Høringssvar fra den danske regering vedrørende Kommissionens

grønbog om færre administrative henvendelser for borgerne:

Fremme af fri cirkulation af offentlige dokumenter og anerkendelse

af virkningerne af civilstandsattester (KOM(2010) 747 endelig)

1.

Den danske regering takker for modtagelsen af ovennævnte grønbogfra Kommissionen og for lejligheden til at komme med bemærkningerhertil.Indledningsvis skal den danske regering gøre opmærksom på, at Dan-mark i medfør af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ik-ke vil kunne deltage i en eventuel kommende vedtagelse af retsakter, hvisdisse fremsættes med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V, da forslagene i givet fald vil væ-re omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggen-der. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil således finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.

2.

Regeringen har sendt grønbogen i høring hos en bred kreds af berørtemyndigheder og organisationer m.v. og skal bl.a. på baggrund af de ind-komne høringssvar afgive følgende bemærkninger vedrørende grønbogenog de spørgsmål, der stilles deri:

Generelle bemærkninger vedrørende grønbogenGenerelt er det efter den danske regerings opfattelse af stor betydning, atdet i forbindelse med overvejelserne om de forskellige løsningsmodellerindgår som et moment, at en lettelse af de administrative byrder for EU-borgere bør ses i sammenhæng med, om der i stedet skabes en øget ad-ministrativ byrde i den offentlige sektor. I forhold til overvejelser vedrø-rende eventuelle løsninger i form af elektroniske systemer, bør de forven-tede gevinster herved endvidere vurderes i forhold til forventede udgiftertil udvikling og drift.Generelle bemærkninger vedrørende civilstandsattesterFor så vidt angår overvejelserne vedrørende regulering på unionsplan afcivilstandsattester i grænseoverskridende situationer kan den danske re-gering generelt bemærke, at de oplysninger, der kunne være omfattet afen sådan regulering, navnlig er oplysninger om borgernes civilstand (vi-else, separation og skilsmisse) og slægtskabsforhold (fader- og moder-skab) samt oplysninger om fødsel, forældremyndighed, værgemål, navnog dødsfald. Betegnelsen ”civilstandsoplysninger” er her anvendt som enfælles betegnelse for disse oplysninger. De fleste af de nævnte civil-standsoplysninger hører under familieretten.Formålet med overvejelserne om at regulere anvendelsen af civilstandsat-tester er ifølge grønbogen at lette cirkulationen af civilstandsattester mel-lem medlemsstaterne. Den danske regering støtter fuldt ud initiativer, derkan opfylde dette formål.Hvis cirkulationen af offentlige dokumenter – herunder civilstandsatte-ster – mellem medlemsstaterne effektiviseres, vil det blive enklere forborgerne at få overført en civilstandsoplysning fra en medlemsstat til enanden medlemsstat. Samtidig vil det kunne medføre afbureaukratiserin-ger og ressourcebesparelser hos de myndigheder, der er involveret i regi-strering mv. af civilstandsoplysninger.For at opnå dette skal det sikres, at oplysninger, der fremgår af en civil-standsattest, der anvendes i grænseoverskridende situationer, er korrekte.Samtidig skal det hindres, at attester, der indeholder oplysninger, der ik-ke længere er korrekte – f.eks. som følge af forandrede forhold eller se-nere trufne afgørelser – misbruges. Eksempelvis vil en civilstandsattest,hvorefter den ene af forældrene har forældremyndigheden alene over et2

barn, kunne misbruges til at få truffet foranstaltninger over for barnet,selvom der senere er truffet en forældremyndighedsafgørelse, hvorvedforældrene har fået fælles forældremyndighed over barnet.Registrering af civilstandsoplysninger er antagelig meget forskellig framedlemsstat til medlemsstat i relation til, hvilke oplysninger der registre-res, og hvilke myndigheder der registrerer dem, herunder om registrerin-gen sker lokalt, regionalt eller centralt. Grønbogen lægger ikke op til, atregistreringen af civilstandsoplysninger ensrettes, hvilket formentlig ogsåville være vanskeligt og yderst ressourcekrævende. Ved en eventuel re-gulering af anvendelsen af civilstandsattester bør en medlemsstat efterregeringens opfattelse ikke pålægges at udstede attester, der indeholderoplysninger, der ikke allerede er registreret i et offentligt register i denpågældende medlemsstat.Efter regeringens opfattelse bør en medlemsstat alene forpligtes til at ud-stede civilstandsattester, der indeholder oplysninger, som hidrører fra af-gørelser mv. i den pågældende medlemsstat, også selvom der i medlems-staten er registreret civilstandsoplysninger, som hidrører fra afgørelsermv. truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. Dette indebærerbl.a., at det altid er den medlemsstat, hvor en civilstandsoplysning ønskesanvendt, der skal tage stilling til anerkendelse af civilstandsoplysninger,som fremgår af en afgørelse mv., der er truffet i en anden medlemsstateller i et tredjeland, også selvom disse civilstandsoplysninger i mellemti-den er anerkendt i en anden EU-medlemsstat, f.eks. den pågældendes bo-pælsstat.Der bør ved overvejelserne af de forskellige løsningsmuligheder tageshensyn til muligheden for, at de oplysninger, der er registreret i offentligeregistre i de enkelte medlemsstater, ikke er korrekte, f.eks. fordi forhol-dene har ændret sig siden registreringen, uden at dette er blevet registre-ret i det pågældende register. Der bør i sådanne situationer være mulig-hed for at afslå at udstede en attest eller for at forsyne attesten med be-mærkninger, der sætter myndighederne i den medlemsstat, hvor civil-standsoplysningerne søges anerkendt, bedre i stand til at tage stilling tilanerkendelsesspørgsmålet. En sådan bemærkning kunne f.eks. være, atden myndighed, der udsteder civilstandsattesten, er bekendt med, at derefterfølgende er truffet en afgørelse i et andet land, hvorved den pågæl-dendes civilstand er blevet ændret.

Endvidere bør en medlemsstat have mulighed for at afvise at anerkendeen civilstandsattest fra en anden medlemsstat helt eller delvist, både exofficio og efter anmodning fra en part, der har en berettiget interesse i, atden pågældende attest ikke anerkendes.Det bemærkes i den forbindelse, at anerkendelse af udenlandske afgørel-ser om forældreansvar (forældremyndighed), separation og skilsmissemellem EU-medlemsstaterne – med undtagelse af Danmark – er reguleretaf Rådets forordning (EF) Nr. 2201/2003 om kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sagervedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr.1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning). Forordningen indeholdernavnlig i artikel 22-23 en række grunde til ikke at anerkende en afgørelseom forældreansvar, separation eller skilsmisse, der er truffet i en andenmedlemsstat. Efter disse bestemmelser anerkendes udenlandske afgørel-ser bl.a. ikke, såfremt anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæg-gende retsprincipper i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, ellersåfremt anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der er truffet ien sag mellem de samme parter.Disse grunde til ikke at anerkende skal dels sikre beskyttelsen af de en-kelte medlemsstaters offentlige interesser, eksempelvis deres politiske,sociale og økonomiske struktur, dels ses i lyset af, at problemer i relationtil spørgsmål om grænseoverskridende anerkendelse af udenlandske fa-milieretlige afgørelse ofte optræder i situationer, hvor der er uenighedmellem parterne om anerkendelsen.Effektivisering af anerkendelse af civilstandsattester mellem medlemssta-terne må således efter den danske regerings opfattelse ikke ske på be-kostning af borgernes retssikkerhed. Det skal derfor sikres, at en afgørel-se, der indeholder civilstandsoplysninger, som søges anerkendt i en an-den medlemsstat, er truffet under iagttagelse af de relevante retssikker-hedsgarantier, og at en berettiget part har mulighed for at modsætte sig,at en oplysning anerkendes.2.1. Afskaffelse af administrative formaliteter som legalisering ellerapostillepåtegning (grønbogens spørgsmål 1)Den danske regering støtter, at Kommissionen med grønbogen har tagetinitiativ til at overveje forskellige løsningsmodeller for at fremme fri cir-kulation af offentlige dokumenter.4

Regeringen er overordnet set positiv i forhold til Kommissionens forslagom at overveje at afskaffe legalisering og apostillepåtegning for offentli-ge dokumenter for at sikre, at EU-borgere frit kan cirkulere i Unionen.Det er den danske regerings opfattelse, at der er behov for at overvejemulighederne for at mindske hindringer for EU-borgeres muligheder forat benytte sig af de rettigheder, der er knyttet til borgerskab i Unionen.Regeringen er ligeledes af den opfattelse, at en afskaffelse eller en lem-pelse af de administrative formaliteter som legalisering eller apostillepå-tegning vil kunne lette EU-borgeres anvendelse af disse rettigheder.2.2. Samarbejde mellem offentlige myndigheder i medlemsstaterne(grønbogens spørgsmål 2)Det vil efter den danske regerings opfattelse effektivisere anvendelsen afcivilstandsattester mellem medlemsstaterne, hvis der etableres et admini-strativt samarbejde mellem de involverede myndigheder. Af ressource-mæssige hensyn bør det dog nøje overvejes, hvilke opgaver myndighe-derne skal løse inden for rammerne af et sådant samarbejde.Det vil kunne effektivisere samarbejdet mellem myndighederne, hvis deranvendes standardiserede blanketter til overførelse af civilstandsoplys-ninger.2.3. Registrering af begivenheder i en persons civilstand (grønbogensspørgsmål 3)Efter den danske regerings opfattelse bør oplysninger om en persons ci-vilstand registreres i den medlemsstat, hvor den pågældende person bor.Dette skyldes, at det normalt vil være myndighederne i bopælsstaten, derhar behov for at anvende oplysningerne ved behandlingen af sager vedrø-rende den pågældende.Ved flytning fra en medlemsstat til en anden medlemsstat bør de påtænk-te regler om anvendelse af civilstandsattester mellem medlemsstaternegøre det nemt og få overført de civilstandsoplysninger, der er registreret ifraflytningsstaten, til registreringsmyndighederne i den nye bopælsstat.Tilsvarende bør reglerne gøre det nemt for en person i sin bopælsstat atfå registreret oplysninger om ændringer af civilstand, der er foretaget i en5

anden medlemsstat.2.4. Offentliggørelse af lister over nationale kompetente myndigheder forcivilstandsområdet eller kontaktoplysninger for et informationssted(grønbogens spørgsmål 4)Den danske regering er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at offent-liggøre en liste over de myndigheder, der tager sig af registrering af civil-standsoplysninger og udstedelse af civilstandsattester i de enkelte med-lemsstater, herunder oplysninger om deres faglige og geografiske an-svarsområder.2.5. Mulige løsninger for at undgå eller begrænse antallet af oversættel-ser (grønbogens spørgsmål 5)Den danske regering ser positivt på, at Kommissionen med grønbogenogså har taget initiativ til at overveje, hvordan oversættelser af offentligedokumenter, der er udstedt af en anden medlemsstat, kan undgås ellerbegrænses.Efter regeringens opfattelse vil det kunne være en mulig løsning, hvis derfor nogle typer af dokumenter, som efter konkrete vurderinger findes eg-nede hertil, indføres frivillige, flersprogede standardformularer.2.6. Europæiske civilstandscertifikater (grønbogens spørgsmål 6)En civilstandsattest, der anvendes mellem medlemsstaterne, bør efter dendanske regerings opfattelse som udgangspunkt kunne indeholde oplys-ninger om borgernes civilstand (vielse, separation og skilsmisse) ogslægtskabsforhold (fader- og moderskab) samt oplysninger om fødsel,forældremyndighed, værgemål, navn og dødsfald.2.7. Civilstand for borgere i situationer med flere lande involveret(grønbogens spørgsmål 7)Den danske regering finder det rigtigst på dette indledende stadie afovervejelserne om effektivisering af anvendelsen af civilstandsattestermellem medlemsstaterne ikke at lægge sig fast på, hvordan det vil værebedst og enklest at opfylde formålet med grønbogen.2.8. Anerkendelse med retsvirkning (grønbogens spørgsmål 8)6

Den danske regering finder umiddelbart, at der ikke er civilstandsforhold,der ikke bør være omfattet af en eventuel regulering af civilstandsattesteri grænseoverskridende situationer.Som anført af Kommissionen kan det imidlertid være nødvendigt at ud-forme reglerne om anerkendelse af civilstandsforhold i andre medlems-stater på en sådan måde, at de tager hensyn til retssikkerheden for de in-volverede borgere og til den offentlige orden, jf. herved de generelle be-mærkninger i pkt. 2.2.9. Anerkendelse baseret på harmonisering af reglerne om lovkonflikterog mulighed for borgerne for at vælge, hvilken lov der skal gælde(grønbogens spørgsmål 9 og 10)Den danske regering mener generelt, at harmoniserede lovvalgsreglerikke er af væsentlig betydning for anerkendelse af udenlandske afgørel-ser, der indeholder oplysninger om civilstand.Indføres der harmoniserede lovvalgsregler, bør det overvejes at styrkepartsautonomien gennem etablering af adgang for parterne til at indgålovvalgsaftaler. Der er dog områder af familieretten, hvor den offentligeorden må gå forud for partsautonomien, eksempelvis i relation til fader-skab og indgåelse af ægteskab.2.10. Andre løsninger, der kan imødekomme grænseoverskridende virk-ninger af retsstillinger med tilknytning til civilstand (grønbogensspørgsmål 11)Kommissionens grønbog giver efter regeringens opfattelse et godt grund-lag for de kommende overvejelser om anvendelsen af civilstandsattestermellem medlemsstaterne.