REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 162: Udkast til lov om ændring af retsplejeloven (udvidet adgang til at anvende anonyme vidner), fra justitsministeren

Lov om ændring af retsplejeloven(Udvidet adgang til at anvende anonyme vidner)§1I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26. oktober 2010,foretages følgende ændring:1.I§ 856indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Afgørelse efter stk. 2 træffes på grundlag af en samlet vurde-ring af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vid-nets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karak-ter.”Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.2.§ 856, stk. 3,der bliver stk. 4, affattes således:”Stk.3.Er der truffet bestemmelse efter stk. 2, nr. 2, kan retten yderli-gere bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres.§2Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og fin-der anvendelse i sager, som ikke er endeligt afgjort ved lovens ikrafttræ-den.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

1. Indledning2. Gældende ret2.1. Vidnepligt2.2. Anonyme vidner2.2.1. Retsplejelovens regler om anonyme vidner2.2.2. Retspraksis om anonyme vidner2.3. Andre tiltag til beskyttelse af vidner2.4. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention3. Justitsministeriets overvejelser4. Lovforslagets udformning5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommu-ner og regioner6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.7. De administrative konsekvenser for borgerne8. De miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer mv.11. Sammenfattende skema

1. IndledningFormålet med lovforslaget er at indføre en vis udvidet adgang til at tilla-de anonyme vidner i straffesager.Baggrunden for forslaget er de samme grundlæggende hensyn, som lig-ger bag de gældende regler i retsplejeloven om adgangen til at anvendeanonyme vidner.Det drejer sig for det første om hensynet til vidners sikkerhed, idet det isig selv er uacceptabelt, hvis et vidne bliver udsat for trusler og repressa-lier.For det andet drejer det sig om hensynet til retshåndhævelsen. Hvis etvidne på grund af frygt ikke tør afgive forklaring, kan det således medfø-re, at anklagemyndigheden ikke kan bevise gerningsmandens skyld.Frygten for repressalier mv. hos vidner til forbrydelser kan dermed bety-de, at muligheden for at bekæmpe kriminalitet bliver svækket.Lovforslaget indebærer navnlig, at der i retsplejeloven indsættes en be-stemmelse om, at rettens afgørelse om at tillade (fuldstændig eller delvis)anonymisering af et vidne træffes på grundlag af en samlet vurdering afsagens omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger om vidnets for-udgående tilknytning til tiltalte og oplysninger om sagens karakter. Her-ved forudsættes det, at domstolene får en vis udvidet adgang til at tilladeanonyme vidner i forhold til, hvad der følger af den gældende lovgivningog de forudsætninger for lovens anvendelse, som er opstillet i den gæl-dende lovs forarbejder. I modsætning til, hvad der fremgår af den gæl-dende lovs forarbejder, forudsættes det således bl.a. med lovforslaget, atder ikke nødvendigvis skal være tale om såkaldte tilfældighedsvidner(vidner uden nogen tilknytning til tiltalte) for, at anonym vidneførsel kananvendes. I øvrigt fastslås det, at adgangen til at anvende anonyme vid-ner ikke i alle tilfælde er begrænset til sager, hvor der er tale om særligeformer for kriminalitet, og hvor der foreligger egentlige trusler mod detpågældende vidne.Hensynet til tiltalte og tiltaltes muligheder for at forsvare sig indebærerefter Justitsministeriets opfattelse, at der også fremover bør være megetsnævre rammer for adgangen til at tillade anonyme vidner. Uanset at lov-forslaget indebærer en vis, begrænset udvidelse af adgangen til at føreanonyme vidner, vil der således fortsat være tale om en regulering, der3

medfører, at betingelserne for at anvende anonyme vidner kun undtagel-sesvist vil være opfyldt.2. Gældende ret2.1. VidnepligtEt vidne har i almindelighed pligt til at afgive vidneforklaring i retten, jf.retsplejelovens § 168. Nægter vidnet at afgive forklaring, har retten mu-lighed for at benytte forskellige tvangsmidler (bøder, afhentelse ved poli-tiet mv.) med henblik på at formå vidnet til at afgive forklaring, jf. rets-plejelovens § 178.Reglerne om vidnepligt modificeres bl.a. af vidnefritagelsesreglen i rets-plejelovens § 171, hvorefter der i visse nærmere angivne tilfælde ikke ervidnepligt. Efter retsplejelovens § 171, stk. 2, er der således ikke vidne-pligt, hvis forklaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf ellertab af velfærd (nr. 1), udsætte vidnets nærmeste for straf eller tab af vel-færd (nr. 2) eller påføre vidnet selv eller vidnets nærmeste anden væsent-lig skade (nr. 3). Begrebet ”tab af velfærd” i stk. 2, nr. 1 og 2, antages ipraksis også at omfatte fysisk overlast. Et vidne vil således bl.a. kunnevære vidnefritaget, hvis en tiltalt i en straffesag (eller eventuelt andre) harfremsat trusler om repressalier i form af fysiske overgreb mod vidnet selveller vidnets nærmeste.Den vidnefritagelsesgrund, der følger af stk. 2, nr. 1, giver vidnet en und-tagelsesfri ret til at nægte at afgive forklaring. For så vidt angår de vidne-fritagelsesgrunde, som følger af stk. 2, nr. 2 og 3, kan retten på trods afvidnefritagelsesgrunden pålægge vidnet at afgive forklaring, når forkla-ringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sa-gens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller sam-fundet findes at berettige dertil, jf. retsplejelovens § 171, stk. 3. Vælgervidnet trods en foreliggende vidnefritagelsesgrund at afgive forklaring,eller pålægger retten vidnet at afgive forklaring i medfør af retsplejelo-vens § 171, stk. 3, skal retten påse, at der tages særligt hensyn til vidnet,jf. retsplejelovens § 173, stk. 2. Retten kan med henblik herpå bl.a. træffebestemmelse om dørlukning under forklaringen eller nedlægge forbudmod offentlig gengivelse af forklaringen.2.2. Anonyme vidner2.2.1. Retsplejelovens regler om anonyme vidner4

2.2.1.1. Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 2, modtager forsvareren kopi afindførsler i retsbøgerne vedrørende sagen, og forsvareren kan hereftergøre sigtede bekendt med indførslerne, medmindre andet følger af lovens§§ 748 og 856. En sigtet uden forsvarer skal endvidere efter retsplejelo-vens § 729 b, stk. 1, efter anmodning have adgang til hos politiet at gøresig bekendt med indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindreandet følger af §§ 748 og 856.Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 b, stk. 2, har både forsvare-ren og en sigtet uden forsvarer under efterforskningen endvidere adgangtil at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt tilbrug for den sag, som sigtelsen angår.Efter § 745 d, stk. 1, har forsvareren herudover krav på at blive underret-tet om foretagelsen af efterforskningsskridt som eksempelvis afhøringer,således at forsvareren kan være til stede.Politiet kan, hvis det er nødvendigt af hensyn til bl.a. tredjemand, giveforsvareren pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvarerenhar modtaget fra politiet, jf. § 729 a, stk. 4. Politiet kan endvidere i så-danne tilfælde afslå en anmodning om aktindsigt fra en sigtet uden for-svarer, jf. § 729 b, stk. 2, 2. pkt.Et forsvarerpålæg kan udstrækkes, indtil den tiltalte har afgivet forklaringunder hovedforhandlingen, jf. § 729 a, stk. 4, sidste pkt. Begrænsningen iden sigtedes aktindsigt efter § 729 b bortfalder senest inden hovedfor-handlingen (eller sagens afslutning i øvrigt), jf. bestemmelsens stk. 2, 3.pkt.Reglerne kan bl.a. være relevante i tilfælde, hvor et vidne udviser betyde-lig angst for at skulle føres som vidne, og hvor vidnet under henvisninghertil og til sagens karakter ønsker at hemmeligholde sin identitet for densigtede med henblik på en afklaring af, om vidnet kan føres anonymt un-der en senere hovedforhandling.2.2.1.2. Som en mere vidtgående mulighed end forsvarerpålæg kan rettenefter anmodning fra politiet bestemme, at reglerne i §§ 729 a-b om akt-indsigt og § 745 d om meddelelse om efterforskningsskridt skal fraviges,hvis det er påkrævet af bl.a. hensyn til tredjemands liv eller helbred, ogdet ikke giver anledning til væsentlige betænkeligheder for varetagelsenaf sigtedes forsvar. Rettens bestemmelse herom medfører, at hverken den5

sigtede eller forsvareren gøres bekendt med det pågældende materiale.Der henvises til retsplejelovens § 729 c og § 745 d, stk. 2.Begrænsningen i forsvarerens og sigtedes adgang til aktindsigt efter §729 c kan efter rettens afgørelse gælde indtil videre eller i et nærmerefastsat tidsrum, jf. bestemmelsens stk. 4. Træffer retten afgørelse om, atbegrænsningen skal gælde indtil videre, skal retten på ny vurdere be-grænsningen, før hovedforhandlingen i sagen indledes, jf. stk. 4, 3. pkt.2.2.1.3. Sigtede og forsvareren underrettes som udgangspunkt om alleretsmøder under efterforskningen og er berettiget til at overvære dem, jf.retsplejelovens § 748, stk. 1 og 2. Retten kan dog på anmodning be-stemme, at der ikke skal gives sigtede underretning om et retsmødes af-holdelse, eller at sigtede helt eller delvis skal være udelukket fra at delta-ge i retsmødet, hvis bl.a. hensynet til tredjemand, f.eks. et vidne, der kanfrygte for repressalier mv., undtagelsesvis gør det påkrævet, jf. stk. 5.Hvis de særlige hensyn, som har begrundet udelukkelsen, fortsat er tilstede, kan retten endvidere afskære sigtede fra efterfølgende at blive gjortbekendt med, hvad der er tilført retsbogen, og retten kan pålægge forsva-reren ikke at give sigtede underretning om, hvad der er passeret i retsmø-det. Pålægget kan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring underhovedforhandlingen, jf. § 748, stk. 6.2.2.1.4. Samtidig med indlevering af anklageskrift til retten eller snarestmuligt derefter skal anklagemyndigheden til retten indlevere en forteg-nelse over de beviser (herunder vidner), som anklagemyndigheden øn-sker at føre, jf. retsplejelovens § 837, stk. 1.Anklagemyndigheden skal i den forbindelse sende en kopi af bevisfor-tegnelsen til forsvareren. Anklagemyndigheden kan i den forbindelse gi-ve forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger om et vidnes bo-pæl eller navn, stilling og bopæl til tiltalte, hvis anklagemyndigheden ag-ter at anmode retten om i henhold til retsplejelovens § 856, stk. 2, at be-stemme, at disse oplysninger ikke må meddeles tiltalte. Der henvises tilretsplejelovens § 838.2.2.1.5. Efter retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 1 og 2, kan retten, hvis detmå antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodningbestemme,- at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørendehensyn til vidnets sikkerhed taler for det (nr. 1), eller6

Bestemmelsen i § 856, stk. 2, nr. 1, om hemmeligholdelse af vidnets bo-pæl blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 273 af 13. maj 1987. Af for-arbejderne til bestemmelsen fremgår det, at der kan være behov for enadgang for retten til under hovedforhandlingen efter begæring at kunnebestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses over for tiltalte, såfremtafgørende hensyn til vidnet taler derfor ud fra en konkret vurdering. Dader kan opstå situationer, hvor vidnets identitet ikke kan fastlægges, så-fremt bopælen anonymiseres, er det i bestemmelsen tilføjet som en yder-ligere betingelse, at anonymiseringen skal være uden betydning for tiltal-tes forsvar. Der henvises til Folketingets Retsudvalgs betænkning overlovforslag nr. L 111 fremsat den 26. november 1989.Bestemmelsen i § 856, stk. 2, nr. 2, om hemmeligholdelse af vidnetsnavn, stilling og bopæl blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 381 af 6.juni 2002.I pkt. 1.3 i de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag (L139 fremsat den 27. februar 2002) er det om betingelsen om, at hemme-ligholdelse af de pågældende oplysninger for tiltalte skal være uden be-tydning for tiltaltes forsvar, bl.a. anført, at de foreslåede regler vil kunneanvendes, hvor der er tale om såkaldte tilfældige vidner – det vil sigepersoner, som tiltalte ikke kender i forvejen, og som ved en ren tilfældig-hed overværer eller bliver offer for en forbrydelse. I disse tilfælde vil detsåledes kun helt undtagelsesvis have betydning for tiltaltes forsvar atkende den pågældende persons identitet. Det er tilsvarende anført i pkt.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at bestemmelsen i § 856,stk. 2, nr. 2, derfor i praksis vil kunne få betydning i forhold til såkaldtetilfældige vidner – det vil sige vidner, som ikke har nogen tilknytning tiltiltalte.For så vidt angår betingelsen om, at afgørende hensyn til vidnets sikker-hed skal gøre hemmeligholdelse af vidnets navn, stilling og bopæl på-krævet, er det i pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til det nævntelovforslag anført, at der heri ligger, at omstændighederne i sagen medstyrke skal tale for, at vidnet kan blive udsat for repressalier eller andreubehageligheder, hvis tiltalte får oplysninger om vidnets identitet. Detfremgår af bemærkningerne, at denne betingelse ofte kan være opfyldt i7

tilfælde, hvor vidnet er omfattet af vidnefritagelsesgrundene i retspleje-lovens § 171, stk. 2, men også vil kunne foreligge i tilfælde, hvor vidnetikke kan påberåbe sig en vidnefritagelsesgrund.Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at det – i lyset af det netopanførte – må antages, at bestemmelsen om anonym vidneførsel navnligvil kunne blive relevant i visse sager om grov og mere organiseret krimi-nalitet, herunder bandekriminalitet. Justitsministeriet tilkendegav i besva-relsen af et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforsla-get (2001-02, 2. samling, L 139 – bilag 17), at det ikke kan udelukkes, atder også undtagelsesvist kan være grundlag for at hemmeligholde et vid-nes identitet i sager, der ikke vedrører grov og mere organiseret krimina-litet, f.eks. i en sag om en overtrædelse af straffelovens § 244 om almin-delig vold.Det er retten, som på baggrund af de oplysninger, der foreligger i sagen,træffer bestemmelse om, hvorvidt det med den fornødne sikkerhed kanlægges til grund, at betingelserne i § 856, stk. 2, nr. 1 eller 2, må ansesfor opfyldt.Rettens stillingtagen til spørgsmålet om anonym vidneførsel kan i medføraf retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 5, ske forud for hovedforhandlingen.Hvis der måtte være behov for det, kan retten bestemme, at der i den for-bindelse afholdes et retsmøde efter retsplejelovens § 747, hvor vidnetafhøres under strafansvar om bl.a. sit eventuelle kendskab til den tiltalte.Opstår spørgsmålet om anonym vidneførsel først under hovedforhandlin-gen, vil vidnet tilsvarende kunne udspørges under vidneansvar om bl.a.eventuelle relationer til den tiltalte, inden retten træffer afgørelse omanonym vidneførsel.Træffes der afgørelse om (fuldstændigt eller delvist) at anonymisere etvidne, betyder det som anført, at de pågældende oplysninger bliver hem-meligholdt for tiltalte. Forsvareren vil derimod i alle tilfælde få oplysnin-gerne om identiteten på vidner, som afgiver forklaring i retten i en sagmod tiltalte.2.2.1.6. Det er et udgangspunkt i retsplejen, at en tiltalt overværer denforklaring, som et vidne afgiver i retten. Det gælder også, selv om vidneter beskyttet ved hemmeligholdelse af navn mv.8

Retten kan dog bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vid-ne, der er beskyttet ved hemmeligholdelse af navn, bopæl og stilling, af-høres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vilblive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet(udseende). Det følger af retsplejelovens § 856, stk. 3.Efter retsplejelovens § 856, stk. 1, kan rettens formand endvidere udenfor de tilfælde, hvor et vidne er beskyttet ved hemmeligholdelse af navn,bopæl og stilling, bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens etvidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en ufor-beholden forklaring ellers ikke kan opnås.Bestemmelsen anvendes i tilfælde, hvor der ikke er grundlag for at træffeafgørelse om fuldstændig vidneanonymitet, men hvor vidnet f.eks. følerubehag ved at være i samme lokale som tiltalte, sådan at retten vurderer,at hensynet til at opnå en uforbeholden forklaring fra vidnet bør tilgode-ses ved, at tiltalte forlader retslokalet under vidneforklaringen.Hensynet til tiltalte varetages ved, at tiltaltes forsvarer i alle tilfælde harmulighed for at være til stede i forbindelse med afhøringen og til at stillespørgsmål til vidnet. Både retten og forsvareren vil være bekendt medvidnets identitet.Hvis en tiltalt som følge af en beslutning efter bl.a. retsplejelovens § 856,stk. 1 eller 3, ikke har overværet afhøringen af et vidne eller en medtil-talt, skal tiltalte, når denne på ny kommer til stede i retslokalet, have op-lysning om indholdet af forklaringen, for så vidt den angår tiltalte, jf. §856, stk. 8.2.2.1.7. Retsplejelovens § 856 indeholder regler om polititjenestemændsmuligheder for at vidne anonymt.Det følger således af § 856, stk. 4, at polititjenestemænd, der har udførtforanstaltninger som nævnt i retsplejelovens § 754 a (det vil sige en poli-titjenestemand, som har optrådt som politiagent), kan afgive forklaringuden at oplyse eget navn og bopæl. Det følger desuden af bestemmelsensstk. 5, at rettens formand kan bestemme, at polititjenestemænd, der vare-tager særlige tjenestefunktioner (f.eks. polititjenestemænd, der foretagerskygninger eller installerer aflytningsudstyr), kan afgive forklaring somvidne uden at oplyse navn og bopæl, hvis afgørende hensyn til vidnets9

særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysningerne må antages at væ-re uden betydning for tiltaltes forsvar.Rettens formand kan endvidere bestemme, at den tiltalte skal forladeretslokalet, når en polititjenestemand som nævnt i stk. 4 eller 5 afhøres,hvis det er påkrævet af hensyn til hemmeligholdelsen af vedkommendesidentitet, og det må antages at være uden væsentlig betydning for tiltaltesforsvar, jf. § 856, stk. 6.2.2.1.8. Retten til aktindsigt i en endeligt afsluttet straffesag vil kunnebegrænses bl.a. i det omfang, der har været truffet beslutning om hemme-ligholdelse af oplysninger i medfør af § 856, stk. 2, jf. retsplejelovens §729 d.2.2.1.9. Den beskyttelse af et vidne, der ligger i reglerne om anonymvidneførsel, herunder i, at tiltalte i visse tilfælde kan blive bedt om at for-lade retslokalet, mens vidnet afhøres, kan blive illusorisk, hvis tilhørere,herunder personer, der har tilknytning til tiltalte, kan overvære og refere-re forklaringen. Retsplejelovens § 856 om anonym vidneførsel suppleresderfor af retsplejelovens § 29, hvorefter der kan træffes beslutning omdørlukning.2.2.2. Retspraksis om anonyme vidnerJustitsministeriet har gennem Rigsadvokaten indhentet eksempler fraretspraksis til belysning af, i hvilket omfang domstolene tillader brug afanonyme vidner:Vestre Landsrets kendelser af 11. maj 2009, 20. maj 2009 og 3. juli 2009vedrørte alle samme vidne, som i et større sagskompleks om bl.a. narko-tikakriminalitet selv var blevet idømt 6 års fængsel. Den pågældende varefterfølgende indkaldt som vidne i tre sager mod medgerningsmænd ogfrygtede i den forbindelse for sin sikkerhed. Det fremgår af sagen, atmedgerningsmænd havde anvendt dummebøder, trusler og vold mod an-dre gerningsmænd i sagskomplekset, ligesom en af de tiltalte over forpolitiet havde udtalt sig i truende vendinger om vidnet i anledning afdennes forklaring til politiet.Vidnet havde under sagernes behandling i byretten afgivet vidneforkla-ring delvist anonymt, idet vidnets eventuelle nye navn og bopæl ikkemåtte oplyses for de tiltalte. Forud for ankesagernes behandling anmode-de anklagemyndigheden i medfør af retsplejelovens § 845, stk. 1, nr. 5,10

Vestre Landsret om at træffe afgørelse om, at vidnets eventuelle nyenavn og bopæl ikke måtte oplyses over for de tiltalte, således at vidnetblev indkaldt, vejledt og afhørt under sit tidligere navn. Landsretten fandti alle tre tilfælde, at betingelserne i retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 1 og2, var opfyldt og afsagde kendelse i overensstemmelse med anklagemyn-dighedens anmodning. Vestre Landsret traf ved sin kendelse af 3. juli2009 endvidere afgørelse om, at tiltalte skulle forlade retssalen, mensvidnet afgav forklaring, jf. retsplejelovens § 856, stk. 1.Ved kendelse af 18. marts 2010 traf Retten i Roskilde i medfør af retsple-jelovens § 856, stk. 2, nr. 2, bestemmelse om, at et vidnes nuværendenavn, stilling og bopæl ikke måtte oplyses over for de tiltalte. Der vartale om en sag om forsøg på manddrab, og vidnets frygt for at afgivevidneforklaring hidrørte efter det oplyste fra nogle personer, der under etmøde havde advaret ham mod at dumme sig og sagt, at han skulle reddede to tiltalte. Retten lagde til grund, at de pågældende personer – og der-med også højst sandsynligt de tiltalte – var bekendt med vidnets identitetunder det navn, han bar på gerningstidspunktet, og en anonymisering an-sås derfor ikke at tjene noget formål og kunne i øvrigt ikke anses for atvære uden betydning for de tiltaltes forsvar. Da retten ikke kunne ude-lukke, at vidnets frygt for repressalier var reel og velbegrundet, og da detmåtte anses for uden betydning for de tiltaltes forsvar, at vidnets nuvæ-rende navn, stilling og bopæl ikke blev oplyst, blev anmodningen omhemmeligholdelse for tiltalte imødekommet for så vidt angik disse op-lysninger.Ved kendelse af 12. august 2010 traf Retten på Frederiksberg afgørelseom delvis anonymisering af to vidners identitet i en sag om forsøg påmanddrab. Der var under sagen tillige rejst tiltale mod den tiltalte for athave truet de to vidner i anledning af deres forventede forklaringer til po-litiet eller i retten ved med fingeren foran munden at gestikulere, at vid-nerne skulle holde mund, for derefter at føre hånden på tværs af halsen.Da det ikke kunne afvises, at sagen om drabsforsøget på åben gade havdesammenhæng med bandekriminalitet, fandt retten, at det kunne befrygtes,at en offentlig forhandling kunne udsætte vidnernes sikkerhed for fare.Retten traf herefter i medfør af retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, be-stemmelse om, at de to vidners bopæl og stilling ikke måtte oplyses overfor tiltalte. Da vidnernes navne fremgik af anklageskriftet, og da tiltalteunder hele sagen havde været bekendt med disse, fandtes en hemmelig-holdelse af navnene at være uden reel betydning. Der blev endvidere vedkendelsen truffet bestemmelse om, at vidnerne skulle afgive forklaring11

for lukkede døre og uden tiltaltes tilstedeværelse, jf. herved retsplejelo-vens § 29, stk. 3, nr. 3, og § 856, stk. 1.Ved kendelse af 25. september 2002 traf Vestre Landsret bestemmelseom, at tre vidners eventuelle nye navne samt stillinger og bopæle ikkemåtte oplyses over for de tiltalte. Der var tale om en større narkotikasag,og anklagemyndigheden havde under henvisning til sagens karakter ogtil, at to ud af tre vidner havde skiftet navn, og alle tre vidner havde fåetnavne- og adressebeskyttelse efter sagens opståen, fremsat begæring omhemmeligholdelse af de tre vidners navne, stillinger og bopæle. Rettenfandt ikke grundlag for en fuldstændig anonymisering af vidnernes iden-titet, idet retten henviste til, at vidnerne ikke kunne anses som tilfældigevidner.Østre Landsret traf ved kendelse af 2. november 2004 bestemmelse omhemmeligholdelse af et vidnes efternavn, stilling og bopæl, ligesom derblev truffet bestemmelse om, at de tiltalte skulle forlade retslokalet, mensvidnet blev afhørt, og at der skulle ske dørlukning under vidnets forkla-ring. Sagen vedrørte vold mod en medindsat i en arrest, og vidnet havde iden forbindelse udtrykt bekymring for sin sikkerhed, hvis han skulle af-give forklaring for åbne døre, mens de tiltalte var til stede, ligesom hanikke ønskede sit efternavn, stilling og bopæl oplyst.2.3. Andre tiltag til beskyttelse af vidner2.3.1. En særlig strafferetlig beskyttelse af vidner følger af straffelovens§ 123. Efter denne bestemmelse straffes den, der med trussel om voldforulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter §266 eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, den-nes nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af perso-nens forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller retten.Der er tale om handlinger, der også er strafbare, når de begås over forandre end vidner. § 123 har imidlertid en strafferamme på indtil 8 årsfængsel, og bestemmelsen giver dermed en kvalificeret strafferetlig be-skyttelse i tilfælde, hvor et vidne eller vidnets nærmeste udsættes forvold, trusler om vold mv.2.3.2. Politiet kan endvidere efter omstændighederne iværksætte en ræk-ke foranstaltninger med henblik på at beskytte vidner, der risikerer at bli-ve ofre for kriminalitet.12

I tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om beskyttelse af et vidne, kan poli-tikredsene – eventuelt i samarbejde med den overordnede anklagemyn-dighed og Politiets Efterretningstjeneste – iværksætte beskyttelsesforan-staltninger for det pågældende vidne, f.eks. i form af patruljering og be-vogtning.I helt ekstraordinære tilfælde, hvor de foranstaltninger, som kan iværk-sættes af politikredsene, ikke anses for tilstrækkelige, kan Politiets Efter-retningstjeneste iværksætte vidnebeskyttelsesforanstaltninger inden forrammerne af et vidnebeskyttelsesprogram.I de mest alvorlige tilfælde kan der foretages et fuldstændigt identitets-skifte, og den pågældende kan eventuelt også hjælpes til et nyt liv i etandet land. For at identitetsskifte skal kunne gennemføres, skal vidnetmedvirke til processen og overholde en række konkret fastsatte betingel-ser. Vidnet skal således være indstillet på bl.a. at afbryde kontakten til sinfamilie, venner og øvrige omgangskreds, ligesom vidnet må opgive ar-bejde eller uddannelse. Vidnebeskyttelsesprogrammet kan ikke gennem-føres, hvis vidnet ikke overholder disse betingelser.2.3.3. En forudsætning for, at retsplejelovens regler om anonym vidne-førsel kan være effektive, er naturligvis, at vidnets identitet i de pågæl-dende tilfælde faktisk bliver holdt skjult under hele sagen. Det kræver ensærlig opmærksomhed hos alle de implicerede myndighedspersoner i sa-gen – både rettens personale, politiet og anklagemyndigheden – men detvil i første række være anklagemyndighedens ansvar at sikre den fornød-ne beskyttelse af et anonymt vidne.Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst, at man er i færd med at udar-bejde en meddelelse til anklagemyndigheden om retningslinjerne forhåndtering af blandt andet de sager, hvor der kan blive tale om at anven-de retsplejelovens regler om anonym vidneførsel.Meddelelsen skal bidrage til en bedre forståelse for sagsgangene i de sa-ger, hvor der er et forhøjet sikkerhedsniveau, som f.eks. sager om bande-kriminalitet. I forhold til anonyme vidner vil meddelelsen skulle sikre, atder i praksis bliver taget de skridt, der er relevante for at undgå, at etanonymt vidnes identitet afsløres under efterforskning – og under sagensbehandling i retten.

Den endelige færdiggørelse af meddelelsen afventer Folketingets be-handling af dette lovforslag med henblik på, at Rigsadvokaten kan giveanklagemyndigheden en samlet orientering om regler og retningslinjer påområdet.2.3.4. For at skabe de tryggest mulige rammer for personer, der skal vid-ne i en retssag, indeholder retsbygninger, der etableres efter domstolsre-formens ikrafttræden (den 1. januar 2007), særskilte ventefaciliteter forbange vidner. Når det gælder de retter, der ikke hører til i nyetableredebygninger, er der mulighed for at vidner, der ønsker at undgå at mødetiltalte i retsbygningen, kan vente i særskilte lokaler.2.3.5. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet i foråret 2009nedsatte en arbejdsgruppe om sikkerhed i retsbygninger med repræsen-tanter for domstolene, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalfor-sorgen, politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet. Arbejdsgrup-pen havde til opgave at udarbejde et konkret forslag til sikkerhedsniveau-et i landets retsbygninger, bl.a. vedrørende vidnesikkerhed, personalesik-kerhed, hærværk og sager med behov for forhøjet sikkerhedsniveau.Arbejdsgruppen afgav sin rapport i april 2010. På baggrund af sine over-vejelser er arbejdsgruppen blandt andet fremkommet med anbefalinger,som skal beskytte vidner og sikre øget tryghed for vidner.Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det kan medvirke til at øge bangevidners følelse af tryghed, hvis der i disse vidners venterum etableres vi-deoovervågning samt en alarmknap, der giver mulighed for kontakt tilrettens personale. Arbejdsgruppen har således anbefalet, at landets retteretablerer videoovervågning og en alarmknap i venterummene for bangevidner.Endelig er det arbejdsgruppens opfattelse, at det for rettens øvrige besø-gende, herunder andre vidner end bange vidner, kan være tryghedsska-bende, hvis der i hvert fald ét sted i retsbygningen er et videoovervågetventeområde, hvor de pågældende kan opholde sig, hvis de ønsker det.Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at der etableres sådanne områderved landets retter.Vidnebeskyttelse er allerede et prioriteret område ved retterne, og der eriværksat en række tiltag på området. Domstolsstyrelsen er desuden meget14

opmærksom på at inddrage vidnesikkerhed i forbindelse med indretnin-gen af nye retsbygninger.Domstolsstyrelsen vil desuden på baggrund af arbejdsgruppens anbefa-linger påbegynde etablering af videoovervågning og en alarmknap i ven-terum for bange vidner samt videoovervågede venteområder ved landetsretter.2.4. Den Europæiske MenneskerettighedskonventionArtikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vedrører ret-ten til en retfærdig og offentlig rettergang. Heri ligger bl.a., at den ankla-gede mindst skal have ret til at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at for-berede sit forsvar, jf. artikel 6, stk. 3, litra b, og til at afhøre eller lade af-høre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt påsamme betingelser som vidner, der føres imod ham, jf. stk. 3, litra d.Bestemmelsen i artikel 6 er ikke generelt til hinder for brug af anonymevidner i straffesager. Menneskerettighedsdomstolen har således i sinpraksis anerkendt, at hensynet til vidners liv, frihed og sikkerhed efteromstændighederne kan føre til en fravigelse af udgangspunktet for vidne-førsel i straffesager, hvorefter vidner afgiver forklaring direkte for dendømmende myndighed i et offentligt retsmøde, hvor også den tiltalte ogforsvareren er til stede. Domstolen har i den forbindelse fremhævet, athensynet til vidners og forurettedes liv, frihed og sikkerhed er beskyttetaf andre konventionsbestemmelser, der indebærer, at staterne har pligt tilat indrette deres straffesystemer på en sådan måde, at hensynet til disseinteresser ikke tilsidesættes (se bl.a.Doorson mod Holland,dom af 26.marts 1996).Ved brug af anonyme vidner i straffesager lægger Domstolen vægt på,om der er foretaget en rimelig afvejning af de ulemper, som en sådanfremgangsmåde medfører for tiltalte, over for hensynet til det eller depågældende vidner. De ulemper, som forsvaret udsættes for, skal såledesmodsvares af den fremgangsmåde, der benyttes af retten.Efter praksis tillægges endvidere vidnets karakter betydning. Det vilf.eks. have betydning, om der er tale om et vidne, der hører til politiet. Idette tilfælde vil anonymisering som udgangspunkt kun kunne finde stedi helt ekstraordinære situationer, f.eks. med henblik på ikke at afsløreidentiteten på en hemmelig agent i tilfælde, hvor det ikke er muligt at15

bruge mindre indgribende foranstaltninger (seVan Mechelen m.fl. modHolland,dom af 23. april 1997).Den konkrete fremgangsmåde i forbindelse med vidneforklaringen skalske med respekt for kravet om proportionalitet, hvilket indebærer, at derskal ske anonymisering i mindst muligt omfang. I nogle tilfælde vil detvære tilstrækkeligt at holde vidnets identitet hemmelig for den tiltalte,mens det i andre tilfælde kan være nødvendigt endvidere at foretage envis maskering. Desuden kan det i visse tilfælde være nødvendigt helt atafskære tiltaltes mulighed for at høre eller iagttage vidnet. Valget af ano-nymiseringsgrad må ske på grundlag af en konkret vurdering af hensynettil vidnet. Det har endvidere betydning, om forsvareren er til stede, nårvidnet afgiver forklaring, og om forsvareren har mulighed for at afhørevidnet.Herudover vil det være af betydning, om det eller de anonyme vidnersforklaringer er det eneste eller afgørende bevis i sagen mod den tiltalte.Hvis det er tilfældet, følger det af Domstolens praksis, at en domstolsdomfældelse på denne baggrund vil udgøre en krænkelse af konventio-nen (se bl.a.Kostovski mod Holland,dom af 20. november 1989, samtovennævnteDoorson mod Holland,ogVan Mechelen mod Holland).3. Justitsministeriets overvejelserDe gældende regler om adgangen til undtagelsesvist at tillade anonymvidneførsel bygger på et grundsynspunkt om, at det er særdeles vigtigt, atvidner opnår den størst mulige beskyttelse, så de ikke af frygt for repres-salier afholder sig fra at vidne, og så de, der står frem med deres viden,ikke efterfølgende lider overlast. Denne vidnebeskyttelse er naturligvisvigtig af hensyn til de pågældende vidner, men det er også vigtigt ud framere overordnede retshåndhævelsesmæssige hensyn. Hvis et vidne pågrund af frygt for repressalier ikke tør afgive (fuld) forklaring, kan detsåledes medføre, at anklagemyndigheden ikke kan bevise gerningsman-dens skyld, og gerningsmanden dermed ikke kan straffes.Hensynet til tiltalte og dennes forsvar indebærer efter Justitsministerietsopfattelse, at det fortsat kun bør være muligt undtagelsesvist at tillade, atet vidne bliver ført anonymt, således at tiltalte ikke opnår kendskab tilvidnets identitet. Justitsministeriet finder imidlertid, at der i lyset af hen-synet til vidners sikkerhed og de retshåndhævelseshensyn, der er nævntovenfor, bør ske en begrænset lempelse af de gældende, meget snævrebetingelser for anonym vidneførsel.16

Justitsministeriet foreslår derfor, at retsplejelovens regler ændres, sådomstolene får en vis, udvidet adgang til at tillade anonym vidneførsel.4. Lovforslagets udformning4.1. Det foreslås, at der i retsplejelovens § 856 indføjes en bestemmelse,der fastslår, at rettens afgørelse af, om betingelserne for at tillade (fuld-stændig eller delvis) anonymisering af et vidne er opfyldt, skal ske efteren samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle op-lysninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysningerom sagens karakter.Med forslaget ændres der ikke ved de gældende betingelser i retsplejelo-vens § 856, stk. 2, hvorefter rettens imødekommelse af en anmodning omfuldstændig eller delvis vidneanonymitet kun kan ske, hvis det må anta-ges at være uden betydning for tiltaltes forsvar, og hvorefter fuldstændigvidneanonymitet efter stk. 2, nr. 2, forudsætter, at afgørende hensyn tilvidnets sikkerhed gør det påkrævet.Hensigten med det nævnte forslag er at fremhæve, at vurderingen af, omde pågældende betingelser er opfyldt, vil afhænge af de helt konkreteomstændigheder i den enkelte sag. I denne vurdering vil der kunne læg-ges vægt på eventuelle oplysninger om vidnets tilknytning til tiltalte,herunder om vidnet er uden tilknytning til tiltalte, har en perifer tilknyt-ning til tiltalte eller har en nærmere personlig tilknytning til tiltalte. Dervil ved denne vurdering bl.a. også kunne lægges vægt på oplysninger omsagens karakter, herunder bl.a. om der er tale om en sag omfattende etkriminelt miljø, hvor vold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekom-mer.4.2. Det forudsættes med lovforslaget bl.a., at der vil kunne være tilfæl-de, hvor retten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder kananse betingelserne for fuldstændig vidneanonymitet efter § 856, stk. 2,nr. 2, for opfyldt, selv om der ikke er tale om et såkaldt tilfældigt vidne –det vil sige, selv om der ikke er tale om et vidne uden tilknytning til til-talte. Hermed lægges der op til en vis udvidet mulighed for at anvendeanonyme vidner, idet det som anført i pkt. 2.2.1.5 ovenfor er forudsat iforarbejderne til den gældende bestemmelse, at fuldstændig anonymitetaf et vidne efter § 856, stk. 2, nr. 2, udelukkende kan ske med hensyn tiltilfældige vidner.17

Lovforslaget indebærer således, at fuldstændig anonymitet ikke nødven-digvis vil være forbeholdt såkaldte tilfældighedsvidner, idet det med lov-forslaget ikke vil være udelukket, at kravet om, at anonym vidneførselmå antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, også vil kunnevære opfyldt i andre tilfælde. Der kan således tænkes tilfælde, hvor vid-net og tiltalte nok kender – eller kender til – hinanden, men hvor forbin-delsen mellem de to parter er af en sådan mere overfladisk og perifer ka-rakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidnets anonymitet kanhave negativ indvirkning på tiltaltes forsvar. Det vil sige, at der kan væreen vis tilknytning mellem vidnet og tiltalte, uden at dette nødvendigvis idet enkelte tilfælde indebærer, at der er noget grundlag for at formode, atvidnet af den grund kan have en personlig interesse i at afgive en bela-stende forklaring i sagen mod tiltalte. I så fald bør det ikke være udeluk-ket undtagelsesvist at tillade at føre vedkommende som anonymt vidne,hvis retten efter en samlet vurdering finder, at hemmeligholdelse af vid-nets navn mv. må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar.Til brug for rettens stillingtagen hertil vil der som omtalt i pkt. 2.2.1.5ovenfor være mulighed for på forhånd at afhøre vidnet om vidnets kend-skab til tiltalte, således at dette kan indgå i rettens vurdering af, om der erkonkret og reel risiko for, at vidnet har relationer til tiltalte af en sådankarakter, at vidnet kan have skjulte, personlige motiver for at afgive enforklaring, som kan belaste tiltalte.4.3. Af forarbejderne til den gældende bestemmelse i retsplejelovens §856, stk. 2, nr. 2, er det i tilknytning til betingelsen om, at afgørende hen-syn til vidnets sikkerhed skal gøre anonym vidneførsel påkrævet, anført,at omstændighederne i sagen med styrke skal tale for, at vidnet kan bliveudsat for repressalier eller andre ubehageligheder, hvis tiltalte får oplys-ninger om vidnets identitet, jf. også pkt. 2.2.1.5 ovenfor.Som det fremgår af pkt. 2.2.2 ovenfor, er der i retspraksis eksempler på,at ikke kun trusler, der er fremsat direkte over for et vidne, men også etmere ubestemt trusselsbillede udledt af vold og trusler om vold rettetmod andre vidner eller af sagens karakter efter omstændighederne kanføre til, at dele af oplysningerne om et vidnes identitet hemmeligholdesfor tiltalte (delvis anonymisering).Det tilsigtes i den forbindelse med lovforslaget at gøre det klart, at detikke bør være en forudsætning for at kunne vidne (fuldstændig) anonymt,at der er fremsat eksplicitte trusler mod vidnet, eller at tiltalte (eller tiltal-18

tes venner mv.) har anvendt repressalier mod andre vidner. Det skal der-imod i hver enkelt sag bero på en konkret vurdering af alle sagens om-stændigheder, herunder sagens karakter, om der må anses at foreligge ensådan trussel mod vidnet, at anonymitet findes påkrævet. Det forudsæt-tes, at det ved denne vurdering tillægges vægt, om der er tale om en sagom mere organiseret kriminalitet, herunder kriminalitet begået af med-lemmer af rocker- eller bandegrupperinger. Den omstændighed, at der ertale om en sag af denne karakter, må således efter Justitsministeriets op-fattelse i nogle tilfælde antages at have væsentlig betydning ved vurde-ringen af, om der kan foreligge en sådan trussel mod vidnet, at anonymi-tet må anses for påkrævet. Hvis der i sagen foreligger oplysninger om, attiltalte har tilknytning til et kriminelt miljø, hvor vold og trusler erfa-ringsmæssigt jævnligt forekommer, vil det således i nogle tilfælde i sigselv kunne tale i retning af, at vidnet kan risikere at blive udsat for re-pressalier mv.4.4. Det er anført i forarbejderne til retsplejelovens § 856, stk. 2, nr. 2, atbestemmelsen navnlig vil være relevant i visse sager om grov og mereorganiseret kriminalitet, herunder bandekriminalitet. Det er endvidereunder folketingsbehandlingen af det lovforslag, der førte til den nugæl-dende bestemmelse, tilkendegivet, at der formentligt også undtagelsesvistkan opstå behov for at hemmeligholde et vidnes identitet i sager, der ikkevedrører grov og mere organiseret kriminalitet, f.eks. sager om alminde-lig vold, jf. også punkt 2.2.1.5 ovenfor. De eksempler fra praksis, som ergengivet under pkt. 2.2.2 vedrører henholdsvis to forsøg på manddrab, tostørre narkosagskomplekser og et tilfælde af grov vold (§ 245) mod enmedindsat i en arrest.I den forbindelse kan der være anledning til at fremhæve, at det navnlig itilfælde af mere organiseret kriminalitet, herunder kriminalitet begået afmedlemmer af rocker- og bandegrupperinger, ikke i sig selv er en betin-gelse for anonym vidneførsel, at straffesagen omhandler grov kriminali-tet. Selv om der er tale om relativt mindre grov kriminalitet, kan det såle-des være relevant at overveje muligheden for anonym vidneførsel. Detvil imidlertid i alle tilfælde bero på en samlet vurdering af sagens om-stændigheder, om der er grundlag for anonym vidneførsel, og fuldstæn-dig vidneanonymitet efter § 856, stk. 2, nr. 2, vil ligesom hidtil bl.a. for-udsætte, at afgørende hensyn til vidnets sikkerhed i det enkelte tilfældegør det påkrævet.

4.5. Er der tale om et vidne, som tiltalte i forvejen har et vist kendskabtil, vil formålet med en afgørelse om at hemmeligholde vidnets navn mv.over for tiltalte kunne forspildes, hvis der ikke samtidig træffes afgørelseom, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afgiver forklaring.Bl.a. i lyset heraf foreslås det i tilknytning til det ovenfor anførte om, atogså navnet mv. tilhørende såkaldt ikke-tilfældige vidner i særlige tilfæl-de kan hemmeligholdes for tiltalte, at ændre retsplejelovens § 856, stk. 3(fremover stk. 4), således at retten kan træffe beslutning om, at tiltalteskal forlade retslokalet under et vidnes forklaring, hvis retten forindenhar truffet bestemmelse om, at vidnets navn mv. skal holdes hemmeligtfor tiltalte. Det vil sige, at retten fremover ikke, inden det besluttes, attiltalte skal forlade retslokalet, behøver at foretage nogen yderligere vur-dering af, om vidnet eller dets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare,hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet.Hvis retten finder, at betingelserne for at hemmeligholde vidnets identiteter opfyldt, jf. § 856, stk. 2, nr. 2, vil det således i sig selv være tilstrække-ligt til, at der også kan træffes afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslo-kalet under den pågældende vidneforklaring. Det gælder navnlig i tilfæl-de, hvor der er risiko for, at vidnets udseende vil afsløre identiteten overfor tiltalte, mens det i øvrigt må bero på rettens vurdering ud fra bl.a. al-mindelige proportionalitetshensyn, om man bør imødekomme et ønskefra vidnet om ikke at skulle opholde sig i retslokalet sammen med tiltalte.4.6. Lovforslaget indebærer ingen ændring med hensyn til tiltaltes ad-gang til at få kendskab til alle vidneforklaringer, som afgives i sagen modtiltalte.Tilsvarende indeholder lovforslaget ingen ændring af de regler, der inde-bærer, at forsvareren altid har ret til at overvære vidnets forklaring, til atstille spørgsmål til vidnet og til at få fuldt kendskab til vidnets identitet.Lovforslaget indebærer endvidere ingen ændring af reglerne for, hvornårpolititjenestemænd kan vidne anonymt.4.7. Retsplejelovens regler om fuldstændig og delvis anonymisering afvidner skal naturligvis fortsat anvendes inden for de rammer, som følgeraf Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den retspraksis,der er knyttet til konventionen, jf. herved pkt. 2.4 ovenfor.20

Det indebærer bl.a., at en vidneforklaring, der er afgivet af et anonymtvidne fortsat ikke kan udgøre det eneste eller det afgørende bevis veddomfældelse.Desuden indebærer det, at anonymiseringen skal ske med respekt forkravet om proportionalitet, hvilket betyder, at der i alle tilfælde skal skeanonymisering i mindst muligt omfang.4.8. I pkt. 2.2.2 ovenfor er der refereret flere eksempler fra praksis, hvortiltalte har opnået kendskab til et vidnes tidligere/hidtidige identitet, menhvor retten – af hensyn til vidnets sikkerhed – træffer afgørelse om, attiltalte ikke kan få oplysning om vidnets eventuelle fremtidige navn(f.eks. navneskift i forbindelse med vidnebeskyttelse). Lovforslaget berø-rer ikke denne del af praksis, hvor der alene bliver rejst spørgsmål om athemmeligholde et vidnes eventuelle fremtidige navn.5. De økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommu-ner og regioner…6. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetmv.…7. De administrative konsekvenser for borgerne…8. De miljømæssige konsekvenser…9. Forholdet til EU-retten…10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK-LandsklubbenDanmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, For-eningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen,Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefæng-selsinspektører, Kriminalforsorgsforeningen, Dansk Fængselsforbund,HK-Landsklubben for Kriminalforsorgen, Landsklubben af socialrådgi-vere ansat i Kriminalforsorgen, Dansk Socialrådgiverforening, Advokat-rådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, For-eningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskeret-tigheder, Retssikkerhedsfonden, Dansk Retspolitisk Forening, Kriminal-politisk Forening (KRIM) og Amnesty International.11. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerAdministrative konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerØkonomiske konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for erhvervsli-vetMiljømæssige konse-kvenserAdministrative konse-kvenser for borgerneForholdet til EU-rettenBemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserNegative konsekven-ser/merudgifter

I lovforslagets bilag 1 er den foreslåede bestemmelse sammenholdt medden nugældende bestemmelse.Til § 1Til nr. 1 og 2 (§ 856)Det foreslås, at der i retsplejelovens § 856 indføjes en bestemmelse, derfastslår, at rettens afgørelse af, om betingelserne for at tillade (fuldstæn-dig eller delvis) anonymisering af et vidne er opfyldt, skal ske efter ensamlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder eventuelle oplys-ninger om vidnets forudgående tilknytning til tiltalte og oplysninger omsagens karakter.Der ændres ikke med forslaget på betingelsen i retsplejelovens § 856, stk.2, hvorefter rettens imødekommelse af en anmodning om fuldstændigeller delvis vidneanonymitet kun kan ske, hvis det må antages at væreuden betydning for tiltaltes forsvar. Desuden ændres der ikke ved betin-gelserne om, at delvis anonymisering efter stk. 2, nr. 1, forudsætter, atafgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, og at fuldstændigvidneanonymitet efter stk. 2, nr. 2, forudsætter, at afgørende hensyn tilvidnets sikkerhed gør det påkrævet.Med forslaget fremhæves det, at vurderingen af, om de pågældende be-tingelser er opfyldt, afhænger af de helt konkrete omstændigheder i denenkelte sag. I denne vurdering vil der kunne lægges vægt på eventuelleoplysninger om vidnets tilknytning til tiltalte, herunder om vidnet er udentilknytning til tiltalte, har en perifer tilknytning til tiltalte eller har ennærmere personlig tilknytning til tiltalte. Der vil ved denne vurderingbl.a. også kunne lægges vægt på oplysninger om sagens karakter, herun-der bl.a. om der er tale om en sag omfattende et kriminelt miljø, hvorvold og trusler erfaringsmæssigt jævnligt forekommer.I lyset af den forslåede ændring forudsættes det, at der vil kunne væretilfælde, hvor retten efter en samlet vurdering af sagens omstændighederkan anse betingelserne for fuldstændig vidneanonymitet efter § 856, stk.2, nr. 2, for opfyldt, selv om der ikke er tale om et såkaldt tilfældigt vidne– det vil sige, selv om der ikke er tale om et vidne uden tilknytning tiltiltalte. Det er således Justitsministeriets opfattelse, at der kan tænkes til-fælde, hvor vidnet og tiltalte nok kender – eller kender til – hinanden,men hvor forbindelsen mellem de to parter er af en sådan mere overfla-23

disk og perifer karakter, at der ikke er grundlag for at antage, at vidnetsanonymitet kan have negativ indvirkning på tiltaltes forsvarI tilfælde, hvor der er tale om et vidne, som tiltalte i forvejen har et vistkendskab til, vil formålet med en afgørelse om at hemmeligholde vidnetsnavn mv. over for tiltalte kunne forspildes, hvis der ikke samtidig træffesafgørelse om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afgiver for-klaring. Bl.a. i lyset heraf foreslås det at ændre retsplejelovens § 856, stk.3 (fremover stk. 4), således at retten kan træffe beslutning om, at tiltalteskal forlade retslokalet under et vidnes forklaring, hvis retten forindenhar truffet bestemmelse om, at vidnets navn mv. skal holdes hemmeligtfor tiltalte og således bl.a. har fundet, at afgørende hensyn til vidnets sik-kerhed gør hemmeligholdelsen påkrævet. Det vil sige, at retten fremoverikke, inden det besluttes, at tiltalte skal forlade retslokalet, behøver at fo-retage nogen yderligere vurdering af, om vidnet eller dets nærmeste vilblive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte får kendskab til vidnets identitet.Hvis retten finder, at betingelserne for at hemmeligholde vidnets identiteter opfyldt, jf. § 856, stk. 2, nr. 2, vil det således i sig selv være tilstrække-ligt til, at der også kan træffes afgørelse om, at tiltalte skal forlade retslo-kalet under den pågældende vidneforklaring. Det gælder navnlig i tilfæl-de, hvor der er risiko for, at vidnets udseende vil afsløre identiteten overfor tiltalte, mens det i øvrigt må bero på rettens vurdering ud fra bl.a. al-mindelige proportionalitetshensyn, om man bør imødekomme et ønskefra vidnet om ikke at skulle opholde sig i retslokalet sammen med tiltalte.Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-dende, og at lovændringerne finder anvendelse i sager, som ikke er ende-ligt afgjort ved lovens ikrafttræden.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde og indebæ-rer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

§ 856.Rettens formand kan uden1.I§ 856indsættes efter stk. 2for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, som nyt stykke:nr. 2, beslutte, at tiltalte skal forladeretslokalet, mens et vidne eller enmedtiltalte afhøres, når særegnegrunde taler for, at en uforbeholdenforklaring ellers ikke kan opnås.Stk. 2.Retten kan, hvis det må an-tages at være uden betydning fortiltaltes forsvar, på anmodning be-stemme,1) at et vidnes bopæl ikke måoplyses for tiltalte, hvis af-gørende hensyn til vidnetssikkerhed taler for det, eller2) at et vidnes navn, stilling ogbopæl ikke må oplyses fortiltalte, hvis afgørende hen-syn til vidnets sikkerhed gørdet påkrævet.”Stk.3.Afgørelse efter stk. 2træffes på grundlag af en samletvurdering af sagens omstændighe-der, herunder eventuelle oplysnin-ger om vidnets forudgående til-knytning til tiltalte og oplysningerom sagens karakter.”25

Stk. 3.Er der truffet bestemmelseefter stk. 2, nr. 2, kan retten yderli-gere bestemme, at tiltalte skal forla-de retslokalet, mens vidnet afhøres,hvis der er grund til at antage, atvidnet eller vidnets nærmeste vilblive udsat for alvorlig fare, hvistiltalte får kendskab til vidnets iden-titet.Stk. 4.En polititjenestemand, derhar udført foranstaltninger somnævnt i § 754 a, kan afgive forkla-ring uden at oplyse sit eget navn ogbopæl.Stk. 5.Rettens formand kan be-stemme, at navn og bopæl på en po-lititjenestemand, der afgiver forkla-ring som vidne, ikke skal oplyses,hvis afgørende hensyn til vidnetssærlige tjenestefunktion taler for detog oplysningerne må antages at væ-re uden betydning for tiltaltes for-svar.Stk. 6.Rettens formand kan be-stemme, at tiltalte skal forlade rets-lokalet, når en polititjenestemand,der har udført foranstaltninger somnævnt i § 754 a, eller en polititjene-stemand med en særlig tjenestefunk-tion afhøres, hvis dette er påkrævetaf hensyn til hemmeligholdelsen afpolititjenestemandens identitet ogdet må antages at være uden væsent-lig betydning for tiltaltes forsvar.Stk. 7.Rettens formand afgør, omtiltalte skal forlade retslokalet under

den forudgående forhandling omanmodninger fremsat efter stk. 2, 3,5 og 6.Stk. 8.Når tiltalte som følge af enbeslutning efter stk. 1, 3 eller 6, ikkehar overværet afhøringen af et vidneeller en medtiltalt, skal tiltalte, nårdenne på ny kommer til stede i rets-lokalet, have oplysning om, hvemder har afgivet forklaring i tiltaltesfravær, og om indholdet af forkla-ringen, for så vidt den angår tiltalte.Retten afgør, om gengivelsen af for-klaringen skal ske før eller efter, attiltalte selv har afgivet forklaring.Oplysning om vidnets bopæl ellernavn, stilling og bopæl skal dog ikkemeddeles tiltalte, hvis retten hartruffet bestemmelse om hemmelig-holdelse efter stk. 2, nr. 1 eller 2.Oplysning om en polititjeneste-mands navn og bopæl skal endvide-re ikke meddeles tiltalte, hvis rettenhar truffet bestemmelse om hemme-ligholdelse efter stk. 5.Stk. 9.Afgørelse om hemmelig-holdelse af et vidnes navn, stillingog bopæl, jf. stk. 2, nr. 2, og stk. 3,eller en polititjenestemands navn ogbopæl, jf. stk. 5 og 6, træffes vedkendelse. I kendelsen anføres dekonkrete omstændigheder i sagen,hvorpå det støttes, at betingelsernefor hemmeligholdelse er opfyldt.Kendelsen kan til enhver tid omgø-res. Rettens afgørelse efter stk. 2, nr.2, og stk. 3, 5 og 6, kan kæres.