Det fastslås i artikel 67, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, at Unionenudgør et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor de grundlæggende rettigheder ogmedlemsstaternes forskellige retssystemer og retstraditioner respekteres. Det foreskrives i sammeartikels stk. 4, at Unionen letter adgangen til domstolene, navnlig på grundlag af princippet omgensidig anerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser om civilretlige spørgsmål. Iartikel 81 i samme traktat henvises der udtrykkeligt til foranstaltninger, der skal sikre "gensidiganerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretslige afgørelser samtfuldbyrdelse heraf" og "forenelighed mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og om retterneskompetence". Der er allerede vedtaget mange instrumenter på dette retsgrundlag, bl.a. forordning(EF) nr. 2201/2003, men deres anvendelsesområde omfatter ikke formueforholdet i registreredepartnerskaber.Det fremgik allerede af programmet med foranstaltninger til gennemførelse af princippet omgensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område1, som Rådet vedtogden 30. november 2000, at der skal udarbejdes et instrument om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om "formuefællesskabet mellem ægtefæller og omde formueretlige konsekvenser af opløsningen af papirløse forhold". I Haagprogrammet2, som DetEuropæiske Råd vedtog den 4. og 5. november 2004, og som tillægger gennemførelsen afprogrammet for gensidig anerkendelse fra 2000 højeste prioritet, opfordres Kommissionen til atfremlægge en grønbog om "lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller,herunder spørgsmålet om kompetence og gensidig anerkendelse", og det understreges, at der børvedtages et instrument på dette område senest i 2011.Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 11. december 2009, nævnerligeledes, at gensidig anerkendelse bør udvides til at omfatte sager om formueforhold mellemægtefæller og de formueretlige retsvirkninger af ugifte pars separation.I rapporten om unionsborgerskab 2010: "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernesrettigheder"3, der blev vedtaget den 27. oktober 2010, fastslog Kommissionen, at der herskerusikkerhed om internationale pars ejendomsrettigheder, og at dette er en af de væsentligstehindringer, unionsborgere fortsat støder på i deres dagligdag, når de udøver de rettigheder, som detillægges i EU uden for de nationale grænser. For at råde bod på denne situation har Kommissionenderfor meddelt, at den i 2011 vil fremlægge forslag til et lovgivningsmæssigt instrument, der giverinternationale par (ægtepar eller registrerede partnere) bedre overblik over, hvilke retter der erkompetente, og hvilken lovgivning der finder anvendelse på deres ejendomsrettigheder.1.2.Begrundelse og formål

og at der bliver flere og flere par, som bor i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og somofte erhverver formuegoder i flere forskellige EU-medlemsstater. En undersøgelse foretaget afConsortium ASSER-UCL4i 2003 viste, at internationale par er et udbredt fænomen i EU, og at deropstår praktiske og juridiske vanskeligheder både i forbindelse med den daglige forvaltning afparrets formuegoder og i forbindelse med en deling som følge af ægteskabets eller partnerskabetsopløsning eller en af personernes dødsfald. Selv om den hyppigste samværsform er ægteskabet, ernye samværsformer udbredt, herunder bl.a. registreret partnerskab, som indgås af to personer, derlever i et stabilt forhold, som er registreret formelt ved en offentlig myndighed. De vanskeligheder,der opstår for par, der har registreret deres partnerskab, skyldes ofte, at der er stor forskel påmedlemsstaternes regler om de formueretlige retsvirkninger af sådanne samlivsformer både medhensyn til materiel ret og international privatret.På grund af de særlige karakteristika ved henholdsvis registreret partnerskab og ægteskab og deforskellige retlige konsekvenser af disse samlivsformer fremlægger Kommissionen to forskelligeforslag til forordning: en forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, ogen anden forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser isager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller.Dette forslag har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der giverregler for kompetence og lovvalg for formueforholdet i disse partnerskaber, og fremme udvekslingaf afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne.2.RESULTATET AF HØRINGERNE-KONSEKVENSANALYSE

Forud for forslagets udarbejdelse blev der foretaget en omfattende høring i medlemsstaterne, deøvrige institutioner og offentligheden. Efter undersøgelsen fra 2003 offentliggjorde Kommissionenden 17. juli 2006 en grønbog om lovkonfliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellemægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse5, der gavanledning til en bred høring på dette område. Kommissionen nedsatte en ekspertgruppe, "PRM/III",til at forberede forslaget. Gruppen bestod af repræsentanter for de forskellige berørte erhverv, derrepræsenterede de forskellige europæiske retlige traditioner, og holdt møde fem gange i perioden2008-2010. Kommissionen organiserede ligeledes den 28. september 2009 en offentlig høring, hvoren debat med omkring hundrede deltagere bekræftede, at der var behov for et instrument i EU pådette område, der bl.a. skulle dække kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelser. Der blev ligeledes arrangeret et møde med de nationale eksperter den 23. marts 2010 forat drøfte de store linjer i det forslag, der var under udarbejdelse.Endelig foretog Kommissionen en fælles konsekvensanalyse for forslagene til forordning omhenholdsvis de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber og formueforholdetmellem ægtefæller. Den er vedlagt som bilag til dette forslag.

Retsgrundlaget for dette forslag er artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, der tillægger Rådet kompetence til at fastlægge foranstaltninger vedrørendefamilieret med grænseoverskridende virkninger efter høring af Europa-Parlamentet.Som det er tilfældet for formueforholdet mellem ægtefæller, fastsættes de formueretligeforbindelser mellem partnerne på den ene side og mellem partnerne og tredjemand på den andenside i en registreret partnerskabsaftale. Formueforholdet i registrerede partnerskaber opstår i ogmed registreringen af partnerskabet – ligesom formueforholdet mellem ægtefæller opstår i og medindgåelse af ægteskab – og ophører med opløsningen af samlivet. Når partnerskabet registreres veden offentlig myndighed, etablerer partnerne stabile og retligt anerkendte relationer imellem sig. Iøvrigt gælder det, at de fleste medlemsstater, der i deres lovgivning har regler for partnerskaber, idet omfang det er muligt sidestiller partnerskab med ægteskab.Formålet med dette forslag er at opstille fuldstændige internationale privatretlige regler forformueforholdet i registrerede partnerskaber. Forslaget vedrører således kompetence, lovvalg,anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende formueforholdet i registreredepartnerskaber. Reglerne i forslaget gælder udelukkende i situationer med grænseoverskridendevirkninger. Kravet om grænseoverskridende virkninger i artikel 81, stk. 3, er følgelig opfyldt.3.2.Nærhedsprincippet

Forslagets mål kan kun opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet i registreredepartnerskaber, idet reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed forborgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Der findesingen gældende internationale konventioner på området, bortset fra konventionen om anerkendelseaf registrerede partnerskaber af 5. september 2007 fra Den Internationale Kommission forCivilstand (ICCS). Men denne konvention vedrører kun anerkendelse af partnerskaber og er ikketrådt i kraft; den kan således ikke forventes at bringe de nødvendige løsninger på de mangeproblemer, der behandles i dette forslag, og som fremgår af både konsekvensanalysen og denoffentlige høring. De mange forskelligartede problemer, borgerne støder på, betyder, at målene kunkan nås på EU-plan.3.3.Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med strategien for Den Europæiske Unions effektive gennemførelse af chartretom grundlæggende rettigheder6har Kommissionen sikret sig, at forslaget overholder de rettigheder,der er fastsat i chartret.Forslaget krænker ikke retten til respekt for privatliv og familieliv eller retten til at indgå ægteskabog retten til at stifte familie ifølge national lovgivning, jf. artikel 7 og 9 i chartret.Ejendomsretten som omhandlet i chartrets artikel 17 styrkes. Forudsigelighed med hensyn til,hvilken lov der finder anvendelse på alle parrets formuegoder, vil give partnerne mulighed for ihøjere grad at udnytte deres ejendomsret.Kommissionen har også sikret sig, at artikel 21 om ikke-forskelsbehandling er overholdt.Endelig vil de foreslåede bestemmelser give borgerne bedre adgang til domstolsprøvelse i EU,navnlig par, der har indgået et registreret partnerskab. Forslaget fremmer gennemførelsen afartikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder, der sikrer adgang til effektive retsmidler og tilen upartisk domstol. Da forslagene opstiller objektive kriterier for at bestemme, hvilken ret der erkompetent, vil parallelle procedurer og forhastede sagsanlæg kunne undgås.3.5.Valg af retsakt

Dette forslag er et led i Kommissionens bestræbelser på at fjerne de hindringer, unionsborgernestøder på i dagligdagen, når de udøver de rettigheder, de tillægges af EU, jf. ovennævnte rapportom unionsborgerskab 2010.5.5.1.Artikel 1De personlige retsvirkninger af det registrerede partnerskab er udtrykkeligt udelukket fraforordningens anvendelsesområde, der er begrænset til formueforholdet. Formueforholdet dækkerbåde aspekter vedrørende den daglige forvaltning af partnernes formuegoder og aspektervedrørende bodelingen som følge af samlivets ophør eller boskiftet ved en af partnernes død.For at afgrænse de områder, det kommende instrument dækker, har man valgt at opstille enudtømmende liste over de områder, der er udelukket fra forordningens anvendelsesområde. Deområder, der allerede er behandlet af eksisterende EU-forordninger, som f.eks. underholdsbidrag7,bl.a. mellem partnere, og spørgsmål vedrørende gyldigheden og virkningerne af donationer8, vilsåledes være udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde. Arveretlige spørgsmål erligeledes udelukket fra denne forordnings anvendelsesområde.Forordningen berører ikke de tingslige rettigheder vedrørende et formuegode, klassificeringen afsådanne formuegoder og rettigheder og fastsættelsen af indehaverens særlige rettigheder som følgederaf. Tinglysning af ejendomsrettigheder, navnlig ejendomsregistrets funktion og virkningerne afen registrering eller manglende registrering i dette register, er også udelukket fra forordningensanvendelsesområde.Artikel 2For at sikre sammenhæng, lette forståelsen og ensrette anvendelsen er nogle af definitionerne afbegreber i denne forordning de samme som i andre EU-instrumenter, der er gældende eller underforhandling.De formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, som denne forordning udelukkendevedrører, defineres specifikt og begrænses til de formueretlige forbindelser mellem partnerneindbyrdes og over for tredjemand som følge af den formelle tilknytning, det registreredepartnerskab skaber.Begrebet "ret" omfatter, således som det er defineret, de myndigheder, der udøver deres funktionerefter delegation eller efter udpegelse af en ret, således at de afgørelser, der træffes af dissemyndigheder, kan sidestilles med retsafgørelser, hvad angår anerkendelse og fuldbyrdelse i enanden medlemsstat.78

Retssager vedrørende formueforholdet i registrerede partnerskaber vedrører ofte bodelingen eller-skiftet som følge af samlivets ophør, dødsfald eller separation.Formålet med denne forordning er bl.a. at give borgerne et overblik over de forskellige relevanteprocedurer ved retterne i en og samme medlemsstat. Derfor sikrer forordningen sammenhængmellem reglerne for fastsættelse af kompetence for de retter, der skal påkende formueforholdet ipartnerskabet, og de allerede eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.Artikel 3De retter i en medlemsstat, der har stedlig kompetence til at behandle en registreret partnersarvesag i medfør reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…[omkompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftededokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis],får udvidet dereskompetence til at omfatte boskiftet i det registrerede partnerskab som følge af arvefaldet.Retterne i denne medlemsstat vil dog kunne fralægge sig denne kompetence, hvis den nationalelovgivning ikke giver mulighed for registreret partnerskab.Artikel 4For at retten i den medlemsstat, hvor en anmodning om opløsning indbringes, kan behandlesamtlige aspekter af denne opløsning, uden at partnerne skal henvende sig til retsinstanser i flereforskellige medlemsstater, kan kompetencen for retterne i den medlemsstat, der skal behandleopløsning af et registreret partnerskab, udvides til at omfatte de formueretlige retsvirkninger af detregistrerede partnerskab som følge af denne opløsning.Artikel 5Forordningen indeholder i øvrigt kompetenceregler i andre tilfælde, bl.a. hvis der ikke indledes enarvesag eller en sag om opløsning af partnerskabet. En liste med prioriterede tilknytningskriteriergiver mulighed for at fastslå, hvilken medlemsstat der har kompetence til at behandle sager omformueforholdet i registrerede partnerskaber.De foreslåede kriterier er bl.a. partnernes sædvanlige opholdssted, partnernes sidste fællessædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat opholder sig der, og sagsøgtes sædvanligeopholdssted. Hvis retterne i den medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med ovennævntekriterier, kan fralægge sig denne kompetence, fordi den nationale lovgivning ikke giver mulighedfor registreret partnerskab, jf. artikel 3 og 4, er den sidste mulighed ifølge artikel 5 retten i denmedlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået.Artikel 6Hvis ingen medlemsstat kan tillægges kompetence i medfør af ovenstående artikler, giver denneartikel mulighed for fastslå den medlemsstat, hvis retter undtagelsesvis kan behandle sagen. Denneregel sikrer domstolsadgang for partnerne og eventuelt tredjemand, når et formuegode eller flereformuegoder, der tilhører en eller begge partnere, er beliggende på den pågældende medlemsstatsområde; det samme gælder, når begge partnere er statsborgere i den pågældende medlemsstat.

Artikel 15Forskellen mellem medlemsstaternes nationale lovgivninger om registreret partnerskab erbaggrunden for det princip, der fastslås i denne forordning, nemlig at loven i den medlemsstat, hvorpartnerskabet er indgået, finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreretpartnerskab. Dette princip er i overensstemmelse med medlemsstaternes lovgivning om registreretpartnerskab, der foreskriver en generel anvendelse af loven i den stat, hvor partnerskabet erindgået, og ikke giver partnerne mulighed for at vælge en anden lov end loven i den stat, hvorpartnerskabet er indgået, selv om de har mulighed for at indgå indbyrdes aftaler.Fastsættelsen af dette princip betyder i praksis, at der anvendes samme lov på alle parretsformuegoder, som er omfattet af de formueretlige regler for registrerede partnerskaber uanset formog sted.Artikel 16Den lovvalgsregel, der fremgår af ovenstående artikel, gælder for alle former for registreredepartnerskaber, uanset i hvilken stat partnerskabet er indgået, og ikke kun for registreredepartnerskaber, der er indgået i en medlemsstat.Artikel 17For at tage højde for de nødvendige regler for anvendelse i hver enkelt medlemsstat, og navnligbeskyttelse af familiens bolig, giver denne bestemmelse mulighed for i en stat at udelukkeanvendelse af en udenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiensbolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler forbeskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sinegen lov på enhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmelserne i denpågældende persons partnerskabsaftale, som er indgået i en anden medlemsstat.5.4.Kapitel IV: Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse

Forslaget foreskriver fri udveksling af retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforligvedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber. Det sikrer således engensidig anerkendelse baseret på gensidig tillid, der følger af medlemsstaternes integration indenfor rammerne af Den Europæiske Union.Denne frie udveksling tager konkret form af en ensartet procedure for anerkendelse og fuldbyrdelseaf retsafgørelser, officielt bekræftede dokumenter og retsforlig fra en anden medlemsstat. Denneprocedure erstatter de nationale procedurer, der på nuværende tidspunkt gælder i de forskelligemedlemsstater. Grundene til ikke-anerkendelse eller afvisning af fuldbyrdelse harmoniseresligeledes på EU-niveau og er begrænset til det nødvendige minimum. De erstatter de forskellige ogofte omfattende grunde, der på nuværende tidspunkt eksisterer på nationalt niveau.RetsafgørelserDe foreslåede regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser er rettet ind efter de regler,der gælder for arv. De indeholder således en henvisning til den eksisterende exequaturprocedure pådet civil- og handelsretlige område. Enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat anerkendes

således i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøgerindlede en procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren erensidig og begrænser sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Først på et senere tidspunkt,når sagsøgte gør indsigelse, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grundegiver en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder.Disse regler er et betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende situation. Anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser er nemlig i dag reguleret af medlemsstaternes nationale ret ellerbilaterale aftaler mellem visse medlemsstater. De procedurer, der følges, varierer, afhængig afhvilke medlemsstater der er involveret, og det samme gælder de dokumenter, der er nødvendige forat få en retsafgørelse erklæret for eksigibel, og grundene til at afvise udenlandske retsafgørelser.Som forklaret ovenfor er denne forordning den første foranstaltning vedrørende de formueretligeretsvirkninger af registrerede partnerskaber, og den vedrører familieretten (se punkt 3.1). Ibetragtning af den særlige kontekst er den frie udveksling af retsafgørelser omfattet afexequaturproceduren, således som beskrevet i Bruxelles I-forordningen, der er gældende pånærværende tidspunkt9.Afskaffelsen af de mellemliggende procedurer (exequatur) kunne i lighed med andre områderovervejes efter en evaluering af reglerne i denne forordning og en udvikling af det retligesamarbejde vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber.De dokumenter, der oprettes af myndigheder, som udøver deres funktion efter delegation eller efterudpegelse i overensstemmelse med definitionen i artikel 2 i denne forordning, vil blive sidestilletmed retsafgørelser og er således omfattet af bestemmelserne om anerkendelse og fuldbyrdelse idette kapitel.Officielt bekræftede dokumenterHvad angår formueforholdet i registrerede partnerskaber, spiller officielt bekræftede dokumenteren stor rolle i praksis, og for at sikre overensstemmelse mellem denne forordning og de øvrige EU-instrumenter på dette område, bør denne forordning sikre deres anerkendelse og dermed deres frieudveksling.Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvad angårindholdet i dokumentet og de faktiske forhold, der er nedfældet deri, og samme formodning omgyldighed og fuldbyrdelsesevne som i oprindelseslandet.5.5.Kapitel V: Retsvirkning over for tredjemand

2011/xxxx (CNS)Forslag tilRÅDETS FORORDNINGom kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende deformueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaberRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81, stk. 3,under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet10,under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg11,under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget12,efter en særlig lovgivningsprocedure, ogud fra følgende betragtninger:(1)Den Europæiske Union har sat sig som mål at bevare og udbygge EU som et område medfrihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor der er fri bevægelighed for personer. Med henblikpå gradvist at etablere et sådant område skal Unionen vedtage foranstaltninger vedrørendesamarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger.På mødet i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 tilsluttede Det Europæiske Råd sigprincippet om gensidig anerkendelse af domme og andre retsafgørelser som hjørnestenen idet civilretlige samarbejde og anmodede Rådet og Kommissionen om at vedtage et programmed foranstaltninger, der gennemfører dette princip.Den 30. november 2000 vedtog Rådet et udkast til et program med foranstaltninger medhenblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område13. Programmet beskriver de foranstaltninger tilharmonisering af lovvalgsreglerne, der skal bidrage til at lette den gensidige anerkendelse afretsafgørelser. Ifølge programmet skal der udarbejdes et eller flere instrumenter om gensidiganerkendelse vedrørende formueforhold mellem ægtefæller og de formueretligekonsekvenser af opløsningen af papirløse forhold.Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 4. og 5. november 2004 i Bruxelles et nytprogram med titlen "Haagprogrammet: styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den

Europæiske Union"14. I dette program opfordrede Rådet Kommissionen til at fremlægge engrønbog om lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunderspørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse. Det understreges iprogrammet, at der bør vedtages et instrument på dette område senest i 2011.(5)Kommissionen vedtog den 17. juli 2006 en grønbog15om lovvalgsregler vedrørendeformueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet om retlig kompetence oggensidig anerkendelse. Grønbogen gav anledning til en bred høring om alle devanskeligheder, som par, der befinder sig i en tværnational sammenhæng, støder på, nårderes fælles formue skal gøres op, og om midlerne til at løse dem juridisk. Grønbogenbehandlede ligeledes alle de problemer vedrørende international privatret, som par, derlever i andre former for parforhold end ægteskab, oplever, bl.a. personer, der har indgået etregistreret partnerskab, og de specifikke problemer de støder på.Stockholmprogrammet fra 200916, der fastlægger Kommissionens arbejdsprogram forperioden 2010-2014, nævner ligeledes, at gensidig anerkendelse bør udvides til at omfattede formueretlige konsekvenser af ægtefællers og samboende pars separation.I "Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernesrettigheder"17, der blev vedtaget den 27. oktober 2010, meddelte Kommissionen, at der villeblive vedtaget et forslag til retsakt, der skal fjerne hindringerne for personers friebevægelighed, herunder de vanskeligheder, som par oplever i forbindelse med forvaltningaf deres formuegoder eller i forbindelse med en deling.De særlige karakteristika ved de to samlivsformer ægteskab og registreret partnerskab og deforskelle, de medfører med hensyn til, hvilke principper der finder anvendelse på dem, ergrunden til, at bestemmelserne til regulering af formueholdet i ægteskaber, ogbestemmelserne til regulering af formueforholdet i registrerede partnerskaber, som denneforordning vedrører, bør holdes adskilt i to separate retsakter.Reguleringen af andre former for samliv end ægteskab er forskellig i medlemsstaterneslovgivning, og der bør foretages en sondring mellem par, hvis samliv er formaliseret ved etregistreret partnerskab indgået over for en offentlig myndighed, og par, der blot leversammen. Selv om nogle medlemsstater har regler for faktisk samliv, må dette ikkeforveksles med registrerede partnerskaber, som, fordi de er formaliseret, giver mulighed forat tage højde for deres særlige karakteristika og fastsætte regler særligt for dem i et EU-instrument. For at fremme et velfungerende indre marked er det vigtigt at fjernehindringerne for fri bevægelighed for de personer, der har registreret deres partnerskab,herunder de vanskeligheder, som sådanne par støder på i forbindelse med forvaltning afderes formuegoder eller i forbindelse med en bodeling. For at nå disse mål samler denneforordning derfor bestemmelserne om retternes kompetence, lovvalg, anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter samt om retsvirkningerneaf formueforholdet i et registreret partnerskab over for tredjemand i en enkelt retsakt.

Denne forordning vedrører spørgsmål vedrørende de formueretlige retsvirkninger afregistreret partnerskab. Forordningen kommer kun ind på begrebet "registreret partnerskab",for så vidt det er nødvendigt af hensyn til forordningen. Dette begrebs nøjagtige indhold erdefineret i medlemsstaternes nationale ret.Denne forordnings anvendelsesområde bør omfatte alle civilretlige spørgsmål vedrørendeformueforholdet i registrerede partnerskaber, både i forbindelse med den dagligedisponering over partnernes formuegoder og i forbindelse med en bodeling som følge afpartnerskabets opløsning eller boskifte ved en af partnernes død.Da underholdspligt mellem registrerede partnere er reguleret af Rådets forordning (EF)nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser ogsamarbejde vedrørende underholdspligt18, indgår dette område ikke i denne forordningsanvendelsesområde, og det samme gælder spørgsmål om gyldigheden og virkningerne afgavedispositioner, der er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser19.Spørgsmål om den nærmere beskaffenhed af de tingslige rettigheder, der måtte findes imedlemsstaternes nationale ret, f.eks. spørgsmål om tinglysning af sådanne rettigheder, børligeledes udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde, således som det også ertilfældet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…[om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis]20. Således kan retten i denmedlemsstat, hvor en af partnernes formuegode er beliggende, træffe tingsretligeforanstaltninger, bl.a. til tinglysning af overdragelsen af det omhandlede formuegode, nårdette er et krav i den pågældende medlemsstats lovgivning.Af retsplejehensyn og for at lette proceduren i forbindelse med boskiftet mellemregistrerede partnere efter en af partnernes død vil spørgsmål om formueforholdet i dettepartnerskab efter dødsfaldet blive behandlet af retten i den medlemsstat, der har kompetencetil at behandle afdødes bo, således som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. …/…[om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser ogofficielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæiskarvebevis].På samme måde bør denne forordning give mulighed for, at den ret i en medlemsstat, derbehandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab, også kan havekompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet i detregistrerede partnerskab, der er opstået som følge af ansøgningen, hvis partnerne er enigeherom.I andre situationer bør forordningen give mulighed for at tillægge en medlemsstats retterden territoriale kompetence til at behandle sager om formueforholdet i registreredepartnerskaber på grundlag af en liste over prioriterede kriterier, der sikrer en nær tilknytningmellem partnerne og den medlemsstat, hvis ret er kompetent. Bortset fra retterne i denmedlemsstat, hvor partnerskabet er registreret, kan retterne erklære sig inkompetente, hvis

den nationale lovgivning ikke giver mulighed for registreret partnerskab. Hvis ingen ret harkompetence til at behandle sagen i medfør af de øvrige bestemmelser i denne forordning, erder indført en subsidiær kompetence for at undgå enhver risiko for retsnægtelse.(17)Af retsplejehensyn er det nødvendigt at undgå, at der træffes indbyrdes uforeneligeretsafgørelser i to medlemsstater. Med dette for øje bør denne forordning fastlæggealmindelige retsplejeregler på grundlag af reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område21.For at lette forvaltningen af partnernes formuegoder vil loven i den stat, hvor partnerskabeter registreret, finde anvendelse på alle partnernes formuegoder, selv om denne lov ikke eren af medlemsstaternes lov.For at gøre det lettere for en medlemsstats retter at anvende en anden medlemsstats lov kandet europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, der er oprettet vedRådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 200122, spille en rolle ved at informere retterneom indholdet af reglerne i fremmed lov.Almene hensyn kan under særlige omstændigheder gøre det berettiget, at medlemsstaternesretter får mulighed for at anvende overordnede præceptive bestemmelser, når det ernødvendigt af hensyn til at beskytte de pågældende staters politiske, sociale ellerøkonomiske organisation. Når det er begrundet i almene hensyn, bør det underekstraordinære omstændigheder være muligt for medlemsstaternes retter at afvise atanvende fremmed ret i en konkret sag, hvis det ville være åbenlyst i strid medgrundlæggende retsprincipper i domslandet.Retterne bør imidlertid ikke kunne henvise til overordnede præceptive bestemmelser ellerordre public-undtagelsen som begrundelse for at undlade at anvende loven i en andenmedlemsstat eller afvise at anerkende eller fuldbyrde en retsafgørelse, et officielt bekræftetdokument eller et retsforlig fra en anden medlemsstat, når ordre public-undtagelsen stridermod Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21, somforbyder enhver form for forskelsbehandling. Endvidere bør retterne ikke have mulighed forat undlade at anvende den lov, der finder anvendelse på det registrerede partnerskab,udelukkende fordi loven i domslandet ikke anerkender registrerede partnerskaber.Da der i nogle stater findes flere retssystemer eller regelsæt angående de spørgsmål, som erreguleret af denne forordning, bør det fastsættes, i hvilket omfang bestemmelserne i denneforordning finder anvendelse i de forskellige territoriale enheder i disse stater.Da gensidig anerkendelse af retsafgørelser afsagt i medlemsstaterne er et af målene meddenne forordning, bør den omfatte regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelsermed udgangspunkt i reglerne i forordning (EF) nr. 44/2001, eventuelt tilpasset de særligehensyn, der gør sig gældende inden for det område, der reguleres i denne forordning. Enmedlemsstat bør således ikke kunne afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse, derhelt eller delvist vedrører formueforholdet i et registreret partnerskab, af den grund, at

medlemsstatens nationale lovgivning ikke anerkender sådanne partnerskaber ellerforeskriver andre formueretlige retsvirkninger.(24)For at tage hensyn til de forskellige måder, hvorpå spørgsmål om formueforholdet iregistrerede partnerskaber løses i medlemsstaterne, bør denne forordning sikre anerkendelseog fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter. Officielt bekræftede dokumenter kanimidlertid ikke sidestilles med retsafgørelser, for så vidt angår deres anerkendelse.Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de har samme beviskraft, hvadangår indholdet i dokumentet, og samme retsvirkning som i oprindelseslandet, hvortilkommer en formodning om gyldighed, der kan afkræftes i tilfælde af anfægtelse.Selv om den lov, der finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreretpartnerskab, skal regulere retsforholdet mellem partnerne og tredjemand, bør betingelsernefor at påberåbe sig denne lov over for tredjemand dog være reguleret af loven i denmedlemsstat, hvor partneren eller tredjemanden har deres sædvanlige opholdssted, afhensyn til beskyttelsen af tredjemand. Loven i denne medlemsstat kan således foreskrive, atden pågældende partner kun kan påberåbe sig loven, der gælder for den pågældendesformueordning, over for tredjemand, hvis reglerne om registrering eller tinglysning i dennemedlemsstat er overholdt, medmindre tredjemand kender eller burde kende den lov, derfinder anvendelse på formueforholdet i det registrerede partnerskab.Af hensyn til de internationale forpligtelser, som medlemsstaterne har indgået, må denneforordning ikke berøre de internationale konventioner, som en eller flere medlemsstater erparter i på tidspunktet for denne forordnings vedtagelse. For at sikre sammenhæng meddenne forordnings overordnede formål bør forordningen imidlertid have forrang frem forkonventionerne i forholdet mellem medlemsstaterne.Målene for denne forordning, nemlig at sikre fri bevægelighed for personer i DenEuropæiske Union, at give mulighed for, at registrerede partnere kan tilrettelægge deresformueretlige forhold over for hinanden og over for tredjemand, mens samlivet varer og iforbindelse med bodeling eller boskifte, samt at sikre større forudsigelighed ogretssikkerhed, kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og kan derforpå grund af denne forordnings omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; DenEuropæiske Union kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse mednærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelsemed proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvadder er nødvendigt for at nå disse mål.I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, der eranerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnligartikel 7, 9, 17, 21 og 47 om henholdsvis respekt for privatliv og familieliv, retten til atindgå ægteskab og retten til at stifte familie i overensstemmelse med de nationale love,ejendomsretten, forbuddet mod forskelsbehandling og retten til adgang til effektiveretsmidler. Denne forordning bør anvendes af medlemsstaternes retter under fuldoverholdelse af disse rettigheder og principper.I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling forså vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag tiltraktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, [har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i

Kapitel IAnvendelsesområde og definitionerArtikel 1Anvendelsesområde1.Denne forordning finder anvendelse på formueforholdet i registrerede partnerskaber.Den finder ikke anvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender.2.3.Ved "medlemsstat" forstås i denne forordning alle medlemsstater med undtagelse afDanmark [, Det Forenede Kongerige og Irland].Denne forordning finder ikke anvendelse på:a)b)c)d)e)f)g)de personlige retsvirkninger af det registrerede partnerskabpartnernes retsevneunderholdspligtgavedispositioner mellem partnerneden længstlevende partners arverettighederselskaber oprettet mellem partnernearten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen af sådannerettigheder.Artikel 2DefinitionerI denne forordning forstås ved:

"retsafgørelse": enhver afgørelse truffet af en ret i en medlemsstat vedrørendeformueordningen registreret partnerskab, uanset hvordan afgørelsen betegnes, såsom dom,kendelse, bevilling eller fuldbyrdelsesordre, samt fastsættelse af sagsomkostningerforetaget af retten"oprindelsesmedlemsstat": den medlemsstat, hvori retsafgørelsen er truffet, detregistrerede partnerskab er indgået, det officielt bekræftede dokument er oprettet, ellerskifteretsattesten er udfærdiget eller ethvert andet dokument er oprettet af eller ved enjudiciel myndighed eller en anden myndighed i henhold til delegation"den anmodede medlemsstat": den medlemsstat, der anmodes om at anerkende og/ellerfuldbyrde retsafgørelsen, partnerskabskontrakten, det officielt bekræftede dokument ellerskifteretsattesten eller ethvert andet dokument oprettet af eller ved en judiciel myndighedeller en anden myndighed i henhold til delegation"ret": enhver kompetent retslig myndighed i medlemsstaterne, der udøver en retsligfunktion i sager om formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, samtenhver anden ikke-retslig myndighed eller person der efter delegation eller udpegelseforetaget af en retslig myndighed i medlemsstaterne udøver funktioner, der henhører underretternes kompetence, jf. denne forordning"retsforlig": et forlig vedrørende de formueretlige retsvirkninger af et registreretpartnerskab, der er godkendt af en ret eller indgået ved en ret under en retssag.

europæisk arvebevis],har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om de formueretligeretsvirkninger af partnerskabet i forbindelse med arvesagen.2.Retten kan erklære sig inkompetent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkenderregistreret partnerskab. Den kompetente ret vil derefter blive udpeget i overensstemmelsemed artikel 5.Artikel 4Kompetence i tilfælde af opløsning af partnerskabetDe retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om opløsning af et registreret partnerskab,har ligeledes, hvis partnerne har aftalt det, kompetence til at træffe afgørelse om sagensformueretlige retsvirkninger.En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgåsaftale før retssagen, skal denne udformes skriftligt og dateres og underskrives af begge parter.Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.Artikel 5Kompetence på andet grundlag1.Bortset fra i de tilfælde, der er nævnt i artikel 3 og 4, er nedennævnte retter kompetente isager, der vedrører de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab:a)b)retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvanlige opholdssted,eller, når dette ikke er relevantretterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fælles sædvanligeopholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted der, eller, når dette ikkeer relevantretterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted, eller, nårdette ikke er relevantretterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er indgået.

Hvis ingen ret i en medlemsstat er kompetent i medfør af artikel 3, 4, 5 eller 6, eller hvis rettenfralægger sig denne kompetence, kan en medlemsstats retter undtagelsesvis, hvis sagen hartilstrækkelig tilknytning til denne medlemsstat, træffe afgørelse i sager om de formueretligeretsvirkninger af registrerede partnerskaber, hvis det viser sig at være umuligt at føre eller anlæggeen sag i et tredjeland.Artikel 8ModkravDen ret, ved hvilken en sag verserer på grundlag af artikel 3, 4, 5, 6 eller 7, er også kompetent til atbehandle et modkrav, hvis dette falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.Artikel 9SagsanlægEn sag anses for anlagt ved en ret:a)på det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument erindleveret til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe deforanstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte, ellerhvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal forkyndes, førdet indleveres til retten, da på det tidspunkt, hvor dette dokument er modtaget af denmyndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende harundladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet indleverettil retten.Artikel 10Prøvelse af kompetencenAnlægges der ved en ret i en medlemsstat en sag om formueforholdet i registrerede partnerskaber,som den pågældende ret ikke har kompetence til at påkende i medfør af denne forordning, erklærerretten sig af egen drift inkompetent.Artikel 11Formalitetsprøvelse1.Hvis en sagsøgt, der har sit sædvanlige opholdssted i en anden stat end den medlemsstat,hvor sagen er anlagt, ikke giver møde, udsætter den kompetente ret sagen, indtil det ergodtgjort, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sageneller et tilsvarende dokument i så god tid, at han har kunnet varetage sine interesser undersagen, eller at der er truffet alle de hertil fornødne foranstaltninger.

Artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af13. november 2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretsligedokumenter i civile og kommercielle sager23anvendes i stedet for stk. 1 i denne artikel,hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal sendes fra énmedlemsstat til en anden i medfør af nævnte forordning.Hvis forordning (EF) nr. 1393/2007 ikke finder anvendelse, anvendes artikel 15 iHaagerkonventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige ogudenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, hvis detindledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument skal sendes til udlandet imedfør af nævnte konvention.Artikel 12Litispendens

Hvis krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem desamme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret end den, hvorsagen først blev anlagt, af egen drift udsætte sagen, indtil det er fastslået, at den ret, hvorsagen først blev anlagt, er kompetent.I det tilfælde, der er nævnt i stk. 1, fastslår den ret, hvor sagen først blev anlagt, sinkompetence inden for en frist på seks måneder, medmindre det viser sig umuligt på grundaf ekstraordinære omstændigheder. Efter anmodning fra en anden ret, hvor sagen eranlagt, informerer den første ret den anden ret om datoen for sagsanlægget og oplyser, omden har erklæret sig kompetent i den konkrete sag, eller, hvis den ikke har det, da hvornårbeslutningen om kompetence forventes truffet.Når det er fastslået, at den ret, hvor sagen først blev anlagt, er kompetent, erklærer enhveranden ret sig inkompetent til fordel for den første.Artikel 13Konnekse krav

Hvis sager vedrørende krav, som er indbyrdes sammenhængende, verserer for retter iforskellige medlemsstater, kan enhver anden ret end den, hvor sagen først blev anlagt, ,udsætte sagen.Når de pågældende sager verserer i første instans, kan enhver anden ret end den, hvorsagen først blev anlagt, ligeledes efter begæring fra en af parterne erklære siginkompetent, forudsat at den ret, hvor sagen først blev anlagt, har kompetence til atbehandle sagerne, og gældende lov tillader forening af sagerne.Ved indbyrdes sammenhængende krav forstås i denne artikel krav, der er så snævertforbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgåuforenelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig.

Kapitel IIILovvalgArtikel 15Fastlæggelse af, hvilken lov der skal anvendesDen lov, der skal anvendes på de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet, er loven i den stat,hvor partnerskabet er indgået.Artikel 16Lovvalgsreglens universelle karakterDen lov, som skal anvendes i henhold til dette kapitel, finder anvendelse, selv om det ikke er enmedlemsstats lov.Artikel 17Præceptive bestemmelserBestemmelserne i denne forordning berører ikke anvendelsen af præceptive bestemmelser, hvisoverholdelse af en medlemsstat anses for at være så afgørende for beskyttelsen af dens offentligeinteresser, som f.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finderanvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov der iøvrigt finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henholdtil denne forordning.Artikel 18Ordre public i domslandet1.Anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan kuntilsidesættes, hvis en sådan anvendelse åbenlyst er i strid med grundlæggenderetsprincipper i domslandet.Anvendelsen af en regel i en lov, som skal anvendes efter denne forordning, kan ikkeanses for at være i strid med grundlæggende retsprincipper i domslandet alene, fordi loveni domslandet ikke anerkender registrerede partnerskaber.

Artikel 19Udelukkelse af renvoiNår det i denne forordning bestemmes, at et lands lov skal anvendes , forstås der herved degældende materielle retsregler i det pågældende land med undtagelse af landets internationaleprivatretlige regler.Artikel 20Stater med to eller flere retssystemer – territorialt lovvalgHvis en stat omfatter flere territoriale enheder, som hver har sit retssystem eller regelsæt angåendede spørgsmål, som er reguleret af denne forordning:a)forstås en henvisning til en sådan stats lov ved fastlæggelsen af, hvilken lov der skalanvendes i henhold til denne forordning, som en henvisning til gældende lov i denpågældende territoriale enhedforstås en henvisning til sædvanligt opholdssted på denne medlemsstats område som enhenvisning til sædvanligt opholdssted på en territorial enheds områdeforstås en henvisning til nationalitet som en henvisning til den territoriale enhed, som erfastsat efter den pågældende stats lovgivning, eller i mangel af relevante regler som enhenvisning til den territoriale enhed, partnerne har valgt, eller i mangel af lovvalg som enhenvisning til den territoriale enhed, som partneren eller partnerne har den tættestetilknytning til.

En retsafgørelse kan ikke anerkendes:a)b)hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i denanmodede medlemsstathvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevetforkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnetvaretage sine interesser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til atanfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøre dethvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter iden anmodede medlemsstathvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en andenmedlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme parter i en tvist, der har sammegenstand og hviler på samme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder denødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.Artikel 23Forbud mod prøvelse af kompetencen for retten i oprindelsesmedlemsstaten1.2.Kompetencen for retterne i oprindelsesmedlemsstaten kan ikke efterprøves.Bestemmelsen i artikel 18 om grundlæggende retsprincipper finder ikke anvendelse på dekompetenceregler, der er nævnt i artikel 3 til 8.Artikel 24Forskelle på medlemsstaternes loveAnerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der helt eller delvist vedrører formueforholdet iregistrerede partnerskaber, kan ikke afvises med henvisning til, at loven i den anmodedemedlemsstat ikke anerkender registrerede partnerskaber, eller ikke tillægger dem de sammeformueretlige retsvirkninger.Artikel 25Forbud mod prøvelse med hensyn til sagens realitetDen udenlandske retsafgørelse kan i intet tilfælde efterprøves med hensyn til sagens realitet.

FDELING

FFICIELT BEKRÆFTEDE DOKUMENTER OG RETSFORLIG

Artikel 28Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter1.Officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en medlemsstat, anerkendes i de øvrigemedlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, ogunder forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenbart strider mod grundlæggenderetsprincipper i den anmodede medlemsstat.Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraftangående indholdet og formodning om gyldighed.Artikel 29Officielt bekræftede dokumenters eksigibilitet1.Officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigible i en medlemsstat, skal efteranmodning erklæres for eksigible i en anden medlemsstat efter proceduren i artikel [38 til57] i forordning (EF) nr. 44/2001.Den ret, der behandler en appel i medfør af artikel [43 og 44] i forordning (EF)nr. 44/2001, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede dokument for eksigibelt ellerophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftededokument åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den anmodedemedlemsstat.

Kapitel VRetsvirkning over for tredjemandArtikel 31Retsvirkning over for tredjemand1.De formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab for retsforholdet mellem enpartner og tredjemand reguleres i loven i den medlemsstat, hvor partnerskabet er indgået,jf. artikel 15.Loven i en medlemsstat kan dog foreskrive, at en partner ikke kan påberåbe sig dengældende lov over for tredjemand, når en af partnerne eller tredjemand har sædvanligtopholdssted på denne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning ellerregistrering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemandkendte eller burde kende loven, der finder anvendelse på formueforholdet i detregistrerede partnerskab.Tilsvarende kan loven i en medlemsstat, hvor en fast ejendom er beliggende, indeholde enregel svarende til reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemandvedrørende denne faste ejendom.

FDELING

ETSAFGØRELSER

FDELING

FFICIELT BEKRÆFTEDE DOKUMENTER OG RETSFORLIG