Vedrørende: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede part-

nerskaber

KOM(2011) 127 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for internationalkompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af regi-strerede partnerskaber samt at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemssta-terne. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitelII), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræf-tede dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt de formueretlige retsvirkninger af registre-rede partnerskaber over for tredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nær-hedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor høring over forslaget ikke er afsluttet – ik-ke at burde tages endelig stilling til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over for initi-ativet.

1. Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig aner-kendelse (KOM(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen afgrænseoverskridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller og mellem registrerede partnere.Grønbogen beskriver en række problemer omkring formueforholdet mellem registrerede partnere,der har tilknytning til flere lande.Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over grønbogen – et hø-ringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk sideoverordnet set støtter tiltag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikkemindst inden for familieretten, der berører et meget stort antal EU-borgere.

- 2 -

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender –Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet erblevet afløst af Stockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. IStockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser udvidestil andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. Ioverensstemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsborgerskab 2010(KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for internationale par (både ægtepar og registreredepartnere) at finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om internationale aspekter afformueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts2010 blev hovedtrækkene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerken-delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registre-rede partnerskaber (partnerskabsformueforholdsforordningen).Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretligespørgsmål med grænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelseaf retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af foranstalt-ninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre markeds funktion, vedtagesforanstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelserog udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem medlemsstaternesregler om lovvalg og om retternes kompetence.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret med grænseoverskri-dende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med en-stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foranstaltninger på det ci-vilretlige område, der er relevante for forslaget til partnerskabsformueforholdsforordningen. Rådetsforordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsaf-gørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for sam-arbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indehol-der regler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse afcivilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdetmellem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelse på for-mueforholdet mellem registrerede partnere.

- 3 -

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence ogom anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældre-ansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a.regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager omskilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæl-ler. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelse på formueforholdetmellem registrerede partnere.Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Danmark del-tog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse iDanmark. I kraft af en såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag til-knyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Dan-mark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningenm.v.Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordningom kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede do-kumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig).Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerkendelseog fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forordning om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellemægtefæller (KOM(2011) 126 endelig) (ægtefælleformueforholdsforordningen). Denne forordningskal kun finde anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet nedenfor. Dan-mark deltager således ikke i vedtagelsen af de to forordninger, og forordningerne vil ikke være bin-dende for eller finde anvendelse i Danmark.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten,deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredjedel, afsnit V, der bl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger,der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Dan-mark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabsformueforholdsforordnin-gen, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union for internationalkompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af regi-strerede partnerskaber og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstater-ne.Med forslaget udvides kompetencen både for de retter, der behandler en sag om opløsning af et regi-streret partnerskab efter regler om international kompetence i national lovgivning, og for de retter,der efter kommende EU-instrumenter skal behandle en arvesag, til også at omfatte sager vedrørendeformueforholdet mellem registrerede partnere, således at den samme ret kan behandle alle sagensaspekter samtidig.Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige retsvirkninger ved registrerede part-nerskaber vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedre mulighed for atforudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældendelovvalgsregler i medlemsstaterne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forordningen skal omfattebåde aspekter vedrørende den daglige forvaltning af partnernes formuegoder og aspekter vedrørendebodeling ved samlivsophævelse eller ved skiftet efter en af partnernes død.Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på formueforholdet i regi-strerede partnerskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvalt-ningsretlige anliggender. Den finder heller ikke anvendelse på de personlige retsvirkninger af det re-gistrerede partnerskab, partnernes retsevne, underholdspligt, gavedispositioner mellem partnerne,den længstlevende partners arverettigheder, selskaber oprettet mellem partnerne og arten af tingsligerettigheder over et formuegode og registreringen af sådanne.Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”registreret partnerskab”. I betragtning nr. 10til forordningen er det således anført, at begrebet “registreret partnerskab” defineres efter national reti de enkelte medlemsstater.I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem partnerne” fra anvendelsesområdet har Kom-missionen i bemærkningerne til forordningsforslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtel-ser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem registrerede partnere. Denne forordning finderdog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller afforhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have tilsvarende

- 5 -

virkninger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mel-lem ægtefæller, eller af formueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der finder an-vendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et ægteskab. Forordningen eromfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet ovenfor.Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der anvendes i forord-ningen. Ved formueretlige retsvirkninger forstås eksempelvis ”samtlige regler om de formueretligeforbindelser mellem partnerne indbyrdes og over for tredjemand som følger direkte af den tilknyt-ning, det registrerede partnerskab skaber”, og ved registreret partnerskab forstås ”lovreguleret sam-livsform mellem to personer på grundlag af en registrering hos en offentlig myndighed”. Herudoverdefineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formålet med forordningenbl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhængende sager behandlet ved retterne i densamme medlemsstat. Dermed sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kom-petence for de retter, der skal påkende sager om formueforholdet i partnerskabet, og de allerede eksi-sterende regler i national lovgivning eller planlagte regler i EU-instrumenter.Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en registreret partners arvesagi medfør af den foreslåede forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arve-bevis, jf. Kommissionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM(2009) 154 endelig), ligeledeshave kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbin-delse med sagen.Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig inkompetent, hvis den nationalelovgivning ikke anerkender registreret partnerskab. Den kompetente ret vil derefter blive udpeget ioverensstemmelse med artikel 5.Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et regi-streret partnerskab, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om sagens formueretlige retsvirknin-ger, hvis partnerne har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, ogsåunder retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og un-derskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen ef-ter reglerne i artikel 5.Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører de formueretlige rets-virkninger af et registreret partnerskab, medmindre sagen er omfattet af artikel 3 og 4:a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvanlige opholdssted, ellernår dette ikke er relevant,

- 6 -

b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fælles sædvanlige opholds-sted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller når detteikke er relevant,d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået.Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c, erklære sig inkompetente, hvisden nationale lovgivning ikke anerkender registrerede partnerskaber.Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kompetence i undtagelsestil-fælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav (artikel 8), prøvelse (ar-tikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og reglerom foreløbige retsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår enretssag anses for anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger af partner-skabet, loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået.I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette gælder alle parrets for-muegoder, som er omfattet af de formueretlige regler for registrerede partnerskaber, uanset form ogsted.Ifølge artikel 16 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse, selv om det ikke er enmedlemsstats lov.Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af præceptive bestemmel-ser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være så afgørende for beskyttelsen af dens offent-lige interesser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finderanvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der iøvrigt finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henhold tilpartnerskabsformueforholdsforordningen.I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at tage højde for de natio-nale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver artikel 17 mulighed for i en stat at udelukkeanvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiensbolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler for be-skyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egenlov på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i den lov, der

- 7 -

normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der regulerer den pågældende persons partnerskabsafta-le, som er indgået i en anden medlemsstat.Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter forordningen,kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper(”ordre public”) i domsstaten.Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne for-ordning, ikke anses for at være i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet alene, fordiloven i domslandet ikke anerkender registrerede partnerskaber.Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstaternes regler om internati-onal privatret (”renvoi”) (artikel 19) samt bestemmelser om medlemsstater med mere end et retssy-stem (artikel 20).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 21-27)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelserhar Kommissionen anført, at de foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelsersvarer til reglerne herom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhverretsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at op-nå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæretfor eksigibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kunhvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grundegiver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder. Kommis-sionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situa-tion, fordi anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nati-onale ret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlems-stater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestri-des, kan en berørt part, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende somled i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmåletom anerkendelse.Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,-hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den anmodedemedlemsstat,hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndtfor den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine

Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan fuldbyrdes dér, samt rets-forlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der helt eller delvist ved-rører formueforholdet i registrerede partnerskaber, ikke kan afvises med henvisning til, at loven i denanmodede medlemsstat ikke anerkender registrerede partnerskaber, eller ikke tillægger dem desamme formueretlige retsvirkninger.Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud mod prøvelse af internationalkompetence og sagens realitet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 23-25) og en bestemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, nårder verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 26).

2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig (artikel 28-30)

Det fremgår af artikel 28, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, skalanerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gæl-dende lov, og under forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggenderetsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter bety-der, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyldighed.Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat,efter anmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære detofficielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincip-per i den anmodede medlemsstat.Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlemsstaten, skal anerkendesog erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter anmodning fra en berørt part på samme betingel-ser som officielt bekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse,kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en

- 9 -

fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdendemedlemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab for retsforhol-det mellem en partner og tredjemand af loven i den medlemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf.artikel 15.Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en partner ikke kan påbe-råbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når partneren eller tredjemanden har sædvanligtopholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i dennemedlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller burde kende den lov,der finder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab.Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende,tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en partner ogtredjemand vedrørende denne faste ejendom.

2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold til internationale kon-ventioner (artikel 32), oplysninger om lovgivning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (ar-tikel 33), revision (artikel 34) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 35-36).

3. Gældende dansk ret

3.1. Formueforholdet mellem registrerede partnere i dansk ret

Efter § 1 i lov om registreret partnerskab (partnerskabsloven) kan to personer af samme køn kan ladederes partnerskab registrere. Efter lovens § 3 har registrering af partnerskab de samme retsvirknin-ger som indgåelse af ægteskab.I dansk ret er retsvirkningerne af et registreret partnerskab i relation til partnernes formueforholddermed reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven), lov om bevarelse af rettil ægtefællepension ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs ind-gåelse og opløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fællesboskifte-loven).Det fremgår dog af § 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser i dansk lovgivning, der indehol-der særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendelse pådet registrerede partnerskab.Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne under det registrerede partnerskab,herunder partnernes ret til at råde over deres respektive aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råde-

- 10 -

retten, gældsansvar og bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale formueordningi et registreret partnerskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne ordningved indgåelse af en ægtepagt om særeje.Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes hånd, og for at blivegyldig skal den tinglyses i personbogen.Gaver mellem partnerne skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved ægtepagt, medmindre derer tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller en arv skal være sær-eje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskifteloven indeholder reg-ler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse, bosondring eller omstødelse af et registreretpartnerskab. Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver partner eller dennes arvinger somudgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række situatio-ner, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder,ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separation eller skilsmissebestemme, at den ene partner skal yde den anden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligtringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at den førstnævnte partnerhar haft særeje mv., og at partnernes formueforhold, partnerskabets varighed og omstændighederne iøvrigt i særlig grad taler derfor.Efter partnerskabslovens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale traktater ikke anvendelse pådet registrerede partnerskab, medmindre de øvrige kontraherende stater tilslutter sig dette. Da der ik-ke er indgået en aftale med de nordiske lande herom, finder konvention af 6. februar 1931 mellemDanmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab,adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) ikke anvendelsepå et registreret partnerskab.

3.2. International kompetence

3.2.1. Skifte af fællesbo

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fællesbo indgives til skifte-retten på det sted, hvor partnerne har bopæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftetaf skifteretten på det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl iretskredsen. Medmindre der af partnerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af skifteretteni den retskreds, hvor den af partnerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan justitsministeren, så-fremt mindst en af partnerne har tilknytning til Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal

- 11 -

finde sted her i landet. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretageskiftet.

3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter den ene partner

Ved behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter en registreret partner efter lov omskifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende partners aktiver og passiver, der erfælleseje, behandles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom den efterlevende partner ikke borher i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skifte ved separa-tion og skilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver partner i levende live rådigheden over alt, hvad vedkommen-de har indført i fællesboet.En partner kan efter § 18 ikke uden den anden partners samtykke afhænde eller pantsætte mv. fastejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til familiens bolig, eller hvis partnernes ellerden anden partners erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.Nægter en partner at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og 19, kan statsforvalt-ningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens beføjelser i henhold til lovom ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningenpå det sted, hvor partnerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsforvalt-ningen på det sted, hvor den partner, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt ved-kommende partner ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af statsfor-valtningen på det sted, hvor den anden partner bor eller opholder sig. Gælder det anførte begge part-nere, træffes afgørelsen af den statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.

3.2.4. Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved forstås ophævelse af etformuefællesskab og deling af fællesboet under partnerskabet, uden at der foreligger separation.Efter lovens § 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den anden partner ved vanrøgt af sineøkonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig ad-færd i væsentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller harfremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden partners bo er kommet under konkursbe-handling.Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor den anden partner bor,eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partner ikke bekendt bopæl eller opholdssted her ilandet, sker henvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har in-

- 12 -

gen af partnerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestemme, atbegæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 i overensstemmelse medreglerne i fællesboskifteloven.

3.3. Lovvalg

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privatret

Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er som udgangspunkt ikke lov-fæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskrives først disse regler, og derefter beskrivesanvendelsen af reglerne på formueforholdet mellem registrerede partnere.Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens domicillov på tidspunktetfor indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart iforbindelse med indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hu-struens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet får fællesdomicil i en tredje stat.Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som en person har bopæleller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdetkun skal være midlertidigt.Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel undergives, ændres ikke,selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte ”uforanderlighedsprincip”).Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle aktiver og passiver iægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, og hvor de befinder sig, herunder også fast ejendom iudlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fastejendom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relationtil krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvil-ken lov formueforholdet er undergivet.I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse situationer. Eksem-pelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formue-forhold skal være undergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, atudenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmarkkun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglysti Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lovgivning viger for danskret, i det omfang den udenlandske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. for-buddet i retsvirkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige er-hvervelser til den anden ægtefælle.

- 13 -

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens § 42, stk. 1, et vilkårfor separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlin-gen af en separations- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mel-lem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til mandens domicil. Dette gi-ver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet i et registreret partnerskab, uanset om part-nerskabet er indgået i Danmark eller i udlandet.Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller til de senere ændringeraf partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgå registreret partnerskab i Danmark blev udvi-det i relation til parter med bopæl i udlandet.Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litteratur er det foreslået, atlovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i større omfang end omtalt oven for, og at formuefor-holdet ellers er reguleret af loven i parternes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i den stat,hvor partnerskabet blev indgået.

3.3.2. Udenlandske ægtepagter

Som nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om denene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, jf. §4, stk. 1, i partnerskabsloven.Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af ægtepagter, der er indgåeti udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse regler knyttet op på mandens bopæl og kvindenshjemsted. Bestemmelsen i § 53 finder derfor ikke anvendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlan-det i et registreret partnerskab.Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark på ulovbestemt grundlagaf en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i et registreret partnerskab.

3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse

I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørel-ser om formueforholdet mellem registrerede partnere.Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre stater om forholdetmellem dansk og fremmed rets regler om partnerskabets retsvirkninger. En sådan overenskomst fin-der anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fast-sætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om partnerskabets retsvirk-ninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske afgørelser.

- 14 -

3.5. Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan registrerede partnere med visse begrænsninger indgå retshandlermed hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og pådrage sig forpligtelser overfor hin-anden. Partnere kan således give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37,for at være gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis vær-di ikke står i misforhold til giverens kår.Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte gaven, hvis gavegiverikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til at dække sine forpligtelser.Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet henvises til retsvirk-ningslovens § 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt. 3.3.2 ovenfor.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil snarest blive sendt i høring hos følgende med en høringsfrist på 1 måned:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Danske Advokater,Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), Foreningen af autoriserede bobestyrere,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Revisorforening, Aarhus Universitet (Juridisk In-stitut), Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), SyddanskUniversitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen iÅrhus (Erhvervsjuridisk Institut), Forsikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverfor-ening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation (AC), Le-dernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Funktio-nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Foreningen af danske dødsboadvokater, Kommu-nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi-verforeninger (SALA), Forbrugerrådet, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle ogtranspersoner, Institut for Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfon-den.

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT