Indledning

I dagene 7.-18. december 2009 afholdt FN klimatopmøde (COP15) i Køben-havn. Konferencen havde deltagelse af verdens politiske ledere og en megetlang række NGO’er. Det overordnede mål var at indgå en ambitiøs og globalklimaaftale for perioden efter 2012 hvor Kyoto-aftalen udløber. En lang rækkedemonstrationer var anmeldt og godkendt af politiet i anledning af konferen-cen. Nogle organisationer havde imidlertid gennem medierne tilkendegivet atdet ikke var sikkert at de udelukkende ville benytte sig af lovlige metoder veddemonstrationerne. Politiet havde på sin side tilkendegivet at det havde forbe-redt sig grundigt på de forventede store demonstrationer og eventuelle ulov-ligheder, og politilovens bestemmelser om præventive anholdelser var blevetændret før konferencen så politiet nu kunne tilbageholde personer i op til 12timer, hvor grænsen tidligere var 6 timer. Politiet havde til brug for de præven-tive anholdelser oprettet midlertidige venterum – de såkaldte klimabure – påRetortvej i Valby. Demonstrationerne i anledning af konferencen gav anled-ning til flere sammenstød mellem politi og demonstranter i de dage konferen-cen varede. Politiet tilbageholdt den 12. december 2009 knap 1.000 personeri forbindelse med konferencens største demonstration. Politiets aktion fik stormedieomtale – også internationalt. Jeg modtog i dagene efter en række hen-vendelser fra borgere der ikke var tilfredse med politiets fremgangsmåde. Jegvalgte på den baggrund at indlede en undersøgelse af forløbene af politietsaktioner under konferencen.

er mere fremadrettet og bygger på et rent menneskeretligt grundlag. OPCAT-inspektioner gennemføres i modsætning til de almindelige inspektioner nor-malt under medvirken af lægelig fagkundskab.Jeg har besluttet at gennemføre den foreliggende undersøgelse på baggrundaf min kompetence som National Forebyggende Mekanisme. Der er fleregrunde til at jeg har besluttet mig for denne inspektionsform. Det har fra star-ten ligget fast at en undersøgelse fra min side ikke ville kunne rette sig modlovligheden af de foretagne anholdelser idet dette spørgsmål kan indbringesfor domstolene på anmodning fra den anholdte/tilbageholdte, jf. grundlovens§ 71, stk. 6. Det har endvidere spillet en rolle at ombudsmanden inden for derammer der gælder for hans virksomhed, er mindre egnet til at bedømme be-visspørgsmål. Der ville derfor være begrænsede muligheder for at jeg vil kun-ne foretage undersøgelser af om enkeltpersoner eventuelt har været udsat forukorrekt eller ulovlig behandling. Denne betragtning understøttes i den fore-liggende sag af at der har været tale om et meget stort antal anholdel-ser/tilbageholdelser – i alt blev 1.913 personer ifølge politiets oplysninger fri-hedsberøvet i forbindelse med klimatopmødet. På denne baggrund har jegfundet det naturligt og hensigtsmæssigt at rette min undersøgelse mod politi-ets generelle behandling af de anholdte/tilbageholdte, de fysiske forhold hvor-under de blev anbragt under den videre tilbageholdelse i midlertidige vente-rum, og de procedurer politiet fulgte i forbindelse med bedømmelsen af deanholdte/tilbageholdtes forhold. Til dette formål er OPCAT-inspektioner bedreegnede end de almindelige inspektioner. OPCAT-inspektionerne skal først ogfremmest have det fremadrettede sigte at forebygge fremtidige krænkelser ogbidrage til en generel forbedring af myndighedernes og herunder politietsfremgangsmåder.Oplysninger i pressen og i henvendelser jeg har modtaget fra borgere om be-givenhederne, tydede endvidere på at den behandling visse borgere havdeværet udsat for, kunne være sundhedsskadelig, hvilket efter min mening taltefor at der kunne være behov for at inddrage lægelig fagkundskab i undersø-gelsen. Også dette sidste forhold har været medvirkende ved beslutningenom inspektionens form.

pligter til at forebygge tortur over for personer som er berøvet deres frihed.Protokollen er kundgjort i bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009.Alle tre konventioner er ratificeret af Danmark, og EMRK er desuden inkorpo-reret ved lov.Formålet med OPCAT er at etablere et system med regelmæssige besøg afuafhængige instanser på steder hvor folk er berøvet deres frihed, for at fore-bygge tortur mv. Hver af de deltagende stater er forpligtet til at etablere eneller flere nationale myndigheder til forebyggelse af tortur mv. (den nationaleforebyggende mekanisme – NFM). Den forebyggende mekanisme skal haveadgang til at foretage inspektion hvor personer er berøvet deres frihed i hen-hold til en beslutning truffet af en offentlig myndighed, efter dens opfordringeller med dens samtykke. Inspektionerne skal gennemføres med henblik på atstyrke beskyttelsen af de pågældende personer mod tortur mv. Beskyttelsenomfatter alle former for frihedsberøvelse hvad enten den foregår i offentligeeller private institutioner, og uanset om den er besluttet ved dom, administra-tiv beslutning eller på anden måde (artikel 4).I efteråret 2007 blev Folketingets Ombudsmand af den danske regering ud-peget til dansk NFM. Hovedopgaven for NFM består i at gennemføre besøgpå steder hvor personer er frihedsberøvet, for at kontrollere at der ikke foregårtortur mv., og forebygge sådanne handlinger.OPCAT-inspektioner udføres for at opfylde den særlige pligt til at gennemførepræventive inspektioner som følger af tillægsprotokollen. Formålet med disseinspektioner er at identificere problemområder i relation til behandlingen affrihedsberøvede personer og at ændre og forbedre forholdene hvor det ernødvendigt. Dette indebærer at det under besøgene ikke blot skal kontrolleresom de ansvarlige begår fejl og ulovligheder, men at de indhøstede erfaringerogså skal bruges fremadrettet i en dialog om måden at behandle frihedsberø-vede på og medvirke til at tilvejebringe generelle løsninger på konstateredeproblemer. Endvidere er det meningen at besøgene skal bidrage til at uddan-ne og kvalificere institutionspersonale hvor det måtte være nødvendigt. Dettesærlige sigte med besøgene indebærer at den juridiske fagkundskab somindgår i de almindelige inspektioner, må suppleres med anden fagkundskab,især sundhedsfaglig.Ved gennemførelsen af disse OPCAT-inspektioner medvirker ombudsman-dens faste personale og personer med særlig lægelig og menneskeretlig fag-kundskab. Inspektionerne tilrettelægges og gennemføres derfor i samarbejdemed Rehabiliterings- og Forskningscenteret for Torturofre og Dansk Institutfor Menneskerettigheder som stiller fagkyndigt personale til rådighed for om-budsmandens udførelse af opgaven som NFM. Rehabiliterings- og Forsk-ningscenteret for Torturofre deltog i selve inspektionen af venterummene på

Bedømmelsesgrundlaget for OPCAT- undersøgelser

Tilsynet retter sig mod behandlingen af personer der er frihedsberøvede. Det-te indebærer at især institutioner som fængsler, arresthuse, politistationer,psykiatriske hospitalsafdelinger og sociale døgninstitutioner og i et vist om-fang private bosteder vil være omfattet af denne tilsynsvirksomhed; endvideresom i det foreliggende tilfælde anholdelser under åben himmel og anbringelsei midlertidige venterum.Ifølge præamblen til tillægsprotokollen kræver forebyggelse af tortur mv. ”ud-dannelse og en kombination af forskellige lovgivningsmæssige, administrativeog andre foranstaltninger”, og det fremhæves at beskyttelsen mod tortur ”kanstyrkes ved ikke-juridiske midler af forebyggende karakter på grundlag af re-gelmæssige besøg på steder hvor personer tilbageholdes”. I selve konventi-onsteksten står at forebyggelse af tortur skal ske ved regelmæssige besøg påsteder hvor personer er berøvet deres frihed, og besøgene skal foretages omnødvendigt for at styrke beskyttelsen af disse personer mod tortur mv. (artikel1 og 4). Ifølge FN’s særlige rapporteur om tortur skal konventionen forståssådan at de forebyggende besøg kræver en flerfaglig tilgang som indebærerat der i hvert besøgsteam deltager både juridisk uddannet personale og per-sonale med sundhedsmæssig uddannelse.Inspektionerne er rettet mod forebyggelse af tortur og grusom, umenneskeligog nedværdigende behandling. Opmærksomheden under besøgene retter sigmod handlinger og forhold som kan falde ind under disse betegnelser.I artikel 1 i FN’s torturkonvention defineres tortur på følgende måde:”I denne konvention betyder udtrykket ’tortur’ enhver handling, ved hvil-ken stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller mental, bevidst påføresen person med det formål at fremskaffe oplysninger eller en tilståelse fradenne eller en tredjemand, at straffe ham for en handling, som han selveller en tredjemand har begået eller mistænkes for at have begået, ellerat skræmme eller lægge tvang på ham eller en tredjemand, eller af no-gen grund baseret på nogen form for forskelsbehandling, når en sådansmerte eller lidelse påføres af eller på opfordring af en offentlig ansat el-ler en anden person, der virker i embeds medfør eller med en sådan per-sons samtykke eller indvilligelse. Smerte eller lidelse, der alene er en na-turlig eller tilfældig følge eller del af lovlige sanktioner, er ikke omfattet.2. Denne artikel er uden virkning for ethvert folkeretligt instrument eller

national lovgivning, som indeholder eller kan indeholde videregåendebestemmelser.”Den danske straffelov indeholder i § 157 a, stk. 2, følgende definition på tor-tur:”… at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærkfysisk eller psykisk smerte eller lidelse1) for at skaffe oplysninger eller tilståelser fra nogen,2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller und-lade noget eller3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hud-farve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle oriente-ring.”Det følger af denne afgrænsning at der skal rettes særlig opmærksomhedmod oplysninger om de frihedsberøvedes helbredsforhold, den lægelige be-handling, organiseringen af lægehjælp, magtanvendelse og om vold eller an-den fysisk eller psykisk skade. Da diskrimination indgår som et led i torturdefi-nitionen, skal man være særlig opmærksom på om grupper der er særligt sår-bare for forskelsbehandling, bliver eller risikerer at blive behandlet i strid medforbuddet mod tortur mv.OPCAT-konventionen omfatter også forebyggelse af grusom, umenneskeligog nedværdigende behandling. I praksis fra Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstol om fortolkningen af den tilsvarende bestemmelse i artikel 3 iEMRK dækker disse udtryk over et bredt spektrum af forhold. Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol har defineret ”umenneskelig” behandlingsom ”intens fysisk eller psykisk lidelse”. Domstolen har i særlig grad forsøgt atdefinere og præcisere nedværdigende behandling. Ved bedømmelsen af omen behandling er nedværdigende, har domstolen lagt vægt på om behandlin-gen gav eller kunne give anledning til en følelse af frygt, angst eller mindre-værd som var egnet til at ydmyge eller nedbryde den frihedsberøvede.Den offentlige karakter af behandlingen er relevant ved vurderingen af ombehandlingen er nedværdigende, men manglende offentlighed betyder ikkenødvendigvis at behandlingen ikke kan være nedværdigende. Det kan værenok at en person efter sin egen opfattelse er blevet ydmyget.Der foreligger ganske mange domme fra Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol om spørgsmålet. Afgørelserne er i høj grad præget af sagerneskonkrete omstændigheder, men nogle generelle tendenser kan dog udledesaf praksis.

Domstolen tager udgangspunkt i at dårlig behandling af borgerne skal haveen vis alvorlig karakter for at udgøre en krænkelse af artikel 3. Den skal gå udover det element af lidelse og ydmygelse der ofte kan være en uundgåeligfølge af lovlig behandling, tvang og straf.I forbindelse med den konkrete vurdering af om en belastning er uproportio-nal, tillægges intentionen med behandlingen og dens fysiske og psykiskevirkning på den pågældende særlig vægt. Handlinger der efter almindelig op-fattelse kan fremkalde frygt, angst eller mindreværd hos de frihedsberøvede,er som udgangspunkt utilladelige, ligesom indgreb som ikke har andet formålend at påføre smerte, lidelse eller fornedrelse, er uacceptable.Lovlig magtanvendelse er ikke i strid med artikel 3, men der må kun brugesmagt hvis det er absolut nødvendigt, og magtanvendelsen må ikke væreoverdreven. Ved planlagte anholdelser har Den Europæiske Menneskerettig-hedsdomstol i visse sager anvendt omvendt bevisbyrde således at det ermyndighederne der skal godtgøre at magtanvendelsen var nødvendig og pro-portional (Rehbock 28/11 2000 præmis 72).Efter artikel 3 har staten positive forpligtelser til at beskytte personer mod tor-tur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Det betyder bl.a. at stateni forbindelse med gennemførelsen af større politioperationer, herunder vedmassedemonstrationer, skal sikre at operationen er planlagt, organiseret oggennemført på en sådan måde at personer ikke udsættes for tortur, umenne-skelig eller nedværdigende behandling (jf. Giuliani and Gaggio 25/8 2009præmis 228, der i øvrigt særligt vedrører artikel 2).I forhold til frihedsberøvede skal staten sikre at personer er frihedsberøvedeunder forhold som respekterer den menneskelige værdighed, og at den fri-hedsberøvede ikke udsættes for lidelser eller trængsler som overstiger denuundgåelige lidelse der er forbundet med at være frihedsberøvet. Den Euro-pæiske Menneskerettighedsdomstol lægger vægt på længden af frihedsberø-velsen. Ved kortvarige frihedsberøvelser stilles der ikke samme krav til defysiske forhold og standarder. De pladsmæssige forhold der tilbydes de fri-hedsberøvede, kan godt være meget trange selv i tilfælde hvor frihedsberø-velsen strækker sig over en længere periode. Uanset frihedsberøvelsenslængde skal der altid tages hensyn til om den frihedsberøvede er særlig sår-bar fordi den pågældende lider af en alvorlig somatisk sygdom, er psykisksyg, helbredsmæssigt svækket eller er meget ung eller ældre. En vis hensyn-tagen til om den frihedsberøvede er mand eller kvinde, spiller også en rolle.Den frihedsberøvede skal have rimelig adgang til at sove, til at få mad ogdrikke og til toiletbesøg og skal have mulighed for at kontakte pårørende ogfor at søge ekstern juridisk bistand. De fysiske forhold kan godt være mindrehygiejniske, men må ikke være sundhedsfarlige, og der skal være lægelig

bistand til at behandle akutte sygdomme og skader. Magtanvendelse underfrihedsberøvelse er tilladelig hvis den har et lovligt formål og ikke går ud overdet nødvendige. Mærker og sår der er opstået efter frihedsberøvelsen, påfø-rer myndighederne en bevisbyrde for at der ikke foreligger mishandling. Per-sonalet der står for anholdelsen og bevogtningen, har pligt til at vise de ind-satte respekt både i sprog og handling. Den frihedsberøvede skal tiltales ogomtales uden at der er tale om overfusning, men må samtidig affinde sig medat tonen afhængig af situationen kan være kontant, bydende og grovere endalmindelig høflighed tilsiger.

Om politiets aktioner under COP15

I brev af 14. december 2009, vedlagt som bilag 1, bad jeg Københavns Politiom oplysninger om anvendelsen af venterummene på Retortvej i Valby. Den15. december 2009 bad jeg Københavns Politi om at redegøre for en rækkeforhold i venterummene som Retshjælpen Rusk i en e-mail af 14. december2009 havde henledt min opmærksomhed på. Brevet vedlægges som bilag 2.Endelig bad jeg den 18. december 2009 Københavns Politi om at redegørefor politiets håndtering af de personer der blev anholdt/tilbageholdt i forbindel-se med demonstrationerne under COP15. Redegørelsen fra politiet skullebeskrive forløbene fra personerne blev anholdt/tilbageholdt, og frem til de blevborttransporteret, og politiets procedurer i dette tidsrum. Dette brev vedlæg-ges som bilag 3.Københavns Politi besvarede mine henvendelser i en samlet redegørelsesom jeg modtog den 17. marts 2010. Besvarelsen vedlægges som bilag 4.Den 15. december 2009 foretog jeg en uvarslet inspektion af venterummenepå Retortvej i Valby.Til brug for min undersøgelse bad jeg endvidere den 29. januar 2010 Rigspoli-tiet om kopi af Rigspolitiets samlede besvarelse af de spørgsmål som Folke-tingets Retsudvalg har stillet om den politimæssige indsats i forbindelse medCOP15. Rigspolitiets samlede besvarelse, som jeg modtog den 12. februar2010, vedlægges som bilag 5.Retshjælpen Rusk kommenterede i brev af 22. april 2010, vedlagt som bilag6, politiets redegørelse af 17. marts 2010.Københavns Politi sendte i brev af 25. maj 2010, vedlagt som bilag 7, en sup-plerende redegørelse om forholdene på baggrund af Retshjælpen Rusks brevaf 22. april 2010.

I brev af 7. juni 2010 fremsatte Retshjælpen Rusk supplerende kommentarertil politiets redegørelse. Dette brev vedlægges som bilag 8.Københavns Politi afgav i brev af 25. juni 2010 – bilag 9 – en supplerenderedegørelse vedrørende Retshjælpen Rusks brev af 7. juni 2010.Det fremgår af politiets besvarelse at der kun den 12. december 2009 blevanholdt/tilbageholdt personer der måtte vente mere end 1 time på at blivetransporteret til venterummene på Retortvej. På Retortvej havde de anhold-te/tilbageholdte adgang til vand, toiletbesøg og mad i nødvendigt omfang, detvil sige at hvis tilbageholdelsen samlet varede mere end 6 timer, blev de an-holdte/tilbageholdte tilbudt en kyllingesandwich. For så vidt angik aktionenden 12. december 2009, har politiet i sin redegørelse af 25. juni 2010 dog op-lyst at der kunne være gået op til 9 timer før de anholdte/tilbageholdte blevtilbudt en sandwich. Endvidere havde de anholdte/tilbageholdte på Retortvejmulighed for at kontakte pårørende eller advokat ved registreringen som poli-tiet foretog af de anholdte/tilbageholdte ved deres ankomst til venterummene.Det er derfor min opfattelse at der ikke er særlige oplysninger om at en vente-tid på under en time har givet anledning til problemer for de anholdte/tilbage-holdte af en karakter som er relevant for en OPCAT-undersøgelse. Jeg kon-centrerede derfor min undersøgelse om forholdene for de anholdte/ tilbage-holdte i forbindelse med politiets aktion den 12. december 2009.

Om politiets aktion den 12. december 2009

Politiet frihedsberøvede den 12. december 2009 kl. 15.26 905 personer påAmagerbrogade i henhold til politiloven. Frihedsberøvelsen af de 905 perso-ner skete i forbindelse med en lovlig demonstration som skønsmæssigt omfat-tede 75.000-100.000 personer, og som i alt væsentligt forløb som en fredeligdemonstration. Politiet har i redegørelsen til mig ikke oplyst nærmere om år-sagen til aktionen.Det fremgår af mediernes omtale at anledningen til at der blev foretaget mas-seanholdelser, var at en gruppe på muligvis op til 300 personer begyndte atlave hærværk, slå butiksruder i stykker, affyre fyrværkeri og, i deres forsøg påat undslippe politiet, blandede sig med den bageste del af demonstrationen.Det fremgår endvidere at situationen set fra politiets side måtte opfattes såle-des at egentlige optøjer var ved at udvikle sig. Det er usikkert hvor mange derdeltog i de ulovlige handlinger og navnlig om optøjerne ville brede sig og ind-drage dele af den ellers fredelige demonstration. Dette var ifølge mediernebaggrunden for at politiet greb ind med det samme, og for at så mange blevanholdt/tilbageholdt. De samme forhold bevirkede at politiet så sig nødsagettil at tilbageholde de pågældende i stedet for at sprede demonstrationen.

De frihedsberøvede blev tilbageholdt på stedet på Amagerbrogade og fik pla-stichåndjern på med armene bag om kroppen. Derpå blev de tilbageholdteanbragt tæt siddende i lange rækker på jorden.Den 12. december 2009 var en kold dag med en temperatur omkring fryse-punktet. Tilbageholdelsen skete for nogles vedkommende efter en vis magt-anvendelse, og mange af de anholdte/tilbageholdte har ifølge medierne ople-vet at blive råbt ad og kommanderet rundt med.Fra Amagerbrogade skulle de tilbageholdte overføres med busser til de mid-lertidige venterum på Retortvej i Valby. Politiet havde ikke umiddelbart kapaci-tet nok til at transportere de mange anholdte/tilbageholdte til Valby hvilket be-tød at de sidste anholdte/tilbageholdte først var transporteret bort kl. 20.00.Både selve tilbageholdelsesaktionen og den senere anbringelse på gadenskete under stor mediebevågenhed og under overværelse af tilskuere, ogmange anholdte/tilbageholdte er siden blevet vist i fjernsyn og aviser som an-bragt med armene fastlåst bag om ryggen.I tidsrummet på op til 4½ time fik nogle af de anholdte/tilbageholdte mulighedfor at blive ledsaget på toilettet på nogle nærliggende pizzeriaer. Politietskønner dog at toiletkapaciteten ikke var tilstrækkelig, uden at det dog harværet muligt at sætte tal på hvor mange der ikke fik mulighed for at forrettederes nødtørft på et toilet, men måtte blive siddende på Amagerbrogade.Politiet havde ikke sørget for transportable toiletter til Amagerbrogade, da alleekstra toiletter var placeret ved venterummene på Retortvej hvor det forven-tedes at der ville blive et meget stort behov for ekstra toiletkapacitet.Politiet havde heller ikke sørget for vand eller mad til de anholdte/tilbage-holdte. Til trods for kulden fik de tilbageholdte ikke tilbudt siddeunderlag tilbeskyttelse mod kulden. Både vand i plastflasker og sidde-/liggeunderlag be-fandt sig i store mængder i venterummene på Retortvej omkring 25 minutterskørsel fra Amagerbrogade. Vand og sidde-/liggeunderlag blev ikke i forløbetpå op til 4½ time rekvireret af politiet. Enkelte personer fik dog vand af de poli-tifolk der forestod bevogtningen af de anholdte/tilbageholdte.Politiet havde ikke på forhånd sørget for at der var lægefaglig bistand til stede,men kl. 18.00 – ca. 2½ time efter at tilbageholdelsen var påbegyndt – rekvire-rede politiet læge og ambulance til en person der havde fået kramper. Perso-nen blev løsladt efter behandlingen. Lægen påpegede i den forbindelse overfor politiet at det var for koldt at sidde på jorden, og at de tilbageholdte skullevæk fra jorden.

Politiet begyndte herefter at gå ture med nogle af de tilbageholdte. De tilba-geholdte fik først mulighed for at kontakte pårørende eller advokat efter at devar kommet frem til venterummene på Retortvej. Ifølge politiets redegørelsevar det ikke praktisk muligt at lade de frihedsberøvede kontakte pårørende påAmagerbrogade. Som jeg forstår politiets oplysninger til mig, lod politiet i for-løbet frem til de tilbageholdte blev transporteret til Retortvej, 200-300 perso-ner gå da disse åbenbart ikke tilhørte den gruppe som politiet ønskede at fri-hedsberøve, men der blev på stedet ikke foretaget registreringer eller afhørin-ger. De 200-300 personer udgør, som jeg har forstået det, ikke en del af de905 frihedsberøvede.Transporten til Valby tog ca. ½ time og skete i busser. Håndjernene blev ikketaget af de anholdte/tilbageholdte under transporten. Ved ankomsten til Re-tortvej kom ca. 600 personer aldrig ind i venterummene da disse kun kunnerumme 346 personer. De 600 blev derfor registreret og afhørt i busserne ogresten ved de skranker der var opstillet i hallen. Alle der ønskede det, fik mu-lighed for at gå på toilettet inden for den første time efter ankomsten. Alle fiken kyllingesandwich og en flaske vand. Der var en læge til stede som alle derønskede det, kunne konsultere.De ganske få mindreårige under 15 år og de ganske få syge blev anbragt i tosærlige venterum ved lægekonsultationen. De ca. 600 personer i busserneblev løsladt efter afhøring i busserne og kørt til nærliggende togstationer. Re-sten – formentlig 346 personer – blev anbragt i venterummene. Disse perso-ner blev løsladt i løbet af natten – de sidste kl. 3.25 den 13. december 2009.Venterummene var konstrueret som kraftige ståltrådsbure: 25 bure med pladstil 10 personer og 12 bure med plads til 8 personer. I alt 346 personer blevanbragt i burene. I burene var der bænke som dog måtte fjernes i løbet af nat-ten da nogle af de anholdte/tilbageholdte benyttede bænkene som rambukketil at forsøge at slå dørene op med. Efter at bænkene var fjernet, fik de an-holdte/tilbageholdte udleveret siddeunderlag. Ifølge politiets oplysninger blevalle der var tilbageholdt efter politiloven den 12. december 2009, på nær enenkelt løsladt inden 12 timer regnet fra tilbageholdelsen. Enkelte anholdteblev fremstillet for en dommer til videre anholdelse eller varetægtsfængsling.Den 15. juli 2010 afgav jeg en foreløbig redegørelse i sagen og bad Justitsmi-nisteriet om en udtalelse om sagen efter først at have indhentet udtalelser omsagen fra Rigspolitiet og Københavns Politi. Jeg skrev bl.a. følgende:

”Folketingets Ombudsmands foreløbige vurdering af forløbet

I den konkrete sag må politiets behandling af de anholdte/tilbageholdteefter min opfattelse ses som en helhed således at det er det samlede for-løb fra anholdelsen til løsladelse der skal bedømmes. Tilsvarende må po-

litiets forudgående planlægning af hvorledes eventuelle anholdte/tilbage-holdte blev behandlet, ses i lyset af at politiets pligter til at tage sig af deanholdte/tilbageholdte indtrådte ved anholdelsen og først ophørte medløsladelsen.Det er klart at behandlingen af de anholdte/tilbageholdte skiftede karakterundervejs idet de anholdte/tilbageholdte utvivlsomt blev udsat for denstørste belastning i tiden umiddelbart efter anholdelsen mens de sad ihåndjern på gaden, hvorimod opholdet i de midlertidige venterum på Re-tortvej foregik under relativt set bedre forhold. Tingene hænger imidlertidsammen på en sådan måde at det vil give et misvisende billede hvis ikkeforløbet vurderes i sin helhed.Det siger sig selv at en person der har siddet flere timer på en megetkold gade med hænderne på ryggen, kan have lidt fysisk skade, er blevetsulten eller trængende i en sådan grad at der må tages hensyn hertil vedanbringelsen af den pågældende i et venterum.Samtidig er det uundgåeligt at den nærmere beskrivelse og bedømmelseaf begivenhederne og politiets håndtering heraf må tage udgangspunkt ide faser frihedsberøvelserne kom til at foregå i: anholdelsen og anbrin-gelsen på Amagerbrogade, transporten fra Amager til Retortvej i busser,indskrivningen i venterummene og opholdet i disse.Det kræver efter min mening ikke nærmere argumentation at en anhol-delse i fuld offentlighed og efterfølgende opbevaring med armene bundetpå ryggen i tre til fire timer på en kold gade indebærer en sådan lidelseog fornedrelse at det isoleret set kan betragtes som nedværdigende be-handling.Det spiller for denne vurdering en mindre rolle om anholdelsen/tilbage-holdelsen af den enkelte må anses for lovlig. Politiet må efter praksis an-ses for at være undergivet i alt væsentligt de samme krav med hensyn tilomsorg for og beskyttelse af de anholdte/tilbageholdte hvad enten an-holdelsen siden hen må bedømmes som ulovlig, eller der er tale om enlovlig frihedsberøvelse. Det tilkommer domstolene at vurdere spørgsmå-let, og der verserer for tiden et stort antal retssager om tilbageholdelser-nes lovlighed.Om de gener der blev påført de anholdte/tilbageholdte, må anses for enuundgåelig følge af den lovlige aktion, hænger efter min opfattelse nøjesammen med at anholdelserne fandt sted i forbindelse med en megetstor international konference vedrørende et politisk meget eksponeretemne. På forhånd havde mange interessegrupper meldt deres interesse iat demonstrere deres synspunkter, og nogle grupper havde planlagt akti-

oner som på forhånd måtte vurderes at kunne blive gennemført medulovlige midler. Politiet havde derfor forberedt sig på at demonstrationer-ne kunne udvikle sig til optøjer, samt på forhånd indrettet sig på at derkunne blive tale om præventive anholdelser i henhold til politilovens §§ 8og 9.Tilbageholdelserne på Amagerbrogade trak som nævnt ud i op til 4½time, og det er derfor naturligt at stille spørgsmål om hvorvidt de anhold-te/tilbageholdte kunne være blevet overført på et tidligere tidspunkt til Re-tortvej, samt om ulemperne ved opholdet kunne være mindsket ved atder blev etableret toiletadgang og fremskaffet siddeunderlag og tæpper tilbeskyttelse mod kulde. Det er ligeledes nærliggende at spørge om politi-et havde sørget for at personer der blev syge, kunne få lægehjælp, samtom der var sørget for nødvendig uddeling af mad og drikke. Og det måforekomme tilsvarende indlysende at der kunne være behov for alleredepå dette tidspunkt at få afhørt nogle af de anholdte/tilbageholdte medhenblik på at løslade personer som uforskyldt var blevet anholdt/tilbage-holdt og som ikke kunne anses for at udgøre nogen fare for den offentli-ge fred og orden. I den forbindelse bemærkes at politiet efter politilovenhar pligt til at påse at frihedsberøvelserne bliver så kortvarige og skån-somme som muligt, og at der som følge heraf påhviler politiet en pligt tilså vidt det er praktisk muligt, at foretage afhøringer for at få afklaret omder var personer som ikke burde have været anholdt/tilbageholdt og somderfor straks kunne løslades og dermed slippe for den belastning ophol-det udsatte dem for.Som jeg forstår politiets oplysninger, var der ikke på forhånd sørget forlægehjælp, siddeunderlag/tæpper, toiletvogne eller tilrettelagt en egentligafhøringsprocedure på dette tidspunkt da denne del af indsatsen varplanlagt at skulle foregå i venterummene på Retortvej. Opholdet påAmagerbrogade blev imidlertid af længere varighed end forudset fordipolitiet havde anset det for nødvendigt at foretage så stort et antal anhol-delser at transporten i busser til Retortvej ikke kunne gennemføres meddet antal busser der var til rådighed for opgaven. Det fremgår af politietsoplysninger til mig at der var indgået en aftale med et busselskab om atstille 8 ledbusser til rådighed ved større operationer. Det fremgår imidler-tid ikke af politiets oplysninger om disse busser blev benyttet, eller hvadder i øvrigt var årsagen til at de anholdte/tilbage-holdte ikke kunne trans-porteres bort hurtigere end det var tilfældet.

gerbrogade under stærkt belastende forhold. Endvidere finder jeg at detøgede risikoen for en krænkelse at politiet ikke sørgede for at fremskaffevand og siddeunderlag, særlig fordi det, sådan som jeg har forstået det,var muligt at fremskaffe begge dele fra venterummene på Retortvej. Jegfinder det dog positivt at politiet ved de efterfølgende dages massetilba-geholdelser ifølge egne oplysninger medbragte både siddeunderlag ogvand.Jeg er indstillet på at anbefale at det fremover bliver fast praksis ved ak-tioner hvor det kan blive aktuelt at foretage masseanholdelser, at politietmedbringer vand og siddeunderlag.Den 12. december 2009 sad de tilbageholdte 2½ time på Amagerbroga-de før politiet begyndte at gå ture med nogle af dem. Gåturene blev på-begyndt kl. 18.00 efter at en læge der var tilkaldt i anledning af at en per-son havde fået kramper, meddelte politiet at det ikke var forsvarligt at la-de de tilbageholdte sidde så længe på den kolde gade.Der findes ingen direkte undersøgelser af om der er helbredsrisici for-bundet med placering som den fandt sted, og dermed fiksering og immo-bilisering, igennem længere tid. Men ud fra andre undersøgelser hvormuligheden for at bevæge sig er begrænset, f.eks. ved flyrejser, og udfra lægelig erfaring, må det dog antages at en sådan placering i længeretid, dvs. flere timer, vil indebære helbredsmæssige risici. Der kan væretale om øget risiko for udvikling af dyb blodprop i benet som igen kan gi-ve anledning til andre blodpropper, samt evt. skader på hud eller nerver.Risikoen for blodprop kan være forøget ved lave temperaturer, ved alle-rede tilstedeværende sygdom og ved graviditet.Det er derfor min foreløbige anbefaling at politiet ved sådanne aktionersørger for at der er sundhedsfaglig kompetence til stede så det sikres atde anholdte/tilbageholdte ikke lider helbredsmæssig overlast. Jeg hen-viser i den forbindelse til artikel 6 i UN Code of Conduct for Law En-forcement Officials hvorefter ‘Law enforcement officials shall ensure thefull protection of the health of persons in their custody and, in particular,shall take immediate action to secure medical attention whenever re-quired’.Det er efter min foreløbige opfattelse ikke i overensstemmelse med demenneskeretlige krav om at undgå at udsætte frihedsberøvede forumenneskelig eller nedværdigende behandling at politiet ikke sørgede forat de tilbageholdte der havde behov for det, fik mulighed for at komme påtoilettet. Uanset at situationen var af en ganske særlig karakter, må detundgås at politiet fremover kommer i en tilsvarende situation.

Det er derfor min foreløbige anbefaling at politiet overvejer og fastlæggerde nødvendige foranstaltninger for at en sådan situation ikke gentagersig.Da det viste sig at ventetiden blev væsentligt længere end forudset – ogunder de foreliggende forhold uacceptabel – giver det efter min foreløbi-ge opfattelse anledning til undren at politiet ikke udnyttede tiden til at på-begynde en foreløbig screening af de mange personer som var tilbage-holdt af præventive grunde og ikke som led i en strafforfølgelse. Hervedkunne personer om hvem det umiddelbart fremgik at der ikke var behovfor fortsat tilbageholdelse på stedet, være løsladt. Jeg henviser herved tilat der sådan som jeg har forstået politiets oplysninger, jf. ovenfor, var200-300 personer som efter umiddelbar forklaring til politiet helt undgikfrihedsberøvelse.Det videre forløb viste da også at ca. 600 personer som var bragt til Re-tortvej, kunne løslades umiddelbart efter at politiet havde foretaget enkort afhøring og registrering af dem i busserne.Efter min foreløbige opfattelse burde politiet derfor i de 3-4 timer der gikinden transporten blev indledt, have foretaget den korte afhøring og regi-strering af så mange som muligt så ubehaglighederne var blevet minime-ret for flest mulige.Det er derfor min foreløbige anbefaling at politiet fastlægger procedurermed henblik på at der i tilsvarende situationer bliver foretaget de fornød-ne afhøringer og eventuelle registreringer hurtigst muligt.Den i det hele meget langvarige og generelle brug af håndjern kan giveanledning til betænkeligheder. Isoleret foretager jeg dog ikke videre ved-rørende dette – overvejende politifaglige – spørgsmål, idet det opfangesaf de anbefalinger jeg fremsætter om reduktion af frihedsberøvelsernesvarighed, først og fremmest gennem hurtigere påbegyndelse af afhørin-ger og eventuelle registreringer.Transporten af de anholdte/tilbageholdte til Retortvej skete efter det oply-ste uden at de anholdte/tilbageholdte blev udsat for andre ubehagelighe-der end det at sidde i håndjern med armene på ryggen i yderligere en ½times tid. Brugen af håndjern under transport forudsætter at politiet harvurderet at dette er nødvendigt – typisk for at forhindre flugt eller for atimødegå umiddelbart truende vold og optøjer. Det fremgår ikke af politi-ets oplysninger til mig om dette var tilfældet. Set i lyset af at der senerepå aftenen opstod optøjer i venterummene på Retortvej, har jeg dog ikketilstrækkeligt grundlag for at foretage mig yderligere vedrørende dettespørgsmål.

Politiet har oplyst at der flere gange i løbet af aftenen/natten den 12. de-cember 2009 blev anvendt peberspray mod de anholdte/tilbageholdtemens de sad i venterummene. Peberspray blev benyttet dels da nogleindsatte forsøgte at bryde ud af venterummene bl.a. ved at anvendebænkene som rambuk for at ødelægge ståltrådsburene, dels i forbindel-se med at indsatte hindrede politiet i at komme ind i rummene for at fjer-ne/omplacere urostiftere. Politiet har oplyst at der i hvert enkelt tilfælde erforetaget indberetning til Rigspolitichefen i overensstemmelse med den-nes kundgørelse A II, nr. 57.Idet jeg forudsætter at Rigspolitichefen vil vurdere om betingelserne foranvendelse af peberspray har været berettiget i alle tilfælde, foretagerjeg mig ikke videre på nuværende tidspunkt i forhold til spørgsmålet ompolitiets anvendelse af peberspray.Registreringen og den senere opbevaring af de anholdte/tilbageholdtevar planlagt til at foregå i venterummene på Retortvej. Jeg besigtigededen 15. december 2009 uvarslet venterummene og fik demonstreret denprocedure for indskrivningen af de anholdte/tilbageholdte der var blevetfulgt den 12. december 2009. Planen var oprindelig at hver bus skulletømmes i et stort venterum; de anholdte/tilbageholdte skulle herefter ind-skrives ved skranker der var opstillet i hallen. I hallen fandtes to toilet-vogne med hver seks toiletter, og derudover blev personalets toiletvognstillet til rådighed for de anholdte/tilbageholdte. Hver enkelt anholdt/til-bageholdt fik udleveret en vejledning om sine rettigheder, ligesom alle fiklejlighed til at ringe til pårørende eller juridisk bistand. I hallen var der ind-rettet en lægekonsultation med venterum, og Københavns Kommunessociale døgnkontakt havde repræsentanter til stede. Alle anholdte/til-bageholdte fik tilbudt en kyllingesandwich og en flaske vand.Da det stod klart at antallet af anholdte/tilbageholdte var meget størreend forventet, ændredes procedurerne således at afhøringsteams gik opi busserne og fik frasorteret personer der straks kunne løslades. I alt blevca. 600 personer på denne måde løsladt uden at blive skrevet ind i ven-terummene. Ved løsladelsen blev de tilbageholdte kørt til nærliggendetogstationer. Ca. 300 personer blev således anbragt og tilbageholdt i demidlertidige venterum. Rummene var som nævnt ovenfor opstillede stål-trådsbure som i alt væsentligt frembød samme vilkår som kendes fraventerum på politistationer.Alt i alt svarede behandlingen og opbevaringen af de anholdte/tilbage-holdte fra det tidspunkt da de blev kørt væk i busser og til løsladelsen, tilden behandling anholdte/tilbageholdte i almindelighed får. Og denne delaf behandlingen blev desuden ændret i forløbet under hensyn til at de

Sammenfatning

På baggrund af min gennemgang af forholdene omkring masseanholdel-serne den 12. december 2009 er det min foreløbige opfattelse at politietbør tage de generelle procedurer ved masseanholdelser op til overvejel-se. For at forebygge krænkelser af reglerne om forbud mod umenneske-lig eller nedværdigende behandling er det min foreløbige opfattelse at po-litiet bør tilrettelægge procedurerne så det fremover i hvert fald---undgås at tilbageholdte personer ikke inden for rimelig tid kan forrettederes nødtørftbliver fast praksis at medbringe vand og siddeunderlag ved aktionerhvor det kan blive aktuelt at foretage masseanholdelsersikres at der ved sådanne aktioner er sundhedsfaglig kompetence tilstede så risikoen for at de anholdte/tilbageholdte lider helbredsmæs-sig overlast, bliver mindst muligsikres at politiet ved sådanne aktioner foretager de fornødne afhørin-ger hurtigst muligt så varigheden af tilbageholdelsen bliver kortest mu-lig.”

Den 22. november 2010 modtog jeg udtalelsen fra Justitsministeriet vedlagten udtalelse fra Rigspolitiet som havde indhentet bidrag fra Københavns Poli-ti.Justitsministeriet har på baggrund af udtalelserne fra Rigspolitiet og Køben-havns Politi tilsluttet sig mine ovennævnte anbefalinger for planlægning oggennemførelse af politiaktioner af den nævnte karakter, herunder at det sikresat politiet ved sådanne aktioner foretager de fornødne afhøringer hurtigst mu-ligt så varigheden af tilbageholdelsen bliver kortest mulig.Justitsministeriet har bemærket at ministeriet ikke har forholdt sig til grundla-get for og udstrækningen af de konkrete frihedsberøvelser der fandt sted un-der COP15, og som for en stor dels vedkommende aktuelt er under prøvelseved domstolene.

ENDELIG REDEGØRELSE

Indledning

Inspektionsformen

ENDELIG REDEGØRELSE

Folketingets Ombudsmand som National Forebyggende Mekanisme

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

Bedømmelsesgrundlaget for OPCAT- undersøgelser

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

Om politiets aktioner under COP15

ENDELIG REDEGØRELSE

Om politiets aktion den 12. december 2009

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

”Folketingets Ombudsmands foreløbige vurdering af forløbet

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

Foreløbig vurdering af politiets procedurer

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

ENDELIG REDEGØRELSE

Sammenfatning

ENDELIG REDEGØRELSE

Ombudsmandens endelige udtalelse