Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 272
Offentligt
959257_0001.png
959257_0002.png
959257_0003.png
959257_0004.png
959257_0005.png
959257_0006.png
959257_0007.png
959257_0008.png
959257_0009.png
959257_0010.png
959257_0011.png
959257_0012.png
959257_0013.png
959257_0014.png
959257_0015.png
959257_0016.png
959257_0017.png
959257_0018.png
959257_0019.png
959257_0020.png
959257_0021.png
959257_0022.png
959257_0023.png
959257_0024.png
959257_0025.png
959257_0026.png
959257_0027.png
959257_0028.png
959257_0029.png
959257_0030.png
959257_0031.png
959257_0032.png
959257_0033.png
959257_0034.png
959257_0035.png
959257_0036.png
959257_0037.png
959257_0038.png
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGENJUSTITSMINISTERIETFINANSMINISTERIET
Februar 2011
INDHOLDSFORTEGNELSE1. BAGGRUND................................................................................................................................................................. 32. KRIMINALFORSORGENS ØKONOMISKE RAMME OG KAPACITET............................................................ 52.1. KRIMINALFORSORGENS ØKONOMISKE RAMME......................................................................................................... 52.2. OMKOSTNINGSUDVIKLING OG PRIS PR.FANGEDAG.................................................................................................. 52.3. FÆNGSLER OG ARRESTHUSE..................................................................................................................................... 62.4. SÆRAFDELINGER...................................................................................................................................................... 62.5. FODLÆNKER............................................................................................................................................................ 72.6. PENSIONER............................................................................................................................................................... 73. FORUDSÆTNINGER FOR BRUGEN AF KAPACITETEN................................................................................. 83.1. FÆNGSLER OG ARRESTHUSE..................................................................................................................................... 83.1.1. Udnyttelsesgrad..................................................................................................................................................... 83.1.2. Dobbeltbelæg........................................................................................................................................................ 83.1.3. Åbent/lukket fængsel............................................................................................................................................ 83.1.4. Særafdelinger........................................................................................................................................................ 93.1.5. Arresthuse........................................................................................................................................................... 93.2. FODLÆNKER............................................................................................................................................................ 93.3. PENSIONER............................................................................................................................................................. 104. BELÆGGET I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER......................................................................... 114.1. UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGENS BELÆG..................................................................................................... 114.2. VARETÆGTSBELÆGGET.......................................................................................................................................... 134.3. SÆRAFDELINGER.................................................................................................................................................... 144.4. FODLÆNKER.......................................................................................................................................................... 144.5. PENSIONER............................................................................................................................................................. 154.6. UDVIKLINGEN I STRAFMASSEN I2009OG2010....................................................................................................... 154.7. PROGNOSEN FOR BELÆGSUDVIKLINGEN I2011...................................................................................................... 176. SIKKERHEDSSITUATIONEN............................................................................................................................... 216.1. SIKKERHEDSMÆSSIGE TILTAG I KRIMINALFORSORGEN SIDEN2004........................................................................ 216.2. STATISTIK OM SIKKERHEDEN I KRIMINALFORSORGEN............................................................................................ 236.3. BANDEKONFLIKTEN............................................................................................................................................... 256.4. BANDEKONFLIKTENS INDFLYDELSE PÅ SIKKERHEDEN I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONER.......................... 257. FORSLAG TIL LØSNING AF KAPACITETSBEHOVET.................................................................................... 297.1. SAMMENFATNING AF LØSNINGSFORSLAG............................................................................................................... 297.2. KONVERTERING AF ÅBNE PLADSER TIL LUKKEDE PLADSER.................................................................................... 307.3. ALTERNATIVER TIL FRIHEDSSTRAF OG TIDLIGERE UDSLUSNING............................................................................. 317.3.1. Anbringelse af flere dømte i åbent fængsel................................................................................................................. 317.3.2. Udvidelse af noget for noget-ordningen (tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a)........................................................ 31a) Fremrykning af udgangsforløb..................................................................................................................................... 32b) Arbejdstræning som en særlig indsats............................................................................................................................ 33c) Nedsættelse af de tidsmæssige betingelser......................................................................................................................... 337.3.3. Mere tid til udslusning......................................................................................................................................... 347.3.4. Udvidet brug af personundersøgelser for alle under 25 år.............................................................................................. 357.3.5. Sammenfatning af konsekvenser af forslag vedrørende alternativer til frihedsstraf og tidligere udslusning................................. 357.4. FORHØJET BELÆGSMÅLSÆTNING............................................................................................................................ 367.5. TILSIGELSESSTOP.................................................................................................................................................... 378. SIKKERHEDSTILTAG ............................................................................................................................................ 38
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
2
1. BAGGRUNDAnalysen har været organiseret i en styregruppe med repræsentanter fra Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, Justitsministeriet og Finansministeriet med følgende kommissorium:”Folketinget vedtog i 2008 og 2009 markante strafskærpelser på våben- og bandeområdet. Kriminalforsorgenskapacitet blev ikke udvidet i forbindelse med vedtagelsen af våben- og bandepakkerne på grund af et på davæ-rende tidspunkt lavt belæg i kriminalforsorgens institutioner.Kriminalforsorgens økonomiske rammer er fastlagt i en flerårsaftale for perioden 2008-2011 (regeringen, DFog NA (nu LA)). Folketinget konstaterede ved vedtagelse nr. V 39 til forespørgsel nr. F 16 om ressourcer tilkriminalforsorgen den 28. januar 2010, at kriminalforsorgen med den nuværende flerårsaftale har et godtgrundlag for at håndtere den løbende tilgang af dømte.Folketinget konstaterede samtidig, at kriminalforsorgen står over for udfordringer i den kommende tid bl.a. pågrund af den verserende bandekrig. Belægget i kriminalforsorgens institutioner er stigende, og de indsatte frarocker- og bandemiljøet giver udfordringer for sikkerheden i institutionerne.Folketinget noterede sig samtidig, at regeringen ville øge antallet af lukkede pladser, frigøre fængselspladser gen-nem en udvidelse af fodlænkeordningen samt tilføre kriminalforsorgen ekstra ressourcer til sikkerhedsforanstalt-ninger.Folketinget noterede sig endelig, at regeringen ville igangsætte et analysearbejde med henblik på at fastlægge detfremtidige kapacitets- og sikkerhedsbehov i kriminalforsorgen.
Formål med analysenFormålet med analysen er at kortlægge og vurdere et eventuelt øget kapacitets- og sikkerhedsbehov i kriminal-forsorgen i 2010 og 2011.I forhold til et eventuelt øget kapacitetsbehov tager analysen bl.a. afsæt i den generelle kriminalitetsudvikling ogbrugen af varetægtsfængsling samt effekten af de gennemførte strafskærpelser på våben- og bandeområdet i 2008og 2009. Effekten af en øget tilgang af strafmasse og domme i 2009, herunder den midlertidige effekt af dom-stolenes sagspukkel, vil blive analyseret. Analysen vil endvidere undersøge fordelingen mellem antallet af åbne oglukkede pladser samt tage højde for effekten af en udvidelse af fodlænkeordningen.Analysens resultat skal sættes i forhold til kriminalforsorgens historiske belægsudvikling, herunder udviklingeni ventertallet.I forhold til et eventuelt øget sikkerhedsbehov vil analysen tage udgangspunkt i antallet af voldelige episoder mel-lem indsatte og ansatte, herunder den geografiske fordeling heraf. Endvidere vil analysen belyse fordelingen afnuværende og tidligere bandemedlemmer i fængslerne. Analysen skal endelig belyse effekterne af tidligere ogigangværende styrkelser af sikkerheden i kriminalforsorgen, herunder bl.a. den styrkede sikkerhedsindsats ikriminalforsorgens nuværende flerårsaftale samt merbevillingen til øget sikkerhed i 2010, hvor kriminalforsor-gen samlet tilføres i alt 37,5 mio. kr. i 2010 med henblik på at styrke sikkerheden i de åbne fængsler, at kon-vertere 30 åbne pladser til lukkede samt at udvide fodlænkeordningen, hvorved der frigøres 60 åbne pladser.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
3
ØkonomiHvis analysen viser, at der vil være behov for øget kapacitet og/eller konkrete nye sikkerhedsinitiativer, skalanalysen vurdere de økonomiske konsekvenser af forslagene og anvise finansiering hertil gennem forslag til kon-krete initiativer på kriminalforsorgens område.
OrganiseringAnalysen organiseres i en styregruppe med repræsentanter for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen og Finansministeriet.Der kan ske inddragelse af relevante fagpersoner efter behov.”
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
4
2. KRIMINALFORSORGENS ØKONOMISKE RAMME OG KAPA-CITETI det følgende gives en oversigt over kriminalforsorgens samlede bevilling samt forskellige typer af ka-pacitet. Forudsætningerne for udnyttelsen af kapaciteten og den faktiske udnyttelse af kapaciteten (be-læg) behandles nedenfor i kapitel 3 og 4.
2.1. Kriminalforsorgens økonomiske rammeKriminalforsorgens økonomiske rammer er fastlagt i en flerårsaftale for 2008-2011. De økonomiskerammer fremgår af tabel 1.Tabel 1. Kriminalforsorgen bevillinger, 2008-2011Mio. kr. (2011-pl)§ 11.31.01. Direktoratet for Kriminalforsorgen§ 11.31.03. Kriminalforsorgen i anstalter og frihedKriminalforsorgen i altKilde: Finansloven for 2011 og lov om Tillægsbevillinger for 2010.Anm.: Bevillingsudviklingen fra 2008 til 2009 kan primært henføres til indfasningen af initiativerne i flerårsaftalen samtudmøntningen af den obligatoriske opsparing i 2008, der blev tilbageført i 2009.2008123,32.559,02.682,42009126,82.691,92.818,82010126,82.683,82.839,52011132,72.676,62.809,3
Kriminalforsorgens økonomiske rammer er baseret på, at kriminalforsorgen råder over 4.100 pladser,og at belægsprocenten udgør 92 pct.
2.2. Omkostningsudvikling og pris pr. fangedagAf nedenstående tabeller fremgår det, at udviklingen i kriminalforsorgens omkostninger samt den gen-nemsnitlige pris pr. fangedag har været stigende i perioden 1999-2009:Tabel 2. Udgiftsudvikling i forhold til belæg, 1999-2009(2011-pl)1999 2000 2001 2002 2003200420052006200720082009Vækst1999-2004(pct.)2,5-5,3Vækst2005-2009(pct.)-1,37,3
Udgifter i mio. kr. **Udgift pr. fangedag i kr.
17341366
16681351
16931433
16841343
16351230
17781293
19641332
19651369
19391457
18771457
19381429
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Tallene før og efter 2005 er som følge af overgangen til omkostningsbaserede regnskaber i 2005 ikke direkte sammenlignelige. Dette betyderteknisk set et generelt løft i pris pr. fangedag i perioden 2005-2009 i forhold til perioden 1999-2004.** Udgiften vedrører driften af fængsler og arresthuse.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
5
Tabel 3.Pris pr. fangedag i faste priser (indekseret 1999=100 og 2005=100)1999Lukkede fængslerKøbenhavns fængslerArresthuseÅbne fængslerGns.100100100100100200094,596,699,2101,898,9200194,696,1114,397,8104,9200297,097,5100,891,698,3200384,094,597,584,790200485,6105,394,093,794,720051001001001001002006104,498,0102,1102,5102,82007109,0104,4114,9107,5109,42008107,299,5106,1115,8109,42009102,299,6105,1113,2107,3
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Siden 2004 er en stigende del af de øgede omkostninger blevet finansieret via bevillinger fra satspulje-midlerne til opkvalificering af den behandlingsmæssige indsats under afsoningen, hvilket har medført etløft i priserne i perioden 2004-2009.
2.3. Fængsler og arresthuseKriminalforsorgens gennemsnitlige kapacitet var i på i alt 4.117 lukkede og åbne pladser, der er fordeltpå følgende måde:Tabel 4. Fordelingen af kriminalforsorgens kapacitet
KapacitetstypeÅbne fængselspladserLukkede fængselspladserArresthuse*Kapacitet i altKilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Antal Pladser1.3959441.7784.117
* inkl. Københavns Fængsler
Pladserne er fordelt på kriminalforsorgens 8 åbne fængsler, 5 lukkede fængsler, 36 arresthuse samt Kø-benhavns Fængsler.
2.4. SærafdelingerUd af de 4.117 pladser, som kriminalforsorgen råder over, er et væsentligt antal pladser på særafdelingerforbeholdt specielle grupper af indsatte, eksempelvis negativt stærke indsatte, indsatte i behandling fordiverse misbrug, svage indsatte mv.Formålet med adskillelsen er forskelligt fra gruppe til gruppe. Således er der:-halvåbne afdelinger,som primært tjener et beskyttelseshensyn over for f.eks. sædelighedsdømte,men som endvidere benyttes til placering af visse indsatte, som – typisk på grund af disciplinæreforhold - ikke er i stand til at afsone på en almindelig fællesskabsafdeling i åbent regi,behandlingsafdelinger og kontraktafdelinger,som alle har til formål at skærme misbrugere i behandling,ex-misbrugere i efterbehandling og andre indsatte, som har et ønske om/behov for at afsone iet stoffrit miljø. Oprettelsen af disse afdelinger bidrager til opfyldelsen af behandlingsgarantienfor stof- og alkoholmisbrugere,afdelinger for negativt stærke,hvis hovedformål er at skærme de øvrige indsatte og personalet for ennegativ påvirkning.ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
-
-
6
Der er i alt 769 pladser, der kan betegnes som særkapacitet, hvilket svarer til 19 pct. af det samlede antalpladser. Fordelingen af pladserne på særafdelingerne ses i tabel 5 nedenfor.Tabel 5. Oversigt over den gennemsnitlige kapacitet på særafdelinger i Kriminalforsorgens institutioner 2010*
AFDELINGSTYPEBehandlingStoffriKontraktNegativ stærkeSærlig sikretPolitigårdens FængselHalvåbenSygehusDiverseI altKilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
GODKENDT KAPACITET254126467127251424038769
*Bemærk, at udover de i tabellen listede særafdelinger har nogle fængsler oprettet afdelinger, hvor der er begrænset fællesskab.
Herudover er der hele institutioner, hvor kun indsatte med specielle forudsætninger kan placeres, f.eks.Anstalten ved Herstedvester (psykisk syge) og Statsfængslet i Ringe (unge). Medregnes pladserne fradisse 2 institutioner – 239 pladser – kan en fjerdedel af det samlede antal pladser i kriminalforsorgenbetegnes som særkapacitet.
2.5. FodlænkerIndsatte med kortere domme, der findes egnede hertil, kan få tilladelse til at afsone deres straf i hjem-met med intensiv - herunder elektronisk - overvågning (fodlænke).Kriminalforsorgen har hidtil haft kapacitet til løbende at have 200 afsonere i fodlænkeordningen. Pr. 1.juli 2010 blev ordningen udvidet svarende til skønsmæssigt yderligere 60 pladser. Kriminalforsorgen ertilført 10 mio. kr. til en sådan udvidelse i resten af 2010.Fodlænkeordningen med fremover i alt 260 pladser bliver administreret af Kriminalforsorgen i Frihed(KIF), der har 14 afdelinger rundt i hele landet. Kun 8 af afdelingerne administrerer dog fodlænker.
2.6. PensionerKriminalforsorgens pensioner anvendes i dag næsten udelukkende til placering af indsatte under densidste del af deres afsoning som led i udslusningen til samfundet. Der er på pensionerne særlig fokus påde resocialiserende tiltag, der kan være nødvendige for at lette overgangen fra et fængselsliv til et liv ifrihed.Kriminalforsorgen har i alt 8 pensioner af forskellig størrelse og med forskellige profiler. De har til-sammen 180 pladser. Pensionerne er fordelt med 4 i det storkøbenhavnske område, 1 på Fyn, 1 påFanø og 2 i Midtjylland.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
7
3. FORUDSÆTNINGER FOR BRUGEN AF KAPACITETENI dette kapitel beskrives de nuværende forudsætninger for belægget og kapaciteten i kriminalforsorgensfængsler og arresthuse, pensioner mv.
3.1. Fængsler og arresthuse3.1.1. UdnyttelsesgradDe økonomiske rammer for kriminalforsorgens flerårsaftale for 2008-2011 er beregnet på baggrund afen samlet udnyttelse af kapaciteten med 92 pct. En samlet udnyttelsesgrad på 92 pct. har været forudsatgennem en årrække og gælder for kriminalforsorgen under ét, mens der ikke er fastsat særskilte udnyt-telsesgrader for kriminalforsorgens forskellige sektorer eller institutioner. Kriminalforsorgen arbejdersåledes med en differentieret udnyttelse af de forskellige institutioner, hvilket er begrundet i institutio-nernes størrelse og klientellet sammensætning.Selvom der er forudsat en samlet udnyttelsesgrad på 92 pct. blev der for årene 2003 (2. halvår) og 2005ekstraordinært truffet aftale om en højere udnyttelse af kapaciteten. Kriminalforsorgen blev i forbindel-se hermed tilført henholdsvis 15 og 30 mio. kr. til øget personale mv. Det bemærkes, at der i flerårsafta-len for kriminalforsorgen for 2008-2011 ikke er bestemmelser om, at der skal ske til- eller fraførsel afbevilling ved belæg henholdsvis højere eller lavere end forudsat.At kapaciteten ikke kan udnyttes fuldt ud skyldes, at der til enhver tid vil være uudnyttede pladser somfølge af akutte overførsler af indsatte til andre institutioner, løbende vedligeholdelse af institutionerne,ledige pladser på særafdelinger mv. og i arresthussektoren, hvor der i sagens natur til hver en tid skalkunne modtages nye arrestanter.
3.1.2. DobbeltbelægMed dobbeltbelæg forstås det forhold, at der i en celle, som er beregnet til én indsat, placeres 2 indsattei kortere eller længere tid.Dobbeltbelæg anvendes helt undtagelsesvis i akutte nødsituationer, navnlig i arresthusene som ikke måafvise politiets anmodning om at modtage en arrestant.Folketingets Ombudsmand har i forbindelse med en klage over dobbeltbelæg (i 2001) fastslået, at detikke er udelukket at anvende dobbeltbelæg i en akut nødsituation, men at kriminalforsorgen har pligt tilat tage initiativer til at imødegå risikoen for, at brug af dobbeltbelæg får en mere permanent karakter.
3.1.3. Åbent/lukket fængselStraffuldbyrdelsesloven indeholder detaljerede regler for placering af dømte i åbent eller i lukket fæng-sel. Hvis en dømt person opfylder betingelserne for at afsone i åbent fængsel, er dette et retskrav. Derer dog hjemmel til at fuldbyrde korte fængselsstraffe i arresthus, hvis det er nødvendigt af hensyn tilden samlede kapacitetsudnyttelse. Omvendt vil indsatte, som af sikkerhedsmæssige grunde vurderes atskulle afsone i lukket fængsel, naturligvis ikke kunne placeres i åbent fængsel, fordi der mangler lukkedefængselspladser.Dette indebærer en begrænsning i fleksibiliteten med hensyn til anvendelse af fængselspladserne, idetder kan være ledig åben kapacitet, som ikke kan anvendes til dømte, der skal afsone i lukket fængsel –ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
8
og omvendt. Dette problem afhjælpes dog i nogen grad ved brug af arresthuskapaciteten, da dømte, derskal afsone i lukket fængsel, kan vente i arresthus, til der bliver en ledig lukket fængselsplads. For atudnytte den samlede kapacitet bedst muligt anvendes ledig arresthuskapacitet tillige i et vist omfang tilafsoning for korttidsdømte, herunder også dømte som ellers ville skulle afsone i åbent fængsel.Udgangspunktet for valg af det konkrete (åbne eller lukkede) fængsel er et geografisk nærhedsprincip,dvs. at placering sker så tæt som muligt på bopælen. Dette princip kan imidlertid efter straffuldbyrdel-sesloven fraviges af hensyn til den samlede udnyttelse af kriminalforsorgens institutioner, hvorfor der erstor fleksibilitet i forhold til anvendelsen af ensartede institutionstyper.
3.1.4. SærafdelingerSom anført i afsnit 2.2. er der gennem de senere år oprettet flere særafdelinger. Dette skyldes bl.a. etpolitisk ønske om dels at beskytte de indsatte mod negativ styring fra medindsatte (negativt stærke afde-linger), dels at beskytte særligt svage indsatte (halvåbne afdelinger). Herudover skyldes det, at der gen-nemføres en øget behandlingsindsats i fængslerne som følge af den behandlingsgaranti, der blev indførtfor indsatte i fængslerne i 2006/2007 (behandlingsafdelinger for narkomaner og alkoholmisbrugere ogkontraktafdelinger).En optimal kapacitetsudnyttelse på særafdelingerne forudsætter, at der til enhver tid er det nødvendigeklientel til afdelingerne, idet de ikke uden videre kan fyldes op med indsatte, som ikke hører til den på-gældende målgruppe. Kriminalforsorgen opererer derfor med sekundære målgrupper, men dette ladersig ikke gøre i fuldt omfang. F.eks. kan afdelinger for negativt stærke indsatte i sagens natur ikke fyldesop med andre, da formålet netop er at afsondre de negativt stærke fra medindsatte. Der er også grænserfor, hvem der kan placeres på en behandlingsafdeling, uden at det går ud over behandlingen.
3.1.5. ArresthuseArresthuskapaciteten er fordelt på ca. 40 arresthuse (inkl. arrestafdelinger i fængslerne), som er spredtud over landet. Det største arresthus er Københavns Fængsler med ca. 530 arrestpladser. Arresthuseneanvendes primært til varetægtsarrestanter, men rummer dog også i et vist omfang afsonere, som erdømt, men afventer plads i lukket fængsel, og personer, der afsoner korte domme, jf. ovenfor i afsnit3.1.3.Placering i arresthus sker som udgangspunkt ligeledes ud fra et geografisk nærhedsprincip. Dette er dogikke et lovfæstet krav, og princippet anvendes i praksis med væsentlige modifikationer. Der er tale ommange små enheder med svingende udnyttelse.Arresthusene har kun i meget begrænset omfang særafdelinger. Der er dog oprettet en særlig arrestafde-ling i København – Politigårdens Fængsel - med det primære formål at huse negativt stærke arrestanter,som har optrådt voldeligt og/eller truende.
3.2. FodlænkerEfter udvidelsen pr. 1. juli 2010 omfatter fodlænkeordningen alle dømte med straffe på op til 5 måne-ders fængsel. Det er frivilligt for de dømte, om de vil ansøge om at få lov til at afsone deres straf i fod-lænke. Hvis de ansøger, har de et retskrav på at afsone i fodlænke, hvis de findes ”egnede” til denneafsoningsform. Kriminalforsorgen har ikke mulighed for at lade kapacitetsmæssige hensyn spille indved denne afgørelse. Hvis der er for få ansøgere, der findes egnede, vil der være et overskud af fodlæn-
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
9
kepladser, og hvis der er for mange ansøgere, der findes egnede, opstår der ventetid for afsoningen ifodlænke.
3.3. PensionerLovgivningen sætter nogle rammer for, hvor tidligt i et afsoningsforløb der kan ske udstationering til enpension. Hertil kommer, at overførsel til en pension forudsætter, at den indsatte selv er indforståethermed.Fuld udnyttelse af pensionerne forudsætter således, at der er det nødvendige antal indsatte, der opfylderbetingelserne for overførsel, og at der er den nødvendige efterspørgsel efter pladserne. Ledige pensi-onspladser kan således ikke uden videre fyldes op med indsatte fra fængslerne.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
10
4. BELÆGGET I KRIMINALFORSORGENS INSTITUTIONERI det følgende gives der indledningsvis et overblik over hovedlinjerne i belægget i kriminalforsorgensinstitutioner i perioden fra 2001 til 2010, hvorefter der redegøres mere detaljeret for belægget i 2009 og2010. Særlig hvad angår udviklingen i varetægtsbelægget er dette genstand for en nærmere analyse ne-denfor i afsnit 4.2.
4.1. Udviklingen i kriminalforsorgens belægUdviklingen i kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent i kriminalforsorgens institutioner i perioden 2001-2010 ses i tabel 6-9.Tabel 6. Fængsler og arresthuse - gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent, 2001-20102001200220032004200520062007200820092010Kapacitet3.5633.6223.7743.9134.1494.1694.0953.64689,0--3.9023.53090,53.77286,14.0193.71592,43.77290,64.11722,3Belæg3.2363.4353.6413.7674.0413.932Udnyttelses-procent90,894,896,596,397,494,3Forudsat belæg*------Udnyttelsesprocent------ift. forudsat belægKilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.* I den seneste flerårsaftale for 2008-2011 er der forudsat et belæg på 3.772 pladser.3.95896,13.77296,25,8--
Vækst(pct.)15,5
Tabel 7. Åbne fængsler - gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent, 2001-2010200120022003200420052006200720082009Kapacitet1.2361.2491.3101.28097,81.3941.33195,51.5271.51399,31.5201.44495,01.4771.36492,31.3771.20687,61.3461.23091,3
20101.3951.34196,1
Vækst(pct.)12,919,4
Belæg1.1231.188Udnyttelses-procent90,895,1Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
5,8
Tabel 8. Lukkede fængsler - gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent, 2001-20102001200220032004200520062007200820092010Kapacitet73774082375391,584078893,892288195,694387592,896085388,892182389,495886890,694488894,0
Vækst(pct.)28,128,30,1
Belæg692688Udnyttelses-procent93,992,9Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
11
Tabel 9. Arresthuse* - gennemsnitlig kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent, 2001-2010
2001Kapacitet1.590
20021.633
20031.6411.60798,0
20041.6791.64898,1
20051.7001.64496,7
20061.7211.62194,2
20071.6751.43785,8
20081.6081.50193,4
20091.7141.61694,3
20101.778
Vækst(pct.)11,821,7
Belæg1.4211.559Udnyttelses-procent89,495,5Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.*Inkl. Københavns Fængsler
1.73097,3
8,8
I perioden 2001-2005 steg det gennemsnitlige belæg med ca. 800 indsatte, hvilket skyldtes et højereantal anholdte og varetægtsfængslede samt en øget strafmasse i forhold til tidligere. I samme periodeskete der en permanent udvidelse af kapaciteten med ca. 500 pladser. Samlet set skete der en stigning iudnyttelsesprocenten frem mod 2005, hvor udnyttelsesprocenten med 97,4 pct. var på sit højeste. Iperioden 2001-2005 kunne den løbende tilgang af strafmasse ikke afvikles fuldt ud, hvorfor der blevoparbejdet en kø af personer, der på fri fod ventede på afsoning (venterkø). Venterkøen var på sit høje-ste niveau i 2005, hvor ca. 2.000 dømte på grund af manglende kapacitet ventede på at afsone en dom ien af kriminalforsorgens institutioner. Siden 2006 har der ikke været nogen venterkø, og antallet af ind-satte, der afventer indsættelse i fængsel eller arresthus, er lavere end normalniveauet, jf. også kapitel 5.Fra 2005 til 2008 faldt det gennemsnitlige belæg med ca. 500 indsatte. I samme periode blev kapacitetenmidlertidigt reduceret med ca. 247 pladser. Dette betød, at der skete et fald i udnyttelsesprocenten, der i2007 var på sit laveste med 89,0 pct. Belægget i kriminalforsorgens institutioner i denne periode varpræget af implementeringen af politi- og domstolsreformen.I perioden fra 2008-2010 er der sket en stigning i det gennemsnitlige belæg på ca. 400 indsatte. I sammeperiode er der ligeledes sket en udvidelse af kapaciteten med ca. 200 pladser ved genåbning af de oven-for nævnte pladser. Dette betyder, at den gennemsnitlige udnyttelsesprocent er steget fra 90,5 pct. til96,0 pct. Udnyttelsesprocentens udvikling fremgår af figur 1 nedenfor:
Figur 1. Det samlede gennemsnitlige daglige belæg, ugevis, 2007-2010
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
12
4.2. VaretægtsbelæggetAf tabel 10 nedenfor fremgår det gennemsnitlige antal arrestanter (anholdte og varetægtsfængslede) iårene 2001 – 2010.Tabel 10. Udviklingen i varetægtsbelægget, 2011-201020012002200320042005Arrestanter8491.0031.0601.0891.044
20061.098
20071.033
20081.199
20091.317
20101.384
Vækst(pct.)63
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Udviklingen i det gennemsnitlige daglige belæg af varetægtsarrestanter illustreres endvidere nedenfor ifigur 2.Figur 2. Det gennemsnitlige daglige belæg af varetægtsarrestanter, ugevis, 2007-2010
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Som det fremgår af tabel 9 og figur 2, er der gennem de seneste år sket en stigning i varetægtsbelægget.Hvor varetægtsbelægget i perioden 2001-2007 udgjorde omkring en fjerdedel af det samlede belæg ikriminalforsorgens institutioner, udgjorde varetægtsbelægget i 2010 mere end en tredjedel af det sam-lede belæg.Varetægtsbelægget lå gennem hele 2009 og 2010 på et højere niveau end i tidligere år.Som følge af dette høje og stadigt stigende varetægtsbelæg blev den arrestkapacitet, der midlertidigt blevlukket i 2008, genåbnet igen i løbet af første kvartal 2009 samtidig med, at en række fængsler i årets løbkonverterede et antal pladser til arrestkapacitet.Det høje varetægtsniveau skyldes en kombination af stigende opholdstider i varetægt samt et størreantal indsættelser i varetægt.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
13
4.3. SærafdelingerSom beskrevet i afsnit 3.1.4, placeres en række indsatte i kriminalforsorgens institutionerpå særafdelin-ger. I det omfang særafdelingerne ikke kan fyldes op, vil det belaste de almindelige fællesskabsafdelin-ger, som i givet fald må have en højere kapacitetsudnyttelse for at nå målet på 92 pct. for den samledekapacitetsudnyttelse. Udnyttelsen af særafdelingerne fremgår af figur 3 nedenfor.Figur 3. Kapacitetsudnyttelsen på særafdelingerne, 2007-2010
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Selvom kriminalforsorgen bestræber sig på at fylde særafdelingerne op, herunder med sekundære mål-grupper, har det særligt for behandlingsafdelingerne ikke været muligt at opnå en udnyttelse på 92 pct.Det skal dog bemærkes, at forudsætningen om en udnyttelsesgrad på 92 pct. gælder for kriminalforsor-gen under ét og således ikke inden på de enkelte sektorer eller institutioner.Finansministeriet vurderer, at det henset til den lave udnyttelsesgrad på særafdelingerne bør overvejes atlukke eller sammenlægge visse af særafdelingerne med henblik på at sikre en højere kapacitetsudnyttelsefremadrettet og hermed de fornødne omprioriteringer inden for kriminalforsorgens område.
4.4. FodlænkerSamtidig med at belægget i fængsler og arresthuse er øget, har kriminalforsorgen - siden fodlænkeord-ningen blev indført i september 2005 - i stigende omfang gjort brug af fodlænker. Således udgjorde detgennemsnitlige daglige belæg af dømte i fodlænke i 2009 173 personer, mens det i 2010 udgjorde 190personer. Det gennemsnitlige belæg i fodlænke opgjort pr. måned fremgår af tabellen nedenfor.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
14
Tabel 11. Udviklingen i det gennemsnitlige daglige belæg i fodlænke, 2005-20102005 *2006200720082009
2010
Dømte i fodlænke1357103111173188Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.*2005 er fra september til december**Væksttallet er beregnet fra 2006-2010. Vækstallet for 2006 er udtryk for, at fodlænkeordningen var under implementering og ikke derforikke fuld funktionsdygtig.
Vækst(pct.)**229,6
4.5. PensionerUdnyttelsen af pensionspladserne har svinget lidt, men lå i 2010 på godt 92 pct.. I 2009 var udnyttelsenkun på 89,5 pct., men på grund af det lave antal pensionspladser dækker procenterne for udnyttelsen de2 år kun over en forskel på ca. 5 pladser.Den gennemsnitlige kapacitet, belæg og udnyttelsesprocent for pensionerne fremgår af tabellen neden-for.Tabel 12. Udviklingen i pensionernes belæg, 2001-201020012002200320042005KapacitetBelægUdnyttelsesProcent17516896,018216992,818116892,818116289,518116591,4200618016893,4200718016189,5200818016490,8200918016189,52010180167-3,692,5Vækst(pct.)2,9-0,1
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
4.6. Udviklingen i strafmassen i 2009 og 2010Efter at have vist en faldende tendens i 2007 og 2008 som følge af implementeringen af politi- og dom-stolsreformen steg tilgangen af strafmasse i 2009 med over 10.000 måneder. Tallene for 2010 viserendvidere, at tilgangen af strafmasse i 2010 ligger over niveauet i 2009, jf. figur 4 og 5.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
15
Figur 4. Tilgang af strafmasse 2003-2010 (mdr.)80.00070.885
70.00060.169
65.13158.479
62.64457.85555.269
66.558
60.00050.00040.00030.00020.00010.00002003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.Figur 5. Gennemsnitlig strafmasse pr. indsat, 2003-2010
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Figur 4 og 5 viser overordnet, at der i perioden 2003-2010 har været udsving i tilgangen af strafmasse.Den tilvækst af strafmasse, der ses fra 2008, skyldes navnlig strafskærpelserne i 2008 og 2009 for over-trædelse af straffelovens §192 a og våbenloven. I perioden 1. august 2009 – 31. juli 2010 blev der såle-des idømt en samlet straf på 141 strafår for våbenbesiddelse som hovedforhold. Til sammenligning låden tilsvarende idømte strafmasse i 2007 på 20 strafår.Der er således sket en stigning på 121 strafår i det første år, efter at begge strafskærpelserne af våben-lovgivningen er trådt i kraft. Omregnet i pladskapacitet svarer 121 strafår til et pladsbehov på 120 plad-ser ved en udnyttelsesgrad på 92 pct.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
16
4.7. Prognosen for belægsudviklingen i 2011På baggrund af bl.a. udviklingen i belæg og strafmasse har Direktoratet for Kriminalforsorgen udarbej-det en fremskrivning af den forventede belægsudvikling i 2011. Direktoratets prognose indikerer, at densamlede gennemsnitlige udnyttelsesprocent i 2011 forventes at ligge på ca. 97 pct., jf. tabel 13.Tabel 13. Belægsprognose 2011 fordelt på pladstypeBelæg på åbne pladserFængselsdømteForvaringsdømteAnholdte og varetægtsarre-stanterAndetI altKilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.1285---1285
Belæg på lukkedepladser / Arrestpladser1165351429752704
I alt2450351429753989
Prognosen er baseret på en model for fremskrivninger af belægget, hvori der indgår følgende data:- det aktuelle belæg af afsonere i fængsler og arresthuse- de seneste 12 måneders tilgang af nydomfældt strafmasse- de seneste 6 måneders belæg af afsonere uden for fængsler og aresthuse (§78 mm.)- de seneste 6 måneders prøveløsladelser og afslag på prøveløsladelser- de seneste 6 måneders belæg af forvaringsdømte- de seneste 6 måneders belæg af frihedsberøvede i henhold til udlændingeloven- de seneste 5 års udvikling i antallet af varetægtsfængslede- påvirkning i kraft af ny lovgivningDer er endvidere foretaget reduktioner i det beregnede afsonerbelæg som følge af udvidelsen af fod-lænkeordningen pr. 1. juli 2010, den gældende praksis vedrørende anvendelsen af gældende regler forprøveløsladelse og den forventede tilgang af nydomfældt strafmasse, der modsvarer den andel af straf,der i de sidste 6 måneder er afviklet uden for fængsler og arresthuse (78-afsoning, udstationering oghospitalsindlæggelse).Hvis det politisk fastsatte belægsmål om en udnyttelse på 92 pct. skal opfyldes, vil der således med enkapacitet på 4.117 og et belæg på 3.989 pladser ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgens prognosevære behov for yderligere ca. 220 pladser når kapaciteten forudsættes udnyttet med 92 pct. Pladsbeho-vet vil hovedsageligt være i den lukkede sektor.Idet der er tale om en prognose, må der tages højde for usikkerheden, hvorfor der kan indarbejdes enusikkerhedsmargen på +/- 2,5 pct. Tages der udgangspunkt i denne usikkerhedsmargen vil det forven-tede belæg i 2011 variere mellem ca. 3.890 og 4.090 hvilket svarer til at den gennemsnitlige udnyttelses-procent vil ligge imellem 94,5 pct. og 99,4 pct., hvorved der vil mangle mellem 114 og 332 pladser, hvisbelægsmålet fortsat skal opfyldes, jf. også afsnit 7.1.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
17
5. UDVIKLINGEN I VENTERTALLET (DØMTE PÅ FRI FOD)Venterkø er udtryk for den situation, der opstår, når dømte på fri fod afventer afsoning som en direktefølge af manglende kapacitet i kriminalforsorgen. Udviklingen i ventertallet i kriminalforsorgens institu-tioner fremgår af figur 6.Der er for dømte på fri fod, som afventer afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner, en vis eks-peditionstid, fra Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager sagen, til den dømte indsættes til afso-ning. Ekspeditionstiden skyldes, at der skal findes et afsoningssted, og at der er fastsat frister for tilsi-gelse mv. Dette betyder, at der til hver en tid vil være et antal dømte på fri fod, der endnu ikke er indsattil afsoning. I de senere år har man estimeret dette ”naturlige ventertal” til ca. 2.600 personer.Figur 6. Udviklingen i ventertallet 2001-2010*
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.Note: Niveau ”0” svarer til et estimeret” naturligt ventertal” på 2.600 personer* 2010 er til og med november
Som det fremgår af figur 6, har der ikke siden 2006 været personer i venterkø til kriminalforsorgensinstitutioner. Det markante fald i ventertallet skyldes, at der i 2005 blev gennemført væsentlige kapaci-tetsudvidelser i kriminalforsorgen.Mens der således kun tales om venterkø i perioder, hvor gennemsnitsventetiden på indsættelse fordømte på fri fod er ekstraordinær lang som følge af manglende kapacitet, så viser figur 7 nedenfor detsamledeantal dømte på fri fod, der afventede indsættelse i perioden 2001 – 2010.I figur 7 er niveauet for de ca. 2.600 dømte, der som nævnt betragtes som et naturligt ventertal, marke-ret med en horisontal linje
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
18
Figur 7. Dømte på fri fod, der afventer indsættelse i fængsel eller arresthus, 2001-2010
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
I tallet i figur 7 indgår alle typer af dømte på fri fod. Dette betyder, at dømte, der på opgørelsestids-punktet allerede er indkaldt til afsoning, såvel som dømte, der endnu ikke er indkaldt, indgår. Ogsådømte, der på opgørelsestidspunktet var meddelt udsættelse, samt dømte, der var udeblevet fra frem-møde, indgår i tallet.Når der ikke har været venterkø siden 2006, skyldes det primært, at der ikke siden da har været – længe-revarende – mangel på pladser i de åbne fængsler. Arresthusene modtager primært varetægtsarrestanter,som i sagens natur ikke kan vente, mens de lukkede fængsler stort set kun modtager indsatte, der over-føres fra arresthusene (eller fra de åbne fængsler). Der er således kun ganske få dømte på fri fod, derindsættes i lukkede fængsler.Ventertallet har tidligere været brugt som et redskab til at styre kapacitetsudnyttelsen. Igennem en år-række blev der administrativt udmeldt tilsigelsesstop for dømte på fri fod i de perioder af året, hvor dererfaringsmæssigt var spidsbelastninger, hvilket indebar, at ventertallet steg midlertidigt.Når der kun i meget begrænset omfang har været udmeldt tilsigelsesstop i de senere år, skyldes det, atandelen af varetægtsfængslede er steget, mens der har været tilstrækkelig plads i de åbne fængsler. Des-uden begrænses mulighederne for udmeldelse af tilsigelsesstop af, at en del af klientellet (vold, voldtægtog våben mv.) skal indsættes inden for 30 dage og derfor ikke uden politisk tilslutning kan omfattes afet tilsigelsesstop.I 2010 blev ca. 5.100 dømte indkaldt fra fri fod til afsoning i fængsler og arresthuse. Heraf udgjordegruppen af dømte, der ikke var omfattet af særlige regler om hurtig indkaldelse 58 pct. svarende til ca.3.000 dømte, mens de resterende 42 pct. svarende ca. 2.100 var omfattet af reglerne for hurtig indkal-delse. Med de nuværende regler om hurtig indsættelse kan der således anvendes tilsigelsesstop for 58pct. af de dømte på fri fod.Der vil således umiddelbart kunne udmeldes tilsigelsesstop for 58 pct. af de dømte fri fod, der venter påafsoning (altovervejende i et åbent fængsel), hvilket vil kunne frigøre kapacitet i de åbne fængsler. Ef-fekten af et tilsigelsesstop afhænger af tilsigelsesstoppets varighed, og et tilsigelsesstop for gruppen afdømte, der ikke er omfattet af særlige regler om hurtig indkaldelse vil frigøre omkring 1,5 helårsplads ide åbne fængsler per dag. Frigørelsen af pladser vil medføre reduktioner i kriminalforsorgens omkost-ninger til bl.a. fangerelaterede udgifter. I denne forbindelse bemærkes det, at kriminalforsorgen aktueltopererer med en standardtakst for indsatte i åbent fængsel på 251.000 kr. årligt.ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
19
Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at belægget i kriminalforsorgens institutioner kun i mindreomfang kan holdes (midlertidigt) nede ved at øge ventertallet. Endvidere vurderer Direktoratet forKriminalforsorgen, at et tilsigelsesstop kun bør anvendes til en kortvarig og midlertidig styring af kapa-citetsudnyttelsen, da ventetiden ellers vil blive for lang for mange domfældte. I den forbindelse bemær-kes det, at halvandet års ventetid er den grænse, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen efter gælden-de regler tager sager op af egen drift med henblik på eventuel benådning.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
20
6. SIKKERHEDSSITUATIONENDette kapitel har til formål at beskrive den sikkerhedsmæssige situation i kriminalforsorgens institutio-ner. Indledningsvist opsummerer afsnit 6.1. de tiltag, der er gennemført siden 2004 med henblik på atstyrke sikkerheden. I forlængelse heraf beskrives i afsnit 6.2. en række forskellige data, der belyser ud-viklingen i sikkerhedssituationen i kriminalforsorgens institutioner. Disse data følges op af mere kvalita-tive beskrivelser af bandekonfliktens konsekvenser for fængselsmiljøet i afsnit 6.3. og 6.4.
6.1. Sikkerhedsmæssige tiltag i kriminalforsorgen siden 2004Siden 2004 er der blevet iværksat en række sikkerhedsmæssige tiltag i kriminalforsorgens fængsler ogarresthuse.Der blev som led i finanslovsaftalen for 2004 etableret 25 særlige arrestpladser på Politigårdens Fæng-sel. Pladserne anvendes til anbringelse af negativt stærke indsatte, som har udvist en voldelig og/ellertruende adfærd mv. i et arresthus eller fængsel. Disse indsatte kan således øjeblikkeligt for en periodeoverføres til et mere restriktivt regime. Afdelingen har haft stor positiv betydning for bl.a. arresthusenesmulighed for i en kortere periode at fjerne indsatte, som det pågældende arresthus har haft store van-skeligheder med at håndtere.I forbindelse med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2004-2007 blev der afsat 40 mio. kr.med henblik på gennemførelse af kravet om nul-tolerance over for narkotika i kriminalforsorgens insti-tutioner. Denne nul-tolerance bestod af 3 hovedelementer:1) Indsmugling skulle vanskeliggøres ved hjælp af hegn og net mv.2) Der skulle reageres konsekvent på stofmisbrug3) Behandlingsmulighederne for misbrugere skulle øgesInitiativerne omfattede bl.a.Forbedring af den fysiske sikring af kriminalforsorgens institutioner med henblik på at van-skeliggøre indsmidning af narkotika, mobiltelefoner mv.Forøgelse af antallet af narkotikahunde fra 7 til 12Etablering af detektorkarme og bagagescannereRegelmæssige urinprøvekontroller ved stikprøverIndsattes mulighed for udlevering af egne effekter, f.eks. tv-apparater, i de lukkede fængslerblev begrænset, og i stedet blev der etableret lejeordningerFund af hash hos indsatte i fængslerne skal politianmeldesOprettelse af en række behandlingsafdelinger i fængslerne og motivationsafdelinger i arresthu-sene.
De mange forskellige tiltag, herunder forbedret perimetersikkerhed, har haft en meget positiv effekt påbl.a. antallet af undvigelser fra lukkede fængsler og arresthuse. Antallet af undvigelser over muren ersåledes faldet med 83 pct. fra 2001 til 2009, jf. tabel 14.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
21
Tabel 14. Udviklingen i antallet af undvigelser fra lukkede fængsler og arresthuse, 2001-2009Alle undvigelserIndeks (2001=100)Undvigelser "over muren"*Undvigelser i øvrigtArresthuse2001200220032004200520062007200820092820896171023Lukkede fængsler211300002Arresthuse272289127743Lukkede fængsler855342413654822242226217111007434373440321117
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.* ”undvigelse over muren” er tilfælde, hvor en indsat har overvundet en fysisk hindring og ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personaleumiddelbart efter flugten. ”Undvigelser i øvrigt” er tilfælde, hvor en indsat er undveget fra institutionens udeterræn eller under transport, hospitals-ophold eller lignende, hvor kriminalforsorgen har haft ansvaret for den indsatte, og denne ikke er blevet pågrebet af det tjenestegørende personelumiddelbart efter flugten.
Herudover har initiativerne betydet en skærpelse og effektivisering af indsatsen mod narkotika mv. ifængsler og arresthuse.I forbindelse med flerårsaftalen for 2008-2011 blev det anført, at den fysiske sikkerhed i fængsler ogarresthuse var blevet skærpet ved opsætning af net og hegn, metaldetektorer og bagagescannere, mensamtidig blev det påpeget, at der fortsat er behov for at have fokus på personalets sikkerhed, så denpositive udvikling i retning af færre tilfælde af vold og trusler mod personalet kan fastholdes og for-stærkes.Der er i denne flerårsaftale afsat i alt 46,9 mio. kr. til dels anskaffelse og etablering af overfaldsalarmer,dels anskaffelse af et it-understøttet efterretningssystem til brug for indsamling og strukturering af op-lysninger om bestemte grupper af indsatte. Der er endvidere i flerårsaftaleperioden afsat 18,5 mio. kr. tiloprettelse og drift af 12 yderligere sikrede arrestpladser i Nyborg Statsfængsel. Etableringen af over-faldsalarmer i fængsler og arresthuse er i fuld gang og forventes af være afsluttet som aftalt i 2011. Medhensyn til efterretningssystemet afventer Direktoratet for Kriminalforsorgen den endelige godkendelsefra Datatilsynet, inden systemet kan tages i brug. Godkendelsen forventes at foreligge primo 2011.Derudover er kriminalforsorgen i 2010 blevet tilført 20 mio. kr. til en styrket sikkerhed i de åbne fængs-ler, heraf 10 mio. kr. til styrket sikkerhed ved indhegning af åbne fængsler, øget kameraovervågning ogbelysning samt 10 mio. kr. til øget bemanding. Disse foranstaltninger har bl.a. til formål at sikre fængs-lerne yderligere mod indtrængen udefra. Kriminalforsorgen er endvidere blevet tilført 7,5 mio. kr. til deøgede driftsudgifter i 2010, der er forbundet med konvertering af 31 åbne pladser til lukkede pladser iStatsfængslet ved Horserød. De øgede udgifter forbundet med drift af lukkede pladser i forhold til åbnepladser skyldes, at klientellet på de lukkede pladser af sikkerhedsmæssige grunder kræver en højere be-manding af fængselsbetjente.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
22
Senest er der ved finanslovsaftalen for 2011 blevet afsat en pulje på 20 mio. kr. til kriminalforsorgen i2011, som udmøntes til finansiering af sektionering af bandemedlemmer i Statsfængslet i Nyborg, fort-sat anvendelse af de 31 lukkede pladser, der er konverteret fra åbne pladser i Statsfængslet ved Horse-rød, samt en pulje til sikkerhedsmæssige tiltag mv.
6.2. Statistik om sikkerheden i kriminalforsorgenI indeværende afsnit belyses udviklingen i sikkerhedssituationen i kriminalforsorgens institutioner gen-nem data, der viser udviklingen i antallet af registrerede episoder med vold og/eller trusler mod ansatteog mellem indsatte samt fund af våben. Ligeledes inddrages data over udviklingen i tildelingen af disci-plinære straffe samt udviklingen i antallet af fundne våben. Det statistiske materiale suppleres desudenmed kvalitative vurderinger i senere afsnit.Antallet af registrerede episoder med vold og/eller trusler mod ansatte er for perioden 2004-2009 angi-vet nedenfor i tabel 15.Tabel 15. Registrerede episoder og medarbejdere udsat for vold og/eller trusler, 2004-2009ÅrEpisoderIndeksPersonerHeraf personer udsat for vold Heraf personer udsat forHeraf personer udsat for vold(2004=100)truslerog trusler2004373100474353567720052006200720082009287277256295358777469799636236533838247224171618352722462302352906210090128147
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Som det fremgår af tabel 15, har der i perioden 2004-2007 været et fald i antallet af episoder, hvor med-arbejdere blev udsat for vold og/eller trusler på 117 episoder. Fra 2007 til 2009 er der imidlertid sket enstigning på 102 episoder, således at niveauet i 2009 næsten er oppe på niveauet i 2004.Antallet af registrerede episoder med vold og/eller trusler mellem indsatte er for perioden 2004-2009angivet nedenfor i tabel 16.Tabel 16. Registrerede tilfælde af vold og/eller trusler mellem indsatte, 2004-2009ÅrEpisoderIndeks (2004=100)Heraf episoder med vold200420052006200720082009Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.1071591431992823171001591431992822967013511962243264Heraf episoder medtrusler372424373953
Som det fremgår af tabel 16, er der i perioden 2004-2009 sket en stigning på 210 registrerede episodermed vold og/eller trusler mellem indsatte. For så vidt angår antallet af indsatte, der har været udsat for
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
23
trusler, udgør stigningen 17 tilfælde, mens antallet af indsatte, der har været udsat for vold, er stegetmed 194 tilfælde.Udviklingen i antallet af disciplinære straffe i perioden 2000-2009 er vist i tabel 17 nedenfor.Tabel 17. Udviklingen i antallet af disciplinærstraffe, 2000-200920002001200220032004Disciplinær-straffeIndeks(2000=100)Pr. 100 indsatte8.3021002457.827942429.20711126810.54112729011.961144318
200516.169195400
200615.397185392
200714.857179407
200815.286184433
200917.021205458
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Som det fremgår af tabel 17, har der været tale om en stigning i antallet af disciplinærstraffe, der varsærligt udtalt fra 2004 til 2006 med en stigning på 35 pct. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer,at denne stigning hovedsageligt kan tilskrives regeringens nul-tolerancepolitik over for narkotika i kri-minalforsorgens institutioner, der fik virkning fra den 1. juli 2004. Efter at have vist en faldende ten-dens i 2006 og 2007 skete der i 2008 og 2009 en ny stigning. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurde-rer, at denne stigning dels skyldes et større antal indsatte, dels udviklingen i klientellets karakter, herun-der et større antal indsatte med bande- og rockerrelationer.Antallet af fundne våben i kriminalforsorgens institutioner er for perioden 2001-2009 angivet nedenfori tabel 18.Tabel 18. Udviklingen i fund af våben 2001-2009ÅrSlagvåbenSkydevåbenStikvåben20012002200320042005200620072008200937554324232115202011--21-1-107147183167170129134154175
Andrevåben*8272624264627921
I alt153230252215221197176184216
Indeks(2001=100)100150165141144129115120141
Pr. 100 ind-satte4,76,76,95,75,55,04,85,25,8
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen.*”Andre våben” omfatter genstande, som ikke umiddelbart kan karakteriseres som et skyde-, slag- eller stikvåben, men som vil kunne brugessom våben, f.eks. værktøj (skruetrækkere, hammere mv.), slangebøsser, peberspray, garrotter til brug for kvælning mv.
Fra 2001 til 2003 steg antallet af fundne våben fra 153 til 252. Herefter har antallet af fundne våbenværet faldende indtil 2007, hvor der blev fundet 176 våben. Antallet af fundne våben er igen stegetfrem mod 2009, hvor der blev fundet 216 våben. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at stig-ningen i antallet af fundne våben fra 2007 til 2009 skyldes en usikkerhed blandt de indsatte, som krimi-nalforsorgen har registreret i forbindelse med udviklingen af bande- og rockerkonflikten siden sen-sommeren 2008.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
24
6.3. BandekonfliktenSom beskrevet i Rigspolitiets statusrapporter for bander og rockere i 2008 og 2009, er der siden sen-sommeren 2008 sket en eskalering af konfliktniveauet i bande- og rockermiljøet. Som beskrevet i denstatus for regeringens samlede indsats mod bande- og rockerkriminalitet, der blev sendt til Folketingetden 5. juli 2010, er der på den baggrund i de seneste år sket en markant intensivering af politiindsatsenpå området, ligesom regeringen i foråret 2009 fremlagde en samlet bandepakke med bl.a. markantestrafskærpelser for besiddelse af skydevåben.Politiet har aktuelt registreret 144 bande- og rockergrupperinger med i alt ca. 1.650 tilknyttede personer.Alene i 2009 modtog denne personkreds over 1.600 domme og blev tilsammen idømt over 300 årsfængsel. Antallet af registrerede bande- og rockermedlemmer er stigende. I december 2010 sad der per-soner fra 80 forskellige grupperinger i landets fængsler og arresthuse.Den styrkede bandeindsats har ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen således betydet, at antallet afarrestanter og indsatte med tilknytning til bande- og rockermiljøet har været stigende. Ifølge de senesteoplysninger fra Rigspolitiet sad der pr. 6. december 2010 ca. 270 personer med tilknytning til bande- ogrockermiljøet i fængsler og arresthuse – svarende til ca. en sjettedel af samtlige registrerede bande- ogrockermedlemmer. I første halvår af 2010 blev der varetægtsfængslet 157 personer som led i bandeind-satsen.
6.4. Bandekonfliktens indflydelse på sikkerheden i kriminalforsorgens institutio-nerDet er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at udviklingen i antallet af episoder med vold ogtrusler mod medarbejdere og indsatte, jf. afsnit 6.2, samt antallet af indsatte med relation til rocker- ogbandemiljøet, jf. 6.3., udfordrer sikkerhedssituationen i kriminalforsorgens institutioner, herunder i for-hold til:1)2)3)4)Fængselsmiljøets karakterAfdelingerne for negativt stærke indsatteUdvikling i bandegrupperingerneUdvikling i antal af afhoppere
6.4.1. Fængselsmiljøets karakterDirektoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at bande- og rockerkonflikten har bevirket, at fængsels-miljøet har antaget en mere rå karakter. Der er som beskrevet i afsnit 6.2. sket en stigning i antallet afregistrerede tilfælde af vold og trusler mod medarbejdere og mellem indsatte, og direktoratet vurderer,at denne stigning bl.a. hænger sammen med udviklingen i bande- og rockerkonflikten.Det er ikke alene indbyrdes modsætningsforhold, der kan udløse slagsmål mv. Men der er også eksem-pler på, at indsatte bliver overfaldet eller truet af medindsatte, alene fordi de enten udseende- eller ad-færdsmæssigt ser ud til at have en bande- eller rockerrelation. Indsatte, som ikke er en del af ban-dekonflikten, har i stigende grad svært ved at være på almindelige afdelinger. Dette viser sig bl.a. ved, atflere indsatte vælger at lade sig udelukke fra fællesskab. Det samlede antal af frivillige udelukkelser ersåledes steget fra 377 i 2006 til 484 i 2009, svarende til en stigning på ca. 28 pct.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
25
Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer ligeledes, at stigningen i antallet af fundne stikvåben hæn-ger sammen med udviklingen i bande- og rockerkonflikten. Mange indsatte har tilkendegivet, at årsagentil, at de har et stikvåben, er, at de er bange og har behov at kunne beskytte sig mod andre indsatte.Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer endvidere, at udviklingen i bande- og rockerkonflikten harmedført ændrede adfærdsmønstre i de åbne fængsler. I de seneste par år har der været en række episo-der, hvor ude fra kommende personer – ofte grupper af personer – med bande- og rockerrelationer harforsøgt eller er trængt ind på et fængsels område. Hensigten hermed har tilsyneladende været at afstraf-fe bestemte indsatte eller levere euforiserende stoffer. Kriminalforsorgen registrerede i 2009 6 tilfældeaf udefrakommende personers indtrængen i de åbne fængsler. I 2010 har kriminalforsorgen registreret11 episoder med indtrængen.
6.4.2. Særlige afdelinger for negativt stærke indsatteSiden 1999 har de negativt stærke indsatte været placeret på særlige afdelinger i 4 fængsler, hvor de erfuldstændigt afsondret fra de øvrige indsatte. Oprindelig var afdelingerne – som en udløber af den storenordiske rockerkrig i midten af 1990’erne – forbeholdt indsatte med relationer til henholdsvis HA ogBandidos. Siden 2005 har afdelingerne i Statsfængslet i Nyborg været anvendt til indsatte med relationtil andre bander, mens de øvrige afdelinger i statsfængslerne i Østjylland og Vridsløselille samt Kø-benhavns Fængsler fortsat bruges til rockerrelaterede indsatte.De 4 afdelinger rummer i alt 71 pladser. For tiden anvendes 24 pladser i Østjylland til HA-relaterede,mens i alt 22 pladser i Vridsløselille og Københavns Fængsler anvendes til Bandidos-relaterede. Ny-borgs 16 pladser anvendes som nævnt til øvrige banderelaterede indsatte. Hertil kommer 9 pladser iKøbenhavns Fængsler, der pt. anvendes til varetægtsarrestanter i øvrigtI 2004 blev der af sikkerhedsmæssige grunde foretaget en opdeling (sektionering) af de afdelinger, hvorder var behov for det, og hvor det kunne lade sig gøre (Nyborg og Københavns Fængsler). Samtidigblev der åbnet en særlig arrestafdeling med 25 pladser i Politigårdens Fængsel til placering af negativtstærke indsatte med voldelig eller truende adfærd.Den gennemsnitlige udnyttelse af afdelingerne for negativt stærke indsatte lå i 2009 på 94,7 pct., mensden gennemsnitlige udnyttelse i 2010 lå på 104,5 pct. Pladsmanglen i afdelingerne for negativt stærkeindsatte løses aktuelt ved en øget placering/længere ventetid i arresthusene.
6.4.3. Udviklingen i bandegrupperingerBortset fra placeringen af medlemmerne af de 2 rockergrupperinger Bandidos og HA har kriminalfor-sorgen oprindeligt benyttet fortyndingsprincippet ved placering af bandemedlemmer. Men i de senereår er der opstået mange nye grupperinger med en stor tilgang af medlemmer, som skal afsone, hvorfordet har været nødvendigt at ændre på dette princip. Som eksempel kan nævnes AK81, som har haft enstor medlemstilgang på landsplan, og som er meget aktiv i konflikten mellem HA og visse ban-degrupperinger. På grund af det store antal dømte og på trods af deres ofte unge alder har man væretnødsaget til at anbringe dem på HA-afdelingerne, da det har vist sig ikke længere at være sikkerheds-mæssigt forsvarligt at placere AK81´ere på fællesskabsafdelinger.Der oprettes til stadighed nye støttegrupperinger - særligt i rockermiljøet, hvor HA senest har oprettetsupportgruppen ”Devil´s Choice”. Der er tale om forskellige allerede eksisterende klubber, som heletiden har sympatiseret med HA, men som nu har valgt at blive en officiel støttegruppe til HA.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
26
Nogle af de grupperinger, som er gået over i Devil´s Choice, blev tidligere placeret på almindelige fæl-lesskabsafdelinger i de lukkede fængsler, men oprettelsen af den nye fælles gruppering betyder, at kri-minalforsorgen har valgt at anbringe disse personer på negativt stærke afdelinger. Dette medfører i føl-ge Direktoratet for Kriminalforsorgen et yderligere pres på udnyttelsen på afdelingerne for negativtstærke. Kriminalforsorgen har siden januar 2010 haft en stor tilgang af personer fra HA/AK81 og poli-tiet forventer fortsat, at flere personer fra disse 2 grupperinger vil blive varetægtsfængslet og dømt.Som anført ovenfor, har afdelingerne for negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Nyborg i de senere åralene været anvendt til indsatte fra større bander. Hvilke grupperinger, der placeres der, afhænger afantallet af dømte bandemedlemmer samt en konkret vurdering af, hvor negativt stærkt styrende de er,og om de vil kunne afsone samme med de øvrige indsatte på de pågældende afdelinger.Rigspolitiet vurderer i statusrapporten for 2009, at modsætningsforholdet mellem de forskellige bande-grupperinger og mellem bandegrupperinger og rockere er optrappet de seneste år. Kriminalforsorgenfølger løbende de enkelte indsattes relationer til bande- og rockermiljøet, udviklingen på området og til-og afgang af indsatte med henblik på at sikre hensigtsmæssige sammensætninger af indsatte. Ligeledesforsøger kriminalforsorgen at minimere risikoen for dels yderligere rekrutteringer til bande- og rocker-miljøet, dels at indsatte opnår status i de enkelte grupperinger og dermed vil kunne lægge pres på andreindsatte og på personalet.Kriminalforsorgens Sikkerhedsenhed har i et tæt samarbejde med Politiets Nationale Efterforsk-ningscenter (NEC) fokus på, hvilke bander der har et modsætningsforhold, og hvem der sympatiserermed hvem. Der tale om et vanskeligt arbejde, idet relationerne løbende ændrer sig. For at kriminal-forsorgen kan tilrettelægge en bredere og mere sammenhængende indsats mod bande- og rockermiljøeti institutionerne er det nødvendigt at foretage en systematisk registrering af disse indsatte. Direktoratetfor Kriminalforsorgen forventer, at dette arbejde vil kunne udføres mere effektivt, når kriminalforsor-gens efterretningssystem tages i brug, jf. afsnit 6.1.
6.4.4. Udviklingen i antal ”afhoppere”Kriminalforsorgen definerer indsatte med behov for beskyttelse på følgende måde:1. Indsatte, der på baggrund af vidneforklaring mod organiserede kriminelle eller andre, som kanudgøre en trussel mod indsattes person, har behov for særlig beskyttelse under indsættelsen2. Indsatte, der på grund af den begåede kriminalitet er truet på deres person3. Indsatte i ”bad standing” fra gruppetilhørsforholdDirektoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at antallet af indsatte med behov for beskyttelse er steget ide senere år – bl.a. som følge af politiets intensiverede indsats på bande- og rockerområdet. Antalletblev i oktober 2010 opgjort til ca. 40 personer.Der er i praksis tale om sager, hvor en person f.eks. har afgivet vidneforklaring mod andre fra bande-og rockermiljøet, og hvor den pågældende har vidnet mod f.eks. 10-15 andre personer, som også skalplaceres i fængsler og arresthuse. Det kan derfor være vanskeligt at finde et sikkert sted til indsatte medbehov for beskyttelse – ikke alene af hensyn til den pågældende indsattes egen sikkerhed, men også afhensyn til personalets og medindsattes sikkerhed.Herudover vurderer kriminalforsorgen, at antallet af personer, der forlader en bande- eller rockergrup-pe er stigende. Indsatte i såkaldt ”bad-standing” er ligeledes vanskelige at placere, da de dels ikke kanANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
27
være i nærheden af tidligere bande- og rockervenner, dels fortsat kan være i konflikt med tidligere fjen-der osv. En tilsvarende udfordring gør sig ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen gældende med enny gruppe af indsatte, som ikke bare samarbejder med politiet i forbindelse med efterforskningen afsagen, men som også vælger at vende bande- eller rockermiljøet ryggen.I forbindelse med satspuljeaftalen for 2011 er kriminalforsorgen tilført midler til et bande-exit program,der skal gennemføres som pilotprojekt. Projektets formål er at hjælpe indsatte, der enten er på vej ind irocker- eller bandemiljøet eller allerede er tilknyttet disse grupperinger, til at komme ud af miljøet igen.Forslagets konkrete mål er via en intensiv individuel indsats at hjælpe indsatte ud af bande- og rocker-miljøer samt sikre, at unge indsatte ikke rekrutteres hertil. Kriminalforsorgen har desuden deltaget i entværsektionel projektgruppe, der skal komme med oplæg til en model for etablering af et exit-programfor personer med tilknytning til rockergrupper, bander og lignende kriminelle grupperinger, der ønskerat forlade grupperingerne.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
28
7. FORSLAG TIL LØSNING AF KAPACITETSBEHOVETDette kapitel sammenfatter indledningsvist i afsnit 7.1. løsningsforslag til det identificerede kapacitets-behov i 2011, herunder konsekvenser i forhold til antallet af frigjorte pladser og økonomiske konse-kvenser. Sammenfatning efterfølges af en uddybende beskrivelse af de enkelte forslag i afsnit 7.2. til 7.5.
7.1. Sammenfatning af løsningsforslagPå baggrund af Direktoratet for Kriminalforsorgens prognose for kapacitetsbehovet i 2011 vurdererdirektoratet, at kapacitetsbehovet også i resten af 2011 vil overstige den eksisterede kapacitet, hvis be-lægsmålet på 92 pct. skal overholdes. Kriminalforsorgens prognose skønner, at der i forhold til be-lægsmålet på 92 pct. vil mangle ca. 220 lukkede pladser i 2011, hvilket med et usikkerhedsinterval på+/- 2,5 pct. svarer til et spænd på mellem 114 og 332 pladser, jf. afsnit 4.7.Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at anlæg af 220 nye lukkede pladser efter ”Kragskovhede-modellen” (lukkede pladser med et begrænset sikkerhedsniveau) vil indebære en samlet investeringsud-gift på i størrelsesordenen 440 mio. kr., hvortil der kommer årlige driftsudgifter på i størrelsesordenen159 mio. kr. eksklusiv renter og afskrivning. Denne vurdering er foretaget af kriminalforsorgens rådgi-ver Alex Poulsen Arkitektkontor A/S i efteråret 2009 og bygger på erfaringerne fra tidligere fængsels-byggeri samt kravene i bygningsreglementet. Det bemærkes, at der vil kunne vælges andre etablerings-løsninger med andre etablerings- og driftsudgifter til følge.Henset til de betydelige etableringsomkostninger og en forventet længerevarende etableringstid vurde-res anlæg af nye fængselspladser imidlertid ikke at være en hensigtsmæssig løsning på kort sigt. Kapaci-tetsbehovet i 2011 vurderes mere hensigtsmæssigt håndteret gennem konvertering af åbne fængsels-pladser til lukkede, frigørelse af fængselspladser gennem tidligere udslusning og alternativer til friheds-straf, forhøjelse af belægsmålet fra 92 pct. til 95 pct. samt anvendelse af tilsigelsesstop.Forslagene til løsning af kapacitetsbehovet, herunder de kapacitetsmæssige og økonomiske konsekven-ser er sammenfattet i tabel 19.Tabel 19. Initiativer til løsning af kapacitetsbehovet i 2011Mio. kr., 2011-priserKonvertering af åbne pladser til lukkede (7.2.)Fortsat anvendelse af lukkede pladser, der erkonverteret fra åbne pladser i Statsfængslet vedHorserød*Konvertering af åbne til lukkede pladser i Stats-fængslet RenbækKonvertering af åbne pladser i JyderupFrigørelse af kapacitet gennem alternativer tilfrihedsstraf og tidligere udslusning (7.3.)Anbringelse af flere dømte i åbent fængselUdvidelse af noget for noget-ordningenMere tid til udslusningUdvidet brug af personundersøgelser for alleunder 25 årTilsigelsesstop (7.4.)

Frigjorte pladser

Lukkede pladser

Åbne pladser

7431-74-31

Merudgifter

Driftsudgifter

Investeringsudgifter

18,97,5*12-
2518401003000
-25-1825-1025-304035
6,64,84,7---4,70
930,4---0,40
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
29
Tilsigelsesstop for dømte indsat fra fri fod, derikke er omfattet af reglerne om hurtig indkaldelseForhøjelse af belægsmålet (7.5.)Forhøjelse af belægsmålet fra 92 til 95 pct.Samlet konsekvens for kapaciteten i 2011
0106106220
3514140
-353558,6
-0,00,012,4
Kilde: Direktoratet for Kriminalforsorgen* Udgifterne forudsættes afholdt dels af videreførsler, dels af forventet kommende aktstykkeom udmøntning af pulje til indsatsen mod negativt stærke indsatte, jf. 6.2.
De samlede driftsudgifter i 2011 inklusiv renter og afskrivninger i relation til investeringsudgiftenvil udgøre 59,0 mio. kr. i 2011.
7.2. Konvertering af åbne pladser til lukkede pladserSom det fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens belægsprognose vil kapacitetsbehovet i 2011hovedsagligt være i den lukkede sektor, jf. afsnit 4.7. Det foreslås derfor, at åbne pladser konverteres tillukkede pladser. Mere konkret foreslås følgende:At de 31 lukkede pladser i Statsfængslet ved Horserød, der er konverteret fra åbne til lukkede plad-ser i 2010, jf. afsnit 6.1., fortsat drives som lukkede pladser i 2011.At der i Statsfængslet Renbæk i 2. halvår af 2011 konverteres 50 åbne pladser til lukkede pladser -svarende til en helårsvirkning på 25 ekstra lukkede pladser i 2011.At der i Statsfængslet i Jyderup dels tages 12 åbne pladser i brug som lukkede pladser i hele 2011,dels konverteres yderligere 12 åbne pladser til lukkede pladser i 2. halvår 2011. Dette vil give en hel-årsvirkning på i alt 18 ekstra lukkede pladser i 2011.
Konverteringen af åbne pladser til lukkede pladser i Statsfængslet Renbæk (50 pladser) og Statsfængsleti Jyderup (12 pladser) vil indebære investeringer i sikring af bygninger og gårdtursareal, opsætning afyderligere hegn og porte samt mere kameraovervågning. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer,at disse etableringsudgifter vil udgøre i alt 12 mio. kr. fordelt på 9 mio. kr. i Statsfængslet Renbæk og 3mio. kr. i Statsfængslet i Jyderup. Det bemærkes, at direktoratets udgiftsestimat, i overensstemmelsemed de gældende vejledninger fra Slots- og Ejendomsstyrelsen, indeholder uforudsete udgifter på 10pct. svarende til henholdsvis 0,3 og 0,8 mio. kr.Konverteringen af åbne pladser til lukkede pladser vil ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen endvi-dere medføre øgede driftsudgifter. Dette skyldes ifølge kriminalforsorgen primært, at der er behov foren højere bemanding i de lukkede fængsler. Direktoratet vurderer, at de øgede driftsudgifter vil beløbesig til 11,4 mio. kr., fordelt på, 6,6 mio. kr. i Statsfængslet Renbæk og 4,8 mio. kr. i Statsfængslet i Jyde-rup. Det bemærkes, at merudgifterne er beregnet ud fra kriminalforsorgens standardsatser for udgiftertil åbne og lukkede pladser, hvor der ikke taget højde for faldende marginalomkostninger. De reellemerudgifter kan således muligvis være lavere end forudsat.
Tekstboks 1. De samlede konsekvenser ved forslagene om konvertering af åbne pladser til lukkede
Samlet set vil ovennævnte forslag til konvertering af åbne pladser til lukkede pladser frigøre 74 lukkede pladser,men samtidig skabe et behov for 74 åbne pladser. Kriminalforsorgen vurderer, at de samlede merudgifter vedforslagen vil beløbe sig til 12 mio. kr. i etableringsudgifter og 11,4 mio. kr. i øgede driftsudgifter, hvor til derkommer renter og afskrivninger på 0,4 mio. kr. jf. tabel 18.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
30
7.3. Alternativer til frihedsstraf og tidligere udslusningFor at de indsattes udslusningsforløb kan igangsættes tidligere, og for at der i større omfang kan anven-des samfundstjeneste som alternativ til frihedsstraf foreslås det, at der fremover anbringes flere dømte iåbent fængsel, at noget for noget-ordningen udvides og at udslusningsforløbet udvides. De enkelte for-slag beskrives nærmere nedenfor.
7.3.1. Anbringelse af flere dømte i åbent fængselDet fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 1, at fuldbyrdelse af straf i fængsel normalt sker iåbent fængsel. Fuldbyrdelsen af straffen skal dog ifølge straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 2, ske i lukketfængsel, når straffen er på fængsel i 5 år eller mere. Selvom straffen er på fængsel i 5 år eller mere, skalfuldbyrdelsen imidlertid ske i åbent fængsel, hvis det ikke findes betænkeligt efter det i øvrigt oplysteom den dømte. Det vil f.eks. kunne dreje sig om personer, der har været på fri fod efter dommen, derer dømt for økonomisk kriminalitet, eller som har haft langt ophold i varetægt.Efter straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3 og 4, skal fuldbyrdelse af straf i fængsel endvidere ske i lukketfængsel, hvis det må anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale ellerandre i institutionen. Straffuldbyrdelsen vil desuden skulle ske i lukket fængsel, hvis der efter de i øvrigtforeliggende oplysninger om den dømte og kriminalitetens art er bestemte grunde til at antage, at dendømte ved anbringelse i åbent fængsel vil undvige eller begå strafbart eller groft disciplinært forholdeller udvise anden adfærd, der er åbenbart uforenelig med ophold i åbent fængsel.Det foreslås, at der efter en konkret vurdering fremover i højere grad sker direkte anbringelse i åbentfængsel af dømte med domme på 5 år og derover - navnlig for dømte, der vurderes at kunne komme ibetragtning til tidlig prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 2, jf. nedenfor i afsnit 7.2.2.Der foreslås ikke ændringer i forhold til dømte, der af andre grunde end straffens længde anbringes ilukket fængsel. Endvidere foreslås det, at de indsatte, som indledningsvist anbringes i lukket fængsel,idet de af retshåndhævelseshensyn ikke vurderes at kunne komme i betragtning til tidlig løsladelse efterstraffelovens § 40a, stk. 1, nr. 2, kan overføres til åbent fængsel tidligere end hidtil.Forslaget kræver ikke lovændring, men kan implementeres umiddelbart primo 2011 ved en praksisæn-dring. Det er forudsat, at forslaget har fuld virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.
7.3.2. Udvidelse af noget for noget-ordningen (tidlig prøveløsladelse efter straffelovens§ 40 a)Efter straffelovens § 40 a (den såkaldte noget for noget-ordning) kan visse kategorier af dømte prøve-løslades, når halvdelen af straffen - dog mindst 4 måneder - er udstået, hvis hensynet til retshåndhævel-sen ikke skønnes at tale imod det.Efter straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan prøveløsladelsefor det førstefinde sted, hvis den dømte harydet en særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet. En særlig indsats kan ifølge praksis f.eks. bestå i,at den indsatte under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesforløb eller deltager i af-vænningsbehandling for et eventuelt alkohol- eller stofmisbrug eller i et særligt adfærdskorrigerendeprogram. Som eksempler på behandlingsprogrammer kan nævnes Cognitive Skills, Samtaler om Krimi-nalitet, Vredesprogrammet (Anger Management), ophold på behandlingsafdeling for stofmisbrugere
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
31
eller kontraktafdeling eller placering i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 i en behandlingsinstituti-on for stof- eller alkoholmisbrugere.Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan prøveløsladelsefor det andetfinde sted i tilfælde, hvor den indsattes forholdsamlet set taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvisder i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Det vil dreje sig om indsatte, som typisk har gode ogstabile personlige forhold og et godt socialt netværk, er uden misbrugsproblemer og hvis forbrydelseikke er udtryk for et kriminelt mønster.Der stilles krav til den indsattes opførsel i fængslet for at kunne komme i betragtning til en tidlig løsla-delse. Indsatte som ønsker tidlig løsladelse under henvisning til, at de har ydet en særlig indsats underafsoningen (§ 40 a, stk. 1, nr. 1), må ikke have udvist en negativ eller kriminel adfærd i fængslet, mensindsatte med gode personlige og sociale forhold (§ 40 a, stk. 1, nr. 2) skal have haft en i det væsentligeproblemfri afsoning for at komme i betragtning til tidlig løsladelse.Noget for noget-ordningen har, siden den blev indført i 2004, vist sig meget velfungerende. I periodenfra den 1. juli 2005 til den 30. juni 2006 er 137 dømte blevet løsladt efter ordningen i straffelovens § 40a. Kun 13 af disse dømte er recidiveret inden 2 år efter løsladelsen, hvilket svarer til 9,5 pct. Den gen-nemsnitlige recidivprocent for fængselsdømte, der i samme periode blev løsladt efter afsoning i fængsel,var til sammenligning 30,3 pct. På baggrund af de gode erfaringer med ordningen foreslås det, at flereindsatte kan løslades på halv tid, jf. nedenfor under a).
a) Fremrykning af udgangsforløbIndsatte i lukkede institutioner med domme på 5 år og indtil 8 år kan i dag først få uledsaget udgangefter afsoning af en tredjedel af straffen. Indsatte i lukkede institutioner med domme på 8 år og deroverkan i dag først få uledsaget udgang efter afsoning af halvdelen af straffen. Direktoratet for Kriminalfor-sorgen kan efter gældende regler i konkrete sager tillade udgang på et tidligere tidspunkt end nævntovenfor, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Denne mulighed administreres i dag meget restrik-tivt, jf. nedenfor i afsnit 7.3.3.Hvis den indsatte ved indsættelsen skønnes at kunne være omfattet af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1,vil afsonings- og udslusningsforløbet fremover kunne tilrettelægges således, at løsladelse vil kunne skeomkring halvtidsdatoen i stedet for ved to tredjedels tidspunktet, som er det normale Dette forudsætterimidlertid, at den indsatte på et tidligere tidspunkt i afsoningen, end det er tilfældet i dag, kan påbegyn-de et uledsaget udgangsforløb og overføres fra lukket til åbent fængsel, således at der frigøres lukkedepladser. Forslaget medfører desuden, at der vil blive frigjort nogle pladser i de åbne fængsler, idet denævnte indsatte vil kunne løslades i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, lige omkring halvtidsdatoen i stedetfor på forskudt halv tid som det er tilfældet i dag.Persongruppen er indsatte med domme på 5 år og derover, som skønnes at kunne blive omfattet afstraffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1. Der blev løsladt henholdsvis 18, 26 og 33 indsatte med domme på 5 årog derover i medfør af straffelovens § 40 a, stk. 1, nr. 1, i årene 2006-2008, hvilket er 25 indsatte i gen-nemsnit årligt. Derimod kan der ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke siges noget om, hvorlang tid det vil tage før de vil kunne overføres fra lukket til åbent fængsel i forhold til i dag, idet detteberor på en konkret vurdering i den enkelte sag.Forslaget kræver formentligt ikke lovændring, men vil kunne implementeres primo 2011 ved en prak-sisændring. Der må dog forventes nogen karenstid, og fuld effekt vil først kunne forventes efter et år.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
32
Da den foreslåede udvidelse af noget for noget-ordningen vil medføre, at antallet af indsatte i åbnefængsler vil stige, med deraf følgende behov for at frigøre åbne pladser, foreslås det endvidere, at nogetfor noget–ordningen desuden udvides, således at arbejdstræning kan anses for at udgøre en særlig ind-sats efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, jf. nedenfor under b), og således at de tidsmæssige betingelser nedsættes,jf. nedenfor under c).
b) Arbejdstræning som en særlig indsatsArbejde inden for institutionens arbejds- eller økonomidrift, f.eks. bygningsvedligeholdelse, gang-mandsarbejde og produktionsvirksomhed, vil ifølge gældende regler og praksis typisk ikke udgøre ensærlig indsats med henblik på at kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, som efter straffelovens §40 a, stk. 1, nr. 1, er nødvendig for at opfylde betingelserne for tidlig prøveløsladelse.Indsatte, der ikke har erfaring med at være beskæftiget enten på grund af konjunkturbestemte forholdeller på grund af egne forhold, har imidlertid ofte behov for arbejdstræning enten i fængslet eller udenfor fængslet i form af frigang.Det foreslås på den baggrund, at arbejdstræning efter en konkret vurdering vil kunne udgøre en særligindsats med henblik på at kunne begrunde en tidlig prøveløsladelse i medfør af straffelovens § 40 a, stk.1, nr. 1.Forslaget vil kræve lovændring, idet det fremgår af forarbejderne, at beskæftigelse som hovedregel ikkevil kunne danne grundlag for tidlig løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1. Hvis sådanne lovændringer træ-der i kraft medio 2011, forudsættes de at have fuld virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.
c) Nedsættelse af de tidsmæssige betingelserIfølge straffelovens § 40 a forudsætter tidlig løsladelse som nævnt ovenfor, at halvdelen af straffen, dogmindst 4 måneder er udstået.Ifølge forarbejderne er dette krav begrundet både i hensynet til, at den indsatte skal have lejlighed tilover en tid at vise sin vilje og evne til at forbedre sine muligheder for ikke på ny at begå kriminalitet (§40 a, stk. 1, nr. 1), og i hensynet til at give kriminalforsorgen mulighed for at vurdere, om den indsattesforhold samlet set er så gode, at det skønnes unødvendigt, at den pågældende afsoner reststraffen ifængslet (§ 40 a, stk. 1, nr. 2).Ved løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, fastsættes der ofte vilkår om, at den indsatte skal fortsætte denindsats, som den pågældende har ydet under afsoningen. Ved løsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, fast-sættes der vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste, der sikrer det fortsatte straffende element.Det er i alle tilfælde Direktoratet for Kriminalforsorgen, der træffer afgørelse i sager om tidlig prøveløs-ladelse efter § 40 a. Afgørelsen træffes efter indstilling fra det fængsel, hvor den indsatte er placeret.Kravet om, at halvdelen, dog mindst 4 måneder, af straffen skal være udstået indebærer, at den indsatteskal være idømt fængsel i 8 måneder eller derover for at få fuldt udbytte af noget for noget-ordningen idag.Da der i forbindelse med løsladelsen efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, fastsættes mærkbare vilkår eller straffendevilkår (samfundstjeneste), ligesom der efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, fastsættes straffende vilkår (samfunds-tjeneste), foreslås det, at kravet om mindst 4 måneders afsoning nedsættes til 2 måneder, svarende tilANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
33
hvad der i dag gælder for almindelig prøveløsladelse efter andre typer af prøveløsladelse efter straffelo-vens § 38.Det foreslås endvidere, at fængslerne får kompetencen til at træffe afgørelse om tidlig prøveløsladelseefter § 40 a for indsatte med domme på 4 til 8 måneder. Den øgede arbejdsbyrde vil dermed blive for-delt på flere, ligesom der i disse sager som følge af den korte straf ikke skønnes at foreligge tungtvejen-de retshåndhævelsesgrunde, der taler imod tidlig løsladelse. Endvidere vil behandlingen af prøveløsla-delse efter § 40 a i en del sager træde i stedet for behandlingen af sager om prøveløsladelse efter straffe-lovens § 38, stk. 1.Forslaget om nedsættelse af opholdskravet fra 4 til 2 måneder vil kræve en ændring af straffelovens § 40a. Hvis en sådan lovændring træder i kraft medio 2011, forudsættes forslaget at have fuld virkning fraikrafttrædelsestidspunktet. Der vil endvidere være behov for en ændring af løsladelsesbekendtgørelsen,herunder kompetencereglerne.
7.3.3. Mere tid til udslusningI marts 2002 trådte der nye skærpede udgangsregler i kraft, som bl.a. indebar skærpede tidsmæssigebetingelser for uledsaget udgang for indsatte i lukkede fængsler med længere straffe. Indsatte i lukkedefængsler med domme på fængsel i 5 år og indtil 8 år kan i dag først få uledsaget udgang efter afsoningaf en tredjedel af straffen. Før marts 2002 kunne de få tilladelse til uledsaget udgang efter afsoning af enfjerdedel af straffen. Indsatte i lukkede fængsler med domme på fængsel i 8 år og derover kan i dagførst få uledsaget udgang efter afsoning af halvdelen af straffen. Før marts 2002 kunne de få tilladelse tiluledsaget udgang efter afsoning af en tredjedel af straffen.Direktoratet for Kriminalforsorgen kan efter de gældende regler i konkrete sager tillade udgang på ettidligere tidspunkt end nævnt ovenfor, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Denne mulighed ad-ministreres i praksis meget restriktivt. De skærpede tidsmæssige betingelser for uledsaget udgang harsåledes betydet, at der er kortere tid til at gennemføre et udslusningsforløb, inden prøveløsladelse efterafsoning af to tredjedele af straffen kan finde sted.Det foreslås, at der gennemføres en lempelse af praksis med hensyn til at fravige de tidsmæssige betin-gelser. Det kunne f.eks. være relevant i tilfælde, hvor hensynet til børn eller andre familie- eller hel-bredsmæssige hensyn taler herfor, og i tilfælde, hvor der er behov for at kunne gennemføre et længereuddannelses- eller behandlingsforløb, end der ellers ville være mulighed for efter gældende praksis. Li-geledes kan der være tale om tilfælde, hvor der hos den indsatte er sket en ikke uvæsentlig holdnings-og adfærdsændring i forhold til misbrug, kriminalitet mv., uden at den dømte dog kan omfattes af nogetfor noget-ordningen.Forslaget om en lempelse af udgangspraksis for indsatte med længere domme vil frigøre lukkede plad-ser, idet det vil gøre det muligt at overføre indsatte med længere domme til åbent fængsel på et tidligeretidspunkt, end tilfældet er i dag. Dette hænger sammen med, at det normalt vil være en forudsætningfor at blive overført fra lukket til åbent fængsel, at den indsatte har afviklet uledsagede udgange udenproblemer.Forslaget forudsætter for så vidt ikke regelændringer, men vil kunne gennemføres ved en ændret prak-sis. Der foreslås dog i givet fald en ændring af udgangsbekendtgørelsens § 10, således at kompetencentil at fravige de tidsmæssige betingelser for udgangsstart i tilfælde, hvor der er særlige grunde hertil, ogANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
34
hvor udgang findes ubetænkelig, flyttes fra direktoratet til institutionslederne i sager, hvor dommen erpå op til 8 år. Forslaget vil i øvrigt kunne træde i kraft her og nu.
7.3.4. Udvidet brug af personundersøgelser for alle under 25 årDet foreslås, at der udarbejdes personundersøgelser for alle unge under 25 år, der tiltales for kriminellehandlinger, medmindre idømmelse af samfundstjeneste på forhånd vurderes at være udelukket i denkonkrete sag. I dag udarbejdes der som udgangspunkt ikke personundersøgelser af unge under 25 år,når det drejer sig om kriminalitet inden for varsomhedsområdet, medmindre det vurderes at være for-målstjenstligt, ligesom der har vist sig at være meget store geografiske forskelle i, hvor ofte der udarbej-des personundersøgelser for unge.Kriminalforsorgens datatræk viser således, at der for en stor del af de unge under 25 år ikke udarbejdespersonundersøgelser. Hvis der mere systematisk udarbejdes personundersøgelser for denne gruppe, vilder erfaringsmæssigt kunne udarbejdes egnethedsvurderinger i ca. 70 pct. af sagerne. Heraf vil ca. 60pct. blive erklæret egnet, og af dem vil erfaringsmæssigt ca. halvdelen kunne idømmes samfundstjene-ste.Forslaget vil kunne træde i kraft medio 2011 og forudsættes fuldt implementeret medio 2011.
7.3.5. Sammenfatning af konsekvenser af forslag vedrørende alternativer til frihedsstrafog tidligere udslusningForslaget om anbringe flere dømte i åbent fængsel vil ikke i sig selv give flere pladser, men vil flyttebelæg fra de lukkede til de åbne fængsler. Forslaget skønnes således at frigøre 10 lukkede pladser i 2011.Forslaget kræver ikke lovændring, men kan implementeres umiddelbart primo 2011 ved en praksisæn-dring. Det er forudsat, at forslaget har fuld virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet.I relation til den foreslåede udvidelse af noget for noget-ordningen estimeres det samlede antal pladser,der vurderes at kunne frigøres, dels ved at anerkende arbejdstræning som særlig indsats, dels ved ennedsættelse af opholdskravet fra 4 til 2 måneder, til ca. 25 åbne pladser i 2011. Det er forudsat, at for-slaget er fuldt implementeret medio 2011.Forslaget om mere tid til udslusning vurderes, sammen med den udvidelse af noget for noget-ordningen, som det foreslås under pkt. a) i afsnit 7.3.2., at ville frigøre i alt ca. 30 lukkede pladser. Deter forudsat, at forslaget er fuldt implementeret primo 2011.Forslaget om at udvide brugen af personundersøgelser for alle under unge under 25 år skønnes at frigø-re ca. 40 åbne fængselspladser i 2011. Forslaget vil kunne træde i kraft medio 2011 og forudsættes fuldtimplementeret medio 2011.Samtidig vil udarbejdelsen af flere personundersøgelser og tilsynet med flere klienter i samfundstjenesteimidlertid indebære driftsudgifter. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at forslaget medfører,at der vil skulle foretages 1525 ekstra personundersøgelser pr. år. Dette vil ifølge Direktoratet for Kri-minalforsorgen nødvendiggøre yderligere administrative årsværk svarende til 1,0 mio. kr. i 2011 og ud-gifter til personundersøgere svarende til 1,3 mio. kr. i 2011. Desuden vil der være merudgifter til gen-nemførelse af 290 ekstra tilsyn årligt svarende til 1,7 mio. kr. i 2011, ligesom der forudsat lokaleudvidel-ser svarende til 0,7 mio. kr. i 2011. På denne baggrund vurderer Direktoratet for Kriminalforsorgensamlet set, at forslaget om udvidet brug af personundersøgelser for alle unge under 25 år medfører
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
35
driftsudgifter for 4,7 mio. kr. Hertil kommer investeringsudgifter på 0,4 mio. kr. til indkøb af biler tilbrug for transport i forbindelse med udførelsen af tilsynet.Tekstboks 2. De samlede konsekvenser ved anvendelse af alternativer til frihedsstraf samt tidligere udslusning
Forlagene vedrørende alternativer til frihedsstraf og tidligere udslusning vil samlet frigøre 40 lukkede og 25 åbnepladser. Forslaget indebærer nettodriftsudgifter på 4,7 mio. kr. til flere personundersøgelser, jf. tabel 19.
7.4. Forhøjet belægsmålsætningKriminalforsorgens økonomiske rammer er fastsat ud fra en forventet belægsudnyttelse på 92 pct., jf.afsnit 2.1. Det foreslås, at belægsmålet hæves fra 92 pct. til 95 pct. i 2011, hvilket indebærer, at der vilvære ca. 120 flere indsatte i fængsler og arresthuse fordelt med 106 på lukkede pladser og 14 på åbnepladser. En forhøjelse af belægsmålet vil således kunne reducere kapacitetsbehovet med 106 lukkede og14 åbne pladser i 2011.Den forslåede forhøjelse af belægsmålet vil efter Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering medfø-re følgende merudgifter:Øgede fangerelaterede udgifter:En forhøjet belægsmålsætning vil medføre øgede fangerelaterede udgif-ter, primært arbejds- og kostpenge til de indsatte samt medicin. Den fangerelaterede marginaludgiftudgør ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgen 170 kr. pr. fangedag, hvilket med et øget belægsvarende til ca. 120 indsatte medfører merudgifter på 7,4 mio. kr. i 2011. Som en direkte følge af dethøjere antal indsatte i fængsler og arresthuse afvikles endvidere et øget antal transporter med esti-merede merudgifter på 2,3 mio. kr. til følge. De samlede fangerelaterede merudgifter vurderes såle-des at udgøre 9,7 mio. kr.Flere arbejdstimer:En forhøjet belægsmålsætning vil medføre et behov for flere arbejdstimer i krimi-nalforsorgen til en styrket postbesættelse. Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at den øge-de belægsmålsætning medfører et behov for ca. 46.000 yderligere arbejdstimer, hvilket svarer til ca.28 årsværk. Disse arbejdstimer har en værdi af 10 mio. kr. Såfremt disse arbejdstimer skal dækkes afmerarbejde skal lønudgiften tillægges 50 pct. Direktoratet vurderer således, at merudgifterne i for-bindelse med flere arbejdstimer vil beløbe sig til 15 mio. kr.Øgede udgifter til arbejdsmiljø:Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at en højere belægsmålsæt-ning vil sætte arbejdsmiljøet under pres og anbefaler derfor, at der iværksættes en række tiltag til atstyrke arbejdsmiljøområdet i kriminalforsorgen. Direktoratet anbefaler derfor, at der afsættes 3 mio.kr. til kompetenceudvikling vedrørende særligt krævende indsatte for 400 fængselsbetjente, 1,0 mio.kr. til kompetenceudvikling vedrørende konflikthåndtering for nyuddannede fængselsbetjente og1,0 mio. kr. til en styrket indsats med henblik på forebyggelse og håndtering af stress. Direktorate-tanbefaler således, at der iværksættes arbejdsmiljørelaterede initiativer med merudgifter på 5,0 mio.kr. i 2011 til følge.Etablering og drift af nødkapacitet i fængsler og arresthuse:En række af tiltagene vedrørende alternativer tilfrihedsstraf og tidligere udslusning får først virkning fra 2. halvår 2011. Derfor vurderer Direktora-tet for Kriminalforsorgen, at det i 2011 vil være nødvendigt, at etablere og drive nødkapacitet ifængsler og arresthuse. Direktoratet estimerer udgifterne hertil til 5,4 mio. kr. fordelt på 3,0 mio. kr.til institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere Ellebæk, 1,4 mio. kr. til Nytorv Fængsel og 1,0mio. kr. til Arresthuset i Randers. Merudgifterne er fordelt på 4,8 mio. kr. i lønudgifter og 0,6 mio.kr. i øvrig drift.ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
36
Tekstboks 3. De samlede konsekvenser ved en forhøjelse af belægsmålsætningen fra 92 pct. til 95 pct. i 2011
Forslaget om at forhøje kriminalforsorgens belægsmål fra 92 pct. til 95 pct. i 2011 indebærer at kapacitetsbeho-vet reduceres med henholdsvis 106 lukkede og 14 åbne pladser, hvilket efter Direktoratet for Kriminalforsor-gens vurdering vil indebære samlede merudgifter på 35 mio. kr. i 2011.
7.5. TilsigelsesstopSom en konsekvens af forslagene i afsnit 7.2. og 7.3. vil der komme til at mangle 35 åbne pladser i 2011.Som det fremgår af kapitel 5 kan et tilsigelsesstop anvendes til midlertidigt at begrænse belægget i denåbne sektor. Tilsigelsesstop kan umiddelbart anvendes for så vidt angår 58 pct. af de dømte på fri fod,der venter på indsættelse. For de resterende 42 pct. kan der ikke umiddelbart iværksættes et tilsigelses-stop, idet de er omfattet af regler for hurtig indsættelse.Det foreslås derfor, at der udmeldes et tilsigelsesstop svarende til en årseffekt på 35 åbne pladser. Detbemærkes i den forbindelse, at dette ikke vil medføre venterkø i kriminalforsorgen, idet antallet af døm-te på fri fod er under 2.600, hvilket af kriminalforsorgen betragtes som et naturligt ventertal, jf. kapitel5.Da der vil være tale om et begrænset tilsigelsesstop vil det ikke være muligt for kriminalforsorgen mid-lertidigt lukke hele afdelinger, hvorfor forslaget ikke vil indebære reducerede driftsudgifter.Det bemærkes, at et tilsigelsesstop udskyder afviklingen af strafmassen, der således vil skulle afvikles pået senere tidspunkt.Tekstboks 4. De samlede konsekvenser ved udmeldelse af det foreslåede tilsigelsesstop
Det forslåede tilsigelsesstop vil frigøre 35 åbne pladser i 2011 og vil ikke medføre reducerede driftsudgifter.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
37
8. SIKKERHEDSTILTAGSom beskrevet i kapitel 6 oplever kriminalforsorgen, at udviklingen i bande- og rockerkonflikten kom-bineret med det høje belæg udfordrer sikkerhedssituationen i kriminalforsorgen på trods af en rækkenye sikkerhedstiltag de seneste år. Dette ses bl.a. ved, at antallet af episoder med vold mellem indsatte iperioden 2004 til 2009 er steget med 277 pct., mens antallet af ansatte, der har været udsat for vold isamme periode er steget med 90 pct., jf. afsnit 6.2.På den baggrund er der som nævnt i afsnit 6.1. ved finanslovsaftalen for 2011 afsat en pulje på 20 mio.kr. til kriminalforsorgen i 2011, som bl.a. kan anvendes til øget sektionering, så bandemedlemmer kanadskilles indbyrdes eller i forhold til øvrige indsatte.Det er Direktoratet for Kriminalforsorgens vurdering, at kriminalforsorgen aktuelt står overfor en ræk-ke sikkerhedsudfordringer, som direktoratet vil følge i den resterende del af 2011. Såfremt der ikke skerændringer i den sikkerhedsmæssige situation vil det efter direktoratets vurdering være nødvendigt ativærksætte yderligere sikkerhedsmæssige tiltag.
ANALYSE AF KRIMINALFORSORGENS FREMTIDIGEKAPACITETS - OG SIKKERHEDSBEHOV
38