Lov om ændring af straffeloven(Udvidelse af ”noget for noget-ordningen” om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.)§1I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1235 af 26. oktober 2010, som ændret ved §11 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1549 af 21. december 2010 og § 1 i lovnr. 1552 af 21. december 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 40 a, stk. 1,ændres »4 måneder« til: »2 måneder«.2.I§ 40 a, stk. 1, nr. 1,ændres »behandlings- eller uddannelsesforløb« til: »behand-lingsforløb, uddannelsesforløb eller arbejdstræning«.3.I§ 110 c, stk. 3,indsættes efter »traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæl-lesskab«: »eller artikel 215 eller 352 i traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde«.§2Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger1.2.IndledningGældende ret2.1. Prøveløsladelse efter straffelovens § 382.2. Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a2.3. Overtrædelse af vilkår for prøveløsladelseForslag i analyserapport om kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- ogsikkerhedsbehovJustitsministeriets overvejelserDe økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.De administrative konsekvenser for borgerneDe miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder mv.Sammenfattende skema

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at udvide den eksisterende såkaldte noget for noget-ordning med tidligere prøveløsladelse af indsatte, der yder en særlig indsats for atruste sig mod tilbagefald til kriminalitet mv. Lovforslaget falder dermed godt i trådmed regeringens målsætning om at fastholde tilliden til, at mennesker kan forbedresig.Den gældende ordning indebærer, at dømte – medmindre hensynet til retshåndhævel-sen taler imod det – kan prøveløslades, når halvdelen af straffen, dog mindst 4 måne-der er udstået, hvis den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kri-minalitet, herunder ved at deltage i behandlings- eller uddannelsesforløb, eller hvisden dømtes forhold taler for det.Med lovforslaget lægges der op til at lempe noget for noget-ordningens tidsmæssigebetingelser, så prøveløsladelse fremover vil kunne ske, når halvdelen af straffen, dogmindst 2 måneder (mod altså i dag 4 måneder), er afsonet, hvis betingelserne i øvrigter opfyldt. Endvidere foreslås det, at såkaldt arbejdstræning fremover skal kunne ud-gøre en særlig indsats, som efter en konkret vurdering kan begrunde tidligere prøve-løsladelse.3

Den foreslåede udvidelse vil medvirke til at lette kapacitetspresset på fængslerne.Kriminalforsorgen oplever således i øjeblikket et stort kapacitetspres. Det skyldesdels strafskærpelserne på bande- og våbenområdet og politiets succes med at få etstort antal bande- og rockermedlemmer i fængsel, dels at politi- og domstolsreformener slået igennem med mere effektiv strafforfølgelse som resultat.Herudover foreslås det med lovforslaget, at der som følge af ikrafttrædelsen af Lissa-bon-Traktaten foretages visse konsekvensændringer i straffelovens § 110 c, stk. 3.2. Gældende retReglerne om prøveløsladelse af dømte, der udstår tidsbestemte fængselsstraffe, fin-des i straffelovens §§ 38-40 a.2.1. Prøveløsladelse efter straffelovens § 382.1.1.Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den, der bemyndi-ges dertil, om den dømte skal løslades på prøve, når 2/3 af straffetiden, dog mindst 2måneder, er udstået. Prøveløsladelse efter denne bestemmelse forudsætter alene, atden dømtes forhold ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågæl-dende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende er-klærer at ville overholde de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2, fastsættes for løsla-delsen, jf. § 38, stk. 5.Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når særlige om-stændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden, dogmindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, sommed hensyn til bestemte grupper af sager bemyndiges dertil. Denne bestemmelse an-vendes bl.a. i forbindelse med prøveløsladelse efter enten 1/2 eller 7/12 af straffeti-den af udenlandske strafafsonere, der skal udvises efter løsladelsen. Som det fremgåraf bestemmelsens ordlyd, er det en betingelse for prøveløsladelse efter udståelse afhalvdelen af straffetiden, at »særlige omstændigheder« taler herfor. Ifølge forarbej-derne til bestemmelsen er der herved især tænkt på de undtagelsestilfælde, hvor sær-lige grunde, herunder navnlig mulighed for en særlig gunstig arbejdsmæssig place-ring, taler for, at der sker løsladelse en kortere tid, før 2/3 af straffetiden er udstået, jf.Folketingstidende 1964-65, tillæg A, sp. 957 f. Endvidere kan bestemmelsen f.eks.finde anvendelse, hvor prøveløsladelse af hensyn til alvorlig sygdom hos den indsatteeller dennes pårørende ikke findes at burde afvente, at den pågældende har afsonet2/3 af straffetiden.

Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1 og 2, kan i almindelighed ikke ske, nården resterende straffetid er mindre end 30 dage, jf. straffelovens § 38, stk. 3. Prøve-løsladelse kan endvidere ifølge § 38, stk. 4, ikke ske med hensyn til den ubetingededel af en såkaldt kombinationsdom efter § 58, stk. 1. Efter § 58, stk. 1, kan retten,hvis den skønner det påkrævet at anvende ubetinget fængselsstraf, men oplysninger-ne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af en betinget dom, bestemme,at en del af den idømte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, mens den reste-rende del af straffen gøres betinget.2.1.2.Efter straffelovens § 39, stk. 1, 1. pkt., skal prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og2, somfast vilkårbetinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbartforhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende straffetid overstiger3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.Der kan herudover fastsættestillægsvilkåri form af tilsyn og særvilkår, jf. § 39, stk.2. Det kan således fastsættes som vilkår for prøveløsladelsen, at den pågældende ihele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn. Der kan yderligere fastsættesvilkår efter reglerne i straffelovens § 57. Bestemmelsen giver retten mulighed for atfastsætte de vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte overholdersærlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse affritid eller samkvem med bestemte personer, tager ophold i egnet hjem eller instituti-on eller underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika ellerlignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution. Vilkår omophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for længere tidsrumend den resterende straffetid, jf. § 39, stk. 2, 3. pkt.2.1.3.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens § 38,stk. 1, træffes som udgangspunkt af fængslet eller arresthuset, jf. § 25, stk. 1, i be-kendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgø-relsen). I visse nærmere angivne tilfælde, herunder hvis den indsatte udstår fængsel i8 år eller derover, træffes afgørelsen dog af Direktoratet for Kriminalforsorgen efterindstilling fra fængslet eller arresthuset, jf. bekendtgørelsens § 26.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens § 38, stk. 2,træffes som udgangspunkt af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling frafængslet eller arresthuset, jf. § 28 i løsladelsesbekendtgørelsen. I visse nærmere an-givne tilfælde, herunder hvis der er tale om udenlandske indsatte, der udstår fæng-selsstraf i indtil 8 år, og som efter udståelse af straffen skal udvises med indrejsefor-bud, træffes afgørelsen dog af fængslet eller arresthuset, jf. bekendtgørelsens § 29.2.2. Prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a5

2.2.1.Ved lov nr. 219 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og lov om fuld-byrdelse af straf mv. (Tidlig prøveløsladelse af dømte) blev der indsat en bestemmel-se i straffelovens § 40 a om prøveløsladelse efter udståelse af halvdelen af straffeti-den (noget for noget-ordningen).Ifølge straffelovens § 40 a, stk. 1, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyn-diger dertil, beslutte, at dømte efter en konkret vurdering kan prøveløslades, nårhalvdelen af straffetiden, dog mindst 4 måneder, er udstået, hvis hensynet til retshån-dhævelsen ikke skønnes at tale imod det, og betingelserne i § 40 a, stk. 1, nr. 1 ellernr. 2 er opfyldt, jf. straks nedenfor. Bestemmelsen er alene relevant ved domme påover 6 måneders fængsel, da indsatte med domme på 6 måneders fængsel kan prøve-løslades efter 4 måneder på mere lempelige betingelser efter bestemmelsen om ordi-nær prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, jf. punkt 2.1.1 ovenfor.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan derfor det førsteske prøveløsladelse efter halvdelen afstraffetiden af dømte, der har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminali-tet, herunder ved at indgå i et behandlings- eller uddannelsesforløb i forbindelse medafsoningen. En særlig indsats kan ifølge lovens forarbejder f.eks. bestå i, at den ind-satte under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller delta-ger i afvænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et sær-ligt adfærdskorrigerende program. Det beror på en konkret vurdering i det enkeltetilfælde, om den indsatte kan anses for at have ydet den nævnte særlige indsats. Derhenvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4446.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan derfor det andetske prøveløsladelse efter halvdelen afstraffetiden, hvis den dømtes forhold taler derfor. Efter lovens forarbejder er be-stemmelsen møntet på indsatte, hvis forhold samlet set taler for, at det er unødven-digt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet fastsæt-tes vilkår om samfundstjeneste. Det drejer sig om indsatte, som typisk har gode ogstabile personlige forhold og et godt socialt netværk samt er uden misbrugsproble-mer, og hvis forbrydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster. Det er endvidere enforudsætning for prøveløsladelse, at den pågældendes afsoningsforløb har været i detvæsentlige problemfrit, dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er udeblevet fraudgang eller har begået kriminalitet under afsoningen eller alvorligt har chikaneretfængselspersonale eller andre indsatte. Der henvises til Folketingstidende 2003-04,tillæg A, side 4447.Baggrunden for, at mindst 4 måneder af straffetiden skal være udstået, før der kanske prøveløsladelse efter § 40 a, er ifølge lovens forarbejder, at vurderingen af, omden indsatte har gjort en særlig indsats under afsoningen, forudsætter, at den indsatte6

har haft lejlighed til over en vis tid at vise vilje og evne til at forbedre sine mulighe-der for ikke på ny at begå kriminalitet. Det fremgår endvidere af forarbejderne, atvurderingen af, om en indsats forhold samlet set er så gode, at det skønnes unødven-digt, at den pågældende afsoner reststraffen i fængslet, tilsvarende vil forudsætte, atfængselsmyndighederne har haft mulighed for at følge den pågældende i en vis peri-ode. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4440-4441.Efter § 40 a, stk. 1, er prøveløsladelse efter halvdelen af straffetiden i alle tilfældebetinget af, at hensynet til retshåndhævelsen ikke taler imod det. Dette indebærer ef-ter lovens forarbejder, at der skal udvises meget betydelig varsomhed med at anven-de de foreslåede nye bestemmelser om prøveløsladelse efter halv tid i forhold til per-soner, der afsoner straf for visse meget alvorlige forbrydelser, jf. Folketingstidende2003-04, tillæg A, side 4447.Prøveløsladelsen efter § 40 a forudsætter endvidere, at den dømtes forhold ikke gørprøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende ophold og ar-bejde eller andet underhold, og at den pågældende er egnet til og erklærer sig villigtil overholde de vilkår, der i medfør af § 40 a, stk. 3 og 4, jf. nedenfor, fastsættes forløsladelsen, jf. § 40 a, stk. 6. Det svarer – bortset fra kravet om, at den dømte skalvære egnet til at overholde vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i medfør af § 38,stk. 5, gælder for prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og 2.2.2.2.Prøveløsladelse efter § 40 a skal som fast vilkår betinges af, at den pågældendeikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvisden resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5år, jf. § 40 a, stk. 7, jf. § 39, stk. 1.Herudover skal prøveløsladelse efter § 40 a som fast vilkår betinges af, at den dømteundergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet 2/3 af straffetiden. Efterdette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergivestilsyn, jf. § 40 a, stk. 2.Endvidere kan der fastsættes tillægsvilkår efter reglerne i straffelovens § 57, jf. § 40a, stk. 3, 2. led, og stk. 4, 2. pkt.Desuden kan prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 (om særlig indsats), betingesaf, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 3, 1. led. Det frem-går af lovforarbejderne, at vilkår om samfundstjeneste i forhold til personer, som løs-lades efter denne bestemmelse, kan være relevant, hvor der ikke (længere) er særligebehandlingsbehov eller behov for uddannelse mv., som kan følges op med vilkår ef-ter § 57, men hvor der bør sikres et fortsat pønalt element, som samtidig er egnet til7

at støtte den pågældendes resocialisering, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A,side 4441.Prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 (om den dømtes forhold), skal som fast vil-kår betinges af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 4, 1.pkt.I praksis udmåles antallet af timer, der skal afvikles som samfundstjeneste, som ud-gangspunkt således, at den indsatte skal afvikle ½ times samfundstjeneste for hverdag, den pågældende bliver løsladt forud for det tidspunkt, hvor 2/3 af straffetiden erforløbet. Antallet af samfundstjenestetimer skal dog fastsættes til mindst 30 og højst240 timer, jf. straffelovens § 63, stk. 1, 1. pkt., jf. § 40 a, stk. 7.Det følger af straffelovens § 40 a, stk. 5, at vilkår om samfundstjeneste ikke kan ud-strækkes ud over 2/3 af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelseom, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt,hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.Det fremgår af lovens forarbejder, at baggrunden for bestemmelsen er, at et vilkårom samfundstjeneste i tilknytning til prøveløsladelse ikke bør kunne udstrækkes udover det tidspunkt, hvor den dømte ellers ville have afsonet 2/3 af straffetiden og der-for som hovedregel ville være blevet løsladt uden vilkår om samfundstjeneste efterbestemmelsen i § 38, stk. 1. I modsat fald ville en tidlig prøveløsladelse i denne hen-seende kunne opfattes som mindre attraktiv end den ordinære prøveløsladelse efter2/3 tid. Det fremgår videre af forarbejderne, at de særlige grunde, som kan føre til enafgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over 2/3 afstraffetiden, f.eks. kan bestå i, at den pågældende på grund af sygdom, graviditet el-ler lignende ikke har kunnet udføre den fastsatte arbejdsforpligtelse inden for detnævnte tidsrum. Det ville i disse tilfælde kunne virke urimeligt, hvis den prøveløs-ladte måtte genindsættes i fængslet, alene fordi samfundstjeneste ikke kunne krævesudført efter tidspunktet for 2/3 af straffetiden. I de nævnte særlige situationer vil detendvidere vil være muligt administrativt at træffe beslutning om at nedsætte sam-fundstjenestens varighed, idet det i almindelighed antages, at den prøveløsladendemyndighed uden udtrykkelig lovhjemmel senere kan begrænse eller ophæve fastsattevilkår. Der henvises til Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 4441-4442.2.2.3.Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens § 40a, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, efter indstilling fra fængslet ellerarresthuset, jf. § 31 i løsladelsesbekendtgørelsen.2.3. Virkning af overtrædelse af vilkår for prøveløsladelse8

2.3.1.Hvis en prøveløsladtbegår et nyt strafbart forhold i prøvetiden,og der foreta-ges rettergangsskridt inden prøvetidens udløb, hvorved den pågældende sigtes forforholdet, fastsætter retten i medfør af straffelovens § 40, stk. 1, 1. pkt., jf. § 61, stk.2, som udgangspunkt en ubetinget fællesstraf for det nye strafbare forhold og rest-straffen for den tidligere pådømte lovovertrædelse. Har prøveløsladelse i medfør af §40 a, stk. 3 eller 4, været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der vedfastsættelsen af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstje-neste, jf. § 40, stk. 1, 2. pkt.Det følger af § 40, stk. 1, 1. pkt., at reststraffen efter prøveløsladelse ligestilles meden betinget dom, og de samme reaktionsmuligheder, som efter § 61, stk. 2, kan an-vendes ved strafbart forhold begået i prøvetiden for en betinget dom, finder anven-delse, når en lovovertrædelse er begået i prøvetiden for en prøveløsladelse. Når om-stændighederne taler derfor, kan retten således i stedet for en fællesstraf 1) idømmeubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring afvilkårene for prøveløsladelsen, eller 2) afsige betinget dom vedrørende begge lov-overtrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i straf-felovens kapitel 7 om betingede domme eller kapitel 8 om samfundstjeneste.2.3.2.Hvis en prøveløsladtovertræder de fastsatte tillægsvilkår,kan justitsministe-ren i medfør af straffelovens § 40, stk. 2, 1) tildele den pågældende en advarsel, 2)ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller3) under særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal indsættes tiludståelse af reststraffen.Det samme gælder efter § 40, stk. 3, hvis den prøveløsladte begår strafbart forhold iprøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, eller hvis den prøveløsladte i udlandetdømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse meddommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.Hvis der ikke træffes bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter § 40, stk. 1eller 2, jf. stk. 3, anses straffen i medfør af § 40, stk. 5, for udstået på det tidspunkt,da prøveløsladelsen fandt sted.Hvis genindsættelse er bestemt i medfør af § 40, stk. 2, jf. stk. 3, kan fornyet prøve-løsladelse ifølge § 40, stk. 6, ske, selv om de tidsmæssige betingelser i § 38, stk. 1 og2, eller § 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved afgørelse omfornyet prøveløsladelse i sådanne tilfælde skal der tages hensyn til omfanget af sam-fundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med9

hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider medfradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt.Bestemmelsen i stk. 6 åbner således mulighed for en kortvarig tilbageføring til afso-ning efterfulgt af ny prøveløsladelse, når en vilkårsovertrædelse har ført til beslut-ning om genindsættelse.3. Forslag i analyse om kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- og sikker-hedsbehov3.1.Direktoratet for Kriminalforsorgen, Justitsministeriet og Finansministeriet har ifebruar 2011 færdiggjort en analyse af kriminalforsorgens fremtidige kapacitets- ogsikkerhedsbehov. Formålet med analysen er at kortlægge og vurdere et eventuelt øgetkapacitets- og sikkerhedsbehov i kriminalforsorgen i lyset af, at belægget i kriminal-forsorgens institutioner er stigende, og at indsatte fra rocker- og bandemiljøet giverudfordringer for sikkerheden i institutionerne.På baggrund af udviklingen i belæg og strafmasse konkluderes det i analysen, at dervil mangle ca. 220 nye lukkede pladser i 2011, hvis belægsmålet på 92 pct. skaloverholdes.Der peges i analysen på en række tiltag, der har til formål at afhjælpe kriminalforsor-gens kapacitetsbehov. Et af forslagene er at udvide anvendelsesområdet for noget fornoget-ordningen om tidligere prøveløsladelse af indsatte, der har gjort en særlig ind-sats mv., jf. straffelovens § 40 a.Det anføres i analysen, at noget for noget-ordningen siden indførelsen i 2004 har vistsig meget velfungerende. Ifølge analysen er 137 dømte i perioden fra den 1. juli 2005til den 30. juni 2006 blevet løsladte efter ordningen, og heraf er kun 13 personer –svarende til 9,5 pct. – recidiveret inden 2 år efter prøveløsladelsen. Samtidig fremgårdet, at den gennemsnitlige recidivprocent for fængselsdømte, der i samme periodeblev løsladt efter afsoning i fængsel, til sammenligning var 30,3 pct.3.2.Det påpeges i analysen, at der i forbindelse med prøveløsladelser efter § 40 a,stk. 1, nr. 1, fastsættes mærkbare vilkår - herunder vilkår om, at den pågældende skalfortsætte den indsats, som den pågældende har ydet under afsoningen, eller om sam-fundstjeneste - og at vilkår om samfundstjeneste er et obligatorisk vilkår ved prøve-løsladelser, der meddeles i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2.På den baggrund foreslås det, at prøveløsladelse fremover skal kunne ske, når halv-delen af straffetiden, dog mindst 2 måneder (mod i dag 4 måneder) er afsonet.10

3.3.Det påpeges endvidere i analysen, at arbejde inden for fængslets arbejds- ogøkonomidrift, f.eks. bygningsvedligeholdelse, gangmandsarbejde og produktions-virksomhed, efter gældende regler og praksis typisk ikke vil udgøre en særlig indsatsmed henblik på at kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, som efter straffelo-vens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan begrunde tidlig prøveløsladelse. Indsatte, der ikke harerfaring med at være beskæftiget enten på grund af konjunkturbestemte forhold ellerpå grund af egne forhold, har imidlertid ofte behov for arbejdstræning enten i fængs-let eller uden for fængslet i form af frigang.På den baggrund foreslås det i analysen, at arbejdstræning fremover efter en konkretvurdering skal kunne udgøre en særlig indsats, der kan begrunde tidlig prøveløsladel-se efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1.3.4.Det foreslås desuden i analysen, at langtidsdømte i videre omfang end i dag skalhave mulighed for at få fuldt udbytte af noget for noget-ordningen.Som udgangspunkt kan indsatte i lukkede institutioner med domme på 5 års fængseleller derover først få tilladelse til uledsaget udgang, når en tredjedel af straffetiden erafsonet. Hvis den indsatte er idømt 8 års fængsel eller derover, kan tilladelsen førstmeddeles, når halvdelen af straffetiden er udstået. Direktoratet for Kriminalforsorgenkan dog dispensere fra disse tidsmæssige betingelser, hvis særlige omstændighedertaler for det. Denne mulighed administreres i dag meget restriktivt. Da prøveløsladel-se forudsætter gennemførelse og vurdering af et udslusningforløb med uledsaget ud-gang, kan indsatte med domme på 5 års fængsel eller derover, som opfylder betingel-serne for tidlig prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen, således i en rækketilfælde først løslades lidt senere end efter halv tid.Med henblik på at gøre det muligt at tilrettelægge udslusningsforløbet således, atprøveløsladelse i de relevante tilfælde kan ske efter halv tid, foreslås det i analysen,at indsatte med domme på 5 års fængsel eller derover, som skønnes at kunne opfyldebetingelserne for tidlig prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen, i videre om-fang end i dag skal have mulighed for at påbegynde et uledsaget udgangsforløb, førde ovennævnte tidsmæssige betingelser er opfyldt.Forslaget vil kunne gennemføres administrativt ved, at Direktoratet for Kriminalfor-sorgen i overensstemmelse med det ovenfor anførte lemper den restriktive praksis formeddelelse af dispensation fra de tidsmæssige betingelser for uledsaget udgang.3.5.Endvidere foreslås det i analysen, at fængslerne fremover får kompetencen til attræffe afgørelse om prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen af indsatte, der11

afsoner domme på under 8 måneders fængsel. I dag træffes afgørelsen af Direktoratetfor Kriminalforsorgen efter indstilling fra det pågældende fængsel.Det er forventningen, at en overførsel af afgørelseskompetencen til fængslerne vilmedføre en nedbringelse af sagsbehandlingstiden i de pågældende sager.Forslaget kan gennemføres administrativt ved en ændring af kompetencereglerne i §30 i bekendtgørelse nr. 318 af 19. april 2006 om løsladelse af dømte, der udstårfængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen).3.6.Ud over de ovennævnte forslag vedrørende noget for noget-ordningen indehol-der analysen også andre forslag til initiativer, som vil kunne medvirke til at lette ka-pacitetspresset på kriminalforsorgen, og som kan gennemføres administrativt. Detdrejer sig navnlig om anbringelse af flere dømte i åbent fængsel, mere systematiskudarbejdelse af personundersøgelser for unge under 25 år med henblik på øget an-vendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste for denne person-gruppe og konvertering af en række åbne pladser til lukkede pladser.4. Justitsministeriets overvejelser4.1.Som det fremgår af punkt 3.1 ovenfor, viser analysen af kriminalforsorgensfremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov, at noget for noget-ordningen om tidligprøveløsladelse af dømte efter straffelovens § 40 a er meget velfungerende, idet reci-divet hos dømte, der løslades efter ordningen, er langt lavere end det gennemsnitligerecidiv for fængselsdømte.Det er Justitsministeriets opfattelse, at mulighederne for tidlig prøveløsladelse efterordningen bør udvides med henblik på at motivere flere indsatte til at yde en særligindsats, der kan modvirke tilbagefald til kriminalitet. Retshåndhævelsesmæssige hen-syn taler efter Justitsministeriets opfattelse ikke afgørende imod en sådan udvidelse,idet der som vilkår for tidlig prøveløsladelse vil blive fastsat mærkbare vilkår, jf.punkt 2.2.2 ovenfor.Endvidere vil en udvidelse af ordningen efter § 40 a kunne medvirke til at lette kapa-citetspresset på kriminalforsorgen.4.2.I overensstemmelse med analysen af kriminalforsorgens fremtidige kapacitets-og sikkerhedsbehov, jf. punkt 3.2 ovenfor, foreslås det at lempe de tidsmæssige be-tingelser for prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, så prøveløsladelse fremover vil kun-ne ske, når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 (mod i dag 4) måneder, er afsonet.12

Herved vil ordningen kunne finde anvendelse på dømte med en på dom på over 3måneders fængsel i modsætning til i dag, hvor ordningen alene er relevant for dømtemed en dom på over 6 måneders fængsel, jf. punkt 2.2.1 ovenfor. Ordningen vil ikkevære relevant for indsatte med en dom på 3 måneders fængsel, da der i disse tilfældevil kunne ske prøveløsladelse efter 2 måneder efter de mere lempelige betingelser forordinær prøveløsladelse efter 2/3 tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1.Anvendelse i praksis af den foreslåede lempelse af de tidsmæssige betingelser forud-sætter, at der i løbet af en periode på ned til 2 måneder dels kan foretages en vurde-ring af, om den indsatte har ydet en sådan indsats eller har sådanne forhold, at betin-gelserne for tidlig prøveløsladelse i straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, er op-fyldt, dels kan træffes afgørelse om prøveløsladelse så betids, at afgørelsen i givetfald kan effektueres ved periodens udløb.Det er Justitsministeriets opfattelse, at disse tidsmæssige rammer vil kunne håndteresi praksis. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at ordningen med prøveløsladelseefter straffelovens § 40 a har været gældende i ca. 7 år, og at der således hos institu-tionerne er opnået et godt kendskab til ordningen, herunder hvilke krav der stilles forat komme i betragtning til en tidlig prøveløsladelse. Endvidere agter Justitsministeri-et (Direktoratet for Kriminalforsorgen) administrativt at gennemføre forslaget fraanalysen om, at fængslerne får kompetence til at træffe afgørelse om prøveløsladelseefter § 40 a for indsatte med domme under 8 måneders fængsel, jf. punkt 3.5 ovenfor,i modsætning til i dag, hvor afgørelsen i alle tilfælde træffes af Direktoratet for Kri-minalforsorgen efter indstilling fra fængslerne. Dermed vil sagsbehandlingstiden bli-ve kortere.Den foreslåede lempelse af de tidsmæssige betingelser indebærer i øvrigt, at der bli-ver kortere tid til at afvikle den samfundstjeneste på mindst 30 timer, som der i nogletilfælde kan og i andre tilfælde skal fastsættes vilkår om ved prøveløsladelse efterstraffelovens § 40 a, jf. punkt 2.2.2 ovenfor. Som det ligeledes fremgår af punkt2.2.2, kan vilkår om samfundstjeneste som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over2/3 af straffetiden, jf. § 40 a, stk. 5, 1. pkt. Ved en dom på f.eks. fire måneders fæng-sel, hvor der i medfør af § 40 a vil ske prøveløsladelse med vilkår om samfundstjene-ste efter halv tid, dvs. efter 2 måneder, skal samfundstjenesten således som udgangs-punkt være afviklet i løbet af ca. 3 uger. Vilkåret vil dog kunne udstrækkes til heleden resterende straffetid på 2 måneder, hvis særlige grunde i den enkelte sag talerderfor, jf. § 40 a, stk. 5, 2. pkt.Justitsministeriet har på den baggrund overvejet, om der for indsatte med korterefængselsstraffe, som prøveløslades efter § 40 a, bør ske en nedsættelse af det gæl-dende minimum på 30 timers samfundstjeneste. Ministeriet har imidlertid ikke fundet13

grundlag herfor, bl.a. fordi det vurderes at være vanskeligt at få samfundstjenesteste-der til at modtage en dømt med f.eks. kun 20 timers samfundstjeneste.Justitsministeriet har endvidere overvejet, om udgangspunktet om, at vilkår om sam-fundstjeneste ikke kan udstrækkes ud over 2/3 af den samlede straffetid, generelt børfraviges for indsatte med kortere fængselsstraffe, som prøveløslades efter § 40 a. Mi-nisteriet finder imidlertid, at det nævnte udgangspunkt så vidt muligt bør fastholdesfor at undgå risikoen for, at en tidlig prøveløsladelse vil blive opfattet som mindreattraktiv end den ordinære prøveløsladelse efter 2/3 af straffetiden, jf. også punkt2.2.1 ovenfor.Ikke desto mindre må det forventes, at det ved kortere fængselsstraffe i nogle tilfældevil vise sig praktisk umuligt for kriminalforsorgen at tilrettelægge samfundstjenestensåledes, at den er fuldt afviklet inden for 2/3 af straffetiden. Det er også tænkeligt, atnogle indsatte selv ønsker, at samfundstjenesten afvikles over en lidt længere perio-de. Det forudsættes med lovforslaget, at der i begge de nævnte tilfælde i henhold tilden gældende bestemmelse i straffelovens § 40 a, stk. 5, kan træffes afgørelse om, atvilkåret om samfundstjeneste skal have en varighed ud over 2/3 af straffetiden, dogikke ud over den samlede straffetid.4.3.Som foreslået i analysen, jf. punkt 3.3 ovenfor, finder Justitsministeriet endvide-re, at noget for noget-ordningen efter straffelovens § 40 a bør udvides således, at ar-bejdstræning efter en konkret vurdering skal kunne udgøre en særlig indsats, der kanbegrunde tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1.Ved arbejdstræning forstås forløb, hvor den indsatte lærer basale funktioner knyttettil varetagelsen af et arbejde. Disse funktioner kan bl.a. være social omgang på ar-bejdspladsen, at modtage og udføre en ordre fra en overordnet, samarbejde med øv-rige ansatte, rettidighed og undervisning i arbejdsmarkedsregler. Arbejdstræning kanforegå i fængslet, f.eks. i tilknytning til et eller flere af fængslets værksteder, eller ien godkendt virksomhed i forbindelse med frigang efter § 44 i udgangsbekendtgørel-sen.Målgruppen for arbejdstræning er indsatte, der ikke tidligere har varetaget et arbejdeover en længere sammenhængende periode på grund af manglende basale jobkvalifi-kationer, og indsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet i et længere stykke tidog af den grund ikke længere kan siges at have de nødvendige basale kvalifikationertil varetagelsen af et job.Justitsministeriet finder det formålstjenstligt, at indsatte af denne karakter, som øn-sker at yde en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, fremover kan kvali-14

ficere sig til prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, gennem arbejdstræning. Det vilbero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den indsatte kan anses for athave ydet en særlig indsats ved arbejdstræningen, der kan begrunde tidlige prøveløs-ladelse.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget vil frigøre et antal åbne fængselspladser, der imidlertid vil blive genan-vendt med henblik på at bidrage til håndteringen af det kapacitetsbehov i kriminal-forsorgen, der blev identificeret i analysen af kriminalforsorgens fremtidige kapaci-tets- og sikkerhedsbehov fra februar 2011. På den baggrund skønnes forslaget ikke athave økonomiske administrative konsekvenser for det offentlige.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.7. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder mv.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter, Domstols-styrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvo-katen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet, Foreningenaf Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen,Dansk Fængselsforbund, HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben afsocialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiverforening, Advokat-rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menne-skerettigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Rets-sikkerhedsfonden.15

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 40 a, stk. 1)Det foreslås at lempe de tidsmæssige betingelser for prøveløsladelse i straffelovens §40 a, stk. 1, så prøveløsladelse fremover vil kunne ske, når halvdelen af straffetidener afsonet, dog mindst 2 måneder (mod i dag 4 måneder) er afsonet, hvis betingelser-ne i § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt.Til nr. 2 (§ 40 a, stk. 1, nr. 1)Den foreslåede ændring af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, indebærer, at arbejds-træning efter en konkret vurdering vil kunne udgøre en særlig indsats, der kan be-grunde prøveløsladelse, når halvdelen af straffen er udstået.Ved arbejdstræning forstås forløb, hvor den indsatte lærer basale funktioner knyttettil varetagelsen af et arbejde. Disse funktioner kan bl.a. være social omgang på ar-bejdspladsen, at modtage og udføre en ordre fra en overordnet, samarbejde med øv-rige ansatte, rettidighed og undervisning i arbejdsmarkedsregler. Arbejdstræning kanforegå i fængslet, f.eks. i tilknytning til et eller flere af fængslets værksteder, eller i16

en godkendt virksomhed i forbindelse med frigang efter § 44 i udgangsbekendtgørel-sen.Målgruppen for arbejdstræning er indsatte, der ikke tidligere har varetaget et arbejdeover en længere sammenhængende periode på grund af manglende basale jobkvalifi-kationer, og indsatte, der har været uden for arbejdsmarkedet i et længere stykke tidog af den grund ikke længere kan siges at have de nødvendige basale kvalifikationertil varetagelsen af et job.Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om arbejdstræningen kansiges at have udgjort en sådan særlig indsats, at der kan ske prøveløsladelse efter ud-ståelse af halvdelen af straffetiden.Ud over lempelsen af de tidsmæssige betingelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og atarbejdstræning efter en konkret vurdering vil kunne udgøre en særlig indsats i straf-felovens § 40 a’s forstand, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, er der ikke med lovforslagettilsigtet ændringer i kriterierne for tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a.Til nr. 3 (§ 110 c, stk. 3)Der er tale om en redaktionel ændring som følge af EF-Traktatens ændrede titel ogden ændrede nummerering af artiklerne i traktaten.Lissabon-Traktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, indebar således bl.a. enændring af den hidtidige benævnelse af traktatgrundlaget. Traktaten om oprettelse afDet Europæiske Fællesskab (EF-Traktaten) benævnes med Lissabon-Traktaten”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde” (EUF-Traktaten).Lissabon-Traktaten indebar endvidere en omnummerering af de hidtidige artikel-numre i EU-Traktaten og EF-Traktaten. Bl.a. er EUF-Traktatens artikel 215 såledestrådt i stedet for EF-Traktatens artikel 60 og artikel 301. På den baggrund foreslåsdet, at der i straffelovens § 110 c, stk. 3, indsættes en henvisning til EUF-Traktatensartikel 215.EUF-Traktatens artikel 352 er trådt i stedet for EF-Traktatens artikel 308. Det fore-slås, at der i straffelovens § 110 c, stk. 3, indsættes en henvisning til EUF-Traktatensartikel 352. Baggrunden herfor er, at det ikke på forhånd vil kunne udelukkes, at Rå-det i forbindelse med foranstaltninger, der tager sigte på helt eller delvis at afbrydeeller indskrænke finansielle eller økonomiske forbindelser med tredjelande, bestemteenkeltpersoner, grupper eller juridiske personer, vil kunne henvise til EUF-17