REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 455: Orientering om regeringens nye samlede strategi til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, fra justitsministeren

1. NY SAMLET STRATEGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2. DEN HIDTIDIGE INDSATS – HANDLING BAG ORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3. FOREBYGGELSE – JO TIDLIGERE, JO BEDRE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 .1 . Den forebyggende indsats i forhold til det krænkede barn3 .2 . Den forebyggende indsats i forhold til krænkeren4. HÅNDTERING AF MISTANKE – BARNET I CENTRUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4 .1 . Indsatsen i forhold til det krænkede barn4 .2 . Indsatsen i forhold til krænkeren5. EFTERVÆRNET – EN TRYGGERE FREMTID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 .1 . Efterværnet i forhold til det krænkede barn5 .2 . Efterværnet i forhold til krænkeren6. INTERNATIONALT SAMARBEJDE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Ny samlet strategiDet er svært at finde ord for den krænkelse og det tillidsbrud, som opleves af børn, der ud-sættes for seksuelle overgreb. Den psykiske belastning, som følger af overgrebene, kan ikkeundgå at sætte varige spor hos det seksuelt misbrugte barn, og overgangen til voksenlivetkan derfor være meget svær. Der er med andre ord stor risiko for, at overgrebene vil følgebarnet resten af livet. Derfor er det så afgørende, at barnet sikres den rigtige behandling frabegyndelsen .Principielt set må den overordnede målsætning naturligvis være, at ingen børn udsættes forseksuelle overgreb. Samtlige myndigheder, organisationer og fagpersoner, som er involvereti forebyggelsen og bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn, gør allerede en meget stor ogengageret indsats på området – men det er ikke ensbetydende med, at indsatsen ikke kanblive bedre .Regeringen vil med denne strategi fastlægge de overordnede fokusområder for indsatsen tilforebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Hensigten med strategien er atsamle op på de mange tiltag, som er iværksat med afsæt i regeringens handlingsplan fra 2003,og at sammenfatte de overordnede principper og målsætninger for myndighedernes indsats påområdet for på den måde at sætte rammerne for det fremtidige arbejde.Regeringen vil i samarbejde med landets kommuner, regioner og andre relevante aktører ar-bejde hårdt for at nå strategiens mål om færre seksuelle overgreb mod børn, bedre forebyg-gelse, styrket myndighedssamarbejde og mere solid viden som grundlag for en målrettet ind-sats. Det er i de enkelte afsnit angivet, hvilke ministerier der har ansvaret for at gennemføre dekonkrete initiativer og følge op på indsatsen inden for de udpegede fokusområder.Strategien er udarbejdet på grundlag af et tæt samarbejde med bl.a. en lang række frivilligeorganisationer mv., og det skal sikres, at de forskellige aktører også inddrages i det fremadret-tede arbejde på området. Regeringen nedsætter derfor en bredt sammensat følgegruppe meddeltagelse af de involverede myndigheder og relevante organisationer, der på regelmæssigestatusmøder vil få mulighed for at følge arbejdet med gennemførelsen af strategien og drøfteeventuelle nye initiativer.

2. Den hidtidige indsats – handling bag ordIndsatsen mod seksuelt misbrug af børn har lige siden regeringens tiltræden i 2001 været etmeget højt prioriteret indsatsområde – og regeringen har i den grad sat handling bag sine ord.Der er således taget en lang række lovgivningsmæssige og administrative initiativer for yderli-gere at styrke såvel den sociale og forebyggende indsats som den strafferetlige og politimæs-sige indsats mod seksuelt misbrug af børn.Initiativerne omfatter bl.a.:•Markante strafskærpelser for seksuelle overgreb mod børn (2002 og 2008)•Handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (2003)•Udtrykkelig hjemmel til brug af videoafhøring som bevis (2003)•Indførelse af børneattestordning (2005)•Udvikling og indførelse af børnepornofilter (2005)•Kampagne mod børnesexturisme (2008)•Nedsættelse af tværministerielt kontaktudvalg til bekæmpelse af it-relaterede seksuellekrænkelser af børn (2009)•Iværksættelse af revision af straffelovens sædelighedskapitel (2009)•Specialfunktioner i sygehusvæsenet på området (2009-10)•Task force vedrørende hjælp til ofre for misbrug (2010)•Løbende styrkelse af SISO – Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Seksuelle Over-greb mod børn – og opjustering af den økonomiske støtte til centeretHandlingsplanen fra 2003 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, der indeholder en langrække konkrete initiativer til styrkelse af indsatsen på området, udgør fortsat den overordnederamme for myndighedsindsatsen på de centrale indsatsområder, og mange af regeringenskonkrete tiltag i perioden fra 2003 og frem til nu er taget med afsæt i handlingsplanen.Regeringen lægger stor vægt på, at der arbejdes videre med de utallige gode tiltag, som al-lerede er iværksat gennem de senere år, og at de involverede myndigheder fortsætter detvelfungerende samarbejde med de mange øvrige erfarne og engagerede aktører på området.Formålet med denne strategi er derfor at samle op på de mange iværksatte tiltag og fastlæggede overordnede fokusområder for indsatsen til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt mis-brug af børn. Strategien sammenfatter således de overordnede principper for myndighedernesindsats på området og fastsætter på den måde rammerne for det fremtidige arbejde. Strate-gien vil samtidig kunne danne afsæt for nye tiltag på området.Strategien sætter fokus påforebyggelsenaf seksuelt misbrug af børn,håndteringenaf enopstået mistanke om seksuelle overgreb ogefterværnet,som skal imødegå de negative føl-gevirkninger i forhold til det krænkede barn og medvirke til at sikre, at krænkeren ikke begårnye overgreb .

3.1. Den forebyggende indsats i forhold til barnetAnsvaret for et seksuelt overgreb kan naturligvis ikke ligge hos barnet – det er aldrig barnetsskyld. Men det er muligt at styrke det enkelte barns modstandskraft og derved medvirke til atsætte barnet i stand til bedre at sætte grænser og modstå seksuelt krænkende adfærd fra envoksen .Der skal således i de kommende år sættes yderligere fokus på styrkelse af børns modstands-kraft. Børn skal hjælpes til at sætte grænser, og de skal derfor lære om empati og seksualitet,ligesom børn skal oplyses om hjælpemuligheder i tilfælde af seksuelle overgreb. Forældrenehar i sagens natur et centralt ansvar for at sikre deres børn en tryg opvækst, men også andrepersoner, der har fast og jævnlig kontakt til børnene, kan være med til at sikre, at børneneklædes på til at håndtere spørgsmål om seksualitet.En succesfuld indsats til forebyggelse af seksuelt misbrug af børn forudsætter, at tabuernepå området nedbrydes. Det er derfor nødvendigt, at der gøres op med berøringsangstenover for seksuelle overgreb mod børn, og at der sættes ord på problemerne, så børn ogvoksne ikke er bange for at tale åbent om emnet. Det gælder ikke mindst i forhold til perso-ner, der i kraft af deres profession oplever konkrete tilfælde af seksuelt misbrug, herunderf.eks. kommunale sagsbehandlere, lærere, pædagoger og politibetjente. Også de lokaleledelser, f.eks. i de kommunale og regionale institutioner på både social- og sundhedsom-rådet, kan spille en væsentlig rolle for at styrke åbenheden og aftabuisere området. Rege-ringen opfordrer derfor til, at der lokalt arbejdes med området på ledelsesmæssigt niveau ide enkelte kommuner.Institutionsmiljøer og trivselFokus på institutionsmiljøMiljøet i institutioner, hvor børn færdes i hverdagen, kan have stor betydning for forebyg-gelsen af seksuelle overgreb. Et lukket miljø, hvor medarbejderne f.eks. har berørings-angst i forhold til seksuelt misbrug af børn og andet omsorgssvigt, øger således risikoenfor, at der begås overgreb i institutionen, eller at medarbejderne ikke opdager eller rea-gerer på overgreb i hjemmet. Især på institutioner, hvor børn og unge er anbragt, kan dervære en særlig stor risiko for overgreb også børnene imellem, fordi der er tale om børn,der har været udsat for massive omsorgsvigt. Miljøet i disse institutioner mv. skal derforgive plads til åben dialog, refleksion, forskellighed, selvkritik og gensidig kritik. (Undervis-ningsministeriet og Socialministeriet)

Undervisning og uddannelseMålrettet og tidssvarende seksualundervisningMed revisionen af folkeskolens Fælles Mål 2009 er de nationalt bindende mål og indholds-beskrivelser for folkeskolens obligatoriske seksualundervisning blevet fagligt styrket, ogder er sket en tidssvarende præcisering af kravene til undervisningens indhold. Eleverneskal bl.a. opnå erkendelse af egne grænser og forståelse for andres, og undervisningenskal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fælles-skab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen ogandres sundhed, herunder også seksuel sundhed. Det er centralt, at seksualundervisnin-gen knyttes til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber, som er forskellige og ien stadig udvikling. Det er samtidig væsentligt, at folkeskolens seksualundervisning tilret-telægges i samarbejde med forældrene og/eller de øvrige primære personer i den enkelteelevs hverdag med henblik på at styrke de unges handlekompetencer, så de bedre er istand til at sætte grænser, undgå risikoadfærd, uønskede seksuelle erfaringer og seksu-elle overgreb. (Undervisningsministeriet)

Udvikling af undervisningsmaterialeRegeringen har – sammen med partierne bag satspuljeaftalen for 2009 – iværksat et ini-tiativ om udvikling og afprøvning af undervisningsmateriale om børns læring om grænser,empati og seksualitet målrettet fagpersoner, som arbejder med anbragte børn. Formåletmed initiativet, der løber videre i 2011, er at skaffe viden om, hvad der er virksomt, nårman i praksis skal lære udsatte børn og børn med handicap i forskellige aldre og medforskellige individuelle problemstillinger om grænser, empati og seksualitet med henblikpå at forebygge seksuelle overgreb børn imellem samt give børn information om hjælpe-muligheder i tilfælde af seksuelle overgreb. Undervisningsmaterialet omhandler børn ogunge, der er anbragt uden for eget hjem, herunder børn og unge med handicap, idet dissegrupper i særlig grad er i risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. (Socialministeriet)

Undervisning i folkeskolenInternettet giver børn mulighed for at dele deres tanker og interesser med andre børnmed samme interesser. Men børns færden på internettet indebærer samtidig en rækkeudfordringer, idet børnene risikerer at blive udsat for ubehagelige oplevelser som f.eks.hjemmesider med seksuelt krænkende indhold eller opsøgende kontakt fra unge og voks-ne, som har seksuelle bagtanker med kontakten (grooming mv.). Folkeskolen skal under-støtte, at eleverne tilegner sig tidssvarende kompetencer til at kunne begå sig og passepå sig selv – og hinanden – i cyberspace. Undervisningsministeriet har med udgivelsen afet faghæfte om it- og medievaner i folkeskolen i 2010 sat fokus på, at folkeskolens eleverskal lære at vurdere konsekvenserne af at eksponere sig selv på nettet. Eleverne skal bl.a.lære at begå sig i sammenhænge, hvor samtalepartnerens identitet og hensigt kan væreuvis, samt at vurdere konsekvensen af at eksponere forskellige former for ytringer i detglobale offentlige rum, som internettet udgør. (Undervisningsministeriet)

Tidssvarende undervisningsmaterialeNutidens børn og unge gør som digitale indfødte i høj grad brug af internettets mangemuligheder, og det er en udfordring at følge med i de unges adfærd i cyberspace. Det ersåledes nødvendigt løbende at sikre tidssvarende undervisningsmateriale til brug for un-dervisningen bl.a. i folkeskolen. Derfor har Undervisningsministeriet (Danmarks IT-Centerfor Uddannelse og Forskning (UNI-C)), Medierådet for Børn og Unge samt Videnskabs-ministeriet (IT- og Telestyrelsen) samarbejdet om at udarbejde materialer til brug for fol-keskolens undervisning i webetik. Undervisningsmaterialet, der skal inspirere lærere til atundervise i it-sikkerhed og webetik på de danske skoler, rummer både forslag til undervis-ningsforløb og gode råd til børn og unge. Materialet er udformet i samarbejde med lærereog skolebibliotekarer, der har den pædagogiske indsigt og kontakt med børnene. (Under-visningsministeriet og Videnskabsministeriet)

OplysningskampagnerJo flere børn, som er fortrolige med sikker færden på internettet, jo færre vil blive udsatfor it-relaterede seksuelle krænkelser. Videnskabsministeriet vil derfor også fremover – isamarbejde med den private sektor, relevante organisationer og andre offentlige myn-digheder – gennemføre årlige, landsdækkende kampagner med henblik på at gøre børnmere fortrolige med informationssikkerhed. Netsikker nu!-kampagnerne vil ruste børnenetil at begå sig mere sikkert på internettet og vil bl.a. indeholde råd om, hvordan børn selvkan være med til at forhindre, at der sker unødig skade, når de bevæger sig rundt på net-tet. (Videnskabsministeriet)

3.2. Den forebyggende indsats i forhold til mulige krænkereDe fleste personer, der begår seksuelle overgreb eller udviser seksuelt krænkende adfærd,ved godt, at de gør noget forkert, og ønsker derfor at ændre eller kontrollere deres tanker ogadfærd. Men de vil typisk have brug for hjælp.Unge og voksne, som har seksuelle fantasier om børn eller udviser seksuelt krænkende ad-færd, skal have adgang til hjælp i form af behandling. Der er samtidig behov for, at myndighe-derne beskytter børn ved at skærme dem fra dømte sædelighedsforbrydere.Undersøgelser fra andre lande peger på, at op mod en tredjedel af kendte overgreb er begåetaf unge under 18 år, ligesom op mod halvdelen af voksne krænkere har rapporteret om afvi-gende seksuelle interesser fra tidlig ungdom.En væsentlig del af det forebyggende arbejde i forhold til seksuelle overgreb bør derfor rettesig mod denne særlige gruppe. Ved en tidlig indsats kan man forebygge, at nogle unge udviklersig til at blive seksuelle krænkere som voksne, ligesom man kan påvirke personlighedsudvik-lingen hos de unge.Undervisning og rådgivningMålrettet og tidssvarende seksualundervisningOgså i forhold til den forebyggende indsats mod mulige krænkere må der tages et opgørmed tavsheden. Øget åbenhed vil kunne give personer, som har seksuelle fantasier ombørn, modet til at søge hjælp i stedet for at føre tankerne ud i livet. Eleverne i folkeskolenskal bl.a. opnå erkendelse af egne grænser og forståelse for andres, og undervisningenskal i enhver henseende bidrage til, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fælles-skab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen ogandres sundhed, herunder også seksuel sundhed. (Undervisningsministeriet)

TelefonrådgivningPersoner med seksuel interesse for børn kan genvinde kontrollen over de seksuelle tan-ker og fantasier. Men de skal have mulighed for at bede om og få hjælp til at bearbejde deårsager, der ligger til grund for trangen – inden det er for sent. Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriet vil afsætte midler til en informationskampagne om mulighederne for at modtagesexologisk rådgivning med henblik på, at potentielle krænkere søger rådgivning og be-handling. Konkret kan midlerne anvendes til at udbrede kendskabet til www.brydcirklen.dk, der bl.a. har til formål at informere om, hvor man kan få hjælp, hvis man har seksuelletanker og fantasier om børn. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

BørneattestordningenArbejdsgruppe om børneattestordningenRegeringen indførte i 2005 den såkaldte børneattestordning, som forpligter myndigheder,institutioner, virksomheder og foreninger mv. til at indhente en børneattest, inden de ansæt-ter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direktekontakt med børn under 15 år. Børneattesten er et udtræk fra Kriminalregisteret, der viser,om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, som vedrører seksuelle forholdtil børn under 15 år. Regeringen har løbende fokus på at sikre en effektiv og tidssvarendebørneattestordning. I 2010 nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal sepå børneattestordningen og særligt se på, hvordan man sikrer en hensigtsmæssig afgræns-ning af den personkreds og de institutioner, som er omfattet af ordningen. Arbejdsgruppenforventes at afslutte sit arbejde inden sommeren 2011. (Kulturministeriet)

Revision af børneattestvejledningerDe fagfolk, der i praksis i foreninger og institutioner mv. skal anvende reglerne om ind-hentelse af børneattester, skal have nem adgang til letlæselig information om ordningen.I forbindelse med den nedsatte arbejdsgruppe om børneattestordningen vil regeringeniværksætte en revision af de eksisterende ministerielle vejledninger om indhentelse afbørneattester, så det sikres, at vejledningerne fungerer som et konkret praktisk værktøj iarbejdet med at indhente børneattester og derved medvirker til at forebygge krænkelseraf børn i foreninger og institutioner mv. (Kulturministeriet)

Særligt om internettetBørnepornofilteretUdbuddet af børnepornografisk materiale på nettet og trafikken på de ulovlige hjemme-sider har været stigende i takt med den generelle udvikling i brugen af internettet. Påden baggrund iværksatte Rigspolitiet i 2005 det danske børnepornofilter, som er udvikletaf Rigspolitiet, Red Barnet og TDC. Filteret blokerer for adgang til internetadresser, derindeholder børnepornografisk materiale, og anvendes i dag af alle større danske interne-tudbydere. Formålet med filteret er således bl.a. at vanskeliggøre adgangen til de sider,der indeholder børnepornografisk materiale, og dermed reducere besøgstallet på siderne.Børnepornofilteret har været et meget nyttigt element i indsatsen på området, og den dan-ske model udbredes for tiden til flere andre europæiske lande. Det er derfor afgørende, atde danske myndigheder følger med udviklingen og løbende sikrer, at indsatsen på områ-det fortsat er tidssvarende og effektiv, og at der i den forbindelse også sættes yderligerefokus på at få slettet indholdet på de ulovlige hjemmesider. (Justitsministeriet)

Indsatsen mod groomingBegrebet grooming dækker over den manipulation og bearbejdelse af barnet, der typisksker op til et seksuelt overgreb. En seksuel krænker giver sig ofte god tid til at opbyggedet nødvendige kendskab til barnet og til at opnå barnets tillid. Krænkeren kan på denmåde få en meget stor betydning i barnets liv, og det er nødvendigt at forstå denne procesfor at kunne stoppe seksuelle overgreb. Red Barnet arbejder løbende med at bekæmpegrooming af børn, herunder ikke mindst på internettet, ved bl.a. at forsøge at udbredekendskabet til groomingprocessen, der leder op til mulige seksuelle overgreb mod børn.Socialministeriet har for at opretholde og fortsætte dette arbejde bevilget 2 mio. kr. årligtsom en permanent bevilling til Red Barnet. (Socialministeriet)

Styrket samarbejde med betalingstjenesterRigspolitiet har allerede etableret et velfungerende samarbejde med alle større danskeinternetudbydere om blokering af hjemmesider som led i børnepornofilteret. Der skal heletiden arbejdes hen imod at gøre det så besværligt som muligt at få adgang til børnepornopå internettet. Rigspolitiet vil derfor undersøge, om der kan indledes et samarbejde medudbyderne af betalingstjenester på internettet med henblik på at sikre, at hjemmesider, derdistribuerer børnepornografisk materiale mod betaling, ikke kan modtage disse betalings-tjenester. (Justitsministeriet)

4. Håndtering af mistanke – barnet i centrumMistanken om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb eller seksuelt krænkende adfærd,opstår typisk hos personer, der har fast og jævnlig kontakt med barnet, og som derfor bemær-ker eventuelle ændringer i barnets opførsel. Det kan f.eks. være barnets forældre, pædagogereller lærere mv.Regeringen lægger derfor vægt på, at der i de kommende år arbejdes videre med at sikre enaktiv indsats fra pædagoger, lærere, tandlæger, praktiserende læger og andre fagpersoner, somhar regelmæssig kontakt med børn. Der skal være fokus på at identificere tegn på omsorgssvigtog seksuelle overgreb – og der skal reageres hurtigt og professionelt, når mistanken opstår.I denne forbindelse bør der særligt ses på, hvorledes samarbejdet og koordinationen mellemde forskellige involverede myndigheder kan tilrettelægges mest muligt effektivt og samtidigmest muligt skånsomt for barnet.

4.1. Indsatsen i forhold til barnetBørns og unges problemer skal opfanges så tidligt som muligt. Det gælder ikke mindst i forhold tilbørn, som udsættes for seksuelle overgreb, hvor det samtidig er afgørende, at de professionelleaktører og myndighederne sætter ind med det samme – med en samlet og koordineret indsats.Det er i den forbindelse helt afgørende, at der centralt og ledelsesmæssigt i de involveredemyndigheder er fokus på at sikre en helhedsorienteret indsats, således at organisatoriske bar-rierer mv. ikke står i vejen for arbejdet.Det er samtidig afgørende, at barnet er i centrum for de tiltag, som tages, og for den samledeindsats, der iværksættes i forhold til barnet, barnets familie og den mulige krænker, når deropstår mistanke om seksuelle overgreb.Barnets reformRegeringen har allerede med barnets reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, sikret fokuspå en tidlig indsats, trygge rammer, barnets tarv og kvalitet i indsatsen.Det understreges således med reformen, at indsatsen over for det enkelte barn altid skal tilret-telægges med et klart formål, der tager afsæt i barnets eller den unges behov. Det er centraleprincipper i reformen, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer, ogat barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen, der skal målrettes barnets udviklingog trivsel .Derudover indebærer reformen styrket fokus på kvaliteten i den indsats, der gives. Den støtte,der iværksættes, skal således være af en sådan kvalitet, at barnet eller den unge udvikler sigog får opfyldt sine behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationerog netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv.Tidlig opsporingDet er afgørende, at seksuelt misbrug af børn opfanges så tidligt som muligt, og at der sættesind med det samme.

Personer, der yder offentlig tjeneste eller hverv har pligt til at underrette den kommunale for-valtning, hvis de bliver bekendt med et barn eller en ung, som kan have behov for særlig støtte,herunder ved mistanke om seksuelle overgreb.Derudover gælder det generelt, at alle der får kendskab til et barn eller en ung, som fra for-ældrenes eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling,eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrettekommunen.Undersøgelser peger imidlertid på, at der ikke altid foretages en underretning, når et barn elleren ung kan have behov for særlig støtte. Det kan bl.a. skyldes uklarhed i forhold til reglerne omunderretningspligt, herunder en misforståelse om, at der først kan foretages en underretning,når der foreligger helt klare og veldokumenterede tegn på, at et barn f.eks. er udsat for seksueltmisbrug.Hvis der ikke underrettes, kan det imidlertid have alvorlige konsekvenser for barnet eller denunge, som har behov for, at der gribes ind og tilbydes særlig støtte. Det gælder ikke mindst itilfælde, hvor børn udsættes for seksuelle overgreb.Præcisering af skærpet underretningspligtSocialministeriet iværksatte forud for barnets reform en udredning af indsatsen på bør-neområdet, der bl.a. viste tegn på, at fagpersoner i nogle situationer vælger at afstå fraat samarbejde, fordi de ikke tør indgå i konkrete faglige diskussioner om et barn af frygtfor at bryde deres tavshedspligt. Følgerne heraf kan være, at der ikke sættes ind i tide,så problemerne forværres. Den tidlige forebyggende indsats er afgørende, hvis der skalgribes ind, før udsatte børns og unges problemer vokser sig store og bliver endnu merevanskelige at håndtere. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner, som gennem deres arbejdefår kendskab til eller formodning om, at et barn f.eks. udsættes for seksuelle overgreb,underretter kommunen herom. Regeringen har derfor med barnets reform præciseret denskærpede underretningspligt for offentligt ansatte, så det tydeligt fremgår, at man skalunderrette ved mistanke om overgreb. (Socialministeriet)

Ny vejledning om forebyggende sundhedsydelserDen kommunale sundhedstjeneste har med sin løbende kontakt med den enkelte familiesærlige muligheder for at opdage omsorgssvigt. Sundhedsstyrelsen har netop udsendten ny vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Den kommunalesundhedstjeneste skal efter vejledningen lave lokale retningslinjer for, hvad sundheds-plejersker og læger skal gøre ved mistanke om omsorgssvigt, herunder seksuelt misbrugaf børn. Vejledningen kan bruges som opslagsværk med konkrete råd og værktøjer forkommunens sundhedstjeneste og for praktiserende læger. Den nye vejledning giver engod anledning til at revidere arbejdsgangene i sundhedstjenesten og til at sætte fokus påsamarbejdet på tværs af sektorer og forskellige fagpersoner. (Indenrigs- og Sundhedsmi-nisteriet)

Specialevejledninger i pædiatri og psykiatriSundhedsstyrelsen har som led i specialeplanlægningen for sygehusvæsenet udsendtspecialevejledninger i pædiatri og psykiatri, hvori indsatsen på området er fastsat som højtspecialiserede funktioner inden for specialerne pædiatri og psykiatri. Der stilles generelten række krav, som skal være opfyldt i forbindelse med varetagelse af en specialfunktion.Sundhedsstyrelsen har godkendt tre hospitaler i henholdsvis pædiatri og psykiatri til atvaretage specialefunktionerne. I specialet pædiatri er således fastlagt en højt specialiseretfunktion for seksuelt misbrugte børn og mistanke herom i samarbejde med retsmedicin.(Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Kurser for fagpersoner om seksuelle overgrebSom en del af Socialministeriets faste kursuskatalog til medarbejdere på børne- og unge-området udbydes kurser i sager om overgreb. Kurset omhandler børns og unges signalerpå overgreb, beskyttelsesfaktorer, behandlingsmuligheder, korrekt håndtering af sager,samt hvilke faglige, organisatoriske og personlige barrierer der kan være i arbejdet medbørn, som har været udsat for overgreb, herunder tabuiseringens betydning for tidlig op-sporing og håndtering. Kurset henvender sig bredt til fagpersoner på børne- og ungeom-rådet, der kommer i kontakt med børn og unge, som kan være udsat for eller i risiko forfysisk, psykisk vold eller seksuelle overgreb. Det drejer sig f.eks. om sagsbehandlere,ledere og medarbejdere i dag- og døgninstitutioner, skoleledere og lærere samt sund-hedsplejersker, psykologer og ansatte på børneafdelinger. (Socialministeriet)

Styrket myndighedssamarbejdeDe enkelte kommuner skal føre generelt tilsyn med de forhold, som børn i kommunen leverunder. Derudover skal en kommune, der bliver bekendt med, at et barn f.eks. på grund af sek-suelle overgreb kan have behov for særlig støtte, undersøge barnets forhold. Kommunen skalherefter – hvis barnet måtte have behov for en sådan særlig støtte – udarbejde en handleplanfor den indsats, som barnet vurderes at have behov for.Det er vigtigt, at der ved mistanke om eller konstatering af seksuelle overgreb mod et barn meddet samme sættes ind med en samlet og koordineret indsats fra myndighedernes side, somsætter barnet i centrum.Sager om seksuelt misbrug af børn vil typisk involvere flere forskellige myndigheder, og der erbehov for at styrke rammerne for det tværsektorielle samarbejde ved at udvikle en tværfagligbehandlingsmodel i Danmark.

Opgør med misforstået tavshedspligtFagpersoner vælger i nogle situationer ikke at indgå i konkrete faglige diskussioner omet barn af frygt for at bryde deres tavshedspligt. Der er brug for et opgør med dennemisforståede tavshedspligt, som i visse tilfælde medfører en tilsidesættelse af barnetstarv. Regeringen har derfor med barnets reform – udover en præcision af den skærpedeunderretningspligt for fagfolk – udvidet adgangen til udveksling af oplysninger om børnsog unges rent private forhold. Fagfolk i kommunens forskellige sektorer har nu mulighedfor på et meget tidligt tidspunkt sammen at drøfte en bekymring om et barn med henblik påat afklare, hvorvidt der bør foretages en underretning til kommunens socialforvaltning. Forat sikre en god indføring i de nye regler og muligheder er der udarbejdet vejledningsmate-riale, som er direkte målrettet fagpersoner på børneområdet. (Socialministeriet)

Kommunale beredskaberKommunerne har siden 2007 været forpligtet til at udarbejde en sammenhængende bør-nepolitik med fokus på at sætte ind med en tidlig indsats. Nogle kommuner har i denforbindelse gode erfaringer med, at der i børnepolitikken indgår en beredskabsplan for,hvordan forvaltningen skal handle, når de får en indberetning om mistanke om seksuelleovergreb mod et barn. Uden en beredskabsplan kan vigtig tid gå tabt i forhold til indsatsenover for barnet, ligesom et manglende beredskab kan skabe utryghed hos de fagpersoner,som skal foretage indberetning til kommunen. Det nationale videnscenter for Sociale Ind-satser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO) yder gratis konsulentbistand til kommu-nerne i forbindelse med udformning og implementering af beredskaber med henblik på atforebygge og håndtere sager om seksuelle overgreb mod børn. Regeringen har løbendestyrket SISO’s arbejde og vil fortsat have stor fokus på området med henblik på at fremme,at der i samtlige landets kommuner etableres et beredskab til håndtering af mistanke omseksuelle overgreb mod børn. Beredskaberne bør bl.a. indeholde klare anvisninger omhandling, kompetence og kommandoveje. (Socialministeriet)

Lokale samarbejdsmodellerDer findes i Danmark allerede flere lokale samarbejdsmodeller, som medvirker til at sikreen koordineret og helhedsorienteret indsats. Team for Seksuelt Misbrugte Børn (SMB) påRigshospitalet (Region Hovedstaden), der blev oprettet som et projekt i 2001, er forankreti sundhedssektoren og tilbyder individuel behandling og gruppebehandling til børn, somhar været udsat for seksuelle overgreb. Tilbuddet, der primært har fokus på bearbejdningaf den akutte krise i forhold til det seksuelle overgreb for barnet og dets familie/nærmesteomsorgspersoner, er baseret på et tæt samarbejde mellem børnelæge, sygeplejerske,psykolog og socialrådgiver. Center for Børn udsat for Overgreb (CBO), der blev etablereti 2007 på Skejby Sygehus (Region Midtjylland), er det første af sin art i landet, hvor børni alderen 0-15 år kan få foretaget både børnelægeundersøgelse, videoafhøring af politiet,retsmedicinsk undersøgelse samt få psykolog- og socialrådgiverhjælp. CBO modtagerbørn og familier, hvor der er mistanke om fysisk eller seksuelt overgreb mod barnet, oghvor der er behov for lægelig og/eller retsmedicinsk undersøgelse eller videoafhøring vedpolitiet. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Udvikling af tværfaglig/tværsektoriel samarbejdsmodel (børnehusmodel)En sag om seksuelt misbrug af børn vil typisk involvere flere forskellige myndigheder,herunder de sociale myndigheder, sundhedsvæsenet og politiet. Der kan derfor være be-hov for at styrke rammerne for det tværsektorielle samarbejde med henblik på at sikre,at barnet hele tiden er i centrum for den samlede myndighedsindsats. Der skal i den for-bindelse være fokus på tværfaglighed, samarbejde samt hjælp til ofrene og deres familie.Der er som nævnt bl.a. på Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) på Skejby Sygehusog Team for Seksuelt Misbrugte Børn (SMB) på Rigshospitalet udviklet modeller, som gi-ver klare og hensigtsmæssige rammer for det lokale samarbejde mellem sundhedsvæse-net, kommunen og politiet. Erfaringerne fra disse modeller kan indgå i overvejelserne omhensigtsmæssige modeller for det tværsektorielle samarbejde mellem sundhedsvæsenet,kommuner og politiet i andre dele af landet. Regeringen vil iværksætte et projekt mednedsættelse af en arbejdsgruppe (forankret i Sundhedsstyrelsen), som skal udarbejdeanbefalinger om modeller, der kan styrke det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde iDanmark. Etableringen af et sådant projekt vil indgå i satspuljeforhandlingerne for 2012.(Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet og Justitsministeriet)

Styrket koordinering i den enkelte kommuneSager om seksuelt misbrug af børn kan have altødelæggende konsekvenser for det kræn-kede barn og barnets familie, og det er uacceptabelt, hvis sagerne ikke håndteres medden fornødne alvor. Derfor er det centralt, at fagpersoner omkring barnet og familien harkendskab til, hvordan sådanne sager håndteres hensigtsmæssigt. SISO tilbyder gratiskonsulentbistand til kommunerne i at udarbejde beredskaber for håndteringen af sager omseksuelle overgreb, så de relevante fagpersoner og sektorer i kommunen kender til deresansvar og opgaver og ved, hvordan der skal handles i en konkret sag. (Socialministeriet)

Barnet i centrumDet er som nævnt afgørende, at barnet er i centrum for den samlede indsats, der iværksæt-tes i forhold til det krænkede barn, barnets familie og krænkeren, når der opstår mistanke omseksuelle overgreb.Det betyder bl.a., at de involverede myndigheder har ansvaret for, at den meget alvorlige ogkomplekse sagsbehandling i videst muligt omfang tilrettelægges ud fra hensynet til barnet. Deter samtidig afgørende, at barnets familie inddrages i forløbet med henblik på at kunne ydestøtte til barnet.Fravigelse fra krav om forældresamtykkeMyndighederne skal altid i sager, hvor børn og unge har problemer, i videst muligt omfangsøge at samarbejde med forældrene, der i langt de fleste tilfælde vil barnets bedste. Derkan imidlertid være tilfælde, hvor hensynet til forældrene udgør en barriere for en hurtigindsats og måske endda støder sammen med hensynet til barnet. I de tilfælde, hvor der eren modsætning mellem barnets og forældrenes interesser, skal det sikres, at det er bar-nets behov, der er i centrum. Regeringen har derfor med barnets reform gjort det muligt forkommunerne at foretage en undersøgelse af barnets forhold uden først at skulle indhentesamtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Undersøgelsen skal stadig foretages un-der inddragelse af barnets forældre i videst muligt omfang. (Socialministeriet)Barnet i straffesagenAfhøring af barnet i en sag om seksuelt misbrug vil ofte være afgørende for efterforskningenog strafforfølgningen af krænkeren.

Videoafhøring som bevisDet er i dag udgangspunktet, at videoafhøring kan benyttes som bevis under domsforhand-lingen, hvis der er tale om afhøring af et barn på 12 år eller derunder. Der kan dog foreliggesærlige omstændigheder, herunder barnets udvikling og psykiske tilstand, der bevirker, atvideoafhøring af ældre børn kan anvendes som bevis. Der kan f.eks. være tale om tilfælde,hvor barnet i særlig grad er traumatiseret på grund af forbrydelsens grovhed eller karak-ter. Justitsministeriet vil sikre, at politiet og anklagemyndigheden er fuldt opmærksomme påmuligheden for at anvende videoafhøring som bevis under straffesagen også i sager, hvorbarnet er over 12 år, og hvor særlige omstændigheder gør sig gældende. (Justitsministeriet)UddannelseDer er behov for at nedbryde tabuerne om seksuelt misbrug af børn og gøre op med berørings-angsten over for at sætte ind, når der foreligger en mistanke om seksuelle overgreb.Der skal derfor sættes målrettet ind i forbindelse med uddannelse, efteruddannelse, kurser og vej-ledningsmateriale rettet mod skoler, institutioner, plejeforældre, kommunale socialrådgivere mv.Formålet er at oplyse om børns og unges tegn og signaler på seksuelle overgreb for at skærpeopmærksomheden og igangsætte dialog med henblik på forebyggelse af seksuelle overgreb ogsikre en kvalificeret håndtering af sager, hvor børn udsættes for seksuelle overgreb.

Uddannelse af pædagoger, lærere, socialrådgivere og sundhedsplejerskerUddannelserne til henholdsvis pædagog, lærer, socialrådgiver og sundhedsplejerske skalfortsat sikre, at kommende lærere og pædagoger mv. får kendskab til de særlige forhold,der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder identifikation af tegn og signaler påseksuelle overgreb på børn og handlemuligheder ved mistanke om sådanne overgreb. Derskal i den forbindelse bl.a. sættes fokus på det tværprofessionelle samarbejde for at sikre entidlig og sammenhængende indsats. (Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundheds-ministeriet)

EfteruddannelseSom en del af Socialministeriets faste kursuskatalog til medarbejdere på børne- og unge-området udbydes kurser i sager om overgreb. Kurset omhandler børns og unges signalerpå overgreb, beskyttelsesfaktorer, behandlingsmuligheder, korrekt håndtering af sager,samt hvilke faglige, organisatoriske og personlige barrierer der kan være i arbejdet medbørn, som har været udsat for overgreb, herunder tabuiseringens betydning for tidlig op-sporing og håndtering. Kurset henvender sig bredt til fagpersoner på børne- og ungeom-rådet, der kommer i kontakt med børn og unge, som kan være udsat for eller i risiko forfysisk, psykisk vold eller seksuelle overgreb. (Socialministeriet)

Videnssamling og -delingVidenscenter for seksuelt misbrugte børnVidenscenteret, der blev oprettet i 2001, er en del af Team for Seksuelt Misbrugte Børn(SMB) på Rigshospitalet og har bl.a. til opgave at indsamle viden om, forske i behandlingaf samt rådgive myndigheder vedrørende behandling af seksuelt misbrug af børn. Formå-let er at sikre den videre forskning og metode- og modeludvikling med hensyn til bl.a. ud-redning og behandling af seksuelt misbrugte børn. Formålet er også at sikre, at der i regiaf videnscenteret fortsat landsdækkende sker formidling af viden og metoder og under-visning af fagpersonale i kommuner og regioner (sundhedspersonale, socialforvaltninger,skoler og institutioner mv.) samt organisationer mv. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Nationalt videnscenterDet nationale videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Oergreb mod børn (SISO)yder gratis konsulentbistand til kommunerne til udformning og implementering af bered-skaber med henblik på at forebygge og håndtere sager om seksuelle overgreb mod børn.Derudover har SISO en telefonrådgivning, hvor borgere og fagfolk mv. kan henvendesig og få rådgivning ved mistanke om seksuelle overgreb. SISO varetager endelig engenerel videnscenterfunktion, hvor SISO systematisk afsøger den aktuelt bedste videnom seksuelle overgreb mod børn, herunder om forebyggelse, og formidler denne viden tilpraksisfeltet på børneområdet. Regeringen har løbende styrket SISO’s arbejde og læggerstor vægt på, at der i de kommende år arbejdes videre med vidensdeling og udbredelse afSISO’s beredskabsplaner. (Socialministeriet)

4.2. Indsatsen i forhold til krænkerenRegeringen har lige siden sin tiltræden i 2001 været meget optaget af at styrke indsatsen tilforebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, og der er ikke mindst i forhold til detstrafferetlige værn taget en lang række initiativer i de senere år.Samtidig prioriterer politiet og anklagemyndigheden sager om seksuelt misbrug af børn megethøjt for at sikre en effektiv og konsekvent retshåndhævelse og strafforfølgning. Særligt i forholdtil indsatsen mod udbredelse af børneporno på internettet er Danmark blevet et foregangsland,og det danske børnepornofilter udbredes for tiden til flere andre europæiske lande.MyndighedssamarbejdetStyrket koordineringSamarbejdet mellem kommunerne og politiet er vigtigt i sager, hvor der er mistanke omseksuelle overgreb mod et barn – ikke mindst i forhold til den formodede krænker. Desociale myndigheder vil typisk starte en socialsag for at sikre den fornødne støtte til barnetog familien, mens politiet starter en straffesag med henblik på at strafforfølge krænkeren.Det er i den forbindelse afgørende, at der i kommunerne og politiet sikres den fornødneledelsesmæssige forankring med henblik på at imødegå organisatoriske eller faglige bar-rierer. Politiet og kommunerne skal derfor i de lokalråd, som blev oprettet i forbindelse medpolitireformen, løbende drøfte den generelle håndtering af sager om seksuelt misbrug afbørn med henblik på at udvikle og forbedre myndighedssamarbejdet, herunder eventueltved indgåelse af lokale samarbejdsaftaler. (Justitsministeriet)StrafforfølgningRevision af straffelovens sædelighedskapitelStraffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden indeholder en rækkeforskellige bestemmelser, som har til formål dels at beskytte mænds og kvinders adgangtil selv at bestemme, hvem de vil stå i seksuelt forhold til, dels at beskytte børn og unge ogvisse særlig udsatte personer mod seksuelle overgreb. Regeringen er meget optaget af atsikre, at straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser er udformet sådan, atde afspejler et nutidigt menneske- og samfundssyn, og at strafniveauet for de forskelligeforbrydelser ud fra en nutidig opfattelse afspejler grovheden og karakteren af lovovertræ-delserne. Straffelovrådet foretager for tiden en generel gennemgang af straffelovens kapi-tel 24 henblik på at vurdere, om der bl.a. i lyset af de enkelte bestemmelsers anvendelsei praksis er grundlag for at foretage ændringer i bestemmelsernes udformning, og omder er behov for særlige initiativer vedrørende straffastsættelsen navnlig for de grovestesædelighedsforbrydelser. Straffelovrådet forventes at afslutte sit arbejde inden for ca. etår. Justitsministeriet vil hurtigst muligt herefter tage initiativ til eventuel ny lovgivning påområdet. (Justitsministeriet)

Forældresamtykke til legemsundersøgelseDer kan ikke uden samtykke foretages legemsundersøgelse af en person, som ikke ermistænkt. Den forurettede i en sædelighedssag vil typisk give samtykke til en legems-undersøgelse, men i sager om seksuelle overgreb på børn vil barnet ikke selvstændigtkunne give samtykke til indgrebet. Der må derfor som udgangspunkt indhentes samtykkefra forældremyndighedsindehaveren, hvilket kan give anledning til en interessekonflikt isager, hvor det er forældremyndighedsindehaveren eller dennes ægtefælle, kæreste, fa-miliemedlem mv., der mistænkes for overgreb på barnet. I tilfælde, hvor der er risiko for eninteressekonflikt mellem barnet og forældremyndighedsindehaveren, er det derfor afgø-rende, at der – afhængigt af sagens karakter – enten sker forelæggelse for kommunensbørne- og ungeudvalg med henblik på anbringelse til undersøgelse efter servicelovensregler eller beskikkes en ad hoc værge for barnet, som vil kunne give samtykke til enundersøgelse. Rigsadvokaten vil på den baggrund sikre, at anklagemyndigheden er fuldtopmærksom på at anvende disse muligheder i tilfælde, hvor forældremyndighedsindeha-verens interesser kan være i konflikt med barnets. (Justitsministeriet)

Den incestmistænkte forælderDet følger af sundhedsloven, at en forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigti en mindreårigs patientjournal mv. kan begrænses, i det omfang forældremyndigheds-indehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vigefor afgørende hensyn til den mindreårige. Der er således ikke udtrykkelig hjemmel til atafslå aktindsigt til en incestmistænkt forælder af hensyn til opklaring og forfølgning afstrafbare handlinger. Den krænkende forælder skal kunne strafforfølges på lige fod medandre seksuelle krænkere og bør ikke have særlig adgang til at tilpasse sin forklaringtil omstændigheder, som måtte fremgå af barnets patientjournal. Regeringen vil derforfremsætte lovforslag om ændring af sundhedsloven, så forældre kan nægtes aktindsigt afhensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af straffelovsovertrædelser. (Indenrigs-og Sundhedsministeriet)Efterforskning på internettetInternettet har medført en lang række nye muligheder for kommunikation, underholdning ogetablering af sociale netværk. Udbredelsen af internettet har imidlertid samtidig indebåret, atder er blevet lettere spil for visse typer kriminelle.Internettet har således navnlig haft betydning for udbredelsen af børnepornografisk materiale,ligesom voksne, der har seksuelle fantasier om børn, har fundet nye måder at opsøge børn på.

Dynamisk og tidssvarende politiindsatsPolitiets indsats mod it-kriminalitet har i de senere år været et prioriteret indsatsområde, ogden særlige efterforskningsekspertise på området er samlet i Nationalt IT-efterforsknings-center i Rigspolitiet (NITEC). Politiets efterforskningsmæssige indsats mod it-relateredeovergreb mod børn omfatter både traditionel bagudrettet efterforskning, hvor man formoder,at et strafbart forhold allerede er begået, og en mere offensiv (proaktiv) efterforskning afsager på området, hvor politiet søger at spille en aktiv rolle på internettet. Det er vigtigt, atpolitiet løbende følger udviklingen på området, herunder den tekniske udvikling, med hen-blik på at sikre en tidssvarende og offensiv indsats, der imødegår de nye udfordringer, sommåtte opstå. (Justitsministeriet)

OfferidentifikationDansk politi har et tæt samarbejde med andre landes politimyndigheder om bekæmpelseaf it-relaterede overgreb mod børn og involveres jævnligt i konkrete efterforskninger, hvorudenlandske politimyndigheder f.eks. har mistanke om, at børnepornografisk materiale erfremstillet i eller distribueret fra Danmark. Politiet har således bl.a. behandlet en konkretsag, hvor man fra udlandet har modtaget børnepornografiske film, der er optaget her ilandet, men hvor man ikke umiddelbart kunne konstatere identiteten på krænkeren ellerdet krænkede barn. Politiet iværksatte i sagen i samarbejde med andre relevante myndig-heder et omfattende arbejde for at finde frem til det krænkede barn for at sikre barnet dennødvendige støtte og for at stille krænkeren til regnskab. Krænkeren – barnets far – blevidømt 10 års fængsel for flere års omfattende misbrug. Politiet vil søge at få etableret etmere struktureret samarbejde med andre relevante myndigheder (skoler og kommunermv.) med henblik på at sikre et effektivt beredskab i sager, hvor der er behov for hurtigidentifikation af et ukendt dansk barn, der udsættes for seksuelle overgreb. (Justitsmini-steriet)

Unge krænkereSpørgsmålet om børns og unges andel i seksuelle overgreb mod andre børn har i de senesteår haft stigende bevågenhed hos professionelle og i medierne både i udlandet og herhjemme.Undersøgelser fra andre lande peger således på, at op mod en tredjedel af kendte overgreb erbegået af unge under 18 år, ligesom op mod halvdelen af voksne krænkere har rapporteret omafvigende seksuelle interesser fra tidlig ungdom.Afhøring af unge krænkereRegeringen indførte i 2003 udtrykkelig hjemmel til, at videoafhøring af børn kan anvendessom bevis, og der har generelt været gode erfaringer med ordningen, som bl.a. omfattersærligt uddannede videoafhørere hos politiet og særlige videoafhøringslokaler. De ud-dannede videoafhørere har opnået helt særlige kompetencer inden for afhøring af børni sager om seksuelt misbrug af børn, og det skal sikres, at der også i forbindelse medafhøring af unge krænkere i relevant omfang gøres brug af den opnåede viden og erfaringpå området. (Justitsministeriet)

Unge krænkeres sager på ungesamrådDe såkaldte ungesamråd udbredes som led i gennemførelsen af regeringens ungeudspilfra oktober 2009 til hele landet. Ungesamrådene skal bl.a. udarbejde indstillinger til brugfor anklagemyndighedens sanktionspåstand og rettens sanktionsvalg i forbindelse medstraffesager mod unge lovovertrædere, ligesom samrådene skal udarbejde indstillingerom det mest hensigtsmæssige anbringelsessted, hvis den unge idømmes en ubetingetfrihedsstraf, eller om idømmelse af en ungdomssanktion. Den nærmere organisering afungesamrådene besluttes lokalt efter drøftelse med de relevante parter, ligesom spørgs-målet om, hvem der beslutter, at en sag skal behandles på ungesamråd, drøftes og fast-lægges lokalt. Regeringen vil opfordre til, at det sikres, at sager, hvor unge under 18 år harbegået sædelighedsforbrydelser mod børn, i relevant omfang behandles på ungesamråd.(Socialministeriet)

Viden om unge krænkereRegeringen etablerede – som led i gennemførelsen af regeringens handlingsplan til be-kæmpelse af seksuelt misbrug af børn – i 2003 JanusCenteret. Centeret har til formål atforebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind med be-handling i forhold til børn og unge, der har udsat andre børn for seksuelle overgreb ellerseksuelt grænseoverskridende handlinger. JanusCenterets arbejde er derudover rettetmod forældre og mod professionelle, som er i kontakt med disse børn i forbindelse medderes arbejde, og centeret bidrager derfor til at oparbejde en viden på børneområdet, såman som fagperson ved, hvordan man kan handle, hvis man bliver bekendt med et barneller en ung, som udviser seksuelt krænkende adfærd. (Socialministeriet)

5. Efterværn – en tryggere fremtidFor børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, kan overgangen til voksenlivetvære svær. Den psykiske belastning, som følger af seksuelt misbrug, kan ikke undgå at sættevarige spor, og der er stor risiko for, at de seksuelle overgreb vil følge barnet resten af livet –hvis ikke det får den rigtige behandling i tide. Der skal derfor være fokus på at sikre en tidligbehandlingsindsats over for barnet, mens der skal sættes ind med rådgivning og behandling iforhold til voksne, som lider under senfølger af seksuelle overgreb.Samtidig er der behov for at inddrage familien til det krænkede barn i behandlingsforløbet,ligesom der er behov for behandling af krænkeren, som skal have hjælp til at kontrollere sineseksuelle fantasier om børn.

5.1. Efterværnet i forhold til det krænkede barnBørn, som har været udsat for seksuelle overgreb, vil ofte være massivt skadede. De er ty-pisk voldsomt udadreagerende med konfliktskabende eller selvskadende adfærd, de kan havesvært ved at knytte sig til nogen, og de vil typisk også have problemer med indlæring.Kommunerne er forpligtede til at iværksætte hjælp og støtte til børn og unge, der har brug fordet, herunder børn og unge som har været udsat for seksuelle overgreb. Der kan f.eks. væretale om behandling af barnets eller den unges problemer, anbringelse af barnet eller den ungeuden for hjemmet eller anden hjælp med henblik på at yde rådgivning, behandling og praktiskog pædagogisk støtte.Formålet med at yde støtte til de børn og unge, som har brug for det, er at skabe de bedst mu-lige opvækstvilkår for disse børn og unge, så de på trods af deres individuelle vanskelighederkan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse som deres jævnaldrende. Støttenskal ydes tidligt og sammenhængende.Kommunerne skal løbende følge op, når der iværksættes støtte til et barn eller en ung, somhar været udsat for seksuelle overgreb. Efter servicelovens regler skal opfølgningen ske se-nest tre måneder efter, at hjælpen er iværksat, og det skal her vurderes om indsatsen ertilstrækkelig .BehandlingEn målrettet og dækkende behandlingsindsats af seksuelt krænkede børn forudsætter denrette ekspertise inden for såvel specialpædagogik som psykologi, pædiatri og børne- ung-domspsykiatri under inddragelse af den nyeste viden og forskning på området.Det er derfor vigtigt, at kommunerne og regionerne er opmærksomme på, at målgruppen fården hjælp, som imødekommer det enkelte barns konkrete behov.Børn, som udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, og som ikke får den hjælp, de harbrug for, risikerer at få alvorlige og varige følgevirkninger senere i livet. En tidlig behandlings-indsats vil derfor ofte kunne modvirke de mange negative personlige og samfundsmæssigekonsekvenser, som kan være forbundet med manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, alko-holmisbrug, psykiatriske indlæggelser eller lignende.

Særlige gruppeforløbSocialministeriet har iværksat en forsøgsordning med særlige gruppeforløb for børn, der harværet udsat for seksuelle overgreb. Formålet med forsøget, der bl.a. indebærer en effekt-måling af behandlingen, er at få mere præcis viden om effekterne af børnene og de ungesdeltagelse i gruppeforløb. Gruppeforløbene antages at kunne ændre barnets oplevelse afstigmatisering, skyld og skam og standse udviklingen af et negativt selvbillede, ligesomgruppeforløbene skal medvirke til, at børnene finder adækvate mestringstrategier i forholdtil de problemer, overgrebene har påført dem. Forsøget løber i perioden 2009-2012, mensevalueringen afsluttes i 2014. (Socialministeriet)

Én indgang for hjælp til børnDer er mange højt kvalificerede aktører på børneområdet, som kan hjælpe børn, der harbrug for det. Som barn kan det dog være svært at gennemskue, hvor man kan henvendesig for at få hjælp. Derfor har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alli-ance besluttet at sikre alle børn én samlet indgang til at få hjælp. Det sker ved at opkvalifi-cere Børns Vilkårs BørneTelefon og Børnechat, så de fremover kan oplyse børn om deresrettigheder og som mulighederne for at få hjælp og for at klage inden for alle områder, dervedrører børn. Samtidig bliver der indført en akutfunktion, så Børns Vilkårs rådgivere kanhjælpe børn med at komme i kontakt med kommunen i de tilfælde, hvor et barn eller enung har brug for hjælp uden for kommunens åbningstid. Derudover udvides BørneTele-fonens åbningstid, så den vil være åben fra 11-23 alle ugens dage. Der er afsat 5 mio.kr.årligt til initiativet i 2012 og frem. (Socialministeriet)

24-timers kontaktordningSocialministeriet har i samarbejde med syv kommuner iværksat et forsøgsprojekt vedrø-rende en 24-timers kontaktordning for unge. Projektet indebærer, at unge kan få råd ogvejledning inden for 24 timer efter, at de kontakter kommunen, så det sikres, at den ungefår hjælp hurtigt, mens den unge er motiveret for at modtage hjælpen. Målgruppen for ord-ningen er unge, der har sociale problemer, eller unge, som udsættes for pludselige socialebegivenheder, der truer med at ’vælte’ den unges hverdag, herunder børn og unge derudsættes for seksuelle overgreb. Forsøget løber i perioden 2009-2011 og vil efterfølgendeblive evalueret. (Socialministeriet)

Kommunernes indsatsSom et tilbud til kommunale sagsbehandlere og andre fagpersoner i kommunerne yderSISO telefonisk rådgivning, hvor man kan få vejledning i forhold til, hvordan man kanhåndtere mistanker og sager om seksuelle overgreb mod børn samt sikre at, barnet fården rette hjælp. Desuden har regeringen i 2007 etableret VISO – de Nationale Videns- ogSpecialrådgivningsorganisation – som yder rådgivning og vejledning til kommunale sags-behandlere og institutioner mv. i vanskelige enkeltsager, herunder sager om seksuelleovergreb mod børn. (Socialministeriet)

Bedre information om hjælpemuligheder til børn, der har været udsat for overgrebDer findes adskillige tilbud om hjælp og rådgivning til børn og unge, der har været udsatfor overgreb. Som barn eller ung kan det være svært at vide, hvad de forskellige tilbudindeholder, og hvor man kan henvende sig, hvis man har brug for hjælp. Derfor vil rege-ringen tage initiativ til, at der udgives en samlet oversigt over, hvilke muligheder der findesfor at få hjælp, rådgivning og støtte, hvis man er barn og har været udsat for overgreb.(Socialministeriet)Støtte til familienHelhedsorienteret behandlingsindsatsNår det kommer frem, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb, rystes og påvirkeshele familien. Forældrene står således i en situation, hvor de – ud over at skulle håndterederes egen frustration og afmagt – skal yde den nødvendige støtte til det krænkede barn.En målrettet behandlingsindsats bør derfor i relevant omfang omfatte barnets nærmestefamilie, så hele barnets livssituation inddrages. Kommunerne har i den forbindelse pligttil at yde rådgivning til forældrene om, hvordan de kan håndtere barnets situation, og omhvilke hjælpemuligheder der findes. (Socialministeriet)

Særligt om unge og voksne med senfølgerUnge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og som ikkehar fået den hjælp, de har brug for, risikerer at få alvorlige og varige følgevirkninger senere ilivet. Der er derfor behov for en løbende og helhedsorienteret indsats fra kommunerne, somhar en rådgivningsforpligtigelse over for unge og voksne med senfølger. Der findes samtidigbl.a. regionale psykiatriske behandlingstilbud, herunder specialfunktioner i sygehusvæsenetsregi for voksne med særlige psykiatriske og/eller sexologiske senfølger, ligesom rådgivning ogbehandling af unge og voksne med senfølger i vid udstrækning varetages af de såkaldte frivil-ligcentre, som er baseret på frivillig social indsats.

Kommunernes indsatsKommunerne er efter serviceloven forpligtet til at yde rådgivning til voksne, der lider afsenfølger af seksuelle overgreb i barndommen i en grad, som giver sociale problemer.Derudover kan kommunerne efter loven tilbyde behandling, herunder psykologhjælp, hvisden nødvendige hjælp og behandling ikke kan ydes efter anden lovgivning. Kommunernesrådgivningsforpligtelse er vigtig for, at den samlede indsats, som voksne med senfølger afseksuelle overgreb modtager, virker efter hensigten og rent faktisk sikrer den krænkedeen bedre tilværelse. (Socialministeriet)

Det frivillige arbejdeFrivillige vil typisk have mulighed for at etablere en anden relation til personer med sen-følger end en kommunal sagsbehandler. Erfaringer tyder således f.eks. på, at frivilligemedarbejdere i højere grad kan skabe en fortrolig kontakt til og dialog med brugerne.Det frivillige arbejde kan derudover medvirke til at motivere den enkelte til at søge støtte,rådgivning og behandling. Der er i den forbindelse behov for at sikre, at indsatsen blivermere helhedsorienteret og går på tværs af sektorer for at sikre, at de tilbud, som personmed senfølger tilbydes, er koordinerede og sammenhængende. Det følger af aftalen omsatspuljen for 2011, at der ved satspuljeforhandlingerne for 2012 skal ske en drøftelse afbehovet for en landsdækkende, permanent indsats på dette område. (Socialministeriet)

Forbedring af ofrets retsstillingUnderretning ved udgang og løsladelse mvPersoner, som har været udsat for alvorlige forbrydelser, kan sidde tilbage med en følelseaf frygt for tilfældigt at møde gerningsmanden igen. Der er i dag mulighed for at under-rette offeret om gerningsmandens løsladelse fra fængslet, hvis politiet ud fra præventiveeller sikkerhedsmæssige overvejelser finder, at der er et særligt hensyn at tage til offeret isagen. Men der sker som altovervejende hovedregel ikke underretning. Alene det at vide,at man vil få besked og ikke pludseligt intetanende møder gerningsmanden, kan være entryghed og lette hverdagen for offeret. Regeringen vil derfor indføre en ordning, hvorefterofferet i videre omfang end i dag kan blive underrettet om, at gerningsmanden får udgangeller løslades mv. (Justitsministeriet)

5.2. Efterværnet i forhold til krænkerenDer skal fortsat være fokus på at sikre et stærkt strafferetligt værn mod seksuelt misbrug afbørn, og politiet og anklagemyndigheden skal fastholde grebet om den effektive og konse-kvente strafforfølgning.Det er imidlertid samtidig klart, at unge og voksne, som har begået seksuelle overgreb modbørn, skal have adgang til hjælp i form af behandling, så de lærer at kontrollere deres seksuellefantasier og handlinger .Dømte gerningsmændDer har siden 1997 eksisteret en behandlingsordning og en visitationsordning i forhold til døm-te seksualforbrydere, der indsættes i institutioner under kriminalforsorgen.Fælles for de to ordninger er, at psykiatrisk/sexologisk behandling indgår som omdrejnings-punkt. Den psykiatriske/sexologiske behandling er en psykoterapeutisk intervention, som hardet primære mål at nedsætte – og i bedste fald at fjerne – risikoen for tilbagefald til ligeartetkriminalitet.Behandlingsordningen er et alternativ, der kan gives til ubetinget frihedsstraf. Alternativet be-tyder, at krænkeren frem for en fængselsstraf idømmes en betinget dom med vilkår om atdeltage i psykiatrisk/sexologisk behandling i mindst to år.Krænkere, der ikke omfattes af behandlingsordningen, omfattes i stedet af visitationsordnin-gen. Det betyder, at den dømte som hovedregel indleder sin afsoning på en særlig visitations-og observationsafdeling i Anstalten ved Herstedvester, hvor personalet søger at motivere deindsatte til at indgå i psykiatrisk/sexologisk behandling.

MotivationssamtalerSeksuelle krænkere skal have den straf, de fortjener. Men de krænkende handlinger viltypisk være forårsaget af følelsesmæssige og personlighedsmæssige forstyrrelser, og tra-ditionel straf kan derfor ikke stå alene. Domfældte seksualforbrydere skal således tilbydesden nødvendige medicinske og terapeutiske behandling under afsoning af deres fæng-selsstraf. En relativt stor andel af de sædelighedsdømte kommer ikke i behandling, fordide mangler den fornødne motivation, og det er i den forbindelse vigtigt, at der afholdesmotivationssamtaler med den indsatte. (Justitsministeriet)

Særlig afdeling for sædelighedsdømteKriminalforsorgen iværksatte i 2008 et projekt på den halvåbne afdeling i StatsfængsletMøgelkær, som indebærer, at afdelingen er omdannet til udelukkende at huse sæde-lighedsdømte. Der er tilknyttet en psykolog fra Sexologisk Klinik på Rigshospitalet,som forsøger at motivere de indsatte til at deltage i psykiatrisk/sexologisk behandlingog forestår uddannelse og supervision af fængselspersonalet, så de bliver bedre til athåndtere de sædelighedsdømte. Erfaringerne med projektet er gode, og ordningen erderfor blevet gjort permanent. (Justitsministeriet)

Styrket udslusningsindsatsDet er generelt meget stigmatiserende at være dømt for seksuelle overgreb mod børn,og sædelighedsforbrydere kan derfor have særligt svært ved at vende tilbage til frihedenefter endt afsoning. Der er brug for et tæt koordineret samarbejde mellem navnlig de so-ciale myndigheder og kriminalforsorgen. Regeringen har derfor med et lovforslag, der blevvedtaget i efteråret 2010, sikret, at der etableres et systematiseret samarbejde mellemkriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet om en stærkere og mere helhedsori-enteret udslusningsindsats (KSP-samarbejdet), herunder i forhold til sædelighedsdømteafsonere. (Justitsministeriet)Unge krænkereUndersøgelser fra andre lande peger som nævnt på, at op mod en tredjedel af kendte overgreber begået af unge under 18 år, ligesom op mod halvdelen af voksne krænkere har rapporteretom afvigende seksuelle interesser fra tidlig ungdom.Der er derfor behov for at sætte særlig fokus på behandlingen af unge, der har udvist seksueltkrænkende adfærd, og som ofte vil have brug for en dobbelt behandlingsindsats, idet ungekrænkere ofte selv har været udsat for seksuelle overgreb.

Udviklingshæmmede krænkereVidenssamling- og delingPersoner med dårlig begavelse eller udviklingshæmning kan have vanskeligt ved at ud-leve deres seksualitet på en måde, som er acceptabel for samfundet. Med andre ord kande blive seksuelle krænkere af ren og skær uvidenhed, signalforvirring og kognitive mang-ler. Kofoedsminde – landets eneste sikrede institution for domfældte udviklingshæmmedevoksne – har gennem sit mangeårige virke oparbejdet en unik viden om og erfaring medarbejdet med netop denne målgruppe. Kofoedsminde er udpeget som VISO-leverandørog yder derigennem rådgivning til kommuner og åbne tilbud, der modtager denne mål-gruppe. (Socialministeriet)

6. Internationalt samarbejdeRegeringen lægger stor vægt på at sikre et velfungerende internationalt samarbejde på demange områder, hvor det er relevant, og regeringen indgår løbende i drøftelser med inter-nationale samarbejdspartnere med henblik på at sikre, at rammerne for samarbejdet er tids-svarende .Det gælder også i forhold til seksuel udnyttelse af børn, herunder ikke mindst de former forseksuel udnyttelse af børn der i sin natur er grænseoverskridende.Indsatsen mod f.eks. børneporno på internettet og sexturisme kræver fælles løsninger og sam-arbejde på tværs af grænserne, og den danske regering vil derfor fortsat prioritere det interna-tionale samarbejde om forebyggelse og retshåndhævelse på området meget højt. Det er i denforbindelse vigtigt, at det internationale samarbejde på tværs af grænserne løbende tilpassesde aktuelle grænseoverskridende udfordringer, så disse fortsat imødegås med tidssvarendeog effektive redskaber. Det internationale samarbejde bør samtidig omfatte både lovgivnings-mæssige initiativer og mere operative tiltag.EU: Safer Internet PlusEU har etableret et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internetog andre kommunikationsteknologier (Safer Internet Plus), som skal gøre onlineverdenenmere sikker for børn ved at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet.Der lægges med det aktuelle arbejdsprogram (2009-2013) bl.a. vægt på bekæmpelse afulovligt indhold via nationale hotlines og udvikling af sikrere rammer og selvregulering viaetablering af et Safer Internet Forum, som er et netværk til udveksling af erfaringer. Dersættes endvidere fokus på bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold via filtreringsløs-ninger og på oplysning, uddannelse og teknisk bistand via etablering af oplysningsorgani-sationer på nationalt niveau, som skal skabe dialog og informere bl.a. skoler. Der læggesendelig vægt på indsatsen mod grooming og mobning. (Videnskabsministeriet)

Nyt EU-direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.EU-Kommissionen fremsatte i marts 2010 et forslag til direktiv om bekæmpelse af seksu-elt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Formålet med direktiv-forslaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivningpå området. Direktivet vil – som følge af det danske retsforbehold – ikke være bindendefor eller finde anvendelse i Danmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelseher i landet, ville det formentlig nødvendiggøre en kriminalisering af bestemte handlinger,der i dag er straffri, ligesom strafferammen for flere af sædelighedsforbrydelserne villeskulle forhøjes. Når der er opnået enighed om direktivforslaget i Europa-Parlamentet ogRådet, vil regeringen nøje vurdere, om der er behov for helt eller delvist at ændre de dan-ske regler, så de svarer til direktivets. (Justitsministeriet)

BørnesexturismeBørnesexturisme er betegnelsen for kommerciel seksuel udnyttelse af børn begået afpersoner, der rejser fra ét sted til et andet, oftest fra et rigere land til et mindre udvikletland, hvor de har seksuelt samkvem med børn under 18 år. Det er – efter vedtagelsen i2006 af et lovforslag fremsat af regeringen – muligt at strafforfølge danske statsborgere ogpersoner bosat i Danmark for seksuel udnyttelse af børn i udlandet, også selvom handlin-gen ikke er strafbar i det pågældende land. Politiet iværksatte i samarbejde med bl.a. RedBarnet og Danmarks Rejsebureau Forening i 2008 en kampagne mod børnesexturisme,hvori rejsende blev opfordret til at være opmærksomme på og anmelde formodede tilfæl-de af børnesexturisme. Politiet efterforsker de oplysninger, som modtages om danskeresovergreb mod børn i udlandet, og indsatsen bliver fortsat prioriteret højt. Regeringen for-venter at iværksætte en ny kampagne med henblik på at fastholde indsatsen på området.(Justitsministeriet)

Samarbejdsaftaler mv.Rigspolitiet underskrev i 2008 en samarbejdsaftale med den amerikanske organisationNCMEC (National Centre for Missing and Exploited Children) med henblik på at udvidesamarbejdet vedrørende udveksling af data og styrkelse af børnepornofilteret. De nordi-ske lande etablerede samme år – på dansk foranledning – Nordisk Forum for IT-efterforsk-ningsmæssigt Samarbejde, der består af lederne af de nationale it-efterforskningsenhederi de nordiske lande. Der er i den forbindelse nedsat fem arbejdsgrupper, herunder ometablering af virtuelle politistationer, om en fælles nordisk distributionsserver til tekniskinformation om billeder af overgreb og om udbredelse af netfilterordninger. (Justitsmini-steriet)

Handling bag ordSamlet strategi til forebyggelse og bekæmpelseaf seksuelt misbrug af børnMaj 2011Publikationen kan bestilleseller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00E-mail[email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om udgivelsenkan i øvrigt ske til:JustitsministerietSlotsholmsgade 101216 KøbenhavnTelefon 72 26 84 00E-mail[email protected]www.justitsministeriet.dkISBN trykt publikation978-87-92760-02-9ISBN elektronisk publikation978-87-92760-03-6Design BGRAPHICTrykOplagRosendahls – Schultz Grafisk300 stk.