REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 212: Udkast til forslag til lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom), fra justitsministeren

§1I lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelseslo-ven) foretages følgende ændringer:1.I§ 3, stk. 3, nr. 1,indsættes efter »personskade«: », jf. dog stk. 4,«.2.I§ 3indsættes somstk. 4:»Stk.4.Stk. 3 finder ikke anvendelse på fordringer på erstatning ellergodtgørelse i anledning af en erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejds-skadesikring.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.Loven finder også anvendelse på tidligere stiftede fordringer,som ikke inden lovens ikrafttræden er forældet efter de hidtil gældenderegler.Stk. 3.Loven finder også anvendelse på fordringer, som i perioden fraden 1. januar 2011 til lovens ikrafttræden er forældet efter de hidtil gæl-dende regler.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.2.1.2.2.2.2.1.2.2.2.2.3.3.4.5.6.7.8.9.10.11.IndledningGældende ret i hovedtrækIndledningErstatning eller godtgørelse i anledning af erhvervssygdommeArbejdsskadesikringslovenErstatningsansvarslovenForældelse af krav på erstatning eller godtgørelse i anledning aferhvervssygdommeLovforslagetForholdet til grundlovens § 73 om ekspropriationForslagets økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentligeForslagets økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivetForslagets administrative konsekvenser for borgerneForslagets miljømæssige konsekvenserForslagets EU-retlige konsekvenserHørte myndigheder og organisationerSammenfattende skema

1. IndledningMed forældelsesloven, der trådte i kraft i 2008, er der indført en absolutforældelsesfrist på 30 år for fordringer på erstatning eller godtgørelse ianledning af personskade, herunder for fordringer på erstatning ellergodtgørelse i anledning af en erhvervssygdom.Den absolutte forældelsesfrist medfører bl.a., at en person, der udvikleren erhvervssygdom mere end 30 år efter ophør af det skadegørende for-hold (det vil sige mere end 30 år efter ophør af den skadeforvoldende på-virkning, som har forårsaget skaden), vil være afskåret fra at gøre et kravpå erstatning eller godtgørelse gældende over for Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring og/eller en erstatningsansvarlig arbejdsgiver ellerdennes forsikringsselskab.3

Der har i den senere tid i den offentlige debat været rejst kritik af, at dergælder denne forældelsesfrist på 30 år i sager om erhvervssygdomme.Spørgsmålet har navnlig været rejst i forhold til personer, der mange årefter at have været udsat for asbest i forbindelse med deres arbejde ud-vikler lungehindekræft.Der anmeldes ifølge arbejdsskademyndighederne ca. 100 sager om året,hvor skadelidte har fået stillet slutdiagnosen lungehindekræft. Ifølge læ-gelige vurderinger vil denne sygdom i ca. 30 pct. af de nævnte sager førstudvikle sig – og dermed kunne diagnosticeres – mere end 30 år efter denskadelige påvirknings ophør.Konsekvensen heraf vil være, at i størrelsesordenen 30 personer årligt –på grund af de gældende regler om en absolut forældelsesfrist på 30 år –vil være afskåret fra at opnå erstatning eller godtgørelse i anledning afdenne erhvervssygdom.Det er efter regeringens opfattelse ikke rimeligt, at en arbejdstagers kravpå erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervsbetinget sygdom– det være sig lungehindekræft eller enhver anden erhvervsbetinget syg-dom – risikerer at blive forældet, inden sygdommen overhovedet har ud-viklet sig hos den pågældende.Med lovforslaget foreslås forældelsesloven derfor ændret således, at den30-årige absolutte forældelsesfrist ophæves for så vidt angår krav på er-statning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom. Lovforsla-get indebærer dermed, at der fremover ikke vil gælde nogen absolut 30-årig forældelsesfrist for sådanne krav.Hvis lovforslaget vedtages, vil krav på erstatning eller godtgørelse i an-ledning af en erhvervssygdom alene være underlagt forældelsesfristen iarbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3. Forældelsesfristen efter dennebestemmelse er 5 år og regnes først fra den dag, da vedkommende bliverbekendt med sit krav (eller fra den dag, da vedkommendes manglendekendskab til kravet kan tilregnes denne som groft uagtsomt).Det foreslås endvidere, at ophævelsen af den 30-årige forældelsesfrist forkrav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdomogså skal omfatte krav på erstatning eller godtgørelse, der som følge afden gældende 30-årige forældelsesfrist eventuelt måtte forældes i perio-den fra den 1. januar 2011 og indtil denne lovs ikrafttræden.4

2. Gældende ret i hovedtræk2.1. IndledningHvis en person kommer til skade som følge af sit arbejde eller de forhold,som arbejdet foregår under, afhænger udmålingen af den erstatning ellergodtgørelse, som vedkommende har krav på, som udgangspunkt af reg-lerne i arbejdsskadesikringsloven.I tilfælde, hvor arbejdsgiveren desuden er erstatningsansvarlig for skadenefter almindelige erstatningsregler mv., afhænger udmålingen af den er-statning eller godtgørelse, som vedkommende samlet set har krav på, afreglerne i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven og afsamspillet mellem disse to regelsæt.Der er redegjort i hovedtræk for arbejdsskadesikringslovens og erstat-ningsansvarslovens regler om erstatning og godtgørelse i anledning aferhvervssygdomme under pkt. 2.2.1. og 2.2.2. nedenfor.Forældelse af krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af er-hvervssygdomme er nærmere reguleret i forældelsesloven og arbejdsska-desikringsloven. Der er redegjort nærmere for disse regler under pkt. 2.3.nedenfor.2.2. Erstatning eller godtgørelse i anledning af erhvervssygdomme2.2.1. ArbejdsskadesikringslovenFormålet med arbejdsskadesikringsloven er ifølge lovens § 1 at yde er-statning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved ar-bejdsskader. Skaden skal være forårsaget af arbejdet eller de forhold,hvorunder arbejdet foregår, men arbejdsgiveren behøver ikke at havehandlet ansvarspådragende.Ved arbejdsskade forstås ulykker og erhvervssygdomme, der er en følgeaf arbejdet eller de forhold, det er foregået under, jf. arbejdsskadesik-ringslovens § 5.Ved erhvervssygdomme forståsfor det førstesygdomme, som er optagetpå en fortegnelse fastsat af Arbejdsskadestyrelsen efter forhandling med5

Erhvervssygdomsudvalget. Det drejer sig om sygdomme, der efter medi-cinsk dokumentation anses for at være forårsaget af særlige påvirkninger,som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, detforegår under, er udsat for i højere grad end andre personer uden et så-dant arbejde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.Ved erhvervssygdomme forståsfor det andetandre sygdomme, hvis detgodtgøres, at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentationopfylder de krav, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., eller at syg-dommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være for-årsaget af arbejdets særlige art, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2. En sygdomomfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, kan kun anerkendes efter forelæggelse forErhvervssygdomsudvalget, jf. lovens § 7, stk. 3.Efter arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 1, har en person, der har på-draget sig en sygdom optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme,jf. § 7, stk. 1, krav på ydelser efter loven, medmindre det anses for over-vejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de er-hvervsmæssige. Denne formodningsregel gælder ikke for andre syg-domme, hvor det er de almindelige bevisregler, der gælder.Arbejdsskadesikringsloven indeholder – på samme måde som erstat-ningsansvarsloven – regler om de erstatningsposter, der kan dækkes. Ef-ter arbejdsskadesikringslovens § 11 er ydelserne efter loven bl.a. erstat-ning for tab af erhvervsevne (§§ 17 og 17 a), godtgørelse for varigt mén(§ 18), overgangsbeløb ved dødsfald (§ 19) og erstatning for tab af forsø-ger (§§ 20-22). Da bestemmelsen er udtømmende og ikke medtager kravom f.eks. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svieog smerte, kan disse poster ikke kræves dækket efter arbejdsskadessik-ringsloven. Disse erstatningsposter vil derimod eventuelt kunne dækkesefter erstatningsansvarsloven, jf. pkt. 2.2.2. nedenfor.Arbejdsgiveren skal efter arbejdsskadesikringslovens § 48 sikre sinemedarbejdere mod arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal i den forbindelse –i relation til erhvervssygdomme – efter lovens § 55 tilslutte sig Arbejds-markedets Erhvervssygdomssikring mod følgerne af erhvervssygdomme.Denne sikringspligt påhviler både private og offentlige arbejdsgivere.Efter lovens § 16, stk. 1, afgør Arbejdsskadestyrelsen, når der efter syge-behandling, optræning eller revalidering er grundlag for at skønne overden tilskadekomnes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder,6

om den tilskadekomne er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevneog godtgørelse for varigt mén. Har arbejdsskaden medført døden, afgørArbejdsskadestyrelsen, om de efterladte er berettigede til overgangsbeløbved dødsfald, erstatning for tab af forsøger og godtgørelse til efterladte,jf. lovens § 16, stk. 2.2.2.2. ErstatningsansvarslovenArbejdsskadesager, hvor den pågældende arbejdsgiver samtidig er erstat-ningsansvarlig for skaden efter almindelige erstatningsregler mv., er om-fattet af både erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven, jf.pkt. 2.1. ovenfor.Erstatningsansvarsloven indeholder dansk rets almindelige regler omudmåling af erstatning for de forskellige former for tab, som en skadelidtefter omstændighederne har krav på at få dækket, når den pågældende erblevet påført en personskade. Loven indeholder således de nærmere reg-ler om, hvilke poster der på baggrund af en forvoldt personskade skalbetales erstatning for, og hvordan erstatningsbeløbene beregnes.Erstatningsansvarsloven regulerer ikke spørgsmålet om, hvilke betingel-ser der skal være opfyldt for, at der foreligger et erstatningsansvar. Det ersåledes en forudsætning for anvendelsen af lovens regler, at der er enskadevolder, der er ansvarlig for skaden i henhold til de almindelige er-statningsretlige regler (culpareglen mv.) eller regler i særlovgivningen(f.eks. reglerne om objektivt ansvar efter færdselsloven).Efter erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, skal den, der er erstatningsan-svarlig for personskade, betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hel-bredelsesudgifter og andet tab som følge af skaden samt godtgørelse forsvie og smerte. Har skaden fået varige følger, skal der tillige betalesgodtgørelse for varigt mén samt erstatning for tab eller forringelse af er-hvervsevne, jf. lovens § 1, stk. 2.Efter erstatningsansvarslovens § 12 skal den, der er erstatningsansvarligfor en andens død, betale erstatning for rimelige begravelsesudgifter ogerstatning til den, som ved dødsfaldet har mistet en forsørger (forsørger-tabserstatning).Efter erstatningsansvarslovens § 14 a tilkommer der endvidere den efter-levende ægtefælle eller samlever et overgangsbeløb. Efterlader afdøde7

sig ikke ægtefælle eller samlever, kan overgangsbeløbet tilkendes en an-den efterladt person, når særlige omstændigheder taler derfor. Udbetalesder overgangsbeløb, kan den pågældende ikke tillige kræve erstatning forbegravelsesudgifter.Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 77, 2. pkt., at erstatning ellergodtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven er primær, idet bestemmel-sen fastslår, at skadelidtes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes,i det omfang arbejdsskadesikringen har betalt eller er forpligtet til at be-tale erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven. Denskadelidte har over for den erstatningsansvarlige derfor alene krav på for-skellen mellem den erstatning, der følger af erstatningsansvarsloven, ogden erstatning, der følger af reglerne i arbejdsskadesikringsloven (diffe-rencekrav). Herudover kan skadelidte eventuelt have krav på erstatningfor f.eks. tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte, idet disse posterikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.2.3. Forældelse af krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af er-hvervssygdommeVed lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelses-loven) blev der gennemført en samlet reform af de almindelige regler omforældelse. Loven har afløst de tidligere forældelsesregler i Danske Lov5-14-4 fra 1683 og lov nr. 274 af 22. december 1908 (1908-loven). For-ældelsesloven er udarbejdet på grundlag af anbefalingerne i betænkningnr. 1460/2005 om revision af forældelseslovgivningen, som et udvalgnedsat af Justitsministeriet afgav i 2005.Forældelsesloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, omfatter ikke kunfordringer stiftet efter lovens ikrafttræden, men også fordringer stiftetforud herfor, medmindre fordringen allerede før lovens ikrafttræden varforældet efter de hidtil gældende regler, jf. lovens § 30, stk. 1, 1. pkt. Ef-ter § 30, stk. 1, 2. pkt., gælder der en overgangsperiode på 3 år, hvor for-ældelse kun indtræder, hvis dette tillige følger af de hidtidige regler. Iden nævnte overgangsperiode, der udløb den 31. december 2010, har så-ledes det seneste af de tidspunkter for forældelsens indtræden, der følgeraf forældelsesloven og de hidtil gældende regler, været anvendt.For bl.a. almindelige krav om personskadeerstatning gjaldt der efter detidligere regler en 5-årig forældelsesfrist, der suspenderes ved fordrings-haverens utilregnelige uvidenhed om sit krav eller om skyldnerens op-8

holdssted, kombineret med en 20-årig forældelsesfrist, der regnes frakravets stiftelsestidspunkt. For erstatningskrav i henhold til arbejdsskade-sikringsloven gjaldt alene den 20-årige forældelsesfrist.Den 20-årige frist var for såvel almindelige krav om personskadeerstat-ning som for erstatningskrav i henhold til arbejdsskadesikringsloven somudgangspunkt enabsolutfrist. I et enkelt tilfælde har Højesteret dog fun-det, at der forelå sådanne ganske særlige modhensyn, at fristen undtagel-sesvis måtte anses for suspenderet, jf. Højesterets afgørelse af 27. okto-ber 1989 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 1108 ff. (den så-kaldte ”Eternit-dom”). I den nævnte sag havde ansatte ved Dansk Eternit-fabrik gennem en årrække indåndet asbeststøv med alvorlig personskadetil følge.Efter den nye forældelseslov gælder der for fordringer på erstatning ellergodtgørelse i anledning af personskade en 3-årig forældelsesfrist, dersom udgangspunkt regnes fra skadens indtræden, jf. lovens § 3, stk. 1,sammenholdt med lovens § 2, stk. 4. Har fordringshaveren været ube-kendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen først fraden dag, da fordringshaver fik eller burde have fået kendskab hertil, jf.lovens § 3, stk. 2. Desuden fastsætter forældelsesloven, at der for for-dringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade gælderen absolut forældelsesfrist, således at forældelsen – uanset tidspunktet forfristens begyndelse – indtræder senest 30 år efter det skadeforvoldendeforholds ophør, jf. lovens § 3, stk. 3, nr. 1.Forældelsesloven finder også anvendelse på arbejdsskadekrav, jf. ar-bejdsskadesikringslovens § 36, stk. 2. Den nævnte forældelsesfrist på 3år fraviges dog til fordel for en 5-årsfrist, i det omfang der er tale om enarbejdsskade. Det følger således af arbejdsskadesikringslovens § 36, stk.3, at fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav efter ar-bejdsskadesikringsloven og eventuelt mod arbejdsgiveren på erstatningeller godtgørelse i anledning af en arbejdsskade, og at denne frist førstregnes fra den dag, da fordringshaveren blev bekendt med fordringen ogskyldneren, eller fra den dag, da fordringshaverens manglende kendskabhertil kan tilregnes denne som groft uagtsom. På arbejdsskadeområdet erder således – ud over en 2 år længere frist – et meget snævert anvendel-sesområde for skadelidtes ”burde viden” i sammenligning med den al-mindelige suspensionsregel i forældelseslovens § 3, stk. 2, idet kunmanglende kendskab, der kan tilregnes fordringshaveren som groft uagt-somt, er omfattet.9

3. Lovforslaget3.1.Som følge af de overgangsregler, som er indeholdt i forældelseslo-vens § 30, jf. pkt. 2.3. ovenfor, og hvorefter det seneste af de tidspunkterfor forældelsens indtræden, der følger af forældelsesloven og de hidtilgældende regler, skulle lægges til grund, gjaldt der indtil overgangsperi-odens udløb den 31. december 2010 som udgangspunkt en 20-årig foræl-delsesfrist for så vidt angår krav på erstatning eller godtgørelse i anled-ning af en erhvervssygdom.Arbejdsskadestyrelsen administrerede på baggrund af Højesterets domoptrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, side 1108ff. (den såkaldte ”Eter-nit-dom”) i sager om erhvervssygdomme denne 20-årige forældelse såle-des, at 20-årsfristen først begyndte at løbe ved erhvervssygdommenskonstatering.Fra den 1. januar 2011 er krav på erstatning eller godtgørelse i anledningaf personskade, herunder i anledning af en erhvervssygdom, i alle tilfæl-de underlagt enabsolut30-års forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3,stk. 3, nr. 1.Den absolutte 30-årige forældelsesfrist vil i visse tilfælde kunne medføre,at en skadelidts krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en er-hvervssygdom forældes, inden sygdommen overhovedet konstateres hosden pågældende. Det vil være tilfældet, hvis erhvervssygdommen førstudvikler sig mere end 30 år efter ophør af den skadegørende handling(f.eks. arbejdsophør eller ophør af den særlige påvirkning gennem denpågældendes arbejde, som har forårsaget skaden).3.2.Der har i den senere tid i den offentlige debat været rejst kritik af, atder gælder denne absolutte forældelsesfrist på 30 år i sager om erhvervs-sygdomme.Ifølge arbejdsskademyndighederne er problemstillingen navnlig aktuel iforhold til personer, der mange år efter at have været udsat for asbest iforbindelse med deres arbejde får konstateret lungehindekræft. De fleste,der får konstateret denne kræftform som følge af tidligere asbestpåvirk-ning, er over 60 år, fordi der typisk går mange år, før sygdommen udvik-ler sig hos den enkelte.10

Der anmeldes ifølge arbejdsskademyndighederne ca. 100 sager om året,hvor skadelidte har fået stillet slutdiagnosen lungehindekræft. Ifølge op-lysning fra overlæge Jens Peter Johansen ved Arbejdsmedicinsk Klinik iAalborg vil sygdommen i ca. 30 pct. af disse sager først udvikle sig – ogdermed kunne diagnosticeres – mere end 30 år efter den skadelige på-virknings ophør.Konsekvensen heraf vil være, at i størrelsesordenen 30 personer årligt –på grund af den absolutte forældelsesfrist på 30 år – vil være afskåret fraat opnå erstatning eller godtgørelse i anledning af sygdommen.3.3.Baggrunden for at indføre en absolut forældelsesfrist på 30 år forfordringer i anledning af personskader var bl.a. hensynet til skyldnerenog dennes muligheder for at forsikre sig samt hensynet til at undgå pro-cesførelse om meget gamle fordringer, navnlig henset til de bevismæssi-ge vanskeligheder, der ofte opstår i sådanne sager. Herudover viste erfa-ringerne, at det kun meget sjældent forekommer, at erstatningskrav rejsesefter mere end 30 års forløb.Efter regeringens opfattelse gør de nævnte hensyn sig fortsat gældendefor fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskader.Den senere tids debat om den gældende 30-årsfrist – og de oplysninger,som i den forbindelse er kommet frem – understreger imidlertid, at visseerhvervssygdomme er så længe om at udvikle sig, at et krav på erstatningeller godtgørelse vil være forældet, inden sygdommen overhovedet kon-stateres hos den pågældende. Netop på erhvervssygdomsområdet, der tilstadighed udvikler sig ved Erhvervssygdomsudvalgets praksis samt do-kumentationer gennem forskning, vil der til stadighed kunne komme nyetyper af sygdomme, der skyldes skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet,som den tilskadekomne har været udsat for mange år, før sygdommenkonstateres. Det kan derfor ikke udelukkes, at der netop på erhvervssyg-domsområdet kan rejses erstatningskrav efter mere end 30 års forløb ividere omfang end forudsat ved vedtagelsen af den absolutte 30-årigeforældelsesfrist i 2007. Hertil kommer, at der på grund af den afgræns-ning af erhvervssygdomsbegrebet, som følger af arbejdsskadesikringslo-ven, typisk vil være tale om klare tilfælde, hvor der ikke foreligger be-vismæssige vanskeligheder, selv om der er tale om forhold, der liggermange år tilbage.

I lyset af det anførte foreslås der indført en undtagelse fra forældelseslo-vens absolutte 30-årige forældelsesfrist for så vidt angår erhvervssyg-domme som defineret i arbejdsskadesikringslovens § 7, således at denalmindelige forældelsesfrist på 30 år ikke skal gælde i sådanne sager.Efter forslaget vil spørgsmålet om forældelse i den omhandlede type afsager alene være omfattet af den bestemmelse om forældelse, der er i ar-bejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3. Denne bestemmelse indebærer, atkrav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdomforældes 5 år efter, at den skadelidte blev bekendt med fordringen ogskyldneren, eller fra den dag, da den pågældendes manglende kendskabkan tilregnes denne som groft uagtsomt. Forældelsesfristen for denne ty-pe af krav vil herefter som altovervejende hovedregel først begynde atløbe fra det tidspunkt, hvor en læge giver skadelidte oplysninger, sommedfører, at lægen har pligt til at indberette sagen til Arbejdstilsynet ogArbejdsskadestyrelsen.Med henblik på at sikre, at skadelidte, hvis krav på erstatning eller godt-gørelse i anledning af en erhvervssygdom i perioden fra den 1. januar2011 til ikrafttræden af denne lov måtte være forældet som følge af dengældende 30-års forældelsesfrist, ikke afskæres fra at gøre et sådant kravgældende, foreslås det endvidere, at den foreslåede ændring af forældel-sesloven også skal finde anvendelse på sådanne forældede krav.4. Forholdet til grundlovens § 73 om ekspropriationFor så vidt angår de krav på erstatning og godtgørelse i anledning af enerhvervssygdom, som efter de nugældende regler måtte forældes pågrund af den absolutte forældelsesfrist på 30 år i perioden fra 1. januar2011 til ikrafttræden af lovforslaget, foretages der med lovforslaget etindgreb i en allerede erhvervet ret for skyldneren til (på grund af dennævnte forældelse) ikke at skulle yde erstatning eller godtgørelse i anled-ning af erhvervssygdomme. En sådan allerede erhvervet rettighed er efterJustitsministeriets opfattelse omfattet af rettighedsbegrebet i grundlovens§ 73.Da krav på erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven, jf.ovenfor pkt. 2.2.1., udbetales af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssik-ring, vil lovforslaget i særlig grad omfatte denne institution, der er opret-tet ved lov (lov nr. 278 af 13. maj 1998), og som har karakter af en selv-ejende institution inden for den statslige forvaltning. Det er imidlertid i12

lovgivningspraksis, den statsretlige litteratur og domstolspraksis lagt tilgrund, at lovgivningsmagten – uden at der foreligger ekspropriation –kan gennemføre konkrete indgreb i styrelses- og formueforhold mv. hossådanne selvejende institutioner. Lovforslaget har bl.a. derfor efter Ju-stitsministeriets opfattelse ikke ekspropriativ karakter i forhold til Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.Det samme gælder efter Justitsministeriets opfattelse i forhold til ar-bejdsgiverne (private og offentlige), som finansierer ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikrings erstatnings- og godtgørelsesudbetalinger. Detteskyldes bl.a., at disse udbetalinger efter arbejdsskadesikringsloven forde-les mellem arbejdsgiverne gennem en årlig fastsat bidragssats pr. ansatinden for hver af de 16 brancher, som det samlede arbejdsmarked er op-delt i (f.eks. landbrug, fiskeri og råstofudvinding, industri, bygge og an-læg, offentlige og personlige ydelser mv.). Lovforslagets direkte virkningfor den enkelte arbejdsgiver vil derfor være af meget beskeden karakter,jf. nedenfor om de økonomiske konsekvenser af lovforslaget.Det vil efter Justitsministeriets opfattelse afhænge af en konkret vurde-ring i det enkelte tilfælde, om lovforslaget vil have ekspropriativ karakterover for de arbejdsgivere eller forsikringsselskaber, der som følge af lov-forslaget skal betale ellers forældede erstatnings- og godtgørelseskrav,som ikke dækkes af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf.ovenfor pkt. 2.2.2. Ved denne vurdering må der bl.a. lægges vægt på, omden erstatning eller godtgørelse, som den enkelte arbejdsgiver eller den-nes forsikringsselskab skal betale, udgør et betydeligt beløb.Det følger af grundlovens § 73, at de pågældende skal have fuldstændigerstatning, hvis der i det enkelte måtte være tale om et indgreb af eks-propriativ karakter.5. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-lige5.1.Den foreslåede bestemmelse, hvorefter forældelseslovens absolutte30-årige forældelsesfrist ikke skal finde anvendelse på krav i anledningaf en erhvervssygdom, kan medføre merudgifter til erstatning og godtgø-relse efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.Udgifter til erstatning og godtgørelse i anledning af erhvervssygdommeefter reglerne i arbejdsskadesikringsloven samt udgifter til ordningens13

administration finansieres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,som alle arbejdsgivere – såvel offentlige som private – har pligt til at til-slutte sig og betale bidrag til, jf. pkt. 2.2.1. og 4 ovenfor.I forhold til de kendte erhvervssygdomstilfælde, hvor sygdommen er me-re end 30 år om at udvikle sig – det vil sige de ca. 30 årlige tilfælde aflungehindekræft, jf. pkt. 3.2. ovenfor – som lovforslaget vil få betydningfor, vurderes den foreslåede lovændring at medføre udgifter for Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring på 16-22 mio. kr. årligt. Knapt10 pct. af de omhandlede sager skønnes at ville vedrøre erstatninger mv.til skadelidte i forbindelse med ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver.De nævnte udgifter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring erimidlertid udgifter, som også hidtil har været afholdt, idet arbejdsskade-myndighederne har lagt til grund, at den 20-årige forældelsesfrist i sagerom erhvervssygdomme, som er mere end 20 år om at udvikle sig, måtteanses for suspenderet. Der er derfor ikke tale om egentlige merudgifterfor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i forhold til praksis efterde hidtil gældende regler.Idet udgifterne for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til erstat-ning og godtgørelse også hidtil har været afholdt, vurderes lovforslagetikke at ville medføre afledte økonomiske konsekvenser af betydning fordet offentlige (staten, regionerne og kommunerne) i form af en forhøjelseaf de statslige, regionale eller kommunale arbejdsgiveres bidrag til Ar-bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det bemærkes i den forbindel-se, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i 2009 udbetalte mereend 1 mia. kr. i erstatning i medfør af arbejdsskadesikringslovens regler,og at erstatningsudgifter på 16-22 mio. kr. i givet fald kun vil kunnemedføre en ubetydelig bidragsforhøjelse.5.2.I arbejdsskadesager, hvor arbejdsgiveren samtidig er erstatningsan-svarlig for skaden efter almindelige erstatningsregler mv., vil skadelidteudover krav på erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringslo-ven efter omstændighederne også kunne have krav på erstatning ellergodtgørelse efter erstatningsansvarsloven, jf. pkt. 2.2.1. og 2.2.2. oven-for.Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de merudgif-ter, som lovforslaget vil kunne medføre for det offentlige i relation tileventuelle erstatningsudbetalinger efter erstatningsansvarsloven. Det14

skyldes navnlig, at det ikke er muligt at skønne over, i hvor mange til-fælde en offentlig myndighed vil være erstatningsansvarlig i relation tilden indtrådte skade.Som anført under pkt. 5.1. ovenfor vil det i forhold til de på nuværendetidspunkt kendte erhvervssygdomstilfælde, hvor sygdommen er mere end30 år om at udvikle sig – det vil sige de ca. 30 årlige tilfælde af lunge-hindekræft, jf. pkt. 3.2. ovenfor – som lovforslaget vil få betydning for,være ganske få tilfælde, hvor arbejdsgiveren vil være en offentlig myn-dighed. I forhold til de erstatningskrav, som vil kunne rejses efter erstat-ningsansvarsloven, vil navnlig differencekrav i forbindelse med erhverv-sevnetabserstatning være relevant, idet erhvervsevnetabserstatningen ef-ter arbejdsskadesikringsloven for personer på 65 år eller derover typisk ermeget lavere end erhvervsevenetabserstatning efter erstatningsansvarslo-ven. De samlede omkostninger til erstatning og/eller godtgørelse eftererstatningsansvarsloven vurderes skønsmæssigt at udgøre 1-2 mio. kr.om året. Beløbet er dog behæftet med betydelig usikkerhed.5.3.Som anført under pkt. 4 kan det efter Justitsministeriets vurderingikke udelukkes, at den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 3,efter omstændighederne vil kunne have ekspropriativ karakter, og at dersom følge heraf i givet fald vil kunne rejses krav om fuldstændig erstat-ning efter grundlovens § 73.Det skønnes, at det vil være i 10-15 tilfælde, at der som følge af den gæl-dende absolutte forældelsesfrist på 30 år vil kunne indtræde forældelse afkrav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en erhvervssygdom iperioden fra den 1. januar 2011 til lovens ikrafttræden.Samlet set vurderes lovforslaget alene at have begrænsede økonomiskekonsekvenser for det offentlige.Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for detoffentlige af betydning.6. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-vet6.1.Som anført under pkt. 5.1. ovenfor afholdes udgifter til erstatning oggodtgørelse i anledning af erhvervssygdomme efter reglerne i arbejds-skadesikringsloven samt udgifter til ordningens administration finansie-15

res af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. De udgifter til erstat-ning og godtgørelse, som forslaget medfører, har også hidtil været af-holdt af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvorfor den foreslå-ede lovændring ikke medfører egentlige merudgifter for Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikring.Lovforslaget vurderes derfor heller ikke at ville medføre afledte økono-miske konsekvenser af betydning for erhvervslivet i form af en forhøjelseaf bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.6.2.Lovforslaget vil også i forhold til erhvervslivet kunne medføre mer-udgifter i relation til de erstatningskrav i anledning af en erhvervssyg-dom, som eventuelt vil kunne rejses i medfør af erstatningsansvarsloven.Som en konsekvens af, at sådanne erstatningskrav i langt de fleste tilfæl-de vil være omfattet af virksomhedernes ansvarsforsikringer, og at den20-årige forældelsesfrist i sager af den omhandlede karakter hidtil harkunnet anses for suspenderet, jf. pkt. 5.1. ovenfor, kan den foreslåedelovændring imidlertid ikke forventes at medføre nogen nævneværdigstigning i forsikringspræmierne.Efter Justitsministeriets vurdering kan det ikke udelukkes, at den foreslå-ede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 3, efter omstændighederne vilkunne have ekspropriativ karakter, og der vil som følge heraf i givet faldkunne rejses krav om fuldstændig erstatning efter grundlovens § 73. Derhenvises herom i øvrigt til pkt. 5.3. ovenfor.Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for er-hvervslivet.7. Forslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.8. Forslagets miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forslagets EU-retlige konsekvenserLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.16

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.[…]11. Sammenfattende skemaPositive konsekven-ser/mindreudgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerIngenNegative konse-kven-ser/merudgifterLovforslaget skøn-nes at ville medføreudgifter for Ar-bejdsmarkedetsErhvervssygdoms-sikring på 16-22mio. kr. årligt. Denævnte udgifter erimidlertid udgifter,som også hidtil harværet afholdt. Demerudgifter, somlovforslaget vilkunne medføre fordet offentlige i rela-tion til eventuelleerstatningsudbeta-linger efter erstat-ningsansvarsloven,vurderes at værebegrænsede. Sam-let vurderes lov-forslaget alene athave begrænsedeøkonomiske konse-kvenser for det of-fentlige.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (§ 3, stk. 3, nr. 1)Den foreslåede ændring af§ 3, stk. 1, nr. 1,er en konsekvens af den fore-slåede bestemmelse i § 3, stk. 4, i forældelsesloven, som affattet ved lov-forslagets § 1, nr. 2, der undtager fordringer på erstatning eller godtgørel-se i anledning af en erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesik-ring, fra den absolutte forældelsesfrist på 30 år. Der henvises i øvrigt tilbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, nedenfor.Til nr. 2 (§ 3, stk. 4)Efter forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1, gælder der i dag en absolut for-ældelsesfrist på 30 år for krav på erstatning eller godtgørelse i anledningaf personskade. Det gælder, uanset om kravet baserer sig på reglerne om18

erstatning uden for kontraktforhold eller på lovgivning, der kan dannegrundlag for sådanne krav, f.eks. arbejdsskadesikringsloven.De krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af personskade, deromfattes af bestemmelsen, er bl.a. erstatning for tabt arbejdsfortjeneste,helbredelsesudgifter, tab eller forringelse af erhvervsevne, tab af forsør-ger, godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén, tortgodt-gørelse og godtgørelse til efterladte, jf. erstatningsansvarslovens §§ 1-9,§§ 12-14 a samt §§ 26 og 26 a. For så vidt angår arbejdsskadesikrings-området omfatter bestemmelsen erstatning for behandlingsudgifter, tabeller forringelse af erhvervsevne, tab af forsørger, godtgørelse for varigtmén og overgangsbeløb ved dødsfald, jf. arbejdsskadesikringslovens §§15-23.Begyndelsestidspunktet for bestemmelsens 30-årsfrist er tidspunktet forden skadevoldende handlings ophør. Dette indebærer bl.a., at hvis skadener forårsaget af en handling eller påvirkning, der strækker sig over enlængere periode, er begyndelsestidspunktet den skadevoldende handlingseller påvirknings ophør. Hvor den skadegørende handling derimod er fo-retaget på et bestemt tidspunkt – f.eks. påkørsel af en cyklist – vil begyn-delsestidspunktet være datoen for denne hændelse.Efter den foreslåede§ 3, stk. 4,i forældelsesloven skal stk. 3 ikke findeanvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af enerhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring. Forslaget indebæ-rer således, at der i forhold til sådanne fordringer gøres en undtagelse fraden absolutte forældelsesfrist i stk. 3.Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at en skadelidt ikkerisikerer, at den pågældendes krav på erstatning eller godtgørelse i anled-ning af en erhvervssygdom forældes, inden den erhvervsbetingede syg-dom overhovedet har udviklet sig hos den pågældende og dermed kandiagnosticeres.I forhold til gældende ret medfører forslaget, at krav på erstatning ellergodtgørelse i anledning af en erhvervssygdomalenevil være omfattet afden ”korte” forældelsesfrist, der i sager om arbejdsskader, herunder er-hvervssygdomme, er på 5 år, jf. arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3.Denne 5-årsfrist fraviger således den almindelige ”korte” 3-årige foræl-delsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1.19

5-årsfristen efter § 36, stk. 3, regnes fra den dag, da den skadelidte blevbekendt med fordringen og skyldneren, eller fra den dag, da den skade-lidtes manglende kendskab kan tilregnes denne som groft uagtsomt.I sager om konstaterede eller formodede erhvervssygdomme vil forældel-sesfristen som altovervejende hovedregel først kunne begynde at løbe fradet tidspunkt, hvor en læge giver den tilskadekomne oplysninger, sommedfører, at lægen har pligt til at indberette sagen til Arbejdstilsynet ogArbejdsskadestyrelsen, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 605 af 27. maj 2010.Adskillige sygdomme kan skyldes skadelige påvirkninger, der findes bå-de i og uden for den tilskadekomnes arbejdsmiljø, og det vil generelt ikkekunne kræves, at den tilskadekomne eller de efterladte skal have kend-skab til, hvilke sygdomme der eventuelt er eller kan være arbejdsbetin-gede.5-årsfristen vil for de enkelte tabsposter kunne løbe fra forskellige tids-punkter, afhængigt af de konkrete helbredsmæssige og erhvervsmæssigeforhold.F.eks. vil forældelsesfristen for et krav på erstatning for tab af erhvervs-evne tidligst kunne regnes fra det tidspunkt, hvor de helbredsmæssige ogerhvervsmæssige forhold er så afklarede, at det kan konstateres, at dentilskadekomne har pådraget sig en varig nedsættelse af erhvervsevnen, ogdet gælder uanset, hvornår en læge har indberettet sagen til Arbejdsska-destyrelsen. Forældelsesfristen for krav på godtgørelse for varigt mén viltidligst kunne regnes fra det tidspunkt, hvor de helbredsmæssige forholder så afklarede, at den tilskadekomne er i stand til at opgøre et krav.Det er efter den foreslåede bestemmelse alene krav på erstatning ellergodtgørelse i anledning af enerhvervssygdom,jf. arbejdsskadesikrings-lovens § 7, der undtages fra den absolutte 30-årige forældelsesfrist. Kravpå erstatning og godtgørelse i anledning af personskader, som ikke skyl-des erhvervssygdomme, vil således fortsat være underlagt den absolutteforældelsesfrist på 30 år i forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1.Ved erhvervssygdomme forståsfor det førstesygdomme, som er optagetpå en fortegnelse fastsat af Arbejdsskadestyrelsens direktør efter forhand-ling med Erhvervssygdomsudvalget. Det drejer sig om sygdomme, derefter medicinsk dokumentation anses for at være forårsaget af særligepåvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de20

forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end andre personeruden et sådant arbejde, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.Ved erhvervssygdomme forståsfor det andetandre sygdomme, hvis detgodtgøres, at sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentationopfylder de krav, som er nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., eller at syg-dommen må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være for-årsaget af arbejdets særlige art, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 2.Efter arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 1, har en person, der har på-draget sig en sygdom, som er optaget i fortegnelsen over erhvervssyg-domme, jf. § 7, stk. 1, krav på ydelser efter loven, medmindre det ansesfor overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end deerhvervsmæssige. Denne formodningsregel gælder ikke for andre syg-domme, hvor det er de almindelige bevisregler, der gælder.Efter arbejdsskadesikringslovens § 8, stk. 2, gælder lovens retsvirkningerfra den dag, hvor sygdommen anmeldes, medmindre andet er fastsat iloven. Bestemmelsen indebærer bl.a., at det er erhvervssygdomsbegrebetpå anmeldelsestidspunktet, der skal anvendes.Arbejdsskadestyrelsen har efter reglerne i arbejdsskadesikringslovens §§41-43 mulighed for i et vist at genoptage behandlingen af en sag. Efterarbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 5, finder den ”korte” forældelses-frist på 5 år og forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2, ikke anvendelse, delshvor en sag om erstatning genoptages, fordi den pågældendes sygdomefterfølgende er blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme,jf. arbejdsskadesikringslovens § 41, stk. 2, og dels hvor en sag genopta-ges på andet grundlag end arbejdsskadesikringslovens §§ 41-43. Densidstnævnte kategori angår tilfælde, hvor en sag genoptages på alminde-lig forvaltningsretligt grundlag i anledning af, at myndighederne har æn-dret deres praksis. Arbejdsskadestyrelsen har således genoptaget sager itilfælde, hvor arbejdsskademyndighedernes praksis er blevet underkendtved domstolene.Adgangen til at genoptage sager af den nævnte karakter er således i dagalenebegrænset af den absolutte 30-årige forældelsesfrist. Denne be-grænsning falder med forslaget bort, og der vil i de omhandlede tilfældefremover – hvis de almindelige betingelser for genoptagelse, der ikkeberøres af dette lovforslag, i øvrigt er opfyldt – uden tidsbegrænsningkunne ske genoptagelse af sådanne sager.21

Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende.Den foreslåede bestemmelse istk. 2indebærer, at loven også skal findeanvendelse på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden lovens ikraft-træden er forældet efter de hidtil gældende regler.Der foreslås istk. 3en bestemmelse om, at loven endvidere skal findeanvendelse på fordringer, som i perioden fra den 1. januar 2011 til lovensikrafttræden er forældet efter de hidtil gældende regler. Forslaget indebæ-rer, at en fordring på erstatning eller godtgørelse i anledning af en er-hvervssygdom vil kunne gøres gældende over for skyldneren, uanset atfordringen som følge af den gældende absolutte forældelsesfrist på 30 årmåtte være forældet i perioden fra den 1. januar 2011 til ikrafttrædelsenaf denne lov.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Færøerne har pr. 1.januar 2010 overtaget formueretten som hjemmestyreområde, og arbejds-skadesikringen på Færøerne hører også under hjemmestyreområdet. Lo-ven skal således ikke gælde for Færøerne.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I lov nr. 522 af 6. juni 2007 om for-ældelse af fordringer (forældelsesloven)foretages følgende ændringer:§ 3.Forældelsesfristen er 3 år, med-mindre andet følger af andre bestem-melser.Stk. 2.Var fordringshaveren ubekendtmed fordringen eller skyldneren, regnesforældelsesfristen i stk. 1 først fra dendag, da fordringshaveren fik eller burdehave fået kendskab hertil.Stk. 3.Forældelse indtræder senest1) 30 år efter den skadevoldende hand-1.I§ 3, stk. 3, nr. 1,indsættes efterlings ophør for fordringer på erstat- »personskade«: », jf. dog stk. 4,«.ning eller godtgørelse i anledning afpersonskade og for fordringer på er-statning for skade forvoldt ved foru-rening af luft, vand, jord eller under-grund eller ved forstyrrelser ved støj,rystelser el.lign.,2) 10 år efter den skadevoldende hand-lings ophør for fordringer på erstat-ning for skade forvoldt uden forkontraktforhold, som ikke er omfat-tet af nr. 1, og3) 10 år efter begyndelsestidspunktet ihenhold til § 2 for andre fordringer.2.I§ 3indsættes somstk. 4:»Stk.4.Stk. 3 finder ikke anvendelsepå fordringer på erstatning eller godtgø-relse i anledning af en erhvervssygdom,jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft dagen ef-ter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.Loven finder også anvendelsepå tidligere stiftede fordringer, som ik-ke inden lovens ikrafttræden er forældet23