Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 332
Offentligt
17. marts 2011
Inspektion af Arresthuset i Esbjergden 24. februar 2010ENDELIGJ.nr. 2010-0065-6282/PH
1/74
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning .............................................................................................................. 3Bygningsmæssige forhold mv. .............................................................................. 42.1.2.2.2.3.2.3.1.2.3.2.2.4.2.5.2.6.2.7.Ændringer siden sidst .............................................................................. 5Den generelle vedligeholdelsesstandard ................................................ 6Cellerne ................................................................................................... 7Almindelige celler .................................................................................... 7Sikrings- og observationsceller ............................................................... 7Værksteder og undervisningslokaler ....................................................... 8Fritidslokaler ............................................................................................ 8Besøgsrum ............................................................................................ 10Gårdtursarealer ..................................................................................... 12
3.
Beskæftigelse mv. ............................................................................................... 133.1.3.1.1.3.1.2.3.1.3.3.2.3.3.Arbejde .................................................................................................. 17Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Esbjerg ................................ 17Kompensation for manglende arbejde mv. ........................................... 20Arbejdsfællesskab i cellerne .................................................................. 20Undervisning mv. ................................................................................... 21Fritid ....................................................................................................... 24
4.
Andre forhold........................................................................................................ 274.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.5.1.4.5.2.4.6.4.7.4.8.Talsmandsordning .................................................................................. 27Avishold ................................................................................................. 29Forplejning mv. ...................................................................................... 30Belægning ............................................................................................. 30Telefonering........................................................................................... 31Reglerne om telefonering ...................................................................... 31Telefonordningen i Arresthuset i Esbjerg .............................................. 33Husorden mv. ........................................................................................ 36Oplysning om rettigheder ...................................................................... 38Udlevering og benyttelse af private genstande ..................................... 39
5.
Rapportgennemgang ........................................................................................... 405.1.5.1.1.5.1.2.5.1.3.5.1.4.Sikringscelleanbringelse ........................................................................ 41Indledning .............................................................................................. 41Retsgrundlag ......................................................................................... 41Betingelser............................................................................................. 42Begrundelse mv. ................................................................................... 42
2/74
5.1.5.5.1.6.5.1.7.5.1.8.5.1.9.
Magtanvendelse mv. ............................................................................. 44Kompetence mv. ................................................................................... 44Undersøgelse for genstande mv. .......................................................... 49Fiksering ................................................................................................ 51Lægetilkald og lægetilsyn ...................................................................... 52
5.1.10. Fast vagt ................................................................................................ 555.1.11. Tilsyn ved personalet ............................................................................ 565.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ..................................... 585.1.13. Klagevejledning ..................................................................................... 595.2.5.2.1.5.2.2.5.2.3.5.2.4.5.2.5.5.2.6.5.2.7.5.2.8.5.2.9.Anbringelse i observationscelle ............................................................. 60Indledning .............................................................................................. 60Retsgrundlag ......................................................................................... 61Betingelser............................................................................................. 61Begrundelse .......................................................................................... 61Magtanvendelse .................................................................................... 63Kompetence mv. ................................................................................... 63Undersøgelse af den indsattes person ................................................. 67Lægetilkald og lægetilsyn ...................................................................... 70Tilsyn ved personalet ............................................................................ 71
5.2.10. Ophør og varighed ................................................................................ 725.2.11. Klagevejledning ..................................................................................... 73Opfølgning .................................................................................................................... 74Underretning ................................................................................................................. 74
3/74
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 8. februar2000 inspektion af Arresthuset i Esbjerg. Den 7. juli 2000 afgav jeg en (endelig) rap-port om denne inspektion. Inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 4. juli2001 og 26. oktober 2001.
Den 24. februar 2010 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Esbjerg. Samme dag foretog jeg inspektion af Arresthuset iVejle.
Jeg bad i forbindelse med varslingen af denne inspektion arresthuset om at oplyse omeventuelle ændringer i de bygningsmæssige forhold og andre forhold siden inspektio-nen i 2000 og/eller eventuelle projekter eller planer om det. Jeg bad endvidere arrest-huset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventarets stand,var. Jeg bad også om at få tilsendt nyt informationsmateriale siden inspektionen i2000 – herunder nye kort og skitser over bygningerne og eventuelle interne regelsam-linger mv. Med brev af 10. februar 2010 modtog jeg materialet fra arresthuset, herun-der arresthusets husorden og nye fælles regler for arresthusene i Syd- og Sønderjyl-land og på Fyn om udlevering og benyttelse af private genstande som arrestinspektø-ren havde udfærdiget den 22. december 2009, og som trådte i kraft den 1. februar2010.
Til stede under inspektionen den 24. februar 2010 var blandt andre vicearrestinspek-tøren og arrestforvareren.
Inspektionen tog udgangspunkt i rapporten af 7. juli 2000 og opfølgningerne herpå.Under inspektionen spurgte jeg med udgangspunkt i en tjekliste til forskellige forholdder normalt ønskes besigtiget og drøftet i forbindelse med inspektion af arresthuse.Det er dog kun nogle af disse spørgsmål der er medtaget i rapporten.
Arresthusets indsatte var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog med muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig. Jeg havde samta-le med en enkelt indsat der efterfølgende fik et brev som opfølgning på samtalen.
4/74
Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen. Under denne samtale afleve-rede jeg en skriftlig anmodning om udlevering af rapporter om anbringelse i sikrings-celle og observationscelle inden for en nærmere angiven periode, dog maks. 10 sagerinden for hver kategori. Med brev af 26. februar 2010 sendte arresthuset det ønskedemateriale der omfattede 8 rapporter om anbringelse i sikringscelle og 10 rapporter omanbringelse i observationscelle. Sagerne gennemgås under pkt. 5.
Før en rundgang i (dele af) arresthuset havde jeg en samtale med arresthusets tals-mand og talsmandssuppleant der i det følgende samlet vil blive omtalt som talsmæn-dene. Ved inspektionens afslutning havde jeg et afsluttende møde med ledelsen ombl.a. de generelle forhold der var blevet bragt frem under samtalen med talsmændene.
Efter inspektionen fik talsmændene enslydende breve af 9. marts 2010 med opfølg-ning på de spørgsmål de rejste under samtalen. Nogle af forholdene er omtalt i rap-porten om inspektionen, mens resten blev afsluttet i brevet til dem. Arresthuset og ar-restinspektøren modtog kopi af brevet med anmodning om tilbagemelding på nogle afforholdene. Denne tilbagemelding har jeg modtaget i et brev af 22. marts 2010 medbilag fra arresthuset der er fremsendt med brev af 28. april 2010 fra arrestinspektørender har henholdt sig til dette brev.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Esbjerg, arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn og Direktoratet for Kriminalforsorgen forat myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærk-ninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har ikke modta-get sådanne bemærkninger, men jeg har indarbejdet oplysninger som jeg senere harmodtaget i bl.a. sagen om min inspektion af Arresthuset i Tønder den 23. oktober2009.
Bygningsmæssige forhold mv.
Rapporten af 7. juli 2000 indeholder en nærmere beskrivelse af de bygningsmæssigeforhold i Arresthuset i Esbjerg. Som det fremgår heraf, er arresthuset i 3 etager medtilhørende kælder.
Der er fortsat plads til i alt 43 indsatte i arresthuset. Cellerne er fordelt på de 3 etager,og alle celler er enkeltceller der (ifølge det oplyste i rapporten fra sidste inspektion) erca. 8 m .2
5/74
Under inspektionen den 24. februar 2010 så jeg sikringscellen, observationscellen,værkstedsgangen, undervisningslokalet (som mine samtaler med talsmændene fandtsted i) kondirummet, besøgsrummene og gårdtursarealet.
Der er (som det også fremgår af opfølgningsrapporten fra den sidste inspektion) sketen ombygning af gårdtursarealet der ved inspektionen sidste gang bestod af 9 stråle-gårde. Ca. ⅓ af arealet er ombygget til et træningscenter, og resten omfatter nu 3gårde hvoraf den ene (den midterste) er større end de andre og kan bruges til bold-spil.2
Det tidligere billardrum på ca. 25 m på 2. sal er, som det var planen ved sidste in-spektion, jf. rapporten fra denne inspektion, omdannet til en skolestue.
I løbet af 2009 har arresthuset i samarbejde med flere indsatte og personalet indrettetet specielt børnebesøgsrum. Det er det ene af arresthusets 2 besøgsrum der er ind-rettet til et børnebesøgsrum.
På inspektionstidspunktet var arresthuset i gang med en større renovering af arrest-husets køkken.
Mit samlede indtryk af de bygningsmæssige rammer i arresthuset er at de generelt seter gode.
Under min inspektion senere samme dag af Arresthuset i Vejle oplyste vicearrestin-spektøren at der var sat en bygningsanalyse i gang i alle regionens 10 arresthuse forat afdække mulighederne for forbedringer hvis det skulle blive økonomisk muligt. Ibl.a. sagen om min inspektion af Arresthuset i Tønder har arrestinspektøren oplyst atarrestinspektøren i 2009 og starten af 2010 sammen med en medarbejder fra embe-det gennemgik områdets 10 arresthuse med henblik på at vurdere mulighederne forforbedringer og eventuelle kapacitetsudvidelser. På grund af kriminalforsorgenstrængte økonomi blev der imidlertid ikke udarbejdet nogen projektbeskrivelser vedrø-rende de foreslåede ændringer, og der findes heller ikke en skriftlig bygningsanalyse.
6/74
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Arresthusene skal selv afholde udgifterne til både indvendig og udvendig vedligehol-delse samt inventaranskaffelser, jf. også arresthusets resultatkontrakt med direktora-tet. Arresthusene kan dog søge direktoratet om en særbevilling til (hjælp til) vedlige-holdelse og udskiftning.
Som svar på mit spørgsmål forud for inspektionen om den generelle vedligeholdelses-standard har arrestforvareren i brevet af 10. februar 2010 bl.a. oplyst følgende:”Vedligeholdelsesstandarden i arresthuset vil jeg for den indvendige side betegnesom middel – arresthuset forsøger løbende at holde de indsattes rum/celler i enfornuftig standard ved [at] skifte ødelagte og defekte ting ud, male cellerne mini-mum en gang hver 3. år. Arresthuset er betydelig obs. på hærværk på rummeneog forsøger at begrænse dette mest muligt. Arresthuset er langsomt i gang med[at] skifte af de små 14 tommers TV ud med større TV og siden hen medfladskærmstv. Her sætter økonomien dog visse begrænsninger.
Udvendigt trænger arresthuset til bedre vedligeholdelse end det for nu forekom-mende”.
Jeg forstår det oplyste sådan at arresthuset løbende vurderer cellernes og celleinven-tarets stand og istandsætter celler samt istandsætter eller udskifter celleinventar i detomfang arresthusets økonomi tillader det. Jeg har noteret mig at cellerne malesmindst hvert 3. år. Som det fremgår ovenfor, så jeg ingen celler under min inspektionaf arresthuset denne gang.
På baggrund af arresthusets brev af 10. februar 2010 og min besigtigelse af øvrigelokaliteter i arresthuset, må jeg lægge til grund at arresthuset indvendigt, herunder cel-lerne og celleinventaret, generelt er i en rimelig vedligeholdelsesmæssig stand, mensarresthuset udvendigt trænger til vedligeholdelse. Min besigtigelse giver mig ikke an-ledning til andre bemærkninger end dem der er anført nedenfor.
Jeg er bekendt med at arresthusene ikke har pligt til at udarbejde vedligeholdelses-planer, men at direktoratet har opfordret arresthusene til at gøre det. Hvis arresthusethar udarbejdet en sådan plan, beder jeg om en kopi af den. Hvis det ikke er tilfældet,beder jeg arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet at udfærdige en så-dan plan.
Der var generelt set rent og ryddeligt i arresthuset på inspektionstidspunktet.
7/74
Cellerne
Almindelige celler
Jeg så som nævnt ingen celler ved inspektionen denne gang.
Under min samtale med talsmændene oplyste de at det er meget koldt i cellerne omnatten fordi der slukkes eller skrues ned for varmen. Om dagen er der til gengæld me-get varmt. De indsatte vil gerne have mere varme om natten.
Under den afsluttende samtale oplyste arrestforvareren at der er natsænkning på fyretsådan at temperaturen sænkes til 16 grader om natten. Arrestforvareren ville gerneændre det til f.eks. 18 grader.
I min skriftlige opfølgning på samtalen meddelte jeg at jeg gik ud fra at denne justeringnu var sket. For en ordens skyld bad jeg dog ledelsen om at oplyse om der var sket enjustering som nævnt.
I brevet af 22. marts 2010 har arresthuset oplyst at arresthuset i 4 dage (fra den 15. tilog med den 18. marts 2010) målte dag- og nattemperaturer i en tom celle. Dagtempe-raturen svingede mellem 20,3 og 22,4 grader og nattemperaturen (efter natsænkning)mellem 16,9 og 18,2 grader. På denne baggrund er der nu skruet en enkelt grad op påsystemet så der nu skulle være en middeltemperatur på 18 grader om natten.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Sikrings- og observationsceller
Arresthuset har en sikringscelle og en observationscelle der begge ligger i kælderen.
På tidspunktet for inspektionen var der på grund af den igangværende ombygning afkøkkenet meget koldt i kælderen ved disse celler.
I sikringscellen var bælte og remme monteret på sengen. Det blev oplyst at der ogsåsker sikringscelleanbringelse uden fiksering, og at bælte og remme i så fald fjernes.
Som noget særligt for dette arresthus er der fra observationscellen direkte adgang tilet toilet med håndvask. Der er ingen dør i åbningen mellem selve cellen og det rumhvori toilettet er. Der er tale om et ståltoilet og en håndvask af stål. (Af enkelte af deobservationscellerapporter som jeg har modtaget til gennemgang, fremgår det at deindsatte brugte håndvasken til at sidde på).
8/74
Jeg nævnte at den lampe og rist der sad i loftet i toiletrummet, og karmen omkringdøråbningen mellem toiletrummet og selve observationscellen muligvis kunne udgøreen sikkerhedsmæssig risiko ved at det var muligt at fastgøre en snor eller lignende derkan benyttes i selvmordsøjemed. Det blev oplyst at lampen ville blive skiftet, og at derville blive fuget i revnen mellem karmen og væggen samt mellem risten og loftet.
Jeg går ud fra at det er sket, men for en ordens skyld beder jeg om at få oplyst om deter korrekt antaget.
Det blev endvidere oplyst at der en gang har været en indsat der forsøgte at druknesig i håndvasken ved at holde hånden for afløbet, men at det ikke er muligt at druknesig da vandet automatisk vil løbe ud når der slippes.
Det blev også oplyst at alle indsatte der skal i observationscelle, omklædes inden an-bringelsen i cellen. Jeg henviser herom til pkt. 5.2.7.
Værksteder og undervisningslokaler
Arresthuset har 10-12 arbejdspladser i kælderen fordelt på flere rum.
Værkstedsfaciliteterne giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Arresthuset har desuden et undervisningslokale der nu ligger på 2. sal (i det tidligerebillardrum). Rummet bruges også til forbehandling for misbrug. Mine samtaler medtalsmændene under inspektion fandt som nævnt sted i dette rum.
Jeg har heller ingen bemærkninger til undervisningslokalet.
Arresthuset har som nævnt et træningscenter (kondirum) i stueetagen der er opførtefter sidste inspektion. (Det tidligere anvendte kondirum på 2. sal er fortsat angivetsom kondirum på de bygningstegninger som jeg har modtaget, og som er dateret 11.august 2008).
Under min samtale med talsmændene klagede de over at træningsredskaberne i kon-dirummet (træningscenteret) er i dårlig stand, og at der ikke er nok redskaber der vir-
9/74
ker til at alle de 8 indsatte der må være i rummet på én gang, kan træne samtidig. Depræciserede at det var romaskinen, løbebåndet og kondicyklerne der ikke virkede.
Jeg så efterfølgende under rundgangen arresthusets (nye) kondirum. Der er tale omet stort rum (på ca. 65 m ) hvor træningsmaskinerne er fordelt over den ene halvdel afrummet, mens der på inspektionstidspunktet var tomt i den anden halvdel, bortset fraat der op ad væggen stod et bordtennisbord. Det blev oplyst at dette bord skulle ud-skiftes med et nyt som jeg går ud fra skulle opstilles på gulvet på den ledige plads.2
Der er flere forskellige redskaber, herunder en vægtstang, der stod forholdsvis tæt. Påvæggen er der også en ribbe.
Redskaberne var i en varierende stand. På baggrund af klagen fra talsmændene blevdet tjekket om løbebåndet virkede. Det gjorde det, bortset fra displayet. Motionscyk-lerne virkede også, men trængte dog til at blive spændt op.
Under den afsluttende samtale bad jeg arresthuset om at gennemgå de enkelte red-skaber for deres funktionsduelighed. Jeg bad arresthuset om at underrette mig om re-sultatet af denne gennemgang.
I brevet af 22. marts 2010 har arrestforvareren oplyst at arresthuset sammen medtalsmanden har gennemgået alle arresthusets motionsredskaber. Arresthuset har her-efter justeret motionscyklerne, rettet bordtennisbordet til, indkøbt nye bat og net tilbordet og bestilt reparation af romaskinen. Hvis den ikke kan repareres, vil der blivebestilt en ny. De resterende maskiner fungerer normalt.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Der var ingen vejledning i korrekt brug af redskaberne, herunder multimaskinen. Detblev oplyst at arresthuset ønskede at fjerne multimaskinen da de indsatte kommer me-re vægt på som stålwirerne ikke kan holde til.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af arresthusets overvejelser.
Jeg går ud fra at arresthuset er opmærksom på at der (hvis træningen ikke foregårmed instruktør) skal opsættes vejledning i brugen af træningsredskaber hvor der erbehov for en sådan vejledning for at undgå forkert brug af redskaberne med eventuel-le skader til følge.
10/74
Hvis multimaskinen stadig er i lokalet, går jeg derfor ud fra arresthuset vil opsætte envejledning i brugen af maskinen. Det samme gælder de øvrige redskaber hvor der eret sådant behov. For en ordens skyld beder jeg dog arresthuset om at oplyse hvad detanførte giver anledning til.
Jeg henviser i øvrigt til min anmodning under pkt. 3.3 om underretning om resultatet afen behandling af en ansøgning om midler fra velfærdskontoen til indkøb af motions-redskaber til kondirummet.
Ved kondirummet var der opsat en meddelelse bl.a. om indkøb til og vedligeholdelseaf kondirummet og inventaret i rummet. Det er også tilkendegivet at rygning er forbudti rummet. Til slut i denne meddelelse er anført følgende:”Overtrædelse af ovennævnte forbud eller hærværk i øvrigt vil medføre lukning aflokalet i en kortere eller længere periode, indtil skaderne er udbedret”.
Jeg går ud fra at der kun sker lukning af lokalet hvis det er nødvendigt for at udbedreskader eller i øvrigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige grunde, og at lukning ikke an-vendes som kollektiv straf. Jeg henviser i den forbindelse også til opfølgningsrappor-ten i sagen om ombudsmandens inspektion af Københavns Fængsler, Vestre Fæng-sel, i 2004.
Da skiltet kan læses sådan at der anvendes kollektiv straf for (f.eks.) overtrædelse afrygeforbuddet, henstiller jeg til arresthuset at ændre formuleringen så det ikke kanmisforstås. Jeg beder om at blive underrettet om hvad der sker i den anledning.
Arresthuset havde på inspektionstidspunktet 2 (små) besøgsrum (begge med toilet)der ligger ved siden af hinanden. På den anden side af gangen er der 2 rum på sam-me størrelse. Under inspektionen blev det oplyst at de bruges til samtaler med forsva-rere og politiet samt til overnatning for nyindsatte, men også en sjælden gang til be-søg.
Det ene besøgsrum er som nævnt nu indrettet som et særligt børnebesøgsrum.
Begge besøgsrum var optaget på tidspunktet for min rundgang, men jeg så dem alli-gevel efter tilladelse fra de indsatte og besøgende der benyttede rummene. Det al-
11/74
mindelige besøgsrum så jeg dog kun flygtigt da det var optaget af flere personer, ogden indsatte og hans besøgende blev i rummet. Den indsatte og hans besøgende derbenyttede børnebesøgsrummet, tog ophold i et af rummene over for mens jeg så detterum.
Talsmændene klagede over at besøgsmulighederne efter indretningen af det ene be-søgsrum til et børnebesøgsrum var blevet forringet for indsatte der ikke får besøg afbørn. De oplyste at det nemlig kun er indsatte der får besøg af børn, der må benyttebørnebesøgsrummet, og at der på det tidspunkt kun var én indsat der fik besøg afbørn.Talsmændene klagede også over at det andet besøgsrum ikke havde en ”naturlig ogvenlig besøgsatmosfære” (som det ifølge varetægtsbekendtgørelsens § 48 og be-søgsbekendtgørelsens § 3 så vidt muligt skal have).
Dette (almindelige) besøgsrum så jeg som nævnt kun flygtigt, men jeg kunne dogkonstatere at det trængte til en opfriskning.
Under den afsluttende samtale erklærede ledelsen sig enig i at dette besøgsrumtrængte til en opfriskning. Jeg gik derfor ud fra at der ville ske en sådan opfriskning, ogi forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændene bad jeg ledelsen om at un-derrette mig om hvordan og hvornår det ville ske.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen også at børnerummet efter en konkretvurdering også kan benyttes til besøg selv om der ikke er børn med. Den indsatte derbenyttede børnebesøgsrummet ved min besigtigelse af rummet, havde ikke besøg af(små) børn.
Ledelsen oplyste også under inspektionen at der mangler andre lokaler til brug for be-søg. De 2 lokaler der ligger på den anden side af gangen, anvendes som nævnt tilsamtaler med forsvarere og politiet samt til overnatning for nyindsatte, men også isjældne tilfælde til besøg. Ledelsen ville gerne inddrage det ene rum til besøgsrum.Jeg bad i forbindelse med mit svar til talsmændene arrestforvareren om – i samarbej-de med arrestinspektøren – at overveje om der var behov for et besøgsrum mere nuhvor der var indrettet et særligt børnebesøgsrum, og i bekræftende fald om et af de 2rum kunne inddrages til formålet. Jeg bad om at blive underrettet om resultatet af dis-se overvejelser.
12/74
I brevet af 22. marts 2010 har arrestforvareren oplyst at der med det samme bleviværksat en opfriskning af det ene af de 2 rum over for besøgsrummene. Det er sketved køb af maling, en ny seng, et bord og et par stole samt duge og billeder til rummetder ville blive taget i brug som besøgsrum den 29. marts 2010. På grund af rummetsudformning er det svært at skabe en naturlig og venlig besøgsatmosfære, men arrest-huset har gjort det som arresthuset mener er det bedste for at kunne leve op til kravetherom.Arresthuset har videre oplyst at det ”gamle” besøgsværelse vil blive frisket op med nymaling, nye billeder og bedre belysning. Stolene vil desuden blive ombetrukket, og ar-resthuset havde bestilt en ny og moderne sovesofa. Rummets størrelse sætter dogbegrænsninger for hvor meget der kan være i rummet. I dag består det af en sofa, tohvilestole, et bord, et skab og en hylde. Efter opfriskningen vil der også være nyt lysfra oven, gardiner, fire billeder på væggen og et tv.
Jeg har noteret mig at der nu er 3 besøgsrum (til arresthusets 43 indsatte).Jeg går ud fra at den nævnte opfriskning af det ”gamle” besøgsrum mv. er sket somplanlagt.
Børnebesøgsrummets vægge er dekoreret med tegninger direkte på væggen af Kaj &Andrea, Bamse, Kylling & Ælling samt mariehøns og teksten fra ”Mariehønen evig-glad”. Der er opsat spraglede gardiner og en reol på væggen med børnebøger. Endvi-dere er der en tavle og meget legetøj i rummet der gav et rigtigt godt indtryk.
Gårdtursarealet er som nævnt siden sidste inspektion ændret fra en strålegård med 9gårde til 3 gårde hvoraf den ene er større end de andre og kan bruges til boldspil. Derer opsat basketballnet og hockeymål i den store gård. Gårdtursarealet var dækket afsne på inspektionstidspunktet. Under den afsluttende samtale anbefalede jeg at ar-resthuset flytter sneen når det er muligt.
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen endvidere at der var planer om at ma-le murene i gårdene med motiver. Af et referat af et møde med talsmændene den 4.februar 2010 som jeg har modtaget med arresthusets brev af 22. marts 2010, fremgårdet at arresthuset har modtaget afslag på fondsmidler til maling af murene, og som
13/74
følge heraf overvejede at opsætte plader og male dem som et projekt i samarbejdemed regionsværkmesteren.
Jeg beder om at få oplyst hvad der videre er sket i anledning af disse planer.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæfti-gelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæf-tigelse mv. af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
De indsatte kan beskæftiges med enten arbejde, undervisning eller anden godkendtaktivitet, herunder forbehandling og programvirksomhed.
Ifølge resultatkontrakten for 2010 mellem Arresthuset i Esbjerg og Direktoratet forKriminalforsorgen skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbejde, under-visning og behandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct. af budgetbe-lægningen. Jeg er bekendt med at dette krav er ændret til 45 pct. i resultatkontrakterfor 2011.
Jeg er (bl.a.) fra inspektionen af andre arresthuse bekendt med at der generelt er sto-re problemer med at skaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Den daværende ju-stitsminister har i et svar af 28. september 2009 på et spørgsmål nr. 1197 fra Folketin-gets Retsudvalg oplyst nærmere om baggrunden herfor og de tiltag som kriminalfor-sorgen har foretaget i den anledning. Et af tiltagene er målrettede markedsførings-kampagner, og den seneste markedsføringskampagne havde ifølge svaret fokus påbeskæftigelsen i arresthusene i det syd- og sønderjyske område. Under mine inspek-tioner den 23. oktober 2009 af arresthusene i Tønder, Sønderborg, Åbenrå og Ha-derslev hvor jeg havde fokus på beskæftigelsen, blev det oplyst at annoncering havdeværet med til at skaffe arbejde til arresthusene i Syd- og Sønderjylland.
Det er i svaret til Retsudvalget også nævnt at kriminalforsorgen benytter en række ini-tiativer for at tilpasse beskæftigelsen til de foreliggende arbejdsopgaver, f.eks. ar-bejdsdeling, øget fokus på rengøring og bygningsvedligeholdelse, lidt flere indsatte tilundervisning og diverse projektarbejder, som f.eks. udsmykning og idræt.
Jeg henviser også til den nuværende justitsministers svar af 20. december 2010 påspørgsmål nr. 335 fra Folketingets Retsudvalg hvori der er anført følgende:
14/74
”…
I arresthusene er der som udgangspunkt mulighed for beskæftigelse gennem ar-bejde, undervisning eller behandling. Hertil kommer andre godkendte aktivitetersom eksempelvis motion, kreative fag og undervisningsprojekter med erhvervs-rettet sigte. Udbuddet af beskæftigelsesmuligheder er tilrettelagt, således at deindsattes ønsker i videst muligt omfang tilgodeses.
Beskæftigelsen anses for særdeles vigtig i arresthusene, dels på grund af hensy-net til udviklingen af den enkeltes kompetencer, dels på grund af nødvendighe-den af at oprette en meningsfyldt hverdag for de varetægtsfængslede. Det er dogikke altid muligt at efterkomme ønsker fra de indsatte om beskæftigelse. Bl.a. harKriminalforsorgen i 2009 og 2010 på grund af eftervirkningerne af finanskrisenoplevet en markant nedgang i ordretilgangen til produktionsvirksomheden. Dettehar afstedkommet en kraftig reduktion af beskæftigelsen ved produktionsvirk-somhed i arresthusene generelt.
For enkelte arresthuse har det derfor i perioder ikke været muligt at tilbyde be-skæftigelse inden for produktionsvirksomheden. I de tilfælde, hvor man ikke harkunnet tilbyde anden form for beskæftigelse til en varetægtsfængslet, er denneblevet kompenseret økonomisk herfor i henhold til gældende regler. Med henblikpå at fastholde beskæftigelsestilbuddet i videst muligt omfang har Kriminalforsor-gen i denne situation, som mange andre virksomheder, forsøgt at strække ar-bejdsopgaverne ved arbejdsdeling og etableringen af alternative beskæftigelses-tilbud, hvor de enkelte arresthuse eksempelvis har arrangeret forskellige projektermed kreativt indhold så som maling, brugskunstproduktion mv. Beskæftigelsenved undervisning, behandling og andre godkendte aktiviteter samt rengøring ogbygningsvedligeholdelse har ikke været påvirket af finanskrisen, og disse tilbudhar derfor ligget på et stabilt niveau i denne periode.”
På baggrund af problemerne med at skaffe arbejde til de indsatte rettede jeg i brev af20. november 2009 henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Jeg modtogherefter et svar af 26. april 2010 fra direktoratet der var vedlagt udtalelser som direkto-ratet havde indhentet fra de 3 arrestinspektører. Denne sag har jeg fulgt op på i brevaf 1. marts 2011. I brevet har jeg bl.a. anført at kalkulationssystemet efter min opfat-telse rummer nogle dilemmaer, men jeg har ikke fundet grundlag for at udtale mignærmere om hvordan de hindringer der utvivlsomt ligger i systemet, kan imødegås såder samlet set sker en forbedring af beskæftigelsessituationen. På det foreliggendegrundlag har jeg ikke foretaget mig videre vedrørende kalkulationssystemet, men har
15/74
nævnt at jeg dog fortsat i forbindelse med inspektionsvirksomheden – hvor beskæfti-gelse/fællesskab er et centralt emne – vil have opmærksomheden rettet mod syste-met.
Jeg har endvidere bedt om direktoratets bemærkninger til nogle beregninger som jeghar modtaget om beskæftigelsesgraden i arresthusene i Syd- og Sønderjylland og påFyn, og til bemærkninger som jeg har anført om grundlaget for beregningen af be-skæftigelsesgraden og om fællesskab.
Jeg er i øvrigt gået ud fra at Direktoratet for Kriminalforsorgen løbende følger udviklin-gen i beskæftigelsen mv. i kriminalforsorgens enkelte institutioner, og at direktoratet iden forbindelse er i besiddelse af data der belyser beskæftigelsen i de enkelte institu-tioner. Jeg har bedt om at modtage nærmere oplysninger herom, og når jeg har mod-taget de udbedte bemærkninger mv., vil jeg overveje om der er grundlag for mere ge-nerelt at undersøge beskæftigelsessituationen i arresthusene. Jeg har også noteretmig at beskæftigelsesspørgsmålet vil indgå i overvejelserne i forbindelse med indgå-else af den nye flerårsaftale (2012-2016) på kriminalforsorgens område. I den forbin-delse er jeg kommet med nogle bemærkninger, og jeg har på den baggrund anbefaletat Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter et analysearbejde om beskæftigelsensom kan indgå i grundlaget for den kommende flerårsaftale.
Af resultatkontrakterne med arresthusene fremgår det at arresthusene sammen medregionsværkmesteren skal udarbejde prognoser for produktionsvirksomheden 2 gangeom året. Under min inspektion den 23. oktober 2009 af Arresthuset i Tønder fik jeg ud-leveret et notat som den ene af de to regionsværkmestre der hører under Arrestin-spektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn, havde udarbejdet om beskæftigelsen vedproduktion i de arresthuse der hører under Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjyl-land og Fyn. Der er tale om et dynamisk dokument der hele tiden tilpasses den aktuel-le situation i produktionen. Det notat som jeg fik udleveret, var opdateret senest den22. oktober 2009 med baggrund i ”prognose 2”.
Til brug for min behandling af den sag som jeg af egen drift har rejst om beskæftigel-sen i arresthusene, har jeg indhentet et opdateret notat af 25. november 2010 (prog-nose 2, 2010).
Det fremgår bl.a. af disse notater at arresthusene under Arrestinspektøren for Syd- ogSønderjylland og Fyn er inddelt i 3 kategorier: arresthuse med værkmestre (arresthu-sene i Odense, Vejle, Kolding og Esbjerg), arresthuse med heldags overvagtmester
16/74
(arresthusene i Sønderborg, Haderslev og Assens) og arresthuse uden værkme-ster/overvagtmester i heldag (arresthusene i Tønder, Åbenrå og Svendborg).
Det fremgår endvidere at beskæftigelsesgraden ved produktion i arresthusene i denførste kategori var mellem 53,5 pct. og 64,5 pct. ved den nævnte 2. prognose i 2009.For arresthusene i den anden kategori var beskæftigelsesgraden mellem 43,5 pct. og54,9 pct. og for arresthusene i den sidste kategori mellem 0 pct. og 11,9 pct.
Det opdaterede notat af 25. november 2010 indeholder ikke tal for beskæftigelsesgra-den ved produktion på det tidspunkt, men sammen med dette notat har jeg modtagetet skema med timeregistrering hvoraf også fremgår beskæftigelsesgraden for de en-kelte arresthuse i regionen og for regionen samlet set. Beskæftigelsesgraden omfattersamtlige aktiviteter, herunder undervisning mv., og for perioden 1. januar til 31. august2010 (prognose 2) var beskæftigelsesgraden for hele regionen 64,8 pct.
I notaterne er der en generel beskrivelse af beskæftigelsessituationen inden for de 3kategorier og angivet mulige måder at forbedre beskæftigelsen på. Om beskæftigel-sen i den første kategori som Arresthuset i Esbjerg hører under, er anført følgende isidstnævnte notat:”Værkmestrene, der må betegnes som meget engagerede og motiverede, er ge-nerelt gode til at skaffe nye arbejdsopgaver og sørge for god kundeservice. Deleverer produkter til tiden og er fleksible – f.eks. ved hasteopgaver.
Generelt har værkmestrene forholdsvis nemt ved at fylde værkstederne med pro-duktion. Dér hvor det kan knibe er i forhold til cellearbejde, såfremt dette er enønsket beskæftigelse. Der er fortsat krise i det omgivende samfund, hvilket ogsåviser sig hos os. Den type arbejde der er egnet til cellearbejde er til rådighed i etmeget begrænset omfang. Eksempel på cellearbejde kan være ledningsholdere,isætning af snore eller limning af flag.
Værkmestrene oplever, at det er vigtigt for deres kunder, at det er den sammekontaktperson der kan besvare henvendelser til arresthuset. Virksomhederne harbehov for at det er en person med detailkendskab til produktionsopgaven, somkan betjene dem, og som er til at få fat på.
Ofte er det en administrativ medarbejder i arresthuset, der udfærdiger faktura tilvirksomheden, mens ordrebekræftelse mv. foretages af værkmester.Disse huse har ofte mange kunder, små som store.
17/74
Mulige forbedringer i denne kategori af arresthus:Udbygning af lagerfaciliteter (Odense, Vejle)Øget kapacitet i produktionslokaler = flere indsatte i værksted.…Fælles standard i forhold til ordrebekræftelser, faktureringsterminer,betalingsterminerUdarbejdelser af kalkulationer på alle opgaver og begrundelser når der afvi-ges. Disse skal lægges på intranettet synligt for alle institutioner i embedet forat indsamle viden og ensarte tilbud.Tilbud om ’anden godkendt aktivitet’ vil kunne opfylde lovens krav om tilbudom beskæftigelse af indsatte. (Økonomidrift/projekter i delregnskab 10 – ikkenødvendigvis egentlig produktion)”.
Der er desuden et afsnit om væsentlige muligheder for forbedringer generelt der bl.a.nævner muligheden for at dele viden om kunder og opgaver på tværs af områdets ar-resthuse og øvrige institutioner. Endvidere er nævnt bedre lagerfaciliteter, tilkørsels-forhold og produktionslokaler i nærmere angivne arresthuse der ikke omfatter Arrest-huset i Esbjerg.
Dette notat er stort set en gengivelse af notatet fra prognose 2 i 2009. I dette notat vardet også indledningsvist anført at arresthuse med værkmester opnår områdets høje-ste beskæftigelsesgrad, og at man her ofte har mulighed for at tilbyde de indsatte be-skæftigelse i cellerne i det omfang det ikke er muligt at beskæftige på værksteder elleri produktionslokalerne. Tilbuddet om anden godkendt aktivitet som en af mulighedernefor at forbedre beskæftigelsen var ikke med i det tidligere notat.
Arbejde
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Esbjerg
Arresthuset har som tidligere nævnt 10-12 arbejdspladser i kælderen.Beskæftigelsen omfatter almindelige montage- og pakkeopgaver. Hertil kommer led-ningsholdere som er cellearbejde. På inspektionstidspunktet var der også en indsatder var i færd med at male i arresthuset.
Det blev under inspektionen oplyst at der generelt er en god beskæftigelse i arresthu-set. Arresthuset i Esbjerg er et af de arresthuse i Danmark der har den bedste be-skæftigelse procentvis hvilket også hænger sammen med at arresthuset har tilknyttet2 værkmestre der gør meget for at skaffe arbejde til arresthuset. Som det fremgår af
18/74
de notater der er nævnt i pkt. 3, har de arresthuse der har egen værkmester, også denbedste beskæftigelse.
Det fremgår også af notatet fra 2. prognose i 2009 at beskæftigelsesgraden ved pro-duktion i Arresthuset i Esbjerg den 22. oktober 2009 var 57 pct. Ifølge det nævntetimeregistreringsskema var den samlede beskæftigelsesgrad i Arresthuset i Esbjerg72,2 pct. for perioden 1. januar 2010 til 31. august 2010.
Det blev under inspektionen den 24. februar 2010 oplyst at Arresthuset i Esbjerg i2009 havde haft næsten fuld beskæftigelse, og at arresthuset derfor kun havde udbe-talt få penge i dusør til indsatte som arresthuset ikke kunne tilbyde beskæftige. Undermin senere besigtigelse af værkstederne hvor den ene værkmester var til stede, blevdet oplyst at der i 2009 kun havde været 4 indsatte som arresthuset ikke kunne tilbydebeskæftigelse i samlet 4 dage. Ved min sidste inspektion af arresthuset blev det oplystat der de seneste 20 år ikke var blevet udbetalt ”dagpenge” til indsatte der ikke havdekunnet få beskæftigelse.
På inspektionstidspunktet var arbejdssituationen imidlertid dårlig og havde ifølgeværkmesteren været det de sidste 2-3 uger hvor arresthuset ikke havde haft ret megetarbejde at tilbyde de indsatte. Han oplyste at der på dagen for inspektionen var i altca. 10 indsatte i arbejde, heraf 5 indsatte i værkstedet. Hertil kom 4 indsatte der varbeskæftigede som gangmænd mv. 10-12 indsatte var på dagsdusør som følge afmanglende beskæftigelsestilbud. Det blev i den forbindelse oplyst at der altid er 5-7 udaf arresthusets 43 indsatte der ikke gider arbejde.
Under min forudgående samtale med talsmændene oplyste de at beskæftigelsessitua-tionen havde været dårlig det sidste halve års tid, men nu var specielt dårlig idet derpå værkstedet på dette tidspunkt kun var 3-4 indsatte og ikke noget cellearbejde.Talsmændene efterlyste mere arbejde.
Den dårlige beskæftigelsessituation skyldtes ifølge værkmesteren bl.a. at arresthusetnetop havde mistet en opgave med kobbertråd som arresthuset havde haft de sidste25 år, men der var nyt arbejde på vej til arresthuset. Værkmesteren oplyste at arbejdetmed kobbertråd nu bliver lavet på en fabrik i Ukraine hvor timelønnen er 7,95 kr. Hanoplyste også at arresthuset tidligere havde haft en opgave med samling af tørrestati-ver der nu var flyttet til Polen.
19/74
Det blev i den forbindelse oplyst at arresthuset ikke ser kalkulationssystemet som enhindring for at få arbejde ind, men arresthuset kan godt mærke at noget er trukketvæk. Regionsværkmestrene hjælper med at skaffe ordrer til arresthuset.
Desuden blev det oplyst at arresthuset samarbejder med de andre arresthuse i regio-nen. Samarbejdet går begge veje så arresthuset både kan afgive og aftage arbejdenår de andre arresthuse ikke har nok selv eller ikke kan magte de opgaver de får.
Af en nyhed den 28. juni 2010 på hjemmesiden arresthuset.dk fremgår det at det den-ne dag netop var blevet afgjort at bl.a. Arresthuset i Esbjerg skulle udføre forskelligepakkeopgaver for en større virksomhed for at aflaste i forbindelse med ferie i virksom-heden. Af en nyhed samme sted fra februar 2011 fremgår det endvidere at (bl.a.) Ar-resthuset i Esbjerg i første halvdel af 2011 har en annoncekampagne i Jyske Vestky-sten, og at der er iværksat bredere annoncering i Google.
Jeg har noteret mig at Arresthuset i Esbjerg generelt ikke har samme problemer sommange andre arresthuse med at skaffe arbejde til de indsatte, men dog havde pro-blemer med det på inspektionstidspunktet.
Jeg har også noteret mig det der fremgår om den samlede beskæftigelsesgrad af detnævnte timeregistreringsskema. Jeg beder (alligevel) arresthuset om at oplyse hvor-dan beskæftigelsessituationen i arresthuset har udviklet sig siden inspektionen den24. februar 2010, herunder med hensyn til cellearbejde.
Når arresthuset ikke kan tilbyde alle de indsatte beskæftigelse, går jeg ud fra at ar-resthuset benytter sig af de initiativer der er nævnt i justitsministerens svar af 28. sep-tember 2009 til Retsudvalget, jf. ovenfor.
Jeg går således ud fra at arresthuset i denne situation overvejer om de indsatte kantilbydes opgaver med f.eks. mere rengøring i arresthuset eller eventuelle mindre ved-ligeholdelsesopgaver mv. Jeg har noteret mig at en indsat på inspektionstidspunktetvar i færd med at male i arresthuset, og det under pkt. 2.7 oplyste om det projekt medmaling af murene på gårdtursarealet der blev overvejet.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der har været iværksat andre initiativer i ar-resthuset som følge af at det ikke har været muligt at tilbyde alle de indsatte arbejde.
20/74
Kompensation for manglende arbejde mv.
Jeg nævnte under inspektionen at jeg i rapporten ville spørge nærmere til muligheder-ne for kompensation når/hvis det ikke er muligt at tilbyde de indsatte beskæftigelse,f.eks. ved tilbud om cellefællesskab i arbejdstiden.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset kompenserer for manglende ar-bejde og fællesskab i arbejdstiden, f.eks. ved at give de indsatte som arresthuset ikkekan tilbyde beskæftigelse, lov til at være sammen 2 og 2 i cellerne i arbejdstiden.
Jeg henviser i den forbindelse også til justitsministerens svar af 28. september 2009og 18. maj 2010 på henholdsvis spørgsmål nr. 1197 (der også er omtalt ovenfor) ogspørgsmål nr. 960 fra Folketingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at de indsatte derikke kan tilbydes beskæftigelse, kompenseres bl.a. med mulighed for udvidede fritids-aktiviteter. I sidstnævnte svar har justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde afmangel på beskæftigelse i produktionen har benyttet sig af muligheden for at etablereen anden godkendt aktivitet. Det er nævnt at det kan dække over mange forskelligeaktiviteter, heriblandt kunstprojekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Arbejdsfællesskab i cellerne
Spørgsmålet om muligheden for at arbejde sammen 2 og 2 i cellerne blev nævnt irapporten fra min sidste inspektion af arresthuset, men da direktoratet dengang villeoverveje at fastsætte centrale retningslinjer, foretog jeg mig ikke mere vedrørende det-te forhold.
Sådanne retningslinjer blev efterfølgende fastsat i vejledningen om indsattes adgangtil fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner (fællesskabs-vejledningen). Den nugældende vejledning er vejledning nr. 12 af 29. februar 2008hvor retningslinjer om arbejdsfællesskab findes i pkt. 20. Hvis det ikke er muligt at be-skæftige alle indsatte på fælles arbejdsrum, bør det ifølge dette punkt overvejes omder er mulighed for at indsatte kan arbejde 2 sammen i en celle hvis der er indsatteder ønsker det. Arresthuset skal i disse overvejelser være opmærksom på pladsmæs-sige forhold, hygiejniske forhold og hensyn til brandsikkerheden. Arresthuset skalendvidere være opmærksom på risikoen for at den ene indsatte presses til at arbejdefor den anden.
Under inspektionen denne gang oplyste ledelsen at de indsatte normalt arbejder alenei cellen. Der foretages dog en konkret vurdering, og svage indsatte vil efter en sådanvurdering kunne få tilladelse til at arbejde sammen 2 og 2. Under den afsluttende sam-
21/74
tale anbefalede jeg arresthuset at orientere de indsatte om muligheden for at arbejdesammen 2 og 2 efter en konkret vurdering.
Af direktoratets brev af 26. april 2010 i den sag som jeg af egen drift har rejst over fordirektoratet, fremgår det at arrestinspektøren har udtalt at de indsatte vil kunne arbej-de sammen på cellerne hvis det er praktisk muligt, og ordens- og sikkerhedsmæssigehensyn ikke taler imod et sådant fællesskab. Direktoratet har tilkendegivet at de ind-satte bør orienteres om muligheden for arbejdsfællesskab i cellen, enten i arresthu-sets fællesskabsregler eller husorden.
Jeg går på denne baggrund ud fra at det er muligt for alle de indsatte at have arbejds-fællesskab i cellerne under de forudsætninger der er angivet i pkt. 20 i fællesskabsvej-ledningen.
Jeg går ligeledes ud fra at arresthuset udtrykkeligt (enten i arresthusets fællesskabs-regler eller i husordenen) vil orientere de indsatte om muligheden for at søge om ar-bejdsfællesskab i cellen.
De indsatte kan som nævnt også beskæftiges ved undervisning og forbehandling mv.
Det er i arresthusets husorden nævnt at arresthuset har en skolelærer der kommerhver mandag. Det fremgår endvidere at indsatte der ønsker undervisning, skal udfyldeen anmodningsseddel om det.
Ved min sidste inspektion af arresthuset blev det oplyst at arresthuset var tildelt 350undervisningstimer om året (der alle blev udnyttet), og at der var 2 lærere.
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på et spørgsmål nr. 182 fra Folketin-gets Retsudvalg fremgår det at der ikke er udmeldt et bestemt antal timer til undervis-ning i Arresthuset i Esbjerg, men at det sker efter aftale. I en note er det nævnt at ar-resthusene i Kolding, Haderslev, Åbenrå og Esbjerg ”deles” om samme lærer, og deter specificeret for (Kolding og) Esbjerg at 150 timer skal tildeles særligt undervisnings-krævende.
Direktoratet har sammen med arrestinspektørerne foretaget en undersøgelse af un-dervisningen i arresthusene i hele landet, jf. bladet Kriminalforsorgen nr. 4, 2010, derhar undervisning som tema, og i kriminalforsorgens årsrapport for 2009.
22/74
Undersøgelsen har kortlagt hvordan undervisningen foregår, hvordan de fysiske for-hold er, og hvordan underviserne bliver brugt. Resultatet af undersøgelsen skal an-vendes til at genoverveje undervisningen i arresthusene og give kriminalforsorgen etbedre bud på om det er muligt at lave en samlet koordineret indsats i forhold til at løfteundervisningen i arresthusene. Direktoratets nye undervisningsenhed skal sikre at dersker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
Jeg bad i sagen om min inspektion den 23. oktober 2009 af Arresthuset i Tønder di-rektoratet om at orientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af undervis-ningen i arresthusene og hvad det giver direktoratet anledning til. Direktoratet har iden anledning i en udtalelse af 7. marts 2011 anført følgende:”Direktoratet kan oplyse, at undersøgelsen, der blev afsluttet i august 2010, hav-de til hensigt at danne et overblik over undervisningstilbuddene i landets arrest-huse. Undersøgelsen bestod i, at alle arresthuse blev aflagt et besøg med hen-blik på at besigtige undervisningsfaciliteterne og samtlige arrestforvarere blev in-terviewet om undervisningen i deres respektive arresthuse.
For langt størstedelen svinger antallet af normerede undervisningstimer mellem 4og 9 timer pr. uge, mens enkelte arresthuse angiver flere timer. Antallet af timer,der sidst blev fastsat i 2001, er baseret på en beregning af belæg. Arresthusenehar som hovedregel selv læreren ansat eller har indgået aftale med et fængselom brug af dettes lærere. Enkelte lærere er endvidere ansat direkte af direktora-tet. Der kan forekomme kombinationer af de nævnte tilknytningsforhold.
Nogle arresthuse oplyser at have problemer med, at planlagte undervisningstimeraflyses i tilfælde af sygdom, ferie mv. Dette skyldes, at undervisningen disse ste-der er meget personafhængig og dermed sårbar. Typisk vil der være tilbud omundervisning i dansk og matematik på grundskoleniveau. Hertil kommer en rækkesprogfag, samfundsfag mv., som varierer alt efter lærernes kompetencer. En del
23/74
arresthuse kan endvidere tilbyde ordblindeundervisning. Der synes generelt atvære et ønske om mere temaundervisning, som både kan være alment dannen-de (livsstilskurser, rygestop, kreative fag mv.) og formelt kompetencegivende un-dervisning (hygiejnekurser, førstehjælp mv.).
Direktoratet har på baggrund af undersøgelsen fundet behov for at udvikle fællesretningslinjer og minimumsstandarder for undervisningen i arresthusene, hvilketud over at forbedre undervisningen i det enkelte arresthus også kan medvirke tilat muliggøre et mere sammenhængende forløb ved overflytning. Der er dogmange hensyn at tage (ressourcemæssige, praktiske, administrative mv.), lige-som en ensretning af praksis risikerer at gå ud over individuelle ordninger, som idag fungerer udmærket efter det enkelte arresthus opfattelse. Direktoratet har iførste omgang inviteret arrestinspektørerne til en møderække henover foråret2011, hvor situationen kan drøftes og relevante muligheder og barrierer for atskabe en helhedsorienteret indsats og ensartede tilbud identificeres.”
Direktoratet har i udtalelsen også oplyst at det sikrede pc-netværk er taget i brug, ogat der er afholdt kurser for lærere i brugen af dette netværk, herunder de lærere der ertilknyttet et arresthus. De indsatte, herunder varetægtsarrestanter, kan således benyt-te pc-netværket som en del af deres undervisningsaktivitet.
Jeg går ud fra at arresthuset eller læreren opfordrer indsatte der kan have behov foralmindelig skoleundervisning, men ikke selv henvender sig, til at deltage i sådan un-dervisning.
Jeg har noteret mig at der ikke er udmeldt et fast timetal til undervisning i Arresthuset iEsbjerg, bortset fra at 150 timer skal tildeles særligt undervisningskrævende. Selv omjeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den nævnte generelle undersøgelse afundervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for undervisning i arresthu-set, beder jeg arresthuset om at oplyse om behovet for undervisning er dækket medden aftale som arresthuset har. Hvis det ikke er tilfældet, beder jeg om at få oplysthvad der fremadrettet er behov for af undervisning.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse nærmere om hvad undervisningen, her-under undervisningen af de særligt undervisningskrævende, omfatter, og i hvilket om-fang der i dag anvendes pc i undervisningen.
24/74
Arresthuset har som nævnt også tilbud om forbehandling. Der er tale om ”Den særligebehandlingsmodel Esbjerg Arrest (Never ever give up)”. Det er et forbehandlingspro-gram for svært belastede stofmisbrugere der blev iværksat i 2000 som et samarbejdemellem Arresthuset i Esbjerg, Esbjerg Politi, Esbjerg Kommune, kriminalforsorgen iEsbjerg og Center for Misbrug i Esbjerg, og er finansieret af satspuljemidler. Forbe-handlingsprogrammet er siden iværksættelsen blevet udviklet og blev i 2003 udvidet tilogså at omfatte alkoholmisbrugere. Fra 2004 blev forbehandlingen iværksat som for-søg i andre arresthuse og er i dag udbredt til stort set alle landets arresthuse.
Behandlingsarbejdet varetages af det lokale misbrugscenter, og modellen er nærmerebeskrevet på centerets hjemmeside (centerformisbrug.esbjergkommune.dk). Modellenblev akkrediteret af Direktoratet for Kriminalforsorgen (senest) i december 2008, ogansøgningen om akkreditering kan også læses på misbrugscenterets hjemmeside.
Behandlingsmodellen betyder bl.a. at stofmisbruger allerede i forbindelse med en va-retægtsfængsling kan begynde på en afvænningsbehandling.
Behandlingen omfatter et motivationsbehandlingsforløb på 8 uger (og nu også 1 ugesintroduktion). Der udarbejdes herefter i samarbejde med den indsatte et konkret be-handlingstilbud.
Det blev under inspektionen oplyst at indsatte misbrugere afruses de første 2-3 dage,og at arresthuset har et godt samarbejde med misbrugscenteret der kender mange afde pågældende indsatte i forvejen.
Det materiale som jeg modtog fra arresthuset forud for inspektionen, omfatter også enstatus for perioden november 2008 til november 2009. Det fremgår bl.a. heraf at i alt33 indsatte i denne periode deltog i behandlingen.
I fritiden kan de indsatte benytte arresthusets kondirum, jf. omtalen heraf under pkt.2.5 ovenfor.Talsmændene efterlyste bedre fritidsaktiviteter – som i Arresthuset i Århus og Vejle.De oplyste at det kun er muligt at træne i kondirummet hver tredje dag. De indsatte vilgerne have mulighed for at træne oftere og/eller mulighed for også at lave hobbyaktivi-teter. Talsmændene oplyste at der er et lokale i kælderen der kan bruges til det.
25/74
Under den afsluttende samtale blev det oplyst at den såkaldte velfærdskonto som kri-minalforsorgens institutioner har mulighed for at søge midler fra til fritidsaktiviteter,netop var åbnet for ansøgninger igen, og at arresthuset ville indgive en sådan ansøg-ning. Arresthuset ønsker (også) at indrette fritidsfaciliteter som i Arresthuset i Århus.
Jeg bad i forbindelse med mit svar til talsmændene arresthuset om at underrette migom resultatet af denne ansøgning.
I brevet af 22. marts 2010 har arresthuset oplyst at arresthuset har ansøgt om midlerfra velfærdskontoen til indkøb af nye maskiner til kondirummet. Arresthuset har ved-lagt et print af en e-mail af 20. februar 2010 hvoraf det fremgår hvad der er ansøgt om(4 almindelige cykler, 2 spinningscykler, 2 romaskiner, 2 ribber og 2 kropshævnings-stænger). Arrestforvareren har oplyst at direktoratet ville behandle ansøgningerne imaj 2010, og at han herefter ville vende tilbage med oplysning om resultatet af dennebehandling. Jeg har imidlertid ikke modtaget oplysning herom.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af direktoratets behandling af ansøgningen.
Jeg beder desuden om arresthusets bemærkninger til ønsket om at kunne lave hob-byaktiviteter.
Tidspunkterne for benyttelsen af kondirummet (og for fællesskab på cellerne) fremgåraf arresthusets husorden (jf. kravet om angivelse heraf i § 19, stk. 1, jf. § 18 i fælles-skabsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 147 af 28. februar 2008). Det fremgår ogsåaf husordenen at de indsatte har mulighed for at benytte kondirummet hver 3. aften(da benyttelsen af rummet går på skift mellem de 3 etager) på hverdage og i weeken-den i højst 50 minutter ad gangen. De indsatte må (som også tidligere nævnt) værehøjst 8 ad gangen i rummet.
Jeg beder om arresthusets bemærkninger til ønsket om at kunne benytte kondirum-met i videre omfang. Det bemærkes at jeg er opmærksom på at indsatte med ryg-problemer mv. får ekstra tid i kondirummet, jf. referatet af mødet med talsmændeneden 4. februar 2010 som jeg tidligere har omtalt.
Ifølge arresthusets husorden har arresthuset 2 PlayStations og 3 dvd-afspillere påhver etage til udlån/udleje. PlayStations med spil kan lejes i højst 2 dage ad gangenfor 5 kr. om dagen. Under min samtale med talsmændene oplyste de (i forbindelse
26/74
med fremsættelse af et ønske om at kunne købe PlayStations gennem arresthuset) atarresthuset har i alt 3 PlayStations (og 3 dvd-afspillere) på hver etage til udlejning tilde indsatte.
Talsmændene oplyste i samme forbindelse at 2 af de PlayStations som arresthuse ud-lejer til de indsatte, var i stykker, men at der dog var købt nye.
Af referatet af mødet med talsmændene den 4. februar 2010 fremgår det at det villeblive tjekket hvad arresthuset havde af PlayStations (og dvd-afspillere). En defektPlayStation ville blive repareret eller en ny ville blive købt.
Under min inspektion den 24. februar 2010 af Arresthuset i Vejle oplyste ledelsen atder er enighed blandt de 10 arresthuse der hører under Arrestinspektøren for Syd ogSønderjylland og Fyn, om at der skal være én PlayStation pr. 5 indsatte. Arresthuset iEsbjerg har som nævnt 43 indsatte.
Jeg går ud fra at arresthuset som anført af talsmændene (nu) har 3 PlayStations til ud-lejning på hver etage, men for en ordens skyld beder jeg dog om at få oplyst hvad dennævnte undersøgelse gav anledning til.
Jeg går desuden ud fra at det oplyste i husordenen om det antal PlayStations der er tilrådighed vil blive rettet i overensstemmelse med de faktiske forhold.
Det fremgår også af det nævnte referat at arrestforvareren ville overveje et ønske frade indsatte om at få 2 joystick pr. PlayStation, men at økonomien satte begrænsningerfor det.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse overvejelser. Til orientering kan jeg oply-se at de indsatte i Arresthuset i Vejle havde samme ønske, og at det under den afslut-tende samtale dette sted blev oplyst at der var bestilt ekstra joystick til de PlayStationssom arresthuset udlejer til indsatte så de fremover kan spille 2 sammen.
Det fremgår også af det nævnte referat at dvd-afspiller bliver uddelt efter et skema oguden beregning til de indsatte der ikke har dvd-afspiller i deres tv-apparat.
27/74
Arresthuset har desuden et bibliotek, og der er oplysning om anvendelsen heraf i ar-resthusets husorden. Det er også muligt at låne bøger der er ekstra lette at læse, ogmusik.
Der kommer en bibliotekar en gang om ugen. Det er oplyst at indsatte der har brug forbibliotekarens hjælp eller ønsker at låne specielle bøger eller cd’er, skal skrive en an-modningsseddel til bibliotekaren.
Jeg går ud fra at indsatte der (på en anmodningsseddel) ønsker bibliotekarens hjælp,får mulighed for at komme i biblioteket når bibliotekaren er til stede i arresthuset. Jeghenviser i den forbindelse til opfølgningsrapport nr. 2 fra min sidste inspektion af ar-resthuset hvoraf det fremgår at det var besluttet at ændre den hidtidige praksis hvoref-ter de indsatte ikke havde adgang til arresthusets bibliotek, så de indsatte fremoverblev tilbudt bogudlån direkte fra biblioteket.
Der er indgået en generel biblioteksaftale med arresthusene der trådte i kraft den 1.januar 2006. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse tidligere udtalt atder (i stedet for bogkataloger mv.) printes lister ud over nye bøger mv. til de indsattesom inspiration til deres eventuelle læsning.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der løbende udskrives boglister om både dan-ske og udenlandske bøger til de indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.
Det blev i øvrigt under inspektionen oplyst at arresthuset har et fritidsudvalg med 2indsatte og 2 funktionærer.
Andre forhold
Talsmandsordning
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Talsmændene oplyste at arresthuset ikke havde haft nogen talsmand i det senestehalve år, men fik valgt en talsmand efter at jeg varslede mit besøg.
28/74
Under den afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at det er vanskeligt forarresthuset at få etableret en talsmandsordning, bl.a. fordi der er mange udlændingeblandt de indsatte der ikke er interesserede i en sådan ordning.
Arrestforvareren oplyste også at han holder møder med de indsatte når der ikke er entalsmand, og at der udarbejdes referater af både talsmandsmøderne og af arrestforva-rerens møder med de indsatte. Med brevet af 22. marts 2010 har jeg som tidligerenævnt (efter anmodning) fået kopi af det seneste referat (der er udfærdiget af over-vagtmesteren).
Under min samtale med talsmændene efterlyste de nogle klare regler for talsmands-ordningen.
Arresthusets husorden indeholder et afsnit der orienterer om mulighederne for med-indflydelse. Det fremgår bl.a. heraf at arresthuset har udarbejdet regler efter tals-mandsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, som de indsatte kan få udleveret ved henvendel-se til personalet. I forbindelse med min skriftlige opfølgning på samtalen med tals-mændene bad jeg arresthuset om at sende mig disse regler. De er fremsendt med ar-resthusets brev af 22. marts 2010. Der er tale om interne regler der er udfærdiget den16. december 2009 og som ophæver tidligere interne regler.Jeg har ingen bemærkninger til disse regler der – sammen med det der er anført ihusordenen om medindflydelse – indeholder oplysning om alle de forhold der skalfastsættes interne regler om, jf. talsmandsbekendtgørelsens § 8, stk. 1.
Jeg har i den forbindelse noteret mig at det også i reglerne er nævnt at referater afsamtalerne mellem ledelsen og talsmanden/talsmandssuppleanten godkendes og ud-leveres til både talsmanden og ledelsen, og at en afgående talsmand skal afleveremappen med referaterne til den nye talsmand eller ledelsen (som så kan udlevere dentil en ny talsmand).
Jeg går (i øvrigt) ud fra at der følges systematisk op på de spørgsmål der rejses påmøderne mellem ledelsen og talsmanden og (hvis der ikke er valgt en talsmand) mel-lem ledelsen og de indsatte.
Det fremgår også af de interne regler at talsmanden kan træffes hver lørdag mellemkl. 9.00 og 11.00, men ikke hvor samtalerne finder sted. Af en orientering der også er
29/74
vedlagt brevet af 22. marts 2010, og hvorpå det er anført at den opsættes på de ind-sattes opslagstavle, fremgår det at samtalerne finder sted i advokatrummet.
Talsmændene oplyste under min samtale med dem at de af funktionærerne havde få-et at vide at de som talsmænd ikke måtte tale med unge under 18 år. Talsmændeneoplyst at de unge sidder lang tid i arresthuset og mangler fællesskab.
Under den afsluttende samtale med ledelsen blev det oplyst at arresthuset i perioderhar 1-2 unge, men normalt højst i 3-6 dage. Det er dog sket at arresthuset har haft enung i op til 3 uger. De unge holdes adskilt fra indsatte over 18 år.
Reglerne i talsmandsbekendtgørelsen omtaler ikke spørgsmålet om talsmænds kon-takt til unge under 18 år.
Jeg bad i forbindelse med min skriftlige opfølgning på samtalen med talsmændene le-delsen om at oplyse om mulighederne for kontakt mellem talsmanden og unge under18 år i arresthuset.
I brevet af 22. marts 2010 har arresthuset oplyst at arrestinspektøren har vendtspørgsmålet med direktoratet, og at der er enighed om at de unge under 18 år skalhave samme mulighed som de øvrige indsatte for at tale med de ældre indsatte (tals-manden) medmindre ordens- og sikkerhedsmæssige forhold konkret taler imod. Ar-resthuset vil fremover følge denne praksis.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 1, og varetægtsbekendtgørelsens § 80, stk. 1,skal de indsatte have mulighed for at holde sig orienteret ved bl.a. avislæsning. Efterstk. 3 i begge de nævnte bestemmelser bør udenlandske indsatte så vidt muligt haveadgang til aviser mv. på deres eget sprog.
Spørgsmålet om de indsattes, herunder de udenlandske indsattes, adgang til aviserblev ikke nærmere berørt under inspektionen. Af arresthusets husorden fremgår detat de indsatte kan bestille aviser hos købmanden.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner beskæftiget mig med spørgsmålet omudenlandske indsattes adgang til aviser, tidsskrifter og bøger. Direktoratet for Krimi-
30/74
nalforsorgen har tidligere udtalt sig om den måde hvorpå institutionerne har forholdtsig til straffuldbyrdelseslovens § 58, stk. 3, og varetægtsbekendtgørelsens § 80, stk. 3.For så vidt angår adgangen til udenlandske aviser, er det indgået i bedømmelsen her-af hvor stort et antal udlændinge de pågældende institutioner har. Som anført i pkt.199 i varetægtsvejledningen (vejledning nr. 9857 af 5. november 2009 om bekendtgø-relse om ophold i varetægt) bør der afhængig af andelen af udenlandske indsatte væ-re 1 til 2 udenlandske nyhedsformidlende aviser gratis til rådighed for de indsatte. Ar-resthuset vil kunne opfylde forpligtelsen ved at udskrive aviser (eller dele heraf) fra in-ternettet.
Arresthuset i Esbjerg har som anført i pkt. 4.1 mange udlændinge.
Jeg beder om at få oplyst på hvilken måde arresthuset overholder forpligtelsen i denævnte bestemmelser til at stille aviser gratis til rådighed for de indsatte, herunder deudenlandske indsatte. Jeg beder i den forbindelse arresthuset om at oplyse på hvilkenmåde de indsatte, herunder de udenlandske indsatte, orienteres om ordningen i ar-resthuset.
Arresthuset har ligesom de andre store arresthuse fortsat eget køkken (der på tids-punktet for inspektionen var under ombygning). Der serveres varm mad til frokost ogkold mad om aftenen. De indsatte er tilfredse med maden.
Der er ikke noget køkken til rådighed for de indsatte, men det fremgår af arresthusetshusorden at de indsatte har mulighed for at bestille mad udefra 2 gange om ugen frahenholdsvis en smørrebrødsforretning og et pizzeria.
Der kommer endvidere en købmand i arresthuset. Arresthuset havde netop fået en nykøbmand på inspektionstidspunktet, og det fremgår af det tidligere nævnte referat fratalsmandsmødet den 4. februar 2010 at arresthuset hermed håbede at problemerne iforbindelse med den tidligere ordning, ville blive løst.
Jeg beder om at få oplyst om den nye købmandsordning fungerer tilfredsstillende.
Arresthuset modtager som tidligere nævnt mange udlændinge. Af en af de observati-onscellerapporter som jeg har modtaget til gennemgang, fremgår det at lægen kom-
31/74
munikerede med den indsatte gennem en anden udenlandsk indsat, og af en andenobservationscellerapport fremgår det at personalet brugte ”computeren til hjælp medat oversætte til indsatte” (som den indsatte imidlertid ikke forstod). Også i denne sagtalte personalet senere med den indsatte gennem en anden indsat med samme uden-landske baggrund som den indsatte.
Jeg er bekendt med at Direktoratet for Kriminalforsorgen den 22. december 2010 harudstedt en ny cirkulæreskrivelse om tolkning. Det fremgår bl.a. heraf at kommunikati-on altid skal foregå på et sprog som den indsatte med rimelighed forstår. Skal kom-munikation foregå på et andet sprog end dansk, skal der som udgangspunkt benyttespersonale der taler det valgte sprog. Medindsatte kan eventuelt også anvendes tiltolkning hvis den indsatte er indforstået med det. Hvis hverken personale eller med-indsatte kan anvendes, skal der som udgangspunkt anvendes tolk. Skriftlige afgørel-ser skal i fornødent omfang ledsages af en mundtlig forklaring på samme måde.
Telefonering
Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I en udtalelse af 27. april 2010 isagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg meddeltedirektoratet at varetægtsarrestanter (også) bør have adgang til at telefonere når det erpraktisk muligt. I en udtalelse af 27. oktober 2010 i samme sag har direktoratet oplystat det efterfølgende gav anledning til mere generelle drøftelser af regler og praksismellem direktoratet og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn. Direktora-tet havde på denne baggrund indkaldt de 3 arrestinspektører og Københavns Fængs-
32/74
ler til et møde i december 2010 hvor behovet for en eventuel præcisering mv. af reg-lerne i varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang til at telefonereville blive drøftet nærmere. Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil væreafsluttet i løbet af 1. kvartal 2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet afovervejelserne.
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007)kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætteregler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler,herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattestelefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre elleraflytte samtalerne. Regler om den ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde be-grænsninger med hensyn til hvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf.Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelsenr. 89 af 30. oktober 2009, og pkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:”...Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente medhensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.
33/74
For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen....”
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
Telefonordningen i Arresthuset i Esbjerg
I arresthusets husorden er anført følgende om telefonering:”Derer ikke fri adgang til brug af telefon.
Varetægtsindsatte kan i begrænsetomfang føre telefonsamtaler med deres forsvarer. Afsonere har i henhold til straf-fuldbyrdelsesloven i det omfang det er muligt ret til telefonsamtaler når der fore-ligger godkendt tlf.tilladelse.Samtalerne skal påhøres medmindre dette ikke skønnes nødvendigt. (…).”
Afsonere har, som det fremgår ovenfor (og af arresthusets husorden), ret til at telefo-nere medmindre adgangen til det nægtes i det konkrete tilfælde efter straffuldbyrdel-seslovens § 57, stk. 2, men hyppigheden og varigheden af telefonsamtaler kan be-grænses under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre eller aflyttesamtalerne.
Det er ikke efter straffuldbyrdelsesloven eller telefonbekendtgørelsen en betingelse forat telefonere at der foreligger en på forhånd godkendt telefontilladelse, men når enindsat beder om tilladelse til at telefonere, skal der foretages en konkret vurdering afom der foreligger grunde som anført i straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, der er tilhinder for at give en sådan tilladelse.
I de lokale regler vil det under nærmere angivne forudsætninger kunne bestemmes atde indsatte kan få godkendt et bestemt antal telefonnumre som de indsatte herefterkan ringe til uden at der hver gang skal indhentes en konkret tilladelse. Jeg henviser tilsagen om min inspektion den 11. juni 2003 af Arresthuset i Holbæk hvor direktoratetbl.a. udtalte følgende:
34/74
"... efter direktoratets opfattelse er det ikke i sig selv i strid med straffuldbyrdel-seslovens § 57 (henholdsvis de dagældende regler om varetægtsarrestantersadgang til at telefonere), at arresthuset i de lokale regler om den praktiske gen-nemførelse af de indsattes adgang til at telefonere fastsætter, at de indsatte somudgangspunkt kan få godkendt et bestemt antal telefonnumre. Dette forudsætterdog
at arresthuset, hvis en indsat anmoder om at telefonere til andre telefonnumreend de således godkendte, i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering ioverensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 57 (henholdsvis reglerne omvaretægtsarrestanters adgang til at telefonere),
at de indsatte informeres om, at der i overensstemmelse med ovenstående ogsåer mulighed for at ringe til andre end de forud godkendte telefonnumre, og
at der i øvrigt er tale om et antal telefonnumre, der i de fleste tilfælde vil dækkestørstedelen af de indsattes behov for at telefonere.
Direktoratet lægger herved til grund, at en ordning, hvorved der sker en samletgodkendelse af et antal telefonnumre, som den indsatte umiddelbart ønsker atringe til, ligesom en samlet stillingtagen til, i hvilket omfang der skal ske på-hør/aflytning af telefonsamtalerne, kan bidrage til at lette den praktiske gennem-førelse af de indsattes adgang til at telefonere.”Jeg går ud fra at betingelsen i arresthusets husorden om at der skal foreligge en ”god-kendt tlf.tilladelse” skal forstås sådan at de indsatte (afsonere) efter en konkret vurde-ring kan få en godkendelse til at telefonere til bestemte personer som de herefter kanringe til når det er praktisk muligt uden at der hver gang skal indhentes en konkret til-ladelse. Hvis det skal forstås sådan, går jeg ud fra at ønsker om at ringe til andre enddem der er omfattet af godkendelsen, vurderes konkret i overensstemmelse medstraffuldbyrdelseslovens § 57. Jeg har på denne baggrund ingen bemærkninger tildenne ordning, men anbefaler at det præciseres i husordenen. Jeg går ud fra at ar-restinspektøren vil overveje det i forbindelse med den samlede gennemgang af hus-ordenerne for arresthusene i området som arrestinspektøren i bl.a. sagen om min in-spektion af Arresthuset i Tønder har oplyst at der vil blive foretaget bl.a. på baggrundaf de bemærkninger jeg er kommet med i de seneste inspektionssager.
35/74
Varetægtsarrestanter har ikke samme ret som afsonere til at føre private telefonsam-taler. Som oplyst ovenfor er adgangen for varetægtsarrestanter til at telefonere for ti-den genstand for overvejelser i direktoratet, jf. direktoratets seneste udtalelse i sagenom min inspektion af Arresthuset i Svendborg.
Når direktoratet har afsluttet sine overvejelser om varetægtsarrestanters adgang til attelefonere, går jeg ud fra at arresthuset vil udbygge det anførte i husordenen med op-lysning om varetægtsarrestanters adgang til private telefonsamtaler i overensstem-melse hermed. Jeg går ud fra at arresthuset i den forbindelse vil gengive indholdet afreglerne, jf. direktoratets udtalelse i sagen om min tidligere inspektion af Arresthuset iHobro.Da anmodninger om at føre telefonsamtaler med forsvareren ”i almindelighed” skalimødekommes, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 76, stk. 1, og direktoratets tilkendegi-velse i sagen om min tidligere inspektion af Arresthuset i Hobro, bør 2. sætning i detciterede i arresthusets husorden om varetægtsarrestanters adgang til telefonsamtalermed forsvareren formuleres i overensstemmelse med denne bestemmelse. Jeg går pådenne baggrund ud fra at Arresthuset i Esbjerg vil ændre ”i begrænset omfang” i 2.sætning til ”i almindelighed”. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg går desuden ud fra at arresthusets oplysning om adgangen til at føre telefonsam-taler med forsvareren vil blive tilføjet oplysning om at sådanne samtaler ikke påhøreseller aflyttes. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Jeg har noteret mig at den samlede gennemgang af husordenerne for arresthusene iområdet som arrestinspektøren som nævnt ovenfor har oplyst at der vil ske, bl.a. vilske for at sikre at reglerne i samtlige arresthuse indeholder en beskrivelse af en afso-ners mulighed for kontakt til sin forsvarer.
Jeg har endvidere noteret mig at arrestinspektøren i bl.a. sagen om min inspektion afArresthuset i Tønder desuden har oplyst at han – i det omfang der i det enkelte ar-resthus er behov for det – vil fastsætte retningslinjer for den praktiske gennemførelseaf afsoneres adgang til at telefonere, jf. telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 2. For såvidt angår varetægtsarrestanters adgang til at telefonere, vil arrestinspektøren tagestilling til spørgsmålet om fastsættelse af regler, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 79,når ovennævnte overvejelser er afsluttet. Jeg vil i sagen om min inspektion af Arrest-huset i Tønder følge op på dette spørgsmål.
36/74
Husordenen indeholder et afsnit med overskriften ”Præst / Samtalepartnere udefra”:Heri er anført følgende:”Arresthusets folkekirkepræst kommer normalt på besøg hver anden uge, detsamme gør en samtalepartner fra kirkens korshær. Ønske om samtale meddelespersonalet på en anmodningsseddel. Indsatte der ikke er underlagt besøgskon-trol kan, ved ønske om anden samtalepartner, anmode herom gennem arresthu-sets personale.”Jeg går ud fra at der med ”anden samtalepartner” sigtes til en præst eller lignende fraden indsattes trossamfund, jf. straffuldbyrdelseslovens § 35, stk. 2, og varetægtsbe-kendtgørelsens § 25, stk. 2. Jeg anbefaler at det præciseres hvad der menes med det.
Jeg henleder endvidere opmærksomheden på at en varetægtsarrestants adgang tilbesøg af en præst eller lignende kun kan nægtes hvis politiet af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætter sig det, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 25, stk. 2.Det gælder også indsatte med besøgs- og brevkontrol. Jeg går ud fra at det (også) vilblive præciseret i husordenen.
Det tilføjes at arresthuset i tilfælde af tvivl om hvorvidt der er risiko for at en afgørelsevil stride mod bestemmelser om isolation, brev- og besøgskontrol eller andre be-grænsninger af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed, bør søge dette afklaret hospolitiet, jf. varetægtsvejledningens pkt. 15.
Om anvendelse af disciplinærstraf er følgende anført i husordenen:”Som disciplinærstraffe benyttes: bøder og strafcelle. Mindre disciplinærsagerkan afgøres uden forhør, hvis den indsatte er indforstået hermed, dette sker vedskriftlig henvendelse til indsatte.”Som disciplinærstraf anvendes ifølge straffuldbyrdelseslovens § 68, stk. 1, ”advarsel,bøde og strafcelle”. (Strafcelle kan dog kun anvendes for de forhold der er opremset i§ 68, stk. 2).
Udmålingen af disciplinærstraf i konkrete tilfælde skal ske efter en konkret vurdering ioverensstemmelse med de normalreaktioner der anvendes. I forbindelse med mineinspektioner i oktober 2008 og oktober 2009 af henholdsvis Arresthuset i Assens og
37/74
Arresthuset i Sønderborg har jeg modtaget ”Vejledende normalreaktioner i discipli-nærsager” for arresthusene i Syd- og Sønderjylland og på Fyn som arrestinspektørenhar udarbejdet den 1. juli 2008. Advarsel er medtaget heri, f.eks. som reaktion ved til-bagekomst fra udgang i beruset tilstand i førstegangstilfælde.
Det fremgår ikke om det anførte i arresthusets husorden skal forstås sådan at arrest-huset har fravalgt muligheden for at anvende advarsel.
Det er efter min opfattelse ikke i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens §68, stk. 1, at fravælge advarsel som disciplinærstraf. Et sådant fravalg kan betyde atforhold der normalt vil blive straffet med en advarsel, enten ikke straffes eller straffesmed bøde. Ingen af de to muligheder synes at være i overensstemmelse med discipli-nærstrafsystemet, herunder de vejledende normalreaktioner.
Jeg går dog ud fra at der ikke er tale om fravalg, og at arresthuset også i praksis an-vender advarsel i overensstemmelse med de vejledende normalreaktioner.
Jeg går derfor samtidig ud fra at advarsel vil blive indføjet i afsnittet om disciplinær-straffe. Jeg beder om at blive underrettet om hvad der videre sker vedrørende detteforhold.”Mindre disciplinærsager” går jeg ud fra sigter til sager om (advarsel eller) bøde. Jeghenviser til § 6 i disciplinærstrafbekendtgørelsen (nr. 385 af 17. maj 2001) hvorefterdet kun er sådanne sager der kan behandles uden at den indsatte er til stede. For godordens skyld bemærker jeg samtidig at denne fremgangsmåde kun kan anvendes”hvis overtrædelsen umiddelbart har kunnet konstateres, eller hvis sagens omstæn-digheder i øvrigt må anses for fuldt klarlagt”. Det er endvidere en forudsætning at denindsatte ikke ønsker at udtale sig i sagen. Hvis disse betingelse er opfyldt, kan der an-vendes et (bøde)forlæg hvor den indsatte skriftligt orienteres om hvilken afgørelse in-stitutionen ”agter” at træffe, og om at den pågældende har adgang til at udtale sig isagen, jf. § 6, stk. 2.
Jeg går ud fra at arresthuset vil overveje at tydeliggøre det anførte, eventuelt blot vedat tilføje en henvisning til disciplinærstrafbekendtgørelsens § 6.
For god ordens skyld bemærker jeg at jeg er opmærksom på at en sag der er omfattetaf disciplinærstrafbekendtgørelsens § 7, også kan gennemføres uden at den indsatteer til stede, hvis den indsatte ikke ønsker at være til stede, jf. disciplinærstrafbekendt-gørelsens § 7, stk. 5.
38/74
I afsnittet om besøg er det anført at den ”cirkulærebestemte” adgang til et ugentligtbesøg af 1 times varighed kan udvides af personalet når pladsforholdene tillader det.Det er også nævnt at varetægtsarrestanter med kontrol maksimalt kan regne med 1times besøg, undtagen i weekender og på helligdage.Jeg henleder arresthusets opmærksomhed på at regler om ”minimumsbesøgstid” ikkelængere er ”cirkulærebestemte”, men nu fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk.1, for så vidt angår afsonere og varetægtsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, og § 84 forså vidt angår varetægtsarrestanter. Jeg går ud fra at arresthuset vil rette det i husor-denen og eventuelt samtidig vil overveje at udbygge afsnittet om varetægtsarrestanterså det også omfatter varetægtsarrestanter der ikke har besøgskontrol, og varetægts-arrestanter der er isolerede efter rettens bestemmelse.
Om rygning er det anført at den indsatte ”kun” må ryge på egen celle og i besøgsrum,dog ikke ved kontrollerede besøg.
Jeg går ud fra at det også er tilladt de indsatte at ryge under gårdtur. Selv om der ertale om et udendørs areal, går jeg ud fra at arresthuset (for en ordens skyld) vil over-veje også at nævne det udtrykkeligt i husordenen.
Talsmændene efterlyste bedre oplysning om de regler der gælder når en indsat over-går fra at være varetægtsarrestant til afsoner, f.eks. i form af en folder der generelt op-lyser om det. Som eksempel nævnte de oplysning om reglerne for udgang. Talsmæn-dene oplyste i den forbindelse at de indsatte får forskellige svar når de spørger funkti-onærerne om det.
Jeg orienterede talsmændene om at Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdeten folder til afsonere der overordnet oplyser om de vigtigste regler på området (og entilsvarende folder til anholdte og varetægtsarrestanter). Talsmændene oplyste at deikke kendte disse foldere. I forbindelse med min skriftlige opfølgning til talsmændenevedlagde jeg til deres orientering en udskrift af hver folder.
Under den afsluttende samtale oplyste arrestforvareren at talsmændene havde rejstdette spørgsmål tidligere over for ham. Han oplyste endvidere at funktionærerne talermed de indsatte om hvad ændringen af status fra varetægtsarrestant til afsoner bety-der, når de udfylder anmeldelsespapirer.
39/74
Jeg bad arresthuset om at oplyse om folderen med information om afsoning af fæng-selsstraf rutinemæssigt udleves til indsatte der skifter status til afsonere (og om denanden folder rutinemæssigt udleveres til varetægtsarrestanter).
I brevet af 22. marts 2010 har arrestforvareren oplyst at de nævnte foldere bliver udle-veret ved henholdsvis indsættelse og statusskift fra varetægtsarrestant til afsoner. Vedstatusskift har den indsatte desuden en samtale med sin kontaktperson der vejlederog fortæller om tiden som afsoner, herunder om afsoningssted og udgang mv.
Arrestforvareren har endvidere oplyst at det er indskærpet over for personalet at allerelevante fakta skal gennemgås ved statusskifte, og at folderen til afsonere skal udle-veres.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Udlevering og benyttelse af private genstande
Blandt det materiale som jeg modtog forud for inspektionen, er som tidligere nævnt deregler om udlevering og benyttelse af private genstande som arrestinspektøren harudarbejdet i december 2009. Der er tale om regler der gælder for alle de arresthuseder hører under denne arrestinspektørs område.
Punkt 6 i disse regler indeholder 3 underpunkter om reaktioner ved misbrug. I pkt. 6.1er anført følgende:”Hvis den indsatte findes i besiddelse af genstande, som ikke tillades udlevereteller benyttet i arresthuset, vil der blive truffet bestemmelse om henlæggelse pådepot eller evt. konfiskation, jf. § 35.”
§ 35 i genstandsbekendtgørelsen (nr. 1046 af 4. november 2009) indeholder i stk. 1,følgende bestemmelse:”Hvis indsatte er i besiddelse af eller råder over genstande eller penge i strid medreglerne i denne bekendtgørelse eller regler udstedt af institutionens leder i med-før af denne bekendtgørelse, kan institutionen bestemme, at genstandene ellerpengene skal inddrages med henblik på udlevering ved løsladelsen, medmindreinstitutionen træffer bestemmelse om konfiskation, jf. straffuldbyrdelseslovens §73.”
40/74
Bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 73 om konfiskation gælder ikke for vare-tægtsarrestanter der alene er omfattet af de almindelige regler om konfiskation i straf-feloven og bekendtgørelsen om udenretlig vedtagelse af konfiskation. Er der tale omen genstand der er omfattet af denne bekendtgørelse, kan der ske konfiskation hvisvaretægtsarrestanten afgiver erklæring om udenretlig vedtagelse af konfiskationen, jf.nærmere pkt. 14 i vejledningen om behandlingen af sager om disciplinærstraf, konfi-skation og modregning af erstatningsbeløb (vejledning nr. 70 af 5. juli 2002) og konfi-skationsbekendtgørelsen (nr. 386 af 17. maj 2001).
Jeg går ud fra at arresthusene er opmærksomme på de forskellige regler for hen-holdsvis afsonere og varetægtsarrestanter med hensyn til konfiskation, men jeg anbe-faler alligevel arrestinspektøren at gøre det tydeligt i de fælles genstandsregler, even-tuelt blot ved en tilføjelse der henviser til de særlige regler for varetægtsarrestanter.Jeg beder arrestinspektøren om at oplyse hvad min anbefaling giver anledning til.
Som anført i pkt. 1 bad jeg under inspektionen om rapportmateriale til gennemgang.Min anmodning omfattede arresthusets sager om anbringelse i sikringscelle og obser-vationscelle i perioden 1. januar 2009 til 12. januar 2010 (varslingstidspunktet), dogmaks. 10 sager (de seneste) inden for hver kategori.
Med brev af 26. februar 2010 sendte arresthuset rapportmaterialet til mig sammenmed oversigter over de anbringelser der havde været i sikringscelle i den nævnte pe-riode (i alt 8) og i observationscelle i perioden 1. oktober 2009 til 12. januar 2010 (hvorde seneste 10 anbringelser er fra).
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvor mange anbringelser i observationscelle somarresthuset havde i henholdsvis 2009 og 2010.
Arresthuset har i brevet samtidig oplyst at der ikke har været klaget over nogen af an-bringelserne til Direktoratet for Kriminalforsorgen, men at der har været korresponde-ret med direktoratet i en af sagerne hvor sikringscelleanbringelsen varede mere end24 timer. Arresthuset har vedlagt denne korrespondance.
Det materiale som jeg har modtaget, omfatter som tidligere nævnt 8 rapporter om an-bringelse i sikringscelle og 10 rapporter om anbringelse i observationscelle.
41/74
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en nærmerevurdering af beslutningen om anbringelserne i de enkelte tilfælde. Min gennemganghar været koncentreret om hvorvidt de procedureregler der gælder på de 2 områder,er blevet fulgt.
Sikringscelleanbringelse
Indledning
De 8 anbringelser i sikringscelle fandt sted i perioden 27. februar 2009 til og med 11.december 2009, dvs. en periode på ca. 9½ måned.
Rapporterne omfatter i alt 7 indsatte. 3 af de indsatte var varetægtsarrestanter og 4afsonere. De 2 rapporter der omfatter samme indsatte, er rapporter om anbringelse isikringscelle 2 dage i træk.
I 2 tilfælde var der tale om sikringscelleanbringelse af indsatte fra andre af kriminalfor-sorgens institutioner.
I 3 tilfælde var der en forudgående anbringelse i observationscelle. Rapporterne omdisse anbringelser er ikke blandt de rapporter om observationscelle som jeg har mod-taget, da de ligger forud for den periode som disse rapporter er fra.
I 5 tilfælde blev sikringscelleanbringelsen afløst af observationscelleanbringelse. Rap-porterne om 3 af disse anbringelser er blandt de rapporter om observationscelle somjeg har modtaget, mens de andre 2 ikke er blandt disse rapporter da de begge liggerforud for den periode som rapporterne om observationscelle er fra.
I 2 af de 3 andre tilfælde skete der overførsel til psykiatrisk afdeling og i det sidste til-fælde til et andet arresthus (arrestafdeling).
I alle de tilfælde hvor den indsatte er blevet i arresthuset, er den indsatte såledesoverført til observationscelle.
Anbringelse i sikringscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 66 og sikringsmid-delbekendtgørelsen, nu bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af sik-ringsmidler i fængsler og arresthuse. Denne bekendtgørelse afløste bekendtgørelsenr. 67 af 14. januar 2010 der afløste bekendtgørelse nr. 384 af 17. maj 2001 der var
42/74
gældende da afgørelserne om anbringelse i sikringscelle blev truffet i de konkrete til-fælde, og som der derfor er henvist til i det følgende. Til bekendtgørelsen knytter sigen vejledning, nu vejledning nr. 48 af 28. juni 2010, der afløste vejledning nr. 5 af 19.januar 2010 der afløste vejledning nr. 2 af 2. januar 2006 om anvendelse af sikrings-midler i fængsler og arresthuse.
Straffuldbyrdelseslovens § 66 og bekendtgørelsen finder også anvendelse for vare-tægtsarrestanter, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og va-retægtsbekendtgørelsens § 91 (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007).
Betingelserne for at der kan ske anbringelse i sikringscelle, er angivet i straffuldbyr-delseslovens § 66. Anbringelse i sikringscelle, og herunder tvangsfiksering ved an-vendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, kan efter bestemmelsen i stk.1 kun finde sted hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller overvindevoldsom modstand (nr. 1) eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse(nr. 2). Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages hvis detefter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages atforvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelserne skete i 7 tilfælde for at afværge truende vold eller overvinde voldsommodstand (nr. 1) og i det sidste tilfælde for at hindre selvmord eller anden selvbeska-digelse (nr. 2).
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal institutionen så hurtigt som muligt udarbejdeen rapport om anvendelse af sikringscelle, herunder tvangsfiksering. Rapporten skalbl.a. indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen.
Vejledningen om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse angiver ikkehvad begrundelsen skal indeholde. Det fremgår således ikke at begrundelsen skal in-deholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter, og en angivelseaf hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for skønnet, samt en angivelse afde faktiske omstændigheder der er lagt til grund for afgørelsen, sådan som det er til-fældet ved observationscelleanbringelse, jf. pkt. 5.2.4. Direktoratet for Kriminalforsor-gen blev i sagen om min inspektion af Arresthuset i Aalborg i 2003 gjort opmærksom
43/74
på den forskel så spørgsmålet kunne indgå i direktoratets vurderinger i forbindelsemed en kommende revision af vejledningen.
Da den nye sikringsmiddelvejledning fortsat ikke indeholder en angivelse af hvad be-grundelsen skal indeholde, bad jeg i rapporten om min inspektion den 10-12. novem-ber 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille direktoratet om at oplyse hvilke overvejelserdirektoratet havde foretaget sig vedrørende angivelse af krav til begrundelsens ind-hold ved udstedelsen af vejledning nr. 2. af 2. januar 2006. Direktoratet har i den an-ledning i en udtalelse af 19. januar 2011 oplyst at den udførlige beskrivelse af kravenetil begrundelsens indhold i vejledningen om udelukkelse fra fællesskab formentlig ermedtaget på grund af de særlige sagsbehandlingsregler der følger af forvaltningslo-vens § 9, stk. 4. Beskrivelsen sikrer opmærksomhed på at der skal udfærdiges notat tilsagen i sager om udelukkelse og at dette notat skal opfylde kravene i forvaltningslo-vens § 24, også selv om den indsatte ikke har adgang til aktindsigt i sagen efter for-valtningslovens § 9, stk. 4. Direktoratet har desuden udtalt at direktoratet ikke har fun-det det nødvendigt at medtage en sådan udtrykkelig beskrivelse af begrundelseskra-vet i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler.
Rapport om anvendelse af sikringscelle skal ske ved elektronisk indrapportering i kli-entsystemet, jf. vejledningens pkt. 9. Den elektroniske rapport i klientsystemet om sik-ringscelle indeholder ikke et punkt med overskriften ”Begrundelse”, men punkter medoverskriften ”Beskrivelse af episoden” og ”Anbringelse påkrævet for at”. Under sidst-nævnte punkt er der i alle sagerne en henvisning til retsgrundlaget for anbringelsen idet konkrete tilfælde.
Der er desuden i alle sagerne anført en begrundelse for anbringelsen i sikringscelle iform af en redegørelse for hændelsesforløbet forud for anbringelsen under punktet"Beskrivelse af episoden".
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i sagerne.
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 5)) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
Med hensyn til begrundelse for beslutning om fiksering henvises til pkt. 5.1.8.
44/74
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3, skal anbringelse i sikringscelle og tvangs-fiksering foretages så skånsomt som omstændighederne tillader.
Der blev anvendt magt over for den indsatte ved anbringelsen i sikringscellen i 4 til-fælde og også håndjern i 2 tilfælde. Magten bestod i forskellige greb og benlås.
Det er institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, der har kompetencen til attræffe beslutning om at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder eventuelt fiksereden indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1. Også beslutning om ophør af sik-ringscelleanbringelse træffes af institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf.bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en bestemmelse frainstitutionens leder eller den der er bemyndiget dertil efter straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær som er ansvarligfor det pågældende tjenesteområde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. I sådanne tilfæl-de skal institutionens leder eller en anden kompetent person så hurtigt som muligt un-derrettes om det passerede, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, sidste punkt. Rapportenskal indeholde oplysning om institutionens underretning efter denne bestemmelse, jf.bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt.
De lokale kompetenceregler skal være fastlagt udtrykkeligt i lokale regler, jf. pkt. 3 idirektoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation ikriminalforsorgens institutioner.I sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Assens har jeg modtaget ”Delegati-onsregler for arresthusene i Syd- og Sønderjylland og Fyn” som arrestinspektøren harfastsat. Reglerne har været gældende siden 1. april 2008.
Det fremgår af reglerne at arrestforvareren har kompetencen til at træffe afgørelse inærmere angivne konkrete sager der bl.a. omfatter sager om anvendelse af sikrings-midler (herunder anbringelse i sikringscelle).
Det er endvidere generelt i indledningen i delegationsreglerne anført at overvagt-mesteren har kompetencen hvis arrestforvareren er fraværende. Det fremgår også at
45/74
arrestforvareren ikke uden arrestinspektørens samtykke kan delegere kompetencenvidere (til f.eks. overvagtmesteren).
Det er også (efter opremsningen af de områder hvor der er sket delegation til arrest-forvareren) generelt anført at det tjenestegørende personale dog kan træffe afgørelsehvis en afgørelse ”der efter straffuldbyrdelsesloven eller de i medfør af loven admini-strativt fastsatte regler er overladt til institutionen at træffe, ikke kan afvente arrestfor-varerens tilstedeværelse”. Det er samtidig nævnt at arrestforvareren eller dennesstedfortræder snarest muligt skal underrettes om afgørelsen.
(For så vidt angår udelukkelse fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscel-le, er det udtrykkeligt i forbindelse med omtalen heraf nævnt at afgørelsen træffes afden for tjenesteområdet ansvarlige fængselsfunktionær hvis arrestforvareren ellerovervagtmesteren ikke er til stede eller ikke umiddelbart kan kontaktes. Arrestforvare-ren skal i så fald orienteres hurtigst muligt).
Der sondres som det også fremgår af det indledende afsnit i delegationsreglerne, mel-lem afgørelser der træffes af institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, ogafgørelser der træffes af institutionen. Da det er uklart om ”institutionen” i det citeredeafsnit (også) sigter til områder hvor arrestforvareren har kompetencen efter delegationfra institutionens leder, går jeg ud fra at arrestinspektøren vil overveje at præciseredet.
Da det fremgår direkte af (bl.a.) sikringsmiddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2, at den til-stedeværende funktionær der er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde, kantræffe afgørelse om (f.eks.) anbringelse i sikringscelle hvis forholdene i det enkelte til-fælde ikke tillader at man afventer en bestemmelse fra institutionens leder eller dender er bemyndiget til at træffe afgørelse (med efterfølgende pligt til at underrette denkompetente person), foretager jeg mig ikke i øvrigt mere vedrørende dette forhold.
Det er i 7 af de 8 tilfælde anført at beslutningen om anbringelse i sikringscelle blevtruffet af en overvagtmester. I 1 af tilfældene fremgår det dog samtidig af beskrivelsenaf episoden at arrestforvareren var indforstået med flytningen af den indsatte fra ob-servationscelle til sikringscelle, og arrestforvareren blev ifølge feltet til notat om under-retning om anbringelsen underrettet 4 minutter før anbringelsen. Afgørelsen blev såle-des reelt truffet af arrestforvareren, og den underretning der er sket af arrestforvarerener således ikke en underretning efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2.
46/74
Det fremgår ikke om arrestforvareren var til stede da afgørelserne blev truffet i de øv-rige 6 tilfælde, og om overvagtmestrene i disse tilfælde traf afgørelse i arrestforvare-rens fravær, eller fordi hans tilstedeværelse ikke kunne afventes, jf. sikringsmiddelbe-kendtgørelsens § 2, stk. 2. I 3 af de 6 tilfælde er der notat om at arrestforvareren efter-følgende blev underrettet om anbringelsen, og denne underretning blev givet hen-holdsvis 4, 10 og 15 minutter efter anbringelsen.
Jeg beder om at få oplyst om der i (alle) de 3 nævnte tilfælde, var tale om situationerhvor forholdene ikke tillod at man afventer en bestemmelse fra arrestforvareren. Detdrejer sig om anbringelser den 10. juli 2009, 8. december 2009 og 11. december2009.
For så vidt angår de andre 3 tilfælde hvor der ikke er notat om at der er givet under-retning, beder jeg om at få oplyst om overvagtmestrene havde kompetencen til attræffe afgørelse som følge af arrestforvarerens fravær. Det drejer sig om anbringelserden 27. februar 2009, 22. august 2009 og 10. december 2009.
I det sidste tilfælde blev afgørelsen om anbringelse i sikringscelle truffet af en fæng-selsbetjent (kl. 20.30). Det fremgår af rapporten at arrestforvareren blev underrettetom anbringelsen 30 minutter efter at den havde fundet sted.
Jeg lægger ud fra beskrivelsen af episoden til grund at der var tale om en situationhvor forholdene ikke tillod at man afventede en bestemmelse fra arrestforvareren (el-ler i dennes fravær en overvagtmester), jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2.Det kan derfor ikke give mig anledning til bemærkninger at afgørelsen blev truffet afen fængselsbetjent – som jeg går ud fra var ansvarlig for det pågældende tjenesteom-råde, jf. kravet herom i denne bestemmelse.
Som nævnt i rapporten fra min tidligere inspektion af Arresthuset i Esbjerg, har om-budsmanden i forbindelse med en tidligere inspektion af Københavns Fængsler udtaltat underretning der skete mere end 15 minutter efter en sikringscelleanbringelse, efteren sproglig fortolkning af begrebet ”omgående” i det dagældende sikringscirkulæreikke var omfattet heraf medmindre der var konkrete grunde til at underretning ikkekunne finde sted tidligere (Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 647). I etsenere cirkulære der er videreført i sikringsmiddelbekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt.,er ”omgående” ændret til ”så hurtigt som muligt”. Som også nævnt i rapporten fra min
47/74
sidste inspektion af arresthuset, har grænsen for hvor sent der kan ske underretningdog efter min opfattelse ikke rykket sig afgørende ved denne ændring.
Det fremgår ikke af rapporten i det konkrete tilfælde (der vedrører en anbringelse den20. november 2009, kl. 20.30) at der var konkrete grunde til at underretning ikke kun-ne finde sted før 30 minutter efter anbringelsen.
Da der er tale om et enkeltstående tilfælde af sen underretning, foretager jeg mig ikkemere vedrørende dette forhold ud over at bemærke at der efter min opfattelse bør gø-res notat om konkrete grunde til sen underretning.
I de tilfælde hvor der blev anvendt fiksering (jf. pkt. 5.1.8), blev beslutning i alle tilfældetruffet af den samme som traf beslutningen om anbringelse i sikringscelle.
I delegationsreglerne er der ikke anført noget om hvem der har kompetence til at træf-fe beslutning om ophør af sikringsmidler. Jeg lægger på det foreliggende grundlag tilgrund at der gælder det samme for både anbringelse i sikringscelle og ophør, dvs. atarrestforvareren (eller overvagtmesteren i arrestforvarerens fravær) også har kompe-tencen til at træffe beslutning om ophør.Da kompetenceforholdene – også i relation til beslutning om ophævelse – skal fremgåaf interne regler, går jeg ud fra at arrestinspektøren også udtrykkeligt vil medtage det-te forhold i delegationsreglerne. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anled-ning.
Beslutningen om ophør af anbringelsen er i 7 tilfælde truffet af en overvagtmester,men i det ene tilfælde fremgår det af rapporten at det skete efter at både overvagt-mesteren og arrestforvareren havde haft en samtale med den indsatte. I det sidste til-fælde var det en fængselsbetjent der traf afgørelsen. I dette tilfælde havde vagtlægenudfærdiget tvangsindlæggelsespapirer, og den indsatte blev udtaget af observations-cellen da politiet kom og hentede ham for at køre til den psykiatriske afdeling.
Jeg har ikke fundet grundlag for at undersøge om de pågældende havde kompetencei de konkrete tilfælde til at træffe beslutning om ophør af sikringscelleanbringelse. Jeghenviser i den forbindelse også til at der i alle tilfælde skete enten overførsel til obser-vationscelle, psykiatrisk afdeling eller andet arresthus.
48/74
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene at rapporterne har været set igennem af en le-der (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
Alle de rapporter, på nær én, der blev gennemgået efter inspektionen i 2000, havdeværet gennemgået af arrestforvareren der enten havde udfærdiget eller efterfølgendegodkendt rapporterne.
I sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 af Arresthuset i Kolding har arrestin-spektøren som svar på min anmodning om oplysning om ledelsens tilsyn med områ-det for anbringelse i observationscelle, oplyst at arresthusets ledelse gennemgår deudfærdigede rapporter. Jeg går ud fra at denne udtalelse skal forstås mere genereltog derfor ikke kun omfatter (observationscellerapporter i) Arresthuset i Kolding.
For en ordens skyld beder jeg dog om at få oplyst om ledelsen i Arresthuset i Esbjerg(stadig) gennemgår sikringscellerapporter efterfølgende.
I pkt. 10 i direktoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern de-legation i kriminalforsorgens institutioner er det bl.a. nævnt at de lokale regler der børudfærdiges når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndi-ges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt for institutionensleder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser. I forbindelse med op-følgningen på min inspektion i 2005 af Anstalten ved Herstedvester har Direktoratetfor Kriminalforsorgen bl.a. oplyst at institutionens leder bør føre et løbende tilsyn medområdet, f.eks. i form af stikprøvevis gennemgang af sagerne.
I de delegationsregler som Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn harudarbejdet, er det nævnt at arrestinspektørens tilsyn er skærpet som følge af at der ividt omfang er sket delegation af afgørelseskompetencen.
Det fremgår også udtrykkeligt af disse regler at sager der giver anledning til særligtvivl, f.eks. med hensyn til regelanvendelse, bevisvurdering eller afgørelsens hen-sigtsmæssighed, skal forelægges arrestinspektøren inden der træffes afgørelse.
Ud over ovennævnte oplysning om ledelsens gennemgang af udfærdigede (observa-tionscelle)rapporter i sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 af Arresthuset iKolding har arrestinspektøren i denne sag oplyst at arrestinspektørembedet herudover
49/74
løbende fører tilsyn med arresthusene (i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn) i form afinspektioner, herunder stikprøvevis gennemgang af sager.
Jeg beder arrestinspektøren om at oplyse om der har været foretaget en gennemgangaf rapporter om sikringscelleanbringelse i Arresthuset i Esbjerg, og i så fald om at un-derrette mig om resultatet af denne gennemgang.
Undersøgelse for genstande mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen ved anbringelse af en indsat i sik-ringscelle undersøge hvilke genstande den indsatte har i sin besiddelse på sin person,jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og stk. 3-8. Der skal desuden normalt ske om-klædning af den indsatte.
Omklædning indebærer ifølge sikringsmiddelvejledningens pkt. 7, 1. afsnit at den ind-satte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder eller ettæppe på igen. Derudover skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
Hverken straffuldbyrdelsesloven, sikringsmiddelbekendtgørelsen eller vejledningenindeholder en bestemmelse om notatpligt i disse tilfælde. I de anvendte blanketter erder felter til angivelse af hvorvidt der er sket undersøgelse af den indsattes person ogomklædning, og de er udfyldt i alle tilfælde. Der er desuden et felt til bemærkningerom visitation og omklædning.
I 6 af de 8 tilfælde blev de indsatte visiteret i forbindelse med indsættelsen i sikrings-celle. I 5 tilfælde blev den indsatte også omklædt.
Det er kun i det ene af de 2 tilfælde hvor der hverken skete visitation eller omklædningat der er en begrundelse for undladelsen i bemærkningsfeltet. I det andet tilfælde erdet i dette felt blot anført at der ikke skete visitation og omklædning.
I det tilfælde hvor der skete visitation, men ikke omklædning, er der en begrundelsefor at der ikke skete omklædning.
Som det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen foretage visitationved anbringelse af en indsat i sikringscelle, mens omklædning undtagelsesvist vilkunne undlades.
50/74
I det tilfælde hvor der er en begrundelse for manglende visitation (og omklædning), erder henvist til at den indsatte var flyttet flere gange mellem observationscellen og sik-ringscellen, og at der derfor ikke var grundlag for visitation og omklædning. Der er taleom en anbringelse i sikringscelle den 22. august 2009, og jeg har derfor ikke modtagetden forudgående observationscellerapport; men jeg har modtaget en rapport af 21.august 2009 om sikringscelleanbringelse af den samme indsatte, og ved denne an-bringelse skete der både visitation og omklædning.
Jeg har på denne baggrund ingen bemærkninger til at der ikke skete visitation af denindsatte i dette tilfælde.
Den anden anbringelse hvor der ikke skete visitation (og heller ikke omklædning), eren anbringelse den 10. juli 2009. Anbringelsen skete kl. 15.30, og af et notat fra et til-syn kl.18.25 fremgår det at den indsatte blev ”omklædt, dog stadig med eget under-tøj”.
Det er beklageligt at der ikke er en begrundelse for hvorfor der ikke skete visitation ogomklædning ved anbringelsen i sikringscelle.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor den indsatte ikke blev visiteret (og omklædt) i forbin-delse med anbringelsen i sikringscellen. Jeg er opmærksom på at den indsatte varmeget voldsom i forbindelse med denne anbringelse.
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal institutionenmundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsen gennemføresmedmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person ogopholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om ensådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte i alle de 6 tilfælde hvor der skete visitation, blev orientereti overensstemmelse med den nævnte bestemmelse.
51/74
Anbringelse i sikringscelle kan efter straffuldbyrdelseslovens § 66 kombineres medtvangsfiksering ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker hvis deter nødvendigt.
Ifølge rapporterne blev der truffet beslutning om fiksering i 7 af de 8 tilfælde, men iføl-ge den vedlagte oversigt var der kun tale om fiksering i 4 tilfælde. I 2 af de 3 yderligeretilfælde fremgår det dog (også) af tilsynsnotaterne at der var tale om fiksering. I detsidste tilfælde (en anbringelse den 27. februar 2009) er der notat om fiksering i felter-ne hertil, men ingen notater om fiksering i tilsynsnotaterne. Det er derfor uklart om dervar tale om fiksering i 6 eller 7 af de 8 tilfælde.
I alle tilfælde er der anvendt både bælte, hånd- og fodremme.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at rapporten skal indehol-de oplysning om bl.a. begrundelsen også for eventuel tvangsfiksering. Af vejlednin-gens pkt. 9 fremgår det desuden at det bør sikres at det fremgår af notatet om dereventuelt har fundet fiksering sted, hvilke fikseringsmidler der har været anvendt, ogen konkret begrundelse for anvendelsen af fiksering og for omfanget heraf.
Der er ikke i nogen af rapporterne gjort notat om nødvendigheden af fiksering, mender er som nævnt under pkt. 5.1.4 i beskrivelsen af episoden der førte til sikringscelle-anbringelsen, givet en begrundelse for (i hvert fald) selve anbringelsen i sikringscelle.
Der er heller ikke skelnet mellem brugen af de anvendte fikseringsmidler, herundergivet en begrundelse for anvendelsen af flere fikseringsmidler.
Efter inspektionen i 2000 oplyste arresthuset om de overvejelser som arresthuset fore-tager i forbindelse med beslutninger om fiksering, jf. opfølgningsrapporten fra inspek-tionen dengang. Direktoratet gjorde arresthuset opmærksom på at det i det enkeltetilfælde skal vurderes om fiksering er nødvendig, og om alle fikseringsmidler skal an-vendes.
Jeg har noteret mig at det i 1 tilfælde udtrykkeligt fremgår at der ikke skete fiksering.Jeg går (også på denne baggrund) ud fra at der altid foretages en konkret vurdering afbehovet for fiksering. Selvom arresthuset i alle de tilfælde hvor der er sket fiksering,har benyttet alle fikseringsmidler, bortset fra handsker, går jeg desuden ud fra at deraltid foretages en konkret vurdering af fikseringens omfang.
52/74
Jeg går også ud fra at fastspænding med alle fikseringsmidler ikke sker hvis det måanses for et uforholdsmæssigt indgreb.
Jeg må anse det for en fejl at der ikke er gjort notat om begrundelsen for anvendelsenaf fiksering og for fikseringens omfang i nogen af tilfældene, jf. pligten til at gøre notatherom i sikringsmiddelvejledningens pkt. 9, sidste afsnit. Jeg går ud fra at notatpligtenvil blive indskærpet.
Tidspunktet for anvendelsen af fiksering er i 4 af de 7 tilfælde angivet som samtidigmed anbringelsen i sikringscellen. I 1 tilfælde skete fiksering 8 minutter efter anbrin-gelsen, og i de 2 resterende tilfælde er tidspunktet for fikseringen henholdsvis 1 og 11minutterføranbringelsen. Af tilsynsnotaterne i disse tilfælde fremgår det imidlertid atanbringelsen rettelig skete på de tidspunkter der står anført som tidspunkterne for fik-sering.
I tilsynsnotaterne er der (også) notat om hvilke fikseringsmidler der har været anvendt,og det fremgår heraf at den indsatte var fikseret hele tiden under anbringelsen i sik-ringscelle. Om udstrækningen af fikseringen henviser jeg til pkt. 5.1.12.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, skal institutionen ved tvangsfiksering af enindsat straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal til-se den pågældende medmindre lægen skønner et sådant tilsyn åbenbart unødven-digt.
Ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering (som der var tale om i 1 tilfælde) skalder tilkaldes læge hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, ellerhvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6.
Der skal således ske tilkald af læge i alle tilfælde med tvangsfiksering, men det er læ-gens ansvar at vurdere om der skal foretages tilsyn som dog kun må undlades hvisdet anses for åbenbart unødvendigt. Reglen om lægetilsyn ved sikringscelleanbringel-se med fiksering adskiller sig derved fra bestemmelserne om lægetilsyn ved anven-delse af magt og håndjern, ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering og ved an-bringelse i observationscelle hvor der altid skal gennemføres tilsyn hvis der tilkaldeslæge.
53/74
Det følger af vejledningens pkt. 5, sidste afsnit, at der i forbindelse med sikringscelle-anbringelse med fiksering skal gøres notat om lægetilkald på samme måde som vedsikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. pkt. 6. Efter vejledningens pkt. 6, 2. afsnit,skal der gøres notat første gang lægen er søgt tilkaldt, og – hvis kontakt ikke opnåsstraks – ved alle efterfølgende forsøg.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal enhver der tilser en indsat derer anbragt i sikringscelle, gøre notat om tilsynet. Efter stk. 2 skal notatet indeholde op-lysninger om dato og klokkeslæt for tilsynet samt om den indsattes tilstand mv. Ogsåtilsyn som læge og sygeplejerske foretager, skal noteres, jf. vejledningens pkt. 10, 3.afsnit, hvoraf fremgår at den faste vagt ved tvangsfiksering (jf. nedenfor under pkt.5.1.10) er ansvarlig for at alle tilsyn noteres, herunder tilsyn ved sygeplejerske og læ-ge.
Den elektroniske rapport i klientsystemet indeholder punkter med overskrifterne "Læ-gen tilkaldt", "Lægen genkaldt" og "Lægetilsyn foretaget". Desuden er der gjort pladstil lægens bemærkninger (eventuelt i form af et resumé).
Af rapporten om den anbringelse der skete uden fiksering, fremgår det at der var tele-fonisk kontakt med arresthusets læge 23 minutter efter anbringelsen, og at den indsat-te under en samtale kort tid efter med personalet indvilligede i at komme til en samtalepå psykiatrisk skadestue. Den indsatte blev 40 minutter senere hentet af politiet ogkørt til den psykiatriske skadestue hvorfra den indsatte blev indlagt på psykiatrisk af-deling.
Der er (også) notat om tidspunktet for lægetilkald i alle de øvrige tilfælde.
I 3 tilfælde er der ligeledes notat om tidspunktet for lægetilsyn i rubrikken hertil. I 1 afde 4 tilfælde hvor der ikke er et sådant notat, fremgår det dog både af rubrikken til læ-gens bemærkninger og af tilsynsnotaterne at der var lægetilsyn, og af tilsynsnotaterneogså hvornår det fandt sted. I 2 af de andre tilfælde fremgår det at lægen ikke nåedeat komme inden den indsatte blev overført henholdsvis til andet arresthus (arrestafde-ling) og til observationscelle.
I det sidste tilfælde fremgår det ikke at der var lægetilsyn. Den indsatte havde ophold isikringscellen i knap 3½ time, heraf 3 timer efter lægetilkaldet. Det drejer sig om an-bringelsen den 27. februar 2009 hvor det ikke fremgår af tilsynsnotaterne at der sketefiksering, men kun af rubrikkerne til notat herom. Umiddelbart lægger jeg til grund atder ikke var lægetilsyn med den indsatte.
54/74
Selv om der er tale om et enkeltstående tilfælde, beder jeg arresthuset om at oplyseom det er korrekt forstået, og i bekræftende fald hvorfor der ikke var lægetilsyn.
Ved brug af fikseringsmidler skal læge efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, somnævnt, tilkaldes straks. Det følger af vejledningens pkt. 5, 2. afsnit, at udgangspunktet(som hidtil) vil være at tilkald af læge er det første der skal foretages efter at fikserin-gen er gennemført. Dette er ikke til hinder for at der fra den indsattes afdeling indhen-tes oplysninger om den pågældendes adfærd, helbredstilstand og lignende med hen-blik på at tilvejebringe oplysninger der kan have indflydelse på lægens beslutning omhvor hurtigt lægetilsyn skal ske. Det er heller ikke til hinder for at der lokalt fastsættesretningslinjer hvorefter den ansvarlige for fikseringen underretter en sygeplejerske derer til stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkaldet. Det erimidlertid en forudsætning at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeple-jersken kan ske i løbet af ganske få minutter.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at lægetilkald 10 minutter (eller senere) efter an-bringelsen (fikseringen) ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i det tidlige-re gældende cirkulære – hvilket direktoratet tog til efterretning (Folketingets Ombuds-mands beretning 1993, s. 402).
Tilkald af læge skete i 4 af de 7 tilfælde hvor der er notat om at der er sket fiksering(herunder det tilfælde hvor det er uklart for mig om der faktisk var fiksering), mellem 3og 7 minutter efter fikseringen. I 1 af tilfældene skete der genkald 40 minutter senere,og det fremgår af rapporten hvorfor det var nødvendigt. I yderligere 2 tilfælde sketeder tilkald af læge henholdsvis 12 og 20 minutter efter fikseringen – sidstnævnte til-fælde anser jeg som et enkeltstående tilfælde. I det sidste tilfælde skete tilkald af lægeførst 1 time efter fikseringen.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor der først blev tilkaldt læge 1 time efter fikseringen idet tilfælde der drejer sig om en anbringelse den 8. december 2009.
Reglerne om sikringscelleanbringelse med fiksering indeholder ingen retningslinjer forhvornår lægetilsynet skal finde sted. Heller ikke forarbejderne til straffuldbyrdelseslo-ven angiver retningslinjer for hvornår tilsyn skal finde sted, men angiver kun at det erlægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn. Direktoratet har i forbindelsemed inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens præciseret at det således erlægens ansvar at foretage en eventuel prioritering mellem flere presserende arbejds-
55/74
opgaver. Ombudsmanden tog i denne sag til efterretning at det var i overensstemmel-se med reglerne i det tidligere gældende sikringscellecirkulære at der kan gå op til 2timer før lægetilsyn finder sted.
I 2 tilfælde fremgår det som nævnt udtrykkeligt at der ikke var lægetilsyn fordi den ind-satte blev flyttet fra sikringscellen inden lægen nåede frem, og i yderligere 1 tilfældeses der heller ikke at have været lægetilsyn, jf. mit spørgsmål herom ovenfor.
Lægetilsyn fandt i de øvrige 4 tilfælde sted henholdsvis 48 minutter, 1 time og 12 mi-nutter, 1 time og 35 minutter og 1 time og 45 minutter efter tilkaldet.
I alle de tilfælde hvor der var lægetilsyn, fremgår navnet på den læge der udførte tilsy-net.
Der skal som tidligere nævnt foretages notat om tilsyn, herunder lægetilsyn, der udover oplysning om tidspunktet for tilsynet skal indeholde oplysninger om den indsattestilstand, jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
Lægens bemærkninger er i alle tilfælde gengivet i bemærkningsfeltet.
5.1.10. Fast vagt
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal en indsat der er tvangsfikseret, havefast vagt.En fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret personaleder ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte, jf. vejled-ningens pkt. 4, afsnit 1.
Efter vejledningens pkt. 4, afsnit 2, bør det så vidt muligt sikres at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuellefiksering. Institutionen bør overveje om det er hensigtsmæssigt at den faste vagt er enperson med godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – være til-fældet.
Forståelsen af begrebet fast vagt blev som nævnt i rapporten fra min sidste inspektionaf arresthuset behandlet i forbindelse med ombudsmandens inspektion af Statsfængs-let i Horsens. Spørgsmålet blev behandlet igen i forbindelse med min senere inspekti-on af Statsfængslet i Vridsløselille. Direktoratet udtalte sig den 22. januar 2001 og 14.
56/74
oktober 2002 om direktoratets forståelse og informerede i brev af 9. maj 2003 krimi-nalforsorgens institutioner herom. Af dette brev fremgår det at direktoratet ikke menerat en turnusordning hvor den enkelte funktionær kun varetager funktionen som fastvagt i en halv time ad gangen, på fuldt tilstrækkelig måde tilgodeser hensynet bagordningen med fast vagt. Direktoratet har herved blandt andet lagt vægt på at de kortevagtperioder på grund af den manglende kontinuitet gør det vanskeligere at foretageen korrekt bedømmelse af den indsatte, herunder om fikseringen skal ophæves. Di-rektoratet bemærkede at dette synspunkt ikke er til hinder for at funktionæren efter enkonkret vurdering afløses efter en periode af en halv times varighed, f.eks. fordi detviser sig at den indsatte er meget udskældende eller spyttende mv.
Nogle af tilsynsnotaterne er skrevet af en anden end den der udførte tilsynet. Jeglægger i øvrigt til grund at tilsyn er udført af den person, der har gjort notat herom.
Tilsyn er foretaget af forskellige personer, herunder i flere tilfælde overvagtmestre, derhver især med enkelte undtagelser har ført tilsyn i flere timer (hele vagter) ad gangen.
Jeg lægger således til grund at der er udpeget en fast vagt, og jeg har noteret mig atden faste vagt har udført mange på hinanden følgende tilsyn med den indsatte.
Ved 5 af anbringelserne med fiksering er tilsyn med den indsatte under sikringscelle-anbringelsen foretaget af personer der er nævnt som deltagere i eller vidne til episo-den. I 1 tilfælde fremgår det udtrykkeligt af rapporten at den overvagtmester der førtetilsyn med den indsatte under hele anbringelsen, også deltog i selve fikseringen, mensdet ikke fremgår om det også er tilfældet i (nogle af) de andre tilfælde.
Jeg går ud fra at arresthuset (fremover) er opmærksom på det anførte i vejledningen,jf. gengivelsen ovenfor, om at personer der har deltaget i den aktuelle fiksering, så vidtmuligt ikke bør fungere som vagt under sikringscelleanbringelsen.
5.1.11. Tilsyn ved personalet
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, og vejledningens pkt. 10, skalenhver der tilser den indsatte, herunder en fast vagt, som nævnt gøre notat om tilsyn,herunder tidspunktet for tilsyn. Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om denindsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholdefikseringen og anbringelsen. Notatet skal indføres i rapporten i klientsystemet og ikkelængere på et særligt observationsskema, jf. vejledningens pkt. 10.57/74
Er den indsatte fikseret, skal der udfærdiges notat om tilsynet med den pågældendemindst hvert kvarter.
I den blanket der findes i klientsystemet, stemples automatisk det tidspunkt hvor per-sonalet overfører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. I sagen om mininspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens har direktoratet oplyst at detikke er muligt teknisk at ændre på dette forhold. Problemet med at observationstids-punktet ikke registreres (stemples), må derfor løses ved at den der indtaster observa-tionerne, i (begyndelsen af) hvert notat anfører tidspunktet for observationen. Direkto-ratet har desuden oplyst at denne fremgangsmåde er beskrevet i online hjælpen i kli-entsystemet.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved mange af tilsynene. Enkelte steder erdet dog glemt, men det fremgår alligevel at tilsyn er udført på et andet tidspunkt enddet stemplede tidspunkt.
Jeg lægger i øvrigt til grund at tilsyn er sket på de tidspunkter der er angivet i tilsyns-notatet. dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
De fleste tilsyn er ført mindst (og præcis) hvert kvarter, men der er også mange nota-ter om tilsyn med kortere interval. Der er kun i meget få tilfælde gået mere end 15 mi-nutter mellem enkelte tilsyn.
Jeg har ingen bemærkninger til hyppigheden af tilsyn der med meget få undtagelseroverholder kravet om tilsyn ”mindst” hvert kvarter når den indsatte er fikseret.
Ved en enkelt anbringelse er der et notat der oplyser om at en overvagtmester har førttilsyn med den indsatte i perioden fra kl. 21.45 til kl. 6.00. Der er en samlet beskrivelseaf den indsattes tilstand/adfærd i tiden mellem kl. 3.00 og 5.00 og ved tilsyn kl. 5.30. Isamme rapport er også ét notat om tilsyn der er udført af en anden mellem kl. 6.45 og8.40 (hvor den indsatte blev udtaget af sikringscellen) der også samlet beskriver denpågældendes iagttagelser i denne periode.
I rapporten fra inspektionen i 2000 af Statsfængslet i Vridsløselille udtalte ombuds-manden at en angivelse af tilsyn ved et interval der dækker den periode som den på-gældende havde vagten, efter ombudsmandens opfattelse ikke er i overensstemmelsemed kravet om notat om tilsyn mindst hvert kvarter idet det ikke heraf udtrykkeligtfremgår hvornår inden for det pågældende interval vagten har tilset den indsatte. Med
58/74
angivelse af et interval for tilsyn er det således heller ikke muligt at efterprøve om der ide tilfælde hvor det er anført, er gået mere end 15 minutter mellem tilsynene.
Jeg har noteret mig at denne fremgangsmåde kun har været anvendt ved én anbrin-gelse, Jeg går ud fra at fremgangsmåden ikke vil blive anvendt fremover.
Der er ved alle tilsynene gjort notat om de indsattes tilstand, og det fremgår direkte afenkelte notater og indirekte af flere andre notater at grundlaget for anbringelsen (ogfikseringen) fortsat var til stede.
Jeg har noteret mig at nogle notater indeholder oplysning om behovet for at oprethol-de anbringelsen, men jeg henleder alligevel opmærksomheden på at notatet om tilsy-net med den indsatte foruden oplysning om den indsattes tilstand skal indeholdeeventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbringelsen i sikringscelle ogtvangsfikseringen.
5.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Reglerne om sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering indeholder ikke en bestem-melse svarende til bestemmelsen om observationscelleanbringelse i § 14, stk. 2, i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter anbringelsen straks skal brin-ges til ophør når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Uanset dette skal bådeselve sikringscelleanbringelsen og fikseringen utvivlsomt bringes til ophør når betin-gelserne herfor ikke længere er opfyldt. For så vidt angår fiksering, fremgår det af sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 8 at tvangsfiksering kun helt undtagelsesvist kan ske iover 1 døgn.Hvis anvendelse af sikringsmidler varer mere end 1 døgn, skal lægen orienteres dag-ligt så den pågældende – bl.a. ud fra sit kendskab til den indsatte – kan vurdere omlægetilsyn er nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Hvis der træffes bestemmelse om at opretholde en anbringelse i sikringscelle i mereend 3 døgn eller om at opretholde tvangsfikseringen i mere end 24 timer, skal instituti-onen straks foretage indberetning om det til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Indberetningen skal indeholde en nærmerebegrundelse for at betingelserne for fortsat anbringelse i sikringscelle eller tvangsfik-sering anses for opfyldt.
59/74
Rapporter om sikringscelleanbringelse skal indeholde oplysning om dato og klokke-slæt for hvornår sikringsmidlet er ophørt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det fremgåri alle tilfælde.
4 af anbringelserne varede mellem 1 time og 15 minutter og 3 timer og 24 minutter, ogyderligere 2 anbringelser varede henholdsvis 12 timer og 10 minutter og 13 timer og24 minutter. Der er dog mindre unøjagtigheder med hensyn til tidspunktet for anbrin-gelserne i 2 af disse tilfælde, jf. ovenfor. De sidste 2 anbringelser varede henholdsvis21 timer og 22 minutter og 27 timer og 28 minutter.
I 1 tilfælde skete der først fiksering 6 minutter efter anbringelsen, men ellers varedefikseringen i alle tilfælde lige så lang tid som selve anbringelsen.
Jeg har ikke grundlag for at antage at anbringelserne og fikseringerne i nogen af til-fældene ikke blev bragt til ophør på det tidspunkt hvor betingelserne herfor ikke læn-gere var opfyldt. Jeg har noteret mig at der i 4 tilfælde skete overførsel til observati-onscelle, og at der i et tilfælde (en anbringelse den 8. december 2009) er en begrun-delse for det. Jeg har endvidere noteret mig at der i brevet til direktoratet om den an-bringelse der varede mere end 24 timer (en anbringelse den 10. juli 2009 hvor denindsatte blev overført til psykiatrisk afdeling) også er en begrundelse for varigheden afanbringelsen, og at direktoratet anså (såvel grundlaget som) den tidsmæssige ud-strækning af fikseringen for berettiget.
For god ordens skyld bemærker jeg at jeg går ud fra at der altid løbende foretages envurdering – ikke kun af behovet for at opretholde sikringscelleanbringelsen, men ogsåaf behovet for at opretholde fikseringen og af fikseringens omfang. Jeg henviser i denforbindelse også til det citat fra en indstilling om sikringsceller og observationsceller franovember 1992 der er gengivet i rapporten fra min sidste inspektion af arresthuset.For så vidt angår den anbringelse der varede 21 timer og 22 minutter, har jeg i denforbindelse noteret mig at personalet 2 gange i løbet af anbringelsen talte med denindsatte om hvad der ville ske hvis han blev taget ud af fikseringen.
5.1.13. Klagevejledning
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal rapporten indeholde oplysning om atden indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren, og om hvor-når fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Straf-fuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dog kun for dømte.60/74
Der er således ingen klagefrist ved afgørelser der træffes over for varetægtsarrestan-ter.
De elektroniske blanketter indeholder en fortrykt klagevejledning. Rapporterne om an-bringelse af varetægtsarrestanter angiver ingen frist for at klage, mens der er en så-dan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere. Jeg går ud fra at de indsatte i dekonkrete tilfælde er vejledt i overensstemmelse med den anførte klagevejledning.
Anbringelse i observationscelle
Indledning
De 10 anbringelser som jeg har modtaget rapporter om, fandt sted i perioden 1. no-vember 2009 til 30. december 2009, dvs. en periode på 2 måneder. Den 1. november2009 var der tale om 2 anbringelser. Den ene anbringelse skete 17 minutter efter atden anden anbringelse ophørte.
Som nævnt i pkt. 6 er der vedlagt en oversigt over disse anbringelser der er frem-kommet ved en søgning på anbringelser i perioden 1. oktober 2009 til 12. januar 2010.
I 4 tilfælde var der tale om observationscelleanbringelse af indsatte fra andre af krimi-nalforsorgens institutioner og i yderligere 1 tilfælde direkte i forbindelse med indsæt-telse i arresthuset efter anholdelse.
Der var som det fremgår af pkt. 5.1.1, tale om forudgående anbringelse i sikringscelle i3 tilfælde. I 2 af disse tilfælde var der tale om sikringscelleanbringelse af indsatte fraandre af kriminalforsorgens institutioner.
I forlængelse af min anmodning under pkt. 5 om at få oplyst hvor mange anbringelser iobservationscelle arresthuset havde i 2009 og 2010, beder jeg arresthuset om at op-lyse i hvor mange af disse tilfælde der var tale om anbringelse af indsatte der ved an-bringelsen aktuelt var placeret i Arresthuset i Esbjerg.
De 10 rapporter vedrører 10 forskellige indsatte, fordelt med 5 varetægtsarrestanterog 5 afsonere.
61/74
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte fra fælles-skab, herunder anbringelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse. Til be-kendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 28 af 3. juni 2008. Reglerne gælder også forvaretægtsarrestanter, jf. § 89 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af25. juni 2007).
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i bekendtgørel-sens § 15. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kunfinde sted hvis det er nødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1), hvis afgørendehensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det (nr. 2), eller hvis der er behovfor særlig observation (nr. 3). Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted hvisanbringelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebetmå antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelsen skete i 4 tilfælde efter nr. 2 (hensyn til orden og sikkerhed) og i 6 tilfældeefter nr. 3 (behov for særlig observation).
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport om det passerede.Rapporten skal bl.a. indeholde notat om afgørelsen og begrundelsen herfor og oplys-ning om dato og klokkeslæt for hvornår afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ifølge vejledningens pkt. 8 skal begrundelsen indeholde "en henvisning til de retsreg-ler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestem-mende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler som afgørelsen om observationscellean-bringelse er truffet efter.
I alle tilfælde er der desuden givet en (mere eller mindre udførlig) begrundelse for an-bringelsen i form af en beskrivelse af den episode eller de omstændigheder der førtetil anbringelsen. I 4 tilfælde er det også (mere) direkte anført hvorfor den indsatte blevanbragt i observationscelle, og i yderligere 1 tilfælde er det anført at en læge der tilså
62/74
den indsatte i det fængsel som han kom fra, mente at der var brug for særlig observa-tion.
I 3 tilfælde er det anført at den indsatte blev overført fra sikringscellen til observations-cellen på grund af behov for særlig observation. Et af disse tilfælde er 1 af de 3 tilfæl-de hvor det også direkte er anført hvorfor den indsatte blev overført til observations-celle.
I 1 af de andre af disse tilfælde er det også tilføjet i rapporten at der var behov for atvurdere den indsattes adfærd, men det er ikke nærmere præciseret hvorfor der varbehov for det.
I det sidste tilfælde er det (heller) ikke nærmere anført hvorfor der var behov for særligobservation, men der er henvist til sikringscellerapporten. Af sidste notat i sikringscel-lerapporten fremgår det mere præcist hvorfor der var behov for særlig observation.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Aalborg i 2003 har jeg for så vidt angår etlignende tilfælde rejst spørgsmål om hvorvidt den anførte begrundelse var tilstrække-lig. Direktoratet anførte i den anledning i en udtalelse af 24. februar 2004 følgende:
"(...) Anbringelse i observationscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.2 [skal være nr. 1; min bemærkning], kan finde sted, hvis afgørende hensyn tilorden og sikkerhed i institutionen kræver det. Det fremgår af det anførte, at det erdisse hensyn arresthuset har henvist til.
Direktoratet har ved behandlingen af sager om sikringscelleanbringelse væretspecielt opmærksom på, at institutionen så vidt muligt snarest søger at anvendeet mindre indgribende middel, således at sikringscelleanbringelsen – selv om detikke umiddelbart kan anses for forsvarligt at lade den indsatte få ophold i almin-deligt fællesskab – kan bringes til ophør. Direktoratet har accepteret, at der, i til-fælde hvor betænkelighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fæl-lesskab fremgår af forløbet af sikringscelleanbringelsen, i rapporten om det efter-følgende forsøg med observationscelleanbringelse som ’beskrivelse’ alene hen-vises til det anførte i rapporten om den forudgående anbringelse i sikringscelle.
Direktoratet anser derfor henvisningen til sikringscellerapporten (som er vedlagt)for at være i overensstemmelse med denne praksis...."
63/74
I forbindelse med min senere inspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsenshar jeg til en konkret sag udtalt følgende:
"Bortset fra at bemærke at det efter min opfattelse havde været mest rigtigt hvisder udtrykkeligt havde været henvist til (beskrivelsen af forløbet i) sikringscelle-rapporten, og idet jeg går ud fra at betænkelighederne ved at lade den indsatteovergå til almindeligt fællesskab fremgår af sikringscellerapporten (som jeg ikkehar modtaget), foretager jeg mig ikke mere vedrørende begrundelsen i dette til-fælde."Jeg har noteret mig at betænkelighederne ved at lade den indsatte overgå til alminde-ligt fællesskab fremgår af sikringscellerapporten, og jeg har derfor ingen bemærknin-ger til at der er henvist til denne rapport.
Jeg har heller ingen bemærkninger til begrundelserne i de øvrige sager.
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 5) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anbringelse i observationscelle gennemføresså skånsomt som omstændighederne tillader det.
Der er kun anvendt magt i 1 tilfælde. Magtanvendelsen bestod i greb.
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1. Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – enbestemmelse i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter beslutningendog kan træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for det pågæl-dende tjenesteområde, hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afven-ter en afgørelse fra den kompetente person. Der er (derfor) heller ikke en bestemmel-se der forpligter til underretning af den kompetente person hvis afgørelsen er truffet afen anden end denne.
64/74
Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst at baggrunden for denne forskeli regelsættene er at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.
De delegationsregler som Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn har ud-færdiget, jf. pkt. 5.1.6 ovenfor, omfatter også anbringelse i observationscelle.
Ifølge disse regler er kompetencen til at træffe afgørelse om anbringelse i observati-onscelle delegeret til arrestforvareren. Det er som nævnt under pkt. 5.1.6 udtrykkeligt iforbindelse med omtalen af anbringelse i observationscelle nævnt at afgørelsen træf-fes af den for tjenesteområdet ansvarlige fængselsfunktionær hvis arrestforvarereneller overvagtmesteren (der har kompetencen i arrestforvarerens fravær) ikke er tilstede eller ikke umiddelbart kan kontaktes. Det er videre nævnt at arrestforvareren iså fald skal orienteres snarest muligt.
Det er som tidligere nævnt generelt i indledningen i instruksen anført at arrestforvare-ren ikke uden arrestinspektørens samtykke kan videredelegere kompetencen.
I 2 tilfælde er det noteret at beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truf-fet af arrestforvareren. I 7 tilfælde er det noteret at beslutningen om anbringelse i ob-servationscelle blev truffet af en overvagtmester, og i det sidste tilfælde at beslutnin-gen blev truffet af en fængselsbetjent.
Det sidste tilfælde drejer sig om en anbringelse af en indsat fra en af kriminalforsor-gens øvrige institutioner der er anført som sket den 18. november 2009, kl. 00.01,men rettelig fandt sted den 19. november 2009, kl. 00.00, jf. pkt. 5.2.10. Da anbringel-sen skete om natten, går jeg ud fra at hverken arrestforvareren eller overvagtmestrenevar til stede, og jeg lægger ligeledes til grund at de ikke umiddelbart kunne kontaktes.Der er ikke notat om underretning af arrestforvareren.
Det er beklageligt at der ikke i overensstemmelse med delegationsreglerne er givetunderretning til arrestforvareren om anbringelsen, eller at der ikke er gjort notat om ensådan underretning.
65/74
I begge de tilfælde hvor det er noteret at beslutningen om anbringelse i observations-celle blev truffet af arrestforvareren, er det også noteret at arrestforvareren blev under-rettet om anbringelsen, henholdsvis samtidig med anbringelsen og 18 minutter efteranbringelsen.
Da arrestforvareren selv traf afgørelsen om at anbringe de pågældende i observati-onscelle, er der reelt ikke sket underretning af arrestforvareren, og rubrikken om un-derretning skulle derfor ikke have været udfyldt i disse tilfælde.
I 5 af de tilfælde hvor afgørelsen blev truffet af en overvagtmester, er der notat om un-derretning af arrestforvareren. I 1 af disse tilfælde skete underretningen samtidig medanbringelsen. Det drejer sig om en anbringelse den 8. december 2009, kl. 21.15, dervar en overførsel fra sikringscelle til observationscelle hvor afgørelsen om ophør blevtruffet af den pågældende overvagtmester.
I et af de andre tilfælde blev arrestforvareren underrettet 2 minutter efter anbringelsen.Det drejer sig om en anbringelse den 27. november 2009, kl. 21.44.
Da arrestforvareren blev underrettet henholdsvis samtidig med og 2 minutter efter an-bringelsen, må jeg lægge til grund at han enten var til stede eller umiddelbart kunnetræffes. Jeg går således ud fra at der enten er tale om at arrestforvareren reelt traf af-gørelsen i sagen, eller at overvagtmesteren traf afgørelse i arrestforvarerens fravær,men umiddelbart herefter underrettede arrestforvareren. Jeg beder om at få oplysthvad der har været tale om i de 2 sager.
I de andre tilfælde er arrestforvareren underrettet mellem 18 og 39 minutter efter an-bringelsen. Jeg går ud fra at arrestforvareren ikke har været til stede da afgørelserneom anbringelse i observationscelle blev truffet i disse tilfælde.
I det ene af de 2 sidste tilfælde underrettede overvagtmesteren en anden overvagt-mester. Det drejer sig om en anbringelse den 1. november 2009, kl. 14.32.
Jeg går ud fra at det skyldtes at den anden overvagtmester var fungerende arrestfor-varer på det pågældende tidspunkt.
66/74
I det sidste tilfælde er der ikke notat om underretning. Det drejer sig om den andenanbringelse den 1. november 2009, der fandt sted kl. 16.15. Afgørelsen blev truffet afsamme overvagtmester i begge tilfælde.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor der ikke skete underretning i dette tilfælde.
I delegationsreglerne er der ikke anført noget om hvem der har kompetence til at træf-fe beslutning om ophør af observationscelleanbringelse. Jeg lægger på det forelig-gende grundlag til grund at der gælder det samme for både anbringelse i sikringscelleog ophør, dvs. at arrestforvareren (eller overvagtmesteren i arrestforvarerens fravær)også har kompetencen til at træffe beslutning om ophør.Da kompetenceforholdene – også i relation til beslutning om ophævelse – skal fremgåaf interne regler, går jeg ud fra at arrestinspektøren også udtrykkeligt vil medtage det-te forhold i delegationsreglerne. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anled-ning.
Beslutningen om ophør af anbringelsen blev i alle tilfælde på nær ét truffet af en over-vagtmester. I det sidste tilfælde blev beslutningen truffet af en fængselsbetjent. Udta-gelsen af observationscellen skete i dette tilfælde i forlængelse af politiets afhøring afden pågældende.
Det fremgår ikke om arrestforvareren var til stede da beslutningerne om ophør blevtruffet. Ophøret skete i alle tilfælde på nær ét i dagtimerne inden for normal arbejdstid.
Jeg beder om at få oplyst om de pågældende havde kompetence til at træffe beslut-ning om ophør af observationscelleanbringelse.
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene at rapporterne har været set igennem af en le-der (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
Min gennemgang af sager i forbindelse med inspektionen i 2000 omfattede ikke sagerom anbringelse i observationscelle.
67/74
Som nævnt under pkt. 5.1.6 har arrestinspektøren i sagen om min inspektion den 22.oktober 2009 af Arresthuset i Kolding som svar på min anmodning om oplysning omledelsens tilsyn med området for anbringelse i observationscelle, oplyst at arresthu-sets ledelse gennemgår de udfærdigede rapporter. Jeg går som også nævnt dettested ud fra at denne udtalelse skal forstås mere generelt og således ikke kun omfatterobservationscellerapporter i Arresthuset i Kolding.
Jeg beder dog om at få oplyst om ledelsen i Arresthuset i Esbjerg gennemgår obser-vationscellerapporter efterfølgende.
Jeg har under pkt. 5.1.6 noteret mig at Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland ogFyn løbende fører tilsyn med arresthusene (i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn) iform af inspektioner, herunder stikprøvevis gennemgang af sager der bl.a. omfattersager om anbringelse i observationscelle.
Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal der i forbindelse med anbringelsen i observa-tionscelle ske en undersøgelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens §60, medmindre institutionen skønner at det er unødvendigt.
Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt., foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Udgangspunktet er således forskelligt ved undersøgelse af den indsattes person (visi-tation) og ved omklædning. Der skal som udgangspunkt ske undersøgelse, men ikkeomklædning.
Som nævnt under pkt. 2.3.2 blev det under min besigtigelse af arresthusets obser-vationscelle oplyst at alle indsatte der skal i observationscelle, omklædes inden an-bringelsen i cellen.
Der skal som det fremgår af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 19, stk. 2, 2. pkt.,foretages en konkret vurdering af behovet for omklædning. Arresthuset kan derfor ikkehave en praksis hvorefter der altid foretages omklædning uden at der foretages enkonkret vurdering af behovet for det.
68/74
Jeg har noteret mig at der ikke skete omklædning i 2 tilfælde (fordi den indsatte blevoverført fra sikringscelle), jf. nedenfor, men går i øvrigt ud fra at arresthuset (fremover)altid foretager en konkret vurdering af behovet for at foretage omklædning (og af omudgangspunktet med hensyn til visitation skal fraviges).
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., henvist tildet der er anført i pkt. 7 i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er detanført at omklædning indebærer at den indsatte skal afklædes og som minimum haveinstitutionens underbenklæder eller et tæppe på igen. Desuden skal den indsatte til-bydes en undertrøje.
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter hvor den ansvarlige funktionær skal markere hvorvidt den indsatte er un-dersøgt og omklædt samt et felt til bemærkninger om visitation og omklædning.
I en udtalelse af 21. maj 2003 i sagen om min inspektion den 11. december 2001 afArresthuset i Kolding tilkendegav direktoratet at der skal gøres notat om visitation ogomklædning i overensstemmelse med det som jeg havde anført i kursiv i min endeligerapport af 7. oktober 2002 om denne inspektion. Heri anførte jeg bl.a. følgende:”Jeggår således ud fra at retstilstanden er den samme for sikringscelleanbringel-se og observationscelleanbringelse således at der i alle tilfælde skal gøres notatom undersøgelse af den indsattes person og omklædning. Da der ved sikrings-celleanbringelse altid og ved observationscelleanbringelse som hovedregel skalske undersøgelse af den indsattes person, vil det dog være tilstrækkelig at angive(afkrydse) at en sådan undersøgelse har fundet sted. Hvis en sådan undersøgel-se ved observationscelleundersøgelse [rettelig anbringelse; min tilføjelse] elleromklædning ved sikringscelleanbringelse undtagelsesvist ikke finder sted, må detanføres med en begrundelse for at det ikke har fundet sted. Da omklædning vedobservationscelleanbringelse kun skal ske hvis det er nødvendigt i det konkretetilfælde, må der altid angives en begrundelse når det finder sted. Som nævnt afdirektoratet i udtalelsen af 22. januar 2001 vil begrundelsen dog i en lang rækkesager kunne ske ved en henvisning til det øvrige materiale i sagen om baggrun-den for selve anbringelsen.”
I en udtalelse af 6. oktober 2010 i sagen om min inspektion den 22. oktober 2009 afArresthuset i Kolding har direktoratet (på ny) oplyst at det er direktoratets opfattelse atder – hvis der sker omklædning i forbindelse med en observationscelleanbringelse –
69/74
skal anføres en begrundelse herfor. Direktoratet har videre oplyst at begrundelsen ik-ke udelukkende kan bestå af en henvisning til ”gældende regler” eller lignede. Jeg er-klærede mig enig i det.
Der skal således angives en begrundelse når udgangspunktet fraviges, dvs. når derikke foretages visitation, og når der foretages omklædning.
I alle tilfælde er der notat om hvorvidt der har fundet visitation og omklædning sted. I 8tilfælde er der foretaget både visitation og omklædning og i de sidste 2 tilfælde hver-ken visitation eller omklædning.
Bemærkningsfeltet er udfyldt i alle tilfælde. De 2 tilfælde hvor der hverken har fundetvisitation eller omklædning sted, er begge anbringelser der er sket som overførsler frasikringscellen hvor der var foretaget visitation og omklædning, og der er henvist hertil ibemærkningsfeltet.
I det sidste tilfælde hvor der skete overførsel fra sikringscelle, er det i observationscel-lerapporten anført at der skete både visitation og omklædning. Ved anbringelsen i sik-ringscellen blev den indsatte også visiteret og omklædt.
Jeg beder om at få oplyst baggrunden for de forskellige markeringer i dette tilfælde(en anbringelse den 8. december 2009) og de andre tilfælde (anbringelser den 21. no-vember 2009 og 11. december 2009).
I 5 tilfælde er blot henvist til orden og sikkerhed.
På baggrund af direktoratets svar i sagen om inspektionen i 2009 af Arresthuset i Kol-ding går jeg ud fra at en henvisning til orden og sikkerhed uden at præcisere hvad derhermed sigtes til, efter direktoratets opfattelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde be-grundelseskravet. Jeg beder dog direktoratet om at oplyse om det er korrekt forstået.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person, skal institutionen somtidligere nævnt mundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsengennemføres medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattesperson og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre no-tat om en sådan underretning.
70/74
Jeg går ud fra at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2 i de sager hvorder skete visitation, dvs. at orientering kun er undladt hvis særlige omstændighedertalte imod det.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal dertilkaldeslæge hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen(nr. 1), eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Samme regel gæl-der ved sikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk.6. Disse bestemmelser adskiller sig sprogligt fra bestemmelserne om lægetilsyn vedanvendelse af magt og håndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62, stk. 4, 2. pkt. og65, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af disse bestemmelser at der skalgennemføreslægetil-syn hvis der i disse sager er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hosden indsatte i forbindelse med anbringelsen, eller hvis den indsatte selv anmoder omlægehjælp. Det er dog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer af Anette Esdorfmfl., s. 162, anført at der efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6,skal foretages lægetilsyn hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskade-komst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, og at detsvarer til reglerne om lægetilsyn efter anvendelse af magt og håndjern.
I 4 tilfælde er rubrikken om tilkald af læge udfyldt, og der var lægetilsyn i alle tilfælde.
Det fremgår endvidere af yderligere 1 tilfælde at den pågældende var tilset af en lægei det fængsel som han blev overført fra; lægen mente at der var brug for særlig obser-vation af den indsatte.
Det fremgår af rapporten i det ene af tilfældene at en læge blev tilkaldt dagen efterfordi den indsattes fod var meget hævet. I et andet tilfælde blev læge tilkaldt i forbin-delse med overførsel fra sikringscelle (samtidig med anbringelsen i observationscelle),og det fremgår af sidste tilsynsnotat i sikringscellerapporten at det skete fordi den ind-satte klagede over smerter. Der var således i ingen af disse 2 tilfælde tale om at derblev tilkaldt læge i forbindelse med selve anbringelsen i observationscelle.
I de 2 andre tilfælde blev læge tilkaldt henholdsvis 4 minutter og 35 minutter efter an-bringelsen. I det førstnævnte tilfælde fremgår det udtrykkeligt at det skete fordi denindsatte selv bad om lægetilsyn (på grund af smerter i håndled efter anvendelse afhåndjern som den indsatte var iført ved overførslen til Arresthuset i Esbjerg).
71/74
Lægetilsyn fandt sted henholdsvis 35 minutter, 1 time og 6 minutter, 1 time og 40 mi-nutter og 3 timer og 5 minutter efter tilkaldet. Sidstnævnte tilfælde er det tilfælde hvorlæge blev tilkaldt dagen efter.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal notatet i sagen indeholde oplysning om insti-tutionens overvejelser efter § 19, dvs. overvejelser om lægetilsyn.
Jeg går ud fra at arresthuset også i de øvrige tilfælde overvejede om der var behov forlægetilsyn, men ikke anså det for nødvendigt.
Der burde efter min opfattelse også i disse tilfælde have været gjort notat om disseovervejelser. Hvis tilsyn ikke skønnes nødvendigt, kan det markeres med et minus ifeltet til notat om tilkald af læge.
I et af de tilfælde hvor der ikke var lægetilsyn, har den der foretog tilsyn med den på-gældende knap 8½ time efter anbringelsen, noteret at den indsatte var noget forslåetDet drejer sig om det tilfælde hvor der var lægetilsyn med den indsatte inden han blevoverført til Arresthuset i Esbjerg og anbragt i observationscelle.
Jeg går ud fra at dette lægetilsyn er indgået i arresthusets overvejelser om behovet forat (tilbyde at) tilkalde læge i dette tilfælde.
I alle 4 tilfælde med lægetilsyn er der notat om dette tilsyn i bemærkningsfeltet (og itilsynsnotaterne).
Jeg har desuden noteret mig at en sygeplejerske i 1 af tilfældene også talte med denindsatte lige før udtagelsen af observationscellen.
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20. Enhver der tilser den pågældende, skalgøre notat om det på et observationsskema (nu i selve rapporten i klientsystemet)uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt. No-tatet skal indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for tilsynet og om den pågæl-
72/74
dendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbrin-gelsen, jf. 3. pkt.
Hvor hyppigt der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. vejledningenspkt. 7. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anført at det – hvisden indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove iobservationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at han ingen bemærkninger havde til at et fængselikke havde fundet grundlag for at fastsætte interne retningslinjer for hvor hyppigt derskal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater.
Som nævnt under pkt. 5.1.11 stemples automatisk det tidspunkt hvor personalet over-fører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktet måderfor indtastes i (begyndelsen af) hvert notat hvis notatet indtastes senere end tids-punktet for observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved mange af tilsynene. Notater om tilsy-net er i intet tilfælde indføjet (meget) lang tid efter at tilsynet rent faktisk fandt sted. Jeglægger til grund at tilsyn i de øvrige tilfælde er sket på de angivne tidspunkter, dvs. atnotatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
Tilsyn er i nogle tilfælde i starten sket med ca. ½ times mellemrum, og herefter medlængere tids mellemrum – op til ca. 3 timer (om natten). I flere tilfælde er der mellem 1og 1½ time mellem tilsyn.
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, jf.nedenfor. Der har i alle tilfælde været tilsyn helt frem til udtagelsen.
5.2.10. Ophør og varighed
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.Som nævnt er det under pkt. 7 i vejledningen anført at det – hvis den indsatte er faldettil ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove i observationscellen73/74
indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermed risikere en ny op-trapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne. I alle rapporter er varigheden af anbringelsen også anført i døgn,timer og minutter foroven på blanketten.
I et af tilfældene er der imidlertid som tidligere nævnt en fejl i det angivne. Det er an-ført at den indsatte blev indsat den 18. november 2009, kl. 00.01, men ifølge det før-ste tilsynsnotat skete anbringelsen den 19. november 2009, kl. 00.00. Den indsattehavde således heller ikke som anført foroven på rapporten og i oversigten ophold iobservationscellen i 37 timer og 10 minutter, men ”kun” i 13 timer og 11 minutter.
2 af de øvrige anbringelser varede ca. 1 time og 25 minutter. 3 anbringelser varedemellem 3 timer og 39 minutter og 5 timer og 30 minutter. Andre 3 anbringelser varedemellem 12 timer og 45 minutter og 17 timer og 56 minutter. I det ene af disse tilfældebad den indsatte hen mod slutningen af anbringelsen selv om at få lov til at blive i cel-len og sove lidt mere. Den sidste anbringelse varede 37 timer og 45 minutter.Jeg lægger – også ud fra tilsynsnotaterne – til grund at bestemmelsen i bekendtgørel-sens § 16, stk. 2, er overholdt i alle sagerne.
5.2.11. Klagevejledning
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., skal det påføres rapporten når denindsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet forKriminalforsorgen) og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyr-delseslovens § 111, stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, om klagefrist gæl-der dog kun for dømte.Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning om at der er givet klagevejled-ning. I rapporterne om anbringelse af varetægtsarrestanter er der ikke angivet en kla-gefrist, mens der er en sådan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere. Jeg gårud fra at alle de indsatte er vejledt om klageadgangen i overensstemmelse med denanførte klagevejledning.
74/74
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Esbjerg, Arrestinspektøren for Syd- og Sønder-jylland og Fyn, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de ind-satte i arresthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
