Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 361
Offentligt
Den 24. marts 2011
Inspektion af Bo- og AktivitetscenterSkovlund den 6. november 2009ENDELIGJ.nr. 2009-3500-062/CBR
1/40
Indholdsfortegnelse1.2.3.Indledning............................................................................................................... 3
Generelt om Skovlund........................................................................................... 5Bygningsmæssige forhold ..................................................................................... 63.1.3.2Fællesområde ............................................................................................ 6Beboerhusene ............................................................................................. 7Funktionsniveau ........................................................................................ 9Medicin og læge mv. ............................................................................... 10
4.
Beboerne................................................................................................................ 94.1.4.2.
4.2.1. Opbevaring og medicinhåndtering mv. ................................................... 114.2.2. Ordination mv. ......................................................................................... 114.2.3. Restmedicin ............................................................................................. 114.2.4. Psykiatrisk tilsyn ...................................................................................... 124.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.4.9.Beskæftigelse .......................................................................................... 13Forplejning ............................................................................................... 13Beboernes økonomiske forhold .............................................................. 14Ledsageordning ....................................................................................... 15Hjælpemidler ........................................................................................... 16Rygepolitik ............................................................................................... 16Alkohol og euforiserende stoffer ............................................................. 16
4.10. Vold ......................................................................................................... 164.11. Beboernes seksuelle adfærd .................................................................. 184.12. Beboerindflydelse og pårørendekontakt ................................................. 184.13. Handleplaner ........................................................................................... 205.Magtanvendelse mv. ............................................................................................ 215.1.5.2.Lukkede døre mv. .................................................................................... 21Magtanvendelse ...................................................................................... 21
5.2.1. Reglerne .................................................................................................. 215.2.2. Registrering og indberetning ................................................................... 245.2.3. Nye skemaer pr. 1. januar 2010 .............................................................. 255.3.5.4.6.Generelt om indgreb................................................................................ 27Modtagne sager ...................................................................................... 28Normeringer og sammensætninger ........................................................ 34Vikarer og sygdom .................................................................................. 36Generelt ................................................................................................... 37
Personaleforhold .................................................................................................. 346.1.6.2.
7.
Tilsynsordning ...................................................................................................... 377.1.
2/40
7.2.7.3.
Århus Kommunes tilsynskoncept mv. ..................................................... 38Konkrete tilsyn på Skovlund .................................................................... 39
Opfølgning .................................................................................................................... 40Underretning ................................................................................................................. 40
3/40
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under om-budsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om dennebestemmelse i ombudsmandsloven er det forudsat at der vil ske en vis forøgelse afinspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriskehospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed var jeg og tre medarbejdere den 6. novem-ber 2009 på inspektion i Bo- og Aktivitetscenter Skovlund (i det følgende: botilbuddeteller Skovlund).
Skovlund er en del af Bocenter Nord i Århus Kommune.
Skovlund er et socialpædagogisk botilbud for voksne personer der har betydeligt ogvarigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Målgruppen er voksne beboeremed udviklingshæmning og betydeligt varigt behov for pædagogisk støtte samt plejeog omsorg, jf. servicelovens § 108 (lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011). Senærmere nedenfor i denne rapport under pkt. 2.
Til stede under inspektionen var Skovlunds forstander, en afdelingsleder og (undernoget af inspektionen) fem ansatte. Endvidere deltog en konsulent fra Århus Kommu-nes tilsynsenhed i det indledende møde under inspektionen.
Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med Skovlunds le-delse og de ansatte.
Herefter var der rundgang på det meste af botilbuddet.
Endelig var der et møde med 9 pårørende til i alt 7 beboere på Skovlund. Alle pårø-rende fik i brev af 20. november 2009 et notat om de spørgsmål som blev rejst undermødet. De pårørende rejste spørgsmål om kommunikation mellem pårørende og
4/40
Skovlund, personalesituationen, faglige krav til vikarer, økonomi og tilsynet. Se nær-mere nedenfor i de relevante afsnit i denne rapport.
Med brev af 5. oktober 2009 fik jeg til forberedelse af inspektionen forskelligt materialefra Skovlund. Jeg modtog materiale om personalet, herunder en personalepolitik, enalkohol- og misbrugspolitik for personalet, en orlovspolitik, en graviditetspolitik og ensygefraværspolitik. Endvidere modtog jeg et udkast til en pårørendepolitik. Desudenmodtog jeg en politik fra marts 2008 for særligt belastende hændelser (og blanket tilintern registrering af arbejdsskade).Endvidere lånte jeg detaljerede kort over de enkelte bygninger.
En gennemgang af det materiale som jeg modtog med brev af 5. oktober 2009 fraSkovlund, efterlader et indtryk af at der på Skovlund i nogen grad i skriftlige politiker ertaget stilling til forskellige procedurer. Dog er de politiker som jeg har modtaget, pri-mært rettet mod personalet.
Også til brug for min forberedelse af inspektionen hentede jeg før inspektionen fraÅrhus Kommunes hjemmeside de dengang to seneste tilsynsrapporter for varsledetilsyn den 3. november 2008 (rapport af 25. november 2008) og den 9. og 10. sep-tember 2009 (rapport af 14. oktober 2009).
På Århus Kommunes hjemmeside (opdateret pr. 3. januar 2011) var der en liste overtilsynsrapporter fra 2010.
Jeg har efterfølgende fået oplyst at der var et tilsyn den 6. december 2010. Ud frahjemmesiden kan jeg imidlertid konstatere at der ikke er offentliggjort tilsynsrapporterfra Skovlund fra 2010.
Jeg henviser til pkt. 7.3.
Endvidere hentede jeg oplysninger om botilbuddet fra Servicestyrelsens tilbudsportalsamt yderligere tilgængelige oplysninger om Skovlund fra Århus Kommunes hjemme-side.
I brev af 9. november 2009 modtog jeg et organisationsdiagram vedrørende BocenterNord 2009-2011 (2013). Se nærmere nedenfor under pkt. 2. Endvidere fik jeg to ano-
5/40
nymiserede handleplaner for to beboere udarbejdet i henholdsvis april og oktober2009.
Under inspektionen den 6. november 2009 modtog jeg desuden to dokumenter medeksempler på de økonomiske forhold for to beboere på Skovlund. Jeg fik således endetaljeret oversigt over økonomien med indtægter og udgifter, herunder til bolig, var-me, kost, vedligeholdelse af inventar, transport, licens, antenneforening (Stofa), ren-gøringsartikler og vask samt aktiviteter og opsparing. Se nærmere under pkt. 4.5 ne-denfor.
Desuden fik jeg fra Århus Kommunes tilsynsenhed udleveret en henvendelse fra enpårørende til en beboer på Skovlund. Den pågældende fik svar efter inspektionen i enkonkret sag her ved embedet.
Under inspektionen bad jeg om at låne Skovlunds skriftlige materiale fra et antal sagerom magtanvendelse. Med brev af 9. november 2009 fra Skovlund modtog jeg 6 sagerom magtanvendelser som jeg har gennemgået i denne rapport under pkt. 5.
Den 2. december 2009 modtog jeg nogle nyhedsbreve om Skovlund som er sendt tilde pårørende.
I brev af 14. marts 2010 fik jeg et brev fra en pårørende til en beboer på Skovlund.
Den 14. december 2010 havde en af mine medarbejdere en telefonsamtale med en afde pårørende om vikarer på Skovlund.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Skovlund og Århus Kommunefor at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere be-mærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har mod-taget sådanne bemærkninger i e-mail af 15. marts 2011 fra Skovlund der er indarbej-det i denne rapport. Jeg har ikke modtaget bemærkninger fra Århus Kommune.
Skovlund er en del af Bocenter Nord. De yderligere tilbud som Bocenter Nord omfat-ter, indgik ikke i inspektionen.
Skovlund ligger i det nordlige Århus (Skejby), og efter det oplyste på tilbudsportalen erder bl.a. frikirke og folkekirke samt indkøbscenter i området.
6/40
Skovlund er et socialpædagogisk tilbud for voksne med funktionsnedsættelse i form afudviklingshæmning. Skovlund kan rumme alle aldersgrupper fra 18-79 år.
Tilbuddet drives efter §§ 107-108 i serviceloven.
Der er i alt 26 døgntilbudsplader og 2 aflastningspladser på Skovlund.
Skovlund består af en boform og et bofællesskab. De ovennævnte døgntilbudspladserer fordelt sådan at boformen (Hus 31 og Hus 35) har 14 boliger, heraf 1 aflastnings-plads, og bofællesskabet (Hus 29 og Hus 33) har 14 boliger, heraf 1 aflastningsplads.
Bocenter Nord har også et aktivitetscenter som visse beboere på Skovlund kan bruge.
Der er i alt 43 ansatte. Se nærmere om personale under pkt. 6 nedenfor i denne rap-port.
Skovlund blev etableret i 1998. Det er et murstensbyggeri med klyngehuse i et plan.Der er gårdsplads og parkeringsmuligheder.
De 4 beboelseshuse som jeg alle besigtigede under inspektionen, er bygget sammen2 og 2 og udgør hver en afdeling. Se pkt. 3.2 nedenfor. I tilknytning hertil er admini-strationsbygningen/aktivitetshuset. Se pkt. 3.1 lige nedenfor.
I en separat bygning er der aktivitetshus og administrationsbygning.
Jeg blev under rundgangen kort orienteret om nogle fremtidige ombygningsplanersom i hvert fald omfattede administrationen.
Jeg beder om oplysninger om status for planerne med ombygningen, herunder om enbetydning af projektet for beboernes forhold.
Under rundgangen besigtigede jeg fællesarealerne, herunder aktivitetshuset.
7/40
Aktivitetshuset har et stort rum hvor der – som det skete på inspektionstidspunktet –er mulighed for at spille/lytte til akustisk guitarmusik og sang med deltagelse af en storgruppe beboere. Der er en musiker tilknyttet Skovlund.
Aktivitetshuset benyttes i dagtimerne af de beboere der ikke har et tilbud uden for hu-set, og som således får mulighed for et dagligt miljøskift. Rummet kan også udlånes tilfester og fødselsdage. Desuden kommer der 2 gange om ugen i perioder en aftensko-lelærer, og undervisning kan foregå i dette lokale.
Aktivitetshuset har også en lille stue og 3 mindre sanserum der er indrettet efterSnoezel-modellen således at beboerne kan få forskellige sanseoplevelser. Der er bl.a.dæmpet belysning og forskellige lysdekorationer på væggen. Der spilles beroligende(ambientlignende) musik. Der er i alle 3 rum enten en seng og/eller madrasser. Rum-mene er holdt i hvide og lyse farver, og rummene giver et meget tiltalende indtryk.
I en lille separat dagligstue med stuemøbler er der bl.a. en glasmosaik til dekorationog et godt lysindfald fra de store vinduer.
I aktivitetscenteret er der også et stort badeværelse med spa, toilet og forskelligehjælpemidler til personer med fysiske handicap. Der er også endnu et toilet.
Der er et køkken tilknyttet aktivitetscenteret.
Udendørs er der en overdækket terrasse og en mindre have med bålplads, gynge ogsandkasse.
Som nævnt består Skovlund af 4 beboelseshuse der er bygget sammen 2 og 2.
Hus 29 er en bofællesskabsdel med 6 værelser som alle har eget badeværelse. Derboede på inspektionstidspunktet 6 beboere. Det syvende værelse benyttes som af-lastningsplads.2Værelserne er cirka 21 m . Rummene har soveniche. Beboerne har mulighed for, med
deres egne møbler og genstande, at præge indretningen i deres hjem.
8/40
Der er en fælles opholds- og spisestue i sammenhæng med et fælles køkken. Det eret stort, lyst lokale med bl.a. spisebord til 10-12 personer. Desuden er der en sofa-gruppe, tv og stereoanlæg samt billeder og grønne planter.
Fra opholdsstuen er der udgang til en åben terrasse indrettet med havemøbler og grill.
Hus 31 er forbundet med Hus 29 via en glasgang. Hus 29 og Hus 31 er pr. 1. juli 2009blevet sammenlagt.
Hus 31 har plads til 8 beboere på egne værelser. Kun 4 af værelserne har eget bad.
Der er fælles badeværelser og hygiejne-rum med relevante hjælpemidler.
Endvidere er der fælles opholds- og spisestue i forbindelse med køkken.
Hus 33 har 7 værelser som alle har eget badeværelse. Også her er der fælles spise-og opholdsstue i sammenhæng med et køkken. Opholdsstuen er indrettet stort setsom i de øvrige huse, herunder også med en fuldt udstyret terrasse.
I Hus 35 er der 6 værelser. Alle værelser er indrettet med relevante hjælpemidler tilbeboerne som er personer med multihandicap.
Der er 2 fælles badeværelser og 2 særligt indrettede toiletter.
Som nævnt ovenfor har beboerne kun et værelse, og nogle af dem er uden bad.
Jeg har i forbindelse med inspektioner bl.a. taget i betragtning om badeforholdene måanses for tidssvarende, og i en sådan vurdering indgår byggetidspunktet og det gæl-dende bygningsreglement. Således har jeg i andre sager ladet det indgå og efter om-stændighederne ikke haft bemærkninger til at nogle beboere på et botilbud havde fæl-les toilet- og badefaciliteter.
De fysiske rammer indgik i tilsynet den 8. og 9. september 2009. Nogle pårørendefremsatte kritikpunkter i forhold til den fysiske indretning af fælleslokalerne.
Tilsynet havde i rapporten om tilsynet ikke påbud mv. i forhold til bygningerne og hel-ler ikke anledning til anbefalinger.
9/40
Jeg har noteret mig at tilsynet i september 2009 ikke havde bemærkninger til de byg-ningsmæssige forhold.
Jeg har ikke bemærkninger til rengøringsstandarden på fællesarealerne og i de boli-ger som jeg så under inspektionen.
På Skovlund bor der som nævnt voksne personer der har et betydeligt og varigt ned-sat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Målgruppen er bl.a. personer med udvik-lingshæmning og betydeligt og varigt behov for pædagogisk støtte samt pleje og om-sorg, jf. servicelovens § 108.
Mange af beboerne har boet på Skovlund siden opførelsen i 1998.
Beboerne er mellem 20 og 65 år gamle. De fleste er efter det oplyste midt i 40’erne.
Der var på inspektionstidspunktet 26 beboere på Skovlund. Disse personer har somdet fremgår ovenfor alle deres egen bolig.
Beboerne er på forskellige udviklingstrin. Således har nogle beboere et udviklingstrinsvarende til personer på et halvt år og er multihandicappede. Andre beboere er meremobile og med et udviklingstrin svarende til en person på 7-8 år, andre 10 år.
Det fremgår af oplysninger på Århus Kommunes hjemmeside om Hus 29 at 2 beboerebenytter kørestol; 1 beboer bruger rollator og indimellem kørestol. 3 beboere er heltmobile. Det fremgik endvidere at der i Hus 31 er 4 beboere der sidder i kørestol, og 1beboer bruger rollator. 3 beboere er helt mobile. I Hus 33 er alle mobile. Jeg er ikkenærmere bekendt med beboernes funktionsniveau i Hus 35.
Nogle beboere har verbalt sprog. Andre beboere har efter det oplyste (i tilsynsrapportaf 14. oktober 2009) ikke et verbalt sprog. De kommunikerer via en blanding af ”tegn-til-tale” fagter, kropssprog og måske enkelte ord.
Beboerne på Skovlund har således forskellige funktionsnedsættelser, og de fleste harbehov for omfattende hjælp i det daglige.
10/40
Jeg talte ikke med beboere på inspektionsdagen, og ledelsen oplyste at ingen af be-boerne kunne gennemføre en sådan samtale.
Jeg fik under inspektionen ikke indtryk af at det skaber store problemer mellem bru-gerne at der er forskelle i deres funktionsniveau. Jeg går ud fra at der ikke er storeproblemer i forhold til dette.
Jeg har normalt i mine rapporter om inspektioner af botilbud beskæftiget mig medspørgsmål om medicinhåndtering. Jeg henviser f.eks. til rapport om inspektion afSkelbæk Centret, Holmelunden, den 1. oktober 2007 (pkt. 4.2) der findes påwww.ombudsmanden.dk.
Spørgsmålet blev overordnet drøftet under inspektionen.
Jeg antager at alle (eller stort set alle) beboere i mere eller mindre omfang får recept-pligtig medicin som de selv betaler for, eventuelt med tilskud. Jeg går i den forbindelseud fra at Skovlund yder hjælp til ansøgninger om sådanne tilskud.
Sundhedsstyrelsen har i 2006 udarbejdet en medicinhåndteringsvejledning (vejledningnr. 9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler (til læger, pleje-personale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, dermedvirker ved medicinhåndtering)). Vejledningen indeholder regler om bl.a. ordinati-on, medicingivning, opbevaring og bortskaffelse af medicinrester.
Det fremgår bl.a. af vejledningens pkt. 3.2 at ledelsen har ansvar for at der er instruk-ser for personalets håndtering af medicin, og for at det personale der udfører medicin-håndtering, er oplært heri.
Jeg beder ledelsen på Skovlund sende mig en kopi af de instrukser om medicinhånd-teringen som måtte være gældende på Skovlund, jf. kravet herom i den ovennævntevejledning.
For så vidt angår spørgsmålet om opbevaring henviser jeg til pkt. 4.2.1 nedenfor.
11/40
Opbevaring og medicinhåndtering mv.
Ledelsen på Skovlund oplyste at medicin opbevares i aflåste skabe, og at der er énmedicinansvarlig på Skovlund.
Jeg går ud fra at medicinskabene både er placeret i boligerne og i ledelsens kontorer.Jeg beder om oplysninger om hvem der har adgang til medicinskabene.
Jeg beder om oplysninger om uddannelse/oplæring af det personale der håndterermedicin, jf. ovennævnte vejledning pkt. 3.2 og 5.1.
Jeg går ud fra at Skovlund for hver enkelt beboer udarbejder et medicinskema medoplysninger om håndteringen.
Under inspektionen blev det oplyst at det primært er den samme privat praktiserendelæge der betjener beboerne på Skovlund ved bl.a. at udskrive recepter og ordineremedicin.
Det blev endvidere oplyst at medicinen leveres i portioner af et apotek der kommer tilSkovlund.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Under inspektionen oplyste ledelsen at Skovlund ikke på inspektionstidspunkt havdeen ordning hvor Skovlund får kvittering for restmedicin fra apoteket.
Skovlund oplyste at der næsten aldrig er medicinrester da medicinen kommer i pak-ninger med dosis til de enkelte beboere. Skovlund ville dog spørge apoteket om etab-lering af en ordning.
Af den ovennævnte vejlednings pkt. 5.7 fremgår det at apotekerne efter lov om apote-kervirksomhed har pligt til at modtage ubrugt medicin med henblik på destruktion.
Jeg har tidligere udtalt at et botilbud efter min opfattelse – for at undgå eventuel tvivlom hvad der sker med restmedicin og heraf følgende uberettigede mistanker – børsikre sig en kvittering fra apoteket. En mulig løsning kan være at botilbuddet selv skri-
12/40
ver op hvad der bliver afleveret på apoteket, og anmoder om apotekets kvittering forafleveringen, f.eks. form af et stempel.
Jeg beder Skovlund oplyse om man har fået etableret en ordning med kvittering forrestmedicin der afleveres retur til apoteket.
Forskellige spørgsmål om bl.a. sygdom og medicin indgår under pkt. 10 i den generel-le tjekliste af 5. marts 2009 vedrørende tilsyn med kommunale tilbud som tilsynsenhe-den i Århus Kommune har udarbejdet. Der omtales i pkt. 10 bl.a. spørgsmål om pro-cedure for medicinhåndtering, registrering af fejlmedicinering, ordination mv. i check-listen under dette punkt.
Af Århus Kommunes tilsynsrapport om tilsynet den 9. og 10. september 2009 fremgårdet under pkt. 10 om medicinering mv. at der ikke siden det seneste tilsyn er sketændringer vedrørende medicinhåndteringen ved Bocenter Nord – herunder Skovlundsom en del af Bocenter Nord, må jeg forstå. Herudover indeholder kommunens til-synsrapport ingen bemærkninger om medicinhåndteringen på Skovlund.
Skovlund kom under samtalerne under inspektionen den 6. november 2009 ikke medyderligere oplysninger eller bemærkninger om medicinhåndteringen.
Ud fra tilsynsrapporterne fra Århus Kommune og mine samtaler med ledelsen påSkovlund under inspektionen fik jeg det samlede indtryk at der – ud over det ovenforanførte om restmedicin – ikke er problemer med medicinhåndteringen på Skovlund.
Ovennævnte spørgsmål blev ikke drøftet under inspektionen den 6. november 2009.
Jeg har tidligere – f.eks. under pkt. 4.2. i min ovennævnte rapport om min inspektionaf bostedet Skelbæk Centret – taget udgangspunkt i en antagelse om at det erpersonalet der tilser den enkelte beboer, og at det er personalet (via beboerens egenlæge) der tilkalder f.eks. psykiater hvis beboeren opfører sig eller har det anderledesend sædvanligt. Jeg har i den forbindelse også udtalt at det – for at sikre en optimallægelig behandling og deraf følgende trivsel for den enkelte, herunder for at undgåfejlmedicinering mv. – er en sikkerhed med et regelmæssigt psykiatrisk tilsynsbesøg.
Skovlund har efterfølgende oplyst at man har et tæt samarbejde med en psykiater.
13/40
Idet jeg henviser til nævnte pkt. 4.2 i rapporten om Skelbæk Centret, beder jeg Skov-lund om oplysninger om et eventuelt regelmæssigt psykiatrisk tilsyn med beboerne påSkovlund.
Som nævnt kommer nogle af beboerne i aktivitetscenteret der er tilknyttet Skovlund.Under inspektionen så og hørte jeg som nævnt at der var musik og sang i aktivitets-centeret.
Jeg henviser til pkt. 3 om de bygningsmæssige forhold ovenfor.
Aktiviteter, herunder fritidsaktiviteter, tilrettelægges sammen med den enkelte beboerog er beskrevet i de to (del)handleplaner som jeg modtog i forlængelse af inspektio-nen.
Forskellige spørgsmål om aktiviteter indgår under pkt. 4 i den generelle checkliste af5. marts 2009 vedrørende tilsyn med kommunale tilbud som tilsynsenheden har udar-bejdet.
Af Århus Kommunes tilsynsrapport om tilsynet den 9. og 10. september 2009 fremgårdet under afsnittet om hverdagens aktiviteter bl.a. at nogle beboere køres med bus tileksterne dagtilbud. Det fremgår endvidere at der – som det som nævnt også var til-fældet på inspektionsdagen – bl.a. er fællessang og musik i aktivitetscenteret påSkovlund.
Endelig har jeg forstået at der er en række traditioner på Skovlund med aktiviteter iform af f.eks. sommerfest, markedsdag, fødselsdag, julearrangement og pårørendeaf-ten med middag og orientering.
Jeg lægger til grund at alle beboere får tilbud om en eller anden form for beskæftigel-se med udgangspunkt i deres funktionsniveau.
Som det fremgår af pkt. 3 ovenfor, har alle husene store køkkener. Beboerne har efterdet oplyste en vis grad af indflydelse på forplejningen.
14/40
På Skovlund tager man hensyn til at der kan være beboere der ikke vil have svinekød,og der laves særlig mad til diabetikere mv.
Under inspektionen spiste jeg og mine medarbejdere et måltid svarende til det sombeboerne fik til frokost den dag.
Maden var meget god.
Beboernes økonomiske forhold
Beboerne på Skovlund får forskellige pensioner som de efter det oplyste normalt ikkekan spare op af. Det gælder for beboere der får pension efter den nye lovgivning pr. 1.januar 2003.
En enkelt beboer på Skovlund var under værgemål som efter det oplyste var ufordel-agtigt dyrt for beboeren. Under inspektionen blev spørgsmålet om udgifter til værge-mål drøftet generelt. Jeg har tidligere beskæftiget mig med spørgsmålet om ufor-holdsmæssigt store udgifter til værgemål, herunder advokathonorar. Jeg henviser tilpkt. 4.5 i rapporten om inspektion den 12. marts 2008 af Bo og Naboskab Sydlolland.Rapporten findes på www.ombudsmanden.dk.
Ledelsen oplyste under inspektionen at de pårørende kan købe julegaver for penge påbeboernes konto. Herefter aflægges der regnskab over for Skovlund.
En revisor ser løbende på beboerpakkerne med de faste månedlige ydelser til bolig ogandre udgifter for beboerne på Skovlund.
Endvidere ser revisoren på hvordan Skovlund administrerer beboernes lommepenge.
Efter det oplyste antager jeg at ikke-forbrugte midler i beboerpakker justeres ved deløbende revisorgennemsyn, f.eks. i forhold til regulering af betaling af varme og el, jf.s. 21 f i min ovennævnte rapport om inspektion af Skelbæk Centret.
Under et møde på inspektionsdagen med nogle pårørende blev der fremsat ønske omat få lov til at kvittere ved udbetaling af lommepenge.
15/40
Ledelsen oplyste at der altid er to medarbejdere på Skovlund der kvitterer ved udbeta-ling af lommepenge. Der er dog også mulighed for at pårørende – der måtte ønske det– også kan kvittere for lommepenge.
Jeg har noteret mig at den pårørendes ønske om at kvittere for lommepenge kunneimødekommes.
Endelig følger tilsynsenheden i Århus Kommune med i håndteringen af beboernesmidler. Kommunen har retningslinjer om dette.
Jeg beder om at modtage Århus Kommunes retningslinjer vedrørende beboernes mid-ler mv.
Hvert hus arrangerer udflugter, f.eks. til et sommerhus og/eller individuelle rejser medledsagelse. Skovlund oplyste under inspektionen at der er retningslinjer om betaling.Herefter laves der regnskab som skal godkendes af ledelsen på Skovlund.
Under inspektionen noterede jeg mig det oplyste om regnskaber for udflugter medledsager. Jeg beder om at modtage retningslinjerne om dette.
Efter § 97, stk. 1, i serviceloven yder kommunen 15 timers ledsagelse om måneden tilpersoner under 67 år der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne. Ledsageordningen gælder for personer mellem 18og 67 år, og der er mulighed for at opspare timer inden for en periode på 6 måneder.Timer der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder.
Spørgsmålet om ledsageordning blev ikke drøftet i detaljer under inspektionen.
Jeg går ud fra at Skovlund løbende er opmærksom på om beboerne har eller får be-hov for at gøre brug af ordningen – sådan som jeg forstår at det er tilfældet i forhold tilf.eks. ferier, jf. pkt. 4.5. Jeg går endvidere ud fra at Skovlund er opmærksom på atopsparede timer bruges inden fristen på de 6 måneder hvis der er behov for det.
16/40
Flere beboere på Skovlund bruger efter det oplyste kørestol. Jeg henviser til det somjeg har anført ovenfor under pkt. 4.1.
Jeg går ud fra at Skovlund har kontakt til Århus Kommune herom, og at man også påSkovlund har personale der kan tage sig af den daglige vedligeholdelse af f.eks. køre-stole.
Beboerne på Skovlund må ryge i deres egne hjem. Det blev oplyst at beboerne ikkemå ryge når personalet er til stede.Skovlund oplyste under inspektionen at særligt en enkelt beboer havde et stort forbrugaf tobak/cigaretter, og at man hos denne beboer havde etableret et specielt udluft-ningssystem.
Endvidere blev det oplyst at der var et eksempel på at Skovlund indgik aftale med enbeboer om at administrere den pågældendes forbrug af tobak, f.eks. til en pakke pibe-tobak pr. dag.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Alkohol og euforiserende stoffer
Det er mit umiddelbare indtryk at der på inspektionstidspunktet ikke var beboere påSkovlund der havde problemer med alkohol og/eller euforiserende stoffer.
Hvis der opstår problemer, går jeg ud fra at Skovlund tager hånd om problemet ogyder rådgivning og laver aftaler med de pågældende beboere.
Det blev under inspektionen oplyst at Skovlund havde haft en enkelt voldsepisodemed en beboer der har et udviklingsniveau som en 3-årig.
Spørgsmålet om vold indgår ikke i tilsynsrapporten af 14. oktober 2009 fra ÅrhusKommunes tilsynsenhed.
17/40
Spørgsmålet om vold indgår dog under pkt 18 om arbejdsmiljø i checklisten af 5. no-vember 2008 vedrørende tilsyn med kommunale tilbud.
Som nævnt modtog jeg før inspektionen bl.a. en politik fra 2008 for særlige belastendehændelser (og blanket til intern registrering af arbejdsskade). Politikken indeholderrelevante definitioner og inddrager spørgsmål om forebyggelse, en beredskabsplan.Endvidere sker der registrering der samles hos arbejdsmiljølederen.
Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at også forstanderen bliver gjort bekendtmed de registreringer om tilfælde af vold der samles hos arbejdsmiljølederen.
Jeg har i flere rapporter om inspektioner af botilbud mv. set på spørgsmålet om an-meldelse af vold til politiet, herunder om retningslinjer herom.
F.eks. skrev jeg i pkt. 4.7 i rapport om inspektion af Skelbæk Centret, hvor der også erpersoner med udviklingshæmning, bl.a. følgende:
”Nogle af beboerne […] er udadreagerende, men der er lang tid imellem egentligevoldsepisoder mod personalet og mod andre beboere.
Jeg går ud fra at de eksterne registreringer sigter til indberetninger til kommunenom udøvelse af vold og trusler, men beder om oplysning herom. I den forbindelsebeder jeg tillige om oplysning om proceduren ved denne indberetning og kommu-nens opfølgning herpå.
Det fremgår ikke af beredskabsplanen hvordan der forholdes i relation til politi-anmeldelse. Under inspektionen af Holmelunden blev det oplyst at der skal udar-bejdes en politik om dette spørgsmål.
Jeg anmoder om et eksemplar af retningslinjerne for anmeldelse af vold og trus-ler til politiet når de foreligger. For god ordens skyld gentager jeg samtidig detsom jeg anførte under inspektionen, om at der vil være tilfælde hvor en politi-mæssig behandling vil kunne have betydning for erstatningsforhold, og at en an-meldelse, en efterforskning og eventuel strafferetlig forfølgning i sig selv kan havebetydning som en markering af at en adfærd er uacceptabel.
Som også anført under inspektionen er det efter min opfattelse mest hensynsfuldtover for den forurettede medarbejder at det er ledelsen der under normale om-
18/40
stændigheder indgiver politianmeldelse ved vold eller trusler om vold mod perso-nalet, dog med mulighed for at undlade dette af hensyn til den forurettede.”
Jeg har noteret mig at Århus Kommune i forbindelse med tilsyn på baggrund af check-listen af 5. marts 2008 kan blive bekendt med voldsepisoder mv. på Skovlund, mendette går jeg ud fra også kun kan være generelt. Jeg beder om oplysninger om hvor-vidt der også sker systematiske indberetninger af konkrete voldsepisoder mv. til kom-munen og om der i så fald er retningslinjer om disse indberetninger.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg også om oplysninger om i hvilket omfangder er fastsat regler om politianmeldelse.
Beboernes seksuelle adfærd
Under det afsluttende møde blev spørgsmålet om seksualvejledning drøftet.
Jeg går ud fra at personalet når beboerne stimulerer sig selv seksuelt eller har intimekæresteforhold, sørger for at dette sker på en måde så det ikke er krænkende over forandre beboere eller ansatte.
Beboerindflydelse og pårørendekontakt
Efter servicelovens § 16 skal kommunen sørge for at brugerne af tilbud efter loven,herunder botilbud, får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen aftilbuddet. Det fremgår også at kommunen skal fastsætte retningslinjer for brugerind-flydelsen. I retningslinjerne beslutter kommunen hvilken form brugerindflydelsen skalhave under hensyn til tilbuddets karakter og brugernes forudsætninger. Det fremgårogså af § 16 at kommunens retningslinjer for brugerindflydelse skal være skriftlige.
Spørgsmålet blev ikke drøftet under inspektionen.
Jeg beder Skovlund oplyse om der er et beboerråd på Skovlund – og i benægtendefald hvordan man på Skovlund arbejder med brugerinddragelse.
Jeg beder i forlængelse heraf Århus Kommune om at sende mig kommunens ret-ningslinjer om brugerinddragelse.
19/40
Jeg forstod under inspektionen at der ikke er et egentligt pårørenderåd tilknyttet Skov-lund. Jeg forstår at Skovlund lægger vægt på en god kommunikation med de pårøren-de.
Skovlund har efterfølgende oplyst at der er vedtaget en pårørendepolitik og etableretet pårørenderåd.
Som nævnt under pkt. 1 var der under inspektionen en samtale med 9 pårørende til ialt 7 beboere samtidig. De pårørende rejste som nævnt spørgsmål om kommunikationmellem pårørende og ledelsen på Skovlund, personalesituationen, faglige krav til vika-rer, økonomi og tilsyn.
Med hensyn til spørgsmålet om kommunikation oplyste en pårørende at der var engod kontakt til ledelsen på Skovlund. En anden pårørende savnede yderligere oplys-ninger om hvad der sker i huset. Der blev fremsat et særligt ønske om at der bliverskrevet mere i ”kommunikationsbogen”. Nogle andre pårørende er tilfredse med bru-gen af ”kommunikationsbogen”. Endelig var andre pårørende fuldt ud tilfredse medkommunikationen generelt.
Ledelsen oplyste under inspektionen at der – ud over ”kommunikationsbogen” – ogsåskrives i en dagbog om eventuel behandling og oplevelser, f.eks. om et besøg på enkunstudstilling. Men der er ikke ressourcer til også at tage billeder. Ledelsen oplysteendvidere at pårørende kan få indsigt i dagbogen.
Om kommunikation i bredere forstand oplyste ledelsen at der i forbindelse med om-struktureringen blev lavet nogle nyhedsbreve om forandringerne i Hus 29 og Hus 31.Jeg bad under inspektionen om at modtage kopi af nogle nyhedsbreve, og den 2. de-cember 2009 modtog jeg nogle nyhedsbreve fra 2009.
I Århus Kommunes tilsynsrapport af 14. oktober 2009 indgik det at Bocenter Nord ar-bejdede med pårørendesamarbejdet med henblik på at udarbejde fælles retningslinjer.Tilsyneladende rettede disse bemærkninger om pårørendesamarbejdet sig kun modSkejbyparken som også hører under Bocenter Nord og ikke Skovlund.
I brev af 5. oktober 2009 fra Skovlund modtog jeg som nævnt under pkt. 1 bl.a. et ud-kast til en pårørendepolitik.
Jeg beder Skovlund om at sende mig en kopi af den endelige pårørendepolitik somjeg tidligere har modtaget udkast til, og som er vedtaget efter min inspektion.
20/40
I alle tilfælde går jeg ud fra at Skovlund også efter inspektionen fortsætter med atlægge vægt på en god kommunikation med de pårørende. Det er mit indtryk at Skov-lund i forvejen arbejder meget med dette.
Endelig går jeg ud fra at Skovlund vil være positivt stemt over for etableringen af etegentlig permanent pårørenderåd, og at Skovlund vil overveje at tage initiativ til at ar-bejde for at et sådant råd etableres når muligheden byder sig.
I den forbindelse går jeg ud fra at Skovlund – hvis der fortsat er nogle pårørende deroplever problemer med kommunikationen – med disse kan afklare problemets omfangog finde eventuelle løsninger.
Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for blandt andre den her omhandlede per-songruppe skal gives tilbud om udarbejdelse af en handleplan.
Bestemmelsens stk. 3 og 4 fastslår følgende om en handleplans indhold mv.:
Ӥ141.
…Stk. 3.Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp,behandling, hjælpemidler m.v.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.”
Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for sindsli-dende og personer med alvorlige sociale problemer, er beskrevet i vejledning nr. 93 af5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven (vejled-ning nr. 1 til serviceloven). Der henvises til vejledningens kapitel 18.
Af tilbudsportalen fremgår det at der udarbejdes individuelle handleplaner.
I brev af 9. november 2009 modtog jeg to anonymiserede handleplaner, jf. § 141 i ser-viceloven, for to beboere. Planerne er udarbejdet i henholdsvis april og oktober 2009.
21/40
Det indgik i Århus Kommunes tilsynsrapport af 14. oktober 2009 at der udarbejdesdelhandleplaner, og tilsynet orienterede sig i delhandleplanerne for beboere i et enkelthus i Skovlund. Tilsynet bemærkede at handleplanerne ikke er standardiserede. Tilsy-net anførte endvidere at planerne omhandler beskrivelser af beboernes ressourcer ogudviklingspunkter, og de fremstår både konkrete og handlingsorienterede i forhold tilden pædagogiske indsats og de metoder der benyttes til opfyldelse af de stillede mål.
Jeg har noteret mig at det indgik i Århus Kommunes tilsynsrapport af 14. oktober 2009at handleplanerne ikke er standardiserede, og at de omhandler beskrivelser af bebo-ernes ressourcer og udviklingspunkter. Handleplanerne fremstår både konkrete oghandlingsorienterede i forhold til den pædagogiske indsats og de metoder der benyt-tes til opfyldelse af de stillede mål.
Jeg har også selv orienteret mig i de to handleplaner som jeg modtog i forlængelse afinspektionen. Det er mit indtryk at handleplanerne lever op til de krav til beskrivelsenaf de pågældende beboere under de enkelte punkter, jf. servicelovens § 141, stk. 3.
Magtanvendelse mv.
Lukkede døre mv.
Der er ikke i serviceloven hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbud som Skov-lund ud over hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse – det vil sige låsning af dø-re indefra, i hvert fald om natten for at forhindre tyveri eller besøg af uvedkommende.Det afgørende er at beboerne kan forlade botilbuddet hvis de ønsker det.
Jeg forstår at der er nattevagt på Skovlund, og jeg går ud fra at yderdørene låses nåralle beboere er gået i seng.
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten giver en udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger derlovligt kan iværksættes på det sociale område.
Reglerne om magtanvendelse blev senest ændret ved lov nr. 408 af 21. april 2010 omændring af lov om social service (magtanvendelse over for voksne). Lovens hoved-element – som det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, L 113, fremsat den27. januar 2010 – er en ændring af mulighederne for at lade alarm- og pejlesystemer
22/40
indgå i varetagelsen af omsorg for demente. Herudover indeholder lovforslaget entydeliggørelse af magtanvendelsesreglernes formål, en ændring i reglerne om flytninguden samtykke og en ajourføring af reglerne om hvilken myndighed der kan træffebeslutning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Med lovforslaget imødekommes endelig kravet om revision af servicelovens regler ommagtanvendelse i forhold til voksne i folketingsåret 2009/2010. De tidligere reglerfandtes i lov nr. 211 af 13. marts 2007 med ikrafttræden den 1. april 2007.
Ændringerne fremgår af gældende nævnte lovbekendtgørelse af serviceloven.
I forhold til de sager som jeg har behandlet i denne rapport, skal det bemærkes at be-stemmelsen i servicelovens § 126 om indgreb udført af ansatte på botilbud (uden enforudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen) er uændret.
Med den ovennævnte lovændring er der kommet en bestemmelse i servicelovens §126 a om fastholdelse i en hygiejne-situation der tidligere var reguleret i servicelovens§ 126, stk. 2.
Ifølge pkt. 6 i magtanvendelsesvejledningen er det holdnings- og værdimæssigegrundlag for servicelovens bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i denpersonlige selvbestemmelsesret respekten for individets integritet, uanset den enkel-tes psykiske funktionsevne. Både holdningsmæssigt og retligt er udgangspunktet der-for princippet om den personlige friheds ukrænkelighed. Dette princip er lovfæstet igrundlovens § 71 og er desuden anerkendt i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention (EMRK) der er inkorporeret i dansk ret ved lov. Endvidere indgår princippetbl.a. i FN-konventionen om mennesker med handicap.
Det fremgår endvidere (bl.a.) af magtanvendelsesvejledningen at der ved anvendelseaf magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten således tit er tale om en afvejningaf en række modstridende hensyn. Hovedreglen er at magtanvendelse ikke må findested, jf. servicelovens § 124. Når det alligevel som en undtagelse fra hovedreglen kantillades at anvende magt i en række nøje afgrænsede tilfælde, er det primære formålat afværge risikoen for eller forhindre yderligere personskade, jf. §§ 125-129. Hensy-net til den enkeltes almene velbefindende kan dog også undtagelsesvis komme påtale i forbindelse med magtanvendelse, jf. § 126, stk. 2, om fastholdelse i personligehygiejne-situationer. Se nærmere om reglerne nedenfor.
23/40
For personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gælderbestemmelserne i § 124 mfl.:
§ 124 har følgende ordlyd:”§124.
Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænsemagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det abso-lut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og social-pædagogisk bistand.Stk. 2.Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt forat opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.Stk. 3.Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges op-nået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse an-vendes.Stk. 4.Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som mu-ligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilste-deværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.Stk. 5.Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives afregionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitationyder service over for den pågældende, jf. § 124 a. Det påhviler kommu-nalbestyrelsen at vejlede private leverandører af service om betingelser-ne for at foretage indgreb i medfør af § 126, herunder om kravet om ind-beretning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet påhviler vejlednings-forpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.”
§§ 125-128 i serviceloven indeholder regler om alarm og pejlesystemer (§ 125), fast-holdelse mv. (§ 126), fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 126 a), tilbageholdelse i bo-ligen (§ 127) og anvendelse af stofseler (§ 128).
Efter servicelovens § 133 kan man klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter§§ 125-128 til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven (nulovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 om retssikkerhed og administrationpå det sociale område).
5 af de 6 sager som jeg modtog i forbindelse med inspektionen, handler om fasthol-delse mv., jf. § 126 i serviceloven. En af de 6 sager handler om fastholdelse i en hygi-ejne-situation efter den tidligere gældende bestemmelse i § 126, stk. 2 (nu § 126 a).
24/40
Bestemmelsen (den tidligere og nugældende) bestemmelse i servicelovens § 126 harfølgende ordlyd:
”Fastholdelse m.v.§ 126.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysiskmagt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholds-rum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andrefor at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.”
Som det fremgår, er det kommunalbestyrelsen der har kompetencen til at træffe afgø-relse efter magtanvendelsesreglerne i servicelovens §§ 125-128.
Efter pkt. 21 i magtanvendelsesvejledningen kan fastholdelse også foretages af ansat-te på tilbuddet hvilket er sket i de sager som jeg har gennemgået fra Skovlund.
Som nævnt handler 1 af de 6 sager som jeg har modtaget, om (Skovlunds indstilling tilkommunen om) fastholdelse i en hygiejnesituation efter den tidligere gældende be-stemmelse i servicelovens § 126, stk. 2 (nu § 126 a).
Følgende fremgår nu af den nye bestemmelse i § 126 a i serviceloven:”§ 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset pe-riode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde enperson, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetageomsorgspligten, jf. § 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skalsamtidig gennem handleplanen, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtan-vendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.”
En gennemgang af denne ene sag om magtanvendelse i en hygiejne-situation givermig ikke anledning til at foretage mig noget.
Registrering og indberetning
§ 136, stk. 1, i serviceloven indeholder en bestemmelse om tilbuddets registrering ogindberetning af enhver form for magtanvendelse efter lovens §§ 125-128 til den myn-dighed – kommune eller region – der fører det driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a (omkommunalt tilsyn).
25/40
Registreringen sker i særlige skemaer, jf. nedenfor under pkt. 5.2.3. Tilbuddets lederindberetter magtanvendelsen til den relevante myndighed.Følgende fremgår af § 136, stk. 1, i serviceloven:
Ӥ136.
(…) enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse iforbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres ogindberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunal-bestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud,regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet orienterer den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det so-ciale område, om indberetningen.”
I medfør af § 137 i serviceloven er der i bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 (ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt omsærlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter ser-viceloven) fastsat yderligere regler. Bekendtgørelsen fra 2010 ophæver den tidligerebekendtgørelse fra 2006 (nr. 789 af 6. juli 2006).
I tilslutning til bekendtgørelsen er der udstedt vejledning nr. 8 af 15. februar 2011 (ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herun-der pædagogiske principper).
Nye skemaer pr. 1. januar 2010
Efter den nye magtanvendelsesbekendtgørelses § 9 og den tidligere bekendtgørelses§ 10 skal registrering af foranstaltninger efter bl.a. § 126 ske på særlige indberet-ningsskemaer som kan findes på Socialministeriets og Servicestyrelsens hjemmesi-der.
Den 21. december 2009 kom der nye skemaer som er udarbejdet af Servicestyrelsen,og som skal bruges fra den 1. januar 2010. Folketingets Ombudsmand har bl.a. fulgtarbejdet i en generel sag, jf. nedenfor.
Nedenfor følger nogle bemærkninger om de tidligere skemaer som Skovlund med ret-te har brugt i de 6 sager som jeg har modtaget, idet sagerne vedrører hændelser frafør den 1. januar 2010.
26/40
På de gamle skemaer der skulle bruges før den 1. januar 2010, var der mulighed forat krydse af ved 4 forskellige typer af magtanvendelse. I det første felt angives ”Fast-holdelse”, uden at det samme sted var anført at hjemlen var/er servicelovens § 126.Jeg henviser til det som jeg har anført nedenfor under pkt. 5.4 om problemer i nogle afsagerne fra Skovlund i forhold til hjemmelsgrundlaget.
I sagen om min inspektion af botilbuddet Røbo udtalte jeg at der ved disse formulerin-ger kan være mulighed for at der kan opstå misforståelser. Jeg bad derfor ministerietom at overveje at ændre formuleringerne så det blev tydeligere at der er forskel påmagtanvendelse efter servicelovens § 126, magtanvendelse foretaget i nødværge/nødret og ulovlig magtanvendelse. Endvidere skrev jeg til ministeriet om situationerhvor der gives samtykke fra en beboer. Jeg modtog herefter et brev af 2. juni 2008hvori ministeriet bl.a. oplyste følgende:
”Efter servicelovens § 124 er det centralt i reglerne om magtanvendelse, at der ertale om situationer, hvor den pågældende ikke samtykker, herunder ikke opfylderbetingelserne for at kunne give samtykke, i foranstaltninger efter servicelovens §§125-129.
Det er derfor Velfærdsministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at oprethol-de en formulering i skema to om magtanvendelse med samtykke.
Velfærdsministeriet finder, at det kan være hensigtsmæssigt, også på de øvrigepunkter som ombudsmanden har rejst, at tydeliggøre skema 2, og ministeriet vildrage omsorg for, at skema 2 snarest ændres og i en ny udgave gøres tilgænge-lig på henholdsvis Velfærdsministeriets og Servicestyrelsens hjemmeside.”
I en opfølgningsrapport af 10. oktober 2008 i sagen om ovennævnte inspektion note-rede jeg mig det oplyste, og der er som nævnt nu nye skemaer (skema 1 og 2) på So-cialministeriets og Servicestyrelsens hjemmesider til brug fra den 1. januar 2010.
Det nye skema 2, der skal bruges fra den 1. januar 2010, skal efter skemaets egenindledende tekst bruges i følgende tilfælde:
”…Akut fastholdelse og føren efter § 126Magtanvendelse i form af personlig alarm, pejlesystem, særlige døråbne-re (§ 125), fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 126 a), tilbageholdelse iboligen (§ 127) og/eller fastspænding med bløde stofseler (§ 128), hvor
27/40
der endnu ikke er søgt om tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet til-ladelse fra kommunalbestyrelse.
På dette skema kan eventuelt også registreres andre tilfælde af magtan-vendelse, som ikke er beskrevet i serviceloven.…”
Som det er gengivet ovenfor, fremgår det nu af skema 2 mere tydeligt i hvilke tilfældeskemaet skal anvendes. Således følger det af passagen om ”magtanvendelse i formaf (…) hvor der endnu ikke er søgt om tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet til-ladelse fra kommunalbestyrelse” at skema 2 bruges i tilfælde hvor de ansatte på ettilbud foretager et indgreb, f.eks. fordi der i en spontant opstået situation opstår f.eks.nærliggende risiko for at en person/beboer udsætter sig selv eller andre for at lide væ-sentlig personskade.
Det fremgår endvidere af skemaet at der skal foreligge dokumentation for at borgerener omfattet af personkredsen, jf. § 124, stk. 2.
Der er, som før, mulighed for i skemaet at krydse af ved forskellige typer af indgreb.Således er der nu angivet hjemmelsgrundlaget i serviceloven ud for de enkelte ind-greb. F.eks. er første felt til ”Akut fastholdelse efter § 126, stk. 1”. Det andet felt er tiløvrige indgreb angivet med hjemmelshenvisninger til serviceloven. I det tredje felt erder henvist til ”Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i servicelo-ven”. Jeg går ud fra at dette tredje felt bl.a. sigter til tilfælde af nødværge eller nødret,jf. §§ 13 og 14 i straffeloven som ikke længere er angivet i skemaet.
Under feltet vedrørende oplysninger om borgeren skal der nu også i det nye skemaangives hvem der er handlekommune. Herefter er der – med yderligere plads i sær-skilte rubrikker til supplerende oplysninger – stort set de samme muligheder for at be-skrive forløbet før og efter indgrebet. Der er dog kommet et felt til at angive medarbej-derens stillingsbetegnelse. I skemaet er der endvidere, som noget nyt, gjort plads til atskrive oplysninger om tiltag der skal forhindre eller begrænse magtanvendelse overfor borgeren, og der er yderligere plads til opfølgning.
Ud over de 6 sager som jeg bad om under inspektionen, har jeg ikke materiale ommagtanvendelse på Skovlund, herunder statistiske opgørelser eller interne retningslin-jer om procedurer mv.
28/40
Spørgsmålet om magtanvendelse indgår ganske kortfattet i tilsynsrapporterne af 14.oktober 2009 og den forudgående af 25. november 2008.
Spørgsmålet om magtanvendelse med flere relevante underpunkter – såsom typer ogantal af indgreb, antal siden sidste tilsynsbesøg, fastholdelse/føre, hygiejnesituationer,elektronisk overvågning, særlige døråbnere, tilbageholdelse i boligen og bl.a. stofseler– indgår i checklisten af 5. marts 2008 om tilsyn med kommunale tilbud.
Jeg beder om at få oplyst antallet af magtanvendelser på Skovlund i 2010 og 2011.
Jeg beder også om at modtage eventuelle interne retningslinjer om håndteringen afsager om magtanvendelse.
Endelig beder jeg om oplysninger om undervisning af personalet i reglerne om magt-anvendelse.
Som nævnt under pkt. 1 bad jeg under inspektionen om at låne Skovlunds skriftligemateriale fra de sager om magtanvendelse som er omtalt i tilsynsrapport af 14. okto-ber 2009 om Bocenter Nord (forudsat at magtanvendelserne har fundet sted på Skov-lund). Jeg bemærkede i mit anmodningsbrev af 6. november 2009 at den nævnte rap-port henviser til 5 sager om magtanvendelse i 2008. Jeg kunne derfor ikke se om dervar magtanvendelser i 2009 på Skovlund. Jeg bad derfor også om at låne materialetfra eventuelle sager om magtanvendelse i 2009 fra før den 30. september 2009 (vars-lingstidspunktet), dog højst 10 sager fra 2009.
I brev af 9. november 2009 fra Skovlund modtog jeg 6 sager om magtanvendelser.
Jeg modtog 1 sag fra 2008 (om en magtanvendelse den 18. december 2008). Endvi-dere modtog jeg 5 sager fra 2009 (om en magtanvendelse den 18. april 2009, om 2tilfælde over for samme person den 11. juni 2009, om 2 tilfælde den 6. juli 2009 ogden 7. juli 2009 over en anden (samme) person).
Jeg er ikke klar over hvorvidt oplysningen i tilsynsrapporten af 14. oktober 2009 om atder var 5 sager om magtanvendelse i 2008, beror på en skrivefejl, og om der skullehave stået i rapporten af 14. oktober 2009 at der var 5 sager om magtanvendelse i
29/40
2009 således at rapporten af 14. oktober 2009 dækker perioden fra sidste tilsyn den 3.november 2008.
Jeg går ud fra at dette er tilfældet.
Hvis min antagelse ovenfor er rigtig (og der således rettelig kun var 1 sag om magtan-vendelse i 2008 (som jeg har modtaget; og ikke 5 sager i 2008), og der endvidere var5 sager (som jeg har modtaget) om magtanvendelse i 2009 frem til den 30. september2009 (varslingstidspunktet), har jeg fået det materiale som jeg bad om i mit anmod-ningsbrev af 6. november 2009.
Jeg beder om oplysninger om hvorvidt min antagelse er korrekt.
I forlængelse heraf beder jeg også om oplysning om hvorvidt der er tale om en skrive-fejl på s. 8 i tilsynsrapporten af 25. november 2008 når der fremgår at der ikke den-gang havde været magtanvendelser mv. siden seneste tilsyn i 2008 (som var den 3.november 2008). Jeg går ud fra at der i tilsynsrapporten af 25. november 2008 skullehave stået at der ikke var sager om magtanvendelse siden sidste tilsyn i 2007, jf. ogsåovenfor om 1 sag om magtanvendelse i 2008 (som jeg som nævnt ovenfor har mod-taget).
Jeg har som nævnt besluttet mig for i denne rapport at gennemgå de sager som jeghar modtaget med brevet af 9. november 2009. Efter at jeg har modtaget svar påovennævnte, vil jeg i opfølgningen på denne rapport eventuelt kunne inddrage yderli-gere sager.
Jeg har følgende bemærkninger til sagerne:
Efter den tidligere bekendtgørelses § 10 (nu § 9) skal registrering af foranstaltningerefter bl.a. § 126 som nævnt ske på særlige indberetningsskemaer. Dette er sket i allede sager som jeg har modtaget.
Sagerne er fra perioden fra den 18. december 2008 til den 6. juli 2009.
Den nye bekendtgørelse fra 2010 om magtanvendelser mv. trådte i kraft den 1. juli2010. De sager som jeg har modtaget, er alle behandlet efter de tidligere gældenderegler i den gamle bekendtgørelse.
30/40
Indgrebene fandt sted den 18. december 2008, den 18. april 2009, den 11. juni 2009(2 gange; samme person) og den 6. og 7. juli 2009. Indgrebet den 7. juli 2009 er truffetefter dagældende § 126, stk. 2, om fastholdelse i hygiejne-situationer. Sagen vedrørersamme person som der blev foretaget en enkeltstående magtanvendelse over for (iform af fastholdelse efter § 126 i serviceloven i forbindelse behandling af negle) den 6.juli 2009.
Alle sager er som nævnet behandlet efter den tidligere gældende bekendtgørelse.Brugen af de nye skemaer der blev taget i brug den 1. januar 2010, er således ikkesammenfaldende med den nye bekendtgørelse der som nævnt trådte i kraft den 1. juli2010.
Imidlertid er mange af de centrale spørgsmål i forbindelse med indberetning mv. af enmagtanvendelse fortsat de samme med de nye skemaer som skulle tages i brug pr. 1.januar 2010, og derfor har jeg også i denne rapport gennemgået sagerne på de gamleskemaer.
Jeg har ikke vurderet om anvendelsen af fysisk magt mv. i nogen af sagerne har væ-ret berettiget. Jeg har koncentreret mig om hvorvidt proceduren efter de gældenderegler er fulgt.
5 af sagerne handler som nævnt om tilfælde med (akut) fastholdelse efter § 126, stk.1, i serviceloven.
Skovlund har i 3 af de 5 sager (sagerne om indgreb den 18. december 2008, den 18.april 2009 og den ene af sagerne den 11. juni 2009) om fastholdelse dog ikke indbe-rettet sagen til kommunen ved afkrydsning i skemaets felt ”fastholdelse” der dækkerden situation hvor der er tale om indgreb efter § 126, stk. 1, i serviceloven. I disse 3sager har kommunen efter sin gennemgang af indberetning på forskellig vis henvist til§ 126, stk. 1, i serviceloven.
Jeg går ud fra at kommunen med sine bemærkninger i sagen om magtanvendelsenden 18. december 2008 med henvisning til at ”betingelserne for magtanvendelse ikkevar opfyldt”, mener at betingelserne i servicelovens § 126, stk. 1, ikke var opfyldt selvom der ikke udtrykkeligt var henvist til bestemmelsen i § 126, stk. 1, i serviceloven.
I de 2 resterende sager har Skovlund afkrydset i feltet ”fastholdelse”.
31/40
I en enkelt sag om magtanvendelse den 11. juni 2009 har Skovlund ved indberetnin-gen i skemaet angivet at der var tale om nødværge/nødret. Kommunen har efter singennemgang af sagen godkendt indberetningen med henvisning til § 126, stk. 1, i ser-viceloven.
Magtanvendelse i form af at fastholde og føre er – ud over formålsbestemmelsen i §124 i serviceloven – omfattet af bestemmelsen i § 126 i serviceloven. Bestemmelsen,der også er citeret ovenfor, lyder sådan:
Ӥ126.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysiskmagt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholds-rum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andrefor at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2.(...).”
Ifølge pkt. 40 i den tidligere vejledning om magtanvendelse (nu pkt. 41) giver service-lovens § 126 adgang til akut at anvende magt i form af at fastholde en person ellerføre denne person til et andet lokale når det er nødvendigt for at undgå at pågælden-de skader sig selv, eller når der i konfliktsituationer er risiko for at pågældende skaderandre. Et lovligt indgreb i form af at fastholde omfatter ifølge vejledningen aldrig voldsåsom føregreb, slag og spark.
Bestemmelsen i servicelovens § 126 giver heller ikke hjemmel til at føre en person tilet lokale med aflåst dør da dette vil være ensbetydende med administrativ frihedsbe-røvelse.
Begrebet frihedsberøvelse i grundlovens § 71’s forstand omfatter enhver form for in-despærring eller internering hvor et afgrænset område ikke må forlades uden tilladel-se. Indespærring omfatter også aflåsning af områder, afdelinger mv. når den inde-spærrede ikke fysisk har mulighed for uden videre at forlade området. Der er derfortale om frihedsberøvelse når en beboer i et botilbud som udtrykker ønske om at kom-me ud, i ord eller handling hindres i at gå ud.
Afgørelsen om at fastholde eller føre træffes i den akutte situation af personalet påbotilbuddet, og det sker efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for indgrebaf denne karakter og i hvilken form. Risikoen for at den pågældende beboer skadersig selv, andre beboere, personale eller andre personer, skal være nærliggende og
32/40
skal indebære at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentligpersonskade. Der skal i den konkrete situation være en reel og begrundet risiko for atden pågældende beboer vil foretage handlinger der er egnede til at personen skadersig selv eller andre – en formodning herfor er ikke tilstrækkelig. Magtanvendelse i formaf at fastholde kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde hvor risikoen for personskadekan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgrebet skal være absolutpåkrævet.
I sagen fra den 11. juni 2009 kl. 8.00 fremgår det af indberetningsskemaet at en ansatholdt døren så beboeren ikke kunne komme ud. Beboeren blev frustreret og prøvede ilang tid at skubbe den ansatte væk for at beboeren kunne komme ud. Et andet sted iskemaet fremgår det at magtanvendelsen varede 15 minutter. Det fremgår af ske-maets beskrivelse af sagen at beboeren havde ”uddelt lussinger”, og at beboeren villeforlade sin bolig efter at have taget sin bluse af, og at hun på nærmere angiven mådeikke var renvasket i ansigtet.
Af rapporten om inspektion den 18. marts 2009 af Skovvænget fremgår bl.a. følgende:
”Som nævnt ovenfor er der ikke i serviceloven hjemmel til at foretage in-delåsning (frihedsberøvelse) af en beboer i et lokale. Personalet må hel-ler ikke på anden vis der kan sidestilles med indelåsning, hindre en be-boer i at forlade et lokale mod dennes ønske. Der er alene hjemmel til attilbageholde en person i boligen (botilbuddet) hvis der er truffet afgørelseom det efter servicelovens § 127.
Jeg har tidligere udtalt at en ganske kortvarig holden fast i en dør eftermin opfattelse efter omstændighederne kan ses som en del af mulighe-den for at føre en person til et andet lokale (jf. servicelovens § 126, stk. 1)under sådanne omstændigheder som det var beskrevet i det konkrete til-fælde, og hvor personalet i hele den kortvarige periode var til stede helttæt ved døren.
Det er umiddelbart min opfattelse at den foreliggende situation vil kunnesidestilles med en situation som den nævnte (…).”
Ud fra beskrivelsen af sagen i skemaet er jeg opmærksom på at der var tale om ensærlig situation. Jeg har derfor naturligvis forståelse for at personalet måtte reagere.
33/40
På baggrund af det ovennævnte om den retlige vurdering af en situation hvor manholder fast i en dør i mere end kort tid, beder jeg om yderligere bemærkninger til sa-gen.
I henhold til § 14, stk. 1, i den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse (nu § 13),skal registreringer efter §§ 9-12 (nu §§ 10-13) foretages af den person der har iværk-sat indgrebet eller foranstaltningen, eller af den person der har instruktionsbeføjelsenover for den ansatte som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.
Feltet hertil er udfyldt i alle sager.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse (nu § 11),at registrering af foranstaltninger efter §§ 125-128 skal foretages straks eller senestdagen efter at foranstaltningen er sat i værk.
Jeg går ud fra at Skovlund har en rutine der sikrer at registreringerne sker inden forfristen.
Som nævnt indeholder § 136, stk. 1, i serviceloven en bestemmelse om tilbuddetsregistrering og indberetning af enhver form for magtanvendelse til f.eks. den kommuneder fører det driftsorienterede tilsyn.
Århus Kommune (Driftsområde Voksenhandicap) har meldt tilbage i alle de sager somjeg har gennemgået.
Tilbagemeldingen i de konkrete sager er sket ved at kommunen har givet sagen enkort påtegning, f.eks. ”godkendt i medfør af servicelovens § 126, stk. 1”. I en enkeltsag har kommunen på skemaet anført påtegning om at indberetningen ”ikke [er] god-kendt”. Herefter står der at ”[b]etingelserne for magtanvendelse [ikke er] opfyldt, idetder ikke var nærliggende risiko for væsentlig personskade”.
Jeg går ud fra at kommunen i den ovennævnte sag har vurderet hændelsen i forholdtil § 126, stk. 1, i serviceloven.
I ingen af sagerne er der svaret på de fortrykte spørgsmål om tidligere foranstaltningerefter servicelovens §§ 125, 127 og 128 over for den pågældende borger.
34/40
Dette beder jeg om bemærkninger til.
I ingen af sagerne er skemaets felt til ”borgerens forklaring (hvis det er muligt)” udfyldt.
Jeg anbefaler at Skovlund tilføjer en kort bemærkning i feltet til borgerens bemærk-ninger – også i tilfælde af at der ingen kommentarer er.
Jeg bliver ofte under inspektioner af botilbud mødt med bekymring for personalenor-meringerne. Det kan f.eks. være fra pårørende til beboere. Der udtrykkes forståelsefor at de ansatte gør hvad de kan, og at de ansatte ikke kan være mere end et sted adgangen. Spørgsmålet om normeringerne influerer i høj grad på hverdagen – særligthvis der er tale om nedskæringer. Problemer opleves især når der er sygdom blandtpersonalet, hvor der også skal bruges tid på at skaffe en vikar.
Anvendelse af vikarer kan af nogle beboere opleves som forvirrende, særligt hvis derer tale om beboere der har behov for stabilitet i hverdagen.
Normeringer og sammensætninger
Af tilbudsportalen fremgår det at der er 43 ansatte på Skovlund. Den gennemsnitligeansættelsesperiode blandt medarbejderne (angivet i hele år) er 5 år. Af tilbudsportalenfremgår det endvidere at ledelsen består af 4 ansatte, og der er 1 sekretær til kontor-arbejde. Der er 28 ansatte til pædagogisk arbejde og omsorg for beboerne med han-dicap. Endvidere er der ansat 1 pædagogmedhjælper og en anden medarbejder medhenblik på pleje. Endelig er der 1 person til at tilberede maden på Skovlund og yderli-gere personale (7 personer).
Af kommunens hjemmeside fremgår det bl.a. at størstedelen af personalet er pæda-goguddannede.
Under inspektionen blev det af nogle af de pårørende som jeg havde møde med, op-lyst at der er en stor udskiftning af personale. Det gælder navnlig i Hus 29 og Hus 31.I den forbindelse blev det nævnt at det kan ske at man har 4 kontaktpersoner på 3 år.
35/40
Spørgsmålet blev også drøftet under inspektionen. Det blev bl.a. oplyst under inspek-tionen at personalesammenlægningen i Hus 29 og Hus 31 skulle evalueres ca. 8 må-neder senere.
I e-mail af 27. november 2009 modtog jeg fra Århus Kommunes tilsynsmyndighed etdokument af 23. november 2009 med ”Uddrag fra dialogmøde med brugere og pårø-rende ved Bocenter Nord 9. september 2009”. I uddraget nævnes de pårørendes kritikaf personalesituationen.
Det er mit indtryk at Skovlund viste forståelse for at udskiftning kan skabe noget uro.Samtidig måtte man også erkende at man som ledelse ikke kan forhindre at nogleansatte skifter job.
Jeg beder om yderligere bemærkninger til det anførte om udskiftning af personale ogom oplysninger om hvorvidt dette spørgsmål fortsat giver anledning til problemer.
Endvidere beder jeg om underretning om resultatet af evalueringen af personalesam-mensætningen i Hus 29 og Hus 31.
Endelig beder jeg Århus Kommune oplyse om der er fulgt op på spørgsmålet om per-sonale efter dokumentet af 23. november 2009.
Spørgsmålet om personalesammensætning indgår i Århus Kommunes checkliste af 5.marts 2008 om tilsyn med kommunale tilbud.
I tilsynsrapporten af 25. november 2008 indgår det at Arbejdstilsynet ved besøg påSkovlund ikke havde anmærkninger til det psykiske arbejdsmiljø, men derimod megetstor ros. Endvidere fremgår det at medarbejderne har oplyst over for tilsynet at manoplever et godt arbejdsmiljø. I Hus 29 og Hus 31 havde der dengang været en del sy-gefravær, lederskift og sammenlægning. Tilsynet oplevede en stor stabilitet i medar-bejdergrupperne på Skovlund. En afdeling på Skovlund gav dog udtryk for at manmanglende vikarer.
I tilsynsrapporten af 14. oktober 2009 fremgår det at de pårørende på et dialogmøde iforbindelse med tilsynet på Skovlund den 9. og 10. september 2009 som et kritikpunktanførte at der i Hus 29 og Hus 31 (sammenlagt den 1. juli 2009 til Hus 30) oplevesmanglende kontinuitet på grund af meget stor personaleudskiftning.
36/40
Det fremgår af rapporten at formålene med sammenlægning var at højne fagligheden,sikre viden om beboerne og større kontinuitet i medarbejdergruppen og således min-dre sårbarhed over for medarbejderudskiftninger.
Jeg har noteret mig at spørgsmålet om bl.a. personaleudskiftning indgår i det kommu-nale tilsyn.
På baggrund af det oplyste må jeg lægge til grund at der ikke er særlige forhold dergiver anledning til større personaleudskiftninger på Skovlund, og jeg foretager migderfor ikke mere.
Nogle pårørende anførte under inspektionen at det i Hus 29 opleves som om der kuner unge vikarer.
Skovlund har en sygefraværspolitik af 25. februar 2009.
Jeg beder om oplysninger om brugen af vikarer i 2009 og 2010. Samtidig beder jegledelsen uddybe i hvilket omfang brugen af vikarer skyldes sygdom eller manglendeansættelse af fastansatte, herunder eventuelle rekrutteringsproblemer.
Ledelsen oplyste under inspektionen at vikarerne deltager i et introduktionsprogrampå 24 timer, fordelt over 4 vagter.
En af de pårørende har den 1. februar 2010 rettet telefonisk henvendelse hertil ogoplyst at introduktionsprogrammet for vikarer er skåret ned fra 24 timer til 12 timer, ogjeg forstod at flere pårørende var utilfredse med dette.
Jeg beder om oplysninger om hvad introduktionsprogrammet indebærer og om der erfastsat overordnede retningslinjer for hvilke krav der kan stilles til vikarpersonale.
Ledelsen oplyste endvidere at vikarerne ikke lærer førstehjælp.
Jeg beder ledelsen om at oplyse hvorvidt det faste personale får kurser i førstehjælp –og i bekræftende fald i hvilket omfang.
37/40
Endvidere beder jeg om oplysninger om hvorvidt Skovlund har overvejet at give vika-rer kursus i førstehjælp.
Efter at kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar hos kommunerne.
Kapitel 2 i serviceloven handler om kommunernes og regionernes opgaver efter loven.Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter servicelo-ven, jf. lovens § 4, stk. 1.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Dette fremgår af § 16 i den sociale retssikkerhedslov (lovbekendtgørelse nr. 1054af 7. september 2010 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de). Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven.
Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på detsociale område indeholder under pkt. 360 og fremefter nærmere retningslinjer forhvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres. Det fremgår af pkt. 361 at vejledningenikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.
Af pkt. 363 i vejledningen fremgår det bl.a. at tilsynet skal være ”aktivt” og ”opsøgen-de”. Det følger bl.a. af pkt. 363 at løsningen af tilsynsopgaven forudsætter at tilsyns-myndigheden er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kan ske ved at derfastsættes procedurer og rutiner for tilsynsvirksomheden, f.eks. beslutninger om hvilkeområder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurderes periodisk og principperfor tilbagemeldinger til det politiske niveau.
Tidligere skulle kommuner efter bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 fastsætte enkvalitetsstandard for de sociale bosteder efter servicelovens § 108 som kommunalbe-styrelsen visiterer til. Bekendtgørelsen er med bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar2010 ophævet med virkning fra den 1. februar 2010.
38/40
Af pkt. 34 i vejledning nr. 98 af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivilligesociale organisationer mv. (kvalitetsvejledningen), fremgår det at kommunerne skalsørge for at hvert enkelt af deres botilbud informerer borgerne om tilbuddets service-niveau, f.eks. i form af servicedeklarationer.
Århus Kommunes tilsynskoncept mv.
Århus Kommunes tilsynsenhed har udarbejdet et tilsynskoncept af 20. februar 2009for tilsyn med kommunale sociale tilbud i socialforvaltningen samt private opholdsste-der og botilbud beliggende i Århus Kommune.
I tilknytning hertil har tilsynsenheden udarbejdet en checkliste om tilsyn med kommu-nale tilbud. Den gældende checkliste er fra den 5. marts 2008.
En gang om året udarbejdes en redegørelse om tilsynet på de enkelte drifts- og til-budsområder til forelæggelse for Socialudvalget i Århus Kommune. Endvidere er derredegørelser til brug for drøftelser med brugerorganisationer og driftsområder. Jeg erbekendt med redegørelse af 12. august 2009 for tilsynet ved socialforvaltningstilbudmv. Redegørelsen er for perioden marts 2008 til marts 2009.
Af tilsynskonceptet og de rapporter fra kommunen der findes på kommunens hjemme-side, fremgår det at kommunens tilsyn omhandler forskellige nærmere fastlagt emner.Endvidere gennemgås de gældende regler og retningslinjer for tilsynet, ligesom formålog nogle overordnede aspekter – kontrolaspektet, kvalitetsaspektet og bemærkningerom dialog og samarbejde mellem tilbud og tilsyn – beskrives.
Det fremgår bl.a. af konceptet af 20. februar 2009 at tilsyn foretages af to personer fratilsynsenheden i Århus Kommune. Der er varslede tilsyn og uanmeldte tilsyn. Detvarslede tilsyn vil en gang om året blive gennemført ved alle tilbud. Herudover gen-nemføres der et antal uanmeldte tilsyn.
Det fremgår videre af tilsynskonceptet at der oprettes en tilsynsjournal for hvert tilbud,at tilsyn varsles, og at brugere og pårørende orienteres, herunder om muligheden forat få en samtale med tilsynet. Endelig beskrives hvordan tilsynet udføres mv., og atder foretages opfølgning.
Jeg mener at der er tale om en godt og omfattende generelt materiale om tilsynet iÅrhus Kommune. En overordnet gennemgang af materialet giver mig ikke anledning tilat foretage mig noget i forlængelse af inspektionen.
39/40
Konkrete tilsyn på Skovlund
Ud fra det materiale som pr. 24. januar 2011 var tilgængeligt på hjemmesiden, har jegnu kunnet orientere mig i Århus Kommunes tilsynsenheds rapporter om tilsyn den 9.og 10. september 2009, og en tilsynsrapport af 14. oktober 2009 er offentliggjort påkommunens hjemmeside. Skovlund har i e-mail af 15. marts 2011 oplyst at der vartilsyn den 6. december 2010, og at tilsynsrapporten er udsendt.
Som det fremgår af det under pkt. 7.2 omtalte tilsynskoncept af 20. februar 2009, vilder en gang om året blive gennemført et tilsyn på alle tilbud i kommunen.
Jeg har noteret mig at Århus Kommune har foretaget tilsyn på Skovlund i 2010, menumiddelbart er rapporten om tilsynet den 6. december 2010 ikke (pr. 22. marts 2011 atfinde på hjemmesiden).
Under mit møde med nogle pårørende under inspektionen blev der efterlyst tilbage-meldinger fra tilsynsenheden i Århus Kommune på spørgsmål der rejses over for tilsy-net. De pårørende gav udtryk for at det nogle gange kan tage lang tid før der kommersvar fra tilsynet.
Jeg oplyste at tilsynsrapporterne om Skovlund er offentligt tilgængelige på kommu-nens hjemmeside, og at jeg gik ud fra at man også kunne anmode kommunen omrapporten.
Under mødet oplyste jeg at jeg ikke fandt grundlag for at rette en generel opfordring tilkommunen om sagsbehandlingstid eller lignende. Jeg nævnte imidlertid mulighedenfor konkret at klage til Folketingets Ombudsmand over sagsbehandlingstid.
I forlængelse af det ovenfor anførte går jeg også ud fra at Århus Kommune over forpårørende der måtte rette henvendelse til tilsynsenheden, vejleder de pågældendehvis tilsynsenheden ikke kan foretage en konkret klagesagsbehandling der fører til enafgørelse eller lignende, fordi sagen eksempelvis skal behandles et andet sted, f.eks. iÅrhus Kommunes socialforvaltning.
Efter min gennemgang af den seneste tilsynsrapport er det min opfattelse at tilsynetdækker bredt og detaljeret, og at der er redegjort for forholdene.
40/40
Under inspektionen den 6. november 2009 var helhedsindtrykket at Skovlund er etvelfungerende botilbud hvilket jeg også gav udtryk for under den afsluttende samtalepå dagen for inspektionen.
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt botilbuddet Skovlundog/eller Århus Kommune om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jegbeder om at oplysningerne mv. fra Skovlund sendes gennem Århus Kommune for atkommunen kan få lejlighed til at kommentere det som Skovlund anfører.Underretning
Denne rapport sendes til botilbuddet Skovlund, Århus Kommune, Folketingets Rets-udvalg samt Skovlunds beboere og pårørende.Lennart FrandsenInspektionschef
