Kronologisk fortegnelse over betænkninger2009/20101499 etænkning om offentligt hasardspil Bi turneringsform1500 etænkning om udveksling af Boplysninger indenfor den offentlige for·valtning1501 Betænkning om konfliktråd1502 etænkning om visse køberetlige regler Bom sikkerhedsmangler1503 ddannelse og efteruddannelse af Upræster1504 etænkning om restaurationers adgang Btil identitetsoplysninger på personer med restaurationsforbud1505 etænkning om administrativ udvisning Baf udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed1506 Vi kan leve længere og sundere1507 Behandling af klager over politiet1508 Indsatsen mod ungdomskriminalitet1509 ennemførelse af forbrugerkredit·Gdirektivet1510 Betænkning om offentlighedsloven1511 mlægning af statens tilskud til Ofolkekirken til bloktilskud1512 Betænkning om rekonstruktion m.v.1513 etænkning om optagelse og protokol·Blering af forklaringer i straffesager1514 Betænkning om farlige hunde1515 etænkning om det videnskabsetiske Bkomitesystem i Danmark1516 etænkning om offentlige Bmyndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv. 1517 eretning om elektronisk aftaleindgåelse Bog handel1518 Betænkning om ægtefælleskifte m.v.1519 etænkning om revision af døds·Bboskifteloven1520 Betænkning om huseftersynsordningen1521 Betænkning om insiderhandel1522 Reform af den civile retspleje VI1523 Betænkning om fremtidig stats·advokatordning

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1 ................................................................................................................................... 6

Indledning ................................................................................................................................ 6

1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium .......................................................................... 61.2. Udvalgets sammensætning................................................................................................. 81.3. Udvalgets arbejde............................................................................................................... 8

Kapitel 5 ................................................................................................................................. 17

Forbud mod hold af hunde på steder, hvor der ikke er beboelse (hundelovens § 2) ...... 17

5.1. Gældende ret .................................................................................................................... 175.1.1. Dyreværnsloven og hundeloven............................................................................ 175.1.2. Vagtvirksomhed .................................................................................................... 185.2. Udvalgets overvejelser ..................................................................................................... 18

Kapitel 7 ................................................................................................................................. 26

Forstyrrende hunde (hundelovens § 4)................................................................................ 26

7.1. Gældende ret .................................................................................................................... 267.2. Politiets praktiske erfaringer ............................................................................................ 297.3. Udvalgets overvejelser ..................................................................................................... 30

Kapitel 9 ................................................................................................................................. 36

Forsvars- og beskyttelsestræning af hunde......................................................................... 36

9.1. Gældende ret .................................................................................................................... 369.2. Oplysninger om forsvars- og beskyttelsestræning ........................................................... 369.3. Udvalgets overvejelser ..................................................................................................... 38

Kapitel 10 ............................................................................................................................... 39

Forsikring og erstatningsansvar .......................................................................................... 39

10.1. Gældende ret .................................................................................................................. 3910.1.1. Erstatningspligt for skader forvoldt af hunde (hundelovens § 8)........................ 3910.1.2. Civile sager (hundelovens § 9)............................................................................ 4210.1.3. Straffesager – adhæsionsprocessen (hundelovens § 10) ..................................... 4210.1.4. Anke af straffesager (hundelovens § 11)............................................................. 4310.2. Udvalgets overvejelser ................................................................................................... 43

1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium

Udvalgets kommissorium af 22. februar 2009 lyder således:

”1.

I de senere år er det blevet stadig mere udbredt at holde hunde, der i pressenog den offentlige debat ofte er blevet betegnet som ”kamp- eller muskelhunde”.Ifølge Dansk Kennel Klub findes der ca. 20.000 af disse hunde i Danmark. DanskHunderegister har gennem de seneste 5 år også registreret en stigning i antallet afnogle af de hunderacer, der fra naturens hånd siges at have en lidt ”kortere lunte”end andre hunde, og hvor måden hunden avles og opdrættes på, og måden den ef-terfølgende håndteres på af besidderen, er afgørende for, om hunden bliver ag-gressiv og virker truende eller måske ender med at gå til angreb på andre dyr ellermennesker.Regeringen ændrede allerede i 2003 hundeloven med bl.a. det formål at udvidepolitiets muligheder for at gribe ind over for hunde, der – uanset race – har vistsig at være farlige for deres omgivelser, eller som har vist tegn på at kunne værefarlige eller skræmmende, men som endnu ikke har forvoldt skade.Der har imidlertid i den senere tid – navnlig med udgangspunkt i konkrete sager –på ny været debat om de farlige hunde. Der stilles således nu fra flere siderspørgsmålstegn ved, om den gældende lovgivning på området er tilstrækkelig.Spørgsmålet om farlige hunde har også været drøftet i Folketinget bl.a. i forbin-delse med forslag til folketingsbeslutning om muskelhundetegn (B 62 af 21. fe-bruar 2008).Hertil kommer, at flere af bestemmelserne i den oprindelige hundelov, der trådte ikraft den 1. januar 1938, i dag ikke forekommer tidssvarende. Det gælder f.eks.den meget detaljerede bestemmelse i hundeloven om, hvornår besidderen af enhund er forpligtet til at føre hunden i snor, herunder f.eks. den del af bestemmel-sen, der skelner mellem, om hunden holdes i en stor eller mindre by.

2.

Som følge af det anførte finder Justitsministeriet, at der kan være behov for ensamlet gennemgang af lovens regler.Der kan således bl.a. være grund til at overveje, om der er behov for yderligeretiltag i forhold til hunde, der kan være farlige for omgivelserne, og i givet faldhvilke tiltag der vil kunne være egnede. I den forbindelse kan der bl.a. være be-hov for at overveje, om der kan være anledning til at præcisere eller udbyggehundelovens regler om politiets mulighed for at gribe ind over for farlige hunde.Der har også været rejst spørgsmål om, hvorvidt der eventuelt kan være anledningtil i visse tilfælde at stille uddannelseskrav til hundeejere.Endvidere kan det være relevant at overveje, om reglerne om mærkning og regi-strering af hunde er fuldt ud tidssvarende.Herudover kan det bl.a. overvejes, om det vil være en fordel i et vist omfang atudvide det gældende krav om, i hvilke tilfælde hunde skal føres i snor.Som et andet spørgsmål kan nævnes, at det over for Justitsministeriet er oplyst, atflere hundeklubber tilbyder forsvars- og beskyttelsestræning af hunde. I nogle til-fælde skal denne form for træning have medført, at en del af hundene er blevetfrustrerede og aggressive over for mennesker. Der kan derfor også være anled-ning til at overveje, hvorvidt der bør fastsættes nærmere regler for denne form fortræning.Endelig kan det nævnes, at der bl.a. også kan være anledning til at overveje omdet strafniveau, der gælder for overtrædelse af hundelovens forskellige bestem-melser, i alle tilfælde er passende, eller om der kan være behov for tilpasning afstrafniveauet.

3.

På den anførte baggrund har Justitsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg,der skal foretage en gennemgang af hundeloven med henblik på at overveje, ihvilket omfang der kan være behov for ændringer i loven. I det omfang udvalgetfinder, at der er behov for lovændringer, anmodes udvalget om at udarbejde ud-kast til lovbestemmelser.Det forudsættes, at udvalget som grundlag for sine overvejelser i fornødent om-fang indhenter oplysninger om retsstillingen og erfaringerne i andre lande, herun-der i de øvrige nordiske lande.Udvalget skal så vidt muligt færdiggøre sit arbejde i løbet af 2010.”Udvalgets medlemmer blev beskikket – og udvalget dermed nedsat – den 13. marts 2009.Udvalget afgav en delbetænkning om farlige hunde den 20. januar 2010.

1.2. Udvalgets sammensætning

Udvalget om hunde har ved afgivelse af denne betænkning haft følgende sammensætning:Landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, Østre Landsret (formand)Kommunikationskonsulent Vibeke Knudsen, Dansk Kennel KlubForretningsfører Hans Tonsborg, Danmarks civile HundeførerforeningDyrlæge Jens Svenningsen, Dyrenes BeskyttelseDyrlæge Ingeborg Mølbak, DyreværnsrådetDyrlæge Pernille Elisa Hansen, Den Danske DyrlægeforeningRigsadvokatassessor Pernille Langermann-Nielsen, RigsadvokatenAfdelingschef Birgit Kleis, RigspolitietKontorchef Jens Teilberg Søndergaard, JustitsministerietFuldmægtig Maria Commerou, Justitsministeriet (sekretær indtil 1. august 2010)Fuldmægtig Morten Helligsø Gjermundbo, Justitsministeriet (sekretær fra 1. august 2010)

1.3. Udvalgets arbejde

Udvalget har afholdt 12 møder og afslutter sit arbejde med afgivelse af denne betænkning.Udvalget afgav desuden en delbetænkning om farlige hunde den 20. januar 2010.På mødet den 22. april 2010 holdt formanden for Dansk Kennel Klubs brugshundeudvalg Pe-ter Maltha Larsen oplæg om brugshundetræning.

Udvalget har indledningsvist overvejet, om reglerne om hundeskilte bør ændres. Udvalget eraf den opfattelse, at skiltepligten bør bevares, men foreslår, at besidderens telefonnummerfremgår af skiltet frem for besidderens navn.Udvalget har endvidere overvejet, om der bør fastsættes regler for dyrlægers behandling afhunde, der ikke er korrekt mærket eller registreret. Et mindretal i udvalget foreslår i den for-bindelse, at der fastsættes regler om, at dyrlæger skal være forpligtede til at lade umærkedehunde mærke og registrere eller – såfremt en sådan regel ikke vedtages – at der fastsættes envejledningspligt for dyrlæger, når disse bliver opmærksomme på umærkede hunde. Flertalletfinder, at en pligt for dyrlæger til at lade hunde mærke og registrere ville indebære en egent-lig magtudøvelse, som efter flertallets opfattelse ikke bør overlades til private. Flertallet fin-der endvidere, at den foreslåede vejledningspligt for dyrlæger reelt synes overflødig.Udvalget er af den opfattelse, at reglen om, at hunde ikke må holdes på steder, hvor der ikkeer beboelse, er nødvendig, men at den i sin nuværende udformning er utidssvarende. Udval-get foreslår derfor en mere tidssvarende bestemmelse indsat i hundeloven, hvorefter det skalvære forbudt at holde hund på steder, hvor besidderen eller andre, der har påtaget sig ansvaretfor hunden, ikke selv opholder sig. Endvidere foreslår udvalget, at det fastsættes, at alle hun-de skal have daglig kontakt til mennesker.Vagthunde skal efter udvalgets opfattelse fortsat kunne holdes på steder, hvor der ikke er be-boelse, når der meddeles tilladelse hertil fra politiet. En sådan tilladelse bør dog efter udval-gets forslag højst meddeles for et år ad gangen, og kun hvis det skønnes, at hunden vil blivepasset forsvarligt.

Udvalget foreslår, at regler om fremlysning mv. af de af politiet optagne hunde bør fastsættesi en bekendtgørelse i stedet for i et cirkulære. Udvalget har således udarbejdet et udkast tilbekendtgørelse om omstrejfende hunde. Et flertal i udvalget foreslår, at optagne hunde skalfremlyses i 3 hverdage på politiets hjemmeside, og at besidderen inden for 1 måned – hvishunden ikke er aflivet – skal kunne kræve hunden tilbage mod betaling af de afholdte udgifteri forbindelse med indfangningen og anbringelsen. Flertallets forslag fremgår af bekendtgørel-sesudkastet. Et mindretal i udvalget har foreslået, at de afholdte udgifter – uanset hvem derreelt besidder hunden – skal kunne pålægges den person, der stårregisteretsom besidder iDansk Hunderegister.Udvalget har endvidere overvejet bestemmelsen i hundelovens § 4 om hunde, der pga. gøen ogtuden er til gene for de omkringboende. Udvalget foreslår i den forbindelse hundelovens § 4 ændret, bl.a.således at politiet får adgang til at meddele besidderen pålæg om at holde hunden indelukket,uden at der først er klaget fra de omkringboende. Det foreslås desuden, at politiet gives kom-petence til selv at fjerne hunden med henblik på aflivning eller bortsalg.Udvalget har overvejet de gældende regler om lænkehunde og har fundet, at der er behov formere præcise regler. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der fastsættes en generel regel,hvorefter hunde kun undtagelsesvist må holdes bundet, når de befinder sig på besidderens bopæl,ligesom der foreslås regler om, at hunde højst må holdes bundet uden opsyn i 1 time én gangi døgnet og med opsyn i op til 6 timer to gange i døgnet med mindst 2 timers afbrydelse. Derforeslås ligeledes regler om, at hunde skal have adgang til at søge skygge og læ, når vejrforholdenekræver det.Udvalget foreslår endvidere regler om, at hunde, der opholder sig i hundegårde i mere end 12timer i døgnet i mindst 5 dage om ugen, skal sikres menneskelig kontakt og et beriget miljømed legeredskaber og adgang til at søge skygge og læ for vejret.Udvalget har overvejet, om der bør fastsættes nærmere regler om særlige træningsformer, derindebærer frygt og smerte for hunden, og som lærer hunden at være aggressiv. Udvalget erdog af den opfattelse, at sådan træning ikke i dag finder sted i organiseret form i Danmark.Da sådanne træningsformer i øvrigt vil kunne være strid med dyreværnsloven, har udvalgetikke fundet anledning til at foreslå, at der indføres regler herom.Udvalget har overvejet, om erstatningsansvaret efter hundelovens § 8 bør påhvile sælgeren afen hund i de situationer, hvor en hund er overdraget, men erhververen endnu ikke har regi-streret ejerskiftet i Dansk Hunderegister. Udvalget har dog ikke fundet en sådan ordning hen-

3.1. Gældende ret

Efter hundelovens § 1, stk. 1, skal besidderen af en hund sørge for, at hunden, fra den er 8uger gammel, er mærket og registreret, samt at den, fra den er 4 måneder gammel, bærerhalsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at besidderen af en bortløbet eller skadevoldendehund kan identificeres, således at hunden kan bringes tilbage til besidderen, eller den skade-lidte kan rette sit erstatningskrav mod besidderen eller dennes forsikringsselskab.Skiltepligten går meget langt tilbage. Allerede ved Plakat af 4. oktober 1815 bestemtes det, at”ingen hund må holdes i København eller dens forstæder, medmindre den er anmeldt til poli-tiet og forsynet med tegn”.Mærknings- og registreringspligten blev derimod først indført ved lov nr. 335 af 14. maj1992. Samtidig blev skiltepligten ophævet. Efter lovens vedtagelse gav flere hundeorganisa-tioner dog over for Justitsministeriet udtryk for, at det var uhensigtsmæssigt, at mulighedenfor ved hjælp af hundeskiltet straks at kunne se, hvem en hund tilhører, bortfaldt. Alleredeinden lovændringens ikrafttræden blev der således vedtaget endnu et ændringsforslag, såledesat skiltepligten alligevel ikke udgik, jf. lov nr. 1064 af 23. december 1992 om ændring af lovom hunde.Efter hundelovens § 1, stk. 2, bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere bestem-melser om mærkning, registrering og gebyr og om udformningen af skiltet.

Bemyndigelsen i stk. 2 til at fastsætte nærmere regler om udformningen af skilte til hunde erudnyttet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 496 af 1. november 1969 om skilte til hunde.Efter § 2 i bekendtgørelsen skal skiltet være fremstillet af rustfrit metal eller andet materialeaf tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal endvidere være solidt fastgjort til halsbåndet.Endelig skal besidderens navn og fulde adresse være angivet med letlæselige bogstaver, derskal være mindst 2 mm høje, ligesom de skal være påført skiltet ved prægning, indgraveringeller på anden lige så holdbar måde.Overtrædelse af reglerne straffes med bøde, jf. bekendtgørelsens § 3. Ifølge Rigsadvokatensmeddelelse nr. 5/2009 om bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser skal anklagemyndig-heden som udgangspunkt anvende en bødepåstand på 600 kr. for overtrædelse af reglerne,såfremt overtrædelsen er sket før den 1. juli 2010.Det bemærkes i den forbindelse, at udvalget i sin delbetænkning om farlige hunde anbefale-de, at bødepåstanden fremover som udgangspunkt bør være 1.000 kr., jf. delbetænkningensafsnit 7.12. Justitsministeriet tilsluttede sig denne anbefaling i bemærkningerne til det lov-forslag, der blev vedtaget som lov nr. 717 af 25. juni 2010 om ændring af lov om hunde ogdyreværnsloven.Rigsadvokaten har på den baggrund i september 2010 revideret meddelelse nr. 5/2009 ombødepåstande ved visse særlovsovertrædelser, således at der over for overtrædelser af regler-ne om hundetegn, der er sket den 1. juli 2010 eller senere, skal anvendes en bødepåstand på1.000 kr.

3.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet, dels om skiltepligten bør afskaffes – henset til, at alle hunde er ID-mærkede – dels om kravene til skiltets indhold bør ændres.For så vidt angår selve skiltepligten er det udvalgets opfattelse, at skiltet er af afgørende be-tydning for, at en bortløben hund hurtigt og enkelt kan bringes tilbage til besidderen. Oplys-ningerne på skiltet indebærer, at det ofte ikke er nødvendigt at inddrage politiet, idet adresse-oplysningerne mv. ellers almindeligvis kun vil kunne findes ved brug af ID-scanner.Det er udvalgets opfattelse, at det i langt de fleste tilfælde, hvor en hund er løbet væk, vil væ-re en fordel at have direkte adgang til besidderens telefonnummer, hvorfor dette bør fremgåaf skiltet.

Udvalget er samtidig opmærksom på, at der på langt de fleste hundetegn, som produceres idag, kun er plads til to korte linjer på hver side. Udvalget finder på den baggrund, at kravetom oplysning om besidderens navn kan udgå. Det bemærkes i den forbindelse, at de oplys-ninger, som ikke fremgår af skiltet, stadig kan fremskaffes via Dansk Hunderegister.Udvalget foreslår således, at hundelovens § 1, stk. 1, ændres, således at der fremover er kravom, at besidderens adresse og telefonnummer fremgår af skiltet. Som konsekvens heraf fore-slår udvalget § 2, stk. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 496 af 1. november 1969 om skilte tilhunde ændret i overensstemmelse hermed.Udvalget foreslår, at den foreslåede regel tidligst træder i kraft 3 måneder efter en eventuellovændrings vedtagelse, således at besiddere har mulighed for at anskaffe sig nye skilte.Udvalget finder ikke i øvrigt anledning til at foreslå ændringer af de gældende regler omskiltning.Der henvises til § 1, nr. 1 (§ 1, stk. 1, 2. pkt.), og § 2 i udvalgets udkast til forslag til lov omændring af lov om hunde, jf. bilag 1.

4.1. Gældende ret

Efter dyreværnslovens § 20, stk. 1, skal en dyrlæge, der bliver bekendt med, at et dyr behand-les uforsvarligt, anmelde forholdet til politiet. Dette gælder dog ikke, hvis forholdet ikke ergroft og i øvrigt straks rettes. En lignende anmeldelsespligt gælder ikke i de tilfælde, hvor endyrlæge bliver opmærksom på andre overtrædelser af reglerne om hunde, der ikke vedrørerhundens velfærd, herunder om mærkning og registrering.Politiet skal lade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden ikke ermærket og registreret, jf. hundelovens § 1, stk. 3. En tilsvarende forpligtelse gælder ikke fordyrlæger. Dyrlægen er i tilfælde, hvor dyrlægen bliver opmærksom på, at hunden ikke er kor-rekt mærket og registreret, heller ikke forpligtet til at vejlede hundens besidder om de gæl-dende regler.

4.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget har overvejet, om der bør fastsættes regler for dyrlægers behandling af hunde, derikke er korrekt mærket eller registreret.Et flertal af udvalgets medlemmer (Jens Kruse Mikkelsen, Jens Svenningsen, Hans Tonsborg,Pernille Elisa Hansen, Birgit Kleis, Pernille Langermann-Nielsen og Jens Teilberg Sønder-gaard)er af den opfattelse, at der ikke bør fastsættes regler om dyrlægers behandling afumærkede og uregistrerede hunde.

Flertallet bemærker i den forbindelse, at det er flertallets opfattelse, at der ikke bør fastsættesregler om, at dyrlæger skal være forpligtede til at lade umærkede hunde mærke og registrere.En sådan regel ville indebære, at private skulle overlades en magtbeføjelse, som normalt kuner tillagt offentlige myndigheder. Flertallet bemærker også, at det vil være uhensigtsmæssigtat fastsætte en vejledningspligt for dyrlæger – som foreslået af mindretallet – idet en sådanregel kun vanskeligt vil kunne håndhæves i praksis. Endvidere finder flertallet ikke, at der erbehov for en sådan vejledningspligt, da det er en integreret del af dyrlægers arbejde at rådgi-ve og informere om gældende lovgivning, og da dyrlæger selv har en interesse i at vejlede omreglerne om mærkning og registrering, idet de får betaling for at mærke hunde.Et mindretal (Vibeke Knudsen)finder, at der er behov for en øget indsats med henblik på atsikre, at hunde mærkes og registreres i Dansk Hunderegister. Det er derfor mindretallets op-fattelse, at dyrlæger bør have en pligt til at lade umærkede hunde mærke og registrere for be-sidderens regning. Det er endvidere mindretallets opfattelse, at hvis en sådan regel ikke fast-sættes, bør der dog fastsættes en pligt for dyrlæger til at vejlede hundeejere om de gældenderegler om mærkning og registrering.

5.1. Gældende ret

5.1.1. Dyreværnsloven og hundeloven

Dyreværnslovens generelle regler i §§ 1 og 2 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyrgælder også for behandlingen af hunde. Omsorgspligten for hunde må anses for tilsidesat,hvis en hund overlades til sig selv uden menneskelig kontakt i længere tid. Desuden følgerdet af hundelovens § 2, at det er forbudt at holde hunde på steder, hvor der ikke er beboelse,såsom i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil.En sådan tilladelse kan efter § 2, 2. pkt., kun meddeles, hvis politiet skønner, at der er sikker-hed for, at hunden vil blive forsvarligt behandlet.Justitsministeriet har i den forbindelse udstedt cirkulære nr. 161 af 23. december 1986 omtilladelser efter hundelovens § 2 og § 3, stk. 5. Om tilladelser efter hundelovens § 2 fremgårdet af cirkulærets § 3, at tilladelse i almindelighed ikke må meddeles for et tidsrum af mereend 2 år, og at det skal fremgå af tilladelsen, at den til enhver tid kan tilbagetages.Endvidere fremgår det af cirkulærets § 6, at politidirektøren, før der meddeles tilladelse efterhundelovens § 2, skal godkende hundens opholdsrum, og at politidirektøren i forbindelsemed godkendelsen kan indhente en udtalelse fra kredsdyrlægen.Overtrædelse af forbuddet i hundelovens § 2 straffes med bøde, jf. § 12, stk. 1.

5.1.2. Vagtvirksomhed

Anvendelsen af hunde som led i vagtvirksomhed kræver en særlig autorisation hertil, jf. § 5,stk. 1, jf. § 1, stk. 1, i lov om vagtvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 227 af 3. marts 2010.Dette gælder både for så vidt angår hunde, der anvendes som pladshunde, og hunde, der an-vendes som forsvarshunde.En autorisation til at udøve vagtvirksomhed ved brug af hunde omfatter ikke adgang til at ud-øve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. § 6, stk. 1, i lov om vagt-virksomhed. Efter § 4, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1564 af 20. december 2007 omvagtvirksomhed kan politidirektøren dog i særlige tilfælde meddele tilladelse til, at der pånærmere angivne steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves sådan vagtvirksomhed.Det er en betingelse for anvendelse af hunde som led i vagtvirksomhed, at hundene har for-svarlige forhold og passes forsvarligt, jf. bekendtgørelsens § 13. Endvidere skal forsvarshun-de, under udførelse af vagtvirksomhed, føres i kort line og være i stand til at lystre hundensfører, jf. bekendtgørelsens § 14.De særlige bestemmelser vedrørende hunde finder anvendelse ved såvel erhvervsmæssigvagtvirksomhed som ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der foregår på steder, hvortil derer almindelig adgang, jf. bekendtgørelsens § 15.

5.2. Udvalgets overvejelser

Det er udvalgets opfattelse, at forbuddet efter hundelovens § 2 fortsat er relevant. Udvalgetbemærker dog, at ordlyden af hundelovens § 2 ikke umiddelbart er tidssvarende. Udvalgethar således overvejet, om bestemmelsen bør erstattes af en mere tidssvarende bestemmelse.Udvalget foreslår, at det fastsættes, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at holde hund på steder,hvor besidderen eller andre, som tager sig af hunden, ikke selv opholder sig. Det eksisterendekrav om beboelse bør præciseres, således at det fremgår, at besidderen eller en anden, der tagersig af hunden, skal have fast ophold det pågældende sted. Ved fast ophold forstås i denne sammenhæng,hvor besidderen aktuelt opholder sig, hvad enten der er tale om helårsbeboelse, sommerhus e.l.Udvalget er klar over, at nyaffattelsen af § 2 kan indebære en vis udvidelse af forbuddet.Samtidig bør der fastsættes regler om, at hunde generelt skal have individuel menneskeligkontakt hver dag. Udvalget finder således, at alle hunde bør sikres daglig menneskelig kon-

takt og adgang til frisk vand. Kravet om daglig menneskelig kontakt bør anses for opfyldt,når hunden deltager i besidderens eller dennes husstands dagligdag og holdes, hvor de selvopholder sig.Der henvises til § 1, nr. 2 (§ 2), og 3 (§ 2 a) i udvalgets udkast til forslag til lov om ændringaf lov om hunde, jf. bilag 1.Særligt vedrørende vagthunde, finder udvalget, at tilladelse til at holde hund på steder, hvorbesidderen eller andre, som tager sig af hunden, ikke selv opholder sig, f.eks. i forbindelsemed vagtvirksomhed, i almindelighed ikke bør meddeles for en længere periode end 1 år adgangen, at tilladelse kun skal meddeles, hvis det skønnes, at hunden vil blive passet forsvar-ligt, og at det bør være et vilkår i tilladelsen, at hunden skal have individuel menneskeligkontakt i mindst 1 time dagligt. Udvalget finder ikke i øvrigt anledning til på nuværende tids-punkt at foreslå ændringer af de gældende regler om vagthunde.

6.1. Gældende ret

Det følger af hundelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., at det i byer og områder med bymæssig bebyg-gelse er forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne foralmindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er ifølge med en person, som har fuldtherredømme over dem. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler detbesidderen af en hund at drage omsorg for, at hunden ikke strejfer om, jf. hundelovens § 3,stk. 3.I hundelovens § 3, stk. 1, 4.-9. pkt., er der fastsat nærmere regler om fremlysning, salg elleraflivning af hunde, der færdes løse i byer og områder med bymæssig bebyggelse uden at væ-re i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem.I sådanne tilfælde tager politiet vare på hunden og underretter besidderen. Hvis hunden hver-ken bærer skilt eller er mærket og registreret, fremlyser politiet hunden, dvs. politiet offent-liggør en meddelelse om, at hunden er fundet og i politiets varetægt. Fremlysningen skernormalt på politiets hjemmeside eller i den lokale presse. Besidderen kan herefter inden 3døgn efter fremlysningen – eller efter underretning fra politiet på grundlag af skiltet eller re-gistrerede oplysninger – afhente hunden mod at betale de udgifter, som politiet har haft. Hvisbesidderen ikke melder sig, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventueltoverskud ved afhændelsen tilfalder statskassen, medmindre ejeren melder sig inden 3 måne-der og godtgør sin ret.

Justitsministeriet har fastsat nærmere regler for salg af optagne hunde i cirkulære nr. 148 af 2.august 1963 om hundelovens administration1.Efter cirkulærets § 18 kan politiet under visse betingelser afhænde optagne hunde eller ladedem aflive. Afhændelse bør i almindelighed foretrækkes, hvis der er mulighed for at finde enkøber inden for en rimelig frist.Ved afhændelse skal hunden sælges for den højst opnåelige pris. Prisen skal om muligt fast-sættes i overensstemmelse med den sædvanlige markedspris for tilsvarende hunde, dog meden rimelig reduktion under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder salget foregår,og de vilkår, som køberen må indgå på. Afhændelse bør om muligt ske til en pris, der yderfuld dækning for de af politiet ved hundens optagelse, transport, fremlysning og ophold pådyrehospital eller lignende afholdte omkostninger.Det følger endvidere af cirkulærets § 18, at køberen skal løse hundetegn i overensstemmelsemed lovens almindelige regler, og at det skal tilkendegives køberen, at det er et vilkår foroverdragelsen, at hunden ikke uden politiets tilladelse overdrages til tredjemand inden for enfrist af 1 måned fra politiets optagelse, og at den tidligere ejer inden for samme frist har ret tilat få hunden tilbageleveret mod at betale køberen de af denne afholdte udgifter til hundenserhvervelse samt en rimelig godtgørelse for hundens pasning.Udgifter til hundens aflivning, hvis afhændelse ikke har været mulig, eller et eventuelt under-skud i forbindelse med afhændelse afholdes af statskassen. Kan den tidligere besidder findes,skal han dog betale samtlige omkostninger, medmindre disse er dækket gennem afhændelsen.Det bemærkes i øvrigt, at det følger af hundelovens § 1, stk. 1, at besidderen af en hund skalsørge for, at hunden, inden den er 8 uger gammel, er mærket og registreret i Dansk Hundere-gister. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. hundelovens § 12, stk. 1.Endvidere følger det af hundelovens § 1, stk. 3, at politiet skal lade en hund mærke og regi-strere for besidderens regning, hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret.Spørgsmålet om håndtering af døde hunde, der findes på eller ved veje, er ikke reguleret ihundeloven, men i lovgivning, der hører under Transportministeriets område. Det følger her-af, at det er vejmyndigheden, der har ansvaret herfor. For statsvejene har Vejdirektoratet fortiden indgået en aftale med Falck om håndtering af døde dyr på eller ved vejarealer. Detsamme har nogle kommuner.1

6.2. Politiets praktiske håndtering af anmeldelser om omstrejfende hunde

Udvalget om hunde har til brug for udvalgets overvejelser indhentet oplysninger fra Rigspoli-tiet om politikredsenes håndtering af anmeldelser om, at en hund færdes løs uden at være ifølge med besidderen eller andre, og håndteringen af efterlysninger af bortløbne hunde.Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst, at der ikke eksisterer en helt ensartet praksis i kred-sene, men at der i hovedtræk kan oplyses følgende om politiets behandling af de nævnte sa-ger:Hvis politiet modtager anmeldelse om, at en hund færdes løs uden at være i følge med besid-deren eller andre, undersøges det først, om hunden er registreret som savnet. I givet fald un-derrettes ejeren om, hvor hunden kan afhentes. Hvis anmelderen er indforstået med det, kananmelderens telefonnummer videregives til hundeejeren, således at denne kan ringe og aftaleafhentning af hunden.Hvis hunden ikke er registreret som savnet, og hvis den ikke umiddelbart kan identificeresved hjælp af hundeskilt eller tatovering, følges i flere kredse den praksis, at anmelderen bli-ver spurgt, om vedkommende eventuelt kan have hunden hos sig i 1-2 timer. Baggrundenherfor er, at det er erfaringen, at hunde ofte – uden politiets medvirken – bliver genforenetmed deres ejere inden for et par timer.Hvis anmelderen ikke kan have hunden hos sig, eller hvis hunden ikke er afhentet af ejereneller besidderen inden for det nævnte tidsrum, vil politikredsen typisk foranledige, at hundenbliver afhentet af f.eks. Falck og anbragt på et internat.Hvis hunden kan identificeres ved hjælp af chipmærke, underrettes ejeren om, at hunden erfundet.Rigspolitiet bemærker i øvrigt, at oplysninger om en hund, der færdes løs, i første omgangoftest registreres i politiets sagssystem som en ”hændelse”, det vil sige uden egentlig sag-soprettelse. Der oprettes først en sag, når en hund afhentes og anbringes på dyreinternat.Oplysning om fundne hunde noteres endvidere i politikredsens ”dyrebog”, som er en ”notes-bog”, der føres uafhængigt af sagssystemet.Hvis det ikke er muligt at identificere hundeejeren, fremlyses hunden. Praksis med hensyn tilfremlysning varierer fra kreds til kreds. I nogle politikredse sker fremlysningen via den lokale

presse, mens andre kredse fremlyser hunden på politikredsens hjemmeside eller på DyrenesBeskyttelses hjemmeside.Hvis hundeejeren ikke har meldt sig inden 3 dage, vil politiet typisk foranstalte, at hundenaflives eller afhændes, jf. hundelovens § 3, stk. 1.Hvis politiet modtager en henvendelse om, at en hund er løbet bort, undersøges det først, omhunden er registreret som fundet i ”dyrebogen”. Hvis det ikke er tilfældet, foretages registre-ring i sagssystemet.Flere politikredse har over for Rigspolitiet oplyst, at de – afhængig af, hvor hunden er for-svundet – opfordrer hundeejeren til at rette henvendelse til nabopolitikredsene for at høre, omhunden eventuelt er fundet dér. I nogle tilfælde retter politikredsen selv henvendelse til nabo-politikredse.

6.3. Udvalgets overvejelser

For så vidt angår bestemmelsen i hundelovens § 3, stk. 1, 1. pkt., er det udvalgets opfattelse,at reglen bør opretholdes og udvides til også at gælde uden for byer og områder med bymæs-sig bebyggelse, når en hund færdes uden for besidderens ejendom. Det er således udvalgetsopfattelse, at en besidder af en hund også i disse tilfælde bør være forpligtet til at føre hundeni bånd eller lade den være i følge med en person, der har fuldt herredømme over den, nårhunden befinder sig på steder, som er åbne for almindelig færdsel.Det bemærkes i den anledning, at udvalget ikke herved finder den gældende bestemmelse ihundelovens § 3, stk. 3, hvorefter besidderen af en hund er forpligtet til at drage omsorg for,at hunden ikke strejfer om uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse, overflødig.Bestemmelsen bør således efter udvalgets opfattelse opretholdes, idet den fortsat vil være re-levant i de tilfælde, hvor en hund færdes løs – og uden at være i følge med en person, der harfuldt herredømme over den – på steder, der ikke er åbne for almindelig færdsel, f.eks. på enprivat ejendom, der ikke tilhører besidderen.Den gældende bestemmelse i hundelovens § 3, stk. 1, 3. pkt., der fastsætter, at hvis en hundføres i bånd, skal båndet være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren, foreslås opret-holdt. På trods af bestemmelsens formulering udelukker den ikke anvendelsen af f.eks. desåkaldte flexi-liner, der i fuld længde kan være adskillige meter lange (f.eks. 5 eller 8 meter).Det bemærkes herved, at sådanne flexi-liner er udstyret med en låsemekanisme, som gør, athundens besidder har mulighed for at kontrollere hundens færden ved at låse linen i den øn-

skede længde. Hundens besidder kan således gøre flexi-linen kortere, hvis der er behov fordet, f.eks. ved færdsel i byer eller andre områder, hvor der er andre mennesker eller dyr. Forat præcisere, at bestemmelsen ikke udelukker brugen af f.eks. flexi-liner foreslår udvalget, atbestemmelsen formuleres således, at båndet skal være så kort, at hundenkanholdes tæt ind tilledsageren.Ved brug af flexi-liner forudsættes det, at der anvendes en line, der er tilpasset hundens vægtog styrke, og som er tilstrækkelig stærk til, at den kan holde, hvis hunden pludselig forsøgerat springe frem.Udvalget foreslår, at de gældende regler i hundelovens § 3, stk. 1, 4.-9. pkt., om indfangning,fremlysning og eventuelt salg eller aflivning af hunde ophæves, og at det i stedet i hundelo-ven fastslås, at politiet skal sørge for at indfange hunde, der på gader, veje, stier eller pladsermv., der er åbne for almindelige færdsel, færdes løse og uden at være i følge med en person,der har fuldt herredømme over dem.Udvalget foreslår endvidere, at politiet efter indfangningen anbringer hunden et passendested og så vidt muligt underretter besidderen.Den nærmere regulering af fremlysning, tilbagelevering, salg eller aflivning af omstrejfendehunde bør efter udvalgets opfattelse fastsættes i en bekendtgørelse. Dette gælder således efterudvalgets opfattelse også for de regler, der i dag er reguleret i cirkulæret om hundelovens administration,idet visse af reglerne har betydning for borgerne.Endvidere er det udvalgets opfattelse, at proceduren for indfangning, anbringelse mv. af hun-de bør præciseres nærmere med henblik på at sikre en ensartet praksis i alle politikredse.Udvalget har udarbejdet et udkast til bekendtgørelse om omstrejfende hunde, som er optagetsom bilag 2 til betænkningen.Udvalget finder i den forbindelse, at optagne hunde bør fremlyses i 3 hverdage og ikke blot i3 dage, og at fremlysningen bør ske på politiets hjemmeside.Endvidere bør hundens besidder inden for 1 måned kunne kræve hunden tilbage mod betalingaf samtlige udgifter, som er afholdt i forbindelse med hundens indfangning, anbringelse samtalmindelige pasning og pleje. Fristen på 1 måned anbefales ud fra hensynet til besiddere, derf.eks. har været bortrejst på ferie og i den forbindelse har overladt hunden til at blive passet afandre.

Hundens besidder bør desuden inden for 3 måneder kunne kræve et eventuelt overskud vedsalget af hunden. Udvalget bemærker dog, at det i praksis er meget sjældent, at der bliver etoverskud.Et flertal af udvalgets medlemmer (Jens Kruse Mikkelsen, Jens Svenningsen, Hans Tonsborg,Pernille Elisa Hansen, Birgit Kleis, Pernille Langermann-Nielsen og Jens Teilberg Sønder-gaard)er af den opfattelse, at hundeloven bør indeholde en klar hjemmel til, at politiet kankræve, at besidderen af en hund skal afholde de udgifter, der måtte være afholdt – også udover den ovenfor nævnte periode på 3 dage.Der henvises til § 1, nr. 3, (§ 2 b og § 2 c) i udvalgets udkast til forslag til lov om ændring aflov om hunde, jf. bilag 1, og bilag 2, der som nævnt indeholder udvalgets udkast til bekendt-gørelse om omstrejfende hunde.Et mindretal (Vibeke Knudsen)er enig i flertallets synspunkt om, at politiet skal kunne krævede afholdte udgifter dækket. Mindretallet bemærker dog i den forbindelse, at udgifterne børkunne pålægges den person, der erregistreretsom besidder i Dansk Hunderegister, og min-dretallet støtter således som udgangspunkt ikke reglen i § 2, stk. 1, 1. pkt., i udkastet til be-kendtgørelse om omstrejfende hunde (bilag 2).Flertallet bemærker hertil, at en ordning som foreslået af mindretallet er uhensigtsmæssig,idet man efter en sådan ordning risikerer at lægge udgifterne for politiets optagelse af en bort-løben hund hos en anden end den ansvarlige besidder, og at man i øvrigt ikke normalt i danskret lægger vægt på et privat registers udvisende. Se hertil også afsnit 10.2. nedenfor.Udvalget har ikke i øvrigt bemærkninger til politiets praktiske håndtering af disse sager, her-under at politiet spørger en eventuel anmelder, om denne kan have hunden hos sig i et korteretidsrum.Udvalget har ikke behandlet spørgsmålet om døde hunde, der findes på eller ved veje, da detikke reguleres i hundeloven.

7.1. Gældende ret

Hvis der indgives klage til politiet over en hund, som forstyrrer de omkringboende, er dermulighed for, at politiet kan meddele besidderen af hunden et pålæg om at holde hunden in-delukket eller – hvis dette ikke hjælper, eller hvis hunden allerede holdes indelukket – at ladehunden fjerne, jf. § 4, 1. pkt.Det bemærkes, at justitsministeren kan dispensere fra denne regel, for så vidt det drejer sigom hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på andenmåde, i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rime-ligt hensyn til bebyggelsesforholdene, jf. § 4, 2. pkt.Pålæg om at holde hunden indelukket må forstås således, at hunden skal holdes inden døre ogkun må opholde sig udendørs, hvis den enten er ledsaget af en person, eller den er under op-syn af en person, der befinder sig i dens umiddelbare nærhed, og som omgående lukker denind, hvis den begynder at gø eller tude. Pålæg om fjernelse kan meddeles, når det er konstate-ret, at ulemperne ikke på anden måde kan afhjælpes.Betingelserne for et sådant pålæg er efter praksis, at hunden forstyrrer de omkringboendes roved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden.Det er således ikke tilstrækkeligt, at enkelte naboer føler sig generet af en hunds tilstedevæ-relse eller enkeltstående gøen eller tuden. Kun grovere tilfælde af gentagen eller vedholdendegøen eller tuden kommer i betragtning, og det skal være så intenst eller stærkt, at de om-kringboendes ro kan siges at være forstyrret. Ulemperne skal med andre ord være væsentlige.

Fra Justitsministeriets praksis kan nævnes følgende afgørelser:

Justitsministeriets sagsnr. 1999-5471-0001:

En hundeejer klagede over etpålæg fra Politimesteren i Fredericia om at holde to hunde indelukket, eller,hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hundene fjerne, jf. hundelovens §4. Politimesteren fandt, at de med gentagen hylen og tuden over længere tidhavde været til gene for de omkringboende. Justitsministeriet ophævede Poli-timesteren i Fredericias pålæg, idet man lagde vægt på, at ulemperne fra hun-dene ikke vurderedes at være væsentlige, da kun 2 husstande fandt at hunde-ne var til gene, mens 5 andre husstande ikke fandt, at dette var tilfældet.

Justitsministeriets sagsnr. 2000-5471-0014:

En hundeejer klagede over etpålæg fra Politimesteren i Grenaa om at holde et antal hunde indelukket, el-ler, hvis denne foranstaltning ikke hjalp, at lade hundene fjerne jf. hundelo-vens § 4. Politimesteren fandt, at klagers hunde og afholdelsen af hundetræ-ningskurser på ejendommen, havde forstyrret de omkringboende ved genta-gen vedholdende gøen. Justitsministeriet ophævede Politimesteren i Grenaaspålæg, idet der blev lagt vægt på, at kun 1 husstand ud af 5 følte sig forstyr-ret, samt at politiet ikke havde konstateret hundegøen ved besøg på stedet afen times varighed.

Justitsministeriets sagsnr. 2000-5471-0017:

En hundeejer klagede over etpålæg fra Politimesteren i Grenaa om at holde en hund indelukket, eller, hvisdenne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Po-litimesteren fandt, at hunden de seneste 2 år havde været gøende i nogle dagei op til 6 til 8 timer, ligesom den strejfede meget om i kvarteret. Justitsmini-steriet ophævede Politimesteren i Grenaas pålæg, idet man ikke fandt, at hun-den i væsentlig grad havde forstyrret de omkringboende med gentagen ellervedholdende gøen eller tuden. Der er særligt lagt vægt på, at kun 1 nabo føltesig forstyrret af gøen.

Justitsministeriets sagsnr. 2000-5471-0004:

En hundeejer klagede over etpålæg fra Politimesteren i Køge om at holde en hund indelukket, eller, hvisdenne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Po-litimesteren i Køge begrundede pålægget med, at hunden generede de om-kringboende med gentagen eller vedholdende gøen. Justitsministeriet stadfæ-stede Politimesteren i Køges afgørelse, idet man lagde vægt på, at flere nabo-er havde oplyst, at hunden jævnligt gøede, samt at klageren selv havde oplyst,at hunden gøede hver gang, der gik nogen forbi hans ejendom.

Justitsministeriets sagsnr. 2001-5471-0021:

En hundeejer klagede over etpålæg fra Politimesteren i Gråsten om at holde en hund indelukket, eller, hvisdenne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Po-litimesteren fandt, at hunden ved vedholdende gøen eller tuden forstyrrede deomkringboendes ro. Justitsministeriet stadfæstede politimesterens afgørelse,idet man lagde vægt på, at 8 ud af 9 omkringliggende ejendomme følte siggeneret, og at politiet ved besøg på ejendommen konstaterede gøen.

Justitsministeriets sagsnr. 2005-5471-0018:

En hundeejer klagede over Po-litimesteren i Ringkøbings pålæg om at holde en hund indelukket, eller, hvisdenne foranstaltning ikke hjalp, at lade hunden fjerne jf. hundelovens § 4. Ju-stitsministeriet stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at anmelde-ren gentagne gange havde klaget over hundens gøen til politimesteren, at po-litimesteren to gange havde oplyst ejeren om, at han skulle sørge for, at hun-den ikke forstyrrede de omboende personer med dens gøen, og at politiet togange ved deres egen observation konstaterede, at hunden gøede vedvarende.Det bemærkes, at klagesagsbehandlingen for så vidt angår pålæg meddelt af politiet fra den 1.januar 2007 blev overflyttet fra Justitsministeriet til Rigspolitiet i forbindelse med politire-formen, således at det nu fremgår af retsplejelovens § 109, stk. 1, at klager over afgørelsertruffet af politidirektøren behandles af Rigspolitiet.Fra Rigspolitiets praksis kan nævnes følgende afgørelser:

Rigspolitiets sagsnr. 2007-081-5:

A klagede over Fyns Politis afgørelse omikke at meddele B et pålæg i medfør af hundelovens § 4. Rigspolitiet stadfæ-stede Fyns Politis afgørelse, idet A’s anbringender om gentagen eller vedhol-dende forstyrrelse af dennes ro ikke var blevet bekræftet af udsagn fra andreomkringboende, som politiet havde afhørt, eller ved politiets egne observati-oner på stedet.

Rigspolitiets sagsnr. 2008-082-14:

A klagede over et af Midt- og Vestjyl-lands Politi meddelt pålæg i medfør af hundelovens § 4. Rigspolitiet ophæve-de pålægget, idet det fremgik af sagen, at A’s tidligere nabo B, som havdeindgivet klagen, havde erkendt at have kastet jordklumper efter hundene ogrusket i hegnet mv. for at få hundene til at holde op med at gø. Rigspolitietlagde særligt vægt på, at det ikke kunne udelukkes, at B’s adfærd havdefremprovokeret hundenes gøen, at flertallet af de andre omboende ikke føltesig generet af hundene, og at B var fraflyttet og dermed ikke længere ”ombo-ende”.

Rigspolitiets sagsnr. 2007-081-36:

A klagede over et af Køge Politi (nuMidt- og Vestsjællands Politi) meddelt pålæg i medfør af hundelovens § 4.Rigspolitiet stadfæstede Køge Politis afgørelse, idet det fremgik af sagen, atKøge Politi havde foretaget 14 observationer i løbet af ca. 3 uger og i 5 afdisse tilfælde konstateret, at hundene gøede. Endvidere havde flere af de om-kringboende oplyst, at de var generet af hundene.

Rigspolitiets sagsnr. 2009-081-363:

A klagede over et af Fyns Politi med-delt pålæg efter hundelovens § 4 om at holde hundene indelukket. Rigspoliti-et ændrede pålægget således, at hundene kun skulle holdes indelukket i tids-rummet mellem kl. 20.00 og 6.00. Rigspolitiet lagde særligt vægt på, at dervar indgivet klage af 2 ud af 3 naboer, som især følte sig generet af hundenes

gøen om aftenen og natten. Endvidere lagde Rigspolitiet vægt på, at der vartale om en landejendom med 200 meter til nærmeste nabo, og at A var i gangmed at foretage ombygninger på ejendommen med henblik på at mindske ge-nerne for naboerne.Overtrædelse af et pålæg straffes med bøde, jf. hundelovens § 12, stk. 1. Ifølge Rigsadvoka-tens meddelelse nr. 5/2009 om bødepåstande ved visse særlovsovertrædelser skal anklage-myndigheden som udgangspunkt anvende en bødepåstand på 800 kr. for overtrædelse af reg-lerne.Generelle regler om støjgener fra hundehold findes tillige i Miljøministeriets bekendtgørelsenr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter med senere ændringer,hvorefter kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om foretagelse af afhjælpende foranstalt-ninger eller, hvis generne ikke kan afhjælpes, kræve hundeholdet fjernet, jf. § 8. Endviderestilles der i § 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæs-sigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., krav til afstanden mellem hundeholdet og even-tuelle naboer. Begge bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.

7.2. Politiets praktiske erfaringer

Udvalget om hunde har til brug for udvalgets overvejelser indhentet oplysninger fra Rigspoli-tiet om politikredsenes praktiske erfaringer med hundelovens § 4.Rigspolitiet har i den anledning oplyst, at halvdelen af landets politikredse over for Rigspoli-tiet har tilkendegivet, at de ikke finder, at der er behov for at foretage ændringer i den gæl-dende bestemmelse.De øvrige politikredse har navnlig givet udtryk for følgende:xSagsbehandlingen er ofte omstændelig og ressourcekrævende, bl.a. fordi politiet of-test må foretage en række observationer for at kunne løfte bevisbyrden og sikre sig, aten klage ikke blot er et udslag af nabostridigheder.Da mange borgere må antages at være tilbageholdende med at indgive klage for ikkeat belaste naboforholdet, kunne det overvejes at indføre mulighed for, at politiet afegen drift kan rejse sag.Det kunne overvejes at indføre hjemmel for politiet til om nødvendigt at fjerne enhund.

7.3. Udvalgets overvejelser

Udvalget mener, at der fortsat er behov for reglen i hundelovens § 4 i tilfælde, hvor en hundforstyrrer de omkringboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden.Udvalget har overvejet, om der bør indsættes konkrete og udtømmende tidsangivelser i be-stemmelsen, således at pålæg kun kan meddeles besidderen, når dennes hund har forstyrret deomkringboende i en bestemt tidsperiode. Det er imidlertid udvalgets opfattelse, at der ikkebør fastsættes sådanne tidsangivelser, da en sådan regel vil give dårligere mulighed for at tagehøjde for eventuelle særlige omstændigheder i en konkret situation.Som ikke-udtømmende eksempler på typesituationer, hvor det efter udvalgets opfattelse vilvære relevant at skride ind, kan nævnes følgende:xHvis en hund gør f.eks. i ca. 30 minutter i træk eller derover mere end tre af ugens da-ge.Hvis en hund gør f.eks. i ca. 5 minutter i træk eller derover 4 eller flere gange om da-gen i mere end tre af ugens dage.Hvis en hund gør kortvarigt (f.eks. under ca. 5 minutter), men sammenlagt i mere endf.eks. ca. 60 minutter på en dag, mere end tre af ugens dage.

Udvalget er samtidig af den opfattelse, at der er behov for at udbygge reglerne vedrørendeforstyrrende hunde. Det bør således præciseres, at et pålæg om at holde en hund indelukketkan begrænses til et nærmere angivet tidsrum, herunder en nærmere angivet del af døgnet,f.eks. hvis der er tale om tidspunkter, hvor hunden er til særlig gene.Udvalget er endvidere af den opfattelse, at politiet bør have hjemmel til at rejse en sag omforstyrrende hunde af egen drift med henblik på f.eks. at undgå situationer, hvor omkringbo-ende ikke tør anmelde forholdet af frygt for repressalier fra besiddere af de pågældende hun-de.

Udvalget anbefaler i øvrigt, at der indsættes en bestemmelse i hundeloven, hvorefter politietkan lade en hund fjerne, hvis besidderen ikke efterkommer et udstedt pålæg. Efter de gæl-dende regler kan politiet alene meddele et pålæg om, at hunden skal fjernes, og der er såledesefter udvalgets opfattelse et behov for, at politiet også selv får mulighed for at lade hundenfjerne med henblik på aflivning eller bortsalg.Udvalget anbefaler endvidere, at der fastsættes en klagefrist på 10 dage for så vidt angår poli-tidirektørens afgørelse om aflivning eller bortsalg. Endvidere anbefaler udvalget, at det fast-sættes, at rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Rigspolitiet bestemmer andet.Der henvises til § 1, nr. 6 (§ 4) og 8 (§ 6 c), i udvalgets udkast til forslag til lov om ændringaf lov om hunde, jf. bilag 1.

8.1. Gældende ret

Efter hundelovens § 5, stk. 1, er det forbudt til stadighed at holde en hund bundet.Ifølge § 20 i cirkulære nr. 148 af 2. august 1963 om hundelovens administration mv. skal af-gørelsen af, om en hund er bundet ”til stadighed”, træffes ud fra en helhedsbedømmelse ogikke på grundlag af forholdene en enkelt eller enkelte dage. Der skal således ikke gribes ind,hvis en hund, der normalt går løs, en enkelt dag eller nogle dage holdes bundet af en eller an-den særlig grund. Derimod bør der gribes ind, hvis en hund hver dag går løs nogle timer, meni øvrigt holdes bundet dag ud og dag ind.Forbuddet mod at holde lænkehunde blev indført ved lov nr. 194 af 12. juni 1962 om ændrin-ger i lov om hunde. Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslaget (L 63 af 13.december 1961), at ændringen skyldtes en henvendelse fra ”Hunde-Journalen” og ”Se ogHør”, der havde indsamlet 40.377 underskrifter til støtte for, at der i overensstemmelse meden af World Federation of the Protection of Animals vedtaget resolution indførtes et sådantforbud.I forbindelse med indførelsen af forbuddet mod til stadighed at holde en hund bundet havdeman oprindeligt ikke forestillet sig, at der skulle være undtagelser herfra. Forbuddet skullesåledes gælde i enhver henseende.Samtidig med indførelsen af det nævnte forbud, indførtes bestemmelsen i hundelovens § 6,stk. 1, hvorefter det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter for-holdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade. Det kan på dennebaggrund – for at undgå at ifalde bødestraf efter lovens § 6, stk. 1, eller erstatningsansvar ef-

ter lovens § 8 – være nødvendigt at binde hunden i kortere tidsrum, for at forhindre, at hun-den volder skade. Ligeledes f.eks. hvis hunden ofte strejfer. Det fremgår imidlertid af be-mærkningerne til § 5, stk. 1, om forbuddet mod til stadighed at holde en hund lænket, at hen-synet til at undgå, at hunde strejfede om, kan varetages på anden vis.Under andenbehandlingen af lovforslaget indsattes derfor stk. 2 i § 5, der angiver, at når enhund holdes bundet, skal dens lænke være mindst 5 meter lang, og hunden skal have adgangtil et opholdsrum, der kan give den læ mod regn, blæst og kulde. Hvis der anvendes hundehussom opholdsrum, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.Overtrædelse af reglerne i § 5 straffes med bøde, jf. lovens § 12, stk. 1. En overtrædelse vilendvidere efter omstændighederne kunne indebære overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1 el-ler 2 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr.

8.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget finder, at reglen bør bevares, da problemet medlænkehundefortsat forekommer.Afgørelsen af, om en hund er bundet ”til stadighed”, skal ifølge § 20 i cirkulære nr. 148 af 2.august 1963 om hundelovens administration mv. træffes ud fra en helhedsbedømmelse ogikke på grundlag af forholdene en enkelt eller enkelte dage. Cirkulæret indeholder dog ingennærmere vejledning om, hvad der tidsmæssigt skal forstås ved begrebet ”til stadighed”.Det er på den baggrund udvalgets opfattelse, at der er behov for en mere præcis regel, hvorefteren hund kun undtagelsesvist må holdes bundet, når den befinder sig på besidderens bopæl.Hunden vil således f.eks. kunne holdes bundet, hvis besidderen arbejder med ejendom-mens indhegning, og arbejdet medfører, at indhegningen midlertidig er ufuldstændig, eller nårder på ejendommen er besøg af fremmede hunde, der nødvendiggør, at besidderens hund mid-lertidig holdes bundet.Ligeledes bør der efter udvalgets opfattelse fastsættes bestemmelser, der indeholder tidsmæs-sige grænser for, hvor længe en hund må stå bundet henholdsvis med og uden opsyn.Ved fastlæggelsen af en tidsmæssig grænse bør der bl.a. tages hensyn til, at der kan være til-fælde, hvor det er til hundens bedste at stå bundet, f.eks. i tilfælde, hvor besidderen har hun-den med på en campingplads og befinder sig udenfor sammen med hunden, og hvor alternati-vet ville være, at hunden skulle opholde sig i campingvognen i stedet.

Endvidere kan det være nødvendigt at holde hunden bundet uden opsyn i kortere perioder,f.eks. uden for butikker, når besidderen handler.Det afgørende må således bl.a. være, at permanente forhold ikke nødvendiggør, at hundenholdes bundet. I disse tilfælde bør besidderen i stedet indhegne haven eller lignende.Udvalget foreslår på den baggrund, at hundelovens § 5 ændres således, at det fremgår af be-stemmelsen, at en hund må stå bundetuden opsyni op til 1 time én gang i døgnet ogmed op-syni op til 6 timer 2 gange i døgnet med mindst 2 timers afbrydelse, hvor hunden luftes ellerskal kunne færdes frit i f.eks. en have, et hus eller lignende.Ved opsyn skal i den forbindelse forstås, at der er mennesker i hundens umiddelbare nærhed– dvs. inden for syns- eller hørevidde – som kan komme hurtigt til stede, når det er nødven-digt.Udvalget finder det ligeledes afgørende, at en hund, der holdes bundet på besidderens bopæleller i en længere periode end 1 time uden for besidderens bopæl, har adgang til at søgeskygge og læ mod regn, blæst og kulde, når forholdenne kræver det. Hvornår forholdene vilkræve en sådan adgang, afhænger af en konkret vurdering af vejrliget, f.eks. temperatur, so-lindstråling, blæst og nedbør, sammenholdt med hundens konkrete forudsætninger, herunderracemæssige karakteristika som f.eks. hårlag og pelstykkelse.Udvalget har endelig fundet det forsvarligt at foreslå, at kravet til længden af hundens lænkeeller snor ændres fra mindst 5 meter til mindst 3 meter.Det bemærkes, at kravet til lænken eller snorens længde samt kravet om, at hunde skal haveadgang til at søge skygge og læ mod vejret, efter udvalgets opfattelse ikke behøver at gælde ide tilfælde, hvor hunden står bundet i maksimalt 1 time, f.eks. uden for en butik, mens besid-deren handler. I disse tilfælde kan lænken eller snoren således være kortere end 3 meter.Der henvises til § 1, nr. 7 (§ 5) i udvalgets udkast til forslag til lov om ændring af lov omhunde, jf. bilag 1.Hundeudvalget har endvidere drøftet, om der bør fastsættes regler om hundes ophold ihun-degårde,idet hundeloven ikke indeholder regler herom. Det bemærkes i den forbindelse, atdyreværnslovens generelle regler om forsvarlig behandling af dyr finder anvendelse.

Udvalget bemærker, at flere undersøgelser viser, at hunde bliver stressede og udviser ad-færdsændringer, når de står indespærret i længere tid2. Udvalget er derfor af den opfattelse, atder bør stilles krav om, at hunde, der opholder sig i en hundegård mere end 12 timer i døgneti mindst 5 dage om ugen, skal have mindst 1 times menneskelig kontakt de dage, hvor hun-den opholder sig i hundegården i mere end 12 timer.Endvidere bør der i sådanne tilfælde gælde et krav om beriget miljø i hundegården, herunderadgang til legeredskaber samt adgang til at søge skjul, skygge og læ mod regn, blæst og kul-de, ligesom hunden bør have adgang til et opholdsrum, hvor den kan stå oprejst og ligge ud-strakt. Endvidere bør der gælde et krav om, at hunden har adgang til frisk vand.Udvalget har drøftet muligheden for, at der fastsættes mere specifikke arealkrav til hundegår-de. Sådanne arealkrav gælder bl.a. for hundepensioner og -internater, jf. § 17 i bekendtgørel-se nr. 1466 af 12. december 2007 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samthundepensioner og hundeinternater med senere ændringer, hvori der er fastsat nærmere reglerom indretning af hundes opholdsrum, herunder krav til rummets størrelse. Det er udvalgetsopfattelse, at det vil være uhensigtsmæssigt at fastsætte sådanne meget specifikke krav i hun-deloven, idet sådanne mindstekrav – som f.eks. kunne basere sig på kravene i den nævnte §17 – ville kunne opfattes som retningslinjer for den mest hensigtsmæssige indretning af hun-degårde i almindelighed, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet.Der henvises til § 1, nr. 7 (§ 5 a) i udvalgets udkast til forslag til lov om ændring af lov omhunde, jf. bilag 1.

Der henvises til følgende undersøgelser: 1) Plasma Cortisol Levels of Dogs at a County Animal Shelter, M.Hennesey et al. Physiology and Behaviour, Vol. 62, No. 3, pp. 485-490, 1997, 2) Human interaction and cor-tisol: Can human contact reduce stress for shelter dogs?, C. Coppola et al. Physiology and Behaviour, Vol.87, pp. 537-541, 2006, 3) A review of environmental enrichment for kennelled dogs, Canis familiaris, D.Wells. Appl. Animal Behaviour Science, Vol. 85, pp. 307-317, 2004, 4) Cortisol and behavioural responses toenrichment in military working dogs, D. Lefebvre et al. Journal of Ethology, Vol. 27, pp. 255-265, 2009, samt5) Outdoor housing of laboratory dogs: Effects on activity, behaviour and physiology, E. Spangenberg et al.Appl. Animal Behaviour Science, Vol. 98, pp. 260-276, 2006.

9.1. Gældende ret

Hundeloven indeholder ikke særlige regler om hundetræning. Dyreværnslovens almindeligeregler om forsvarlig behandling af dyr finder anvendelse, men der er ikke fastsat regler meddet særlige formål at forhindre, at hunde trænes til at udvise aggressiv adfærd.

9.2. Oplysninger om forsvars- og beskyttelsestræning

Som det fremgår af udvalgets kommissorium, er det over for Justitsministeriet oplyst, at flerehundeklubber tilbyder forsvars- og beskyttelsestræning af hunde. I nogle tilfælde skal denneform for træning efter det oplyste have medført, at en del af hundene er blevet frustrerede ogaggressive over for mennesker. Udvalget har derfor overvejet, om der bør fastsættes nærmereregler for denne form for træning.Danmarks civile Hundeførerforening (DcH) og Dansk Kennel Klub (DKK) har over for ud-valget oplyst, at konkurrenceprogrammet IPO (International Prüfungs Ordnung), også kaldetBHP (brugshundeprogram), anvendes til udvælgelse af mentalt sunde avlshunde og til atkonkurrere om mesterskabstitler. I IPO-programmet trænes hundene i sporarbejde, lydighedog forsvarsarbejde. Der findes ikke programmer, hvor der konkurreres i forsvarsarbejde ale-ne.I forsvarsdelen lærer hunden at opspore og fastholde en figurant ved at gribe fat i et særligtærme, som figuranten bærer (også kaldet en ”dummy-arm”). Hunden slipper enten selvstæn-digt eller på kommando fra hundeføreren, når figuranten står stille. I IPO-prøven indgår detbl.a., at hunden skal påføres 2 ”stokkeslag”, når den forsøger at standse figuranten. Stokkener udformet således, at ”slaget” ikke medfører smerte for hunden.

DcH og DKK oplyser, at alle hunde, der deltager i en IPO-konkurrence, forinden bliver væ-senstestet, således at aggressive eller mentalt ustabile hunde ikke tillades adgang til konkur-rencerne. Testen foregår ved, at en dommer tester hundens væsen ved at klappe den og hilsepå hundeføreren med bevægelser, der kan provokere hunden. Disse handlinger har til hensigtat muliggøre en vurdering af, om hunden er i balance, og om den har et roligt og venligt sin-delag. Under fremstillingen af hunden vurderer dommeren endvidere, om de forskellige øvel-ser udføres lystbetonet, således at kun en glad og frejdig hund kan bestå en prøve. I modsattilfælde – og ved eventuel usportslig optræden fra hundeførerens side – diskvalificeres hun-den. Dette medfører samtidig indberetning til Dansk Kennel Klub, hvorefter hunden kan ude-lukkes fra yderligere fremstilling til prøver.Ifølge hundeforeningerne er de hunde, der deltager i IPO-programmerne, helt almindeligefamiliehunde, der ikke er mere aggressive end andre hunde. Inden man som hundeejer kandeltage i denne form for træning er der dog en række krav, som skal opfyldes. F.eks. skalhunden og hundeejeren aflægge og bestå en såkaldt færdselsprøve, hvor hundens adfærd iforhold til andre hunde, løbende børn, cyklister, biler mv. testes.Retningslinjerne for IPO-programmerne er udstukket af Fédération Cynologique Internatio-nale (FCI), som er den internationale hundeorganisation med 85 medlemslande.Ifølge oplysningerne fra DcH og DKK er ca. 95 pct. af de hunde, der træner IPO, af racerneschæfer og malinois. De resterende ca. 5 pct. er hunde af racerne rottweiler, dobermann, bok-ser, schnauzer og bouvier. Det tager ca. 3-4 år at uddanne en IPO-hund.Det er endvidere oplyst for udvalget, at brugshundesport under DcH og DKK er åben for allegodkendte racer, og at Dansk Kennel Klub forestår uddannelse af dommere, prøveledere, fi-guranter, sporlæggere og instruktører, således at der opnås ensartethed i træning og afprøv-ning. Ligeledes foregår al træning på godkendte træningspladser, der er offentligt tilgængeli-ge, og det påses, at al træning sker på hundens præmisser uden tvang af nogen art.DKK har oplyst over for udvalget, at DKK har etiske anbefalinger for håndtering og træningaf hunde, som altid skal overholdes i forbindelse med træning og konkurrencer i klubbensregi. Anbefalingerne er optrykt som bilag 3 til betænkningen. Personer, der ikke overholderanbefalingerne, bortvises fra træningspladserne.DcH og DKK oplyser endeligt, at den form for træning, som udøves i foreningsregi og hvisresultat præsenteres på konkurrencebanerne, ikke er anvendelig til at fremkalde aggressivitet

hos hundene. Det oplyses endvidere, at træningen er tidskrævende og strækker sig over flereår, hvilket gør det uattraktivt for useriøse ejere at beskæftige sig med træningsformen. Ende-lig fremhæves det af DcH og DKK, at de internationale konkurrenceregler understøtter dennelinje, idet hunde, som udviser aggressiv adfærd eller på anden måde over for dommeren sig-nalerer, at træningen ikke er foregået på hundens præmisser, bortvises fra konkurrencen.DcH og DKK har i øvrigt oplyst udvalget om, at al træning af hunde – også lydighedstræ-ning, træning af jagthunde mv. – kan medføre aggressive, frustrerede eller bange hunde, hvistræningen forestås af en person med ringe eller ingen viden om hundes adfærd.

9.3. Udvalgets overvejelser

Udvalget tager afstand fra træning, hvis primære formål er at lære hunde at være aggressiveover for mennesker og dyr. Udvalget tager ligeledes afstand fra træning, hvor hunde systema-tisk opdrages ved brug af frygt. Det er udvalgets opfattelse, at sådan træning ikke i dag findersted i organiseret form i Danmark.Træningsformer, hvor man slår hunden, vil være i strid med dyreværnslovens generelle reglerom forsvarlig behandling af dyr, hvis de indebærer, at hunden udsættes for smerte, lidelseeller angst, eller medfører, at hunden påføres varige mén eller væsentlig ulempe, jf. dyre-værnslovens § 1.Det er på den baggrund, og henset til, at der ikke synes at være noget incitament for en hundsbesidder til i forbindelse med organiseret forsvars- og beskyttelsestræning at træne den såle-des, at den udviser aggressivitet, udvalgets opfattelse, at der ikke er behov for at fastsættenærmere regler om forsvars- og beskyttelsestræning af hunde. Et sådant behov vil dog kunneopstå, hvis den organiserede træning på et tidspunkt udvikler sig i en uhensigtsmæssig ret-ning.

10.1. Gældende ret

10.1.1. Erstatningspligt for skader forvoldt af hunde (hundelovens § 8)

Når en hund forvolder skade, er hundens besidder som udgangspunkt forpligtet til at erstatteden skade, som hunden forvolder, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt. Erstatningsansvaret er objektivt, detvil sige uafhængigt af skyld hos besidderen. Det fritager f.eks. ikke for ansvar, at besidderenhar holdt hunden indelukket eller i snor.Der er i Danmark en lang tradition for et strengt ansvar for skader forvoldt af hunde. Alleredei Danske Lov fra 1683 findes der i 6-10-2 regler om objektivt ansvar, bl.a. for løsgående hun-de.Udgangspunktet om, at besidderen altid er ansvarlig, kan dog fraviges efter reglen i § 8, stk.1, 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde, hvis detoplyses, at skadelidte ved egen skyld har medvirket til skaden. Hvis skadelidte således selvhar handlet uforsvarligt eller uagtsomt, og denne adfærd har haft betydning for skadens ind-træden eller skadens omfang, kan det medføre, at besidderen fritages for at betale erstatning,eller at erstatningens størrelse nedsættes i forhold til det tab, som skaden har medført. I dissetilfælde kan der således ske frifindelse, eller en ansvarsfordeling kan finde sted. Ved afgørel-sen af et erstatningsspørgsmål kan det ligeledes spille en rolle, om skadelidte selv er omfattetaf regler, der forpligter vedkommende til at udvise en særlig agtpågivenhed. Det gælder f.eks.for førere af motorkøretøjer, der i henhold til færdselslovens regler (§§ 101-104) er omfattetaf regler om objektivt ansvar for trafikskader. Derfor vil der i sådanne tilfælde, hvor bådeskadevolder (hundens besidder) og skadelidte (føreren af et motorkøretøj) er ansvarlige på

objektivt grundlag, ofte ske en ansvarsfordeling.Fra retspraksis kan nævnes følgende eksempler:

U 1940.360 V

Skadelidte snublede over en hund, som løb lige forbi en trap-pe, fra hvilken han netop i rask gang var ved at træde ud på fortovet. Da hanhavde udvist nogen uforsigtighed, tilkendtes han kun halv erstatning.

U 1940.554 Ø

A’s hund kastede en gummiring, som den havde i munden oglegede med, lige hen foran B, som snublede og kom til skade. B blev tilkendtfuld erstatning.

U 1941.183 Ø

En mand havde et ærinde i en villa, som var omgivet af enindhegnet have, hvor der på lågen var anbragt et skilt med teksten: ”Gå ikkeind i haven, hunden bider”, men hvor der til gengæld var en klokke, så hankunne tilkalde husets beboere. Efter at have bemærket skiltet gik manden indi haven og blev bidt af hunden. Han ansås for sagesløs og fik tilkendt erstat-ning (dissens).

VLT 1950.142

Skadelidte blev tilkendt halv erstatning, da hunden tidligerehavde knurret ad denne, som nu kaldte på hunden og bøjede sig ned overden, hvorefter hunden bed.

U 1955.606 Ø

Ejeren af en hund, der havde overfaldet og bidt en andenhund, der befandt sig på sin ejers grund, blev anset for erstatningspligtig.

U 1963.639 V

For at undgå at påkøre A’s løsgående hund foretog B, der komkørende i sin bil, en opbremsning samtidig med, at han trak lidt til venstre.Han undgik dog ikke at påkøre hunden, mistede kontrollen over bilen og på-kørte en modkørende bil. I det indbyrdes forhold fandtes A og B hver at skul-le bære halvdelen af skaden ved påkørslen.

U 1964.317 V

En hund, der havde stået skjult af et vejskilt, løb pludselig udpå vejen foran A’s bil, der påkørte hunden, hvorefter bilen kurede over vej-banen og væltede. Idet A's hastighed ikke ansås for uforsvarlig, og der ikkevar grundlag for at antage, at A ikke havde foretaget, hvad der under de givneomstændigheder kunne kræves fra hans side, dømtes hundens ejer til at erstat-te skaden på bilen.

U 1979.421 V

En knallertfører, der ved uopmærksomhed kørte ind i en mod-kørende mejetærsker, fordi han så sig tilbage efter en gøende schæferhund,der løb efter knallerten, blev ikke tilkendt erstatning.

U 1981.1074 Ø

I sagen var spørgsmålet bl.a., om den skadelidte hunds ejerkunne kræve erstatning, der oversteg hundens værdi. Landsretten besvaredespørgsmålet bekræftende, da de afholdte udgifter (til dyrlæge) ikke oversteg,hvad en hundeejer med rimelighed kunne påregne at ville afholde under de

foreliggende omstændigheder.Justitsministeriet har i henhold til stk. 3 efter forhandling med Assurandør-Societetet (nu For-sikring & Pension) fastsat nærmere regler om ansvarsforsikring af hunde i bekendtgørelse nr.485 af 25. september 1984 om ansvarsforsikring af hunde.I hundelovens § 8, stk. 2, er der fastsat regler om lovpligtig ansvarsforsikring for besiddere afhunde. Pligten til at holde hunde ansvarsforsikret påhviler besidderen og er strafsanktioneret ihenhold til lovens § 12, stk. 1. Ifølge Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2009 om bødepåstan-de ved visse særlovsovertrædelser skal anklagemyndigheden som udgangspunkt anvende enbødepåstand på 600 kr. for overtrædelse af reglerne, hvis overtrædelsen er sket før den 1. juli2010. Hvis overtrædelsen er sket den 1. juli 2010 eller senere, skal der som udgangspunktanvendes en bødepåstand på 3.000 kr.Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart for erstatningen over for skadelidte. Undtaget forforsikringspligten er kun hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kom-muner, f.eks. politiets og toldvæsenets hunde.For skader forvoldt af hunde, der ikke er forsikret, eller hvor forsikringen er ude af kraft, ellerhvor skaden er forvoldt af en hund, der ikke kan identificeres, hæfter en særlig forening, derbestår af de forsikringsselskaber, der tegner hundeforsikring, jf. § 4 i bekendtgørelse om an-svarsforsikring af hunde. I de tilfælde, hvor foreningen har betalt erstatning for skader for-voldt af en ikke-forsikret hund eller en hund, hvor forsikringen er ude af kraft, har foreningenregres over for hundens besidder. Den særlige ordning vedrørende uforsikrede hunde gælderdog ikke for hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.Erstatningsansvaret efter hundelovens § 8 påhviler besidderen af den skadevoldende hund. IDansk Hunderegister registreres oplysninger om hundens stambogs- eller kaldenavn, ID-nummer, race, mv., ligesom der også registreres oplysninger om besidderen, herunder dennesnavn og adresse. Besidderen af en hund er, i medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1500af 20. december 2004 om mærkning og registrering af hunde, forpligtet til at anmelde hundentil registrering i Dansk Hunderegister, ligesom enhver ændring i de registrerede oplysningerogså er pligtige at anmelde til registeret, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Hvis en hund skif-ter ejer, følger det af § 12, stk. 2, at erhververen er forpligtet til at anmelde ejerskiftet til regi-strering i Dansk Hunderegister.

10.1.2. Civile sager (hundelovens § 9)

Efter hundelovens § 9, stk. 1, skal forsikringsselskabet i de tilfælde, hvor skadelidte anlæggersag mod selskabet, jf. pkt. 10.1 ovenfor, tilsige besidderen til ethvert retsmøde med det var-sel, som gælder efter retsplejelovens regler om vidner i borgerlige sager.Bestemmelsen betyder, at besidderen får mulighed for at varetage sine interesser under sagen,selv om sagen er anlagt mod forsikringsselskabet.Efter lovens § 9, stk. 2, kan besidderen ved begæring herom til retsbogen indtræde som part isagen, således at han tillægges de partsbeføjelser, som gælder for parter i civile sager. Hvisbesidderen derimod vælger ikke at indtræde som part i sagen, bliver afgørelsen af erstat-ningsspørgsmålet bindende for besidderen, som herefter ikke selvstændigt kan anke erstat-ningsspørgsmålet.

10.1.3. Straffesager – adhæsionsprocessen (hundelovens § 10)

Efter hundelovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal skadelidte gives lejlighed til at påstå erstatning,hvis der rejses tiltale mod hundens besidder eller andre for en lovovertrædelse, der kan med-føre erstatningsansvar efter lovens § 8. I disse tilfælde behøver skadelidte således ikke selv atanlægge civil sag, hvis forsikringsselskabet ikke frivilligt anerkender erstatningspligten.Efter hundelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., skal dommeren tage stilling til erstatningsspørgsmålet,hvis der ikke kan opnås forlig herom. Hvis erstatningskravet angår materiel skade samt er afindviklet beskaffenhed, og et forlig ikke kan opnås, kan retten dog udskyde erstatningspå-standen til et civilt søgsmål.Efter hundelovens § 10, stk. 2, anses det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsfor-sikring for den skadevoldende hund, som part i sagen for erstatningsspørgsmålets vedkom-mende, og selskabet skal tilsiges til retsmødet med det varsel, som efter retsplejelovens § 175gælder for vidner i straffesager.Hvis der er rejst tiltale mod en anden end hundens besidder, f.eks. en, der kortvarigt har pas-set hunden, skal også hundens besidder tilsiges til retsmødet, jf. stk. 3.Efter stk. 4 kan der pålægges rettergangsbøder og sagsomkostninger efter retsplejelovens al-mindelige regler om civile sager.

De særlige regler om adhæsionsproces (påtale af borgerlige krav under straffesager) i hunde-loven blev indsat ved en revision af hundeloven i 1962, jf. lov nr. 194 af 12. juni 1962. Detfremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ændringen var foranlediget af en henvendelsefra Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer forhunde. Foreningen foreslog, at der blev givet selskaberne samme processuelle stilling underbehandlingen af politisager mod besidderen af en hund, som har voldt skade, som efter færd-selsloven tilkom selskaberne ved behandlingen af færdselssager.De særlige adhæsionsregler i hundeloven må ses i sammenhæng med de materielle regler påområderne.Hundelovens § 8 indeholder som beskrevet ovenfor særlige bestemmelser om objektivt an-svar for besidderen af en hund, om besidderens pligt til at holde hunden ansvarsforsikret ogom forsikringsselskabets hæftelse.De særlige regler om adhæsionsprocessen i hundeloven suppleres af de almindelige adhæsi-onsregler i retsplejelovens kapitel 89. I det omfang hundeloven ikke indeholder særlige be-stemmelser, gælder således retsplejelovens adhæsionsregler.

10.1.4. Anke af straffesager (hundelovens § 11)

Når en straffesag, hvor et spørgsmål om erstatning efter hundelovens § 8 er blevet afgjort,ankes, anses enhver, der har været part i den indankede sag, også for part under anken, hviserstatningsspørgsmålet tages under påkendelse, jf. hundelovens § 11, stk. 1. Det vil sige, atforsikringsselskabet, skadelidte og besidderen også bliver parter i ankesagen.Endvidere følger det af § 11, stk. 2, at enhver, der har været part i en straffesag for så vidt an-går erstatningsspørgsmålet, kan anke denne del af sagen. Når erstatningsspørgsmålet er på-kendt i medfør af § 10, stk. 1, anses dette som en selvstændig dom, som kan ankes, uden atselve straffesagen ankes.

10.2. Udvalgets overvejelser

Det er udvalgets opfattelse, at de gældende regler om forsikring og erstatningsansvar er til-strækkelige og tidssvarende. Reglerne sikrer således en fornuftig balance mellem hensynenetil forsikringsselskabets, skadelidtes og besidderen af den skadevoldende hunds interesse.Skadelidte har mulighed for at gøre sit krav gældende direkte over for forsikringsselskabet ogeventuelt i forbindelse med en straffesag. Samtidig tillægges besidderen partsbeføjelser, såle-

des at denne får lejlighed til at gøre sine synspunkter gældende under sagen, hvilket kan fåbetydning på et senere tidspunkt, f.eks. hvis forsikringsselskabet rejser et regreskrav.Udvalget har overvejet, om erstatningsansvaret efter hundelovens § 8 bør påhvile overdrage-ren (sælgeren) eller erhververen (køberen) i den situation, hvor en hund er blevet overdraget,men ejerskiftet endnu ikke er registreret i Dansk Hunderegister.For at lade erstatningsansvaret påhvile overdrageren taler det, at det vil lette den praktiskeundersøgelse af, hvem der er ansvarlig for hunden, hvis denne har forvoldt en skade. Ved atlade ansvaret påhvile overdrageren vil en placering af et eventuelt erstatningsansvar såledesalene bero på et opslag i Dansk Hunderegister.Imod en sådan ordning taler derimod, at det efter almindelig dansk erstatningsret er afgøren-de, hvem der reelt er ejer eller besidder, og at man ikke normalt lægger vægt på et privat regi-sters udvisende.Det taler ligeledes imod at indføre en ordning med at lade erstatningsansvaret påhvile denregistrerede besidder frem for en eventuel anden reel besidder, at det ville kunne være enuforholdsmæssig ansvarsplacering, når det i øvrigt efter de gældende regler er erhververen,der har ansvaret for at registrere ejerskiftet. Desuden vil en sådan ordning kunne give anled-ning til vanskelige konflikter mellem den tidligere ejer, den nye ejer og Dansk Hunderegisteri tilfælde, hvor der sker fejlagtig registrering, forsinket registrering mv.Udvalget finder på denne baggrund ikke grundlag for at foreslå ændring af reglerne om,hvem et eventuelt erstatningsansvar efter hundeloven påhviler.

11.1. Gældende ret (retsplejelovens regler)

Politiets kontrol af hunde er ikke efter gældende ret underlagt særlig regulering. Politiet måsåledes anvende de almindelige regler om efterforskning, tvangsindgreb, mv. i retsplejeloven,når en hund f.eks. skal kontrolleres for den lovpligtige mærkning, registrering og skiltning.Politiet kan i medfør af den almindelige hjemmel i retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætteefterforskning af egen drift eller efter modtagelse af en anmeldelse. Betingelserne herfor er,at der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som er undergivet offentlig påtale, erbegået.En undersøgelse af en hund, som besidderen ikke ønsker gennemført, kan efter gældende retalene ske i medfør af retsplejelovens regler om tvangsindgreb, nærmere bestemt § 801, stk. 1,nr. 1, om beslaglæggelse til sikring af bevismidler eller til oplysning i forbindelse med politi-ets efterforskning.

11.2. Udvalgets overvejelser

Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at der i hundeloven indsættes en selvstændig hjemmelfor politiet til at standse besidderen af en hund – eller en anden person, der midlertidigt harrådigheden over en hund – og undersøge hunden, uden at der er formodning for, at der er be-gået et strafbart forhold. Undersøgelsen kan f.eks. angå ID-mærkning og hundetegn, men be-stemmelsen er ikke begrænset hertil.Udvalget henviser i den forbindelse til den tilsvarende bestemmelse i færdselsloven § 77, stk.

1, 1. pkt., hvorefter politiet kan standse et køretøj og lade det undersøge for fejl og manglersamt kontrollere, at føreren opfylder betingelserne for lovligt at kunne føre køretøjet.Ligeledes er der efter udvalgets opfattelse behov for regler om, at besidderen af en hund harpligt til at medvirke til politiets undersøgelser af hunden, herunder ved at berolige, fastholdeeller pacificere hunden, indsætte hunden i bur, påføre den mundkurv eller udføre lignendeforanstaltninger. Det skyldes, at det ellers kan være vanskeligt for politiet – og i visse tilfældeligefrem farligt for politipersonalet – at gennemføre en sådan undersøgelse, hvis besidderenikke medvirker.Der henvises til § 1, nr. 9, (§ 11 a) i udvalgets udkast til forslag til lov om ændring af lov omhunde, jf. bilag 1.

Efter hundelovens § 12, stk. 1, straffes overtrædelse af en række af hundelovens bestemmel-ser med bøde. Der er i Rigsadvokatens meddelelse nr. 5/2009 af 10. august 2009 fastsat visseretningslinjer for anklagemyndighedens bødepåstande ved overtrædelser af hundeloven. Forså vidt angår de bestemmelser, der behandles i den afsluttende betænkning, er der alene fast-sat en vejledende bødepåstand for overtrædelse af pålæg givet i medfør af § 4. Den vejleden-de bødepåstand er 800 kr. Udvalget foreslår, at følgende vejledende bødepåstande anvendes iførstegangstilfælde for så vidt angår de bestemmelser, der behandles i denne afsluttende be-tænkning:Overtrædelse af § 2, stk. 1, ved som besidderaf en hund at have holdt hunden, hvor besidderenmv. ikke selv havde bopælOvertrædelse af § 2 a ved som besidder af enhund, der var over 4 uger gammel, at haveundladt at sikre, at hunden dagligt havdeindividuel menneskelig kontaktOvertrædelse af § 5, stk. 1, ved som besidderaf en hund på sin bopæl at have holdthunden bundetOvertrædelse af § 5, stk. 2, ved som besidderaf en hund at have holdt hunden bundet i mereend 1 time uden opsyn

Overtrædelse af § 5, stk. 3, ved som besidderaf en hund at have holde hunden bundet ud over6 timer 2 gange i døgnet med mindst 2 timersmellemrumOvertrædelse af § 5, stk. 4, ved som besidderaf en hund at have holdt hunden bundet uden,at lænken eller snoren var mindst 3 meter langOvertrædelse af § 5, stk. 4, ved som besidderaf en hund at have undladt at sikre, at hunden,der var bundet på besidderens bopæl eller i enlængere periode end 1 time uden for besidderensbopæl, havde adgang til at søge skygge og læmod regn, blæst og kuldeOvertrædelse af § 5 a, stk. 1, ved som besidderaf en hund, der var over 4 uger gammel ogopholdt sig i en hundegård mere end 12 timeri døgnet i mindst 5 dage om ugen, at haveundladt at sikre, at hunden havde menneskeligkontakt i mindst 1 time de dage, hvor hundenopholdt sig i hundegården i mere end 12 timerOvertrædelse af § 5 a, stk. 2, ved som besidderaf en hund, der holdes i en hundegård, at haveundladt at sikre, at hundegården indeholdtlegeredskaber og mulighed for at søge skjul,skygge og læ mod regn, blæst og kulde, eller athunden havde adgang til frisk vandOvertrædelse af § 11 a, stk. 2, ved som besidderaf en hund at have undladt at medvirke tilpolitiets undersøgelse af hunden efter § 11 a,stk. 1Overtrædelse af pålæg udstedt i medfør af§ 4, jf. § 12, stk. 1, nr. 3

I gentagelsestilfælde foreslår udvalget, at bødestraffene som udgangspunkt forhøjes med 50pct.Fastsættelsen af straffen i sager om overtrædelse af hundeloven vil i øvrigt fortsat bero pådomstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde, og de angivne bødeniveauer vil kunnefraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, dertaler herfor. Straffelovens øvrige almindelige regler om straffens fastsættelse vil således fort-sat finde anvendelse i sager om overtrædelse af hundeloven, herunder straffelovens § 81 omskærpende omstændigheder, § 82 om formildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse afstraffen under den angivne strafferamme og strafbortfald i særlige tilfælde.

13.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Udvalgets lovforslag skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser fordet offentlige.

13.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvalgets lovforslag skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.

13.3. Administrative konsekvenser for borgerne

Udvalgets lovforslag indeholder nye regler om oplysningerne på det lovpligtige hundetegn.Besidderen af en hund skal derfor indkøbe eller ændre sin hunds hundetegn, således at besid-derens telefonnummer kommer til at fremgå heraf. Lovforslaget indeholder endvidere reglerom, at en hundegård, hvor en hund opholder sig i mere end 12 timer i døgnet i mindst 5 dageom ugen, skal være indrettet med legeredskaber og mulighed for at søge læ for vejret, herun-der et opholdsrum, hvor hunden kan stå oprejst og ligge udstrakt, hvilket besidderen derformå sørge for.Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have administrative konsekvenser for borgerne.

UDKAST

tilForslag til lov om ændring af lov om hunde

§1

I lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, som ændret ved lov nr. 554 af24. juni 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006 og lov nr. 717 af 25. juni 2010, foretages følgendeændringer:

1.

I§ 1, stk. 1, 2. pkt.,ændres ”navn” til: ”telefonnummer”.

2.

§ 2affattes således:”§

2.

Det er forbudt at holde hund på steder, hvor besidderen eller en person, der har påtagetsig ansvaret for hunden, ikke har fast ophold.Stk. 2.Politiet kan meddele tilladelse til hold af hund på steder, hvor besidderen eller enperson, der har påtaget sig ansvaret for hunden, ikke har fast ophold. Tilladelse kan kun med-deles, hvis det skønnes, at hunden vil blive passet forsvarligt.”

3.

Efter § 2 indsættes:”§

2 a.

En besidder af en hund, der er over 4 uger gammel, skal sikre, at hunden dagligt harindividuel menneskelig kontakt, og at den har adgang til frisk vand.

§ 2 b.

I byer og områder med bymæssig bebyggelse og uden for disse områder, når en hundfærdes uden for besidderens ejendom, er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stiereller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller led-sages af en person, der har fuldt herredømme over dem. Føres hunden i bånd, skal dette væreså kort, at hunden kan holdes tæt ind til ledsageren.

§ 2 c.

Hvis en hund færdes løs på steder omfattet af § 2 b uden at være ledsaget af en person,der har fuldt herredømme over den, skal politiet sørge for, at den indfanges og anbringes etpassende sted. Besidderen skal så vidt muligt underrettes.Stk. 2.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om1) politiets offentliggørelse af oplysninger om fundne hunde,2) tilbagelevering af fundne hunde,3) salg og aflivning af fundne hunde og4) betaling af udgifter, som indfangelsen og anbringelsen med-fører.”

4.

§ 3, stk. 1,ophæves.Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

5.

I§ 3, stk. 5,der bliver stk. 4, ændres ”stk. 2” til ”stk. 1”.

6.

§ 4affattes således:”§

4.

Forstyrrer en hund de omkringboende ved gentagen og vedholdende gøen eller tuden,kan politiet give besidderen pålæg om at holde hunden indelukket, herunder i et nærmere an-givet tidsrum.Stk. 2.Hvis der er givet pålæg efter stk. 1, og denne foranstaltning ikke hjælper, ellerhvis hunden allerede holdes indelukket, kan politiet give besidderen pålæg om at lade denfjerne.Stk. 3.Hvis besidderen undlader at følge et pålæg efter stk. 1 eller 2, kan politiet ladehunden aflive eller bortsælge.”

7.

§ 5ophæves, og i stedet indsættes:”§

5.

På besidderens bopæl må en hund kun undtagelsesvist holdes bundet. Uden for besidde-rens bopæl gælder stk. 2 og 3.Stk. 2.Det er forbudt at holde en hund bundet i mere end 1 time i døgnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.En hund må holdes bundet i op til 6 timer 2 gange i døgnet med mindst 2 timersmellemrum, hvis hunden er under opsyn.Stk. 4.Når en hund holdes bundet på besidderens bopæl eller i en længere periode end 1time uden for besidderens bopæl, skal lænken eller snoren være mindst 3 meter lang, og hun-den skal have adgang til at søge skygge og læ mod regn, blæst og kulde, hvis omstændighe-derne kræver det.

§ 5 a.

En besidder af en hund, der er over fire uger gammel og opholder sig i en hundegårdmere end 12 timer i døgnet i mindst 5 dage om ugen, skal sikre, at hunden har menneskeligkontakt i mindst 1 time de dage, hvor hunden opholder sig i hundegården i mere end 12 ti-mer.Stk. 2.Besidderen skal sikre, at hundegården indeholder legeredskaber, mulighed for atsøge skjul, skygge og læ mod regn, blæst og kulde, herunder et opholdsrum, hvor hunden kanstå oprejst og ligge udstrakt. Besidderen skal endvidere sikre, at hunden har adgang til friskvand.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for hunde omfattet af regler fastsat imedfør af dyreværnslovens § 18, stk. 2.”

8.

I§ 6 c, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”§ 1 b, stk. 1,”: ”§ 4, stk. 3,”.

9.

Efter § 11 indsættes:”§

11 a.

Politiet kan standse en besidder eller en person, der midlertidig har rådighed over enhund, og undersøge hunden.Stk. 2.Besidderen af en hund eller personer, der midlertidig har rådighed over en hund,er forpligtet til at medvirke til politiets undersøgelse, herunder ved på politiets forlangende atberolige, fastholde eller pacificere hunden, indsætte hunden i bur eller påføre hunden mund-kurv.”

10.

§ 12, stk. 1, nr. 1 og 2,affattes således:”1) overtræder § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, § 2 a, § 2 b, § 3, stk. 2 eller 3, § 5, § 5 a, stk. 1 eller 2, §6, stk. 1, § 8, stk. 2, eller § 11 a, stk. 2,2) overtræder bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 3, stk. 1, eller”

§2

Loven træder i kraft den […], jf. dog stk. 2.Stk. 2.Bestemmelsen i § 1, nr. 1, træder i kraft den [3 måneder senere end tidspunktet ef-ter stk. 1].

Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser

Til § 1Til nr. 1 (§ 1, stk. 1, 2. pkt.)Den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at det skilt, som besidderen af enhund skal sørge for, at hunden bærer, fra den er 4 måneder gammel, skal angive besidderenstelefonnummer og adresse i stedet for besidderens navn og adresse. Telefonnummeret skalvære det til enhver tid aktuelle telefonnummer, hvor besidderen normalt kan træffes.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 3.Til nr. 2 (§ 2)Den foreslåede ændring indebærer, at det som udgangspunkt ikke vil være tilladt at holdehund på steder, hvor besidderen eller andre, som tager sig af hunden, ikke selv opholder sig.Det eksisterende krav om beboelse præciseres, således at det fremgår, at besidderen eller enanden, der tager sig af hunden, skal have fast ophold det pågældende sted.Ved fast ophold forstås i denne sammenhæng, hvor besidderen aktuelt opholder sig, hvad en-ten der er tale om helårsbeboelse, sommerhus eller lignende.Tilladelse til at holde hund på steder, hvor besidderen eller andre, som tager sig af hunden,ikke selv opholder sig, kan f.eks. meddeles i forbindelse med vagtvirksomhed. En sådan tilla-delse bør i almindelighed ikke meddeles for en længere periode end 1 år ad gangen.Tilladelse kan desuden kun meddeles, hvis der skønnes, at hunden vil blive passet forsvarligt,og det skal fremgå af tilladelsen, at det er et vilkår, at hunden skal have individuel menneske-lig kontakt i mindst 1 time dagligt.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 5.Til nr. 3 (§§ 2 a og 2 b)

Den foreslåede bestemmelse i § 2 a indebærer, at alle hunde, der er over 4 uger gamle, dag-ligt skal have individuel menneskelig kontakt. Bestemmelsen skal finde anvendelse, uansetom hundene holdes, hvor besidderen opholder sig eller ej. Kravet om individuel menneskeligkontakt anses for opfyldt, når en hund deltager i en families mv. dagligdag og holdes, hvorfamilien mv. opholder sig. Besidderen skal endvidere sørge for, at hunden har adgang til rentvand.Bestemmelsen i § 2 b viderefører de gældende bestemmelser i hundelovens § 3, stk. 1, 1.-3.pkt., dog med den udvidelse, at det gældende krav om, at hunde, der færdes på gader, veje,stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, enten skal føres i bånd eller være ifølge med en person, som har fuldt herredømme over dem, også foreslås at gælde uden forbyer og bymæssig bebyggelse, når hunden befinder sig uden for besidderens ejendom. Detbemærkes i den forbindelse, at pligten til at holde hunden i bånd eller – hvis hunden ikke er ibånd – at have fuldt herredømme over den, ikke overflødiggør den gældende bestemmelse ihundelovens § 3, stk. 3, hvorefter det påhviler besidderen af en hund at sørge for, at denneikke strejfer om. Denne bestemmelse vil således fortsat være relevant i de tilfælde, hvor hun-den færdes løs uden at være i følge med en person, som har fuldt herredømme over den, udenfor gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel. Reglen vil såledesf.eks. være relevant, når hunden færdes på en ejendom, som ikke tilhører besidderen, og somikke er åben for almindelig færdsel.Den foreslåede bestemmelse i § 2 b, sidste pkt., om, at hvis hunden holdes i bånd, skal dettevære så kort, at hunden kan holdes tæt ind til ledsageren, tilsigter ikke en realitetsændring iforhold til gældende ret. Formuleringen er ændret for at præcisere, at f.eks. også de såkaldteflexi-liner kan anvendes. Flexi-liner kan i fuld længde være adskillige meter lange (f.eks. 5eller 8 meter). Det bemærkes herved, at sådanne flexi-liner er udstyret med en låsemekanis-me, som gør, at hundens besidder har mulighed for at kontrollere hundens færden ved at låselinen i den ønskede længde. Hundens besidder kan således gøre flexi-linen kortere, hvis derer behov for det. Flexi-liner findes til hunde i forskellige vægtklasser, og det forudsættes, atden anvendte flexi-line er tilstrækkelig stærk til, at den kan holde, hvis hunden pludselig for-søger at springe frem.Den foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 1, indebærer, at politiet skal sørge for, at løse hundeindfanges og anbringes et passende sted. Det er ikke et krav, at politiet forestår indfangningenmv. af hunden. Bestemmelsen vil således f.eks. kunne opfyldes ved, at politiet lader en bor-ger, der har indfanget en løs hund og tilbudt at beholde den kortvarigt, beholde hunden, indtilbesidderen kan afhente den. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i hundelo-vens § 3, stk. 1, 4. pkt.

I medfør af den foreslåede § 2 c, stk. 2, bemyndiges justitsministeren til at fastsætte regler ompolitiets håndtering af løse hunde, herunder bl.a. om offentliggørelse af oplysninger om fund-ne hunde. Offentliggørelsen forudsættes at ske på politiets hjemmeside. Med den foreslåedebemyndigelsesbestemmelse henskydes de mere detaljerede regler herom i den gældende hun-delovs § 3, stk. 1, 5.-9. pkt., til en bekendtgørelse, jf. udkastet hertil i bilag 2.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 5 og 6.Til nr. 4 og 5 (§ 3, stk. 1, og § 3, stk. 5)Bestemmelsen i den gældende § 3, stk. 1, regulerer spørgsmålet om båndpligt og om ind-fangning, anbringelse mv. af omstrejfende hunde. Disse spørgsmål foreslås nu reguleret vedhundelovens § 2 b, stk. 1 og 2, samt en bekendtgørelse udstedt i medfør af det foreslåede § 2b, stk. 3, jf. § 1, nr. 3 ovenfor. § 3, stk. 1, forslås derfor ophævet.Den foreslåede ændring i § 3, stk. 5, der bliver stk. 4, er en konsekvens af den foreslåede op-hævelse af § 3, stk. 1.Til nr. 6 (§ 4)Bestemmelsen viderefører i vidt omfang den gældende bestemmelse om forstyrrende hunde.Den foreslåede bestemmelse indebærer dog, at politiet som noget nyt kan rejse en sag om for-styrrende hunde af egen drift.Endvidere foreslås det præciseret, at et pålæg om at holde en hund indelukket kan begrænsesig til et nærmere angivet tidsrum, herunder en nærmere angivet del af døgnet, f.eks. hvis derer tale om tidspunkter, hvor hunden er til særlig gene.Som ikke-udtømmende eksempler på typesituationer, hvor det vil være relevant at skride ind,kan nævnes følgende:xHvis en hund gør f.eks. i ca. 30 minutter i træk eller derover mere end tre af ugens da-ge.Hvis en hund gør f.eks. i ca. 5 minutter i træk eller derover 4 eller flere gange om da-gen i mere end tre af ugens dage.

Endvidere indebærer forslaget, at politiet kan lade en hund fjerne med henblik på salg elleraflivning – og ikke som hidtil blot give pålæg om, at hunden skal fjernes – hvis en besidderundlader at efterkomme et pålæg om, at en forstyrrende hund skal holdes indelukket, ellerom, at hunden skal fjernes. Det bemærkes i den forbindelse, at det almindelige forvaltnings-retlige proportionalitetsprincip forudsættes at lede til, at politiet – hvis et pålæg om, at besid-deren skal holde hunden indelukket, ikke efterkommes – som hovedregel udsteder et pålægom, atbesidderenskal lade hunden fjerne, jf. stk. 2, inden politiet selv foranstalter, at hundenfjernes, jf. stk. 3.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 7.Til nr. 7 (§§ 5 og 5 a)Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, indebærer, at en hund kun undtagelsesvist må ståbundet, når den befinder sig på besidderens ejendom. Kun særlige forhold kan begrunde, aten hund holdes bundet i disse tilfælde, f.eks. at ejendommens indhegning midlertidigt erufuldstændig pga. arbejde på dette, eller hvis der på besidderens ejendom er besøg af frem-mede hunde.En hund må endvidere – uden for besidderens bopæl – kun stå bundet uden opsyn i op til 1time en gang i døgnet og med opsyn i op til 6 timer 2 gange i døgnet med mindst 2 timers af-brydelse, hvor hunden luftes eller skal kunne færdes frit i f.eks. en have, et hus eller lignende,jf. stk. 2 og 3.Ved opsyn skal i den forbindelse forstås, at der er mennesker i hundens umiddelbare nærhed– dvs. inden for syns- eller hørevidde – som kan komme hurtigt til stede, når det er nødven-digt.Kravet til længden af hundens lænke eller snor ændres til mindst 3 meter i forhold til det gæl-dende krav om mindst 5 meter. Kravet til lænken eller snorens længde gælder ikke i de til-fælde, hvor hunden står bundet i maksimalt 1 time, f.eks. uden for en butik, mens besidderenhandler. I disse tilfælde kan lænken eller snoren således være kortere end 3 meter.

Hunde, der holdes bundet på besidderens bopæl eller i en længere periode end 1 time udenfor besidderens bopæl, skal endvidere have adgang til at søge skygge og læ mod regn, blæstog kulde, når forholdene kræver det, jf. stk. 4. Hvornår forholdene vil kræve det, afhænger afen konkret vurdering, hvor vejrliget, f.eks. temperatur, solindstråling, blæst og nedbør, sam-menholdes med hundens konkrete forudsætninger, herunder racemæssige karakteristika somf.eks. hårlag og pelstykkelse.I § 5 a foreslås som noget nyt regler for hundes ophold i hundegård. Ved en hundegård for-stås et indhegnet eller aflukket areal til én eller flere hunde, uden for besidderens bolig, f.eks.udendørs, i en lade, stald eller lignende.Den foreslåede bestemmelse i § 5 a indebærer, at hunde, der opholder sig i en hundegård imere end 12 timer i døgnet i mindst 5 dage om ugen, skal have mindst 1 times menneskeligkontakt de dage, hvor hundene opholder sig i hundegården i mere end 12 timer, jf. stk. 1.Endvidere skal hundegården indeholde redskaber, der er egnede til at lege med, og mulighedfor at søge skjul, skygge og læ mod regn, blæst og kulde, ligesom hunden skal have adgangtil et opholdsrum, hvor den kan stå oprejst og ligge udstrakt, jf. stk. 2. Det følger ligeledes afstk. 2, at hunden i hundegården skal have adgang til frisk vand.Ifølge den foreslåede § 5 a, stk. 3, gælder kravene efter stk. 1 og 2 til hundegårdens indret-ning og udstyr, ikke for hunde, der er omfattet af regler, som er fastsat i medfør af dyreværns-lovens § 18, stk. 2. Dette gælder således for hunde, der er omfattet af bekendtgørelse om er-hvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater (be-kendtgørelse nr. 1466 af 12. december 2007 med senere ændringer).Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 8.Til nr. 8 (§ 6 c, stk. 1)Den foreslåede ændring af § 6 c, stk. 1, indebærer, at den gældende klagefrist på 10 dage forså vidt angår politidirektørens afgørelse om aflivning af en hund udvides til også at gældeafgørelser om aflivning eller bortsalg efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 7.Til nr. 9 (§ 11 a)

Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, indeholder en selvstændig hjemmel for politiet til at standsebesidderen af en hund – eller en person, der midlertidigt har rådigheden over en hund – ogundersøge hunden, uden at der er formodning for, at der er begået et strafbart forhold. Be-stemmelsen giver hjemmel til, at politiet f.eks. kan undersøge hundens hundetegn, ID-mærke,og om hunden er hale- eller ørekuperet.Bestemmelsen fastslår i stk. 2, at besidderen af en hund – eller en person, der midlertidigt harrådigheden over en hund – har pligt til at medvirke til politiets undersøgelser af hunden på dei bestemmelsen beskrevne eller lignende måder. Bestemmelsen har til hensigt at muliggøre,at undersøgelsen kan gennemføres tilstrækkeligt nøjagtigt, og at undersøgelsen kan udføresmed den for polititjenestemændene nødvendige sikkerhed.Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 11.Til nr. 10 (§ 12, stk. 1, nr. 1 og 2)Ved hundelovens § 12 fastsættes bødestraf for overtrædelser af en række bestemmelser mv. ihundeloven. Bestemmelsen foreslås konsekvensrettet i lyset af de ændringer, der foreslåsgennemført. Desuden foreslås indført bødestraf for overtrædelse af de foreslåede nye be-stemmelser § 2 a, § 2 b, § 5 a, og § 11 a, stk. 2.Som etudgangspunkt for strafudmålingenforudsættes det, at en overtrædelse af bestemmel-serne i førstegangstilfælde straffes således:Overtrædelse af § 2, stk. 1, ved som besidderaf en hund at have holdt hunden, hvor besidderenikke selv havde bopæl

Overtrædelse af § 5, stk. 4, ved som besidderaf en hund at have undladt at sikre, at hunden, dervar bundet på besidderens bopæl eller i en længereperiode end 1 time uden for besidderens bopæl,havde adgang til at søge skygge og læ mod regn,blæst og kulde2.000 kr.Overtrædelse af § 5 a, stk. 1, ved som besidderaf en hund, der var over 4 uger gammel ogopholdt sig i en hundegård mere end 12 timeri døgnet i mindst 5 dage om ugen, at haveundladt at sikre, at hunden havde menneskeligkontakt i mindst 1 time de dage, hvor hundenopholdt sig i hundegården i mere end 12 timerOvertrædelse af § 5 a, stk. 2, ved som besidderaf en hund, der holdes i en hundegård, at haveundladt at sikre, at hundegården indeholdtlegeredskaber, mulighed for at søge skjul,skygge og læ mod regn, blæst og kulde,herunder at hundegården indeholdt etopholdsrum, hvor hunden kunne stå oprejstog ligge udstrakt, og at hunden havde adgangtil frisk vand

I gentagelsestilfælde forhøjes bødestraffene som udgangspunkt med 50 pct.Fastsættelsen af straffen i sager om overtrædelse af hundeloven vil i øvrigt fortsat bero på dom-stolenes konkrete vurdering i den enkelte tilfælde, og de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op-eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag er omstændigheder, der taler herfor. Straf-felovens øvrige almindelige regler om straffens fastsættelse vil således fortsat finde anvendelsei sager om overtrædelse af hundeloven, herunder straffelovens § 81 om skærpende omstændigheder,§ 82 om formildende omstændigheder og § 83 om fastsættelse af straffen under den angivne straf-feramme og strafbortfald i særlige tilfælde.Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven træder i kraftden […], dog således at bestemmelsen i den foreslåede § 1, nr. 1, først træder i kraft den [3 månedersenere]. Den senere ikrafttræden for § 1, nr. 1, skyldes hensynet til, at besiddere af hunde skalhave en rimelig frist til at opfylde de ændrede krav til, hvilke oplysninger der skal fremgå af detlovpligtige hundetegn.

Bekendtgørelse om omstrejfende hundeI medfør af § 2 c, stk. 2, i lov om hunde, jf. lovbekendtgørelse nr. 259 af 12. april 2005, somændret ved lov nr. […], fastsættes:

§ 1.

Politiet sørger for, at en hund indfanges og anbringes et passende sted, hvis den færdesløs på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, uden at være ledsa-get af en person, der har fuldt herredømme over den, i byer og områder med bymæssig be-byggelse eller uden for disse områder, når den befinder sig uden for besidderens ejendom.Stk. 2.Hvis hundens besidder kan identificeres, underretter politiet snarest muligt be-sidderen om, hvor hunden kan afhentes.Stk. 3.Hvis det ikke er muligt at identificere hundens besidder, offentliggøres oplys-ninger om hunden i mindst 3 hverdage på politiets hjemmeside.

§ 2.

Besidderen af en omstrejfende hund skal afholde de udgifter, som politiet har haft i for-bindelse med indfangning, anbringelse og eventuel salg eller aflivning af hunden. Der er ud-pantningsret for beløbet.Stk. 2.Hvis besidderen ikke inden 3 hverdage efter, at underretning eller offentliggørel-se af oplysninger om hunden har fundet sted, har afhentet hunden og betalt udgifterne efterstk. 1, kan politiet sælge hunden eller lade den aflive.Stk. 3.Er hunden ikke aflivet, kan besidderen inden for 1 måned efter underretning elleroffentliggørelse af oplysninger om hunden kræve hunden tilbage mod betaling af samtligeudgifter, som er afholdt i forbindelse med hundens indfangning, anbringelse samt almindelige

Inden for al hundetræning og hundesport skal hensynet til hundens velfærd prioriteresover alt andet. Hundens velfærd skal gå forud for opdrætterens, trænerens, ejerens,sponsorens og officials interesser og ønsker. Hundetrænerens ambitioner må aldrigoverskride hundens evner.De etiske anbefalinger vedrørende hundens behandling, velfærd og sundhedstilstand,skal overholdes - ikke blot under deltagelse i udstillinger, prøver eller konkurrencer – mennok så vigtigt i den daglige træning og håndtering.For Dansk Kennel Klub er udgangspunktet, at al omgang med hunden skal baseres pårespekt for hunden som et levende væsen og med forståelse for hundens naturlige adfærd.

Al indlæring og træning af hunden skal baseres på ”hundevenlige” metoder og tek-nikker som eksempelvis positiv motivation og forstærkning af ønsket adfærd.Straf og irettesættelse er ikke en acceptabel indlæringsmetode og kan derfor aldrigforme en hunds opførsel i positiv retning.Irettesættelse af hunden skal altid tilpasses til individet, forseelsen og situationen ogmå aldrig være styret af hundeførerens ophidselse eller mangel på selvkontrol.Det er ikke acceptabelt at irettesætte en hund, der udviser angst eller tydelig underka-stelse.Enhver form for vold i omgangen med hunde er fuldstændig uacceptabel og en over-trædelse af dyreværnsloven.Hundens sociale tilpasning og glæde ved at samarbejde med mennesker skal stimule-res allerede i hvalpestadiet.Ved at motivere hunden, aktivere den hensigtsmæssigt, være konsekvent, vise imøde-kommende venlighed, tillid og ved at sætte hensigtsmæssige grænser for den unge hundtydeliggøres det sociale samspil med ejeren, samtidig med at hundens opmærksomhedog samarbejdsvilje udvikles.Når man har vundet hundens tillid og respekt gennem venlig, retfærdighed og konse-kvent opførsel og håndtering, er der basis for at fremstå som hundens naturlige leder.Al vellykket hundetræning bygger på et harmonisk forhold mellem hunden og en ven-lig og respekteret lederfigur.Visse hundetyper udsættes for relativ hård belastning og risiko i deres træning ogpraktiske arbejde. Kravet til hundens tilpasning til forskellige former for aktivitet,miljø osv. må aldrig overskride hundens evner.

Afsluttende betænkning afgivet af

Justitsministeriets Udvalg om hunde

Afsluttende betænkning afgivet af Justitsministeriets Udvalg om hunde