Indledning............................................................................................................... 2Organisation mv. .................................................................................................... 3Behandling mv. ...................................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 8Pårørendekontakt, brugerråd mv. ........................................................................ 11Vold mod personalet ............................................................................................ 14Samtaler med patienter ........................................................................................ 15

Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og 2 af embedets øvrige med-arbejdere den 11. oktober 2010 inspektion af Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal ogHerlev. Inspektionen skete i tilknytning til inspektioner den 8. og 12. oktober 2010 afhenholdsvis Psykiatrisk Center Ballerup og det socialpsykiatriske botilbud Juvelhuset,som hører under Herlev Kommune. Der er udarbejdet særskilt rapport om botilbuddet,og der vil også blive udarbejdet særskilt rapport om det psykiatriske center.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Region Hovedstadens Psykia-tri og Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev med henblik på at give dem lej-lighed til at komme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold der er be-skrevet i rapporten. Centerchefen for Psykiatrisk Center Ballerup har i e-mail af 13.april 2011 fremsat bemærkninger. Region Hovedstadens Psykiatri har i e-mail af 15.april 2011 meddelt at Psykiatrien ikke har bemærkninger til de faktiske forhold. Di-

Selv om jeg i følgebrevet til den foreløbige rapport oplyste at jeg først efter udsendel-sen af den endelige rapport ønskede svar på de spørgsmål som jeg havde skrevetmed kursiv, har centerchefen for Psykiatrisk Center Ballerup i sin e-mail af 13. april2011 svaret på flere af spørgsmålene. Da svarene indeholder oplysninger om faktiskeforhold, er de også indarbejdet i denne rapport.

Distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden er en del af den regionale behandlingspsy-kiatri og hører under Region Hovedstadens Psykiatri, som består af 10 voksenpsykia-triske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske centre, 9 sociale tilbud og en fællesadministration. Distriktspsykiatrien er organiseret i en række afdelinger der dækkerhver sit geografiske område i regionen.

Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev var tidligere organiseret i flere småenheder, men i januar 2009 blev der gennemført en omstrukturering hvor enhederneblev fusioneret til ét distriktspsykiatrisk center. Det blev under inspektionen oplyst atdistriktspsykiatrien siden fusionen i 2009 har flyttet lokaler 3 gange, og at det har væ-ret en meget krævende proces.Distriktspsykiatriens optageområde består af de 3 kommuner – Ballerup, Egedal ogHerlev – og omfatter i alt ca. 113.000 borgere.

Distriktspsykiatriens ledelse består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Derer i alt ca. 22 ansatte, hvoraf nogle er på deltid. Personalet består af læger (2 overlæ-ger, 1 yngre læge 2 dage ugentlig og en seniorlæge 1 dag ugentlig), sygeplejersker,psykologer, socialrådgivere og ergoterapeuter. Distriktspsykiatrien har åbent for per-sonlig henvendelse mandag til torsdag kl. 9-15, og fredag kl. 9-13. Der er telefontidalle hverdage kl. 9-12. Det fremgår af Psykiatriens hjemmeside at distriktspsykiatrienstelefonsvarer herudover aflyttes jævnligt i arbejdstiden.

Der er ikke knyttet et opsøgende psykiatrisk team (OP-team) til distriktspsykiatrien.Det blev under inspektionen oplyst at det er planen at der skal være et OP-team i for-bindelse med distriktspsykiatrien, men at der af økonomiske og personalemæssigegrunde aktuelt ikke er ressourcer til det.

Udgangspunktet i Region Hovedstadens Psykiatri er at alle de patienter der kan be-handles ambulant, skal behandles ambulant. Den ambulante behandling skal derforstyrkes ved udbygning af distriktspsykiatrien og den opsøgende indsats (OP-team,OPUS-team mv.). Det fremgår af Region Hovedstadens ”Visioner for fremtidens psy-kiatri”, som blev godkendt af regionsrådet i slutningen af 2010.

Der er ca. 380 patienter tilknyttet Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev. Pa-tienterne består primært af mennesker med svære psykiske sygdomme som har be-hov for en tværfaglig behandlingsindsats. Der er 2 store hovedgrupper af patienter – iden ene gruppe har patienterne diagnosen skizofreni eller andre psykoser, og i denanden gruppe har patienterne affektive lidelser (mani og depression).Det blev oplyst at der er ”flow” i patienterne, men at antallet af patienter der bliverhenvist til distriktspsykiatrien, alligevel overstiger antallet af de patienter hvis behand-ling bliver afsluttet. Distriktspsykiatrien oplever således et stigende antal patienter.I den samlede patientgruppe er der ca. 30 retspsykiatriske patienter (behandlingsdøm-te). De fleste af disse patienter har en dom til behandling med en længstetid på 5 år,mens foranstaltningen for andre har en længstetid på 2 år. Statsadvokaten spørger engang om året distriktspsykiatrien om der er grundlag for en eventuel ophævelse afforanstaltningen for hver af de retspsykiatriske patienter, og distriktspsykiatriens lægerafgiver i den forbindelse udtalelser om patienterne til statsadvokaten. Det blev oplystat en retspsykiatrisk patient ofte er knyttet til distriktspsykiatrien i ca. 1 år efter at ved-kommendes foranstaltning er blevet ophævet.

Det blev også oplyst at mange patienter har et misbrug af rusmidler og medicin, og atmisbruget for manges vedkommende udgør en form for selvmedicinering. Blandt demandlige patienter består misbruget ofte af alkohol og hash, mens det hos de kvinde-lige patienter ofte består af benzodiazepiner.

Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev er en del af Psykiatrisk Center Balle-rup, og flere af distriktspsykiatriens patienter er patienter der tidligere har været indlagtpå det psykiatriske center, og hvor der i forbindelse med udskrivelsen er truffet aftaleom at behandlingen skal fortsætte i distriktspsykiatrisk regi for at fastholde den be-handlingseffekt der er opnået under indlæggelsen.

Distriktspsykiatrien har flere forskellige samarbejdspartnere – f.eks. andre tilbud indenfor psykiatrien, praktiserende læger og speciallæger, somatiske hospitaler, sociale ogsocialpsykiatriske tilbud i Ballerup, Egedal og Herlev kommuner samt Kriminalforsor-gen i Frihed (KiF) for så vidt angår de retspsykiatriske patienter.

Der foreligger en detaljeret samarbejdsaftale mellem Psykiatrisk Center Ballerup, her-under distriktspsykiatrien, og kommunerne i optageområdet. Formålet med aftalen erat sikre et konstruktivt grundlag for samarbejdet så mennesker med sindslidelse ople-ver sammenhæng, kontinuitet og medinddragelse i en helhedsorienteret indsats. Ho-vedprincippet for samarbejdet er at den instans der har kontakten med borgeren, erforpligtet til at orientere og inddrage øvrige relevante samarbejdspartnere med henblikpå at sikre at borgerens behov bliver tilgodeset, og ventetiden på relevante foranstalt-ninger bliver minimeret. Distriktspsykiatrien holder regelmæssige møder med social-centrene i kommunerne.

I den foreløbige rapport bad jeg om at få oplyst om en patient har mulighed for at skif-te kontaktperson, f.eks. hvis der opstår et (åbenlyst) modsætningsforhold mellem pati-enten og kontaktpersonen. Centerchefen har i e-mail af 13. april 2011 svaret bekræf-tende herpå.Behandlingen i distriktspsykiatrien består af en tværfaglig behandlingsindsats der –afhængig af den enkelte patients behov – omfatter samtaler, psykoterapi som foregårbåde individuelt og i grupper, medicinsk behandling, socialrådgivning og socialt net-værksarbejde samt inddragelse af pårørende. Herudover er der tilbud om psykoedu-kation og social færdighedstræning.

Distriktspsykiatriens læger visiterer sammen med kontaktpersonerne og det øvrigepersonale patienterne til de enkelte behandlingstilbud, herunder gruppeterapien. Detblev oplyst at kun 10-20 pct. af patienterne er i stand til at indgå i gruppeterapi. Deøvrige patienter kan på grund af deres sygdom ikke koncentrere sig i så lang tid somgruppeterapien varer. Lægerne vurderer i samarbejde med teamet hvilke patienter derer egnede til gruppeterapi, og anbefaler disse patienter bestemte grupper.

I den foreløbige rapport bad jeg distriktspsykiatrien om at oplyse hvilke former forgruppebehandling patienterne kan deltage i. Jeg bad også om at få oplyst om di-striktspsykiatrien ud over den nævnte behandling kan tilbyde patienterne at deltage inogle aktiviteter.

Behandlingen foregår som udgangspunkt i distriktspsykiatriens lokaler på BallerupBoulevard. Det blev oplyst at distriktspsykiatrien ud fra recovery-teorien helst ser atpatienterne kommer til behandling i distriktspsykiatriens lokaler, da der ligger en moti-vation for patienten i at komme ud af hjemmet og møde op til behandlingen.

Distriktspsykiatrien kan også aflægge besøg i hjemmet. Det blev oplyst at distriktspsy-kiatrien har problemer med at finde plads til alle møder med patienterne i egne lokaler,og at distriktspsykiatrien derfor har været nødt til at omlægge flere behandlinger tilhjemmebesøg. Et hjemmebesøg varer ca. 1 time, og det giver ofte distriktspsykiatrienen nyttig baggrundsviden om patienten at komme på besøg. Der bliver imidlertid brugtmeget tid på transport da distriktspsykiatriens optageområde geografisk er stort.

Hver morgen fra kl. 8-9 er der en stor tværfaglig konference/morgenmøde i distrikts-psykiatrien hvor akutte problemstillinger bl.a. vedrørende patienternes forhold og be-handling kan tages op. Herudover er der 2 gange om ugen kl. 9-10 tværfaglige konfe-rencer i mindre team hvor patienternes forhold og behandling kan drøftes mere udfør-ligt.

Under inspektionen oplyste distriktspsykiatriens ledelse at der på grund af manglenderessourcer kun blev lavet skriftlige behandlingsplaner for en del af patienterne i di-striktspsykiatrien. Det var ledelsens umiddelbare vurdering at der blev udarbejdetskriftlige behandlingsplaner for ca. 25 pct. af patienterne. Som en del af forklaringenpå det lave antal skriftlige behandlingsplaner, henviste distriktspsykiatriens ledelse til

at det havde været meget krævende for distriktspsykiatrien at flytte 3 gange siden fu-sionen af de små distriktspsykiatriske enheder i januar 2009. Det blev samtidig oplystat der altid foreligger mundtlige behandlingsplaner, og at der altid føres journal forhver enkelt patient.

Efter psykiatrilovens § 3, stk. 3, har overlægen ansvaret for at der opstilles en behand-lingsplan for enhver der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten vejledes omplanens indhold, samt at patientens samtykke til planens gennemførelse til stadighedsøges opnået. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindredenne frabeder sig dette. Som det fremgår af bestemmelsen, gælder den kun for pati-enter der er indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Behandlingsplanerne er struktureret med 6 punkter som vedrører diagnoser, undersø-gelser, behandling og pleje, mål, tidsperspektiv og patientens holdning til planen.Begge behandlingsplaner indeholder desuden oplysninger om tidspunkt for revurde-ring og udlevering af en kopi af planen til patienten.

Distriktspsykiatrien oplyste at der i et behandlingsforløb altid foreligger en aftale medpatienten om hvornår vedkommende næste gang skal møde op til behandling, ellerhvornår vedkommende næste gang får hjemmebesøg. Nye aftaler bliver hver gangnoteret i patientens journal. Herved sikres det at patienter ikke falder ud af behand-lingssystemet.

Det blev også oplyst at distriktspsykiatrien er meget opsøgende hvis en retspsykiatriskpatient udebliver fra en aftale i distriktspsykiatrien eller ikke er hjemme på tidspunktetfor et aftalt hjemmebesøg. Distriktspsykiatrien tager således ud til patientens bopælhver dag i en uge eller 14 dage i træk for at træffe patienten.

Danske Regioner foretog i 2007 en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandtpatienter i distriktspsykiatrien. Undersøgelsen viste at 88 pct. af 34 patienter som vartilknyttet det tidligere Distriktspsykiatrisk Center Ballerup, havde et enestående ellergodt samlet indtryk af distriktspsykiatrien, mens 12 pct. havde et både godt og dårligtindtryk. Tilfredsheden var ikke helt så høj for patienter som var tilknyttet det tidligereDistriktspsykiatrisk Center Herlev. Her havde 80 pct. af 35 patienter et eneståendeeller godt samlet indtryk af distriktspsykiatrien, og 14 pct. havde et både godt og dår-ligt indtryk, men 6 pct. syntes at det samlede indtryk var uacceptabelt.

Under inspektionen blev det oplyst at distriktspsykiatrien var ved at foretage en nytilfredshedsundersøgelse blandt patienterne, og at det var den første tilfredshedsun-dersøgelse siden fusionen af de mindre distriktspsykiatriske enheder i januar 2009.Undersøgelsen skulle afsluttes den 30. november 2010.

Distriktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev har adresse på Ballerup Boulevard 2 iBallerup og er beliggende på et meget stort område sammen med Psykiatrisk CenterBallerup og det socialpsykiatriske botilbud Skovvænget. Som nævnt indledningsvisbestod distriktspsykiatrien tidligere af flere små enheder som blev fusioneret i januar2009 til én samlet distriktspsykiatri. Distriktspsykiatrien har siden fusionen flyttet loka-ler 3 gange.

Bygning 28 er opført i ét plan og blev taget i brug i 1982. Bygningen fungerede tidlige-re som aktivitetshus for patienter der var indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. I mid-ten af bygningen er der en lille svømmehal, som ikke længere anvendes. Den brugesnu til journalarkiv, og i det tomme svømmebassin står opmagasinerede møbler. I kæl-deren er der bl.a. en gymnastiksal med tilhørende omklædningsrum som kan benyttesaf patienter fra sengeafsnittene på Psykiatrisk Center Ballerup i dagtimerne og omaftenen sammen med ledsagende personale. Herudover har personale, der er med-lem af motionsgruppen, mulighed for at booke tider til eget brug uden for normal ar-bejdstid. Fysioterapien (som ikke hører til distriktspsykiatrien) har også lokaler i byg-ningen, herunder et lokale med motionsredskaber som distriktspsykiatriens patienterkan benytte via fysioterapien.

Fra bygningens indgangsparti kommer man ind i et stort lokale hvorfra der er adgangtil en række kontorer og til en lang gang der ligger langs med svømmehallen. Herfra erder adgang til distriktspsykiatriens resterende lokaler. Det blev oplyst at der er for fålokaler til distriktspsykiatriens medarbejdere. De er derfor nødt til at sidde 3 sammenpå hvert kontor. Der er i alt 6 kontorer hvor 3 medarbejdere sidder sammen, heraf etkontor med 3 læger.

4 lokaler er indrettet som samtalerum. Der er 2 små og 2 store samtalerum. Jeg besig-tigede det ene store samtalerum. Det er indrettet med et stort, lyst ovalt bord med 8koboltblå polstrede stole omkring. I det ene hjørne står en briks som kan benyttes tilpatienter der skal medicineres ved injektion. Der er billeder på væggene og grønneplanter i vindueskarmene. Rummet, som også bruges til gruppeterapi, virker lyst ogvenligt.

De 2 små samtalerum ligger ved siden af hinanden i forbindelse med personaletskombinerede køkken og frokoststue. Hvert rum er under 8 m , og der er kun lige pladstil et lille bord med 4-5 stole om. I hvert rum er der en glasdør til en have udenfor. Indefra bygningen er der kun adgang til samtalerummene gennem køkkenet/frokoststuen,og der står et stort spisebord lige uden for lokalerne. Det blev oplyst at der er megetlydt, og at distriktspsykiatrien helst ikke anvender de 2 små samtalerum. Det er imid-lertid ikke muligt helt at undgå at bruge lokalerne, dog bruges de små samtalerum al-drig i tidsrummet kl. 12-13 hvor personalet holder frokostpause.2

Personalets kontorer bruges også til patientsamtaler, men det kræver en del koordine-ring fordi medarbejderne sidder 3 sammen på hvert kontor. Lægekontoret bruges og-så til samtaler. Dette kontor har et stort glasparti ud mod det store indgangsområdesom alle medarbejdere og patienter går igennem. Det er således synligt for alle når enpatient er til samtale. Det blev oplyst at distriktspsykiatrien overvejede at sætte persi-enner op for det store glasparti ud mod indgangsområdet.

Til distriktspsykiatriens lokaler hører desuden 3 toiletter, hvoraf 2 er handicaptoiletter.Det ene handicaptoilet er meget småt, og ingen af dem opfylder de nugældende kravtil indretningen af handicaptoiletter. På alle 3 toiletter var der flydende sæbe og papir-håndklæder, og der så pænt rengjort ud.

Som jeg tilkendegav under inspektionen, er det efter min opfattelse problematisk at 2af de 4 lokaler der er indrettet som egentlige samtalerum, er meget små, dårligt lydiso-lerede og beliggende ud til personalets køkken/frokoststue. Det havde været ønskeligtom distriktspsykiatrien havde disponeret anderledes ved indretningen af sine lokaler.Jeg foretager dog ikke videre vedrørende dette spørgsmål.

Centerchefen har i sin e-mail af 13. april 2011 oplyst at der er en større renovering aflokalerne i gang, herunder inddragelse af 125 m ekstra til distriktspsykiatrien, såledesat der kan etableres gode samtalerum. Arbejdet forventes fuldført sammen med cen-terets øvrige renovering i starten af 2012. Centerchefen har også oplyst at distrikts-psykiatrien fremover vil være på matriklen – formentlig i de renoverede og bedresammensatte lokaler i bygning 28.2

Region Hovedstaden har en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008) der ogsåer gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken er at højnekvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdier for detdaglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etablering affora for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørendeforenin-ger.

Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a. at Region Hovedstaden vilgøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bidragesom pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressourcepersoneri forløbet hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen bemærker at deter en forudsætning at patienten ønsker de pårørende involveret, og det oplyses atpårørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidig opmærksom på atslægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre som den enkelte patientselv betragter som nære pårørende.Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde – skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale forhold.

Danske Regioner foretog i 2008 en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandtpårørende til patienter i distriktspsykiatrien. Pårørendeundersøgelsen viste genereltikke så stor tilfredshed med distriktspsykiatrien som patientundersøgelsen i 2007, jf.pkt. 3 ovenfor. De pårørende der havde haft samtaler med personalet i distriktspsykia-trien, var markant mere tilfredse end de pårørende der ikke havde haft samtaler. Tidli-gere Distriktspsykiatri Ballerup deltog i pårørendeundersøgelsen, men kun 11 pårø-rende besvarede et spørgsmål om det samlede indtryk af distriktspsykiatriens kontaktmed den pårørende. Ud af de 11 pårørende havde knap 10 pct. et enestående samletindtryk af kontakten med distriktspsykiatrien, mens ca. 72 pct. havde et godt eller bådegodt og dårligt indtryk. De resterende ca. 18 pct. havde et dårligt eller uacceptabeltindtryk. Tidligere Distriktspsykiatri Herlev deltog ikke i pårørendeundersøgelsen.

Psykiatrien har udarbejdet en klinisk vejledning af 14. januar 2009 om inddragelse afog samarbejde med pårørende. Vejledningen indeholder retningslinjer for hvordanpårørende anerkendes som kompetente samarbejdspartnere, og hvordan de – underhensyntagen til tavshedspligten – inddrages fra patientens første kontakt med psykia-trien og gennem hele behandlings- og efterbehandlingsforløbet.

Det fremgår bl.a. af vejledningen at når patienten er tilknyttet distriktspsykiatrien, skalkontakten til de pårørende indgå som et fast element ved udarbejdelse og ajourføringaf behandlingsplaner, og pårørendekontakten skal tages op på de fortløbende mødermed patienten. De pårørende skal – med patientens accept – informeres og medind-drages ved alle væsentlige ændringer og beslutninger vedrørende patienten. De pårø-rende skal også informeres om at der er en bestemt primær plejeansvarlig sundheds-person som de kan henvende sig til. Desuden skal de pårørende tilbydes støtte, vej-ledning og psykoedukativ støtte i forhold til håndtering af sindslidelsen og særligevanskelige situationer.

Psykiatrien har udgivet en pjece om patientrettigheder i en kort og en udvidet version,som findes på Psykiatriens hjemmeside. Af den udvidede version fremgår følgendeom personalets informationer til og samarbejde med pårørende:”Personalet skal overholde tavshedspligten, selv over for dine nærmeste pårø-rende.

Du vil blive spurgt om oplysninger om og samtykke til, hvem af dine pårørendepersonalet må udtale sig til og om hvor meget de må oplyse om din indlæggelseog sygdom. Du skal oplyse navne og telefonnumre. Du kan blive anmodet om atunderskrive en samtykkeerklæring og kan til enhver tid trække dit samtykke tilba-ge.”

Ifølge § 43 i sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) skal der somhovedregel indhentes samtykke til at videregive oplysninger om en patients helbreds-forhold mv. til andre formål end behandling, herunder til pårørende. Et sådant samtyk-ke skal være skriftligt, og det skal indføres i patientens journal (sundhedslovens § 44,stk. 1). Kravet om skriftlighed kan dog fraviges når sagens karakter eller omstændig-

I forbindelse med inspektionen modtog jeg en kopi af den samtykkeblanket som di-striktspsykiatrien anvender i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger tilpårørende. Samme blanket bruges også ved videregivelse og indhentning af hel-bredsoplysninger til/fra personer, myndigheder og institutioner. Indledningsvis bliverder bedt om patientens samtykke til at videregive og indhente konkrete relevante hel-bredsoplysninger mv. til/fra personer, myndigheder, institutioner og andre i forbindelsemed den aktuelle behandling.Der er felter til afkrydsning af hvem der i forbindelse med den ”aktuelle behandling”må informeres om patientens ”konkrete relevante helbredsoplysninger”. Det er muligtat sætte kryds ved ægtefælle/samlever, børn, forældre, søskende og andre, og hvertsted er der er et felt til at angive navnet på den pårørende. Herefter er der felter til da-to og patientens underskrift. Nederst på blanketten er det med kursiv angivet at sam-tykket er gældende i højst 1 år fra dato, eller indtil patienten ønsker at trække det til-bage, og at det konkrete samtykke kun gælder under den aktuelle behandling og op-hører når denne er afsluttet.

Jeg går ud fra at mange af distriktspsykiatriens patienter går til behandling i mere end1 år, og jeg beder derfor om at få oplyst hvordan distriktspsykiatrien i forbindelse medinddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet sikrer at der foreligger et gyldigtsamtykke fra patienten (det vil sige et samtykke der ikke er mere end 1 år gammelt).

Region Hovedstaden har i forlængelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikkenetableret fora for dialog på 3 niveauer (politisk niveau, virksomhedsniveau og lokaltniveau). Formålet med disse dialogfora er at styrke samarbejdet og dialogen med pa-tienter, brugere og pårørende.

Centerchefen har i sin e-mail af 13. april 2011 oplyst at der ikke er et brugerråd i Di-striktspsykiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev da distriktspsykiatrien er en del af Psy-kiatrisk Center Ballerup som har et dialogforum hvor patienter og pårørende kan værerepræsenteret.

Region Hovedstadens Psykiatri har inden for de seneste par år gennemført projektet”Den gode arbejdsplads” vedrørende bl.a. arbejdsmiljøet på Psykiatriens område. Pro-jektet har bl.a. sat fokus på medarbejdernes evne til at forebygge og håndtere konflik-ter, vold og trusler om vold. Det er intentionen at alle nye medarbejdere får en grund-uddannelse på dette område, og at disse kompetencer holdes ved lige (jf. PsykiatriNyt2010/1, s. 9).

Det blev desuden oplyst at distriktspsykiatrien tager nogle forholdsregler for at fore-bygge og undgå ubehagelige og voldelige episoder over for personalet. Der er såle-des altid flere medarbejdere til stede i distriktspsykiatriens lokaler i løbet af en dag, ogmedarbejderne har aldrig en vagt alene i ydertimerne. Distriktspsykiatrien er desudenmeget opmærksom på nogle få patienter som kan udgøre en særlig risiko for medar-bejderne, fordi disse patienter er meget alvorligt syge, men ikke ønsker indlæggelse.

Ledelsen sørger for at medarbejderne får supervision, og der er personalemøder hvermorgen hvor medarbejderne kan drøfte eventuelle ubehagelige hændelser. Distrikts-psykiatrien har desuden abonnement på Falck Healthcare så medarbejderne har mu-lighed for at få psykologisk rådgivning og krisehjælp i tilfælde af alvorlige hændelser.

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt Distriktspsy-kiatrien i Ballerup, Egedal og Herlev om nærmere oplysninger om forskellige forhold.Jeg beder om at disse oplysninger sendes til mig gennem Region HovedstadensPsykiatri så Psykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som distriktspsykiatrienanfører.

1.

Indledning

2.

Organisation mv.

3.

Behandling mv.

4.

Bygningsmæssige forhold mv.

5.

Pårørendekontakt, brugerråd mv.

6.

Vold mod personalet

7.

Samtaler med patienter

Opfølgning

Underretning