Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 330
Offentligt
972587_0001.png
972587_0002.png
ADVOKAT
PETER HOLST NIELSENANNETTEVEJ 20, 2920 CHARLOTTENLUNDTLF. 26 73 88 84
Charlottenlund, den 16-03-11J.nr. div.
Vedr.: Indlæg på Retsudvalgets høring om stalking – ”Når stalking falder mellemflere stole – den juridiske manøvre.Som bistandsadvokat i flere stalkingsager er det min klare og entydige erfaring, atstalkingen falder mellem flere stole – og det gør stalking først og fremmest i relation tilstraffelovens § 265.Så længe stalkerens mange henvendelser ikke har et truende indhold – og det dermedkan komme på tale at bringe straffelovens § 266 om trusler (evt. tillige § 123 om truslermod vidner) – er stalkingen kun omfattet af straffelovens § 265, og man er da omfattetaf den særlige § 265 – procedure med tilhold, hvilket i praksis betyder, at der kan gåmellem ½ og et helt år, fra krænkelse af tilkendte tilhold, og indtil gerningsmandenoplever en konsekvens og eventuelt bliver anholdt. I den periode kan stalkeren nå atødelægge mange menneskers liv, og det er langt fra tilstrækkeligt til at yde ofrene dennødvendige beskyttelse og give dem den nødvendige fysiske og psykiske sikkerhed.Derfor er det helt afgørende – og det er min 1. pointe – at stalkingdelen simpelthen tagesud af § 265 og får sit eget afsnit – f.eks. § 265 a – sådan at politiet straks kan gribehurtigt og effektivt ind og få bragt stalkingen til ophør – og således at der kan skeanholdelse og varetægtsfængsling, efterforskning og tiltalerejsning og afsiges dom meden anden sanktion end fængsel – og det er min 2. pointe – for almindeligt fængselhjælper ikke på stalkerne.Stalking er vold.De lovgivningsinitiativer, som i de seneste år er gennemført for at forbedre retsstillingenfor voldsofre, ser jeg gerne overført til også at omfatte stalking-ofre.Det drejer sig om bl.a. følgende 4 punkter:1) Beskikkelse af bistandsadvokat. Som det er nu, kan man kun i særlige tilfælde fåbeskikket en bistandsadvokat i de ”rene” stalking-sager efter § 265 – altså sager,
E-MAIL: [email protected]
2hvor der ikke også er fremsat trusler efter straffelovens § 123. (dette følger af rpl. §741 a, stk. 1 og stk. 4).2) Mulighed for at få krænkelsesgodtgørelse efter Erstatningsansvarslovens § 26, stk.3. Krænkelsesgodtgørelse kan man få nu i de grovere voldssager, hvor der har væretanvendt våben, eller hvor volden har stået på gennem længere tid, og hvorgerningsmanden er blevet idømt mindst 1 års fængsel.Man kan derimod ikke få krænkelsesgodtgørelse i stalkingsager.
3) Lempeligere beviskrav til stalking-ofrets krav på erstatning og godtgørelse i øvrigt.4) Mulighed for at få udbetalt erstatning fra Voldsoffererstatningsnævnet. Dennemulighed foreligger i dag for personer, som har været udsat for fysisk vold ogdermed har lidt fysisk personskade. Jeg ser den gerne udstrakt til også at gælde forstalkingofre, som altså er udsat for psykisk vold..
Nu har jeg kort talt om nogle strafferetlige, straffeprocessuelle og erstatningsretligeaspekter af stalking.En mindst lige så alvorlig udfordring ligger på det familieretlige område, nærmerebestemt i Forældreansvarsloven, som af stalkere bliver brugt som alibi eller påskud tilat fortsætte stalkingen. Her er der helt klart også behov for en præcisering ogopstramning.
Én stalkingsag er én stalkingsag for meget. At tale om milde stalkingsager finder jegmisvisende.
16/3/2011
2