Lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter(Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26. oktober 2010,som ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010, § 2 i lov nr. 718 af 25.juni 2010, § 2 i lov nr. 1549 af 21. december 2010 og § 2 i lov nr. 1552af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:

1.

I§ 477 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres »50.000« til: »100.000«.

§2

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 518 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr.718 af 25. juni 2010 og senest ved lov nr. 1550 af 21. december 2010,foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 1, 2. pkt.ophæves.

2.

I§ 1indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»Stk.3.Stk. 1 og 2 gælder ikke, når retssagsbehandling indledes pågrundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.,jf. dog § 3, stk. 5.«Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

3.

I§ 15 a, stk. 1,indsættes efter »betalingspåkrav«: », som angår højst50.000 kr.,«.

4.

§ 15 bophæves, og i stedet indsættes:»§

15 b.

For betalingspåkrav, som angår mere end 50.000 kr., betales750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af kravet, der overstiger 50.000kr., og med tillæg af de i stk. 2 nævnte beløb. Hvis sagen afsluttes udenmeddelelse af påtegning i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 1.pkt., eller indledning af retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens §477 f, 1. pkt., bortfalder den del af afgiften efter 1. pkt., som overstiger400 kr.Stk. 2.Anmoder fordringshaveren om, at udlæg iværksættes uden for-nyet anmodning, såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, betalesyderligere 300 kr. med tillæg af ½ pct. af den del af kravet, der overstiger3.000 kr. Afgiftspligten efter 1. pkt. bortfalder, hvis sagen afsluttes udeniværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 477 e,stk. 2, 2. pkt. Afgiftspligten efter 1. pkt. bortfalder endvidere i de tilfæl-de, der er nævnt i § 16, stk. 6.Stk. 3.Afgiftspligten efter stk. 1 og 2 bortfalder, hvis forkyndelse afbetalingspåkravet undlades, fordi udlæg er udelukket efter retsplejelo-vens § 490 eller konkurslovens §§ 12 c, 31 eller 207 og fordringshaverenhar anmodet om, at forkyndelse undlades, jf. retsplejelovens § 477 d, stk.1.

§ 15 c.

Reglerne i kapitel 1 finder anvendelse med de fornødne lem-pelser.«

§3

Loven træder i kraft den 1. oktober 2011.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Formål og baggrund

1.1. Indledning1.2. Baggrunden for lovforslaget

2. Retsplejelovens kapitel 44 a

2.1. Gældende ret2.2. Lovforslagets indhold

3. Retsafgifter

3.1. Gældende ret3.2. Lovforslagets indhold

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder mv.

10. Sammenfattende skema

1. Formål og baggrund

1.1. IndledningRetsplejelovens kapitel 44 a om betalingspåkrav blev indført ved lov nr.450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter(Forenklet inkassoproces) og trådte i kraft den 1. januar 2005. Formåletmed indførelsen af reglerne var at lette inddrivelsen af ubestridte penge-krav. I lyset af de erfaringer, der var opnået med reglerne i praksis, blevreglerne justeret ved lov nr. 518 af 6. juni 2007 om ændring af retspleje-loven, lov om retsafgifter og konkursloven (Visse ændringer af regler omforenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler ogophævelse af regler om rettergangsbøder).Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision afregler om advokaters virksomhed) blev møderetsmonopolet for advoka-ter lempet, så andre end advokater kan repræsentere parterne i form af atmøde i retten og underskrive processkrifter bl.a. i den forenklede inkas-soproces, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5.Lovændringen byggede på forslag fra Advokatudvalget i betænkning nr.1479/2006 om retsplejelovens regler om advokater. Udvalget begrundedebl.a. sit forslag med, at hensynet til fri konkurrence var tillagt en megethøj prioritet såvel i Danmark som internationalt, og at konkurrencebe-grænsende ordninger som advokaters møderetsmonopol derfor aleneburde opretholdes, hvis de kunne begrundes med tungtvejende hensyn,som ikke kunne tilgodeses på en mindre konkurrencebegrænsende måde.Justitsministeriet fandt som udvalget, at der i et vist omfang kunne ske enlempelse af advokaters møderetsmonopol i byretterne, uden at de vægtigehensyn, der ligger bag reglerne, blev sat over styr, og tiltrådte såledesudvalgets forslag.Særligt for så vidt angår forslaget om lempelse af møderetsmonopolet iden forenklede inkassoproces anførte Advokatudvalget, at reglerne varudformet således, at varetagelsen af partens interesser under sagen ikkeforudsatte, at vedkommende var repræsenteret ved en advokat. De sager,der iværksattes efter den forenklede inkassoproces, var (som altoverve-jende hovedregel) ikke–tvistige, og de opgaver, som en repræsentant foren part skulle udføre i den forenklede inkassoproces, var relativt begræn-sede. Justitsministeriet var enig heri.

Ved lovforslaget blev der også i retsplejelovens §§ 267 a–d indført reglerom god skik for repræsentanter, der ikke er advokater.Med det fremsatte lovforslag lempes advokaters møderetsmonopol yder-ligere, da forslaget vil medføre, at andre end advokater også vil kunnerepræsentere parterne i sager, der behandles efter den forenklede inkas-soproces, når sagsgenstanden ligger i intervallet 50.000 kr. - 100.000 kr.Lovforslaget indeholder endvidere nogle ændringer af lov om retsafgiftersom følge af forhøjelsen af beløbsgrænsen i den forenklede inkassopro-ces.1.2. Baggrund for lovforslagetLovforslaget er et led i udmøntningen af Aftale om Konkurrencepakkenaf 11. april 2011 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Allianceog Kristendemokraterne, som har til formål at fremme konkurrencen ogproduktiviteten i den private og offentlige sektor.Lovforslaget har til formål at gøre retsplejelovens regler om betalingspå-krav (den forenklede inkassoproces) anvendelige i flere sager og dermedat lempe advokaters møderetsmonopol for at bidrage til øget konkurrencepå området.Sager om betalingspåkrav, der behandles efter den forenklede inkasso-proces, er efter gældende ret undtaget fra hovedreglen om, at alene advo-kater kan repræsentere parter i en retssag ved møde i retten og ved at un-derskrive processkrifter. Det indebærer, at eksempelvis inkassobureauerkan repræsentere deres klienter i disse sager.Med forslaget forhøjes beløbsgrænsen for sager, der kan behandles efterden forenklede inkassoproces, fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Fremover vilbl.a. inkassobureauer således kunne repræsentere deres klienter i et størreantal sager ved domstolene.

2. Retsplejelovens kapitel 44 a

2.1. Gældende ret2.1.1.Retsplejelovens kapitel 44 a (§§ 477 a–f) indeholder regler om be-talingspåkrav (den forenklede inkassoproces). Reglerne blev indført vedlov nr. 450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven og lov om rets-5

afgifter (Forenklet inkassoproces), og de trådte i kraft den 1. januar 2005.I lyset af de erfaringer, der var opnået med reglerne i praksis, blev derforetaget mindre justeringer af reglerne ved lov nr. 518 af 6. juni 2007om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven (Visseændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefo-ner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder).Reglerne i den forenklede inkassoproces bygger på den del af Retspleje-rådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III(Adgang til domstolene), der vedrører en forenklet inkassoproces.Formålet med at indføre en forenklet inkassoproces var at lette inddrivel-sen af ubestridte pengekrav ved at indføre en valgfri fremgangsmåde forretslig inddrivelse af ubestridte pengekrav med henblik på en enklere,hurtigere og billigere inddrivelse, hvor tilvejebringelsen af grundlaget fortvangsfuldbyrdelse sker i én arbejdsgang. Denne arbejdsgang består i, atet krav om betaling (betalingspåkravet) forkyndes for skyldneren, hvoref-ter skyldneren har en frist til at gøre indsigelse mod kravet. Fremsætterskyldneren ikke rettidigt indsigelser mod kravet, kan betalingspåkravettjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og har i øvrigt samme binden-de virkning som en dom.2.1.2.Retsplejelovens § 477 a, stk. 1, fastlægger, hvilke krav der kan be-handles efter reglerne i den forenklede inkassoproces. Efter bestemmel-sen kan den forenklede inkassoproces anvendes ved inddrivelse af for-faldne pengekrav på højst 50.000 kr., når fordringshaveren ikke forven-ter, at skyldneren har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gæl-dende. Renter og omkostninger medregnes ikke ved opgørelsen af kra-vets værdi.Hvis der er angivet flere skyldnere i samme betalingspåkrav, skal regler-ne i §§ 477 d–f anvendes for hver skyldner for sig, jf. § 477 a, stk. 2.Inddrivelsen af forfaldne pengekrav ved hjælp af den forenklede inkas-soproces indledes, jf. § 477 b, stk. 1, ved indlevering af et betalingspå-krav til fogedretten i en retskreds, hvor der er værneting efter retsplejelo-vens kapitel 22 og 23. Hvis fordringshaveren ved indleveringen af beta-lingspåkravet anmoder om, at udlæg iværksættes uden en fornyet an-modning, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 2, skal betalingspåkravet dog indleverestil fogedretten i en retskreds, hvor der endvidere er værneting efter § 487,stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.6

Ifølge § 477 b, stk. 2, skal der, før betalingspåkravet indleveres til foged-retten, være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren. Påkravsskrivelsenskal opfylde betingelserne i § 10, stk. 2 og 3, i lov om inkassovirksom-hed, og fristen i lovens § 10, stk. 3, skal være udløbet, jf. dog lovens §11. Der skal således være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, dertydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldnerenkan bedømme fordringen.Kravene til betalingspåkravet er fastlagt i § 477 b, stk. 3. Efter bestem-melsen skal et betalingspåkrav indeholde: 1) parternes navn og adresse,herunder angivelse af en postadresse i Danmark, hvortil meddelelser tilfordringshaveren vedrørende sagen kan sendes, og hvor forkyndelse kanske, 2) angivelse af den ret, ved hvilken inddrivelsen indledes, 3) for-dringshaverens krav og 4) en kort fremstilling af de faktiske og retligeomstændigheder, hvorpå kravet støttes.Betalingspåkravet skal endvidere indeholde oplysning om: 1) hvorvidtfordringshaveren ønsker betalingspåkravet forkyndt for skyldneren, så-fremt udlæg er udelukket efter § 490 eller konkurslovens §§ 12 c, 31 eller207, 2) hvorvidt fordringshaveren ønsker, at udlæg iværksættes uden for-nyet anmodning fra fordringshaveren, såfremt skyldneren ikke fremsæt-ter indsigelser, og 3) hvorvidt fordringshaveren ønsker, at retssagsbe-handling indledes på grundlag af betalingspåkravet uden indlevering afstævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, jf. § 477 b, stk. 4.Med hjemmel i retsplejelovens § 477 b, stk. 5, har Domstolsstyrelsen vedbekendtgørelse nr. 646 af 18. juni 2007 fastsat nærmere regler om beta-lingspåkravets udformning, herunder om anvendelse af en særlig blanket.Fogedretten vejleder om udfyldning af blanketter, jf. § 477 b, stk. 6.Hvis betalingspåkravet ikke opfylder betingelserne i §§ 477 a og 477 b,afviser fogedretten sagen ved en beslutning, der meddeles fordringshave-ren, jf. § 477 c, stk. 1. Der kan dog i stedet ske henvisning til den kompe-tente fogedret, jf. bestemmelsens stk. 3, hvis det fremgår af det forelig-gende, hvilken fogedret der er kompetent. Sagen afvises endvidere, hvisfordringshaverens krav er uklart eller ikke findes begrundet i sagsfrem-stillingen, eller sagsfremstillingen må antages i væsentlige henseender atvære urigtig. Anmoder fordringshaveren herom, træffes afgørelsen omafvisning ved kendelse.7

I stedet for at afvise sagen kan fogedretten indrømme fordringshaverenen frist til at afhjælpe de mangler, der er nævnt i § 477 c, stk. 1, jf. § 477c, stk. 2.Ifølge § 477 c, stk. 4, træffer fogedretten afgørelse om betaling af sags-omkostninger og giver betalingspåkravet påtegning herom.Er betingelserne i §§ 477 a og 477 b opfyldt, lader fogedretten betalings-påkravet vedhæftet Domstolsstyrelsens Vejledning til skyldneren omretsvirkningerne af betalingspåkravet og om, hvad skyldneren bør foreta-ge sig til varetagelse af sine interesser, forkynde for skyldneren på grund-lag af de oplysninger, som betalingspåkravet indeholder, jf. § 477 d, stk.1 og 3. Forkyndelse foretages dog ikke, hvis udlæg er udelukket efter §490 eller konkurslovens §§ 12 c, 31 eller 207), og fordringshaveren haranmodet om, at forkyndelse i så fald undlades, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 1.Er angivelsen af skyldnerens navn og adresse, jf. § 477 b, stk. 3, nr. 1,unøjagtig, således at forkyndelse ikke kan foretages på grundlag af for-dringshaverens oplysninger, kan fogedretten afvise sagen, jf. § 477 d, stk.2. Bestemmelserne i § 477 c, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, finder tilsvarendeanvendelse.Det følger af § 477 e, stk. 1, at skyldneren, hvis vedkommende har indsi-gelser mod kravet, skriftligt skal give fogedretten meddelelse herom in-den 14 dage fra forkyndelsen af betalingspåkravet. Fristen for indsigelserer dog 4 uger, hvis forkyndelse sker i udlandet, på Færøerne eller i Grøn-land.Hvis skyldneren ikke rettidigt fremkommer med indsigelser mod kravet,giver fogedretten betalingspåkravet påtegning herom og underretter par-terne. Har fordringshaveren anmodet om foretagelse af udlæg uden for-nyet anmodning, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 2, iværksætter fogedretten hereftertvangsfuldbyrdelse på grundlag af betalingspåkravet, der sidestilles meden anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Har fordringshaveren ikke anmo-det om foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, sender fogedrettenudskrift af betalingspåkravet til fordringshaveren, jf. § 477 e, stk. 2.Når betalingspåkravet har fået påtegning efter § 477 e, stk. 2, 1. pkt., hardet samme bindende virkning som en dom, jf. § 477 e, stk. 3.8

Skyldneren kan, inden 4 uger efter, at fogedretten har givet betalingspå-kravet påtegning om, at der ikke rettidigt er fremkommet indsigelser, vedskriftlig anmodning til fogedretten kræve sagen genoptaget. Fogedrettenkan herudover undtagelsesvis genoptage sagen, hvis anmodning heromindgives senere, men inden 1 år efter, at fogedretten har givet betalings-påkravet påtegning om, at der ikke rettidigt er fremkommet indsigelser.Fogedretten kan betinge genoptagelse af, at skyldneren betaler de sags-omkostninger, der er pålagt skyldneren, eller stiller sikkerhed for betalin-gen, jf. § 477 e, stk. 4.Genoptages sagen, annullerer fogedretten påtegningen efter § 477 e, stk.2. 1. pkt., og går herefter frem efter § 477 f.Fremkommer skyldneren rettidigt med indsigelser mod kravet, jf. § 477e, stk. 1, og har fordringshaveren anmodet om, at retssagsbehandling ind-ledes uden indlevering af stævning, jf. § 477 b, stk. 4, nr. 3, iværksætterretten retssagsbehandling på grundlag af betalingspåkravet, der sidestillesmed en stævning. Sagen fortsætter herefter som en civil retssag. Har for-dringshaveren ikke anmodet om, at retssagsbehandling indledes udenindlevering af stævning, sendes betalingspåkravet til fordringshaveren,og skyldneren underrettes herom, jf. § 477 f.Ifølge § 477 g kan afgørelser, der træffes af fogedretten, kæres efter reg-lerne i retsplejelovens kapitel 53.2.1.3. I sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav efter reglerne i denforenklede inkassoproces kan en part, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5,være repræsenteret ved andre end de personer, der er nævnt i bestemmel-sens stk. 2 og 3. En part kan således være repræsenteret ved andre perso-ner end advokater, f.eks. ved et inkassobureau eller en revisor. Repræsen-tationen efter § 260, stk. 5, kan i den forenklede inkassoproces bestå i atunderskrive processkrifter, jf. retsplejelovens § 261, stk. 2, hvilket ellerser omfattet af advokaters møderetsmonopol.Bestemmelsen i retsplejelovens § 260, stk. 5, blev indsat ved lov nr. 520af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om ad-vokaters virksomhed). Ved denne lov blev møderetsmonopolet for advo-kater lempet, så andre end advokater kan repræsentere parterne bl.a. i denforenklede inkassoproces. Om baggrunden herfor henvises til pkt. 1.2ovenfor.9

Samtidig med lempelsen af advokaters møderetsmonopol blev der i rets-plejelovens §§ 267 a-d indført regler om god skik for repræsentanter, derikke er advokater, så disse skal leve op til de samme regler om god skiksom andre rettergangsfuldmægtige.2.2. Lovforslagets indhold2.2.1.Det foreslås at ændre retsplejelovens § 477 a, stk. 1, således at be-løbsgrænsen på 50.000 kr. forhøjes til 100.000 kr.Forslaget om forhøjelse af beløbsgrænsen indebærer samtidig en yderli-gere lempelse af advokaters møderetsmonopol, da andre end personeromfattet af retsplejelovens § 260, stk. 2 og 3, vil kunne repræsentere par-terne i disse sager, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5.Reglerne i den forenklede inkassoproces er udformet således, at vareta-gelsen af parternes interesser under sagen ikke forudsætter, at vedkom-mende er repræsenteret ved en advokat. Endvidere er de sager, deriværksættes efter den forenklede inkassoproces (som altovervejende ho-vedregel) ikke-tvistige, og de opgaver, som en repræsentant for en partskal udføre i forbindelse med gennemførelsen af et betalingspåkrav efterden forenklede inkassoproces, er relativt begrænsede. Det er på den bag-grund ubetænkeligt at lempe advokaters møderetsmonopol som foreslået.2.2.2.Reglerne i retsplejelovens kapitel 44 a om den forenklede inkasso-proces bygger som anført ovenfor i pkt. 2.1.1 på den del af Retsplejerå-dets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Ad-gang til domstolene), der vedrører en forenklet inkassoproces.I forbindelse med indførelsen af reglerne om den forenklede inkassopro-ces blev det overvejet, om beløbsgrænsen på 50.000 kr. burde være høje-re eller eventuelt helt burde fjernes, da der – som anført af Retsplejerådeti betænkning nr. 1436/2004 – ikke var retssikkerhedsmæssige betænke-ligheder ved at lade den forenklede inkassoproces omfatte pengekrav påover 50.000 kr. Justitsministeriet fandt dog, at det ville være mest hen-sigtsmæssigt som foreslået af Retsplejerådet foreløbigt at begrænse denforenklede inkassoproces til pengekrav på højst 50.000 kr., da der vartale om en ny procesform, og at der derfor efter Justitsministeriets opfat-telse burde indhøstes praktiske erfaringer med reglerne, før beløbsgræn-sen eventuelt kunne sættes op eller ophæves.10

Retsplejelovens regler om den forenklede inkassoproces trådte i kraft den1. januar 2005, og de har således på nuværende tidspunkt fungeret i mereend 6 år. Reglerne er endvidere blevet revideret med virkning fra den 1.januar 2007 i lyset af de erfaringer, der på dette tidspunkt var opnået medreglerne i praksis.Der foreligger ikke oplysninger om de hidtidige erfaringer med den for-enklede inkassoproces, som gør det betænkeligt at hæve beløbsgrænsentil 100.000 kr.Justitsministeriet finder det på den baggrund ubetænkeligt nu at hævebeløbsgrænsen til 100.000 kr.Det bemærkes, at efter gældende ret kan sager behandlet efter den for-enklede inkassoproces, hvori der iværksættes retssagsbehandling, be-handles efter retsplejelovens kapitel 39 om behandling af sager om min-dre krav (småsagsprocessen), der kan anvendes ved krav på højst 50.000kr.Efter forslaget vil pengekrav på mere end 50.000 kr. også kunne behand-les efter den forenklede inkassoproces. Der foreslås ikke en ændring afbeløbsgrænsen i småsagsprocessen, og sager vedrørende krav på mereend 50.000 kr. vil således ikke kunne behandles efter småsagsprocessen,hvis der iværksættes retssagsbehandling.Fra det tidspunkt, hvor retten iværksætter retssagsbehandling, fortsætteren sag om pengekrav på mere end 50.000 kr. således som en almindeligcivil retssag, hvor betalingspåkravet sidestilles med en stævning. Be-stemmelsen i retsplejelovens § 260, stk. 5, om repræsentation af parterneved andre end advokater eller personer omfattet af bestemmelsens stk. 3,vil i en sådan sag ikke finde anvendelse efter dette tidspunkt, hvor sagenikke længere behandles efter den forenklede inkassoproces og heller ikkekan behandles efter småsagsprocessen i retsplejelovens kapitel 39, dakravet angår mere end 50.000 kr. Under den civile retssag kan parternesåledes ikke længere lade sig repræsentere ved f.eks. et inkassobureaueller en revisor ved møder i retten eller ved underskrivelse af processkrif-ter.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Retsafgifter

3.1. Gældende retBekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006 af lov om retsafgifter inde-holder i kapitel 2 a (§§ 15 a–15 b) regler om betaling af retsafgifter vedindlevering af et betalingspåkrav.Efter § 15 a, stk. 1, betales der for betalingspåkrav en retsafgift på 400 kr.med tillæg af de beløb, der er nævnt i bestemmelsens stk. 2-4.Anmoder fordringshaveren om, at udlæg iværksættes uden fornyet an-modning, såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, men ikke om,at retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravet udenindlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, beta-les yderligere 300 kr. Denne afgiftspligt bortfalder, hvis sagen afsluttesuden iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens §477 e, stk. 2, 2. pkt., samt i de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 6, i lovom retsafgifter, jf. denne lovs § 15 a, stk. 2.Anmoder fordringshaveren om, at retssagsbehandling indledes på grund-lag af betalingspåkravet uden indlevering af stævning, såfremt skyldne-ren fremsætter indsigelser, men ikke om, at udlæg iværksættes uden for-nyet anmodning, såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, betalesyderligere 100 kr. Denne afgiftspligt bortfalder, hvis sagen afsluttes udenindledning af retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1.pkt., jf. § 15 a, stk. 3, i lov om retsafgifter.Anmoder fordringshaveren både om, at udlæg iværksættes uden fornyetanmodning, såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, og om, atretssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravet uden indle-vering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, betalesyderligere 300 kr. Iværksættes tvangsfuldbyrdelse i medfør af retspleje-lovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., bortfalder denne afgiftspligt i de tilfælde,der er nævnt i § 16, stk. 6, medmindre der indledes retssagsbehandling imedfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt., hvor den del af afgiften, deroverstiger 100 kr., bortfalder, medmindre der har været iværksat tvangs-fuldbyrdelse i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., uden atder har været tale om et tilfælde som nævnt i § 16, stk. 6. Afgiften på 300kr. bortfalder helt, hvis sagen afsluttes uden iværksættelse af tvangsfuld-byrdelse i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., eller indled-12

ning af retssagsbehandling i medfør af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt., jf.§ 15 a, stk. 4.Ifølge § 15 a, stk. 5, bortfalder afgiftspligten efter § 15 a, stk. 1-4, hvisforkyndelse af betalingspåkravet undlades, fordi udlæg er udelukket efterretsplejelovens § 490 eller konkurslovens §§ 12 c, 31 eller 207 og for-dringshaveren har anmodet om, at forkyndelse udelades, jf. retsplejelo-vens § 477 d, stk. 1.Ud over de særlige regler om retsafgifter ved betalingspåkrav i kapitel 2a finder reglerne i kapitel 1 i lov om retsafgifter anvendelse ved beta-lingspåkrav med de fornødne lempelser, jf. § 15 b. Det følger bl.a. af lo-vens § 1, at der ikke som normalt skal betales 500 kr. ved sagens anlæg,når retssagsbehandling indledes på grundlag af et betalingspåkrav i med-før af retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.Udvider fordringshaveren sin påstand til mere end 50.000 kr. efter, at be-talingspåkravet er overgået til retssagsbehandling, skal der betales yder-ligere afgift, jf. § 3, stk. 5. Den yderligere afgift beregnes som afgiftenefter § 1, stk. 1 og 2, med fradrag af den afgift, der er betalt efter § 15 a.3.2. Lovforslagets indhold3.2.1.Som anført ovenfor under pkt. 3.1 er der i lov om retsafgifter, jf.lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, fastsat regler om retsaf-gifter ved betalingspåkrav i kapitel 2 a (§§ 15 a–15 b).Retsafgifterne for den forenklede inkassoproces bygger som foreslået afRetsplejerådet i betænkning nr. 1436/2004 på to hovedprincipper: 1) atafgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravet skal være lave-re end afgiften for en civil retssag, og 2) at den samlede afgift for rettensbehandling af selve betalingspåkravet samt enten udlæg eller retssagsbe-handling skal være lavere, når fordringshaveren samtidig med indleve-ringen af betalingspåkravet anmoder om behandling i én samlet sags-gang, end når fordringshaveren efter anmodning får betalingspåkravettilbage og derefter ved særskilt anmodning iværksætter udlæg eller rets-sagsbehandling. Disse to hovedprincipper skal ses i forhold til formåletmed at indføre en forenklet inkassoproces – nemlig at lette inddrivelsenaf ubestridte pengekrav ved at indføre en valgfri fremgangsmåde for rets-lig inddrivelse af ubestridte pengekrav med henblik på en enklere, hurti-gere og billigere inddrivelse.13

Formålet med det fremsatte lovforslag er ikke som sådan billigere inddri-velse, men som anført ovenfor under pkt. 1.1 at lempe advokaters møde-retsmonopol i sager, der kan behandles efter den forenklede inkassopro-ces, og som angår krav på op til 100.000 kr., for dermed at øge konkur-rencen blandt de personer, der efter retsplejelovens § 260 kan repræsen-tere parterne i disse sager.3.2.2.Det foreslås, at de gældende regler om retsafgifter for betalingspå-krav i § 15 a i lov om retsafgifter fastholdes for betalingspåkrav, der an-går højst 50.000 kr.Det foreslås endvidere, at retsafgiften for betalingspåkrav, som angår me-re end 50.000 kr., fastsættes, så den svarer til den retsafgift, der skal beta-les, hvis sagen ikke føres efter den forenklede inkassoproces. Efter for-slaget sidestilles indlevering af et betalingspåkrav, som angår mere end50.000 kr., således med indlevering af en stævning med hensyn til retsaf-gifter.Det foreslås således, at afgiften for rettens behandling af selve betalings-påkravet og i givet fald en retssagsbehandling i én samlet sagsgang skalvære 750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af den del af kravet, der overstiger50.000 kr.Hvis der iværksættes retssagsbehandling efter retsplejelovens § 477 f, 1.pkt., skal der i givet fald betales afgift efter retsafgiftslovens § 2 for ho-vedforhandling eller for skriftlig behandling, der træder i stedet herfor.Udvides sagsøgerens påstand efter, at betalingspåkravet er overgået tilretssagsbehandling, skal der endvidere betales yderligere afgift, jf. § 3,stk. 5, der beregnes som afgiften efter § 1, stk. 1 og 2, af den udvidedepåstand med fradrag af den afgift, der allerede er betalt efter § 15 a ellerden foreslåede § 15 b.Afsluttes sagen uden påtegning i medfør af retsplejelovens § 477 e, stk.2. 1. pkt., eller uden indledning af retssagsbehandling i medfør af retsple-jelovens § 477 f, foreslås det, at den del af afgiften, der overstiger 400 kr.bortfalder. Hermed ligestilles en fordringshaver, der indleverer et beta-lingspåkrav på over 50.000 kr., i disse tilfælde med den fordringshaver,der indleverer et betalingspåkrav på højst 50.000 kr., for så vidt angårretsafgiften. Afgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravet14

udgør således aldrig mere end 400 kr. uanset kravets størrelse, når sagenafsluttes uden påtegning eller retssagsbehandling.Det foreslås endvidere, at afgiften for behandling i én samlet sagsgang afbetalingspåkrav og udlæg skal være på yderligere 300 kr. med tillæg af ½pct. af den del af kravet, der overstiger 3.000 kr. Den foreslåede yderlige-re afgift svarer således til, hvad der er gældende for udlæg, der ikke gen-nemføres på grundlag af et betalingspåkrav, jf. § 16, stk. 1.Hvis sagen afsluttes uden iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør afretsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at denne afgiftspligtbortfalder. Dette skal ligeledes gælde, hvis fogedretten efter retsplejelo-vens § 490, stk. 1, afviser at foretage udlægsforretning, eller hvis denneafvises efter konkurslovens §§ 12 c, 31, eller 207.Endelig foreslås en bestemmelse svarende til § 15 a, stk. 5. Afgiftspligtenbortfalder således helt, hvis forkyndelse af betalingspåkravet undlades,fordi udlæg er udelukket efter retsplejelovens § 490 eller konkurslovens§§ 12 c, 31, eller 207, og fordringshaveren har anmodet om, at forkyn-delse undlades, jf. retsplejelovens § 477 d, stk. 1.Med lovforslaget lægges der således ikke op til en afgiftslempelse forinddrivelse af pengekrav på over 50.000 kr. Dog vil den del af afgifts-pligten, der ligger over 400 kr. (som er afgiften for rettens behandling afselve betalingspåkravet, når kravet er på højst 50.000 kr.) bortfalde, hvissagen afsluttes uden meddelelse af påtegning eller indledning af rets-sagsbehandling.Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vil medføre, at civilretterne vil få færre inkassosager, og atfogedretterne omvendt vil skulle behandle et øget antal betalingskrav,idet den forenklede inkassoproces fremover også vil finde anvendelse påkrav mellem 50.000 kr. – 100.000 kr. Da der i det væsentlige alene skeren omlægning af opgavefordelingen mellem civilretterne og fogedretter-ne, vil forslaget som udgangspunkt ikke medføre et merarbejde hos dom-stolene. Ændringen af proceduren, som bl.a. medfører en enklere og hur-tigere behandling af inkassosager, kan muligvis føre til en mindre tilgangaf inkassosager.15

I forbindelse med de nye regler vil der være behov for at foretage juste-ringer af retternes vejledningsmateriale samt i retternes systemer. Om-kostningerne forbundet hermed afholdes inden for domstolenes eksiste-rende rammer.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske eller administra-tive konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget har ingen økonomiskeeller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Anvendelse af den forenklede inkassoproces på krav mellem 50.000 kr.og 100.000 kr. vil give mulighed for, at andre end advokater, f.eks. in-kassobureauer i højere grad vil kunne anvendes til at inddrive ubestridtepengekrav efter reglerne om betalingspåkrav. Hermed vil konkurrencenpå dette område forøges.Lovforslaget vil give andre end advokater (f.eks. ansatte i inkassobureau-er) mulighed for på vegne af en fordringshaver at underskrive og indleve-re betalingspåkrav på højst 100.000 kr., hvor grænsen i dag er på 50.000kr. Lovforslaget indebærer således bl.a., at virksomheder i højere grad vilkunne anvende f.eks. et inkassobureau til at inddrive ubestridte penge-krav efter reglerne om betalingspåkrav.Herudover forventes forslaget også at medføre en administrativ lettelse,idet det bliver enklere og hurtigere at gennemføre inkassosager med ensagsværdi på mellem 50.000 og 100.000 kr. ved domstolene.Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for er-hvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

For borgerne betyder forslaget en administrativ lettelse, idet det bliverenklere og hurtigere at gennemføre inkassosager med en sagsværdi påmellem 50.000 og 100.000 kr. ved domstolene.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.16

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samt-lige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Danske Advokater,Foreningen af Danske Inkassoadvokater, Danske Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regio-ner, Kommunernes Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk In-dustri, Danske InkassoBrancheforening, Danske Told og Skatteforbund,Danske Finansieringsselskabers Forening, Finansrådet, Forbrugerrådet,Forbrugerombudsmanden, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisa-tionen, Håndværksrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Interne Revisorer, For-eningen af Danske Revisorer, Liberale Erhvervs Råd, Dansk Byggeri ogRealkreditrådet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negativekonsekven-ser/mindre udgifterser/merudgifterØkonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio- IngennerAdministrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio-nerIngenIngenEn række sager vil frem-over skulle behandles ifogedretten i stedet for icivilretten. Endvidere vilder være behov for juste-ringer af domstolenesvejledningsmateriale mv.Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1(§477 a, stk. 1, 1. pkt.)Ændringen indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for reglerne iretsplejelovens kapitel 44 a om betalingspåkrav.Det foreslås at forhøje beløbsgrænsen på 50.000 kr. til 100.000 kr., såden forenklede inkassoproces kan anvendes ved inddrivelse af forfaldnepengekrav på højst 100.000 kr.Ud over ændringen af beløbsgrænsen tilsigtes ingen ændringer i bestem-melsens anvendelsesområde.Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 2Til nr. 1 og 2 (§ 1, stk. 1 og 3)Ændringen er en konsekvens af den foreslåede regel om betaling af rets-afgifter for betalingspåkrav, der angår mere end 50.000 kr., jf. lovforsla-gets § 2, nr. 4.Det foreslås, at bestemmelsen i § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og at derindsættes en bestemmelse svarende til § 1, stk. 1, 2. pkt., som et nyt stk.3, således at § 1, stk. 1 og 2, ikke gælder ved retssagsbehandling, der ind-ledes på grundlag af et betalingspåkrav i medfør af retsplejelovens § 477f, 1. pkt. Afgiften betales i stedet som foreskrevet i § 15 a og den foreslå-ede § 15 b.Den betalte retsafgift efter § 15 a eller den foreslåede § 15 b omfatter og-så retssagsbehandlingen, når fordringshaveren i betalingspåkravet anmo-der om, at retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkravetuden indlevering af stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser.Herudover vil der i givet fald skulle betales afgift for hovedforhandlingeller for skriftlig behandling, der træder i stedet herfor, jf. retsafgiftslo-vens § 2, hvis sagens værdi på det tidspunkt overstiger 50.000 kr. Det19

foreslås endvidere, at det skal fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, atlovens § 3, stk. 5, finder anvendelse. Såfremt påstanden udvides efter, atbetalingspåkravet er overgået til retssagsbehandling, skal der således be-tales yderligere retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 3, stk. 5. Den yderligereretsafgift beregnes som afgiften efter § 1, stk. 1 og 2, af den udvidedepåstand med fradrag af den afgift, der er betalt efter § 15 a eller den fore-slåede regel i § 15 b.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 3 (§ 15 a, stk. 1)Den foreslåede ændring indebærer, at det udtrykkeligt fremgår af be-stemmelsen, at den finder anvendelse ved betalingspåkrav, der angårhøjst 50.000 kr. Der tilsigtes således ingen ændring af bestemmelsensanvendelsesområde.Ændringen er alene en konsekvens af, at der ved forslagets § 2, nr. 2, fo-reslås en ny § 15 b, som finder anvendelse ved betalingspåkrav, der angårmere end 50.000 kr.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til nr. 4 (§ 15 b og c)Bestemmelsen i§ 15 bfastlægger retsafgiften for betalingspåkrav, somangår mere end 50.000 kr.Det foreslås, at retsafgiften fastsættes, så den svarer til den afgift, derskal betales, hvis sagen ikke føres efter den forenklede inkassoproces.Retsafgiften skal betales ved indlevering af betalingspåkravet.Der foreslås derfor en retsafgift på 750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af dendel af kravet, der overstiger 50.000 kr. for rettens behandling af selve be-talingspåkravet og en retssagsbehandling i én samlet sagsgang.Afsluttes sagen uden påtegning af betalingspåkravet i medfør af retsple-jelovens § 477 e, stk. 2. 1. pkt., eller uden indledning af retssagsbehand-ling i medfør af retsplejelovens § 477 f, stk. 1, 1. pkt., tilbagebetales den20

del af afgiften, der overstiger 400 kr. Afgiften for rettens behandling afselve betalingspåkravet udgør således aldrig mere end 400 kr. uansetkravets størrelse, når sagen afsluttes uden påtegning eller retssagsbehand-ling.Der foreslås en afgift for behandling i én samlet sagsgang af betalingspå-krav og udlæg på yderligere 300 kr. med tillæg af ½ pct. af den del afkravet, der overstiger 3.000 kr.Hvis sagen afsluttes uden iværksættelse af tvangsfuldbyrdelse i medfør afretsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales denne afgift. Detteer ligeledes tilfældet, hvis fogedretten efter retsplejelovens § 490, stk. 1,afviser at foretage udlægsforretning, eller hvis denne afvises efter kon-kurslovens §§ 12 c, 31 eller 207.For så vidt angår udlæg, er det afgiften efter § 16, stk. 1, der er inkludereti den samlede afgift for betalingspåkravet efter § 15 a eller den foreslåede§ 15 b. Der vil herudover skulle betales tillægsafgift efter § 17 a for ud-kørende fogedforretning eller politifremstilling, hvis det er relevant.Der foreslås endvidere en bestemmelse svarende til § 15 a, stk. 5.Afgiften tilbagebetales således, hvis forkyndelse af betalingspåkravetundlades, fordi udlæg er udelukket efter retsplejelovens § 490 eller kon-kurslovens §§ 12 c, 31, eller 207, og fordringshaveren har anmodet om,at forkyndelse undlades, jf. retsplejelovens § 477 d, stk. 1.Bestemmelsen i§ 15c, som gør reglerne i retsafgiftslovens kapitel 1 an-vendelige på afgifterne for betalingspåkrav i det omfang, det er relevant,viderefører den gældende § 15 b uden ændringer i bestemmelsens ordlyd,og bestemmelsen skal efter forslaget finde anvendelse ved alle betalings-påkrav uanset kravets størrelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.Til § 3Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. oktober 2011.Til § 421

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget

§1

I retsplejeloven, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1237 af 26. okto-ber 2010, som ændret ved § 1 i lovnr. 404 af 21. april 2010, § 2 i lovnr. 718 af 25. juni 2010, § 2 i lovnr. 1549 af 21. december 2010 og§ 2 i lov nr. 1552 af 21. december2010, foretages følgende ændrin-ger:

1.

I§ 477 a, stk. 1, 1. pkt.,ændres

§ 477 a.

Reglerne i dette kapitel»50.000« til: »100.000«.kan anvendes ved inddrivelse afforfaldne pengekrav på højst50.000 kr., når fordringshaverenikke forventer, at skyldneren harindsigelser mod kravet eller vilgøre modkrav gældende. Renter ogomkostninger medregnes ikke vedopgørelsen af kravets værdi.Stk. 2. Er der angivet flereskyldnere i samme betalingspå-krav, anvendes reglerne i §§ 477 d-477 f for hver skyldner for sig.

§2

I lov om retsafgifter, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 936 af 8. septem-ber 2006, som ændret bl.a. ved § 2i lov nr. 518 af 6. juni 2007, § 3 ilov nr. 718 af 25. juni 2010 og se-nest ved lov nr. 1550 af 21. de-23

§ 1.

Ved sagens anlæg betales 500kr. Dette gælder dog ikke, når rets-sagsbehandling indledes på grund-lag af et betalingspåkrav i medføraf retsplejelovens § 477 f, 1. pkt.Stk.2.For sager, som angår pengeeller penges værd, og hvor værdienoverstiger 50.000 kr., betales vedsagens anlæg yderligere 250 kr.med tillæg af 1,2 pct. af den del afværdien, der overstiger 50.000 kr.Stk.3.Den samlede betaling efterstk. 1 og 2 kan højst udgøre 75.000kr. I sager, der angår prøvelse afmyndighedsudøvelse, eller som eromfattet af retsplejelovens § 327,stk. 1, nr. 2 eller 3, kan den sam-lede betaling efter stk. 1 og 2 doghøjst udgøre 2.000 kr.

§ 15 a.

For betalingspåkrav beta-

3.

I§ 15 a, stk. 1,indsættes efterles 400 kr. med tillæg af de i »betalingspåkrav«: », som angårstk. 2-4 nævnte beløb.højst 50.000 kr.,«.Stk. 2.Anmoder fordringshave-ren om, at udlæg iværksættes udenfornyet anmodning, såfremt skyld-neren ikke fremsætter indsigelser,men ikke om, at retssagsbehand-ling indledes på grundlag af beta-lingspåkravet uden indlevering afstævning, såfremt skyldnerenfremsætter indsigelser, betalesyderligere 300 kr. Afgiftspligtenefter 1. pkt. bortfalder, hvis sagen24

Gældende formuleringafsluttes uden iværksættelse aftvangsfuldbyrdelse i medfør afretsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2.pkt. Afgiftspligten efter 1. pkt.bortfalder endvidere i de tilfælde,der er nævnt i § 16, stk. 6.Stk. 3.Anmoder fordringshave-ren om, at retssagsbehandling ind-ledes på grundlag af betalingspå-kravet uden indlevering af stæv-ning, såfremt skyldneren fremsæt-ter indsigelser, men ikke om, atudlæg iværksættes uden fornyetanmodning, såfremt skyldnerenikke fremsætter indsigelser, betalesyderligere 100 kr. Afgiftspligtenefter 1. pkt. bortfalder, hvis sagenafsluttes uden indledning af rets-sagsbehandling i medfør af retsple-jelovens § 477 f, 1. pkt.Stk. 4.Anmoder fordringshave-ren både om, at udlæg iværksættesuden fornyet anmodning, såfremtskyldneren ikke fremsætter indsi-gelser, og om, at retssagsbehand-ling indledes på grundlag af beta-lingspåkravet uden indlevering afstævning, såfremt skyldnerenfremsætter indsigelser, betalesyderligere 300 kr. Iværksættestvangsfuldbyrdelse i medfør afretsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2.pkt., bortfalder afgiftspligten efter1. pkt. i de tilfælde, der er nævnt i§ 16, stk. 6. Indledes retssagsbe-handling i medfør af retsplejelo-vens § 477 f, 1. pkt., bortfalder dendel af afgiften efter 1. pkt., deroverstiger 100 kr. Afgiftspligten

Gældende formuleringefter 1. pkt. bortfalder helt, hvissagen afsluttes uden iværksættelseaf tvangsfuldbyrdelse i medfør afretsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2.pkt., eller indledning af retssags-behandling i medfør af retsplejelo-vens § 477 f, 1. pkt.Stk. 5.Afgiftspligten efter stk. 1-4 bortfalder, hvis forkyndelse afbetalingspåkravet undlades, fordiudlæg er udelukket efter retspleje-lovens § 490 eller konkurslovens§§ 12 c, 31 eller 207 og fordrings-haveren har anmodet om, at for-kyndelse undlades, jf. retsplejelo-vens § 477 d, stk. 1.

§ 15 b.

Reglerne i kapitel 1 fin-

4.

§ 15 bophæves, og i stedet ind-der anvendelse med de fornødne sættes:lempelser.»§

15 b.

For betalingspåkrav,som angår mere end 50.000 kr.,betales 750 kr. med tillæg af 1,2pct. af den del af kravet, der over-stiger 50.000 kr., og med tillæg afde i stk. 2 nævnte beløb. Hvis sa-gen afsluttes uden meddelelse afpåtegning i medfør af retsplejelo-vens § 477 e, stk. 2, 1. pkt., ellerindledning af retssagsbehandling imedfør af retsplejelovens § 477 f,1. pkt., bortfalder den del af afgif-ten efter 1. pkt., som overstiger400 kr.Stk. 2.Anmoder fordringshave-ren om, at udlæg iværksættes udenfornyet anmodning, såfremt skyld-neren ikke fremsætter indsigelser,betales yderligere 300 kr. med til-læg af ½ pct. af den del af kravet,26

Lovforslagetder overstiger 3.000 kr. Afgifts-pligten efter 1. pkt. bortfalder, hvissagen afsluttes uden iværksættelseaf tvangsfuldbyrdelse i medfør afretsplejelovens § 477 e, stk. 2, 2.pkt. Afgiftspligten efter 1. pkt.bortfalder endvidere i de tilfælde,der er nævnt i § 16, stk. 6.Stk. 3.Afgiftspligten efter stk. 1og 2 bortfalder, hvis forkyndelse afbetalingspåkravet undlades, fordiudlæg er udelukket efter retspleje-lovens § 490 eller konkurslovens§§ 12 c, 31 eller 207 og fordrings-haveren har anmodet om, at for-kyndelse undlades, jf. retsplejelo-vens § 477 d, stk. 1.

§ 15 c.

Reglerne i kapitel 1 fin-der anvendelse med de fornødnelempelser.«

§3

Loven træder i kraft den 1. ok-tober 2011.

§4

Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland.