REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 409: Forslag om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og forslag om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, fra justitsministeren

Det fastslås i artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionenudgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder ogmedlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Det foreskrives i sammeartikels stk. 4, at Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet omgensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål. Iartikel 81 i samme traktat henvises der udtrykkeligt til foranstaltninger, der skal sikre "gensidiganerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samtfuldbyrdelse heraf" og "forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retterneskompetence". Der er allerede vedtaget mange instrumenter på dette retsgrundlag, bl.a. forordning(EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser iægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF)nr. 1347/2000, men deres anvendelsesområde omfatter ikke formueforholdet mellem ægtefæller.Vedtagelsen af et europæisk instrument til regulering af formueforholdet mellem ægtefællerfigurerede allerede som et prioriteret område i Wienerhandlingsplanen fra 1998. I programmet omgensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område1, som Rådet vedtogden 30. november 2000, foreskrives det, at der skal udarbejdes et instrument om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om "formuefællesskabet mellemægtefæller og om de formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold". IHaagprogrammet2, som Det Europæiske Råd vedtog den 4. og 5. november 2004, og som tillæggergennemførelsen af programmet for gensidig anerkendelse højeste prioritet, opfordresKommissionen til at fremlægge en grønbog om "lovvalgsregler vedrørende formueforholdetmellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om kompetence og gensidig anerkendelse", og detunderstreges, at der bør vedtages et instrument på dette område senest i 2011.Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 11. december 2009, nævnerligeledes, at gensidig anerkendelse skal udvides til at omfatte sager om formueforhold mellemægtefæller og de formueretlige konsekvenser af ugifte pars separation.I "Rapport om unionsborgerskab 2010: "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernesrettigheder"3, der blev vedtaget den 27. oktober 2010, fastslog Kommissionen, at der herskerusikkerhed om internationale pars ejendomsrettigheder, og at dette er en af de væsentligstehindringer, unionsborgere fortsat støder på i deres dagligdag, når de udøver de rettigheder, som detillægges i EU uden for de nationale grænser. For at råde bod på denne situation har Kommissionenderfor meddelt, at den i 2011 vil fremlægge forslag til et lovgivningsmæssigt instrument, der giverinternationale par (ægtepar eller registrerede partnere) bedre overblik over, hvilke retter der erkompetente, og hvilken lovgivning der finder anvendelse på deres ejendomsrettigheder.

I et område uden indre grænser flytter flere og flere mennesker, hvilket betyder, at der en væsentligstigning i antallet af parforhold mellem statsborgere fra forskellige medlemsstater, og at der bliverflere og flere par, som bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og som ofte erhververformuegoder i flere forskellige EU-medlemsstater. En undersøgelse foretaget af ConsortiumASSER-UCL4i 2003 viste, at internationale par er et udbredt fænomen i EU, og at der opstårpraktiske og juridiske vanskeligheder både i forbindelse med den daglige forvaltning af parretsformuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af ægteskabets eller partnerskabetsopløsning eller boskiftet ved en af personernes død. Disse vanskeligheder skyldes ofte, at der erstor forskel på medlemsstaternes regler om de formueretlige retsvirkninger af ægteskab og andreformer for parforhold både med hensyn til materiel ret og international privatret.På grund af de særlige karakteristika ved henholdsvis ægteskab og registreret partnerskab og deforskellige retsvirkninger af disse samlivsformer fremlægger Kommissionen to forskellige forslagtil forordning: en forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og en anden forordning omkompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende deformueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber.Dette forslag har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der giverregler for kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellemægtefæller, og fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne.2.RESULTATET AF HØRINGERNE-KONSEKVENSANALYSE

Forud for forslagets udarbejdelse blev der foretaget en omfattende høring i medlemsstaterne, deøvrige institutioner og offentligheden. Efter undersøgelsen fra 2003 offentliggjorde Kommissionenden 17. juli 2006 en grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellemægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse,5der gavanledning til en bred høring på dette område. Kommissionen nedsatte en ekspertgruppe, "PRM/III",til at forberede forslaget. Gruppen bestod af repræsentanter for de forskellige berørte erhverv, derrepræsenterede de forskellige europæiske retlige traditioner, og holdt møde fem gange i perioden2008-2010. Kommissionen organiserede ligeledes den 28. september 2009 en offentlig høring, hvoren debat med omkring hundrede deltagere bekræftede, at der var behov for et instrument i EUvedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der bl.a. skulle dække kompetence, lovvalg,anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser. Der blev ligeledes arrangeret et møde med de nationaleeksperter den 23. marts 2010 for at drøfte de store linjer i de forslag, der var under udarbejdelse.Endelig foretog Kommissionen en fælles konsekvensanalyse for forslagene til forordning omhenholdsvis formueforholdet mellem ægtefæller og de formueretlige retsvirkninger af registreredepartnerskaber. Den er vedlagt som bilag til dette forslag.

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, der tillægger Rådet kompetence til at fastlægge foranstaltninger vedrørendefamilieret med grænseoverskridende virkninger efter høring af Europa-Parlamentet.Formueforholdet mellem ægtefæller forudsætter, at der findes familieretlige relationer mellem deimplicerede personer. Spørgsmålet om formueforholdet er, i det omfang det vedrører deformueretlige forbindelser mellem ægtefællerne og mellem ægtefællerne og tredjemand, så nærtknyttet til selve ægteskabet, at det skal omfattes af familieretten. Det eksisterer udelukkende somfølge af ægteskabet og ophører med dettes opløsning (efter en af ægtefællernes død, skilsmisseeller separation).Formålet med dette forslag er at opstille fuldstændige internationale privatretlige regler forformueforholdet mellem ægtefæller. Forslaget vedrører således kompetence, lovvalg, anerkendelseog fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. Reglerne iforslaget gælder udelukkende i situationer med grænseoverskridende virkninger.3.2.Nærhedsprincippet

Forslagets mål kan kun opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæller,idet reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Dettemål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Der findes to internationalekonventioner under Haagerkonferencen om International Privatret, nemlig konventionen af 17. juli1905 om lovvalg med hensyn til ægteskabets virkninger for ægtefællernes rettigheder ogforpligtelser i deres indbyrdes, personlige forbindelser og for ægtefællernes formuegoder ogkonventionen af 14. marts 1978 om lovvalg i forbindelse med formueforhold mellem ægtefæller,men de er kun ratificeret af tre medlemsstater og giver ikke de nødvendige løsninger i forhold til deproblemer, dette forslag vedrører, hvilket fremgår både af konsekvensanalysen og af den offentligehøring. De mange forskelligartede problemer, borgerne støder på, betyder, at målene kun kan nåspå EU-plan.3.3.Proportionalitetsprincippet

Forslaget krænker ikke retten til respekt for privatliv og familieliv eller retten til at indgå ægteskabog retten til at stifte familie ifølge national lovgivning, jf. artikel 7 og 9 i chartret.Ejendomsretten som omhandlet i chartrets artikel 17 styrkes. Forudsigelighed med hensyn til,hvilken lov der finder anvendelse på alle parrets formuegoder, vil give ægtefællerne mulighed for ihøjere grad at udnytte deres ejendomsret.Kommissionen har også sikret sig, at artikel 21 om ikke-forskelsbehandling er overholdt.Endelig vil de foreslåede bestemmelser give borgerne bedre adgang til domstolsprøvelse i EU,navnlig ægtepar. Forslaget fremmer gennemførelsen af artikel 47 i chartret om grundlæggenderettigheder, der sikrer adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Da forslageneopstiller objektive kriterier for at bestemme, hvilken ret der er kompetent, vil parallelle procedurerog forhastede sagsanlæg kunne undgås.3.5.Valg af retsakt

En harmonisering af kompetencereglerne vil i betydelig grad forenkle procedurerne, da det blivermuligt i henhold til fælles regler at bestemme, hvilken ret der er kompetent til at behandle en sagom formueforholdet mellem ægtefæller. Udvidelsen af kompetencen for de retter, der behandler ensag om skilsmisse, separation, opløsning af ægteskab eller en arvesag i medfør af eksisterende ellerkommende EU-instrumenter, til også at omfatte sager vedrørende det dertil knyttedeformueforhold, betyder, at den samme kan behandle alle sagens aspekter.Harmoniseringen af lovvalgsregler vil i væsentlig grad forenkle procedurerne og give borgernemulighed for at afgøre, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatterde gældende nationale lovvalgsregler i medlemsstaterne.Endelig vil de foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser fremmeudvekslingen af disse mellem medlemsstater.

Dette forslag er et led i Kommissionens bestræbelser på at fjerne de hindringer, unionsborgernestøder på i dagligdagen, når de udøver de rettigheder, de tillægges i EU, jf. ovennævnte rapport omunionsborgerskab 2010.5.5.1.Artikel 1Selve begrebet formueforholdet mellem ægtefæller skal fortolkes selvstændigt og dækker bådeaspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægtefællernes formuegoder og aspekter vedrørendebodelingen ved separation eller boskiftet ved en af ægtefællernes død.Da der er tale om at afgrænse de områder, det kommende instrument dækker, har man valgt atopstille en udtømmende liste over de områder, der er udelukket fra forordningensanvendelsesområde. De områder, der allerede er behandlet af eksisterende EU-forordninger, somf.eks. underholdsbidrag7, bl.a. mellem ægtefæller, og spørgsmål vedrørende gyldigheden ogvirkningerne af donationer8, vil således være udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde.Arveretlige spørgsmål er ligeledes udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde.Forordningen berører ikke de tingslige rettigheder vedrørende et formuegode, klassificeringen afsådanne formuegoder og rettigheder og fastsættelsen af indehaverens særlige rettigheder som følgederaf.Tinglysning af ejendomsrettigheder, navnlig ejendomsregistrets funktion og virkningerne af enregistrering eller manglende registrering i dette register, er også udelukket fra forordningensanvendelsesområde.Artikel 2For at sikre sammenhæng og lette forståelsen og gennemførelsen er nogle af definitionerne afbegreber i denne forordning de samme som i andre EU-instrumenter, der allerede er gældende, ellersom forhandles.Den foreslåede definition af "ret" skal omfatte de myndigheder og personer, der udøver deresfunktioner efter delegation eller efter udpegelse af en ret, og give mulighed for, at de afgørelser, dertræffes af disse myndigheder, kan sidestilles med retsafgørelser, hvad angår anerkendelse ogfuldbyrdelse i en anden medlemsstat.5.2.Kapitel II: KompetenceKOMMENTAR TIL ARTIKLERNEKapitel I: Anvendelsesområde og definitioner

Formålet med denne forordning er bl.a. at give borgerne et overblik over de forskellige relevanteprocedurer ved retterne i en og samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen sammenhængmellem reglerne for fastsættelse af kompetence for de retter, der skal påkende de formueretligeaspekter af samlivet, og de allerede eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.Artikel 3For at den ret, ved hvilken sagen er anlagt, både kan behandle den afdøde ægtefælles arv ogboskiftet mellem ægtefællerne, foreskriver denne artikel, at den ret, der har kompetence vedrørendearv og testamente i medfør af reglerne i forslaget til forordning om kompetence, lovvalg,anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arvog om indførelse af et europæisk arvebevis, får udvidet sin kompetence til at omfatte boskiftetmellem ægtefællerne som følge af arvefaldet eller testamentet.Artikel 4På samme måde kan den ret, der har kompetence til at behandle skilsmisse, opløsning af ægteskabeller separation i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, hvis ægtefællerne samtykker, få udvidetsin kompetence til at omfatte bodelingen mellem ægtefæller som følge af en separationssag ogandre spørgsmål vedrørende formueforholdet i relation til en sådan sag.Artikel 5Denne artikel indeholder i øvrigt kompetenceregler i andre tilfælde, bl.a. hvis der ikke indledes enarve- eller separationssag (f.eks. i forbindelse med en ændring af formueforholdet mellemægtefæller på ægtefællernes initiativ). En liste med prioriterede tilknytningskriterier giver mulighedfor at fastslå, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle sager om formueforholdetmellem ægtefæller.De foreslåede kriterier er bl.a. ægtefællernes sædvanlige opholdssted, deres sidste fællessædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat opholder sig der, eller sagsøgtessædvanlige opholdssted; der er tale om meget brede tilknytningskriterier, som ofte ersammenfaldende med beliggenheden for ægtefællernes formuegoder.Artikel 6Hvis ingen medlemsstat kan tillægges kompetence i medfør af ovenstående artikler, giver denneartikel mulighed for fastslå den medlemsstat, hvis retter undtagelsesvis kan behandle sagen. Denneregel sikrer domstolsadgang for ægtefællerne og eventuelt tredjemand, når et formuegode ellerflere formuegoder, der tilhører en eller begge ægtefæller, er beliggende på den pågældendemedlemsstats område; det samme gælder, når begge ægtefæller er statsborgere i den pågældendemedlemsstat.5.3.Kapitel III: Lovvalg

Fast ejendom spiller en særlig rolle i ægtepars formue, og en af de mulige løsninger er atunderkaste sådanne goder loven i den stat, hvor de er beliggende (lexrei sitae),hvilket indebæreren vis"opsplitning"af de lovregler, der finder anvendelse på parrets formueforhold. Denne løsninggiver imidlertid vanskeligheder, navnlig i forbindelse med bodeling, idet den medfører et uønsketbrud på "enhedssystemet" for formueforholdet (samtidig med at passiverne reguleres i henhold tilenhedssystemet) og anvendelse af forskellige love på de forskellige formuegoder, der indgår iægtefællernes formue. Forordningen foreskriver derfor, at den lov, der finder anvendelse påformueforholdet mellem ægtefæller, uanset om ægtefællerne har foretaget et lovvalg, eller loven imangel af lovvalg følger af andre bestemmelser, finder anvendelse på alle ægtefællernesformuegoder, både løsøre og fast ejendom, uanset beliggenhed.Artikel 16I forbindelse med høringerne viste der sig en bred enighed om at give parterne en vis frihed til atbestemme, hvilken lov der skal finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller. Der skalopstilles rammer, inden for hvilke ægtefællerne kan foretage dette lovvalg for at undgå, at dervælges en lov, der kun har ringe forbindelse til virkeligheden eller udviklingen i parrets situation,og de skal omfatte loven i det land, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted, ellerloven i det land, hvor en af ægtefællerne eller de kommende ægtefæller er statsborgere.Artikel 17I de fleste medlemsstater foretager størstedelen af ægtefællerne ikke noget udtrykkeligt lovvalg forderes formueforhold, og det er derfor vigtigt at indføre fælles bestemmelser for allemedlemsstaterne, der giver mulighed for at bestemme, hvilken lov der finder anvendelse på dissesituationer. En liste med prioriterede tilknytningskriterier giver mulighed for at fastslå, hvilken lovder skal finde anvendelse og giver således en vis forudsigelighed både for ægtefællerne og fortredjemand. Disse kriterier tager højde for parrets konkrete situation, navnlig hvad angårfastsættelse af det første fælles sædvanlige opholdssted, og nødvendigheden af uden besvær atkunne bestemme, hvilken lov der finder anvendelse på deres formueforhold.Artikel 18Ud over ægtefællernes mulighed for at foretage lovvalg, når ægteskabet indgås (artikel 16), giverdenne artikel også mulighed for at foretage dette valg efterfølgende i løbet af ægteskabet. Påsamme måde kan de ægtefæller, der har foretaget et lovvalg i forbindelse med indgåelse afægteskabet, efterfølgende beslutte at ændre dette valg og vælge en anden lov.Det er kun muligt at ændre ægtefællernes frivillige lovvalg. Bestemmelserne i forordningenforeskriver ingen automatisk ændring af lovvalget, medmindre parterne fremsætter en udtrykkeliganmodning i den henseende, eller de er blevet oplyst derom, for at undgå en eventuelretsusikkerhed.For at undgå at en ændring af lovvalget for formueholdet mellem ægtefæller får uønskedekonsekvenser for ægtefællerne, må en sådan ændring kun have konsekvenser for fremtiden,medmindre ægtefællerne udtrykkeligt beslutter, at ændringen skal have tilbagevirkendekonsekvenser.Det er sikret, at tredjemands interesser i forbindelse med en eventuel ændring af formueforholdetmellem ægtefællerne ikke berøres; forordningen foreskriver, at følgerne af ændringen afformueforholdet mellem ægtefæller udelukkende berører parterne og ikke tredjemands rettigheder.

Artikel 19-20Disse artikler indeholder regler om formkrav i forbindelse med lovvalg og om ægtepagtensudformning. De skal bl.a. bidrage til at beskytte sårbare grupper, som ofte er den kvindelige part iet parforhold.Artikel 22For at tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver denne artikelmulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen lov. Forsåledes at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen erbeliggende, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kanundtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov på enhver person, der er bosiddende på densområde, frem for bestemmelserne i den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, derregulerer den pågældende persons ægtepagt, som er indgået i en anden medlemsstat.5.4.Kapitel IV: Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse

Forslaget foreskriver fri udveksling af retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforligvedrørende formueforholdet mellem ægtefæller. Det sikrer således en gensidig anerkendelsebaseret på gensidig tillid, der følger af medlemsstaternes integration inden for rammerne af DenEuropæiske Union.Denne frie udveksling tager konkret form af en ensartet procedure for anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig fra en anden medlemsstat.Proceduren erstatter de nationale procedurer, der på nuværende tidspunkt gælder i de forskelligemedlemsstater. Grundene til ikke-anerkendelse eller afvisning af fuldbyrdelse harmoniseresligeledes på EU-niveau og er begrænset til det nødvendige minimum. De erstatter de forskellige ogofte omfattende grunde, der på nuværende tidspunkt eksisterer på nationalt niveau.RetsafgørelserDe foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser er rettet ind efter de regler,der gælder for arv. De indeholder således en henvisning til den eksisterende exequatur-procedurepå det civil- og handelsretlige område. Enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat anerkendessåledes i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøgerindlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren erensidig og begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Først på et senere tidspunkt,når sagsøgte gør indsigelse, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grundegiver en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder.Disse regler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situation. Anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser er nemlig i dag reguleret af medlemsstaternes nationale ret ellerbilaterale aftaler mellem visse medlemsstater. De procedurer, der følges, varierer, afhængig afhvilke medlemsstater der er involveret, og det samme gælder de dokumenter, der er nødvendige forat få en retsafgørelse erklæret for eksigibel, og grundene til at afvise udenlandske retsafgørelser.Som forklaret ovenfor er denne forordning den første foranstaltning vedrørende formueforholdetmellem ægtefæller, og den vedrører familieretten (se punkt 3.1). I betragtning af den særlige

kontekst er den frie udveksling af retsafgørelser omfattet af exequatur-proceduren, således sombeskrevet i Bruxelles I-forordningen, der er gældende på nærværende tidspunkt9.Afskaffelsen af de mellemliggende procedurer (exequatur) kunne i lighed med andre områderovervejes på et senere tidspunkt efter en evaluering af reglerne i denne forordning og en udviklingaf det retlige samarbejde vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og dertil knyttedeområder, f.eks. Bruxelles II bis-forordningen10.De dokumenter, der oprettes af myndigheder, som udøver deres funktion efter delegation eller efterudpegelse i overensstemmelse med definitionen i artikel 2 i denne forordning, vil blive sidestilletmed retsafgørelser og er således omfattet af bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse idette kapitel.Officielt bekræftede dokumenterDa officielt bekræftede dokumenter spiller en stor rolle i sager om formueforholdet mellemægtefæller og af hensyn til overensstemmelsen mellem denne forordning og de øvrige EU-instrumenter på dette område, bør denne forordning sikre deres anerkendelse og dermed deres frieudveksling.Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvad angårindholdet i dokumentet og de faktiske forhold, der er nedfældet deri, og samme formodning omgyldighed og fuldbyrdelsesevne som i oprindelseslandet.5.5.Kapitel V: Retsvirkning over for tredjemand

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 3,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet11,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg12,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget13,efter en særlig lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1)Den Europæiske Union har sat sig som mål at bevare og udbygge EU som et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblikpå gradvist at etablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørendesamarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger.På mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 tilsluttede Det Europæiske Råd sigprincippet om gensidig anerkendelse af domme og andre retsafgørelser som hjørnestenen idet civilretlige samarbejde og anmodede Rådet og Kommissionen om at vedtage et programmed foranstaltninger, der gennemfører dette princip.Den 30. november 2000 vedtog Rådet et udkast til et program med foranstaltninger medhenblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område14. Programmet beskriver de foranstaltninger tilharmonisering af lovvalgsreglerne, der kan bidrage til at lette den gensidige anerkendelse afretsafgørelser. Ifølge programmet skal der udarbejdes et eller flere instrumenter om gensidiganerkendelse vedrørende formueforhold mellem ægtefæller og de formueretligekonsekvenser af opløsningen af papirløse forhold.

Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 4. og 5. november 2004 i Bruxelles et nytprogram med titlen "Haagprogrammet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i DenEuropæiske Union"15. I dette program opfordrede Rådet Kommissionen til at fremlægge engrønbog om lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunderspørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse. Det understreges iprogrammet, at der bør vedtages et instrument på dette område senest i 2011.Kommissionen vedtog den 17. juli 2006 en grønbog16om lovvalgsregler vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence oggensidig anerkendelse. Grønbogen gav anledning til en bred høring om alle devanskeligheder, som par, der befinder sig i en tværnational sammenhæng, støder på, nårderes fælles formue skal gøres op, og om midlerne til at løse dem juridisk.Stockholmprogrammet fra 2009, der fastsætter prioriteterne inden for området frihed,sikkerhed og retfærdighed for perioden 2010-201417, nævner ligeledes, at gensidiganerkendelse bør udvides til at omfatte de formueretlige konsekvenser af ægtefællers ogsamboende pars separation.I "Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernesrettigheder"18, der blev vedtaget den 27. oktober 2010, meddelte Kommissionen, at der villeblive vedtaget et forslag til retsakt, der skal fjerne hindringerne for personers friebevægelighed, herunder de vanskeligheder, som par oplever i forbindelse med forvaltningaf deres formuegoder eller i forbindelse med en bodeling.For at opnå retssikkerhed for ægtepar, hvad angår deres formuegoder, og sikre en visforudsigelighed, bør alle regler om formueforholdet mellem ægtefæller dækkes i en retsakt.For at nå disse mål samler denne forordning derfor bestemmelserne om retterneskompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftededokumenter samt om retsvirkningerne af formueforholdet over for tredjemand i en enkeltretsakt.Denne forordning vedrører spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller. Den dækkerikke begrebet "ægteskab", der er defineret i medlemsstaternes nationale ret.Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller, både i forbindelse med den daglige disponering overægtefællernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge af parretsseparation eller boskifte ved en af ægtefællernes død.Da underholdspligt mellem ægtefæller er reguleret af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelserog samarbejde vedrørende underholdspligt19, indgår dette område ikke i denne forordningsanvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om gyldigheden og virkningerne af

gavedispositioner, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)20.(13)Spørgsmål om den nærmere beskaffenhed af de tingslige rettigheder, der måtte findes imedlemsstaternes nationale ret, f.eks. spørgsmål om tinglysning af sådanne rettigheder, børligeledes udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, således som det også ertilfældet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…[om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis]21. Således kan retten i denmedlemsstat, hvor en af ægtefællernes formuegode er beliggende, træffe tingsretligeforanstaltninger, bl.a. til tinglysning af overdragelsen af det omhandlede formuegode, nårdette er et krav i den pågældende medlemsstats lovgivningFor at tage højde for, at ægtepar tiere flytter i løbet af deres ægteskab, og af retsplejehensynforeskriver kompetencereglerne i denne forordning, at spørgsmål vedrørende formue-forholdet mellem ægtefæller, herunder bodelingen ved skilsmisse, separation og omstødelseaf ægteskabet, skal behandles af den ret i den pågældende medlemsstat, som i medfør afRådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse afforordning (EF) nr. 1347/200022har kompetence til at behandle sager om skilsmisse,separation og omstødelse af ægteskab.På samme måde bør spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller som følge af enægtefælles død behandles af den ret, der har kompetence til at behandle denne ægtefællesarvesag, således som fastsat i Rådets forordning (EU) nr. …/…[om kompetence, lovvalg,anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis].Når spørgsmål om formueforholdet mellem ægtefæller ikke vedrører en sag om skilsmisse,separation, omstødelse af ægteskab eller en af ægtefællernes død, kan ægtefællerne beslutteat forelægge spørgsmålene om deres formueforhold for retten i den medlemsstat, hvis lovde har valgt som den, der skal gælde for deres formueforhold. Denne beslutning tager formaf en aftale mellem ægtefællerne, og den kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, ogsåunder retssagen.Denne forordning bør give mulighed for at tillægge en medlemsstats retter den territorialekompetence til at behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller i andre tilfældeend i forbindelse med separation eller en af ægtefællernes død og navnlig give mulighed forat fastsætte regler omforum necessitatisfor at undgå enhver risiko for retsnægtelse.Af retsplejehensyn er det nødvendigt at undgå, at der træffes indbyrdes uforeneligeretsafgørelser i medlemsstaterne. Med dette for øje bør denne forordning fastlæggealmindelige retsplejeregler på grundlag af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område23.

Af hensyn til ægtefællernes rådighed over deres formuegoder giver denne forordning demmulighed for at vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formuegoder, uansethvilke goder der er tale om, og hvor de er beliggende, blandt de love, der har tæt tilknytningtil ægtefællerne som følge af deres opholdssted eller nationalitet. Dette valg kan foretagesnår som helst, i forbindelse med ægteskabets indgåelse, men også i løbet af ægteskabet.Den lov, ægtefællerne vælger til regulering af deres formueforhold, eller i mangel aflovvalg den lov, der fastsættes ifølge tilknytningskriterierne, bør anvendes, også når derikke er tale om en medlemsstats lov. For at gøre det lettere for en medlemsstats retter atanvende en anden medlemsstats lov kan det europæiske retlige netværk på det civil- oghandelsretlige område, der er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 200124,spille en rolle ved at informere retterne om indholdet af reglerne i fremmed lov.Når der ikke er indgået aftale om lovvalg, bør denne forordning indføre harmoniseredelovvalgsregler baseret på en række prioriterede tilknytningskriterier, som tilgodeser kravetom retssikkerhed og retlig forudsigelighed og sikrer, at der tages højde for parrets konkretesituation, og samtidig giver mulighed for at udpege en lov, der finder anvendelse på alleægtefællernes formuegoder. Således bør ægtefællernes første fælles sædvanlige opholdsstedefter ægteskabets indgåelse være det første kriterium og gå forud for ægtefællernes fællesnationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Hvis ingen af disse kriterier er opfyldt,eller hvis der ikke findes et første fælles sædvanligt opholdssted, eller ægtefællerne ikke harfælles nationalitet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, bør det tredje kriterium væreloven i den medlemsstat, som ægtefællerne har den tætteste tilknytning til underhensyntagen til alle forhold, navnlig stedet for ægteskabets indgåelse, dog således at dennetætte tilknytning skal bestå på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.Når begrebet "nationalitet" anvendes for at afgøre, hvilken lov der skal anvendes, bør dertages hensyn til det forhold, at visse medlemsstater, hvis retsorden bygger påcommon law,anvender begrebet "opholdssted" og ikke "nationalitet" som kriterium for tilknytning.For at skabe retssikkerhed i retsforhold og sikre, at der ikke foretages ændringer aflovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller, uden at ægtefællerne informeres, børlovvalget for formueforholdet mellem ægtefæller ikke ændres, uden at parterne udtrykkeligthar tilkendegivet, at det er deres ønske. En sådan ændring besluttet af ægtefællerne kan ikkefå tilbagevirkende kraft, medmindre ægtefællerne udtrykkeligt træffer bestemmelse om det.Ændringen kan under ingen omstændigheder berøre tredjemands rettigheder ellergyldigheden af tidligere oprettede dokumenter.Da lovvalget har stor betydning for formueforholdet mellem ægtefæller, bør forordningenindføre visse garantier, der kan sikre, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller erbevidste om følgerne af deres valg. Lovvalget bør således foretages i den form, der erforeskrevet for ægtepagter i loven i det valgte land eller loven i det land, hvor dokumentetoprettes, og det skal som et mindstekrav foreligge skriftligt og være dateret og undertegnetaf begge ægtefællerne. Eventuelle yderligere formelle krav i loven i det valgte land eller idet land, hvor dokumentet oprettes, hvad angår gyldighed, tinglysning eller registrering afsådanne aftaler, bør overholdes.

Når det er begrundet i almene hensyn, bør det under ekstraordinære omstændigheder væremuligt for medlemsstaternes retter at undlade at anvende fremmed ret i en konkret sag, hvisdet ville være åbenlyst i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet (ordrepublic). Retterne bør imidlertid ikke kunne henvise til ordre public-undtagelsen sombegrundelse for at undlade at anvende loven i en anden medlemsstat eller afvise atanerkende eller fuldbyrde en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument eller et retsforligfra en anden medlemsstat, når ordre public-undtagelsen strider mod Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, som forbyder enhver formfor forskelsbehandling.Da der i nogle stater findes flere retssystemer eller regelsæt angående de spørgsmål, som erreguleret af denne forordning, bør det fastsættes, i hvilket omfang bestemmelserne i denneforordning finder anvendelse i de forskellige territoriale enheder i disse stater.Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i medlemsstaterne er et af målene meddenne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelsermed udgangspunkt i reglerne i forordning (EF) nr. 44/2001, eventuelt tilpasset de særligehensyn, der gør sig gældende inden for det område, der reguleres i denne forordning.For at tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå spørgsmål om formueforholdet mellemægtefæller løses i medlemsstaterne, bør denne forordning sikre anerkendelse ogfuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter. Officielt bekræftede dokumenter kanimidlertid ikke sidestilles med retsafgørelser, for så vidt angår deres anerkendelse.Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvadangår indholdet i dokumentet, og samme retsvirkning som i oprindelseslandet, hvortilkommer en formodning om gyldighed, der kan afkræftes i tilfælde af anfægtelse.Selv om den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller, skalregulere retsforholdet mellem ægtefællerne og tredjemand, bør betingelserne for at påberåbesig denne lov over for tredjemand dog være reguleret af loven i den medlemsstat, hvorægtefællen eller tredjemanden har deres sædvanlige opholdssted af hensyn til beskyttelsenaf tredjemand. Loven i denne medlemsstat kan således foreskrive, at den pågældendeægtefælle kun kan påberåbe sig loven, der gælder for den pågældendes formueordning, overfor tredjemand, hvis reglerne om registrering eller tinglysning i denne medlemsstat eroverholdt, medmindre tredjemand kender eller burde kende den lov, der finder anvendelsepå formueforholdet i ægteskabet.Af hensyn til de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, må denneforordning ikke berøre de internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater erparter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. For at sikre sammenhæng meddenne forordnings overordnede formål bør forordningen imidlertid have forrang frem forkonventionerne i forholdet mellem medlemsstaterneMålene for denne forordning, nemlig at sikre fri bevægelighed for personer i DenEuropæiske Union, at give mulighed for, at ægtefæller kan tilrettelægge deres formueretligeforhold over for hinanden og over for tredjemand, mens samlivet varer og i forbindelse medbodeling eller boskifte, samt at sikre større forudsigelighed og retssikkerhed, kan ikke itilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af denne forordningsomfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Den Europæiske Union kan derfortræffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten

om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnteartikel, går denne forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.(32)I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der eranerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til at indgåægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love,ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektiveretsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuldoverholdelse af disse rettigheder og principper.I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling forså vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag tiltraktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, [har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage ivedtagelsen og anvendelsen af denne forordning]/[deltager Det Forenede Kongerige ogIrland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finderanvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland, dog med forbehold af protokollens artikel4].I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag tiltraktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke erbindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

"retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller, uanset hvordan den betegnes, såsom dom, kendelse,bevilling eller fuldbyrdelsesordre, samt fastsættelse af sagsomkostninger foretaget afretten"oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, ægteskabetindgået, det officielt bekræftede dokument er oprettet, retsforliget er indgået,skifteretsattesten er udfærdiget eller ethvert andet dokument er oprettet af eller ved enjudiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation"den anmodede medlemsstat": den medlemsstat, der anmodes om at anerkende og/ellerfuldbyrde retsafgørelsen, ægtepagten, det officielt bekræftede dokument, retsforliget,skifteretsattesten eller ethvert andet dokument oprettet af eller ved en judiciel myndighedeller en anden myndighed i henhold til delegation"ret": enhver kompetent retslig myndighed i medlemsstaterne, der udøver en retsligfunktion i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, samt enhver anden ikke-retsligmyndighed eller person der efter delegation eller udpegelse foretaget af en retsligmyndighed i medlemsstaterne udøver funktioner, der henhører under retterneskompetence, jf. denne forordning"retsforlig": et forlig vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, der er godkendt afen ret eller indgået ved en ret under en retssag.

Kapitel IIKompetenceArtikel 3Kompetence ved en ægtefælles dødDe retter i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arvesag i medfør af forordning (EU) nr.…/…[om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officieltbekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis],har ligeledeskompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller iforbindelse med sagen.Artikel 4Kompetence i forbindelse med skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabDe retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om skilsmisse, separation eller omstødelseaf et ægteskab i medfør af forordning (EF) nr. 2201/2003, har ligeledes, hvis ægtefællerne har aftaltdet, kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet mellemægtefæller i forbindelse med sagen.En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgåsaftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.Hvis der ikke indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.Artikel 5Kompetence på andet grundlag1.Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter kompetente isager, der vedrører formueforholdet mellem ægtefæller:a)b)retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sædvanligeopholdssted, eller når dette ikke er relevantretterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles sædvanligeopholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når detteikke er relevantretterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller nårdette ikke er relevantretterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har, eller, for så vidtangår Det Forenede Kongerige og Irland, hvor ægtefællerne har fælles opholdssted.

Hvis ingen ret er kompetent i medfør af artikel 3, 4 eller 5, vil retterne i en medlemsstat værekompetente, hvis et eller flere formuegoder tilhørende en eller begge ægtefæller befinder sig påmedlemsstatens område; i det tilfælde vil retten kun kunne træffe afgørelse om det eller depågældende formuegoder.Artikel 7Forum necessitatisHvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 5 eller 6, kan en medlemsstatsretter undtagelsesvis, hvis sagen har tilstrækkelig tilknytning til denne medlemsstat, træffeafgørelse i sager om formueforholdet mellem ægtefæller, hvis det viser sig at være umuligt at føreeller anlægge en sag i et tredjeland.Artikel 8ModkravDen ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, er også kompetent til atbehandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.Artikel 9SagsanlægEn sag anses for anlagt ved en ret:a)på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument erindleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe deforanstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte, ellerhvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, førdet indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af denmyndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende harundladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleverettil retten.

Artikel 10Prøvelse af kompetencenAnlægges der ved en ret i en medlemsstat en sag om formueforholdet mellem ægtefæller, som denpågældende ret ikke har kompetence til at påkende i medfør af denne forordning, erklærer retten sigaf egen drift inkompetent.Artikel 11Formalitetsprøvelse1.Hvis en sagsøgt, der har sit sædvanlige opholdssted i en anden stat end den medlemsstat,hvor sagen er anlagt, ikke giver møde, udsætter den kompetente ret sagen, indtil det ergodtgjort, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sageneller et tilsvarende dokument i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser undersagen, eller at der er truffet alle de hertil fornødne foranstaltninger.Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretsligedokumenter i civile og kommercielle sager25skal anvendes i stedet for stk. 1 i nærværendeartikel, hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal sendesfra én medlemsstat til en anden i medfør af nævnte forordning.Hvis forordning (EF) nr. 1393/2007 ikke finder anvendelse, anvendes artikel 15 iHaagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige ogudenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, hvis detindledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal sendes til udlandet imedfør af nævnte konvention.Artikel 12Litispendens1.Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem desamme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvorsagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvorsagen først blev anlagt, er kompetent.I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, fastslår den ret, hvor sagen først blev anlagt, sinkompetence inden for en frist på seks måneder, medmindre det viser sig umuligt på grundaf ekstraordinære omstændigheder. Efter anmodning fra en anden ret, hvor sagen eranlagt, informerer den første ret den anden ret om datoen for sagsanlægget og oplyser, omden har erklæret sig kompetent i den konkrete sag, eller, hvis den ikke har det, da hvornårbeslutningen om kompetence forventes truffet.Når det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent, erklærer enhveranden ret sig inkompetent til fordel for den første.

Artikel 13Konnekse krav1.Hvis sager vedrørende krav, som er indbyrdes sammenhængende, verserer for retter iforskellige medlemsstater, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt,udsætte sagen.Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvorsagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af parterne erklære siginkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til atbehandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne.Ved indbyrdes sammenhængende krav forstås i denne artikel krav, der er så snævertforbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgåuforenelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig.Artikel 14Foreløbige, herunder sikrende retsmidlerDer kan over for en medlemsstats retter anmodes om anvendelse af sådanne foreløbige, herundersikrende, retsmidler, som er fastsat i den pågældende medlemsstats lovgivning, selv om retten i enanden medlemsstat i medfør af denne forordning er kompetent til at påkende sagens realitet.

Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil ændringen af gældende lovfor formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden.Hvis ægtefællerne ønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dettehverken berøre gyldigheden af tidligere oprettede dokumenter i medfør af hidtil gældende lov ellertredjemands rettigheder i henhold til hidtil gældende lov.Artikel 19Formelle regler for valg af gældende lov1.Valg af gældende lov foretages under overholdelse af de formkrav, der gælder foroprettelse af ægtepagter enten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller i henhold tilloven i den stat, hvor aftalen indgås.Uanset bestemmelserne i stk. 1, er mindstekravene, at valget er truffet udtrykkeligt ogfremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller.

Den lov, som skal anvendes i henhold til dette kapitel, finder anvendelse, selv om det ikke er enmedlemsstats lov.Artikel 22Præceptive bestemmelserBestemmelserne i denne forordning berører ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser, hvisoverholdelse af et land anses for at være så afgørende for beskyttelsen af dets offentlige interesser,som f.eks. dets politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse påalle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finderanvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold til denne forordning.Artikel 23Ordre public i domslandetAnvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kun tilsidesættes,hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet.Artikel 24Udelukkelse af renvoiNår det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes, forstås der herved degældende materielle retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationaleprivatretlige regler.

Artikel 25Stater med to eller flere retssystemer - territorialt lovvalgHvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sit retssystem eller regelsæt angåendede spørgsmål, som er reguleret af denne forordning:a)forstås en henvisning til en sådan stats lov ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skalanvendes i henhold til denne forordning, som en henvisning til gældende lov i denpågældende territoriale enhedforstås en henvisning til sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område som enhenvisning til sædvanligt opholdssted på en territorial enheds områdeforstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til den territoriale enhed, som erfastsat efter den pågældende stats lovgivning, eller i mangel af relevante regler som enhenvisning til den territoriale enhed, ægtefællerne har valgt, eller i mangel af lovvalg somen henvisning til den territoriale enhed, som ægtefællen eller ægtefællerne har den tættestetilknytning til.

Artikel 27Grunde til ikke at anerkende en retsafgørelseEn retsafgørelse kan ikke anerkendes:a)b)hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i denanmodede medlemsstathvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevetforkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnetvaretage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til atanfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre dethvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter iden anmodede medlemsstathvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en andenmedlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har sammegenstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder denødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.Artikel 28Forbud mod prøvelse af kompetencen for retten i oprindelsesmedlemsstaten1.2.Kompetencen for retterne i oprindelsesmedlemsstaten kan ikke efterprøves.Bestemmelsen i artikel 23 om grundlæggende retsprincipper finder ikke anvendelse på dekompetenceregler, der er nævnt i artikel 3 til 8.Artikel 29Forbud mod prøvelse med hensyn til sagens realitetDen udenlandske retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.Artikel 30UdsættelseHvis anerkendelse af en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, gøres gældende ved en ret ien anden medlemsstat, kan denne udsætte sagen, såfremt afgørelsen er blevet anfægtet ved ordinærappel.

Artikel 32Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter1.Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes i de øvrigemedlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, ogunder forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggenderetsprincipper i den anmodede medlemsstat.Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraftangående indholdet og formodning om gyldighed.Artikel 33Officielt bekræftede dokumenters eksigibilitet1.Officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat, skal efteranmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel [38 til57] i forordning (EF) nr. 44/2001.Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [43 eller 44] i forordning (EF) nr.44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt ellerophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftededokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmodedemedlemsstat.Artikel 34Anerkendelse og eksigibilitet af retsforligRetsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, anerkendes og erklæres eksigible i enanden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officieltbekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [42 eller 44] iforordning (EF) nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en

Kapitel VRetsvirkning over for tredjemandArtikel 35Retsvirkning over for tredjemand1.De formueretlige retsvirkninger af ægteskab for retsforholdet mellem en ægtefælle ogtredjemand reguleres af den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellemægtefællerne i medfør af denne forordning.Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig dengældende lov over for tredjemand, når en af dem har sædvanligt opholdssted på dennemedlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i dennemedlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burdekende loven, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne.Tilsvarende kan loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende, indeholde enregel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemandvedrørende denne faste ejendom.