Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 290
Offentligt

NOTAT til Folketingets RetsudvalgKøbenhavn, den 18. februar 2011

Sikkerhed og Retssikkerhed.Behov for et reelt eftersynaf de danske anti-terrorlove – høring

den 24. februar 2011.De vigtigste anti-terrorlove er vedtaget vedTerrorpakke I (2002) og Terrorpakke II (2006).Baggrunden for pakkerne i 2002 og 2006 varhenholdsvis bombningen af World TradeCenteriNewYorkogLondonsundergrundsbane i 2006. Der har ikke væretbegivenheder på dansk grund, som har affødtnye anti-terrorlove.(Der ses her bort fratuneser-loven).Efter indførelsen af en række regler, som heltafgørende bryder med traditionel, vestligretssikkerhedstænkning, er der et tvingendebehov for et reelt eftersyn af anti-terrorlovene.Et reelt eftersyn kræver, at man stiller denødvendige spørgsmål og – ikke mindst – atman inviterer alle relevante aktører til atdeltage i eftersynet.Regeringens redegørelse fra september 2010om anti-terror-reglerne opfylder ikke nogen afdisse kriterier. Man har hverken stillet denødvendige spørgsmål eller efterspurgtuafhængige vurderinger af reglerne.begrundelse for,hvorfordet har væretnødvendigt at svække kontrollen. Der er ikkesvaretpå,hvorfor(ellerhvornår)domstolskontrol er blevet uforenelig medeffektiv kriminalitetsbekæmpelse.Regeringen lovede et grundigt eftersyn afanti-terrorreglerne. Tid til eftertænksomhed,tid til at stoppe op og undersøge, omFolketinget er gået for vidt i iveren efter atopbygge et effektivt terrorberedskab, om manhar solgt for meget ud af retsstatensbeskyttelse af borgerne. I stedet har vi fået en50 siders redegørelse fra Justitsministeriet,som er en renopremsningaf de beføjelser,som Folketinget har givet ForsvaretsEfterretningstjeneste(FE)ogPolitietsEfterretningstjeneste (PET).I redegørelsen har Justitsministeriet spurgtPET og Rigsadvokaten og Rigspolitiet, omman har anvendt de nye beføjelser medfornuft – og det har de tre instanser ikkeoverraskende svaret ja til. Man har spurgtPET, om det har sparet tid, at PET ikke harskullet indhente dommerkendelser i sammeomfang, som man skulle efter de regler, somgjaldt indtil 2006. Det har PET svaret ja til. Deter ikke overraskende, at man sparer tid, nårman reducerer domstolskontrollen. Udvidedebeføjelser til hemmelige ransagninger ogaflytninger letter arbejdet, får vi at vide.Samtidig foreslås det, at man fremover skalregistrere alle borgeres brug af computere påbiblioteker, netcafeer og andre offentligesteder. Vores ”private” computertrafik er derallerede hjemmel til at registrere.Redegørelsen er derimod helt tavs, når manspørger, om anti-terrorreglerne har ramt enrimelig balance mellem voressikkerhedpåden ene side ogvores frihedsrettighederpåden anden. (Herunder retten til ikke at fåkrænket vores privatliv, ikke at bliveovervåget, vilkårligt).

SIKKERHED OG RETSSIKKERHEDDet folketingsflertal, som i sin tid gennemførtedelove,derudgørDanmarksterrorberedskab, argumenterede med, at detvarnødvendigtatgivePolitietsEfterretningstjeneste (PET) (og ForsvaretsEfterretningstjeneste, FE) flere beføjelser, ogat reducere den uafhængige kontrol –domstolskontrollen med tjenestens arbejde.Kritikerne har på deres side peget på, atborgernes retssikkerhed skrider. Man har øgetPET’s størrelse til omkring det dobbelte oggivet PET en lang række øgede beføjelser,samtidigmed, at man har svækket denuafhængige kontrol – domstolskontrollen –med tjenesten, uden at der er givet en saglig

Sikkerhed og Retssikkerhed. — BAGGRUNDSNOTAT

Redegørelsen svarer ikke på, om densvækkede retssikkerhedfor borgerne var etnødvendigt – eller ønskeligt - offerfor at få eneffektiv terrorbekæmpelse.Vi får ikke svar på, om det også ville haveværet muligt at etablere et effektivtterrorberedskab –udenat svække dendomstolskontrol, som gjaldt indtil 2006.Vi er dermed fortsat uden svar på deoverordnede spørgsmål:Var PET uden effektive muligheder for atefterforske og forebygge terror indtil 2006?Var det nødvendigt at svække borgernesretssikkerhed for at styrke deres sikkerhed?Hvad mener uafhængige, juridiske eksperterom forholdet mellem den generelle svækkelseaf vores retssikkerhed og de næstenubegrænsede tekniske muligheder, som vi harfor at overvåge borgerne i dag?

1. Hvormange gange har PET aflyttet ikke-mistænktes telefoner og tappet derescomputereudenensærskiltdommerkendelse?2. Hvormange ikke-mistænkte personer erblevet aflyttet uden særskilt dommerkendelse– alene fordi de er bekendte, slægtninge,kolleger etc. til en terrormistænkt eller enmistænktefterde11øvrigestraffelovsbestemmelser?3. Hvormange gange har sådanne aflytningeraf ikke-mistænkte ført til tiltalerejsning?4. Hvormange gange har sådanne aflytningerikkeført til tiltalerejsning?5. Hvadgør PET med ”bi-fangsten”–dvs. depersonlige og private oplysninger, som man iøvrigt måtte komme i besiddelse af ved deomfattende aflytninger?Senest efter 4 uger skal PET aflevere en liste tilretten over ikke-mistænkte, der er aflyttet på éndommer-kendelse.

II. KONKRETE SPØRGSMÅL OM ANTI-TERRORLOVGIVNINGEN.I det følgende gennemgås en rækkespørgsmål, som bør besvares, når dendanske anti-terrorlovgivning skal vurderes.I 2006 vedtog man terrorpakke II. Efter terrorpakkeII kan PET med én dommerkendelse – på enkonkret terrormistænkt - aflytte en ubestemt kredsafikke-mistænktepersoner:Venner,naboer,

Kun hvis den særligt udpegede advokat (som ikkemå tale med sine ”klienter”) forlanger en kendelse,tager retten stilling til, om aflytningen af de ”ikke-mistænkte” var berettiget.Finder retten, at der er ikke-mistænkte, som ikkeburdehaveværetaflyttet,afgårderenindberetning til Justitsministeriet.De aflyttede får ikke underretning om, at de harværet aflyttet, hvis PET finder, at underretningenvilgiveoplysningeromtjenestensefterforskningsmetoder.

kolleger – hvem som helst, den terrormistænktekender.Det blev understreget, at det kun var i sager omterror, narko og drab, at man ville indføre dennesærlige mulighed.I 2009 udvidede man imidlertid denne særlige,lempelig ordning til at omfatte 9 ”almindelige”straffelovsovertrædelser.Redegørelsen oplyser ikke, hvor mange der erblevet aflyttet efter de lempeligere regler fra 2006og 2009.

6. Hvormange gange har den særligtbeskikkede advokat forlangt en kendelse omberettigelsen af de ikke-mistænktes aflytning?7. Hvadhar rettens afgørelse været i desager, som måtte være afgjort?8.Hvormangeikke-mistænkteefterfølgendeblevetunderrettetaflytningen?erom

Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove – høring den 24. februar 2011.

9. Hvormange gange har man undladtunderretningtilikke-mistænktemedhenvisning til politiets efterforskningsmetoder?Før 2006 skulle PET ved indhentelse af personligeog rent private oplysninger om borgerne fra andremyndigheder,lægero.a.angiveenkonkretbegrundelse for, hvorfor andre myndigheder skulleudlevere følsomme oplysninger om borgerne.PET skulle sandsynliggøre, at der var begrundetmistanke om alvorlige forbrydelser – og at derderfor var vægtige samfundsmæssige hensyn,som klart oversteg hensynet til borgerens ret tilbeskyttelse af sit privatliv.Hvis myndigheden ikke ville afgive oplysningerne,måtte PET indhente en dommerkendelse – hvorPET skulle uoverbevise en dommer om denkonkrete nødvendighed.NUkanPETvedhenvendelsetilandre

indgå

danske

efterforskninger

som

bevismateriale i danske retssale.

11.Hvemkontrollerer,hvilkepersonoplysninger FE og PET udveksler medfremmede staters efterretningstjenester?12. Hvordansikrer vi, at oplysninger omborgere i Danmark ikke går via PET’s og FE’ssamarbejdspartnereif.eks.USAtiltorturstater, som misbruger oplysningerne tilat bekæmpe – torturere, fængsle - politiskemodstandere/systemkritikere?13. Hvordansikrer vi, at oplysninger, somPET får fra andre efterretningstjenester ogbenytter i sager mod danske terrormistænkte,ikkeer indhentet ved hjælp af tortur?I forbindelse med terrorpakke II’s svækkelse afdomstolskontrollen med PET’s arbejde var der tohovedargumenter:a) Det er nødvendigt at give PET yderligerebeføjelser for at få et effektivt beredskab modterrorisme.b)Vi har jo Wamberg-udvalget til føre kontrol medPET’s arbejde. Wamberg-udvalget mødes ca. 4gange om året og fører et generelt, bagudrettettilsyn med arbejde, som allerede er gjort.

myndigheder, læger o.a. nøjes med at oplyse, atman mener, at der kan være tale om oplysninger,som

kan have betydning

for tjenestens arbejde –PET behøver ikke engang at kunne angive

navn

eller lignende på den eller de personer, som manvil have oplysninger på. Den adspurgte myndighedkan ikke afslå at udlevere oplysningerne.

10. Hvormange gange har PET indhentetpersonlige og rent private oplysninger om(unavngivne og navngivne) borgere fra andrelæger, psykiatere og andre offentligemyndigheder – uden anden begrundelse end,at man forventede, at der var tale omoplysninger, som kunne være af betydning fortjenestens arbejde efter straffelovens kap. 12og 13?PET og FE arbejder tæt sammen med fremmedeefterretningstjenester, bl.a. USA's, som arbejdertæt sammen med en lang række diktaturstater.Oplysninger fra PET/FE kan ende hos diktaturer(Uzbekistan, Saudi-Arabien, Egypten, Tunesienetc), hvor der er tradition for at benytte ”krigenmod terror” til at bekæmpe hjemlig politiskopposition.Samtidigkanoplysningerfradiktaturers

14. Hvorforkan man ikke have et effektivtterrorberedskab – samtidig med, at man har”traditionel” domstolskontrol med PET’sarbejde som før terrorpakke II? Erdomstolskontrol uforenelig med effektivkriminalitetsbekæmpelse?15. Wamberg-udvalget,som skal følge med iPET’s arbejde, mødes nogle få gange omåret. Er det nok?16. Hvorstortsekretariat?erWamberg-udvalgets

17. Hvordankan fire årlige møder opvejesvækkelsenafdentraditionelledomstolskontrol?

efterretningstjenester ende i Danmark, hvor de kanBehov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove – høring den 24. februar 2011.3

18. Erder eksempler på, at Wamberg-udvalget har udtalt kritik af praksis påbaggrund af de aflagte beretninger?19. Erder eksempler på, at Wamberg-udvalgets virke har sat sig konkrete spor iPET’s arbejde?Udlændinge, som er udvist af Danmark på grund afmistanke om (eller er dømt for) terror-relateretvirksomhed (trussel mod statens sikkerhed), harsiden1.juli2009kunnetfåudvisningsbeslutningen/-trusselsvurderingenprøvet ved domstolene.Ordningen giver mulighed for i at anvendebevismaterialer, som den mistænkte/udviste oghans advokat ikke kan få adgang til – men somalene kan fremlægges for dommeren og en særligtbeskikket advokat, som dog ikke må diskuterematerialet med den mistænkte/udviste og hansadvokat.Den mistænkte/udviste og hans advokat kan kunforsvare sig mod de beviser, som fremlægges iden åbne del af retssagen.Brug af hemmelige beviser undergraver retten til –og muligheden for - at forsvare sig effektivt modenhver anklage.

19. Hvadsiger de advokater, som har førtsager efter de nye regler, om praksis for brugaf”hemmeligebeviser”,somdenterrormistænkte ikke kan få at se – og derforikke kan imødegå?Retsplejelovens almindelige regler (§ 729 a, stk. 3,og 729 c) indeholder også andre muligheder for atholde afhøringsrapporter m.v. hemmeligt for dentiltalte og hans advokat – at hensyn til fremmedemagter, statens sikkerhed m.m. Beslutningentræffesafrettenefterbegæringfraanklagemyndigheden.

20. Hvadsiger forsvarsadvokaterne omudviklingen i den generelle praksis om atforholde materiale for den tiltalte og hansadvokat – på henvisning til statens sikkerhedmv. eller politiets efterforskningsmetoder?21. Kander spores nogen afsmittende effektfra anti-terrorpakkerne på den generellepraksis?Regeringen har ved flere lejligheder erklæret, atman fortsat vil søge at udvise udlændinge vedhjælp af ”diplomatiske forsikringer”, hvor det ernødvendigt og muligt.Diplomatiske forsikringer er konkrete aftaler, som

I en principiel dom fra 21. december 2010 fra ØstreLandsret slog retten fast, at man ikke kandømmes/udvisespågrundlagafbeviser/oplysninger, som man ikke har haft enrimelig mulighed for at forsvare sig imod.De oplysninger/beviser, som fremlægges i denåbne del af processen, skal derfor ligge så tæt påindholdetafoplysningernedelafretssagen,iatdendenlukkede/hemmelige

den

danske

stat

indgår

med

stater,

som

rutinemæssigt anvender tortur og mishandling. Isådanne aftaler lover diktatur-staten, at de vil gøreen undtagelse fra deres generelle praksis – ogundlade at torturere den person, som Danmarkønsker at udvise til dem.Erfaringerfraandrelandesforsøgmed

diplomatiske forsikringer viser, at diplomatiskeforsikringer ikke virker – ikke beskytter mod torturog andre overgreb – fordi afsender-landet (f.eks.Sverige, Italien) ikke har nogen muligheder for athåndhæve sådanne aftaler.Den danske stat arbejder for tiden på at udlevereen dansk statsborger, Niels Holck, til den indiskedel-stat, Vest-Bengalen, selv om alle oplysningerom statens praksis, viser, at der er en alvorlig,risiko og sandsynlighed for, at Niels Holck vil bliveudsat for tortur og mishandling i de vest-bengalske fængsler, hvis han sendes dertil. Retten

sigtede kan forsvare sig effektivt. Ellers – sagdeØstre Landsret – har man ikke haft en retfærdigrettergang.Østre Landsrets afgørelse var en betydningsfuldpræcisering i den forstand, at den slog fast, at man– fortsat – ikke kan dømmes for anklager, som manikke har haft mulighed for at forsvare sig imod.Men lovens mulighed for hemmelig bevisførelsestriderprincipieltmodgrundlæggenderetssikkerhedsprincipper.

Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove – høring den 24. februar 2011.

i Hillerød har derfor i november 2010 afgjort, atNiels Holck ikke kan sendes til Vest-Bengalen,fordi han efter rettens opfattelse vil være i konkret,alvorlig risiko for tortur og mishandling – og fordiden danske stats aftale (diplomatiske forsikring)med centraladministrationen i Delhi ikke vil ydeham den fornødne beskyttelse mod overgreb iVest-Bengalen. Hillerød Ret konkluderede derfor,at det ville være i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventionsudlevereNielsHolcktildemyndigheder.artikelhar3atvestbengalskekæret

Anklagemyndigheden

afgørelsen med påstand om, at Niels Holckudleveres, fordi man mener, at man har en aftalemed de indiske myndigheder om, at de vil undladeat torturere Niels Holck.

22. Skalden danske stat indgå aftaler(diplomatiske forsikringer) med tortur-stater?23. Hvorgår grænserne for den danske statsbestræbelser?24. Erdet den danske stats opgave at bliveved at arbejde målrettet på at udlevere endansk statsborger til retsforfølgning i en tortur-stat, når en dansk domstol er nået frem til, atder er en konkret og begrundet risiko for, atborgeren vil blive udsat for alvorlig tortur ogmishandling?25. Hvorgår grænsen for den konkrete risikofor tortur, som anklagemyndigheden vilpåtage sig eller acceptere på en borgersvegne?AmnestyInternationalskalopfordreFolketingets Retsudvalg til at sikre, at deovennævnte spørgsmål besvares. Listen erikke udtømmende.København, den 18. februar 2011.

Behov for et reelt eftersyn af de danske anti-terrorlove – høring den 24. februar 2011.