, mister forbrugerne ikke denbeskyttelse, der følger af dette direktiv, som gennemført i den medlemsstat, hvor dom-stolen er beliggende, hvis:-en af de pågældende faste ejendomme ligger på en medlemsstats territorium,ellerden erhvervsdrivende, i forbindelse med en aftale der ikke er direkte knyttet tilfast ejendom, udøver sine forretnings- eller erhvervsmæssige aktiviteter i enmedlemsstat, eller på en hvilken som helst måde retter disse aktiviteter mod enmedlemsstat, og aftalen hører ind under disse aktiviteter.

Artikel 14

Forbrugeroplysning og udenretslig bilæggelse af tvister

1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at informere for-brugere om national lovgivning til gennemførelse af dette direktiv og tilskynder, hvordet er relevant, de erhvervsdrivende og kodeksindehaverne til at oplyse forbrugerne omderes adfærdskodekser.Kommissionen tilskynder til, at der på fællesskabsplan, navnlig af erhvervsorganisatio-ner og erhvervssammenslutninger, udarbejdes adfærdskodekser, der har til formål atlette gennemførelsen af dette direktiv, i overensstemmelse med fællesskabsretten. Dentilskynder ligeledes de erhvervsdrivende og deres brancheorganisationer til at oplyseforbrugerne om alle sådanne kodekser, herunder i givet fald ved hjælp af en særligmærkning.2. Medlemsstaterne tilskynder til, at der etableres eller udvikles egnede og effektiveudenretslige procedurer for klageadgang og bilæggelse af tvister på forbrugerområdet,som er omfattet af dette direktiv, og tilskynder, hvor det er relevant, de erhvervsdriven-de og deres brancheorganisationer til at oplyse forbrugerne om eksistensen af sådanneprocedurer.Artikel 15

Sanktioner

1. Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner med henblik på tilfælde, hvor enerhvervsdrivende ikke overholder de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør afdette direktiv.2. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have af-skrækkende virkning.Artikel 16

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 23. februar 2011 de nødvendigelove og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De meddelerstraks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.De anvender disse bestemmelser fra den 23. februar 2011.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette di-rektiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmereregler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.102

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, somde udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.Artikel 17

Revision

Senest den 23. februar 2014 tager Kommissionen dette direktiv op til revision og fore-lægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.Om nødvendigt fremsætter Kommissionen yderligere forslag for at tilpasse direktivet tiludviklingen på området.Kommissionen kan anmode om oplysninger fra medlemsstaterne og de nationale regu-lerende myndigheder.Artikel 18

Ophævelse

Direktiv 94/47/EF ophæves.Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direk-tiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag VI.Artikel 19

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen iDen EuropæiskeUnions Tidende.Artikel 20

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Del 2:

Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse indtil14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen eller en eventuel bindende foreløbigaftale eller fra modtagelsen af disse aftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Inden for denne fortrydelsesfrist er enhver forudbetaling fra forbrugeren for-budt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag, herunder betaling, garanti-stillelse, blokering af penge på konti, udtrykkelig anerkendelse af gæld osv. Detomfatter ikke kun betaling til den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtelser end dem,der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås i henhold tilen anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat eller harsin sædvanlige bopæl, og eventuelle tvister kan indbringes for andre retter endretterne i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat eller har sin sædvanligebopæl.

Del 3:

Supplerende oplysninger, som forbrugeren er berettiget til at modtage, og præcishvor de findes (f.eks. i hvilket kapitel i en generel brochure), hvis de ikke anføresnedenfor:1) OPLYSNINGER OM DE ERHVERVEDE RETTIGHEDER-Betingelserne for udøvelse af den rettighed, aftalen vedrører, på den eller demedlemsstaters område, hvor ejendommen(e) er beliggende og oplysningerom, hvorvidt disse betingelser er opfyldt, eller, hvis dette ikke er tilfældet,hvilke betingelser der endnu ikke er opfyldt.Hvis aftalen indebærer rettigheder til at benytte et logi, der udvælges fra etudvalg af logier, angives oplysninger om begrænsninger i forbrugerens mu-ligheder for at benytte et hvilket som helst logi i et hvilket som helst tids-rum.

2) OPLYSNINGER OM EJENDOMMENE-Når aftalen vedrører en bestemt fast ejendom, en nøjagtig og detaljeret be-skrivelse af denne og dens beliggenhed. Hvis aftalen vedrører flere ejen-domme (multi-resorts), en passende beskrivelse af ejendommene og deresbeliggenhed. Hvis aftalen vedrører andre former for logi end fast ejendom,en passende beskrivelse af logiet og faciliteterne.De tjenesteydelser (f.eks. elektricitet, vand, vedligeholdelse, renovation),som forbrugeren har eller vil få adgang til, og vilkårene herfor.I givet fald de fællesfaciliteter, såsom swimmingpool, sauna m.v., som for-brugeren eventuelt har eller vil få adgang til, og vilkårene herfor.

Graden af færdiggørelse af logiet og de tjenesteydelser, der er nødvendigefor at gøre logiet fuldt funktionsdygtigt (tilslutning til gas, elektricitet, vandog telefon) og af eventuelle faciliteter, som forbrugeren får adgang til.Fristen for færdiggørelse af logiet og de tjenesteydelser, der er nødvendigefor at gøre det fuldt funktionsdygtigt (tilslutning til gas, elektricitet, vand ogtelefon), og et rimeligt skøn over, hvor længe det vil vare, før eventuelle fa-ciliteter, som forbrugeren får adgang til, er færdige.Nummeret på byggetilladelsen samt navn og fuldstændig adresse på den el-ler de kompetente myndigheder.Garanti for færdiggørelse af logiet eller garanti for tilbagebetaling af enhverforetaget betaling, såfremt logiet ikke færdiggøres, og i givet fald hvilkevilkår der gælder for indfrielsen af disse garantier.

6) SUPPLERENDE OPLYSNINGER-Oplysninger om, hvordan vedligeholdelse, reparation, administration ogdrift af ejendommen er organiseret, herunder om og hvordan forbrugernekan påvirke og deltage i beslutninger herom.Oplysninger om, hvorvidt det er muligt eller ej at tilmelde sig en ordningmed videresalg af de rettigheder, aftalen giver, oplysning om den pågæl-dende ordning og angivelse af omkostningerne i forbindelse med videresalgsom led i en sådan ordning.Oplysninger om hvilket eller hvilke sprog kommunikationen med den er-hvervsdrivende vedrørende aftalen kan foregå på, f.eks. vedrørende drifts-beslutninger, udgiftsstigninger og håndtering af forespørgsler og klager.I givet fald muligheden for udenretslig bilæggelse af tvister.

Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse indtil14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen eller en eventuel bindende foreløbigaftale eller fra modtagelsen af disse aftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Inden for denne fortrydelsesfrist er enhver forudbetaling fra forbrugeren for-budt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag, herunder betaling, garanti-stillelse, blokering af penge på konti, udtrykkelig anerkendelse af gæld osv. Detomfatter ikke kun betaling til den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Forbrugeren har ret til at bringe aftalen til ophør uden at blive pålagt sanktionerved meddelelse herom til den erhvervsdrivende senest 14 kalenderdage eftermodtagelsen af anmodningen om betaling af hvert årligt afdrag.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtelser end dem,der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås i henhold tilen anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat eller harsin sædvanlige bopæl, og eventuelle tvister kan indbringes for andre retter endretterne i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat eller har sin sædvanligebopæl.

Del 2:

Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse indtil14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen eller en eventuel bindende foreløbigaftale eller fra modtagelsen af disse aftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Enhver forudbetaling fra forbrugeren er forbudt, indtil selve salget har fundetsted, eller videresalgsaftalen på anden vis er bragt til ophør. Forbuddet vedrørerenhver form for vederlag, herunder betaling, garantistillelse, blokering af pengepå konti, udtrykkelig anerkendelse af gæld osv. Det omfatter ikke kun betalingtil den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtelser end dem,der er angivet i aftalen.I overensstemmelse med international privatret kan aftalen indgås i henhold tilen anden lov end loven i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat eller harsin sædvanlige bopæl, og eventuelle tvister kan indbringes for andre retter endretterne i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosat eller har sin sædvanligebopæl.

Del 2:

Generelle oplysninger:-Forbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse indtil14 kalenderdage efter indgåelsen af aftalen eller en eventuel bindende foreløbigaftale eller fra modtagelsen af disse aftaler, alt efter hvad der indtræder senest.Såfremt bytteaftalen tilbydes sammen med og samtidig med timeshareaftalen,gælder der for begge aftaler kun én enkelt fortrydelsesfrist.Inden for denne fortrydelsesfrist er enhver forudbetaling fra forbrugeren for-budt. Forbuddet vedrører enhver form for vederlag, herunder betaling, garanti-stillelse, blokering af penge på konti, udtrykkelig anerkendelse af gæld osv. Detomfatter ikke kun betaling til den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.Der påhviler ikke forbrugeren andre omkostninger eller forpligtelser end dem,111

Del 3:

Supplerende oplysninger, som forbrugeren er berettiget til at modtage, og præcis hvorde findes (f.eks. i hvilket kapitel i en generel brochure), hvis de ikke anføres neden-for:1) OPLYSNINGER OM DE ERHVERVEDE RETTIGHEDER-Forklaring af, hvordan bytteordningen fungerer; byttemulighederne og denærmere regler herfor; en angivelse af den værdi, som forbrugerens time-share tillægges i bytteordningen, og eksempler på konkrete byttemulighe-der.Oplysninger om antallet af disponible feriesteder og antallet af medlemmeri bytteordningen, herunder eventuelle begrænsninger med hensyn til til-gængeligheden af bestemte logier, som forbrugeren måtte vælge, f.eks. somfølge af højsæsonperioder, det behov, der kan være for at bestille lang tid iforvejen, og angivelse af eventuelle begrænsninger med hensyn til valgetsom følge af de timesharerettigheder, som forbrugeren har lagt ind i bytte-ordningen.

FortrydelsesretForbrugeren har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden 14kalenderdage.Fortrydelsesretten gælder fra den ………………………… (udfyldes af den er-hvervsdrivende inden skemaet gives til forbrugeren).Hvis forbrugeren ikke har modtaget dette skema, begynder fortrydelsesfristen at løbe,når forbrugeren har modtaget dette skema, men den udløber under alle omstændighe-der efter et år og 14 kalenderdage.Hvis forbrugeren ikke har modtaget alle de krævede oplysninger, begynder fortrydel-sesfristen at løbe, når forbrugeren har modtaget disse oplysninger, men den udløberunder alle omstændigheder efter tre måneder og 14 kalenderdage.Med henblik på at udøve fortrydelsesretten skal forbrugeren meddele dette til denerhvervsdrivende, jf. det navn og den adresse, der er anført nedenfor, under anven-delse af et varigt medium (f.eks. et skriftligt brev sendt med post eller en e-mail).Forbrugeren kan benytte dette skema, men det er ikke en betingelse.Benytter forbrugeren fortrydelsesretten, hæfter den pågældende ikke for nogen udgif-ter.Ud over fortrydelsesretten kan nationale aftaleretlige regler give forbrugeren rettig-heder, f.eks. til at ophæve aftalen i tilfælde af udeladelse af oplysninger.Forbud mod forudbetaling:I løbet af fortrydelsesperioden er enhver forudbetaling fra forbrugeren forbudt. For-buddet vedrører enhver form for vederlag, herunder betaling, garantistillelse, bloke-ring af penge på konti, udtrykkelig anerkendelse af gæld osv.Det omfatter ikke kun betaling til den erhvervsdrivende, men også til tredjeparter.

BILAG 6

SAMMENLIGNINGSTABEL MELLEM BESTEMMELSERNE I DETTE DI-

REKTIV OG DIREKTIV 94/47/EF

Direktiv 94/47/EFArtikel 1, stk. 1Artikel 1, stk. 2Artikel 1, stk. 3Artikel 2, første led–––Artikel 2, andet ledArtikel 2, tredje ledArtikel 2, fjerde led–––––Artikel 3, stk. 1Artikel 3, stk. 2Artikel 3, stk. 3–––Artikel 4, første ledNærværende direktivArtikel 1, stk. 1 og stk. 2, første afsnit–Artikel 1, stk. 2, andet afsnitArtikel 2, stk. 1, litra a)Artikel 2, stk. 1, litra b) (nyt)Artikel 2, stk. 1, litra c) (nyt)Artikel 2, stk. 1, litra d) (nyt)–Artikel 2, stk. 1, litra e)Artikel 2, stk. 1, litra f)Artikel 2, stk. 1, litra g) (nyt)Artikel 2, stk. 1, litra h) (nyt)Artikel 2, stk. 1, litra i) (nyt)Artikel 2, stk. 1, litra j) (nyt)Artikel 2, stk. 2 (ny)Artikel 4, stk. 1Artikel 5, stk. 2Artikel 3, stk. 1Artikel 3, stk. 2 (nyt)Artikel 3, stk. 3 (nyt)Artikel 3, stk. 4 (nyt)Artikel 5, stk. 1, første afsnit, og artikel5, stk. 2, første afsnit

Artikel 17 (ny)Artikel 18 (ny)Artikel 19 (ny)Artikel 20Bilag IArtikel 5, stk. 3, litra a), og bilag I, del1, første boksBilag I, del 1, tredje boks, og bilag I,del 3, nr. 1, første ledBilag I, del 1, anden boks, og bilag I,del 3, nr. 2, første ledBilag I, del 3, nr. 3, første ledBilag I, del 1, fjerde boks, og bilag I,del 3, nr. 3, andet ledBilag I, del 3, nr. 3, tredje ledBilag I, del 3, nr. 3, første ledBilag I, del 3, nr. 3, fjerde ledBilag I, del 1, sjette boks, og bilag I,del 3, nr. 2, andet ledBilag I, del 1, sjette boks, og bilag I,del 3, nr. 2, tredje ledBilag I, del 3, nr. 6, første ledBilag I, del 1, fjerde boksBilag I, del 1, femte og sjette boks, ogbilag I, del 3, nr. 4, første ledBilag I, del 2, tredje ledBilag I, del 2, syvende boks, og bilag I,del 3, nr. 6, andet ledBilag I, del 2, første og tredje led, bilagI, del 3, nr. 5, første afsnit, og bilag V(nyt)118

DIREKTIV

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/122/EF

af 14. januar 2009

om beskyttelse af forbrugere i forbindelse med visse aspekter ved timeshare, afta-

ler om længerevarende ferieprodukter, videresalgs- og bytteaftaler

(EØS-relevant tekst)

Formål og anvendelsesområde

Definitioner

Reklame

Oplysninger forud for aftalens indgåelse

Aftalen om timeshare, længerevarende ferieprodukter, videresalg eller bytte

Fortrydelsesret

Nærmere betingelser for udøvelse af fortrydelsesretten

Virkninger af udøvelsen af fortrydelsesretten

Forudbetaling

Særlige bestemmelser om aftaler om længerevarende ferieprodukter

Tilknyttede aftalers ophør

Direktivets ufravigelige karakter og anvendelse i internationale sager

Søgsmål og klagemuligheder

Forbrugeroplysning og udenretslig bilæggelse af tvister

Sanktioner

Gennemførelse

Revision

Ophævelse

Ikrafttræden

Adressater

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR TIMESHAREAFTALER:

Del 1:

Del 2:

Del 3:

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR AFTALER OM

LÆNGEREVARENDE FERIEPRODUKTER:

Del 1:

Del 2:

Del 3:

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR VIDERESALGS-

AFTALER:

Del 1:

Del 2:

Del 3:

STANDARDOPLYSNINGSSKEMA FOR BYTTEAFTALER:

Del 1:

Del 2:

Del 3:

SÆRSKILT SKEMA TIL AT LETTE UDØVELSEN AF FORTRYDELSES-

RETTEN:

SAMMENLIGNINGSTABEL MELLEM BESTEMMELSERNE I DETTE DI-

REKTIV OG DIREKTIV 94/47/EF