REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 235: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i det blandede udvalg den 24.-25. februar 2011, fra justitsministeren

dets direktiv om anvendelse af passager-lister (PNR-oplysninger) med henblik påretshåndhævelse*Forslaget forventes fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarksstilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil i så fald finde anvendelse, hvilket indebærer,at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark**Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foran-staltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.***Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Danmark vil dog i kraft afen tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunne meddele, at Danmark vilgennemføre indholdet af forordningen, og i så fald vil forordningen gælde mellem Dan-mark og de øvrige medlemsstater på mellemstatsligt grundlag.*

Dagsordenspunkt 1: Rådskonklusioner om gennemførelsen af EU’sinterne sikkerhedsstrategiNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe forslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-tes, at formandskabet på rådsmødet den 24.-25. februar 2011 vil frem-lægge et udkast til rådskonklusioner om gennemførelsen af EU’s internesikkerhedsstrategi. Det nærmere indhold af udkastet kendes ikke på nu-værende tidspunkt, men det forventes, at rådskonklusionerne vil tage ud-gangspunkt i de initiativer og anbefalinger, der er beskrevet i Kommissi-onens meddelelse om den interne sikkerhedsstrategi. Sagen rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har hverken lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentli-ge tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til sagen.1.Baggrund

Som opfølgning og udmøntning af Stockholm-programmet blev der un-der det spanske formandskab i begyndelsen af 2010 afholdt uformelledrøftelser om udarbejdelse af en intern sikkerhedsstrategi for EU.På baggrund af disse drøftelser blev der i februar 2010 vedtaget en internsikkerhedsstrategi Den Europæiske Union.Den interne sikkerhedsstrategi identificerede de trusler, som EU’s med-lemsstater står over for, herunder f.eks. terrorisme, alvorlig og organise-ret kriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og na-tur- og menneskeskabte katastrofer. Med henblik på en mere sammen-hængende tilgang til bekæmpelse af disse trusler i EU indeholder strate-gien en række principper og retningslinjer for fremtidige aktiviteter.Det fremgår endvidere af sikkerhedsstrategien, at Kommissionen opfor-dres til at udarbejde en meddelelse om sikkerhedsstrategien med henblikpå den nærmere implementering af de generelle tiltag og forslag, derfremgår af strategien.Kommissionen fremlagde den 22. november 2010 en meddelelse om deninterne sikkerhedsstrategi, som indeholder en gennemgang af hvilke ini-tiativer, der forventes fremlagt fra 2011-14 inden for de trusselsområder,4

som er fremhævet i strategien, dvs. terrorisme, alvorlig og organiseretkriminalitet, it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og natur-og menneskeskabte katastrofer. Kommissionens meddelelse indeholderendvidere en række anbefalinger om yderligere nye EU-initiativer.Det fremgår af kommissionens meddelelse, at der i 2011-14 vil blivepræsenteret initiativer vedrørende bl.a.:-Konfiskation, forebyggelse af korruption og afdækning af krimi-nelle netværk med henblik på bekæmpelse af organiseret krimina-litet.Forebyggelse af radikalisering og rekruttering, indefrysning aføkonomiske midler og øget transportsikkerhed som led i indsat-sen mod terrorisme.Praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne, inddragelse af it-industrien og bedre håndtering af it-angreb for at styrke indsatsenmod it-kriminalitet.Øget informationsudveksling og samarbejde mellem myndig-heder samt styrkelse af EU fælles grænsesamarbejde for at imø-degå grænseoverskridende kriminalitet.Implementering af EU’s solidaritetsbestemmelse, fokus på risiko-vurderinger, koordinering af krisehåndtering og oprettelse af enfælles krisehåndteringsenhed med henblik på håndtering af natur-og menneskeskabte katastrofer.

Dagsordenspunkt 2: Samarbejdet mellem EU og USA inden for RIA-området.Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Formandskabet har lagt op til, at der på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011 orienteres om samar-bejdet mellem EU og USA inden for området for retlige og indre anlig-gender. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet oghar ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fradansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.1.Baggrund

Fra dansk side agter man at tage orienteringen til efterretning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 31. januar 2011.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-valgetSagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg, men senest forud for rådsmødet den 2. og 3. december 2010blev der orienteret om tilsvarende møder.

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med hen-blik på retshåndhævelse*Nyt notat.Det forventes, at sagen vil være omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméDet forventes, at forslaget vil være omfattet af Danmarks forbehold ved-rørende retlige og indre anliggender. Det forventes, at Kommissionen pårådsmødet vil præsentere et nyt direktivforslag om anvendelse af passa-gerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse. Kommis-sionen fremsatte i 2007 et forslag til rammeafgørelse om anvendelse afpassagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse. For-slaget til rammeafgørelse bortfaldt imidlertid som følge af Lissabon-Traktatens ikrafttræden. Det nærmere indhold af det direktivforslag, somKommissionen forventes at præsentere på rådsmødet, kendes endnu ikke.Det forventes dog, at direktivforslaget vil indeholde en del af de sammeelementer som det tidligere forslag til rammeafgørelse. Sagen forventesikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. I lyset af at for-slaget som nævnt forventes at være omfattet af retsforbeholdet, vurderesforslaget ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-ser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Det er på nuværendetidspunkt ikke muligt at tage stilling til direktivforslaget. Fra dansk sideforventer man dog at kunne tage præsentationen af forslaget til efterret-ning.1.Baggrund

Kommissionen fremsatte i 2007 et forslag til rammeafgørelse om anven-delse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhæ-velse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men det bortfaldtimidlertid som følge af Lissabon-Traktatens ikrafttræden.Det fremgår af Stockholmprogrammet, der fastlægger de overordnederammer for samarbejdet om retlige og indre anliggender og udstikkerprioriteterne på området for 2010-2014, at udbredt grænseoverskridendekriminalitet såsom terrorisme, organiseret kriminalitet, narkotikahandel,menneskehandel, menneskesmugling og våbenhandel udgør en presse-rende trussel mod EU’s indre sikkerhed, og derfor kræver en klar ogsamlet respons.9

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegørenærmere for gældende ret.Det danske retsforbeholdDet forventes, at forslaget vil blive fremsat med hjemmel i Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. For-slaget vil i så fald være omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttettil Lissabon-traktaten, vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget vil således ikke være bindendefor eller finde anvendelse i Danmark.

Sagen har endnu ikke været behandlet af Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 31. januar 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgDirektivforslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg eller Retsudvalg.Det bemærkes, at forslaget til Rådets rammeafgørelse om anvendelse afpassagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse senestblev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008.11

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om retten til information under straffesager**Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM (2010) 392 endeligResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retligeog indre anliggender.Direktivforslaget har til formål at opstille mini-mumsregler vedrørende mistænktes og tiltaltes ret til information understraffesagen. Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til generelmundtlig information om mistænktes og tiltaltes rettigheder inden forstrafferetsplejen, retten til skriftlig information om rettigheder i forbin-delse med anholdelse, retten til skriftlig information om rettigheder, derfølger af en sag vedrørende fuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, rettentil information om tiltalen og adgang til aktindsigt i sagens akter. Forsla-get vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er somnævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentligetilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget.Derblev på rådsmødet den 2.-3. december 2010 opnået generel enighed omforslaget i Rådet. Det er forventningen, at formandskabet på rådsmødetden 24.-25. februar 2011 vil redegøre for status for forhandlingerne medEuropa-Parlamentet.1. BaggrundPrincippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølgeformandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandensstrafferetlige systemer. Hertil kommer, at gensidig anerkendelse kannødvendiggøre regler, der har til formål at beskytte mistænktes og tiltal-tes rettigheder.I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individets12

rettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-gernes tillid i EU.I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktesog tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtageti Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidigopfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse afmistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridiskbistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelseaf svage eller udsatte grupper.Kommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-tivforslag om ret til information under straffesager.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2. Indhold2.1. Generelt om forslagetForslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettighederinden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-erkendelse af domme og retsafgørelser.

Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til rettentil information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, derfastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelsemed anholdelse.Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der imedlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. rettentil at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnedetilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person harret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at reguleremedlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetForslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret tilinformation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).Forslaget finder ikke anvendelse i forhold til straffesager, der behandlesaf forvaltningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af f.eks. kon-kurrencelovgivningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagenindbringes for en domstol.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger omretten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne samt retten tiltolkning og oversættelse.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes iforbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder, herun-der retten til at få prøvet frihedsberøvelsen af en domstol. Meddelelsenskal udformes på et sprog, som den anholdte person forstår.Det følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-14

ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Derskal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse pået relevant sprog.Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der ergenstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgåraf Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2002/584/RIA).Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt personmodtager tilstrækkelig information om sigtelsen og tiltalen for at sikre enretfærdig rettergang. Denne information skal, når der sker anholdelse,indeholde oplysninger om grundene for anholdelsen og sigtelsen. Derskal endvidere i forbindelse med tiltalerejsningen gives en beskrivelse afde faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, herun-der tidspunktet, stedet og information om den pågældendes deltagelse ilovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-diske vurdering heraf. Informationen skal gives straks og på et sprog, denmistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er et barn, skal in-formationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektuelle og følel-sesmæssige evner.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt isagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes eller varetægts-fængsles. Medlemsstaterne skal således sikre, at personen eller dennesadvokat får aktindsigt i de dokumenter blandt sagens akter, der er rele-vante for at afgøre, om anholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personeneller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter, hvor hensynet til enretfærdig rettergang tilsiger det, både så længe myndighedernes efter-forskning pågår og så snart efterforskningen er afsluttet.Forslaget giver dog den kompetente retlige myndighed mulighed for atundtage visse dokumenter blandt sagens akter. Der kan dog ske fravigel-se af retten til aktindsigt, hvis indsigt i dokumenter kan medføre alvorligrisiko foren anden persons grundlæggende rettigheder, eller hvis det erstrengt nødvendigt for at beskytte en vigtig offentlig interesse.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at enmistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslaget15

lægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skalendvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel tilrådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-vante information.Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse afmedarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.Forslaget blevdrøftetpå rådsmødet den 7.-8. oktober 2010, den 8.-9. no-vember 2010og den 2.-3. december 2010, hvor der blev opnået enighedblandt medlemsstaterne om en generel indstilling til forslaget.3. Gældende dansk ret3.1. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionDen Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april1992 med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun kan forstå, skal underrettes omgrundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modden pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenstiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, atunderretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når enperson er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litraa), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidigvære tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-stændigheder.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-16

fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendingermod f.eks. tiltalen bedømt.EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolhar i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigtenalene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at rettentil aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhedeller beskyttelse af vidner og andre.3.2. Retsplejeloven3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøringudtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-ler er iagttaget.Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarestmuligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel eriagttaget.For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsenskendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for entilstrækkelig og tydelige beskrivelse.Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndighedenuden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks fortiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-talte i anbefalet brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigtRetsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-de fortsat er under behandling.Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kangøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger afretsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnessikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvarerenikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvarerenhar adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal haveudleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagnemateriale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politietgiver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtagetfra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålægkan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-lingen.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efteranmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævntebestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.

Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-de, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at derkan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-ger om politiets efterforskningsmetoder.Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikketræffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del afmaterialet.3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelseRetsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-kommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod19

ham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, atretten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i enretssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få enretfærdig rettergang.Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-hed.Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets ellertiltaltes ret til at få beskikket en advokat.3.3. UdleveringslovenDet følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, afden kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelsemed sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til atblive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.20

Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udlevering aflovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Udleveringslovenindeholder ikke regler om retten til information for personer, hvis sag hartilknytning til fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre. Udleveringslovenindeholder endvidere ikke særlige regler om retten til aktindsigt i forbin-delse med behandlingen af en udleveringssag.Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne iretsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdteFor så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-bejdet en skriftlig vejledning, der udleveres til anholdte personer.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til atkontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til atkontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakterelevante konsulære myndigheder.Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,spansk, tyrkisk og arabisk.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, somikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventueltilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførterettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

4.2. Statsfinansielle konsekvenserHvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at villehave mindre statsfinansielle konsekvenser.5. HøringForslaget er den 22. september 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsfor-eningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Internati-onal, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssik-kerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-retter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Politiets Efterret-ningstjeneste og Politiforbundethar ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokaten, Rigspoli-tiet, Institut for Menneskerettigheder, Advokatrådet, Landsforenin-gen af forsvarsadvokaterogRetspolitisk Forening.Rigsadvokatener generelt positivt indstillet over for forslaget, der sikreret samlet, højt niveau for mistænktes og tiltaltes processuelle rettigheder.For så vidt angår forslagets regulering af retten til aktindsigt i straffesa-ger finder Rigsadvokaten, at reglerne i direktivet bør formuleres fleksi-belt under behørig hensyntagen til medlemsstaternes retlige traditioner påområdet, herunder begrænsninger i adgangen til aktindsigt. Det bemær-kes bl.a., at kravet om, at myndighederne umiddelbart i forbindelse meden anholdelse skal udlevere de akter, der er baggrunden for anholdelsen,kan give anledning til praktiske og ressourcemæssige vanskeligheder.Det anføres endvidere, at den nærmere udmøntning i praksis bør overve-jes for så vidt angår kravet om, at medlemsstaterne skal sikre, at der er eteffektivt retsmiddel til stede i de tilfælde, hvor en person ikke har modta-get den i direktivet forudsatte information. Det anføres endelig, at even-tuelle vejledende standardformuleringer, som der med forslaget læggesop til, bør afpasses de nationale systemer.

Rigspolitiethar oplyst, at såfremt direktivet fandt anvendelse i Danmarkville der være anledning til at overveje at foretage en række ændringer iRigspolitiets vejledning til anholdte personer. Det gælder i forhold til in-formation om sigtelsen, ret til aktindsigt, ret til tolkning og oversættelseog processuelle rettigheder. Rigspolitiet anfører endvidere, at et ikke ube-tydeligt antal anholdte kun opholder sig kortvarigt i politiets varetægt, ogat anholdte personer allerede i dag oplyses om sigtelsen mv.Institut for Menneskerettighederanfører bl.a., at der er tale om et vig-tigt initiativ, der fastsætter fælles mindstestandarder for mistænktes ogtiltaltes processuelle rettigheder i straffesager i EU. Det anføres, at for-slaget overordnet ses som en generel og væsentlig forbedring til styrkelseaf mistænktes og tiltaltes rettigheder i straffesager. Instituttet finder end-videre, at det er af stor betydning, at medlemsstaterne dels pålægges atsikre, at der etableres procedurer til konstatering af, at al information erudleveret til den mistænkte, dels pålægges at sikre, at der er effektiveretsmidler, hvor den relevante information ikke er modtaget.Advokatrådeter generelt positivt indstillet over for, at der fastsættesmindstestandarder for information af mistænkte og tiltalte om deres pro-cessuelle rettigheder. Advokatrådet finder det meget vigtigt, at især an-holdte i tilstrækkeligt omfang bliver vejledt om deres rettigheder, herun-der retten til at have en advokat til stede ved afhøringer.Landsforeningen af forsvarsadvokaterer positiv i forhold til at sikre,at den sigtede får udleveret en skriftlig vejledning i forbindelse med an-holdelse og tilbageholdelse. Foreningen er også positiv med hensyn til, aten mistænkt informeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed og fåoversat bestemt dokumenter. Det er hensigtsmæssigt, at disse rettighederpræciseres, og foreningen billiger, at der i dansk ret strammes op på disseminimumsrettigheder for den mistænkte eller tiltalte.Foreningen bemærker, at det er uklart, hvorvidt direktivforslag inde-bærer, at en mistænkt skal kunne påberåbe sig minimumsrettighederneforud for det tidspunkt, hvor den pågældende efter den danske retspleje-lov er sigtet.Landsforeningen af forsvarsadvokater peger også på, at en sigtets ret tilaktindsigt efter den danske retsplejelovs § 729 a, stk. 2, og § 729 b, stk.1, jf. stk. 2, indtræder i forbindelse med sigtelsen og retten til aktindsigter løbende under efterforskningen. Denne sigtedes rettigheder er på dettepunkt bedre efter den danske retsplejelov, end hvad der med direktivfor-slaget lægges op til. Foreningen bemærker også, at en eventuel gennem-23

førelse af direktivforslaget med en minimumsstandard, der er ringere endden danske retsplejelov, på ingen måde må føre til yderligere for-ringelser af den sigtedes adgang til aktindsigt.Foreningen finder også, at de minimumsgarantier, som fremgår af direk-tivforslaget, ikke med sikkerhed opfylder de krav, der er fastlagt efterDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og 6.Retspolitisk Foreninghilser forslaget velkomment. Ud fra tanken ommenneskerettighedernes universalitet er det efter foreningens opfattelsevigtigt, at reglerne om information til sigtede, mistænkte og tiltalte om-fatter så mange lande som muligt. Da forslaget vedrører spørgsmål, somudover national regulering også er indeholdt i Den Europæiske Menne-skerettigheds Konvention og ofte pådømmes af Den europæiske Menne-skeretsdomstol, advarer foreningen mod den risiko for skismaer, der iden henseende kan opstå. Foreningen peger også på, at det danske regel-sæt på en række områder halter bagefter. Der mangler på flere punkterudtrykkelig lovhjemmel for regler, procedurer og rutiner, som forekom-mer helt indlysende og rimelige med hensyn til information i forbindelsemed straffesager. Der peges dog på, at inkorporeringen af Den Europæi-ske Menneskeretskonvention i dansk ret i et vist omfang har repareret påden situation, og at mange af de ikke udtrykkeligt lovhjemlede rettighe-der mv. fremgår af diverse instrukser, vejledninger og faste rutiner. For-eningen finder imidlertid anledning til at foreslå, at der allerede nu pånationalt plan gennemføres de fornødne lovændringer. I den forbindelsenævnes aktindsigt i sagens akter efter retsplejelovens §§ 729 a- 729 c, deri praksis som altovervejende hovedregel administreres således, at en sig-tet/tiltalt ikke må overleveres et sæt sagsakter, men alene er henvist til atgennemse dem under forsvarerens tilstedeværelse. En lovændring på det-te område vil efter foreningens opfattelse betyde en stor praktisk lettelsefor de involverede parter og er samtidig principielt i bedre overensstem-melse med, at det er den sigtede eller tiltalte, at straffesagen retter sigimod.6. NærhedsprincippetDet er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettighederfor enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysningerom rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltaltfor at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikke24

i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadiger væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilketfører til forskellige standarder i EU.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningFra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.9. Europa-ParlamentetForslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet.Forslaget blev den 20. juli 2010 oversendt til Europa-Parlamentet. Euro-pa-Parlamentet har efter det oplyste endnu ikke behandlet forslaget.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 31. januar 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg ogRetsudvalg forud for rådsmødet den 7. og 8. oktober 2010, den 8. og 9.november 2010og den 2.-3. december 2010.

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv om angreb på informationssystemer og om ophævelse af Rå-dets rammeafgørelse 2005/222/RIA**Revideret notat. Ændringerne er anført med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010) 0517ResuméDirektivforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retligeog indre anliggender.Forslaget har til formål at sikre en yderligere til-nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældenderammeafgørelse om angreb på informationssystemer (2005/222/RIA).Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne særligtmed hensyn til kriminalisering af forskellige former for IT-kriminalitetog fastsætter bl.a. minimumsregler for straffene herfor. Forslaget inde-holder desuden bestemmelser, der har til formål at forbedre samarbejdetmellem de retlige og andre kompetente myndigheder, herunder politietog andre retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne. Forslagetvurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er somnævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender, og det har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Fra dansk side erman generelt positivt indstillet over for forslaget. Det er forventningen,at forslaget vil blive behandlet som et informationspunkt på rådsmødetden 24.-25. februar 2011.1.Baggrund

Den 30. september 2010 fremsatte Kommissionen et direktivforslag omangreb på informationssystemer. Formålet med forslaget er at sikre enyderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til dengældende rammeafgørelse om angreb på informationssystemer(2005/222/RIA). Forslaget bygger på denne rammeafgørelse og Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet af 23. november 2001. Kommis-sionen har derudover medtaget enkelte nye elementer.Direktivforslaget behandles efter den almindelige beslutningsprocedure,hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtage for-slaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet den 8. og 9. november 2010.

Det er forventningen, at forslaget vil blive behandlet som et informati-onspunkt på rådsmødet den 24.-25. februar 2011.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er derfor ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.1. GenereltForslaget til direktiv er fremsat efter artikel 83 i TEUF, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet bl.a. på området for grænseoverskridende edb-kriminalitet af særlig grov karakter ved direktiv kan fastsætte minimums-regler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger, og for straffeneherfor.Direktivforslaget har til formål at tilnærme medlemsstaternes strafferetli-ge regler til hinanden med hensyn til angreb på informationssystemer ogat forbedre samarbejdet mellem de retlige og andre kompetente myndig-heder, herunder politiet og andre retshåndhævende myndigheder i med-lemsstaterne.Det foreslås, at den eksisterende rammeafgørelse om angreb på informa-tionssystemer (2005/222/RIA) formelt ophæves.Direktivet fastsætter nærmere bestemmelser om de strafbare handlinger iforbindelse med angreb på informationssystemer og fastsætter mini-mumsregler for straffene herfor. Der lægges endvidere op til en styrkelseaf den eksisterende struktur med døgnbemandede kontaktpunkter.

Direktivforslaget lægger i vidt omfang op til at videreføre den gældenderammeafgørelse, men forslaget indeholder også en række nye elementer,som har til formål at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaterneslovgivning på området, tilføjes. Det drejer sig om:1) Kriminalisering af "værktøj", der anvendes til at begå lovover-trædelserne,2) nye skærpende omstændigheder,3) kriminalisering af "ulovlig opfangning" ikke-offentlige overførs-ler af edb-data,4) styrkelse af den eksisterende struktur med døgnbemandede kon-taktpunkter, og5) nye regler vedrørende indsamling af statistiske oplysninger om it-forbrydelser.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om, hvilke strafbarehandlinger der som minimum skal kriminaliseres, sanktioner, straffe-myndighed, informationsudveksling, overvågning og statistik.De nye bestemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfang-ning” og ”værktøjer” bygger på tilsvarende bestemmelser i Europarådetskonvention om IT-kriminalitet.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Strafbare handlingerForslagets indledende bestemmelser om ulovlig adgang til informations-systemer, ulovligt indgreb i informationssystemer og ulovligt indgreb idata svarer til den gældende rammeafgørelse.Efter forslaget skal medlemsstaterne i grovere tilfælde kriminalisere for-sætlig uretmæssig adgang til et informationssystem (”hacking”) eller endel heraf.Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsætligt og uretmæssigtforårsagelse af en alvorlig hindring eller afbrydelse af et informationssy-stems drift ved at indlæse eller overføre edb-data eller ved at beskadige,slette, forvanske, ændre, tilbageholde eller hindre adgang til dets edb-data, i det mindste i grovere tilfælde.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til i grovere tilfælde at kriminalise-re forsætlig uretmæssig sletning, beskadigelse, forvanskning, ændring,28

tilbageholdelse eller hindring af adgang til edb-data i et informationssy-stem.Direktivforslaget indeholder en ny bestemmelse om ”ulovlig opfang-ning”. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne kriminalisere forsætligtog uretmæssigt opfangning af ikke-offentlige overførsler af edb-data til,fra eller inden for et informationssystem, herunder elektromagnetisk strå-ling fra et informationssystem (der indeholder sådanne edb-data) vedhjælp af tekniske hjælpemidler. Bestemmelsen omfatter bl.a. aflytning afikke offentligt tilgængelige elektroniske data, som transmitteres fra etedb-system til et andet, eller som er lagret i et edb-system, herunder elek-tromagnetisk stråling fra et edb-system, der indeholder sådanne elektro-niske data.Direktivforslaget indeholder også en bestemmelse om udbredelse og be-siddelse af ”værktøjer”, dvs. de anordninger og adgangsmidler til edb-systemer, som kan anvendes til at begå en af de strafbare handlinger.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere forsætlig og uret-mæssig fremstilling, salg, erhvervelse (med henblik på brug), import, be-siddelse, distribution eller i øvrigt at stille sådanne anordninger og ad-gangsmidler til rådighed med henblik på at begå en af de strafbare hand-linger omfattet af direktivet.Som ”værktøjer” i direktivets forstand nævnes anordninger, herunderedb-programmer, der hovedsagelig er beregnet eller tilpasset til at begåen af de strafbare handlinger nævnt i direktivet, og edb-password, ad-gangskoder eller tilsvarende data, hvorved der kan opnås adgang til ethelt informationssystem eller dele heraf.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på de nævnte strafbare handlinger.2.2.2. SanktionerDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de foreslåedestrafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner med enmaksimal fængselsstraf på mindst to år.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at de nævnte strafbare hand-linger kan straffes med strafferetlige sanktioner med en maksimal fæng-selsstraf på mindst fem år, når de begås inden for rammerne af en krimi-nel organisation.

Forslaget indeholder i forhold til den gældende rammeafgørelse en rækketilføjelser om, hvornår der foreligger skærpende omstændigheder. Med-lemsstaterne skal således sikre, at de strafbare handlinger kan straffesmed strafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindstfem år, når de begås ved hjælp af et værktøj, som er beregnet til at fore-tage angreb, der berører et betydeligt antal informationssystemer, ellerangreb, der volder betydelig skade som f.eks. afbrydelse af systemtjene-ster, økonomiske omkostninger eller tab af personlige data. Medlemssta-terne skal endvidere sørge for, at de strafbare handlinger kan straffes medstrafferetlige sanktioner med en maksimal fængselsstraf på mindst femår, når de begås ved at skjule gerningsmandens rigtige identitet og skadeden, som identiteten egentlig tilhører.Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med angreb påinformationssystemer, skal kunne straffes med sanktioner, der er effekti-ve, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en af-skrækkende virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, menkan også omfatte en række andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra atmodtage offentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksom-hed.2.2.3. StraffemyndighedDirektivforslaget forpligter medlemsstaterne til at etablere straffemyn-dighed (jurisdiktion), når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist påmedlemsstatens område. Medlemsstaten skal i sådanne tilfælde sørge forstraffemyndighed, hvor gerningsmanden begår lovovertrædelsen, mensden pågældende fysisk befinder sig på landets område. Det gælder uan-set, om lovovertrædelsen er rettet mod et informationssystem på det på-gældende lands territorium eller et andet lands territorium. Herudoverforpligtes medlemsstaterne til at etablere straffemyndighed i det tilfælde,hvor lovovertrædelsen begås mod et informationssystem på landets om-råde, uanset om gerningsmanden på gerningstidspunktet fysisk befandtsig på det pågældende lands område.Medlemsstaterne forpligtes endvidere til at etablere straffemyndighed,når lovovertrædelsen er begået af en af dens statsborgere eller en person,som har bopæl på den pågældende medlemsstats område eller for at skaf-fe en juridisk person, som har hjemsted på medlemsstatens område, vind-ing.

2.2.4. InformationsudvekslingDirektivforslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til indenen vis tidsfrist at efterkomme anmodninger om bistand fra de opera-tionelle kontaktpunkter. Medlemsstaterne skal endvidere sørge for atetablere procedurer, som gør det muligt at besvare hasteanmodninger in-den 8 timer. Formålet hermed er at sikre, at kontaktpunkterne inden ennærmere fastsat frist oplyser, om de kan finde en løsning på anmodning-en, og hvornår det kontaktpunkt, der fremsætter anmodningen, kan for-vente, at dette sker.2.2.5. Overvågning og statistikDirektivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at der i medlemssta-ten findes et passende system til registrering, fremstilling og fremlæggel-se af statistiske oplysninger om de lovovertrædelser, der er omfattet afforslaget.3.Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktionerJustitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet(Brydensholt-udvalget) afgav i september 2002 betænkning nr.1417/2002 om IT-kriminalitet. I betænkningen behandledes navnligspørgsmålet om, i hvilket omfang udviklingen på IT-området nødvendig-gør nye straffebestemmelser eller ændring af gældende bestemmelser. Pågrundlaget af betænkningen og for at Danmark kunne ratificere Europa-rådets konvention om IT-kriminalitet samt med henblik på Danmarksdeltagelse i rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer gen-nemførtes i 2004 en række straffelovsændringer, herunder straffelovens§§ 193 og 263 (lov nr. 352 af 19. maj 2004).Efter straffelovens § 193 straffes den, der på retsstridig måde fremkalderomfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, of-fentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsyns-anlæg, informationssystemer eller anlæg, der tjener til almindelig forsy-ning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde ellerfængsel indtil 6 år. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bødeeller fængsel indtil 6 måneder.Ved lovændringen i 2004 ændredes det tidligere anvendte begreb ”data-behandlingsanlæg” i straffelovens § 193, stk. 1, til ”informationssyste-31

mer”, der er neutralt i forhold til mulige teknologiske løsninger. Ved etinformationssystem forstås en computer eller andet databehandlingsan-læg. Omfattet heraf er navnlig personlige computere, herunder både sta-tionære og bærbare computere. Også andet elektronisk udstyr vil imidler-tid kunne være omfattet, hvis udstyret har funktioner svarende til dem,der findes i computere. Det gælder således elektronisk udstyr, der kananvendes til at oprette og/eller behandle dokumenter, billeder og lyde,udføre regnskabsfunktioner og lignende, herunder også hvis sådannefunktioner senere forekommer i kombination med andet elektronisk ud-styr, f.eks. fjernsyn.Efter straffelovens § 263, stk. 2, om krænkelse af datahemmeligheden(hacking), straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andensoplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informati-onssystem med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Begås for-holdet med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysningerom en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligtskærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Det-te gælder endvidere, når der er tale om overtrædelser af mere systematiskeller organiseret karakter. Det vil afhænge af en konkret vurdering, omovertrædelsen skønnes at være af mere systematisk eller organiseret ka-rakter.For databedrageri straffes efter straffelovens § 279 a den, som for der-igennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databe-handling eller i øvrigt retsstridigt forsøger at påvirke resultatet af sådandatabehandling. Efter straffelovens § 285 straffes databedrageri medfængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det følger af straffelovens § 286, stk. 2,at straffen for databedrageri kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbry-delsen er af særlig grov beskaffenhed, eller fordi forbrydelsen er udført afflere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigte-de vinding, eller når der er begået et større antal forbrydelser.Efter straffelovens § 291 straffes den, der ødelægger, beskadiger ellerbortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 årog 6 måneder. Øves der hærværk af betydeligt omfang, af mere systema-tisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere fundetskyldig efter hærværksbestemmelsen eller en række nærmere angivnebestemmelser (herunder den nævnte bestemmelse i straffelovens § 193),kan straffen stige til fængsel i 6 år.32

Efter § 293, stk. 2, straffes den, der uberettiget hindrer en anden i helteller delvis at råde over ting, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffenkan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere sy-stematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligtskærpende omstændigheder. Bestemmelsen blev ændret i 2004, hvorveddet blev præciseret, at bestemmelsen også omfatter elektroniske rådig-hedshindringer. Elektronisk rådighedshindring kan eksempelvis fore-komme ved ”e-mail bomber” (f.eks. såkaldte Denial-of-Service angreb),der består i at hindre almindelig brug af systemet ved at forårsage over-belastning eller nedbrud.3.2. Forsøg og medvirkenForsøg på og medvirken til overtrædelse af de nævnte straffelovsbe-stemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.3.3. Bestemmelser om straffastsættelseEfter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn tillovovertrædelsens grovhed og til oplysninger om gerningsmandens per-son. Efter straffelovens § 81 vil bl.a. det forhold, at gerningen er begåetaf flere i forening, og/eller at gerningen er særligt planlangt eller led iomfattende kriminalitet som udgangspunkt være at anse som en skær-pende omstændighed.3.4. Juridiske personerEfter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.3.5. StraffemyndighedStraffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, hvor-når en strafbar handling hører under dansk straffemyndighed. Disse be-stemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan pådømmes veddanske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelov-ens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i33

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-ser” forstås bl.a. bestemmelser i EU-direktiver.3.6. InformationsudvekslingDanmark er tilsluttet G8-landenes 24-timers/7 dages informationsnet tilbekæmpelse af højteknologikriminalitet. Rigspolitiets Kommunikations-center er i den forbindelse udpeget som kontaktpunkt, og centeret hardøgnet rundt en specialist i højteknologikriminalitet fra Nationalt Efter-forskningsstøttecenter (NEC) tilknyttet. Denne specialist kan til enhvertid formidle kontakt til den relevante politikreds, der vil kunne træffeoperative foranstaltninger.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ikke vilvære bindende for eller finde anvendelse i Danmark.I 2004 gennemførtes som nævnt de ændringer i straffeloven, der var nød-vendige for, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention omIT-kriminalitet, og for at Danmark kunne gennemføre deltage i vedtagel-sen af rammeafgørelsen om angreb på informationssystemer. De nye be-stemmelser i direktivforslaget vedrørende ”ulovlig opfangning” og”værktøjer” bygger som nævnt på tilsvarende bestemmelser i Europarå-dets konvention.Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, atdansk lovgivning allerede i vidt omfang opfylder de forpligtelser, der erindeholdt i direktivforslaget. En gennemførelse i dansk ret ville imidler-tid nødvendiggøre enkelte lovændringer, bl.a. at strafferammen i hvertfald i en bestemmelse skal forhøjes til 2 år. Det kan endvidere ikke ude-34

Forslaget er den 2. november 2010 sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet,Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, AmnestyInternational, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening ogRetsikkerhedsfonden.Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byret-ter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, PolitietsEfterretningstjenesteogInstitut for Menneskerettighederhar ikke be-mærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraRigsadvokatenogData-tilsynet.Rigsadvokatenhar i forhold til forslaget om, at medlemsstaterne skalsikre, at hasteanmodninger om oplysninger om strafbare handlinger kanbesvares inden for 8 timer, anført, at det ikke fremgår nærmere af forsla-get, hvilke former for anmodninger, der er omfattet af denne bestemmel-se. Såfremt bestemmelsen finder anvendelse på oplysninger, der indhen-tes i form af retshjælp, er det Rigsadvokatens opfattelse, at man ikke ialle tilfælde vil kunne imødekomme hasteanmodninger inden for en tids-frist på 8 timer. For så vidt angår bestemmelsen om, at der forpligtermedlemsstaterne skal sikre, at der i medlemsstaten findes et passendesystem til registrering, fremstilling og fremlæggelse af visse statistiskeoplysninger, anfører Rigsadvokaten, at en sådan forpligtelse giver an-35

ledning til både praktiske og ressourcemæssige overvejelser. Rigsadvo-katen anfører, at det navnlig vil være forbundet med praktiske og res-sourcemæssige vanskeligheder, hvis der i tilknytning til en eventuel stati-stik over antallet af anmeldelser vil skulle gives oplysninger om, hvad derer foretaget i anledning af den enkelte anmeldelse, herunder i hvilket om-fang der er sket efterforskning, retsforfølgning og domfældelse.Datatilsynethar noteret sig, at informationsudveksling mellem medlems-staterne efter forslaget skal ske i overensstemmelse med reglerne om da-tabeskyttelse. Herudover har Datatilsynet ikke bemærkninger.6.Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at it-kriminalitetog navnlig angreb på informationssystemer har en væsentlig grænseover-skridende dimension, som er mest iøjnefaldende i forbindelse med omfat-tende angreb, hvor de forskellige elementer af angrebet ofte befinder sigpå forskellige steder og i forskellige lande. Forslaget vil medføre en yder-ligere indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes materielle strafferet ogretsplejeregler på området.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Dagsordenspunkt 6: SIS II - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender.Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indreanliggender)den 24.-25. februar 2011at orientere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning. Sagen om statusfor SIS II har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdninger til statusorienteringen.1.Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrundopnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingenaf SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om statusfor SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbigsamlet overordnet tidsplan for projektet.38

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusionerom, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplanog samlede budgetoverslag.Kommissionen har efterfølgende fremsendt et uddybende skema overomkostningerne forbundet med udviklingen af det centrale system.Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der indtil 2011 vil ske færdig-gørelse af specifikationerne, hvorefter systemet teknisk skal udvikles tilog med første kvartal af 2011. Frem til midten af 2012 skal der foretagestest både af det centrale og af de nationale systemer. Afslutningen på dis-se tests vil være gennemførelsen af den såkaldte anden milepælstest ogen mere omfattende test, som forventes afsluttet i midten af 2012. Framidten af 2012 vil man udføre en række prøveoverførsler af testdata ef-terfulgt af reelle dataoverførsler i fjerde kvartal af 2012. SIS II forventespå nuværende tidspunkt at være i drift i første kvartal af 2013. Det frem-går af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af systemetmedfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere end hid-til anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-budgettet,skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet somfølge af de nye medlemslandes opkobling til systemet.På rådsmødet den 8.-9. november 2010 noterede Rådet sig Kommissio-nens statusorientering om udviklingen af SIS II. Kommissionen oplyste,at der i 2011 vil være fokus på tilpasningen af systemet, mens der i 2012vil være fokus på, at systemet testes.På rådsmødet den 2.-3. december2010 orienterede Kommissionen om status for projektet.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-re søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).2.Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejdeden 31. januar 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender)den 24.-25. februar 2011.

Dagsordenspunkt 7: Forslag til rådskonklusioner om Kommissio-nens meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplys-ninger i Den Europæiske UnionNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2010)609.ResuméDe foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold.Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25.februar 2011 at få forelagt et udkast til rådskonklusioner om Kommissio-nens meddelelse om en global metode til beskyttelse af personoplysnin-ger i Den Europæiske Union. Kommissionen afgav den 4. november2010 den nævnte meddelelse, hvori Kommissionen fastlægger sin meto-de til en modernisering af EU-retlige regler vedrørende beskyttelse afpersonoplysninger og angiver en række databeskyttelsesretlige emner,som Kommissionen har til hensigt at undersøge nærmere. Det forventes,at Kommissionen medio 2011 vil fremkomme med et konkret forslag tilen revision af de nuværende regler om databeskyttelse, herunder databe-skyttelsesdirektivet.Der foreligger ikke endnu et endeligt udkast til rådskonklusioner, mendet forventes, at der i konklusionerne vil blive peget på en række databe-skyttelsesretlige emner og problemstillinger, som Kommissionen børinddrage i den videre proces.Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke isig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side agter man at tilsluttesig vedtagelsen af rådskonklusionerne.1.Baggrund

De i meddelelsen angivne mål vil danne grundlag for yderligere drøftel-ser med de øvrige EU-institutioner og andre interessenter og skal seneremunde ud i konkrete forslag og foranstaltninger. Det forventes i den for-bindelse, at Kommissionen medio 2011 vil fremkomme med et konkretforslag til en revision af de nuværende generelle regler om databeskyttel-se, herunder databeskyttelsesdirektivet. Andre foranstaltninger, f.eks. til-skyndelsetilselvreguleringogmulighedenforEU-datasikkerhedsmærkning, vil også blive undersøgt. I anden omgang vilKommissionen vurdere behovet for at tilpasse andre retsakter til de nyegenerelle regler for databeskyttelse.Det forventes, at Rådet med udkastet til konklusionerne vil udtrykke sinstøtte til Kommissionens målsætning om at sikre en passende beskyttelseaf personoplysninger på alle områder, der falder inden for EU-retten.Samtidig forventes, at Rådet med konklusionerne vil pege på en rækkedatabeskyttelsesretlige emner og problemstillinger, som Kommissionenbør inddrage i den videre proces.Det danske retsforbeholdUdkastet til rådskonklusioner er ikke omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender. Det bemærkes, at efterfølgendetiltag vil kunne falde inden for det danske forbehold.Det kan i den forbindelse nævnes, at Kommissionen i sin meddelelse pe-ger på bl.a. TEUF artikel 16 som retsgrundlaget for nye EU-regler ombehandling af personoplysninger, og meddelelsen fra Kommissionenvedrører bl.a. behandling af personoplysninger, som medlemsstaterneforetager under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3. del,afsnit V, kap. 4 eller 5 (retligt samarbejde i straffesager og politisamar-bejde).Ifølge artikel 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lis-sabontraktaten, er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.Det følger af protokollens artikel 2 a, at den nævnte bestemmelse ligele-des finder anvendelse i forbindelse med de regler, der er fastsat på grund-lag af TEUF artikel 16 og vedrører medlemsstaternes behandling af per-sonoplysninger under udøvelsen af aktiviteter, der er omfattet af TEUF 3.del, afsnit V, kap. 4 eller 5.

Der lægges op til, at Rådet vedtager en række konklusioner vedrørendeKommissionens meddelelse om en global metode til beskyttelse af per-sonoplysninger i Den Europæiske Union. Det forventes, at konklusioner-ne bl.a. vil indeholde henstillinger om følgende:-At det overvejes, om der skal medtages bestemmelser om politisam-arbejde og retligt samarbejde i straffesager i de nye regler om databe-skyttelse. Sådanne bestemmelser bør dog i givet fald tage behørigthensyn til områdets særlige karakter.At det forlanges, at der i de nye regler om databeskyttelse fortsat vilvære en særlig beskyttelse af følsomme personoplysninger.At det kræves, at der lægges særlig vægt på databeskyttelse i relationtil mindreårige.At Kommissionen opfordres til at vurdere konsekvenserne af anven-delsen af biometriske data og på grundlag heraf overveje indførelsenaf særlige bestemmelser om biometriske data.At behandling af genetiske data i forbindelse med politisamarbejdeog retligt samarbejde i straffesager bør ske i overensstemmelse medproportionalitetsprincippet.At Kommissionen opfordres til at finde juridiske løsninger, der sikrerbeskyttelsen af den registrerede ved overførsel af oplysninger til tred-jelande. Endvidere bør den registrerede sikres information om over-førsel af oplysninger til tredjelande.At Kommissionen opfordres til mere præcist at definere den registre-redes rettigheder, og under hvilke betingelser den registrerede kanudøve sine rettigheder. Endvidere bør retten til indsigt som udgangs-punkt være gratis eller ikke forbundet med større udgifter.At Kommissionen opfordres til at undersøge muligheden for at indfø-re en ny ”ret til at blive glemt”.At Kommissionen opfordres til at undersøge mulighederne for at ind-føre en underretningspligt ved datasikkerhedsbrud.At de administrative byrder, som dataansvarlige i dag er pålagt, skalmindskes.44

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger medsenere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandlingaf personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven inde-holder særlige regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger(f.eks. regler om personnumre) og områder (f.eks. regler om kreditoplys-ningsbureauer). Loven indeholder desuden en række bestemmelser omrettigheder for de personer, der behandles oplysninger om, f.eks. reglerom den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelseog sletning af personoplysninger. Endvidere er fastsat regler om datasik-kerhed i forbindelse med behandling af personoplysninger. Persondatalo-ven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol med behand-ling af personoplysninger, der foretages for offentlige myndigheder ogden private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om pligt til at fo-retage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte typer be-handling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på Europa-Parlamentets ogRådets direktiv af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-ler statsfinansielle konsekvenser.Det forventes, at Kommissionen medio 2011 vil fremkomme med etkonkret forslag til en revision af de nuværende regler om databeskyttelse,herunder databeskyttelsesdirektivet.Vedtages nye EU-regler om databeskyttelse, vil det medføre, at person-dataloven, der som nævnt ovenfor under pkt. 3 er baseret på databeskyt-telsesdirektivet, skal ændres. Endvidere må nye EU-regler om databe-skyttelse antages at kunne få betydning for anden lovgivning, der inde-holder bestemmelser om behandling af personoplysninger.

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 31. januar 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2.-3. december 2010fandt der en orienterende drøftelse sted vedrørende meddelelsen fraKommissionen om en global metode til beskyttelse af personoplysningeri Den Europæiske Union. Sagen blev forud for rådsmødet forelagt forFolketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering.

Dagsordenspunkt 8: Bulgariens og Rumæniens indtræden i Schen-genNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.ResuméSagen er ikke omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 24.-25. februar 2011 at orientere om status for Bulgari-ens og Rumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet. Sagen vurderesikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Der foreliggeroffentlige tilkendegivelser om sagen fra Finland, Frankrig og Tyskland.Fra dansk side forventer man at kunne tage statusorienteringen til efter-retning.1.Baggrund

1.1. Schengen-samarbejdet og Bulgariens og Rumæniens tiltræden tilEUBulgariens og Rumæniens indtræden i EU den 1. januar 2007 blev iDanmark gennemført ved lov nr. 1156 af 25. november 2006 om DenEuropæiske Unions udvidelse med Bulgarien og Rumænien. Da de tolande blev medlemmer af EU, blev de Schengen-regler, der hænger di-rekte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre græn-ser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekon-trol i forhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med derelevante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Ru-mænien fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande(det såkaldte Schengen-acquis). Afgørelsen om ophævelse af den indregrænsekontrol træffes med enstemmighed af Rådet efter høring af Euro-pa-Parlamentet.

1.2. Schengen-evaluering af Bulgarien og Rumænien1.2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til detnævnte regelsæt, er der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebærer, at et eksperthold bestående af repræsentan-ter fra de nuværende Schengen-lande og Kommissionen fører tilsyn medog kontrollerer gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfatter Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbej-de, luftgrænsekontrol, landegrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumud-stedelse og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes implementering af Schen-gen-reglerne gennem lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevan-te områder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannel-sesniveau mv.I begge lande er der endvidere for hvert af de nævnte områder gennem-ført evalueringsbesøg af de nævnte eksperthold. Ekspertholdene har medudgangspunkt i besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysi-ske lokaliteter, herunder kvaliteten af f.eks. teknisk udstyr. Under evalue-ringsbesøgene har ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål tilpersonalet, og derved vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange og personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter med en række konklusi-oner og anbefalinger. Disse rapporter er efterfølgende blevet diskuteret iRådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumænienhar under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgningsskridt,der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Arbejds-gruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der bør fore-tages genbesøg i landene.1.2.2. PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalue-ret i marts og april 2009, hvor implementering af relevant lovgivning,politiets organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt48

og internationalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foreta-get en række besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.1.2.3. DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse, og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabe-svarelserne og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndig-heder.1.2.4. VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassadernei Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vur-dering af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. Adgangen tilkonsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltninger og -kontrol påstedet, processen for indgivelse af ansøgninger og selve ansøgningspro-cessen, visumtyper, visumstickers, afslag på ansøgninger, datahåndte-ring, sikkerhedsgodkendelse af personale og materiel, udstyr til at påvisefalske dokumenter, undervisning og uddannelse var genstand for evalue-ring.1.2.5. Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i martsog i november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.På et arbejdsgruppemøde i Schengen-evalueringsarbejdsgruppen blev detden 28. januar 2011 besluttet, at der skal foretages endnu et genbesøg vedden bulgarske landgrænseovergang. Tidspunktet for genbesøget er endnuikke fastlagt.Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænse-kontrol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og desåkaldte funktionelle strukturer, den operationelle effektivitet (herunder49

ressourcer og kontrolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale,politiundersøgelser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagel-se af udlændinge, afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transpor-tøransvar. Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af hav-ne, lufthavne og landegrænseovergange. Under disse inspektionsbesøghar ekspertholdet endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer,grænseovervågning og uddannelse af personale.1.2.6. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data gennemSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-acquis’et) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer fore-taget kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af demyndigheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev derforetaget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en rækkeanmeldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for atvurdere anvendelsen af systemet. Evalueringsrapporterne vedrørendeSIS/SIRENE er endnu ikke vedtaget.2.Indhold

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den24.-25. februar 2011 at orientere om status vedrørende Bulgariens ogRumæniens optagelse i Schengen-samarbejdet.Før Rådet kan træffe afgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien, herunder om ophævelse af den indregrænsekontrol, er det en forudsætning, at alle evalueringsprocedurernehar vist, at landene lever op til Schengen-acquis’et.På nuværende tidspunkt er Schengen-evalueringerne ikke fuldt ud gen-nemført, idet der som nævnt udestår et genbesøg i Bulgarien, der forven-tes gennemført i løbet af foråret 2011. Resultaterne af dette genbesøg vilherefter blive forelagt Schengen-evalueringsarbejdsgruppen.50

Dagsordenspunkt 9: Udkast til Rådets konklusioner om Rådets rollei den effektive implementering af EU’s Charter om grundlæggenderettighederNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold. Det forven-tes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den24.-25. februar 2011 vil fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Rå-dets rolle i den effektive implementering af EU’s Charter om grundlæg-gende rettigheder med henblik på vedtagelse. I udkastet til rådskonklu-sioner lægges der op til, at Rådet ligesom Kommissionen og Europa-Parlamentet skal sikre, at dets forslag og ændringsforslag i lovgivnings-processen er i overensstemmelse med Chartret om grundlæggende rettig-heder, og at dette skal ske på grundlag af de eksisterende strukturer indenfor EU. I den forbindelse opfordres rådsarbejdsgruppen om grundlæg-gende rettigheder (FREMP) til – sammen med Rådets Juridiske Tjeneste– at opstille retningslinjer for de hovedelementer, der – efter Rådets ved-tagelse heraf – skal indgå ved undersøgelsen af, om det lovforberedendearbejde i Rådet opfylder de grundlæggende rettigheder. Endvidere opfor-dres Rådets lovforberedende grupper til hvor nødvendigt at indhente as-sistance hos FREMP, når konkrete spørgsmål om grundlæggende rettig-heder opstår. Endelig opfordres FREMP til at opretholde og styrke sam-arbejdet med EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, f.eks. i op-følgningen af dets rapporter. Sagen rejser ikke spørgsmål i relation tilnærhedsprincippet, ligesom sagen ikke vurderes at have lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge of-fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet.1.Baggrund

involverede aktører, således at der sikres en høj grad af rettighedsbeskyt-telse i hele lovgivningsprocessen, herunder ved ændringsforslag fra Rå-det og Europa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har i december 2010 vedtaget en resolution om be-skyttelsen af de grundlæggende rettigheder og har bl.a. opfordret Rådettil at tilpasse sine procedurer, således at Chartrets bestemmelser iagttagesved Rådets deltagelse i lovgivningsprocessen.På det uformelle justits- og indenrigsministermøde den 20.-21. januar2011 var Rådets rolle i den effektive implementering af Chartret i lov-givningsprocessen genstand for en frokostdrøftelse.Formandskabet har nu udarbejdet et udkast til rådskonklusioner medhenblik på at styrke kontrollen med Chartrets overholdelse i Rådets lov-givningsarbejde.Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 24.-25. februar 2011 med henblik på Rådets ved-tagelse.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder følgende elementer:-Nye procedurer for Chartrets overholdelse i Rådets lovgivnings-arbejde skal kunne rummes inden for EU’s nuværende struktur.Før en medlemsstat fremsætter et forslag i Rådet, bør den pågæl-dende medlemsstat forinden have vurderet forslagets overens-stemmelse med Chartrets bestemmelser.De enkelte arbejdsgrupper mv. i Rådet har på tilsvarende vis enforpligtelse til at sikre, at deres forberedende lovgivningsarbejdeer i overensstemmelse med Chartret.Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettigheder mv.(FREMP) opfordres til – i samarbejde med Rådets Juridiske Tje-neste – at udarbejde generelle retningslinjer for Chartrets over-holdelse til brug for arbejdsgruppernes forberedende lovgivnings-arbejde i Rådet.

Chartret om grundlæggende rettigheder, der indeholder en række borger-lige, politiske og sociale rettigheder, bekræfter en lang række af de ret-tigheder, som fremgår af bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention og FN’s konventioner. Chartret blev gjort juridisk bindende vedLissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.Det følger af Chartrets artikel 51, stk. 1, at bestemmelserne i Chartret errettet til Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt tilmedlemsstaterne, dog kun når de gennemfører EU-retten. Det anførteindebærer bl.a., at de retsakter, som vedtages af EU’s institutioner, skalrespektere Chartrets bestemmelser, ligesom Chartret skal iagttages i for-bindelse med den nationale gennemførelse og/eller anvendelse af EU-retsakter.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(Omarbejdning)***Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet (men Danmark har en parallelaftale).KOM (2010) 748 endelig.ResuméForordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende ret-lige og indre anliggender, men hvis forslaget vedtages, vil Danmark ikraft af en tidligere indgået parallelaftale mellem Danmark og EU kunnemeddele, at Danmark vil gennemføre indholdet af forordningen, og i såfald vil forordningen gælde mellem Danmark og de øvrige medlemssta-ter. Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 24.-25. februar 2011 vil præsentere et forslag til revisionaf Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendel-se og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige områ-de. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-forordningen hartil formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse af den praktiskeanvendelse af Bruxelles I-forordningen har vist. Forslaget søger derfor atfjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers frie bevægelighed ioverensstemmelse med princippet om gensidig anerkendelse. Forslagetlægger bl.a. op til afskaffelse af eksekvatur samt en udvidelse af forord-ningens anvendelsesområde til også at omfatte sagsøgte med bopæl udenfor EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet.Forslaget vurderes at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betyd-ning. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side findes der på nu-værende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke atburde tages endeligt stilling til forslaget. Danmark er dog umiddelbartoverordnet set positiv over for forslaget.1.Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om an-erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli-ge område (Bruxelles I-forordningen) trådte i kraft i marts 2002 og udgørgrundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål iDen Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvil-ken retsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs af lan-degrænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en andenmedlemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.56

Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionenskulle forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og So-ciale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efterforordningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages afforslag med henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen harudarbejdet en sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordnin-gens anvendelse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurde-ring, at den frie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere.Det bør endvidere gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart oguden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren børderfor generelt afskaffes for retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager,hvor den stadig for ofte er nødvendig for at opnå fuldbyrdelse af retsaf-gørelser fra en anden medlemsstat.På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision afBruxelles I-forordningen (omarbejdning).Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den alminde-lige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet ogRådet skal vedtage forslaget.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, findersåledes anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).I kraft af en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet erDanmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bru-xelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem57

Danmark og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grund-lovens § 19 givet samtykke†til indgåelse af parallelaftalen, og aftalentrådte i kraft den 1. juli 2007.Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretagesændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage eftervedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføreindholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativteller kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kom-missionen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændrin-gerne, følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betrag-tes som opsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længe-re vil gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.2.Indhold

2.1. GenereltForslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de ek-sisterende regler i Bruxelles I-forordningen.Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelseaf den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på.Forslaget søger således at fjerne de resterende hindringer for retsafgørel-sers frie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om gensidiganerkendelse.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelseaf eksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-aftaler, voldgift, litispendens og indbyrdes sammenhængende krav samtanerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtræk gen-nemgås nedenfor under punkt 2.2.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. EksekvaturI medfør af Bruxelles I-forordningens artikel 38 kan en fremmed retsaf-gørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel i den med-lemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i én med-lemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når den kom-petente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det.†

Kommissionen har anført, at anmodninger om eksigibilitetspåtegningernæsten altid imødekommes, og at anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-landske retsafgørelser yderst sjældent afslås. Forslaget lægger derfor ikapitel III op til at afskaffe eksekvaturproceduren for derved at søge atopnå en egentlig fri bevægelighed for retsafgørelser i alle civil- og han-delsretlige sager (dog undtaget sager om ærekrænkelser og gruppesøgs-mål, jf. nedenfor). Det medfører, at retsafgørelser afsagt i en medlemsstatfremover skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der krævesnogen særlig procedure, og som udgangspunkt uden at der er mulighedfor at rejse indsigelse mod anerkendelsen.Samtidig med, at eksekvaturproceduren afskaffes, indføres en række pro-cessuelle garantier, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en retfærdig ret-tergang og hans ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 i EU’s charterom grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt omfang.Efter forslaget vil den sagsøgte kunne anfægte retsafgørelsen i domssta-ten, hvis han ikke er blevet behørigt informeret om retssagen i den på-gældende stat (manglende forkyndelse). Herudover indføres en begræn-set prøvelse i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, således at den sagsøgte harmulighed for at anfægte enhver anden formalitetsmangel, der kunne væreopstået under sagen ved den oprindelige ret, og som kan have medført enkrænkelse af hans ret til en retfærdig rettergang. Endelig kan sagsøgteforhindre fuldbyrdelsen af retsafgørelsen, hvis den er uforenelig med enanden retsafgørelse, der er blevet truffet i fuldbyrdelsesstaten eller – nårvisse betingelser er opfyldt – i et andet land.De indsigelser, der kan påberåbes mod fuldbyrdelse af den udenlandskeretsafgørelse, svarer i store træk til dem, der nu kan påberåbes inden forrammerne af eksekvaturproceduren. Indsigelsen vedrørende formalitets-mangler, der kunne være opstået under sagen ved den oprindelige ret, ogsom kan have medført en krænkelse af retten til en retfærdig rettergang,er dog snævrere end den gældende indsigelse vedrørende grundlæggenderetsprincipper (ordre public), som også kan omfatte materielle spørgsmål.Den nuværende retstilstand foreslås bibeholdt i forhold til sager om ære-krænkelse og gruppesøgsmål. Forslaget lægger således op til at bibeholdeeksekvaturproceduren i sager om ærekrænkelse, hvor en privatperson gørgældende, at hans ret til privatlivets fred og individets rettigheder er ble-vet krænket af medierne. Det samme gør sig gældende vedrørende sager,der anlægges af en gruppe sagsøgere, en repræsentativ organisation elleret organ, der varetager almenvellet, med påstand om erstatning for skade,59

der er forvoldt en større gruppe sagsøgere ved ulovlig forretningspraksis(gruppesøgsmål).For disse sager vil en retsafgørelse, der er truffet i en medlemsstat, hellerikke fremover få automatisk virkning i en anden medlemsstat. Retsafgø-relsen skal først anerkendes og erklæres eksigibel. Forslaget lægger lige-ledes op til at bibeholde de eksisterende afslagsgrunde, som f.eks. at an-erkendelse af retsafgørelsen vil stride åbenbart imod medlemsstatensgrundlæggende retsprincipper (ordre public).2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsordenBruxelles I-forordningens kompetenceregler finder (med visse undtagel-ser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I disse tilfældehenviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompeten-cen”).For at forbedre adgangen til retsvæsenet, retssikkerheden og beskyttelsenaf unionsborgere og EU-virksomheder i tvister med tilknytning til tredje-lande lægger forslaget op til at harmonisere reglerne om retternes kompe-tence på dette område.Kompetencereglerne i Bruxelles I-forordningen foreslås derfor i artikel 4,stk. 2, udvidet til også at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU (tred-jelandssagsøgte).Herudover indføres to yderligere værneting for retstvister, hvor sagsøgtehar bopæl eller hjemsted uden for EU.Efter forslagets artikel 25 kan en person med bopæl eller hjemsted udenfor EU sagsøges på det sted, hvor løsøre, der tilhører den pågældende,befinder sig, når værdien heraf ikke står i et urimeligt forhold til kravetsstørrelse, og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til den medlemsstat,hvor sagen anlægges.Derudover vil retterne i en medlemsstat i medfør af forslagets artikel 26undtagelsesvis have kompetence, hvis der ikke er noget andet værneting imedfør af forordningen, og rettens behandling af sagen er nødvendig forat sikre en retfærdig rettergang eller adgang til retlig prøvelse. Det erendvidere et krav, at retstvisten har tilstrækkelig tilknytning til den med-lemsstat, hvor sagen anlægges (forum necessitatis).Der foreslås endvidere indført en såkaldt litispendensregel for retstvisterom samme spørgsmål mellem de samme parter, der behandles ved retter-60

ne i EU og i et tredjeland. I medfør af forslagets artikel 34 kan en ret i enmedlemsstat således undtagelsesvis udsætte sagen, hvis 1) sagen først erblevet indbragt for en ret uden for EU, 2) den forventes at blive afgjortinden for en rimelig frist, 3) afgørelsen vil kunne anerkendes og fuldbyr-des i den pågældende medlemsstat, og 4) det er nødvendigt at udsættesagen af hensyn til en ordnet retspleje.2.2.3. VærnetingsaftalerBruxelles I-forordningen kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.Forslaget lægger imidlertid i artikel 32, stk. 2, op til at indføre en for-trinsret for den i værnetingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sinegen kompetence (enekompetence – dvs. kun én ret er kompetent til atbehandle sagen), uanset om sagen først er indbragt for denne ret. Alleandre retter skal udsætte sagen, indtil den valgte ret har fastslået, at denhar kompetence, eller – hvis aftalen er ugyldig – erklæret sig inkompe-tent. På den måde svækkes incitamentet til af taktiske grund at misbrugesagsanlæg med henblik på at undergrave en gyldig værnetingsaftale.Endvidere foreslås i artikel 23 en harmoniseret lovvalgsregel om den ma-terielle gyldighed af værnetingsaftaler.2.2.4. Forholdet mellem forordningen og voldgiftVoldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdetfor Bruxelles I-forordningen. Der lægges ikke med forslaget op til, atvoldgift fremover skal være omfattet af forordningens anvendelsesområ-de, men forslaget indeholder en særlig regel om forholdet mellem vold-gift og retssager. Forslaget forsøger derved at fjerne risikoen for parallel-le sager og begrænse mulighederne for misbrug af retssager i et taktiskøjemed.Efter forslagets artikel 29, stk. 4, skal en ret, når en tvist indbringes forden, og dens kompetence bestrides på grund af en voldgiftsaftale, udsættesagen, hvis tvisten allerede er indbragt for en voldgiftsret eller en ret iden medlemsstat, hvor voldgiften skal finde sted. Efter forslagets artikel33, stk. 3, skal en sag anses for at være anlagt ved en voldgiftsret, når enpart har udpeget en voldgiftsmand, eller når en part har anmodet om eninstitutions, myndigheds eller rets bistand til at nedsætte en voldgiftsret.2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidler61

Det følger af litispendensreglen i Bruxelles I-forordningens artikel 27, athvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem desamme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden retend den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.I forslagets artikel 29, stk. 2, indføres en tidsfrist, således at retten skalfastslå sin kompetence inden seks måneder, medmindre dette er umuligtpå grund af ekstraordinære omstændigheder. Endvidere bestemmes det,at der skal ske udveksling af oplysninger mellem de retter, som densamme sag er indbragt for.For så vidt angår søgsmål om indbyrdes sammenhængende krav, foreslåsdet i artikel 30, stk. 2, at afskaffe kravet om, at det i henhold til nationalret skal være muligt at forene sagerne.Hvis en ret i en medlemsstat har kompetence til at påkende sagens reali-tet, tillægges retten i medfør af forslagets artikel 35 ligeledes kompetencetil at iværksætte de foreløbige, herunder sikrende retsmidler, som denpågældende stats ret giver hjemmel til. Der kan f.eks. være tale om arrestog forbud, der i dansk ret er reguleret i retsplejelovens kapitel 56 og 57.Efter forslagets artikel 31 indføres endvidere en pligt for retterne til atsamarbejde, hvis sagen er under realitetsbehandling i en ret, og der ind-gives en begæring til en ret i en anden medlemsstat om en foreløbig –herunder sikrende – foranstaltning.I medfør af forslagets artikel 40 giver en retsafgørelse uden videre ad-gang til at anvende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold tilloven i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevæ-gelighed for de foranstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompe-tence med hensyn til sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder forfri bevægelighed for foreløbige foranstaltninger, der træffes af en andenret end den, der har kompetence til at behandle sagens realitet.2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelseForslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedreadgangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetence-reglerne.

I forslagets artikel 5, nr. 3, indføres således et værneting for tingslige ret-tigheder. Det følger heraf, at retten på det sted, hvor løsøret befinder sig,har kompetence til at behandle sagen.Efter forslagets artikel 18 får arbejdstagerne adgang til at anlægge sagmod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet efterBruxelles I-forordningens regler om sagsanlæg mod flere sagsøgte (arti-kel 6, stk. 1). Det medfører, at flere arbejdsgivere kan sagsøges, hvis enarbejdsgiver har bopæl i en medlemsstat, og der er flere arbejdsgivere,ved retten i den retskreds, hvor en af arbejdsgiverne har bopæl. Det erherudover en betingelse, at kravene er så snævert forbundne, at det er øn-skeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforeneligeretsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig. Der ertale om forslag om genindførelse af en regel, der tidligere fandtes i Bru-xelles-konventionen fra 1968.Efter forslagets artikel 22, stk. 1, litra b, indføres der mulighed for at ind-gå værnetingsaftaler (dvs. aftaler om, hvilken ret der er kompetent) fortvister om erhvervslejemål.Det foreslås, at det skal være lovpligtigt at informere sagsøgte om rets-virkningerne af ikke at gøre indsigelse mod rettens kompetence, når denpågældende møder i retten.Forslaget til forordning fastsætter endelig en række tidsfrister, inden forhvilke domstolene skal træffe afgørelse i sagerne, samt tidsfrister indenfor hvilke en afgørelse kan appelleres. Der fastsættes endvidere en under-retningspligt i tilfælde, hvor tidsfristerne ikke kan overholdes.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og pro-ceduremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetentemyndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andrebilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse afforslaget.Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragt-ning nr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til enbestemt ret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte ind-stævnes for en ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighedkunne forudse som muligt værneting. Det foreslås endvidere tilføjet, atdette navnlig er vigtigt i tvister angående forpligtelser uden for kontrakt,der er opstået i forbindelse med krænkelser af privatlivets fred og af indi-videts rettigheder, herunder ærekrænkelser.63

3.1. Bruxelles I-forordningen3.1.1. Forordningens anvendelsesområdeSom beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraftaf parallelaftalen herom og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bru-xelles I-forordningen m.v. – en del af gældende dansk ret. Eventuelleændringer af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindreDanmark ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændrin-ger i dansk ret.Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet aflov om Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse ud-stedt i medfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler omværneting i stedet for retsplejelovens værnetingsregler.Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterneom, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser icivile sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennem-førelse af retssager på tværs af grænserne inden for EU.Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, atforordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige områdeuanset domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter såle-des privatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område.Forordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og admini-strative anliggender og undtager også specifikt en række områder, herun-der person-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sik-ring og voldgift.Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18.december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholds-pligtforordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som føl-ge af retsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelsei Danmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forord-ningens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og om

lovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennem-førelse af underholdspligtsforordningen.3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetencereglerKapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstoleder er kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forord-ningens kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en med-lemsstats område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder na-tionale kompetenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælderumiddelbart i medlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale vær-netingsregler. Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forord-ningens udgangspunkt, at kompetencen afgøres af de nationale værne-tingsregler i den medlemsstat, hvor sagen er anlagt.Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Detafgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningenfastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiskepersoner.De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en rækkealterna-tivekompetenceregler på særlige områder:En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor denforpligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernesleveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt,erstatning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filia-ler og lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling afbjærgeløn.Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sagermed flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse medbrugen eller driften af et skib).

Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikrings-sager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler.Udgangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede el-ler den begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges tilat føre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende ersagsøger eller sagsøgt.Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fastejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl- afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence ogskal opfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i mulighedenfor at indgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstager-forhold. En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde iretten uden at bestride rettens kompetence (artikel 24).Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne ien anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-gens behandling:Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret ien anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten afegen drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke harbopæl i landet, ikke giver møde.Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen afsager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammen-hængende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen inde-holder endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs.hvornår en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarendesag mellem de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat(artikel 30). Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellenei medlemslandenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendensindtræder, da nogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til66

retten for afgørende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt påtidspunktet for forkyndelse for sagsøgte.3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelseKapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mensreglerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgø-relser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelsetruffet af en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuld-byrdelsesordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostningerer ligeledes omfattet.Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vi-dere anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelses-landet prøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestri-des det, at afgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandetprøve, om der foreligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor.Retten kan derimod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen mate-rielt er rigtig.En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten veden særlig procedure – den såkaldteeksekvaturprocedure.Eksekvaturpro-ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikkeomfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende enretsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen inde-bærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at rets-afgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag omsamme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efteren eksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skalanerkendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserendesag, er denne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendel-se, hvis det har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.

Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke til-fælde retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andetmedlemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intettilfælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsenåbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i denmedlemsstat, hvor den gøres gældende.Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt somudeblevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde,medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørel-sen, selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig medandre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge afforordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-komme i praksis.Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, ellerhvis retsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence.Det er i øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen stri-der mod forordningens kompetenceregler.Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmeltil under visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civil-retlige krav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af enuagtsom lovovertrædelse.Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret gen-optaget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsættesagen, jf. forordningens artikel 37.Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Afartikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvorafgørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørel-sen efter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter ensærlig procedure, den såkaldteeksekvaturprocedure.En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes overfor den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemssta-ten. For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent68

myndighed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kom-petence, dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes overfor, afgø-res af den forpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningensartikel 39).Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunktoverladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dogvisse bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår såle-des, at anmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og enattest udfærdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formu-laren i bilag V til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørel-sen kan fuldbyrdes i domsstaten.I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formellebetingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylderde nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed,og om en anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordnin-gens artikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætteindsigelser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formel-le betingelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsenmeddeles den, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmod-ningen imødekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund somnævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med enappel.Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremtafgørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimoder der ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis rettenfastslår, at retsafgørelsen ikke er eksigibel.I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsæt-te deres bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandlesefter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at er-69

klære en afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund somnævnt i artikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen,såfremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genop-taget, eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere be-tinge fuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstan-sens afgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarksvedkommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne ind-bringes for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. pa-rallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjem-mel til at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidlerer det eneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kanappelleres eller er under appel.Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan på-lægges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at på-gældende er udlænding (artikel 51).Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og om-kostninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang undereksekvatursagen (artikel 50).Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi iforbindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel52).Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de nati-onale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommendevil sige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforligForordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser omofficielt bekræftede dokumenter og retsforlig.Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der erudstedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter for-ordningens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der70

skal forstås ved »officielt bekræftet dokument«, men der sigtes bl.a. til enordning, der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfteet privat dokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæreseksigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder forofficielt bekræftede dokumenter.Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et of-ficielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremtfuldbyrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper ifuldbyrdelseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efterderes indhold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.3.1.5. Øvrige spørgsmålForordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridi-ske personers hjemsted.Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. For-ordningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter ellernationale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regule-rer retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-relser, jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstat-ter forordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og70). For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. ok-tober 1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om an-erkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nor-diske domskonvention).Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører kon-ventioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områderfastsætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser.Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttendebestemmelser.3.2. Lugano-konventionen

I 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen omretternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerligesager, herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater,Schweiz, Norge og Island tilsluttet sig konventionen.Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelleskonvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse afretsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfattestater uden for EU.I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, dergælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterne og de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledt forhandlinger om en ny konvention, derskulle opdatere den eksisterende Lugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30. oktober 2007 og trådte i kraft den 1.januar 2010.Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiskemed Bruxelles I-forordningens regler.3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kon-traherende stat i Lugano-konventionenI dansk ret er spørgsmålet om, hvorvidt personer og virksomheder mv.,der ikke har bopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat iLugano-konventionen, kan sagsøges ved domstole her i landet, regulereti retsplejelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaleranlægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer m.v., såfremtfremsættelsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forudfor aftalens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispo-sitioner, der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan derendvidere anlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værne-tingsregler har kompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237),filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelses-værnetinget (§ 242), retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt vær-neting (§ 245). En person, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherendestat i Lugano-konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formue-retsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i rets-72

kredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan bådefysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her i landet,hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, be-finder sig (§ 246, stk. 3).3.4. VoldgiftI dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister,der efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstandafvises fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller vold-giftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker såledeskun efter påstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolenesom udgangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgifts-aftale, der omfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinderfor, at domstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for iDanmark, uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledtvoldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten ef-ter sin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten underdenne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldigvoldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, somomfatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises,hvis sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke,hvis voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af §8, stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angårspørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompeten-ce, kun kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved vold-gift. Domstolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er densamme tvist, der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.73

Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte forelø-bige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternesaftale skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at entvist skal afgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, atdomstolene iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelseefter retsplejelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssa-gen er indledt eller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan enpart således få foretaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevis-sikring efter retsplejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelserfor at få foretaget disse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere fågennemført tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, nårbetingelserne efter retsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvadenten der er tale om udlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end penge-krav, overtagelse til brugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbarfogedforretning.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og er derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikkevil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelsemed parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen med-dele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af æn-dringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller krævergodkendelse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes gennemførelsen af for-slaget at kunne have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en gennem-førelse i givet fald bl.a. vil kunne kræve ændringer i lov nr. 1536 af 20.december om Bruxelles I-forordningen m.v.

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerfor-ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Ad-vokater, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, DanskRetspolitisk Forening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Vold-giftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institutfor Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsfor-ening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Uni-versitet (Juridisk Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-tet), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juri-disk Institut), Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Handels-højskolen i Århus (Juridisk Institut), Forbrugerombudsmanden, Forbru-gerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Læge-middelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Branchefor-ening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters Forening,Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorga-nisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund,Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, Foreningen af Registre-rede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans og Leasing, Boligselska-bernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, og Retssikkerheds-fonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 1. marts 2011.6.Nærhedsprincippet

ret og derfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er end-videre nødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerneangående sagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabelige vilkår for virksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre,at de rettigheder, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan hånd-hæves. Dette kan ikke gennemføres af medlemsstaterne alene.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.7.Andre landes kendte holdninger

Fra dansk side findes der på nuværende tidspunkt – hvor den igangsattehøring ikke er afsluttet – ikke at burde tages endeligt stilling til forslaget.Danmark er dog umiddelbart overordnet set positiv over for forslaget.Der vil dog være en række punkter, som må søges afklaret nærmere un-der de kommende forhandlinger.Som nævnt i redegørelse af 13. januar 2011 til Folketingets Retsudvalgom status for initiativer vedrørende injurieturisme vil Justitsministerietafhængig af udfaldet af verserende præjudicielle sager ved EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af Bruxelles I-forordningens artikel5, nr. 3, overveje, om den nye præambelbetragtning nr. 13 vedrørendekriteriet nær tilknytning er tilstrækkelig i forhold til problemstillingenmed injurieturisme.9.Europa-Parlamentet

Dagsordenspunkt 11: E-justice. Rådskonklusioner om integration afhjemmesiden for Det europæiske retlige netværk på det civile oghandelsretlige område (EJN) (http://ec.europa.eu/civiljustice) i e-justice-portalen.Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméDe foreslåede rådskonklusioner er ikke retligt bindende, og sagen rejserderfor ikke spørgsmål i forhold til det danske retsforbehold.På rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det undertysk formandskab besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-law-arbejdsgruppen (e-justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”,hvorved forstås anvendelse af informations- og kommunikationsteknolo-gi på det retlige område. Arbejdsgruppen har navnlig arbejdet med dennuetablerede fælleseuropæiske e-justice-portal(https://e-justice.europa.eu) og arbejder videre med udvidelse af portalen. E-justice-portalen har til formål at formidle oplysninger om medlemsstater-nes retssystemer og at forbedre mulighederne for at anvende elektroniskeredskaber i sager med aktører fra flere medlemsstater, f.eks. gennemetablering af nogle fælles søgemekanismer, der vil kunne gøre brugere istand til at søge oplysninger i flere medlemsstaters registre, herunder in-solvensregistre. E-justice-portalen vil på sigt også kunne danne rammenfor bevisoptagelse eller bevisførelse i andre medlemsstater under anven-delse af videokonferenceudstyr. Arbejdsgruppen arbejder endvidere medmulighederne for at etablere et fælles identifikationssystem og fællesstandarder for oplysninger (metadata) om national retspraksis. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008 blevvedtaget en handlingsplan for det videre arbejde med e-justice, og pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådetforelagt en køreplan med oplysninger om mål og tidshorisonten for deenkelte e-justice-projekter. Fra dansk side stiller man sig generelt positivover for arbejdet med e-justice, som indtil videre er baseret på frivillig-hed og fremme af ”best practice” og standarder.På rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 24.-25. februar 2011 forventes det, at et udkast tilrådskonklusioner om at integrere hjemmesiden for Det europæiske retli-ge netværk på det civile og handelsretlige område (EJN)(http://ec.europa.eu/civiljustice) i e-justice-portalen vil blive forelagt Rå-det til vedtagelse.Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige ellerstatsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betyd-ning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om deøvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side agter man atstøtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

På et møde i Coreper II den 20. december 2006 blev det besluttet at ind-lede drøftelser om ”e-justice”, dvs. anvendelse af informations- og kom-munikationsteknologi på det retlige område. Arbejdsgruppen vedrørendejuridisk databehandling blev i den forbindelse pålagt at overveje situatio-nen med hensyn til fastlæggelse af medlemsstaternes krav og vurderemulighederne for en samlet indsats på området.Desuden blev emnet e-justice drøftet på det uformelle rådsmøde den 15.-16. januar 2007 i Dresden på baggrund af et af det tyske formandskabudarbejdet oplæg til, hvordan man inden for RIA-området kan forbedrebrugen af e-justice. På mødet var der bred opbakning fra medlemsstater-ne til at fremme arbejdet med e-justice på tværs af grænserne.Sagen blev endvidere forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 12.-13. juni 2007, hvor Rådet vedtog en rækkerådskonklusioner, herunder specielt om nedsættelse af en permanent ar-bejdsgruppe i rådsregi (e-justice-arbejdsgruppen, som med virkning fra 1.juli 2010 kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice)), der udgør et koordine-rende forum for tekniske, decentrale løsninger inden for informations- ogkommunikationsteknologien på det retlige område.E-justice blev endvidere drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-der) den 6.-7. december 2007, hvor Rådet opfordrede e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) til at fortsætte ar-bejdet med e-justice i overensstemmelse med de prioriteringer, som ar-bejdsgruppen havde anført i en rapport til Rådet.E-justice er også blevet drøftet på et uformelt rådsmøde den 24.-26. janu-ar 2008 under slovensk formandskab, hvor emner som udarbejdelse af entidsplan for arbejdet, koordination og vedligeholdelse af e-justice-portalen på centralt niveau og finansiering af projektet blev drøftet.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om e-justice. Med-delelsen har til formål at udforme en global strategi for Kommissionenvedrørende e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterendeog planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og enelektronisk betalingspåkravsprocedure.På baggrund af Kommissionens meddelelse udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) en flerårig hand-

lingsplan for det videre arbejde med e-justice, som blev vedtaget pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2008.Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte tilarbejdet med at opbygge en fælles e-justice-portal inden udgangen af2009.Desuden orienterede Kommissionen på rådsmødet (retlige og indre an-liggender) den 6. april 2009 om de eksisterende finansieringsmulighederfor e-justice-projekter på fællesskabsniveau.På rådsmødet (miljø) den 22. december 2009 vedtog Rådet en rækkerådskonklusioner om et fælles identifikationssystem for national rets-praksis (European Case-Law Identifier (ECLI)).På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 fik Rådetforelagt en køreplan, som indeholder oplysninger om mål og tidshorison-ten for de enkelte e-justice-projekter.I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.Det bemærkes, at e-justice-arbejdet tidligere er blevet drøftet på flererådsmøder (retlige og indre anliggender) og uformelle rådsmøder (retligeog indre anliggender). Rådet har således flere gange fået forelagt rappor-ter fra e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) omstatus for arbejdet med at fremme e-justice. Senest fik Rådet forelagt enrapport om status for arbejdet med at fremme e-justice på rådsmødet (ret-lige og indre anliggender)den 2.-3. december 2011.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk sam-arbejde, der har fundet sted på uformelt grundlag.Hvis der fremover måtte vise sig behov for at indføre konkrete EU-retsakter med henblik på gennemførelse af e-justice, vil sådanne forslag igivet fald forventes at blive fremsat (bl.a.) på grundlag af reglerne om detoverstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender i TEF afsnit IV(nu tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-onsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.80

Rådet besluttede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.juni 2007, at der skulle gøres en indsats på e-justice-området med henblikpå at oprette et decentraliseret e-justice-system i EU, som giver adgangtil de eksisterende eller fremtidige edb-systemer på nationalt plan eller påfællesskabsplan. Rådet vedtog en række konklusioner, der satte rammer-ne for det fremtidige arbejde med e-justice,og den permanente arbejds-gruppe i rådsregi, der som nævnt kaldes e-law-arbejdsgruppen (e-justice), blev nedsat.E-justice blev senere drøftet på et uformelt rådsmøde den 1.-2. oktober2007, hvor der var bred enighed om, at arbejdet med e-justice skal base-res på frivillighed og koncentreres om udveksling af erfaringer – ”bestpractices” – medlemsstaterne imellem. Som anført ovenfor overvejes detdog i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) at foretage en analyse af, om derer behov for et eventuelt bindende retsgrundlag for e-justice-samarbejdet.Den flerårige handlingsplan for 2009-2013 vedrørende europæiske-justice, som Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 27.-28. november 2008,fastsætter bl.a.:oAt spørgsmålene vedrørende europæisk e-justice er af horisontalkarakter, dvs. at spørgsmålene ikke er begrænset til bestemteretsområder.oAt arbejdet med e-justice skal være afteknisk ogikke-lovgivningsmæssig karakter, men skal foregå i samarbejde medde rådsorganer, der har kompetence til at behandle lovgivnings-mæssige forslag.oAt der inden udgangen af 2009skal etableres en teknisk platformpå europæisk plan, der giver adgang til eksisterende eller fremti-81

dige elektroniske systemer på det retlige område på nationalt, fæl-lesskabs- og – hvor det måtte være relevant – internationalt plan(e-justice-portalen).oAt e-justice-projektet i højere grad skal inddrage alle medlems-staterne.oAt der skal være tale om et decentralt system på europæisk plan,der forbinder de eksisterende systemer i medlemsstaterne medhinanden.KøreplanenPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 forelagdeformandskabet endvidere en køreplan for e-justice-arbejdet for Rådet.Køreplanen indeholder oplysninger om mål og tidshorisonten for de en-kelte e-justice-projekter, f.eks. projektet om adgang til lovgivning og pro-jektet om sammenkobling af insolvensregistre.E-justice-portalenE-law-arbejdsgruppen (e-justice) har indtil videre navnlig koncentreretsig om arbejdet med at skabe de tekniske og indholdsmæssige rammerfor e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu),der efter en forsinkelsepå grund af tekniske vanskeligheder blev lanceret i forbindelse med detuformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juli 2010.E-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige ogadministrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andretilgængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og juristernesdaglige arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.Kommissionen arbejder nu på anden version af e-justice-portalen, somudbyggesmed oplysninger om bl.a. sigtedes og forurettedes rettigheder istraffesager.Med henblik på udviklingen af e-justice-portalen er der blevet nedsat enteknisk ekspertgruppe,som Danmark for tiden ikke deltager i.På et møde i e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) i efteråret 2009 præsenterede det svenske formandskab et do-kument om ansvaret for administration af portalens indhold. I forbindelsemed lanceringen af portalen har medlemsstaterne overtaget ansvaret for82

medlemsstaternes egne sider. Medlemsstaterne står herefter selv for atrevidere og opdatere indholdet og uploade det på siderne, og det fremgåraf hver enkelt side på portalen, hvem der har ansvaret for siden. Der er ihver medlemsstat udpeget en kontaktperson for de nationale sider. Detkan i den forbindelse oplyses, at der alene er tale om et begrænset antalsider for den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Kommissionen bl.a.fortsat vil have ansvaret for oversættelse af indholdet på medlemsstater-nes sider.På et af de seneste møderi e-law-arbejdsgruppen (e-justice) fremlagdeformandskabet et dokument om procedurer for introduktion af nye emnerpå e-justice-portalen. Der var enighed om, at nye emner kan foreslås afKommissionen, de enkelte medlemsstater eller arbejdsgruppen, og at be-slutningen om introduktion af emnerne herefter træffes af arbejdsgrup-pen.Formandskabet fremlagdeendvidere et dokument med ideer tilmedlemsstaternes promovering af e-justice-portalen. Det kan oplyses, atder på Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens hjemmesider er oplys-ninger om e-justice-portalen og links dertil.Adgang til registreHensigten er, at e-justice-portalen på sigtskal kunne danne grundlag for,at retlige aktører og muligvis i et vist omfang borgere kan få adgang tilde forskellige registre i de øvrige medlemsstater, herunder f.eks. krimi-nalregistre, tinglysnings- og matrikelregistre, insolvensregistre mv. Derarbejdes således hen imod, at portalen kommer til at indeholde en rækkeforskellige såkaldte fælles-søgefunktioner, der skal gøre brugere af porta-len i stand til elektronisk at søge oplysninger i flere forskellige medlems-staters registre samtidig via e-justice-portalen. Det er arbejdsgruppensopfattelse, at der skal arbejdes på sammenkobling af medlemsstaternesinsolvensregistre. Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark – ligesomenkelte andre medlemsstater – har gjort opmærksom på, at der her i lan-det ikke eksisterer et insolvensregister.”Find en advokat” mv.E-justice-portalen indeholderendvidereinformationer om advokater ognotarer. E-law-arbejdsgruppens hensigt er, at der endvidere vil blive ad-gang til en tjeneste ”Find en advokat” eller ”Find en notar”. Det bemær-kes i den forbindelse, at notarfunktionen i Danmark – ligesom i flere an-dre medlemsstater – varetages af domstolene, og at der således ikke ertale om en særskilt juridisk profession. Det er under overvejelse i ar-bejdsgruppen også at lade portalen indeholde oplysninger om mæglere,83

fogeder ogandre udvalgte personalegrupper ved retterne. Danmark hartilkendegivet, at man i Danmark som udgangspunkt retter henvendelse tilretten og ikke til en bestemt medarbejder ved retten.VideokonferencerVedrørende spørgsmålet om bevisoptagelse og bevisførelse i sager medaktører fra flere medlemsstater, særligt videokonferencer, nedsatte e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice) en underar-bejdsgruppe bestående af en række medlemslande, herunder Danmark,der skulle undersøge mulighederne for at skabe de tekniske og indholds-mæssige rammer for afholdelse af videokonferencer på tværs af lande-grænser eventuelt via e-justice-portalen. Arbejdet har i første række tagetsigte på at udveksle erfaringer, finde tekniske standarder og udarbejde enmanual om fremgangsmåden ved afholdelse af videokonferencer. I førstehalvdel af 2010 er der blevet indhentet oplysninger om videokonference-udstyr ved de nationale domstole til brug for e-justice-portalen. Der eropsat videokonferenceudstyr i flere danske retter og arresthuse, i Sand-holmlejren og i Syd- og Sønderjyllands Politi, men systemet er indtil vi-dere et lukket system, som ikke kan anvendes til grænseoverskridendevideokonferencer. Det er i e-law-arbejdsgruppen (e-justice) blevet over-vejet, om der er behov for etablering af et online bookingsystem for vi-deokonferencer mellem medlemsstaternes domstole. Indtil videre harman dog ikke fundet behov herfor.RetspraksisE-law-arbejdsgruppen arbejder endvidere med etablering af et fællesidentifikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarderfor oplysninger (metadata) om national retspraksis. På rådsmødet (miljø)den 22. december 2009 vedtog Rådet en række rådskonklusioner om etfælles identifikationssystem for national retspraksis (European Case-LawIdentifier (ECLI)). Af disse rådskonklusioner fremgår bl.a., at e-law-arbejdsgruppen inden udgangen af 2010 skal forelægge en rapport omimplementering af det fælles identifikationssystem (European Case-LawIdentifier (ECLI)) og fælles standarder for oplysninger (metadata) omnational retspraksis for Rådet. Rapporten, som er afgivet af arbejdsgrup-pen,blevforelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den2.-3. december 2010. Det fremgår bl.a. af rapporten, at det er frivilligt,om medlemsstaterne vil implementere identifikationssystemet mv. Rap-porten refererer desuden til et udkast til rådskonklusioner om anbefalingaf introduktion af det fælles identifikationssystem (ECLI) og fælles stan-84

darder for oplysninger (metadata) om national retspraksis, der blev udar-bejdet i foråret 2010. På rådsmødetden 2.-3. december 2010 fikRådetdesudenforelagt dette udkast til rådskonklusioner til vedtagelse. Dom-stolsstyrelsen har oplyst, at styrelsen arbejder på at etablere en offentligdomsdatabase inden for de næste to år, og at det fælles identifikationssy-stem (ECLI) og fælles standarder for oplysninger (metadata) om nationalretspraksis vil blive implementeret i domsdatabasen.Juridiske glossarerI overensstemmelse med Rådets handlingsplan arbejdes der desuden medudvikling af flersprogede juridiske glossarer (ordlister med forklaringereller oversættelser) til e-justice-portalen. Efter ønske fra en række med-lemsstater arbejder Kommissionen sammen med enkelte medlemsstaterfor tiden på et udkast til glossar på insolvensrettens område.Integration af EJN-hjemmesidenPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. februar 2011forventes det, at et udkast til rådskonklusioner om integration af hjemme-siden for Det europæiske retlige netværk på det civile og handelsretligeområde (EJN) i e-justice-portalen vil blive forelagt Rådet til vedtagelse.EJN er oprettet ved Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001, somer ændret ved beslutning 568/2009/EF af 18. juni 2009. EJN har til for-mål at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne på det civile og han-delsretlige område. Netværket har bl.a. til opgave at udforme, gradvistetablere og ajourføre en hjemmeside, der er tilgængelig for offentlighe-den (http://ec.europa.eu/civiljustice).Tanken er, at e-justice-portalen (https://e-justice.europa.eu) skal være en”one-stop-shop” for europæisk ret. Ved at samle informationerne omeuropæisk ret ét sted øges overskueligheden for borgerne og juristerne,ligesom overlap og dobbeltarbejde i videre omfang undgås.Udkastet til rådskonklusioner har til formål at åbne for integration afEJN-hjemmesiden i e-justice-portalen.Det bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er medlemaf EJN, hvilket vil fremgå af udkastet til rådskonklusioner. Danmark harderfor hidtil ikke bidraget til udformningen, den gradvise etablering ogajourføring af EJN-hjemmesiden og vil heller ikke efter den forventedevedtagelse af rådskonklusionerne komme til at bidrage til arbejdet med85

Det daværende formandskab fremlagde på et møde i e-justice-arbejdsgruppen (nu e-law-arbejdsgruppen (e-justice)) den 18. september2007 et forslag til en teknisk arkitektur for e-justice-portalen.Justitsministeriet har på den baggrund den 2. oktober 2007 foretaget hø-ring af følgende myndigheder over forslaget til teknisk arkitektur: Kort-og Matrikelstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Datatilsynet, Civil-styrelsen, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen.Datatilsynet har i den forbindelse peget på, at det er vigtigt, at der vedudformningen af den tekniske arkitektur tages hensyn til reglerne om be-skyttelse af personlige oplysninger, herunder at det sikres, at der er enansvarlig myndighed og et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for dataover-førsler, der foretages i e-justice-regi.6.Nærhedsprincippet

Fra dansk side er man positiv over for, at der arbejdes videre med atfremme og koordinere anvendelse af informations- og kommunikations-teknologi i sager med aktører fra flere medlemsstater. Det må dog natur-ligvis i givet fald ske inden for betryggende rammer, herunder i overens-stemmelse med kravene om databeskyttelse. Disse rammer vil selvsagtkunne være forskellige fra område til område. Udgangspunktet bør væredecentrale løsninger, der hviler på frivillighed, hvor den enkelte med-lemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvilket omfang medlemsstatenkan og ønsker at deltage.9.Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentethar dog på eget initiativ afgivet en resolution af 18. december 2008 meden række anbefalinger til Kommissionen om e-justice.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejdeden 31. januar 2011.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-udvalgSagen om e-justice har flere gange været forelagt for Folketingets Euro-paudvalg og Retsudvalg, senest til orientering forud for rådsmødet (retli-ge og indre anliggender)den 2.-3. december 2010.