Forslag

tilLov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af per-sonoplysninger(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober2007, som ændret ved lov nr. 713 af 25. juni 2010, foretages følgendeændring:

1.

Efter§ 2indsættes:”§

2 a.

En kommunalbestyrelse kan med henblik på at fremme tryghe-den efter drøftelse med politidirektøren foretage tv-overvågning af of-fentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til alminde-lig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges i medfør af § 2, stk. 2.”

§2

I lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503 af 12. juni 2009, foretagesfølgende ændring:

1.

Efter§ 26 cindsættes:”§

26 d.

En kommune må kun behandle billed- og lydoptagelser medpersonoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfat-tet af tv-overvågningslovens § 2 a, hvis1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behand-lingen, eller

2) behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for per-soner, som færdes i det tv-overvågede område.Stk. 2.Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der ernævnt i § 26 a, stk. 1.Stk. 3.En kommune skal slette optagelser som nævnt i stk. 1 senest 30dage efter, at optagelserne er foretaget.”

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Stk. 2.Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøer-ne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandskeforhold tilsiger.Stk. 3.Lovens § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grøn-land med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

1. Indledning

.......................................................................................................................................3

2. Gældende ret

..................................................................................................................................42.1. Tv-overvågningsloven ..............................................................................................................42.2. Persondataloven ........................................................................................................................92.3. Straffeloven.............................................................................................................................152.4. Kommuners adgang til at foretage tv-overvågning.................................................................16

3. Lovforslagets udformning

...........................................................................................................163.1. Udvidelse af kommuners adgang til tv-overvågning ..............................................................163.2. Forholdet til persondataloven..................................................................................................213.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ..............................................27

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser..........................................................29

5. Miljømæssige konsekvenser

........................................................................................................29

6. Forholdet til EU-retten

................................................................................................................29

7. Hørte myndigheder mv................................................................................................................30

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at give kommuner en udtrykkelig adgangtil som led i en generel tryghedsskabende indsats at tv-overvåge visseoffentlige arealer, der ligger i nær tilknytning til et område, hvor en bo-ligorganisation mv. foretager tv-overvågning.Den sidstnævnte adgang for boligorganisationer mv. til at foretage tv-overvågning blev indført ved en ændring af tv-overvågningsloven, dertrådte i kraft den 1. juli 2010 (lov nr. 713 af 25. juni 2010).Lovforslaget gennemfører et af initiativerne i regeringens plan fra okto-ber 2010 til bekæmpelse af ghettodannelser i Danmark, ”Ghettoen tilba-ge til samfundet”. I denne plan foreslås det, at der med henblik på atskabe tryghed i bl.a. ghettoområder bliver indført adgang til, at kommu-ner som led i en generel tryghedsskabende indsats kan iværksætte tv-overvågning af offentlige arealer, f.eks. parkanlæg, der ligger i nær til-knytning til områder, hvor en almen boligorganisation foretager tv-overvågning.

Den foreslåede adgang for kommuner til at tv-overvåge visse offentligearealer med henblik på at fremme trygheden skal således udgøre et sup-plement til den adgang for boligorganisationer mv. til at foretage tv-overvågning, som blev indført sidste år.Lovforslaget er udformet sådan, at adgangen for kommuner til at foreta-ge tv-overvågning inden for de givne rammer omfatter arealer i nær til-knytning til både områder, som bliver tv-overvåget af en almen boligor-ganisation, og områder, der bliver tv-overvåget af andre organisationerog foreninger mv., der repræsenterer husstandene i et boligområde.I lovforslaget er det fastsat, at en kommunes tv-overvågning i medfør afden foreslåede bestemmelse i tv-overvågningsloven er omfattet af densærlige regel i persondataloven om videregivelse af billed- og lydopta-gelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfore-byggende øjemed. Det indebærer, at også kommunernes optagelser somudgangspunkt kun må videregives til politiet og kun i kriminalitetsopkla-rende øjemed. Desuden foreslås det, at en kommune ikke skal kunneanvende eller gennemse billed- eller lydoptagelser med personoplysnin-ger fra tv-overvågningen til andre formål end at fremme trygheden forpersoner, der færdes i det tv-overvågede område.

2. Gældende ret

2.1. Tv-overvågningsloven

2.1.1.

Efter tv-overvågningsloven må private som hovedregel ikke fore-tage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som be-nyttes til almindelig færdsel, jf. lovens § 1.Forbuddet omfatter derimod ikke tv-overvågning, der foretages af of-fentlige myndigheder, jf. pkt. 2.4 nedenfor.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om den oprindelige tv-overvågningslov, at den nævnte stedlige afgrænsning af forbuddet modprivates tv-overvågning svarer til definitionen af ”vej” i (den nu ophæ-vede) normalpolitivedtægts § 2, dvs. ”enhver offentlig eller privat gade,plads, vej, bro, tunnel, passage, sti, trappe eller lignende areal, der benyt-tes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter”, jf. Folketingsti-

dende 1981-82 (2. samling), Tillæg A, s. 3835 (se nu ordensbekendtgø-relsens (bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005) § 2, stk. 2). Det frem-går endvidere, at også praksis efter færdselslovens § 1, hvorefter lovengælder for ”vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flerefærdselsarter”, er vejledende for afgrænsningen af forbuddet efter tv-overvågningsloven.Tv-overvågningsloven regulerer ikke, i hvilket omfang private kan fore-tage tv-overvågning af områder, som ikke benyttes til almindelig færd-sel. Det må i første række afgøres efter reglerne i persondataloven, omen sådan behandling af personoplysninger i det enkelte tilfælde er sagligog proportional, jf. pkt. 2.2 nedenfor.Udtrykket ”tv-overvågning” er i lovens § 1, stk. 2, defineret som vedva-rende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp affjernbetjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat ellerlignende apparat. Tv-overvågning i lovens forstand omfatter både tilfæl-de, hvor overvågningen er forbundet med optagelse af billeder på video-bånd, film eller lignende, og tilfælde, hvor sådan billedoptagelse ikkefinder sted, og hvor overvågningen alene har karakter af en umiddelbariagttagelse på tv-skærm eller lignende.Overtrædelse af lovens generelle forbud mod privates tv-overvågningstraffes med bøde, jf. tv-overvågningslovens § 5, stk. 1.

2.1.2.1.

Tv-overvågningslovens § 2, nr. 1-4, indeholder en række undta-gelser til lovens generelle forbud mod privates tv-overvågning af områ-der, som benyttes til almindelig færdsel.For det førsteer tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, over-dækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervs-virksomhed, undtaget fra forbuddet, jf. § 2, nr. 1. Det gælder dog kun,hvis overvågningen foretages af den, som har rådighed over området.For det andeter tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater ogpengetransportbiler undtaget fra forbuddet, hvis overvågningen foretagesaf den, der har rådighed over automaten eller køretøjet, jf. § 2, nr. 2.Overvågningen må kun være rettet mod personer, som befinder sig iumiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.

For det tredjekan pengeinstitutter, spillekasinoer, hoteller og restaurati-oner samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, fore-tage tv-overvågning af egne indgange og facader, jf. § 2, nr. 3. Desudenkan disse erhvervsdrivende tv-overvåge arealer i direkte tilknytning tilegne indgange og facader, som naturligt kan anvendes som adgangs-eller flugtvej i forhold til egne indgange, hvis tv-overvågningen er klartnødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.For det fjerdeer tv-overvågning, hvor billederne ikke bliver opta-get/lagret, undtaget fra forbuddet, når overvågningen foretages som led iovervågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende, jf. §2, nr. 4. I modsætning til de tre første undtagelser er det her kun tilladt attv-overvåge på sådan måde, at billederne vises ”live” f.eks. på en ellerflere skærme i et overvågningsrum.

2.1.2.2.

Tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, indeholder desuden særligeregler om tv-overvågning i boligområder.Boligorganisationer mv. havde, før ændringslov nr. 713 af 25. juni 2010trådte i kraft den 1. juli 2010, alene mulighed for at foretage tv-overvågning af områder, som ikke benyttes til almindelig færdsel, f.eks.aflåste cykel-, vaske- eller parkeringskældre. Det var således ikke tilladtfor boligorganisationer mv. at foretage tv-overvågning af bl.a. parke-ringspladser og stiarealer i boligområdet.Ved ændringsloven har boligorganisationer og foreninger mv., der re-præsenterer husstandene i et boligområde, i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, fået mulighed for efter tilladelse fra poli-tidirektøren at foretage tv-overvågning af det pågældende boligområdeog af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningener væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kangives for højst 5 år ad gangen.Det beror på en samlet vurdering af forholdene i det pågældende områ-de, om tv-overvågningen kan anses for væsentlig af hensyn til kriminali-tetsbekæmpelse. I den forbindelse skal der bl.a. lægges vægt på oplys-ninger om karakteren og omfanget af det pågældende boligområdes kri-minalitetsproblemer mv. Er der alene tale om helt enkeltstående eller

bagatelagtig kriminalitet, eller er der tale om kriminalitet, som liggerlang tid tilbage, kan der ikke gives tilladelse til tv-overvågning.Politiets tilladelse er tidsbegrænset, således at der alene gives mulighedfor at foretage tv-overvågning i en vis periode, hvorefter tilladelsen igivet fald kan forlænges for en ny periode. Den vurdering og de hensyntil kriminalitetsbekæmpelse mv., som begrunder tv-overvågningen, kansåledes ændre sig over tid. En tilladelse kan højst gives for 5 år ad gan-gen.En ansøgning om tilladelse til at foretage tv-overvågning i en almen bo-ligorganisation, jf. herved kapitel 1 i lov om almene boliger mv. (lovbe-kendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010), kan fremsættes af den på-gældende boligorganisation på en eller flere afdelingers vegne.Også andre organisationer og foreninger mv., der repræsenterer husstan-dene i et boligområde, kan få tilladelse til at foretage tv-overvågning affrit tilgængelige arealer i det pågældende boligområde, hvis en sådanovervågning er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. Det kanf.eks. være en ejerforening, en grundejerforening eller et vejlaug. Detkan også være en forening, som er dannet med det formål at repræsente-re husstandene i spørgsmålet om tv-overvågning.Tv-overvågningen skal som udgangspunkt rettes mod selve det område,som boligorganisationen mv. ejer eller har rådighed over – f.eks. (deleaf) veje, stier, fortove og andre gangarealer, opholdspladser, parkerings-arealer samt uaflåste porte, kældre og opgange. Ansøger f.eks. en grund-ejerforening om tilladelse til tv-overvågning af en privat fællesvej, skaltv-overvågningen ligeledes som udgangspunkt rettes mod de vejarealer,som grundejerforeningen eller dens medlemmer selv ejer.Der kan endvidere gives tilladelse til tv-overvågning af arealer, som lig-ger i direkte tilknytning til boligområdet. Der skal herved lægges vægtpå, om tv-overvågning også af disse tilstødende arealer konkret må ansesfor væsentlig for at kunne nå målet med tv-overvågningen af boligområ-det. Der sigtes hermed til afgrænsede arealer, som ligger i umiddelbartilknytning til boligområdet, og hvor særlige bygningsmæssige forholdgør sig gældende. Det kan f.eks. være en kommunal vej langs et bolig-kompleks.

Hvis der er tale om tv-overvågning af et privatejet areal, som ligger iumiddelbar tilknytning til boligområdet, f.eks. en parkeringsplads, en vejeller et stisystem, som tilhører en anden privat person eller virksomhed,er det en forudsætning for at få tilladelse til at foretage tv-overvågning afdet pågældende areal, at boligorganisationen mv. har samtykke fra den,der ejer det pågældende areal. Er det pågældende areal statsligt ellerkommunalt ejet, er det ikke nødvendigt at indhente et sådant samtykke.Det er ikke en forudsætning for at opnå tilladelse til at tv-overvåge et a-real, som ligger i umiddelbar tilknytning til boligområdet, at boligorga-nisationen mv. tillige foretager overvågning af arealer i selve boligom-rådet.

2.1.2.3.

Tv-overvågningslovens § 2, stk. 3, indeholder endvidere særligeregler om tv-overvågning af idrætsanlæg.Efter den nævnte bestemmelse, som ligeledes blev indsat ved ændrings-loven i 2010 (lov nr. 713 af 25. juni 2010), kan politidirektøren efteransøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage tv-overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og afarealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væ-sentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives forhøjst 5 år ad gangen.

2.1.3.

Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortilder er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skal ved skiltning ellerpå anden tydelig måde oplyse om overvågningen, jf. tv-overvågningslovens § 3, stk. 1. Skiltningspligten gælder dog ikke ved tv-overvågning af pengetransportbiler og tv-overvågning uden optagelse afbilleder som led i overvågning af egne indgange, facader, indhegningereller lignende, jf. § 3, stk. 2.Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder ellerlokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser, skalligeledes ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning her-om, jf. tv-overvågningslovens § 3 a, stk. 1. Dette gælder dog ikke vedtv-overvågning, som foretages af politiet eller kriminalforsorgen, eller

tv-overvågning som foretages med henblik på beskyttelse af militæreanlæg, jf. § 3 a, stk. 2.Det fremgår af lovens forarbejder, at afgrænsningen af ”steder, hvortilder er almindelig adgang” i lovens §§ 3 og 3 a, i alt væsentligt svarer tilden stedlige afgrænsning i (den nu ophævede) normalpolitivedtægts § 3,dvs. f.eks. gader, jernbane- og rutebilstationer, butikker og offentligekontorer, forlystelsessteder, badeanstalter og befordringsmidler, jf. Fol-ketingstidende 1981-82, Tillæg A, s. 3838 (se nu ordensbekendtgørel-sens § 2, stk. 1).Overtrædelse af skiltningskravetovervågningslovens § 5, stk. 1.

2.2. Persondataloven

2.2.1.

Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gæl-der for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelsemed tv-overvågning, jf. lovens § 1, stk. 8. Persondataloven omfatter be-handling af personoplysninger, som foretages både af private og offent-lige myndigheder i forbindelse med tv-overvågning, og behandlingenskal således i givet fald leve op til de krav, som følger af persondatalo-ven.Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende principper forden dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder regler om ind-samling, ajourføring og opbevaring mv. Behandling af oplysninger skalske i overensstemmelse med ”god databehandlingsskik”, jf. § 5, stk. 1.Dette indebærer, at behandlingen skal være rimelig og lovlig. Indsam-ling af oplysninger må endvidere kun ske til udtrykkeligt angivne ogsaglige formål, og senere behandling af oplysningerne må ikke være istrid med disse formål, jf. § 5, stk. 2.I kravet om udtrykkelighed ligger, at den dataansvarlige i forbindelsemed indsamlingen skal angive et formål, som er tilstrækkeligt veldefine-ret og velafgrænset til at skabe åbenhed og klarhed omkring behandlin-gen, og at formålet skal defineres med en vis præcision. I kravet om sag-lighed ligger, at en indsamling skal ske til løsning af en opgave, som detstraffesmedbøde,jf.tv-

ligger inden for den offentlige myndigheds område at varetage, hen-holdsvis inden for den (lovlige) virksomhed, som den private foretager.Det vil eksempelvis være i strid med saglighedskravet, hvis en persongennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at dette har et sagligtformål. Kravet om saglighed indebærer også, at der i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsbekæmpende øjemed ikke må zoomes ind forat iagttage personer, hvis dette ikke sker som led i varetagelsen af detsaglige formål med tv-overvågningen (kriminalitetsbekæmpelse).Efter § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles, være relevante ogtilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyl-delse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvor-til oplysningerne senere behandles. Bestemmelsen indeholder et propor-tionalitetsprincip, hvorefter behandling af personoplysninger ikke må gåvidere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, som den dataan-svarlige er berettiget til at forfølge. Om betingelsen om proportionaliteter opfyldt, må vurderes ud fra den konkrete sammenhæng, hvori oplys-ningerne behandles.Det følger af Datatilsynets praksis, at dette princip i forhold til tv-overvågning fører til, at overvågning skal gennemføres på en sådan må-de, at den virker mindst muligt integritetskrænkende for den almindeligeborger, og at det i første omgang skal overvejes, om det ønskede formålkan nås med mindre indgribende midler end tv-overvågning og registre-ring.Persondatalovens § 5, stk. 4, indeholder et krav til datakvaliteten i for-bindelse med behandling af personoplysninger. Der skal således skefornøden ajourføring af oplysningerne med henblik på at sikre, at derikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, derviser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller rettes.Indsamlede oplysninger skal endvidere slettes eller anonymiseres, nårdet ikke længere er nødvendigt for den pågældende myndighed ellerperson at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det mu-ligt at identificere enkeltpersoner.

2.2.2.

Persondatalovens §§ 6-8 indeholder en række bestemmelser om,hvornår indsamling, registrering og videregivelse af personoplysninger

kan ske (behandlingsregler). En tv-overvågning kan derfor kun ske, hvisdisse betingelser er opfyldt.Efter persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7, kan behandling af almindeli-ge, ikke-følsomme personoplysninger (dvs. alle andre oplysninger endfølsomme oplysninger omfattet af lovens §§ 7 og 8) ske, hvis den regi-strerede har givet udtrykkeligt samtykke, eller hvis behandlingen ernødvendig af nærmere angivne grunde, herunder for at udføre en opgavei samfundets interesse eller for at varetage en berettiget interesse, somoverstiger hensynet til den registreredes interesser.Efter persondatalovens § 7, stk. 1, gælder et almindeligt forbud modbehandling af oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-tisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørs-forhold samt oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. § 7,stk. 2-6, indeholder dog visse undtagelser hertil. Behandling kan f.eks.ske, hvis den er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gæl-dende eller forsvares (stk. 2, nr. 4), eller hvis behandlingen er nødvendigaf hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af opgaver på det straf-feretlige område (stk. 6).Efter persondatalovens § 8 gælder der særlige behandlingsregler medhensyn til oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale proble-mer og lignende følsomme privatlivsforhold. Sådanne oplysninger måkun behandles, hvis betingelserne i lovens § 7 er opfyldt. Ud over, hvadder følger af § 7, kan en offentlig forvaltningsmyndighed behandle op-lysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og lignen-de følsomme privatlivsforhold, hvis det er nødvendigt for at varetageden pågældende myndigheds opgaver. Myndigheden kan alene videregi-ve disse oplysninger, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1-4, er opfyldt,f.eks. hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke, eller vide-regivelse sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, derklart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmelighol-delse.Efter § 8, stk. 4, må private kun behandle oplysninger om strafbare for-hold, væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsfor-hold, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, ellerhvis behandlingen er nødvendig til varetagelse af en berettiget interesse,

som klart overstiger hensynet til den registrerede. Videregivelse af disseoplysninger kan kun ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligtsamtykke, eller videregivelse sker til varetagelse af offentlige eller pri-vate interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klartoverstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, jf.stk. 5.

2.2.3.

Persondatalovens kapitel 8-10 indeholder en række regler om denregistreredes rettigheder, som bl.a. omfatter ret til information om, at derindsamles oplysninger om den pågældende, jf. lovens §§ 28 og 29.Efter § 29, stk. 1, påhviler det som udgangspunkt den dataansvarlige atoplyse om sin identitet og formålet med behandlingen mv. Det gælderdog ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med oplysningerne,hvis registreringen eller videregivelsen af oplysninger udtrykkeligt erfastsat ved lov, eller hvis underretning af den registrerede viser sig umu-lig eller uforholdsmæssigt vanskelig. Oplysningspligten kan endviderebegrænses i medfør af lovens § 30, hvis det f.eks. er nødvendigt af hen-syn til forebyggelse og efterforskning af straffesager.Efter persondatalovens § 26 b gælder persondatalovens regler om oplys-ningspligt uanset en eventuel skiltning i medfør af tv-overvågningslovens regler, jf. herom pkt. 2.1 ovenfor. Selv om den data-ansvarlige informerer om tv-overvågning ved at opsætte skilte, skal denpågældende således også opfylde oplysningspligten efter persondatalo-vens § 29.Det følger af forarbejderne til persondatalovens § 26 b, at privates ogoffentlige myndigheders tv-overvågning af steder, der benyttes til al-mindelig færdsel, som altovervejende hovedregel vil være undtaget fraden oplysningspligt over for de registrerede personer, som følger af per-sondatalovens § 29, stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, Tillæg A, s.5411. Det skyldes, at en sådan pligt i praksis normalt ville være umuligeller uforholdsmæssig vanskelig at opfylde, jf. § 29, stk. 3. De personer,der færdes på det tv-overvågede område, vil imidlertid som følge af denskiltning mv., som sker i medfør af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a,blive gjort bekendt med tv-overvågningen.

Til illustration heraf kan nævnes en sag, hvor en kommune foretog tv-overvågning af flere af dens arealer, hvilket der var oplyst om ved skilt-ning. Datatilsynet fandt, at de borgere, der befandt sig i området, viaskiltningen var blevet informeret, og at yderligere underretning måttekunne siges at være uforholdsmæssigt vanskelig, jf. persondatalovens §29, stk. 3. Datatilsynet fandt derimod ikke, at underretning af kommu-nens ansatte, som blev berørt af tv-overvågningen, kunne siges at væreuforholdsmæssigt vanskelig, og disse skulle derfor have oplysningersom anført i § 29, stk. 1.Den registrerede har endvidere ret til indsigt i de oplysninger, der be-handles om den pågældende, og har bl.a. ret til at gøre indsigelse mod, atbehandling finder sted, at få korrigeret eller slettet oplysninger, der erurigtige eller vildledende, og at klage til Datatilsynet, jf. lovens §§ 31-35og 37-40.

2.2.4.

Private, der behandler personoplysninger, herunder i forbindelsemed tv-overvågning, vil være omfattet af bestemmelserne i persondata-lovens §§ 41 og 42 om fortrolighed og datasikkerhed. Den dataansvarli-ge skal således iværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske sik-kerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til uvedkommen-des kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Rele-vante sikkerhedstiltag kan f.eks. være fysisk sikring af datamedier, ad-gangskontrol og brug af password samt uddannelse og instruktion.For offentlige myndigheders tv-overvågning gælder både persondatalo-vens regler om datasikkerhed og den i medfør heraf udstedte sikker-hedsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 med se-nere ændring om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personop-lysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.

2.2.5.

Persondataloven indeholder i kapitel 6 a særlige regler om tv-overvågning. Disse regler blev indsat ved en ændring af tv-overvågningsloven i 2007 (lov nr. 519 af 6. juni 2007) for at sikre bor-gerne en styrket retsbeskyttelse ved tv-overvågning i kriminalitetsfore-byggende øjemed. Der blev bl.a. indført særlige regler i persondatalovenom videregivelse af billed- og lydoptagelser med personoplysninger, deroptages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggendeøjemed.

Efter persondatalovens § 26 a, stk. 1, må optagelser fra tv-overvågning ikriminalitetsforbyggende øjemed således kun videregives, hvis personenpå optagelserne har givet sit udtrykkelige samtykke, videregivelsen føl-ger af lov eller videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarendeøjemed.Efter § 26 a, stk. 2, skal billed- og lydoptagelser med personoplysninger,der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggen-de øjemed, slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Det-te gælder dog efter stk. 3 ikke, hvis opbevaring af en optagelse i et læn-gere tidsrum er nødvendig af hensyn til den dataansvarliges behandlingaf en konkret tvist (f.eks. en sag om bortvisning af en ansat). Bestem-melsen giver adgang til at opbevare oplysninger om den, som tvistenvedrører, men derimod ikke til opbevaring af optagelser af andre perso-ner, som ikke har relation til den pågældende tvist. Opbevaring af så-kaldt overskudsinformation skal den dataansvarlige undgå ved i videstmuligt omfang at anonymisere de pågældende oplysninger.I de nævnte tilfælde, hvor opbevaring er nødvendig i et længere tidsrumend 30 dage, skal den dataansvarlige hurtigst muligt og inden 30-dagesfristens udløb underrette den, som tvisten vedrører, og efter an-modning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende.

2.2.6.

Datatilsynet har til opgave at føre tilsyn med persondatalovensoverholdelse, behandle klager fra registrerede personer samt afgive udta-lelser og udstede tilladelser i forbindelse med anmeldelse af behandlin-ger til tilsynet, jf. lovens §§ 57-64.Efter persondatalovens § 62, stk. 3, har Datatilsynet mulighed for at fo-retage inspektioner (kontrolbesøg) hos alle private dataansvarlige, derbehandler personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Detgælder, selv om tv-overvågning er undtaget fra anmeldelsespligten tilDatatilsynet, jf. lovens § 26 c, stk. 1.Efter persondatalovens § 69 påhviler det endvidere den dataansvarlige aterstatte skade, der forvoldes ved behandling af personoplysninger i stridmed persondatalovens bestemmelser, medmindre det godtgøres, at ska-

den ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu,der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger.Herudover kan der efter omstændighederne tilkendes tortgodtgørelseefter erstatningsansvarslovens § 26, f.eks. i anledning af uberettiget an-vendelse af tv-overvågningsoptagelser.

2.3. Straffeloven

Ud over de ovennævnte regler i tv-overvågningsloven og persondatalo-ven indeholder straffeloven visse regler, som efter omstændighedernekan have betydning i forhold til en tv-overvågning.Efter straffelovens § 264 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 må-neder den, som uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på etikke frit tilgængeligt sted. Det samme gælder den, der ved hjælp af kik-kert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer. Straffebe-stemmelsen i § 264 a finder tilsvarende anvendelse på den, der uden athave medvirket til gerningen skaffer sig eller uberettiget udnytter oplys-ninger, som er fremkommet ved overtrædelsen, jf. straffelovens § 264 c.Efter straffelovens § 264 d straffes endvidere med bøde eller fængselindtil 6 måneder den, der uberettiget videregiver meddelelser eller bille-der vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af denpågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddra-get offentligheden, f.eks. selvmordsforsøg.Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offent-lig forargelse, straffes efter straffelovens § 232 med bøde eller fængselindtil 4 år. Denne bestemmelse vil efter omstændighederne f.eks. kunneomfatte tv-overvågning af toiletter, baderum eller lignende.Optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning kan efter omstændig-hederne udgøre en overtrædelse af straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3. Efterdenne bestemmelse straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 må-neder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflyttereller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller andensamtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som vedkom-mende ikke selv deltager i, eller hvortil vedkommende uberettiget har

skaffet sig adgang. En hemmelig optagelse af en samtale vil ikke værestrafbar, hvis en af de personer, der deltager i samtalen, har givet sam-tykke til optagelsen.

2.4. Kommuners adgang til at foretage tv-overvågning

Tv-overvågningslovens generelle forbud mod tv-overvågning af områ-der, som benyttes til almindelig færdsel, jf. pkt. 2.1 ovenfor, omfatterikke offentlige myndigheders tv-overvågning.For offentlige myndigheder gælder forvaltningsrettens almindelige sags-behandlingsregler og normer for god forvaltningsskik, herunder bl.a.pligten til kun at varetage saglige hensyn i forbindelse med myndig-hedsudøvelsen. Endvidere er offentlige myndigheder underlagt et almin-deligt proportionalitetsprincip. Herudover finder persondatalovens regleranvendelse også for offentlige myndigheders behandling af personop-lysninger, herunder i forbindelse med tv-overvågning, jf. herom underpkt. 2.2 ovenfor.For kommuners vedkommende fører persondatalovens regler og almin-delige forvaltningsretlige principper til, at kommuner kan foretage tv-overvågning med henblik på at beskytte kommunal ejendom (f.eks. sko-ler, daginstitutioner, rådhuse, busser, biblioteker, materielgårde mv.)mod kriminalitet.Det må derimod anses for tvivlsomt, om en kommune med hjemmel ikommunalfuldmagten kan foretage tv-overvågning af frit tilgængeligeområder som f.eks. gågader, stisystemer og parkeringspladser med etgenerelt kriminalitetsbekæmpende sigte eller med det formål at skabeøget tryghed for kommunens borgere, jf. Folketingstidende 2005-06,Tillæg A, s. 5389.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Udvidelse af kommuners adgang til tv-overvågning

3.1.1.

Som det fremgår af pkt. 2.4 ovenfor, har kommuner efter de gæl-dende regler mulighed for at tv-overvåge egne områder og ejendele forat forebygge tyveri og hærværk mv. Kommuner kan derimod formentlig

ikke tv-overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel, som f.eks.gågader, stier og parkeringspladser, med det formål generelt at skabeøget tryghed for borgerne.I regeringens ghettoplan fra oktober 2010 foreslås det, at der med hen-blik på at fremme trygheden bl.a. i ghettoområder bliver skabt adgangtil, at kommuner som led i en generel tryghedsskabende indsats kaniværksætte tv-overvågning af offentlige arealer, der ligger i nær tilknyt-ning til områder, hvor en almen boligorganisation foretager tv-overvågning.Som opfølgning herpå indebærer lovforslaget, at kommunerne får ad-gang til som led i en generel tryghedsskabende indsats at iværksætte tv-overvågning af offentlige områder, der ligger i nær tilknytning til et bo-ligområde, hvor en boligorganisation mv. foretager tv-overvågning ihenhold til en tilladelse fra politidirektøren efter tv-overvågningslovens§ 2, stk. 2.De boligorganisationer mv., som efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2,kan opnå en sådan tilladelse, er dels almene boligorganisationer, delsandre organisationer og foreninger mv., der repræsenterer husstandene iet boligområde, herunder ejerforeninger, grundejerforeninger, vejlaugeller foreninger, som er dannet med det formål at repræsentere husstan-dene i spørgsmålet om tv-overvågning.

3.1.2.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunerne foretage tv-overvågning med et generelt tryghedsskabende sigte. En kommune vilderfor kunne tv-overvåge områder, hvor der efter kommunens opfattelseer behov for tryghedsskabende tiltag – f.eks. i gader eller på arealer, derplages af uro og hærværk. Det er således en betingelse, at tv-overvågning efter kommunens nærmere vurdering vil fremme tryghedenfor borgere, som færdes i det pågældende område.Da tv-overvågning efter den foreslåede bestemmelse alene vil kunne skemed det nævnte generelle tryghedsskabende formål for øje, vil en kom-mune ikke inden for rammerne af den foreslåede ordning f.eks. kunnetv-overvåge et område, der benyttes til almindelig færdsel, med henblikpå at afklare en mistanke om, at én eller flere bestemte personer begårkriminalitet. Der vil heller ikke inden for rammerne af den foreslåede

ordning eksempelvis kunne opsættes kameraer i et område, hvor derforegår kommunalt vejarbejde, med det formål at kontrollere, om dekommunalt ansatte udfører arbejdet korrekt. Sådanne former for tv-overvågning vil således ikke have til formål at fremme den generelletryghed for personer, der færdes i området.

3.1.3.

Kommunerne kan efter den foreslåede bestemmelse tv-overvågeoffentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almin-delig færdsel.Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at de offentligearealer ligger i nær tilknytning til et område, der allerede tv-overvåges afen boligorganisation mv. i henhold til en tilladelse fra politidirektøren,jf. tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.Med udtrykket ”i nær tilknytning” til et område, som boligorganisatio-nen tv-overvåger, sigtes der til offentlige arealer, som geografisk liggerrimeligt tæt på det pågældende område. I den forbindelse forudsættesdet, at områder, som ligger mere end 500 meter fra det område, hvor enboligorganisation mv. foretager tv-overvågning, ikke i almindelighedkan anses for at ligge i ”nær tilknytning” hertil.Hertil kommer, at der med kravet om, at der allerede er iværksat tv-overvågning af en boligorganisation mv. efter lovens § 2, stk. 2, alenesigtes til offentlige arealer, som antages at være påvirket af kriminaliteteller anden utryghedsskabende adfærd, der udspringer af de samme for-hold, som har ført til, at politiet har givet boligorganisationen mv. tilla-delse til tv-overvågning.Det vil sige, at kommunen kun kan foretage tv-overvågning i medfør afden foreslåede bestemmelse, hvis der må formodes at være en vis tætteresammenhæng mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er idet pågældende boligområde, og på den anden side en utryghedsskaben-de adfærd på nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.Som eksempel kan navnlig nævnes den situation, hvor en boligorganisa-tion har fået tilladelse til at tv-overvåge et område med henblik på atbekæmpe kriminalitet, og hvor de personer, der formodes at begå dennekriminalitet, tillige skaber utryghed på nærtliggende offentlige arealer.

Det kan således være tilfældet, hvor de pågældende personer udøver enutryghedsskabende adfærd i f.eks. et nærtliggende offentligt parkarealved at optræde truende, chikanøst eller lignende over for andre tilstede-værende.En boligorganisation mv. kan inden for rammerne af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, selv tv-overvåge arealer, der ligger i ”di-rekte tilknytning” til det pågældende boligområde. Arealer, der ligger i”direkte tilknytning” til det pågældende boligområde, skal forstås meresnævert end arealer, der ligger i ”nær tilknytning” til området, jf. umid-delbart ovenfor og pkt. 2.1.2.2 ovenfor. Arealer, der ligger lidt væk fraboligområdet, vil således i et vist videre omfang kunne anses for at liggei ”nær” end i ”direkte” tilknytning til boligområdet.Hvis lovforslaget vedtages, betyder det anførte, at der for arealer, derligger i direkte – og dermed også i nær – tilknytning til et boligområde,efter omstændighederne vil være adgang for både boligorganisationenog kommunen til at tv-overvåge disse arealer. Hvis en boligorganisationmed politiets tilladelse foretager tv-overvågning af det pågældende bo-ligområde og endvidere har fået tilladelse til at overvåge offentlige om-råder med direkte tilknytning til boligområdet, vil der således med denforeslåede bestemmelse opstå den situation, at både boligorganisationenog kommunen vil have kompetence til at tv-overvåge de pågældendeoffentlige områder. Det betyder, at kommunen vil kunne vælge at tilby-de boligorganisationen at foretage tv-overvågningen i stedet for boligor-ganisationen af de pågældende områder. Hvis boligorganisationen alenehar fået tilladelse til at tv-overvåge sine egne områder, er det derimodalene kommunen, der kan tv-overvåge de andre områder.I den ovennævnte situation, hvor både boligorganisationen og kommu-nen har kompetence til at tv-overvåge et offentligt område, vil kommu-nen i øvrigt kunne vælge at tilbyde boligorganisationen at finansiereboligorganisationens tv-overvågning af det pågældende område. Detforudsættes således med det anførte, at kommunen – som det mindre idet mere – vil kunne afholde udgifterne til en boligorganisations tv-overvågning af offentlige arealer, der ligger i direkte tilknytning til bo-ligområdet, og som boligorganisationen har opnået polititilladelse til attv-overvåge, når kommunen selv ville kunne tv-overvåge de pågældendearealer efter den foreslåede bestemmelse.

3.1.4.

Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunen som nævnt ale-ne tv-overvåge offentlige områder, som ligger i nær tilknytning til områ-der, hvor en boligorganisation mv. foretager tv-overvågning. Ophørerboligorganisationen – enten af egen drift eller fordi politiet trækker bo-ligorganisationens tilladelse tilbage eller afviser at forny tilladelsen –med at foretage tv-overvågning, er kommunen således forpligtet til ogsåat ophøre med eventuel tv-overvågning af områder i nær tilknytning tilde områder, hvor boligorganisationen tidligere foretog tv-overvågning.

3.1.5.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne inden iværksættelse af tv-overvågningen skal drøfte behovet herfor nærmere med politiet, som kanbidrage med særlige synspunkter f.eks. med hensyn til, hvor der især kanvære anledning til en særlig tryghedsskabende indsats.Det bemærkes, at politidirektøren efter tv-overvågningslovens § 4 a kanhenstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med gældende lovgivning. I forarbej-derne til denne bestemmelse er det forudsat, at en offentlig myndighed ialmindelighed efterkommer en sådan henstilling, medmindre der fore-ligger helt særlige forhold, jf. Folketingstidende 2005/2006, Tillæg A, s.7232.Den foreslåede adgang for kommunerne til at foretage tv-overvågningsom led i en generel tryghedsskabende indsats vil alene være en mulig-hed for interesserede kommuner, men kommunerne er ikke forpligtedetil at bruge muligheden. Det forudsættes, at politiet ikke i medfør af tv-overvågningslovens § 4 a fremkommer med henstillinger til kommunerom at bruge den foreslåede adgang til at tv-overvåge som led i en gene-rel tryghedsskabende indsats.

3.1.6.

Der foreslås ingen ændringer af kommunernes gældende mulighe-der for efter almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herun-der reglerne i persondataloven, at foretage tv-overvågning.

3.1.7.

Kommunernes tv-overvågning i medfør af den foreslåede be-stemmelse vil skulle ske i overensstemmelse med persondataloven mv.,jf. herom pkt. 3.2 nedenfor.

Kommunerne vil også være omfattet af tv-overvågnings-lovens § 3 a ompligt til skiltning mv., jf. herom pkt. 2.1.3 ovenfor.

3.1.8.

Det tilføjes, at spørgsmålet om kommuners adgang til at tv-overvåge frit tilgængelige områder bl.a. som led i en generel terrorbe-kæmpelsesindsats blev overvejet af tv-overvågningsudvalget i betænk-ning nr. 1483/2006. Udvalget har i betænkningen anført argumenter forog imod en sådan adgang, men har ikke taget stilling hertil.I bemærkningerne til lovforslaget om ændring af tv-overvågningsloven i2007 (lov nr. 519 af 6. juni 2007) er det bl.a. anført, at det må anses fortvivlsomt, om en kommune med hjemmel i kommunalfuldmagten kanforetage tv-overvågning af frit tilgængelige steder med et generelt kri-minalitetsforebyggende formål, jf. Folketingstidende 2005-06, Tillæg A,s. 5389. En regel om en sådan adgang blev ikke medtaget i lovforslaget.Forud for fremsættelsen af det lovforslag, som førte til vedtagelsen aflov nr. 713 af 25. juni 2010 om ændring af tv-overvågningsloven, ogsom indeholdt en adgang for boligorganisationer mv. til at tv-overvåge,jf. nærmere pkt. 2.1.2.2 ovenfor, sendte Justitsministeriet et lovudkast ihøring. Dette lovudkast indeholdt en bestemmelse om udvidet adgangfor kommuner til at foretage tv-overvågning af offentlige områder somled i en generel tryghedsskabende indsats. Denne bestemmelse udgikimidlertid af lovforslaget inden fremsættelsen efter drøftelse med Ju-stitsministeriet og Kommunernes Landsforening om finansieringen afkommuners tv-overvågning.

3.2. Forholdet til persondataloven

3.2.1.

Persondatalovens § 5 indeholder en række grundlæggende prin-cipper for den dataansvarliges behandling af oplysninger, herunder reg-ler om indsamling, ajourføring og opbevaring mv.Den nævnte bestemmelse indebærer bl.a., at oplysninger kun må ind-samles til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandlingaf oplysningerne må ikke være i strid med disse formål, jf. § 5, stk. 2.Efter persondatalovens § 5, stk. 3, skal de oplysninger, som behandles,være relevante og tilstrækkelige og må ikke omfatte mere, end hvad der

kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, ogde formål, hvortil oplysningerne senere behandles.For så vidt angår spørgsmålet om saglighed skal dette vurderes konkret iforhold til den enkelte offentlige myndighed, private virksomhed mv.Afgørende vil være, om behandlingen af oplysninger sigter mod at løseopgaver, som falder inden for myndighedens, virksomhedens mv. kom-petenceområde eller (lovlige) virksomhedsområde.Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede ordning alene medfø-rer mulighed for at iværksætte tv-overvågning af offentlige områder, derbenyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et bo-ligområde, hvor en boligorganisation mv. foretager tv-overvågning ihenhold til en tilladelse fra politidirektøren efter tv-overvågningslovens§ 2, stk. 2, med henblik på at fremme borgernes tryghed, jf. pkt. 3.1.1-3.1.3 ovenfor. Kommunerne kan derimod f.eks. ikke tv-overvåge privateområder, herunder private veje og private fællesveje, med henblik på atfremme borgernes tryghed. Hertil kommer, at tv-overvågningen alenekan ske efter forudgående drøftelse med politidirektøren.På den baggrund forudsættes det, at behandling af personoplysningerved tv-overvågning, der sker i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse i tv-overvågningsloven, har et udtrykkeligt angivet og sag-ligt formål, jf. persondatalovens § 5, stk. 2, og at overvågningen ikke er istrid med kravet om proportionalitet i persondatalovens § 5, stk. 3.Ud over de generelle betingelser i persondatalovens § 5 skal betingelser-ne i persondatalovens §§ 6-8 være opfyldt. Det bemærkes i den forbin-delse, at det følger af Datatilsynets praksis, at en tv-overvågning somudgangspunkt skal vurderes efter lovens § 6 om ikke-følsomme oplys-ninger, såfremt oplysninger omfattet af §§ 7 og 8 kun indgår i sjældnesituationer.Det forudsættes, at den behandling af almindelige personoplysninger vedtv-overvågning, som foretages i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse i tv-overvågningsloven, opfylder kravene i persondatalo-vens § 6, stk. 1, nr. 6 og 7. Ligeledes forudsættes det, at behandlingen afoplysninger i de tilfælde, hvor tv-overvågningen måtte afsløre strafbare

forhold, opfylder kravene i persondatalovens § 8, stk. 1, og § 8, stk. 6, jf.§ 7, stk. 2, nr. 4.

3.2.2.

Som det fremgår af pkt. 3.2.1 umiddelbart ovenfor, er det forudsat,at den (umiddelbare) behandling af personoplysninger, der sker ved tv-overvågning, der iværksættes i overensstemmelse med den foreslåedebestemmelse i tv-overvågningsloven, vil have hjemmel i persondatalo-ven. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der herefter ikke gæl-der nogen krav efter persondatalovens behandlingsregler mv. for så vidtangår den konkreteindretningaf tv-overvågningen eller den efterføl-gendebehandlingaf de ved tv-overvågningen indsamlede personoplys-ninger.I forbindelse med denkonkrete indretningaf tv-overvågning (der foreta-ges i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse) indebærerpersondatalovens § 5, stk. 3, således, at tv-overvågningen skal indrettespå en sådan måde, at den virker så lidt indgribende som muligt for depersoner, der overvåges.Med hensyn til denefterfølgende (konkrete) behandlingaf personoplys-ninger, der er indsamlet i forbindelse med tv-overvågning – f.eks. gen-nemgang af tv-optagelserne, anvendelse af optagelserne samt videregi-velse af optagelserne til udenforstående – gælder, at kommunerne efterde almindelige regler i persondatalovens §§ 5-8 normalt vil kunne an-vende optagelserne til formål, som ligger inden for deres myndigheds-opgaver.I forbindelse med høringen over det lovudkast, der førte til fremsættel-sen af lovforslag L 185 af 24. marts 2010, jf. herom pkt. 3.1.8 ovenfor,anførte Datatilsynet, at kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om for-målsbestemthed – at senere behandling af oplysninger ikke må væreuforenelig med det saglige formål, oplysningerne er indsamlet til – næp-pe vil være til hinder for, at de indsamlede oplysninger senere anvendestil andre formål end de oprindelige, når der foreligger en tilstrækkeliggod begrundelse.Datatilsynet anførte i forlængelse heraf, at tilsynet f.eks. vil kunne fryg-te, at der i forskellige sammenhænge kan opstå interesse for at anvendeoptagelser fra denkommunale tv-overvågningi forbindelse med kontrol

af borgere og ansatte. Datatilsynet foreslog bl.a. på den baggrund, at derindsættes en bestemmelse, som fastslår, at oplysninger kun må anvendestil nærmere beskrevne specifikke formål.På den baggrund finder Justitsministeriet det rigtigst, at kommunernes(interne) anvendelse af optagelserne bliver reguleret særskilt i personda-taloven. Det foreslås derfor at indføre en særlig regel i persondatalovens§ 26 d, stk. 1, hvorefter kommuners behandling af personoplysninger,der er indsamlet ved tv-overvågning omfattet af den foreslåede § 2 a i tv-overvågningsloven, alene må ske med det formål at fremme tryghedenfor personer, der færdes i det tv-overvågede område. Behandling til an-dre formål kan dog ske med den registreredes udtrykkelige samtykke.Den foreslåede bestemmelse i § 26 d, stk. 1, indebærer, at en kommuneikke vil skulle foretage en konkret vurdering af, hvorvidt kommunenefter de almindelige behandlingsregler i persondatalovens §§ 5-8 vilvære berettiget til at anvende (eller gennemse) billed- eller lydoptagelsermed personoplysninger fra tv-overvågningen til andre formål end atfremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område.Bestemmelsen indebærer således, at en sådan behandling (gennem-gang/anvendelse) til andre formål vil være udelukket.Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at en kommunalt ansatikkemågennemsetv-optagelser (foretaget efter den foreslåede bestem-melse i tv-overvågningslovens § 2 a) med henblik på at afdække, omborgere i kommunen begår socialt bedrageri mv. Det vil endvidere væreuforeneligt med bestemmelsen, hvis optagelser fra tv-overvågning gen-nemses med henblik på at kontrollere, om f.eks. en kommunes ansattemøder til tiden eller udfører deres arbejde i overensstemmelse med for-skrifterne på det pågældende område.I forbindelse med at tv-optagelserne (lovligt) gennemses, kan det tæn-kes, at kommunen tilfældigt bliver opmærksom på sekvenser, som kanrejse spørgsmål i relation til kommunalt ansattes varetagelse af deresarbejde, borgernes modtagelse af sociale ydelser osv. Den foreslåedebestemmelse vil indebære, at kommunen heller ikke i sådanne tilfældekan anvende optagelserne i forbindelse med behandlingen af en konkretsag, da der i givet fald ikke vil være tale om en behandling af oplysnin-

ger, der sker med henblik på at fremme trygheden for personer, somfærdes i det tv-overvågede område.Derimod må billed- eller lydoptagelser med personoplysninger anvendesi situationer, hvor det kan medvirke til at fremme trygheden for perso-ner, der færdes i det tv-overvågede område. Som eksempel herpå kannævnes tilfælde, hvor optagelserne anvendes til at ”spotte” unge, der erårsag til uro i et bestemt område, så der kan gribes ind over for dem på ettidligt tidspunkt – inden de begår strafbare handlinger – og genskabetrygheden for de borgere, der færdes i området. Som et andet eksempelkan tænkes, at en kommune med henblik på at planlægge sin trygheds-skabende indsats ønsker en mere generel kortlægning af, hvordan og påhvilke tidspunkter et område er plaget af uro, og at optagelserne kanbidrage hertil.Sammenfattende må tv-optagelserne alene gennemses og/eller anvendesmed henblik på at afdække mv., om der i det tv-overvågede område erforegået noget, som er egnet til at skabe utryghed – f.eks. chikane, uroeller hærværk – som tv-overvågningen har til formål at modvirke. Om-vendt må tv-optagelserne f.eks. ikke gennemses eller anvendes medhenblik på at kontrollere kommunens ansatte eller borgere, der færdes idet tv-overvågede område.Det er Justitsministeriets opfattelse, at der med de nuværende og foreslå-ede regler i persondataloven vil være skabt en effektiv regulering af deoplysninger, som behandles som led i den foreslåede adgang til tv-overvågning, og at denne regulering vil sikre en god balance mellem påden ene side hensynet til kriminalitetsbekæmpelsen samt den trygheds-skabende indsats og på den anden side hensynet til privatlivets fred.

3.2.3.

Det bør efter Justitsministeriets opfattelse også fastslås i personda-taloven, at kommunens tv-overvågning i medfør af den foreslåede be-stemmelse i tv-overvågningsloven er omfattet af den særlige regel i per-sondatalovens § 26 a, stk. 1, om videregivelse af billed- og lydoptagel-ser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfore-byggende øjemed, jf. således forslaget til persondatalovens § 26 d, stk.2. Det indebærer, at også kommunernes optagelser som udgangspunktkun må videregives til politiet og kun i kriminalitetsopklarende øjemed.

3.2.4.

Tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed er omfattet afpersondatalovens særlige regler i § 26 a, stk. 2 og 3, omsletningaf bil-led- og lydoptagelser med personoplysninger. Efter bestemmelserne skalsådanne optagelser som udgangspunkt slettes senest 30 dage efter opta-gelsen. Denne frist kan fraviges, hvis det er nødvendigt af hensyn til dendataansvarliges behandling af en konkret tvist. Det foreslås, at slettereg-lerne skal gælde tilsvarende for kommuners tv-optagelser, som foretagesi medfør af den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a.I forbindelse med høringen over det ovennævnte lovudkast anførte Data-tilsynet, at der efter tilsynets opfattelse ikke er behov for, at kommuner-ne kan opbevare optagelser udover 30 dage, heller ikke af hensyn til enkonkret tvist. Datatilsynet henviste herved bl.a. til, at den tv-overvågning, som kommunerne skal have adgang til at foretage, alene eret led i en generel tryghedsskabende indsats over for borgerne. Justits-ministeriet er enig i Datatilsynets synspunkt, og på den baggrund fore-slås det, at undtagelserne i § 26 a, stk. 3, til den almindelige slettefrist på30 dage, jf. § 26 a, stk. 2, ikke skal gælde for kommuners overvågning imedfør af den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a, jf.den foreslåede § 26 d, stk. 3, i persondataloven.

3.2.5.

Persondatalovens § 29 indebærer, at den dataansvarlige som ud-gangspunkt skal oplyse de registrerede personer om sin identitet og for-målet med behandlingen mv.For så vidt angår tv-overvågning af steder, som benyttes til almindeligfærdsel, vil der imidlertid i de enkelte tilfælde som altovervejende ho-vedregel ikke – ud over den skiltning mv., som følger af tv-overvågningslovens regler – være oplysningspligt over for de registrere-de personer. Det skyldes, at et sådant krav i praksis normalt vil væreumuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for den dataansvarlige at op-fylde, jf. persondatalovens § 29, stk. 3. Datatilsynets praksis er i over-ensstemmelse hermed. Der henvises til pkt. 2.2.3 ovenfor.Desuden indebærer tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, at når der foreta-ges tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig ad-gang, skal der ved skiltning eller på anden tydelig måde oplyses omovervågningen. Det vil afhænge af områdets størrelse og indretning,hvor mange skilte der i givet fald skal opsættes. Der bør normalt opsæt-

tes skilte ved adgangsveje mv. til området og på parkeringspladser mv.,der overvåges.

3.2.6.

De foreslåede bestemmelser medfører endvidere, at den, der be-handler personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, vil væreundergivet bestemmelserne i persondatalovens §§ 41 og 42 om fortro-lighed og datasikkerhed. Disse bestemmelser medfører bl.a., at den data-ansvarlige skal iværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske sik-kerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til uvedkommen-des kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

3.2.7.

Da den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a,som anført under pkt. 3.2.1 ovenfor, forudsættes at være i overensstem-melse med persondatalovens § 5, stk. 2 og 3, om saglighed og proportio-nalitet, rejser ordningen ikke spørgsmål i forhold til databeskyttelsesdi-rektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995).Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at bestemmelserne i person-datalovens § 5, stk. 2 og 3, bl.a. gennemfører direktivets artikel 6, stk. 1,om saglighed og proportionalitet.Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 (forslag til persondatalovens §26 d) og bemærkningerne hertil.

3.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1,har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Efter Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer konventionensartikel 8 i et vist omfang også en beskyttelse af det enkelte menneskespersonlige relationer med andre mennesker og omverdenen, og der kanderfor også på offentligt tilgængelige steder stilles visse krav til respek-ten for den enkelte borgers privatliv. Der lægges i den forbindelse bl.a.vægt på, hvilke rimelige forventninger den enkelte kan have til respektenfor sit privatliv.Som eksempel kan nævnes, at en person, der går på en gade, uundgåeligtvil være synlig for andre tilstedeværende på det pågældende offentligt

tilgængelige sted, jf.P.G. og J.H. mod Storbritannien,dom af 25. sep-tember 2001, præmis 57.Menneskerettighedsdomstolen ses ikke at have taget stilling til, om selveindsamlingen af data om personer på offentligt tilgængelige steder vedtv-overvågning med billedoptagelse af en permanent karakter skal ansesfor et egentligt indgreb i retten til respekt for privatlivet. Menneskeret-tighedsdomstolens praksis omhandler således ikke selve optagelsen, menden efterfølgende brug af optagelserne, f.eks. som bevis i en straffesagmod den pågældende.Med den foreslåede adgang for kommuner til efter nærmere fastsattebetingelser at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af frit til-gængelige områder kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke ude-lukkes, at overvågningen visse steder vil få et sådant omfang, at denkonkret må anses for et indgreb i retten til respekt for privatlivet, jf.konventionens artikel 8, stk. 1.I så fald følger det af konventionens artikel 8, stk. 2, at et sådant indgrebkun kan foretages, hvis det er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i etdemokratisk samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendel-sesværdige formål, herunder beskyttelse af den offentlige tryghed ogforebyggelse af uro eller forbrydelse.Tv-overvågningen vil have klar lovhjemmel i den foreslåede bestemmel-se og vil ske med henblik på at sikre den offentlige tryghed for borgernei de berørte områder, jf. pkt. 3.1.3 ovenfor.For så vidt angår kravet om nødvendighed (proportionalitetskravet) be-mærkes, at den foreslåede bestemmelse indeholder begrænsninger bådemed hensyn til, hvor og hvornår der kan foretages tv-overvågning.Efter den foreslåede regel vil tv-overvågning desuden kun kunne skeefter forudgående drøftelse med politidirektøren og skal i øvrigt ske ioverensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og prin-cipper om bl.a. saglighed og proportionalitet.Tv-overvågningen skal endvidere indrettes på en sådan måde, at der ividest muligt omfang tages hensyn til borgernes privatliv. Desuden in-

deholder tv-overvågningsloven og persondataloven en omfattende regu-lering, som sikrer borgerne mod misbrug i forbindelse med tv-overvågning, herunder ved behandling af personoplysninger i forbindel-se med tv-overvågning mv.Sammenfattende er det på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, atden foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning – i det omfangtv-overvågningen må antages at udgøre et indgreb i retten til respekt forprivatlivet – vil opfylde betingelserne i artikel 8, stk. 2, i Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention.

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regi-onerLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konse-kvenser for det offentlige. Det bemærkes i den forbindelse, at den fore-slåede adgang for kommunerne til under nærmere angivne betingelser attv-overvåge visse offentlige områder, som benyttes til almindelig færd-sel, med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i om-rådet, alene vil være en mulighed for interesserede kommuner. Kommu-nerne vil således ikke være forpligtede til at gøre brug af den foreslåedeadgang til at foretage tv-overvågning.Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

6. Forholdet til EU-retten

7. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Rigspolitiet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afOffentlige Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, DanskeAdvokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Datatilsynet, Institutfor Menneskerettigheder, Vejdirektoratet, Det Kriminalpræventive Råd,Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet, Retspolitisk Forening,Retssikkerhedsfonden, Sikkerhedsbranchen, AndelsboligforeningernesFællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselska-

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (tv-overvågningslovens § 2 a)Det foreslås, at kommunerne med henblik på at fremme trygheden efterdrøftelse med politidirektøren kan foretage tv-overvågning af offentliggade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færd-sel, og som ligger i nær tilknytning til et boligområde, der tv-overvågesaf en boligorganisation mv. i medfør af tv-overvågningslovens § 2, stk.2.De boligorganisationer, som efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, kanopnå en sådan tilladelse, er dels almene boligorganisationer, dels andreorganisationer og foreninger mv., der repræsenterer husstandene i etboligområde, herunder ejerforeninger, grundejerforeninger, vejlaug ellerforeninger, som er dannet med det formål at repræsentere husstandene ispørgsmålet om tv-overvågning.Efter den foreslåede bestemmelse kan kommunerne foretage tv-overvågning med et generelt tryghedsskabende sigte. En kommune vilbl.a. kunne tv-overvåge områder, hvor der efter kommunens opfattelseer behov for tryghedsskabende tiltag – f.eks. i gader eller på arealer, derplages af uro og hærværk. Det er således en betingelse, at tv-overvågning efter kommunens nærmere vurdering vil fremme tryghedenfor borgere, som færdes i det pågældende område.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.2 i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget.Det foreslås, at kommunerne inden iværksættelse af tv-overvågningenskal drøfte behovet herfor nærmere med politiet, som kan bidrage medsynspunkter f.eks. med hensyn til, hvor der især kan være behov for ensærlig tryghedsskabende indsats.Den foreslåede adgang for kommunerne til at tv-overvåge områder, derbenyttes til almindelig færdsel, som led i en generel tryghedsskabendeindsats vil i givet fald alene være en mulighed for interesserede kommu-

ner, men kommunerne er ikke forpligtede til at bruge muligheden. Det erderfor forudsat, at politiet ikke i medfør af lovens § 4 a fremkommermed henstillinger til kommuner om at bruge den foreslåede adgang til attv-overvåge som led i en generel tryghedsskabende indsats.Der foreslås ingen ændringer af kommunernes gældende muligheder forefter almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reg-lerne i persondataloven, at foretage tv-overvågning f.eks. af kommunalejendom med henblik på kriminalitetsforebyggelse. I disse tilfælde vilpolitiet som hidtil kunne komme med henstillinger i medfør af lovens §4 a.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 og 3.1.6 i de almindelige bemærknin-ger til lovforslaget.Det er alene offentlige områder, der kan tv-overvåges i medfør af denforeslåede bestemmelse.Kommunerne kan således ikke tv-overvåge private områder, herunderprivate veje og private fællesveje, med henblik på at fremme borgernestryghed. En sådan tv-overvågning må iværksættes af beboerne i det på-gældende område efter tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse, at det offentligeområde ligger i nær tilknytning til et område, der allerede tv-overvågesaf en boligorganisation mv. i henhold til en tilladelse fra politidirektøren,jf. tv-overvågningslovens § 2, stk. 2.Med udtrykket ”i nær tilknytning” til et område, som boligorganisatio-nen tv-overvåger, sigtes der til offentlige arealer, som geografisk liggerrimeligt tæt på det pågældende område. I den forbindelse forudsættesdet, at områder, som ligger mere end 500 meter fra det område, hvor enboligorganisation mv. foretager tv-overvågning, ikke i almindelighedkan anses for at ligge i ”nær tilknytning” hertil.Hertil kommer, at der med kravet om, at der allerede er iværksat tv-overvågning af en boligorganisation mv. efter lovens § 2, stk. 2, alenesigtes til offentlige arealer, som antages at være påvirket af kriminaliteteller anden utryghedsskabende adfærd, der udspringer af de samme for-

hold, som har ført til, at politiet har givet boligorganisationen mv. tilla-delse til tv-overvågning.Det vil sige, at kommunen kun kan foretage tv-overvågning i medfør afden foreslåede bestemmelse, hvis der må formodes at være en vis tætteresammenhæng mellem på den ene side de kriminalitetsproblemer, der er idet pågældende boligområde, og på den anden side en utryghedsskaben-de adfærd på nærtliggende offentlige arealer uden for boligområdet.Som eksempel kan navnlig nævnes den situation, hvor en boligorganisa-tion har fået tilladelse til at tv-overvåge et område med henblik på atbekæmpe kriminalitet, og hvor de personer, der formodes at begå dennekriminalitet, tillige skaber utryghed på nærtliggende offentlige arealer.Det kan således være tilfældet, hvor de pågældende personer udøver enutryghedsskabende adfærd i f.eks. et nærtliggende offentligt parkarealved at optræde truende, chikanøst eller lignende over for andre tilstede-værende.Som nævnt ovenfor foreslås det, at kommunen inden iværksættelse af tv-overvågningen skal drøfte denne nærmere med politiet, som kan bidragetil afklaring af de nævnte forhold.En boligorganisation mv. kan inden for rammerne af tv-overvågningslovens § 2, stk. 2, selv tv-overvåge arealer, der ligger i ”di-rekte tilknytning” til det pågældende boligområde. Arealer, der ligger i”direkte tilknytning” til det pågældende boligområde, skal forstås meresnævert end arealer, der ligger i ”nær tilknytning” til området, jf. umid-delbart ovenfor og pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Hvis lovforslaget vedtages, betyder det anførte, at der for arealer, derligger i direkte – og dermed også i nær – tilknytning til et boligområde,efter omstændighederne vil være adgang for både boligorganisationenog kommunen til at tv-overvåge disse arealer. Hvis en boligorganisationmed politiets tilladelse foretager tv-overvågning af det pågældende bo-ligområde og endvidere har fået tilladelse til at overvåge offentlige om-råder med direkte tilknytning til boligområdet, vil der således med denforeslåede bestemmelse opstå den situation, at både boligorganisationenog kommunen vil have kompetence til at tv-overvåge de pågældende

offentlige områder. Det betyder, at kommunen vil kunne vælge at tilby-de boligorganisationen at foretage tv-overvågningen i stedet for boligor-ganisationen af de pågældende områder. Hvis boligorganisationen alenehar fået tilladelse til at tv-overvåge sine egne områder, er det derimodalene kommunen, der kan tv-overvåge de andre områder.I den ovennævnte situation, hvor både boligorganisationen og kommu-nen har kompetence til at tv-overvåge et offentligt område, vil kommu-nen i øvrigt kunne vælge at tilbyde boligorganisationen at finansiereboligorganisationens tv-overvågning af det pågældende område. Detforudsættes således med det anførte, at kommunen – som det mindre idet mere – vil kunne afholde udgifterne til en boligorganisations tv-overvågning af offentlige arealer, der ligger i direkte tilknytning til bo-ligområdet, og som boligorganisationen har opnået polititilladelse til attv-overvåge, når kommunen selv ville kunne tv-overvåge de pågældendearealer efter den foreslåede bestemmelse.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.En kommune kan efter den foreslåede bestemmelse alene tv-overvågeoffentlige områder, som ligger i nær tilknytning til områder, hvor enboligorganisation mv. foretager tv-overvågning. Ophører boligorganisa-tionen – enten af egen drift eller fordi politiet enten trækker boligorgani-sationens tilladelse tilbage eller afviser at forny tilladelsen – med at fore-tage tv-overvågning, er kommunen således forpligtet til også at ophøremed eventuel tv-overvågning af områder i nær tilknytning til de områ-der, hvor boligorganisationen tidligere foretog tv-overvågning.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget.Kommunernes tv-overvågning i medfør af den foreslåede regel i tv-overvågningsloven vil efter lovforslagets § 2 ud over de almindeligeregler i persondataloven også være omfattet af de særlige regler i lovenom sletning og videregivelse af billed- og lydoptagelser med personop-lysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitets-forebyggende øjemed, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestem-melse.

Kommunerne vil i givet fald også være omfattet af persondatalovens §29 om oplysningspligten og tv-overvågningslovens § 3 a om pligt tilskiltning mv.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.7 og 3.2 i de almindelige bemærkningertil lovforslaget og til lovforslagets § 2 (forslag til persondatalovens § 26d) og bemærkningerne hertil.Til § 2Til nr. 1 (persondatalovens § 26 d)Kommunernes tv-overvågning af frit tilgængelige områder efter denforeslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a (jf. lovforslagets §1) vil være omfattet af bestemmelserne i persondataloven mv., jf. herompkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det foreslås i den forbindelse, at en kommunes tv-overvågning af frittilgængelige områder som led i en generel tryghedsskabende indsats forkommunens borgere også er omfattet af den særlige regel i persondata-lovens § 26 a, stk. 1, om videregivelse af billed- og lydoptagelser medpersonoplysninger. Det indebærer, at billed- og lydoptagelserne, som enkommune foretager efter den foreslåede bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2 a, som udgangspunkt kun må videregives tilpolitiet og kun i kriminalitetsopklarende øjemed.Herudover foreslås indført en særlig regel, hvorefter kommunernes øvri-ge (interne) behandling af de nævnte billed- og lydoptagelser – medmin-dre den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke – alene må ske meddet formål at fremme trygheden for personer, der færdes i det tv-overvågede område. Denne regel indebærer bl.a., at en kommune kunmå gennemse de nævnte optagelser, hvis det sker med henblik på atfremme trygheden for personer, som færdes i området, eller hvis denregistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke.Desuden foreslås det, at en kommune skal slette de nævnte optagelsersenest 30 dage efter, at optagelserne er foretaget. Det foreslås, at undta-gelserne i § 26 a, stk. 3, til den almindelige slettefrist på 30 dage, jf. § 26

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om tv-overvågning, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober2007, som ændret ved lov nr. 713 af 25.juni 2010, foretages følgende ændring:

§ 1.

Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads ellerlignende område, som benyttes til al-mindelig færdsel.Stk. 2.Ved tv-overvågning forståsvedvarende eller regelmæssigt gentagenpersonovervågning ved hjælp af fjern-betjent eller automatisk virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignendeapparat. Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anven-delse på opsætning af sådant apparatmed henblik på overvågning.

§ 2.

Bestemmelsen i § 1 gælder ikke:1) Tv-overvågning af tankstationer,fabriksområder, overdækkede butiks-centre og lignende områder, på hvilkeder drives erhvervsvirksomhed, såfremtovervågningen foretages af den, der harrådighed over området.2) Tv-overvågning af automater, hvorpenge kan hæves (pengeautomater)ellerkan veksles til en anden valuta (veksel-automater), eller af køretøjer, der ude-lukkende anvendes til transport af pen-

ge (pengetransportbiler), såfremt over-vågningen foretages af den, der harrådighed over automaten eller køretøjet,og såfremt tv-overvågningen er indret-tet således, at den alene er rettet modpersoner, som befinder sig i umiddelbarnærhed af automaten eller køretøjet.3) Tv-overvågning, der foretages afpengeinstitutvirksomheder, spillekasi-noer, hotel- og restaurationsvirksomhe-der samt butikscentre og butikker, hvor-fra der foregår detailsalg, afa) egne indgange og facader samtb) arealer, som ligger i direkte tilknyt-ning til egne indgange og facader, ogsom naturligt anvendes eller kan an-vendes som adgangs- eller flugtvej iforhold til egne indgange, når overvåg-ningen er klart nødvendig af hensyn tilkriminalitetsbekæmpelse.4) Tv-overvågning, der ikke er forbun-det med optagelse af billeder på video-bånd, film eller lignende, når den fore-tages som led i overvågning af egneindgange, facader, indhegning ellerlignende.Stk. 2.Politidirektøren kan uansetbestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøg-ning give boligorganisationer og for-eninger m.v., der repræsenterer hus-standene i et boligområde, tilladelse tilat foretage tv-overvågning af det på-gældende boligområde og af arealer,som ligger i direkte tilknytning hertil,når overvågningen er væsentlig af hen-syn til kriminalitetsbekæmpelse. Entilladelse kan gives for højst 5 år adgangen.

Stk. 3.(…)

1.

Efter§ 2indsættes:

”§ 2 a.

En kommunalbestyrelse kanmed henblik på at fremme tryghedenefter drøftelse med politidirektøren fo-retage tv-overvågning af offentlig gade,vej, plads eller lignende område, sombenyttes til almindelig færdsel, og somligger i nær tilknytning til et boligom-råde, som tv-overvåges i medfør af § 2,stk. 2.”

§2

I lov om behandling af personoplys-ninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000,som ændret senest ved § 2 i lov nr. 503af 12. juni 2009, foretages følgendeændring:

§ 26 a.

Billed- og lydoptagelser medpersonoplysninger, der optages i for-bindelse med tv-overvågning i krimina-litetsforebyggende øjemed, må kunvideregives, hvis1) den registrerede har givet sit udtryk-kelige samtykke,2) videregivelsen følger af lov eller3) videregivelsen sker til politiet i kri-minalitetsopklarende øjemed.Stk. 2.Optagelser som nævnt i stk. 1skal slettes senest 30 dage efter, at op-tagelserne er foretaget, jf. dog stk. 3.Stk. 3.Optagelser kan opbevares i etlængere tidsrum end nævnt i stk. 2, hvisdet er nødvendigt af hensyn til den da-taansvarliges behandling af en konkret

tvist. Den dataansvarlige skal i så faldinden for den i stk. 2 angivne frist un-derrette den, som tvisten vedrører, ogpå anmodning udlevere en kopi af op-tagelsen til den pågældende.

1.

Efter§ 26 cindsættes:

”§ 26 d.

En kommune må kun behandlebilled- og lydoptagelser med personop-lysninger, der optages i forbindelse medtv-overvågningomfattetaftv-overvågningslovens § 2 a, hvis1) den registrerede har givet sit ud-trykkelige samtykke til behand-lingen, eller2) behandlingen sker med henblikpå at fremme trygheden for per-soner, som færdes i det tv-overvågede område.Stk. 2.Optagelser som nævnt i stk. 1må kun videregives i de tilfælde, der ernævnt i § 26 a, stk. 1.Stk. 3.En kommune skal slette optagel-ser som nævnt i stk. 1 senest 30 dageefter, at optagelserne er foretaget.”

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

§4

Stk. 1.Loven gælder ikke for Færøer-ne og Grønland.Stk. 2.Lovens § 1 kan ved kongeliganordning sættes i kraft for Færøerneog Grønland med de afvigelser, som defærøske eller grønlandske forhold tilsi-ger.

UDKAST

Forslag

§1

1.

2 a.

§2

1.

26 d.

§3

§4

1. Indledning

2. Gældende ret

3. Lovforslagets udformning

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser..........................................................29

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Forholdet til EU-retten

7. Hørte myndigheder mv................................................................................................................30

1. Indledning

2. Gældende ret

2.1. Tv-overvågningsloven

2.1.1.

2.1.2.1.

2.1.2.2.

2.1.2.3.

2.1.3.

2.2. Persondataloven

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.2.4.

2.2.5.

2.2.6.

2.3. Straffeloven

2.4. Kommuners adgang til at foretage tv-overvågning

3. Lovforslagets udformning

3.1. Udvidelse af kommuners adgang til tv-overvågning

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.1.5.

3.1.6.

3.1.7.

3.1.8.

3.2. Forholdet til persondataloven

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.2.4.

3.2.5.

3.2.6.

3.2.7.

3.3. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

4. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Forholdet til EU-retten

7. Hørte myndigheder mv.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

§1

§ 1.

§ 2.

1.

”§ 2 a.

§2

§ 26 a.

1.

”§ 26 d.

§3

§4