Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 309
Offentligt
3. marts 2011
Inspektion af Juvelhusetden 12. oktober 2010ENDELIGJ.nr. 2010-3444-4248/PK3
1/43
Indholdsfortegnelse
1.2.3.
Indledning ............................................................................................................. 2Generelt om Juvelhuset ....................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold .................................................................................... 53.1.3.2.3.3.3.4.3.5.Værelser ..................................................................................................... 7Badeværelser ............................................................................................. 8Fællesarealer ............................................................................................. 8Udearealer.................................................................................................. 9Cykelskur.................................................................................................. 10
4.
Beboerne ............................................................................................................ 114.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.4.8.4.9.Funktionsniveau mv. ................................................................................ 11Den psykosociale rehabilitering ............................................................... 13Medicin, læge, psykiatrisk tilsyn mv. ........................................................ 15Teamarbejde ............................................................................................ 19Beskæftigelse og fritid .............................................................................. 20Kost .......................................................................................................... 25Beboernes økonomiske forhold ............................................................... 25Beboernes seksuelle adfærd ................................................................... 26Beboerindflydelse og pårørendekontakt .................................................. 27
4.10. Handleplaner ............................................................................................ 295.Magtanvendelse og lukkede døre ...................................................................... 325.1.5.2.5.3.5.4.6.7.Lukkede døre ........................................................................................... 32Magtanvendelse ....................................................................................... 32Om indgreb generelt ................................................................................ 34Modtagne sager om magtanvendelse ...................................................... 35
Personaleforhold – og herunder vikarer og sygdom .......................................... 40Tilsynsordning .................................................................................................... 417.1.7.2.Generelt.................................................................................................... 41Herlev Kommunes tilsyn .......................................................................... 42
Opfølgning … ................................................................................................................ 43Underretning ................................................................................................................. 43
2/43
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under om-budsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om om-budsmandsloven (lov nr. 473 af 12. juni 1996 med senere ændringer) er det forudsatat der vil ske ”en vis forøgelse af inspektionsvirksomheden i forhold til det kommunaleområde, især af psykiatriske hospitaler og andre institutioner for mentalt handicappe-de”.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to af embedets øvrige med-arbejdere den 12. oktober 2010 inspektion af det psykiatriske bosted Juvelhuset.
Til stede under inspektionen var Juvelhusets forstander og tre medarbejderrepræsen-tanter.
Inspektionen bestod af en indledende samtale med forstanderen og de tre medarbej-derrepræsentanter, en samtale med to beboere sammen, en rundvisning i Juvelhuset,frokost, en samtale med en enkelt beboer og en afsluttende samtale med forstanderenalene.
Beboerne har fået et opfølgende brev på samtalerne.
Under den indledende samtale overrakte jeg forstanderen et brev hvori jeg bad om atlåne Juvelhusets skriftlige materiale om Juvelhusets eventuelle indberetninger omanvendelse af magt efter det sidste kommunale tilsyn med institutionen (den 18. janu-ar 2010, jf. tilsynsrapport 2009/10). I brevet bad jeg endvidere om Herlev Kommunestilbagemelding i de konkrete sager. Brevet havde jeg skrevet på baggrund af – og ilyset af – oplysninger i kommunens seneste to tilsynsrapporter (2008 og 2009/10)hvorefter Juvelhuset ikke havde anvendt magt/indberettet tilfælde af anvendelse afmagt forud for de to seneste tilsynsbesøg.Under den indledende samtale anmodede jeg – efter at have modtaget mundtlige op-lysninger om to tilfælde af anvendelse af magt i 2010 – om det skriftlige materiale om
3/43
Juvelhusets magtanvendelsesindberetning fra nytårsdag 2010 (en magtanvendelsesom Juvelhuset oplyste om under den indledende samtale, men som ikke fremgår afHerlev Kommunes seneste tilsynsrapport). Jeg bad også om det skriftlige materialevedrørende en magtanvendelse i maj måned 2010 (som Juvelhuset ligeledes oplysteom under den indledende samtale).
Jeg modtog materialet dagen efter inspektionen. Materialet er gennemgået nedenforunder pkt. 5.4.
Under den indledende samtale anmodede jeg ligeledes om udlevering af to handle-planer som er typiske for beboerne. Sammen med materialet om de ovenfor nævntemagtanvendelser modtog jeg herefter også kopi af to personlige udviklingsplaner derer udarbejdet efter aftale med og for to af Juvelhusets beboere.
Jeg havde forud for inspektionen modtaget forskelligt materiale fra Juvelhuset. Jeghavde endvidere gennemgået forskelligt materiale som mine medarbejdere selv havdehentet fra Juvelhusets hjemmeside og Juvelhusets intranet; intranettet havde jeg fåeten særlig adgang til efter aftale med og på foranledning af Juvelhuset. Dette materialeomfatter bl.a. de ovenfor nævnte rapporter om Herlev Kommunes tilsyn med Juvelhu-set henholdsvis den 26. juni 2008 og 18. januar 2010, materiale om Juvelhusets fun-dament/værdier mv., om Juvelhusets teamstruktur (herunder et referat af et beslut-ningsmøde den 12. september 2007), Juvelhusets organisationsplan, husets vel-komstbrev til eventuelt interesserede/nye beboere, en oversigt over Juvelhusets fastemedarbejdere og timeafløsere, en fortegnelse over medlemmerne i MED-udvalget,Juvelhusets administrative retningslinjer for administration af beboernes økonomiskemidler og en plantegning over bygningen. Efter inspektionen modtog jeg desuden efteranmodning en oversigt over den månedlige økonomi for en typisk beboer i Juvelhusetog endvidere en kopi af en anmeldelse om vold fra en beboer mod en medarbejder.Anmeldelsen har Juvelhuset den 7. januar 2010 sendt til Gladsaxe Politi.
Jeg har gennemgået hele materialet, men har kun medtaget materialet i rapporten ominspektionen i det omfang de emner som jeg har taget op i rapporten, har givet anled-ning til det.
Jeg har heller ikke taget alle de emner med i rapporten som blev berørt under inspek-tionen.
4/43
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Juvelhuset og Herlev Kommu-ne for at myndighederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligerebemærkninger om faktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg harmodtaget sådanne bemærkninger i brev af 17. februar 2011 fra Juvelhuset der i vidtomfang er indarbejdet i denne rapport
Juvelhuset er et socialpsykiatrisk bo- og rehabiliteringstilbud for voksne sindslidende.Målgruppen er personer der lever med en sindslidelse og eftervirkningerne heraf; Ju-velhusets forstander og medarbejdere understregede under den indledende samtaleat det er vigtigt ikke at identificere beboerne med deres diagnose.
Juvelhuset er oprettet efter servicelovens § 108. Denne bestemmelse omfatter bofor-mer til”længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælptil almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, ogsom ikke kan få dækket disse behov på anden vis”.Ifølge ”Tilbudsportalen” (Servicestyrelsen) er Juvelhuset etableret som botilbud i 1997– umiddelbart før servicelovens ikrafttræden. (Efter servicelovens § 14, stk. 1, skalbl.a. boformer som Juvelhuset registreres på tilbudsportalen, og dette skulle ske indenden 1. april 2007, jf. servicelovens § 189, stk. 4, og § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr.780/2006 om tilbudsportalen).
Juvelhuset ligger på Ametystvej i Herlev Kommune, i et villakvarter nord for HerlevSygehus umiddelbart bag ved Byskovparken. Der er indkøbsmuligheder mv. i nærom-rådet.
Juvelhuset blev oprettet af det daværende Københavns Amt og blev i en periode dre-vet sammen med den tilsvarende institution Skovvænget i Ballerup. Juvelhuset harsiden kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 hørt under Herlev Kom-mune (Skovvænget blev i modsætning til Juvelhuset overtaget af Region Hovedsta-den).
Juvelhuset har plads til og har 16 beboere (fordelt på to køkkener/fløje).
5/43
I begge Juvelhusets fløje er der beboere med forskellige psykiatriske lidelser. På tids-punktet for inspektionen fordelte beboerne sig aldersmæssigt mellem 35 og 58 år.
Juvelhuset har 27 fastansatte medarbejdere inkl. forstanderen. De 27 medarbejderedækker i alt 23 årsværk. Derudover har Juvelhuset 1 medarbejder med brugerbag-grund i praktik og på årsbasis 6 social- og sundhedsassistentelever, svarende til i alt 2årsværk, samt 2 pædagogstuderende (svarende til 1 årsværk) i praktik.
Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, social- og sund-hedsassistenter, pædagoger, socialpædagoger og TAP-personale. Arbejdsformen iJuvelhuset er teamarbejde.
De samlede direkte og indirekte omkostninger med at drive Juvelhuset er ifølge Til-budsportalen knap 15 mio. kr.
Juvelhuset består af en enkelt bygning. Bygningen er udformet som et H hvor de tokøkkener/fløje med boliger (8 i hver side) udgør de to lodrette strenge og Juvelhusetsstore, fælles opholdsstue sammen med kontorer og indgangspartiet udgør den vand-rette streng. Bygningen, der er opført i 1997 i ét plan uden kælder, ligger på en stor,flad grund med en del bevoksning op til skel.
Ejendommen ejes af Herlev Kommune.
Der er direkte adgang til Juvelhuset fra Ametystvej. Der er niveaufri adgang til bygnin-gen, og Juvelhuset har således mulighed for at modtage beboere der bruger kørestol.
Juvelhuset ligger lidt inde på grunden til venstre for indkørslen. Til højre for og langsmed indkørslen er der en lille aflang parkeringsplads op til skellet mod nord.
For enden af parkeringspladsen ligger Juvelhusets cykelskur, tæt på skellet mod nord.Hvis man går forbi Juvelhusets bygninger og cykelskuret, kommer man ind på en stider fører direkte ind til Bystævneparken. Det blev under inspektionen oplyst at derdaglig er gående trafik til og fra parken hen over grunden, herunder en del hundelufte-re fra villakvarteret omkring Juvelhuset.
Om natten (især i weekenderne) går støjende og ofte noget berusede unge ad stienind i Bystævneparken forbi Juvelhuset. Der er i den forbindelse undertiden tilfælde af
6/43
hærværk mod såvel bygningerne som de parkerede biler og cykler. En af de beboeresom jeg under inspektionen havde samtale med, oplyste således at hun havde fået sincykel stjålet fra cykelskuret.
Om beboernes ønske om et aflukket cykelskur, henviser jeg til pkt. 3.5 nedenfor.
Juvelhuset har som allerede nævnt 16 boliger til beboerne. 4 af boligerne består af toværelser, de resterende 12 kun af ét værelse på 16 m (dertil kommer en lille gangforan døren ind til badeværelset). De to køkkener og den fælles dagligstue er i mod-sætning til boligerne relativt store rum. I dagligstuen er loftet ført til kip hvilket giverindtryk af meget plads og luft.22
Alle boligerne har eget bad og toilet på knap 5 m .
Der er udefra adgang til bygningen via en lille entre/vindfang, hvor beboernes post-kasser er placeret. Fra entreen kommer man ind i den fælles dagligstue hvorfra der eradgang til de to fløje hvor beboernes boliger og de to køkkener ligger.
Efter det oplyste males beboerboligerne (loft, vægge og træværk) som udgangspunkthvert femte år; dog var der på inspektionstidspunktet økonomi til noget mere.
Juvelhuset har i brevet af 17. februar 2011 oplyst at det inden for den økonomiskeramme er muligt at male 3-4 boliger om året. Juvelhuset har dog de seneste år kunnetmale 4-5 boliger om året. I 2010 blev 5 boliger malet. I 2011 er der planlagt maling af4 boliger. Sker der imidlertid en fraflytning, bliver boligen malet uanset hvilken standden er i. En ny beboer får således altid en nymalet bolig at flytte ind i.
Der blev under inspektionen ikke talt om hvor ofte fællesarealerne vedligeholdes medmaling mv.
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse dette.
I Herlev Kommunes tilsynsrapport 2009/10 er det anført at der ikke har været et”egentligt bygningssyn” siden Herlev Kommune overtog driften af Juvelhuset, og at det”kunne være ønskeligt” hvis der blev afholdt et sådant bygningssyn. Det er endvidereanført at det nogle steder i fællesarealerne ses at der ”er slitage”.
7/43
Også disse forhold beder jeg om Juvelhusets bemærkninger til.
Jeg beder endvidere Herlev Kommune om at oplyse om kommunen har gennemført et”egentligt bygningssyn” således som tilsynet har haft et ønske om og – hvis det ikke ersket – om baggrunden herfor.
Under min rundgang besigtigede jeg en enkelt bolig (en af de 12 enrums boliger).
Dørene til boligerne er udstyret med en almindelig lås der kan betjenes af beboerenindefra, således at den pågældende selv kan låse hvis han/hun ønsker at kunne værei fred for de andre beboere.
Der er et aflåst medicinskab i alle boligerne.
Den bolig som jeg besigtigede under inspektionen, var præget af flere års tæt tobaks-rygning. Ifølge brevet af 17. februar 2011 står denne bolig ”for tur” næste gang i 2012.Under rundgangen forsøgte forstanderen at indgå en aftale med den pågældende be-boer om at boligen vil blive vedligeholdt med maling mv. allerede i foråret 2011.
Der var et syntetisk væg til væg-tæppe på gulvet i boligen.
Rengøring har ikke været et emne/fokuspunkt i Herlev Kommunes seneste to tilsyns-rapporter. På mit spørgsmål herom under inspektionen blev det oplyst at boligerne erbeboernes eget hjem, og at der skal overordentlig meget til før personalet griber indover for den måde som beboerne vælger at holde deres bolig på. En indgriben kandog indimellem være nødvendig. Som et eksempel nævnte forstanderen et tilfældehvor en beboer i boligen opbevarede dyrefoder som der kom mider i, hvilket medførteat forstanderen måtte bestille et rengøringsfirma til at foretage en hovedrengøring afboligen.
Jeg går ud fra at Juvelhuset er enig i at beboernes boliger skal være i en sådan standat beboernes værdighed sikres, og jeg foretager mig ikke noget på dette punkt. Jeghar i den forbindelse noteret mig at den bolig som jeg besigtigede under inspektionen,forsøges vedligeholdt med maling i foråret 2011 (et år før det var planlagt).
8/43
Alle boligerne har som nævnt eget bad og toilet på knap 5 m . Badeværelserne erefter det oplyste ens indrettet og næsten kvadratiske.
Jeg så som nævnt kun en enkelt bolig og som følge heraf kun et badeværelse.
Der er hvide fliser på væggene, brudt af en vandret turkis flisebort (farven turkis er enaf de gennemgående farver i Juvelhuset). På badeværelsesgulvet er der klinker.
Der er toilet, håndvask med spejl, en bruseniche med forhæng i et hjørne og et skab tilpersonlige hygiejneartikler.
Det besigtigede badeværelse giver mig ikke anledning til bemærkninger.
I de to fløje er der som allerede nævnt to store fælleskøkkener med spiseplads.
I den fælles dagligstue der forbinder de to fløje med hinanden, er der ligeledes to ste-der et spisebord med fire stole.Der er endvidere flere sofagrupper med tilhørende borde; den største af disse – medni siddepladser – er rettet mod et stort fladskærmsfjernsyn. I et hjørne af dagligstuener der to lyse træbænke med i alt seks lyse siddepuder.
Dagligstuen fremtrådte lys og imødekommende med sine hvide vægge, møblementetslyse træ og siddeflader med lysegråt eller lysebrunt uldstof.
Møblementet i fællesrummene er generelt set i en god stand. Og der er overalt engod, smagfuld og hyggelig belysning.
Der er billeder på væggene og grønne planter.Der var generelt set ryddeligt i fællesrummene på tidspunktet for min inspektion, og defremtrådte med et hjemligt præg.
På inspektionstidspunktet var der ved at blive gjort rent på gangarealerne.
9/43
Jeg bemærkede ikke forhold der giver mig anledning til bemærkninger for så vidt an-går rengøringsstandarden på inspektionstidspunktet.
På en af gangene (i fløjene) er der motionsfaciliteter for beboerne (og personalet) iform af en ribbe og en motionscykel. Juvelhuset har ikke noget egentligt motionsrum.Der er også et lokale med en massagebriks (et ”stillerum”), en computercafé, et mø-delokale, et depotrum hvor alle Juvelhusets kolonialvarer opbevares, et vaskerummed vaskesøjle og et grovkøkken.
Juvelhusets fællesarealer giver mig ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Nord for Juvelhuset er der som allerede nævnt parkeringspladsen og cykelskuret. Påde øvrige tre sider af huset er der græsplæne med buske og træer. Den store havesyd for huset deles i flere ”rum” af to korte hække foran terrassen hvortil der er udgangfra dagligstuen.
Forskellige steder i haven er der yderligere små terrasser med borde og stole.
I haven har Juvelhuset endvidere et relativt stort drivhus, bl.a. med vindruer.
I et hjørne af den overdækkede del af terrassen foran dagligstuen er indrettet et uden-dørs ”rygerum” med kurvemøbler (og tæpper). Rummet er indrettet ved at der er saten glasplade op ud mod haven til beskyttelse for vinden. Glaspladen slutter ikke helttæt til undersiden af taget, og der er således en naturlig cirkulation af luft i ”rygerum-met”. Der er også en gasvarmer i rummet.Ligeledes under tag (overdækket) er der – et andet sted i haven – et rum hvor bl.a.Juvelhusets trillebør opbevares. Ned fra loftet er der hængt en boksebold op.
Boksebolden bliver tilsyneladende kun meget sjældent brugt. Juvelhusets udearealergiver mig i øvrigt ikke anledning til bemærkninger.
Jeg henviser dog til det som jeg har anført lige nedenfor (om cykelskuret).
10/43
Cykelskuret har været genstand for bemærkninger i begge de to seneste tilsynsrap-porter fra Herlev Kommune.
I rapporten fra 2008 er bl.a. anført følgende herom (under afsnittet om udendørs ved-ligeholdelse):”Cykelskuret er åbent og det har givet anledning til en del hærværk modcykler (og biler). Der er et ønske om et lukket cykelskur, således at detundgås”.
I rapportens indledende (og konkluderende) afsnit er cykelskuret medtaget i boksenmed tilsynets anbefalinger og vejledninger.
Også i rapporten for 2009/10 er cykelskuret medtaget i boksen med anbefalinger ogvejledninger. Tilsynet har anført følgende:”Desuden kan det anbefales stærkt, at tegningerne til projektet vedr. om-og udbygning af det eksisterende skur bliver færdiggjort, således at sku-ret kan blive aflåst, og derved leve op til anbefalingerne fra sidste tilsyn”.
Under inspektionen spurgte jeg til planerne om ombygning af cykelskuret. Jeg forstodat planerne gik ud på at den del af cykelskuret som allerede på nuværende tidspunkter lukket/aflåst, skal bruges til cykler, mens den nuværende åbne – lidt større – del afcykelskuret skal lukkes af og isoleres.
Jeg forstod endvidere at der også skal isoleres mod terræn, således at der om vinte-ren kan holdes en temperatur i skuret på mindst 10 grader med henblik på at den iso-lerede del af cykelskuret dels kan anvendes til værksted, dels kan bruges til opbeva-ring af det (el)værktøj mv. som på inspektionstidspunktet blev opbevaret indenfor (bagden interimistiske væg i computercaféen).
Juvelhuset oplyste at Herlev Kommunes tekniske forvaltning var i gang med at udar-bejde de nødvendige detailplaner om ombygningen, og at dette arbejde havde væretundervejs et stykke tid.
Jeg går umiddelbart ud fra at ombygningen af cykelskuret ikke forudsætter en egentligbyggetilladelse, jf. BR 10, afsnit 1.5.
11/43
Som det fremgår ovenfor, har ombygningen af cykelskuret været planlagt i længeretid, og der er tillige tale om en plan som Juvelhuset og Herlev Kommune deler.
Det er efter min opfattelse vigtigt at ombygningen af cykelskuret nu bliver sat i værk.Hvis de nævnte tegninger på nuværende tidspunkt endnu ikke er færdige, beder jegHerlev Kommune om at oplyse hvornår det vil kunne ske. Jeg går endvidere ud fra atarbejdet med tegningerne vil blive opprioriteret.Jeg går også ud fra at såvel Juvelhuset som Herlev Kommune – når tegningerne fore-ligger – vil fremskynde arbejdet med at få cykelskuret ombygget.
Målgruppen for Juvelhuset er ifølge ”Tilbudsportalen” og det øvrige skriftlige materialeborgere der lever med en sindslidelse, og som på grund af de problemer der følger afsindslidelsen, har behov for en bolig hvor der kan ydes faglig hjælp og støtte til at fåhverdagslivet til at fungere og få kontrol over den pågældendes egen tilværelse.
Hovedparten af beboerne har en diagnose inden for det skizofrene spektrum. Det be-tyder at beboerne hele deres liv, fra de var teenagere, har fået den besked at de erkronisk syge, er nødt til at tage medicin resten af deres liv og ikke har mulighed for atarbejde og have familie, hvilket er en væsentlig grund til at beboerne har deres identi-tet i det at være syg. Forstanderen forklarede at det rehabiliterende arbejde der fore-går i Juvelhuset, bygger på en viden om at en større del af mennesker med alvorligesindslidelser kommer sig, og indsatsen tager derfor udgangspunkt i at skabe håb, me-ning, mestring og muligheder for den enkelte. Det indebærer at de mennesker sombor i Juvelhuset, ikke skal betragte sig selv som kronisk syge, men skal vide at de harmuligheder for at komme sig helt eller delvist.
Juvelhuset arbejder hårdt med at få beboerne til at se på sig selv som andet end endiagnose og til at se på Juvelhuset som andet end et plejehjem. Rehabiliteringen er – imodsætning til Juvelhusets første år som institution – kommet i højsædet, og Juvelhu-set arbejder for at så mange af beboerne som overhovedet muligt inden for en årræk-ke bliver i stand til at flytte i egen bolig og modtage den nødvendige hjælp dér.
12/43
Af Herlev Kommunes tilsynsrapport 2009/10 fremgår bl.a. følgende:”Da der er mange af beboerne, der har fået det meget bedre gennemårene, samt kender hinanden rigtig godt, er der også et ønske om et op-gangsbofællesskab, det kan sikre en mere tryg udflytning fra Juvelhuset.Desuden er der også et ønske om nogle udslusningslejligheder, og det ernoget, lederen gerne vil arbejde videre med.”
Om dette anførte forstanderen under inspektionen at noget sådant først har kunnetkomme på tale efter de seneste 5 års ændringer i Juvelhuset. Der vil dog stadig gå en(længere) årrække – måske op til 10 år – før dette realistisk set vil kunne være aktuelt.
Det er i tilsynsrapporten 2009/10 anført at det ville styrke beboerne hvis der blev lavettræningskøkkener i Juvelhuset (og at der ”ellers arbejdes på at undersøge, om det ermuligt at få lavet tekøkkener i boligerne”).
Jeg forstår bemærkningerne i tilsynsrapporten på den måde at det at kunne lave mad– eventuelt med støtte fra personalet – er en væsentlig forudsætning for at en eventu-el flytning til egen bolig uden for Juvelhusets meget trygge rammer kan blive en suc-ces.
Dette er jeg enig i, og jeg beder på den baggrund Juvelhuset og Herlev Kommune omnærmere oplysninger om hvordan denne træning vil kunne finde sted, og hvilke byg-ningsmæssige forandringer det eventuelt vil føre med sig.
Juvelhuset oplyste under inspektionen at ingen af beboerne selv ”tager” indflydelse,og at det derfor er op til personalet at overveje på hvilke punkter personalet kan ”ka-ste” ansvaret fra sig – og over på beboerne.Flere af Juvelhuets beboere er aktivt psykotiske det meste af døgnet – hver dag.
Misbrugsproblemer
Enkelte af beboerne har udover deres sindslidelse også misbrugsproblemer. Mis-brugsproblemerne består især af afhængighed af alkohol. På tidspunktet for inspekti-onen drak to af beboerne tæt.13/43
Juvelhuset oplyste at personalet gør meget for at hjælpe beboerne med deres mis-brug. Dette sker først og fremmest ved igen og igen at fremhæve de ulemper somfølger med det at drikke, og de fordele som følger af ikke at gøre det. På denne mådelykkes det tit at få beboerne til at gå ind på en antabusbehandling. I 2009 gik det så-dan i 3-4 tilfælde.Juvelhuset har samtidig stor opmærksomhed på hvordan den enkelte beboers person-lige udvikling og større tro på sig selv kan flytte den pågældendes fokus væk fra defølelsesmæssige vanskeligheder og dermed også væk fra eventuelle misbrugsten-denser.
Enkelte beboere har ikke det store behov for støtte i hverdagen, hvorimod andre ermere opsøgende efter støtte og vejledning. Enkelte beboere har indimellem også be-hov for sygepleje.
Under inspektionen blev det oplyst at mange af beboerne i perioder isolerer sig meget.Det skyldes dels beboernes psykiske habitus, men også det forhold at mange af be-boerne tidligere har været indlagt i længere tid i behandlingspsykiatrien. Det er efterJuvelhusets opfattelse en opgave for personalet at yde en aktiv indsats for at modvir-ke at beboerne isolerer sig i deres boliger.Mange af beboerne har boet (eller vil bo) længe i Juvelhuset – således er 10 af denuværende 16 beboere oprindelige beboere tilbage fra indvielsen i 1997. Det er imid-lertid som også nævnt visionen at de skal komme videre, jf. også Juvelhusets over-ordnede opgave/mission om at ”mennesker med sindslidelser får muligheder for atkomme sig og skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, efter egne ønsker”.
Den psykosociale rehabilitering
Arbejdet med rehabiliteringen udgør med husets egen formulering som allerede nævntJuvelhusets mission.
Det overordnede mål i rehabiliteringsindsatsen er at yde en målrettet indsats der sigterpå at udvikle beboeren til at tage hånd om eget liv, således at beboeren bliver mindreafhængig af støtte og hjælp fra det offentlige. Behandlingen består overvejende i psy-kosocial rehabilitering (recovery). Indsatsen er tilrettelagt således at den enkelte be-boer er tilknyttet et team af ”relationsmedarbejdere”. Beboeren aftaler og planlægger isamarbejde med teamet hvilken hjælp og støtte beboeren skal have i denne proces. Idet daglige samarbejder alle relationsmedarbejderne med beboerne ud fra de mål-
14/43
sætninger der er aftalt mellem beboeren og kontaktpersonteamet i den personlige ud-viklingsplan.
Om teamarbejdet i Juvelhuset henviser jeg til pkt. 4.4 nedenfor.
Det fremgår af Juvelhusets ”Støtteskema til udarbejdelse af foreløbige støtteaftaler” atder i løbet af de første 14 dage efter indflytningen skal udarbejdes et sæt foreløbigestøtteaftaler på baggrund af servicelovens bestemmelser om praktisk bistand, person-lig pleje og socialpædagogisk bistand mv. (§§ 83 og 85), at den kommunale sagsbe-handler ligeledes i forbindelse med indflytningen, og på grundlag af de foreløbige støt-teaftaler, udarbejder den første handleplan efter servicelovens § 141, og at beboereninden for de første 3 måneder efter indflytningen sammen med sit kontaktteam udar-bejder en ”personlig udviklingsplan”.
Rehabiliteringsarbejdet er formelt organiseret med (tilbud til den enkelte om) en rækkeobligatoriske møder om den pågældendes individuelle rehabiliteringsproces. Der ertale om et møde benævnt ”personlig udviklingsplansmøde” der skal afholdes mindstén gang årligt, om et månedligt teammøde (hvor den enkeltes mål/udviklingsplan eva-lueres) og om et årligt statusmøde med den kommunale sagsbehandler hvor handle-planen udarbejdes, jf. servicelovens § 141.
Under den indledende samtale bad jeg som allerede nævnt om at modtage to person-lige udviklingsplaner. De to planer som jeg herefter har modtaget, vedrører to beboeremed vidt forskellig baggrund – herunder forskelligt køn og kulturel baggrund.Jeg har i det følgende – af hensyn til at udenforstående ikke skal kunne genkendebeboerne – kun gengivet indholdet af de to udviklingsplaner i grove træk.
Der er i Juvelhusets personlige udviklingsplaner opstillet ønsker om ændringer i hver-dagen både på langt og på kort sigt; for begge beboerne indeholder de langsigtedemål et ønske om at kunne flytte i egen bolig.
Blandt de kortsigtede mål træder ændringer i medicineringen/medicingivningen tyde-ligt frem i begge tilfælde.
Begge beboere har ifølge udviklingsplanen god kontakt til familien, men den ene be-boer har fremsat ønske om støtte fra personalets side til at opnå yderligere kontaktmed familien.
15/43
Det er i begge udviklingsplaner tydeligt at de kortsigtede mål har en klar forbindelsemed, og at deres opnåelse er en forudsætning for deres fælles langsigtede mål om pået tidspunkt at kunne flytte i egen bolig.
Begge udviklingsplaner indeholder meget detaljerede oplysninger om beboerens fysi-ske, psykiske og sociale funktionsniveau. Også beskrivelsen af den enkeltes behov forvejledning, støtte og kompenserende hjælp er meget detaljeret og konkret beskrevet.
Planerne, der er fra foråret 2010, indeholder begge en evaluering af beboernes målfor året 2009; hvert mål for sig. Det fremgår for begge beboeres vedkommende at ad-skillige af de satte mål er blevet nået – helt eller delvist – men at dette dog langt fragælder alle mål.
Medicin, læge, psykiatrisk tilsyn mv.
Alle beboerne i Juvelhuset modtager receptpligtig medicin. Beboerne betaler selv formedicinen, men modtager kronikertilskud. Juvelhuset hjælper beboerne med at søgetilskuddet.
Den medicin der er ordineret til den enkelte beboer, er pakket i doser og opbevares iet aflåst medicinskab i beboerens bolig. Medicinadministrationen foregår således hosden enkelte beboer.
Beboerne har ikke selv nøgle til deres medicinskabe.
Juvelhusets retningslinjer for medicinhåndtering foreligger skriftligt. De aktuelle ret-ningslinjer er fra juni måned 2009 og er udstedt af Juvelhusets forstander, der er ud-dannet sygeplejerske.
Efter retningslinjerne er medicinhåndteringen forbeholdt medarbejdere inden for be-stemte personalegrupper, og håndteringen er endvidere forbeholdt medarbejdere somkonkret/individuelt har fået tildelt opgaven med at håndtere medicinen (som lægensmedhjælp). Det drejer sig f.eks. om sygeplejersker og om social- og sundhedsassi-stenter og pædagoger der har gennemgået et godkendt medicinkursus og er blevetoplært i beboerens daglige medicin af en sygeplejerske. Det er med fed skrift slåetfast i retningslinjerne at det kun er lægen der må ordinere medicin (og herunder fore-tage ændring i dosis) og afslutte/stoppe en behandling.
16/43
Om telefonordination fremgår det af retningslinjerne at ordinationen straks skal note-res i beboerens medicindokument af den medarbejder der modtager ordinationen (ogat den pågældende endvidere har ”pligt til at sikre sig at det præcise indhold af ordina-tionen er forstået”). Ordinationen skal endvidere noteres – af lægen – i beboerensjournal.
Det fremgår endvidere af retningslinjerne at den medarbejder som modtager den tele-foniske ordination, skal bede lægen om snarest muligt at sende ordinationen skriftligt,f.eks. via telefax.
Om beboernes selvadministration fremgår det af de skriftlige retningslinjer at en sådanskal tilrettelægges i tæt samarbejde med den enkelte beboer – og på en måde der”matcher vedkommendes ressourcer”, og at selvadministrationskompetencen skalvurderes ”via checklisten” mindst én gang årligt i forbindelse med udarbejdelse af denpersonlige udviklingsplan.
Det blev på forespørgsel oplyst at der på inspektionstidspunktet var én beboer derdelvist selv administrerede sin medicin, og at alle beboere har mulighed for at deltagei medicinundervisningen i Juvelhuset.
Restmedicin
Om bortskaffelse af medicin – i tilfælde af overskridelse af holdbarhedsdato ellerdødsfald – fremgår det af retningslinjerne at medicinen skal returneres til apoteket tildestruktion. Tilsvarende gælder for medicin som beboeren ikke skal bruge mere, ogmorfika.Ved optælling af medicin ved dødsfald stiller retningslinjerne krav om at dette skal skemed deltagelse af to personer – heraf skal mindst én have fået delegeret medicinan-svar (jf. det anførte ovenfor):”Medicinens navn, styrke og antal indføres i et skema, der underskrivesaf begge personer. Dette gælder også morfika”.
På forespørgsel blev det under den indledende samtale under inspektionen oplyst atrestmedicinen afleveres på apoteket, men at Juvelhuset (vist nok) ikke modtager enkvittering.
17/43
Jeg anbefalede under inspektionen at Juvelhuset selv skriver op hvad der skal afleve-res, og at Juvelhuset anmoder om apotekets kvittering for modtagelse heraf, for ek-sempel i form af et stempel, for at undgå tvivl om hvad der sker med restmedicinen ogheraf følgende uberettigede mistanker.
Jeg har noteret mig oplysningen under den indledende samtale om at to af Juvelhu-sets repræsentanter på et andet tidspunkt i deres arbejdsliv har oplevet at have(sundhedsfaglige) kolleger med et medicinmisbrug, og jeg beder også på den bag-grund Juvelhuset om at oplyse hvad der er sket, som følge af min anbefaling.
Psykiatrisk tilsyn
En overlæge fra Distriktspsykiatrisk Center Ballerup, der er psykiatrisk speciallæge,har ansvaret for udskrivning af medicin i Juvelhuset, og hun fører også det psykiatri-ske tilsyn med Juvelhusets beboere. Den psykiatriske speciallæge kommer to timerhver anden uge og gennemgår bl.a. beboernes behandlingsplaner efter et fast skema.Denne gennemgang sker sammen med en fast medarbejder (pt. en sygeplejerske)som varetager denne opgave i Juvelhuset og endvidere står for den nødvendigekommunikation med de enkelte kontaktteam.3 til 4 gange årligt gøres der status over den enkeltes medicin.
Udgangspunktet for medicinudskrivningen er efter det oplyste Sundhedsstyrelsensvejledning fra 2007 (vejledning nr. 9763 af 28. juni 2007). Overlægen og Juvelhusetspersonale er opmærksom på at forbruget af benzodiazepiner bliver så lavt som over-hovedet muligt.
Forstanderen oplyste under inspektionen at der for mange af beboerne gennem desenere år har været tale om en væsentlig nedgang i forbruget af medicin hvilket ogsåskal ses i sammenhæng med beboernes udvikling i form af mere selvstændighed ogstørre tro på sig selv, og Juvelhusets kostomlægning.
Om kosten henviser jeg til pkt. 4.6 nedenfor.
En gang årligt gennemgår beboerne en mindre helbredsundersøgelse hvor bl.a. dereskolesteroltal og blodsukkerniveau bliver målt.
18/43
I rapporten om inspektionen den 18. marts 2009 af Skovvænget er bl.a. anført følgen-de:”Blandt det materiale som jeg har modtaget, er der en samarbejdsaftalemellem Psykiatrisk Center Ballerup og Ballerup Kommune (der som tidli-gere nævnt er handlekommune for alle beboere på Skovvænget). Detfremgår dog hverken af det eksemplar som jeg har modtaget, eller af deteksemplar der kan downloades på regionens hjemmeside, hvornår afta-len er indgået (kun at den er indgået). Af regionens hjemmeside fremgårdet at der er udarbejdet tilsvarende aftaler med de andre kommuner i re-gionen.
Formålet med aftalen er at sikre et konstruktivt grundlag for samarbejdetmellem Ballerup Kommune og Psykiatrisk Center Ballerup så borgeremed sindslidelser oplever sammenhæng, kontinuitet og medinddragelse ien helhedsorienteret indsats. Om beboere i botilbud er det bl.a. nævnt atde skal have en psykiatrisk behandling der lever op til deres behov på li-ge vilkår med andre borgere med sindslidelse i Region Hovedstaden.
Samarbejdet omfatter i øvrigt forhold i forbindelse med eventuel indlæg-gelse af beboere i botilbud.
Et bilag til aftalen (bilag 3) beskriver nærmere ambulant, psykiatrisk spe-ciallægebehandling til beboere på regionale og kommunale botilbud. Deter udtrykkeligt nævnt at Region Hovedstadens Psykiatri har ansvaret forat yde ambulant, psykiatrisk speciallægebehandling i regionale og kom-munale botilbud. Foruden ovennævnte formål er det heri nævnt at formå-let også er at sikre samarbejde og koordinering mellem speciallæge ipsykiatri og personalet på botilbuddene, her med særlig fokus på proces-ser i tilknytning til medicinsk behandling. Det er videre nævnt at ambu-lant, psykiatrisk speciallægebehandling i botilbuddet ydes med udgangs-punkt i patientens behov for behandling. Hvor ofte den enkelte beboerhar behov for at blive tilset af en psykiater, kan variere afhængigt af diag-nosen og tidspunktet i behandlingsforløbet. Dog bør den stabile beboermed sindslidelse ses af en psykiater mindst én gang i kvartalet.Der er også en beskrivelse af indholdet af behandlingen der – også af-hængigt af den enkelte beboers behov – bl.a. omfatter løbende stillingta-gen til den medikamentelle behandling hvor der skal være medicinstatusmindst en gang om året for alle beboere der er i psykiatrisk behandling.
19/43
I forhold til personalet omfatter behandlingen bl.a. samarbejde om obser-vation af beboerens psykiatriske tilstand og adfærd og supervision afpersonale om psykiatriske problemstillinger om specifikke beboere, her-under virkning og bivirkninger ved den medikamentelle behandling. Psy-kiateren skal skrive journalnotater der skal opbevares i beboerens map-pe. Heri skal psykiateren bl.a. beskrive hvilke observationer personaletskal foretage i forhold til behandlingen, og hvornår observationerne skalfinde sted. Personalet har pligt til at gøre notat om disse observationer.”
Som det indirekte fremgår af citatet fra rapporten om Skovvænget, har regionen ind-gået en tilsvarende aftale med Herlev Kommune. Aftalen er – ligesom aftalen medBallerup Kommune – offentligt tilgængelig via regionens hjemmeside.
Jeg har noteret mig det der fremgår af det nævnte bilag til samarbejdsaftalen mellemPsykiatrisk Center Ballerup og Herlev Kommune, herunder at stabile beboere medsindslidelse bør tilses af en psykiater mindst en gang i kvartalet.
Mine medarbejdere og jeg fik ikke under inspektionen noteret os med hvilke intervallerde enkelte beboere bliver tilset i forbindelse med det kontinuerlige psykiatriske tilsyn,men jeg går ud fra at tilsynet foretages i overensstemmelse med den indgåede aftale– også på dette punkt.
Personalets arbejde med at rehabilitere beboerne foregår i team á 3-4 ”relationsmed-arbejdere”. Den enkelte beboer får på denne måde en større sikkerhed for at der er enmedarbejder fra den pågældendes kontaktteam på arbejde i Juvelhuset. Det vil dogikke altid være tilfældet.
Hvert personalemedlem deltager i to relationsteam.
Forstanderen oplyste under inspektionen af denne arbejdsform kan være svær at ad-ministrere, og at den først og fremmest er valgt fordi medarbejderne ønskede at bibe-holde denne særlige arbejdsform.
Det fremgår således også af referatet fra et beslutningsmøde den 12. september 2007om den fremtidige teamstruktur, der blev afholdt i fortsættelse af et møde den 15. au-gust 2007, at der på det første møde var fremlagt tre forskellige forslag, og at det for-
20/43
slag der i mindst grad tog hensyn til de organisatoriske behov for forenkling, endtemed at blive valgt.
Om dette forslag (forslag nr. 3) er der bl.a. anført følgende i referatet:”3. Er det forslag som i størst grad tager hensyn til de relationelle ønskerfra beboere og kolleger og til ønsker fra evalueringen af kontaktteam-ordningen, hvor der klart blev givet udtryk for ønske om at bevare til-knytningen til to teams, fordi den faglige sparring og dynamik bliverbedre, når man ikke ’gror’ fast i en lille fast enhed.”
De ansvarsområder som de enkelte team tager sig af, er nedfældet på skrift (og frem-går ligeledes af Juvelhusets hjemmeside). Det drejer sig om
---
ajourføring af beboerens medicinmappeløbende bestilling af medicin fra apoteketudvikling af beboerens medicinkompetence og udfyldelse (eventuelt) af skema omselvadministration (indgår som emne i den personlige udviklingsplan)
----
indkaldelse/afholdelse af teammøde og udfærdigelse af mødereferatindkaldelse/afholdelse af handleplansmøde og udfærdigelse af handleplanajourføring/revidering af handleplan ogajourføring af daglige retningslinjer.
Selv om alle Juvelhusets beboere modtager højeste førtidspension, er der dog storforskel på hvordan hverdagen ser ud for Juvelhusets beboere.
Beboerne har mulighed for beskyttet beskæftigelse i Espelunden i Ballerup, tæt påSkovvænget. Espelunden har både et gartneri og et montageværksted.
Espelunden er nærmere beskrevet i rapporten om min inspektion den 18. marts 2009af Skovvænget. Her står der bl.a. følgende:”Vestegnens Erhvervscenter blev dannet den 1. januar 2008 af Erhvervs-center Espelunden Syd og Brøndby Erhvervsafklaring, BEA. Erhvervs-center Espelunden Syd opstod i forbindelse med kommunalreformensikrafttrædelse den 1. januar 2007 hvor Erhvervscenter Espelunden blevopdelt i Erhvervscenter Espelunden Nord (der hører under Gladsaxe
21/43
Kommune) og Erhvervscenter Espelunden Syd (under Brøndby Kommu-ne). Vestegnens Erhvervscenter er en revalideringsvirksomhed der tilby-der vejlednings- og afklaringsforløb samt beskyttet beskæftigelse tilkommunerne i hovedstadsområdet for ledige borgere og førtidspensioni-ster fra 18 til 65 år.
Erhvervscenterets værksted og gartneri er blandt andet et tilbud til bruge-re af hovedstadsområdets socialpsykiatriske botilbud. Gartneriet er be-skrevet på Brøndby Kommunes hjemmeside hvor følgende er anført:’I gartneriet er der mulighed for at arbejde både udendørs og inden-dørs. Udendørs råder vi over 6000 m2 friland. Indendørs råder viover tre væksthuse og en bygning med kontor, opholdsrum – vi harspisestue med køleskab og kaffemaskine, hvor den medbragte madkan spises og vi har rygerum. Herudover er der plads til produktion.
Vi dyrker blandt andet grøntsager, stueplanter, sommerblomster,stauder til afskæring. Det gør det muligt at følge med i, hvordan deforskellige vækster vokser op, fra de bliver plantet, til de står somhelt færdigudviklede. Det virker stimulerende og afstressende påmange af medarbejderne.
Vi løser desuden anlægs- og vedligeholdelsesopgaver for offentligeog private arbejdspladser og i mindre omfang for privatpersoner.
I det hele taget er det en meget rummelig arbejdsplads, hvor vi harplads til mange forskellige mennesker.Vi synes, at der er ’højt til loftet her i Ballerup’. Hvis der skulle værebehov for at arbejde alene og i fred og ro, er der også mulighed fordette.
Der er tid til hyggeligt samvær med kollegaerne, og skulle der værebehov for en snak med en af de 2 værkstedsassistenter er dette be-stemt også en mulighed.
Vores målsætning er at arbejde sammen som et hold, med opgaverog ansvar tilpasset den enkeltes formåen, lyst & evne.
22/43
Vi har plads til syv - ni fuldtidsansatte beskyttede beskæftigede.Der er ansat 2 personaler.’
Der er (endnu) ikke nogen beskrivelse af værkstedet på kommunenshjemmeside. På Skovvængets hjemmeside er det nævnt at der på værk-stedet bliver udført mange forskellige monterings- og pakkeopgaver derbliver til salgbare produkter. Det er videre nævnt at beboerne kan væremed til at producere mindre varer til afsætning og lave vedligeholdelses-opgaver som f.eks. reparation af havemøbler, døre og vinduer efter ordrefra kunder.
Det er ligeledes på Skovvængets hjemmeside nævnt at timelønnen iværkstederne ligger mellem 13 og 51 kr., og at den normalt ikke vil påvir-ke pensionen. Brugerne bestemmer selv timeantallet og arbejdstiderne.”
En enkelt af Juvelhusets beboere arbejder på Espelunden hver dag, mens tre andrebeboere arbejder der nogle dage om ugen.
Jeg forstod under inspektionen at Espelunden udgør den eneste (daglige) arbejds-plads for Juvelhusets beboere. Jeg beder Juvelhuset om at oplyse om det er rigtigtforstået, eller om der er beboere der arbejder på andre beskyttede værksteder.
Det blev under inspektionen også nævnt at beboerne har mulighed for at benytte sigaf ”Flyverteamet” i Lyngby som led i ikke-beskyttet beskæftigelse.
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse om det er rigtigt forstået og i givet fald uddybe ind-holdet af dette tilbud. Jeg beder i givet fald også Juvelhuset om at oplyse hvor mangeaf Juvelhusets beboere der benytter sig af dette tilbud.
Det blev oplyst at alle beboere endvidere har mulighed for at hjælpe til i Café Harlekinsom er et beskæftigelsestilbud for sindslidende og andre med psykiske problemer derhar mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet. Caféen er en del af det kommunale Aktivi-tetsteams tilbud.Det blev oplyst at en del af beboerne ”kommer i caféen”.
23/43
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse hvor mange af husets beboere der gør brug afdette beskæftigelsestilbud.
Det blev under inspektionen oplyst at beboerne har mange muligheder for at få dagligmotion. Det er således også i tilsynsrapporten 2009/10 anført (under kapitlet om ledel-sesmæssige betragtninger) at der er”meget fokus på motion, alt fra den daglige morgengymnastik til størreprojekter f.eks. deltagelse i DHL-stafet. Desuden er der svømmegrupper,styrketræning, gåture m.v.”
Det er i samme forbindelse anført at motivationen er væsentlig (og at der eksempelvisbliver givet løbesko til ihærdige beboere).
Den daglige morgengymnastik blev fremhævet fordi det ikke er personalet, men en afbeboerne der normalt står for morgengymnastikken.
Jeg har noteret mig at der er mange muligheder for at beboerne får motion, men jeghar samtidig noteret mig at de to beboere som Herlev Kommunes tilsyn talte med un-der det sidste tilsynsbesøg (rapporten 2009/10), har anført at der er for lidt motion iJuvelhuset, og at ”[d]et kan være svært at motivere sig selv”.
Det fremgår af tilsynsrapporten fra 2008 at personalets motivation af beboerne medhenblik på deres deltagelse i Juvelhusets aktivitetstilbud var et af fokusområderne fortilsynet dette år. Det fremgår således af tilsynsrapporten at 3-4 beboere deltager i Ju-velhusets daglige gåtur, og at 2 beboere aldrig deltager i den fælles motion.
Jeg forstod under inspektionen at disse forhold ikke har ændret sig væsentligt sidenda. Hvis dette er rigtigt forstået, går jeg endvidere umiddelbart ud fra at de nævnte tobeboere normalt heller ikke dyrker anden form for motion. Jeg beder Juvelhuset omoplysning herom og om størrelsen af den gruppe som normalt er med til den fællesmorgengymnastik.
Et af de generelle kommunale tilbud som bl.a. Juvelhusets beboere kan benytte sig af,er IF Aktivisterne. Det fremgår da også af tilsynsrapporten fra 2008 at Juvelhuset, korttid før tilsynet fandt sted, havde haft besøg af foreningen.
24/43
Det fremgår af IF Aktivisternes hjemmeside at foreningen udover de sportslige aktivi-teter som badminton, squash, vandgymnastik og fitness, også har en række enkelt-stående, mere sociale arrangementer som skøjteløb, biograftur og tur til Bakken –heraf nogle med forudgående spisning.
Jeg beder også i forbindelse med IF Aktivisterne Juvelhuset om at oplyse hvor megetbeboerne gør brug af tilbuddet.
Efter det oplyste har ingen af beboerne en ledsageordning efter servicelovens § 97.
Der har tidligere, forstår jeg, været arrangeret ture ud af huset i Juvelhusets bus, mendet har siden af økonomiske grunde været nødvendigt at sælge bussen.
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse om det betyder at der ikke længere arrangeresture ud af huset.
Det fremgår af tilsynsrapporten 2008 at der blandt nogle af beboerne var et ”bræn-dende” ønske om at overvære en VM-kvalifikationskamp i fodbold.
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse om dette ønske stadig eksisterer. Og jeg går i gi-vet fald ud fra at det vil være muligt at opfylde (i form af en kvalifikationskamp til EM i2012).
Tilsvarende gælder ønsket i tilsynsrapporten 2009/10 om at der sættes et basketball-net op i haven (jeg henviser til s. 7 i rapporten).
Det blev under inspektionen på forespørgsel oplyst at beboerne får tilbud om at kom-me på ferie, men at ikke alle får tilbud om den samme ferietur. Juvelhuset betaler formedarbejdernes deltagelse i ferier.
Juvelhuset har mulighed for (billigt) at leje sommerhus gennem Herlev Kommune,men lejer sig undertiden også ind hos Dansk Folkeferie eller lignende.
25/43
Der er ansat en ernærings- og sundhedsmedarbejder i Juvelhuset. Beboerne har selvetableret en madordning som beboerne bidrager til økonomisk og praktisk.
Juvelhuset lægger overordentlig meget vægt på at beboerne får en sund kost. EfterJuvelhusets opfattelse er dette af ganske særlig betydning for personer med psykiskelidelser. Kosten i Juvelhuset er på den baggrund i de seneste år lagt om således atder næsten udelukkende bruges økologiske varer.
I Herlev Kommunes tilsynsrapport 2009/10 er bl.a. anført følgende (rapporten s. 6):”Vedr. kost så har Juvelhuset gennem længere tid været i gang med at fåudarbejdet en rapport om kosten, dens sammensætning og hvilken be-tydning, det har for mennesker med psykiatriske lidelser, med andre ord,hvordan påvirker kosten psyken.
Det er et stort og grundigt arbejde, der er gået forud for rapporten, og derer meget stor interesse flere steder fra i forhold til at høre om resultater-ne. Der har således været mange henvendelser fra de forskellige regio-ner/kommuner.
Hvis man som beboer tilmelder sig kostordningen, så er man den del afkostgruppen.”Det blev oplyst at det brød som beboerne spiser, altid er hjemmebagt – det gælderogså rugbrødet.Den særlige måde som Juvelhuset griber kosten an på – og som har resulteret i enomfattende rapport – har vakt stor interesse blandt andre botilbud. Juvelhusets for-stander har således holdt adskillige foredrag om kostens indvirkning på menneskermed psykiske lidelser.
Beboernes økonomiske forhold
Som tidligere nævnt modtager alle beboere i Juvelhuset højeste førtidspension. Enenkelt af beboerne har fået udpeget en økonomisk værge; de øvrige beboere vareta-ger selv deres økonomi.
26/43
På forespørgsel blev det oplyst at det hænder at en pårørende ”blokker” en beboer forpenge. Juvelhuset er indstillet på at hjælpe i en sådan situation, men kun hvis beboe-ren også selv er indstillet på det.
Jeg bad under inspektionen om at modtage en oversigt over en typisk beboers ind-tægter og udgifter. Jeg modtog herefter en sådan ”beregning af rådighedsbeløb år2010 for beboere efter boligbetaling” sammen med det øvrige materiale som Juvelhu-set sendte mig med et brev af 12. oktober 2010 (samme dag som inspektionen fandtsted).
Udgiften til kost udgør efter Juvelhusets beregning ca. 2.170 kr. pr. måned. Boligbeta-lingen, der delvist er indkomstafhængig, vil ifølge beregningen typisk ligge på 1.863,41kr. pr. måned for en af de 14 små boliger (hver bolig betaler for 16,3 m fællesareal).Dertil kommer godt 600 kr. pr. måned til el og varme.2
Det følger af Juvelhusets beregning at den typiske beboer har et disponibelt beløbefter betaling af skat mv., bolig, kost, el, varme, kabel-tv og rengøringsartikler på5.840 kr. pr. måned.
Det blev på forespørgsel oplyst at Juvelhuset altid står til rådighed hvis en beboer øn-sker hjælp til at få sine penge til at slå til. Hvis Juvelhusets personale kan se at en be-boer bærer sig økonomisk alt for ufornuftigt ad, tager personalet selv initiativ til at ydehjælp. Det lykkes normalt altid at få lov til at hjælpe – om ikke andet så hen ad vejen– og ellers overvejes det hvad der kan være af handlemuligheder i den konkrete situa-tion.
Jeg anbefalede under inspektionen at Juvelhuset overvejer at hjælpe beboerne medat få oprettet pensionsopsparingsordninger med henblik på at imødegå den nedgang iindtægt som de – som modtagere af højeste førtidspension – uvægerligt vil få når denår folkepensionsalderen. Jeg henviste til at folkepensionsalderen så småt nærmersig for de ældste af Juvelhusets beboere.
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse hvilke overvejelser Juvelhuset har gjort sig i denhenseende siden inspektionen.
Beboernes seksuelle adfærd
Det blev oplyst at det hænder at der etableres kæresteforhold mellem beboerne. Per-sonalet har ikke mulighed for at blande sig, men er opmærksom på risikoen for udnyt-
27/43
telse og krænkelser. Juvelhusets forstander anførte at det kan være et vanskeligt pro-blem, og at problemet ikke bliver lettere af at nogle af beboerne tidligere i deres liv harværet udsat for seksuelle krænkelser. Det kan på den baggrund være vanskeligt forpersonalet at skelne mellem om det som en beboer eventuelt fortæller, skal henførestil en aktuel episode eller i realiteten udspringer af de(n) nævnte tidligere episode(r).
Der er to vågne vagter til stede om natten så beboerne har ikke behov for at låse de-res dør. Juvelhuset kan dog komme med anbefaling om at løse døren indefra som etmiddel til at øge tryghedsfølelsen for den enkelte beboer.
Det blev endvidere oplyst at Juvelhuset har en aftale med en seksualvejleder derkommer i huset hver anden uge; et tiltag som af personalet blev omtalt som en af Ju-velhusets allerbedste ideer.
Vejlederen giver både fællesundervisning i form af flirtekurser til beboerne og under-visning af personalet om hvilken indflydelse sindslidelser generelt har på seksualite-ten. Seksualvejlederen rådgiver også om hjælpemidler og yder individuel rådgivning.
Det sker også at beboerne får kærester der kommer udefra, og beboerne har naturlig-vis også mulighed for at have overnattende gæster.
Jeg går ud fra at nogle af beboerne stimulerer sig selv seksuelt, og at personalet sør-ger for at det sker på en måde så det ikke er krænkende over for andre beboere elleransatte.
Jeg er bekendt med at der findes en vejledning (fra Socialministeriet, 2001) og enhjemmeside om seksualitet uanset handicap. Der er et link til vejledningen på Ser-vicestyrelsens hjemmeside.
Beboerindflydelse og pårørendekontakt
Efter § 16 i serviceloven skal kommunen sørge for at brugerne af f.eks. et botilbud fårmulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddet. Det fremgårogså at kommunen skal fastsætte skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. I ret-ningslinjerne beslutter kommunen hvilken form brugerindflydelsen skal have, underhensyn til tilbuddets karakter og brugernes forudsætninger.
28/43
Jeg beder Herlev Kommune om at sende mig kommunens skriftlige retningslinjer ud-færdiget i henhold til servicelovens § 16.
Reglerne om brugerindflydelse er nærmere beskrevet i vejledning nr. 93 af 5. decem-ber 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven.
Af vejledningen fremgår bl.a. følgende af punkt 85:”Brugerinddragelsen i tilrettelæggelsen af tilbuddene kan bidrage til atsikre, at det sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indhold i tilbud-dene svarer til brugernes behov, og tager hensyn til borgernes ressourcerog forudsætninger.”Det fremgår af Juvelhusets intranet at Juvelhuset lægger vægt på ”kontinuerligt arbej-de med udvikling af brugerindflydelsen i tilbuddet”.Af tilsynsrapporten fra 2008 fremgår det (under overskriften ”Beboerindflydelse”) atder havde været beboere med til forstanderens oplæg i Medborgerhuset om socialrehabilitering, og til dialogseminaret om den handicappolitiske strategi. Det fremgårendvidere at medarbejderne over for tilsynet havde givet udtryk for at de ønskede atstyrke beboerindflydelsen.
Som det også fremgår af pkt. 6 nedenfor, tager beboerne del i Juvelhusets ansættel-sesprocedure. Spørgsmålet om beboerindflydelse blev også på anden måde kort be-rørt under inspektionen. Således blev det oplyst at Juvelhuset ikke har noget beboer-råd/brugerråd, men holder møder med hele beboergruppen, bl.a. fordi ingen af bebo-erne ønsker at påtage sig ansvaret som formand for et beboerråd.
Jeg beder i fortsættelse heraf Juvelhuset om mere udførligt at redegøre for på hvilkenmåde beboerne yder indflydelse på tilbuddets indhold – ud over den indflydelse somde har på deres helt individuelle forhold/udvikling.
Der er ikke etableret et pårørenderåd i Juvelhuset, men det blev oplyst at der er pårø-rendemøde to gange om året hvor der, udover en almindelig orientering om forholde-ne i huset, også berøres helt generelle emner inden for psykiatrien. På sidste pårø-rendemøde var der undervisning i ”stemmehøring” og en orientering om forholdet mel-lem kost og psyke.
29/43
Det blev endvidere oplyst at pårørende deltager i teammøderne, forudsat selvfølgeligat beboerne ønsker det.
Der foretages løbende lokale og landsdækkende tilfredshedsundersøgelser, ogresultatet heraf offentliggøres (nu) på regionernes hjemmesider. For så vidt angår un-dersøgelse af de socialpsykiatriske boformer under det daværende Københavns Amter der en rapport fra december 2006. Juvelhuset er i denne rapport – af gode grunde– registreret sammen med Skovvænget. Af rapporten (fra 2006) fremgår det at 52 pct.af beboerne på Skovvænget/Juvelhuset samlet set havde et enestående eller godtindtryk af opholdet i boformen. Landsgennemsnittet var 64 pct. og gennemsnittet forKøbenhavns Amt 59 pct.
I den endelige rapport om inspektionen den 18. marts 2009 af Skovvænget (rapport af15. marts 2010) bad jeg Skovvænget om at oplyse om resultatet af denne undersø-gelse gav anledning til særlige tiltag. Der er endnu ikke fulgt op på inspektionsrappor-ten.
Der er ikke i delrapporten om det tidligere Københavns Amt en tilsvarende opgørelseaf de pårørendes indtryk af kontakten med Skovvænget/Juvelhuset, men alene enopgørelse af de pårørendes tilfredshed generelt med boformerne samlet set og fordeltpå køn og alder mv.
Jeg beder Juvelhuset om nærmere oplysninger om hvordan samarbejdet med de på-rørende fungerer.
Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for blandt andet den her omhandlede per-songruppe skal gives tilbud om udarbejdelse af en handleplan. Bestemmelsens stk. 3og 4 fastslår følgende om planens indhold og udarbejdelse:”§ 141…Stk. 3. Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlighjælp, behandling, hjælpemidler m.v.
30/43
Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger også vidt muligt i samarbejde med denne.”
Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for sindsli-dende og personer med alvorlige sociale problemer er beskrevet i vejledning nr. 93 af5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Derhenvises til vejledningens kapitel 18.
Følgende fremgår bl.a. af pkt. 99 i den nævnte vejledning:”Når det gælder beboere i botilbud efter serviceloven eller almenboliglo-ven vil der ofte være udarbejdet en pædagogisk plan/handleplan, somgælder for indsatsen i forbindelse med selve botilbuddet. En sådan pæ-dagogisk plan kan ikke erstatte en handleplan efter servicelovens § 141,men kan evt. indgå som et delelement i handleplanen.”
Ved den revision af serviceloven der er foretaget i forbindelse med kommunalrefor-mens ikrafttrædelse den 1. januar 2007, er det nu i alle tilfælde kommunerne der haransvaret for tilbud om udarbejdelse af handleplaner efter servicelovens § 141. Kom-munerne tager stilling til om, og i hvilket omfang, f.eks. leverandører af serviceydelserskal bidrage til udarbejdelsen af handleplaner.Alle beboere i Juvelhuset får udarbejdet en individuel ”Personlig udviklingsplan”.
Under inspektionen modtog jeg som tidligere nævnt udviklingsplaner for to af Juvelhu-sets beboere.
Det fremgår af udviklingsplanerne at de samme punkter altid skal udfyldes/besvares.Det drejer sig bl.a. om punkterne:
-------
Aktuel beskrivelse af beboerenBeboerens fremtidsønsker (både kort- og langsigtede mål)Hvilke mål der konkret skal arbejdes med inden for det næste årPårørende, netværk, kontaktTidspunkt for eventuel revision af udviklingsplanen (tidligere end ét år)Beskrivelse af hvem der har samarbejdet om planens udarbejdelse og hvordanEt afkrydsningsskema hvoraf det fremgår hvem handleplanen er drøftet med(beboer, pårørende, værge, kommune, fra botilbuddet, andre).
31/43
Til den personlige udviklingsplan er knyttet et bilag om beboerens funktionsniveau(fysisk, psykisk og socialt). Her skal behovet for hjælp til forskellige ting angives. Detdrejer sig f.eks. om:
-------
deltagelse i husets motionstilbudfastholdelse af beskæftigelse uden for husetrengøring af egen bolig/tøjvaskøkonomimindskelse/stop af alkoholforbrug/-misbrugmedicinindtagelse ogsygdomsindsigt
Hvert af disse punkter er udspecificeret i mere konkrete punkter.
Som bilag til udviklingsplanerne er, således som det også tidligere er nævnt, vedlagt(skriftlige) evalueringer af de to beboeres mål for 2009 – evalueringerne er meget de-taljerede, og det er i begge tilfælde meget tydeligt angivet på hvilke punkter målenehelt, eller delvist, er opfyldt, og på hvilke punkter dette ikke er tilfældet.
Evalueringen angår både de kortsigtede og de langsigtede mål, men er i sagens naturmest detaljeret hvad de kortsigtede mål angår.
Det tidligere socialministerium har i sagen om min inspektion af det socialpsykiatriskebotilbud Pilekrogen udtalt at en (månedlig) kontaktpersontilbudsplan (en pædagogiskplan) sammen med en årlig plan for personlig og praktisk bistand samlet må siges atleve op til reglerne i serviceloven (§ 141) om tilbud om handleplan. Idet jeg lagde tilgrund at Socialministeriets udtalelse specielt relaterede sig til botilbud som Pilekrogen,og at der herved er taget særligt hensyn til de særlige forudsætninger som beboernedette sted har, foretog jeg mig ikke mere vedrørende det forhold.
Jeg har ingen bemærkninger til de udleverede udviklingsplaner.
Jeg beder Herlev Kommune om at oplyse om kommunen også udarbejder en (over-ordnet) handleplan efter servicelovens § 141.
32/43
Magtanvendelse og lukkede døre
Lukkede døre
Der er ikke i lov om social service hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbudsom Juvelhuset – ud over hvad der er sædvanligt i almindelig beboelse, det vil sigelåsning af døre indefra om natten (evt. dagen) for at forhindre tyveri eller besøg afuvedkommende. Det afgørende er at beboerne kan forlade botilbuddet hvis de ønskerdet.
Under inspektionen blev det oplyst at yderdørene låses når alle beboere er gået iseng. Det blev endvidere oplyst at beboernes nøgler passer til hoveddøren.
Dette har jeg noteret mig.
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten giver en udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger derlovligt kan iværksættes på det sociale område. For personer over 18 år med betydeligog varigt nedsat psykisk funktionsevne gælder bestemmelserne i § 124 ff.
Lovens § 124, stk. 1, lyder således:”Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtan-vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nød-vendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpæda-gogisk bistand.”De følgende bestemmelser i serviceloven – §§ 125, 126 og 127 – indeholder reglerom alarm- og pejlesystemer, fastholdelse og tilbageholdelse i boligen mv. Bestemmel-serne har følgende indhold:”§ 125. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende per-sonlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode,når1) der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet ud-sætter sig selv eller andre for at lide personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge dennerisiko.
33/43
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særli-ge døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset pe-riode, når1) der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forladebo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentligpersonskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afvær-ge denne risiko og3) lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.Stk. 3. Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn tilbeboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, derikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælphertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 2, vil såledesalene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i § 127 samtidig hermedfinder anvendelse.§ 126. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysiskmagt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholds-rum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andrefor at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset perio-de træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde enperson, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøveomsorgspligten i personlig hygiejne-situationer. Det skal samtidig gen-nem den faglige handlingsplan, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtan-vendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.
§ 127. Under samme betingelser som i § 125, stk. 2, kan kommunalbe-styrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fasthol-de en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føredenne tilbage til boligen.Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken perio-de tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, omen mindre indgribende foranstaltning kan anvendes.”Kommunens afgørelser efter bestemmelserne i §§ 125 og 127 skal – hvis de træffesmod den pågældendes vilje – forelægges det sociale nævn til godkendelse, jf. lovens§ 130.
34/43
Serviceloven har med bestemmelsen i § 126 a – der er en videreførelse af den tidlige-re servicelovs § 126, stk. 2, – fået en selvstændig bestemmelse om fastholdelse i hy-giejne-situationer. Bestemmelsen lyder således:”§ 126 a. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis for en afgrænset pe-riode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde enperson, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetageomsorgspligten, jf. § 82, stk. 1, i personlig hygiejne-situationer. Det skalsamtidig gennem handleplanen, jf. § 136, stk. 2, søges sikret, at magtan-vendelse i personlig hygiejne-situationer i fremtiden kan undgås.”
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder at muligheden kun kan anvendes hvis det iden konkrete situation er en absolut nødvendighed fordi hjælp til hygiejne ikke kangennemføres uden brug af fysisk magt. Det fremgår endvidere at personalet, hvis derer truffet afgørelse om at det er tilladt at anvende fysisk magt i de pågældende situati-oner i en begrænset periode, bør få supervision af en socialfaglig konsulent så derudvikles og indarbejdes metoder til den faglige handlingsplan for hvordan eksempelvishygiejnen kan gennemføres uden magtanvendelse.
Denne mulighed for magtanvendelse blev ikke nævnt under inspektionen, og jeg be-der derfor Juvelhuset om at oplyse om der er eller har været sager efter denne be-stemmelse.
I medfør af servicelovens §§ 108, stk. 6, og 137 har socialministeren udstedt bekendt-gørelse nr. 688 af 21. juni 2010 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-melsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksneog modtagepligt i boformer efter serviceloven. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli2010 og afløste den tidligere bekendtgørelse nr. 789/2006.
I tilslutning til den tidligere bekendtgørelse er der udstedt en vejledning nr. 16 af 31.marts 2008. Den gældende vejledning er Socialministeriets vejledning nr. 54 af 21.juni 2010.
Det blev under inspektionen, i fortsættelse af oplysningerne i Herlev Kommunes totilsynsrapporter, oplyst at Juvelhuset kun har ganske få episoder med magtanvendel-se, og således ingen i 2008 og 2009. Det blev dog samtidig oplyst at der i 2010 – nyt-
35/43
årsdag og et tidspunkt i foråret (vist nok i maj måned 2010) – havde været to tilfældeaf magtanvendelse (nærmere herom senere).
Det blev endvidere anført at det indimellem kan være svært at skelne mellem magtan-vendelse og pædagogisk intervention/omsorg. Der er hver eneste uge episoder som,hvis de blev håndteret anderledes af personalet, kunne udvikle sig til tilfælde af magt-anvendelse. Det ligger imidlertid personalet meget på sinde – og udgør en af grundpil-lerne i Juvelhusets måde at forholde sig til beboerne på – at undgå magtanvendelser,først og fremmest på grund af risikoen for at det vil kunne påvirke beboernes udviklingi en negativ retning. Det blev på forespørgsel oplyst at beboerne praktisk talt bliver”talt ned” når episoderne opstår, og at Juvelhuset på denne måde undgår at det udvik-ler sig til tilfælde af magtanvendelse.
Disse relativt hyppige episoder bliver efter det oplyste noteret ned og efterfølgendegennemgået på teammøder og i forbindelse med supervision.
Jeg beder om at modtage notaterne om de seneste 5 episoder af denne karakter for-ud for varslingen den 3. september 2010 af inspektionen.
Modtagne sager om magtanvendelse
Som nævnt ovenfor under indledningen til rapporten bad jeg i forbindelse med inspek-tionen – efter at have modtaget mundtlige oplysninger om flere tilfælde af anvendelseaf magt i 2010 – om det skriftlige materiale om Juvelhusets magtanvendelsesindbe-retning fra nytårsdag 2010 (en magtanvendelse som Juvelhuset oplyste om under denindledende samtale, og som ikke fremgår af Herlev Kommunes seneste tilsynsrap-port). Jeg bad endvidere om det skriftlige materiale om en magtanvendelse fra majmåned 2010 som Juvelhuset ligeledes oplyste om under den indledende samtale.
Min anmodning omfattede også Herlev Kommunes tilbagemeldinger i de konkrete sa-ger.
Det materiale som jeg herefter modtog (dagen efter inspektionen) omfatter to registre-rings- og indberetningsskemaer: De er begge fra august måned 2010 efter ikrafttræ-delsen (den 1. juli 2010) af den nye magtanvendelsesbekendtgørelse.
Om den tidsmæssige placering af de to magtanvendelser i forhold til det som blev op-lyst under inspektionen, har Juvelhusets forstander i sit følgebrev af 12. oktober 2010anført følgende:
36/43
”Jeg oplyste ved tilsynet i dag, at der har været indberettet to magtan-vendelser i år, en i januar og en senere på året. Jeg skal meget beklagemin læderede hukommelse. Der har været to indberetninger om magtan-vendelse i år, men de er begge forekommet i august 2010.Ved episoden i januar blev der ikke brugt magtanvendelse, men verbaltguidet. Der blev til gengæld lavet en anmeldelse til politiet ved episoden ijanuar og min hukommelse er muligvis blevet snydt af dette ved voressamtale i dag. For god ordens skyld vedlægger jeg i kopi, begge magtan-vendelsesindberetninger og politianmeldelsen fra januar, som bilag.”
Jeg har noteret mig dette.
Det fremgår af den nævnte politianmeldelse at en af Juvelhusets beboere uden forud-gående samtale/varsel gav et medlem af personalet et knytnæveslag i ansigtet, og atbeboeren efterfølgende prøvede at sparke til samme medarbejder. Det fremgår endvi-dere at beboeren blev sendt til sin bolig af to andre medarbejdere der i mellemtidenvar kommet tililende, og at dette skete ”verbalt”.
Det fremgår at episoden fandt sted den 2. januar 2010 om formiddagen, men at denførst blev anmeldt til politiet ved brev af 7. januar 2010.
Jeg beder Juvelhuset om at oplyse baggrunden herfor. Jeg beder endvidere om op-lysning om det senere forløb af sagen.
De to tilfælde af magtanvendelse – den 22. og 23. august 2010 – vedrører den sam-me beboer. Der er dels tale om fastholdelse af beboeren og om fratagelse af denhammer som beboeren slog på sit medicinskab med, dels tale om at den pågældende– gentagne gange i løbet af en periode på ca. 3 timer – blev ført til sin bolig fordi Ju-velhusets medarbejdere vurderede at beboeren ikke burde være på fællesområdet.
Ved min gennemgang af de modtagne to sager om magtanvendelse har jeg ikke vur-deret om anvendelsen af fysisk magt mv. har været berettiget. Ved min gennemgangaf materialet har jeg i stedet undersøgt om proceduren i forhold til de gældende reglerer blevet fulgt.
37/43
Registrering og indberetning
Enhver form for magtanvendelse skal registreres og indberettes til kommunalbestyrel-sen eller regionsrådet i henhold til servicelovens § 136, stk. 1:”§ 136. Optagelse i særlige botilbud efter § 129 og enhver form for magt-anvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltningerefter §§ 125-128, skal registreres og indberettes af tilbuddet til kommu-nalbestyrelsen for de tilbud, kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, jf. §148a, og til regionsrådet for de tilbud, regionsrådet fører tilsyn med, jf. §5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet orienterer opholds-kommunen, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde, om indberetningen.”Bestemmelsen indebærer at hver gang der iværksættes indgreb i den personlige fri-hed, skal indgrebet registreres og indberettes til kommunen/regionen.
Ifølge § 10 i magtanvendelsesbekendtgørelsen skal registrering efter servicelovens §136 ske på de skemaer der er udarbejdet af Socialministeriet. Der er tale om skemaerder er udarbejdet af Servicestyrelsen (og som kan findes på styrelsens hjemmeside).Servicestyrelsen har udarbejdet nye skemaer der har skullet anvendes efter den 1.januar 2010. Skemaerne er også opdateret pr. 1. juli 2010 (ikrafttrædelsestidspunktetfor den nye magtanvendelsesbekendtgørelse).
I begge tilfælde har Juvelhuset anvendt Servicestyrelsens registrerings- og indberet-ningsskema (skema 2) hvilket jeg tager til efterretning.
I henhold til magtanvendelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal registreringer efter§§ 9-12 foretages af den person der har iværksat indgrebet eller foranstaltningen, elleraf den person der har instruktionsbeføjelsen over for den ansatte der har iværksatindgrebet eller foranstaltningen.Det fremgår af begge skemaer hvem der har iværksat indgrebet – i det første tilfældeblev indgrebet foretaget af en enkelt medarbejder, i det sidste tilfælde af tre medarbej-dere i fællesskab (og herunder Juvelhusets forstander).
I begge tilfælde har den person der foretog indgrebet, også udfyldt magtanvendelses-skemaet (i det sidstnævnte tilfælde forstanderen).
38/43
Til orientering for Juvelhuset kan jeg oplyse at jeg i sagen om inspektion af Parkvæn-get efter forslag fra Glostrup Kommune har bedt Velfærdsministeriet (nu Socialmini-steriet) om at overveje en ændring af skemaet på dette punkt (ombudsmandens op-følgningsrapport af 5. marts 2009). Kommunens forslag var at der i skemaet indføresen rubrik hvor navnet på den der registrerer, skal skrives med blokbogstaver så bådeunderskrift og et læseligt navn fremgår af indberetningen.
De skemaer som er anvendt til indberetning af de to magtanvendelser i august måned2010, indeholder i pkt. 2.5 – udover navnene på den medarbejder/de medarbejderesom har været involveret i magtanvendelsen – en rubrik som skal bruges til entydigt atudpege den person der har udfyldt magtanvendelsesskemaet (”Udfylder (sæt X”).
(Jeg bemærker for fuldstændighedens skyld at ombudsmandsinstitutionen endnu ikkehar fulgt (yderligere) op på sagen om Parkvænget; i form af opfølgningsrapport nr. 2).De skemaer som Juvelhuset har udfyldt, er – i modsætning til de skemaer som jegmodtog i sagen om Parkvænget – begge udfyldt maskinelt, og der har således ikke(på grund af ulæselige underskrifter) været problemer med at se om der var identitetmellem de personer der iværksatte indgrebet, og de personer der foretog registrerin-gen. Jeg lægger herved til grund at den medarbejder som foretog magtanvendelsenden 22. august 2010, også er den medarbejder som har udfyldt magtanvendelses-skemaet.
Jeg bemærker dog samtidig at der ikke ville have været nogen som helst tvivl om det-te hvis der i skemaet i dette tilfælde (magtanvendelsen den 22. august 2010) havdeværet sat kryds i rubrikken til angivelse af udfylderen. Jeg henviser til at også Juvel-husets forstander kunne have udfyldt skemaet, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Efter min opfattelse burde rubrikken derfor have været anvendt.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen at registrering af for-anstaltninger efter §§ 125-128 (dog ikke efter § 125, stk. 2, 1. pkt. om anvendelse afpersonlige alarm- og pejlesystemer i forhold til personer som ikke modsætter sig det-te) skal foretages straks eller senest dagen efter at foranstaltningen er sat i værk. Detsamme gælder ifølge bekendtgørelsens § 10, stk. 1, for indgreb foretaget i nødværgeeller som led i nødret.
39/43
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene hvornår skemaerne er blevet udfyldt, men daJuvelhusets forstander har underskrevet skemaerne dagen efter magtanvendelsen(magtanvendelsen den 22. august 2010), henholdsvis samme dag som magtanven-delsen fandt sted (magtanvendelsen den 23. august 2010), kan jeg konstatere at regi-streringen er sket i overensstemmelse med reglerne herom. (Jeg bemærker at jeg kunhar modtaget en udskrift af skemaerne – dvs. uden underskrift).
Jeg har noteret mig at registreringen er foretaget i overensstemmelse med reglerne.
De autoriserede magtanvendelsesskemaer indeholder ingen rubrik der sikrer (ellersøger at sikre) at det altid af det korrekt udfyldte skema vil fremgå hvornår registrerin-gen er foretaget/skemaet er udfyldt. Det er således ikke altid – således som Juvelhu-sets udfyldte magtanvendelsesskemaer også viser – muligt at efterprøve om der erhandlet i overensstemmelse med de bestemmelser som er nævnt lige ovenfor.
Jeg henstiller til Socialministeriet at overveje om skemaerne bør ændres på dettepunkt. Jeg beder Socialministeriet om at oplyse mig om hvad min henstilling giver an-ledning til.
Som nævnt ovenfor fremgår det af servicelovens § 136, stk. 1, at enhver form formagtanvendelse skal indberettes til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 2, skal registreringer af magtan-vendelser efter §§ 125-128 i serviceloven indberettes månedligt til kommunalbestyrel-sen. Efter § 10, stk. 2, i samme bekendtgørelse, skal registreringer af nødværge ognødret (og tilfælde hvor der er sket overtrædelse af reglerne) indberettes til kommu-nalbestyrelsen senest på 3. dagen efter magtanvendelsen.
Der er ikke blandt det materiale som jeg har modtaget, noget følgebrev fra Juvelhusettil Herlev Kommune der viser hvornår Juvelhuset har indberettet de to magtanvendel-ser til kommunen.
Som allerede nævnt er begge indberetningsskemaer underskrevet af Juvelhusets for-stander den 23. august 2010 – henholdsvis dagen efter og samme dag som magtan-vendelserne fandt sted.
40/43
Jeg går umiddelbart ud fra at indberetningen om de to tilfælde er afsendt samme dagtil Herlev Kommune.
Pkt. 5 i de to skemaer – der er forbeholdt kommunalbestyrelsen/regionsrådet – er na-turligt nok ikke udfyldt.
Inden jeg eventuelt foretager mig mere, beder jeg Herlev Kommune om at oplysehvornår de to magtanvendelser er blevet indberettet til kommunen.Jeg beder endvidere Herlev Kommune om at oplyse om – og i givet fald på hvilkenmåde – kommunen har fulgt op over for Juvelhuset på indberetningerne.
Jeg beder desuden Juvelhuset og Herlev Kommune om at oplyse om, og i givet faldpå hvilken måde, der gives tilbagemelding til beboeren eller en mulig værge/på-rørende om tilfælde af magtanvendelse og kommunens godkendelse heraf.
Endelig beder jeg om oplysning om på hvilken måde det er sket i de nævnte to tilfæl-de.
Det fremgår ikke – naturligt nok – af de to konkrete magtanvendelseskemaer om derer givet kopi heraf til beboerens hjem-/handlekommune. Dette er efter servicelovens §136 en opgave for den myndighed (kommune eller regionsråd) som institutionen ind-beretter til.
Også dette beder jeg Herlev Kommune om at oplyse.
Personaleforhold – og herunder vikarer og sygdom
Det blev oplyst at der ikke er nogen stedfortræder for Juvelhusets forstander. Forhol-det er omtalt i tilsynsrapporten 2009/10 hvor det i samme forbindelse er oplyst at dertil gengæld er ansat en kommunikationsarbejder ”som har kompetence indenfor kom-munikation både internt og eksternt”.
Jeg beder både Juvelhuset og Herlev Kommune om udtalelser om de overvejelsersom jeg formoder der har været i henseende til Juvelhusets drift hvis forstanderenpga. pludselig sygdom eller af andre grunde er fraværende i længere tid.
41/43
Om sygdom blandt personalet i øvrigt oplyste Juvelhuset at Juvelhuset selv ansættertimelønnede vikarer, at Juvelhuset endvidere har mulighed for at trække på et vikarbu-reau hvis der opstår et akut behov herfor – navnlig i nattetimerne – og at det er desamme vikarer som vikarbureauet stiller til rådighed fra gang til gang.
Juvelhuset oplyste på forespørgsel at det generelt er rimelig nemt at få vikarer.
Om ansættelse af det faste personale oplyste Juvelhuset at eventuelle interesseredebeboere er med til ansættelsessamtalerne. Det foregår på den måde at beboerne harmulighed for at gå lidt til og fra alt efter behov.
Juvelhusets forstander oplyste på forespørgsel at hun gerne ser flere ansatte medsocialpædagogisk baggrund og også gerne flere mænd idet Juvelhuset har relativtmange mandlige beboere.
Efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2007 af kommunalreformen er det samlede myn-digheds-, forsynings- og finansieringsansvar nu placeret i kommunerne.
I kapitel 2 i serviceloven er kommunernes og regionernes opgaver efter loven regule-ret. Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter ser-viceloven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brugaf egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud,jf. lovens § 4, stk. 2.
Regionerne er leverandører af tilbud efter bl.a. servicelovens § 108, jf. lovens § 5, stk.1, nr. 1, men kommunalbestyrelsen kan også selv etablere sådanne tilbud, jf. lovens §5, stk. 5.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Dette fremgår af den sociale retssikkerhedslovs § 16.
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af denne lovs § 5, stk. 7, fremgår det atregionsrådet skal føre tilsyn med de tilbud som regionsrådet har etableret. Det gælderdog ikke hvis en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse aftilbuddet, herunder om tilsyn. Regionsrådets tilsynsforpligtelse efter lovens § 5, stk. 7,
42/43
omfatter alene det generelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn, jf. også servicelo-vens § 148 a. Den visiterende kommune har således i alle tilfælde den personrelate-rede tilsynsforpligtelse med den enkelte borger og det konkrete tilbud til denne; det vilsige også for de af kommunens borgere der bor i boformer som regionen (eller andre)driver, jf. servicelovens § 148.
Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, der trådte i kraft den 1. januar 2007, indeholdernærmere retningslinjer for hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres (pkt. 360-372). Det fremgår af pkt. 361 at vejledningens opregning af forskellige facetter vedtilsynsvirksomheden ikke er udtømmende.
Ifølge pkt. 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, og til at forholde sig til den-ne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov. Tilsynsopgaven har treaspekter: kontrolaspektet, kvalitetssikringsaspektet og udviklingsaspektet. Af pkt. 363 ivejledningen fremgår det endvidere at tilsynet skal være aktivt og opsøgende.
På Danske Regioners hjemmeside findes fælles tilsynsprincipper for de regionale til-bud der er udsendt i juli 2007 med henblik på at sikre at der på landsplan gennemfø-res tilsyn af relativt ensartet standard. Inden for rammerne af de fælles principper skalde enkelte regionsråd tage stilling til hvordan tilsynet konkret skal planlægges og udfø-res.
Danske Regioner har endvidere udviklet en dansk kvalitetsmodel på det sociale om-råde der skal være med til at sikre og dokumentere kvaliteten i den socialpædagogi-ske indsats. Kvalitetsmodellen er omtalt på Danske Regioners hjemmesidewww.regioner.dk og på www.socialkvalitetsmodel.dk.
Tilsynet føres efter det oplyste af Herlev Kommunes handicap- og psykiatriafdeling.Det blev endvidere oplyst at Juvelhuset, hvis der er problemer, retter henvendelsesamme sted.
Det blev også oplyst at Herlev Kommune i 2009 indgik en aftale med Furesø Kommu-ne. Efter aftalen skal tilsynet med kommunernes botilbud herefter føres af kommuner-ne i fællesskab (en sagsbehandler fra hver kommune).
43/43
Jeg beder Herlev Kommune om en udtalelse om hvordan kommunen fører tilsyn medkommunens botilbud – herunder om hvorledes Herlev Kommune sikrer sig at tilsynetbliver ført på en uvildig måde.
Hvis kommunen har udarbejdet en egentlig tilsynsmanual, beder jeg endvidere omkopi/et eksemplar heraf.
Hvis der ikke er udarbejdet en manual for tilsynet, eller hvis det ikke fremgår heraf,beder jeg endvidere Herlev Kommune om at oplyse hvem tilsynet refererer til.
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt Juvelhuset og HerlevKommune om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg beder om at op-lysningerne mv. fra Juvelhuset sendes til mig gennem Herlev Kommune for at kom-munen kan få lejlighed til at kommentere det som Juvelhuset anfører. Jeg har underpunkt 5.4 afgivet en henstilling til Socialministeriet.Underretning
Denne rapport sendes til Juvelhuset, Herlev Kommune, Folketingets Retsudvalg, So-cialministeriet og Juvelhusets beboere og pårørende.Lennart FrandsenInspektionschef
