Redegørelse om status for initiativer vedrørende injurieturisme

1. Indledning

Dansk Folkeparti fremsatte den 13. april 2010 et beslutningsforslag ombeskyttelse af ytringsfriheden (B 221). Forslaget blev efter 1. behandlingden 20. maj 2010 henvist til Retsudvalget, som den 7. september 2010afgav en beretning over beslutningsforslaget.Retsudvalget anmoder i beretningen justitsministeren om inden udgangenaf 2010 at udarbejde en redegørelse om status for resultaterne af de initia-tiver, justitsministeren har iværksat med henblik på en løsning af pro-blemet med injurieturisme i forhold til EU-reglerne og til de materielleregler i Storbritannien.Retsudvalget anmoder i beretningen endvidere justitsministeren om atredegøre for konsekvenserne af EU-domstolens kommende afgørelse afden præjudicielle sag C-509/09 e-Data Advertising, så snart afgørelsenforeligger. Som det fremgår af pkt. 6.3.1 nedenfor, foreligger EU-domstolens afgørelse i sagen endnu ikke, og det forventes, at EU-domstolen afsiger dom i løbet af 2011.På den baggrund redegøres i det følgende for status for initiativer vedrø-rende såkaldt injurieturisme.

2. Baggrund

Moderne former for kommunikation har åbnet nye muligheder for at be-nytte sig af ytringsfriheden ved effektivt, hurtigt og billigt at modtage ogsprede informationer over hele verdenen. Det er dermed blevet lettere atfølge med i, hvad andre siger og tænker, men samtidig er risikoen for atblive konfronteret med – og stødt af – andres ytringer øget.

Det har givet anledning til bekymring i den danske presse, at der er mu-lighed for, at danske medier kan blive sagsøgt i f.eks. England for udta-lelser i de danske medier, der er tilgængelige via internettet, som ikkeville give grundlag for sager om ærekrænkelser her i landet.Justitsministeren holdt på denne baggrund i marts 2010 et møde medDanske Dagblades Forening for at drøfte problemet med ”injurieturis-me”, hvorved forstås, at en sagsøger anlægger sag om ærekrænkelse i etland, hvor lovgivningen er særligt gunstig for sagsøgeren, men som sag-søgeren eller sagsøgte ikke har nogen særlig tilknytning til.Spørgsmålet om injurieturisme diskuteres også i Storbritannien. Ifølgeden danske ambassade i London har den britiske praksis på området gen-nem længere tid således været kritiseret af forskellige grupper i samfun-det. En egentlig kampagne for reformer af injurielovgivningen undermottoet ”free speech is not for sale” ledes af en organisation kaldet ”In-dex on Censorship” i samarbejde med den engelske PEN samt velgøren-hedsforeningen ”Sense About Science”.

3. Den materielle danske lovgivning

De danske regler om freds- og ærekrænkelser findes i straffelovens §§263-264 d og §§ 267-274.Det følger af straffelovens § 267, at den, som krænker en andens ære vedfornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbredesigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede imedborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.Straffen kan i tilfælde af bagvaskelse – dvs. grove sigtelser, der fremsæt-tes eller udbredes mod bedre vidende eller uden rimelig grund – stige tilfængsel i 2 år, jf. straffelovens § 268.En ærekrænkende sigtelse er straffri, hvis dens sandhed bevises, med-mindre sigtelsen er fremsat på en utilbørligt fornærmende måde, eller derikke har været rimelig anledning til at fremsætte fornærmelsen, jf. straf-felovens §§ 269 og 270. Straffrie er også ærekrænkelser, der er fremsat igod tro af en person, som var forpligtet til at udtale sig eller handlede tilberettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af eget eller an-dres tarv, jf. straffelovens § 269.2

Det følger af straffelovens § 273, at ubeføjede ærekrænkelser kan morti-ficeres (erklæres "ubeføjede" eller "døde og magtesløse") ved dom. Derkan ske mortifikation, selv om der ikke idømmes straf. Ud over straf ogmortifikation kan ærekrænkelser bl.a. medføre økonomisk godtgørelsefor tort.Straffesager om ærekrænkelser er undergivet privat påtale, dvs. at denkrænkede normalt selv må anlægge retssagen i den borgerlige retsplejesformer. Det betyder, at den krænkede ikke kan indgive politianmeldelse,men selv (eventuelt med bistand af en advokat) skal rejse sag.Som i andre straffesager påhviler det i sager om ærekrænkelser den, derpåstår sig krænket, at føre bevis for, at sagsøgte har fremsat en krænken-de udtalelse mv., jf. Højesterets afgørelse gengivet i Ugeskrift for Rets-væsen 1995 side 670. Det påhviler imidlertid sagsøgte at bevise, at udta-lelsen var indholdsmæssigt korrekt, hvis den pågældende påberåber sigstraffrihed som følge af sigtelsens sandhed (sandhedsbevis), jf. straffelo-vens § 269.Den stedlige kompetence (værneting) internt i Danmark i sager om rets-krænkelser er reguleret af § 243 i den danske retsplejelov. Ifølge dennebestemmelse kan sager, hvorunder der påstås straf, erstatning eller op-rejsning i anledning af retskrænkelser, anlægges ved retten på det sted,hvor retskrænkelsen er foregået (deliktsværneting). I en sag om påståedeærekrænkelser via en hjemmeside har Østre Landsret fastslået, at der erværneting i den retskreds, hvor den indholdsansvarlige for hjemmesidenhar hjemting, jf. Østre Landsrets kendelse af 28. juni 2006 gengivet iUgeskrift for Retsvæsen 2006 side 2815.

4. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

De menneskeretlige regler om ytringsfriheden begrænser muligheden forat pålægge straf for freds- og ærekrænkelser. Det følger i den forbindelseaf Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1, atenhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og fri-hed til at give eller modtage meddelelser eller tanker uden indblandingfra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Ytringsfriheden erdog ikke ubegrænset. I medfør af artikel 10, stk. 2, kan ytringsfrihedensåledes indskrænkes, hvis indgrebet følger af lov, indgrebet forfølger le-gitime formål som f.eks. at beskytte andres gode navn og rygte eller ret-tigheder, og indgrebet er nødvendigt i et demokratisk samfund.3

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anser pressens ytringsfri-hed for at være en af de helt centrale forudsætninger for et demokratisksamfund. Dette skyldes, at pressens opgave er at videreformidle informa-tion og ideer om politiske forhold og alle andre emner af offentlig inte-resse.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udtalte bl.a. i sagenJersildmod Danmark(dom af 23. september 1994), at hvis pressen ikke kanformidle information og ideer til offentligheden, vil den ikke være i standtil at udfylde sin vitale rolle som offentlighedens vagthund. I praksis til-lægges pressens ret til ytringsfrihed derfor meget stor betydning. Det be-tyder, at indgreb i pressens ret til ytringsfrihed kræver endog megettungtvejende grunde for at kunne anses for nødvendig i et demokratisksamfund.

5. Den engelske retstilstand

5.1. De engelske regler og retspraksis

Sager om ærekrænkelse behandles som civile sager i England. Rets-grundlaget følger som udgangspunkt af ”The Defamation Act of 1952”og ”The Defamation Act of 1996”. England er imidlertid et common lawland, hvilket betyder, at væsentlige dele af retsordenen udgøres af regler,der er skabt ved retsafgørelser ved de engelske domstole i enkelttilfældesnarere end gennem lovgivningen.I en rapport fra februar 2010 fra Udvalget for Kultur, Medier og Sport iHouse of Commons, som er tilgængelig på det britiske parlamentshjemmeside, beskriver udvalget den engelske retstilstand om ærekræn-kelse. Udvalget anfører bl.a., at sagsøger i sager om ærekrænkelse skalbevise, at udtalelsen er ærekrænkende. En ærekrænkende udtalelse defi-neres ifølge udvalget som en udtalelse, der skader omdømmet af en an-den ved at udsætte ham eller hende for had, foragt eller latterliggørelse,eller som har en tendens til at sænke hans eller hendes agtelse hos ret-tænkende medlemmer af samfundet. Sagsøger skal herudover bevise, atudtalelsen refererer til ham eller hende, og at den er blevet offentliggjorttil en tredjepart.Sagsøgeren skal derimod ikke bevise, at påstanden er forkert. Bevisbyr-den skifter i stedet til den sagsøgte, der skal bevise, at udtalelsen var ind-4

holdsmæssig korrekt, at det var tale om en rimelig kommentar baseret påkendsgerninger og fremsat i god tro, eller at udtalelsen er omfattet af enudvidet talefrihed – f.eks. en rimelig og nøjagtig gengivelse af retssagereller forhandlinger i parlamentet.Det vil ofte være særdeles vanskeligt, tidskrævende og dyrt for den sag-søgte at bevise, at udtalelser er sande. Det kan f.eks. oplyses, at advokat-omkostninger i England er væsentlig højere end i bl.a. Danmark. Det kansåledes i praksis være forbundet med store sagsomkostninger at forsvaresig mod injuriesøgsmål i England.Herudover har praksis ved de engelske domstole udviklet sig således, atudenlandske firmaer og enkeltpersoner kan anlægge sag mod andre uden-landske firmaer og enkeltpersoner ved en britisk domstol, hvis en udta-lelse har betydning i England, dvs. når blot der er en minimal berørings-flade til England.Udvalgets rapport indeholder en række anbefalinger til reformer af denengelske lovgivning med henblik på at værne om ytringsfriheden, ikkealene hvad angår omkostningerne ved at føre sager, men også i form afskærpede værnetingsregler, skærpet bevisbyrde for sagsøger mv. Rege-ringen opfordres til at indlede drøftelser med USA om problemstillingenud fra en konstatering af, at mange sager fra netop USA anlægges i Eng-land som led i injurieturisme. Rapporten anbefaler endvidere en styrkelseaf det britiske pressenævn.

5.2. Justitsministerens initiativer vedrørende den engelske retstil-

stand

Den 26. marts 2010 overleverede den danske ambassadør i London etbrev til Principal Private Secretary Alison Blackburne. Brevet var fra ju-stitsminister Lars Barfoed til den daværende britiske justitsminister JackStraw, og i brevet udtrykte ministeren sin bekymring vedrørende den en-gelske retstilstand angående sager om ærekrænkelser.Jack Straw svarede ved brev af 1. april 2010 til Lars Barfoed, at han hav-de iværksat en række reformer af den britiske injurielovgivning. Der varsåledes taget initiativ til at se nærmere på muligheden for at begrænsesagsanlæg i sager uden for Bruxelles I-forordningens anvendelsesområ-de. Der var herudover iværksat tiltag med henblik på at begrænse om-kostningerne ved injuriesager samt sænke de såkaldte ”success fees”,5

som er tillæg til salær, engelske advokater modtager, hvis de vinder sa-gen. Jack Straw oplyste endeligt, at man fra britisk side vil tage hensyntil de danske bekymringer, når den britiske holdning til et forslag om re-vision af Bruxelles I-forordningen skal fastlægges.Den nye britiske regering har ligeledes givet udtryk for, at den vil havefokus på den britiske injurielovgivning. I regeringsgrundlaget hedder detsåledes i afsnit 3 om ”civil liberties”, at regeringen vil gennemføre enrække initiativer med henblik på at omgøre det, man kalder den substan-tielle erodering af borgerrettighederne, som den forrige regering indførte,herunder bl.a. en revision af injurielovgivningen med henblik på at be-skytte ytringsfriheden.Justitsministeriet har i september 2010 via den danske ambassade i Lon-don indhentet oplysninger om status for initiativer i Storbritannien. Am-bassaden oplyste i den forbindelse, at House of Lords den 9. juli 2010andenbehandlede et privat lovforslag om ændring af den britiske lovgiv-ning om ærekrænkelser. Lovforslaget nød ikke fremme, men det britiskejustitsministerium benyttede lejligheden til at annoncere, at regeringenagter at fremlægge sit eget forslag til lovreform, der i overensstemmelsemed regeringsgrundlaget vil øge beskyttelsen af ytringsfriheden.Ambassaden anførte endvidere, at den britiske regering lægger vægt på etordentligt lovforberedende arbejde. Derfor er der lagt en arbejdsplan,hvorefter regeringen i begyndelsen af 2011 offentliggør et foreløbigt op-læg til lovreform, der sendes i bred høring. Med baggrund i resultatet afdenne proces udarbejdes et endeligt lovforslag, der herefter vil blivefremlagt i parlamentet formentlig i foråret 2012.Efterfølgende har justitsminister Lars Barfoed i forbindelse med rådsmø-det (retlige og indre anliggender) i Luxemburg den 8. oktober 2010 drøf-tet sagen med den nye britiske justitsminister Kenneth Clarke, som be-kræftede, at man i Storbritannien er i gang med at overveje initiativer påområdet.Justitsminister Lars Barfoed har endvidere den 5. november 2010 skrevettil Kenneth Clarke. Ministeren understregede i brevet over for den briti-ske minister, at man fra dansk side – afhængig af udfaldet af de verseren-de præjudicielle sager ved EU-domstolen (jf. herom pkt. 6.3.1 nedenfor)– vil overveje at bringe problemet med injurieturisme op i EU i forbin-delse med den kommende revision af Bruxelles I-forordningen.6

Ved brev af 30. november 2010 har Kenneth Clarke svaret, at den briti-ske regering er i gang med at se nærmere på muligheden for at begrænseadgangen til sagsanlæg i sager uden for Bruxelles I-forordningens an-vendelsesområde. Kenneth Clarke oplyste endvidere, at han den 15. no-vember 2010 har iværksat en høring med titlen ”Proposal for Reform ofCivil Litigation Funding and Costs: Implementation of Lord Justice Jack-son’s Recommendation”. Der er tale om en høring over tiltag, som har tilformål at begrænse omkostningerne i civile sager, herunder i sager omærekrænkelse. Det centrale forslag er afskaffelsen af ”success fees.”

6. EU-reglerne

6.1. Værnetingsregler (Bruxelles I-forordningen mv.)

De danske og engelske domstoles kompetence til at behandle civile sager– herunder civilretlige ærekrænkelsessager – der anlægges mod f.eks.medier i andre medlemsstater i EU, og eventuel efterfølgende tvangs-fuldbyrdelse af domme er reguleret af Bruxelles I-forordningen om ret-ternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelserpå det civil- og handelsretlige område (forordning nr. 44/2001).Bruxelles I-forordningen finder anvendelse i Danmark på mellemstatsligtgrundlag i kraft af en parallelaftale af 19. oktober 2005 mellem Det Eu-ropæiske Fællesskab (nu Den Europæiske Union) og Danmark om retter-nes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pådet civil- og handelsretlige område. Parallelaftalen er gennemført i danskret ved lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningenmv.Forordningens kapitel II fastsætter regler om retternes kompetence. Ho-vedreglen findes i artikel 2, hvoraf fremgår, at personer, der har bopæl påen medlemsstats område, som udgangspunkt skal sagsøges ved retterne idenne medlemsstat. Det vil sige, at danske avisudgivere som udgangs-punkt skal sagsøges ved de danske domstole.Efter forordningens artikel 5, nr. 3, kan en person i en sag om erstatninguden for kontrakt dog sagsøges i en anden medlemsstat ved retten på detsted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå. Sager omerstatning uden for kontrakt omfatter blandt andet civilretlige sager omærekrænkelse.7

EU-domstolen har i sin praksis vedrørende Bruxelles I-forordningens ar-tikel 5, nr. 3, anført, at en sagsøger er berettiget til at anlægge sag (1) pådet sted, hvor den skadegørende handling er foretaget, eller (2) på detsted hvor den direkte skade indtræffer. EU-domstolen har ligeledes ud-talt, at de specielle kompetenceregler, herunder artikel 5, nr. 3, skal ”for-tolkes strengt”.Domstolen har endvidere slået fast, at sager om ærekrænkelser som følgeaf en artikel i en papirudgave af en avis, der er solgt i flere medlemssta-ter, kan anlægges enten ved retten i den stat, hvor udgiveren af den ære-krænkende avis har sit hjemsted, eller ved retterne i hver af de medlems-stater, hvor papirudgaven af avisen er blevet solgt, og hvor den fornær-mende hævder at have lidt skade på sit omdømme.Derimod har Domstolen endnu ikke udtalt sig om, hvilke tilknytningskri-terier der skal anvendes ved vurderingen af, hvor en skadetilføjelse erforegået, når skaden er forvoldt eller vil kunne forvoldes af indholdet påen hjemmeside.Med hensyn til de verserende sager for EU-domstolen om dette spørgs-mål henvises til pkt. 6.3.1 nedenfor.I det omfang Bruxelles I-forordningens regler giver sagsøgeren mulighedfor at anlægge en sag i flere forskellige medlemsstater, vil sagsøgerenkunne vælge at anlægge sagen i den medlemsstat, som har den for sagsø-geren mest favorable lovgivning og/eller retspraksis (forumshopping).For så vidt angår tvangsfuldbyrdelse af domme om betaling af erstatningsom følge af ærekrænkelser, der er afsagt i andre medlemsstater, følgerdet af Bruxelles I-forordningen, at en medlemsstat som udgangspunktskal anerkende og fuldbyrde dommen, uden at den udenlandske dom kanefterprøves med hensyn til sagens realitet, jf. artikel 36 og artikel 45, stk.2. Efter artikel 34, nr. 1, kan anerkendelse og fuldbyrdelse dog afslås,hvis anerkendelse og fuldbyrdelse åbenbart vil stride mod grundlæggen-de retsprincipper.Efter forordningen vil en dansk domstol, der modtager en anmodning omanerkendelse og fuldbyrdelse af en udenlandsk dom om betaling af er-statning som følge af en ærekrænkelse, derfor kunne afslå at anerkendeog fuldbyrde den pågældende dom, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse8

efter den danske domstols vurdering vil udgøre en åbenbar overtrædelseaf en grundlæggende rettighed, f.eks. retten til ytringsfrihed.Bruxelles I-forordningen står over for at skulle revideres, idet Kommissi-onen den 14. december 2010 fremsatte et forslag til revision af forord-ningen.I forholdet mellem Danmark og Island, Norge og Schweiz gælder tilsva-rende regler efter Luganokonventionen.

6.2. Lovvalgsregler (Rom II-forordningen)

Injurielovgivningen har tidligere været drøftet i EU-regi i forbindelsemed forhandlingerne om Rom II-forordningen om lovvalg i sager om er-statning uden for kontrakt (forordning nr. 864/2007). Under forhandlin-gerne var det ikke muligt for medlemsstaterne at nå til enighed om, hvil-ke lovvalgsregler der skulle gælde i sager om ærekrænkelse. Det følgerderfor af forordningens artikel 2, litra g, at forordningen ikke finder an-vendelse på forpligtelser uden for kontrakt, der udspringer af krænkelseraf privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkelser.Kommissionen forventer at udarbejde en rapport om anvendelsen af RomII-forordningen i 2012. I henhold til forordningens artikel 30 skal rappor-ten navnlig omhandle forpligtelser uden for kontakt, der udspringer aftrafikulykker og af krænkelser af privatlivets fred og individets rettighe-der, herunder ærekrænkelser. Rapporten vil være første led i en revisionaf forordningen.Det bemærkes, at Rom II-forordningen er omfattet af Danmarks forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Forord-ningen er derfor ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark.

6.3. Justitsministerens initiativer vedrørende EU-reglerne

6.3.1. Danske indlæg i præjudicielle sager ved EU-domstolen

Der verserer i øjeblikket tre præjudicielle sager for EU-domstolen, deralle omhandler rækkevidden af værnetingsreglen i Bruxelles I-forordningen artikel 5, nr. 3, i forhold til sager om krænkelse af personli-ge rettigheder som følge af ytringer udbredt via hjemmesider.9

Den første sag (C-509/09 e-Data Advertising) drejer sig om en tyskstatsborger, X, som har anlagt sag i Tyskland mod et østrigsk selskab, e-Data Advertising GmbH, som driver en hjemmeside, der henvender sigtil bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle. Sagen er anlagt, fordie-Data Advertising på selskabets hjemmeside offentliggjorde en gammelartikel om X. Artiklen omtalte, at X og dennes broder havde appelleretderes domfældelse for mordet på en kendt tysk skuespiller.I den anden sag (C-161/10 Martinez) har to franske statsborgere, Olivierog Robert Martinez, anlagt sag i Frankrig mod et britisk selskab MGNLimited. Sagen er anlagt, fordi der blev offentliggjort en artikel med en-gelsk tekst og fotografier på en britisk hjemmeside, som stilles til rådig-hed af sagsøgte. Artiklen omhandlede et møde mellem Olivier Martinezog hans ekskæreste og beskrev omstændighederne omkring bruddet i de-res forhold.I den tredje sag (C-292/10 Buschmann) har en tysk statsborger anlagt sagi Tyskland mod indehaveren af en internethjemmeside, der formodes atvære nederlandsk. Sagen er anlagt, fordi sagsøgte på hjemmesiden underlinket fotos og videoer offentliggjorde billeder af sagsøgeren, hvor sag-søgeren var delvis nøgen.Den danske regering har afgivet skriftlige indlæg til EU-domstolen i alletre sager. I indlæggene argumenteres der for, at muligheden for forum-shopping bør begrænses i videst muligt omfang af hensyn til journalistersog andres mulighed for at forudsige deres retsstilling forud for offentlig-gørelse af informationer på internettet.Der argumenteres i indlæggene endvidere for, at retterne i en medlems-stat, hvor den ansvarlige for en hjemmeside ikke er etableret, kun bør væ-re kompetente, hvis det anfægtede indhold eller hjemmesiden har en sær-lig tilknytning til den medlemsstat, hvor retten er beliggende, der rækkerud over den blotte mulighed for at kunne besøge hjemmesiden på et forsagsøgeren forståeligt sprog.Endelig argumenteres der i indlæggene for, at en særlig tilknytning kunforeligger, hvor udbredelsen er særlig målrettet mod en medlemsstat, el-ler de offentliggjorte informationer objektivt har en særlig tilknytning tilden pågældende medlemsstat.

EU-domstolen har efterfølgende besluttet at forene sagerne C-509/09 e-Data Advertising og C-161/10 Martinez, og har henvist sagerne til Dom-stolens store afdeling, hvor der den 14. december 2010 var mundtlig for-handling i sagerne.Fra den danske regerings side argumenterede man under den mundtligeforhandling bl.a. for, at en bred fortolkning af artikel 5, nr. 3, vil medføreen usikker retstilstand for journalister og andre medier, der offentliggørartikler, fotos eller tegninger på internettet, idet medierne ikke vil kunnebeskytte sig mod søgsmål ved at overholde lovgivningen i den eller demedlemsstater, som artiklens indhold retter sig mod. En bred fortolkningaf artikel 5, nr. 3, vil medføre, at medierne konstant skal sikre sig, at ar-tiklerne overholder lovgivningen i samtlige medlemsstater, hvilket ikkevil være muligt i praksis for langt de fleste medier. Det kan derfor fryg-tes, at medierne for at beskytte sig mod søgsmål vil føle sig tilskyndet tilat holde sig ”lidt tilbage” og undgå at offentliggøre kontroversielle histo-rier på internettet. Dette ville være skadeligt for ytringsfriheden, medie-pluralismen og dermed demokratiet.Det forventes, at EU-domstolen afsiger dom i sagerne C-509/09 e-DataAdvertising og C161/10 Martinez i løbet af 2011. Justitsministeriet vilorientere Retsudvalget om konsekvenserne af EU-domstolens afgørelse,når der er faldet dom i sagerne.Man agter fra dansk side ligeledes at afgive mundtligt indlæg i sag C-292/10 Buschmann. Datoen for den mundtlige forhandling i denne sag erendnu ikke fastlagt.

6.3.2. Henvendelser til Kommissionen

Den danske EU-ambassadør overleverede den 22. marts 2010 et brev tilkabinetschef Martin Selmayr. Brevet var fra justitsminister Lars Barfoedtil kommissær for retfærdighed, grundlæggende rettigheder og unions-borgerskab Viviane Reding, og i brevet gjorde ministeren opmærksom påproblemet med forumshopping i sager om ærekrænkelse og foreslog, atKommissionen overvejer eventuelle løsninger på problemet i forbindelsemed den kommende revision af Bruxelles I-forordningen.Vivianne Reding svarede ved brev af 22. april 2010 til Lars Barfoed, atKommissionen er opmærksom på problemet med forumshopping i sagerom ærekrænkelse. Kommissionen vil derfor i forbindelse med den kom-11

mende rapport om Rom II-forordningen overveje, om der bør medtageslovvalgsregler i sager om ærekrænkelse i Rom II-forordningen. Det blevi øvrigt oplyst mundtligt til EU-ambassadøren i forbindelse med brevud-vekslingen, at problemet efter Kommissionens opfattelse er den materiel-le britiske injurielovgivning og således ikke EU’s regler om værneting iBruxelles I-forordningen.Justitsminister Lars Barfoed skrev den 7. juni 2010 på ny til kommissærViviane Reding og udtrykte sin tilfredshed med, at Kommissionen eropmærksom på problemet med forumshopping i injuriesager og vil over-veje sagen nærmere i forbindelse med den kommende rapport om RomII-forordningen. Justitsministeren anførte samtidig, at Danmark eventueltvil tage problemstillingen op i forbindelse med de kommende forhand-linger om Bruxelles I-forordningen, hvis der ikke forinden kommer enløsning f.eks. via EU-domstolens afgørelse af de verserende præjudiciellesager (jf. herom i pkt. 6.3.1 ovenfor).I det forslag til revision af Bruxelles I-forordningen, som Kommissionenfremsatte den 14. december 2010, foreslår Kommissionen bl.a. at ændreen betragtning i forordningens præambel. Forslaget går ud på at tilføje, atkriteriet ”nær tilknytning” til en bestemt ret bør tjene til at skabe retssik-kerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes for en ret i en medlemsstat, somsagsøgte ikke med rimelighed kunne forudse som muligt værneting. Detforeslås endvidere tilføjet, at dette navnlig er vigtigt i tvister angåendeforpligtelser uden for kontrakt, der er opstået i forbindelse med krænkel-ser af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder ærekrænkel-ser.

7. Sammenfatning

Justitsministeriet deler den bekymring, Retsudvalget og medierne hargivet udtryk for i forhold til problemet med injurieturisme. Det skal sam-tidig nævnes, at Justitsministeriet ikke er bekendt med, at der i praksis ereksempler på søgsmål mod danske medier i England, siden Ekstra Bladetblev sagsøgt i London af den islandske bank Kaupting i begyndelsen af2007.Justitsministeriet finder det desuden positivt, at den nye britiske justits-minister vil fortsætte arbejdet med at reformere den britiske lovgivningpå området. Justitsministeriet har samtidig forståelse for, at det lovforbe-redende arbejde kan tage tid.12

Afhængig af udfaldet af de verserende præjudicielle sager ved EU-domstolen vedrørende fortolkningen af Bruxelles I-forordningens artikel5, nr. 3, samt de nationale britiske initiativer, vil Justitsministeriet over-veje at bringe problemet med injurieturisme op i EU-regi i forbindelsemed de kommende forhandlinger om enten Bruxelles I-forordningen ellerRom II-forordningen.Sammenfattende er det Justitsministeriets vurdering, at man fra danskside bør følge udviklingen i England, og Justitsministeriet vil desuden irelevant omfang bringe spørgsmålet op i EU.