REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 402: Nnotat om ændring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta, fra justitsministeren

1. IndledningI forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17.december 2010 blev der mellem Den Europæiske Unions medlemsstateropnået enighed om et udkast til afgørelse om ændring af artikel 136 iTraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ændrin-gen vedrører en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euro-en som valuta.På Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17. december 2010blev det endvidere besluttet straks at igangsætte den forenklede revisi-onsprocedure i artikel 48, stk. 6, i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU). Det blev i tilknytning hertil tilkendegivet, at høringen af de berør-te institutioner (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Den EuropæiskeCentralbank) bør afsluttes i så god tid, at forslaget om traktatændring kanvedtages formelt i marts 2011, at de nationale godkendelsesprocedurerkan afsluttes inden udgangen af 2012, og at den foreslåede traktatæn-dring kan træde i kraft den 1. januar 2013.I overensstemmelse hermed blev traktatændringen vedtaget på Det Euro-pæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. marts 2011.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Justitsministeriet har i samarbejde med Statsministeriet og Udenrigsmini-steriet overvejet nogle forfatningsretlige spørgsmål, som Danmarks rati-fikation af traktatændringen kan give anledning til.Formålet med disse overvejelser har været at afklare, hvorvidt traktatæn-dringen indebærer overladelse af beføjelser som omtalt i grundlovens §20 til EU, så den særlige procedure i § 20, stk. 2, skal følges.Resultatet af Justitsministeriets overvejelser fremlægges i dette notat.Pkt. 2 indeholder en kort redegørelse for grundlovens § 19, § 20 og § 88,mens der i pkt. 3 kort redegøres for Den Økonomiske og Monetære Uni-on samt Danmarks såkaldte Euro-forbehold. Pkt. 4 indeholder en redegø-relse for indholdet af traktatændringen. Justitsministeriets overvejelserfremgår af pkt. 5, og notatet sammenfattes i pkt. 6.2. Grundlovens § 19, § 20 og § 882.1. IndledningI det følgende redegøres kortfattet for bestemmelserne i grundlovens §19, § 20 og § 88.For en mere indgående beskrivelse af bestemmelserne kan der bl.a. hen-vises til Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse for-fatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lis-sabon-traktaten (2007-redegørelsen).Fra den forfatningsretlige litteratur henvises navnlig til Poul Andersen,Dansk Statsforfatningsret (1954), side 478 ff., Ole Espersen, Indgåelseog Opfyldelse af Traktater (1970), Max Sørensen, Statsforfatningsret (2.udg. ved Peter Germer, 1973), side 271 ff. og 307 ff., Alf Ross, DanskStatsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 377 ff., PeterGermer, Statsforfatningsret (4. udg., 2007), side 229 ff., Henrik Zahle,Dansk Forfatningsret 2 (3. udg., 2007), side 255 ff., Jens Hartig Daniel-sen, Suverænitetsafgivelse (1999), Ole Spiermann i Politik og Jura –Festskrift til Ole Espersen (1. udg., 2004), side 269 ff., og Hjalte Ras-mussen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udg., 2006),side 197 ff.

2.2. Grundlovens § 19Grundlovens almindelige bestemmelse om indgåelse af traktater findes i§ 19. Bestemmelsen har følgende ordlyd:"§19.Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling,der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtel-se, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som iøvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets sam-tykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået medfolketingets samtykke.Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styr-ker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magt-midler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måttetræffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget.Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, medhvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større uden-rigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævnfastsættes ved lov."

I kraft af denne bestemmelse har regeringens kompetence i mellemfolke-lige anliggender umiddelbar grundlovshjemmel. Kompetencen er et så-kaldt prærogativ for regeringen.Regeringens adgang til på egen hånd at indgå folkeretlige forpligtelser erdog undergivet begrænsninger. Efter § 19, stk. 1, 2. pkt., kræves Folke-tingets samtykke således for, at regeringen kan indgå forpligtelser, tilhvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigter af større betydning. Samtykke kan gives ved lov eller ved folketings-beslutning, jf. Alf Ross, a.st., side 396. Der kræves alene simpelt flertal iFolketinget.2.3. Grundlovens § 202.3.1. Baggrunden for grundlovens § 20Grundloven indeholder i § 20 en særlig bestemmelse om Danmarks til-slutning til såkaldte overstatslige (supranationale) organisationer. Be-stemmelsen har følgende ordlyd:"§20.Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndighe-der, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige3

myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre statertil fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjette-dele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog dettil vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholderregeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelseeller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler."

Bestemmelsen i § 20 blev indført ved grundlovsændringen i 1953. Bag-grunden var et ønske om at gøre det lettere for Danmark at tilslutte sigvisse internationale organisationer. Baggrunden for bestemmelsen er om-talt i bl.a. Forfatningskommissionens Betænkning (1953), side 31, og iMax Sørensens responsum af 18. maj 1952 til Forfatningskommissionen,optrykt i betænkningen, side 113 ff.2.3.2. Afgrænsning i forhold til grundlovens § 192.3.2.1. Almindelige bemærkningerGrundlovens § 20 må afgrænses "nedad", det vil sige over for almindeli-ge mellemfolkelige aftaler mv., der kan tiltrædes alene efter grundlovens§ 19. Afgrænsningen "opad" i forhold til grundlovens § 88 omtales ne-denfor under pkt. 2.3.3.Danmark er tilknyttet en række internationale organisationer, som harkompetence til at træffe generelle eller konkrete beslutninger, der er ret-tet til medlemsstaterne. Som eksempler kan nævnes FN og Europarådet(herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).Det karakteristiske ved de beslutninger, der kan træffes i disse organisa-tioner, er, at de kun tilsigter at gælde for staterne som folkeretlige for-pligtelser. De tilsigter ikke at gælde umiddelbart i den enkelte stats inter-ne retsorden. Hvis en sådan beslutning går ud på at regulere de enkelteindividers adfærd, må den derfor gøres til en del af national ret, f.eks. vedinkorporering.Sådanne traditionelle mellemfolkelige organisationer kan Danmark til-slutte sig alene i medfør af grundlovens § 19. Det gælder, selv om orga-nisationen f.eks. uden alle medlemsstaters tilslutning (og dermed eventu-elt uden eller imod Danmarks stemme) kan træffe beslutninger, der erbindende for alle medlemsstater. Også her kan der siges at være tale omsuverænitetsindskrænkning, jf. bl.a. Claus Gulmann m.fl., Folkeret(1989), side 39 ff. Men suverænitetsindskrænkninger af denne karakter4

falder uden for grundlovens § 20 og er derfor alene underlagt procedureni § 19, jf. Alf Ross, a.st., side 409.Anderledes forholder det sig med mellemfolkelige myndigheder, somtillægges kompetence til at udfærdige retsakter, der skal gælde umiddel-bart i de deltagende stater med virkning for f.eks. private personer ogvirksomheder. Sådanne ordninger kan Danmark kun tilslutte sig ved an-vendelse af proceduren i grundlovens § 20. Det skyldes, at kompetencentil at fastsætte regler mv., der direkte regulerer borgernes adfærd, overla-des til den mellemfolkelige myndighed. Der henvises bl.a. til Max Søren-sen, a.st., side 308 f., Alf Ross, a.st., side 408, og Henrik Zahle, a.st., side255.I Højesterets dom af 6. april 1998 i den såkaldte Maastricht-sag (Uge-skrift for Retsvæsen 1998, side 800 H) anføres i overensstemmelse her-med følgende om, hvornår bestemmelsen i grundlovens § 20 skal anven-des:"Anvendelse af den kvalificerede procedure efter grundlovens § 20er nødvendig i det omfang, det overlades til en international organi-sation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndig-hed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjel-ser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunderbeføjelse til at indgå traktater med andre stater.”Det afgørende for, om dansk tilslutning til en traktat (herunder en traktatom ændring af en allerede tiltrådt traktat) forudsætter anvendelse af pro-ceduren i grundlovens § 20, er derfor i første række, om den indebærer(yderligere) overladelse af beføjelser til en mellemfolkelig myndighed tilat udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med di-rekte virkning her i landet.At der er adgang til at udøve myndighed med direkte virkning vil sige, atden mellemfolkelige myndigheds retsakterefter deres karakterkan virkeumiddelbart i medlemsstaterne. Hvis en international organisations rets-akter derimod virker umiddelbart i medlemsstaterne som følge af regler inational (dansk) ret (og ikke som en følge af selve karakteren af den mel-lemfolkelige myndigheds retsakter), er der ikke tale om direkte virkning iforfatningsretlig forstand, jf. herved Henrik Zahle, a.st., side 258.Også overladelse af beføjelser, der ved grundloven er henlagt til regerin-gen som prærogativer, f.eks. kompetencen efter § 19 til at handle på ri-gets vegne i mellemfolkelige anliggender, forudsætter – som anført i dennævnte højesteretsdom – anvendelse af § 20.5

Grundlovens § 20 har i forhold til EF/EU været anvendt i forbindelsemed Danmarks tilslutning til EF i 1972, Danmarks tilslutning til Maa-stricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen i 1993 samt Danmarks tilslut-ning til Amsterdam-traktaten i 1998.Det kan nævnes, at Danmark tilsluttede sig Lissabon-traktaten efter denalmindelige bestemmelse i grundlovens § 19. Justitsministeriet fandt så-ledes, at dansk tilslutning ikke krævede, at proceduren i grundlovens § 20blev fulgt. Der verserer for Østre Landsret en retssag vedrørendespørgsmålet om, hvorvidt loven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er vedtaget i strid med grundlovens § 20.2.3.2.2. Særligt om ændringer af allerede gældende traktater, der ergennemført efter grundlovens § 20Et særligt spørgsmål er, under hvilke omstændigheder en ændring af entraktat, som oprindeligt er gennemført efter proceduren i grundlovens §20, forudsætter en ny § 20-procedure. Om dette spørgsmål bemærkesfølgende:Det følger af ordlyden af § 20 og af forfatningsretlig litteratur og praksis,at det afgørende i første række er, om den pågældende traktat (ændrings-traktat) indebærer en yderligere overladelse af beføjelser, som eftergrundloven tilkommer rigets myndigheder, til den mellemfolkelige myn-dighed.Overlades det til en mellemfolkelig myndighed at regulere nye emneom-råder ved retsakter, som i forfatningsretlig forstand har direkte virkningher i landet for f.eks. privatpersoner og virksomheder, vil det således væ-re nødvendigt at gennemføre en ny § 20-procedure. Henrik Zahle anføreri den forbindelse bl.a. følgende, a.st. side 273:”Indledningsvis kan pointeres, at visse ændringer klart må sidestil-les med tilslutningen til en ”ny” organisation. Såfremt ændringenindebærer, at den supranationale organisation skal beskæftige sigmed emner uden for den oprindelige traktats område, må grl § 20følges.”

myndighed tillægges lovgivningskompetence på et område, hvor myn-digheden efter den gældende traktat kun har kompetence til at træffekonkrete afgørelser.2.3.3. Afgrænsning i forhold til grundlovens § 88Grundlovens § 20 må også afgrænses "opad", det vil sige over for trakta-ter mv., som Danmark ikke kan tilslutte sig efter § 20, men kun efter engrundlovsændring, jf. grundlovens § 88.Af § 20 følger bl.a., at beføjelser kun kan overlades til mellemfolkeligemyndigheder ”i nærmere bestemt omfang”. Om denne betingelse henvi-ses nærmere til Højesterets dom i Maastricht-sagen (Ugeskrift for Rets-væsen 1998, side 800) pkt. 9.2 – 9.4.Endvidere indeholder § 20 alene hjemmel til at overlade beføjelser, dertilkommer rigets myndigheder, til mellemfolkelige organer. Bestemmel-sen indeholder ikke hjemmel til at overlade beføjelser til en fremmedstat, jf. Alf Ross, a.st., side 411, Max Sørensen, a.st., side 311, og HenrikZahle, a.st., side 265.Om de øvrige grænser ”opad” i § 20 henvises til 2007-redegørelsen, side28 f.3. Den Økonomiske og Monetære Union samt Danmarks Euro-forbeholdDen Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) er et samarbejde i EUom økonomiske og monetære forhold, der består af tre faser.Tredje fase af ØMU’en trådte i kraft den 1. januar 1999 for 11 EU-landeog indebærer fastlåsning af omvekslingsforholdet mellem de deltagendevalutaer, indførelse af fælles valuta (euroen), som erstatter de nationalevalutaer, en fælles pengepolitik, der varetages af Det Europæiske Systemaf Centralbanker, samt en fælles valutapolitik, der er Rådets ansvarsom-råde. Hertil kommer en styrkelse af samordningen af den økonomiskepolitik, herunder en pligt til at undgå uforholdsmæssige store budgetun-derskud, dvs. for store offentlige budgetunderskud og for stor offentligbruttogæld i forhold til bruttonationalproduktet.

Danmark har med Edinburgh-afgørelsen fra 1992 meddelt de andre EU-lande, at Danmark ikke deltager i ØMU’ens tredje fase. Danmark harherefter fået en undtagelse (det såkaldte Euro-forbehold), som er fastsatved en protokol om visse bestemmelser vedrørende Danmark (den dan-ske ØMU-protokol), der nu er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten.Virkningen af denne undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i trak-taterne og Statutten for ESCB (Det Europæiske System af Centralbanker)og ECB (Den Europæiske Centralbank), hvori der henvises til en dispen-sation, vil gælde for Danmark, jf. pkt. 1 i den danske ØMU-protokol.TEUF artikel 139, stk. 1, fastsætter, at medlemsstater, med hensyn tilhvilke Rådet ikke har truffet afgørelse om, at de opfylder de nødvendigebetingelser for indførelse af euroen, benævnes ”medlemsstater med di-spensation”. Stk. 2 indeholder en opregning af traktatbestemmelser, derikke gælder for medlemsstater med dispensation, ligesom stk. 2 in finefastsætter, at ”medlemsstater” i de nævnte traktatbestemmelser skal for-stås som medlemsstater, der har euroen som valuta. Herudover indehol-der stk. 3 regler om anvendelsen af statutten for ESCB og ECB for med-lemsstater med dispensation, mens stk. 4 fastsætter regler om stemmeret-tighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstatermed dispensation.Udover de traktatbestemmelser, der er opregnet i TEUF artikel 139, stk.2, indeholder TEUF artikel 136 og 137 specifikke bestemmelser for demedlemsstater, der har euroen som valuta.TEUF artikel 136 – som den aktuelle traktatændring vedrører – omhand-ler samordning og overvågning af eurolandenes budgetdisciplin og øko-nomisk-politiske retningslinjer, mens artikel 137 drejer sig om mødermellem finansministrene i eurogruppen.Da Danmark ikke har euroen som valuta, har den danske undtagelse ogsåvirkning i forhold til bestemmelserne i artikel 136 og 137.For så vidt angår en ophævelse af undtagelsen, følger det af pkt. 2 og 3 iden danske ØMU-protokol, at proceduren i TEUF artikel 140, stk. 2, omophævelse af dispensation kun vil blive indledt på Danmarks anmodning.I tilfælde af, at undtagelsen ophæves, finder bestemmelserne i protokol-len ikke længere anvendelse.8

Justitsministeriet har bl.a. forud for den såkaldte Euro-afstemning den 28.september 2000 antaget, at dansk tiltrædelse af ØMU’ens tredje fase medden fælles valuta nødvendiggør en anvendelse af den særlige procedure igrundlovens § 20. Der henvises herved til Justitsministeriet notat af 25.april 2000 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med dansktiltrædelse af Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med denfælles valuta.4. Nærmere om traktatændringen4.1. Indholdet af traktatændringenSom nævnt under pkt. 1 blev der i forbindelse med Det Europæiske Rådsmøde i Bruxelles den 24. – 25. marts 2011 opnået enighed mellem EUsmedlemsstater om en ændring af artikel 136 i TEUF vedrørende en stabi-litetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.Ifølge artikel 1 i afgørelsen om traktatændringen skal der i artikel 136 iTEUF tilføjes følgende stykke:”3. De medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere enstabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er strengt nød-vendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. Ydelsenaf enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af meka-nismen vil være underlagt streng konditionalitet.”Formålet med traktatændringen er at fastslå, at de medlemsstater, der hareuroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme som en mellem-statslig ordning uden for EU-samarbejdet. Dette er f.eks. lagt til grund ipkt. 3 i konklusionerne fra mødet den 16. – 17. december 2010 i Det Eu-ropæiske Råd.I overensstemmelse hermed er det i betragtning nr. 6 i præamblen til af-gørelsen om traktatændringen anført, at ændringen vedrører en bestem-melse i tredje del af TEUF, og at den ikke udvider de kompetencer, der ertildelt Unionen i traktaterne. Som nærmere omtalt i pkt. 4.2 gennemførestraktatændringen efter den forenklede revisionsprocedure i TEU artikel48, stk. 6, og med den valgte procedure for traktatændringen er det såle-des lagt til grund, at der ikke vil være tale om en udvidelse af EU's kom-petencer i EU-retlig forstand.

Ifølge artikel 2, stk. 1, i afgørelsen om traktatændringen giver medlems-staterne omgående generalsekretæren for Rådet meddelelse om afslut-ningen af de procedurer, der i henhold til deres forfatningsmæssige be-stemmelser er nødvendige for godkendelsen af traktatændringen.Traktatændringen træder i kraft den 1. januar 2013 forudsat, at samtligede i artikel 2, stk. 1, omhandlede meddelelser er modtaget, eller, hvis det-te ikke er tilfældet, den første dag i den måned, der følger efter modtagel-sen af den sidste af de i stk. 1, omhandlede meddelelser, jf. artikel 2, stk.2, i afgørelsen om traktatændringen.Om baggrunden for traktatændringen fremgår det bl.a. af pkt. 1 i Det Eu-ropæiske Råds konklusioner fra mødet den 16.-17. december 2010, at dervar enighed i Det Europæiske Råd om, at traktaten bør ændres, så euro-områdets medlemsstater kan etablere en permanent mekanisme for at sik-re den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed (den europæiskestabilitetsmekanisme). Den europæiske stabilitetsmekanisme vil erstatteden europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiskefinansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), der forbliver i kraft indtiljuni 2013. Da den nye mekanisme er beregnet til at skulle sikre den fi-nansielle stabilitet i euroområdet som helhed, nåede Det Europæiske Rådifølge rådskonklusionerne også til enighed om, at der ikke længere er be-hov for artikel 122, stk. 2, i TEUF til sådanne formål. Ifølge rådskonklu-sionerne er stats- og regeringscheferne derfor blevet enige om, at be-stemmelsen i artikel 122, stk. 2, ikke bør anvendes til sådanne formål.Ifølge TEUF artikel 122, stk. 2, kan Rådet i tilfælde af vanskelighedereller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følgeaf naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv erherre over, på forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde denpågældende medlemsstat finansiel støtte fra Unionen. Rådets forordningnr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel sta-biliseringsmekanisme er vedtaget med henvisning til TEUF artikel 122,stk. 2.4.2. Den forenklede revisionsprocedure i TEU artikel 48, stk. 6Ifølge præamblen til afgørelsen om traktatændringen vedtager Det Euro-pæiske Råd traktatændringen under henvisning til TEU, særlig artikel 48,stk. 6.10

TEU artikel 48, stk. 6, der omhandler en forenklet revisionsprocedure,har følgende ordlyd:”6. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kom-missionen kan forelægge Det Europæiske Råd forslag til revision afalle eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde vedrørende Unionens internepolitikker og foranstaltninger.Det Europæiske Råd kan vedtage en afgørelse om ændring af alleeller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den Eu-ropæiske Unions funktionsmåde. Det Europæiske Råd træffer afgø-relse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet ogKommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde af in-stitutionelle ændringer på det monetære område. En sådan afgørel-se træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den ioverensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.Den afgørelse, der er nævnt i andet afsnit, kan ikke udvide de kom-petencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.”Som nævnt i pkt. 4.1 er det i betragtning nr. 6 i præamblen til afgørelsenom traktatændringen anført, at ændringen vedrører en bestemmelse itredje del af TEUF, og at den ikke udvider de kompetencer, der er tildeltUnionen i traktaterne.5. Justitsministeriets overvejelser5.1.Den nye bestemmelse i TEUF artikel 136, stk. 3, som indsættes vedtraktatændringen, fastslår, atde medlemsstater, der har euroen som valu-ta,kan etablere en stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det erstrengt nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed, ogat ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af me-kanismen vil være underlagt streng konditionalitet.Som anført under pkt. 3 har Danmark en undtagelse vedrørendeØMU’ens tredje fase, som bl.a. indebærer, at Danmark ikke deltager iordningen med den fælles valuta (euroen).Da Danmark ikke har euroen som valuta, vil ændringen af artikel 136 iTEUF ikke finde anvendelse for Danmark. Dansk tilslutning til traktat-ændringen vil allerede af den grund ikke i forhold til Danmark indebæreoverladelse af beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigets myndig-heder, og dansk tilslutning til traktatændringen forudsætter derfor ikkeanvendelse af proceduren i grundlovens § 20.11

5.2.Formålet med traktatændringen er at præcisere, at de medlemsstater,der har euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme som enmellemstatslig ordning uden for EU-samarbejdet, jf. pkt. 4.1.I overensstemmelse hermed fastslår den nye bestemmelse i artikel 136,stk. 3, at ”de medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere enstabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er strengt nødvendigtfor at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed”.Der er således ikke tale om at overlade beføjelser til EU eller om at over-lade beføjelser til en anden mellemfolkelig organisation. Bestemmelsen iTEUF artikel 136, stk. 3, går derimod ud på at fastslå, at det er foreneligtmed EU's traktatgrundlag, at de medlemsstater, der har euroen som valu-ta, indgår aftale om en stabilitetsmekanisme på mellemstatsligt grundlag.Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at selv hvis Danmark havdeeuroen som valuta, og bestemmelsen i artikel 136, stk. 3, derfor fandt an-vendelse for Danmark, ville dansk tilslutning til bestemmelsen ikke kræ-ve, at proceduren i grundlovens § 20 blev fulgt.6. SammenfatningSammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at det ikke er nød-vendigt at følge proceduren i grundlovens § 20, og at Danmark derforkan ratificere traktatændringen efter den almindelige bestemmelse igrundlovens § 19.Der peges i notatet som begrundelse for denne opfattelse på to forhold.For det første vil ændringen af artikel 136 i TEUF ikke finde anvendelsefor Danmark, da Danmark ikke har euroen som valuta. Allerede af dengrund vil dansk tilslutning til traktatændringen ikke i forhold til Danmarkindebære overladelse af beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigetsmyndigheder, og dansk tilslutning til traktatændringen forudsætter derforikke anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.For det andet går bestemmelsen i TEUF artikel 136, stk. 3, ud på at fast-slå, at de medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en stabi-litetsmekanisme som en mellemstatslig ordning uden for EU-12