REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 369: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 11.-12. april 2011, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesagerRevideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Forslaget til direktiv om den europæiske efterforsknings-kendelse i straffesager har til formål at indføre et samlet system til ind-samling og fremskaffelse af bevismateriale, der befinder sig i en andenmedlemsstat, i forbindelse med straffesager. Forslaget er baseret påprincippet om gensidig anerkendelse og indebærer, at en medlemsstat(udstedelsesstaten) kan anmode en anden medlemsstat (fuldbyrdelsessta-ten) om at foretage et bestemt efterforskningsskridt. Der indføres somudgangspunkt en pligt for medlemsstaterne til at anerkende og fuldbyrdeen europæisk efterforskningskendelse uden yderligere formaliteter, med-mindre staten kan påberåbe sig en af de afslagsgrunde, der er indeholdt iforslaget. Forslaget giver endvidere mulighed for i visse situationer atforetage et andet efterforskningsskridt end det, der anmodes om. Forsla-get er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender, og det har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekven-ser. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. For-slaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget erfremsat af syv medlemsstater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge of-fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for forslaget. Sa-gen blev drøftet på rådsmøderne den 8.-9. november 2010 og den 2.-3.december 2010. På rådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formand-skabet at orientere om status for drøftelserne af forslaget.1. BaggrundIfølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør der arbejdes hen imod etableringen af et samlet system for fremskaf-felse af bevismateriale i straffesager baseret på princippet om gensidiganerkendelse.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Slovenien, Spanien,Sverige og Østrig taget initiativ til at fremsætte et forslag til direktiv omden europæiske efterforskningskendelse i straffesager.

Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.Sagen blev drøftet på rådsmødet den 8.-9. november 2010, hvor en rækkegenerelle spørgsmål blev drøftet. Det drejede sig bl.a. om en opdeling afefterforskningsskridt i forskellige kategorier, spørgsmålet om en generelafslagsgrund, proportionalitet og spørgsmålet om fordeling af omkost-ninger.På rådsmødet den 2.-3. december 2010 fik Rådet forelagt en statusrap-port om forslaget og en række overordnede emner blev diskuteret. Pårådsmødet den 11.-12. april 2011 forventes formandskabet at orientereom status for drøftelserne af forslaget. Det forventes, at navnlig forsla-gets bestemmelser om afslagsgrunde vil blive drøftet.2. Indhold2.1. GenereltForslaget til direktiv, der er fremsat efter artikel 82 i TEUF, har pågrundlag af princippet om gensidig anerkendelse til formål at indføre etenkelt og samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateria-le, der befinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesag-er.

Direktivforslaget fastlægger regler for fremsættelse, anerkendelse ogfuldbyrdelse af anmodninger mellem medlemsstaterne om indsamlingeller fremskaffelse af bevismateriale.Direktivforslaget dækker langt de fleste typer efterforskningsforanstalt-ninger. Visse efterforskningskridt mv. som f.eks. oprettelse af fælles ef-terforskningshold, efterforskningsholds indsamling af bevismateriale ogvisse særlige former for aflytning af telekommunikation er dog ikke om-fattet af forslagets anvendelsesområde.Inden for direktivforslagets anvendelsesområde vil reglerne om den eu-ropæiske efterforskningskendelse i vidt omfang erstatte de tilsvarendebestemmelser i Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensi-dig retshjælp (retshjælpskonventionen) med tilhørende tillægsprotokol-ler, Schengen-konventionen af 19. juni 1990, Den europæiske konventi-on om gensidig retshjælp fra 2000 og rammeafgørelse 2003/577/RIA omindefrysning af formuegoder og bevismateriale. Der lægges endvidere optil, at rammeafgørelsen 2008/978/RIA om den europæiske bevissikrings-kendelse ophæves.Efter forslaget udstedes en europæisk efterforskningskendelse af demyndigheder, der efter national ret i udstedelsesstaten er kompetente tilat foretage bevisoptagelse.Forslaget indebærer, at der som udgangspunkt indføres en pligt for fuld-byrdelsesstaten til at anerkende og fuldbyrde den europæiske efterforsk-ningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvisanmodningen kom fra en myndighed i fuldbyrdelsesstaten.Efter forslaget kan anmodningen om anerkendelse og fuldbyrdelse dogafslås i en række nærmere opregnede tilfælde (fakultative afslagsgrunde).Forslaget giver endvidere mulighed for i visse tilfælde at anvende en an-den efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om, og der åb-nes mulighed for i visse tilfælde at udsætte anerkendelsen og fuldbyrdel-sen af en anmodning.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetMed forslaget lægges der op til, at en europæisk efterforskningskendelseskal indeholde en anmodning om, at fuldbyrdelsesstaten foretager en be-stemt efterforskningsforanstaltning. Fuldbyrdelsen bør i videst muligtomfang ske i overensstemmelse med de eventuelle procedurer og form-krav, som udstedelsesstaten har angivet.6

Fuldbyrdelsesstaten har i en række tilfælde mulighed for at benytte enanden efterforskningsforanstaltning end den, der er anmodet om.Detgælder bl.a., hvis en anden foranstaltning, der kan gennemføres medmindre indgribende midler, vil medføre samme resultat (proportionali-tetsprincippet).Forslaget indeholder en række (fakultative) afslagsgrunde, hvorefterfuldbyrdelsesstaten kan afslå at anerkende og fuldbyrde en efterforsk-ningskendelse fra en anden medlemsstat. Det drejer sig bl.a. om tilfælde,hvor foranstaltningen ikke kan fuldbyrdes på grund af immunitet, oghvor fuldbyrdelsen vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser.Derforeslås desuden indført en række afslagsgrunde vedrørende særligt ind-gribende foranstaltninger.Fuldbyrdelsesstaten kan endvidere udsætte anerkendelsen eller fuld-byrdelsen, såfremt en igangværende efterforskning vil kunne påvirkes,eller hvis bevismaterialet benyttes i forbindelse med andre sager.Direktivforslaget fastsætter en række tidsfrister for anerkendelse og fuld-byrdelse af efterforskningskendelser. Fuldbyrdelsesstaten har pligt til atunderrette udstedelsesstaten i tilfælde af overskridelse af fristerne.Direktivforslaget forpligter fuldbyrdelsesstaten til uden unødig forsinkel-se at overføre bevismateriale, der er omfattet af en europæisk efterforsk-ningskendelse, til udstedelsesstaten.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder om indholdet af en europæisk efter-forskningskendelse, udpegelse af kompetente myndigheder, sprog, frem-sendelse, retsmidler, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunktet for gennemførelse af forslaget.3. Gældende dansk ret3.1. RetsplejelovenRetsplejeloven indeholder enkelte bestemmelser, der direkte tager sigtepå sager om gensidig retshjælp. Det drejer sig bl.a. om retsplejelovens§ 190, hvorefter lovens regler også finder anvendelse på vidneafhøringer,der gennemføres efter begæring af en udenlandsk myndighed. Det frem-går af bestemmelsen, at en anmodning om iagttagelse af en særlig formeller fremgangsmåde så vidt muligt bør imødekommes, medmindre dettevil være åbenbart uforeneligt med landets retsorden. Bestemmelsen inde-7

holder også mulighed for afhøringer fra udlandet ved anvendelse af tele-kommunikation (f.eks. videoafhøring).Efterforskningsskridt, der gennemføres i Danmark på baggrund af enudenlandsk anmodning, foretages på grundlag af en analog anvendelse afde relevante bestemmelser i retsplejeloven. En udenlandsk anmodningom efterforskning, herunder ransagning, beslaglæggelse og edition, kansåledes imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt villekunne gennemføres i forbindelse med en tilsvarende national strafferetligefterforskning. Dette indebærer bl.a., at anmodninger fra udenlandskemyndigheder om gennemførelse af efterforskningsskridt, der kræver ret-tens medvirken, alene vil kunne imødekommes, hvis det forhold, der lig-ger til grund for den udenlandske anmodning om bistand, er strafbart ef-ter dansk lovgivning (krav om dobbelt strafbarhed). Derimod stilles derikke et sådant krav om dobbelt strafbarhed for så vidt angår foranstalt-ninger, som ikke har karakter af tvangsindgreb (f.eks. en anmodning fraen udenlandsk myndighed om, at der sker forkyndelse af en indkaldelsetil en udenlandsk retssag for en person, der er bosiddende i Danmark).Det forhold, at retsplejeloven anvendes analogt i forbindelse med be-handlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager, indebæ-rer endvidere, at anmodninger fra Danmark til udenlandske myndighederom gennemførelse af efterforskningsskridt, der ville kræve rettens med-virken, hvis det pågældende efterforskningsskridt skulle gennemføres heri landet, tillige skal forelægges for en dansk domstol, forinden der frem-sættes anmodning over for de udenlandske myndigheder.3.2. Den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-hjælp (retshjælpskonventionen)Danmark deltager i den europæiske konvention af 20. april 1959 om gen-sidig retshjælp i straffesager og tillægsprotokollerne til konventionen afhenholdsvis 17. marts 1978 og 8. november 2001. Konventionen inde-holder bl.a. regler om indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, derbefinder sig i en anden medlemsstat, i forbindelse med straffesager. Efterkonventionen forpligter staterne sig til i videst muligt omfang at yde hin-anden bistand med henblik på retsforfølgning af forbrydelser, men kon-ventionen indeholder tillige en række afvisningsgrunde, herunder en ge-nerel afvisningsgrund med henvisning til den anmodede stats almindeligeretsprincipper. Konventionen indeholder ingen tidsfrister for behandling-en af anmodninger i medfør af konventionen.

3.3. Schengen-konventionen af 19. juni 1990Schengen-konventionen af 19. juni 1990 indeholder regler, der viderefø-rer og udvider anvendelsesområdet for gensidig retshjælp i forhold tilretshjælpskonventionen fra 1959 til bl.a. også at omfatte sager om straf-felovsovertrædelser, der kan afgøres af administrative myndigheder.Schengen-konventionen indeholder endvidere bl.a. regler om fremsend-else af retsdokumenter, hvorefter dokumenter som hovedregel skal frem-sendes direkte mellem de kompetente myndigheder. Danmark har vedlov nr. 418 af 10. juni 1997, som senest ændret ved lov nr. 521 af 6. juni2007, gennemført Schengen-konventionen i dansk ret.3.4. Den europæiske konvention om gensidig retshjælp fra 2000 (EU-retshjælpskonventionen)EU-medlemsstaterne har vedtaget den europæiske konvention af 29. maj2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem medlemsstaterne og entillægsprotokol hertil, der dels supplerer bestemmelserne i retshjælps-konventionen og Schengen-konventionen, dels letter anvendelsen af dissekonventioner. EU-retshjælpskonventionen indeholder bl.a. regler ommidlertidig overførsel af fængslede personer med henblik på efterforsk-ning, video- og telekonference, kontrollerede leverancer, fælles efter-forskningshold, diskrete undersøgelser og aflytning af telekommunikati-on. Danmark har ved lov nr. 258 af 8. maj 2002 gennemført EU-retshjælpskonventionen i dansk ret.3.5. Rammeafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoderog bevismaterialeDanmark har ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse afvisse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union gennemført ram-meafgørelse 2003/577/RIA om indefrysning af formuegoder og bevisma-teriale.Rammeafgørelsen bygger på princippet om gensidig anerkendelse, hvil-ket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennemføreafgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, som hvis derhavde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyrdelsessta-ten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.Rammeafgørelsen vedrører foreløbige retsskridt, der skal forhindre de-struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af et bevismid-del. En anmodning om konfiskation i henhold til rammeafgørelsen skal9

således suppleres af en anmodning i medfør af de almindelige regler omgensidig retshjælp, såfremt bevismaterialet efterfølgende ønskes overførttil udstedelsesstaten.3.6. Rammeafgørelse 2008/978/RIA om den europæiske bevissik-ringskendelseDanmark har ved lov nr. 347 af 14. maj 2008 gennemført rammeafgørel-se om den europæiske bevissikringskendelse (2008/978/RIA). Loven erendnu ikke sat i kraft.Rammeafgørelsen vedrører fremskaffelse og overførsel af bevismateri-ale, som allerede eksisterer på tidspunktet for anmodningen fremsendel-se.Rammeafgørelsen bygger også på princippet om gensidig anerkendelse,hvilket indebærer pligt for en medlemsstat til at anerkende og gennem-føre afgørelsen uden yderligere formaliteter og på samme måde, somhvis der havde været tale om en national afgørelse, medmindre fuldbyr-delsesstaten kan påberåbe sig en af de angivne afslagsgrunde.3.7. Øvrige internationale konventionerDanmark deltager endvidere i en række andre konventioner, der inde-holder bestemmelser om gensidig retshjælp i straffesager. Det drejer sigbl.a. om den europæiske konvention af 8. november 1990 om hvidvask-ning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet frastrafbart forhold og FN’s konvention af 20. december 1988 om ulovlighandel med narkotika og psykotrope stoffer. Det følger af konvention-erne, at anmodninger om retshjælp som hovedregel skal fremsendes mel-lem de centrale myndigheder, men at anmodninger i hastende tilfælde vilkunne fremsendes mellem de judicielle myndigheder (f.eks. den danskeanklagemyndighed).4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes gennem-førelsen af forslaget at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, ideten gennemførelse i givet fald bl.a. ville kræve ændringer i lov nr. 1434 af22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser iDen Europæiske Union og retsplejeloven.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politi-forbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettig-heder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Direktoratet forKriminalforsorgenogPolitiforbundethar ikke bemærkninger til for-slaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigspolitiet, Rigsadvo-katen, Landsforeningen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk For-ening.Rigspolitieter umiddelbart positivt indstillet over for forslaget og be-mærker, at forslaget lægger op til en forenkling af procedurerne ved be-visoptagelse i et andet EU-land og indfører frister for anerkendelse ogfuldbyrdelse. Rigspolitiet bemærker, at der udestår en række spørgsmål,som nærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af kom-petente myndigheder.Rigsadvokatener umiddelbart positivt indstillet over for forslaget, menhenviser til at det eksisterende retshjælpssystem er velfungerende, hvor-for det er vigtigt at sikre, at det nye forslag bliver effektivt, herunder atden direkte kontakt mellem de lokale myndigheder i medlemsstaterne11

bevares. Det bemærkes, at det efter forslaget ikke er muligt at afslå atfuldbyrde en efterforskningskendelse alene fordi efterforskningsindgreb-et ikke ville være lovligt i en tilsvarende national sag. Rigsadvokaten harendvidere nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til forslagets en-kelte bestemmelser, herunder bl.a. anvendelsesområdet, overførsel af be-vismateriale og om myndighedernes pligt til at underrette hinanden.Landsforeningen af forsvarsadvokateranfører, at der i fuldbyrdelses-staten bør gælde de samme retsgarantier mv. ved fuldbyrdelsen af en eu-ropæisk efterforskningskendelse, som der ville gælde ved gennemførel-sen af det samme efterforskningsindgreb i en tilsvarende national sag.Det anføres endvidere, at spørgsmålet om behandling af fortrolige oplys-ninger bør overvejes nærmere.Retspolitisk Foreninganfører, at der ikke ses at være dokumentation forbehovet for forslaget og advarer mod at indføre for store lettelser på om-rådet for anticiperet bevisførelse (dvs. bevisførelse, der finder sted i etretsmøde forud for selve retssagen).Institut for Menneskerettighederanbefaler, at der med henblik på atsikre, at medlemsstaterne opfylder betingelserne for lovlige indgreb i be-skyttede rettigheder, herunder retten til respekt for privatlivet, jf. artikel 7i EU-chartret og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion (EMRK), indsættes en artikel i direktivet, hvorefter medlemsstaterneskal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en europæiskefterforskningskendelse kun udstedes, når udstedelsesmyndigheden bl.a.har sikret, at der er lovhjemmel til at udstede efterforskningskendelsen,og at det konkrete efterforskningsskridt er nødvendigt og proportionalt iforhold til den retssag, som efterforskningsskridtet knytter sig til.Instituttet anbefaler også, at det tilføjes bestemmelsen i det foreslåededirektiv om grunde til at afslå anerkendelse eller fuldbyrdelse af en efter-forskningskendelse, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis efterforskningskendelsen strider mod EU-chartret,EMRK eller fuldbyrdelsesstatens forfatningsregler om foreningsfrihed,pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. Instituttet anbefaler endvi-dere, at det tilføjes, at en efterforskningskendelse kan afvises af fuldbyr-delsesstaten, hvis der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt meddet formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågæl-dendes køn, race, etniske baggrund, religion, nationalitet, sprog, politiskeoverbevisning eller seksuelle orientering.

Med henblik på at sikre borgerne adgang til en uafhængig og upartiskprøvelse af en efterforskningskendelse om ransagning, beslaglæggelse,edition m.v. – herunder i de tilfælde, hvor en efterforskningskendelse erudstedt af en ikke-judiciel myndighed som anklagemyndighed eller politi– anbefaler instituttet, at det foreslåede direktiv ændres således, at detfremgår udtrykkeligt, at en efterforskningskendelse skal kunne prøvesved en uafhængig og upartisk domstol i udstedelsesstaten. Instituttet an-befaler herudover, at der i dansk ret i forbindelse med en eventuel paral-lelaftale om tiltrædelse af direktivet vedtages en bestemmelse om, at enefterforskningskendelse, som er udstedt af en ikke-judiciel myndighed,og som ikke kan påklages til en domstol i udstedelsesstaten, alene kanfuldbyrdes i Danmark, efter en dansk domstol har anerkendt efterforsk-ningskendelsen.Instituttet anfører endelig, at medlemsstaternes nationale regler for efter-forskningsskridt ikke er de samme, og derfor vil en borger i Danmarkkunne blive udsat for et indgreb i sin ret til respekt for privatlivet (i formaf ransagning m.v.) på grundlag af en kendelse afsagt i en anden med-lemsstat efter denne stats lovgivning, som er forskellig fra den danskelovgivning. Det kan derfor efter instituttets opfattelse blive vanskeligt foren borger i Danmark (eller en anden medlemsstat) at forudsige sin rets-stilling i forhold til indgreb foretaget på grundlag af en europæisk efter-forskningskendelse.6. NærhedsprincippetForslagsstillerne har om nærhedsprincippet anført, at formålet med for-slaget – gensidig anerkendelse af afgørelser truffet for at indsamle be-vismateriale – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte med-lemsstater som følge af den grænseoverskridende karakter af de omfatte-de sager. Målet kan derfor bedre nås på EU-plan.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig forslagsstil-lernes betragtninger.7. Andre landes kendte holdningerForslaget er fremsat på initiativ af Belgien, Bulgarien, Estland, Sloveni-en, Spanien, Sverige og Østrig. Der ses ikke at foreligge offentlige til-kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget blev sammen med et grund- og nærhedsnotat oversendt til Fol-ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 16. september 2010.Forsla-get har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalg forud for rådsmøderne den 8.-9. november 2010 og den 2.-3. de-cember 2010.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse2004/68/RIARevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010)0094.ResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retligeog indre anliggender. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige oginterne anliggender) den 11.-12. april 2011 at orientere om de igangvæ-rende forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget. Der blev pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010 opnå-et enighed om en generel indstilling om forslaget. Forslaget har til for-mål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning iforhold til den gældende rammeafgørelse. Forslaget indeholder reglerom retsforfølgning af personer, der begår seksuelt misbrug mv., beskyt-telse af og bistand til ofre samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivt indstilletover for forslaget, og man agter at tage orienteringen til efterretning.1. BaggrundDen 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv ombekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med direktivfor-slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området ombekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse ogEuroparådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelseog seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en rækkenye elementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse medLissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsattedirektivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørel-se.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. GenereltFormålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerSeksuelt misbrugEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang medbørn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgangmed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere værestrafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforholdeller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal detvære strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller16

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-ter mellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysiskudvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-viteter ikke involverer nogen form for misbrug.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hen-syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt påbarnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverernogen form for misbrug.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet17

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., ogtilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksueltmisbrug mv. af børn.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget frakriminalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbere-dende handlinger.2.2.2. Sanktioner2.2.2.1. Fysiske personerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængselmed en maksimumstraf på mindst 1, 2, 3, 5, 8 eller 10 års fængsel – af-hængig af forholdets grovhed.Seksuelt misbrugDen, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværerseksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes medfængsel med en maksimumsstraf på mindst 1 år, hvis der er tale omoverværelse af seksuelle aktiviteter, og 2 år hvis der er tale om overvæ-relse af seksuelt misbrug.Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffesmed fængsel med en maksimumsstraf på mindst 5 år, når barnet er underden seksuelle lavalder.Seksuel omgang med børn skal kunne straffes med fængsel med en mak-simumsstraf på mindst 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder, og3 år når barnet er over den seksuelle lavalder, når barnet befinder sig i ensærlig sårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt po-sition i forhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler,skal straffen kunne stige til fængsel med en maksimumsstraf på mindst18

10 år, når barnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet erover den seksuelle lavalder.Seksuel udnyttelseDen, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 8 år, nårbarnet er under den seksuelle lavalder, og 5 år når barnet er over den sek-suelle lavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige tilfængsel i henholdsvis mindst 10 og 5 år.Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger,skal kunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 5 år,når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over denseksuelle lavalder. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne sti-ge til fængsel med en maksimumsstraf på henholdsvis mindst 8 og 5 år.Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 2 år, nårbarnet er under den seksuelle lavalder, og 1 år når barnet er over den sek-suelle lavalder. Den, der som kunde har seksuel omgang med et barn,skal kunne straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 5 år,når barnet er under den seksuelle lavalder, og 2 år når barnet er over denseksuelle lavalder.BørnepornografiFremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel med enmaksimumsstraf på mindst 2 år.Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel meden maksimumsstraf på mindst 2 år.Anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi skal kunne straffes medfængsel med en maksimumsstraf på mindst 2 år.Elektronisk erhvervelse af adgang til børnepornografi skal kunne straffesmed fængsel med en maksimumsstraf på mindst 1 år.Det er overladt til medlemsstaterne at afgøre, om begrebet børneporno-grafi skal omfatte tilfælde, hvor en person, der ligner et barn, rent faktiskvar over 18 år på tidspunktet for materialets fremstilling.

Det er endvidere overladt til medlemsstaterne at afgøre, om man ønskerat kriminalisere anskaffelse, besiddelse eller produktion af virtuel børne-pornografi, når dette sker til eget brug, når produktionen faktisk ikke harinvolveret børn, og når der ikke er risiko for, at materialet udbredes.Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirkenEfter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel med en mak-simumsstraf på mindst 1 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-skrækkende virkning.Skærpende omstændighederForslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvismindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal medlemssta-ten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af forbrydel-sens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med enstrengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende om-stændighed:at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følgeaf psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;at forbrydelsen bliver begået af et familiemedlem, en person, der borsammen med barnet, eller en person, der misbruger sin myndighed;at lovovertrædelsen bliver begået af flere personer, der handler i fæl-lesskab;at forholdet bliver begået inden for rammerne af en kriminel organi-sation;at gerningsmanden tidligere har været dømt for lovovertrædelser afsamme art;at barnet bliver bragt i livsfare;at der bliver anvendt grov vold, eller barnet bliver forvoldt alvorligskade.

2.2.2.2. Juridiske personerJuridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.2.2.3. StraffemyndighedIfølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Endvidere skal en medlemsstat have straffemyndighed i forhold til sek-suelt misbrug af børn mv., når gerningsmanden har statsborgerskab i denpågældende medlemsstat.En medlemsstat kan derudover beslutte at etablere strafmyndighed i til-fælde, hvor gerningen er foretaget uden for dennes territorium, når ger-ningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig bopæl i denpågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at skaffe enjuridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, vinding.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller–hvis straffemyndigheden er udvidet i overensstemmelse medovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældendemedlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om forholdeter strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbarhed). Idenne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at udøvestraffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gerningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.2.2.4. Efterforskning og retsforfølgningIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.21

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nåetmyndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsensgrovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre, at myndigheder medansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børnmv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skalendvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene forseksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografiskmateriale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.2.2.5. OfreIfølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksueltmisbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiskeog psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurde-ring af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, ogunder hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold tilrammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsenet særligt krav på beskyttelse.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen) skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneofretskal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko forat falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, derer blevet dømt for lovover-trædelser omfattet af direktivet, midlertidigt eller varigt kan udelukkesfra (som minimum) at udøve professionelle aktiviteter, der indebærerre-gelmæssig kontakt med børn. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, aten arbejdsgiver, når denne skal ansætte en person i et hverv, der indebæ-rer regelmæssig kontakt med børn - i overensstemmelse med national ret- har ret til at modtage oplysninger om ansøgeren for så vidt angår dom-me, som måtte fremgå af medlemsstaternes strafferegister, og rettigheds-frakendelser for lovovertrædelser, der er omfattet af direktivforslaget.Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at23

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter, at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaternetræffe de nødvendige foranstaltning-er til at få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børnepor-nografi, og som udbydes på deres område. Hvis det ikke er muligt atfjerne internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi, skalmedlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ad-gangen til internetsiderne kan blokeres for internetbrugere inden for denpågældende stats område.2.2.7. ØvrigtEndelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsenforelægger en beretningfor Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af, i hvilket omfangmedlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efter-komme direktivet.3. Gældende dansk ret3.1. Strafbare handlinger og sanktioner3.1.1. Seksuelt misbrugEfter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.24

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, jf. straffelovens § 218, stk. 2.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang meden person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffelovens §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.3.1.2. Seksuel udnyttelseEfter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en25

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager ien forestilling med utugtig optræden, med bøde eller fængsel indtil 2 åreller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af meresystematisk eller organiseret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.3.1.3. BørnepornografiEfter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkendehandling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-26

genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efterforarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelsereller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder påsamme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende(”fiktiv børnepornografi”).Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af meresystematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhverform for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfattertilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-

taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, anses ikke for ”besid-delse”.3.1.4. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelleovergreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod etbarn – herunder såkaldt ”grooming”.Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksueltmisbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder tilrette-læggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt misbrugaf børn mv.3.1.5. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.2. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske28

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.3.3. Efterforskning og retsforfølgningPersoner, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC), yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i dekonkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede- og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,29

stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223 dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.3.4. Ofre3.4.1. Advokatbistand mv.Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunderseksuelt misbrug af børn(straffelovens §§216-223, § 224 eller § 225, jf.§§ 216-223, og § 232).Ifølge de nævnte regler beskikker retten en advo-kat for den, der er forurettet, når den pågældende fremsætter begæringom det eller efter politiets begæring. Beskikkelse af advokat kan dog ivisse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagenPolitiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-30

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsatnærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet, medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visseoffentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov ominternational fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af12EU-medlemsstater (Belgien,Bulgarien,Cypern, Danmark, Est-land, Nederlandene, Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige ogØstrig).

BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøresbl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.33

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er detvurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre enkriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det kanf.eks. blive nødvendigt at kriminalisere fremstilling af pornografisk mate-riale med realistiske gengivelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børne-pornografi”).Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen forflere af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes.Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, sådet fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre al-vorlige sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den foruret-tede er fyldt 18 år.4.2. Statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor deltager Danmark ikke i vedtagelsen af direk-tivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark. Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Dan-mark, er det vurderingen, at forslaget kunne have visse mindre statsfinan-sielle konsekvenser bl.a. som følge af den øgede kriminalisering.5. HøringDet tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,34

Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.5.1. Generelle betragtningerØstre LandsretogVestre Landsrethar ingen bemærkninger til forsla-get, mensBørnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-SøstreneogRed Barnetgenerelt er positive over for forslaget.Institutfor Menneskerettighederbemærker, at der er tale om et væsentligtskridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.Retssikkerhedsfondenfinder, at der kan anføres væsentlige retssikker-hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-princippet og proportionalitetsprincippet.5.2. Strafbare handlinger og sanktionerStrafbare handlingerByretternefinder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføresen definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.RigsadvokatenogAdvokatrådetfinder tilsvarende, at man ikke børkriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længematerialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-ges samtykke.Børnerådet, Børns VilkårogRed Barnetfinder, at ensådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i ungesret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebetbørnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevetkrænket.Joan-Søstreneforeslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødesmed et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbrugebarnet seksuelt (”grooming”).

Domstolsstyrelsenanfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-ne føre til en merbelastning af domstolene.SanktionerDomstolsstyrelsenanfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-ligt ressourcekrævende for retterne.Rigsadvokatenfinder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-ede strafferammer.Advokatrådet, Landsforeningen af ForsvarsadvokaterogRetssik-kerhedsfondenkan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mensBørnesagens Fællesrådbemærker, at straf ikke bør stå alene, men børledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.5.3. Straffemyndighed og juridiske personerAdvokatrådetkan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjortnoget galt).I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skalkunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-bart på gerningsstedet, minderLandsforeningen af Forsvarsadvokaterom, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-vet om dobbelt strafbarhed.5.4. Efterforskning og retsforfølgningRigsadvokatenogRigspolitietfinder, at der er behov for en præciseringaf forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvenderetsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.Advokatrådetanbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler omagentvirksomhed.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterfinder detbetænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikererat tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.36

I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,når der er et konkret behov herfor.5.5. OfreLandsforeningen af Forsvarsadvokaterstøtter, at den forurettede vedforhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).Børns Vilkårfinder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrug,bør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.Red Barnetforeslår, atder oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sagerom seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelseog bistand, uanset hvor i landet ofret bor.Joan-Søstreneforeslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikkemodtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.5.6. Forebyggelse og overvågning mv.Rigsadvokatenpeger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelseselv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skalforetages.Landsforeningen af Forsvarsadvokaterhar afgørende betænkelighederved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.Joan-Søstrenestøtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæiskregister med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse afseksuelt misbrug af børn mv.Børns Vilkårfinder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.Red Bar-netfinder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighedernefor rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematisk

og videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til nykriminalitet (recidiv).6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse medudveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere atsøge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksueltmisbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til direktiv vil medføreen yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestem-melser og processuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010.Forslaget har været drøftet i LIBE- ogFEMM-udvalgene i Europa-Parlamentet. Udvalgene var positivt indstil-lede over for forslaget, men har stillet en række ændringsforslag hertil.Ændringsforslagene vedrører bl.a. sexturisme, sanktioner, rettighedsfra-kendelse, forebyggelse, offerbeskyttelse samt sletning og blokering afhjemmesider.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den28. marts 2011.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge,opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov krimi-nalitetNyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2011) 32ResuméForslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indreanliggender. Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemssta-ternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af passagerlisteop-lysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale flyvningertil og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplysninger medhenblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet. Forslagetlægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-kontor, derskal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-oplysninger.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartselskabernesforpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder forsla-get bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger, omudveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, videregivelse af op-lysninger til tredjelande, og hvor længe oplysningerne må opbevares.Forslaget indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af personop-lysninger. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-lige og indre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssigeeller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentligetilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget. Det er for-ventningen at direktivforslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 11.-12. april 2011 med henblik på udveksling af synspunkter om udvalgteproblemstillinger.1. BaggrundKommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik påretshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, menbortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.I Stockholmprogrammet, der fastlægger de overordnede rammer forsamarbejdet om retlige og indre anliggende og udstikker prioriteterne påområdet for 2010-2014, opfordres Kommissionen bl.a. til at fremsætte et40

nyt forslag om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på rets-håndhævelse.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2010 præ-senterede Kommissionen meddelelsen ”Oversigt over information påområdet frihed, sikkerhed og retfærdighed”. Meddelelsen har til formål atskabe et grundlag for en grundig evaluering og sammenhængende udvik-ling af nuværende og kommende instrumenter, som regulerer indsamling,lagring og udveksling af personoplysninger. Af meddelelsen fremgår detbl.a., at Kommissionen i begyndelsen af 2011 vil fremlægge en ”passa-gerlistepakke” bestående af: 1) En meddelelse om en EU-ekstern PNR-strategi, der indeholder de hovedprincipper, som skal være vejledende forforhandling af aftaler med tredjelande, 2) forhandlingsdirektiver for engenforhandling af PNR-aftaler med USA og Australien og forhandlings-direktiver for en ny aftale med Canada og 3) et nyt forslag til et fælleseuropæisk instrument om udveksling af PNR-oplysninger.Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om an-vendelse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske ogretsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet.Direktivforslaget var sat på dagsordenen for rådsmødet den 24.-25. fe-bruar 2011 med henblik på præsentation. Forslaget blev imidlertid pågrund af tidsnød taget af den endelige dagsorden for rådsmødet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor om-fattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder således anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

Det bemærkes, at Danmark ikke vil have mulighed for at gennemføredirektivforslaget ensidigt, da det indeholder bestemmelser om gensidigeforpligtelser. Det vil således kræve en parallelaftale eller anden form forsamarbejdsaftale mellem Danmark og EU, hvis Danmark – på mellem-folkeligt grundlag – skal være omfattet af den foreslåede ordning.2. Indhold2.1. GenereltDirektivforslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel82, stk. 1, litra d, og artikel 87, stk. 2, litra a. Det følger af artikel 82, stk.1, litra d, at Europa-Parlamentet og Rådet kan vedtage foranstaltningermed henblik på at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarendemyndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølgning ogfuldbyrdelse af afgørelser. Efter artikel 87, stk. 2, litra a, kan Europa-Parlamentet og Rådet fastlægge foranstaltninger vedrørende indsamling,opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger.Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbind-else med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om be-handlingen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhand-linger og grov kriminalitet.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberneForslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelsertil at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndig-heder i medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24til 48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at fly-ets døre er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyetmed henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passage-rer at gå om bord) skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplys-ningsenheden i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang. Hvisder i forbindelse med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlems-stater, skal luftfartselskabet videregive PNR-oplysningerne til Passager-oplysningsenheden i alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte”push”-metode, der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfø-rer personoplysningerne til PNR-kontorets database.Det fremgår af forslaget, at der skal udarbejdes en liste over fælles proto-koller og ”understøttede dataformater”. Senest et år efter vedtagelsen skalal videregivelse af PNR-oplysninger fra luftfartsselskaberne til passager-oplysningsenhederne ske i henhold til de fælles protokoller og understøt-tede dataformater. Alle luftfartselskaber er forpligtede til at vælge ogover for passageroplysningsenhederne at identificere den fælles protokolog det fælles dataformat, som anvendes i forbindelse med videregivelseaf PNR-oplysninger.PNR-oplysninger er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passa-gers rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationerkan behandles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager ogforetager reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne afen person, uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, af-gangskontrolsystemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de sam-me funktionaliteter”.Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælderdog alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilagtil direktivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:”1)2)3)4)5)6)7)8)9)10)11)12)PNR-nummerDato for reservationen/udstedelsen af billettenPlanlagt(e) rejsedato(er)Navn(e)Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresseHele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysningerOplysninger om faste passagererRejsebureau/rejsekonsulentRejsestatusforpassagerer,herunderbekræftelser,indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysningerDelte PNR-dataelementerGenerelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysningerom uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreårigesnavn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysningerfor den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til denmindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige43

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst).Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoenfor udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatiskbilletprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)Sædenummer og andre pladsoplysningerOplysninger om code-sharingFuldstændige bagageoplysningerAntal medrejsende og disses navne i forbindelse med enreservationAlle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-oplysninger)Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne underpunkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysningergælder kun i det omfang, at luftfartselskaberne allerede som led i deresvirksomhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålæggersåledes ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere op-lysninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberneallerede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.Direktivforslaget er begrænset til kun at gælde i forhold til internationaleflyvninger. En international flyvning er efter forslaget ”enhver ruteflyv-ning eller ikke-ruteflyvning, som foretages af et luftfartsselskab, med af-gang fra et tredjeland og planlagt landing på en EU-medlemsstats områdeeller med planlagt afgang fra en EU-medlemsstats område og med ende-ligt bestemmelsessted i et tredjeland, herunder i begge tilfælde ogsåtransfer- eller transitflyvninger”. Forslaget indeholder imidlertid en be-stemmelse om, at Kommissionen to år efter direktivets ikrafttræden skalforetage en vurdering af muligheden og behovet for at udvide direktivetsanvendelsesområde til også at omfatte interne flyvninger – dvs. flyvnin-ger mellem to EU-medlemsstater (der ikke er transfer- eller transitflyv-ninger i forbindelse med rejser til eller fra tredjelande).Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgiv-ning sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselska-ber, som ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.2.2.2. PNR-kontorerForslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myn-dighed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-44

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myn-dighed, der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skalvære ansvarlig for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaberog for opbevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling afde indsamlede oplysninger.2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-oplysningerDirektivforslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at de ind-samlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det nationalePNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den med-lemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har af-gang. Videregiver flyselskaberne andre oplysninger end dem, der er an-ført i det ovenfor nævnte bilag, skal PNR-kontoret straks ved modtagel-sen slette sådanne oplysninger.Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderlige-re 5 år. I dette tidsrum skal alle ”dataelementer”, der kan tjene til at iden-tificere de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid ma-skeres. De anonymiserede PNR-oplysninger må kun være tilgængeligefor et begrænset antal særligt udvalgte medarbejdere. Adgang til de fuld-stændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der kun kan med-deles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de fem år skal de ind-samlede PNR-oplysninger slettes.Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og tilhvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamledePNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-vendes med henblik på-identificering af personer, der kan være involveret i en ter-rorhandling, grov kriminalitet, herunder eller grov internatio-nal kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompetentenationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærme-re,besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompe-tente retshåndhævende myndigheder i forbindelse med kon-krete sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforsk-ning og retsforfølgning af en terrorhandling eller grov krimi-nalitet, samt45

Terrorhandlinger er efter forslaget ”de lovovertrædelser i henhold til na-tional lovgivning, der er omhandlet i artikel 1-4 i Rådets rammeafgørel-se” (2002/475/RIA).Grov kriminalitet er efter forslaget de former for lovovertrædelser i hen-hold til national lovgivning, der fremgår af artikel 2, stk. 2, i Rådetsrammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne forovergivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA) (den såkaldte posi-tivliste), ”hvis de kan straffes med frihedsstraf eller anden frihedsberø-vende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år i henholdtil en medlemsstats nationale ret; medlemsstaterne kan imidlertid udeluk-ke mindre lovovertrædelser, i forbindelse med hvilke behandlingen afPNR-oplysninger under hensyntagen til deres respektive strafferetssy-stemer ikke ville være i overensstemmelse med proportionalitetsprincip-pet”. Den nævnte positivliste indeholder 32 alvorlige forbrydelser. Detdrejer sig bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af børn ogbørnepornografi, ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer,internetkriminalitet, miljøkriminalitet, menneskesmugling, forsætligtmanddrab, grov legemsbeskadigelse og organiseret eller væbnet tyveri.Grov international kriminalitet er efter forslaget de former for lovover-trædelser, der fremgår af den nævnte bestemmelse i Rådets rammeafgø-relse om den europæiske arrestordre, hvis de kan straffes med friheds-straf eller anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varig-hed på mindst tre år i henhold til en medlemsstats nationale ret, ogi)ii)de begås i mere end én statde begås i én stat, men en væsentlig del af forberedelsen,planlægningen, styringen eller kontrollen har fundet sted i enanden statde begås i én stat, men involverer en organiseret kriminelgruppe, som udfører kriminelle aktiviteter i mere end én stat,eller

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsam-lede PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i enterrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at dekompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærme-re, videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den på-gældende medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på vide-re behandling.Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge,opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov krimina-litet. Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national rets-håndhævende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning,der regulerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysninger-ne.Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingel-ser kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslin-gen skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplys-ningsenheder. Kun i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at forebygge enumiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed kan en an-den kompetent myndighed (end PNR-kontoret) direkte anmode en andenmedlemsstats PNR-kontor om oplysninger.Identificerer en medlemsstats PNR-kontor på baggrund af en analyse afde indsamlede PNR-oplysninger en eller flere personer, der kan være in-volveret i en terrorhandling eller grov kriminalitet, videregives de rele-vante oplysninger eller analyseresultater til passageroplysningsenhedernei de andre medlemsstater, hvis det anses for nødvendigt for at forebygge,opdage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov krimina-litet.En medlemsstats PNR-kontor har om nødvendigt ret til at anmode enhvilken som helst anden medlemsstats PNR-kontor om PNR-oplysninger, der opbevares i den anden medlemsstats database, og omnødvendigt også om resultatet af behandlingen af oplysningerne. Vedfremsættelse af anmodninger senere end 30 dage efter videregivelsen fraluftfartsselskabet til PNR-kontoret i den medlemsstat, på hvis områdeflyvningen havde landing eller afgang, kan der som udgangspunkt kunopnås adgang til anonymiserede PNR-oplysninger. Kun under ekstraor-47

dinære omstændigheder og med henblik på reaktion på en konkret trusseleller en konkret efterforskning eller retsforfølgning i forbindelse med ter-rorhandlinger eller grov kriminalitet kan der anmodes om adgang til defuldstændige PNR-oplysninger.Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begræn-set omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredje-land. Videregivelsen må således blandt andet kun finde sted med henblikpå bekæmpelse af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun underforudsætning af, at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelsetil andre tredjelande kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat,der har videregivet PNR-oplysningerne.2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har tilformål at sikre beskyttelse af personoplysninger.Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes na-tionale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en rækkebestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgø-relse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen afpersonoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelserfastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette ellerblokere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet omfortrolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samtnationale tilsynsmyndigheder.Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse ellerfilosofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfor-ening, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksuali-tet, er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der inde-holder sådanne oplysninger, skal de straks slettes.Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse afPNR-oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationalemyndigheder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, her-under også afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres afPNR-kontoret og de kompetente nationale myndigheder med henblik på48

tilsynsmyndighedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egen-kontrollen samt for at sikre datasikkerheden.Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagererpå internationale flyvninger i forbindelse med reservation og køb af fly-billetter på en klar og præcis måde bliver informeret om, at oplysninger-ne bliver videregivet til PNR-kontoret. Passagererne skal i den forbindel-se oplyses om den mulige anvendelse af oplysninger, om opbevaringspe-rioden for oplysningerne, om mulighederne for videregivelse af oplys-ningerne og om deres databeskyttelsesmæssige rettigheder.Det fremgår også af direktivforslaget, at det er forbudt for PNR-kontorerne og de kompetente nationale myndigheder at videregive PNR-oplysninger til private parter (i såvel medlemsstaterne som i tredjelande).Direktivforslaget indeholder endelig en forpligtelse for medlemsstaternetil at sikre fastsættelsen af passende og effektive sanktioner for overtræd-else af en række bestemmelser.3. Gældende dansk ret3.1. LuftfartslovenSom led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsaten bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelsefor luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne pas-sageroplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterret-ningstjeneste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passagerop-lysninger til brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser afstraffelovens kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giverendvidere mulighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens on-line adgang til luftfartsselskabernes bookingsystemer.Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministerietsammen med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen medhenblik på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for ud-veksling af PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere tek-nisk kompliceret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestem-melsen, og det blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nødvendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen ersåledes endnu ikke sat i kraft.

3.2. Udlændinge- og toldlovgivningenDer er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger medhenblik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol.Det drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.3.3. PersondatalovenVed lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling afpersonoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72a indsatmed henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager(2008/977/RIA).Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmereregler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den EuropæiskeUnion mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november2010 fastsat nærmere regler om beskyttelse af personoplysninger i for-bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager in-den for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvend-else i forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighedmellem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politi-samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-ske Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herud-over en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedrebeskyttelse end den, der følger af persondataloven.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, atforslaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.50

4.2. Statsfinansielle konsekvenserDa forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-et ikke statsfinansielle konsekvenser.Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at villehave statsfinansielle konsekvenser af betydning. Det er imidlertid på nu-værende tidspunkt ikke muligt at anslå omfanget heraf.5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Forslaget er sendt i høring hos Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- ogHandelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolssty-relsen, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigsadvokaten, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Datatilsynet,Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,Danske Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettig-heder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Air Greenland A/S,Airport Coordination Denmark A/S, AOPA Danmark, Atlantic Airways,Billund Lufthavn, Cabin Union Denmark, Cimber Air A/S, Danish AirTransport ApS, Dansam, Dansk Flyvelederforening, DALPA, Erhvervs-flyvningens Sammenslutning, Naviair, Havarikommissionen for CivilLuftfart og Jernbane, Københavns Lufthavne A/S, Novia, Rådet for Stør-re Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Servisair Danmark A/S, Star AirA/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia A/S, Danish Business Tra-vel Association, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RiD), Dan-marks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Personaleunion, Branche-foreningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Primera Air, ThomasCook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Erhverv og Jet TimeA/S.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 27. april 2011.6. NærhedsprincippetI begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-syn til overholdelse af nærhedsprincippet:”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskabertil at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste51

grove forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involvererinternational rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvendePNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desudenafhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet,som medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af detinternationale samarbejde på tværs af grænserne.Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området erdet nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler ogudveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller isikkerheden. Ved at sikre, at der sker en kollektiv ogsammenhængende indsats, vil denne foranstaltning bidrage til atøge sikkerheden i EU.En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringenaf bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen imedlemsstaterne. De forskellige systemer i de medlemsstater, derallerede har oprettet lignende mekanismer, eller som vil gøre detfremover, kan have negative følger for luftfartsselskaberne, da deskal overholde potentielt divergerende nationale krav, f.eks.vedrørende de typer oplysninger, der skal videregives, ogbetingelserne for, hvornår disse oplysninger skal forelægges formedlemsstaterne. Disse forskelle kan også skade det effektivesamarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at forebygge,opdage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grovkriminalitet.”Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionensbetragtninger.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgDirektivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg eller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om retten til information under straffesagerRevideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2010) 392 endeligResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retligeog indre anliggender. Direktivforslaget har til formål at opstille mini-mumsregler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information understraffesagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generelmundtlig information om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden forstrafferetsplejen, retten til skriftlig information om rettigheder i forbin-delse med anholdelse, retten til skriftlig information om rettigheder, derfølger af en sag vedrørende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, ret-ten til information om tiltalen og adgang til aktindsigt i sagens akter.Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslageter som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge of-fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forsla-get. Der blev på rådsmødet den 2.-3. december 2010 opnået generelenighed om forslaget i Rådet. Det er forventningen, at formandskabet vilredegøre for status for forhandlingerne med Europa-Parlamentet pårådsmødet den 11.-12. april 2011.1. BaggrundPrincippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølgeformandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandensstrafferetlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kannødvendiggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltal-tes rettigheder.I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets54

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-gernes tillid i EU.I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktesog tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtageti Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidigopfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse afmistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridiskbistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelseaf svage eller udsatte grupper.Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-tivforslag om ret til information under straffesager.Forslaget blev drøftet på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-vember 2010 og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighedblandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget.På råds-mødet den 24.-25. februar 2011 orienterede formandskabet om status fordirektivforslagets behandling i Europa-Parlamentet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettighederinden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-erkendelse af domme og retsafgørelser.Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til rettentil information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, derfastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelsemed anholdelse.Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der imedlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. rettentil at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnedetilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person harret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at reguleremedlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret tilinformation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandlesaf forvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. kon-kurrencelovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagenindbringes for en domstol.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger omretten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten tiltolkning og oversættelse.56

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes iforbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herun-der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsenskal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Derskal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse pået relevant sprog.Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der ergenstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgåraf Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2002/584/RIA).Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt personmodtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre enretfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse,indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Derskal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse afde faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse ilovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-diske vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, denmistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-sesmæssige evner.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt isagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennesadvokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at dermindst én gang gives personen eller dennes advokat adgang til aktindsigti alle væsentlige bevismidler med henblik på forberedelse af forsvaret ogfor at sikre en retfærdig rettergang.57

Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for atundtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan dog ske fravigel-se af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvorligrisiko for en anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det erstrengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at enmistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslagetlægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skalendvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel tilrådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-vante information.Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse afmedarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.3. Gældende dansk ret3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april1992 med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes omgrundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modden pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenstiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, atunderretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når enperson er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litraa), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidigvære tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-

svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-stændigheder.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendingermod f.eks. tiltalen bedømt.EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolhar i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigtenalene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at rettentil aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhedeller beskyttelse af vidner og andre.3.2. Retsplejeloven3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøringudtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-ler er iagttaget.Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarestmuligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel eriagttaget.For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsenskendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for entilstrækkelig og tydelige beskrivelse.Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndighedenuden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-59

der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks fortiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-talte i anbefalet brev.3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigtRetsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-de fortsat er under behandling.Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kangøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger afretsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnessikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvarerenikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvarerenhar adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal haveudleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagnemateriale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politietgiver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtagetfra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålægkan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-lingen.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efteranmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævnte60

bestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-de, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at derkan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-ger om politiets efterforskningsmetoder.Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikketræffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del afmaterialet.3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelseRetsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-kommende.61

Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, atretten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i enretssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få enretfærdig rettergang.Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-hed.Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets ellertiltaltes ret til at få beskikket en advokat.3.3. UdleveringslovenDet følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, afden kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse62

med sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til atblive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering aflovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringslovenindeholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag hartilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringslovenindeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-delse med behandlingen af en udleveringssag.Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne iretsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteFor så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til atkontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til atkontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakterelevante konsulære myndigheder.Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,spansk, tyrkisk og arabisk.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, somikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventueltilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-63

der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførterettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at villehave mindre statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-kerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Politiets Efterret-ningstjeneste og Politiforbundethar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokaten, Rigspoli-tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-gen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk Forening.Rigsadvokatener generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikreret samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesa-ger finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksi-belt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner påområdet, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemær-kes bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse meden anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen,kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder.Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overve-jes for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er eteffektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modta-get den i direktivet forudsatte information. Det anføres endelig, at even-64

tuelle vejledende standardformuleringer, som der med forslaget læggesop til, bør afpasses de nationale systemer.Rigspolitiethar oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmarkville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer iRigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelseog processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ube-tydeligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, ogat anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.Institut for Menneskerettighederanfører bl.a., at der er tale om et vig-tigt initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes ogtiltaltes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at for-slaget overordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelseaf mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder end-videre, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges atsikre, at der etableres procedurer til konstatering af, at al information erudleveret til den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektiveretsmidler, hvor den relevante information ikke er modtaget.Advokatrådeter generelt positivt indstillet over for, at der fastsættesmindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.Landsforeningen af forsvarsadvokaterer positiv i forhold til at sikre,at den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, aten mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og fåoversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettighederpræciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disseminimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederneforud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-lov er sigtet.Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret tilaktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigt65

er løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dettepunkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere endden danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efterDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.Retspolitisk Foreninghilser forslaget velkomment. Ud fra tanken ommenneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelsevigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, somudover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der iden henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regel-sæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkterudtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekom-mer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbindelsemed straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæi-ske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret påden situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettighe-der mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. For-eningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede nu pånationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den forbindelsenævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, deri praksis som altovervejende hovedregel administreres således, at en sig-tet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til atgennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på det-te område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelsefor de involverede parter og er samtidig principielt i bedre overensstem-melse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straffesagen retter sigimod.6. NærhedsprincippetDet er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettigheder66

for enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysningerom rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltaltfor at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikkei tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadiger væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilketfører til forskellige standarder i EU.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet.Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets Libe-udvalg, derumiddelbart er positivt indstillet over for forslaget, men den 17. marts2011 har fremsat en række ændringsforslag. Det er bl.a. foreslået at ud-vide anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser, således atde rettigheder, som forslaget omhandler, ikke kun skal gælde i forbindel-se med anholdelser, men også i forbindelse med andre former for fri-hedsberøvelser.Europa-Parlamentets ændringsforslag vil indgå i trilogforhandlingernemellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 28. marts 2011.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-dets rammeafgørelse 2005/222/RIARevideret notat. Ændringerne er anført med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010) 0517ResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retligeog indre anliggender. Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse om angreb på informationssystemer (2005/222/RIA).Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne særligtmed hensyn til kriminalisering af forskellige former for IT-kriminalitet ogfastsætter bl.a. minimumsregler for straffene herfor. Forslaget indehol-der desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre samarbejdetmellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politietog andre retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er somnævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side erman generelt positivt indstillet over for forslaget. Det er forventningen,at forslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 11.-12. april 2011 medhenblik på delvis generel indstilling.1. BaggrundDen 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et direktivforslag omangreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at sikre enyderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til dengældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 8. og 9. november 2010ogdrøftet på rådsmødet den 24.-25. februar 2011. Det er forventningen, at69

forslaget vil blive behandlet på rådsmødet den 11.-12. april 2011 medhenblik på delvis generel indstilling.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. GenereltForslaget til direktiv er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffeneherfor.Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer ogat forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-lemsstaterne.Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-tionssystemer (2005/222/RIA) ophæves.Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger iforbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelseaf den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.70

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældenderammeafgørelse, men forslaget indeholder også en række nye elementer,som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovover-trædelserne,2) nye skærpende omstændigheder,3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-ler af edb-data,4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-taktpunkter, og5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-forbrydelser.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbarehandlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådetskonvention om IT-kriminalitet.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerForslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb idata svarer til den gældende rammeafgørelse.Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller endel heraf.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigtforårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-data, i det mindste i grovere tilfælde.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,71

tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-stem.Direktivforslaget indeholder som noget nyt en bestemmelse om ”ulovligopfangning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisereforsætligt og uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler afedb-data til, fra eller inden for et informationssystem, herunder elektro-magnetisk stråling fra et informationssystem (der indeholder sådanneedb-data) ved hjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatterbl.a. aflytning af ikke offentligt tilgængelige elektroniske data, somtransmitteres fra et edb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elektromagnetisk stråling fra et edb-system, der inde-holder sådanne elektroniske data.Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse og be-siddelse af ”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-systemer, som kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uret-mæssig fremstilling, salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, be-siddelse, distribution eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og ad-gangsmidler til rådighed med henblik på at begå en af de strafbare hand-linger omfattet af direktivet.Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunderedb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begåen af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til ethelt informationssystem eller dele heraf.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på de nævnte strafbare handlinger.2.2.2. SanktionerDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåedestrafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner med enmaksimal fængselsstraf på mindst to år.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nævnte strafbare hand-linger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fæng-selsstraf på mindst fem år, når de begås inden for rammerne af en krimi-nel organisation.72

Forslaget indeholder i forhold til den gældende rammeafgørelse en rækketilføjelser om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder. Med-lemsstaterne skal således sikre, at de strafbare handlinger kan straffesmed strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindstfem år, når de begås ved hjælp af et værktøj, som er beregnet til at fore-tage angreb, der berører et betydeligt antal informationssystemer, ellerangreb, der volder betydelig skade som f.eks. afbrydelse af systemtjene-ster, økonomiske omkostninger eller tab af personlige data. Medlemssta-terne skal endvidere sørge for, at de strafbare handlinger kan straffes medstrafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst femår, når de begås ved at skjule gerningsmandens rigtige identitet og skadeden, som identiteten egentlig tilhører.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb påinformationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, menkan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra atmodtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-hed.2.2.3. StraffemyndighedDirektivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist påmedlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge for,at der er straffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædel-sen, mens den pågældende fysisk befinder sig på landets område. Detgælder uanset, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystempå det pågældende lands territorium eller et andet lands territorium. Her-udover forpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i dettilfælde, hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på lan-dets område, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysiskbefandt sig på det pågældende lands område.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,når lovovertrædelsen er begået af statsborgere i det pågældende land elleren person, som har bopæl på medlemsstatens område eller for at skaffeen juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, vind-ing.

2.2.4. InformationsudvekslingDirektivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til indenen vis tidsfrist at efterkomme anmodninger om bistand fra de opera-tionelle kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for atetablere procedurer, som gør det muligt at besvare hasteanmodninger in-den 8 timer. Formålet hermed er at sikre, at kontaktpunkterne inden ennærmere fastsat frist oplyser, om de kan finde en løsning på anmodning-en, og hvornår det kontaktpunkt, der fremsætter anmodningen, kan for-vente, at dette sker.2.2.5. Overvågning og statistikDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet afforslaget.3. Gældende dansk ret3.1. Strafbare handlinger og sanktionerJustitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnligspørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. Pågrundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarksdeltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalderomfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde ellerfængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bødeeller fængsel indtil 6 måneder.Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-74

mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved etinformationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kananvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådannefunktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-styr, f.eks. fjernsyn.Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andensoplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysningerom en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematiskeller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, omovertrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-rakter.For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådandatabehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri medfængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført afflere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger ellerbortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundetskyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivnebestemmelser (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),kan straffen stige til fængsel i 6 år.75

Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helteller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffenkan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligtskærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorveddet blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-komme ved ”e-mail bomber” (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-belastning eller nedbrud.3.2. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.3.3. Bestemmelser om straffastsættelseEfter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn tillovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begåetaf flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led iomfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-pende omstændighed.3.4. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.5. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes veddanske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelov-ens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i76

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.3.6. InformationsudvekslingDanmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet tilbekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret hardøgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhvertid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffeoperative foranstaltninger.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention omIT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-dets konvention.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, atdansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der erindeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvertfald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-77

lukkes, at forslagets bestemmelse om skærpende omstændigheder kunnenødvendiggøre visse lovændringer.4.2. Statsfinansielle konsekvenserDa forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslag-et ikke statsfinansielle konsekvenser.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det atville have statsfinansielle konsekvenser af mindre betydning.5. HøringForslaget er den 2. november 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, AmnestyInternational, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening ogRetsikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Poli-tiets EfterretningstjenesteogInstitut for Menneskerettighederharikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokatenogData-tilsynet.Rigsadvokatenhar i forhold til forslaget om, at medlemsstaterne skalsikre, at hasteanmodninger om oplysninger om strafbare handlinger kanbesvares inden for 8 timer, anført, at det ikke fremgår nærmere af forsla-get, hvilke former for anmodninger, der er omfattet af denne bestemmel-se. Såfremt bestemmelsen finder anvendelse på oplysninger, der indhen-tes i form af retshjælp, er det Rigsadvokatens opfattelse, at man ikke ialle tilfælde vil kunne imødekomme hasteanmodninger inden for en tids-frist på 8 timer. For så vidt angår bestemmelsen om, at der forpligtermedlemsstaterne skal sikre, at der i medlemsstaten findes et passendesystem til registrering, fremstilling og fremlæggelse af visse statistiskeoplysninger, anfører Rigsadvokaten, at en sådan forpligtelse giver anled-78

ning til både praktiske og ressourcemæssige overvejelser. Rigsadvokatenanfører, at det navnlig vil være forbundet med praktiske og ressource-mæssige vanskeligheder, hvis der i tilknytning til en eventuel statistikover antallet af anmeldelser vil skulle gives oplysninger om, hvad der erforetaget i anledning af den enkelte anmeldelse, herunder i hvilket om-fang der er sket efterforskning, retsforfølgning og domfældelse.Datatilsynethar noteret sig, at informationsudveksling mellem med-lemsstaterne efter forslaget skal ske i overensstemmelse med reglerne omdatabeskyttelse. Herudover har Datatilsynet ikke bemærkninger.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitetog navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sigpå forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil efter Kommissi-onens opfattelse medføre en yderligere indbyrdes tilnærmelse af med-lemsstaternes materielle strafferet og retsplejeregler på området.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.

Dagsordenspunkt 6: Beskyttelse af ofre – præsentation af konklusio-ner fra seminaret ”Protecting Victims in the EU – the Road Ahead”Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet ungarske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 11.-12. april 2011 at præsentere konklusionerne fra semi-naret ”Protecting Victims in the EU – the Road Ahead”, som afholdes iBudapest den 23.-24. marts 2011. Formandskabet og Kommissionen for-ventes endvidere at redegøre for den planlagte opfølgning på seminaret.Sagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-pet og har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side forventes man at kunnetage præsentationen af konklusionerne fra seminaret og opfølgningenherpå til efterretning.1. BaggrundDet fremgår af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indreanliggender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog idecember 2009, at ofre for kriminalitet kan tilbydes særlige beskyttelses-foranstaltninger, som bør have virkning inden for EU, og at unionen børstyrke indsatsen for bl.a. at beskytte kvindelige voldsofre.I januar 2010 tog 12 EU-medlemsstater, herunder Ungarn, initiativ til etforslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesordre. Forslaget har tilformål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en afgørelseom en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat (udste-delsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, anerkendes af enanden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person be-finder sig i denne medlemsstat. Forslaget til direktiv om den europæiskebeskyttelsesordre er endnu ikke vedtaget. Det bemærkes i den forbindel-se, at der er uenighed om, hvorvidt TEUF artikel 82, der angår strafferet-ligt samarbejde, udgør den fornødne hjemmel, hvis direktivet også skalomfatte nationale beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i civilretligeeller administrative procedurer, og som ikke er en følge af en strafbarhandling.

Det forventes endvidere, at Kommissionen i maj 2011 fremlægger en så-kaldt offerpakke, der skal sikre rettigheder, beskyttelse og støtte til ofrefor kriminalitet. Det fremgår af Kommissionens meddelelse om ”Et om-råde med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere – Hand-lingsplan om gennemførelse af Stockholm-programmet”, at offerpakkenvil indeholde et lovgivningsforslag om et samlet instrument for beskyt-telse af ofre og handlingsplan for praktiske foranstaltninger, herunderudvikling af en europæisk beskyttelsesordre. Herudover kendes det nær-mere indhold af offerpakken ikke.Det ungarske formandskab har i samarbejde med EU’s Agentur forGrundlæggende Rettigheder indbudt til et seminar under overskriften”Protecting Victims in the EU: The Road Ahead”. Seminaret afholdes iBudapest den 23.-24. marts 2011.2. IndholdDet fremgår af dagsordenen for seminaret ”Protecting Victims in the EU:The Road Ahead”, at Kommissionen vil holde et oplæg om den kom-mende offerpakke, ligesom en række medlemsstater vil præsentere ek-sempler på ”best practices” i forhold til beskyttelse af ofre. Der vil end-videre blive afholdt en række workshops om beskyttelse af og støtte tilofre.Det fremgår herudover af dagsordenen for seminaret, at der vil være op-læg om det nævnte forslag om den europæiske beskyttelsesordre. I denforbindelse vil Europa-Parlamentet redegøre for status for den europæi-ske beskyttelsesordre, mens Tyskland og Finland vil orientere om beskyt-telsesforanstaltninger, som er truffet i henholdsvis civilretlige og admini-strative procedurer.Det ungarske formandskab forventes på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 11.-12. april 2011 at præsentere konklusionerne fra semi-naret. Formandskabet og Kommissionen forventes endvidere at redegørefor den planlagte opfølgning på seminaret.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.82

5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen giver ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincip-pet.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side vil man tage præsentationen af konklusionerne fra semina-ret og opfølgningen herpå til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 7: Samarbejde mellem Europol og SECI-centretNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-tes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den11.-12. april 2011 fremlægger et udkast til rådskonklusioner om samar-bejde mellem Europol og SECI-centret, der er et mellemstatsligt politi-og toldsamarbejde mellem 13 lande i Sydøsteuropa, herunder bl.a. 5 EU-medlemsstater. I udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at styrkesamarbejdet og koordineringen mellem Europol og SECI-centrets aktivi-teter ved bl.a. at give SECI-centret adgang til Europols analyseredska-ber, inddrage Europol i SECI-centrets udvikling af strategiske analyse-aktiviteter og udstationere forbindelsesofficerer fra Europol i SECI-centret. Udkastet lægger endvidere op til, at Rådet skal inddrage SECI-centrets arbejde i indsatsen for bekæmpelse af grænseoverskridende kri-minalitet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet oghar hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Derforeligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til sagen. Fra dansk side forventer man at tilslutte sig udkastettil rådskonklusioner.1. BaggrundPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. februar 2010vedtog rådet på baggrund af bl.a. anbefalingerne i Stockholm-programmet en intern sikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union. Deninterne sikkerhedsstrategi identificerer de trusler, som EU’s medlemssta-ter står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organiseret krimi-nalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og natur- ogmenneskeskabte katastrofer. Med henblik på at opnå en mere sammen-hængende og effektiv bekæmpelse af disse trusler i EU fastsætter deninterne sikkerhedsstrategi bl.a., at EU skal styrke samarbejdet med rele-vante regionale og internationale organisationer.Formandskab har som opfølgning på den interne sikkerhedsstrategi frem-lagt et udkast til rådskonklusioner om samarbejde mellem Europol ogSECI-centret.

SECI-centret (Southeast European Cooperative Initiative Regional Cen-ter for Combating Trans-border Crime) er et mellemstatsligt regionaltpoliti- og toldsamarbejde mellem 13 lande i Sydøsteuropa, herunder EU-medlemsstaterne Bulgarien, Grækenland, Rumænien, Slovenien og Un-garn. De øvrige medlemslande er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroa-tien, Makedonien, Moldova, Montenegro, Serbien og Tyrkiet. SECI-centret bidrager til medlemsstaternes bekæmpelse af grænseoverskriden-de kriminalitet med bl.a. informationsudveksling, kriminalitetsanalyser,ekspertbistand og koordinering af fælles operationer og træningsaktivite-ter. I 2009 vedtog medlemsstaterne et nyt retligt grundlag, og når dettetræder i kraft vil samarbejdet ændre navn til SELEC.2. IndholdDer lægges i udkastet op til at, at Rådet vedtager en række konklusionerom styrket samarbejde mellem Europol og SECI-centret samt inddragelseaf SECI-centrets arbejde i EU’s indsats mod grænseoverskridende krimi-nalitet. Konklusionerne drejer sig bl.a. om:-at Europol skal orientere Rådet om resultaterne af samarbejdetmellem Europol og SECI-centret,at Europol skal stille relevante analyseredskaber til rådighed forSECI-centret,at Europol skal bistå SECI-centrets udvikling strategiske analyse-redskaber,at Europol skal udstationere forbindelsesofficerer i SECI-centret,at de EU-medlemsstater, der også deltager i SECI-centret, skalbidrage aktivt til at styrke samarbejdet mellem Europol og SECI-centret,at Rådet fremover skal holde møder med SECI-centret og efterbehov overveje mulighederne for fælles operationelle aktiviteterog yderligere samarbejde mellem Europol og SECI-centret.

5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-hedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side tillægges EU’s indsats mod organiseret og grænseover-skridende alvorlig kriminalitet generelt en høj prioritet. Derfor kan Dan-mark generelt støtte, at der i overensstemmelse med Stockholm-programmet og EU’s interne sikkerhedsstrategi tages initiativer til atstyrke EU’s indsats på dette område, herunder bl.a. styrket samarbejdemed andre regionale og internationale organisationer. På denne baggrundforventes Danmark at kunne tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.9.Europa-Parlamentet

Dagsordenspunkt 8: Udkast til rådskonklusioner om årsrapport for2010 og arbejdsprogram for 2011 for Det Europæiske Kriminalpræ-ventive Netværk (EUCPN)Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det følger afRådets afgørelse 2009/902/RIA af 30. november 2009 om oprettelse af eteuropæisk kriminalpræventivt net (EUCPN), at netværket i en årlig rap-port skal orientere Rådet om sine aktiviteter. Det forventes, atrådskonklusionerne om årsrapporten for 2010 og arbejdsprogrammet for2011 for Det Europæiske Kriminalpræventive Netværk (EUCPN) fore-lægges på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april2011. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, lige-som sagen ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til rådskonklusionerne. Fra dansk side erman positiv over for udkastet til rådskonklusioner.1. BaggrundPå rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28.maj 2001 vedtog Rådet en rådsafgørelse om oprettelse af Det EuropæiskeKriminalpræventive Netværk (EUCPN). Rådsafgørelsen blev den 30.november 2009 erstattet af Rådets afgørelse om oprettelse af et europæ-isk kriminalpræventivt net (EUCPN) (2009/902/RIA).Netværket, der består af nationale repræsentanter, skal ifølge rådsafgørel-sen bidrage til at udvikle de forskellige aspekter af kriminalitetsforebyg-gelse på EU-niveau, under hensyntagen til EU-strategien til forebyggelseaf kriminalitet, og støtte kriminalpræventive aktiviteter på nationalt oglokalt niveau.Netværkets opgave er bl.a. at lette samarbejde, kontakter og udvekslingaf oplysninger og erfaringer mellem aktører inden for kriminalitetsfore-byggelse. Herudover skal netværket indsamle, vurdere og formidle eva-luerede oplysninger og tilrettelægge konferencer og aktiviteter.

Ifølge rådsafgørelsen skal netværket hvert år aflægge rapport til Rådetom sine aktiviteter og udvikle og gennemføre et arbejdsprogram, derbygger på en strategi, som har til formål at identificere og reagere på re-levante kriminalitetstrusler. Rådet opfordres til at godkende årsrapportenog sende den til Europa-Parlamentet.Et udkast til rådskonklusioner om netværkets årsrapport for 2010 og ar-bejdsprogram for 2011 forventes forelagt Rådet (retlige og indre anlig-gender) på mødet den 11.-12. april 2011.2. IndholdNetværkets årsrapport for 2010 indeholder en kort gennemgang af net-værkets organisatoriske forhold og beskriver de aktiviteter og initiativer,som er gennemført i 2010.Rapporten giver et overblik over de fremskridt, som netværket har opnåeti forhold til de hovedmål, som blev sat for 2010. Rapporten fokusererbl.a. på nogle institutionelle og organisatoriske forhold som opfølgningpå Rådets afgørelse fra 2009, navnlig etablering af et sekretariat for net-værket og vedtagelse af retningslinjer for beslutningsproceduren i net-værket, ligesom den også behandler forhold vedrørende finansieringsmu-ligheder og kommunikation, herunder udvikling af netværkets hjemme-side. Desuden redegøres der i rapporten for nogle seminarer og konferen-cer, som har været afholdt inden for rammerne af det fælles tema for detnuværende trioformandskab (Spanien, Belgien og Ungarn). Rapportenindeholder endelig en gennemgang af de afsluttede og igangværende pro-jekter, som fremgik af netværkets arbejdsprogram for 2010.EUCPN’s arbejdsprogram for 2011 er en udmøntning af den flerårigestrategi for netværket, som gælder frem til 2015. Arbejdsprogrammet in-deholder en oversigt over netværkets aktiviteter og projekter for 2011inden for en række hovedområder, herunder opgørelse og evaluering afbest practices inden for kriminalitetsforebyggelse, fokus på specifikke ogveldefinerede kriminalitetsformer samt professionalisering og styrkelseaf netværket.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-hedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til rådskonklusionerne.8. Foreløbig generel dansk holdningDet forventes, at Danmark vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har ikke været hørt, men det fremgår af Rådets afgø-relse fra 2009, at Rådet opfordres til at godkende EUCPN’s årsrapport ogsende den til Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 9: En EU-dagsorden for børns rettighederNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011)60ResuméEU-dagsordenen for børns rettigheder er ikke retligt bindende, og sagenrejser derfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Rådetforventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april2011 at få præsenteret en meddelelse fra Kommissionen om en EU-dagsorden for børns rettigheder. I meddelelsen redegøres der for de ge-nerelle principper for EU’s indsats for at fremme børns rettigheder, lige-som der sættes fokus på en række konkrete EU-initiativer på området,f.eks. børnevenlig retspleje, beskyttelse af udsatte børn og bekæmpelse afvold mod børn. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-pet, ligesom sagen ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til meddelelsen. Fra dansk side er manoverordnet positiv over for meddelelsen, og man forventer at kunne tagepræsentationen til efterretning.1. BaggrundFremme og beskyttelse af børns rettigheder er et af de mål, som EU læg-ger større vægt på efter vedtagelsen af Lissabontraktaten. Traktaten omDen Europæiske Union indeholder således en bestemmelse om, at EUskal fremme beskyttelsen af børns rettigheder, ligesom børns rettighederogså sikres i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettig-heder.Kommissionen satte med meddelelsen ”Mod en EU-strategi for børnsrettigheder” fra 2006 fokus på at fremme og beskytte børns rettigheder isine interne og eksterne politikker. Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at der bør udvikles en ambitiøs EU-strategi om barnets ret-tigheder, og at Kommissionen opfordres til at indkredse foranstaltninger,hvor EU kan bidrage med merværdi for at beskytte og fremme barnetsrettigheder.I lyset af de yderligere forpligtelser med hensyn til børns rettigheder, derer indeholdt i Lissabontraktaten og i chartret om grundlæggende rettig-heder, har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at udarbejde enEU-dagsorden for børns rettigheder.90

Meddelelsen om en EU-dagsorden for børns rettigheder bygger på bidragfra en bred offentlig høring og en separat høring af børn. Desuden harbl.a. Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Økonomiske og SocialeUdvalg, Europarådet, UNICEF og børneombudsmændene i medlemssta-terne medvirket ved udarbejdelsen af meddelelsen.2. IndholdMeddelelsen om en EU-dagsorden for børns rettigheder indeholder delsen redegørelse for de generelle principper, der sikrer, at EU’s initiativerkan tjene som eksempel på overholdelse af bestemmelserne om børnsrettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder og børnekonventio-nen, dels en gennemgang af nogle konkrete EU-initiativer, som Kommis-sionen vil iværksætte i de kommende år på områder, hvor det vurderes, atEU kan skabe en reel merværdi.De fleste af Kommissionens initiativer vedrører børnevenlig retspleje ogbeskyttelse af udsatte børn. Det fremgår af meddelelsen, at Kommissio-nen vil bidrage til at gøre retsplejen i EU mere børnevenlig, især ved-i 2011 at vedtage et forslag til direktiv om kriminalitetsofres ret-tigheder, der øger beskyttelsen af udsatte kriminalitetsofre, her-under børn,i 2012 at fremsætte et forslag til direktiv om særlige garantier forudsatte mistænkte eller tiltalte, herunder børn,i 2013 at revidere EU-lovgivningen om lettere anerkendelse ogfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed med henblik påat sikre at sikre barnets tarv, ved at afgørelser kan anerkendes ogfuldbyrdes så hurtigt som muligt, herunder, hvis det er hensigts-mæssigt, ved oprettelse af fælles minimumsstandarder,at fremme anvendelsen af Europarådets retningslinjer af 17. no-vember 2010 om børnevenlig retspleje og tage hensyn til dem inye retlige instrumenter inden for civil- og strafferet,at støtte og tilskynde til bedre efteruddannelse på EU-plan afdommere og andre fagfolk med hensyn til, hvordan børn bedstinddrages i retssystemet.

For så vidt angår børn, der på grund af sociale, politiske eller økonomi-ske faktorer er særligt udsatte, fremgår det af meddelelsen, at Kommissi-onen vil bidrage til at beskytte børn og give dem de redskaber, de harbrug for, når de er særligt udsatte, særlig ved-at støtte udveksling af bedste praksis og forbedret efteruddannelseaf værger, offentlige myndigheder og andre aktører, der er i tætkontakt med uledsagede børn (2011-2014),at have særlig opmærksomhed på børn i forbindelse med EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration, somvedtages i foråret 2011,kraftigt at tilskynde til og bistå medlemsstaterne med hurtigt atindføre en fuldt operationel hotline 116 000 for forsvundne børnog børnealarmmekanismer (2011-2012),at hjælpe medlemsstaterne og andre interessenter med at styrkeden forebyggende indsats, inddrage børnene og give dem de nød-vendige redskaber til at håndtere mobning, digital mobning, ska-devoldende indhold og andre risici, når de anvender onlinetekno-logier, så de får mest muligt ud af disse teknologier, gennem etsærligt fællesskabsprogram (”Safer Internetprogrammet”) til be-skyttelse af børn, der bruger internet, og samarbejde med infor-mations- og kommunikationsteknologiindustrien om selvregule-ringsinitiativer (2009-2014).

Herudover fremgår det af meddelelsen, at Kommissionen vil-fortsætte gennemførelsen af retningslinjerne for fremme og be-skyttelse af børns rettigheder (fra 2007), som koncentrerer sig omat bekæmpe vold mod børn i alle dens afskygninger, evalueregennemførelsen af retningslinjerne og gennemføre retningslinjer-ne om børn i væbnede konflikter på grundlag af den ajourførtegennemførelsesstrategi fra 2010 ogudstyre webportalen EUROPA med en fælles indgang til informa-tion for børn om EU og børns rettigheder, som vil give børn i for-skellige aldersgrupper let adgang til information og undervis-ningsmaterialer, og opfordre de øvrige EU-institutioner til at slut-te op bag initiativet.

Det forventes, at formandskabet på baggrund af Kommissionens præsen-tation af meddelelsen vil følge op på præsentationen. Det nærmere ind-hold heraf kendes på nuværende tidspunkt ikke.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.Det bemærkes, at hvis Kommissionens lovgivningsinitiativer fremsættesmed hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de være omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om Dan-marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil på den baggrundfinde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-hedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til meddelelsen.8. Foreløbig generel dansk holdningDet forventes, at Danmark vil kunne tage præsentationen og formand-skabets opfølgning herpå til efterretning.9. Europa-ParlamentetMeddelelsen er ligeledes sendt til Europa-Parlamentet.93

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevisRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2009)0154ResuméForslaget til forordning er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender. Forslaget blev fremsat af Kommissionenden 16. oktober 2009. Formålet med forslaget er at gøre behandlingen afarvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks. Medhenblik herpå indeholder forslaget bl.a. regler om, hvilken medlemsstatsdomstole der skal behandle arvesager med et grænseoverskridende ele-ment, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde anvendelse i så-danne arvesager. Forordningen indeholder endvidere regler om aner-kendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der,hvor afgørelsen er truffet, og regler om indførelse af et europæisk arve-bevis. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget er omfattet af Danmarks forbehold og vil allerede derfor ikkehave lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritanni-en og Irland har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelseneller anvendelsen af forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På råds-mødet den 3. og 4. juni 2010 vedtog Rådet nogle overordnede politiskeretningslinjer for de fortsatte drøftelser. På rådsmødet den 11. og 12.april 2011 forventes en mundtlig statusorientering fra formandskabetsamt en redegørelse for det fremtidige arbejde med de foreslåede regler.1. BaggrundDen 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af enhøring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-de element.Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnedeafsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (eteuropæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retligfremgangsmåde.

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilserden på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-men.Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-det.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatteKommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv ogom indførelse af et europæisk arvebevis.Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.På rådsmødet den 3. og 4. juni 2010 vedtog Rådet følgende overordnedepolitiske retningslinjer for det videre arbejde med forslaget:a) at forordningen skal indeholde regler om lovvalg, kompetence,anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræf-tede dokumenter vedrørende arv samt om indførelse af et europæ-isk arvebevis,b) at hele arvesagen skal behandles af én domstol,c) at hele arvesagen skal behandles efter ét lands lovgivning,d) at arveladers sædvanlige opholdssted som udgangspunkt skal væ-re bestemmende for, hvilket lands domstole der er kompetente,e) at forordningen skal indeholde subsidiære regler om jurisdiktion,med henblik på at regulere situationer, hvor arvelader ikke harsædvanligt opholdsted i en medlemsstat,

f) at arvelader skal have mulighed for ved testamente at bestemme,at de arveretlige regler i det land, hvor arvelader er statsborger,skal finde anvendelse.2. Forordningsforslagets indhold2.1. Forordningsforslagets formålFormålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med etgrænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelseaf et europæisk arvebevis.Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Forordningen finder efterartikel 1anvendelse på alle civilretligespørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelseog boafvikling.Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-gender (artikel 1,stk. 1, 2. pkt.).Forordningen finder endvidere ikke an-vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunderf.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-ninger (artikel 1,stk. 2, litra f).For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følgerdet dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efterforordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningensartikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler ognedsættelser.Forordningen indeholder iartikel 2en definition af en række af de be-greber, som anvendes i forordningen.Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,litra a,enhver form for overgang afejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt97

overførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang afejendele ved død.Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,litra b,enhver retsmyndighedeller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-ordningen henhører under retternes kompetence.Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,litra c,en aftale, hvorved retten tilarv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.Forordningen indeholder i artikel 2,litra d-i,en række yderligere defini-tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-de dokumenter og europæiske arvebeviser.2.2.2. Kompetence (kapitel II)Ifølge forordningensartikel 4er retterne i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til attræffe afgørelse i arveretlige sager.Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør afartikel 5, stk. 1,henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medføraf artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse isagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald enfrist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielleret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,stk. 2.Er sagen ikke indbragt indendenne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skalfinde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sigkompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4er kompetent, jf. artikel 5,stk. 3.Forordningensartikel 6fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. Isådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendelebefinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdsstedi denne medlemsstat (litra a), subsidiært at afdøde var statsborger i den98

pågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra b), mere subsidiært aten arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældendemedlemsstat (litra c), og mest subsidiært at anmodningen alene angår deejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra d).Efter forordningensartikel 8er retterne i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til atmodtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.Efter forordningensartikel 9er endvidere retterne i den medlemsstat,hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel7),lis pendens (ar-tikel 13)og konnekse krav (artikel14)samt regler om indbringelse ogprøvelse (artikel10-12)og regler om foreløbige retsmidler (artikel15).2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdødehavde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-handlingen, jf. forordningensartikel 16.Arveladeren kan dog efterartikel 17, stk. 1,vælge, at det er loven i denmedlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes vedbehandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse omlovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt væreindeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed foren dødsdisposition i den valgte lov(artikel17,stk. 2-4).Forordningensartikel 18indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.aftaler om arv. Efter artikel 18, stk. 1, skal en arvepagt som udgangs-punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville havefundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efterden lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladersfaktiske dødstidspunkt.Efter artikel 18,stk. 2,er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter den99

lov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denneregel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-ten. Hvis arvepagten efter den nævnte regel i 1. pkt. er gyldig efter flerelove, finder den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, an-vendelse på arvepagten.Parterne kan dog efter artikel 18,stk. 3,vælge, at den lov, som arveladereller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelsepå deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berørerimidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratagesaf arveladeren, jf. artikel 18,stk. 4.Artikel 20indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af ellerafkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingeneller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.Ifølgeartikel 19, stk. 1,finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning afarven. Det fremgår af artikel 19,stk. 2,at den lov, der er udpeget efterforordningen, navnlig finder anvendelse på--udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet(litra a),arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevendeægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektiveandele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet somfølge af dødsfaldet(litra b),retten til at få arv(litra c),særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten tilarv(litra d),arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed(litrae),overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger oglegatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens ellerlegatets vedgåelse eller afkald på arv(litra f),arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold tilsalg af ejendele, betaling af fordringshavere(litra g),ansvar for boets gæld(litra h),disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger ifriheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retslige100

Efterartikel 25finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.Efter forordningensartikel 27kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) idomsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kandog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-arv.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visseregler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel21),særli-ge arveretlige ordninger (artikel22),samtidige dødsfald (artikel23),bo-er uden arvinger (artikel24),uanvendelighed af medlemsstaternes reglerom international privatret (”renvoi”) (artikel26)samt bestemmelser omstater med mere end et retssystem (artikel28).2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)Det fremgår af forordningensartikel 29, 1. pkt.,at retsafgørelser, dertræffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,uden at der stilles krav om en særlig procedure.Det fremgår endvidere af artikel 29,2. pkt.,at hvis anerkendelsen bestri-des, kan en part efter proceduren i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-kendes.Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogDanmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civileog kommercielle sager).101

Efterartikel 30skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litraa),hvis derikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sageneller et tilsvarende dokument (litrab),hvis retsafgørelsen er uforeneligmed en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,som anmodningen rettes til (litrac),eller hvis retsafgørelsen er uforene-lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-erkendelse (litrad).Efterartikel 33skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kanfuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter ar-tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat(artikel 31)samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra enanden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag idenne medlemsstat (artikel32).2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Det fremgår afartikel 34,at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, derhar udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningenrettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.Efterartikel 35skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt ogeksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-den medlemsstat efter reglerne i artikel 38-57 i Bruxelles I-forordningen.Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningensartikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå aterklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vilstride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedtdet officielt bekræftede dokument.

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Efter forordningensartikel 36indføres der et europæisk arvebevis, somudgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres ogkuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed imedfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget forbobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fraenhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arvingeller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.artikel37.Artikel 38-40indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-ger om udstedelse af beviset.Europæiske arvebeviser skal efterartikel 41, stk. 1,udstedes under an-vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-tikel 41,stk. 2,indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-ce (litraa),eventuelle ægtepagter (litrac),den lov, der er udpeget efterforordningen (litrad),faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer(litrae)samt oplysninger om de respektive arveandele (litrah).Efterartikel 42skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart isamtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status ogbeføjelser som bobestyrer eller kurator.Forordningensartikel 43og44indeholder bestemmelser om procedurenfor berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebevisersamt klageadgang. Det følger af artikel 43,stk. 1,at originalbeviset op-bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhverperson med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.artikel 43,stk. 2.2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningensforhold til internationale konventioner (artikel45),oplysninger om lov-givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel46),pro-ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel47),udvalgsprocedure (artikel48),revisionsklausul (artikel49),over-gangsbestemmelser (artikel50)samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-tikel 51).103

3. Gældende ret3.1. Kompetence i dødsboskiftesager3.1.1. Processuelle indlændingeEn dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde pådødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuelindlænding”).Processuelle indlændinge er efter retspraksis personer, som på grund afderes bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning tilDanmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-pielt uden betydning.Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.3.1.2. Procesuelle udlændingeHvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del afdette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger ellerhavde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, derikke inddrages under en bobehandling i udlandet.Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddragesunder en bobehandling i udlandet.3.1.3. Nordiske statsborgereDen nordiske konvention om arv og skifte†fastsætter særlige regler omskiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske, island-ske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordiske lan-de på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og skiftehenhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i den med-lemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.†

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der erbosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-døde havde bopæl i Danmark.Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende statend bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, atsagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-onal privatretNår en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skalder foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerneom arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveretsamt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3 neden-for.Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunderløsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvorarvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stateller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, iden hensigtvarigtat forblive der eller i det mindste uden hensigt til, atopholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1 ovenfor.Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne underskiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-der i testamentet har udelukket, at dansk ret skal kunne finde anvendelse.Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angårfast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i105

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden tilen sådan fast ejendom.3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention om arv og skifteI dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl pådødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv ogskifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1 ovenfor.Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvemspørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden forde sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at detefter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtageti konventionen.Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidtangår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkaldog dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arvog arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samtarveladers gæld (artikel 17 og 18).3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenterDer gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til atforetage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariskedispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk internationalprivatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen‡og dennordiske konvention om arv og skifte.Spørgsmål om testatorshabilitet,hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet foroprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.‡

Formkravfor testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse afloven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) lovenpå testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angårfast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertesta-mentskonventionens artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testa-tor havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.Med hensyn tilfortolkningaf et testamente antages det i retspraksis, at ettestamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse medfortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslåtestators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariskedisposition.For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skiftegælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarertil Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konventionom arv og skifte.3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger3.3.1. Dansk rets almindelige reglerDansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver ju-stitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørel-ser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskifteskal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de harsådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerkendelsenog fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk retsor-den (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, ihvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig107

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin rettil at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendther i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark eriagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte forarvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.3.3.2. Den nordiske konvention om arv og skifteDen nordiske konvention om arv og skifte indeholder bestemmelser omanerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af konventi-onen.Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i detland, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konventionom arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-se med reglerne i den nordiske domslov§, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,jf. § 9 i den nordiske domslov.Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som ergennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunderved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i detomfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSom anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vilderfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringForordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midt-jylland, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,Statsforvaltningen Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund,Danske Advokater, Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Fi-nansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuld-mægtige, Foreningen af autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familie-retsadvokater, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Isobro, Kommu-nernes Landsforening, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,Statsforvaltningsjuristforeningen, Københavns Universitet (Juridisk Fa-kultet), Syddansk Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut),Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Institut), Aarhus Uni-versitet (Det samfundsvidenskabelige fakultet), Copenhagen BusinessSchool og Handelshøjskolen i Århus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder ogorganisationer:Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen,Statsforvaltningen Nordjylland, Advokatsamfundet, Danske Dødsboad-vokater, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsik-ring & Pension, Dansk Institut for Menneskerettigheder, KommunernesLandsforening, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet.Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolssty-relsen, Statsforvaltningen Nordjylland, Foreningen af Statsautorise-rede Revisorer, Kommunernes Landsforening og Syddansk Univer-sitethar ikke bemærkninger til forordningsforslaget.109

Institut for Menneskerettighederhar anført, at instituttet ikke har haftmulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men atinstituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-se med forslagets videre behandling.5.1. Generelle bemærkningerAdvokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-teadvokaterhar anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådetog Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige medKommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligtopholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.5.2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,at anven-delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – somogså anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet ogCopenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dettefastsættes i en præambelbetragtning.Forsikring og Pensionhar anført, at Forsikring og Pension antager, atforslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstiget, når for-sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt iden danske arvelov.5.3. Kompetence (kapitel II)5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at hovedreg-len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvorafdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til denpågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School hari den forbindelse foreslået, at det i en præambelbetragtning fastsættes, atbegrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at udgangspunktet om, at det erretterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-110

sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen idødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrigemedlemsstater indfører tilsvarende regler.5.3.2. Henvisning (artikel 5)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at mulighe-den for efter artikel 5 at foretage henvisning, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, erfornuftig.5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at forslagetsartikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men atretterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikkehavde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, menhvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, derbefinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kanskiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sitsædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke idansk ret.5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at udtrykket”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i andencivilretlig EU-lovgivning.5.4. Lovvalg (kapitel III)5.4.1. EnhedssystemDanske Dødsboadvokaterhar anført, at forordningens enhedssystem,hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-111

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-vokaterstøtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i denstat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.5.4.2. Ordre public (artikel 27)Advokatrådet og Copenhagen Business Schoolhar anført, at reglen iartikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør bestem-melsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes regler omtvangsarv.Danske Dødsboadvokaterhar anført, at reglen i artikel 27 tilgodeserden fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsenifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at artikel 34, hvorefter officieltbekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i deøvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydenderegel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning fremtil en vedtagelse af bestemmelsen.5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)Danske Dødsboadvokaterhar anført, at et europæisk arvebevis med deoplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil væremeget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis iDanmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisetsgyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarig.112

Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have engyldighed på 6 måneder.6. Nærhedsprincippet6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippetKommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, atformålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dettemål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippetRegeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsatmå anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-missionen er fremkommet med, jf. pkt. 6.1 ovenfor.7. Andre landes kendte holdningerStorbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen elleranvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for ellerfinde anvendelse i disse medlemsstater.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-lemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningDanmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indreanliggender ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord-ningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Overordnet set må fælles regler for de andre EU-lande om retterneskompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv. forventes atville gøre behandlingen af arvesager med et grænseoverskridende ele-ment mindre kompleks.Fra dansk side er man derfor overordnet set positivt indstillet over forforslaget.113

Det bemærkes dog, at indholdet af visse af forslagets elementer, herun-der navnlig det europæiske arvebevis, endnu ikke er nærmere fastlagt.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 1. februar 2010.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgEt foreløbigt nærhedsnotat vedrørende forslaget blev fremsendt til Folke-tingets Europaudvalg og Retsudvalg den 11. november 2009 og etgrundnotat blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgden 8. februar 2010.

Dagsordenspunkt 11: Kommissionens forslag til forordning om enautoritativ elektronisk version af Den Europæiske Unions TidendeNyt notat.Sagen forventes ikke at være omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméForslaget til forordning forventes ikke at være omfattet af Danmarks for-behold vedrørende retlige og indre anliggender. Det forventes, at Kom-missionen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april2011 vil præsentere et forslag til forordning om en autoritativ elektroniskversion af Den Europæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Det nærmereindhold af Kommissionens forslag til forordning kendes endnu ikke. Sa-gen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-givelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Det er på nu-værende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til forslaget. Fra dansk sideforventer man dog at kunne tage præsentationen af forslaget til efterret-ning.1. BaggrundArtikel 297 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF) vedrører offentliggørelse og ikrafttræden af retsakter og Den Eu-ropæiske Unions Tidende (EU-Tidende). Bestemmelsen har følgendeordlyd:”1. Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter den alminde-lige lovgivningsprocedure, undertegnes af både formanden for Eu-ropa-Parlamentet og formanden for Rådet.Lovgivningsmæssige retsakter, der vedtages efter en særlig lovgiv-ningsprocedure, undertegnes af formanden for den institution, derhar vedtaget dem.Lovgivningsmæssige retsakter offentliggøres iDen EuropæiskeUnions Tidende.De træder i kraft på det tidspunkt, der er fastsat iretsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angivet, på tyvendedagenefter offentliggørelsen.2. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter vedtaget i form af forordnin-ger, direktiver og afgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til,undertegnes af formanden for den institution, der har vedtaget dem.

Forordninger, direktiver, der er rettet til alle medlemsstaterne, samtafgørelser, der ikke angiver, hvem de er rettet til, offentliggøres iDen Europæiske Unions Tidende.De træder i kraft på det tids-punkt, der er fastsat i retsakterne, eller, hvis et sådant ikke er angi-vet, på tyvendedagen efter offentliggørelsen.Andre direktiver samt afgørelser, der angiver, hvem de er rettet til,meddeles dem, de er rettet til, og får virkning ved denne meddelel-se.”På nuværende tidspunkt er papirversionen af EU-Tidende den eneste au-toritative version, jf. præmis 48 i EU-Domstolens afgørelse af 11. de-cember 2007 i sag C-161/06, Skoma-Lux sro modCelní ředitelství Olo-mouc, hvoraf følger:”Det skal imidlertid bemærkes, at selv om der faktisk er adgang tilfællesskabslovgivningen på internettet, og borgerne i stigende om-fang gør sig bekendt med denne via internettet, svarer en sådan til-rådighedsstillelse af lovgivningen ikke til en behørig offentliggø-relse iDen Europæiske Unions Tidende,da der ikke i fællesskabs-retten findes bestemmelser herom.”Kommissionen fremlagde på et møde den 26. oktober 2010 i Rådets e-law-arbejdsgruppe (e-law) et dokument indeholdende overvejelser om enmulig autoritativ elektronisk version af EU-Tidende.Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 11.-12. april 2011 vil præsentere et forslag til forordning om enautoritativ elektronisk version af EU-Tidende.2. IndholdDet nærmere indhold af Kommissionens forslag til forordning kendesendnu ikke. Der foreligger således heller ikke på nuværende tidspunktoplysninger om, hvorvidt forslaget vil indebære, at den elektroniske ver-sion af EU-Tidende vil skulle have samme gyldighed som papirversio-nen, eller om den elektroniske version vil skulle være den eneste autorita-tive version.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget forventes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.116

5. HøringDer er ikke foretaget høring i sagen.6. NærhedsprincippetSagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningDet er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet afforslaget til forordning. Fra dansk side forventer man dog at kunne tagepræsentationen af forslaget til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen har endnu ikke været behandlet af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget til forordning har ikke tidligere været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg eller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 12: Kommissionens rapport om implementeringenaf EU’s Charter om grundlæggende rettighederNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDet forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 11.-12. april 2011 vil præsentere en årsberetning om anven-delsen af EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Rapporten, derendnu ikke er offentliggjort, forventes først og fremmest at fokusere påEU-institutionernes aktiviteter ved at redegøre for, hvordan der er blevettaget højde for Chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse medlovgivningsprocessen. Det gælder navnlig i forhold til Kommissionen,men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet. Sagen rejser ikkespørgsmål i relation til nærhedsprincippet, ligesom sagen ikke vurderesat have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til sagen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tagestilling til rapporten. Fra dansk side forventer man dog at kunne tagepræsentationen af rapporten til efterretning.1. BaggrundKommissionen offentliggjorde i oktober 2010 en meddelelse om strategi-en for EU’s effektive gennemførelse af Chartret om grundlæggende ret-tigheder.Det fremgår bl.a. af denne strategi, at Kommissionen fremover vil udar-bejde en årsberetning om anvendelsen af Chartret, som skal opfylde toformål:at gøre status over de opnåede fremskridt, herunder ved at redegø-re for allerede igangsatte initiativer, og hvad der mangler at blivegjort for at sikre en effektiv gennemførelse af Chartret.at give mulighed for en årlig meningsudveksling med Europa-Parlamentet og Rådet.

lovgivningsprocessen. Det gælder navnlig i forhold til Kommissionen,men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet.Det er Kommissionens ambition, at en sådan beretning – ved at forbedregennemsigtigheden og informationsformidlingen om Chartret – endvide-re vil kunne hjælpe medlemsstaterne med at rette ind efter Chartret, nårde gennemfører EU-retten, og således bidrage til at undgå traktatbruds-procedurer.I forbindelse med udarbejdelsen af årsberetningen vil Kommissionentrække på en bred vifte af oplysninger og data, herunder retspraksis ved-rørende grundlæggende rettigheder fra EU-Domstolen, Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol og nationale domstole, når denne praksisvedrører EU-retten.Også spørgsmål og andragender til Europa-Parlamentet samt oplysningerfra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, nationale instanser,Europarådets og FN’s overvågningsmekanismer samt civilsamfundet vilblive inddraget.Det forventes, at den første årsberetning om anvendelsen af EU’s Charterom grundlæggende rettigheder, som dækker året 2010, vil blive offent-liggjort ultimo marts 2011 og efterfølgende blive præsenteret af Kom-missionen på rådsmødet.2. IndholdDet nærmere indhold af årsberetningen kendes endnu ikke, men det for-ventes, at beretningen først og fremmest vil fokusere på EU-institutionernes aktiviteter ved at redegøre for, hvordan der er blevet ta-get højde for Chartret om grundlæggende rettigheder i forbindelse medlovgivningsprocessen. Det gælder navnlig i forhold til Kommissionen,men omfatter også Europa-Parlamentet og Rådet.3. Gældende dansk retChartret om grundlæggende rettigheder, der indeholder en række borger-lige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en lang række af de ret-tigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridisk bindende vedLissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret errettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt til119

medlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførteindebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skalrespektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-retsakter.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen vurderes hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningDet er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til indholdet afrapporten. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præsentatio-nen af rapporten til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg.

Dagsordenspunkt 13: EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention – statusNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméDet forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 11.-12. april 2011 vil gøre status over EU’s tiltrædelse afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Detfølger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kommissionen fikpå den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandle på vegne afEU. Forhandlingerne med Europarådet om modaliteterne for tiltrædel-sen blev indledt i juli måned 2010. Forhandlingerne er endnu ikke afslut-tede, men der er for nylig blevet udarbejdet et første udkast til tiltrædel-sestraktat, som bl.a. indeholder regler om en adgang for EU til at ind-træde som medindstævnt i klagesager mod medlemsstaterne, når sagerneberører EU-lovgivningen, og vice versa, om forudgående inddragelse afEU-Domstolen og om EU’s deltagelse i konventionsorganerne. Sidelø-bende med disse forhandlinger arbejdes der på at udarbejde EU-interneregler af betydning for tiltrædelsen. Det ungarske formandskab ser gerneforhandlingerne afsluttet i 1. halvår af 2011. Sagen forventes ikke at ha-ve lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen forven-tes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Fra danskside er man positiv over for til sin tid at ratificere traktaten.1. BaggrundMed Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulletiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen afEMRK er dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten.Med tiltrædelsen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i mod-sætning til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsenaf EMRK ændrer imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal aftalenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevareUnionens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser,121

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ik-ke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlems-staterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan aftale sikre, at tiltrædelsenhverken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser.Den skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forholdtil EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truf-fet af medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse meddennes artikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som med-lemsstater har taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlems-staterne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningeneller anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på andenmåde end fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. ju-ni 2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europa-rådet om modaliteterne for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlingerneindledtes i juli måned 2010 og gennemføres i Strasbourg mellem Kom-missionen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af EuroparådetsStyringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark erikke medlem af arbejdsgruppen.Kommissionen gennemfører de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende ret-tigheder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne arbejdes derpå at udarbejde EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen.Forhandlingerne er endnu ikke afsluttede, men der er for nylig blevet ud-arbejdet et første udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der samtidig foreta-ges de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. Alle Europarådets 47medlemsstater, herunder de medlemsstater, der ikke er medlem af EU,bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere tiltrædelsestraktaten, før EU kantiltræde EMRK.Det ungarske formandskab ser gerne forhandlingerne afsluttet i 1. halvåraf 2011.

2. IndholdDer er den 25. februar 2011 blevet udarbejdet et første udkast til traktatfor EU’s tiltrædelse af EMRK. En forklarende rapport er tilknyttet aftale-teksten. Traktatudkastet og den tilhørende rapport er foreløbige og er så-ledes fortsat genstand for forhandlinger mellem Kommissionen og Euro-parådet. Den seneste forhandling af traktatudkastet fandt sted den 15.-18.marts 2011.Det foreliggende første udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRKindeholder bl.a. følgende hovedelementer:2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager modmedlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versaI klagesager rejst mod én eller flere af EU’s medlemsstater, hvor en på-stået krænkelse af EMRK synes at have en substantiel forbindelse medEU-lovgivningen, kan Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol be-slutte, at EU får adgang til at indtræde som medindstævnt i klagesagen. Iklagesager rejst mod EU kan Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol tilsvarende beslutte, at enhver af EU’s medlemsstater får adgang tilat indtræde som medindstævnt i klagesagen. Det kan forventes, at Men-neskerettighedsdomstolen normalt vil efterkomme en anmodning om atindtræde som medindstævnt. En medindstævnt er herefter part i sagen ogkan afgive indlæg.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte,at parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konven-tionen.Under forhandlingerne mellem Kommissionen og Europarådet den 15.-18. marts 2011 blev der foreslået en række justeringer af den ovennævntemekanisme.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mu-lighed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings over-ensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgø-relse ikke allerede måtte være truffet. Dette forventes at ske ved, atKommissionen indbringer spørgsmålet for EU-Domstolen.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe af-gørelse efter en hasteprocedure.Under forhandlingerne mellem Kommissionen og Europarådet den 15.-18. marts 2011 blev der foreslået en række justeringer af den ovennævntemekanisme.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomi-té, når komitéen udøver sine funktioner i forhold til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen ud-øver sine funktioner i forhold til valg af dommere.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for gældende ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, menEU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetSagen forventes ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDet følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret,at EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2.Den generelle forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vilvære positivt indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’stiltrædelse af EMRK. Der foreligger ikke herudover officielle udmeldin-ger fra medlemsstaterne.124

8. Foreløbig generel dansk holdningDen danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificeretraktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.9. Europa-ParlamentetEfter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse omUnionens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.10. Juridisk Specialudvalg og Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 28. marts 2011.Sagen har den 7. maj 2010 været drøftet i Juridisk Specialudvalg meddeltagelse af eksterne parter på menneskerettighedsområdet.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-handlingsoplæg den 28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissio-nens mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltræ-delse af EMRK med Europarådet. Sagen blev i den forbindelse forelagtfor Folketingets Retsudvalg til orientering den 27. maj 2010.

Dagsordenspunkt 14: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 11.-12. april 2011 at orientere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om statusfor SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.1. BaggrundPå grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrundopnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingenaf SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om statusfor SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbigsamlet overordnet tidsplan for projektet.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema overomkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles tilog med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretagestest både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest ogen mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Framidten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventespå nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemetmedfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet somfølge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.På rådsmødet den 24.-25. februar 2011 orienterede Kommissionen omstatus for projektet. Kommissionen oplyste, at man fortsat overholder dentids- og budgetplan, som medlemsstaterne noterede sig i forbindelse medrådsmødet i oktober 2010. Kommissionen oplyste endvidere, at der ar-bejdes på at identificere nationale finansieringsbehov med henblik på atsikre dækning heraf ved midler fra EU’s Grænsefond.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-re søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.127

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).2. IndholdKommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan oget budgetoverslag, som Rådet den 7.-8. oktober 2010 noterede sig vedvedtagelse af skriftlige konklusioner.Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.Kommissionen forventes på rådsmødet den 11.-12. april 2011 at oriente-re om status for projektet.3. Gældende dansk retSagen om status for SIS II giver ikke anledning til at redegøre for gæl-dende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen om status for SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konse-kvenser.128

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro tilvidereudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen haroplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholdemerudgifter.5. HøringDer er ikke foretaget høring vedrørende sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet ses ikke at have betydning for spørgsmålet om statusfor SIS II.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side forventes man som nævnt at kunne tage Kommissionensstatusorientering til efterretning.9. Europa-ParlamentetEuropa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejdeden 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender)den 24.-25. februar 2011.

Dagsordenspunkt 15: Forslag til Rådets forordning om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrø-rende formueforholdet mellem ægtefællerNyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 126 endelig.ResuméForordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-lige og indre anliggender. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 vil præsentere for-slaget. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Eu-ropæiske Union, der indeholder regler om international kompetence oglovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellemægtefæller, og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellemmedlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. reg-ler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III), aner-kendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræfte-de dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerneaf formueforholdet mellem ægtefæller over for tredjemand (kapitel V).Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslagethar ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på nuværende tids-punkt – hvor høring over forslaget ikke er afsluttet – ikke at burde tagesendelig stilling til forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv overfor initiativet.1. BaggrundDen 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkon-fliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herun-der spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om be-handlingen af grænseoverskridende sager om formueforholdet mellemægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring formue-forholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flerelande.Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høringover grønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkende-gav i den anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter til-tag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke130

mindst inden for familieretten der berører et meget stort antal EU-borgere.Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retli-ge og indre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sitmøde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst afStockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december2009. I Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidiganerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som er væsentligefor dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overens-stemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsbor-gerskab 2010 (KOM (2010) 603), at den vil gøre det nemmere for inter-nationale par (både ægtepar og registrerede partnere) at finde oplysningerom international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring ominternationale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registre-rede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtræk-kene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring ogekspertmødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag tilRådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdel-se af retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæl-ler (ægtefælleformueforholdsforordningen).Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål medgrænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidiganerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samar-bejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indremarkeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidiganerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretsligeafgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem med-lemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig131

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en rækkeforanstaltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslagettil ægtefælleformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr.44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om ci-vilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholderregler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerken-delse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, fin-der forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr.2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og omophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om international kompetence samt om anerken-delse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation.Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægte-fæller.Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-vet nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordninger-ne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft afen såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grund-lag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne iforordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf.lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendel-se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009)154 endelig). Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om internatio-nal kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelseri relation til arvesager.Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådetsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af regi-strerede partnerskaber (KOM (2011) 127 endelig) (partnerskabsformue-132

forholdsforordningen). Denne forordning skal kun finde anvendelse påde formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber.Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der erbeskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2forordninger, og forordningerne vil ikke være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, derbl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælle-formueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende foreller finde anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. GenereltForslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den EuropæiskeUnion for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sagervedrørende formueforholdet mellem ægtefæller og at fremme udvekslingaf afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne.Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksiste-rende eller kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse,separation eller opløsning af ægteskab eller behandler en arvesag, til ogsåat omfatte sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, hvilketbetyder, at den samme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellemægtefæller vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give bor-gerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse,ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler imedlemsstaterne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, atforordningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvalt-ning af ægtefællernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling vedsamlivsophævelse eller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelsepå formueforholdet i ægteskaber. Forordningen finder ikke anvendelse påskatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finderheller ikke anvendelse på, ægtefællernes retsevne, underholdspligt, gave-dispositioner mellem ægtefællerne, den længstlevende ægtefælles arve-rettigheder, selskaber oprettet mellem ægtefællerne og arten af tingsligerettigheder over et formuegode og registreringen af sådanneForordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I be-tragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet “ægte-skab” defineres efter national ret i de enkelte medlemsstater.I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem ægtefællerne” fraanvendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forord-ningsforslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rå-dets forordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktligeforpligtelser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem ægtefæller.Denne forordning finder dog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse påforpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold, der ifølgeden lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at have til-svarende virkninger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtelser,der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller. Forordningen eromfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet ovenfor.Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begre-ber, der anvendes i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefællerforstås eksempelvis ”samtlige regler om de formueretlige forbindelsermellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”, og ved ægte-pagt forstås ”aftale mellem ægtefællerne om de formueretlige forbindel-ser mellem ægtefællerne indbyrdes og over for tredjemand”. Herudoverdefineres begreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, atformålet med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at fåsammenhængende sager behandlet ved retterne i den samme medlems-stat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerneom kompetence for de retter, der skal behandle sager om formueforhol-det mellem ægtefæller, og de allerede eksisterende eller planlagte regler iandre EU-instrumenter.Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefællesarvesag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence, lovvalg,anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftededokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis,jf. Kommissionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154endelig), ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålvedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgningom skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af dennye Bruxelles II-forordning, ligeledes kompetence til at træffe afgørelseom spørgsmål vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbin-delse med sagen, hvis ægtefællerne har aftalt det. En sådan aftale kanindgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis derindgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres ogunderskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem ægte-fællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrø-rer formueforholdet mellem ægtefæller, medmindre sagen er omfattet afartikel 3 og 4:- Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fællessædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,- retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deresfælles sædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat harsit opholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,- retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige op-holdssted, eller når dette ikke er relevant,- retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.135

Ægtefællerne kan ligeledes efter artikel 5 beslutte, at retterne i den med-lemsstat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueretfor-hold, jf. artikel 16 og 18, der er beskrevet nedenfor under pkt. 2.2.3., erkompetente til at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold.En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også underretssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformesskriftligt, dateres og underskrives af begge parter.Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) ogkompetence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingenmedlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til mod-krav (artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12),indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbigeretsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om,hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg forformueforholdet mellem ægtefæller samt om lovvalget, når der ikke erindgået en lovvalgsaftale. Disse lovvalgsregler finder efter artikel 15 an-vendelse på alle ægtefællernes formuegoder. I bemærkningerne til for-ordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette også gælder aktiver– herunder fast ejendom – der befinder sig i andre lande.Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefællerkan vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold,blandt følgende love:- Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefællerhar deres fælles sædvanlige opholdssted,- loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommendeægtefæller har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvordette valg foretages, eller- loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommendeægtefæller er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foreta-ges.

Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, følger det af arti-kel 17, at en af følgende love vil finde anvendelse på formueforholdetmellem ægtefællerne:- Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sæd-vanlige opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis detteikke er relevant,- loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tids-punktet for indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er rele-vant,- loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytningtil under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for ind-gåelse af ægteskab.Efter artikel 18 kan ægtefællerne når som helst i løbet af ægteskabet ladederes formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtilhar været gældende. De kan dog kun vælge en af følgende love:- Loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige op-holdssted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller- loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tids-punkt, hvor dette valg foretages.I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, atartikel 18 finder anvendelse, når ægtefællerne ønsker at ændre en allere-de indgået lovvalgsaftale.Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vilændringen af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne iløbet af ægteskabet kun have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerneønsker, at ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vildette hverken berøre gyldigheden af retshandler indgået under den hidtilgældende lov eller tredjemands rettigheder i henhold til den hidtil gæl-dende lov.Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes valg af gældende lov foretages underoverholdelse af de formkrav, der gælder for oprettelse af ægtepagter en-ten i henhold til gældende lov i den valgte stat eller i henhold til loven iden stat, hvor aftalen indgås. Under alle omstændigheder er det en betin-gelse, at valget er truffet udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt doku-ment, der er dateret og underskrevet af begge ægtefæller. Hvis loven i137

den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har deres fælles sædvanlige op-holdssted på det tidspunkt, hvor valget foretages, indeholder yderligereformkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvidere overholdes.Det fremgår af artikel 20, at de formkrav, der gælder for ægtepagter, erkravene i den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem æg-tefællerne, eller i loven i den stat, hvor ægtepagten er oprettet. Under alleomstændigheder er det en betingelse, at ægtepagten oprettes skriftligt,dateres og underskrives af begge ægtefæller. Hvis loven i den medlems-stat, hvor de to ægtefæller har deres fælles sædvanlige opholdssted påtidspunktet for oprettelsen af ægtepagten, indeholder yderligere formkravfor ægtepagten, skal disse endvidere overholdes.Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anven-delse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsenaf præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser forat være så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, somf.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelsernefinder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendel-sesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på formue-forholdet mellem ægtefæller i henhold til ægtefælleformueforholdsfor-ordningen.I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, atfor at tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiensbolig, giver artikel 22 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af enudenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse affamiliens bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggen-de, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Dennemedlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov påenhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmel-serne i den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der re-gulerer den pågældende persons ægtepagt, som er indgået i en andenmedlemsstat.Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpe-get efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen eruforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i doms-staten.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlems-staternes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 24) samtbestemmelser om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 25).2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 26-31)I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet ogfuldbyrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede reg-ler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerneherom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendesenhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstateruden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indledeen procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksi-gibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol afdokumenter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren under-søge mulige grunde til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissio-nens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder.Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt frem-skridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationaleret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, aner-kendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anven-delse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørtpart, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bru-xelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvisanerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag ved en ret i enmedlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om aner-kendelse.Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,- hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende rets-principper i den anmodede medlemsstat,- hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende doku-ment ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så godtid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interes-ser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til139

at anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøredet,- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mel-lem de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidli-gere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellemde samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler påsamme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder denødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodedemedlemsstat.Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og somkan fuldbyrdes dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbudmod prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyntil afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 28-29) og en be-stemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en andenmedlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel30).2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig(artikel 32-34)Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-mindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, ogunder forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider modgrundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendel-se af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraftangående indholdet og formodning om gyldighed.Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet ogeksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i enanden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-orordningen. Den ret,der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklæredet officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørel-se om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede doku-ment åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmo-dede medlemsstat.140

Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmed-lemsstaten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstatefter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officieltbekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådanafgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæ-ve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åben-lyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende med-lemsstat.2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab forretsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand af den lov, der finderanvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne i medfør af forord-ningen.Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive,at en ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tred-jemand, når ægtefællen eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted pådenne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller regi-strering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindretredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder anvendelse påformueforholdet mellem ægtefællerne.Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor enfast ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarendetil reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemandvedrørende denne faste ejendom.2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningensforhold til internationale konventioner (artikel 36), oplysninger om lov-givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel 37), revi-sion (artikel 38) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel39-40).3. Gældende dansk ret3.1. Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk retI dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernesformueforhold reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirk-ningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation141

og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse ogopløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v.(fællesboskifteloven).Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller underægteskabet, herunder ægtefællernes ret til at råde over deres respektiveaktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten mv., gældsansvar ogbosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale formue-ordning i et ægteskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for atfravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagt om særeje.Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parter-nes hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige skeved ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdiikke står i misforhold til giverens kår.Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gaveeller en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arvenskal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fælles-boskifteloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation,skilsmisse, bosondring eller omstødelse af ægteskab. Efter retsvirknings-lovens § 16, stk. 2, udtager hver ægtefælle eller dennes arvinger som ud-gangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fra-viges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, vedrettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anled-ning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vil være åbenbarturimelig.Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom tilseparation eller skilsmisse bestemme, at den ene ægtefælle skal yde denanden et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økono-misk henseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at først-nævnte ægtefælle har haft særeje mv., og at ægtefællernes formuefor-hold, ægteskabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig gradtaler derfor.3.2. International kompetence3.2.1. Skifte af fællesbo142

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af etfællesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor ægtefællerne har bo-pæl. Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifterettenpå det sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsathar bopæl i retskredsen. Medmindre der af ægtefællerne træffes andenaftale, foretages skiftet i øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den afægtefællerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling,kan justitsministeren, såfremt mindst en af ægtefællerne har tilknytningtil Danmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i lan-det. Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skalforetage skiftet.3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboetefter den ene ægtefælleVed behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Dan-mark efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den ef-terlevende ægtefælles aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles ef-ter reglerne lovens kapitel 17, også selvom denne ægtefæller ikke bor heri landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitelVI om skifte ved separation og skilsmisse finder anvendelse med de æn-dringer, der følger af forholdets natur.3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsrettenEfter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådighe-den over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykkeafhænde eller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejen-dommen tjener til familiens bolig, eller hvis ægtefællernes eller den an-den ægtefælles erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælderfor løsøre mv., jf. § 19.Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af§§ 18 og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvisder ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighe-dens beføjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffesafgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det143

sted, hvor ægtefællerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke leversammen, af statsforvaltningen på det sted, hvor den ægtefælle, hvis sam-tykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt vedkommende ægtefælleikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen afstatsforvaltningen på det sted, hvor den anden ægtefælle bor eller ophol-der sig. Gælder det anførte begge ægtefæller, træffes afgørelsen af denstatsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.3.2.4. BosondringRetsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorvedforstås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet underægteskabet, uden at der foreligger separation.Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den an-den ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrugaf sin rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væ-sentlig grad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkom-mende råder, eller har fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller nården anden ægtefælles bo er kommet under konkursbehandling.Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted,hvor den anden ægtefælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Hardenne ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, skerhenvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller ophol-der sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kanjustitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleverestil en herværende skifteret, jf. § 39.Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41i overensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.3.2.5. Den nordiske ægteskabskonventionKonvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norgeog Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adop-tion og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonven-tion) indeholder i artikel 7 regler om international kompetence til at be-handle spørgsmål om separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, somer statsborgere og har sædvanligt opholdssted i de kontraherende stater.

Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag omseparation eller skilsmisse også behandles spørgsmål om deling af ægte-fællernes formue.Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem desamme parter for kompetente myndigheder i forskellige kontraherendestater, skal den myndighed, ved hvilken sagen er blevet anlagt senere,efter artikel 8 a af egen drift afvise sagen til fordel for den første myn-dighed.Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabetsindgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 iden stat, hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater,afgøres begæringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet errettet, har bopæl.3.3. Lovvalg3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om internationalprivatretEfter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt man-dens domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandensnye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelsemed indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. vedat flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbartefter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområ-de, som en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at for-blive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal væremidlertidigt.Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregelundergives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (detsåkaldte ”uforanderlighedsprincip”).Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefælleralle aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvorde befinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”en-hedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde overfast ejendom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendom-men er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-145

ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lovformueforholdet er undergivet.I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fravigesi visse situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytningfra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være un-dergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget,at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller vedflytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tred-jemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Dan-mark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lov-givning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivningstrider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirknings-lovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidigeerhvervelser til den anden ægtefælle.Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efterlovens § 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksisafgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separati-ons- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formuefor-holdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.3.3.2. Udenlandske ægtepagterRetsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmarkaf ægtepagter, der er indgået i udlandet.Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anven-delse på ægtepagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl her.Kvindens myndighed til at indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendeshjemsteds lovgivning.En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og somer gyldig efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosæt-ter sig her, for så vidt den udenlandske lov ikke strider mod bestemmel-serne i retsvirkningsloven. I forhold til tredjemand er gyldigheden dogbetinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bo-pæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes rets-virkningen først fra anmeldelsesdagen.

3.3.3. Den nordiske ægteskabskonventionI forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellemægtefæller reguleret i den nordiske ægteskabskonvention.Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller,som er og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherendestat, bedømmes efter loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosattesig ved ægteskabets indgåelse. Har begge ægtefæller senere bosat sig i enanden kontraherende stat og boet der i mindst 2 år, anvendes denne statslov i stedet. Har begge ægtefæller tidligere under ægteskabet været bosatder, eller er begge ægtefæller statsborgere der, anvendes denne stats lovdog, så snart ægtefællerne bosætter sig der.Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattetaf artikel 3, kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem erbosat eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deresformueforhold. En sådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet.Hvis den ene ægtefælle eller begge ægtefæller under ægteskabet har bo-sat sig i en anden kontraherende stat, kan ægtefællerne også aftale, at lo-ven i den kontraherende stat, hvor de begge senest var bosat samtidig,skal anvendes.Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at rådeover fast ejendom, over det, som kan ligestilles hermed, eller over boligdog altid bedømmes efter loven i den kontraherende stat, hvor den fasteejendom mv. ligger.Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov derfinder anvendelse på ægtefællernes formueforhold, uden betydning forretsvirkningerne af retshandler indgået før ændringen. Gyldigheden afbestemmelserne i en ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherendestat, som skal anvendes på ægtefællernes formueforhold, når spørgsmåletbliver aktuelt.Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en æg-tepagt mellem ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal ansesfor gyldig med hensyn til formen i hver og en af de kontraherende stater,hvis den, da den blev indgået, opfyldte formkravene i den lov, som efterartikel 3 eller 3 a var gældende for ægtefællernes formueforhold, eller iloven i en kontraherende stat, hvor begge ægtefæller eller en af dem varstatsborgere. Hvis loven ikke indeholder formkrav for lovvalgsaftaler,bedømmes gyldigheden af en sådan aftale efter formkravene for ægte-147

pagter. Enhver af staterne kan over for tredjemand gøre gyldigheden afen lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, at aftalen eller ægtepagtener registreret i overensstemmelse med den der gældende lov.I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en æg-tepagt, som er oprettet i medfør af konventionens artikel 4, for at væregyldig overfor tredjemand her i landet skal være tinglyst her, såfremt par-terne eller en af dem på oprettelsestidspunktet er bosat her. Bosætter æg-tefællerne eller en af dem sig efter ægtepagtens oprettelse her i landet, ergyldigheden af ægtepagten i forhold til tredjemand betinget af, at ægte-pagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes tilpersonbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fraanmeldelsesdagen.Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, derer omfattet af artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontra-herende, finder konventionens bestemmelser om ægtefællernes formue-forhold ikke anvendelse.3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelseI dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem ægtefæller.Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst medandre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægte-skabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her ilandet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endviderefastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landesregler om ægteskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikkeudnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgø-relser.Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrativeog retskraftige judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende staterer truffet i overensstemmelse med bl.a. artikel 5 om bosondring og artikel8 om deling af ægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stateruden særlig stadfæstelse og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed ellermyndighedens kompetence.

3.5. Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemandEfter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsningerindgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råderover, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Ægtefæller kan såle-des give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. §37, for at være gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er taleom sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverens kår.Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan an-fægte gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige mid-ler tilbage til at dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere anfægtesefter konkursloven.Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her ilandet henvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet ipkt. 3.3.2. og 3.3.3.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-lige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringDer vil senere blive foretaget høring over forslaget.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kunkan opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæl-ler i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idetreglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighedfor borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaternehandler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-plan.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid mednærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kom-missionens betragtninger.149

7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor høring over for-slaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling til forslaget.Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet, men en ræk-ke punkter i forslaget må søges afklaret nærmere under de kommendeforhandlinger.9. Europa-ParlamentetForslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalgeller Retsudvalg.

Dagsordenspunkt 16: Forslag til Rådets forordning om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrø-rende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaberNyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 127 endelig.ResuméForordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-lige og indre anliggender. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011 vil præsentere for-slaget. Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Eu-ropæiske Union, der indeholder regler om international kompetence oglovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirk-ninger af registrerede partnerskaber, og at fremme udveksling af afgø-relser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik herpå inde-holder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapitelII), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af af-gørelser og officielt bekræftede dokumenter i andre medlemsstater (kapi-tel IV) samt de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerska-ber over for tredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger tilforslaget. Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor hø-ring over forslaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stillingtil forslaget. Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet.1. BaggrundDen 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkon-fliktregler i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herun-der spørgsmålet om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM(2006) 400 endelig) med henblik på iværksættelse af en høring om be-handlingen af grænseoverskridende sager om formueforholdet mellemægtefæller. Grønbogen beskriver en række problemer omkring formue-forholdet mellem ægtefæller, når ægtefællerne har tilknytning til flerelande.Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høringover grønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkende-gav i den anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter til-tag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke151

mindst inden for familieretten der berører et meget stort antal EU-borgere.Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retli-ge og indre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sitmøde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst afStockholmprogrammet, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december2009. I Stockholmprogrammet anbefales det, at reguleringen af gensidiganerkendelse af afgørelser udvides til andre områder, som er væsentligefor dagliglivet, f.eks. formueforholdet mellem ægtefæller. I overens-stemmelse hermed tilkendegav Kommissionen i Rapport om unionsbor-gerskab 2010 (KOM(2010) 603), at den vil gøre det nemmere for interna-tionale par (både ægtepar og registrerede partnere) at finde oplysningerom international kompetence og lovvalg i relation til deres formuefor-hold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring ominternationale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registre-rede partnere, og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtræk-kene i et kommende kommissionsforslag herom drøftet.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring ogekspertmødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag tilRådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdel-se af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger afregistrerede partnerskaber (partnerskabsformueforholdsforordningen).Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1og 2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål medgrænseoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidiganerkendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samar-bejde kan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.Med henblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indremarkeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre gensidiganerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og udenretsligeafgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem med-lemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig152

lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en rækkeforanstaltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslagettil partnerskabsformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr.44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for samarbejdet mellem retterne om ci-vilretlige spørgsmål i Den Europæiske Union. Forordningen indeholderregler om international kompetence i civilretlige sager samt om anerken-delse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter artikel 1, stk. 2, fin-der forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder anvendelsepå formueforholdet mellem registrerede partnere.På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr.2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af rets-afgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og omophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om international kompetence samt om anerken-delse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation.Forordningen finder ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægte-fæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder an-vendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere.Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-vet nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordninger-ne, der ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft afen såkaldt parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grund-lag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne iforordningen gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf.lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendel-se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM(2009)154 endelig). Forordningsforslaget indeholder bl.a. regler om internatio-nal kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelseri relation til arvesager.

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådetsforordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller(KOM (2011) 126 endelig) (ægtefælleformueforholdsforordningen).Denne forordning skal kun finde anvendelse på formueforholdet mellemægtefæller.Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der erbeskrevet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2forordninger, og forordningerne vil ikke være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, derbl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabs-formueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende foreller finde anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. GenereltForslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den EuropæiskeUnion for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sagervedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaberog at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem medlems-staterne.Med forslaget udvides kompetencen både for de retter, der behandler ensag om opløsning af et registreret partnerskab efter regler om internatio-nal kompetence i national lovgivning, og for de retter, der efter kommen-de EU-instrumenter skal behandle en arvesag, til også at omfatte sagervedrørende formueforholdet mellem registrerede partnere, således at densamme ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige retsvirk-ninger ved registrerede partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af154

sager herom og give borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilkenlov der finder anvendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter degældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, atforordningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvalt-ning af partnernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling vedsamlivsophævelse eller ved skiftet efter en af partnernes død.Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelsepå formueforholdet i registrerede partnerskaber. Forordningen finder ikkeanvendelse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender.Den finder heller ikke anvendelse på de personlige retsvirkninger af detregistrerede partnerskab, partnernes retsevne, underholdspligt, gavedi-spositioner mellem partnerne, den længstlevende partners arverettighe-der, selskaber oprettet mellem partnerne og arten af tingslige rettighederover et formuegode og registreringen af sådanne.Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”registreret part-nerskab”. I betragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, atbegrebet “registreret partnerskab” defineres efter national ret i de enkeltemedlemsstater.I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem partnerne” fra an-vendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordnings-forslaget anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forplig-telser (Rom I) også finder anvendelse på gaver mellem registrerede part-nere. Denne forordning finder dog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelsepå forpligtelser, der udspringer af familieforhold eller af forhold, derifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne forhold, anses for at ha-ve tilsvarende virkninger, herunder underholdsforpligtelser og forpligtel-ser, der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller, eller af for-mueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der finderanvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende tilet ægteskab. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der erbeskrevet ovenfor.

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begre-ber, der anvendes i forordningen. Ved formueretlige retsvirkninger for-stås eksempelvis ”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mel-lem partnerne indbyrdes og over for tredjemand som følger direkte af dentilknytning, det registrerede partnerskab skaber”, og ved registreret part-nerskab forstås ”lovreguleret samlivsform mellem to personer på grund-lag af en registrering hos en offentlig myndighed”. Herudover defineresbegreber som officielt bekræftet dokument, ret og retsforlig.2.2.2. Kompetence (kapitel II)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, atformålet med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at fåsammenhængende sager behandlet ved retterne i den samme medlems-stat. Derfor sikrer forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerneom kompetence for de retter, der skal påkende sager om formueforholdeti partnerskabet, og de allerede eksisterende eller planlagte regler i andreEU-instrumenter.Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler enregistreret partners arvesag i medfør af den foreslåede forordning omkompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser ogofficielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af eteuropæisk arvebevis, jf. Kommissionens forslag herom af 14. oktober2007 (KOM (2009) 154 endelig), ligeledes have kompetence til at træffeafgørelse om de formueretlige retsvirkninger af partnerskabet i forbindel-se med sagen.Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig in-kompetent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreretpartnerskab. Den kompetente ret vil derefter blive udpeget i overens-stemmelse med artikel 5.Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøg-ning om opløsning af et registreret partnerskab, ligeledes kompetence tilat træffe afgørelse om sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnernehar aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tids-punkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skalaftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter. Hvisder ikke indgås aftale mellem partnerne, fastsættes kompetencen efterreglerne i artikel 5.

Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrø-rer de formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, medmin-dre sagen er omfattet af artikel 3 og 4:a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fællessædvanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deresfælles sædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sitopholdssted dér, eller når dette ikke er relevant,c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanligeopholdssted, eller når dette ikke er relevant,d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab erindgået.Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c,erklære sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkenderregistrerede partnerskaber.Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) ogkompetence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingenmedlemsstat er kompetent efter artikel 3-5.Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til mod-krav (artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12),indbyrdes sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbigeretsmidler (artikel 14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om,hvornår en retssag anses for anlagt (artikel 9).2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueret-lige retsvirkninger af partnerskabet, loven i den stat, hvor partnerskabeter indgået.I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, atdette gælder alle parrets formuegoder, som er omfattet af de formueretli-ge regler for registrerede partnerskaber, uanset form og sted.Ifølge artikel 16 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anven-delse, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsenaf præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser forat være så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, somf.eks. dens politiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelsernefinder anvendelse på alle forhold, der falder ind under deres anvendel-sesområde, uanset hvilken lov der i øvrigt finder anvendelse på de for-mueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab i henhold til part-nerskabsformueforholdsforordningen.I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, atfor at tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiensbolig, giver artikel 17 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af enudenlandsk lov til fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse affamiliens bolig kan en medlemsstat, på hvis område boligen er beliggen-de, anvende sine egne regler for beskyttelse af familiens bolig. Dennemedlemsstat kan undtagelsesvis "foretrække" at anvende sin egen lov påenhver person, der er bosiddende på dens område, frem for bestemmel-serne i den lov, der normalt ville finde anvendelse, eller den lov, der re-gulerer den pågældende persons partnerskabsaftale, som er indgået i enanden medlemsstat.Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der erudpeget efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmel-sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) idomsstaten.Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skalanvendes efter denne forordning, ikke anses for at være i strid medgrundlæggende retsprincipper i domslandet alene, fordi loven i domslan-det ikke anerkender registrerede partnerskaber.Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlems-staternes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 19) samtbestemmelser om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 20).2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 21-27)I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet ogfuldbyrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede reg-ler om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerneherom i Bruxelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes158

enhver retsafgørelse truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstateruden en særlig procedure. For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indledeen procedure i fuldbyrdelsesstaten for at få afgørelsen erklæret for eksi-gibel. Proceduren for dette begrænser sig i første omgang til en kontrol afdokumenter. Kun hvis der fremsættes indsigelser, vil dommeren under-søge mulige grunde til afvisning. Disse grunde giver efter Kommissio-nens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes rettigheder.Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt frem-skridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationaleret eller bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, aner-kendes i de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anven-delse af en særlig procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørtpart, der principalt påberåber sig anerkendelsen, efter proceduren Bru-xelles I-forordningen få fastslået, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvisanerkendelsen gøres gældende som led i en verserende sag ved en ret i enmedlemsstat, er denne ret kompetent til at afgøre spørgsmålet om aner-kendelse.Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,- hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende rets-principper i den anmodede medlemsstat,- hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende doku-ment ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så godtid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interes-ser under sagen, medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt tilat anfægte retsafgørelsen, selv om han havde mulighed for at gøredet,- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mel-lem de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller- hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidli-gere er truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellemde samme parter i en tvist, der har samme genstand og hviler påsamme grundlag, og denne tidligere retsafgørelse opfylder denødvendige betingelser for at blive anerkendt i den anmodedemedlemsstat.159

Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og somkan fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efterartikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørel-se, der helt eller delvist vedrører formueforholdet i registrerede partner-skaber, ikke kan afvises med henvisning til, at loven i den anmodedemedlemsstat ikke anerkender registrerede partnerskaber, eller ikke til-lægger dem de samme formueretlige retsvirkninger.Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbudmod prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyntil afgørelser truffet i en anden medlemsstat (artikel 23-25) og en be-stemmelse om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en andenmedlemsstat, når der verserer en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel26).2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig(artikel 28-30)Det fremgår af artikel 28, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-mindre gyldigheden af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, ogunder forbehold af, at en sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider modgrundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Anerkendel-se af officielt bekræftede dokumenter betyder, at de tillægges beviskraftangående indholdet og formodning om gyldighed.Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet ogeksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i enanden medlemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret,der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklæredet officielt bekræftede dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørel-se om eksigibilitet, hvis fuldbyrdelsen af det officielt bekræftede doku-ment åbenlyst strider mod de grundlæggende retsprincipper i den anmo-dede medlemsstat.Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmed-lemsstaten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstatefter anmodning fra en berørt part på samme betingelser som officieltbekræftede dokumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådanafgørelse, kan kun afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæ-ve en afgørelse om eksigibilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åben-160

lyst strider mod grundlæggende retsprincipper i den fuldbyrdende med-lemsstat.2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreretpartnerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand af loven iden medlemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf. artikel 15.Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive,at en partner ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredje-mand, når partneren eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted pådenne medlemsstats område, og når reglerne for tinglysning eller regi-strering i denne medlemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindretredjemand kendte eller burde kende den lov, der finder anvendelse påformueforholdet i det registrerede partnerskab.Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor enfast ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarendetil reglen i stk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemand ved-rørende denne faste ejendom.2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningensforhold til internationale konventioner (artikel 32), oplysninger om lov-givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel 33), revi-sion (artikel 34) samt overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel35-36).3. Gældende dansk ret3.1. Formueforholdet mellem registrerede partnere i dansk retEfter § 1 i lov om registreret partnerskab (partnerskabsloven) kan to per-soner af samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Efter lovens §3 har registrering af partnerskab de samme retsvirkninger som indgåelseaf ægteskab.I dansk ret er retsvirkningerne af et registreret partnerskab i relation tilpartnernes formueforhold dermed reguleret af lov om ægteskabets rets-virkninger (retsvirkningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepen-sion ved separation og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om æg-161

teskabs indgåelse og opløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov omskifte af fællesbo m.v. (fællesboskifteloven).Det fremgår dog af § 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser idansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et æg-teskab bestemt ved dennes køn, ikke finder anvendelse på det registrere-de partnerskab.Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne underdet registrerede partnerskab, herunder partnernes ret til at råde over deresrespektive aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten, gældsansvarog bosondring. Loven indeholder endvidere regler om den legale for-mueordning i et registreret partnerskab – formuefællesskab – samt ommulighederne for at fravige denne ordning ved indgåelse af en ægtepagtom særeje.Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parter-nes hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.Gaver mellem partnerne skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige skeved ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdiikke står i misforhold til giverens kår.Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gaveeller en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arvenskal være omfattet af et eventuelt formuefællesskab.Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fælles-boskifteloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation,skilsmisse, bosondring eller omstødelse af et registreret partnerskab. Ef-ter retsvirkningslovens § 16, stk. 2, udtager hver partner eller dennes ar-vinger som udgangspunkt halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette ud-gangspunkt fraviges i en række situationer, f.eks. ved uoverdragelige ret-tigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pensionsrettigheder, vedskifte i anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en ligedeling vilvære åbenbart urimelig.Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom tilseparation eller skilsmisse bestemme, at den ene partner skal yde den an-den et beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomiskhenseende efter separationen eller skilsmissen, forudsat at den førstnævn-te partner har haft særeje mv., og at partnernes formueforhold, partner-skabets varighed og omstændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.162

Efter partnerskabslovens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationaletraktater ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre deøvrige kontraherende stater tilslutter sig dette. Da der ikke er indgået enaftale med de nordiske lande herom, finder konvention af 6. februar 1931mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende pri-vatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål med senereændringer (den nordiske ægteskabskonvention) ikke anvendelse på etregistreret partnerskab.3.2. International kompetence3.2.1. Skifte af fællesboEfter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af etfællesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor partnerne har bopæl.Har de ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten pådet sted, hvor de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat harbopæl i retskredsen. Medmindre der af partnerne træffes anden aftale,foretages skiftet i øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af part-nerne, mod hvem kravet om skifte er rettet, har bopæl.Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling,kan justitsministeren, såfremt mindst en af partnerne har tilknytning tilDanmark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet.Justitsministeren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skalforetage skiftet.3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboetefter den ene partnerVed behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter enregistreret partner efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens §74, at den efterlevende partners aktiver og passiver, der er fælleseje, be-handles efter reglerne lovens kapitel 17, også selvom den efterlevendepartner ikke bor her i landet. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fælles-boskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation og skilsmisse finderanvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsrettenEfter retsvirkningslovens § 16 har hver partner i levende live rådighedenover alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.

En partner kan efter § 18 ikke uden den anden partners samtykke afhæn-de eller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendom-men tjener til familiens bolig, eller hvis partnernes eller den anden part-ners erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøremv., jf. § 19.Nægter en partner at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§18 og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvisder ikke findes at være skellig grund til nægtelsen.Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighe-dens beføjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffesafgørelsen efter retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på detsted, hvor partnerne bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sam-men, af statsforvaltningen på det sted, hvor den partner, hvis samtykke ernægtet, bor eller opholder sig. Såfremt vedkommende partner ikke harkendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af statsfor-valtningen på det sted, hvor den anden partner bor eller opholder sig.Gælder det anførte begge partnere, træffes afgørelsen af den statsforvalt-ning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.3.2.4. BosondringRetsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorvedforstås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet underpartnerskabet, uden at der foreligger separation.Efter lovens § 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den andenpartner ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sinrådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentliggrad har formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende rå-der, eller har fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den andenpartners bo er kommet under konkursbehandling.Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted,hvor den anden partner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Hardenne partner ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, skerhenvendelsen til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller ophol-der sig. Har ingen af partnerne bopæl eller ophold her i landet, kan ju-stitsministeren i særlige tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres tilen herværende skifteret, jf. § 39.

3.3. Lovvalg3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om internationalprivatretReglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller ersom udgangspunkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det føl-gende beskrives først disse regler, og derefter beskrives anvendelsen afreglerne på formueforholdet mellem registrerede partnere.Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt man-dens domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandensnye domicillov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelsemed indgåelsen af ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. vedat flytte til hustruens domicilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbartefter indgåelsen af ægteskabet får fælles domicil i en tredje stat.Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområ-de, som en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at for-blive der eller i det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal væremidlertidigt.Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregelundergives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (detsåkaldte ”uforanderlighedsprincip”).Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefælleralle aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, oghvor de befinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte”enhedsprincip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde overfast ejendom i udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendom-men er beliggende, f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over ejendommen, uanset hvilken lovformueforholdet er undergivet.I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fravigesi visse situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytningfra udlandet til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være un-dergivet den legale formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget,165

at udenlandsk lovgivning om formueforholdet mellem ægtefæller vedflytning fra udlandet til Danmark kun kan gøres gældende over for tred-jemand, hvis hovedindholdet af lovgivningen er blevet tinglyst i Dan-mark i relation til ægtefællerne. Endelig antages det, at udenlandsk lov-givning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske lovgivningstrider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirknings-lovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidigeerhvervelser til den anden ægtefælle.Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efterlovens § 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksisafgøres sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separati-ons- eller skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formuefor-holdet mellem ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser tilmandens domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for for-mueforholdet i et registreret partnerskab, uanset om partnerskabet er ind-gået i Danmark eller i udlandet.Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloveneller til de senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved mulighedenfor at indgå registreret partnerskab i Danmark blev udvidet i relation tilparter med bopæl i udlandet.Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabeligelitteratur er det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres istørre omfang end omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er regule-ret af loven i parternes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i denstat, hvor partnerskabet blev indgået.3.3.2. Udenlandske ægtepagterSom nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der inde-holder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved denneskøn, ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, ipartnerskabsloven.Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmarkaf ægtepagter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter dis-se regler knyttet op på mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestem-melsen i § 53 finder derfor ikke anvendelse på en ægtepagt, der er opret-tet i udlandet i et registreret partnerskab.166

Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmarkpå ulovbestemt grundlag af en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i etregistreret partnerskab.3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelseI dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem registreredepartnere.Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst medandre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om part-nerskabets retsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her ilandet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endviderefastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landesregler om partnerskabets retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikkeudnyttet i forhold til anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgø-relser.3.5. Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemandEfter retsvirkningslovens § 29 kan registrerede partnere med visse be-grænsninger indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen afdem råder over, og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Partnerekan således give hinanden gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk.1, jf. § 37, for at være gyldige ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre derer tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til giverenskår.Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan an-fægte gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige mid-ler tilbage til at dække sine forpligtelser.Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her ilandet henvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt.3.3.2.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-lige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.167

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.5. HøringDer vil senere blive foretaget høring over forslaget.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kunkan opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet i registreredepartnerskaber i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuld-byrdelse, idet reglerne bør være identiske for at skabe retssikkerhed ogforudsigelighed for borgerne. Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvismedlemsstaterne handler hver for sig. Målet kan således kun nås på EU-plan.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid mednærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kom-missionens betragtninger.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor høring over for-slaget ikke er afsluttet – ikke at burde tages endelig stilling til forslaget.Danmark er dog grundlæggende positiv over for initiativet, men en ræk-ke punkter i forslaget må søges afklaret nærmere under de kommendeforhandlinger.9. Europa-ParlamentetForslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 28. marts 2011.