GRUNDNOTAT

Kommissionens grønbog om færre administrative henvendelser for

borgerne: Fremme af fri cirkulation af offentlige dokumenter og an-

erkendelse af virkningerne af civilstandsattester.

KOM(2010) 747 endelig

Resumé

Formålet med grønbogen er at indlede en bred høring om spørgsmål, derdækker fri cirkulation af offentlige dokumenter og anerkendelse af virk-ningerne af civilstandsattester med henblik på at udforme en politik forUnionen inden for disse områder. I grønbogen peger Kommissionen påen række tiltag til forbedring af den fri cirkulation af offentlige dokumen-ter og anerkendelse af virkninger af civilstandsattester, som efter Kom-missionens opfattelse kan være relevante at overveje, herunder bl.a. af-skaffelse af legalisering og apostillepåtegning for offentlige dokumenter iUnionen, indførelse af et europæisk civilstandscertifikat og sikring af an-erkendelse af retsvirkningen i en medlemsstat af civilstandsforhold, somer indtrådt i en anden medlemsstat. Kommissionen stiller i den forbindel-se en række spørgsmål om behovet for initiativer på området og hen-sigtsmæssigheden af de omtalte forslag. Grønbogen rejser ikke i sig selvspørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke i sig selv lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der er høringsfrist forbemærkninger til grønbogen den 30. april 2011. Justitsministeriet vil ud-arbejde høringssvar til Kommissionen, når en høring hos relevante myn-digheder og organisationer er afsluttet.

1. Baggrund

Danmark har den 21. december 2010 modtaget Kommissionens grønbogom færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirku-lation af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-standsattester.I grønbogens indledende afsnit anfører Kommissionen, at formålet medgrønbogen er at indlede en bred høring af de berørte parter og offentlig-heden om spørgsmål, der dækker fri cirkulation af offentlige dokumenterog anerkendelse af virkningerne af civilstandsattester med henblik på atudforme en politik for Unionen inden for disse områder og hertil hørendelovgivningsforslag.Efter Kommissionens opfattelse begrænses borgerne i Unionen i deres rettil fri bevægelighed og retten til at blive behandlet som statsborger i denmedlemsstat, hvor de har bopæl, bl.a. fordi borgerne er forpligtede til atfremlægge offentlige dokumenter for myndighederne i en anden med-lemsstat, som beviser, at de har en ret eller forpligtelse. For at disse do-kumenter kan blive accepteret af de offentlige myndigheder i en med-lemsstat, må borgerne meget ofte udfylde tunge administrative formalite-ter.Som udmøntning af Stockholm-programmet, der blev vedtaget under detsvenske formandskab på et møde i Det Europæiske Råd den 10.–11. de-cember 2009, forventer Kommissionen i 2013 at fremsætte to initiativerpå området. Det drejer sig om et initiativ om fri cirkulation af dokumen-ter ved at afskaffe legaliseringen af dokumenter mellem medlemsstaterneog et initiativ om anerkendelse af virkningerne af visse civilstandsattester(f.eks. vedrørende slægtskab, adoption, navn), således at en juridisk sta-tus, som er opnået i en medlemsstat, kan blive anerkendt med samme ju-ridiske konsekvenser i en anden medlemsstat.I grønbogen peger Kommissionen på en række tiltag til forbedring af denfri cirkulation af dokumenter og anerkendelse af virkninger af civil-standsattester, som det efter Kommissionens opfattelse kunne være rele-vant at overveje i forbindelse med de kommende lovgivningsinitiativerpå området. Kommissionen stiller i den forbindelse en række spørgsmål,som høringsparterne opfordres til at besvare. De enkelte spørgsmål be-skrives under pkt. 2 nedenfor.2

Der er høringsfrist for bemærkninger til grønbogen den 30. april 2011.Danmarks forbeholdDet bemærkes, at hvis eventuelle senere forslag til retsakter fremsættesmed hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF), 3. del, afsnit V, vil forslagene i givet fald være omfattet afDanmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollenom Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil såledesfinde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).

2. Indhold

I grønbogen stiller Kommissionen 11 spørgsmål. I tilknytning til hvertspørgsmål har Kommissionen redegjort for en række mulige initiativer,som Kommissionen via høringsprocessen ønsker at modtage bemærknin-ger til.Detførste spørgsmålvedrører afskaffelse af administrative formalitetersom legalisering og såkaldte apostillepåtegninger, dvs. påtegninger, derbekræfter offentlige dokumenters ægthed.Grønbogens andet til fjerde spørgsmålvedrører samarbejdet mellem of-fentlige myndigheder i medlemsstaterne. Kommissionen lægger op til, atde nationale myndigheder i højere grad skal samarbejde om udvekslingaf oplysninger i tilfælde, hvor der f.eks. er tvivl om ægtheden af et do-kument. Kommissionen spørger i detandet spørgsmål,om samarbejdetmellem de nationale myndigheder skal intensiveres, og i givet fald påhvilken måde.Grønbogenstredje spørgsmålvedrører registrering af en persons civil-stand. Oplysninger om en persons civilstand kan f.eks. omfatte oplysnin-ger om vielse, separation og skilsmisse, slægtskab (fader- og moderskab),forældremyndighed og navn. Kommissionen ønsker oplyst, om der børindføres en central registrering af begivenheder, der vedrører ændring afcivilstand, som er forekommet i andre medlemsstater end borgernes op-3

rindelsesstat. Kommissionen spørger bl.a., hvilket sted det vil være mestrelevant at foretage en central registrering.Grønbogensfjerde spørgsmålvedrører offentliggørelse af en liste overnationale kompetente myndigheder på civilstandsområdet eller offentlig-gørelse af kontaktoplysninger for et informationssted i hver enkelt med-lemsstat. Det er Kommissionens opfattelse, at det kan være nyttigt meresystematisk at informere borgerne om, hvilke myndigheder der er ansvar-lige for civilstandsregistre og udstedelse af attester, da der er stor forskelpå de administrative strukturer i de forskellige medlemsstater.Detfemte spørgsmålvedrører mulighederne for at begrænse oversættel-ser af offentlige dokumenter. Kommissionen anfører, at borgere i dagbliver mødt med et krav om oversættelse af dokumenter, hvilket er tids-krævende og koster penge. I grønbogen peger Kommissionen på mulig-heden for at indføre flersprogede standardformularer, f.eks. en erklæringom tab eller tyveri af tegnebog, således at oversættelser undgås.Grønbogenssjette spørgsmålvedrører europæiske civilstandscertifikater.Kommissionen ønsker således oplyst, hvilke civilstandsattester som vilkunne komme på tale som et europæisk civilstandscertifikat, samt hvilkeoplysninger der bør være på et sådant certifikat.Detsyvende spørgsmålvedrører civilstand for borgere i grænseoverskri-dende situationer. Kommissionen ønsker bl.a. at få oplyst, om de pro-blemer, der kan opstå i disse situationer, vil kunne løses mere effektivt afde nationale myndigheder alene, og om institutionerne i Den EuropæiskeUnion i så fald bør udstikke retningslinjer til de nationale myndighederfor at sikre et minimum af sammenhæng i den måde, hvorpå man forsø-ger at finde praktiske løsninger over for disse problemer.Grønbogensottende spørgsmålvedrører anerkendelse med retsvirkning ien medlemsstat af civilstandsforhold, som er indtrådt i en anden med-lemsstat. Kommissionen ønsker bl.a. at få oplyst, hvilke civilstandsfor-hold denne løsning vil kunne anvendes på.Detniende spørgsmålvedrører anerkendelse baseret på harmoniseredelovvalgsregler af civilstandsforhold, der er indtrådt i en anden medlems-stat, herunder hvilke civilstandsforhold denne løsning vil kunne anvendespå.4

I tilknytning hertil vedrører dettiende spørgsmålborgernes mulighed forat vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres civilstandsfor-hold, herunder hvilke civilstandsforhold en sådan valgmulighed i givetfald vil kunne anvendes på.Endelig efterlyser Kommissionen i detelvte spørgsmålandre løsningerpå problemerne med anerkendelse af civilstandsforhold, der er indtrådt ien anden medlemsstat, end anerkendelse med retsvirkning og anerken-delse baseret på harmoniserede lovvalgsregler.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ligesom andre interesserede parter mulighed forat afgive høringssvar. Europa-Parlamentet har ikke på nuværende tids-punkt afgivet høringssvar.

4. Nærhedsprincippet

Grønbogen rejser ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-pet.Justitsministeriet finder det rigtigst først at foretage en vurdering af nær-hedsprincippet i forhold til eventuelle senere forslag til retsakter, når der igivet fald måtte blive fremlagt sådanne forslag.

5. Gældende dansk ret

5.1. Legalisering og apostille

En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på,at dokumentets indhold er korrekt.Når danske offentlige dokumenter skal benyttes i udlandet, er det oftenødvendigt at få dem legaliseret. Det kan indebære påtegning fra såveldet danske udenrigsministerium som det pågældende lands ambassa-de/konsulat i København.I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. afoffentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i5

et andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser omfremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danskedomstole eller andre offentlige myndigheder. Bestemmelsen er indsatved lov nr. 324 af 4. juni 1986.Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelo-vens § 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeretto konventioner.Det drejer sig for det første om konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991. Konventionen er ikraft mellem Danmark, Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.Den anden konvention er Apostillekonventionen (Haagerkonventionen af5. oktober 1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandskeoffentlige dokumenter), og konventionen trådte i kraft i Danmark den 29.december 2006. Konventionen betyder, at hvis et dokument er forsynetmed en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift bekræftes,kan der ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt alle EU-lande,der har tiltrådt den pågældende konvention.Det danske udenrigsministerium er Danmarks centrale apostillemyndig-hed. Det betyder, at danske offentlige dokumenter til brug i lande, der hartiltrådt Apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældendelands repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille iUdenrigsministeriet i København.Danmark har herudover indgået en række internationale aftaler, der inde-bærer, at der inden for visse retsområder ikke kan stilles krav om legali-sering. Det drejer sig f.eks. om Haagerkonvention af 15. november 1965om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sagerom civile og kommercielle spørgsmål og Haagerkonventionen af 18.marts 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile eller kommer-cielle spørgsmål.Der er ligeledes inden for EU-retten vedtaget retsakter, der fuldstændigafskaffer legalisering mellem medlemsstaterne inden for nærmere af-grænsede områder. Det drejer sig f.eks. om Rådets forordning (EF) nr.6

1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retsligeog udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndel-sesforordningen) og Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen). Begge forordninger finder anvendelse i Danmark på mel-lemstatsligt grundlag i kraft af to parallelaftaler mellem Danmark og EU.

5.2. Registrering af oplysninger om civilstand mv. i Danmark

Som beskrevet ovenfor under pkt. 2 vedrører grønbogen civilstandsatte-ster, der bl.a. kan indeholde oplysninger om civilstand (vielse, separationog skilsmisse), slægtskab (fader- og moderskab), forældremyndighed ognavn.Efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009, tildeles personnumre bl.a. tilpersoner, der folkeregistreres her i landet på grund af fødsel eller tilflyt-ning fra udlandet. En person, der er tildelt et personnummer, registreresefter lovens §§ 4-5 med en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. ompersonens fulde navn, slægtskabsoplysninger (oplysning om mor, far,børn og forældremyndighed) og civilstand. Endvidere registreres det,hvis den registrerede person er frataget den retlige handleevne efter vær-gemållovens § 6.Civilstandsoplysninger mv. registreres i Det Centrale Personregister(CPR) på grundlag af afgørelser truffet af danske myndigheder (domsto-lene, statsforvaltningerne, kommunerne mv.) eller på grundlag af dansklovgivning.Endvidere registrerer personregisterførerne, der henhører under Kirkemi-nisteriet, oplysninger i CPR. Det drejer sig om oplysninger om fødsel,navngivning, navneændringer, vielser i folkekirken, fader- og moderskabog dødsfald. I CPR registreres der også oplysninger fra de registre (mini-sterialbøger), der føres af de anerkendte trossamfund.Endelig registreres udenlandske afgørelser mv. om civilstand mv. i CPR,hvis betingelserne for anerkendelse af dem i Danmark er opfyldt, jf. pkt.5.3.

På grundlag af de grunddataoplysninger, der registreres af personregister-førerne, udstedes der bl.a. fødsels-, navne-, vielses- og dødsattester. Der-imod indeholder lov om Det Centrale Personregister ikke hjemmel til atudstede attester, der bekræfter rigtigheden af de civilstandsoplysningermv., der er registreret i CPR. Efter lovens § 46 kan en person, der er regi-streret i CPR, alene få udstedt en attest om, hvilke oplysninger som erregistreret i CPR om vedkommende selv.

5.3. Anerkendelse af udenlandske afgørelser om civilstand mv.

Rådets forordning (EF) Nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholderbl.a. regler omanerkendelse af afgørelser om forældremyndighed, sepa-ration og skilsmisse, der er truffet i en anden EU-medlemsstat.I tilknyt-ning hertil er det i forordningens artikel 21, stk. 2, bestemt, at der ikkemå stilles krav om anvendelse af en særlig procedure i forbindelse medajourføring af en medlemsstats civilstandsregister på grundlag af en en-delig retsafgørelse om skilsmisse eller separation mv., der er truffet i enanden EU-medlemsstat. Efter forordningens artikel 52 kræves der ingenlegalisering mv. af de dokumenter, der efter forordningen skal fremlæg-ges under en sag om anerkendelse af afgørelser om forældremyndighed,separation og skilsmisse.På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltogDanmark ikke i vedtagelsen af forordningen, som således ikke er binden-de for og ikke finder anvendelse i Danmark.Uden for rammerne af EU-lovgivningensamarbejder Danmark med deøvrige EU-medlemsstater om anerkendelse af afgørelser om civilstandmv. gennem følgende internationale konventioner:Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virk-ninger af internationale børnebortførelser i dansk ret (Konventio-nen indeholder bl.a. regler om anerkendelse af udenlandske afgø-relser om forældremyndighed).Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse ogfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed.Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af skilsmis-se og separation (Konventionen gælder kun i forhold til følgende8

af EU-medlemsstater: Cypern, Estland, Finland, Italien, Luxem-bourg, Nederlandene, Polen, Portugal, Slovakiet, Storbritannien,Sverige og Tjekkiet).Den Nordiske Ægteskabskonvention – Overenskomst mellemDanmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring i kon-ventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverigeindeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægte-skab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. fe-bruar 1931 med senere ændringer. Konventionen gælder kun mel-lem de nordiske lande. Den indeholder bl.a. regler om anerken-delse af udenlandske vielser og udenlandske afgørelser om foræl-dremyndighed, separation og skilsmisse.

Uden for rammerne af de nævnte internationale konventioneranerkendesefter dansk praksis som udgangspunkt udenlandske afgørelser om civil-stand mv., forudsat at en række betingelser er opfyldt. Disse betingelserer forskellige fra sagsområde til sagsområde, men på alle sagsområderstilles der i almindelighed følgende minimumskrav:Mindst en af parterne skal have haft en vis tilknytning til det land,hvor afgørelsen er truffet.Afgørelsen skal være endelig.En eventuel modpart skal have været inddraget i sagen på en så-dan måde, at vedkommende har haft mulighed for at varetage sineinteresser.Afgørelsen må i øvrigt ikke stride mod grundlæggende danskeretsprincipper (ordre public).

Regler og retningslinjer for anerkendelse af udenlandske afgørelser omcivilstand mv. er beskrevet i følgende vejledninger:Vejledning nr. 9864 af 6. september 2007 om anerkendelse afudenlandske afgørelser m.v. om forældremyndighedVejledning om vielse nr. 2: Dokumentation for at en part er ugift,herunder anerkendelse af udenlandske skilsmisser (Vejledning nr.10121 af 21. december 2006)Vejledning nr. 9244 af 27. maj 2010 om anerkendelse af uden-landske vielser

Vejledningerne er rettet mod administrative myndigheder, der tager stil-ling til spørgsmål om anerkendelse af udenlandske afgørelser om civil-stand mv., navnlig statsforvaltningerne og kommunerne.Efter disse vejledninger træffes afgørelse om anerkendelse af en uden-landsk afgørelse om civilstand mv. som udgangspunkt på grundlag af denoriginale afgørelse – eller en bekræftet kopi heraf – med retskraftspåteg-ning mv. Afgørelsen om anerkendelse af en udenlandsk afgørelse træffessåledes som udgangspunkt ikke alene på grundlag af en civilstandsattestfra det land, hvor afgørelsen er truffet. Der stilles normalt krav om, at denudenlandske afgørelse er oversat til dansk.Efter vejledning nr. 9245 af 20. maj 2009 om dokumentation for ægthe-den af familieretlige dokumenter fra udlandet er der normalt ikke behovfor at kræve dokumentation for ægtheden af familieretlige dokumenter,som stammer fra bl.a. en stat, der medlem af Den Europæiske Union.

5.4. Lovvalg i spørgsmål om civilstand mv.

Efter dansk international privatret afgøres sager om indgåelse af ægte-skab, skilsmisse mv., der behandles i Danmark, efter dansk ret, og par-terne har ikke mulighed for at aftale anvendelse af udenlandsk ret.Den Nordiske Ægteskabskonvention indeholder ligeledes regler om lov-valg ved indgåelse af ægteskab samt i sager om forældremyndighed, se-paration, skilsmisse og umyndiggørelse (værgemål). I sådanne sager an-vendes i hver kontraherende stat den dér gældende lov. Det indebærer, aten sag, der behandles i Danmark, ifølge konventionen afgøres efter danskret.På EU-plan er der vedtaget bestemmelser om lovvalgsregler i sager omseparation og skilsmisse, jf. Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20.december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgs-reglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Forordningen giverægtefællerne mulighed for at aftale, efter hvilket lands ret deres sag omseparation eller skilsmisse skal afgøres, forudsat, at de eller sagen har entæt tilknytning til det pågældende land. Når der ikke er indgået en lov-valgsaftale, afgøres sagen efter loven i et land, som ægtefællerne har entæt tilknytning til.

Forordningen blev vedtaget efter reglerne om forstærket samarbejde, ogden gælder derfor kun for de medlemsstater, der deltager i dette samar-bejde. Det drejer sig om Belgien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Letland,Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Tyskland,Ungarn og Østrig.På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltogDanmark ikke i vedtagelsen af forordningen, som heller ikke er bindendefor og ikke finder anvendelse i Danmark.Efter Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar ogforanstaltninger til beskyttelse af børn skal de kontraherende statersmyndigheder i sager om bl.a. forældremyndighed anvende loven i deresegen stat. Myndighederne kan dog undtagelsesvis anvende eller tage hen-syn til loven i en anden stat, som sagen har en væsentlig tilknytning til.Efter konventionen er tildeling eller ophør af bl.a. forældremyndighedsom en følge af loven uden en retslig eller administrativ myndighedsmellemkomst undergivet loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanligeopholdssted.Rådet vedtog den 5. juni 2008 beslutning nr. 2008/431/EF om bemyndi-gelse af visse medlemsstater til i Det Europæiske Fællesskabs interesse atratificere eller tiltræde Haagerkonventionen af 1996 om kompetence,lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældre-ansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og om bemyndigelse afvisse medlemsstater til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af derelevante interne fællesskabsretlige regler. De fleste EU-medlemsstaterhar i dag ratificeret eller tiltrådt konventionen, og de resterende med-lemsstater vil senere ratificere eller tiltræde den.På grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender deltogDanmark ikke i vedtagelsen af afgørelsen, som heller ikke er bindendefor og ikke finder anvendelse i Danmark. Danmark forventer i den nær-meste fremtid imidlertid at ratificere konventionen.

6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.11

7. Høring

Kommissionens grønbog er sendt i høring hos følgende myndigheder ogorganisationer med høringsfrist den

15. marts 2011:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Politiforbundet i Danmark,Ankestyrelsen, Danske Advokater, Advokatrådet, Danske FamilieAdvo-kater, Datatilsynet, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneske-rettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Køben-havns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af OffentligeChefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, AarhusUniversitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-kultet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Ju-ridisk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handels-højskolen i Århus (Juridisk Institut), den danske præsteforening, Dan-marks Kordegneforening, Den Katolske Kirke i Danmark, den Reformer-te Menighed i Fredericia, Fransk reformert Kirke i København, den tysk-reformerte menighed i København, Det Mosaiske Troessamfund, Meto-distkirken i Danmark, Baptistkirken i Danmark, den ortodokse russiskekirkes menighed i København, den norske menighed ved Kong HaakonKirken i København, Svenska Gustafsförsamlingen i København og dentil St. Albans English Church i København hørende menighed.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til grønbogen.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsattehøring ikke er afsluttet – ikke at burde fastlægge en holdning til despørgsmål, som grønbogen giver anledning til. Regeringens høringssvarvil blive sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalgtil orientering.