REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 268: Rapport om hæleri, fra justitsministeren

HÆLERI1. INDLEDNINGI 2000 gennemførte stud. jur. Jens Ingerslev Olsen med støtte fra Justitsministeriets Forskningspuljeen undersøgelse af udbredelsen af hæleri.1Til brug for undersøgelsen blev der foretaget en sur-veyundersøgelse hos analyseinstituttet ACNielsen AIM vedrørende omfanget af hæleri.I forbindelse med regeringens indbrudspakke er det besluttet at gennemføre en ny, lignende under-søgelse med henblik på at se, om der er sket ændringer i omfanget af hæleri. Det er denne sammen-ligning, der er hovedsigtet med undersøgelsen, men den belyser dog også karakteristika ved dem,der begår hæleri.Det Kriminalpræventive Råd har finansieret undersøgelsen.

2. DATAMATERIALESurveyundersøgelsen fra 2000 blev gennemført i perioden fra 8. til 14. november 2000.Ret præcis 10 år senere blev data til brug for den nye undersøgelse indsamlet. Det er sket via Dan-marks Statistiks omnibusundersøgelse, der gennemføres månedligt med ca. 1000 respondenter. Medhenblik på at få et lidt større datamateriale er det dog valgt ikke alene at gennemføre hæleriundersø-gelsen i november måned, men også i september og oktober 2010.Den løbende offerundersøgelse, som Justitsministeriets Forskningskontor gennemfører i samarbejdemed Københavns Universitet, er også baseret på data fra Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse.Der henvises til den seneste rapport om offerundersøgelsen med hensyn til nærmere oplysninger omomnibusundersøgelsen, bortfald m.v.2

I alt har 3001 personer i alderen 16-74 år deltaget i undersøgelsen fra 2010.Med henblik på at sikre sammenlignelighed med den tidligere undersøgelse er der stillet præcis desamme spørgsmål i denne undersøgelse.I såvel den tidligere som den nuværende undersøgelse er data vægtet, idet det har vist sig, at bort-faldet ikke er tilfældigt. Vægtningen indebærer dog kun små forandringer i andelen, der er tilbudteller har købt hælervarer.

3. KARAKTERISTIKA VED HÆLERE I 2010Der er stillet spørgsmål om, hvorvidt personen kender nogen, der har købt hælervarer, hvorvidtvedkommende selv er blevet tilbudt hælervarer, og om vedkommende reelt har købt hælervarer.Karakteristika ved de personer, der besvarer bekræftende på disse spørgsmål, skal her kort belyses.Indledningsvis skal det nævnes, at 17 pct. svarer ja til, at de kender nogen, der har købt hælervarer,mens 26 pct. oplyser, at de selv er blevet tilbudt hælervarer. Af disse 26 pct. er det godt hver femte,der har købt hælervarer. Det svarer til 5 pct. af samtlige i undersøgelsen.Der er en klar sammenhæng mellem, om man kender nogen, der har købt hælervarer, og om manselv er tilbudt det eller har gjort det. Det er således 69 pct. af dem, der kender nogen, der kar købthælervarer, som selv er blevet tilbudt hælervarer. Af dem, der ikke kender nogen, der kar købt hæ-lervarer, er det 17 pct., som selv er blevet tilbudt sådanne varer.Sammenhængen mellem kendskab til købere af hælervarer og selv at have købt hælervarer er ogsåmeget markant: 20 pct. af dem, der kender nogen, der kar købt hælervarer, har også selv gjort det,mod 3 pct. af dem, der ikke kender nogen, der kar købt hælervarer.Med hensyn til dem, der kender nogen, der har købt hælervarer (i alt 477 personer), i forhold tildem, der ikke kender sådanne personer, peger undersøgelsen på følgende karakteristika:Det er hyppigere mænd end kvinder (henholdsvis 57 og 43 pct.)Det er hyppigere yngre end ældre personerDet er hyppigere ugifte end gifte/fraskilteDe er hyppigere uden en erhvervsuddannelse end med en erhvervsuddannelseDe er hyppigere studerende, lærlinge eller arbejdsløse end personer i arbejde

ikke gør det, men på dette område er der dog ingen forskelle. Der er ligeledes heller ikke fundetregionale forskelle.Med hensyn til dem, der selv er blevet tilbudt hælervarer (i alt 751 personer), i forhold til dem, derikke er det, viser undersøgelsen følgende karakteristika:Det er hyppigere mænd end kvinder (henholdsvis 70 og 30 pct.)Det er hyppigere aldersgruppen 20-39 år end yngre og ældre personerDet er hyppigere ugifte end gifte/fraskilteDet er hyppigere faglærte, lærlinge eller arbejdsløse end andre beskæftigelsesgrupperDet er hyppigere personer med indkomst over 300.000 kr. end nogen med lavere indkomsterDet er hyppigere nogen fra Region Hovedstaden end fra de øvrige regioner

Den profil, der på denne baggrund kan tegnes, ligner i høj grad ovennævnte, dog med undtagelse af,at faglærte er at finde blandt dem, der forholdsvis hyppigt er tilbudt hælervarer, mens studerendeikke indgår blandt dem. Desuden differentierer indkomsten mellem dem, der tilbydes hælervarer, ogdem, der ikke gør det, dog nok på en lidt uventet måde, idet der er relativt flere med højere person-indkomster end med lavere personindkomster, der er tilbudt hælervarer. Endelig ses også, at geogra-fisk område har en betydning her, da det hyppigere er personer i hovedstadsområdet end i resten aflandet, der tilbydes hælervarer.Endelig skal der ses på karakteristika for den noget mindre gruppe, der er endt med at købe hæler-varer (157 personer). Her sammenlignes de med samtlige øvrige i undersøgelsen. På baggrund herafses, at købere af hælervarer er karakteriseret ved:Hyppigere at være mænd end kvinder (henholdsvis 85 og 15 pct.)Hyppigere at tilhøre aldersgruppen 20-39 år end øvrige aldersgrupperHyppigere at være ugifte/enlige end gifte/samlevendeHyppigere at være faglærte eller arbejdsløse end andre faggrupper, studerende eller lærlingeHyppigere at være fra Region Hovedstaden end fra de øvrige regioner

Disse karakteristika svarer i meget høj grad til dem, der er for personer, der har fået tilbudt hælerva-rer, men det skal dog understreges, at forskellene mellem dem, der har købt hælervarer, og den øv-rige befolkning er mere udtalte end dem, der er mellem dem, der har fået tilbudt hælervarer, og denøvrige befolkning.Analysen viser, at mænd i meget højere grad end kvinder køber hælervarer, og at det forekommerhyppigere blandt yngre end blandt ældre eller helt unge. Er man ugift og/eller enlig er der størresandsynlighed for at man har købt hælervarer, end hvis man er gift eller lever sammen med nogen.Disse karakteristika er generelle kriminogene faktorer, som undersøgelser af den traditionelle straf-3

felovskriminalitet også typisk peger på. Dog er det lidt bemærkelsesværdigt, at de helt unge under20 år er underrepræsenterede blandt dem, der køber hælervarer.Med hensyn til personernes beskæftigelse er det i forhold til den almene viden om kriminogeneforhold påfaldende, at faglærte er inkluderet blandt dem, der har en forhøjet risiko for at købe hæ-lervarer, mens ufaglærte, kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister ikke er det. I den forbin-delse skal det også nævnes, at analysen viser en tydelig, dog ikke signifikant, tendens til, at der errelativt mange med højere indkomster blandt dem, der køber hælervarer. Hvor forekomsten af kri-minalitet almindeligvis ’vender den tunge ende nedad’, idet den er mere udbredt blandt personeruden for arbejdsstyrken og lavindkomstgrupper, end den er blandt personer i erhverv og højind-komstgrupper, så er det tilsyneladende ikke helt tilfældet for hæleri.Med hensyn til de regionale forskelle er disse størst mellem hovedstaden og regioner uden for Sjæl-land, mens der er en mindre forskel mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.De i alt 157 personer, der har svaret bekræftende på, om de har købt stjålne varer, er også blevetspurgt om, hvor mange gange inden for de seneste 12 måneder de har gjort det. Det er imidlertidkun en ganske lille del af dem, der har købt hælervarer, som har gjort det inden for de seneste år,nemlig i alt 25 personer, hvilket svarer til 16 pct. af dem, der har købt hælervarer. Da de opfølgendespørgsmål om, hvad der er købt, af hvem og hvor m.v., alene angår denne lille del af de adspurgte,vil der ikke – på grund af den statistiske usikkerhed, det ringe undersøgelsesmateriale indebærer –blive gået i dybden med besvarelserne heraf. Sammenfattende om besvarelserne på disse spørgsmålkan det dog oplyses:at der i de fleste tilfælde er købt computere, fladskærme, spillekonsoller, MP3-afspillere oglignende varerat langt de fleste har købt hælervarer for et beløb under 2.500 kr.at handelen i lige høj grad er foregået i købers eller sælgers bolig som på offentligt tilgænge-lige stederat køber i de fleste tilfælde har haft et vist kendskab til den, der har solgt hælervarer.

Tabel 1. Spørgsmål vedrørende svarpersonens kendskab til andres eller egen2010, pct.2000JaNejI altKender du nogen, der er blevet tilbudt varer,som vedkommende troede eller havde viden26 %73 %1013om var stjålet?Er du nogensinde selv blevet tilbudt varer,som du troede eller havde viden om var23 %76 %1013stjålet?Har du nogensinde købt varer, som du troe-de eller havde viden om var stjålet? (Andel21 %79 %236af dem, der har fået et tilbud herom).Har du nogensinde købt varer, som du troe-de eller havde viden om var stjålet? (Andel5%95 %1013af samtlige adspurgte)

Denne positive udvikling afspejler sig imidlertid ikke i respondenternes egne oplevelser og erfarin-ger. Andelen, der selv er blevet tilbudt hælervarer, er således af samme størrelsesorden i 2010 som i2000, ligesom der heller ikke er en statistisk signifikant forskel i andelen, der – efter at have fåettilbuddet – reelt har købt hælervarer. Som det fremgår af tabellen, er det i begge år ca. en femtedelaf dem, der har fået tilbuddet, hvilket svarer til 5 pct. af samtlige adspurgte.Når undersøgelsen viser en mindskning i andelen, der kender nogen, der er tilbudt hælervarer, sam-tidig med, at der ikke er tegn på, at der er sket en mindskning i det reelle omfang af hæleri, kan dettyde på en normændring med hensyn til en social accept af køb af hælervarer. Det kan således væretegn på, at det i mindre grad er acceptabelt at fortælle venner og bekendte, at man har købt hælerva-rer eller færdes i kredse, hvor man har fået denne form for tilbud. Hvis denne tolkning er korrekt,bør man forvente, at der med tiden vil blive færre, der vil købe hælervarer.En sammenligning mellem de to undersøgelser viser i øvrigt, at der både i 2000 og i 2010 var ensignifikant større andel af de adspurgte mænd end kvinder, der kender nogen, der har fået tilbudthælervarer, eller som selv er blevet tilbudt stjålne varer.3Med hensyn til andelen, der havde købthælervarer, er der derimod forskelle mellem de to undersøgelser, idet der i 2000 stort set var ligemange mænd som kvinder, der havde købt hælervarer, mens der i 2010 var signifikant flere mændend kvinder, der havde gjort det.

Med hensyn til andelen i de forskellige aldersgrupper, der enten kender nogen, der har købt hæler-varer, selv er blevet tilbudt hælervarer, eller selv har købt hælervarer, er der ikke større forskellemellem de to undersøgelser.4Vedrørende indkomster er der fra 2000 til 2010 sket visse forandringer, idet det i 2000 var flere afdem med høje indkomster end af dem med lave indkomster, der kendte nogen, der havde købt hæ-lervarer, mens der ikke var en sådan forskel i 2010. I forhold til, at der samtidig er blevet færre, derkender nogen, der har købt hælervarer, betyder det, at det i særlig grad er blevet færre blandt demmed høje indkomster, som kender nogen, der har købt hælervarer. For såvel dem med lave som medhøje indkomster er der dog tale om et statistisk signifikant fald i denne andel.5Vedrørende dem, der selv er blevet tilbudt hælervarer, så var de ret jævnt fordelt mellem indkomst-grupperne i 2000, mens der i 2010 var flere blandt dem med høje indkomster. For så vidt angårdem, der selv har købt hælervarer, er der derimod ingen forskelle mellem de to undersøgelser ved-rørende fordelingen efter indkomst.6

Det kan nævnes, at det fald, der er sket fra 2000 til 2010 i andelen, der er kender nogen, der er blevet tilbudt stjålnevarer, er større blandt de yngre aldersgrupper (under 50 år) end blandt de ældre.5Da rapporten fra 2001 alene oplyser om fordelinger efter husstandsindkomst, er det den, der er anvendt her, mens det ide ovennævnte analyser er personindkomsten. Denne er valgt, da der findes oplysninger herom fra stort set alle respon-denter, mens det ikke er tilfældet for husstandsindkomsten.6Da der ved kategoriseringen af respondenterne efter erhvervsuddannelse er anvendt forskellige metoder i de to under-søgelser, er det ikke er muligt at sammenligne resultaterne på dette punkt.