Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 426
Offentligt
2. Høring
Justitsministeriet har til brug for udarbejdelsen af denne redegørelse an-modet følgende myndigheder og organisationer om oplysninger om dereserfaringer med reglerne om god skik for rettergangsfuldmægtige:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus,
Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Odense,
Præsidenten for Retten i Roskilde, Økonomi- og Erhvervsministeriet,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Danske Advo-
kater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
Danske Inkassoadvokater, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk
Erhverv
ogRigspolitiet.
Justitsministeriet har ikke modtaget høringssvar fraPræsidenten for Ret-
ten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten
i Roskilde, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige
ogForeningen Danske Inkassoadvokater.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Forbrugerombudsmanden, For-
brugerrådet, Dansk Erhverv
ogDanske Advokater
har enten oplyst, athøringen ikke giver anledning til bemærkninger, eller at man ikke har erfa-ringer med reglerne om god skik for rettergangsfuldmægtige.Præsidenten for Østre Landsret
har anført, at landsretten har begrænseterfaring med den gruppe af rettergangsfuldmægtige, som omfattes af reg-lerne om god skik for rettergangsfuldmægtige, jf. retsplejelovens § 267 a,og at der ikke har været anledning til at udtale kritik af de pågældendes ad-færd eller sagsbehandling ved landsretten.Præsidenten for Vestre Landsret
har udtalt, at landsretten har haft etendog meget begrænset antal småsager, hvor en af parterne var repræsen-teret af en anden rettergangsfuldmægtig end en advokat, jf. retsplejelovens§ 260, stk. 5, og at der – så vidt det erindres – ikke har været tale ommundtlig forhandling i disse sager. Landsretten har ikke registreret tilfæl-de, hvor det ud fra byrettens beskrivelse af sagen og dens forløb i retsbø-ger, domme eller lignende er fremstået, som om vedkommende retter-gangsfuldmægtigs adfærd ikke har været i overensstemmelse med godskik, og der har heller ikke været tilfælde, hvor skriftlige indlæg for lands-3