REU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 157: Udkast til forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen), fra justitsministeren

Lov om ændring af retsplejeloven(Forenkling af bødesagsprocessen)§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 26. oktober 2010[som ændret ved ...], foretages følgende ændringer:1.I§ 219 a, stk. 3, 2. pkt.,indsættes efter ”fængslet,”: ”eller hvis sagen erbehandlet uden retsmøde efter § 896 a, stk. 1,”.2.I§ 896, stk. 1, 3. pkt.,indsættes efter ”sagen”: ”behandles efter § 896a, stk. 1, eller”.3.Efter § 896 indsættes:”§896 a.I sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg, kan retten vedbrev meddele tiltalte, at hvis tiltalte ikke anmoder om et retsmøde inden14 dage efter, at retten har sendt brevet, kan dette medføre, at tiltaltedømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf. §902.Stk. 2.Hvis tiltalte anmoder om et retsmøde, indkaldes til hovedfor-

handling efter § 896.”4.§ 897, stk. 1,ophæves og i stedet indsættes:”Når der ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, kanretten, medmindre omstændighederne taler imod det, behandle sagen,som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for,hvis tiltalte1) udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald,2) nægter at afgive forklaring, eller3) har undladt at anmode om et retsmøde efter § 896 a, stk. 1.Stk. 2.En dom efter stk. 1 kan udfærdiges ved en påtegning på ankla-geskriftet.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.5.I§ 987indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:”Stk.2.Er en tiltalt blevet domfældt uden retsmøde efter § 897, stk. 1,nr. 3, kan domfældte begære sagen genoptaget til forhandling, når dom-fældte godtgør at have været forhindret i at anmode om et retsmøde pågrund af omstændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, ellerat brevet ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab. Reglerne istk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.6.I§ 988, stk. 1,ændres ”§ 987, stk. 2” til: ”§ 987, stk. 3”.§2Loven træder i kraft den 1. juli 2011.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Gældende ret2.1. Udstedelse af bødeforelæg og indbringelse af bødesager for ret-ten2.2. Rettens behandling af bødesager2.3. Domfældtes retsmidler mod udeblivelsesdomme2.4. Sagsomkostninger3. Forslag fra Domstolenes Samarbejdsudvalg og The Boston Consul-ting Group3.1. Model I3.2. Model II3.3. Model III4. Justitsministeriets overvejelser5. Lovforslagets udformning6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne9. Miljømæssige konsekvenser10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer mv.12. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med lovforslaget er at forenkle domstolenes behandling af bø-desager, hvor der er udstedt et bødeforelæg.Lovforslaget bygger i det væsentlige på et forslag fra en arbejdsgruppenedsat under Domstolenes Samarbejdsudvalg. Arbejdsgruppens forslagindgår i et oplæg om mulighederne for en mere smidig og ressourceef-fektiv behandling af bødesager.

Efter de gældende regler skal retten, når den modtager en bødesag fraanklagemyndigheden, fastsætte tid og sted for en hovedforhandling ogindkalde tiltalte til hovedforhandlingen.Udebliver tiltalt fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, og erder ikke omstændigheder, der taler imod det, kan retten afsige en såkaldtudeblivelsesdom. Det sker i praksis i meget vidt omfang i sager, hvor derer udstedt et bødeforelæg.For at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og større fleksibilitet iopgavevaretagelsen hos anklagemyndigheden og domstolene, lægges dermed lovforslaget op til en ordning, hvor retten i sager, hvori der er ud-stedt et bødeforelæg, i stedet for at indkalde til et retsmøde kan sende etbrev til den tiltalte og orientere om, at hvis tiltalte ikke anmoder om, atsagen behandles i et retsmøde, vil det kunne medføre, at vedkommendebliver dømt for de forhold, som han er tiltalt for, uden afholdelse af etretsmøde. Undlader tiltalte at anmode om et retsmøde, vil retten herefteruden retsmøde kunne afsige udeblivelsesdom, hvis der ikke er omstæn-digheder, der taler imod det.Ordningen betyder, at der fremover ikke vil skulle reserveres retslokalerog afholdes retsmøder med tilstedeværelse af både en dommer og en an-klager i sager, hvor tiltalte ikke ønsker at møde op. I stedet vil dommerenkunne behandle sagerne, når de bedst kan passes ind i forhold til domme-rens øvrige opgaver. Samtidig fastholdes princippet om, at alene domsto-lene kan pålægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærersig skyldig.2. Gældende ret2.1. Udstedelse af bødeforelæg og indbringelse af bødesager for ret-tenEfter retsplejelovens § 832, stk. 1, kan anklagemyndigheden i sager omlovovertrædelser, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde,i et bødeforelæg tilkendegive over for den sigtede, at sagen kan afgøresuden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og i øvrigterklærer sig villig til at betale den forelagte bøde inden for en nærmereangiven frist. Rigsadvokaten har oplyst, at anklagemyndigheden i praksisanvender bødeforelæg i de fleste bødesager, som ikke rejser bevismæssi-ge tvivlsspørgsmål. Det gælder dog ikke, hvis sagen omfatter konfiskati-onskrav, der ikke kan afgøres udenretligt, og som udgangspunkt hellerikke, hvis forurettede har udtrykt ønske om erstatning, uden at erstatnin-4

gen er blevet betalt, eller forlig om erstatningen er indgået. Endvidereforsøges visse typer af bødesager ikke afsluttet med bødeforelæg, f.eks.fordi der er tale om meget store bøder, som erfaringsmæssigt ikke umid-delbart bliver betalt.Efter retsplejelovens § 832, stk. 4, kan justitsministeren endvidere fast-sætte regler om, at bødeforelæg ved nærmere angivne overtrædelser affærdselsloven kan gives af en polititjenestemand i umiddelbar forbindel-se med lovovertrædelsen, hvis lovovertrædelsen kan afgøres efter fastebødesatser med en bøde på ikke over 3.000 kr. (bødetilkendegivelser påstedet).Som det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse 4/2000 (senest rettet iaugust 2010) om sanktionspåstande m.v. i færdselssager og Rigsadvoka-tens meddelelse 10/2005 (senest rettet i december 2009) om sanktionspå-stande i sager om overtrædelse af ordensbekendtgørelsen udfylder og ud-leverer politiet i visse tilfælde på gerningsstedet en såkaldt bødetilkende-givelse til den sigtede. Tilkendegivelsen fungerer som en underretning tilden sigtede om sigtelsen og sagens forventede afgørelse. Tilkendegivel-sen efterfølges af et brev til den sigtede fra bødekontoret med opfordringtil at betale bøden på et vedhæftet girokort. Tilkendegivelse og brev ud-gør tilsammen et bødeforelæg.I færdselslovens § 119 a er der desuden fastsat regler om anklagemyn-dighedens anvendelse af bødeforelæg i sager om frakendelse af førerret-ten eller kørselsforbud som følge af nærmere angivne overtrædelser affærdselsloven, som ikke skønnes at medføre højere straf end bøde. An-klagemyndigheden kan i disse sager, der f.eks. kan dreje sig om over-skridelse af hastighedsgrænser eller spirituskørsel, i et bødeforelæg til-kendegive over for sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigte-de erkender sig skyldig i overtrædelsen og inden for en nærmere angivetfrist erklærer sig villig til at betale den forelagte bøde samt vedtager kør-selsforbud eller betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et itilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum.Andre myndigheder end politi og anklagemyndighed er i visse tilfældetillagt kompetence til at udstede bødeforelæg. Bl.a. kan Fødevarestyrel-sen inden for fødevareområdet udstede bødeforelæg, og Arbejdstilsynetkan ved visse overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen udstede bødefo-relæg. Anvendelsen af bødeforelæg, der udstedes af andre myndighederend politi og anklagemyndighed, forudsætter generelt, at den pågældende5

lovovertrædelse er ukompliceret og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål,og at sanktionsniveauet ligger fast.Det fremgår af forarbejderne til retsplejeloven, at formålet med reglerneom udstedelse af bødeforelæg er, at en sigtet, der erkender sig skyldig,kan spares for at skulle møde i retten, og at retterne undgår at skulle tagestilling til de mange småsager, hvor forseelsen er klar.For at en sag kan afsluttes udenretligt med et bødeforelæg, forudsætterdet en reaktion fra sigtede. Sigtede skal således erklære sig skyldig iovertrædelsen og villig til at betale bøden inden for en nærmere angivenfrist. Sigtedes passivitet indebærer således ikke en vedtagelse af bødefo-relægget. Hvis sigtede enten ikke reagerer på bødeforelægget eller med-deler, at han ikke vil vedtage bødeforelægget, må anklagemyndighedenindbringe sagen for retten. Det er anklagemyndigheden, som indbringersagen for retten, uanset hvem der har udstedt bødeforelægget.De bødesager, som ikke vurderes egnede til at blive afgjort udenretligtmed et bødeforelæg, indbringes direkte for retten til afgørelse.Anklagemyndigheden indbringer sager for retten ved at indlevere et an-klageskrift til retten, jf. retsplejelovens §§ 834, 835 og § 896, stk. 1. I desager, hvor der forud for sagens indbringelse for retten har været udstedtet bødeforelæg, anvendes bødeforelægget med påtegning eller følgeskri-velse om tiltalerejsning i vidt omfang som anklageskrift.2.2. Rettens behandling af bødesager2.2.1. Sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, ogsom ikke skønnes at være af særlig indgribende betydning for den tiltalteeller af særlig offentlig interesse, behandles efter reglerne i retsplejelo-vens kapitel 80 om straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdomme-re. Domstolsstyrelsen har oplyst, at sager, hvor der er udstedt bødefore-læg, som altovervejende hovedregel behandles efter disse regler.Der er i færdselsloven fastsat visse særregler om domsmænds medvirkeni færdselssager. Det fremgår således af § 119, stk. 2, at domsmænd med-virker i sager, hvor der bliver spørgsmål om højere straf end bøde, hvorder bliver spørgsmål om ubetinget frakendelse af førerretten efter færd-selslovens § 126, stk. 1, nr. 5 (om særlig hensynsløs kørsel), eller som iøvrigt skønnes at være af særlig indgribende betydning for tiltalte eller afsærlig offentlig interesse. Uanset reglerne i § 119, stk. 2, medvirker6

domsmænd dog ikke i sager, der behandles efter retsplejelovens § 831(tilståelsessager), og i sager, der vedrører overtrædelse af færdselslovens§ 53 (spirituskørsel), færdselslovens § 54, stk. 1 (narkokørsel) og færd-selslovens § 117 a (kørsel i frakendelsestiden), jf. § 119, stk. 3.Når anklageskriftet er indleveret til retten, jf. afsnit 2.1 ovenfor, fastsæt-ter retten tid og sted for en hovedforhandling af sagen, jf. retsplejelovens§ 896, stk. 1. Retten kan i bødesager vælge enten at forkynde en indkal-delse til hovedforhandlingen for tiltalte med en frist på mindst 4 dage el-ler kortere, hvis retten bestemmer det, jf. § 896, stk. 2, eller at sende enindkaldelse med kopi af anklageskriftet til tiltalte senest 2 uger før ho-vedforhandlingen, jf. § 896, stk. 4.Det skal fremgå af indkaldelsen, at hvis tiltalte udebliver fra hovedfor-handlingen uden oplyst lovligt forfald, kan dette medføre, at tiltaltedømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke, jf.retsplejelovens § 896, stk. 3, nr. 2.Efter retsplejelovens § 897, stk. 1, kan retten således – hvis tiltalte ude-bliver uden oplyst lovligt forfald – behandle bødesager, som om tiltaltehar tilstået det eller de forhold, som den pågældende er tiltalt for. Detgælder dog ikke, hvis omstændighederne taler imod at afsige udeblivel-sesdom, hvilket f.eks. være tilfældet, hvis tiltalen er uklar, hvis anklage-myndighedens retsanvendelse er tvivlsom, eller der i øvrigt foreliggertvivl om, hvorvidt strafbarhedsbetingelserne er opfyldt, eller hvis sagenmå antages at have væsentlig betydning for tiltalte, f.eks. på grund af bø-dens størrelse eller kriminalitetens art. Der kan endvidere være tale om,at retten skønner det betænkeligt at fortolke tiltaltes udeblivelse som enerkendelse, f.eks. i tilfælde, hvor retten er bekendt med, at tiltalte pågrund af bortrejse ikke har modtaget indkaldelsen til hovedforhandlin-gen. Hvis retten ikke finder grundlag for at afsige udeblivelsesdom, ud-sættes sagen, og der indkaldes til et nyt retsmøde.Det bemærkes, at retsplejelovens § 897, stk. 1, ikke finder anvendelse isager om betinget frakendelse af førerretten. jf. færdselslovens § 119, stk.1.Domstolsstyrelsen har oplyst, at der ofte berammes mange sager, hvorder er udstedt bødeforelæg, til behandling på den samme dag. Der kansåledes f.eks. berammes 5 sager til hver 5. minut eller 15 sager til hvert15. minut (såkaldte minutsager). Årsagen hertil er, at de tiltalte i de fleste7

bødeforelægssager ikke møder op. Endvidere kommer en del af de (få)tiltalte, som møder op, alene for at anmode om en afdragsordning og ikkefor at påstå frifindelse. I øvrigt tilbagekaldes en betydelig del af sagerneaf anklagemyndigheden, fordi tiltalte efter modtagelsen af rettens indkal-delse har kontaktet politiet og vedtaget bødeforelægget. I ganske få sagermøder de tiltalte op og påstår frifindelse eller nedsættelse af bøden, hvil-ket kan betyde, at sagen må udsættes med henblik på bevisførelse underet nyt retsmøde.Under hovedforhandlingen deltager der en dommer og en anklager, lige-som der ofte er en retssekretær til stede. Dommeren, anklageren og(eventuelt) retssekretæren sidder under hovedforhandlingen i det dertilreserverede retslokale og venter på, at de tiltalte eventuelt møder op.Imens kan de sager, hvor mødetidspunktet er overskredet, uden at tiltaltehar vist sig eller givet meddelelse om lovligt forfald, behandles. Hvis be-tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan der afsiges udeblivelsesdom,enten under det pågældende retsmøde eller senere, jf. retsplejelovens §219 a.Domstolsstyrelsen har oplyst, at ud af de ca. 84.000 sager, som domsto-lene i 2009 behandlede efter retsplejelovens kapitel 80, blev ca. 37.000sager afgjort med en udeblivelsesdom, og ca. 31.000 sager blev tilbage-kaldt af anklagemyndigheden (bl.a. fordi tiltalte i en række sager vedta-ger bødeforelægget efter modtagelsen af rettens indkaldelse til hovedfor-handling). Størstedelen af sagerne er sager, hvor der er udstedt bødefore-læg.2.2.2. Sager, hvori der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde,behandles under medvirken af domsmænd, hvis sagen skønnes at være afsærlig indgribende betydning for den tiltalte eller af særlig offentlig inte-resse, jf. retsplejelovens § 686, stk. 2.I så fald forkynder anklagemyndigheden en kopi af anklageskriftet fortiltalte, jf. retsplejelovens § 835, stk. 2. Når retten har underrettet ankla-gemyndigheden om tidspunktet for hovedforhandlingen, sørger anklage-myndigheden endvidere for, at en indkaldelse med oplysning om tid ogsted for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte, som udgangspunktmed mindst 4 dages varsel, jf. § 844, stk. 1 og 2. Tiltalte skal som ud-gangspunkt være til stede i retten under hele hovedforhandlingen, jf. §853. Udebliver tiltalte, og kan den pågældende ikke straks bringes til ste-de, vil sagen således som udgangspunkt blive udsat, jf. § 855, stk. 1. Bl.a.8

i sager, hvor der ikke er spørgsmål om højere straf end bøde, kan en ho-vedforhandling dog fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikkefinder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, jf. § 855, stk. 3.2.3. Domfældtes retsmidler mod udeblivelsesdommeNår retten har afsagt dom i en sag, der behandles uden domsmænd efterretsplejelovens kapitel 80, skal retten efter retsplejelovens § 219 a, stk. 5,fremsende en udskrift af dommen til den tiltalte.Efter retsplejelovens § 902 kan tiltalte som udgangspunkt kun anke endom, når tiltalte har givet møde i retten. Tiltalte, der er dømt som udeble-ven i medfør af retsplejelovens § 897, kan således i almindelighed ikkeanke dommen.En tiltalt, der er blevet dømt som udebleven, har imidlertid mulighed forat få sagen genoptaget efter retsplejelovens § 987, stk. 1, hvis tiltalte kangodtgøre, at vedkommende har haft lovligt forfald og samtidig har væretforhindret i at meddele retten dette på grund af omstændigheder, der ikkekan tilregnes vedkommende. Tiltalte kan endvidere få sagen genoptaget,hvis tiltalte kan godtgøre, at indkaldelsen til retsmødet ikke er kommetrettidigt til vedkommendes kundskab. Det er i lovens forarbejder forud-sat, at der anlægges en meget lempelig vurdering, hvis tiltalte oplyserikke at have fået meddelelse om retsmødet.En begæring om genoptagelse skal fremsættes over for den ret, der harafsagt dom i sagen, og begæringen skal fremsættes inden 14 dage efter, atretten har sendt en udskrift af dommen til tiltalte, jf. retsplejelovens §904, stk. 3.2.4. SagsomkostningerDet fremgår af retsplejelovens § 1007, at i straffesager, som forfølges afen offentlig myndighed, udredes omkostningerne ved sagens behandlingaf det offentlige med forbehold for at få dem erstattet. Efter retsplejelo-vens § 1008, stk. 1, er en sigtet, der findes skyldig, pligtig at betale detoffentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling.De nævnte bestemmelser bygger på et princip om, at staten må afholdede generelle omkostninger, der er forbundet med at føre straffesager ogpålægge borgerne straf. Hvis en sigtet findes skyldig, kan vedkommendeimidlertid pålægges at betale de nødvendige udgifter, som er medgået tilsagens behandling, og som kan henføres direkte til den pågældende sag.9

Den pågældende kan derimod ikke pålægges at betale almindelige drifts-udgifter, som ikke er direkte forbundne med at føre den pågældendestraffesag, f.eks. løn til personale ved domstolene, indkøb af papir og lig-nende samt vedligeholdelse af retsbygninger.I praksis omfatter de sagsomkostninger, som en dømt kan pålægges atbetale, navnlig den pågældendes udgifter til en eventuel forsvarer. Derkan endvidere blive tale om, at den dømte skal betale de udgifter, sompolitiet har afholdt i forbindelse med efterforskningen, f.eks. udgifter iforbindelse med blodprøver, kliniske og retsmedicinske lægeundersøgel-ser mv.I bødeforelægssager vil der kun yderst sjældent være udgifter, der ikke eralmindelige driftsudgifter. Der vil herunder typisk ikke være beskikket enforsvarer i en bødesag, der kan afgøres med en udeblivelsesdom. Der vilsåledes ved behandlingen af bødeforelægssager ved retten almindeligvisikke påløbe sagsomkostninger.3. Forslag fra Domstolenes Samarbejdsudvalg og The Boston Con-sulting GroupDomstolenes Samarbejdsudvalg nedsatte i 2007 en arbejdsgruppe ombehandling af bødesager med deltagelse af repræsentanter for anklage-myndigheden, retterne og Domstolsstyrelsen. Arbejdsgruppen fik til op-gave at drøfte mulighederne for en mere smidig og ressourceeffektiv be-handling af de mange bødesager. Arbejdsgruppen fremkom i 2008 medet oplæg om to mulige modeller (model I og II nedenfor) med henblik påat opnå en mere effektiv behandling af bødesager.Endvidere har The Boston Consulting Group, som er en privat konsu-lentvirksomhed, for Justitsministeriet, Finansministeriet og Domstolssty-relsen i 2009 bl.a. foretaget en analyse af effektiviseringspotentialet forsimple bødesager. The Boston Consulting Group har på baggrund heraf isin rapport ”Kvantificering af Effektiviseringstiltag samt Opdatering afSagsmodel for De Danske Byretter” fra november 2009 foreslået to ef-fektiviseringstiltag (model I og III nedenfor).3.1. Model I3.1.1. Arbejdsgruppen under Domstolenes Samarbejdsudvalg har påpe-get, at det kunne overvejes at indføre en ordning, hvor politi og anklage-myndighed i forbindelse med udstedelse af et bødeforelæg til en sigtetskal vejlede om, at den pågældende enten skal betale bøden eller rette10

henvendelse til politi eller anklagemyndighed inden en vis frist, hvis sa-gen ønskes behandlet ved domstolene. Hvis tiltalte ikke svarer, skal ved-kommende anses for at have vedtaget bøden, og politiet vil kunne iværk-sætte inddrivelse. Arbejdsgruppen har endvidere anført, at ordningeneventuelt kan kombineres med en adgang for tiltalte til at få sagen genop-taget inden for en vis frist, efter at inddrivelse er sket.3.1.2. The Boston Consulting Group har foreslået en lignende ordning,hvor det skal fremgå af bødeforelægget, at hvis man har indsigelser ogderfor ikke kan vedtage bødeforelægget, så skal man inden 14 dage kon-takte politiet og redegøre for sin indsigelse. Det vil efter den foreslåedeordning være tilstrækkeligt at ringe til det centrale servicecenter i politi-kredsen og få en medarbejder her til at registrere indsigelsen og densindhold. Servicecenteret skal samtidig anmode om oplysninger om po-tentielle vidner og disses kontaktoplysninger.I tilfælde af indsigelser over for det udstedte bødeforelæg, skal anklage-myndigheden efter den foreslåede ordning som i dag sende sagen til ret-ten, der herefter indkalder til et retsmøde.Hvis den sigtede ikke foretager sig noget inden 14 dage, vil den pågæl-dende anses for at have vedtaget bøden, som herefter vil kunne overgådirekte til inddrivelse. Denne konsekvens skal efter forslaget ligeledesfremgår af bødeforelægget.The Boston Consulting Group foreslår endvidere – på linje med arbejds-gruppen under Domstolsstyrelsen – at det skal være muligt at få genopta-get en sag, hvor bøden er overgået til inddrivelse, hvis man ikke mener athave modtaget bødeforelægget fra politiet.3.2. Model IIArbejdsgruppen under Domstolenes Samarbejdsudvalg har som et alter-nativ til model I foreslået, at der indføres en ordning, hvorefter politietefter udstedelsen af et bødeforelæg sender et brev til tiltalte, hvori tiltaltebliver vejledt om, at sagen vil blive sendt til retten, medmindre tiltaltebetaler bøden inden en vis frist.Når retten modtager sagen, skal retten efter forslaget sende et brev til dentiltalte, hvori tiltalte vejledes om, at vedkommende enten kan betale bø-den eller – hvis tiltalte ønsker sagen behandlet i et retsmøde – rette hen-vendelse til retten. Hvis tiltalte ikke svarer, anses tiltalte for at have til-11

stået det forhold, som han er tiltalt for, og der afsiges udeblivelsesdom.Arbejdsgruppen har anført, at den beskrevne ordning – ligesom model I –kan kombineres med en adgang for tiltalte til at få sagen genoptaget in-den for en vis frist efter afsigelsen af udeblivelsesdom.Arbejdsgruppen har endvidere anført, at model II formentlig vil væremindre ressourcebesparende end model I. For så vidt angår model I mådet således antages, at langt de fleste sager alene vil skulle oprettes hospolitiet, mens domstolene kun vil skulle oprette og behandle de sager,hvor tiltalte anmoder om behandling i retten. Model II vil derimod fortsatkræve, at et stort antal sager (som i dag) vil skulle oprettes både hos poli-tiet og ved domstolene. Ressourcebesparelsen ved model II vil ifølge ar-bejdsgruppen bestå i, at domstolene ikke skal beramme sagerne, med-mindre tiltalte har svaret. Arbejdsgruppen har bemærket, at selv om den-ne besparelse ikke umiddelbart forekommer stor, særligt henset til, at ret-terne alligevel skal sende et brev til tiltalte, så vil den dog alligevel bety-de, at der ikke skal afsættes tid i dommerens og anklagerens kalender tilretsmøder, hvor de tiltalte ikke møder op. Samtidig vil ordningen inde-bære, at dommeren har mulighed for at sortere de sager fra, hvor der ikkebør afsiges udeblivelsesdom.3.3. Model IIIThe Boston Consulting Group har som et alternativ til model I foreslået,at der indføres et krav om dækning af sagsomkostninger. Det foreslåsnærmere bestemt, at bødeforelæg skal indeholde oplysning om, at hvissagen overgår til domstolene, vil der blive pålagt en afgift (f.eks. 400kr.), der skal dække rettens omkostninger ved at behandle sagen. Hvisden tiltalte møder i retten og får medhold i sin indsigelse, skal afgiftenefter forslaget falde bort sammen med bøden.4. Justitsministeriets overvejelserEfter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligt, at straffesager be-handles så hurtigt og effektivt som muligt hos politiet, anklagemyndig-heden og domstolene. Det er samtidig væsentligt at sikre, at behandlin-gen lever op til grundlæggende retssikkerhedshensyn i forhold til denperson, som er mistænkt for en strafbar handling, og som risikerer at bli-ve pålagt en straf.

Model I,som er beskrevet nærmere under punkt 3.1 ovenfor, indebærer,at en person, der ikke reagerer på et bødeforelæg, vil blive forpligtet til atbetale den forelagte bøde.Efter Justitsministeriets opfattelse er det normalt en domstolsopgave attage stilling til, om der er grundlag for at pålægge en person, der ikke er-klærer sig skyldig, et strafansvar, således at den pågældende person alenestraffes efter en forudgående domstolsprøvelse af, om både de indholds-mæssige og processuelle betingelser for at pålægge straf er til stede.Den gældende ordning med behandling af udenretlige bødevedtagelserbygger på, at den pågældende erklærer sig skyldig og rede til at betaleden forelagte bøde. I modsat fald indbringes sagen som alle andre straffe-sager for retten, der herefter tager stilling til, om der er grundlag for atstraffe den pågældende.En eventuel ordning, hvorefter den blotte passivitet over for et bødefore-læg skulle udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at anse den pågældendefor skyldig, og hvor der således ikke vil ske en domstolsprøvelse af, ombetingelserne for at straffe den pågældende er opfyldt, vil efter Justitsmi-nisteriets opfattelse rejse væsentlige principielle spørgsmål i forhold til,hvilken myndighed der kan pålægge en person et strafansvar. Ordningenvil således reelt indebære, at afgørelsen om at pålægge strafansvar i depågældende sager træffes af den myndighed, som udsteder bødeforelæg-get, det vil sige enten anklagemyndigheden, polititjenestemænd i umid-delbar forbindelse med lovovertrædelsen eller andre administrative myn-digheder, jf. punkt 2.1 ovenfor.Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke grundlag for at gen-nemføre model I.Arbejdsgruppen under Domstolenes Samarbejdsudvalg har som beskre-vet ovenfor under punkt 3.2 ommodel IIforeslået, at der indføres enordning, hvorefter retten i sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, i stedetfor at indkalde til et retsmøde kan sende et brev til den tiltalte og oriente-re om, at sagen vil blive afgjort uden afholdelse af et retsmøde, medmin-dre tiltalte anmoder om, at sagen behandles i et retsmøde. Hvis tiltalteikke anmoder om et retsmøde, kan der herefter afsiges udeblivelsesdom.Med denne model fastholdes princippet om, at alene domstolene kan på-lægge strafansvar i sager, hvor den pågældende ikke erklærer sig skyldig.13

Til forskel fra den gældende ordning vil der kun blive afholdt et retsmø-de, hvis tiltalte anmoder herom, således at dommeren, hvis der ikke an-modes om et retsmøde, kan behandle sagen på sit kontor i stedet for i etretsmøde, hvor der også er en anklager til stede.Efter Justitsministeriets opfattelse er der ingen retssikkerhedsmæssigebetænkeligheder ved at indføre model II. Ministeriet finder herunder ik-ke, at der er betænkeligheder ved over for den tiltalte at lægge op til, atsagen skal afgøres uden hovedforhandling. Der henvises i den forbindel-se til, at bødeforelæg anvendes i sager uden bevismæssige tvivlsspørgs-mål, og at udeblivelsesdom ikke afsiges, hvis omstændighederne talerimod at afgøre sagen uden tiltaltes tilstedeværelse, hvilket i givet faldogså bør gælde for udeblivelsesdomme efter model II. Hvis ordningenbegrænses til sager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelovenskapitel 80, vil sager, som skønnes at være af særlig indgribende betyd-ning for tiltalte, endvidere i almindelighed falde uden for den foreslåedeordning, jf. retsplejelovens § 686, stk. 2.Det er samtidig Justitsministeriets vurdering, at modellen indebærer enbedre og mere fleksibel udnyttelse af ressourcerne hos anklagemyndig-hed og domstole. Justitsministeriet har i den forbindelse hæftet sig vedoplysningerne om, at tiltalte i størstedelen af de mange bødeforelægssa-ger ikke møder op, og at sagen herefter som hovedregel afgøres med enudeblivelsesdom. Med den foreslåede model undgår man at skulle reser-vere retslokaler og tid i såvel en dommers som en anklagers kalender tilbehandlingen af de sager, hvor tiltalte ikke er interesseret i at være tilstede. I stedet kan dommeren behandle sagerne uden tilstedeværelsen afen anklager, når det passer ind i forhold til dommerens øvrige opgaver.Justitsministeriet kan således tilslutte sig model II. Ministeriet finder dogikke, at der er behov for, at anklagemyndigheden – som foreslået af ar-bejdsgruppen som et led i modellen – efter udstedelsen af et bødeforelægskal sende et brev til tiltalte, hvori tiltalte bliver vejledt om, at sagen vilblive sendt til retten, medmindre tiltalte betaler bøden inden en vis frist.Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af selve bødeforelægget,at det er en forudsætning for at undgå en retssag, at man erklærer sigskyldig i den pågældende overtrædelse og rede til at betale den bøde,som er angivet i bødeforelægget, inden en frist, som ligeledes er angivet ibødeforelægget.

Som beskrevet ovenfor under punkt 3.3 ommodel IIIhar The BostonConsulting Group foreslået, at der indføres et krav om dækning af sags-omkostninger i bødeforelægssager, der indbringes for domstolene.Forslaget fra The Boston Consulting Group vil efter Justitsministerietsopfattelse indebære, at der vil blive pålagt visse dømte en slags afgift for,at staten har idømt dem en straf, hvilket er i strid med det generelle prin-cip i dansk ret om, at staten må afholde de generelle omkostninger, der erforbundet med at føre straffesager og pålægge borgerne straf,.Det vil herudover efter Justitsministeriets opfattelse være i strid med lig-hedsprincippet, at personer, der i forbindelse med en udeblivelsesdomhar fået en bøde, pålægges at betale for udgifter af mere generel karakter,som andre dømte ikke bliver pålagt at betale, jf. nærmere herom punkt2.4 ovenfor.Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke grundlag for at ind-føre en sådan ordning i dansk ret.5. Lovforslagets udformningMed henblik på at opnå en bedre og mere fleksibel udnyttelse af ressour-cerne i domstolssystemet lægges der med lovforslaget – i overensstem-melse med forslaget fra Arbejdsgruppen under Domstolenes Samar-bejdsudvalg, jf. punkt 3.2 ovenfor – op til en ordning, der giver domsto-lene mulighed for at afsige udeblivelsesdom i sager, hvor der er udstedtbødeforelæg, uden afholdelse af et retsmøde, hvis tiltalte ikke udtrykke-ligt har anmodet om at få sagen behandlet i et retsmøde, og omstændig-hederne ikke taler imod at afsige udeblivelsesdom.Der lægges ikke med lovforslaget op til, at der hos politi, anklagemyn-dighed eller andre myndigheder skal ske ændringer i behandlingen af desager, hvor der udstedes bødeforelæg.Lovforslaget indebærer derimod som noget nyt, at retten i sager, hvor derer udstedt bødeforelæg, og som behandles uden domsmænd efter reglernei retsplejelovens kapitel 80, ved brev kan meddele tiltalte, at hvis tiltalteikke inden 14 dage efter, at retten har sendt brevet, anmoder om et rets-møde, kan dette medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalenangår, uden mulighed for anke. I dag skal retten i alle bødesager, der be-handles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, enten sende enindkaldelse til en hovedforhandling til tiltalte eller forkynde en indkal-15

delse for tiltalte. Det skal af indkaldelsen fremgå, at hvis tiltalte udebliverfra hovedforhandlingen uden lovligt forfald, så kan dette medføre, at til-talte dømmes for de forhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke,jf. også punkt 2.2.1 ovenfor.Som udgangspunkt vil alle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, ogsom behandles uden domsmænd efter reglerne i retsplejelovens kapitel80, være omfattet af den foreslåede ordning. Det forudsættes dog, at sa-ger, hvor der er udstedt et bødeforelæg, men hvor anklageskriftet inde-holder påstande, der går ud over bødeforelægget, ikke vil blive behandletefter ordningen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en forurettet efter ud-stedelsen af bødeforelægget, har fremsat et krav om erstatning, som øn-skes behandlet under straffesagen.Det vil i øvrigt være op til retten at afgøre, om der i en bødeforelægssagskal sendes et brev til tiltalte i overensstemmelse med den foreslåedeordning, eller om der i stedet bør indkaldes til et retsmøde på samme må-de, som det sker i dag (f.eks. hvis det på forhånd er givet, at tiltalte vilanmode om et retsmøde, eller hvis det på forhånd vurderes, at betingel-serne for at afsige udeblivelsesdom ikke vil være opfyldt).Det vil også kunne forekomme, at retten først senere – efter at der ersendt et brev til tiltalte i overensstemmelse med den nye ordning, og fri-sten på de 14 dage er forløbet, uden at tiltalte har anmodet om et retsmø-de – konstaterer, at der ikke er grundlag for at afsige udeblivelsesdom. Iså fald må retten på dette tidspunkt indkalde tiltalte til hovedforhandlingpå samme måde som i dag.Der er ikke i lovforslaget fastsat regler om, hvordan tiltalte skal rettehenvendelse til retten med anmodning om et retsmøde. Det forudsættes,at tiltalte kan fremsætte sin anmodning både ved personligt fremmøde,skriftligt eller telefonisk.Hvis den tiltalte inden for fristen på 14 dage retter henvendelse til rettenmed anmodning om, at sagen behandles i et retsmøde, vil retten efter lov-forslaget skulle fastsætte tid og sted for en hovedforhandling og indkaldetiltalte hertil på samme måde, som retten i dag indkalder til hovedfor-handling i bødesager, der behandles uden domsmænd efter retsplejelo-vens kapitel 80.Hvis retten ikke hører fra den tiltalte inden udgangen af fristen på 14 da-16

ge, vil retten efter lovforslaget kunne behandle sagen, som om tiltalte hartilstået det forhold, som fremgår af anklageskriftet – det vil sige, at rettenkan afsige udeblivelsesdom – medmindre omstændighederne taler imoddet. Der lægges altså med lovforslaget op til, at domstolene skal foretageden samme prøvelse af grundlaget for at pålægge den tiltalte strafansvar,som i dag finder sted i bødesager, der behandles uden domsmænd efterretsplejelovens kapitel 80, og hvor en tiltalt udebliver fra hovedforhand-lingen uden oplyst lovligt forfald eller nægter at afgive forklaring, jf.punkt 2.2.1 ovenfor.Hvis retten i den forslåede ordning afsiger udeblivelsesdom vil retten ioverensstemmelse med den gældende bestemmelse i retsplejelovens §219 a, stk. 5, 1. pkt., skulle fremsende en udskrift af dommen til dendømte.Udeblivelsesdomme kan i henhold til den gældende bestemmelse i rets-plejelovens § 902 som udgangspunkt ikke ankes, jf. nærmere om be-stemmelsen punkt 2.3 ovenfor. Denne bestemmelse vil også finde anven-delse på domme, som efter den foreslåede ordning afsiges, når tiltalteikke anmoder om et retsmøde.Med lovforslaget lægges der imidlertid op til, at domfældte skal havemulighed for at få sin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgøreat have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund af om-stændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at det brev,som retten efter den foreslåede nye ordning kan sende til tiltalte, ikke erkommet rettidigt til vedkommendes kundskab. Den foreslåede adgang tilgenoptagelse svarer til, hvad der i dag gælder ved udeblivelsesdomme,som afsiges i bødesager, der behandles uden domsmænd efter retspleje-lovens kapitel 80, og hvor en tiltalt udebliver fra hovedforhandlingenuden oplyst lovligt forfald. I sådanne tilfælde kan domfældte således fåsin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgøre at have haft lovligtforfald og på grund af omstændigheder, der ikke kan tilregnes vedkom-mende, har været forhindret i at give meddelelse om det, eller at indkal-delsen til retsmødet ikke er kommet rettidigt til vedkommendes kund-skab, jf. også punkt 2.3 ovenfor.En begæring om genoptagelse af sagen skal efter de gældende regler in-den 14 efter, at retten har sendt en udskrift af dommen til den domfældte,fremsættes over for den ret, der har afsagt dom i sagen. Der foreslås medlovforslaget ingen ændringer heri.17

6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige…7. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Lovforslaget medfører, at hvis en erhvervsdrivende, der er tiltalt i en bø-deforelægssag, som er indbragt for domstolene, ønsker sin sag behandleti et retsmøde, skal vedkommende rette henvendelse til retten og anmodeherom. I dag indkaldes tiltalte automatisk til et retsmøde.8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører, at hvis en borger, der er tiltalt i en bødeforelægs-sag, som er indbragt for domstolene, ønsker sin sag behandlet i et rets-møde, skal vedkommende rette henvendelse til retten og anmode herom.I dag indkaldes tiltalte automatisk til et retsmøde.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.11. Hørte myndigheder og organisationer mv.Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndig-heder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK-LandsklubbenDanmarks Domstole, Rigsadvokaten, Foreningen af Statsadvokater, For-eningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politidirektørforeningen,Politiforbundet i Danmark, HK-Landsklubben for Politiet, Advokatrådet,Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Advokater og Advokat-fuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden,18

Dansk Retspolitisk Forening, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Amne-sty International og DI – Organisation for Erhvervslivet.12. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser/mindreudgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerAdministrative konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerØkonomiske konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for borgerneMiljømæssige konse-kvenserForholdet til EU-rettenNegative konsekven-ser/merudgifter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt medde nugældende bestemmelser.Til § 1Til nr. 1 (retsplejelovens § 219 a, stk. 3, 2. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at bødesager, som behandles udenretsmøde efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 897, stk. 1,nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, tillige kan afsige dom uden afholdelse afet retsmøde.Til nr. 2 (retsplejelovens § 896, stk. 1, 3. pkt.)Den foreslåede ændring indebærer, at retten i bødesager, hvor rettenmeddeler tiltalte, at tiltalte kan blive dømt for de forhold, som tiltalen19

vedrører, hvis tiltalte ikke anmoder om et retsmøde, jf. den foreslåedebestemmelse i retsplejelovens § 896 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,undtages fra hovedreglen om, at retten skal fastsætte tid og sted for enhovedforhandling, når anklageskrift er indleveret.Til nr. 3 (retsplejelovens § 896 a)Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 896 a,stk. 1,indebærer,at retten i sager, hvor der er udstedt et bødeforelæg, ved brev kan medde-le tiltalte, at hvis tiltalte ikke anmoder om et retsmøde inden 14 dage ef-ter, at retten har sendt brevet, kan dette medføre, at tiltalte dømmes for deforhold, som tiltalen angår, uden mulighed for anke.Som udgangspunkt er alle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, og sombehandles uden domsmænd efter reglerne i retsplejelovens kapitel 80,omfattet af den foreslåede ordning. Det forudsættes dog, at sager, hvorder er udstedt et bødeforelæg, men hvor anklageskriftet indeholder på-stande, der går ud over bødeforelægget, ikke vil blive behandlet efterordningen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en forurettet efter udste-delsen af bødeforelægget, har fremsat et krav om erstatning, som ønskesbehandlet under straffesagen.Det vil i øvrigt være op til retten at afgøre, om der i en bødeforelægssagskal sendes et brev til tiltalte i overensstemmelse med den foreslåedeordning, eller om der i stedet bør indkaldes til et retsmøde på samme må-de, som det sker i dag. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det på forhånder givet, at tiltalte vil anmode om et retsmøde, eller hvis det på forhåndvurderes, at betingelserne for at afsige udeblivelsesdom ikke vil være op-fyldt.Det vil også kunne forekomme, at retten først senere – efter at der ersendt et brev til tiltalte i overensstemmelse med den nye ordning, og fri-sten på de 14 dage er forløbet, uden at tiltalte har anmodet om et retsmø-de – konstaterer, at der ikke er grundlag for at afsige udeblivelsesdom. Iså fald må retten på dette tidspunkt indkalde tiltalte til hovedforhandlingpå samme måde som i dag.Den foreslåede frist på 14 dage fra den dag, hvor retten har sendt brevettil den tiltalte, vil i praksis betyde, at hvis retten har sendt brevet til tiltal-te den 1. april, så udløber fristen den 15. april.20

Der er ikke i lovforslaget fastsat regler om, hvordan tiltalte skal rettehenvendelse til retten med anmodning om et retsmøde. Det forudsættes,at tiltalte kan fremsætte sin anmodning både ved personligt fremmøde,skriftligt eller telefonisk.Efter forslaget til § 896,stk. 2,vil retten, såfremt den tiltalte anmoderretten om et retsmøde, skulle fastsætte tid og sted for en hovedforhand-ling og indkalde tiltalte hertil på samme måde, som retten i dag indkaldertil hovedforhandling i bødesager, der behandles uden domsmænd efterretsplejelovens kapitel 80.Der henvises i øvrigt til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 4 (retsplejelovens § 897, stk. 1)Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 3, indebæ-rer, at hvis retten ikke modtager en anmodning om et retsmøde fra tiltalteinden udgangen af den frist på 14 dage, som er nævnt ovenfor i bemærk-ningerne til § 1, nr. 3, vil retten kunne behandle sagen, som om tiltaltehar tilstået det forhold, som fremgår af anklageskriftet, medmindre om-stændighederne taler imod det. Der lægges således med lovforslaget optil, at domstolene skal foretage den samme prøvelse af grundlaget for atpålægge den tiltalte strafansvar, som i dag finder sted i bødesager, derbehandles uden domsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, og hvor entiltalt udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald ellernægter at afgive forklaring.De øvrige dele af forslaget til retsplejelovens § 897, stk. 1 og 2, svarermed redaktionelle ændringer til indholdet af den gældende § 897, stk. 1.Der henvises i øvrigt til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 5 (retsplejelovens § 987, stk. 2)Det foreslås, at der i retsplejelovens § 987 om genoptagelse indsættes etnyt stk. 2, hvorefter en tiltalt, der har undladt at anmode om et retsmøde ien sag, som behandles efter den foreslåede bestemmelse i § 896 a, stk. 1,jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og som herefter er blevet domfældt efter denforeslåede bestemmelse i § 897, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,21

kan begære sagen genoptaget til forhandling, hvis vedkommende kangodtgøre at have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grundaf omstændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at detbrev, når den pågældende godtgør, at det brev, som er nævnt i den fore-slåede bestemmelse i retsplejelovens § 896 a, stk. 1, ikke rettidigt erkommet til domfældtes kundskab.Den foreslåede adgang til genoptagelse svarer til, hvad der i dag gælderved udeblivelsesdomme, som afsiges i bødesager, der behandles udendomsmænd efter retsplejelovens kapitel 80, jf. den gældende bestemmel-se i retsplejelovens § 987, stk. 1. I sådanne tilfælde kan domfældte såle-des få sin sag genoptaget, hvis vedkommende kan godtgøre at have haftlovligt forfald og på grund af omstændigheder, der ikke kan tilregnesvedkommende, har været forhindret i at give meddelelse om det, eller atindkaldelsen til retsmødet ikke er kommet rettidigt til vedkommendeskundskab, jf. også punkt 2.3 ovenfor.I modsætning til den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 987, stk.1, fremgår det ikke af det foreslåede stk. 2, at det er en betingelse, at ankeefter reglerne i kapitel 82 ikke kan finde anvendelse. Dette skyldes, attiltalte i tilfælde omfattet af det foreslåede stk. 2 aldrig vil opfylde betin-gelserne i retsplejelovens § 902, stk. 2 og 3, for at anke.Der henvises i øvrigt til punkt 5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 6 (retsplejelovens § 988, stk. 1)Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets §1, nr. 5, indsættes et nyt stk. 2 i retsplejelovens § 987.Til § 2Bestemmelsen fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, atloven træder i kraft den 1. juli 2010. De foreslåede ændringer vil få be-tydning for sager, hvor retterne på tidspunktet for lovens ikrafttrædenendnu ikke har fastsat tid og sted for hovedforhandlingen.Til § 3Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.22

Bilag ILovforslaget sammenholdt med gældende retGældende formuleringLovforslaget§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1237 af 26. oktober 2010[som ændret ved ...], foretages føl-gende ændringer:§ 219 a.Rettens afgørelser i straf-fesager træffes snarest muligt, efterat den pågældende forhandling ertil ende. Ved sagens optagelse tildom eller kendelse skal retten til-kendegive, hvornår dommen ellerkendelsen vil blive afsagt. Kan af-sigelsen ikke finde sted sammedag, skal dom eller kendelse dogafsiges senest inden en uge og,hvor nævninge har medvirket, se-nest dagen efter.Stk. 2.Såfremt særlige omstæn-digheder gør det påkrævet, kanretten beslutte at fravige de i stk. 1nævnte frister. I beslutningen skalanføres de omstændigheder, derbevirker, at fristen ikke kan over-holdes. Beslutningen kan ikke kæ-res.Stk. 3.Dommen afsiges i et rets-møde. Hvis afsigelsen ikke findersted samme dag, som sagen er op-taget til dom, og tiltalte ikke erfængslet, kan dommen dog afsigesuden afholdelse af retsmøde. Afsi-ges dommen i et retsmøde, oplæ-ses dommens konklusion.

Stk. 4.Hvis tiltalte er fængslet, børden pågældende bringes til stedeved dommens afsigelse.Stk. 5.Retten meddeler tiltalte ud-skrift af dommen. Hvis sagen imedfør af § 855, stk. 3, nr. 1-5, erfremmet i tiltaltes fravær, skal ud-skriften forkyndes. Er sagenfremmet i tiltaltes fravær i medføraf § 855, stk. 3, nr. 4, skal forkyn-delse af udskriften ske for tiltaltepersonlig, medmindre tilsigelsenhar været forkyndt for denne per-sonlig.Stk. 6.Tiltalte vejledes om adgan-gen til at anke dommen. Vejled-ningen gives ved dommens afsi-gelse, hvis tiltalte er til stede, ogellers ved den efterfølgende med-delelse eller forkyndelse, jf. stk. 5.Hvis afsigelsen ikke finder stedsamme dag, som sagen er optagettil dom, gives vejledningen samti-dig med, at retten tilkendegiver,hvornår dommen vil blive afsagt,såfremt tiltalte er til stede, og ellersved den efterfølgende meddelelseeller forkyndelse, jf. stk. 5. Detanføres i retsbogen, hvis vejled-ningen gives i et retsmøde, hvortiltalte er til stede.Stk. 7.Retten underretter den foru-rettede og andre, der har fremsat etborgerligt krav i en offentlig straf-fesag, om rettens afgørelse omkravet. I øvrigt meddeler rettenden forurettede en udskrift afdommen, hvis den forurettede haranmodet om det.§ 896.Anklagemyndigheden ind-2.I§ 896, stk. 1, 3. pkt.,indsættes24

leverer anklageskriftet til retten. efter ”sagen”: ”behandles efter §Ved indleveringen er straffesagen 896 a, stk. 1, eller”.indledt ved retten. Når anklage-skriftet er indleveret, fastsætterretten tid og sted for hovedfor-handlingen, medmindre sagenstraks afvises efter § 846.Stk. 2.Retten forkynder en indkal-delse til hovedforhandlingen fortiltalte med mindst 4 dages varsel.Retten kan dog fastsætte et korterevarsel. Ved forkyndelsen skal derudleveres en kopi af anklageskrif-tet til tiltalte.Stk. 3.Indkaldelsen skal angive1) tid og sted for hovedforhandlin-gen, og2) at tiltaltes udeblivelse uden op-lyst lovligt forfald kan medføre, attiltalte anholdes, jf. § 757, eller attiltalte dømmes for de forhold,som tiltalen angår, uden mulighedfor anke, jf. §§ 855 og 902.Stk. 4.Forkyndelse kan undlades,når der under sagen ikke erspørgsmål om højere straf end bø-de. I så fald sender retten indkal-delsen og en kopi af anklageskrif-tet til tiltalte senest 2 uger før ho-vedforhandlingen.Stk. 5.Retten bestemmer, om vid-ner straks skal indkaldes, og omder skal træffes andre foranstalt-ninger med hensyn til bevisførelse.Ved tiltaltes møde i retten skal til-talte have lejlighed til at angive debeviser, som tiltalte ønsker at føre.3.Efter § 896 indsættes:”§896 a.I sager, hvor der erudstedt et bødeforelæg, kan retten25

ved brev meddele tiltalte, at hvistiltalte ikke anmoder om et rets-møde inden 14 dage efter, at rettenhar sendt brevet, kan dette medfø-re, at tiltalte dømmes for de for-hold, som tiltalen angår, uden mu-lighed for anke, jf. § 902.Stk. 2.Hvis tiltalte anmoder omet retsmøde, indkaldes til hoved-forhandling efter § 896.§ 897.Udebliver tiltalte uden op-lyst lovligt forfald, eller nægtertiltalte at afgive forklaring, kanretten behandle sagen, som om til-talte har tilstået det forhold, somden pågældende er tiltalt for, nårder ikke under sagen er spørgsmålom højere straf end bøde og om-stændighederne ikke taler imoddet. Dommen kan udfærdiges veden påtegning på anklageskriftet.Stk. 2.Hvis sagen behandles i enanden retskreds end den, som til-talte bor eller opholder sig i, kanretten efter anmodning fra tiltalte,eller hvis tiltalte udebliver, be-stemme, at tiltalte skal afhøres vedretten i den kreds, hvor tiltalte boreller opholder sig.Stk. 3.Hvis der i en sag, hvor derikke er spørgsmål om højere strafend bøde, for tiltalte møder en per-son, der har skriftlig fuldmagt fratiltalte og er villig til at meddele denødvendige oplysninger, kan rettenmodtage den mødtes forklaringerog erklæringer og lægge dem tilgrund for afgørelsen, som om devar afgivet af tiltalte selv.Stk. 4.Skal der afhøres vidner ind-4.§ 897, stk. 1,ophæves og i ste-det indsættes:”Når der ikke under sagen erspørgsmål om højere straf end bø-de, kan retten, medmindre om-stændighederne taler imod det, be-handle sagen, som om tiltalte hartilstået det forhold, som den på-gældende er tiltalt for, hvis tiltalte1) udebliver fra hovedforhandlin-gen uden oplyst lovligt forfald,2) nægter at afgive forklaring, el-ler3) har undladt at anmode om etretsmøde efter § 896 a, stk. 1.Stk. 2.En dom efter stk. 1 kanudfærdiges ved en påtegning påanklageskriftet.”Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

kaldt af tiltalte i en sag, hvor hver-ken tiltalte eller en forsvarer ermødt, afhøres vidnerne af retten.§ 987.Er en udebleven tiltalt ble-vet domfældt, uden at anke efterreglerne i kapitel 82 kan finde sted,kan domfældte begære sagen gen-optaget til ny forhandling, når denpågældende godtgør, at have haftlovligt forfald og ved ham utilreg-nelige omstændigheder har væretforhindret fra i tide at anmelde det-te, eller at stævningen ikke retti-digt er kommet til domfældteskundskab. Begæringen må frem-sættes over for den ret, som harafsagt dom i sagen, inden sådanfrist som bestemt i § 904, jf. § 910.Reglerne i §§ 979, stk. 2,-982 fin-der tilsvarende anvendelse. Nægtesgenoptagelse, kan spørgsmåletindbringes for Den Særlige Klage-ret efter reglerne om kære til Høje-steret.Stk. 2.Hvis sagen i medfør af§ 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet itiltaltes fravær, kan domfældteuanset betingelserne i stk. 1, 1.pkt., begære sagen genoptaget tilny forhandling. Begæringen måfremsættes over for den ret, somhar afsagt dom i sagen, inden 4uger fra dommens forkyndelse ef-ter § 219 a, stk. 5. Retten kan und-tagelsesvis genoptage sagen, hvisbegæring indgives senere, men in-den 1 år efter dommens forkyndel-se. Reglerne i stk. 1, 3. og 4. pkt.,finder tilsvarende anvendelse.Stk. 3.Udebliver domfældte under

den nye hovedforhandling, hæverretten ved kendelse sagen, og denafsagte dom bliver stående vedmagt.Stk. 4.Under de i stk. 1, 1. pkt.,anførte betingelser kan tiltalte be-gære genoptagelse af en ankesag,som er afvist på grund af hansudeblivelse. Er en anke afvist imedfør af § 920, stk. 3, kan tiltaltebegære genoptagelse, når hangodtgør, at det skyldes ham util-regnelige omstændigheder, at an-klageskrift eller stævning ikke påsædvanlig måde har kunnet for-kyndes for ham. Begæring omgenoptagelse må fremsættes overfor den ret, der har afvist anken. Iøvrigt finder bestemmelserne istk. 1, 2.- 4. pkt., tilsvarende an-vendelse.§ 988.Hvis en straffesag genopta-6.I§ 988, stk. 1,ændres § 987,ges i medfør af § 987, stk. 2, kan stk. 2” til: ”§ 987, stk. 3”.tilførsler til retsbogen om forkla-ringer afgivet af vidner og syns- ogskønsmænd under den forudgåen-de behandling foruden i de i § 871nævnte tilfælde anvendes som be-vismiddel, hvis ingen af parterneinden hovedforhandlingen har an-modet om fornyet afhøring.