Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 388
Offentligt
Den 5. april 2011
Inspektion afStatsfængslet i Vridsløselilleden 10.-12. november 2008OPFØLGNINGJ.nr. 2008-3471-628/PK/PH
1/41
Indholdsfortegnelse
Ad 2.1.Ad 2.3.Ad 3.1.Ad 3.2.Ad 6.1.Ad 6.2.Ad 6.3.Ad 6.4.Ad 6.5.Ad 6.7.Ad 7.1.Ad 8.
Igangværende arbejder .............................................................................. 2Observations- og sikringscelle på A 1........................................................ 3Renovering af baderum på B 2 og B 3 ....................................................... 3Kondihuset ................................................................................................. 4Belægning – langtidsindsatte/korttidsindsatte............................................ 4Størrelsen af tv-leje mv. ............................................................................. 7Fællesskab på tværs af afdelingerne ......................................................... 9Uddannelse og beskæftigelse .................................................................... 9Købmanden .............................................................................................. 12Talsmandsordningen og dennes funktion ................................................ 13Udvidelse af åbningstiden for det fælles køkken på afdeling B 2 ............ 14Besøgsforhold mv. –herunder besøgendes indlevering af effekter til de indsatte .................... 15
Ad 9.1.Ad 9.2.Ad 9.3.Ad 10.Ad 11.
Arbejdsmiljø, jf. Arbejdstilsynets påbud af 19. september 2006 .............. 16Sygefravær - langtidssygemeldinger ....................................................... 17Rekrutteringsproblemer............................................................................ 17Møde med statsfængslets socialrådgivere .............................................. 18Indsattes håndbog –vejledning om klage til Folketingets Ombudsmand ................................. 20
Ad 12.1.2.Ad 12.1.4.Ad 12.1.6.Ad 12.1.9.
Retsgrundlag (anbringelse i sikringscelle) ............................................... 20Begrundelse mv. ...................................................................................... 21Kompetence mv. ...................................................................................... 21Lægetilkald og lægetilsyn......................................................................... 27
Ad 12.1.10. Fast vagt................................................................................................... 30Ad 12.1.11. Tilsyn ........................................................................................................ 31Ad 12.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ........................................ 32Ad 12.2.1.Ad 12.2.6.Ad 12.2.9.OpfølgningIndledning (anbringelse i observationscelle) ............................................ 32Kompetence mv. ...................................................................................... 33Tilsyn ved personalet ............................................................................... 39................................................................................................................. 40
Underretning ................................................................................................................. 41
2/41
Den 9. september 2010 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 10.-12. no-vember 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille. I rapporten bad jeg om oplysninger mv.om nærmere angivne forhold.
Jeg har herefter modtaget en udtalelse fra Statsfængslet i Vridsløselille af 3. novem-ber 2010, vedlagt en række bilag som er knyttet til efterkommelse af Arbejdstilsynetspåbud, jf. pkt. 9.1 nedenfor. Herudover har jeg modtaget supplerende udtalelser af 3.december 2010 og 14. januar 2011 om henholdsvis talsmandsordningen, jf. pkt. 6.7,og anvendelsen af fast vagt under sikringscelleanbringelse, jf. pkt. 12.1.10.
Endelig har jeg modtaget en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen af 19. ja-nuar 2011.
Jeg skal herefter meddele følgende:
Det fremgik af direktoratets brev af 27. oktober 2008 at der var givet forhåndstilsagnpå ca. 2,5 mio. kr. til udskiftning af brandmeldere, og at den endelige ansøgning villeblive indsendt til direktoratet i foråret 2009 når denne vedligeholdelsesopgave havdeværet sendt i udbud. Jeg gik på baggrund af den tid der siden var gået, ud fra at ogsådette vedligeholdelsesarbejde var afsluttet, men bad for en god ordens skyld Stats-fængslet i Vridsløselille om oplysninger herom.
Statsfængslet har oplyst at projektet formelt set endnu ikke er afsluttet idet der udestårenkelte tekniske korrektioner. Statsfængslet har dog samtidig oplyst at disse korrekti-oner ingen betydning har for funktionaliteten af anlægget, der i øvrigt har været i driftsiden 2009.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
3/41
Observations- og sikringscelle på A 1
Jeg konstaterede på inspektionens første dag at dørhængslerne i sikringscellen ogobservationscellen på A 1 ikke var afrundede (begge døre er indadgående), og atdørhængslerne derfor udgjorde en sikkerhedsrisiko for de indsatte. Jeg bad i rappor-ten statsfængslet om at oplyse hvad der var sket på dette punkt i fortsættelse af minhenstilling herom under inspektionen.
Statsfængslet har oplyst at ”sikringscellernes” hængsler i 2009 er blevet skåret af i enskrå vinkel foroven og afrundet.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg går ud fra at det beror på en slåfejl at statsfængslet (og direktoratet) har skrevetsikringscellerne i stedet for sikringscellen og observationscellen, og jeg tager meddenne bemærkning det oplyste til efterretning.
Renovering af baderum på B 2 og B 3
Jeg konstaterede under besigtigelsen at murer- og tømrerarbejdet var færdigt på B 2,hvor der alene manglede rør til brusebadet og malerarbejdet, mens arbejdet med atrenovere baderummet på B 3 derimod langt fra var færdigt på inspektionstidspunktet.
Jeg anførte i rapporten at hvis det lægges til grund at arbejdet startede midt i martsmåned 2008, var der var på inspektionstidspunktet medgået 8 måneder til dette arbej-de. Jeg gik endvidere ud fra at de to baderum på tidspunktet for udsendelsen af denendelige rapport var færdigrenoverede og taget i brug, og jeg bad statsfængslet om atoplyse hvornår det var sket, og hvor lang tid renoveringsarbejdet havde strakt sigover.
Statsfængslet har oplyst at de to baderum er indgået i et samlet projekt vedrørenderenovering af (næsten) samtlige baderum, at projektet startede i juli måned 2008 ogblev afsluttet i slutningen af 2009, at projektet primært er gennemført ved eksternehåndværkere efter en planlægning hvorefter arbejdet med hvert enkelt baderum erblevet afsluttet før man startede på et nyt.
Statsfængslet har endvidere oplyst at det ikke er muligt at opgøre hvornår renove-ringsarbejdet med baderummene på B2 og B3, der begge har været med i det samle-de projekt, blev afsluttet.
4/41
Direktoratet har henholdt sig til det som statsfængslet har anført.
Det som statsfængslet har anført, svarer ikke til mine iagttagelser på inspektionenstredje dag (den 12. november 2008), hvor jeg konstaterede at begge baderum varunder renovering. Jeg har dog ikke grundlag for at gå videre med dette spørgsmål.
Mit spørgsmål i rapporten tog udgangspunkt i at to af de indsatte som jeg havde indi-viduelle samtaler med under inspektionen, samstemmende klagede over at renoverin-gen indtil da havde strakt sig over 10-11 måneder. Der er under henvisning til stats-fængslets oplysninger ikke udsigt til at jeg vil kunne komme spørgsmålet om hvor langtid det tog at renovere de to baderum, nærmere. Og jeg foretager mig heller ikke merepå dette punkt.
Der var ikke opsat instruktioner i brugen af de enkelte maskiner, hvilket jeg påpegedeunder inspektionen. Jeg gik i rapporten ud fra at instruktionerne efterfølgende var satop, men bad dog for en ordens skyld statsfængslet om oplysning herom.
Statsfængslet har oplyst at forholdet er bragt i orden, hvilket jeg tager til efterretning.
Belægning – langtidsindsatte/korttidsindsatte
Talsmandsgruppen rejste under min samtale med dem spørgsmålet om de mangekorttidsindsatte i statsfængslet og betydningen heraf for de langtidsindsattes afso-ningsforhold.
Spørgsmålet blev endvidere drøftet med statsfængslets ledelse under inspektionen.Ledelsen henviste til at problemet er et fælles problem for alle de lukkede fængsler.Ledelsen anførte endvidere at problemet med at mange indsatte fra Statsfængslet iVridsløselille må starte på fængselsvilkår hvis de udstationeres i pension, ikke umid-delbart kan henføres til de yngre korttidsindsattes adfærd, men at forholdet snarereskyldes den stigende tendens til at de indsatte i fængslet ”springer over” det åbnefængsel (på grund af Statsfængslet i Vridsløselilles geografiske placering tæt på deindsattes pårørende).
Jeg oplyste i mit skriftlige svar af 15. december 2008 til talsmandsgruppen at jeg villeoverveje spørgsmålet nærmere når rapporten om inspektionen skulle udarbejdes. Un-der henvisning til den indgående behandling som spørgsmålet havde fået under in-
5/41
spektionen, bad jeg i rapporten alene om en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalfor-sorgen.
Direktoratet har om dette spørgsmål anført følgende:
”Statsfængslet har oplyst følgende:
’Nedenstående oversigt viser antallet af unge under 23 år i fængslet gennemde sidste 2 år.
Oversigt over antal unge afsonere under 23 år i året 2009AfsonereFebruar:Juni:December:121310I varetægt735
Oversigt over antal unge afsonere under 23 år i året 2010AfsonereFebruar:Maj:August:Oktober:18181713I varetægt1081110
Som det fremgår, er der fortsat en konstant del af de indsatte i fængslet, derer under 23 år. Tallet har endog været stigende i størstedelen af 2010. Deunge indsatte bliver dels anmeldt til afsoning i fængslet, dels overført fra an-dre institutioner af disciplinære grunde.
Når unge under 23 år bliver anmeldt til fængslet, er det med bemærkning fradirektoratet om begrundelse for afsoning her. Sådanne begrundelser kanvære:
-
at de indsatte er medlem af en gruppe/bande
-
at de indsatte ikke kan afsone i Statsfængslet i Ringe enten grundet tid-ligere problemer der, eller at de ikke kan afsone med meddomfældte iRinge.
6/41
I Statsfængslet i Vridsløselille har man i mange år arbejdet ud fra princippetom, at de unge skulle fordeles på alle afdelinger, for at ældre indsatte kunnevære rollemodeller for den enkelte unge. Stigningen af antallet at unge afso-nere har imidlertid bevirket, at de unge på afdelingerne har fundet sammenog brudt de daglige rutiner. Dette kombineret med, at en del af de unge haren særlig tilknytning til bandemiljøet, gjorde det i oktober 2010 nødvendigt atoprette en særlig skærmet fællesskabsafdeling med ni pladser til disse ind-satte.
Selv om der nu er en roligere hverdag på de almindelige fællesskabsafdelin-ger, er det bestemt fortsat ikke uden problemer at have unge afsonere i etlukket fængsel med indsatte, der gennemsnitligt er noget ældre og afsonerlængere domme, jf. ombudsmandens rapport side 12.’
Direktoratet kan henholde sig til statsfængslets oplysninger vedrørende direktora-tets praksis for anmeldelse.
Udgangspunktet er, at dømte under 23 år, der skal i lukket fængsel, placeres iStatsfængslet i Ringe, jf. straffuldbyrdelseslovens § 23, stk. 2, nr. 4. Denne prak-sis følges i langt størstedelen af de sager, som direktoratets Klientkontor behand-ler. Udgangspunktet fraviges dog, såfremt den pågældende:
1)
af vægtige familiemæssige årsager bedst placeres i nærheden af familie
2)
er medlem af en bande- eller rocker-gruppering
3)
ikke kan placeres i Statsfængslet i Ringe grundet problemer med meddom-fældte der, tidligere alvorlige disciplinærsager i statsfængslet etc.
Af de 7 unge under 23 år, som den 13. december 2010 befandt sig i Statsfængs-let i Vridsløselille, placeret af direktoratet, var 3 tilhørende den 1. kategori, 4 den2. kategori, mens der ikke var nogen der i den sidste kategori.
Direktoratet er ikke involveret i sager om overførsel af unge under 23 år fra andrefængsler, herunder Statsfængslet i Ringe.
Direktoratet kan i øvrigt oplyse, at antallet af indsatte med relation til rocker/ban-demiljøet er stigende – herunder ikke mindst til grupperinger, som er i konfliktmed hinanden. Disse indsatte har ofte en adfærd, der er meget konfrontationssø-
7/41
gende, ikke mindst de unge indsatte har et udtalt behov for at opnå og/eller un-derbygge en status blandt medindsatte.
Denne adfærd gør, at de ofte vanskeligt kan håndteres i fællesskab – også i luk-kede fængsler – idet de har en adfærd, der er ødelæggende for det daglige liv påafdelingerne, og de er således meget belastende for både medarbejdere og med-indsatte.
Direktoratet forsøger sammen med institutionerne løbende at kombinere de ind-satte på forskellig vis i den hensigt at opnå en rimelig afbalanceret sammensæt-ning på afdelingerne, hvor risikoen for konflikt er minimal.
Der er således ikke tale om, at hensigten er at styre efter laveste fællesnævner,eller at ældre indsatte skal påtage sig et opdragende ansvar over for de yngreindsatte, men alene at det er nødvendigt at sprede disse indsatte med henblik påat undgå oplagte konflikter, minimere muligheden for eventuel rekruttering tilrocker-/bandemiljøet og i øvrigt manøvrere hensigtsmæssigt i forhold til det klien-tel, som Kriminalforsorgen skal håndtere.”
Jeg har noteret mig det som (statsfængslet og) direktoratet har oplyst og anført, her-under at der i oktober måned 2010 er oprettet en særlig skærmet fællesskabsafdelingmed ni pladser til unge korttidsindsatte.
Størrelsen af tv-leje mv.
Talsmandsgruppen udtrykte under min samtale med dem en vis forståelse for de sik-kerhedsmæssige hensyn som genstandsbekendtgørelsen varetager, men anførteimidlertid samtidig at statsfængslet – i lyset af genstandsbekendtgørelsens bestem-melser – burde håndtere ordningen med lejede fjernsyn på en sådan måde at ordnin-gen tog højde for alle typer af indsatte, hvilket efter talsmandsgruppens opfattelse ab-solut ikke var tilfældet.
Ledelsen oplyste under inspektionen at den havde lovet talsmandsgruppen at under-søge om de indsatte ”betaler for meget”, og jeg bad derfor ledelsen om at underrettemig når undersøgelsen var færdig. Jeg meddelte samtidig ledelsen at jeg gik ud fra atundersøgelsen ville blive tilrettelagt på en sådan måde at der – for så vidt angår udgif-ter til reparation og udskiftning af fjernsynsapparater – kunne differentieres mellemlangtids- og korttidsindsatte.
8/41
Da jeg på rapporttidspunktet endnu ikke havde modtaget resultatet af den ovenfornævnte undersøgelse som ledelsen skulle foretage, gentog jeg i rapporten min an-modning om underretning.
Direktoratet har anført følgende om dette spørgsmål:
”Statsfængslet har beklaget, at der ikke er tilgået ombudsmanden informationervedrørende tv-lejen. Fængslet har vurderet, at lejeindtægten på langt sigt svarertil omkostningerne, og at ordningen således set over tid ikke vil give hverken un-derskud eller overskud. Ordningen registreres på en særskilt finanskonto –951110 – og der er således tale om et lukket "kredsløb", hvor kun indtægter ogomkostninger relateret til tv-ordningen optræder. Et eventuelt overskud på ord-ningen vil endvidere blive tilbageført til de indsatte.
Statsfængslet har oplyst, at der ikke har været yderligere problematik vedrørendetv-lejen.
Statsfængslet har telefonisk meddelt, at man vil være indstillet på fuld åbenhed iforhold til de indsatte omkring saldoen på beholdningskontoen vedrørende ind-tægter og udgifter på tv-udlejningen.
Direktoratet kan henholde sig hertil.”
Jeg har noteret mig det oplyste – herunder at ordningen på langt sigt hviler i sig selv,og at statsfængslet er indstillet på fuld åbenhed i forhold til saldoen på kontoen vedrø-rende både indtægter og udgifter.
Min forudsætning om at det ved undersøgelsen ville være muligt at differentiere mel-lem langtids- og korttidsindsatte, synes der umiddelbart ikke at være taget hensyn til isvarene, og jeg beder derfor om supplerende udtalelser fra både statsfængslet ogdirektoratet.
Heller ikke spørgsmålet om hvorvidt de langtidsindsatte på en eller anden måde kanfå glæde af deres ”fjernsynsanciennitet” i forbindelse med overførsel til åbent fængsel,er blevet berørt i de udtalelser som statsfængslet og direktoratet har afgivet.
Jeg beder om at også dette spørgsmål bliver inddraget i de supplerende udtalelsersom jeg har bedt om.
9/41
Fællesskab på tværs af afdelingerne
Dette punkt under samtalen med talsmandsgruppen indeholdt spørgsmål om genop-tagelse af de tidligere tilladte afdelingsbesøg, fælles caféaftener og flytning mellemafdelingerne.
Ledelsen oplyste under inspektionen at man forsøger at imødekomme ønsker om flyt-ning i den udstrækning det er muligt (også under hensyn til de sikkerhedsmæssigeforhold), at de indsattes muligheder for afdelingsbesøg blev stoppet i 2006 (ligeledesaf sikkerhedsmæssige grunde), og at spørgsmålet om caféaftener drøftes i fængsletsfritidsudvalg, hvor de indsatte også er repræsenteret.
Jeg bad i rapporten, også i lyset af den tid som var gået fra inspektionen fandt sted ogtil rapporten blev skrevet, statsfængslet om at uddybe sit svar på talsmandsgruppensønsker på ovenstående punkter – herunder ønsket om fælles caféaftener.
Statsfængslet har oplyst at det siden inspektionen er blevet mere vanskeligt at imøde-komme de indsattes ønske om mere fællesskab på tværs af afdelingerne, bl.a. pågrund af modstridende (bande-)relationer. Statsfængslet har samtidig anført at ledel-sen til stadighed er opmærksom på at så mange indsatte som sikkerhedsmæssigtmuligt skal afsone og dyrke aktiviteter i fællesskab hvilket har betydet at der i 2010 harværet 4 arrangementer for pårørende i kirkens regi, og herudover 4 caféaftener og énkoncert. I 2009 blev der – ud over lignende arrangementer – afholdt en sommerfest pågårdtursarealet samt bankospil ved juletid.
Statsfængslet har endvidere oplyst at der i 2011 vil blive afholdt 4 arrangementeryderligere i forhold til 2010, og at sommerfesten og bankospillet erfaringsmæssigt ervelbesøgt af de indsatte, mens der er vekslende tilslutning til kirkens arrangementer.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Uddannelse og beskæftigelse
Jeg bad statsfængslet om at oplyse hvordan det siden inspektionen er gået med afta-len med Københavns Tekniske Skole (hvorefter statsfængslet er godkendt som lære-plads inden for tømrer- og malerfaget), og i hvilken udstrækning ”Møgelkærmodellen”generelt har vundet indpas i statsfængslets arbejde med uddannelsen af de indsatte.
10/41
Af direktoratets udtalelse fremgår følgende:
”Statsfængslet har oplyst, at der fra august 2009 til juni 2010 er etableret et tætsamarbejde mellem fængslets byggetekniske afdeling (BTA) og KøbenhavnsTekniske Skole (KTS). BTA kører erhvervsuddannelsernes grundforløb og evt. etårs lærlingeforløb i uddannelserne murer, tømrer og maler. Teknisk Skole bidra-ger til samarbejdet med den administrative lærlingeregistrering, prøveafholdelsesamt med kontaktlærere, der møder i fængslet efter behov til vejledning og spar-ring. KTS er eksamensansvarlig. BTA sørger for den praktiske uddannelse affængslets lærlinge og den daglige "mester-funktion" og kontakt til lærlingene.Skolen bidrager med teoretisk undervisning i matematik og Autocad samt kurser ibl.a. førstehjælp.
I perioden har der været to indsatte igennem erhvervsuddannelsernes grundfor-løb med succes. Begge indsatte bestod med et godt resultat trods de udfordrin-ger, de begge stod overfor. En indsat er kommet videre i forløbet efter overførseltil afsoning i åbent fængsel, hvor der nu er lavet aftale om en læreplads inden formurerfaget. Den anden indsatte er stadig i Vridsløselille og afventer merit for atkunne opstarte sin læreplads som tømrer i fængslet. Det er meningen, at fængs-let løbende skal have indsatte i grundforløbet til erhvervsuddannelserne.
Statsfængslet har ved e-mail af 21. november 2010 til direktoratet supplerendeoplyst følgende:
’Ved modtagelsessamtalen få dage efter, at den indsatte er ankommet tilfængslet, bliver denne spurgt om skolegang og arbejdserfaring. En lærerorienterer om skolen, og hvis den indsatte ønsker skolegang, vil han efter-følgende ved hjælp af et interviewskema blive testet. Herved afdækkes hansforudsætninger samt evt. behov for ordblindeundervisning eller anden speci-alundervisning. Derefter bliver indsatte screenet i matematik, læsning samtdiktat. Oplysningerne videregives til de relevante lærere.
Der orienteres endvidere om fængslets forskellige arbejdspladser, og denindsatte bliver spurgt, hvad han kunne tænke sig at beskæftige sig med un-der afsoningen. Såfremt der ikke er plads der, hvor indsatte ønsker at arbej-de, bliver han skrevet på venteliste.’
Direktoratet kan henholde sig til statsfængslets svar.”
11/41
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det blev under inspektionen oplyst at der var planer om indretning af et nyt værksted,og at det var besluttet at det store montageværksted skulle omdannes til et kreativi-tetsværksted. Jeg bad i rapporten statsfængslet om at oplyse om disse planer nu erført ud i livet.
Statsfængslet har oplyst at planerne er blevet ændret siden tidspunktet for inspektio-nen: Det daværende montageværksted er omdannet til serviceafdeling og depot, dekreative aktiviteter er nu forankret i skolen, som har idræt, billedkunst og andre musi-ske fag på programmet, mens ideen med det kreative værksted delvist er iværksat ilokalerne ved siden af det daværende montageværksted (dog i en anden form).
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at det kreative værksted nu er kommet(helt) i gang.
Jeg kan i tilknytning til mine (generelle) bemærkninger i rapporten om det såkaldtekalkulationssystem oplyse at jeg den 1. marts 2011 har afsluttet sagen herom, og atjeg i den forbindelse bl.a. har anført følgende over for direktoratet:
”Jeg har noteret mig at det er direktoratets opfattelse at kalkulationssystemet eraf altafgørende betydning for – overordnet – at skaffe beskæftigelse til kriminal-forsorgens institutioner.
Samtidig må det imidlertid konstateres at indholdet af systemet indebærer noglehindringer for at få enkeltopgaver til kriminalforsorgens institutioner. Et af hoved-formålene med kalkulationssystemet er at beskytte danske arbejdspladser imodkonkurrenceforvridende virksomhed. I det omfang arbejdsopgaver flyttes til ud-landet, bliver dette formål naturligvis ikke tilgodeset.
Jeg forstår at selve anvendelsen af kalkulationssystemet indeholder en vis fleksi-bilitet i forhold til de enkelte ordrer som der kan være anledning til at tage ind tilen institution, og at en række andre forhold spiller en rolle for muligheden for atsikre beskæftigelse til institutionerne (lagerkapacitet, stabilitet, markedsføring,transportforhold mv.).
12/41
Jeg forstår også at direktoratet mener at der hos nogle institutioner kan være envis usikkerhed om anvendelsen af systemet, og at denne usikkerhed er søgtimødegået ved kursusaktivitet.
Efter min opfattelse rummer kalkulationssystemet nogle dilemmaer, men jeg fin-der ikke at have grundlag for at udtale mig nærmere om hvordan de hindringerder utvivlsomt ligger i systemet, kan imødegås sådan at der samlet set sker enforbedring af beskæftigelsessituationen.
På det foreliggende grundlag foretager jeg ikke videre vedrørende kalkula-tionssystemet. Jeg vil dog fortsat i forbindelse med inspektionsvirksomheden –hvor beskæftigelsen/fællesskab er et centralt emne – også have opmærksomhe-den rettet mod systemet.”
Jeg tog i rapporten til efterretning at statsfængslet løbende vil kontrollere priserne ikøbmandens butik. Jeg gik samtidig ud fra at statsfængslet i forbindelse med dettearbejde ville kontrollere om købmanden overholder reglerne om prismærkning – ogherunder om købmanden sælger varer i butikken efter datoen for sidste salgsdag.
Jeg bad endvidere statsfængslet om at oplyse hvornår priserne sidst var kontrolleretog med hvilket resultat.
Statsfængslet har oplyst at fængslet primo 2010 har skiftet købmand, at der er gen-nemført en prisundersøgelse (også) i forhold til den nuværende købmand, og at pris-undersøgelsen har været forelagt de indsattes købmandsudvalg.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg har under henvisning til det nye kontraktforhold og til statsfængslets oplysning omat prisundersøgelsen i forhold til den nuværende købmand har været forelagt de ind-sattes købmandsudvalg, ikke gentaget min anmodning om underretning om resultatetaf prisundersøgelsen.
13/41
Talsmandsordningen og dennes funktion
Jeg bad i rapporten statsfængslet om en udtalelse om talsmandsordningen og dennesfunktion – herunder om hvorledes ordningen fungerer på fængslets særafdelinger.
Statsfængslet har oplyst følgende:
”Der henvises til vedlagte regelsæt af 28. oktober 2008 vedrørende talsmands-ordningen i fængslet.
Det bemærkes, at der p.t. foruden en fællestalsmand, en udlændingetalsmand ogen fritidstalsmand er valgt talsmænd på alle fængslets afdelinger bortset fra be-handlingsafdelingen, J (i regelsættet benævnt som Kongens Ø) og efterbehand-lingsafdelingen, D1.
Der afholdes så vidt muligt møder mellem talsmændene og ledelsen som nævnt ipunkt 10. I en periode fra efteråret 2009 til sommeren 2010 ønskede de indsatteikke at deltage i sådanne møder. Fra juni 2010 er møderne genoptaget og afholdtmed jævne mellemrum. Det er endvidere indskærpet, at der jævnligt bør holdesmøde mellem afdelingens talsmand/-mænd og afdelingsledelsen som nævnt ipunkt 12.
Det vedlagte regelsæt er nu under revision blandt andet for at bringe det i over-ensstemmelse med den aktuelle afdelingsstruktur.”
Om fællestalsmandens (manglende) mulighed for at komme på særafdelingerne harstatsfængslet i e-mailen af 3. december 2010 supplerende oplyst følgende:
”Behandlingsafdelingen (afd. J) og efterbehandlingsafdelingen (afd. D1) kan somalle andre afdelinger vælge en talsmand og suppleant blandt afdelingernes ind-satte. For begge afdelinger gælder, at afdelingsledelsen og behandlerkorpset fin-der det meget vigtigt, at de indsatte i behandling - for at minimere risikoen foreksponering for narkotika - er separeret fra fængslets øvrige afdelinger. Følgeligkan disse indsatte ikke deltage i møder med talsmandsgruppen og fællestals-mændene har ikke adgang til afdelingerne.
Gennem tiden har afd. J og afd. D1 efter sigende ikke ønsket at vælge talsmænd.Til gengæld har der altid været en tradition for at afdelingsledelsen mødes regel-mæssigt med de indsatte, ligesom der er et tæt forhold mellem ansatte og indsat-te i almindelighed.
14/41
Affødt af ombudsmandens rapport har afdelingsledelsen tilkendegivet, at samar-bejdet med de indsatte vil blive mere formaliseret med en sikring af, at der væl-ges talsmænd og føres samtaler med disse.”
Direktoratet har henholdt sig til det som statsfængslet har anført.
Jeg har noteret mig det anførte.
Jeg har som bilag modtaget statsfængslets regelsæt (fra oktober måned 2008).
Jeg beder statsfængslet om et eksemplar af det reviderede regelsæt.
Udvidelse af åbningstiden for det fælles køkken på afdeling B 2
Under den afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at ledelsen havde loveten anden indsat på B 2 end de indsatte som jeg havde samtale med under inspektio-nen, et skriftligt svar på hans spørgsmål til ledelsen om en udvidelse af forsøgsord-ningen. Og jeg bad på den baggrund statsfængslet om at sende mig en kopi af svarettil denne indsatte.
Statsfængslet har beklaget at det af forskellige grunde ikke har været muligt at findeen kopi af svaret. Statsfængslet har henvist til det manglende navn på den indsatte,den tid der er gået siden inspektionen og udskiftning i personalet.
Direktoratet har supplerende oplyst at statsfængslet efterfølgende har oplyst over fordirektoratet at de indsatte på nuværende tidspunkt har adgang til køkkenfaciliteternepå afdeling B 2 4 dage om ugen fra kl. 16.00 til kl. 20.30 (tirsdag, onsdag, lørdag ogsøndag).
Jeg har noteret mig det oplyste – herunder at køkkenet nu er åbent 4 gange om ugen iforhold til de tidligere 3 gange.
15/41
Besøgsforhold mv. –
herunder besøgendes indlevering af effekter til de indsatte
Under henvisning til et opslag i juni måned 2010 på statsfængslets hjemmeside hvor-efter bookingproblemerne endnu ikke var løst, bad jeg om oplysninger om status påarbejdet med at få problemerne løst.
Statsfængslet og direktoratet har givet forskellige tekniske forklaringer på de langesvartider ved bestilling af besøg i Statsfængslet i Vridsløselille i forhold til andre (del-vist) sammenlignelige institutioner. Svarene er ikke helt overensstemmende – dettegælder navnlig spørgsmålet om hvorvidt den tekniske opbygning af besøgsadministra-tionen i Statsfængslet i Vridsløselille kan sammenlignes med andre af kriminalforsor-gens institutioner.
Jeg har noteret mig at det fremgår af direktoratets oplysninger at svartiderne er blevetforbedret med 30-40 pct. efter at en alvorlig fejl på to switchporte i statsfængslets edb-system er blevet rettet.
Jeg har samtidig noteret mig at også direktoratet stadig anser svartiderne for at væreproblematiske, men at det er direktoratets vurdering at fordelen i form af en forbedretsvartid ved at fjerne tilhørsforholdene i besøgsmodulet langt fra opvejer ulemperneherved. Direktoratet har særligt henvist til de sikkerhedsmæssige problemer der villefølge heraf.
Jeg går ud fra at ikke alene Statsfængslet i Vridsløselille, men også direktoratet fortsater opmærksom på problemet med lange svartider i besøgsmodulet, men foretager migpå det foreliggende grundlag ikke mere på dette punkt.
Om de besøgendes mulighed for at indlevere effekter samtidig med aflæggelse af be-søg bekræftede ledelsen under inspektionen at dette tidligere havde kunnet lade siggøre. At dette ikke længere var muligt, var ressourcemæssigt begrundet. Ledelsenhenviste herved til den tid det tager at registrere og undersøge det indleverede. Ledel-sen henviste samtidig til at de besøgende har mulighed for at sende effekterne til deindsatte med posten.
På baggrund af ledelsens henvisning til postvæsenet foreslog jeg under inspektionenat ledelsen stiller en ”postkasse” op ved besøgsafdelingen (eller et andet sted påstatsfængslets område) der kunne gøre det muligt for de besøgende at indlevere de-res effekter når de nu alligevel var i statsfængslet på besøg. Jeg henviste til at en så-
16/41
dan ordning ville gøre det muligt for statsfængslet tidsmæssigt at adskille registrerin-gen og undersøgelsen fra selve indleveringen, og at ordningen ville virke som om debesøgende rent faktisk havde sendt de indleverede effekter med posten.
Ledelsen lovede at overveje forslaget, og jeg bad i rapporten statsfængslet om at op-lyse om resultatet af overvejelserne.
Statsfængslet har oplyst at have indført en ordning
”hvorefter de besøgende kan indlevere effekter i en pose, som plomberes. Effek-terne bliver efterfølgende, efter behørig visitation og registrering, udleveret til denindsatte.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg tager det oplyste til efterretning.
Arbejdsmiljø, jf. Arbejdstilsynets påbud af 19. september 2006
Det fremgik af det skriftlige materiale som jeg havde modtaget, at Arbejdstilsynet hav-de påbudt statsfængslet at bruge en autoriseret rådgiver til løsning af fængselsfunkti-onærernes psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Det fremgik endvidere at påbuddet i2008 var tiltrådt af Arbejdsmiljøklagenævnet.
På inspektionstidspunktet var COWI A/S i gang med en afdækning af personalefor-holdene ved en række fokusgruppemøder, og jeg bad i rapporten statsfængslet omoplysninger om tilsynssagens videre forløb.
Statsfængslet har oplyst at statsfængslet i januar måned 2010 bistået af COWI A/Shar afrapporteret til Arbejdstilsynet – herunder i form af en handleplan som dannergrundlag for det fortsatte arbejde med at efterkomme tilsynets påbud. Statsfængslethar endvidere vedlagt og henvist til rapporten og handleplanen.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har gennemgået rapporten og handleplanen og har noteret mig det oplyste.
17/41
Det fremgår af handleplanen at ”[o]rdningen med registrering af vold og trusler evalue-res i 3. kvartal 2010.”
Jeg beder statsfængslet om at oplyse resultatet heraf.
Sygefravær - langtidssygemeldinger
Jeg bad i rapporten statsfængslet om aktuelle oplysninger om antallet af langtidssy-gemeldinger.
Statsfængslet har i sit svar bl.a. henvist til en graf over udviklingen i fængslets syge-fravær fra december måned 2007 til juli 2010 (kort sygefravær, langt sygefravær (over27 dage) og samlet). Statsfængslet har endvidere med henvisning hertil oplyst at detsamlede antal sygedage pr. medarbejder i juli måned 2010 var 23,2 dage (heraf etlangtidsfravær på 13,4 dage), og at de tilsvarende tal på tidspunktet for inspektionen(november måned 2008) var 32,3 dage (heraf et langtidsfravær på 22,4 dage).
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg tager det oplyste til efterretning. Jeg har endvidere noteret mig at der i forbindelsemed afrapporteringen til Arbejdstilsynet, jf. pkt. 9.1 ovenfor, er nævnt et fald i antalletaf fraværsdage på 30 pct.
Det blev under inspektionen oplyst at der da var ca. 15 ubesatte stillinger i statsfængs-let, og jeg bad i rapporten om oplysning om problemets aktuelle omfang (og tal).
Statsfængslet har oplyst at forbedrede rekrutteringskampagner (og en central rekrutte-ring af fængselsbetjentelever) kombineret med den faldende beskæftigelse i samfun-det som helhed, har bevirket en markant stigning i interessen for og søgning af jobinden for alle stillingskategorier. Statsfængslet har endvidere oplyst at dette, sammenmed et næsten ikke-eksisterende frafald blandt det uniformerede personale, har med-ført at rekrutteringsproblemet ikke (længere) eksisterer.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
18/41
Møde med statsfængslets socialrådgivere
Jeg bad statsfængslet om at oplyse om det er lykkedes at indfri kravene i resultatkon-trakten for 2008 (inspektionstidspunktet) om at mindst 50 pct. af de indsatte med strafi mere end 4 måneder skulle have bolig og mindst 40 pct. være i beskæftigelse vedløsladelsen.
Jeg bad endvidere direktoratet om at redegøre for resultatet af arbejdet med at få an-befalingerne i projektet ”God løsladelse” implementeret.
Statsfængslet har oplyst – og direktoratet har henholdt sig til – at der ved den senestestatus (2. kvartal i 2010) var 62 pct. af de indsatte som havde bolig ved løsladelsen,og 61 pct. som var i beskæftigelse ved løsladelsen.
Jeg har noteret mig resultatet.
Direktoratet har om implementeringen af ”God løsladelse” oplyst følgende:
”Baggrund:Den 1. januar 2006 startede Kriminalforsorgen sammen med Beskæftigelsesmi-nisteriet og Socialministeriet, under ledelse af Servicestyrelsen, et nyt projekt ombedre sagsbehandling, "Projekt God Løsladelse". Projektet gik ud på at styrkesamarbejdet mellem Kriminalforsorgen og de kommunale myndigheder i forbin-delse med udslusning og løsladelse af indsatte. Projektet skulle samtidig udvikleog afprøve metoder i god sagsbehandling ved løsladelse samt fremkomme medforslag til den gode løsladelse.
Med baggrund i projektet udgav Servicestyrelsen – med et års forsinkelse – i sep-tember 2009 rapporten "Projekt God Løsladelse". Rapporten indeholder en ræk-ke anbefalinger, en konkret køreplan for, hvordan arbejdet med den gode løsla-delse bør se ud, "Køreplan for god løsladelse", samt en beskrivelse af de barrie-rer for samarbejdet, som projektet identificerede.
Kriminalforsorgen har i forbindelse med flerårsaftalen for 2008 - 2011 forpligtetsig til at arbejde videre med "Køreplan for god løsladelse" og implementere anbe-falingerne fra Servicestyrelsens rapport.
19/41
Implementering:I forbindelse med opfølgning på rapporten fra Servicestyrelsen er følgende tiltagiværksat:
1.
Det er fra Direktoratet for Kriminalforsorgen udmeldt, at Kriminalforsorgensinstitutioner fra 1. april 2010 skal arbejde efter metoden "Køreplan for godløsladelse".
2.
Der er nedsat et team i Direktoratet for Kriminalforsorgen, der arbejder medat indgå samarbejdsaftaler med landets kommuner med henblik på at sikrehelhed og sammenhæng i indsatsen omkring løsladelse, herunder at dersker en koordinering af handleplaner. Samarbejdsaftalerne indgås mellemKriminalforsorgen som helhed og hver af de enkelte kommuner. Det skal an-føres, at kommunerne ikke er forpligtet til at indgå samarbejdsaftaler, men atKriminalforsorgen vil tilstræbe, at der indgås aftaler med så mange af lan-dets kommuner som muligt. Arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler er på-begyndt i 2010, og de første seks samarbejdsaftaler er nu indgået, herundermed København og Århus.
3.
Der er i satspuljeaftalen for 2011 afsat midler til, at Kriminalforsorgen kanarbejde mere intensivt videre med opfølgningen på Servicestyrelsens rap-port. Det tilstræbes således, at arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler medkommunerne intensiveres over det næste års tid.
4.
Teamet i Direktoratet for Kriminalforsorgen arbejder endvidere med de barri-erer, som rapporten fra Servicestyrelsen påpegede som en mulig hindringfor samarbejdet såvel internt i Kriminalforsorgen og eksternt i forhold tilkommunerne. Eksempler på dette arbejde er udarbejdelse af en standard-formular til brug for koordineringsarbejdet med kommunerne og afholdelse aftemadag for alle Kriminalforsorgens institutioner med henblik på et fælles løftaf arbejdet med den gode løsladelse.
5.
Direktoratet for Kriminalforsorgen udsendte den 15. november 2010 en mailog infopakke til Kriminalforsorgens institutioner og diverse interessenter,herunder de kommuner der er indgået samarbejdsaftale med, indeholdendeinformation om arbejdet med "God løsladelse". Infopakken indeholder engrundig information om arbejdet med at følge op på Servicestyrelsens rap-port, og infopakken vil blive fulgt op med løbende information til involveredeparter. Link: http://www.kriminalforsorgen.dk/Default.aspx?ID=1319”
20/41
Også dette har jeg noteret mig.
Indsattes håndbog –
vejledning om klage til Folketingets Ombudsmand
Jeg anførte i rapporten at statsfængslets klagevejledning i håndbogen kan læses så-ledes at ombudsmanden alene kan behandle klager over eventuelle sagsbehand-lingsspørgsmål i en sag; dvs. de rent formelle spørgsmål som er knyttet til sagen ogdens afgørelse, men ikke de materielle spørgsmål i sagen.
Jeg anførte endvidere at hvis en indsat som ønsker at klage over direktoratets afgø-relse i en sag, læser klagevejledningen som indeholdende en sådan kompetencebe-grænsning, vil den indsatte måske afholde sig fra at benytte sig af denne mulighed forat klage. Og jeg bad om statsfængslets – og Direktoratet for Kriminalforsorgens – be-mærkninger til det anførte.
Statsfængslet har bemærket at det på ingen måde har været hensigten at give de ind-satte et skævt billede af ombudsmandens kompetence, men at klagevejledningen eret forsøg på at give en forenklet beskrivelse af kompetencen. Statsfængslet har end-videre oplyst at teksten vil blive ændret ved fjernelse af det sidste punktum i den cite-rede tekst (dvs. at følgende passus forsvinder: ”Ombudsmanden kan ikke ændre enafgørelse, men tager stilling til, om sagen er korrekt behandlet”).
Direktoratet har anført at direktoratet ingen bemærkninger har hertil.
Jeg forstår dette således at direktoratet ikke har bemærkninger til at sætningen udgår.Jeg tager med denne bemærkning det anførte til efterretning.
Retsgrundlag (anbringelse i sikringscelle)
Jeg omtalte den nugældende sikringsmiddelbekendtgørelse som bekendtgørelse nr.67 af 14. januar 2010 og den nugældende sikringsmiddelvejledning som vejledning nr.5 af 19. januar 2010. Der er (og var også på det tidspunkt) rettelig tale om bekendt-gørelse nr. 791 af 25. juni 2010 og vejledning nr. 48 af 28. juni 2010. Dette forhold hardog ikke haft betydning for min gennemgang af sagerne da beslutningerne om anbrin-gelse i sikringscelle i alle tilfælde var truffet før de nugældende regler trådte i kraft.
21/41
Jeg nævnte at Direktoratet for Kriminalforsorgen i sagen om min inspektion af Arrest-huset i Aalborg i 2003 var blevet gjort opmærksom på at vejledningen om anvendelseaf sikringsmidler i fængsler og arresthuse ikke – som det er tilfældet ved observati-onscelleanbringelse – angav hvad begrundelsen skal indeholde. Da de vejledningersom direktoratet senere har udsendt, fortsat ikke indeholdt en angivelse af hvad be-grundelsen skal indeholde, bad jeg direktoratet om at oplyse hvilke overvejelser direk-toratet havde foretaget sig vedrørende angivelse af krav til begrundelsens indhold vedudstedelsen af vejledning nr. 2 af 2. januar 2006. (For god ordens skyld bemærker jegat der heller ikke er en sådan angivelse i vejledning nr. 48 af 28. juni 2010).
Direktoratet har oplyst at den udførlige beskrivelse af kravene til begrundelsens ind-hold i vejledningen om udelukkelse fra fællesskab formentlig er medtaget i denne vej-ledning på grund af de særlige sagsbehandlingsregler der følger af forvaltningslovens§ 9, stk. 4 (som jeg også nævnte i den endelige rapport). Direktoratet har anført atbeskrivelsen sikrer opmærksomhed på at der skal udfærdiges notat til sagen i sagerom udelukkelse, og at dette notat skal opfylde kravene i forvaltningslovens § 24, ogsåselv om den indsatte efter forvaltningslovens § 9, stk. 4, ikke har adgang til aktindsigt isagen.
Direktoratet har videre anført at direktoratet ikke har fundet det nødvendigt at medtageen sådan udtrykkelig beskrivelse af begrundelseskravet i vejledningen om anvendelseaf sikringsmidler.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Der var ikke blandt det materiale som jeg havde modtaget fra Statsfængslet i Vridslø-selille, interne retningslinjer om anbringelse i sikringscelle, herunder om delegation afkompetence i disse sager. I forbindelse med opfølgningen på ombudsmandens sidsteinspektion af Statsfængslet i Vridsløselille sendte fængslet en lokal instruks af 30. maj2002 om anvendelse af sikringscelle der bl.a. indeholder kompetenceregler, og i for-bindelse med min senere inspektion den 11. november 2004 af arrestafdelingen iStatsfængslet i Vridsløselille modtog jeg en instruks af 24. juli 2002 til personalet ominterne kompetenceforhold der også omfatter anbringelse i sikringscelle.
Jeg bad om at få oplyst om der forelå nye eller reviderede instrukser. Hvis det var til-fældet, bad jeg om kopi heraf.
22/41
Statsfængslet har oplyst, at det ikke er tilfældet. De instrukser som fængslet tidligerehar udleveret, er således fortsat gældende.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Beslutningen om anvendelse af fiksering blev i 1 tilfælde truffet af anden end den dertraf beslutningen om anbringelse i sikringscelle. Beslutningen om fiksering blev truffetaf en overvagtmester, mens beslutningen om anbringelse blev truffet af en fængsels-funktionær.
Jeg bad om at få oplyst hvorfor det ikke var overvagtmesteren der traf begge beslut-ninger i dette tilfælde (en anbringelse den 17. august 2007).
Direktoratet har citeret fængslets udtalelse. I dette citat er oplyst følgende:
"Af sikringscellerapport den 17. august 2007 fremgår det af det afsnit, der beskri-ver episoden, at det er ff. [A] der træffer afgørelse om indtrængen på celle medbrug af gas og efterfølgende anbringelse i sikringscelle. I rapportens pkt. vedrø-rende ’Medarbejder der traf beslutning om anbringelse’ er det [A], overvagtme-ster, der er anført som beslutningstager. Det skal oplyses, at pågældende beslut-ningstager er overvagtmester og dermed en leder, der har beslutningskompeten-ce i den konkrete sag. Det er således fejlagtigt anført i rapportens beskrivendedel, at [A] er ff. (fængselsfunktionær).
Ved ankomst til sikringscellen er vagthavende overvagtmester også kommet tilstede ved sikringscellen. Da den overvagtmester, der i første omgang traf beslut-ning om anbringelsen i sikringscellen, tog aktiv del i hele episoden op til anbrin-gelsen i sikringscelle, er det naturligt – når det er muligt, eller (…) der konkret erbrug for det – at en anden leder træffer beslutning om, hvorvidt der skal ske fikse-ring."
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Under punktet ”Medarbejder der traf beslutning om anbringelse” i rapporten er denpågældende fængselsfunktionær ikke anført som overvagtmester, men som fængsels-funktionær. Jeg har noteret mig at den pågældende imidlertid var overvagtmester, ogjeg har ligeledes noteret mig det oplyste om baggrunden for at det var en anden over-vagtmester der traf beslutningen om fiksering. Jeg har ingen bemærkninger hertil.
23/41
I 3 tilfælde blev beslutningen om anbringelse (også) truffet af en leder der i de 2 tilfæl-de også blev underrettet om anbringelsen, mens en anden leder blev underrettet i detsidste tilfælde.
Jeg gik ud fra at også den leder der traf afgørelsen om anbringelse i det sidste tilfæl-de, havde kompetence til at træffe afgørelser herom, og at der således i ingen af de 3tilfælde var tale om (efterfølgende) underretning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2.Jeg bad om fængslets bemærkninger hertil og til det forhold at der var notat om under-retning af personer der selv traf afgørelsen i sagen.
Direktoratet har også vedrørende dette forhold citeret fængslets udtalelse hvorifængslet har oplyst følgende:
"I fængslets udarbejdede instruks om anvendelse af sikringscelle af 30. maj2002, pkt. 2, er der nævnt den persongruppe, der har kompetence til at træffebeslutning om anbringelse i sikringscelle. Når en person fra denne persongruppetræffer beslutning om anbringelse i sikringscelle, skal der kun ske underretningtil inspektion eller bagvagt i tilfælde, hvor fiksering strækker sig ud over 6 timer.Der skal endvidere ske underretning til inspektion eller bagvagt i de tilfælde, hvoranbringelse i sikringscelle uden fiksering strækker sig ud over 12 timer. Beggedele jf. pkt. 11 i samme instruks.
I ombudsmandens ovenfor nævnte konkrete sag er der tale om, at det er perso-ner med den nødvendige beslutningskompetence, der har truffet beslutning omanbringelse i sikringscelle, hvorfor et notat til underretning, jf. bekendtgørelsens§ 2, stk. 2, vurderes at være overflødigt."
Direktoratet har henholdt sig til fængslets udtalelse ”hvorefter beslutningerne i dekonkrete sager er truffet af en efter § 2, stk. 1, kompetent person, hvorefter under-retning i medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, ikke er nødvendig”. Direktoratet ersamtidig gået ud fra at fanebladet om underretning i klientsystemets sikringscelle-modul derfor er udfyldt ved en fejl.
Jeg har noteret mig det oplyste.
I 1 tilfælde blev der givet underretning næsten et døgn efter anbringelsen. Selv om dervar tale om et enkeltstående tilfælde, bad jeg fængslet om at oplyse årsagen til den –meget – sene underretning i dette tilfælde (en anbringelse den 28. januar 2007).
24/41
Fængslet har hertil oplyst følgende (jf. citat i direktoratets udtalelse):
"I sidstnævnte tilfælde bliver den indsatte afhentet i Arresthuset i Køge og an-bragt i sikringscelle i Statsfængslet i Vridsløselille. Indsatte bliver fikseret, og be-slutning om anbringelse og fiksering er truffet af overvagtmester. Der skal såle-des ske underretning til inspektion eller bagvagt, når fiksering strækker sig udover 6 timer. Det er således en fejl, at der i dette enkeltstående tilfælde først skerunderretning kl. 20.00 den efterfølgende dag, hvilket er beklageligt."
Direktoratet har udtalt at direktoratet ligeledes finder det beklageligt at den konkreteunderretning først er givet så sent. Direktoratet har i øvrigt henvist til direktoratets ge-nerelle bemærkning til inspektionsrapportens afsnit 12 sidst i direktoratets udtalelse.Heri har direktoratet anført følgende:
”Generelt for området vedrørende sikringscelle- og observationscelleanbringelsehar ombudsmanden konstateret en række fejl. Statsfængslet har i varierendegrad beklaget disse fejl, hvilket direktoratet, som det fremgår, ligeledes har gjort.
Direktoratet har på baggrund heraf anmodet statsfængslet om snarest at udar-bejde en plan for kvalitetssikring af sagsbehandlingen på dette område. Direkto-ratet har anmodet at få planen tilsendt, når den foreligger.
Ombudsmanden vil herefter modtage planen.”
Jeg har noteret mig at den der traf beslutning om anbringelse, var overvagtmester ogikke fængselsfunktionær som angivet i rapporten, og at der således ikke var tale omunderretning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, men efter de interne regler.
Jeg har endvidere noteret mig at det er en fejl at der først skete underretning efter dis-se regler så sent i dette tilfælde, og at fængslet har beklaget denne fejl. Jeg er enig iat det er beklageligt at de interne regler om underretning ikke blev overholdt i sagen.
Til slut i denne opfølgningsrapport har jeg noteret mig det som direktoratet har anført idet citerede afsnit, som direktoratet i øvrigt har henvist til.
Jeg bad om at få oplyst om (alle) de fængselsfunktionærer der havde truffet beslutningom ophør, havde kompetencen til at træffe beslutning herom. Beslutningen var i 2 af
25/41
de i alt 4 tilfælde truffet af samme (og den lige nævnte) funktionær der i det ene tilfæl-de (en anbringelse den 21. april 2007) var omtalt som vagthavende.
Fængslet har hertil udtalt følgende:
"I sikringscellerapport af den 21. april 2007 fremgår det, at beslutning om ophører truffet af [A]. Vedkommende er overvagtmester og dermed kompetent til attræffe afgørelse om ophør af anbringelsen. Pågældende overvagtmester er i Kri-minalforsorgens Klientsystem, hvori rapporterne er skrevet, ikke opdateret for såvidt angår hans titel. Dette medfører, at pågældende i observationsarket til sik-ringscellen fejlagtigt bliver noteret som værende fængselsfunktionær. Angivelsenaf hans navn og titel sker i observationsarket pr. automatik på baggrund af med-arbejderens log. Beslutning om ophør af sikringscelle er således truffet af enmedarbejder, der har kompetence til at træffe beslutning om ophør af sikringscel-le.
I sikringscellerapport af 27. august 2007 er der tale om samme medarbejder somovenfor nævnt. Pågældende er på beslutningstidspunktet overvagtmester og ersåledes kompetent til at træffe beslutning om ophør af sikringscelle.
I sikringscelle[rapport] af 17. august 2007 er der tale om en medarbejder, der erfængselsfunktionær, og som på beslutningstidspunktet om ophør af sikringscelleikke havde funktion af overvagtmester. I dette tilfælde havde det været korrekt, atvagthavende eller anden overvagtmester på fængslet havde truffet beslutning omophør af sikringscelle. Det skal dog nævnes, at pågældende medarbejder er enældre meget erfaren fængselsfunktionær, der har stort kendskab til observationaf indsatte i observations- og sikringscelle. Pågældende medarbejder er megetfaglig kompetent og har gennem en årrække været tilknyttet afdeling med tilhø-rende sikringscelle.
I sikringscelle[rapport] af 8. maj 2008 er der tale om en medarbejder, der erfængselsfunktionær, men på beslutningstidspunktet om ophør af sikringscelle va-retog området som vagthavende for fængslet og derfor var kompetent til at træffebeslutning om ophør af sikringscelle."
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
26/41
I forbindelse med opfølgningen på den sidste inspektion af Statsfængslet i Vridsløselil-le oplyste fængslet at der ville ske en styrkelse af kontrollen med om gældende reglerer overholdt ved anbringelser i sikringscelle og observationscelle ”idet rapporterne nugennemgås af både personale- og sikkerhedskonsulenten og viceinspektøren”. Stats-fængslet bemærkede i den forbindelse at fængslet som bruger af klientsystemet ikkelængere behøver at afvente en eventuel cirkulationsrunde af rapporter mv., men kanse rapporterne direkte i klientsystemet, og at fængslet ville gennemse rapporterne nårfængslet ved den daglige gennemgang af døgnrapporten så at der havde været ensikringscelleanbringelse.
Da det kun fremgik at rapporterne i 2 tilfælde havde været gennemset af en leder (sik-kerhedschefen), bad jeg om oplysning om hvorvidt der var sket ændring i tilsynet iforhold til det der blev oplyst i forbindelse med opfølgningen på inspektionen i 2000.
Statsfængslet har oplyst at fængslet ikke har ændret praksis i forhold til det somfængslet oplyste i forbindelse med inspektionen i 2000. Bortset fra at der er sket ud-skiftning af sikkerhedschefer, kan fængslet ikke forklare hvorfor der ikke i tilfredsstil-lende omfang er sket gennemsyn af rapporterne. Fængslets ledelse har nu skærpettilsynet med rapporter der er udarbejdet i forbindelse med anbringelse i observations-celle og sikringscelle, og har i den forbindelse over for personalet indskærpet gælden-de procedurer.
Direktoratet har anført følgende:
”Direktoratet kan oplyse, at direktoratet i forbindelse med ombudsmandens in-spektion i år 2000 udtalte, at det generelt var direktoratets opfattelse, at om-budsmandens gennemgang af rapporter på sikringscelle- og observations-celleområdet viste, at der var behov for en højnelse af kvaliteten på området. Di-rektoratet bad derfor fængslet om at oplyse, hvordan man ville tilrettelægge dettearbejde, og hvilke konkrete tiltag (f.eks. undervisning af personale, lokale instruk-ser, kontrol af rapporter m.v.) der ville blive iværksat.
Statsfængslet oplyste hertil, at der nu var udarbejdet instrukser om henholdsvisanvendelse af observationscelle og sikringscelle. Ved udarbejdelsen af instruk-serne var der blandt andet taget højde for de kommentarer, der er fremkommet idirektoratets brev til fængslet af 19. november 2001 og i ombudsmandens op-følgningsrapport af 19. februar 2002.
27/41
Fængslet oplyste videre, at der ville ske en styrkelse af kontrollen med, om gæl-dende regler var overholdt ved anbringelser i sikringscelle og observationscelle,idet rapporterne nu blev gennemgået af både personale- og sikkerhedskonsulen-ten og viceinspektøren. Statsfængslet bemærkede i den forbindelse, at man ikkelængere behøvede at afvente en eventuel cirkulationsrunde af rapporter m.v., idetman som bruger af Klientsystemet direkte kan gå ind og se rapporter m.v. i Kli-entsystemet. Statsfængslet oplyste endelig, at man beklagede de fejl, der havdeværet på området, og udtrykte som sin opfattelse, at kvaliteten på observations-og sikringscelleområdet fremover ville blive højnet.
Direktoratet finder det på den baggrund meget kritisabelt, at den styrkelse af kon-trollen med rapporterne om anbringelse i observationscelle og sikringscelle, somfængslet i 2002 meddelte at have sat i værk, ikke har fungeret tilfredsstillende. Di-rektoratet har meddelt statsfængslet dette.”
Jeg er enig med direktoratet i at det er beklageligt at den styrkelse af kontrollen medrapporter om anbringelse i sikrings- og observationscelle som fængslet satte i værk i2002, ikke har fungeret tilfredsstillende. Jeg har noteret mig at direktoratet har gjortfængslet bekendt med sin opfattelse.
Jeg har endvidere noteret mig at fængslet har skærpet tilsynet og har indskærpet degældende procedurer over for personalet, og jeg går herefter ud fra at kontrollen nufungerer tilfredsstillende.
Lægetilkald og lægetilsyn
Lægetilsyn fandt i 1 tilfælde sted mere end 3½ time efter anbringelsen. Der var ikkenotat om tidspunktet for lægetilkald og (derfor) heller ikke notat om genkald.
Selv om der var tale om et enkeltstående tilfælde, bad jeg fængslet om at oplyse år-sagen til det (meget) sene lægetilsyn i dette tilfælde. Jeg bad i den forbindelse ogsåom oplysning om hvornår der skete tilkald af læge.
Statsfængslet har oplyst følgende:
”Fængslet har fast tilknyttet læge på mandage, onsdage og fredage. Den 17. au-gust 2007 var en fredag, og der var derfor en læge på fængslet på tidspunktet foranbringelsen i sikringscellen. Fængslet har konkret undersøgt og konstateret, atlægen var til stede på fængslet den 17. august 2007. Vagthavende overvagtme-
28/41
ster den 17. august 2007 har overfor fængslet oplyst, at normalproceduren foranbringelse i sikringscellen og tilkald af læge blev fulgt den 17. august 2007.
Der blev således foretaget lægekald i umiddelbar forlængelse af anbringelsen isikringscellen. Oplysninger om anbringelsen og indsattes tilstand blev oplyst tillæge/sygeplejerske af personalet på afdelingen. Lægen har herefter besluttet, atdet egentlige lægetilsyn kunne afvente og gennemføres som oplyst i rapporten.Af rapport dateret den 17. august 2007 underskrevet af (…) fremgår det, at læge-tilkald blev foretaget kl. 09.30."
Direktoratet har henvist til det som direktoratet har anført senere i udtalelsen om atfængslet nu vil udarbejde retningslinjer om ”genkald” til instrukserne om anvendelse afsikringscelle og observationscelle.
Jeg har noteret mig at der på tidspunktet for anbringelsen i sikringscelle i det konkretetilfælde var en læge til stede i fængslet, og at lægen (ifølge en anden rapport af sam-me dag) blev tilkaldt kl. 9.30, dvs. samtidig med anbringelsen i sikringscelle; detmanglende notat i sikringscellerapporten om tidspunktet for tilkald af læge anser jegsom nævnt i rapporten for et enkeltstående tilfælde af forglemmelse.
Jeg har endvidere noteret mig at der i forbindelse med tilkaldet blev videregivet oplys-ninger om den indsattes tilstand, og at det var lægen der herefter besluttede at læge-tilsyn kunne vente.
Som nævnt i rapporten har ombudsmanden tidligere (i forbindelse med inspektion afStatsfængslet i Horsens) taget til efterretning at det er i overensstemmelse med reg-lerne i det tidligere gældende sikringscellecirkulære at der kan gå op til 2 timer før læ-getilsyn finder sted.
Selv om jeg ikke har forudsætninger for at tage stilling til den lægefaglige vurderingsom fængslets læge foretog med hensyn til tidspunktet for gennemførelsen af lægetil-synet, er det derfor min umiddelbare opfattelse at tidspunktet for gennemførelsen aflægetilsynet ikke er i overensstemmelse med (formålet bag) reglerne om lægetilsynmed indsatte der er sikringscelleanbragte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, forså vidt angår indsatte der er tvangsfikseret. Da der er tale om et enkeltstående tilfældehvor der først er sket tilsyn meget lang tid efter tilkaldet af læge, foretager jeg mig dogikke mere vedrørende dette forhold.
29/41
Medmindre det fremgik af eventuelle nye interne retningslinjer, som jeg havde spurgttil i rapporten, bad jeg desuden fængslet om at oplyse om det havde været overvejetat fastsætte retningslinjer for hvornår der skal ske genkald.
Statsfængslet har oplyst at det i pkt. 5 i fængslets interne instruks om anvendelse afsikringscelle er fastsat at fængslets vagthavende overvagtmester skal sikre at derstraks tilkaldes læge i forbindelse med anbringelse i sikringscelle. Det fremgår ikkenøjagtigt af instruksen hvordan den vagthavende skal forholde sig hvis fængslet måtteopleve en situation hvor der er foretaget lægetilkald og aftalt et tilsynstidspunkt medlæge, og lægen derefter udebliver. Statsfængslet vil derfor udarbejde retningslinjer iinstruksen om genkald af læge.
Direktoratet har henholdt sig hertil og har i øvrigt anført følgende:
”…
Direktoratet har (…) henledt statsfængslets opmærksomhed på, at ombuds-manden i forbindelse med sin inspektion af Anstalten ved Herstedvester den 2.,3. og 7. februar 2005 rejste spørgsmål om genkald under punktet ’Lægetilkald oglægetilsyn’ i forbindelse med sikringscelleanbringelse.
Ombudsmanden anmodede dengang (…) om direktoratets bemærkninger til tids-punktet for genkald i en konkret sag, hvor det skete 1 time og 40 minutter efterdet oprindelige tilkald.
Direktoratet bemærkede i denne forbindelse, at genkald af (vagt)læge skal skeefter en rimelig tid og anførte herudover følgende: ’Hvad der er rimelig tid, af-hænger af en konkret vurdering idet der ved tilkald af vagtlæge oftest må påreg-nes en del ventetid. Afdelingspersonalet bør derfor med henblik på at vurderebehovet for genkald foretage et ’lægmands-skøn’ over den indsattes helbredstil-stand efter sikringscelleanbringelsen i de tilfælde, hvor vagtlægen ikke har oplystnoget om forventet ventetid. Direktoratet mener dog at 1 time og 40 minutter førder foretages genkald, er for lang tid.’
Ombudsmanden var enig heri og noterede sig det af direktoratet generelt oply-ste.”
30/41
Jeg har noteret mig at fængslet vil fastsætte retningslinjer om genkald, og at direktora-tet har henledt fængslets opmærksomhed på det der blev anført i forbindelse medinspektionen i 2005 af Anstalten ved Herstedvester. Jeg beder fængslet om at sendemig en kopi af instruksen når indføjelsen er sket.
Jeg bad tillige om at få oplyst om det i forbindelse med første tilkald normalt oplyseshvor lang tid der forventes at gå før lægen kommer.
Statsfængslet har oplyst at vagthavende overvagtmester tilkalder læge og aftaler medlægen hvornår lægetilsyn vil blive gennemført. Hvis lægen er i fængslet, tager vagtha-vende kontakt til lægen, der bliver informeret om situationen og om den indsattes ad-færd, helbredstilstand og andre oplysninger der kan have indflydelse på lægens be-slutning om hvor hurtigt lægetilsyn skal ske.
Hvis der ikke er en læge til stede i fængslet, kontaktes en af lægerne på fængsletsliste over læger. Vagthavende aftaler med lægen hvornår lægetilsyn vil blive gennem-ført. Også i denne situation vil lægen om muligt få oplysninger om indsattes adfærd,helbredstilstand mv. der kan have indflydelse på lægens beslutning om hvor hurtigtlægetilsyn skal ske.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Jeg bad fængslet om en udtalelse vedrørende det forhold at udpegningen af en fastvagt umiddelbart ikke sås at være sket i overensstemmelse med en tilkendegivelse fradirektoratet i brev af 9. maj 2003 til kriminalforsorgens institutioner herom (og fængs-lets indskærpelse i forbindelse med opfølgning i sagen om min inspektion af arrestaf-delingen i fængslet).
Af det nævnte brev fremgår det at direktoratet ikke mener at en turnusordning hvorden enkelte funktionær kun varetager funktionen som fast vagt i en halv time ad gan-gen, på fuldt tilstrækkelig måde tilgodeser hensynet bag ordningen med fast vagt.
I sagen om min inspektion af arrestafdelingen i fængslet oplyste fængslet at inspektio-nen ved en tilføjelse i fængslets instruks om anvendelse af sikringscelle ville indskær-
31/41
pe over for personalet at en turnusordning hvor den enkelte funktionær kun varetagerfunktionen som fast vagt i en halv time ad gangen, ikke på fuld tilstrækkelig vis tilgo-deser hensynet bag ordningen med en fast vagt. Fængslet har som tidligere nævntoplyst at instruksen ikke er revideret, og en sådan tilføjelse fremgår (heller) ikke af deninstruks som fængslet har sendt til direktoratet med e-mail af 14. januar 2011.
Statsfængslet har (i den supplerende udtalelse i e-mail af 14. januar 2011) oplyst atfængslet ikke på nuværende tidspunkt kan redegøre for om der har været en konkretanledning til at visse af de faste vagter har været af relativ kort varighed.
Direktoratet har udtalt at direktoratet finder det beklageligt at retningslinjerne i direkto-ratets brev af 9. maj 2003 ikke er iagttaget. Direktoratet har meddelt fængslet dette oghar indskærpet indholdet af brevet over for fængslet.
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at direktoratet har indskærpet indholdet afdirektoratets brev af 9. maj 2003.
Det er beklageligt at fængslet ikke har foretaget den tilføjelse i instruksen som fængs-let i sagen om inspektionen af fængslets arrestafdeling oplyste at fængslet ville foreta-ge.
Jeg bad om at få oplyst årsagen til at der ikke var nogen tilsynsnotater i 2 rapporterom anbringelser der varede henholdsvis 51 minutter og 3 timer.
Fængslet har beklaget at der ved en fejl ikke er foretaget notater om tilsyn i overens-stemmelse med retningslinjerne herom i disse 2 sager.
Direktoratet har noteret sig at det skyldes fejl at der ikke er foretaget notater om tilsy-net med de indsatte i de 2 konkrete sager. Direktoratet har udtalt at direktoratet finderdet beklageligt. Direktoratet har i øvrigt henvist til direktoratets generelle bemærkningsidst i udtalelsen til inspektionsrapportens afsnit 12.
Også jeg har noteret mig at det skyldes en fejl at der ikke er foretaget notater om til-syn, og jeg lægger således til grund at der har været tilsyn med de pågældende.
Jeg har endvidere noteret mig at direktoratet har udtalt kritik over for fængslet af atfængslet ikke har overholdt notatpligten.
32/41
Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Jeg bad om at få oplyst om der skete indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgenom en anbringelse den 14. august 2007 hvor (anbringelsen og) fikseringen varede imere end 24 timer.
Statsfængslet har beklaget meget at der ”i dette enkeltstående tilfælde ikke er foreta-get indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen."
Direktoratet har erklæret sig enig med fængslet i at det er meget beklageligt at derikke er foretaget indberetning til direktoratet i dette tilfælde. Direktoratet har i øvrigthenvist til direktoratets generelle bemærkning til slut i udtalelsen til inspektionsrap-portens afsnit 12.
Jeg er enig i at det er meget beklageligt at der ikke skete indberetning til direktoratet idette tilfælde hvor fikseringen – som det eneste tilfælde blandt de modtagne sager –varede mere end 1 døgn.
Indledning (anbringelse i observationscelle)
Blandt de sikringscellerapporter som jeg havde modtaget, var der 4 rapporter hvorafdet fremgik at sikringscelleanbringelserne blev afløst af observationscelleanbringelse.Alle 4 anbringelser lå inden for den periode hvorfra jeg havde modtaget observations-cellerapporter, men jeg havde kun modtaget observationscellerapporter om 3 af de 4observationscelleanbringelser.
En af rapporterne om sikringscelleanbringelse omtalte også en forudgående anbrin-gelse i observationscelle, men rapporten om denne anbringelse var heller ikke blandtdet materiale som jeg har modtaget, selv om anbringelsen lå inden for den periodesom rapporterne om anbringelse i observationscelle var fra.
Jeg bad om at få oplyst hvorfor jeg ikke har modtaget disse 2 observationscelle-rapporter. Idet jeg gik ud fra at der var udarbejdet rapporter om anbringelsen i obser-vationscelle i begge tilfælde, bad jeg endvidere om at modtage rapporterne nu.
Statsfængslet har beklaget at der ved en fejl ikke er udarbejdet en observationscelle-rapport i disse tilfælde.
33/41
Direktoratet har noteret sig dette, og har udtalt at direktoratet finder det beklageligt.Også her har direktoratet henvist til direktoratets generelle bemærkning til slut i udta-lelsen til inspektionsrapportens afsnit 12.
Jeg er enig i at det er beklageligt at der ikke er udfærdiget observationscellerapporter idisse tilfælde. Da jeg går ud fra at der er tale om et enkeltstående tilfælde, giver detmig ikke anledning til at foretage mig mere.
Der var ikke interne regler om brugen af observationscelle blandt det materiale somjeg havde modtaget fra Statsfængslet i Vridsløselille. I forbindelse med ombuds-mandens sidste inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille sendte fængslet en instruksaf 30. maj 2002 om anbringelse i observationscelle, og i sagen om min inspektion i2004 af fængslets arrestafdeling modtog jeg en instruks af 24. juli 2002 om kompe-tenceforhold (der også omfatter afgørelser om anbringelse i observationscelle).
Hvis instruksen af 30. maj 2002 var revideret siden da, eller der var udarbejdet en nyinstruks, bad jeg om en kopi heraf.
Statsfængslet har oplyst at instruksen ikke er revideret, og at der heller ikke er udar-bejdet en ny instruks. Statsfængslet vil dog som anført under punkt 12.1.9 udarbejderetningslinjer til instruksen om genkald af læge.
Jeg har noteret mig det oplyste.
I 2 tilfælde hvor beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truffet af hen-holdsvis en afdelingsleder og en souschef, underrettede de pågældende sig selv sam-tidig med at de traf beslutningen om anbringelse. Jeg bad om at få oplyst hvorfor der idisse tilfælde var notat om at de pågældende underrettede sig selv.
Statsfængslet har oplyst følgende:
”For så vidt angår anbringelsen den 9. februar 2007 er beslutning om anbringelsei observationscelle foretaget af en overvagtmester. Overvagtmesteren er i rappor-ten nævnt som souschef. Jf. instruks om anvendelse af observationscelle pkt. 2kan afdelingslederen eller dennes souschef træffe beslutning om anbringelse iobservationscelle. Rapportens pkt. vedr. ’Underretning om anbringelsen foretaget
34/41
til’ skal ikke udfyldes i situationer, hvor beslutningstager om anbringelse i obser-vationscelle er en leder.
Jf. pkt. 2 er det afdelingslederen eller dennes souschef, overvagtmesteren i vag-ten/natlederen samt personale- og sikkerhedskonsulent eller dennes souschef,der kan træffe beslutning om anvendelse af observationscelle.
Hvis dette tidsmæssigt ikke er muligt, træffes afgørelsen af det tjenestegørendepersonale, som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde. Afdelingslede-ren og overvagtmesteren i vagten skal straks underrettes.
I situationer som beskrevet i ovenstående afsnit skal punktet i observationscelle-rapporten vedr. ’underretning om anbringelsen foretaget til’ udfyldes. Udfyldes til-lige i tilfælde hvor der er foretaget underretning til overordnede f.eks. i forbindelsemed anbringelse i forhold til beslutningstager.
I de konkrete sager er underretning således overflødig”.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Da beslutningen om anbringelse i observationscelle i de 2 konkrete tilfælde er truffetaf personer der havde kompetencen til at træffe beslutning om anbringelse i observa-tionscelle, skulle der efter reglerne ikke ske underretning til andre personer, og manskal naturligvis heller ikke underrette sig selv. Jeg går derfor ud fra at det ikke kun eroverflødigt, men også en fejl, at rubrikken til underretning er udfyldt som sket i de 2tilfælde.
Fængslet har samtidig bekræftet min antagelse om at tidspunktet for underretning i etandet tilfælde rettelig var den 4. august 2007, kl. 7.50, og ikke som anført i rapportenden 3. august 2007, kl. 7.50 (som var før anbringelsestidspunktet).
Jeg har noteret mig denne bekræftelse.
I 1 tilfælde skete anbringelsen ifølge feltet ”Anbragt” den 19. december 2007, kl.23.58, men ifølge beskrivelsen af episoden under ”Hvornår” den 19. december 2007,kl. 00.20. Jeg nævnte at der enten måtte være tale om at anbringelsen skete den 18.december 2007, kl. 23.58 eller den 19. december 2007, kl. 00.20. Da der var givet
35/41
underretning (første gang) den 19. december 2007, kl. 00.10, gik jeg ud fra at anbrin-gelsen rettelig skete den 18. december 2007, kl. 23.58.
Jeg bad fængslet om at oplyse om det var korrekt antaget.
Statsfængslet har bekræftet at anbringelsen skete den 18. december 2007 kl. 23.58.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
I samme sag bad jeg fængslet om at oplyse om den fængselsfunktionær der var an-ført som den der traf afgørelse i sagen, var bemyndiget til at træffe beslutning om an-bringelse i observationscelle. Jeg nævnte i den forbindelse at jeg, som også nævnt isagen om min inspektion i 2004 af arrestafdelingen, er jeg bekendt med at klientsy-stemet henter stillingsbetegnelse i en database hvor funktionær og andet ikke er an-ført, og at fungerende overvagtmestre derfor står anført som fængselsfunktionærer.
Statsfængslet har oplyst at den pågældende fængselsfunktionær på beslutnings-tidspunktet havde funktion af natleder og derfor var bemyndiget til at træffe beslutningom anbringelse i observationscelle. Fængslet har henvist til pkt. 2 i instruksen om an-vendelse af observationscelle.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Der var 6 notater om underretning i denne sag. Jeg gik ud fra at det havde sammen-hæng med at der i samme periode ikke var notater om tilsyn med den indsatte i ob-servationscellen, og at de nævnte notater om underretninger erstattede notater omtilsyn. Hvis det ikke var korrekt antaget, bad jeg om at få oplyst hvorfor der var flereunderretninger af den der traf afgørelse om anbringelse i sagen.
Statsfængslet har bekræftet at de omtalte underretninger erstatter notat om tilsyn.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
36/41
Jeg har noteret mig det oplyste og henviser i øvrigt til (svaret på) mit spørgsmål underpkt.12.2.9 om baggrunden for at der ikke er gjort notat under tilsynsnotaterne om dis-se tilsyn.
Jeg bad fængslet om at oplyse om beslutningen om anbringelse i observationscelle i 3nærmere angivne tilfælde hvor det var en fængselsfunktionær der ifølge rapporten trafbeslutningen, blev truffet af en person der ifølge de interne regler var bemyndiget her-til.
Statsfængslet har hertil oplyst følgende:
”Beslutning om anbringelse i observationscelle den 5. februar 2008, den 17. juli2008 og den 14. oktober 2008 er truffet af fængselsfunktionærer, der på beslut-ningstidspunktet ikke havde funktion som leder. Situationen i rapporterne er ikkebeskrevet som en situation, hvor man ikke kunne afvente en leders tilstedekomstfor at træffe beslutning. Der er ikke i rapporterne anført, at der er sket underret-ning. Fængselsfunktionærerne, der traf afgørelsen i denne situation, havde såle-des ikke bemyndigelse til at træffe afgørelse om observationsanbringelse, hvilketfængslet i høj grad beklager.”
Direktoratet har udtalt at direktoratet er enig med statsfængslet i at dette i høj grad erbeklageligt. Direktoratet har i den forbindelse henvist til at det fremgår af § 18, stk. 1, ibekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab, herunder anbringelse i observations-celle mv., i fængsler og arresthuse at afgørelse om anbringelse i observationscelle ogom ophør af anbringelsen træffes af institutionens leder eller den der bemyndiges der-til. Direktoratet har videre nævnt at det fremgår af statsfængslets svar at de pågæl-dende medarbejdere hverken generelt eller konkret havde bemyndigelse til at træffeafgørelse i de 3 nævnte sager.
Direktoratet har desuden anført følgende:
”En forskrift, hvorefter en afgørelse af en vis konkret indgribende karakter alenekan træffes af nærmere bestemt overordnet personale, medmindre der foreliggeruopsættelige situationer, i hvilke der så forudsættes at skulle ske underretningkort tid efter, må betragtes som en garantiforskrift, idet kompetencekravets formåler at sikre, at der træffes en lovlig og korrekt afgørelse. Tilsidesættelse af en så-dan garantiforskrift i forbindelse med en – som her – bebyrdende afgørelse måsom udgangspunkt anses for at være en væsentlig forvaltningsretlig mangel og
37/41
dermed medføre afgørelsens ugyldighed, medmindre det konkret kan godtgøres,at tilsidesættelsen af forskriften har været uden betydning for den trufne afgørel-se.
Det er ikke muligt ud fra de foreliggende oplysninger at vurdere dette. Direktoratethar på den baggrund anmodet statsfængslet om en udtalelse herom i relation tilde nævnte konkrete afgørelser om anbringelse i observationscelle.”
Jeg er enig i at det er meget beklageligt at beslutningen om anbringelse i de konkretetilfælde er truffet af personer der ikke var bemyndiget til at træffe en sådan beslutning.
Jeg har endvidere noteret mig at direktoratet har bedt fængslet om en udtalelse, ogjeg beder direktoratet om at underrette mig om fængslets svar og direktoratets opfølg-ning herpå.
Hvis kompetencen til at træffe afgørelse om ophør fortsat lå hos overvagtmesteren isamråd med fængselsfunktionæren på sygeafdelingen, bad jeg om at få oplyst om defængselsfunktionærer der traf afgørelse om ophør i de tilfælde hvor det ikke fremgårat det skete efter aftale med en leder, (på det pågældende tidspunkt) havde kompe-tence til at træffe beslutning om ophør af observationscelleanbringelse. Det drejedesig om anbringelser den 17. august 2007, 14. oktober 2008 (kl. 17.10), 8. september2008, 17. juli 2008, 5. februar 2008, 27. maj 2007 og 22. april 2007.
Statsfængslet har hertil oplyst følgende:
"I de ovenfor nævnte sager er det fejlagtigt noteret i rapporterne, at det er enfængselsfunktionær, der har truffet afgørelsen.
Pågældende fængselsfunktionær, der er noteret som vedkommende der har truf-fet beslutning om ophør, er i sagerne den medarbejder, der har været tjenestegø-rende på afdelingen, hvor den indsatte har været anbragt i enten observations-eller sikringscelle. Denne medarbejder tager kontakt til en leder, typisk vagtha-vende overvagtmester. På baggrund af denne kontakt træffer vagthavende over-vagtmester beslutning om ophør af anbringelsen.
I de ovenfor nævnte sager er notatet om ophør angiveligt gjort af fængselsfunkti-onæren på afdelingen, hvor den indsatte har været anbragt i enten observations-eller sikringscelle. Fængselsfunktionæren har fejlagtigt noteret sig selv som be-
38/41
slutningstager. Den faktiske vurdering og beslutning i sagerne er foretaget afvagthavende overvagtmester. Fængslet vil fremadrettet ændre proceduren, såle-des at det altid er den medarbejder, der træffer beslutning om ophør, der ogsåopdaterer rapporten."
Direktoratet har under henvisning til statsfængslets oplysning om at fængslet fremad-rettet vil ændre proceduren, henholdt sig til fængslets udtalelse.
Jeg har noteret mig at beslutningen om ophør i alle tilfælde er truffet af en overvagt-mester, men at notat herom er foretaget af de pågældende fængselsfunktionærer påafdelingen (uden at det samtidig er noteret at beslutningen reelt er truffet af en over-vagtmester).
Jeg har endvidere noteret mig at fængslet vil ændre proceduren så det altid er denmedarbejder der træffer beslutning om ophør, der også opdaterer rapporten.
For god ordens skyld bemærker jeg at det – hvis det af en eller anden grund ikke ermuligt for den der har truffet beslutningen om (f.eks.) ophør, selv at opdatere rappor-ten – bør fremgå af sidste tilsynsnotat at beslutningen reelt er truffet af en anden endden der opdaterer rapporten. Det fremgår også af sidste tilsynsnotat i 2 andre rappor-ter.
Da der ikke var notat om gennemsyn i nogle af rapporterne, bad jeg om oplysning omhvorvidt der var sket ændring i tilsynet med observationscelleanbringelser i forhold tildet der blev oplyst i forbindelse med opfølgning i sagen om den sidste inspektion affængslet og i sagen om den senere inspektion af arrestafdelingen. Det blev dengangoplyst at der ville ske en styrkelse af kontrollen med om gældende regler er overholdtved anbringelser i sikringscelle og observationscelle ”idet rapporterne nu gennemgåsaf både personale- og sikkerhedskonsulenten og viceinspektøren”, jf. også ovenforunder pkt. 12.1.6 om sikringscelleanbringelser. Det blev endvidere oplyst at der varaftalt en procedure hvorefter inspektionen automatisk får kopi af rapporten når en ind-sat har været anbragt i observationscelle. Hermed sikres det at ledelsen gennemgåralle sagerne.
Direktoratet har henvist til det som direktoratet har anført under punkt 12.1.6. Somanført dette sted har fængslet ikke ændret praksis i forhold til det som fængslet oply-ste i forbindelse med inspektionen i 2000. Som også anført har ledelsen nu skærpettilsynet med rapporter der er udarbejdet i forbindelse med anbringelse i observations-
39/41
celle og sikringscelle, og har i den forbindelse over for personalet indskærpet gælden-de procedurer.
For så vidt angår direktoratets udtalelse henviser jeg til citatet under pkt. 12.1.6. Somdet fremgår heraf, har direktoratet anset det for meget kritisabelt at den styrkelse afkontrollen med rapporterne om anbringelse i observationscelle og sikringscelle somfængslet i 2002 meddelte at have sat i værk, ikke har fungeret tilfredsstillende. Direk-toratet har gjort fængslet bekendt med sin opfattelse.
Jeg henviser til mine bemærkninger under pkt. 12.1.6 og går som nævnt dette sted udfra at kontrollen nu fungerer tilfredsstillende.
I 1 tilfælde manglede notater om tilsyn fra anbringelsen den 18. december 2007, kl.23.58 (jf. pkt. 12.2.6) til kl. 03.57, men der var notat om flere underretninger i denneperiode i feltet til notat om underretning om anbringelsen.
Jeg gik (som også nævnt under pkt. 12.2.6) ud fra at de nævnte underretninger varsket i forbindelse med personalets tilsyn med den pågældende, og at der såledeshavde været tilsyn med den indsatte på de angivne tidspunkter. Jeg bad om at få op-lyst om det var korrekt forstået, og hvorfor der i så fald ikke var gjort notat under til-synsnotaterne, herunder om observationerne ved disse tilsyn.
Statsfængslet har hertil oplyst følgende:
"Det er korrekt forstået, at tilsynsnotaterne er sket i forbindelse med personaletstilsyn med den pågældende. Fængslet kan ikke forklare, hvorfor tilsynsnotaternefejlagtigt er noteret i rapportens pkt. vedrørende ’underretning om anbringelse fo-retaget til’. Fængslet noterer sig, at der er foretaget tilsyn med den indsatte ioverensstemmelse med retningslinjerne."
Direktoratet har henholdt sig til det af fængslet oplyste.
Jeg har noteret mig at det ikke er muligt for fængslet at forklare hvorfor der er gjortnotat om tilsyn i rubrikkerne om underretning i stedet for i tilsynsrubrikkerne. Ogsåfordi der er tale om et enkeltstående tilfælde, giver det mig ikke anledning til at foreta-ge mig mere.
40/41
I 1 tilfælde hvor anbringelsen varede 1½ time, så det ikke ud til at der havde været førttilsyn med den indsatte før ca. 1½ time efter at han blev indsat i observationscellen.Jeg bad om at få oplyst om det forholdt sig sådan.
Statsfængslet har hertil oplyst følgende:
”Den indsatte er anbragt i observationscelle den 19. september 2008 kl. 07.25.Den indsatte er i forbindelse med anbringelsen kl. 07.25 vurderet, og dette til-synsnotat er korrekt noteret på observationsarket. Herefter bliver indsatte først til-set igen kl. 08.55. Der er således ikke foretaget tilsyn med den indsatte i ca.halvanden time. Det er en beklagelig fejl."
Direktoratet har erklæret sig enig med fængslet i at det er en beklagelig fejl at der ikkeer foretaget tilsyn med den indsatte i ca. halvanden time.
Jeg er også enig i at det er beklageligt.
Direktoratet har som tidligere nævnt til slut i sin udtalelse anført følgende:
”Generelt for området vedrørende sikringscelle- og observationscelleanbringelsehar ombudsmanden konstateret en række fejl. Statsfængslet har i varierendegrad beklaget disse fejl, hvilket direktoratet, som det fremgår, ligeledes har gjort.
Direktoratet har på baggrund heraf anmodet statsfængslet om snarest at udar-bejde en plan for kvalitetssikring af sagsbehandlingen på dette område. Direkto-ratet har anmodet at få planen tilsendt, når den foreligger.
Ombudsmanden vil herefter modtage planen.”
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at jeg vil få tilsendt fængslets plan for kvali-tetssikring af sagsbehandlingen når den foreligger.
Opfølgning
Jeg beder om at statsfængslet sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilba-ge gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også beder om en udtalelse.41/41
Underretning
Denne rapport sendes til Statsfængslet i Vridsløselille, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet.Lennart FrandsenInspektionschef
