Indledning............................................................................................................... 2Organisation mv. .................................................................................................... 3Behandling mv. ...................................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 8Pårørendekontakt, brugerråd mv. ........................................................................ 10Vold mod personalet ............................................................................................ 15Samtaler med patienter ........................................................................................ 16

Opfølgning .................................................................................................................... 17Underretning ................................................................................................................. 17

Ifølge ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed og ethvert tjenestested der hører under ombuds-mandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ombuds-mandsloven er det forudsat at der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomhe-den i forhold til det kommunale område, især af psykiatriske hospitaler og andre insti-tutioner for mentalt handicappede”.

Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og 3 af embedets øvrige med-arbejdere den 17. marts 2009 inspektion af Distriktspsykiatrisk Center Rigshospitalet(nu Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro). Inspektionen skete i tilknytning tilinspektioner den 16. og 18. marts 2009 af henholdsvis Psykiatrisk Center Rigshospita-let (nu Psykiatrisk Center København, Afdeling O) og det socialpsykiatriske botilbudSkovvænget i Ballerup som hører under Region Hovedstaden. Der er udarbejdet sær-skilte rapporter om det psykiatriske center og botilbuddet.

Inspektionen omfattede samtaler med ledelsen, repræsentanter for medarbejderne ogrepræsentanter for Region Hovedstadens Psykiatri (Psykiatrien) samt en besigtigelseaf distriktspsykiatriens lokaler på Strandboulevarden 96 på Østerbro i København.

Jeg har i forbindelse med inspektionen modtaget en del informationsmateriale fra di-striktspsykiatrien – bl.a. informationspjecer til patienter og pårørende, blanket om sam-tykke til udveksling af helbredsoplysninger og intern instruks om sikkerhed ved hær-værk, trusler og vold.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Region Hovedstadens Psykia-tri og Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro med henblik på at give dem lej-lighed til at komme med eventuelle bemærkninger om de faktiske forhold der er be-skrevet i rapporten. Psykiatrien har i brev af 21. februar 2011 fremsat sådanne be-mærkninger, og de er indarbejdet i rapporten.

Distriktspsykiatrien i Region Hovedstaden er en del af den regionale behandlingspsy-kiatri og hører under Region Hovedstadens Psykiatri som består af 10 voksenpsykia-triske centre, 3 børne- og ungdomspsykiatriske centre, 9 sociale tilbud og en fællesadministration. Distriktspsykiatrien er organiseret i en række afdelinger der dækkerhver sit geografiske område i regionen.

I 2008 ændrede Region Hovedstadens Psykiatri optageområderne for de psykiatriskecentre i København. Den 1. oktober 2008 byttede Psykiatrisk Center Rigshospitaletoptageområde med Psykiatrisk Center Bispebjerg så ydre Østerbro kom til at høre tilRigshospitalet sammen med indre by og indre Østerbro, mens indre Nørrebro kom tilat høre til Bispebjerg sammen med ydre Nørrebro.

I 2008 var der 3 distriktspsykiatriske centre i tilknytning til Psykiatrisk Center Rigs-hospitalet (Distriktspsykiatrisk Center Indre By, Distriktspsykiatrisk Center IndreØsterbro og Distriktspsykiatrisk Center Ydre Østerbro). Ændringen af de psykiatriskecentres optageområder fik også betydning for distriktspsykiatrien. I februar 2009 blevde 3 distriktspsykiatriske centre samlet under én ledelse i ét center (Distriktspsykia-trisk Center Rigshospitalet) med nye lokaler på Strandboulevarden 96 på Østerbro.Centeret hedder i dag Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro (i daglig talekaldes det ofte Distriktspsykiatrisk Center Strandboulevarden) efter at Psykiatrisk Cen-ter Rigshospitalet den 1. januar 2010 blev lagt sammen med Psykiatrisk Center Bispe-bjerg. De to psykiatriske centre hedder nu Psykiatrisk Center København. Afdeling Opå det nye center svarer i store træk til det tidligere Psykiatrisk Center Rigshospitalet,og det er denne afdeling Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro hører under.

Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro var på inspektionstidspunktet inddelt i3 team der varetog behandlingen af patienter fra hver sit bydelsområde – indre by,indre Østerbro og ydre Østerbro. På nuværende tidspunkt er der kun ét team – derdog i visse sammenhænge er opdelt i 2 team, Team Nord og Team Syd. Centeretsoptageområde har i alt ca. 115.000 borgere.

Det distriktspsykiatriske center har en ledelse bestående af en overlæge og en leden-de distriktspsykiatrisk sygeplejerske. Personalet består af læger, sygeplejersker, psy-kologer, socialrådgivere, ergoterapeuter og sekretærer. På inspektionstidspunktet varder ca. 55 ansatte i centeret. Centeret har åbent mandag til fredag kl. 9.00 til 15.00.

center. På inspektionstidspunktet havde Videnscenter for Transkulturel Psykiatri des-uden lokaler på adressen. Nu er i stedet den selvstændige enhed OPUS flyttet indmed 10 medarbejdere. OPUS er en behandlingsenhed der tilbyder 2-årige behand-lingsforløb til unge mellem 18 og 35 der debuterer med psykose.

Udgangspunktet i Region Hovedstadens Psykiatri er at alle de patienter der kan be-handles ambulant, skal behandles ambulant. Den ambulante behandling skal derforstyrkes ved udbygning af distriktspsykiatrien og den opsøgende indsats (OP-team,OPUS-team mv.). Det fremgår af Region Hovedstadens ”Visioner for fremtidens psy-kiatri” som blev godkendt af regionsrådet i slutningen af 2010.

På inspektionstidspunktet var der ca. 700 patienter tilknyttet Distriktspsykiatrisk CenterIndre By og Østerbro. Den 18. februar 2011 havde centeret 538 patienter, mens OP-team – der er en del af distriktspsykiatrien – havde 90 patienter. Patienterne kan ind-deles i 2 hovedgrupper. Den ene gruppe består af patienter med kroniske psykiatriskelidelser som har et længerevarende behov for en tværfaglig behandlingsindsats. Påinspektionstidspunktet var der ca. 30 retspsykiatriske patienter i denne gruppe. Denanden hovedgruppe består af patienter med et korterevarende behov for en tværfagligbehandlingsindsats.

Af den samlede patientgruppe har ca. 60 pct. diagnosen skizofreni, 30 pct. har en af-fektiv lidelse (mani, depression), og ca. 10 pct. har personlighedsforstyrrelser. Detblev oplyst at 90 pct. af patienterne er tilknyttet 2 eller flere behandlere i centeret, ogca. 75 pct. af patienterne kommer i behandling i distriktspsykiatrien igen.

Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro har et tæt samarbejde med Psykia-trisk Center København (Afdeling O), og en del af distriktspsykiatriens patienter erpatienter der tidligere har været indlagt på det psykiatriske center, og hvor der i forbin-delse med udskrivelsen er truffet aftale om at behandlingen skal fortsætte i distrikts-psykiatrisk regi for at fastholde den behandlingseffekt der er opnået under indlæggel-sen.

for angst og OCD og retspsykiatrisk afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Derud-over modtager distriktspsykiatrien patienter efter henvisning fra socialcentre og pleje-hjem i Københavns Kommune, og endelig er der nogle patienter der selv henvendersig til centeret.Distriktspsykiatrien har flere forskellige samarbejdspartnere – f.eks. andre tilbud indenfor psykiatrien, praktiserende læger og speciallæger, somatiske hospitaler, socialcent-re og jobcentre i Københavns Kommune samt Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) for såvidt angår de retspsykiatriske patienter.

Der foreligger en detaljeret samarbejdsaftale mellem det psykiatriske center, herunderdistriktspsykiatrien, og socialcentrene i optageområdet. Formålet med aftalen er atsikre et konstruktivt grundlag for samarbejdet så mennesker med sindslidelse opleversammenhæng, kontinuitet og medinddragelse i en helhedsorienteret indsats. Hoved-princippet for samarbejdet er at den instans der har kontakten med borgeren, er for-pligtet til at orientere og inddrage øvrige relevante samarbejdspartnere med henblik påat sikre at borgerens behov bliver tilgodeset, og ventetiden på relevante foranstaltnin-ger bliver minimeret. Distriktspsykiatrien holder regelmæssige møder med socialcen-trene.

Det blev under inspektionen oplyst at centeret på nogle områder oplever vanskeligesamarbejdsforhold. Det blev f.eks. nævnt at de praktiserende læger ikke altid tagerinitiativ til en tvangsindlæggelse selv om der er behov for det, at der kan være langeventetider på somatiske undersøgelser, og at bl.a. organiseringen af jobcentrene iKøbenhavns Kommune gør det svært at samarbejde.

Efter at en patient er blevet henvist til Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro,sender centeret en skriftlig indkaldelse til patienten om det første møde på centeretmed den psykiater der er patientens kontaktlæge. Patientens kommende kontaktper-son deltager eventuelt også i det første møde. På mødet foretager lægen en psykia-trisk undersøgelse for at klarlægge om distriktspsykiatrien er det rette tilbud til patien-ten. Hvis patienten er blevet henvist direkte fra en indlæggelse, holdes det første mø-de ofte kun med kontaktpersonen, mens patientens møde med sin kontaktlæge skerpå et senere tidspunkt. Centerets læger har hver ca. 100 patienter tilknyttet.

Det er centerets sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere der fungerer somkontaktpersoner, og de har hver 25-30 patienter tilknyttet. Det fremgår af centeretsvelkomstpjece at kontaktpersonen er tovholder for behandlingen, og som regel er denpatienten har det tætteste samarbejde med.

Behandlingen i distriktspsykiatrien består af en tværfaglig behandlingsindsats der om-fatter psykiatrisk udredning, medicinsk behandling, social udredning og samtaleterapisom foregår både individuelt og i grupper. Der er f.eks. samtaleterapi i grupper omangst, borderline og sociale færdigheder. Herudover er der tilbud om psykoedukationog tilbud om forskellige aktiviteter i grupper. På inspektionstidspunktet var der tilbudom samværsgruppe 2 gange om ugen (kl. 10-14), kost- og motionsgruppe én gangom ugen, vandregruppe én gang om måneden og en intensiv behandlingsgruppe.

Efter patientens første møde med læge og kontaktperson bliver patientens forholddrøftet på en tværfaglig konference i centeret, og der udarbejdes en plan for den me-dicinske og terapeutiske behandling samt patientens behov for støtte og eventuelgruppebehandling. Behandlingsplanen bliver efterfølgende drøftet med patienten ogudleveret hvis patienten ønsker det.

Behandlingsplanerne er struktureret ens med 12 punkter hvoraf nogle er underinddelt.Planerne indeholder bl.a. oplysninger om sygdomshistorie, aktuelle symptomer ogdiagnoser, medicinsk og terapeutisk behandling samt sociale foranstaltninger, mål forbehandlingen og planlagt varighed, patientens og pårørendes holdning til behand-lingsplanen samt evalueringstidspunkt.

Jeg går ud fra at der i et behandlingsforløb altid foreligger en aftale med patienten omhvornår vedkommende næste gang skal møde op til behandling i centeret, eller hvor-når vedkommende næste gang får hjemmebesøg.

Det blev under inspektionen oplyst at hvis en patient ikke møder op til et aftalt tids-punkt i centeret, forsøger centeret at kontakte patienten på forskellige måder afhæn-gig af patientens sygdomshistorie. Det kan være pr. brev med en indkaldelse til en nyaftale, det kan være ved telefonisk kontakt, og det kan være ved et hjemmebesøg.

Under inspektionen oplyste ledelsen at centeret arbejdede på at kunne tilbyde patien-terne en række mere specialiserede tilbud i form af en intensiv behandlingsgruppe,diagnosticering og behandling af metabolisk syndrom, et gerontoteam og et mobiltkriseteam. Det blev også oplyst at centeret havde planer om et mere struktureretsamarbejde med Kriminalforsorgen i Frihed og et intensiveret samarbejde med depraktiserende læger.

Det fremgik af ledelsens oplysninger at en del af de nye tiltag skal være med til atmindske overbelægningen på sengeafsnittene i det psykiatriske center. Det blevnævnt at der til stadighed er 5-6 dagpatienter på sengeafsnittene, og at flere af dissepatienter med fordel kunne blive behandlet i distriktspsykiatrien ligesom nogle afdøgnpatienterne også kunne have fordel af at komme tidligere i behandling i distrikts-psykiatrien. Det blev også nævnt at et mobilt kriseteam ville kunne aflaste eller even-tuelt hindre indlæggelse på sengeafsnittene hvis kriseteamet f.eks. besøgte en patienthver dag i en uge og efterfølgende havde telefonisk kontakt med patienten 2 gangeom dagen i en periode.

Til orientering kan jeg oplyse at jeg i min rapport om Psykiatrisk Center Rigshospitalet(nu Psykiatrisk Center København, Afdeling O) har behandlet spørgsmålet om over-belægning og har bedt Afdeling O om at oplyse hvordan belægningen har været i2009 og 2010.

Med hensyn til aktiviteter for patienterne i distriktspsykiatrien blev det oplyst at cente-ret kort tid efter inspektionen ville åbne et nyt værksted. Centeret har tidligere haftnogle aktivitetsprojekter for patienterne – f.eks. en tur i sommerhus og en 5-dagesvandreferie hvor deltagerne vandrede 10 km om dagen med oppakning. Centerethavde således arrangeret en vandretur i Norge og i den forbindelse var der kontaktmed en norsk distriktspsykiatri.

Danske Regioner foretog i 2007 en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandtpatienter i distriktspsykiatrien. Undersøgelsen viste at 77 pct. af 126 patienter som vartilknyttet det tidligere Distriktspsykiatrisk Center Indre Østerbro, havde et eneståendeeller godt samlet indtryk af distriktspsykiatrien, mens 20 pct. havde et både godt ogdårligt indtryk. Næsten den samme tilfredshed gjorde sig gældende for patienter somvar tilknyttet det tidligere Distriktspsykiatrisk Center Skt. Joseph (optageområde indreby og indre Nørrebro). Her havde 74 pct. af 88 patienter et enestående eller godt sam-let indtryk af distriktspsykiatrien, mens 20 pct. havde et både godt og dårligt indtryk.

Hvis Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro (Distriktspsykiatrisk Center Rigs-hospitalet) har deltaget i en ny tilfredshedsundersøgelse, beder jeg om – hvis det ermuligt – at blive orienteret om det overordnede resultat af undersøgelsen.

De 3 distriktspsykiatriske centre som var tilknyttet det tidligere Psykiatrisk CenterRigshospitalet, blev som nævnt indledningsvis samlet i ét center i nye lokaler påStrandboulevarden 96 i februar 2009. På inspektionstidspunktet havde centeret været

Lokalerne på Strandboulevarden 96 ligger i en nyere og en ældre bygning med enfælles hovedindgang i midten. I den nyere bygning (bygning 1) har centeret lokaler på6 etager, og i den ældre bygning (bygning 2) er der lokaler på 3 etager.

På 1. sal i bygning 1 er der en stor fælles reception med et venteområde til patienter-ne møbleret med borde og stole. Receptionen var på inspektionstidspunktet ikke fær-digindrettet, men det blev oplyst at der af sikkerhedsmæssige grunde skal væreskranker hvor patienterne skal henvende sig. 1. sal rummer desuden kontorer til ledel-sen, 2 sekretariater med i alt 6 sekretærer, samtalerum, overlægekontor, depot/arkivog et medicinrum der hører til Team Nord.

På 2. og 3. sal i bygning 2 har OPUS lokaler. OPUS er som tidligere nævnt en selv-stændig enhed, men indgår i et behandlingsmæssigt og bygningsteknisk samarbejdemed Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro.

Alle lokaler er nyrenoverede og fremtræder lyse og behagelige med hvide vægge,flotte lyse trægulve og pænt møblement (i lyst træ/klare farver). På inspektionstids-punktet var der flere steder grønne planter og udsmykning på væggene.

Hovedindgangen til centeret har trapper og er derfor ikke tilgængelig for kørestolsbru-gere. I bygning 1 i den modsatte ende af hovedindgangen er der en yderligere ind-gang som er beregnet til kørestolsbrugere. Indenfor i trappeopgangen er der en eleva-tor. Der er en ringeklokke ved indgangsdøren med et samtaleanlæg til receptionen. Påinspektionstidspunktet var der en kort stejl rampe fra fortovet til indgangsdøren og etlille trin i forbindelse med døren som åbnede udad. Ledelsen oplyste at det var menin-gen at kørestolsbrugere skulle ringe på udefra til receptionen som herefter ville sørge

Som jeg bemærkede under inspektionen, er handicaptilgængeligheden på centeretikke optimal når en kørestolsbruger ikke kan komme ind i centeret ved egen hjælp ogkan have svært ved selv at benytte et toilet på grund af høje dørtrin. Ledelsen oplyste iden forbindelse at spørgsmålet om handicaptilgængelighed ville blive taget op på detnæste byggemøde nogle dage efter inspektionen.

Region Hovedstaden har en bruger-, patient- og pårørendepolitik (juni 2008) der ogsåer gældende for Region Hovedstadens Psykiatri. Formålet med politikken er at højnekvaliteten af Region Hovedstadens ydelser gennem et sæt af fælles værdier for detdaglige samarbejde med brugere, patienter og pårørende og gennem etablering affora for en løbende og struktureret dialog med bruger-, patient- og pårørendeforenin-ger.

Bruger-, patient- og pårørendepolitikken er bygget op om fire overordnede værdier ogindeholder angivelser af hvordan disse værdier omsættes i det daglige arbejde. Medhensyn til samarbejdet med de pårørende fremgår det bl.a. at Region Hovedstaden vilgøre det nemt for pårørende at være med i patientens behandlingsforløb og at bidragesom pårørende. De pårørende skal således have plads som aktive ressourcepersoneri forløbet hvor de kan bidrage med vigtig viden og erfaring. Regionen bemærker at deter en forudsætning at patienten ønsker de pårørende involveret, og det oplyses atpårørende ellers kan få generel information. Regionen gør samtidig opmærksom på atslægtskab eller samliv ikke er en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.Pårørende kan således også være venner, naboer eller andre som den enkelte patientselv betragter som nære pårørende.Det fremhæves i bruger-, patient- og pårørendepolitikken at den – for at gøre en for-skel i det daglige arbejde – skal udmøntes lokalt så den passer til de lokale forhold.

Danske Regioner foretog i 2008 en landsdækkende tilfredshedsundersøgelse blandtpårørende til patienter i distriktspsykiatrien. Pårørendeundersøgelsen viste genereltikke så stor tilfredshed med distriktspsykiatrien som patientundersøgelsen i 2007, jf.pkt. 3 ovenfor. De pårørende der havde haft samtaler med personalet i distriktspsykia-trien, var markant mere tilfredse end de pårørende der ikke havde haft samtaler. Ud af23 pårørende til patienter tilknyttet det tidligere Distriktspsykiatrisk Center Indre Øster-bro havde lidt over halvdelen et godt eller et både godt og dårligt samlet indtryk afkontakten med distriktspsykiatrien, mens de resterende havde et dårligt eller uaccep-tabelt indtryk. Ud af 19 pårørende til patienter tilknyttet det tidligere DistriktspsykiatriskCenter Skt. Joseph havde ca. 5 pct. et enestående samlet indtryk af kontakten meddistriktspsykiatrien, mens knap 60 pct. havde et godt eller både godt og dårligt indtryk.Den resterende tredjedel havde et dårligt eller uacceptabelt indtryk.

Det fremgår af Psykiatriens virksomhedsplaner for både 2009 og 2010 at Region Ho-vedstadens Psykiatri vil gøre en målrettet indsats for at forbedre informationen til – ogsamarbejdet med – patienter og pårørende.

Psykiatrien har udarbejdet en klinisk vejledning af 14. januar 2009 om inddragelse afog samarbejde med pårørende. Vejledningen indeholder retningslinjer for hvordanpårørende anerkendes som kompetente samarbejdspartnere, og hvordan de – underhensyntagen til tavshedspligten – inddrages fra patientens første kontakt med psykia-trien og gennem hele behandlings- og efterbehandlingsforløbet.

Det fremgår bl.a. af vejledningen at når patienten er tilknyttet distriktspsykiatrien, skalkontakten til de pårørende indgå som et fast element ved udarbejdelse og ajourføringaf behandlingsplaner, og pårørendekontakten skal tages op på de fortløbende mødermed patienten. De pårørende skal – med patientens accept – informeres og medind-drages ved alle væsentlige ændringer og beslutninger vedrørende patienten. De pårø-rende skal også informeres om at der er en bestemt primær plejeansvarlig sundheds-person som de kan henvende sig til. Desuden skal de pårørende tilbydes støtte, vej-ledning og psykoedukativ støtte i forhold til håndtering af sindslidelsen og særligevanskelige situationer.

”Personalet skal overholde tavshedspligten, selv over for dine nærmeste pårø-rende.Nærmeste pårørende kan være din ægtefælle, voksne børn eller forældre, menogså en samlever eller en nær ven. Du bestemmer selv, hvem der må modtageoplysninger om dine helbredsforhold.Du vil blive spurgt om oplysninger om og samtykke til, hvem af dine pårørendepersonalet må udtale sig til og om hvor meget de må oplyse om din indlæggelseog sygdom. Du skal oplyse navne og telefonnumre. Du kan blive anmodet om atunderskrive en samtykkeerklæring og kan til enhver tid trække dit samtykke tilba-ge.”

I centerets velkomstpjece til patienterne gøres der opmærksom på at centeret læggervægt på at inddrage de pårørende i behandlingen. Det fremgår samtidig at de pårø-rende kun kan få oplysninger om patientens forhold hvis patienten har givet et skriftligtsamtykke, og at patienten derfor vil blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæ-ring. Det fremgår desuden at pårørende altid kan få generelle råd og vejledning selvom patienten ikke giver samtykke til inddragelse af de pårørende.

Ifølge § 43 i sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) skal der somhovedregel indhentes samtykke til at videregive oplysninger om en patients helbreds-forhold mv. til andre formål end behandling, herunder til pårørende. Et sådant samtyk-ke skal være skriftligt, og det skal indføres i patientens journal (sundhedslovens § 44,stk. 1). Kravet om skriftlighed kan dog fraviges når sagens karakter eller omstændig-hederne i øvrigt taler for det (sundhedslovens § 44, stk. 1, 2. punktum). Et samtykkebortfalder senest 1 år efter at det er givet (sundhedslovens § 44, stk. 2).

I forbindelse med inspektionen modtog jeg en kopi af den samtykkeblanket som cen-teret anvender i forbindelse med videregivelse af helbredsoplysninger til pårørende.Det oplyses indledningsvis på blanketten at alle sundhedspersoner har tavshedspligtog derfor som hovedregel ikke må udveksle oplysninger om patientens helbred medpårørende uden patientens tilladelse. Det fremgår herefter at der i forbindelse medbehandlingen ofte er brug for at centeret kan informere patientens pårørende, og atdet kræver patientens samtykke. Der er felter til afkrydsning af hvem der må informe-res om patientens ”helbredsforhold og aktuelle behandling”. Det er muligt at sættekryds ved ægtefælle/samlever, børn, forældre, søskende og andre. Hvis der sætteskryds ved ”andre”, skal det anføres hvem der er tale om. Der er på blanketten ogsåplads til at angive navn på pårørende eller andre personer der ikke må informeres.Herefter er der felter til dato og patientens underskrift.

Det fremgår af samtykkeblanketten at patienten kan læse mere om reglerne (om ud-veksling af helbredsoplysninger) på bagsiden af blanketten, og at patienten altid kanspørge personalet. Jeg har ikke modtaget en kopi af blankettens bagside.

Medmindre det står på bagsiden af samtykkeblanketten, vil jeg anbefale at det kom-mer til at fremgå udtrykkeligt af blanketten at et samtykke til videregivelse af helbreds-oplysninger til enhver tid kan tilbagekaldes, og at et samtykke automatisk bortfalderefter 1 år.

Jeg går ud fra at mange af centerets patienter går til behandling i distriktspsykiatrien imere end et år, og jeg beder derfor om at få oplyst hvordan centeret i forbindelse medinddragelse af de pårørende i behandlingsforløbet sikrer at der foreligger et gyldigtsamtykke fra patienten.

Centeret har også udarbejdet en pjece til pårørende. Heri oplyses det at centeret øn-sker at samarbejde med den pårørende i hele behandlingsforløbet dels fordi det gav-ner patienten, dels fordi centeret gerne vil støtte den pårørende og ruste vedkommen-de til at klare de udfordringer det indebærer at være tæt på et menneske med en psy-kisk sygdom. Det præciseres også at pårørende er en person som kender patientengodt, og som patienten har tillid til. Det behøver således ikke være en person der haret familiemæssigt forhold til patienten.

Det fremgår tydeligt af pjecen at inddragelse af den pårørende forudsætter patientenssamtykke på grund af tavshedspligten, men at tavshedspligten ikke forhindrer at cen-teret tilbyder den pårørende orientering om generelle forhold som f.eks. psykisk syg-dom og behandlingsmuligheder, eller at centeret har en dialog med den pårørende omvedkommendes oplevelser med patienten.

Pjecen oplyser også om muligheden for at komme i en pårørendegruppe hvor denpårørende kan få mere viden om psykiske sygdomme og behandling, og hvor denpårørende kan dele oplevelser og erfaringer med andre pårørende.

Af det materiale jeg har modtaget i forbindelse med inspektionen, fremgår det at Di-striktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro i 2009 som led i gennembrudsprojektetudleverede et chartek med informationsmateriale til pårørende bestående af den ovenfor nævnte pjece til pårørende, en pårørendepakke fra Landsforeningen Bedre Psykia-tri, en liste over tilbud til pårørende i København og information om muligheden forpsykologhjælp via sygesikringen. Dato for udlevering af materialet skulle efterfølgendenoteres, og kontakten med den pårørende skulle dokumenteres i patientens journal.

Region Hovedstaden har i forlængelse af bruger-, patient- og pårørendepolitikkenetableret fora for dialog på 3 niveauer (politisk niveau, virksomhedsniveau og lokaltniveau). Formålet med disse dialogfora er at styrke samarbejdet og dialogen med pa-tienter, brugere og pårørende.

På det lokale niveau har Psykiatrisk Center København et dialogforum bestående afmedarbejder- og ledelsesrepræsentanter fra centeret, repræsentanter fra brugerråde-ne i distriktspsykiatrien og repræsentanter fra en række bruger- og pårørende forenin-ger (SIND, LAP, Bedre Psykiatri, PS Landsforeningen, Angstforeningen og Muhabet).Der er møde i det lokale dialogforum ca. 3 gange om året.

Under inspektionen blev det oplyst at der i forbindelse med sammenlægningen af de 3distriktspsykiatriske centre var etableret et nyt samlet brugerråd bestående af patien-ter, pårørende og personale. Det nye brugerråd skulle kort efter inspektionstidspunktetholde stiftende generalforsamling. Centeret har efterfølgende oplyst at brugerrådet pånuværende tidspunkt ikke er aktivt da de oprindelige medlemmer fra gruppen af pati-enter og pårørende ikke længere ønskede at deltage. Der er planlagt et åbent hus-arrangement den 5. maj 2011 som muligvis vil kunne føre til fornyet interesse for ar-bejdet i brugerrådet.

Region Hovedstadens Psykiatri har inden for de seneste par år gennemført projektet”Den gode arbejdsplads” vedrørende bl.a. arbejdsmiljøet på Psykiatriens område. Pro-jektet har bl.a. sat fokus på medarbejdernes evne til at forebygge og håndtere konflik-ter, vold og trusler om vold. Det er intentionen at alle nye medarbejdere får en grund-uddannelse på dette område, og at disse kompetencer holdes ved lige (jf. PsykiatriNyt2010/1, s. 9).

Under inspektionen oplyste den ledende overlæge at ingen medarbejdere havde hafttraumatiske oplevelser med vold. Overlægen oplyste desuden at alarmsystemet i dettidligere Distriktspsykiatrisk Center Indre Østerbro aldrig havde været aktiveret af per-sonalet i en periode på 12 år.

Det blev også oplyst at receptionen af sikkerhedsmæssige årsager skulle indrettesmed skranker, og at den altid af hensyn til personalets sikkerhed er bemandet med 2sekretærer samtidig. Centeret har efterfølgende ud fra en samlet vurdering fundet dettilstrækkeligt med 1 receptionist, men spørgsmålet om bemandingen bliver løbendevurderet.

Centeret har en instruks om sikkerhed ved hærværk, trusler og vold. Ifølge instruksenbliver patienter der udviser voldelig adfærd, fremsætter alvorlige trusler, øver ikke ube-tydeligt hærværk eller udviser aggressiv adfærd over for personale eller medpatienter,bedt om at forlade centeret, og hvis situationen tilsiger det, skal overfaldsalarmen akti-veres. Instruksen indeholder desuden retningslinjer for hvem der skal lede situationeni de tilfælde hvor alarmen er blevet aktiveret, og hvilke beslutninger vedkommendekan træffe. Instruksen fastsætter også at der efterfølgende skal holdes debriefing forde involverede medarbejdere og ske orientering af øvrige medarbejdere. Det skaldesuden besluttes hvorvidt, hvornår og under hvilke betingelser patienten i givet faldigen vil kunne komme i centeret.

Endelig fremgår det af instruksen at der skal tages stilling til om der skal foretagespolitianmeldelse, og at personalet, hvis der er behov for det, kan tilbydes krisehjælpved en intern eller ekstern ressourceperson.

Jeg har forstået centerets instruks om sikkerhed ved hærværk, trusler og vold sådanat der efter en situation hvor overfaldsalarmen har været aktiveret, skal tages stilling tilom der skal ske politianmeldelse. Det fremgår imidlertid ikke af instruksen hvem (le-delse eller medarbejder) der skal indgive en eventuel anmeldelse. Det fremgår hellerikke klart af instruksen om der eventuelt skal ske politianmeldelse i andre tilfælde, dvs.tilfælde hvor overfaldsalarmen ikke har været aktiveret, men hvor der f.eks. er fremsatalvorlige trusler om vold.

Jeg har tidligere i forbindelse med inspektioner af psykiatriske afdelinger udtalt at detefter min opfattelse er mest hensynsfuldt over for en forurettet medarbejder at det erledelsen som under normale omstændigheder indgiver politianmeldelse i forbindelsemed vold eller trusler om vold mod personalet, dog med mulighed for at undlade dettehvis den forurettede ikke ønsker det.

Jeg henstiller at centeret præciserer instruksen så det tydeligt fremgår i hvilke tilfældeder eventuelt skal ske politianmeldelse, og at det er ledelsens (eventuelt teamledel-sens) ansvar at indgive politianmeldelse i forbindelse med vold eller trusler om voldmod personalet.

Opfølgning

Som det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg i flere tilfælde bedt Distriktspsy-kiatrisk Center Indre By og Østerbro om nærmere oplysninger om forskellige forhold.Jeg beder om at disse oplysninger sendes til mig gennem Region HovedstadensPsykiatri så Psykiatrien kan få lejlighed til at kommentere det som centeret anfører.

Underretning

Denne rapport sendes til Distriktspsykiatrisk Center Indre By og Østerbro, RegionHovedstadens Psykiatri, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens§ 71, stk. 7, og distriktspsykiatriens patienter og pårørende.