Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 165
Offentligt
Den 17. december 2010
Inspektion af Arresthuset i Århusden 5. november 2009ENDELIGJ.nr. 2009-3498-628/PH
1/69
Indholdsfortegnelse
1.2.
Indledning............................................................................................................... 3Bygningsmæssige forhold mv. ............................................................................... 42.1.2.2.2.3.Ændringer siden sidst ............................................................................... 5Den generelle vedligeholdelsesstandard .................................................. 5Cellerne ..................................................................................................... 7
2.3.1.Almindelige celler ...................................................................................... 72.3.2.Sikrings- og observationsceller ................................................................. 92.4.Øvrige rum mv. ....................................................................................... 122.4.1.Den nye værkstedsbygning .................................................................... 122.4.2.Fritidslokaler ............................................................................................ 122.4.3.Besøgsrum .............................................................................................. 142.4.4.Gårdtursarealer ....................................................................................... 163.Beskæftigelse mv. ................................................................................................ 163.1.3.1.1.3.1.2.3.1.3.3.2.3.3.4.5.Arbejde .................................................................................................... 17Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Århus .................................... 17Kompensation for manglende arbejde mv. ............................................. 18Arbejdsfællesskab i cellerne ................................................................... 19Undervisning mv. .................................................................................... 20Fritid ........................................................................................................ 23
Lægebetjening mv. .............................................................................................. 25Andre forhold........................................................................................................ 275.1.5.2.5.3.5.4.5.5.5.6.5.6.1.5.6.2.5.7.Talsmandsordning .................................................................................. 27Avishold .................................................................................................. 28Forplejning .............................................................................................. 29Købmandsordning................................................................................... 29Belægning ............................................................................................... 30Telefonering ............................................................................................ 30Reglerne om telefonering ....................................................................... 30Telefonordningen i Arresthuset i Århus .................................................. 32Husorden mv. .......................................................................................... 35
6.7.
Samtaler med indsatte ......................................................................................... 37Rapportgennemgang ........................................................................................... 377.1.7.1.1.7.1.2.Sikringscelleanbringelse ........................................................................ 38Indledning .............................................................................................. 38Retsgrundlag .......................................................................................... 39
2/69
7.1.3.7.1.4.7.1.5.7.1.6.7.1.7.7.1.8.7.1.9.
Betingelser ............................................................................................. 40Begrundelse mv. .................................................................................... 40Magtanvendelse mv. .............................................................................. 42Kompetence mv. .................................................................................... 42Undersøgelse for genstande mv. ........................................................... 47Fiksering ................................................................................................ 48Lægetilkald og lægetilsyn ...................................................................... 49
7.1.10. Fast vagt ................................................................................................ 527.1.11. Tilsyn ved personalet ............................................................................. 547.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ...................................... 557.1.13. Klagevejledning...................................................................................... 567.2.7.2.1.7.2.2.7.2.3.7.2.4.7.2.5.7.2.6.7.2.7.7.2.8.7.2.9.Anbringelse i observationscelle ............................................................. 56Indledning .............................................................................................. 56Retsgrundlag .......................................................................................... 57Betingelser ............................................................................................. 57Begrundelse ........................................................................................... 57Magtanvendelse..................................................................................... 58Kompetence mv. .................................................................................... 59Undersøgelse af den indsattes person .................................................. 63Lægetilkald og lægetilsyn ...................................................................... 65Tilsyn ved personalet ............................................................................. 66
7.2.10. Ophør og varighed ................................................................................. 677.2.11. Klagevejledning...................................................................................... 68Opfølgning .................................................................................................................... 69Underretning ................................................................................................................. 69
3/69
Som led i Folketingets Ombudsmands almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 ilov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog jeg den 2. marts1999 inspektion af Arresthuset i Århus. Den 27. januar 2000 afgav jeg en endelig rap-port om denne inspektion, og inspektionen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 23.januar og 18. april 2001 og i breve af 22. juni 2001, 5. februar 2002 og 11. juli 2005.Sidstnævnte brev blev kun sendt til direktoratet og var en bekræftelse på direktoratetsunderretning om et udarbejdet projekt på en ny værkstedsbygning i arresthuset.
Den 5. november 2009 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere en fornyetinspektion af Arresthuset i Århus.
Jeg bad i forbindelse med varslingen af denne inspektion arresthuset om at oplyse omeventuelle ændringer i de bygningsmæssige forhold og andre forhold siden inspektio-nen i 1999 og/eller eventuelle projekter eller planer om det. Jeg bad endvidere arrest-huset om at oplyse hvordan vedligeholdelsesstandarden, herunder inventarets stand,var. Jeg bad også om at få tilsendt nyt informationsmateriale siden inspektionen i1999 – herunder nye kort og skitser over bygningerne og eventuelle interne regelsam-linger mv. Den 29. oktober 2009 modtog jeg via Arrestinspektøren for Midt- og Nordjyl-land materialet fra arresthuset, herunder arresthusets husorden, der er revideret 6.oktober 2009, og interne regler (for personalet).
Til stede under inspektionen var blandt andre arrestinspektøren, vicearrestinspektørenog arrestforvareren.
Inspektionen den 5. november 2009 tog udgangspunkt i rapporten af 27. januar 2000og opfølgningerne herpå. Under inspektionen spurgte jeg med udgangspunkt i en tjek-liste til forskellige forhold der normalt ønskes besigtiget og drøftet i forbindelse medinspektion af arresthuse. Jeg har dog kun medtaget nogle af disse forhold i rapporten.
Arresthusets indsatte var forud for inspektionen blevet gjort bekendt med inspektionenog med muligheden for i den forbindelse at få en samtale med mig. Jeg havde samta-le med en enkelt indsat om den indsattes egne forhold der blev fulgt op af en skriftlig
4/69
klage til mig. Den indsatte fik efterfølgende et brev som opfølgning på samtalen ogden skriftlige henvendelse.
Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen og samarbejdsudvalget. Un-der denne samtale bad jeg om rapportmateriale til gennemgang, jf. nærmere pkt. 7.Ved inspektionens afslutning fik jeg udleveret rapporterne.
Før en rundgang i arresthuset havde jeg en samtale med arresthusets talsmand derefter inspektionen fik et brev af 11. november 2009 om de (i alt 3) forhold der blevdrøftet under samtalen. 2 af de 3 forhold er omtalt i rapporten om inspektionen.
Ved inspektionens afslutning havde jeg et afsluttende møde med ledelsen om bl.a. degenerelle forhold der var blevet bragt frem under rundgangen i arresthuset og undersamtalen med talsmanden.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Arresthuset i Århus, Arrestin-spektøren for Midt- og Nordjylland og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at myndig-hederne kunne få lejlighed til at komme med eventuelle yderligere bemærkninger omfaktiske forhold som rapporten måtte give anledning til. Jeg har modtaget sådannebemærkninger i breve af 18. november 2010 og 6. december 2010 fra henholdsvisarresthuset (sendt via arrestinspektøren) og direktoratet. Bemærkningerne er indar-bejdet i denne rapport.
Bygningsmæssige forhold mv.
Rapporten af 27. januar 2000 indeholder en nærmere beskrivelse af de bygnings-mæssige forhold i Arresthuset i Århus. Som det fremgår heraf, er arresthuset opført i1906 og gennemgribende ombygget/moderniseret i 1985. Arresthuset er i 4 etagermed åben etageadskillelse (panoptisk opbygget).
Der er fortsat plads til i alt 66 indsatte i arresthuset, fordelt på 52 enkeltceller og 7dobbeltceller.
Under inspektionen den 5. november 2009 så jeg det meste af arresthuset, men jeghar kun medtaget bygningsmæssige forhold i det omfang at der er sket (væsentlige)ændringer siden sidste inspektion, eller i det omfang jeg i øvrigt har fundet anledningtil det.
5/69
Siden inspektionen i 1999 er der – som det også fremgår af opfølgningsrapporternefra inspektionen dengang og i indledningen ovenfor – opført en ny værkstedsbygning iarresthuset. Denne bygning blev opført i 2006 og indeholder også et undervisningslo-kale.
Der er ikke foretaget andre bygningsmæssige ændringer, men kun lokalemæssigeændringer, bl.a. som følge af opførelsen af den nye værkstedsbygning.
Det nedlagte værksted er nu fritidslokale, og den tidligere skolestue er nu bibliotek. Dadette lokale er større end det tidligere bibliotekslokale, bruges det også til andre for-mål, bl.a. forbehandling til narko- og alkoholbehandling, programvirksomhed og religi-øse formål (præst og imam). Under inspektionen blev det desuden oplyst at de indsat-te i weekenden også kan få lov til at være op til fire sammen i biblioteket og f.eks. spil-le kort.
Det tidligere bibliotek er nu i stedet samtalerum til brug for samtaler med blandt andreadvokater. Det gamle samtalerum er ombygget til personaletoilet.
Det tidligere værkmesterkontor er nu kontor for Kriminalforsorgen i Frihed (KiF).
Mit samlede indtryk af de bygningsmæssige rammer i arresthuset er at de generelt seter gode – navnlig efter opførelsen af den nye værkstedsbygning.
Den generelle vedligeholdelsesstandard
Arresthusene skal selv afholde udgifterne til både indvendig og udvendig vedligehol-delse samt inventaranskaffelser, jf. også arresthusets resultatkontrakt med direktora-tet. Arresthusene kan dog søge direktoratet om en særbevilling til (hjælp til) vedlige-holdelse og udskiftning.
En sådan særbevilling havde arresthuset fået før inspektionen i 1999. Som det frem-går af rapporten om inspektionen dengang, havde direktoratet med arresthuset aftalten plan for udskiftning af celleinventar for 1997, 1998 og 1999. Efter denne plan gavdirektoratet arresthuset en særbevilling i 1997 og 1998 til udskiftning af celleinventareti 9 celler hvert år, og arresthuset udskiftede selv inventaret i et tilsvarende antal celler.Det blev endvidere aftalt at arresthuset selv skulle fortsætte den løbende udskiftningaf celleinventaret. I 1999 havde arresthuset ikke økonomisk mulighed for at udskifte
6/69
celleinventar, men i 2000 udskiftede arresthuset celleinventar i 19 celler, og der var i2001 bestilt nyt celleinventar til 16 celler.
Som svar på mit spørgsmål forud for inspektionen om den generelle vedligeholdelses-standard har arrestforvareren i brev af 23. oktober 2009 oplyst følgende:
”Vedligeholdelsesstandarden afspejler arresthusets økonomi.På grund af stort belæg og ofte overbelæg er cellerne og celleinventaret megetnedslidt. Både celler og besøgslokaler renoveres, når det er muligt, men nedsli-des hurtigt.Siden september 2008 har arresthuset med støtte fra DfK kørt et motivationspro-jekt. (…) Bygningsvedligeholdelse indgår i nogle af de praktiske øvelser, hvorvedarresthuset bl.a. har fået malet, repareret celleinventar mv. Dette projekt forven-tes ved en evaluering i 2009 at kunne fortsætte.Arresthusets administrationsbygning står foran en større renovering pga. skim-melsvamp.”
Under min rundgang så jeg kun få celler, jf. pkt. 2.3, men på baggrund af min besigti-gelse af disse celler og arresthusets brev af 23. oktober 2009, må jeg lægge til grundat cellerne, herunder især celleinventaret, generelt er i en dårlig vedligeholdelses-mæssig stand.
Jeg går ud fra at arresthuset løbende vurderer cellernes og celleinventarets stand, ogjeg har noteret mig at arresthuset istandsætter cellerne og istandsætter eller udskiftercelleinventaret i det omfang arresthusets økonomi tillader det.
Endvidere har jeg noteret mig at arresthuset som led i det nævnte motivationsprojektbl.a. har fået malet og repareret celleinventar. Jeg beder om at få oplyst om dette pro-jekt er fortsat som forventet.
Jeg beder endvidere arresthuset om at oplyse om der siden inspektionen den 5. no-vember 2009 er istandsat celler og celleinventar (herunder i forbindelse med motivati-onsprojektet), og/eller om der er aktuelle planer om at istandsætte celler og cellein-ventar.
Som jeg nævnte under inspektionen, støtter jeg en eventuel ansøgning fra arresthusetom (igen at få) særbevilling til hjælp til at udskifte det inventar der er i værst stand,hvis arresthuset ikke har midler til at udskifte inventaret i det omfang der er behov fordet. Jeg er opmærksom på det udgiftsstop som direktoratet har udmeldt i juni 2010.
7/69
Vedligeholdelsesstandarden af de øvrige lokaliteter som jeg så under inspektionen,var generelt set god. Jeg henviser i den forbindelse også til pkt. 2.4.
Jeg er bekendt med at arresthusene ikke har pligt til at udarbejde vedligeholdelses-planer, men at direktoratet har opfordret arresthusene til at gøre det. Hvis arresthusethar udarbejdet en sådan plan, beder jeg om en kopi af den. Hvis det ikke er tilfældet,beder jeg arresthuset om at oplyse om arresthuset har overvejet at udfærdige en så-dan plan.
Bortset fra at der var beskidt i den ene af de celler som jeg så, var der generelt setrent og ryddeligt i arresthuset på inspektionstidspunktet.
Cellerne
Almindelige celler
Arresthusets enkeltceller er (ifølge det oplyste i rapporten fra sidste inspektion) ca. 8m2og dobbeltcellerne (ifølge en oversigt som jeg har fået fra direktoratet i en seneregenerel sag om nedlæggelse af dobbeltceller i landets arresthuse) ca. 10,3 m2.
Det blev under inspektionen oplyst at arresthuset ikke er begejstret for dobbeltceller-ne, og at der (normalt) kun anbringes indsatte i dobbeltcelle der har accepteret en så-dan anbringelse.
Af den nævnte generelle sag om nedlæggelse af dobbeltceller i landet arresthusefremgår det at direktoratet er begyndt at nedlægge dobbeltceller i arresthusene og erstartet med de mindste dobbeltceller (på under 10 m2) der søges afviklet over enoverskuelig årrække.
I sagen anførte direktoratet bl.a. at det kan være hensigtsmæssigt at bibeholde etmindre antal dobbeltceller da det er erfaringen at nogle indsatte gerne vil være i endobbeltcelle. Som eksempler nævnte direktoratet udlændinge med samme sprog derikke eller kun vanskeligt kan tale med personalet eller andre indsatte, indsatte medfamiliemæssige bånd og indsatte der er særligt belastet af indelåsning og gerne vildele celle med en indsat der er indforstået med det. Jeg tilkendegav at jeg ingen be-mærkninger har til at indsatte der selv ønsker det (eller ikke har noget imod det), pla-ceres i dobbeltcelle med en anden indsat der er indforstået hermed. Jeg bemærkede iden forbindelse at jeg går ud fra at de enkelte arresthuse er meget opmærksomme påhvem der placeres i dobbeltcelle, og at arresthusene altid først søger at finde frem til
8/69
indsatte der er indforstået med (eller ligefrem ønsker) at bo sammen, så det i videstmuligt omfang undgås at placere indsatte i dobbeltcelle hvis de ikke ønsker det.
Jeg har noteret mig at arresthuset (som udgangspunkt) kun anbringer indsatte i dob-beltceller der indvilliger i det. Jeg går ud fra at arresthuset i øvrigt ved placeringen afde indsatte i dobbeltceller er opmærksom på så vidt muligt at sikre en hensigtsmæssigsammensætning af de indsatte.
Under inspektionen denne gang så jeg celle 5, 7, 22 og en af dobbeltcellerne som jegikke fik noteret nummeret ned på. Cellerne trængte til at blive malet, og inventaret vargenerelt (meget) nedslidt. Inventaret i celle 7, der blev beboet af gangmanden, vardog i en bedre stand end i de andre besigtigede celler. Dobbeltcellen fremstod mestnedslidt.
Celle 5 var tom på inspektionstidspunktet. Farven på væggen var institutionspræget,og der var skrevet på væggen enkelte steder. Celleinventaret var nedslidt. Betrækkettil madrassen dækkede ikke hele madrassen, og der var huller i og pletter på betræk-ket. Der var beskidt ved panelerne.
Med hensyn til madrasser oplyste arresthuset at arresthuset har ekstra madrasser sådet er muligt at udskifte madrasser der trænger til det. Arresthuset køber 10 madras-ser ad gangen, og var på inspektionstidspunktet i færd med at udskifte madrasser.
Det blev desuden oplyst at arresthuset opfordrer de indsatte til at vende deres ma-drasser om en gang imellem.
Jeg har noteret mig at arresthuset var i færd med at udskifte madrasser og går ud fraat madrassen eller betrækket til madrassen i celle 5 blev skiftet efter inspektionen.
Jeg henviser i øvrigt til min anmodning under pkt. 2.2 om oplysning om istandsættelseaf celler og celleinventar siden inspektionen.
Under min samtale med talsmanden oplyste han at cellerne er meget indelukkede ogkan blive meget varme om sommeren. Der er kun et lille vindue for oven der kan åb-nes, men det hjælper kun hvis døren samtidig står åben.
9/69
Han oplyste videre at de indsatte (fortsat) kan få en bordventilator til cellen, men atden larmer og derfor generer om natten.
Talsmanden oplyste at han havde nævnt problemet for arrestforvareren der havdefortalt at der var blevet kigget på problemet tidligere uden at det havde været muligt atløse det.
Indeklimaproblemet i cellerne indgik også ved min inspektion af arresthuset i 1999.Arresthuset oplyste dengang at der tidligere havde været luftkanaler i de gamle ”potte-rum” som imidlertid var muret til. Jeg bad arresthuset om at oplyse om mulighedernefor at forbedre luftcirkulationen i cellerne, og det blev i den anledning oplyst at det ikkevar muligt at retablere de gamle udluftningskanaler. Som bedste alternative mulighedblev der peget på en udskiftning af cellevinduerne så den naturlige luftcirkulation kun-ne udnyttes. En anden mulighed var etablering af et ventilationsanlæg. Jeg foretogmig ikke mere vedrørende dette spørgsmål ud over at henvise arresthuset til (eventu-elt) at indgive en ansøgning til direktoratet om udskiftning af vinduerne eller etableringaf et ventilationsanlæg. En sådan ansøgning er ikke indgivet.
I mit brev af 11. november 2009 til talsmanden meddelte jeg at jeg ville overveje atrejse spørgsmålet på ny i rapporten om inspektionen.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset ofte modtager klager over dendårlige luft, og om arresthuset har overvejet at søge direktoratet om bevilling til ud-skiftning af vinduer eller etablering af ventilationsanlæg.
Sikrings- og observationsceller
Arresthuset har en sikringscelle i kælderen og en observationscelle i stueetagen.
På sengen i sikringscellen lå et rent lagen og et tæppe. Bælte og remme til fikseringvar (ligesom ved inspektionen sidste gang) fastgjort til sengen og klar til brug. Det blevoplyst at dette udstyr ikke altid bruges, og at det fjernes fra cellen hvis det ikke benyt-tes. Så vidt jeg forstod, er det fortsat udgangspunktet at der sker fiksering når en ind-sat anbringes i sikringscellen. Det er også som udgangspunkt hele fikseringsudstyretder bruges, når der sker fiksering.
På væggen hænger lamper og et ur. I væggen skråt over uret var der et hul. Der erdesuden en rist med forholdsvis brede lameller i væggen under loftet.
10/69
Vinduet og døren er monteret med hængsler på den indvendige side og en anordningtil brug for åbning af vinduet. Hængslerne er ikke afrundede.
Jeg nævnte under inspektionen at disse forhold kan udgøre en sikkerhedsmæssigrisiko. Arresthuset bemærkede hertil at der altid er fast vagt når en indsat er anbragt isikringscellen – også når den indsatte ikke er tvangsfikseret.
Selv om en indsat i sikringscellen altid er overvåget af en fast vagt, og således også erovervåget når der ikke anvendes fiksering, beder jeg arresthuset om at overveje atforetage de ændringer der er nødvendige til sikring af at det ikke er muligt for den ind-satte at gøre skade på sig selv under ophold (uden fiksering) i sikringscellen. Jeg be-der arresthuset om at underrette mig om resultatet af disse overvejelser.
Til sikringscellen er der (som også oplyst i rapporten fra sidste inspektion) tilknyttet etlille badeværelse med en bruser, toilet, en håndvask og et spejl.
Jeg går ud fra at arresthuset også er opmærksom på eventuelle sikkerhedsmæssigerisici ved indsattes benyttelse af dette lokale under ophold i sikringscellen, og at ar-resthuset derfor også vil overveje behovet for ændringer dette sted.
Da sikringscellen ligger i kælderen, skal indsatte der skal placeres i sikringscellen, nedad en trappe. Det blev oplyst at det kan være et problem.
Jeg beder om at få oplyst om det er muligt at gøre noget for (delvis) at afhjælpe detteproblem.
Observationscellens inventar, der bl.a. består af en gammel jernseng, var slidt.
Der er (som også nævnt i rapporten fra sidste inspektion) en radiator med et gitter for.Hullerne i dette gitter er forholdsvis store.
Rigspolitichefen har i en udtalelse af 13. marts 2006 i sagen om min inspektion den14. september 2005 af detentionen i Varde hvor der også var en radiator der var ind-kapslet i en radiatorskjuler med små ventilationshuller, udtalt følgende som Justitsmi-nisteriet henholdt sig til:
11/69
"...Det er Rigspolitiets opfattelse, at kravene til varmeinstallationer bør anskues fraet sikkerhedsmæssigt perspektiv og således i sammenhæng med spørgsmåletom imødegåelse af risikoen for, at indsatte forøver skade på sig selv.
Ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning finder Rigspolitiet ikke, at indkapslederadiatorer giver anledning til betænkeligheder, såfremt hulstørrelsen i de påmon-terede riste i øvrigt ikke overstiger 4 mm.
..."
Som jeg nævnte under inspektionen, er hullerne i gitteret så store (mere end 4 mm) atde muligvis kan udgøre en (vis) fare ved at det er muligt at fastgøre genstande i hul-lerne der kan anvendes ved selvmordsforsøg. Jeg henstiller derfor til arresthuset atudskifte gitteret med et gitter med huller der ikke overstiger 4 mm.Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
En del af vinduet kan åbnes, men dette vindue har ikke ligesom vinduerne i de almin-delige celler en stang til brug for åbning af vinduet. Der er hængsler på den indvendi-ge side af vinduet og på døren der ikke var afrundede.
Jeg nævnte under inspektionen at hængslerne på vinduet og døren udgør et frem-spring som det vil være muligt at fæstne noget omkring med henblik på selvbeskadi-gelse/selvmordsforsøg. Jeg nævnte at hængslerne derfor burde afrundes, eller at derburde træffes andre foranstaltninger til sikring af at hængslerne ikke udgør en sikker-hedsmæssig risiko. Arrestforvareren oplyste at arresthuset ville kigge på dette forhold.
Jeg beder om at få oplyst hvad der er sket vedrørende dette forhold.
På væggen under loftet er der en skotlampe, og i væggen tæt ved kaldeknappen erder et hul der stammer fra fjernelsen af et gammelt stik.
Jeg går ud fra at hullet i væggen vil blive lukket, og at arresthuset vil overveje om derer en sikkerhedsmæssig risiko forbundet med skotlampen ved at det er muligt at fast-gøre noget omkring lampen. Det bemærkes at jeg går ud fra at lampeskærmen erbrudsikker, og at det ikke er muligt at løsne skruerne til gitteret omkring lampen.
12/69
Jeg beder arresthuset om at underrette mig om resultatet af disse overvejelser.
Øvrige rum mv.
Den nye værkstedsbygning
Arresthuset har som nævnt siden sidst fået en hel ny værkstedsbygning. Denne byg-ning indeholder 3 værkstedslokaler, 1 undervisningslokale, kontor, omklædningsrumog 2 lagre, herunder et overdækket udelager.
Der kan arbejde henholdsvis 4, 5 og 4 indsatte i de 3 værkstedslokaler. I skolestuenkan der være op til 6 indsatte.
Under besigtigelsen af værkstedet blev det oplyst at røgalarmerne går i gang uafbrudtnår der er skruet helt op for radiatorerne, som er nødvendigt om vinteren for den pro-duktion som arresthuset havde i værkstedet (på det tidspunkt).
Jeg beder om en uddybning af dette problem, og om at få oplyst hvad arresthuset hargjort for at søge at løse problemet.
I undervisningslokalet er der opsat flere pc’er og et bord samt reoler til undervisnings-materiale. På væggen hænger der billeder der er fremstillet af indsatte i arresthuset.På bordet lå flere sølvsmykker der også var fremstillet af indsatte i arresthuset. Loka-let fremstod hyggeligt.
Værksteds- og undervisningsfaciliteterne er gode og giver mig ikke anledning til be-mærkninger.
Som nævnt ovenfor er det tidligere værksted indrettet som fritidslokale. Der er tale om2et stort lokale i stueetagen. Væggene er grå fra gulvet og ca. /3op, mens resten af
væggene og loftet er hvidt. På den ene væg er der malet firkanter i 2 orange farver.Lokalet var malet kort tid før inspektionen som led i det tidligere nævnte motivations-projekt, og det blev oplyst at de indsatte selv havde valgt farven til væggene.
Der var – ud over de nævnte firkanter – ingen udsmykning på væggene.
13/69
Jeg beder om at få oplyst om der siden inspektionen er opsat udsmykning på de an-dre vægge i lokalet, eller om der er planer om at udsmykke disse vægge.
Gulvet er et linoleumsgulv der var slidt og havde en del malerpletter efter den malingaf lokalet der havde fundet sted kort tid før inspektionen.
Belysningen består af lysstofrør i loftet.
I lokalet var der på inspektionstidspunktet et billardbord, et bordtennisbord, en bord-fodbold og borde og stole der var placeret tilfældigt.
Fritidsrummet virkede rodet og ikke så hyggeligt. Ud over min anmodning ovenfor omat få oplyst om de bare vægge er eller vil blive udsmykket, beder jeg arresthuset om atoverveje også (i øvrigt) at gøre rummet mere hyggeligt, f.eks. ved at opsætte en an-den eller yderligere belysning. Jeg beder om underretning om hvad der sker i den an-ledning.
Arresthuset har desuden (fortsat) et kondirum. Dette lokale var malet kort tid før in-spektionen med motiver direkte på væggen.
I kondirummet er der bl.a. 3 kondicykler, 1 (nyere) romaskine og 1 crosstrainer.
Under min samtale med talsmanden der fandt sted før besigtigelsen af kondirummet,oplyste han at træningsudstyret i kondirummet er i dårlig stand.
Jeg bemærkede at der på den ene cykel sad en seddel om at den var itu. Jeg bemær-kede også at nogle dele på cyklerne var løse, og jeg nævnte det over for ledelsen.
Ledelsen oplyste at udstyret i kondirummet ikke holder længe og løbende skiftes ud.Arresthuset har tidligere fået særbevilling fra direktoratet til udskiftning.
I mit brev til talsmanden – som arresthuset fik kopi af – skrev jeg at jeg således går udfra at arresthuset løbende tjekker om der er noget af udstyret der skal repareres ellerudskiftes. Jeg skrev desuden at jeg også går ud fra at arresthuset ville sørge for atudbedre de løse dele som jeg konstaterede under inspektionen.
14/69
I brev af 18. november 2009 har arresthuset oplyst at de løse dele på kondicyklerne erfastspændt.
Arresthuset har også oplyst at arresthuset hvert år søger om midler til de ”indsattesvelfærd” ud fra ønsker som fastlægges i samarbejde med talsmanden, og at det i for-året 2010 igen vil være muligt at søge om midler til kondirummet.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset har indsendt en ansøgning ommidler til kondirummet i foråret 2010, og hvad der i givet fald videre er sket i den an-ledning.
Talsmanden fremsatte under inspektionen desuden på de indsattes vegne ønske omen multimaskine. Han oplyste at dette ønske var blevet rejst af den tidligere talsmand,og at han ikke var bekendt med svaret fra ledelsen til talsmanden.
Jeg viderebragte under den afsluttende samtale ønsket om på ny at få en multimaski-ne til ledelsen der oplyste at der tidligere har været en multimaskine, men at den blevødelagt af de indsatte. Jeg bad ledelsen om at underrette mig om arresthusets stilling-tagen til ønsket, men foretog mig ikke i øvrigt mere vedrørende dette forhold.
I brevet af 18. november 2009 har arresthuset oplyst at det ikke umiddelbart er arrest-husets indstilling at prioritere en multimaskine frem for udstyr der forbedrer kondi ogkredsløb. Arresthuset har i den forbindelse gentaget oplysningen under inspektion omat den tidligere multimaskine blev ødelagt fordi de indsatte forsøgte at få ekstra tyngdepå vægtene ved at få andre indsatte til at stå på dem. Det er arresthusets helt klareholdning at arresthuset ikke vil medvirke til usund styrketræning.
Jeg har ingen bemærkninger til at arresthuset – med den anførte begrundelse – ikkeumiddelbart er indstillet på igen at købe en multimaskine til kondirummet.
I forbindelse med min besigtigelse af besøgslokalerne – som ikke i sig selv giver miganledning til bemærkninger – blev det oplyst at arresthuset havde søgt fonde om øko-nomisk støtte til indkøb af tv-apparater med dvd-afspiller til 2 af de 3 besøgslokaler.
Jeg beder om at få oplyst resultatet af disse ansøgninger.
15/69
Jeg bemærkede ved min besigtigelse af disse lokaler at der på døren var opsat et skiltmed henstilling om at der ikke blev røget i besøgslokalerne. Det blev oplyst at dette ipraksis respekteres.
Det er tilladt de indsatte at ryge i individuelle besøgsrum medmindre besøget er over-våget, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli 2007 om begrænsning af indsattes rettil at ryge i eget opholdsrum mv. Det fremgår også indirekte af arresthusets husorden,jf. pkt. 5.7.
I sagen om ombudsmandens inspektion af Statsfængslet Østjylland udtalte direktora-tet følgende på et spørgsmål om muligheden for rygeforbud i besøgslokaler når der erterrasser til lokalerne:
”Direktoratet finder det hensigtsmæssigt, at institutionerne henstiller, at indsatte,som enten selv ryger eller som har besøgende, der ryger i besøgslokalerne, tagerhensyn til, at den næste indsatte og dennes pårørende i besøgslokalet kan væreikke-rygere. Det betyder, at det er vigtigt, at der luftes godt ud, efter der har væretrøget i besøgslokalerne, eller at der alene ryges på terrassen, såfremt den indsat-te og de besøgende har fri adgang til denne under besøget.
Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse nr. 907 af 16. juli 2007 om begrænsning afindsattes ret til at ryge i eget opholdsrum mv. at indsatte har ret til at ryge underbesøg i individuelle besøgsrum, medmindre besøget er overvåget af personale.Det fremgår endvidere af skrivelse nr. 10550 af 18. december 2007 vedrørendebekendtgørelse om begrænsning af indsattes ret til at ryge i eget opholdsrum, atder fra flere institutioners side har været et ønske om, at kunne forbyde rygning ibesøgslokalerne. Det fremgår af skrivelsen, jf. bemærkningerne til rygeloven, atindividuelle besøgsrum, som anvendes af en enkelt indsat og dennes besøgen-de, sidestilles med opholdsrum i den periode, hvor besøget foregår. Den indsattehar derfor ret til at ryge i besøgslokalet, medmindre der er en ansat til stede.
Direktoratet finder således ikke, at der med den eksisterende lovgivning er mulig-hed for at begrænse indsattes rygning til en terrasse eller lignende udendørsare-al, uanset at de indsatte og deres besøgende har uhindret adgang til terrassenunder hele besøget, men at institutionerne alene kan opfordre til, at en sådanpraksis følges. Direktoratet har ved denne vurdering især tillagt det vægt, at side-stillingen af besøgslokalerne med den indsattes eget opholdsrum i den periode,hvor besøget foregår, fremgår direkte af bemærkningerne til rygeloven, og at detderfor kræver lovændring, før rygning i besøgslokalerne kan forbydes.”
16/69
Ombudsmanden noterede sig det oplyste som han var enig i.
Jeg beder direktoratet om at oplyse om direktoratet har bemærkninger til det forhold atder på døren er opsat et skilt med henstilling om at der ikke ryges i besøgslokalerne.Om rygning henviser jeg i øvrigt til pkt. 5.7.
Gårdtursarealet er malet siden sidste inspektion. Der er malet en bort på muren i enskrigende grøn farve, og døren er malet i samme farve. Der er desuden opsat billederaf mosaik og glasstumper som de indsatte har lavet i arresthuset. I (nogle af) gårdeneer der en grill der også er beklædt med mosaik som de indsatte har lavet, og ovenoverer der malet mosaikbilleder direkte på væggen.
De indsatte i arresthusene har ikke beskæftigelsespligt, men skal tilbydes beskæfti-gelse. Det gælder både afsonere og varetægtsarrestanter, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1,i beskæftigelsesbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 372 af 17. maj 2001 om beskæf-tigelse mv. af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
De indsatte kan beskæftiges med enten arbejde, undervisning, forbehandling ellerprogramvirksomhed.
Ifølge resultatkontrakten mellem Arresthuset i Århus og Direktoratet for Kriminalfor-sorgen skal arresthuset (ligesom de øvrige arresthuse) ved arbejde, undervisning ogbehandling sikre en beskæftigelsesgrad på minimum 60 pct. af budgetbelægningen.
Det fremgår også af resultatkontrakten at arresthuset sammen med regionsværk-mesteren skal udarbejde prognoser for produktionsvirksomheden 2 gange om året.
Jeg beder om at få en kopi af den seneste prognose der er udarbejdet.
Jeg er i øvrigt bekendt med at arresthusene har oprettet en hjemmeside arresthu-set.dk. Her er også oplysninger om hvad Arresthuset i Århus kan tilbyde.
17/69
Arbejde
Beskæftigelsessituationen i Arresthuset i Århus
Beskæftigelsen i arresthuset var blevet markant bedre efter at arresthuset fik det nyeværksted hvor der som tidligere nævnt kan arbejde op til 13 indsatte i alt (8-10 ifølgearresthuset.dk). Hvis arresthuset havde mere plads i værkstedet, kunne arresthusetbeskæftige flere for det er ikke et problem at skaffe ordrer på arbejde til værkstedet.
Derimod kniber det med at skaffe cellearbejde. Sammen med regionsværkmesterender har kontor i Arresthuset i Herning, gør arresthuset hvad det kan for at skaffe celle-arbejde, men uden held. Det arbejde der tidligere blev udført i cellerne, går nu til øst-landene. Det arbejde der blev udført i værkstedet på inspektionstidspunktet, var dogtypisk cellearbejde.
På inspektionsdagen var der fuld beskæftigelse på værkstedet (13 indsatte). Det blevoplyst at der ugen før havde været 14 indsatte.
Nogle indsatte får af forskellige grunde ikke tilbud om at arbejde på værkstedet. Nogleindsatte har desuden så dårlig en motorik at de ikke kan udføre simple samleopgaver.
De øvrige indsatte får tilbud om at arbejde i værkstedet efter tur, men når de har fåetarbejde dér, kan de normalt beholde arbejdet indtil de skal løslades eller overføres.
Arresthuset har generelt fornuftigt arbejde. Der er tale om forskellige samle- og pak-keopgaver mv.
Ud over beskæftigelse på værkstedet (og eventuelt i cellerne) har arresthuset gang-mænd på hver etage og indsatte der står for tøjvask og opvask. Ifølge arrethuset.dkhar arresthuset 18-25 arbejdspladser ud over de pladser der er på værkstedet.
De indsatte kan desuden beskæftiges ved at deltage i projekter. Arresthuset har bl.a.som led i det motivationsprojekt der er omtalt i arresthusets brev af 23. oktober 2009,jf. pkt. 2.2, beskæftiget de indsatte med bygningsvedligeholdelse, herunder medistandsættelse af fritidslokalet, jf. pkt. 2.4.2.
Ifølge arresthusets interne regler deltager der 4-6 indsatte i arresthusets værksteds-projekt der primært er rettet mod de håndværksmæssige fag. Der er tale om et forløbover 6 uger der fungerer som et afklarings- og kompetenceforløb. Det blev under in-spektionen oplyst at arresthuset har 2 fængselsfunktionærer der sammen med skolenarbejder med at afdække de indsattes kompetencer.
18/69
De indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, får udbetalt dusør. I brevaf 9. november 2009 har arresthuset oplyst at der ved udgangen af uge 43 i 2009 varudbetalt i alt 171.378 kr. til indsatte som arresthuset ikke kunne tilbyde arbejde. Belø-bet er fordelt med henholdsvis 31.244 kr., 34.575 kr., 83.967 kr. og 21.590 kr. på deenkelte kvartaler der for 4. kvartals vedkommende omfatter til og med uge 43.
Fra inspektionen af andre arresthuse er jeg bekendt med at der generelt er store pro-blemer med at skaffe arbejde til de indsatte i arresthusene. Jeg rettede i brev af 20.november 2009 henvendelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen om det, og jeg mod-tog den 27. april 2010 direktoratets svar af 26. april 2010 der var vedlagt udtalelsersom direktoratet havde indhentet fra de 3 arrestinspektører. Jeg har endnu ikke tagetstilling til hvad det giver mig anledning til.
Jeg er også bekendt med de spørgsmål som Folketingets Retsudvalg har stillet ju-stitsministeren om beskæftigelsen i kriminalforsorgen og ministerens svar, jf. også tildels nedenfor.
Jeg har noteret mig at Arresthuset i Århus ikke har problemer med at skaffe arbejde tilde indsatte på værkstedet, men har problemer med at skaffe arbejde til de indsatte icellerne. Jeg beder arresthuset om at underrette mig om hvordan beskæftigelsessitua-tionen i arresthuset har udviklet sig siden inspektionen den 5. november 2009, herun-der med hensyn til cellearbejde.
Jeg har endvidere noteret mig at arresthuset beskæftiger de indsatte med bl.a. projek-ter, herunder det nævnte motivationsprojekt der er iværksat med støtte fra direktora-tet. Jeg går ud fra at arresthuset også i øvrigt løbende overvejer om de indsatte somarresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse, kan tilbydes opgaver med f.eks. yderligererengøring i arresthuset, arbejde i køkkenet eller eventuelle mindre vedligeholdelses-opgaver. Jeg beder arresthuset om at oplyse om arresthuset siden inspektionen hartilbudt indsatte som arresthuset ikke har kunnet beskæftige med arbejde eller i detnævnte motivationsprojekt, andre opgaver.
Kompensation for manglende arbejde mv.
På mit spørgsmål om kompensation for manglende arbejde (eller andre opgaver) blevdet under inspektionen oplyst at de indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigelse, kanfå lov til (som kompensation) at være sammen 2 og 2 i cellerne hele dagen hvis deønsker det. Det blev oplyst at det også giver mere ro i arresthuset.
19/69
Jeg har noteret mig at arresthuset kompenserer for manglende arbejde og fællesskabi arbejdstiden ved at give de indsatte som arresthuset ikke kan tilbyde beskæftigelse,lov til at være sammen 2 og 2 i cellerne hele dagen.
Jeg har endvidere noteret mig at det af arresthusets interne regler fremgår at motions-rummet kan benyttes fra kl.10.00 til kl. 20.00 på hverdage, og at arresthuset såledesogså kompenserer ved at give de indsatte lov til at bruge motionsrummet i arbejdsti-den.
Jeg henviser i den forbindelse også til justitsministerens svar af 28. september 2009og 18. maj 2010 på henholdsvis spørgsmål nr. 1197 og spørgsmål nr. 960 fra Folke-tingets Retsudvalg. Det er heri oplyst at de indsatte der ikke kan tilbydes beskæftigel-se, kompenseres bl.a. med mulighed for udvidede fritidsaktiviteter. I sidstnævnte svarhar justitsministeren nævnt at arresthusene i tilfælde af mangel på beskæftigelse iproduktionen har benyttet sig af muligheden for at etablere anden godkendt aktivitet.Det er nævnt at det kan dække over mange forskellige aktiviteter, heriblandt kunstpro-jekter, diverse fritidsaktiviteter, sport og lignende.
Direktoratet har i det tidligere nævnte brev af 26. april 2010 bemærket at de indsattebør orienteres om muligheden for at søge om cellefællesskab når de ikke kan tilbydesbeskæftigelse, enten i arresthusets fællesskabsregler eller husorden.
Selv om arresthuset allerede har en ordning hvorefter de indsatte kan få lov til at væresammen 2 og 2 i cellerne i arbejdstiden når arresthuset ikke kan tilbyde dem beskæf-tigelse, går jeg på denne baggrund ud fra at arresthuset udtrykkeligt (enten i arresthu-sets fællesskabsregler eller i husordenen) vil orientere de indsatte om muligheden forat søge om cellefællesskab i denne situation.
Arbejdsfællesskab i cellerne
I rapporten om min sidste inspektion af arresthuset nævnte jeg at der efter min opfat-telse bør være mulighed for arbejdsfællesskab i cellerne for de indsatte der ikke kankomme i værkstedet, hvis de ønsker det og sikkerhedsmæssige forhold ikke talerimod. Direktoratet har efterfølgende fastsat retningslinjer herom i vejledningen om ind-sattes adgang til fællesskab mv. med andre indsatte i kriminalforsorgens institutioner(fællesskabsvejledningen), jf. nu vejledning nr. 12 af 29. februar 2008, pkt. 20.
20/69
Jeg går ud fra at det – i det omfang det er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæs-sige forhold – er muligt for de indsatte at have arbejdsfællesskab i cellerne (når der ercellearbejde til de indsatte).
Direktoratet har senest i det tidligere nævnte brev af 26. april 2010 tilkendegivet at deter direktoratets opfattelse at de indsatte bør orienteres om muligheden for arbejdsfæl-lesskab i cellen, enten via arresthusets fællesskabsregler eller husorden.
Jeg går ud fra at Arresthuset i Århus vil orientere de indsatte om muligheden for ar-bejdsfællesskab i cellen i overensstemmelse med direktoratets tilkendegivelse.
De indsatte kan beskæftiges ved undervisning og – som nævnt – ved at deltage i pro-jekter.
Dertil kommer forbehandling til narko- og alkoholbehandling og programvirksomhed(Anger Management).
Det er i arresthusets husorden nævnt at arresthuset har tilknyttet en skolelærer derkan hjælpe hvis den indsatte er i gang med eller ønsker at begynde på en uddannel-se.
Det fremgår endvidere af arresthusets husorden at de indsatte der ønsker at deltage iundervisning, skal udfylde en anmodningsseddel om det til læreren.
Arresthusets interne regler omfatter også retningslinjer mv. om undervisning af de ind-satte.
Undervisningen foregår i undervisningslokalet (i den nye værkstedsbygning). Der kansom tidligere nævnt undervises op til 6 indsatte ad gangen. Der er tale om basisun-dervisning op til 9. klasses niveau. Arresthuset har tidligere haft indsatte – op til 5 påén gang – der læste hf. På inspektionstidspunktet var der ingen indsatte i arresthusetder læste hf.
Arresthuset har ikke speciel undervisning til ordblinde.
21/69
Af justitsministerens svar af 8. november 2010 på et spørgsmål nr. 182 fra Folketin-gets Retsudvalg fremgår det at Arresthuset i Århus er tildelt 850 undervisningstimerom året.
Da arresthusets lærer (der er fastansat i arresthuset) imidlertid har en seniorordningder svarer til en reduktion på 20 pct., er den reelle undervisningstid mindre. Lærerener dog ofte i arresthuset i længere tid end han skal, men han kan ikke afspadsere deekstra timer.
Arresthuset oplyste at arresthuset flere gange har søgt direktoratet om kompensationfor de timer som de indsatte mister på grund af lærerens seniorordning. Jeg bad om atfå tilsendt brevvekslingen herom, men har endnu ikke modtaget den.
Jeg minder om min anmodning under inspektionen om at få kopi af den nævnte brev-veksling med direktoratet.
Jeg beder samtidig om direktoratets (eventuelle supplerende) bemærkninger til detteforhold.
Det blev endvidere under inspektionen oplyst at arresthuset tidligere har fået ekstra-bevilling op til 10 timer om ugen til undervisning af unge under 18 år.
Desuden blev det oplyst at arresthuset har et netværk af frivillige (på inspektionstids-punktet 2 personer) der hjælper med basisundervisning af de indsatte, typisk svageindsatte. De kan undervise 1 til 2 indsatte ad gangen.
Arresthuset oplyste også at arresthuset meget gerne vil have øget timetallet til under-visning.
Det blev i øvrigt under inspektion oplyst at der var sat en undersøgelse i gang af un-dervisningsbehovet i de enkelte arresthuse. Denne undersøgelse er omtalt i bladetKriminalforsorgen nr. 4, 2010, der har undervisning som tema, og i kriminalforsorgensårsrapport for 2009.
Det fremgår bl.a. heraf at der er tale om en undersøgelse som direktoratet sammenmed arrestinspektørerne har foretaget af undervisningen i arresthusene i hele landet.Undersøgelsen har kortlagt hvordan undervisningen foregår, hvordan de fysiske for-hold er, og hvordan underviserne bliver brugt. Resultatet af undersøgelsen skal an-
22/69
vendes til at genoverveje undervisningen i arresthusene og give kriminalforsorgen etbedre bud på om de er muligt at lave en samlet koordineret indsats i forhold til at løfteundervisningen i arresthusene. Direktoratets nye undervisningsenhed skal sikre at dersker en udvikling på området.
Det er desuden nævnt at der ikke er udsigt til at antallet af undervisere kan forøges iperioden for denne flerårsaftale, og at hovedopgaven derfor er at se hvordan det kangøres bedre inden for de eksisterende rammer.
Undersøgelsen er også blevet brugt til at vurdere om og hvordan det sikrede pc-netværk kan installeres i arresthusene. Dette netværk skal gøre det muligt at give deindsatte fjernundervisning via computer, og de indsatte vil hermed få mere tidssvaren-de undervisningstilbud.
Jeg har i sagen om min inspektion den 23. oktober 2009 af Arresthuset i Tønder bedtdirektoratet om at orientere mig om resultatet af den nævnte undersøgelse af under-visningen i arresthusene og hvad det giver direktoratet anledning til.
Jeg er endvidere bekendt med de svar som justitsministeren henholdsvis den 28. sep-tember 2009, 18. maj 2010, 9. juli 2010 og 8. november 2010 har givet FolketingetsRetsudvalg på spørgsmål nr. 1198, 956, 959, 960, 1213 og 182 om undervisning.Første spørgsmål vedrører muligheden for at øge andelen af indsatte i uddannelsesom følge af manglen på beskæftigelse. Andet spørgsmål vedrører de lærerkræfterder er til rådighed til undervisning, tredje spørgsmål studievejledning, fjerde spørgsmålundervisning eller anden godkendt beskæftigelse som kompensation for manglendearbejde, jf. også ovenfor, og det femte spørgsmål om der er tilstrækkelige mulighederfor uddannelse under afsoning. Sidste spørgsmål der også er omtalt ovenfor, vedrørerudviklingen i antal undervisningstimer i bl.a. arresthusene.
Jeg har noteret mig at 2 funktionærer sammen med læreren afdækker de indsatteskompetencer, jf. pkt. 3.1.1. Jeg går på denne baggrund ud fra at arresthuset eller læ-reren også opfordrer indsatte der kan have behov for almindelig skoleundervisning,men ikke selv henvender sig, til at deltage i sådan undervisning.
Selv om jeg går ud fra at arresthuset i forbindelse med den nævnte generelle under-søgelse af undervisningen i arresthusene har udtalt sig om behovet for undervisning iarresthuset, beder jeg – i anledning af arresthusets ønske om at få øget timetallet tilundervisning – arresthuset om at oplyse hvad der fremadrettet er behov for af under-visning.
23/69
Jeg har noteret mig at der er flere pc’er i undervisningslokalet, jf. pkt. 2.4.1, og jeg be-der arresthuset om at oplyse i hvilket omfang der i dag anvendes pc i undervisningen.
Arresthuset har som nævnt også tilbud om forbehandling til narko- og alkoholbehand-ling og programvirksomhed (Anger Management).
Forbehandling sker i et samarbejde med et misbrugscenter. På tidspunktet for inspek-tionen var der 2 hold i gang. Hvert hold har 6 indsatte og har undervisning 2-3 gangeom ugen. Mellem hver undervisning laver de indsatte opgaver.
Desuden er der alkoholrådgivning der foregår både som samtaler og gruppeforløb.
For så vidt angår Anger Management var der 1 hold på inspektionstidspunktet. Arrest-huset har selv uddannet 3 instruktører til at kunne undervise i dette program.
I fritiden kan de indsatte benytte arresthusets (nye) fritidslokale og motionsrum, jf. pkt.2.4.2 ovenfor.
Under inspektion blev det oplyst at indretningen af fritidslokalet i det tidligere værkstedhar betydet en væsentlig forbedring af mulighederne for fritidsbeskæftigelse for deindsatte. Der må være 4 indsatte ad gangen i rummet, og de indsatte skiftes til at be-nytte det 1 time ad gangen. De indsatte kan som udgangspunkt selv finde sammen.Lokalet er altid optaget.
I motionsrummet må de indsatte også være 4 ad gangen. Der er kun mulighed forkonditionstræning, og der fokuseres på kredsløbstræning.
Der er dernæst værksteder hvor de indsatte kan lave stearinlys, sølvsmykker og lædersamt mulighed for at låne diverse spil til brug i cellerne under cellefællesskab.
Der er oplysning om mulighederne for at deltage i fritidsaktiviteter i arresthusets hus-orden hvoraf det fremgår at de indsatte skal tilmelde sig om morgenen.
Tidspunkterne for benyttelsen af fritidsrummet og kondirummet mv. fremgår af arrest-husets interne regler (for personalet).
24/69
I weekenden kan de indsatte som tidligere nævnt få lov at være op til 4 sammen i bib-lioteket og f.eks. spille kort – dog ikke om penge.
Der laves også mad sammen med de indsatte ca. hver 14 dag hvor et komfur køresud i skolestuen, jf. nærmere pkt. 5.3.
Om sommeren er der fodbold og grill-arrangementer i gården. Som et projekt har deindsatte lavet griller til gårdene i mosaik, jf. også omtalen heraf under pkt. 2.4.4. Der eranvendt forskellige skår mv.
Der afholdes desuden løbende turneringer i backgammon og skak mv. Købmandensponsorerer præmier (slikposer).
I julemåneden konkurrerer de enkelte etager om at lave den flotteste oppyntning til julaf gangarealerne. Præmien er en slikpose til alle de indsatte på den etage der vinder.Arresthuset viste mig et billede af udsmykningen året før.
Det fremgår af arresthusets interne regler at de indsatte har mulighed for at låne enPlayStation 1 dag ad gangen. Der er 1 PlayStation til hver etage og 2 ekstra til isole-rede som de øvrige indsatte kan låne hvis der ikke er nogen isolerede. Udlån sker viaen liste.
Jeg beder om at få oplyst om der er en lang venteliste til lån af PlayStations, og i givetfald om arresthuset har overvejet at købe flere PlayStations.
Jeg beder desuden arresthuset om at oplyse om de tv-apparater som de indsatte kanleje, er med indbygget dvd-afspiller. Hvis det ikke er tilfældet, beder jeg arresthusetom at oplyse om de indsatte har mulighed for at leje en separat dvd-afspiller. Det be-mærkes at jeg er opmærksom på at det er muligt at se dvd-film på PlayStation 2.
Arresthusets bibliotek er som tidligere nævnt flyttet til den tidligere skolestue der erstørre end det tidligere bibliotek. Der er et stort udvalg af bøger og tidsskrifter mv.,herunder bøger på fremmedsprog. Det fremgår tydeligt ved faneblade hvilke sprogbøgerne er på. Det er også muligt at låne musik.
25/69
Der kommer en bibliotekar en gang om ugen der har en pc med så der herfra kan be-stilles bøger hjem til de indsatte fra det lokale bibliotek. Det blev oplyst at bibliotekarengør et stort arbejde for at få de indsatte til at læse, og at lidt over halvdelen af de ind-satte bruger biblioteket.
Der er indgået en generel biblioteksaftale med arresthusene der trådte i kraft den 1.januar 2006. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse tidligere udtalt atder (i stedet for bogkataloger mv.) printes lister ud over nyudgivelser af bøger mv. tilde indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der løbende udskrives boglister om både dan-ske og udenlandske bøger til de indsatte som inspiration til deres eventuelle læsning.
Jeg har noteret mig oplysningerne under inspektionen om at biblioteket fungerer godt,og at der er stor tilfredshed med arresthusets bibliotekar.
Der er tilknyttet en læge til arresthuset. Samme læge kommer i andre arresthuse. Læ-gen kommer (fortsat) 5 timer om ugen, men ikke alle timer er konsultation. Det er ikkeen almindelig praktiserende læge, men en læge der har forskellige jobs. Konsultationforegår i lægeværelset som i det daglige fungerer som kontor til arresthusets (for tiden2) sygeplejersker.
Arresthuset har fast sygeplejerske 37 timer om ugen. Siden 1. januar 2009 havde ar-resthuset desuden haft en ekstra sygeplejerske til et projekt om psykisk syge. De 2sygeplejersker delte dog arbejdet mellem sig og arbejdede således begge både som”almindelige” sygeplejersker og med projektet.
Direktoratet har i en anden sag i brev af 18. juni 2010 orienteret mig nærmere om detnævnte projekt. Der er tale om et 4-årigt pilotprojekt om undersøgelse af arrestanterfor psykiske lidelser som kriminalforsorgen har fået midler til i forbindelse med satspul-jeaftalen for 2008-2011. Projektet blev iværksat i Københavns Fængsler, Arresthuset iÅrhus og Arresthuset i Odense. Af svar af 13. september 2010 og 5. oktober 2010 påspørgsmål nr. 1394 og 1599 som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe-ren, fremgår det at projektet nu er samlet i Københavns Fængsler. Det skyldes at an-tallet af deltagere i projektet i de 2 arresthuse var så lavt at det ikke stod mål med ud-gifterne.
26/69
På mit spørgsmål under inspektionen blev det oplyst at der ikke længere er problemermed samarbejdet med Århus Universitetshospital om de psykisk syge. Arresthusetnævnte at det måske også har sammenhæng med det verserende projekt om psykisksyge.
I lægeværelset er der bl.a. en arkivvogn til journaler. Det blev oplyst at denne vognlåses af når der ikke er sundhedspersonale til stede i lokalet, og at nøglen er låst indei et skab. Det blev også oplyst at ingen andre end sundhedspersonalet har adgang tiljournalerne.
Af arresthusets interne regler fremgår det at det skal noteres på døgnrapporten hvisplomben til nøgleskabet brydes, og hvad årsagen i så fald er.
Ud over journalerne føres der en ”kommunikationsbog” hvoraf det fremgår hvad deenkelte indsatte får af medicin.
Jeg beder om at få oplyst hvor(dan) den nævnte kommunikationsbog opbevares oghvem der har adgang til den.
Spørgsmålet om hvilke muligheder arresthuset har for at få fat i en journal hvis der erbehov for det på tidspunkter hvor hverken lægen eller sygeplejersken er til stede,f.eks. i forbindelse med vagtlægebesøg, indgik bl.a. i sagen om min inspektion den 26.februar 2003 af Arresthuset i Aalborg. I en udtalelse i denne sag anførte direktoratetfølgende:
”…Direktoratet bemærker, at der således vil kunne forekomme tilfælde, hvor læge-journalen ikke er til rådighed i forbindelse med vagtlægebesøg til en indsat. I dis-se situationer er vagtlægen imidlertid stillet på samme måde, som når han aflæg-ger vagtlægebesøg hos borgere uden for kriminalforsorgens institutioner. Vagt-lægens opgave er ikke at fortsætte igangværende behandling, men at tage sig afakut opståede sygdomsproblemer. Direktoratet har efter drøftelse med kriminal-forsorgens almenlægelige og hygiejniske konsulent derfor ingen bemærkninger tilden ordning ved vagtlægebesøg, der praktiseres i Arresthuset i Ålborg.”
Jeg udtalte at jeg var opmærksom på de forhold som direktoratet pegede på. Jegnævnte desuden at der imidlertid kunne rejses spørgsmål om det – henset til at læge-journalen befinder sig i arresthuset, og at der kan være situationer hvor det vil være
27/69
hensigtsmæssigt at vagtlægen ser journalen – bør være muligt for det vagthavendepersonale efter generel aftale med arresthusets læge at kunne hente journalen frem.Jeg mente dog ikke at jeg havde grundlag for at foretage mig mere vedrørende dettespørgsmål.
Jeg foretager mig derfor heller ikke mere vedrørende det forhold at det (heller) ikke iArresthuset i Århus er andre end arresthusets sundhedspersonale der har adgang tillægejournalerne. Jeg har dog samtidig noteret mig at det vil være muligt for andre endsundhedspersonalet at få fat i en journal hvis det skulle blive nødvendigt.
Til orientering kan jeg oplyse at ombudsmanden den 28. september 2010 i en generelsag har stillet Direktoratet for Kriminalforsorgen spørgsmål om videregivelse af oplys-ninger fra patientjournaler i arresthuse.
Andre forhold
Talsmandsordning
Efter straffuldbyrdelseslovens § 34, stk. 1, der også gælder for varetægtsarrestanterder ikke er isolerede efter rettens bestemmelse, jf. § 9 i talsmandsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindflydelse for ind-satte i kriminalforsorgens institutioner), skal de indsatte have mulighed for at øve ind-flydelse på deres tilværelse i institutionen gennem valgte talsmænd.
Det blev oplyst at arresthuset normalt altid har en talsmand. Ved inspektionen havdearresthuset netop fået en ny talsmand efter et kort slip fordi den tidligere pludselig blevløsladt.
Der sættes sedler op med orientering om hvornår næste talsmandsmøde holdes ogmed opfordring til at de indsatte går til talsmanden inden da hvis de ønsker at bringenoget op.
Der er fast møde mellem ledelsen og talsmanden ca. hver anden måned og desudenuformelle møder. Talsmanden har bl.a. fået gennemført en pizzaordning og haft ind-flydelse på købmandens vareudvalg.
Der laves referater fra møderne. Det er talsmanden der tager referat – eventuelt medhjælp fra læreren.
28/69
Efter talsmandsbekendtgørelsens § 1, stk. 3, er det institutionen der skal gøre notatom de drøftelser der finder sted med talsmanden. Jeg går derfor ud fra at det vil skefremover, men for en ordens skyld beder jeg arresthuset om at bekræfte det.
Arresthuset har også et fritidsudvalg som talsmanden deltager i.
Arresthuset har i husordenen fastsat nærmere regler om talsmandsordningen, jf. kra-vet om det i bekendtgørelsens § 8.
Det fremgår også af husordenen at talsmanden hver fredag mellem kl. 14.00 og kl.16.00 har mulighed for at tale med indsatte der har ytret ønske om det. Samtalerneskal foregå i talsmandens celle. Talsmanden må ikke bevæge sig rundt på de andreetager.
Jeg har noteret mig at talsmanden kun må opholde sig på sin egen etage, men at deindsatte har mulighed for at tale med talsmanden i hans celle.
Det blev under inspektionen oplyst at arresthuset kun har gratisaviser – 12 til hveretage. Jyllands-Posten, som arresthuset kun fik én af, er sparet væk. Arresthuset kanogså udskrive aviser fra internettet til f.eks. udlændinge.
Jeg har i forbindelse med tidligere inspektioner beskæftiget mig med spørgsmålet omudenlandske indsattes adgang til aviser, tidsskrifter og bøger. Direktoratet for Krimi-nalforsorgen har tidligere udtalt sig om den måde hvorpå institutionerne har forholdtsig til § 58, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven, og § 80, stk. 3, i varetægtsbekendtgørel-sen. For så vidt angår adgangen til udenlandske aviser, er det indgået i bedømmelsenheraf hvor stort et antal udlændinge de pågældende institutioner har. Som anført i pkt.199 i varetægtsvejledningen (vejledning nr. 9857 af 5. november 2009 om bekendtgø-relse om ophold i varetægt) bør der afhængig af andelen af udenlandske indsatte væ-re 1 til 2 udenlandske nyhedsformidlende aviser gratis til rådighed for de indsatte.
Arresthuset har (fortsat) mange udlændinge. Ifølge en oversigt over belægningen den6. november 2009 var ca. 36 pct. af de indsatte denne dag udlændinge. Af arresthu-sets interne regler fremgår det at personalet f.eks. kan købe udenlandske aviser for deindsatte i byen.
29/69
Jeg har noteret mig arresthusets oplysning om at arresthuset kan udskrive udenland-ske aviser (eller dele heraf) til de indsatte. Jeg beder arresthuset om at oplyse på hvil-ken måde de (udenlandske) indsatte orienteres om denne mulighed.
Arresthuset har ligesom de andre store arresthuse fortsat eget køkken. Der serveresvarm mad til frokost og kold mad om aftenen.
De indsatte har endvidere mulighed for at bestille pizza/grillmad 1 gang om ugen hvil-ket der er oplyst om i arresthusets husorden.
Der er ikke noget køkken til rådighed for de indsatte, men som nævnt ovenfor, køreset komfur ud i skolestuen ca. hver 14. dag hvor personalet så laver mad sammen medde indsatte. Maden spises i samme lokale bagefter. Der samles et hold med 4 indsattead gangen. De indsatte vælger selv hvad de vil lave, og personalet handler ind. Dettilstræbes at der ikke købes råvarer for mere end hvad de indsatte vil få udbetalt ikostpenge ved selvforplejning (under en eventuel senere afsoning i et fængsel).
De indsatte kan købe varer hos en købmand som kommer i arresthuset 2 gange omugen. Arresthuset havde fået en ny – og rigtig god – købmand, og omsætningen varøget. Den pågældende købmand står også for købmandsordningen i arresthusene iRanders og Hobro og skulle snart også have ordningen i Arresthuset i Viborg. Han ermeget serviceminded og medbringer ekstra frisk frugt og slik mv.
Handel foregår ved brug af bestillingsseddel, men købmanden medbringer altid ekstravarer som nye indsatte der endnu ikke har haft mulighed for at bestille varer, kan kø-be. Nye indsatte handler først. De andre indsatte får herefter det de har bestilt, og kanogså købe hvad der er tilbage af de ekstravarer som købmanden har medbragt.
Købmanden kører specialtilbud og dagens tilbud og sælger varerne til de indsatte tilsamme pris som i sin butik uden for arresthuset.
Personalet kan også handle ind i byen for nyindsatte eller eventuelt andre indsatte isærlige tilfælde.
30/69
Det oplyste om arresthusets købmandsordning giver mig ikke anledning til bemærk-ninger.
Arresthuset modtager bl.a. indsatte med banderelationer, men arresthuset har ikkeoplevet de samme problemer/konflikter som der har været i Københavnsområdet, ogdet indbyrdes forhold mellem de indsatte er generelt ok.
På inspektionstidspunktet havde arresthuset 4 kvindelige indsatte.
Som tidligere nævnt har arresthuset mange udlændinge. Den 6. november 2009 ud-gjorde andelen af udlændinge uden dansk statsborgerskab ca. 36 pct., jf. ovenfor.
Det blev oplyst at de fleste udlændinge forstår dansk, men ellers bruger arresthusetpolitiets tolke eller rekvirerer selv tolk fra Rigspolitiets tolkeliste hvis der bliver behovfor det.
Arresthuset udskriver også vejledninger på forskellige sprog fra kriminalforsorgenshjemmeside og kan også eventuelt bruge oversættelsesprogrammet i Google.
På tidspunktet for inspektionen havde arresthuset 5-6 østeuropæer der kun talte ensmule tysk og engelsk, og som arresthuset derfor havde svært ved at snakke med.
Jeg har noteret mig det oplyste om kommunikation med udlændinge.
Til orientering for arresthuset kan jeg oplyse at jeg i forbindelse med inspektion afStatsfængslet i Nyborg over for direktoratet mere generelt har rejst spørgsmålet omskriftlig oversættelse af visse konkrete afgørelser og vejledning til udlændinge der ikkeforstår dansk.
Telefonering
Reglerne om telefonering
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere ret til at føre (private) telefon-samtaler i det omfang det er praktisk muligt. Adgangen til at føre telefonsamtaler kandog nægtes hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, jf. § 57, stk. 2.
31/69
Varetægtsarrestanter kan efter varetægtsbekendtgørelsens § 75 få tilladelse til at tele-fonere hvis forbindelse gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afven-tes, og i det omfang det er praktisk muligt. Politiet kan dog af hensyn til varetægts-fængslingens øjemed modsætte sig at en varetægtsarrestant fører telefonsamtaler, jf.§ 75, stk. 2. Institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, kan desuden nægteen varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler hvis det findes nødvendigt af ordens-eller sikkerhedsmæssige hensyn, jf. § 75, stk. 3.
Spørgsmålet om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er for tiden genstandfor overvejelser i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I en udtalelse af 27. april 2010 isagen om min inspektion den 7. oktober 2008 af Arresthuset i Svendborg meddeltedirektoratet at varetægtsarrestanter (også) bør have adgang til at telefonere når det erpraktisk muligt. I en udtalelse af 27. oktober 2010 i samme sag har direktoratet oplystat det efterfølgende gav anledning til mere generelle drøftelser af regler og praksismellem direktoratet og Arrestinspektøren for Syd- og Sønderjylland og Fyn. Direktora-tet har på denne baggrund indkaldt de 3 arrestinspektører og Københavns Fængslertil et møde i december 2010 hvor behovet for en eventuel præcisering mv. af reglernei varetægtsbekendtgørelsen om varetægtsarrestanters adgang til at telefonere vil blivedrøftet nærmere. Direktoratet forventer at de generelle overvejelser vil være afsluttet iløbet af 1. kvartal 2011 hvorefter direktoratet vil orientere mig om udfaldet af overve-jelserne.
De indsattes samtaler påhøres eller aflyttes medmindre det ikke anses for nødvendigtaf de grunde der er nævnt i henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2, og vare-tægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 3, jf. henholdsvis straffuldbyrdelseslovens § 57, stk.4 og varetægtsbekendtgørelsens § 75, stk. 4.
Forbeholdet ”i det omfang det er praktisk muligt” indebærer ifølge forarbejderne tilstraffuldbyrdelseslovens § 57 en adgang til at fastsætte begrænsninger med hensyn tilhyppighed og længde af telefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer dermedgår til at påhøre og aflytte telefonsamtaler.
Efter § 4, stk. 2, i telefonbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober2009) og § 79 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007)kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institution fastsætteregler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefonsamtaler,herunder om begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed af de indsattestelefonsamtaler under hensyn til de personaleressourcer der medgår til at påhøre elleraflytte samtalerne. Regler om den ”praktiske gennemførelse” kan f.eks. indeholde be-
32/69
grænsninger med hensyn til hvilke tidsrum på døgnet de indsatte kan telefonere, jf.Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse om telefonbekendtgørelsen, nu skrivelsenr. 89 af 30. oktober 2009, og pkt. 196 i varetægtsvejledningen (nr. 37 af 25. juni2007).
I en udtalelse af 10. juni 2004 i sagen om min inspektion i 2003 af Arresthuset i Hobroanførte direktoratet følgende:
"...Husordenens regler om afsoneres adgang til at telefonere bør, efter direktoratetsopfattelse, indeholde en gengivelse af hovedindholdet af straffuldbyrdelseslovens§ 57, samt retningslinjer om den praktiske gennemførelse, dvs. primært frem-gangsmåde, tidsrum mv. men evt. også, hvad man normalt kan forvente medhensyn til antal og varighed. Det bør fremgå af husordenen, at disse retningslinjerkan fraviges, hvis der i konkrete situationer foreligger særlige omstændigheder.For så vidt angår varetægtsarrestanter bør hovedindholdet af varetægtsbekendt-gørelsens § 75 gengives i husordenen. Endvidere bør det fremgå, at anmodnin-ger om at føre telefonsamtale med forsvareren i almindelighed imødekommes, ogat disse aldrig påhøres eller aflyttes, jf. § 76, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen...."
I sagen om min inspektion i 2001 af Arresthuset i Åbenrå tilkendegav direktoratet atdet af husordenen også bør fremgå at afsonere har mulighed for at føre telefonsamta-ler med forsvareren i en verserende straffesag eller med andre som den indsatte kanbrevveksle ukontrolleret med efter straffuldbyrdelseslovens § 56 (jf. også telefonbe-kendtgørelsens § 3).
Telefonordningen i Arresthuset i Århus
Husordenen indeholder et afsnit om telefonering der udtrykkeligt sondrer mellem af-sonere og varetægtsarrestanter. For så vidt angår afsonere henvises der til straffuld-byrdelseslovens § 57, stk. 3 og 4, mens der ikke er henvisning til retsgrundlaget for såvidt angår varetægtsarrestanter.
For begge kategoriers vedkommende er det (bl.a.) nævnt at de kan telefonere når deter praktisk muligt, for varetægtsarrestanter der ikke er underlagt brev- og besøgskon-trol, eller er isolerede af retten, dog kun ”i særlige tilfælde”. I arresthusets interne reg-ler om telefonering (der er udfærdiget af arrestforvareren den 1. juni 2003) er det an-
33/69
ført at varetægtsarrestanter der ikke er undergivet nogen begrænsninger, kan få tilla-delse til at telefonere ”i lighed med praksis for afsonere”
Jeg har noteret mig at praksis i Arresthuset i Århus ifølge de interne regler for perso-nalet er ens for afsonere og varetægtsarrestanter uden besøgs- og brevkontrol mv.Som oplyst ovenfor er adgangen for varetægtsarrestanter til at telefonere for tidengenstand for overvejelser i direktoratet, jf. direktoratets seneste udtalelse i sagen ommin inspektion af Arresthuset i Svendborg.
Hvis resultatet af direktoratets overvejelser ikke giver anledning til ændring af praksis iarresthuset, går jeg ud fra at arresthuset udtrykkeligt i husordenen vil tilkendegive atpraksis er ens for afsonere og varetægtsarrestanter uden besøgs- og brevkontrol mv.
Jeg anbefaler desuden at arresthuset udtrykkeligt i husordenen også henviser til rets-grundlaget for varetægtsarrestanters adgang til at telefonere.
Jeg går ligeledes ud fra at arresthuset vil udbygge husordenen med oplysning om ad-gangen – både for varetægtsarrestanter og afsonere – til samtaler med forsvarer mfl.,jf. direktoratets tilkendegivelser i sagerne om mine tidligere inspektioner af Arresthuseti Hobro og Arresthuset i Åbenrå.
Jeg beder arresthuset om at oplyse hvad der sker i anledning af ovenstående.
Efter omtalen af varetægtsarrestanters adgang til at telefonere er anført følgende:
”For at sikre lige adgang til telefonen, vil det betyde, at man som udgangspunktkan få én kort telefonsamtale om ugen”
Da praksis for afsonere og varetægtsarrestanter er ens, går jeg ud fra at det gælderbåde afsonere og varetægtsarrestanter (der ikke har besøgs- og brevkontrol eller erisolerede af retten). Hvis resultatet af direktoratets overvejelser med hensyn til vare-tægtsarrestanters adgang til at telefonere ikke giver anledning til ændring på dettepunkt, anbefaler jeg at det tydeliggøres i husordenen at det gælder for både afsonereog varetægtsarrestanter uden besøgs- og brevkontrol mv.
I afsnittet om afsonere i de interne regler for personalet er det nævnt at der skal fore-tages en konkret vurdering i hver enkelt tilfælde når en indsat beder om tilladelse til at
34/69
telefonere. I denne vurdering skal bl.a. indgå årsagen til anmodningen, hvem der skalringes til, hvornår den indsatte sidst har fået tilladelse, og hvor ofte det er sket.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 1, har afsonere som udgangspunkt ”ret til” atføre (private) telefonsamtaler i det omfang det er praktisk muligt.
Ved anmodninger fra afsonere om at telefonere skal der tages stilling til om der ergrundlag for at begrænse adgangen efter straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 2. Hvisder ikke er grundlag for en sådan begrænsning, har den indsatte ret til at telefonere idet omfang det er praktisk muligt. Ud over hvad der følger af straffuldbyrdelseslovens§ 57, stk. 2, kan der ikke fastsættes begrænsninger i personkredsen for den indsattestelefonsamtaler, og årsagen til den indsattes ønske om at telefonere er også udenbetydning. Hyppigheden og varigheden af telefonsamtaler kan desuden kun begræn-ses under hensyn til personaleressourcerne.
Jeg går – jf. også det anførte i husordenen – ud fra at praksis i arresthuset for afsone-res adgang til at telefonere følger reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 57. Jeg anbefa-ler at det (også) tydeligt kommer til at fremgår af de interne regler for personalet. Jegbeder om at få oplyst hvad der sker i anledning af min anbefaling.
Vurderingen af om en anmodning om at telefonere skal imødekommes, foretages iføl-ge de interne regler af funktionæren på etagen der også træffer den endelige afgørel-se, eventuelt efter samråd med vagtmesterkontoret. I tvivlstilfælde skal den pågæl-dende overvagtmester inddrages, og i særlige tvivlstilfælde kan spørgsmålet sendesvidere til ledende overvagtmester eller arrestforvareren.
I husordenen er det også under omtalen af reglerne for varetægtsarrestanter nævnt atdet er etagepersonalet der i det enkelte tilfælde vurderer om der kan gives tilladelse tilat telefonere.
Ifølge § 4, stk. 1, i telefonbekendtgørelsen træffes afgørelse om de indsattes adgangtil at telefonere af ”institutionens leder, eller den der bemyndiges dertil”
Direktoratet for Kriminalforsorgen har udstedt en vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001om delegation af kompetence. I pkt. 6 i denne vejledning er anført følgende:
”Adgangen til intern delegation i kriminalforsorgens institutioner må antages atvære undergivet nogle snævrere grænser i de tilfælde, hvor kompetencen er hen-
35/69
lagt til institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, i forhold til der, hvorkompetencen er henlagt til institutionen.
Det betyder, at hvis kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den, derbemyndiges dertil, bør institutionens leder ved fastlæggelsen af de lokale kompe-tenceforhold og arbejdsgange skærpe kravene til modtagerens faglige forudsæt-ninger for at varetage den pågældende opgave, i forhold til de tilfælde, hvor kom-petencen er henlagt til institutionen”.I sagen om min inspektion den 6. marts 2008 af Arresthuset i Holstebro har jeg mod-taget en instruks af 28. oktober 2009 om kompetence og bemyndigelse som Arrestin-spektøren for Midt- og Nordjylland har udstedt til arresthusene i Midt- og Nordjylland.
Ifølge den nævnte instruks træffer arrestforvareren eller overvagtmesteren afgørelseefter bl.a. telefonbekendtgørelsens § 4, stk. 1 (og varetægtsbekendtgørelsens § 75,stk. 3). Det fremgår udtrykkeligt af kompetencereglerne at de ikke kan fraviges.
Det er således arrestforvareren eller overvagtmesteren der har kompetencen til attræffe afgørelse om hvorvidt en indsat kan få tilladelse til at telefonere, men persona-let kan tage stilling til om det i den konkrete situation er praktisk muligt at gennemføreen telefonsamtale. Det afhænger af de interne regler og personaleressourcerne.Jeg går ud fra at praksis i arresthuset er i overensstemmelse med de nævnte kompe-tenceregler og at de interne regler vil blive rettet i overensstemmelse med disse reg-ler. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Det tilføjes at det er institutionens leder – det vil sige arrestinspektøren – der har kom-petencen til at fastsætte regler, og at denne kompetence normalt ikke bør delegeres tilandre medarbejdere, jf. pkt. 14 i ovennævnte vejledning om delegation af kompeten-ce.
I afsnittet om besøg i arresthusets husorden er bl.a. anført følgende: ” Opmærksom-heden henledes på, at givne oplysninger kontrolleres i Det centrale Kriminalregister”.
Jeg går ud fra at arresthuset indhenter skriftligt samtykke til at indhente oplysninger frakriminalregistret, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 46, stk. 4, og § 4, stk. 4, i besøgs-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 737 af 25. juni 2007), og at arresthuset følgerfremgangsmåden i varetægtsvejledningens pkt. 132 og besøgsvejledningens pkt. 8
36/69
hvis ansøgeren ikke vil give samtykke. Det er her nævnt at ansøgningen må afslåshvis institutionen mener at der skal indhentes oplysninger fra kriminalregistret, og an-søgeren ikke vil give samtykke til at der indhentes oplysninger fra registret.
Jeg går også ud fra at arresthuset er opmærksom på at indhentelse af oplysninger frakriminalregisteret kan undlades hvis det ud fra en konkret vurdering i det enkelte til-fælde skønnes unødvendigt, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 46, stk. 3, og besøgs-bekendtgørelsens § 4, stk. 2 (hvorefter der ”almindeligvis” skal indhentes oplysningerfra kriminalregisteret ved besøg til indsatte i lukkede institutioner), varetægtsvejlednin-gens pkt. 131 og besøgsvejledningens pkt. 8.
Jeg går ud fra at arresthuset vil præcisere husordenen på dette punkt, og jeg bederom at blive underrettet om hvad der sker i den anledning.
Husordenens afsnit om klageregler omtaler reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 111,herunder fristen for at klage. Det er også nævnt at visse afgørelser kan indbringes tilprøvelse for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112. Det fremgår af det anførte atdisse regler kun gælder for ”dømte”, dvs. afsonere.
Jeg anbefaler at arresthuset også udtrykkeligt nævner de klageregler der gælder forvaretægtsarrestanter, eventuelt ved mere generelt at oplyse om at der kan klages tilDirektoratet for Kriminalforsorgen over arresthusets afgørelser (og sagsbehandling) ogherefter oplyse om de særlige regler der gælder for afsonere.
I husordenens afsnit om vasketøj er det nævnt at de indsatte kan få vasket privat tøj iarresthuset, og at (indlevering, sortering og) vask sker på indsattes eget ansvar. Pro-ceduren for vask af tøj er nærmere beskrevet i arresthusets interne regler hvoraf detfremgår at de indsatte ikke selv vasker tøjet, men afleverer det i et vaskenet med cel-lenummer. Vasketøjet vaskes af en indsat der arbejder i vaskeriet (”vaskerimanden”).
Spørgsmålet om erstatningsansvar for indsattes tøj der bliver ødelagt under vask iarresthuset, blev rejst i forbindelse med en intern inspektion som direktoratet foretogaf Arresthuset i Tønder i april 1997. Direktoratet orienterede i denne sag arresthusetom at tøjvask der foretages af de indsatte selv i vaskefaciliteter som arresthuset stillertil rådighed, sker på de indsattes eget ansvar, hvorimod tøjvask der foretages afgangmanden, sker på arresthusets ansvar. Arresthuset kan således ikke fraskrive sigansvaret for gangmandens ansvarspådragende fejl.
37/69
Jeg henstiller derfor til arresthuset at ændre det anførte i husordenen (og de interneregler) om at (vaskerimandens) vask af indsattes tøj sker på de indsattes eget ansvar.Jeg beder om underretning om hvad der sker i anledning af min henstilling.
I husordenens afsnit om rygning er det nævnt at det kun er tilladt de indsatte at ryge ieget opholdsrum. Det er videre nævnt at indsatte i dobbeltceller må aftale indbyrdesom der må ryges, og hvis de ikke kan blive enige, må de kontakte personalet der her-efter vil hjælpe med en flytning til en anden celle.
Det er også nævnt at rygning for åben dør eller ved personalets tilstedeværelse i ”cel-le eller besøgsrum” ikke er tilladt. Det fremgår således indirekte heraf – og direkte afarresthusets interne regler – at det er tilladt at ryge i besøgsrum når der ikke er perso-nale til stede. Som nævnt i pkt. 2.4.3 er der på døren til besøgslokalerne opsat et skiltmed henstilling om at der ikke ryges i besøgslokaler.
Jeg går således ud fra at arresthusets praksis for rygning er i overensstemmelse med§ 2 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 907 16. juli 2007 om begrænsning af ind-sattes ret til at ryge i eget opholdsrum mv. Efter denne bestemmelse er det, som tidli-gere nævnt, tilladt indsatte at ryge under besøg i individuelle besøgsrum, medmindrebesøget er overvåget af personalet.
Jeg går endvidere ud fra at det er tilladt de indsatte at ryge under gårdtur.
Jeg anbefaler at arresthuset overvejer at præcisere reglerne i husordenen.
Jeg havde som nævnt under pkt. 1 både en samtale med talsmanden (der også vide-rebragte en klage fra en anden indsat) og med en enkelt anden indsat under inspekti-onen. Talsmanden har efterfølgende modtaget et særskilt brev som opfølgning på minsamtale med ham, og den anden indsatte sendte efter aftale en skriftlig klage der erbehandlet på sædvanlig vis.
Som anført i pkt. 1 anmodede jeg under inspektionen om rapportmateriale til gennem-gang. Min anmodning omfattede de seneste 10 sager forud for varslingen den 30.
38/69
september 2009 om anbringelse i sikringscelle og de seneste 10 sager forud for vars-lingen om anbringelse i observationscelle, dog ikke sager fra før den 30. september2008.
Under inspektionen fik jeg udleveret rapporter om anbringelse i sikringscelle og obser-vationscelle sammen med oversigter over de anbringelser der havde været i hen-holdsvis sikringscelle og observationscelle i perioden 1. oktober 2008 til 5. november2009.
Det materiale som jeg har modtaget, omfatter 9 rapporter om anbringelse i sikringscel-le og 10 rapporter om anbringelse i observationscelle. 2 af observationscellerappor-terne er imidlertid identiske, og jeg har derfor reelt også kun modtaget 9 rapporter omanbringelse i observationscelle.
Af den vedlagte oversigt over anbringelser i sikringscelle i perioden 1. oktober 2008 til5. november 2009 fremgår det at der i denne periode var i alt 9 anbringelser i sikrings-celle der alle ligger inden for den periode som jeg ønskede at få rapporter fra.
Oversigten over anbringelser i observationscelle omfatter i alt 52 anbringelser hvoraf 6anbringelser ligger efter den 30. september 2009. Disse 6 anbringelser er blandt de 9rapporter som jeg har modtaget.
Jeg har dog valgt ikke at bede om nye rapporter til erstatning for de rapporter der lig-ger efter den 30. september 2009.
Ved min gennemgang af det modtagne materiale er jeg ikke gået ind i en nærmerevurdering af beslutningen om anbringelserne i de enkelte tilfælde. Min gennemganghar været koncentreret om hvorvidt de procedureregler der gælder på de 2 områder,er blevet fulgt.
Sikringscelleanbringelse
Indledning
De 9 anbringelser i sikringscelle fandt sted i perioden 19. november 2008 til og med 6.juli 2009, dvs. en periode på ca. 7½ måned.
Rapporterne omfatter i alt 7 indsatte. 3 af de indsatte var varetægtsarrestanter og 4afsonere.
39/69
I 4 (5) tilfælde var der tale om sikringscelleanbringelse af indsatte fra andre af krimi-nalforsorgens institutioner. Parentesen sigter til en anbringelse hvor det blot er anførtat politiet kom med den indsatte, men ikke hvorfra. I 2 af de nævnte tilfælde fremgårdet udtrykkeligt at overførslen til Arresthuset i Århus skete med henblik på anbringelsei sikringscelle.
I 1 tilfælde var der en forudgående anbringelse i observationscelle. Rapporten omdenne anbringelse er på oversigten over observationscelleanbringelser, men er ikkeblandt de rapporter om observationscelle som jeg har modtaget, da den ligger forudfor den periode som disse rapporter er fra.
I 1 andet tilfælde havde den indsatte ophold i 5 minutter i observationscelle hvorefterhan på grund af sin adfærd blev overført til en sikringscelle. Der er ikke nogen rapportom anbringelsen i observationscelle på den vedlagte oversigt. Jeg går ud fra at der pågrund af det meget kortvarige ophold i observationscellen ikke er udfærdiget en sådanrapport.
I 3 andre tilfælde var det (også) hensigten at den indsatte skulle anbringes i observati-onscelle, men på grund af den indsattes adfærd i forbindelse med anbringelsen i ob-servationscelle blev han i stedet anbragt i sikringscelle.
I 2 tilfælde blev sikringscelleanbringelsen afløst af observationscelleanbringelse. Rap-porterne om disse anbringelser er på oversigten over observationscelleanbringelser,men er ikke blandt de rapporter om observationscelle som jeg har modtaget, da debegge ligger forud for den periode som disse rapporter er fra.
I 3 andre tilfælde skete der overførsel til psykiatrisk afdeling.
I yderligere 1 tilfælde overgik den indsatte til ”fiksering i transportbæltet ved pol.”. Dervar tale om en indsat der var indsat i sikringscellen den 6. juli 2009 fra et andet arrest-hus, og blev udtaget af sikringscellen den 7. juli 2009 (j.nr. 2009/542/00551-0005).
Jeg beder arresthuset om at uddybe hvad der skete med den indsatte efter udtagel-sen af sikringscellen i Arresthuset i Århus.
Anbringelse i sikringscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 66 og sikringsmid-delbekendtgørelsen, nu bekendtgørelse nr. 791 af 25. juni 2010 om anvendelse af
40/69
sikringsmidler i fængsler og arresthuse. Denne bekendtgørelse afløste bekendtgørel-se nr. 67 af 14. januar 2010 der afløste bekendtgørelse nr. 384 af 17. maj 2001 dervar gældende da afgørelserne om anbringelse i sikringscelle blev truffet i de konkretetilfælde, og som der derfor er henvist til i det følgende. Til bekendtgørelsen knytter sigen vejledning, nu vejledning nr. 48 af 28. juni 2010, der afløste vejledning nr. 5 af 19.januar 2010 der afløste vejledning nr. 2 af 2. januar 2006 om anvendelse af sikrings-midler i fængsler og arresthuse.
Straffuldbyrdelseslovens § 66 og bekendtgørelsen finder også anvendelse for vare-tægtsarrestanter, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og va-retægtsbekendtgørelsens § 91 (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007).
Betingelserne for at der kan ske anbringelse i sikringscelle, er angivet i straffuldbyr-delseslovens § 66. Anbringelse i sikringscelle, og herunder tvangsfiksering ved an-vendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, kan efter bestemmelsen i stk.1 kun finde sted hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller overvindevoldsom modstand (nr. 1) eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse(nr. 2). Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages hvis detefter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages atforvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelserne skete i 5 tilfælde for at afværge truende vold eller overvinde voldsommodstand (nr. 1) og i de øvrige 4 tilfælde for at hindre selvmord eller anden selvbe-skadigelse (nr. 2).
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal institutionen så hurtigt som muligt udarbejdeen rapport om anvendelse af sikringscelle, herunder tvangsfiksering. Rapporten skalbl.a. indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen.
Vejledningen om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse angiver ikkehvad begrundelsen skal indeholde. Det fremgår således ikke at begrundelsen skalindeholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter, og en angivel-se af hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for skønnet, samt en angivelseaf de faktiske omstændigheder der er lagt til grund for afgørelsen, sådan som det ertilfældet ved observationscelleanbringelse, jf. pkt. 7.2.4. Direktoratet for Kriminalfor-
41/69
sorgen blev i sagen om min inspektion af Arresthuset i Aalborg gjort opmærksom påden forskel så spørgsmålet kunne indgå i direktoratets vurderinger i forbindelse meden kommende revision af vejledningen. Jeg henviser til den endelige rapport af 21.november 2003, pkt. 8.1.4.
Det blev samtidig tilkendegivet at det forhold at en anbringelse i sikringscelle for såvidt er mere indgribende end en anbringelse i observationscelle, næppe (alene) kanbruges som argument for tilføjelse af en tilsvarende bestemmelse idet bestemmelsenfor så vidt angår observationscelleanbringelse kan være/er medtaget på grund af be-stemmelserne om udelukkelse fra fællesskab og muligheden for at undlade begrun-delse i samme regelsæt (jf. forvaltningslovens § 9, stk. 4).
Den nye vejledning indeholder fortsat ikke den ovennævnte angivelse af hvad be-grundelsen skal indeholde. I rapporten af 9. september 2010 om min inspektion den10-12. november 2008 af Statsfængslet i Vridsløselille har jeg bedt direktoratet om atoplyse hvilke overvejelser direktoratet har foretaget sig vedrørende angivelse af kravtil begrundelsens indhold ved udstedelsen af vejledning nr. 2. af 2. januar 2006.
Rapport om anvendelse af sikringscelle skal ske ved elektronisk indrapportering i kli-entsystemet, jf. vejledningens pkt. 9. Den elektroniske rapport i klientsystemet om sik-ringscelle indeholder ikke et punkt med overskriften ”Begrundelse”, men punkter medoverskriften ”Beskrivelse af episoden” og ”Anbringelse påkrævet for at”. Under sidst-nævnte punkt er der i alle sagerne en henvisning til retsgrundlaget for anbringelsen idet konkrete tilfælde.
Der er desuden i alle sagerne anført en begrundelse for anbringelsen i sikringscelle iform af en redegørelse for hændelsesforløbet forud for anbringelsen under punktet"Beskrivelse af episoden". I den sag hvor der var forudgående observationscellean-bringelse, er der henvist til rapporten om denne anbringelse, men der er samtidig enbeskrivelse af baggrunden for overførslen til sikringscelle.
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i sagerne.
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 7) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
Med hensyn til begrundelse for beslutning om fiksering henvises til pkt. 7.1.8.
42/69
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3, skal anbringelse i sikringscelle og tvangs-fiksering foretages så skånsomt som omstændighederne tillader.
Der blev anvendt magt over for den indsatte ved anbringelsen i sikringscellen i 6 til-fælde og håndjern i 1 tilfælde. Magten bestod i forskellige greb.
Det er institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, der har kompetencen til attræffe beslutning om at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder eventuelt fiksereden indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1. Også beslutning om ophør afsikringscelleanbringelse træffes af institutionens leder eller den der bemyndiges dertil,jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.
Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en bestemmelse frainstitutionens leder eller den der er bemyndiget dertil efter straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær som er ansvarligfor det pågældende tjenesteområde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. I sådanne tilfæl-de skal institutionens leder eller en anden kompetent person så hurtigt som muligtunderrettes om det passerede, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, sidste punkt. Rappor-ten skal indeholde oplysning om institutionens underretning efter denne bestemmelse,jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt.
De lokale kompetenceregler skal være fastlagt udtrykkeligt i lokale regler, jf. pkt. 3 idirektoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern delegation ikriminalforsorgens institutioner.
De interne regler som jeg har modtaget fra Arresthuset i Århus, indeholder interneretningslinjer af 1. juni 2003 om anbringelse i sikringscelle, herunder om kompetencentil at træffe afgørelse i disse sager. Der er tale om retningslinjer der er udfærdiget afarrestforvareren.
Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland har som nævnt under pkt. 5.6 efterfølgendeudfærdiget en generel instruks (af 28. oktober 2009) om kompetence og bemyndigel-se der gælder for alle arresthusene i Midt- og Nordjylland.
Ifølge arresthusets instruks træffes beslutning om anbringelse i sikringscelle af arrest-forvareren eller den vagthavende leder. I parentes er det nævnt at det omfatter ”jour-
43/69
havende” overvagtmester/leder af natholdet og i overgangen mellem dag- og nattje-neste eller omvendt den tjenestemand med den højeste anciennitet der er ansvarsha-vende. Hvis den funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde,skønner at situationen ikke tillader at man afventer en afgørelse fra den kompetenteperson, vil funktionæren selv kunne træffe beslutningen. Funktionæren skal i så faldunderrette arrestforvareren eller den bemyndigede person så hurtigt som muligt.
Det er i forlængelse heraf anført at man derfor skal huske at anføre hvem der traf be-slutningen om iværksættelse, og hvis det er en funktionær, hvorfor situationen ikketillod forelæggelse for arrestforvareren eller den bemyndigede.
Ifølge arrestinspektørens (senere) instruks er kompetencen til at træffe beslutning omanbringelse i sikringscelle delegeret til arrestforvareren og overvagtmesteren. Hvisforholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer beslutning fra disse per-soner, kan den tilstedeværende funktionær der er ansvarlig for det pågældende tjene-steområde, dog træffe beslutning. Hvis beslutningen træffes af en person der ikke harkompetence til det, skal ledelsen så hurtigt som muligt underrettes.
Det er generelt i indledningen i instruksen anført at de nævnte kompetenceregler ikkekan fraviges medmindre det udtrykkeligt er anført i loven eller i bekendtgørelser der erudstedt i medfør af loven.
Jeg går ud fra at de interne regler vil blive rettet i overensstemmelse med instruksenfra arrestinspektøren, eventuelt blot ved at henvise til denne instruks.
Beslutningen om anbringelse i sikringscelle blev i 6 tilfælde truffet af en overvagtme-ster og i de øvrige 3 tilfælde af en fængselsfunktionær. I de tilfælde hvor der oprinde-ligt var truffet beslutning om anbringelse i observationscelle, var de pågældende tilstede da beslutningen blev ændret til sikringscelleanbringelse.
I den ene rapport er det udtrykkeligt anført at den pågældende fængselsfunktionærvar fungerende overvagtmester. Samme person traf afgørelsen i 1 af de 2 andre til-fælde, og jeg går ud fra at han også var fungerende overvagtmester på det tidspunkt.
Fra ombudsmandens inspektion af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel, i juni2004, er jeg bekendt med at klientsystemet henter data om stillingsbetegnelse i endatabase hvor funktionær og andet ikke er anført, og at fungerende overvagtmestresåledes står anført som fængselsfunktionærer. Bortset fra at bemærke at det gør det
44/69
vanskeligt at efterprøve om de interne kompetenceregler har været overholdt i konkre-te tilfælde, gav det ikke ombudsmanden anledning til at foretage sig mere.
Jeg har noteret mig at det udtrykkeligt fremgår af rapporten i det ene tilfælde at denpågældende var fungerende overvagtmester. Jeg anbefaler at det altid udtrykkeligtanføres i rapporterne hvis den der har truffet afgørelse, var fungerende overvagtme-ster på det pågældende tidspunkt.
I det sidste af de 3 tilfælde var der tale om en overførsel fra et andet arresthus medhenblik på anbringelse i sikringscelle i Arresthuset i Århus. Det andet arresthus trafsåledes beslutning om anbringelse i sikringscelle.
Det fremgår af arresthusets interne regler at det altid vil være det arresthus der mod-tager en indsat med henblik på sikringscelleanbringelse, der vurderer om betingelser-ne for anbringelse i sikringscelle er opfyldte. Den endelige afgørelse om anbringelse isikringscelle i Arresthuset i Århus, træffes således af dette arresthus.
Overførslen skete om natten, og arrestforvareren blev underrettet 5 minutter efter an-bringelsen.
Jeg går ud fra at det arresthus som den indsatte blev overført fra, kontaktede Arrest-huset i Århus før overførslen. Jeg beder om at få oplyst om den funktionær der ifølgerapporten traf beslutningen om anbringelse i sikringscelle, havde kompetencen til det,eller om der var tale om en situation der var omfattet af bekendtgørelsens § 2, stk. 2.Det drejer sig om en anbringelse den 19. november 2008, j.nr. 2008/542/00885-0002.
Der blev som nævnt under pkt. 7.1.8 anvendt fiksering i alle tilfælde og beslutningherom blev i alle tilfælde truffet af den samme som traf beslutningen om anbringelse isikringscelle. I 1 tilfælde er en fængselsfunktionær anført som den der traf beslutningom anvendelse af sikringsmidler, mens en overvagtmester er anført som den der trafbeslutningen om selve anbringelsen, men det fremgår dog af beskrivelsen af episodenat overvagtmesteren samtidig havde truffet beslutning om fiksering.
Der er notat om underretning i alle tilfælde. Underretning er i 6 tilfælde givet til arrest-forvareren, i 2 tilfælde til en overvagtmester og i det sidste tilfælde til en fængselsfunk-tionær. Underretningen er i dette tilfælde givet af den overvagtmester der traf beslut-
45/69
ningen om anbringelsen. Jeg går ud fra at der rettelig er tale om det omvendte, og atder altså er tale om en skrivefejl.
I 8 af de 9 tilfælde blev beslutningen om anbringelse som nævnt truffet af en over-vagtmester (i 2 tilfælde fungerende). I det ene af disse tilfælde var det samme lederder blev underrettet af en fængselsfunktionær (10 minutter efter anbringelsen).
Jeg går ud fra at overvagtmesteren havde kompetencen til at træffe afgørelsen omanbringelse i sikringscelle, og at der derfor ikke er tale om (efterfølgende) underret-ning efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
I det tilfælde hvor det var en fængselsfunktionær der traf afgørelse om anbringelse,fandt underretningen som nævnt sted 5 minutter efter anbringelsen.
I den instruks som arrestinspektøren har udstedt, er der ikke anført noget om hvemder har kompetence til at træffe beslutning om ophør. I arresthusets interne regler erdet anført at vurderinger med hensyn til lempelse eller ophør foretages (med hyppigemellemrum) af arrestforvareren eller den han bemyndiger til det. Den funktionær derfører tilsynet, kan drøfte spørgsmålet med den koordinerende overvagtmester derformelt træffer afgørelsen. Notat om ophør kan foretages af funktionæren i selve rap-porten, men det skal fremgå at det er den koordinerende overvagtmester der har truf-fet beslutningen. Om natten er det den funktionær der er leder af natholdet, der vilkunne træffe afgørelse.
Beslutningen om ophør af anbringelsen er i 6 tilfælde truffet af en overvagtmester og ide andre 3 tilfælde af en fængselsfunktionær, i det ene tilfælde en fængselsfunktionærpå prøve. I dette tilfælde (hvor udtagelsen skete om natten) og i 1 af de andre 2 tilfæl-de (hvor udtagelsen skete om dagen) blev den indsatte udtaget af sikringscellen dapolitiet hentede ham. I det sidste tilfælde blev den indsatte også udtaget om dagenefter at den pågældende funktionær havde haft en samtale med ham.
Jeg beder om at få oplyst om de fængselsfunktionærer der står anført som dem dertraf afgørelse om ophør, formelt også traf denne afgørelse. Hvis det er tilfældet, bederjeg om at få oplyst om de havde kompetence til at træffe beslutning om ophør af sik-ringscelleanbringelse. Jeg er, som det fremgår, opmærksom på at den indsatte i 2tilfælde blev hentet af politiet (med henblik på indlæggelse). De 3 anbringelser drejersig om anbringelser den 19. november 2008, 8. december 2008 og 6. juli 2009.
46/69
Da kompetenceforholdene – også i relation til beslutning om ophævelse – skal fremgåaf interne regler, går jeg ud fra at arrestinspektøren også vil medtage dette forhold iinstruksen. Jeg beder om at få oplyst hvad der sker i den anledning.
Det fremgår ikke i nogen af tilfældene at rapporterne har været set igennem af en le-der (der ikke har haft bemærkninger til rapporterne). De elektroniske blanketter der nuanvendes, indeholder ikke rubrikker til notat om ledelsens bemærkninger.
Nogle af de rapporter der blev gennemgået efter inspektionen i 1999, havde væretgennemgået af arrestforvareren. I enkelte andre tilfælde hvor den ledende overvagt-mester traf beslutningen om ophør, gik jeg ud fra at han gennemså rapporten i denforbindelse.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om sikringscellerapporter efterfølgende gennem-ses af ledelsen i arresthuset.
I pkt. 10 i direktoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til interndelegation i kriminalforsorgens institutioner er det bl.a. nævnt at de lokale regler derbør udfærdiges når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den der be-myndiges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt for institu-tionens leder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser. I forbindelsemed opfølgningen på min inspektion i 2005 af Anstalten ved Herstedvester har Direk-toratet for Kriminalforsorgen bl.a. oplyst at institutionens leder bør føre et løbende til-syn med området, f.eks. i form af stikprøvevis gennemgang af sagerne.
Fra sagen om min inspektion i 2008 af Arresthuset i Holstebro er jeg bekendt med atArrestinspektøren for Midt- og Nordjylland den 28. oktober 2009 har udfærdiget enskriftlig målsætning for gennemgang af flere sagstyper i de 12 arresthuse der hørerunder arrestinspektøren, herunder sager om anbringelse i sikringscelle. Det er hensig-ten at der 2 gange om året skal ske en sådan gennemgang.
Jeg beder arrestinspektøren om at oplyse om der har været foretaget en gennemgangaf rapporter om sikringscelleanbringelse i arresthuset, og i så fald om at underrettemig om resultatet af denne gennemgang.
47/69
Undersøgelse for genstande mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen ved anbringelse af en indsat isikringscelle undersøge hvilke genstande den indsatte har i sin besiddelse på sin per-son, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og stk. 3-8. Der skal desuden normalt skeomklædning af den indsatte.
For så vidt angår sikringscelleanbringelse uden tvangsfiksering (som der ikke har væ-ret tale om i nogen af de foreliggende tilfælde) fremgår det af vejledningens pkt. 7, 2.afsnit, at omklædning undtagelsesvist vil kunne undlades hvis det vurderes at om-klædning i sig selv vil optrappe situationen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3.
I 1. afsnit i samme punkt i vejledningen er det anført at omklædning indebærer at denindsatte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder eller ettæppe på igen. Derudover skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
Hverken straffuldbyrdelsesloven, sikringsmiddelbekendtgørelsen eller vejledningenindeholder en bestemmelse om notatpligt i disse tilfælde. I de anvendte blanketter erder felter til angivelse af hvorvidt der er sket undersøgelse af den indsattes person ogomklædning, og de er udfyldt i alle tilfælde. Der er desuden et felt til bemærkningerom visitation og omklædning.
I 8 af de 9 tilfælde blev de indsatte visiteret i forbindelse med indsættelsen i sikrings-celle. I 7 tilfælde blev den indsatte også omklædt.
Både i det tilfælde hvor der hverken skete visitation eller omklædning, og i det tilfældehvor der skete visitation, men ikke omklædning, er der en begrundelse for undladelseni bemærkningsfeltet. I begge tilfælde var der tale om overførsel fra et andet arresthus,og de indsatte ankom henholdsvis kun iført underbukser og helt uden tøj på.
Jeg beder om at få oplyst baggrunden for de forskellige svar med hensyn til visitation ide 2 tilfælde der drejer sig om anbringelser den 27. april 2009 og 19. november 2008.
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal institutionenmundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsen gennemføresmedmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person ogopholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om ensådan underretning.
48/69
Jeg går ud fra at de indsatte i alle 8 tilfælde blev orienteret i overensstemmelse medden nævnte bestemmelse.
Anbringelse i sikringscelle kan efter straffuldbyrdelseslovens § 66 kombineres medtvangsfiksering ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker hvis deter nødvendigt.
Der er som allerede nævnt sket fiksering i alle tilfælde. I alle tilfælde er der anvendtbåde bælte, hånd- og fodremme, og i 1 tilfælde fik den indsatte ifølge observationsno-taterne også handsker på kort tid efter anbringelsen.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at rapporten skal indehol-de oplysning om bl.a. begrundelsen også for eventuel tvangsfiksering. Af vejlednin-gens pkt. 9 fremgår det desuden at det bør sikres at det fremgår af notatet om dereventuelt har fundet fiksering sted, hvilke fikseringsmidler der har været anvendt, ogen konkret begrundelse for anvendelsen af fiksering og for omfanget heraf.
Der er ikke i nogen af rapporterne gjort notat om nødvendigheden af fiksering, mender er som nævnt under pkt. 7.1.4 i beskrivelsen af episoden der førte til sikringscelle-anbringelsen, givet en begrundelse for (i hvert fald) selve anbringelsen i sikringscelle.
Der er heller ikke skelnet mellem brugen af de anvendte fikseringsmidler, herundergivet en begrundelse for anvendelsen af flere fikseringsmidler.
Jeg går ud fra at der altid foretages en konkret vurdering af behovet for fiksering, jf.også mine bemærkninger om det i rapporten fra min sidste inspektion af arresthuset.Selvom arresthuset i alle tilfælde har benyttet alle fikseringsmidler, bortset fra hand-sker, går jeg desuden ud fra at der altid foretages en konkret vurdering af fikseringensomfang. Jeg går således også ud fra at fastspænding med alle fikseringsmidler ikkesker hvis det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.
Jeg må – også denne gang – anse det for en fejl at der ikke er gjort notat om begrun-delsen for anvendelsen af fiksering og for fikseringens omfang i nogen af tilfældene.Jeg går ud fra at notatpligten vil blive indskærpet.
49/69
Tidspunktet for anvendelsen af fiksering er i 7 tilfælde angivet som samtidig med an-bringelsen i sikringscellen og i de resterende 2 tilfælde som henholdsvis 7 minutterefter anbringelsen og 12 minutterføranbringelsen. Af tilsynsnotaterne i det sidst-nævnte tilfælde fremgår det imidlertid at anbringelsen rettelig skete 12 minutter før.
I tilsynsnotaterne er der (også) notat om hvilke fikseringsmidler der har været anvendt,og det fremgår heraf at den indsatte var fikseret hele tiden under anbringelsen i sik-ringscelle. I det tilfælde hvor der også blev anvendt handsker, blev de (først den eneog senere den anden) taget af undervejs i anbringelsen. Om udstrækningen af fikse-ringen henviser jeg til pkt. 7.1.12.
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, skal institutionen ved tvangsfiksering af enindsat straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skaltilse den pågældende medmindre lægen skønner et sådant tilsyn åbenbart unødven-digt.
(Ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering skal der tilkaldes læge hvis der er mis-tanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, eller hvis den indsatte selv anmoderom lægehjælp, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6).
Der skal således ske tilkald af læge i alle tilfælde med tvangsfiksering, men det er læ-gens ansvar at vurdere om der skal foretages tilsyn som dog kun må undlades hvisdet anses for åbenbart unødvendigt. Reglen om lægetilsyn ved sikringscelleanbringel-se med fiksering adskiller sig derved fra bestemmelserne om lægetilsyn ved anven-delse af magt og håndjern, ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering og ved an-bringelse i observationscelle hvor der altid skal gennemføres tilsyn hvis der tilkaldeslæge.
Det følger af vejledningens pkt. 5, sidste afsnit, at der i forbindelse med sikringscelle-anbringelse med fiksering skal gøres notat om lægetilkald på samme måde som vedsikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. pkt. 6. Efter vejledningens pkt. 6, 2. afsnit,skal der gøres notat første gang lægen er søgt tilkaldt, og – hvis kontakt ikke opnåsstraks – ved alle efterfølgende forsøg.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal enhver der tilser en indsat derer anbragt i sikringscelle, gøre notat om tilsynet. Efter stk. 2 skal notatet indeholdeoplysninger om dato og klokkeslæt for tilsynet samt om den indsattes tilstand mv. Og-
50/69
så tilsyn som læge og sygeplejerske foretager, skal noteres, jf. vejledningens pkt. 10,3. afsnit, hvoraf fremgår at den faste vagt ved tvangsfiksering (jf. herom nedenfor un-der pkt. 7.1.10) er ansvarlig for at alle tilsyn noteres, herunder tilsyn ved sygeplejerskeog læge.
Den elektroniske rapport i klientsystemet indeholder punkter med overskrifterne "Læ-gen tilkaldt", "Lægen genkaldt" og "Lægetilsyn foretaget". Desuden er der gjort pladstil lægens bemærkninger (eventuelt i form af et resumé).
Der er notat om tidspunktet for lægetilkald i 8 af de 9 tilfælde. I det ene tilfælde hvorder ikke er et sådant notat, fremgår det dog af rubrikken om tilsyn (og tilsynsnotaterne)at der fandt lægetilsyn sted. I nogle af tilfældene blev den indsatte også (inden ellerefter lægetilsynet) tilset af en sygeplejerske.
På nær i 2 tilfælde er der ligeledes notat om tidspunktet for lægetilsyn i rubrikken her-til. I begge tilfælde fremgår det dog både af rubrikken til lægens bemærkninger og aftilsynsnotaterne at der var lægetilsyn, og af tilsynsnotaterne også hvornår det fandtsted.
De 3 tilfælde hvor der mangler notat om henholdsvis tilkald og tilsyn, anser jeg somenkeltstående tilfælde af forglemmelse med hensyn til notat herom.
Ved brug af fikseringsmidler skal læge efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, somnævnt, tilkaldes straks. Det følger af vejledningens pkt. 5, 2. afsnit, at udgangspunktet(som hidtil) vil være at tilkald af læge er det første der skal foretages efter at fikserin-gen er gennemført. Dette er ikke til hinder for at der fra den indsattes afdeling indhen-tes oplysninger om den pågældendes adfærd, helbredstilstand og lignende med hen-blik på at tilvejebringe oplysninger der kan have indflydelse på lægens beslutning omhvor hurtigt lægetilsyn skal ske. Det er heller ikke til hinder for at der lokalt fastsættesretningslinjer hvorefter den ansvarlige for fikseringen underretter en sygeplejerske derer til stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkaldet. Det erimidlertid en forudsætning at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeple-jersken kan ske i løbet af ganske få minutter.
Det fremgår fortsat af arresthusets interne regler om sikringscelleanbringelse at tilkaldaf læge i almindelig arbejdstid sker ved at rette henvendelse til sygeplejersken derherefter tilkalder arresthusets læge. Uden for almindelig arbejdstids rettes henvendel-
51/69
se direkte til lægen efter en vagtplan. Hvis der ikke umiddelbart opnås kontakt medden vagthavende læge, skal der tilkaldes vagtlæge.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at lægetilkald 10 minutter (eller senere) efter an-bringelsen (fikseringen) ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i det tidlige-re gældende cirkulære – hvilket direktoratet tog til efterretning (Folketingets Ombuds-mands beretning 1993, s. 402).
Tidspunktet for lægetilkald mangler som nævnt i 1 tilfælde. Tilkald af læge er i 1 af deøvrige 8 tilfælde sket 7 minutterførfikseringen, men samtidig med anbringelsen. I 6 afde øvrige tilfælde fandt lægetilkald sted mellem 3 og 13 minutter efter fikseringen og idet sidste tilfælde 20 minutter efter fikseringen. Dette tilfælde anser jeg som et enkelt-stående tilfælde.
Reglerne om sikringscelleanbringelse med fiksering indeholder ingen retningslinjer forhvornår lægetilsynet skal finde sted. Heller ikke forarbejderne til straffuldbyrdelseslo-ven angiver retningslinjer for hvornår tilsyn skal finde sted, men angiver kun at det erlægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn. Direktoratet har i forbindelsemed inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens præciseret at det således erlægens ansvar at foretage en eventuel prioritering mellem flere presserende arbejds-opgaver. Ombudsmanden tog i denne sag til efterretning at det var i overensstemmel-se med reglerne i det tidligere gældende sikringscellecirkulære at der kan gå op til 2timer før lægetilsyn finder sted.
Tidspunktet for lægetilsyn fremgår som nævnt ikke af rubrikken til det i 2 tilfælde, mendet fremgår af tilsynsnotaterne. I alle de øvrige tilfælde fremgår tidspunktet både afrubrikken til notat om lægetilsyn og af tilsynsnotaterne. I 5 af de 7 tilfælde er der afvi-gelser mellem tidspunktet i rubrikken til notat om lægetilsyn og i tilsynsnotaterne påmellem 3 og 15 minutter.
Lægetilsyn fandt i det tilfælde hvor der ikke er notat om tidspunktet for tilkald af læge,sted enten 40 eller 55 minutter efter anbringelsen. I 7 af de øvrige tilfælde fandt læge-tilsyn sted mellem 5 og 55 minutter efter tilkaldet, og i det sidste tilfælde enten 1 timeog 17 minutter eller 1 time og 23 minutter efter tilkaldet.
I 7 af de 9 tilfælde fremgår det ved angivelse af lægens navn hvilken læge der udførtetilsynet. I et af de øvrige tilfælde er kun angivet initialer, mens det ikke fremgår hvemder udførte tilsynet i det sidste tilfælde.
52/69
Jeg går ud fra at der i alle tilfælde i forbindelse med lægetilsynet også er udfærdiget etnotat i den indsattes lægejournal (der ikke kan erstatte notat i sikringscellerapporten),og at det (også) heraf fremgår hvem der udførte tilsynet.
Der skal som tidligere nævnt foretages notat om tilsyn, herunder lægetilsyn, der udover oplysning om tidspunktet for tilsynet skal indeholde oplysninger om den indsattestilstand, jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
Lægens bemærkninger er gengivet i bemærkningsfeltet i alle tilfælde. Jeg går ud fra atder er tale om en (ordret) gengivelse af lægens notat i lægejournalen.
7.1.10. Fast vagt
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal en indsat der er tvangsfikseret, havefast vagt.En fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret personaleder ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte, jf. vejled-ningens pkt. 4, afsnit 1.
Efter vejledningens pkt. 4, afsnit 2, bør det så vidt muligt sikres at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuellefiksering. Institutionen bør overveje om det er hensigtsmæssigt at den faste vagt er enperson med godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – være til-fældet.
Forståelsen af begrebet fast vagt blev som nævnt i rapporten fra min sidste inspektionaf arresthuset behandlet i forbindelse med ombudsmandens inspektion af Statsfængs-let i Horsens. Spørgsmålet blev behandlet igen i forbindelse med min senere inspekti-on af Statsfængslet i Vridsløselille. Direktoratet udtalte sig den 22. januar 2001 og 14.oktober 2002 om direktoratets forståelse og informerede i brev af 9. maj 2003 krimi-nalforsorgens institutioner herom. Af dette brev fremgår det at direktoratet ikke menerat en turnusordning hvor den enkelte funktionær kun varetager funktionen som fastvagt i en halv time ad gangen, på fuldt tilstrækkelig måde tilgodeser hensynet bagordningen med fast vagt. Direktoratet har herved blandt andet lagt vægt på at de kortevagtperioder på grund af den manglende kontinuitet gør det vanskeligere at foretageen korrekt bedømmelse af den indsatte, herunder om fikseringen skal ophæves. Di-rektoratet bemærkede at dette synspunkt ikke er til hinder for at funktionæren efter en
53/69
konkret vurdering afløses efter en periode af en halv times varighed, f.eks. fordi detviser sig at den indsatte er meget udskældende eller spyttende mv.
Nogle af tilsynsnotaterne – ved én anbringelse alle tilsynsnotaterne og ved en andenanbringelse mange – er skrevet af en anden end den der udførte tilsynet. Jeg lægger iøvrigt til grund at tilsyn er udført af den person, der har gjort notat herom.
I rapporten i den sag hvor det er den samme fængselsfunktionær der har skrevetsamtlige notater om tilsyn med den indsatte, er de alle skrevet på vegne af én funktio-nær der således førte tilsyn med den indsatte under hele anbringelsen der varedeknap 2½ time.
Også i et andet tilfælde var det den samme funktionær der førte tilsyn med den indsat-te under hele anbringelsen der varede 1½ time.
Tilsyn er i de øvrige tilfælde foretaget af forskellige personer der hver især med enkel-te undtagelser har ført tilsyn i mere end ½ time ad gangen.
Det fremgår af arresthusets interne regler at den ansvarshavende har ansvaret foretablering af fast vagt. Af det materiale som jeg modtog ved min sidste inspektion afarresthuset, fremgik det at der var indgået en lokalaftale om tilkald af rådighedsvagt iforbindelse med anbringelse i sikringscelle. Det fremgår ikke af den nugældende in-struks.
Jeg lægger dog fortsat (også på baggrund af det anførte i tilsynsnotaterne i sagerne)til grund at der er udpeget en fast vagt.
Jeg har noteret mig at den faste vagt i de fleste tilfælde har udført flere på hinandenfølgende tilsyn med den indsatte.
Jeg beder arresthuset om at oplyse om der er retningslinjer for hvor lang tid ad gan-gen en funktionær er udpeget som fast vagt.
Ved 8 af de 9 anbringelser er tilsyn med den indsatte under sikringscelleanbringelsenforetaget af personer der er nævnt som deltagere i eller vidne til episoden. I 1 tilfældefremgår det udtrykkeligt af rapporten at de pågældende også deltog i selve fikserin-gen, mens det ikke fremgår om det også er tilfældet i (nogle af) de andre tilfælde.
54/69
Jeg går ud fra at fængslet (fremover) er opmærksom på det anførte i vejledningen, jf.gengivelsen ovenfor om at personer der har deltaget i den aktuelle fiksering, så vidtmuligt ikke bør fungere som vagt under sikringscelleanbringelsen.
7.1.11. Tilsyn ved personalet
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, og vejledningens pkt. 10, skalenhver der tilser den indsatte, herunder en fast vagt, som nævnt gøre notat om tilsyn,herunder tidspunktet for tilsyn. Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om denindsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholdefikseringen og anbringelsen. Notatet skal indføres i rapporten i klientsystemet og ikkelængere på et særligt observationsskema, jf. vejledningens pkt. 10.Er den indsatte fikseret, skal der udfærdiges notat om tilsynet med den pågældendemindst hvert kvarter.
I den blanket der findes i klientsystemet, stemples automatisk det tidspunkt hvor per-sonalet overfører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. I sagen om mininspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsens har direktoratet oplyst at detikke er muligt teknisk at ændre på dette forhold. Problemet med at observationstids-punktet ikke registreres (stemples), må derfor løses ved at den der indtaster observa-tionerne, i (begyndelsen af) hvert notat anfører tidspunktet for observationen. Direkto-ratet har desuden oplyst at denne fremgangsmåde er beskrevet i online hjælpen i kli-entsystemet.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved mange af tilsynene. Der er desudenenkelte steder korrektioner som følge af fejlnoteringer.
Jeg lægger i øvrigt til grund at tilsyn er sket på de tidspunkter der er angivet i tilsyns-notatet. dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
De fleste tilsyn er ført mindst (og præcis) hvert kvarter, men der er også notater omtilsyn med kortere interval.
Jeg har ingen bemærkninger til hyppigheden af tilsyn der overholder kravet om tilsyn”mindst” hvert kvarter når den indsatte er fikseret.
55/69
Der er ved alle tilsynene gjort notat om de indsattes tilstand, og det fremgår indirekteaf flere notater at grundlaget for anbringelsen (og fikseringen) fortsat var til stede.
Jeg henleder opmærksomheden på at notatet om tilsynet med den indsatte forudenoplysning om den indsattes tilstand skal indeholde eventuelle bemærkninger om be-hovet for at opretholde anbringelsen i sikringscelle og tvangsfikseringen.
7.1.12. Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Reglerne om sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering indeholder ikke en bestem-melse svarende til bestemmelsen om observationscelleanbringelse i § 14, stk. 2, i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter anbringelsen straks skal brin-ges til ophør når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Uanset dette skal bådeselve sikringscelleanbringelsen og fikseringen utvivlsomt bringes til ophør når betin-gelserne herfor ikke længere er opfyldt. For så vidt angår fiksering, fremgår det af sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 8 at tvangsfiksering kun helt undtagelsesvist kan ske iover 1 døgn.Hvis anvendelse af sikringsmidler varer mere end 1 døgn, skal lægen orienteres dag-ligt så den pågældende – bl.a. ud fra sit kendskab til den indsatte – kan vurdere omlægetilsyn er nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Hvis der træffes bestemmelse om at opretholde en anbringelse i sikringscelle i mereend 3 døgn eller om at opretholde tvangsfikseringen i mere end 24 timer, skal instituti-onen straks foretage indberetning om det til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Indberetningen skal indeholde en nærmerebegrundelse for at betingelserne for fortsat anbringelse i sikringscelle eller tvangsfik-sering anses for opfyldt.
Rapporter om sikringscelleanbringelse skal indeholde oplysning om dato og klokke-slæt for hvornår sikringsmidlet er ophørt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det fremgåri alle tilfælde.
4 af anbringelserne varede mellem 1½ time og 3 timer og 10 minutter. 2 anbringelservarede ca. 9½ time og de sidste 3 anbringelser mellem 17 timer og 25 minutter og 19timer og 19 minutter.
I 1 tilfælde skete der først fiksering 7 minutter efter anbringelsen, men ellers varedefikseringen i alle tilfælde lige så lang tid som selve anbringelsen.
56/69
Jeg har ikke grundlag for at antage at anbringelserne og fikseringerne i nogen af til-fældene ikke blev bragt til ophør på det tidspunkt hvor betingelserne herfor ikke læn-gere var opfyldt. Jeg har noteret mig at der i 2 tilfælde skete overførsel til observati-onscelle, og at der i det ene tilfælde er en begrundelse for det.
For god ordens skyld bemærker jeg at jeg går ud fra at der altid løbende foretages envurdering – ikke kun af behovet for at opretholde sikringscelleanbringelsen, men ogsåaf behovet for at opretholde fikseringen og af fikseringens omfang. Jeg henviser i denforbindelse også til det citat fra en indstilling om sikringsceller og observationsceller franovember 1992 der er gengivet i rapporten fra min sidste inspektion af arresthuset.
7.1.13. Klagevejledning
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal rapporten indeholde oplysning om atden indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren, og om hvor-når fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Straf-fuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dog kun for dømte.Der er således ingen klagefrist ved afgørelser der træffes over for varetægtsarrestan-ter.De elektroniske blanketter indeholder en fortrykt klagevejledning der dog mangler i etaf tilfældene. Rapporterne om anbringelse af varetægtsarrestanter angiver ingen fristfor at klage, mens der er en sådan frist i rapporterne om anbringelse af afsonere. Jeggår ud fra at de indsatte i de konkrete tilfælde er vejledt i overensstemmelse med denanførte klagevejledning.
Anbringelse i observationscelle
Indledning
En af de 10 rapporter som jeg modtog om anbringelse i observationscelle, var somtidligere nævnt identisk med en anden af de modtagne rapporter, og jeg her derforreelt kun modtaget rapporter om 9 anbringelser i observationscelle.
De 9 anbringelser fandt sted i perioden 20. september 2009 til og med 5. november2009 – som var den dag inspektionen fandt sted på.
De 9 rapporter vedrører 8 forskellige indsatte, fordelt med 7 varetægtsarrestanter og 1afsoner.
57/69
De 2 rapporter der vedrører den samme indsatte, er rapporter om anbringelser 2 dagei træk. Det fremgår af den vedlagte oversigt at den pågældende blev anbragt i obser-vationscelle 3 dage i træk, men den sidste rapport er ikke med da den ikke er blandtde 10 seneste anbringelser op til inspektionstidspunktet.
Der var i intet tilfælde tale om forudgående eller efterfølgende anbringelse i sikrings-celle.
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte fra fælles-skab, herunder anbringelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse. Til be-kendtgørelsen knytter sig vejledning nr. 28 af 3. juni 2008. Reglerne gælder også forvaretægtsarrestanter, jf. § 89 i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 738 af25. juni 2007).
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i bekendtgørel-sens § 15. Efter stk. 1 i denne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kunfinde sted hvis det er nødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1), hvis afgørendehensyn til orden og sikkerhed i institutionen kræver det (nr. 2), eller hvis der er behovfor særlig observation (nr. 3). Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted hvisanbringelsen efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebetmå antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.
Anbringelsen skete i 4 tilfælde efter nr. 2 (hensyn til orden og sikkerhed) og i 5 tilfældeefter nr. 3 (behov for særlig observation).
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport om det passerede.Rapporten skal bl.a. indeholde notat om afgørelsen og begrundelsen herfor og oplys-ning om dato og klokkeslæt for hvornår afgørelsen er meddelt den pågældende.
58/69
Ifølge vejledningens pkt. 8 skal begrundelsen indeholde "en henvisning til de retsreg-ler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har været bestem-mende for skønnet, ligesom de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig be-tydning for afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler som afgørelsen om observationscellean-bringelse er truffet efter.
I alle tilfælde er der desuden givet en (udførlig) begrundelse for anbringelsen i form afen beskrivelse af den episode eller de omstændigheder der førte til anbringelsen. I 2tilfælde er det også mere direkte anført hvorfor den indsatte blev anbragt i observa-tionscelle.
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i sagerne.
Det tilføjes at jeg under dette punkt kun har vurderet om der er givet en (tilstrækkelig)begrundelse i sagerne. Jeg er således (som nævnt under pkt. 7) ikke gået ind i ennærmere vurdering af beslutningen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
Jeg har desuden noteret mig at det af en af rapporterne fremgår at den indsatte vedanbringelsen i observationscelle fik oplyst baggrunden for anbringelsen.
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal anbringelse i observationscelle gennemføresså skånsomt som omstændighederne tillader.
Der er anvendt magt i 3 af de 9 tilfælde.
Magtanvendelsen bestod i greb. I det ene tilfælde blev der også anvendt håndjern, ogden indsatte blev også skubbet væk da han skubbede til en funktionær.
Som jeg også gjorde opmærksom på i rapporten fra min sidste inspektion af arresthu-set, er skub ikke (længere) et lovligt magtmiddel, jf. nu også Anette Esdorf mfl., Straf-fuldbyrdelsesloven med kommentarer (2003), s 149.
59/69
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1. Der er ikke – som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – enbestemmelse i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter beslutningendog kan træffes af den tilstedeværende funktionær som er ansvarlig for det pågæl-dende tjenesteområde, hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afven-ter en afgørelse fra den kompetente person. Der er (derfor) heller ikke en bestemmel-se der forpligter til underretning af den kompetente person hvis afgørelsen er truffet afen anden end denne.
Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst at baggrunden for denne forskeli regelsættene er at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.
De interne regler som jeg har modtaget fra arresthuset, indeholder også regler ombrugen af observationscelle der er udstedt (revideret) af arrestforvareren den 1. juni2003. Den instruks om kompetence og bemyndigelse som Arrestinspektøren for Midt-og Nordjylland har udfærdiget den 28. oktober 2009, jf. pkt. 5.6 ovenfor, omfatter ogsåanbringelse i observationscelle.
Ifølge arresthusets interne regler træffes beslutning om anbringelse i observationscel-le af arrestforvareren eller den som arrestforvareren bemyndiger til det. I parentes erdet nævnt at det omfatter ”jourhavende” overvagtmester/leder af natholdet og i over-gangen mellem dag- og nattjeneste eller omvendt den tjenestemand med den højesteanciennitet der er ansvarshavende. Hvis den funktionær som er ansvarlig for det på-gældende tjenesteområde, skønner at situationen ikke tillader at man afventer en af-gørelse fra den kompetente person, vil funktionæren selv kunne træffe beslutningen.Funktionæren skal i så fald underrette arrestforvareren eller den bemyndigede personså hurtigt som muligt.
Det er i forlængelse heraf anført at man derfor skal huske at anføre hvem der traf be-slutningen om iværksættelse, og hvis det er en funktionær, hvorfor situationen ikketillod forelæggelse for arrestforvareren eller den bemyndigede.
60/69
Ifølge arrestinspektørens (senere) instruks er kompetencen til at træffe beslutning omanbringelse i observationscelle delegeret til arrestforvareren og overvagtmesteren.Hvis de ikke er i tjeneste, eller forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man af-venter beslutning fra disse personer, kan det tjenestegørende personale træffe afgø-relse i sager om anbringelse i observationscelle og ophør af sådan anbringelse. Hvisbeslutningen træffes af det tjenestegørende personale, skal ledelsen så hurtigt sommuligt underrettes.
Det er som tidligere nævnt generelt i indledningen i instruksen anført at de nævntekompetenceregler ikke kan fraviges medmindre det udtrykkeligt er anført i loven eller ibekendtgørelser der er udstedt i medfør af loven.
Jeg går ud fra at de interne regler vil blive rettet i overensstemmelse med instruksenfra arrestinspektøren, eventuelt blot ved at henvise til denne instruks.
I 5 tilfælde er det noteret at beslutningen om anbringelse i observationscelle blev truf-fet af en overvagtmester, og i de 4 øvrige tilfælde at beslutningen blev truffet af enfængselsfunktionær, i det ene tilfælde en fængselsfunktionær på prøve.I det ene af de tilfælde hvor det er noteret at beslutningen om anbringelse i observati-onscelle blev truffet af en fængselsfunktionær, er den pågældende i beskrivelsen irapporten i øvrigt omtalt som overvagtmester. Samme person traf afgørelsen i et an-det tilfælde hvor han ikke samtidig i rapporten er omtalt som overvagtmester, og erogså i en af sikringscellerapporterne omtalt som fungerende overvagtmester.
Som nævnt i pkt. 7.1.6 henter klientsystemet data om stillingsbetegnelse i en data-base hvor funktionær og andet ikke er anført, og fungerende overvagtmestre står der-for anført som fængselsfunktionærer.
Jeg går ud fra at den pågældende funktionær i begge tilfælde havde kompetencen tilat træffe beslutning om observationscelleanbringelse, og jeg har noteret mig at detudtrykkeligt fremgår af rapporten i det ene tilfælde at den pågældende var (fungeren-de) overvagtmester.
De 2 andre anbringelser hvor beslutningen om anbringelsen blev truffet af en fæng-selsfunktionær, i det ene tilfælde en fængselsfunktionær på prøve, drejer sig om an-bringelser henholdsvis den 21. september 2009 og 29. oktober 2009.
61/69
Førstnævnte tilfælde er det tilfælde hvor beslutningen om anbringelsen blev truffet afen fængselsfunktionær på prøve. Anbringelsen skete om natten, kl. 01.49 (5 ½ timeefter at den indsatte var udtaget af observationscellen). Feltet til notat om underretninger ikke udfyldt i dette tilfælde.
I det andet tilfælde er det noteret at anbringelsen skete kl. 22.45, men af rapporten iøvrigt fremgår det at anbringelsen rettelig skete kl. 23.00 og hvad der skete mellem kl.22.45 og 23.00. Arrestforvareren blev underrettet om anbringelsen kl. 23.18.
Jeg går ud fra at hverken arrestforvareren eller nogen af overvagtmestrene var i tjene-ste på de pågældende tidspunkter, men da arrestinspektørens instruks – hvorefter dettjenestegørende personale i en sådan situation vil kunne træffe beslutning om anbrin-gelse i observationscelle med pligt til efterfølgende underretning af ledelsen – først erudstedt den 28. oktober 2009, beder jeg om at få oplyst om funktionæren i det først-nævnte tilfælde havde kompetencen til at træffe afgørelse, eller om der var tale om ensituation der ikke tillod at man afventede en beslutning fra en kompetent person, jf.arresthusets interne regler.
Der er notat om underretning om anbringelsen i 7 tilfælde, herunder det lige nævntehvor underretning blev givet til arrestforvareren. I 2 af de øvrige tilfælde blev der givetunderretning til den fængselsfunktionær der i et tilfælde er omtalt som overvagtmester.Det drejer sig om de sager hvor denne også selv traf afgørelsen i sagen.
Også i de resterende 4 tilfælde er der tale om underretning af den overvagtmester dertraf afgørelse i sagen. I det ene af de 4 tilfælde underrettede den pågældende over-vagtmester sig selv.
Jeg går på denne baggrund ud fra at der i ingen af de 6 tilfælde er tale om efterføl-gende underretning af en kompetent person om en beslutning der er truffet af en per-son der ikke havde kompetencen til at træffe beslutning om observationscelleanbrin-gelse fordi der ikke var tid til at afvente en beslutning fra en kompetent person.
Det ene af de 2 tilfælde hvor der ikke blev givet underretning om anbringelsen, er dettilfælde hvor beslutningen herom ifølge observationscellerapporten blev truffet af enfængselsfunktionær på prøve. Jeg henviser til min anmodning ovenfor om at få oplystom den pågældende havde kompetence til at træffe beslutning om anbringelse i ob-servationscelle.
62/69
Det andet tilfælde drejer sig om en anbringelse hvor beslutningen blev truffet af enovervagtmester – som i andre tilfælde både har truffet afgørelse og modtaget under-retning. Jeg går ud fra at overvagtmesteren havde kompetence til at træffe afgørelseom anbringelse i observationscelle.
Ifølge arresthusets interne regler træffes beslutning om ophør af den ansvarshavende.Ligesom ved sikringscelleanbringelse er det også anført at den funktionær der førertilsynet, kan drøfte spørgsmålet om (lempelser eller) ophør med den koordinerendeovervagtmester der formelt træffer afgørelsen. Notat om ophør kan foretages af funk-tionæren i selve rapporten, men det skal fremgå at det er den koordinerende over-vagtmester der har truffet beslutningen. Om natten er det den funktionær der er lederaf natholdet der vil kunne træffe afgørelse.
Ifølge arrestinspektørens (senere) instruks kan det tjenestegørende personale træffeafgørelse om ophør af observationscelleanbringelse hvis arrestforvareren eller over-vagtmesteren ikke er i tjeneste, eller forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader atafvente beslutning fra disse personer. Der er pligt til efterfølgende underretning af denkompetente person.
Beslutning om ophør blev i 5 tilfælde truffet af en overvagtmester (herunder i 1 tilfældeden fængselsfunktionær der er angivet som overvagtmester i sagen). I de resterendetilfælde blev beslutningen truffet af en fængselsfunktionær som i et af tilfældene ifølgeet tilsynsnotat var en anden fængselsfunktionær end den der står angivet som den dertraf beslutningen om ophør. I det ene af de 4 tilfælde ophørte anbringelsen da politietkom og hentede den indsatte til fremstilling i retten. 2 af tilfældene ligger efter udste-delsen af arrestinspektørens instruks, og i det ene af disse tilfælde skete ophøret omnatten. Det drejer sig om anbringelsen den 29. oktober 2009 der er nævnt ovenfor.
Jeg beder om at få oplyst om de fængselsfunktionærer der står anført som dem dertraf afgørelse om ophør i de øvrige tilfælde, formelt også traf denne afgørelse. Hvisdet er tilfældet, beder jeg om at få oplyst om de (efter arresthusets interne regler) hav-de kompetence til at træffe beslutning om ophør af observationscelleanbringelse. Detdrejer sig om anbringelser den 20. september 2009, 15. oktober 2009, og 5. november2009. Sidstnævnte anbringelse er den anbringelse der ophørte da politiet kom for athente den indsatte.
63/69
Ingen af rapporterne indeholder notat om at de efterfølgende har været gennemset afen fra ledelsen.
De fleste af de rapporter som jeg gennemgik efter sidste inspektion, havde efterføl-gende været gennemset af arrestforvareren eller den ledende overvagtmester.
Jeg beder om oplysning om hvorvidt ledelsen i arresthuset gennemser rapporter omobservationscelleanbringelse.
Jeg har i øvrigt noteret mig at observationscelleanbringelse også indgår blandt desagstyper som Arrestinspektøren for Midt- og Nordjylland vil foretage gennemgang af,jf. den tidligere omtalte målsætning for gennemgang af sager i arresthusene i Midt- ogNordjylland. Jeg beder arrestinspektøren om at oplyse om der har været foretaget engennemgang af rapporter om sikringscelleanbringelse i arresthuset, og i så fald omunderretning om resultatet af denne gennemgang.
Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal der i forbindelse med anbringelsen i observa-tionscelle ske en undersøgelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens §60, medmindre institutionen skønner at det er unødvendigt.
Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt., foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
Udgangspunktet er således forskelligt ved undersøgelse af den indsattes person (visi-tation) og ved omklædning. Der skal som udgangspunkt ske undersøgelse, men ikkeomklædning.
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., henvist tildet der er anført i pkt. 7 i vejledningen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er detanført at omklædning indebærer at den indsatte skal afklædes og som minimum haveinstitutionens underbenklæder eller et tæppe på igen. Desuden skal den indsatte til-bydes en undertrøje.
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter hvor den ansvarlige funktionær skal markere hvorvidt den indsatte er un-
64/69
dersøgt og omklædt, og et felt til bemærkninger om visitation og omklædning. Der skalgøres notat i dette felt hvis de ovenfor anførte udgangspunkter fraviges.
I alle tilfælde er der notat om hvorvidt der har fundet visitation og omklædning sted. I 8tilfælde er der foretaget visitation og i 1 tilfælde omklædning. I 1 af tilfældene er det ibeskrivelsen af episoden nævnt at den indsatte blev afklædt, men fik sit eget tøj tilba-ge efter at det var blevet undersøgt.
I det ene tilfælde hvor der ikke skete visitation, er der en begrundelse i bemærknings-feltet. Begrundelsen var at der ikke var kvindeligt personale til stede i arresthuset pådet pågældende tidspunkt. Der var tilsyn med den indsatte ca. hver halve time underanbringelsen.
Jeg beder om at få oplyst om det blev overvejet at tilkalde kvindeligt personale, f.eks.fra politistationen, og om der er en fast procedure for skærpet tilsyn i sådanne tilfælde(indtil der kan finde visitation sted).
I det ene tilfælde hvor der skete omklædning, er bemærkningsfeltet udfyldt, men derer kun tale om en gengivelse af den faktiske oplysning om at den indsatte blev af-klædt. Det er således ikke anført hvorfor det blev skønnet nødvendigt.
Som det fremgår ovenfor, skal der foretages en konkret vurdering af om omklædningskønnes nødvendigt, og som udgangspunkt skal det ikke ske. Hvis udgangspunktetfraviges, skal grunden til det derfor fremgå af bemærkningsfeltet. Jeg går ud fra atarresthuset er opmærksom på det, og at det nævnte tilfælde således er et enkeltstå-ende tilfælde.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person, skal institutionen somtidligere nævnt mundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsengennemføres medmindre særlige omstændigheder taler imod det, jf. § 2 i Justitsmini-steriets bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattesperson og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gørenotat om en sådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2 i de sager hvorder skete visitation, dvs. at orientering kun er undladt hvis særlige omstændighedertalte imod det.
65/69
Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, skal dertilkaldeslæge hvis der er mistanke omsygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen(nr. 1), eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Samme regel gæl-der ved sikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk.6. Disse bestemmelser adskiller sig sprogligt fra bestemmelserne om lægetilsyn vedanvendelse af magt og håndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62, stk. 4, 2. pkt. og65, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af disse bestemmelser at der skalgennemføreslægetil-syn hvis der i disse sager er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hosden indsatte i forbindelse med anbringelsen, eller hvis den indsatte selv anmoder omlægehjælp. Det er dog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer af Anette Esdorfmfl., s. 162, anført at der efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6,skal foretages lægetilsyn hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskade-komst, hos den indsatte, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, og at detsvarer til reglerne om lægetilsyn efter anvendelse af magt og håndjern.
I 2 tilfælde er rubrikken om tilkald af læge udfyldt, men der var kun lægetilsyn i det enetilfælde. I det andet tilfælde mente lægevagten ikke at det var nødvendigt.
Som også nævnt i pkt. 7.1.9 adskiller reglerne om lægetilsyn ved anbringelse i obser-vationscelle mv. sig fra reglerne om lægetilsyn ved sikringscelleanbringelse med fikse-ring hvor lægen kan undlade at foretage tilsyn hvis lægen anser det for åbenbartunødvendigt. Ved anbringelse i observationscelle skal der altid gennemføres tilsynhvis der tilkaldes læge.
Jeg beder direktoratet om at oplyse hvordan institutionerne skal forholde sig hvis den(vagt)læge der tilkaldes, afviser at komme fordi lægen anser der for unødvendigt.
Det fremgår af rapporterne at læge blev tilkaldt henholdsvis samtidig med anbringel-sen og 21 minutter efter anbringelsen. Tilsyn fandt i det ene – det sidstnævnte – til-fælde sted 1½ time efter tilkaldet.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, skal notatet i sagen indeholde oplysning om insti-tutionens overvejelser efter § 19, dvs. overvejelser om lægetilsyn.
Foruden de 2 tilfælde hvor der blev tilkaldt læge, fremgår det at de indsatte i 3 andretilfælde blev spurgt om de ønskede læge. Alle indsatte afslog, men den ene ville gernetilses på psykiatrisk skadestue der ville tage imod den indsatte med det samme. I det
66/69
ene tilfælde er det også anført at den pågældende funktionær vurderede at der ikkevar behov for lægetilsyn, og i et andet at der ikke var synlige skader.
Jeg går ud fra at arresthuset også i de øvrige tilfælde overvejede om der var behov forlægetilsyn, men ikke anså det for nødvendigt.
Jeg har noteret mig at der i 5 rapporter er notat om arresthusets overvejelser (ellertilbud om) lægetilsyn. Der burde efter min opfattelse også i de øvrige tilfælde haveværet gjort notat om disse overvejelser. Hvis tilsyn ikke skønnes nødvendigt, kan detmarkeres med et minus i feltet til notat om tilkald af læge.
I det ene tilfælde hvor der var lægetilsyn, er der ikke notat om det i bemærkningsfeltet(og heller ikke i tilsynsnotaterne). Af et tilsynsnotat der er skrevet 1 time efter lægetil-synet, fremgår det at den indsatte blev udtaget af observationscellen efter en samtalemed en fængselsfunktionær.
Jeg går ud fra at det er en enkeltstående fejl at der ikke er gjort notat om lægens be-mærkninger i dette tilfælde.
Jeg har desuden noteret mig at en sygeplejerske i 2 af tilfældene også talte med denindsatte under anbringelsen, og at der i et andet tilfælde er oplysning om kontakt medsygeplejerske tidligere på dagen.
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20. Enhver der tilser den pågældende, skalgøre notat om det på et observationsskema (nu i selve rapporten i klientsystemet)uanset om der er sket ændringer i den indsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt.Notatet skal indeholde oplysning om dato og klokkeslæt for tilsynet og om den pågæl-dendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholde anbrin-gelsen, jf. 3. pkt.
Hvor hyppigt der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. vejledningenspkt. 7. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anført at det – hvisden indsatte er faldet til ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove iobservationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
67/69
Om hyppigheden af tilsyn med indsatte der er anbragt i observationscelle, er det i deinterne regler kun anført at den ansvarshavende træffer bestemmelse om tidsintervalfor tilsyn.
Ombudsmanden har tidligere udtalt at han ingen bemærkninger havde til at et fængselikke havde fundet grundlag for at fastsætte interne retningslinjer for hvor hyppigt derskal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater.
Som nævnt under pkt. 7.1.11 stemples automatisk det tidspunkt hvor personalet over-fører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktet måderfor indtastes i (begyndelsen af) hvert notat hvis notatet indtastes senere end tids-punktet for observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved størsteparten af tilsynene. Notater omtilsynet er i intet tilfælde indføjet (meget) lang tid efter at tilsynet rent faktisk fandt sted.Jeg lægger til grund at tilsyn i de øvrige tilfælde er sket på de angivne tidspunkter,dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
Tilsyn er i langt de fleste tilfælde sket med (ca. eller præcis) ½ times mellemrum. Derhar i intet tilfælde været tale om lang tid mellem tilsyn.
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, jf.også nedenfor. I 1 tilfælde er det anført at udtagelsen skete den 24. september 2009,kl. 9.33 efter mere end 3 døgn. I sidste tilsynsnotat der er skrevet på dette tidspunkt(og som jeg derfor går ud fra er årsagen til angivelse af dette tidspunkt), er det anførtat udtagelsen rettelig skete den 22. september 2009, kl. 12.00. Det seneste notat for-ud herfor er imidlertid et notat der er skrevet den 21. september 2009, kl. 7.49, hvordet er anført at den indsatte tilbageføres til egen celle. Jeg lægger således til grund atanbringelsen rettelig ophørte på dette tidspunkt (og således kun varede knap 6 timer).
Det fremgår (herefter) at der i alle tilfælde har været tilsyn helt frem til udtagelsen.
7.2.10. Ophør og varighed
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2.68/69
Som nævnt er det under pkt. 7 i vejledningen anført at det – hvis den indsatte er faldettil ro og sover – vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove i observationscellenindtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermed risikere en ny op-trapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne. I alle rapporter er varigheden af anbringelsen også anført i døgn,timer og minutter foroven på blanketten.
Som nævnt er tidspunktet for ophør i det ovenfor nævnte tilfælde ikke korrekt angivet.Det er det heller ikke i et andet tilfælde hvor det fremgår af tilsynsnotaterne at anbrin-gelsen ophørte kl. 8.00 og ikke kl. 9.20. I yderligere 1 tilfælde er tidspunktet for an-bringelsen, som det også fremgår ovenfor, kl. 23.00 i stedet for kl. 22.45, og i et andettilfælde er anbringelsen ifølge tilsynsnotaterne sket 6 minutter senere end anført for-oven – hvilket synes bekræftet af beskrivelsen af episoden.
I det tilfælde hvor den indsatte blev anbragt kl. 23.00 i stedet for kl. 22.45, fremgår deti øvrigt af tilsynsnotaterne at den indsatte blev kørt på skadestuen ca. 45 minutter se-nere. Der er 2 notater mere der er skrevet ca. 1 time senere og med 2 minutters mel-lemrum der oplyser henholdsvis at den indsatte var kommet tilbage fra skadestuen ogudtaget af observationscellen. Den indsatte havde således rettelig kun ophold i obser-vationscellen i ca. 45 minutter.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor anbringelsen (der skete den 29. oktober 2009) ikkeer noteret som ophørt i forbindelse med overførslen til skadestuen.
Den nævnte anbringelse var herefter reelt den korteste, men er ikke registeret somsådan. En af de andre (meget korte) anbringelser varede ca. 1 time og den længsteanbringelse 12½ time.
Jeg lægger uden videre til grund at bestemmelsen i bekendtgørelsens § 16, stk. 2, eroverholdt i alle sagerne.
7.2.11. Klagevejledning
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., skal det påføres rapporten når denindsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet forKriminalforsorgen) og om hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyr-69/69
delseslovens § 111, stk. 2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, om klagefrist gæl-der dog kun for dømte.
Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning der oplyser om at der er givetklagevejledning. I rapporterne om anbringelse af varetægtsarrestanter er der ikke an-givet en klagefrist, mens der er en sådan frist i rapporterne om anbringelse af afsone-re (der omfatter 2 rapporter om samme afsoner).
I en af rapporterne er det udtrykkeligt anført i beskrivelsen af episoden at den indsattei forbindelse med selve anbringelsen i observationscelle blev klagevejledt. Jeg går udfra at de andre indsatte også er vejledt om klageadgangen i overensstemmelse medden anførte klagevejledning.
Opfølgning
Jeg beder om at arresthuset og arrestinspektøren sender de oplysninger mv. som jeghar bedt om, tilbage gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også bederom en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Arresthuset i Århus, Arrestinspektøren for Midt- og Nordjyl-land, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i ar-resthuset.Lennart FrandsenInspektionschef
