Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 304
Offentligt
28. februar 2011
Inspektion af det socialpsykiatriskebotilbud Blåkærgårdden 15. juni 2010ENDELIGJ.nr. 2010-1776-0629/CBR
1/44
Indholdsfortegnelse1.2.3.4.Indledning ............................................................................................................. 2Generelt om Blåkærgård ...................................................................................... 4Bygningsmæssige forhold .................................................................................... 5Beboerne .............................................................................................................. 74.1.4.2.4.2.1.4.3.4.4.4.5.4.5.1.4.5.2.4.5.3.4.6.4.7.4.8.4.9.4.10.4.11.5.Funktionsniveau mv. ................................................................................ 8Medicin, læge mv. ................................................................................... 9Psykiatrisk tilsyn .................................................................................... 11Beskæftigelse ........................................................................................ 12Forplejning ............................................................................................. 13Beboernes økonomiske forhold ............................................................. 14Boligudgift .............................................................................................. 15Medicinudgifter ...................................................................................... 16Boligsikring ............................................................................................ 16Rygepolitik ............................................................................................. 17Alkohol og euforiserende stoffer ............................................................ 17Vold ........................................................................................................ 18Beboernes seksuelle adfærd ................................................................. 19Beboerindflydelse og pårørendekontakt ................................................ 19Handleplaner ......................................................................................... 20
Magtanvendelse og lukkede døre ...................................................................... 215.1.5.2.5.2.1.5.2.2.5.2.3.5.3.5.4.Lukkede døre og frisk luft ...................................................................... 21Magtanvendelse .................................................................................... 21Regelgrundlaget .................................................................................... 21Registrering og indberetning ................................................................. 24Nye skemaer pr. 1. januar 2010 ............................................................ 24Generelt om indgreb .............................................................................. 27Modtagne registreringer ........................................................................ 27
6.
Personaleforhold ................................................................................................ 346.1.6.2.Normeringer og sammensætning mv. ................................................... 34Vikarer og sygdom ................................................................................. 35
7.
Tilsynsordning .................................................................................................... 367.1.7.2.7.3.Generelt ................................................................................................. 36Region Midtjyllands tilsyn (generelt) ...................................................... 38Tilsynsbesøg på Blåkærgård ................................................................. 4144
Opfølgning
Underretning 44
2/44
Efter ombudsmandslovens § 7, stk. 1, omfatter ombudsmandens kompetence alledele af den offentlige forvaltning. Efter § 18 i loven kan ombudsmanden undersøgeenhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under om-budsmandens virksomhed. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget om dennebestemmelse i ombudsmandsloven er det forudsat at der vil ske en vis forøgelse afinspektionsvirksomheden i forhold til det kommunale område, især af psykiatriskehospitaler og andre institutioner for mentalt handicappede.
Som et led i denne inspektionsvirksomhed foretog jeg og to medarbejdere den 15. juni2010 en inspektion af det socialpsykiatriske botilbud Blåkærgård i Viborg.
Til stede under inspektionen var Blåkærgårds forstander, hendes stedfortræder, tremedarbejderrepræsentanter (en ergoterapeut, en sygeplejerske og en social- ogsundhedsassistent). Endvidere deltog to repræsentanter fra Region Midtjylland (soci-alchefen fra psykiatri- og socialledelsen og en kontorchef fra Psykiatri og Social, Cen-ter for Voksensocial).
Inspektionen bestod af en indledende og en afsluttende samtale med Blåkærgårdsledelse, nogle af de ovennævnte medarbejdere og de nævnte repræsentanter fra Re-gion Midtjylland.
Herefter var der rundgang på det meste af botilbuddet.
Endelig var der en samtale med fem beboere samtidig. En enkelt beboer havde valgtat have sin kontaktperson på Blåkærgård med under samtalen. Beboerne fik kort tidefter inspektionen et opfølgende brev med et notat om de spørgsmål som de havderejst under samtalen.
Ingen pårørende var til stede under inspektionen. De pårørende var på et møde den4. juni 2010 på Blåkærgård blevet orienteret om inspektionen den 15. juni 2010 ogmuligheden for der at få en samtale med mig.
3/44
Under inspektionen bad jeg, med et brev dateret 15. juni 2010 som jeg læste op undermødet, om at låne Blåkærgårds skriftlige materiale fra de seneste 10 sager om magt-anvendelse fra før den 11. maj 2010 (varslingstidspunktet). Jeg modtog det ønskedemateriale senere samme dag.
Før inspektionen, efter forudgående telefoniske drøftelser den 27. maj 2010, den 1. og3. juni 2010 mellem Region Midtjylland og en medarbejder herfra, modtog jeg materia-le fra Region Midtjylland i e-mail af 8. juni 2010, herunder kort og skitser over de en-kelte bygninger. Ifølge e-mailen forventedes vedligeholdelsesplanerne at være klar tilinspektionen. Planerne blev ikke udleveret på inspektionsdagen, og jeg aftalte at Re-gion Midtjylland ville sende mig en orientering om vedligeholdelsesplanerne. I e-mailaf 1. juli 2010 modtog jeg en kort oversigt med vedligeholdelsesplanerne.
Med e-mailen af 8. juni 2010 var der endvidere vedlagt en oversigt over personalet pr.1. juni 2010 og en fortegnelse over medlemmer af MED-udvalget på Blåkærgård.Jeg fik endvidere bl.a. oplysninger om medicinhåndtering og beboernes økonomiskeforhold. Endvidere fik jeg referater af beboermøder og et notat om pårørendepolitikkenpå Blåkærgård.
Med materialet fik jeg også en opgørelse over magtanvendelser på Blåkærgård samtbotilbuddets interne retningslinjer herom.
Endelig fik jeg de seks sæt af retningslinjer (fra februar og maj 2010) som RegionMidtjylland har lavet i forbindelse med implementeringen af ”Dansk kvalitetsmodel pådet sociale område” (udviklet af Danske Regioner), og udkast til MED-udvalgets god-kendelse af de dokumenter med procedurer som Blåkærgård havde udarbejdet til im-plementering lokalt af regionens retningslinjer. Retningslinjerne handler om arbejds-miljø, brugerinddragelse, kommunikation, individuelle planer, kompetenceudvikling ogledelse.
En gennemgang af materialet efterlader et indtryk af at der på Blåkærgård i meget vidtomfang er taget stilling til forskellige procedurer. Der er således – ud over almindeligepolitikker om f.eks. brugerinddragelse og rygning mv. – også procedurer for modtagel-se af nye beboere og for besøg af børn.På baggrund af min ”Liste over forhold der ønskes belyst/besigtiget og drøftet i forbin-delse med inspektioner af botilbud” (en slags tjekliste), modtog jeg også materiale ombeboerne, herunder to anonymiserede handleplaner udarbejdet af Blåkærgård.
4/44
Under inspektionen modtog jeg desuden et dokument med et eksempel på de øko-nomiske forhold for en beboer i en lejlighed på Blåkærgård. Jeg fik således en detalje-ret oversigt over økonomien med indtægter og udgifter (herunder til bolig, varme og elsamt eventuel ferieopsparing) for en beboer. Oversigten blev gennemgået under in-spektionen.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til botilbuddet Blåkærgård ogRegion Midtjylland med mulighed for at fremsætte bemærkninger om faktiske forhold.
Region Midtjylland har i brev af 14. februar 2011 fremsat enkelte bemærkninger somer indarbejdet i denne rapport.
Blåkærgård, der ligger på Røddingvej i Viborg Kommune, er et socialpsykiatrisk botil-bud efter § 108 i serviceloven.
På botilbuddets hjemmeside er det beskrevet at Blåkærgård ligger i naturskønne om-givelser tæt ved en sø med omkring 5-6 kilometer til Viborg centrum og gode trans-portmuligheder.
Blåkærgård blev etableret i 2004. De første beboere flyttede efter det oplyste ind i au-gust 2004 idet det daværende Viborg Amt lukkede nogle private bosteder hvilket skab-te behov for genhusning. Den 1. januar 2005 blev tilbuddet permanent.
Blåkærgård er som nævnt oprettet efter § 108 i serviceloven der omfatter boformer til”længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behovpå anden vis”.
Ifølge oplysningerne i servicedeklarationen fra oktober 2009 er botilbuddet til yngre ogmidaldrende mennesker fra 18 år og opefter som på grund af svære psykiske lidelserikke selvstændigt kan tage vare på sig selv, og som har behov for vedvarende støtte,vejledning og omsorg i hverdagen.
Der er 19 beboere på Blåkærgård som var fordelt i botilbuddets 3 huse, som er i toetager (stue og 1. sal). I 2009 blev der indskrevet 5 personer, og 2 beboere blev ud-skrevet.
5/44
På tidspunktet for inspektionen fordelte beboerne sig aldersmæssigt mellem 25 og 58år.
Blåkærgård er blevet renoveret og ombygget gennem de seneste tre år.
Døgntaksten for Blåkærgård i 2009 var efter det oplyste på 1.968 kr.
Personaleudgifterne var samlet 18.831.071 kr. Ud af de 19 beboere var 7 indskrevet tilforhøjede takster på henholdsvis 4.821 kr., 4.900 kr., 5.136 kr., 5.628 kr., 6.514 kr.,7.104 kr. og 10.528 kr.
De bygningsmæssige forhold er beskrevet i servicedeklarationen og på Region Midt-jyllands hjemmeside. Under inspektionen besigtigede jeg som nævnt det meste afbotilbuddet. Jeg så i den forbindelse nogle af beboernes lejligheder efter at beboernehavde givet tilladelse til det.
Blåkærgård består af fire bygninger der omfatter en administrationsbygning og tre hu-se hvor beboernes boliger er. Der er grønne arealer rundt om botilbuddet, have, ter-rasser og parkeringspladser. Husene med boliger hedder ”Svinget”, ”Suset” og ”Side-fløjen”. Boligerne er mellem 30 og 60 m� og har egen stue, soveværelse, toilet og bad.Det er endvidere bl.a. køleskab, internetadgang og aflåst postkasse.
Under inspektionen oplyste ledelsen på Blåkærgård at man fordeler beboerne i deforskellige huse ud fra en konkret vurdering. F.eks. har nogle beboere behov for endel ro i en periode. Det kan være før udslusning til egen bolig.
Ud over boligerne har hvert hus nogle fællesfaciliteter. Der er således i alle huse fæl-les køkken, spiseplads og en opholdsstue indrettet med bløde sofamøbler. Endvidereer der vaske- og tørrefaciliteter.
Udenfor er der bl.a. drivhus og bålplads. Endvidere er der mulighed for at hjælpe medat dyrke køkken- eller blomsterhave. En beboer havde fået lov til at sætte et telt op ihaven.
Som det senere under pkt. 7 i denne rapport vil blive nærmere omtalt, fører RegionMidtjylland tilsyn med botilbuddet Blåkærgård. Tilsynet foretager efter vejledningsma-
6/44
terialet rundgang på botilbuddet under besøg. Endvidere indgår spørgsmål om de fy-siske rammer i interviewguiden om samtaler med beboere og personale.
Under Region Midtjyllands anmeldte tilsyn på Blåkærgård den 23. november 2009besigtigede tilsynet et af de tre huse med boliger (Sidefløjen). Af rapporten af 22. fe-bruar 2010 om tilsynet fremgår bl.a. følgende:”Sidefløjen rummer fire lejligheder fordelt med to i stueplan og to på før-ste sal. Tilsynet ser en stuelejlighed, som består af en lille forgang, stue,soveværelse og badeværelse. Alt er lyst og rummeligt.
I stueplanet er endvidere opholdstue og et stort køkken samt personale-kontor og toilet. Det er planen, at der skal indrettes en It-arbejdsplads idet ene hjørne af køkkenet til fælles afbenyttelse for beboerne. Både op-holdstue og køkken er rummelige og indbydende.
Afdelingslederen har kontor på første sal, hvor der også er et åbent rum,der samtidig er gennemgang og brandvej.
Sidefløjen fremstår ryddelig og rengjort.
Hovedbygningen er under renovering. Der skal indrettes et fælles vaske-rum. For yderligere beskrivelser af de øvrige afdelinger og faciliteter un-der Blåkærgård henvises til tidligere tilsynsrapporter.”
Jeg har noteret mig at tilsynet fra Region Midtjylland efter besøget i november 2009 irapporten af 22. februar 2010 ikke havde bemærkninger til de bygningsmæssige for-hold i Sidefløjen.
Endvidere har jeg noteret mig at medarbejdere og pårørende i samme forbindelseudtrykte tilfredshed med de fysiske forhold.
Under inspektionen den 15. juni 2010 besigtigede jeg som nævnt selv de fleste afbygningerne – administrationen og etagerne i alle tre huse.
Ved en af indgangsdørene til administrationsbygningen pegede jeg på at et dørtrinformentlig ikke levede fuldt ud op til reglerne for tilgængelighed.
7/44
På tidspunktet for inspektionen var der en person der brugte kørestol. Jeg besigtigedebl.a. den pågældendes bolig, og hun oplyste at hun ikke havde problemer med atkomme rundt i bygningerne på Blåkærgård.
Jeg går ud fra at Blåkærgård vil se på forholdene, eller at de allerede er bragt i orden,og jeg gør derfor ikke mere på dette punkt.
Under rundgangen på Blåkærgård så jeg ”Mormorstuen” som bl.a. var indrettet medflere computere som i en internetcafé. Endvidere var der mulighed for at male billederog andre hobbyaktiviteter. Endvidere så jeg et cykelværksted og udendørsarealerne.
Jeg så også fællesarealerne med køkken og stuemiljø i alle husene. Der er nyeremøbler, tv, stereoanlæg og PlayStation flere steder. Der er et billardbord i et af huse-nes kælder.
Endvidere besigtigede jeg som nævnt nogle lejligheder med beboernes tilladelse.
Fællesarealerne havde mange faciliteter og møbler og giver samlet set et indtryk af atder på arealerne er pænt, ryddeligt og rent og med et hjemligt præg.
Jeg har ingen bemærkninger til rengøringsstandarden i de boliger som jeg så underinspektionen. Jeg henviser til det som jeg har anført nedenfor under pkt 4.1 om mulig-heden for at få hjælp til rengøring.Jeg har – ud over det ovennævnte om tilgængeligheden for personer der bruger køre-stol – ingen bemærkninger til de bygningsmæssige forhold.
Som nævnt var der på inspektionstidspunktet 19 beboere på Blåkærgård – 15 mændog 4 kvinder.
Af de 19 beboere var der en irakisk statsborger, en polsk statsborger og en fra Grøn-land. Efter det oplyste under inspektionen talte og forstod de dansk, hvilket jeg i øvrigtogså selv konstaterede under samtaler med de to førstnævnte.
8/44
Målgruppen for Blåkærgård er beskrevet i servicedeklarationen og på Region Midtjyl-lands hjemmeside.
Målgruppen er yngre og midaldrende mennesker fra 18 år og opefter (indtil 65 år) sompå grund af svære psykiske lidelser ikke selvstændigt kan tage vare på sig selv, ogsom har behov for vedvarende støtte, vejledning og omsorg i hverdagen.
Flere af beboerne har en behandlingsdom; nogle af dommene er for personfarlig kri-minalitet.
Af en oversigt som jeg modtog før inspektionen, fremgår det bl.a. at der er personermed diagnoser som skizofreni, depression og personlighedsforstyrrelser kombineretmed hjerneskade og udviklingsforstyrrelser. En beboer er moderat retarderet.
På inspektionstidspunktet havde over halvdelen af beboerne efter det oplyste misbrugaf enten rusmidler og/eller alkohol. Mange af beboerne har ofte impulsstyret og kon-fliktskabende adfærd. Tilgangen af personer med ADHD (Attention Deficit Hyperactivi-ty Disorder) er tiltagende. Under inspektionen blev det også oplyst at flere beboere harhashmisbrug. Endvidere forekommer der stofmisbrug af hårde ulovlige stoffer somf.eks. euforiserende svampe, ecstacy, amfetamin og kokain. Jeg henviser til pkt. 4.8.nedenfor.Af de oplysninger som jeg har modtaget, fremgår det at beboerne – udover en sindsli-delse – ofte kan have relaterede problemstillinger som udspringer af et liv præget afmangeårigt misbrug, udadreagerende adfærd og/eller en behandlingsdom. Nogle be-boere har også somatiske problemer som overvægt, grå stær, diabetes, epilepsi oghepatitis.
Medarbejderne på Blåkærgård yder efter det oplyste på bl.a. Region Midtjyllandshjemmeside en specialiseret socialpsykiatrisk støtte. Der gives en individuel og fagligstøtte til den enkelte beboer med henblik på at give mulighed for en så selvstændigtilværelse som mulig med fokus på selvbestemmelse, inddragelse og indflydelse. Hverbeboer tilbydes to kontaktpersoner som sikrer at der laves handleplaner, og at der ersammenhæng mellem den faglige indsats og handleplanen.
Jeg fik under inspektionen oplyst at en enkelt beboer havde en særlig ordning med firekontaktpersoner.
9/44
Personalet yder praktisk støtte til rengøring, tøjvask, indkøb, hygiejne og håndtering afmedicin. Endvidere gives støtte til overblik over økonomi, kontakt til kommunen, bankog myndigheder mv. Endelig omfatter personalets hjælp til beboerne også støtte til atindgå i sociale sammenhænge og deltage i fritidsaktiviteter, både i og uden for Blå-kærgård.
Det er mit indtryk at beboerne inddrages i hverdagen, og der er bl.a. retningslinjer ombrugerinddragelse. Noget sådant indgår også i Region Midtjyllands rapport af 22. fe-bruar 2010 om tilsyn i november 2009. Af tilsynsrapporten fremgår det bl.a. at medar-bejderne generelt er meget optaget af at arbejde med brugerinddragelse. Det fremgårendvidere at adgang (log in) for brugerne til Bosted System drøftes.
Jeg beder botilbuddet oplyse nærmere om beboernes læseadgang til Bosted System,herunder om beboerne benytter sig af det, og om Blåkærgårds erfaringer med dette iøvrigt.
Af hjemmesiden fremgår det at målgruppen stiller krav til tilbuddets sikkerhedsproce-durer og personalets personlige og faglige kompetencer. Under inspektionen blev detoplyst at alarmen går nogle gange om ugen, men ikke hver dag. Ledelsen har endvi-dere udarbejdet skriftlige retningslinjer for hvordan personalet forebygger vold og trus-ler fra beboerne, herunder om brugen af overfaldsalarmer. Endvidere har jeg fået ma-teriale (procedurer mv.) om efterbehandling af sådanne episoder. Jeg henviser til pkt.4.9 nedenfor.
Der er endvidere et tæt samarbejde med politi, kriminalforsorgen, behandlings- ogretspsykiatrien, misbrugsrådgivningen, praktiserende læger og kommunalforvaltnin-gen. Under inspektionen forklarede ledelsen at man havde en god kontakt til f.eks.politiet, der indimellem foretog razzia i forhold til ulovlige stoffer på Blåkærgård.
Alle beboerne på Blåkærgård får receptpligtig medicin. Ledelsen på Blåkærgård oply-ste at alle beboere får psykofarmaka, bortset fra en beboer som får stemningsregule-rende medicin.
Beboerne betaler selv for medicinen, men kan få kronikertilskud hvis betingelserneherfor er opfyldt. Blåkærgård hjælper beboerne med at ansøge om tilskud.
10/44
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en medicinhåndteringsvejledning (vejledning nr.9429 af 30. juni 2006 om ordination og håndtering af lægemidler (til læger, plejeper-sonale på sygehuse, i plejeboliger og i hjemmeplejen samt andet personale, der med-virker ved medicinhåndtering)). Vejledningen indeholder regler om bl.a. ordination,medicingivning, opbevaring og bortskaffelse af rester.
I tilsynsrapport af 22. februar 2010 om Region Midtjyllands tilsyn i november 2009indgik spørgsmålet om medicinadministration. Regionen noterede at der var en in-struks, og at medicinen opbevares aflåst. Endvidere fremgår det at der er en systema-tisk registrering af fejl og vidensdeling med henblik på forebyggelse af fejl.
Under inspektionen oplyste ledelsen på Blåkærgård at medicinen ordineres af en læ-ge. Dette fremgår også af instruksen under overskriften ”Ordination” der endvidereomtaler kontaktpersonens kontakt til lægen, beboersamtykke mv.
Medicinen kommer fra et apotek og er pakket til den enkelte beboer. Ved modtagelsekontrolleres medicinen efter instruksen.
Medicinen opbevares aflåst hos ledelsen på personalekontoret. Det er kun personaletder har nøgle til skabet. Nogle beboere har medicinen i et aflåst skab i boligen.
Medicinen administreres individuelt afhængigt af den enkelte beboer. Således får nog-le beboere udleveret medicin fire gange om dagen, andre får det en gang om dagen,og endelig får nogle det f.eks. en gang om ugen. Personalet arbejder ud fra medicin-optegnelser hvis brug også er beskrevet i instruksen.
De beboere der får udleveret medicin til længere tid, f.eks. en uge, opbevarer medici-nen i et aflåst skab i boligen. Både personalet og beboeren har nøgle til skabet.
Blåkærgård oplyste under inspektionen at botilbuddet afleverer medicinrester til apo-teket. Apoteket henter resterne. Det er efter instruksen kontaktpersonens ansvar ateventuel restmedicin sendes tilbage til apoteket. Jeg forstår at kontaktpersonen place-rer restmedicin i et aflåst skab ”ved kontoret” hvorfra apoteket afhenter resterne. Detteer beskrevet i et notat om bortskaffelse af medicin.
Jeg har i forbindelse med inspektioner flere gange tidligere udtalt at botilbud efter minopfattelse – for bl.a. at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med restmedicin ogheraf følgende uberettigede mistanker – bør sikre sig en kvittering fra apoteket, even-
11/44
tuelt blot i form af et stempel. På bl.a. den baggrund henstillede jeg under inspektio-nen at ledelsen på Blåkærgård overvejede proceduren for restmedicin.
Jeg beder om underretning om hvad min henstilling har givet anledning til.
Jeg lægger til grund at Blåkærgårds medarbejdere deltager i relevant kursusvirksom-hed om medicinhåndtering mv.
I forhold til medicinhåndtering tilføjer jeg afslutningsvis at jeg er bekendt med at Cen-ter for Kvalitetsudvikling har udarbejdet en rapport om medicin i socialpsykiatriske bo-tilbud. Rapporten består af tre delrapporter og en sammenfattende rapport (fra april2009) der i løbet af sommeren 2009 er sendt til alle botilbud efter servicelovens §§107 og 108. Rapporterne findes på www.cfk.rm.dk.
Spørgsmålet om psykiatrisk tilsyn med beboerne på Blåkærgård er ikke omtalt udtryk-keligt i tilsynsrapporten af 22. februar 2010 fra Region Midtjylland.Dog er de ”sundhedsmæssige rammer” uden yderligere bemærkninger om nærvæ-rende tema nævnt i noget af det generelle tilsynsmateriale (interviewguide af 10. april2010).
Jeg har eksempelvis beskæftiget mig med spørgsmålet om psykiatrisk tilsyn i rapportom inspektion den 14. juni 2007 af Socialpsykiatrisk Boform Visborggaard. Af rappor-ten fremgår bl.a. følgende:”For at sikre en optimal lægelig behandling og deraf følgende trivsel forden enkelte, herunder for at undgå fejlmedicinering eller i værste fald atnogen "glemmes", er det en sikkerhed med psykiatriske tilsynsbesøg derikke alene – eller i vidt omfang – er afhængigt af personalets iagttagelser.Jeg har noteret mig at der er en fast aftale om psykiatrisk tilsyn 2 timerom måneden, og at det efter ledelsens opfattelse er tilstrækkeligt. Jeg harikke forudsætninger for at vurdere behovet for psykiatriske tilsyn nærme-re, men som jeg tilkendegav under inspektionen, forekommer 2 timerspsykiatrisk tilsyn om måneden til 46 patienter der alle har psykiske lidel-ser, mig umiddelbart at være meget lidt.
12/44
Selv om ledelsen har givet udtryk for at behovet for tilsyn kan dækkesmed 2 timer om måneden, beder jeg derfor om regionens bemærkningertil omfanget af det psykiatriske tilsyn. Jeg beder i den forbindelse regio-nen om at oplyse om omfanget af tilsyn på regionens øvrige socialpsykia-triske boformer”.
I forlængelse af det ovenfor anførte beder jeg Region Midtjylland om at oplyse hvorforspørgsmålet om psykiatrisk tilsyn ikke udtrykkeligt indgår i tilsynet.
Endvidere beder jeg om bemærkninger fra regionen i øvrigt om dette.
Oplysning om hvorvidt en beboer har en psykiater (og i så fald hvem), indgår i de tohandleplaner som jeg har modtaget kopi af.
Under inspektionen oplyste ledelsen på Blåkærgård at det beror på en individuel vur-dering af den enkelte beboer i hvilket omfang den pågældende skal tilses af en psy-kiater. Som eksempel oplyste ledelsen at en beboer med dom blev tilset af en psykia-ter hver tredje måned.
I forlængelse af det ovennævnte beder jeg om oplysninger om hvor mange timer derer afsat til psykiatrisk tilsyn, og om det anses for tilstrækkeligt til at imødekomme be-hovet for psykiatrisk tilsyn.
Personalet yder støtte til deltagelse i fritidsaktiviteter, både i og uden for Blåkærgård.
Ifølge Region Midtjyllands hjemmeside er rytmen på Blåkærgård struktureret sådan atden afspejler rytmen i det omgivende samfund. Det vil bl.a. sige at beboerne står opom morgenen, er i aktivitet om dagen og slapper af og dyrker fritidsaktiviteter om ef-termiddagen. Der er f.eks. mulighed for at deltage i fælles madlavning.
Beboerne på Blåkærgård har også mulighed for at deltage i individuelle dagtilbud ogfritidstilbud. Der kan f.eks. være tale om tilknytning til Daghus Viborg eller undervis-ning på Voksen Uddannelsescenter (VUC).
Der er også mulighed for at arbejde sammen med tilbuddets pedeller og deltage i for-skellige praktiske vedligeholdelsesopgaver, f.eks. græsslåning og pasning af drivhus.
13/44
Endvidere har Blåkærgård et motionsrum, et cykel- og knallertværksted, et træværk-sted og en internetcafé (”Mormorstuen”, jf. ovenfor). Endvidere er der mulighed for atspille billard, airhockey, bordfodbold og udøve forskellige sportsgrene som bordtennisog badminton. Der hører som nævnt ovenfor under pkt. 3 terrasser og havearealer tilde enkelte huse som beboerne kan benytte.
Spørgsmålet om beskæftigelse, herunder aktiviteter i hverdagen, indgår i de to hand-leplaner som jeg modtog i forbindelse med inspektionen.
Alle beboere der ønsker det, kan komme på ferie. Enkelte beboere arrangerer selvderes ferier og tager af sted alene. Andre beboere arrangerer fælles ferie, bl.a. på fæl-lesmøder, i samarbejde med personalet.
Af servicedeklarationen fremgår det at beboerne har en fælles ferieopsparing hvor derindbetales 150 kr. om måneden. Opsparingen bruges til en uges ferie. Hvis en beboerikke ønsker at deltage i ferie eller bliver forhindret, kan der ske tilbagebetaling af denindividuelle del af (ferie)opsparingen, forstår jeg. Beboerne betaler for egne udgifter tilferier og eventuelle personaleudgifter, bortset fra løn til personalet som Blåkærgårdbetaler. Ledelsen bekræftede under inspektionen at der laves rejseregnskab for ferie-rejserne.
Af et papir som jeg modtog før inspektionen, fremgår det at nødvendig buskørsel er”gratis”, forstået sådan at udgiften er indregnet i huslejen. Det kan f.eks. være ture ud inaturen eller indkøb.
Jeg har noteret mig det oplyste om beskæftigelse mv.
Der er som nævnt køkken og spisepladser i hvert hus.
Boligudgiften dækker kosten, og ifølge servicedeklarationen er der sat 10 kr. af tilmorgenmad, 15 kr. til frokost og 30 kr. til middagsmad pr. dag pr. beboer. Disse pengekan beboerne også få med under ferie.
Af rapporten af 22. februar 2010 fra Region Midtjyllands tilsyn i november 2009 frem-går det at tilsynet har noteret sig at beboerne synes maden er god og varieret medgrønt og frugt.
14/44
Under inspektionen oplyste ledelsen bl.a. at man laver meget forskellig mad til ogsammen med beboerne. I nogle huse spiser man varm mad om aftenen; i andre husespiser man brød og pålæg om aftenen. Personalet drøfter kost, ernæring og størrel-sen på portionerne med beboerne, særligt dem der ønsker at tabe sig.
Ledelsen oplyste at man indimellem har svært ved at rådgive og styre nogle beboeresforbrug af f.eks. cola og chokolade. Der kan opstå situationer med stort forbrug afchokolade som bl.a. kan være knyttet til indtagelse af hash. Ledelsen kan lave aftalermed beboerne om administration af slik og chokolade m.v.
Jeg fik det indtryk fra de beboere som jeg talte med, at de var tilfredse med forplejnin-gen.
Jeg og mine medarbejdere havde under denne inspektion ikke lejlighed til at spise denmad som beboerne selv fik den pågældende dag.
Jeg har noteret det oplyste om forplejningen mv.
Beboernes økonomiske forhold
Med det materiale som jeg modtog før inspektionen, modtog jeg bl.a. en instruks fraBlåkærgård om beboermidler.
Ledelsen oplyste under inspektionen at mange beboere på Blåkærgård har svært vedat styre deres personlige økonomi. En enkelt beboer er under værgemål.
Instruksen om beboermidler beskriver bl.a. personalets administration af beboernespenge. Der indgås aftale mellem ledelsen og beboeren om betaling for opholdet. Derføres depositakort med to underskrifter (fra personalet) for indbetalinger og hævnin-ger. Endvidere føres der stikprøvekontrol to gange om året.
Tilsynsrapport af 22. februar 2010 om tilsynsbesøg i november 2009 omtaler ikke ud-trykkeligt spørgsmålet om beboernes økonomiske forhold. Det indgår heller ikke ud-trykkeligt i rapport af 7. juni 2010 om uanmeldt tilsyn den 18. maj 2010.Dog er ”økonomi” nævnt i noget af det generelle tilsynsmateriale (interviewguide af 10.april 2010).
15/44
I Folketingets Ombudsmands opfølgningsrapport af 8. oktober 2007 om inspektion afUngdomshøjskolen i Nørresundby den 12. december 2006 henstillede jeg til AalborgKommune at udarbejde regler for administration af beboermidler og sørge for at tilsy-net, eventuelt i stikprøveform, kom til at omfatte varetagelsen af denne administration.
Også f.eks. i sagen om min inspektion af Det socialpsykiatriske botilbud Parkvængetden 20. november 2007 og i sagen om min inspektion den 18. marts 2009 af Skov-vænget henstillede jeg tilsvarende til den pågældende region.
Jeg har noteret mig at der er retningslinjer om økonomi. På baggrund af det oven-nævnte beder jeg dog om oplysninger om hvorfor Region Midtjyllands tilsyn ikke (ud-trykkeligt) omfattede spørgsmålet om beboernes midler som efter min opfattelse er etvæsentligt centralt tema. I den forbindelse beder jeg samtidig om oplysninger omhvorvidt der foretages stikprøvekontrol i forhold til botilbuddets administration af bebo-ernes midler.
Jeg går ud fra at beboerne på Blåkærgård bevarer deres indtægtsgrundlag under op-holdet i botilbuddet, og at de skal betale for de ydelser som de får under opholdet.
Endvidere går jeg ud fra at mange af beboerne typisk modtager en eller anden formfor pension.
Efter servicelovens § 163, stk. 2, 2. pkt., fastsættes betalingen for beboere i længeva-rende botilbud, jf. § 108, med udgangspunkt i bygningens omkostninger.
På baggrund af servicelovens § 163, stk. 3, er der i bekendtgørelse nr. 1387 af 12.december 2006 (bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens ka-pitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108) fastsat nærmere reg-ler om betaling for botilbud. Det fremgår af servicelovens § 163, stk. 3, at der i be-kendtgørelsen fastsættes regler om nedsættelse af betalingen med et beløb der opgø-res efter så vidt muligt lignende regler som i lov om individuel boligstøtte.
Betalingen fastsættes ifølge bekendtgørelsens §§ 5-8 efter navnlig boligens omkost-ninger og beboerens indtægt. Der er mulighed for nedsættelse i særlige tilfælde, jf. §7, stk. 11, af hensyn til beboerens økonomiske forhold.
16/44
Bestemmelserne er uddybet i socialministeriets vejledning nr. 95 af 5. december 2006om botilbud mv. til voksne, kapitel 15.
Af servicedeklarationen fremgår det at boligudgiften afhænger af beboernes indkomstog størrelsen af boligen. Boligudgiften betales forud og dækker husleje, kost, el, var-me, antennestik og buskørsel.
Disse beløb mv. fremgår af en oversigt som udleveres til den enkelte beboer hver må-ned. Under inspektionen modtog jeg et eksempel på en sådan oversigt for en beboer ien lejlighed på Blåkærgård. I eksemplet havde beboeren (på baggrund af en socialpension og efter skat) 8.469 kr. til rådighed om måneden. Efter betaling af de måned-lige ydelser, herunder 150 kr. til ferieopsparing, 50 kr. til antennestik, 75 kr. til bus,1.705 kr. til kost, 345 kr. til el, 1.977 kr. til husleje og 753 kr. til varme, havde personeni eksemplet cirka 3.500 kr. tilbage som lommepenge.
Ledelsen oplyste at der efter nærmere betingelser er mulighed for at få kronikertilskudtil medicin. Ledelsen forklarede at man skal op på et vist beløb for at man kan få gratismedicin.
Der er også mulighed for en afdragsordning til at betale medicinen.
En beboer som jeg havde en samtale med under inspektionen, oplyste at mange ikkeforstår hvorfor de ikke kan få boligsikring på Blåkærgård.
Jeg har under inspektioner på andre bosteder omfattet af § 108 i serviceloven fåetlignende spørgsmål om boligsikring. Således har jeg tidligere ladet det indgå at bebo-ere på botilbud efter § 108 i serviceloven ikke kan få boligsikring (efter lov om indivi-duel boligstøtte).
Repræsentanter fra Region Midtjylland som var til stede under inspektionen af Blå-kærgård, oplyste at beboere på Blåkærgård ikke kan få boligsikring.
Som opfølgning på et møde som jeg havde med beboerrådet under inspektionen,gjorde jeg i et brev mødedeltagerne opmærksomme på at størrelsen på det beløb somman skal betale for at bo på et botilbud, beregnes ud fra de i pkt. 4.5.1. nævnte regler.
17/44
Efter disse regler er der i særlige tilfælde (som nævnt ovenfor) mulighed at få nedsatbetalingen for at bo på et botilbud. Jeg gik dog ud fra at de økonomiske forhold forbeboerne på Blåkærgård er indgået ved fastsættelsen af de beløb som beboerne be-taler på Blåkærgård.
Under det afsluttende møde noterede jeg mig at ledelsen gerne forklarer hvordanf.eks. huslejen er beregnet, og om andre økonomiske forhold for beboerne.
Den 15. august 2007 trådte rygeloven i kraft (lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri mil-jøer i kraft). Efter denne lov er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf.lovens § 4 og § 6, stk. 1. I botilbud mv. kan den enkelte beboer beslutte om der måryges i det værelse eller den bolig der tjener som den pågældendes private hjem, jf.lovens § 11, stk. 1. Ifølge § 5 skal den enkelte arbejdsgiver udarbejde en skriftlig ry-gepolitik (i relation til medarbejderne).
Blåkærgård har en rygepolitik hvoraf det bl.a. fremgår at alle fællesarealer er røgfri.Beboerenbestemmer om der må ryges i egen bolig. Beboere må ikke ryge i boligennår personalet er i deres hjem, og det tilstræbes at der bliver luftet ud før personaletkommer.
Ledelsen oplyste under inspektionen at der ikke er problemer med rygepolitikken påBlåkærgård.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Alkohol og euforiserende stoffer
Under inspektionen blev det som nævnt oplyst at flere beboere har hashmisbrug.Endvidere forekommer der misbrug af hårde ulovlige stoffer som f.eks. euforiserendesvampe, ecstacy, amfetamin og kokain.
Det fremgår af rapporten fra Region Midtjyllands besøg i november 2009 at alkohol ogstoffer ikke må indtages i fællesrum.
Endvidere indgik spørgsmålet i Region Midtjyllands uanmeldte tilsyn af 18. maj 2010,jf. herved rapport af 7. juni 2010 om forandringsgrupper mv.
18/44
Blåkærgård har en misbrugspolitik som kan læses på hjemmesiden. Det fremgår bl.a.at der på bostedet gives støtte til en hverdag uden misbrug. Det accepteres at denenkelte beboer vælger at nyde alkohol i begrænsede mængder i egen lejlighed hvisdet ikke er til gene for andre beboere eller eget helbred. Det accepteres ikke at stillesin lejlighed til rådighed som "værtshus".
Efter misbrugspolitikken tilstræbes der et stoffrit miljø på bostedet Blåkærgård. Salg afstoffer accepteres ikke på Blåkærgård. Indkøb af stoffer til andre vil også blive betrag-tet som handel. Overtrædelse kan medføre politianmeldelse.Under inspektionen drøftede jeg spørgsmålet om behandling og afvænning af beboer-ne med ledelsen. Ledelsen oplyste bl.a. at man bruge pædagogiske redskaber, og atder er politirazziaer og anmeldelser.
Jeg forstår at botilbuddet er meget opmærksom på misbrugsproblemerne på Blåkær-gård, og at botilbuddet yder støtte og vejledning samt sørger for behandling.
Jeg har i forlængelse heraf noteret mig at spørgsmålet er indgået i tilsynet i maj 2010.
Som nævnt ovenfor har nogle af beboerne udadreagerende adfærd.Botilbuddet har udarbejdet en procedure for en ”belastende situation” når en ansat harværet udsat for en fysisk eller psykisk situation. Der sker registrering mv.
Region Midtjyllands rapport af 22. februar 2010 om tilsyn i november 2009 omtalerikke eventuelle problemstillinger vedrørende vold.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner af lignende institutioner udtalt at detefter min opfattelse er mest hensynsfuldt over for en forurettet medarbejder at det erledelsen der under normale omstændigheder indgiver politianmeldelse (eller i hvertfald træffer beslutning om politianmeldelse) ved vold eller trusler om vold mod perso-nalet, dog med mulighed for at undlade dette af hensyn til den forurettede.
Jeg er også bekendt med at Arbejdstilsynet generelt kan se på sådanne problemstil-linger.
I arbejdsmiljøaftalen af 15. maj 2010 indgår det at alle arbejdsulykker skal anmeldes.Endvidere er det klart defineret hvad der anses for overgreb.
19/44
Jeg beder om oplysninger om omfanget af eventuelle voldelige episoder på Blåkær-gård, f.eks. inden for de seneste 2-3 år.
Endvidere forstår jeg at episoder indberettes til regionen, som følger op på disse.
Beboernes seksuelle adfærd
Jeg fik under inspektionen oplyst at det hænder at der etableres kæresteforhold mel-lem beboerne. Beboerne må besøge hinanden i lejlighederne. Personalet blander sigikke, men er opmærksom på risikoen for krænkelser og udnyttelse.
Blåkærgård har en funktionsbeskrivelse for en seksualvejleder som jeg modtog medmaterialet før inspektionen.
Jeg går ud fra at nogle af beboerne stimulerer sig selv seksuelt, og at personalet sør-ger for at det sker på en måde så det ikke er krænkende over for andre beboere elleransatte.
Det tilføjes at der findes en vejledning og en hjemmeside om seksualitet uanset han-dicap. Der er henvist hertil på Servicestyrelsens hjemmeside.
Beboerindflydelse og pårørendekontakt
Det fremgår af servicedeklarationen at der én gang om måneden holdes fællesmødefor alle beboere og medarbejdere med deltagelse af en repræsentant fra ledelsen. Derlaves dagsorden til fællesmøderne, og der skrives referat. Opfølgningen sker ved atder nedsættes arbejdsgrupper som udarbejder forskellige forslag.
Mere lokalt holder husene morgenmøde hver dag hvor dagens aktiviteter planlægges.Derudover afholdes der husmøder hver uge hvor der er mulighed for at drøfte forholdder er relevante for det enkelte hus.
For så vidt angår de pårørende til beboere på Blåkærgård fremgår det bl.a. af service-deklarationen at Blåkærgård vægter samarbejdet med pårørende højt. Der anmodesom samtykke fra beboerne til at medarbejderne må udtale sig til pårørende. Hvis derikke foreligger et samtykke, udtaler medarbejderne sig ikke om den enkelte beboer.
Blåkærgård har en pårørendepolitik.
20/44
Regionens tilsynsrapport af 22. februar 2010 inddrager også spørgsmålene om bru-gerinddragelse og samarbejdet med de pårørende. Det fremgår bl.a. at der er løbendesamtaler med beboerne, og at beboerne inviteres til at tilrettelægge deres ophold.
Jeg har noteret mig det oplyste.
Det fremgår af § 141 i serviceloven at der for bl.a. personer på et botilbud omfattet af§ 108 i serviceloven (§ 141, stk. 2, nr. 1) fra kommunen skal gives tilbud om udarbej-delse af en handleplan. Bestemmelsens stk. 3 og stk. 4 fastslår følgende om planensindhold og udarbejdelse:”§ 141…Stk. 3.Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-handling, hjælpemidler m.v.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidtmuligt i samarbejde med denne.”
Baggrunden for, formålet med og det nærmere indhold af handleplanerne for sindsli-dende og personer med alvorlige sociale problemer er beskrevet i vejledning nr. 93 af5. december 2006 om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Derhenvises til vejledningens kapitel 18.
Når det gælder beboere i botilbud, vil der ofte være udarbejdet en (del)handleplan afbotilbuddet der eventuelt kan indgå i kommunens handleplan efter § 141 i servicelo-ven, jf. hertil pkt. 99 i den ovennævnte vejledning.
Ved den revision af serviceloven der er foretaget i forbindelse med kommunalrefor-mens ikrafttrædelse den 1. januar 2007, er det nu i alle tilfælde kommunerne der haransvaret for tilbud om udarbejdelse af handleplaner efter servicelovens § 141.
Forud for inspektionen modtog jeg som nævnt to anonymiserede handleplaner somjeg forstod er udarbejdet i KABOGA. Handleplanerne er udarbejdet af Blåkærgård.
21/44
De to handleplaner jeg har set, er meget udførlige.
Jeg går ud fra at alle beboere på Blåkærgård får tilbud om en handleplan.
Magtanvendelse og lukkede døre
Lukkede døre og frisk luft
Der er ikke i serviceloven hjemmel til at holde alle døre aflåst på et botilbud (omfattetaf § 108 i serviceloven) som Blåkærgård, ud over hvad der er sædvanligt i almindeligbeboelse – det vil sige låsning af døre indefra, i hvert fald om natten for at forhindretyveri eller besøg af uvedkommende.
Det afgørende er at beboerne kan forlade botilbuddet hvis de ønsker det.
Under inspektionen blev det oplyst at yderdørene låses når alle beboere er gået iseng. Der er nattevagt.
Jeg har noteret mig det oplyste og går ud fra at beboerne kan lukke sig ud gennemyderdørene hvis de ønsker det.
Magtanvendelse
Regelgrundlaget
Servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-retten giver en udtømmende opregning af hvilke tvangsmæssige foranstaltninger derlovligt kan iværksættes på det sociale område.
Reglerne om magtanvendelse blev senest ændret ved lov nr. 408 af 21. april 2010 omændring af lov om social service (Magtanvendelse over for voksne). Lovens hoved-element – som det er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget, L 113 fremsat den27. januar 2010 – er en ændring af mulighederne for at lade alarm- og pejlesystemerindgå i varetagelsen af omsorg for demente. Herudover indeholder lovforslaget entydeliggørelse af magtanvendelsesreglernes formål, en ændring i reglerne om flytninguden samtykke og en ajourføring af reglerne om hvilken myndighed der kan træffebeslutning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Med lov-forslaget imødekommes endelig kravet om revision af servicelovens regler om magt-anvendelse i forhold til voksne i folketingsåret 2009/2010. De tidligere regler fandtes ilov nr. 211 af 13. marts 2007 med ikrafttræden den 1. april 2007.
22/44
Ændringerne er indgået i den gældende nævnte lovbekendtgørelse af serviceloven(nr. 1096 af 21. september 2010).
I forhold til de sager som jeg har behandlet i denne rapport, skal det bemærkes at be-stemmelsen i servicelovens § 126 om indgreb udført at ansatte på botilbud (uden enforudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen) er uændret.
For personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne gælderbestemmelserne i § 124 m.fl. § 124 har følgende ordlyd:”§ 124. Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænsemagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det abso-lut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og social-pædagogisk bistand.Stk. 2.Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten skal kommunen foretage, hvad der er muligt forat opnå personens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.Stk. 3.Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges op-nået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse an-vendes.Stk. 4.Magtanvendelse skal udøves så skånsomt og kortvarigt som mu-ligt og med størst mulig hensyntagen til den pågældende og andre tilste-deværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.Stk. 5.Indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i tilbud, der drives afregionen eller af de private leverandører, der efter kommunal visitationyder service over for den pågældende, jf. § 124 a. Det påhviler kommu-nalbestyrelsen at vejlede private leverandører af service om betingelser-ne for at foretage indgreb i medfør af § 126, herunder om kravet om ind-beretning, jf. § 136. I tilbud etableret af regionsrådet påhviler vejlednings-forpligtelsen efter 2. pkt. regionsrådet.”
§§ 125-128 i serviceloven indeholder regler om alarm og pejlesystemer (§ 125), fast-holdelse mv. (§ 126), tilbageholdelse i boligen (§ 127) og anvendelse af stofseler (§128).
Efter servicelovens § 133 kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125-128 på-klages til det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven (nu lovbe-kendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010 om retssikkerhed og administration pådet sociale område).
23/44
De sager som jeg modtog under inspektionen, handler alle om fastholdelse mv., jf. §126 i serviceloven. Bestemmelsen har følgende ordlyd:”Fastholdelse m.v.§ 126.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysiskmagt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholds-rum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andrefor at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.”Som det fremgår, er det kommunalbestyrelsen der har kompetence til at træffe afgø-relse efter magtanvendelsesreglerne i servicelovens §§ 125-128.
Dog udføres indgreb efter § 126 om fastholdelse også af ansatte på tilbuddet, jf. her-ved servicelovens § 125, stk. 4. Det er 10 sådanne sager hvor personale har udførtmagtanvendelsen, som jeg har gennemgået i forbindelse med min inspektion af Blå-kærgård.
Fastholdelse efter servicelovens § 126 som udføres af ansatte i et regionalt tilbud, kanpå nærmere angiven måde indbringes for det sociale nævn, jf. § 133, stk. 3, i service-loven. Følgende fremgår af bestemmelsen:”§133.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter §§ 125, 126, 126 a, 127og 128 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område.…Stk. 3.Klager over indgreb efter § 126, som udføres af ansatte i regionaletilbud eller af private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kanindbringes for det sociale nævn, jf. stk. 1. Klagen indsendes til regionsrå-det, som vurderer klagen efter § 66 i lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område.Stk. 4.En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsen-tant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kom-munalbestyrelsens beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører,ikke selv er i stand til at klage.”
24/44
Registrering og indberetning
§ 136, stk. 1, i serviceloven indeholder en bestemmelse om tilbuddets registrering ogindberetning af enhver form for magtanvendelse efter lovens §§ 125-128 til den myn-dighed – kommune eller region – der fører det driftsorienterede tilsyn, jf. § 148 a og §5, stk. 7, i serviceloven.
Registreringen sker i særlige skemaer, jf. nedenfor under pkt. 5.2.3. Tilbuddets lederindberetter magtanvendelsen til den relevante myndighed.
Følgende fremgår af § 136, stk. 1, i serviceloven:
Ӥ136.
(…) enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse iforbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128, skal registreres ogindberettes af tilbuddet til kommunalbestyrelsen for de tilbud, kommunal-bestyrelsen fører tilsyn med, jf. § 148 a, og til regionsrådet for de tilbud,regionsrådet fører tilsyn med, jf. § 5, stk. 7. Kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet orienterer den kommune, der har pligt til at yde hjælp efterdenne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det so-ciale område, om indberetningen....”
I medfør af § 137 i serviceloven er der i bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 (ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt omsærlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter ser-viceloven) fastsat yderligere regler. Bekendtgørelsen fra 2010 ophæver den tidligerebekendtgørelse fra 2006 (nr. 789 af 6. juli 2006).
I tilslutning til bekendtgørelsen er der udstedt vejledning nr. 54 af 21. juni 2010 (ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herun-der pædagogiske principper).
Nye skemaer pr. 1. januar 2010
Efter den nye magtanvendelsesbekendtgørelses § 9 og den tidligere bekendtgørelses§ 10 skal registrering af foranstaltninger efter bl.a. § 126 ske på særlige indberet-ningsskemaer som kan findes på Socialministeriets og Servicestyrelsens hjemmeside.
25/44
Den 21. december 2009 kom de nye skemaer som er udarbejdet af Servicestyrelsen,og som skal bruges fra den 1. januar 2010. Folketingets Ombudsmand har bl.a. fulgtarbejdet i en generel sag, jf. nærmere herom i det følgende.
Straks nedenfor følger nogle bemærkninger om de tidligere skemaer som Blåkærgårdhar brugt i 5 sager fra december 2009, som jeg i overensstemmelse med min anmod-ning modtog (som 5 ud af 10 sager) under inspektionen den 15. juni 2010.
På de gamle skemaer der skulle bruges før den 1. januar 2010, var der mulighed forat krydse af ved fire forskellige typer af magtanvendelse. I det første felt angives”Fastholdelse”, uden at det samme sted var anført at hjemlen var/er servicelovens §126. I sagen om min inspektion af botilbuddet Røbo udtalte jeg at der ved disse formu-leringer kan være mulighed for at der kan opstå misforståelser. Jeg bad derfor mini-steriet om at overveje at ændre formuleringerne så det blev tydeligere at der er forskelpå magtanvendelse efter servicelovens § 126, magtanvendelse foretaget i nødværge/nødret og ulovlig magtanvendelse. Endvidere skrev jeg til ministeriet om situationerhvor der gives samtykke fra en beboer. Jeg modtog herefter et brev af 2. juni 2008hvori ministeriet bl.a. oplyste følgende:”…Efter servicelovens § 124 er det centralt i reglerne om magtanvendelse, at der ertale om situationer, hvor den pågældende ikke samtykker, herunder ikke opfylderbetingelserne for at kunne give samtykke, i foranstaltninger efter servicelovens §§125-129.
Det er derfor Velfærdsministeriets opfattelse, at der ikke er behov for at oprethol-de en formulering i skema to om magtanvendelse med samtykke.
Velfærdsministeriet finder, at det kan være hensigtsmæssigt, også på de øvrigepunkter som ombudsmanden har rejst, at tydeliggøre skema 2, og ministeriet vildrage omsorg for, at skema 2 snarest ændres og i en ny udgave gøres tilgænge-lig på henholdsvis Velfærdsministeriets og Servicestyrelsens hjemmeside.”
I en opfølgningsrapport af 10. oktober 2008 i sagen om ovennævnte inspektion note-rede jeg mig det oplyste, og der er som nævnt nu nye skemaer (skema 1 og 2) på So-cialministeriets og Servicestyrelsens hjemmesider til brug fra den 1. januar 2010.
Det nye skema 2 der skal bruges fra den 1. januar 2010, skal efter skemaets egenindledende tekst bruges i følgende tilfælde:
26/44
”…Akut fastholdelse og føren efter § 126Magtanvendelse i form af personlig alarm, pejlesystem, særlige døråbne-re (§ 125), fastholdelse i hygiejnesituationer (§ 126 a), tilbageholdelse iboligen (§ 127) og/eller fastspænding med bløde stofseler (§ 128), hvorder endnu ikke er søgt om tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet til-ladelse fra kommunalbestyrelse.
På dette skema kan eventuelt også registreres andre tilfælde af magtan-vendelse, som ikke er beskrevet i serviceloven.…”
Som det er gengivet ovenfor, fremgår det nu af skema 2 mere tydeligt i hvilke tilfældeskemaet skal anvendes. Således følger det af passagen om ”magtanvendelse i formaf (…) hvor der endnu ikke er søgt om tilladelse, eller hvor der endnu ikke er givet til-ladelse fra kommunalbestyrelse” at skema 2 bruges i tilfælde hvor de ansatte på ettilbud foretager et indgreb, f.eks. fordi der i en spontant opstået situation opstår f.eks.nærliggende risiko for at en person/beboer udsætter sig selv eller andre for at lide væ-sentlig personskade.
Det fremgår endvidere af skemaet at der skal foreligge dokumentation for at borgerener omfattet af personkredsen, jf. § 124, stk. 2.
Der er, som før, mulighed for i skemaet at afkrydse ved forskellige typer af indgreb.Således er der nu angivet hjemmelsgrundlaget i serviceloven ud for de enkelte ind-greb. F.eks. er første felt til ”Akut fastholdelse efter § 126, stk. 1”. Det andet felt er tiløvrige indgreb angivet med hjemmelshenvisninger til serviceloven. I det tredje felt erder henvist til ”Andre tilfælde af magtanvendelse som ikke er beskrevet i servicelo-ven”. Jeg går ud fra at dette tredje felt bl.a. angives i tilfælde af nødværge eller nødret,jf. §§ 13 og 14 i straffeloven som ikke længere er angivet i skemaet.
Under feltet vedrørende oplysninger om borgeren skal der nu også i det nye skemaangives hvem der er handlekommune. Herefter er der – med yderligere plads i sær-skilte rubrikker til supplerende oplysninger – stort set de samme muligheder for at be-skrive forløbet før og efter indgrebet. Der er dog kommet et felt til at angive medarbej-derens stillingsbetegnelse. I skemaet er der endvidere, som noget nyt, under pkt. 4.1.gjort plads til at skrive oplysninger om tiltag der skal forhindre eller begrænse magtan-vendelse over for borgeren, og der er yderligere plads til opfølgning.
27/44
I e-mail af 8. juni 2010 oplyste Region Midtjylland at der på Blåkærgård er en mappemed samtlige indberetninger om magtanvendelse over for beboerne.
Jeg modtog samtidig en opgørelse pr. 26. maj 2010 over magtanvendelser på Blå-kærgård i perioden fra den 1. januar 2007 til den 4. marts 2010. Af opgørelsen frem-går det bl.a. at der i 2007 var i alt 2 magtanvendelser over for 2 personer. I 2008 varder 3 magtanvendelser over for 2 personer. I 2009 var der 25 magtanvendelser overfor 3 personer. De 23 magtanvendelser vedrørte den samme person. I 2010 var der12 magtanvendelser over for 4 personer – fordelt som 8 magtanvendelser over for 1person og de øvrige 4 magtanvendelser over for 3 andre personer.
Endelig modtog jeg et notat af 5. august 2009 om den interne forretningsgang vedrø-rende håndtering af magtanvendelser på det sociale område og et dokument med be-skrivelse af proceduren i Region Midtjylland, Center for Voksensocial, i forbindelsemed magtanvendelser. Materialet beskriver opgavefordelingen på området, herunderhvordan der følges op på indberetninger, og hvordan udviklingen, herunder omfanget,følges.
Tilsynsrapporten af 22. februar 2010 fra Region Midtjyllands besøg på Blåkærgårdden 23. november 2009 behandler spørgsmålet om magtanvendelser. Det fremgårbl.a. at gældende procedurer følges, og dette er beskrevet.
De ovennævnte generelle oplysninger giver mig ikke anledning til at foretage mig no-get. Jeg henviser til min gennemgang straks nedenfor af de konkrete indberetninger.
Som nævnt i indledningen til rapporten bad jeg under inspektionen om at låne Blå-kærgårds skriftlige materiale fra de seneste 10 sager om magtanvendelse før den 11.maj 2010 (varslingstidspunktet).
Jeg modtog det ønskede materiale samme dag.
Efter den tidligere bekendtgørelses § 10 (nu § 9) skal registrering af foranstaltningerefter bl.a. § 126 som nævnt ske på særlige indberetningsskemaer. Dette er sket i de10 sager som jeg har modtaget.
Sagerne er fra perioden fra den 11. december 2009 til den 11. maj 2010.
28/44
Den nye tidligere omtalte bekendtgørelse fra 2010 om magtanvendelser mv. trådte ikraft den 1. juli 2010, og de 10 sager som jeg har modtaget, er således alle behandletefter de tidligere gældende regler.
6 af sagerne vedrører den samme person (og 5 af tilfældene er inden for en kortereperiode; den 11. december 2009, et indgreb den 21. december 2009 og 3 indgreb den23. december 2009; det sidste indgreb over for denne person var den 23. februar2010).
De 4 øvrige sager handler om 3 andre personer og indgreb foretaget den 8. januar2010, den 10. februar 2010 og den 11. maj 2010.
Alle 10 sager er som nævnet behandlet efter den tidligere gældende bekendtgørelse.Brugen af de nye skemaer der blev taget i brug den 1. januar 2010, er således ikkesammenfaldende med den nye bekendtgørelse der som nævnt trådte i kraft den 1. juli2010.
De 5 førstnævnte sager er udarbejdet på de gamle skemaer. Herudover er der 1 sagmere på et gammelt skema, dvs. i alt 6 sager på det gamle skema. Den 6. sag på detgamle skema handler om et indgreb den 8. marts 2009.
De resterende 4 af de 10 sager er udarbejdet på de nye skemaer (alle skema 2) dersom nævnt blev taget i brug den 1. januar 2010.
Da mange af de centrale spørgsmål i forbindelse med indberetning mv. af en magtan-vendelse fortsat er de samme med de nye skemaer, har jeg gennemgået både de 6sager på de gamle skemaer og de 4 sager på de nye skemaer samlet, og i min gen-nemgang ikke lagt særlig vægt på om sagerne er indberettet på et nyt eller et gammeltskema.
Som nævnt vedrører de 5 af de 6 ovennævnte sager flere indgreb over for den sam-me person inden for en kortere periode. Indgrebene foregik den 11. december 2009,den 21. december 2009 og 3 gange den 23. december 2009.
Jeg har ikke vurderet om anvendelsen af fysisk magt mv. i nogen af de 10 sager harværet berettiget. Jeg har koncentreret mig om hvorvidt proceduren efter de gældenderegler er fulgt. Dog har jeg i nogle sager stillet spørgsmål til fortolkningen af § 126, stk.1, i serviceloven.
29/44
Alle 10 sager handler om indberetning af tilfælde med (akut) fastholdelse efter § 126 iserviceloven. Dog er der i to af indberetningerne fra Blåkærgård – udover henvisnin-gen til § 126 i serviceloven – med to afkrydsninger henvist til at indgrebet også er ”fo-retaget i nødværge eller som led i nødret”. Af påtegninger fremgår det at denne dob-belte afkrydsning er ændret af ”HRN”, således at alle 10 indgreb (alene) er foretagetefter § 126 i serviceloven.
Jeg forstår at (en ansat i) regionen har ændret tilbuddets registrering og indberetning ide ovennævnte to sager hvor der som hjemmelsgrundlag for ét indgreb er henvist bå-de til § 126 i serviceloven om fastholdelse og samtidig til nødværge/nødret.
Jeg bemærker at baggrunden herfor må være at ét indgreb ikke både kan være omfat-tet af § 126 i serviceloven og samtidig være et indgreb/magtanvendelse som ikke erbeskrevet i serviceloven (men i §§ 15-16 i straffeloven om nødværge og nødret). Jeggår ud fra at regionen er enig i disse bemærkninger.
Magtanvendelse i form af at fastholde og føre er – ud over formålsbestemmelsen i §124 i serviceloven – omfattet af bestemmelsen i § 126 i serviceloven. Bestemmelsen,der også er citeret ovenfor, lyder sådan:”§126.
Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fysiskmagt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholds-rum, når1) der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andrefor at lide væsentlig personskade, og2) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.Stk. 2....”
Ifølge pkt. 40 i den tidligere vejledning om magtanvendelse (nu pkt. 41) giver service-lovens § 126 adgang til akut at anvende magt i form af at fastholde en person ellerføre denne person til et andet lokale når det er nødvendigt for at undgå at den pågæl-dende skader sig selv, eller når der i konfliktsituationer er risiko for at den pågældendeskader andre. Et lovligt indgreb i form af at fastholde omfatter ifølge vejledningen al-drig vold såsom føregreb, slag og spark. Bestemmelsen giver heller ikke hjemmel til atføre en person til et lokale med aflåst dør da dette vil være ensbetydende med admi-nistrativ frihedsberøvelse.
30/44
Afgørelsen om at fastholde eller føre træffes i den akutte situation af personalet påbotilbuddet efter en konkret vurdering af hvornår der er behov for indgreb af dennekarakter, og i hvilken form. Risikoen for at den pågældende beboer skader sig selv,andre beboere, personale eller andre personer, skal være nærliggende og skal inde-bære at den pågældende udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig person-skade. Der skal i den konkrete situation være en reel og begrundet risiko for at denpågældende beboer vil foretage handlinger der er egnede til at personen skader sigselv eller andre – en formodning herfor er ikke tilstrækkelig.
Magtanvendelse i form af at fastholde kan ikke lovligt finde sted i de tilfælde hvor risi-koen for personskade kan afværges på andre og mindre indgribende måder – indgre-bet skal være absolut påkrævet.I et tilfælde fra den 23. december 2009 kl. 20.10 fremgår det at den ansatte ”[f]orsøgteat fiksere beboer[en] så [pågældende] ikke kunne komme til at slå [den ansatte] igen”.Endvidere fremgår det at den ansatte til sidst ”[måtte] lægge sig oven på hende fordi[pågældende] virkede utilregnelig og fortsat ville slå”. Endelig fremgår det at den an-satte ”til sidst [slap] beboer[en] idet andet personale kom (…) til undsætning”.Jeg går ud fra at der med passagen hvori udtrykket ”fiksere” indgår, menes at denansatte forsøgte at fastholde beboeren, jf. herved § 126, stk. 1, i serviceloven.
Dette beder jeg for en ordens skyld om bemærkninger til.
I forlængelse heraf er jeg også gået ud fra at regionen har vurderet at der i den kon-krete sag var nærliggende risiko for at personen ville udsætte sig selv eller andre forat lide væsentlig personskade, og at forholdene gjorde det absolut påkrævet for denenkelte ansatte at fastholde den pågældende – ikke blot stående, men også ved (se-nere) at fastholde den pågældende ved at lægge sig oven på personen.
Endvidere går jeg ud fra at der har været tale om et kortvarigt tidsrum hvor den ansat-te lå oven på beboeren indtil det øvrige personale nåede frem, jf. herved § 124, stk. 4,i serviceloven.
Jeg beder om bemærkninger til forløbet i denne sag.
I et andet tilfælde fra den 23. december 2009 klokken 22.00 fremgår det bl.a. af ske-maet at en ansat på Blåkærgård ”skubbede [den pågældende] væk, så [pågældende]
31/44
faldt bagover”. Blåkærgård har registreret og indberettet hændelsen som fastholdelse(efter § 126, stk. 1, i serviceloven), og Region Midtjylland har (uden bemærkninger)godkendt indberetningen.
Regionen har godkendt indberetningen af hændelsen hvor der på nærmere angivenmåde blev givet et skub.Jeg har tidligere stillet spørgsmål til brugen af ”skub” i forhold til magtanvendelsesreg-lerne. Jeg henviser til pkt. 5.3 i min endelige rapport og opfølgning efter inspektion afhelhedstilbuddet Stokholtbuen den 26. juni 2008.
På den baggrund beder jeg regionen oplyse på hvilken baggrund regionen i sagen haranset det skub der fører til at den pågældende person falder bagover, for omfattet af §126, stk. 1, i serviceloven der handler om at ”fastholde” eller ”føre” en person.
I et tilfælde fra den 8. januar 2010 fremgår det af indberetningsskemaet at personaletholdt yderdøren for at forhindre personen i at gå ud. Af skemaet fremgår det at beboe-ren havde misbrugt alkohol og stoffer i en længere periode, og at beboeren der varpåvirket, uden fodtøj og strømper, og kun iført bukser og t-shirt i kun 8 graders varme,ville tage ind til byen for at købe stoffer.
Af min rapport om inspektion den 18. marts 2009 af Skovvænget fremgår bl.a. følgen-de:”…Som nævnt ovenfor er der ikke i serviceloven hjemmel til at foretage in-delåsning (frihedsberøvelse) af en beboer i et lokale. Personalet må hel-ler ikke på anden vis der kan sidestilles med indelåsning, hindre en be-boer i at forlade et lokale mod dennes ønske. Der er alene hjemmel til attilbageholde en person i boligen (botilbuddet) hvis der er truffet afgørelseom det efter servicelovens § 127.
Jeg har tidligere udtalt at en ganske kortvarig holden fast i en dør eftermin opfattelse efter omstændighederne kan ses som en del af mulighe-den for at føre en person til et andet lokale (jf. servicelovens § 126, stk. 1)under sådanne omstændigheder som det var beskrevet i det konkrete til-fælde, og hvor personalet i hele den kortvarige periode var til stede helttæt ved døren.
32/44
Det er umiddelbart min opfattelse at den foreliggende situation vil kunnesidestilles med en situation som den nævnte (…).”
Det fremgår ikke af indberetningsskemaet om tilfældet den 8. januar 2010 hvor langtid personalet stod ved døren.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg om yderligere oplysninger om sagen.
I en sag fra den 11. maj 2010 fremgår det at en ansat ”tager fat i [beboerens] højrearm, drejer rundt og får [beboeren] ned at ligge”.
Som det er beskrevet i den ovenfor nævnte vejledning om magtanvendelse (pkt. 41 iden nye; pkt. 42 i den tidligere), giver § 126 adgang til akut at anvende magt i form afat fastholde en person eller før denne person til et andet lokale. Et lovligt indgreb om-fatter aldrig vold såsom bl.a. føregreb.
Jeg har ud fra beskrivelsen ikke mulighed for at vurdere præcist hvad der skete iovennævnte sag, herunder om det forhold at den ansatte tager beboerens arm og”drejer rundt” indebærer at der er tale om et sådant føregreb der udtrykkeligt er nævnti vejledningen, og som herefter ikke er lovligt. Derfor beder jeg om bemærkninger tilsagen.
I henhold til § 14, stk. 1, i den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse (nu § 13) skalregistreringer efter §§ 9-12 (nu §§ 10-13) foretages af den person der har iværksatindgrebet eller foranstaltningen, eller af den person der har instruktionsbeføjelsen overfor den ansatte som har iværksat indgrebet eller foranstaltningen.
Feltet hertil er udfyldt i alle 10 sager.
I de nye skemaer er der også i feltet hertil angivet stillingsbetegnelse på medarbejde-ren.
Det fremgår af § 12, stk. 1, i den tidligere magtanvendelsesbekendtgørelse (nu § 11)at registrering af foranstaltninger efter §§ 125-128 skal foretages straks eller senestdagen efter at foranstaltningen er sat i værk.
33/44
Kun i 3 af de 10 sager jeg har fået, er registrering af magtanvendelsen sket straks el-ler senest dagen efter at foranstaltningen er sat i værk, jf. bekendtgørelsen.
I 4 af de 7 resterende sager hvor tidsfristen er overskredet, er der dog kun gået 2-4dage mellem hændelsen og registreringen. I de 3 sidste sager er der gået 6-12 dagemellem hændelsen og registreringen.
Det er uheldigt at registreringer i de fleste sager er sket for sent i forhold til magtbe-kendtgørelsens bestemmelser herom. Jeg beder Blåkærgård om at overveje at etable-re en rutine således at registreringerne sker inden for fristerne. Jeg beder Blåkærgårdom at oplyse om resultatet af overvejelserne.
Som nævnt indeholder § 136, stk. 1, i serviceloven en bestemmelse om tilbuddetsregistrering og indberetning af enhver form for magtanvendelse til f.eks. den regionder fører det driftsorienterede tilsyn.
Regionen har meldt tilbage i alle 10 sager.
Tilbagemeldingen i de konkrete sager er for mig at se sket ved at en ansat i regionenhar givet sagen en kort påtegning, f.eks. ”godkendt”, ”ingen bemærkninger”, eller end-da nogle gange blot påtegningen: ”ingen”. Hertil kommer de ovennævnte generelleprocedurer og opfølgning.
I ingen af de 10 sager er der svaret på de fortrykte spørgsmål om tidligere foranstalt-ninger efter servicelovens §§ 125, 127 og 128 over for den pågældende borger.
Dette beder jeg om bemærkninger til.
Kun de nye skemaer der blev taget i brug pr. 1. januar 2010, indeholder mulighed forafkrydsning ud for spørgsmålene i skemaet om borgerens opholdskommune er orien-teret (servicelovens § 36, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde) og om borgeren (eller dennes repræsentant) har fået underretning om be-slutningen vedrørende episoden samt klagevejledning.
I de 6 sager der er indberettet på de gamle skemaer, kan jeg ikke se om opholds-kommunen er orienteret og om borgeren har fået underretning og klagevejledning.
34/44
I de 4 resterende sager – på de nye skemaer – er opholdskommunen underrettet.
Jeg beder om oplysning om hvorvidt de ovenfor angive regler er fulgt i de 6 sager somjeg har modtaget på de gamle skemaer der blev brugt før den 1. januar 2010.
I 1 af de 4 resterende sager (på de nye skemaer) er der ikke givet klagevejledningfordi den pågældende var indlagt. I 2 sager er der givet klagevejledning og i den sidstesag er der ikke ved afkrydsning givet oplysning om hvorvidt der er givet klagevejled-ning eller ej.
Jeg går ud fra at der normalt gives klagevejledning, og at der blot er tale om enkelt-stående fejl i de ovennævnte sager.
Kun i 2 af sagerne er feltet til borgerens bemærkninger udfyldt. Af 1 skema fremgårdet at den pågældende ikke havde kommentarer.
Jeg anbefaler at Blåkærgård tilføjer en kort bemærkning i feltet til borgerens bemærk-ninger – også i tilfælde af at der ingen kommentarer er, sådan som det er sket i énsag.
Jeg bliver ofte under inspektioner mødt med bekymring for personalenormeringernefra bl.a. beboere og pårørende. Spørgsmål om normeringerne kan i høj grad haveindflydelse på hverdagen for beboerne. Problemerne opleves især ved sygdom blandtpersonalet hvor der også skal bruges tid på at skaffe en vikar.
Normeringer og sammensætning mv.
Af e-mail af 8. juni 2010 fra Region Midtjylland fremgår det at man det seneste år for-ud for inspektionen har udvidet aktiviteterne, og at der derfor er ansat et stort antalnye medarbejdere.
Af en oversigt over personalet pr. 1. juni 2010 fremgår det at der var 14 fuldtidsansattesocial- og sundhedsassistenter, 2 plejere, 2 afspændingspædagoger, 2 sygeplejer-sker, 11 pædagoger og 6 pædagogmedhjælpere, 3 husassistenter, 4 ergoterapeuter,4 pedeller/administrativt personale og 5 konsulenter som er en del af det pædagogi-
35/44
ske personale. Ledelsen består af en forstander og 4 andre personer. De fleste erfuldtidsstillinger; enkelte er på 32 timer ugentligt.
Af en oversigt af 7. juni 2010 om personaleudskiftning i perioden fra den 1. januar2009 til den 31. maj 2010 fremgår det at der er kommet 27 nye ansatte og afgået 14.
Jeg har modtaget omfattende materiale om personaleforholdene, herunder materialeom kursus og uddannelse inden for forskellige områder, f.eks. dobbeltdiagnose. Jeghar også modtaget materiale om medarbejderudviklingssamtaler, arbejdsmiljø og ar-bejdspladsvurdering mv.
Af Region Midtjyllands tilsynsrapport af 22. februar 2010 om tilsynet den 23. november2009 fremgår det bl.a. at medarbejderne er organiseret i team, og at man arbejdermed ”fælles refleksion”. Af rapporten fremgår endvidere at der var ansat 64 personerpå Blåkærgård i de ovennævnte faggrupper (se gengivelse af oversigten af 10. juni2010 ovenfor).
Det fremgår endvidere af tilsynsrapporten at det som udgangspunkt ikke er svært atrekruttere personale.
Endvidere fremgår det at alle medarbejdere deltager i uddannelse om bl.a. dobbeltdi-agnoser, ligesom der ydes supervision samt flere andre beskrevne tiltag inden for denfaglige udvikling af medarbejderne.
Det ovennævnte giver mig ikke anledning til at foretage mig noget.
Det fremgår af servicedeklarationen at der på Blåkærgård ud over de faste medarbej-dere er tilknyttet et antal vikarer og sygeplejestuderende.
Af tilsynsrapporten af 22. februar 2010 fra Region Midtjylland fremgår det som nævntat det som udgangspunkt ikke er svært at rekruttere personale.
Jeg beder om oplysninger om i hvilket omfang der bruges vikarer.
Blåkærgård har en politik for sygefravær for ansatte.
36/44
Jeg beder om oplysninger om sygefraværet, f.eks. fra 2009 og fremefter.
Efter at kommunalreformen trådte i kraft den 1. januar 2007, er det samlede myndig-heds-, forsynings- og finansieringsansvar hos kommunerne.
Kapitel 2 i serviceloven handler om kommunernes og regionernes opgaver efter loven.Kommunalbestyrelserne skal sørge for at der er de nødvendige tilbud efter servicelo-ven, jf. lovens § 4, stk. 1. Kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved brug afegne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud, jf.lovens § 4, stk. 2.
Regionsrådet skal efter aftale med kommunalbestyrelserne i regionen etablere forskel-lige tilbud efter serviceloven, herunder tilbud efter servicelovens § 108, jf. nærmerelovens § 5.
Kommunalbestyrelserne har pligt til at føre tilsyn med hvordan de kommunale opgaverløses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde opgaverne udførespå. Dette fremgår af § 16 i den sociale retssikkerhedslov (lovbekendtgørelse nr. 1054af 7. september 2010 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-de).
Tilsynsforpligtelsen er uddybet i serviceloven. Af denne lovs § 5, stk. 7, fremgår det atregionsrådet skal føre tilsyn med de tilbud som regionsrådet har etableret. (Det gælderdog ikke hvis en kommunalbestyrelse har indgået en generel aftale om anvendelse aftilbuddet, herunder om tilsyn).
Regionsrådets tilsynsforpligtelse efter servicelovens § 5, stk. 7, omfatter alene detgenerelle driftsorienterede (institutionelle) tilsyn, jf. også servicelovens § 148 a.
Den visiterende kommune har således i alle tilfælde den personrelaterede tilsynsfor-pligtelse med den enkelte borger, dvs. også for de af kommunens borgere der bor iboformer som regionen (eller andre) driver, jf. servicelovens § 148.
Vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration på detsociale område indeholder under punkt 360 og fremefter nærmere retningslinjer for
37/44
hvordan tilsynsforpligtelsen skal gennemføres. Det fremgår af punkt 361 at vejlednin-gen ikke er udtømmende.
Ifølge punkt 362 er kernen i tilsynsforpligtelsen at myndighederne har pligt til at holdesig informeret om indhold og fremgangsmåde i tilbuddene, samt til at forholde sig tildenne information i forhold til opgaver, formål og gældende lov.Af punkt 363 i vejledningen fremgår det endvidere bl.a. at tilsynet skal være ”aktivt” og”opsøgende”. Således følger det bl.a. af punkt 363 at løsningen af tilsynsopgaven for-udsætter at tilsynsmyndigheden er opsøgende over for eventuelle problemer. Det kanske ved at der fastsættes procedurer og rutiner for tilsynsvirksomheden, f.eks. beslut-ninger om hvilke områder der løbende skal vurderes, hvilke der skal vurderes perio-disk og principper for tilbagemeldinger til det politiske niveau.På Danske Regioners hjemmeside (www.regioner.dk) findes ”Fælles tilsynsprincipperfor de regionale tilbud” der er udsendt i 2010. Det er sket med henblik på at sikre atder på landsplan gennemføres tilsyn af relativt ensartet standard. Inden for rammerneaf de fælles principper skal de enkelte regionsråd tage stilling til hvordan tilsynet kon-kret skal planlægges og udføres. Heraf fremgår det bl.a. at tilsynsopgaven har treaspekter: ”kontrolaspektet”, ”kvalitetssikringsaspektet” og ”udviklingsaspektet”. Endvi-dere redegør principperne for udførelsen af tilsynet og opfølgning.
Region Midtjylland har udarbejdet en vejledning og en indholdsmæssig guide til brugfor interview under tilsynsbesøg. Endvidere er der lavet informationsmateriale om til-syn til brugere og pårørende.
Tidligere skulle kommuner efter bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 fastsætte enkvalitetsstandard for de sociale bosteder efter servicelovens § 108 som kommunalbe-styrelsen visiterer til. Bekendtgørelsen er med bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar2010 ophævet med virkning fra den 1. februar 2010.
Der skal udarbejdes rammeaftaler mellem regionerne og kommunerne i regionen, jf.rammebekendtgørelsen (nr. 36 af 23. januar 2006). I bekendtgørelsens § 8 er angivethvad rammeaftalerne på det sociale område skal indeholde. De skal bl.a. indeholdeen beskrivelse af det faglige indhold og kompetencerne i tilbuddene der bør tage ud-gangspunkt i beskrivelsen i tilbudsportalen, jf. § 14 i serviceloven.
Danske Regioner har taget initiativ til at udvikle og implementere en dansk kvalitets-model på det sociale område der skal være med til at sikre og dokumentere kvaliteten
38/44
i den socialpædagogiske indsats. Arbejdet med udviklingen af kvalitetsmodellen eromtalt på bl.a. hjemmesiden www.socialkvalitetsmodel.dk. Som omtalt tidligere i den-ne rapport sendte Region Midtjylland med e-mail af 8. juni 2010 materiale vedrørendeimplementering af kvalitetsmodellen. Jeg fik således regionens forskellige overordne-de retningslinjer inden for 6 områder. På Blåkærgård udarbejdes lokale procedurer iforhold til retningslinjerne.
Af pkt. 34 i vejledning nr. 98 af 5. december 2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivilligesociale organisationer mv. (kvalitetsvejledningen) fremgår det at kommunerne skalsørge for at hvert enkelt af deres botilbud informerer borgerne om tilbuddets service-niveau, f.eks. i form af servicedeklarationer. Der foreligger som tidligere nævnt en ser-vicedeklaration for Blåkærgård fra oktober 2009, og oplysninger om Blåkærgård findesogså på regionens hjemmeside.
Region Midtjyllands tilsyn (generelt)
Region Midtjylland har et tilsynsteam der fører tilsyn med tilbud inden for regionensansvarsområde.Der er – sammen med yderligere oplysninger om tilsynet – oplysninger om sammen-sætningen af teamet på www.tilsyn.rm.dk. Tilsynet består af en leder der er jurist, pro-jektleder og udviklingskonsulent; endvidere består teamet af yderligere tre konsulentermed forskellig faglig baggrund og en sekretær, jf. nærmere nedenfor.
Regionen har efter inspektionen udarbejdet vejledning af 8. september 2010 om tilsynpå det sociale område. Vejledningen, som er en opdatering af den tidligere vejledningpå området, beskriver indholdet og organiseringen af regionens tilsyn. Således beskri-ver vejledningen bl.a. forløbet af anmeldte tilsyn og uanmeldte tilsyn, dvs. hvordan derskal ske afrapportering med høring af tilbuddet, opfølgning og orientering samt offent-liggørelse på hjemmesiden.
Endvidere har regionen lavet en såkaldt indholdsmæssig guide til brug ved tilsynsbe-søg. Guiden er en slags tjekliste inddelt i forhold til interviews med henholdsvis bådebrugere/beboere og medarbejdere/ledelse om i høj grad de samme temaer. Endelig erder udarbejdet informationsmateriale til brugere og pårørende og et samtykkeskema tilbrug for pårørendedeltagelse ved tilsyn.
39/44
Det fremgår endvidere at tilsynet føres af uvildige tilsynskonsulenter som foretagerbåde anmeldte og uanmeldte tilsyn. Endvidere tilrettelægges tilsynet på en sådan må-de at tilbuddene får tilbagemeldinger, jf. nærmere nedenfor.
Som udgangspunkt modtager hvert tilbud både et anmeldt og et uanmeldt tilsyn hvertår. Indsatsen kan målrettes uden at reducere tilsynsaktiviteten, så hvert tilbud ikke fårbåde et anmeldt og et uanmeldt tilsyn årligt, men dog mindst et tilsyn hvert år.
I forbindelse med denne inspektion (og rapport) har jeg gennemgået rapporten af 22.februar 2010 om et anmeldt tilsyn i november 2009 og rapporten af 7. juni 2010 om etuanmeldt tilsyn den 18. maj 2010. Det uanmeldte tilsyn koncentrerede sig primært ompersonalespørgsmål (men også andre spørgsmål, f.eks. samtalebehandling i forholdtil stofmisbrug). Se nærmere nedenfor.
Om organiseringen af tilsynet fremgår det bl.a. af vejledningen at der (som nævnt) eren leder og tre tilsynskonsulenter som er ansat i Regionssekretariatet hvorfra de fårsekretariatsbistand (med én sekretær). Tilsynskonsulenterne har ikke en tæt relationmed og kontakt til tilbuddene og driftscentrene i dagligdagen. Tilsynet indgår dog iforskellige mødefora med driftsledelsen hvor formålet er at drøfte og orientere om em-ner af fælles relevans med henblik på at sikre det bedst mulige samarbejde mellemPsykiatri- og Socialområdet og tilsynet.
Jeg har i forbindelse med flere inspektioner rejst spørgsmålet om uvildighed og uaf-hængighed ved tilsyn. Det er f.eks. sket (på plejeboligområdet) i ombudsmandens sagom inspektion af Bornholms Regionskommune (november 2004). Rapporter om den-ne inspektion kan (ligesom inspektionsrapporter i øvrigt) læses på ombudsmandenshjemmeside www.ombudsmanden.dk. I opfølgningsrapport nr. 2 skrev jeg bl.a. at dentilsynsførende og den rådgivende funktion bør adskilles således at de medarbejdereder har den løbende (daglige) kontakt med virksomhederne, ikke samtidig fører tilsynmed de pågældende virksomheder. Jeg henviste til at en nærmere beskreven ordningindebar at kolleger der efter det oplyste arbejder forholdsvis tæt sammen i sammefagsekretariat, kommer til at undersøge og kontrollere hinandens arbejde. Jeg henstil-lede til regionskommunen at overveje at lade en udenforstående person (eventuelt fraen anden afdeling i forvaltningen) forestå tilsynsbesøgene. På et møde den 17. april2007 i sagen om en inspektion af bostedet Røbo – der også hører under BornholmsRegionskommune – uddybede jeg opfattelsen på området. Jeg nævnte bl.a. at enløsningsmulighed efter min opfattelse ville kunne bestå i at ’tilsynsteamet’ udgøres afen administrativ medarbejder fra en anden del af forvaltningen. Den administrativemedarbejder – som skal være den ansvarlige for tilsynet og rapporten herom – vil i så
40/44
fald skulle stå for kontroldelen af tilsynet, og en daglig konsulent vil skulle yde denfaglige bistand i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet.
Af vejledningen om tilsynet fremgår det bl.a. at direktionen og Psykiatri- og Socialle-delsen kan rekvirere et uanmeldt tilsyn, eventuelt som følge af klager over utilfredsstil-lende forhold på et tilbud. I tilfælde af at der afdækkes stærkt kritisable forhold ved ettilsynsbesøg, orienteres direktionen, Psykiatri- og Socialledelsen og lederen af drifts-centeret straks. Regionsrådet informeres straks om stærkt kritisable forhold afdækketved tilsynsbesøg. Ved stærkt kritisable forhold laver driftscenteret opfølgende kontrol.Der kan også blive tale om et skærpet tilsyn.
I vejledningen er der herefter redegjort for forløbet af et tilsyn. Det fremgår bl.a. at alletilbud får anmeldte tilsyn. Tilsynet varsler tilbuddet og det relevante driftscenter ombesøget senest seks uger forinden.
Forud for tilsynsbesøget skal tilbuddet endvidere orientere medarbejdere og bruge-re/pårørende om muligheden for en samtale med tilsynskonsulenterne, ligesom f.eks.brugerråd inviteres til at deltage. Tilsynsbesøget tilrettelægges inden for områderne:den faglige indsats, fysiske og sundhedsmæssige rammer samt personaleforhold medfokus på organisationsspecifikke udfordringer. Tilsynsbesøget foretages som en kom-bination af deltagerobservationer, rundvisning og interview med leder(e), medarbejde-re samt brugere og eventuelt pårørende, samt på baggrund af tidligere tilsynsrappor-ter og tilgængeligt materiale.
Endelig beskrives det i vejledningen at konsulenterne på nærmere angiven måde ud-arbejder en tilsynsrapport. Udkast til rapporten sendes via tilbuddets ledelse til høring ito uger hos alle deltagere i interviews med henblik på at rette misforståelser, faktuellefejl og lignende. Den endelige tilsynsrapport sendes til tilbuddet, det relevante drifts-center og socialchefen.
Ansvaret for opfølgning er placeret hos driftscenteret.
Tilbuddet har ansvaret for at gøre tilsynsrapport mv. tilgængelig på egen hjemmesidenår tilbuddet har modtaget den endelige rapport. Tilsynet har ansvaret for at gøre til-synsrapporterne tilgængelige på Region Midtjyllands hjemmeside og på Tilbudsporta-len.
Det fremgår af hjemmesiden at der den 27. oktober 2010 blev afholdt en konferenceom tilsyn på socialområdet i Region Midtjylland.
41/44
Jeg mener at der er tale om en god og omfattende vejledning om tilsynsbesøgene, ogdet oplyste om tilsynet giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Tilsynsbesøg på Blåkærgård
Region Midtjylland har som tidligere nævnt senest foretaget anmeldt tilsyn på Blåkær-gård den 23. november 2009. Rapporten af 22. februar 2010 herom er offentliggjort påhjemmesiden.
Herefter er der den 18. maj 2010 foretaget et uanmeldt tilsyn, og en rapport af 7. juni2010 herom findes også på hjemmesiden.
Ved tilsynet i november 2009 talte tilsynet med tre ledere, tre medarbejdere og firebeboere (to kvindelige og to mandlige). Under overskriften tilsynets samlede vurderingskriver tilsynet bl.a. følgende:”Blåkærgårds målgruppe er personer med svære og invaliderende psyki-atriske lidelser kombineret med udviklingsforstyrrelser, misbrug, retspsy-kiatriske problemstillinger og hjerneskader.
Målgruppens kompleksitet håndteres gennem et tæt samarbejde medeksterne aktører, såsom politi, behandlingspsykiatri, kriminalforsorg ogmisbrugsrådgivning. Samtidig tilrettelægges indsatsen omkring den en-kelte beboer i teams med henblik på at understøttes en koordineret,sammenhængende og individualiseret indsats over for den enkelte bebo-er. Virksomme relationer med beboerne ses som den væsentligste forud-sætning for udvikling.
Det er tilsynets vurdering, at medarbejdere og ledere yder en faglig og re-flekteret indsats over for beboerne, og der er god overensstemmelse mel-lem ledelsen og medarbejdernes beskrivelse af indsatsen og de særligemålgruppespecifikke udfordringer, der knytter sig hertil.
Der arbejdes struktureret med individuelle planer med udgangspunkt iKABOGA-konceptet, og indsatsen dokumenteres systematisk i Bostedsystem i forhold til mål og indsatsområder.
I forbindelse med udvidelse af tilbuddet forekommer der flere magtan-vendelser. Udgangspunktet er at magt i videst muligt omfang søges und-
42/44
gået og forebygget gennem skærmning, ekstra støtte og konfliktdæm-pende kommunikation. Gældende procedure i forhold til indberetning føl-ges, ligesom der følges op på både beboere og personale involveret i enmagtanvendelse. Alle magtanvendelser drøftes på teammøder med hen-blik på fælles læring og forebyggelse.
Der foreligger en pårørendepolitik på tilbuddets hjemmeside, som afspej-ler den praksis tilbuddet har i forbindelse med inddragelse af pårørende iindsatsen. Tilbuddet udfordres i denne forbindelse af at nogle pårørende,trods beboernes ønsker om disses inddragelse, er ”trætte” og ikke harressourcer til at bidrage til indsatsen. Ligeledes er der pårørende somønsker sig inddraget, men hvor beboerne ikke er indstillet på at give de-res samtykke. Sidstnævnte kan give anledning til utilfredshed.
Nogle beboere udtrykker tilfredshed med den ydelse de modtager, og op-lever sig inddraget og mødt. En beboer er ikke altid tilfreds med den ind-sats han ydes og har et ønske om at flytte til et andet bosted.
Der arbejdes løbende på at kvalificere brugerinddragelsen både på fæl-lesmøder og husmøder, og der eksperimenteres med inddragelse af be-boere i personaleoverlaps, teammøder og supervision.
Tilsynet har ingen bemærkninger til de fysiske og sundhedsmæssigerammer.
Blåkærgård har ikke svært at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejds-kraft. Et forhold der blandt andet tilskrives gode efteruddannelsesmulig-heder og mulighed for [at] øve indflydelse på planlægning af indsatsen.
For nuværende har den faglige udvikling på tilbuddet fokus på efterud-dannelse i kognitive metoder og dobbeltdiagnoser, og der ydes supervi-sion som understøtter sammenhængen mellem den viden som erhvervespå kurserne og den konkrete indsats i hverdagen. Den systemiske tilganganvendes til at fremme den interne trivsel og organisatoriske sammen-hæng, og ledelsen beskrives som medinddragende og lydhør.
Som følge af udvidelse af tilbuddet og et øget eksternt krav om dokumen-tation og kvalitetssikring udfordres ledelsen af et øget opgavepres, somblandt andet afføder at medarbejderne efterspørger mere ledelsesmæs-
43/44
sigt nærvær og anerkendelse. Det er ambitionen at ansætte en kvalitets-medarbejder med henblik på at frigøre ledelsesressourcer til dagligedriftsopgaver og personalepleje.
Tilbuddet arbejder på at skabe overblik over korttidssygefraværet og idenne forbindelse udvikle procedurer i relation til sygefraværsopfølgning”.
Det nævnte uanmeldte tilsyn på Blåkærgård den 18. maj 2010 (rapport af 7. juni 2010)tog udgangspunkt i ovennævnte opmærksomhedspunkt fra rapporten af 22. februar2010 om tilsynet i november 2009. Som fokusområder for tilsynet blev følgende firetemaer angivet:”Metodisk og pædagogisk tilgang med særligt fokus på indhold og effektaf forandrings - og udviklingsgrupper, som udgør en del af behandlings-ydelserne på Blåkærgård [opfølgning, jf. ”opmærksomhedspunktet” oven-for i tilsynsrapporten, min parentes og bemærkning].
Ansættelse af udviklingsmedarbejder med henblik på at frigøre ledelses-mæssig kapacitet til udvikling og understøttelse af en anerkendende or-ganisationskultur.
Pårørende samarbejde og besøgsvenner.Projekt ”Nærvær i arbejdet”, arbejdsgangsanalyse og Time Care”
I rapporten af 7. juni 2010 om det uanmeldte tilsyn er der i afsnittet om tilsynets sam-lede vurdering ingen opmærksomhedspunkter, og det fremgår at tilsynet ikke blevpræsenteret for forhold der gav anledning til bemærkninger.Efter min gennemgang af de to seneste tilsynsrapporter – ét anmeldt og ét uanmeldt –er det min opfattelse at især det anmeldte tilsyn dækker bredt og detaljeret.
Jeg har ingen bemærkninger til det uanmeldte tilsyn, og tilsynet har i begge tilfælde forhvert (udvalgt) tema redegjort for forholdene.
Under inspektionen den 15. juni 2010 var helhedsindtrykket at Blåkærgård er et vel-fungerende botilbud hvilket jeg også meddelte ledelsen under den afsluttende samtalepå dagen for inspektionen.
44/44
Opfølgning
Som det fremgår af de enkelte punkter ovenfor, har jeg bedt Blåkærgård og RegionMidtjylland om nærmere oplysninger mv. om forskellige forhold. Jeg beder om at op-lysningerne mv. fra Blåkærgård sendes gennem Region Midtjylland for at regionenkan få lejlighed til at kommentere det som Blåkærgård anfører.Underretning
Denne rapport sendes til botilbuddet Blåkærgård, Region Midtjylland, FolketingetsRetsudvalg og Blåkærgårds beboere og pårørende.Lennart FrandsenInspektionschef
