Vedrørende: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller

KOM(2011) 126 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for internationalkompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefællersamt at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpåindeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III),anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter i andremedlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerne af formueforholdet mellem ægtefæller over fortredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslagethar ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentligetilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der pånuværende tidspunkt – hvor høring over forslaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stil-ling til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet.

1. Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig aner-kendelse (KOM(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen afgrænseoverskridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver en rækkeproblemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flerelande.Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over grønbogen – et hø-ringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk sideoverordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikkemindst inden for familieretten, der berører et meget stort antal EU-borgere.Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender –Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet erblevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. I

- 2 -

Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvidestil andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. Ioverensstemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010(KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og registreredepartnere) at finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale aspekter afformueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerken-delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (ægte-fælleformueforholdsforordningen).Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretligespørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelseaf retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstalt-ninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, vedtagesforanstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelserog udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem medlemsstaternesregler om lovvalg og om retternes kompetence.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskri-dende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med en-stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foranstaltninger på det ci-vilretlige område, der er relevante for forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen. Rådetsforordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-gørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for sam-arbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indehol-der regler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse afcivilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdetmellem ægtefæller.På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence ogom anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældre-ansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a.regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om

- 3 -

skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæl-ler.Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Danmark del-tog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag til-knyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Dan-mark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningenm.v.Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede do-kumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig).Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelseog fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirk-ninger af registrerede partnerskaber (KOM(2011) 127 endelig) (partnerskabsformueforholdsforord-ningen). Denne forordning skal kun finde anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af registre-rede partnerskaber.Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Dan-mark deltager således ikke i vedtagelsen af de to forordninger, og forordningerne vil ikke være bin-dende for eller finde anvendelse i Danmark.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten,deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredjedel, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningen,og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

2. Indhold

- 4 -

Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksisterende eller kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse, separation eller opløsning af ægteskab eller behandleren arvesag, til også at omfatte sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder,at den samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller vil kunne forenklebehandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der fin-der anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i medlemssta-terne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen skal omfattebåde aspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægtefællernes formuegoder og aspekter vedrø-rende bodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formueforholdet i ægte-skaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anlig-gender. Den finder heller ikke anvendelse på ægtefællernes retsevne, underholdspligt, gavedispositi-oner mellem ægtefællerne, den længstlevende ægtefælles arverettigheder, selskaber oprettet mellemægtefællerne og arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådanneForordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I betragtning nr. 10 til forord-ningen er det således anført, at begrebet “ægteskab” defineres efter national ret i de enkelte med-lemsstater.I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem ægtefællerne” fra anvendelsesområdet harKommissionen i bemærkningerne til forordningsforslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtel-ser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem ægtefæller. Denne forordning finder dog efterartikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold,der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have tilsvarende virknin-ger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem æg-tefæller. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet ovenfor.Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der anvendes i forord-ningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksempelvis ”samtlige regler om de formue-retlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”, og ved ægtepagt forstås”aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes ogover for tredjemand”. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsfor-lig.

- 5 -

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med forordningenbl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager behandlet ved retterne i densamme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompe-tence for de retter, der skal behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller, og de alleredeeksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i medfør af den fo-reslåede forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og offi-cielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf. Kom-missionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM(2009) 154 endelig), ligeledes have kompetencetil at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelsemed sagen.Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separationeller omstødelse af et ægteskab i medfør af den nye Bruxelles II-forordning, ligeledes kompetence tilat træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse medsagen, hvis ægtefællerne har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt,også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres ogunderskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompeten-cen efter reglerne i artikel 5.Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører formueforholdet mellemægtefæller, medmindre sagen er omfattet af artikel 3 og 4:-Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, ellernår dette ikke er relevant,retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholds-sted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller når dette ikkeer relevant,retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.

Ægtefællerne kan ligeledes efter artikel 5 beslutte, at retterne i den medlemsstat, hvis lov de harvalgt som gældende lov for deres formueretforhold, jf. artikel 16 og 18, der er beskrevet nedenforunder pkt. 2.2.3., er kompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. En sådanaftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale førretssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter.Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence i undtagelsestil-fælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.

- 6 -

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel 8), prøvelse (ar-tikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og reglerom foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår enretssag anses for anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formueforholdet mellem ægte-fæller samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lovvalgsaftale. Disse lovvalgsregler finder efterartikel 15 anvendelse på alle ægtefællernes formuegoder. I bemærkningerne til forordningsforslagethar Kommissionen anført, at dette også gælder aktiver – herunder fast ejendom – der befinder sig iandre lande.Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan vælge, hvilken lov derskal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt følgende love:-Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har deres fælles sædvanli-ge opholdssted,loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller har sit sædvan-lige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, ellerloven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægtefæller er statsborger pådet tidspunkt, hvor dette valg foretages.

- 7 -

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at artikel 18 finder anvendelse,når ægtefællerne ønsker at ændre en allerede indgået lovvalgsaftale.Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen af gældende lovfor formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden.Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dettehverken berøre gyldigheden af retshandler indgået under den hidtil gældende lov eller tredjemandsrettigheder i henhold til den hidtil gældende lov.Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes valg af gældende lov foretages under overholdelse af de form-krav, der gælder for oprettelse af ægtepagter enten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller ihenhold til loven i den stat, hvor aftalen indgås. Under alle omstændigheder er det en betingelse, atvalget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet afbegge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanligeopholdssted på det tidspunkt, hvor valget foretages, indeholder yderligere formkrav for oprettelse afægtepagter, skal disse endvidere overholdes.Det fremgår af artikel 20, at de formkrav, der gælder for ægtepagter, er kravene i den lov, der finderanvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller i loven i den stat, hvor ægtepagten er op-rettet. Under alle omstændigheder er det en betingelse, at ægtepagten oprettes skriftligt, dateres ogunderskrives af begge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres fæl-les sædvanlige opholdssted på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten, indeholder yderligere form-krav for ægtepagten, skal disse endvidere overholdes.Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse, selv om det ikke er enmedlemsstats lov.Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præceptive bestemmel-ser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende for beskyttelsen af dens offent-lige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finderanvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der iøvrigt finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til ægtefælleformuefor-holdsforordningen.I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at tage højde for de natio-nale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel 22 mulighed for i en stat at udelukkeanvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiensbolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for be-skyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egenlov på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i den lov, dernormalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågældende persons ægtepagt, som erindgået i en anden medlemsstat.

- 8 -

Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter forordningen, kunafvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordrepublic”) i domsstaten.Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes regler om internati-onal privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt bestemmelser om medlemsstater med mere end et retssy-stem (artikel 25).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 26-31)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelserhar Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelsersvarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhverretsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at op-nå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæretfor eksigibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kunhvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grundegiver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder. Kommis-sionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situa-tion, fordi anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nati-onale ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlems-stater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestri-des, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende somled i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmåletom anerkendelse.Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,-hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodedemedlemsstat,hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndtfor den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sineinteresser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det,hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i denanmodede medlemsstat, eller

Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyrdes dér, fuldbyr-des i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud mod prøvelse af internationalkompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 28-29) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, nårder verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 30).

2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (artikel 32-34)

Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, skalanerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gæl-dende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggenderetsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter bety-der, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat,efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære detofficielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincip-per i den anmodede medlemsstat.Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, skal anerkendesog erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingel-ser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse,kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis enfuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdendemedlemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for retsforholdet mellem enægtefælle og tredjemand af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne imedfør af forordningen.Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan på-beråbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når ægtefællen eller tredjemanden har sædvan-ligt opholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i

- 10 -

denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kendeden lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende,tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælleog tredjemand vedrørende denne faste ejendom.

2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til internationale kon-ventioner (artikel 36), oplysninger om lovgivning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (ar-tikel 37), revision (artikel 38) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 39-40).

3. Gældende dansk ret

3.1. Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk ret

I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes formueforhold reguleret aflov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepensionved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning(ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fællesboskifteloven).Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægteskabet, herunder ægte-fællernes ret til at råde over deres respektive aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten mv.,gældsansvar og bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale formueordning i etægteskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse afen ægtepagt om særeje.Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og for at blivegyldig skal den tinglyses i personbogen.Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægtepagt, medmindreder er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv skal være sær-eje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskifteloven indeholder reg-ler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstødelse af ægteskab.Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver ægtefælle eller dennes arvinger som udgangs-punkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks.ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte ianledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.

- 11 -

Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separation eller skilsmissebestemme, at den ene ægtefælle skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urime-ligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at førstnævnte ægte-fælle har haft særeje mv., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og omstændig-hederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.

3.2. International kompetence

3.2.1. Skifte af fællesbo

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fællesbo indgives til skifte-retten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skif-tet af skifteretten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæli retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af skifte-retten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, så-fremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skalfinde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretageskiftet.

3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene ægtefælle

Ved behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Danmark efter lov om skifte afdødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende ægtefælles aktiver og passiver, der er fælles-eje, behandles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom denne ægtefælle ikke bor her i landet.Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation ogskilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådigheden over alt, hvad vedkom-mende har indført i fællesboet.En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde eller pantsætte mv.fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis ægtefæller-nes eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøremv., jf. § 19.Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og 19, kan statsfor-valtningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i henhold til lovom ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningenpå det sted, hvor ægtefællerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsfor-

- 12 -

valtningen på det sted, hvor den ægtefælle, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremtvedkommende ægtefælle ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen afstatsforvaltningen på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller opholder sig. Gælder det anførtebegge ægtefæller, træffes afgørelsen af den statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.

3.2.4. Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås ophævelse af etformuefællesskab og deling af fællesboet under ægteskabet, uden at der foreligger separation.Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den anden ægtefælle ved vanrøgt afsine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarligadfærd i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, ellerhar fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden ægtefælles bo er kommet under kon-kursbehandling.Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den anden ægtefællebor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholds-sted her i landet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde be-stemme, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 i overensstemmelse medreglerne i fællesboskifteloven.

3.2.5. Den nordiske ægteskabskonvention

Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdendeprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiskeægteskabskonvention) indeholder i artikel 7 regler om international kompetence til at behandlespørgsmål om separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sædvanligtopholdssted i de kontraherende stater.Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om separation eller skilsmisseogså behandles spørgsmål om deling af ægtefællernes formue.Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de samme parter for kompetentemyndigheder i forskellige kontraherende stater, skal den myndighed, ved hvilken sagen er blevet an-lagt senere, efter artikel 8 a af egen drift afvise sagen til fordel for den første myndighed.Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere ien kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i den stat, hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat iforskellige stater, afgøres begæringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, harbopæl.

- 13 -

3.3. Lovvalg

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov på tidspunktetfor indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart iforbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hu-struens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fællesdomicil i en tredje stat.Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en person har bopæleller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdetkun skal være midlertidigt.Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives, ændres ikke,selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlighedsprincip”).Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver og passiver iægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befinder sig, herunder også fast ejendom i udlan-det (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejen-dom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relation tilkrav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilkenlov formueforholdet er undergivet.I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situationer. Eksem-pelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formue-forhold skal være undergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, atudenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmarkkun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglysti Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgivning viger for danskret, i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. for-buddet i retsvirkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige er-hvervelser til den anden ægtefælle.Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens § 42, stk. 1, et vilkårfor separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlin-gen af en separations- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mel-lem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.

3.3.2. Udenlandske ægtepagter

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepagter, der er indgåeti udlandet.

- 14 -

Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anvendelse på ægtepagter, som ind-gås i udlandet, når manden har bopæl her. Kvindens myndighed til at indgå ægtepagten bedømmesdog efter hendes hjemsteds lovgivning.En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som er gyldig efter hans hjem-steds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sig her, for så vidt den udenlandske lov ikke stri-der mod bestemmelserne i retsvirkningsloven. I forhold til tredjemand er gyldigheden dog betingetaf, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til personbogen.Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.

3.3.3. Den nordiske ægteskabskonvention

I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller reguleret i dennordiske ægteskabskonvention.Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabetsindgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedømmes efter loven i den af staterne, hvor ægte-fællerne bosatte sig ved ægteskabets indgåelse. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en andenkontraherende stat og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefællertidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes den-ne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet af artikel 3, kan aftale, at lo-ven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skalanvendes på deres formueforhold. En sådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet. Hvis denene ægtefælle eller begge ægtefæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherende stat,kan ægtefællerne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat sam-tidig, skal anvendes.Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fast ejendom, over det,som kan ligestilles hermed, eller over bolig dog altid bedømmes efter loven i den kontraherende stat,hvor den faste ejendom mv. ligger.Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finder anvendelse på ægtefæl-lernes formueforhold, uden betydning for retsvirkningerne af retshandler indgået før ændringen.Gyldigheden af bestemmelserne i en ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherende stat, somskal anvendes på ægtefællernes formueforhold, når spørgsmålet bliver aktuelt.Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagt mellem ægtefæller,som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig med hensyn til formen i hver og en af dekontraherende stater, hvis den, da den blev indgået, opfyldte formkravene i den lov, som efter artikel3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes formueforhold, eller i loven i en kontraherende stat, hvorbegge ægtefæller eller en af dem var statsborgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgs-aftaler, bedømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægtepagter. Enhver af sta-

- 15 -

terne kan over for tredjemand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, ataftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med den der gældende lov.I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en ægtepagt, som er oprettet imedfør af konventionens artikel 4, for at være gyldig overfor tredjemand her i landet skal være ting-lyst her, såfremt parterne eller en af dem på oprettelsestidspunktet er bosat her. Bosætter ægtefæller-ne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, er gyldigheden af ægtepagten i for-hold til tredjemand betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her,anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldelsesda-gen.Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der er omfattet af artikel 3, se-nere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, finder konventionens bestemmelser om ægte-fællernes formueforhold ikke anvendelse.

3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse

I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørel-ser om formueforholdet mellem ægtefæller.Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater om forholdetmellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finderanvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætteregler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets retsvirkninger.Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandskeafgørelser.Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative og retskraftige judicielle af-gørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet i overensstemmelse med bl.a. artikel 5 om bo-sondring og artikel 8 om deling af ægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stater uden sær-lig stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompetence.

3.5. Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger indgå retshandler med hin-anden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Æg-tefæller kan således give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at væ-re gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikkestår i misforhold til giverens kår.Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte gaven, hvis gavegiverikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine forpligtelser. Gaven kan end-videre anfægtes efter konkursloven.

Forslaget vil snarest blive sendt i høring hos følgende med en høringsfrist på 1 måned:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Danske Advokater,Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af autoriserede bobestyrere,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening, Aarhus Universitet (Juridisk In-stitut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), SyddanskUniversitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen iÅrhus (Erhvervsjuridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverfor-ening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Le-dernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Foreningen af danske dødsboadvokater, Kommu-nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-verforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle ogtranspersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfon-den.

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT