Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 333
Offentligt
17. marts 2011
Inspektion af Arresthuset i Vejleden 24. februar 2010ENDELIGJ.nr. 2010-0064-6282/PH
1/53
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning............................................................................................................... 3Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 52.1.2.2.2.3.2.4.2.5.2.6.2.7.2.8.Ændringer siden sidst ................................................................................ 6Den generelle vedligeholdelsesstandard ................................................... 7Observationscelle ....................................................................................... 7Belægningsafdelinger ................................................................................ 8Værksteder og undervisningslokaler .......................................................... 9Fritidslokaler ............................................................................................... 9Besøgsrum ............................................................................................... 11Gårdtursarealer ........................................................................................ 13
3.
Beskæftigelse mv. ................................................................................................ 143.1.Arbejde ..................................................................................................... 19
3.1.1. Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Vejle ....................................... 193.1.2. Kompensation for manglende arbejde mv. .............................................. 203.1.3. Arbejdsfællesskab i cellerne .................................................................... 203.2.3.3.4.5.Undervisning mv. ..................................................................................... 21Fritid ......................................................................................................... 25
De enkelte afdelinger ........................................................................................... 30Andre forhold........................................................................................................ 345.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.7.5.8.Belægning ................................................................................................ 34Talsmandsordning .................................................................................... 34Avishold ................................................................................................... 36Forplejning mv. ......................................................................................... 37Telefonering ............................................................................................. 39Husorden mv. ........................................................................................... 40Indelåsning under rengøring af celler mv. ................................................ 41Navneskilte ............................................................................................... 41
6.
Rapportgennemgang ........................................................................................... 426.1.6.2.6.3.6.4.6.5.6.6.6.7.Indledning ................................................................................................. 42Retsgrundlag ............................................................................................ 42Betingelser ............................................................................................... 43Begrundelse ............................................................................................. 43Magtanvendelse ....................................................................................... 44Kompetence mv. ...................................................................................... 44Undersøgelse af den indsattes person .................................................... 47
2/53
6.8.6.9.6.10.6.11.Opfølgning
Lægetilkald og lægetilsyn ......................................................................... 49Tilsyn ved personalet ............................................................................... 50Ophør og varighed ................................................................................... 51Klagevejledning ........................................................................................ 52................................................................................................................. 52
Underretning ................................................................................................................. 53
3/53
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 8. juni1999 inspektion af Arresthuset i Vejle. Den 29. oktober 1999 afgav jeg en (endelig)rapport om denne inspektion. Inspektionen blev fulgt op i en opfølgningsrapport af 15.august 2000 hvor inspektionssagen blev afsluttet.
Den 24. februar 2010 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Vejle. Samme dag foretog jeg inspektion af Arresthuset iEsbjerg.
Jeg bad i forbindelse med varslingen af denne inspektion arresthuset om at oplyse omeventuelle ændringer i de bygningsmæssige forhold og andre forhold siden inspektio-nen i 1999 og/eller eventuelle projekter eller planer om det. Jeg bad endvidere arrest-huset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventarets stand,var. Jeg bad også om at få tilsendt nyt informationsmateriale siden inspektionen i1999 – herunder nye kort og skitser over bygningerne og eventuelle interne regelsam-linger mv. Med brev af 12. februar 2010 modtog jeg materialet fra arresthuset, herun-der en mappe med arresthusets ordensreglement (husorden) af februar 2008 medoplysning om at den udleveres til de indsatte.
Til stede under inspektionen den 24. februar 2010 var blandt andre vicearrestinspek-tøren og den fungerende arrestforvarer.
Inspektionen tog udgangspunkt i rapporten af 29. oktober 1999 og opfølgningerneherpå. Under inspektionen spurgte jeg med udgangspunkt i en tjekliste til forskelligeforhold der normalt ønskes besigtiget og drøftet i forbindelse med inspektion af arrest-huse. Det er dog kun nogle af disse spørgsmål der er medtaget i rapporten.
Arresthusets indsatte var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog med muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig. Jeg havde samta-le med en enkelt indsat der efterfølgende fik et brev som opfølgning på samtalen.
4/53
Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen. Under denne samtale afleve-rede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af rapporter om anbringelse i observati-onscelle inden for en nærmere angiven periode, dog maks. 10 sager i alt. Det ønske-de materiale der omfattede 4 rapporter om anbringelse i observationscelle, blev udle-veret under inspektionen. Sagerne gennemgås under pkt. 6.
Før en rundgang i (dele af) arresthuset havde jeg samtaler med henholdsvis talsman-den for afdeling B og talsmændene for afdeling C og D. Talsmanden for afdeling B måikke tale med de andre talsmænd som normalt heller ikke taler sammen, men tals-mændene for afdeling C og D havde fået lov til at tale sammen op til inspektionen, ogjeg havde (som nævnt) samtale med begge disse talsmænd samtidig. Ved inspektio-nens afslutning havde jeg et afsluttende møde med ledelsen om bl.a. de generelleforhold der var blevet bragt frem under samtalerne med talsmændene.
Efter inspektionen fik talsmændene breve af 17. marts 2010 med opfølgning på despørgsmål de rejste under samtalen. Nogle af forholdene er omtalt i rapporten om in-spektionen, mens resten blev afsluttet i brevene til dem. Arresthuset og arrestinspek-tøren modtog kopi af brevene med anmodning om tilbagemelding på nogle af forhol-dene. Denne tilbagemelding har jeg modtaget med brev af 28. april 2010 fra arrestin-spektøren der har henholdt sig til en vedlagt udateret udtalelse fra arresthuset.Talsmanden for afdeling D havde skrevet til ombudsmanden inden – og før varslingenaf – inspektionen om de fleste af de forhold som han senere også bragte frem undermin samtale med ham og talsmanden for afdeling C. I et svar på dette brev, der blevsendt efter varslingen, orienterede jeg ham om den forestående inspektion og oplysteham om muligheden for at drøfte disse forhold under inspektionen.
Jeg modtog desuden få dage før inspektionen en e-mail fra en pårørende til en indsati Arresthuset i Vejle der oplyste at hun som regel havde fået svar på sine spørgsmålog en god behandling af personalet i arresthuset, men ønskede at gøre opmærksompå nogle procedurer og forhold som hun mente kunne gøres bedre. Jeg betragtede e-mailen som sendt til min orientering og foretog mig derfor ikke noget i anledning afhenvendelsen ud over at sende en kopi til arresthuset. I mit brev af 1. marts 2010 tilden pågældende orienterede jeg samtidig om at jeg havde foretaget inspektion af ar-resthuset den 24. februar 2010.
5/53
Jeg har ikke medtaget de forhold der er rejst i den nævnte e-mail, i inspektionssagen,men på et enkelt punkt er der er et vist sammenfald med et spørgsmål der blev rejst aftalsmændene. Jeg går i øvrigt ud fra at arresthuset selv har overvejet om det som denpågældende anførte, gav arresthuset anledning til at foretage sig noget.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Vejle, arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgen forat myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærk-ninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har ikke modta-get sådanne bemærkninger, men jeg har indarbejdet oplysninger som jeg senere harmodtaget i bl.a. sagen om min inspektion af Arresthuset i Tønder den 23. oktober2009.
Bygningsmæssige forhold mv.
Rapporten af 29. oktober 1999 indeholder en nærmere beskrivelse af de bygnings-mæssige forhold i Arresthuset i Vejle. Som det fremgår heraf, er arresthuset i et planog blev taget i brug i 1981.
Da arresthuset er i et plan og uden dørtrin, og da cellerne og toiletter er rimeligt store,kan arresthuset godt modtage indsatte der bruger kørestol. Arresthuset har dog ingenceller der er indrettet specielt til kørestolsbrugere.
Der er fortsat plads til i alt 32 indsatte i arresthuset som er fordelt på 3 afdelinger (B, Cog D). Alle de indsatte har enkeltceller der er ca. 9-10 m .2
Bygningsmæssigt er de 3 afdelinger stort set ens, bortset fra at der er indrettet værk-sted på afdeling B der er en speciel venteafdeling under Anstalten ved Herstedvester.Afdeling B har derfor også kun 10 pladser, mens de 2 andre afdelinger hver har 11pladser.
De enkelte afdelinger er nærmere beskrevet under pkt. 2.1 og 4.
Under inspektionen den 24. februar 2010 så jeg værkstedet (til de indsatte på afdelingC og D), undervisningslokalet (som mine samtaler med talsmændene og ledelsenfandt sted i), besøgsrummene, observationscellen, kondilokalet, et lokale der var vedat blive indrettet til cykelspinning, biblioteket og gårdtursarealet. Jeg så desudengangarealer og fællesarealer på alle 3 afdelinger og køkkenet på enten afdeling Celler D.
6/53
Der er ikke siden inspektion i 1999 sket bygningsmæssige ændringer af arresthuset.
Afdeling B blev i 2005 ændret fra en almindelig varetægtsafdeling til en speciel vente-afdeling for Anstalten ved Herstedvester. I den forbindelse blev der indrettet kontorertil henholdsvis en psykolog og en sygeplejerske, begge på deltid.
Afdeling D blev i 2007 ændret fra en varetægtsafdeling med udvidet fællesskab til envaretægtsafdeling kun med cellefællesskab (ligesom afdeling C). Talsmanden pådenne afdeling klagede over dette forhold, jf. pkt. 4.
Der er ikke sket ændringer for så vidt angår afdeling C siden inspektionen i 1999.
I efteråret 2009 indviede arresthuset et nyt børnebesøgsrum der er indrettet i et afarresthusets 4 besøgsrum.
Arresthuset har desuden siden sidst fået indrettet et lokale til videoafhøring der blevindviet i december 2009.
På tidspunktet for inspektionen var arresthuset i færd med at lægge sidste hånd påindretning af et lokale på afdeling D til spinning. Det forventedes at blive taget i brugden 1. marts 2010.
Mit samlede indtryk af de bygningsmæssige rammer i arresthuset er at de generelt seter gode.
Vicearrestinspektøren oplyste under inspektionen at der var sat en bygningsanalyse igang i alle regionens 10 arresthuse for at afdække mulighederne for forbedringer hvisdet skulle blive økonomisk muligt. I bl.a. sagen om min inspektion af Arresthuset iTønder har arrestinspektøren oplyst at arrestinspektøren i 2009 og starten af 2010sammen med en medarbejder fra embedet gennemgik områdets 10 arresthuse medhenblik på at vurdere mulighederne for forbedringer og eventuelle kapacitetsudvidel-ser. På grund af kriminalforsorgens trængte økonomi blev der imidlertid ikke udarbej-det nogen projektbeskrivelser vedrørende de foreslåede ændringer, og der findes hel-ler ikke en skriftlig bygningsanalyse.
7/53
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Arresthusene skal selv afholde udgifterne til både indvendig og udvendig vedligehol-delse samt inventaranskaffelser, jf. også arresthusets resultatkontrakt med direktora-tet. Arresthusene kan dog søge direktoratet om en særbevilling til (hjælp til) vedlige-holdelse og udskiftning.
Som svar på mit spørgsmål forud for inspektionen om den generelle vedligeholdelses-standard har arrestforvareren i brevet af 12. februar 2010 (kun) oplyst at inventaretgenerelt er i en god stand, og at inventar der ikke er i en ordentlig stand, løbende ud-skiftes med nyt inventar.
Jeg forstår det oplyste sådan at arresthuset løbende vurderer inventarets, herundercelleinventarets, stand og (istandsætter eller) udskifter (celle)inventar der ikke er i enordentlig stand. Jeg har noteret mig at (celle)inventaret generelt er i en god stand.Som det fremgår ovenfor, så jeg ingen celler under min inspektion af arresthuset den-ne gang.
Jeg går ud fra at arresthuset også løbende vurderer cellernes stand i øvrigt og istand-sætter celler der trænger til det, i det omfang arresthusets økonomi tillader det.
På baggrund af arresthusets brev af 12. februar 2010 og min besigtigelse af øvrigelokaliteter i arresthuset, må jeg lægge til grund at arresthuset generelt, både indven-digt og udvendigt, er i en rimelig vedligeholdelsesmæssig stand, og at inventaret i fæl-lesrum også generelt er i en god stand. Min besigtigelse giver mig ikke anledning tilandre bemærkninger end dem der er anført nedenfor.
Jeg er bekendt med at arresthusene ikke har pligt til at udarbejde vedligeholdelses-planer, men at direktoratet har opfordret arresthusene til at gøre det. Hvis arresthusethar udarbejdet en sådan plan, beder jeg om en kopi af den. Hvis det ikke er tilfældet,beder jeg arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet at udfærdige en så-dan plan.
Der var generelt set rent og ryddeligt i arresthuset på inspektionstidspunktet.
Arresthuset har en observationscelle der er pæn stor (ca. 15 m , jf. rapporten fra sid-ste inspektion).
8/53
Det blev oplyst at hovedparten af de indsatte der anbringes i cellen, er nyindsatte derer ”oppe og køre” på grund af stoffer. Siden 1. januar 2009 havde der været i alt 4 ind-satte i cellen. (Jeg har modtaget rapporterne om disse anbringelser, jf. indledningenog pkt. 6).
Hængsler på døren mv. er afrundede. Det blev oplyst at arresthuset fik cellen gen-nemgået nogen tid forinden for eventuelle sikkerhedsmæssige problemer (selvmords-risiko mv.).
Jeg har ingen bemærkninger til observationscellen. Jeg bemærker i den forbindelse atjeg denne gang ikke så den radiator der er nævnt i rapporten fra min sidste inspektionaf arresthuset, men jeg går ud fra at der heller ikke er sikkerhedsmæssige problemer iden henseende.
Jeg så som tidligere nævnt gangarealer og fællesarealer på alle 3 afdelinger og køk-kenet på enten afdeling C eller D.
Talsmanden for afdeling B klagede over kulde på fællesarealet på denne afdeling.Som årsag hertil henviste han bl.a. til de store glaspartier ud mod atriumgården i mid-ten af afdelingen.
Under min efterfølgende rundgang på afdelingerne bemærkede jeg ikke kuldeproble-mer på gangene.
Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale at ledelsen ville tale med de indsattepå afdelingen om problemet. Jeg bad ledelsen om at underrette mig om hvad der her-efter skete.
I arresthusets efterfølgende brev til mig er det oplyst at udluftningslemmene inden forden nærmere fremtid ville blive gennemgået for tætningslister og lignende. Arresthu-set har samtidig oplyst at disse lemme dog ikke gav anledning til bemærkninger ved etbygningssyn der blev foretaget den 9. april 2010.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om at blive underrettet om resultatet af dennævnte gennemgang.
9/53
Jeg beder samtidig om at få oplyst hvordan opvarmningen af afdelingerne foregår, ogom arresthuset har foretaget temperaturmålinger på fællesarealet på afdeling B.
Værksteder og undervisningslokaler
Afdeling B har som nævnt eget værksted på afdelingen til afdelingens 10 indsatte. Jegså ikke dette værksted.
De 2 andre afdelinger har tilsammen 6 pladser på et værksted.
Dette værksted giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Arresthuset har desuden et undervisningslokale der også bruges til forbehandling formisbrug. Mine samtaler under inspektionen fandt som nævnt sted i dette rum.
Jeg har heller ingen bemærkninger til undervisningslokalet.
På afdeling C er der et kondirum med flere træningsredskaber.
På afdeling D var arresthuset som nævnt i færd med at indrette et rum til spinning. Påinspektionstidspunktet var lokalet ved at blive malet.
I kondirummet er der flere træningsredskaber. Der er også en sandsæk og bokse-handsker der var indkøbt som alternativ til en romaskine der var gået i stykker. Derstod også en sprayflaske med desinficeringsmiddel (der var sat ind i rummet efter øn-ske fra talsmændene).
I lokalet var der en træningsoversigt, og på den ene af maskinerne var der en vejled-ning i brugen af maskinen.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at der (hvis træningen ikke foregårmed instruktør) skal opsættes vejledning i brugen af (alle) træningsredskaber hvor derer behov for en sådan vejledning for at undgå forkert brug af redskaberne med even-tuelle skader til følge. Jeg går også ud fra at arresthuset vil opsætte vejledninger påde øvrige redskaber hvor der er et sådant behov. For en ordens skyld beder jeg dogarresthuset om at oplyse om hvad det anførte giver anledning til.
10/53
Talsmændene for afdeling C og D oplyste at de indsatte gerne ville have en ny roma-skine eller et løbebånd, håndvægte på 10-15 kg og et liggeunderlag i kondirummet,men at de ellers var tilfredse med kondirummet. De oplyste at arrestforvareren så po-sitivt på deres ønske om et løbebånd.
Under den afsluttende samtale blev det bekræftet at arresthuset så positivt på ønsketom et løbebånd. Arresthuset vil gerne have et løbebånd der kan slås op ad væggen idet nye rum til spinning. Det blev i den forbindelse nævnt at der kunne søges midler tildet fra den såkaldte velfærdskonto.
Jeg bad arresthuset om at underrette mig om hvad der videre skete vedrørende detteforhold.
Da arresthuset ville arbejde på at få et løbebånd som jeg forstod at de indsatte øn-skede som alternativ til en ny romaskine (som der på grund af rummets størrelse hel-ler ikke længere er plads til efter opsætningen af sandsække), meddelte jeg talsmæn-dene at jeg ikke (i øvrigt) foretog mig ikke mere vedrørende deres ønsker om enten enny romaskine eller et løbebånd.
I arresthusets svar er det med hensyn til ønsket om et løbebånd nævnt at indkøb afmotionsredskaber altid overvejes i forhold til de fysiske rammer, og at udbuddet såvidt muligt modsvarer de mest efterspurgte aktiviteter under hensyntagen til de øko-nomiske muligheder.
Jeg går ud fra at arresthuset fortsat ser positivt på de indsattes ønske om et løbebåndog ønsker det opsat i spinningsrummet. Jeg beder arresthuset om at oplyse om ar-resthuset har søgt om midler fra velfærdskontoen til at købe et løbebånd til spinnings-rummet. Hvis det er tilfældet, beder jeg arresthuset om at oplyse resultatet af direkto-ratets behandling af denne ansøgning.
Det tilføjes at jeg er bekendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen som følge af enudmelding om generelle besparelser i staten den 15. juni 2010 udmeldte ansættelses-og udgiftsstop i alle kriminalforsorgens institutioner frem til 1. januar 2011.
Talsmændenes ønske om løse håndvægte havde ledelsen afvist i et udateret skriftligtsvar til talsmanden for afdeling D som jeg fik en kopi af under inspektionen med op-lysning om at det var givet i januar 2010. Afvisningen skete under henvisning til ”tidli-gere misbrug af dette, iht reglen om max 30 kg. Ifm. Styrketræning”.
11/53
Under den afsluttende samtalte oplyste arresthuset at arresthuset satser på kreds-løbstræning frem for styrketræning.
Jeg er bekendt med at direktoratet i 2004 bestemte at løse vægte i motionslokalernehøjst må have en totalvægt på 30 kg.
Da de indsatte havde ønsket håndvægte på 10-15 kg, bad jeg arresthuset om at ud-dybe den angivne begrundelse.
I arresthusets svar har arresthuset oplyst at man har valgt ikke at have hånd- ogstangvægte. Arresthuset har som begrundelsen igen henvist til at arresthuset har valgtat satse på kredsløbstræning.
Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger, og jeg foretager mig derfor ikke merevedrørende de indsattes ønske om indkøb af håndvægte på 10-15 kg.
Med hensyn til liggeunderlag fremgår det af det nævnte skriftlige svar til talsmandenfor afdeling D fra januar 2010 at der ville blive indkøbt et liggeunderlag. Jeg går ud fraat det er sket.
Der var en lidt tung luft i kondirummet. Arresthuset oplyste at arresthuset skulle haveblæst udluftningssystemet igennem – det sker ca. én gang om året.
Under inspektionen blev det oplyst at værkstedet benyttes som fritidsrum til hobbyar-bejde, jf. også pkt. 3.3.
Hver afdeling har et fællesareal i forbindelse med gangarealet og et køkken, men deter dog kun på afdeling B at fællesrummet og køkkenet må benyttes af de indsatte. Jeghenviser herom til pkt. 4.
Arresthuset har som nævnt i rapporten fra min sidste inspektion i alt 4 besøgsrum.Som nævnt ovenfor er det ene besøgsrum nu indrettet som et særligt børnebesøgs-rum. Det blev oplyst at arresthuset fik 15.000 kr. til det af Direktoratet for Kriminalfor-sorgen. Arresthuset har selv betalt resten. (Andre arresthuse har tidligere fået midlerfra Egmont-fonden til indretning af børnebesøgsrum).
12/53
Arresthuset har desuden fået penge fra Institut for Menneskerettigheder til at deltage iet projekt der har til formål at forbedre forholdene for børn af fængslede. En af arrest-husets ansatte skulle på kursus og kun arbejde med dette projekt den tid det varer.
Under inspektionen modtog jeg et notat om det nævnte projekt der nu også er omtalt iBladet Kriminalforsorgen, nr. 7, marts 2011. Der er tale om et notat af 24. februar2010 (dvs. fra samme dag som inspektionen fandt sted) som Direktoratet for Kriminal-forsorgen har udfærdiget om projektet om ”børneansvarlige i kriminalforsorgens insti-tutioner”. Det fremgår heraf at det er Institut for Menneskerettigheder der har tagetinitiativ til projektet, som direktoratet har sagt ja til at deltage i. Projektet løber forelø-bigt i 2 år og omfatter foruden Arresthuset i Vejle også Arresthuset i Frederikshavn ogstatsfængslerne i Horserød og Ringe. Hvert sted udpeges en børneansvarlig der skalbeskæftige sig med 3 hovedområder, herunder de fysiske forhold som indretning afbesøgsrum, muligheder for aktiviteter under besøg, legetøjets stand osv. De børnean-svarlige gennemgår et 10 dages uddannelsesforløb der følges op af yderligere kurserog netværksarbejde.
Børnebesøgsrummets vægge er dekoreret med tegninger direkte på væggen og etbillede med børnemotiv. Der er opsat flerfarvede gardiner og en reol på væggen medbørnebøger. Endvidere er der et tæppe med Peter Plys på gulvet. Der er et børnebordmed stole, en høj stol og meget legetøj i rummet der gav et rigtigt godt indtryk.Der er desuden et almindeligt bord, 2 stole og en sofa. På bordet er der et ”rygningforbudt” klistermærke.
Efter § 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 907 16. juli 2007 om begrænsning afindsattes ret til at ryge i eget opholdsrum mv. er det tilladt indsatte at ryge under be-søg i individuelle besøgsrum, medmindre besøget er overvåget af personalet. Der eringen undtagelser fra denne regel, herunder for besøgsrum der er specielt indrettet tilbesøg af børn.
Selv om jeg har forståelse for hensynene bag forbuddet mod rygning i børnebesøgs-rummet, er forbuddet efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med den nævntebestemmelse. Jeg henstiller derfor til arresthuset at fjerne skiltet, og jeg beder om atfå oplyst hvad der sker i den anledning.
Det tilføjes at jeg i sagen om min inspektion den 5. november 2009 af Arresthuset iÅrhus har bedt direktoratet om at oplyse om direktoratet har bemærkninger til det for-
13/53
hold at der på døren til besøgsrum er opsat et skilt med henstilling om at der ikke ry-ges i besøgslokalerne.
I den forbindelse kan jeg til orientering oplyse at direktoratet i sagen om ombudsman-dens inspektion af Statsfængslet Østjylland bl.a. udtalte følgende om (forbud mod)rygning i besøgslokaler:”Direktoratet finder det hensigtsmæssigt, at institutionerne henstiller, at indsatte,som enten selv ryger eller som har besøgende, der ryger i besøgslokalerne, tagerhensyn til, at den næste indsatte og dennes pårørende i besøgslokalet kan væreikke-rygere. Det betyder, at det er vigtigt, at der luftes godt ud, efter der har væretrøget i besøgslokalerne (…)”.
De andre besøgsrum var i en god vedligeholdelsesmæssig stand. Det gjaldt også in-ventaret. Der var ingen udsmykning i disse besøgsrum.Besøgsrum skal så vidt muligt have en ”naturlig og venlig besøgsatmosfære, jf. vare-tægtsbekendtgørelsens § 48 og besøgsbekendtgørelsens § 3. Jeg beder på dennebaggrund arresthuset om at overveje at udsmykke lokalerne, og jeg beder om under-retning om hvad der sker i den anledning.
Der er ikke sket ændringer med hensyn til gårdtursarealet som jeg beskrev sådan irapporten om min sidste inspektion af arresthuset:”Gårdtursarealet ligger overfor afdeling C. Arealet består af tre firkantede områ-der på hver ca. 40 m�. Områderne fremstod meget pæne og velholdte. De er ind-rettet meget ens med sten hele vejen rundt. Der er bænke til at sidde på i denene ende. Der er lavet bede i midten af områderne. Der er et kraftigt trådnetover.”
På inspektionstidspunktet lå der sne i gårdene, herunder på bænkene.
Under min inspektion tidligere samme dag af Arresthuset i Esbjerg anbefalede jegarresthuset at flytte sneen når det var muligt.
Det samme anbefaler jeg Arresthuset i Vejle at gøre.
14/53
Under min samtale med talsmændene for afdeling C og D fremsatte de ønske om atkunne spille bold i gårdene, og de ønskede i den forbindelse at bedene i midten afgårdene bliver fjernet og erstattet af fliser så det er muligt at spille bold.
Jeg henviser til det anførte under pkt. 3.3.
Talsmændene fremsatte også ønske om at få opsat bord og bænke-sæt under halvta-get i gården i stedet for de bænke der er opsat langs den ene langvæg, og som ikkekan anvendes når det regner, eller har regnet.
Under inspektionen afviste arresthusets ledelse dette af sikkerhedsmæssige årsager.
I mit brev af 17. marts 2010 til talsmændene meddelte jeg at jeg ikke mente at jeghavde grundlag for at foretage mig mere vedrørende dette forhold.
Jeg beder om at få oplyst om der vil være noget sikkerhedsmæssigt til hinder for atlave en overdækning over de fastmonterede bænke der allerede er i arresthuset,eventuelt i stedet for den overdækning der er ved ind- og udgangen til gårdtursarealet.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæfti-gelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæf-tigelse mv. af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
De indsatte kan beskæftiges med enten arbejde, undervisning eller anden godkendtaktivitet, herunder forbehandling og programvirksomhed.
Ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem Arresthuset i Vejle og Direktoratet for Krimi-nalforsorgen skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbejde, undervis-ning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct. af budgetbelæg-ningen. Jeg er bekendt med at dette krav er ændret til 45 pct. i resultatkontrakter for2011.
Jeg er (bl.a.) fra inspektionen af andre arresthuse bekendt med at der generelt er sto-re problemer med at skaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Den daværende ju-stitsminister har i et svar af 28. september 2009 på et spørgsmål nr. 1197 fra Folketin-
15/53
gets Retsudvalg oplyst nærmere om baggrunden herfor og de tiltag som kriminalfor-sorgen har foretaget i den anledning. Et af tiltagene er målrettede markedsførings-kampagner, og den seneste markedsføringskampagne havde ifølge svaret fokus påbeskæftigelsen i arresthusene i det syd- og sønderjyske område. Under mine inspek-tioner den 23. oktober 2009 af arresthusene i Tønder, Sønderborg, Åbenrå og Ha-derslev hvor jeg havde fokus på beskæftigelsen, blev det oplyst at annoncering havdeværet med til at skaffe arbejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland.
Det er i svaret til Retsudvalget også nævnt at kriminalforsorgen benytter en rækkeinitiativer for at tilpasse beskæftigelsen til de foreliggende arbejdsopgaver, f.eks. ar-bejdsdeling, øget fokus på rengøring og bygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte tilundervisning og diverse projektarbejder, som f.eks. udsmykning og idræt.
Jeg henviser også til den nuværende justitsministers svar af 20. december 2010 påspørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsudvalg hvori der er anført følgende:”…
I arresthusene er der som udgangspunkt mulighed for beskæftigelse gennem ar-bejde, undervisning eller behandling. Hertil kommer andre godkendte aktivitetersom eksempelvis motion, kreative fag og undervisningsprojekter med erhvervs-rettet sigte. Udbuddet af beskæftigelsesmuligheder er tilrettelagt, således at deindsattes ønsker i videst muligt omfang tilgodeses.
Beskæftigelsen anses for særdeles vigtig i arresthusene, dels på grund af hensy-net til udviklingen af den enkeltes kompetencer, dels på grund af nødvendighe-den af at oprette en meningsfyldt hverdag for de varetægtsfængslede. Det er dogikke altid muligt at efterkomme ønsker fra de indsatte om beskæftigelse. Bl.a. harKriminalforsorgen i 2009 og 2010 på grund af eftervirkningerne af finanskrisenoplevet en markant nedgang i ordretilgangen til produktionsvirksomheden. Dettehar afstedkommet en kraftig reduktion af beskæftigelsen ved produktionsvirk-somhed i arresthusene generelt.
For enkelte arresthuse har det derfor i perioder ikke været muligt at tilbyde be-skæftigelse inden for produktionsvirksomheden. I de tilfælde, hvor man ikke harkunnet tilbyde anden form for beskæftigelse til en varetægtsfængslet, er denneblevet kompenseret økonomisk herfor i henhold til gældende regler. Med henblikpå at fastholde beskæftigelsestilbuddet i videst muligt omfang har Kriminalforsor-gen i denne situation, som mange andre virksomheder, forsøgt at strække ar-
16/53
bejdsopgaverne ved arbejdsdeling og etableringen af alternative beskæftigelses-tilbud, hvor de enkelte arresthuse eksempelvis har arrangeret forskellige projektermed kreativt indhold så som maling, brugskunstproduktion mv. Beskæftigelsenved undervisning, behandling og andre godkendte aktiviteter samt rengøring ogbygningsvedligeholdelse har ikke været påvirket af finanskrisen, og disse tilbudhar derfor ligget på et stabilt niveau i denne periode.”
På baggrund af problemerne med at skaffe arbejde til de indsatte rettede jeg i brev af20. november 2009 henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg modtogherefter et svar af 26. april 2010 fra direktoratet der var vedlagt udtalelser som direkto-ratet havde indhentet fra de 3 arrestinspektører. Denne sag har jeg fulgt op på i brevaf 1. marts 2011. I brevet har jeg bl.a. anført at kalkulationssystemet efter min opfat-telse rummer nogle dilemmaer, men jeg har ikke fundet grundlag for at udtale mignærmere om hvordan de hindringer der utvivlsomt ligger i systemet, kan imødegås såder samlet set sker en forbedring af beskæftigelsessituationen. På det foreliggendegrundlag har jeg ikke foretaget mig videre vedrørende kalkulationssystemet, men harnævnt at jeg dog fortsat i forbindelse med inspektionsvirksomheden – hvor beskæfti-gelse/fællesskab er et centralt emne – vil have opmærksomheden rettet mod syste-met.
Jeg har endvidere bedt om direktoratets bemærkninger til nogle beregninger som jeghar modtaget om beskæftigelsesgraden i arresthusene i Syd- og Sønderjylland og påFyn, og til bemærkninger som jeg har anført om grundlaget for beregningen af be-skæftigelsesgraden og om fællesskab.
Jeg er i øvrigt gået ud fra at Direktoratet for Kriminalforsorgen løbende følger udviklin-gen i beskæftigelsen mv. i kriminalforsorgens enkelte institutioner, og at direktoratet iden forbindelse er i besiddelse af data der belyser beskæftigelsen i de enkelte institu-tioner. Jeg har bedt om at modtage nærmere oplysninger herom, og når jeg har mod-taget de udbedte bemærkninger mv., vil jeg overveje om der er grundlag for mere ge-nerelt at undersøge beskæftigelsessituationen i arresthusene. Jeg har også noteretmig at beskæftigelsesspørgsmålet vil indgå i overvejelserne i forbindelse med indgå-else af den nye flerårsaftale (2012-2016) på kriminalforsorgens område. I den forbin-delse er jeg kommet med nogle bemærkninger, og jeg har på den baggrund anbefaletat Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter et analysearbejde om beskæftigelsensom kan indgå i grundlaget for den kommende flerårsaftale.
Af resultatkontrakterne med arresthusene fremgår det at arresthusene sammen medregionsværkmesteren skal udarbejde prognoser for produktionsvirksomheden 2 gange
17/53
om året. Under min inspektion den 23. oktober 2009 af Arresthuset i Tønder fik jegudleveret et notat som den ene af de to regionsværkmestre der hører under Arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn, havde udarbejdet om beskæftigelsen vedproduktion i de arresthuse der hører under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyl-land og Fyn. Der er tale om et dynamisk dokument der hele tiden tilpasses den aktuel-le situation i produktionen. Det notat som jeg fik udleveret, var opdateret senest den22. oktober 2009 med baggrund i ”prognose 2”.
Til brug for min behandling af den sag som jeg af egen drift har rejst om beskæftigel-sen i arresthusene, har jeg indhentet et opdateret notat af 25. november 2010 (prog-nose 2, 2010).
Det fremgår bl.a. af disse notater at arresthusene under Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn er inddelt i 3 kategorier: arresthuse med værkmestre (arresthu-sene i Odense, Vejle, Kolding og Esbjerg), arresthuse med heldags overvagtmester(arresthusene i Sønderborg, Haderslev og Assens) og arresthuse uden værkmester/overvagtmester i heldag (arresthusene i Tønder, Åbenrå og Svendborg).
Det fremgår endvidere at beskæftigelsesgraden ved produktion i arresthusene i denførste kategori var mellem 53,5 pct. og 64,5 pct. ved den nævnte 2. prognose i 2009.For arresthusene i den anden kategori var beskæftigelsesgraden mellem 43,5 pct. og54,9 pct. og for arresthusene i den sidste kategori mellem 0 pct. og 11,9 pct.
Det opdaterede notat af 25. november 2010 indeholder ikke tal for beskæftigelsesgra-den ved produktion på det tidspunkt, men sammen med dette notat har jeg modtagetet skema med timeregistrering hvoraf også fremgår beskæftigelsesgraden for de en-kelte arresthuse i regionen og for regionen samlet set. Beskæftigelsesgraden omfattersamtlige aktiviteter, herunder undervisning mv., og for perioden 1. januar til 31. august2010 (prognose 2) var beskæftigelsesgraden for hele regionen 64,8 pct.
I notaterne er der en generel beskrivelse af beskæftigelsessituationen inden for de 3kategorier og angivet mulige måder at forbedre beskæftigelsen på. Om beskæftigel-sen i den første kategori som Arresthuset i Vejle hører under, er anført følgende isidstnævnte notat:”Værkmestrene, der må betegnes som meget engagerede og motiverede, er ge-nerelt gode til at skaffe nye arbejdsopgaver og sørge for god kundeservice. Deleverer produkter til tiden og er fleksible – f.eks. ved hasteopgaver.
18/53
Generelt har værkmestrene forholdsvis nemt ved at fylde værkstederne med pro-duktion. Dér hvor det kan knibe er i forhold til cellearbejde, såfremt dette er enønsket beskæftigelse. Der er fortsat krise i det omgivende samfund, hvilket ogsåviser sig hos os. Den type arbejde der er egnet til cellearbejde er til rådighed i etmeget begrænset omfang. Eksempel på cellearbejde kan være ledningsholdere,isætning af snore eller limning af flag.
Værkmestrene oplever, at det er vigtigt for deres kunder, at det er den sammekontaktperson der kan besvare henvendelser til arresthuset. Virksomhederne harbehov for at det er en person med detailkendskab til produktionsopgaven, somkan betjene dem, og som er til at få fat på.
Ofte er det en administrativ medarbejder i arresthuset, der udfærdiger faktura tilvirksomheden, mens ordrebekræftelse mv. foretages af værkmester.Disse huse har ofte mange kunder, små som store.
Mulige forbedringer i denne kategori af arresthus:Udbygning af lagerfaciliteter (Odense, Vejle)Øget kapacitet i produktionslokaler = flere indsatte i værksted.…Fælles standard i forhold til ordrebekræftelser, faktureringsterminer,betalingsterminerUdarbejdelser af kalkulationer på alle opgaver og begrundelser når der afvi-ges. Disse skal lægges på intranettet synligt for alle institutioner i embedet forat indsamle viden og ensarte tilbud.Tilbud om ’anden godkendt aktivitet’ vil kunne opfylde lovens krav om tilbudom beskæftigelse af indsatte. (Økonomidrift/projekter i delregnskab 10 – ikkenødvendigvis egentlig produktion)”.
Der er desuden et afsnit om væsentlige muligheder for forbedringer generelt der bl.a.nævner muligheden for at dele viden om kunder og opgaver på tværs af områdetsarresthuse og øvrige institutioner. Endvidere er nævnt bedre lagerfaciliteter, tilkørsels-forhold og produktionslokaler i nærmere angivne arresthuse, herunder (som det frem-går) delvist i Arresthuset i Vejle.
Dette notat er stort set en gengivelse af notatet fra prognose 2 i 2009. I dette notat vardet også indledningsvist anført at arresthuse med værkmester opnår områdets høje-ste beskæftigelsesgrad, og at man her ofte har mulighed for at tilbyde de indsatte be-skæftigelse i cellerne i det omfang det ikke er muligt at beskæftige på værksteder eller
19/53
i produktionslokalerne. Tilbuddet om anden godkendt aktivitet som en af mulighedernefor at forbedre beskæftigelsen var ikke med i det tidligere notat.
Jeg har noteret mig at der er ønske om at udbygge lagerfaciliteterne i Arresthuset iVejle, jf. nu også en artikel i Bladet Kriminalforsorgen, nr. 7, marts 2011, men jeg fore-tager mig ikke mere vedrørende dette forhold. Jeg henviser i den forbindelse også tildet oplyste under inspektionen om at arresthuset har gode lagerfaciliteter, jf. pkt. 3.1.1nedenfor.
Arbejde
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Vejle
Arresthuset har som tidligere nævnt et værksted på afdeling B til de indsatte på denneafdeling og et værksted med plads til 6 indsatte fra de 2 andre afdelinger.
De øvrige 16 indsatte er beskæftiget enten i cellen, som gangmænd, med motivati-onsbehandling eller undervisning. Der er også (altid) nogle der er syge eller ikke øn-sker at arbejde.
Beskæftigelsen omfatter almindelige montage- og pakkeopgaver.Det blev under inspektionen oplyst at beskæftigelsen i arresthuset generelt er god –tæt på 100 pct. for dem der ønsker det – men der er dog udsving. Alle får tilbudt ar-bejde hver dag.
Arresthuset har 2 værkmestre, og arresthusets gode beskæftigelsessituation harsammenhæng med det forhold at arresthuset har egne værkmestre (jf. også de nota-ter der er nævnt i pkt. 3). Det har også betydning at arresthuset har gode lagerfacilite-ter; arresthuset kan have op til 26 paller ad gangen på lageret.
Det fremgår også af notatet fra 2. prognose i 2009 at beskæftigelsesgraden ved pro-duktion i Arresthuset i Vejle den 22. oktober 2009 var 53,5 pct. Ifølge det nævnte time-registreringsskema var den samlede beskæftigelsesgrad i Arresthuset i Vejle 77,9 pct.for perioden 1. januar 2010 til 31. august 2010.
Under inspektionen blev det oplyst at arresthuset i 2009 havde et overskud på be-skæftigelsen på ½ mio. kroner og dermed var det arresthus i regionen der havde detnæstbedste resultat. Beskæftigelsessituationen var også god på inspektionstidspunk-tet.
20/53
Jeg har noteret mig at Arresthuset i Vejle generelt ikke har samme problemer sommange andre arresthuse med at skaffe arbejde til de indsatte, og det der fremgår omden samlede beskæftigelsesgrad af det nævnte timeregistreringsskema. Jeg bederarresthuset om at oplyse om beskæftigelsessituationen stadig er god, og nærmereuddybe hvordan beskæftigelsessituationen i arresthuset har udviklet sig siden inspek-tionen den 24. februar 2010, herunder med hensyn til cellearbejde.
Hvis arresthuset i perioder ikke kan tilbyde alle de indsatte beskæftigelse, går jeg udfra at arresthuset benytter sig af de initiativer der er nævnt i justitsministerens svar af28. september 2009 til Retsudvalget, jf. ovenfor.
Jeg går således ud fra at arresthuset i denne situation overvejer om de indsatte kantilbydes opgaver med f.eks. mere rengøring i arresthuset eller eventuelle mindre ved-ligeholdelsesopgaver mv.
Kompensation for manglende arbejde mv.
Så længe arresthuset ikke har problemer med at skaffe beskæftigelse til de indsatte,opstår der ikke spørgsmål om kompensation for manglende tilbud om beskæftigelse.
Hvis arresthuset skulle få problemer med at beskæftige de indsatte, går jeg ud fra atarresthuset vil overveje mulighederne for at kompensere for manglende arbejde ogfællesskab i arbejdstiden, f.eks. ved at give de indsatte som arresthuset ikke kan tilby-de beskæftigelse, lov til at være sammen 2 og 2 i cellerne i arbejdstiden.
Jeg henviser i den forbindelse også til justitsministerens svar af 28. september 2009og 18. maj 2010 på henholdsvis spørgsmål nr. 1197 (der også er omtalt ovenfor) ogspørgsmål nr. 960 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at de indsatte derikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for udvidede fritids-aktiviteter. I sidstnævnte svar har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde afmangel på beskæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablereen anden godkendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskelligeaktiviteter, heriblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Arbejdsfællesskab i cellerne
Arresthuset oplyste under min sidste inspektion at det ikke var muligt for de indsatte atarbejde sammen 2 og 2 i cellerne, og arresthuset redegjorde efterfølgende for bag-
21/53
grunden herfor. Da direktoratet dengang ville overveje at fastsætte centrale retnings-linjer, foretog jeg mig ikke mere vedrørende dette forhold.
Sådanne retningslinjer blev efterfølgende fastsat i vejledningen om indsattes adgangtil fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabs-vejledningen). Den nugældende vejledning er vejledning nr. 12 af 29. februar 2008hvor retningslinjer om arbejdsfællesskab findes i pkt. 20. Hvis det ikke er muligt at be-skæftige alle indsatte på fælles arbejdsrum, bør det ifølge dette punkt overvejes omder er mulighed for at indsatte kan arbejde 2 sammen i en celle hvis der er indsatteder ønsker det. Arresthuset skal i disse overvejelser være opmærksom på pladsmæs-sige forhold, hygiejniske forhold, og hensyn til brandsikkerheden. Arresthuset skalendvidere være opmærksom på risikoen for at den ene indsatte presses til at arbejdefor den anden.
Også under inspektionen denne gang blev det oplyst at de indsatte (i praksis) ikkearbejder sammen i cellerne (der som tidligere nævnt er ca. 10 m ).2
Af direktoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst over fordirektoratet, fremgår det at arrestinspektøren har udtalt at de indsatte vil kunne arbej-de sammen på cellerne hvis det er praktisk muligt, og ordens- og sikkerhedsmæssigehensyn ikke taler imod et sådant fællesskab. Direktoratet har tilkendegivet at de ind-satte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten i arresthu-sets fællesskabsregler eller husorden.
Jeg går på denne baggrund ud fra at det er muligt for alle de indsatte at have arbejds-fællesskab i cellerne under de forudsætninger der er angivet i pkt. 20 i fællesskabsvej-ledningen.
Jeg går ligeledes ud fra at arresthuset udtrykkeligt (enten i arresthusets fællesskabs-regler eller i husordenen) vil orientere de indsatte om muligheden for at søge om ar-bejdsfællesskab i cellen.
De indsatte kan som nævnt også beskæftiges ved undervisning og forbehandling mv.
Der er ikke i arresthusets husorden (ordensreglement) nævnt noget om undervisning.Under inspektionen blev det oplyst at undervisning foregår afdelingsvis.
22/53
Jeg anbefaler at arresthuset medtager et punkt om undervisning i husordenen. Daarresthuset ikke kun bør fastsætte ordensregler, men også regler der oplyser om ge-nerelle forhold i arresthuset (som det også er sket i ordensreglementet), anbefaler jegogså at arresthuset overvejer at ændre titlen fra ordensreglement til husorden. Jegbeder om at få oplyst hvad der sker i anledning af mine anbefalinger.
Ved min sidste inspektion af arresthuset blev det oplyst at arresthuset var tildelt 10undervisningstimer (der alle blev udnyttet), og under min inspektion denne gangnævnte talsmændene også at arresthuset har i alt 10 timers undervisning. Jeg går udfra at der hermed menes 10 timer om ugen.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på et spørgsmål nr. 182 fra Folketin-gets Retsudvalg fremgår det (imidlertid) at der er udmeldt 338 timer om året til under-visning i Arresthuset i Vejle.
Det blev ved min sidste inspektion også oplyst at der blev anvendt pc i undervisnin-gen, og at arresthuset rådede over flere pc-programmer til undervisning.
Direktoratet har sammen med arrestinspektørerne foretaget en undersøgelse af un-dervisningen i arresthusene i hele landet, jf. bladet Kriminalforsorgen nr. 4, 2010, derhar undervisning som tema, og i kriminalforsorgens årsrapport for 2009.
Undersøgelsen har kortlagt hvordan undervisningen foregår, hvordan de fysiske for-hold er, og hvordan underviserne bliver brugt. Resultatet af undersøgelsen skal an-vendes til at genoverveje undervisningen i arresthusene og give kriminalforsorgen etbedre bud på om det er muligt at lave en samlet koordineret indsats i forhold til at løfteundervisningen i arresthusene. Direktoratets nye undervisningsenhed skal sikre at dersker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
23/53
Jeg bad i sagen om min inspektion den 23. oktober 2009 af Arresthuset i Tønder di-rektoratet om at orientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervis-ningen i arresthusene og hvad det giver direktoratet anledning til. Direktoratet har iden anledning i en udtalelse af 7. marts 2011 anført følgende:”Direktoratet kan oplyse, at undersøgelsen, der blev afsluttet i august 2010, hav-de til hensigt at danne et overblik over undervisningstilbuddene i landets arrest-huse. Undersøgelsen bestod i, at alle arresthuse blev aflagt et besøg med hen-blik på at besigtige undervisningsfaciliteterne og samtlige arrestforvarere blev in-terviewet om undervisningen i deres respektive arresthuse.
For langt størstedelen svinger antallet af normerede undervisningstimer mellem 4og 9 timer pr. uge, mens enkelte arresthuse angiver flere timer. Antallet af timer,der sidst blev fastsat i 2001, er baseret på en beregning af belæg. Arresthusenehar som hovedregel selv læreren ansat eller har indgået aftale med et fængselom brug af dettes lærere. Enkelte lærere er endvidere ansat direkte af direktora-tet. Der kan forekomme kombinationer af de nævnte tilknytningsforhold.
Nogle arresthuse oplyser at have problemer med, at planlagte undervisningstimeraflyses i tilfælde af sygdom, ferie mv. Dette skyldes, at undervisningen disse ste-der er meget personafhængig og dermed sårbar. Typisk vil der være tilbud omundervisning i dansk og matematik på grundskoleniveau. Hertil kommer en rækkesprogfag, samfundsfag mv., som varierer alt efter lærernes kompetencer. En delarresthuse kan endvidere tilbyde ordblindeundervisning. Der synes generelt atvære et ønske om mere temaundervisning, som både kan være alment dannen-de (livsstilskurser, rygestop, kreative fag mv.) og formelt kompetencegivende un-dervisning (hygiejnekurser, førstehjælp mv.).
Direktoratet har på baggrund af undersøgelsen fundet behov for at udvikle fællesretningslinjer og minimumsstandarder for undervisningen i arresthusene, hvilketud over at forbedre undervisningen i det enkelte arresthus også kan medvirke tilat muliggøre et mere sammenhængende forløb ved overflytning. Der er dogmange hensyn at tage (ressourcemæssige, praktiske, administrative mv.), lige-som en ensretning af praksis risikerer at gå ud over individuelle ordninger, som idag fungerer udmærket efter det enkelte arresthus opfattelse. Direktoratet har iførste omgang inviteret arrestinspektørerne til en møderække henover foråret2011, hvor situationen kan drøftes og relevante muligheder og barrierer for atskabe en helhedsorienteret indsats og ensartede tilbud identificeres.”
24/53
Direktoratet har i udtalelsen også oplyst at det sikrede pc-netværk er taget i brug, ogat der er afholdt kurser for lærere i brugen af dette netværk, herunder de lærere der ertilknyttet et arresthus. De indsatte, herunder varetægtsarrestanter, kan således benyt-te pc-netværket som en del af deres undervisningsaktivitet.
Jeg går ud fra at arresthuset eller læreren opfordrer indsatte der kan have behov foralmindelig skoleundervisning, men ikke selv henvender sig, til at deltage.
Jeg har noteret mig at der udmeldt 338 timer om året til undervisning i Arresthuset iVejle. Selvom jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den nævnte generelleundersøgelse af undervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for under-visning i arresthuset, beder jeg arresthuset om at oplyse om behovet for undervisninger dækket med de timer som arresthuset nu har. Hvis det ikke er tilfældet, beder jegom at få oplyst hvad der fremadrettet er behov for af undervisning.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse nærmere om hvad undervisningen om-fatter, og i hvilket omfang der i dag anvendes pc i undervisningen.
Talsmændene for afdeling C og D oplyste at de indsatte er tilfredse med læreren, menikke med at han efter hvad de havde fået oplyst, bruger halvdelen af tiden på forbere-delse. Under den afsluttende samtale oplyste arrestforvareren at det ikke er korrekt,men at lærerens (lange) transport indgår i undervisningstiden da han er omfattet afden gamle ordning. Det blev endvidere oplyst at læreren snart ville gå på pension, ogat arresthuset forventede at en fængselslærer ville overtage undervisningen af de ind-satte i arresthuset.
Jeg orienterede talsmændene om det i min opfølgning til dem og om at jeg på dennebaggrund ikke foretog mig mere vedrørende dette forhold.
Jeg beder (dog) om at få oplyst hvornår læreren går på pension, og at blive underret-tet når det er besluttet hvem der herefter overtager undervisningen af de indsatte iarresthuset.
Arresthuset har også tilbud om forbehandling (motivationsbehandling). Indsatte fraafdelingerne C og D kan sammen deltage i denne behandling.
25/53
I fritiden kan de indsatte benytte arresthusets kondirum på afdeling C, jf. omtalen herafunder pkt. 2.6 ovenfor.
De indsatte har nu også mulighed for spinning i et særligt lokale der var ved at bliveindrettet på inspektionstidspunktet.
Bortset fra de ønsker som talsmændene for afdeling C og D havde til kondirummet, jf.pkt. 2.6, var de tilfredse med dette rum, men de var utilfredse med at der kun må være3 indsatte ad gangen i rummet.
Jeg går ud fra at begrænsningen i antal indsatte der må være til stede samtidig i kon-dirummet, har sammenhæng med rummets størrelse og indretning. Jeg foretager migikke mere vedrørende dette forhold.
Tidspunkterne for benyttelsen af kondirummet fremgår ikke af arresthusets husorden(men kun tidspunkterne for fællesskab i cellerne). I husordenen er det kun anført atkondirummet kan benyttes efter særlige regler, og der henvises til et opslag som jeggår ud fra findes på opslagstavlen på afdelingerne.
Ifølge arresthusets husorden er der også mulighed for hobbyarbejde efter nærmereretningslinjer. De indsatte henvises til at kontakte personalet om det. Under inspektio-nen blev det som tidligere nævnt oplyst at det foregår i værkstedet, og af arresthusetsefterfølgende brev til mig fremgår det at de indsatte kan arbejde med læder og sølvsamt male billeder.
Arresthusets leder skal efter § 2 i fællesskabsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.147 af 28. februar 2008) fastsætte regler om gennemførelsen af de indsattes ret tilfællesskab med andre indsatte. Reglerne skal indeholde bestemmelser om i hvilkettidsrum de indsatte har adgang til fællesskab efter bl.a. § 11 der handler om indsattesadgang til fællesskabsrum i fritiden. Reglerne skal desuden fremgå af arresthusetshusorden, jf. § 19, stk. 1.
Jeg går på denne baggrund ud fra at der i arresthusets ordensregler (husorden) vilblive indføjet oplysning om tidspunkterne for adgang til fritidsrummene (herunder detnye spinningsrum). Jeg beder om underretning om hvad der sker i den anledning.
26/53
Det fremgår ikke af arresthusets husorden om de indsatte har mulighed for at leje enPlayStation, men det fremgik af min samtale med talsmændene at der er en sådanmulighed.
Talsmanden for afdeling B var nemlig utilfreds med at der kun er 2 PlayStations til ud-lejning til afdelingens 10 indsatte. Han oplyste i den forbindelse at de indsatte kan lejeen PlayStation 1 uge ad gangen.
Talsmændene for afdeling C og D oplyste desuden at arresthuset havde indvilliget i atkøbe ekstra joystick til de PlayStations som de indsatte kan leje af arresthuset, så detikke er nødvendigt at leje 2 PlayStations når indsatte vil spille sammen/mod hinanden.Talsmændene oplyste at der imidlertid herefter ikke var sket mere vedrørende detteforhold.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at der er enighed blandt de 10 arrest-huse der hører under Arrestinspektøren for Syd og Sønderjylland og Fyn, om at derskal være 1 PlayStation pr. 5 indsatte.
Ledelsen oplyste også at der var bestilt ekstra joystick til de PlayStations som arrest-huset udlejer, så de fremover leveres med 2 joystick og således giver mulighed for at2 indsatte kan spille sammen.
I mit brev af 17. marts 2010 til talsmanden for afdeling B meddelte jeg at jeg ikke hav-de grundlag for at foretage mig noget vedrørende det forhold at der kun er 2 PlaySta-tions til rådighed for afdelingen. Jeg nævnte i den forbindelse at de indsatte havdemulighed for at foreslå at udlejningsperioden forkortes hvis de mener at der går forlang tid før man har mulighed for (igen) at leje en PlayStation.
På baggrund af det oplyste under inspektionen går jeg ud fra at der også er mindst 2PlayStations til rådighed for de indsatte på både afdeling C og D, og at de indsatte pådisse afdelinger også kan leje en PlayStation 1 uge ad gangen.
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad lejeprisen er.
Talsmændene for afdeling C og D fremsatte også ønske om at der blev indkøbt me-mory-cards til PlayStations så de indsatte har mulighed for at gemme spil og dermedkan slukke deres PlayStation når de ikke bruger den. Talsmændene nævnte i den for-bindelse at det også vil spare strøm.
27/53
Under den afsluttende samtale blev det oplyst at arresthuset var i færd med at købememory-cards efter at have sikret sig at direktoratet var indforstået med det.
Talsmændene for afdeling C og D efterlyste under min samtale med dem flere bræt-spil og mulighed for at flere end 2 indsatte kunne have fællesskab så det blev muligt atspille spil der er beregnet til flere end 2 personer, f.eks. matador.
Det fremgår af det tidligere nævnte svar af januar 2010 til talsmanden for afdeling D atder ville blive købt flere spil, og i arresthusets efterfølgende brev til mig har arresthusetoplyst at der er købt flere brætspil til alle afdelinger.
Jeg har noteret mig det oplyste. For så vidt angår spørgsmålet om muligheden for atflere end 2 indsatte kan have fællesskab, henviser jeg til pkt. 4.1.
Talsmanden for afdeling D fremsatte også ønske om det (igen) blev muligt at spillebillard i fællesrummet på denne afdeling. Han henviste til at arresthuset jo har et bil-lardbord (i det store fællesareal mellem de 3 afdelinger).
I arresthusets tidligere nævnte svar fra januar 2010 til talsmanden afviste arresthusetdette ønske med henvisning til at der er tale om en afdeling med begrænset fælles-skab.
Da jeg nævnte talsmandens ønske under den afsluttende samtale, tog ledelsen dettetil efterretning. Jeg forstod det sådan at ledelsen ville overveje at flytte billardbordetind på afdelingen og give de indsatte på denne afdeling mulighed for at benytte det i etnærmere angivet omfang.
Jeg bad i forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene ledelsen om atoplyse om det var korrekt forstået, og i givet fald underrette mig om resultatet af denævnte overvejelser.
I arresthusets svar vedrørende dette forhold har arresthuset henvist til svaret på tals-mandens ønske om udvidet fællesskab på denne afdeling. Jeg henviser til citatet un-der pkt. 4 og mine bemærkninger hertil.
Talsmændene for afdeling C og D efterlyste også mulighed for at kunne købe dvd-afspillere. De oplyste at arresthuset sidste år havde fået 80.000 kr. til at købe nye tv-apparater med indbygget dvd for, men at disse apparater ikke var blevet købt fordi
28/53
arresthuset samtidig skulle spare. De nævnte dog samtidig at der nu ville blive købtnye tv-apparater.
Talsmanden for afdeling B oplyste at han havde et tv-apparat med indbygget dvd-afspiller på prøve og havde haft det et års tid, men at ingen af de andre indsatte påafdelingen havde tv med dvd-afspiller. Han oplyste også at de indsatte et års tid forin-den havde fået at vide at der ville komme nye tv-apparater med dvd-afspiller, men atdet endnu ikke var sket.
Af arresthusets svar af januar 2010 til talsmanden fra afdeling D fremgår det at arrest-huset har afvist muligheden for at indkøbe dvd-afspillere og havde oplyst at der vilvære dvd-afspiller i de tv-apparater der snart ville blive indkøbt.
Under den afsluttende samtale blev det oplyst at det ikke er korrekt at arresthuset sid-ste år havde fået 80.000 kr. til at købe nye tv-apparater for.
Det blev endvidere oplyst at arresthuset har 8-10 tv-apparater med dvd-afspiller og vari færd med at udskifte de øvrige tv-apparater.
Jeg bad i forbindelse med min skriftlige opfølgning på det spørgsmål arresthuset omat oplyse mig om tidsplanen for denne udskiftning. Arresthuset har i den anledningoplyst at tv-apparaterne udskiftes løbende og når de er defekte, og at arresthuset pågrund af arresthusets økonomi ikke kan udskifte alle apparater på en gang.
Jeg har noteret mig det oplyste, men beder arresthuset om at oplyse hvor mange afde tv-apparater som arresthuset nu har, der er de nye apparater med indbygget dvd,og hvor mange apparater arresthuset regner med at udskifte i 2011. Jeg er som detfremgår opmærksom på det udgiftsstop der var i 2. kvartal af 2010.
Jeg har ingen bemærkninger til at arresthuset har afvist de indsattes ønske om atkunne købe dvd-afspiller gennem arresthuset. Til orientering for arresthuset kan jegoplyse at det af sagen om min inspektion samme dag af Arresthuset i Esbjerg fremgårat dette arresthus har en ordning hvorefter de indsatte der ikke har dvd-afspiller i de-res tv-apparat, på skift efter et skema kan låne en dvd-afspiller af arresthuset.
Det tilføjes at jeg er opmærksom på at det er muligt at se dvd-film på PlayStation 2.
29/53
Talsmændene for afdeling C og D oplyste også at der mangler fjernbetjeninger til detv-apparater som de får udleveret, og at de indsatte derfor ikke kan se tekst-tv (der nuer blevet tilladt i kriminalforsorgens institutioner).
Den klage bad jeg arresthuset om at svare på direkte over for talsmændene og under-rette mig om svaret. Arresthuset har ikke svaret på dette i brevet til mig.
Jeg beder om at få oplyst hvad der er sket vedrørende dette forhold.
De indsatte har desuden mulighed for at låne bøger gennem arresthusets bibliotek.Det fremgår af arresthusets husorden (og blev også oplyst under inspektionen) at derkommer en bibliotekar en gang om ugen og bytter bøger.
Biblioteket ligger i det store fællesrum mellem afdelingerne. Bøger bestilles direkte viaen pc som bibliotekaren har med.
Der er indgået en generel biblioteksaftale med arresthusene der trådte i kraft den 1.januar 2006. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse tidligere udtalt atder (i stedet for bogkataloger mv.) printes lister ud over nyudgivelser af bøger mv. tilde indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der løbende udskrives boglister om både dan-ske og udenlandske bøger til de indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.
Jeg beder også om at få oplyst om arresthuset har et fritidsudvalg med deltagelse afindsatte.
Talsmændene for afdeling C og D var også utilfredse med at de ikke kan spille boldunder gårdtur. Talsmændene oplyste at det var afvist af arresthuset under henvisningtil at de er flere sammen på gårdtur, og at boldspil kan genere indsatte der ikke ønskerat deltage. De oplyste at de indsatte selv havde lavet en bold af sammenkrøllede avi-ser, men ikke måtte bruge den. De behøver ikke en rigtig bold, men vil være tilfredsemed en skumbold.
I det svar talsmanden for afdeling D havde fået fra arresthuset, fremgår det at indkøbaf bolde var afvist med den begrundelse at indsatte uden interesse i boldspil da ikkevil have mulighed for at afvikle gårdtur samtidig.
30/53
Under den afsluttende samtale henviste ledelsen også til at indsattes boldspil foregårmeget voldsomt med risiko for skader, og at det også vil være tilfældet med en skum-bold.
Jeg nævnte i mit brev af 17. marts 2010 til talsmændene at jeg er bekendt med atboldspil (i nogle tilfælde dog kun med skumbold) tillades i flere arresthuse, og at jegville overveje dette spørgsmål nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af rapportenom inspektionen. Til brug for disse overvejelser bad jeg arresthuset om at uddybe af-slaget og herunder oplyse om mulighederne for eventuelt at tillade boldspil eller andreaktiviteter i den ene af de 3 gårde.
Arresthuset har svaret at boldspil har været afprøvet, men ofte udvikler sig så vold-somt at det er til gene for de andre indsatte på gårdtursområdet. Derfor tillades bold-spil ikke.
Arresthuset har videre oplyst at det ikke er muligt at benytte den ene gård til boldspilda gårdtur afvikles afdelingsvis samtidig i de 3 gårde.
Efter min opfattelse bør de indsatte også under gårdtur så vidt mulig kunne udfolde sigfysisk. Jeg beder derfor arresthuset om at overveje om det vil være muligt at lave for-skudt gårdtur således at samme afdeling kan benytte 2 gårde og dermed spille boldeller lave andre fysiske aktiviteter i den ene gård. Jeg beder arresthuset om at under-rette mig om resultatet af disse overvejelser.
Afdeling B er som tidligere nævnt en speciel venteafdeling under Anstalten ved Her-stedvester, dvs. en afdeling for indsatte der venter på at blive overført til anstalten.Afdelingen blev oprettet i 2005 på grundlag af en kontrakt mellem Direktoratet for Kri-minalforsorgen, Anstalten ved Herstedvester og Arresthuset i Vejle. Ifølge et notat af2. august 2005 om afdelingen som Anstalten ved Herstedvester har lavet, modtagerafdelingen domfældte fra andre arresthuse der venter på overførsel til anstalten, menarresthuset kan også anbringe et mindre antal af egne varetægtsarrestanter der ersigtet for sædelighedskriminalitet i afdelingen. Afdelingen modtager ikke kun indsatteder er dømt for sædelighedskriminalitet, men også andre svage eller skrøbelige ind-satte der trives dårligt i det lokale arresthus. På tidspunktet for inspektionen var 2 afde 10 indsatte på afdelingen indsatte der var kommet fra anstalten.
31/53
Det er Anstalten ved Herstedvester der visiterer til afdelingen og varetager sagsbe-handlingen af afsonerne på afdelingen. De dømte indsatte bliver hurtigt overført tilanstalten. Det tilstræbes at der ikke går mere en 6-9 uger før der sker overførsel.
Anstalten ved Herstedvester har ikke det lægelige behandlingsansvar for de indsatte,men yder konsulentbistand til afdelingen.
Der er tilknyttet en psykolog på deltid til afdelingen, men på inspektionstidspunktet varstillingen ledig og havde været det siden 1. januar 2010. Da det er svært at få ansatpsykologer og især med det nuværende antal timer der var tildelt, blev det overvejet athæve timetallet og ansætte en psykolog der også skal betjene Arresthuset i Odense.
Ifølge et opslag den 22. april 2010 på psykologjob.dk blev der på det tidspunkt søgt enpsykolog til afdelingen med et ugentligt timetal på mellem 10 og 18 timer.
Jeg beder om at få oplyst om der nu er ansat en psykolog i den ledige stilling.
Jeg beder desuden om at få oplyst hvorfor de nævnte overvejelser ikke udmundede ioprettelse af en stilling som psykolog både i Arresthuset i Vejle og Arresthuset i Oden-se.
Det blev under inspektionen oplyst at der altid er fuld belægning på – og venteliste til –afdelingen.
De indsatte fra afdeling B kan deltage i motivationsbehandling sammen med indsattefra de 2 andre afdelinger, men ellers er afdeling B helt adskilt fra disse afdelinger. Af-delingen har derfor også som tidligere nævnt eget værksted på afdelingen.De indsatte på afdeling B har – i modsætning til de indsatte på de 2 andre afdelinger –adgang til at benytte afdelingens fællesrum og køkken i fritiden. Det fremgår af detnævnte notat fra Anstalten ved Herstedvester at køkkenet skulle renoveres med op-sætning af fryser og almindelige hårde hvidevarer inden afdelingen blev taget i brugsom venteafdeling da madlavning er en del af beskæftigelsen på afdelingen. Der erifølge husordenen selvforplejning hver lørdag.
Afdeling C og D er almindelige afdelinger der som tidligere nævnt hver har 11 pladser.Indsatte fra begge afdelinger kan være sammen i værkstedet og til motivationsbe-handling, mens undervisning og fritid foregår afdelingsvis.
32/53
Der er begrænset fællesskab mellem de indsatte på disse 2 afdelinger. De indsattemå som nævnt ikke benyttet opholdsrummet og køkkenet på afdelingen, men har kunadgang til cellefællesskab 2 og 2 på afdelingen. Hertil kommer fællesskab i fritiden iarresthusets kondirum og fælles gårdtur for alle afdelingens indsatte.
Afdeling D (men ikke afdeling C) har tidligere haft mere fællesskab svarende til detfællesskab der er på afdeling B, men i 2007 blev adgangen til fællesskab begrænsetfor afdeling D til samme fællesskab som afdeling C. Baggrunden herfor fremgår af etbrev af 9. august 2007 fra direktoratet og 2 breve fra arresthuset der er nævnt i dettebrev.
Det fremgår af disse breve at direktoratet i 2004 godkendte arresthusets fællesskabs-regler hvoraf det fremgik at der var almindeligt afdelingsfællesskab på afdeling B og D.Som følge af 2 undvigelser i henholdsvis oktober 2006 og januar 2007 blev sikkerhe-den i arresthuset, herunder på belægningsafdelingerne, gennemgået. På baggrund afet brev af 13. februar 2007 fra direktoratet (sikkerhedsenheden) kom arresthuset ibrev af 2. april 2007 med en indstilling til direktoratet om ændring af fællesskabet påafdeling D til fællesskab som på afdeling C. I brev af 28. juni 2007 kom arresthusetefter anmodning med nærmere oplysninger om baggrunden for indstillingen. I brevetaf 9. august 2007 meddelte direktoratet at direktoratet var indforstået med at de ind-sattes adgang til fællesskab på afdeling D fremover skulle bestå i cellefællesskab. Derer i brevet henvist til oplysninger i brevet af 28. juni 2007. Foruden de 2 undvigelser erder henvist til at afdeling D er bygget uden ydre ringmur, at klientellet har ændret sig,at der har været undvigelse også fra denne afdeling, og at der løbende er tegn på atflugtmulighederne afprøves.
I arresthusets brev af januar 2010 til talsmanden på afdeling D har arresthuset afvistat give mulighed for billard og madlavning på afdelingen under henvisning til at der ertale om en afdeling med begrænset fællesskab.
Talsmanden for afdeling D klagede i sit brev til mig forud for inspektionen og undermin samtale med ham og talsmanden for afdeling C under inspektionen over be-grænsningen af fællesskabet på afdeling D. Han gjorde gældende at der var tale omforskelsbehandling mellem afdeling B og D da afdeling B ikke fik begrænset fælles-skabet, og at begrænsningen skete på et forkert grundlag. I min skriftlige opfølgning tiltalsmændene gengav jeg ovennævnte om baggrunden for begrænsningen og anførteat jeg ikke havde grundlag for at foretage mig mere vedrørende det forhold at der – afde nævnte grunde – skete en begrænsning af adgangen til fællesskab på afdeling D.
33/53
Jeg meddelte også – både under samtalen og i min skriftlige opfølgning til talsmæn-dene – at jeg heller ikke foretog mig mere vedrørende det forhold at de indsatte påafdeling B har adgang til fællesskab i videre omfang end de indsatte på afdeling (Cog) D. Jeg henviste til at afdeling B er en særlig afdeling, og at der er en saglig be-grundelse for denne forskelsbehandling.
Jeg skrev samtidig at spørgsmålet om fællesskab ville indgå i rapporten om inspektio-nen, og til brug for udarbejdelsen af rapporten bad jeg arresthuset om at oplyse nær-mere om mulighederne for at tillade fællesskab i videre omfang på afdeling C og D,f.eks. ved at flere end 2 indsatte i nærmere angivne tidsrum kunne benytte fælles-rummet på afdelingen til fællesaktiviteter. Jeg henviste i den forbindelse også til detjeg i øvrigt havde nævnt i brevet som svar på talsmændenes ønsker om flere brætspilog mulighed for at spille billard mv., jf. pkt. 3.3.
Som svar herpå har arresthuset anført følgende:”Fællesskabet på afdeling C og D er cellefællesskab, 2 personer ad gangen.Derudover er der mulighed for at komme i fællesskab på gårdturen, ved arresthu-sets hobbyaktiviteter (læder/sølv/billedmaling), spinning og alle øvrige aktiviteter,hvor der er personale til stede.
Der er også mulighed for motion i træningslokalet, en aktivitet uden personale,men i aflåst lokale.Fællesskab i afdelingens fællesrum som er i et åbent miljø med gangarealer, harvi ikke fundet hensigtsmæssig blandt andet af personaleressourcemæssige årsa-ger (ikke personale nok til at overvåge fællesskabet).”
Jeg forstår det oplyste sådan at arresthuset vil være indstillet på fællesskab i fælles-rum på afdeling (C og) D, f.eks. fællesskab mellem 4 indsatte ad gangen på skift i enafgrænset periode, hvis der er personaleressourcer til at overvåge fællesskabet.
Jeg har ingen bemærkninger til at arresthuset har anset det for nødvendigt med over-vågning hvis der skal finde fællesskab sted mellem de indsatte i fællesrummet, jf. og-så det oplyste ovenfor om baggrunden for indskrænkningen af fællesskabet på afde-ling D. Men det er efter min opfattelse ærgerligt at fællesrum der – går jeg ud fra –oprindeligt er beregnet til fællesskab mellem de indsatte, ikke kan benyttes til fælles-skab på grund af manglende ressourcer til overvågning af fællesskabet. Jeg har dogikke grundlag for at henstille at der tilføres mere personale til arresthuset, og jeg fore-tager mig derfor ikke mere vedrørende dette forhold.
34/53
I forlængelse af drøftelserne under inspektionen beder jeg dog arresthuset om at op-lyse om arresthuset vil overveje at tillade de indsatte at være sammen f.eks. 2 og 2 ikøkkenet på afdelingen en gang imellem hvis der er de fornødne personaleressourcertil overvågning af fællesskabet.
Arresthuset har som tidligere nævnt en særlig afdeling under Anstalten ved Hersted-vester og 2 ”almindelige” afdelinger.
Spørgsmålet om belægningen i øvrigt, herunder omfanget af udenlandske indsatte,blev ikke berørt nærmere under inspektionen. Men det fremgår af en jobannonce af29. september 2010 fra Jobcenter Vejle hvori der blev søgt en ny (halvtids) sygeple-jerske til arresthuset pr. 1. november 2010, at mange af arresthusets indsatte er medanden etnisk baggrund end dansk.
Jeg er bekendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 22. december 2010 harudstedt en ny cirkulæreskrivelse om tolkning. Det fremgår bl.a. heraf at kommunikati-on altid skal foregå på et sprog som den indsatte med rimelighed forstår. Skal kom-munikation foregå på et andet sprog end dansk, skal der som udgangspunkt benyttespersonale der taler det valgte sprog. Medindsatte kan eventuelt også anvendes tiltolkning hvis den indsatte er indforstået med det. Hvis hverken personale eller med-indsatte kan anvendes, skal der som udgangspunkt anvendes tolk. Skriftlige afgørel-ser skal i fornødent omfang ledsages af en mundtlig forklaring på samme måde.
Det blev i øvrigt under inspektionen oplyst at det indbyrdes forhold mellem de indsatteer godt, og at der – da arresthuset er bygget i ét plan – sjældent er uro som det ses iarresthuse der er panoptisk opbygget.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
35/53
Hvis de indsatte ikke har valgt en talsmand, skal institutionen ved opslag eller lignen-de orientere de indsatte om muligheden for at vælge en talsmand, jf. talsmandsbe-kendtgørelsens § 2, stk. 3.
Der var som nævnt en talsmand for hver afdeling i arresthuset da jeg foretog inspekti-on af arresthuset.
Efter talsmandsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, skal institutionens leder fastsætter reglerom talsmandsvirksomheden.
Arresthusets ordensreglement indeholder ikke oplysninger om talsmandsordningen iarresthuset, men i mappen (som de indsatte får udleveret) er der en meddelelse (affebruar 2006) der orienterer om muligheden for at udtale sig om eller have indflydelsepå forholdene i arresthuset. Det er dog ikke oplyst at de indsatte har mulighed for atvælge en talsmand. Det er kun oplyst at de indsatte enten alene eller i en gruppe kananmode om en samtale med ledelsen.
Da det materiale som jeg modtog fra arresthuset, ikke omfattede interne regler omtalsmandsordningen, bad jeg arresthuset om at oplyse om der er fastsat sådanne reg-ler, og i givet fald sende mig en kopi heraf.
Arresthuset har ikke besvaret dette spørgsmål i det brev som jeg efterfølgende harfået fra arresthuset.
Jeg gentager derfor mit spørgsmål til arresthuset om at oplyse om der er fastsat reglerom talsmandsvirksomheden, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, og jeg beder igivet fald arresthuset om at sende mig en kopi af reglerne.
Jeg går ud fra at arresthuset ved opslag eller lignende orienterer de indsatte om mu-ligheden for at vælge talsmand, men jeg anbefaler arresthuset at indføje oplysning omdet i husordenen. Jeg anbefaler også at arresthuset samtidig enten gengiver de inter-ne regler for talsmandsvirksomheden i husordenen eller henviser til reglerne som deindsatte samtidig skal have mulighed for at gøre sig bekendt med, f.eks. ved at deindsættes i mappen. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg har som tidligere nævnt modtaget et skriftligt svar fra ledelsen til talsmanden frajanuar 2010 på spørgsmål som han som talsmand havde rejst (på – går jeg ud fra – ettalsmandsmøde). Da brevet ikke fremstår som et referat af et talsmandsmøde, be-
36/53
mærker jeg for god ordens skyld at jeg går ud fra at ledelsen udarbejder referater aftalsmandsmøderne, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 1, stk. 3.
Jeg går endvidere ud fra at der (som det også er sket i det nævnte brev) følges syste-matisk op på de spørgsmål der rejses på talsmandsmøderne – eller på møder eftertalsmandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, mellem ledelsen og indsatte hvis der ikke ervalgt en talsmand.
Talsmanden for afdeling B må som tidligere nævnt ikke tale med de andre talsmændsom normalt heller ikke taler sammen. Jeg havde dog samtale med talsmændene forafdeling C og D på én gang.
Under min samtale med talsmændene for afdeling C og D oplyste de at de havde fåetlov til at mødes forud for min inspektion. De ville også gerne fremover kunne mødesen gang imellem, f.eks. 1 gang om måneden eller hver 6. uge for at tale om forholdder er fælles for de 2 afdelinger.
Da ledelsen ingen indvendinger havde mod dette, gik jeg ud fra at de fremover kanmødes som ønsket, og at arresthuset ville overveje at medtage spørgsmålet om ind-byrdes kontakt mellem talsmændene fra afdeling C og D i de interne regler om tals-mandsvirksomheden hvis der var fastsat sådanne regler.
Arresthuset har i det efterfølgende brev til mig oplyst at der i fremtiden er planlagt mø-de mellem talsmændene på afdeling C og D hver 6. uge.
Jeg har noteret mig det oplyste, og går som nævnt ud fra at det vil komme til at fremgåaf arresthusets interne regler om talsmandsvirksomheden.
Jeg beder om at få oplyst hvor de indsattes samtaler med talsmændene finder sted.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 80, stk. 1,skal de indsatte have mulighed for at holde sig orienteret ved bl.a. avislæsning. Efterstk. 3 i begge de nævnte bestemmelser bør udenlandske indsatte så vidt muligt haveadgang til aviser mv. på deres eget sprog.
37/53
Spørgsmålet om de indsattes, herunder de udenlandske indsattes, adgang til aviserblev ikke nærmere berørt under inspektionen. Af arresthusets husorden fremgår detat de indsatte kan købe aviser gennem arresthuset.
Ved min sidste inspektion af arresthuset blev det oplyst at arresthuset havde 2 abon-nementer på Jyllands-Posten, én til hver fællesafdeling. Under min rundgang dengangså jeg aviser på afdelingen. Jeg lagde ikke mærke til det denne gang.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner beskæftiget mig med spørgsmålet omudenlandske indsattes adgang til aviser, tidsskrifter og bøger. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har tidligere udtalt sig om den måde hvorpå institutionerne har forholdtsig til straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3, og varetægtsbekendtgørelsens § 80, stk. 3.For så vidt angår adgangen til udenlandske aviser, er det indgået i bedømmelsen her-af hvor stort et antal udlændinge de pågældende institutioner har. Som anført i pkt.199 i varetægtsvejledningen (vejledning nr. 9857 af 5. november 2009 om bekendtgø-relse om ophold i varetægt) bør der afhængig af andelen af udenlandske indsatte væ-re 1 til 2 udenlandske nyhedsformidlende aviser gratis til rådighed for de indsatte. Ar-resthuset vil kunne opfylde forpligtelsen ved at udskrive aviser (eller dele heraf) frainternettet.
Som det fremgår af pkt. 5.1 må jeg lægge til grund at der er mange indsatte med an-den etnisk baggrund end dansk i arresthuset.
Jeg beder om at få oplyst på hvilken måde arresthuset overholdelse forpligtelsen i denævnte bestemmelser til at stille aviser gratis til rådighed for de indsatte, herunder deudenlandske indsatte. Jeg beder i den forbindelse arresthuset om at oplyse på hvilkenmåde de indsatte, herunder de udenlandske indsatte, orienteres om ordningen i ar-resthuset.
Arresthuset får som også oplyst i rapporten fra min sidste inspektion af arresthusetmaden fra Statsfængslet ved Sdr. Omme. Ved inspektionen i 1999 blev det oplyst atde indsatte på afdeling B og D selv kunne lave mad i de køkkener der er på afdelin-gerne. Denne adgang eksisterer ikke længere for de indsatte på afdeling D, jf. pkt. 4.
Talsmændene for afdeling C og D rejste også et spørgsmål om (betaling for) specielforplejning til diabetikere. Under den afsluttende samtale blev det oplyst at diabetikere
38/53
kan få speciel kost i arresthuset. De kan henvende sig til sygeplejersken der kan laveen særlig kostplan.
I forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene anbefalede jeg arresthusetat medtager spørgsmålet om mulighederne for specialkost i arresthusets husorden(ordensreglement). Jeg bad arresthuset om at oplyse hvad min anbefaling gav anled-ning til.
Arresthuset har i svaret til mig oplyst at det er besluttet at indføje oplysning i husorde-nen om at indsatte med sukkersyge kan henvende sig til sygeplejersken og anmodeom indkøb og planlægning af specialkost.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgår af arresthusets husorden at de indsatte har mulighed for at bestille pizzaen gang om ugen.
Der kommer endvidere en købmand i arresthuset en gang om ugen. Handel foregårved bestillingssedler. Afdeling B kan i begrænset omfang købe fødevarer der skal til-beredes.
Under min samtale med talsmændene fremsatte de ønske om at få mulighed for athandle hos købmanden mere end 1 gang om ugen – også for at nyindsatte ikke skallåne sig frem til cigaretter mv. indtil det bliver muligt at handle hos købmanden.
De nævnte bl.a. også at købmanden er for dyr, og at varerne tit har overskredet ellerer tæt på at overskride sidste salgsdato.
Under den afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at arresthuset er nødt tilat holde lav profil i forhold til købmanden for ikke at risikere forringelser eller at mistekøbmanden. Købmandshandel er ikke nem at etablere for arresthusene.
Det blev endvidere oplyst at arresthuset har henvist de indsatte til at klage til købman-den over udbud mv.
I mine breve af 17. marts 2010 til talsmændene meddelte jeg at jeg gik ud fra at ar-resthuset har en kontrakt med købmanden der forpligter ham til at sælge varerne til deindsatte til samme pris som i hans forretning uden for fængslet, og at arresthuset hol-
39/53
der øje med at kontrakten overholdes. Jeg bad samtidig arresthuset om at sende migen kopi af kontrakten.
Jeg nævnte i den forbindelse at varerne når der kun er købmandshandel én gang omugen, og de indsatte handler via bestillingssedler, ikke bør være tæt på sidste salgs-dag. Jeg henviste dog samtidig – ligesom arresthuset – i første omgang de indsatte tilat klage til købmanden – og herefter eventuelt til arresthuset.
Som svar har arresthuset oplyst at kontrakten med købmanden var ved at blive udar-bejdet. Arresthuset har videre oplyst at arresthusets ledelse personligt har gjort køb-manden opmærksom på de indsattes klager over urimelige priser, og at købmandenhar taget det til efterretning.
Jeg har noteret mig det oplyste og beder om at få oplyst hvor langt arbejdet med atudarbejde kontrakten med købmanden er kommet.
Jeg beder endvidere arresthuset om at oplyse om arresthuset har en ordning, hvoref-ter indsatte der f.eks. indsættes dagen efter at der har været købmandshandel, harmulighed for at købe cigaretter mv. indtil det bliver muligt at handle hos købmanden.
Straffuldbyrdelseslovens § 57 og varetægtsbekendtgørelsens kapitel 22 indeholdernærmere regler om henholdsvis afsoneres og varetægtsarrestanters adgang til at tele-fonere. Jeg har i rapporten om min inspektion samme dag af Arresthuset i Esbjerg (ogi rapporterne om mine inspektioner i oktober 2009 af andre arresthuse i Syd- og Søn-derjylland) beskrevet disse regler nærmere.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er (som det ogsåfremgår heraf) for tiden genstand for overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen.Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil være afsluttet i løbet af 1. kvartal2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet af overvejelserne.
Arresthuset i Vejles husorden indeholder ikke nærmere oplysninger om telefonordnin-gen i arresthuset. Det materiale som jeg i øvrigt har modtaget fra arresthuset, indehol-der heller ikke oplysninger herom.
Jeg beder arresthuset om at oplyse nærmere om telefonordningen, både for afsonereog varetægtsarrestanter, eventuelt blot ved at vedlægge skriftlige retningslinjer herom
40/53
hvis der er fastsat sådanne retningslinjer jf. § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nubekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober 2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007).Det bemærkes at jeg – som det også fremgår af rapporten om min inspektion af Ar-resthuset i Esbjerg – er bekendt med at arrestinspektøren, bl.a. på baggrund af debemærkninger jeg er kommet med i mine seneste inspektionssager, vil foretage ensamlet gennemgang af husordenerne for arresthusene i området.Som også nævnt i rapporten om Arresthuset i Esbjerg, vil arrestinspektøren – i detomfang der i det enkelte arresthus er behov for det – fastsætte retningslinjer for denpraktiske gennemførelse af afsoneres adgang til at telefonere, jf. telefonbekendtgørel-sens § 4, stk. 2. For så vidt angår varetægtsarrestanters adgang til at telefonere, vilarrestinspektøren tage stilling til spørgsmålet om fastsættelse af regler, jf. varetægts-bekendtgørelsens § 79, når ovennævnte overvejelser er afsluttet. Jeg vil i sagen ommin inspektion af Arresthuset i Tønder følge op på dette spørgsmål.
Den mappe med ordensregler mv. som jeg har modtaget fra arresthuset, indeholderbl.a. en særskilt meddelelse om anvendelse af disciplinærstraf. Der er en (meget lang)opremsning af hvad der kan ikendes disciplinærstraf for med henvisning til straffuld-byrdelseslovens § 67, jf. nærmere angivne bestemmelser. I indledningen er det anførtat der ”kan” ikendes disciplinærstraf efter de nævnte bestemmelser, og til slut er detanført at overtrædelse af husordenen ”vil” medføre en disciplinær foranstaltning.
Mappen indeholder også særskilte besøgsregler hvor det også er anført at overtræ-delse af reglerne vil medføre disciplinære reaktioner.Efter straffuldbyrdelseslovens § 67 ”kan” en indsat ikendes disciplinærstraf for nærme-re angivne forhold, herunder overtrædelse af regler som institutionens leder har fast-sat, hvis det i reglerne er bestemt at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf (nr. 8).Bestemmelsen gælder også for varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, i disciplinærstraf-bekendtgørelsen (nr. 385 af 17. maj 2001).
Der skal foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, herunder vedrørendespørgsmålet om tilregnelse, og arresthuset bør derfor efter min opfattelse ændre ”vil”til ”kan” de nævnte steder. Jeg går ud fra at arresthuset vil ændre dette og beder ar-resthuset om at underrette mig om hvad der sker i den anledning.
41/53
Foranlediget af min samtale med talsmændene for afdeling C og D anbefalede jegarresthuset at medtage spørgsmålet om behandling hos tandlæge i arresthusets hus-orden. Jeg bad arresthuset om at oplyse hvad min anbefaling gav anledning til.
Arresthuset har oplyst at der nu er indføjet oplysning i husordenen om at spørgsmålom tandbehandling kan rettes til arresthusets sygeplejerske.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Indelåsning under rengøring af celler mv.
Talsmændene for afdeling C og D var utilfredse med at de indsatte skal være låst indeunder rengøring af deres celler. De synes at det er uhensigtsmæssigt at de er nødt tilat opholde sig på gulvet i cellerne mens de vasker gulvet. De skal også lukkes ind ogud hele tiden for at hente og aflevere rengøringsmidler samt gulvspand mv.
Under den afsluttende samtale blev det oplyst at det vurderes konkret om en indsatkan gøre rent for åben dør. Alle indsatte kan ikke samtidig få lov til at gøre rent foråben dør.
Jeg nævnte at jeg ville overveje om dette forhold skulle medtages i rapporten, og tilbrug for denne vurdering bad jeg om ledelsens skriftlige kommentarer om dette for-hold, herunder om muligheden for at lade de indsatte gøre rent i cellen i grupper påskift for åben dør.
Arresthuset har oplyst at det nu er anført i husordenen at det tjenestegørende perso-nale vurderer om cellerengøring kan foregå for åben eller lukket dør.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Talsmændene var utilfredse med at funktionærerne ikke bar navneskilte.
Jeg bad arresthuset om at besvare dette spørgsmål direkte over for talsmændene ogat underrette mig om svaret.
I arresthusets efterfølgende brev til mig er det oplyst at ledelsen har besluttet at deansattes id-kort ikke skal være synligt under tjeneste i Arresthuset i Vejle, men at det
42/53
altid skal bæres og skal vises på forlangende. Arresthuset har oplyst at det er meddeltdirekte til de indsatte.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Som anført i pkt. 1 bad jeg under inspektionen om rapportmateriale til gennemgang.Min anmodning omfattede arresthusets sager om anbringelse i observationscelle iperioden 1. januar 2009 til 12. januar 2010 (varslingstidspunktet), dog maks. 10 sager(de seneste).
Under inspektionen fik jeg udleveret 4 rapporter om anbringelse i observationscellesammen med en oversigt over de anbringelser der havde været i observationscelle iperioden 1. januar 2009 til 24. februar 2010, dvs. helt frem til inspektionstidspunktet.Alle 4 anbringelser ligger dog inden for den periode som min anmodning omfattede.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en nærmerevurdering af beslutningen om anbringelserne i de enkelte tilfælde. Min gennemganghar været koncentreret om hvorvidt de procedureregler der gælder på området, erblevet fulgt.
De 4 anbringelser som jeg har modtaget rapporter om, fandt sted i perioden 19. marts2009 til og med 30. november 2009, dvs. en periode på 8 måneder.
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvor mange anbringelser i observationscelle somarresthuset havde i 2010.
De 4 rapporter vedrører 4 forskellige indsatte, fordelt med 3 varetægtsarrestanter og 1afsoner.
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte fra fælles-skab, herunder anbringelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse. Til be-
43/53
kendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 28 af 3. juni 2008. Reglerne gælder også forvaretægtsarrestanter, jf. § 89 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af25. juni 2007).
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i bekendtgørel-sens § 15. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kunfinde sted hvis det er nødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1), hvis afgørendehensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det (nr. 2), eller hvis der er behovfor særlig observation (nr. 3). Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted hvisanbringelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebetmå antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelsen skete i 1 tilfælde efter nr. 2 (hensyn til orden og sikkerhed) og i 3 tilfældeefter nr. 3 (behov for særlig observation).
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport om det passerede.Rapporten skal bl.a. indeholde notat om afgørelsen og begrundelsen herfor og oplys-ning om dato og klokkeslæt for hvornår afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ifølge vejledningens pkt. 8 skal begrundelsen indeholde "en henvisning til de retsreg-ler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestem-mende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler som afgørelsen om observationscellean-bringelse er truffet efter.
I alle tilfælde er der desuden givet en begrundelse for anbringelsen i form af en be-skrivelse af den episode eller de omstændigheder der førte til anbringelsen. I det enetilfælde er det også direkte anført hvorfor det (som følge heraf) blev skønnet at dervar behov for at anbringe den indsatte i observationscelle.
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i sagerne.
44/53
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 6) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anbringelse i observationscelle gennemføresså skånsomt som omstændighederne tillader.
Der er anvendt magt i 1 tilfælde. Magtanvendelsen bestod i førergreb, og der blevdesuden anvendt håndjern.
I 1 af de andre tilfælde er det i beskrivelsen af episoden nævnt at personalet holdt denindsatte under armene på vejen til observationscelle, men det er samtidig anført at derikke er anvendt magt. Jeg forstår at der kun var tale om at støtte den indsatte (derhavde det psykisk dårligt).
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1. Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – enbestemmelse i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter beslutningendog kan træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for det pågæl-dende tjenesteområde, hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afven-ter en afgørelse fra den kompetente person. Der er (derfor) heller ikke en bestemmel-se der forpligter til underretning af den kompetente person hvis afgørelsen er truffet afen anden end denne.
Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst at baggrunden for denne forskeli regelsættene er at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.I sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Assens har jeg modtaget ”Delegati-onsregler for arresthusene i Syd- og Sønderjylland og Fyn” som arrestinspektøren harfastsat. Reglerne har været gældende siden 1. april 2008.
45/53
Det fremgår af reglerne at arrestforvareren har kompetencen til at træffe afgørelse inærmere angivne konkrete sager der bl.a. omfatter sager om anbringelse i observa-tionscelle.
Det er endvidere generelt i indledningen i delegationsreglerne anført at overvagt-mesteren har kompetencen hvis arrestforvareren er fraværende. Det fremgår også atarrestforvareren ikke uden arrestinspektørens samtykke kan delegere kompetencenvidere (til f.eks. overvagtmesteren).
Det er også (efter opremsningen af de områder hvor der er sket delegation til arrest-forvareren) generelt anført at det tjenestegørende personale dog kan træffe afgørelsehvis en afgørelse ”der efter straffuldbyrdelsesloven eller de i medfør af loven admini-strativt fastsatte regler er overladt til institutionen at træffe, ikke kan afvente arrestfor-varerens tilstedeværelse”. Det er samtidig nævnt at arrestforvareren eller dennesstedfortræder snarest muligt skal underrettes om afgørelsen.
For så vidt angår udelukkelse fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscel-le, er det udtrykkeligt i forbindelse med omtalen heraf nævnt at afgørelsen træffes afden for tjenesteområdet ansvarlige fængselsfunktionær hvis arrestforvareren ellerovervagtmesteren ikke er til stede eller ikke umiddelbart kan kontaktes. Arrestforvare-ren skal i så fald orienteres snarest muligt.
I forbindelse med min sidste inspektion af Arresthuset i Vejle modtog jeg en instruks afmaj 1999 om anbringelse i observationscelle der bl.a. indeholdt kompetenceregler.
Jeg beder om at få oplyst om arresthuset fortsat har en instruks om anvendelse afobservationscelle. I givet fald beder jeg om en kopi af denne instruks.
I 1 tilfælde er det noteret at beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truf-fet af en overvagtmester, og i de 3 andre tilfælde at beslutningen blev truffet af enfængselsbetjent.
I alle 4 tilfælde er der givet underretning hvilket i 3 tilfælde er sket til arrestforvarerenog i det sidste tilfælde (det nyeste) til overvagtmesteren. Jeg går ud fra at det er sket idennes egenskab af fungerende arrestforvarer.
Underretning er i 1 tilfælde givet samtidig med anbringelsen. Underretning er givet tilarrestforvareren der selv deltog i eller var vidne til episoden. Jeg går derfor ud fra at
46/53
arrestforvareren enten selv reelt traf afgørelsen eller modtog underretning umiddelbartefter anbringelsen. Det drejer sig om den anbringelse der skete efter § 15, stk. 1, nr. 2(en anbringelse den 19. marts 2009).
I 2 af de andre tilfælde er underretning givet 10 minutter efter anbringelsen og i detsidste tilfælde 16 minutter efter anbringelsen.
Jeg beder om at få oplyst om arrestforvareren (overvagtmesteren som fungerendearrestforvarer i det ene tilfælde) ikke var til stede eller ikke umiddelbart kunne kontak-tes da det blev besluttet at anbringe de indsatte i observationscelle i disse 3 tilfælde.Jeg bemærker i den forbindelse at jeg ud fra beskrivelsen af episoderne i disse tilfæl-de må lægge til grund at der ikke var tale om en situation der ikke tillod at man afven-tede en beslutning fra den kompetente person.
I delegationsreglerne er der ikke anført noget om hvem der har kompetence til at træf-fe beslutning om ophør af observationscelleanbringelse. Jeg lægger på det forelig-gende grundlag til grund at der gælder det samme for både anbringelse i sikringscelleog ophør, dvs. at arrestforvareren (eller overvagtmesteren i arrestforvarerens fravær)også har kompetencen til at træffe beslutning om ophør.
I sagen om min inspektion samme dag af Arresthuset i Esbjerg har jeg udtalt at jeggår jeg ud fra at arrestinspektøren også udtrykkeligt vil medtage dette forhold i delega-tionsreglerne. Jeg har henvist til at kompetenceforholdene – også i relation til beslut-ning om ophævelse – skal fremgå af interne regler.
Beslutningen om ophør af anbringelsen blev i 1 af tilfældene truffet af overvagtmeste-ren og i de andre tilfælde af en fængselsbetjent. Udtagelse af observationscelle skete i1 tilfælde i forlængelse af den indsattes tilbagekomst fra skadestue og i et andet til-fælde i forlængelse af den indsattes samtale med en læge.
Det fremgår ikke om arrestforvareren var til stede da beslutningerne om ophør blevtruffet. Ophøret skete kun i ét tilfælde – det tilfælde hvor det var overvagtmesteren dertraf afgørelse om ophør (en anbringelse den 19. marts 2009) – i dagtimerne inden fornormal arbejdstid.
Jeg beder om at få oplyst om de pågældende havde kompetence til at træffe beslut-ning om ophør af observationscelleanbringelse.
47/53
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene at rapporterne har været set igennem af en le-der (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
Det observationsark der var anvendt i de sager om anbringelse i observationscellesom jeg gennemgik i forbindelse med min inspektion af Arresthuset i Vejle i 1999, in-deholdt en sådan rubrik til ledelsens bemærkninger der var udfyldt i alle tilfælde.
I sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 af Arresthuset i Kolding har arrestin-spektøren som svar på min anmodning om oplysning om ledelsens tilsyn med områ-det for anbringelse i observationscelle, oplyst at arresthusets ledelse gennemgår deudfærdigede rapporter. Jeg går ud fra at denne udtalelse skal forstås mere genereltog derfor ikke kun omfatter observationscellerapporter i Arresthuset i Kolding.
Jeg beder dog om at få oplyst om ledelsen i Arresthuset i Vejle (fortsat) gennemgårobservationscellerapporter efterfølgende.
Jeg har i rapporten om min inspektion den 24. februar 2010 af Arresthuset i Esbjergnoteret mig at Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn løbende fører tilsynmed arresthusene (i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn) i form af inspektioner, her-under stikprøvevis gennemgang af sager der bl.a. omfatter sager om anbringelse iobservationscelle.
Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal der i forbindelse med anbringelsen i observa-tionscelle ske en undersøgelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens §60, medmindre institutionen skønner at det er unødvendigt.
Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt., foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Udgangspunktet er således forskelligt ved undersøgelse af den indsattes person (visi-tation) og ved omklædning. Der skal som udgangspunkt ske undersøgelse, men ikkeomklædning.
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., henvist tildet der er anført i pkt. 7 i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er det
48/53
anført at omklædning indebærer at den indsatte skal afklædes og som minimum haveinstitutionens underbenklæder eller et tæppe på igen. Desuden skal den indsatte til-bydes en undertrøje.
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter hvor den ansvarlige funktionær skal markere hvorvidt den indsatte er un-dersøgt og omklædt samt et felt til bemærkninger om visitation og omklædning.
I en udtalelse af 21. maj 2003 i sagen om min inspektion den 11. december 2001 afArresthuset i Kolding tilkendegav direktoratet at der skal gøres notat om visitation ogomklædning i overensstemmelse med det som jeg havde anført i kursiv i min endeligerapport af 7. oktober 2002 om denne inspektion. Heri anførte jeg bl.a. følgende:”Jeggår således ud fra at retstilstanden er den samme for sikringscelleanbringel-se og observationscelleanbringelse således at der i alle tilfælde skal gøres notatom undersøgelse af den indsattes person og omklædning. Da der ved sikrings-celleanbringelse altid og ved observationscelleanbringelse som hovedregel skalske undersøgelse af den indsattes person, vil det dog være tilstrækkelig at angive(afkrydse) at en sådan undersøgelse har fundet sted. Hvis en sådan undersøgel-se ved observationscelleundersøgelse [rettelig anbringelse; min tilføjelse] elleromklædning ved sikringscelleanbringelse undtagelsesvist ikke finder sted, må detanføres med en begrundelse for at det ikke har fundet sted. Da omklædning vedobservationscelleanbringelse kun skal ske hvis det er nødvendigt i det konkretetilfælde, må der altid angives en begrundelse når det finder sted. Som nævnt afdirektoratet i udtalelsen af 22. januar 2001 vil begrundelsen dog i en lang rækkesager kunne ske ved en henvisning til det øvrige materiale i sagen om baggrun-den for selve anbringelsen.”
I en udtalelse af 6. oktober 2010 i sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 afArresthuset i Kolding har direktoratet (på ny) oplyst at det er direktoratets opfattelse atder – hvis der sker omklædning i forbindelse med en observationscelleanbringelse –skal anføres en begrundelse herfor. Direktoratet har videre oplyst at begrundelsenikke udelukkende kan bestå af en henvisning til ”gældende regler” eller lignede. Jegerklærede mig enig i det.
Der skal således angives en begrundelse når udgangspunktet fraviges, dvs. når derikke foretages visitation, og når der foretages omklædning.
49/53
I alle tilfælde er der notat om hvorvidt der har fundet visitation og omklædning sted. Ialle 4 tilfælde er der foretaget visitation, men ikke omklædning. Bemærkningsfeltet erikke udfyldt.
Da udgangspunktet med hensyn til visitation og omklædning er fulgt i alle sagerne, harjeg ingen bemærkninger til dette.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person, skal institutionen mundt-ligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsen gennemføres med-mindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets bekendtgø-relse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person og op-holdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om en så-dan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2 i sagerne, dvs.at orientering kun er undladt hvis særlige omstændigheder talte imod det.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal dertilkaldeslæge hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen(nr. 1), eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Samme regel gæl-der ved sikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk.6. Disse bestemmelser adskiller sig sprogligt fra bestemmelserne om lægetilsyn vedanvendelse af magt og håndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62, stk. 4, 2. pkt. og65, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af disse bestemmelser at der skalgennemføreslægetil-syn hvis der i disse sager er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hosden indsatte i forbindelse med anbringelsen, eller hvis den indsatte selv anmoder omlægehjælp. Det er dog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer af Anette Esdorfmfl., s. 162, anført at der efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6,skal foretages lægetilsyn hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskade-komst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, og at detsvarer til reglerne om lægetilsyn efter anvendelse af magt og håndjern.
I 2 tilfælde skete der tilkald af læge, men i det ene tilfælde ville lægen ikke komme ogtilse den indsatte.
50/53
Jeg har i sagen om min inspektion den 5. november 2009 af Arresthuset i Århus bedtdirektoratet om at oplyse hvad institutionerne skal gøre når en læge ikke ønsker atkomme og tilse en indsat.
Når jeg har modtaget svar på denne anmodning, vil jeg orientere arresthuset og ar-restinspektøren om svaret og hvad det giver mig anledning til.
I det andet tilfælde var der lægetilsyn med den indsatte 37 minutter efter tilkaldet. Derer notat om lægetilsynet i rapporten.
I yderligere 1 tilfælde kontaktede personalet politiet med henblik på transport af denindsatte til skadestuen. Politiet hentede den indsatte ca. 2½ time senere.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal notatet i sagen indeholde oplysning om insti-tutionens overvejelser efter § 19, dvs. overvejelser om lægetilsyn.Jeg går ud fra at arresthuset også i det sidste tilfælde overvejede om der var behov forlægetilsyn, men ikke anså det for nødvendigt.
Der burde efter min opfattelse også i dette tilfælde have været gjort notat om disseovervejelser. Hvis tilsyn ikke skønnes nødvendigt, kan det markeres med et minus ifeltet til notat om tilkald af læge.
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20. Enhver der tilser den pågældende, skalgøre notat om det på et observationsskema (nu i selve rapporten i klientsystemet)uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt.Notatet skal indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for tilsynet og om den pågæl-dendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbrin-gelsen, jf. 3. pkt.
Hvor hyppigt der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. vejledningenspkt. 7. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anført at det – hvisden indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove iobservationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
51/53
Ombudsmanden har tidligere udtalt at han ingen bemærkninger havde til at et fængselikke havde fundet grundlag for at fastsætte interne retningslinjer for hvor hyppigt derskal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater.
Jeg er bekendt med at der automatisk stemples det tidspunkt hvor personalet overfø-rer håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktet måderfor indtastes i (begyndelsen af) hvert notat hvis notatet indtastes senere end tids-punktet for observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved nogle af tilsynene. Notater om tilsyneter i intet tilfælde indføjet lang tid efter at tilsynet rent faktisk fandt sted. Jeg lægger tilgrund at tilsyn i de øvrige tilfælde er sket på de angivne tidspunkter, dvs. at notatet erskrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
Ved anbringelsen den 19. marts 2009 der skete kl. 11.00, er der kun 2 tilsynsnotaterinden den indsatte igen blev udtaget af observationscellen efter 2 timer og 13 minut-ter. Det første notat er et notat der er skrevet kl. 12.17 der blot oplyser om tidspunktetfor indsættelsen. Det fremgår ikke at der samtidig var tilsyn med den indsatte. Detnæste notat er et notat kl. 13.14 der oplyser at den indsatte blev udtaget kl. 13.13.Hvis der ikke var et tilsyn kl. 12.17, var der herefter ingen tilsyn med den indsatte un-der anbringelsen der som nævnt dog kun varede 2 timer og 13 minutter.
Jeg beder om at få oplyst om der var tilsyn med den indsatte under anbringelsen (kl.12.17).
I de andre tilfælde har der været ført tilsyn med intervaller på højst ca. ½ time.
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, jf.også nedenfor. Der har i alle tilfælde været tilsyn helt frem til udtagelsen.
Der er desuden notat om personalets iagttagelser i alle notater.
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.
52/53
Som nævnt er det under pkt. 7 i vejledningen anført at det – hvis den indsatte er faldettil ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove i observationscellenindtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermed risikere en ny op-trapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne. I alle rapporter er varigheden af anbringelsen også anført i døgn,timer og minutter foroven på blanketten.
I 1 af tilfældene varede anbringelsen som nævnt 2 timer og 13 minutter. I de andretilfælde varede anbringelserne henholdsvis 47 minutter, 1 time og 39 minutter og 3timer og 6 minutter. Der har således i alle tilfælde været tale om meget kortvarige an-bringelser.
Jeg lægger derfor uden videre til grund at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 16, stk.2, er overholdt i alle sagerne.
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., skal det påføres rapporten når denindsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet forKriminalforsorgen) og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, om klagefrist gæl-der dog kun for dømte.
Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning der oplyser om at der er givetklagevejledning. I rapporterne om anbringelse af varetægtsarrestanter er der ikke an-givet en klagefrist, mens der er en sådan frist i rapporten om anbringelse af afsoneren.
Jeg går ud fra at alle de indsatte er vejledt om klageadgangen i overensstemmelsemed den anførte klagevejledning.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.53/53
Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Vejle, Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyl-land og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsat-te i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
