REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 362: Notat om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet, fra justitsministeren

Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig inte-resse at se på udviklingen i kriminaliteten i denne aldersgruppe.Inden den kriminelle lavalder blev sænket, blev 14-årige ligesom andre under den kriminelle laval-der registreret i et særligt modul hos politiet, såfremt de blev pågrebet og mistænkt for at have be-gået kriminalitet.1På baggrund af oplysninger herfra er det muligt at analysere udviklingen i antal-let af tilfælde, hvor børn formodes at have begået kriminalitet. Svarende til tidligere analyser ind-drages også de 15-17-årige, og fra 1. juli 2010 også de 14-årige, som sigtes for at have begået enlovovertrædelse. Samtlige oplysninger stammer fra Rigspolitiet. Det skal noteres, at oplysninger omtyveri/brugstyveri af cykel og knallert m.v. ikke indgår i statistikken.Tælleenheden i statistikken er lovovertrædelser og ikke personer. Dvs. at hver gang, et barn underden kriminelle lavalder mistænkes for at have begået en straffelovsovertrædelse, sker der en regi-strering. Og tilsvarende for hver gang en ung sigtes for et kriminelt forhold.Inden der ses separat på de 14-årige før og efter sænkelsen af den kriminelle lavalder, skal den ge-nerelle udvikling vurderes.

Den generelle udviklingDet ses af figur 1, at der for alle aldersgrupper er tale om et fald i antallet af mistanker eller sigtelseri især de seneste år. Denne udvikling er mere markant for de yngste end for de ældre. Mens antalletaf mistanker mod 10-13-årige er faldet til under det halve fra 2006 til 2010, drejer det sig om et faldi antal mistanker/sigtelser mod 14-årige på 43 pct., for de 15-årige på 32 pct., de 16-årige 30 pct. ogde 17-årige 18 pct.For alle aldersklasser er der endvidere tale om et fald i antallet af mistanker/sigtelser fra 2001 til2010.

Samtidig med faldet i mistanker/sigtelser er der sket ændringer i aldersklassernes størrelse. Medhenblik på både bedre at kunne vurdere udviklingen og at tage ændringer i fødselsårgangene i be-tragtning, er udviklingen i figur 2 anskuet ved indekskurver og pr. 1000 i aldersgrupperne.Figur 2. Udviklingen i antal forhold, hvor børn er mistænkt, samt antal sigtelser mod 15-17-årige,pr. 1.000 i aldersgruppen, 2001-2010. Indeks 2001=100.

Udviklingen for enkelte kriminalitetsformerAt tidspunktet for det begyndende fald i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet hængersammen med tidspunktet for politireformens gennemførelse (pr. 1. januar 2007), kan give et indtrykaf, at der er en forbindelse mellem disse hændelser. Det, der er bemærkelsesværdigt er, at faldet erfortsat i alle årene derefter.For at kunne vurdere, hvorvidt faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet kan tænkesprimært at være relateret til politireformen, er det undersøgt, om faldet mest gør sig gældende for demindre alvorlige former for kriminalitet, eller om det berører alle former. Såfremt førstnævnte ertilfældet, forekommer det i højere grad sandsynligt, at politireformen har haft en væsentlig indfly-delse på faldet, idet det må antages, at politiet – også selv om der er ressourceproblemer – fortsat vilregistrere de alvorligere lovovertrædelser. Denne analyse er foretaget separat for de 10-13-årige ogde 14-17-årige.Figur 3. Kriminalitetens art for 10-13-årige, 2006-2010. Indeks 2006= 100.2

For så vidt angår de 10-13-årige er der, jf. figur 3, ikke tegn på, at det først og fremmest er denmindre alvorlige kriminalitet, der er mindsket siden 2006. Butikstyveri er således den form for kri-minalitet, der er mindsket mindst, mens både røverier og vold m.v. er mindsket mere. Indbrud, hær-værk og andre tyverier, f.eks. tyveri fra bil, er de former for kriminalitet, der er mindsket mest.

Figur 4 viser tilsvarende udviklingen for de 14-17-årige. Der er to former for kriminalitet, som haret uændret niveau i 2010 sammenlignet med 2006, nemlig røveri og butikstyveri – altså henholdsvisen mindre alvorlig og en meget alvorlig form for kriminalitet. Det ses dog, at efter en vækst i om-fanget af sigtelser for røverier frem til 2009, er disse mindsket betydeligt fra 2009 til 2010.Sigtelser (for de 14-årige: mistanker frem til 1. juli 2010) for alle øvrige former for kriminalitet ermindsket med mere end 20 pct. fra 2006 til 2010. Hærværk er den form, der er mindsket mest –med hele 61 pct.

Ændringer i sigtelsesprocentenEn yderligere måde at anskueliggøre politireformens mulige indflydelse på den beskrevne udviklinger et se på ændringer i sigtelsesprocenten i den undersøgte periode. Det er velkendt, at omstillingeni forbindelse med politireformen har betydet, at der i en periode herefter generelt er færre, der erblevet sigtet. Hvis sigtelsesprocenten er mindsket i samme grad som antallet af mistanker/sigtelsermod børn og unge, indikerer det, at politireformen er af primær betydning for faldet i den registre-rede kriminalitet i denne aldersgruppe.Sigtelsesprocenten angår den del af de anmeldte lovovertrædelser i et givet år, for hvilke der indenudgangen af januar året derpå er rejst en sigtelse, herunder også mistanker mod børn. Sigtelsespro-centen kan af åbenlyse grunde kun beregnes samlet for alle aldersklasser. Oplysninger om sigtelses-procenten for 2010 foreligger endnu ikke.

Figur 5 viser indekskurver for udviklingen i sigtelsesprocenten for de typer af lovovertrædelser, derhyppigst forekommer blandt børn og unge. Det ses, at sigtelsesprocenten for såvel voldsforbrydelsersom røveri kun har forandret sig lidt siden 2006, mens den samlede sigtelsesprocent for ejendoms-forbrydelser er mindsket med ca. 15 pct. frem til 2008/09 og for hærværk med ca. 20 pct. Sigtelses-procenten for butikstyveri er nogenlunde den samme i 2009 som i 2006. Figuren viser, at sigtelses-procenten ikke er faldet efter 2008.Sammenholdt med figur 3 og 4 giver figur 5 et indtryk af, at en vis del af faldet i den registreredebørne- og ungdomskriminalitet kan bero på den mindskede sigtelsesprocent i forlængelse af politi-reformen fra 2007. Men sammenligningen giver også indtryk af, at ikke hele faldet i den registrere-de børne- og ungdomskriminalitet kan forklares med mindskningen i sigtelsesprocenten. For detførste er sidstnævnte mindre end faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminaliteten. For detandet fortsætter faldet i den registrerede børne- og ungdomskriminaliteten med uformindsket styrke,efter faldet i sigtelsesprocenten er stagneret.Det er naturligvis muligt, at der i særlig grad er sket en reduktion i andelen af sigtelser for de lov-overtrædelser, børn og unge har begået. At der som nævnt ikke er et specielt stort fald i de mindrealvorlige lovovertrædelser, taler dog imod en sådan antagelse.Den kommende ungdomsundersøgelse, som forventes udgivet af Det Kriminalpræventive Råd islutningen af marts 2011, vil kunne fortælle, om det fald, der ses i den registrerede børne- og ung-domskriminalitet, også afspejler sig i den faktiske, målt ved selvrapporteret kriminalitet.4

Sænkelsen af den kriminelle lavalderDet er som nævnt af særlig interesse at se på udviklingen for de 14-årige. Fra Rigspolitiet er dermodtaget oplysninger om antallet af mistanker/sigtelser opgjort månedsvis i 2009 og 2010, jf. figur6. Det bemærkes, at det er datoen for mistanken/sigtelsen, der ligger til grund for tidsangivelsen,ikke gerningsdatoen. Det betyder, at nogle af de ’sigtelser’, der er registreret for 14-årige efter 1.juli 2010, hvor den kriminelle lavalder blev sænket, kan angå forhold, der er begået inden den datoog dermed være mistanker og ikke sigtelser. I langt de fleste tilfælde rejses en sigtelse dog inden formeget kort tid efter gerningstidspunktet.Figur 6. Antal mistanker/sigtelser fordelt efter alder og måned, 2009-2010.

Som det ses af figur 6, sker der for de 14-årige såvel som for de øvrige aldersklasser en mindskningi antallet af mistanker/sigtelser i den undersøgte periode. Der er naturligvis en del fluktuationer, idetdet drejer sig om forholdsvis få månedlige tal. Men umiddelbart vurderet, er der intet, der tyder på,at udviklingstendensen for de 14-årige er meget anderledes end for de øvrige aldersklasser før ogefter 1. juli 2010.Figur 7 viser udviklingen separat for de 14-årige i henholdsvis 2009 og 2010. Det ses, at mindsk-ningen i antallet af mistanker især har været stort i månederne januar – april 2010 sammenholdtmed de tilsvarende måneder året forinden, mens tallene for sigtelser i månederne lige efterlovændringen ligger højere end tallet for mistanker i de samme måneder i 2009. Dette ændrer sigdog, idet der både i september, oktober og december 2010 var nogle færre sigtelser mod 14-årige,end der var mistanker i de tilsvarende måneder i 2009. Også vurderet i forhold til udviklingen isamme tidsperiode for de andre aldersklasser fremtræder udviklingen for de 14-årige ikke somspecielt exceptionel.

Der er endelig også set på, om der efter lovændringen kan spores forandringer i kriminalitetenssammensætning for de 14-årige, jf. tabel 1. Som det fremgår, er kriminalitens fordeling efter artnogenlunde ens i de undersøgte perioder, og der er under alle omstændigheder ikke tegn på, atkriminaliteten skulle være blevet hverken mere eller mindre grov efter lovændringen.Tabel 1. Antal mistanker/sigtelser mod 14-årige fordelt efter straffelovsovertrædelsens art og peri-ode.1. halvår 2009Vold m.v.SædelighedsforbrydelserRøveriHærværkIndbrudstyveriButikstyveriBrugstyveriAndre tyverierBedrageri mv.Narkotika og smuglingAnden forbrydelseI alt (procent)I alt (N)2. halvår 20091. halvår 20102. halvår 2010

Samlet set er det – på baggrund af data vedrørende mistanker og sigtelser – vanskeligt at påvise, atsænkelsen af den kriminelle lavalder har indvirket på omfanget eller arten af de straffelovsovertræ-delser, hvor en 14-årig registreres som mulig skyldig.For med sikkerhed at kunne sige noget om lovændringens virkning kræves der dog også andre me-toder, herunder ikke mindst undersøgelser af den faktiske kriminalitetsfrekvens blandt 14-årige førog efter lovændringen.

100 %

1520

100 %

1222

100 %

1220

100 %

1124